Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 30. november 2006 - Bruxelles

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS ROCA
Næstformand

(Mødet åbnet kl. 9.00)

2. Modtagne dokumenter: se protokollen

3. Aktive stoffer i lægemidler (skriftlig erklæring): se protokollen

4. Aids

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om aids.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Generelt set er der i de seneste år gjort store fremskridt i kampen mod hiv/aids-epidemien i form af bl.a. bedre adgang til effektiv behandling og forebyggelsesprogrammer. Ikke desto mindre er der fortsat en stigning i antallet af mennesker, der smittes af hiv eller dør af aids. Ved udgangen af 2006 vil næsten 40 millioner mennesker være smittet af hiv, hvilket er 2,6 millioner flere end ved udgangen af 2004. Skønsmæssigt 4,3 millioner mennesker - både voksne og børn - er blevet smittet med hiv i 2006, hvilket er 400.000 flere end for to år siden.

Afrika syd for Sahara er i centrum for denne epidemi. Mere end 63 % af alle voksne hiv-smittede bor nu i Afrika syd for Sahara, og 33 % i Sydafrika. Den største stigning i de seneste to år har været i Østasien, Østeuropa og Centralasien, hvor antallet af hiv-smittede er steget med 21 %. Den fortsatte vækst i antallet af nye infektioner i de fleste EU-medlemsstater kombineret med resultaterne af Eurobarometer-undersøgelser fra 2005 indikerer, at man hurtigst muligt skal øge kendskabet til epidemier i EU og dets nabolande, og at forebyggelsesprogrammerne på dette område skal styrkes. Kommissionens strategi fra 2005 var koncentreret om at styrke forebyggelse, behandling og pleje i visse regioner.

Trods disse foruroligende tal har der været en nedgang i forekomsten af aids i visse afrikanske og vestindiske lande samt i nogle områder af det sydlige Asien. Det er muligt at vende udviklingen. Der er flere hiv-smittede kvinder i verden end nogensinde tidligere. I 2006 har antallet af smittede kvinder rundet 17,7 millioner, hvilket er en million mere end i de seneste to år. Situationen er endnu værre i Afrika syd for Sahara. Kvinderne tegner sig for 60 % af de voksne over 15 år, der er hiv-smittede. Ud over de biologiske faktorer og det faktum, at kvinder og piger er mere udsatte for at blive hiv-smittede, har sociale og økonomiske faktorer som følge af kønsulighed og forsømmelse af deres rettigheder også en vis betydning. Ligeret for kvinder er en stor social udfordring og en væsentlig forudsætning for upartisk udvikling og øget hiv-forebyggelse. For at piger og kvinder rundt omkring i verden kan få adgang til seksuel og forplantningsmæssig sundhed, skal udviklingslandenes sundhedstjenester styrkes med henblik på at skabe frivillig rådgivning, lægeundersøgelser, sundhedspleje og støtte som en del af en omfattende pakke.

Adgangen til lægemidler og sundhedspleje er blevet meget bedre i de seneste år, selv om den i de fleste lande havde et meget lavt udgangspunkt. Den øgede antiretrovirale behandling har skønsmæssigt sparet omkring 2 millioner liv på næsten fire år, og selv i Afrika syd for Sahara har omkring 8.000 mennesker modtaget behandling. Situationen giver ikke desto mindre anledning til bekymring trods dette kærkomne fremskridt, og det internationale samfund skal ofre den mere opmærksomhed.

Kommissionen yder omfattende bistand til partnerlande i Afrika og andre steder med henblik på at bekæmpe epidemier gennem forebyggelse, behandling og pleje. Hiv/aids kan ikke betragtes som et isoleret problem, fordi det sætter fokus på alle udviklingslandenes store problemer som f.eks. begrænset adgang til grundlæggende sociale ydelser, kønsulighed, ulige fordeling af ressourcer, ineffektive offentlige myndigheder og en beskeden økonomisk og teknologisk udvikling. Hiv/aids er tæt forbundet med malaria og tuberkulose, der også er fattigdomsrelaterede smitsomme sygdomme. Det er kun muligt at bekæmpe hiv/aids effektivt, hvis partnerlandene gør en indsats for fattigdomsbekæmpelse.

Det vigtigste princip bag de europæiske politiske rammer, der blev vedtaget i 2004, og det europæiske handlingsprogram til bekæmpelse af hiv/aids, malaria og tuberkulose, der blev vedtaget det følgende år, er en integreret tilgang til hiv. Det europæiske handlingsprogram skal gennemføres og koordineres af Kommissionen på både statsligt og globalt plan. Partnerlandene er bestemt bedst i stand til at vælge den mest effektive, retfærdige og gennemsigtige ressourcefordeling blandt de forskellige initiativer.

I årenes løb har Kommissionen til stadighed givet flere midler til bekæmpelse af hiv/aids i alle udviklingslande og specielt i Afrika, hvor den yder bistand via budgetstøtte til partnerlande i deres bestræbelser på at tage fat på de strukturelle faktorer, der ligger til grund for hiv-epidemien, som f.eks. sundhedsreformer og krisen inden for menneskelige ressourcer i sundhedssektoren. Bland andre initiativer har Kommissionen også investeret et stort beløb - 522 millioner euro over fem år - i bekæmpelsen af hiv/aids i udviklingslande fra den globale fond til bekæmpelse af hiv/aids, malaria og tuberkulose. I 2006 blev Kommissionens rolle i den globale fond fuldt ud bekræftet af det faktum, at bestyrelsen valgte et medlem af Kommissionen til stillingen som fondens næstformand.

Kommissionen har traditionelt set taget teten i bestræbelserne på at forbedre adgangen til antiretrovirale lægemidler i udviklingslandene samt på inden 2010 at sikre fuld adgang til behandling og forebyggelse for dem, der har brug for det. Kommissionen har også spillet en vigtig rolle med henblik på at reducere udgifterne til lægemidler. I nogle tilfælde har der været en reduktion på op til 98 % gennem indførelse af en prisreguleringsordning, der sætter udviklingslandene i stand til at betale mindre for patenterede lægemidler, samtidig med at producenterne beskyttes mod reimport af disse produkter til åbne markeder, hvor der kan tjenes penge herpå.

Også inden for rammerne af WTO hjælper Kommissionen de fattigste lande, hvis produktionskapacitet er begrænset, med at udøve deres ret til at importere billige generiske lægemidler, der er fremstillet med tvangslicenser. Kommissionen har også øget investeringen i forskning i og udvikling af vacciner og andre forebyggende midler såsom mikrobicider med henblik på at udvide det eksisterende udvalg af hiv-forebyggende mekanismer. Kommissionen vil fortsætte disse bestræbelser på at gøre forebyggelse og behandling fuldt tilgængelig for alle dem, der har brug for det, inden 2010.

Som tidligere talere har sagt, har Kommissionen sammen med medlemsstaterne påtaget sig at bekæmpe en hiv/aids-pandemi gennem en lang række foranstaltninger rettet mod forebyggelse, behandling, støtte og pleje. Vi er fuldt ud klar over, at det er umuligt at nå det ultimative mål om en generation uden aids uden en fast politisk vilje, informeret ledelse og øgede ressourcer på globalt, nationalt og lokalt plan.

Vi står over for en enorm udfordring i form af at gøre yderligere fremskridt i kampen imod hiv/aids og sikre forebyggelse og behandling til alle, der har brug for det, inden 2010. Vi har et presserende behov for en mere afbalanceret strategi med henblik på at øge forebyggelsen og behandlingen og sikre adgang til en økonomisk overkommelig behandling - specielt i form af patenterede sekundære lægemidler. Vi skal derfor mobilisere en politisk vilje hertil i Europa. Vi skal arbejde tættere sammen med lægemiddelindustrien og fokusere på nye forebyggelsesmetoder - specielt mikrobicider - hvilket vil give bedre prævention til kvinder og mere økonomisk overkommelige lægemidler. Lægemiddelindustrien skal tilskyndes til at forske og udvikle vacciner og andre produkter til bekæmpelse af hiv/aids. Endelig skal vi sørge for, at partnerlandene modtager langsigtet pålidelig finansiering, der kan støtte dem i kampen mod hiv/aids-epidemien.

I denne forbindelse vil Kommissionen fort at arbejde på et bredere plan ved hjælp af finansielle instrumenter på både nationalt og globalt plan - inklusive den globale fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria. Vi har brug for stærk støtte og samarbejde fra alle EU-institutioner inklusive Parlamentet, da de er ansvarlige for den årlige tildeling af finansielle midler. I kampen mod hiv/aids har vi mulighed for at få bedre resultater, hvis der er den fornødne politiske vilje hertil. Kommissionen er overbevist om, at det er muligt at nå de ultimative mål om en generation uden aids og behandling og pleje til alle, der har behov herfor. Jeg ser også frem til at samarbejde med Parlamentet om at nå disse mål.

(Bifald)

  John Bowis, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Nu hvor vi atter nærmer os verdens aids-dag, mindes vi vores venner og viser vilje til at gøre mere. Vi mindes nu 25 år med aids. Vi mindes de 25 millioner medborgere, der er døde af aids, og vi tænker på de 40 millioner, der lever med aids. Mange af dem lever i Europa og i nabolandene mod øst - f.eks. Rusland, Kaliningrad og Centralasien, men to tredjedele lever i Afrika syd for Sahara.

Vi her i nord har lovet vores støtte. Vi har øremærket penge hertil, og så har vi alt for ofte mistet dem igen. Videnskaben gør fremskridt, men vi har endnu ikke levet op til vores løfter. Kun 5 % af de hiv-positive børn modtager medicinsk hjælp. Færre end 10 % af de 15 millioner børn, der er blevet forældreløse på grund af aids, får økonomisk støtte. Hvert år vedtager vi en beslutning. En beslutning er to ting: en formalitet bestående af ord og gode intentioner eller en beslutning om at skaffe resultater.

Vi skal investere i forskning og forsøg til udvikling af aids-vacciner. Vi skal investere i servicering og uddannelse i lægemidler og behandling, i mødre og børn, i forebyggende kampagner, i sundheds- og plejepersonale og i ngo-støttehold. Vi skal fjerne alle stopklodser for at nå FN's mål om universel adgang til tjenesteydelser, til behandling og til pleje i 2010, sådan som kommissæren sagde. År 2010 er ikke langt væk, men det er vi.

(Bifald)

  Glenys Kinnock, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Vores støtte til forebyggelse af hiv/aids er fortsat under målet, idet den er omkring 12 milliarder amerikanske dollars bagud. Som kommissæren sagde, er der derfor et presserende behov for mere offentlig og privat støtte for at rette op på disse mangler.

Der findes ikke nogen enkel patentløsning til bekæmpelse af hiv, men der er behov for mere undervisning og mere støtte til vaccineforskning og til mikrobicider, sådan som kommissæren sagde. Udviklingen af en vaginal mikrobicide skal være vores umiddelbare prioritet, og ifølge beregninger skulle den kunne udvikles og anvendes inden for fem år. Det er den eneste måde, hvorpå kvinder kan have en reel kontrol over deres egen seksuelle sundhed. Det er en metode, der ikke kræver deres partners samtykke.

Endvidere kan aids-behandlinger i udviklingslandene ikke være bæredygtig, hvis ikke der tilføres nyere versioner af generiske lægemidler, der i stigende grad er nødvendige, efterhånden som lægemiddelresistente tilfælde af hiv/aids bliver hyppigere. Det betyder, at vi skal være langt mere dristige i vores konfrontering af de patenter, som medicinalfirmaerne fortsat skjuler sig bag, hvorved prisen for behandling er umulig at betale for mange udviklingslande og under den slags sundhedssystemer, som min kollega hr. Bowis nævnte.

  Georgs Andrejevs, for ALDE-Gruppen. - (LV) Hr. formand, hr. Špidla! Det glæder mig, at Kommissionen har helliget første halvdel af denne meddelelse til behovet for at involvere det civile samfund i alle aspekter af bekæmpelse af denne epidemi. Det er i overensstemmelse med kravet i Dublin-erklæringen og Vilnius-erklæringen. Information samt levering af passende tjenester gennem lettilgængelige støttecentre forvaltet af ngo'er til hiv-ramte risikogrupper i samfundet kan effektivt bremse udbredelsen af aids i et land. Som ordfører er jeg bekymret over det faktum, at den fortsatte eksistens af et sådant støttecenter i øjeblikket direkte trues i flere lande på grund af manglende finansielle ressourcer. Det viser sig, at disse centre inden EU-medlemskabet modtog multilateral økonomisk støtte fra forskellige eksisterende fonde og organisationer, inklusive nogen uden for Europa, som efter landenes EU-medlemskab betragter deres godgørende missioner som afsluttet. Trods sundhedsministerens tilsagn i Vilnius-erklæringen om at anvende både nationale finansielle instrumenter og EU-midler inklusive strukturfondene i kampen mod aids, sker det i praksis ikke i flere af medlemsstaterne. I forhold til strukturfondene påpeger lederne af civilsamfundsorganisationer, at det er umuligt at skaffe samfinansiering. Jeg synes, at både medlemsstaterne og Kommissionen hurtigst muligt skal løse dette problem. Mange tak.

  Marie-Hélène Aubert, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! De gjorde meget rigtigt opmærksom på, at trods det hidtil meget lille fremskridt i forbindelse med adgang til behandling er sygdommen desværre ikke på retur. Tværtimod. Navnlig i de europæiske lande har epidemien grebet om sig. Vi glæder os derfor over den enighed, der tegner sig her i Parlamentet om behovet for at revidere TRIPs-aftalen om adgang til medicin, da de aftaler, der er indgået som led i Doha-runden desværre ikke på nuværende tidspunkt gør det muligt at få egentlig adgang til billig medicin.

Når dette er sagt, er problemet med aids ikke kun et problem med finansiering og adgang til medicin. Man kan endog sige, at den vægt, der er lagt på adgang til medicin, uden tvivl har tilsidesat nødvendigheden af konstant at fremme prævention, som nu anvendes i mindre omfang både i Europa og andre steder. Det er derfor vigtigt at genoptage informations- og præventionskampagnerne via medierne med hjælp fra kvalificeret personale samt fra de sociale og lægelige netværk med henblik på at gøre befolkningen mere bevidst herom.

For det andet - De har gjort opmærksom på dette, og det er uden tvivl det vanskeligste at opnå - er det også, hvis vi virkelig skal ændre situationen, nødvendigt at ændre de kulturelle traditioner i forbindelse med seksualitet og særlig at beskytte kvinder og gøre det muligt for dem at beskytte sig selv. Kvinder udgør nu 50 % af de syge, hvilket ikke var tilfældet ved epidemiens begyndelse. De bliver også berørt på en meget brutal og voldelig måde, ikke kun af grusom behandling og andre former for vold, der finder sted under krige i konfliktområder, men også af voldtægt, prostitution, handel med kvinder og brug af kvinder som sexslaver. Det er alt sammen plager, der medvirker til, at epidemien spreder sig. Derfor er den måde, EU fremmer kvinders rettigheder og ligestilling på, også en meget effektiv måde at bekæmpe epidemien og sætte fokus på, at sygdommen bliver overført fra mor til barn, hvilket sjældent nævnes på nuværende tidspunkt.

Der eksisterer nyskabende løsninger i nogle lande, f.eks. i Malawi, hvor man opnår meget positive resultater ved at decentralisere, således at man kommer tættere på befolkningen, og også ved at få de patienter, hvis tilstand er blevet stabiliseret, til at spille en mere aktiv rolle. Dette finder endog anvendelse i meget fattige lande. Vi skal derfor gøre yderligere fremskridt på alle disse niveauer.

  Vittorio Agnoletto, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Kommissærens indlæg lyder ærlig talt retorisk. Det er fuldt af fine erklæringer, der ikke modsvares af en tilsvarende positiv rolle fra Kommissionen. Det fremgår af de seneste data fra UNAIDS, at antallet af hiv-infektioner fortsat vokser, og at der i nogle lande tilmed forekommer friske virusudbrud. I denne situation er patenterede lægemidler fortsat for dyre, og TRIPs-aftalerne udgør en uoverstigelig hindring for adgangen til lægemidler, hvilket hvert år dømmer næsten 3 millioner mennesker til døden.

Situationen udnyttes af de multinationale medicinalfirmaer, der øgede deres overskud med 24 % i 2005. Disse multinationale selskaber beskyttes af den amerikanske regering, der hele tiden har brugt sin politiske og kommercielle vægt til at påvirke forhandlingerne om farmaceutiske patenter. På multilateralt plan sigter Bush-regeringens dagsorden på at gøre det umuligt at håndhæve de beskyttelsesklausuler, der er fastsat i TRIPs-aftalerne. Ifølge disse klausuler vil medlemslandene i tilfælde af en sundhedsmæssig krise have ret til at omgå intellektuelle ejendomsrettigheder og få adgang til lægemidler, der kan redde liv.

Mens USA med rette kan beskyldes for at angribe en af de mest grundlæggende menneskerettigheder - retten til behandling - er Europa bestemt ikke uangribelig. Kommissionens og medlemsstaternes træghed med hensyn til at udstyre sig selv med en fællesskabsforordning, der kan gennemføre Doha-erklæringen, bør godt og grundigt fordømmes. Hr. kommissær! De sagde, at nogle få tusinde afrikanere modtog behandling, men i Afrika findes der 30 millioner hiv-positive, og 6,5 millioner af disse kræver behandling. I morgen er det verdens aids-dag. Det globale civile samfund beder én gang for alle politikerne om at påtage sig deres ansvar, hvilket ikke kun drejer sig om adgangen til lægemidler men også om finansiering af forebyggelses- og forskningsprogrammer. Det er fortsat helt afgørende, at der oprettes et internationalt marked for generiske lægemidler, der støttes af et nyt system til medicinsk forskning rettet mod folks reelle behov.

Derfor finder vi i Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre det afgørende vigtigt, at den beslutning, som Parlamentet skal stemme om, forpligter Kommissionen og Rådet til: 1) at erkende, at beslutningen af 30. august 2003 er en fiasko; 2) i WTO at foreslå en ændring af TRIPs-aftalerne og de nye procedurer for tildeling af tvungen udstedelse af licenser, der hurtigt skal kunne anvendes i tilfælde af sundhedsmæssige nødsituationer forårsaget af hiv-epidemien; 3) at bevilge 1 milliard euro til den globale fond for bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria, sådan som Parlamentet allerede bad om den 2. december 2004, men hvilket Kommissionen og Rådet ignorerede; 4) at hellige flere ressourcer til forskning i lægemidler til behandling af sygdomme, der specielt rammer den sydlige del af verden, og at tvinge den private sektor, der altid har nydt godt af offentlig forskning, til at bruge en del af sin egen forskningskapacitet på disse negligerede sygdomme. Der er allerede brugt for megen tid og energi på at afgive falske løfter. Nu er tiden inde til at handle!

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi har hørt mange fine ord og erklæringer fra Kommissionen samt en hel del demagogi fra de forskellige medlemmer. Vi står her over for handlinger, der ikke er skitseret i Kommissionens meddelelse, men som ikke desto mindre er nødvendige.

Det er et faktum, at vi skal indtage et defensivt standpunkt i kampen mod spredningen af brugen af stoffer, hvilket er ensbetydende med nultolerance samt hjælp og rehabilitering af de mennesker, der praktisk talt er syge, og som skal behandles som sådanne. Vi skal ikke rose den seksuelle promiskuitet, som massemedier og meningsdannere fremhæver som den vej, man skal følge. Vi har brug for en politik, der opdrager folk, men som også bekæmper risikobetonet adfærd og fremmer informeret familieplanlægning for de berørte. Vi skal også iværksætte en seriøs bekæmpelse af prostitution, hvilket vi er langt fra at gøre i Europa, og vi skal bestemt også gøre mere med hensyn til at overvåge, teste for, behandle og forebygge smitsomme sygdomme, sådan som det beskrives i dokumentet.

Vi er imidlertid ikke på rette spor, hr. formand, når jeg fortsat hører kolleger og læser indlæg, der prædiker "frihed" - frihed der for samfundet betyder træghed, og som for civilisationen i dette tilfælde betyder tilbagegang.

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Ligesom malaria og andre sygdomme udgør også den nuværende aids-situation en lang række udfordringer, der omfatter uddannelse, forebyggelse, forskning, pleje og behandling.

For det første er der brug for en ordentlig undervisning i seksuel sundhed i specielt de fattige lande. Det drejer sig om promiskuitet som følge af sociale og økonomiske forhold, hvilket jeg f.eks. blev opmærksom på i sukkerrørsplantagerne i Den dominikanske Republik. De økonomiske forhold skal forbedres, og de sociale værdier og regler skal ændres. Det vil skabe de rette forudsætninger for positive ændringer i den seksuelle adfærd og dermed fjerne de moralsk kontroversielle procedurer vedrørende menneskefostre.

For det andet er den videnskabelige forskning måske dyr og finansielt risikobetonet, men den skal gennemføres, og der skal findes vacciner og behandlinger mod vira. Derfor skal man støtte internationale forskningsgrupper.

For det tredje skal samfundet tage sig af dem, der er ramt af virus, og specielt af børn, der er blevet forældreløse på grund af aids, og hvis uheldige situation er et resultat af andres seksuelle adfærd.

For det fjerde er det kun en ganske lille procentdel af de 40 millioner hiv-smittede, der i øjeblikket har adgang til lægemidler og lægehjælp. Det er her, der er størst mulighed for at gøre en indsats. Der kan stilles lægemidler til rådighed for mange flere smittebærere, hvis der indføres passende politikker.

  Margrietus van den Berg (PSE). - (NL) Hr. formand! Den globale aids-fond er allerede nu den største fond i den globale bekæmpelse af de pågældende sygdomme. Jeg er stolt over, at 65 % af bidragene til fonden kommer fra EU. Kommissionsformand Barroso har kraftigt støttet og engageret sig i den globale fond, hvilket er overordentlig prisværdigt. Europa har et ansvar over for resten af verden, og denne fond konkretiserer dette ansvar.

Jeg må dog gøre Dem, hr. formand, og de tilstedeværende opmærksom på en stor skandale. Næste år risikerer Barroso, at han ikke kan indfri sit løfte til den globale fond. Det viser sig, at pengene fra Den Europæiske Udviklingsfond, som i 2007 var afsat til den globale fond, allerede nu er brugt til andre ting. Nu vil Kommissionen kompensere for dette manglende beløb på budgettet ved at tage penge fra budgettet til almen udvikling. Det betyder, at der skal fjernes penge fra budgettet til undervisning, ligestilling mellem kvinder og mænd, bekæmpelsen af fattigdom og sult og bekæmpelsen af børnearbejde.

Dette kan da ikke forklares over for alle de mennesker, som regner med vores støtte og stoler på vores løfter. Hvordan er det muligt, at Kommissionen beder os om at vælge mellem på den ene side bekæmpelse af dødelige sygdomme og alle andre ting, som vi går ind for, og som vi har afsat beløb til i budgettet, og på den anden side bidragene til opnåelse af millenniummålene?

I sager, der drejer sig om liv og død, skal det ikke være enten-eller, men både-og. Hvis De kan afsætte 1 milliard til infrastruktur og 3 milliarder til god regeringsførelse fra Den Europæiske Udviklingsfond for de kommende år, kan der måske alligevel også skrabes 100 millioner sammen årligt til den globale aids-fond.

Kommissionsformand Barroso skal stille disse 100 millioner til rådighed, ikke på bekostning af undervisning, børnearbejde eller omsorg for kvinder, men fra Den Europæiske Udviklingsfond. Så må vi nøjes med noget mindre infrastruktur og noget mindre på de andre punkter. Hvis der opstilles gode prioriteter, handles der rigtigt. Ellers handles der på en måde, hvor man har forsømt at planlægge ordentligt og derved har forårsaget alvorlig skade. Jeg opfordrer Kommissionen til alligevel på ny at overveje dette grundigt.

  Fiona Hall (ALDE). - (EN) Hr. formand! Tilgængeligheden af antiretroviral terapi giver ikke kun håb for dem, der lider af aids. Den skaber også holdninger til aids i den bredere befolkning. Bevidstheden om, at der findes en effektiv behandling, er en vigtig faktor for at tilskynde folk til at blive hiv-testet. Jo flere folk, der er klar over deres hiv-status, desto lettere er det at kontrollere spredningen af sygdommen.

Derfor er det særligt bekymrende, at prisen på ny og forbedret såkaldt "second-line" aids-medicin fortsat er uoverkommelig høj. Det er godt nyt, at prisen på nogle af de etablerede "first-line" lægemidler er faldet betydeligt, men tal fra Sydafrika og Malawi indikerer, at op mod hver sjette patient har brug for at skifte til nyere lægemiddelkombinationer inden for tre til fem år.

Hvad kan Kommissionen gøre for at overtale medicinalfirmaer til at registrere deres nyere lægemidler i udviklingslande og gøre disse nyere lægemidler tilgængelige til overkommelige priser? Hvis ikke det er muligt, vil vi snart være tilbage ved udgangspunktet. De lægemidler, der fortsat fungerer, vil ikke være til at betale, og donorer inklusive EU vil i realiteten donere penge til lægemiddelindustrien.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand! Vi er fortsat langt fra at vinde kampen mod hiv/aids. Vi har imidlertid kun brug for politisk velvilje.

Tallene taler deres eget tydelige sprog. Langt størstedelen af de nye infektioner finder sted i udviklingslandene, hvilket betyder, at hiv er en af de væsentligste faktorer, der bremser udviklingen i tusindvis af bosættelser og samfund.

Der er derfor tale om en global nødsituation både fra en sundhedsmæssig, social og økonomisk synsvinkel. Vi ved, hvad problemet er, og hvordan vi kan forhindre og behandle det. For at gøre det har vi imidlertid brug for ressourcer, politisk ansvarlighed, ansvarlige økonomiske sektorer samt social og kulturel ansvarlighed.

Blandt andre foranstaltninger skal vi bl.a. sikre universel adgang til livsnødvendige lægemidler, hvilket endnu ikke er muligt på grund af grådigheden i visse økonomiske sektorer - specielt i lægemiddelsektoren, der ikke har nogen skrupler i denne henseende, og som derfor klart har et medansvar for massemord på verdensplan.

Visse argumenter fra ultrakonservative sektorer imod seksuel og forplantningsmæssig sundhed har et medansvar for denne situation. I lyset af de oplysninger, vi har i dag, er det f.eks., uanset hvordan man ser på det, en krænkelse af liv og værdighed at modsætte sig en passende seksualundervisning for alle og specielt de yngste, hvilket helt ærligt er umoralsk.

Derfor må vi også i år opfordre til aktioner og engagement, og først og fremmest må vi kræve, at løfter holdes.

  Zita Gurmai (PSE). - (HU) Hr. formand! Vi kender alle betydningen af kampen mod aids, og vi skal også være vores ansvar bevidst i denne henseende. Derfor glæder det mig, at der er kommet så mange ændringsforslag til den udtalelse, jeg forelagde i sidste uge.

I fjor var der næsten 40 millioner registrerede tilfælde af aids, og sygdommen er nået ud til alle egne af verden. Der er adskillige grunde til dens spredning. Manglende oplysning er den vigtigste, men andre vigtige faktorer har været brug af narkotika og manglende forberedelse i nogle landes sundhedssystemer. I mit eget land indførte man testning for 20 år siden, og det er grunden til, at situationen ikke er så slem. Der er imidlertid fortsat problemer. I 90 % af tilfældene spredes virus gennem seksuel kontakt, og i 10 % af tilfældene via brug af narkotika.

To andre erfaringer: Ubehandlede seksuelt overførte infektioner øger eksponentielt risikoen for aids. Det er langt vanskeligere for folk med hiv og aids at få egnet medicinsk behandling, hvis de i det hele taget modtager behandling. Vigtigheden af forebyggelse kan ikke understreges nok, og det omfatter også oplysning. Det er specielt vigtigt blandt meget sårbare sociale grupper og for studerende på gymnasialt niveau. Vi skal gøre noget. Vi skal også hjælpe landene uden for EU, og specielt i naboområderne. Antallet af smittede er støt stigende i nogle nabolande. En vekselvirkning er i alles interesse. Der er brug for en integreret indfaldsvinkel, sådan som kommissæren også har sagt, og vi skal træffe de nødvendige foranstaltninger. Vi skal alle deltage i denne indsats.

  Pierre Schapira (PSE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Denne beslutning er et skridt i den rigtige retning. Jeg vil tilføje, at bekæmpelsen af aids også er et spørgsmål om styring, hvilket man skal tage fat på lokalt.

Jeg vil minde Dem om, at i 2007, dvs. i dag, lever 50 % af verdens befolkning i byer. I mange afrikanske byer kræver prævention og sundhedspleje, at de lokale myndigheder inddrages for at gøre disse byer bedre tilpasset til lokale behov og for at få afskaffte de ofte meget stærke sociale tabuer. Vi skal samarbejde direkte med byerne for at hjælpe dem med at forvalte deres sundhedstjenester og for at forsyne dem med øget finansiering.

Jeg ville ønske, at man i beslutningen havde foreslået flere konkrete løsninger, der kunne anvendes på stedet. Vi kunne have anmodet Kommissionen om at gøre det lettere at tilbyde kombineret behandling i form af medicin, der indeholder tre typer lægemidler i én og samme kapsel, hvilket i høj grad ville forenkle behandlingen af patienter, som bor i områder, hvor der ikke er ret mange hospitaler og laboratorier eller ret meget medicin. Vi skal fremme anvendelsen af en sådan behandling, da vi har en uopsættelig pligt, som er at nå millenniumudviklingsmålene.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke Dem for en forhandling, der har kastet lys over dette alvorlige globale problem fra en række synsvinkler. Jeg kan vist godt tillade mig at sige, at der ikke er dukket indvendinger op under forhandlingen, som underminerer dokumentets brede strategiske værdi, hverken hvad angår idéerne i redegørelsen eller definitionen på indsatsområderne og de mål, vi skal nå.

Jeg vil gerne fremhæve den grundlæggende tanke om, at man kun kan bremse hiv/aids-pandemien gennem den form for koordineret og holistisk tilgang, der i øjeblikket anvendes i kampen mod fattigdom - med andre ord forebyggende mekanismer, der inkorporerer kulturelle normer, uddannelse, sund fornuft, screening og pleje af de syge inklusive hensigtsmæssig behandling. Jeg kan vist roligt sige, at de aktuelle resultater ikke kan betragtes som en succes. Vi kan heller ikke betragte dem som tomme ord, da der er gjort ikke ubetydelige fremskridt. Med hensyn til fonden, har der været en betydelig grad af finansiering. EU giver også betydelige ressourcer til finansieringen af en række projekter i alle lande, og der har været nogen succes. TRIPs-aftalen har været nævnt. Fra i år kan lægemidler produceres billigere. Jeg nævnte det faktum, at priserne i tre tilfælde er faldet med 98 %. Det er bestemt en bemærkelsesværdig fremgang, men den kan ikke kaldes en succes. Der er ingen tvivl om, at vi skal forstærke vores indsats.

Nu vil jeg gerne koncentrere mig om to konkrete emner, som efter min mening kræver et særligt svar. Det blev nævnt - selv om jeg ikke er sikker på, at jeg har forstået det rigtigt - at der i de nye medlemsstater ikke findes passende centre til overvågning af denne epidemi. Det er ikke sandt. Disse centre findes overalt. Hvis vi sammenlignede deres kvalitet, ville vi naturligvis se, at nogle er bedre end andre. Der er ikke mange muligheder for direkte kontrol i henhold til EF-traktaten, men det passer ikke, at sådanne centre ikke findes.

Et andet problem, der blev nævnt, er finansieringen af fonden mod aids. Kommissionen har reageret på det faktum, at medlemsstaterne ikke bidrager med noget i 2007 ved at omstrukturere ressourcerne. Jeg synes godt, at man kan debattere, hvorvidt denne omstruktureringsproces er gennemført på den bedst mulige måde, og om man kan overveje forskellige fremgangsmåder, men jeg synes også, at tanken om en omstrukturering i alt væsentligt var god, fordi aids er et problem af enorme dimensioner.

Trods dette mener jeg, at hvis medlemsstaterne har påtaget sig at yde visse bidrag, der ikke er voldsomme beløb i forhold til deres BNP, så skal de også opfylde denne forpligtelse. Det samlede pengebeløb er ganske betydeligt, men i forhold til BNP er det et beløb, der kan undværes i de nationale budgetter. Det er op til os med vores indsats at vende denne uacceptable situation, fordi det vil være fordømmeligt og uforsvarligt ikke at gøre det. Jeg vil også understrege betydningen af lige muligheder, der utvivlsomt vil være en betydelig medvirkende faktor til at bekæmpe dette fænomen og forbedre situationen.

Mine damer og herrer! Det er en mærkelig lune i den menneskelige natur, at vi skubber nogle ting i baggrunden og rykker andre i forgrunden. Tag f.eks. fugleinfluenzaen og den opmærksomhed, som den har fået. Jeg ønsker ikke på nogen måde at undervurdere denne tragedie, men hiv/aids er helt klart et langt større problem, og alligevel får det ikke samme opmærksomhed.

Mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke Dem for denne forhandling, der efter min mening har gjort det muligt at komme videre med problemet. Vi skal naturligvis være opmærksomme på, at uanset hvor meget vi forsøger at løse problemet, så er det et globalt problem, hvorved vi har begrænsede muligheder for at gøre fremskridt. Men som forhandlingen klart har vist, skal vi alle gøre, hvad vi kan for at udnytte disse muligheder.

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget seks beslutningsforslag.⁽¹⁾

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted kl. 11.00.

(1) Se protokollen.

5. Handicappedes situation i det udvidede EU

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Elizabeth Lynne for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om handicappedes situation i det udvidede EU - handlingsplan 2006-2007 (2006/2105(INI)).

  Elizabeth Lynne (ALDE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg er glad for at have fået mulighed for at være Parlamentets ordfører for handlingsplanen for handicappede. Jeg har arbejdet tæt sammen med handicaporganisationer, Kommissionen og kolleger fra Europa-Parlamentet, og jeg vil takke skyggeordførerne mange gange for deres samarbejde. Jeg vil også takke sekretariatet og rette en særlig tak til Europæisk Handicapforum. Jeg har også søgt rådgivning fra 100 andre handicaporganisationer fra hele EU. Jeg håber oprigtigt, at betænkningen afspejler det faktum, at den ikke kun blev udarbejdet af mig men af hele udvalget.

Jeg glædede mig over Kommissionens meddelelse, men jeg følte, at der var nogle områder, der kunne styrkes. Specielt med hensyn til beskæftigelse er det afgørende først og fremmest at gennemføre den eksisterende lovgivning og specielt beskæftigelsesdirektivet fra 2000. Jeg ved, at Kommissionen nøje overvåger det.

Der er imidlertid nødvendigt at afklare visse grå områder som f.eks. rimelig tilpasning. Det er også afgørende, at fagforeningerne oplyser folk om deres rettigheder i henhold til lovgivningen om bekæmpelse af forskelsbehandling. Uanset hvad vi gør på beskæftigelsesområdet, er det imidlertid til ringe gavn for de handicappede, hvis ikke de har adgang til bebyggede omgivelser eller til transportfaciliteter. Derfor går et af mine krav på yderligere lovgivning om transport med busser og rutebiler i lighed med lovgivningen om flyrejser. Jeg ved, at Kommissionen også ser på det.

Undervisning og uddannelse er også nøglen til integration. Jeg har altid sagt, at medlemsstaterne skal arbejde hen imod at integrere børn på almindelige uddannelsessteder, hvor det er muligt, men at man samtidig skal anerkende, at nogle børn måske ikke trives i den atmosfære, specielt hvis ikke der er en ordentlig opbakning. Børnenes behov skal komme i første række.

Vi skal også se på adgangen til informationsteknologi. Det er ensbetydende med tilgængelige websteder. I øjeblikket er 80 % af de offentlige websteder ikke tilgængelige for handicappede, og vi skal sørge for, at alle dokumenter ligger i tilgængelige formater - specielt dokumenter fra Kommissionen og EU.

Vi skal også sikre os, at handicappede børn og voksne har adgang til sportsfaciliteter. Et af de vigtigste områder er imidlertid afinstitutionaliseringen af handicappede, men det kræver et tilstrækkeligt antal tjenesteydelser af høj kvalitet med basis i lokalsamfundet. Vi skal også afstigmatisere de sindslidende.

Når vi taler om handicappede, skal vi huske, at vi taler om alle former for handicap - bevægelseshæmmede, hørehæmmede, synshæmmede, sindslidende, kroniske lidelser og andre skjulte handicaps. Derfor ønskede jeg i min betænkning en definition af begrebet handicap. Jeg glæder mig over Domstolens dom fra den 11. juli, men vi skal arbejde videre med dette.

En anden milepæl var aftalen tidligere på året om FN's konvention om handicappedes rettigheder, som jeg var Parlamentets ordfører for. Nu skal vi imidlertid lave et fremstød for en hurtig underskrivelse og ratifikation af konventionen.

Vi skal også fortsætte vores kampagne for et specifikt direktiv om handicappede i henhold til EF-traktatens artikel 13 for at forbyde forskelsbehandling vedrørende adgang til varer og tjenesteydelser. Jeg undskylder ikke, fordi jeg gentager dette, og jeg har endnu en gang nævnt det i min betænkning.

Der er ingen grund til at yde øjentjeneri for handicappedes rettigheder. Vi skal fortsætte kampen for ligebehandling af alle EU-borgere - handicappede såvel som ikkehandicappede.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke Parlamentet og specielt ordføreren fru Lynne for at have medtaget dette vigtige emne på dagsordenen for dagens plenarmøde. Det glæder mig, at Parlamentet og Kommissionen har stort set samme holdning til handicapspørgsmålet. Jeg vil rette en særlig tak til Parlamentet for dets opbakning til at udvikle og gennemføre en europæisk strategi for handicappede.

Det handler ikke udelukkende om at give handicappede mulighed for at udøve deres rettigheder - retten til menneskelig værdighed, ligebehandling, uafhængighed af andre og fuld integration i samfundet. Handicappede skal have mulighed for at udvikle deres færdigheder, deltage i samfundslivet og være økonomisk aktive. Kommissionens handlingsplan for lige muligheder for handicappede udgør strategiske rammer for oprettelse af aktuelle prioriteter. Som det understreges i fru Lynnes betænkning, påvirker Fællesskabets politikker og aktiviteter de handicappedes situation på en lang række måder. I 2003 anbefalede Rådet derfor medlemsstaterne fuldt ud at efterkomme handlingsplanen, når de udarbejder deres politikker.

Ved udgangen af 2005 deltog jeg i et møde om lige muligheder for handicappede, der iværksatte anden fase af EU's handlingsplan for handicappede 2006-2007, og som omfattes i Lynnes betænkning.

Lad os først se på den aktuelle situation. De tal, som Kommissionen har adgang til, fortæller deres egen historie. 44,6 millioner mennesker i den arbejdsdygtige alder - dvs. hver sekstende EU-borger - har en langvarig sygdom eller et handicap ifølge deres egen vurdering. Beskæftigelsen blandt handicappede er kun på 40 % mod 64,2 % blandt ikkehandicappede. Selv blandt de personer, der har et mindre alvorligt handicap, er beskæftigelsesfrekvensen under 50 %. Det er blevet fastslået, at 43,7 % af de handicappede kunne arbejde, hvis de fik den fornødne hjælp. Kommissionens program for 2006-2007 forsøger at rette op på denne situation. I praksis skal der skabes ressourcer for at sætte de handicappede i stand til at udøve deres rettigheder, få de samme chancer for at stemme som folk uden handicap, træffe beslutninger om deres egne liv, deltage i livets økonomiske aktiviteter, udnytte deres potentiale i deres personlige liv og arbejdsliv og udføre deres pligter ligesom alle andre borgere.

På denne baggrund er der opstillet fire prioritetsområder for 2006-2007. På sit forårsmøde prioriterede Rådet også højere beskæftigelsesrater og arbejdsaktiviteter for handicappede. Det vigtigste punkt på næste års europæiske handlingsplan skal være handicappedes adgang til økonomisk overkommelige tjenester af høj kvalitet. Handicappedes adgang til væsentlige værdier og tjenesteydelser er helt afgørende for udøvelsen af deres rettigheder som borgere samt for at sikre deres uafhængighed. EU skal bedre kunne analysere og identificere udviklingen af faktorer, der påvirker de handicappedes situation. Denne handlingsplan har allerede givet positive resultater. Den første europæiske lovgivning, der specifikt vedrører handicappede, er blevet vedtaget. Denne lov om de handicappedes rettigheder og pligter på lufttransportområdet er blevet nævnt af ordføreren. Lovgivningen vedrørende de nye strukturfonde sikrer de handicappedes ret til adgang til fællesskabsfinansierede projekter, og den stipulerer, at adgangsprincippet skal gælde for alle stadier af fondens aktiviteter.

Vedtagelsen af FN-konventionen om handicappedes rettigheder er en begivenhed af historisk betydning. EU har for første gang i historien underskrevet konventionen. Med denne konvention vil de grundlæggende principper bag EU's strategi for handicappede - nemlig ikkediskrimination, lige muligheder og aktive foranstaltninger med henblik på social integration - have fået et solidt fodfæste.

  Gyula Hegyi (PSE), ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. - (EN) Hr. formand! Jeg vil tale om dette emne, da vores formand, hr. Sifunakis, har andre pligter i dag. Vi og alle andre medlemmer af PSE-arbejdsgruppen i Kultur- og Uddannelsesudvalget er imidlertid enige om emnets betydning.

2007 er Det Europæiske År for Lige Muligheder, og i denne forbindelse skal vi også være opmærksomme på handicappede i uddannelses- og kulturprogrammer. De nye digitale teknologier vedrørende specielt medier kan give lige muligheder for handicappede. Det er afgørende vigtigt at bruge disse værktøjer til fordel for de handicappede. EU har vigtige flerårige kulturprogrammer mellem 2007 og 2013. Vores gruppe ønsker at øge de handicappedes engagement i disse programmer.

For nogle uger siden tog jeg imod en gruppe besøgende, hvoriblandt der også var nogle handicappede. Vi medlemmer af Europa-Parlamentet kan også handle på det personlige plan. Vores muligheder kan være begrænsede, men vi kan invitere flere handicappede til at besøge Parlamentet.

  Iles Braghetto, for PPE-DE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den europæiske handlingsplan om handicappede 2006-2007 identificerer en strategi på basis af princippet om lige adgang til varer og tjenesteydelser for alle borgere i EU. Det er en kultur, der ikke længere er forbundet med tanken om passiv velfærd men med målet om integration, aktiv deltagelse i det økonomiske og sociale liv samt anerkendelse af behovet for at beskytte disse menneskers rettigheder. Temaet om livskvalitet indtager hovedscenen, sådan at handicappede kan få opfyldt deres forventninger, samtidig med at de bevarer deres menneskelige værdighed. Derfor understreger vi også vigtigheden af forholdet mellem folks sundhedstilstand og det miljø, de bor i.

Vi støtter formuleringen af følgende tre mål: at afslutte gennemførelsen af direktivet om ligebehandling i beskæftigelsesmæssige og arbejdsmæssige forhold; at gøre mere for at integrere handicaprelaterede spørgsmål i de relevante fællesskabspolitikker; og at forbedre adgangen for alle. Vores ændringsforslag har fremhævet behovet for en grundlæggende ensartet tilgang i alle medlemsstater med hensyn til transport og mobilitet - en tilgang der sikrer handicappede tilstrækkelig støtte fra skole- og uddannelsessystemet og i hjemmet, og som også fremmer tegnsprog.

Det er også vigtigt at fremhæve nødvendigheden af at indføre og håndhæve høje europæiske standarder vedrørende kvalitet af sociale ydelser, fordi kvaliteten og fuldstændigheden af folks liv fremover vil afhænge af kvaliteten af de ydelser, de modtager. Vi håber derfor, at praktiske handlinger vil følge af principerklæringen. Endelig er jeg ordføreren fru Lynne taknemmelig for hendes arbejde.

  Evangelia Tzampazi, for PSE-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Fru Lynnes betænkning - og jeg vil gerne komplimentere hende for hendes sammenhængende og integrerede arbejde - angiver de grundprincipper, som EU's og medlemsstaternes politik bør følge med hensyn til handicappede.

Jeg vil især gerne nævne sikring af handicappedes adgang til bygninger. Vi bør fjerne de hindringer, som betyder, at handicappede ikke kan deltage i det økonomiske, sociale og kulturelle liv. Når vi hindrer handicappedes fysiske adgang til varer og tjenesteydelser, marginaliserer vi ikke blot en betydelig del af befolkningen, men samtidig forårsager vi også væsentlige økonomiske skader og udelukker dem fra arbejdsmarkedet og erhvervslivet i det hele taget ved at presse dem ind i et liv på overførselsindkomst, som kun kan være skadeligt.

Selv om jeg mener, at handicappede har en fundamental ret til adgang til almindelige uddannelsessteder, da det på afgørende vis bidrager til en uhindret integration i samfundet og til bekæmpelse af stigmatisering og forskelsbehandling, bør vi ikke ignorere behovet for at styrke specialskolestrukturen, hvor en sådan er nødvendig.

Jeg vil også gerne fremhæve betydningen af problemerne omkring psykisk sundhed og de handicap, de skaber, og understrege nødvendigheden af at fremme befolkningens psykiske sundhed.

Desuden vil jeg som en tilføjelse nævne, at vedtagelsen af en fælles europæisk definition af handicap vil fremme anerkendelsen af handicappedes fælles problemer, så man kan vedtage politikker på europæisk plan, som kan tilføre de nationale socialpolitikker større merværdi på et område, som stadig - i væsentlig grad - hører under medlemsstaternes kompetence.

Til sidst vil jeg gerne have lov at tilføje to ting på vegne af hr. Sifunakis, som er ordfører for udtalelsen. For det første bør Kommissionen øge handicappedes deltagelse i de nye flerårige programmer i den næste budgetperiode, og for det andet bør der ske en tilsvarende forbedring af idrætsfaciliteter.

FORSÆDE: Sylvia-Yvonne KAUFMANN
Næstformand

  Arūnas Degutis, for ALDE-Gruppen. - (LT) Jeg vil gerne lykønske ordførerne, der nøje har undersøgt og præsenteret henstillinger vedrørende et af tidens mest presserende sociale emner - fuld integration af handicappede i vores samfund. Jeg støtter de mange henstillinger fra dem, der har udarbejdet betænkningen, hvilket viser, at der fortsat findes en del problemer på dette område. Jeg vil gerne nævne nogle af dem. Moderne informationsteknologi, internettet og digitalt fjernsyn åbner helt nye muligheder for at tilpasse informationer til den enkelte bruger og dennes behov og potentiale. Det drejer sig f.eks. om større brug af undertekster og tegnsprog på fjernsynet, særlige arbejdsstationer for handicappede og særligt tilpassede internetgrænseflader til specielt offentlige hjemmesider. Vi skal fremme og sikre, at alle disse muligheder gennemføres. Når der tegnes nye bygninger, skal der tages passende hensyn til handicappede. Fremover vil forbedrede transportsystemer øge disse menneskers mobilitet. Det er helt afgørende, at der tages hensyn til disse særlige behov hver eneste gang - specielt når det handler om anvendelse af tilskud fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og strukturfonden.

Den nationale lovgivning skal løbende forbedres, og alle diskriminerende bestemmelser, der ikke harmonerer med Amsterdam-traktatens artikel 13, skal fjernes. Der skal gøres en ekstra indsats for at fornægte den lægelige handicapmodel og erstatte den med en social model. Det er yderst vigtigt, at man under uddannelsen af offentligheden følger alle vedtagne midler op med fælles bestræbelser på at eliminere stereotyper og forudfattede meninger om handicappede. Kun de koordinerede og altomfattende bestræbelser, der nævnes i betænkningen, vil gøre det muligt at skabe forbedrede resultater hurtigere.

  Ilda Figueiredo, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Det er helt afgørende, at Kommissionen og medlemsstaterne ikke lader det blive ved de smukke ord, når det drejer sig om at forsvare de handicappedes rettigheder. Der må træffes effektive foranstaltninger, og den eksisterende lovgivning skal nøje overholdes, så menneskerettighederne sikres for alle. Vi takker derfor fru Lynne for hendes betænkning, som vi også har bidraget til med nogle forslag, og fremhæver betydningen af de henstillinger, som den indeholder.

Vi gør særlig opmærksom på, at der må sikres effektiv gennemførelse af rammebestemmelserne om ligebehandling på beskæftigelsesområdet, adgang for alle til offentlig transport og til de nye informationsteknologier og fjernelse af arkitekturmæssige forhindringer. Vi opfordrer endnu en gang til, at der udarbejdes et specifikt direktiv om handicappede i henhold til EF-traktatens artikel 13, og at den nye FN-konvention på dette område undertegnes og ratificeres.

Jeg vil også gerne appellere til medlemsstaterne om at yde større opmærksomhed til børn og unge med handicap og deres uddannelse og så vidt muligt inddrage handicappede elever på almindelige uddannelsessteder, dog under hensyntagen til den særlige støtte, der kræves for at opfylde deres specifikke uddannelsesbehov. Til slut en opfordring til særlig opmærksomhed om alvorligt handicappede personer og deres familier.

  Mieczysław Edmund Janowski, for UEN-Gruppen. - (PL) På vegne af Gruppen Union for Nationernes Europa vil jeg takke fru Lynne for hendes udmærkede arbejde. I dag behandler vi et emne, der er et mål på vores menneskelighed. Hver gang en handicappet forskelsbehandles, er det et angreb på menneskerettigheder og den menneskelige værdighed.

Tanken om, at handicappede fuldt ud skal kunne nyde alle deres rettigheder som borgere, skal blive mere end blot flotte ord. Man må erkende, at der er gjort meget på dette område i de seneste år. Ikke desto mindre er det fortsat alt for ofte tilfældet, at handicappede føler sig som andenklasses borgere.

Det er en stor udfordring for medlemsstaterne at integrerede de handicappede i resten af samfundet. Alle hindringer skal fjernes. Her tænker jeg ikke kun på de konstruerede miljø- og transportfaciliteter men også på adgang til f.eks. arbejde, lægetjenester, socialpleje, uddannelse, kultur og sport. Spørgsmålet om handicappede børn og unge er særligt vigtigt. Et handicap kan være fysisk, psykisk, erhvervet eller medfødt. Men jeg vil også gerne gøre opmærksom på de individer, der er blevet mindre kapable på grund af deres fremskredne alder.

Jeg er overbevist om, at Parlamentets indsats på dette område vil give bedre levevilkår. Der er ikke tale om godgørenhed. Det er vores pligt.

  Andrzej Tomasz Zapałowski, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Fru formand! Betænkningen om handicappedes situation i det udvidede EU er faktisk mere en ønskeseddel om forbedringer af de handicappedes livskvalitet end en faktuel redegørelse for og analyse af deres aktuelle situation. Ud over de indlysende spørgsmål vedrørende bygninger og transport er der presserende behov for at yde finansiel støtte til arbejdsgivere og give dem kompensation for de tab, de får ved at ansætte handicappede, som er mindre produktive på arbejdspladsen.

Spørgsmålet om fortsat støtte til uddannelsesprocessen for handicappede og deres hjælpere er både en enorm mulighed og et problem for familier med handicappede medlemmer. Det ville være et skridt i den rigtige retning at give forældre mulighed for at blive hjemme i den nødvendige tid og give dem økonomisk støtte, så de kan leve et værdigt liv. EU bør påtage sig en forpligtelse i denne henseende og sikre, at de nødvendige ressourcer er til rådighed.

Alle retningslinjer til forbedring af handicappedes situation bør forsynes med en prioriteringsliste for aktiviteterne, så vores hjælp og anstrengelser ikke bliver tomme politiske erklæringer. Desuden skal de handicappede have sikkerhed for, at EU's medlemsstater støtter dem ved at pålægge strengere straffe for lovovertrædelser mod handicappede.

  Ana Mato Adrover (PPE-DE). - (ES) Fru formand, hr. kommissær Špidla, mine damer og herrer! I dag er en vigtig dag for Parlamentet, og jeg vil derfor gerne ønske fru Lynne tillykke med betænkningen, for vi tager endnu et skridt i retning af at opbygge et mulighedernes Europa.

Ved hjælp af en bred aftale vil vi i dag vedtage nye initiativer, som vil være et fremskridt med hensyn til lige muligheder for folk med et handicap.

Jeg tror, at denne nye europæiske handlingsplan for 2006-2007 er en stor udfordring med hensyn til at fjerne enhver form for diskrimination, og den behandler desuden de handicappedes behov i hele Europa.

Jeg vil fremhæve nogle spørgsmål. For det første forsøger man at etablere en generel ramme for ligebehandling på arbejdspladsen, ikke kun når det gælder uddannelse og adgang, men også når det gælder forfremmelse og livslang læring.

For det andet sker der utvivlsomt en forbedring af forholdene og rettighederne for handicappede passagerer på luft-, sø- og landtransportmidler. Jeg må imidlertid advare Dem om - som jeg har gjort i betænkningen - at det er nødvendigt, at der ikke opbygges en ny og hidtil ikkeeksisterende hindring, nemlig den økonomiske hindring. Det er positivt at forpligte handicappede til at have en ledsager med, når man tænker på at forbedre kvaliteten af deres rejse, men det er ikke positivt, hvis den handicappede skal betale for ledsagerens billet, for det ville betyde, at disse mennesker skulle betale for to billetter, mens vi andre kun skulle betale for en.

For det tredje er der den forbedrede adgang til nye teknologier. Nye teknologier vil helt sikkert kunne fjerne mange hindringer for handicappede, forudsat at vi opnår universel adgang til dem, og forudsat at der fra begyndelsen af designfasen for de teknologiske fremskridt tages højde for de handicappede.

For det fjerde har vi brug for integrerede og koordinerede svar på handicap hos børn og hos mennesker, som i forvejen lider under andre former for diskrimination, f.eks. kvinder og ældre.

Endelig er der forebyggelse af risici på arbejdspladsen. Vi har stemt for en bred aftale om arbejdsrelaterede risici, som allerede er blevet fremlagt i Parlamentet, og som Kommissionen endnu ikke har taget op - og det vil jeg gerne minde Dem om, hr. Špidla - og hvor der især skal tages hensyn til de mulige risici, som folk møder på arbejdspladsen.

Jeg vil også gerne understrege den meget vigtige rolle, som de handicappedes organisationer spiller.

Dette er utvivlsomt en stor udfordring, og der er tale om fremskridt hen imod at opnå det mulighedernes Europa, som vi alle ønsker.

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Ligesom ordføreren vil jeg også gentage Parlamentets støtte til et omfattende direktiv om ikkeforskelsbehandling af handicappede i henhold til artikel 13. Det portugisiske formandskab lovede os det i 2000, og det samme gjorde kommissæren med ansvar for Beskæftigelse og Sociale Anliggender i 2003. Fire år senere vil Kommissionen, hvis ikke der gøres en indsats, fortsat sige, at der er et hierarki inden for forskelsbehandling, som ingen af os kan acceptere.

For det andet glæder jeg mig over handlingsplanens vægt på at bevæge sig ud over beskæftigelsesmæssige rettigheder til social omsorg. Jeg opfordrer Kommissionen til at påtage sig dette arbejde i den rette ånd og med et ægte engagement for at sikre en selvstændig livsstil for de handicappede, retten til individuelt tilpasset bistand samt retten til at vælge generelle ydelser som f.eks. uddannelse, bolig eller beskæftigelse for handicappede samt handicappede børn og deres forældre.

For det tredje kan vi gøre langt mere på internationalt plan med hensyn til ekstern bistand. Vi hævder at se handicapproblematikken i et menneskerettighedsperspektiv. Lad os gøre mere inden for vores menneskerettighedsprogrammer på verdensplan. Vi har ikke gjort tilstrækkeligt med hensyn til handicappedes menneskerettigheder i forbindelse med vurderingen af kandidatlande forud for deres tiltrædelse af EU. Vi kan gøre det bedre på dette område. Vi skal ikke kun hurtigt ratificere og underskrive udkastet til en FN-konvention om handicappede men også arbejde med tredjelandes regeringer for at sikre os, at de også gør det.

Endelig er jeg med hensyn til ændringsforslag 5 fra PPE-DE-Gruppen meget harm over, at de konservative forsøger at tilbagetrække den del af min tekst, ifølge hvilken Kommissionen skal overvåge de handicappedes deltagelse i deres programmer. Vi skal ikke kun tale om deltagelse men sikre den. PPE-DE-Gruppen bør trække dette ændringsforslag tilbage.

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE). - (EN) Fru formand! EU er et samfund med fælles værdier. Vi kan bl.a. bedømme vores succes som samfund på vores håndtering af problemerne for de mest sårbare medlemmer af samfundet.

I fjor blev jeg som ordfører for Kommissionens grønbog om demografiske ændringer inviteret til at tale ved en særlig konference om handicappede i Graz under det østrigske formandskab. På banneret bag talerstolen stod der blot: Leben wie andere auch - at leve ligesom andre mennesker. Den engelske oversættelse af ordet "leben" er ikke kun "at leve" men "at have et liv" - og samfundet bør have som sit mål at hjælpe alle medlemmer af samfundet med at leve og have et liv som alle andre medlemmer af samfundet.

De britiske konservative er ikke overbeviste om, at der er brug for flere EU-bestemmelser for at sikre dette mål, men vi mener, at hele samfundet skal tage det til sig. Vi har ikke kun brug for en velfærdsstat men et velfærdssamfund, hvor samfundene erkender deres ansvar for at støtte alle medlemmer af disse samfund.

Regeringerne kan ikke gøre alt, men de kan sikre det individuelle valg og hjælpe handicappede til at gøre, hvad de selv ønsker ved at fjerne de hindringer, der står i vejen for dem - hindringer for uddannelse, beskæftigelse eller for at komme fra A til B. Regeringerne kan også fremme og muliggøre en kultur præget af uafhængighed snarere end afhængighed. Støtte til handicappede handler ikke kun om pleje men om støtte til deres ønsker om at leve livet og leve på samme måde som andre mennesker.

Vi glæder os over denne tankevækkende betænkning om dette vigtige emne, og vi vil selvfølgelig alle sammen støtte den, og vi lykønsker ordføreren.

  Elizabeth Lynne (ALDE). - (EN) (starten på indlægget foregår uden mikrofon) ... specielt hvad kommissæren netop sagde om, hvor enige Parlamentet og Kommissionen er, når det handler om handicappedes rettigheder.

Hr. kommissær! De talte om tjenesteydelsers tilgængelighed. Selvfølgelig kan vi kun have tilgængelige tjenesteydelser, hvis vi har et særligt handicapdirektiv. Det glæder mig, at Richard Howitt og mange andre medlemmer af Europa-Parlamentet også bragte det på bane. Hr. kommissær! Jeg ser gerne, at man i dag forpligter sig til en tidsfrist for præsentationen af et sådant direktiv. Jeg glæder mig over Deres udsagn om strukturfondene. Det er meget vigtigt, at vi har et handicapkriterium i strukturfondene. Jeg er meget glad for, at det nu er der.

Et af medlemmerne talte også om mainstreaming. Det er også meget vigtigt.

Fru Tzampazi! Mange tak for Deres støtte og arbejdsindsats. Vi har arbejdet meget tæt sammen om dette. Det er rimeligt at tale om Det Europæiske Handicapår og at bygge på det.

Desværre har jeg ikke haft tid nok til at tale om uddannelse og erhvervsuddannelse. Der er så mange ting, jeg gerne ville tale om, men til syvende og sidst handler det om at få et særligt handicapdirektiv.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke Dem for debatten, som jeg har fulgt med interesse. Jeg synes, at fru Lynnes konklusion svarer til den faktiske situation, og det glædede mig meget at se af udvalgets udtalelse, at Parlamentets og Kommissionens opfattelser ligger meget tæt på hinanden.

De vigtigste principper, nemlig ikkediskrimination og aktiv inddragelse, blev taget op under debatten, og nogle spørgsmål blev præciseret eller belyst fra en række forskellige perspektiver. Da flere talere har nævnt ændringer i EU's lovgivning, vil jeg gerne fremhæve, at man i år vil lægge sidste hånd på en undersøgelse af, hvordan EU's lovgivning om handicappede kan forbedres.

Ærede medlemmer, det er måske også på sin plads at nævne, at 2007 er de lige muligheders år, hvilket efter min mening er en god anledning til at mobilisere Fællesskabet.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Carlo Casini (PPE-DE). - (IT) Jeg støtter fuldt ud Lynne-betænkningen, som omhandler en bred vifte af de problemer, der berører de handicappedes verden, så forskellig som den er, og som foreslår handlinger og instrumenter, der er egnet til at opfylde de tilhørende krav med hensyn til folks liv, relationer og plads i samfundet.

Jeg vil også gerne udtrykke det håb her i Parlamentet, at principerklæringerne, som jeg støtter, vil bane vejen for stadig mere konkrete, praktiske handlinger fra Kommissionens side, og at "folk med handicap" (eller, hvis man foretrækker det, "folk med forskellige handicaps") kan nå deres livsmål og samtidig bevare deres menneskelige værdighed. Med det arbejde, som ordføreren har udført i udvalget, opsummerer den tekst, vi skal stemme om, bl.a. de sociale behov, der udspringer af de forskellige nationale situationer.

Her vil jeg gerne understrege, at det ville være klogt af medlemsstaterne i EU at vedtage en grundlæggende ensartet model for at undgå, at der opstår uligheder mellem europæere på dette område, bare fordi de kommer fra forskellige dele af Europa.

  Zita Gurmai (PSE). - (HU) Handicappede i Europa i dag møder særlige vanskeligheder og diskrimination på adskillige niveauer. De fleste steder er der end ikke skabt mulighed for grundlæggende, uhindret mobilitet, for ikke at tale om social integration. Det er vigtigt, at det bliver kendt, at et uafhængigt liv ikke kun betyder, at man er medlem af samfundet, men at man er lige så meget et medlem af samfundet som enhver anden. Det er et aspekt, som enhver politiker og beslutningstager bør overveje nøje.

Handicappede udgør 10 % af Europas befolkning, og deres integration og mulighed for at fungere er derfor ikke bare et socialt spørgsmål, men en fælles interesse, for oprettelse af arbejdspladser til handicappede og deres deltagelse i livslang læring og efteruddannelse bidrager ikke kun til at forbedre deres egne leveforhold, men også til at udvikle Europas økonomi.

Det er problematisk at finde en model til at løse disse spørgsmål, og det skyldes ikke kun, at de statistiske data på området er utilstrækkelige. Handicappede udgør en uens gruppe, som langtfra er homogen, og derfor kræver de mangfoldige udfordringer på dette område en integreret, kønsbaseret model. Det skal der tages højde for på alle niveauer af den politiske proces. Desuden er handicappede kvinder, som kvinder på mange andre områder, ofte ringere stillet end handicappede mænd, og kvinderne er oftere ramt af fattigdom og social udstødelse. Det skal der tages højde for i den brede vifte af programmer og initiativer.

  Hélène Goudin (IND/DEM). - (SV) Junilisten mener, at det er fuldstændigt uacceptabelt, at handicappede mødes af fordomme, negativ særbehandling og begrænsede muligheder. Dette er ikke i overensstemmelse med vores opfattelse af EU som en union med værdier.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af den 5. juli 2006 er dermed et fremskridt, og den tydeliggør noget, som burde være en selvfølgelighed, ikke mindst fordi vi har et fælles indre marked, nemlig at handicappede skal have samme rettigheder som øvrige borgere i forbindelse med flyrejser.

Sverige er et foregangsland, når det gælder handicappedes rettigheder. En vidtrækkende EU-lovgivning med detaljerede synspunkter på, hvordan handicappede skal behandles, ville have sat spørgsmålstegn ved de succesrige svenske reformer i 1970'erne og 1980'erne. Lad os dermed undgå detailregulering og i stedet for klart og tydeligt fastslå, at samfundet, næringslivet og vi mennesker skal behandle handicappede på nøjagtig samme måde som øvrige borgere.

Lad os slutteligt udøve lidt selvkritik. EU-institutionerne fremsætter en betænkning om handicappede rettigheder, men kan samtidig ikke sikre sig, at samtlige EU-bygninger fuldt ud er tilpasset handicappede. EU's hjemmesider og dokumenter er heller ikke tilgængelige i passende formater til handicappede, især synshandicappede. Hvornår påtænker kvæstorerne i Europa-Parlamentet og de berørte EU-myndigheder at handle i de foreliggende hastespørgsmål?

6. Iværksætterkultur og vækst

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Pilar del Castillo Vera for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om Fuld fart fremad - Opbygning af et Europa med iværksætterkultur og vækst (2006/2138(INI)) (A6-0384/2006).

  Pilar del Castillo Vera (PPE-DE), ordfører. - (ES) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi debatterer nu en betænkning, som vi skal stemme om i formiddag, og som under ét behandler en række rapporter fra Kommissionen med et grundlæggende og meget veldefineret mål, nemlig intet mindre end at etablere en række initiativer, som vil sætte os i stand til at udvikle et videnbaseret samfund og økonomi i Europa, hvilket i sidste ende er det grundlæggende instrument til at skabe beskæftigelse og vækst og dermed velstand for alle europæere.

I denne betænkning, som i andre ekspertrapporter, f.eks. Aho-rapporten, som er en yderst omfattende og præcis rapport om de samme spørgsmål, eller i andre af Kommissionens tidligere rapporter, præsenteres vi for en situation, hvor vi har en meget god diagnose af, hvor vi befinder os, hvorfor vi er i denne situation, og hvad vi har behov for. Der er næppe noget andet område, hvor vi har så præcis viden som på dette, som kan bruges til at fremme væksten i Europa.

Vi har en diagnose, og vi har også løsningerne. Vi ved alle, at hvis vi vil fremme et videnbaseret samfund, må vi forbedre innovationen. Vi ved alle, at vi må fremme uddannelse, så folk kan tilpasse sig de skiftende beskæftigelsessituationer og kan recirkulere sig selv og finde nye former for arbejde. Vi ved alle, at innovation er nødvendig, så det sociale velfærdssystem ikke mister sin evne til at opfylde borgernes behov med hensyn til sundhed, uddannelse og så videre. Vi ved også, at virksomhederne har behov for en gunstig ramme, en ramme, som hjælper dem og støtter dem i at udvikle innovation, og som skåner dem for bureaukratiske problemer, som skaber vanskeligheder på en lang række områder.

Dette er ikke tidspunktet til at opremse alle betænkningens aspekter, for De kender dem allerede. Jeg vil gerne benytte lejligheden til kraftigt at understrege behovet for en gang for alle at standse talestrømmen og holde op med at give rapporter og analyser smukke titler, når der stadig hersker en vis lammelse i nationalstaternes handlinger. Det skridt, der er blevet taget i forhold til de 25 nationale reformprogrammer, er vigtigt, men jeg tror, vi skal lægge meget stor vægt på, at der sker en meget grundig vurdering af de fremskridt, der opnås med disse nationale programmer.

Som tiden går, sakker vi længere og længere bagud. Da Lissabon-dagsordenen blev udarbejdet, var der forventninger til, hvordan tingene ville udvikle sig. Da vi var nået halvvejs gennem gennemførelsen af Lissabon-dagsordenen, var det europæiske gennemsnit - situationen varierer naturligvis fra land til land - værre, end da Lissabon-dagsordenen blev udarbejdet. Vi risikerer, at vi i 2010 stadig ikke har gjort fremskridt og derfor er sakket længere og længere bagud. Jeg er overbevist om, at hvis vi hyrede en ekstern revisor, så ville han blive forbavset over at se, hvor god en diagnose vi har, og hvor gode midler og løsninger vi har, men at der alligevel har været en så total mangel på handlinger til at gennemføre dem.

Ligesom livet selv skabes samfund gennem samarbejde mellem forskellige generationer. En generation bærer stafetten; det er som et stafetløb, men det er vores grundlag, der gives videre. Mange europæere vokser op og bliver født i øjeblikket. Andre, som vi selv, går snart på pension. Vi har alle sammen brug for et samfund, hvor Europa fortsat kan konkurrere, kan have det lederskab og den sans for fremtiden, som det tidligere har haft, for europæerne har altid været fast besluttet på at efterlade en bedre arv til deres landes fremtid, og i vores tilfælde, til fremtiden for alle de lande, som udgør det europæiske samfund.

Det er vores ansvar, og vi må lægge vores sjæl i det.

  Günther Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Kommissionen glæder sig over denne lejlighed til at drøfte den europæiske vækst- og beskæftigelsespolitik, og den glæder sig især over den foreliggende betænkning. Jeg vil gerne takke ordføreren fru del Castillo Vera varmt for denne grundige og objektive betragtning.

Vi fører denne debat få dage før Kommissionens beslutning om fremskridtsberetningen om vækst- og beskæftigelsespolitikken for 2006. Jeg er enig i ordførerens analyse af, at vi i EU udmærket ved, hvor vores problemer ligger. Vi ved også udmærket, hvad der skal gøres. Vi har de rigtige svar på problemerne, men - det har De fuldkommen ret i, fru medlem - der er et problem med at gennemføre de mekanismer, vi ved er rigtige, især på det nationale niveau. Det er også let at forklare hvorfor.

De langsigtede reformbehov, som vi har identificeret for den europæiske vækst- og beskæftigelsespolitik, støder hele tiden på den nationale politiks kortsigtede interesser. Der er altid valg et eller andet sted, og der er altid grus i maskineriet et eller andet sted. Alligevel kan jeg i dag fortælle Dem, at den fremskridtsberetning, som vi vedtager om 14 dage, vil udsende to yderst positive signaler.

Det første signal er, at vi for første gang faktisk har en fungerende mekanisme i Europa til at koordinere medlemsstaternes og EU's økonomiske politik med hinanden. Det var jo det store problem for Lissabon-strategien, som De nævnte, at målene ganske vist var meget ambitiøse, men at gennemførelsesmekanismerne praktisk talt overhovedet ikke eksisterede.

Det andet positive svar er, at medlemsstaternes prioriteter har ændret sig markant. I vores beretninger, som jo beskæftiger sig med hvert enkelt land og hver enkelt sektor, vil vi kunne vise, at man overalt i Europa har de spørgsmål på dagsordenen, som det handler om i vores strategi, nemlig uddannelse, forskning og udvikling, innovation, bedre rammebetingelser for virksomheder, især for små og mellemstore virksomheder, forbedring af beskæftigelsesmulighederne for de grupper i befolkningen, som ikke har adgang til arbejdsmarkedet. Det står alt sammen øverst på den politiske dagsorden i alle medlemsstater, og derfor glæder det mig, at den betænkning, vi diskuterer her i dag, kommer med meget klare udtalelser om netop disse spørgsmål. Jeg vil gerne understrege meget tydeligt, at det glæder mig meget, at denne betænkning så klart støtter Kommissionens politik med hensyn til små og mellemstore virksomheder og med hensyn til innovation.

Jeg vil gerne sige meget klart, at fremtiden for vores vækst og arbejdspladser afhænger af, om det lykkes os at styrke de små og mellemstore virksomheders innovationspotentiale på en sådan måde, at de kan bidrage meget mere til væksten og beskæftigelsen i Europa. De ekstra arbejdspladser, som vi har brug for, vil opstå i denne sektor, og derfor er det vigtigt, at alle vores politikker bliver kontrolleret for, om de giver de små og mellemstore virksomheder i Europa det nødvendige spillerum eller ej.

Vi vil jo meget snart kunne diskutere situationen for vækst- og beskæftigelsespolitikken på grundlag af Kommissionens fremskridtsberetning. Jeg er temmelig sikker på, fru medlem, at De så vil være enig med mig i, at vi ikke har stilstand i Europa, men tværtimod en klar bevægelse i den rigtige retning.

  Patrizia Toia (ALDE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! EU har brug for fornyede impulser for at overvinde den kløft, som findes i forhold til verdens andre stærke, dynamiske og konkurrencedygtige økonomier. Jeg tænker ikke kun på de traditionelle, men også på de nye, som er dukket op på den internationale scene. Europa risikerer derfor en hel del, hvis det ikke er i stand til at holde kadencen og modernisere ved at give sig selv de impulser og det ekstra skub, som det afkræves, ikke mindst gennem denne debat. Det risikerer at miste den kompatibilitet, som det altid har kunnet opvise mellem økonomisk, produktiv og industriel vækst og samtidig social samhørighed og evnen til at fremme beskæftigelsen og en mere inddragende form for vækst.

Jeg tror, at dette "ekstra skub" kræver to elementer. For det første må vi handle med hensyn til nye faktorer i den økonomiske og beskæftigelsesmæssige vækst, nemlig den menneskelige kapital, uddannelse af den menneskelige kapital, forbedring af folks evner og kunnen, og teknologisk innovation, som også skal forstås som evnen til at overføre forskningsresultater og den aktuelle viden til produktionsprocesser. Der er imidlertid et andet element, som jeg gerne vil nævne til sidst, og som er nøglen til at klare udfordringerne. Europa må samarbejde mere! Europa må give sig selv den strategiske evne, som en fælles model er. 25 nationale planer svækker vores evne til at vokse sammen. Vi har brug for en model, en mere ensartet model. Vi har kort sagt brug for mere harmoniserede politikker inden for beskatning, beskæftigelse og industripolitik.

  Gyula Hegyi (PSE), ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. - (EN) Fru formand! I gamle dage lærte de unge deres fag i de gamle mestres værksteder. I tiden før verdenskrigene og jerntæppet drog mange unge ungarere til Vesteuropa for at supplere deres erhvervsuddannelse med arbejdserfaringer hos udenlandske mestre. På denne måde lærte de både deres fag og et eller to fremmedsprog.

Vi behøver ikke opfinde nye ting, men skal blot huske på de gamle traditioner. Selvfølgelig her tiderne ændret sig, og staten spiller en vigtig rolle for erhvervsuddannelserne. Men som det var tilfældet med de enkelte mestre eller lav i gamle dage, skal de små og mellemstore virksomheder involveres i at give de studerende praktisk erfaring. Vores projekter på erhvervsuddannelsesområdet er temmelig beskedne. Vi skal give finansielle ressourcer til programmer for udenlandske erfaringer og evt. udveksling af studerende.

Erhvervsuddannelse skal også omfatte sprogkurser inklusive fagsprog. Det er rart at lære Hamlets monologer udenad, men tømrere eller driftsoperatører skal også kende deres fagudtryk på andre sprog.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne ønske ordføreren varmt tillykke og takke hende for hendes store arbejde med et så vigtigt emne for den europæiske økonomis fremtid. Vi må desværre konstatere, at EU's økonomiske resultater er skuffende, især når vi tager de muligheder i betragtning, som det indre marked giver. Man bør især være opmærksom på de vanskeligheder, som de små og mellemstore virksomheder møder. Når alt kommer til alt, er de små og mellemstore virksomheder kraftcentrene i den europæiske økonomi.

Bedre lovgivning og forenkling er væsentlige elementer for at øge sammenhængen og klarheden i Fællesskabets lovgivning, og det ville bidrage til at lette den administrative byrde, som hviler så tungt på de små og mellemstore virksomheder. Fremtidige lovforslag bør bygge på en bred og omfattende model på grundlag af en detaljeret gennemgang af den eksisterende lovgivning og en dybtgående vurdering af konsekvenserne. Der bør være jævnlig kontakt med de små og mellemstore virksomheder og deres organisationer, så de kan inddrages i gennemførelsen og den videre udvikling af Fællesskabets programmer.

  Dominique Vlasto, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Fru formand! Jeg vil først og fremmest takke ordføreren, fru del Castillo Vera, og lykønske hende med hendes fremragende betænkning, særlig da den er bygget op omkring klare temaer, der skal sikre en bedre opfølgning på Lissabon-strategien. Jeg tror endvidere, at der særlig er et spørgsmål, som bør sætte skub i os, og det er revisionen af fællesskabspatentet.

Vi har alt for længe, ligesom fru del Castillo Vera sagde for lidt siden, sagt, at det er vigtigt at fremme innovation ved hjælp af harmonisering i EU. Nu skal det vi siger, blive hørt. Vi taler om bedre lovgivning, og en sådan lovgivning har et bredt anvendelsesområde. Man kan imidlertid også undre sig over, at Europa halter så meget bagefter med hensyn til innovation. I betragtning af at et patent imidlertid koster i gennemsnit 46.700 euro i Europa sammenlignet med 10.250 euro i USA, tror jeg, at vi desværre ved hvorfor. At tage så høj en pris er den bedste måde at kvæle innovation i europæiske små og mellemstore virksomheder. Denne pris er alt for uoverkommelig. Det haster derfor med at få Rådet til at overveje det igen og hjælpe med at få de europæiske virksomheder ud af denne uheldige situation.

Jeg vil også understrege et andet vigtigt punkt, som vi burde have taget op i denne betænkning, nemlig aftalen om offentlige indkøb. I forbindelse med revisionen af aftalen i Verdenshandelsorganisationen får de 36 underskrivere, herunder de 25 EU-medlemsstater, med denne aftale adgang til deres partneres markeder for offentlige indkøb. Visse af disse partnere følger imidlertid ikke reglerne. Man kan blot se på, hvad USA og Canada gør. Ved hjælp af nationale bestemmelser udelukker de fra aftalens anvendelsesområde de markeder for offentlig indkøb, de reserverer til deres små og mellemstore virksomheder, selv om disse lande kan få adgang til de 25 medlemsstaters markeder for offentlig indkøb.

Jeg synes ikke, at det er acceptabelt, at de fremskridt, der sker i forbindelse med de transatlantiske forbindelser, alle går i den samme retning. Vi har derfor pligt til at fremme en europæisk Small Business Act i lighed med den lov, der har været indført i USA siden 1953. Man kan sige, at vi er 50 år bagud. De vil give mig ret i, at nu er det nok. Det er op til os at lovgive bedre.

  Norbert Glante, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! De små og mellemstore virksomheder er rygraden i det europæiske erhvervsliv, det konstaterer vi gang på gang. De har hovedandelen af de beskæftigede i Europa, men de har fortsat problemer.

Jeg vil gerne pege på, at vi i juli 1994 fik den første meddelelse fra Kommissionen om dette spørgsmål, hvor mange problemer blev berørt. I december samme år kom der anbefalinger, i 1998 kom anden meddelelse, og i 2000 konstaterede sagkyndige, at ikke engang halvdelen af initiativerne var blevet gennemført i medlemsstaterne. I dag må vi konstatere, at det fortsat kun er 55 % af initiativerne, der er blevet gennemført. Det er nødvendigt, at man nu lader ordene følge af handling i medlemsstaterne.

Jeg vil kort nævne et vigtigt område, nemlig virksomhedsoverdragelse. Det får ikke stor opmærksomhed i den samlede problematik, hverken hos de myndigheder i medlemsstaterne, som har ansvaret for det i forbindelse med skattelovgivningen, eller hos de erhvervsdrivende selv, som i god tid skal træffe forberedelser til at overdrage virksomheden til en ny ejer.

Der er noget at gøre på alle sider. Vi i Parlamentet har handlet, også i det syvende rammeprogram for de små og mellemstore virksomheder. Der er talt nok, nu vil vi se handling!

  Ona Juknevičienė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Først vil jeg gerne ønske ordføreren tillykke med hendes tale. Grundlæggende er jeg enig med hende. Dette er endnu et dokument blandt mange andre, som skal fremme iværksætterånden i Europa, startende med en udvidelse af de små og mellemstore virksomheder. EU's politik på dette område er faktisk sammenhængende og også fair efter min mening. Problemet er, at man ofte ikke ser det i det virkelige liv. Love bliver ofte ignoreret, og der skabes bureaukratiske forhindringer. Jeg vil gerne pege på to problemer. Jeg tror, at de små og mellemstore virksomheders succes afhænger af, at de bliver løst. For det første er der et problem med procedurerne for registrering af virksomheder. Kommissionen har lovet, at det såkaldte one window-princip vil være gennemført i hele EU ved udgangen af 2007. På topmødet i marts enedes medlemsstaterne også om at forenkle registreringsproceduren for nye virksomheder. Det blev aftalt, at det ikke bør tage over en uge. I virkeligheden tager virksomhedsregistrering i nogle EU-lande i dag fra en dag til flere uger. Udgifterne til registreringen er også meget forskellige. I nogle lande koster det ikke noget, andre steder kan udgifterne løbe op i hundredvis af euro.

Det andet problem er kontrollen med virksomhedernes aktiviteter, som varetages af forskellige statslige institutioner. I Litauen findes der i dag 152 kontrolorganer. Forretningsfolk nævner dette som et af de største problemer og som en kilde til korruption. For nylig forpligtede 300 ansatte i Kommissionen sig til at arbejde i en lille eller mellemstor virksomhed i mindst en uge inden 2009. På den måde vi de forsøge at forstå problemerne. Det er et velkomment og konkret skridt. Måske bør lignende initiativer udvides til andre dele af Europa, men ville EU støtte dem? Jeg er sikker på, at vi bliver nødt til at fjerne bureaukratiske hindringer for virksomhedernes ekspansion. Så vil vi kunne sige, at vi skaber Europa gennem erhvervslivet, og at vi tilskynder til vækst.

  Guntars Krasts, for UEN-Gruppen. - (LV) Tak. Jeg er ikke i tvivl om, at resultaterne inden for innovation, evnen til at gøre brug af dem og evnen til at puste nyt liv i erhvervsmiljøet, især i de små og mellemstore virksomheder, vil sikre Europas plads i den globale økonomiske konkurrence. Europa skal indtage en proaktiv og førende rolle, når det gælder global økonomisk og social regulering. Hvis vi f.eks. vil indhente USA på innovationsområdet, hvor vi i øjeblikket er 50 år bagud ifølge en vurdering fra Kommissionen, er det afgørende, at vi ændrer de eksisterende relationer mellem videnskab og erhvervsliv, og mellem erhvervslivet og statens regulatoriske rolle, samt modellerne for finansiering af forskningen. Det er restriktioner, ikke manglende iværksætterånd, der er årsagen til, at hovedparten af Europas borgere ønsker at være ansatte, ikke arbejdsgivere. Det glæder os, at betænkningen lægger vægt på det indre markeds rolle med hensyn til at skabe erhvervsaktivitet. De områder, hvor det indre marked ikke fungerer ordentligt, er tjenesteydelser og arbejdskraftens frie bevægelighed. En opgave, som er forsinket i forhold til tidsplanen med hensyn til at fremme arbejdskraftens frie bevægelighed, er at opnå sammenlignelighed mellem medlemsstaternes eksaminer og kvalifikationer, hvilket er blevet særligt aktuelt efter udvidelsen i 2004 og Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse. Jeg håber, at betænkningen vil få medlemmerne til at genoverveje og forstå de fejl, der har sneget sig ind, ikke mindst i servicedirektivet, der blev vedtaget for nylig, og i afvisningen af at indføre det europæiske patent. Tak.

  Godfrey Bloom, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne et kort øjeblik teste vores dejlige tolke. "EU's iværksætterkultur" er et oxymoron, er det ikke? Hele dets raison d'être - hvis jeg må synke ned i dette steds sprog - handler om at kvæle de små virksomheder. Regel på regel og lovgivning på lovgivning laves typisk af folk helt uden kommerciel erfaring. Så sent som i går gennemgik jeg listen over 700 medlemmer af Europa-Parlamentet, og jeg fandt kun omkring 5 personer med ægte erhvervserfaring.

Kommissærerne besøger Microsoft-yachten i deres ferier, den britiske premierminister har tætte forbindelser til Lord Browne fra BP, og så videre, men det har intet at gøre med erhvervslivet.

Det vesteuropæiske erhvervsliv er millioner og atter millioner af små erhvervsdrivende, der lever et liv i stille desperation og forsøger at tjene til livets ophold. De små virksomheder tegner sig for over 52 % af Det Forenede Kongeriges BNP.

Her i mødesalen fortæller De os, hvilken alder vi må rekruttere i, hvilken farve de må have, hvor lang orlov de skal have, og hvor store deres pensioner skal være. Det fortsætter bare. Hvis vi virkelig ønskede at få dette sted ordnet, og hvis vi virkelig ønskede iværksætterkultur, ville jeg foreslå, at vi kun havde kommissærer og medlemmer af Europa-Parlamentet, der faktisk havde haft en ærlig arbejdsdag i deres liv. Der findes ingen!

(Bifald fra den offentlige loge)

  Formanden. - Jeg forstår godt, at nogle taler her i plenum vækker tilslutning eller afvisning hos tilhørerne, men jeg må indtrængende anmode Dem om at afstå fra enhver form for meningsytring fra tilhørerpladserne.

  Ashley Mote (NI). - (EN) Fru formand! Jeg gad vide, hvor mange af Europa-Parlamentets medlemmer, der har fået en idé til en ny virksomhed, som selv har skaffet penge på egen risiko, og som har drevet den pågældende virksomhed i mere end 20 år og genereret job og rigdom. Jeg kan se, at der ikke kommer en eneste markering, og ikke desto mindre har vi en Kommissionen, der taler om at autorisere iværksættere og om lige konkurrencevilkår - hvilket er den mest grundlæggende kontradiktion af ordet "iværksætter", man overhovedet kan forestille sig. Hele pointen vedrørende iværksætterånd er at skabe noget, som ingen tidligere har tænkt på.

Der sidder kommissæren og taler om at kriminalisere brugen af britiske mål for eksport fra Det Forenede Kongerige efter 2009. Det vil være til skade for hver eneste producent af dæk, cykler, beklædning, medicinsk udstyr, mejeriprodukter, frosne fødevarer, specialaviser, husholdningsartikler, håndværktøj, computerkomponenter samt olie- og gaskomponenter. En sådan producent fra min valgkreds kan se frem til at lukke virksomheden, fordi han ikke vil kunne sælge sine komponenter til olie- og gasindustrien i USA. Der er ingen chance for, at de trækker boret flere hundrede fod op bare for at kontrollere et mål! Hvis denne mand fortsat ønsker at fortsætte sin virksomhed, er han nødt til at blive kriminel. Ellers må han dreje nøglen om.

For nogle år siden gik jeg ind på kontoret hos en af de største industrimænd i USA, og bag ham var der et opslag med følgende tekst: "Hvis ikke du er en del af løsningen, er du en del af problemet, og se så at komme væk!". Det er et budskab, jeg vil sende til Europa-Parlamentet.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Fru formand! Der er mange grunde til, at EU taber terræn i konkurrencen med andre lande. EU klarer sig dårligt både over for højt industrialiserede lande og over for udviklingslande. Jeg kan ikke gennemgå alle de faktorer, der spiller ind, men de vigtigste er manglende støtte til små og mellemstore virksomheder og utilstrækkelige investeringer i forskning og uddannelse.

Jeg vil imidlertid gerne fokusere på et andet aspekt i dag, nemlig de store forskelle i udviklingen inden for EU, både på nationalt og regionalt niveau. Hvis vi skal skabe et ægte europæisk videnskabeligt og teknologisk område, må vi først slå bro over kløften mellem de rige og fattige medlemsstater. Det kræver naturligvis flere ressourcer, og her mener jeg ikke kun strukturfondene eller landbrugsfondene, men også ressourcer til forskning og udvikling, videnskab og uddannelse.

Desværre er det lykkedes de rigere lande at sikre sig næsten alle de midler, der var afsat til sådanne formål, med det argument, at de er mere effektive på disse områder. Det er derfor ikke overraskende, at forskellene mellem de rige og fattige dele af EU bliver større og ikke mindre, og at EU udvikler sig markant langsommere end USA eller de asiatiske lande.

  Günther Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Der er to ting, jeg gerne vil sige.

For det første er der trods al mulig forståelse for kritikken af forholdene - og Kommissionen holder sig jo heller ikke tilbage med at kritisere kritisable forhold - én ting, vi ikke bør overse, og det er, at de økonomiske tal for Europa peger opad. Væksten i år ligger langt over det forventede, vi har et virkelig mærkbart fald i arbejdsløsheden, vi har en forbedring af produktiviteten i de europæiske virksomheder, og vi mærker meget tydeligt, at medlemsstaternes prioriteringer ændrer sig i retning af at forbedre rammebetingelserne for erhvervsvirksomhederne.

For det andet er der i forhold til f.eks. USA færre mennesker i Europa, som er parat til at etablere eller lede selvstændige virksomheder eller, som et medlem netop sagde, som vil påtage sig risikoen med - også for egne penge - at skabe arbejdspladser til andre. Det har nogle meget interessante årsager. Der er en kulturel baggrund for det. Det er også årsagen til, at Kommissionen med stor iver har foreslået, at man skal kombinere iværksætterånd og uddannelsesvæsen. Allerede i skolesystemet og på universiteterne skal der være mulighed for at fremme iværksætterånden. I de lande, hvor det sker, ser vi bemærkelsesværdige resultater. Der, hvor det ikke sker, er der helt enkelt for få virksomheder. Og en virksomhed, som ikke findes, kan heller ikke skabe arbejdspladser, så simpelt er det.

I øjeblikket gør vi en ganske interessant erfaring, nemlig at learning by doing stadigvæk er det bedste. Jeg startede projektet Enterprise Experience, som tidligere er blevet nævnt, med det formål at lade alle højtstående embedsmænd i mine egne tjenestegrene arbejde i mindst en uge i en lille eller mellemstor virksomhed. De første 50 er nu vendt tilbage, og resultatet er fascinerende. Alle, virkelig alle, har vigtige og seriøse forbedringsforslag med til, hvordan vi kan lette arbejdet for de små og mellemstore virksomheder. Og på den anden side siger de virksomheder, som har modtaget vores embedsmænd og ladet dem arbejde i virksomheden, at de har lært meget af det og langt bedre forstår, hvad der er muligt på europæisk niveau, og hvad der ikke er muligt.

Jeg vil indtrængende opfordre medlemsstaterne til også at tage sådanne initiativer. Udviklingen i medlemsstaterne går så hurtigt, at det er absolut nødvendigt, at de, som skaber rammebetingelserne for virksomhederne, virkelig selv har set med egne øjne, hvad der faktisk sker i virksomhederne, og hvad konsekvenserne af deres handlinger er.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted kl. 11.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE). - (FR) Jeg stemte for den fremragende betænkning af fru del Castillo Vera om iværksætterkultur og vækst. Betænkningen er et væsentligt bidrag til at gennemføre målene i den reviderede Lissabon-strategi, der har som mål at gøre EU til det mest konkurrencedygtige område i verden ved at sætte fornyet fokus på vækst og beskæftigelse, samtidig med at man opretholder ligevægten mellem de tre søjler i processen, nemlig økonomien, den sociale dimension og miljøet.

Hvis EU ønsker at tage denne kæmpestore udfordring med at sætte gang i vækst og beskæftigelse op med et vellykket resultat, skal det tage hensyn til små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som ikke at forglemme står for 70 % af det samlede antal job i Europa med 75 millioner arbejdstagere. Da EU har gennemført det indre marked ved at tage hensyn til forbrugerne, samtidig med at det er baseret på konkurrence, skal det fremover tage hensyn til producenterne og sørge for, at den europæiske kreativitet får frit løb, samtidig med at vi bliver beskyttet mod globaliseringens skadelige virkninger. Endelig beklager jeg, at Den Europæiske Centralbanks katastrofale monetære politik ikke er blevet kritiseret, da monetær politik ikke i tilstrækkelig grad stilles til rådighed for økonomisk vækst.

(Mødet udsat kl. 10.50 og genoptaget kl. 11.00 til afstemningen)

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

7. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

  Jacky Henin (GUE/NGL). - (FR) Hr. formand! Jeg vil minde om forretningsordenen. En række medlemmer, bl.a. jeg selv, er bekymrede. Det ser ud til, at der er truffet supplerende sikkerhedsforanstaltninger her i Parlamentet. Har De oplysninger, De kan give os, eller drejer det sig udelukkende om at skræmme ansatte, der agter at gennemføre en fagforeningsaktion?

  Formanden. - Jeg kender ikke til nogen særlig grund til, at der skulle være ekstra sikkerhedsforanstaltninger, men vi vil kontrollere det og informere parlamentsmedlemmerne. Mange tak for Deres observation, hr. Henin.

8. Afstemningstid

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.

Jeg har fået en anmodning fra flere medlemmer, der har uundgåelige forpligtelser, der vil forhindre dem i at være til stede under hele afstemningen, om at flytte afstemningen om Van Ordens betænkning om Bulgarien og hr. Moscovicis betænkning om Rumænien op på listen. Jeg foreslår derfor, at vi tager afstemningerne om betænkningerne om Bulgarien og Rumænien efter afstemningerne efter den forenklede procedure. Er der indvendinger imod denne ændring i afstemningsrækkefølgen?

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand! I og for sig er der naturligvis ikke nogen grund til at rykke betænkninger frem, bare fordi nogle medlemmer ikke kan være til stede. Men i betragtning af Bulgariens og Rumæniens vigtighed og denne tiltrædelse kan vi undtagelsesvis gå ind for det.

(Parlamentet vedtog ændringen af stemmerækkefølgen)

(For resultater og andre detaljer vedrørende afstemningen: se protokollen)

8.1. Tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart (afstemning)

8.2. Tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje (afstemning)

8.3. Fiskeripartnerskabsaftale EF/Republikken Kap Verde (afstemning)

8.4. Fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank (afstemning)

8.5. Forretningsordenens artikel 139 - overgangsbestemmelse om sprogordningen (afstemning)

8.6. EU's agentur for grundlæggende rettigheder (afstemning)

Før afstemningen

  Kinga Gál (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Da Parlamentet sidst stemte om betænkningen om et EU-agentur for grundlæggende rettigheder den 12. oktober, bad vi om at få den sendt tilbage til fornyet udvalgsbehandling i henhold til artikel 53, stk. 2. Siden da har Rådet og Kommissionen besluttet at tilføje politiske erklæringer som supplement til det juridiske dokument. Det accepterede Parlamentet under en trilog. Jeg vil derfor bede Parlamentet om at stemme ja under den endelige afstemning om disse spørgsmål og undgå at blokere processen yderligere.

8.7. Agenturet for grundlæggende rettigheder - aktiviteter under EU-traktatens afsnit VI (afstemning)

Før afstemningen

  Magda Kósáné Kovács (PSE), ordfører. - (HU) Hr. formand! I min betænkning opfordrer jeg til at udvide kompetencen for agenturet om grundlæggende rettigheder til tredje søjle. Jeg beder medlemmerne om fortsat at støtte denne anbefaling og stemme for Parlamentets oprindelige forslag. Jeg har noteret, at den politiske erklæring indeholder dette forslag i let modificeret form.

8.8. Bulgariens tiltrædelse (afstemning)

Før afstemningen on ændringsforslag 2

  Rebecca Harms (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! Med hensyn til ændringsforslag 2 fra min gruppe vil jeg gerne sige, at Van Ordens betænkning fjerner Parlamentet fra tiltrædelsesprotokollens retsgrundlag.

(DE) I tiltrædelsesprotokollen har vi fastlagt, at atomkraftværket Kosloduj skulle lukkes ned. Der er ingen korrektioner til denne opfattelse med hensyn til sikkerheden fra Rådet eller Euratom, sådan som PPE-Gruppen hævder. Jeg opfordrer derfor kollegerne til at stemme for vores ændringsforslag, så vi ikke overtræder tiltrædelsesprotokollen.

  Formanden. - Mange tak, fru Harms. Vi tager punktet ad notam, men jeg ønsker ikke at genåbne forhandlingen nu.

Efter afstemningen om ændringsforslag 2

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg forsøgte at få ordet inden den sidste afstemning. De gav ordet til én, der var uenig i ordførerens holdning om dette særlige emne. Det var helt forkert at sige, at noget her var i strid med tiltrædelsestraktaten. Vi bad blot om større fleksibilitet i dette spørgsmål. I lyset heraf vil jeg bede om en afstemning om ændringsforslag 9.

  Formanden. - Jeg ved, at afstemningen var meget tæt, hr. Van Orden, men jeg tror ikke, at fru Harms' bemærkninger påvirkede resultatet af afstemningen. Parlamentets reaktioner på hendes bemærkning indikerer, at alle vidste, hvad hun ville sige. Jeg ønsker imidlertid ikke at lade afstemningen gå om. Det ville være forkert. Jeg beklager, og jeg undskylder, at jeg ikke så Dem række hånden op. På den anden side mener jeg imidlertid ikke, at vi kan ændre afstemningen.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Vi beder ikke om en fornyet afstemning men om en afstemning om den nærværende tekst. Jeg tror desværre, at indlægget påvirkede netop dette ændringsforslag. Forskellen var kun på tre eller fire stemmer. Jeg mener virkelig, at vi bør give Parlamentet mulighed for at stemme om de andre ændringsforslag.

  Formanden. - Jeg forstår, hvad De mener, hr. Van Orden, men jeg er bange for, at vi ikke kan lade afstemningen gå om. Det var en afstemning ved navneopråb, og der var et klart resultat trods en tæt afstemning. Selv om formanden har en vis fleksibilitet, når det drejer sig om en afstemning ved håndsoprækning, er jeg bange for, at det under de aktuelle omstændigheder ikke er muligt at lade afstemningen gå om.

(Bifald)

8.9. Rumæniens tiltrædelse (afstemning)

8.10. Syvende rammeprogram for FTUD (afstemning)

Før afstemningen

  Giles Chichester (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (EN) Jeg vil blot informere Parlamentet om, at kompromispakken af ændringsforslag i første blok og ændringsforslag 15 repræsenterer et kompromis, der var resultatet af hårde forhandlinger med Rådet og Kommissionen. Jeg vil opfordre mine kolleger til at stemme for pakken og imod ethvert andet ændringsforslag uanset dets indhold eller kvaliteter, fordi vi har en aftale, der gør det muligt at komme videre med rammeprogrammet og få det gennemført i januar måned. En vedtagelse af ethvert andet ændringsforslag kan bringe dette i fare ved at genåbne proceduren, hvilket vil være meget bekymrende for forskningsmiljøet.

(Bifald)

  Carlo Casini (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har stillet to ændringsforslag, 47 og 48. Hvad angår det andet, 48, er den fælles holdning imidlertid blevet rettet i tråd med hensigten med dette ændringsforslag. Jeg er således tilfreds, eftersom det ikke giver mening at stemme om et ændringsforslag, som allerede er blevet accepteret.

Anden del af det andet ændringsforslag er blevet erklæret ugyldigt, fordi den specificerer datoen i dag, den 30. november, som deadline for ødelæggelse af embryoner, der anvendes til udvinding af stamceller. Jeg er ikke enig i erklæringen om ugyldighed, som jeg desværre ikke kan stille noget op imod. Hvad der resterer af artiklen er erstatningen af ordet "udvinding", som forekommer i den fælles holdning, med ordet "brug", som Parlamentet foreslog under førstebehandlingen.

Det er imidlertid et mindre vigtigt spørgsmål, nu hvor kommissæren i aftes har udtalt, at Kommissionen under hele programmets udviklingsfase vil acceptere ordet "brug" og ikke ordet "udvinding", hvilket i praksis betyder, at den ikke vil give midler til forskning i ødelæggelse af embryoner. Det mener jeg er et forslag, som fortjener støtte. Derfor vil jeg på nuværende tidspunkt sige, at vi ikke bør insistere på afstemningen, hvis de medlemmer, der har underskrevet ændringsforslaget, er enige.

  Vittorio Prodi (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg henviser til hr. Casinis tale og til det ændringsforslag, som jeg selv og andre har stillet, ændringsforslag 49. Hr. Potočnik kom i aftes med vidtgående forsikringer angående Kommissionens erklæring, som jeg er tilfreds med, og jeg mener derfor ikke, det er nødvendigt at insistere på det pågældende ændringsforslag. Det er min mening om sagen, men hvis der er andre, der er berørt, kan de naturligvis insistere på det.

  Philippe Busquin (PSE). - (FR) Hr. formand! Jeg tror, at det er nødvendigt at vende tilbage til hr. Chichesters forslag. Vi skal stemme om pakken som helhed, og visse personers fortolkning af Kommissionens svar er ikke korrekt. Kommissionen har udtrykt sig meget klart. Den sagde, at den ville anvende aftaleprotokollen, som er en erklæring, der er vedføjet som bilag, og som har til formål at sikre, at forskning i overskydende embryonale stamceller finder sted på meget strenge etiske betingelser. Det er derfor ikke et spørgsmål om at genåbne en debat. Det er det samme hver gang, og jeg mener, at vi skal tilslutte os hr. Chichesters forslag.

(Bifald)

  Hiltrud Breyer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Efter hr. Busquins indlæg har vi faktisk et problem. Kommissionen kom i går med en klar udtalelse, som hr. Casini og hr. Prodi henviste til. Det drages nu i tvivl af hr. Busquin. Hr. Prodi og hr. Casini har antydet, at de vil trække deres ændringsforslag tilbage. Før denne afstemning finder sted, har vi brug for en bekræftelse. Derfor vil jeg bede om, at vi endnu en gang giver ordet til hr. Potočnik, og at han gentager sin erklæring fra i går.

(Protest)

Hr. formand, mine damer og herrer, der ligger forskellige udtalelser, og vi må dog være i stand til at foretage en afstemning, hvor det er klart for alle, hvad vi henviser til.

  Formanden. - Tak, fru Breyer. Forslaget er enkelt. Hr. Casini har trukket sine ændringsforslag tilbage. Han har fremsat sin politiske erklæring. Hr. Prodi og hr. Busquin har gjort deres holdninger klar. Alle forstår, at Parlamentet ønsker at fortsætte på basis af afstemningerne under ét, og det gør vi nu.

8.11. Deltagelse i det 7. rammeprogram (2007-2013) (afstemning)

8.12. Markedsføring af pyrotekniske artikler (afstemning)

8.13. Det europæiske system af integrerede statistikker for social beskyttelse (ESSPROS) (afstemning)

8.14. Deltagelse i Euratoms 7. rammeprogram (afstemning)

8.15. Særprogrammet "Mennesker" 2007-2013 (7. FTUD-rammeprogram) (afstemning)

8.16. Særprogrammet "Idéer" (EF's syvende rammeprogram) (afstemning)

8.17. Særprogrammet "Kapacitet" (EF's syvende rammeprogram) (afstemning)

8.18. Særprogrammet "Samarbejde" (EF's syvende rammeprogram) (afstemning)

8.19. Særprogram for Det Fælles Forskningscenter (EF's syvende rammeprogram) (afstemning)

8.20. Særprogram for Det Fælles Forskningscenter (Euratoms syvende rammeprogram) (afstemning)

8.21. Euratom-særprogram (Euratoms syvende rammeprogram) (afstemning)

Før afstemningen

  Edit Herczog (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg er skyggeordfører for PSE-Gruppen. I går havde vi en afstemning baseret på oplysninger vedrørende ændringsforslag 22 og 23. Vi ved, at de forskellige fusionsassocieringer havde forskellige synspunkter. Jeg vil derfor gerne fortælle min gruppe, at vi har modtaget et brev fra Fusionsassocieringen om, at det enstemmigt støtter vores afstemning i udvalget. Jeg vil derfor anmode mine kolleger om at ændre deres afstemning om artikel 2, stk. 2 og stemme imod disse ændringsforslag.

8.22. Området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (afstemning)

8.23. Aids (afstemning)

Før afstemningen om punkt 19

  John Bowis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Som det undertiden sker, gik nogle få ord tabt under forhandlingerne eller mellem dem og det trykte ord, og med støtte fra alle de involverede grupper vil jeg gerne foreslå følgende tilføjelse efter punkt 19: "Opfordrer til større investering i udvikling og levering af pædiatriske formuleringer til børn;".

Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag

8.24. Handicappedes situation i det udvidede EU (afstemning)

Før afstemningen

  Elizabeth Lynne (ALDE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Den engelske version af punkt 40 skal gælde. Der var åbenbart problemer med den franske og den spanske oversættelse af "at man går bort fra en institutionalisering af handicappede". På engelsk betyder "moving away" ikke "forlade" men en gradvis tilgang.

I punkt 47 skal "fællesskabsbistand til genopbygning, udvikling og stabilisering (CARDS) erstattes med "tiltrædelsesinstrument (ISPA)".

8.25. Iværksætterkultur og vækst (afstemning)

  Formanden. - Afstemningen er afsluttet.

9. Stemmeforklaringer

Betænkning af Freitas (A6-0395/2006)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde fastsætter fiskemulighederne for Fællesskabets fiskerflåder for perioden 2006-2011. Det er en vigtig aftale for tunfiskeriet, der giver fiskerilicenser til syv portugisiske langlinefartøjer med flydeline.

Vi har derfor stemt for betænkningen.

Ligesom andre fiskeriaftaler med tredjelande rejser denne aftale dog også vigtige spørgsmål om fjernfiskerflådernes økonomiske levedygtighed og de reelle fiskemuligheder, som de tildeles, da aftalernes kommercielle karakter hver gang ændres, og deres partnerskabs- og udviklingsdimension styrkes.

Denne aftale er således blevet dyrere, men fiskemulighederne færre, især fordi mængden af licenser er gået ned. Derudover stiger redernes omkostninger fra 25 til 35 euro pr. t fanget tun på not- og langlinefartøjer, hvilket gør det vanskeligere at udnytte disse licenser for rederne og forsyne den hjemlige fiskeindustri og øger underskuddet i forhold til udlandet, hvad angår fiskeprodukter.

Betænkning af Friedrich (A6-0391/2006)

  Bairbre de Brún (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for betænkningen af Ingo Friedrich i dag, da den indeholder positive elementer som f.eks. overvågnings- og rapporteringsproceduren, hvor det hver sjette måned skal revideres, hvad der er gjort for at sikre, at den flersprogede arbejdsmåde i Europa-Parlamentet udvides til alle officielle sprog og arbejdssprog.

Jeg ser imidlertid med beklagelse på forsinkelserne og restriktionerne vedrørende det, der fremover bliver muligt på irsk. Denne skuffelse stammer ikke fra hr. Friedrichs rolle men fra det faktum, at det nødvendige forberedende arbejde ikke blev udført af den irske regering eller EU-institutionerne.

Jeg vil fortsat presse på for at få hævet restriktionerne for det, der kan gøres på irsk.

Betænkning af Gál (A6-0306/2006)

  Bruno Gollnisch (NI). - (FR) Hr. formand! I Gál-betænkningen foreslås det at oprette et EU-agentur for grundlæggende rettigheder. Jeg er bange for, at europæernes grundlæggende rettigheder ikke bliver særlig godt repræsenteret, herunder ved domstole, som skulle være højere domstole. Jeg ønsker at tale om internationale straffedomstole og særlig den domstol, der er oprettet for det tidligere Jugoslavien.

På det tidspunkt, hvor jeg taler, har en meget betydningsfuld serbisk leder, Vojislav Seselj, som er formand for et af de vigtigste serbiske partier, nemlig det serbiske Radikale parti, og som frivilligt overgav sig til denne domstol, været tilbageholdt i fire år. Han har ikke adgang til alle dokumenterne vedrørende anklagen mod ham på hans eget sprog. Han er professor i jura og nægter at blive forsvaret af en officielt udpeget advokat. Endvidere nægter man han ret til at forsvare sig selv. Dette er efter min mening en meget alvorlig krænkelse af grundlæggende rettigheder, og jeg ønskede at gøre Parlamentet opmærksom på denne meget alvorlige specifikke sag.

Betænkning af Kósáné Kovács (A6-0282/2006)

  Bruno Gollnisch (NI). - (FR) Hr. formand! Som jeg sagde, kan man frygte, at disse domstole, der fremstilles forkert som de perfekte garanter for menneskerettigheder i Europa, i stedet udelukkende fører til, at sådanne rettigheder krænkes. Gennem disse domstoles misbrug bliver konfrontationer mellem lande trukket uforholdsmæssigt ud, og den nødvendige forsoning mellem disse lande bliver på denne måde udsat. Dette gælder særlig Den Internationale Straffedomstol for det tidligere Jugoslavien, og derfor skal vi nævne sagen med Vojislav Seselj, hver gang spørgsmålet om menneskerettigheder bliver taget op her i Parlamentet.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er blevet stadig mere tydeligt, at formålet med EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder er at fremme EU's indblanding i tredjelandes forhold.

Derfor er det netop vedtagne forslag fremkommet om at gøre den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik til et af det kommende agenturs indsatsområder, hvilket åbner mulighed for at benytte menneskerettighederne som pressions- og indblandingsinstrument over for andre staters interne forhold og især for at anvende finansielle midler efter EU's kriterier og interesser.

EU kendetegnes ved forskellig målestok med hensyn til menneskerettighederne afhængigt af, om det drejer sig om "allerede" eller "fjender", eller bedre, afhængigt af, om den konkrete situation bringer EU's beherskelses- og udbytningsinteresser og imperialistiske ambitioner i fare, hvilket Palæstina er et hårrejsende eksempel på.

Da vores sags høje mål er frihed, borgernes grundlæggende rettigheder og friheder, socialt fremskridt, fred og solidaritet mellem alle folk, har vi stemt imod dette forslag.

Betænkning af Gál (A6-0306/2006) og af Kósáné Kovács (A6-0282/2006)

  Bairbre de Brún (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Sinn Féin støtter en opadgående harmonisering af menneskerettighedsstandarder i Europa, og dermed støtter det også princippet om oprettelse af et agentur for grundlæggende rettigheder. Derfor støtter vi betænkningerne af fr. Gál og fr. Kósáné Kovács.

Vi er imidlertid bekymrede over den mulige overlapning af roller i betragtning af Europarådets etablerede rolle i disse sager. Magtskiftet fra Europarådet til EU-plan er også noget, som vi ikke er helt trygge ved. Da agenturet skal tage udgangspunkt i det eksisterende Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad, skal agenturet fortsat dække fænomenet racisme.

Et EU-agentur for grundlæggende rettigheder skal tackle diskrimination på en systematisk måde snarere end fra sag til sag, sådan som det er tilfældet med Europarådet.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg og mine britiske konservative kolleger støtter fuldt ud princippet om at opretholde og udvikle menneskerettigheder. Men hvis erfaringerne fra dets forgænger EUMC er noget at rette sig efter, vil dette agentur ikke fremme gennemførelsen af disse mål, da det tidligere har vist sig modtageligt for politisk manipulation. Alvorligt talt er inspirationen til agenturet chartret om grundlæggende rettigheder, der ikke har nogen retsvirkning i afventning af den foreslåede europæiske forfatnings ikrafttræden, hvilket vi i princippet er helt imod.

Vi kan heller ikke støtte oprettelsen af dette nye agentur, da vi er imod oprettelsen af nye agenturer, når der ikke er fremført noget, der taler for dem. EU's skatteydere kan med rette forvente, at parlamentarikerne har en klar forståelse af omkostningerne ved oprettelsen af nye europæiske agenturer. Vi er ikke overbevist om, at der er taget det fornødne hensyn til denne vigtige sag.

Betænkning af van Orden (A6-0420/2006)

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand! Jeg fremlægger denne stemmeforklaring på egne vegne og for min kollega Piia-Noora Kauppi. Jeg må sige, at jeg er utilfreds med to ting i forbindelse med afstemningen om Van Orden-betænkningen.

Først må jeg beklage, at fru Harms misinformerede alle om de ændringsforslag, vi havde stillet, midt i afstemningen. Har hun ingen skam i livet? Det var utilstedeligt.

For det andet må jeg påpege, at De ikke gav mulighed for at korrigere denne forkerte information, på trods af anmodninger om det. Da resultatet af afstemningen var meget tæt, fristes jeg til at tro, at udfaldet kunne have været et andet, hvis det ikke havde været for den forkerte information.

Jeg har selv tidligere udtalt i Parlamentet, at vi ikke beder om, at traktaten skal ophæves, men at den skal ændres i lyset af de nyeste informationer, så vi kan være fleksible med hensyn til nedlukningsdatoen. Der kan kun være en delvis kompensation for lukningen, og det vil være til brunkulsværkerne, den mest forurenende energikilde. Den støtte, som der anmodes om i Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliances ændringsforslag, ville altså blive brugt til at skifte fra en renere teknologi til en mere forurenende. Endnu en gang vil De Grønnes foranstaltninger fremskynde klimaændringerne, ikke holde dem i skak.

  Christine De Veyrac (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Selv om jeg i princippet går ind for Bulgariens optagelse i EU, stemte jeg hverken for eller imod denne betænkning. I henhold til de nuværende regler har EU for tiden svært ved at træffe beslutninger og nå til enighed. Under disse betingelser er det overilet at optage nye deltagere rundt om bordet. Vores fælles institutioner skal gennemgå reformer, og der skal findes nye finansieringskilder, før vi på en passende måde kan gå videre med optagelse af nye medlemsstater i EU. Der er på nuværende tidspunkt behov for en pause i udvidelsesprocessen. Hvis Bulgariens tiltrædelse skal bekræftes den 1. januar 2007, håber jeg under alle omstændigheder, at visse beskyttelsesklausuler, ikke mindst vedrørende fri bevægelighed for personer, kan finde anvendelse.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter ikke denne betænkning. Jeg støtter tanken om, at Bulgarien skal kunne blive medlem af EU, men jeg mener ikke, at landet på nuværende tidspunkt er klar til et medlemskab, eller at EU er parat til at modtage det. Dette forværres kun af de bulgarske myndigheders holdning til minoriteters rettigheder eller til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser.

Jeg erkender, at der ikke kan gøres meget på nuværende tidspunkt, men desværre vil min holdning nok blive retfærdiggjort af kommende begivenheder. Dette er imidlertid ikke en stemme imod EU-borgernes fri bevægelighed. Når bulgarerne bliver medlem den 1. januar, skal de have de samme rettigheder som alle andre.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Forud for Bulgariens tiltræden 1. januar 2007 har Europa-Parlamentets flertal vedtaget en betænkning, hvor man for 127. gang opregner de forpligtelser, som Bulgarien skal indfri, og hvor man kritiserende, bifaldende og insisterende sågar forlanger, at landet skal gøre, hvad ingen andre medlemsstater skal.

For 127. gang læser Parlamentet igen op fra den neoliberale abc, hvor det selvfølgelig må lægge overmåde vægt på privatiseringer og udbud og offentlige indkøbsprocedurer til fordel for den private sektors udvikling og mere fleksibel arbejdslovgivning.

Eksternt lykønsker man igen Bulgarien med dets indsats som medlem af NATO og for dets aftale med USA om at benytte militære faciliteter, "som et håndgribeligt bidrag til den transatlantiske alliance". Der er med andre ord tale om EU og dets udvidelse helt uden omsvøb.

  Kartika Tamara Liotard og Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Sidste år troede man, at Bulgariens tiltrædelse af EU ville skabe færrest problemer. Derimod ville Rumæniens tiltrædelse forårsage eller opretholde store problemer, som gjorde, at det var nødvendigt at udsætte den til 2008. Parlamentet betingede sig ret til at være med til at træffe beslutning om en sådan udsættelse for Rumænien, men afstod fra at gøre det for Bulgarien. I mellemtiden viser det sig, at problemerne i Bulgarien ikke er mindre. Med den viden, vi har nu, skulle Parlamentet sidste år have betinget sig samme ret til udsættelse for Bulgarien.

Selv om det i begyndelsen overhovedet ikke var en selvfølge, at de nye lande skulle kunne blive medlem den 1. januar 2007, er modstanden i de forløbne måneder forsvundet overraskende hurtigt. Bestræbelserne efter fuldendelse af den udvidelse, som blev tilstræbt efter jerntæppets fald, vejer tungere end de praktiske indvendinger. Et flertal i Parlamentet beslutter i dag, at Bulgarien får lov at blive medlem af EU om 32 dage. Selv om ingen er begejstrede, er det nu den fremherskende opfattelse, at endnu et års udsættelse ikke vil løse problemerne. Vi synes, at tilhængerne undervurderer, hvor negativ denne udvidelse vil blive erfaret i medlemsstater, som kommer til at opleve flere gener, og hvor ugunstig en virkning det kan få for optagelsen af nye lande.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for betænkningen af Van Orden. Jeg var glad for, at Parlamentet modstod forsøg på at udvande Bulgariens forpligtelse til at lukke Kozloduy-atomkraftværkets enhed 3 og 4. Dette er helt klart en del af tiltrædelsestraktatens forpligtelser.

  Thomas Ulmer (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg afviser betænkningen om Bulgarien. Det har ikke noget at gøre med, at jeg ikke mener, at dette land hører med til det europæiske fællesskab af stater, eller at jeg ikke vil byde de nye kolleger hjerteligt velkommen.

Det handler om, at der efter min opfattelse er alvorlige mangler i betænkningen, f.eks. omkring kerneenergien i Bulgarien eller de for svage opfordringer til Kommissionen om at kontrollere sikkerhedsklausulerne omhyggeligt og om nødvendigt også bruge dem i rette tid.

Betænkning af Moscovici (A6-0421/2006)

  Michl Ebner (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg tager ordet for en meget kort bemærkning for at sige, at jeg har stemt for Moscovici-betænkningen, fordi jeg mener, at Rumænien bør blive fuldt medlem af EU, idet landet har taget nogle enorme skridt i den rigtige retning.

Jeg håber, at der med hensyn til mindretalsspørgsmålet hersker samme åbenhed og vilje i Rumænien som i f.eks. Italien, hvor det er blevet anerkendt, at mindretal udgør en ekstra værdi, og at mindretal faktisk kan skabe ekstra værdi for flertallet, hvis man giver dem uddannelse og muligheder og lader dem have deres egen kultur og endda deres egen lokale regering. Jeg sætter min lid til den rumænske regerings vilje og til mindretallenes, som faktisk har en ganske betragtelig størrelse i Rumænien.

  Árpád Duka-Zólyomi (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Selv om der er mange mangler med hensyn til Rumæniens niveau af parathed, har jeg stemt for den vedtagne betænkning, fordi den er både kritisk og kompromisløs. Jeg vil gerne understrege, at vi ud over de områder, som oftest bliver kritiseret, heller ikke må glemme menneskerettighederne og mindretalsrettighederne. Jeg hilser derfor de bestemmelser velkommen, som - om end i meget generelle vendinger - peger på behovet for subsidiaritet og kulturel selvbestemmelse som et minimum, med stiftelse af komplette modersmålsuddannelsesprogrammer for borgere med etnisk ungarsk baggrund. Jeg mener ikke, at Københavnskriterierne om etniske mindretals rettigheder er blevet håndhævet konsekvent, som det ses af skandalen på Babeş-Bolyai-universitetet i Cluj, hvor tre lærere blev afskediget i mandags, fordi de bad om, at skiltningen på universitets område skulle være på flere sprog. Det sender et meget dårligt signal, især da Rumænien i Kommissionen vil få ansvaret for flersprogethed i EU. Efter Rumæniens tiltrædelse vil landets problemer være en ekstra byrde på EU's ydre og indre sikkerhed. Kommissionens initiativ til at etablere overvågning og systematisk evaluering med mulighed for at anvende sikkerhedsklausulerne er en meget fornuftig beslutning.

  Christine De Veyrac (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Selv om jeg i princippet går ind for Rumæniens optagelse i EU, stemte jeg hverken for eller imod denne betænkning. Jeg mener, at EU i den nuværende situation, hvor der ikke er gennemført en reform af institutionerne, i høj grad belaster sin effektivitet ved at fortsætte med udvidelsen. Der skal gennemføres en reform af fællesskabsfinanserne, og der skal findes nye finansieringskilder, før vi optager lande, der, som det ser ud nu, ikke bliver nettobidragydere til budgettet, men debitorer. Der skal på nuværende tidspunkt indføres et moratorium for udvidelsesprocessen. Hvis Rumæniens tiltrædelse skal bekræftes den 1. januar 2007, håber jeg under alle omstændigheder, at visse beskyttelsesklausuler, ikke mindst vedrørende fri bevægelighed for personer, kan finde anvendelse.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) For langt, for hurtigt! Jeg støtter ikke denne betænkning. Jeg støtter tanken om, at Rumænien skal kunne blive medlem af EU, men jeg mener ikke, at landet på nuværende tidspunkt er klar til et medlemskab, eller at EU er parat til at modtage det. Dette forværres en smule af Rumæniens holdning til internationale adoptioner.

Jeg erkender, at der ikke kan gøres meget på nuværende tidspunkt, men desværre vil min holdning nok blive retfærdiggjort af kommende begivenheder. Dette er imidlertid ikke en stemme imod EU-borgernes fri bevægelighed. Når rumænerne bliver medlem den 1. januar, skal de have de samme rettigheder som alle andre.

  Kartika Tamara Liotard og Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) I går førte vores gruppe ikke på ny ordet om udvidelsen, for resultatet er på forhånd givet. Et flertal i Parlamentet beslutter i dag, at Rumænien om 32 dage får lov at blive EU-medlemsstat. Udsættelsen, som gjorde, at Rumænien ikke blev optaget den 1. maj 2004 samtidig med 10 andre stater, viser sig ikke at være tilstrækkelig til at lade dette land opfylde de oprindelige forventninger. Selv om ingen er begejstrede, er det nu den fremherskende opfattelse, at endnu et års udsættelse ikke vil løse problemerne.

Vi mener, at de, der stemmer for, undervurderer, hvor negativt denne udvidelse vil blive erfaret i medlemsstater, som kommer til at opleve større gener, og hvor ugunstig en virkning det kan få for optagelsen af nye lande. Offentligheden forbinder i stadig højere grad udvidelse med lave lønninger og dårlig modtagelse af vandrende arbejdstagere eller med kriminalitet, korruption, miljøforurening, diskriminering af romanibefolkningen, fascistoide bevægelser, retsusikkerhed, børnetiggere og finansielle skandaler. Det bliver et argument mod kandidatlandene Kroatien og Makedonien. At disse lande sandsynligvis skaber færre problemer end Rumænien og Bulgarien, er ikke vigtigt. Den 15. december 2004 stemte vi for princippet om, at Rumænien og Bulgarien kan blive optaget i fremtiden, men i dag når vi frem til den konklusion, at optagelse i 2007 ikke er forsvarligt.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning om Rumæniens tiltrædelse. Jeg mener, at de rumænske myndigheder skal gøre mere for at bringe orden i systemet med internationale adoptioner af rumænske børn, men det er ikke noget, der skal forsinke landets medlemskab.

  Charles Tannock (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Skønt de britiske konservative støtter kulturelle og sproglige rettigheder for etniske minoriteter - inklusive ungarske minoriteter - i hele EU, frygter vi, at en påberåbelse af subsidiaritetsprincippet og selvforvaltning for det ungarske mindretal i Rumænien kan skabe præcedens for at tvinge medlemsstater til at opgive deres forfatningsmæssige enhedsordninger. Subsidiaritet i henhold til EU-traktatens artikel 3B er fortsat retsgrundlaget for at give beføjelser tilbage fra EU til medlemsstaterne, når det er muligt. Det er fortsat den enkelte medlemsstats suveræne ret at bestemme, hvordan beføjelser inklusive selvforvaltning skal overdrages internt på et etnisk, religiøst, sprogligt eller territorialt grundlag.

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Jeg har valgt at stemme nej til betænkningen, eftersom især Rumænien ikke kan opfattes som at have opfyldt Københavnskriterierne. Korruptionsproblemerne skal ses som specielt alvorlige, da de risikerer at underminere retssikkerheden og til sidst det demokratiske system.

Det havde været fornuftigt i stedet at have udskudt optagelsen til tidligst 2008 for at forvisse sig om, at reformarbejdet fortsætter og når et acceptabelt niveau. Når medlemskabet er opnået, mindskes ikke blot landenes incitament, men også EU's muligheder for at udøve pres.

Betænkning af van Orden (A6-0420/2006) og af Moscovici (A6-0421/2006)

  Luciana Sbarbati (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har bedt om ordet for at udtrykke min tilfredshed med succesen for betænkningerne om Rumænien og Bulgarien, især med Moscovici-betænkningen. Jeg må sige, at selv om jeg er tilfreds med betænkningen og med Rumæniens fremskridt med hensyn til tiltrædelsesprotokollen, så er jeg ligesom mange andre medlemmer af Parlamentet dybt utilfreds med hensyn til spørgsmålet om moratoriet for internationale adoptioner, som omkring 1.200 børn er involveret i.

Rumænien har givet tilsagn om at ville tage disse sager op igen, men det er på ingen måde sket. Vi er stadig i en situation, hvor disse børn, som har mødt deres familier, stadig befinder sig på børnehjemmene. Denne form for modstand er uacceptabel, for som det er blevet sagt mange gange i Parlamentet, må vi finde en løsning for disse børn, men det skal bestemt ikke ske ved at overtræde deres grundlæggende ret til at have en familie. De har knyttet bånd til disse familier, og de bør vende tilbage til dem.

Vi beder om større følsomhed fra den rumænske regerings side, selv om de ændringsforslag, som fru Gibault og andre havde fremsat, ikke fik Parlamentets støtte, og vi beder om, at denne følsomhed får form at en goodwillgestus over for disse børn, i det mindste juleaften.

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Østrigs Folkepartis delegation stemte i Van Orden-betænkningen for ændringsforslag 2 og sikrede dermed et flertal for dette ændringsforslag. Dermed blev det præciseret og sikret, at artikel 30 i protokollen om betingelser og detaljer for Rumæniens og Bulgariens optagelse i EU bliver overholdt, dvs., at traktaten bliver opfyldt, og at reaktor 3 og 4 i kernekraftværket Kosloduj skal lukkes i 2006 - det er konsekvensen. Fordi lukningen af Kosloduj dermed er sikret, har Østrigs Folkepartis delegation også stemt for den samlede betænkning og dermed for Bulgariens tiltrædelse.

  Daniel Caspary (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg er fast overbevist om, at Bulgarien og Rumænien er en del af Europa og derfor bør være fulde medlemmer af EU. Jeg mener imidlertid, at det er for tidligt at lade det ske ved det kommende årsskifte, da de to lande stadig er bagud i anvendelsen og gennemførelsen af europæiske bestemmelser.

I betragtning af de to landes mangler i opfyldelsen af tiltrædelseskriterierne, som er konstateret gentagne gange, især med hensyn til bekæmpelse af korruption og et fungerende retsvæsen, som opfylder kravene til en retsstat, mener jeg, det er uforsvarligt, at de planlagte sikkerhedsklausuler for økonomi, indre marked samt retsvæsen og indre anliggender ikke bliver anvendt automatisk pr. 1. januar 2007.

Derfor kunne jeg ikke stemme for betænkningerne under afstemningen i dag.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten har mange gange påpeget, at det er meget vigtigt, at EU udvides, men at det kun skal ske, når kandidatlandene er modne til det, dvs., når de opfylder alle optagelseskriterier. Desværre har vi i den seneste tid oplevet en ulykkelig udvikling, hvor forhandlinger påbegyndes, uden at kandidatlandene er tæt på at opfylde vilkårene for medlemskab.

Såvel Bulgarien som Rumænien slås med store problemer, især når det gælder retssikkerhed og korruption. At acceptere dem som medlemsstater på dette tidspunkt er således mod EU's principper. Man skulle have forlangt af disse lande, at de udviklede sig meget mere, inden medlemskab blev aktuelt, og det er en proces, som kan tage adskillige år.

Junilisten mener imidlertid, at når et land først er blevet medlem af EU, skal der gælde de samme regler, som også gælder for de andre medlemsstater og deres borgere. EU skal have et fælles arbejdsmarked med fri bevægelighed for arbejdstagere. I følge tiltrædelsestraktaten har de enkelte medlemsstater dog ret til at indføre overgangsregler på området i en begrænset periode, og dette skal respekteres. Vi mener imidlertid ikke, at Sverige bør anvende denne rettighed.

Da vi mener, at Bulgarien og Rumænien ikke er klar til at blive medlemmer allerede i 2007, har vi stemt imod de to betænkninger.

  Mathieu Grosch (PPE-DE), skriftlig. - (DE) EU's udvidelsespolitik var og er et vigtigt instrument til at stabilisere Central- og Østeuropa og Balkan. Udsigten til medlemskab kan motivere disse lande til at forankre demokratiske, retsstatslige og markedsøkonomiske grundprincipper fast i deres stat og praktisere dem.

Det er meget vigtigt, at reformpresset på kandidaterne fra EU's side ikke bliver ophævet gennem overilede løfter og ved at holde fast i datoer for en tiltrædelse. Jeg mener fortsat, at Rumænien og Bulgarien bliver optaget for tidligt. På den måde skaber man præcedens, for i begge tilfælde ser det ikke ud til at være sikret, at de grundlæggende forudsætninger for tiltrædelsen er opfyldt, og de bør altid være opfyldt, før der indledes tiltrædelsesforhandlinger, ikke kun på papiret.

Derfor er det så meget desto vigtigere, at presset fra alle institutioner på Bulgarien og Rumænien virkelig bliver opretholdt, og at de nødvendige reformer og gennemførelsen af dem bliver overvåget meget nøje.

  Richard Howitt (PSE), skriftlig. - (EN) Labour-medlemmerne i Europa-Parlamentet støtter denne beslutning, og vi vil også lykønske og hilse både Bulgarien og Rumænien velkommen inden tiltrædelsen den 1. januar 2007, samtidig med at vi understreger vigtigheden af at overholde forpligtelserne i henhold til tiltrædelsestraktaten. Det omfatter bl.a. lukningen af anlæg 3 og 4 på atomkraftværket Kozloduy inden udgangen af 2006. EPLP vil også pointere, at EU bygger på klare menneskerettighedsprincipper, og at det derfor er helt afgørende, at alle nuværende og kommende medlemsstater respekterer minoritetsrettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser.

  Margrietus van den Berg (PSE), skriftlig. - (NL) Ved afstemningen om tiltrædelsestraktaten for Rumænien og Bulgarien stemte jeg imod. Situationen, hvad angår korruption og retsstaten, er sådan, at kriterierne ikke opfyldes.

Spørgsmålet var, om der kan gives ét års udsættelse til et af landene eller begge to. Muligheden for udsættelse er atter ikke benyttet, selv om der objektivt set, ifølge Kommissionens rapport, er al mulig grund til det. Derfor stemmer jeg i dag på ny imod betænkningerne af Moscovici og Van Orden.

Vælgerne har gang på gang anmodet om, at kriterierne anvendes strengt, og det loves der gang på gang, men det sker ikke. Derfor stemmer jeg personligt imod i dag, selv om jeg er tilhænger af, at Rumænien og Bulgarien på sigt optages i EU.

Betænkning af Buzek (A6-0392/2006)

  Hiltrud Breyer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Jeg synes, det er meget skuffende, at det i dag ikke lykkedes Parlamentet endnu en gang at sende et klart signal om, at Europa er et værdifællesskab, og at det ikke går an, at menneskeliv - embryoner - bliver avlet, udnyttet og bortskaffet. Jeg håber dog, at Kommissionens erklæring vil have en vis bæreevne.

Jeg synes, det er meget beskæmmende, at der allerede i dag rejses tvivl om Kommissionens erklæring, eller at man fortolker den på en måde, som egentlig giver anledning til at spørge, hvorfor Kommissionen overhovedet er kommet med erklæring, hvis det passer, hvad hr. Busquin siger. Kommissionen har afgivet en erklæring, og det har mange medlemsstater jo også insisteret på, for helt klart at udelukke, at medlemsstater direkte eller indirekte, som f.eks. Forbundsrepublikken Tyskland, bliver tvunget til at medfinansiere en forskning, som helt klart er strafbar i Tyskland. Det var udelukkende det, der var formålet med denne erklæring. Jeg håber, at det kommende rådsmøde vil understrege dette helt klart endnu en gang. For det går ikke, at Europa åbner sluserne for kommercialiseringen af det menneskelige liv.

Derfor mener jeg ikke, at dagen i dag var en sort dag, men at vi endnu en gang helt klart konstaterer, at Kommissionens erklæring kun kan forstås således, at det ikke kun er anvendelse, men også udvinding af embryoner - især den ødelæggelse, som følger med udvindingen af disse embryoner - der ikke bliver støttet med EU-midler.

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Trods min skuffelse over nedskæringen i det budget, der er bevilget til forskning og teknologisk udvikling, støtter jeg vedtagelsen af Buzek-betænkningen, der vil gøre det muligt for kompromisaftalen om den fælles holdning mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen at indføre og gennemføre det syvende rammeprogram.

Jeg støtter specielt kompromisaftalen om det følsomme emne stamcelleforskning - både voksne og fostre. Jeg vil derfor stemme imod ændringsforslag som f.eks. ændringsforslag 49 fra Kathy Sinnott med flere, der bringer forskning i embryonale stamceller i fare.

Jeg støtter også referencer i dette kompromis om den fælles holdning, der identificerer havforskning og -teknologi som en tværgående politisk prioritering. Jeg håber, at disse referencer vil sætte havinstituttet med hovedkvarter i Oranmore, Co. Galway, i stand til at skabe en verdensklasseplatform for udviklingen af havforskning i Irland, så Irland kan spille en vigtigere rolle på internationalt plan.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Et af de uundgåelige spørgsmål i forbindelse med Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) er dets finansiering, dvs. dets temmelig beskedne finansiering, på grund af den dårlige aftale om de finansielle overslag for 2007-2013. Det viser, at der mangler sammenhæng mellem de mål, der udbasuneres som centrale for EU, og de midler, der stilles til rådighed for at nå dem. Det er et tilbagevendende problem i både EU og Portugal.

Der er dog kommet nogle positive resultater ud af forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet, og som nu har været til forhandling og endelig afstemning. Jeg vil her fremhæve, at midlerne til SMV'er og til forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdommer er øget.

Desværre er nogle forslag stillet af vores gruppe ikke blevet vedtaget, deriblandt om fri software.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, og jeg stemmer for den. Europas fremtid ligger i højteknologi, hvor vi kan konkurrere med resten af verden ved at være verdens bedste. Jeg havde foretrukket flere ressourcer og et sæt programmer, der er tættere på markedet, men i det mindste bevæger EU sig i den rigtige retning.

Jeg støtter, med sikkerhedsforanstaltninger, forskning i embryonale menneskelige stamceller, og jeg går ind for at bruge ramme 7-ressourcer til denne forskning.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) EU har defineret oceanerne som en af sin politiske dagordens nye strategiske prioriteringer. At bevare havene og de med dem forbundne aktiviteter er mere end en modestrømning; det er i dag en uomgængelig betingelse for et stadig mere globaliseret Europas velstand.

Et fremtidsorienteret Europa skal satse på udvikling af nye teknologier, der retter sig mod havene, og gå forrest på nye områder. Det aktuelt dårligt stillede fiskeri og bevarelse af oceanerne må som strategisk prioritering for EU spille en fremtrædende rolle i den næste fællesskabsramme og bør også være et prioriteret forskningsområde.

Kompromisset om at medtage fiskeriet som et af det syvende rammeprograms hovedtemaer er et vigtigt skridt fremad for bevarelsen af havenes økosystemer og fællesskabets fiskeri.

Jeg har stemt for denne indstilling, fordi de påtænkte foranstaltninger vil blive til gavn for forskningen i Europa, og fordi den fiskerirelaterede forskning for første gang er tildelt retmæssig opmærksomhed.

  Peter Liese (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Vi glæder os over vedtagelsen af det syvende rammeprogram. På den anden side understreger vi, at kompromiset om finansiering af forskning i embryonale menneskelige stamceller ikke afspejler EPP-ED-Gruppens holdning fra førstebehandlingen i juni. I en afstemning efter flere diskussioner støttede et stort flertal fra gruppen ændringsforslag 319 fra Niebler med flere om fastsættelse af en tidsfrist. Vi beklager, at Europa-Parlamentet ikke støttede dette ændringsforslag, specielt fordi der kun manglede 19 stemmer for at sikre det nødvendige flertal. EPP-ED accepterer, at ændringsforslag 319 ifølge Europa-Parlamentets forretningsorden ikke kan stilles under andenbehandlingen. Det ændrer ikke EPP-ED-Gruppens holdning på dette område.

  David Martin (PSE), in writing. - I am pleased that the Industry Committee has managed to reach a consensus with the Council and Commission to allow the framework programme to be adopted before the end of the year. I hope the reality of the 7th programme will be better than the 6th. My contacts with users and potential users of EU research funds suggest that many, probably a majority, find the administrative burdens attached to utilising the money off-putting, cumbersome and often disproportionate to the benefits of obtaining funding.

  Paul Rübig (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Vi glæder os over vedtagelsen af det syvende rammeprogram. På den anden side understreger vi, at kompromiset om finansiering af forskning i embryonale menneskelige stamceller ikke afspejler EPP-ED-Gruppens holdning fra førstebehandlingen i juni. I en afstemning efter flere diskussioner støttede et stort flertal fra gruppen ændringsforslag 319 fra Niebler med flere om fastsættelse af en tidsfrist. Vi beklager, at Europa-Parlamentet ikke støttede dette ændringsforslag, specielt fordi der kun manglede 19 stemmer for at sikre det nødvendige flertal. EPP-ED accepterer, at ændringsforslag 319 ifølge Europa-Parlamentets forretningsorden ikke kan stilles under andenbehandlingen. Det ændrer ikke EPP-ED-Gruppens holdning på dette område.

Vi glæder os over Kommissionens erklæring om artikel 6, og vi beder Kommissionen og forskriftsudvalget om at huske på, at næsten 50 % af Europa-Parlamentet stemte for en mere begrænset tilgang til dette følsomme emne. Derfor beder vi Kommissionen og forskriftsudvalget om at anvende en grundig tilgang ved gennemførelsen af det syvende rammeprogram og den procedure, der er fastsat i Kommissionens erklæring.

Betænkning af Busquin (A6-0304/2006)

  Brigitte Douay (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har i dag stemt for Busquin-betænkningen om reglerne for deltagelse i det syvende rammeprogram for forskning og udvikling. Denne betænkning er et led i EU's politik til fremme af forskning og supplerer det syvende rammeprogram for forskning og udvikling for 2007-2013, som jeg også har stemt for.

Ændringerne i denne betænkning til deltagelsesreglerne vil gøre det muligt at forenkle og forbedre det næste rammeprograms funktion og gennemførelsen af det, særlig for små og mellemstore virksomheder, hvilket følgelig fremmer deres deltagelse i europæiske forskningsprogrammer.

I betænkningen er man særlig opmærksom på små og mellemstore virksomheder, og der opfordres til større fleksibilitet sammen med regler og kontroller, der er tilpasset til disse virksomheders særlige kendetegn. Det glæder mig, at EU-finansieringen af små og mellemstore virksomheder skal øges, og at der i betænkningen fastsættes mere rimelige tidsfrister for betalingerne.

Betænkning af Hasse Ferreira (A6-0289/2006)

  Josu Ortuondo Larrea (ALDE). - (ES) Hr. formand! Jeg henviser til direktivet om markedsføring af pyrotekniske produkter. Jeg må begynde med at sige, at jeg stemte for, fordi vi overordnet set virkelig har forbedret sikkerhedsaspekterne, miljøaspekterne, aspekterne med hensyn til menneskers sundhed og også aspekterne med hensyn til europæiske virksomheders interesser.

Jeg mener imidlertid, at vi har forpasset en god mulighed for at etablere en meget klar skelnen mellem fyrværkeri, som anvendes til offentlige fejringer eller forestillinger, på teatre, i film og så videre, og detonatorer, som anvendes i legetøj, airbags i køretøjer og sikkerhedsseler. Jeg synes, vores tekst er lidt forvirrende i denne henseende. Jeg håber, det kan forbedres i fremtiden. For øjeblikket stemmer jeg for, selv om jeg ikke mener, at teksten er helt tilfredsstillende.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Vi har brug for klare regler for markedet for pyrotekniske produkter, og jeg har derfor støttet Hasse Ferreira-betænkningen. Takket være Europa-Parlamentet vil professionelle brugere nu have adgang til enklere procedurer og produktbetegnelser som dem for airbags og sikkerhedsseler i motorkøretøjer, som anvender pyrotekniske teknologier. Dette skridt vil bidrage til at opretholde konkurrenceevnen for Europas bilindustri. Et fælles EU-direktiv med harmoniserede sikkerhedskrav vil nu erstatte 25 nationale godkendelsesprocedurer, som opererede parallelt, og vil dermed fjerne den nuværende komplicerede lovgivning, som savner gennemsigtighed og stiller store administrative krav til virksomhederne. Jeg er overbevist om, at vi har taget et fornuftigt skridt fremad hen mod fri bevægelighed for pyrotekniske produkter med særlig vægt på at beskytte menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Fyrværkerimarkedet er karakteriseret ved problemer med kvaliteten af importerede produkter, sikker håndtering, sikker opbevaring og fremstillingsforhold. Jeg stemte for denne betænkning og glæder mig over tiltaget i retning af at forbedre sikkerheden for fyrværkeri og dets anvendelse. Alt for mange mennesker (specielt unge) får forbrændinger og ar på grund af defekt fyrværkeri eller forkert håndtering.

Betænkning af Andersson (A6-0324/2006)

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi deler ikke ordførerens opfattelse af, at det er vigtigt at skabe et europæisk system for statistik om social beskyttelse på EU-niveau. Medlemsstaterne er i stand til at samarbejde om betydningsfulde arbejdsopgaver af denne slags uden EU-institutionernes indblanding.

Betænkning af Laperrouze (A6-0305/2006)

  Jens-Peter Bonde (IND/DEM), skriftlig. - Jeg stemmer imod alle betænkningerne om at revidere rammeprogrammerne for forskning og uddannelse inden for det nukleare område i protest mod Euratom-traktaten.

I stedet bør man bruge 50-året for Euratom-traktaten som anledning til en revidering, der skal sikre, at det kun er de lande, der ønsker at deltage, der er med i henhold til Nice-traktatens artikel 43 om forstærket samarbejde. Således kan man sikre, at medlemslande, der som Danmark hverken har eller har i sinde at få atomkraft, ikke længere bliver tvunget til at yde deres bidrag til finansieringen.

JuniBevægelsen mener, at en investering i atomkraft såvel som fusionsenergi er en fejlinvestering. Det skyldes, at det globale potentiale for energikilderne sol og vind er kolossale. Hvis vi bare udnytter 1/10 af deres potentiale, er der energi til 30 gange det globale energiforbrug i år 2010. Energipolitik bør derfor udelukkende handle om at lave en plan for at udnytte dette potentiale ved at videreudvikle og udbrede den allerede eksisterende teknologi, herunder vindmøller, solceller og bølgekraft, og endelig brint som energibærer og -lager.

Betænkning af Riera Madurell (A6-0379/2006)

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Foruden afstemningen om rammeprogrammet for videnskabelig forskning stemmes der også om de specifikke programmer. Hvad angår rammeprogrammet, stemmes der om Europa-Parlamentets og Rådets kompromis. Også om de specifikke programmer stemmes der samlet. Undtagelser er de specifikke programmer "Idéer", "Samarbejde" og "Kapacitet". hvor der er foretaget en ekstra ændring. Denne vedrører stamcelleforskning, men det drejer sig ikke om en ændring af den holdning, som Parlamentet indtog i 2006, og hvorom følgende kompromis er indgået:

"Visse forskningsområder, som f.eks. forskning i reproduktiv kloning af mennesker eller forskning, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse, vil ikke kunne opnå fællesskabsfinansiering. Endvidere bekræftede Kommissionen, at den vil fortsætte den nuværende praksis, og at den ikke vil forelægge forskriftsudvalget forslag til projekter, der omfatter forskningsaktiviteter, der ødelægger menneskelige embryoner, herunder til fremskaffelse af stamceller. Udelukkelsen fra finansiering i denne forskningsfase vil ikke forhindre fællesskabsfinansiering af efterfølgende faser, der omfatter menneskelige embryonale stamceller."

Derfor har PPE-DE-Gruppen stemt for disse ændringsforslag i "Idéer" og "Kapacitet". Hvad angår "Samarbejde", har skyggeordføreren imidlertid erklæret, at afstemningen skal være fri, hvilket vi også går ind for.

Betænkning af Guidoni (A6-0333/2006)

  Jan Andersson, Anna Hedh, Ewa Hedkvist Petersen, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi havde stemt imod ændringsforslag 11, 20 og 21, da de ikke er med i blokafstemningen, men da man i Guidonis betænkning lægger stor vægt på tryghed og sikkerhed, har vi stemt for betænkningen i dens helhed.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemmer imod denne betænkning, primært fordi jeg ser ITER som et eksempel på ressourcetung videnskab, der spilder penge, som bedre kunne anvendes på andre F&U-projekter, der kunne gøre langt mere for EU's konkurrenceevne og energiselvforsyning end dette enorme "molboarbejde". I mere end et halvt århundrede har man sagt, at fusionen slår igennem "i morgen", men den dag er endnu ikke kommet.

Området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (B6-0625/2006)

  Lydia Schenardi (NI). - (FR) Hr. formand! Vi har allerede oplevet, at sluserne er blevet åbnet for ukontrolleret indvandring på grund af afskaffelsen af kontrollen ved EU's grænser med Schengen-konventionen, og store dele af asyllovgivningen er blevet overført til Fællesskabet med Amsterdam-traktaten. Det foreslås endog nu, at vi skal gå videre med at overdrage beføjelser til EU ved at give afkald på enstemmig beslutningstagning i Rådet i spørgsmål vedrørende rets- og politisamarbejde.

Det er indlysende, at eurokraterne aldrig tager ved lære. Efter at have været opskræmte over, at der ind over de spanske og italienske kyster vælter titusinder af ulovlige indvandrede, der udnytter den manglende grænsekontrol for at komme ind på europæisk territorium, og efter bittert at have bemærket Europas magtesløshed over for sådanne situationer foreslår hr. Cavada nu, idet han fortsætter, hvor hr. Sarkozy slap, at vi ved at anvende passerellebestemmelsen skal afskaffe enstemmighedsreglen i Rådet og således yderligere begrænse medlemsstaternes beføjelse til at træffe beslutninger om migrationsstrømmene til deres land.

Det er ikke et føderalt Europa, der vil kunne begrænse grænseoverskridende kriminalitet. Europæerne skal tværtimod i lighed med Schweiz igen tage hånd om deres fremtid og være i stand til at beskytte sig effektivt mod invasionen af indvandrere.

  Michael Cashman (PSE), skriftlig. - (EN) Den britiske socialdemokratiske delegation (EPLP) stemte for Cavada-betænkningen og Europa-Parlamentets beslutning om EU's fremdrift hen imod et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed (OFSR) (EU-traktatens artikel 2 og 39), fordi vi støtter alle aktioner til forbedring af EU-institutionernes gennemsigtighed og effektivitet samt deres evne til at skaffe resultater for borgerne inden for retlige og indre anliggender. Mens vi glæder os over Europa-Parlamentets krav om betydningen af at indlede en omfattende debat om, hvordan man kan forbedre vores effektivitet på dette område, både proceduremæssigt og i praksis, anerkender og respekterer vi ikke desto mindre betydningen for medlemsstaterne i Rådet af at blive enige om, hvordan denne dagsorden bedst fremrykkes. Det er tvingende nødvendigt grundigt at overveje alle procedureafgørelser, der kan påvirke spørgsmål vedrørende national suverænitet, inden der træffes nogen beslutninger. Denne forhandling skal omfatte nationale parlamenter og Europa-Parlamentet samt medlemsstaterne i Rådet og Kommissionen.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi beklager det faktum, at forfatningen ikke kunne træde i kraft, og at der på grund af dette ikke er en fælles beslutningstagning på det meget betydningsfulde og vidtrækkende område for retslige og indenrigsspørgsmål.

Vi stiller os dog meget tvivlsomme over for at løse den aktuelle situation ved at anvende passerelle-instrumentet og har derfor valgt at afstå fra at stemme i den endelige afstemning om beslutningsforslaget om EU's fremskridt hen imod skabelsen af et område for frihed, sikkerhed og retfærdighed (B6-0625/2006).

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Europa-Parlamentet skal årligt evaluere de fremskridt, som EU har gjort hen imod skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Jeg er stor tilhænger af, at den europæiske integration hverken kan eller bør begrænse sig til de økonomiske områder, og at der i tilgift til varernes, kapitalernes og tjenesteydelsernes Europa også skal opbygges et borgernes Europa.

Det må erkendes, at der er gennemført mange tiltag, og at der er sket vigtige fremskridt, men det må også erkendes, at foranstaltningernes rytme og rækkevidde i højere grad bør modsvare de behov, som vi alle mener der er på dette område.

En af grundene til, at der mangler mere substantielle fremskridt, er af institutionel karakter, idet det forhold, at mange beslutninger stadig skal træffes under den tredje søjle, og at der kræves enstemmighed, gør det vanskeligere at vedtage de nødvendige foranstaltninger.

Endelig vil jeg gerne fremhæve det, som jeg anser for det vigtigste tiltag i år, nemlig vedtagelsen af retsgrundlaget for Schengen-informationssystemets anden generation. Jeg finder det ønskeligt, at SIS II træder i kraft så hurtigt som muligt, og jeg mener, at Kommissionen bør underrette Europa-Parlamentet om alle forsinkelser, der måtte indtræffe, og om årsagerne hertil.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om denne beslutning også indeholder kritik af, at borgernes rettigheder og sikkerheder bringes i fare af EU's uacceptable overlevering af personoplysninger til USA, er den udtryk for den føderalistiske "besættelse", der præger Parlamentets flertal.

Derfor fremkommer også de utallige forslag om at overføre de retlige og indre anliggender fra medlemsstaternes og deres institutioners suveræne beføjelser til EU's overnationale niveau, således som det eksemplificeres af forslagene om at "overføre bestemmelserne om politisamarbejde (herunder Europol) og retligt samarbejde i kriminalsager (herunder EUROJUST) til fællesskabsrammen" og om "udvidelse af den fælles beslutningstagning med Parlamentet og kvalificeret flertal i Rådet" til indvandring.

Vi har derfor stemt imod. Det har vi ydermere gjort, fordi Parlamentets flertal har forkastet, at beslutningen skulle medtage vores gruppes forslag om at beklage tilbageholdelsescentre for indvandrere og at fordre, at retten til asyl og FN's konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder skal overholdes, og at de finansielle midler skal anvendes til at forbedre asylordningerne, integrere indvandrerne og bekæmpe indvandringens dybereliggende årsager i stedet for til at fremme tilbageholdelses- og hjemsendelsespolitikken.

  Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. - (FR) Hvis der er et område, hvor Parlamentet og Kommissionen har taget fejl, er det i forbindelse med gennemførelsen af deres dyrebare og stærkt ønskede område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Da Amsterdam-traktaten blev vedtaget, lovede man os et europæisk område, hvor alle friheder ville være til stede og gældende, og hvor vi ville være beskyttet mod enhver usikkerhed. Som vi forudsagde, blev det modsatte til virkelighed.

Med afskaffelsen af grænsekontrollen med Schengen-konventionen og overførsel til Fællesskabet af asyl- og visumpolitik har indvandringen, og særlig den ulovlige indvandring, og usikkerheden aldrig været så stor, og der har aldrig været så mange mafiagrupper og kriminelle.

I dag foreslås det i hr. Cavadas beslutningsforslag, at vi går endnu længere med overførslen af beføjelser til EU på området for indvandringspolitik ved at afskaffe enstemmighedsreglen i Rådet.

Endnu en gang er det ikke ved at overdrage disse særlige rettigheder for national suverænitet til EU, at vi gør en ende på ulovlig indvandring og de menneskelige tragedier, der er forbundet med den. Disse problemer skyldes primært afskaffelsen af medlemsstaternes grænsekontrol. Vi skal indføre grænsekontrol igen. Først da vil medlemsstaterne være i stand til effektivt at bekæmpe den massive tilstrømning af ulovlige indvandrere og den omfattende grænseoverskridende kriminalitet.

Aids (B6-0619/2006)

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Den globale kamp mod hiv/aids er et meget presserende emne, som kræver et omfattende internationalt engagement. Vi er dog af den opfattelse, at hiv/aids-spørgsmålet ikke bør håndteres inden for rammerne af EU-samarbejdet. Vi mener, at kampen mod hiv/aids bør føres af de respektive medlemsstater i Unionen samt inden for rammerne af Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Junilisten eftersøger et begrænset EU-samarbejde. Vi er imod, at Unionen skal have indflydelse og kompetencer i spørgsmål, som allerede håndteres af andre internationale organisationer.

Dette beslutningsforslag er dog for det meste en mening om, hvordan aids bør bekæmpes. Vi har derfor valgt at stemme ja til beslutningsforslaget i dets helhed og til ændringsforslag, som slår til lyd for en reproduktiv sundhedspleje.

  Jules Maaten (ALDE), skriftlig. - (NL) Hvis vi vil gøre en effektiv indsats mod spredning af hiv og aids, er det væsentligt, at der anvendes specifikke midler på forskellige sårbare grupper. Her er det vigtigt, at ikkestatslige organisationer inddrages aktivt, således at de kan overvåge de nationale myndigheder og kan drage dem til ansvar, når det gælder gennemførelsen af internationale aftaler. Endvidere skal hiv-smittede mennesker inddrages i udformningen af politik og stilles centralt, når politikken vedrører dem. Bekæmpelsen af hiv og aids i verden er en af de største udfordringer. Derfor fortjener dette beslutningsforslag vores støtte.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Beslutningsforslaget belyser eksisterende problemer og foreslår nogle metoder til at imødegå og håndtere situationen. Den manglende evne til at forebygge og bekæmpe sygdommen består imidlertid som et parameter, der reproducerer befolkningens fattigdom og elendighed i de mindre kapitalistisk udviklede lande med yderligere udnyttelse, især af naturressourcerne, som resultat. Desuden er den kolossale spredning af sygdommen i de kapitalistisk mindre udviklede lande en kilde til sygdommens spredning i hele verden med alvorlige konsekvenser for den globale folkesundhed. Den egentlige løsning på aids-problemet ligger i løsningen af dette politisk-økonomiske spørgsmål til gavn for folket.

Medicin og de videnskabelige kundskaber og teknikker, der skal til for at fremstille den, er sociale goder. Vi kæmper imod de aktiviteter til beskyttelse af monopolerne, der gør det umuligt eller besværligt for befolkningerne at få de basale goder.

Enhver stat har pligt til at beskytte befolkningens sundhed. Vi tilbageviser og fordømmer erstatningen af offentlige, permanente sundhedstjenester med ngo'er og idéen om frivilligt arbejde og individuelt ansvar, der fremføres internationalt som en løsning på folkesundhedsproblemet. Stater uden et sundhedsvæsen må gå i gang med at oprette permanente, offentlige infrastrukturer og tjenester på alle niveauer med et kompetent videnskabeligt personale og orienteret mod basal sundhedspleje. De kan også modtage international finansiering som støtte, hvor det administrative ansvar ligger hos internationale sundhedsorganisationener, ligesom der kan etableres et globalt samarbejde og en global bistand på videnskabeligt og praktisk plan staterne imellem.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne beslutning om kampen mod aids. Hiv/aids overskrider alle grænser og kender ikke til grænser. Den er ubarmhjertig i sin globale udbredelse og smitter over 450 mennesker i timen eller over 4 millioner om året. I 2005 levede 40 millioner mennesker med hiv. Omkring 95 % af disse boede i udviklingslandene og var en umulig byrde for sundhedssystemet og økonomien i almindelighed. Hiv/aids er måske den største trussel mod millenniumudviklingsmålene. Efter min mening er det vigtigste mål for det videnskabelige samfund og lægemiddelindustrien at finde en vaccine mod aids. En sådan opdagelse ville gøre det muligt at forestille sig en verden uden aids.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Aids er tilbage for fuld tryk. I Belgien har man nået nye højder med 1.072 nye smittede i 2005. Det er en stigning på 52 % på otte år.

Der er færre, der dør af sygdommen, i det mindste i Belgien. Aids er imidlertid blevet almindeligt. At bruge kondomer er ligesom at være på diæt hele året. Af og til har man lyst til at give efter. Vi skal derfor øge midlerne til prævention, og i stærkt religiøse miljøer gøre opmærksom på, at opfordringer til afholdenhed er udelukket.

Af denne grund medunderskrev jeg beslutningsforslaget om aids. Jeg ville gøre opmærksom på de børn, der er ofre for aids. 15 millioner børn er forældreløse på grund af denne sygdom, hvoraf 12 millioner befinder sig i Afrika alene. Professor Montagnier, som opdagede virussen, sagde, at det ville vare 10 år, inden den fulde virkning af infektionen viste sig, og at den ville få store demografiske konsekvenser, da sygdommen ville udrydde en hel befolkningsgruppe af unge mennesker.

I dag fredag er det international aids-dag. Vi må ikke gå glip af denne lejlighed til at gøre opmærksom på det stigende omfang af aids. Heldigvis ser det ud til, at dødeligheden på grund af andre smitsomme sygdomme i mellemtiden falder.

Betænkning af Lynne (A6-0351/2006)

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Under afstemningen i dag støttede jeg de vigtigste bestemmelser i betænkningen om handicappedes situation i det udvidede EU, nemlig EU's handlingsplan for 2006-2007. Jeg vil især gerne understrege vigtigheden af beskæftigelse for handicappede og muligheden for gennem beskæftigelse at undgå social isolation. Det er meget vigtigt, at der også findes arbejde til mennesker med mentale handicaps eller multihandicappede, i overensstemmelse med deres evner. Derfor er det afgørende, at man ikke kun gennemfører Rådets direktiv om etablering af det generelle grundlag for en fælles holdning til beskæftigelse og erhvervslivet, men at man også forbereder et særligt direktiv om handicap og skaber en fælles europæisk definition af handicap. Desuden er det vigtigt at iværksætte oplysningskampagner og uddannelse af arbejdsgivere med hensyn til beskæftigelse af handicappede så hurtigt som muligt. Der bør offentligt udtrykkes respekt for og gives EU-anerkendelse til virksomheder, som beskæftiger handicappede.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) De forskellige former for forskelsbehandling og urimeligheder, som handicappede og deres familier udsættes for, er mere end velkendte. Trods de fremskridt, der er sket, står meget stadig tilbage at gøre. Et af de centrale områder er at styrke de offentlige politikker for at sikre, at der reelt er lige rettigheder. Der må investeres mere i de offentlige politikker inden for sundhed, uddannelse, social sikkerhed og beskæftigelse for at sikre fri og gratis adgang til tjenesteydelser af høj kvalitet, der kan fremme social integration og modvirker fattigdom og udstødelse.

Den i dag vedtagne betænkning omhandler forskellige områder, hvor medlemsstaternes indsats kan forbedres.

Vi bifalder også, at Europa-Parlamentet har vedtaget, at der bør fremsættes forslag til et specifikt direktiv om handicappede, og at FN's konvention om handicappedes rettigheder bør undertegnes og ratificeres. Vi har derfor stemt for den vedtagne beslutning, idet vi så håber, at der vil taget mest muligt hensyn til den.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) EU skjuler bevidst de klasserelaterede årsager, der ligger til grund for handicappedes problemer.

Mange ville i dag ikke være handicappede, hvis der havde været sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger på arbejdspladser og på virksomheder og hvis der udelukkende havde været gratis, offentlige sundhedsvæsener og genoptræningscentre som en integreret del uden virksomhedsindblanding.

Forslagene går i den modsatte retning og taler om, at de handicappede skal have mindre tilknytning til sundhedsvæsenet, idet man tager de befolkningsfjendtlige beslutninger fra Maastricht og Lissabon for givet.

Nogle af de konkrete foranstaltninger forekommer positive. De fleste af dem fremmer dog privatiseringer og maksimering af kapitalens profit ved systematisk at fjerne modstanden fra handicaporganisationer og græsrodsbevægelser.

Der nævnes intet om staternes pligt til at sikre særlige, gratis skoler til alle handicappede børn, arbejde med fulde rettigheder for dem, der kan arbejde, og særlig pleje og beskyttelse.

Handicappedes beskæftigelse nævnes i tilknytning til nedskæring af sociale ydelser, ikke i forbindelse med retten til arbejde og beskyttelse.

Man fortier de landvindinger, der blev gjort i de tidligere socialistiske lande, hvor kapitalismen har betydet tilbageskridt. Hvor mange handicappede der gik i skole dengang, og hvor mange der gør det i dag. Hvor mange der arbejdede under socialismen, og hvor mange der arbejder nu.

Det eneste, kapitalen er interesseret i, er at skabe en elite i handicaporganisationerne, så man kan manipulere dem.

De handicappede bør være skeptiske over for "lige muligheder" og "bekæmpelse af forskelsbehandling", da formålet er at udvide privatiseringen og kommercialiseringen af socialpolitikken, hvilket går ud over de handicappede fra de fattige, nederste befolkningslag.

De er nødt til at intensivere kampen mod kapitalens politik.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne udmærkede betænkning. Handicappede har ret til at være i en position, hvor de kan træffe de samme individuelle valg og have samme kontrol i deres dagligdag som ikkehandicappede. Det understreger klart behovet for et miljø, der sætter handicappede i stand til at være så uafhængige som muligt. Hvis henstillingerne i denne betænkning gennemføres, vil de føre os et godt stykke på vej.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Vi har med glæde bevidnet, hvordan der i EU er gjort en indsats for at fjerne mange af de former for forskelsbehandling, som handicappede udsættes for.

Hvad angår beskæftigelse, hænger de største begrænsninger, som handicappede møder, sammen med arbejdsgiveres fordomme, manglende adgang til informations- og kommunikationsteknologi og problemer med at benytte offentlige transportmidler til arbejdsstedet. Den væsentligste følge af disse forhindringer er, at mange handicappede udelukkes fra arbejdsmarkedet.

Jeg støtter derfor, at der gennemføres specifik indsats på europæisk og nationalt plan om at fokusere støtten på tjenesteydelser, der tager sigte på at fremme handicappedes integration og deltagelse i samfundet, i almindelig og faglig uddannelse og i arbejdslivet.

Jeg støtter således denne betænkning, fordi den eksempelvis indeholder forsalg om at fremme handicappedes adgang til internettet, navnlig de offentlige institutioners hjemmesider.

Jeg beklager, at den socialistiske regering i Portugal følger præcis den modsatte linje ved i statsbudgettet for 2007 at øge beskatningen af handicappedes pensioner.

  Bernadette Vergnaud (PSE), skriftlig. - (FR) Det er vigtigt for handicappede, at de har adgang til offentlig transport og informations- og kommunikationsteknologi, da de har ret til bedre integration i uddannelse og på arbejdsmarkedet. Ordføreren anbefaler meget rigtigt et europæisk charter om kvalitet i støtten til handicappede.

Derfor stemte jeg for fru Lynnes betænkning, som også fremhæver behovet for europæisk lovgivning om handicappedes ret til adgang til alle transportformer i lighed med lovgivningen om handicappede, der rejser med fly.

Vi skal afskaffe fordommene. Der skal iværksættes informationskampagner for at tilskynde arbejdsgivere til at uden fordomme at overveje at ansætte handicappede, særlig med hensyn til den forkerte opfattelse af udgifterne i forbindelse med denne type ansættelse og af ansøgernes evner. Medlemsstaterne bør sikre, at handicap tilbydes som en ny service til virksomheder. Med hensyn til forebyggelse ville dette sikre, at handicappede på en arbejdsplads kunne beholde deres job, og med hensyn til rehabilitering ville det hjælpe dem med at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Betænkning af Castillo Vera (A6-0384/2006)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om vi bifalder, at der sker afbureaukratisering og administrativ forenkling, særlig for de små og mellemstore virksomheder – når blot det ikke betyder "forenkling" af de procedurer, der skal beskytte de ansatte – og at der gennemføres foranstaltninger for bedre adgang til finansiering, anser vi den vej, der anvises i denne betænkning, for farlig.

Den stigende betoning på forbindelsen mellem uddannelse/undervisningssystemer og erhvervslivet er bekymrende, da det vil indebære kommercialisering af uddannelserne og erstatte uddannelse til medborgerskab med uddannelse af arbejdskraft. Samtidig fremføres "iværksætterkultur" som løsningen på EU's beskæftigelsesproblemer, kædet sammen med forsøg på at knæsætte begrebet "beskæftigelsesmulighed", der skal gøre det, der burde være statens ansvar, til den enkeltes ansvar, hvilket modsvarer udkastet til den såkaldte europæiske forfatning. Noget lignende er tilfældet med pensionsalderen, der "uundgåeligt" skal hæves, hvorved man undergraver rettighederne for både personer, der er i beskæftigelse, og unge, der søger arbejde under stadig sværere betingelser.

Endelig satses der på offentlig-private partnerskaber, hvilket blot er en måde til på en sølvbakke at forære den private sektor vigtige områder, der på grund af deres natur og sociale karakter hører under det offentlige. Derfor har vi stemt imod.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Hvilket formål tjener betænkningen af del Castillo Vera? Den lokkende titel "Fuld fart fremad - Opbygning af et Europa med iværksætterkultur og vækst" dækker over en opremsning, som er typisk for Parlamentet, af banaliteter og principper. Nogle af disse er meget nyttige såsom fremme af små og mellemstore virksomheder eller forenkling af lovgivningen, men de gennemføres aldrig i fællesskabslovgivningen. Andre, f.eks. en dogmatisk tilslutning til fri handel, konkurrence til det yderste og den stadig mere omfattende europæiske dimension, er den grundlæggende årsag til de problemer, vi hævder at ville løse.

I sidste ende er den mest oplysende del af betænkningen de tre sider med henvisninger, som udgør mindst en tredjedel af teksten. De indeholder, hvad der måske ikke engang er en udtømmende liste over dokumenter, som opsummeres i betænkningen. Langtfra dem alle giver fuld fart fremad. De er først og fremmest et symbol på den logorrhoe, EU-institutionerne er i stand til at udvise vedrørende vækst og beskæftigelse for at skjule deres andel i ansvaret for den katastrofale økonomiske og sociale situation i Europa.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har støttet denne betænkning, fordi det foreslås at gøre ekspertise til nøglen til et konkurrencedygtigt EU på et globalt marked. Ved at fremme en innovations- og forskningskultur kan EU udnytte fordele i forhold til den internationale konkurrence.

EU bør derfor med alle midler fremme iværksætterkultur, især SMV'erne, fordi de

- spiller en væsentlig rolle i den europæiske økonomi og medvirker til at skabe større og varig vækst,

- står for ca. 95 % af jobskabelsen,

- kan fungere som et effektivt kontaktpunkt mellem de højere læreanstalter og virksomhederne,

- udgør et vigtigt bindeled mellem produktionen og dens territoriale dimension, når det gælder om at forvalte de fænomener, der er forbundet med flytning af produktionen.

Trods dette helt afgørende bidrag til den økonomiske vækst møder SMV'erne stadig hindringer.

De indirekte lønomkostninger er en af de væsentligste hindringer for SMV'erne, der ofte ikke ansætter personale, fordi de ikke kan opfylde de administrative krav, som det indebærer. SMV'erne rammes stadig af bureaukratiske hindringer, herunder adgang kapitalmarkeder, fællesskabsprogrammer og strukturfondene.

  Formanden. - Stemmeforklaringerne er afsluttet.

10. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

11. Fremsendelse af beslutninger vedtaget under dette møde: se protokollen

12. Tidsplan for kommende møder: se protokollen

13. Afbrydelse af sessionen

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session for afbrudt.

(Mødet hævet kl. 12.20)