Edward McMillan-Scott (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg tager simpelthen ordet for at meddele Parlamentet den gode nyhed, at Pakistans præsident, som var vores gæst for nogle få uger siden, i aftes ændrede dødsdommen over Mirza-Tahir Hussain fra min valgkreds, der havde siddet på dødsgangen i 18 år, men vidt og bredt betragtes som uskyldig i de anklager, der er rettet imod ham. Et antal medlemmer af Parlamentet, anført af hr. Karim, ville tage til Pakistan i næste måned med en sidste appel. Nu vil vi naturligvis rette vores bestræbelser mod at sikre, at hr. Hussain kan komme tilbage til Leeds inden jul.
Jeg er meget glad for denne nyhed og håber, at Parlamentets formand vil fremsætte en udtalelse senere i dag. Jeg ved, at han har arbejdet meget hårdt på denne sag, som andre medlemmer af Parlamentet også har.
(Bifald)
2. Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2005 (forhandling)
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Andreas Schwab for Udvalget for Andragender om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2005 (2006/2117(INI)) (A6-0309/2006).
Nikiforos Diamandouros, ombudsmand. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Dem for denne mulighed for at henvende mig til Parlamentet og forelægge årsberetningen for 2005, et år, hvor Den Europæiske Ombudsmandsinstitution passerede en vigtig milepæl: 10-året for dens oprettelse.
Årsberetningen beskriver, hvilke fremskridt vi har gjort med hensyn til håndtering af klager, til at fremme god administration og til at få Ombudsmandens arbejde gjort bedre kendt for borgerne. I alt blev der modtaget 3.920 klager, en stigning på 5 % i forhold til forrige år.
Jeg noterer mig, at væksten i antallet af klager ikke nødvendigvis skyldes en dårligere administrativ adfærd ved Den Europæiske Unions institutioner. Snarere kan det også skyldes borgernes forøgede generelle opmærksomhed på europæiske anliggender og voksende viden om deres rettigheder og om, hvordan de skal udøve disse rettigheder.
Den almindelige opmærksomhed blev også iagttaget i 2005 i borgernes deltagelse i debatten om fremtiden for EU og forfatningen. For at bidrage til at fremme denne generelle opmærksomhed gjorde jeg mig store anstrengelser for at oplyse borgerne om deres rettigheder og sprede budskabet om de positive resultater, der var blevet nået i forsvaret af disse rettigheder. Alt i alt holdt jeg og mit personale over 170 offentlige foredrag, fremlæggelser og presseinterviews, ud over at mødes med ombudsmænd, embedsmænd og andre samtalepartnere i medlemsstaterne.
Et særligt træk ved disse kommunikationsaktiviteter i 2005 var en række begivenheder for at markere 10-års-dagen for Ombudsmanden, rettet mod særlige målgrupper, nemlig det civile samfund, den akademiske verden, pressen og institutionerne selv, herunder en reception til ære for Europa-Parlamentet den 27. september, hvor Parlamentets formand, hr. Borrell Fontelles, selv talte.
I løbet af 2005 kunne jeg hjælpe over 75 % af dem, der klagede til mig. Denne bistand havde form af at indlede en undersøgelse, overføre sagen til et kompetent organ eller give råd om, hvor man kunne gå hen for at få en hurtig og effektiv løsning på problemet. Jeg lukkede 312 forespørgsler i årets løb. I 36 % af tilfældene viste undersøgelserne ikke nogen fejladministration. Et sådant resultat er ikke altid negativt for klageren, som i det mindste har fordelen ved at få en fuld forklaring fra den involverede institution. Desuden kan jeg, selv om der ikke er foregået nogen fejladministration, pege på en mulighed for, at institutionen kan forbedre kvaliteten af sin administration i fremtiden. Hvis det er tilfældet, gør jeg en ekstra bemærkning ved afslutningen af min afgørelse.
Når som helst jeg finder fejladministration, prøver jeg om muligt at få et positivt resultat, der tilfredsstiller både klageren og institutionen. I 30 % af tilfældene har mine undersøgelser enten ført til, at den pågældende institution har afgjort sagen til klagerens tilfredshed eller til en venskabelig løsning. Når det ikke er muligt at få en venskabelig løsning, lukker jeg sagen med en kritisk bemærkning eller et forslag til en henstilling.
Et af de forslag til henstillinger, der blev vedtaget i 2005, var et tilfælde, hvor Kommissionen gav kompensation pr. kulance til en klager, hvis projekt den havde skrottet med yderst kort varsel. Kommissionen gik ind på at betale 56.000 euro, den største kompensation, som Ombudsmanden nogensinde har sikret.
Hvis et fællesskabsorgan ikke reagerer tilfredsstillende på et forslag til en henstilling, er Ombudsmandens endelige våben en særlig beretning til Parlamentet. Der blev udarbejdet tre særlige beretninger i 2005: om Rådets fortsatte praksis med at lovgive for lukkede døre, om Kommissionens ansvar for børn af dens ansatte, som havde særlige uddannelsesmæssige behov, og om arten af de oplysninger, som OLAF havde givet til Ombudsmanden under en tidligere undersøgelse.
Jeg er Parlamentet taknemmelig for dets støtte som udtrykt i dets beslutninger af 4. og 6. april 2006, baseret på Hammerstein Mintz- og De Rossa-betænkningerne og som beskæftiger sig med de første to af disse særlige beretninger.
Jeg vil nu gerne sige et par ord om mine prioriteter for fremtiden. Som angivet ovenfor er det, jeg prioriterer højest, at fremme en tilgang fra EU's institutioner og organer under alle deres aktiviteter, der sætter borgeren i centrum. Med dette for øje benytter jeg enhver mulighed for at nå ud til EU's institutioner, for at fremme bedste praksis og fredelige løsninger. Det aktive samarbejde fra institutionerne og organerne er afgørende for, at Ombudsmandens arbejde for borgerne kan få succes. Årsberetningen indeholder mange eksempler på, at institutionerne hurtigt har gjort noget for at løse de problemer, som deres opmærksomhed er blevet henledt på, og at de har reageret positivt på mine forslag og anbefalinger.
Under besøg hos institutionerne og organerne har jeg understreget værdien af at reagere hurtigt og konstruktivt på klager. Det endelige mål for os alle må være at sikre den bedst mulige service for borgerne.
Kommissionen har allerede taget konstruktive skridt til at forbedre sin service over for borgerne ved at revidere sit system til håndtering af ombudsmandsundersøgelser som følge af klager. I sin meddelelse af november 2005 skitserede Kommissionen den nye procedure, der skulle anvendes fra da af. Fru Wallströms idé med at udarbejde den nye procedure var at give de enkelte kommissærer større ansvar for sager, samtidig med at hun fuldt ud opretholdt Generalsekretariatets værdifulde rolle. Jeg er særlig taknemmelig for hendes værdifulde bestræbelser på at få gennemført denne idé og for hendes fortsatte engagement i en god gennemførelse af den.
Den nye procedure gør det muligt for individuelle kommissærer at involvere sig i sagerne på et tidligt stadium, hvor der stadig er valgmuligheder. Hastigheden i den nye procedure har allerede båret frugt i et tilfælde, hvor jeg fandt, at Kommissionens reaktion på en borgers klage over overtrædelser havde været utilstrækkelig. Jeg holdt et møde med hr. McCreevy og hørte af ham, at Kommissionen har taget initiativ til at ordne denne sag. Jeg mener, at den succesrige løsning på problemerne i denne sag viser værdien både af Ombudsmandens rolle for at fremme god administration under overtrædelsesproceduren og af større ansvar for sagerne til de enkelte kommissærer. Jeg ønsker at takke Kommissionen herfor, mens næstformanden, fru Wallström, er til stede.
Jeg har også igen set på spørgsmålet om Ombudsmandens statut ved i juli at forelægge begrundede forslag fra hr. Borrell Fontelles om revision som reaktion på Parlamentets tidligere beslutninger om Ombudsmandens årsberetning. Alt i alt udgør statutten stadig en god ramme for Ombudsmandens undersøgelser og for et effektivt samarbejde med institutionerne om at fremme god administration og bekæmpe fejladministration.
De ændringer, jeg foreslår, er derfor begrænsede både i antal og omfang. Mit primære mål er at sikre, at borgerne kan have fuld tillid til Ombudsmandens magt til at finde frem til sandheden, når han afhører vidner og undersøger dokumenter.
Jeg vil også gerne samarbejde med Parlamentet om at sikre, at borgenes klager over overtrædelse af de grundlæggende rettigheder, som er nævnt i chartret, kan indbringes for Domstolen, hvis en vigtig principsag ikke kan løses på anden måde. Parlamentet som institution har allerede fulde rettigheder til at indlede sager ved Domstolen. I denne forbindelse ville det være nyttigt, hvis Ombudsmanden havde beføjelser til at gribe ind i den slags tilfælde, en beføjelse, som allerede er blevet givet til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, som jeg har udviklet et tæt samarbejde med.
Jeg ser frem til at arbejde sammen med hr. Guardans Cambó og fru Matsouka, når de går i gang med at udarbejde en betænkning og udtalelse om den foreslåede vision i henholdsvis Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for Andragender.
Den tredje ting, jeg prioriterer, er at uddybe mit tætte samarbejde med ombudsmændene i medlemsstaterne gennem det europæiske netværk af ombudsmænd. Målet er at fremme god administration i hele Unionen, for at borgerne kan sikres de rettigheder, de har i henhold til europæisk lovgivning. Det glæder mig meget, at Udvalget for Andragender deltager i netværket som fuldt medlem og var repræsenteret ved mødet af nationale ombudsmænd, der fandt sted i Haag i september 2005. I næste uge skal der i London holdes et lignende møde for regionale ombudsmænd i EU, som jeg har lovet at møde hvert andet år.
Jeg vil gerne takke medlemmerne af Udvalget for Andragender, og i særdeleshed dette års ordfører, hr. Schwab, for deres støtte og konstruktive forslag som formuleret i Parlamentets betænkning.
Jeg har allerede i dag nævnt mange af de sager, som betænkningen indeholder gode råd om til Ombudsmanden. Jeg er engageret i at forbedre de oplysninger, som Parlamentet og borgerne får om de tjenester, som jeg og det europæiske netværk af ombudsmænd giver. Jeg har allerede bedt om at få foretræde for Udvalget for Andragender, hver gang jeg forelægger en særlig beretning for Parlamentet.
Næste år agter jeg at lægge en interaktiv guide på vores hjemmeside for at hjælpe klagende med at finde den rette ombudsmand at henvende sig til, hvad enten det drejer sig om europæisk, nationalt eller regionalt niveau. Jeg mener, at det kan være til stor gavn for borgerne og bidrage til at afhjælpe de bekymringer, som med rette kommer til udtryk i hr. Schwabs betænkning om den store andel af ubeføjede klager.
Sidste år konsoliderede vi med held Den Europæiske Ombudsmands embede og gik med faste skridt i retning af at forøge institutionens evne til effektivt at håndtere klager og forespørgsler fra borgerne i den udvidede Europæiske Union. Med dette for øje kunne vi altid regne med støtte fra to af Parlamentets højeste embedsmænd, der snart skal gå af eller allerede er gået af - hr. Priestley og hr. Garzón Clariana. Deres vise råd og assistance til Ombudsmanden har været uvurderlige og vil længe blive husket.
Jeg tror, at det forhold, at god vilje, tillid og forståelse, som er blevet opbygget i løbet af de sidste 10 år mellem Den Europæiske Ombudsmand og EU's institutioner, udgør en kostbar ressource til forbedring af kvaliteten af den offentlige administration i Europa til gavn for borgerne. Det er særdeles beroligende for mig, både personligt og som institution at vide, at Parlamentet og dets Udvalg for Andragender i denne forbindelse er afgørende partnere for Den Europæiske Ombudsmand. Jeg agter at få mest muligt ud af dette partnerskab ved at forsøge at bidrage til forbedringen af servicekulturen til gavn for EU's borgere. Tak for Deres opmærksomhed.
(Bifald)
Andreas Schwab (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. Diamandouros, fru kommissær Wallström, mine damer og herrer! Det glæder mig, at De alle er stået så tidligt op for at være til stede under debatten om betænkningen om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2005.
Jeg vil gerne starte med at takke Dem, hr. Diamandouros, for det konstruktive bidrag, De har ydet i form af årsberetningen, som jeg har haft æren af at udarbejde Parlamentets betænkning om på vegne af Udvalget for Andragender, og jeg vil også gerne takke alle de parlamentsmedlemmer, som med deres ændringsforslag og personlige kommentarer har medvirket konstruktivt til betænkningens tilblivelse, særligt vores koordinator hr. Atkins og min forgænger fra i fjor, hr. Mavrommatis.
Det glæder mig, at De startede med at understrege behovet for at præcisere Ombudsmandens status mere klart på baggrund af den stigende arbejdsbyrde, som borgerne pålægger Dem, og jeg er Dem meget taknemmelig for at have præciseret det igen i dag. Vi bør forsøge at afgrænse de forskellige europæiske institutioners opgaver så skarpt og så klart som muligt. For så vidt kan drøftelserne af Deres brev til Parlamentets formand, hr. Borrell, føre til et tilfredsstillede resultat.
Den Europæiske Ombudsmand er en vigtig europæisk institution, idet den er særlig vigtig for den europæiske udvikling og for de europæiske borgere i særdeleshed. Ombudsmanden er til for at bringe EU tættere på borgerne og gøre den gennemskuelig. EU's borgere kan henvende sig til Ombudsmanden for at klage, når institutionerne ikke gør deres arbejde ordentligt. Det giver Ombudsmanden et meget personligt forhold til Europa, som ikke er muligt overalt, og derfor har Ombudsmanden en særlig position.
Vi bør i højere grad tage disse tanker - nemlig at orientere europæisk politik mere efter praksis og efter borgernes interesser - til os i fremtiden. Vi må i højere grad fokusere vores politik på borgerne og dermed vise dem, at de og deres anliggender - det være sig store som små, vigtige som uvigtige - bliver taget alvorligt, og det vil vi opnå ved for det første at være bedre til at formidle, hvad europæisk politik handler om, og for det andet gennem større gennemskuelighed, hvormed jeg har nævnt to vigtige punkter om Deres årsberetning.
Udvalget for Andragender har fået forelagt Den Europæiske Ombudsmands årsberetning, som informerer om Ombudsmandens virksomhed i det forløbne år. I den forbindelse vil jeg gerne takke Dem for at udføre et glimrende arbejde. De har haft hvervet siden den 1. april 2003, og Deres arbejde er kronet med succes.
Jeg synes, at den betænkning, som Parlamentet har udarbejdet, er meget afbalanceret, og jeg har bestræbt mig på at gennemgå de ændringsforslag, der er stillet, og indarbejde dem i det omfang, det efter min mening var muligt. Jeg synes, at betænkningen er forståelig for borgerne, og det er det vigtigste, men efter afstemningen i udvalget gik jeg ud fra, at ikke alle ændringsforslag ville blive stillet igen, og derfor vil jeg anbefale min gruppe at forkaste dem. Det beder jeg Dem have forståelse for. Vi har brugt lang tid på at finde kompromiser i dette spørgsmål.
De har allerede selv præsenteret de vigtigste punkter i beretningen. I 2005 blev der indsendt en lang række klager til Ombudsmanden - det største antal nogensinde - og det viser først og fremmest, at stadig flere borgere interesserer sig aktivt for EU og dens måde at arbejde på.
Chokerende - det nævnte De også - er det fortsat store antal klager på ca. 70 %, der ligger uden for Deres kompetenceområde. Det skyldes meget ofte, at borgerne ikke ved præcist, hvem de skal henvende sig til. Derfor hilser jeg Deres udmelding om at ville oprette en onlineformular på Deres hjemmeside som vejviser til den rette institution meget velkommen, hvilket i hvert fald vil være til gavn for alle dem, som ønsker at henvende sig til Dem online.
Institutionernes kompetence- og ansvarsområde skal altså afgrænses endnu klarere, så borgerne forstår, hvem der tager sig af hvad i EU. De kan bidrage til at skabe større gennemskuelighed, hvad institutionerne og kompetenceområderne angår, hvilket i første omgang naturligvis er en opgave for Parlamentet og for parlamentsmedlemmerne i valgkredsene i de forskellige regioner, men De kan også yde Deres bidrag.
Vi hilser også udtrykkeligt det europæiske netværk af ombudsmænd og lignende instanser velkommen, som er struktureret fuldkommen forskelligt i de enkelte medlemsstater. Vi har derfor særligt fremhævet deres informationsarrangementer.
Det mest gennemgående klagepunkt i de forskellige klager var manglende åbenhed. Og da beretningen gentager Ombudsmandens krav - der blev fremsat i den særlige beretning om emnet - hvorefter der skal være offentlig adgang til alle Rådets møder, såfremt det optræder som lovgivende myndighed, har De gjort demokratiet og gennemskueligheden i Europa en god tjeneste.
Der er også behov for større gennemskuelighed for at sikre, at demokratiet fungerer i EU. Derfor kræver vi i vores betænkning - og det er måske snarere møntet på Dem, fru Wallström - at internetportalen bliver udformet anderledes, end det er tilfældet i dag, og giver adgang til alle institutioner med en klar vejviser til EU's forskellige institutioner på hjemmesiden - frem for et katalog over alle EU's arbejdsområder.
Afslutningsvis vil jeg gerne lufte endnu en tanke. De fremlagde Deres årsberetning for det forløbne år i januar. Men det er først nu - i november året efter - vi debatterer den. I Udvalget for Andragender bør vi tilstræbe at diskutere disse beretninger så hurtigt som muligt efter at de er offentliggjort.
Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne komplimentere ordføreren, hr. Schwab, for hans arbejde med Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2005. Det er en vigtig betænkning fra Parlamentet om de generelle principper, den aktuelle situation og fremtidige udvikling i samarbejdet mellem Ombudsmanden og andre EU-institutioner.
Jeg vil også gerne komplimentere ombudsmanden, hr. Diamandouros, for hans årsberetning. Jeg er som altid glad for at høre hr. Diamandouros bekræfte sit engagement i at sikre de højeste standarder for administration i de europæiske institutioner, og det er et engagement, som Kommissionen deler.
Jeg støtter helt hr. Schwab i hans godkendelse af Ombudsmandens rolle som en ekstern overvågningsmekanisme for god administration. Gennem sit arbejde bidrager Ombudsmanden til at fremme god administration. Jeg er overbevist om, at EU's institutioner gennem deres samarbejde med Ombudsmanden bliver hjulpet til at fremme en borgerorienteret tilgang i deres daglige arbejde. Det betyder at sikre større gennemskuelighed i EU's beslutningsproces og at arbejde på at udvikle bedste praksis for at imødekomme borgernes forventninger og sikre deres rettigheder. Det drejer sig om at slå bro over kløften mellem institutionerne og EU's borgere.
Jeg vil gerne kommentere tre punkter i betænkningen. For det første mener jeg, at samarbejdet mellem Ombudsmanden og Kommissionen har udviklet sig godt i de seneste år. Som det påpeges i betænkningen bruger Kommissionen en ny intern procedure, der sætter hver enkelt kommissær i stand til at vedtage og videresende meddelelser til Ombudsmanden. Jeg er glad for, at både Ombudsmanden og hr. Schwab hilser denne fornyelse velkommen i deres rapport henholdsvis betænkning. I tilgift hertil har Kommissionen vedtaget sine interne regler for at fremskynde håndteringen af dens svar til Ombudsmanden. Kommissionen vil fortsætte med at udvikle sit samarbejde med Ombudsmanden.
Ordføreren foreslår, at der skal indføres en lignende bemyndigelsesprocedure for håndtering af andragender. Kommissionen vil fortsat arbejde tæt sammen med Udvalget for Andragender, men dette er ikke en mulighed, som Kommissionen forestiller sig. Udvalget for Andragender og Den Europæiske Ombudsmand har hver deres rolle, hver med sin egen værdi for borgerne.
For det andet nævner betænkningen EU's hjemmeside. Det er en af de hyppigst besøgte hjemmesider i verden, og den er blevet helt kompliceret at navigere på. Det er i lyset heraf, at Kommissionen er godt på vej til at revidere sin egen del af EU-portalen. Det endelige mål er at forvandle EU-hjemmesiden til en mere brugervenlig, velstruktureret og sammenhængende webportal. Den vil være flersproget, hvor det er nødvendigt, og præsentationen vil blive orienteret mere mod borgerne og kommunikation.
For det tredje og sidste er det Parlamentet, der med Rådets godkendelse kan træffe beslutning om at revidere Ombudsmandens statut. Men Kommissionen bliver rådspurgt og følger nøje udviklingen med hensyn til dette forslag, herunder de berørte udvalg. Kommissionen ser i øjeblikket på detaljerne i forslaget og har været i kontakt med Ombudsmandens kontor for at søge at få opklaret visse aspekter af forslaget.
Afslutningsvis forstår jeg, at Ombudsmanden det næste år agter at medtage et par særlig betydningsfulde sager i årsberetningen. Det er, som jeg forstår det, tilfælde, hvor håndteringen af klager fra EU's institutioner har været forbilledlig, uanset om der forekom fejladministration. Jeg synes, det er et glimrende initiativ, og jeg ser også frem til at se beretningen næste år.
Manolis Mavrommatis , for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand, fru Wallström, hr. Diamandouros, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne komplimentere ordføreren, mine gode ven og kollega Andreas Schwab, for den fremragende indsats, han har gjort med sin betænkning, der illustrerer, hvordan Den Europæiske Ombudsmand gennem årene er blevet en meget vigtig institution for de europæiske borgere. Dette skyldes naturligvis det arbejde, som Den Europæiske Ombudsmand udfører.
Jeg vil også gerne takke hr. Diamandouros, fordi de nye kendsgerninger, han bringer frem i lyset i den position, han indtager, er referencepunkter for den tillid, som borgerne viser institutionerne.
Jeg var ordfører i forbindelse med årsberetningen om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed i 2004, og jeg vil gerne påpege, at, hvis man sammenligner med det år, hvor antallet af klager var steget med 53 % i forhold til det foregående år, modtog Ombudsmanden i 2005 i alt 3.920 klager, hvilket var en stigning på 5 %. Det betyder ikke, at der er flere tilfælde af fejl og forsømmelser fra EU-organernes side, men at borgerne er bedre informerede om deres rettigheder. En vigtig faktor for ombudsmandsinstitutionens effektivitet er samarbejdet med EU's institutioner. Jeg kan som eksempel nævne den regelmæssige orientering og de regelmæssige møder mellem hr. Diamandouros og Udvalget for Andragender og dettes sekretariat. Årsberetningen fra Ombudsmanden giver bl.a. et billede af det arbejde, som Ombudsmanden og naturligvis Kommissionen har gjort for at udvide og yderligere forstærke netværket af nationale og regionale ombudsmænd ved at udvikle udvekslingen af informationer og bedste praksis.
At Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender deltager i dette netværk, er vigtigt, og det vil gøre det praktiske samarbejde mellem de europæiske institutioner og de nationale og regionale ombudsmænd lettere og gøre det muligt at udvide den regelmæssige kontakt med de nationale parlamenters udvalg for andragender og med medlemstaternes ombudsmænd.
Hvis vi sammenligner Ombudsmandens årsberetninger fra 2004 og 2005, ser vi et positivt resultat, således at vi kan fokusere på de punkter, hvor Udvalget for Andragender udviser en særlig interesse. Endvidere kan vi på denne måde se, hvilken vigtig rolle institutionen har, og hvilken fremgang der er sket på et år.
Proinsias De Rossa, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Schwab og mine kolleger i de andre politiske grupper for det store arbejde, de har lagt i denne betænkning.
Ombudsmandens årsberetning, særlig sammenfatningen, er, mener jeg, et udmærket eksempel på, hvordan man skal præsentere vores arbejde for borgerne. Den er klar, præcis og direkte. Gennemskuelighed er efter min opfattelse nøglen til europæisk demokrati og dets vigtigste byggesten.
Jeg glæder mig over den forøgede opmærksomhed på Den Europæiske Ombudsmands rolle, der afspejles i det forøgede antal mennesker, der forelægger ham deres klager. Jeg er slet ikke bekymret over, at mange af disse ikke direkte er hans ansvar. Det er et udtryk for det held, han har haft med at gøre offentligheden opmærksom på institutionen, og er måske også et udtryk for utilstrækkelighed i andre institutioner med hensyn til at gøre det klart, hvem de er, og hvordan man skal få adgang til dem.
Jeg mener, at vi ikke bør forvente, at borgerne selv finder vej gennem labyrinten af EU-institutioner. De har vigtigere ting at gøre i livet. Når de har en klage at forelægge, vil de søge den nærmeste kanal, de kender. Jeg mener, at borgeres ret til at klage er en god ting.
Det, Ombudsmanden gør ved at henvise de sager, han ikke har direkte ansvar for, til den rette institution, er en udmærket måde at håndtere sådanne klager på. Jeg mener, den bør efterlignes af andre institutioner.
En sidste ting. 10 år efter indførelsen af Ombudsmandens statut er der et klart behov for en revision. Jeg glæder mig over Ombudsmandens initiativ i denne forbindelse, og jeg ser frem til at drøfte det i Parlamentet i nær fremtid.
(Bifald)
Diana Wallis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Også jeg vil gerne takke Ombudsmanden både for hans årsberetning og for hans interessante forelæggelse i dag. Jeg vil også gerne takke hr. Schwab for hans meget kompetente betænkning og analyse af Ombudsmandens årsberetning. Der er ikke meget at sige bortset fra, at alt synes at gå godt i den forstand, at vores borgere er mere opmærksomme på Ombudsmandens aktiviteter. Hvis antallet af klager stiger på grund af en øget opmærksomhed på, hvad der er muligt, og en opmærksomhed på Europa, så hjælper det med til at bringe borgerne nærmere til os. Det er det, vi bør beskæftige os med. Beretninger af denne type hjælper os til at få et øjebliksbillede af, hvad der foregår, og hvordan vi kan gøre tingene bedre i fremtiden, og i denne betænkning er mange af disse ting formuleret.
Jeg vil gerne koncentrere mine bemærkninger om et spørgsmål, der allerede er blevet nævnt af andre talere, nemlig at hvis vi ønsker at orientere os mod borgerne, må vi sikre, at vores borgere let kan klage, måske ved at henvende sig ét sted. Bare at have en god hjemmeside er muligvis ikke nok.
I øjeblikket er der masser af mennesker, der tager sig af klager, problemer og spørgsmål. Vi har Ombudsmandens udmærkede tjeneste, Parlamentets Udvalg for Andragender, Kommissionen selv, der tager imod klager, og os selv som medlemmer af Parlamentet, der modtager henvendelser om enkeltsager fra vælgere, såvel som SOLVIT og Eurojust. Jeg frygter, at nogle EU-borgere, der henvender sig til et af disse organer, kun for at blive sendt videre til et andet, vil falde af i svinget og give op. Vi må tænke på måder, hvorpå vi kan bringe disse forskellige ting sammen, så vores borgere føler, at deres problemer bliver behandlet hurtigt, og at de bliver henvist til den rette modtager. Det er noget, vi bør tænke på i fremtiden.
Endnu en gang tak for Deres betænkning.
David Hammerstein Mintz, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg takker ombudsmanden, og jeg takker hr. Schwab for den gennemarbejdede, fuldstændige og positive betænkning.
Jeg vil indlede med at sige, at jeg går ind for fru Wallis' forslag og forslaget om en europæisk one-stop-shop for borgernes klager. Denne one-stop-shop kunne omfatte SOLVIT, Den Europæiske Ombudsmand og Udvalget for Andragender og være ansvarlig for at viderebringe borgernes klager til de rigtige institutioner. Vi kan ikke forvente, at manden på gaden ved, hvordan han skal finde rundt i den komplicerede labyrint, som EU er.
Det eneste, jeg beklager i den ellers meget positive betænkning, er bemærkningerne om den tredje særlige beretning fra Den Europæiske Ombudsmand, som skulle være en beretning om OLAF, og som Formandskonferencen har blokeret. I visse sætninger i Schwab-betænkningen legitimeres Formandskonferencens forsøg på at lægge hindringer i vejen for Den Europæiske Ombudsmands arbejde med at føre tilsyn med de europæiske institutioner, herunder OLAF.
Vi må især takke Den Europæiske Ombudsmand for de tiltag, der vedrører miljøet, for borgerne nærer store bekymringer over miljøet. Jeg vil især fremhæve industrihavnen i Granadilla på De Kanariske Øer, hvor Den Europæiske Ombudsmand med et vist held har forsøgt at sikre en strammere overholdelse af habitatdirektivet.
Det er også vigtigt at fremhæve den særlige beretning om Rådets gennemsigtighed, når det optræder som lovgivende myndighed, som jeg selv har bidraget til. Vi kan konstatere, at der sker langsomme og gradvise, men sikre fremskridt på dette område.
Til sidst vil jeg understrege, at Udvalget for Andragenders rolle på ingen måde er i strid med Den Europæiske Ombudsmands rolle, tværtimod supplerer de hinanden. Den Europæiske Ombudsmand fører tilsyn med de europæiske institutioner i deres daglige arbejde, mens Udvalget for Andragender spiller rollen som direkte bindeled mellem borgerne og fællesskabsretten. Dette samarbejde burde fungere bedre og bedre for hver dag, der går, med flere oplysninger og mere kontakt.
Jeg takker hr. Schwab for betænkningen og ombudsmanden for hans arbejde, der er krævende, vidtrækkende og vigtigt.
Willy Meyer Pleite, for GUE/NGL-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg takker også ombudsmanden, hr. Diamandouros, og vores ordfører, hr. Schwab, for de forsøger begge to at forbedre opfølgningen på de klager af administrativ eller anden art, som de europæiske borgere indgiver.
Faktisk mener jeg, at det er på tide at tage konkrete initiativer til disse forbedringer. Der er allerede nævnt nogle vigtige, f.eks. onlineformularen og den bedre afgrænsning af organernes beføjelser, men jeg mener, at vi bør være lidt mere ambitiøse. Vi bør arbejde os hen imod en kodeks for god forvaltningsskik for alle de europæiske institutioner, og den one-stop-shop, som hr. Hammerstein talte om, kan også være vigtig.
I både betænkningen og beretningen konstateres det, at 24 % af klagerne omhandler manglende åbenhed. Jeg mener, at vi på dette punkt må gøre en indsats for at fremme en offentlig debat i Europa om borgernes nærhed til institutionerne og for, at institutionerne optræder helt gennemsigtigt.
I denne forbindelse vil jeg påpege et andet problem, som medlemmerne af Udvalget for Andragender må løse. Vi modtager mange klager fra borgere forbundet med store arbejder, store infrastrukturer, der gennemføres i EU uden den foreskrevne undersøgelse af indvirkningen på miljøet. Nogle gange udsteder Kommissionen en rapport for sent, eftersom de skader, som visse kæmpemæssige og omfattende arbejder har forvoldt, allerede er uoprettelige.
Jeg mener, at Kommissionen bør handle langt hurtigere for at forhindre, at disse skader får forfærdelige miljøvirkninger. I den forbindelse mener jeg, at vi alle sammen må gøre vores til at opnå hurtige evalueringsmekanismer for denne type arbejder for at forhindre, at disse skader opstår.
Jeg synes, at det europæiske netværk af ombudsmænd er vigtigt, for det kan være nøglen til mange løsninger, som kan afværge klager fra Europas borgere og evt. give os mulighed for at følge bedre op på dem.
Marcin Libicki, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg bærer på sin vis to kasketter i dag. Som De påpegede, taler jeg på vegne af Gruppen Union for Nationernes Europa såvel som i min egenskab af formand for Udvalget for Andragender, hvilket gør mig særlig kvalificeret til at tale om dette spørgsmål. Jeg vil naturligvis gerne takke hr. Schwab for hans meget grundigt udarbejdede betænkning, der efterfølgende blev vedtaget i vores udvalg, og jeg er således fuldstændig enig med hr. Schwab i alt, hvad han har sagt. Jeg ønsker navnlig at takke hr. Diamandouros. Han er ekstremt dygtig til sit arbejde, og dette værdsættes fuldt ud, i og med at han som bekendt blev genvalgt med et flertal på over 90 % af de afgivne stemmer.
Jeg glæder mig meget over, at hr. Diamandouros' kontakt til de europæiske borgere rækker ud over hans primære funktion som ombudsmand. Han har deltaget i 170 møder. Jeg deltog selv i et af disse møder i Polen, hvor 150 personer var mødt frem for at møde ham og høre, hvad han havde at sige, og hvilket budskab den europæiske ombudsmand havde til dem. Det er et af resultaterne af hr. Diamandouros' direkte engagement.
Som det allerede er blevet nævnt fra alle sider, vil jeg gerne påpege, at den europæiske ombudsmands aktive engagement er tæt forbundet med, former og afspejler en øget bevidsthed hos EU-borgerne om deres rettigheder, og at de er mere bevidst om disse rettigheder netop på grund af den europæiske ombudsmands aktiviteter. Udvalget for Andragender, som jeg er formand for, arbejder tæt sammen med den europæiske ombudsmand. Vi har lignende kompetencer, men de er ikke identiske. Det er derfor vigtigt at være klar over forskellene mellem ombudsmandens og Udvalget for Andragenders kompetencer.
Hvis formanden tillader det, vil jeg fortsætte lidt og henlede opmærksomheden på et andet spørgsmål. Udvalget for Andragender er et af Europa-Parlamentets organer. Det er derfor meget beklageligt, at Parlamentet og dets organer til tider indgår aftaler direkte med ombudsmanden uden om vores udvalg. Dette var tilfældet den 15. marts 2006, hvor Parlamentet underskrev en ny aftale med ombudsmanden hen over hovedet på det udvalg, som jeg er formand for, der ikke blev inddraget i denne proces.
Witold Tomczak, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Det fremgår af Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2005, at et stigende antal borgere er utilfredse med EU's organer.
Der er en påfaldende mangel på gennemsigtighed med hensyn til vores aktiviteter, og kontrollen af, hvordan vi bruger vores penge, er ikke effektiv. Krænkelsen af borgernes ret til information er særlig skadelig. Kampagnen til fordel for den såkaldte forfatning for Europa er et slående eksempel herpå.
Jeg indgav en klage til den europæiske ombudsmand i marts sidste år vedrørende anvendelse af 8 millioner euro til markedsføring af den europæiske forfatning. Denne finansiering var kun tilgængelig for forfatningstilhængere. Dette blev bekræftet af en talsmand fra Kommissionen den 16. februar 2005. Som svar på spørgsmål fra medierne om, hvorvidt EU-midler kan anvendes til at finansiere en kampagne organiseret af modstandere af forfatningstraktaten, sagde denne talsmand direkte citeret: "Kommissionen behandler forfatningstraktaten som sin baby og lægger vægt på, at den ratificeres" og "Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer agter ikke at trykke en brochure udarbejdet af forfatningsmodstandere".
Kommissær Wallströms talsmands ærlige udtalelser viser helt klart, at forfatningsmodstandere ikke havde mulighed for at fremlægge deres synspunkter, hvilket de heller ikke har i dag. Forud for folkeafstemningen i Spanien brugte Kommissionen f.eks. 1 millioner euro på trykning af 5 millioner brochurer og klistermærker til støtte for forfatningen, der blev distribueret på offentlige steder. Man undlod helt bevidst at informere om forfatningstraktatens negative aspekter. Der var således tale om en åbenlys krænkelse af EU-borgernes grundlæggende ret til lige adgang til information.
Det tog den europæiske ombudsmand et år at undersøge min klage, hvorefter han besluttede, at Kommissionen ikke krænkede borgernes ret til lige adgang til information. Hvis dette er rigtigt, hvem gjorde det så?
Når EU-institutionerne oplever, at de er ved at miste deres troværdighed, benytter de sig stadigt hyppigere af løgnagtig propaganda og finansierer og gennemtvinger én "sand" vision om europæisk enhed. Jeg værdsætter ombudsmandens bestræbelser i kampen for at opnå gennemsigtighed omkring EU-institutionernes arbejde, men der er stadig lang vej igen. Middage med repræsentanter fra de organer, som ombudsmanden undersøger, er ikke tilstrækkeligt til at øge ombudsmandens troværdighed og indflydelse. Ombudsmanden skal være en rigtig ombudsmand, der forsvarer vores rettigheder, en ombudsmand, der går i brechen for sandheden og beskytter borgerne mod EU-maskineriets dårlige sider. Det kræver imidlertid mod og selvstændighed.
Robert Atkins (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne komplimentere hr. Schwab. Han har udarbejdet en virkelig god betænkning, og jeg glad for at have andel i den.
Ombudsmanden har været usædvanlig succesfuld med sine aktiviteter, men det er ironisk, at hans succes har fremkaldt mere interesse. Men det er nu en god nyhed for den opgave, Udvalget for Andragender har, det organ, som Ombudsmanden rapporterer til, og hvis samarbejde med ham er så vigtigt.
Jeg er helt enig med Diana Wallis i, at det er afgørende, at EU's borgere bliver gjort mere opmærksomme på mulighederne for at få løst deres problemer, særlig de muligheder, der eksisterer i kraft af Ombudsmanden og Udvalget for Andragender.
Jeg vil sammen med alle andre komplimentere hr. Diamandouros for det, han har udrettet, og, hvis jeg må sige det sådan, i særdeleshed for hans beslutsomhed i fortiden, nutiden og fremtiden med hensyn til at forklare de nye medlemsstater, hvad hans beføjelser kan bruges til, og tilskynde dem til at benytte hans tjeneste. Vi har planer om at gøre det samme for Udvalget for Andragender, og jeg må sige, at kombinationen af en kommissær fra Sverige, hvor ombudsmandsinstitutionen opstod, og en ombudsmand fra Grækenland, hvor demokratiet opstod, er en stærk og indflydelsesrig kombination.
Jeg er særlig interesseret i Ombudsmandens særlige beretninger. Han vil vide, at jeg er den ordfører, som næsten fik udarbejdet en sådan beretning, i forbindelse med OLAF. Han må vide, og det må hele Parlamentet også, at jeg ikke vil tillade, at dette spørgsmål forsvinder. Gennemskuelighed og åbenhed må være af afgørende betydning, og denne beretning må og vil blive behandlet, når den juridiske proces er afsluttet.
Som formanden sagde, er Udvalget for Andragender af voksende betydning og må snart holde op med at være et Askepot-udvalg nederst på listen over det, der har begrænset betydning. De aktiviteter, Ombudsmanden og Udvalget for Andragender har at udføre, er mange og forskelligartede, og de vokser eksponentielt. De må anerkendes af Parlamentet og Formandskonferencen og have den autoritet, de fortjener.
(Bifald)
Inés Ayala Sender (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil allerførst lykønske hr. Diamandouros med hans detaljerede beretning med forslag til, hvordan der kan ske fremskridt og forbedringer i forbindelserne mellem borgerne og den europæiske forvaltning. Jeg lykønsker ligeledes kommissær Wallström og takker hende for hendes utrættelige indsats for at fremme kommunikationen mellem borgerne og de europæiske institutioner og tilskynde til smidige, enklere og interaktive løsninger. Jeg lykønsker naturligvis også Dem, hr. Schwab, og især med, hvor grundigt De har behandlet disse emner, som synes rutinemæssige, men som utvivlsomt er et fremskridt hen imod "mere Europa".
Jeg glæder mig især over fremskridtene med mæglingsarbejdet og opfølgningen på borgernes klager, og jeg er specielt tilfreds med og interesseret i de mindelige løsninger, der nævnes.
Jeg opfordrer Dem endog til, hr. Diamandouros, at udarbejde en model for mindelig løsning af konflikter, der kan tjene som en særlig europæisk model. Jeg er sikker på, at det demokrati, som både forvaltningen og borgerne nyder godt af, vil blive forbedret gennem bedre og mere gennemsigtig forvaltning.
Det specifikke forslag om at tilbyde alle institutionernes internetsider på alle EU's officielle sprog glæder mig også.
Jeg deler også hr. Schwabs konstruktive synspunkt om, at det er nødvendigt at forbedre samarbejdet, uden fordomme og misforståelser, mellem Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand, men uden at de overlapper hinanden. Udvalget for Andragender og Den Europæiske Ombudsmand følger stadig deres egen vej, og derfor vil Udvalget for Andragenders deltagelse i det europæiske netværk af ombudsmænd være positiv.
Til sidst vil jeg sige, at det bekymrer mig en smule, måske fordi jeg ikke er helt inde i problemstillingen, at Ombudsmandens fremtid tilsyneladende vil ligge i domstolene, og jeg håber ikke, at det betyder, at man på et tidligt tidspunkt går bort fra at forbedre informationen og navnlig bestræbelserne på at tilvejebringe mindelige løsninger på konflikterne. For tidlig henvendelse til domstolene er ikke den bedste mulighed for at forbedre forbindelserne mellem borgerne og den europæiske offentlige forvaltning, og jeg henholder mig til de eksempler, der findes, og som er blevet nævnt.
Jeg er overbevist om, at de europæiske borgeres tillid til deres Ombudsmand vil afhænge af en større evne til at løse konflikterne i mindelighed.
Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Diamandouros for hans årsberetning og hr. Schwab for den betænkning, vi drøfter i dag. Jeg deler hans bekymring for, at det er lidt sent at debattere dette spørgsmål, men jeg formoder, det er bedre sent end aldrig!
Ombudsmanden er systemets vagthund. Jeg vil foretrække at tænke på ham som en rottweiler, der er det, vi har brug for, snarere end en tammere race! Mine irske kolleger vil fnise ad beskrivelsen som "rottweiler", for politisk talt har vi sådan en i vores nationale parlament.
Ombudsmanden har en vigtig rolle at spille, og jeg deler ikke bekymringen hos dem, der påstår, at 70 % af klagerne falder uden for hans område. Som andre har sagt, afspejler det den kendsgerning, at der er en masse frustration, og at folk har brug for et sted at henvende sig. Det er vigtigt at understrege dette. Det glæder mig, at Ombudsmanden i sin visdom ikke sender dem bort, men faktisk hjælper dem. Det bør han blive ved med. Andre er muligvis ikke enige, men det er en del af jobbet, og vi trænger til denne fleksibilitet.
Jeg komplimenterer Ombudsmanden for at søge at skabe interesse for sit arbejde. Der påhviler os alle en byrde her i Parlamentet med at hjælpe ham i denne forbindelse, selv om jeg betragter mit eget kontor - og jeg formoder, at andre kolleger føler det samme - som et sted, hvor man kan få alle former for hjælp. I sidste instans håber jeg, at medlemmerne af Parlamentet er første station for borgere med problemer. Fru Wallis' forslag om at oprette en enkelt indgang er godt, men lad os ikke glemme, at vi som valgte repræsentanter også er her for at få oplysninger frem til borgerne.
Ombudsmanden bør tænke på, at vi her i Parlamentet ofte kommer ud for ligeså meget frustration som offentligheden, når det gælder om at skaffe oplysninger fra Kommissionen. Der påhviler administratorerne en pligt til at se sig selv som offentlighedens tjenere og ikke som systemets beskyttere. Om nødvendigt må vi oplære folk og ændre deres kultur. Jeg ville være interesseret i at vide, om Ombudsmanden har set på holdningen hos dem, der er roden til problemerne. Med andre ord, finder man i de klagesager, han har støttet, en dårlig holdning hos administratorerne? Hvis det er tilfældet, så bør vi gøre noget ved det.
Jeg vil gerne endnu en gang takke de involverede, og jeg håber, at Ombudsmandens arbejdsbyrde vil vokse eksponentielt, som den bør.
Thijs Berman (PSE). - (NL) Hr. formand! Den europæiske ombudsmand viser i sin årsberetning, at en fjerdedel af klagerne kommer fra borgere, som oplever manglende gennemsigtighed i de europæiske institutioner. Disse klager er naturligvis ikke altid berettigede, og også det står i den udførlige beretning, men alligevel er dette et forholdsvis stort antal. Der er altså stadig meget, der skal forbedres. Ordføreren gør med rette opmærksom på, at hver europæisk institution ifølge Nice-traktaten skal stræbe efter maksimal åbenhed og tilgængelighed.
Klagerne er naturligvis for det meste rettet mod Kommissionen, for den har borgerne mest at gøre med, men egentlig er det især Ministerrådet, som forårsager forsinkelserne. I den gammeldags kultur med paternalistisk magt og topstyring haster det ikke med åbenhed. Ikke desto mindre er tillid en væsentlig forudsætning for en effektiv politik, og verden har brug for et stærkt EU, som har bred tilslutning fra borgerne, for der står mere på spil end blot lidt forvaltning.
Kun Europa vil kæmpe for en anden globalisering, en social, en bæredygtig og en retfærdig udvikling. Kun hvis Europa gør en indsats for dette, kan EU virkelig opnå tillid. Men kun et Europa, som samtidig er åbent ved enhver beslutning, nyder også denne tillid. Hvis vi ønsker at øge europæernes tillid til deres eget EU permanent, er åbenhed og tilgængelighed derfor absolut en prioritet. Lad Europa åbne dørene!
Andreas Schwab (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Under henvisning til forretningsordenen vil jeg gerne komme med en bemærkning til det, fru McGuinness sagde. Rottweilerne, som hun nævnte, stammer fra den by, jeg er født i. Jeg betragter mig derfor som en rottweiler. Hvis jeg kan være Dem til hjælp i den henseende, hr. Diamandouros, er jeg det meget gerne.
Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru næstformand i Kommissionen, hr. Diamandouros, hr. Schwab! Jeg vil særligt takke de to sidstnævnte for det glimrende arbejde, der er blevet udført, og jeg håber, at hr. Schwab fortsat vil have så kraftigt et bid - ikke mindst politisk - som den kendte hunderace fra hans hjemby Rottweil. Jeg ønsker ham under alle omstændigheder held og lykke.
Også De, hr. Diamandouros, har en vigtig rolle at udfylde, da De efter min mening har en relæfunktion mellem borgerne og de europæiske institutioner. Når borgere har problemer i forhold til de europæiske institutioner, henvender de sig altid til Dem. Deres rolle er så at finde en ordning på klagen, og De forsøger at finde løsninger. Af de 3.920 klager, der blev indgivet sidste år, var det i mere end 75 % af tilfældene muligt at tilbyde klagerne en løsning ved enten at indlede undersøgelser eller sende klagen videre til de rette instanser. Det er virkelig en meget stor procentdel.
Også Kommissionen har en meget vigtig rolle at udfylde i denne sammenhæng. Den forsøger ved hjælp af forskellige initiativer med henblik på at øge gennemsigtigheden at demonstrere, hvor åben den er, og jeg kan kun tilskynde den og Dem, fru næstformand, til at fortsætte denne kurs. Som vi ved har store institutioner - ikke kun Kommissionen, men også i erhvervslivet - en tendens til at blive selvtilstrækkelige og udvikle deres eget liv, som det er vanskeligt at få indblik i for udenforstående. Derfor beder jeg Dem om at fortsætte disse initiativer.
Til det polske parlamentsmedlem vil jeg gerne sige, at jeg finder det meget hyklerisk at beskylde Kommissionen for kun at komme med informationer om forfatningstraktaten, som stiller den i et gunstigt lys. De publikationer, jeg har set, var alle relativt objektive og nødvendige for at informere borgerne om, hvad det hele handler om.
(Bifald)
Det er virkelig hyklerisk på den ene side at kræve flere informationer og på den anden side at bede om at holde nogle af dem tilbage. Derfor må vi fortsætte denne kurs sammen, så vi kan bygge dette fælles Europa.
(Bifald)
Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand! Vi kan ud fra beretningen for 2005 konkludere, at det er ved at lykkes den europæiske ombudsmand at opfylde målsætningerne om at øge ombudsmandsinstitutionens effektivitet med hensyn til god forvaltningsskik og overholdelse af retsstatsprincippet og menneskerettighederne.
Vi vil i denne forbindelse gerne takke professor Diamandouros, der leder denne institution. Det er prisværdigt, at der er åbenhed omkring ombudsmandens aktiviteter. Det er imidlertid bekymrende, at 70 % af alle indgivne klager stadig ligger uden for ombudsmandens kompetenceområde. Dette skyldes næsten altid, at klagerne dybest set ikke vedrører EU's organer og institutioner. Det viser, at kompetencefordelingen mellem institutionerne og beslutningsprocesserne stadig er uklare for mange EU-borgerne.
Det er derfor af afgørende betydning at definere og afgrænse ombudsmandens og Europa-Parlamentets Udvalg for Andragenders rolle klart i forhold til borgerne i EU. Sidste år steg antallet af klager med 5 % i forhold til året før. Dette kan skyldes, at ombudsmandens aktiviteter er blevet mere almindeligt anerkendt, eller det kan skyldes, at denne form for institution ikke findes i alle EU-medlemsstaterne, hvilket bevirker, at mange borgere henvender sig til ombudsmanden med problemer, der relaterer sig til nationale, regionale og lokale administrative organer.
Ombudsmanden skal øge sine bestræbelser på at give borgerne pålidelige oplysninger. Borgerne skal have let adgang til information på deres eget modersmål. Dette vil give dem mulighed for at føle, at de er fuldgyldige medlemmer af EU, at deres velfærd er vigtig, og at de har indflydelse.
Jeg vil afslutningsvis gerne takke ordføreren, hr. Schwab, for en fremragende betænkning. Jeg tror, at han forsat vil være en lovens vagthund, eller endog en rottweiler.
Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! 11 måneder efter ombudsmandsinstitutionens 10-års jubilæum godkendes beretningen over det 10. år. Jeg vil gerne ønske hr. Diamandouros tillykke med den værdige repræsentation og effektive udførelse af rollen som beskytter af en gennemsigtig og god forvaltningsskik i EU.
Næste år skal vi måske behandle Ombudsmandens årsberetning tidligere og hurtigere i Parlamentet, og Udvalget for Andragender vil som det kompetente udvalg være i direkte kontakt med Ombudsmanden og bliver holdt underrettet om proceduren med undertegnelsen af interinstitutionelle aftaler mellem Ombudsmanden og Europa-Parlamentet.
I punkt 6 i Schwab-betænkningen udtrykker vi med rette beklagelse over undertegnelsen af en ny aftale med effekt fra 1. april 2006, dvs. før vedtagelsen af årsberetningen for 2005. Ombudsmanden stillede endvidere den 11. juli forslag om tilpasning af sin statut, hvilket der udtrykkes tilfredshed med i Schwab-betænkningens punkt 13. Jeg vil dog gerne bemærke, at det er meget følsomme emner, der berøres i betænkningens krav, hvorimod dens argumenter er meget svage. Forbuddet mod at intervenere i uafklarede sager ved domstolene er noget, der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved på grundlag af traktaterne. EF-funktionærer er nødt til at være bundet af deres tavshedspligt. Vi har særlige institutioner til at behandle menneskerettighedssager, men som folkevalgte har vi i Parlamentet også kompetence til at undersøge sådanne sager og behandle klager. Der findes en masse udenretslige procedurer. Ombudsmanden har mange pligter, og forhåbentlig kan han med sit personale - som heldigvis hele tiden vokser i antal: fra 38 til 51 og 57 i 2006 - altid nå at behandle det stigende antal sager. Hvis Ombudsmanden imidlertid klager over manglende gennemsigtighed i Rådets arbejde, opfordrer vi ham i ændringsforslag 1 - som vi vil bede Dem støtte - til at kontrollere gennemsigtigheden i ansættelsesprocedurerne i EPSO og ligeledes den måde, der ansættes personale på i de europæiske institutioner, også i hans egen institution. Kontrollen skal ikke ske på foranledning af konkrete klager fra borgerne, men på hans eget initiativ. Det er et spørgsmål, som især optager de unge europæeres bevidsthed, da mange tusind unge deltager i udvælgelsesprøverne og ansættelsessamtalerne, men ikke har ret til at få at vide, hvorfor de blev forkastet.
Tak til kommissæren, fordi hun fremhævede Ombudsmandens ønske om at bruge sin tid på at rose Kommissionen.
Nikiforos Diamandouros, ombudsmand. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne meget varmt takke alle medlemmerne af Parlamentet for deres opmuntrende ord. Jeg er meget opmuntret af den støtte, jeg nyder fra dette organ, som jeg lægger stor vægt på at kunne samarbejde med. Jeg forpligter også mig og mit personale til at forsøge at gå fremad, at gøre mere og samtidig at gøre mere af det, jeg bliver bedt om at gøre.
Det er ikke muligt for mig at dække alle de bemærkninger, der er blevet fremsat, men lad mig tage fat på nogle af spørgsmålene.
For det første er jeg meget taknemmelig for den støtte, jeg har fået til statutten. Med tilladelse fra fru Panayotopoulos-Cassiotou, vil jeg gerne opklare to punkter i denne forbindelse, og det vil jeg gøre på græsk, eftersom hun talte græsk.
(EL) Hr. formand, fru Panayiotopoulos, jeg kan forsikre Dem om, at EU's personaleudvælgelseskontor allerede hører under Den Europæiske Ombudsmands beføjelser, og det er et emne, som vi har beskæftiget os meget med og hele tiden følger på nært hold.
Hvad angår min egen vedtægt, kan jeg også forsikre Dem om, at min anmodning ...
(Formanden afbrød taleren og gjorde denne opmærksom på, at der var problem med tolkningen)
(EN) Hr. formand! Jeg undskylder. Jeg var ikke klar over, at der var et problem med tolkningen. Jeg troede, det var et forsøg på at teste min evne til at tale mit modersmål!
Med formandens tilladelse vil gerne ganske kort forsikre fru Panayotopoulos-Cassiotou og Parlamentet om, at Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor allerede ligger inden for Ombudsmandens mandat, og at vi bruger meget tid på spørgsmål vedrørende rekruttering.
Med hensyn til statutten vil jeg gerne gøre det helt klart, at Ombudsmanden ikke under nogen omstændigheder beder om ret til at bringe sager for Domstolen. Det tilkommer klart nok ikke os. Domstolen og Ombudsmanden er adskilte. Det, vi anmoder om, er retten til at gribe ind før Domstolen, da denne ret er blevet givet til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i tilfælde, hvor der er sket større krænkelser af grundlæggende rettigheder. Det er en fundamental forskel. Jeg gentager, at vi ikke under nogen omstændigheder søger at få adgang til Domstolen på en måde, som ville gå ud over mit mandat.
Jeg påskønner støtten vedrørende fælles kodeks, og jeg arbejder sammen med fru Wallström for at se, om det vil være muligt. Det nævnte hun i sine egne bemærkninger.
Jeg vil gerne takke sir Robert Atkins, i særdeleshed for hans faste beslutning på at sørge for, at alle de særlige beretninger, Ombudsmanden forelægger for Parlamentet, med tiden bliver behandlet. Det håber jeg vil ske.
Idéen om én indgang er meget vigtig. Jeg vil meget se frem til at arbejde sammen med fru Wallström og med andre institutioner og måske iværksætte en brainstorming og overvejelsesprocedure om denne idé, så vi kan tjene borgerne bedre. Jeg vil gerne understrege, at Den Europæiske Ombudsmand og Udvalget for Andragender er komplementære organisationer. Jeg er udvalget meget taknemmelig, og vi vil hele tiden arbejde sammen med det med henblik på at komme videre.
Endelig har jeg et par bemærkninger, jeg gerne vil fremsætte. De ubeføjede klager er faktisk meget vigtige, og vi vil forsøge at reducere dem. Men vi vil fortsætte med at hjælpe alle borgere, der kommer til os af den forkerte grund, ved at benytte netværket af ombudsmænd i EU som en mekanisme til at overføre klager til dem, hvorved vi kan hjælpe disse borgere og på en måde forsøge at anvende subsidiaritet i ikkejuridiske mekanismer. Vi arbejder sammen med vores kolleger på nationalt og regionalt niveau på at betjene borgerne bedre, hvilket indbefatter overførsel af sager, som ikke kan behandles.
Jeg takker fru McGuinness meget for hendes meget rosende bemærkninger. Jeg ser mig selv som en ekstern kontrolmekanisme i forhold til administrationen, og derfor, ja, så vil jeg, hvis alt andet slår fejl, også skulle fungere som rottweiler. Hvis vi ser bort fra de irske overtoner heri - jeg vil nødig ind på de teologiske implikationer her, eller teologi - så mener jeg imidlertid, at det er det sidste skridt. Det første, som jeg arbejder tæt sammen med Kommissionen om, samt med generalsekretæren for Kommissionen og med fru Wallström, er at række ud til institutionerne, til Kommissionen, for at hjælpe dem til at forstå, hvad deres forpligtelser er. Det er faktisk for at hjælpe dem til at indse, at en ændring af kulturen er overordentlig vigtig, hvis de europæiske institutioner, herunder Kommissionen, faktisk skal forstå, at institutionerne eksisterer for at betjene borgerne og ikke omvendt.
Mange tak, fordi De har givet mig tid til at fremsætte disse opklarende bemærkninger. Endnu en gang vil jeg gerne takke Parlamentet for dets meget opmuntrende og meget varme reaktion på min beretning.
(Bifald)
Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00
Skriftlig erklæring (Artikel 142)
András Gyürk (PPE-DE). - (HU) Jeg ønsker at henlede opmærksomheden på et spørgsmål relateret til hr. Diamandouros' beretning om ombudsmandens aktiviteter i 2005, som Parlamentet allerede har vedtaget en beslutning om i år.
I 2005 forelagde den europæiske ombudsmand en særberetning for Parlamentet, idet han havde konstateret, at EU-ansatte med børn med særlige pædagogiske behov blev udsat for en uretfærdig forskelsbehandling. I hans forslag til henstilling anmodede han Kommissionen om at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at forældre til børn med særlige pædagogiske behov, som ikke kan gå på Europaskolerne på grund af graden af deres handicap, ikke behøver at bidrage til omkostningerne ved deres børns undervisning. Parlamentet anmodede i sin beslutning desangående Kommissionen om at respektere princippet om ligebehandling.
Der blev imidlertid ikke truffet de nødvendige foranstaltninger, da en elev med særlige pædagogiske behov desværre endnu en gang blev nægtet optagelse i forbindelse med skoleindmeldelsen i efteråret. Denne praksis, der krænker menneskerettighederne, har medført, at flere familier lever adskilt, og at de er blevet tvunget til at forlade Bruxelles og ofte også EU-institutionerne.
Som fastlagt i chartret om grundlæggende rettigheder og i EU-traktaten er retten til uddannelse, ligebehandling og forbud mod alle former for forskelsbehandling grundlæggende fællesskabsretsprincipper. På baggrund af ombudsmandens henstilling og Parlamentets beslutning desangående anmoder jeg derfor Kommissionen om at skabe betingelser for lige uddannelsesmuligheder for børn med særlige pædagogiske behov i overensstemmelse med europæiske principper.
FORSÆDE: Pierre MOSCOVICI Næstformand
3. Hvidbogen om en europæisk kommunikationspolitik (forhandling)
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Luis Herrero-Tejedor for Kultur- og Uddannelsesudvalget om hvidbogen om en europæisk kommunikationspolitik (2006/2087(INI)) (A6-0365/2006).
Luis Herrero-Tejedor (PPE-DE), ordfører. - (ES) Hr. formand! Da fru Wallström fremlagde sin hvidbog om en europæisk kommunikationspolitik for Europa-Parlamentet, og jeg fik at vide, at jeg fik æren af at være ordfører for betænkningen om hvidbogen, sagde en af mine venner, en journalist, som arbejder i Europa-Parlamentet, til mig, at det bedste, jeg kunne gøre, var at udarbejde en kort betænkning, som kun indeholdt et punkt, hvor der stod: "Fru Wallström, det eneste, som denne bog tjener til, er indpakningspapir, for selv om den er et udtryk for god vilje, er den ubrugelig".
Jeg sagde til min ven: "Jeg synes, at du er uretfærdig. Jeg mener, at fru Wallström anstrenger sig for at formulere en god informations- og kommunikationspolitik, og desuden, kald mig bare naiv, har jeg ved flere lejligheder konstateret, at det er hendes mål. Sagen er, at der for øjeblikket ikke er de rette betingelser til stede for at formulere en informations- og kommunikationspolitik i EU i dag."
Hvorfor er de ikke det? Fordi der ikke findes et retsgrundlag, som giver os mulighed for at formulere denne informations- og kommunikationsstrategi og dermed for at fastsætte nogle tiltag og kontrollere dem behørigt.
Lad os derfor tage et skridt til - det er det, jeg satte mig for, da jeg udarbejdede denne betænkning - og lad os forsøge at ændre på tingene, som de er nu, for hver gang vi mødes for at tale om informations- og kommunikationsstrategien, fremsætter vi en række generelle henstillinger, som ikke tjener noget formål. Lad os forsøge at få det, som vi endnu ikke har. Lad os få det retsgrundlag, som giver os mulighed for at handle langt mere effektivt i fremtiden.
Da jeg undersøgte sagen, fandt jeg ud af, at der kun var en måde at få et retsgrundlag på, nemlig at tage traktatens artikel 308 i anvendelse.
Da jeg fik at vide, under hvilke omstændigheder denne artikel kunne tages i anvendelse, var jeg fristet til at sige: "Det er umuligt, det opnår vi aldrig". Der skal nemlig opfyldes tre betingelser på en gang, og det er ikke let: For det første skal Kommissionen anmode om det, for det andet skal Parlamentet være enigt og for det tredje - som er det vanskeligste - skal Rådet vedtage det enstemmigt.
Jeg talte med fru Wallström, og hun sagde til mig, at Kommissionen var enig. Jeg talte med alle skyggeordførerne, og de sagde til mig, at Parlamentet kunne være enigt. I den tværinstitutionelle gruppe fik vi lejlighed til at høre ministerens mening. Hun repræsenterede på det tidspunkt Rådet, og hun sagde til os, at hun mente - hun kunne ikke garantere noget, for det kan hun ikke gøre - men hun mente, at der kunne opnås enstemmighed i Rådet.
Derfor er alle betingelserne opfyldt for øjeblikket, men det vil sandsynligvis ikke gentage sig. Og i politik drejer det sig om at udnytte de muligheder, som øjeblikket byder på.
Nu har vi en mulighed, som vi sandsynligvis ikke får igen. En glimrende mulighed for at forbedre, for at få et retsgrundlag. Det betyder ikke, at dette er et universalmiddel imod alle vores dårligdomme, men det vil helt klart være et fremskridt, og vi har to muligheder: Enten accepterer vi det, eller også afviser vi det. Jeg foreslår, at vi accepterer det.
Fru Prets, Christa, jeg beder dig om at hjælpe mig, for jeg ved ud fra hr. Corbetts indlæg, at dit parti vil stemme imod, at artikel 308 tages i anvendelse. Hr. Corbett mener, at der er en anden måde at opnå et retsgrundlag på. Det er der ikke. Og hvis der er det, så fortæl os hvilken. Lad os forhandle om det. Lad os tale om det. Intet ændringsforslag fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har givet os et alternativ. Gérard Onesta, som er skyggeordfører for denne betænkning, og som jeg takker mange gange for hans samarbejde på vegne af De Grønne, har forstået, at vi har denne mulighed, og er enig i, at vi bør udnytte den.
Som du ved, Christa, var der i Kultur- og Uddannelsesudvalget kun en stemme imod denne betænkning, hvor der anmodes om, at artikel 308 tages i anvendelse. Lad os forsøge at udnytte det, for det er ikke noget ideologisk spørgsmål. Jeg har rost fru Wallström, som ikke er fra mit parti, fordi jeg mener, at hun gør det rigtige.
Tak, hr. Bono, for De har været skyggeordfører for Den Socialdemokratiske Gruppe i Kultur- og Uddannelsesudvalget, og jeg ved, at De ville give mig en hjælpende hånd, hvis De kunne. Men jeg ved imidlertid også, at gruppedisciplinen sommetider pålægger synspunkter, som ikke er de rigtige.
Jeg anmoder Dem indtrængende om at overveje spørgsmålet indtil afstemningen, så vi kan vedtage denne betænkning. Det er ikke et ideologisk spørgsmål. Det er et politisk spørgsmål. Det er en mulighed. Det er enten nu eller aldrig.
Dette er den bedste måde at formulere den politik, som vi ønsker, på. Ellers kommer vi til at mødes hvert eneste år og lytte til en række gode hensigter, der koster mange penge, og som vi i sidste øjeblik viderebringer til kommissæren, og vi vil ikke kunne kontrollere noget. Vi vil ikke vide ret meget om, hvad pengene bruges til, eller hvad de tjener til. Vi kommer til at gå i ring.
Hør nu her, hr. Bono, fru Prets og fru Badia i Cutchet, som er til stede og er medlemmer af Kultur- og Uddannelsesudvalget: Vi drøftede betænkningen, og vi vedtog den i udvalget med kun en stemme imod, og hr. Corbetts forslag vandt ikke frem i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. De har ikke givet os noget alternativ.
Lad os gribe den politiske mulighed, som vi får tilbudt. Det anmoder jeg Dem indtrængende om.
Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke ordføreren, hr. Herrero-Tejedor, for hans store arbejde, den positive tone i hans betænkning og den støtte, den giver til Kommissionens idéer. Men jeg må sige, at jeg håber, at hans ven er en bedre journalist, end han er ekspert på EU's institutioner.
Da Kommissionen vedtog hvidbogen i februar, sagde vi, at vi agtede at åbne et nyt kapitel med hensyn til kommunikationen mellem EU og borgerne. Som vi udtrykte det, skulle den nye kommunikationspolitik gå fra monolog til dialog. Den skulle give EU ører. Den skulle gå fra en institutionscentreret kommunikation til en borgercentreret tilgang baseret på folks grundlæggende ret til at blive informeret og blive hørt. Den skulle gå fra en Bruxelles-baseret kommunikation til en decentral tilgang og fra et hjælpeværktøj til en virkelig europæisk politik på lige fod med andre EU-politikker. Med andre ord: Den skulle være en selvstændig politik.
Det fører mig direkte til spørgsmålet om retsgrundlaget for kommunikationspolitikken, som jeg er enig i udgør et problem her, og det er et meget vanskeligt og kontroversielt problem. Det er et middel til at give legitimitet til, hvad vi gør, og skabe engagement, og det vil formulere de principper, hvorefter vi arbejder med kommunikation.
Kommissionen har foreslået et borgernes charter, eller en adfærdskodeks, som vi har kaldt det, som de institutionelle deltagere, herunder medlemsstaterne, frivilligt skal tilslutte sig.
I betænkningen antydes en noget anderledes tilgang, der opfordrer Kommissionen til at arbejde på udkastet til en aftale mellem institutionerne. Den opfordrer også Kommissionen til at undersøge mulighederne for at iværksætte et virkeligt fællesskabsprogram for information og kommunikation om Europa på basis af artikel 308 i EU-traktaten.
Kommissionen er, som De har anbefalet, villig til at undersøge alle muligheder for at finde et godt grundlag for fælles aktion, lige fra et borgernes charter til et formelt retsgrundlag. Jeg er mere end tilfreds med at tilslutte mig disse idéer igen for at give legitimitet til det, vi gør.
Jeg er glad for at se, at De i Deres betænkning anerkender vigtigheden af borgeruddannelse og borgernes involvering i beslutningsprocessen. Den opfordrer Kommissionen til at sikre konsultationer med offentligheden på et meget tidligt stadium, når en politik skal udformes, og denne opfattelse deles også af et bredt tværsnit af det civile samfund. Vi vil bestemt gøre noget i denne forbindelse.
Vi er alle mere end opmærksomme på den afgørende rolle, som medierne - presse, tv, radio og internettet - har i demokratiet i dag. Vi ved alle, at en stor del af kommunikationskløften har at gøre med det forhold, at europæiske anliggender er helt marginale og ofte fejlrepræsenteres i medierne.
Jeg vil gerne gøre én ting klar vedrørende denne sag, fordi De har bedt Kommissionen om at definere så præcist som muligt, hvilken rolle den vil anvise medierne. Men problemet kan ikke løses fra den vinkel. Den eneste rolle, medierne kan have, er den, som vores demokratiske tradition har betroet dem, dvs. at informere borgerne på en uafhængig, pluralistisk og kritisk måde om europæiske spørgsmål på samme måde som om indenrigsspørgsmål. Problemet er, hvordan vi skaber betingelserne for, at dette kan ske, og det vil være temaet for den konference af berørte, der finder sted i Helsinki i december som opfølgning på hvidbogen.
Et andet centralt tema i hvidbogen er at forstå den offentlige mening. Vores samfund undergår forandringer uden fortilfælde på grund af den højere interne mobilitet, ind- og udvandring og globalisering. Den offentlige mening er blevet mere og mere kompliceret at definere og forstå. De sidste 30 år har Eurobarometer været et meget nyttigt redskab til at måle den offentlige mening og opfattelser og orienteringer. Men vi føler, at der kan gøres meget mere. Jeg bemærker mig Deres tøven med hensyn til vores forslag om et overvågningscenter for den offentlige mening i Europa, men vi kan anlægge en mere pragmatisk holdning eller en skridt for skridt-tilgang til denne sag. F.eks. har idéen om at nedsætte et netværk af eksperter til at udveksle bedste praksis og udnytte synergieffekter fået betydelig støtte under de offentlige høringer.
Jeg vil ikke sige noget om de mange andre spørgsmål, som De med rette behandler i Deres omfattende betænkning, såsom medlemsstaternes rolle, vigtigheden af det regionale og lokale niveau, involveringen af nationale parlamenter eller politiske partiers ansvar, der naturligvis alle er af afgørende betydning. Vi er grundlæggende enige om disse spørgsmål, og jeg er meget glad for, at udstrækningen af mit mandat gør det muligt for mig at udarbejde konkrete forslag til at hjælpe os med at nå disse fælles mål.
Deres betænkning er en milepæl i den proces, vi har indledt med hvidbogen. Den indeholder stærk støtte til, at vi går frem på basis af et stadigt tættere samarbejde mellem vores to institutioner. Kommissionen vil udsende sin endelige rapport om hvidbogen til foråret. Denne rapport vil formulere en række konkrete forslag, der skal følges op af færdige handlingsplaner. Vejen frem er stadig lang og langtfra let, men jeg er sikker på, at vi med Deres støtte kan gøre en virkelig forandring med hensyn til den måde, Europa kommunikerer med sine borgere på, ved at give dem reel indflydelse og ved at høre på dem. En kommunikationspolitik for EU kan være et redskab til at styrke demokratiet, og jeg ser frem til debatten herom.
Michael Cashman (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne komplimentere ordføreren, men i det ene minut, jeg har, vil jeg gerne fokusere direkte på, hvad vi bør gøre. Vi bør se på den måde, hvorpå vi kommunikerer med vores borgere, og det indebærer, at vi skal være helt sikre på, hvilket sprog vi bruger. Det må været tydeligt, enkelt, klart og præcist. Det nytter ikke at tale om redskaber og barometre. Folk lukker af. Vi må have følelserne med i det, vi gør, og den måde, vi gør det på.
Dette er velsagtens den mest succesrige europæiske institution, og alligevel bliver vi kritiseret og forsvarer os meget sjældent. Der er 25 medlemsstater med forskellige politiske overbevisninger og kulturer, der arbejder sammen for det fælles bedste for 450 millioner borgere - helt strålende! Men sælger og fremmer vi det, vi gør, på en effektiv måde? Det gør vi ikke. Sikrer vi, at de nationale parlamenter engagerer sig i deres rolle med overvågning? Nej, det gør vi ikke. Vi træder bare til side og tager imod kritikken.
Lad mig til sidst hugge fire sekunder. Jeg opfordrer Kommissionen til at gå videre med sit forslag til revision af forordning (EF) nr. 1049/2001. Den står ikke i betænkningen. Den er accepteret i Kommissionens arbejdsprogram. Vi kan kun holdes ansvarlige og være effektive, hvis folk forstår, hvad vi gør for dem.
Gérard Onesta (Verts/ALE), ordfører for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. - (FR) Hr. formand, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har klart tilkendegivet sin støtte til en EU-kommunikationspolitik og hilser kommissær Wallströms arbejde velkommen. Det er i øvrigt på høje tid, at vi får en sådan politik at dømme ud fra Eurobarometeret, som viser, at der er en stor kløft mellem vores institutioner og borgernes forventninger. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender glæder sig ligeledes over Kommissionens fokus på tovejskommunikation, som er noget helt nyt og består i, at institutionerne henvender sig til offentligheden, og offentligheden henvender sig til institutionerne.
Problemet er, at efter at have proklameret dette fremragende princip i starten af hvidbogen har Kommissionen nærmest desperat forsøgt at finde frem til konkrete måder, hvorpå offentligheden kan give udtryk for sin mening, og dette, fru kommissær, er måske den største mangel ved Deres forslag. De kunne muligvis finde nyttig inspiration i Parlamentets forslag, f.eks. det, der vedrører oprettelsen af et åbent forum for borgerne, en høringsmekaniske som vil blive testet i 2007.
Vores udvalg er i princippet ikke imod et nyt interinstitutionelt instrument, men det ønsker en grundig undersøgelse af de garantier og forpligtelser, som et sådant instrument medfører. Udvalget fremhæver i øvrigt, at borgernes ret til information allerede er fastsat i charter om grundlæggende rettigheder, og at Parlamentets privilegier under alle omstændigheder skal respekteres, navnlig retten til frit at henvende sig til borgerne.
Det er også vigtigt at tage højde for EU-debattens meget specielle gang, som er vidt forskellig fra de nationale dagsordener. I den forbindelse minder vi om vores ønske om en årlig plenardebat om emnet i Parlamentet. Vi er tilhængere af at anvende ny teknologi, såfremt den ikke medfører et digitalt skel mellem dem, som har adgang til moderne teknologi, og dem, som ikke har. Vi mener desuden, at der er behov for en bedre opdeling af partnerskaberne mellem civilsamfundet, de europæiske politiske partier og journalister - med fuld respekt naturligvis for mediernes uafhængighed. Vi vil endda gå så langt som at fremsætte et rebelsk forslag om, at der oprettes et lokalt EU-administrationsnetværk, der kan bringe EU tættere på borgerne.
Hvad der ikke står noget om i betænkningen vedrører det juridiske grundlag. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har ikke ønsket at udtale sig om artikel 308. I en meget tæt afstemning stemte det imod direkte at referere til denne artikel, men i en anden meget tæt afstemning - og her skylder vi hr. Duff en stor tak - stemte det imod formelt at udelukke anvendelsen af artikel 308, hvis I stadig kan følge mig. Debatten omkring det juridiske grundlag er derfor stadig helt åben, selv om jeg ud fra en personlig og taktisk synsvinkel giver min uforbeholdne støtte til forslagene fra Deres ordfører, hr. Herrero-Tejedor, hvis åbenhed, gemytlighed og konstruktive tilgang til tingene jeg roser.
Doris Pack, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Jeg er faktisk glad for, at vi har debatten om informationspolitikken lige efter debatten om Den Europæiske Ombudsmand, for her til formiddag blev der flere gange henvist til dennes forhold til borgerne. Jeg - og vi i udvalget - finder det problematisk, at Kommissionen, hvad forholdet til borgerne angår, ofte halter bagefter det, som Ombudsmanden egentlig ønsker at opnå.
Kommissionens svar på de mange forespørgsler fra borgere eller projektpartnere i EU er ofte usympatiske eller sågar affærdigende, og det kan vi ganske enkelt ikke have. Det er netop de interesserede borgere, som har et anliggende og reagerer på opfordringer til at indsende forslag, der ofte bliver udsat for så uvenlig en behandling, at de mister interessen for at arbejde videre med europæiske projekter.
Hvad skal der så ske i forhold til de borgere, som har andre interesser og ikke er engageret? Vi kan ikke få vores budskab ud til folk ad den vej, og jeg må sige, at hvis vi forsøger at inddrage borgerne mere, så vil vi ikke opnå det med Kommissionens nye kommunikationsstrategi. Vi har brug for folk lokalt, og vi må kommunikere med dem der. Det kan man ikke gøre fra Bruxelles. Kommissæren viser god vilje. Hun ønsker virkelig at kommunikere. Problemet er bare, at borgerne overhovedet ikke har noget ønske om at få det, som kommissæren præsenterer dem for, fordi de har den holdning, at Kommissionen jo går ind for det i forvejen, og at de ikke har nogen tillid til den. De har altså brug for valgte borgere derhjemme, De har brug for parlamentsmedlemmerne, medlemmerne af Forbundsdagen, af de regionale parlamenter, som De kan drøfte sager af europæisk interesse med. Vores store problem er bare, at de ikke føler sig ansvarlige. Vi må prøve at kommunikere mere på borgernes præmisser, styrke infopointene i byerne og skabe flere af dem, for sådanne infopoint på rådhusene får budskabet ud til borgerne. Vi må naturligvis gøre brug af de programmer, som EU allerede har på uddannelsesområdet. Uddannelsesprogrammer som Comenius, Erasmus, Leonardo er den bedste kommunikationsstrategi, så lad os benytte dem, så vil vi finde de borgere, vi har brug for til at fortsætte det europæiske projekt.
Guy Bono, på vegne af PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, i forbindelse med udkastet til betænkning om hvidbogen om en europæisk kommunikationspolitik vil jeg på vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe straks, som hr. Onesta tidligere gjorde, hilse det velkommen, at kommunikation endelig anerkendes som en tovejsproces mellem institutionerne og borgerne og ikke længere som en ren markedsføringshandling. Der er imidlertid stadig lang vej til oprettelsen af et europæisk kommunikationssystem, hvor EU-anliggender er en integreret del af det offentlige domæne på nationalt plan.
Jeg har sagt det på et udvalgsmøde, og jeg vil gentage det her: Jeg ærgrer mig over, at hvidbogen fortsat overvurderer ny teknologi og undervurderer nationale tv-tjenester. Vi ved, og Eurobarometrets meningsmålinger bekræfter, at de almindelige nationale tv-kanaler fortsat er EU-befolkningens mest populære informationskilde. Jeg mener, at vi bør handle i overensstemmelse hermed.
Desuden er hvidbogen mærkværdigt nok tavs omkring de finansielle ressourcer. Vi ved imidlertid alle, at demokrati og dermed kommunikation koster penge. Så længe EU's flerårige budget er mindre end et europæisk reklamebureaus, kan der kun ske få effektive fremskridt. Jeg vil naturligvis gerne lykønske ordføreren, hr. Herrero-Tejedor, og sige til ham, at debatten om artikel 308 ikke er lukket, og at min kollega, fru Prets, om lidt vil vende tilbage til problemet.
Fru kommissær, når Kommissionen taler om kommunikationspolitik, er det desværre kun, når EU er i krise. Det er kun, når tingene går dårligt, at Kommissionen føler et behov for at kommunikere. Det spørgsmål, som skal rejses over for Kommissionen, vedrører selve indholdet i dens kommunikation. Borgerne ser Kommissionen som et ultraliberalt organ uden interesse i at beskytte EU-borgerne fra de kraftige bølger af globalisering.
Vi skylder vores borgere og demokratiet en bedre forklaring af, hvad der foregår i Bruxelles. Størstedelen af EU-borgerne er ikke klar over de ting, der er gjort mulige ved hjælp af EU-politikker og -midler. Desuden er de alt for ofte ikke klar over, at hver eneste beslutning, der træffes i Bruxelles, udspringer af medlemsstaternes vilje. Når elektricitet, gas, jernbanetransport, vejtransport og nu også postvæsenet er blevet liberaliseret, er det fordi medlemsstaterne har ønsket det. Uden medlemsstaternes vilje ville det ikke være sket.
Afslutningsvis mener jeg, at det, vi har behov for, ikke så meget er et adfærdskodeks for de europæiske institutioner om kommunikation med borgerne som et adfærdskodeks for Kommissionen, der skal sikre, at den fører en politik, der i større udstrækning er i tråd med borgernes bekymringer. Endelig er der behov for et generelt adfærdskodeks for medlemsstaterne, således at de påtager sig deres ansvar og en gang for alle sætter en stopper for deres praksis med at tilskrive EU-succeser de nationale politikker og de nationale fiaskoer EU. Det ville få EU's popularitet at stige.
Karin Resetarits, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Hvidbogen om kommunikation, som vi skal stemme om i dag, er et eksempel på, hvordan man kan gøre alting til en hel videnskab, og erfare nogle meget interessante ting, men hvis ens hus brænder, bør man, hvis man vil forhindre det i at brænde ned, lokalisere brandens arnested, begrænse den og gribe en brandslukker - frem for at filosoferer over ild.
EU har et massivt kommunikationsproblem og et dårligt image. Det værste, borgerne beskylder os for, er, at vi er for bureaukratiske, lovene er for fjernt fra virkeligheden, og at de ikke profiterer af dem. Det passer naturligvis ikke, men det er her, vi skal have budskabet ud, og det forsømmer vi ofte.
EU's sikkerhedsforskrifter vedrørende håndbagage i fly er det seneste eksempel. Når man hører borgerne tale om det i en lufthavn, så får man en forestilling om, hvor ophidset de er over det. Men skurken er i deres øjne ikke Osama bin Laden eller andre terrorfigurer, men Bruxelles. Vi får skylden for, at de nu ikke engang må tage en flaske vand med om bord længere, og vi bliver forhånet, når vi kræver 100-ml-beholdere, selv om disse beholdere ikke findes noget sted på EU's indre marked.
Nu, hvor det var Kommissionen, som formulerede denne hemmelige lov, vil jeg gerne spørge, hvad den har gjort for at forbedre den måde, det blev kommunikeret på. Fordelte den foldere til alle passagerer, hvori borgerne blev bedt om at have forståelse for disse tiltag? Hvis den gjorde det, er det ikke noget, jeg har bemærket. Satte den al sin lid til beretninger i medierne? Det er for lidt. De må henvende Dem direkte til borgerne, for De griber direkte ind i deres liv, og da De indskrænker deres friheder med disse sikkerhedsbestemmelser, må De fremføre nogle meget gode argumenter for dem. Det er, hvad kommunikation handler om.
Vi har nu brugt to et halvt år på at forbedre kommunikationen, men det er der kun kommet ufærdige koncepter ud af - det stik modsatte af effektiv kommunikation. Lad os blive mere praktiske og jordnære, og lad os ikke gøre kommunikation til en abstrakt videnskab, men betragte den, som det den rent faktisk er, nemlig et værktøj, lidt ligesom en brandslukker, når det brænder.
Diamanto Manolakou, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Hidtil har EU's informationspjecer og elektroniske medier udtrykt EU's befolkningsfjendtlige politik på den mest positive måde, idet den bliver fremstillet, som om den er til fordel for arbejdstagerne, selv om den er for kapitalen, og de modsatte synspunkter bliver fjernet. Alligevel har det ikke givet resultater.
Arbejdstagerne, der vurderer forholdene ud fra deres livserfaring, begynder at tvivle på EU's vision. Dette kom til udtryk ved de mange sofavælgere i de seneste valg til Europa-Parlamentet, ved folkeafstemningerne og det nej til den europæiske forfatning, der kom fra Frankrig og Holland, ved reaktionerne på euroen og inflationen og ved de store protester mod privatiseringerne (inden for skoler, sundhed og socialvæsen) og i ansættelsesforhold (forsikringsvilkår m.m.), hvilket alt sammen viser, at EU's troværdighed svinder hen i befolkningernes øjne. Der er således en langsomt, men støt voksende tendens til mere og mere skarpe sociale og politiske konflikter.
Tilsyneladende forvandles den folkelige utilfredshed til en kamp mod denne umenneskelige politik, der skaber fattigdom, uretfærdighed og krig. Således mobiliserer Kommissionen med hvidbogen om en europæisk kommunikationspolitik alle midler lige fra EU-institutionerne, medlemsstaterne, de nationale parlamenter, de lokale myndigheder og medierne og udnytter uddannelse i nye teknologier og internettet til at identificere offentlighedens holdninger og befolkningens bekymringer og utilfredshed og udnytter informationerne til at forbedre EU's egen propaganda.
Målet er, ved hjælp af befolkningernes penge, f.eks. Prince-programmet, ved hjælp af såkaldt oplysningsvirksomhed, at forbedre propagandaen, at overtale folket til at acceptere den europæiske forfatning, som militariserer Europa og dømmer befolkningerne til færre rettigheder og til hele tiden at spænde livremmen ind og generelt tolerere og acceptere EU's politik.
Der fokuseres på at kontrollere spredningen af information via statsdrevne radio- og tv-medier, nationale og regionale dagblade og private kanaler, som for et overvejende flertals vedkommende er i hænderne på kapitalen, internettet m.m., så man kan formulere netop det indhold, som vil gøre den europæiske imperialistiske politik mere tiltalende, tiltrækkende og overbevisende i befolkningernes øjne.
I hvidbogen gøres rede for en dynamisk og aktiv kommunikationspolitik med hykleri, der bruger udtryksfriheden og forståelsen for de politikker, der føres, som alibi. På denne måde skal den skjule de ensidige politiske valg gennem en styrket dialog mellem arbejdsmarkedets parter, som skal sikre EU's nødvendige gnidningsløse funktion som en mekanisme, der gavner kapitalen, social konsensus og/eller medansvar i de politiske valg.
Zdzisław Zbigniew Podkański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Vi har god grund til at drøfte den europæiske kommunikationspolitik i dag, da den ikke eksisterer. Det, som vi i øjeblikket kalder kommunikation, er i virkeligheden ikke andet end almindelig propaganda. De anførte ord og argumenter vil ikke have gennemslagskraft over for borgerne, da borgerne ønsker dialog og ikke ensidig propaganda. Så længe borgerne påduttes færdigpakkede, dogmatiske løsninger, vil de ikke føle, at de deltager i debatten, og de vil lukke sig inde bag indgroede holdninger. Hvis vi virkelig ønsker moderne kommunikation, eller endnu bedre, social dialog, er vi nødt til indledningsvis at svare på, om vi er parat til at tale med borgerne. Hvis dette er tilfældet, bør vi først drøfte, hvad vi vil med Den Europæiske Union. Ønsker vi en forbundsstat eller et Europa bestående af lande og nationer, der arbejder tæt sammen? Hvis vi ønsker dialog, bliver vi nødt til at anerkende resultaterne af folkeafstemningerne om forfatningen i Frankrig og Holland og ikke stædigt holde fast ved udkastet til en forfatningstraktat, der allerede er død.
Lad os holde op med at strides om, hvorvidt vi skal have et Europa for borgerne eller borgerne for Europa, og lad os i stedet forsøge at føre en stærk europæisk debat om den fremtidige udvikling. Lad os bringe Europa tættere på borgerne, ikke blot gennem propaganda, men også gennem gode løsninger, klar lovgivning, forenklede procedurer, mindre bureaukrati, borgervenlige institutioner og muligheden for drøftelser mellem lige partnere.
Thomas Wise, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! EU's kommunikationspolitik, som denne betænkning evaluerer, blev udarbejdet i et forsøg på - og jeg citerer - "halt the rise of euroscepticism" (bremse væksten i europskepticismen). Det er endnu en reaktion på, at franskmændene og nederlænderne offentligt og utvetydigt afviste både udkastet til forfatningstraktat og yderligere integration.
I stedet for at acceptere, at et nej betyder nej, har den politiske elite narret sig selv til at tro, at det franske og nederlandske folk ikke baserede deres nej-stemmer på fornuftige og veloplyste grunde. Faktisk er en embedsmand fra Kommissionen citeret for for nylig at have sagt, at "given the recent experience in France and the Netherlands concerning referendums, we would not advise anyone to organise one" (i betragtning af den erfaring, vi for nylig har haft i Frankrig og Nederlandene angående folkeafstemninger, vil vi ikke råde nogen til at holde dem.) Så at spørge folk om, hvad de ønsker, er tabu.
Må jeg give Dem et råd? De sidder i et hul, De selv har gravet. Jeg foreslår, at De holder op med at grave. De burde smide spaden væk. Hvorfor? Ganske enkelt fordi De ikke har fattet, hvad det drejer sig om. Det betyder ikke noget, hvilken stil og fernis De giver projektet, for hvis substansen er rådden, vil det slå fejl. Hvis kommunikation skal have succes, må man høre efter. Det nytter ikke noget bare at råbe højere.
Institutionerne er uoprigtige over for den befolkning, de påstår at repræsentere. Franskmændene og nederlænderne har forkastet projektet, men alligevel går De videre, som om det ikke var sket. Lad mig forsikre Dem om, at når og hvis den britiske befolkning får samme mulighed, vil resultatet blive endnu klarere, og at ingen kommunikationspolitik vil ændre den voksende forståelse af, at EU-projektet i alle medlemsstater er en dyr fiasko.
Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Med rette nævnes det i betænkningen, at der også skal lyttes til borgerne, men konkrete løsninger foreslås der desværre ikke. Man går åbenbart ud fra, at der kun kan skabes en bedre kommunikationspolitik, hvis der også kommer mere Europa. Derfor anbefales den europæiske forfatning og paneuropæiske politiske partier. Man har åbenbart endnu ikke lært ret meget af folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene.
Jeg indrømmer selvfølgelig, at det er vanskeligt at gøre borgerne begejstrede gennem en kommunikationspolitik, når resten af politikken er direkte i modstrid med offentlighedens mening. Jeg henviser f.eks. til udvidelsespolitikken. Man ved udmærket, at et stort flertal af europæerne er imod tiltrædelse af et ikkeeuropæisk land som Tyrkiet. Alligevel tager Kommissionen og Rådet overhovedet ikke hensyn til det. Man kan kommunikere så meget, man ønsker, men det vil intet ændre ved den gabende kløft mellem offentligheden på den ene side og de europæiske institutioner på den anden side.
I betænkningen nævnes, at Kommissionens informationskontorer ikke vækker borgernes interesse. Det er sagt eufemistisk. I Flandern f.eks. er landets største parti, Vlaams Belang, ikke en eneste gang indbudt til debatter, som arrangeres i provinserne om europæiske temaer. Det var debatter blandt ligesindede, for det eneste parti, som har en kritisk holdning til udvidelsespolitikken og til forfatningen, fik ikke lov at deltage. Kommissær Wallström har endda åbent indrømmet denne diskrimination i det belgiske føderale parlament. I Belgien er den såkaldte europæiske kommunikation altså ikke andet end propaganda, som ingen tager alvorligt, og som overhovedet ikke er troværdig. Med andre ord er det spild af penge.
Maria da Assunção Esteves (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, fru kommissær! Problemet om kommunikationen mellem institutionernes Europa og borgernes Europa har længe savnet en løsning.
EU har endnu ikke skabt et politisk center, der kan tiltrække og engagere borgerne og vinde deres støtte i forandringens tid. Årsagerne er tydelige nok. Der er endnu ikke sket nogen ordentlig reform af EU's institutioner, det indirekte repræsentative Råd har større magt end det direkte valgte Europa-Parlament, og bureaukratiet og de lukkede døre synes at betyde mere end en ægte indsats for at informere borgerne om de trufne beslutninger.
Som det fremgår af Eurobarometer, ser borgerne på de europæiske institutioner som noget fjernt og underligt. Visse af dem aner de faktisk reelt ingenting om. Der er langt fra borgerne til magtens centre, og det politiske system modsvarer ikke samfundet. Faktum er, at et overnationalt og kosmopolitisk europæisk medborgerskab kun findes som en politisk viljesakt, netop fordi det ikke har det nationale medborgerskabs spontane karakter. Derfor er vi nødt til at forstå massemediernes strategiske betydning, og derfor må vi sætte Europa på læseplanen i skolerne og på de højere læreanstalter, informere om institutionerne i medierne og tage arbejdet i Kommissionens og Parlamentets oplysningskontorer i medlemsstaterne mere alvorligt og ikke skrinlægge forfatningsprojektet, for uden en gennemgribende institutionel reform og uden en effektiv informationspolitik, bliver EU en kolos på lerfødder.
Christa Prets (PSE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Vi har netop hørt om folkeafstemningerne om forfatningsudkastet i Nederlandene og Frankrig, men man må også redegøre for grundene til, at folk stemte, som de gjorde, for det skyldtes ikke svigt fra EU's side, og de fleste europæere har jo allerede stemt for forfatningen.
Alligevel må man overveje, hvordan man får det kommunikeret ud, og der er nu lagt en række praktiske forslag på bordet i form af denne hvidbog, men for at afhjælpe manglen på viden, vil det være nødvendigt at udvikle og forcere et pr-arbejde af høj kvalitet på alle niveauer. Det vil bl.a. indebære flere infopoint, som kan give borgerne, der ofte vandrer gennem byerne på må og få i deres søgen efter kontaktpersoner, kompetente svar. Vi har brug for flere medier på lokalt, regionalt og nationalt plan, for det er ofte tilfældet, at reportagerne i de fleste medier er negative.
Men også Rådet, det være sig i Bruxelles eller Strasbourg, taler et andet sprog end det, borgerne er vant til hjemmefra. EU er skyld i de negative beslutninger, der bliver truffet. Også her må der sættes ind, og derfor er det vigtigt - som det kræves i betænkningen - at styrke dialogen med Rådet, Kommissionen, Parlamentet og også med borgerne, for så har vi måske en chance.
Jeg går ind for, at programmernes betydning bliver fremhævet. Programmer som f.eks. Leonardo og Erasmus bidrager meget til at fremme kommunikationen, men vi skærer ned på bevillingerne til dem, i stedet for at forhøje dem. Aktivt borgerskab, samarbejde mellem venskabsbyer osv. er vigtige ting, som vi har brug for og som er at foretrække frem for utallige brochurer, og netop her bliver der skåret ned - desværre det forkerte sted.
Artikel 308 vil svække Parlamentet, for det bliver slet ikke nævnt i artiklen. Vi ville stå uden for indflydelse, og det må vi søge at forhindre.
Frédérique Ries (ALDE). - (FR) Hr. formand, en hvidbog om en europæisk kommunikationspolitik - sikken en god idé! Og sikken en idé for den sags skyld, at have ladet det vente så længe! Som det allerede er blevet sagt, er dette uden tvivl det eneste positive, der er kommet ud af nejet til forfatningstraktaten i Frankrig og Holland. Det vil have fået de europæiske ledere til at stå ansigt til ansigt med deres store ansvar vedrørende kommunikation. EU lider ikke af et demokratisk underskud - den beskyldning er ikke retfærdig - men af et informations- og forklaringsunderskud og mangel på tilpasset, interaktiv og forståelig kommunikation.
Selv om jeg glæder mig over denne hvidbog, ærgrer det mig, at den er begrænset til at være et katalog over spørgsmål og principper. Tiden er ikke længere til at tale om fora, høringer, undersøgelser og netværk og til at reflektere over mulige foranstaltninger - det er tid til at handle.
De tre vigtigste punkter i dette dokument er efter min mening punkt 23, 24 og 32. Det er i uddannelsessystemet, at kampen om unionsborgerskabet skal vindes. Vi oplever det dagligt i vores møde med studerende. Det er på de videregående uddannelser, at de sande unionsborgere fødes takket være Erasmus, gennem direkte kontakt med vores kulturer og vores forskelligheder, og det er gennem de traditionelle medier - for jeg har ingen tiltro til de alternative medier - at vi skal arbejde for at fremhæve værdien af vores daglige aktiviteter og omsætte fordelene ved vores lovgivning til et forståeligt sprog.
Jeg vil afslutningsvis sige, hr. formand, at dette er en kæmpe udfordring, og at denne debat er vigtig, fordi den reelle trussel mod EU i dag er ikke skepsis men ligegyldighed. Den skal vi overvinde, og vores våben er kommunikation.
Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg taler på vegne af det nye PSI. Jeg er enig med Kommissionen i, at institutionerne skal bringes tættere på borgerne, og dette skal også ske via en effektiv kommunikationspolitik.
Jeg er dog enig i ordførerens synspunkt, nemlig at fastlæggelsen af en fælles linje for alle institutionerne ville gøre ytringsfriheden mindre, og at vi - hvilket er nødvendigt - skal tilpasse kommunikationen til de forskellige indsatsområder og den samfundsmæssige og teknologiske situation. Et retsgrundlag på området ville nemlig kun være en unødig byrde for en sektor, der lever af kreativitet og spontanitet. Vi må dog ikke glemme, at kommunikation er et middel og ikke et mål i sig selv. Hvis vi gerne vil have, at institutionerne skal bringes tættere på borgerne, er institutionerne nødt til at gøre den størst mulige indsats for at nærme sig dem og at lytte til de ønsker, som folk har.
Derfor skal vi undgå overflødig lovgivning. Vi skal beskæftige os med politikker og foranstaltninger, der har en konkret og positiv indvirkning på vækst og udvikling. Vi skal tage forfatningsudkastet op til fornyet overvejelse, vi skal øge effektiviteten, og vi skal først og fremmest holde op med den absurde og meget dyre månedlige flytning. Hvis vi er i stand til at gøre alt dette - og til at kommunikere det ud - kommer vi tættere på borgerne.
Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Ifølge en populær teori hævede mennesket sig over miljøet ved hjælp af taleevnen, dvs. kommunikationsevnen. Da jeg ikke er etnolog, ved jeg ikke, om dette virkelig er rigtigt, eller om andre faktorer spillede ind. Det er imidlertid en ubestridelig kendsgerning, at mennesket er det mest kommunikative væsen på jorden. Avanceret kommunikation er med andre ord et særligt naturligt og menneskeligt karaktertræk.
Problemet er, at det ikke kun er mennesker, men også de institutioner, organisationer og grupper, som vi skaber, der ønsker at kommunikere, hvilket ikke ligger i disse institutioners inderste væsen eller natur. Det kan udledes af historien, at de institutioner, der har ansvaret for at organisere eller hjælpe os gennem tilværelsen, ikke altid tidligere lagde vægt på kommunikation af høj kvalitet, men rent faktisk ofte forsætligt lukkede sig inde. Bestræbelserne på at opnå en endnu mere perfekt kommunikation i samfundet er et karakteristisk træk ved demokratiet, som revolutionen på telekommunikationsområdet i det 20. århundrede har banet vejen for. Uden radio, fjernsyn og internet ville vi ikke engang kunne drøfte dette spørgsmål i dag.
I lyset af ovenstående bekræfter jeg, at EU er en af de mest åbne og kommunikative organisationer, som vi har haft i Europa. EU er naturligvis langtfra perfekt, men det er det bedste, vi har haft til dato. EU kunne bruge færre tekniske termer og forkortelser, og begreberne kunne være klarere og mere forståelige osv.
Men al dette ville være værdiløst, hvis EU manglede troværdighed som kommunikator. Uden troværdighed går selv et forståeligt budskab ikke igennem. Det skal i denne forbindelse også påpeges, at politikerne og regeringerne i medlemsstaterne er til størst skade for Unionens troværdighed. De tegner et billede af et EU, der udelukkende skaber vanskeligheder, hvorimod den pågældende regering altid tager æren for EU's positive resultater. Denne hvidbog vil kun blive en succes, hvis medlemsstaterne forpligter sig til at udvikle og støtte en ny, fælles europæisk kommunikationspolitik.
Maria Badia i Cutchet (PSE). - (ES) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Under debatten om denne betænkning står vi igen over for den afstand, der er imellem fællesskabsinstitutionerne og borgerne, og hvordan den kan mindskes.
Selv om jeg anerkender de store bestræbelser, som Kommissionen og Parlamentet gør sig for at mindske denne afstand, mener jeg, at medierne og de nationale parlamenter skal inddrages.
Det er en almindelig opfattelse, at medierne i medlemsstaterne mener, at det, der foregår her, normalt ikke er hverken nyhedsstof eller interessant for borgerne. Derfor bør vi allerførst inddrage medierne mere direkte, så de kan hjælpe os med uden fagudtryk at forklare borgerne fællesskabsdimensionen og bringe den nærmere til dem. Med dette samarbejde opnår vi sandsynligvis også, at EU's aktuelle begivenheder bliver udsendt på tidspunkter, hvor mediernes publikum er størst.
Det er nødvendigt, at vi letter disse faggruppers arbejde, og det er helt afgørende at forenkle procedurerne og gøre dem mere gennemsigtige: Vi må inddrage de nationale parlamenter, og vi må samarbejde med dem, så de viderebringer de bekymringer, der findes på nationalt, regionalt og lokalt plan, og dermed skaber en feedback, der under normale forhold omfatter spørgsmål vedrørende den europæiske politik.
Samtidig mener jeg, at vi fortsat skal anvende internettet som en af de vigtigste leverandører af oplysninger om EU. Internettet når imidlertid kun ud til den del af offentligheden, der allerede er interesseret. En anden del af offentligheden anvender kun de traditionelle medier - tv og radio - via deres respektive nationale, regionale eller lokale kanaler og stationer.
På dette område kan de nye teknologier åbne nye horisonter ved at inddrage forskellige tjenesteydelser og produkter, der kan lette multimodal transmission af informationer og dermed øge antallet af mennesker, der modtager dem.
Marian Harkin (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg komplimenterer ordføreren.
I den korte tid, jeg har til rådighed, vil jeg gerne nævne den strategi, som en tidligere formand for Parlamentet, Pat Cox, anvendte for at kommunikere Europa. I en berømt tale begyndte han med at tale om den lokale virkning for et lille samfund i det sydlige Irland, der benyttede europæiske lovgivning til at opretholde sin telefontjeneste. Så gik han videre til det globale - eller europæiske - niveau og talte om europæiske værdier og spørgsmål såsom strande med det blå flag, det europæiske sygesikringskort og de fordele, som Europas borgere har. Det er en god strategi - at kommunikere merværdien ved Europa på lokalt, regionalt, europæisk og globalt niveau.
Se på denne uge og tag to love, som vi har vedtaget. Vi har vedtaget et ændringsforslag til Aarhus, som allerede garanterer offentlig deltagelse i beslutningsprocessen og adgang til retfærdighed i miljøspørgsmål. Vi har føjet gmo'er hertil. Det vil gøre en forskel på individuelt, lokalt niveau, hvor borgerne kan påvirke resultatet. Vi har også vedtaget servicedirektivet. Det vil også have en positiv virkning på vores borgere.
Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvidbogen om en europæisk kommunikationspolitik skulle standse den stadig større EU-skepsis i betragtning af resultaterne af folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene. Det er et smart trick for at forsøge at mindske afstanden mellem EU og borgerne i stedet for at holde op med at påtvinge befolkningen abstrakte idéer og irritationsmomenter gennem forordninger og direktiver.
At udarbejde adfærdskodekser, som alle EU-institutionerne skal overholde, vil medføre - og det er jeg helt enig med ordføreren i - at der bliver endnu mindre plads til at have en selvstændig holdning. Dette gælder både for Parlamentet, hvor det i forvejen meget begrænsede råderum - tænk blot på, hvordan formanden vælges, hvor lidt taletid løsgængerne har, og hvor lidt indflydelse de har på lovgivningsprocessen - ville blive endnu mindre som følge af en kodeks for kommunikationsprocedurerne. Nu må vi holde op med at smide penge ud til absurd propaganda!
Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! At sige, at EU er vanskelig at formidle, er mindre en tilkendegivelse om de potentielle fordele ved EU, end et faktum med hensyn til at informere befolkningen om Unionen. Europa beskæftiger sig med yderst komplekse sager, og vores procedurer er besværlige og omstændelige. Derfor er det vanskeligt at få borgerne til at forstå, hvad de får ud af EU.
Men vi er delvist selv skyld i denne misere. Kommissionen bestræbte sig så krampagtigt på at være objektiv, at den ikke var i stand til klart og tydeligt at sige ja til den europæiske forfatning, og forvaltningen i Parlamentet gør alt, hvad den kan, for så vidt muligt at gemme besøgende i Bruxelles og Strasbourg væk i baglokaler eller kældre.
Derfor er der behov for en ny og bedre information uden at skændes om retsgrundlaget. Der er behov for vellavede og velredigerede tv-reportager om arbejdet i EU, som gavner borgerne. Vi har ikke brug for højglansbrochurer, som ingen læser og alle smider væk.
Andrew Duff (ALDE). - (EN) Hr. formand! Det ville være en stor fejltagelse, hvis vi kastede os ud i lovgivning på dette følsomme område. Det er klart, at en EU-medielov vil være kompliceret, kontroversiel og upopulær. Min gruppe går derfor stærkt imod anvendelsen af artikel 308, der hverken er nødvendig eller passende. Vi foretrækker langt Kommissionens oprindelige og pragmatiske forslag til en adfærdskodeks.
Alejo Vidal-Quadras (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Den 1. februar 2006 forelagde Kommissionen hvidbogen om en europæisk kommunikationspolitik, og i betænkningen af hr. Herrero, som blev vedtaget med stort flertal i Kultur- og Uddannelsesudvalget, redegøres der for de vigtigste elementer, som Kommissionen foreslår, men der præsenteres også et vigtigt nyt element, som har givet anledning til en seriøs og omfattende debat både i Parlamentet og på institutionelt plan.
I punkt 10 i betænkningen af hr. Herrero opfordres Kommissionen indtrængende til at undersøge, hvilke muligheder der er for at lancere et europæisk program for information og kommunikation, som er baseret på EF-traktatens artikel 308.
Som næstformand med ansvar for information og kommunikation i Parlamentet har jeg fulgt denne debat meget nøje, og jeg kan fortælle, at den tværinstitutionelle gruppe bifalder, at der skabes et retsgrundlag, og at alle institutionerne, som hr. Herrero sagde, også har vist deres støtte. Min konklusion er, at det er forsøget værd.
Jeg er klar over de forbehold, som dette forslag har foranlediget, og som alle sammen er begrundet i, at Parlamentet mister kontrol, og det er mærkeligt, for det er vanskeligt at miste noget, som man ikke har.
Der er imidlertid tre ting, som skal tages i betragtning. For det første fremgår det klart af betænkningen, at hvis Kommissionen stiller et forslag, skal Parlamentet deltage fuldt ud i udarbejdelsen af indholdet, for det andet er Parlamentet i besiddelse af et magtfuldt redskab i form af budgetkontrol, og for det tredje har vi den tværinstitutionelle kommunikationsgruppe, som har mandat til at fastsætte de grundlæggende retningslinjer for kommunikationspolitikken.
Vi må være modige og skabe en kommunikationsstrategi, der kan præsentere, forklare og forsvare Europa med fornuft, men også med entusiasme, begejstring og følelser.
Derfor støtter jeg fuldt ud betænkningen af hr. Herrero og hans forslag om at udforme et program på grundlag af traktatens artikel 308.
Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg må indrømme, at denne drøftelse har gjort mig lidt forvirret. I hvidbogen om en ny kommunikationspolitik har vi først og fremmest prøvet at analysere problemet med tidligere kommunikationspolitikker for at se, nøjagtig hvad vi har skullet gøre for at sikre, at vi demokratisk kan sikre borgernes ret til oplysninger, og at de har indflydelse på beslutningstagningen i Europa.
Vi etablerede fem aktionsområder. Vi må definere fælles principper såsom ytringsfrihed, forskelligartethed, inddragelse, deltagelse. Vi må give borgerne fri. Vi må involvere dem på forskellige måder fra borgeruddannelse, som giver dem et grundlæggende kendskab til, hvad der foregår, til engagement i det civile samfund. Vi kan ikke ignorere de nye medier og nye teknologier. Hvis vi tror, at det er nok at publicere en artikel i Financial Times for at kommunikere med borgerne, så er jeg ked af det, men det her er 2006. Debatten formes også andre steder.
Den virkelige kløft ligger, som det blev sagt ved en af vores konferencer for berørte, mellem beslutningstagerne og dem, der benytter internettet.
Hvis man ser på kampagnen i Frankrig, var de fleste hjemmesider om forfatningen nej-sider. Hvor var de, der ønskede at argumentere for et ja ved afstemningen? De brugte ikke internettet nok. Vi må forstå og udnytte det, der foregår i de nye teknologier.
Det fjerde kapitel drejer sig om at forstå den offentlige mening. Vi må være mere professionelle, når vi overvåger og kobler os på den offentlige mening. Som mange af Dem har sagt, må vi gøre dette arbejde sammen. Alle institutionerne må tage ansvar.
I denne debat har nogle anklaget os for at udsende propaganda, så snart vi gør noget, og andre synes at mene, at det er nok at forøge antallet af Europe Direct informationscentre i Europa. Det nytter ikke. Vi må have en seriøs kommunikationspolitik som et redskab for demokratiet og for borgerne. De har ret til bedre forståelse. De har ret til at deltage i en offentlighed, hvor vi har en rigtig europæisk politisk kultur og rigtige paneuropæiske medier, der afspejler den debat, der foregår, og hjælper os med at forstå og følge med i den. Vi har også brug for at etablere mødesteder for borgerne, hvor de kan deltage.
De siger, at vi allerede har demokrati i Europa. Nuvel, vi har et underskud med hensyn til deltagelse. Flertallet af borgerne siger stadig, at de ved meget lidt eller ikke nok om EU og dens institutioner, de kan ikke følge, hvad der foregår i Parlamentet eller Kommissionen. Kan vi simpelthen sige, at vi er ligeglade, og fortsætte som vi plejer? Vi må ændre den måde, vi kommunikerer med borgerne på, og det er deres ret at opsøge os.
Vi vil fortsætte med at arbejde på alle de ting, De har nævnt. Vi har hele tiden forøget Europe Direct centrene. Vi har nu 400, og for første gang har vi også etableret dem i Det Forenede Kongerige. Vi vil forøge deres antal næste år med 30 nye centre, og vi vil fortsætte vores forpligtelse til at underrette borgerne, men det er stadig ikke nok. Det drejer sig ikke kun om information, men også om kommunikation. Vi må gøre det til en tovejsproces.
Flertallet af vores borgere får de fleste af deres oplysninger fra radio og tv, så vi må sikre os, at vi hjælper radio og tv på alle niveauer til at rapportere til borgerne, hvad der foregår. Det er også en del af vores politik.
Vi vil tage forordning (EF) nr. 1049/2001 op til revision, for adgang til information er af helt afgørende betydning. Gennemskuelighed, åbenhed og adgang til information er centrale for en ny kommunikationspolitik.
Naturligvis drøfter vi indholdet af politikkerne. Det er kernen i alt, hvad vi gør. En kommunikationspolitik kan ikke erstatte et godt indhold eller gode politiske initiativer. Det er grunden til, at vi engagerer os i aktiviteter under Plan D, hvor vi opfordrer borgerne til at deltage i den politiske debat om Europas fremtid.
Vi tager forslagene til praktiske foranstaltninger såsom Agora meget alvorligt, og det er yderst vigtigt.
Vi har analyseret problemerne med manglen på reel kommunikationspolitik. Vi har udpeget de fem aktionsområder. Vi ønsker en seriøs reaktion fra Parlamentet. Er det de rigtige områder? Hvis De har andre forslag, vil vi meget gerne udarbejde praktiske idéer, så vi kan komme tilbage og bede om de nødvendige midler på budgettet. Vi vil forene dette med en reform af den måde, vi arbejder på internt, for at blive mere professionelle, mere åbne, mere gennemskuelige og mere demokratiske.
Jeg takker Dem for denne debat og håber, at vi snart skal fortsætte med at drøfte disse meget vigtige principper, mens vi forsøger at etablere en kommunikationspolitik, der er den rette for EU og alle dens institutioner.
(Bifald)
Le Président. - Merci Madame la Commissaire.
Je brûlais d'envie d'intervenir dans ce débat. Mme la commissaire a exprimé des choses extrêmement justes et je la remercie de s'être exprimée avec une telle force, mais je sortirais de mon rôle en allant plus loin.
Le débat est clos.
Le vote aura lieu aujourd'hui, à midi.
Déclarations écrites (article 142)
Zita Gurmai (PSE). - (EN) Hr. formand! Kommunikationen er pragmatisk, hvis den skal baseres på en regulær dialog med de europæiske borgere, drøftelse og opklaring af EU's mål og strategier med henblik på en succesrig udvikling af det europæiske projekt. En del af ansvaret påhviler EU, men den anden del påhviler medlemsstaterne. Effektivitet er hovedmålet. Derfor skal kommunikationen være målorienteret, og den bør have et juridisk grundlag.
Det er afgørende, at det dynamiske europæiske samfund selv spiller en afgørende rolle. Kommunikationen skal nå ud til alle medlemmer af samfundet på forskellig vis, herunder traditionelle metoder og ny kommunikationsteknologi. At kommunikere klart definerede budskaber igennem, klare visioner om Europa og europæisk politik i borgernes eget sprog.
Europas borgere vil gerne se Europa som en model for en voksende økonomi, konkurrencedygtighed, social samhørighed og solidaritet, og vil gerne føle, at de er en del af en beslutningsproces. Men korrekt kommunikation må udformes ikke bare ved at introducere succeshistorier, bedste praksis og merværdi, men også ved at medtage udfordringer, problemer, som vores samfund må forberede sig på og finde fælles løsninger på. Det er det, vi bør arbejde for.
Gábor Harangozó (PSE). - (HU) Skepsis, en strandet forfatning og voksende usikkerhed om udvidelsesprocessen i de nye medlemsstater og selv i Unionen er følger af en utilstrækkelig europæisk kommunikationspolitik. I lyset heraf bør vi glæde os over Kommissionens hvidbog og målsætningen om at forbedre kommunikationen mellem Unionen og borgerne. Oprettelsen af et offentligt europæisk rum, hvor borgerne har adgang til oplysninger, der rækker ud over de nationale grænser, skal uden tvivl være målsætningen for en effektiv europæisk kommunikationspolitik.
På den ene side skal vi forbedre de oplysninger, som vi tilvejebringer om EU-institutionernes virke og målsætninger, og på den anden side skal vi være i stand til at lytte til borgerne i medlemsstaterne og gøre dem til aktive deltagere i udformningen af den europæiske politik. Vi når mest effektivt ud til borgerne på lokalt, regionalt og nationalt plan, og vi kan således kun effektivisere oplysningsniveauet gennem en styrkelse af kommunikationen og en mere effektiv informationsstrøm mellem disse niveauer og EU-institutionerne.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at etablere passende tovejskommunikationskanaler, da selve budskabet skal gøres klarere og mere forståeligt. Vi bliver derfor nødt til at holde op med at anvende en teknisk EU-jargon, der ofte er vanskelig at forstå, selv for sagkyndige. Det europæiske projekt og dets succes afhænger bl.a. af, at de borgere, som det handler om - unionsborgerne - tager det til sig.
4. Meddelelse af Rådets fælles holdninger: se protokollen
FORSÆDE: Antonios TRAKATELLIS Næstformand
5. Erklæring fra formanden
Formanden. - Mine damer og herrer! Jeg har en meddelelse til Dem. Det er med stor lettelse, vi har modtaget nyheden om, at dødsstraffen over Mirza-Tahir Hussain, den britiske statsborger, der er fængslet i Pakistan, er blevet nedsat.
Europa-Parlamentets formand og medlemmer har gjort en stor indsats for at redde Mirza-Tahir Hussains liv. I dette tilfælde kan vi alle glæde os over, at Parlamentets budskab er blevet hørt.
(Kraftigt bifald)
6. Afstemningstid
Formanden. - Vi går nu over til afstemning.
(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)
6.1. Fiskeriaftale EF/Mauretanien (afstemning)
Efter afstemningen
Véronique De Keyser (PSE). - (FR) Hr. formand, eftersom vi havde nogle problemer sidste gang med afstemning ved navneopråb med håndsoprækning, vil jeg gerne vide, hvorfor vi havde en afstemning ved navneopråb i dag, hvilket ikke engang fremgår af min afstemningsliste.
Formanden. - Fordi en politisk gruppe har anmodet om det.
6.2. Situationen i Gaza (afstemning)
Før afstemningen om punkt 4
Pasqualina Napoletano (PSE). - (IT) Hr. formand! Sidst i punkt 4 bør følgende sætning tilføjes: "fordømmer det nylige raketangreb i Sdrerot, hvor uskyldige israelske civilpersoner blev dræbt."
(Parlamentet gav sin tilslutning til fremsættelse af det mundtlige ændringsforslag)
6.3. Konvention om forbud mod biologiske våben og toksinvåben (BTWC), fragmentationsbomber og konventionelle våben (afstemning)
6.4. Østersøstrategi inden for den nordlige dimension (afstemning)
6.5. Den europæiske sikkerhedsstrategi (afstemning)
Før afstemningen om ændringsforslag 21
Karl von Wogau (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand! Da der er opstået et redaktionelt problem, foreslår jeg, at vi afviger fra den afstemningsliste, jeg foreslog, og stemmer nej til ændringsforslag 21 i stedet for.
(Parlamentet gav sin tilslutning til fremsættelse af det mundtlige ændringsforslag)
Før afstemningen om ændringsforslag 7
Helmut Kuhne (PSE). - (DE) Hr. formand! Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa har spurgt mig, om jeg kan foretage en lille ændring, og det gør jeg da gerne, da det på ingen måde ændrer noget ved det politiske indhold. Sidste linje lyder herefter:
(EN) "ville glæde sig over USA's villighed til at indgå i sådanne forhandlinger med Iran".
(DE) Jeg gør altså gerne, som De Liberale har foreslået, og ændrer teksten i overensstemmelse hermed.
(Parlamentet gav sin tilslutning til fremsættelse af det mundtlige ændringsforslag)
6.6. Arv og testamente (afstemning)
Før afstemningen om ændringsforslag 3
Maria Berger (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg foreslår ændringsforslag 3 ændret, så ordet testator bliver erstattet med deceased to steder i den engelske tekst, og den periode, hvori man skal have sædvanligt opholdssted, bliver nedsat fra tre til to år.
(Parlamentet gav sin tilslutning til fremsættelse af det mundtlige ændringsforslag)
Før afstemningen om ændringsforslag 1
Maria Berger (PSE). - (DE) Hr. formand! Selv om meningen med dette ændringsforslag var, at nogle af ordene i ordførerens oprindelige tekst skulle slettes, er der blevet slettet et par ord for meget. Ordene with binding effect skal blive stående og skal ikke slettes.
(Parlamentet gav sin tilslutning til fremsættelse af det mundtlige ændringsforslag)
6.7. Kvinder i international politik (afstemning)
6.8. Bekæmpelse af menneskehandel (afstemning)
Før afstemningen om ændringsforslag 4
Lissy Gröner (PSE). - (DE) Hr. formand! Vi vil gerne have stk. 1, del 2, kontrolleret. Vi har annonceret det i god tid. Vi beder Dem om at gennemgå afstemningen.
Før afstemningen om ændringsforslag 21
Edit Bauer (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne bede kollegerne om at acceptere erstatningen af ændringsforslag 21 med en klarere tekst som følger: "Kommissionen bør i sammenhæng med rammeafgørelse 2002/629/RIA behandle spørgsmålet om handel med børn inden for sportsverdenen og i denne sammenhæng fokusere på sportsklubber, hvor der kan være tale om kontrakter til meget unge børn for at omgå reglerne om spillere af egen avl".
(Parlamentet gav sin tilslutning til fremsættelse af det mundtlige ændringsforslag)
6.9. Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2005 (afstemning)
Før afstemningen
Andreas Schwab (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenen. I formiddags diskuterede vi sammen med Den Europæiske Ombudsmand spørgsmålet om, hvilke kontrolkompetencer han har over for EPSO, Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor, og han bekræftede, at han udøver disse kompetencer ex officio. Derfor vil jeg gerne anmode de kolleger, som vi diskuterede med i formiddags, om, at vi godkender fru Panayotopoulos-Cassiotous ændringsforslag 1, fordi det bekræfter det, som Den Europæiske Ombudsmand sagde.
6.10. Hvidbogen om en europæisk kommunikationspolitik (afstemning)
Før afstemningen om punkt 44
Marc Tarabella (PSE). - (FR) Hr. formand, det lader til, at der har været nogen forvirring. Vi stemte reelt om artikel 44, stk. 2, men på skærmen vistes artikel 44, stk. 1. Der kan derfor have været nogen forvirring.
Vittorio Agnoletto (GUE/NGL). - Hr. formand, jeg ville blot bekræfte, at der i den foregående afstemning stod 44/1 og ikke 44/2 på skærmen for den sidste afstemnings vedkommende. Det gav anledning til en del forvirring.
Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Idet jeg tilslutter mig den fælles beslutning, vil jeg gerne understrege det krav, at EU nu må bruge alle de instrumenter, vi har til rådighed, herunder EU's associationsaftale med Israel, for at gøre en ende på volden i Gaza, der har fordømt palæstinenserne til en langsom død og risikerer at stikke hele Mellemøsten i brand. Israel må som en demokratisk stat stille spørgsmål til sig selv. Lovløshed kan ikke tillades som svar på lovløshed. Den israelske regering må gøre en ende på sin blokade af Gaza, og hjælpen til Palæstina må øjeblikkelig genoptages, og der må gives støtte til den nationale enhedsregering.
Jeg støtter opfordringen til en international undersøgelse af den mulige brug fra israelske styrkers side af masseødelæggelsesvåben, som der var mistanke om i Libanon. Jeg støtter også idéen om en international fredskonference, der bringer alle aktører i Mellemøsten sammen, herunder Syrien og Iran. Jeg forlanger en international styrke i Gaza.
Vi har bidraget til kaos i Palæstina, og vi har tilladt israelerne at gå for langt under påberåbelse af deres legitime ret til at beskytte deres sikkerhed. Vi har nu nogle fejl at råde bod på.
Vasco Graça Moura (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg erklærer at have stemt imod den fælles beslutning om situationen i Gaza.
Det her jeg gjort, ikke fordi jeg mener, at overdreven militær indsats, der rammer civilbefolkningen, ikke bør fordømmes, men fordi jeg mener, at beslutningen i sit indhold generelt vender sig meget negativt mod Israel, der har været offer for konstante terroristangreb, hvilket på ingen måde lader sig retfærdiggøre.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Israel har straffrit optrappet sin aggression mod den palæstinensiske befolkning, som det f.eks. er sket med massakren i Beit Hanun og den forbryderiske og umenneskelige belejring af Gaza-striben, der er blevet omskabt til én stor koncentrationslejr. Heroverfor fordømmer Europa-Parlamentet – idet det glemmer, at det har tilsluttet sig EU's deltagelse i den finansielle blokade af Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed – blot den israelske hær for den massakre, som den har begået, og for dets aktioner, som det kalder "uforholdsmæssigt voldsomme'.
Over for den åbenlyse israelske aggression mod den palæstinensiske befolkning tager Parlamentet blot "til efterretning", at et amerikansk veto har blokeret et forslag til en resolution i FN's Sikkerhedsråd, der kritiserede den israelske aggression, når det i stedet bør fordømme USA's medskyld og medansvar for de aggressioner og forbrydelser, der begås i Mellemøsten, især af Israel.
Snarere end at foreslå fremmede tropper indsat i Gaza og Vestbredden, der blot vil styrke status quo, skal Israel fordømmes for dets kolonialistiske politik, opførelse af en ulovlig mur, systematisk undertrykkelse af den palæstinensiske befolkning, ødelæggelse af infrastruktur og alle de hindringer, som det opstiller for, at den legitime Palæstinensiske Selvstyremyndighed kan fungere, og der kan oprettes en uafhængig og suveræn palæstinensisk stat med Jerusalem som hovedstad.
Marco Pannella (ALDE), skriftlig. - (IT) På vegne af Det Transnationale Radikale Parti stemte jeg med stor overbevisning mod beslutningen om situationen i Gaza (ligesom jeg ville have gjort med alle forslagene fra de forskellige "grupper"), idet jeg mener, at alle de beslutningsforslag, der er stillet, er ude af stand til at løse Mellemøstens strukturelle problemer.
Jeg tror ikke, at Europas fælles holdning til Mellemøstens ældste konflikt kan blive ved med at være den gamle politik med "to folk og to stater". Sådan som den israelske ambassadør mindede om i FN, er alle civile ofre som følge af den israelske hærs angreb en tragisk fejl, og sådan opfattes de også i Israels demokratiske samfund. Enhver israeler, som bliver dræbt af Hamas' eller Hizbollahs raketter eller selvmordsbombere, bliver derimod betragtet som en sejr over Israel, der anses for at være en kræftknude, som skal fjernes fra Mellemøsten.
I virkeligheden, hr. formand, er det mulige og tvingende nødvendige europæiske alternativ for at skabe fred mellem Israel og palæstinenserne (i Mellemøsten) "to folk og to demokratier". Det er nemlig kun ved at foreslå hele Middelhavsområdet demokratiske refomer og en antinationalistisk, føderalistisk model, at vi kan fjerne de strukturelle årsager til konflikten i Mellemøsten. Disse årsager ligner i høj grad årsagerne til alle de krige, som har hærget på vores kontinent, indtil det blev besluttet at opgive den nationale suverænitet som en absolut værdi.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) En løsning på konflikten i Mellemøsten forudsætter, at vi arbejder for fred og gensidig anerkendelse og afviser vold, terror og ubegrundede militære aktioner samt anerkender en demokratisk stats ret til at eksistere og forsvare sig. Det sker ikke med denne beslutning. Den er udtryk for uligevægt, hvor der burde råde fornuft, og den præges af blindhed, hvor der burde udvises klarsyn.
Vi må ikke se på terroristangreb mod Israel som begået af "militser" og anklage Israel for massakrer. Parlamentet bør ikke udtale sig om en demokratisk regerings sammensætning, når man ikke anmoder valgte, men udemokratiske regeringer om andet end blot at anerkende Israel. Det krav er i øvrigt slet ikke med. Ligesom jeg ikke kan tilslutte mig en beslutning, hvor det synes at blive konkluderet, at USA er årsag til, at konflikten stadig består, og hvor man lidet subtilt truer med at bringe associeringsaftalen med Israel i fare på netop det tidspunkt, hvor man agter at vedtage en associeringsaftalemed Syrien.
Oprigtig solidaritet med ofrene og modvilje mod at acceptere, at angrebet på Beit Hanun forbliver ustraffet, får mig dog ikke til at glemme, at der skal være ligevægt, og til at stemme for en beslutning, der er ude af proportioner og virker mod hensigten.
Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte imod resolutionen om Gaza.
Den handler på ingen måde om at minimere tragedien i Beit Hanoun, hvor et israelsk, militært fejlangreb kostede 19 palæstinensere livet. Fejlen fik tragiske konsekvenser, og det er korrekt af os at fordømme den.
Tragedien giver os imidlertid ikke ret til at vedtage en resolution, som er den mest partiske, jeg har set i mine syv år i Parlamentet. Det er ikke muligt for mig at påpege alle de partipolitiske og omstridte punkter, der findes i denne tekst.
Generelt set er det en ensidet anklage mod Israel. I stk. 4 lykkes det lige netop at nævne landets umistelige ret til sikkerhed. De Qassam-raketter, der dagligt regner ned over israelske byer, nævnes på det anden side slet ikke. Der ofres kun tre ord på Gilad Shalit, som nu har været bortført i tre måneder. Denne korte bemærkning er desuden gemt væk i slutningen af stk. 19, og der nævnes ikke noget om hans kammerater, som blev kidnappet i Libanon. Nogle af kommentarerne i denne debat har ligefrem været foragtelige, såsom beskrivelsen af det israelske samfund som værende "taktløst og racistisk", eller omtalen af palæstinensiske ofre som værende mindre værd end israelske ofre. Det er som om, at alt er tilladt i dag, og at grænsen mellem antiisraelsk og antisemitisk retorik overskrides, uden at nogen så meget som løfter et øjenbryn. Det er uacceptabelt.
Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) I den beslutning om situationen i Gaza, som jeg har stemt for, efterlyser jeg en mere afbalanceret redegørelse for årsagen til, at Israel, og den israelske hær, tvinges til at anvende metoder, som i sig selv kan betragtes som urimelige. Retten til at beskytte sine egne borgere er grundlæggende, og man bør bedømme helheden, ikke enkelte begivenheder.
Gerard Batten, Derek Roland Clark, Roger Knapman og Thomas Wise (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Storbritannien er placeret i første række, når det gælder forskning i forsvar mod biologiske våben og toksinvåben, og Storbritannien må fortsat have handlefrihed og uafhængighed i disse spørgsmål. Vi beklager anvendelsen af våben mod civilbefolkningen og støtter fuldt ud de eksisterende Genève-konventioner, herunder den fjerde konvention, der allerede giver juridisk beskyttelse til civile i krigstid, og som er blevet ratificeret af 194 lande.
Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter kravet om, at næste uges sjette gennemgangskonference bør genbekræfte alle 155 statslige partiers engagement i koncentrationen om biologiske våben og toksinvåben (BTWC) - den første multilaterale nedrustningstraktat, der indfører forbud mod en kategori af våben - og deres forpligtelse til at gennemføre forbuddet mod biologiske våben.
Der må ske en grundig revision af den måde, BTWC arbejder på, for at identificere, drøfte og enes om, hvordan man yderligere kan styrke konventionen og opnå et forbud mod biologiske våben og toksinvåben som en universelt bindende regel i international lovgivning.
EU må også tage det spørgsmål op i de transatlantiske fora, i særdeleshed NATO, for at få USA's regering til at flytte sig fra sit ensidige standpunkt og bidrage til tilvejebringelsen af en forbedret multilateral ramme.
Jeg glæder mig over ikrafttrædelsen i denne måned af CCW's protokol V om eksplosive krigsefterladenskaber og håber, at mange flere stater vil underskrive den og ratificere de fem protokoller.
Jeg opfordrer EU og medlemsstaterne til omgående at etablere protokoller om relevante våbensystemer og etablere en protokol, der utvetydigt forbyder produktion, oplagring, overførsel og anvendelse af alle former for klyngebomber (fragmentationsbomber).
Richard Howitt (PSE), skriftlig. - (EN) Labour-medlemmerne af Europa-Parlamentet har i dag besluttet at tilslutte sig de øvrige medlemmer ved at stemme for støtte til den internationale kampagne for et forbud mod anvendelsen af klyngebomber. Derudover henleder vi opmærksomheden på, at selv om hvid fosfor er et konventionelt og ikke et kemisk våben, har Storbritannien - men ikke USA - underskrevet protokol III i 1980-konventionen om visse konventionelle våben, der forbyder anvendelsen af brandbomber mod civilbefolkningen. Labour accepterer vurderingen af de sundhedsmæssige konsekvenser af forarmet uran, som Storbritanniens Royal Society har foretaget, og støtter yderlige forskning i WHO. Britiske tropper fortjener altid det bedst mulige udstyr til at beskytte sig, men rapporter om, at der blev anvendt hvide fosforgranater i Irak, har vist sig at være forkerte, og Storbritannien har heller ikke nogen lagre af forarmet uran i Irak.
Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Den britiske konservative delegation støtter fuldt ud BTWC og de internationale bestræbelser på at gennemføre konventionen universelt og effektivt.
Vi har også længe og konsekvent støttet forbuddet mod antipersonellandminer, selv om vi ikke mener, at det har høj prioritet at fjerne disse miner fra ubeboet og økonomisk uudnyttet jord (f.eks. dele af Falklandsøerne), hvis de områder, hvor der kan være fare, er tydeligt angivet.
Vi er også meget forsigtige med kampagner for at udvide omfanget af internationale konventioner, så de medtager klyngebomber og andre former for ammunition. Vi støtter initiativer til at begrænse de negative konsekvenser af konflikter, såsom ueksploderet ammunition, og til indførelse af "smarte" (selvødelæggende, præcisionsstyrede, osv.) våben, hvor det er muligt.
Vi støtter et forbud mod anvendelsen af hvid fosfor som våben, men det har andre anvendelser på slagmarken, f.eks. til røgslør. Vi vil bestemt ikke støtte et initiativ, der vil udsætte britisk militærmandskab for forøget risiko eller berøve de britiske væbnede styrker afgørende krigsmateriel. Derfor kan vi ikke støtte et meget omfattende forbud mod klyngebomber på dette stadium, selv om vi støtter det meste af teksten i beslutningsforslaget, og vi kan heller ikke gøre det, hvad angår hvid fosfor. Vi har derfor stemt imod ændringsforslagene og afholdt os fra at stemme om helheden.
Jan Andersson, Anna Hedh, Ewa Hedkvist Petersen og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi støtter motorvejsprojektet Via Baltica, forudsat at der foretages en grundig miljøundersøgelse.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten bifalder, at Østersøen kommer på den politiske dagsorden. Betænkningen indeholder meget positivt, bl.a. at de miljøproblemer, der findes i området, bør gives passende opmærksomhed. Vi forholder os også meget positivt til punkt 13, hvor det konstateres, at de medlemsstater, som ønsker det, bør have lov til at indføre strengere miljøregler end dem, som EU foreslår.
Vi mener imidlertid ikke, at EU skal finansiere motorvejsprojektet Via Baltica. Det foreslås også, at Europol-samarbejdet skal udvides. Vi kan støtte dette, hvis det udelukkende betyder, at informationsudvekslingen forbedres. Det må dog ikke betyde, at vi får en europæisk arrestordre, eller at et lands politi får lov til at slå til i et andet land.
Da vi mener, at det positive overvejer det negative i betænkningen, har vi stemt for betænkningen som helhed i dag.
Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Det primære sigte med betænkningen er at understrege, at Østersøen er et ekstra følsomt havområde af brakvand. Punkt 13, i hvilket medlemsstaterne får ret til en strengere lovgivning med henblik på at beskytte Østersøen, og punkt 11, i hvilket der kræves miljøindvirkningsvurderinger for alle energiprojekter, er afgørende, hvis Østersøen skal reddes. Derfor stemmer jeg for betænkningen, trods det negative indhold om øget grænsekontrol og flere ikkebæredygtige infrastrukturprojekter i regionen.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Betænkningen, som vi stemmer om i dag, er en ønskeliste for tilhængere af en militariseret EU-stat. Heldigvis er der kun tale om en initiativbetænkning, men det er ikke desto mindre et tydeligt signal til de andre EU-institutioner om, i hvilken retning flertallet i Europa-Parlamentet ønsker, at EU skal udvikles.
Som en af de mest forrykte idéer kan nævnes oprettelsen af en permanent flådestyrke i Middelhavet. Desuden går et flertal i udvalget ind for, at der oprettes en særskilt budgetpost til militære operationer, og der gøres forsøg på at genoplive det døde udkast til en forfatning. Som altid, når Europa-Parlamentet får mulighed for at ytre sig, vil man give mere magt til medlemmerne af denne forsamling. Vi har desuden taget stilling til ændringsforslag, i hvilke der efterlyses kystbevogtning i EU-regi.
Den udvikling, som beskrives i betænkningen, er meget bekymrende og burde give anledning til eftertanke, selv for de mest inkarnerede fortalere for en EU-stat. Med tanke på den usikkerhed, vi kæmper med i dag som følge af de mange konflikter, der findes rundt omkring i verden, bør man stille sig selv det spørgsmål, om en EU-hær er den rigtige måde at tackle problemerne på. Beslutningen om, hvorvidt en nationalstat skal sende tropper, skal altid tages af de nationale parlamenter, aldrig af et EU's Forenede Stater.
Vi har derfor stemt imod betænkningen, inklusive de fleste ændringsforslag.
Richard Howitt (PSE), skriftlig. - (EN) Den britiske Labour-gruppe i Europa-Parlamentet støtter en stor del af denne betænkning, i særdeleshed understregningen af at sikre, at ESFP bliver gjort mere effektiv, så det bliver et redskab, der kan hjælpe i krisezoner i hele verden. Vi glæder os også over den støtte, der gives til øget samarbejde mellem EU og NATO, som skal bygge på tidligere erfaringer, og behovet for videreudvikling af militær formåen.
Men vi støtter ikke bestemmelserne i punkt 52 om etableringen af en europæisk forsvarsminister eller af en europæisk stående flåde. Herudover støtter vi ikke punkt 44, der anbefaler, at militæroperationer skal finansieres centralt fra EU-budgettet. Angående punkt 51 er det vigtigt at huske, at vi i øjeblikket befinder os i en periode, hvor vi overvejer forfatningens fremtid, og at understrege, at ESFP ikke udgør udviklingen af en sikkerheds- og forsvarsunion.
Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. - (FR) Nogle af punkterne i hr. Von Wogaus analyse er sammenfaldende med vores synspunkter, navnlig dem der vedrører truslerne mod EU's sikkerhed, såsom terrorisme, vores olieforsynings sårbarhed og gennemstrømningen ved vores grænser. Rent faktisk, og i modstrid med påstandene fra vores regeringer, som har afviklet de systemer, der plejede at beskytte vores nationer, er verden blevet et farligere sted at leve, end det var før Berlinmurens fald.
Forslagene i betænkningen bygger imidlertid på endnu en illusion, nemlig idéen om at nationerne kan overlade det til overstatslige organer at garantere deres sikkerhed. Når alt kommer til alt, vil en nation altid stå alene.
USA bruger i dag 3,5 % af BNP på forsvar mod mindre end 1 % for de 25 EU-medlemsstater. En europæisk harmonisering af forsvarsmateriel er naturligvis nødvendig, men lad os ikke opløse vores hære i et Eurocorps, hvor ordrerne vil blive afgivet på 21 forskellige sprog, og som gennem NATO vil være anført af USA. Lad os hellere styrke forsvaret af vores lande hver især.
Kun uafhængige nationer, som er bevidste om deres identitet, vil gøre en sådan indsats. Derfor skal et Bruxelles-styret Europa uden sjæl og uden grænser først erstattes af et Europa af suveræne nationer.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg støtter den foreslåede tekst, fordi den er realistisk, hvad angår det ønskelige, og ambitiøs, hvad angår det mulige.
Sikkerhed er et af de vigtigste spørgsmål for de europæiske borgere, især risikoen for trusler på europæisk jord, og her har ordføreren søgt realistiske løsninger ud fra en forståelse af de aktuelle truslers natur og reelle fare. I ønsket om en global tilgang ikke blot på det militære område, men også med hensyn til teknologi, informationer og efterretninger er han ambitiøs. Det må vi også være, hvad angår fremme af fred og økonomisk udvikling i tredjelande, der er en afgørende forudsætning for vores sikkerhed og for en bedre verden, et mål, som vi må stræbe efter med ligeså stort engagement.
Jeg har derfor stemt for denne aftale, fordi jeg i det store og hele er enig i den forståelse og de bestræbelser, der udtrykkes, selv om jeg ikke bifalder – og heller ikke finder det nødvendigt – alle dens præmisser og konklusioner.
Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. - (SV) EU's fælles udenrigs- og sikkerhedssamarbejde må ikke blive en konkurrent til NATO. Det er derfor glædeligt, at Europa-Parlamentet har indtaget en klar holdning til fordel for at styrke de transatlantiske forbindelser og fremhæver betydningen af et tættere samarbejde med NATO.
Der findes i dag en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik inden for EU. Betænkningen er dog et skridt hen imod et forstærket udenrigs- og sikkerhedspolitisk samarbejde, som kan betyde, at Sverige mister muligheden for at træffe beslutninger om landets egen udenrigs- og sikkerhedspolitik. Også fremover bør medlemsstaternes egne militære ressourcer udgøre grundlaget for dette samarbejde. Det er beklageligt, at betænkningen støtter den europæiske arrestordre, hvilket betyder, at svenske borgere kan udleveres til andre EU-lande uden mulighed for retslig prøvning i Sverige. Betænkningen indeholder også formuleringer, som giver støtte til forfatningen. Dette betyder, at jeg har stemt nej i den endelige afstemning, selv om jeg tilslutter mig intentionerne i betænkningen om at styrke EU's samarbejde med NATO.
Charlotte Cederschiöld, Lena Ek, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har stemt for betænkningen om arv og testamente (A6-0359/2006) for at præcisere lovvalgsordningen. Da der i betænkningen efterlyses en harmoniseret lovgivning om arv og testamente, vil vi dog gerne kraftigt understrege, at en harmonisering af den materielle ret ikke er ønskværdig, men at den - i overensstemmelse med EF-traktaten - skal være og vedblive med at være udelukkende et nationalt kompetenceområde.
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) I et forsøg på at regulere lovvalgs- og kompetencekonflikter i forbindelse med arv og testamente har Parlamentet for en gangs skyld undgået at trænge ind på områder, hvor de nationale regeringer alene har kompetencen.
Arvesager med en international dimension, som der er 50.000 til 100.000 af om året inden for EU's grænser, berettiger rent faktisk ikke en ny bølge af tvungen standardisering af materielretlige bestemmelser, men kræver kun en harmonisering af reglerne i den internationale privatret og oprettelsen af et europæisk arvebevis.
Vi bifalder derfor Parlamentets anden henstilling, som kun har til formål at ensrette lovvalgsreglerne og kompetencereglerne. Det mener vi, er den eneste måde, hvorpå medlemsstaterne kan bevare deres egne retssystemer, retspraksis og retlige traditioner.
Kun da vil det være muligt effektivt at koordinere de berørte nationale retssystemer i en given arvesag. Med henblik på at forhindre eventuelle lovvalgskonflikter på arveområdet er det nødvendigt og tilstrækkeligt med sikkerhed at vide, hvilken lov der finder anvendelse, og at lovvalget ikke kan bestrides.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Betænkningen vil skabe et juridisk kaos og stille forskellige nationale retsnormer og praksisser op mod hinanden, hvis idéerne bliver til virkelighed. Junilisten er klart modstander af fælles civilretlige og strafferetlige regler på EU-niveau. Konsekvenserne af en eventuel godkendelse af forslaget er bl.a., at svenske borgere vil miste deres uvilkårlige ret til skilsmisse (under hensyntagen til seksmånedersreglen).
Et eksempel herpå er følgende: Et ægtepar med svensk statsborgerskab flytter til Malta. En af ægtefællerne flytter siden tilbage til Sverige og søger om skilsmisse ved en svensk domstol. Ifølge de nuværende svenske bestemmelser får ægtefællen skilsmisse i henhold til svensk ret. Forslaget betyder derimod, at det er den maltesiske lovgivning, der skal anvendes. Det kan betyde, at en skilsmisse ikke kan bevilges overhovedet, eftersom skilsmisser er forbudt ikke kun i Malta, men også i en række andre europæiske lande. De svenske borgere mister dermed både underhold for deres børn og retten til halvdelen af ægtefællens fælles formue. Det er efter Junilistens mening helt uacceptabelt. Lovgivningen på dette område er et udtryk for nationale, religiøse og sociale værdier. Dem skal EU ikke trampe hen over. Som sædvanlig oplever vi, at subsidiaritet og pluralisme kun optræder i festtalen, mens virkeligheden er en hensynsløs stræben efter ensretning.
Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for Gomes-betænkningen om kvinders rolle i international politik.
Den politiske vilje, der blev udvist på topmødet i Beijing i 1995, og de eksisterende internationale konventioner har i høj grad været med til at gøre offentligheden og beslutningstagere opmærksomme på spørgsmålet om ligestilling på alle samfundsniveauer. Disse erklæringer har imidlertid ikke haft nogen konkret virkning på de forhindringer, der fortsat vanskeliggør kvinders fulde deltagelse i det offentlige liv. Medlemsstaterne er nødt til at træffe foranstaltninger, der kan forene det sociale liv og arbejds- og familielivet i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona og med Lissabon-strategien.
Jeg støtter oprettelsen af et europæiske institut for ligestilling mellem mænd og kvinder, der har til formål at øge det lave antal af kvinder i politik og fremme en større repræsentation af kvinder i international politik.
Det er derfor vigtigt at åbne nye veje, der giver kvinder mulighed for i højere grad at blive involveret i freds- og sikkerhedsspørgsmål, navnlig gennem mere ligeværdige udnævnelser i FN og inden for EU's eksterne delegationer.
Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Lissabon-strategien placerede kønsfølsomme økonomiske politikker centralt i strategien for vækst og konkurrencedygtighed, men kvinders fulde deltagelse i politik er en væsentlig forudsætning for at nå frem til en økonomisk politik, der tager hensyn til køn.
En milepæl blev nået ved Beijing-konferencen i 1995 med hensyn til at fremrykke dagsordenen om ligestilling mellem kønnene. Alligevel siger Den Interparlamentariske Union, at af de 43.961 parlamentsmedlemmer, der findes i hele verden, er kun 16,4 % kvinder. Procentdelen af kvinder valgt til Europa-Parlamentet svinger mellem 58 % og 0 % med et gennemsnit lidt over 30 %. Procentdelen af kvinder valgt til medlemsstaternes nationale parlamenter svinger mellem 45 % og 9 %.
Dette markerer et fundamentalt demokratisk underskud på europæisk plan og i den bredere internationale kontekst.
Jeg opfordrer medlemsstaterne til at tage deres nationale lovgivning op til revision for at fremme ligestilling og ægte demokrati inden for politik, at revidere deres forfatninger, lovgivning og praksis, at placere ligestilling mellem kønnene som et centralt princip i deres forfatninger og at træffe foranstaltninger, der sigter imod forening af det sociale liv, familielivet og erhvervslivet, på linje med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona og Lissabon-strategien, hvorved de kan skabe et gunstigt miljø for kvinders fulde deltagelse i politik.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om denne betænkning drejer sig om kvinder i international politik, burde den ikke ignorere de betingelser, der forhindrer, at kvinder kan tage effektiv del i det politiske og sociale liv. Teksten omtaler overhovedet ikke de økonomiske og sociale årsager til, at kvindernes deltagelse begrænses. Lønforskelle og fordelingen af arbejdet i hjemmet nævnes, men ikke objektive hindringer som arbejdsvilkår, merudbytning, lav løn, jobusikkerhed, deltidsbeskæftigelse og manglende sociale tilbud til en rimelig pris.
Betænkningens tilgang ignorerer klasseforskelle, og der er kun interesse for, hvad der foregår i den herskende klasse. Der er derfor ingen eksplicit henvisning til den økonomiske politik eller til social- og beskæftigelsespolitikken. Betænkningens forslag omfatter derfor foranstaltninger, som vi er uenig i, f.eks. obligatoriske kvoter med sanktioner over for de politiske partier, idet man samtidig overser, at de eksisterende problemer og begrænsninger også ligger i de objektive økonomiske og sociale betingelser og i selve valgsystemerne.
I Portugal har de regerende socialdemokrater, Partido Socialista, således vedtaget en kvoteordning, men forbereder en ændring af det nuværende valgsystem, der i praksis kan betyde, at færre kvinder vil blive valgt.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Kvinders deltagelse i international politik (og i national politik, økonomi, kunst) er et tegn på udviklede og velafbalancerede samfund. En verden kun af mænd er et dårligere sted end en verden af mænd og kvinder. Heraf følger dog ikke, at det hver gang en kvinde vælges, eller hver gang en regering sammensættes med ligeså mange kvinder som mænd, i sig selv giver grund til tilfredshed. Kvinder er ikke kun kvinder, modsat hvad nogle tilhængere af kvoter og ligestilling synes at mene.
Heldigvis har enhver af disse kvinder værdi i forhold til det, som de mener, gør, støtter og repræsenterer. Jeg synes derfor ikke, at det er fornuftigt uden videre at bifalde, hver gang en kvinde vælges, uanset hvem hun er. Jeg tror heller ikke, at det er via kvoter eller tvangsligestilling, at den ønskede virkning opnås. Balance er et resultat, ikke en gestus. På dette punkt kan jeg tale med sindsro, for mit parti, Centro Democrático Social-Partido Popular, er det eneste portugisiske parti, der har haft en kvinde som parlamentarisk leder, som justitsminister og som generalsekretær. Det er i kraft af deres fortjenester, ikke gennem symbolske handlinger, at disse kvinder får min anerkendelse.
Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) I Tyskland, Liberia, Chile og for ganske nylig også i den amerikanske kongres hilses udnævnelsen af kvinder til nøgleposter bredt velkommen. Jeg tilslutter mig med glæde denne udvikling og håber, at disse kvindelige succeshistorier en dag ikke længere har symbolsk værdi men bliver almindeligt forekomne.
Det er ikke længere tilstrækkeligt for en kvindelig politiker at koncentrere sin medieoptræden omkring modstandernes reelle eller påståede mandschauvinisme, som vi kan se i det triste "eksempel" fra det franske socialistpartis interne kampagne i forbindelse med valget af en præsidentkandidat.
Vi skal anlægge en mere ansvarsfuld og mindre krævende attitude, eftersom en lige repræsentation af mænd og kvinder nu er den accepterede indstilling. UMP-delegationen i Parlamentet, som består af ni kvinder og otte mænd, er et eksempel på denne udvikling.
Jeg håber, at vi støtter en ny generation af kvinders ambition og ønske om at blive involveret i politik. I stedet for konstant at vedtage overdetaljerede og indimellem alt for radikale regler, der skal støtte kvinder, skal vi i stedet have tiltro til deres evne til at gøre sig gældende og til at fremsætte deres meninger på ethvert niveau - lokalt, nationalt og europæisk - i deres egenskab af kvinder naturligvis, men også som valgte repræsentanter.
Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg vil gerne lykønske fru Bauer med denne betænkning af meget høj kvalitet. Den enstemmige vedtagelse af den i Udvalget om Borgernes Rettigheder vidner dens kvalitet.
Betænkningen påpeger på saglig vis, at den internationale menneskehandel hver år rammer mellem 600.000 og 800.000 mænd, kvinder og børn. Cirka 80 % af ofrene er kvinder, og 50 % er unge piger. Størstedelen af ofrene for denne handel udnyttes seksuelt for kommerciel vinding.
Med henblik på at bekæmpe stigningen i denne form for handel og i lyset af handelens stigende internationale karakter fremsættes der i betænkningen en række forslag til integrerede foranstaltninger, der skal iværksættes på europæisk plan, og som jeg føler kan stå mål med de udfordringer, der er forbundet med denne plage. Vigtigst af alt understreges EU's vilje til at følge en fremgangsmåde, der fokuserer på menneskerettigheder og på ofrene, hvilket jeg føler er altafgørende.
Derfor, og fordi kampen for den menneskelige værdighed fortjener vores fulde støtte, stemte jeg for denne tekst, der foreslår, at Parlamentet vedtager en henstilling til Rådet om bekæmpelse af menneskehandel.
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Mærkeligt nok tilstræber denne betænkning at lave en klar skelnen mellem menneskehandel og illegal indvandring. I mange tilfælde er der imidlertid utvivlsomt tale om en og samme ting, fordi illegal indvandring er blevet en integreret del af sand menneskehandel, hvoraf den mest forfærdelige form sker med henblik på seksuel udnyttelse.
Hvem er de virkelig gerningsmænd? Det er uden tvivl menneskesmuglerne, narkotikasmuglerne, alfonserne og andre undertrykkere, som drager fordel af, at EU ikke har nogen indre grænser, og at EU's dør står vidt åben for tilstrømning af indvandrere. Det er imidlertid også de nationale og europæiske ledere, som ikke for alvor griber til handling og bekæmper illegal indvandring, masseimmigration, proformaægteskaber - eller værre endnu, gennemfører en åbenlys "immigrationsvenlig" politik.
At straffe menneskesmuglere hårdere, opløse kriminelle netværk og bane vejen for yderligere samarbejde blandt landene er uden tvivl mål, der skal nås. Placeboeffekten vil imidlertid ikke vare længe, fordi det største problem - manglende kontrol ved EU's indre grænser - fortsat vil være til stede. Hvis vi ikke tager kampen op mod fri bevægelighed for ikkeEU-statsborgere, et sandt dogme som deklameres af EU, vil illegal indvandring fortsat udvikle sig ufortrødent.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel er allerede blevet underskrevet af 30 stater. Konventionen er blevet ratificeret af bl.a. Moldova og Rumænien, og ratificeringsarbejdet skrider fremad i Sverige. Konventionen finder anvendelse på alle former for menneskehandel, uanset om den er national eller international eller forbundet med organiseret kriminalitet. Konventionen supplerer således bestemmelserne i FN's konvention om organiseret kriminalitet.
Junilisten mener, at EU bør respektere de nationale og internationale aftaler, som dets medlemsstater allerede har underskrevet. At indgå juridisk bindende aftaler er efter vores mening en sag for de nationale folkevalgte parlamenter i de respektive lande. Vi støtter bekæmpelsen af menneskehandel, og vi lykønsker regeringerne i Rumænien og Moldova med deres mod til at ratificere denne ualmindeligt vigtige konvention. Derfor mener vi ikke, at opfordringen fra EU er nødvendig. De suveræne europæiske nationer har allerede taget kampen op mellem sig uden overstatslig indblanding.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi er alt i alt tilfredse med betænkningen, men vi beklager, at der er vedtaget ændringsforslag, der ikke vil gøre bekæmpelsen af handel med mennesker, særlig kvinder, mere effektiv.
Endvidere beklager vi, at der er fjernet afsnit om det nødvendige i at gøre det "strafbart at købe en anden persons krop til seksuelle formål" for at mindske menneskehandel med seksuelle formål. Som flere undersøgelser viser, medfører forbud mod udnyttelse af prostitution en betragtelig nedgang i organiseret kriminalitet og handel med mennesker, særlig kvinder og børn.
Betænkningen indeholder dog en række positive elementer, herunder forslag om, at virksomheder, der anvender billig arbejdskraft anvist gennem menneskehandel, bør ifalde strenge straffe, og at medlemsstaterne bør påtage sig deres ansvar for de personer, der har været offer for menneskehandel, og effektivt sætte ind over for hvidvaskning af penge fra menneskehandel.
Man kunne dog være gået meget længere i indsatsen over for oprindelseslandene ved samarbejde med disse og støtte til økonomisk og sociale udviklingsprojekter for at mindske de vigtigste årsager, der er fattigdom, arbejdsløshed og social udstødelse.
Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Denne betænkning formår det fantastiske kunststykke at foretage en illusorisk skelnen mellem menneskehandel og illegal indvandring. Faktum er, at siden gennemførelsen af den katastrofale Schengen-aftale fra 1985, der afskaffede EU's indre grænsekontrol, har disse to fænomener - som uden tvivl er tæt forbundet - udviklet sig med eksponentiel hast.
Lige siden EU på vegne af medlemsstaterne påtog sig at skabe et "et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed" har kriminelle bander, alfonser og organiserede smuglerringe aldrig genereret så store overskud. Disse netværk bliver flere og flere og forgrener sig ved at udnytte et stigende antal mennesker.
Med henblik på at finde en løsning på disse menneskelige tragedier foreslår Kommissionen og Parlamentet at arrangere politiske dialoger mellem staterne og indføre endnu flere programmer og samarbejdsplaner. Hvad er formålet med det? Det er på høje tid at gå efter de egentlige årsager til menneskehandel og illegal indvandring, nemlig manglen på sikre og beskyttede grænser i EU. Det er imidlertid et faktum, at det er umuligt for vores eurokrater at anfægte den hellige og ukrænkelige regel om fri bevægelighed for personer.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Menneskehandel er den moderne udgave af slavehandel, men i visse tilfælde værre. Elendige forhold gør, at handelen betales af de handlede, og at myndighederne ofte ud fra de bedste humanitære hensigter vedtager foranstaltninger, der fremmer handelen og menneskehandlernes forretning.
Som det ofte er tilfældet, må menneskelighed ledsages af krav. Krav til dem, der hyrer arbejdskraft, krav til dem, der kommer hertil, krav til dem, der bliver, og frem for alt krav om, at lovgivningen til fulde efterleves. At lukke øjnene for ulovlig indvandring er at gøre sig medskyldig i menneskehandel.
Jeg mener derfor, at vi uden tøven bør anerkende fordelene ved lovlig indvandring, og at vi, da manglende konsekvens i bekæmpelsen af ulovlig indvandring kun gavner menneskehandlernetværkene, må stå fast på, at indvandringen skal være lovlig. Indvandringslovgivning er dog kun en del af problematikken. En effektiv – og menneskelig – tilgang indebærer, at vi i oprindelseslandene må fremme den økonomiske succes og udvikling, som vi har haft glæde af. Det er den retning, som vi i fællesskab bør følge.
Lydia Schenardi (NI), skriftlig. - (FR) Tallene og estimaterne vedrørende menneskehandel er uhyggelige. I fru Bauers betænkning tales om, at 600.000 til 800.000 mænd, kvinder og børn hvert år er ofre for international menneskehandel. Dette er en form for udnyttelse, der som minimum omfatter ikke kun prostitution, men også tvangsarbejde eller - tjenester, slaveri og sågar fjernelse af organer.
Det, som rapporten imidlertid ikke fortæller os, er, at der har været et stigende antal af disse menneskelige tragedier, siden den destruktive Schengen-aftale, der afskaffede den indre grænsekontrol, blev underskrevet i 1985.
Det europæiske paradis, "området med frihed, sikkerhed og retfærdighed", som alle så længe har længtes efter, viser sig ikke at findes i nogen af medlemsstaterne, og værst af alt viser det sig at være farligt og samtidig gunstigt for udviklingen af alle former for bander og organiseret kriminalitet.
Så længe vores nationale og europæiske borgerrepræsentanter nægter at indse, at stigningen i international menneskehandel skyldes åbne grænser, og at alle politikker til bekæmpelse af menneskehandel og illegal indvandring er afhængige af øjeblikkelig genoprettelse af grænsekontrollen i EU, vil de programmer og planer, der kommer i en lind strøm, være aldeles nyttesløse.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning om en meget kontroversiel meddelelse fra Kommissionen er endt med at stadfæste nogle af de mest negative aspekter af de metoder, der i øjeblikket tages i anvendelse særlig på propagandaområdet for at igen at få udkastet til den såkaldte europæiske forfatning sat på dagsordenen.
Efter sit nederlag ved folkeafstemningerne i Frankrig og Holland om udkastet til en forfatningstraktat ønsker den europæiske magtelite at genoptage processen uden nye forhindringer, hvor den satser maksimalt på en propagandakampagne, idet den laver en nødvendig demokratisk kommunikationspolitik om til en veritabel propagandakampagne til fordel for den herskende klasses interesser.
Selv om betænkningen også omhandler andre knap så kontroversielle punkter som f.eks. sektorprogrammer for den studerende ungdom og tanken om at styrke debatten i parlamenterne med videre, er den dominerende linje propaganda om især det kvalitative spring, som man ønsker at foretage med den såkaldte europæiske forfatning. Derfor har vi stemt imod.
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Målet med den europæiske kommunikationspolitik er angiveligt at "imødegå den virkning, som Frankrig og Nederlandenes afvisning af forfatningstraktaten (...) havde, og at standse den generelle stigning i befolkningernes euro-skepsis".
Hvad er der efter Deres mening på spil? Oplysninger om EU, som afkortes, fordrejes og udnyttes af medierne og de nationale politiske klasser. Hvad er løsningen? En kampagne, der plukker fordelene ved EU ud, og som er organiseret af "Propaganda Staffel" i Bruxelles. Hvem er målet? EU's borgere, hvis euroskepsis er direkte proportional med deres uvidenhed om det paradis, der er skabt for dem i Bruxelles, en euroskepsis, som skal omvendes til blind beundring og ubetinget støtte.
Hvem er det I forsøger at narre? I har ikke lyttet efter eller forstået noget som helst. Det er netop fordi, at de blev informeret, og fordi de fik deres oplysninger direkte fra kilden, ved at læse teksten, at franskmændene og hollænderne med overvældende flertal forkastede forfatningstraktaten. Det er netop fordi, at de til daglig gennemlever de økonomiske og sociale fiaskoer, som er resultatet af jeres politik, at de er euroskeptiske. Det er netop fordi, at de for en gangs skyld direkte er blevet spurgt om deres holdning, at de har interesseret sig for EU.
Det er netop fordi, at I har en dybtliggende frygt for folket, at I foretrækker hjernevask frem for direkte høringer af borgerne, som I dybest set anser for at være idioter. De føler på præcis samme måde om jer.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) EU's kommunikationspolitik må ikke gå ud på at forsøge at sælge et Europas Forenede Stater til borgerne. EU's institutioner skal udelukkende afgive rapport om deres virksomhed og økonomiske rapporter på korrekt og saglig vis samt i øvrigt informere om f.eks. de udvekslingsprojekter, man har inden for højere uddannelse.
Det forholder sig heller ikke sådan, at desto større viden vælgerne har, jo mere er de tilhængere af opbygningen af en EU-overstat. Synet på mellemstatslighed og overstatslighed som samarbejdsformer for EU er baseret på værdier og ikke på sagkundskab.
Vi tror heller ikke på, at man på i Bruxelles skal tage initiativ til og finansiere EU-partier for at indlede en dialog med vælgerne om EU-spørgsmål. Den politiske interesse for EU-spørgsmål skal bygges op nedefra i politiske partier og organisationer.
I betænkningen fremhæves det også, at kommunikationen skal baseres på initiativer, som fremmes gennem kommunikationskanaler som kulturprogrammer (f.eks. ved uddeling af litteratur- eller filmpriser), idrætsbegivenheder osv. Vi gentager vores holdning om, at en sådan måde at markedsføre EU på udløser foragt hos borgerne. Det er ikke på den måde, Unionen skal informere om, at den findes, og hvilken virksomhed den udøver.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Selv om jeg i alt væsentligt deler Kommissionens kommunikationspolitiske bestræbelser, navnlig med hensyn til gennemsigtighed og tilnærmelse til borgerne, mener jeg alligevel, at det må være indlysende, at kommunikationspolitik ikke er et formål i sig selv, men blot et middel, og at den bør forstås som sådan. Forestillingen om, at alt er kommunikation, og at kommunikation er alt, kan føre os til et meningsløshedens samfund, hvor kan budskabets eksistens betyder noget, men dets indhold stort set intet.
Det indebærer efter min opfattelse, at nøglen til en succesrig kommunikationspolitik for EU ligger i EU's evne til at være til synlig nytte for medlemsstaternes borgere. Jeg betoner her nytten og det synlige. For det er her de to elementer – indhold og kommunikation – bliver relevante. EU skal fremme politiske reformer, der stimulerer økonomisk udvikling, sikkerhed, international retsorden og håb. Det er indholdet. Kommunikation er, hvis indholdet er godt, et spørgsmål om kunst, men kommunikation er kun en del, og ikke den vigtigste. Kommunikation bør heller ikke forveksles med propaganda. Det første støtter jeg, det andet ikke.
8. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
(Mødet udsat kl. 13.10 og genoptaget kl. 15.05)
FORSÆDE: Miroslav OUZKÝ Næstformand
9. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen
10. Dagsorden for næste mødeperiode: se protokollen
11. Famagusta (Varosha) (forhandling)
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Marcin Libicki for Udvalget for Andragender til Kommissionen om inkorporering af tilbagegivelsen af bydelen Varosha til de retmæssige indbyggere i de omfattende foranstaltninger, der tager sigte på at bringe isolationen af det tyrkisk-cypriotiske samfund til ophør (O-0106/2006 - B6-0446/2006).
Marcin Libicki (UEN), forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! Vi har ventet temmelig længe på opførelsen af den mundtlige forespørgsel om Varosha i Famagusta på Parlamentets dagsorden. Det er således anden gang i dag, at vi drøfter spørgsmål relateret til Udvalget for Andragender. I formiddags fremlagde vores udvalg dets betænkning om den europæiske ombudsmands beretning.
Det glæder mig meget, at disse spørgsmål, er blevet sat på dagsordenen den samme dag, selv om vi har ventet meget længe på at drøfte disse to punkter. I lyset af vores beskrivelse af Udvalget for Andragender som et organ, der har til formål at bringe EU tættere på borgerne, er jeg meget tilfreds med, at vi har mulighed for at drøfte et meget vigtigt andragende. Det glæder mig også, at nogle af andragerne sidder i tilhørerlogen. Det glæder mig at byde hr. Afxentiou og hr. Christofidis velkommen. De er som nævnt to af andragerne og vil følge i debatten i dag.
Beslutningen om at stille en mundtlig forespørgsel blev truffet på udvalgets møde den 14. juli 2005. Andragerne, bl.a. de to andragere, der er til stede i dag, deltog også i det pågældende møde. De repræsenterer en meget vigtig organisation i Cypern kaldet Famagusta Refugees Movement. Denne organisation blev etableret i 1976 af de fordrevne indbyggere i Famagusta. Europa-Parlamentet har desværre udsat debatten flere gange. Debatten i dag er således blevet betydeligt forsinket. Hele problemet er i mellemtiden blevet endnu mere presserende.
Andragerne understregede, at der er gået 30 år, siden Famagusta blev besat af den tyrkiske hær, og bydelen Varosha blev afspærret. Da andragerne fremlagde deres problemer og deres andragende på udvalgsmødet, understregede de, at Varosha, der er blevet en hel spøgelsesby, skaber store kløfter mellem de fordrevne indbyggere og disses efterkommere. Den lægger hindringer i vejen for et samlet økonomisk genopsving i byen og bidrager på ingen måde til at skabe tillid mellem de to cypriotiske samfund.
Andragerne foreslår navnlig, at Varosha tilbagegives til de oprindelige indbyggere på vilkår fastlagt af det internationale samfund, herunder navnlig EU. Andragerne bekræfter, at de støtter bestræbelser på at hjælpe tyrkisk-cypriotere, der udgør en integrerende del af Cypern i retlig og social henseende. De udtrykker også bekymring over de gennemførte forordninger, der begunstiger det tyrkisk-cypriotiske samfund. De er bekymret over, at disse foranstaltninger fører til isolation og modvirker den underliggende strategi om en genforening af Cypern.
Andragerne understregede, at selv om dette formål er angivet i begrundelsen til Rådets forordning om oprettelse af et instrument for økonomisk støtte til fremme af den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund, er hensigten med pakken at fremme Cyperns genforening ved at støtte den økonomiske og sociale udvikling med særlig vægt på den økonomiske integration.
Der har ikke været ført en konsekvent politik for at opnå disse mål. Andragerne foreslår først og fremmest, at der træffes foranstaltninger til fremme af handel og turisme, hvilket kunne øge samfundets velstand og forbedre den økonomiske situation, og at potentialet i havnen i Famagusta udnyttes fuldt ud, hvilket ville resultere i et genopsving i hele den omkringliggende region.
Andragerne foreslog også, at en del af de EU-midler, der er øremærket til støtte til tyrkisk-cyprioterne, overføres til en særlig fond, der forvaltes af en ikkestatslig organisation i EU-regi og under Kommissionens opsyn, hvor begge samfund deltager på lige fod. De foreslog også, at disse midler øremærkes til renovering, modernisering og udnyttelse af havnen i Famagusta.
Udvalget for Andragender har på vegne af andragerne stillet en mundtlig forespørgsel til Kommissionen, hvori det anmoder Kommissionen om at oplyse, hvilke instrumenter Kommissionen agter at bruge for at sikre, at de problemer, som andragerne har rejst, løses.
Rådet (almindelige anliggender) besluttede den 27. februar 2006 at anmode Kommissionen om at fortsætte bestræbelserne med hensyn til direkte handel til fordel for det tyrkisk-cypriotiske samfund på baggrund af de forhandlinger, der fandt sted under det luxembourgske formandskab, hvor den afspærrede bydel Varosha og havnen var sat på dagsordenen sammen med forordningen om frihandel. Det blev samtidig påpeget, at denne del af Famagusta, Varosha, i øjeblikket ligger uudnyttet hen. Det er en utrolig smertelig situation for de fordrevne indbyggere og disses efterkommere. Den lægger hindringer i vejen for et økonomisk genopsving i byen og bidrager på ingen måde til at skabe tillid mellem de to cypriotiske samfund. Hvordan har Kommissionen tænkt sig at gå videre med sagen på grundlag af ovennævnte beslutning, så den afspærrede del af Famagusta kan gives tilbage til de retmæssige indbyggere?
Parlamentet har ved flere lejligheder drøftet spørgsmål relateret til Cypern, Tyrkiet og problemerne forårsaget af den tyrkiske aggression mod Cypern. Dette andragende og den efterfølgende mundtlige forespørgsel handler netop om dette problem, der er af afgørende betydning for denne del af Europa, og som har følger for hele EU. Jeg vil derfor blive meget glad, hvis dette spørgsmål besvares, men jeg ser også meget gerne, at de forskellige europæiske organer stiller forslag, og at andragernes krav gennemføres.
Dette spørgsmål er vigtigt, da de tyrkiske, græske og cypriotiske borgere vil vurdere, hvor effektivt de europæiske organer kan løse problemer relateret til de europæiske borgeres forhåbninger, på grundlag af denne løsning.
Jeg vil meget gerne have et svar, og håber, at dette svar vil tilfredsstille andragerne såvel som Udvalget for Andragender og Parlamentet.
Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil begynde med at takke hr. Libicki og Udvalget om Andragender for at rejse dette spørgsmål. Personlige venner, jeg har kendt i lang tid, er flygtninge fra Varosha, og derfor kender jeg vigtigheden af spørgsmålet, ikke kun fordi det hører under mit område, men også gennem mine personlige kontakter.
De Forenede Nationer har ansvaret for og kompetencen til at tilstræbe en bred løsning af Cypern-problemet. Kommissionen støtter FN i disse bestræbelser og tilskynder de berørte parter til at genoptage drøftelserne af en sådan løsning.
Tilbagegivelsen af Varosha til dens lovlige indbyggere er et nøgleelement i den proces, FN leder. Hvis der opnås enighed mellem parterne, skal tilbagegivelsen af Varosha finde sted under FN's auspicier.
Annan-planen forudså en tidlig tilbagegivelsen af Varosha til byens retmæssige indbyggere. Men den plan, der blev støttet af FN og EU, faldt i 2004.
Tilbagegivelsen af Varosha er et særskilt spørgsmål i forhold til indførelsen af direkte handel mellem det tyrkisk-cypriotiske samfund og resten af EU. Direkte handel henhører under EU's kompetence. Kommissionen har udarbejdet et forslag til forordning herom i juli 2004.
Flere på hinanden følgende formandskaber i EU har i deres forsøg på at nå til enighed i Rådet om forordningen om direkte handel undersøgt mulige løsninger, men indtil nu uden held. Det finske formandskab gør sig store diplomatiske bestræbelser på at komme ud af det nuværende dødvande, og Kommissionen støtter fuldt ud formandskabet i dets bestræbelser. Den finske formel vil skabe en situation med fordele for alle, for begge befolkningsgrupper og alle berørte parter. Det vil være en væsentlig tillidsopbyggende foranstaltning på vejen imod en omfattende løsning og vil således også frembyde en mulighed for tilbagegivelse af Varosha. At skabe en sådan situation med gevinster for alle parter har været det essentielle i europæisk integration siden Robert Schuman og Konrad Adenauers dage, da de forenede Frankrig og Tyskland, kun fem år efter at den bitreste og mest ødelæggende krig på kloden var blevet udkæmpet på deres territorium.
I de sidste 42 år har der været nok snak om "røde linjer" og "afpresning" i det østlige Middelhav. Det er præmoderne snak i nutidens postmoderne Europa. Det er på høje tid at erstatte de røde linjer med brobygning og en tankegang, der sigter imod fordele for alle, for det er præcis det, EU drejer sig om.
Panayiotis Demetriou, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Famagusta-spørgsmålet er hovedsaglig humanitært. Det var præcis det grundlag, hvorpå Famagusta-flygtningebevægelsen forelagde sit andragende for Udvalget om Andragender.
I 32 år har 30.000 mennesker drømt dag og nat om at vende tilbage til deres hjem. 32 år er for lang tid. Den smukke by Famagusta er stadig ubeboet. Det er en spøgelsesby. Tyrkiet insisterede kynisk på at beholde den som et forhandlingsobjekt. Naturligvis er det, Famagustas beboere spørger om, hvad det internationale samfund gør, og hvad EU gør for at hjælpe dem med at komme tilbage til deres hjem. Kommissæren har sagt, at alle forsøger. Men spørgsmålet er ganske enkelt. Der er en tom by at give til dens lovlige beboere. Der er andre forhandlingsobjekter, Tyrkiet kan bruge.
Man sender ikke det rigtige budskab til Tyrkiet om, hvad der bør gøres. Overvejelserne om Famagusta er det første store skridt mod en ordentlig løsning på Cypern-problemet, baseret på FN's resolutioner og europæiske værdier. Tyrkiet må tage det skridt nu, af hensyn til retfærdigheden, til Tyrkiet selv og af hensyn til de græske og tyrkiske cyprioter, som hr. Libicki har sagt.
Den desperate appel fra de flygtninge fra Famagusta, der stadig er i live, er: "Hjælp os at komme hjem". Lad os hjælpe dem, hr. kommissær. Nu er det tid.
Maria Matsouka, for PSE-Gruppen. - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer, de fleste af os er så heldige at have små luksusting som f.eks. at bo i eget hus tæt på venner og bekendte. I dag drøfter vi imidlertid de forsøg, som visse folk, der tilhører den store europæiske familie, gør på at genvinde netop det, som vi tager for givet i vores hverdag.
Flygtningebevægelsen fra Famagusta består af forviste borgere fra en by, der har været forladt i 32 år. Disse mennesker har ganske vist formået at skabe sig et liv igen i Cypern, men tænk på, hvordan det må være at vide, at ens første hjem eller barndomshjem befinder sig nogle kilometer væk, forladt og uden for rækkevidde af årsager, som man ikke selv er herre over.
Mine damer og herrer! Det vil have mange økonomiske og sociale fordele at give Famagusta by tilbage til de retmæssige beboere fra det græsk-cypriotiske og det tyrkisk-cypriotiske samfund. Famagusta var en populær turistdestination. Hvis den genopbygges, kan man bringe den tilbage til dens fordums glans, ligesom der kan skabes store muligheder for handelen, hvis man udnytter havnen, der kan genåbnes - som man har anmodet om - ved brug af de nyeste teknologier, så man udnytter den bedst muligt. Hvis byen gives tilbage til dens indbyggere, således at man sørger for at styrke båndene mellem de to samfund med garantier fra det internationale samfund og naturligvis fra EU under genopbygningen og udviklingen, vil der blive udviklet fornuftige bånd mellem de to samfund. Hvis der skabes vilkår med sikkerhed, tryghed og tillid til den økonomiske udvikling og samarbejdet, vil de sociale bånd blive udviklet, så længe det arbejdsmæssige og økonomiske samarbejde udvikles.
I sidste instans er det nødvendigt, at byen udvikler sin egen dynamik. En dynamik, der vil fungere som et banebrydende eksempel. Eftersom kravet kommer fra byens indbyggere, og alle ved, at der er positive relationer mellem folk i de to samfund, spørger jeg mig selv, om vi har ret til at sige nej, ret til at lade være med at hjælpe. Denne mulighed bør dog ikke give os anledning til at underminere bestræbelserne på at skabe fremskridt i Cypern. Vi har alle et ansvar. Ansvar over for menneskene, men også ansvar over for historien.
Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! I de senere år har det ikke været usædvanligt, at terrorister tog gidsler og derefter krævede løsepenge. Det er en foragtelig, satanisk kriminel perversion, og den bliver vidt og bredt fordømt af alle, der har blot den mindste gnist af almindelig sund fornuft. Ligeledes er det at holde en by som gidsel, når det gøres af et land, der har invaderet et andet, og så bruger denne by for at få politiske gevinster gennem afpresning, et udslag af psykopatisk barbari af umådelig størrelse, og baseret på et uforståeligt ræsonnement. Det er det, der er sket i tilfældet Famagusta.
Indtil 1974 var Famagusta en blomstrende by fuld af liv, med en rig historie, der går tusinder af år tilbage, omgivet af blomstrende citrusfrugthaver og beliggende ved en gylden sandstrand. Det var en utrolig smuk by. Famagusta blev vidt og bredt af mange betragtet som det østlige Middelhavs juvel. Dens fredselskende beboere passede deres daglige dont og arbejdede hårdt for at skabe fremskridt og velstand. Men i sommeren 1974 blev alle deres drømme tilintetgjort.
Efter adskillige voldsomme og katastrofale luftbombardementer blev byen indtaget af horder af tyrkiske soldater, tanks og pansrede køretøjer, der spredte død og ødelæggelse på deres vej. Beboerne flygtede rædselsslagne, idet de desperat forsøgte af redde livet for deres kære og kun medførte de allermest nødvendige ting for overlevelse. De fleste af dem fandt tilflugt på et højt beliggende område nogle få kilometer syd for byen, hvor de levede i interimistiske flygtningelejre, og hvorfra de kunne se deres hjem blive udplyndret af tyrkiske soldater.
Ud over møbler og andre husholdningseffekter tog de invaderende døre, vinduer, vandrør, tagsten og hvad som helst ellers, de kunne få fat i. Så afspærrede de hele byen, erklærede den for en militær zone, og satte vagtposter rundt om den. Denne tilstand fortsætter i dag, 33 år senere. Når en indbygger drevet af hjemveens desperation har forsøgt at nærme sig sin afspærrede by, er han blevet skudt på stedet eller arresteret af tyrkiske soldater, og dømt ved tyrkiske militære domstole for at trænge ind på et militært højsikkerhedsområde.
Spøgelsesbyen Famagusta har mange gange været i fokus i forskellige FN-resolutioner, og ind imellem "hvis'erne" og "når'erne" og "hvordan'erne" i det tågede diplomatiske sprog har Famagustas befolkning forsøgt igen og igen at tro på, at de ville komme tilbage til deres hjem. Men det har alt sammen været en illusion, fordi det i det politiske diplomatis virkelige verden næsten altid er den stærkeste, der vinder. I tilfældet Cypern var og er Tyrkiet langt den stærkeste.
Netop som flygtningene fra Famagusta var ved at blive helt desillusionerede med FN og Sikkerhedsrådet, opstod der pludselig nyt håb i form af Cyperns tiltrædelse af EU.
Mænd, kvinder og børn sagde pludselig ord som "det europæiske acquis communautaire" og "de principper og værdier, hvorpå EU er grundlagt". Mange var endog overbevist om, at EU efter tiltrædelsen ville tvinge Tyrkiet til at tilbagegive Famagusta til sine rette ejere. Hvor naive de var. De forstod slet ikke, at EU især er interesseret i handel på det store tyrkiske marked og slet ikke i gammeldags principper som retfærdighed og frihed. De forstod slet ikke, at EU især ser Tyrkiet som et land, der er tæt på at have enestående betydning for at modvirke truslen fra islamiske fundamentalister.
Og således, mine damer og herrer, finder vi, at vi i dag taler, taler og taler om Famagustas indbyggeres ret til vende hjem. Hvis Tyrkiet får sin vilje, vil vi sandsynligvis fortsætte med at tale om det i lang tid endnu, mens det store EU bliver ved med at være stolt af sine principper og værdier, og næsten alle vil være glade - især den tyrkiske regering - bortset fra befolkningen fra Famagusta.
Vi vil gradvist affinde os med deres sorg over at måtte se deres by, juvelen i det østlige Middelhav, langsomt dø under omhyggelig observation fra FN, Sikkerhedsrådet og nu EU.
Kyriacos Triantaphyllides, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Spørgsmålet om tilbagegivelen af det spærrede område i Famagusta til de retmæssige indbyggere har aldrig været en del af helhedsløsningen på Cypern-problemet, som der er vedtaget relevante FN-resolutioner om.
Det forhold, at tilbagegivelsen af byen i mange år har været holdt uden for helhedsløsningen, er det ene af de punkter, jeg gerne vil fremhæve. Det andet er, at Kommisionen i sin sidste rapport om fremskridtene i Tyrkiet understreger, at gennemførelsen af protokollen er en juridisk forpligtelse i sig selv, som ikke kan kædes sammen med det tyrkisk-cypriotiske samfunds status. Derfor tager Tyrkiet fejl, når det kæder spørgsmålet om overholdelsen af landets forpligtelser sammen med ophævelsen af den såkaldte isolation af tyrkisk-cyprioterne, som, for så vidt den er en kendsgerning, ene og alene skyldes den tyrkiske besættelse.
Der er også kredse i EU, der begår den fejl at acceptere denne sammenkædning. Hvis denne sammenkædning foretages, kan den cypriotiske regerings forslag om fælles benyttelse af havnen i Famagusta, under FN's auspicier og Kommissionens tilsyn og kædet sammen med byens retmæssige indbyggeres tilbagevenden, imidlertid blive det vendepunkt, som kan være med til, at man kommer ud af det stærkt uønskede dødvande, man befinder sig i. På denne måde vil Tyrkiet få opfyldt sit krav om ophævelse af den såkaldte isolation af tyrkisk-cyprioterne. Selv om tyrkisk-cyprioterne absolut intet mister, ved at byen, der har været forladt i 32 år, overgives til de retmæssige indbyggere, sikres de retten til at drive udenrigshandel fra havnen. Desuden vil alle de retmæssige indbyggere vende tilbage til deres by, samtidig med at de tyrkiske havne og lufthavne vil blive åbnet for cypriotiske skibe og fly. Endelig vil de to samfunds sameksistens i Famagusta støtte indsatsen for at finde en helhedsløsning på Cypern-problemet.
Konklusionen er, at tilbagegivelsen af Famagusta til de retmæssige indbyggere er nøglen til løsningen på de aktuelle problemer på en måde, der tjener alle parters berettigede interesser. Hvis alle er situationen voksen, og fornuften sejrer, er vi beherskede optimister og tror på, at de aktuelle hindringer vil kunne overvindes.
Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Famagusta holdes som gidsel. Den er blevet beskrevet som en spøgelsesby. Den er øde, isoleret og tom. Famagusta er en by på østkysten af Cypern. I 1974 invaderede tyrkiske tropper Famagusta, og siden da har byen været lukket af. I øjeblikket står den ubrugt hen og bevogtes af tyrkiske tropper. Der bor ikke nogen. Enhver, der forsøger at komme ind, bliver skudt på stedet eller kommer for en militær domstol.
Famagusta havde kun uafhængighed i 14 år. I den tid var den af uvurderlig værdi for den cypriotiske økonomi. Den havde en befolkning på 60.000 med 15.000 tilrejsende pendlere dagligt. Den havde en travl havn. Skønt den kun rummede 7 % af Cyperns befolkning, tegnede den sig for over 10 % af den samlede industrielle beskæftigelse og produktion på Cypern. Til trods for disse tal og for de indlysende fordele for Cypern er byen forblevet øde. Det er helt klart ikke en situation, som Cypern og dens befolkning kan tolerere. Det er indlysende, at der må gøres noget.
Jeg finder det utroligt, at EU ikke kræver omgående og betingelsesløs tilbagegivelse af Famagusta til dens indbyggere, der i øvrigt er EU-borgere. I stedet har vi denne bizarre situation, hvor EU og mange EU-regeringer forsøger at imødekomme alle Tyrkiets modbydelige krav og ønsker. Vi ved alle, at Tyrkiet ønsker at tiltræde EU. Vi ved, hvilket magtfuldt land det er. Men vi må spørge os selv, om Tyrkiet er parat til at tilslutte sig Den Europæiske Union.
Tyrkiet gør ikke sin tiltrædelse nogen tjeneste. Da jeg først kom her i Parlamentet, stemte jeg for at indlede forhandlinger med Tyrkiet. Ved den sidste afstemning afholdt jeg mig. Bliver jeg nødt til at stemme imod Tyrkiets tiltrædelse, eller vil jeg snart få lidt god vilje fra Tyrkiets side at mærke?
Jeg kan ikke se noget godt i denne situation. At tilbagegive Famagusta ville være en glimrende lejlighed for Tyrkiet til at vise ikke bare Famagustas oprindelige indbyggere, men også EU og resten af verden, at det er et fredselskende og fredsstøttende land.
Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Siden den tyrkiske invasion i 1974 har Cypern på tragisk vis været delt, og byen Famagusta har været besat af de tyrkiske væbnede styrker.
Vi begynder nu at se en lovende forhandlingsløsning nærme sig under det finske formandskab for EU, i henhold til hvilken den tyrkisk-besatte nordlige del af øen igen kan åbnes op for direkte handel gennem Famagustas havn, under streng overvågning fra EU. Det skulle være i bytte for Tyrkiets tilbagegivelse af det indhegnede område Varosha til dets oprindelige græsk-cypriotiske beboere under FN-kontrol. Heldigvis kan de oprindelige græsk-cypriotiske beboere vende tilbage uden problemer, da det ikke er nødvendigt at genhuse nogen, fordi det affolkede Varosha-område blev lukket af i 1974 og er under direkte kontrol fra det tyrkiske militær.
Henvisning til genbosættelse i Varosha blev medtaget i aftalen på højt plan mellem Kyprianou og Denktas i 1979. Man aftalte allerede dengang, at dette skulle gennemføres uden at vente på resultatet af drøftelserne om andre aspekter af Cypern-problemet, eller at det blev brugt som et forhandlingsobjekt, når man drøftede andre cypriotiske problemer.
Det er helt klart, at tilbagegivelsen ikke kan forbindes med spørgsmålet om Tyrkiets gennemførelse af sit højtidelige løfte, som EU-kandidatland, om at åbne sine havne for alle skibe fra Cypern, sådan som Tyrkiet gik med til under Ankara-protokollen om udvidelse af toldunionen, der må udstrækkes til alle EU-lande. Disse indbefatter Republikken Cypern, som Tyrkiet helt latterligt nægter at give juridisk anerkendelse, selv om Cypern er fuldt medlem af EU.
Den grønne linje må også omhyggeligt overvåges, hvis man genoptager direkte handel fra den nordlige del af øen, med hensyn til en mulig vækst i omfanget af ulovlig indvandring og menneskehandel, særlig med kvinder fra Østeuropa. Desuden kan den såkaldte republik Nordcypern ikke få lov til at fortsætte som et helle for undvegne kriminelle, herunder berygtede flygtninge fra Det Forenede Kongeriges justitsvæsen, såsom Asil Nadir.
Mechtild Rothe (PSE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. kommissær! Det er en uholdbar situation for Europa, at Varosha befinder sig i den tilstand, den gør: en spøgelsesby, en by afspærret med pigtråd, som tidligere havde omkring 30.000 indbyggere, og den har nu stået tom i 32 år. Folk, der boede i byen engang, kan på afstand se deres huse bag hegnene. De har altid haft et ønske om at vende tilbage, og det synes jeg, de har ret til.
Hr. kommissær, jeg ved, at vi i Parlamentet og De i Kommissionen ikke kan løse Cypern-problemet alene. Hvis det havde stået til Parlamentet og Kommissionen, havde en løsning baseret på Annan-planen været på plads i dag, men selv om vi er skuffet over græsk-cyprioternes overvældende nej, må vi respektere det, og - lad mig gøre det helt klart - det har vi gjort. Alligevel håber vi på en snarlig løsning.
Det kunne virkelig skabe tillid og fremme en yderligere positiv udvikling, hvis Varosha blev givet tilbage til sine oprindelige indbyggere og ledet af repræsentanter fra begge befolkningsgrupper, så cyprioter fra begge etniciteter kan leve sammen i Famagusta.
Hr. kommissær, De henviste til, at det finske formandskab for øjeblikket arbejder på at muliggøre direkte handelssamkvem mellem EU og Nordcypern, som man har lovet gennem to år. Vi har givet tyrkisk-cyprioterne vores ord på, at det vil blive muligt.
En åbning af Varosha i overensstemmelse med forslagsstillernes forslag kunne hjælpe dem, som har ventet i 32 år på at vende tilbage, og det ville også gøre det muligt for dem at sameksistere på en ny måde, der kan bane vejen for en samlet løsning. Jeg håber, at det finske formandskab vil genoverveje sit forslag i den henseende.
Jaromír Kohlíček (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Cypern har gennem lang tid været opdelt i tre områder. Britiske militærbaser okkuperer 3 % af territoriet. Ingen af de lokale ved, hvad der sker, men en række udlændinge tjener helt klart gode penge her.
Rådet (almindelige anliggender) har anmodet Kommissionen om at støtte direkte handel med det tyrkiske samfund i Cypern i forbindelse med åbningen af Famagusta - kaldet Varosha i Tyrkiet - der i øjeblikket er afspærret. Da Parlamentet har drøftet frigivelsen af midler til udvikling og fornyelse af infrastrukturen i den nordlige del af Cypern, ønsker jeg at spørge om følgende: Hvis Famagusta hører til den nordlige del af øen, hvornår vil genopbygningen finansieret af ovennævnte midler starte, og hvornår vil lokalbefolkningen få adgang? Hvis Famagusta derimod hører til den sydlige del af øen, hvornår vil de lokale indbyggere så få mulighed for at starte genopbygningen af deres by?
Der er måske en tredje løsningsmodel, hr. kommissær? Bør de britiske enheder udstationeret på øen løse problemet?
Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Strasbourg, denne herlige by, som Europa-Parlamentet har sit eneste sæde i og forhåbentlig også vil have i fremtiden, blev efter Anden Verdenskrig foreslået som hovedstad for et forenet Europa af den britiske Labour-politiker Ernest Bevin. Han sagde dengang, at da næppe nogen by havde lidt så meget under menneskehedens dumhed som Strasbourg, ville den være det ideelle sted at overvinde menneskehedens dumhed.
Jeg ville ønske, at vi snart kunne sige noget lignende om Famagusta, som er symbolet på en brutal og meningsløs fordrivelse i strid med både folkeretten og menneskerettighederne. Ved ganske enkelt at vise lidt god vilje, kunne det uden store problemer blive til et symbol på overvindelse af nationalisme og fordrivelse, som ville have en effekt, der rækker langt ud over Cyperns grænser.
Jeg kan huske engang, jeg var i Nordcypern, og havde en tyrkisk-cypriotisk chauffør, der talte glimrende græsk og som sagde: "Jeg har dyb sympati for mine græsktalende medborgere fra Cypern, og det er ikke græsk-cyprioterne, der er vores problem, men den tyrkiske hær og bosætterne, som er bragt kunstigt ind i landet." De har en interesse i at holde liv i denne strid. Det bør vi gøre noget ved. Vi må sikre, at begge befolkningsgrupper kan blive forsonet, og de fordrevne kan vende tilbage til deres oprindelige hjem i Famagusta. Det ville sende et signal til hele Middelhavsområdet, til Europa og resten af verden om, at folk fra forskellige befolkningsgrupper kan leve fredeligt sammen på grundlag af retsstatsprincipper.
I den henseende kunne Cypern blive et eksempel for mange, mange andre urocentre, og derfor takker jeg initiativtagerne til dette andragende for at have taget emnet op. Vi skylder at støtte dem på enhver måde og sikre dem det, de er berettiget til, og som de har ventet på så længe, nemlig at Famagusta igen bliver den blomstrende handels- og kulturby, som den har været gennem historien - en historie fyldt med stolte traditioner, som forhåbentlig kan blive genskabt i fremtiden.
(Bifald)
Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! 32 år efter militærinvasionen og den vedvarende besættelse er fotografierne fra det afspærrede Varosha-område, som udelukkende kontrolleres af det tyrkiske militær, et ubestrideligt vidnesbyrd om den cypriotiske tragedie, krænkelserne af den internationale og europæiske retsorden og ødelæggelsen af den europæiske demokratiske kultur.
Anmodningen fra de græsk-cypriotiske borgere - der i lighed med deres tyrkisk-cypriotiske medborgere er flygtninge i deres eget fædreland - om en mulig tilbagevenden til deres huse og ejendomme er et fundamentalt krav om respekt for de humanitære principper. Samtidig er det et nødvendigt initiativ til opbygning af en atmosfære med tillid, sikkerhed og forsoning mellem de to samfund. Et initiativ, som går ud over den barske virkelighed med opdeling af landet og vil bidrage til bestræbelserne på at skabe fælles udvikling og sameksistens og bygge bro over den psykologiske kløft mellem de to sider.
Hvis EU konsekvent og beslutsomt arbejder for tillidsopbyggende foranstaltninger - og det kan lade sig gøre, hr. kommissær - kan man skabe de nødvendige forudsætninger for at genskabe en oprigtig dialog med det formål at finde en bæredygtig og funktionel løsning på Cypern-problemet. Løsningen angår ikke kun de respektive ledelser og deres politiske vilje. Den er tæt forbundet med samfundet og borgerne og med den følelse af retfærdighed, som skal konsolideres.
Hvis man ser på hele Cypern-problemets forløb gennem historien, har der været mange spildte chancer på politisk plan. Lad os ikke lade de chancer, der findes på samfundsplan, for en fredelig genforening af øen til gavn for alle borgere, græsk-cyprioter såvel som tyrkisk-cyprioter, gå til spilde.
Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Der er allerede blevet sagt en del om de faktiske forhold omkring Famagustas status. Jeg vil gerne fremdrage tre punkter. For det første har indbyggerne ret til deres egen ejendom, og de har ret til at vende tilbage. For det andet kan problemet med Famagusta sidestilles med skizofreni eller kræft, der æder sig ind på EU. Hvis vi ikke kan håndtere denne situation, tvivler jeg på, at vi kan håndtere Tyrkiets tiltrædelse af EU på et tidspunkt i fremtiden. Hr. formand, De vil sammen med alle de europæiske institutioner og det europæiske demokrati som helhed en dag blive dømt og anklaget for ikke at have beskyttet den kulturarv, som vi alle er vokset op med. Famagusta er et godt eksempel på denne kulturarv, og vi kan ikke tillade, at alt forfalder og bliver til ruiner, hvilket tilsyneladende allerede er ved at ske. Hvis vi står over for en besættelsesmagt, mener jeg, at vi bliver nødt til at anvende en anden strategi. Den nuværende strategi er ikke effektiv, og vi har alle ansvaret herfor, også De, hr. formand.
Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Mange talere har sagt, at delingen af Cypern er tragisk. Det er jeg helt enig i. Genforening burde have fundet sted senest i går.
Den Europæiske Union støtter konsekvent disse bestræbelser, og EU har forsøgt at gøre sit, sådan at Kommissionen er aktivt involveret i alle disse bestræbelser. Med alle formandskabernes involvering i disse bestræbelser i de sidste par år har EU investeret en enorm mængde energi og arbejde i at løse Cypern-dilemmaet.
I dag ser det ud til, at den finske formel bliver sidste chance i adskillige år til at få løst op for den nuværende situation. Derfor bør man tage det alvorligt. At dømme efter mødet i Rådet (udenrigsministrene) i mandags, støtter EU's medlemsstater faktisk de finske bestræbelser. Det samme gør Kommissionen, der har både de politiske muligheder og midler, og den juridiske og andre former for omfattende ekspertise, der skal lette vejen til løsningerne.
For at opsummere bør alle gribe denne lejlighed og således skabe en situation med gevinst for alle parter, herunder flygtningene fra Varosha.
Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.
12. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (forhandling)
12.1. Etiopien
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om Etiopien(1).
Adam Jerzy Bielan (UEN), forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! De nye oplysninger om fortsatte anholdelser, ydmygelse og intimidering af oppositionspolitikere og studenter i Etiopien har skabt harme, og disse handlinger bør på det kraftigste fordømmes. Den nylige anholdelse og udvisning fra Etiopien af to tjenestemænd fra Kommissionen, der blev anklaget for at have forsøgt at hjælpe Yalemzewd Bekele, advokat og kvinderettighedsforkæmper, der arbejdede for Kommissionen i Addis Abeba, understreger blot situationens alvor. Vi må heller ikke glemme, at 111 personer forsat er fængslet efter masseanholdelserne af oppositionstilhængere under demonstrationerne i juni og november 2005.
Jeg opfordrer Kommissionen og Rådet til at gøre deres yderste for at indlede en bred dialog i Etiopien med inddragelse af politiske partier, civilsamfundsorganisationer og myndigheder med henblik på at nå til enighed om en varig løsning på den nuværende politiske krise. Vi bliver nødt til at gøre vores yderste for at sikre, at de varige principper om respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincippet genindføres i landet. De etiopiske myndigheder bliver i denne forbindelse nødt til at vise omverdenen, at de er villige til at løse den nuværende krise. En omgående og betingelsesløs frigivelse af alle politiske fanger vil helt sikkert være et sådant tegn på velvilje.
Marios Matsakis (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Spørgsmålet om menneskerettigheder i Etiopien har været genstand for mangfoldige tidligere beslutningsforslag i Parlamentet. Desværre ser det ud til, at vores vise rådgivning og stærke fordømmelse har ramt døve ører, hvad angår den etiopiske regering. Men hvem kan bebrejde den, at den optræder på en så arbitrær og totalt uacceptabel måde over for Parlamentet, når Kommissionen af grunde, den bedst kender selv, har indbudt premierministeren, Meles Zenawi, til at tale ved de europæiske udviklingsdage om regeringsspørgsmål i særdeleshed? Det sendte uundgåeligt det forkerte signal med hensyn til EU's politik angående respekt for menneskerettighederne, demokratiske principper, lov og orden og god regeringsførelse. Måske vil kommissæren være så elskværdig at forklare over for os i dag, hvad logikken var bag den invitation.
Vi forstår alle de vanskeligheder, Etiopien har stået over for i landets urolige postkoloniale historie, og forstår, at en del af skylden klart og utvetydigt ligger hos de tidligere kolonisatorer. Vi ønsker alle at hjælpe det etiopiske folk med at nå en acceptabel levestandard, fri for de onder, der knytter sig til interne kampe og regionale konflikter. Men det styrende regime i Addis Abeba må forstå grundigt og umisforståeligt, at den højt ønskede politiske stabilitet ikke kan nås ved fortsatte arrestationer, chikane, arbitrær tilbageholdelse, ydmygelser og intimidering af politikere fra oppositionen, aktivister fra det civile samfund, studenter og andre almindelige borgere. Sådanne handlinger må tværtimod nødvendigvis føre til en forringelse af den allerede skrøbelige politiske situation i Etiopien, og den yderligere forværring af situationen, man frygter, vil så blive til vished snarere end en mulighed.
Jeg opfordrer kollegerne til at støtte dette beslutningsforslag, og jeg afventer med interesse at høre kommissærens kommentarer til spørgsmålet om invitationen til Meles Zenawi.
Ana Maria Gomes (PSE), forslagsstiller. - (PT) Undertrykkelse af studenter og af oromoer, amharaer og andre etniske grupper i Etiopien, fortsat fængsling og skueprocesser mod folkevalgte oppositionsledere, fagforeningsledere, journalister, lærere, menneskerettigheds- og udviklingsaktivister samt mange andre etiopiere, der slås for frihed og demokrati, regeringens manipulation af undersøgelseskommissionens konklusioner om massakrerne på 193 mennesker i juni og november 2005 efter protester mod valgsvindel og forfølgelse af dommerne, der som medlemmer af kommissionen nægtede at deltage i manipulationen og derfor har måttet flygte ud af landet, fængsling af advokaten Yalemzewd Bekele, der arbejdede for EU's delegation, og ubegrundet udvisning af europæiske diplomater i modstrid med Wienerkonventionen, ja, det er alt sammen kendsgerninger, der ikke blot viser den antidemokratiske og totalitære karakter af Meles Zenawis regime. De udstiller også dette regimes tiltagende svaghed og desperation.
Lige siden EU-valgobservatørernes konklusioner i 2005 burde regeringerne i Rådet og Kommissionen have samordnet deres indsats om at tage skridt over for Meles Zenawis regime. Som Teshale Aberra har sagt – en af de dommere, der har måttet flygte – er Meles-regeringen ligeså slem eller værre end Mengistu-regimet.
Etiopien modtager finansiel bistand fra EU, og derfor må EU forlange omgående løsladelse af alle politiske fanger, at der gennemføres en international undersøgelse af massakrerne i 2005, og at de ansvarlige stilles for en domstol, ligesom EU som Parlamentet har krævet må træffe alle de foranstaltninger, der foreskrives af artikel 96 i som Cotonou-aftalen, som Etiopien har underskrevet.
Disse foranstaltninger omfatter indefrysning af goder tilhørende Meles Zenawi og medlemmer af hans regering og afslag på visum til EU's medlemsstater. Alle foranstaltninger bør gennemføres på en sådan måde, at de rammer de hovedansvarlige og ikke slår negativt igennem på den etiopiske befolkning. Regeringerne og Kommissionen må holde op med at retfærdiggøre deres overbærenhed over for dette antidemokratiske regime, der krænker menneskerettighederne, med henvisning til, at det er en allieret i kampen mod terror.
Europæerne og amerikanerne må komme ud af deres selvbedrag, for den etiopiske intervention i Somalia for at bekæmpe terrorisme har kun ført til, at de islamiske domstole har forskanset sig i Mogadishu. De katastrofale følger standser dog ikke her, for det miskrediterede regime under Meles Zenawi, der helt savner folkelig opbakning, har betydet, at Etiopien selv, Afrikas næstmest folkerige land, nu har alle betingelser for infiltration fra terrorister.
Michael Gahler (PPE-DE), forslagsstiller. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! I sidste måned havde jeg, fru Kinnock og to afrikanske kolleger æren af at stå i spidsen for en delegation til Etiopien, hvor vi havde samtaler med både regeringen og oppositionen og med pårørende til anholdte dissidenter.
Vi er meget foruroliget over situationen i landet. Vi konstaterede en komplet mangel på vilje - især fra regeringens side - til at drage konsekvenser af valgresultatet og af resultaterne af en undersøgelseskommission, som regeringen selv har nedsat via parlamentet.
Vi opfordrede premierministeren til at bruge undersøgelseskommissionens resultater som udgangspunkt for en national dialog. Det gav han ikke noget klart svar på, vi har tværtimod opdaget, at medlemmerne af denne kommission har været udsat for pres, og at nogle af dem er flygtet til udlandet. Hvis rapporten i det hele taget bliver offentliggjort, vil det uden tvivl være i en pyntet og forfalsket udgave.
Vi er taknemmelige over, at kommissionsformanden udtrykte sig i så klare vendinger over for premierministeren i forbindelse med sit besøg, men desværre modarbejder udviklingskommissæren Kommissionens holdning ved at invitere hr. Meles til Bruxelles.
Som jeg ser det, er det vigtigt, at det nyt instrument for demokrati og menneskerettigheder bliver effektivt, så vi kan støtte demokratiske politiske kræfter. De nye regler skal indeholde en henvisning hertil, for hvordan skal vi ellers støtte oppositionen med juridisk rådgivning eller hjælpe de nyvalgte parlamentsmedlemmer, som ikke har nogen penge, med at udøve deres forfatningsmæssige rettigheder? Derfor opfordrer jeg ikke kun Kommissionen, men også og især medlemsstaterne til at opgive deres modstand mod en sådan formulering, så vi får et effektivt instrument for demokrati og menneskerettigheder.
Alyn Smith (Verts/ALE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! I disse debatter understreger vi regelmæssigt vigtigheden af dialog og åbenhjertige drøftelser. I Etiopiens tilfælde vil denne dialog blive kritisk, både i den forstand, at den er vigtig, og når det gælder, at vi er kritiske over for den nuværende praksis hos Etiopiens regering.
Varslerne er ikke gode. Ca. 193 borgere blev dræbt ved optøjerne i juni og november 2005. Rapporten om denne undersøgelse er stadig ikke publiceret, og den er sminket og uklar. Siden dengang er et antal etiopiere blevet fængslet, og for nylig blev to EU-embedsmænd smidt ud af landet. Alt dette er ikke nyt for nogen, der var involveret i debatten, men tingene hober sig op, og det ser ikke godt ud for Etiopien.
Dialogen vil virkelig blive kritisk, og som hr. Matsakis siger, giver punkt syv i dette beslutningsforslag udtryk for beklagelse af premierminister Zenawis forestående besøg i Bruxelles for at fortælle os om god regeringsførelse. Det er en ironi, der ville være morsom, hvis den ikke var så tragisk. Men lad os være positive. Kommissæren vil forhåbentlig i dag fortælle os, at dette vil give os mulighed for at tale med premierminister Zenawi og åbenhjertigt fortælle ham, hvad der bekymrer os. Jeg håber, kommissæren vil bekræfte, at vi ikke går glip af denne mulighed, når hr. Zenawi kommer til Bruxelles.
Etiopien spiller en vigtig rolle i Den Afrikanske Union og med hensyn til udvikling. Vi kunne samarbejde meget bedre med hinanden. Men dette samarbejde bør, som flere kolleger har nævnt, ikke tages for givet, og må baseres på gensidige principper og, i særdeleshed, overholdelse af dem.
Hvis vi ikke holder fast på vores principper, kan vi næppe forvente, at andre skal gøre det, så jeg håber, vi får en åbenhjertig og åben diskussion med premierministeren, når han kommer til Bruxelles.
Karin Scheele, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Resultatet af parlamentsvalget den 15. maj 2005 har ført til, at der igen hersker en atmosfære af politisk repression i Etiopien, og derfor er vi nu atter samlet her i Parlamentet for at debattere landet.
Valgmanipulering og den repressive reaktion på urolighederne blandt befolkningen har kostet den etiopiske regering anseelse både i Etiopien og i udlandet, og det har destabiliseret landet. Den eneste måde at modvirke det på er at genoptage demokratiseringsprocessen og inddrage oppositionspartierne i den. For et år siden nedsatte Etiopiens parlament en kommission, som skulle undersøge de mord, der blev begået i juni og november 2005. Vi opfordrer Etiopiens regering til straks, i sin helhed og uden ændringer at offentliggøre slutrapporten fra undersøgelseskommissionen. Resultaterne skal forelægges for de relevante domstole og tjene som grundlag for retfærdige retssager.
Endvidere opfordrer vi den etiopiske regering til straks og uforbeholdent at løslade alle politiske fanger.
Marcin Libicki, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Vi er alle udmærket klar over, at alle lande og samfund i hele verden har ret til frihed og uafhængighed. Jeg vil gerne understrege, at det land, som vi drøfter i dag, er et helt specielt land, et land, hvis historie går længere tilbage end historien i mange, om ikke de fleste, af de europæiske lande, og som mener, at deres rødder går tilbage til tiden omkring Det Gamle Testamente og herskerne kong David og dronningen af Sheba.
Dette land, som også gik over til kristendommen før mange, om ikke de fleste, af de europæiske lande, er også et helt enestående land på det afrikanske kontinent. Det har fastholdt sin suverænitet gennem hele sin historie bortset fra en kort periode i 1930'erne, hvor landet blev erobret af en europæisk stat. Selv i denne periode var landet fortsat uafhængigt i juridisk henseende. Selv under invasionen, som var et forsøg på at indføre kolonistyre, repræsenterede kejser Haile Selassie, landets ærede regent, der var højt agtet i hele verden og i Etiopien, sit land, mens han levede i eksil.
I 1970'erne blev Etiopien offer for en kommunistisk sammensværgelse, som Kreml og Cuba var involveret i. Det er ikke efterfølgende lykkedes landet at vende tilbage til normale tilstande. Jeg ønsker ikke at gentage, hvad der allerede er blevet sagt om den etiopiske befolknings lidelser i dag, men det er virkelig vores pligt at hjælpe dette land og dets befolkning.
Ryszard Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Kommissionen har desværre opført sig som en hund i et spil kegler ved at invitere den etiopiske premierminister til De Europæiske Udviklingsdage. Denne begivenhed, som den etiopiske premierminister er blevet inviteret til som gæst, blev indledt samtidig med Parlamentets session og afsluttes i morgen. Den etiopiske premierminister har endda holdt en tale. Kommissionen har besluttet, at den foretrækker at vende det døve øre til de beretninger om forfølgelse, der kommer fra Etiopien.
EU kan imidlertid ikke foregive, at vi har at gøre med et normalt land. Det modsatte er rent faktisk tilfældet. Vi står over for et land, der fungerer som et politisk fængsel for mange journalister, fagforeningsfolk og menneskerettighedsforkæmpere. Vi er ikke engang klar over, hvor stort et fængsel, der er tale om, da den etiopiske regering systematisk nægter at afsløre antallet af politiske fanger, og hvor mange mennesker, der er blevet anholdt.
For nylig blev medlemmer af et endnu et erhverv, nemlig lærere, anholdt. Kommissionens og Rådets holdning til Etiopien skal helt klart være betinget af, om Etiopien respekterer menneskerettigheder, og frem for alt om landet kan gå med til at frigive politiske fanger. Det bør imidlertid også gøres klart, at dette spørgsmål ikke kun vedrører EU. Den Afrikanske Union skal også gribe ind. Derfor understreger jeg, at begge unioner skal gribe ind i denne sag.
Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Efter den krise, der fulgte efter valget i 2005, påtog Kommissionen sig i tæt samarbejde med EU's medlemsstater og det internationale samfund at gøre noget for at mindske spændingen og tilskynde den etiopiske regering til at genoprette tilliden til demokratiseringsprocessen gennem løsladelse af politiske fanger. EU har på linje med det internationale donorsamfund prioriteret at opretholde en åben og struktureret dialog med den etiopiske regering, som den bedste måde til en forbedring af situationen.
Efter et besøg hos centrale politiske fanger fik kommissær Michel et løfte fra premierminister Meles Zenawi under en dialog i februar om, at de ville få en kort og fair retssag. Hr. Barroso mødtes med hr. Zenawi i Addis Abeba i oktober for at give udtryk for Kommissionens bekymring over retssagen og fangerne. Hr. Barroso påpegede, at han forventede, at retssagen ville finde sted hurtigt og være fair og gennemskuelig. Han understregede også, at han ikke anså en retssag for at være et passende svar på Etiopiens politiske modsætninger. I stedet foreslog han forsoning og dialog som den eneste vej frem til opbyggelse af tillid.
Da to medlemmer af Kommissionens delegation blev arresteret og udvist af Etiopien, og en lokal ansat ved delegationen blev arresteret, gav hr. Barroso, hr. Michel og EU's medlemsstater øjeblikkelig udtryk for deres dybe bekymring over disse hændelser, som klart overtrådte Wienerkonventionen. Kommissionen tilbageviste stærkt anklagen mod Kommissionens delegation og dens personale. Kommissionens hovedkvarter gav udtryk for sin støtte og solidaritet med delegationens personale, og vi var tilfredse med, at den øjeblikkelige og stærke reaktion førte til løsladelse af den arresterede lokale agent mod kaution.
Der har været nogen tvivl om det kloge i at invitere premierminister Zenawi til de europæiske udviklingsdage. Kommissionen mener, at man må søge dialog og gøre sig yderligere bestræbelser for at give udtryk for EU's bekymring over for den etiopiske regering og få forpligtende udtalelser om demokratiske reformer og god regeringsførelse. Møderne og debatterne, der er planlagt for de europæiske udviklingsdage, vil give en mulighed for at sende disse budskaber direkte og give udtryk for vores dybe bekymring.
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om Bangladesh (1).
Jaromír Kohlíček (GUE/NGL), forslagsstiller. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Bangladesh er et af verdens mest overfyldte og fattige lande. I 1940'erne var Bangladesh opdelt i to områder på grundlag af religion, hvilket ikke gjorde det nemmere at løse op for en i forvejen kompliceret situation. Den efterfølgende uafhængighedskrig mod Pakistan forværrede blot den ekstreme fattigdom, og ikke kun i provinserne.
Landets forfatning indeholder bestemmelser om en særlig ordning, der betyder, at magten overdrages til den siddende regering i forbindelse med valgforberedelser. Det er kendt overalt i verden, at mikrolån har været en stor succes. Det er mindre velkendt, at denne succes navnlig skyldes kvindernes indsats i det stærkt islamiske land. Som i ethvert andet meget overfyldt og meget fattigt land er der enorme problemer med utilstrækkelig infrastruktur og religiøs og etnisk intolerance. Jeg mener, at disse problemer kan mindskes, og at den verdslige tradition kan sættes igennem.
Et vanskeligt spørgsmål i forbindelse med valg, ikke blot i udviklingslande, er spørgsmålet om, hvem der er stemmeberettiget. I Bangladesh forværres problemet af, at en del af befolkningen er analfabeter. Ud over faktuelt korrekte valgregistre er det vigtigt, at kandidaterne har mulighed for at fremlægge deres programerklæringer. Det er ikke så sært, at dette også understreges i forslaget til beslutning. Jeg vil i denne forbindelse gerne understrege, at jeg ikke tror, at en eventuel anerkendelse af journalister i noget land i verden kan fungere som en målestok for demokrati. Pressefrihed er under alle omstændigheder forbundet med demokratisk konkurrence på grundlag af idéer og programerklæringer. Dette aspekt må under ingen omstændigheder bringes i fare i den sidste fase forud for valget. Det påhviler ligeledes altid enhver regering at bekæmpe terrorgrupper.
Det er mere kompliceret at fastlægge, hvad der ligger i ordet "terrorist", og hvordan terrorismen skal bekæmpes i et demokratisk samfund. På det sidste møde i gruppen vedrørende samarbejde med de sydøstasiatiske lande, som jeg ledede, gav deltagerne udtryk for, at de mente, at det er muligt at afholde egentlig demokratiske valg i Bangladesh.
Det pågældende møde bar præg af de synspunkter, der er fremlagt i forslaget til beslutning, og jeg tror, at Europa-Parlamentet vil fremme en demokratisk afvikling af valget ved at sende en overvågningsmission.
Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre støtter dette forslag til beslutning, og jeg mener, at vi skal støtte demokratiseringsprocessen i Bangladesh og i denne forbindelse medvirke til at gøre disse valg så demokratiske som muligt.
Frédérique Ries (ALDE), forslagsstiller. - (FR) Hr. formand, Bangladesh, som er et land med en demokratisk tradition, og som overholder menneskerettighederne, har et uafhængigt retssystem og pressefrihed, er i dag plaget af stigende voldelig islamisk ekstremisme. Den seneste rapport fra Journalister uden Grænser afslører hundredvis af angreb på pressefriheden. Alene i år er tre journalister blevet dræbt, mindst 95 andre er blevet angrebet, og snesevis om ikke flere hundrede journalister er blevet tvunget til at flygte efter at være blevet truet, fordi de havde skrevet artikler, der vurderes at være "ikkeislamistiske".
Når jeg har ønsket, at Parlamentet straks skulle udtale sig om denne situation i dag, er det fordi, at Salah Choudhury netop nu i Dhaka står tiltalt for tilskyndelse til oprør. Denne journalist, som er redaktør for Weekly Blitz, er en ivrig tilhænger af moderat islam, som går ind for åbenhed og dialog mellem religioner og sit lands anerkendelse af staten Israel. Det er ene og alene årsagerne til, at han nu risikerer dødsstraf.
Vi tilskynder Kommissionen til at følge retssagens gang for at sikre, at den anklagedes rettigheder og de internationale konventioner om pressefrihed respekteres.
Eftersom jeg har nogle få sekunder tilbage, vil jeg gerne erklære min støtte til den midlertidige regerings indsats for at sikre, at optakten til valget også opfylder internationale demokratiske standarder, dvs. oprettelsen af en korrekt valgliste, en fuldt uafhængig valgkommission, og jeg siger det igen, en balance mellem og frie hænder til medierne under valgkampagnen naturligvis. Det er forholdsvis tydeligt, at landets fire private tv-kanaler har vanskeligt ved at fremføre en anden holdning end regeringens, såfremt de vil beholde deres licens.
Der er blevet arresteret to terroristledere i Bangladesh. Det er nødvendigt at fortsætte indsatsen for at afvæbne de islamiske militser, som vil forsøge at lægge pres på vælgerne dagen før valget. Vi forventer, at regeringen i den forbindelse bekræfter sin deltagelse.
Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE) , forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! Bangladesh er en vigtig partner for EU. Landet har gjort betydelige fremskridt på det økonomiske område inden for de senere år. Landets mest berømte borger er i øjeblikket Mohammad Junus, der modtog Nobels fredspris i år for sit bidrag til bekæmpelsen af fattigdom gennem et mikrokreditsystem.
Bangladesh kæmper imidlertid ikke kun mod fattigdom, men også mod korruption og den mere og mere fjendtlige holdning, som islamisterne giver udtryk for. Befolkningen i Bangladesh protesterede imod dannelsen af et forretningsministerium under ledelse af præsident Iajuddin Ahmed. Ifølge rapporter fra eksterne observatører og Awami League udvidede myndighederne ulovligt valglisterne til det kommende valg med 13 millioner navne. Forretningsministeriet skal garantere frie valg, der er i overensstemmelse med internationale standarder. Valgudvalgets uafhængighed skal også garanteres, og valglisterne skal simpelthen være troværdige.
En aftale mellem Bangladesh Nationalist Party, Awami League og de andre partier om udarbejdelsen af et fælles økonomisk program, der er absolut nødvendigt for at forbedre den bangladeshiske befolknings levevilkår og civile rettigheder, vil uden tvivl skabe grundlag for politisk stabilitet i landet. I henhold til centrale menneskerettighedskonventioner er interimsregeringen forpligtet til at bekæmpe lovløshed, udenretlige henrettelser og tortur, der normalt udføres af politi- eller sikkerhedsstyrkerne.
I mellemtiden er situationen som følger. Sidste år blev tre journalister dræbt, og næsten 100 personer blev udsat for intimidering eller tilføjet varige fysiske skader. Folk, der arbejder for ikkestatslige organisationer, udsættes i stigende grad for angreb. Religiøse minoriteter, dvs. hinduer og kristne, lever i fare. Voldtægt og handel med kvinder og børn er hverdagskost. Alle de fremskridt, der er sket med hensyn til demokrati i landet, er tilsyneladende ved at forsvinde som følge af de islamiske fundamentalisters stigende vold.
Rådet og Kommissionen bør systematisk overvåge menneskerettighedssituationen i Bangladesh. De bør også overvåge situationen med hensyn til ytrings- og pressefrihed. Vi håber, at den planlagte EU-valgobservationsmission til Bangladesh i forbindelse med det kommende valg i januar vil medvirke til at sikre en demokratisk valgproces.
Thomas Mann (PPE-DE), forslagsstiller. - (DE) Hr. formand! Det begyndte for to uger siden, hvor Khaleda Zia, Bangladesh's afgående premierminister, holdt en kontroversiel tv-tale, hvorefter der udbrød heftige kampe i hovedstaden, Dhaka, hvor tre blev dræbt og flere hundrede såret.
Oppositionen beskyldte Zia for at have besat nøglepositioner i sin overgangsregering med sympatisører, den beskyldte chefen for valgkommissionen for at være partisk, og den hævdede, at der var opført 13 millioner ugyldige navne på valglisterne. I starten af ugen kom det på ny til voldshandlinger, og alle adgangsveje til lands og til lands til Dhaka blev blokeret, journalister blev angrebet og hårdt såret. 20.000 sikkerhedsstyrker brugte tåregas og gummikugler under gadekampene. 17 blev dræbt og tusindvis såret.
Islamisternes angreb på tilhængere af andre religioner tager til, og på vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater fordømmer jeg de blodige optøjer og de islamistiske ekstremisters permanente overgreb på religiøse mindretal som kristne, ahmadi og hinduister og den undertrykkelse af pressefriheden, som allerede har været nævnt af andre talere.
Magthaverne - som tilhører Bangladesh Nationalist Party - og oppositionspartiet Awami League må lægge deres personlige fjendskab bag sig en gang for alle og indgå i en målrettet dialog. Tidspunktet for valgets afholdelse skal overholdes, og valgkommissionen må begynde at forberede dette valg, og det vil frem for alt sige sørge for, at valglisterne er korrekte.
De nuværende forhold - som tangerer borgerkrig - skal normaliseres så hurtigt som muligt, og islamisterne skal afvæbnes. Borgerne skal kunne udøve deres valgret uden frygt for repressalier, så demokratiet i Bangladesh får en chance.
Jeg hilser Kommissionens villighed til at udsende valgobservatører til Bangladesh velkommen, og Parlamentet bør beslutte sig for at gøre det samme.
Gérard Onesta (Verts/ALE), forslagsstiller. - (FR) Hr. formand, kommissær, for nogle uger siden havde Parlamentet i forbindelse med sin interparlamentariske delegation for forbindelserne med landene i Sydøstasien, inviteret en lang række repræsentanter for det bangladeshiske civilsamfund, og det var utrolig interessant.
Det var for det første meget interessant at se reaktionen fra den bangladeshiske ambassadør, som stakkels mand var blevet udnævnt selv samme dag, og som ved den lejlighed var ved at få styr på, hvad Parlamentet drejede sig om. Han så de voldsomheder, som demokrati og gennemsigtighed kan medføre, når de anvendes. Vi lærte faktisk mange ting den dag, som var meget nyttige, fordi de tilstedeværende repræsentanter fra Kommissionen ved dagens start ikke havde stor lyst til at se og konstatere, hvad der fandt sted. Efter at have hørt, hvad vi alle har hørt, måtte de ved mødets afslutning erkende, at det var nødvendigt at skride ind. Så alvorlig er situationen på stedet.
Jeg skal ikke gentage, hvad mine kolleger allerede har sagt om fattigdom, korruption, vold og tortur - tortur, som ikke kun udføres af eskadronerne fra de forskellige militser, men også af ordensmagten. Tallene er i den forbindelse skræmmende. I 2005 blev der registreret 2.297 tilfælde af tortur udført af ordensmagten. Jeg vil nævne sagen med journalisten Salah Uddin Shoaid Choudhury, som risikerer dødsstraf, alene fordi han har udtalt sig frit. Det er helt uacceptabelt! Jeg kunne også nævne et tal fra Kommission, kommissær. Ifølge dine egne tjenestegrenes skøn er mere end 13 millioner ugyldige navne blevet tilføjet valglisterne. Hvordan kan man påtænke at afholde valg, når det på forhånd står klart, at der vil finde en så massiv svindel sted, så meget organiseret svindel?
Det er årsagen til, ud over det meget store ja, som jeg håber, at vi vil sige i dag ved afstemningen, at Kommissionen virkelig bør skaffe sig alle de ressourcer, der er nødvendige for at sende signaler på stedet, der kan få regeringen til hurtigt at ændre spillereglerne og få den til at opfylde de demokratiske standarder, som fandtes i landet for nogle få år siden, og således sætte en stopper for den institutionelle vold, der desværre forvandles til social vold.
Charles Tannock, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det må være en højt prioriteret sag for EU at sikre frie og fair valg næste år i Bangladesh, et traditionelt sekulært og demokratisk land med 140 millioner indbyggere.
I mange år efter dets grundlæggelse i 1971 var Bangladesh undtagelsen i den islamiske verden, når den fulgte en uafhængig kurs som en bengalsk nation på en fredelig og demokratisk måde. Desværre er der siden 2001 sket en stigende islamisering af Bangladesh, når islamister har forsøgt at fylde det tomrum, som korrupte og hinanden bekrigende verdslige partier har efterladt. ngo taskforcen mod tortur har dokumenteret over 500 tilfælde af totur og intimidering fra radikale islamister, der også har myrdet tilhængere af det kommunistiske parti. Faktisk er hinduer, ahmadier, kristne, stammefolk fra Chittagong Hills og buddhister også blevet mål for dette.
Der fandt uroligheder sted for nylig med voldsomme gadeoptøjer, da Awami Liga-oppositionen betvivlede valgkommissionens upartiskhed, valglisternes integritet og endog den oprindelige kandidat til premierministerposten, der var udpeget af forretningsministeriet.
EU-Bangladesh-samarbejdsaftalen fra år 2000 er baseret på respekt for demokratiske principper i henhold til artikel 1, og overtrædelser heraf kan føre til suspension af aftalen og hermed af de væsentlige generelle toldpræferencer og EU-bistand, der beløber sig til 70 % af den udenlandske hjælp, Bangladesh får.
EU og alle de større donorer må nu koordinere deres anstrengelser for at opretholde presset for reformer og fuld respekt for demokratiet, en fri presse, og menneskerettigheder for alle Bangladeshs borgere forud for parlamentsvalgene, der skal finde sted til januar. Vi må sende observatører fra Parlamentet i stort antal for en kort periode. Disse valg er afgørende, og det er af stor betydning, at EU opretholder en synlig og væsentlig tilstedeværelse gennem perioden med forretningsministeriet, da en frustreret general, der er sulten efter magt, kunne overveje at iværksætte et militært kup.
Marek Aleksander Czarnecki, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Som vi alle helt sikkert er klar over, lægger befolkningen ved Ganges-Brahmaputra-deltaet ikke skjul på deres beundring for Taliban i Afghanistan, og de ønsker også, at der i deres land indføres et emirat som Mullah Omars emirat i Afghanistan. Disse hellige krigere tyr uden skrupler til vold for at nå dette mål.
Desværre tog regeringen i Bangladesh ikke de første advarsler om den hurtige udvikling af disse terrorgrupper tilstrækkelig alvorligt. Begivenhederne har hurtigt vist, at der ikke er tale om jaloux oppositionslederes eller sensationshungrende journalisters feberfantasi. Mange af dem har betalt den højeste pris for at afsløre sandheden, og mange andre er blevet tvunget til at flygte ud af landet.
Det er i denne situation beroligende at vide, at to personer er blevet anholdt, mistænkt for at stå i spidsen for terrorgrupper. Vi skal dog ikke stille os tilfreds hermed. Hvis vi ser nøje på situationen i landet, der i mange år ikke har overholdt anerkendte europæiske standarder på menneskerettighedsområdet på trods af regeringens drastiske foranstaltninger for at undgå ekstrem vold mod religiøse mindretal, er vi stadig vidne til uhyggelige og mareridtsagtige begivenheder.
Landet er også plaget af mange andre problemer, og jeg går derfor helhjertet ind for Kommissionens beslutning om at sende en valgobservationsmission og opfordrer Parlamentet til at gøre det samme.
Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Som medlemmer af Parlamentet påstår vi at gå ind for menneskerettighederne. Jeg håber derfor, vi vil stå fast i forhold til hr. Choudhurys situation.
Hr. Choudhury er en journalist, der er anklaget for tilskyndelse til oprør i forbindelse med en række artikler, han har offentliggjort, og som Bangladeshs myndigheder anså for at være positive over for Israel og kritiske over for muslimsk ekstremisme. Det, han siger om moderation og dialog, kan bestemt støttes af hvert eneste medlem af Parlamentet. Han har ikke sagt noget, som der ikke er baggrund for, og i ethvert moderne demokratisk land ville sådanne artikler blive anset for objektive og informative over for offentligheden.
Men det er ikke tilfældet i Bangladesh, hvor hr. Choudhury er blevet anklaget og risikerer dødsstraf for sine artikler. Han har modtaget dødstrusler og er blevet overfaldet, fængslet, slået og tortureret. Hr. Choudhury står nu over for en uretfærdig retssag og har ikke megen chance for at få sin ret. Den præsiderende dommer har i selve retssalen fremsat den kommentar, at hr. Choudhury har såret muslimers følelser. Det er klart, at denne dommer håber på en dødsdom.
Som medlemmer af Parlamentet kan vi ikke sidde med hænderne i skødet, mens en uskyldig journalist står over for en uretfærdig retssag og sandsynlig død. Jeg er glad for at se, at denne situation bliver specielt nævnt i beslutningsforslaget tillige med støtte til frie og retfærdige valg i Bangladesh.
(Bifald)
Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kommissionen deler Parlamentets bekymringer og glæder sig over denne mulighed til at drøfte Bangladesh i dag.
Landet befinder sig ved en korsvej i dets skrøbelige demokrati. Der står meget på spil ved det kommende valg i det tætbefolkede land. Men desværre lover de institutionelle rammer og det forbitrede forhold mellem de to vigtigste politiske partier ikke godt for en fredelig demokratisk valgproces.
I de sidste uger og måneder har Kommissionen og de syv medlemsstater med repræsentation i Dhaka, såvel som det internationale samfund i almindelighed, været meget optagede af lederne af de vigtigste partier og dem, der har mest på spil ved valget, og har opfordret dem alle til at enes om en ramme om valgene, som kan vinde tillid hos alle partier. EU's regionale trojka i februar, lokale repræsentanter for EU's formandskab og syv besøg på højt niveau fra Kommissionen og medlemsstaterne har konsekvent understreget behovet for upartisk vejledning af landet fra forretningsministeriet i perioden forud for valget, en neutral valgkommission og troværdige valglister.
Som De måske har opdaget, har kommissær Ferrero-Waldner truffet den politiske beslutning at udsende en EU-valgobservatørsmission til disse valg. Forberedelse til udsendelse af EU-observatørerne, herunder de indre procedurer mellem institutionerne til finansiering af missionen, er i øjeblikket i gang. I sit brev til formanden eller den øverste rådgiver, understreger hun de just nævnte spørgsmål som nogle af de vigtigste for EU.
Missionen skal være på plads ca. seks uger før valgdagen, og den skal blive i landet et par uger efter denne dato for at følge perioden efter valget, særlig i lyset af den uheldige mulighed for vold efter valget, især mod minoriteter.
Kommissionen deler Parlamentets bekymring over den udbredte vold mod journalister. Det forhold, at den seneste rapport fra Journalister Uden Grænser kategoriserer Bangladesh som et yderst farligt sted for journalister, taler desværre for sig selv. Kommissionen har konsekvent fordømt intimideringen og den høje grad af straffrihed, der gælder for vold imod journalister i landet.
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om Iran(1).
Daniel Strož (GUE/NGL), forslagsstiller. - (CS) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Ingen kan længere være i tvivl om, at neokonservative politikker, herunder doktrinen om global intervention, har slået fejl. De har slået fejl i Irak, Palæstina og Afghanistan og også i Iran.
Den amerikanskledede "kamp mod terrorisme" har styrket Irans magt og indflydelse i Mellemøsten, og Irans indflydelse og kamp for at modstå presset fra Vesten vil fortsat vokse, så længe der ikke er stabilitet i regionen. Jo mere Vesten truer Iran, desto mere fremmes radikale kræfter i Iran. Det kan samtidig ikke nægtes, at Iran rent faktisk er det eneste land i regionen, der har ført en klar pluralistisk politik og gennemført betydelige ændringer internt. Hvis der er noget land i verden, der ikke behøver ekstern bistand til bekæmpelse af ekstremisme, er det Iran. Hvis der er noget styre, der ikke bør anspores af Vesten til at anskaffe sig kernevåben, er det Iran. Dette er imidlertid netop resultatet af den amerikanske og britiske politik, der i stedet burde sikre, at der blev indledt vanskelige politiske forhandlinger. Iran bør naturligvis understrege, at landet er fast besluttet på at opfylde sine internationale forpligtelser.
Jeg ønsker imidlertid på ny at understrege, at Parlamentet bør støtte menneskerettighederne og ikkeforskelsbehandling over hele verden.1 Afslutningvis vil jeg gerne påpege, at EU-medlemsstaterne er ved at få en række sociale problemer, der uundgåeligt involverer en menneskerettighedsdimension, hvorfor debatten om dette spørgsmål også bør omfatte disse stater.
Christa Prets (PSE), forslagsstiller. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Det er utrolig sørgeligt, at vi er nødsaget til at vedtage beslutninger om krænkelser af menneskerettighederne i det ene land efter det andet. I de seneste to år er der vedtaget ikke mindre end seks beslutninger, erklæringer og rapporter fra forskellige institutioner og organisationer om Iran.
Vi må desværre konstatere, at situationen i Iran ikke er blevet forbedret, men snarere forværret. Der findes ingen ytrings- eller pressefrihed, internettet bliver censureret og uafhængige aviser lukket. Der er tilsyneladende flere fængslede journalister i Den Islamiske Republik Iran end noget andet sted i Mellemøsten, og tortur hører til dagens orden. De af os, som er medlem af den interparlamentariske delegation, er under mange samtaler igen og igen blevet forsikret om, at alle disse påstande ikke står i forhold til kendsgerningerne. De berørte kan desværre berette en anden historie.
Kvindernes rettigheder bliver ikke respekteret, kvinder bliver hindret i at fejre den internationale kvindedag offentligt. En demonstration den 12. juni mod legal diskrimination af kvinder med deltagelse af kvinder og mænd blev opløst med magt.
At en delegation fra Majlis har aflagt besøg her i Parlamentet for første gang, har været et skridt i den rigtige retning med henblik på at søge dialogen med parlamentsmedlemmer og civilbefolkningen. Respekt for menneskerettighederne og menneskets værdighed var et hovedtema i denne debat, hvor vi fik at vide, at alle beskyldninger mod Iran lå fjernt fra sandheden. Vi opfordrer nu iranernes repræsentative organ - Majlis - og den iranske regering til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at bekræfte det ved at bakke disse tilkendegivelser op med handling.
Menneskerettighedsdialogen mellem EU og Iran er også gået i stå, og vi bør prøve at sikre, at den bliver genoptaget. Hr. kommissær, måske De kunne overveje muligheden for en radio- og tv-station, som kunne sende udsendelser til Iran med information om Europa og europæiske politikker, hvilket ville være til gavn for befolkningen der.
Frédérique Ries (ALDE), forslagsstiller. - (FR) Hr. formand, at gentage igen og igen, at menneskerettighedssituationen i Iran er bekymrende, er en eufemisme, sådan som Irans teokratiske styre lader hånt om grundlæggende friheder og rettigheder.
Hvordan kan man undgå at se en forbindelse mellem valget af den konservative og revisionistiske præsident, Mahmoud Ahmadinejad, i juni 2005 og den stigende undertrykkelse og forfølgelse, som ikke kun arabiske, azeriske og kurdiske mindretal og religiøse mindretal - kristne, jøder, baha'is og sufis - er ofre for, men også homoseksuelle og kvinder, som ikke er en minoritet, men som stadig er udsat for talrige former for diskrimination?
Hvis jeg skal nævne blot to punkter i vores beslutningsforslag, vil jeg først påpege, at Iran har verdensrekorden i henrettelse af unge mennesker, brød- og cykeltyve og homoseksuelle. Jeg vil dernæst påpege, at regeringen har erklæret center for menneskerettigheder, hvis medstifter Shirin Ebadi modtog Nobels fredspris i 2003, for værende ulovligt.
Det europæiske diplomati skal sørge for at blive hørt i sager, der er så konkrete som disse. Eftersom den iranske regering vover at udtale, at dødsstraf ved stening ikke længere eksisterer i landet, opfordrer jeg Kommissionen til at tage sagen med de 11 mennesker, der er blevet dømt til døden ved stening, op med den iranske regering, og jeg har her navnene på de dømte ni kvinder og to mænd. Den iranske regering skal straks bringe os beviser og følge sine ord op med handling.
Bernd Posselt (PPE-DE), forslagsstiller. - (DE) Hr. formand! Det vil måske undre Dem at høre, at jeg er enig i meget af det, hr. Strož sagde i sin tale, men det er jeg faktisk, for jeg tror, at vi må tegne et meget nuanceret billede af Iran. Derfor har vi også udarbejdet en meget omfattende og grundig beslutning som tegn på, hvor bekymret vi er for situationen i Iran, men også på, hvor seriøst vi tager landet og hvor vigtigt vi opfatter det.
Det er et af verdens ældste kulturer og har været en verdensmagt gennem årtusinder. Gennem en kløgtig politik og et kløgtigt diplomati må vi gradvist forsøge at reintegrere dette land i verdenssamfundet blandt lande, der sameksisterer som nabolande. Men før det sker, skal der naturligvis ske helt grundlæggende ændringer i Iran.
Mindretallene har været nævnt. I Iran - som egentlig er et multietnisk land, hvorfor man egentlig ikke kan tale om mindretal - har de forskellige nationer og befolkningsgrupper levet side om side gennem årtusinder. Landet har også vist større religiøs tolerance end mange andre lande i regionen, men alligevel er det i dag sådan, at landets officielle islamiske ideologi gør livet meget svært for mindretal som azerierne eller tilhængere af andre religioner, ikke mindst for andre strømninger inden for islam som f.eks. sufister.
På den anden side ser vi i Iran bestemt også mange tegn på, at stadig flere selvbevidste kvinder går ind i politik, at en ny generation går helt nye veje, hvilket man bestemt kan knytte store fremtidsforhåbninger til.
Derfor må vi se denne mangefacettede struktur som den er og ikke isolere den. Vi må søge kontakten til de forskellige samfund, befolkningsgrupper og de forskellige generationer i befolkningen, men samtidig gøre det klart, at vi under ingen omstændigheder accepterer politiherredømme, undertrykkelse af ytringsfriheden eller forfølgelse af mennesker på grund af deres religion eller overbevisning, og at vi så meget desto mere vender os imod præsident Ahmadinejads antiisraelske udtalelser, under hvis lederskab - det må siges med en vis beklagelse - forholdene er blevet forværret i dette storslåede land.
Som europæere er det vores pligt at træffe energiske foranstaltninger for at imødegå dette, men det kræver, at vi samarbejder med USA, og jeg håber, at samarbejdet på dette punkt vil blive forbedret som udslag af de seneste politiske udviklinger.
Adam Jerzy Bielan (UEN), forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! Borgerrettighederne, de politiske frihedsrettigheder og menneskerettighedssituationen er blevet forværret igennem det sidste år på trods af den iranske regerings mange forsøg på at fremme universelle værdier. Vi modtager flere og flere oplysninger om anvendelsen af tortur og umenneskelig behandling af fanger. Det stigende antal meldinger om anholdelser af og trusler mod journalister er særligt bekymrende. Siden årets begyndelse er mindst 16 journalister blevet anholdt, og Iran er således et af de lande i verden, der i videst omgang indskrænker pressefriheden.
Vi er også bekymret over, at Iran på trods af EU's bestræbelser ikke har ønsket at indlede den anden runde af dialogen om menneskerettighederne, der blev indledt i 2002. Det er på tide, at EU udviser vilje og beslutsomhed i sine drøftelser med Iran om menneskerettighedsspørgsmål. Iran bliver først en legitim partner i forhold til EU og resten af verden, hvis alle sikres borgerrettigheder og politiske frihedsrettigheder.
Carl Schlyter (Verts/ALE). - (SV) Hr. formand! Iran er en nation med en kulturhistorie, der går tusinder af år tilbage, et land, som har store rigdomme og meget at tilbyde sit folk og verden. Men hvad tilbyder det nuværende regime sit folk? Undertrykkelse, fængsel, arbejdsløshed og censur! Præsident Ahmadinejad tiltrådte den 3. august 2005, og siden da er situationen blevet forværret. Den nuværende regering tilbyder sit folk forfærdelige korporlige straffe. 600 børn gør deres mødre selskab i fængslet. Fanger har 3 m2 at røre sig på, men de er heldige i sammenligning med dem, som idømmes dødsstraf. Det lykkes tilmed Iran at henrette flere, end USA gør. I de seneste 12 måneder er der blevet eksekveret 111 dødsdomme.
Det allermest skamløse brud på den børnekonvention, som Iran selv har undertegnet, er dog dødsstraf for mindreårige. Et regime, som ikke lader et ungt menneske gøre bog og bedring, har ingen fremtid - det falder på et eller andet tidspunkt.
Iran har et stort potentiale, men hvis regimet begiver sig af med at forfølge akademikere, journalister og politisk aktive i stedet for at udnytte deres potentiale, vil landet og dets befolkning blive ved med at lide. Iran har fået mange udstrakte hænder. Europa-Parlamentet giver en til i dag: Frigiv de politiske fanger, journalister og minoritetsrepræsentanter, som nævnes i den beslutning, vi drøfter i dag. Vi stiller ikke store krav, men hvis kravene gennemføres, kan de bane vejen for en bedre dialog.
Hvorfor er regimet så bange for kvinder? Lad dem deltage, blive valgt, arbejde, leve og agere på samme vilkår som mænd. Derved fordobles potentialet for udvikling i samfundet. Der er håb. Allerede i dag har FN-delegationer fået tilladelse til at inspicere forskellige virksomheder, og nogle politiske fanger er blevet sat på fri fod. Den nye regering er dog nødt til at tage chancen og vælge den vej, som åbner op for kvinders ret til demokrati og op for omverden. Det er fremtiden!
John Purvis, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! For tre uger siden var jeg til stede ved udnævnelsen af tidligere præsident Khatami fra Iran til æresdoktor ved mit gamle universitet i min hjemby St. Andrews - det ældste skotske universitet og et af de ældste og mest ærværdige universiteter i Europa.
I sin forelæsning appellerede den tidligere præsident Khatami til en dialog mellem civilisationer, en dialog mellem religioner. Det er da den eneste måde, hvorpå vi kan nå denne essentielle forståelse mellem vores respektive holdninger. Det er i den ånd, at jeg støtter dette beslutningsforslag.
Vi appellerer til de iranske myndigheder og det iranske folk om at forstå, hvor vanskeligt det er for os at acceptere talrige og gentagne overtrædelser af sådanne klare grundlæggende menneskerettigheder som religiøse rettigheder, kvinders rettigheder, børns rettigheder, mindretalsrettigheder, retten til retfærdigheder, ytrings- og tankefrihed og pressefrihed, som det er noteret i forslaget. Vi opfordrer de iranske myndigheder til at reagere positivt på vores appel, for at vi kan gå videre til en positiv dialog, som kun kan være til fordel for Europa og Iran, og for fred og forståelse mellem vores befolkninger.
Józef Pinior, for PSE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! I indeværende studieår, der startede ultimo september, er over 12 studenter i Iran blevet nægtet adgang til en videregående uddannelse på grund af deres politiske overbevisning. Andre fik at vide, at de kunne starte på studiet, hvis de underskrev en form for erklæring om loyalitet mod det nuværende regime.
Ifølge Human Rights Watch har de iranske myndigheder nægtet mindst 17 studerende adgang til en videregående uddannelse, seks i 2005-2006 og 11 i september i år. Siden juli 2005 har forskellige disciplinærudvalg bortvist mindst 41 studerende i mindst to semestre. Human Rights Watch ligger også inde med navnene på 35 studenter, der siden 2005 er blevet dømt for deres politiske aktiviteter i studenterforeninger. De kvikkeste unge iranere oplever, at deres ret til en videregående uddannelse begrænses på grund af deres politiske overbevisning og verdensanskuelse. Dette er ikke blot et tegn på dette styres autoritære holdning, men det er navnlig også til skade for udviklingen af det iranske samfund og går imod Irans nationale interesser.
EU bør etablere en stipendiefond, der giver unge iranere, der er blevet forhindret i at studere i Iran på grund af deres overbevisning, mulighed for at fortsætte deres studier på videregående uddannelsesinstitutioner i EU-medlemsstaterne. Det er navnlig også vigtigt, at EU etablerer et nationalt radio- og tv-net, der udsender programmer på farsi med oplysninger om kulturelle, politiske og samfundsmæssige forhold i EU.
Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! I det sidste år er vi pludselig blevet vidne til en forværring af situationen for menneskerettigheder og politiske frihedsrettigheder i Iran. Det er blevet erkendt af de iranske myndigheder selv ved et initiativ, som i sig selv er et sundhedstegn.
En rapport, der er udarbejdet af justitsvæsenet, giver klare og detaljerede vidnesbyrd om overtrædelser af menneskerettighederne, herunder tortur og mishandling af fanger. Derudover er der talrige rapporterede tilfælde i Iran i dag af henrettelse af mindreårige lovovertrædere og forfølgelse af liberale og verdslige akademikere og journalister. Desuden bliver religionsfriheden, pressefriheden og kvinders rettigheder såvel som mindretalsrettigheder ikke ordentligt respekteret.
Myndighederne i Teheran må forstå, at der ikke kan være nogen undskyldning for at overtræde de grundlæggende menneskerettigheder, som landets stolte befolkning har, og at hvis sådanne overtrædelser fortsætter, så vil det kun skade Irans forsøg på at nå stabilitet, fremskridt og velstand for sine egne borgere, og det vil utvivlsomt yderligere påvirke landets forhold til Vesten i negativ retning.
Marcin Libicki, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Vi står her med et katalog over de mest afskyelige handlinger, som vi især støder på, når vi drøfter forskellige afskyelige diktaturer. Disse handlinger omfatter naturligvis religiøs forfølgelse, nemlig forfølgelse af kristne. Man kunne for nylig læse en avisartikel om henrettelsen af en 14-årig dreng, der sagde: "Jeg skal ikke dø, fordi jeg er en synder, men fordi jeg er kristen". Dødsstraffen anvendes på en utrolig lemfældig måde. Den er grusom og omfatter stening af mindreårige og forfølgelse af nationale grupper, hvis repræsentanter ikke sidder på magten.
Vi drøfter konstant disse spørgsmål og finder aldrig en løsning. Vi bliver nødt til at standse op og tænke os om. Det er i dag blevet påpeget, at vi naturligvis bør samarbejde med USA, da USA er en magt, der er parat til at gribe ind, på tidspunkter hvor EU ikke vil godkende en militær indgriben, i det mindste ikke før den har sin egen militære kapacitet. Vi bliver nødt til at udvikle en strategi. Det ville måske hjælpe at give befolkningerne i disse lande en lang række oplysninger, således at de kan se, at der er andre muligheder for udvikling end de muligheder, som deres regimer bruger imod dem.
Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kommissionen glæder sig over og støtter tendensen i beslutningsforslaget om menneskerettighedssituationen i Iran. Det er vores vurdering, at der fortsat er sket alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne i landet i 2006. Faktisk er der ikke sket nogen fremskridt på de områder, der især giver EU anledning til bekymring, og i mange henseender er situationen blevet værre.
Listen med eksempler er lang og grum. En forøget brug af dødsstraffen og tilfælde af henrettelse af mindreårige giver fortsat anledning til alvorlig bekymring, etniske og religiøse mindretal lider fortsat under diskrimination, kvinders status er fortsat dårlig, ytringsfriheden er blevet yderligere begrænset, og lukningen af aviser, intimidering og forfølgelse af journalister og indgreb mod webloggere er alle sammen fortsat.
Den Europæiske Union har givet udtryk for disse bekymringer over for de iranske myndigheder i løbet af det sidste år, både ved at gøre forestillinger og gennem offentlige udtalelser. Desværre ser det, som det er blevet sagt her i Parlamentet, ud til, at de iranske myndigheder er mindre villige end de har været tidligere til at tage reelt hensyn til vores anmodninger eller gøre sig målelige bestræbelser for at forbedre situationen. Når det er sagt, ser det ud til, at visse elementer inden for offentligheden, såsom chefanklageren, i nogen grad er engagerede i reformer. Men i betragtning af den samlede forværring af situationen har EU besluttet sammen med Canada at fremlægge en resolution om menneskerettighedssituationen i Iran i FN's tredje udvalg senere i denne måned.
Siden Teheran fastholder, at den bilaterale menneskerettighedsdialog og resolutioner som dem fra FN gensidigt udelukker hinanden, har man tilkendegivet, at man overvejer at aflyse mødeperioden for EU-Iran-dialogen om menneskerettigheder, der skulle finde sted i december. Vi benægter naturligvis kraftigt enhver sådan forbindelse. Vi sigter stadig mod at genoptage dialogen snarest. Vi er fortsat overbeviste om, at en konstruktiv dialog ledsaget af samarbejdsprojekter, både bilateralt og gennem FN-agenturer, er den mest realistiske måde, hvorpå vi kan agere på menneskerettighedsområdet.
Fru Prets har sagt, at Unionen bør sponsorere radio- eller tv-programmer. Jeg er ikke kompetent til at give et bekræftende svar på dette, men med hensyn til kontakter folk-til-folk er det værd at lægge mærke til, at en million iranere besøgte Tyrkiet i 2005. De kom for at indånde noget frisk luft, se Glamour og se, hvordan demokratiet tager sig ud i denne urolige region.
Det afgørende i vores forhold til Iran er, at vores forhold til dette land, uanset en positiv eller negativ udvikling i atomspørgsmålet, der er af største betydning, ikke kan udvikle sig uden en systematisk forbedring af menneskerettighedssituationen i Iran, uanset hvor meget potentiale vores forhold ellers har med hensyn til samarbejde på det økonomiske og energimæssige område.
Jeg vil gerne slutte med at give udtryk for min påskønnelse af det arbejde, delegationen for relationerne til Iran, anført af fru Beer, har haft. Jeg glæder mig over deres bestræbelser på at udvikle kontakter med deres samtalepartnere fra Majlis, såvel som med det bredest mulige spektrum fra det iranske samfund. Det seneste besøg her af Akbar Ganji - hvis befrielse vi alle arbejdede utrætteligt for - er et vigtigt eksempel herpå.
(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)
13.1. Etiopien (afstemning)
13.2. Bangladesh (afstemning)
13.3. Iran (afstemning)
Formanden. - Afstemningen er afsluttet.
14. Anmodning om beskyttelse af parlamentarisk immunitet: se protokollen
15. Anmodning om ophævelse af parlamentarisk immunitet: se protokollen
16. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen
17. Bevillingsoverførsler: se protokollen
18. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter: se protokollen
19. Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 116): se protokollen
20. Fremsendelse af beslutninger vedtaget under dette møde: se protokollen
21. Tidsplan for kommende møder: se protokollen
22. Afbrydelse af sessionen
Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session for afbrudt.
(Mødet hævet kl. 17.05)
BILAG (Skriftlige svar)
Spørgsmål til Rådet (Rådets formandskab er ansvarligt for disse svar)
Spørgsmål nr. 17 af Hélène Goudin (H-0915/06)
Om: Torskefiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat
Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har fremlagt en rapport, hvoraf det fremgår, at det er nødvendigt at indføre et fuldstændigt forbud mod torskefiskeri I Nordsøen, Skagerak og Kattegat i 2007. Det svenske fiskeriministerium støtter rapporten og hævder, at et fuldstændigt forbud er en forudsætning for, at torskebestanden kan genoprettes. Der er endvidere rettet kritik mod det nuværende kvotesystem. Sveriges fiskeriforbund og den nyligt tiltrådte svenske fiskeriminister anbefaler fiskedage frem for fiskekvoter. På nuværende tidspunkt er der store mængder torsk, der smides væk for at kunne overholde kvotereglerne.
Vil formandskabet anbefale et fuldstændigt forbud mod torskefiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat? Hvad mener formandskabet om forslaget om at indføre særlige fiskedage i stedet for et kvotesystem?
(FI) Formandskabets svar er ikke i sig selv bindende for Rådet eller Rådets medlemmer og blev ikke fremført mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets plenarmøde i Strasbourg i november 2006.
Torskebestandens tilstand i de områder, som spørgeren henviser til, har været årsag til bekymring i mange år, hvilket har medført, at en række tiltag er iværksat med henblik på at begrænse fiskeriet. På trods af, at dette har medført visse positive resultater, er det fortsatte arbejde tydeligvis nødvendigt, for at torskebestanden på længere sigt kan nå et tilfredsstillende niveau. I denne forbindelse er følgende tiltag iværksat: planer for stimulering af torskebestanden i Nordsøen, årlige nedsættelser af kvoterne, forøgelse af netmaskernes størrelse, etablering af områder med fiskeriforbud, perioder med fiskeriforbud - især i yngleperioden - samt reducering af antallet af fiskedage.
Rådet tager årligt beslutning om forvaltningen af torskefangsten på grundlag af Kommissionens forslag. Under hensyntagen til udtalelserne fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), vil Kommissionen vente med at fremsætte forslaget til slutningen af november, hvor TAC og kvoter samt relevante tiltag for år 2007 vil blive fremsat. Således kan Rådet ikke på forhånd vurdere, hvad forslaget indeholder, eller hvordan medlemslandende reagerer.
Formandskabet agter at lede diskussionerne, som ofte er vanskelige, på en positiv og konstruktiv måde, således at beslutningen kan tages ved Rådets møde i december.
Spørgsmål nr. 18 af Avril Doyle (H-0916/06)
Om: Effektive røgfrie områder
Tobak er den førende dødsårsag, som kan forhindres, i verden med et anslået antal årlige dødsfald på 4,9 millioner I Den Europæiske Union koster sygdomme og dødsfald som følge af rygning medlemsstaterne 100 milliarder euro/året. Rygning udgør også en alvorlig fare for ikkerygernes liv, idet 79.000 ikkerygende voksne årligt dør i Europa på grund af passiv rygning.
Er Rådet enig i, at medlemsstaterne i overensstemmelse med deres traktatlige forpligtelser med henblik på at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers helbred i Fællesskabets politikker er nødt til at gøre mere for at fremme effektive røgfrie miljøer?
Er Rådet også enig i, at medlemsstaterne er nødt til at gøre mere for at skabe passende tobaksafvænningsinitiativer i overensstemmelse med deres WHO-forpligtelser til at træffe effektive foranstaltninger til at fremme stop for tobaksrygning?
(FI) Formandskabets svar er ikke i sig selv bindende for Rådet eller Rådets medlemmer og blev ikke fremført mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets plenarmøde i Strasbourg i november 2006.
Forebyggelse og bekæmpelse af rygning er allerede en primær målsætning for folkesundhedspolitikken i medlemsstaterne og i Den Europæiske Union.
Ifølge Rådets henstilling(1) af 2.12.2002 om af forebyggelse af rygning og initiativer til forbedring af bekæmpelse af tobaksrygning skal medlemsstaterne stræbe efter at beskytte rygere og ikkerygere mod sundhedsrisikoen ved passiv rygning som følge af tobaksrøg i omgivelserne. Rådet anbefaler, at medlemsstaterne
udarbejder love og/eller iværksætter andre effektive tiltag med henblik på at beskytte mennesker mod tobaksrøg på indendørs arbejdspladser, på indendørs offentlige steder og i offentlige transportmidler,
fortsætter udviklingen af strategier og tiltag med henblik på at reducere rygningen, eksempelvis ved at støtte sundhedsoplysningen i sin helhed, især i skolerne og ved hjælp af generelle forebyggelseskampagner, samt ved at sætte fokus på at komme ud af afhængigheden.
I ovennævnte henstilling opfordres Kommissionen til at give meddelelse om gennemførelsen på baggrund af oplysninger om tiltagene i medlemsstaterne. I den kommende rapport, som offentliggøres i 2007, vil effektiviteten af de tiltag, som også fremsættes i denne henstilling, blive undersøgt og behovet for videre tiltag vurderet.
Hensigten med WHO's rammeaftale om bekæmpelse af rygning, som trådte i kraft den 27.2.2005, er at beskytte nuværende og kommende generationer mod rygning og mod udsættelse for passiv rygning som følge af tobaksrøg i omgivelserne. "Såvel Kommissionen som medlemsstaterne, bortset fra Italien og Tjekkiet, har ratificeret rammeaftalen. Rammeaftalen indeholder et særligt krav, som binder parterne juridisk, og som forpligter disse til at beskytte mennesker mod tobaksrøg i omgivelserne. I rammeaftalens artikel 8 foreskrives, at parterne skal lovgive om og gennemføre effektive tiltag, hvorigennem mennesker kan beskyttes mod tobaksrøg på indendørs arbejdspladser, i offentlige transportmidler, på indendørs offentlige steder og om nødvendigt andre offentlige steder."
Ved den første konference omhandlende rammeaftalen i Genève i februar 2006 forhandlede Fællesskabet og medlemsstaterne om udarbejdelsen af retningslinjerne for gennemførelsen af rammeaftalen med henblik på beskyttelse mod tobaksrøg. Udarbejdelsen af retningslinjerne er nu påbegyndt, og hensigten med disse er at konkretisere, hvilke delfaktorer der ifølge artikel 8 skal iværksættes.
Kun de behørige myndigheder i medlemsstaterne har kompetence til at lovgive om tiltagene, rygeforbuddene eller rygestopbehandling.
Om: Den tjekkiske regerings vilkårlige kriminalisering af Tjekkiets kommunistiske ungdomsorganisation
Tjekkiets indenrigsminister erklærede på vilkårlig vis den 12. oktober 2006 Tjekkiets Kommunistiske Ungdom for ulovlig og krævede organisationen opløst, idet han begrundede sin afgørelse med den i ungdomsorganisationens vedtægter indeholdte henvisning til "samfundets overtagelse af produktionsmidlerne".
Mener Rådet, at den tjekkiske regerings skridt er i modstrid med de grundlæggende principper og friheder, og at den kriminaliserer og forbyder de økonomiske, ideologiske og politiske holdninger, den frie udveksling af idéer samt ungdomsorganisationers og partiers uhindrede virksomhed? Fordømmer Rådet sådanne handlinger, og hvordan ser Rådet på den omstændighed, at den frie udveksling af idéer og politisk organisationers virksomhed i stigende grad begrænses på grund af statsmagtens vilkårlige handlinger og undertrykkelse i EU-medlemsstaterne?
(FI) Formandskabets svar er ikke i sig selv bindende for Rådet eller Rådets medlemmer og blev ikke fremført mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets plenarmøde i Strasbourg i november 2006.
Rådet har aldrig behandlet dette spørgsmål, eftersom det ikke hører under Rådets kompetenceområde.
Fremme af menneskerettighederne hører dog til Den Europæiske Unions prioriteringer. EU-medlemsstaternes forpligtelse til at respektere de grundlæggende rettigheder er ligeledes indskrevet i EU's charter om grundlæggende rettigheder. EU's medlemsstater er desuden medlemmer af Europarådet og derfor forpligtede til at overholde kravene i den europæiske menneskerettighedskonvention.
Når EU's agentur for grundlæggende rettigheder er oprettet, vil dette styrke EU's muligheder for at følge med i og informere om menneskerettigheder og dermed fremme menneskerettigheder i det hele taget.
Spørgsmål nr. 20 af Diamanto Manolakou (H-0926/06)
Om: Forsvundne personer, der af tyrkerne er blevet brugt som forsøgskaniner i Cypern
En rapport fra et amerikansk selskab for strategiske analyser og undersøgelser anfører, at græskcyprioter og græske soldater, der har været forsvundet siden den tyrkiske hærs invasion i Nordcypern i 1974, er blevet brugt som forsøgskaniner i den tyrkiske hærs industrilaboratorier i årene 1984-1988.
På baggrund af, at tragedien for de forsvundnes familier nu har varet i over tre årtier, og at Tyrkiet, der fortsat holder Nordcypern besat, aldrig har udleveret oplysninger og data om de forsvundne, bedes Rådet besvare følgende: Har Rådet tænkt sig at tage de nødvendige initiativer og kræve, at Tyrkiet udleverer alle de oplysninger, som det råder over vedrørende de forsvundne, hvor triste de end måtte være, for at denne tragedie omsider kan bringes til afslutning?
(FI) Formandskabets svar er ikke i sig selv bindende for Rådet eller Rådets medlemmer og blev ikke fremført mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets plenarmøde i Strasbourg i november 2006.
Rådet kan ikke tage stilling til særskilte rapporter uden at have førstehåndsviden om indholdet af disse. Vi er naturligvis vidende om de menneskelige konsekvenser for hele øens befolkning som følge af de tragiske begivenheder i 1974. Der blev i 1981 oprettet en undersøgelseskomité med henblik på at afdække forholdene omkring de forsvundne græskcyprioter og tyrkiskcyprioter. Denne komités arbejde er en vigtig del af de tiltag, hvorved man forsøger at skabe tillid og grundlag for samarbejde mellem de to samfund på øen.
Den Europæiske Union støtter fortsat alle FN's forsøg på at skabe en helhedsløsning på problemerne i Cypern.
Spørgsmål nr. 21 af Willy Meyer Pleite (H-0929/06)
Om: Udtalelser fra Álvaro Uribe om udveksling af fanger i Colombia
Den 4. oktober 2006 fremsatte Colombias præsident, Álvaro Uribe, nogle udtalelser, hvori han erklærede sig rede til at mødes med lederne af guerillabevægelsen Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia (FARC) med henblik på at etablere fred i landet. Der er tale om en ny holdning til konflikten, idet det i givet fald ville blive muligt at indlede samtaler med guerillabevægelsen om at nå frem til en humanitær aftale med frigivelse af 59 kidnappede personer til gengæld for 500 tilfangetagne oprørere.
Tre uger senere, efter at der var eksploderet en bilbombe foran nogle militære installationer, ændrede præsidenten sine planer om at indlede en dialog med FARC. Agter Rådet på denne baggrund at afgive en erklæring til støtte for gidslerne og til fordel for en eventuel fremtidig fredsproces i Colombia?
(FI) Formandskabets svar er ikke i sig selv bindende for Rådet eller Rådets medlemmer og blev ikke fremført mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets plenarmøde i Strasbourg i november 2006.
EU har allerede i flere år konsekvent opfordret alle parter til at gøre deres yderste med henblik på udveksling af fanger. Denne holdning er alle selvfølgelig bekendt med. Rådet beklager, at det på trods af den brede internationale opbakning endnu ikke er lykkedes at gennemføre udvekslingen. Rådet finder ikke de nye offentlige udtalelser nyttige, når situationens ømtålelighed tages i betragtning. EU agter at fortsætte den politiske linje, som er baseret på motivation og aktiv bistand. I øvrigt vil jeg påpege, at Colombias udenrigsminister har udtrykt en særlig tak til EU for hjælpen med at løse situationen for gidslerne og for støtten til hele det colombianske samfund. Ligesom den colombianske regering er Rådet særligt taknemmeligt for den aktivitet, Europa-Parlamentet har udvist i denne situation.
Spørgsmål nr. 22 af Athanasios Pafilis (H-0930/06)
Om: Ny, uacceptabel antiterrorlov i USA
For få dage siden blev loven Military Commissions Act 2006 underskrevet i USA. Med denne lov tillades i realiteten tortur, og for tilbageholdte "terrormistænkte" afskaffes retten til at blive stillet for en dommer og retten til advokatbistand, og USA's præsident får ret til at træffe afgørelse om ubegrænset tilbageholdelse af personer uden retsforfølgning og til at oprette særlige domstole, der skal dømme på grundlag af ikke bekendtgjorte og ubeviste oplysninger og vidneudsagn, der er fremtvunget ved brug af vold.
Fordømmer Rådet denne uhørte lovgivning, der afskaffer tilbageholdte personers grundlæggende menneskerettigheder og elementære garantier for retfærdig rettergang? Mener Rådet, at denne lov er en overtrædelse af internationale konventioner og de internationale bestemmelser om menneskerettigheder og indsattes rettigheder? Forkaster Rådet vedtagelsen af sådanne love i en hvilken som helst stat i det internationale samfund? Agter Rådet at annullere overenskomster med USA, der indebærer risiko for, at denne lov vil blive anvendt på personer, der er borgere i EU-medlemsstater, eller opholder sig på EU's område?
(FI) Formandskabets svar er ikke i sig selv bindende for Rådet eller Rådets medlemmer og blev ikke fremført mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets plenarmøde i Strasbourg i november 2006.
Udenrigsministrene nåede den 15.9.2006 til enighed om følgende pressemeddelelse:
"Ministrene gentog, at de er forpligtede til effektivt at bekæmpe terrorismen ved hjælp af alle forhåndenværende juridiske midler. Terrorismen er i sig selv en trussel mod det værdigrundlag, som retsstatsprincippet hviler på.
De gentog, at terrorismen skal bekæmpes i overensstemmelse med menneskerettighederne og således overholde de humanitære normer. De henledte desuden opmærksomheden på den amerikanske regerings meddelelse om, at alle fanger vil blive behandlet i overensstemmelse med bestemmelserne i Genève-konventionen, samt forsikringerne om, at Den Internationale Røde Kors Komité kan besøge fangerne.
Eksistensen af hemmelige fangelejre, hvor de tilbageholdte befinder sig i et juridisk tomrum, er ikke i overensstemmelse med den internationale humanitære ret og heller ikke international strafferet.
Ministrene gentog, at de agter at fortsætte dialogen med USA, som fokuserer på respekten for menneskerettigheder i forbindelse med bekæmpelsen af terrorismen."
Rådet er ikke nået til en afgørelse med hensyn til undersøgelsen af loven vedrørende militærkommissionen.
Spørgsmål nr. 23 af Gay Mitchell (H-0933/06)
Om: Rådets rolle i bestræbelserne på at gøre verden sikrere
Kan Rådet på baggrund af situationen i f.eks. Irak, Nordkorea og Iran oplyse, hvilken rolle det faktisk spiller i bestræbelserne på at gøre verden sikrere?
(FI) Formandskabets svar er ikke i sig selv bindende for Rådet eller Rådets medlemmer og blev ikke fremført mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets plenarmøde i Strasbourg i november 2006.
Rådets målsætning er fortsat et sikrere Europa i en mere retfærdig verden. I den europæiske sikkerhedsstrategi, som blev godkendt i december 2003, fremsættes tiltag, hvorved EU kan stræbe efter at nå dette mål.
Hvad angår eksemplerne som fremføres af det ærede medlem af Parlamentet, svarer Rådet som følger:
Irak
Den Europæiske Union støtter fortsat gennemførelsen af den nationale enhedsregerings program under ledelse af statsminister Nouri Al-Malikin, herunder regeringens forslag til national enighed samt planen for dialog. EU deltager aktivt i udarbejdelsen af den internationale rammeplan (International Compact) sammen med Iraks regering, FN og andre internationale samarbejdspartnere. Rammeplanen er et vigtigt redskab for Iraks regering med henblik på at binde sig til vanskelige, men nødvendige fornyelser inden for politik, sikkerhed og økonomi, og for det internationale samfund med henblik på at støtte de pågældende fornyelser.
EU støttede valget i Irak og folkeafstemningen om forfatningen og agter ligeledes at støtte Iraks demokratiseringsproces i fremtiden. EU støtter fortsat Irak via det omfattende bistandsprogram og fortsætter ligeledes, på ønske fra Iraks regering, gennemførelsen af retsstatsmissionen (EUJUST LEX). Som følge af denne indsats er ca. 800 irakiske politifolk, dommere og fængselsfunktionærer indtil videre blevet undervist om retsstatsprincippet. Forhandlingerne om handels- og samarbejdsaftaler med Irak skal efter planen indledes om kort tid. EU's tætte politiske dialog med Irak fortsætter ligeledes.
Iran
Rådet har gentagne gange udtrykt sin vilje til at skabe bæredygtige forhold i Iran på længere sigt og har altid støttet forsøget på at opnå en diplomatisk løsning på atomkraftspørgsmålet i Iran(1).
Tidsfristen i FN's Sikkerhedsråds resolution 1696, som var den 31. juli 2006, er overskredet, og EU har fremsat sin dybe bekymring over, at Iran endnu ikke har afbrudt aktiviteterne med henblik på berigelse af uran.
EU's højtstående repræsentant har igennem sin kontakt med de iranske myndigheder fortløbende appelleret til Iran med henblik på opfyldelse af IAEA's krav samt kravene i Sikkerhedsrådets resolution 1696.
Iran har hidtil ikke udvist velvilje i forhold til at opfylde kravene og dermed afbryde aktiviteterne med henblik på berigelse af uran. Afbrydelsen af disse aktiviteter er, på opfordring fra Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Kina, Rusland og USA, et basalt krav for, at EU kan støtte nye forhandlinger med Iran.
Sikkerhedsrådet meddelte i resolution 1696, at såfremt Iran ikke opfylder kravene, vil relevante foranstaltninger i henhold til FN-pagtens artikel 41 blive iværksat. Rådet vurderede i denne forbindelse, at det faktum, at Iran har fortsat aktiviteterne med henblik på berigelse af uran, ikke giver EU noget andet alternativ end at støtte forhandlingerne om de pågældende foranstaltninger.
Rådet påpegede dog den 17. oktober, at Iran stadig har mulighed for at forhandle, og opfordrede kraftigt Iran til at vælge denne, for Iran selv, konstruktive løsning.
EU's højtstående repræsentant fremsatte de seks landes (Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Kina, Rusland og USA) forslag for Iran. De pågældende vidtrækkende forslag fungerer på længere sigt som grundlag for en aftale og bibringer Iran alt, som måtte være nødvendigt i forhold til udvikling af civil atomenergi, og tager endvidere hensyn til de internationale bekymringer.
Ved at vælge den konstruktive løsning banes vejen for nye forhold i Iran baseret på gensidig respekt og et udvidet politisk og økonomisk samarbejde.
Nordkorea
Efter Nordkoreas meddelelse om at have foretaget en atomprøvesprængning fordømte Rådet den 17. oktober på det kraftigste den gennemførte atomprøvesprængning, som var en trussel mod stabiliteten i området og i sig selv en trussel mod den internationale fred og sikkerhed. Rådet meddelte, at EU agter at sætte alt ind på at få opfyldt bestemmelserne i FN's Sikkerhedsråds resolution og i særdeleshed resolution 1718(2006) og 1695(2006).
De foranstaltninger, som fremgår af FN's Sikkerhedsråds resolution, medfører bl.a. et forbud mod eksport af følsomme varer og teknologi, der kan bidrage til Nordkoreas atomprogram, ballistiske missiler eller andre masseødelæggelsesvåben, og levering af dertil knyttede tjenesteydelser, et forbud mod indkøb af følsomme varer og teknologi fra Nordkorea, et forbud mod eksport af luksusvarer samt indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer tilhørende personer, enheder og organer, som er involveret i eller støtter ovennævnte nordkoreanske programmer.
I afgørelsen appellerede Rådet desuden til Nordkorea, for at få landet til umiddelbart at vende tilbage til forhandlingerne med de seks lande.
Senere udtrykte formandskabet tilfredshed med, at Kina, Nordkorea og USA den 31. oktober i Beijing nåede til enighed om, i den nærmeste fremtid, at afholde et møde relateret til forhandlingerne.
Spørgsmål nr. 24 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (H-0935/06)
Om: Liberalisering af posttjenester
Kommissionen fremlagde for nylig (den 18. oktober 2006) et forslag om senest i 2009 at åbne EU's markeder for posttjenester fuldstændigt med henblik på at gennemføre det indre marked, øge innovationen, forbedre posttjenesternes kvalitet, imødekomme forbrugernes behov og bevare medlemsstaternes gældende pligt til at levere posttjenester af høj kvalitet.
I hvilken grad er Rådet enigt i Kommissionens forslag om at åbne markedet for posttjenester fuldstændigt inden denne frist? Nogle medlemsstater har allerede åbnet deres markeder for posttjenester fuldstændigt, mens andre planlægger at gøre det inden 2009. Har Rådet undersøgt følgerne af den fuldstændige åbning af disse medlemsstaters markeder? Er Rådet enigt med Kommissionen i, at det er nødvendigt at sikre posttjenester af høj kvalitet og fleksible finansieringsmuligheder for posttjenester?
(FI) Formandskabets svar er ikke i sig selv bindende for Rådet eller Rådets medlemmer og blev ikke fremført mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets plenarmøde i Strasbourg i november 2006.
Kommissionen foreslog den 18. oktober, i henhold til de givne bestemmelser i det nuværende postdirektiv 97/67/EF(1), således som ændret i direktiv 2002/39/EF, Europa-Parlamentet og Rådet at åbne EU's markeder for posttjenester fuldstændigt med henblik på gennemførelse af det indre marked(2). Rådet modtog den 20. oktober såvel det pågældende spørgsmål som Kommissionens beretning om gennemførelsen af postdirektivet(3) samt en prognose vedrørende konsekvenserne for de generelle tjenester som følge af at åbne markederne for posttjenester i 2009 med henblik på gennemførelse af det indre marked(4). Kommissionen udarbejdede desuden meddelelsen "Bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union"(5) med henblik på at vurdere konsekvenserne(6) og udleverede denne til Europa-Parlamentet og Rådet. I vurderingen af konsekvenserne belyses forskellige alternativers økonomiske og sociale konsekvenser for forbrugerne og alle øvrige interessegrupper.
Det er ikke længe siden, at Kommissionen fremsatte forslaget, hvorfor Rådet først netop er påbegyndt behandlingen af det. På nuværende tidspunkt er det for tidligt at tage stilling til detaljerne i forslaget og at kommentere dokumenterne i relation til forslaget uden at have kendskab til resultaterne af de kommende måneders debat i Rådet.
Rådet fremhæver, at det er forpligtet til at arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet i denne sag og har desuden besluttet at foretage en grundig analyse af alle kritiske parametre og spørgsmål inden for en rimelig periode. Den primære hensigt er at sikre en effektiv, bæredygtig og konkurrencedygtig postsektor inden for EU, som også i fremtiden kan yde en høj service til en rimelig pris til alle borgere og virksomheder i EU.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet (EFT L 15, 21.1.1998, s. 14), ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/39/EF af 10. juni 2002 om ændring af direktiv 97/67/EF hvad angår yderligere åbning af Fællesskabets marked for posttjenester (EFT L 176, 5.7.2002, s. 21).
Spørgsmål nr. 25 af Leopold Józef Rutowicz (H-0942/06)
Om: General Pervez Musharrafs ønske om at fortsætte som både statsoverhoved og chef for sit lands hær
Pakistans militære leder general Pervez Musharraf har gjort det klart, at han ønsker at fortsætte som både statsoverhoved og chef for sit lands hær efter sin nuværende embedsperiode, som slutter i 2007.
Mener Rådet, at den siddende militære regering bør fortsætte sit mandat og sine aktiviteter?
(FI) Formandskabets svar er ikke i sig selv bindende for Rådet eller Rådets medlemmer og blev ikke fremført mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets plenarmøde i Strasbourg i november 2006.
Den Europæiske Union støtter helt og holdent alle skridt i retning af et varigt demokrati i Pakistan og dermed også de demokratiske institutioner og styrkelsen af god forvaltningspraksis i landet. Derfor finder EU det vigtigt, at det kommende parlamentsvalg i Pakistan er frit og retfærdigt.
Spørgsmål nr. 26 af Panagiotis Beglitis (H-0944/06)
Om: Styrkelse af nationalistiske antieuropæiske politiske kræfter i østeuropæiske lande
I den senere tid har nationalistiske, antieuropæiske og udlændingefjendtlige politiske kræfters og bevægelsers fremvinden i østeuropæiske lande, der er blevet optaget i EU, givet anledning til særlig bekymring.
Den situation, der er ved at opstå, truer den europæiske demokratiske civilisations grundlag og værdier. Hvordan agter Ministerrådet institutionelt og politisk at imødegå dette fænomen? Hvorfor har Rådet ikke allerede taget initiativ til en gennemgribende drøftelse om problemet og udformning af en integreret strategi til befæstelse af de demokratiske institutioner imod farerne for en nationalistisk "genoprettelse" i Europa?
(FI) Formandskabets svar er ikke i sig selv bindende for Rådet eller Rådets medlemmer og blev ikke fremført mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets plenarmøde i Strasbourg i november 2006.
Rådet har aldrig behandlet dette spørgsmål, eftersom det ikke hører under Rådets kompetenceområde.
Fremme af menneskerettighederne hører dog til Den Europæiske Unions prioriteringer. EU's medlemsstaters forpligtelse til at respektere de grundlæggende rettigheder er ligeledes indskrevet i EU's charter om grundlæggende rettigheder. EU's medlemsstater er desuden medlemmer af Europarådet og derfor forpligtede til at overholde kravene i den europæiske menneskerettighedskonvention.
Når EU's agentur for grundlæggende rettigheder er oprettet, vil dette styrke EU's muligheder for at følge med i og informere om menneskerettigheder og dermed fremme menneskerettigheder i det hele taget.
Spørgsmål nr. 27 af Seán Ó Neachtain (H-0947/06)
Om: Et europæisk teknologisk institut
Kan Rådet oplyse, hvilke fremskridt der er gjort med at oprette et nyt europæisk teknologisk institut?
(FI) Formandskabets svar er ikke i sig selv bindende for Rådet eller Rådets medlemmer og blev ikke fremført mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets plenarmøde i Strasbourg i november 2006.
Som det ærede medlem af Parlamentet ved, lagde Kommissionen den 18. oktober efter en grundig forberedelse sidste hånd på forslaget(1) om oprettelse af et europæisk teknologisk institut med henblik på behandling i Europa-Parlamentet og Rådet. Således er det for tidligt at udtale sig om om fordelene ved forslaget. Det juridiske grundlag for forslaget er EU-traktatens artikel 157, som forudsætter en fælles beslutning vedrørende sagen.
Rådet agter at undersøge Kommissionens forslag grundigt og herefter tage kontakt til Parlamentet så hurtigt som muligt.
De Faste Repræsentanters Komité oprettede på mødet den 8. november 2006 en ad hoc-arbejdsgruppe med henblik på at behandle forslaget vedrørende oprettelsen af et europæisk teknologisk institut.
Situationen i Vestsahara står i stampe på grund af den uforsonlige holdning, som Marokko i strid med folkeretten har indtaget, idet landet fortsat holder dette territorium besat og forhindrer det sahariske folk i at udøve dets legitime og umistelige ret til selvbestemmelse - en ret som er nedfældet i FN's resolutioner og i FN-pagten.
Marokkos holdning har udviklet sig til en hindring for fredsprocessen med forelæggelse af pseudo-forslag, som grundlæggende set sætter spørgsmålstegn ved det sahariske folks ret til at bestemme over dets egen skæbne og dets ret til selvbestemmelse, hvilket er en absolut og ufravigelig forudsætning for en retfærdig og varig løsning på konflikten i Vestsahara.
Kan Rådet på baggrund af, at undertrykkelsen i de vestsahariske territorier besat af Marokko bliver stadig værre, oplyse, hvilke hasteforanstaltninger det agter at træffe for igen at sætte gang i fredsprocessen i Vestsahara og sikre befolkningen dets legitime og umistelige ret til selvbestemmelse i overensstemmelse med folkeretten?
(FI) Formandskabets svar er ikke i sig selv bindende for Rådet eller Rådets medlemmer og blev ikke fremført mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets plenarmøde i Strasbourg i november 2006.
Rådets holdning er, at konflikten i Vestsahara stadig er en væsentlig hindring for fremme af stabilitet, samarbejde og velstand i området. Rådet er overbevist om, at et mere effektivt samarbejde mellem Maghreb-landene vil være nyttigt for landene i området, og har opfordret disse lande til at stræbe efter at nå dette mål.
Således giver Rådet sin fulde støtte til FN's generalsekretærs og dennes personlige repræsentant Peter Van Walsums forsøg på at løse konflikten i Vestsahara på en retfærdig og bæredygtig måde, som også tilgodeser begge parter, og som giver befolkningen i Vestsahara retten til selvbestemmelse i henhold til bl.a. FN's Sikkerhedsråds resolution 1720 af 31.10.2006.
Rådet har opfordret parterne til at stræbe efter en sådan løsning og at samarbejde konstruktivt og fleksibelt med FN's generalsekretærs personlige repræsentant.
Desuden har Rådet mindet Marokko og Algeriet om, at den europæiske nabopolitiks mål er at fremme ansvarligheden og gode naboforhold med henblik på forebyggelse og løsning af territoriale konflikter.
De humanitære aspekter ved konflikten i Vestsahara har altid været genstand for Rådets opmærksomhed. Hvad dette angår, har Rådet været aktivt og har opfordret parterne til at gennemføre flere konkrete tiltag i forhold til løsning af de humanitære problemer. Rådet har desuden meddelt, at man er opmærksom på påstandene om overtrædelse af menneskerettighederne i Vestsahara og Tindouf-lejren, og at man derfor har taget officiel kontakt til parterne.
Spørgsmål vedrørende Vestsahara diskuteres jævnligt med Marokko i forbindelse med møder i relation til samarbejdsaftalen. Rådet fokuserede i særlig grad på spørgsmålet i slutningen af 2005, på mødet om effektivisering af den politiske dialog den 9. november 2006 og ved det femte EU-Marokko-associeringsråd den 22. november 2005. Rådet efterbehandlede sagen på associeringskomitéens møde den 17. november og agter at tage sagen op igen på mødet om effektivisering af den politiske dialog i december.
Spørgsmål nr. 29 af Ryszard Czarnecki (H-0952/06)
Om: Aftale mellem EU og Rusland
Hvad er hovedlinjerne i den nye tiårsaftale mellem EU og Rusland, der skal undertegnes under det tyske formandskab?
(FI) Formandskabets svar er ikke i sig selv bindende for Rådet eller Rådets medlemmer og blev ikke fremført mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets plenarmøde i Strasbourg i november 2006.
Rådet kan endnu ikke afsløre detaljerne i den nye aftale med Rusland, eftersom forhandlingsforskrifterne stadig er under behandling.
Rådet kan dog meddele det ærede medlem af Parlamentet, at EU og Rusland i forbindelse med forhandlingerne ved det seneste topmøde i Sochi den 25. maj 2006 nåede til enighed om følgende:
Forholdet mellem EU og Rusland skal fortsat være baseret på indbyrdes aftaler.
Nye, juridisk bindende tiltag skal skabe varige og omfattende rammer for forholdet.
Den nye aftale skal også skabe mulighed for øget kommerciel og økonomisk intergration, efter at Rusland er blevet optaget i WTO.
Ingen af parterne frigør sig fra den nuværende partnerskabs- og samarbejdsaftale, før den nye aftale træder i kraft, hvorved skabelsen af et juridisk tomrum undgås.
Vores hensigt er at nå til en beslutning om indledning af forhandlingerne om den nye aftale med Rusland ved topmødet mellem EU og Rusland i Helsinki den 24. november 2006. Tidshorisonten for indgåelsen af den kommende aftale er endnu ikke fastlagt. Det er derfor heller ikke afklaret, hvilken medlemsstat der bestrider formandskabet, når aftalen underskrives, eftersom dette afhænger af, hvor længe forhandlingerne med Rusland varer.
Spørgsmål til Kommissionen
Spørgsmål nr. 34 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0875/06)
Om: Fremme af anstændigt arbejde og udviklingsbistand
Den nylige meddelelse fra Kommissionen: "Fremme af anstændigt arbejde for alle ..." (KOM(2006)0249) fastlægger gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde i verden gennem udviklingsprogrammer og politikker, der bl.a. tager sigte på bekæmpelse af fattigdommen i verden.
Vil fremme af dagsordenen for anstændigt arbejde blive finansieret særskilt? Hvis ikke, hvad vil være finansieringsandelen for hver enkelt aktion?
(FR) Anstændigt arbejdes rolle for nedbringelse af fattigdommen og behovet for at styrke indsatsen til fremme af anstændigt arbejde gennem udviklingssamarbejde anerkendes i højere grad, og det har givet resultater. Denne anerkendelse afspejler sig ikke kun i Kommissionens meddelelse "Fremme af anstændigt arbejde for alle...", men også i den europæiske konsensus om udvikling (2005), som placerer beskæftigelse og social samhørighed, herunder anstændigt arbejde, blandt de nyeste områder i Fællesskabets udviklingspolitik. Disse spørgsmål er desuden en integreret del af EU's strategi for Afrika, af samarbejdet med Latinamerika og af handlingsplaner inden for området for samarbejde mellem EU og de partnerlande, som er omfattet af EU's naboskabspolitik.
Kommissionen finansierer allerede visse programmer til støtte for anstændigt arbejde og aspekter, der er forbundet hermed, i forskellige partnerregioner og -lande.
Disse programmer vedrører navnlig støtte til styrkelse af erhvervsuddannelse med henblik på at øge arbejdssøgendes muligheder for at finde et anstændigt arbejde, støtte til socialfonde til fremme af udvikling på lokalt plan, som ydes til sårbare samfund, støtte til social integration, generering af omsætning og økonomisk reintegration af sårbare samfundsgrupper som f.eks. fordrevne personer, demobiliserede soldater og oprindelige folkeslag. Til trods herfor var beskæftigelse, social samhørighed og anstændigt arbejde ikke omfattet af størstedelen af de eksterne samarbejdsprogrammer og -projekter i perioden 2000-2006.
Kommissionen yder imidlertid ikke selvstændig støtte til de enkelte områder, som vi samarbejder på med vores partnerlandene, og dette gældes også anstændigt arbejde. Vores samarbejde er baseret på princippet om nationalt ejerskab, og vi skal overholde partnerlandenes valg vedrørende deres prioriteter for samarbejdet med Kommissionen.
Processen for fastsættelse af Den Tiende Europæiske Udviklingsfond (EUF) (2008-2013) er endnu ikke afsluttet, og vi er derfor ikke i besiddelse af endelige oplysninger om fordelingen af midlerne mellem de forskellige prioriterede områder. Vi har således ikke specifikke oplysninger om bevillinger til fremme af anstændigt arbejde.
Fastsættelsen af vores samarbejde med ikke-AVS-lande (Afrika, Vestindien, Stillehavsområdet), som f.eks. Latinamerika, Asien og Centralasien, og den europæiske naboskabspolitik befinder sig på et mere fremskredent stadium. Det vil imidlertid selv her være for tidligt at fremlægge endelige tal for specifikke økonomiske bevillinger, eftersom den endelige version af strategidokumenterne for disse lande og regioner endnu ikke er færdig. Medlemsstaterne og Parlamentet skal også give udtryk for deres holdning til indholdet, inden de kan vedtages inden for rammerne af den fastsatte dialog mellem institutionerne i sådanne sager.
Ud over et program pr. land finansierer temaprogrammet "Investering i mennesker" fra 2007 innovation, verdensomspændende partnerskaber og konkrete foranstaltninger på kritiske menneskelige og sociale udviklingsområder, herunder anstændigt arbejde. Heller ikke her er finansieringsniveauet kendt endnu.
Der kan også ydes støtte til arbejdsmarkedets parter fra 2007 inden for rammerne af temaprogrammet "Ikkestatslige aktører og lokale myndigheder i udviklingspolitikken". Desuden kan der øremærkes støtte til fremme af grundlæggende arbejdsstandarder takket være det nye europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder. Støtte til initiativer, der har til formål at forbedre styringen af den økonomiske migration i såvel oprindelseslandets som modtagerlandets interesse, vil også være medvirkende til at fremme anstændigt arbejde. Sådan støtte ydes gennem Aeneas-programmet og vil være tilgængelig fra 2007 inden for rammerne af programmet "migration og asyl".
Jeg mener, det er nødvendigt at understrege, at anstændigt arbejde, som langtfra er et simpelt spørgsmål om beskæftigelse eller social beskyttelse, især drejer sig om "ledelse". Iværksættelsen af effektive politikker rettet mod anstændigt arbejde kræver veldrevne institutioner for på effektiv vis at fremme anstændigt arbejde.
Det er årsagen til, at Kommissionen inden for rammerne af den tiende EUF har foreslået at bevilge en tilskyndende del med relation til vores partnerlandes program til en række ledelsesrelaterede spørgsmål, bl.a. underskrivelse og ratificering af de otte grundlæggende ILO-konventioner. Kommissionen er overbevist om, at dette nøgleinitiativ vil spille en stor rolle for fremme af anstændigt arbejde i partnerlandene.
Spørgsmål nr. 35 af Sarah Ludford (H-0880/06)
Om: World Toilet Day
Den 19. november 2006 er "World Toilet Day" (verdenstoiletdagen). I 2004 måtte to femtedele af verdens befolkning (2,6 milliarder mennesker) forrette deres nødtørft i det fri eller på uhygiejniske steder. For at nå millenniumudviklingsmålet om inden 2015 at halvere det antal mennesker, der ikke har adgang til grundlæggende sanitære faciliteter, skal over 1,6 milliarder flere mennesker have sådanne faciliteter inden 2015.
Hvor stor en del af sit udviklingsbistandsbudget har Kommissionen anvendt til at sikre øget adgang til sanitære faciliteter i udviklingslandene siden 2000? Forventer den at øge denne bistand inden 2015 og i givet fald med hvor meget?
Hvilke konkrete fordele har der hidtil været ved det strategiske partnerskab mellem EU og Afrika om vandanliggender og sanitære forhold, som blev iværksat på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i 2002?
(FR) I udviklingslandene dør ca. 2,2 millioner mennesker, heraf de fleste børn, hvert år af sygdomme, der er relateret til manglende adgang til rent drikkevand, utilstrækkelige sanitære forhold og dårlig hygiejne. Det er en af hovedårsagerne til sygdom og død i udviklingslandene.
EU er ikke blot den største yder af udviklingsbistand blandt donorlandene, EU er også den største yder af udviklingsbistand til vandanliggender og sanitære forhold med et årligt budget på ca. 1,4 milliarder euro.
I perioden 2002 til 2005 investerede EU 1.283 millioner euro i vandanliggender og sanitære forhold i udviklingslandene. Tallene for 2006 er endnu ikke tilgængelige, og tallene fra før 2002 er ikke sammenlignelige. Kommissionen anslår, at ca. 25 % af midlerne anvendes til sanitære forhold.
Kommissionen forbereder og gennemfører sine aktiviteter vedrørende vandanliggender og sanitære forhold inden for rammerne af strategidokumenterne og de retningsgivende nationale og regionale programmer. Disse dokumenter udarbejdes i samarbejde med partnerlandene og afspejler støttemodtagernes nationale prioriteter og krav. I samarbejde med bistandsmodtagerne er nye strategidokumenter under udarbejdelse, som vil blive finansieret gennem Den Tiende Europæiske Udviklingsfond (EUF) (2008-2013) og EU-budgettet (2007-2012). Oplysninger om de nye aktiviteter er endnu ikke tilgængelige.
Anden del af spørgsmålet drejer sig om det strategiske partnerskab mellem EU og Afrika om vandanliggender og sanitære forhold, som blev underskrevet af de afrikanske og europæiske statschefer under verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i 2002 og gennemført via den afrikanske del af det europæiske vandinitiativ.
EU's vandinitiativ er ikke et finansielt bistandsinstrument. Det er en fælles indsats ydet af Kommissionen, medlemsstaterne, partnerlandene og andre relevante parter såsom civile organisationer og lokale myndigheder med henblik på at samarbejde og være med til at nå milleniumudviklingsmålene. Initiativernes virkning har været lang tid undervejs, men en række vigtige mål er dog blevet nået:
- initiativet har startet en dialog mellem regeringerne i partnerlandene, de berørte parter og EU, som har til formål at hjælpe partnerlandene med at udvikle og iværksætte politikker, strategier og prioriteter for vand og sanitet, som donorer vil kunne støtte. Der har været langsomme fremskridt og en vis succes inden for udviklingen af disse dialoger. Ved at understrege vigtigheden af en bred deltagelse af civilsamfundet har de givet de civile afrikanske organisationer mulighed for at blive hørt,
- takket være initiativet er der udviklet aktiviteter inden for donorkoordination med henblik på at øge effektiviteten af hjælpen (navnlig i Etiopien),
- takket være initiativet er der startet fem regionale, grænseoverskridende vandforvaltningsprojekter i Afrika,
- AVS-EU-vandfaciliteten, som blev oprettet i 2004 med et samlet budget på 500 millioner euro fra den niende EUF, er det direkte resultat af det politiske lederskab, der blev skabt gennem det europæiske vandinitiativ, og afspejler den betydning, som EU tilskriver vand og sanitære forhold,
- det europæiske vandinitiativ har været med til at styrke Det Afrikanske Ministerråd for Vand (AMCOW) og til at lette AMCOW's deltagelse i den politiske debat om vand på regionalt og internationalt plan,
- EU's sjette forskningsrammeprograms medvirken til opnåelse af målene i det europæiske initiativ har ført til oprettelsen af over 50 nye forskningsprojekter, som Kommissionen samlet yder ca. 28 millioner euro i tilskud til. Et godt eksempel er SWITCH-projektet (Sustainable Water management Improves Tomorrow's Cities' Health), som vil modtage over 14 millioner euro (14.749.997 euro) i støtte fra Kommissionen fordelt over fem år. Gennem dette projekt håndteres problemer med sanitære forhold i forskellige dele af verden på baggrund af specifikke casestudier i flere store byer i udviklingslande som f.eks. Bogota, Cali, Lima, Belo Horizonte, Accra, Alexandria og Beijing.
Spørgsmål nr. 36 af Danutė Budreikaitė (H-0884/06)
Om: Undersøgelser af udviklingsprojekters indvirkning på miljøet
I 2001 fastslog Rådet i udkast til konklusioner om en "Strategi for integration af miljøhensyn i udviklingspolitikken til fremme af bæredygtig udvikling", at der i forbindelse med projekterne systematisk skulle foretages miljøvurderinger.
I sin særberetning nr. 6/2006 understregede Revisionsretten, at Kommissionen ikke har nogen fortegnelse over de miljøkonsekvensvurderinger (MKV), der er foretaget af udviklingsprojekter, og Retten fandt dokumentation for, at sådanne vurderinger ikke altid var blevet foretaget, hvor det skulle have været tilfældet.
I 1998 undertegnede Det Europæiske Fællesskab sammen med FN's Økonomiske Kommission for Europa konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen).
Hvornår vil Kommissionen offentliggøre fortegnelsen over de miljøkonsekvenser, som udviklingsprojekterne medfører?
(FR) I 2005 lavede Kommissionen en fortegnelse over miljøkonsekvensvurderingerne (MKV) gennem sin miljø-helpdesk. I dag er over hundrede af disse vurderinger blevet analyseret, og størstedelen vedrører transport, landbrug og udvikling af landdistrikterne samt miljø, naturressourcer og vand. Det er hensigten at offentliggøre denne liste, som endnu ikke er færdiggjort, i løbet af 2007.
Spørgsmål nr. 37 af Glenys Kinnock (H-0917/06)
Om: Samråd ved udarbejdelse af landestrategidokumenter
Deler Kommissionen den opfattelse, at inddragelse af civilsamfundet og deltagelsesstrategier er medvirkende til at skabe en følelse af medejerskab og kan forbedre den tekniske kvalitet af de analyser, som landestrategidokumenter bygger på? Kan Kommissionen i bekræftende fald oplyse, på hvilken måde den indsamler oplysninger om bedste praksis med hensyn til inddragelse af civilsamfundet i udarbejdelsen af landestrategidokumenter? Erkender Kommissionen tilsvarende, at høring af AVS-landenes nationale parlamenter bør være obligatorisk?
(FR) Civilsamfundet spiller en vigtig rolle i forbindelse med udarbejdelsen af landestrategidokumenter i kraft af dets dobbeltrolle som vigtig aktør i formidling af støtte og som strategisk partner, der kan fremme den politiske, sociale og økonomiske dialog. Kommissionen er opmærksom herpå og skal spille en vigtig rolle ved at fremme et konstruktivt og fortsat samspil mellem nationale offentlige myndigheder og en bred vifte af civile organisationer, hvilket er grundlæggende for et lands udvikling, og for at alle samfundslag kan føle et medejerskab af udviklingsstrategierne.
Inden for rammerne af Den Niende Europæiske Udviklingsfond (EUF) har civilsamfundet i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet (AVS-landene) for første gang deltaget i fastsættelsen af programmerne. Kommissionen har i to rapporter vurderet de opnåede fremskridt i forbindelse med oprettelsen af deltagerorienterede tiltag. Den første vedrørte civilsamfundets deltagelse i udarbejdelsen af landestrategidokumenterne for AVS-landene (2003), og den anden blev udarbejdet under midtvejsevalueringen af landestrategidokumenterne (2005). I forbindelse med den anden rapport blev der anvendt forskellige værktøjer til at indhente oplysninger om bedste praksis. Navnlig blev de regionale kontorer tilsendt et udførligt landespecifikt spørgeskema, som i grove træk dækkede følgende vigtige aspekter: de nationale forhold, civilsamfundets deltagelse i diskussioner om den politik, der skal følges, og om gennemførelsen af den, brug af ressourcer afsat til styrkelse af ikkestatslige aktørers kapacitet, graden og kvaliteten af disse aktørers deltagelse og de generelle tendenser for denne deltagelse. Ud over Kommissionens interne informationskilder (fælles årsberetninger, analyse af konklusionerne i midtvejsrevisionerne, finansieringsforslag og -aftaler) er der anvendt anden dokumentation, bl.a. evalueringer fra arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer, spørgeskemaer og evalueringer fra AVS-EU-overvågningsudvalget under Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) samt andre meget nyttige skrivebords- og feltundersøgelser udarbejdet af civile organisationer.
Vores ønske om at fremme deltagelses- og tilpasningsprincipperne er ligeledes blevet integreret som et af de grundlæggende principper i planlægningen af den tiende EUF, som i øjeblikket er undervejs. I retningslinjerne for planlægningen hedder det:
"Høring af lokale myndigheder og ikkestatslige aktører er et væsentligt kendetegn ved denne opgave. De skal være tilknyttet forskellige etaper i planlægningsprocessen og navnlig have mulighed for at bidrage til CSP/RSP(1) og kommentere dem."
Med henblik på at sikre, at alle partnere, der er involveret i planlægningsprocessen, kan deltage fuldt ud, er de blevet sat ind i retningslinjerne, som samtidig er lagt ud på internettet. I retningslinjerne hedder det også, at ikkestatslige aktører er berettiget til finansiel støtte under (Cotonou-)aftalen, og at strategidokumenter skal indeholde oplysninger om anvendelse af EUF-ressourcer til fremme af oprettelsen af ikkestatslige aktører og udviklingen af deres kapaciteter.
De nationale parlamenter skal som garanter for den demokratiske legitimitet spille en fremtrædende rolle i forbindelse med fremme af en forsvarlig offentlig forvaltning inden for AVS-EU-partnerskabet, navnlig gennem Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU. Kommissionen opfordrer på forskellige niveauer gennem den løbende dialog med partnermyndigheder og -regioner til størst mulig deltagelse af institutionerne, navnlig parlamenterne. Denne positive tilgang afspejles i antallet af strategidokumenter, herunder den reviderede Cotonou-aftale og den europæiske konsensus om udvikling, som erkender borgernes demokratisk valgte repræsentanters oversete rolle, navnlig i nationalforsamlinger, parlamenter og inden for de lokale myndigheder. Det enkelte AVS-land kan dog frit fastsætte den bedste måde at involvere og oplyse sit nationale parlament på, og det er ikke op til Kommissionen at træffe særlige foranstaltninger til vedtagelse af de praktiske bestemmelser i forbindelse hermed.
Budgetstøtte kan være en omkostningseffektiv og effektiv måde for EU at bistå udviklingslandene med at bekæmpe fattigdommen, men effektiviteten af EU-støtten via budgetstøtte kan undermineres i fjerntliggende områder, hvor offentlige tjenester er begrænsede eller ikke eksisterer. Vil Kommissionen overveje en bredere anvendelse af budgetstøtte til decentraliserede fonde i udviklingslandene, f.eks. lokale myndigheders budgetter eller støtte til udviklingsfonde i parlamentsmedlemmers valgkredse, da disse måske mere effektivt kan trænge frem i fjerntliggende områder og være mere direkte ansvarlige over for de mest trængende befolkninger?
(FR) Kommissionen ser meget alvorligt på risikoen for, at bevilget budgetstøtte ikke når målet om at forbedre mængden og kvaliteten af de serviceydelser, der leveres til de mest trængende.
Men henblik på at mindske denne risiko har Kommissionen udviklet en nyskabende, resultatbaseret tilgang, der skaber en forbindelse mellem de udbetalte beløb og de opnåede resultater ved hjælp af en række indikatorer, som er godkendt af det pågældende land, og som gør det muligt at kontrollere, hvorvidt de offentlige serviceydelser reelt er blevet forbedret (vaccination eller skolegang for unge piger f.eks.).
Med henblik på at opnå en større virkning i de dårligst stillede samfundslag er der i nogle programmer fastsat mål, som ikke er baseret på nationale gennemsnit, men refererer til de fattigste regioner, hvor adgang til grundlæggende serviceydelser er mere problematisk. Det er f.eks. tilfældet i Mali, hvor der bevilges budgetstøtte til decentralisering gennem PARAD-programmet (Programme to support Administrative Reform and Decentralisation).
I den forbindelse foretrækker Kommissionen af følgende årsager at overføre midler direkte til de nationale finansministerier og ikke til de lokale myndigheder:
Eftersom sådanne overførsler ville medføre en ændring i fordelingen af ressourcer sammenlignet med det oprindelige statsbudget, ville Kommissionen således reducere partnerlandets kontrol over finanspolitikken og samtidig påvirke dets offentlige økonomiforvaltningssystem og dermed svække de værktøjer, der er nødvendige for at styrke staten med henblik på at udvikle sammenhængende, regionale udviklingspolitikker, som ofte mangler på grund af utilstrækkelige ressourcer.
På den anden side og mere realistisk set ville det at bevilge budgetstøtte direkte til de lokale myndigheder sandsynligvis få de centrale myndigheder til at ændre den måde, hvorpå de fordeler ressourcerne til de lokale myndigheder, ved at fratrække de midler, som er blevet tildelt af EU.
Eftersom det nationale budget omfatter overførsler til de lokale myndigheder, ville disse overførsler på linje med andre budgetudgifter endvidere have fordel af budgetstøtte. Det er f.eks. tilfældet med budgetstøtte bevilget til Honduras til støtte for decentraliseringen og til Jordan til fremme af lokal udvikling.
Endelig indføjer Kommissionen den lokale dimension i sine budgetstøtteprogrammer på forskellige måder:
Ved at indføje overvågning af budgetoverførslerne til lokale myndigheder som et af de emner, der diskuteres under de årlige revisioner, som led i dialogen med regeringerne eller i nogle tilfælde sågar ved at fastsætte betingelser for bevilling af budgetstøtte.
Ved at indføre sektoropdelt budgetstøtte, navnlig inden for undervisnings- og sundhedssektoren, til indarbejdning af en decentraliseringsproces, som f.eks. i Nicaragua og i Filippinerne.
Ved sammen med budgetstøtten at styrke kapacitetsopbygningen hos de centrale, decentraliserede og lokale myndigheder med ansvar for forvaltningen af de offentlige midler.
Spørgsmål nr. 39 af Fiona Hall (H-0937/06)
Om: EU-støtte til fjerntliggende områder
Mange af verdens fattigste mennesker bor i områder, som er fjerntliggende, ufrugtbare eller på andre måder "ugunstigt stillede", og offentlige skoler, sundhedstjenester, vand og sanitet, rådgivningstjenester inden for landbrug og veterinære spørgsmål samt kommunikation når i flere tilfælde ikke frem til sådanne områder. Hvilke metoder ud over budgetstøtte anvender Kommissionen for at sikre, at EU-støtte når frem til dem, der har det største behov?
(FR) Svaret på dette spørgsmål kan inddeles i to dele:
1. Hvordan der kan tages hensyn til fjerntliggende områder i forbindelse med fordeling af midler.
2. Hvordan det sikres, at der tages hensyn til dem uden stemme i det enkelte lands interne planlægning.
Svaret på disse underspørgsmål kan findes i den europæiske konsensus om udviklingspolitik.
1. Kriterier for bevilling af midler:
I henhold til den europæiske konsensus skal udviklingsstøtte bevilges på en målrettet og gennemsigtig måde på grundlag af partnerlandenes behov og resultater. Den forsøger at definere begrebet fattigdom i henhold til behovskriterier såsom graden af adgang til grundlæggende uddannelse og vand, spædbarnsdødelighed og graden af fejlernæring.
Ud over disse generelle indikatorer er der indikatorer som social samhørighed. For AVS-landene (Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet) og i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen tages der eksplicit højde for kendetegnene ved fjerntliggende og isolerede områder i forbindelse med bevilling af støtte. Hertil kommer andre isoleringskriterier såsom de relative transportomkostninger sammenlignet med de vigtigste eksterne markeder og områdets størrelse i forhold til den ikkeurbaniserede befolkning for at tage højde for ekstra omkostninger til sikring af grundlæggende sociale serviceydelser til de befolkningsgrupper, der bor længst væk fra byerne.
2. Planlægningsproces
Ud over bevilling af midler til lande fastslås det i den europæiske konsensus, at det primære mål for EU's udviklingssamarbejde er fattigdomsbekæmpelse og opfyldelse af millenniumudviklingsmålene. Strategidokumenterne indeholder en detaljeret analyse af fattigdomsproblemerne og de løsninger, som vores partnerlande har foreslået, således at der kan fremsættes løsningsstrategier, der gør det muligt effektivt at medvirke til bekæmpelsen af fattigdom. Indikatorerne for resultaterne af samarbejdet fastslås for at kunne følge fremskridtene på dette område.
Med henblik på at opnå betydelige og vedvarende resultater fremhæver den europæiske konsensus endvidere et mere struktureret samarbejde ved hjælp af en sektoropdelt tilgang i stedet for en projektbaseret tilgang, således at vores indsats indgår i en samlet udviklingsstrategi.
Repræsentanter for de ikkestatslige aktører inddrages i planlægningsprocessen, og koordinationen mellem de berørte parter, herunder andre donorer, skal sikre, at ingen sårbare grupper glemmes i planlægningsprocessen.
Fastsættelsen af konfliktforebyggelse og territorial forvaltning, herunder støtte til decentraliseringsprocesser og lokal udvikling, som integrerede dele af vores samarbejdsprioriteter skal ligeledes sikre, at der tages fuldt hensyn til mindretals problemer og de mest trængende befolkningsgrupper i gennemførelsen af samarbejdet.
I øvrigt vil menneskerettighedsinstrumentet (Det Europæiske Initiativ for Demokrati og Menneskerettigheder - EIDHR) og temaprogrammet om ikkestatslige aktørers og lokale myndigheders rolle i forbindelse med udvikling være med til at give Kommissionen mulighed for at håndtere specifikke problemer i andre sammenhænge end i samarbejdet med regeringerne.
Spørgsmål nr. 40 af Pedro Guerreiro (H-0950/06)
Om: Nødhjælp til sahariske flygtninge
Der er blevet gjort opmærksom på, at den humanitære situation i de sahariske flygtningelejre er blevet forringet som følge af den drastiske reduktion i støtten og nødhjælpen til den sahariske befolkning, der har søgt tilflugt her. Kommissionen bedes derfor oplyse, hvilke ekstraordinære skridt den hurtigst muligt vil tage for at garantere værdige levevilkår for den sahariske befolkning i flygtningelejrene?
(FR) Kommissionen er en af de største ydere af humanitær bistand til sahariske flygtninge, der bor i flygtningelejre i det sydvestlige Algeriet. Siden 1993 er der blevet øremærket 117 millioner euro til dækning af flygtningenes behov.
Den bevilgede støtte i regnskabsåret 2006 beløber sig til 10.900.000 euro, en stigning på 9.311.000 euro i forhold til 2005-budgettet. Der er vedtaget to finansielle beslutninger. Den første var i februar 2006 for at afhjælpe den katastrofe, som oversvømmelser påførte lejrene (900.000 euro), og den anden var i juli 2006 for at afhjælpe tilbagevendende humanitære behov fra september 2006 (10.000.000 euro).
Støtten fra Kommissionen har først og fremmest til formål at dække flygtningenes behov for mad, dels gennem støtte fra Verdensfødevareprogrammet (WFP) til basisfødevarer, dels gennem støtte fra ngo'er til levering af friske varer. Denne dobbelte tilgang gør det muligt at dække flygtningenes basale fødevarebehov og variere deres kost gennem tilskud af vitaminer og mikronæringsstoffer. Dette vil samtidig være med til at opfylde anbefalingerne i FN's Flygtningehøjkommissariats/WFP's ernæringsundersøgelse fra 2005, som påpeger en forværring af flygtningenes ernæringssituation.
Dernæst har Kommissionens støtte til formål at forbedre flygtningenes levevilkår ud fra et multisektoralt perspektiv. Inden for rammerne af finansieringsbeslutningen for 2006, som dækker den sidste tredjedel af 2006 og en stor del af 2007, er der - ud over fødevarehjælp, som lægger beslag på halvdelen af midlerne - planer om at støtte ngo-projekter og FN-agenturer på en række områder, herunder distribution af hygiejnesæt (til kvinder), distribution af telte, støtte til sundhedssystemet, affaldshåndtering, vandforsyning, aktiviteter for børn i skolealderen og handicappede samt vaccination.
Ud over at yde humanitær hjælp har Kommissionen til hensigt at bruge sin permanente tilstedeværelse i Alger og regelmæssige tilstedeværelse i lejrene til at sikre, at de projekter, den finansierer, overvåges, at der foretages en vurdering af de løbende behov, og af hjælpeindsatsen fra forskellige donororganisationer koordineres. I den forbindelse er Kommissionen opmærksom på WFP's fødevareforsynings kritiske situation, som har givet flere organisationer anledning til at udsende en nødhjælpsappel. Kommissionen har imidlertid siden da fået kendskab til flere bidrag fra donorer til WFP, som sikrer, at de basale fødevarebehov er dækket indtil slutningen af 2006. Der kan være logistiske problemer med transport af fødevareprodukter i november 2006. Kommissionen føler ikke, at der er behov for at træffe særlige nødhjælpsforanstaltninger, men mener, at den humanitære hjælp fortsat skal gennemføres som fastsat i finansieringsbeslutningen for 2006 med henblik på at undgå nye afbrydelser i leveringen af støtte.
Spørgsmål nr. 45 af Eoin Ryan (H-0907/06)
Om: Ryanair's eventuelle overtagelse af Aer Lingus
EU's kommissær for konkurrence Neelie Kroes holdt den 24. april 2006 en tale på universitetet i Leiden med titlen "Konkurrence inden for luftfartssektoren: Kommissionens strategi".
I et afsnit af talen sagde hun, at Kommissionen i forbindelse med spørgsmål, såsom overtagelser af luftfartsselskaber i Europa, specielt, inden den traf en afgørelse, undersøgte kriteriet om, hvorvidt et positivt udgangspunkt ikke betyder, at man kan se bort fra de følger, som sammenslutninger og alliancer mellem luftfartsselskaber vil få for de enkelte markeder, især for ruter, der forbinder de pågældende parters storlufthavne.
Hvis Ryanair overtog Aer Lingus, ville det da betyde, at Kommissionen omhyggeligt ville undersøge de følger, som en sådan overtagelse ville få for selve det irske marked, i betragtning af at begge disse luftfartselskaber kontroller over 80 % af al lufttrafik mellem Republikken Irland og Storbritannien.
Betyder det ligeledes, at Kommissionen omhyggeligt ville undersøge de virkninger, som en sådan sammenslutning ville få for driften af lufthavnen i Dublin i betragtning af den dominerende stilling, som begge disse selskaber ville indtage i lufthavnen i Dublin i tilfælde af et vellykket overtagelsestilbud?
(EN) I henhold til EF-fusionsforordningen(1) har Kommissionen enekompetence til at efterprøve fusioner "af fællesskabsdimension" med hensyn til konkurrence. I medfør af artikel 1, stk. 2 og 3, i EF-fusionsforordningen fastlægges "fællesskabsdimensionen" på grundlag af de deltagende virksomheders omsætning. Hvis en fusion opfylder de relevante omsætningskriterier, skal den meddeles til Kommissionen, før den gennemføres.
Ryanairs forslåede overtagelse af Aer Lingus blev formelt meddelt Kommissionen den 30. oktober 2006. Dette har imidlertid ingen indvirkning på den nødvendige vurdering af, hvorvidt transaktionen henhører under Kommissionens kompetence, idet denne kun kan foretages på grundlag af detaljerede omsætningstal for begge parter.
Hvis den foreslåede transaktion henhører under Kommissionens kompetence, vil der blive iværksat en omfattende markedsundersøgelse med henblik på nøje at vurdere, hvilken indvirkning fusionen ville have på konkurrencen, navnlig med hensyn til en række ruter fra Irland til andre europæiske lande, herunder Det Forenede Kongerige. Undersøgelsen ville også komme ind på den foreslåede fusionerede enheds position i Irland og navnlig i lufthavnen i Dublin. Kommissionen kan imidlertid ikke for nuværende vurdere, hvad markedsundersøgelsens resultater ville blive, eller hvorvidt den foreslåede transaktion kunne medføre konkurrenceproblemer på nogen af de relevante lufttransportmarkeder.
Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, EUT L 24 af 29.1.2004.
Spørgsmål nr. 46 af Katerina Batzeli (H-0923/06)
Om: Kommissionens kontrol med forbrugerprisstigningerne
Ifølge Eurostat-oplysninger er der på det græske marked i de sidste to år blevet noteret konstante prisstigninger og en rekordstigning i omkostningerne for forbrugerne, mens forskellen mellem produktionsomkostninger og forbrugerpriser konstant forøges.
Mener Kommissionen, at samarbejdet og forholdet mellem de to søjler, der har til opgave at sikre, at konkurrencen kan udfolde sig uden problemer, dvs. de græske uafhængige regulerende myndigheder og den græske konkurrencekommission, i dag fungerer tilfredsstillende for det græske marked og garanterer beskyttelse imod uhæderlig praksis, der går ud over konkurrencen?
Råder Kommissionen selv over beføjelser og egne mekanismer for styring af ukontrollerede eller kunstige forbrugerprisstigninger i medlemsstaterne?
(EN) Forbrugerprisinflationen i Grækenland i henhold til det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) har i en årrække været blandt de højeste i euroområdet. Der er imidlertid ikke nogen strukturforskelle mellem produktionsomkostningerne og forbrugerpriserne, idet indekset for produktionsomkostninger og HICP for Grækenland i de seneste to år (dvs. i en sammenligning mellem august 2006 og september 2004) i gennemsnit kun er afveget med to indekspoint. I samme periode er forbrugerpriserne på energi i Grækenland steget med ca. 30 %, mens forbrugerpriserne på andet end energi er steget med 3 %.
Mere generelt bør det klart bemærkes, at prisstigninger kan skyldes forskellige faktorer og ikke altid er et resultat af konkurrencebegrænsende praksis.
I det omfang en stigning i forbrugerpriserne på et produkt eller en tjenesteydelse på en medlemsstats område skyldes konkurrencebegrænsende praksis, som er strid med Fællesskabets konkurrenceregler, kan sagen tages op af den nationale konkurrencemyndighed, private sagsøgere ved de nationale domstole eller af Kommissionen Den nationale konkurrencemyndighed vil ofte være i den bedste position til at behandle sådanne sager. Konsekvens i håndhævelsen af Fællesskabets konkurrenceregler er sikret inden for rammerne af Det Europæiske Konkurrencenetværk. Hvis der opstår en situation, hvor der er en stor risiko for, at Fællesskabets konkurrencelovgivning bliver anvendt forkert eller utilstrækkeligt, har Kommissionen beføjelse til at tage kompetencen til at behandle sagen fra den berørte nationale konkurrencemyndighed. Denne situation er hidtil ikke opstået i praksis.
Kommissionen har ikke set noget, der peger i retning af, at den græske konkurrencemyndighed og de uafhængige regulerende myndigheder ikke samarbejder korrekt i forbindelse med deres opgaver. Nylige ændringer i den græske konkurrencelovgivning har givet den græske konkurrencemyndighed større håndhævelsesbeføjelser, hvilket bør gøre den i stand til at øge håndhævelsesforanstaltningerne i forbindelse med overtrædelser af konkurrencelovgivningen.
Spørgsmål nr. 47 af Dimitrios Papadimoulis (H-0938/06)
Om: Prisfastsættelse på naturgas på det græske marked
Under det besøg, som konkurrencekommissær Neelie Kroes for nylig gennemførte i Grækenland, udtalte hun, at det system, der forener prisfastsættelsen på olie og naturgas, er uigennemsigtigt.
Der gøres opmærksom på, at den græske konkurrencekommission er ved at gennemføre en offentlig høring med henblik på fastlæggelse af vilkårene for en effektiv konkurrence på markedet for køb og salg af olieprodukter, idet der er konstateret voldsomme konkurrenceforvridninger på det græske marked, som har ført til, at brændstofpriserne i Grækenland er blandt de højeste i EU.
Hvori består forbindelsen mellem prisfastsættelsen på naturgas og på olie? Hvad er Kommissionens vurdering af situationen på det græske marked for naturgas? Hvilke foranstaltninger påtænker den at træffe for at sikre markedets funktion?
(EN) Den foreløbige rapport fra Kommissionens sektorundersøgelse om konkurrencen på gasmarkederne bekræftede, at størstedelen af de langsigtede kontrakter knytter gasprisen til prisen på olie eller oliederivater. Det blev endvidere konstateret, at gaspriserne var indeksregulerede, dog i mindre grad, i forhold til priserne på gas, der handles på gashandelspladser, kulpriserne, elpriserne og de generelle inflationsindeks.
Det, at olie- og naturgaspriserne er forbundet, er baseret på den antagelse, at olie kan erstattes med naturgas. Gas-til-gas-konkurrence, hvor priserne udelukkende er baseret på udbud af og efterspørgsel på gas, ville give markedet mere effektive prisfastsættelsesmekanismer. Kommissionen træffer derfor foranstaltninger til at fremme udviklingen af gas-til-gas-konkurrence på et konkurrencepræget indre marked for gas.
Naturgassen blev indført på det græske energimarked i november 1996. Grækenland er undtaget fra visse bestemmelser i gasdirektivet som et nyt marked i henhold til direktivets artikel 28, stk. 2. Derfor vil størstedelen af bestemmelserne i gasdirektivet først finde anvendelse på Grækenland fra den 15. november 2006.
Grækenland vedtog i december 2005 lov nr. 3482 om gennemførelse af hele gasdirektivet. De græske myndigheder er i færd med at udarbejde sekundære foranstaltninger til fremme af udviklingen af et velfungerende og modent naturgasmarked, og Kommissionen overvåger følger denne udvikling tæt.
Spørgsmål nr. 48 af Glenis Willmott (H-0876/06)
Om: Ny vaccine mod livmoderhalskræft
Det glæder mig, at Kommissionen i september bekendtgjorde, at den har godkendt en vaccine, der kan beskytte tusinder af kvinder mod livmoderhalskræft, og at det nu forlyder, at der snart vil kunne fås andre lignende vacciner. I Det Forenede Kongerige redder programmet for livmoderhalsscreening omkring 4.500 liv om året, men indførelse af et vaccinationsprogram kunne ændre dette tal drastisk. Ifølge vore oplysninger skulle vaccination af alle 12-årige piger kunne begrænse antallet af dødsfald som følge af livmoderhalskræft med over 75 %.
Kan Kommissionen i betragtning af ovenstående informere Parlamentet om den strategi, den vil følge for at sikre en så omfattende gennemførelse af et vaccinationsprogram som muligt i alle 25 og snart 27 medlemsstater? Kan den også komme med tilsagn om, at der vil blive gennemført et omfattende oplysnings- og informationsprogram for at sikre, at alle forældre gøres fuldt bevidste om fordelene ved et vaccinationsprogram og om, at de ved at deltage i dette program kan forhindre, at også deres døtre kommer til at indgå i statistikken for denne forfærdelige sygdom?
(EN) Kommissionens godkendelse af markedsføringen af en ny vaccine mod livmoderhalskræft i september 2006 var et vigtigt skridt i forebyggelsen af kræft.
På grundlag af de nuværende tal for livmoderhalskræft anslår man, at man kunne forebygge livmoderhalskræft hos ca. 32.000 kvinder med denne vaccine.
I betragtning af at flere hundrede tusind kvinder i EU-25 hvert år diagnosticeres med fremskreden præcancer, som skal behandles klinisk, ville den positive indvirkning af en vaccine, som kunne forhindre 80 % af disse tilfælde, være enorm.
I denne situation vil Kommissionen træffe foranstaltninger på flere fronter ved at bidrage til at identificere bedste praksis, sikre yderligere dokumentation gennem forskning og udvikling under det fremtidige syvende rammeprogram for forskning samt opdatere og fremme den europæiske kodeks mod kræft, som siden 2003 har omfattet en henstilling om primær forebyggelse af leverkræft med vaccinationer mod Hepatitis B-virussen.
Dette vil også omfatte offentliggørelse og fremme af EU-retningslinjer om kvalitetssikring for screening og diagnosticering af livmoderhalskræft. Disse retningslinjer forventes at blive offentliggjort i første halvdel af 2007. De vil omhandle test af og vaccination mod Human Papilloma Virus (HPV) i særlige kapitler.
Endvidere er et nyt forslag om opdatering af EU-retningslinjerne om kvalitetssikring for screening og diagnosticering af brystkræft og livmoderhalskræft blevet udvalgt til finansiering under sundhedsprogrammet for 2003-2008. Dette vil fokusere på HPV-vaccination.
Det europæiske kræftnetværk vil blive anmodet om at udvide sin rapport om gennemførelsen og indvirkningen til at omfatte en detaljeret analyse af den forventede indvirkning af HPV-vaccinen på forebyggelsen af livmoderhalskræft og på bedste praksis for screening.
Der vil blive fokuseret på at opfylde behovet for oplysninger og høring i de nye medlemsstater, tiltrædelses- og kandidatlandene samt på at inddrage deres relevante eksperter.
Dette vil sikre større viden og motivation med hensyn til effektiv gennemførelse af Rådets henstilling om screening for kræft og de dermed forbundne EU-retningslinjer i alle medlemsstater.
Endvidere overvejer Kommissionen at invitere en gruppe eksperter fra de to netværk, fra WHO's Internationale Kræftforskningscenter og fra medlemsstaterne og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme til at vurdere den aktuelle situation og mulige løsninger.
Forebyggelse af sundhedsrisici med henblik på at opretholde en sund og konkurrencedygtig arbejdsstyrke er del af de nyligt vedtagne retningslinjer for samhørighedspolitikken for 2007-2013, navnlig i konvergensregionerne. Målet er at øge antallet af raske år i arbejdsstyrken og opretholde en aktiv deltagelse i samfundet for så mange som muligt. Dette omfatter sikring af, at sundhedstjenesterne har de nødvendige kompetencer, produkter og det nødvendige udstyr til at forebygge risici og minimere de potentielle skader. Foranstaltningerne vil omfatte både sundhedsinfrastrukturen og uddannelse af personalet i sundhedssektoren. Endvidere vil man støtte tiltag rettet mod sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og overførsel af viden.
Problemet med livmoderhalskræft skal løses. Og eksempler på bedste praksis viser, at det er muligt at opnå gode resultater.
Der er behov for en sammenhængende indsats baseret på samarbejde, som primært omfatter det nye aspekt med vaccination mod denne kræftform.
Det er hovedsageligt medlemsstaterne, der skal gøre arbejdet, men EU kan og vil yde støtte, som det er tilfældet med forsknings- og samhørighedspolitikkerne, hvor det er muligt.
Der er hvert år ca. en halv million kvinder, der er afhængige af denne indsats.
Spørgsmål nr. 49 af Sajjad Karim (H-0878/06)
Om: Genopbygningsomkostninger i Libanon
Den 16. august udtalte chefen for Det Libanesiske Råd for Udvikling og Genopbygning, Fadl Shalak, at skaderne på bygninger og infrastruktur som følge af israelernes bombardementer fra luften og fra havet mellem den 12. juli og 14. august beløb sig til USD 3,5 milliarder På Stockholm-konferencen om Libanons genopbygning den 31. august blev der rejst omtrent USD 940 millioner med USD 50 millioner fra EU ud over de tidligere forpligtelser, der var indgået før krigen. Anser Kommissionen dette for at være en præcis gengivelse af de skader, der opstod under konflikten? Hvor stor en del af skaden ramte bygninger og infrastruktur, der oprindeligt var finansieret af EU? Hvor stor en del af genopbygningsomkostningerne vil blive finansieret af EU? Hvor stor en del af genopbygningsomkostningerne vil blive finansieret af Israel? Hvilke mekanismer vil der blive oprettet for at skaffe disse beløb? Har Kommissionen overvejet at indføre en importafgift på varer fra Israel for at oprette en fond, der kunne anvendes til at finansiere genopbygningen med?
(EN) I september 2006 gennemførte Kommissionen sammen med eksperter fra medlemsstaterne en mission til Libanon for at vurdere skaderne. I denne forbindelse blev der indsamlet omfattende data via 450 standardiserede dokumenter og spørgeskemaer, som dækkede mere end 100 steder. Der blev foretaget feltbesøg til disse steder. Vurderingen omfattede skader på samfundsværdier og infrastrukturer på områderne transport (veje og broer), vand, energi, sundhed og uddannelse. Missionen fokuserede feltbesøgene på de mest ødelagte distrikter, nemlig Tyre, Bint Jbeil, Marjayoun, Natbatyeh og Baabda – primært i Sydlibanon samt Beqaa.
For de sektorer, som missionen fokuserede på, blev de direkte udgifter til den offentlige infrastruktur anslået til 83 millioner euro. EU-gruppens overslag udgør rundt regnet en tredjedel af de overslag, som andre kilder allerede har fremlagt, herunder regeringens. Dette har en række årsager. Først og fremmest omhandlede vurderingen kun de primære sektorer i den offentlige infrastruktur. Endvidere fokuserede man på de direkte skader (genopbygnings- og genanskaffelsesomkostninger), mens andre overslag kunne omfatte allerede eksisterende behov og fornyelse. EU-gruppens prisoverslag afspejler også markedspriserne i en efterkrigssituation, hvorimod de tidligere prisoverslag afspejlede de højere priser, der var gældende under krigen.
Vurdering af skaderne på private boliger indgik ikke som et af hovedelementerne i missionen, men overslag fra andre kilder viser, at disse skader beløber sig til mellem 800 millioner euro og 1,4 milliarder euro, hvilket dermed er lavere end de oprindelige overslag.
Der foretages opfølgningsmissioner for at vurdere, hvordan Kommissionen kan omdirigere de midler, der allerede er tilgængelige, samt de fremtidige midler. Så vidt Kommissionen ved, har Israel ikke meddelt, at den har til hensigt at dække nogen af udgifterne til genopbygningen af Libanon.
Kommissionen mener, at det er afgørende, navnlig i en krisesituation, at holde alle diplomatiske og politiske kanaler med alle Euro-Middelhavspartnere åbne. Derfor overvejer Kommissionen ikke at vedtage sanktioner som de foreslåede, da dette ville have en negativ indvirkning på EU's indflydelse i regionen.
Spørgsmål nr. 50 af Anne E. Jensen (H-0882/06)
Om: Antidumpingtold på lædersko
Antidumpingtolden på lædersko fra Kina og Vietnam, som indførtes i april i år, synes ifølge tal fra Eurostat ikke at have medført betydelige fald i importen, som derimod nu kommer fra andre asiatiske lande. Hvad mener Kommissionen om denne udvikling? Kommissionen har endnu ikke fremlagt de konkrete resultater af sin antidumping-undersøgelse - kun nogle få generelle dokumenter. Vil Kommissionen forelægge oplysninger om disse resultater samt om sine analyser af de konsekvenser, antidumpingtolden har haft og vil få for europæiske forbrugere og virksomheder, herunder dem, der ejer fabrikker i Kina og Vietnam? Hvor mange europæiske virksomheder i denne situation rammes af tolden?
(EN) Den 5. oktober 2006 vedtog Rådet de foranstaltninger, som Kommissionen havde foreslået for at tage hånd om dumping af kinesisk og vietnamesisk fodtøj i Den Europæiske Union.
Alle undersøgelsens resultater samt nærmere oplysninger om, hvordan man fandt frem til omfanget af dumping og konsekvenserne for EU's industri samt det hensigtsmæssige toldniveau, er nærmere beskrevet i Rådets forordning (EF) nr.1472/2006 af 5. oktober 2006(1).
Disse foranstaltninger udgør en velafvejet løsning i en kompliceret sag, idet fri handel også betyder retfærdig handel. En løsning, som er nødvendig på grund af de klare beviser på illoyal konkurrence og statslig indgriben, som ikke ville være tilladt i henhold til EU's konkurrencelovgivning, og som har givet kinesiske og vietnamesiske virksomheder mulighed for at foretage dumping i Den Europæiske Union.
Der blev foretaget en omfattende analyse af foranstaltningernes konsekvenser for forbrugerne på fællesskabsmarkedet. Det er sandsynligt, at forbrugerpriserne slet ikke, eller kun i megen ringe grad, vil blive berørt, idet der er en meget stor avance på importerede sko. Faktisk er den gennemsnitlige importpris på fodtøjet ca. 8,5 euro. En told på 10 % af denne pris er kun 0,85 euro, men forbrugerne betaler mellem 50 og 130 euro. Der er derfor en tilstrækkelig margen til, at tolden kan absorberes i distributionskæden.
Der findes ingen statistikker om antallet af europæiske virksomheder i fodtøjssektoren, som har investeret direkte i produktionsanlæg i Kina og Vietnam. Selv om fodtøjssagen har vist, at nogle europæiske virksomheder har oprettet deres egne produktionsanlæg i Østasien, synes det at være mere almindeligt at få fremstillet produkterne hos uafhængige asiatiske producenter. Faktisk var ingen af de 13 undersøgte kinesiske eksportproducenter eller de otte vietnamesiske virksomheder i fodtøjsundersøgelsen eget af europæiske virksomheder.
Som nævnt i betragtning 325 i forordningen om indførelse af endelig antidumpingtold for fodtøj vil der blive indført et importovervågningssystem for importtendenserne efter foranstaltningernes gennemførelse. Dette system blev allerede oprettet i forbindelse med indførelsen af foreløbige antidumpingforanstaltninger i april 2006. Disse oplysninger er offentligt tilgængelige. Endvidere er udviklingen i detailpriserne i fodtøjssektoren under konstant overvågning.
Det er ikke et primært mål for antidumpingforanstaltningerne at blokere importen, idet sådanne foranstaltninger ikke er kvantitative restriktioner, men blot har til formål at afhjælpe urimelige prisstrategier. I lyset af at foranstaltningerne i denne sag kun har eksisteret i en relativt kort periode, og navnlig i lyset af deres gradvise indførelse, er der for tidligt allerede nu klart at identificere, hvilken indvirkning foranstaltningerne har på importen. Kommissionen vil fortsat overvåge dette område. Det bør imidlertid bemærkes, at Vietnam ifølge pressen har øget sin eksport af fodtøj til USA. Der er ikke planer om automatisk at følge op med offentlige rapporter, medmindre uventede omstændigheder og hændelser kræver yderligere overvejelser i fremtiden.
Om: Forlængelse af tolden på sko fra Kina og Vietnam
Kommissionen vedtog den 3. oktober 2006 at forlænge den omstridte skotold på lædersko fra Kina og Vietnam med to år. Konsekvensen af Kommissionens afgørelse er, at flere tusinde personer, der er beskæftiget i skotøjsindustrien i Kina og Vietnam, vil miste deres arbejde, og at priserne på lædersko vil i EU vil stige. Hvordan begrunder Kommissionen sin afgørelse om at forlænge skotolden i yderligere to år? Har Kommissionen beregnet, hvad afgørelsen vil indebære for de europæiske forbrugere i form af højere priser på sko?
(EN) Den 5. oktober 2006 vedtog Rådet de foranstaltninger, som Kommissionen havde foreslået for at tage hånd om dumping af kinesisk og vietnamesisk fodtøj i Den Europæiske Union.
Alle undersøgelsens resultater samt nærmere oplysninger om, hvordan man fandt frem til omfanget af dumping og konsekvenserne for EU's industri samt det hensigtsmæssige toldniveau, er nærmere beskrevet i Rådets forordning (EF) nr.1472/2006 af 5. oktober 2006(1).
Det er planen, at disse foranstaltninger kun skal vare i to år. Foranstaltningerne udgør en velafvejet løsning i en kompliceret sag. En løsning, som er nødvendig på grund af de klare beviser på illoyal konkurrence og statslig indgriben, som har givet kinesiske og vietnamesiske virksomheder mulighed for at foretage dumping i Den Europæiske Union.
Der findes ingen beviser på, at foranstaltningerne kunne føre til, at mange kinesere og vietnamesere ville miste deres arbejde. Faktisk skal omfanget af denne sag sættes i perspektiv. Det er kun ca. 18 % af den samlede import af kinesisk og vietnamesisk fodtøj af alle typer til Fællesskabet, der nu er underlagt foranstaltninger, dvs. kun visse lædersko, som f.eks. ikke omfatter sportssko med anvendelse af særlige teknologier. Kina og Vietnam vil helt klart fortsat have gode muligheder for at levere deres sko til de europæiske forbrugere.
Endvidere er fodtøjsindustrien ikke kun vigtig for Kina og Vietnam. I denne forbindelse er det værd at minde om, at med ca. 200.000 ansatte inden for produktion af fodtøj i Fællesskabet, ofte i regioner med få alternative jobmuligheder, spiller denne sektor også en vigtig rolle for den europæiske økonomi. EU's fodtøjsproducenter anerkendes i hele verden for deres design, knowhow og kvalitet. Urimelig handelspraksis, som har til formål at underminere deres konkurrenceevne, er ikke acceptabel.
Der blev foretaget en grundig og omfattende analyse af foranstaltningernes konsekvenser for forbrugerne på fællesskabsmarkedet. Det er sandsynligt, at forbrugerpriserne slet ikke, eller kun i megen ringe grad, vil blive berørt, idet der er en meget stor avance på importerede sko. Faktisk er den gennemsnitlige importpris på fodtøjet ca. 8,5 euro. En told på 10 % af denne pris er kun 0,85 euro, men forbrugerne betaler mellem 50 og 130 euro. Der er derfor en tilstrækkelig margen til, at tolden kan absorberes i distributionskæden.
Spørgsmål nr. 52 af Luisa Fernanda Rudi Ubeda (H-0883/06)
Om: Central forbindelse gennem Pyrenæerne - prioriteret projekt nr. 16
Den europæiske koordinator for det prioriterede projekt nr. 16 i forbindelse med de transeuropæiske transportnet har udtalt, at projektet om en tunnel gennem Vignemale-bjergmassivet bør afvente anlægget af de to nye højhastighedsforbindelser mellem Spanien og Frankrig, som indgår i det prioriterede projekt nr. 3. Det fremgår imidlertid af en nærlæsning af den rapport, som koordinatoren for projekt nr. 3, Étienne Davignon, har udarbejdet, at strækningen langs Atlanterhavskysten (Irún/Hendaye/Dax) ikke vil kunne afsluttes før 2015 eller 2020. Middelhavsstrækningen (Figueras-Perpignan) er længere fremme - den forventes færdiggjort i 2009 eller 2010 - selv om der ifølge koordinatoren er tale om nye forsinkelser.
Kan Kommissionen bekræfte oplysningerne om finansieringen af de enkelte grænseoverskridende strækninger? Er Kommissionen enig i Étienne Davignons udtalelser vedrørende projektet om en central forbindelse gennem Pyrenæerne? Hvornår forventes det, at arbejderne i forbindelse med projekt nr. 16 iværksættes, afsluttes og tages i brug?
(FR) Færdiggørelsesfristerne i rapporten af Etienne Davignon, som er EU-koordinator for det prioriterede projekt nr. 3 om højhastighedsforbindelsen i Sydvesteuropa, er blevet indgivet til de kompetente nationale myndigheder på området. Den grænseoverskridende forbindelse Figueras-Perpignan er fastsat til at åbne i 2009. Vedrørende færdiggørelsen af den grænseoverskridende forbindelse Irún/Hendaye-Dax på den atlantiske del af strækningen er den sandsynlige dato 2020 - dette er dog endnu ikke officielt bekræftet - hvilket svarer til det, der er fastsat i bilag III til beslutning om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (T-TEN) (beslutning nr. 884/2004).
Kommissionen er på nuværende tidspunkt ikke i stand til præcist at fastsætte en dato for påbegyndelsen af det prioriterede projekt nr. 16 om en ny højkapacitets jernbaneforbindelse gennem Pyrenæerne. Ud over at dette er de berørte medlemsstaters ansvar, viser Kommissionens erfaring med opfølgning af store TEN-T-infrastrukturprojekter, at det kræver flere års meget grundige forudgående undersøgelser, inden den detaljerede planlægning er færdig. I forbindelse med dette projekt er disse undersøgelser endnu ikke færdige, hvilket også forklarer, at der i beslutning nr. 884/2004 ikke er fastsat nogen dato for iværksættelse af projektet.
Spørgsmål nr. 53 af Pilar Ayuso (H-0888/06)
Om: Hvidløg fra Kina
Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har netop oplyst, at EU årligt har et tab på 60 millioner euro på grund af ulovlig indførsel med oprindelse i Kina.
Trods gentagne protester fra de europæiske producenter og trods de foranstaltninger, som EU har gennemført for at gøre en ende på denne form for svig, taler tallene for sig selv. Det har hidtil ikke været muligt at stoppe den trekantshandel med hvidløg, som Kina allerede har praktiseret i årevis ved at sende varer bestemt for EU-landene gennem tredjelande, der således overskrider den kvote i henhold til præferenceordningen, som de råder over til eksport til det fælles marked.
OLAF har desuden oplyst, at den ulovlige indførsel af hvidløg fra Kina befinder sig på tredjepladsen, når det gælder registrerede tilfælde af ulovlig indførsel af landbrugsvarer, efter sukker og kød.
Har Kommissionen overvejet muligheden af at indføre en form for beskyttelsesmekanisme eller en anden ordning for en gang for alle at standse den ulovlige handel med hvidløg?
(EN) Der er to måder, hvorpå man kan importere hvidløg ulovligt:
urigtig oprindelsesangivelse og
for nyligt urigtig produktbeskrivelse.
For at dæmme op for den første metode har Kommissionen indført to foranstaltninger.
- Som led i OLAF's(1) operationelle aktiviteter blev der i august 2005 offentliggjort en meddelelse til importører i EU-Tidendes C-serie, hvori EF-erhvervsdrivende blev anbefalet at træffe alle nødvendige forholdsregler mod denne form for svig.
- Siden januar 2006 har al import af hvidløg været underlagt en importlicens.
Derfor er forekomsten af denne type svig blevet mindre: Importen fra tredjelande ud over Argentina og Kina i juni til januar 2006 var 75 % af importen i samme periode i 2005 og 65 % af den gennemsnitlige import i samme periode fra 2001 til 2005.
Denne anden type svig er som følge af sin beskaffenhed vanskeligere at håndtere. Kommissionen vil gerne fremhæve medlemsstaternes toldmyndigheders ansvar i denne forbindelse, idet den eneste måde, hvorpå man kan bekæmpe denne type svig, er ved fysisk kontrol ved indførelsen.
Det bør også understreges, at der ikke synes at have været nogen større uregelmæssigheder på det europæiske hvidløgsmarked siden 2001. Det synes snarere at være under forbedring.
For at opsummere synes Fællesskabets hvidløgsproducenter at være tilstrækkeligt beskyttede med de eksisterende foranstaltninger. Som følge af de potentielt store tab for Fællesskabets budget vil Kommissionen imidlertid undersøge, hvorvidt der er behov for yderligere foranstaltninger.
Spørgsmål nr. 54 af Georgios Karatzaferis (H-0890/06)
Om: Beskyttelse af ejendomsretten i EU
Udgør beskyttelsen af ejendomsretten en grundlæggende rettighed inden for rammerne af fællesskabslovgivningen? Er krænkelse af denne ret (og en medlemsstats myndigheders manglende gennemførelse af de retsafgørelser, som samme medlemsstats domstole har truffet i forbindelse hermed) noget, som Kommissionen bør tage op?
(FR) Kommissionen vil henlede det ærede medlems opmærksomhed på, at den allerede flere gange har besvaret spørgsmål om ejendomsret i Parlamentet (spørgsmålene H-0732/06, E-0316/05 og E-0450/06 og anmodningerne 819/2005, 462/2005, 392/2005, 330/2004, 298/2004 og 158/2004).
Endvidere har Kommissionens formand i et brev om udøvelsen af ejendomsretten i Grækenland, der blev sendt til det ærede medlem den 7. juni 2006, gentaget Kommissionens holdning om, at "….de rejste spørgsmål ikke falder ind under fællesskabslovningens anvendelsesområde, og at Kommissionen derfor ikke kan skride ind. Sagen drejer sig om den græske stats eventuelle overtrædelse af den grundlæggende lovgivning om ejendomsret i Grækenland. Deres tvist med den græske stat begrænser sig til spørgsmål om udøvelsen af deres rettigheder som medejere af byggegrunde, hvilket ikke har noget med fællesskabslovgivningen at gøre. Det er derfor ikke muligt at skabe den nødvendige forbindelse mellem den eventuelt overtrådte grundlæggende lovgivning og fællesskabslovningen".
Spørgsmål nr. 55 af Panayiotis Demetriou (H-0892/06)
Om: Posttjenester i EU
Ifølge direktiv 97/67/EF(1) som ændret ved direktiv 2002/39/EF(2) skal Kommissionen inden årets udgang være klar med et forslag til et nyt direktiv om liberalisering af posttjenesterne i EU i 2009 eller med andre midlertidige eller gradvise ordninger.
De relevante undersøgelser viser, at de fleste postorganisationer i medlemsstaterne ikke er parate til en fuldstændig liberalisering af markedet inden 2009, og at dette vil få negative virkninger for organisationerne for universel posttjeneste og følgelig for kvaliteten af denne tjeneste.
I lyset af undersøgelsernes konklusioner og på baggrund af, at de foreslåede korrigerende foranstaltninger ikke garanterer finansiering og fortsættelse af den universelle posttjeneste, hvilket vil medføre en indskrænkning af dens omfang af økonomiske grunde eller større omkostninger for forbrugerne, bedes Kommissionen besvare følgende: Hvilke gennemførlige og effektive foranstaltninger foreslås med henblik på tilstrækkelig finansiering af den universelle posttjeneste i tilfælde af, at eksklusiviteten af tjenesten afskaffes i 2009, og hvad er de forventede virkninger af en fuldstændig liberalisering af postmarkedet for beskæftigelsen under henvisning til, at arbejdsomkostningerne tegner sig for ca. 80% af driftsudgifterne for posttjenesten med 5 millioner arbejdspladser?
(EN) Den 18. oktober 2006 vedtog Kommissionen et forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet(3). I dette direktiv bekræftes det, at det indre marked for posttjenester skal være realiseret fuldt ud i 2009, ligesom grundlaget for sikring af, at befordringspligten har en høj kvalitet og en overkommelig pris, opretholdes.
Det forberedende arbejde var baseret på adskillige sektorundersøgelser, herunder to, som Kommissionen iværksatte i 2005/2006. Endvidere findes der hensigtsmæssige oplysninger om udviklingen i sektoren, navnlig med hensyn til økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige og teknologiske aspekter, samt om tjenesternes kvalitet i den tredje rapport til Rådet og Parlamentet om anvendelsen af postdirektivet(4). Dette dokument indeholder et detaljeret bilag med specifikke oplysninger om de spørgsmål, som det ærede medlem stiller. Med hensyn til virkningerne af en fuldstændig liberalisering af postmarkedet for befordringspligten har Kommissionen udarbejdet en rapport ("Fremadrettet undersøgelse af, hvilken indvirkning den fulde gennemførelse i 2009 af det indre marked for posttjenester har på befordringspligten"(5)). Endvidere er der udarbejdet en konsekvensanalyse, som ledsager forslaget til ændringsdirektiv sammen med et mere detaljeret bilag.
Alle disse dokumenter bekræfter, at postreformen er godt på vej, og vurderer, at fuld markedsliberalisering er muligt i alle medlemsstater i 2009. De tilgængelige oplysninger og analyser antyder, at man for at opretholde det fremskridt og de resultater, der er opnået hidtil, samt for at sikre yderligere forbedringer sammen med bæredygtig beskæftigelse, skal det sidste skridt i den gradvise markedsliberalisering, der blev indledt for 10 år siden med direktiv 97/67/EF, tages nu. Beskæftigelsesaspekterne er blevet grundigt undersøgt og er beskrevet nærmere i ovennævnte dokumenter. Det bør bemærkes, at beskæftigelsesmulighederne er påvirket af en række faktorer. Disse faktorer omfatter først og fremmest efterspørgslen og ændrede kundebehov, elektronisk post, nye teknologier og automatik samt organisationsændringer. Der bør også tages højde for de positive virkninger af markedsliberaliseringen på beskæftigelsen såsom skabelse af beskæftigelsesmuligheder med nye markedsdeltagere og i beslægtede sektorer.
Hvad angår finansieringsinstrumenter for de mulige nettoomkostninger ved befordringspligten, vil Kommissionen henlede det ærede medlems opmærksomhed på de relevante bestemmelser i det ovennævnte direktivforslag og herunder især til artikel 7. Finansieringsinstrumenterne, som f.eks. omfatter statsstøtte, offentlige indkøb, kompensationsfonde og omkostningsdeling, er alle blevet overvejet nøje. Uden præjudice i forhold til anvendelsen af Fællesskabets konkurrencebestemmelser kan de anvendes af medlemsstaterne, hvis der opstår behov for finansiering af nettoomkostninger ved befordringspligten.
Om: EU's program for udvikling af landdistrikterne, 2007-2013
Går Kommissionen ind for, at de planer, som EU-regeringerne indsender under finansieringsordningerne for EU's program for udvikling af landdistrikterne, 2007-2013, kommer til at omfatte initiativer til fremme af børnepasningsfaciliteter i landområderne?
(EN) Kommissionen støtter faktisk initiativet til fremme af børnepasningsfaciliteter i programmerne for udvikling af landdistrikterne. Disse typer foranstaltninger kan støttes som en del af opgave 3 i Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne om diversificering og livskvalitet i landdistrikterne.
Faktisk fremhæves denne type foranstaltninger i Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne(1) som en central aktion, der kunne fremme kvindernes adgang til arbejdsmarkedet, hvor det anføres, at "I mange landdistrikter skaber utilstrækkelige børnepasningsmuligheder specifikke barrierer. Lokale initiativer til oprettelse af børnepasningsinstitutioner kan lette adgangen til arbejdsmarkedet".
Kommissionen understreger, at Den Europæiske Socialfond også kan finansiere foranstaltninger til fremme af adgangen til børnepasning (artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning 1081/2006).
Derfor vil det være vigtigt for medlemsstaterne at underrette Kommissionen om komplementariteten og koordinationen mellem de programmer, som Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Socialfond finansierer.
Rådets afgørelse 2006/144/EF, EUT L 55 af 25.2.2006.
Spørgsmål nr. 57 af Brian Crowley (H-0903/06)
Om: Fri bevægelighed for varer
I Nordspanien har de spanske fiskerimyndigheder forhindret en irsk speditør i at transportere fisk fra Spanien til Irland med den begrundelse, at den faktura, som den irske speditør forelagde de spanske fiskerimyndigheder, ikke indeholdt en samlet pris. Der kunne ikke forhåndsangives nogen samlet pris på fakturaen, eftersom fiskene skulle afsættes på auktion i Irland og derfor endnu ikke var blevet solgt.
Hvordan kan Kommissionen i betragtning af retten til fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital i EU komme med en forklaring på de spanske fiskerimyndigheders handlemåde, når de forhindrer den frie bevægelighed for fisk til Irland? Findes der nogen EU-lovgivning eller -politik, der kan forhindre, at det sker igen? Hvis en sådan lovgivning eller politik ikke findes, overvejer Kommissionen da nogen form for handlingsplaner, der kan tackle denne forhindring for princippet om fri bevægelighed for varer?
(EN) I henhold til bestemmelserne i Den Fælles Fiskeripolitik og ud over de sundhedsregler, som i alle tilfælde skal overholdes, skal alle fiskeriprodukter, der landes i eller importeres til Fællesskabet, som der ikke er forelagt en salgsnota eller overtagelseserklæring for, og som transporteres til en anden medlemsstat end landings- eller importmedlemsstaten, være ledsaget af et dokument udarbejdet af transportøren, indtil de markedsføres første gang. I henhold til dette dokument forpligtes transportøren til at afgive visse oplysninger om det fiskerfartøj, der landet fiskene, samt oplysninger om leverancen, herunder destination og mængden og arten af de transporterede fisk. Der er ikke krav om, at transportøren skal fremsende en faktura med den samlede ris, før den første markedsføring har fundet sted.
Der findes særbestemmelser i Fællesskabet for visse fiskearter, som har til formål at forhindre handel med arter, der er fanget ulovligt. Den fælles fiskeripolitik indeholder ikke foranstaltninger, der er rettet mod en medlemsstat, som forhindrer den frie bevægelighed for fisk. De generelle bestemmelser om den frie bevægelighed for varer finder imidlertid anvendelse.
De oplysninger, som det ærede medlem har givet Kommissionen, er ikke tilstrækkelige til, at den kan vurdere, hvorvidt de spanske myndigheder har overtrådt fællesskabslovgivningen. Hvis Kommissionen får de relevante oplysninger, vil den straks træffe foranstaltninger, såfremt den konstaterer, at fællesskabslovgivningen efter dens skøn er blevet overtrådt.
Spørgsmål nr. 58 af Liam Aylward (H-0905/06)
Om: Sellafield atomkraftværk
Er Europa-Kommissionen klar over, at British Nuclear Group, som driver Sellafield atomkraftværk, blev idømt en bøde på £500.000 den 16. oktober 2006 for overtrædelse af sikkerhedsbestemmelserne?
Denne bøde blev idømt af Carlisle overret, fordi 83.400 liter radioaktiv væske blev ledt ud i en sekundær beholder i Thorp-anlægget.
Denne seneste episode afspejler blot aktivitetsmønstret på Thorp-værket.
Vil Europa-Kommissionen undersøge dette spørgsmål yderligere, og mener Europa-Kommissionen ikke, at det er på tide, at Thorp-værket bliver lukket?
(EN) Kommissionen er klar over, at British Nuclear Group, som driver Sellafield atomkraftværk, blev idømt en bøde på en halv million pund den 16. oktober 2006 for overtrædelse af sikkerhedsbestemmelserne.
Hvad angår EU's kompetence, bør der skelnes mellem nuklear sikkerhed, som vedrører foranstaltninger, der træffes for at begrænse risikoen for ulykker i forbindelse med driften af atomkraftanlæg, og Euratom-sikkerhedskontrol, som er et system, der er beregnet til at sikre, at civile nukleare materialer anvendes til de civile formål, de er beregnet til.
1. Nuklear sikkerhed
På trods af EF-domstolens dom af 10. december 2002 i sag C-29/99, hvori den anerkendte Det Europæiske Atomenergifællesskabs kompetence til at lovgive om sikkerheden på atomkraftanlæg, gjorde det manglende kvalificerede flertal i Rådet det umuligt at gå videre med den såkaldte "nukleare pakke"(1), som definerede Fællesskabets grundlæggende forpligtelser og generelle principper på området for sikkerhed på atomkraftanlæg.
2. Euratom-sikkerhedskontrol
Kommissionen har undersøgt følgerne af hændelsen på Thorp for den nukleare sikkerhedskontrol i medfør af dens kompetencer i henhold til Euratom-traktaten. Efter undersøgelsen sendte Kommissionen en beslutning i henhold til artikel 83 i Euratom-traktaten til operatøren af Sellafield-anlægget, British Nuclear Group, i februar 2006. Beslutningen indeholder en formel advarsel til operatøren og anmoder om gennemførelse af en række foranstaltninger, som har til formål at forbedre sikkerhedskontrollen på stedet. Der blev offentliggjort et sammendrag af beslutningen i EUT L 255 af 19. september 2006.
Ændret forslag til Rådets direktiv (Euratom) om fastsættelse af de grundlæggende forpligtelser og generelle principper vedrørende sikkerheden i nukleare anlæg og ændret forslag til Rådets direktiv (Euratom) om sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (KOM(2004)0526).
Spørgsmål nr. 59 af Yiannakis Matsis (H-0908/06)
Om: De tyrkiske civile luftfartsmyndigheders politik over for Cypern
De tyrkiske civile luftfartsmyndigheder nægter enhver form for samarbejde med luftfartsmyndighederne i EU medlemsstaten Cypern. Tyrkiet har navnlig nægtet at deltage i et møde, indkaldt i april i år af ICAO, Kommissionen og Eurocontrol. Derimod opretholder de tyrkiske myndigheder forbindelser med de ikkelovlige 'myndigheder' i den ulovlige lufthavn Tymbou, som ligger i besat område under Republikken Cyperns overhøjhed. (Jf. den pågældende FN Sikkerhedsråds resolution 541 og 550, hvori den tyrkiske republik Nordcypern og dens myndigheder blev erklæret ugyldig). Den holdning, som indtages af de tyrkiske civile luftfartsmyndigheder, er en fare for flyveinformationsregionen Nicosia. Desuden har IATA rejst problemet i en skrivelse til ICAO i januar 2006.
Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for at overbevise Tyrkiet om at respektere international lovgivning og at samarbejde med Republikken Cypern, og for at sikre, at der findes en praktisk løsning på problemet med flyvesikkerheden i regionen?
(EN) Kommissionen er bekendt med det møde, som blev tilrettelagt med Organisationen for International Civil Luftfart og Eurocontrol, og som det ærede medlem henviste til i sit spørgsmål.
Kommissionen mener, at både Cypern og Tyrkiet har en interesse i at indlede et praktisk samarbejde på området for luftfartssikkerhedsstyring, selv om der ikke er politisk enighed om de bredere spørgsmål.
Kommissionen vil fortsat tilskynde både Tyrkiet og Cypern til at søge at finde en gensidigt acceptabel løsning om spørgsmålet om luftfartsstyring. Kommissionen rejser spørgsmålet om behovet for samarbejde om luftfartssikkerheden ved forskellige lejligheder i alle relevante sammenhænge over for de tyrkiske myndigheder, herunder Eurocontrol. I sin rapport om Tyrkiets fremskridt med henblik på tiltrædelse fra 2006 gentog EU, at der ikke var sket tilstrækkeligt fremskridt med hensyn til alle aspekter af normaliseringen af forbindelserne mellem Tyrkiet og Cypern. I overensstemmelse med forhandlingsrammen og EU's erklæring af 21. september 2005 vil spørgsmålet blive evalueret af EU inden udgangen af 2006.
Kommissionen vil også fortsat tilskynde Tyrkiet til at forhandle om en aftale om lufttransport med Fællesskabet og fremhæver vigtigheden af at oprette et fælles et Fælles Europæisk Luftfartsområde, som kan fungere gnidningsløst og effektivt.
Spørgsmål nr. 60 af Nikolaos Vakalis (H-0909/06)
Om: SMV'er og offentlige kontrakter
Hvilke nye oplysninger råder Kommissionen over vedrørende andelen af offentlige kontrakter, som er tilfaldet SMV'er i EU (f.eks. i 2005 og 2006)? Foreligger der oplysninger, hvoraf det specifikt fremgår, hvor stor en andel af de offentlige kontrakter, der er tildelt dels små og dels mellemstore virksomheder? Foreligger der oplysninger for de enkelte medlemsstater?
USA har mulighed for at reservere en vis andel af de offentlige kontrakter til de små og mellemstore virksomheder inden for de af WTO tilladte rammer. I betragtning af WTO-forhandlingerne og de nye forslag fra Kommissionen bedes Kommissionen besvare følgende: Har EU tænkt sig at indføre en tilsvarende mulighed for medlemsstaterne for at reservere en vis andel af de offentlige kontrakter til små og mellemstore virksomheder, sådan som Frankrig har foreslået?
(EN) De nyeste oplysninger vedrørende små og mellemstore virksomheders adgang til offentlige indkøb, som Kommissionen råder over, er resultaterne af en undersøgelseskontrakt, der blev lanceret i 2002 og offentliggjort i starten af 2004.
Denne undersøgelse viser, at af de kontrakter, der blev indgået og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende i 2001, blev 78 % indgået med virksomheder med under 250 medarbejdere eller med en omsætning på under 40 millioner euro. Hvis man tager højde for de metodemæssige usikkerheder i forbindelse med at kontrollere uafhængigt ejerskab og konsolideret omsætning for nogle af de virksomheder, der deltager i undersøgelsen, konkluderes det i undersøgelsen, at ca. to tredjedele af de største kontrakter (dvs. over tærsklerne i direktivet om offentlige indkøb) i EF blev vundet af SMV'er (defineret i overensstemmelse med EU's definition) i løbet af det pågældende år (1).
Disse tal kan variere fra år til år, men Kommissionen har ikke nogen beviser for, at situationen har ændret sig grundlæggende. Kommissionen vil dog iværksætte en lignende undersøgelse i 2007 for at opdatere og færdiggøre billedet.
Spørgsmålet om forskelsbehandling til fordel for indenlandske SMV'er, der beholder deres eksisterende forpligtelser, ikke kun i forhold til USA, men også i forhold til Canada, Korea og Japan i WTO's aftale om offentlige indkøb, er et led i de løbende forhandlinger inden for rammerne af gennemgangen af aftalen om offentlige indkøb. Fra begyndelsen af disse forhandlinger har EF støttet af nogle andre medlemmer af aftalen om offentlige indkøb og i overensstemmelse med den generelle strategi om yderligere åbning af medlemmernes indkøbsmarkeder støttet bortskaffelsen af nationale præferencer.
Oplysninger opdelt efter virksomhedernes størrelse og efter medlemsstater findes her: http://ec.europa.eu/enterprise/entrepreneurship/craft/craft-studies/craft-publicprocurement.htm#Results%20of%20the%20Study.
Spørgsmål nr. 61 af Avril Doyle (H-0910/06)
Om: Reformen af den fælles landbrugspolitik og dens indvirkning på markedet for mejeriprodukter i Irland
Siden 2003 har gennemførelsen af reformer af den fælles landbrugspolitik, og særlig Kommissionens kraftige nedskæringer i støttebudgettet til markedet for mejeriprodukter ud over de oprindelige reformplaner for den fælles landbrugspolitik, bidraget til prisfald på omkring 20% for irske mælkeproducenter. Sammen med den høje inflation i produktionsomkostninger har dette skabt et pres på mælkeproducenternes familieindkomster, ikke kun i Irland, men i hele EU.
Hvor stor tillid har Kommissionen til, at tilstrækkeligt mange mælkeproducenter på baggrund af denne alvorlige indkomstkrise for europæiske mælkeproducenter fortsat vil kunne skabe store nok indkomster til, at det kan betale sig for dem at fortsætte produktionen og sikre tilstrækkelig mælk til at imødekomme EU-forbrugernes behov?
(EN) I 2003, inden reformen af den fælles landbrugspolitik, var den årlige gennemsnitlige mælkepris for irske landbrugere 28,7 cent pr. liter. Denne pris var stabil i 2004 og 2005. I de første ni måneder af 2006 ligger prisen kun 1,5 cent pr. liter under niveauet i 2003. I 2006 modtager irske landbrugere 3,5 cent pr. liter mælk i erstatning. Dette svarer til en nettofortjeneste på 2 cent pr. liter eller en stigning på 7 %.
Den aktuelle markedssituation er meget gunstig. Priserne på skummetmælkspulver er højere end inden reformen. Priserne på ost har været stabile siden starten af reformen. I øjeblikket stiger priserne for sødmælkspulver, kasein og smør. Dette bør påvirke landbrugernes priser positivt.
Kommissionen kan ikke se en egentlig indkomstkrise for mælkeproducenterne. Hverken i Irland eller i de fleste andre medlemsstater.
I lyset af at mælkeproduktionen i Irland er større end i tidligere år, selv i det andet år efter indførelsen af frakobling, er Kommissionen sikker på, at mælkeproduktionen vil fortsætte på et tilstrækkeligt niveau.
Spørgsmål nr. 62 af Alain Hutchinson (H-0912/06)
Om: Registrering og optælling af befolkningen i flygtningelejrene i Tindouf
Ifølge den sidste rapport fra FN's generalsekretær (fra april 2006) har WFP og UNHCR i fællesskab besluttet at nedskære antallet af modtagere af humanitær hjælp i flygtningelejrene i Tindouf fra 158.000 til 90.000 personer. Siden 1982 er der ikke foretaget en pålidelig optælling af beboerne i disse lejre og der mangler præcise demografiske oplysninger efter internationalt anerkendte normer om antallet af beboere og deres oprindelse, hvilket forhindrer de kompetente internationale organer i at fastlægge disse flygtninges reelle behov for humanitær hjælp. Desuden fremmer denne anakronistiske situation svindel med en del af hjælpen.
Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for at bevæge Algeriet til at give UNHCR tilladelse til at udføre dets opgave og således gøre en ende på UNHCR's usammenhængende statistikker over befolkningerne i flygtningelejrene i Tindouf?
(FR) Den beslutning, som Flygtningehøjkommissariatet (HCR) og Verdensfødevareprogrammet (WFP) har truffet, og som det ærede medlem henviser til, blev de algeriske myndigheder gjort opmærksomme på i et brev af 22. august 2005, hvori HCR og WFP gentog deres opfordring til en optælling, i mangel af hvilken de to agenturer fastsatte antallet af udsatte personer i lejrene til 90.000.
Angående det springende punkt i spørgsmålet ville en registrering og optælling af modtagerne af humanitær hjælp, som er almindelig praksis i situationer som denne, være utrolig nyttig for bedre at kunne målrette støtten, såvel kvantitativt som kvalitativt - såfremt registreringen omfatter demografiske oplysninger som f.eks. alders- og kønsfordelingen. Kommissionen støtter HCR's og WFP's opfordring og har advaret de algeriske myndigheder om donorernes behov for at arbejde inden for nogle klarere rammer.
Spørgsmål nr. 63 af Robert Evans (H-0914/06)
Om: Køretøjsidentifikation
Hvilke planer har Kommissionen med hensyn til de utilfredsstillende muligheder for køretøjsidentifikation på tværs af grænser, som betyder, at mange køretøjer i Det Forenede Kongerige, der ikke er indregistreret i landet, frit kan overskride landets færdselsregler, vel vidende at de gensidige strukturer til pålæggelse af sanktioner er utilstrækkelige mellem EU's lande?
(EN) I en stadig mere integreret og udvidet Europæisk Union udgør chauffører fra tredjelande en større og større del af trafikstrømmen, og nogle af dem lader hånt om færdselslovgivningen, når de kører i udlandet, uden frygt for at blive retsforfulgt i deres opholdsland.
I sin henstilling af 21. oktober 2003 om kontrol på området trafiksikkerhed (1), anbefalede Kommissionen en mekanisme til grænseoverskridende kontrol af overtrædelser af trafiksikkerhedsregler. Målet hermed var at sørge for, at som minimum alvorlige og gentagne overtrædelser registreres hos den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor køretøjet er indregistreret via koordineringspunkter, som medlemsstaterne blev anmodet om at etablere.
Eftersom kontrol af færdselsloven er en af de mest effektive metoder til at reducere trafikulykker i Europa, forpligtede Kommissionen sig til at foreslå mere bindende foranstaltninger med henblik på at nå målet, nemlig at reducere det årlige antal dødsfald i trafikken i EU med 20.000 (50 %) i år 2010, hvis de trufne foranstaltninger viser sig at være utilstrækkelige i forhold til at nå målet.
Da det nu viser sig, at dette mål ikke vil blive nået, hvis den nuværende tendens (minus 35 %) fortsætter, omfatter Kommissionens arbejdsprogram for 2007 lovgivning med henblik herpå. Denne lovgivning bør sikre, at kontrol af færdselslove anvendes lige for alle borgere, uanset nationalitet eller ophold i Den Europæiske Union. Den skal indeholde regler og elektroniske mekanismer, f.eks. med henblik på at muliggøre adgang til databaser for indregistrering af køretøjer i hele Den Europæiske Union. Derudover ville der skulle være et strukturelt samarbejde mellem kontrolmyndighederne i de forskellige medlemsstater.
Kommissionen har lanceret en konsekvensanalyse af trafiksikkerhedskontrol og grænseoverskridende samarbejde og vil om kort tid offentliggøre høringsdokumentet på dette område.
Endelig bemærkes det, at Rådet i sin rammeafgørelse af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe (2) giver medlemsstaterne beføjelser til at håndhæve bødestraffe for chauffører, der har overtrådt færdselsloven et sted i Den Europæiske Union. Medlemsstaterne skal senest i marts 2007 træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at gennemføre denne rammeafgørelse.
Om: Forebyggelse af havforurening med affald fra skibe
I modstrid med den internationale konvention om "forebyggelse af havforurening fra skibe" (1973) og protokollen til denne konvention (MARPOL 1977/78) fastsatte den græske regering med det præsidentielle dekret 400/1996 (A'268) en frist på over fem år til installation af systemer til opsamling af affald på passagerskibe, som med det præsidentielle dekret 374/2002 (A'321) blev forlænget med yderligere fire år. Mens alle skibsejere skulle have efterkommet dette krav inden den 31. december 2005, forelagde den græske regering med dokument 1576/31.7.2006 et udkast til præsidentielt dekret om "ændring af det præsidentielle dekret 374/2002 (Det græske statstidende 321 A') om "skibes opfyldelse af kravene i punkt 2 i det præsidentielle dekret 400/1996 (det græske statstidende 268 A') for Statsrådet, som bestemte, at forslaget om en forlængelse af fristen med yderligere to år, som er indeholdt i udkastet til det præsidentielle dekret "ikke er blevet forelagt i henhold til de gældende regler", idet det blev afsløret, at den græske regering holder hånden over shippingselskaberne, der forurener havmiljøet, og dækker over risiciene for den offentlige sundhed.
Hvor mange skibe har undladt at efterkomme kravet om installation af systemer til opsamling af affald? Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe til gennemførelse af den internationale lovgivning om beskyttelse af den offentlige sundhed og havmiljøet?
(FR) Kommissionen takker det ærede medlem for spørgsmålet om forebyggelse af havforurening som følge af skibes udledning af affald. Angående bilag IV i Marpol-konventionen 73/78 om forebyggelse af forurening fra skibe fastsætter direktiv 2000/59/EF(1) et krav om, at medlemsstaterne fra den 28. september 2004 skal oprette tilgængelige anlæg på land for at opfylde skibenes behov. Til gengæld fastsætter fællesskabslovningen ikke noget krav om, at skibene skal udstyres med lagertanke eller behandlingsanordninger. Det er således op til medlemsstaterne at anvende de internationale regler på dette område. Det skal bemærkes, at det i henhold til bilag IV i Marpol-konventionen er tilladt at udlede urenset, uemballeret og ikkedesinficeret spildevand i havet i en afstand af 12 sømil fra kysten.
Generelt har Kommissionen iværksat betydelige foranstaltninger til forebyggelse af havforurening som følge af skibes udledning af affald og overvåger bl.a. en stringent gennemførelse af bestemmelserne i direktiv 2000/59/EF.
Kommission følger direktivets gennemførelse på nært hold og vil foretage en systematisk kontrol af dets indførelse i og overensstemmelse med den vedtagne nationale lov. Med hjælp fra Det europæiske agentur for søfartssikkerhed(2) har Kommissionen desuden foretaget en omfattende evaluering af den konkrete anvendelse af direktivet.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed, EFT L 208 af 5.8.2002.
Spørgsmål nr. 65 af Neil Parish (H-0920/06)
Om: Det syvende rammeprogram for forskning - øgede midler til alternativer til dyreforsøg
På baggrund af vedtagelsen af forbud mod dyreforsøg og salg af produkter afprøvet ved dyreforsøg i henhold til kosmetikdirektiv 76/768/EØF(1) og den foreslåede nye forordning om kemiske produkter, Reach, er det afgørende nødvendigt, at EU stiller øgede midler til rådighed for udvikling og validering af alternative forsøgsmetoder.
Det syvende rammeprogram for forskning indeholder bestemmelser om fremme og styrkelse af udvikling og validering af alternative strategier, særlig metoder den brug af dyr, på alle relevante forskningsområder.
Kan Kommissionen på grundlag af disse prioriteringer og i forhold til det sjette rammeprogram for forskning bekræfte, at der vil blive tildelt flere midler til alternativer, til Det Europæiske Center for Validering af Alternative Metoder (ECVAM - Det Fælles Forskningscenter)?
(EN) Udvikling, validering og anvendelse af validerede alternative metoder prioriteres stadig højt af Europa-Kommissionen i forbindelse med kosmetiklovgivningen og Reach samt mere bredt. Kommissionen forfølger navnlig tre muligheder:
1) partnerskab,
2) Det Europæiske Center for Validering af Alternative Metoder (ECVAM),
3) finansiering gennem det syvende rammeprogram for forskning (FP7).
Selv om ressourcerne til disse aktiviteter vil blive holdt på et relativt konstant niveau i det syvende rammeprogram for forskning, forventes de at føre til bedre og hurtigere resultater.
Støtte fra industrien og andre interessenter inden for rammerne af det europæiske partnerskab til fremme af alternativer til dyreforsøg (EPAA) bør øge hastigheden for, hvor hurtigt alternativer aftales, valideres og anvendes betydeligt. Dette partnerskab er et hidtil uset samarbejde mellem Kommissionen og store virksomheder fra syv industrisektorer. Partnerne har forpligtet sig til samle viden, forskning og ressourcer med henblik på at fremskynde udvikling, validering og godkendelse af alternative strategier over en femårig periode. Et handlingsprogram til fremme af ændringer er aftalt, og udviklingen heraf vil blive offentliggjort løbende (2).
ECVAM under Det Fælles Forskningscenter, Instituttet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse, vil fortsat spille en afgørende rolle i forbindelse med at styre udviklingen og tilvejebringe alternative metoder. I det syvende rammeprogram for forskning støttes ECVAM's arbejde af en arbejdsgruppe og eksperter svarende til det sjette rammeprogram for forskning, suppleret af en gruppe videnskabsmænd fra en anden enhed fra Det Fælles Forskningscenters Institut for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse (Det Europæiske Kemikaliekontor), der følger udviklingen i valideringsmetoder som f.eks. metoderne inden for kategorien 'in silico' (QSAR(3)). Laboratorieaktiviteter planlægges integreret inden for ECVAM med henblik på at fremskynde valideringen af alternative testmetoder (særligt for de såkaldte 'me-too'-test).
Alternative metoder er identificeret som et særligt emne inden for særprogrammet for samarbejde under det syvende rammeprogram for forskning. Arbejdsprogrammet for første udbud indeholder en række emner til fremme af alternative testmetoder. Forslag vedrørende disse emner evalueres efter en "peer review"-procedure i henhold til offentliggjorte kriterier. Det samlede finansieringsbeløb til alternative testmetoder afhænger derfor af kvaliteten af de fremsendte forslag.
Alt dette bygger på EF-handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010)(4), meddelt Rådet og Europa-Parlamentet i januar 2006. Et af handlingsplanens mål er at "sikre en mere effektiv koordinering af de eksisterende ressourcer og at afdække de fremtidige behov; At støtte ny udvikling inden for forskning i dyrevelfærd og at fortsætte indsatsen for at fremme anvendelsen af princippet om begrænsning, forfining og erstatning (med alternative metoder) af dyreforsøg".
Kommissionen gentager sit tidligere fremsatte løfte om, at validering ikke må blive en flaskehals for tilgængeligheden af alternative metoder og vil prioritere dette efter behov.
Omfattende oplysninger om flaskehalse i tilgængeligheden og anvendelsen af alternative metoder kan findes på http://ihcp.jrc.cec.eu.int/docs/20051107its.pdf
om Reach og behovet for intelligente teststrategier.
Om: Infoblade udgivet i forlængelse af henstilling 66/462/EØF
I Kommissionens henstilling 66/462/EØF(1) til medlemsstaterne om vilkårene for erstatning til ofrene for erhvervssygdomme tales der i punkt 9, andet afsnit, om, at der skal offentliggøres en række infoblade. På nederlandsk er der sandsynligvis tale om det, der benævnes medicinske infoblade om sygdomme anført i den europæiske liste over erhvervssygdomme, referencenummer 1253/V/69-N.
Kan Kommissionen meddele, om disse infoblade rent faktisk er udgivet på alle de daværende officielle sprog, hvornår det skete, i hvilken form (bilag til henstillingen, separat rapport osv.) og over for hvem, disse infoblade er bekendtgjort (policymakers, læger osv.)?
(EN) Kommissionens henstilling 66/462/EØF(2) til medlemsstaterne om vilkårene for erstatning til ofrene for erhvervssygdomme, som det ærede medlem nævner, er baseret på Kommissionens henstilling 62/831(3) til medlemsstaterne om vedtagelse af en europæisk liste over erhvervssygdomme. I 1990 blev henstillingen fra 1962 erstattet af Kommissionens henstilling 90/326/EØF(4) af 22. maj 1990 til medlemsstaterne om vedtagelse af en europæisk liste over erhvervssygdomme. Henstillingen fra 1990 blev siden erstattet af Kommissionens henstilling 2003/670(5) af 19. september 2003 om den europæiske liste over erhvervssygdomme.
Det ærede medlem gøres opmærksomt på, at de infoblade, som der henvises til i spørgsmålet, efterfølgende er blevet til et dokument om infoblade om diagnose af erhvervssygdomme, som blev afsluttet i 1994 og offentliggjort som en særskilt rapport af Kommissionen. Denne rapport blev offentliggjort på engelsk og fransk. Rapporten kan fås fra Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer i Luxembourg (se http://ec.europa.eu/employment_social/health_safety/docs_en.htm).
Da denne rapport kan fås fra Kontoret for Officielle Publikationer, er der ikke truffet yderligere foranstaltninger med hensyn til at sende kopier til de relevante interessenter. Kopier bliver dog gjort tilgængelige på ad hoc-basis, bl.a. i forbindelse med relevante møder, som Kommissionen organiserer.
Endelig er rapporten om infoblade om diagnose af erhvervssygdomme i øjeblikket ved at blive revideret. Der blev i slutningen af 2004 etableret en særlig ekspertgruppe, der skal kontrollere, revidere og opdatere indholdet i lyset af den seneste tekniske og videnskabelige udvikling på området. På denne baggrund vil der i løbet af 2007 blive offentliggjort en ny version af rapporten.
Kommissionen har foreslået en reform af vinsektoren for at bidrage til at opfylde Lissabon-strategien og sikre vindyrkernes konkurrenceevne i det udvidede EU. Med henblik herpå bør produktionen reagere på behovet på det europæiske marked og verdensmarkedet. Det er på sin plads med sektorreformer, men hvorfor foreslår Kommissionen at rydde vinmarker mod økonomisk kompensation i stedet for et mere effektivt system med omstrukturering af vinmarker og udvidet markedsførings- og informationsindsats for vindyrkning og vinproduktion? Desuden bedes Kommissionen oplyse, hvorfor den indfører et skadeligt forbud mod at bruge saccharose til at berige vin, og hvorfor Kommissionens foreslåede reform ikke lægger større vægt på de klimatiske vilkår og traditioner i de enkelte EU-medlemsstater? Mener Kommissionen ikke, at de to ovennævnte foranstaltninger kunne skade diversiteten og den unikke karakter af vindyrkningen og vinproduktionen i EU, hvilket i sidste ende kunne medføre endnu ringere konkurrenceevne?
(EN) Kommissionen takker det ærede medlem for at stille dette spørgsmål, fordi det giver mulighed for at opdatere huset.
Rydning: Kommissionen ved, at rydning er et kontroversielt spørgsmål, men det skal ses fra en mere social vinkel. Kommissionen vil ikke kunne bevare status quo i vinsektoren. Nogle vinproducenter bliver nødt til at forlade sektoren, fordi de ikke vil kunne klare konkurrencen. Spørgsmålet er, om Kommissionen bør give vinproducenten mulighed for en arrangeret udgang fra sektoren, eller om Kommissionen intet bør foretage sig? Kommissionen mener ikke, at den bedste løsning er intet at foretage sig. De ryddede områder vil blive overført til enkeltbetalingsordningen for landbrugere, hvilket ville betyde, at man med nye krav vil undgå miljøskader efter rydning. Rydning skal ikke ses isoleret, men sammen med afskaffelse af markedsstyringsforanstaltninger og etablering af nationale portioner til finansiering af mere fremadsynede foranstaltninger. Dette sker for at gøre europæiske producenter i stand til at øge konkurrenceevnen og (gen)vinde de markedsandele, som nye verdensproducenter i øjeblikket tilegner sig.
Fremme: Kommissionen gentager sit løfte om at overveje nye muligheder for fremme af ansvarligt vinforbrug. Derudover kan mere enkle og gennemsigtige kvalitetsklasser via de mere WTO-kompatible geografiske indikationssystem- og mærkningsregler hjælpe med at fremme og markedsføre europæiske vine. Kommissionen håber at nå dette med hjælp fra vinsektoren. Kommissionens nuværende forordning om oplysninger og fremme af forbruget af vin anvendes imidlertid ikke fuldt ud.
Sødning: I Kommissionens meddelelse om en bæredygtig europæisk vinsektor er alt lagt på bordet, eftersom det er vigtigt at få en indgående drøftelse om alle elementer af det nuværende fællesmarkeds organisation i vinsektoren. Kommissionen har taget højde for klimaforskelle i Fællesskabet ved at opfordre til at anvende druesukker i stedet for roesukker til at øge alkoholindholdet i vin i visse tilfælde. Dette er fuldt ud i overensstemmelse med Fællesskabets og den internationale definition af vin: "…det produkt, som fremstilles udelukkende ved alkoholisk, fuldstændig eller delvis gæring af friske druer…" Den overdrevne "sødning" for at øge alkoholindholdet i vin ved hjælp af roesukker anerkendes endog af branchen selv.
Kommissionen vil bestræbe sig på at bevare EU's vinproducenter og vine med en unik karakter, som er anerkendt af markedet. Som kommissæren med ansvar for landbrug har sagt ved utallige lejligheder, ser, lytter og lærer hun i mange af Fællesskabets regioner Alle de spørgsmål, som det ærede medlem har stillet, bliver og vil fortsat blive stillet af Kommissionen i de kommende måneder, mens den venter på denne institutions udtalelser, inden forslaget til retsakt færdiggøres.
Spørgsmål nr. 68 af Diamanto Manolakou (H-0927/06)
Om: USA's nye rumpolitik
Den 31. august godkendte præsident Bush et dokument om USA's nye rumpolitik, som blev bekendtgjort i begyndelsen af oktober. Dette dokument var ikke engang blevet offentliggjort i USA. Som led i denne nye amerikanske politik skal der udvikles en ny generation af rumbaserede våben. Enhver konvention, der vil begrænse USA's anvendelse af disse våben, vil blive afvist, og kommercielle aktiviteter fremmes, idet udstedelsen af tilladelser til sådanne aktiviteter lettes!
Fordømmer Kommissionen denne amerikanske politik samt den nye oprustning gennem etablering af rumbaserede våbensystemer, der udgør en alvorlig fare for verdensfreden? Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe over for USA's aggressive politik, der afviser enhver drøftelse og mulighed for indgåelse af en aftale om kontrol og forbud mod udviklingen af våbensystemer i rummet, sådan som160 lande allerede har krævet det inden for rammerne af FN?
(EN) Kommissionen har bemærket dokumentet om USA's nationale rumpolitik, som det ærede medlem henviser til, og som blev bekendtgjort i oktober 2006. Det dækker en lang række aspekter, herunder national sikkerhed samt civile og kommercielle betragtninger. Da USA er førende inden for rumfart, vil Kommissionen naturligvis analysere den nationale rumpolitik omhyggeligt.
Det kan forventes, at rumpolitikken vil blive drøftet inden for rammerne af en regelmæssig dialog i fremtiden.
USA's nye rumpolitik handler ikke om at udvikle eller anvende våben i rummet. Brug af våben nævnes ikke i dokumentet om rumpolitik, og højtstående tjenestemænd i Det Hvide Hus har officielt meddelt, at denne politik handler om at forsvare ruminfrastrukturer, ikke om brug af våben.
Kommissionen har en dialog om rumspørgsmål med USA, hvor det indledende møde blev holdt i marts 2006 efter en principiel aftale på topmødet i juni 2005 mellem EU og USA. Kommissionen bør understrege, at man med denne dialog udelukkende søger at identificere veje for samarbejdet mellem EU og USA inden for civile rumaktiviteter.
På det civile område er Kommissionen sammen med Det Europæiske Rumagentur i gang med at udarbejde en europæisk rumpolitik sammen med et europæisk rumprogram, som vil blive præsenteret for Rumrådet i løbet af 2007.
Overordnet set forfølger EU en politik om ikkespredning og støtter aktivt internationale bestræbelser på at opnå afvæbning. Kommissionen vil støtte sådanne bestræbelser med de midler, den har til rådighed.
Spørgsmål nr. 69 af Helga Trüpel (H-0928/06)
Om: Finansiering af Europe Direct-centre fra 2007
På lokalt plan kan kommunikationen om EU forbedres. Mange Europe Direct-centre spiller en vigtig rolle i denne forbindelse. Hvilke planer har Kommissionen om yderligere finansiel støtte til disse centre? Er der gjort overvejelser om omfanget af støtten til de enkelte centre? Hvornår offentliggøres de reviderede forslag, og hvornår foretages det næste udbud? Hvilket budget er der afsat til centrene som helhed og til de enkelte centre?
(EN) Kommissionen er enig med det ærede medlem i, at Europe Direct-centre spiller en vigtig rolle i forbindelse med kommunikation om EU på lokalt plan. Centrene er således i centrum for Kommissionens strategi om at "blive lokale".
Endvidere vil Kommissionen gerne underrette det ærede medlem om, at den nu er midt i de nuværende finansielle ordninger for Europe Direct-centre (2005-2008). Målet er i løbet af november 2006 at indkalde forslag til flere centre med henblik på at styrke netværket. Fristen for indkaldelse af forslag er planlagt til den 31. december 2006.
Det maksimale tilskudsbeløb er 24.000 euro for at undgå forskelsbehandling i forhold til de eksisterende Europe Direct-centre. Styrkelsen bør bringe det samlede beløb, der skal bruges til disse centre, op på 10 millioner euro pr. år i de 25 medlemsstater.
Europe Direct-netværket skal fornyes i slutningen af 2008, hvor det overordnede budget og de enkelte maksimumbeløb skal revideres.
Spørgsmål nr. 70 af Athanasios Pafilis (H-0931/06)
Om: Den israelske hærs brug af fosforbomber
Den israelske forsvarsminister, Amir Peretz, har med officielle erklæringer fra sin repræsentant, Jacob Edery, indrømmet, at den israelske hær brugte fosforbomber imod hizbollah-militser under det nylige israelske angreb på Libanon.
Disse erklæringer bekræfter Libanons klager over, at mange uskyldige, deriblandt børn, er blevet offer for fosforbomber.
Brugen af brandvåben, herunder fosforbomber, er forbudt i den tredje protokol til FN-konventionen (1980). Fordømmer Kommissionen den israelske hærs kriminelle handling imod det libanesiske folk?
(EN) Kommissionen er opmærksom på Jacob Ederys udtalelser. Den israelske regering har indrømmet, at den har anvendt fosforbomber, selv om dette er sket i henhold til international lovgivning.
Kommissionen beklager i overensstemmelse med de relevante konklusioner fra Rådet tabet af civile liv på alle sider. Den har opfordret alle parter til at gøre alt, hvad de kan, for at beskytte civilbefolkningen og afstå fra aktioner, der er i strid med international humanitær ret.
Ifølge protokol III til FN's konvention om visse konventionelle våben (1980) henviser forbuddet mod fosforbomber til anvendelse mod civile. Kabinetsminister Jacob Edery bekræftede kun anvendelsen af bomber mod militære mål.
På sine møder med de israelske myndigheder understregede Kommissionen ved en række lejligheder betydningen af at overholde international humanitær ret, samtidig med at Israels ret til selvforsvar blev anerkendt.
Spørgsmål nr. 71 af Gay Mitchell (H-0934/06)
Om: Benchmarking
Hvilke nøjagtige fremskridt er der blevet gjort i EU med henblik på at forbedre konkurrenceevnen, hvilke medlemsstater gør de største fremskridt, og benchmarkes de medlemsstater, der har de bedste resultater, af andre medlemsstater med henblik på sammenligning? Hvilken rolle spiller Kommissionen med henblik på at fremme denne form for benchmarking?
(EN) Siden midtvejsevalueringen i 2005 af Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse har der været lagt vægt på at etablere en partnerskabsmetode, hvor handling på nationalt plan (nationale reformprogrammer) kombineres med støtteforanstaltninger på fællesskabsniveau (Fællesskabets Lissabon-program).
Kommissionen er i øjeblikket i gang med at analysere de nationale statusrapporter, som medlemsstaterne har sendt, hvor der redegøres for udviklingen siden sidste år i forhold til de enkelte medlemsstaters nationale reformprogrammer. Denne analyse vil blive indarbejdet i den årlige Lissabon-statusrapport, som Kommissionen regner med at vedtage i december 2006. Som i 2005 vil den årlige statusrapport omfatte en global vurdering af EU's udvikling i forhold til målene i Lissabon-rapporten samt individuelle kapitler om situationen i de enkelte medlemsstater. I denne analyse tages højde for den udvikling, der bl.a. er sket i forhold til en række indikatorer, der er relevante for konkurrenceevnen som f.eks. andelen af F&U(1) i BNP(2) og beskæftigelsesgraden (hvilket illustrerer de to vigtigste prioriteter i Lissabon-strategien).
Vedrørende fremme af benchmarking har fokus i Lissabon-processen bevæget sig fra benchmarking i forhold til at skabe en liste for at vurdere udviklingen i forhold til medlemsstaternes egne udgangspunkter og omstændigheder. Siden 2005 har nationalt ejerskab af reformprocessen ligeledes været prioriteret i den relancerede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse. Desuden fremmer Kommissionen udveksling af bedste politikker mellem medlemsstaterne, hvorved de kan lære af hinandens erfaringer.
Kommissionen arbejder stadig for aktivt at føre og støtte den relancerede Lissabon-strategi ved at fremme sameje med medlemsstaterne og de vigtigste interessenter, både i sin analyse (gennem vigtige grundlæggende analytiske rapporter som EU's økonomiske beretning for 2006 eller konkurrenceevnerapporten for 2006) samt i benchmarkingprocessen og de politiske henstillinger i den årlige statusrapport for 2006 (som skal vedtages den 12. december 2006).
Spørgsmål nr. 72 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (H-0936/06)
Om: Liberalisering af posttjenester
Kommissionen fremlagde for nylig (den 18. oktober 2006) et forslag om senest i 2009 at åbne EU's markeder for posttjenester fuldstændigt med henblik på at gennemføre det indre marked, øge innovationen, forbedre posttjenesternes kvalitet, imødekomme forbrugernes behov og bevare medlemsstaternes gældende pligt til at levere posttjenester af høj kvalitet.
Hvilke kvantitative og kvalitative oplysninger danner baggrund for Kommissionens forslag? Nogle medlemsstater har allerede åbnet deres markeder for posttjenester fuldstændigt, mens andre planlægger at gøre det inden 2009. Råder Kommissionen over en undersøgelse af følgerne af den fuldstændige åbning af disse medlemsstaters markeder? Hvad er det konkrete indhold af Kommissionens forslag, hvad angår behovet for at levere tjenesteydelser af høj kvalitet, og hvad mener den med fleksible finansieringsmuligheder for posttjenester?
(EN) Kommissionen har lige sendt sit forslag om ændring af direktivet om posttjenester til Parlamentet på alle officielle sprog samt alle de dokumenter, der støtter det. Disse omfatter Kommissionens rapporter om virkningen af en fuldstændig åbning af markedet for universelle posttjenester og om anvendelse af det nuværende postdirektiv og en konsekvensanalyse, hvori virkningen af de forskellige politiske muligheder vurderes.
Disse dokumenter ledsages og videreudvikles af to detaljerede arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene. Udarbejdelsen af Kommissionens forslag har været baseret på resultaterne af en offentlig høring og utallige eksterne undersøgelser, der er foretaget på Kommissionens vegne de seneste år, senest i 2006, samt andre tilgængelige oplysninger. Alle disse dokumenter kan findes på Kommissionens relevante websted(1) og indeholder detaljerede svar på det ærede medlems spørgsmål, navnlig vedrørende virkningen af en fuldstændig åbning af markedet i medlemsstaterne og forklaringer på finansieringsmuligheder og sikring af universelle posttjenester.
Ifølge en artikel i Financial Times af 10. oktober 2006 skønner kommissær Günter Verheugen, at EU's lovgivning årligt indebærer en udgiftsbyrde for virksomhederne på 600 milliarder euro. Hvor stor en forøgelse indebærer EU-lovgivningen efter Kommissionens skøn af virksomhedernes indtægter og overskud og udbytte?
(EN) Det ærede medlem spurgte, hvor stor en forøgelse EU's lovgivning årligt indebærer i forhold til indtægter og overskud.
Fordelene ved EU's lovgivning kan endnu ikke kvantificeres fuldstændig, selv om den tilgængelige dokumentation viser, at de er meget tydelige. Eksempelvis er virkningerne af programmet for det indre marked vurderet til at være mindst 2 % af bruttonationalproduktet (BNP). I andre undersøgelser sættes virkningen af den økonomiske integration mellem medlemsstaterne i EU-15 til ca. 10 % af BNP. En ny undersøgelse om tiltrædelse af EU og vækst i indkomst(1) viser, at nettofordelene for de nye medlemsstater efter medlemskab af EU kan være en stigning på helt op til 39 % af den samlede indtægt og 56 % af den samlede handel. En analyse af tidligere udvidelser gav lignende data. Spanien øgede sin produktion pr. indbygger fra 74 % af EU's gennemsnit i 1986 til 84 % i 2001, og Portugal øgede det fra 62 % til 75 % i samme periode.
Lovgivning kan være en byrde for virksomhederne, enten som følge af store efterlevelsesomkostninger eller gennem krav om oplysninger i forhold til efterlevelse af lovgivningen. Sidstnævnte kaldes administrative byrder. Denne skelnen er vigtigt, fordi reduktionen af administrative byrder ikke på nogen måde påvirker det indhold, der ligger til grund for lovgivningen.
Kommissionen foreslår en reduktion på 25 % af de administrative byrder i hele Den Europæiske Union, hvilket omfatter både europæisk og national lovgivning. Dette er en særlig form for forenkling, der er rettet mod oplysningskrav både i Fællesskabet og på medlemsstatsniveau, der ikke som sådan påvirker den underliggende lovgivning. Nye simuleringer viser, at hvis dette mål blev nået, ville det medføre økonomiske fordele i størrelsesordenen 1,1 til 1,5 % af BNP eller ca. 150 milliarder euro på mellemlang sigt (2).
Den byrde, der forbindes med administrative oplysningskrav skal dog ses i en sammenhæng. Først og fremmest har disse krav rod i regional og national lovgivning og lovgivning på EU-plan. Det ville derfor være forkert at antage, at tallet, hvis der ikke udsprang nogen oplysningsforpligtelser fra EU-plan, automatisk ville være betydeligt lavere. Ifølge subsidiaritetsprincippet handler EU kun, hvis der er en merværdi knyttet til de beslutninger, der træffes på nationalt plan. Det ville være rimeligt at antage, at der i mangel af lovgivning på EU-plan i de fleste tilfælde ville være tilsvarende lovgivning på nationalt plan, der ligeledes ville medføre omkostninger for den europæiske økonomi. Det er meget sandsynligt, at en situation, hvor 25 lande handlede individuelt, rent faktisk ville medføre større administrative byrder for virksomheder, der handler på det indre marked. Endelig er nogle af disse retlige forpligtelser eller rapporteringskrav uundgåelige, eftersom der er behov for dem med henblik på at overvåge overholdelse af forbruger-, sundheds- og miljøbeskyttelse, eller de skal beskytte Fællesskabets finansielle forvaltning.
Fremme af bedre lovgivning (note til Udvalget for Økonomisk Politik), Bruxelles, 18.10.2006.
Spørgsmål nr. 74 af Leopold Józef Rutowicz (H-0940/06)
Om: Mordet på baluchiernes nationalistleder, veteranen Nawab Akbar Bugti
Baluchiernes nationalistleder, veteranen Nawab Akbar Bugti, blev dræbt af pakistanske væbnede styrker, fordi han kæmpede for at give baluchierne flere økonomiske og politiske rettigheder. Planlægger Kommissionen at tage denne sag op med den pakistanske regering?
(EN) Kommissionen har nøje fulgt situationen i Baluchistan og er fuldt ud klar over de udfordringer, som den pakistanske regering står over for i provinsen, hvilket har medført nogle sikkerhedsforanstaltninger, som der har været meget fokus på i pressen.
Efter udarbejdelsen af to rapporter fra Senatet, som regeringen har sponseret, vil Kommissionen opfordre den pakistanske regering til at bestræbe sig yderligere på at finde en politisk løsning i Baluchistan.
Den Europæiske Union har rejst spørgsmålet for de pakistanske myndigheder i løbet af igangværende kontakter.
Spørgsmål nr. 75 af Philip Bushill-Matthews (H-0941/06)
Om: Ligebehandling af handicappede personer
Findes der medlemsstater, som i øjeblikket systematisk anerkender, at borgere fra andre medlemsstater har officiel status som handicappede, særlig i forbindelse med rabatter ved køb af varer og tjenesteydelser? I øjeblikket kan indehaveren af en britisk handicapattest f.eks. i Italien ikke nyde godt af de særpriser, som en italiensk handicappet nyder godt af - en situation, der vel må betragtes som forskelsbehandling af ikkeitalienske EU-borgere. Hvordan agter Kommissionen at imødegå sådanne eksempler på diskrimination for at sikre, at alle handicappede medborgere sikres ligebehandling overalt i EU?
(EN) Kommissionen er ikke bekendt med nogen gensidig anerkendelse af handicap og deraf følgende gensidig anerkendelse af dermed forbundne rettigheder for handicappede i Europa. Endvidere findes der endnu ikke nogen enkelt definition af handicappede i EU. Dette er op til de enkelte medlemsstater at beslutte, og i øjeblikket varierer definitionen af handicap meget mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med nationale traditioner og regler. På samme måde hører fordele, både kontante og i naturalier, for handicappede under medlemsstaternes kompetencer, og sådanne fordele er ligeledes meget forskellige.
EU's lovgivning om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af handicap finder i øjeblikket kun anvendelse på beskæftigelse og erhvervsuddannelse. Kommissionen har indledt en undersøgelse om de nationale foranstaltninger, der forbyder forskelsbehandling på andre områder, som skulle være tilgængelig i december 2006.
Når dette er sagt, søger Rådet med sin henstilling af 4. juni 1998 om parkeringskort for mennesker med handicap at sikre en gensidig anerkendelse af parkeringskort for mennesker med handicap i Den Europæiske Union og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde med henblik på at fremme fri bevægelighed for handicappede i hele Europa. Denne gensidige anerkendelse fremmes af en europæisk standardmodel, der er beskrevet i bilaget til denne henstilling fra Rådet, og som dækker de praktiske bestemmelser vedrørende kortet. Disse parkeringskort udstedes i overensstemmelse med de respektive nationale bestemmelser – eftersom definitionen af handicap og reglerne for udstedelse af parkeringskort til mennesker med handicap er medlemsstaternes ansvar.
I Nederlandene har butikker eller butikscentre også åbent om søndagen. I Belgien er dette ikke muligt, medmindre en bestemt kommune er anerkendt som turistområde. I grænseområder har denne ulige situation umiskendeligt konkurrenceforvridende virkninger.
Hvordan ser Kommissionen på denne søndagsåbning som led i den frie konkurrence? Og fører en sådan situation ikke uundgåeligt til en uønsket situation med for megen søndagsåbning med ringe eller ingen økonomisk nettogevinst?
(EN) Kommissionen er klar over, at medlemsstaterne kan have forskellige regler om butikkernes åbningstider på søndage. Indtil i dag har Kommissionen ingen beviser for, at disse forskellige regler er årsag til en general liberalisering af søndagsåbning. Men forskellen kan i grænseområder skabe situationer, hvor butikkerne kan stå i forskellige konkurrencemæssige situationer, afhængigt af hvilken medlemsstat de er etableret i.
Ikke desto mindre vil Kommissionen nøje undersøge de klager, den har modtaget fra virksomheder, der påstår, at de forskellige regler om søndagsåbning skaber problemer på de indre marked – navnlig i grænseområder. Eksempelvis har Kommissionen for nylig modtaget spørgsmål vedrørende betingelserne for, at butikkerne holder søndagsåbent i turistområder. I sådanne tilfælde skal Kommissionen vurdere, om de nationale regler stemmer overens med Traktatens principper, navnlig artikel 43 og 49, som indeholder bestemmelser om etableringsfrihed og fri bevægelighed for tjenesteydelser.
Spørgsmål nr. 77 af Panagiotis Beglitis (H-0945/06)
Om: Finansiering af aviser og tidsskrifter om EU-spørgsmål
Kan Kommissionen oplyse, om den finansierer aviser og tidsskrifter, der er etableret i Bruxelles, og hvis journalistiske indhold drejer sig om EU-spørgsmål og EU-institutionernes virksomhed? Hvilke publikationer drejer det sig i bekræftende fald om? Hvor stort er oplaget? Efter hvilke kriterier finansieres de? Har Kommissionen foretaget en evaluering af forholdet mellem omkostninger og nytteværdi ud fra et ønske om både at beskytte de europæiske skatteyderes penge og samtidig fremme europatanken?
(EN) Kommissionen ønsker at oplyse det ærede medlem om, at den ikke yder finansiering (dvs. giver tilskud) til aviser og tidsskrifter, der er etableret i Bruxelles, og hvis artikler drejer sig om EU-spørgsmål og EU-institutionernes virksomhed.
Spørgsmål nr. 78 af Caroline Lucas (H-0946/06)
Om: FLEGT: fremskridt med hensyn til lovgivningstiltag
Kommissionens handlingsplan fra 2003 om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) er i vidt omfang baseret på frivillige partnerskabsaftaler med en række lande, der producerer tropisk tømmer. Kommissionen har imidlertid selv erkendt, at dens tilgang er behæftet med to betydelige svagheder, nemlig dels, at nogle lande står uden for ordningen, f.eks. Rusland, der af en nylig undersøgelse er blevet afsløret som en betydelig leverandør af ulovligt tømmer på EU-markedet, og dels, at det er muligt at omgå ordningen, som det f.eks. er tilfældet med produkter, der fremstilles af ulovligt russisk tømmer og derefter eksporteres fra Kina.
Erkender Kommissionen, at disse problemer vil have en undergravende indvirkning på handlingsplanens effektivitet? Hvordan agter den at forsøge at løse problemerne? På hvilken måde tages der under gennemførelsen af handlingsplanen hensyn til henstillingerne fra Europa-Parlamentets beslutning fra juli 2005? Hvordan er situationen med hensyn til de yderligere lovgivningstiltag, som Parlamentet har anmodet Kommissionen om at fremlægge, hvilken tidsplan er der fastsat herfor, og er der planer om en offentlig høring?
(EN) Kommissionen anerkendte i sin handlingsplan om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT), at bilaterale FLEGT-aftaler ikke kan håndtere problemet med omgåelse gennem tredjelande eller visse landes manglende deltagelse. Kommissionen agter at foretage en konsekvensanalyse af flere muligheder, som den har identificeret med henblik på at vurdere FLEGT-initiativets effektivitet, herunder yderligere lovgivning. Kommissionen har været vært ved en række møder, både formelle og uformelle, for forskellige interessenter og andre interesserede parter, både fra EU og fra lande uden for EU. På baggrund af resultaterne af denne øvelse vil Kommissionen beslutte, om der skal afholdes en offentlig høring eller andre forslag.
Kommissionen er generelt enig i henstillingerne vedrørende forbedring af forvaltning og deltagelse i FLEGT-partnerskabsforhandlingerne. Hvad angår henstillingerne i Parlamentets beslutning af juli 2005 om retsgrundlaget, ønsker Kommissionen at anføre, at den først vil foreslå et retsgrundlag for eventuelle fremtidige frivillige partnerskabsaftaler, når teksten til en sådan særlig aftale er afsluttet. Hvad angår finansiel bistand, forventer Kommissionen, at der vil blive tilsidesat midler inden for det fremtidige temaprogram for miljø og naturressourcer samt i de vigtigste "geografiske" fonde inden for instrumentet for udviklingssamarbejde og Den Europæiske Udviklingsfond.
Kommissionen vil holde Parlamentet underrettet om udviklingen i FLEGT-forhandlingerne.
Spørgsmål nr. 79 af Mihael Brejc (H-0948/06)
Om: Hindringer for det indre markeds funktion
Et af Den Europæiske Unions vigtigste principper er at garantere alle aktører ensartede vilkår for adgang til markedet for at sikre en jævnbyrdig konkurrence. Imidlertid er nogle medlemsstater på indeværende tidspunkt dårligere stillet end andre på grund af en begrænsning af den frie bevægelighed for personer, såvel inden for EU som i Schengen-området. For de flestes vedkommende er der tale om lande, der udviklingsmæssigt halter bagud i forhold til gennemsnittet for EU, og for hvilke de pågældende barrierer udgør et yderligere problem, som hindrer dem i at gøre hurtige fremskridt.
Kan Kommissionen derfor oplyse, hvilke foranstaltninger den agter at træffe for at fremskynde fjernelsen af disse hindringer og indføre betingelser, der muliggør en sund konkurrence?
(EN) Ifølge tiltrædelsestraktaten har medlemsstaterne ret til at anvende visse restriktioner vedrørende adgang til arbejdsmarkedet for alle de 10 medlemsstater, der tiltrådte den 1. maj 2004, dog ikke arbejdstagere fra Cypern og Malta. Overgangsordningerne er inddelt i tre særskilte faser i henhold til "2-plus-3-plus-2"-formlen for en periode på syv år, og forskellige betingelser er gældende i hver af disse faser.
I en rapport til Rådet om første fase af overgangsordningen (1. maj 2004 – 30. april 2006) konkluderede Kommissionen, at der ikke var nogen trussel om en negativ virkning af den frie bevægelighed for arbejdstagere, og at de medlemsstater, der havde åbnet deres arbejdsmarkeder, kunne høste de positive virkninger af denne beslutning. Den opfordrede indtrængende medlemsstaterne til under udarbejdelsen af meddelelsen om deres intentioner i anden fase (1. maj 2006 – 30. april 2009) til at tage behørig højde for de statistiske beviser og konklusioner i Kommissionens rapport.
Kommissionen glæder sig over en lang række medlemsstaters beslutning om at fjerne hindringer i anden fase: Ud over Det Forenede Kongerige, Irland og Sverige, som allerede har åbnet deres markeder fuldstændigt i den første fase, har Spanien, Portugal, Grækenland og Finland besluttet at åbne deres arbejdsmarkeder fra 1. maj 2004 og Italien fra 21. juli 2006. Sammen med andre medlemsstaters beslutning (Belgien, Danmark, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene) om at give lettere adgang til visse sektorer/fag gennem forenklede procedurer viser det, at de fleste medlemsstater i EU-15 er enige om, at udvidelsen i 2004 har haft fortrinsvist positive virkninger for EU som helhed.
Hvad angår den frie bevægelighed inden for Schengen-området, bør det bemærkes, at den interne grænsekontrol af personer mellem de medlemsstater, der anvender Schengen-reglerne fuldt ud, og i de medlemsstater, der tiltrådte EU i maj 2004, stadig er gældende, og derfor foretages der stadig grænsekontrol af de personer, der krydser disse grænser. Det bør dog understreges, at alle EU-borgere har ret til at krydse disse grænser ved blot at fremvise et gyldigt pas eller identitetskort.
Spørgsmål nr. 80 af Monica Frassoni (H-0951/06)
Om: Europaskolerne - klagenævn
Kommissionen er fuldgyldigt medlem af Europaskolernes Øverste Råd. Hvad mener den om den måde, som det klagenævn, der er nedsat for Europaskolerne, fungerer på? Er den klar over, at alle de afgørelser, der hidtil er truffet af klagenævnet, vedrører afvisning af sager begrundet i klagenævnets manglende kompetence? Er den klar over, at klagenævnets dommere aldrig er mødtes, og at de afgørelser, der hidtil er truffet, er blevet truffet med anvendelse af uformelle procedurer (telefonisk eller via e-mail)? Er det sandt, at Kommissionen på grundlag af en udtalelse fra sin juridiske tjeneste i Det Øverste Råd har udtalt sig imod en udvidelse af klagenævnets beslutningsbeføjelse? Hvad vil Kommissionen konkret gøre for at sikre, at Europaskolerne bliver omfattet af legalitetsprincippet, og at de beslutninger, der træffes af Europaskolernes organer - navnlig vedrørende disciplinære spørgsmål og indskrivning af elever, underkastes domstolsprøvelse?
(FR) Klagenævnet(1) er et judicielt organ, som er uafhængig af Det Øverste Råd for Europaskolerne. Dets medlemmer vælges på baggrund af en liste, der til formålet udarbejdes af De Europæiske Fællesskabers domstol, og kandidaterne er fuldt uafhængige og anerkendt for deres retlige ekspertise.
Kommissionen er uenig i det ærede medlems påstand om, at alle afgørelser, der til dato er truffet af Klagenævnet, er blevet afvist på grund af nævnets manglende kompetence. Nævnet har behandlet 35 klager i 2005 og 2006, hvoraf kun 9 er blevet afvist på grund af manglende kompetence. I 11 sager har nævnet truffet en materiel afgørelse. De øvrige sager er enten blevet afvist af proceduremæssige årsager eller er endnu ikke afgjort. Disse tal viser således, at nævnet træffer en materiel afgørelse, når dette er muligt.
Det er ikke korrekt at sige, at Klagenævnets dommere aldrig har mødtes, og at afgørelserne til dato er blevet truffet på baggrund af uformelle procedurer. Klagenævnet handler i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i kapitel IV i dets vedtægt, og mødes regelmæssigt til offentlige høringer, som annonceres på Europaskolernes hjemmeside(2) og finder sted på hovedkontoret i Bruxelles. I øvrigt er det op til nævnets formand at anvende de midler, som han mener er passende, til at kommunikere med de andre medlemmer uden for de møder, der afholdes i Bruxelles.
Kommissionen har i Det Øverste Råd givet udtryk for sin modstand mod at udvide Klagenævnets kompetencer til alle tvister, der kan opstå i Europaskolesystemet. Kommissionen bemærker, at de kontraherende parter i aftalen om vedtægten for Europaskolerne rent faktisk ikke ønskede at give Europaskolerne fuld juridisk immunitet. En udvidelse af den juridiske immunitet til andre områder end dem, der aktuelt er omfattet, kan kun ske gennem en ændring af selve aftalen eller gennem et tillægsaftale mellem de kontraherende parter. Det kan ikke ske gennem en ensidig handling vedtaget af Det Øverste Råd. Endvidere har Det Øverste Råd og administrations- og økonomiudvalget anført, at tildeles Klagenævnet flere beføjelser, vil det have vidtrækkende konsekvenser for dets struktur og driftsform og medføre omkostninger, hvis størrelse er vanskelig at fastsætte, men som sandsynligvis vil kunne sammenlignes med omkostningerne til Retten i Første Instans.
I forbindelse med besvarelsen af det ærede medlems sidste spørgsmål vil Kommissionen gerne bemærke, at Europaskolesystemet under ingen omstændigheder er undtaget fra at at overholde legalitetsprincippet, eftersom enhver tvist, der ikke falder ind under Klagenævnets kompetence, falder ind under de nationale domstoles kompetence.
Det skal præciseres, at spørgsmål vedrørende disciplin er underlagt en procedure, der klart er beskrevet i artikel 44 i Europaskolerne almindelige reglement, som lægger stor vægt på retten til forsvar, og ved enhver for form for udelukkelse fra skolen i mere end to uger kan der indgives en administrativ klage til Europaskolernes generalsekretær og i påkommende tilfælde til Klagenævnet. Eventuelle klager vedrørende indskrivning af elever, hvilket i øjeblikket alene er den enkelte direktørs ansvar i henhold til artikel 46 i Europaskolerne almindelige reglement, falder derimod ikke ind under Klagenævnets kompetence, men skal indbringes for de nationale domstole.
Om: EU's regionalpolitik efter Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse
I hvilket omfang vil EU's regionalpolitik ændre sig med hensyn til istandsættelse af gamle byhuse efter Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU?
(EN) Efter tiltrædelsen finder forordning 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden, vedtaget den 5. juli 2006, anvendelse på de nye medlemsstater Rumænien og Bulgarien.
Følgende er gældende i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling:
"2. Boligudgifter er kun støtteberettigede for de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004 eller senere på følgende betingelser:
a) Udgifterne skal være programmeret inden for rammerne af et integreret byudviklingsinitiativ eller en særlig prioriteret opgave vedrørende områder, der er præget eller truet af fysisk forfald og social udstødelse.
b) Tildelingen til boligudgifter kan udgøre enten højst 3 % af EFRU-tildelingen til de pågældende operationelle programmer eller 2 % af den samlede EFRU-tildeling.
c) Udgifterne skal begrænses til:
- flerfamilieboliger, eller
- bygninger ejet af offentlige myndigheder eller nonprofit-aktører, der anvendes som boliger til husholdninger med lav indkomst eller personer med særlige behov."
I Kommissionens forordning, der indeholder reglerne for gennemførelsen i perioden 2007-2013, defineres en liste over de kriterier, der er nødvendige med henblik på at fastlægge de områder, der henvises til under litra a). Kommissionens forordning foreslås vedtaget den 6. december 2006.
Bulgarien og Rumænien er i øjeblikket, som alle medlemsstater, i gang med at udarbejde og forhandle programmeringsdokumenterne (den nationale strategiske referenceramme samt de operationelle programmer).
Inden for rammerne af strukturfondenes tildelinger er det op til den enkelte medlemsstat at fastlægge den prioriterede opgave, der skal finansieres af fondene i de forskellige operationelle programmer, idet der tages højde for Fællesskabets strategiske retningslinjer og Rådets forordninger for hver enkelt fond.
Således skal de nye medlemsstater fastlægge det beløb under EFRU, der skal tildeles byudvikling, og navnlig finansiering af gamle beboelsesejendomme i henhold til ovenstående betingelser.
Spørgsmål nr. 82 af Luís Queiró (H-0954/06)
Om: EF-finansiering af miljøvenlige landbrugsforanstaltninger
Miljødimensionen af det europæiske landbrug og erhvervets bidrag til udviklingen af landdistrikterne er af meget stor betydning, ligesom miljøvenlige landbrugsforanstaltninger er blandt de vigtigste midler til fremme af god miljøpraksis og den nævnte udvikling. Kommissionen bedes derfor svare på, hvilken vægt den tillægger de miljøvenlige landbrugsforanstaltninger som et middel til fremme af god miljøpraksis og udviklingen af landdistrikter.
I hvilket omfang hindrer manglende anvendelse af de EU-midler, der er til rådighed for disse foranstaltninger, gennemførelsen af målsætningerne for denne politik? Hvilke tiltag planlægges der på EU-plan på baggrund af den afstand, der er mellem medlemsstaternes målsætninger på dette område og den faktiske gennemførelse? Er Kommissionen bekymret over denne afstand? I hvilket omfang kan en medlemsstat og/eller dens landmænd blive ramt heraf? Hvilke initiativer/foranstaltninger påtænker Kommissionen for at forebygge, at miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, som er planlagt, og som der er afsat midler til i EU's budget, ikke kommer til udbetaling? Hvor stort er omfanget af disponible EU-midler til miljøvenlige landbrugsforanstaltninger i Portugal, som ikke er blevet anvendt i 2004 og 2005? Hvad er EU-gennemsnittet for ikkeanvendte midler til disse foranstaltninger i de nævnte år?
(EN) Kommissionen lægger stor vægt på de miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, der støtter bæredygtig udvikling af landdistrikter og opfylder samfundets stigende behov for miljøydelser. Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999(1) indeholder bestemmelser om støtte til europæiske landbrugere til gavn for hele samfundet ved fortsat at anvende miljøvenlige foranstaltninger med henblik på beskytte og forbedre miljøet, naturressourcerne, jordbunden og den genetiske diversitet og for at bevare naturen og landskabet. I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005(2) vil foranstaltninger, der forbedrer landbruget og skovbruget, herunder miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, fortsat spille en fremtrædende rolle i programmeringsperioden 2007-2013, med mindst 25 % af det samlede bidrag fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Ligeledes viser den kendsgerning, at miljøvenlige landbrugsforanstaltninger er og fortsat vil være de eneste obligatoriske foranstaltninger for medlemsstaterne inden for denne politik, at Kommissionen prioriterer disse foranstaltninger højt.
De programmer for udvikling af landdistrikterne, som Kommissionen har godkendt, skaber de retlige rammer og de ressourcer fra EU's budget, der er nødvendige med henblik på konkrete foranstaltninger med henblik på at nå de overordnede mål for EU's miljø- og landbrugsudvikling. Kommissionen fastlægger hvert år EU's samlede overordnede tildeling for hver enkelt medlemsstat. Medlemsstaterne er ansvarlige for at tildele dette årlige beløb til de enkelte foranstaltninger i deres programmer under hensyntagen til særlige behov. Hvad angår de miljøvenlige landbrugsforanstaltninger har medlemsstaterne eksempelvis mulighed for at ændre foranstaltningernes fordeling og/eller indhold i hele programmernes gennemførelsesperiode med henblik på at opnå en bedre inddragelse. Enhver forskel mellem medlemsstaternes vurderinger og den faktiske gennemførelse er den enkelte medlemsstats eget ansvar, og Kommissionen har ikke nogen midler til at forebygge manglende betaling deraf. Naturligvis håber vi alle at se de bedst mulige resultater af disse programmer, og det er altid beklageligt, når visse foranstaltninger ikke kan finansieres i en medlemsstat, og det dermed hindres, at særlige programmer kan gennemføres fuldt ud.
Derfor er det ikke muligt at anføre EU-gennemsnittet for ikkeanvendte midler til miljøvenlige landbrugsforanstaltninger i 2004 og 2005. Kommissionen kan dog oplyse, at der i EU-15 i de pågældende to år blev brugt i alt 3.937.257 millioner euro af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen. Af dette beløb blev 161.451 millioner euro anvendt af Portugal.
Rådets forordning (EFC) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL). EFT L 160 af 26.6.1999.
Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20.9.2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). EUT L 277 af 21.10.2005.