Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Andreas Schwab for Udvalget for Andragender om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2005 (2006/2117(INI)) (A6-0309/2006).
Nikiforos Diamandouros, ombudsmand. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Dem for denne mulighed for at henvende mig til Parlamentet og forelægge årsberetningen for 2005, et år, hvor Den Europæiske Ombudsmandsinstitution passerede en vigtig milepæl: 10-året for dens oprettelse.
Årsberetningen beskriver, hvilke fremskridt vi har gjort med hensyn til håndtering af klager, til at fremme god administration og til at få Ombudsmandens arbejde gjort bedre kendt for borgerne. I alt blev der modtaget 3.920 klager, en stigning på 5 % i forhold til forrige år.
Jeg noterer mig, at væksten i antallet af klager ikke nødvendigvis skyldes en dårligere administrativ adfærd ved Den Europæiske Unions institutioner. Snarere kan det også skyldes borgernes forøgede generelle opmærksomhed på europæiske anliggender og voksende viden om deres rettigheder og om, hvordan de skal udøve disse rettigheder.
Den almindelige opmærksomhed blev også iagttaget i 2005 i borgernes deltagelse i debatten om fremtiden for EU og forfatningen. For at bidrage til at fremme denne generelle opmærksomhed gjorde jeg mig store anstrengelser for at oplyse borgerne om deres rettigheder og sprede budskabet om de positive resultater, der var blevet nået i forsvaret af disse rettigheder. Alt i alt holdt jeg og mit personale over 170 offentlige foredrag, fremlæggelser og presseinterviews, ud over at mødes med ombudsmænd, embedsmænd og andre samtalepartnere i medlemsstaterne.
Et særligt træk ved disse kommunikationsaktiviteter i 2005 var en række begivenheder for at markere 10-års-dagen for Ombudsmanden, rettet mod særlige målgrupper, nemlig det civile samfund, den akademiske verden, pressen og institutionerne selv, herunder en reception til ære for Europa-Parlamentet den 27. september, hvor Parlamentets formand, hr. Borrell Fontelles, selv talte.
I løbet af 2005 kunne jeg hjælpe over 75 % af dem, der klagede til mig. Denne bistand havde form af at indlede en undersøgelse, overføre sagen til et kompetent organ eller give råd om, hvor man kunne gå hen for at få en hurtig og effektiv løsning på problemet. Jeg lukkede 312 forespørgsler i årets løb. I 36 % af tilfældene viste undersøgelserne ikke nogen fejladministration. Et sådant resultat er ikke altid negativt for klageren, som i det mindste har fordelen ved at få en fuld forklaring fra den involverede institution. Desuden kan jeg, selv om der ikke er foregået nogen fejladministration, pege på en mulighed for, at institutionen kan forbedre kvaliteten af sin administration i fremtiden. Hvis det er tilfældet, gør jeg en ekstra bemærkning ved afslutningen af min afgørelse.
Når som helst jeg finder fejladministration, prøver jeg om muligt at få et positivt resultat, der tilfredsstiller både klageren og institutionen. I 30 % af tilfældene har mine undersøgelser enten ført til, at den pågældende institution har afgjort sagen til klagerens tilfredshed eller til en venskabelig løsning. Når det ikke er muligt at få en venskabelig løsning, lukker jeg sagen med en kritisk bemærkning eller et forslag til en henstilling.
Et af de forslag til henstillinger, der blev vedtaget i 2005, var et tilfælde, hvor Kommissionen gav kompensation pr. kulance til en klager, hvis projekt den havde skrottet med yderst kort varsel. Kommissionen gik ind på at betale 56.000 euro, den største kompensation, som Ombudsmanden nogensinde har sikret.
Hvis et fællesskabsorgan ikke reagerer tilfredsstillende på et forslag til en henstilling, er Ombudsmandens endelige våben en særlig beretning til Parlamentet. Der blev udarbejdet tre særlige beretninger i 2005: om Rådets fortsatte praksis med at lovgive for lukkede døre, om Kommissionens ansvar for børn af dens ansatte, som havde særlige uddannelsesmæssige behov, og om arten af de oplysninger, som OLAF havde givet til Ombudsmanden under en tidligere undersøgelse.
Jeg er Parlamentet taknemmelig for dets støtte som udtrykt i dets beslutninger af 4. og 6. april 2006, baseret på Hammerstein Mintz- og De Rossa-betænkningerne og som beskæftiger sig med de første to af disse særlige beretninger.
Jeg vil nu gerne sige et par ord om mine prioriteter for fremtiden. Som angivet ovenfor er det, jeg prioriterer højest, at fremme en tilgang fra EU's institutioner og organer under alle deres aktiviteter, der sætter borgeren i centrum. Med dette for øje benytter jeg enhver mulighed for at nå ud til EU's institutioner, for at fremme bedste praksis og fredelige løsninger. Det aktive samarbejde fra institutionerne og organerne er afgørende for, at Ombudsmandens arbejde for borgerne kan få succes. Årsberetningen indeholder mange eksempler på, at institutionerne hurtigt har gjort noget for at løse de problemer, som deres opmærksomhed er blevet henledt på, og at de har reageret positivt på mine forslag og anbefalinger.
Under besøg hos institutionerne og organerne har jeg understreget værdien af at reagere hurtigt og konstruktivt på klager. Det endelige mål for os alle må være at sikre den bedst mulige service for borgerne.
Kommissionen har allerede taget konstruktive skridt til at forbedre sin service over for borgerne ved at revidere sit system til håndtering af ombudsmandsundersøgelser som følge af klager. I sin meddelelse af november 2005 skitserede Kommissionen den nye procedure, der skulle anvendes fra da af. Fru Wallströms idé med at udarbejde den nye procedure var at give de enkelte kommissærer større ansvar for sager, samtidig med at hun fuldt ud opretholdt Generalsekretariatets værdifulde rolle. Jeg er særlig taknemmelig for hendes værdifulde bestræbelser på at få gennemført denne idé og for hendes fortsatte engagement i en god gennemførelse af den.
Den nye procedure gør det muligt for individuelle kommissærer at involvere sig i sagerne på et tidligt stadium, hvor der stadig er valgmuligheder. Hastigheden i den nye procedure har allerede båret frugt i et tilfælde, hvor jeg fandt, at Kommissionens reaktion på en borgers klage over overtrædelser havde været utilstrækkelig. Jeg holdt et møde med hr. McCreevy og hørte af ham, at Kommissionen har taget initiativ til at ordne denne sag. Jeg mener, at den succesrige løsning på problemerne i denne sag viser værdien både af Ombudsmandens rolle for at fremme god administration under overtrædelsesproceduren og af større ansvar for sagerne til de enkelte kommissærer. Jeg ønsker at takke Kommissionen herfor, mens næstformanden, fru Wallström, er til stede.
Jeg har også igen set på spørgsmålet om Ombudsmandens statut ved i juli at forelægge begrundede forslag fra hr. Borrell Fontelles om revision som reaktion på Parlamentets tidligere beslutninger om Ombudsmandens årsberetning. Alt i alt udgør statutten stadig en god ramme for Ombudsmandens undersøgelser og for et effektivt samarbejde med institutionerne om at fremme god administration og bekæmpe fejladministration.
De ændringer, jeg foreslår, er derfor begrænsede både i antal og omfang. Mit primære mål er at sikre, at borgerne kan have fuld tillid til Ombudsmandens magt til at finde frem til sandheden, når han afhører vidner og undersøger dokumenter.
Jeg vil også gerne samarbejde med Parlamentet om at sikre, at borgenes klager over overtrædelse af de grundlæggende rettigheder, som er nævnt i chartret, kan indbringes for Domstolen, hvis en vigtig principsag ikke kan løses på anden måde. Parlamentet som institution har allerede fulde rettigheder til at indlede sager ved Domstolen. I denne forbindelse ville det være nyttigt, hvis Ombudsmanden havde beføjelser til at gribe ind i den slags tilfælde, en beføjelse, som allerede er blevet givet til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, som jeg har udviklet et tæt samarbejde med.
Jeg ser frem til at arbejde sammen med hr. Guardans Cambó og fru Matsouka, når de går i gang med at udarbejde en betænkning og udtalelse om den foreslåede vision i henholdsvis Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for Andragender.
Den tredje ting, jeg prioriterer, er at uddybe mit tætte samarbejde med ombudsmændene i medlemsstaterne gennem det europæiske netværk af ombudsmænd. Målet er at fremme god administration i hele Unionen, for at borgerne kan sikres de rettigheder, de har i henhold til europæisk lovgivning. Det glæder mig meget, at Udvalget for Andragender deltager i netværket som fuldt medlem og var repræsenteret ved mødet af nationale ombudsmænd, der fandt sted i Haag i september 2005. I næste uge skal der i London holdes et lignende møde for regionale ombudsmænd i EU, som jeg har lovet at møde hvert andet år.
Jeg vil gerne takke medlemmerne af Udvalget for Andragender, og i særdeleshed dette års ordfører, hr. Schwab, for deres støtte og konstruktive forslag som formuleret i Parlamentets betænkning.
Jeg har allerede i dag nævnt mange af de sager, som betænkningen indeholder gode råd om til Ombudsmanden. Jeg er engageret i at forbedre de oplysninger, som Parlamentet og borgerne får om de tjenester, som jeg og det europæiske netværk af ombudsmænd giver. Jeg har allerede bedt om at få foretræde for Udvalget for Andragender, hver gang jeg forelægger en særlig beretning for Parlamentet.
Næste år agter jeg at lægge en interaktiv guide på vores hjemmeside for at hjælpe klagende med at finde den rette ombudsmand at henvende sig til, hvad enten det drejer sig om europæisk, nationalt eller regionalt niveau. Jeg mener, at det kan være til stor gavn for borgerne og bidrage til at afhjælpe de bekymringer, som med rette kommer til udtryk i hr. Schwabs betænkning om den store andel af ubeføjede klager.
Sidste år konsoliderede vi med held Den Europæiske Ombudsmands embede og gik med faste skridt i retning af at forøge institutionens evne til effektivt at håndtere klager og forespørgsler fra borgerne i den udvidede Europæiske Union. Med dette for øje kunne vi altid regne med støtte fra to af Parlamentets højeste embedsmænd, der snart skal gå af eller allerede er gået af - hr. Priestley og hr. Garzón Clariana. Deres vise råd og assistance til Ombudsmanden har været uvurderlige og vil længe blive husket.
Jeg tror, at det forhold, at god vilje, tillid og forståelse, som er blevet opbygget i løbet af de sidste 10 år mellem Den Europæiske Ombudsmand og EU's institutioner, udgør en kostbar ressource til forbedring af kvaliteten af den offentlige administration i Europa til gavn for borgerne. Det er særdeles beroligende for mig, både personligt og som institution at vide, at Parlamentet og dets Udvalg for Andragender i denne forbindelse er afgørende partnere for Den Europæiske Ombudsmand. Jeg agter at få mest muligt ud af dette partnerskab ved at forsøge at bidrage til forbedringen af servicekulturen til gavn for EU's borgere. Tak for Deres opmærksomhed.
(Bifald)
Andreas Schwab (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. Diamandouros, fru kommissær Wallström, mine damer og herrer! Det glæder mig, at De alle er stået så tidligt op for at være til stede under debatten om betænkningen om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2005.
Jeg vil gerne starte med at takke Dem, hr. Diamandouros, for det konstruktive bidrag, De har ydet i form af årsberetningen, som jeg har haft æren af at udarbejde Parlamentets betænkning om på vegne af Udvalget for Andragender, og jeg vil også gerne takke alle de parlamentsmedlemmer, som med deres ændringsforslag og personlige kommentarer har medvirket konstruktivt til betænkningens tilblivelse, særligt vores koordinator hr. Atkins og min forgænger fra i fjor, hr. Mavrommatis.
Det glæder mig, at De startede med at understrege behovet for at præcisere Ombudsmandens status mere klart på baggrund af den stigende arbejdsbyrde, som borgerne pålægger Dem, og jeg er Dem meget taknemmelig for at have præciseret det igen i dag. Vi bør forsøge at afgrænse de forskellige europæiske institutioners opgaver så skarpt og så klart som muligt. For så vidt kan drøftelserne af Deres brev til Parlamentets formand, hr. Borrell, føre til et tilfredsstillede resultat.
Den Europæiske Ombudsmand er en vigtig europæisk institution, idet den er særlig vigtig for den europæiske udvikling og for de europæiske borgere i særdeleshed. Ombudsmanden er til for at bringe EU tættere på borgerne og gøre den gennemskuelig. EU's borgere kan henvende sig til Ombudsmanden for at klage, når institutionerne ikke gør deres arbejde ordentligt. Det giver Ombudsmanden et meget personligt forhold til Europa, som ikke er muligt overalt, og derfor har Ombudsmanden en særlig position.
Vi bør i højere grad tage disse tanker - nemlig at orientere europæisk politik mere efter praksis og efter borgernes interesser - til os i fremtiden. Vi må i højere grad fokusere vores politik på borgerne og dermed vise dem, at de og deres anliggender - det være sig store som små, vigtige som uvigtige - bliver taget alvorligt, og det vil vi opnå ved for det første at være bedre til at formidle, hvad europæisk politik handler om, og for det andet gennem større gennemskuelighed, hvormed jeg har nævnt to vigtige punkter om Deres årsberetning.
Udvalget for Andragender har fået forelagt Den Europæiske Ombudsmands årsberetning, som informerer om Ombudsmandens virksomhed i det forløbne år. I den forbindelse vil jeg gerne takke Dem for at udføre et glimrende arbejde. De har haft hvervet siden den 1. april 2003, og Deres arbejde er kronet med succes.
Jeg synes, at den betænkning, som Parlamentet har udarbejdet, er meget afbalanceret, og jeg har bestræbt mig på at gennemgå de ændringsforslag, der er stillet, og indarbejde dem i det omfang, det efter min mening var muligt. Jeg synes, at betænkningen er forståelig for borgerne, og det er det vigtigste, men efter afstemningen i udvalget gik jeg ud fra, at ikke alle ændringsforslag ville blive stillet igen, og derfor vil jeg anbefale min gruppe at forkaste dem. Det beder jeg Dem have forståelse for. Vi har brugt lang tid på at finde kompromiser i dette spørgsmål.
De har allerede selv præsenteret de vigtigste punkter i beretningen. I 2005 blev der indsendt en lang række klager til Ombudsmanden - det største antal nogensinde - og det viser først og fremmest, at stadig flere borgere interesserer sig aktivt for EU og dens måde at arbejde på.
Chokerende - det nævnte De også - er det fortsat store antal klager på ca. 70 %, der ligger uden for Deres kompetenceområde. Det skyldes meget ofte, at borgerne ikke ved præcist, hvem de skal henvende sig til. Derfor hilser jeg Deres udmelding om at ville oprette en onlineformular på Deres hjemmeside som vejviser til den rette institution meget velkommen, hvilket i hvert fald vil være til gavn for alle dem, som ønsker at henvende sig til Dem online.
Institutionernes kompetence- og ansvarsområde skal altså afgrænses endnu klarere, så borgerne forstår, hvem der tager sig af hvad i EU. De kan bidrage til at skabe større gennemskuelighed, hvad institutionerne og kompetenceområderne angår, hvilket i første omgang naturligvis er en opgave for Parlamentet og for parlamentsmedlemmerne i valgkredsene i de forskellige regioner, men De kan også yde Deres bidrag.
Vi hilser også udtrykkeligt det europæiske netværk af ombudsmænd og lignende instanser velkommen, som er struktureret fuldkommen forskelligt i de enkelte medlemsstater. Vi har derfor særligt fremhævet deres informationsarrangementer.
Det mest gennemgående klagepunkt i de forskellige klager var manglende åbenhed. Og da beretningen gentager Ombudsmandens krav - der blev fremsat i den særlige beretning om emnet - hvorefter der skal være offentlig adgang til alle Rådets møder, såfremt det optræder som lovgivende myndighed, har De gjort demokratiet og gennemskueligheden i Europa en god tjeneste.
Der er også behov for større gennemskuelighed for at sikre, at demokratiet fungerer i EU. Derfor kræver vi i vores betænkning - og det er måske snarere møntet på Dem, fru Wallström - at internetportalen bliver udformet anderledes, end det er tilfældet i dag, og giver adgang til alle institutioner med en klar vejviser til EU's forskellige institutioner på hjemmesiden - frem for et katalog over alle EU's arbejdsområder.
Afslutningsvis vil jeg gerne lufte endnu en tanke. De fremlagde Deres årsberetning for det forløbne år i januar. Men det er først nu - i november året efter - vi debatterer den. I Udvalget for Andragender bør vi tilstræbe at diskutere disse beretninger så hurtigt som muligt efter at de er offentliggjort.
Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne komplimentere ordføreren, hr. Schwab, for hans arbejde med Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2005. Det er en vigtig betænkning fra Parlamentet om de generelle principper, den aktuelle situation og fremtidige udvikling i samarbejdet mellem Ombudsmanden og andre EU-institutioner.
Jeg vil også gerne komplimentere ombudsmanden, hr. Diamandouros, for hans årsberetning. Jeg er som altid glad for at høre hr. Diamandouros bekræfte sit engagement i at sikre de højeste standarder for administration i de europæiske institutioner, og det er et engagement, som Kommissionen deler.
Jeg støtter helt hr. Schwab i hans godkendelse af Ombudsmandens rolle som en ekstern overvågningsmekanisme for god administration. Gennem sit arbejde bidrager Ombudsmanden til at fremme god administration. Jeg er overbevist om, at EU's institutioner gennem deres samarbejde med Ombudsmanden bliver hjulpet til at fremme en borgerorienteret tilgang i deres daglige arbejde. Det betyder at sikre større gennemskuelighed i EU's beslutningsproces og at arbejde på at udvikle bedste praksis for at imødekomme borgernes forventninger og sikre deres rettigheder. Det drejer sig om at slå bro over kløften mellem institutionerne og EU's borgere.
Jeg vil gerne kommentere tre punkter i betænkningen. For det første mener jeg, at samarbejdet mellem Ombudsmanden og Kommissionen har udviklet sig godt i de seneste år. Som det påpeges i betænkningen bruger Kommissionen en ny intern procedure, der sætter hver enkelt kommissær i stand til at vedtage og videresende meddelelser til Ombudsmanden. Jeg er glad for, at både Ombudsmanden og hr. Schwab hilser denne fornyelse velkommen i deres rapport henholdsvis betænkning. I tilgift hertil har Kommissionen vedtaget sine interne regler for at fremskynde håndteringen af dens svar til Ombudsmanden. Kommissionen vil fortsætte med at udvikle sit samarbejde med Ombudsmanden.
Ordføreren foreslår, at der skal indføres en lignende bemyndigelsesprocedure for håndtering af andragender. Kommissionen vil fortsat arbejde tæt sammen med Udvalget for Andragender, men dette er ikke en mulighed, som Kommissionen forestiller sig. Udvalget for Andragender og Den Europæiske Ombudsmand har hver deres rolle, hver med sin egen værdi for borgerne.
For det andet nævner betænkningen EU's hjemmeside. Det er en af de hyppigst besøgte hjemmesider i verden, og den er blevet helt kompliceret at navigere på. Det er i lyset heraf, at Kommissionen er godt på vej til at revidere sin egen del af EU-portalen. Det endelige mål er at forvandle EU-hjemmesiden til en mere brugervenlig, velstruktureret og sammenhængende webportal. Den vil være flersproget, hvor det er nødvendigt, og præsentationen vil blive orienteret mere mod borgerne og kommunikation.
For det tredje og sidste er det Parlamentet, der med Rådets godkendelse kan træffe beslutning om at revidere Ombudsmandens statut. Men Kommissionen bliver rådspurgt og følger nøje udviklingen med hensyn til dette forslag, herunder de berørte udvalg. Kommissionen ser i øjeblikket på detaljerne i forslaget og har været i kontakt med Ombudsmandens kontor for at søge at få opklaret visse aspekter af forslaget.
Afslutningsvis forstår jeg, at Ombudsmanden det næste år agter at medtage et par særlig betydningsfulde sager i årsberetningen. Det er, som jeg forstår det, tilfælde, hvor håndteringen af klager fra EU's institutioner har været forbilledlig, uanset om der forekom fejladministration. Jeg synes, det er et glimrende initiativ, og jeg ser også frem til at se beretningen næste år.
Manolis Mavrommatis , for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand, fru Wallström, hr. Diamandouros, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne komplimentere ordføreren, mine gode ven og kollega Andreas Schwab, for den fremragende indsats, han har gjort med sin betænkning, der illustrerer, hvordan Den Europæiske Ombudsmand gennem årene er blevet en meget vigtig institution for de europæiske borgere. Dette skyldes naturligvis det arbejde, som Den Europæiske Ombudsmand udfører.
Jeg vil også gerne takke hr. Diamandouros, fordi de nye kendsgerninger, han bringer frem i lyset i den position, han indtager, er referencepunkter for den tillid, som borgerne viser institutionerne.
Jeg var ordfører i forbindelse med årsberetningen om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed i 2004, og jeg vil gerne påpege, at, hvis man sammenligner med det år, hvor antallet af klager var steget med 53 % i forhold til det foregående år, modtog Ombudsmanden i 2005 i alt 3.920 klager, hvilket var en stigning på 5 %. Det betyder ikke, at der er flere tilfælde af fejl og forsømmelser fra EU-organernes side, men at borgerne er bedre informerede om deres rettigheder. En vigtig faktor for ombudsmandsinstitutionens effektivitet er samarbejdet med EU's institutioner. Jeg kan som eksempel nævne den regelmæssige orientering og de regelmæssige møder mellem hr. Diamandouros og Udvalget for Andragender og dettes sekretariat. Årsberetningen fra Ombudsmanden giver bl.a. et billede af det arbejde, som Ombudsmanden og naturligvis Kommissionen har gjort for at udvide og yderligere forstærke netværket af nationale og regionale ombudsmænd ved at udvikle udvekslingen af informationer og bedste praksis.
At Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender deltager i dette netværk, er vigtigt, og det vil gøre det praktiske samarbejde mellem de europæiske institutioner og de nationale og regionale ombudsmænd lettere og gøre det muligt at udvide den regelmæssige kontakt med de nationale parlamenters udvalg for andragender og med medlemstaternes ombudsmænd.
Hvis vi sammenligner Ombudsmandens årsberetninger fra 2004 og 2005, ser vi et positivt resultat, således at vi kan fokusere på de punkter, hvor Udvalget for Andragender udviser en særlig interesse. Endvidere kan vi på denne måde se, hvilken vigtig rolle institutionen har, og hvilken fremgang der er sket på et år.
Proinsias De Rossa, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Schwab og mine kolleger i de andre politiske grupper for det store arbejde, de har lagt i denne betænkning.
Ombudsmandens årsberetning, særlig sammenfatningen, er, mener jeg, et udmærket eksempel på, hvordan man skal præsentere vores arbejde for borgerne. Den er klar, præcis og direkte. Gennemskuelighed er efter min opfattelse nøglen til europæisk demokrati og dets vigtigste byggesten.
Jeg glæder mig over den forøgede opmærksomhed på Den Europæiske Ombudsmands rolle, der afspejles i det forøgede antal mennesker, der forelægger ham deres klager. Jeg er slet ikke bekymret over, at mange af disse ikke direkte er hans ansvar. Det er et udtryk for det held, han har haft med at gøre offentligheden opmærksom på institutionen, og er måske også et udtryk for utilstrækkelighed i andre institutioner med hensyn til at gøre det klart, hvem de er, og hvordan man skal få adgang til dem.
Jeg mener, at vi ikke bør forvente, at borgerne selv finder vej gennem labyrinten af EU-institutioner. De har vigtigere ting at gøre i livet. Når de har en klage at forelægge, vil de søge den nærmeste kanal, de kender. Jeg mener, at borgeres ret til at klage er en god ting.
Det, Ombudsmanden gør ved at henvise de sager, han ikke har direkte ansvar for, til den rette institution, er en udmærket måde at håndtere sådanne klager på. Jeg mener, den bør efterlignes af andre institutioner.
En sidste ting. 10 år efter indførelsen af Ombudsmandens statut er der et klart behov for en revision. Jeg glæder mig over Ombudsmandens initiativ i denne forbindelse, og jeg ser frem til at drøfte det i Parlamentet i nær fremtid.
(Bifald)
Diana Wallis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Også jeg vil gerne takke Ombudsmanden både for hans årsberetning og for hans interessante forelæggelse i dag. Jeg vil også gerne takke hr. Schwab for hans meget kompetente betænkning og analyse af Ombudsmandens årsberetning. Der er ikke meget at sige bortset fra, at alt synes at gå godt i den forstand, at vores borgere er mere opmærksomme på Ombudsmandens aktiviteter. Hvis antallet af klager stiger på grund af en øget opmærksomhed på, hvad der er muligt, og en opmærksomhed på Europa, så hjælper det med til at bringe borgerne nærmere til os. Det er det, vi bør beskæftige os med. Beretninger af denne type hjælper os til at få et øjebliksbillede af, hvad der foregår, og hvordan vi kan gøre tingene bedre i fremtiden, og i denne betænkning er mange af disse ting formuleret.
Jeg vil gerne koncentrere mine bemærkninger om et spørgsmål, der allerede er blevet nævnt af andre talere, nemlig at hvis vi ønsker at orientere os mod borgerne, må vi sikre, at vores borgere let kan klage, måske ved at henvende sig ét sted. Bare at have en god hjemmeside er muligvis ikke nok.
I øjeblikket er der masser af mennesker, der tager sig af klager, problemer og spørgsmål. Vi har Ombudsmandens udmærkede tjeneste, Parlamentets Udvalg for Andragender, Kommissionen selv, der tager imod klager, og os selv som medlemmer af Parlamentet, der modtager henvendelser om enkeltsager fra vælgere, såvel som SOLVIT og Eurojust. Jeg frygter, at nogle EU-borgere, der henvender sig til et af disse organer, kun for at blive sendt videre til et andet, vil falde af i svinget og give op. Vi må tænke på måder, hvorpå vi kan bringe disse forskellige ting sammen, så vores borgere føler, at deres problemer bliver behandlet hurtigt, og at de bliver henvist til den rette modtager. Det er noget, vi bør tænke på i fremtiden.
Endnu en gang tak for Deres betænkning.
David Hammerstein Mintz, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg takker ombudsmanden, og jeg takker hr. Schwab for den gennemarbejdede, fuldstændige og positive betænkning.
Jeg vil indlede med at sige, at jeg går ind for fru Wallis' forslag og forslaget om en europæisk one-stop-shop for borgernes klager. Denne one-stop-shop kunne omfatte SOLVIT, Den Europæiske Ombudsmand og Udvalget for Andragender og være ansvarlig for at viderebringe borgernes klager til de rigtige institutioner. Vi kan ikke forvente, at manden på gaden ved, hvordan han skal finde rundt i den komplicerede labyrint, som EU er.
Det eneste, jeg beklager i den ellers meget positive betænkning, er bemærkningerne om den tredje særlige beretning fra Den Europæiske Ombudsmand, som skulle være en beretning om OLAF, og som Formandskonferencen har blokeret. I visse sætninger i Schwab-betænkningen legitimeres Formandskonferencens forsøg på at lægge hindringer i vejen for Den Europæiske Ombudsmands arbejde med at føre tilsyn med de europæiske institutioner, herunder OLAF.
Vi må især takke Den Europæiske Ombudsmand for de tiltag, der vedrører miljøet, for borgerne nærer store bekymringer over miljøet. Jeg vil især fremhæve industrihavnen i Granadilla på De Kanariske Øer, hvor Den Europæiske Ombudsmand med et vist held har forsøgt at sikre en strammere overholdelse af habitatdirektivet.
Det er også vigtigt at fremhæve den særlige beretning om Rådets gennemsigtighed, når det optræder som lovgivende myndighed, som jeg selv har bidraget til. Vi kan konstatere, at der sker langsomme og gradvise, men sikre fremskridt på dette område.
Til sidst vil jeg understrege, at Udvalget for Andragenders rolle på ingen måde er i strid med Den Europæiske Ombudsmands rolle, tværtimod supplerer de hinanden. Den Europæiske Ombudsmand fører tilsyn med de europæiske institutioner i deres daglige arbejde, mens Udvalget for Andragender spiller rollen som direkte bindeled mellem borgerne og fællesskabsretten. Dette samarbejde burde fungere bedre og bedre for hver dag, der går, med flere oplysninger og mere kontakt.
Jeg takker hr. Schwab for betænkningen og ombudsmanden for hans arbejde, der er krævende, vidtrækkende og vigtigt.
Willy Meyer Pleite, for GUE/NGL-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg takker også ombudsmanden, hr. Diamandouros, og vores ordfører, hr. Schwab, for de forsøger begge to at forbedre opfølgningen på de klager af administrativ eller anden art, som de europæiske borgere indgiver.
Faktisk mener jeg, at det er på tide at tage konkrete initiativer til disse forbedringer. Der er allerede nævnt nogle vigtige, f.eks. onlineformularen og den bedre afgrænsning af organernes beføjelser, men jeg mener, at vi bør være lidt mere ambitiøse. Vi bør arbejde os hen imod en kodeks for god forvaltningsskik for alle de europæiske institutioner, og den one-stop-shop, som hr. Hammerstein talte om, kan også være vigtig.
I både betænkningen og beretningen konstateres det, at 24 % af klagerne omhandler manglende åbenhed. Jeg mener, at vi på dette punkt må gøre en indsats for at fremme en offentlig debat i Europa om borgernes nærhed til institutionerne og for, at institutionerne optræder helt gennemsigtigt.
I denne forbindelse vil jeg påpege et andet problem, som medlemmerne af Udvalget for Andragender må løse. Vi modtager mange klager fra borgere forbundet med store arbejder, store infrastrukturer, der gennemføres i EU uden den foreskrevne undersøgelse af indvirkningen på miljøet. Nogle gange udsteder Kommissionen en rapport for sent, eftersom de skader, som visse kæmpemæssige og omfattende arbejder har forvoldt, allerede er uoprettelige.
Jeg mener, at Kommissionen bør handle langt hurtigere for at forhindre, at disse skader får forfærdelige miljøvirkninger. I den forbindelse mener jeg, at vi alle sammen må gøre vores til at opnå hurtige evalueringsmekanismer for denne type arbejder for at forhindre, at disse skader opstår.
Jeg synes, at det europæiske netværk af ombudsmænd er vigtigt, for det kan være nøglen til mange løsninger, som kan afværge klager fra Europas borgere og evt. give os mulighed for at følge bedre op på dem.
Marcin Libicki, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg bærer på sin vis to kasketter i dag. Som De påpegede, taler jeg på vegne af Gruppen Union for Nationernes Europa såvel som i min egenskab af formand for Udvalget for Andragender, hvilket gør mig særlig kvalificeret til at tale om dette spørgsmål. Jeg vil naturligvis gerne takke hr. Schwab for hans meget grundigt udarbejdede betænkning, der efterfølgende blev vedtaget i vores udvalg, og jeg er således fuldstændig enig med hr. Schwab i alt, hvad han har sagt. Jeg ønsker navnlig at takke hr. Diamandouros. Han er ekstremt dygtig til sit arbejde, og dette værdsættes fuldt ud, i og med at han som bekendt blev genvalgt med et flertal på over 90 % af de afgivne stemmer.
Jeg glæder mig meget over, at hr. Diamandouros' kontakt til de europæiske borgere rækker ud over hans primære funktion som ombudsmand. Han har deltaget i 170 møder. Jeg deltog selv i et af disse møder i Polen, hvor 150 personer var mødt frem for at møde ham og høre, hvad han havde at sige, og hvilket budskab den europæiske ombudsmand havde til dem. Det er et af resultaterne af hr. Diamandouros' direkte engagement.
Som det allerede er blevet nævnt fra alle sider, vil jeg gerne påpege, at den europæiske ombudsmands aktive engagement er tæt forbundet med, former og afspejler en øget bevidsthed hos EU-borgerne om deres rettigheder, og at de er mere bevidst om disse rettigheder netop på grund af den europæiske ombudsmands aktiviteter. Udvalget for Andragender, som jeg er formand for, arbejder tæt sammen med den europæiske ombudsmand. Vi har lignende kompetencer, men de er ikke identiske. Det er derfor vigtigt at være klar over forskellene mellem ombudsmandens og Udvalget for Andragenders kompetencer.
Hvis formanden tillader det, vil jeg fortsætte lidt og henlede opmærksomheden på et andet spørgsmål. Udvalget for Andragender er et af Europa-Parlamentets organer. Det er derfor meget beklageligt, at Parlamentet og dets organer til tider indgår aftaler direkte med ombudsmanden uden om vores udvalg. Dette var tilfældet den 15. marts 2006, hvor Parlamentet underskrev en ny aftale med ombudsmanden hen over hovedet på det udvalg, som jeg er formand for, der ikke blev inddraget i denne proces.
Witold Tomczak, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Det fremgår af Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2005, at et stigende antal borgere er utilfredse med EU's organer.
Der er en påfaldende mangel på gennemsigtighed med hensyn til vores aktiviteter, og kontrollen af, hvordan vi bruger vores penge, er ikke effektiv. Krænkelsen af borgernes ret til information er særlig skadelig. Kampagnen til fordel for den såkaldte forfatning for Europa er et slående eksempel herpå.
Jeg indgav en klage til den europæiske ombudsmand i marts sidste år vedrørende anvendelse af 8 millioner euro til markedsføring af den europæiske forfatning. Denne finansiering var kun tilgængelig for forfatningstilhængere. Dette blev bekræftet af en talsmand fra Kommissionen den 16. februar 2005. Som svar på spørgsmål fra medierne om, hvorvidt EU-midler kan anvendes til at finansiere en kampagne organiseret af modstandere af forfatningstraktaten, sagde denne talsmand direkte citeret: "Kommissionen behandler forfatningstraktaten som sin baby og lægger vægt på, at den ratificeres" og "Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer agter ikke at trykke en brochure udarbejdet af forfatningsmodstandere".
Kommissær Wallströms talsmands ærlige udtalelser viser helt klart, at forfatningsmodstandere ikke havde mulighed for at fremlægge deres synspunkter, hvilket de heller ikke har i dag. Forud for folkeafstemningen i Spanien brugte Kommissionen f.eks. 1 millioner euro på trykning af 5 millioner brochurer og klistermærker til støtte for forfatningen, der blev distribueret på offentlige steder. Man undlod helt bevidst at informere om forfatningstraktatens negative aspekter. Der var således tale om en åbenlys krænkelse af EU-borgernes grundlæggende ret til lige adgang til information.
Det tog den europæiske ombudsmand et år at undersøge min klage, hvorefter han besluttede, at Kommissionen ikke krænkede borgernes ret til lige adgang til information. Hvis dette er rigtigt, hvem gjorde det så?
Når EU-institutionerne oplever, at de er ved at miste deres troværdighed, benytter de sig stadigt hyppigere af løgnagtig propaganda og finansierer og gennemtvinger én "sand" vision om europæisk enhed. Jeg værdsætter ombudsmandens bestræbelser i kampen for at opnå gennemsigtighed omkring EU-institutionernes arbejde, men der er stadig lang vej igen. Middage med repræsentanter fra de organer, som ombudsmanden undersøger, er ikke tilstrækkeligt til at øge ombudsmandens troværdighed og indflydelse. Ombudsmanden skal være en rigtig ombudsmand, der forsvarer vores rettigheder, en ombudsmand, der går i brechen for sandheden og beskytter borgerne mod EU-maskineriets dårlige sider. Det kræver imidlertid mod og selvstændighed.
Robert Atkins (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne komplimentere hr. Schwab. Han har udarbejdet en virkelig god betænkning, og jeg glad for at have andel i den.
Ombudsmanden har været usædvanlig succesfuld med sine aktiviteter, men det er ironisk, at hans succes har fremkaldt mere interesse. Men det er nu en god nyhed for den opgave, Udvalget for Andragender har, det organ, som Ombudsmanden rapporterer til, og hvis samarbejde med ham er så vigtigt.
Jeg er helt enig med Diana Wallis i, at det er afgørende, at EU's borgere bliver gjort mere opmærksomme på mulighederne for at få løst deres problemer, særlig de muligheder, der eksisterer i kraft af Ombudsmanden og Udvalget for Andragender.
Jeg vil sammen med alle andre komplimentere hr. Diamandouros for det, han har udrettet, og, hvis jeg må sige det sådan, i særdeleshed for hans beslutsomhed i fortiden, nutiden og fremtiden med hensyn til at forklare de nye medlemsstater, hvad hans beføjelser kan bruges til, og tilskynde dem til at benytte hans tjeneste. Vi har planer om at gøre det samme for Udvalget for Andragender, og jeg må sige, at kombinationen af en kommissær fra Sverige, hvor ombudsmandsinstitutionen opstod, og en ombudsmand fra Grækenland, hvor demokratiet opstod, er en stærk og indflydelsesrig kombination.
Jeg er særlig interesseret i Ombudsmandens særlige beretninger. Han vil vide, at jeg er den ordfører, som næsten fik udarbejdet en sådan beretning, i forbindelse med OLAF. Han må vide, og det må hele Parlamentet også, at jeg ikke vil tillade, at dette spørgsmål forsvinder. Gennemskuelighed og åbenhed må være af afgørende betydning, og denne beretning må og vil blive behandlet, når den juridiske proces er afsluttet.
Som formanden sagde, er Udvalget for Andragender af voksende betydning og må snart holde op med at være et Askepot-udvalg nederst på listen over det, der har begrænset betydning. De aktiviteter, Ombudsmanden og Udvalget for Andragender har at udføre, er mange og forskelligartede, og de vokser eksponentielt. De må anerkendes af Parlamentet og Formandskonferencen og have den autoritet, de fortjener.
(Bifald)
Inés Ayala Sender (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil allerførst lykønske hr. Diamandouros med hans detaljerede beretning med forslag til, hvordan der kan ske fremskridt og forbedringer i forbindelserne mellem borgerne og den europæiske forvaltning. Jeg lykønsker ligeledes kommissær Wallström og takker hende for hendes utrættelige indsats for at fremme kommunikationen mellem borgerne og de europæiske institutioner og tilskynde til smidige, enklere og interaktive løsninger. Jeg lykønsker naturligvis også Dem, hr. Schwab, og især med, hvor grundigt De har behandlet disse emner, som synes rutinemæssige, men som utvivlsomt er et fremskridt hen imod "mere Europa".
Jeg glæder mig især over fremskridtene med mæglingsarbejdet og opfølgningen på borgernes klager, og jeg er specielt tilfreds med og interesseret i de mindelige løsninger, der nævnes.
Jeg opfordrer Dem endog til, hr. Diamandouros, at udarbejde en model for mindelig løsning af konflikter, der kan tjene som en særlig europæisk model. Jeg er sikker på, at det demokrati, som både forvaltningen og borgerne nyder godt af, vil blive forbedret gennem bedre og mere gennemsigtig forvaltning.
Det specifikke forslag om at tilbyde alle institutionernes internetsider på alle EU's officielle sprog glæder mig også.
Jeg deler også hr. Schwabs konstruktive synspunkt om, at det er nødvendigt at forbedre samarbejdet, uden fordomme og misforståelser, mellem Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand, men uden at de overlapper hinanden. Udvalget for Andragender og Den Europæiske Ombudsmand følger stadig deres egen vej, og derfor vil Udvalget for Andragenders deltagelse i det europæiske netværk af ombudsmænd være positiv.
Til sidst vil jeg sige, at det bekymrer mig en smule, måske fordi jeg ikke er helt inde i problemstillingen, at Ombudsmandens fremtid tilsyneladende vil ligge i domstolene, og jeg håber ikke, at det betyder, at man på et tidligt tidspunkt går bort fra at forbedre informationen og navnlig bestræbelserne på at tilvejebringe mindelige løsninger på konflikterne. For tidlig henvendelse til domstolene er ikke den bedste mulighed for at forbedre forbindelserne mellem borgerne og den europæiske offentlige forvaltning, og jeg henholder mig til de eksempler, der findes, og som er blevet nævnt.
Jeg er overbevist om, at de europæiske borgeres tillid til deres Ombudsmand vil afhænge af en større evne til at løse konflikterne i mindelighed.
Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Diamandouros for hans årsberetning og hr. Schwab for den betænkning, vi drøfter i dag. Jeg deler hans bekymring for, at det er lidt sent at debattere dette spørgsmål, men jeg formoder, det er bedre sent end aldrig!
Ombudsmanden er systemets vagthund. Jeg vil foretrække at tænke på ham som en rottweiler, der er det, vi har brug for, snarere end en tammere race! Mine irske kolleger vil fnise ad beskrivelsen som "rottweiler", for politisk talt har vi sådan en i vores nationale parlament.
Ombudsmanden har en vigtig rolle at spille, og jeg deler ikke bekymringen hos dem, der påstår, at 70 % af klagerne falder uden for hans område. Som andre har sagt, afspejler det den kendsgerning, at der er en masse frustration, og at folk har brug for et sted at henvende sig. Det er vigtigt at understrege dette. Det glæder mig, at Ombudsmanden i sin visdom ikke sender dem bort, men faktisk hjælper dem. Det bør han blive ved med. Andre er muligvis ikke enige, men det er en del af jobbet, og vi trænger til denne fleksibilitet.
Jeg komplimenterer Ombudsmanden for at søge at skabe interesse for sit arbejde. Der påhviler os alle en byrde her i Parlamentet med at hjælpe ham i denne forbindelse, selv om jeg betragter mit eget kontor - og jeg formoder, at andre kolleger føler det samme - som et sted, hvor man kan få alle former for hjælp. I sidste instans håber jeg, at medlemmerne af Parlamentet er første station for borgere med problemer. Fru Wallis' forslag om at oprette en enkelt indgang er godt, men lad os ikke glemme, at vi som valgte repræsentanter også er her for at få oplysninger frem til borgerne.
Ombudsmanden bør tænke på, at vi her i Parlamentet ofte kommer ud for ligeså meget frustration som offentligheden, når det gælder om at skaffe oplysninger fra Kommissionen. Der påhviler administratorerne en pligt til at se sig selv som offentlighedens tjenere og ikke som systemets beskyttere. Om nødvendigt må vi oplære folk og ændre deres kultur. Jeg ville være interesseret i at vide, om Ombudsmanden har set på holdningen hos dem, der er roden til problemerne. Med andre ord, finder man i de klagesager, han har støttet, en dårlig holdning hos administratorerne? Hvis det er tilfældet, så bør vi gøre noget ved det.
Jeg vil gerne endnu en gang takke de involverede, og jeg håber, at Ombudsmandens arbejdsbyrde vil vokse eksponentielt, som den bør.
Thijs Berman (PSE). - (NL) Hr. formand! Den europæiske ombudsmand viser i sin årsberetning, at en fjerdedel af klagerne kommer fra borgere, som oplever manglende gennemsigtighed i de europæiske institutioner. Disse klager er naturligvis ikke altid berettigede, og også det står i den udførlige beretning, men alligevel er dette et forholdsvis stort antal. Der er altså stadig meget, der skal forbedres. Ordføreren gør med rette opmærksom på, at hver europæisk institution ifølge Nice-traktaten skal stræbe efter maksimal åbenhed og tilgængelighed.
Klagerne er naturligvis for det meste rettet mod Kommissionen, for den har borgerne mest at gøre med, men egentlig er det især Ministerrådet, som forårsager forsinkelserne. I den gammeldags kultur med paternalistisk magt og topstyring haster det ikke med åbenhed. Ikke desto mindre er tillid en væsentlig forudsætning for en effektiv politik, og verden har brug for et stærkt EU, som har bred tilslutning fra borgerne, for der står mere på spil end blot lidt forvaltning.
Kun Europa vil kæmpe for en anden globalisering, en social, en bæredygtig og en retfærdig udvikling. Kun hvis Europa gør en indsats for dette, kan EU virkelig opnå tillid. Men kun et Europa, som samtidig er åbent ved enhver beslutning, nyder også denne tillid. Hvis vi ønsker at øge europæernes tillid til deres eget EU permanent, er åbenhed og tilgængelighed derfor absolut en prioritet. Lad Europa åbne dørene!
Andreas Schwab (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Under henvisning til forretningsordenen vil jeg gerne komme med en bemærkning til det, fru McGuinness sagde. Rottweilerne, som hun nævnte, stammer fra den by, jeg er født i. Jeg betragter mig derfor som en rottweiler. Hvis jeg kan være Dem til hjælp i den henseende, hr. Diamandouros, er jeg det meget gerne.
Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru næstformand i Kommissionen, hr. Diamandouros, hr. Schwab! Jeg vil særligt takke de to sidstnævnte for det glimrende arbejde, der er blevet udført, og jeg håber, at hr. Schwab fortsat vil have så kraftigt et bid - ikke mindst politisk - som den kendte hunderace fra hans hjemby Rottweil. Jeg ønsker ham under alle omstændigheder held og lykke.
Også De, hr. Diamandouros, har en vigtig rolle at udfylde, da De efter min mening har en relæfunktion mellem borgerne og de europæiske institutioner. Når borgere har problemer i forhold til de europæiske institutioner, henvender de sig altid til Dem. Deres rolle er så at finde en ordning på klagen, og De forsøger at finde løsninger. Af de 3.920 klager, der blev indgivet sidste år, var det i mere end 75 % af tilfældene muligt at tilbyde klagerne en løsning ved enten at indlede undersøgelser eller sende klagen videre til de rette instanser. Det er virkelig en meget stor procentdel.
Også Kommissionen har en meget vigtig rolle at udfylde i denne sammenhæng. Den forsøger ved hjælp af forskellige initiativer med henblik på at øge gennemsigtigheden at demonstrere, hvor åben den er, og jeg kan kun tilskynde den og Dem, fru næstformand, til at fortsætte denne kurs. Som vi ved har store institutioner - ikke kun Kommissionen, men også i erhvervslivet - en tendens til at blive selvtilstrækkelige og udvikle deres eget liv, som det er vanskeligt at få indblik i for udenforstående. Derfor beder jeg Dem om at fortsætte disse initiativer.
Til det polske parlamentsmedlem vil jeg gerne sige, at jeg finder det meget hyklerisk at beskylde Kommissionen for kun at komme med informationer om forfatningstraktaten, som stiller den i et gunstigt lys. De publikationer, jeg har set, var alle relativt objektive og nødvendige for at informere borgerne om, hvad det hele handler om.
(Bifald)
Det er virkelig hyklerisk på den ene side at kræve flere informationer og på den anden side at bede om at holde nogle af dem tilbage. Derfor må vi fortsætte denne kurs sammen, så vi kan bygge dette fælles Europa.
(Bifald)
Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand! Vi kan ud fra beretningen for 2005 konkludere, at det er ved at lykkes den europæiske ombudsmand at opfylde målsætningerne om at øge ombudsmandsinstitutionens effektivitet med hensyn til god forvaltningsskik og overholdelse af retsstatsprincippet og menneskerettighederne.
Vi vil i denne forbindelse gerne takke professor Diamandouros, der leder denne institution. Det er prisværdigt, at der er åbenhed omkring ombudsmandens aktiviteter. Det er imidlertid bekymrende, at 70 % af alle indgivne klager stadig ligger uden for ombudsmandens kompetenceområde. Dette skyldes næsten altid, at klagerne dybest set ikke vedrører EU's organer og institutioner. Det viser, at kompetencefordelingen mellem institutionerne og beslutningsprocesserne stadig er uklare for mange EU-borgerne.
Det er derfor af afgørende betydning at definere og afgrænse ombudsmandens og Europa-Parlamentets Udvalg for Andragenders rolle klart i forhold til borgerne i EU. Sidste år steg antallet af klager med 5 % i forhold til året før. Dette kan skyldes, at ombudsmandens aktiviteter er blevet mere almindeligt anerkendt, eller det kan skyldes, at denne form for institution ikke findes i alle EU-medlemsstaterne, hvilket bevirker, at mange borgere henvender sig til ombudsmanden med problemer, der relaterer sig til nationale, regionale og lokale administrative organer.
Ombudsmanden skal øge sine bestræbelser på at give borgerne pålidelige oplysninger. Borgerne skal have let adgang til information på deres eget modersmål. Dette vil give dem mulighed for at føle, at de er fuldgyldige medlemmer af EU, at deres velfærd er vigtig, og at de har indflydelse.
Jeg vil afslutningsvis gerne takke ordføreren, hr. Schwab, for en fremragende betænkning. Jeg tror, at han forsat vil være en lovens vagthund, eller endog en rottweiler.
Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! 11 måneder efter ombudsmandsinstitutionens 10-års jubilæum godkendes beretningen over det 10. år. Jeg vil gerne ønske hr. Diamandouros tillykke med den værdige repræsentation og effektive udførelse af rollen som beskytter af en gennemsigtig og god forvaltningsskik i EU.
Næste år skal vi måske behandle Ombudsmandens årsberetning tidligere og hurtigere i Parlamentet, og Udvalget for Andragender vil som det kompetente udvalg være i direkte kontakt med Ombudsmanden og bliver holdt underrettet om proceduren med undertegnelsen af interinstitutionelle aftaler mellem Ombudsmanden og Europa-Parlamentet.
I punkt 6 i Schwab-betænkningen udtrykker vi med rette beklagelse over undertegnelsen af en ny aftale med effekt fra 1. april 2006, dvs. før vedtagelsen af årsberetningen for 2005. Ombudsmanden stillede endvidere den 11. juli forslag om tilpasning af sin statut, hvilket der udtrykkes tilfredshed med i Schwab-betænkningens punkt 13. Jeg vil dog gerne bemærke, at det er meget følsomme emner, der berøres i betænkningens krav, hvorimod dens argumenter er meget svage. Forbuddet mod at intervenere i uafklarede sager ved domstolene er noget, der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved på grundlag af traktaterne. EF-funktionærer er nødt til at være bundet af deres tavshedspligt. Vi har særlige institutioner til at behandle menneskerettighedssager, men som folkevalgte har vi i Parlamentet også kompetence til at undersøge sådanne sager og behandle klager. Der findes en masse udenretslige procedurer. Ombudsmanden har mange pligter, og forhåbentlig kan han med sit personale - som heldigvis hele tiden vokser i antal: fra 38 til 51 og 57 i 2006 - altid nå at behandle det stigende antal sager. Hvis Ombudsmanden imidlertid klager over manglende gennemsigtighed i Rådets arbejde, opfordrer vi ham i ændringsforslag 1 - som vi vil bede Dem støtte - til at kontrollere gennemsigtigheden i ansættelsesprocedurerne i EPSO og ligeledes den måde, der ansættes personale på i de europæiske institutioner, også i hans egen institution. Kontrollen skal ikke ske på foranledning af konkrete klager fra borgerne, men på hans eget initiativ. Det er et spørgsmål, som især optager de unge europæeres bevidsthed, da mange tusind unge deltager i udvælgelsesprøverne og ansættelsessamtalerne, men ikke har ret til at få at vide, hvorfor de blev forkastet.
Tak til kommissæren, fordi hun fremhævede Ombudsmandens ønske om at bruge sin tid på at rose Kommissionen.
Nikiforos Diamandouros, ombudsmand. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne meget varmt takke alle medlemmerne af Parlamentet for deres opmuntrende ord. Jeg er meget opmuntret af den støtte, jeg nyder fra dette organ, som jeg lægger stor vægt på at kunne samarbejde med. Jeg forpligter også mig og mit personale til at forsøge at gå fremad, at gøre mere og samtidig at gøre mere af det, jeg bliver bedt om at gøre.
Det er ikke muligt for mig at dække alle de bemærkninger, der er blevet fremsat, men lad mig tage fat på nogle af spørgsmålene.
For det første er jeg meget taknemmelig for den støtte, jeg har fået til statutten. Med tilladelse fra fru Panayotopoulos-Cassiotou, vil jeg gerne opklare to punkter i denne forbindelse, og det vil jeg gøre på græsk, eftersom hun talte græsk.
(EL) Hr. formand, fru Panayiotopoulos, jeg kan forsikre Dem om, at EU's personaleudvælgelseskontor allerede hører under Den Europæiske Ombudsmands beføjelser, og det er et emne, som vi har beskæftiget os meget med og hele tiden følger på nært hold.
Hvad angår min egen vedtægt, kan jeg også forsikre Dem om, at min anmodning ...
(Formanden afbrød taleren og gjorde denne opmærksom på, at der var problem med tolkningen)
(EN) Hr. formand! Jeg undskylder. Jeg var ikke klar over, at der var et problem med tolkningen. Jeg troede, det var et forsøg på at teste min evne til at tale mit modersmål!
Med formandens tilladelse vil gerne ganske kort forsikre fru Panayotopoulos-Cassiotou og Parlamentet om, at Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor allerede ligger inden for Ombudsmandens mandat, og at vi bruger meget tid på spørgsmål vedrørende rekruttering.
Med hensyn til statutten vil jeg gerne gøre det helt klart, at Ombudsmanden ikke under nogen omstændigheder beder om ret til at bringe sager for Domstolen. Det tilkommer klart nok ikke os. Domstolen og Ombudsmanden er adskilte. Det, vi anmoder om, er retten til at gribe ind før Domstolen, da denne ret er blevet givet til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i tilfælde, hvor der er sket større krænkelser af grundlæggende rettigheder. Det er en fundamental forskel. Jeg gentager, at vi ikke under nogen omstændigheder søger at få adgang til Domstolen på en måde, som ville gå ud over mit mandat.
Jeg påskønner støtten vedrørende fælles kodeks, og jeg arbejder sammen med fru Wallström for at se, om det vil være muligt. Det nævnte hun i sine egne bemærkninger.
Jeg vil gerne takke sir Robert Atkins, i særdeleshed for hans faste beslutning på at sørge for, at alle de særlige beretninger, Ombudsmanden forelægger for Parlamentet, med tiden bliver behandlet. Det håber jeg vil ske.
Idéen om én indgang er meget vigtig. Jeg vil meget se frem til at arbejde sammen med fru Wallström og med andre institutioner og måske iværksætte en brainstorming og overvejelsesprocedure om denne idé, så vi kan tjene borgerne bedre. Jeg vil gerne understrege, at Den Europæiske Ombudsmand og Udvalget for Andragender er komplementære organisationer. Jeg er udvalget meget taknemmelig, og vi vil hele tiden arbejde sammen med det med henblik på at komme videre.
Endelig har jeg et par bemærkninger, jeg gerne vil fremsætte. De ubeføjede klager er faktisk meget vigtige, og vi vil forsøge at reducere dem. Men vi vil fortsætte med at hjælpe alle borgere, der kommer til os af den forkerte grund, ved at benytte netværket af ombudsmænd i EU som en mekanisme til at overføre klager til dem, hvorved vi kan hjælpe disse borgere og på en måde forsøge at anvende subsidiaritet i ikkejuridiske mekanismer. Vi arbejder sammen med vores kolleger på nationalt og regionalt niveau på at betjene borgerne bedre, hvilket indbefatter overførsel af sager, som ikke kan behandles.
Jeg takker fru McGuinness meget for hendes meget rosende bemærkninger. Jeg ser mig selv som en ekstern kontrolmekanisme i forhold til administrationen, og derfor, ja, så vil jeg, hvis alt andet slår fejl, også skulle fungere som rottweiler. Hvis vi ser bort fra de irske overtoner heri - jeg vil nødig ind på de teologiske implikationer her, eller teologi - så mener jeg imidlertid, at det er det sidste skridt. Det første, som jeg arbejder tæt sammen med Kommissionen om, samt med generalsekretæren for Kommissionen og med fru Wallström, er at række ud til institutionerne, til Kommissionen, for at hjælpe dem til at forstå, hvad deres forpligtelser er. Det er faktisk for at hjælpe dem til at indse, at en ændring af kulturen er overordentlig vigtig, hvis de europæiske institutioner, herunder Kommissionen, faktisk skal forstå, at institutionerne eksisterer for at betjene borgerne og ikke omvendt.
Mange tak, fordi De har givet mig tid til at fremsætte disse opklarende bemærkninger. Endnu en gang vil jeg gerne takke Parlamentet for dets meget opmuntrende og meget varme reaktion på min beretning.
(Bifald)
Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00
Skriftlig erklæring (Artikel 142)
András Gyürk (PPE-DE). - (HU) Jeg ønsker at henlede opmærksomheden på et spørgsmål relateret til hr. Diamandouros' beretning om ombudsmandens aktiviteter i 2005, som Parlamentet allerede har vedtaget en beslutning om i år.
I 2005 forelagde den europæiske ombudsmand en særberetning for Parlamentet, idet han havde konstateret, at EU-ansatte med børn med særlige pædagogiske behov blev udsat for en uretfærdig forskelsbehandling. I hans forslag til henstilling anmodede han Kommissionen om at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at forældre til børn med særlige pædagogiske behov, som ikke kan gå på Europaskolerne på grund af graden af deres handicap, ikke behøver at bidrage til omkostningerne ved deres børns undervisning. Parlamentet anmodede i sin beslutning desangående Kommissionen om at respektere princippet om ligebehandling.
Der blev imidlertid ikke truffet de nødvendige foranstaltninger, da en elev med særlige pædagogiske behov desværre endnu en gang blev nægtet optagelse i forbindelse med skoleindmeldelsen i efteråret. Denne praksis, der krænker menneskerettighederne, har medført, at flere familier lever adskilt, og at de er blevet tvunget til at forlade Bruxelles og ofte også EU-institutionerne.
Som fastlagt i chartret om grundlæggende rettigheder og i EU-traktaten er retten til uddannelse, ligebehandling og forbud mod alle former for forskelsbehandling grundlæggende fællesskabsretsprincipper. På baggrund af ombudsmandens henstilling og Parlamentets beslutning desangående anmoder jeg derfor Kommissionen om at skabe betingelser for lige uddannelsesmuligheder for børn med særlige pædagogiske behov i overensstemmelse med europæiske principper.