Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 30. november 2006 - Bruxelles

6. Iværksætterkultur og vækst

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Pilar del Castillo Vera for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om Fuld fart fremad - Opbygning af et Europa med iværksætterkultur og vækst (2006/2138(INI)) (A6-0384/2006).

  Pilar del Castillo Vera (PPE-DE), ordfører. - (ES) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi debatterer nu en betænkning, som vi skal stemme om i formiddag, og som under ét behandler en række rapporter fra Kommissionen med et grundlæggende og meget veldefineret mål, nemlig intet mindre end at etablere en række initiativer, som vil sætte os i stand til at udvikle et videnbaseret samfund og økonomi i Europa, hvilket i sidste ende er det grundlæggende instrument til at skabe beskæftigelse og vækst og dermed velstand for alle europæere.

I denne betænkning, som i andre ekspertrapporter, f.eks. Aho-rapporten, som er en yderst omfattende og præcis rapport om de samme spørgsmål, eller i andre af Kommissionens tidligere rapporter, præsenteres vi for en situation, hvor vi har en meget god diagnose af, hvor vi befinder os, hvorfor vi er i denne situation, og hvad vi har behov for. Der er næppe noget andet område, hvor vi har så præcis viden som på dette, som kan bruges til at fremme væksten i Europa.

Vi har en diagnose, og vi har også løsningerne. Vi ved alle, at hvis vi vil fremme et videnbaseret samfund, må vi forbedre innovationen. Vi ved alle, at vi må fremme uddannelse, så folk kan tilpasse sig de skiftende beskæftigelsessituationer og kan recirkulere sig selv og finde nye former for arbejde. Vi ved alle, at innovation er nødvendig, så det sociale velfærdssystem ikke mister sin evne til at opfylde borgernes behov med hensyn til sundhed, uddannelse og så videre. Vi ved også, at virksomhederne har behov for en gunstig ramme, en ramme, som hjælper dem og støtter dem i at udvikle innovation, og som skåner dem for bureaukratiske problemer, som skaber vanskeligheder på en lang række områder.

Dette er ikke tidspunktet til at opremse alle betænkningens aspekter, for De kender dem allerede. Jeg vil gerne benytte lejligheden til kraftigt at understrege behovet for en gang for alle at standse talestrømmen og holde op med at give rapporter og analyser smukke titler, når der stadig hersker en vis lammelse i nationalstaternes handlinger. Det skridt, der er blevet taget i forhold til de 25 nationale reformprogrammer, er vigtigt, men jeg tror, vi skal lægge meget stor vægt på, at der sker en meget grundig vurdering af de fremskridt, der opnås med disse nationale programmer.

Som tiden går, sakker vi længere og længere bagud. Da Lissabon-dagsordenen blev udarbejdet, var der forventninger til, hvordan tingene ville udvikle sig. Da vi var nået halvvejs gennem gennemførelsen af Lissabon-dagsordenen, var det europæiske gennemsnit - situationen varierer naturligvis fra land til land - værre, end da Lissabon-dagsordenen blev udarbejdet. Vi risikerer, at vi i 2010 stadig ikke har gjort fremskridt og derfor er sakket længere og længere bagud. Jeg er overbevist om, at hvis vi hyrede en ekstern revisor, så ville han blive forbavset over at se, hvor god en diagnose vi har, og hvor gode midler og løsninger vi har, men at der alligevel har været en så total mangel på handlinger til at gennemføre dem.

Ligesom livet selv skabes samfund gennem samarbejde mellem forskellige generationer. En generation bærer stafetten; det er som et stafetløb, men det er vores grundlag, der gives videre. Mange europæere vokser op og bliver født i øjeblikket. Andre, som vi selv, går snart på pension. Vi har alle sammen brug for et samfund, hvor Europa fortsat kan konkurrere, kan have det lederskab og den sans for fremtiden, som det tidligere har haft, for europæerne har altid været fast besluttet på at efterlade en bedre arv til deres landes fremtid, og i vores tilfælde, til fremtiden for alle de lande, som udgør det europæiske samfund.

Det er vores ansvar, og vi må lægge vores sjæl i det.

  Günther Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Kommissionen glæder sig over denne lejlighed til at drøfte den europæiske vækst- og beskæftigelsespolitik, og den glæder sig især over den foreliggende betænkning. Jeg vil gerne takke ordføreren fru del Castillo Vera varmt for denne grundige og objektive betragtning.

Vi fører denne debat få dage før Kommissionens beslutning om fremskridtsberetningen om vækst- og beskæftigelsespolitikken for 2006. Jeg er enig i ordførerens analyse af, at vi i EU udmærket ved, hvor vores problemer ligger. Vi ved også udmærket, hvad der skal gøres. Vi har de rigtige svar på problemerne, men - det har De fuldkommen ret i, fru medlem - der er et problem med at gennemføre de mekanismer, vi ved er rigtige, især på det nationale niveau. Det er også let at forklare hvorfor.

De langsigtede reformbehov, som vi har identificeret for den europæiske vækst- og beskæftigelsespolitik, støder hele tiden på den nationale politiks kortsigtede interesser. Der er altid valg et eller andet sted, og der er altid grus i maskineriet et eller andet sted. Alligevel kan jeg i dag fortælle Dem, at den fremskridtsberetning, som vi vedtager om 14 dage, vil udsende to yderst positive signaler.

Det første signal er, at vi for første gang faktisk har en fungerende mekanisme i Europa til at koordinere medlemsstaternes og EU's økonomiske politik med hinanden. Det var jo det store problem for Lissabon-strategien, som De nævnte, at målene ganske vist var meget ambitiøse, men at gennemførelsesmekanismerne praktisk talt overhovedet ikke eksisterede.

Det andet positive svar er, at medlemsstaternes prioriteter har ændret sig markant. I vores beretninger, som jo beskæftiger sig med hvert enkelt land og hver enkelt sektor, vil vi kunne vise, at man overalt i Europa har de spørgsmål på dagsordenen, som det handler om i vores strategi, nemlig uddannelse, forskning og udvikling, innovation, bedre rammebetingelser for virksomheder, især for små og mellemstore virksomheder, forbedring af beskæftigelsesmulighederne for de grupper i befolkningen, som ikke har adgang til arbejdsmarkedet. Det står alt sammen øverst på den politiske dagsorden i alle medlemsstater, og derfor glæder det mig, at den betænkning, vi diskuterer her i dag, kommer med meget klare udtalelser om netop disse spørgsmål. Jeg vil gerne understrege meget tydeligt, at det glæder mig meget, at denne betænkning så klart støtter Kommissionens politik med hensyn til små og mellemstore virksomheder og med hensyn til innovation.

Jeg vil gerne sige meget klart, at fremtiden for vores vækst og arbejdspladser afhænger af, om det lykkes os at styrke de små og mellemstore virksomheders innovationspotentiale på en sådan måde, at de kan bidrage meget mere til væksten og beskæftigelsen i Europa. De ekstra arbejdspladser, som vi har brug for, vil opstå i denne sektor, og derfor er det vigtigt, at alle vores politikker bliver kontrolleret for, om de giver de små og mellemstore virksomheder i Europa det nødvendige spillerum eller ej.

Vi vil jo meget snart kunne diskutere situationen for vækst- og beskæftigelsespolitikken på grundlag af Kommissionens fremskridtsberetning. Jeg er temmelig sikker på, fru medlem, at De så vil være enig med mig i, at vi ikke har stilstand i Europa, men tværtimod en klar bevægelse i den rigtige retning.

  Patrizia Toia (ALDE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! EU har brug for fornyede impulser for at overvinde den kløft, som findes i forhold til verdens andre stærke, dynamiske og konkurrencedygtige økonomier. Jeg tænker ikke kun på de traditionelle, men også på de nye, som er dukket op på den internationale scene. Europa risikerer derfor en hel del, hvis det ikke er i stand til at holde kadencen og modernisere ved at give sig selv de impulser og det ekstra skub, som det afkræves, ikke mindst gennem denne debat. Det risikerer at miste den kompatibilitet, som det altid har kunnet opvise mellem økonomisk, produktiv og industriel vækst og samtidig social samhørighed og evnen til at fremme beskæftigelsen og en mere inddragende form for vækst.

Jeg tror, at dette "ekstra skub" kræver to elementer. For det første må vi handle med hensyn til nye faktorer i den økonomiske og beskæftigelsesmæssige vækst, nemlig den menneskelige kapital, uddannelse af den menneskelige kapital, forbedring af folks evner og kunnen, og teknologisk innovation, som også skal forstås som evnen til at overføre forskningsresultater og den aktuelle viden til produktionsprocesser. Der er imidlertid et andet element, som jeg gerne vil nævne til sidst, og som er nøglen til at klare udfordringerne. Europa må samarbejde mere! Europa må give sig selv den strategiske evne, som en fælles model er. 25 nationale planer svækker vores evne til at vokse sammen. Vi har brug for en model, en mere ensartet model. Vi har kort sagt brug for mere harmoniserede politikker inden for beskatning, beskæftigelse og industripolitik.

  Gyula Hegyi (PSE), ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. - (EN) Fru formand! I gamle dage lærte de unge deres fag i de gamle mestres værksteder. I tiden før verdenskrigene og jerntæppet drog mange unge ungarere til Vesteuropa for at supplere deres erhvervsuddannelse med arbejdserfaringer hos udenlandske mestre. På denne måde lærte de både deres fag og et eller to fremmedsprog.

Vi behøver ikke opfinde nye ting, men skal blot huske på de gamle traditioner. Selvfølgelig her tiderne ændret sig, og staten spiller en vigtig rolle for erhvervsuddannelserne. Men som det var tilfældet med de enkelte mestre eller lav i gamle dage, skal de små og mellemstore virksomheder involveres i at give de studerende praktisk erfaring. Vores projekter på erhvervsuddannelsesområdet er temmelig beskedne. Vi skal give finansielle ressourcer til programmer for udenlandske erfaringer og evt. udveksling af studerende.

Erhvervsuddannelse skal også omfatte sprogkurser inklusive fagsprog. Det er rart at lære Hamlets monologer udenad, men tømrere eller driftsoperatører skal også kende deres fagudtryk på andre sprog.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne ønske ordføreren varmt tillykke og takke hende for hendes store arbejde med et så vigtigt emne for den europæiske økonomis fremtid. Vi må desværre konstatere, at EU's økonomiske resultater er skuffende, især når vi tager de muligheder i betragtning, som det indre marked giver. Man bør især være opmærksom på de vanskeligheder, som de små og mellemstore virksomheder møder. Når alt kommer til alt, er de små og mellemstore virksomheder kraftcentrene i den europæiske økonomi.

Bedre lovgivning og forenkling er væsentlige elementer for at øge sammenhængen og klarheden i Fællesskabets lovgivning, og det ville bidrage til at lette den administrative byrde, som hviler så tungt på de små og mellemstore virksomheder. Fremtidige lovforslag bør bygge på en bred og omfattende model på grundlag af en detaljeret gennemgang af den eksisterende lovgivning og en dybtgående vurdering af konsekvenserne. Der bør være jævnlig kontakt med de små og mellemstore virksomheder og deres organisationer, så de kan inddrages i gennemførelsen og den videre udvikling af Fællesskabets programmer.

  Dominique Vlasto, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Fru formand! Jeg vil først og fremmest takke ordføreren, fru del Castillo Vera, og lykønske hende med hendes fremragende betænkning, særlig da den er bygget op omkring klare temaer, der skal sikre en bedre opfølgning på Lissabon-strategien. Jeg tror endvidere, at der særlig er et spørgsmål, som bør sætte skub i os, og det er revisionen af fællesskabspatentet.

Vi har alt for længe, ligesom fru del Castillo Vera sagde for lidt siden, sagt, at det er vigtigt at fremme innovation ved hjælp af harmonisering i EU. Nu skal det vi siger, blive hørt. Vi taler om bedre lovgivning, og en sådan lovgivning har et bredt anvendelsesområde. Man kan imidlertid også undre sig over, at Europa halter så meget bagefter med hensyn til innovation. I betragtning af at et patent imidlertid koster i gennemsnit 46.700 euro i Europa sammenlignet med 10.250 euro i USA, tror jeg, at vi desværre ved hvorfor. At tage så høj en pris er den bedste måde at kvæle innovation i europæiske små og mellemstore virksomheder. Denne pris er alt for uoverkommelig. Det haster derfor med at få Rådet til at overveje det igen og hjælpe med at få de europæiske virksomheder ud af denne uheldige situation.

Jeg vil også understrege et andet vigtigt punkt, som vi burde have taget op i denne betænkning, nemlig aftalen om offentlige indkøb. I forbindelse med revisionen af aftalen i Verdenshandelsorganisationen får de 36 underskrivere, herunder de 25 EU-medlemsstater, med denne aftale adgang til deres partneres markeder for offentlige indkøb. Visse af disse partnere følger imidlertid ikke reglerne. Man kan blot se på, hvad USA og Canada gør. Ved hjælp af nationale bestemmelser udelukker de fra aftalens anvendelsesområde de markeder for offentlig indkøb, de reserverer til deres små og mellemstore virksomheder, selv om disse lande kan få adgang til de 25 medlemsstaters markeder for offentlig indkøb.

Jeg synes ikke, at det er acceptabelt, at de fremskridt, der sker i forbindelse med de transatlantiske forbindelser, alle går i den samme retning. Vi har derfor pligt til at fremme en europæisk Small Business Act i lighed med den lov, der har været indført i USA siden 1953. Man kan sige, at vi er 50 år bagud. De vil give mig ret i, at nu er det nok. Det er op til os at lovgive bedre.

  Norbert Glante, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! De små og mellemstore virksomheder er rygraden i det europæiske erhvervsliv, det konstaterer vi gang på gang. De har hovedandelen af de beskæftigede i Europa, men de har fortsat problemer.

Jeg vil gerne pege på, at vi i juli 1994 fik den første meddelelse fra Kommissionen om dette spørgsmål, hvor mange problemer blev berørt. I december samme år kom der anbefalinger, i 1998 kom anden meddelelse, og i 2000 konstaterede sagkyndige, at ikke engang halvdelen af initiativerne var blevet gennemført i medlemsstaterne. I dag må vi konstatere, at det fortsat kun er 55 % af initiativerne, der er blevet gennemført. Det er nødvendigt, at man nu lader ordene følge af handling i medlemsstaterne.

Jeg vil kort nævne et vigtigt område, nemlig virksomhedsoverdragelse. Det får ikke stor opmærksomhed i den samlede problematik, hverken hos de myndigheder i medlemsstaterne, som har ansvaret for det i forbindelse med skattelovgivningen, eller hos de erhvervsdrivende selv, som i god tid skal træffe forberedelser til at overdrage virksomheden til en ny ejer.

Der er noget at gøre på alle sider. Vi i Parlamentet har handlet, også i det syvende rammeprogram for de små og mellemstore virksomheder. Der er talt nok, nu vil vi se handling!

  Ona Juknevičienė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Først vil jeg gerne ønske ordføreren tillykke med hendes tale. Grundlæggende er jeg enig med hende. Dette er endnu et dokument blandt mange andre, som skal fremme iværksætterånden i Europa, startende med en udvidelse af de små og mellemstore virksomheder. EU's politik på dette område er faktisk sammenhængende og også fair efter min mening. Problemet er, at man ofte ikke ser det i det virkelige liv. Love bliver ofte ignoreret, og der skabes bureaukratiske forhindringer. Jeg vil gerne pege på to problemer. Jeg tror, at de små og mellemstore virksomheders succes afhænger af, at de bliver løst. For det første er der et problem med procedurerne for registrering af virksomheder. Kommissionen har lovet, at det såkaldte one window-princip vil være gennemført i hele EU ved udgangen af 2007. På topmødet i marts enedes medlemsstaterne også om at forenkle registreringsproceduren for nye virksomheder. Det blev aftalt, at det ikke bør tage over en uge. I virkeligheden tager virksomhedsregistrering i nogle EU-lande i dag fra en dag til flere uger. Udgifterne til registreringen er også meget forskellige. I nogle lande koster det ikke noget, andre steder kan udgifterne løbe op i hundredvis af euro.

Det andet problem er kontrollen med virksomhedernes aktiviteter, som varetages af forskellige statslige institutioner. I Litauen findes der i dag 152 kontrolorganer. Forretningsfolk nævner dette som et af de største problemer og som en kilde til korruption. For nylig forpligtede 300 ansatte i Kommissionen sig til at arbejde i en lille eller mellemstor virksomhed i mindst en uge inden 2009. På den måde vi de forsøge at forstå problemerne. Det er et velkomment og konkret skridt. Måske bør lignende initiativer udvides til andre dele af Europa, men ville EU støtte dem? Jeg er sikker på, at vi bliver nødt til at fjerne bureaukratiske hindringer for virksomhedernes ekspansion. Så vil vi kunne sige, at vi skaber Europa gennem erhvervslivet, og at vi tilskynder til vækst.

  Guntars Krasts, for UEN-Gruppen. - (LV) Tak. Jeg er ikke i tvivl om, at resultaterne inden for innovation, evnen til at gøre brug af dem og evnen til at puste nyt liv i erhvervsmiljøet, især i de små og mellemstore virksomheder, vil sikre Europas plads i den globale økonomiske konkurrence. Europa skal indtage en proaktiv og førende rolle, når det gælder global økonomisk og social regulering. Hvis vi f.eks. vil indhente USA på innovationsområdet, hvor vi i øjeblikket er 50 år bagud ifølge en vurdering fra Kommissionen, er det afgørende, at vi ændrer de eksisterende relationer mellem videnskab og erhvervsliv, og mellem erhvervslivet og statens regulatoriske rolle, samt modellerne for finansiering af forskningen. Det er restriktioner, ikke manglende iværksætterånd, der er årsagen til, at hovedparten af Europas borgere ønsker at være ansatte, ikke arbejdsgivere. Det glæder os, at betænkningen lægger vægt på det indre markeds rolle med hensyn til at skabe erhvervsaktivitet. De områder, hvor det indre marked ikke fungerer ordentligt, er tjenesteydelser og arbejdskraftens frie bevægelighed. En opgave, som er forsinket i forhold til tidsplanen med hensyn til at fremme arbejdskraftens frie bevægelighed, er at opnå sammenlignelighed mellem medlemsstaternes eksaminer og kvalifikationer, hvilket er blevet særligt aktuelt efter udvidelsen i 2004 og Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse. Jeg håber, at betænkningen vil få medlemmerne til at genoverveje og forstå de fejl, der har sneget sig ind, ikke mindst i servicedirektivet, der blev vedtaget for nylig, og i afvisningen af at indføre det europæiske patent. Tak.

  Godfrey Bloom, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne et kort øjeblik teste vores dejlige tolke. "EU's iværksætterkultur" er et oxymoron, er det ikke? Hele dets raison d'être - hvis jeg må synke ned i dette steds sprog - handler om at kvæle de små virksomheder. Regel på regel og lovgivning på lovgivning laves typisk af folk helt uden kommerciel erfaring. Så sent som i går gennemgik jeg listen over 700 medlemmer af Europa-Parlamentet, og jeg fandt kun omkring 5 personer med ægte erhvervserfaring.

Kommissærerne besøger Microsoft-yachten i deres ferier, den britiske premierminister har tætte forbindelser til Lord Browne fra BP, og så videre, men det har intet at gøre med erhvervslivet.

Det vesteuropæiske erhvervsliv er millioner og atter millioner af små erhvervsdrivende, der lever et liv i stille desperation og forsøger at tjene til livets ophold. De små virksomheder tegner sig for over 52 % af Det Forenede Kongeriges BNP.

Her i mødesalen fortæller De os, hvilken alder vi må rekruttere i, hvilken farve de må have, hvor lang orlov de skal have, og hvor store deres pensioner skal være. Det fortsætter bare. Hvis vi virkelig ønskede at få dette sted ordnet, og hvis vi virkelig ønskede iværksætterkultur, ville jeg foreslå, at vi kun havde kommissærer og medlemmer af Europa-Parlamentet, der faktisk havde haft en ærlig arbejdsdag i deres liv. Der findes ingen!

(Bifald fra den offentlige loge)

  Formanden. - Jeg forstår godt, at nogle taler her i plenum vækker tilslutning eller afvisning hos tilhørerne, men jeg må indtrængende anmode Dem om at afstå fra enhver form for meningsytring fra tilhørerpladserne.

  Ashley Mote (NI). - (EN) Fru formand! Jeg gad vide, hvor mange af Europa-Parlamentets medlemmer, der har fået en idé til en ny virksomhed, som selv har skaffet penge på egen risiko, og som har drevet den pågældende virksomhed i mere end 20 år og genereret job og rigdom. Jeg kan se, at der ikke kommer en eneste markering, og ikke desto mindre har vi en Kommissionen, der taler om at autorisere iværksættere og om lige konkurrencevilkår - hvilket er den mest grundlæggende kontradiktion af ordet "iværksætter", man overhovedet kan forestille sig. Hele pointen vedrørende iværksætterånd er at skabe noget, som ingen tidligere har tænkt på.

Der sidder kommissæren og taler om at kriminalisere brugen af britiske mål for eksport fra Det Forenede Kongerige efter 2009. Det vil være til skade for hver eneste producent af dæk, cykler, beklædning, medicinsk udstyr, mejeriprodukter, frosne fødevarer, specialaviser, husholdningsartikler, håndværktøj, computerkomponenter samt olie- og gaskomponenter. En sådan producent fra min valgkreds kan se frem til at lukke virksomheden, fordi han ikke vil kunne sælge sine komponenter til olie- og gasindustrien i USA. Der er ingen chance for, at de trækker boret flere hundrede fod op bare for at kontrollere et mål! Hvis denne mand fortsat ønsker at fortsætte sin virksomhed, er han nødt til at blive kriminel. Ellers må han dreje nøglen om.

For nogle år siden gik jeg ind på kontoret hos en af de største industrimænd i USA, og bag ham var der et opslag med følgende tekst: "Hvis ikke du er en del af løsningen, er du en del af problemet, og se så at komme væk!". Det er et budskab, jeg vil sende til Europa-Parlamentet.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Fru formand! Der er mange grunde til, at EU taber terræn i konkurrencen med andre lande. EU klarer sig dårligt både over for højt industrialiserede lande og over for udviklingslande. Jeg kan ikke gennemgå alle de faktorer, der spiller ind, men de vigtigste er manglende støtte til små og mellemstore virksomheder og utilstrækkelige investeringer i forskning og uddannelse.

Jeg vil imidlertid gerne fokusere på et andet aspekt i dag, nemlig de store forskelle i udviklingen inden for EU, både på nationalt og regionalt niveau. Hvis vi skal skabe et ægte europæisk videnskabeligt og teknologisk område, må vi først slå bro over kløften mellem de rige og fattige medlemsstater. Det kræver naturligvis flere ressourcer, og her mener jeg ikke kun strukturfondene eller landbrugsfondene, men også ressourcer til forskning og udvikling, videnskab og uddannelse.

Desværre er det lykkedes de rigere lande at sikre sig næsten alle de midler, der var afsat til sådanne formål, med det argument, at de er mere effektive på disse områder. Det er derfor ikke overraskende, at forskellene mellem de rige og fattige dele af EU bliver større og ikke mindre, og at EU udvikler sig markant langsommere end USA eller de asiatiske lande.

  Günther Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Der er to ting, jeg gerne vil sige.

For det første er der trods al mulig forståelse for kritikken af forholdene - og Kommissionen holder sig jo heller ikke tilbage med at kritisere kritisable forhold - én ting, vi ikke bør overse, og det er, at de økonomiske tal for Europa peger opad. Væksten i år ligger langt over det forventede, vi har et virkelig mærkbart fald i arbejdsløsheden, vi har en forbedring af produktiviteten i de europæiske virksomheder, og vi mærker meget tydeligt, at medlemsstaternes prioriteringer ændrer sig i retning af at forbedre rammebetingelserne for erhvervsvirksomhederne.

For det andet er der i forhold til f.eks. USA færre mennesker i Europa, som er parat til at etablere eller lede selvstændige virksomheder eller, som et medlem netop sagde, som vil påtage sig risikoen med - også for egne penge - at skabe arbejdspladser til andre. Det har nogle meget interessante årsager. Der er en kulturel baggrund for det. Det er også årsagen til, at Kommissionen med stor iver har foreslået, at man skal kombinere iværksætterånd og uddannelsesvæsen. Allerede i skolesystemet og på universiteterne skal der være mulighed for at fremme iværksætterånden. I de lande, hvor det sker, ser vi bemærkelsesværdige resultater. Der, hvor det ikke sker, er der helt enkelt for få virksomheder. Og en virksomhed, som ikke findes, kan heller ikke skabe arbejdspladser, så simpelt er det.

I øjeblikket gør vi en ganske interessant erfaring, nemlig at learning by doing stadigvæk er det bedste. Jeg startede projektet Enterprise Experience, som tidligere er blevet nævnt, med det formål at lade alle højtstående embedsmænd i mine egne tjenestegrene arbejde i mindst en uge i en lille eller mellemstor virksomhed. De første 50 er nu vendt tilbage, og resultatet er fascinerende. Alle, virkelig alle, har vigtige og seriøse forbedringsforslag med til, hvordan vi kan lette arbejdet for de små og mellemstore virksomheder. Og på den anden side siger de virksomheder, som har modtaget vores embedsmænd og ladet dem arbejde i virksomheden, at de har lært meget af det og langt bedre forstår, hvad der er muligt på europæisk niveau, og hvad der ikke er muligt.

Jeg vil indtrængende opfordre medlemsstaterne til også at tage sådanne initiativer. Udviklingen i medlemsstaterne går så hurtigt, at det er absolut nødvendigt, at de, som skaber rammebetingelserne for virksomhederne, virkelig selv har set med egne øjne, hvad der faktisk sker i virksomhederne, og hvad konsekvenserne af deres handlinger er.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted kl. 11.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE). - (FR) Jeg stemte for den fremragende betænkning af fru del Castillo Vera om iværksætterkultur og vækst. Betænkningen er et væsentligt bidrag til at gennemføre målene i den reviderede Lissabon-strategi, der har som mål at gøre EU til det mest konkurrencedygtige område i verden ved at sætte fornyet fokus på vækst og beskæftigelse, samtidig med at man opretholder ligevægten mellem de tre søjler i processen, nemlig økonomien, den sociale dimension og miljøet.

Hvis EU ønsker at tage denne kæmpestore udfordring med at sætte gang i vækst og beskæftigelse op med et vellykket resultat, skal det tage hensyn til små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som ikke at forglemme står for 70 % af det samlede antal job i Europa med 75 millioner arbejdstagere. Da EU har gennemført det indre marked ved at tage hensyn til forbrugerne, samtidig med at det er baseret på konkurrence, skal det fremover tage hensyn til producenterne og sørge for, at den europæiske kreativitet får frit løb, samtidig med at vi bliver beskyttet mod globaliseringens skadelige virkninger. Endelig beklager jeg, at Den Europæiske Centralbanks katastrofale monetære politik ikke er blevet kritiseret, da monetær politik ikke i tilstrækkelig grad stilles til rådighed for økonomisk vækst.

(Mødet udsat kl. 10.50 og genoptaget kl. 11.00 til afstemningen)

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand