Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 29. november 2006 - Bruxelles

18. Gennemførelse af EF's og Euratoms syvende rammeprogram (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om:

- indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (12032/2/2006 - C6-0318/2006 - 2005/0043(COD)) - (Ordfører: Jerzy Buzek) (A6-0392/2006),

- betænkning af Philippe Busquin for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013) (KOM(2005)0705 - C6-0005/2006 - 2005/0277(COD)) (A6-0304/2006),

- betænkning af Anne Laperrouze for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Rådets forordning (Euratom) om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under Det Europæiske Atomenergifællesskabs syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2011) (KOM(2006)0042 - C6-0080/2006 - 2006/0014(CNS)) (A6-0305/2006),

- betænkning af Umberto Pirilli for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Rådets beslutning om særprogrammet "Mennesker" til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (KOM(2005)0442 - C6-0383/2005 - 2005/0187(CNS)) (A6-0360/2006),

- betænkning af Angelika Niebler for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Rådets beslutning om særprogrammet "Idéer" til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (KOM(2005)0441 - C6-0382/2005 - 2005/0186(CNS)) (A6-0369/2006),

- betænkning af Vittorio Prodi for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Rådets beslutning om særprogrammet 'Kapacitet' til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (KOM(2005)0443 - C6-0384/2005 - 2005/0188(CNS)) (A6-0371/2006),

- betænkning af Teresa Riera Madurell for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Rådets beslutning om særprogrammet "Samarbejde" til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (KOM(2005)0440 - C6-0381/2005 - 2005/0185(CNS)) (A6-0379/2006),

- betænkning af David Hammerstein Mintz for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Rådets beslutning om særprogrammet for Det Fælles Forskningscenters direkte aktioner under Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (KOM(2005)0439 - C6-0380/2005 - 2005/0184(CNS)) (A6-0335/2006),

- betænkning af Daniel Caspary for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Rådets beslutning om særprogrammet for Det Fælles Forskningscenters gennemførelse af direkte aktioner under Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011) (KOM(2005)0444 - C6-0385/2005 - 2005/0189(CNS)) (A6-0357/2006) og

- betænkning af Umberto Guidoni for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Rådets beslutning om særprogrammet til gennemførelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område 2007-2011 (KOM(2005)0457 - C6-0386/2005 - 2005/0190(CNS)) (A6-0333/2006).

  Janez Potočnik, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, mine damer og herrer, fru Lehtomäki! I aften og i morgen ved middagstid er vigtige tidspunkter for Europa og europæisk videnskab. Med Deres stemme i morgen vil De, medlemmerne af Europa-Parlamentet, vise, at forskningens Europa lever i bedste velgående.

I det seneste år har vi arbejdet intenst sammen, for at Europas forskere kan begynde at arbejde og udnytte de muligheder, som det nye rammeprogram tilbyder dem, bedst muligt.

Sammen har vi formået at skabe et rammeprogram, der opfylder de mål, som vi fastsatte i begyndelsen, nemlig ambitioner og fremragende kvalitet, en god balance mellem kontinuitet og nyskabelse og et stærkt grundlag for forenklede regler og procedurer.

Og så leverer vi oven i købet syvende rammeprogram til tiden.

Det formåede vi til trods for nogle vanskelige forhold, f.eks. den sene aftale om de finansielle overslag og en interessant debat om følsomme etiske spørgsmål.

Det formåede vi, fordi vi deler en stærk overbevisning om, at forskningssamarbejde er en betingelse for det vellykkede vidensamfund, som vi ønsker, at Europa skal være: et Europa, der tilvejebringer vækst og beskæftigelse og en høj levestandard.

Vedtagelsen af RP7 til tiden vil være et stærkt budskab til forskersamfundet, industrien og offentligheden som helhed.

Budskabet er: Lad os ikke spilde tiden. Lad os samarbejde og udnytte Europas kvalitetspotentiale.

Jeg vil rose alle de medlemmer, der har muliggjort dette: ordføreren for syvende rammeprogram, hr. Buzek, ordføreren for deltagelsesreglerne, hr. Busquin, og for den del, der vedrører Euratom, fru Laperrouze, ordførerne for de syv særprogrammer, fru Riera Madurell for Samarbejde, fru Niebler og hr. Ehler for Idéer, hr. Pirilli for Mennesker, hr. Prodi for Kapacitet, hr. Guidoni for Euratom, hr. Hammerstein Mintz for Det Fælles Forskningscenters direkte aktioner under EF, hr. Caspary for Det Fælles Forskningscenters gennemførelse af direkte aktioner under Euratom og den lange række skyggeordførere og andre medlemmer, som har været stærkt engagerede.

Vores samarbejde er blevet fremmet meget under hr. Chichesters kyndige ledelse. Jeg har lært meget af ham og takker ham.

Jeg vil også sige, at alle de formandskaber, der har været involveret i vedtagelsen af programmerne, har gjort en stor indsats og været gode samarbejdspartnere. Jeg vil især takke det finske formandskab for dets konstruktive rolle i processens afsluttende fase.

Vores forhandlinger har skabt solid og bred enighed mellem de tre institutioner om de vigtigste aspekter af RP7-pakken. Vi har gjort fremskridt ved at behandle hver enkelt retsakt som en del af en og samme pakke, hvorved vi har sikret fuld politisk sammenhæng i den samlede pakke.

De kender udmærket syvende rammeprogram og indholdet af det. Jeg vil derfor begrænse mine bemærkninger til nogle vigtige spørgsmål.

Først hr. Buzeks betænkning om syvende rammeprogram, andenbehandling. Der er gjort en stor indsats for at opnå en afbalanceret aftale, som de tre institutioner kan være enige om. Jeg takker ordføreren mange gange for hans åbenhed og konstante samarbejde.

Kommissionen accepterer alle aspekter af den aftale, der blev indgået efter trepartsmøderne. Jeg vil især nævne nogle af de vigtigste spørgsmål, som vi til sidst fandt en tilfredsstillende løsning på.

For det første midtvejsevalueringen og de fremtidige beslutninger om Det Europæiske Forskningsråd, udnævnelse af dets medlemmer og dets administrative udgifter. Kommissionen har også udsendt en erklæring om dette.

For det andet det styrkede fokus på vedvarende energikilder og energieffektivitet, som over halvdelen af energiprioriteringsbudgettet vil blive afsat til. Jeg er specielt tilfreds med det fokus, der skal sættes på energieffektivitet i alle de udvalgte temaer. Kommissionen har også fremkommet med en erklæring om dette.

For det tredje omfordelingen af budgettet til fordel for programmerne Samarbejde, Idéer og Mennesker, og, inden for budgettet for Samarbejde, til fordel for sundhed, energi, samfundsvidenskaber og humaniora og sikkerhed.

For det fjerde tilgangen om en totrinsudbetaling af budgettet til finansieringsfaciliteten for risikodeling.

Hvad angår EU's finansiering af forskning i stamceller fra menneskelige embryoner, mener jeg, at vi nåede frem til nogle meget ansvarsbevidste etiske rammer for et forskningsprogram, der omfatter så mange lande. De er en videreførelse af de etiske rammer for sjette rammeprogram, som har vist sig at fungere godt i praksis.

Kommissionen har udarbejdet en omfattende erklæring om disse etiske rammer, som bliver offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende som led i RP7-pakken. Kommissionen vil fuldt ud respektere og overholde denne erklæring, som efter min opfattelse er en integreret del af aftalen om syvende rammeprogram.

Derfor vil Kommissionen ikke finansiere projekter, der omfatter forskningsaktiviteter, som indebærer ødelæggelse af menneskelige embryoner, også for at fremskaffe stamceller. Udelukkelsen af finansiering af dette forskningsskridt vil ikke forhindre Fællesskabet i at finansiere efterfølgende skridt, der indebærer anvendelse af stamceller fra menneskelige embryoner. Selv om der i artikel 6, stk. 3, i afgørelsen om syvende rammeprogram henvises til derivering, vil Kommissionen ikke finansiere derivering, der indebærer ødelæggelse af et menneskeligt embryon.

Aftalen om etik afspejler en omhyggelig og ansvarlig balance. Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet til ikke at bringe denne balance i fare med flere ændringsforslag.

Jeg vil nu tale om de syv særprogrammer, som indeholder enkelthederne i de to rammeprogrammer for forskning.

Ændringerne af Kommissionens forslag bestod i vid udstrækning i at overføre bestemmelserne i det aftalte rammeprogram til særprogrammernes tekst. Efter disse ændringer indeholder de endelige udkast til tekster fra formandskabet om særprogrammerne en passende blanding af Parlamentets anmodninger og Rådets egne overvejelser, hvorved disse tekster er blevet helt i overensstemmelse med Kommissionens holdning.

I særprogrammet Samarbejde er de ændringsforslag, som sættes til afstemning i Parlamentet, generelt i overensstemmelse med rammeprogrammets tekst og er stort set acceptable. Dette skyldes ikke mindst ordføreren, fru Riera Madurells, glimrende indsats. Det var ikke nogen let opgave at behandle så mange områder med store forskningsmæssige udfordringer. Som et eksempel på vores gode samarbejde vil jeg blot nævne den aftale, der blev indgået om vedvarende energikilder og energieffektivitet.

I programmet Idéer er Europa-Parlamentets vigtigste bekymringer, som fremgår af ændringsforslagene og blev diskuteret indgående under trepartsmøderne, taget i betragtning. Der er navnlig taget hensyn til loftet over det samlede budgets administrative udgifter, spørgsmål vedrørende Det Europæiske Forskningsråds forvaltningspersonale, en klart defineret tilgang til udvælgelsesprocessen, funktionsperiode og udskiftning af medlemmer af forskningsrådet, henvisningen til revision af Det Europæiske Forskningsråds strukturer og mekanismer og muligheden for, at forskningsrådet udnævner en generalsekretær. Jeg vil endnu en gang takke ordførerne, fru Niebler og hr. Ehler, for deres konstruktive arbejde.

I programmet Mennesker omfatter formandskabets nuværende tekst en række af Parlamentets ændringsforslag, som Kommissionen kan acceptere fuldt ud. Jeg vil især fremhæve dem, der drejer sig om betydningen af at tilskynde unge mennesker til at vælge forskerkarrieren, hjælpe dem med en mere stabil karriere og udnytte kvinders potentiale fuldt ud. Jeg takker ordføreren, hr. Pirilli, mange gange for hans støtte.

I forbindelse med særprogrammet Kapacitet vil jeg fremhæve nogle af de ændringsforslag, der virkelig forbedrede Kommissionens oprindelige forslag. Jeg tænker især på de ændringsforslag, der præciserer FTU-aktørers rolle i aktiviteter under Forskning til fordel for SMV'er, og indførelsen af mekanismer for samarbejde med nationale og regionale støtteprogrammer inden for F&U. Hvad angår forskningspotentialeaktiviteter, præciserer og understreger tilføjelsen af henvisningen til associerede lande, at enheder fra disse lande er berettigede til at deltage i de aktioner, der støttes under dette særprogram. Den konstante og nyttige støtte fra ordføreren, hr. Prodi, er virkelig blevet værdsat.

Hvad angår særprogrammet for Det Fælles Forskningscenters aktioner under EF, glæder det mig, at Parlamentet støtter de prioriterede områder for Det Fælles Forskningscenter, der er anført i særprogrammet. Jeg er enig i de fleste af ændringsforslagene, som tager sigte på at definere formålet med Det Fælles Forskningscenter bedre i forbindelse med dets forskellige aktiviteter. Jeg er især enig i anmodningen vedrørende den rolle, som Det Fælles Forskningscenter kan spille for at tilvejebringe et referencesystem for bæredygtig energi og information om pålideligheden af energiforsyningerne til Europa og om tilgængeligheden af vedvarende energiressourcer. Tak for Deres fremragende arbejde, hr. Hammerstein Mintz.

Hvad angår særprogrammet for Euratom, er teksten stort set acceptabel bortset fra nogle få undtagelser. Jeg takker ordføreren, hr. Guidoni, for hans stærke støtte til Kommissionens forslag.

Jeg vil lige indskyde, at ITER-projektet har haft afgørende betydning. Jeg må sige, at jeg føler mig heldig, fordi jeg har været direkte involveret. I sidste uge havde jeg æren af at deltage i ceremonien i Paris, og som jeg sagde der, er jeg overbevist om, at "hård vind giver stærke træer". Jeg tænkte også på Dem på det tidspunkt, hr. Busquin.

Hvad angår særprogrammet for Det Fælles Forskningscenters aktioner under Euratom, glæder det mig, at Europa-Parlamentet og Rådet støtter Kommissionens tilgang, og at ændringsforslagene forbedrer Kommissionens forslag. Jeg er enig med Parlamentet i, at "i betragtning af det truende tab af viden og manglen på unge forskere inden for det nukleare område (...) vil FFC gennemføre et program for bevarelse af viden, som sikrer, at denne viden bliver umiddelbart tilgængelig på en velstruktureret og -dokumenteret måde." Jeg takker endnu en gang ordføreren, hr. Caspary, for hans støtte.

Jeg vil nu tale om betænkningerne af hr. Busquin og fru Laperrouze om henholdsvis EF's og Euratoms deltagelsesregler. Kommissionen er meget taknemmelig over for Europa-Parlamentet og navnlig over for ordførerne, skyggeordførerne og andre medlemmer af Udvalget om Industri, Forskning og Energi på grund af deres konstruktive holdning og stærke ønske om at indgå et godt kompromis med Rådet, der giver mulighed for at vedtage deltagelsesreglerne for EF's syvende rammeprogram under førstebehandlingen. Dette følger den positive præcedens, der blev skabt under sjette rammeprogram, og jeg har tiltro til, at dette samarbejde fortsætter i fremtiden.

Euratom-reglerne vil følge de samme principper, som dem, der er aftalt for EF-reglerne, med de tilpasninger, der er nødvendige som følge af syvende Euratom-rammeprogram.

Hvad angår betænkningerne af hr. Busquin og fru Laperrouze, kan Kommissionen acceptere hele den aftale, som Europa-Parlamentet og Rådet har indgået. Der hersker ingen tvivl om, at den endelige tekst forbedrer Kommissionens oprindelige forslag betydeligt.

Jeg vil fremhæve følgende dele af aftalen om deltagelsesreglerne.

For det første dækningen og beregningen af indirekte omkostninger, navnlig enhedstaksten for almennyttige offentlige organer, universiteter, forskningsorganisationer og SMV'er. Denne enhedstakst er nu fastsat til 60 % for de første tre år (2007-2009), og derefter skal Kommissionen fastsætte en ny enhedstakst, der afspejler en tilnærmelse af deltagernes reelle indirekte omkostninger, men ikke under 40 %. De var meget overbevisende, da De overtalte både Rådet og Kommissionen til dette.

For det andet deltagernes garantifond, som erstatter kollektivt økonomisk ansvar, som det kendtes under RP6. Denne fond oprettes af Kommissionen og vil være et grundlag for at fritage deltagere - bortset fra projektkoordinatorer - der anmoder om under 500.000 euro til et projekt, for kontrol. Desuden kan deltagerne ikke anmodes om eller pålægges yderligere garanti eller sikkerhed, hvilket navnlig vil være til gavn for SMV'er og andre små brugere.

For det tredje vil evalueringskriterierne fremgå klart af reglerne for syvende rammeprogram.

For det fjerde afklaringen vedrørende finansieringsoversigterne, hvor det indgåede kompromis afspejler Parlamentets og Rådets fælles mål om at forenkle og begrænse antallet af attester.

For det femte har det maksimale finansieringsbidrag på 75 % for sikkerhedsrelateret forskning i forbindelse med udvikling af meget pålidelig kapacitet indflydelse på de europæiske borgeres sikkerhed og tager sigte på et begrænset antal offentlige brugere. Her er Parlamentets ønsker blevet efterkommet fuldt ud.

Endelig er der adgangsretten for europæiske associerede selskaber, der er etableret i en medlemsstat eller i et associeret land, som de får, hvis de anmodes om at bruge deres egen forgrundsviden på de samme betingelser som den deltager, som de er associeret med.

Jeg takker endnu en gang hr. Busquin og fru Laperrouze for deres fremragende arbejde.

Før jeg slutter, vil jeg tale om et emne, der i hvert fald bekymrer nogle af Dem, hvilket fremgår af de stillede ændringsforslag.

Det drejer sig om deltagelse af enheder, der er etableret i områder, som ikke er internationalt anerkendt. Jeg forstår, at målet er at udelukke juridiske enheder, der opererer i de områder, som Israel har besat.

Siden august 1996 har Israel været fuldt ud associeret med rammeprogrammet for forskning og udvikling. Israels forskningsorganer er i dag værdsatte og aktive partnere i gennemførelsen af rammeprogrammet. Kommissionen har derfor henstillet til, at Rådet fornyer associeringsaftalen for syvende rammeprograms gyldighedsperiode.

Associeringsaftalerne og deltagelsesreglerne tilsammen giver juridiske enheder, der er etableret i Israel, de samme rettigheder og forpligtelser vedrørende deltagelse og finansiering som en juridisk enhed, der er etableret i en medlemsstat. Kun juridiske enheder, som er etableret inden for Israels internationalt anerkendte område, kan betragtes som den type juridiske enheder i henhold til deltagelsesreglerne. Juridiske enheder, der er etableret i de besatte områder, kan ikke betragtes som israelske juridiske enheder, som de er defineret i deltagelsesreglerne for RP6 og associeringsaftalen. Kommissionen vil være meget opmærksom på dette.

Til sidst vil jeg sige, at jeg virkelig har værdsat disse 19 måneder med intenst arbejde og godt samarbejde.

Mange af ændringsforslagene har en særlig betydning for mig, fordi de minder mig om hver enkelt af Dem, fra hr. Lieses interesse for børnesygdomme til fru Riera Madurells og fru Gutiérrez-Cortines' stærke støtte til kulturarv, fra hr. Prodis stærke forsvar af de europæiske teknologiplatforme til hr. Hammerstein Mintz' og hr. Turmes' opmærksomhed på vedvarende energikilder og hr. Busquins stærke støtte til garantifonden for blot at nævne nogle få.

Jeg mener, at vores samarbejde varsler godt for gennemførelsen af syvende rammeprogram og for den fortsatte udvikling af ambitiøse forsknings- og innovationspolitikker, som Europa har brug for og fortjener.

Debatten i dag og afstemningen i morgen bebuder indledningen af en ny rejse, hvor Europa forhåbentlig overskrider grænser og når nye horisonter. Forskerne vil vide, at de europæiske institutioner er der for at støtte dem på denne rejse.

I aften og i morgen ved middagstid er så sandelig vigtige tidspunkter for Europa og europæisk videnskab. Vi kan roligt være stolte over det, vi har opnået, og over kursen for den videnskabelige rejse, som vi har indledt sammen for et bedre liv for alle europæere og for hele menneskeheden.

(Bifald)

  Formanden. - Hr. kommissær! Jeg tror, at det vedholdende bifald fra Parlamentet på et så sent tidspunkt er udtryk for den store tilfredshed med Kommissionens arbejde.

  Paula Lehtomäki, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne nævne, at Mauri Pekkarinen, minister for handel og industri, som har ansvaret for dette rammeprogram, desværre ikke kan være til stede i aften på grund af sygdom. Derfor er det en glæde og en ære for mig at repræsentere Rådet ved denne forhandling. På grund af dette tilfælde af sygdom vil formandskabet ikke være repræsenteret på ministerplan ved morgendagens pressekonference, men jeg er sikker på, at det nok skal gå godt.

Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning er et af Fællesskabets vigtigste foranstaltninger til gennemførelse af Lissabon-strategien og forbedring af den europæiske konkurrenceevne. Fællesskabets foranstaltninger vedrørende forskning og udvikling er vigtige for opnåelsen af dette mål. Budgettet for rammeprogrammet set over syv år er på mere end 50 milliarder euro. Det gør det til det største rammeprogram nogensinde rent budgetmæssigt og det, der tager længst tid at få i gang.

Den interinstitutionelle aftale om Fællesskabets finansielle overslag blev vedtaget i maj måned sidste år. Det betyder, at det lykkedes os at nå frem til en vellykket afslutning på forhandlingerne mellem Parlamentet og Rådet, selv om tidsrammen var stram. Jeg håber, at vi kan holde vores ambitiøse tidsplan og afslutte lovgivningsarbejdet for rammeprogrammet inden udgangen af i år.

I den forbindelse vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet for dette kompromis og navnlig ordførerne Jerzy Buzek og Philippe Busquin, formanden for Udvalget om Industri, Forskning og Energi Giles Chichester, skyggeordførerne og de talrige andre medlemmer, der har arbejdet aktivt på at nå frem til en fælles løsning. Jeg vil især gerne takke kommissær Potočnik for hans konstruktive bidrag til at bringe forhandlingerne til afslutning. Finland har i sin egenskab af formand for Rådet kunnet arbejde videre på de resultater, som de tidligere formandskaber har opnået, navnlig Østrig.

Kommissionens udkast til rammeprogrammet indeholdt talrige nye, ambitiøse initiativer såsom det europæiske forskningsråd, fælles teknologiinitiativer og finansieringsfaciliteten med risikodeling. Til tider var forhandlingerne meget vanskelige, f.eks. om førnævnte initiativer. Resultaterne af samtalerne betød et stort arbejde, betydelig fleksibilitet og et ægte ønske om et kompromis fra Parlamentet, Kommissionen og Rådet.

Med dette in mente vil jeg gerne nævne, at Rådet i sin fælles holdning accepterede Parlamentets ændringsforslag til de principper, der er bestemmende for finansiering af stamcelleforskning under rammeprogrammet. Kommissionen gjorde en beslutsom indsats for at nå frem til en fin aftale, og det vil jeg gerne takke kommissæren for.

Efter min mening er resultatet et ambitiøst, men alligevel afbalanceret program. Det er et fremragende grundlag for Fællesskabets foranstaltninger inden for forsknings- og udviklingsområdet i de kommende syv år. Et vigtigt mål for Kommissionens forslag til reglerne for deltagelse var at forenkle deltagelsen. I den forbindelse har Parlamentets dynamiske rolle gjort det langt nemmere for forskerne at deltage fuldt ud i rammeprogrammet.

Det finske formandskab er glad for at se, at der er pakker af ændringsforslag at stemme om, ændringsforslag, der er baseret på resultatet af forhandlingerne ved trilogen. Jeg kan bekræfte, at disse ændringsforslag har Rådets accept. Jeg håber imidlertid, at forhandlingsresultatet vil forblive uændret i lyset af de øvrige ændringsforslag.

Jeg håber, at Parlamentet vil vedtage beslutningerne om det syvende rammeprogram for forskning og reglerne for deltagelse til brug ved gennemførelsen på sit møde i morgen. På den måde vil det fælles mål for alle institutionerne, Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet, om, at rammeprogrammet skal gå i gang lige fra begyndelsen af næste år, kunne blive virkelighed. Det er også, hvad Europas videnskabsfolk forventer af os.

  Jerzy Buzek (PPE-DE), ordfører. - (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Afstemningen om det syvende rammeprogram finder sted i morgen. Gennem de forgangne 18 måneder har fire formandskaber arbejdet på programmet sammen med Parlamentet og Kommissionen. De enkelte formandskabers bidrag var værdifulde, men en særlig tak skal gå til det finske formandskab. Som følge af et fremragende samarbejde med Rådet og af kommissær Potočniks bemærkelsesværdige personlige engagement, som jeg vil takke ham for, og ligeledes takket være den tekniske bistand fra Kommissionen nåede vi i oktober frem til et kompromis, der kunne accepteres af alle parter. Hr. kommissær, vi vil gerne takke Dem mange gange for erklæringen om stamcelleforskning. Det var meget vigtigt for Parlamentet.

Kompromisændringsforslagene blev vedtaget enstemmigt i Udvalget om Industri, Forskning og Energi. Jeg vil gerne rose skyggeordførerne for den kolossale ansvarsfølelse og samarbejdsvilje, som de har demonstreret hele vejen igennem. Tak til Dem alle. Med hensyn til både arbejde og samarbejde har dette været en meget travl periode for mig. En tak skal også gå til koordinatorerne og de politiske rådgivere, der fulgte arbejdet, og til de otte udvalg i Parlamentet, der har afgivet udtalelse.

Sammen med det syvende rammeprogram skal vi i dag drøfte særprogrammerne og principperne for deltagelse. Udvalget om Industri, Forskning og Energi koordinerede arbejdet med disse dokumenter i Europa-Parlamentet, og jeg må også takke udvalget mange gange for dets arbejde.

Nu vil jeg gå over til selve det syvende rammeprogram, og jeg vil gerne understrege, at Parlamentet hele tiden har grebet det an i en meget positiv ånd. Vi har imidlertid indført en række forbedringer, herunder nye praktiske løsninger. De er vigtige for programmet og blev anset for gavnlige af Rådet og Kommissionen, hvilket fremgår af kompromisændringsforslagene. Strukturen og de centrale bestemmelser i programmet er et fremragende svar fra Unionens side på henstillingerne i Kok- og Marimon-betænkningerne og på Europa-Parlamentets forsalg i Locatelli-betænkningen.

Det syvende rammeprogram giver på mange måder mulighed for at gennemføre målene i Lissabon-strategien. Alt bliver baseret på kriteriet om ekspertise inden for forskning. Der findes også nye og interessante forslag, fælles teknologiske initiativer, hvor man trækker på det europæiske erhvervslivs økonomiske ressourcer. Dette er en afgørende udvikling i retning af et innovativt Europa og er i overensstemmelse med aktiviteterne på de europæiske teknologiplatforme.

Desuden besluttede Europa-Parlamentet, at forskningskapaciteten i alle Europas regioner skal udnyttes, hvis man skal skabe et virkeligt europæisk forskningsområde.

Kapitlet med titlen "Idéer" indeholder en definition af Det Europæiske Forskningsråd. Dette er en ny instans, der skal fremme grundforskning og frontlinjeforskning på højt niveau. Europa-Parlamentet har lagt stor vægt på behovet for, at dette råd er helt selvstændigt, at dets aktiviteter skal være tydelige og gennemsigtige, og at dets administrationsudgifter skal holdes på et lavt niveau.

Det næste kapitel hedder "Mennesker" og er centreret om videnskabsfolkene. Hvis Europa udnytter sit menneskelige potentiale fuldt ud, og navnlig hvis unge videnskabsfolk får hjælp til at komme i gang med deres erhvervskarriere, vil Europa kunne sprede sine vinger og forhindre hjerneflugt.

Udviklingen af den europæiske forskningsinfrastruktur er af central betydning. Det er emnet for kapitlet med titlen "Kapacitet". SMV'er er endnu et prioriteret område. I lighed med det sjette rammeprogram er disse garanteret en andel på 15 % af forskningsprojekterne. Der er ligeledes indført supplerende hasteprocedurer og særprogrammer, der er beregnet til mindre projekter. Nye teknologier og innovation lå ligeledes til grund for vores ændringsforslag til denne del af syvende rammeprogram.

Arbejdet med lovgivningen er næsten afsluttet, og nu må vi gå over til gennemførelsen af programmet. Enklere og mere fleksible procedurer er et centralt tema, og det samme gælder koordineringen af europæiske og nationale programmer. En opsplitning af den europæiske forskning må undgås for enhver pris.

Jeg er overbevist om, at det syvende rammeprogram vil give os mulighed for at genoplive entusiasmen for Lissabon-programmet og løse det velkendte europæiske paradoks.

Sammenfattende vil jeg gerne henvende mig til mine kolleger i Europa-Parlamentet og forsikre dem for, at efter vedtagelsen af kompromisændringsforslaget, som vi forhandlede os frem til med Rådet, afspejler det syvende rammeprogram fuldt ud prioriteringerne fra førstebehandlingen. Derfor appellerer jeg om Deres støtte til disse ændringsforslag, således at Parlamentet kan tale med én stemme om forskning, udvikling, innovation og Europas fremtid.

  Philippe Busquin (PSE), ordfører. - (FR) Hr. formand, hr. minister, hr. kommissær, mine damer og herrer! Forhandlingen her i Parlamentet i aften om det syvende rammeprogram og udsigten til at gennemføre det er utvivlsomt et glædeligt øjeblik. Det er navnlig et glædeligt øjeblik for forskermiljøet, da det trods alt er det tredjevigtigste EU-program, som gør det muligt for forskermiljøet at få en europæisk dimension, og som tilskynder det til at arbejde for fremragende kvalitet. Derfor er et af vores primære mål at skabe kontinuitet mellem programmerne.

Takket være den fælles indsats fra det finske formandskab, og jeg vil rose dets vedholdenhed og arbejde af høj kvalitet, og fra kommissæren og de relevante afdelinger i Kommissionen og Parlamentet, der har samarbejdet i en fremragende samarbejdsånd og har koncentreret sig fuldt om de fastsatte mål, har vi nået den fase, hvor vi kan iværksætte det syvende rammeprogram inden for den ønskede tidsfrist. Dette er et væsentligt punkt.

Det andet punkt er lidt mindre positivt, da der er afsat færre midler til programmet, end vi havde håbet på. Det kan vi ikke gøre noget ved. Som kommissæren understregede, blev drøftelsen af programmet i første omgang forsinket på grund af de finansielle overslag, som derefter ikke svarede til, hvad EU havde brug for med henblik på at nå sine mål. Jeg vil uophørligt gentage, at fremtidens EU bliver baseret på forskning og innovation. Man taler om det, man drøfter det, men medlemsstaterne er stadig ikke villige til at bringe deres politikker i overensstemmelse med disse mål. Det er uden tvivl skadeligt, at det rammeprogram, Kommissionen har foreslået, er blevet beskåret med mindst 25-30 %, men som vi siger i Belgien "il faut faire avec" - man er nødt til at lege med - dvs. forsøge at gøre rammeprogrammet så effektivt som muligt. I den forbindelse tror jeg, som hr. Buzek sagde, at Kommissionens forslag er blevet accepteret bredt, og at de foreslåede forbedringer og ændringsforslag alle peger i den samme retning.

Jeg vil tage to spørgsmål op. Det første er Det Europæiske Forskningsråd, som helt klart er en væsentlig nyskabelse inden for EU-politik. Det er af afgørende betydning, at forskermiljøet etablerer sig på EU-niveau, og at det europæiske forskermiljø anerkender målet om fremragende kvalitet. Dette vil give Europa meget større synlighed. Derfor har vi sammen med bl.a. fru Niebler været meget opmærksom på, hvordan dette europæiske forskningsråd skal fungere.

Et andet punkt, der forekommer væsentligt, vedrører fælles teknologiske initiativer. Denne proces, som er en udvidelse af teknologiplatformene, er central med henblik på at sikre europæisk industris konkurrenceevne. Det bliver derfor meget vigtigt for Rådet, Kommissionen og Parlamentet at være i stand til at gennemføre fælles teknologiske initiativer hurtigt på visse områder. Det kan selvfølgelig ikke ske på alle områder, men jeg tror, at dette instrument er uundværligt.

Hr. kommissær! De er en større diplomat, end jeg er, så jeg vil lykønske Dem med at have sikret en aftale med Rådet om videreførelse af stamcelleforskning, særlig hvad angår overskydende embryonale stamceller. Denne aftale er afbalanceret. Det er en fortsættelse af det, der blev opnået under det sjette rammeprogram, men det er også godt underbygget af etiske sikkerhedsforanstaltninger. Deres erklæring for lidt siden, om at man ikke vil ødelægge embryoner, men bevare hele potentialet i stamceller, særlig overskydende embryonale stamceller, til at skabe fremtidens videnskabelige og lægelige viden, beroliger Parlamentet. Jeg lykønsker Dem derfor med at have opnået denne aftale.

Jeg vil også gøre Parlamentet opmærksom på, at vi også stemmer om særprogrammerne i morgen, og at der er stillet ændringsforslag. Jeg ved, at proceduren er anderledes for særprogrammerne, som vi kun afgiver en udtalelse om. Afstemningen om særprogrammerne bør dog alligevel være i overensstemmelse med de bestemmelser, der er vedtaget for rammeprogrammet. Hr. Buzek sagde ganske rigtigt, at Parlamentet støtter kompromisforslagene. Medlemmer af Parlamentet har også stillet berettigede ændringsforslag. Støttens omfang her i Parlamentet afhænger af, om det drejer sig om særprogrammerne eller rammeprogrammet. Af hensyn til den generelle sammenhæng i systemet må der ikke være stor forskel mellem særprogrammerne og rammeprogrammet.

Jeg vil gå videre til deltagelsesreglerne. Jeg vil gøre det kort, da De, hr. kommissær, allerede har fremhævet de punkter, der er nye i forhold til forslaget. Der er imidlertid en ting, jeg tror, vi er enige om. Målet er forenkling, og vi har forsøgt at udvikle tingene i overensstemmelse hermed. Alligevel er jeg bange for, at vi skal blive ved med at være ydmyge og beskedne, for selv om behovet for at forenkle bliver gentaget gang på gang, konstaterer de, der har mest erfaring med rammeprogrammer desværre hver gang, at de endnu ikke er perfekte. Jeg er sikker på, at det, vi har gjort, bliver perfekt. Det afhænger til dels af Deres årvågenhed, men også af os. Vi er her for at hjælpe Dem med at fjerne begrænsningerne fra andre kilder, der komplicerer processen.

Vi bestræbte os f.eks. på at sikre små og mellemstore virksomheders deltagelse. Dette har ikke blot betydet, at de kan få op til 75 % af de samlede støtteberettigede omkostninger, men at de f.eks. i forbindelse med garantifonden ikke er omfattet af kravet om revision hver tredje måned for at kontrollere, om de er berettiget til at deltage. Dette er således de praktiske konsekvenser, men de afhænger af gennemførelse, da der af og til er alt for ivrige personer involveret. Dette er helt normalt, men det kan blive for meget. De er derfor nødt til at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse.

Jeg tænker også på nedsættelsen af de indirekte omkostninger til 60 %. Man kan indvende, at dette tal er lidt tilfældigt, og at de indirekte omkostninger bør beregnes så nøjagtigt som muligt. Derfor skelnes der for øvrigt mellem de første tre år og de andre år, men det var nødvendigt med et sådant tal for at få inddraget universiteter og små og mellemstore virksomheder fra alle lande, da regnskabssystemerne er meget forskellige.

Jeg vil slutte med at sige mange tak for det arbejde, De har gjort, og især for at have muliggjort dette rammeprogram og deltagelsesreglerne for forskermiljøet ved hjælp af den evne, De har til at indlede en dialog, og som det finske formandskab, der har været fremragende under denne proces, også har. Jeg takker Dem igen, og jeg tror, at vi i morgen vil være til stede her i stort tal for uden problem at vedtage Deres forslag og vores ændrede forslag.

  Anne Laperrouze (ALDE), ordfører. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, hr. minister, mine damer og herrer! Jeg vil takke for det fremragende arbejde, som mine medordførere og mere generelt de tre institutioner har udført for at bane vej for den hurtige vedtagelse af denne forskningspakke.

Det syvende rammeprogram er det centrale instrument til gennemførelse af et europæisk forskningsområde, hvor målet er at afsætte 3 % af BNP til forskning. Formålet med det skal være at øge synergien og komplementariteten mellem de nationale forskningspolitikker og at styrke sammenhængen mellem medlemsstaternes prioriteter og de hovedmål, Det Europæiske Forskningsråd skal fastsætte. Trods et budget, som er mindre omfattende, end Kommissionen og Parlamentet havde håbet, bør dette rammeprogram værdsættes for sin løftestangseffekt. For at overvinde vanskelighederne med adgang til finansiering, særlig for SMV'er, er oprettelsen af en finansieringsmekanisme og indførelse af risikodeling et skridt i den rigtige retning. Formålet med denne mekanisme er at øge det antal lån, Den Europæiske Investeringsbank og de finansielle institutioner yder, at afsætte større beløb og at støtte mere risikable projekter.

Hvad angår Euratom-deltagelsesreglerne for det syvende rammeprogram, var min strategi at samarbejde tæt med hr. Busquin, som er ordfører for reglerne for det konventionelle rammeprogram for forskning og udvikling, for at bevare ensartetheden mellem disse to forslag og derved være i stand til at udnytte den fælles beslutningstagning. Derfor er de stillede kompromisændringsforslag et resultat af drøftelser mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet om hr. Busquins betænkning, idet de er tilpasset til atomenergiområdet. To ændringsforslag afviger imidlertid fra Rådets holdning.

Vi ønskede ved hjælp af ændringsforslag 58 at præcisere udvælgelses- og tildelingskriterierne, f.eks. videnskabelig fremragende kvalitet, evne til at gennemføre den indirekte aktion med vellykket resultat, relevans for særprogrammets mål, kritisk masse af mobiliserede ressourcer og kvaliteten af planen for nyttiggørelse og formidling af opnået viden.

Jeg vil også gøre opmærksom på ændringsforslag 88 til denne betænkning. En række medlemmer har anmodet om en særskilt afstemning om det. Dette ændringsforslag er ikke uforeneligt med valget af Barcelona som hjemsted for fællesforetagendet. Hjemstedet er faktisk fastsat i Rådets beslutning 2006/458, og vi kan tilslutte os dette valg. Formålet med dette ændringsforslag er at sikre, at de andre aktiviteter, der er planlagt inden for temaområdet fusionsenergi, gennemføres og forvaltes særskilt i forhold til fællesforetagendet, således at forskerne kan udvikle deres kreative potentiale. Denne adskillelse ville således gøre det muligt at bibeholde den integrerede strategi og den tætte inddragelse af fusionssammenslutningerne, særlig gennem den europæiske fusionsudviklingsaftale. Dette punkt blev taget op på trepartsmøderne med Kommissionen og Rådet om deltagelsesreglerne med henblik på klart at definere den enkeltes rolle.

Formålene med denne betænkning om deltagelsesreglerne er at yde europæisk støtte til forskningsaktiviteter inden for nuklear energi med henblik på at åbne de teknologiske låse på det nukleare område og særlig at opfylde løftet om fusion til fremtidig energiproduktion.

Jeg vil rette en hjertelig tak til hr. Busquin, som har stillet sin kompetence og erfaring til rådighed for mig, og som inddrog mig i alle de møder, på hvilke kompromisændringsforslagene blev forhandlet med Rådet og Kommissionen.

Jeg vil nu afslutte mine bemærkninger med et par ord om særprogrammerne, som jeg har fulgt nøje på min gruppes vegne.

Hvad angår de direkte aktioner, som Det Fælles Forskningscenter har gennemført, er det værd at bemærke, at centrets ekspertise er blevet udvidet til områder af væsentlig politisk og offentlig interesse såsom udvikling af alternativer til dyreforsøg, social velfærd, bæredygtigt landbrug og miljøbeskyttelse. Inden for nuklear energi ønsker vi, at Det Fælles Forskningscenter spiller en større rolle med hensyn til fremme af offentlig bevidsthed og tilvejebringelse af faglig uddannelse. Vi ønsker også, at Det Fælles Forskningscenter anvender sin ekspertise til at forhindre spredning af atomvåben. Med særprogrammet om samarbejde skal vi tage fat på sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer ved at fokusere på områder såsom sundhed, energi eller miljø og klimaændringer.

Den lange række ændringsforslag, som Parlamentet har stillet, ligner i nogle menneskers øjne en indkøbsliste, og selve omfanget viser frem for alt, at man forventer en hel del forskning.

Vi skal huske på EU's plads og rolle i verden, men særlig i befolkningens liv. Et vellykket rammeprogram ville være bevis på, at EU gør fremskridt.

  Umberto Pirilli (UEN), ordfører. - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, fru minister, mine damer og herrer! Programmet Mennesker har fundet vej til Parlamentet efter et års dialog, grundige analyser og sammenligninger. Min faglige og politiske erfaring har ført til idéer, som deles af stort set alle. De er blevet indføjet i programmet og ligeledes indarbejdet delvis i det centrale juridiske instrument i det syvende rammeprogram. Derfor vil jeg gerne rette en dybfølt tak til hr. Buzek.

Den moderne verden bevæger sig meget hurtigt. Det 20. århundrede var turbulent og spændende: Det strakte sig over tre epoker, fra bondesamfund til den industrielle og post-industrielle æra og gik endnu videre i sit sidste årti. Det var dengang, hvor EU's stats- og regeringschefer udformede deres visionære opskrift på fremtiden. Lissabon 2000 var et 10-årigt program, idet man anså det for det for at være den nødvendige periode til opbygning af et vidensamfund baseret på forskning og innovation. I dag må vi imidlertid tage til efterretning, at udviklingen er gået langsomt, selv om det sjette rammeprogram har været et signal om et positivt skift i en europæisk politik inden for denne særdeles strategiske sektor.

Det er en beskeden anstrengelse, når man sammenligner med de kolossale resultater i de nye økonomier: Gennem de seneste 15 år er investeringerne i forsknings- og udviklingssektoren i Kina steget fra 12,4 til 84,6 milliarder amerikanske dollars, en stigning på 580 %. I dag står Kina for 12,5 % af verdenshandelen og er verdens næststørste producent af avancerede teknologiske produkter. Så har vi Indien og landene i Sydøstasien, den tredje akse i den teknologiske og videnskabelige verden; denne akse tegner sig for 36 % af de højteknologiske produkter på verdensplan, præcis det dobbelte af hvad hele Europa fremstiller.

Nogle analytikere er nået frem til en katastrofal konklusion, hvis denne situation fortsætter: Inden for 20 år vil 90 % af verdens videnskabsfolk bo i et østasiatisk land. Så Europa sakker agterud, når man sammenligner med de kolossale beløb - i nogle tilfælde mere end 10 % af BNP - som disse lande investerer i forskning og udvikling. Europa er fanget af medlemsstaternes egoisme. Nogle af dem investerer endda mindre end 1 % i dag, mens gennemsnittet for Europa er mindre end 2 % af BNP. Dette er meget kort fortalt det overordnede billede, mens vi gør os klar til at iværksætte det syvende rammeprogram - hvor Kommissionen med rette har bedt medlemsstaterne om større økonomisk støtte.

Programmet Mennesker er både ånden og kroppen i hele denne lovgivningspakke: mens sana in corpore sano. Deraf tanken om at motivere forskerne, så de motiverer forskningen. Det syvende rammeprogram vil skabe den frie, uafhængige og motiverede europæiske forsker. Det er i den retning, vi bør bevæge os: fra at anerkende forskerfaget til at give det juridisk status; fra en adfærdskodeks til oprettelse af en database til udvælgelse og ansættelse af forskere; fra bedre lønninger til bedre internationale standarder; fra lige muligheder for mænd og kvinder gennem foranstaltninger til beskyttelse af kvindelige forskere til at kombinere arbejde og familieliv; fra initiativer til støtte for den nødvendige sociale sikring og forsikringsbestemmelser, harmonisering af skattesystemer, anerkendelse af faglige titler i alle EU-stater, fri bevægelighed og uafhængighed. Det er forudsætningerne for at skabe et europæisk område for forskning og faglig integration, for efter mange års investeringer i uddannelse af unge forskere er det i vores egen interesse at få mest muligt ud af dem. At opgive dem vil være en ren foræring til USA eller Kina.

De positive erfaringer med Marie Curie-programmerne er blevet genoptaget og vil fortsætte og puste liv i et projekt, der sigter mod ekspertise i form af merværdi: Det vil få betydning for tilrettelæggelsen af det europæiske forskningsområde. Vi overvejer også samarbejde og lige muligheder mellem den offentlige og den private sektor. Sidst, men ikke mindst, intellektuel ejendomsret, hvor Rådet nærmest har opført sig som Pilatus over for Jesus af Nazaret: Det har taget tanken op og gjort den til en generel regel.

Nej, det er ikke sådan, tingene skal gøres. Hvis vi virkelig ønsker at motivere forskerne, må vi give dem en stensikker garanti for, at deres rettigheder til den intellektuelle ejendom, de har skabt, vil blive beskyttet. Dette er muligt - jeg vil insistere på dem, når jeg fremsætter en anmodning over for Kommissionen og Rådet - gennem kontraktlige, civilretlige bestemmelser, der skal beskytte resultaterne, som opnås gennem forskningen og af den enkelte forsker.

For at opnå ekspertise er det nødvendigt at motivere mennesker; og for at tiltrække forskere fra alle dele af verden er det nødvendigt at tilbyde dem attraktive betingelser. For at kombinere kvantitet og kvalitet og frembringe ekspertise inden for grundforskning og teknologisk forskning, hvilket er hensigten med programmet Mennesker og det syvende rammeprogram, er det nødvendigt at samle alle de løse ender og løse alle resterende problemer, at beskytte erhvervslivet og de private investeringer ved at stimulere dem uden at ødelægge drivkraften: mennesket, der er og fortsat vil være forskningens hjerte og hjerne.

Jeg takker Dem alle for Deres venlige opmærksomhed, mine damer og herrer og skyggeordførerne - navnlig hr. Chichester og mine kolleger i Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som ved deres enstemmige vedtagelse af min betænkning sendte et kraftigt signal til Kommissionen og Rådet og ikke bare anerkendte mit beskedne bidrag.

  Angelika Niebler (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, fru minister, hr. kommissær, mine damer og herrer! Efter over halvandets års intensiv parlamentarisk diskussion står vi nu foran vedtagelsen af det syvende rammeprogram og de tilhørende særprogrammer. Min tak går i dag naturligvis først og fremmest til vores ordfører Jerzy Buzek for hans engagerede arbejde, men også til alle de kolleger, som har deltaget i arbejdet med rammeprogrammet og særprogrammerne.

Som ordfører for særprogrammet "Idéer" er det naturligvis en særlig glæde og ære for mig, at Det Europæiske Forskningsråd med det syvende rammeprogram og med særprogrammet "Idéer" endelig bliver realiseret.

Hvad skal vi med et europæisk forskningsråd? Forskningsrådet skal styrke grundforskningen i Europa. Dermed lukker det et stort hul i den europæiske forskningsstøtte. Hidtil har forskningsstøtten i Europa nemlig primært været koncentreret omkring anvendt forskning, selv om næsten alle innovative, banebrydende udviklinger er resultater af grundforskning. Man kan bare tænke på dagligdags ting som digitalkameraet eller CD-spilleren, som ikke ville have været mulige uden det teoretiske grundlag fra forskere som Max Planck eller Albert Einstein.

ERC, Det Europæiske Forskningsråd, skal blive en succes, så vi kan hente topforskere til Europa respektive holde vores egne europæiske topforskere i Europa. Til det formål skal rådet kunne arbejde uafhængigt, som vi fra Parlamentets side hele tiden har krævet, og som kommissæren også udtrykkeligt støtter i sit koncept. Det betyder, at forskerne skal have det afgørende ord i Det Europæiske Forskningsråd, de skal beslutte, hvilke projekter der skal have støtte på grundforskningsområdet. Det er virkelig en nyskabelse, at politikerne siger, at de ikke vil blande sig i beslutningen om, hvad der skal støttes, og i stedet vil lade forskerne selv, dvs. de videnskabsfolk, som vi vælger til rådet, træffe afgørelserne. Jeg er også meget stolt af, at vi har besluttet, eller forhåbentlig beslutter i morgen, at det eneste kriterium for tildeling af midler inden for Det Europæiske Forskningsråd skal være kriteriet om videnskabelig ypperlighed.

Parlamentet har fra begyndelsen krævet, at Det Europæiske Forskningsråd ikke skulle være en miniatureudgave af Generaldirektoratet for Forskning. Med forlov - jeg beder om Deres forståelse, hr. kommissær - ikke et ondt ord om Kommissionen, men hvis Forskningsrådet virkelig skal blive en nyskabelse, så er det hverken politikerne eller de velkvalificerede embedsmænd i Generaldirektoratet for Forskning, som skal have det afgørende ord, men forskerne - jeg ved, at jeg gentager mig selv, men det er meget vigtigt.

Fra Parlamentets side har vi udstukket den rette kurs. Efter en indledende fase skal det kontrolleres, om Det Europæiske Forskningsråd, som i første omgang skal ledes administrativt af Kommissionen, virkelig kan arbejde uafhængigt. Når denne evaluering har fundet sted, kan vi også træffe afgørelse om Forskningsrådets endelige struktur. Jeg vil gerne sige tak, fordi det i trilogen lykkedes at garantere medbestemmelsesret til Parlamentet i spørgsmålet om, hvordan den endelige struktur for rådet skal se ud.

Det var også vigtigt for os, at forskningsrådet ikke bliver en closed shop, når det indleder sit arbejde den 1.1.2007. Det betyder, at Det Europæiske Forskningsråd og dets arbejde skal være åbent og gennemsigtigt. Her har Parlamentet også bidraget med nogle ændringer, f.eks. at medlemmerne af det videnskabelige råd vælges i et rotationssystem. Vi har lagt låg på Forskningsrådets forvaltningsbudget og dermed sikret, at pengene i sidste ende når derhen, hvor de skal, nemlig ud til forskerne, og ikke bliver brugt til forvaltning. Det Europæiske Forskningsråds budget - som trods alt er på 7,5 milliarder euro til syv år - skulle være et godt grundlag at begynde arbejdet på.

Forskningsrådet har det, der skal til, for at udvikle sig til en europæisk succesmodel. Og det har vi brug for. Vi har brug for fyrtårne i den europæiske forskning. Og vi har brug for noget, som ikke har noget med Forskningsrådet at gøre, nemlig at udsende en appel om, at forskermiljøerne skal være en del af Europas identitet. Europa er et fredsfællesskab, Europa opfattes som et værdifællesskab, som et retssamfund, og vi har det indre marked og den økonomiske og monetære union. Vi mangler kun en ting, og hr. Busquin har med sit europæiske forskningsområde virkelig banet den rigtige vej for det. Vi skal også blive til et europæisk videnfællesskab, et europæisk forskerfællesskab. Hvis forskningsrådet og programmerne om det, som vi skal stemme om i plenum i morgen, bidrager til det, så har vi alle sammen gjort et godt stykke arbejde.

(Bifald)

  Vittorio Prodi (ALDE), ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil naturligvis takke det finske formandskab, hr. Buzek og alle mine andre kolleger. Jeg må naturligvis rette en særlig tak til hr. Potočnik, især for det store arbejde, vi har udført sammen på grundlag af hans forslag til syvende rammeprogram.

Jeg vil især gerne fremhæve hans højtidelige løfte om at udelukke alle forslag, der omfatter infrastruktur og virksomheder, der opererer i strid med den internationale lovgivning; og ligeledes hans højtidelige engagement i et integrerende element i syvende rammeprogram vedrørende regler for forskning i menneskelige stamceller. Vi har gjort et stort stykke arbejde sammen, og vi har forsøgt at gøre, hvad der er bedst for Europa.

Det syvende rammeprogram giver os en fremragende mulighed for at skitsere den omfattende indsats, der er nødvendig, for at vi kan genvinde vores konkurrenceevne i hele EU ved at gennemføre Lissabon-programmet fuldt ud. Derfor er det på sin plads at understrege, at dette syvende rammeprogram viser, at der findes et presserende behov for at tage spørgsmålet om forskning og udvikling op på EU-plan, og det skal derfor ses som det centrale i en socioøkonomisk udviklingspolitik for EU.

I øjeblikket omfatter konkurrencen aktører, der opererer på et kontinentalt - eller i hvert tilfælde regionalt-kontinentalt - niveau, og som helt klart strækker sig ud over de enkelte medlemsstater. Derfor må vi fortsat tilstræbe ekspertise på europæisk plan: Det er målet i syvende rammeprogram. Det er alt sammen det, vi har forsøg at gøre på europæisk plan.

Kommissæren var så venlig at fremhæve min insisteren på dette tema: Vores samarbejde har haft nogle meget personlige og særdeles vigtige virkninger, som giver en følelse af, at alle erhvervsmæssige hensyn skal indarbejdes i forskningen, navnlig på europæisk plan, da det ellers ikke vil lykkes at nå vores mål. Syvende rammeprogram står for vores bevidsthed om, at uden en virkeligt fælles indsats må vi opgive tanken om at have produktion og udvikling i Europa. Det er substansen i det, vi drøfter i dag, og det viser, hvordan vi alle har været personligt engageret i projektet. Det er klart, at vi har måttet give afkald på nogle ting, men i sidste ende har vi gjort et godt stykke arbejde.

Jeg vil gerne præcisere nogle punkter vedrørende programmet Kapacitet. Efter min mening kan sammenhængen inden for syvende rammeprogram på regionalt plan, med andre ord evnen til at kombinere ressourcerne i syvende rammeprogram og strukturfondene og skabe synergi sammen med muligheden for at involvere regionerne i investeringen, blive virkeligt produktiv fremover, både inden for forskningsinfrastrukturen og i regioner med viden og i de regionale produktionsområder. Derfor har vi efter min mening en række instrumenter, der tilsammen vil hjælpe os med at identificere den metode, der er bedst egnet til alle spørgsmål på vores dagsorden.

Jeg vil også gerne minde om behovet for at gøre vores borgere bedre bekendt med videnskaben på regionalt plan samt noget, der er blevet en fiks idé for mig i mine første par år i Parlamentet: at lære folk at evaluere risikoen som et instrument til politiske valg ved at inddrage borgerne i en følelse af overordnet bevidsthed. Det er det, vi har gjort, så effektivt som vi overhovedet kunne, og det skal vi være tilfredse med.

  Teresa Riera Madurell (PSE), ordfører. - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, fru minister! Først vil jeg gerne lykønske hr. Buzek, hr. Busquin, Rådet og Kommissionen for det vigtige arbejde, de har udført, og ligeledes mine medordførere for de andre særprogrammer, fordi, mine damer og herrer, på dette plenarmøde vil vi endeligt godkende det syvende rammeprogram, hvor vi definerer EU's videnskabspolitik for de kommende syv år.

Dette er et grundlæggende spørgsmål inden for rammerne af Lissabon-strategien, for, hvis det er vores mål at være en dynamisk og konkurrencedygtig videnbaseret økonomi, må forskning, teknologisk udvikling og innovation utvivlsomt være de vigtigste værktøjer til fremme af vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne.

Vores vigtigste målsætning har været at reagere på de store udfordringer, som vores forskning, teknologi og innovation står over for med henblik på at mindske kløften mellem os og vores konkurrenter. Vores arbejde har ikke været problemfrit, navnlig efter aftalen om de finansielle overslag, som indskrænkede vores oprindelige økonomiske horisont. Jeg mener dog, at vi i det store og hele kan være tilfredse.

Som ordfører for særprogrammet Samarbejde vil jeg gerne takke skyggeordførerne og alle de øvrige medlemmer for deres bidrag, som har været af stor betydning for udarbejdelsen af denne betænkning.

Særprogrammet Samarbejde har et budget på 32.500 millioner euro for de næste syv år og udgør 65 % af det samlede budget for det syvende rammeprogram, en betydelig forøgelse i forhold til det tidligere rammeprogram.

Mine damer og herrer, dette er verdens største internationale samarbejdsprogram for F&U. Programmet sigter mod at give EU en førerposition inden for strategiske videnskabelige og teknologiske områder ved at yde støtte til samarbejde mellem universiteter, forskningscentre, virksomheder og institutioner, både inden for EU og over for tredjelande.

I den henseende tager man i forslaget fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi 10 store prioriterede områder op, der giver en tilstrækkelig grad af kontinuitet i forhold til det sjette rammeprogram, selv om der foreslås forbedrede metoder, som vi er overbevist om vil give forskergrupperne lettere adgang til programmerne.

Med den endelige tekst, som blev vedtaget i Udvalget om Industri, Forskning og Energi, og som vi fremlægger her på plenum til endelig godkendelse, støtter vi den metode, der blev foreslået af Kommissionen. Den indeholder effektive værktøjer til stimulering af private investeringer i forskning, selv om der opfordres til en større grad af parlamentarisk kontrol i hele programmets gennemførelsesperiode. I teksten udvides og fremhæves ligeledes visse forskningsområder, der ikke var med eller ikke var tilstrækkeligt repræsenteret i det oprindelige forslag, og der fremhæves en række horisontale, strukturelle aspekter af programmet, som efter vores mening er væsentlige.

I den henseende vil jeg gerne fremhæve, at vores forslag udgør et betydeligt fremskridt med hensyn til tilrettelæggelsen af mekanismer til sikring af SMV'ers deltagelse i alle aktioner inden for programmet. Der er fastsat et minimum for deltagelse på 15 % af det samlede budget, og man har søgt at opnå det maksimale bidrag fra alle Fællesskabets institutioner, inklusive Den Europæiske Investeringsbank, til finansiering af projekter, som SMV'er deltager i.

Med vores forslag gøres princippet om videnskabelig og teknologisk samhørighed til et af programmets mål, og man påpeger behovet for at tilstræbe den maksimale grad af komplementaritet og synergi med andre nationale og regionale fonde. Vi opfordrer til indførelse af mekanismer til etablering af fælles løsninger på videnskabelige og teknologiske spørgsmål af interesse for mere end ét område og ligeledes mekanismer til løsning af de komplekse problemer med de tematiske prioriteringer, hvor en metode baseret på en enkelt disciplin ikke er tilstrækkelig til at frembringe betydende videnskabelige fremskridt.

Mange aspekter vedrørende fælles teknologiske initiativer er blevet forbedret som følge af Parlamentets behandling af særprogrammet Samarbejde. Disse nye instrumenter for teknisk og økonomisk forvaltning og for deltagelse i særprogrammet Samarbejde krævede mekanismer, der kan sikre overensstemmelse med kriterierne for deres oprettelse og gennemsigtighed med hensyn til udvælgelsen af prioriteringer; der kræves også en forsvarlig og effektiv forvaltning. Denne betænkning indeholder forslag, som giver mulighed for fremskridt vedrørende alle disse aspekter.

Jeg vil ikke gå i detaljer med hver af de tematiske prioriteringer - der er udført et kolossalt stykke arbejde - men jeg vil gerne slutte med at sige, at jeg hører til dem, der går ind for at fortsætte finansieringen af forskning i overskydende menneskelige embryoner i deres tidligste udviklingsfaser, eftersom disse er vigtige med hensyn til fremskridt inden for behandling af barnløshed samt viden om årsagerne til medfødte og degenerative sygdomme og ligeledes med henblik på at finde alternativer til dyreforsøg.

Mine damer og herrer, gennem det arbejde, som vi har udført gennem mange måneder, har vi forsøgt at bidrage til at løse nogle af de største problemer, som vores videnskab og teknologi står over for. Jeg mener, at resultatet, frugten af den størst mulige konsensus, kan beskrives som tilfredsstillende. Derfor vil jeg gerne endnu en gang takke alle de øvrige medlemmer for deres bidrag samt Kommissionen, navnlig kommissær Potočnik, som er til stede i dag, for hans løbende hjælp og samarbejde.

  David Hammerstein Mintz (Verts/ALE), ordfører. - (ES) Tak, hr. formand! Tak, hr. Potočnik, for Deres åbenhed og samarbejdsvilje; tak til hr. Buzek og alle skyggeordførerne. Vi er alle medlemmer af familien omkring det syvende rammeprogram, og i vores familie har der været en lang og vanskelig fødsel med meget få ressourcer i form af sundhedspleje, men barnet er sundt om end en smule undervægtigt.

Hvornår vil vi forstå, at europæisk forskning er langt vigtigere end landbrugsstøtte og anlæggelse af motorveje? Det er ikke et retorisk spørgsmål; vi må stille os selv det vanskelige spørgsmål om, hvad vi skal prioritere for Europas fremtid, dette Europa, der ønsker at handle, men ikke kan.

Vi har opstillet visse udfordringer i dette rammeprogram og i vid udstrækning har vi dækket dem ind. Vi har gjort visse fremskridt med hensyn til at åbne videnskaben i form af at opnå den maksimale overførsel af videnskabelig viden og teknologiske oplysninger samt støtte til alle incitamenter, der fremmer teknologioverførsel, således at virksomheder, det civile samfund og universiteterne kan udvikle forbindelser mellem forskningen og den nødvendige økonomiske og teknologiske fornyelse af vores nuværende europæiske samfund, takket være denne meddelelse og takket være reglerne om obligatorisk offentliggørelse af resultater, udbredelse af gratis software eller f.eks. forpligtelsen til at fremme interoperabilitet; vi har gjort visse fremskridt, men vi må fortsat gøre flere.

Vi må også spørge os selv, om videnskab skal udføres for og af befolkningen, fordi forskernes synspunkter skal være i overensstemmelse med de menneskers, som ikke nødvendigvis er eksperter. I den henseende bør vil hilse den videnskabelige sektors og det videnskabelige samfunds støtte til og arbejde med programmet velkommen sammen med den økonomiske styrkelse af dette område og det forhold, at programmet åbnes for organisationer fra det civile samfund.

Spørgsmålet er også, hvorvidt småt er smukt i den europæiske videnskab, for vi taler om SMV'er, men er det tom retorik eller en fast overbevisning? SMV'er står for størstedelen af den stabile beskæftigelse og er en kilde til økonomisk stabilitet. Støtten til initiativer såsom oprettelsen af klynger af små virksomheder inden for teknologiplatformene bør i høj grad bydes velkommen; det er meget vigtigt, at vi har indført en ramme på 15 % for små virksomheder inden for alle programmerne. Dette er en udfordring, som vi må tage op; lad os se, om vi kan omsætte vores retorik til resultater.

Bliver der mindre bureaukrati og større gennemsigtighed i dette program? Bliver der en tydelig og forståelig offentlig adgang til oplysninger, som skal være garanteret for alle processer vedrørende evaluering og finansiering af projekter i EU? Tiden er inde til, at Kommissionen begrænser de dyre administrative procedurer, eftersom de fører til marginalisering af små forskergrupper og små virksomheder og ngo'er, som ikke har råd til dem på grund af deres størrelse. Vi beder om, at de forenkles hurtigst mulig. Vi vil ikke høre flere undskyldninger. Tiden er inde til at skride til handling.

Dette rammeprogram har også betydet en tilbagevenden til selve grundlaget og med oprettelsen af det europæiske forskningsråd vil der blive ydet stor offentlig støtte til grundforskning med sociale og miljømæssige mål på mellemlangt og langt sigt under ledelse af anerkendte forskere, der vil forsvare deres uafhængighed. Vi må sikre os, at denne uafhængighed respekteres af alle, af både Parlamentet og Kommissionen.

Hos De Grønne spørger vi, om vi i lyset er energikrisen får videnskab, der kan sikre et godt klima, hvilket vi har brug for. Det er meget positivt, at der ydes økonomisk støtte til vedvarende energikilder og energieffektivitet, og at den er blevet forhøjet med 250 %, men samtidig beklager vi, at det stadig kun er en tredjedel af det beløb, der går til forskning i atomkraft.

Vi glæder os også over, at der inden for humaniora, som også er videnskab, ydes betydelig støtte til socioøkonomisk forskning og tværfaglig forskning gennem programmet.

Generelt anser vi programmet for at være positivt; samarbejdet mellem alle vil føre EU i den retning, der er nødvendig, hvis vi ønsker længere og lykkeligere liv, og hvis Europa skal spille en større rolle i verden.

  Daniel Caspary (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Endelig lykkedes det, det syvende rammeprogram er på vej. EU vil i de kommende syv år investere i alt 54 milliarder euro i forskningen. Efter vedtagelsen af særprogrammerne i morgen kan vi med god samvittighed se tilbage på næsten to års hårdt arbejde i Parlamentet, Kommissionen og Rådet.

Jeg vil især gerne takke alle de kolleger, som jeg har haft lejlighed til at arbejde tillidsfuldt sammen med i de seneste måneder som ordfører for Det Fælles Forskningscenters nukleare forskningsaktiviteter. Jeg vil også gerne takke Dem, hr. kommissær Potočnik!

Desværre har vi ikke opnået alt det, vi havde sat os for. Det lykkedes f.eks. ikke at få fordoblet forskningsudgifterne. Den markante forøgelse af budgettet med 50 % i forhold til det sjette rammeprogram, som vi vedtager i morgen, er et skridt i den rigtige retning. Denne forøgelse har vi tilkæmpet os under hårde forhandlinger med Rådet. Den er et positivt signal til vores forskningsinstitutioner og vil forhåbentlig skabe optimisme. Men vi er langt fra den fordobling, vi havde sat næsen op efter. Andre økonomier i verden har markant højere vækstrater for forskningsudgifterne.

I sammenligning med USA og Japan vil vi altså sakke yderligere bagud. Kina og andre stater vil hale mere ind på os. Konsekvenserne af det vil ramme os hårdt og også kunne mærkes på områder som velstand, arbejdsmarked og social fred.

Europa har altså helt klart ikke det største forskningsprogram i verden, men til gengæld et af de mest intelligente. Det gælder også for Det Fælles Forskningscenters nukleare forskning, som jeg har været ordfører for. Som hr. kommissær Potočnik med rette nævnte i sin indledning, vil Det Fælles Forskningscenter få en central formidlerrolle for mange centrale nukleare emner.

Det gælder for det første eksempelvis den kernetekniske sikkerhed. Medlemsstaterne har forskellige opfattelser om udnyttelsen af kerneenergien. Nogle stater bygger nye kernekraftværker, andre gør det ikke. Nogle stater forsker i nye fjerdegenerationsreaktorer, andre gør det ikke. Det er deres gode ret selv at træffe afgørelse om det. Sikkerhedsaspektet standser imidlertid ikke ved landegrænserne, og derfor må Det Fælles Forskningscenter sørge for, at den nødvendige knowhow findes på europæisk niveau.

Det gælder for det andet også for sikkerhedskontrollen. Spørgsmålet om ikkespredning af atomteknologi og atomvåben har fået ny aktualitet på baggrund af den seneste udvikling på internationalt niveau. Europa må finde et svar på disse påtrængende spørgsmål. Det glæder mig derfor meget, at Institut for Transuraner, som er førende i verden på dette område, styrkes yderligere med det syvende rammeprogram.

Det gælder for det tredje også for bevaring og overførsel af viden inden for kerneteknologien, et spørgsmål, som ligger mig meget på sinde. Vi må sikre, at unge fremragende forskere i hele Europa tager fat på eksisterende problemer med nye idéer. Vi må imidlertid ikke miste den viden, der allerede er opnået, og derfor skal vi sørge for, at der sker en endnu større udveksling af eksisterende og ny viden i EU. Her kan Det Fælles Forskningscenter sikkert yde et godt bidrag, ikke kun på det kernetekniske område.

Parlamentet afslutter ganske vist sit arbejde med afstemningen i morgen, men der er stadig meget at gøre for medlemsstaterne, for Kommissionen og især for forskningsmiljøet. Jeg opfordrer medlemsstaterne til at investere endnu mere end hidtil i forskningsaktiviteter. De skal f.eks. udnytte muligheden for at investere penge fra strukturfondene i opbygning af forsknings- og udviklingskapacitet i deres lande. Det er ikke det syvende rammeprograms opgave at opbygge nye forskningsstrukturer, det er medlemsstaternes og strukturfondenes opgave.

Det syvende rammeprogram kan heldigvis virkelig koncentrere sig om topforskningen. Jeg opfordrer Kommissionen til hurtigt at gennemføre det syvende rammeprogram. Jeg opfordrer den til at lave entydige, transparante, gennemtænkte, målrettede og fair udbud, vurdere disse objektivt eller lade dem vurdere og gennemføre dem på en praktisk og ubureaukratisk måde. Den model, vi har fundet her i Parlamentet, er nok ikke den dårligste.

Til sidst vil jeg imidlertid gerne opfordre det europæiske forskermiljø, forskerne og opfinderne til atudnytte mulighederne i dette rammeprogram. Parlamentet har gjort sit arbejde, nu er det Deres tur. Før vores forskning fremad og skab dermed det vigtige grundlag for Europas fremtid i fred, frihed og velstand!

(Bifald)

  Umberto Guidoni (GUE/NGL), ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke hr. Potočnik og det finske formandskab, som nu har givet depechen videre i form af et program, som det har taget adskillige år at udarbejde. Før jeg går over til det særprogram, som jeg er ordfører for, dvs. Euratom, vil jeg gerne fremsætte nogle tanker om det syvende rammeprogram og dets særprogrammer.

Jeg må naturligvis lykønske hr. Buzek og alle de øvrige ordførere for deres fremragende holdindsats, som har givet os mulighed for at iværksætte det syvende rammeprogram, om end først i allersidste minut. Samtidig er jeg temmelig ked af, at vi ikke har taget det kvalitetsspring, nemlig den fordobling, som skabte så mange håb. Det ville have sendt et klart signal om Europas betydning og frem for alt vores overbevisning om, at vi vil nå Lissabon-målene. Den fordobling er ikke sket, men vi forsøger alligevel at frembringe et resultat.

Jeg vil starte med den sidste bemærkning fra hr. Potočnik om samarbejde i forbindelse med den bekymring, jeg har udtrykt på mine egne og gruppens vegne om den iboende risiko ved at finansiere organisationer eller enheder inden for rammerne af syvende rammeprogram, som er blevet oprettet eller fungerer i strid med international lovgivning. Spørgsmålet blev drøftet for nylig i Parlamentet med særlig henvisning til den enhed, der er oprettet i de besatte områder - Vestbredden, Gaza og Østjerusalem - men det er også mere generelt.

Jeg skal understrege, at denne bekymring også vedrører situationer, der er opstået, f.eks. i videnskabelige instanser, som kan blive bedt om at afgive bud under syvende rammeprogram, selv om de er baseret på national lovgivning, der strider mod den internationale lovgivning, f.eks. fordi mennesker fra bestemte etniske og religiøse grupper forhindres i at deltage i forskningen. Jeg mener, at Kommissionen må fremsætte et synspunkt om dette problem. Jeg var ikke tilfreds med svaret på dette, for det er tilsyneladende begrænset til en helt specifik sektor, mens det efter min opfattelse bør gælde mere generelt.

Med hensyn til særprogrammerne er jeg generelt tilfreds med de fleste af de opnåede resultater, og jeg vil især fremhæve den opmærksomhed, som forskerne får. Jeg mener rent faktisk, at meget af det, der udføres i vores komplicerede, moderne samfund afhænger mere og mere af den menneskelige faktor. Det er helt klart umuligt at forestille sig europæisk forskning uden at tænke på forskerne og deres behov for mobilitet, uddannelse og status, som opstilles i det europæiske charter om forskere. I syvende rammeprogram skal man gennemføre bestemmelser, der sikrer de bedst mulige arbejdsbetingelser for europæiske videnskabsfolk, ikke mindst for at begrænse og om muligt at vende tendensen med hjerneflugt til andre dele af verden.

Jeg glæder mig i høj grad over indsatsen for at investere i grundforskning gennem oprettelse af en enhed, der skal være uafhængig af Kommissionen, og som får til opgave at foretage en vurdering af de videnskabelige forslag, der skal finansieres inden for rammerne af syvende rammeprogram. Effektiviteten af dette nye organ skal måles ud fra, hvorvidt det kan fungere som en autoritet ved udvælgelse af forslag, og som nyder respekt i forskerverdenen. Kun på den måde vil man kunne tiltrække innovative forslag og være i stand til at finansiere ambitiøse projekter, der vil forbedre kvaliteten af den europæiske forskning. Operationel gennemsigtighed, som til dels sikres gennem Parlamentets deltagelse i vurderingen af foranstaltningerne, vil være væsentligt for instansens succes.

Nu vil jeg gerne bruge de resterende minutter på særprogrammet for Euratom. Jeg er enig i Kommissionens synspunkt, som også blev fremført af hr. Buzek, vedrørende Euratom-rammeprogrammet, og jeg mener, at Europa må investere i at udvikle fusionsenergi, så dette bliver en uundværlig energikilde på lang sigt: ubegrænsede mængder, miljømæssigt acceptabelt, økonomisk konkurrencedygtigt og i stand til at yde et betydeligt bidrag til en bæredygtig og sikker energiforsyning.

ITER er et grundlæggende stadium i retning af brugen af fusionsenergi. Efter langstrakte forhandlinger om placeringen af reaktoren har partnerne bag projektet nu endelig underskrevet den internationale aftale om ITER. Det positive resultat af forhandlingerne, nemlig beslutningen om at bygge ITER på det europæisk anlæg i Caradache i Frankrig, kræver indførelse af afgørende og konsekvente foranstaltninger fra EU's side inden for rammerne af de nuværende og kommende rammeprogrammer.

Derfor må vi oprette et europæisk agentur for ITER i form af et fællesskabsforetagende inden for rammerne af Euratom-traktaten, som kan supplere vores muligheder for at opfylde vores internationale forpligtelser i henhold til ITER-aftalen. Dette betyder, at vi skal stille maskiner og projekter til rådighed for et samarbejde med Japan. Dette agentur med hovedkvarter i Barcelona bør have etableringen af ITER som hovedmål. Jeg mener imidlertid, at agenturets ansvarsområde bør begrænses til dette, og jeg deler ikke Kommissionens synspunkt om, at hele området fusionsforskning skal overdrages til et enkelt agentur. Jeg ønsker ikke at svække agenturets rolle, som jeg anser for vigtig, men jeg mener, at det er vigtigt at hjælpe det med at opfylde sin målsætning - som er kompliceret nok i sig selv.

Desuden mener jeg, at den europæiske forskning skal være mere uafhængig, en holdning som på nogle områder også gælder Det Europæiske Forskningscenter. Bortset fra det har de tilknyttede instanser inden for den europæiske aftale om udvikling af fusionsenergi gennem årene vist sig at spille en central rolle. Når Europa står i spidsen for dette program, skyldes det, at vi har demonstreret den høje kvalitet af vores forskning inden for dette område.

Etableringen af ITER er kun det første skridt, fordi vi skal bruge den - og udnytte den bedst muligt - gennem en ny generation af forskere og værdifuld forskning i Europa. Dette kan sikres ved at adskille forskningen fra selve gennemførelsen. Forskningen skal gennemføres med eksisterende mekanismer sideløbende med etableringen af ITER. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at Parlamentet godkender mit ændringsforslag, ligesom det var tilfældet med Buzek-betænkningen.

  Neena Gill (PSE), ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. - (EN) Hr. formand! Jeg vil indlede med at lykønske ordførerne og min kollega i Budgetudvalget fru Xenogiannakopoulou med hendes grundige og indsigtsfulde udtalelse.

Jeg vil gerne udtrykke min uforbeholdne støtte til samarbejdsprogrammerne for forskning og udvikling i Europa. Jeg ser dette som et meget vigtigt politikområde, der har direkte indflydelse på, hvordan EU udvikler sig som en global økonomi, og hvordan resten af verden betragter os.

Syvende rammeprogram er, som vi har hørt, EU's største forskningsprogram til dato, og alle forskningsrelaterede EU-initiativer bringes ind under dette program til en værdi af 53 milliarder euro. Kommissionen anmodede oprindeligt om 70 milliarder euro, som var en enorm stigning i forhold til de foregående år. Vi må imidlertid ikke glemme, at dette er et syvårigt program og ikke et femårigt som dets umiddelbare forgænger, og at dets ressourcer vil blive fordelt mellem 27 medlemsstater og ikke de 15 og senere 25 i de tidligere programmer. Vi må også forstå, at fordoblingen af RP7 er et bevis på den store betydning, som videnskab og forskning har for udviklingen af EU som en global aktør og en økonomisk magt.

Hvis vi ønsker at være konkurrencedygtige, må vi sætte handling bag ordene ved at investere i de områder, som vi ved er nøglen til vores vækst. Desværre tror jeg ikke, at Rådet ser det sådan, og det er en skam, at det ikke støttede Kommissionens anmodning om 70 milliarder euro. Til trods for alt den snak, vi har hørt fra Rådet, og alt dets spektakel om, hvor nødvendigt det er at nå Lissabon-målene, og hvor vigtigt det er at bringe vores udgifter til forskning og udvikling op på 3 % af BNP - hvilket stadig er langt mindre end Japans og USA's - er det så ikke utroligt, at det sidste beløb, som Rådet er nået til enighed om, bringer udgifterne op på kun 1,5 %? Det er endnu mere forbavsende, at det luxembourgske formandskabs oprindelige forslag gik ud på at skære endnu mere ned på forskning og udvikling. Heldigvis afviste mange stater denne mulighed, det gælder også Det Forenede Kongerige, for de så en klar forbindelse mellem forskning og udvikling og EU's vækst og konkurrenceevne. Dette politikområde blev taget op igen af det britiske formandskab, som stillede forslag om at øge udgifterne. Jeg er meget tilfreds med forhøjelsen, men jeg beklager, som jeg sagde tidligere, at den slet ikke når op på det beløb, som Kommissionen og Parlamentet anmodede om.

Iværksættelsen af dette program giver os en reel mulighed for at tage ved lære af fortidens fejltagelser og rette op på dem. En af de ting, vi bør fokusere på, er at reducere finansieringsprocedurernes varighed. Den nuværende procedure er latterligt lang. Det er ikke kun organisationer i min region i West Midlands, som har erfaret dette, for Den Europæiske Revisionsret rapporterede om forsinkelser på 8-9 måneder. Det er uacceptabelt lang tid, og den skal reduceres drastisk. Den langtrukne procedure forårsager mange problemer. Et af de største er, at deltagerne er nødt til at sørge for en lang forfinansiering. Det er et problem, som vi må løse omgående.

Endvidere er forsinkede udbetalinger særligt ugunstige for SMV'er. Her i Parlamentet taler vi konstant om SMV'er, som vi ønsker at støtte, og om, at de er drivkraften bag vækst i EU. Men deres budgetter har svært ved at klare den slags forsinkelser. Alligevel fortæller Kommissionen os, at der skal satses på SMV'er, og at de skal tilskyndes til at involvere sig. Før vi forsøger at tilskynde dem, bør vi måske sørge for, at vi ikke tager modet fra dem i stedet for. Derfor bør udbetalingerne ske til tiden.

De forsinkede udbetalinger sætter også spørgsmålstegn ved princippet om etårighed. Eftersom Kommissionen har erkendt disse problemer, vil jeg på det kraftigste opfordre den til at prioritere at løse dem. Kommissionen må sørge for, at den evaluerer, udvælger og tildeler finansiering effektivt og virkningsfuldt.

For at kunne planlægge ordentligt må deltagerne på forhånd vide, hvilken dato beslutningen bliver truffet. Dette lader sig kun gøre, hvis de fremtidige metoder og procedurer forenkles, så udvælgelsen fremskyndes. Dette vil føre til en langt mere sammenhængende tilgang, det ville forhindre unødvendigt bureaukrati for deltagerne og fremskynde forhandlingerne af de udvalgte forslag. Det vil også føre til øget gennemsigtighed ved, at adgangen til programmet lettes for de mange organisationer, som jeg har nævnt tidligere.

En hindring for dette er den dobbelte kontrolordning. Kommissionen bør indføre en enkelt kontrol- og attesteringsordning og vedtage og offentliggøre specifikke regler, der opfattes som klare og retfærdige for alle de interesserede parter.

Da der er et stærkt behov for forenkling af adgang til finansiering, støtter jeg Budgetudvalgets forslag om, at der etableres en database til indgivelse af ansøgninger, og jeg tilskynder Kommissionen til at anvende proportionalitetsprincippet på de dokumenter, der kræves. Jeg vil imidlertid også opfordre Kommissionen til at være opmærksom på, hvordan programmet kontrolleres. Kontrolmekanismerne skal koordineres, og som sagt må vi undgå unødigt dobbeltarbejde og sørge for, at de samlede udgifter til kontrol står i forhold til de dermed forbundne fordele.

Til sidst vil jeg minde Kommissionen og Rådet om, at det er meningen, at dette program er til fordel for borgerne og fremmer videnskabelig fremragende kvalitet over hele EU. Derfor mener jeg ikke, at vi skal forsøge at sætte alle ansøgerne på en hård prøve for at deltage. Tværtimod bør vi hurtigt yde støtte til dem i Europa, der virkelig er innovative og initiativrige, og hjælpe dem med at finde nye finansieringsmuligheder for at øge vores konkurrencefordel i forhold til de øvrige områder i verden. Som min kollega og jeg har sagt, anerkender alle den afgørende rolle, som forskning og udvikling spiller for, at EU kan klare udfordringerne forbundet med Kinas og Indiens hastigt voksende økonomier. Derfor opfordrer jeg på det kraftigste Kommissionen til at udnytte hver eneste euro tildelt til dette program bedst muligt og til at sikre en gennemførelsesgrad på 100 %.

Endelig vil jeg også opfordre vores ledere i Rådet til at se ud over EU's grænser og sammenligne os med andre områder i resten af verden og forsøge at revidere denne politik med henblik på at øge ressourcerne snarest muligt.

  Jamila Madeira (PSE), ordfører for udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Innovation og viden fremholdes i dag som en afgørende forudsætning for EU's udvikling. Hvis hensigterne skal gøres til virkelighed, må investering i menneskelige ressourcer inden for videnskab og teknologi og især i unge videnskabsfolk ses som helt uomgængelig og af allerstørste betydning for at indfri de Lissabon-mål, som vi har opstillet i finansieringspakken for 2007-2013.

Kendsgerningen er, at europæiske hjerner søger bort fra EU, oftest til USA, hvor de kan få bedre arbejdsbetingelser - bedre laboratorier - og bedre finansiering. Vi er sent ude og må derfor lægge os i selen for at ændre dette billede. Formålet er ikke blot at fastholde nye forskere på det gamle kontinet, der så gerne vil forny sig, men også at få mange af dem tilbage, som vi har eksporteret. Vi vil derudover gerne tiltrække forskere fra tredjelande gennem nye incitamenter og gensidig anerkendelse af kvalifikationer.

Jeg vil gerne slutte af med en appel om, at forskerne, der jo er selve sjælen i det syvende rammeprogram, ikke tildeles blot det ene minut i rammeprogrammet, som Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har fået i denne forhandling.

  Markus Pieper (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Landbrugsudvalget. - (DE) Hr. formand, fru minister, hr. kommissær, mine damer og herrer! For første gang får landbrugsforskningen sit eget kapitel inden for forskningsstøtten. I perioden fra 2007-2013 er der afsat omkring 1,9 milliarder euro til innovationer inden for fødevarer, landbrug og bioteknologi. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter glæder sig meget over, at landbruget er blevet nævnt særskilt. Landbrugsforskningen har nu også yderligere muligheder for at få EU-støtte inden for energiforskningen og miljøforskningen. Dermed yder vi ikke bare et bidrag til den bæredygtige landbrugsforskning og -udvikling, vi hjælper også landbruget med at gennemføre landbrugsreformen fra 2003 og lægge om til internationalt konkurrencedygtige produktionssystemer. Innovative pilotvirksomheder inden for landbrug og fødevareproduktion, landbrugsvidenskabelige institutter, ministerier, kamre og brancheorganisationer, de skal nu alle forberede sig og udnytte de europæiske muligheder for innovationsstøtte.

  Giovanni Berlinguer (PSE), ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Mit indlæg vil tage under fire minutter. Jeg vil blot understrege et enkelt punkt, nemlig den store betydning, som man i dette rammeprogram tillægger forholdet mellem videnskab og samfund: Vi behøver kun tænke på forslagene til fremme af lige muligheder for kvinder inden for videnskabelig forskning op til de allerhøjeste niveauer, handlingsprogrammet "Youth", forholdet mellem borgere og videnskaben samt mellem almene og faglige uddannelsesordninger, som inspireres af den humanistiske kultur og kravene om videnskabelige fremskridt.

Jeg vil gerne understrege, at videnskab - det er en indlysende sandhed - rummer en indre værdi: Den er ikke kun værdifuld i den praktiske, produktive og konkurrencemæssige betydning, selv om disse aspekter også er vigtige. Videnskaben må betragtes som et fælles gode, og dens resultater skal være tilgængelige for alle.

Jeg mener, at EU netop i den periode, hvor vi udvider vores videnskabelige aktiviteter ved at tage nye spørgsmål op og stræbe mod kvalitet, også skal holde øje med resten af verden og ikke trække os ind i os selv: Dette er en vigtig del af dens rolle. De videnskabelige resultater skal faktisk være tilgængelige for alle: Situationen i verden er yderst utilfredsstillende, og en stor del vores forskning og viden drejer sig om velvære for 10 % af befolkningen, mens de resterende 90 % ikke får nogen gavn af den.

Der er helt klart nogle vigtige foranstaltninger, der skal indføres, herunder begrænsningen af patenter, når disse påvirker samfundets velfærd, navnlig i forbindelse med sygdomme. Jeg vil slutte med at sige, at hvad angår det etiske problem, er jeg fuldstændig enig med hr. Busquin: Der skal være sammenhæng mellem de beslutninger, der træffes her i Parlamentet, og beslutninger, der træffes i andre fora.

  Giles Chichester, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg føler mig temmelig lille i nærværelse af denne sværm af ordførere og rådgivende ordførere. Jeg forstår, at der blev sagt nogle venlige ord tidligere på aftenen, og jeg vil gengælde med at takke kommissæren, formandskabet og mine kolleger, ordføreren og skyggeordførerne for deres meget konstruktive engagement i dette projekt. Vi har arbejdet meget hårdt, og jeg kan lide tanken om, at vi har presset Rådet og Kommissionen til at gå ind på lidt mere, end de ville, og måske ikke så meget, som vi gerne havde set: Det er en god fremgangsmåde.

Jeg tilslutter mig nogle af mine kollegers beklagelser over, at vi ikke formåede at overtale Rådet til at grave dybere i skatteydernes lommer for at øge forskningsudgifterne. Det er en skam, at det ikke levede op til den tidligere retorik.

Jeg håber inderligt, at kompromispakken bliver vedtaget i morgen. Det vil sende et klart signal til forskersamfundet om, at vi kan gøre vores arbejde og have lovgivningen på plads i tide.

De aspekter af rammerne, som jeg finder både nye og spændende, er Det Europæiske Forskningsråd og begrebet om fremragende kvalitet, for vi har brug for begge dele for at kunne konkurrere ude i verden. Jeg bifalder opmuntringen til SMV'er, debuterende forskere og kvinder i videnskab samt de fælles teknologiinitiativer, navnlig takket være hr. Prodi.

Til sidst vil jeg også takke en anden EU-institution, nemlig Revisionsretten, for dens bidrag til arbejdet med deltagelsesreglerne som reaktion på vores opfordring til at afgive en udtalelse. Som følge heraf har vi forhåbentlig gjort deltagelsen i rammeprogrammet for forskning enklere, klarere og mere ansvarlig.

  Reino Paasilinna, for PSE-Gruppen. - (FI) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordførerne og navnlig hr. Busquin, som sidder her tæt på mig. Forhåbentlig vil rammeprogrammet om forskning hjælpe os nogle skridt nærmere på Lissabon-målene. Parlamentet har udtrykt sin støtte til denne fremragende pakke, og det samme gør min gruppe.

Riskofonden på milliarder af euro skal støtte små og mellemstore virksomheder, og netop disse SMV'er skal kunne udfordre de store virksomheder og skabe beskæftigelse. Der er al mulig grund til at øge investeringerne i forskning. Til trods for dette har kun ét land investeret mere end 1 % af sit statsbudget i forskning og udvikling, og det land er Finland.

EU's investeringer i forskning er mere sporadisk end i USA, selv når man ser bort fra de midler, der bruges til militær forskning i USA. Med det nye rammeprogram for forskning kommer der nye forskningsområder og nye initiativer.

Teknologiinitiativerne vil forbedre erhvervslivets muligheder for at deltage i rammeprogrammet. Det europæiske videnskabelige råd under det europæiske forskningsråd får ansvaret for at forvalte den tydeligste grundforskning. Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation vil for sin del være fokuseret på støtte til virksomhederne. Det europæiske teknologiske institut kan bidrage til ligningen med et topuniversitet, der kan konkurrere med andre universiteter. Også Det Fælles Forskningscenter, som nu har mere end 2.000 forskere, er aktiv på disse områder.

Jeg frygter, at hele dette arbejde vil blive opsplittet, og at der vil opstå unødvendige overlapninger. Ansøgerne er forvirrede og spørger sig selv, hvor de rent faktisk ansøger: månen, måske.

Derfor vil jeg bede Kommissionen fortælle Parlamentet, hvordan den vil forsøge at tilrettelægge den europæiske arkitektur inden for forskning og udvikling, så denne forvirring ikke bremser udviklingen. ERA-NET-ordningen er en vigtig del af dette arbejde, men har vi allerede for mange fællesskabsinitiativer? Ved den højre kommissær, hvad den venstre kommissær gør?

(Bifald)

  Patrizia Toia, for ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand! Forskning er en vigtig søjle i Europas bestræbelser på at skabe vækst, ikke bare i økonomien, men i samfundet som helhed, for den giver den menneskelige kapital værdi, og resultaterne af forskningen er rettet mod at forbedre samfundet, sundhed og viden. Disse positive aspekter må ikke skjule eller få os til at glemme, at vi mangler et etisk perspektiv i forbindelse med stamcelleforskning, således som artikel 6 er formuleret. Vi ønsker ikke at indføre grænser eller uigennemskuelige filtre: Vi ønsker blot at sige, at videnskab og forskning også skal være omfattet af regler og vejledende kriterier.

De vejledende kriterier er menneskehedens fortrin, hvis ikke vi skal vende op og ned på mål og midler. Det etiske aspekt må heller ikke lades ude af betragtning, når der skal forskes i vores genetiske ophav, og videnskaben kommer tæt på selve livets oprindelse og dermed begyndelsen til menneskers liv. Troen på, at forskningen udviser selvdisciplin og kun finder vejledning i sig selv og sin udvikling er illusorisk og kortsynet. Vi er ikke enige i ordlyden i artikel 6, for vi kan ikke acceptere, at europæiske midler skal bruges til forskning, der kan ødelægge et embryon.

Derfor var det vigtigt, hr. kommissær, at fastsætte en frist, en fast tidsfrist for brugen af de cellelinjer, der allerede er udtaget. Der har ikke været en sådan frist. Men det ville have været et konkret bevis på, at der ikke var noget ønske om at bruge embryoner ad hoc til forskning fremover. Det er ikke sket; derfor fremsætter jeg en kritisk bemærkning.

Men der er et punkt i bilaget til erklæringen, hvor man henviser til en beslutning om ikke at finansiere forskning, der indebærer destruktion af embryoner. Vi beder Kommissionen holde ord, så dette ikke kun er tomme ord, og vi beder også om, at Kommissionens erklæring og bilaget, som ellers risikerer at blive forlagt og adskilt fra forordningen, skal vedhæftes permanent til forordningen efter et udtrykkeligt ønske fra Kommissionen og Rådet. De skal udgøre en integrerende del af forordningen, hvilket kommissæren vist også gav udtryk for i sin tale. Desuden vil vi gerne have, at dette ønske får formel retskraft, så det ikke blot overlades til et politisk ønske, der ikke rækker længere end de natlige referater her fra Parlamentet.

Dagen i morgen bliver en vigtig dag for forskningen, selv om vi efter min mening må understrege, at de af os, der undertiden har stået over for uoverstigelige hindringer i denne sag, stadig er utilfredse. Vi vil fortsat modsætte os enhver løsning vedrørende stamcelleforskning, der savner klarhed eller respekt for menneskelige værdier.

  Claude Turmes, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Samfundet gør fremskridt, ikke på grund af institutioner, men på grund af modige og intelligente kvinder og mænd, der tager initiativer og ikke giver op.

De er en af disse mænd, hr. kommissær. De er opmærksom på klimaændringerne og på, at energiressourcerne bliver opbrugt. Disse ting er det 21. århundredes udfordring. Det er et kapløb med tiden. Vi har måske kun 10, 15 eller højst 20 år til at komme ud af en fælde, som utvivlsomt vil forårsage blodsudgydelser, krige, vejrfænomener og sygdomme. Det bliver en katastrofe for denne planet. Den eneste udvej er at investere massivt og hurtigt i energiintelligent brug og i vedvarende energikilder og materialer.

Vi har indgået en aftale om, at mindst 50 % af pengene til ikkenuklear forskning skal gå til vedvarende energikilder og energieffektivitet i slutanvendelserne. Vi har en aftale om tre spørgsmål. For det første skal energieffektivitet være en horisontal prioritering i al forskning - det drejer sig om materialeforskning og IKT, som skal omfatte energi- og ressourcedimensionen. Hr. kommissær! De må oprette et koordineringsorgan, så dette ikke bare sker på papiret, men også i praksis.

For det andet er vi i Europa førende inden for teknologi vedrørende vedvarende energikilder, fordi vi i RP4, RP5 og RP6 satte penge af til investeringer i vind, solceller og biomasse. Jeg ønsker, at FP7-pengene gør Europa førende på verdensplan inden for offshore-vindkraft, solvarmeelektricitet og havteknologi. Det må vi arbejde os hen imod. Den tredje del af vores aftale er, at disse anliggender skal overvåges.

Endelig er ITER en decideret dårlig beslutning. Hvorfor nu det? Fordi nogen sagde til mig, at jo mindre chance der er for et teknologisk gennembrud, desto større er chancen for en international aftale.

  Miloslav Ransdorf, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Når jeg kigger mig omkring, får jeg en fornemmelse af, at Murphys love virker; jo vigtigere spørgsmålet er, jo mindre opmærksomhed får det. Dette til trods for det enestående arbejde, som kommissær Potočnik og hr. Buzek og hans kolleger har leveret, hvor de bl.a. som de første nogensinde har set på behovene i de nye medlemsstater, hvor videnskab og forskning lider skrækkeligt under manglende finansiering. En af de opgaver, vi har foran os, består i at koncentrere flere ressourcer om områder, hvor der kan opnås en multiplikatorvirkning, hvilket gælder nanovidenskab og nanoteknologi, hvor ressourcerne er noget mindre end oprindeligt planlagt. Der, hvor vi skal arbejde hårdest, er imidlertid inden for den nye mediepolitik for at fremme videnskabens og videnskabsfolkenes prestige i Fællesskabet, for at fremme det, man i USA omtaler som pionerånden og for at sikre, at det syvende rammeprogram bliver flagskibet i Lissabon-strategien.

  Leopold Józef Rutowicz, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Det syvende rammeprogram er en absolut nødvendighed, hvis Europa skal blive førende på den moderne økonomiske scene til gavn for borgernes velfærd og sundhed og for miljøbeskyttelsen. Den økonomiske og politiske situation og miljøbeskyttelsen kræver imidlertid, at man definerer de prioriterede områder, der skal nyde godt af økonomisk og organisatorisk støtte. En af disse prioriteringer er en reduktion af afhængigheden af gas og olie. Leveringsproblemer og højere priser på dette brændstof har en negativ indvirkning på økonomien og levestandarden.

I USA har forskning og udvikling vedrørende biobrændsel givet mulighed for at udvikle disse brændstoffer og for at indføre motorer, der kører på biobrændstof. Den har også gjort det muligt at mindske brændstofimporten og skabt en kolossal efterspørgsel på landbrugsprodukter, hvorved man øger rentabiliteten inden for denne sektor. Anlægningen af nye atomkraftværker som svar på behovene i det europæiske energisystem og ligeledes anlæg, der producerer elektricitet ved hjælp af vindkraft, vandkraft og solenergi vil sikre økonomisk stabilitet. De vil også mindske drivhuseffekten og begrænse skaderne på miljøet. Forgasning og likvefaktion af kul vil have tilsvarende fordele.

  Nils Lundgren, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Hr. formand! I Parlamentet udvises der aldrig respekt for subsidiaritetsprincippet. Der stilles aldrig et forslag om at flytte den politiske magt fra EU tilbage til medlemslandene. Når det gælder forskning, er der dog holdbare økonomiske argumenter, som taler for, at mere arbejde skal udføres af EU. En ren markedsøkonomi medfører for lidt forskning, idet fordelene ved forskning tilfalder alle, mens udgifterne pålægges enkelte virksomheder. Derfor lønner det sig for skatteyderne at finansiere grundforskning. Hvis flere lande går sammen, bliver det endnu mere samfundsøkonomisk rentabelt, fordi en større del af fordelene derved kommer tilbage til skatteyderne. Det er en udmærket idé at oprette Det Fælles Forskningscenter og at lette forskeres bevægelighed inden for EU. Men vi skal sige nej til statslig indblanding og bureaukratisering. Der er brug for flere forskningsressourcer, åbenhed og fri bevægelighed. Det, det handler om, er styring af forskningen, men politikere, bureaukrater og nye EU-institutioner opfatter imidlertid det som en udvidelse af omfanget af deres aktiviteter.

Lad mig slutteligt rette opmærksomheden mod den groteske fordeling af ressourcer. Det syvende rammeprogram udgør en syvendedel af udgifterne i EU's landbrugspolitik. Forskningsbevillinger er livsvigtige for Europas fremtid. I modsætning hertil ødsler landbrugspolitikken med ressourcerne, udnytter de europæiske forbrugere og forværrer verdens fattigdom. En fordobling af forskningsbevillingerne, en halvering af landbrugsstøtten og en sænkning af EU-afgiften med 40 % ville være en velsignelse, man kunne bede en stille bøn om.

  Gunnar Hökmark (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker ikke at ødelægge den gode stemning her i aften. Jeg mener, at vi kan være stolte af det, vi har opnået - Det Europæiske Forskningsråd, prioriteringen af fremragende kvalitet i forskellige programmer - men jeg mener, at det i aften skal påpeges, at det ikke er nok. Det er ikke nok, hvis vi sammenholder det med, hvad vi skulle kunne gøre på europæisk plan, og det er vigtigt, at både repræsentanterne for Rådet og De, hr. kommissær, husker på det, og at det understreges, at vi ikke kan vente i syv år til med at intensivere de bestræbelser, der er nødvendige for, at vi kan holde trit med andre dele af verden, hvis vi skal være verdens førende videnøkonomi.

Som skyggeordfører er jeg stolt af, hvad vi har opnået fra vores side. Vi ønskede at gøre det lettere for SMV'er at få adgang til forskningsprogrammer, og det har vi opnået. Vi ønskede bedre finansiering til SMV'er, og det har vi opnået. Vi ønskede at sikre, at universiteterne kunne involvere sig i projekter uden at miste penge gennem indirekte omkostninger, og det har vi opnået. Vi ønskede også mindre bureaukrati, og det har vi opnået. Vi ønskede at øge mulighederne for at bruge intellektuel ejendomsret, og det har vi opnået.

Vi er tilfredse med det, vi har opnået, men det viser, at vi må tage yderligere skridt.

  Catherine Trautmann (PSE). - (FR) Hr. formand! I sidste øjeblik er denne kraftpræstation med vedtagelsen af det syvende rammeprogram lykkedes for Parlamentet, og det har undgået et blankt år for europæisk forskning. Det gør det også muligt at tage den mest spændende udfordring op, nemlig netværksovervågning.

Jeg vil fremhæve en række positive fremskridt, f.eks. vedtagelsen af prioriteter med forbindelse til menneskers hverdag såsom sundhed, energi, miljø, støtte til informations- og kommunikationsteknologi, som påvirker alle EU-politikkerne, den øgede hensyntagen til små og mellemstore virksomheder, den drivkraft, som konkurrenceevnen er, gennem risikodelingsfonden og endelig udsigt til fremtidige ressourcer, der giver tillid med styrkelsen af Marie Curie-stipendierne, og oprettelsen af Det Europæiske Forskningsråd. Som skyggeordfører for programmet "Idéer" glæder det mig, at Det Europæiske Forskningsråd, som skal virke gennem og for forskere, bliver en ny form for videnskabelig styring og kommer til at høre under den fælles beslutningstagning.

Parlamentet har vist enighed og ansvar. Samtidig beklager jeg, at budgettet ikke er tilstrækkeligt til at indhente vores amerikanske og japanske konkurrenter, der investerer mere end to gange så meget i forskning som os. Rådet skal høre vores budskab, som støtter Deres budskab, hr. kommissær. Dette rammeprograms fortjeneste er, at det giver globalisering et menneskeligt ansigt, og det er helt sikkert umagen værd at gøre en yderligere finansiel indsats. Lad os fastsætte en dato for revisionen af de finansielle overslag.

  Carlo Casini (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det Europa, vi drømmer om, er først og fremmest et menneskerettighedernes Europa, dernæst markedets Europa; først et Europa, der er solidarisk med de mindre lande, og dernæst et konkurrencedygtigt Europa. Jeg takker for Deres præciseringer her i aften, men De ved, at nogle forklaringer fortsat er ufuldstændige, ligesom ordlyden i den fælles holdning er flertydig. De ved også, at europæiske midler vil udgøre et incitament til at ødelægge menneskeembryoner.

Jeg mindes med glæde det øjeblik i 1989, hvor Den Socialistiske Gruppe i Europa-Parlamentet og Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater sammen vedtog et løfte om, at der aldrig vil blive foretaget forsøg med menneskelige embryoner undtagen med det formål at redde selve embryonet. I dag ændrer vi holdning: Det siges, at det haster så meget med pengene, at der ikke er plads til yderligere forhandlinger, og alligevel skal Rådet blot acceptere den ægte tolkning, som er indeholdt i de to ændringsforslag, som mange af os står bag. Jeg håber, at disse ændringsforslag vil blive vedtaget, i det mindste i særprogrammerne.

  Britta Thomsen (PSE). - Hr. formand! Hr. kommissær! Ærede kolleger! Jeg vil gerne sige tak til kollegaerne og fremhæve nogle af de positive elementer i særprogrammet "Kapacitet". For det første er investeringer i forskningsinfrastrukturer en essentiel forudsætning for innovation og udvikling af ny viden. Med et europæisk perspektiv på forskningsinfrastrukturer kan forskere i stigende grad på tværs af grænserne i Europa få gensidig glæde af nye investeringer. Nye og specialiserede former for forskningsinfrastrukturer er kostbare, og derfor bør de kunne udnyttes af så stort et antal forskere som muligt. Med fælles midler kan vi sikre alle Europas forskere en bedre adgang til de nyeste instrumenter.

For det andet finder jeg det vigtigt, at programmet afsætter midler til en bedre integration af formidlingsaspektet i forskningen. Hvis samfundet skal høste frugterne af den europæiske forskning bedst muligt, må vi sikre, at forskningsresultaterne bliver bragt i spil med borgere, myndigheder og erhvervslivet. Forskningsformidling af høj kvalitet er endvidere med til at legitimere samfundets investeringer i forskning og med til at vække unge menneskers interesse i at blive forskere. Og i den sammenhæng er det også vigtigt at fremhæve, at der sættes fokus på kvinder i forskning og på fremme af kvinders muligheder for at komme ind i forskningsverdenen. Kvinders underrepræsentation i forskningsverdenen er veldokumenteret, ikke mindst af Kommissionens egne enheder for kvinder og forskning. Vi må derfor både på fællesskabsniveau og på nationalt plan arbejde for, at en karriere som forsker bliver et attraktivt valg for både mænd og kvinder.

For det tredje finder jeg det vigtigt, at forskningspersonale og forskningsledere ikke kun skal udveksles mellem partnerorganisationer i medlemslandene, men at udveksling også skal udbredes til partnere i associerede lande og tredjelande. EU's rammeprogrammer er åbne for en række partnerlande, som Kommissionen i det syvende rammeprogram ønsker at inddrage i højere grad end tidligere. Partnerlandenes deltagelse i udvekslingen af forskningspersonale vil sikre en merværdi for den europæiske videndeling.

  Cristina Gutiérrez-Cortines (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Europæisk forskning har gradvist givet mere plads til spørgsmål vedrørende miljø, mennesker og kultur og har derved lagt større vægt på deres forhold og deres bevarelse og overlevelse. Opmærksomheden på den historiske arv og kulturarven er eksempler på dette. Jeg vil gerne takke dem i Kommissionen, der har støttet dette.

Det samme gælder medtagelsen af underholdnings- og multimedieindustrien, informationsteknologi og humaniora i programmet samt nyskabelsen i form af medtagelsen af forskning i intelligens og kampen mod terror.

Jeg er tilfreds med de aftaler, vi er nået frem til om stamcelleforskning: Vi har fastsat klare grænser, hvor vi respekterer alle hensyn, finansiering af menneskekloning, kloning eller skabelse af embryoner til forskning og ødelæggelsen af disse er blevet forbudt og er under løbende kontrol af regionale, nationale og internationale instanser.

Når jeg taler med patienter og deres familier, bevæges jeg af deres evne til at fatte håb. De ved, at det måske ikke er dem, der vil få gavn af løsningerne, men de føler sig forpligtet til at forsvare dette glimt af håb for nye patienter; jeg vil bestemt ikke tage dette håb fra dem.

Forskning har altid været et aspekt ved den europæiske kultur; det sagde den store europæiske forsker Steiner. Kreativitet og forskning er aspekter af vores identitet.

  Eluned Morgan (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil bare sige, at det glæder mig, at vi får en afslutning på dette her. Videnskab er afgørende for EU's konkurrenceevne. Når man ser, hvordan de økonomiske giganter opstår i Kina og Indien, og hvor mange dataloger der bliver udklækket i den del af verden, forstår man udfordringen.

Kommissionen erkendte dette i sit oprindelige forslag til finansiering af dette program. Det skal siges, at Rådets svar var meget skuffende, hvilket ikke var første gang under det luxembourgske formandskab. Gudskelov var briterne der til at redde situationen og forhøje beløbet til forskningsbudgettet. Det er vigtigt at anerkende hr. Blairs indflydelse på det.

Vi må imidlertid også erkende, at det stadig ikke er nok: 50 milliarder euro er ikke nok til et syvårigt program for 27 lande. Det er ikke et seriøst forslag. Mindstekravet må være, at medlemsstaterne arbejder langt mere konstruktivt sammen, hvad angår kapacitetsopbygning, for det er afgørende. Jeg henviser til det, som hr. Turmes sagde tidligere. Hvis vi tager eksemplet med energi, er det vigtigt at fokusere på ting som teknologiplatformene og nul-emissionsplatformen. Det er den slags ting, som virkelig vil få indflydelse på klimaændringerne. Hvis vi ikke afsætter penge til dette og understreger den forbindelse mellem videnskab, staten og den private sektor, har vi intet håb om at løse disse problemer. Ideelt set ville vi udvikle disse ting i EU for at viderebringe dem til områder som Kina og virkelig gøre en stor forskel.

Til sidst vil jeg om kapacitet sige, at det er afgørende, at regioner i Fællesskabets fattigere områder indhenter de andre, hvilket indebærer, at det er vigtigt at udvikle dette programs kapacitetsaspekter yderligere.

  Françoise Grossetête (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Forskning kan ikke gennemføres uden mennesker, og derfor bliver forskererhvervet mere og mere vigtigt. Vi støtter derfor oprettelsen af et egentligt europæisk forskningsområde. Dette bør følges op af behørig anerkendelse af forskere som en særskilt erhvervskategori, for vi har brug for forskere, vi skal uddanne gode forskere, vi skal holde på vores forskere og få dem, der har forladt Europa, til at vende tilbage, og vi skal også invitere forskere fra andre lande, der ønsker at slutte sig til os.

Derfor skal vi forenkle procedurerne for adgang til Marie Curie-stipendier. Vi skal tilskynde til en forskningsstrategi, der i højere grad er baseret på Lissabon-målene, særlig ved at fremme forbindelser mellem universiteter og virksomheder. Vi skal også undersøge, om støtten er effektiv, samt anvendelsen af offentlige midler og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Endelig skal vi fastsætte en ramme for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, ikke blot med hensyn til forskningsresultater, men også med hensyn til den enkelte forskers intellektuelle ejendomsret.

Vi forventer, at Kommissionen giver os så fyldige oplysninger som muligt om overvågningen af dette program.

  Dorette Corbey (PSE). - (NL) Hr. formand! Forskningsprogrammet er en af spydspidserne i Lissabon-strategien. Det er derfor glimrende, at der afsættes flere penge til det. Desværre er det langtfra tilstrækkeligt. Det er vigtigt, at der afsættes mange penge til forskning i sundhed og energi. På disse områder er der stort behov for fornyende forskning. Til energi er der afsat 2 milliarder, og mindst halvdelen deraf går til bæredygtig energi og energieffektivitet. Der er lovende idéer, som fortjener at blive undersøgt nærmere, og det er vigtigt, at medlemsstaterne samarbejder meget mere på dette område.

Hvad angår sundhed, er det vigtigt, at der gøres noget ved forsømte sygdomme og resistens over for antibiotika. Da den internationale aids-dag markeres i denne uge, er det et godt tidspunkt til at afsætte flere penge til sundhedsforskning. Det er ligeledes godt, at 15 % af forskningspengene er reserveret de små og mellemstore virksomheder, men så er det selvfølgelig nødvendigt, at udformningen af forskningsprogrammerne bliver meget mindre bureaukratisk. Hidtil har SMV'ernes deltagelse været begrænset, fordi det var umuligt for dem at pløje sig igennem alle papirerne. Forhåbentlig kan dette nu ændres.

Til sidst vil jeg gerne henlede kommissærens opmærksomhed på følgende: Forskning i fiskeri er meget vigtig for at beskytte fiskebestande og forhindre overfiskeri. Desværre er fiskeri ikke et særskilt tema i det syvende rammeprogram. Hvilke garantier giver De for, at der lægges tilstrækkelig vægt på og afsættes tilstrækkeligt med penge til dette vigtige forskningsarbejde?

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, hr. minister, hr. kommissær, mine damer og herrer! Dette syvende rammeprogram er faktisk en milepæl, når vi ser på budgettet og også på den samlede politik.

Som PPE-DE-Gruppens skyggeordfører for særprogrammet "Kapacitet" konstaterer jeg, at det er lykkedes os at få supplerende budgetter og supplerende muligheder for at anvende midler fra strukturfondene til forskningsinfrastruktur på regionalt plan. Takket være ordføreren, hr. Buzek, hr. Prodi, fru Hübner og Parlamentets Regionaludviklingsudvalg er budgettet på den måde øget med mange milliarder. Det kan gøres decentralt. Sammen med EIB's finansieringsfacilitet for risikodeling kan der investeres kraftigt.

Køreplanen for forskning og forskningsinfrastruktur, som blev offentliggjort for nylig, fastlægger kursen for dette. Jeg ser overalt i Europa vidnesbyrd om disse fælles investeringer, højteknologiske campusser og åben innovation. På grund af den benhårde verdenskonkurrence er vi nødt til at sørge for mere fokus, mere substans og større sammenhæng mellem forskning og infrastruktur. Jeg slutter nu. På den måde kan vi skabe ekspertisecentre for nanoteknologi, mikroelektronik, sundhedsvæsen osv. Ingen brain drain, men brain gain.

  Jan Březina (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke hr. Buzek for hans betænkning og for ændringsforslagene til det syvende rammeprogram samt andre medlemmer af Parlamentet for deres arbejde med særprogrammerne, navnlig særprogrammet om direkte aktioner, der gennemføres af Det Fælles Forskningscenter (FFC), hvor jeg er skyggeordfører.

I en tid, hvor omkring 25 % af al ny EU-lovgivning drejer sig om tekniske eller videnskabelige spørgsmål, har FFC en vigtig rolle at spille. Denne institution er en del af Kommissionen og er ansvarlig for at forberede den videnskabelige baggrund for forslag til lovgivning. Derfor er det vigtigt at sikre, at forskningen er af høj kvalitet og modtager tilstrækkelig finansiering. Jeg mener også, at ændringsforslaget til reglerne for deltagelse i det syvende rammeprogram har vist sig at være velegnet til at forenkle de gældende regler, navnlig vedrørende universitetsforskning. Jeg håber, at denne proces med nedbrydning af administrative hindringer vil føre til en bedre udnyttelse af vores potentiale for videnskab og forskning i Europa.

  Romana Jordan Cizelj (PPE-DE). - (SL) Hr. formand! Jeg vil gerne nævne Euratom-programmet. EU vil ligeledes yde økonomisk støtte til forskning i fissionsenergi og strålingsbeskyttelse i de kommende år. Den vigtigste nyskabelse er imidlertid det betydeligt højere finansieringsniveau, som stilles til rådighed for forskningsaktiviteterne inden for fusionsenergi. Bygningen af verdens største testreaktor til fusionsenergi, som ikke blot er et europæisk, men også et globalt projekt, ventes at gå i gang om kort tid. Programmet er ambitiøst og opfylder EU's mål på kort, mellemlangt og langt sigt.

Jeg håber, at Parlamentet vil støtte forslaget fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og forkaste de nye ændringsforslag, der blev fremsat på plenum. Sammenfattende er vi nået frem til en aftale om effektivisering af den økonomiske forvaltning og om regelmæssig rapportering om programmets gennemførelse til de europæiske institutioner. Vi har kategoriseret atomenergi som en af de vitale ressourcer for pålidelighed og bæredygtighed på energiområdet i Europa. Vi har understreget betydningen af at sikre tilstrækkelige menneskelige ressourcer og formidle hensigtsmæssige og nøjagtige oplysninger om fredelig udnyttelse af atomenergi til befolkningen. Jeg er tilfreds med indholdet, men ikke med omfanget af de økonomiske ressourcer.

Nu vil jeg gerne takke alle for deres deltagelse ved udarbejdelsen af programmet.

  Ján Hudacký (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke min tilfredshed med, at Udvalget om Industri, Forskning og Energi lige fra starten har forsøgt at indføre klare regler for deltagelsen i det syvende rammeprogram med størst mulig gennemsigtighed. Vi har valgt en tilsvarende ansvarlig fremgangsmåde gennem udformningen af de enklest mulige administrative procedurer med særligt henblik på de mindre organisationer, der deltager i RP7. De fleste af principperne bag reglerne for deltagelse i Euratom er identiske med de generelle regler for det syvende rammeprogram. I lyset af tidspresset vil jeg ikke dvæle ved de aftaler, der allerede er på plads. Men gennemførelsesbestemmelserne for Euratom under det syvende rammeprogram har deres egne særlige træk, navnlig med hensyn til forskning i kontrolleret termonuklear fusion. Jeg glæder mig over, at det også er lykkedes os at nå frem til en aftale om dette program, hvor vi har vedtaget adskillige specifikke ændringsforslag, der bliver vigtige for en mere effektiv gennemførelse af ITER-projektet og finansiering af andre initiativer, der anses for prioriterede i den europæiske udviklingsaftale om fusionsenergi.

  Jan Christian Ehler (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har en kort bemærkning til fru Morgan. Det ville naturligvis glæde os, hvis Tony Blair ikke kun kæmpede, men også betalte regningen for det. Hr. kommissær, jeg mener, at Parlamentet har givet bolden op. Nu håber vi, at De vil arbejde med den. Ud over rammeprogrammet vil vi også komme til at stå over for opgaven med at sammenføje CIP, rammeprogrammet og finansieringsinstrumenterne. Parlamentet gik med til noget, som Rådet havde lovet os ekstra finansieringsmidler til. Nu har vi gjort det med penge fra programmet. Det var ikke noget let skridt for os. Vi gjorde det imidlertid, fordi vi mener, det er rigtigt i en samlet strategi.

Vi må bare sige rent ud, at vi nu finansierer det, altså finansieringen af innovationen, med penge fra forskningsprogrammet. Dermed har vi også påtaget os en forpligtelse. Parlamentet er fortsat forpligtet til at følge denne risk sharing facility. Det betyder, at vi ikke bakker ud nu, men at vi fortsat vil støtte Dem, men - det vil jeg sige helt klart, fordi det var et stort skridt for os - vi vil også skulle følge dette emne indholdsmæssigt. Der er altså tale om en stor succes. Men nu venter den store opgave med at føje det hele sammen på Dem.

  Etelka Barsi-Pataky (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Man kan kun glæde sig over, at det europæiske rammeprogram for forskning har nået sine mål, og at aftalerne er blevet indgået i henhold til tidsplanen. Jeg kan se betydelige garantier for, at vi vil kunne fastholde og motivere vores forskere. Adskillige af vores forslag sigtede mod at gøre deltagelsen lettere og mere gennemsigtig. Anvendelsen af stringente vurderingsprocedurer og sikring af, at oplysningerne er bredt tilgængelige, kan udvide kredsen af mennesker, der er i stand til at deltage i disse europæiske projekter. Jeg beklager imidlertid, at Rådet og Kommissionen stejlt afviste, at ikkegodtgørelsesberettiget moms kan bogføres som en finansieret udgift, selv om Revisionsretten har støttet vores forslag og begrundelsen bag det. Men mekanismen for valgfri finansiering til en fast sats, som ser meget lovende ud, vil åbne yderligere muligheder for vores universiteter og forskningsinstitutter og garantere en bred, langsigtet og bæredygtig deltagelse. Reglerne for deltagelse er således blevet ændret i positiv retning, og det betyder stor tilfredshed og gode muligheder for forskere i de nye medlemsstater.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne ønske kommissæren og Kommissionen tillykke. Der er tale om en enorm præstation i forhold til det sjette program, når man øger budgettet med ca. 63 %! Det viser, at Lissabon-dagsordenen, det fokus, som vi har lagt, er rigtigt. Det fik fuld støtte fra Parlamentet og Rådet. Vi har gennem mange år arbejdet for at gennemføre forbedringer. De kompromiser, der er fundet, er en helt afgørende impuls for beskæftigelse og vækst. Jeg tænker i dag allerede på det ottende program. Når det denne gang er lykkedes os at opnå 63 %, så håber jeg, at det vil fortsætte med samme stigningstakt i det ottende program.

Det er imidlertid langt vigtigere, at vi nu har klaret det tekniske arbejde, og at det egentlige arbejde først begynder nu. I 2009 er der atter valg til Europa-Parlamentet, og der kommer en ny Kommission. Indtil da er der stadig tid til at sælge vores succeser. Jeg vil bede Dem om at sætte Dem sammen med kommissær Wallström og kommissionsformanden og udarbejde et koncept for, hvordan vi bedst kan fortælle de involverede grupper, som vi har udarbejdet programmet til - på universiteterne, i virksomhederne, i alle led - at vi har lavet dette program for Europas fremtid, og at nye produkter og tjenesteydelser dermed skal kunne positionere os rigtigt i den globale konkurrence.

Når vi bruger over 50 milliarder euro til produktpolitikken, så vil jeg bede om, at vi bliver enige om et budget, som vi bruger til marketing og oplysningsarbejde, så de forenklinger, der er opnået, dette kæmpearbejde, som vi har gjort for Europa, bliver kommunikeret ud til befolkningen.

  Janez Potočnik, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! På dette sene tidspunkt vil jeg indlede med på vegne af alle Europas forskere at takke Parlamentet for støttetilkendegivelserne i løbet af denne tre timer lange debat.

Mange af Dem nævnte finansiering. Desværre har vi tabt væddemålet, for tallet syv ville virkelig have været et lykketal - syv år, syvende rammeprogram, 70 milliarder euro. Alligevel kan vi stadig være stolte af, hvad vi har opnået, for det er en stor forøgelse.

Jeg er ikke i tvivl om, at programmet bliver vedtaget i morgen. Så kan vi fortsætte med vores arbejde for fremtiden. Hvad for det første angår spørgsmålet om fiskeri, vil jeg blot tilføje, at vi nu har tema 2 med betegnelsen " fødevarer, landbrug, fiskeri og bioteknologi". Dette var den sidste ændring, der blev indført under den foregående debat, så den er ikke implementeret.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på mange vigtige ting, som indgår i vores resultater. Vi må alle sammen i fremtiden overveje, hvordan Det Europæiske Forskningsråd udvikler sig. Det er en vigtig ting for Europa. Det er et vigtigt gennembrud, at vi for første gang er i stand til at samle kræfterne på EU-plan og at skabe fremragende kvalitet uden politisk indblanding, herunder min. Det er en helt anden tankegang, som forhåbentlig bliver kilde til fremtidige beslutninger om det europæiske forskningsområde. Vi har europæiske teknologiplatforme, der rækker langt ud over rammeprogrammet, og de har langt mere potentiale. Det drejer sig om offentlig-private partnerskaber i form af fælles teknologiinitiativer, som i fremtiden vil være vanskelige at håndtere, men besværet værd. Vi skal også overvåge disse nøje. Vi skal håndtere en finansieringsfacilitet for risikodeling, som De nævnte, og jeg er godt klar over, at De forventer forenklede procedurer, hvilket ikke bliver let at opnå. Jeg er indstillet på at gøre det, men jeg håber virkelig at få støtte fra alle, der har noget at bidrage med.

Desværre har jeg erfaret, at det sommetider ganske enkelt er umuligt at leve op til alle forventninger. Hvis man på den ene side har private behov, som kræver hurtige løsninger, og på den anden side har offentlige midler, kan man ikke efterkomme alle ønsker 100 %. Vi vil gøre vores bedste, og vi vil forsøge, men jeg vil bare sige, at det på nogle områder ganske enkelt er arbejdets logik, der ikke passer 100 %.

Vi har stor succes med det rammeprogram, som vi forelægger. Men rammeprogrammet er kun det grundlag, som vi skal bygge på. Vi må gå ud over det. Det er grunden til, at jeg ønsker at indlede debatten om det europæiske forskningsområde omgående. Det har jeg tre gode grunde til. For det første blev området lanceret samme år som Lissabon-strategien. Det er måske en tilfældighed, men det tror jeg nu ikke, for det europæiske forskningsområde er størstedelen af Lissabon-tænkningen.

For det andet skal vi i 2009 tage fat på en ny debat om finansielle overslag. Det vil være mere end det, det vil være en debat om, hvordan det fremtidige Europa skal se ud. Vi må indlede den debat med stærkt potentiale, og kun hvis vi har en reel debat om det europæiske forskningsområde bag os, vil vi være stærke nok til at bevise, at alle de budskaber, som jeg har hørt i dag, er de rigtige. Desuden vil de andre forstå dem.

For det tredje må vi, når vi taler om forfatningsmæssige, institutionelle ændringer, være til stede under debatten. Denne debat begynder snart, og i den forbindelse er det også vigtigt, hvordan det europæiske forskningsområde og det europæiske forskningssamarbejde behandles i fremtiden. Det er gode grunde nok, når vi skal beskæftige os med internationalt samarbejde, finansiering, infrastrukturfaciliteter og mange spørgsmål, der drejer sig om, hvad vi har gjort hidtil, og hvordan vi kan gøre det bedre i fremtiden.

Når vi taler om de berømte 3 %, må vi være klar over, at vi står over for to store udfordringer. En udfordring hidrører fra udviklingslandene. Her er vi bagefter med den årlige finansiering af videnskab og forskning. Når vi taler om udviklingslandene, er det ikke pengene, der er problemet, men tempoet, for de gør hurtige fremskridt. Det er de to udfordringer, vi må klare. Når vi taler om de 3 %, må vi være klar over, at de består af to ting, nemlig offentlig finansiering og privat finansiering. På en måde er det lettere at håndtere offentlig finansiering, fordi vi kan træffe beslutninger direkte. Det er imidlertid ikke altid let at opnå de beløb, vi gerne vil have, som i RP7, men det er stadig direkte politisk kontrol. Når vi derimod taler om privat finansiering, som under normale forhold udgør to tredjedele, har vi ikke direkte kontrol. Her kan vi enten øve indflydelse gennem direkte aktiviteter, som er tydeligt forbundet hermed, f.eks. statsstøtte, skatteincitamenter, intellektuel ejendomsret, forskrifter, standardisering, ledende markedsinitiativer, offentlige indkøb, risikovillig kapital osv. Men hvis vi er ærlige, må vi tage hensyn til de ting, der hænger sammen med konkurrenceevne og det indre marked.

Om højere uddannelser vil jeg sige, at hvis vi ikke gør fremskridt meget hurtigt, er højere uddannelser og universiteter i Europa virkelig drivkraften bag alt: arbejds- og finansmarkederne og i den sidste ende sammenhængen mellem makroøkonomiske politikker og strukturpolitikker, som skal eksistere. Det er altså disse problemer, der bekymrer alle regeringerne, hele Kommissionen og hele Parlamentet. Vi kan ikke løse dem alene. Det er grunden til, at vi altid må se tingene i et overordnet perspektiv, og til, at det er den debat, som vi skal tage fat på i fremtiden.

Vi må skabe et positivt klima, og det har vi efter min opfattelse i Europa. Vi retter nu tydeligvis politisk opmærksomhed mod viden, forskning og udvikling, men det er ikke vigtigt, at vi gør det nu, det vigtige er, at vi bliver ved med det. Hvorfor? Fordi vi kun kan regne med store ændringer i Europa, hvis vi har vedvarende strategisk fokus på det i flere år.

Det er rigtigt, at det næsten er midnat, men hvis vi samarbejder, er jeg sikker på, at det ikke er for sent.

(Bifald)

  Formanden. - Hr. kommissær, det er sjældent, at der er så mange medlemmer i Parlamentet ved midnat. Det er et tegn på forhandlingens vigtighed, at vi har holdt ud i næsten tre timer.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 11.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Gábor Harangozó (PSE). - (EN) Syvende rammeprogram er ikke bare endnu et rammeprogram, det er, hvad angår indhold, organisering, gennemførelsesformer og forvaltningsredskaber, blevet udformet som et vigtigt bidrag til den relancerede Lissabon-strategi ved, at der er lagt vægt på innovation og viden med henblik på vækst og beskæftigelse.

Ved at skabe og støtte nye, innovative idéer gennem RP7 via udvidet transnationalt samarbejde er det målet effektivt at bringe videnskab og samfund nærmere sammen. Det må erkendes, at det utvivlsomt skaber reel europæisk merværdi at bringe universiteter, forskningscentre og -klynger, industrien, SMV'er og andre juridiske enheder sammen om at samarbejde om og deltage i forskningsprojekter på fastlagte prioriterede områder inden for en enestående forvaltningsramme på et flerårigt grundlag.

RP7 skal naturligvis gennemføres i synergi med andre fællesskabspolitikker såsom samhørighedspolitikken og strukturfondene, som til en vis grad også støtter forskning og udvikling. Med gennemførelsen af RP7 vil der være en ægte løftestangseffekt på målene med andre fællesskabspolitikker som vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Det vil blive sikret, at viden, kapacitet og innovative teknologier bliver kendt, overført, optaget og anvendt af virksomheder overalt i EU.

  James Nicholson (PPE-DE). - (EN) Jeg har stor tiltro til de resultater, som videnskaben kan opnå gennem forskning i ikkeembryonale stamceller. Det skal støttes. Vi må sørge for resultater. Somatiske stamcelleterapier, hvor der anvendes stamceller udtaget af mennesker, efter at de er født, eller af navlestreng og moderkage, står ved et vendepunkt. Avancerede forsøg med mennesker viser lovende resultater. Disse fremskridt gælder en lang række sygdomme, herunder hjerte- og leversygdomme, diabetes, blindhed som følge af beskadigelse af hornhinden, knogleskørhed, cystisk fibrose, slagtilfælde, Parkinsons sygdom og dissemineret sklerose.

Derfor mener jeg, at det er i borgernes interesse at sikre, at forskere, der er i stand til inden for en overskuelig fremtid at finde behandlingsmetoder mod sygdomme under anvendelse af stamceller fra voksne, prioriteres finansielt og tilskyndes yderligere.

Desuden mener jeg, at der bør foretages en regelmæssig revision af finansiering til forskning, som muligvis kan føre til resultater.

  Lydia Schenardi (NI). - (FR) Det er meningen, at det syvende rammeprogram for forskning skal være udformet som et instrument til gavn for en integreret forskningspolitik, som er forenklet, giver SMV'er lettere adgang til støtte og styrker forbindelserne mellem forskning og navnlig erhvervslivet. Det lever næsten op til dette mål.

Der resterer dog bekymringer og spørgsmål, særlig med hensyn til SMV'ers deltagelse, hvor adgangsomkostningerne for deltagere og adgang til det finansielle risikodelingsinstrument stadig giver problemer, med hensyn til sammenhæng og uden sammenblanding med andre EU-politikker, med hensyn til formidling af viden i forbindelse med kvalitet og respekt for intellektuel ejendomsret og med hensyn til medlemsstaternes rolle i forvaltningen af programmet. Programmets varighed på syv år synes ligeledes at passe dårligt til forskningsmål, som sandsynligvis hurtigt ændrer sig trods de fastsatte faser og evalueringer.

Vi beklager også, at forskning i embryonale stamceller ikke er blevet forbudt, og at Parlamentet ligesom Rådet og Kommissionen stiller sig tilfreds med definitioner og begrænsninger på dette område.

Det er imidlertid ikke desto mindre sandt, at forskning, hvis den bliver omfattet af en politik baseret på fremragende kvalitet, er et af de få områder, på hvilket EU virkelig kan tilvejebringe bedre resultater, end der kan opnås ved hjælp af nationale aktiviteter.