Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2005/0125(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0282/2006

Forhandlinger :

PV 12/10/2006 - 3
CRE 12/10/2006 - 3

Afstemninger :

PV 12/10/2006 - 7.23
CRE 12/10/2006 - 7.23
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2006)0415
P6_TA(2006)0510

Forhandlinger
Torsdag den 30. november 2006 - Bruxelles EUT-udgave

9. Stemmeforklaringer
PV
  

Betænkning af Freitas (A6-0395/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde fastsætter fiskemulighederne for Fællesskabets fiskerflåder for perioden 2006-2011. Det er en vigtig aftale for tunfiskeriet, der giver fiskerilicenser til syv portugisiske langlinefartøjer med flydeline.

Vi har derfor stemt for betænkningen.

Ligesom andre fiskeriaftaler med tredjelande rejser denne aftale dog også vigtige spørgsmål om fjernfiskerflådernes økonomiske levedygtighed og de reelle fiskemuligheder, som de tildeles, da aftalernes kommercielle karakter hver gang ændres, og deres partnerskabs- og udviklingsdimension styrkes.

Denne aftale er således blevet dyrere, men fiskemulighederne færre, især fordi mængden af licenser er gået ned. Derudover stiger redernes omkostninger fra 25 til 35 euro pr. t fanget tun på not- og langlinefartøjer, hvilket gør det vanskeligere at udnytte disse licenser for rederne og forsyne den hjemlige fiskeindustri og øger underskuddet i forhold til udlandet, hvad angår fiskeprodukter.

 
  
  

Betænkning af Friedrich (A6-0391/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Bairbre de Brún (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for betænkningen af Ingo Friedrich i dag, da den indeholder positive elementer som f.eks. overvågnings- og rapporteringsproceduren, hvor det hver sjette måned skal revideres, hvad der er gjort for at sikre, at den flersprogede arbejdsmåde i Europa-Parlamentet udvides til alle officielle sprog og arbejdssprog.

Jeg ser imidlertid med beklagelse på forsinkelserne og restriktionerne vedrørende det, der fremover bliver muligt på irsk. Denne skuffelse stammer ikke fra hr. Friedrichs rolle men fra det faktum, at det nødvendige forberedende arbejde ikke blev udført af den irske regering eller EU-institutionerne.

Jeg vil fortsat presse på for at få hævet restriktionerne for det, der kan gøres på irsk.

 
  
  

Betænkning af Gál (A6-0306/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI). - (FR) Hr. formand! I Gál-betænkningen foreslås det at oprette et EU-agentur for grundlæggende rettigheder. Jeg er bange for, at europæernes grundlæggende rettigheder ikke bliver særlig godt repræsenteret, herunder ved domstole, som skulle være højere domstole. Jeg ønsker at tale om internationale straffedomstole og særlig den domstol, der er oprettet for det tidligere Jugoslavien.

På det tidspunkt, hvor jeg taler, har en meget betydningsfuld serbisk leder, Vojislav Seselj, som er formand for et af de vigtigste serbiske partier, nemlig det serbiske Radikale parti, og som frivilligt overgav sig til denne domstol, været tilbageholdt i fire år. Han har ikke adgang til alle dokumenterne vedrørende anklagen mod ham på hans eget sprog. Han er professor i jura og nægter at blive forsvaret af en officielt udpeget advokat. Endvidere nægter man han ret til at forsvare sig selv. Dette er efter min mening en meget alvorlig krænkelse af grundlæggende rettigheder, og jeg ønskede at gøre Parlamentet opmærksom på denne meget alvorlige specifikke sag.

 
  
  

Betænkning af Kósáné Kovács (A6-0282/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI). - (FR) Hr. formand! Som jeg sagde, kan man frygte, at disse domstole, der fremstilles forkert som de perfekte garanter for menneskerettigheder i Europa, i stedet udelukkende fører til, at sådanne rettigheder krænkes. Gennem disse domstoles misbrug bliver konfrontationer mellem lande trukket uforholdsmæssigt ud, og den nødvendige forsoning mellem disse lande bliver på denne måde udsat. Dette gælder særlig Den Internationale Straffedomstol for det tidligere Jugoslavien, og derfor skal vi nævne sagen med Vojislav Seselj, hver gang spørgsmålet om menneskerettigheder bliver taget op her i Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er blevet stadig mere tydeligt, at formålet med EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder er at fremme EU's indblanding i tredjelandes forhold.

Derfor er det netop vedtagne forslag fremkommet om at gøre den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik til et af det kommende agenturs indsatsområder, hvilket åbner mulighed for at benytte menneskerettighederne som pressions- og indblandingsinstrument over for andre staters interne forhold og især for at anvende finansielle midler efter EU's kriterier og interesser.

EU kendetegnes ved forskellig målestok med hensyn til menneskerettighederne afhængigt af, om det drejer sig om "allerede" eller "fjender", eller bedre, afhængigt af, om den konkrete situation bringer EU's beherskelses- og udbytningsinteresser og imperialistiske ambitioner i fare, hvilket Palæstina er et hårrejsende eksempel på.

Da vores sags høje mål er frihed, borgernes grundlæggende rettigheder og friheder, socialt fremskridt, fred og solidaritet mellem alle folk, har vi stemt imod dette forslag.

 
  
  

Betænkning af Gál (A6-0306/2006) og af Kósáné Kovács (A6-0282/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Bairbre de Brún (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Sinn Féin støtter en opadgående harmonisering af menneskerettighedsstandarder i Europa, og dermed støtter det også princippet om oprettelse af et agentur for grundlæggende rettigheder. Derfor støtter vi betænkningerne af fr. Gál og fr. Kósáné Kovács.

Vi er imidlertid bekymrede over den mulige overlapning af roller i betragtning af Europarådets etablerede rolle i disse sager. Magtskiftet fra Europarådet til EU-plan er også noget, som vi ikke er helt trygge ved. Da agenturet skal tage udgangspunkt i det eksisterende Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad, skal agenturet fortsat dække fænomenet racisme.

Et EU-agentur for grundlæggende rettigheder skal tackle diskrimination på en systematisk måde snarere end fra sag til sag, sådan som det er tilfældet med Europarådet.

 
  
MPphoto
 
 

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg og mine britiske konservative kolleger støtter fuldt ud princippet om at opretholde og udvikle menneskerettigheder. Men hvis erfaringerne fra dets forgænger EUMC er noget at rette sig efter, vil dette agentur ikke fremme gennemførelsen af disse mål, da det tidligere har vist sig modtageligt for politisk manipulation. Alvorligt talt er inspirationen til agenturet chartret om grundlæggende rettigheder, der ikke har nogen retsvirkning i afventning af den foreslåede europæiske forfatnings ikrafttræden, hvilket vi i princippet er helt imod.

Vi kan heller ikke støtte oprettelsen af dette nye agentur, da vi er imod oprettelsen af nye agenturer, når der ikke er fremført noget, der taler for dem. EU's skatteydere kan med rette forvente, at parlamentarikerne har en klar forståelse af omkostningerne ved oprettelsen af nye europæiske agenturer. Vi er ikke overbevist om, at der er taget det fornødne hensyn til denne vigtige sag.

 
  
  

Betænkning af van Orden (A6-0420/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand! Jeg fremlægger denne stemmeforklaring på egne vegne og for min kollega Piia-Noora Kauppi. Jeg må sige, at jeg er utilfreds med to ting i forbindelse med afstemningen om Van Orden-betænkningen.

Først må jeg beklage, at fru Harms misinformerede alle om de ændringsforslag, vi havde stillet, midt i afstemningen. Har hun ingen skam i livet? Det var utilstedeligt.

For det andet må jeg påpege, at De ikke gav mulighed for at korrigere denne forkerte information, på trods af anmodninger om det. Da resultatet af afstemningen var meget tæt, fristes jeg til at tro, at udfaldet kunne have været et andet, hvis det ikke havde været for den forkerte information.

Jeg har selv tidligere udtalt i Parlamentet, at vi ikke beder om, at traktaten skal ophæves, men at den skal ændres i lyset af de nyeste informationer, så vi kan være fleksible med hensyn til nedlukningsdatoen. Der kan kun være en delvis kompensation for lukningen, og det vil være til brunkulsværkerne, den mest forurenende energikilde. Den støtte, som der anmodes om i Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliances ændringsforslag, ville altså blive brugt til at skifte fra en renere teknologi til en mere forurenende. Endnu en gang vil De Grønnes foranstaltninger fremskynde klimaændringerne, ikke holde dem i skak.

 
  
MPphoto
 
 

  Christine De Veyrac (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Selv om jeg i princippet går ind for Bulgariens optagelse i EU, stemte jeg hverken for eller imod denne betænkning. I henhold til de nuværende regler har EU for tiden svært ved at træffe beslutninger og nå til enighed. Under disse betingelser er det overilet at optage nye deltagere rundt om bordet. Vores fælles institutioner skal gennemgå reformer, og der skal findes nye finansieringskilder, før vi på en passende måde kan gå videre med optagelse af nye medlemsstater i EU. Der er på nuværende tidspunkt behov for en pause i udvidelsesprocessen. Hvis Bulgariens tiltrædelse skal bekræftes den 1. januar 2007, håber jeg under alle omstændigheder, at visse beskyttelsesklausuler, ikke mindst vedrørende fri bevægelighed for personer, kan finde anvendelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter ikke denne betænkning. Jeg støtter tanken om, at Bulgarien skal kunne blive medlem af EU, men jeg mener ikke, at landet på nuværende tidspunkt er klar til et medlemskab, eller at EU er parat til at modtage det. Dette forværres kun af de bulgarske myndigheders holdning til minoriteters rettigheder eller til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser.

Jeg erkender, at der ikke kan gøres meget på nuværende tidspunkt, men desværre vil min holdning nok blive retfærdiggjort af kommende begivenheder. Dette er imidlertid ikke en stemme imod EU-borgernes fri bevægelighed. Når bulgarerne bliver medlem den 1. januar, skal de have de samme rettigheder som alle andre.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Forud for Bulgariens tiltræden 1. januar 2007 har Europa-Parlamentets flertal vedtaget en betænkning, hvor man for 127. gang opregner de forpligtelser, som Bulgarien skal indfri, og hvor man kritiserende, bifaldende og insisterende sågar forlanger, at landet skal gøre, hvad ingen andre medlemsstater skal.

For 127. gang læser Parlamentet igen op fra den neoliberale abc, hvor det selvfølgelig må lægge overmåde vægt på privatiseringer og udbud og offentlige indkøbsprocedurer til fordel for den private sektors udvikling og mere fleksibel arbejdslovgivning.

Eksternt lykønsker man igen Bulgarien med dets indsats som medlem af NATO og for dets aftale med USA om at benytte militære faciliteter, "som et håndgribeligt bidrag til den transatlantiske alliance". Der er med andre ord tale om EU og dets udvidelse helt uden omsvøb.

 
  
MPphoto
 
 

  Kartika Tamara Liotard og Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Sidste år troede man, at Bulgariens tiltrædelse af EU ville skabe færrest problemer. Derimod ville Rumæniens tiltrædelse forårsage eller opretholde store problemer, som gjorde, at det var nødvendigt at udsætte den til 2008. Parlamentet betingede sig ret til at være med til at træffe beslutning om en sådan udsættelse for Rumænien, men afstod fra at gøre det for Bulgarien. I mellemtiden viser det sig, at problemerne i Bulgarien ikke er mindre. Med den viden, vi har nu, skulle Parlamentet sidste år have betinget sig samme ret til udsættelse for Bulgarien.

Selv om det i begyndelsen overhovedet ikke var en selvfølge, at de nye lande skulle kunne blive medlem den 1. januar 2007, er modstanden i de forløbne måneder forsvundet overraskende hurtigt. Bestræbelserne efter fuldendelse af den udvidelse, som blev tilstræbt efter jerntæppets fald, vejer tungere end de praktiske indvendinger. Et flertal i Parlamentet beslutter i dag, at Bulgarien får lov at blive medlem af EU om 32 dage. Selv om ingen er begejstrede, er det nu den fremherskende opfattelse, at endnu et års udsættelse ikke vil løse problemerne. Vi synes, at tilhængerne undervurderer, hvor negativ denne udvidelse vil blive erfaret i medlemsstater, som kommer til at opleve flere gener, og hvor ugunstig en virkning det kan få for optagelsen af nye lande.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for betænkningen af Van Orden. Jeg var glad for, at Parlamentet modstod forsøg på at udvande Bulgariens forpligtelse til at lukke Kozloduy-atomkraftværkets enhed 3 og 4. Dette er helt klart en del af tiltrædelsestraktatens forpligtelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg afviser betænkningen om Bulgarien. Det har ikke noget at gøre med, at jeg ikke mener, at dette land hører med til det europæiske fællesskab af stater, eller at jeg ikke vil byde de nye kolleger hjerteligt velkommen.

Det handler om, at der efter min opfattelse er alvorlige mangler i betænkningen, f.eks. omkring kerneenergien i Bulgarien eller de for svage opfordringer til Kommissionen om at kontrollere sikkerhedsklausulerne omhyggeligt og om nødvendigt også bruge dem i rette tid.

 
  
  

Betænkning af Moscovici (A6-0421/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Michl Ebner (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg tager ordet for en meget kort bemærkning for at sige, at jeg har stemt for Moscovici-betænkningen, fordi jeg mener, at Rumænien bør blive fuldt medlem af EU, idet landet har taget nogle enorme skridt i den rigtige retning.

Jeg håber, at der med hensyn til mindretalsspørgsmålet hersker samme åbenhed og vilje i Rumænien som i f.eks. Italien, hvor det er blevet anerkendt, at mindretal udgør en ekstra værdi, og at mindretal faktisk kan skabe ekstra værdi for flertallet, hvis man giver dem uddannelse og muligheder og lader dem have deres egen kultur og endda deres egen lokale regering. Jeg sætter min lid til den rumænske regerings vilje og til mindretallenes, som faktisk har en ganske betragtelig størrelse i Rumænien.

 
  
MPphoto
 
 

  Árpád Duka-Zólyomi (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Selv om der er mange mangler med hensyn til Rumæniens niveau af parathed, har jeg stemt for den vedtagne betænkning, fordi den er både kritisk og kompromisløs. Jeg vil gerne understrege, at vi ud over de områder, som oftest bliver kritiseret, heller ikke må glemme menneskerettighederne og mindretalsrettighederne. Jeg hilser derfor de bestemmelser velkommen, som - om end i meget generelle vendinger - peger på behovet for subsidiaritet og kulturel selvbestemmelse som et minimum, med stiftelse af komplette modersmålsuddannelsesprogrammer for borgere med etnisk ungarsk baggrund. Jeg mener ikke, at Københavnskriterierne om etniske mindretals rettigheder er blevet håndhævet konsekvent, som det ses af skandalen på Babeş-Bolyai-universitetet i Cluj, hvor tre lærere blev afskediget i mandags, fordi de bad om, at skiltningen på universitets område skulle være på flere sprog. Det sender et meget dårligt signal, især da Rumænien i Kommissionen vil få ansvaret for flersprogethed i EU. Efter Rumæniens tiltrædelse vil landets problemer være en ekstra byrde på EU's ydre og indre sikkerhed. Kommissionens initiativ til at etablere overvågning og systematisk evaluering med mulighed for at anvende sikkerhedsklausulerne er en meget fornuftig beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Christine De Veyrac (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Selv om jeg i princippet går ind for Rumæniens optagelse i EU, stemte jeg hverken for eller imod denne betænkning. Jeg mener, at EU i den nuværende situation, hvor der ikke er gennemført en reform af institutionerne, i høj grad belaster sin effektivitet ved at fortsætte med udvidelsen. Der skal gennemføres en reform af fællesskabsfinanserne, og der skal findes nye finansieringskilder, før vi optager lande, der, som det ser ud nu, ikke bliver nettobidragydere til budgettet, men debitorer. Der skal på nuværende tidspunkt indføres et moratorium for udvidelsesprocessen. Hvis Rumæniens tiltrædelse skal bekræftes den 1. januar 2007, håber jeg under alle omstændigheder, at visse beskyttelsesklausuler, ikke mindst vedrørende fri bevægelighed for personer, kan finde anvendelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) For langt, for hurtigt! Jeg støtter ikke denne betænkning. Jeg støtter tanken om, at Rumænien skal kunne blive medlem af EU, men jeg mener ikke, at landet på nuværende tidspunkt er klar til et medlemskab, eller at EU er parat til at modtage det. Dette forværres en smule af Rumæniens holdning til internationale adoptioner.

Jeg erkender, at der ikke kan gøres meget på nuværende tidspunkt, men desværre vil min holdning nok blive retfærdiggjort af kommende begivenheder. Dette er imidlertid ikke en stemme imod EU-borgernes fri bevægelighed. Når rumænerne bliver medlem den 1. januar, skal de have de samme rettigheder som alle andre.

 
  
MPphoto
 
 

  Kartika Tamara Liotard og Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) I går førte vores gruppe ikke på ny ordet om udvidelsen, for resultatet er på forhånd givet. Et flertal i Parlamentet beslutter i dag, at Rumænien om 32 dage får lov at blive EU-medlemsstat. Udsættelsen, som gjorde, at Rumænien ikke blev optaget den 1. maj 2004 samtidig med 10 andre stater, viser sig ikke at være tilstrækkelig til at lade dette land opfylde de oprindelige forventninger. Selv om ingen er begejstrede, er det nu den fremherskende opfattelse, at endnu et års udsættelse ikke vil løse problemerne.

Vi mener, at de, der stemmer for, undervurderer, hvor negativt denne udvidelse vil blive erfaret i medlemsstater, som kommer til at opleve større gener, og hvor ugunstig en virkning det kan få for optagelsen af nye lande. Offentligheden forbinder i stadig højere grad udvidelse med lave lønninger og dårlig modtagelse af vandrende arbejdstagere eller med kriminalitet, korruption, miljøforurening, diskriminering af romanibefolkningen, fascistoide bevægelser, retsusikkerhed, børnetiggere og finansielle skandaler. Det bliver et argument mod kandidatlandene Kroatien og Makedonien. At disse lande sandsynligvis skaber færre problemer end Rumænien og Bulgarien, er ikke vigtigt. Den 15. december 2004 stemte vi for princippet om, at Rumænien og Bulgarien kan blive optaget i fremtiden, men i dag når vi frem til den konklusion, at optagelse i 2007 ikke er forsvarligt.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning om Rumæniens tiltrædelse. Jeg mener, at de rumænske myndigheder skal gøre mere for at bringe orden i systemet med internationale adoptioner af rumænske børn, men det er ikke noget, der skal forsinke landets medlemskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Charles Tannock (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Skønt de britiske konservative støtter kulturelle og sproglige rettigheder for etniske minoriteter - inklusive ungarske minoriteter - i hele EU, frygter vi, at en påberåbelse af subsidiaritetsprincippet og selvforvaltning for det ungarske mindretal i Rumænien kan skabe præcedens for at tvinge medlemsstater til at opgive deres forfatningsmæssige enhedsordninger. Subsidiaritet i henhold til EU-traktatens artikel 3B er fortsat retsgrundlaget for at give beføjelser tilbage fra EU til medlemsstaterne, når det er muligt. Det er fortsat den enkelte medlemsstats suveræne ret at bestemme, hvordan beføjelser inklusive selvforvaltning skal overdrages internt på et etnisk, religiøst, sprogligt eller territorialt grundlag.

 
  
MPphoto
 
 

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Jeg har valgt at stemme nej til betænkningen, eftersom især Rumænien ikke kan opfattes som at have opfyldt Københavnskriterierne. Korruptionsproblemerne skal ses som specielt alvorlige, da de risikerer at underminere retssikkerheden og til sidst det demokratiske system.

Det havde været fornuftigt i stedet at have udskudt optagelsen til tidligst 2008 for at forvisse sig om, at reformarbejdet fortsætter og når et acceptabelt niveau. Når medlemskabet er opnået, mindskes ikke blot landenes incitament, men også EU's muligheder for at udøve pres.

 
  
  

Betænkning af van Orden (A6-0420/2006) og af Moscovici (A6-0421/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Luciana Sbarbati (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har bedt om ordet for at udtrykke min tilfredshed med succesen for betænkningerne om Rumænien og Bulgarien, især med Moscovici-betænkningen. Jeg må sige, at selv om jeg er tilfreds med betænkningen og med Rumæniens fremskridt med hensyn til tiltrædelsesprotokollen, så er jeg ligesom mange andre medlemmer af Parlamentet dybt utilfreds med hensyn til spørgsmålet om moratoriet for internationale adoptioner, som omkring 1.200 børn er involveret i.

Rumænien har givet tilsagn om at ville tage disse sager op igen, men det er på ingen måde sket. Vi er stadig i en situation, hvor disse børn, som har mødt deres familier, stadig befinder sig på børnehjemmene. Denne form for modstand er uacceptabel, for som det er blevet sagt mange gange i Parlamentet, må vi finde en løsning for disse børn, men det skal bestemt ikke ske ved at overtræde deres grundlæggende ret til at have en familie. De har knyttet bånd til disse familier, og de bør vende tilbage til dem.

Vi beder om større følsomhed fra den rumænske regerings side, selv om de ændringsforslag, som fru Gibault og andre havde fremsat, ikke fik Parlamentets støtte, og vi beder om, at denne følsomhed får form at en goodwillgestus over for disse børn, i det mindste juleaften.

 
  
MPphoto
 
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Østrigs Folkepartis delegation stemte i Van Orden-betænkningen for ændringsforslag 2 og sikrede dermed et flertal for dette ændringsforslag. Dermed blev det præciseret og sikret, at artikel 30 i protokollen om betingelser og detaljer for Rumæniens og Bulgariens optagelse i EU bliver overholdt, dvs., at traktaten bliver opfyldt, og at reaktor 3 og 4 i kernekraftværket Kosloduj skal lukkes i 2006 - det er konsekvensen. Fordi lukningen af Kosloduj dermed er sikret, har Østrigs Folkepartis delegation også stemt for den samlede betænkning og dermed for Bulgariens tiltrædelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Caspary (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg er fast overbevist om, at Bulgarien og Rumænien er en del af Europa og derfor bør være fulde medlemmer af EU. Jeg mener imidlertid, at det er for tidligt at lade det ske ved det kommende årsskifte, da de to lande stadig er bagud i anvendelsen og gennemførelsen af europæiske bestemmelser.

I betragtning af de to landes mangler i opfyldelsen af tiltrædelseskriterierne, som er konstateret gentagne gange, især med hensyn til bekæmpelse af korruption og et fungerende retsvæsen, som opfylder kravene til en retsstat, mener jeg, det er uforsvarligt, at de planlagte sikkerhedsklausuler for økonomi, indre marked samt retsvæsen og indre anliggender ikke bliver anvendt automatisk pr. 1. januar 2007.

Derfor kunne jeg ikke stemme for betænkningerne under afstemningen i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten har mange gange påpeget, at det er meget vigtigt, at EU udvides, men at det kun skal ske, når kandidatlandene er modne til det, dvs., når de opfylder alle optagelseskriterier. Desværre har vi i den seneste tid oplevet en ulykkelig udvikling, hvor forhandlinger påbegyndes, uden at kandidatlandene er tæt på at opfylde vilkårene for medlemskab.

Såvel Bulgarien som Rumænien slås med store problemer, især når det gælder retssikkerhed og korruption. At acceptere dem som medlemsstater på dette tidspunkt er således mod EU's principper. Man skulle have forlangt af disse lande, at de udviklede sig meget mere, inden medlemskab blev aktuelt, og det er en proces, som kan tage adskillige år.

Junilisten mener imidlertid, at når et land først er blevet medlem af EU, skal der gælde de samme regler, som også gælder for de andre medlemsstater og deres borgere. EU skal have et fælles arbejdsmarked med fri bevægelighed for arbejdstagere. I følge tiltrædelsestraktaten har de enkelte medlemsstater dog ret til at indføre overgangsregler på området i en begrænset periode, og dette skal respekteres. Vi mener imidlertid ikke, at Sverige bør anvende denne rettighed.

Da vi mener, at Bulgarien og Rumænien ikke er klar til at blive medlemmer allerede i 2007, har vi stemt imod de to betænkninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Mathieu Grosch (PPE-DE), skriftlig. - (DE) EU's udvidelsespolitik var og er et vigtigt instrument til at stabilisere Central- og Østeuropa og Balkan. Udsigten til medlemskab kan motivere disse lande til at forankre demokratiske, retsstatslige og markedsøkonomiske grundprincipper fast i deres stat og praktisere dem.

Det er meget vigtigt, at reformpresset på kandidaterne fra EU's side ikke bliver ophævet gennem overilede løfter og ved at holde fast i datoer for en tiltrædelse. Jeg mener fortsat, at Rumænien og Bulgarien bliver optaget for tidligt. På den måde skaber man præcedens, for i begge tilfælde ser det ikke ud til at være sikret, at de grundlæggende forudsætninger for tiltrædelsen er opfyldt, og de bør altid være opfyldt, før der indledes tiltrædelsesforhandlinger, ikke kun på papiret.

Derfor er det så meget desto vigtigere, at presset fra alle institutioner på Bulgarien og Rumænien virkelig bliver opretholdt, og at de nødvendige reformer og gennemførelsen af dem bliver overvåget meget nøje.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Howitt (PSE), skriftlig. - (EN) Labour-medlemmerne i Europa-Parlamentet støtter denne beslutning, og vi vil også lykønske og hilse både Bulgarien og Rumænien velkommen inden tiltrædelsen den 1. januar 2007, samtidig med at vi understreger vigtigheden af at overholde forpligtelserne i henhold til tiltrædelsestraktaten. Det omfatter bl.a. lukningen af anlæg 3 og 4 på atomkraftværket Kozloduy inden udgangen af 2006. EPLP vil også pointere, at EU bygger på klare menneskerettighedsprincipper, og at det derfor er helt afgørende, at alle nuværende og kommende medlemsstater respekterer minoritetsrettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Margrietus van den Berg (PSE), skriftlig. - (NL) Ved afstemningen om tiltrædelsestraktaten for Rumænien og Bulgarien stemte jeg imod. Situationen, hvad angår korruption og retsstaten, er sådan, at kriterierne ikke opfyldes.

Spørgsmålet var, om der kan gives ét års udsættelse til et af landene eller begge to. Muligheden for udsættelse er atter ikke benyttet, selv om der objektivt set, ifølge Kommissionens rapport, er al mulig grund til det. Derfor stemmer jeg i dag på ny imod betænkningerne af Moscovici og Van Orden.

Vælgerne har gang på gang anmodet om, at kriterierne anvendes strengt, og det loves der gang på gang, men det sker ikke. Derfor stemmer jeg personligt imod i dag, selv om jeg er tilhænger af, at Rumænien og Bulgarien på sigt optages i EU.

 
  
  

Betænkning af Buzek (A6-0392/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Hiltrud Breyer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Jeg synes, det er meget skuffende, at det i dag ikke lykkedes Parlamentet endnu en gang at sende et klart signal om, at Europa er et værdifællesskab, og at det ikke går an, at menneskeliv - embryoner - bliver avlet, udnyttet og bortskaffet. Jeg håber dog, at Kommissionens erklæring vil have en vis bæreevne.

Jeg synes, det er meget beskæmmende, at der allerede i dag rejses tvivl om Kommissionens erklæring, eller at man fortolker den på en måde, som egentlig giver anledning til at spørge, hvorfor Kommissionen overhovedet er kommet med erklæring, hvis det passer, hvad hr. Busquin siger. Kommissionen har afgivet en erklæring, og det har mange medlemsstater jo også insisteret på, for helt klart at udelukke, at medlemsstater direkte eller indirekte, som f.eks. Forbundsrepublikken Tyskland, bliver tvunget til at medfinansiere en forskning, som helt klart er strafbar i Tyskland. Det var udelukkende det, der var formålet med denne erklæring. Jeg håber, at det kommende rådsmøde vil understrege dette helt klart endnu en gang. For det går ikke, at Europa åbner sluserne for kommercialiseringen af det menneskelige liv.

Derfor mener jeg ikke, at dagen i dag var en sort dag, men at vi endnu en gang helt klart konstaterer, at Kommissionens erklæring kun kan forstås således, at det ikke kun er anvendelse, men også udvinding af embryoner - især den ødelæggelse, som følger med udvindingen af disse embryoner - der ikke bliver støttet med EU-midler.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Trods min skuffelse over nedskæringen i det budget, der er bevilget til forskning og teknologisk udvikling, støtter jeg vedtagelsen af Buzek-betænkningen, der vil gøre det muligt for kompromisaftalen om den fælles holdning mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen at indføre og gennemføre det syvende rammeprogram.

Jeg støtter specielt kompromisaftalen om det følsomme emne stamcelleforskning - både voksne og fostre. Jeg vil derfor stemme imod ændringsforslag som f.eks. ændringsforslag 49 fra Kathy Sinnott med flere, der bringer forskning i embryonale stamceller i fare.

Jeg støtter også referencer i dette kompromis om den fælles holdning, der identificerer havforskning og -teknologi som en tværgående politisk prioritering. Jeg håber, at disse referencer vil sætte havinstituttet med hovedkvarter i Oranmore, Co. Galway, i stand til at skabe en verdensklasseplatform for udviklingen af havforskning i Irland, så Irland kan spille en vigtigere rolle på internationalt plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Et af de uundgåelige spørgsmål i forbindelse med Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) er dets finansiering, dvs. dets temmelig beskedne finansiering, på grund af den dårlige aftale om de finansielle overslag for 2007-2013. Det viser, at der mangler sammenhæng mellem de mål, der udbasuneres som centrale for EU, og de midler, der stilles til rådighed for at nå dem. Det er et tilbagevendende problem i både EU og Portugal.

Der er dog kommet nogle positive resultater ud af forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet, og som nu har været til forhandling og endelig afstemning. Jeg vil her fremhæve, at midlerne til SMV'er og til forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdommer er øget.

Desværre er nogle forslag stillet af vores gruppe ikke blevet vedtaget, deriblandt om fri software.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, og jeg stemmer for den. Europas fremtid ligger i højteknologi, hvor vi kan konkurrere med resten af verden ved at være verdens bedste. Jeg havde foretrukket flere ressourcer og et sæt programmer, der er tættere på markedet, men i det mindste bevæger EU sig i den rigtige retning.

Jeg støtter, med sikkerhedsforanstaltninger, forskning i embryonale menneskelige stamceller, og jeg går ind for at bruge ramme 7-ressourcer til denne forskning.

 
  
MPphoto
 
 

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) EU har defineret oceanerne som en af sin politiske dagordens nye strategiske prioriteringer. At bevare havene og de med dem forbundne aktiviteter er mere end en modestrømning; det er i dag en uomgængelig betingelse for et stadig mere globaliseret Europas velstand.

Et fremtidsorienteret Europa skal satse på udvikling af nye teknologier, der retter sig mod havene, og gå forrest på nye områder. Det aktuelt dårligt stillede fiskeri og bevarelse af oceanerne må som strategisk prioritering for EU spille en fremtrædende rolle i den næste fællesskabsramme og bør også være et prioriteret forskningsområde.

Kompromisset om at medtage fiskeriet som et af det syvende rammeprograms hovedtemaer er et vigtigt skridt fremad for bevarelsen af havenes økosystemer og fællesskabets fiskeri.

Jeg har stemt for denne indstilling, fordi de påtænkte foranstaltninger vil blive til gavn for forskningen i Europa, og fordi den fiskerirelaterede forskning for første gang er tildelt retmæssig opmærksomhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Liese (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Vi glæder os over vedtagelsen af det syvende rammeprogram. På den anden side understreger vi, at kompromiset om finansiering af forskning i embryonale menneskelige stamceller ikke afspejler EPP-ED-Gruppens holdning fra førstebehandlingen i juni. I en afstemning efter flere diskussioner støttede et stort flertal fra gruppen ændringsforslag 319 fra Niebler med flere om fastsættelse af en tidsfrist. Vi beklager, at Europa-Parlamentet ikke støttede dette ændringsforslag, specielt fordi der kun manglede 19 stemmer for at sikre det nødvendige flertal. EPP-ED accepterer, at ændringsforslag 319 ifølge Europa-Parlamentets forretningsorden ikke kan stilles under andenbehandlingen. Det ændrer ikke EPP-ED-Gruppens holdning på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), in writing. - I am pleased that the Industry Committee has managed to reach a consensus with the Council and Commission to allow the framework programme to be adopted before the end of the year. I hope the reality of the 7th programme will be better than the 6th. My contacts with users and potential users of EU research funds suggest that many, probably a majority, find the administrative burdens attached to utilising the money off-putting, cumbersome and often disproportionate to the benefits of obtaining funding.

 
  
MPphoto
 
 

  Paul Rübig (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Vi glæder os over vedtagelsen af det syvende rammeprogram. På den anden side understreger vi, at kompromiset om finansiering af forskning i embryonale menneskelige stamceller ikke afspejler EPP-ED-Gruppens holdning fra førstebehandlingen i juni. I en afstemning efter flere diskussioner støttede et stort flertal fra gruppen ændringsforslag 319 fra Niebler med flere om fastsættelse af en tidsfrist. Vi beklager, at Europa-Parlamentet ikke støttede dette ændringsforslag, specielt fordi der kun manglede 19 stemmer for at sikre det nødvendige flertal. EPP-ED accepterer, at ændringsforslag 319 ifølge Europa-Parlamentets forretningsorden ikke kan stilles under andenbehandlingen. Det ændrer ikke EPP-ED-Gruppens holdning på dette område.

Vi glæder os over Kommissionens erklæring om artikel 6, og vi beder Kommissionen og forskriftsudvalget om at huske på, at næsten 50 % af Europa-Parlamentet stemte for en mere begrænset tilgang til dette følsomme emne. Derfor beder vi Kommissionen og forskriftsudvalget om at anvende en grundig tilgang ved gennemførelsen af det syvende rammeprogram og den procedure, der er fastsat i Kommissionens erklæring.

 
  
  

Betænkning af Busquin (A6-0304/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Brigitte Douay (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har i dag stemt for Busquin-betænkningen om reglerne for deltagelse i det syvende rammeprogram for forskning og udvikling. Denne betænkning er et led i EU's politik til fremme af forskning og supplerer det syvende rammeprogram for forskning og udvikling for 2007-2013, som jeg også har stemt for.

Ændringerne i denne betænkning til deltagelsesreglerne vil gøre det muligt at forenkle og forbedre det næste rammeprograms funktion og gennemførelsen af det, særlig for små og mellemstore virksomheder, hvilket følgelig fremmer deres deltagelse i europæiske forskningsprogrammer.

I betænkningen er man særlig opmærksom på små og mellemstore virksomheder, og der opfordres til større fleksibilitet sammen med regler og kontroller, der er tilpasset til disse virksomheders særlige kendetegn. Det glæder mig, at EU-finansieringen af små og mellemstore virksomheder skal øges, og at der i betænkningen fastsættes mere rimelige tidsfrister for betalingerne.

 
  
  

Betænkning af Hasse Ferreira (A6-0289/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Josu Ortuondo Larrea (ALDE). - (ES) Hr. formand! Jeg henviser til direktivet om markedsføring af pyrotekniske produkter. Jeg må begynde med at sige, at jeg stemte for, fordi vi overordnet set virkelig har forbedret sikkerhedsaspekterne, miljøaspekterne, aspekterne med hensyn til menneskers sundhed og også aspekterne med hensyn til europæiske virksomheders interesser.

Jeg mener imidlertid, at vi har forpasset en god mulighed for at etablere en meget klar skelnen mellem fyrværkeri, som anvendes til offentlige fejringer eller forestillinger, på teatre, i film og så videre, og detonatorer, som anvendes i legetøj, airbags i køretøjer og sikkerhedsseler. Jeg synes, vores tekst er lidt forvirrende i denne henseende. Jeg håber, det kan forbedres i fremtiden. For øjeblikket stemmer jeg for, selv om jeg ikke mener, at teksten er helt tilfredsstillende.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Vi har brug for klare regler for markedet for pyrotekniske produkter, og jeg har derfor støttet Hasse Ferreira-betænkningen. Takket være Europa-Parlamentet vil professionelle brugere nu have adgang til enklere procedurer og produktbetegnelser som dem for airbags og sikkerhedsseler i motorkøretøjer, som anvender pyrotekniske teknologier. Dette skridt vil bidrage til at opretholde konkurrenceevnen for Europas bilindustri. Et fælles EU-direktiv med harmoniserede sikkerhedskrav vil nu erstatte 25 nationale godkendelsesprocedurer, som opererede parallelt, og vil dermed fjerne den nuværende komplicerede lovgivning, som savner gennemsigtighed og stiller store administrative krav til virksomhederne. Jeg er overbevist om, at vi har taget et fornuftigt skridt fremad hen mod fri bevægelighed for pyrotekniske produkter med særlig vægt på at beskytte menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Fyrværkerimarkedet er karakteriseret ved problemer med kvaliteten af importerede produkter, sikker håndtering, sikker opbevaring og fremstillingsforhold. Jeg stemte for denne betænkning og glæder mig over tiltaget i retning af at forbedre sikkerheden for fyrværkeri og dets anvendelse. Alt for mange mennesker (specielt unge) får forbrændinger og ar på grund af defekt fyrværkeri eller forkert håndtering.

 
  
  

Betænkning af Andersson (A6-0324/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi deler ikke ordførerens opfattelse af, at det er vigtigt at skabe et europæisk system for statistik om social beskyttelse på EU-niveau. Medlemsstaterne er i stand til at samarbejde om betydningsfulde arbejdsopgaver af denne slags uden EU-institutionernes indblanding.

 
  
  

Betænkning af Laperrouze (A6-0305/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Jens-Peter Bonde (IND/DEM), skriftlig. - Jeg stemmer imod alle betænkningerne om at revidere rammeprogrammerne for forskning og uddannelse inden for det nukleare område i protest mod Euratom-traktaten.

I stedet bør man bruge 50-året for Euratom-traktaten som anledning til en revidering, der skal sikre, at det kun er de lande, der ønsker at deltage, der er med i henhold til Nice-traktatens artikel 43 om forstærket samarbejde. Således kan man sikre, at medlemslande, der som Danmark hverken har eller har i sinde at få atomkraft, ikke længere bliver tvunget til at yde deres bidrag til finansieringen.

JuniBevægelsen mener, at en investering i atomkraft såvel som fusionsenergi er en fejlinvestering. Det skyldes, at det globale potentiale for energikilderne sol og vind er kolossale. Hvis vi bare udnytter 1/10 af deres potentiale, er der energi til 30 gange det globale energiforbrug i år 2010. Energipolitik bør derfor udelukkende handle om at lave en plan for at udnytte dette potentiale ved at videreudvikle og udbrede den allerede eksisterende teknologi, herunder vindmøller, solceller og bølgekraft, og endelig brint som energibærer og -lager.

 
  
  

Betænkning af Riera Madurell (A6-0379/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Foruden afstemningen om rammeprogrammet for videnskabelig forskning stemmes der også om de specifikke programmer. Hvad angår rammeprogrammet, stemmes der om Europa-Parlamentets og Rådets kompromis. Også om de specifikke programmer stemmes der samlet. Undtagelser er de specifikke programmer "Idéer", "Samarbejde" og "Kapacitet". hvor der er foretaget en ekstra ændring. Denne vedrører stamcelleforskning, men det drejer sig ikke om en ændring af den holdning, som Parlamentet indtog i 2006, og hvorom følgende kompromis er indgået:

"Visse forskningsområder, som f.eks. forskning i reproduktiv kloning af mennesker eller forskning, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse, vil ikke kunne opnå fællesskabsfinansiering. Endvidere bekræftede Kommissionen, at den vil fortsætte den nuværende praksis, og at den ikke vil forelægge forskriftsudvalget forslag til projekter, der omfatter forskningsaktiviteter, der ødelægger menneskelige embryoner, herunder til fremskaffelse af stamceller. Udelukkelsen fra finansiering i denne forskningsfase vil ikke forhindre fællesskabsfinansiering af efterfølgende faser, der omfatter menneskelige embryonale stamceller."

Derfor har PPE-DE-Gruppen stemt for disse ændringsforslag i "Idéer" og "Kapacitet". Hvad angår "Samarbejde", har skyggeordføreren imidlertid erklæret, at afstemningen skal være fri, hvilket vi også går ind for.

 
  
  

Betænkning af Guidoni (A6-0333/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Anna Hedh, Ewa Hedkvist Petersen, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi havde stemt imod ændringsforslag 11, 20 og 21, da de ikke er med i blokafstemningen, men da man i Guidonis betænkning lægger stor vægt på tryghed og sikkerhed, har vi stemt for betænkningen i dens helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemmer imod denne betænkning, primært fordi jeg ser ITER som et eksempel på ressourcetung videnskab, der spilder penge, som bedre kunne anvendes på andre F&U-projekter, der kunne gøre langt mere for EU's konkurrenceevne og energiselvforsyning end dette enorme "molboarbejde". I mere end et halvt århundrede har man sagt, at fusionen slår igennem "i morgen", men den dag er endnu ikke kommet.

 
  
  

Området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (B6-0625/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Lydia Schenardi (NI). - (FR) Hr. formand! Vi har allerede oplevet, at sluserne er blevet åbnet for ukontrolleret indvandring på grund af afskaffelsen af kontrollen ved EU's grænser med Schengen-konventionen, og store dele af asyllovgivningen er blevet overført til Fællesskabet med Amsterdam-traktaten. Det foreslås endog nu, at vi skal gå videre med at overdrage beføjelser til EU ved at give afkald på enstemmig beslutningstagning i Rådet i spørgsmål vedrørende rets- og politisamarbejde.

Det er indlysende, at eurokraterne aldrig tager ved lære. Efter at have været opskræmte over, at der ind over de spanske og italienske kyster vælter titusinder af ulovlige indvandrede, der udnytter den manglende grænsekontrol for at komme ind på europæisk territorium, og efter bittert at have bemærket Europas magtesløshed over for sådanne situationer foreslår hr. Cavada nu, idet han fortsætter, hvor hr. Sarkozy slap, at vi ved at anvende passerellebestemmelsen skal afskaffe enstemmighedsreglen i Rådet og således yderligere begrænse medlemsstaternes beføjelse til at træffe beslutninger om migrationsstrømmene til deres land.

Det er ikke et føderalt Europa, der vil kunne begrænse grænseoverskridende kriminalitet. Europæerne skal tværtimod i lighed med Schweiz igen tage hånd om deres fremtid og være i stand til at beskytte sig effektivt mod invasionen af indvandrere.

 
  
MPphoto
 
 

  Michael Cashman (PSE), skriftlig. - (EN) Den britiske socialdemokratiske delegation (EPLP) stemte for Cavada-betænkningen og Europa-Parlamentets beslutning om EU's fremdrift hen imod et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed (OFSR) (EU-traktatens artikel 2 og 39), fordi vi støtter alle aktioner til forbedring af EU-institutionernes gennemsigtighed og effektivitet samt deres evne til at skaffe resultater for borgerne inden for retlige og indre anliggender. Mens vi glæder os over Europa-Parlamentets krav om betydningen af at indlede en omfattende debat om, hvordan man kan forbedre vores effektivitet på dette område, både proceduremæssigt og i praksis, anerkender og respekterer vi ikke desto mindre betydningen for medlemsstaterne i Rådet af at blive enige om, hvordan denne dagsorden bedst fremrykkes. Det er tvingende nødvendigt grundigt at overveje alle procedureafgørelser, der kan påvirke spørgsmål vedrørende national suverænitet, inden der træffes nogen beslutninger. Denne forhandling skal omfatte nationale parlamenter og Europa-Parlamentet samt medlemsstaterne i Rådet og Kommissionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi beklager det faktum, at forfatningen ikke kunne træde i kraft, og at der på grund af dette ikke er en fælles beslutningstagning på det meget betydningsfulde og vidtrækkende område for retslige og indenrigsspørgsmål.

Vi stiller os dog meget tvivlsomme over for at løse den aktuelle situation ved at anvende passerelle-instrumentet og har derfor valgt at afstå fra at stemme i den endelige afstemning om beslutningsforslaget om EU's fremskridt hen imod skabelsen af et område for frihed, sikkerhed og retfærdighed (B6-0625/2006).

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Europa-Parlamentet skal årligt evaluere de fremskridt, som EU har gjort hen imod skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Jeg er stor tilhænger af, at den europæiske integration hverken kan eller bør begrænse sig til de økonomiske områder, og at der i tilgift til varernes, kapitalernes og tjenesteydelsernes Europa også skal opbygges et borgernes Europa.

Det må erkendes, at der er gennemført mange tiltag, og at der er sket vigtige fremskridt, men det må også erkendes, at foranstaltningernes rytme og rækkevidde i højere grad bør modsvare de behov, som vi alle mener der er på dette område.

En af grundene til, at der mangler mere substantielle fremskridt, er af institutionel karakter, idet det forhold, at mange beslutninger stadig skal træffes under den tredje søjle, og at der kræves enstemmighed, gør det vanskeligere at vedtage de nødvendige foranstaltninger.

Endelig vil jeg gerne fremhæve det, som jeg anser for det vigtigste tiltag i år, nemlig vedtagelsen af retsgrundlaget for Schengen-informationssystemets anden generation. Jeg finder det ønskeligt, at SIS II træder i kraft så hurtigt som muligt, og jeg mener, at Kommissionen bør underrette Europa-Parlamentet om alle forsinkelser, der måtte indtræffe, og om årsagerne hertil.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om denne beslutning også indeholder kritik af, at borgernes rettigheder og sikkerheder bringes i fare af EU's uacceptable overlevering af personoplysninger til USA, er den udtryk for den føderalistiske "besættelse", der præger Parlamentets flertal.

Derfor fremkommer også de utallige forslag om at overføre de retlige og indre anliggender fra medlemsstaternes og deres institutioners suveræne beføjelser til EU's overnationale niveau, således som det eksemplificeres af forslagene om at "overføre bestemmelserne om politisamarbejde (herunder Europol) og retligt samarbejde i kriminalsager (herunder EUROJUST) til fællesskabsrammen" og om "udvidelse af den fælles beslutningstagning med Parlamentet og kvalificeret flertal i Rådet" til indvandring.

Vi har derfor stemt imod. Det har vi ydermere gjort, fordi Parlamentets flertal har forkastet, at beslutningen skulle medtage vores gruppes forslag om at beklage tilbageholdelsescentre for indvandrere og at fordre, at retten til asyl og FN's konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder skal overholdes, og at de finansielle midler skal anvendes til at forbedre asylordningerne, integrere indvandrerne og bekæmpe indvandringens dybereliggende årsager i stedet for til at fremme tilbageholdelses- og hjemsendelsespolitikken.

 
  
MPphoto
 
 

  Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. - (FR) Hvis der er et område, hvor Parlamentet og Kommissionen har taget fejl, er det i forbindelse med gennemførelsen af deres dyrebare og stærkt ønskede område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Da Amsterdam-traktaten blev vedtaget, lovede man os et europæisk område, hvor alle friheder ville være til stede og gældende, og hvor vi ville være beskyttet mod enhver usikkerhed. Som vi forudsagde, blev det modsatte til virkelighed.

Med afskaffelsen af grænsekontrollen med Schengen-konventionen og overførsel til Fællesskabet af asyl- og visumpolitik har indvandringen, og særlig den ulovlige indvandring, og usikkerheden aldrig været så stor, og der har aldrig været så mange mafiagrupper og kriminelle.

I dag foreslås det i hr. Cavadas beslutningsforslag, at vi går endnu længere med overførslen af beføjelser til EU på området for indvandringspolitik ved at afskaffe enstemmighedsreglen i Rådet.

Endnu en gang er det ikke ved at overdrage disse særlige rettigheder for national suverænitet til EU, at vi gør en ende på ulovlig indvandring og de menneskelige tragedier, der er forbundet med den. Disse problemer skyldes primært afskaffelsen af medlemsstaternes grænsekontrol. Vi skal indføre grænsekontrol igen. Først da vil medlemsstaterne være i stand til effektivt at bekæmpe den massive tilstrømning af ulovlige indvandrere og den omfattende grænseoverskridende kriminalitet.

 
  
  

Aids (B6-0619/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Den globale kamp mod hiv/aids er et meget presserende emne, som kræver et omfattende internationalt engagement. Vi er dog af den opfattelse, at hiv/aids-spørgsmålet ikke bør håndteres inden for rammerne af EU-samarbejdet. Vi mener, at kampen mod hiv/aids bør føres af de respektive medlemsstater i Unionen samt inden for rammerne af Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Junilisten eftersøger et begrænset EU-samarbejde. Vi er imod, at Unionen skal have indflydelse og kompetencer i spørgsmål, som allerede håndteres af andre internationale organisationer.

Dette beslutningsforslag er dog for det meste en mening om, hvordan aids bør bekæmpes. Vi har derfor valgt at stemme ja til beslutningsforslaget i dets helhed og til ændringsforslag, som slår til lyd for en reproduktiv sundhedspleje.

 
  
MPphoto
 
 

  Jules Maaten (ALDE), skriftlig. - (NL) Hvis vi vil gøre en effektiv indsats mod spredning af hiv og aids, er det væsentligt, at der anvendes specifikke midler på forskellige sårbare grupper. Her er det vigtigt, at ikkestatslige organisationer inddrages aktivt, således at de kan overvåge de nationale myndigheder og kan drage dem til ansvar, når det gælder gennemførelsen af internationale aftaler. Endvidere skal hiv-smittede mennesker inddrages i udformningen af politik og stilles centralt, når politikken vedrører dem. Bekæmpelsen af hiv og aids i verden er en af de største udfordringer. Derfor fortjener dette beslutningsforslag vores støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Beslutningsforslaget belyser eksisterende problemer og foreslår nogle metoder til at imødegå og håndtere situationen. Den manglende evne til at forebygge og bekæmpe sygdommen består imidlertid som et parameter, der reproducerer befolkningens fattigdom og elendighed i de mindre kapitalistisk udviklede lande med yderligere udnyttelse, især af naturressourcerne, som resultat. Desuden er den kolossale spredning af sygdommen i de kapitalistisk mindre udviklede lande en kilde til sygdommens spredning i hele verden med alvorlige konsekvenser for den globale folkesundhed. Den egentlige løsning på aids-problemet ligger i løsningen af dette politisk-økonomiske spørgsmål til gavn for folket.

Medicin og de videnskabelige kundskaber og teknikker, der skal til for at fremstille den, er sociale goder. Vi kæmper imod de aktiviteter til beskyttelse af monopolerne, der gør det umuligt eller besværligt for befolkningerne at få de basale goder.

Enhver stat har pligt til at beskytte befolkningens sundhed. Vi tilbageviser og fordømmer erstatningen af offentlige, permanente sundhedstjenester med ngo'er og idéen om frivilligt arbejde og individuelt ansvar, der fremføres internationalt som en løsning på folkesundhedsproblemet. Stater uden et sundhedsvæsen må gå i gang med at oprette permanente, offentlige infrastrukturer og tjenester på alle niveauer med et kompetent videnskabeligt personale og orienteret mod basal sundhedspleje. De kan også modtage international finansiering som støtte, hvor det administrative ansvar ligger hos internationale sundhedsorganisationener, ligesom der kan etableres et globalt samarbejde og en global bistand på videnskabeligt og praktisk plan staterne imellem.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne beslutning om kampen mod aids. Hiv/aids overskrider alle grænser og kender ikke til grænser. Den er ubarmhjertig i sin globale udbredelse og smitter over 450 mennesker i timen eller over 4 millioner om året. I 2005 levede 40 millioner mennesker med hiv. Omkring 95 % af disse boede i udviklingslandene og var en umulig byrde for sundhedssystemet og økonomien i almindelighed. Hiv/aids er måske den største trussel mod millenniumudviklingsmålene. Efter min mening er det vigtigste mål for det videnskabelige samfund og lægemiddelindustrien at finde en vaccine mod aids. En sådan opdagelse ville gøre det muligt at forestille sig en verden uden aids.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Aids er tilbage for fuld tryk. I Belgien har man nået nye højder med 1.072 nye smittede i 2005. Det er en stigning på 52 % på otte år.

Der er færre, der dør af sygdommen, i det mindste i Belgien. Aids er imidlertid blevet almindeligt. At bruge kondomer er ligesom at være på diæt hele året. Af og til har man lyst til at give efter. Vi skal derfor øge midlerne til prævention, og i stærkt religiøse miljøer gøre opmærksom på, at opfordringer til afholdenhed er udelukket.

Af denne grund medunderskrev jeg beslutningsforslaget om aids. Jeg ville gøre opmærksom på de børn, der er ofre for aids. 15 millioner børn er forældreløse på grund af denne sygdom, hvoraf 12 millioner befinder sig i Afrika alene. Professor Montagnier, som opdagede virussen, sagde, at det ville vare 10 år, inden den fulde virkning af infektionen viste sig, og at den ville få store demografiske konsekvenser, da sygdommen ville udrydde en hel befolkningsgruppe af unge mennesker.

I dag fredag er det international aids-dag. Vi må ikke gå glip af denne lejlighed til at gøre opmærksom på det stigende omfang af aids. Heldigvis ser det ud til, at dødeligheden på grund af andre smitsomme sygdomme i mellemtiden falder.

 
  
  

Betænkning af Lynne (A6-0351/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Under afstemningen i dag støttede jeg de vigtigste bestemmelser i betænkningen om handicappedes situation i det udvidede EU, nemlig EU's handlingsplan for 2006-2007. Jeg vil især gerne understrege vigtigheden af beskæftigelse for handicappede og muligheden for gennem beskæftigelse at undgå social isolation. Det er meget vigtigt, at der også findes arbejde til mennesker med mentale handicaps eller multihandicappede, i overensstemmelse med deres evner. Derfor er det afgørende, at man ikke kun gennemfører Rådets direktiv om etablering af det generelle grundlag for en fælles holdning til beskæftigelse og erhvervslivet, men at man også forbereder et særligt direktiv om handicap og skaber en fælles europæisk definition af handicap. Desuden er det vigtigt at iværksætte oplysningskampagner og uddannelse af arbejdsgivere med hensyn til beskæftigelse af handicappede så hurtigt som muligt. Der bør offentligt udtrykkes respekt for og gives EU-anerkendelse til virksomheder, som beskæftiger handicappede.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) De forskellige former for forskelsbehandling og urimeligheder, som handicappede og deres familier udsættes for, er mere end velkendte. Trods de fremskridt, der er sket, står meget stadig tilbage at gøre. Et af de centrale områder er at styrke de offentlige politikker for at sikre, at der reelt er lige rettigheder. Der må investeres mere i de offentlige politikker inden for sundhed, uddannelse, social sikkerhed og beskæftigelse for at sikre fri og gratis adgang til tjenesteydelser af høj kvalitet, der kan fremme social integration og modvirker fattigdom og udstødelse.

Den i dag vedtagne betænkning omhandler forskellige områder, hvor medlemsstaternes indsats kan forbedres.

Vi bifalder også, at Europa-Parlamentet har vedtaget, at der bør fremsættes forslag til et specifikt direktiv om handicappede, og at FN's konvention om handicappedes rettigheder bør undertegnes og ratificeres. Vi har derfor stemt for den vedtagne beslutning, idet vi så håber, at der vil taget mest muligt hensyn til den.

 
  
MPphoto
 
 

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) EU skjuler bevidst de klasserelaterede årsager, der ligger til grund for handicappedes problemer.

Mange ville i dag ikke være handicappede, hvis der havde været sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger på arbejdspladser og på virksomheder og hvis der udelukkende havde været gratis, offentlige sundhedsvæsener og genoptræningscentre som en integreret del uden virksomhedsindblanding.

Forslagene går i den modsatte retning og taler om, at de handicappede skal have mindre tilknytning til sundhedsvæsenet, idet man tager de befolkningsfjendtlige beslutninger fra Maastricht og Lissabon for givet.

Nogle af de konkrete foranstaltninger forekommer positive. De fleste af dem fremmer dog privatiseringer og maksimering af kapitalens profit ved systematisk at fjerne modstanden fra handicaporganisationer og græsrodsbevægelser.

Der nævnes intet om staternes pligt til at sikre særlige, gratis skoler til alle handicappede børn, arbejde med fulde rettigheder for dem, der kan arbejde, og særlig pleje og beskyttelse.

Handicappedes beskæftigelse nævnes i tilknytning til nedskæring af sociale ydelser, ikke i forbindelse med retten til arbejde og beskyttelse.

Man fortier de landvindinger, der blev gjort i de tidligere socialistiske lande, hvor kapitalismen har betydet tilbageskridt. Hvor mange handicappede der gik i skole dengang, og hvor mange der gør det i dag. Hvor mange der arbejdede under socialismen, og hvor mange der arbejder nu.

Det eneste, kapitalen er interesseret i, er at skabe en elite i handicaporganisationerne, så man kan manipulere dem.

De handicappede bør være skeptiske over for "lige muligheder" og "bekæmpelse af forskelsbehandling", da formålet er at udvide privatiseringen og kommercialiseringen af socialpolitikken, hvilket går ud over de handicappede fra de fattige, nederste befolkningslag.

De er nødt til at intensivere kampen mod kapitalens politik.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne udmærkede betænkning. Handicappede har ret til at være i en position, hvor de kan træffe de samme individuelle valg og have samme kontrol i deres dagligdag som ikkehandicappede. Det understreger klart behovet for et miljø, der sætter handicappede i stand til at være så uafhængige som muligt. Hvis henstillingerne i denne betænkning gennemføres, vil de føre os et godt stykke på vej.

 
  
MPphoto
 
 

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Vi har med glæde bevidnet, hvordan der i EU er gjort en indsats for at fjerne mange af de former for forskelsbehandling, som handicappede udsættes for.

Hvad angår beskæftigelse, hænger de største begrænsninger, som handicappede møder, sammen med arbejdsgiveres fordomme, manglende adgang til informations- og kommunikationsteknologi og problemer med at benytte offentlige transportmidler til arbejdsstedet. Den væsentligste følge af disse forhindringer er, at mange handicappede udelukkes fra arbejdsmarkedet.

Jeg støtter derfor, at der gennemføres specifik indsats på europæisk og nationalt plan om at fokusere støtten på tjenesteydelser, der tager sigte på at fremme handicappedes integration og deltagelse i samfundet, i almindelig og faglig uddannelse og i arbejdslivet.

Jeg støtter således denne betænkning, fordi den eksempelvis indeholder forsalg om at fremme handicappedes adgang til internettet, navnlig de offentlige institutioners hjemmesider.

Jeg beklager, at den socialistiske regering i Portugal følger præcis den modsatte linje ved i statsbudgettet for 2007 at øge beskatningen af handicappedes pensioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernadette Vergnaud (PSE), skriftlig. - (FR) Det er vigtigt for handicappede, at de har adgang til offentlig transport og informations- og kommunikationsteknologi, da de har ret til bedre integration i uddannelse og på arbejdsmarkedet. Ordføreren anbefaler meget rigtigt et europæisk charter om kvalitet i støtten til handicappede.

Derfor stemte jeg for fru Lynnes betænkning, som også fremhæver behovet for europæisk lovgivning om handicappedes ret til adgang til alle transportformer i lighed med lovgivningen om handicappede, der rejser med fly.

Vi skal afskaffe fordommene. Der skal iværksættes informationskampagner for at tilskynde arbejdsgivere til at uden fordomme at overveje at ansætte handicappede, særlig med hensyn til den forkerte opfattelse af udgifterne i forbindelse med denne type ansættelse og af ansøgernes evner. Medlemsstaterne bør sikre, at handicap tilbydes som en ny service til virksomheder. Med hensyn til forebyggelse ville dette sikre, at handicappede på en arbejdsplads kunne beholde deres job, og med hensyn til rehabilitering ville det hjælpe dem med at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

 
  
  

Betænkning af Castillo Vera (A6-0384/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om vi bifalder, at der sker afbureaukratisering og administrativ forenkling, særlig for de små og mellemstore virksomheder – når blot det ikke betyder "forenkling" af de procedurer, der skal beskytte de ansatte – og at der gennemføres foranstaltninger for bedre adgang til finansiering, anser vi den vej, der anvises i denne betænkning, for farlig.

Den stigende betoning på forbindelsen mellem uddannelse/undervisningssystemer og erhvervslivet er bekymrende, da det vil indebære kommercialisering af uddannelserne og erstatte uddannelse til medborgerskab med uddannelse af arbejdskraft. Samtidig fremføres "iværksætterkultur" som løsningen på EU's beskæftigelsesproblemer, kædet sammen med forsøg på at knæsætte begrebet "beskæftigelsesmulighed", der skal gøre det, der burde være statens ansvar, til den enkeltes ansvar, hvilket modsvarer udkastet til den såkaldte europæiske forfatning. Noget lignende er tilfældet med pensionsalderen, der "uundgåeligt" skal hæves, hvorved man undergraver rettighederne for både personer, der er i beskæftigelse, og unge, der søger arbejde under stadig sværere betingelser.

Endelig satses der på offentlig-private partnerskaber, hvilket blot er en måde til på en sølvbakke at forære den private sektor vigtige områder, der på grund af deres natur og sociale karakter hører under det offentlige. Derfor har vi stemt imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Hvilket formål tjener betænkningen af del Castillo Vera? Den lokkende titel "Fuld fart fremad - Opbygning af et Europa med iværksætterkultur og vækst" dækker over en opremsning, som er typisk for Parlamentet, af banaliteter og principper. Nogle af disse er meget nyttige såsom fremme af små og mellemstore virksomheder eller forenkling af lovgivningen, men de gennemføres aldrig i fællesskabslovgivningen. Andre, f.eks. en dogmatisk tilslutning til fri handel, konkurrence til det yderste og den stadig mere omfattende europæiske dimension, er den grundlæggende årsag til de problemer, vi hævder at ville løse.

I sidste ende er den mest oplysende del af betænkningen de tre sider med henvisninger, som udgør mindst en tredjedel af teksten. De indeholder, hvad der måske ikke engang er en udtømmende liste over dokumenter, som opsummeres i betænkningen. Langtfra dem alle giver fuld fart fremad. De er først og fremmest et symbol på den logorrhoe, EU-institutionerne er i stand til at udvise vedrørende vækst og beskæftigelse for at skjule deres andel i ansvaret for den katastrofale økonomiske og sociale situation i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har støttet denne betænkning, fordi det foreslås at gøre ekspertise til nøglen til et konkurrencedygtigt EU på et globalt marked. Ved at fremme en innovations- og forskningskultur kan EU udnytte fordele i forhold til den internationale konkurrence.

EU bør derfor med alle midler fremme iværksætterkultur, især SMV'erne, fordi de

- spiller en væsentlig rolle i den europæiske økonomi og medvirker til at skabe større og varig vækst,

- står for ca. 95 % af jobskabelsen,

- kan fungere som et effektivt kontaktpunkt mellem de højere læreanstalter og virksomhederne,

- udgør et vigtigt bindeled mellem produktionen og dens territoriale dimension, når det gælder om at forvalte de fænomener, der er forbundet med flytning af produktionen.

Trods dette helt afgørende bidrag til den økonomiske vækst møder SMV'erne stadig hindringer.

De indirekte lønomkostninger er en af de væsentligste hindringer for SMV'erne, der ofte ikke ansætter personale, fordi de ikke kan opfylde de administrative krav, som det indebærer. SMV'erne rammes stadig af bureaukratiske hindringer, herunder adgang kapitalmarkeder, fællesskabsprogrammer og strukturfondene.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Stemmeforklaringerne er afsluttet.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik