Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 11. december 2006 - Strasbourg

1. Genoptagelse af sessionen

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES
Formand

(Mødet åbnet kl. 17.00)

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt den 30. november 2006, for genoptaget.

2. Godkendelse af protokollen fra foregående møde

  Formanden. - Protokollen fra mødet den 30. november 2006 er omdelt.

Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg den som godkendt.

  Margrietus van den Berg (PSE). - (NL) Hr. formand! Som De nok husker, havde vi torsdag - som det fremgår af protokollen - forhandlingen om verdens aids-dagen og Europas foranstaltninger på dette område. I den forbindelse blev spørgsmålet om den globale fond for bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria og finansieringen deraf taget op. Under forhandlingen med Kommissionen blev det tydeligt, at Parlamentet var yderst foruroliget over manglen på denne finansiering. Det stillede derfor spørgsmål til Kommissionen om udviklingsinstrumentet, som vi drøfter i morgen, fordi der var fare for, at dette instrument ville blive udplyndret til fordel for den globale fond for bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria med den risiko, at vi gentager en tidligere fejl.

Jeg kan nu oplyse, at vi i Udviklingsudvalget den 3. december fra Kommissionen modtog et brev, hvoraf det fremgår, at den alligevel giver tilsagn om at finansiere den globale fond for bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria ved hjælp af EUF (Den Europæiske Udviklingsfond) og ikke røre ved udformningen af den tematiske del af udviklingsinstrumentet. I morgen vil vi fortsætte forhandlingen om det, men det er godt at notere dette.

  Formanden. - Hr. Van den Berg, undskyld mig, men jeg har ikke forstået, hvilken forbindelse der er mellem det, De har sagt, og protokollen.

Foreslår De en ændring til protokollen?

  Margrietus van den Berg (PSE). - (NL) Nej, hr. formand, jeg supplerer protokollen med nye kendsgerninger.

  Formanden. - De har tiltusket Dem lidt taletid, men sket er sket, og nu kan vi ikke gøre noget ved det. Det vil naturligvis fremgå af protokollen.

(Protokollen fra foregående møde godkendtes)

3. Parlamentets sammensætning: se protokollen

4. Anmodning om beskyttelse af parlamentarisk immunitet : se protokollen

5. Undertegnelse af retsakter vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure: se protokollen

6. Modtagne dokumenter: se protokollen

7. Skriftlige erklæringer (artikel 116): se protokollen

8. Skriftlige erklæringer og mundtlige forespørgsler (modtagne dokumenter): se protokollen

9. Andragender: se protokollen

10. Tekster til aftaler sendt af Rådet: se protokollen

11. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter: se protokollen

12. Arbejdsplan

  Formanden. - Det endelige forslag til dagsorden som opstillet af Formandskonferencen på mødet torsdag den 7. december 2006 i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 130 og 131 er omdelt.

Vi vil nu se nærmere på de foreslåede ændringer.

Vedrørende tirsdag

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Der er en lille fejl i dagsordenen for tirsdag vedrørende Kommissionens spørgetid. I henhold til den engelske version er der spørgetid mellem kl. 18.00 - kl. 19.30. I den franske version ligger spørgetiden mellem kl. 18.30 - kl. 19.30. Enten fratages vores franske kolleger således en halv times spørgetid, hvilket ikke er fair over for dem, eller også er den franske dagsorden korrekt, hvilket betyder, at vi alle fratages en halv times spørgetid, hvilket ikke er fair over for os. De bedes redegøre nærmere herfor.

  Formanden. - Uden at det skal skabe præcedens, vil jeg gerne sige til Dem, at den franske version er den korrekte version.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Det overrasker mig ikke, at De hævder, der ikke er tale om at danne præcedens. Jeg har undersøgt det. Faktum er, at 75 % af alle spørgetider i år er blevet afkortet eller udsat, og alligevel får vi igen og igen at vide, at det er en undtagelse.

  Formanden. - Nej, da jeg talte om præcedens, henviste jeg til, at vi anser den franske version som værende den korrekte. Det var det, jeg mente, da jeg sagde "uden at det skal skabe præcedens".

Vedrørende torsdag

Hvad angår debatten om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstaten, anmoder Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater om, at spørgsmålet om "Løsladelse af de sundhedsarbejdere, der er fængslet i Libyen" erstattes af spørgsmålet om "Myanmar".

Ønsker gruppen at redegøre for sit forslag?

Det ser ikke ud til at være tilfældet.

Hr. Swoboda, ønsker De at tage ordet for at tale for eller imod forslaget?

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand! Det er et meget vanskeligt spørgsmål. Jeg vil gerne høre en begrundelse for, hvorfor vi nu skal diskutere Myanmar og ikke de stakkels sygeplejersker og lægepersonalet i Libyen, som vi ikke ønsker at svigte på denne måde. Jeg vil gerne høre en begrundelse først, før jeg kan udtale mig for eller imod. Hvis der er gode grunde til at gøre sygeplejerskernes lod endnu vanskeligere, så vil vi hverken stemme for eller imod, men Parlamentet må sende et signal om, at vi kritiserer Libyen for, at de ikke er blevet løsladt endnu.

  Simon Busuttil (PPE-DE). - Mr President, that is exactly it. It is not the right time. The judicial proceedings involving the Bulgarian nurses have come at a very critical moment. Having such a resolution this week would be very dangerous; it would do more harm than good. It is for that reason that it would be better to shelve any proposal to have a motion for a resolution this week and to change the topic entirely.

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand! Selv om vi hverken vil stemme for eller imod ændringen, så er vi enige i substansen af disse argumenter, men jeg vil gerne understrege endnu en gang - og det håber jeg, vi er enige om - at vi vil gøre indsigelser mod de foranstaltninger, der er truffet i Libyen, og vi vil fortsat værne om de libyske sygeplejerskers og lægepersonalets interesser, som vi har gjort hidtil.

  Formanden. - Jeg har ikke helt forstået, om Deres indlæg var for eller imod, men vi går under alle omstændigheder over til afstemningen.

(Parlamentet vedtog forslaget)

(Parlamentet fastsatte arbejdsplanen)⁽¹⁾

(1) Ændringer til dagsplanen: se protokollen.

13. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager.

Der er noteret mange medlemmer op, og ikke alle kan få ordet. Jeg er nødt til at holde nøje øje med tiden, og jeg minder Dem om, at de kolleger, der har talt på et af eller begge de tidligere møder, ikke har førsteprioritet. Det har de medlemmer, der hverken har talt på mødet den 13. november eller den 29. november.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Da Kommissionen i oktober meddelte, at den frie bevægelighed for borgerne fra de nye medlemsstater ville blive udsat til 2009, gjorde vi straks indsigelse i Parlamentet. Vi iværksatte også en række initiativer, herunder forespørgsler til Rådet og Kommissionen, og vi udarbejdede efterfølgende erklæring nr. 72, der stadig ligger til underskrift. Formålet med erklæringen er at sikre, at den oprindelige frist for tiltrædelse af Schengen-området overholdes.

Derfor mener jeg, at den afgørelse, som EU's indenrigsministre traf i sidste uge på St. Nicolas dag, der gør det muligt for borgerne fra de ni medlemsstater at rejse frit i EU pr. 1. januar 2008, er en stor succes for EU, der kan tilskrives parlamentsmedlemmernes indgriben.

Jeg vil gerne takke Dem for Deres støtte. Jeg er overbevist om, at alle lande, herunder Slovakiet, snart vil nå til enighed om de strenge sikkerhedskrav, der er forbundet med en midlertidig anvendelse af det nuværende system med visse forbedringer, som Portugal har foreslået.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! I sidste uge foretog Tyrkiet et "diplomatisk træk" ved at gå med til at åbne én havn og én lufthavn for handel med Republikken Cypern.

Timingen var lidt underlig, da dette træk blev foretaget under Coreper-mødet. Det tyrkiske forslag er imidlertid blot en kluntet, uacceptabel og provokerende manøvre, der udelukkende har til formål at omgå de forpligtelser, som Ankara har indgået over for EU og medlemsstaterne. Ankara nægter i alt væsentligt fortsat at opfylde sine forpligtelser og stiller derudover hovmodigt betingelser med det formål at opnå fordele i Cypern.

Tyrkiets forpligtelser over for EU er meget specifikke, og de er ikke til forhandling. EU bør derfor uden videre afvise disse såkaldte tyrkiske forslag. Jeg mener, at EU enstemmigt bør afvise dette uhensigtsmæssige og provokerende forslag.

  Bruno Gollnisch (NI). - (FR) Hr. formand, nu mens jeg taler, starter retssagen mod hr. Seselj, formanden for Serbiens største parti, Det Serbiske Radikale Parti. Hr. Seselj lod sig frivilligt fængsle i januar 2003, dvs. for fire år siden, efter offentliggørelsen af anklageskriftet mod ham. Anklageskriftet vedrørte kun taler og et politisk projekt om at samle alle serbere i et enkelt land. Dette kan naturligvis bestrides, men vi ved, hvilke lidelser dette land har været igennem. Hr. Seselj har været isolationsfængslet siden december 2004, fordi han gav interview til serbiske aviser, hvorimod statsanklageren, fru Uertz-Retzlaff, frit udtaler sig negativt om ham i pressen.

Hr. Seselj kræver at se sin familie, hvilket han burde have ret til, og til at optræde frit. Han kræver at kommunikere med domstolen på sit modersmål, serbisk, hvilket han også er berettiget til, men denne ret nægtes ham. Han er doktor og professor i jura og ønsker at føre sit eget forsvar, hvilket er en grundlæggende rettighed. Han afviser beskikkede advokater, hvis erfaring afspejler en eftergivenhed over for anklageskriftet. Hvad har hr. Orie, retsformanden for Den Internationale Straffedomstol for Eksjugoslavien, at sige til dette? Jeg citerer: "Retten finder, at den anklagedes ønske om at føre sit eget forsvar…"

(Formanden fratog taleren ordet)

  Marianne Mikko (PSE). - (ET) Hr. formand, mine damer og herrer! Igor Smirnov, der overtog magten i Transnistrien for 15 år siden med støtte fra russiske styrker, har sikret sig genvalg som præsident i et ulovligt land i yderligere fem år. Diktatoren, der har russisk pas, og som er blevet trænet af KGB, påberåbte sig 80 % af stemmerne.

Valget blev gennemført af en ulovlig regering på et territorium, der er kontrolleret af fremmede militærstyrker, og valgresultatet er således ugyldigt i henhold til international ret. Smirnov-regimet bliver ikke mere lovligt, fordi det gav tre svage modstandere lov til at deltage i valget, hvis resultat man kendte i forvejen, da der var blevet truffet beslutning herom i Moskva i sommers. Smirnovs eneste alvorlige konkurrent, hr. Shevchuk, formand for Den Øverste Sovjet i Transnistrien, trak sit kandidatur tilbage efter indtrængende anmodning fra Kreml.

EU skal fortsat støtte Moldovas territoriale integritet. Vores grænsebistandsmissioner har været vellykkede, i de situationer hvor Ruslands de facto-veto har paralyseret OSCE's effektivitet. De russiske styrkers tilstedeværelse er den største hindring for indbyggernes selvbestemmelse i Transnistrien. Vi bør omgående stille krav om, at styrkerne trækkes tilbage.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! EU-institutionernes rolle er fastlagt i artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union, der indeholder bestemmelserne om tiltrædelse af EU. Det fremgår af denne artikel, at Rådet træffer afgørelse om forhandlingerne.

Jeg har to spørgsmål til Rådet og til den nuværende Kommission. 1. Hvilke retlige grunde foranlediger Kommissionen til at gennemføre forhandlinger om tiltrædelse af EU med kandidatlande på vegne af EU? 2. Har Kommissionen kompetence til at give udtryk for politiske holdninger til spørgsmål, der er af kritisk betydning for valget eller fravalget af et kandidatland i forhandlingsprocedurens mellemliggende faser, der ikke desto mindre kan være afgørende?

  Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på den tragiske udvikling i Mellemøsten og det øjeblikkelige behov for en hurtig og effektiv indsats. Vi er nødt til at stabilisere regionen, eller i det mindste undgå en forværring af situationen med uforudsete konsekvenser til følge.

Europa er ikke fraværende i regionen. Europa er til stede gennem diplomatiske tiltag, udviklingsbistand og humanitær bistand, virksomhedsmæssige relationer i Middelhavsområdet og deltagelse i fredsbevarende styrker. Det er imidlertid ikke lykkedes os at spille en effektiv rolle, og vi bør derfor hurtigst muligt se nærmere på dette problem, da vores forhåbninger om, at militære indgreb vil skabe et nyt Mellemøsten med demokrati og stabilitet, ikke går i opfyldelse. Vi bliver derfor nødt til at overveje en ny handlingsplan. Jeg mener desuden, at Parlamentet kan fremme de relevante forhandlinger og kræve resultater, hvilket vil indvirke positivt på den lokale befolknings fremgang og naturligvis også vores egen fremgang, da udviklingen i vores nabolande også berører os.

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke min bekymring over kommissær McCreevys indblanding i irsk politik i sidste uge, hvor han fremkom med en offentlig udtalelse, hvori han rejser tvivl om den irske regerings sygesikringspolitik på det irske marked. Han er ikke ansvarlig for det pågældende område, da han er ansvarlig for det indre marked og ikke for konkurrence. Regeringens politik er desuden blevet godkendt af Kommissionen og for nylig af de irske domstole.

Jeg kan kun konkludere, at kommissær McCreevy hjælper sin tidligere ministerkollega og ven, minister Harney, med at ændre politikken på sygesikringsområdet og give Bruxelles skylden for denne politikændring. Det er uacceptabelt, at en kommissær på denne måde blander sig direkte i den irske politiske beslutningstagning. Hr. formand, jeg anmoder Dem om at orientere kommissionsformand Barroso om min bekymring. De kan få min korrespondance med kommissionsformanden og kommissær McCreevy.

  Formanden. - Jeg vil viderebringe Deres forslag til hr. Barroso, så han kan handle, som han finder det hensigtsmæssigt, hr. De Rossa.

  James Nicholson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg undskylder, at jeg ikke var til stede, da De kaldte mig første gang.

For en del år siden var jeg sammen med andre medlemmer af Parlamentet involveret i bevillingen af EU-midler til en undersøgelse af muligheden for etablering af en færgeforbindelse mellem Ballycastle i County Antrim i Nordirland og Campbeltown i Skotland. Undersøgelsen blev behørigt gennemført med et positivt resultat, og færgeforbindelsen blev etableret og fungerede i en kort periode.

Det skotske parlament indvilligede i at tilvejebringe 700.000 engelske pund, og regeringen i Nordirland var indstillet på at tilvejebringe 300.000 engelske pund, således at der i den første fase blev bevilget i alt 1 millioner engelske pund til etablering og idriftsættelse af forbindelsen. Vi kan nu konstatere, at selv om den skotske regering er rede til at overholde aftalen og udbetale midlerne, nægter ministeren, Maria Eagle, at overholde sin del af aftalen. Det er fuldstændig uacceptabelt og forkert. Jeg har rejst spørgsmålet over for ministeren og over for kommissær Barrot, og jeg vil gøre mit yderste for at få afklaret dette spørgsmål.

  Formanden. - Jeg kan se, at den irske gruppe vågner.

  Brian Crowley (UEN). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede Kommissionens opmærksomhed på - og om muligt forsøge at få vedtaget en beslutning om - et problem, som irske fiskere står over for i øjeblikket som følge af en ufleksibel fortolkning af "100-km-reglen", der indebærer, at fisk skal landes og forarbejdes inden for en radius på 100 km. Problemet er, at en stor del af forarbejdningskapaciteten i Irland ikke er beliggende ved kysten eller ved havnene, men længere inde i landet. Dette skaber transportproblemer, idet vejtransport er medregnet i den pågældende radius på 100 km.

Jeg anmoder kommissær Borg om at overveje dette spørgsmål meget nøje og tilvejebringe en mere fleksibel fortolkning af reglen, både med henblik på at sikre, at den meget velfungerende irske fiskeindustri kan fortsætte, og fordi den ikke kun indvirker på irske fangster, men også på mulighederne for andre skibe, der fisker i irske farvande, for at lande deres fangster i Irland. Dette betyder, at de er nødsaget til at sejle længere, bruge mere brændstof og lande deres fangster på andre markeder, hvilket måske ikke altid er til fordel for EU som helhed.

  Jan Tadeusz Masiel (UEN). - (PL) Hr. formand! Tyrkiet har fået det fejlagtige indtryk, at Tyrkiet tog et vigtigt skridt sidste torsdag hen imod fortsatte forhandlinger med EU. Det er latterligt at give græsk-cyprioterne adgang til én enkel lufthavn og én enkelt havn i et år, og det er endnu et eksempel på premierminister Erdogans arrogante holdning til Europa.

Tyrkiets opfører sig, som om Unionen ønsker at blive medlem af Tyrkiet. Det modsatte er rent faktisk tilfældet, idet Tyrkiet anmoder om medlemskab af EU. Når nu anmodningen kommer fra Tyrkiet, må det vel være, fordi Tyrkiet betragter vores europæiske civilisation, der primært er baseret på kristendommen, for at være den tyrkiske civilisation overlegen, eller i det mindste på sin vis ønskelig. Tyrkiet bør således overholde vores betingelser og ikke stille sine egne.

I denne situation skal tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet ikke blot suspenderes delvis. Forhandlingerne bør indstilles fuldstændigt.

  Caroline Lucas (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at henlede opmærksomheden på den situation, som befolkningen på Vestpapua fortsat befinder sig i. Vestpapuas uafhængighedsdag blev fejret for ca. 1 uge siden, idet denne traditionelt fejres den 1. december for at markere årsdagen for det nederlandske løfte om at give Vestpapua uafhængighed, et løfte, der oprindelig blev afgivet i december 1961. Denne uafhængighed blev naturligvis aldrig en realitet, idet området fortsat har været underlagt militær besættelse i over 40 år, hvor tortur, forsvindinger, tilbageholdelse uden retssag og mord på vestpapuanere begået af militæret har været hverdagskost.

Jeg anmoder Parlamentets formand samt Kommissionen og Rådet om at rejse spørgsmålet om Vestpapuas selvbestemmelse med de relevante indonesiske myndigheder og om at gøre deres yderste for at sikre det indonesiske militærs tilbagetrækning fra Vestpapua og afholdelsen af en fri og demokratisk folkeafstemning om selvbestemmelse med deltagelse af alle indfødte vestpapuanere.

En række kolleger har udarbejdet en skriftlig erklæring forud for denne session i anledning af Vestpapuas uafhængighedsdag, og jeg opfordrer på det kraftigste mine kolleger til at underskrive denne skriftlige erklæring.

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL) . - (EN) Hr. formand! Som medlemmerne måske er klar over, skrider den irske fredsproces gradvis frem mod fuld gennemførelse af langfredagsaftalen, herunder genetablering af magtdelingsordningen og fællesirske institutioner.

Man bør ikke undervurdere betydningen af, at Ian Paisley fra Det Demokratiske Unionistparti (DUP) har indvilliget i at dele magten med de irske nationalister og republikanere under visse betingelser. Der er imidlertid lang vej igen, og der ligger mange udfordringer forude.

Det er nu vigtigt, at vi går i gang med den meget vigtige opgave at genetablere de politiske institutioner, således at lokalbefolkningen kan træffe lokale afgørelser uden indblanding fra britiske ministre, der ikke er blevet valgt, og som ikke bliver draget til ansvar. Det er også vigtigt, at DUP indleder drøftelser med Sinn Féin med henblik på at løse andre tilbageværende problemer, herunder spørgsmålet om politi. Jeg opfordrer EU til fortsat at støtte processen i denne afgørende fase.

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand! For 25 år siden, den 13. december 1981, blev der indført militær undtagelsestilstand i Polen. Herefter blev fagforeningen Solidaritet forbudt. Undtagelsestilstanden førte først og fremmest til magtanvendelse, undertrykkelse og forfølgelse af fagforeningsaktivister, videnskabsfolk, kunstnere og alle, der nægtede at underlægge sig totalitarismen i Polen.

Under undtagelsestilstanden, da Polen blev styret af general Jaruzelski, skete der hyppigt krænkelser af menneskerettighederne og de civile og politiske rettigheder. Over titusinde borgere blev enten fængslet eller sendt i interneringslejre i denne periode. Mange mennesker ofrede deres liv i forsvaret for Solidaritet.

Den 16. december døde ni minearbejdere og 21 blev såret, da specielenheder fra uropatruljen ZOMO på brutal vis splittede demonstranterne ved Wujek-minen.

Jeg opfordrer Parlamentet til at mindes alle de mennesker, der døde i kampen for frihed og retfærdighed, i dag. Jeg tænker her på alle ofrene for forfølgelse under undtagelsestilstanden og på alle de mennesker, der nægtede at lade sig underkue af magtanvendelsen, og som fortsatte deres uafhængige aktiviteter og således bidrog til indførelsen af frihed og demokrati i Polen.

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! En af mine vælgere, David Wilson, blev fængslet i 2003, fordi ulovlige migranter havde gemt sig bag i hans lastvogn i en græsk havn. Han blev anklaget og dømt inden for 24 timer i henhold til en hasteprocedure uden tilstrækkelig juridisk bistand, med en lokal butiksindehaver som tolk og uden rådgivning fra den britiske ambassade.

Da han var fuldstændig uskyldig, blev han frikendt i appelretten. Han nåede dog forinden at tilbringe pinefulde måneder i fængsel langt fra sin familie og fik aldrig sit arbejde igen. Han kom aldrig til hægterne igen og tog på tragisk vis sit eget liv i sidste måned.

Denne tragedie ville ikke kunne ske, hvis EU's rammeafgørelse om proceduremæssige rettigheder i straffesager for personer, der retsforfølges i andre medlemsstater, allerede var trådt i kraft. Dette forslag sikrer, at alle borgere, der strafforfølges i andre lande, har adgang til deres eget lands konsulære tjeneste, og at de får kvalificeret juridisk rådgivning. Dette blev ikke sikret i hans tilfælde.

Jeg opfordrer på det kraftigste Rådet til at komme videre med og vedtage dette forslag hurtigst muligt.

  Bernadette Bourzai (PSE). - (FR) Hr. formand, jeg ønsker at udtrykke min misbilligelse over udtalelserne fra kommissær for sundhed og forbrugerbeskyttelse, hr. Kyprianou, under en pressekonference den 9. november. Kommissæren roste fire multinationale fødevarevirksomheder - hvis navne jeg ikke vil nævne - for deres indsats i kampen mod fedme. Han gav ligeledes disse virksomheder tilladelse til at markedsføre sig selv ved hjælp af standere, som var opsat ved indgangen til det lokale, hvor pressekonferencen fandt sted.

Vi skal tænke på, at hvert femte barn i EU er kraftigt overvægtig, og at dette tal hvert år stiger på grund af dårlige kostvaner, som tilskyndes af fastfood, sodavand og chokoladebarer, der hovedsageligt markedsføres af disse fire multinationale virksomheder. Bindende lovgivning, der har til formål at give de europæiske forbrugere adgang til oplysninger om næringsindholdet, ville være mere gavnlig for borgerne end lovprisningen af virksomheder, som i årtier har medvirket til eksplosionen af fedme. Der findes andre måder at bekæmpe fedme på, nemlig større indtagelse af frugt og grøntsager og deltagelse i sportsaktiviteter, hvilket der i højere grad burde reklameres for.

Jeg kan derfor kun råde hr. Kyprianou til at nærme sig sin kollega fru Fischer-Boel og medvirke til reformen af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager med henblik på at fremme sund og varieret kost.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! De udtalelser, som De for nylig er kommet med under Deres besøg i Italien og Irland, giver anledning til forvirring omkring Deres holdning til forfatningstraktaten.

I en tale til det italienske deputeretkammer og det italienske senat den 9. november 2006 erklærede De, at der tilsyneladende er fire mulige scenarier i forbindelse med forfatningstraktaten, nemlig fastholdelse af teksten med enkelte tilføjelser, bevarelse af hovedelementerne og udarbejdelse af en kortere traktat, genåbning af forhandlingerne om visse punkter eller skrinlæggelse af traktaten indtil et mere belejligt tidspunkt for genforhandling.

De angav også kategorisk, at der ikke er nogen tvivl om, at traktaten ikke vil blive gennemført i sin nuværende form. Under mødet på Dublin Castle den 30. november opfordrede De alligevel Irland til at ratificere forfatningstraktaten i sin nuværende form. Det er vel en meningsløs øvelse, hvis der ikke er nogen mulighed for, at traktaten gennemføres i sin nuværende form, som De påpegede i Italien!

I bedste fald kan De blive beskyldt for at sende blandede budskaber eller at tilpasse budskabet til publikummet. Medlemmerne af Europa-Parlamentet har ret til at blive informeret om formandens klare holdning til dette meget vigtige spørgsmål. Som repræsentant for en lille medlemsstat lægger jeg særlig vægt på, at alle medlemsstater inddrages i tænkepausen. Jeg ønsker ikke en situation, hvor de store medlemsstater som f.eks. Italien høres og afgør forfatningens - og endog Europas - fremtid, og hvor de mindre medlemsstater blot anmodes om at ratificere den tekst, som de får forelagt. Hr. formand, jeg er meget interesseret i at høre Deres mening om dette spørgsmål.

  Formanden. - Mange tak. Efter min mening blev det helt klart under en interessant debat, der fandt sted i Irland, hvori De af helt sikkert meget vigtige årsager ikke kunne deltage. Jeg taler om Det Europæiske Forum om Irland, hvor jeg havde lejlighed til at besvare spørgsmål i stil med Deres.

Jeg mener, at det blev helt klart, og at alle de kolleger, der var til stede dér, forstod det, men som bekendt er det meget vanskeligt at få en, der ikke ønsker at forstå, til at forstå. På vegne af Europa-Parlamentet har jeg flere gange fortalt Det Europæiske Råd, at alle landene burde ratificere traktaten. Det er Europa-Parlamentets holdning at opfordre alle regeringerne til at ratificere traktaten.

Det er, så vidt jeg ved, også Deres gruppes holdning, hvilket Deres leder flere gange har redegjort for. Det er det eneste, jeg har sagt, nemlig, at alle landene bør ratificere traktaten. Er De stadig i tvivl, fru Doyle?

  Luís Queiró (PPE-DE). - (PT) Hr. formand! Som det er Kommissionen bekendt, er lufttransporten på de atlantiske øer Madeira og Porto Santo en offentlig tjenesteydelse med tilskud fra den portugisiske stat til det selskab, der alene står for den.

For nylig er der imidlertid indført en høj passagerafgift på flyvningerne mellem disse øer og det portugisiske fastland på grund af de stigende oliepriser. Vi mener ikke, at den portugisiske regerings beslutning kan være rigtig, da den strider imod ånden i Rådets forordning om denne type forpligtelser til offentlig tjeneste. Derfor bringer jeg det op her. Hvorfor skal passagererne på disse flyvninger nu, hvor olieprisen falder, og euroen stiger, betale for de stigende brændstofpriser, så de får yderligere hindringer for deres bevægelighed? Den portugisiske regering og Fællesskabets instanser ved jo godt, at Madeira og Porto Santo ikke har nogen alternativ skibsforbindelse for passagerer til kontinentet.

Det er god grund til, at Europa-Parlamentet og Kommissionen ser nærmere på denne foranstaltning, der rammer borgerne i EU's regioner i den yderste periferi. Vi vil gerne have spørgsmålet afklaret, og situationen ændret, og derfor henleder jeg kommissærens opmærksomhed på denne sag.

  Chris Davies (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg har brug for Deres hjælp. Den 17. oktober stillede jeg en prioriteret skriftlig forespørgsel til Kommissionen om dyreforsøg under Reach. Jeg stillede ikke denne forespørgsel af hensyn til mit helbred, men for at vi inden afstemningen i denne uge kunne få oplyst, hvor mange dyr, der sandsynligvis vil dø som følge af forsøg under Reach.

Jeg mener, at jeg burde have modtaget et svar inden den 18. november. Jeg har fået at vide, at svaret tilbageholdes af Kommissionens tjenestegrene, hvilket man kunne betragte som værende belejligt for Kommissionen og en øvelse i nyhedsmanipulation. Disse tal er sandsynligvis foruroligende, hvis man er kritisk over for dyreforsøg. Jeg beder Dem om at hjælpe mig med at få et svar på denne forespørgsel inden afstemningen på onsdag.

  Ioannis Glavakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer! Den 2. maj 2006 blev Canadas årsbudget forelagt parlamentet, der anbefaler en nedsættelse på 100 % af afgiften på al vin og øl produceret i Canada. Dette budget drøftes i øjeblikket. Et sådant budget vil imidlertid skabe ulige konkurrencevilkår for EU's vin og øl. Det er i strid med WTO's principper. Eksporten til Canada er af særlig betydning for EU. I 2005 eksporterede EU således vin til en værdi af 446 millioner euro og øl til en værdi af 110 millioner euro.

Kommissionen er nødt til at spille en aktiv rolle og træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at tvinge den canadiske regering til at overholde WTO-forpligtelserne.

Vi har altid overholdt de forpligtelser, som vi har indgået over for Verdenshandelsorganisationen. Det skal de andre lande også.

  Carlos José Iturgaiz Angulo (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Den 2. juli, dvs. for mere end fem måneder siden, blev der afholdt præsidentvalg i Mexico. Vinderen blev, som De alle ved, Felipe Calderón, den nuværende mexicanske præsident.

Efter valget har den venstreorienterede oppositions kandidat, López Obrador, hverken anerkendt eller erkendt sit nederlag, og hvad værre er, venstrefløjen har forsøgt at sabotere præsident Calderóns magtovertagelse, og han bliver ved med at true den lovlige og retmæssige regering ved at anspore til uroligheder, demonstrationer og sabotage mod præsidenten. Jeg vil derfor gerne fordømme den antidemokratiske holdning, som venstrefløjen under ledelse af hr. López Obrador giver udtryk for, og jeg vil ligeledes fordømme den uhørte og helt urimelige boykot, som venstrefløjen står i spidsen for i Mexico.

I de europæiske institutioner kan vi ikke ignorere dette, og i særdeleshed Europa-Parlamentet bør støtte præsident Calderóns retmæssige regering i Mexico. Parlamentet bør tage initiativer til, at demokratiet i Mexico bliver respekteret, og til at venstrefløjen anerkender dets nederlag og påtager sig rollen som en demokratisk og konstruktiv opposition og ikke en antidemokratisk opposition.

  Milan Gaľa (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg glædede mig over rapporten, hvori den amerikanske præsident George Bush bebudede, at han ville forsøge at lempe visumkravene for de nye centraleuropæiske EU-medlemsstater. Præsident Bushs afgørelse om iværksættelse af dette program er bl.a. et resultat af de nye medlemsstaters langvarige pres. Deres ledere benyttede enhver lejlighed til at gøre præsident Bush opmærksom på, at de ønskede en forenkling eller endog en fuldstændig ophævelse af visumkravene, således at deres borgere kunne rejse til USA under Visa Waiver-programmet i lighed med statsborgere fra vesteuropæiske lande.

Med hensyn til Slovakiet bør det understreges, at de reformer, der er blevet gennemført af Mikuláš Dzurindas regering, har ført til betydelige økonomiske fremskridt i Slovakiet. Slovakkerne har ikke længere presserende økonomiske grunde til ikke at respektere deres visumstatus og immigrere ulovligt til USA. Lempelserne i forbindelse med rejser og ophævelsen af visumkravene for borgerne i de nye medlemsstater vil bl.a. indebære indførelsen af nye, strengere sikkerhedskrav. Jeg tror, at det vil lykkes præsident Bush at overtale Kongressen til at acceptere dette program.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand! Der er blevet sagt meget i Parlamentet om at opfylde Lissabon-målene og sætte EU i stand til at konkurrere med de største økonomier i verden som f.eks. USA, Kina eller Indien. Vores diskussioner har imidlertid endnu ikke haft nogen praktisk indvirkning, og måske går vores ønsker om høj økonomisk vækst aldrig i opfyldelse, da der måske ikke er tilstrækkelig arbejdskraft til at skabe den ønskede vækst.

Ifølge en nylig rapport fra FN vil der i 2050 være 100 millioner færre europæiske borgere end i dag. Der fødes færre børn, det europæiske samfund er aldrende, og stadig færre arbejdstagere understøtter stadig flere pensionister.

Lissabon-målene skal ledsages af en hensigtsmæssig befolkningspolitik i Unionen. En sådan politik kan måske baseres på de foranstaltninger, der træffes i Finland, Frankrig og Letland. Disse lande oplever i øjeblikket en høj fødselstilvækst som følge af indførelsen af effektive incitamenter og ordninger til forældre, der ønsker at få børn, men som også ønsker at forsørge dem, og som ikke har været i stand til at kombinere deres forældreansvar med lønnet arbejde.

Europa er nødt til at se på arbejdsstyrkens kvalifikationer og omfang, hvis der skal skabes økonomisk vækst i Europa. Det er derfor af afgørende betydning at udvikle en fællesskabspolitik for udvikling af det europæiske samfund, hvor der tages hensyn til det demografiske aspekt såvel som til indvandringen af kvalificerede arbejdstagere fra tredjelande.

  Georgios Karatzaferis (IND/DEM). - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer! Der har på det sidste været mange drøftelser om, hvorvidt Parlamentet og EU bør have hjemsted i Bruxelles eller Strasbourg. Ingen af stederne. EU's hjemsted bør etableres i den by, hvor beslutningerne træffes, og i den senere tid er beslutningerne om EU's fremtid blevet truffet i Ankara. Sådan er det. Da store lande som f.eks. England tiltrådte EU, skete dette på EU's vilkår. I dag er det Tyrkiet, der fastsætter de vilkår, som EU skal opfylde forud for Tyrkiets tiltrædelse. Dette er uacceptabelt. Tyrkiet anerkender ikke de 25 medlemsstater, ønsker en havn, herefter to havne, og vi ser blot passivt til. Hvornår går det for alvor op for os, at denne politik fremmer Ankaras arrogance? Forstår vi ikke, at dette æble er råddent, allerede før Tyrkiet tiltræder? Tænk blot på, hvordan situationen vil blive meget snart, når Erdogans Tyrkiet tiltræder EU med vores accept. Vi vil blot blive skubbet til side fra dag ét.

  Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Hr. formand! De Europæiske Socialdemokraters Parti afholdt sin syvende kongres i Porto fra den 7. til den 9. december under sloganet "Et Nyt Socialt Europa". Der blev rejste mange vigtige spørgsmål om Europas og EU's fremtid under Kongressen. Deltagerne anerkendte, at det skal prioriteres at sikre passende og tilgængelig børnepasning, således at unge forældre kan fortsætte deres lønnede arbejde. En investering i vores børns fremtid er en investering i vores egen fremtid.

Der blev vedtaget en lang række dokumenter, herunder navnlig en resolution indeholdende 10 principper for et Nyt Socialt Europa, en resolution om Mellemøsten, en resolution om Belarus og en resolution om en ny social og demokratisk energipolitik. Jeg mener, at energipolitikken er meget relevant og af særlig stor betydning i lyset af Europas øgede afhængighed af en lille gruppe energileverandører.

Denne kongres understregede på ny, at socialdemokraterne er den vigtigste politiske kraft i Europa. De er drivkraften bag bestræbelserne på at sikre Europas fremtid.

  Witold Tomczak (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! For 25 år siden, natten til den 12. december, blev der indført undtagelsestilstand i Polen. Tanks rullede igennem gaderne, nationen blev berøvet sin frihed, og uskyldige polakker blev gennembanket og dræbt.

Denne aktion blev udført af magthavere, der var overbevist om, at de i højere grad end nationen selv vidste, hvad nationen havde brug for. De mente, at fastholdelsen af en alliance med et fremmed regime, eller snarere den fortsatte lydighed over for et sådant regime, gik forud for folkets vilje. De var først og fremmest optaget af at fastholde magten og alle fordelene forbundet hermed. Disse onde mennesker blev støttet af fremmede lande, der forfulgte egne imperialistiske ambitioner på bekostning af en slavebundet nation.

Jeg håber, at Europa vil kigge dybt ind i sig selv i anledning af denne årsdag. Tror vi virkelig, at der ikke er nogen selvbestaltede vismænd iblandt os, der mener, at de har mere styr på, hvad andre nationer har brug for, end nationerne selv? Er det ikke stadig sådan, at ledere indgår aftaler, der er skadelige for deres lande, og at ønsket om lederskab og de hermed forbundne fordele ofte går forud for hensynet til de nationer, som politikerne er sat til at tjene?

Vi skal holde den enkeltes liv, frihed og værdighed hellig.

  Jörg Leichtfried (PSE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Som europæisk borger og som europæisk politiker er der to ting, der plager mig. For det første de strukturelle mangler inden for EU's energipolitik, som vi blev mindet om konsekvenserne af igen så sent som i begyndelsen af november.

For det andet kvaliteten af de europæiske forbindelser til Rusland. Det er helt klart skødesløst at benægte vores nuværende afhængighed af energikoncerner, som ikke blot er udenlandske, men også ejet af fremmede stater. Det er en sørgelig kendsgerning, at det næste, der sker, er, at økonomiske og politiske interesser flyder sammen og begynder at påvirke det, der foregår på det politiske level playing field.

Vi hævder i enhver henseende at leve op til princippet om ikke at give køb på europæiske værdier til fordel for økonomiske interesser, og det princip er et centralt element i vores fællesskab. Forbindelserne mellem EU og Rusland må ikke indebære, at vi i forventning om at føre vellykkede energiforhandlinger skal forholde os tavse om vores bekymringer med hensyn til krænkelser af menneskerettighederne og af pressefriheden. Vi må være på det rene med, at der enten vil være et Europa baseret på værdier, eller også vil der snart ikke være noget Europa tilbage.

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Dette er et British Airways Frequent Flyer-kort. Jeg forsøgte at gøre noget med det, da 100 medlemmer af det britiske underhus for nylig protesterede mod forskelsbehandlingen af en ansat i British Airways, der bar et lille kors.

Jeg mener ikke, at denne form for behandling er acceptabel i Europa, der bærer på en kristen kulturarv, der går flere hundrede år tilbage. Jeg vil derfor gerne udtrykke min solidaritet med alle vores britiske kolleger og med alle de britiske politikere og journalister, der protesterer mod denne situation.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Der blev etableret F-type fængsler for politiske fanger i Tyrkiet ved udgangen af 2000 med henblik på psykologisk nedbrydning og efterfølgende genopdragelse af fangerne. I løbet af de sidste seks år er 28 fanger blevet dræbt, 122 er døde som følge af sultestrejke, og der har været tusindvis af protester i såvel som uden for Tyrkiet.

Behiç Aşçı, en advokat fra Istanbul, der repræsenterer indsatte i F-type fængsler, har sultestrejket i 251 dage. Hr. formand, tak for Deres indsigelser for et par uger siden, men de tyrkiske myndigheder vender resolut det døve øre til. Behiç Aşçı er meget tæt på at dø. Jeg opfordrer Dem på det kraftigste til at tage direkte og omgående kontakt til den tyrkiske premierminister for at anmode ham om personligt at tage sig af Aşçı-sagen i et sidste forsøg på at redde en europæisk indstillet tyrkisk idealists liv.

  Gerard Batten (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! I sommers indførte den russiske duma to love, der gør det muligt at forfølge russiske og ikkerussiske borgere i andre lande. Som følge af en afgørelse truffet af præsidenten for Den Russiske Føderation kan eufemistisk kaldet "specialenheder" i den føderale sikkerhedstjeneste indsættes mod såkaldte terrorister eller personer, der angiveligt har krænket staten. Disse love er en tilladelse til at dræbe, og den første offentlige henrettelse af en britisk statsborger blev gennemført i sidste måned, hvor Alexander Litvinenko blev forgiftet og døde i London. Mordet var imidlertid klodset udført, og et radioaktivt spor fører fra London til Moskva.

Tony Blair reagerede ved at sige, at der ikke må komme nogen hindringer i vejen for Storbritanniens forbindelser med Rusland. Russerne reagerede ved at sige, at der ikke vil blive udleveret nogen mistænkte til Storbritannien, uanset hvilke beviser, der måtte foreligge. Resten af verden må imidlertid reagere ved at udelukke Rusland fra den civiliserede verden, indtil landets internationale mordpatruljer er afviklet.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! I dag er den eneste passende dag for min tale. I dag, den 11. december, er det 60 år siden, UNICEF blev grundlagt, og vi fejrer den internationale børnedag i dag. Erklæringen om barnets rettigheder og konventionen om barnets rettigheder er blevet underskrevet, om end ikke af alle stater, og Kommissionen har allerede fremlagt sin strategi for børns rettigheder på europæisk plan.

Vi håber derfor, at der gennemføres en koordineret indsats gennem EU's eksterne og interne politikker, og at alle medlemsstaterne gør en indsats for at beskytte barnets rettigheder, der ikke blot er truet af fattigdom, analfabetisme og væbnede konflikter i tredjelande, men som også er truet i vores egne civiliserede lande som følge af ondsindede angreb, der udføres af folk, der ikke stilles kollektivt til ansvar.

  Françoise Castex (PSE). - (FR) Hr. formand, Kommissionen fremlagde den 22. juni 2006 en meddelelse som reaktion på overproduktionskrisen i den europæiske vindyrkningssektor, hvori den anbefalede at rydde 400.000 ha vinmarker inden for de næste fem år, svarende til næsten 12 % af de 3,4 millioner ha i EU.

Jeg ønsker her i dag at henlede jeres opmærksomhed på forekomsten af ulovlig tilplantning af vinmarker i Europa, som menes at udgøre et areal på 150.000 ha for hele EU. Ifølge Kommissionens egne tal i en rapport fra marts 2004 svarer disse ulovlige tilplantninger til en produktion på 5-8 millioner hl, mens den europæiske overproduktion vurderes at udgøre 12 millioner hl. Ved en gang for alle at rydde disse illegale vinmarker vil der kunne genoprettes en form for balance.

Inden der træffes nogen beslutning vedrørende rydningsforanstaltninger vil jeg således anmode Kommissionen om at udarbejde en nøjagtig oversigt over omfanget af disse illegale tilplantninger.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det vigtigste punkt på EU's dagsorden er fortsat energiforsyningssikkerhed og den fælles energipolitik. Udarbejdelsen og gennemførelsen af en sådan politik er imidlertid et langsigtet projekt.

Tyskland og Rusland har indgået en bilateral aftale om lægning af gasrørledninger i Østersøen, der overhovedet ikke er sikre ud fra et økologisk synspunkt set i lyset af vragene fra Anden Verdenskrig på havbunden, der kan få skrækkelige konsekvenser for Østersøen. Samtidig stiller EU krav om, at sikre, moderniserede atomenergireaktorer lukkes.

Ifølge videnskaben kommer vi til at mangle 3,5 milliarder kW elektrisk energi i Baltikum i 2010. Hvor skal vi få det fra, hvor meget kommer det til at koste, og vil vi føle os trygge? Er der nogen, der har beregnet, i hvilket omfang knapheden på elektrisk energi vil berøre EU's konkurrenceevne?

Jeg opfordrer alle medlemsstaterne til at overveje udviklingen på energimarkedet og støtte Litauens anvendelse af artikel 37 i tiltrædelsestraktaten i forbindelse med overvejelserne om en mulig forlængelse af Ignalina-kernekraftværkets operationelle levetid.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg håber, at De havde tid til at nyde nogle ture i bakkerne, mens De var i Irland.

Et af de problemer, som De måske ikke har været klar over under Deres besøg, er den alvorlige bekymring på landet over Kommissionens gennemførelse af inspektioner på bedrifterne i forbindelse med den fælles landbrugspolitik og krydsoverensstemmelse. Der er en enorm kløft mellem, hvad Kommissionen siger og gør med hensyn til forenklingsinitiativer, og hvad der sker på stedet i forbindelse med krydsoverensstemmelsesinspektioner.

Den tjekliste, som landmændene skal overholde, er meget lang og forvirrende. Desuden er der en reel frygt for bødepålæg i forbindelse med betalinger i tilfælde af manglende overholdelse af disse forordninger. Forbrugerne har krav på at vide, at landmændene opfylder høje standarder for fødevaresikkerhed og produktion, men jeg tvivler på, at dette mål opfyldes gennem disse detaljerede, uanmeldte inspektioner, som jeg har beskrevet. Det er den irske regerings egen skyld, at det har taget så lang tid at gennemføre nitratdirektivet, hvilket har betydet, at alle inspektionerne på bedrifterne nu skal gennemføres i sidste halvdel af 2006.

Jeg vil gerne anmode Kommissionen om at præcisere, hvad den helt præcist forventer af landmændene, og at sikre, at alle medlemsstaterne overholder reglerne.

  Margarita Starkevičiūtė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på vores fremragende oversætteres arbejde, på kvaliteten af deres arbejde. Der har i den senere tid været en del kritik af oversættelsernes vigende kvalitet. Hr. formand, De er uden tvivl klar over, at vi bruger mange penge på oversættelser, og vi er med rette stolte af, at vi har mulighed for at tale forskellige sprog i EU-institutionerne. Jeg tror, at en af årsagerne til det øgede antal klager over oversættelsernes kvalitet er, at Parlamentets kvalitetskontrolsystem på oversættelsesområdet ikke er hensigtsmæssigt indrettet, og at det ikke fungerer ordentligt. Oversættelsernes kvalitet kontrolleres rent faktisk normalt af kolleger, dvs. at de kontrollerer hinandens arbejde, hvilket sandsynligvis ikke er særlig objektivt. Oversættelsestjenesten besvarer sjældent parlamentsmedlemmernes forespørgsler. Jeg har i hvert fald aldrig modtaget noget svar. Jeg håber, at Parlamentets præsidium vil gøre dem opmærksom på dette problem.

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Vi bør til stadighed holde et vågent øje med situationen uden for Europas østlige grænse, dvs. i Rusland og Ukraine. Vi har på det sidste fokuseret meget på forhandlinger med Rusland, men jeg opfordrer på det kraftigste Parlamentet til ikke at ignorere begivenhederne i Ukraine.

Jeg mener, at Parlamentet bør sende et klart signal om, at vi står skulder ved skulder med Ukraine, og at vi støtter landets fremskridt i retning af demokrati. Vi ønsker med andre ord ikke at se en udvikling og styrkelse af antidemokratiske processer. Ukraine er en stor nabo til EU, og vi har interesse heri. Ukraine må ikke sættes ud af spillet.

Jeg mener derfor, at alle de budskaber, som Parlamentet eller medlemmerne af andre institutioner sender til regeringen i Ukraine, og navnlig til befolkningen i Ukraine, er meget vigtige.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Næste år fejrer vi halvtredsårsdagen for underskrivelsen af Rom-traktaten. Jeg mener, at dette er en ideel anledning til en velovervejet refleksion og debat om EU's fremtid. En fornyet overvejelse af de basale principper, der ligger til grund for integrationen, vil give os mulighed for at finde svar på centrale spørgsmål om f.eks. Europas fremtidige kurs og mulighederne for fremtidige udvidelser. Vores politik over for Balkanstaterne, Ukraine, Tyrkiet samt Georgien og Moldova bør defineres klart. Unionen bør arbejde tættere sammen med disse lande og i højere grad støtte interne forandringer.

Vores vigtigste udfordring i øjeblikket er den interne reform i EU, herunder styrkelsen af Parlamentet og forbedringen af beslutningsprocedurerne. I løbet af de næste seks måneder under tysk formandskab bør vi også forsøge at finde en løsning på forfatningstraktatens fremtid og på spørgsmålet om energiforsyningssikkerhed.

  Formanden. - Udmærket, det er det sidste ord, og det er også sidste gang, at jeg har den ære at lede indlæggene af et minuts varighed. Derfor har vi i dag været mere gavmilde med anvendelse af tiden, og jeg beder Kommissionen og Rådet om forståelse herfor. Jeg takker Dem for deres tålmodighed, men i de sidste minutter af festen er der fri bar, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at bede dem, der ved andre lejligheder ikke fik mulighed for at få ordet, selv om de ønskede det, om undskyld.

Hermed er dette punkt afsluttet.

14. Reach, kemikalieagentur og miljøgifte - Ændring af direktiv 67/548/EØF om farlige stoffer (Reach) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (Reach), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiver 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (07524/8/2006 - C6-0267/2006 - 2003/0256(COD)) (Ordfører: Guido Sacconi) (A6-0352/2006) og

- indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer med henblik på tilpasning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (Reach) og om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur (07525/3/2006 - C6-0268/2006 - 2003/0257(COD)) (Ordfører: Guido Sacconi) (A6-0345/2006).

  Guido Sacconi (PSE), ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Nu, hvor vi er nået til enighed med Rådet - hvilket også var muligt takket være Kommissionens støtte - har jeg spurgt mig selv, hvad vi kan sammenligne dette lange forløb med, som for mit vedkommende har varet tre et halvt år, og som har bragt os derhen, hvor vi er i dag. Hvis jeg skal svare på dette spørgsmål, må jeg tænke på min interesse for bjergbestigning. Måske kan det bedst sammenlignes med, at vi har besteget et højt bjerg, og det er muligvis - og uden overdrivelse - et bjerg på 8.000 meter i Himalaya.

Så højt er jeg aldrig nået, og det kommer jeg nok heller aldrig til, eftersom jeg er en middelmådig bjergbestiger, men jeg ved, hvad der sker, når man når toppen. Anstrengelserne og de risici, man har løbet, betyder ikke længere noget, og måske betyder den utilfredshed heller ikke noget, som man ofte føler, når man er nået til tops og ikke kan se ret meget, fordi der er tåget. Det har jeg været ude for masser af gange. Når jeg har nået toppen, kan jeg ikke se noget! Men tilfredsheden er under alle omstændigheder stor.

Det vigtigste er at holde sig to ting for øje. For det første skal man finde ud af, om man virkelig er nået til tops, og for det andet skal man forberede sig grundigt på nedturen, der ofte er lige så vanskelig som opstigningen.

Eftersom jeg er den bjergbestiger, der går forrest, vil jeg gerne give min mening til kende om disse to aspekter. Har vi virkelig nået toppen? Ja, det tror jeg. Det har vi med den kapitelpakke, som vi nåede frem til i slutfasen af forhandlingerne om omsorgspligt, dyrevelfærd og ikke mindst et kraftigt fremme af alternative metoder til dyreforsøg, agenturet, meddelelse af informationer og tilpasning til den nye interinstitutionelle aftale på komitologiområdet, så Parlamentet bevarer sin rolle. Der er dog noget, som vi har måttet give afkald på, nemlig også at anvende kemikaliesikkerhedsrapporten ved små tonnager. Det skyldes dog ikke vores opstigning, men snarere, at vi vendte tilbage til vores base for tidligt, eftersom vi har fastlagt en revisionsbestemmelse, der om syv år evt. giver os mulighed for at genindføre denne pligt, når først vi har foretaget de nødvendige kontroller i hele forsyningskæden.

I denne aftale er det først og fremmest lykkedes os at finde en fornuftig løsning på det mest omstridte spørgsmål - og det var derfor, vi nåede til tops - nemlig formålet med Reach, dvs. en regulering af de mest bekymrende stoffer via en tilladelsesprocedure.

Hvis vi skal vurdere, om vi virkelig er nået til tops, er vi nødt til at huske, hvor vi startede henne, nemlig i bunden af en dal, der ligger meget langt væk. I Kommissionens oprindelige forslag var der nemlig taget højde for, at alle stoffer, som kræver tilladelse, kan opnå tilladelse ud fra princippet om en tilstrækkelig kontrol. Vi er nået et godt stykke vej. Allerede med Rådets fælles holdning, som Parlamentet havde en positiv indflydelse på, begrænsede man disse stoffers anvendelsesområde, og derefter tog vi endnu et skridt i den rigtige retning med den aftale, der blev indgået den 30. november, idet vi reducerede antallet af stoffer, der kan tilpasses på denne kortere og enklere måde, og medtog alle stoffer - også dem, der bliver tilladt efter en tilstrækkelig kontrol - i en substitutionsproces. Når der er et alternativ, er det obligatorisk at udarbejde en substitutionsplan. Når der ikke er nogen alternativer på tilladelsestidspunktet, er det under alle omstændigheder nødvendigt at oplyse, hvilken forsknings- og udviklingsstrategi virksomheden agter at følge.

Dermed bliver tilladelsens varighed således besluttet fra sag til sag, og den skal begrundes af Kommissionen, såfremt der eksisterer et alternativ. Hvis det i tilladelsesperioden skulle vise sig, at der er et alternativ, træder pligten til en substitutionsplan i kraft.

Jeg vil gerne understrege, at Kommissionen træffer sine beslutninger fra sag til sag på baggrund af agenturets udtalelse, hvor der skal tages højde for udtalelserne fra Udvalget for Socioøkonomisk Analyse og Udvalget for Risikovurdering, som også tager hensyn til bidrag fra tredjeparter. Der er således tale om en meget gennemsigtig proces, som ikke udelukkende bygger på ansøgerens egen erklæring.

Hvad nedstigningen angår, er det efter min mening vigtigt at vælge den bedste vej, eftersom den alpinistiske sværhedsgrad kan være blevet meget større end under opstigningen. Med denne metafor vil jeg sige, at vi bør vedtage det kompromis, som vi har indgået, da vi dermed muliggør forordningens offentliggørelse inden årets udgang. Det betyder, at vi kan overholde fristen for Reach-forordningens gennemførelse, nemlig den 1. juni 2007.

Der er tale om et komplekst spørgsmål, som vi ikke må finde en forhastet løsning på. Reach er så kompliceret, at det ville være forkert at forlange en løsning på alle problemerne i godkendelsesfasen. Det, som er vigtigt nu, er at gå i gang med gennemførelsen. Vi har sørget for adskillige mekanismer og frister, der så at sige er selvregulerende, og som gør det muligt at foretage tilpasninger undervejs på baggrund af de konkrete erfaringer, som vi gør os. Vi har forbedret balancen via alle passagerne i denne procedure. Her tænker jeg på de løsninger, som vi har fundet på de små virksomheders problemer, og på den forbedrede beskyttelse af sundheden og miljøet, navnlig når det gælder risiciene for arbejdstagerne.

Alt i alt mener jeg, at dette færdige produkt kan bedømmes meget positivt. Jeg kunne se, at mine venner i Gruppen De Grønne og GUE/NGL-Gruppen har stillet en pakke af ændringsforslag, der som helhed betragtet er fornuftige, og som ligner de ændringsforslag meget, jeg foreslog i forhandlingerne med Rådet og Kommissionen for at nå til det punkt, hvor vi befinder os nu.

Hvad er formålet med disse ændringsforslag? Hvad ønsker vi at opnå? Hvilken bjergtinde ville vi kunne nå under et umuligt forlig? Vi er alle sammen klar over, hvad det egentlige alternativ er, for enten vedtager vi den kompromispakke, som vi har udarbejdet, og som forbedrer den fælles holdning, eller også er vi nødt til at godkende den fælles holdning. Lad os sige det, som det er: Det er måske bedst sådan. Det er det reelle alternativ, som vi har, og jeg er sikker på, at Parlamentet vil træffe det rigtige valg på onsdag.

Hr. formand, med mit indlæg i dag har jeg færdiggjort mit arbejde. Også stemmelisten bliver lille. Det er ikke noget stort arbejde, eftersom det kun drejer sig om to sider, hvilket er en rekord for Reach-forordningen, når man tænker på, at vi under førstebehandlingen behandlede ca. 5.000 ændringsforslag.

Mit arbejde er således slut her, og der er kun tilbage at takke dem, der på forskellig vis har deltaget i denne Himalaya-ekspedition. Der har været mange deltagere. Jeg har mødt 6 formandskaber og utroligt mange udvalgsformænd og kommissærer. Jeg var hele tiden på min post som bjergbestigernes leder, selv om der undertiden var nogle, som ikke støttede mig, men forsøgte at ødelægge det hele. Nu er vi dog kommet så langt.

Spøg til side. Jeg vil gerne rette en tak til Dem alle, ikke mindst Miljøudvalgets formand, hr. Florenz, alle skyggeordførerne - også dem, der ikke er enige i dette resultat - formandskaberne, navnlig det finske formandskab, der har været en fundamental dialogpartner, og Kommissionen, der måske ikke har fremskyndet processen i væsentlig grad, men som i slutfasen var afgørende for, at vi nåede dette resultat. Først og fremmest vil jeg dog gerne takke det team, som jeg har samarbejdet med, nemlig to italienske kvinder - heriblandt min assistent, Sabina Magnano - som har spillet en meget vigtig rolle i dette projekt. Hvis det var muligt at ændre betænkningens navn, ville jeg medtage deres navn og navnene på alle dem, der har samarbejdet med mig!

(Bifald)

  Mauri Pekkarinen, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand, kommissær Verheugen og Dimas, mine damer og herrer, hr. Sacconi! Forordningen om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (Reach) er et af de mest betydningsfulde lovgivningsmæssige projekter i EU's historie. Den vil være et stort skridt fremad i forhold til det nuværende kemikaliekontrolsystem, som er ca. 40 år gammelt. Den vil gøre Europa til en global pioner og forløber inden for området.

I næsten præcis tre år har Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen arbejdet målrettet sammen om at få vedtaget Reach-forordningen. Forhandlingsprocessen har gennemgået vanskelige faser. Jeg kan uden at overdrive sige, at uden alle parters ihærdige engagement i denne sag, ville vi ikke være her i dag.

Udarbejdelsen af Rådets forordning har været en udfordring for ikke mindre end syv formandskaber. Jeg vil gerne takke alle de formandskaber, der har skabt grundlag i Rådet for den beslutning, som vi nu sidder med. Den politiske konsensus, som man opnåede i Rådet under Storbritanniens formandskab, banede på fortrinlig vis vejen for afslutningen af forhandlingerne under det finske formandskab.

Jeg er meget glad for, at medlemslandene har givet solid støtte til den kompromispakke, der er forhandlet på plads. Jeg håber også inderligt, at Europa-Parlamentets forskellige grupper vil støtte kompromisløsningen så bredt som muligt ved afstemningen på onsdag.

Jeg vil i denne forbindelse gerne takke Europa-Parlamentet for dets fortrinlige samarbejde under efterårets forhandlinger. Specielt vil jeg takke ordføreren, hr. Sacconi, og formanden for Udvalget om Miljø-, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, hr. Florenz, samt adskillige andre medlemmer, som aktivt har medvirket til at finde fælles løsninger. Jeg vil også gerne takke kommissær Verheugen og Dimas, som har ydet en betydelig personlig indsats under forhandlingerne.

Dette stadie er et godt tidspunkt til at evaluere processen i forhold til, hvordan målene for Reach-forordningen skal gennemføres som helhed.

Forordningen forbedrer i høj grad beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet. Reach-systemet vil forbedre vores kendskab til stoffers egenskaber, effektivisere kontrollen med kemikalierisici og gøre det nødvendigt at have tilladelse til at anvende de mest farlige stoffer. De nye sikkerhedskrav bliver de strengeste i verden. Det er i de europæiske forbrugeres og industriens fælles interesse at fremme produktudviklingen af nye og sikrere kemikalier. Det er med dette formål, at den nuværende notifikationsprocedure er blevet ændret i forslaget. Reach-systemet giver også virksomhederne større ansvar og flere forpligtelser og giver virksomhederne mulighed for at opfylde deres forpligtelser i forbindelse med kemikaliesikkerhed mere selvstændigt end tidligere.

Der vil blive betydelig større åbenhed om kemikaliekontrol med oprettelsen af ajourførte informationssystemer og registre for Det Europæiske Kemikalieagentur, hvor også borgerne lettere vil kunne få oplysninger om stoffer og deres egenskaber. Informationssystemerne vil være de eneste af deres art i verden.

Hvis stoffernes virkninger skal undersøges ordentligt er det nødvendigt med bedre informationer om deres egenskaber. Reach-forordningen bringer det op på et nyt niveau ved at muliggøre anvendelsen af alternative forskningsmetoder og programmer i bred udstrækning. Disse nye forskningsmetoder vil sandsynligvis også få indflydelse på kemikalietest på globalt niveau.

Også forbrugerne vil kunne få flere informationer om farlige stoffer i forskellige varer. Med Reach-forordningen skabes også et system, som forpligter erhvervsdrivende til, på forespørgsel fra kunder, at oplyse om varers indhold af meget problematiske stoffer.

Spørgsmålet om proceduren for godkendelse og substitution var de sidste spørgsmål, der forblev ubesvarede ved forhandlingerne. Formandskabets forslag går ud på, at ansøgeren eller indehaveren af en godkendelse skal indsende en substitutionsplan, mens en analyse af alternativerne skal dokumentere, at der findes egnede alternativer. Substitutionsplanen skal indsendes, uanset om der skal gives godkendelse på basis af kompetent risikostyring eller socioøkonomiske fordele. Desuden indsnævredes muligheden for at anvende kompetent risikostyring i forhold til varianten i den fælles holdning i og med, at den ikke kan anvendes ved PBT- og vPvB-stoffer. Hvad angår hormonforstyrrende stoffer, blev man enige om at se på det igen inden for de næste seks år. Jeg mener, at denne løsning på en afbalanceret og realistisk måde tager hensyn til de bekymringer, Europa-Parlamentet udtrykte, om erstatning af de farligste stoffer.

Det er med glæde, det finske formandskab kan bekræfte, at der er en pakke af ændringsforslag at stemme om, som er baseret på resultaterne af trepartsforhandlingerne. Jeg kan også bekræfte Rådets godkendelse af disse ændringsforslag. Hvad angår andre ændringsforslag, håber jeg på, at forhandlingsresultatet forbliver uændret.

Jeg håber, Parlamentet på sit møde på onsdag godkender kompromispakken om forordningen, som den er forhandlet på plads med Rådet. Så vil et lovgivningsprojekt af betydning for både befolkningen og industrien være nået et skridt nærmere sin gennemførelse.

(Bifald)

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Dagens forhandling markerer sidste etape på en lang vej, som vil være et stort fremskridt for sundheden, miljøet og - hvilket jeg gerne vil tilføje udtrykkeligt - for den europæiske industris konkurrenceevne. Jeg har sågar et håb om, at dette store projekt vil sætte standarder i hele verden inden for miljø- og sundhedspolitik. At vi er kommet så langt, skyldes ikke mindst Europa-Parlamentets store indsats og indflydelse, og vi er især hr. Sacconi tak skyldig, som har vist sig at være en glimrende forhandler og have stor viden om emnet. Jeg vil også gerne takke hr. Florenz, formanden for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som har ført os gennem denne trilogproces, der var yderst vanskelig og undertiden besværlig, og fru Ek, ordføreren for Udvalget om Industri, Forskning og Energi, for hendes vigtige bidrag og hr. Nassauer, ordføreren for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. De har begge spillet en nøglerolle.

Det resultat, der bliver præsenteret i dag, bærer Parlamentets tydelige stempel, og jeg skal være den første til at sige, at det er en forbedring sammenlignet med det, der er fremlagt tidligere. Det er hovedsagelig blevet opnået ved at styrke godkendelsesordningen og frembyde større incitamenter til at erstatte stoffer, der findes egnede alternativer til. Jeg vil også gerne gentage, at substitution af stoffer, der findes egnede alternativer til, er økonomisk fordelagtig. Det skader os ikke at gøre det, det er til vores fordel. Jeg er også meget glad for, at det under forhandlingerne har vist sig at være muligt at tage større hensyn til behovet for at beskytte dyrene, for et af de aspekter ved Reach, som jeg virkelig fandt problematisk, var, at den ville medføre langt større brug af dyreforsøg, end tilfældet allerede er i dag. Jeg kan også lige tage hr. Davies' spørgsmål fra den foregående debat op og sige, at måden, hvorpå Reach vil blive implementeret, under alle omstændigheder vil være bestemt af en målsætning om at reducere antallet af forsøg med dyr meget drastisk. Vi har forbedret den information, som forbrugerne får, og Parlamentet var samtidig klar over, at der skulle tages hensyn til behovene og interesserne på den anden side, nemlig de hundredtusindvis af små og mellemstore virksomheder, som vil være forpligtet til at anvende Reach.

Det har altid været en misforståelse at tro, at Reach ville være et problem for den europæiske storindustri, selv om denne misforståelse er blevet bragt til torvs af flere miljøorganisationer. Den europæiske storindustri har overhovedet ikke noget problem med Reach, hverken i den form, den forelå dengang, eller i den nuværende form, men den har altid været et problem for de små og mellemstore virksomheder, hvis konkurrenceevne - ja, sågar deres overlevelsesevne - vil blive sat på spil, hvis vi ikke holder meget nøje øje med, hvad de kan klare, og hvad de ikke kan klare. Derfor er de foretagne ændringer ekstremt vigtige, ikke kun med hensyn til kravene vedrørende verifikation af stoffer, der fremstilles i mindre mængder, men også med hensyn til de øgede incitamenter til datadeling i forbindelse med registrering og den forbedrede beskyttelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder.

Kommissionen mener, at der her er blevet skabt en balance mellem konkurrenceevnen på den ene side og de nødvendige fremskridt inden for miljø og sundhed på den anden side, og den støtter derfor det forslag, der ligger på bordet i dag. Kommissionen støtter derfor også de ændringsforslag, som ligger til grund for hr. Sacconis forslag.

Lad mig afslutningsvis sige, at jeg giver hr. Sacconi ret på et andet punkt. Vi er ganske vist tæt på at nå målet, nemlig at få loven vedtaget, men dermed er vanskelighederne langtfra overvundet. Det er muligt, at vi først står over for størstedelen af dem nu, for det vil blive en lov, hvis anvendelse vil kræve stor opmærksomhed, kreativitet og energi. Jeg vil gerne henvise til, at vi nu må sørge for, at agenturet i Helsinki kommer op at køre hurtigt og kan optage arbejdet, og her er hovedproblemet især databehandlingen. Vi må sørge for, at gennemførelsesforordningerne træder i kraft hurtigt, og at de berørte parter hurtigt får at vide, hvad de skal gøre. Vi må frem for alt sørge for, at de, der skal rette sig efter Reach, ved, hvordan det skal fungere i praksis. Kommissionen er allerede begyndt at gøre mere for at forberede små og mellemstore virksomheder ved at give dem omfattende informationer, så de ved, hvad der skal ske. Vi må også - da der jo er tale om et direktiv - være opmærksom på, at der i forbindelse med gennemførelsen i medlemsstaterne ikke opstår nye problemer og komplikationer som følge af forskellige procedurer. Jeg anmoder også om Parlamentets hjælp til det, der nu skal ske. Hvis vi fortsætter med at arbejde sammen om dette i fremtiden, så er jeg fuldkommen overbevist om, at det vil lykkes os at skabe en model for, hvordan vi kan realisere vores europæiske forestilling om at forbinde en stærk og effektiv industriel basis, der bevarer arbejdspladser, med høje standarder - de højst mulige standarder for miljøet og for borgernes sundhed.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer! En langvarig lovgivningsprocedure er ved at nå sin afslutning, og Reach er ved at tage endelig form.

Som næstformand Verheugen påpegede, lykønsker Kommissionen Rådet og Parlamentet med indgåelsen af denne aftale. Aftalen vil sikre en bedre miljø- og sundhedsbeskyttelse samt fremme den industrielle innovation og konkurrenceevnen.

Kommissionen støtter de kompromisændringsforslag, som vi blev enige om med Rådet og Parlamentet den 30. november 2006.

Jeg vil gerne takke formandskabet og minister Pekkarinen samt naturligvis Parlamentet, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og dets formand, hr. Florenz, og navnlig ordføreren hr. Guido Sacconi for deres meget store indsats og beslutsomhed, hvilket har resulteret i et vellykket forslag.

Reach er et af EU's hidtil mest omfattende, inspirerende og ambitiøse forslag. Det vil berøre alle industrisektorer, men også direkte eller indirekte almindelige borgere, da kemiske produkter anvendes i stort omfang i dagligdagen

For borgerne og forbrugerne betyder Reach, at de bliver bedre informeret om de stoffer, der anvendes i dagligvarer, men det betyder først og fremmest, at de farlige stoffer vil blive gradvist erstattet med sikrere stoffer. Der vil desuden blive taget hensyn til sårbare grupper som f.eks. børn, gravide kvinder og ældre i forbindelse med risikovurderinger. Derfor vil borgernes sundhed blive forbedret, og vi undergår miljøskader, der ikke blot koster mange penge at udbedre og kontrollere, men som i mange tilfælde ikke kan udbedres

Med Reach pålægges industrien et stort ansvar for at hindre skadelige indvirkninger på sundheden og miljøet i forbindelse med produktion, anvendelse og salg af kemiske produkter. Desuden forbedres informationsstrømmen til produktionskæden, således at fremtidige brugere vil have bedre og fuld viden om de anvendte stoffers egenskaber. Det vil derfor være muligt at fastlægge mere præcise mål for risikostyringsforanstaltninger, hvilket vil øge beskyttelsen af arbejdstagerne betydeligt og reducere de sundhedsmæssige og forretningsmæssige problemer.

Selv om omkostningerne stiger, fordeles disse omkostninger og investeringer over en lang periode, nemlig 11 år i forbindelse med registrering eller længere i forbindelse med et lån.

Vi forventer, at dette system vil genskabe forbrugernes tillid til kemiske produkter og den kemiske industri, og Reach vil desuden sætte skub i konkurrenceevnen og innovationen, hvilket opvejer og dækker hovedparten af de initiale udgifter og investeringer.

Reach har bl.a. til formål at nedbringe antallet af dyreforsøg til et minimum. Aftalen mellem Parlamentet og Rådet er tilfredsstillende på dette punkt. Der lægges vægt på alternative metoder, og alle forslag om forsøg underlægges offentlig høring i 45 dage.

Afstemningen på onsdag vil blive den sidste fase i en procedure, der har til formål at opfylde den målsætning, der blev fastsat af stats- og regeringscheferne under mødet i foråret 2006, dvs. færdiggørelsen af Reach ved udgangen af 2006. Jeg håber, at vi gennemfører proceduren som planlagt, og at forordningen træder i kraft, således at vi kan gå i gang med den store udfordring, nemlig en gradvis indsamling af data om de tusindvis af stoffer, der anvendes i dag, og således at vi kan gennemføre forbedrede risikostyringsforanstaltninger.

Vi er nødt til at tage fat på den gradvise substitution af farlige stoffer så hurtigt som muligt. Hvis der eksisterer alternative produkter, skal vi som udgangspunkt vælge disse.

  Ria Oomen-Ruijten, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Reach er et af de vigtigste, omfangsrigeste og ligeledes mest komplekse stykker lovgivning, vi i den seneste tid har behandlet her i Parlamentet. Allerførst vil jeg lykønske Guido Sacconi med det opnåede resultat. Han har i de sidste uger ofte talt om sin hund, der så gerne ville have, at han gjorde noget mindre ved Reach og var mere hjemme. Den hund, Guido, må være en terrier at dømme efter den vedholdenhed, hvormed du har behandlet denne sag. Det var derfor ikke altid lige nemt for skyggeordførerne at få, hvad de ville have.

Takket være Reach får vi en lovgivning, som på ny kortlægger de 30.000 kemiske stoffer, som findes på det europæiske marked, kontrollerer informationen om dem og dernæst også om nødvendigt opstiller regler for anvendelsen af dem. Det drejer sig om alle stoffer, der produceres i en mængde af 1 t eller mere om året. Andre vil have os til at tro noget andet. Reach erstatter en meget uigennemsigtig lovgivningspakke, som gjorde, at det europæiske marked ikke kunne fungere. Det, vi skal gøre, er at få Reach til at fungere.

Det har vist sig at være umagen værd, for 1,3 millioner mennesker arbejder i den kemiske industri, 27.000 især små, men også store virksomheder arbejder eller vil i fremtiden arbejde med Reach. Omsætningen beløber sig til 440 milliarder euro. Det er derfor vigtigt, at vi nu forelægger en god lovgivningspakke. Det kompromis, der nu foreligger, er efter min mening den bedste balance, vi kunne finde efter meget lange og meget vanskelige forhandlinger, hvor ekstreme holdninger skulle mødes på midten.

Kompromiset er meget prekært. Dels beskytter det mennesker, miljø og forbrugere og begrænser dyreforsøg, dels giver det mulighed for at skabe et optimalt klima for den europæiske industri. Vi kan sige til den finske minister, at selv om vi fører an, skal vi også sikre, at vores holdning bærer frugt.

Reach sørger for, at ansvaret flyttes fra medlemsstaterne til selve virksomhederne, hvilket er den vigtigste forbedring i forhold til den fælles holdning. Vi har en mere effektiv beskyttelse af fortrolige oplysninger om virksomheder, registreringen passer bedre til Nassauer/Sacconi-pakken - det er beklageligt, at denne ikke har resulteret i mere - og vi reducerer bureaukratiet til et minimum, hvilket er vigtige punkter for PPE-DE-Gruppen. Også hvad angår godkendelse og substitution, er der opnået en god balance. Det er nu op til Kommissionen at sørge for, at det også bliver en gennemførlig helhed.

  Dagmar Roth-Behrendt, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg formoder, at 99,9 % af min gruppe vil stemme for det kompromis, som hr. Sacconi har udarbejdet. Hvis der er nogen, der kunne passere dette vanskelige farvand mellem Skylla og Charybdis, så sandsynligvis hr. Sacconi, som altid var villig til en dialog, som forsøgte at opnå et kompromis, selv om han altid havde sine egne forestillinger i hovedet. Kompromiset bakkes op af store dele af Parlamentet og af den europæiske befolkning.

Hvad er det, vi taler om? Vi taler om at lære noget om kemikalier, som vi ikke ved i dag. Vi taler om, at vi ønsker at beskytte naturen, men frem for alt de menneskers sundhed, der har med kemikalier at gøre som forbrugere eller arbejdstagere. Med det mål for øje er kompromiset et godt kompromis.

Men et kompromis vil naturligvis altid være et kompromis. Det bedste bevis på, at det er et godt kompromis, er sandsynligvis, at der i sidste ende ikke er nogen, der er virkelig tilfreds. Hr. Sacconi er bestemt ikke 100 % tilfreds med det, det er der ingen af os, der er, men alligevel er jeg overbevist om, at det er det bedste, vi kunne opnå. Det er i hvert fald bedre end mange andre forslag, jeg har set, og derfor vil jeg også stemme for på onsdag, og det med stor overbevisning.

Men hvad er det så, vi har stående her sort på hvidt? Mange betegner det som et monstrum, men det er det naturligvis ikke. Beskrivelsen passer langt bedre på de 40 lovgivninger, vi havde før. Der er tale om en komprimeret pakke, som ikke er letlæselig for alle, men de, der gør sig umage, kan klare det. Det er også godt, at vi er blevet enige om at revidere anvendelsesområdet om fem år, men hvad vil der så ske med medicinske applikationer eller andre enkeltprodukter? Skal de være omfattet af anvendelsesområdet eller skal vi hellere tage dem ud? Det ville være fornuftigt. Det er også rigtigt, at vi har skabt forbedringer inden for databeskyttelse. Data skal være beskyttet, uanset kravene om gennemskuelighed og folks ret til information. Vi må også sikre, at forskningsaktiviteter bliver støttet aktivt, og at det fortsat er muligt at drive forskning ved universiteter og lignende institutioner. Det er alt sammen godt.

Hvad er så ikke godt? Det, der vil ske med de små og mellemstore virksomheder, er ikke godt. Hr. Verheugen nævnte det, og det er jeg ham taknemmelig for. Hvis vi ikke passer på, er det de små og mellemstore virksomheder, der kan komme til at betale regningen for vores ambitiøse lovgivning, så det er dem, vi må tænke på nu. Jeg opfordrer de to kommissærer, hr. Dimas og hr. Verheugen, til at ændre definitionen på små og mellemstore virksomheder. Det burde være sket for længst og vil hjælpe nogle af dem, men jeg opfordrer dem også til at oprette en helpdesk, som vil hjælpe og oversætte for dem og rent faktisk sørge for, at de får hjælp, for de, som denne lovgivning vil berøre, ved ikke, hvilken overgangsperiode der gælder for dem, hvornår og hvad de skal registrere, og hvornår noget begynder at gælde for dem.

Til slut vil jeg gerne sige, at hvis vi mener det alvorligt - og det er møntet på fru Oomen-Ruiyten og alle andre, når jeg siger hvis - så sørger vi for at få et godt og stærkt agentur på plads hurtigt. Det er ensbetydende med penge. Det er noget, som formandskabet må tage hånd om. Det må sige til Rådets medlemmer, at det er der brug for penge til. Vi i Parlamentet må gøre det samme. Hr. Ouzký, De må have mig undskyldt, normalt bliver jeg, til debatten er slut, når jeg har haft ordet, men jeg skal til møde i Præsidiet nu.

FORSÆDE: Miroslav OUZKÝ
Næstformand

  Chris Davies, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det forekommer mig at være en meget rolig afslutning på en meget heftig debat.

Rådets miljøministre blev orienteret om Reach for første gang for ca. syv år siden. Dette gav anledning til frygt for de forskellige konsekvensanalyser og overdrevne vurderinger af omkostningerne ved Reach, og man frygtede, at der var risiko for, at EU's kemiske industri ville forsvinde fra vores kyster som følge af en udflytning til Kina. Europa-Parlamentet har gennem årene anvendt en række forskellige parlamentariske taktikker med henblik på at forsinke og ødelægge Reach, men i dag er vi nået frem til en bemærkelsesværdig enighed på alle punkter. Vi har måske i praksis foretaget visse ændringer. Vi er på rette spor.

Jeg forventer mig meget af Reach. Jeg håber, at vi med denne forordning vil være i stand til at identificere, kontrollere og erstatte kemikalier, der er skadelige for vores helbred og miljø. Jeg håber, at den vil blive gennemført uden for store vanskeligheder, navnlig for SMV'er, og at omkostningerne ikke vil bringe industriens konkurrenceevne i fare. Jeg håber, at forordningen vil fremme valideringen og udviklingen af alternative forsøgsmetoder uden anvendelse af forsøgsdyr. Jeg håber, at den vil fremme innovation i industrien og give Europa en førende rolle globalt. Jeg håber ikke, at den vil føre til udflytning af arbejdspladser, men i stedet til øget forbrugertillid i Europa og i resten af verden til de kemikalier, som vores industri producerer. Jeg håber, at tilstrækkelig mange videnskabsfolk vil trodse de mørke vintre i Finland for at sikre, at Det Europæiske Kemikalieagentur bliver den succes, som vi håber. Jeg håber, at den vil sætte standarden globalt, og at den som lovgivning vil tjene som benchmark for regeringer i andre lande. Jeg håber, at den pakke, som vi er blevet enige om med stor støtte fra det finske formandskab igennem de seneste par måneder og naturligvis under hr. Sacconis vejledning, for alvor vil få industrien til at erstatte problematiske kemikalier med mere sikre alternativer og fremme udviklingen af sådanne alternativer.

Jeg håber, at alle disse ting vil ske, men der skal sandsynligvis løbe meget vand i stranden, inden mine håb realiseres. Der er en lang række ukendte faktorer. Hvordan vil Det Europæiske Kemikalieagentur egentlig fortolke sit kompetenceområde, og hvordan vil Reach blive defineret i praksis? Det vil kun tiden vise.

Jeg er ikke begejstret for resultatet. Jeg har accepteret kompromiser, som jeg gerne ville have undgået. Jeg havde gerne set, at der var blevet lagt større vægt på substitution. Det var en frygtelig fejl, at Rådet lige før forhandlingernes afslutning rent faktisk gav os mulighed for at indarbejde hormonforstyrrende stoffer - stoffer med hormonforstyrrende egenskaber - i de socioøkonomiske kategorier - substitutionskategorierne - og at Parlamentet afslog denne mulighed og i stedet slog sig til tåls med en revidering om seks år. Det er forbløffende!

Jeg er imidlertid ikke enig med den talsmand fra WWF, der for nylig betegnede det endelige resultat af Reach som en skandale. Det er tværtimod i høj grad et skridt i den rigtige retning, og hvis vores håb realiseres, kan det vise sig at være et af Unionens vigtigste tiltag, der rent faktisk indebærer langsigtede fordele for såvel økonomien som miljøet.

  Carl Schlyter, for Verts/ALE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Det oprindelige formål med Reach-direktivet var at beskytte mennesker og miljø. Den positive effekt af viden og udvikling af bedre kemikalieanvendelse skulle også give økonomiske fordele. Lancet offentliggjorde i november en rapport, som viser, at 200 almindelige kemikalier giver hjerneskader, koncentrationsbesvær, adfærdsforstyrrelser og lavere intelligens. Hvordan skal vi kunne få et samfund baseret på viden, innovation og udvikling, når vi unødvendigt tillader kemikalier, som reducerer intelligensen og giver os koncentrationsbesvær?

Mine damer og herrer! Mange lange møder har vi haft, gang på gang er det blevet bekræftet, at et kvalificeret flertal her i Parlamentet synes, at det er en selvfølge, at forbrugsprodukter, som indeholder farlige stoffer, altid skal erstattes med mindre farlige alternativer, når de er tilgængelige. Gang på gang har vi været enige om, at kemikaliesikkerhedsrapporter skal indføres for alle lavvolumenkemikalier. Gang på gang har vi understreget betydningen af offentlighed og åbenhed og leet ad det absurde i, at den styrelse, som skal træffe vigtige beslutninger om kemikaliers fremtid, skal være hemmelig og have hemmelige finansielle interesser.

Vi har været af den opfattelse, at det er en selvfølge, at virksomheder skal have ansvar for deres produkter, og også truffet beslutninger, som skulle give små virksomheder retfærdige vilkår. Men nu i alvorens stund, nu i 11. time, har et flertal af Dem valgt fuldstændig at ignorere disse mål og i stedet springe ind i den tyske kemikalieindustris utrygge favn. Selv om Miljøudvalget krævede kraftige forbedringer af Reach-direktivet, handlede det sidste trepartsmøde udelukkende om forværringer. Det var PPE-DE-Gruppen, som gik kemikalieindustriens ærinde, men hvorfor accepterede de øvrige det spil?

Reach burde nu skifte navn til Risk, registrering, men ikkesubstitution af kemikalier. Sidste gang vi stemte om Reach-direktivet, lavede Socialdemokraterne og De Liberale en aftale med højrefløjen om registreringsdelen. Denne gang lavede de en aftale om hele Reach-direktivet. Tidligere sagde hr. Sacconi, at en aftale er som et æble - det skal plukkes, når det er modent. Efter forhandlingen gav De mig æblet. Et år senere er det nu en fuldstændig uappetitlig slimet klump. Jeg har derfor taget et nyt æble med, som jeg vil give Dem. Gem det i nogle år til revisionen af Reach-direktivet. Det vil komme til at lugte og være råddent og ved revisionen minde Dem om, at der skal laves en aftale med et andet flertal. Eller endnu bedre, lav en aftale med os om det alternative kompromis. Det symboliseres af denne æblekerne. Lad os se denne æblekerne som et symbol på et Reach-direktiv, der vokser og slår rødder, et Reach-direktiv, som vi kan høste folkesundheds- og miljøgevinster af i årtier frem i stedet for at sælge nedfaldsfrugt til Europas folk.

De vælger. Vil De have et Reach-æble, som rådner, eller en kerne, der vokser? I politik vinder man ingenting uden at løbe en risiko. Vov at tage den sidste chance for at opnå et positivt flertal i Parlamentet og forhandle åbent med Rådet. Vi kan aldrig få noget værre end Rådets fælles holdning, men vi kan få noget, der er så meget bedre. En fordel ved forlig er, at det i alle tilfælde bliver mere demokratisk, end denne rådne aftale gjorde bag lukkede døre.

  Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand, jeg vil ikke komme ind på detaljerne i analysen af Reach-kompromiset, for det vil min kollega hr. Holm om lidt. Jeg vil i stedet opholde mig ved et enkelt synspunkt, nemlig at Reach på en gang er en smuk illustration af, hvad EU ville kunne være, og en kedelig bekræftelse af de modsætningsforhold, der findes inden for EU i dag.

For blot nogle få uger siden skulle Reach have været eksemplet på en sand ambition for Europa: EU skulle have en lovgivning, der omsider prioriterede folkesundhed og miljø over kortsigtede økonomiske beregninger. Omsider skulle virksomhederne pålægges at tage hensyn til de sociale omkostninger ved deres hovedløse jagt efter øget konkurrenceevne, omsider blev der taget ved lære af asbestskandalen, og i kraft af at den nye lovgivning også ville omfatte produkter, der importeres i store mængder, forpligtede EU industrien i hele verden til at tilpasse sig sine nye standarder.

EU fik således en stor mulighed for på et område, der ligger vores medborgere stærkt på sinde, at skabe sig en identitet, der bygger på fremskridt, ved at ændre forholdene i EU og i verden. Mange ngo'er, fagforeninger og folkevalgte har i denne ånd arbejdet aktivt for at gøre dette smukke projekt til en succes. I dag er skuffelsen stor hos mange af dem over de ekstreme indrømmelser, der er givet til store europæiske koncerner.

Ganske vist - og det er vigtigt - fastholdes den omvendte bevisbyrde. Det er således ikke længere op til myndighederne at bevise de anvendte kemikaliers toksicitet, men derimod op til industrien at bevise deres uskadelighed.

Når det er sagt, hvordan kan det så retfærdiggøres, at virksomhederne, om end under kontrol, får lov til fortsat at anvende stoffer, der er anerkendt som værende særdeles farlige, selv om der findes mindre skadelige alternativer på markedet? Efter det forfærdelige fortilfælde med asbest er det etisk uforsvarligt. Det gælder også virksomhedsledelsernes anerkendte ret til at hemmeligholde oplysninger om eventuel toksicitet i kemikalier, der fremstilles i mængder på under 10 t om året, hvilket er tilfældet for størsteparten af virksomhederne. Hold venligst op med at bruge små og mellemstore virksomheders økonomiske usikkerhed som undskyldning! Min gruppe har fremsat et ændringsforslag, der kræver, at store virksomheder videregiver oplysninger om de pågældende stoffer til SMV'er, således at disse undgår unødige udgifter. Ændringsforslaget blev afvist af stillerne af flertalskompromiset.

En sidste bemærkning, der er værd at tænke over. Dette billige kompromis er ikke resultatet af økonomisk svækkelse til trods for et ulige magtforhold. Det dårlige eksempel kommer oppefra! Reach-lovgivningen er for ambitiøs. Det er ikke en type projekt, som Kommissionen vil præsentere i fremtiden, som næstformand i Kommissionen med ansvar for erhvervspolitik, hr. Verheugen, sagde tilbage i midten af september. Det mest foruroligende er, at han kom med denne udtalelse under en tale om initiativet "Bedre regulering", hvilket siger en hel del om den strategiske kurs bag dette farlige slogan. Vi har set virkningerne heraf på det sociale område, bl.a. med servicedirektivet og grønbog om arbejdsret. Nu er turen kommet til folkesundheden og miljøet. Debatten om, hvilke ændringer der er nødvendige i EU, er bestemt mere aktuel end nogensinde!

  Liam Aylward, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg blev medlem af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed lige efter det sidste valg for næsten to og et halvt år siden og fik her et førstehåndsindtryk af de forskellige holdninger til Reach. Jeg vil gerne understrege, at jeg er blevet meget imponeret over de bestræbelser, der er gjort fra mange sider, og jeg ønsker især at takke ordføreren hr. Sacconi, skyggeordførerne, vores gruppeformand hr. Florenz, Kommissionen og Rådet, og alle, der er gået på kompromis med henblik på at sikre vedtagelsen af denne pakke. Jeg mener, at det viser EU's og EU-institutionernes evne til at nå til enighed om spørgsmål af fælles interesse - det viser, at vi kan gå på kompromis og gennemføre en debat. Hvis vores vælgere så os i dette lys, ville de blive meget imponerede.

Der er ingen tvivl om, at der er stadig flere kemikalier i vores dagligdag. Med det nuværende lovgivningspuslespil uden tilstrækkelige oplysninger om de fleste eksisterende kemikalier er vi ikke sikre på omfanget af anvendte kemikalier og indvirkningen på vores sundhed og miljø. Denne aftale er banebrydende, idet den indebærer en lovgivning, der helt klart er til fordel for forbrugerne og miljøet som følge af skærpede kontrolforanstaltninger. Vi vil få flere oplysninger. Virksomhederne vil i højere grad blive tilskyndet til at investere og udvikle sig inden for forskning og udvikling og med hensyn til substitutionsplaner. Ud over den fine balance, der er opnået, er jeg meget tilfreds med tiltagene med henblik på øget støtte til SMV'er, fremme af alternativer til dyreforsøg, mærkning på fællesskabsplan og etablering af et EU-agentur til forvaltning af Reach-systemets tekniske, videnskabelige og administrative aspekter på fællesskabsplan.

Vi må imidlertid huske på, at formålet med denne lovgivning også er at forbedre konkurrenceevnen i den kemiske industri, der er meget vigtig i mit eget land, og som skaber en lang række arbejdspladser både direkte og indirekte. Institutionerne har arbejdet hårdt for at sikre, at omkostninger for industrien, og navnlig for SMV'erne, ikke bliver for store, at forretningshemmeligheder beskyttes, at bureaukratiet mindskes, og at arbejdspladserne bevares, samtidig med at både borgerne, arbejdstagerne og vores økosystem drager fordel heraf. Vores største udfordring i dag er at gennemføre Reach-forordningen i vores respektive lande i overensstemmelse med vælgernes ønske.

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne give udtryk for min anerkendelse af ordføreren hr. Sacconi. Under hans ledelse har Europa-Parlamentet opnået det maksimale resultat ved forhandlingerne. Det var vanskeligt at forhandle med et splittet Parlament og et Råd, som krampagtigt fastholdt sin fælles holdning. At der i sidste instans efter møjsommelige forhandlinger på flere fronter foreligger et resultat, som vi tilsyneladende kan leve med, fortjener anerkendelse.

At både miljøbevægelsen og den kemiske industri er utilfredse med kompromiset, er forståeligt, men i dette tilfælde gælder det absolut, at man ved, hvad man har, men ikke, hvad man får. Hvis der ikke var indgået et kompromis under andenbehandlingen, ville det have ført til enten godkendelse af en næsten uændret fælles holdning eller til en langvarig forligsprocedure, som muligvis ville føre til, at hele forslaget blev trukket tilbage eller forkastet. I dette tilfælde er lidt bedre end ingenting.

Ét punkt vil jeg lige gøre opmærksom på, og det er, at jeg synes, at medlemsstaterne må kunne føre en strengere miljøpolitik end den, der er vedtaget nu. Det gælder i hvert fald, hvis lande som Sverige og Danmark i forvejen anvender en strengere lovgivning. Derfor vil jeg støtte det ændringsforslag, som jeg har været med til at stille.

På grund af en afstemning i Udvalget om Borgernes Rettigheder vil jeg ikke kunne overvære resten af forhandlingen, hvilket jeg undskylder over for kommissæren og hr. Sacconi.

  Hartmut Nassauer (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Dette kompromis bærer Parlamentets signatur. For anden gang - første gang var i forbindelse med servicedirektivet - er det Parlamentet, som på afgørende vis bidrager til at opnå en løsning på en vigtig lovgivning. Det er godt, at løsningen blev fundet her i Parlamentet.

Ikke desto mindre er der tale om et kompromis, der findes ingen andre løsninger for øjeblikket, og en forligsfase ville uden tvivl også være blevet meget problematisk. Derfor er det rigtigt at støtte kompromiset, selv om jeg kun gør det med store forbehold. Med disse Reach-bestemmelser skaber vi et revolutionært fremskridt med hensyn til vores viden om ca. 30.000 stoffer, som benyttes inden for handel og industri. Det er et markant fremskridt for miljøet og sundheden i Europa, som rådsformanden med rette understregede.

Men hvorfor, spørger jeg ham, nævnte han ikke med et eneste ord, at vi ikke kun overdrager ansvaret for stofferne til virksomhederne, men også pålægger dem betydelige udgifter? Hvorfor nævnte han ikke, at vi indfører nye bureaukratiske procedurer i Europa og dermed gør det stik modsatte af det, som vi ellers bebuder i vores fromme udtalelser om at mindske bureaukratiet og opfylde Lissabon-målene? Jeg synes, at vi må være ærlige og sige, at vi ønsker dette miljømæssige fremskridt, men vi pålægger dermed også erhvervslivet og industrien betydelige omkostninger. Tiden vil vise, om, hvilket hr. Verheugen og jeg håber, konkurrenceevnen kan holde til det.

Det er en kendsgerning, at der har været nævnt udgifter, som kunne have været lavere. Det finske formandskab afviste en lempelse af testkravene for mængder på 1-10 t. Disse test er for det første dyre, for det andet er de ikke særligt gavnlige, og for det tredje kræver de enormt mange dyreforsøg. Det havde været bedre at ty til Parlamentets løsning, som vi fandt under førstebehandlingen sammen med hr. Sacconi, som jeg takker for indsatsen.

Hvad skal der nu ske? Nu skal dette kolossale lovværk, denne forordning, gennemføres, og den træder i kraft med det samme - den skal altså ikke først gennemføres i national lovgivning. I den henseende vil det være afgørende, hvordan Kommissionen og agenturet behandler de berørte parter. Jeg beder især de to kommissærer, hr. Dimas og hr. Verheugen - som bedre end andre ved, at systematikken i Reach er tilbøjelig til at forfordele små og mellemstore virksomheder - om at samarbejde med de små og mellemstore virksomheder omkring gennemførelsen i en ånd af partnerskab og sørge for, at det europæiske erhvervsliv kan holde til denne belastning.

  Riitta Myller (PSE). - (FI) Hr. formand! Efter lange og indviklede diskussioner, forhandlinger, udvalgsafstemninger og kompromiser kan vi nu fornemme den form, som Reach vil få. Den situation, der hidtil har været fremherskende, er, som det er blevet sagt, at vi simpelthen ved for lidt om næsten alle kemikalier på det indre marked. I tidens løb er titusindvis af kemikalier kommet ind på markedet, og deres indvirkning på miljøet og menneskers sundhed er ukendt.

Vores nuværende kemikalielovgivning forhindrer nye og bedre kemikalier i at komme ind på markedet, fordi den understøtter en situation, hvor det er muligt og billigere at anvende gamle kemikalier. Det er altså en hindring for innovation efter Lissabon-strategien. Det vigtigste værktøj i Reach er registreringsforpligtelsen for kemikalieindustrien og dens importører.

I de sidste uger har vi drøftet især godkendelsesproceduren og den dertil hørende substitutionsprocedure. Europa-Parlamentet og dets ordfører, hr. Sacconi har gjort deres bedste for at forbedre Kommissionens oprindelige forslag og Rådets fælles holdning om muligheden for at erstatte farlige og problematiske kemikalier med kemikalier, som er bedre for miljøet og menneskers sundhed. Arbejdet har været konsekvent, og vi må anerkende, at det har ført til et udmærket resultat. Efter afstemningen ved førstebehandlingen var der ikke mange, der troede på, at vi overhovedet ville være i stand til at nå frem til et resultat. Nu har vi fået et godt et.

Ifølge det kompromis, som nu er til behandling, vil alle farlige kemikalier være omfattet af substitutionsproceduren, og de farligste kemikalier skal altid erstattes, hvis der findes et alternativt kemikalie, og det er økonomisk og teknisk muligt at anvende det. Desuden skal der laves substitutionsplaner eller forskningsplaner for andre problematiske stoffer som forudsætning for at få dem ind på markedet.

Jeg vil gerne lige kommentere æblesammenligningen. Selv ville jeg i hvert fald hellere plukke og spise et æble, mens det var modent, og ikke vente på, at det blev råddent. På samme måde mener jeg, det er vigtigt at indse, hvornår der skal træffes beslutninger, og hvornår der er det bedste tidspunkt at plukke det modne æble.

  Lena Ek (ALDE). - (SV) Hr. formand! Afstemningen på onsdag er afslutningen på en lang proces med vigtige bidrag fra mange sider. Jeg synes, at vi skal bemærke kommissær Margot Wallström, som stillede forslaget, og hendes demokratiske nyskabelse med den store internethøring, som bidrog utroligt meget til at forbedre selve Reach-forslaget. Vi skal bemærke de medlemmer, som har slidt hårdt i mange nætter, og som vi har haft heftige diskussioner med, hr. Langen i Industriudvalget, ordføreren hr. Nassauer og andre, ikke mindst hovedordføreren hr. Sacconi, og kommissærerne, både hr. Verheugen og hr. Dimas, som har gjort en stor indsats for at forberede dette forslag til afstemning.

Alligevel står jeg her med meget blandede følelser. Hvis jeg skal sammenfatte det, vil jeg kunne sige "stolt, men ikke tilfreds", for at bruge et svensk udtryk, som er blevet anvendt de seneste år. For mit vedkommende er jeg stolt over at have deltaget i dette arbejde i egenskab af ordfører i Industriudvalget. Her tog jeg udgangspunkt i tre emner. For det første skulle forslaget styrkes, hvad angår miljødelen, især hvad angår substitution. For det andet skulle forslaget tydeliggøres. Der var utroligt mange uklarheder og overlapninger i forhold til anden lovgivning, og vi har nu fjernet "paper and pulp" og "minerals and ores", som er nogle vigtige områder, der ikke hører hjemme i dette forslag. Vi har også forenklet Reach, hvilket har været til stor fordel for små virksomheder. Forslaget om registrering pr. stof, "one substance one registration", tror jeg vil betyde utroligt meget fremover.

Mit udgangspunkt var altså, at disse tre nøgleord - styrke, tydeliggøre og forenkle - var gode for europæisk industri, for europæiske forbrugere og for europæiske borgere. At have en stærk politik, hvor markedets hensyn forenes med miljøhensyn, tror jeg er en meget vigtig succesfaktor.

Det, jeg er skuffet over, vedrører tre punkter. Først og fremmest mener jeg, at vi kunne have udnyttet muligheden for at give forbrugerne tydeligere information for at imødekomme øgede miljø- og forbrugerkrav. Det havde været muligt, for vi har gjort arbejdet og betalt omkostningerne. I det kompromis, som nu foreligger, udnyttes fordelene ikke fuldt ud, og det synes jeg er meget trist. Jeg vil gerne spørge om, hvordan De fra Kommissionens og Rådets side skal opfylde kravet om 0,1 %, dvs. hvorvidt det er bilen, som betragtes som delvis farlig, eller den farlige komponent i bilen, som betragtes som delvis farlig. Det er vigtigt at få afklaret. Kravet om substitution er yderligere et spørgsmål. Hvorfor kunne vi ikke have gået et skridt videre, hvad angår de substanser, som vi kalder CMR, som både giver cancer, er mutagene og påvirker reproduktionen? Mit tredje spørgsmål vedrører ansvarsprincippet, "duty of care". Det har eksisteret i europæisk erstatningsret siden romertiden og er jo ingen nyskabelse. Jeg mener, at det havde været godt, hvis vi ikke bare havde haft det som principerklæring i betragtningerne, men også i lovteksten. Desværre har vi heller ikke opnået noget på disse punkter. Jeg har yderligere et fjerde punkt, nemlig at det er vigtigt, at ulandene nu får muligheden for at kunne anvende denne information, således at der ikke skabes handelshindringer.

For at opsummere: stolt, men ikke tilfreds. Der er stadig et stort arbejde tilbage, og for at citere en amerikansk taler for et par uger siden: "Vi har ikke krydset floden Rubicon for at sidde og fiske". Mine damer og herrer, der er stadig et stort arbejde tilbage efter afstemningen.

  Caroline Lucas (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! Julen kommer tidligt for den tyske kemikalieindustri, da Parlamentet gennem sin støtte til dette utroligt udhulede kompromis giver industrien en tidlig og uventet stor julegave, der belønner den for dens nådesløse lobbyarbejde, der med held har suget al saft og kraft ud af dette forslag.

Takket være dette lobbyarbejde og eftergivende politikere i Rådet og navnlig medlemmerne af PPE-DE-Gruppen, vil farlige stoffer forblive på markedet mange år fremover, også hvor der allerede eksisterer sikre alternativer. Jeg tror, at det bliver vanskeligt at forklare dette til de europæiske borgere. Det er en skandale, at de har ventet hele 20 år på regler, der fortsat tillader anvendelse af farlige kemikalier i dagligvarer, også selv om der allerede eksisterer erstatningsprodukter. Det er tillige fuldstændig unødvendigt. I forbindelse med andenbehandlingen i Udvalget om Miljø fik ordføreren et klart mandat til at presse på for indførelse af obligatorisk substitution af alle problematiske kemikalier, når der findes mere sikre alternativer. Dette krav blev alligevel droppet helt under forhandlingerne.

Hele lovgivningen bliver desuden omgærdet af hemmelighedskræmmeri. Det er fuldstændig uacceptabelt for nøglepersonalet i det agentur, der skal gennemføre lovgivningen, at navnene og interesseerklæringerne kan holdes fortrolige. Det er skandaløst, og det er desuden ironisk, at dette sker netop på et tidspunkt, hvor vi har fået til opgave at overbevise de europæiske borgere om, at EU er åbent, gennemsigtigt og ansvarligt. Hvordan kan vi overhovedet påstå dette og samtidig acceptere fortrolighed på dette punkt?

Min gruppe mener, at Parlamentet burde have forkastet kompromisaftalen og fortsat presset på for at nå til enighed under andenbehandlingen og forligsproceduren. Denne pakke indeholder ikke noget, som vi ikke kunne have opnået gennem forlig, og vi kunne have vundet meget. Vi har i stedet gennemgået en uigennemsigtig, udemokratisk og meget manipulerbar proces.

Min gruppe har forelagt to alternative kompromispakker. De er ikke urealistiske, som det er blevet sagt. Vores forslag er rent faktisk svagere end det forslag, som Parlamentet vedtog ved førstebehandlingen, men de er stadig stærkere end det afsvækkede og kraftløse kompromis, vi har fået forelagt i dag. Det er rent faktisk baseret på de målsætninger, som de fleste medlemmer i Europa-Parlamentet støttede under hele processen indtil allersidste øjeblik, hvor de valgte at give efter for resten af PPE-Gruppen.

Hr. Sacconi, når De således spørger os, hvilke andre bjerge, vi ønsker at bestige, er svaret: Det bjerg, der har været angivet på kortet lige fra starten af denne proces, det bjerg, som De fortalte os, at vi var i gang med at bestige under deres gode og myndige lederskab indtil allersidste øjeblik, hvor De trådte forkert. De mistede fodfæstet, drejede den forkerte vej, og nu er vi alle i fare.

Vi ønsker afslutningsvis at komme ind på dyrevelfærd. Ved førstebehandlingen i Udvalget om Miljø stillede jeg et ændringsforslag om en forsøgsstrategi uden anvendelse af forsøgsdyr overhovedet, der blev vedtaget. Det overlevede ikke den efterfølgende afstemning på plenarmødet, men det sendte et meget klart signal om, at vi ønsker, at der lægges langt større vægt på alternativer uden anvendelse af forsøgsdyr. Fremme af forsøg uden anvendelse af forsøgsdyr er nu en af målsætninger i Reach-forordningen, og det er enormt vigtigt. Der må ikke blot være tale om en gestus, men en retlig forpligtelse til at erstatte dyreforsøg langt hurtigere, end vi har gjort hidtil. Dyreforsøg er ikke blot grusomme, men også ineffektive, umoderne og ofte misvisende. De skal erstattes hurtigst muligt, ikke blot af hensyn til dyrerettighederne, men også af hensyn til menneskers sundhed og menneskerettighederne.

  Jens Holm (GUE/NGL). - (SV) Hr. formand! Min far arbejdede i tung kemikalieindustri i Sundsvall i Nordsverige i over 20 år. Af og til kom han hjem om aftenen og havde ondt i armene og benene. Af og til var han næsten helt lammet og havde svært ved at bevæge dem. Akut metalforgiftning, sagde lægen. Min far er i dag pensioneret, og nogle af de tungmetaller, som han blev udsat for, er forbudt i dag, men stadig udsættes millioner af arbejdere for kemikalier på arbejdspladserne i Europa. Ifølge en finsk undersøgelse udsættes 32 millioner EU-borgere hver dag for kræftfremkaldende kemikalier på deres arbejdsplads. Det er for alle disse arbejdere, at vi har brug for et stærkt Reach-direktiv.

Vi har også brug for et stærkt Reach-direktiv for alle os forbrugere og for miljøet, hvilket allerede er blevet nævnt i flere meget gode indlæg her tidligere. Men det er netop derfor, jeg er så skuffet over, at Den Socialdemokratiske Gruppe og også De Liberale har givet efter over for PPE-DE-Gruppen og kemikalieindustrien. Med dette forslag svigtes arbejderne, forbrugerne og miljøet. Guido Sacconi, De ved, hvad arbejderne kræver, De ved det nok bedre end nogen anden af os. Arbejderne vil have et stærkt Reach-direktiv, hvor farlige kemikalier erstattes, hvor der er bedre alternativer, bare for at tage et eksempel. Nu har De lagt det grundlæggende princip bag Dem. Hvorfor, fordi magten og loyaliteten med PPE-DE-Gruppen er vigtigere? Jeg ved det ikke.

Vi i Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre kan ikke støtte det. Hvorfor? Nogle konkrete eksempler: I dette kompromis er der ingen kemikaliesikkerhedsrapport for lavvolumenstoffer. Det betyder, at tusindvis af kemikalier fortsat vil spredes, uden at vi kender til deres egentlige risici. Der er ikke noget retligt bindende ansvarsprincip, og så skal vi huske på, at det netop var det, som var grundtanken bag Reach-direktivet, nemlig at bevisbyrden for kemikalierne skal ligge på virksomhederne og ikke på myndighederne. Store virksomheder kan fortsat hemmeligholde deres fakta om kemikalier, når PPE-DE-Gruppen har fået sine krav om en stærk immaterialret igennem. Små virksomheder bliver de store tabere, som ikke kan drage nytte af øget offentlighed.

Det naturlige krav om, at medlemslandene skal kunne have en mere vidtgående lovgivning, er heller ikke blevet bifaldet. Frem for alt lyder det, som har været en gevinst for folkesundheden og miljøet, nu tomt, nemlig substitutionsprincippet. Dette princip, som siger, at farlige kemikalier skal erstattes, når der er mindre farlige alternativer, er nu så begrænset, at det kun er et begrænset fåtal af kemikalier, som vil blive udfaset. Det vil betyde, at tusindvis af farlige kemikalier, som er kræftfremkaldende, hormonforstyrrende og reproduktionsforstyrrende, vil blive tilbage iblandt os.

Vi i Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre vil redde Reach-direktivet. Derfor har vi sammen med De Grønne fremlagt en fælles Reach-pakke med ændringsforslag, hvor der kræves stærkere formuleringer på alle disse områder. For at minimere dyreforsøg kræver vi også en satsning på helt nye dyrefrie metoder med "toxygenomics". Det er ikke nogen urimelige krav, vi stiller, da mange af dem blevet støttet af et flertal i Parlamentet for et år siden. Afslutningsvis skal vi på onsdag stemme om det, der skal blive verdens mest omfattende kemikalielov. Der er endnu en mulighed for at redde Reach-direktivet, og jeg opfordrer Dem - især de socialdemokrater, der siger, at de værner om arbejderne og miljøet - til at kaste denne PPE-DE-aftale i papirkurven og stemme for at redde Reach-direktivet.

  Urszula Krupa (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! Debatten om Reach-forordningen har længe givet anledning til stærke følelser og konflikter. Situationen er blevet mere anspændt som følge af den uhyrlig lange liste med over 5.000 ændringsforslag, og fordi det nu er blevet klart, at det egentlige formål med Reach-forordningen er at fremme de store kemikalievirksomheders interesser, virksomheder, der kan trække på et enormt finansielt potentiale og støtte fra den videnskabelige forskning, som ganske enkelt er blevet et redskab, der sætter disse globaliserede virksomheder i stand til at tjene endnu flere penge.

Bag de pæne slogans om beskyttelse af sundheden om miljøet forsøger de store aktører at udrydde de små og mellemstore virksomheder. De fokuserer navnlig på de virksomheder i de nye EU-medlemsstater, der hidtil har været drivkraften bag Europas økonomi.

Vi er også skeptiske over for kompromiser, der blot udsætter de mindre virksomheders undergang, således at mange mennesker mister deres arbejde og muligheden for at skabe en bedre tilværelse.

  Karl-Heinz Florenz (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. Sacconi, hr. kommissær Verheugen, hr. kommissær Dimas! Mange tak, hr. rådsformand, for, at vi nu kan sige, at vi endelig har opnået et kompromis. Jeg har måttet lægge øre til en del i den seneste uge: "Hr. Florenz er kanslerkontorets forlængede arm, han forsøger at gennemtvinge den tyske kemikalieindustris vilje, og han har sågar afbrudt forhandlingerne." Det rene vrøvl. Jeg ønskede ganske enkelt at skabe det nødvendige tryk i kedlen for at bringe de forskellige fløje i Parlamentet tættere sammen - nemlig sundheds- og miljøpolitikerne på den ene side, som med rette er meget engagerede, og erhvervspolitikerne på den anden side. Det var det problem, som ikke var så let at løse.

Jeg synes, at vi har fundet et fornuftigt kompromis. Alle skælder ud og er utilfredse, og i sidste ende er det resultatet af dette kompromis. Hvis man ikke kan lide det, bør man ikke tage del i en parlamentarisk proces. Alting er nu engang ikke så enkelt, som mange af medlemmerne af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance - som jeg ellers sætter stor pris på - tror. Der findes forskellige fløje i denne verden, og derfor har vi i de seneste tre år altid haft kontroversielle debatter om hvidbogen. I mine 18 år i Parlamentet har jeg ikke oplevet det så udtalt i forbindelse med en betænkning, som tilfældet har været med Reach. Vi har endda oplevet fuldkommen meningsløse stedfortræderkrige, og atmosfæren var undertiden lidt spændt.

Men det har hele tiden stået klart, at vi har en ægte søjle, idet industrien aldrig har sat spørgsmålstegn ved Reach. Det glæder mig meget. Jeg vil gerne minde de to kommissærer om, at de har bebudet at ville trække 40 gamle, forældede direktiver og forordninger tilbage. Det skal jeg nok tjekke, om de gør. Det er den udfordring, de står over for, ud over gennemførelsesforordningerne - dem må de virkelig gennemføre, så vi får en fordel og kan tynde ud i junglen på dette område. Processen med de tre faser - registrering, vurdering og godkendelse - er helt rigtig. Industrien vil skulle vise, at den betragter frigivelsen og udleveringen af data til agenturet som en del af en moderne økonomisk politik og ikke som et mål i sig selv. Jeg er overbevist om, at der på områder, hvor der findes bedre alternativer, også vil blive fulgt op med økologiske alternativer i fremtiden, hvis det kan svare sig økonomisk. Det er præcis det, vi ønsker at fremme. Jeg tror og håber, at det ikke vil skade industrien, men tværtimod fremme motivationen.

Vores fokus på producenternes ansvar har altid været en vigtig faktor. Det er ikke et mål i sig selv, men noget industrien må leve op til i fremtiden. Importerede produkter er fortsat et uafklaret spørgsmål, og reglerne er i mine øjne ikke gode nok. Afslutningsvis vil jeg lige tage et omtvistet punkt vedrørende blotlæggelse af data op. Der er behov for en politisk debat om, hvor meget virksomheder skal røbe om deres knowhow. Vi har naturligvis brug for forbrugerbeskyttelse, men vi må også beskytte de virksomheder, som skaber beskæftigelse fra mandag til fredag.

  Linda McAvan (PSE). - (EN) Hr. formand! I sidste måned offentliggjorde The Lancet, det førende medicinske tidsskrift i Det Forenede Kongerige, en artikel om en pandemi blandt børn, der udvikler neurologiske forstyrrelser som følge af eksponering for industrikemikalier. Der skal forskes langt mere inden for dette område. Vi har imidlertid nu mulighed for at gøre noget ved kemikaliesituationen, og vi bør gribe denne mulighed.

Den kompromispakke, som Parlamentet og Rådet er nået til enighed om, er fremragende. Jeg vil gerne rose hr. Sacconi, vores ledende forhandler, der har arbejdet på en meget gennemsigtig måde og udvist stor samarbejdsvilje under forhandlingerne. Jeg afviser beskyldninger om, at processen var uigennemsigtig. Han holdt altid skyggeordførerne og udvalget underrettet om udviklingen, og alle blev holdt orienteret, langt mere end om andre retsakter.

Det er blevet anført, at kompromiset ikke er tilstrækkelig vidtgående, og at det ikke er perfekt. Der er ikke tale om et perfekt kompromis. De Grønne og GUE/NGL-Gruppen har sagt, at de ikke agter at støtte kompromiset, hvilket ikke overrasker mig. Formålet med politik er imidlertid ikke at spille for galleriet eller at afvise kompromiser og acceptere et glorværdigt nederlag og dermed forblive politisk ubesudlet, men at gøre en forskel og skabe virkelige forandringer, der berører mennesker. Det vil ske med denne lovgivning.

Nogle taler om bjerge, men de vil føre os op i bjerge på samme måde som Sisyfos, der skubbede en mægtig stor sten op ad bjerget. Vi ville aldrig kunne nå til enighed, og derfor ville der aldrig ske noget, og vi ville rulle ned ad bjerget igen. Der var flertal i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, og der var ikke flertal for et bedre forslag end det, vi har fået forelagt i aften.

Jeg er enig med kommissær Verheugen, der talte om behovet for at gøre denne lovgivning gennemførlig, og jeg glæder mig til at høre, hvad han agter at gøre, og hvordan vi skal samarbejde med den kemiske industri og regeringerne om at sikre, at den kommer til at fungere ordentligt.

Ved at stemme for Reach-forordningen i denne uge kan vi påbegynde gennemførelsen af lovgivningen med henblik på etablering og idriftsættelse af agenturet. Jeg ønsker ikke at afvente en mirakelløsning en skønne dag. Jeg opfordrer mine kolleger til at stemme ja i denne uge og gøre en forskel og ikke blot gå op i at skabe overskrifter.

  Frédérique Ries (ALDE). - (FR) Hr. formand, den 20. september 2003, dvs. inden vi begyndte vores arbejde her, skrev hr. Chirac, hr. Blair og hr. Schröder til Kommissionen for at bede den om ikke at skade den kemiske industris konkurrenceevne. Indblanding og tydeligvis pression på dette niveau er uden fortilfælde i vores tid med den fælles beslutningsprocedure, og jeg skal sige, at på dette tidspunkt var terningerne allerede kastet: Reach var langt, endog meget langt fra den offentliggjorte ambition i eksempelvis hvidbogen tilbage i 2001.

Naturligvis kan der ikke blive tale om, at vi svækker denne sektor, som er blandt vores mest konkurrencedygtige og dynamiske industrier. Vi har altid - hver og en af os - være lydhøre over for dens bekymringer. Reach vil kunne gennemføres. Se blot den forenklede registreringsprocedure for stoffer, der er fremstillet i mængder på 1-10 t, styrkelsen af det kommende Helsinki-agentur, den gentagne bekræftelse af OSOR-princippet (ét stof - én registrering), der alt sammen har til formål at forenkle udvekslingen af oplysninger mellem virksomheder.

Det er også vigtigt at begrænse omkostningerne til indberetning af oplysninger. Det har særlig stor betydning for SMV'er. Der er ligeledes muligheden for dispensation, såfremt den behørigt begrundes af ansøgeren. Dette er betydelige fremskridt, og jeg ville have glædet mig over dem i dag, hvis ikke vi havde givet køb på substitutionsprincippet. Det, der er tilbage heraf, er ikke engang en udvanding. Jeg vil snarere kalde det en illusion, en selektiv, gradvis tilpasning fra sag til sag, herunder også for kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer, når blot kontrollen er fyldestgørende - og jeg citerer her teksten.

Reach er også en blankocheck for især hormonforstyrrende stoffer - blødgørere, insektgifte, flammehæmmere, som alle er blandt de kemikalier, der er mest farlige for den menneskelige sundhed - en blankocheck, der er udstedt af vores Parlament, samtidig med at det finske formandskab var indstillet på at gøre substitutionsprincippet obligatorisk her. Jeg tror ikke mine egne ører!

Europa har vendt ryggen til europæerne. Prøv at forklare borgerne i dag, at vi ikke trækker et sundhedsskadeligt stof tilbage fra markedet, så meget mere som der findes et sikrere alternativ! Jeg skammer mig ligeledes over, at EU-myndighederne afviser at lytte til to millioner læger, myndigheder og førende eksperter inden for videnskaben, som konstant gør os opmærksom på denne tavse folkesygdom, der bl.a. skyldes kemisk forurening. Jeg har læst den samme artikel i Lancet som fru McAvan og hr. Schlyter! Vores møde med folkets Europa på onsdag den 13. december bliver således, for at udtrykke det mildt, en skuffelse, og alle, der som mig satser på at forene sundhed og vedvarende beskæftigelse i stedet for at blive ved med at behandle disse to prioriteter som uforenelige på en så steril og forældet måde, har i dag kun et minut eller to til at udtrykke deres skuffelse.

  Hiltrud Breyer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Billedet med et bjerg er blevet brugt flere gange i dag. Dertil kan jeg kun sige, at bjerget lå i veer og fødte en mus. Det er et dårligt kompromis, det er der intet, der kan skjule. Når man ser på udgangspunktet under førstebehandlingen, har Parlamentet helt klart givet efter.

Kompromiset er en julegave til den europæiske kemikalieindustri, og den tyske kemikalielobbys signatur er meget tydelig. EU's borgere får ikke forklaret, hvorfor Parlamentet har opgivet kravet om substitution. Reach vil ikke indeholde incitamenter til at erstatte særligt problematiske kemikalier med sikre alternativer. Substitution som et vigtigt element er blevet ofret på kemikalieindustriens alter.

Det er virkelig beskæmmende, for mennesker, naturen og dyr vil fortsat være forsøgsobjekter i et omfattende eksperiment i fremtiden. Det er navnlig beskæmmende, fordi kemikalier end ikke skal erstattes, når der findes egnede alternativer. End ikke slagord som substitutionsplan eller adækvate kontroller kan skjule den kendsgerning. Det er blændværk, det er humbug, for de europæiske industrigifte dukker op dér, hvor de ikke har noget at gøre, nemlig i spædbørns og voksnes blod, i modermælk, i drikkevand og i isbjørnenes fedtvæv.

Vi narrer også os selv, hvis vi som en af de foregående talere tror, at der bliver forsket i netop de neurotoksiske stoffer, som fremgår af den alarmerende hjerneundersøgelse, der blev refereret til. Her vil der heller ikke skulle udføres obligatorisk test. Disse stoffer vil altså fortsat være på markedet, selv om der findes egnede alternativer, og det er det virkeligt beskæmmende.

Kompromiset er også en forhånelse af gennemskueligheden. Det er ikke blot absurd, at medlemmer af det europæiske kemikalieagentur kan holde deres navne og økonomiske interesser hemmeligt, det er også udtryk for, at forbrugerne bliver umyndiggjort, som fortsat vil famle i blinde. De er ikke kun udsat for risiciene, de kan heller ikke forsvare sig imod dem. Det er kun meget få kemikalier, som forbrugerne kan finde informationer om - og først efter at have gennemgået en langvarig, individuel proces. I en tidsalder med internet er det ikke lykkedes os at give forbrugerne adgang til disse informationer via internet. Vi taler om stoffer, som beskadiger nerver og lever, og de må slet ikke få noget at vide. Reach er altså det rene humbug. Parlamentet er sprunget op som en tiger og landet som en sengeforligger.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! Det drøftede spørgsmål har intet at gøre med det primære formål med Reach. Det er almindelig kendt, at flere hundrede kemiske stoffer er en medvirkende årsag til erhvervssygdomme og dødsfald. Det eneste, der blev presset igennem efter en række ændringsforslag og antividenskabelige kriterier, var imidlertid de kemiske industrivirksomheders interesser på bekostning af arbejdstagernes sundhed og miljøet.

Vigtige bestemmelser blev fjernet, således at der ikke stilles krav om kontrol eller konsekvensanalyser for 90 % af de kemiske stoffers vedkommende. I realiteten er der tale om en vilkårlig gennemførelse af forordningen, hvor der tages hensyn til virksomhedernes behov. Aftalen mellem PPE-DE-Gruppen, Socialdemokraterne, De Liberale og det finske formandskab er endnu et forsøg på at undvige enhver modstand eller konkurrence og således fremme de store virksomheders fremgang. De hævede grænseværdierne for fritagelse for erklæring om stoffer. Der er ingen kontrol med de langsigtede indvirkninger på arbejdstagerne og miljøet, og medlemsstaterne kan ikke gennemføre strengere regler.

Det vil samtidig være nemmere for de store virksomheder at gennemføre ændringer eller substitutioner, hvorimod omkostningerne vil være uoverkommelige for små og mellemstore virksomheder, der således vil skrumpe ind. Derfor fremmer forordningen en gradvis koncentration af sektoren til gavn for de kapitalister, hvis stilling som EU-monopoler på det internationale marked vil blive styrket.

  Jan Tadeusz Masiel (UEN). - (PL) Hr. formand! Denne afgørende afstemning om Reach-forordningen finder sted i december, hvor man længes efter sne mange steder i Europa, og hvor der gives udtryk for bekymring over de nuværende høje temperaturer. Det er på høje tid, at vi træffer flere foranstaltninger med henblik på at beskytte miljøet og menneskers sundhed.

Det hårdt tilkæmpede kompromis om Reach er et stort skridt i denne retning. Det krævede mange indrømmelser, og mange modstridende interesser skulle forenes for at nå frem til dette kompromis. De små og mellemstore virksomheders interesser skulle f.eks. forenes med de store industrikoncerners interesser, og de fattigere landes interesser skulle forenes med de rigere landes interesser. Derudover skulle de glødende miljøforkæmperes interesser forenes med hensynet til tilhængerne af en mere aggressiv økonomi.

Det er værd at bemærke, at vi har fået denne debat, og at denne vigtige forordning vedtages af et udvidet EU, herunder af de 10 nye lande.

  Hélène Goudin (IND/DEM. - (SV) Hr. formand! Europa-Parlamentet kunne have valgt en mere miljøvenlig linje og have modstået Rådet i forhandlingerne om kemikaliedirektivet. De store partigrupper har dog valgt at give efter for Rådet ved at godkende det dårlige kompromis, som ligger på bordet. Med kompromiset annulleres substitutionsprincippet og begunstiges praktisk taget en eneste interesse, nemlig den del af Europas kemikalieindustri, som er umoderne og uden langsigtet fremsynethed. Det er ikke acceptabelt.

Det mest overraskende er, at Den Socialdemokratiske Gruppe valgte at støtte dette kompromis. Sandheden er, at Den Socialdemokratiske Gruppe har vist en bemærkelsesværdig eftergivenhed. Den har givet efter over for De Konservative og over for kemikalieindustriens kortsigtede særinteresser. I kompromiset begunstiges den umoderne del af Europas kemikalieindustri, mens Europas borgere og deres moderne industri hører til blandt taberne. Derfor vil Junilisten støtte De Grønnes forslag.

  John Bowis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Ordføreren hr. Sacconi brugte en stor del af sin taletid som en bjergged, idet han førte os op og ned ad bjerget, mens han fortalte os, at man bliver opstemt, når man når toppen. Jeg er nødt til at fortælle ham, at de fleste af os føler os udmattede. Han har imidlertid modigt ført os gennem 140 artikler, 17 bilag og ni tillæg i Reach-forslagene, og han kan med rette føle sig opstemt over at føre os frem til et nyt, sammenhængende system til kortlægning og styring af risiciene ved kemikalier. Det har været en lang maraton. Jeg er ikke sikker på, at man kan afholde en maraton ved at gå op og ned ad bjerge, men hvis man kunne, ville det sikkert have taget de ni år, det har taget, når vi når frem til april 2007, hvor denne forordning indføres.

Vi er nået langt, og vi har haft høje ambitioner, selv om alle ikke er blevet indfriet. Det forklarer nogle af de udbrud, som han måske har fornemmet i baglandet. Vi har imidlertid forsøgt at få indfriet så mange ambitioner som muligt. Vi er imidlertid nødt til at finde en balance - en balance mellem en høj miljø- og sundhedsbeskyttelse, en gradvis, men omfattende indsamling af oplysninger om kemikalier, juridisk klarhed, beskyttelse af virksomhedernes intellektuelle ejendomsrettigheder og mindskelse af behovet for dyreforsøg gennem udveksling af data og fremme og validering af forsøgsmetoder uden dyr. Det er et kompromis, og det er her, vi står. Et centralt aspekt i dette kompromis er substitution, og godkendelsesprocedurerne med obligatoriske substitutionsplaner vil udfase brugen af meget problematiske stoffer til fordel for mere sikre alternative stoffer og teknologier, hvor disse er til rådighed. Der vil blive stillet krav om forskningsplaner, hvor disse ikke er blevet udarbejdet.

Vi har gjort fremskridt. Jeg takker det finske formandskab, der har bidraget hertil. Jeg beklager, at den britiske regering på et vist tidspunkt trak tæppet væk under det finske formandskab. Hvis dette ikke var sket, var vi måske nået lidt længere.

Som det er blevet påpeget, drejer det sig fremover om gennemførelsen. Markedets reaktion er afgørende for fremtiden. Jeg tror, at markedet vil reagere og føre an, i takt med at producenter, detailhandlere og forbrugere presser på for at få sikrere alternativer. Der vil blive fokus på konkurrencedygtige virksomheder, der kan levere de grønnere produkter, som forbrugerne ønsker. Man vil også i højere grad gå over til forsøg uden dyr på grundlag af revideringen hvert tredje år foranlediget af agenturet.

Det er snart jul. Den bedste julegave er et år uden Reach i 2007. Kommissionen vil skulle beskæftige sig med Reach, men Reach vil ikke komme på Parlamentets dagsorden. Alle maratonløberne fortjener i hvert fald dette pusterum!

  Anne Ferreira (PSE). - (FR) Hr. formand, vi ved, at kemikalier kan være farlige og have katastrofale følger for vores sundhed og miljøet. Det virkede derfor oplagt, at denne tekst skulle tjene som eksempel og være hævet over økonomisk pression og politisk uoverensstemmelse. Det er grunden til, at jeg i dag er utrolig skuffet over, at de lange debatter er mundet ud i et kompromis, der hverken opfylder vores forventninger eller afspejler afstemningen i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Ja, jeg er meget skuffet, og jeg er især skuffet over, at substitutionsprincippet, i de tilfælde hvor der findes alternativer, er blevet svækket af forslaget om en substitutionsplan og en socioøkonomisk rapport, to ting, som vil forsinke erstatningen af farlige stoffer. Jeg håber, at agenturet vil stå fast på disse områder.

På samme måde deler jeg Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisations holdning. Det er utrolig skuffende, at den kemiske sikkerhedsrapport kun bliver obligatorisk for produktioner på over 10 t, idet det hverken gør det muligt at sikre gennemsigtighed for tusindvis af stoffer eller vedtage risikostyringsplaner.

Endelig efterlader spidsfindighederne om CMR-stoffer, ifølge hvilke disse er mindre farlige end som så, mig forvirret. Jeg er også skuffet over, at dele af den europæiske industri ikke med det samme har ønsket at tage innovationsudfordringen op og forbedre sit image i befolkningen. Jeg siger dele af den europæiske industri, da jeg ved, at nogle virksomheder allerede har taget forskud på Reach. Derfor håber jeg i dag blot, at direktivet, såfremt det vedtages i sin konsoliderede udgave på onsdag, gennemføres på strengeste vis og med størst mulig gennemsigtighed. Jeg vil slutte af med at takke hr. Sacconi, som ikke har haft en let opgave.

  Anne Laperrouze (ALDE). - (FR) Hr. formand, hr. fungerende formand for Rådet, kommissærer, ordførere, jeg hører mine kolleger udtrykke skuffelse. Det kompromis, der er blevet fremsat for os denne uge, er imidlertid i mine øjne en acceptabel aftale, eftersom den er opnået på baggrund af gensidige indrømmelser. Jeg vil i den forbindelse gerne fremhæve arbejdet i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Hvad substitution angår, skulle den naturligvis indgå i debatten om godkendelse, eftersom substitution til syvende og sidst har til formål at fjerne meget farlige stoffer. Obligatorisk substitution var et smukt mål, men ikke en realistisk løsning set ud fra et teknisk synspunkt. Jeg kan se en konsekvens af det kompromis, der er opnået på dette område, nemlig at virksomheder vil skulle konkurrere om at udvikle stoffer med sikrere egenskaber. Virksomheder, der udvikler sådanne alternative stoffer, vil således opnå en mere favorabel stilling på markedet, og forskning i alternative stoffer bliver dermed en udfordring for virksomhederne.

Kompromisets artikel 137, som vedrører revision, mener jeg er vigtig. Det er væsentligt at evaluere gennemførelsen af denne omfattende lovgivning efter de første få år. Vi vil faktisk allerede der være i stand til at vurdere, hvor langt vi er kommet. Samtidig mener jeg, at det vil give os en mulighed for at få belyst behandlingen af visse produkter, hvis iboende egenskaber og anvendelsesformål længe har været kendt. Jeg tænker på kalk og batterier, som vi netop har vedtaget lovgivning om. Jeg mener ikke, at disse produkter behandles på passende vis i den aktuelle tekst. Navnlig bekymrer det mig, at stoffer, der anvendes i deres naturlige form, behandles på samme måde som stoffer, der er helt igennem kunstige.

En anden ting, der bekymrer mig, er den praktiske anvendelse af denne lovgivning i SMV'er. Sidste gang jeg talte her i Parlamentet, sagde jeg, at vi ville have nået målet den dag, hvor vi vedtog et system, der var afbalanceret, enkelt, effektivt og anvendeligt for virksomhederne. Jeg tvivler lidt på, om vi har opnået det. Derfor ser jeg gerne, at medlemsstaterne, erhvervssammenslutninger og ligeledes ngo'er skaber et klima, der gør det muligt for SMV'er at opfylde kravene i denne lovgivning, og dermed er med til at opfylde dens mål. Da denne lovgivning desuden finder anvendelse for importerede produkter, skal den opnå accept i tredjelande, der ligeledes vil skulle begynde at udvikle kemiske produkter, som ikke skader folkesundheden og miljøet. Det mener jeg er ekstremt vigtigt. Endelig håber jeg, at EU under den kommende forhandlingsrunde i Verdenshandelsorganisationen, hvor EU muligvis vil blive mistænkt for at ville indføre handelshindringer, præsenterer Reach som en lovgivning, der er nødvendig for menneskets og naturens overlevelse.

  Satu Hassi (Verts/ALE). - (FI) Mine damer og herrer! Tillykke til ordføreren, hr. Sacconi med hans lange og udmattende bjergbestigning. Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance har fremlagt to forskellige forslag om Reach. Det ene er det, som De Grønne egentlig står for, det andet er et ændringsforslag, som vi havde gemt i ærmet, og som indeholdt de forbedringer, som Rådet nu har godkendt, men ikke de ændringer, som faktisk forværrede det, og som blev foretaget den sidste forhandlingsaften på begæring af De Konservative og mod Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerheds ønske. Vores alternative kompromis er således bjergtoppen uden den tåge, som kaster en skygge over hr. Sacconis glæde.

For to uger siden i Rådet fik Finland foretaget det første lille skridt i retning af substitution af farlige stoffer, som Parlamentet havde krævet, da hormonforstyrrende stoffer blev indføjet på listen over kemikalier, der skal erstattes. Jeg var lamslået, da dette skridt fremad blev blokeret af De Konservative den sidste forhandlingsaften. Desuden blev informationer om identifikation af kemikalier klassificeret som en handelshemmelighed. Gennem hele debatten om kemikalielovgivningen har De Konservative opført sig brutalt og samvittighedsløst som stikirenddrenge og -piger for kemikalieindustrien.

Mine damer og herrer! Jeg forstår godt alle dem, der ønsker en endelig beslutning nu. Indholdet af forslaget, som står i mit navn, er allerede blevet godkendt af Rådet. Det mangler blot de uheldige ændringer, som blev foretaget den sidste aften. I, der allerede har stemt for den strenge substitutionsprocedure, og som ønsker at befri vores omgivelser for de mest farlige kemikalier, vil, hvis I er konsekvente, støtte dette forslag og fjerne tågen fra bjergtoppen. Borgerne vil spørge, hvad I gjorde for at beskytte deres helbred mod skadelige kemikalier.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! Den kemiske industris lobby glæder sig i disse dage. Den har nået mindst 90 % af sine mål. Den har ændret Reach fuldstændig. Der er meget lidt tilbage af Kommissionens oprindelige forslag. De tidligere modstandere er blevet de mest loyale tilhængere. Substitutionsprincippet er i realiteten blevet undermineret på bekostning af folkesundheden, miljøet og arbejdstagerne i den kemiske industri.

Det nuværende kompromis indebærer i realiteten, at Socialdemokraterne har accepteret den europæisk højrefløjs og den kemiske industris synspunkter. Det ligger langt fra Kommissionens oprindelige forslag, men det ligger også langt fra det forslag, vi stemte om både ved førstebehandlingen og i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

Selv om jeg respekterer kommissær Dimas og ordføreren hr. Sacconi, kan jeg helt ærligt ikke forstå, hvorfor de glæder sig. Indtil i går støttede og fremmede de et helt andet forslag.

Til lykke kommissær Verheugen. Det lykkedes Dem at tilintetgøre Reach.

  Konrad Szymański (UEN). - (PL) Hr. formand! Kronisk fejlernæring i verden er blevet halveret siden 1945 på trods af den betydelige befolkningstilvækst. Den gennemsnitlige levetid er steget. Produktionen og forbruget af energi er blevet effektiviseret, hvilket betyder, at vi kan beskytte miljøet. Dette skyldes udviklingen inden for industri og forskning i det 19. og 20. århundrede. Derfor skal vi ikke støtte unødvendigt strenge eller dyre regler i vores søgen efter løsninger, der indvirker positivt på mennesker og miljø.

En stramning af bestemmelserne om registrering og godkendelse vil bebyrde industrien med enorme omkostninger. Det vil betyde færre penge til innovation. Mindre innovation vil betyde, at vi og vores børn vil blive eksponeret for farligere kemikalier i vores dagligdag.

Sådan forholder det sig. Det er ikke ufleksible miljøforbud og påbud, men tekniske og videnskabelige fremskridt, der vil sikre en sundere og renere fremtid. De store fordele ved det kompromis, der blev indgået den 30. november, er bredere adgang til godkendelse, vurdering af de socioøkonomiske faktorer som led i godkendelsesproceduren og en mere fleksibel procedure. Vi agter derfor at stemme for forslaget.

  Vladimír Železný (IND/DEM). - (CS) Hr. formand! Der er tilsyneladende opnået enighed om Reach. I stedet for at koncentrere sig om innovation er vores virksomheder nu tvunget til at pløje sig igennem en tyk forordning på 600 sider. Europa har som helhed på ny forværret konkurrenceevnen, således at Parlamentet på ny kan beklage sig over den mislykkede Lissabon-dagsorden. Det vil nu blive endnu nemmere for konkurrenter fra lande, der ikke er omfattet af denne forordning, der med et latterligt udtryk kaldes Reach, at konkurrere i et reguleringsbelastet EU. Reach er en gave til vores konkurrenter. Det er også en gave - og en temmelig dyr gave - til de store virksomheder og til de større og mere velstående lande i EU. De omkostninger, som denne forordning vil medføre, er overkommelige for gigantiske tyske virksomheder, men de vil udslette mellemstore virksomheder i Den Tjekkiske Republik, hvor omkostningerne vil være større end virksomhedernes gennemsnitlige fortjeneste. Selv om SMV'erne beskæftiger ca. 80 % af befolkningen, vil de blive udkonkurreret som følge af Reach, navnlig i de nye medlemsstater. Reach bliver således et avanceret konkurrencevåben i EU og et instrument, som de store og velstående virksomheder kan bruge til at dominere de små og fattige virksomheder. Derfor blev der pludselig opnået enighed om denne patetiske forordning.

  Marianne Thyssen (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, kære kommissærer og repræsentanter for Rådet, mine damer og herrer! Hvis det i denne uge lykkes at vedtage kompromiset om Reach, vil Parlamentet for anden gang i denne halve valgperiode bevise, at det lytter til befolkningens klager, og at det er i stand til også at påtage sig et ansvar i meget vidtrækkende og komplekse tekniske sager og være med til at afslutte disse sager på en god måde. Forhandlerne stod over for en meget vanskelig opgave, og jeg vil oprigtigt lykønske dem med den opnåede aftale. At der kommer en aftale under andenbehandlingen, er efter min opfattelse udmærket. Alt var jo sagt, og det var på tide af afslutte sagen og lade dem, der skal gennemføre aftalen, og folk i marken gå i gang.

Vi i PPE-DE-Gruppen har altid været forsigtige med ensidigt at stille os på den ene eller den anden lobbyside. Vi har hele tiden stræbt efter en balance mellem dels ønsket om en bedre beskyttelse af sundhed og miljø, dels opretholdelse af konkurrenceevnen og hindring af overflødige administrative byrder. Det er efter min mening lykkedes os rimeligt. At ingen er 100 % tilfreds, er kendetegnende for et kompromis.

Jeg mener, at vi med den pakke, som der på onsdag skal stemmes om, på forskellige fronter gør fremskridt i forhold til tidligere tekster, som vi udarbejdet og stemt om i løbet af denne lovgivningsprocedure. Når det gælder godkendelsespolitikken, gør vi absolut fremskridt, hvad angår både betingelserne for godkendelserne for farlige stoffer og disse godkendelsers løbetid.

Beskyttelsen af intellektuel ejendom er forstærket, hvilket var nødvendigt, og unødige dyreforsøg undgås. Jeg er overbevist om, at de store virksomheder ved, hvad de skal stille op med vores kompromistekst. Hvad de mindre virksomheder angår, er jeg dog mindre sikker på det, og her stoler PPE-DE-Gruppen på gennemførelsesforanstaltningerne og de nødvendige ledsageforanstaltninger. Hvis Kommissionen allerede ved, hvad den agter at gøre, vil jeg gerne høre det om lidt.

Vi har afvejet det hele, og vi vil godkende pakken, fordi vi ved, at vi dermed om 11 år drastisk har fornyet politikken vedrørende kemiske stoffer og gjort den gennemsigtig. Europæerne ønsker at leve med færre sundhedsrisici, og vi regner også med, at erhvervslivet ikke vil se sin konkurrenceevne svækket, men snarere forstærket. Naturligvis betaler virksomhederne en pris, og den er ikke ringe. De fleste mennesker i samfundet kræver imidlertid nu engang mere sundhedsinformation og større sundhedsbeskyttelse, og dette krav vil ikke aftage.

En Reach-testet mærkeseddel kan på sigt blive en kommerciel fordel i stedet for en økonomisk ulempe. Vores lovgivning kan, som det tidligere er sagt her, blive normen på verdensplan. Det må vi i hvert fald arbejde på, bl.a. gennem gode oplysningskampagner over for forbrugerne.

  Dorette Corbey (PSE). - (NL) Hr. formand! Efter næsten fire år og efter i tusindvis af ændringsforslag er Reach omsider en kendsgerning. Jeg har naturligvis al respekt for ordføreren, Guido Sacconi, som har opnået et fortræffeligt resultat. Det er faktisk ikke så ringe.

Substitution er blevet en af målsætningerne for Reach. Hvad Reach angår, drejer det sig ikke blot om kendskab til i tusindvis af kemiske stoffer, men også om substitution af 2.500 farlige stoffer. Det er på høje tid, at farlige stoffer omsider diskvalificeres. Der er stor bekymring over farlige stoffer. Stigningen i antallet af kræftpatienter, allergier og frugtbarhedsforstyrrelser hos mennesker og dyr sættes i forbindelse med farlige stoffer. Langt størstedelen af den kemiske industri gør alt for at håndtere farlige stoffer så omhyggeligt som muligt, men desværre er omhyggelig håndtering af stoffer ikke altid en selvfølge.

Naturligvis har jeg forståelse for industriens holdning, nemlig at erstatning ikke kan indføres med det samme. Det er godt, at der er indbygget noget mere fleksibilitet i den nye aftale. Nu undersøges det for de enkelte tilfælde, hvor længe en bevilling for et farligt stof må vare. Det er en fordel for producenterne. Der skal udarbejdes en undersøgelsesplan for udvikling af sikre alternativer. Det er godt for miljøet, men også for innovationen. Det er en enorm udfordring at fjerne de farligste stoffer fra produktionsprocessen og fra produkter i de kommende år.

Reach er en begyndelse til denne innovation, som er en fordel for både vores konkurrenceevne og miljøet. Naturligvis gælder det nu i høj grad om at gennemføre det ordentligt. Det er vigtigt at sikre, at de små og mellemstore virksomheder kan være med til forandringen.

Om syv år foretages den første revision. Så kan vi se, om det alligevel er muligt at få flere stoffer til at henhøre under Reach, og om de hormonforstyrrende stoffer alligevel kan optages i substitutionsordningerne. Jeg håber, at pligten til at udvise omhu også tages op, og at informationspligten over for arbejdstagere og forbrugere kan forbedres yderligere. Indtil da er vi nødt til at arbejde med dette, og jeg synes, der er indgået et udmærket kompromis.

  Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, med Reach havde vi alle, inklusive vores ordfører hr. Sacconi, opbygget et stort håb om at kunne befri vores miljø for persistente, bioakkumulerende og giftige kemikalier, som skader vores helbred og naturen. Forslaget om at regulere kemikalier vækkede en miljømæssig og social samvittighed i Europa, ja selv uden for vores grænser. Det betyder, at den omfattende dialog med civilsamfundet - fagforeninger, ngo'er, virksomheder og producenter - vil have skabt en vis enighed om nødvendigheden af at forbedre folkesundheden og miljøkvaliteten og af at sikre offentligheden og arbejdstagerne oplysninger om de kemikalier, der omgiver os.

Trods en opløftende meddelelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed vil de nuværende kompromiser desværre svække Reach-projektet. Hvordan kan vi forklare vores medborgere, at vi ikke vil holde producenterne ansvarlige for spredning af giftstoffer, men at det bliver op til forbrugerne og arbejdstagere, der håndterer farlige stoffer, at påtage sig dette ansvar? Hvordan kan vi forklare, at Parlamentet er fortaler for substitution af kræftfremkaldende og mutagene molekyler og reproduktionstoksiske stoffer, men ikke gør substitution til et generelt krav? Og hvad skal vi sige til den manglende gennemsigtighed i oplysningerne om de mest farlige stoffer? Vi finder det uacceptabelt og uforståeligt. Selv om mange SMI'er og SMV'er har anerkendt fordelene ved grønne kemikalier, afviser sværvægterne inden for den kemiske industri i EU forandringer. De øver fortsat indflydelse på vores arbejde til trods for den økonomiske byrde, som et stigende antal sygdomstilfælde påfører vores sundhedssystem, hvilket hr. Nassauer tilfældigvis helt overser.

Der hviler et stort ansvar på os i dag, og vi bør stemme i overensstemmelse hermed. Ændringsforslagene fra De Grønne vil styrke Reach, give projektet mening og forhindre det i at udskyde substitutionen af de farligste produkter i det uendelige. Hr. Sacconi anerkender dette. Afslutningsvis vil jeg sige, at dette kompromis muligvis er et stort skridt at tage for den kemiske industri, men det forbliver et tilbageskridt for Parlamentet.

  Bairbre de Brún (GUE/NGL). - (Taleren talte irsk)

Det oprindelige formål med Reach-direktivet var at sikre arbejdstagerne, forbrugerne og miljøet reel beskyttelse og samtidig fastholde den europæiske industris konkurrenceevne. Det er dybt beklageligt, at det er lykkedes den kemiske industri at overbevise så mange medlemmer af Europa-Parlamentet om, at det ikke er nødvendigt at indføre maksimale sikkerhedsstandarder. Reach er blevet udhulet i en sådan grad, at de pågældende forslag er uacceptable. Det er af afgørende betydning, at meget problematiske stoffer erstattes med mindre skadelige stoffer, hvor disse alternativer er til rådighed. Det er ikke tilstrækkeligt at tale om substitutionsplaner og ordentlig styring. Det er ligeledes nødvendigt, at producenterne er åbne omkring de stoffer, der er til stede i deres produkter.

  Formanden. - Jeg bemærkede, at nogle kolleger gjorde tegn til, at der ikke var nogen tolkning. Der er ikke tale om en fejl fra tolkenes side. Fru de Brún taler normalt irsk i forbindelse med sine indlæg, hvilket endnu ikke er et officielt sprog i Parlamentet. Dette vil blive ændret fra næste år.

  Georgios Karatzaferis (IND/DEM). - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske de to kommissærer og Parlamentet, der har slået en forbavsende rekord. Det er lykkedes dem at tiltrække flere lobbyister end nogensinde før i forbindelse med denne betænkning, eller rettere sagt, dette lovgivningsudkast.

En af de journalister, der står udenfor, fortalte mig, at han aldrig tidligere havde set så mange lobbyister i Strasbourg. Jeg agter ikke at støtte disse lobbyister med min stemme. De er ved at forberede en fest til efter afstemningen onsdag aften. Det er rigtigt. Kan vi acceptere lobbyisternes produkt som en realitet, der kun tjener deres behov? Og hvem vinder egentlig herved? Kun store virksomheder i store lande. Kan Grækenland eller Den Tjekkiske Republik opfylde de krav, der stilles i dette lovgivningsudkast?

Jeg er meget vred over det brev, som hr. Verheugen sendte til hr. Barroso for 25 dage siden, hvori han gik ind på hr. Dimas' kompetenceområde. Jeg har lige siden tvivlet meget på, om hele denne sag kunne tåle en alvorlig kritik. Og det kan den ikke.

  Werner Langen (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Kan man huske tilbage til den 13. februar 2001, da kommissær Wallström og kommissær Liikanen præsenterede os for hvidbogen, vil man vide, hvor langt vi er kommet nu. Jeg vil gerne takke de to kommissærer udtrykkeligt for at have øget fokus på erhvervslivets konkurrenceevne og vores arbejdspladser i deres embedsperiode og under deres ansvar. Jeg er hele tiden gået ud fra, at også rådsformanden i vid udstrækning var bundet af den fælles holdning. Hr. Sacconi har gjort et glimrende arbejde, men når man lytter til talerne her, kunne man forledes til at tro, at Den Kommunistiske Gruppe og Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance er i flertal. Sikke noget sludder. De har ikke engang 100 stemmer i Parlamentet. Derfor er dette kompromis, som flere grupper støtter, et godt kompromis, selv om det ikke på alle punkter lever op til mine forventninger.

Jeg vil gerne sige til de to kommissærer, hr. Verheugen og hr. Dimas, at det er vigtigt, at gennemførelsen af denne forordning ikke ender med at blive et kolossalt bureaukratisk monstrum, men i stedet virkelig bliver et eksempel på en bedre lovgivning, og det forudsætter, at den er let at have med at gøre, som fru Roth-Behrendt nævnte.

Hvis vi spørger os selv i dag, hvad vi ikke fik opnået, så er spørgsmålet om, hvordan vi skal håndtere stofferne i importerede produkter, for mig at se det vanskeligste. Der er ingen, der har en løsning på det spørgsmål. Hvad nytter en utrolig skrap lovgivning, hvis stofferne kommer ind i EU i importerede produkter og virksomhederne flytter væk fra EU? Sådan som kompromiset er strikket sammen, kan det forsvares. Ikke alle test for små og mellemstore virksomheder havde været nødvendige, og det havde også været hensigtsmæssigt at forenkle systemet ved hjælp af eksponerings- og anvendelseskategorier. Det er beklageligt, at det ikke er sket. Vi vil alligevel stemme for kompromiset, og jeg håber, at denne europæiske kemikalielovgivning vil blive en rettesnor for kemikalielovgivning i resten af verden. Det er den udfordring, vi står foran. Hvis vi klarer den, vil vi sikre arbejdspladser i EU og forbedre industriens konkurrenceevne frem for at svække den.

  Gyula Hegyi (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest rose hr. Sacconi, der har gjort sit yderste i forbindelse med denne fine lovgivning. Jeg begyndte at følge med i Reach-debatten for tre år siden som observatør. Det er meget opmuntrende at konstatere, at denne langvarige proces har ført til et acceptabelt resultat. Som repræsentant for en ny medlemsstat er jeg tilfreds med, at mine ændringsforslag er blevet indarbejdet i teksten. Det bør i denne forbindelse understreges, at det ungarsk-britiske initiativ også har været en relativ succes for mine landsmænd.

Parlamentet og Rådet vil forhåbentlig godkende den endelige version i december, men det betyder ikke, at processen er afsluttet. Der vil blive gjort status over lovgivningen om syv år. Det vil være hensigtsmæssigt at benytte denne lejlighed til at inddrage stofferne i intervallet 1-10 t i den kemiske sikkerhedsrapport for at sikre en sikker anvendelse af sådanne stoffer, som jeg og andre socialdemokratiske kolleger tidligere har foreslået.

  Miloslav Ransdorf (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand! Den tidligere russiske premierminister Viktor Chernomyrdin sagde engang: "Vi ønskede at gøre det bedre, men resultatet blev som hidtil". Det er et godt eksempel. Disse regler, der i deres nuværende form er i strid med Lissabon-strategien og til gavn for de store selskaber, der har accepteret disse i håb om at opnå en dominerende stilling på markedet, er skadelige for SMV'er. Princippet om datadeling, der er en god ting, undermineres, da der overhovedet ikke er nogen sanktioner på dette område. Reglerne er en trussel mod arbejdspladser i lande som mit, og de vil få følgevirkninger for andre sektorer. Jeg tror, at der er nogle i Parlamentet, der vil glæde sig over disse regler.

Aldous Huxley sagde engang, at lykken er som koks - et biprodukt. Noget lignende vil ske i dette tilfælde, således at forstå, at selv om vores gruppe, som hr. Langen sagde, tilsyneladende har et flertal, skal der kun tilføjes et par yderligere regler af denne art, før vi rent faktisk har et flertal.

  Godfrey Bloom (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Ja, så skal vi til det igen. Jeg mener, at hr. Sacconi er ved at grave et enormt hul til sig selv snarere end at bygge et bjerg. I denne juletid vil jeg gerne sige, at jeg håber, at han er lige så entusiastisk, når han blander sin Martini, som når han blander sine metaforer. Uanset hvad han siger, er der tale om regulering af over 30.000 stoffer, der overvåges af en hær af selvhøjtidelige inspektører, der i forvejen udsuger den overbeskattede og overregulerede skatteyder.

Som følge af forordningens omfang vil fokus nødvendigvis blive fjernet fra de forholdsvis få tilfælde, hvor det for alvor er nødvendigt at gribe ind. Vi briter mener, at man med dette direktiv i stigende grad går væk fra princippet om formodningen om uskyld. Britiske virksomheder får ingen erstatning for tab, for ikke at tale om de rædselsfulde forsøg, der involverer millioner af dyr, uanset hvad man ellers måtte forsøge at overbevise sig selv om.

Jeg opfordrer på det kraftigste mine britiske føderalistiske kolleger, der alle støtter denne misforståede lovgivning, om for en gangs skyld at komme op af stolen og slå et slag for vores egen nationale civile lovgivning og modsætte sig den sovjetideologi, der hersker her. Vi er alle klar over sovjetideologiens indvirkning på miljøet i Rusland og globalt.

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Kemiske stoffer er en del af miljøet og allestedsnærværende. Den hurtige industrielle udvikling i det 20. århundrede har imidlertid betydet, at vores daglige brug af disse stoffer ikke blot er blevet en nødvendighed, men også en glæde. Mange af disse stoffer forbedrer ikke reelt vores livskvalitet, om end de er farlige og skadelige for vores helbred.

Det er vanskeligt at forestille sig en tilværelse uden kemiske stoffer. Det er netop årsagen til, at vi må insistere på større gennemsigtighed og bedre information om de stoffer, der anvendes i produkter, der bruges af mennesker. Reach-systemet bør være baseret på princippet om forebyggelse og forsigtighed. Der skal i denne nye lovgivning lægges afgørende vægt på forbrugerens behov for sikkerhed for, at et bestemt produkt ikke er skadeligt, og ansvaret herfor skal ligge hos industrien.

En producent, der ønsker at indføre et nyt produkt på markedet eller fastholde en eksisterende godkendelse, skal kunne bevise, at de produkter, som producenten er ansvarlig for, er sikre for mennesker og miljø.

Det indgåede kompromis lever langt hen ad vejen op til disse forventninger, og det fortjener derfor vores støtte. I lighed med alle andre kompromiser giver det anledning til bekymring. Jeg sætter især spørgsmålstegn ved bestemmelserne om datadeling, da de i høj grad vil svække de ca. 25.000 små og mellemstore virksomheder i EU.

Bestræbelserne på at forlænge patentperioden, i første omgang til 15 år og siden hen til 12 år, er til skade for innovationen, da de styrker de velstående virksomheders økonomiske dominans. Jo længere perioder, des mindre vil virksomhederne føle sig presset til at søge nye løsninger og gennemføre ny forskning.

På trods af de mange positive aspekter, navnlig på sundhedsområdet, behandles økonomiske enheder ikke på lige fod i Reach-forordningen. Dette kompromis fortjener ikke desto mindre vores støtte.

  Åsa Westlund (PSE). - (SV) Hr. formand! Jeg vil først takke vores ordfører og min partiven Guido Sacconi. Jeg tror, at jeg har givet ham lidt problemer under rejsen ved hele tiden at spørge efter mere. Mere substitution, mere information og sikkerhedsrapporter for lavvolumenkemikalier og flere kemikalier, som burde registreres. Guido, tak for dit arbejde og tak, fordi du ikke har mistet humøret, hver gang jeg er kommet med mine krav. Jeg vil også takke alle andre, som jeg har samarbejdet med under arbejdet med Reach-direktivet. Sammen har vi arbejdet hårdt for, at vi netop skulle få et stærkt Reach-direktiv.

Men modstanden, ikke mindst fra det politiske højre her i Parlamentet og fra kemikalieindustrien, har været vældig stærk. Det kompromis, som nu er opnået, skal i lyset af denne hårde modstand bedømmes som en succes, selv om det ikke lever op til de krav, som jeg egentlig synes burde stilles i forbindelse med substitution og information. For, mine damer og herrer, politik er det muliges kunst. Man kan ikke få alt det, man ønsker sig, men det handler om at nå så langt som muligt ad den vej, man vil gå, og det gør vi med det kompromis, som nu ligger på bordet. Det er det bedste, vi kan få, og det betyder meget bedre regler end de kemikalieregler, som findes i Sverige og EU i dag.

Med Reach-direktivet lægges ansvaret for at teste kemikalier på importører og producenter. Vi vil få mere viden og information om kemikalier, og kravet om at erstatte farlige stoffer styrkes i forhold til den aktuelle situation. Intet tyder på, at vi ville få et stærkere Reach-direktiv ved at forhale processen. Mod dette taler også, at Tyskland overtager formandskabet i EU efter nytår, og at den tyske regering, ivrigt opildnet af tysk kemikalieindustri, har været stor modstander af et stærkt Reach-direktiv. Derfor vil vi svenske socialdemokrater i morgen tage ansvar og stemme for kompromiset. Vi er nået så langt, vi kan komme nu, og så skal vi ikke risikere det ved at forhale processen. Om syv år, når Reach-direktivet er kommet i gang og fungerer, kan vi derimod vende tilbage med vores krav om en yderligere skærpelse.

  Jens-Peter Bonde (IND/DEM). - Hr. formand! Kemikaliereformen er i dag udformet som totalharmonisering, som forbyder medlemslandene at indføre bedre beskyttelse af borgernes sundhed og miljø. 38 medlemmer har stillet ændringsforslag om i stedet at gøre forslaget til et minimumsdirektiv, således at landene kan give borgerne den bedre beskyttelse, som vælgerne måtte ønske. Vi har forlangt navneopråb for at se, hvem der tager ansvaret for f.eks. mere kræft og allergi.

Vi har i dag en liste på 150 uønskede stoffer i Danmark. Det er stoffer, som har negativ effekt på helbred og miljø, og den liste kan næppe opretholdes i et system med totalharmonisering. At beskytte miljø og helbred anses for konkurrenceforvridende i det indre marked. Reach forbyder os ikke bare at forbyde, men også at advare mod farlige stoffer, og Reach vil medføre nye dyreforsøg på stoffer, som vi allerede ved er farlige eller overflødige. Det er dermed også en dyredræber, vi stemmer om på onsdag. Kompromiset kan kun forsvares, hvis det bliver minimumsregler. Som totalharmonisering er forslaget for ringe for os!

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Politik er det muliges kunst. Vi bør støtte denne tilkæmpede kompromispakke, der skal evalueres åbent og meget ærligt efter syv år. Efter tre og et halvt år, 700 siders lovgivningsforslag og flere tusinde ændringsforslag ville det naturligvis ikke på noget tidspunkt blive nemt at finde den rette balance mellem sundheds- og miljømålsætninger og samtidig fastholde den europæiske industris konkurrenceevne med en så kompleks lovgivningstekst.

Den eksisterende kemikalieregulering er meget forvirrende og ineffektiv og omfatter 40 forskellige direktiver, der er mere eller mindre uafhængige af hinanden. Tænk blot på sagaen om risikovurderingen vedrørende zink, der har stået på i 15 år, og som endnu ikke er afsluttet. Med Reach-forordningen rationaliseres dette system, og kemikalier, hvis virkningerne for menneskers sundhed aldrig tidligere er blevet undersøgt, vil blive registreret, vurderet og godkendt.

Den lovgivningsmæssige debat er snart et overstået kapitel, hvorimod vi kun lige har taget fat på de alvorlige udfordringer forbundet med gennemførelsen af Reach og etablering af agenturet. Når den træder i kraft næste år, vil virksomhederne blive pålagt nye og ofte byrdefulde forpligtelser i forbindelse med de stoffer, som de producerer, importerer, distribuerer eller anvender. Kommissær Verheugen, det vil især være et problem for virksomheder, der ikke allerede har den nødvendige ekspertviden til at kunne sætte sig ind i kemikalielovgivningen, navnlig downstream-brugere af kemikalier og de tusindvis af SMV'er, der skal kunne klare sig og overleve - lad mig også tilføje "trives" - under Reach.

Kommissionen, de kompetente myndigheder og medlemsstaterne, agenturet og medlemmerne af Europa-Parlamentet spiller imidlertid en rolle med hensyn til at sikre, at Reach gennemføres effektivt og uden hindringer. Kommissionen er fortsat i gang med at udvikle tekniske vejledninger og it-redskaber, således at industrien og myndighederne kan gennemføre lovgivningen effektivt fra starten. De kompetente myndigheder skal enten selv eller i samarbejde med industrien desuden etablere nationale helpdeske. Disse forberedende foranstaltninger skal være på plads i god tid inden fristen for gennemførelsen af Reach for at sikre, at de nødvendige støttestrukturer er fuldt ud operationelle. Jeg er enig i, at Reach-direktivet vil få en meget stor positiv indflydelse på de globale standarder. Jeg takker alle berørte parter.

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne rette en stor tak til hr. Sacconi for hans glimrende arbejde. Reach er uden tvivl langt den vanskeligste sag i indeværende parlamentssamling. Jeg er overbevist om, at vores ordfører har opnået det bedst mulige resultat i forhandlingerne med Rådet og Kommissionen, og også forhandlingerne internt i Parlamentet var en vanskelig opgave. Hvis man har lyttet opmærksomt til debatten, vil man have bemærket, at der er forskellige holdninger internt i næsten alle politiske grupper, man har ingen klar linje. Den kritik, der er rejst, viser, hvor vanskeligt det må være at få et kompromis igennem internt i Parlamentet.

Ligesom hr. Sacconi og mange andre parlamentsmedlemmer har jeg altid slået til lyd for øget arbejdstagerbeskyttelse og øget miljø- og forbrugerbeskyttelse. Jeg havde foretrukket et strengere kompromis. Jeg fremsatte for øvrigt den samme bemærkning efter førstebehandlingen og i debatten under førstebehandlingen. Men vi må nu afgøre, om vi støtter kompromiset - hvilket jeg og min gruppe vil gøre - eller overtager den fælles holdning. Jeg tror ikke, at de ændringsforslag, der er stillet for at skærpe den fælles holdning, har nogen chance for at opnå et kvalificeret flertal. Under førstebehandlingen forsøgte vi at gå længere end hr. Sacconis kompromis, og her opnåede vi ikke engang et simpelt flertal.

Når jeg tager mange af medlemsstaternes holdning til efterretning, spørger jeg mig selv, hvad de parlamentsmedlemmer forventer, som siger, at dette kompromis er en gave til den tyske kemikalieindustri. Når man ser på, hvilken fløj der har flertal i Rådet, og ved, at Tyskland overtager formandskabet i EU den 1. Januar 2007, så spørger jeg mig selv, hvilke forventninger, om nogen overhovedet, vi kan have til en forligsfase ledet af det tyske formandskab. Jeg vil gerne endnu en gang lykønske ordføreren og Parlamentet med resultatet. Jeg tror, at kompromiset er et lille skridt i den rigtige retning.

  Antonios Trakatellis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Efter mange års procedurer og forhandlinger er vi meget tæt på at vedtage en forordning om kemikalier.

Forordningen er måske ikke perfekt, men den er vældig god. Den kan forbedres på et senere tidspunkt, som det er sket med en række fællesskabsdirektiver og -forordninger. Jeg vil gerne lykønske hr. Sacconi, idet denne forordning i bund og grund sikrer beskyttelsen af menneskers helbred og miljøet, og denne beskyttelse vil blive øget over tid. Jeg forestiller mig desuden, at alle de stoffer, som de fleste af mine kolleger er bekymret over i dag, vil blive erstattet over tid.

Det er meget fint, at der i forordningen stilles krav om kontrol af farlige stoffer i muligt omfang. Der stilles krav om substitution, og såfremt der ikke er nogen alternativer, skal der udarbejdes forskningsplaner, hvilket også er meget vigtigt.

Jeg vil gerne minde Dem om, at den kemiske videnskab i høj grad har bidraget til forbedringen af menneskets liv på jorden. Dette skyldes innovation. I denne forordning stilles der i realiteten krav om det samme over tid, dvs. innovation, således at nye, bedre og mindre farlige eller fuldstændig uskadelige stoffer kan blive udviklet til gavn for mennesker.

Jeg vil gerne på ny lykønske hr. Sacconi, idet det er lykkedes ham at skabe en forordning om kemikalier, der ikke bør dømmes for hastigt. Forvent ikke at se det perfekte allerede i morgen! Der vil efterhånden ske væsentlige forbedringer af folkesundheden og miljøet.

  Adam Gierek (PSE). - (PL) Hr. formand! En af de vigtigste bestemmelser i forslaget til Reach-forordning er substitutionsprincippet, der fortsat ligger inden for industriens kompetenceområde. Dette princip kan udløse det betydelige innovationspotentiale i den vigtige kemiske industri og hos produkternes slutbrugere.

Visse bestemmelser som f.eks. bestemmelserne om "egnede sikrere alternativer" kan ikke desto mindre fortolkes meget forskelligt. Bestemmelserne om virksomhedernes forsknings- og udviklingsplaner kan vise sig problematisk, da de virksomheder, der ikke har deres egen forskningsafdeling, kan blive undtaget.

Der er derfor en risiko for, at nogle små og mellemstore virksomheder, der for indeværende har deres egen forskningsafdeling, lukker denne, således at de ikke pålægges at indsende ovennævnte planer.

Spørgsmålet er også, hvem der er ansvarlig for søgningen efter alternativer, den kemiske industri eller slutbrugeren, eller deler de ansvaret? Dette giver igen anledning til bekymring om bestemmelserne om intellektuelle ejendomsrettigheder i forhold til den eksisterende patentlovgivning, der desværre ikke er helt så god, som den kunne være.

Det omhyggeligt formulerede substitutionsprincip er det mest logiske svar på anvendelsen af farlige stoffer. De procedurer i forordningen, der har til formål at stimulere innovation med henblik på udvikling af nye og sikre stoffer, er helt sikkert nødvendige.

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Voltaire, den franske filosof, har engang sagt, at al fanatisme er farlig. Det synes jeg, at denne debat er et godt eksempel på sandheden af. Når jeg lytter til medlemmerne af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, af Gruppen Union for Nationernes Europa eller den ekstreme venstrefløj, så får jeg det indtryk, at det kun er tabere, der kan støtte en sådan pakke. Hvis man holder fordelene ved Reach op mod ulemperne, så bliver det klart, at Reach er et skridt i den rigtige retning for os alle: større miljø- og forbrugerbeskyttelse, men også større konkurrenceevne.

At forkaste Reach, ville derfor bestemt være skadeligt for alle parter. Derfor vil det nu være op til os at få det kommunikeret ordentligt ud. For når man ser på medierne, så får man indtryk af, at der slet ikke er nogen vindere. Vores færdigheder vil nu blive bedømt på, hvor effektivt vi kan få ændret det indtryk. For når alt kommer til alt er menneskene, dyrene og også miljøet de store vindere med denne lovgivning. Derfor bør vi fortsætte med at arbejde med den. Her må jeg også minde medierne om deres pligt, som er at formidle et korrekt billede af denne nye lovgivning, særligt i den nuværende fase. I anden fase vil det så dreje sig om at udfylde dette billede korrekt, hvilket også vil blive meget vanskeligt, for vi kender jo scenariet: Det er altid EU, der får skylden.

Betragtet ud fra lovformen er denne lovgivning et direktiv, som derfor skal gennemføres i medlemsstaterne, der skal gennemføre og anvende det korrekt. I den henseende står alle parter virkelig over for store opgaver. Jeg vil også gerne rette en appel til os selv om at skabe et stærkt agentur til alt dette, så vi har ensartede regler og ikke endnu et kludetæppe bestående af 25 eller 27 forskellige ordninger. Der ligger altså et stort stykke arbejde foran os, og ønsket om at få et Reach-frit år i 2007 vil næppe gå i opfyldelse.

  Marie-Noëlle Lienemann (PSE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, lad os se, hvor langt vi er nået med det projekt, som er forelagt os i dag. Reach vil ændre vores forhold til kemisk forurening betydeligt, dels gennem den omvendte bevisbyrde, dels gennem systematisk oplysning gennem hele forløbet. Der blev for lidt siden talt om asbestskandalen. Vi ved udmærket, at en lignende skandale vil være umulig takket være den tekst, som vi stemmer om i dag. Det skal gøres klart for offentligheden.

Der er bestemt en masse fordele, men der er selvfølgelig også ting, som vi ikke er tilfredse med eller ikke er tilstrækkeligt tilfredse med. Først er der de naturlige stoffer: Jeg ville have ønsket, at teksten ikke havde været så uklar, da det kan give problemer. Jeg mener ikke, at et naturligt stof reelt er et kemikalium. Dernæst import: Jeg havde desuden gerne set, at vi havde fået flere garantier for, at vi kan pålægge importørerne sammenlignelige standarder.

Endvidere er der naturligvis det store spørgsmål om substitution. Lige som mange af jer ville jeg også have ønsket, at substitution blev automatisk, systematisk og øjeblikkelig. Ved førstebehandlingen stemte jeg for alle de ændringer, der gik i den retning, men jeg lagde mærke til, at vi ikke have kvalificeret flertal. Hvis det ikke var lykkedes hr. Sacconi at nå dette kompromis, havde der været stor risiko for, at vi ved andenbehandlingen ikke havde fået gennemført dette princip. Når alt kommer til alt, er princippet trods alt omfattet af kompromiset. Det, som det drejer sig om, er ikke princippet i sig selv, men dets gradvise gennemførelse - som efter min mening er utilstrækkelig - men princippet eksisterer for alle farlige stoffer. Lad os derfor ikke glemme den indsats, som vores kollega har gjort, og den sejr, som vi har opnået på dette område.

Nu, hvor vi har fået fastslået princippet, skal vi se på, om det gennemføres på tilstrækkelig vis. Det vil afhænge af agenturets ressourcer - økonomiske som menneskelige - af pression fra offentligheden og af det beløb, der vil blive afsat til forskning. På dette punkt ønsker vi desuden, at Kommissionen er særlig proaktiv med henblik på at sikre, at kompromiset medfører alle de fremskridt, som vi har håbet på.

  Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Efter tre års debat er vi nået til det punkt, hvor vi kan træffe endelig afgørelse om lovgivningsforslaget Reach.

Der er forskellige muligheder i forbindelse med afstemningen på onsdag. 1. Vi kan støtte Rådets fælles holdning. 2. Vi kan forkaste hele forslaget. 3. Vi kan acceptere kompromispakken og således realisere Reach.

Det første og vigtigste spørgsmål er, om vi overhovedet har brug for ny lovgivning, eller om de gældende love er tilstrækkelige til at opfylde vores ønske om miljøbeskyttelse og menneskers og dyrs sundhed og til at sikre, at de ønskede data stilles til rådighed. Har vi med andre ord brug for ny lovgivning med henblik på at vide mere om de 30.000 kemikalier, som vi omgiver os med dagligt? Svaret er et rungende ja. Vi har brug for nye, omfattende love, der kan danne grundlag for gennemførelsen af den omfattende og hyppigt udskudte gennemgang af kemikalier.

Det andet vigtige spørgsmål er, om det indgåede kompromis er godt nok. Er de løsninger, parterne har fundet frem til, bedre end de løsninger, der blev fundet ved førstebehandlingen, eller er lovgivningen blot blevet udvandet og yderligere svækket i løbet af de seks trepartsmøder? Lad os se på disse spørgsmål et efter et. Hvad var vores vigtigste mål efter førstebehandlingen? Vi ønskede et stærkere og strengere krav om substitution, hvilket vi har fået. Vi ønskede at stramme op på reglerne om producentansvar, og det har vi gjort. Vi ønskede at begrænse dyreforsøg, og det har vi gjort. Vi ønskede en strengere, men gennemførlig registrering, og det har vi opnået. Vi ønskede en indførelse af OSOR-princippet til støtte for SMV'er, og det har vi også opnået.

Vi kan overordnet konstatere, at kompromispakken er langt bedre end den pakke, der blev fremlagt ved førstebehandlingen, og vi har kæmpet for en stærkere og strengere Reach-forordning, hvilket vi har fået. Derfor kan vi kun drage den slutning, at vi bør støtte kompromiset.

  Dan Jørgensen (PSE). - Hr. formand! Der findes omkring 100 000 kemikalier på markedet. Langt de fleste af disse kemikalier har vi ikke nogen viden om i dag. Vi ved ikke, hvilken indvirkning de har på miljøet, og vi ved ikke, hvilken indvirkning de har på sundheden. Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, men det tager vi fat om nu med Reach. Reach indfører nemlig to grundprincipper. For det første vender vi bevisbyrden om, dvs. at det altså i fremtiden bliver sådan, at det er op til industrien at bevise, at et stof ikke er farligt, før de kan få lov til at markedsføre det, hvor det i dag er op til myndighederne at bevise, at et stof er farligt, før man kan få lov til at forbyde det.

Det andet grundprincip, som er det allervigtigste princip, er, at de allerfarligste af disse stoffer - de stoffer, der giver mennesker kræft, de stoffer, der giver mennesker allergi, de stoffer, der går ud over menneskers evne til at forplante sig osv. - bliver skiftet ud. Hvis der findes et sikrere alternativ, skal man bruge dette alternativ i stedet for det farlige stof. Det er et meget vigtigt grundprincip.

Det er også glædeligt, at anvendelsen af dyreforsøg i fremtiden vil blive reduceret. Hvis vi gennemfører Reach, vil det føre til langt færre dyreforsøg. På kort sigt vil der komme flere forsøg, fordi vi skal bruge nogle data, som vi ikke har i dag, men på lang sigt vil Reach resultere i langt færre forsøg, fordi vi indfører obligatorisk datadeling. Det er bestemt også værd at tage med.

Vi er alle sammen blevet påvirket af mange forskellige interessegrupper i dette spil. Det er klart. Der er store interesser på spil. Sådan må det være. Der har været de grønne organisationer på den ene side og kemikalieorganisationerne og deres industri på den anden side. Spørgsmålet er, hvilket kompromis vi har fået: om det står 1-1, som jeg har set en avisartikel proklamere. Svaret er nej: Det står ikke 1-1. Vi er endt med et kompromis, hvor det klart er de grønne interesser, der har vundet. Det er klart hensynet til sundhed og miljø, der har vundet. Før havde vi en åben ladeport, således at man uden videre kunne bringe forskellige kemikalier på markedet og bruge dem efter forgodtbefindende. Den ladeport er næsten blevet lukket. Porten er ikke helt lukket i, der er stadigvæk en lille sprække, og den skulle vi selvfølgelig have haft lukket i den ideelle verden, men vi lever ikke i en ideel verden. Vi har fået et kompromis, som er godt for miljø og sundhed.

  Thomas Ulmer (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, de herrer kommissærer, rådsmedlemmer, mine damer og herrer! Vi befinder os midt i en lang debat om det største lovgivningsinitiativ, som Parlamentet nogensinde har skullet forholde sig til. Min kompliment til hr. Sacconi for hans arbejde. De foregående talere har bevist, at det fortsat er muligt at fortolke teksten meget bredt, selv om den er meget omfattende.

Forslaget bærer helt klart Parlamentets signatur. Kemikalieverdenen og tilliden til sikkerheden ved kemikalier har forandret sig meget siden Seveso og Bhopal. Alle de foregående talere har kun hilst kompromiset velkommen med visse forbehold, hvilket er et bevis på, at det er relativt afbalanceret. Men nu er det op til Rådet og Kommissionen at etablere et funktionsdygtigt og stærkt agentur så hurtigt som muligt. Det vil koste penge og medføre bureaukrati. Agenturet er nøglen til, at Reach vil fungere. Det er en udfordring at rekruttere tilstrækkeligt mange eksperter.

Agenturet skal arbejde hurtigt, præcist og fejlfrit for at forbedre Reach's omdømme som model også for andre lande og sammenslutninger af lande. Den intellektuelle ejendomsret er efter min mening reguleret i tilstrækkelig grad. Vi må holde nøje øje med, hvorvidt vi i længden kan leve med den nuværende form for substitution, og vi må holde lige så nøje øje med den belastning, som lovgivningsproceduren udsætter de små og mellemstore virksomheder for.

Først når alle aspekter er i balance, vil Reach have opfyldt kravene i Lissabon-processen. Reach må ikke forfalde til en sættekasse, som ikke er fyldt selv efter to eller tre årtier. Europa vil blive bedømt på gennemførligheden.

Hvad de overlappende områder angår, plæderer jeg for at tage de medicinske applikationer ud, da regelsættet i sig selv er kongruent og tilstrækkeligt, ellers vil der opstå ukalkulerbare forsinkelser i forbindelse med godkendelsen af medicinske produkter.

Når tiden er inde, vil vi undersøge, om Reach er tilstrækkelig i sin nuværende funktion, og om reglerne er for skrappe eller for slappe. Vi må ikke benytte komitologiproceduren til ikke at involvere os i den videre udvikling, men må overvåge anvendelsen regelmæssigt og med et kritisk øje.

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

  Andres Tarand (PSE). - (ET) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske vores ordfører hr. Sacconi med hans fremragende indsats og hans slagkraft under de mange forhandlinger.

Det har absolut ikke været nemt at nå frem til dette resultat, men vi opnåede i sidste ende alt det, vi ønskede, dvs. ikke blot instrumenter til godkendelse og substitution, men også til en vis grad obligatorisk registrering.

Retsgrundlaget for Reach er et af de hidtil mest omfattende i EU. Det er måske et af de mest omfattende retsgrundlag, der nogensinde er blevet drøftet i noget parlament i verden. Reach tjener et større formål i Europa, og det vil fremover være et godt eksempel for resten af verden. I betragtning af Kommissionens henstilling og Rådets oprindelige holdning er Parlamentet nået langt med sin betænkning.

Det vigtigste er måske, at substitutionsprocessen kommer til at omfatte alle farlige stoffer, som er forbudt, eller som har begrænset gyldighed, med krav om substitution, eller hvis det ikke er muligt, udvikling af alternativer.

Disse lovgivningsmæssige resultater er skabt af Parlamentet igennem de sidste tre og et halvt år. Mit eget land, Estland, deltog ikke i forhandlingernes indledende fase, men jeg fulgte med stor interesse processen forud for kompromiserne, og jeg vil derfor gerne lykønske Parlamentet med det indgåede kompromis og sige, at jeg virkelig håber, at de nationale parlamenter vil følge vores eksempel.

Jeg håber, at kompromispakken vil blive vedtaget under afstemningen på onsdag i den form, som parterne blev enige om under forhandlingerne. Forordningen vil forbedre de europæiske borgeres livskvalitet og tilskynde små og mellemstore virksomheder til at skabe arbejdspladser med nye og høje standarder for miljømæssig bæredygtighed, hvilket vil gøre vores industrisektor mere innovativ og konkurrencedygtig.

  Erna Hennicot-Schoepges (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, hr. Borrell, jeg vil gerne lykønske ordføreren, skyggeordførerne og alle parter, der har deltaget i den langvarige og vanskelige udarbejdelse af denne tekst. Den indeholder bestemt flere positive end negative punkter, men jeg beklager, at den kemiske sikkerhedsrapport ikke vil blive påkrævet for de 17.000 stoffer, der fremstilles i mængder på 1-10 t. Der er ingen tvivl om, at det kompromis, som vi har opnået i kapitlet om godkendelse, var den sidste udvej for at nå frem til en aftale.

Vedrørende CMR-stoffer, dvs. kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer, er den behørige kontrolproces, som er blevet fastholdt, acceptabel, bortset fra at der i aftalen fastsættes et obligatorisk krav til fremlæggelse af en forsknings- og udviklingsplan, som ikke samtidig følges op af et krav om gennemførelse af en sådan plan, hvilket svækker teksten. Det betyder, at der inden for seks år vil blive behov for en revision. I lyset af stigningen i visse kræfttyper og fertilitetsnedgangen er det da generelt set ikke vores fælles etiske ansvar at følge forsigtighedsprincippet, navnlig i forbindelse med hormonforstyrrende stoffer?

På trods af forbedringerne af Kommissionens tekst, skal vi huske på, at Reach vil gøre det muligt for den europæiske kemiske industri at opretholde sin position som førende på verdensmarkedet, at Reach på en ganske ny måde vil være med til at genoprette forbrugertilliden, og at ændringerne til Reach vil gøre det muligt at udbedre systemets svagheder. Hr. formand, bolden ligger nu hos Kommissionen og medlemsstaterne, som skal sikre, at agenturet hurtigst muligt bliver driftsdygtigt.

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand! Under denne debat udtalte visse talere fra GUE/NGL-Gruppen og Verts/ALE-Gruppen sig i voldsomme vendinger om bl.a. hr. Sacconi og medlemmer af PSE-Gruppen. Dette tvinger mig til at konfrontere dem med visse politiske realiteter.

For det første er Sacconi-pakken bedre end det nuværende reguleringssystem. Den er bedre end Rådets fælles holdning. Hvis det lykkes dem at ødelægge den ved at ændre den med risiko for, at vi ender ved udgangspunktet, kommer GUE/NGL-Gruppen og Verts/ALE-Gruppen rent faktisk i lommerne på nogle af de mest forurenende og tilbagestående kemiske industrier i Europa. Parlamentet ønsker fremskridt, ikke tilbageskridt.

EU's og Parlamentets styrke er at finde ud af, på hvilke punkter der er grundlag for enighed. Jeg mener, at dette er lykkedes hr. Sacconi, hans medarbejdere og alle de øvrige parlamentsmedlemmer, der har deltaget i denne proces, og at de har formået at bygge videre herpå, og der er sket fremskridt med hensyn til reguleringen af den kemiske industri i Europa. Vi har ikke alle fået opfyldt alle vores ønsker, men gennem den demokratiske proces har vi mulighed for at finde en løsning på eventuelle forskellige opfattelser af, hvordan vi kan opnå et rent og sundt miljø i Europa, og hvordan vi kan styre dette område. Jeg går fuldt ud ind for Sacconi-pakken og lykønsker ordføreren og alle øvrige berørte parter.

  Evangelia Tzampazi (PSE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Efter en langvarig og ekstrem vanskelig procedure har vi endelig fundet en løsning med hensyn til registrering, evaluering og godkendelse af kemiske stoffer.

Den pågældende forordning giver os alle en enestående mulighed for at opnå et højt niveau for beskyttelsen af folkesundheden og miljøet, både for os selv og for fremtidige generationer.

Jeg vil gerne udtrykke min støtte til den løsning, som hr. Sacconi har opnået, og som vi takker ham for.

Det er muligt, at vi ønskede strengere regler eller en forordning med et bredere anvendelsesområde. Vi skal dog holde os for øje, at hovedmålsætningen er at iværksætte et kontrolsystem for farlige stoffer hurtigst muligt, selv om der stadig er spørgsmål, der skal tages op igen på et senere tidspunkt.

Gennem en vedtagelse af Reach bliver det eksisterende retsgrundlag for kontrol af farlige kemiske stoffer styrket med henblik på at beskytte de europæiske borgeres sundhed, og forordningen vil samtidig forbedre den europæiske industris konkurrenceevne gennem innovation og forskning i udvikling af sikrere kemiske stoffer.

Reach er et nyt, realistisk forslag, som vi alle bør støtte gennem fortsatte bestræbelser på at forbedre det. Vi bør ikke sende Reach tilbage i korridorerne, hvor det har været drøftet gennem mange år, med det formål at gøre det mere miljøvenligt og socialistisk.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Det kompromis, som vi har forhandlet os frem til, er hverken en katastrofe for den europæiske industri eller en forspildt mulighed for at forbedre en halv milliarder europæeres sundhed. Det er betegnende for medlemmerne af Europa-Parlamentet og EU-25, at de ønsker at finde afbalancerede løsninger, der viser vejen frem, snarere end hindringer, og det skal de have ros og ikke kritik for. Forordningen i denne administrativt strømlinede version vil uden tvivl skabe et nyt bureaukrati, som EU vil blive kritiseret for. Det er klart, at europæerne bliver nødt til at betale for de ydelser, som de ønsker, dvs. nærmere oplysninger om kemikalier i produkter. Det vil nu vise sig, hvordan dette indvirker på forbrugeradfærden.

Jeg er sikker på, at disse oplysninger, der koster mange penge, vil sætte fornyet skub i den europæiske forskning i udviklingen af nyttige alternativer, og at de vil sikre, at forskellige skadelige stoffer fjernes gradvist og naturligt, hvor der ikke stilles krav om alternativer i forordningen. Læger vil fortsat - og med rette - gennemføre strenge kontroller af farlige stoffer. Intet er imidlertid gratis, og det er derfor berettiget, at industrien forsvarer sig mod højere omkostninger. Vi kan fortsat ikke se bort fra indvirkningen på konkurrenceevnen og arbejdsløsheden i EU, som vi som politikere - og ikke læger og industrien - har ansvaret for.

Jeg vil gerne på ny understrege en alvorlig mangel, nemlig at det nye system udelukkende er europæisk og ikke globalt. På trods af Reach-systemets ubestridte fordele stiller det således den stramt regulerede europæiske økonomi dårligere på et liberaliseret globalt marked. Forbrugerne beskyttes af samme grund heller ikke mod skjulte farer i produkter fra tredjelande, især da arbejdsløse køber billige produkter, enten lovligt eller på anden vis.

Jeg opfordrer derfor Kommissionen og de 27 medlemsstater til at sikre, at EU-forordningerne lever op til vores ambitioner globalt, da det er vores politiske ansvar. Det er vores pligt at forsøge at øge de miljømæssige, sikkerhedsmæssige og sociale standarder i fremstillingsindustrien i Unionen såvel som i tredjelande.

  Genowefa Grabowska (PSE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne indledningsvis takke hr. Sacconi for hans fremragende varetagelse af denne tidskrævende, hårde og vanskelige opgave. Jeg vil også gerne takke det finske formandskab. Jeg glæder mig over, at det endelig lykkedes os at fuldføre det intense arbejde med udarbejdelsen af denne forordning under det finske formandskab. Det har taget meget lang tid, helt nøjagtigt otte år, og det forhold, at ingen er fuldt ud tilfreds med udfaldet, betyder rent faktisk, at Reach-forordningen kan blive vedtaget.

Den kemiske industri føler, at Reach-forordningen er for positiv over for miljøet. Miljøaktivisterne hævder, at forordningen er skabt for industrien. Det vidner om, at parterne nåede frem til det kompromis, der var muligt under de givne social og politiske omstændigheder.

Jeg ønsker derudover blot at komme med to bemærkninger. Hvis vi ser kritisk på Reach-forordningen, er vi for det første nødt til at indrømme, at der er tale om ét enkelt dokument til erstatning for de 40 forskellige nugældende forordninger, og at den vil sikre en effektiv beskyttelse af vores liv og helbred. For det andet er denne forordning en klar forbedring af de hidtidige regler. Hvis vi er indstillet på at forbedre og ændre den fremover, mener jeg, at den bør vedtages.

  Libor Rouček (PSE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Det hævdes ofte, at EU er en inkompetent og ubrugelig institution, der som følge af udvidelsen ikke kan træffe de vigtige, effektive og fælles beslutninger, der er afgørende for Europa. Jeg er overbevist om, at forhandlingen i dag og afstemningen på onsdag om Reach-direktivet vil vise, at præcis det modsatte er tilfældet.

Udarbejdelsen og vedtagelsen af Reach-lovgivningen har såvel europæisk som global betydning. Med denne lovgivning indfører Europa klare, gennemsigtige og retfærdige regler om registrering, vurdering, godkendelse og begrænser anvendelsen af kemikalier i nødvendigt omfang. Disse regler vil i deres endelige form forbedre beskyttelsen af folkesundheden og miljøet, og de vil give den europæiske kemiske industri mulighed for ikke blot at overleve, men efter min opfattelse også styrke sin stilling globalt. Dette skyldes, at Europa gennem Reach-lovgivningen fremover fastsætter reglerne, standarderne og udviklingstendenserne inden for den kemiske industri verden over.

I lighed med al anden lovgivning er Reach et kompromis, i dette tilfælde mellem repræsentanter fra den kemiske industri, forbrugere, miljøaktivister og dyrevelfærdsgrupper. Det er også et kompromis mellem repræsentanter fra store kemiske virksomheder og SMV'er. Som medlem af Europa-Parlamentet fra Den Tjekkiske Republik, et mellemstort land, hvor SMV'erne dominerer den kemiske produktion, er jeg sikker på, at Reach-lovgivningen vil sikre konsolideringen og videreudviklingen af disse SMV'er, herunder skabelsen af flere og flere arbejdspladser, når de initiale omkostninger er blevet absorberet. Jeg agter derfor at stemme for Reach-direktivet under afstemningen på onsdag.

  Edit Herczog (PSE). - (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne lykønske ordføreren og alle, der har bidraget til og perfektioneret hans arbejde med deres spørgsmål og støtte gennem de senere år. Jeg ønsker at understrege, at for os, repræsentanterne fra de østeuropæiske stater, er der tale om et lovgivningsprojekt, der på to vigtige punkter afspejler de forslag, som vi selv har stillet på udvalgsmøder, og som også er blevet indarbejdet i det forslag, der drøftes i plenar.

Det drejer sig om det maltesisk/slovakiske forslag og det ungarsk-britiske forslag, det såkaldte OSOR-initiativ. De ungarske små og mellemstore virksomheder kan spare 10 milliarder forint alene på grundlag heraf. Det er et yderligere bevis på, at det er lykkedes os at tilpasse kravene til beskyttelse af sundheden og miljøet til de små virksomheders betalingsevne.

Jeg hilser derfor dette kompromis velkommen. Som medlem af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse glæder jeg mig navnlig over, at kravet om forbrugeroplysning i sidste ende blev indarbejdet i kompromisforslaget. Det er efter min opfattelse af afgørende betydning for alle parter, da det vil give os mulighed for at vurdere resultaterne af Reach. Jeg håber ikke, at alle vores bestræbelser i forbindelse med udarbejdelsen af denne lovgivning vil blive sat over styr under gennemførelsen. Tak.

  Guido Sacconi (PSE), ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvad angår alle de holdninger, der blev givet udtryk for - også de mere kritiske holdninger - og hvad angår dem, der nu vil stemme for den fælles holdning i stedet for at støtte en pakke, der forbedrer den, vil jeg gerne sige, at det er et frit Parlament, og at det ikke skal skille os ad.

Der er dog noget, jeg gerne vil dementere. Der var nogen, der sagde, at hundredvis af farlige stoffer vil blive frigivet på markedet, og der var sågar nogen, der sagde, at 90 % af de farlige stoffer vil blive tilladt, eller med andre ord, at kompromiset giver en slags licens til at dræbe. Alt dette skulle have fundet sted den sidste forhandlingsnat. Det er ikke rigtigt. Man kan udelukkende komme med et estimat, for det er kun Reach, der vil vise os de faktiske mængder. I henhold til de mest pålidelige estimater vil omtrent 2.500 stoffer bliver underkastet tilladelsesproceduren.

Ifølge kompromiset er der nok under 200 stoffer, som kan opnå tilladelse efter en tilstrækkelig kontrol. Det er ikke en licens til at dræbe, men forudsætter en kontrol af risikoen, og vi har under alle omstændigheder tilrettelagt kompromiset således, at hvis der er et alternativ til disse stoffer, er der også for deres vedkommende pligt til at udarbejde en substitutionsplan. Hvis der ikke er noget alternativ, har man pligt til at udarbejde en forsknings- og udviklingsplan.

Der er således ingen, der kan bestride det faktum, at alle de stoffer, der gives tilladelse til, bliver en del af en proces, der på kortere eller længere sigt vil føre til deres erstatning. Hvis der er nogen, som tror, at substitutionspligten skal vedtages ved dekret, har de stemt om noget, som jeg aldrig har foreslået, hverken under førstebehandlingen eller i Miljøudvalget.

Noget, som jeg virkelig ikke kan acceptere, er, at der blev sagt, at forhandlingsprocessen fandt sted på en uigennemsigtig og udemokratisk måde. Jeg mødtes med skyggeordførerne før og efter alle forhandlingsrunderne og informerede dem, og indtil den sidste runde var der meget bred enighed om det mandat, som jeg havde ved forhandlingsbordet.

Til sidst vil jeg gerne takke min ven, Carl Schlyter, for at have givet mig det æble tilbage, han fik for et år siden. Jeg spiser mit æble i morgen. Han har til gengæld beholdt sit, og i et glas viste han mig noget, der er en sand økologisk bombe. Jeg vil blive i frugt- og grøntsektoren og fortælle ham noget, som min gamle ekspert i fagforeningsforhandlinger lærte mig. Han var en gammel arbejder, der havde været ude for lidt af hvert, og som havde måttet bringe store ofre. Han sagde til mig: "Vi skal ikke være som valnødder, der er hårde udenpå og bløde indeni, men som ferskner, der er bløde udenpå og hårde indeni." Det var den forhandlingslinje, jeg fulgte.

  Mauri Pekkarinen, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand! Jeg vil gerne takke medlemmerne af Parlamentet for en meget interessant og meget åben debat. Der er blevet talt temmelig ligeud af posen. Drøftelsen viste, at der stadig er forskellige meninger om Reach i Parlamentet, og hvorfor skulle der ikke være det? Efter min mening er det meget forståeligt og naturligt, at det skulle være tilfældet.

På den anden side viste drøftelsen, at rigtig mange parlamentsmedlemmer er klar til at søge efter det bedst mulige resultat i denne sag gennem et kompromis. Det lader til, at det ønske, jeg udtrykte i mit første indlæg, bliver opfyldt i overmorgen, onsdag. Det ser ud til, at der nu er tilstrækkelig mange, der ønsker et kompromis.

Jeg er sikker på og overbevist om, at resultatet af disse kompromiser er, at vi i EU får den mest progressive kemikalielovgivning i verden. Når afstemningen har fundet sted, begynder så det egentlige arbejde: gennemførelsen af forordningen. Det praktiske arbejde starter med kontrollen med de 30.000 kemikalier, som i øjeblikket findes på det europæiske marked. Jeg tror på, at det arbejde vil resultere i, at vi vil gøre vores børn og børnebørn, naturen, miljøet og alt omkring os en stor tjeneste.

Med disse ord vil jeg en gang for alle takke medlemmerne af Parlamentet og især ordføreren, såvel som formanden for udvalget og vores samarbejdspartnere mere generelt i Parlamentet og Kommissionen.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne komme med to korte bemærkninger. Nogle af deltagerne i debatten, som jeg ikke længere kan få øje på, har kritiseret, at Reach-projektet nedsætter beskyttelsesniveauet for de ansatte i kemikalieindustrien. Jeg kan sige helt bestemt, at det er det rene vrøvl. Reach kan ikke nedsætte beskyttelsesniveauet i kemikalieindustrien. De pågældende bestemmelser om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen forbliver i kraft i deres helhed. Med Reach er der ikke noget, der bliver tilladt, som hidtil har været forbudt. Det vil tværtimod blive sådan, at det ikke længere kan forlanges, at ansatte skal arbejde med en lang række stoffer, som de hidtil har haft ansvaret for. Reach skaber derfor under alle omstændigheder en klar forbedring af sikkerheden for de ansatte på arbejdspladsen. Derfor må jeg helt klart tilbagevise dette argument fra flere parlamentsmedlemmer, som foregiver at varetage arbejdstagerinteresser.

Mit andet punkt går på, at mange af talerne med rette har henvist til, at det nu handler om at gennemføre Reach i sin helhed og på en ubureaukratisk, gennemskuelig og beslutsom måde. Det kræver utallige initiativer, projekter og foranstaltninger - jeg kunne remse dem op for Parlamentet, men det rækker tiden ikke til. Jeg har allerede talt med formanden for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og tilbudt at aflægge udvalget et besøg i februar og redegøre udførligt for de foranstaltninger, som Kommissionen enten allerede har truffet eller agter at træffe med henblik på at gennemføre Reach. I den forbindelse vil jeg lægge særlig vægt på at besvare alle de spørgsmål, der er blevet stillet her om støtte til de små og mellemstore virksomheder i Europa og lempelser af de krav, de bliver pålagt, og om de mange hundredtusindvis af ansatte, som er berørt heraf.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg har lyttet opmærksomt til de mine damer og herrers taler, og jeg glæder mig over de positive og konstruktive bidrag og den velmente kritik.

Kommissionen støtter kompromisændringsforslagene, der på den ene side har til formål at forbedre beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet betydeligt og på den anden side at fremme innovation og fastholde økonomisk vækst.

Jeg mener, at et af de vigtigste aspekter i den aftale, som vi har fået forelagt, er substitution af de farligste stoffer med sikrere alternativer, hvor disse er tilgængelige, som fru Corbey understregede. Jeg mener, at dette kompromis på visse punkter er en forbedring af Kommissionens oprindelige forslag, f.eks. er der generelt blevet strammet op på vilkårene for godkendelse.

Jeg går fuldt ud ind for, at virksomhederne forpligtes til at inkludere substitutionsplaner i ansøgningen om godkendelse for meget problematiske kemikalier, der fremstilles eller importeres, hvis virksomhederne har fundet tilgængelige, passende alternativer. Jeg er også helt enig i, at der bør lægges afgørende vægt på disse substitutionsplaner i forbindelse med afgørelser om godkendelser og i forbindelse med en eventuel fremtidig vurdering af disse godkendelser.

Som hr. Bowis påpegede, har afstemningen i oktober i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed muligvis vakt forhåbninger om et mere ambitiøst resultat. Som mange andre talere i aften ønsker jeg også at blive på toppen af bjerget, og jeg havde gerne set, at visse spørgsmål var blevet behandlet anderledes i den endelige aftale. Som hr. Davies og fru Hassi påpegede, kunne man f.eks. have strammet op på reglerne om hormonforstyrrende stoffer - stoffer med hormonforstyrrende egenskaber.

Fru Lucas og andre medlemmer anerkender ikke, at muligheden for at hemmeligholde nye farlige stoffers videnskabelige navne i seks år kan være en fordel generelt. Hermed nægtes forbrugerne retten til at få at vide, hvilke stoffer de har med at gøre, og det er således vanskeligere for brugerne at identificere stofferne i forskellige databaser.

Sidst, men ikke mindst, har bl.a. fru Ek og fru Ferreira påpeget, at det ville have været nyttigt at stille krav om udarbejdelse af en kemisk sikkerhedsrapport for de farligste stoffer i de nedre produktionsintervaller med henblik på at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne. Som fru Roth-Behrendt understregede, er et kompromis imidlertid et kompromis, og denne kompromispakke er en markant forbedring af beskyttelsen af sundheden og miljøet sammenlignet med situationen i dag.

Kommissionen går fuldt ud ind for kompromispakken, og jeg håber virkelig, at Parlamentet vil støtte denne pakke under afstemningen på onsdag.

Kommissionen har under hele forløbet gjort sit yderste for at gøre det nemmere for Rådet og Parlamentet at nå til enighed og finde frem til afbalancerede kompromiser. Jeg glæder mig meget over den enighed, som Parlamentet og Rådet er nået frem til, og jeg støtter denne aftale fuldt ud, således at Reach kan blive gennemført inden juni 2007. Jeg takker på ny hr. Sacconi og skyggeordførerne for deres bestræbelser på at nå frem til dette kompromis.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.00.

15. EF-toldkodeks - Told 2013-programmet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- betænkning af Janelly Fourtou for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EF-toldkodeksen (Moderniseret toldkodeks) (KOM(2005)0608 - C6-0419/2005 - 2005/0246(COD)) (A6-0429/2006) og

- betænkning af Janelly Fourtou for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om fastlæggelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i Fællesskabet (Told 2013) (KOM(2006)0201 - C6-0158/2006 - 2006/0075(COD)) (A6-0428/2006).

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! For det første vil jeg gerne takke Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og de andre involverede udvalg og navnlig fru Fourtou, ordføreren for de betænkninger, der skal drøftes i aften.

Moderniseringen af det europæiske toldmiljø er et væsentligt bidrag til opfyldelse af Lissabon-strategiens målsætninger. Den er en forudsætning, hvis vi ønsker, at EU fortsat skal være attraktivt for virksomhederne, og hvis vi ønsker at fastholde de europæiske virksomheders eksterne konkurrenceevne. Det er i denne forbindelse afgørende at uddybe det indre marked ved at gøre EU til et fuldt ud integreret toldområde.

Denne reform er også vigtig, hvis vi ønsker at imødegå globaliseringens udfordringer og styrke toldvæsenets rolle i forbindelse med beskyttelsen af de europæiske borgere og virksomheder mod sikkerhedsrisici som f.eks. varemærkeforfalskede varer, farligt gods eller våben i forbindelse med international terrorisme.

Den moderniserede EF-toldkodeks vil udgøre retsgrundlaget for udviklingen af enkle og papirløse rammer for told og handel, der bygger på den bedst mulige anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi.

Fællesskabets nuværende toldkodeks blev tilpasset i 1992. Den er efterfølgende kun blevet ændret i begrænset omfang. Dette betyder, at kodeksen ikke har fulgt med de radikalt ændrede vilkår, som toldvæsenet og de erhvervsdrivende arbejder under, navnlig den hurtige og irreversible vækst i udvekslingen af elektroniske data. Toldkodeksen er blevet indrettet, så den passer til de elektroniske rammer. Desuden mener både toldmyndighederne og de erhvervsdrivende generelt, at de nuværende toldprocedurer og -processer er unødigt komplicerede. De afspejler heller ikke den ændrede fokus i toldarbejdet fra opkrævning af toldafgifter, der er aftagende, til anvendelse af ikketoldmæssige foranstaltninger, herunder især foranstaltninger, der vedrører sikkerhed og sikring, bekæmpelse af varemærkeforfalskede varer, hvidvaskning af penge og narkotika og foranstaltninger på det sanitære, sundhedsmæssige og forbrugerbeskyttelsesmæssige område.

Med Deres støtte vil dette forslag om en moderniseret toldkodeks sammen med de forslag, der er forelagt Rådet, og forslaget om e-told resultere i et bedre, hurtige og billigere toldsystem.

Jeg vil gerne på ny og denne gang mere specifikt vende tilbage til fru Fourtous og Udvalget om det Indre Markeds detaljerede og meget værdifulde vurdering af Kommissionens forslag om en moderniseret toldkodeks. Jeg ved, at alle medlemmerne i Udvalget om det Indre Marked støtter ordførerens henstillinger. De fremskridt, der gøres i Rådet, supplerer Parlamentets arbejde. Det glæder mig at kunne meddele, at Rådet (konkurrenceevne) på sit møde den 4. december var meget interesseret i reformens hovedelementer. Ministrene støttede fuldt ud Kommissionens forslag om et "single window", centraliseret toldbehandling og toldagenter og opfordrede samtidig Kommissionen til at forsætte arbejdet med at gennemføre disse forslag på en måde, der kan accepteres af alle medlemsstater.

Jeg vil gerne takke Parlamentet for dets konstruktive bidrag til debatten om disse spørgsmål, men jeg må også meddele, at Kommissionen i hvert fald ikke har ændret holdning på ét punkt. Kommissionen holder således fast på, at akkrediteringen af toldagenter ikke bør være omfattet af toldkodeksen. Disse agenter har en fremtid i et åbent, konkurrencedygtigt marked gennem selvregulering og den anerkendelse, der ligger i deres status som autoriserede økonomiske operatører.

Selv om forslaget om e-told ikke er på dagsordenen i aften, vil jeg gerne benytte denne lejlighed til at takke ordføreren fru Heaton-Harris og Udvalget om det Indre Marked for deres fulde støtte til Kommissionens meget ambitiøse forslag. Det er virkelig udfordrende at foreslå, at alle medlemsstaterne og Kommissionen forpligter sig til at udvikle forslag til fælles elektroniske toldsystemer inden en aftalt dato. Jeg vil gerne understrege, at Parlamentets stærke støtte er mere end velkommen, således at vi kan overbevise medlemsstaterne om, at de bliver nødt til at udvikle deres elektroniske toldsystemer inden for fællesskabsrammer. Jeg er sikker på, at Rådet vil anerkende dette, således at forslaget snart kan blive vedtaget.

Jeg værdsætter i høj grad Parlamentets, herunder især fru Fourtous bestræbelser på at opnå enighed om Told 2013-forslaget ved førstebehandlingen. Dette vil helt klart sikre videreførelsen af programaktiviteterne efter den 1. januar 2008. Den hurtige vedtagelse af Told 2013 viser, at der er bred enighed mellem alle institutionerne om det åbenlyse behov for at sikre, at det indre marked fungerer effektivt på toldområdet. Der sker rent faktisk store ændringer på toldområdet. Told 2013-programmet vil være af afgørende betydning for et effektivt samarbejde og en effektiv koordination mellem alle toldmyndighederne. Det vil gøre det nemmere at indføre nye, transeuropæiske edb-systemer, styrke netværk mellem toldansatte og etablere fælles undervisningsmoduler.

Når Parlamentet og Rådet har vedtaget de to toldforslag, som vi drøfter i dag, samt forslaget om e-told, bliver EU's toldtjenester i stand til at imødegå de store udfordringer. De vil lette international samhandel, fremme en mere forenklet kontrol og sikre en mere effektiv beskyttelse af det indre marked og af vores borgeres sundhed, tryghed og sikkerhed gennem en mere effektiv kontrol.

  Janelly Fourtou (ALDE), ordfører. - (FR) Hr. formand, kommissær, mine damer og herrer, de tre betænkninger "Moderniseret toldkodeks", "Papirløs toldbehandling", og "Told 2013-programmet", som vi behandler på dette møde, viser toldens voksende betydning og dens rolle for EU's ønske om konkurrenceevne og effektivitet.

De tre betænkninger er tæt forbundet, men for overskuelighedens skyld vil jeg først gennemgå den moderniserede toldkodeks og derefter Told 2013-programmet.

Toldkodeksen stammer, som hr. Kovacs sagde, tilbage fra 1992. Det var tiltrængt at modernisere kodeksen for at tilpasse den rækken af nye opgaver, der varetages af toldvæsenet, og de radikale ændringer, der har fundet sted inden for den internationale handel. Det er et spørgsmål om at rationalisere toldprocedurerne ved at oprette toldbehandlingssystemer, der er let tilgængelige og indbyrdes kompatible på EU-plan. Det er baggrunden for, at dette forslag følges op af et forslag til en beslutning om elektronisk toldbehandling, som min kollega hr. Heaton-Harris er ordfører for.

Den nye kodeks indeholder 200 artikler, og vi har koncentreret os om de væsentligste punkter, eller i hvert fald de mest kontroversielle, dvs. toldrepræsentanten, den autoriserede økonomiske operatør, centraliseret toldbehandling og udvalgsproceduren.

Artikel 11 vedrører toldrepræsentanten. Frem til i dag har national lovgivning gjort det muligt at forbeholde toldrepræsentationen en bestemt erhvervsgruppe. På grund af det indre marked og vores elektroniske samfund er der ikke længere noget grundlag for dette monopol. Endvidere kan visse virksomheder have en integreret tjeneste, der varetager toldformaliteter. Toldrepræsentationen skal derfor være åben for alle. I adskillige medlemsstater er der imidlertid tradition for at anvende toldere, hvilket fortsat er meget nyttigt for mindre virksomheder. Det er årsagen til, at Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, uden at ville opretholde et monopol, har vedtaget en ændring, der, under kriterierne for toldrepræsentantens status, gør det muligt at anerkende praktiske standarder for kompetence eller erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på at imødekomme de medlemsstater, for hvem afskaffelsen af dette monopol er vanskelig at acceptere.

Vi har endnu ikke fundet den ideelle løsning, og dette spørgsmål vil bestemt blive rejst igen under andenbehandlingen, eftersom visse delegationer i Rådet fortsat udtrykker forbehold herfor og går så langt som at kræve, at adgangen til erhvervet reguleres.

Den autoriserede økonomiske operatør blev indføjet i toldkodeksen med forordning 648 af 13. april 2005, også kaldet "sikkerhedsforordningen". Forordningen er endnu ikke i fuld funktion, eftersom gennemførelsesbestemmelserne kun netop er blevet vedtaget af Kommissionen. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har indføjet en præcision, der klart skelner mellem den autoriserede økonomiske operatør for toldforenkling for den autoriserede økonomiske operatør for sikkerhedsmæssige aspekter.

Den centraliserede toldbehandling er en forenkling, der i princippet er blevet vel modtaget, men medlemsstaterne undrer sig over inddrivelsen af told. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har vedtaget en forholdsvis radikal holdning og kræver, at elektronisk toldbehandling skal være gratis, og at toldkontorer skal være åbne døgnet rundt. Med henblik på at sikre loyal konkurrence mellem de nationale toldmyndigheder bør reglen i høj grad gælde for alle. Det er imidlertid nødvendigt at sikre, at der sker en harmonisering af kontrollen.

Endelig henviser bestemmelserne i forslaget hele tiden til udvalgsproceduren. Denne procedure er nødvendig, fordi der skal anvendes eksperter ved udarbejdelsen af bestemmelserne til gennemførelse af kodeksen. I overensstemmelse med den nye interinstitutionelle aftale fra juli 2006 er visse bestemmelser i kodeksen underlagt den nye udvalgsprocedure med kontrol. Efter at have anmodet om Europa-Parlamentets juridiske tjenestes holdning har vi således i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse vedtaget ændringer, der har til formål at tilpasse udvalgsproceduren efter de forskellige artikler. Udvalget om International Handel har vedtaget ændringer til fordel for den fælles beslutningsprocedure i forbindelse med visse bestemmelser, der normalt ville falde under dets kompetence på grund af den styrkede samarbejdsprocedure. Vi har imidlertid vurderet, at dets holdning var i strid med holdningen i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, og vi var derfor nødt til at afvise disse ændringer.

Dette var meget kort fortalt hovedpunkterne i betænkningen, og som jeg sagde for lidt siden, er den meget tæt forbundet med betænkningen om Told 2013-programmet. Midtvejsevalueringen af Told 2007-programmet har vist, at programmet er godt tilpasset myndighedernes behov og i høj grad er med til at hjælpe deltagerlandene dele deres erfaringer. I henhold til evalueringen anbefales det at styrke aktiviteterne på området for uddannelse og udveksling af oplysninger. Programmet har et budget på 322,8 millioner euro fordelt over seks år, og dets formål er at hjælpe deltagerlandenes toldmyndigheder med at fremme retmæssig udveksling, forenkle og effektivisere toldprocedurerne og sørge for sikkerhed og beskyttelse af borgernes og fællesskabets finansielle interesser.

De ændringer, der er vedtaget i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, er i tråd med Rådets arbejde, og jeg ønsker at takke det finske formandskab, fordi det med henblik på at opfylde Europa-Parlamentets budgetkrav gentagne gange har forhandlet med medlemsstaterne og forsvaret vores holdning. Jeg håber således, at vi kan træffe afgørelse i denne sag ved førstebehandlingen.

Betænkningerne vedrørende told er meget tekniske og komplicerede. Jeg ønsker derfor at sende min varmeste tak til de forskellige personer, som jeg har talt med i Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion, som altid har besvaret min mindste forespørgsel og har gjort det lettere for mig at håndtere disse emner. Jeg ønsker ligeledes at takke mine kolleger og vores udvalgsformand for deres hjælp og støtte. I en tid hvor handelen øges, og den organiserede kriminalitet og kopivarer truer vores sikkerhed og vores marked, har toldvæsenet og de økonomiske aktører brug for vores fulde støtte.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. - (FR) Hr. formand, kommissær, mine damer og herrer, jeg vil først lykønske Dem, kommissær, med det store stykke arbejde, som De og Deres tjenestegrene har udført med henblik på at modernisere toldlovgivningen, en modernisering, som er en betingelse for, at vores indre marked fungerer optimalt. Jeg vil ligeledes varmt lykønske fru Fourtou, som har fremsat nogle meget nyttige forslag til forbedringer.

Med hensyn til international handel har jeg tre kommentarer, der vedrører spørgsmålet om kompetencen mellem udvalgene, udvalgsproceduren og til sidst den parlamentariske dimension i international handel. Jeg mener, hr. formand, at der må sættes en stopper for kompetencerivaliseringen mellem Udvalget om det Indre marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om International Handel, eller at denne rivalisering i det mindste ikke må forsinke vedtagelsen af EU-lovgivning, som vores indre marked har så hårdt brug for. Der er ingen mening i at benægte forbindelsen mellem international handel og spørgsmålet om fællesskabstold. I en tid hvor der holdes skarpt øje med EU, ærgrer det mig, at artikel 47 i vores forretningsorden om udvidet samarbejde mellem udvalg er blevet overtrådt ved de ændringer, der blev vedtaget enstemmigt af Udvalget om International Handel, er blevet fejet til side på uretmæssigt vis og derfor desværre ikke kommer til plenarafstemning.

Jeg glæder mig ikke desto mindre over, at vores ændringer har kastet lys over Kommissionens misbrug af anvendelsen af udvalgsprocedurerne. Jeg håber, at den i sidste ende vil blive tvunget til at anvende den nye udvalgsprocedure med kontrol, som blev indført med den interinstitutionelle aftale fra juli 2006. Det er på dette punkt vigtigt at skabe klarhed over anvendelsen af artikel 194, litra c), og det er nødvendigt, at Kommissionen forsikrer os om, at den ikke har til hensigt at ændre EF-toldkodeksen gennem en international handelsaftale indgået af Kommissionen i henhold til artikel 133 i EU-traktaten.

Mine damer og herrer, i en tid hvor Doha-dagsordenens fiasko skader de internationale handelsregler, er vi nødt til at beskytte vores producenter og forbrugere mod sikkerhedsproblemer gennem anvendelse af grænsekontrol. I den forbindelse har den parlamentariske dimension i international handel aldrig før været så vigtig, navnlig vedrørende anvendelsen af EF-told.

  Andreas Schwab, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne starte med at takke alle de kolleger, som har samarbejdet om denne vanskelige sag, frem for alt fru Fourtou, som med stor succes har kæmpet sig igennem dette komplekse regelsæt.

Ordføreren for vores gruppe, hr. Heaton-Harris, kan desværre ikke være til stede i dag, og derfor vil jeg som ansvarlig koordinator tale på både hans og gruppens vegne i dag.

EF-toldkodeksen er et meget vigtigt projekt, som vil nedbryde eksisterende barrierer på det indre marked og være af global betydning, hvad plagiering af produkter og den intellektuelle ejendomsret angår. Det bliver således muligt at have en central toldbehandling dér, hvor virksomheden har sit domicil, hvilket er vigtigt for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Jeg mener, at betænkningen om den moderniserede toldkodeks bidrager til at forenkle eksisterende toldprocedurer, og at den også vil bidrage til at forbedre europæiske virksomheders konkurrenceevne.

Jeg vil gerne koncentrere mig om nogle få punkter. Lige fra starten har artikel 14 om de autoriserede økonomiske operatører, som fru Fourtou har talt om, været et kritisk punkt. Jeg synes, at Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har opnået et godt kompromis her, som giver disse personer større frihed til at udøve deres aktivitet. Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater vil derfor trække sit ændringsforslag 57 tilbage og støtte kompromiset fra Udvalget om det Indre Marked.

Kompromiset gør det klart, at vi ønsker større frihed for vores virksomheder, og vi bør også få kommunikeret ud til verden omkring os, at den moderniserede toldkodeks omhandler regler, som er udarbejdet for vores virksomheder og til deres fordel. EF-toldkodeksen vil ikke udgøre en hindring for øget konkurrenceevne.

Lad mig til sidst fremhæve og støtte ændringsforslaget om artikel 125, som hr. Heaton-Harris har stillet på vores gruppes vegne. Artiklen gør det muligt for medlemsstaterne at indføre forenklinger, som rækker ud over toldkodeksen, som led i bilaterale eller multinationale aftaler. Den gamle toldkodeks indeholdt i forvejen en mulighed for at indgå et tættere samarbejde, så denne mulighed bliver altså allerede udnyttet i praksis.

Det ville være skadeligt for vores virksomheder, hvis vi ophævede reglerne nu, og det tror jeg også er helt i tråd med hr. Audys forestillinger.

  Manuel Medina Ortega, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg har indtryk af, at diskussionerne mellem medlemmerne i forbindelse med dette punkt er meget begrænsede, især efter at PPE-DE-Gruppen har trukket sit ændringsforslag 57 tilbage. Efter min mening har fru Fourtou og Kommissionens tjenestegrene i TAXUD-generaldirektoratet gjort en fremragende indsats, og de har på en meget klar måde redegjort for en sag, der så kompliceret ud, men vi har kun nogle få ændringsforslag tilbage, som Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har insisteret på at stille.

Efter min mening frembyder den første gruppe af ændringsforslag ingen vanskeligheder, for de drejer sig blot om at tilpasse komitologiforslagene til den nye komitologiaftale mellem Parlamentet og de øvrige institutioner. Med hensyn til de øvrige ændringsforslag er der stadig visse udeståender, f.eks. spørgsmålet om repræsentanterne på toldstederne. Der er i det mindste en betydelig del af Parlamentets medlemmer, der mener, at toldaktiviteter kræver en vis grad professionel helligelse, som ikke kan erstattes af en abstrakt frihed til udøvelse af toldaktiviteter. Der er for mange personlige betragtninger, herunder om sikkerhed, som gør, at dette er en legitim profession, der skal bevares, og som ikke må fjernes til fordel for en liberaliseringsteori, som ikke stemmer overens med virkeligheden.

Jeg synes også, at de ændringsforslag, der er stillet af Udvalget for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om de autoriserede økonomiske operatører, er ganske positive, og for forbrugernes og borgernes vedkommende især den gratis elektroniske toldbehandling og muligheden for at benytte disse tjenester 24 timer i døgnet. Jeg mener, at det er fornuftigt at forenkle toldprocedurerne, der normalt er ret komplicerede, og som vanskeliggør det indre marked.

Jeg støtter derfor, og det gælder også Europa-Parlamentets Socialdemokratiske Gruppe, de ændringsforslag, som Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har stillet. Jeg synes, at hr. Audy har gjort helt ret i at rejse spørgsmålet om komitologi, men jeg synes i overensstemmelse med de rapporter, vi har modtaget fra de juridiske tjenestegrene, ikke, at der er andre løsninger end den, der er vedtaget af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Jeg mener heller ikke, at der er tale om et spørgsmål om sammenstød mellem udvalgene, men derimod om, at vi alle under hensyn til den aktuelle virkelighed skal tilpasse os denne situation. Jeg mener derfor ikke, at der er nogen problemer mellem de to udvalg.

Vi er kort sagt enige i fru Fourtous betænkning, hr. formand. Jeg tror, at det er muligt for os meget snart at opnå en aftale mellem de tre institutioner med henblik på vedtagelse af de to betænkninger, og vi håber, at Parlamentet vedtager Økonomi- og Valutaudvalgets ændringsforslag uden større vanskeligheder.

  Henrik Lax, for ALDE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Først en varm tak til ordføreren fru Fourtou for hendes fortjenstfulde arbejde. Der er generelt ikke nogen regler uden undtagelser, og det er godt. EU består ikke kun af medlemsstater, som til fulde bør omfattes af Fællesskabets toldregler. Unionen består også af territorier, som af historiske og andre grunde på forskellig måde har været tvunget til at stille sig uden for Fællesskabets harmonisering af den indirekte beskatning. Sådanne territorier er f.eks. Åland, som tilhører Finland, øerne i Den Engelske Kanal, Agios Oros i Grækenland og de oversøiske franske departementer.

Det er vigtigt for både EU og disse territorier, at handel mellem dem kan ske så smidigt som muligt. Da disse territorier er meget forskellige, også i forhold til hinanden, hvad angår handel med EU, er det vigtigt, at det gøres muligt at indføre særskilte undtagelser for dem. Dette begunstiger EU, og dermed stræbes der efter at opfylde Lissabon-dagsordenens målsætninger.

Den specielle ordning for disse områder vil ikke ødelægge handelen inden for Fællesskabet, og naturligvis benytter vi os alle af, at handelen kører smidigt, og at der ikke opbygges unødvendige bureaukratiske barrierer. Jeg er derfor glad for, at udvalget i sin betænkning har noteret dette behov og indtaget en pragmatisk holdning. Mit håb er nu, at også Rådet og Kommissionen imødekommer Parlamentet på disse punkter. Det skal også være muligt med bilaterale ordninger i visse tilfælde. Det er vigtigt, at EU reagerer på befolkningens specielle behov og ikke bliver hængende i standardløsninger, som er anvendelige for mange, men ikke alle. Jeg er glad for, at reformen af toldkodekset også kan bidrage til at styrke borgernes tillid til Unionen, som jo har svigtet betænkeligt i den seneste tid.

  Adam Jerzy Bielan, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EF-toldkodeksen er en gennemgribende modernisering af den gældende EF-toldkodeks fra 1992. Denne modernisering er nødvendig i lyset af de radikale ændringer inden for international handel. Hensigten med forordningen er således at forenkle toldreglerne og -procedurerne. Den er udformet med henblik på at støtte kommercielle virksomheder og toldadministrationer, reducere omkostningerne i forbindelse med toldformaliteter og imødegå kommercielle udfordringer såsom sikkerhed og beskyttelse, afsløring af varemærkeforfalskning, hvidvaskning af penge samt beskyttelse af sundheden og miljøet.

Formålet med den nye EF-toldkodeks er ikke blot at forenkle visse procedurer. Toldreglerne er blevet grundlæggende ændret på en række områder. Forordningen er uløseligt forbundet med datamatiseringen af toldprocedurerne. Parlamentets og Rådets afgørelse om et elektronisk miljø for toldmyndighederne og de erhvervsdrivende indebærer udvikling og anvendelse af sikre, interoperable og tilgængelige elektroniske toldsystemer, der skal forenkle og forbedre informationsstrømmen ned gennem forsyningskæden samt toldprocedurerne.

Det tredje forslag om fastlæggelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i Fællesskabet "Told 2013" intensiverer samarbejdet mellem toldmyndigheder og deres embedsmænd. Der skal indføres transeuropæiske net med henblik på at gøre det nemmere at gennemføre toldformaliteterne i det indre marked og gøre det muligt at beskatte varer på dette marked i overensstemmelse med medlemsstaternes og Fællesskabets skattelovgivning. Programmet er af afgørende betydning for en harmonisk drift af det indre marked og for forvaltningen af EU's ydre grænser. Det bidrager også til opfyldelsen af Kommissionens målsætninger for perioden 2005-2009 og Lissabon-strategiens målsætninger.

  Jean-Claude Martinez (NI). - (FR) Hr. formand, en kodificering er et intelligent træk, idet man går fra påtvungen lov til gennemtænkt lov. Derfor glæder jeg mig meget over betænkningerne om toldkodificering fra vores kolleger og venner fru Fourtou og hr. Audy, navnlig fordi vores kodificeringsambition har været forsvundet - i Tyskland siden 1919, i Frankrig siden 1934-1935, i Mexico siden 1938 osv. I dette tilfælde kodificerer vi naturligvis udelukkende toldreglerne - lad os ikke være naive - på grund af presset fra et USA, der efter 11. september 2001 af sikkerhedsmæssige og ikke længere økonomiske årsager ønsker en told. Herfra stammer den yderligere kontrol, som foretages af den autoriserede økonomiske operatør, toldere osv.

Ud over denne mindre kodificering skal vi imidlertid overveje en toldkodificering, som i juridisk henseende svarer til globaliseringsudfordringerne. Siden der i 1970'erne i Montego Bay blev gennemført en havret, siden der i 1990'erne i Marrakech blev gennemført en international handelsret, er det nødvendigt i det 21. århundrede at gennemføre en toldkodificering på det eneste plan, der er passende for international handel, nemlig på globalt plan.

Der findes et sted, som egner sig for udarbejdelsen af en sådan model for en global kodeks, nemlig Verdenstoldorganisationen i Bruxelles i samarbejde med Verdenshandelsorganisationen i Geneve. Inspirationskilderne til denne kodeksmodel findes ligeledes, nemlig i Tokyo-konventionen og Bruxelles-konventionen om toldværdi og oprindelsesregler. Tilbage står formålet med denne model for en toldkodeks, nemlig en revolution inden for toldteknologien, så vi kan gå bort fra det nuværende gammeldags system og få en toldafgift, der kan tilpasses, tilbagebetales, godtgøres og omsættes.

Tilpasses efter forskellene i produktionsomkostningerne fra et land til et andet, tilbagebetales i form af en toldkredit, som importlandet tilbyder eksportlandet, godtgøres til fordel for de sydlige eksportlande, som vil modtage en ekstra toldkredit, og endelig omsættes på fondsbørsen på linje med protektionistiske forureningskvoter. På den måde vil vi i det mindste opnå en forsoning mellem den internationale frihandel, som er nødvendig, og national social protektionisme, som er lige så nødvendig. Der er tale om et ægteskab mellem frihandelsfortaleren David Ricardo og protektionisten Friedrich List.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne indledningsvis takke ordførerne fru Fourtou og hr. Heaton-Harris for deres indsats i forbindelse med udarbejdelsen af disse teknisk krævende betænkninger.

Toldunionen er lige fra starten blevet betragtet som en af grundpillerne i EU. Toldkodeksen er et praktisk instrument, der sikrer en gnidningsløs grænseoverskridende handel, og der bør derfor tages hensyn til de nye udfordringer i en globaliseret verden. Udarbejdelsen og den efterfølgende gennemførelse af en moderniseret toldkodeks er en logisk og afgørende forudsætning for en effektiv udvikling af det europæiske marked.

Forslaget afspejler bestræbelserne på at skabe rammer for told og handel baseret på mere effektive toldbehandlingsprocedurer gennem informationsudveksling, fjernelse af administrative byrder og lettelse af handelen på europæisk og internationalt plan. I denne teknologiske tidsalder indebærer elektroniske systemer nye muligheder for en hurtigere og mere effektiv implementering af almindeligt anerkendte standarder. Dette forslag er en unik mulighed for at udligne de eksisterende forskelle mellem medlemsstaternes toldsystemer, da det vil sikre en større interoperabilitet mellem de nationale systemer, hvilket vi ikke hidtil har fremmet i tilstrækkelig grad.

Der er i dag fokus på sikkerhedsspørgsmål, og der lægges derfor også vægt på dette spørgsmål i forslaget. Det omfatter specifikke foranstaltninger til sikring af de ydre grænse såvel som bestemmelser om databeskyttelse. Jeg tror, at forslagene vil blive vedtaget under afstemningen. Hvis dette ikke er tilfældet, blokerer vi paradoksalt nok den frihandel, som vi rent faktisk ønsker at lette.

  Francisco Assis (PSE). - (PT) Hr. formand, som jeg særlig hilser, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg bifalder naturligvis dette initiativ, og jeg vil gerne takke ordførerne for deres glimrende arbejde. Initiativet er nemlig af største betydning, fordi den nuværende toldkodeks jo går helt tilbage til 1992. En modernisering er påkrævet af hensyn til de mange ændringer, der siden er sket.

Jeg finder to forhold særlig vigtige. For det første vil den nye kodeks virke fremmende for den internationale handel, fordi de forenklede procedurer kan forbedre de europæiske virksomheders konkurrenceevne og dermed styrke den økonomiske vækst. Her er åbning over for ny teknologi – der bør søges anvendt i stadig større omfang – et meget vigtigt skridt fremad, der kan være med til at øge den europæiske økonomis konkurrenceevne.

Der er dog et andet forhold, som jeg også gerne vil fremhæve, og som vedrører karakteren af de nye funktioner, som toldvæsnet har fået. Sikkerheden må øges på alle niveauer for at beskytte folkesundheden, garantere fødevaresikkerheden og bekæmpe forbrydelser som hvidvaskning af penge, varemærkeforfalskning og svindel mere effektivt. Alt sammen for at beskytte forbrugerne.

Som afslutning vil jeg gerne fremhæve, at dette forslag netop har til formål at varetage europæernes interesser bedre, både når de er producenter, og når de er forbrugere. Det har derfor selvfølgelig vores støtte.

  Seán Ó Neachtain (UEN). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for hendes indsats i forbindelse med dette spørgsmål. Jeg vil imidlertid gerne tale om et særligt toldpolitisk spørgsmål. Det største problem for EU i dag på det toldpolitiske område er den tyrkiske regerings manglende vilje til at gennemføre Ankara-protokollen. For 18 måneder siden lovede Tyrkiet EU, at Tyrkiet ville gennemføre denne, og at cypriotiske skibe og fly ville få adgang til tyrkiske havne og lufthavne. Tyrkiet har ikke opfyldt denne politiske forpligtelse, der er et centralt element i forhandlingerne om Tyrkiets tiltrædelse af EU.

I sidste uge tilbød Tyrkiet at give cypriotisk trafik adgang til én havn. Dette tilbud blev ikke engang forelagt skriftligt for det finske formandskab, og det lever alligevel langtfra op til den forpligtelse, som den tyrkiske regering har indgået om at gennemføre protokollen. Det er nu meget sandsynligt, at hele otte kapitler i tiltrædelsesforhandlingerne mellem Tyrkiet og EU vil blive stillet i bero i løbet af ugen, hvilket Kommissionen anbefaler.

Der er generelt set en reel risiko for, at Tyrkiets tiltrædelsesforhandlinger med EU på sigt stilles helt i bero, hvis Tyrkiet ikke gennemfører Ankara-protokollen og åbner sine havne og lufthavne for den cypriotiske trafik.

  Konstantinos Hatzidakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg mener, at den forrige talers udtalelser var meget nyttige og helt sikkert godt timede, og jeg er helt enig med ham. Jeg vil imidlertid gå videre endnu. Med henvisning til det centrale emne for drøftelsen i dag vil jeg gerne påpege, at teknologi, Lissabon-strategien og logikken bag det fælles marked tvinger os til at modernisere toldkodeksen.

Som følge af toldrepræsentanternes vanskelige position og deres særlige erhverv er det nødvendigt at fastlægge visse kriterier for en hensigtsmæssig udførelse af deres aktiviteter, der ikke må indvirke negativt på det indre marked eller den frie udveksling af tjenesteydelser. Det er denne ligning, vi skal løse. Vi har derfor ændret artikel 11 i den nye toldkodeks, således at der ikke er nogen begrænsning i antallet af toldrepræsentanter, toldrepræsentanter skal anerkendes i hele Europa, og der skal naturligvis være fri konkurrence i sektoren generelt.

På den anden side har jeg i lighed med en række af mine kolleger insisteret på, at det krav om praktisk kompetence eller professionelle kvalifikationer, der stilles til personer, der ønsker at blive toldrepræsentanter, skal præciseres. Dette skyldes, at erhvervets betydning og de mange tjenesteydelser, som toldrepræsentanterne tilbyder virksomheder og toldmyndigheder, vil blive anerkendt, og det vil først og fremmest garantere borgernes sikkerhed og beskyttelse.

Jeg mener derfor, at vi med det forslag, som Parlamentet har forelagt i dag, opnår en god balance. I denne forbindelse vil jeg gerne takke fru Fourtou for hendes bestræbelser på at nå frem til dette nyttige kompromis i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse.

  Maria Matsouka (PSE). - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er klart, at hvis vi ønsker at skabe et indre marked i overensstemmelse med Lissabon-strategiens målsætninger og blive en betydelig global konkurrent, er vi nødt til at imødegå disse udfordringer effektivt og tilpasse os den hurtige teknologiske udvikling. Derfor bliver vi nødt til at fjerne bureaukratiske toldprocedurer og foretage gennemgribende ændringer af reglerne på dette område.

Selv om målsætningen er at forenkle kommercielle transaktioner mellem medlemsstaterne og samtidig garantere de europæiske borgeres sikkerhed og beskyttelse, vil en sådan målsætning ikke kunne opfyldes uden toldrepræsentanter, dvs. specialiserede fagfolk med specialiseret viden. Jeg mener derfor, at det er nødvendigt at akkreditere de rigtige personer på grundlag af de mest almindeligt anerkendte kriterier.

Jeg mener, at vi har garanti for, at toldklarerere har den nødvendige viden om og erfaring med toldoperationer, og at de derfor må betragtes som akkrediterede toldrepræsentanter. Vi må ikke glemme, at de udgør et erhverv i langt de fleste medlemsstater, og at de har stor betydning for alle finansielle aktører, herunder navnlig for små og mellemstore virksomheder, hvis aktiviteter er af afgørende betydning for væksten i Europa.

Jeg vil gerne afslutningsvis understrege, at en modernisering af toldkodeksen ikke på nogen måde kan sidestilles med en deregulering af arbejdsmarkedet for seriøst indstillede fagfolk, der historisk set har vist sig effektive.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand! EU's toldsystem bør tjene to hovedformål. For det første bør det beskytte Fællesskabets økonomiske og finansielle interesser, og for det andet bør det lette lovlig samhandel og en hurtigere afvikling og forenkling af toldformaliteter.

På trods af toldprogrammet 2007 og bevillingsrammen på næsten 150 millioner euro er disse målsætninger ikke blevet fuldt ud indfriet. Tænk blot på den negative indvirkning, som den omfattende smugling af alkohol og tobaksvarer, og i den seneste tid også likvide brændstoffer, har haft på EU's marked. Omfanget af dette organiserede smugleri destabiliserer det indre marked, og det går desuden ud over EU's budget, da det mister flere hundrede millioner euro i form af toldafgifter, som burde være indgået.

Denne situation indvirker også på handelen med fødevarer. Varernes salgspriser på dette marked er ofte betydelig lavere end produktionsomkostningerne, hvilket tyder på, at varerne ikke er blevet fortoldet. Dette var for nylig tilfældet på fjerkræsmarkedet i Polen, og der har også været problemer med frosne jordbær fra Kina i de seneste to år.

Det andet formål med toldsystemet, nemlig lettelse af samhandelen, er ikke blevet opfyldt. Det er især tydeligt ved EU's østlige grænse med Rusland, Belarus og Ukraine. Irriterende procedurer, korruption og milelange bilkøer bidrager til at gøre det utiltrækkende at eksportere varer fra EU.

Jeg håber meget, at de 323 millioner euro, der er afsat til gennemførelsen af Told 2013-programmet, vil gøre det muligt at gennemføre betydelige forbedringer.

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne indledningsvis takke de ærede medlemmer for deres værdifulde bidrag til debatten og for den positive holdning til Kommissionens forslag.

Kommissionen har taget behørigt hensyn til Parlamentets 58 ændringsforslag til den moderniserede toldkodeks og har accepteret de fleste, nemlig 32, accepteret 9 i princippet eller delvis og kun afvist 17.

Jeg vil gerne understrege, at de ændringsforslag, som Kommissionen ikke kan acceptere, vedrører de centrale spørgsmål, som jeg tidligere fremhævede, der er genstand for almindelig drøftelse i såvel Parlamentet som Rådet.

Jeg må gentage, at med hensyn til toldrepræsentation - ændringsforslag 14, 19 og 57 - fastholder Kommissionen, at akkrediteringen af toldagenter ikke er omfattet af toldkodeksens anvendelsesområde. Kommissionen anerkender fuldt ud toldagenternes betydning for handelen. Som alle andre økonomiske operatører bør disse agenter have ret til at udøve deres erhverv i andre medlemsstater, og professionelle kvalifikationer erhvervet i én medlemsstat bør anerkendes i andre medlemsstater. Dette er et grundlæggende aspekt af det indre marked og af afgørende betydning i et elektronisk system.

Kommissionen samarbejder aktivt med faglige sammenslutninger såsom CLECAT og CONFIAD og er lydhør over for deres problemer, som den forsøger at løse på tilfredsstillende vis. De foreslåede ændringer giver virksomhederne betragtelige fordele generelt såsom øget konkurrence mellem udbydere af toldtjenester, og toldrepræsentanterne får nye og større muligheder for at udvikle deres virksomhed ud over de nationale grænser.

Med hensyn til komitologi mener jeg, at vores juridiske tjenesters konklusioner ikke afviger væsentligt fra hinanden. Kommissionen mener ganske vist, at forskriftsproceduren med kontrol ikke bør anvendes i forbindelse med nogle få artikler, men for det meste er de to institutioners analyser konvergerende.

Jeg vil gerne redegøre nærmere for, hvorfor Kommissionen ikke kan acceptere visse ændringsforslag. Jeg bør indledningsvis nævne ændringsforslag 21, hvor det foreslås, at ordene "administrative og strafferetlige" slettes i artikel 22, stk. 1. Alle medlemsstater anvender strafferetlige sanktioner på toldområdet og foranstaltninger af administrativ karakter, der har til formål at sanktionere manglende overholdelse af toldreglerne, om end de ikke altid benævnes administrative sanktioner såsom inddragelse eller suspension af godkendelser i tilfælde af alvorligt misbrug. Sådanne administrative foranstaltninger er af afgørende betydning for en ensartet og proportionel anvendelse af toldreglerne. Der skal derfor fortsat henvises udtrykkeligt til den administrative og strafferetlige behandling af overtrædelser i artikel 22, stk. 1.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 23 og 25 om toldgebyrer. Kommissionen har udelukkende til hensigt at begrænse omfanget af gebyrer i videst muligt omfang. Der bør navnlig ikke opkræves gebyrer i forbindelse med udfærdigelse af elektroniske angivelser. Vi mener på den anden side ikke, at det er hensigtsmæssigt at forbyde opkrævningen af gebyrer, hvis toldpersonalet bliver anmodet om at møde op uden for normal åbningstid. Vi mener, at der kun bør opkræves toldgebyrer, når der udføres særlige tjenesteydelser.

Jeg bør også nævne ændringsforslag 30, 40 og 41, der har til formål at give jernbanevirksomhederne fordele. Kommissionen kan ikke acceptere disse, da de er i strid med vores bestræbelser på at skabe lige vilkår for alle transportvirksomheder, hvad enten der er tale om vejtransport, transport ad indre vandveje eller lufttransport. De oprindelige forslag er sandsynligvis blevet misforstået, og jeg er sikker på, at det vil fremgå tydeligt, at de er logisk begrundede og rimelige, når der først er blevet redegjort nærmere herfor.

Jeg kan afslutningsvis forsikre Dem om, at vi seriøst vil behandle disse spørgsmål hurtigst muligt. I lyset af den åbenhed og det samarbejde, der indtil videre har præget forhandlingerne i Parlamentet og Rådet, er Kommissionen sikker på, at vi vil kunne finde praktiske og passende løsninger, således at den moderniserede toldkodeks som planlagt kan træde i kraft i 2009.

Med hensyn til forslaget om Told 2013-programmet kan jeg bekræfte, at Kommissionen støtter alle Parlamentets ændringsforslag. Jeg håber, at fru Fourtous betænkning vil blive vedtaget i morgen med et stort flertal.

Jeg vil gerne afslutningsvis gentage, at Parlamentets stærke støtte til forslaget om e-told helt sikkert vil blive anerkendt af Rådet og fremskynde forslagets vedtagelse.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 11.30.

16. Forebyggelse af personskader og fremme af sikkerhed (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Kathy Sinnott for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Rådets henstilling om forebyggelse af personskader og fremme af sikkerhed (KOM(2006)0329 - C6-0238/2006 - 2006/0106(CNS)) (A6-0398/2006).

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne indledningsvis takke for den store indsats, der er blevet ydet af medlemmerne i de udvalg, der har været involveret i behandlingen af Kommissionens forslag til Rådets henstilling om forebyggelse af personskader og fremme af sikkerhed. Jeg vil navnlig gerne takke fru Sinnott for hendes indsats i forbindelse med dette vigtige initiativ. Jeg vil også gerne takke det østrigske formandskab for den konference, som blev arrangeret under det østrigske formandskab, der også bidrog til dette spørgsmål.

Kommissionen begyndte at støtte tiltag til forebyggelse af personskader under det tidligere EU-program til forebyggelse af personskader og har videreført støtten under det nuværende program for folkesundhed. Som bekendt er personskader næst efter hjerte-kar-sygdomme, kræft og luftvejssygdomme den fjerde mest almindelige dødsårsag i medlemsstaterne. Hvert år dør ca. 235.000 EU-borgere som følge af en ulykke eller vold. Over 50 millioner borgere søger lægebehandling for personskader, og heraf indlægges 6,8 millioner Man mener, at forsætlige eller uforsætlige personskader er den vigtigste årsag til kroniske handicap hos yngre mennesker, som mister leveår i god sundhedstilstand og dermed lider store tab, For personer over 65 år er ulykker og personskader også en vigtig årsag til dødsfald og invaliditet og er ofte årsag til en forværring af helbredet med dødelig udgang.

Områder, der hidtil har været mindre fokus på, er bl.a. ulykker i hjemmet, i fritiden og i forbindelse med dyrkning af sport såvel som sårbare befolkningsgrupper som f.eks. børn, unge og ældre. Forskningen viser, at over 50 % af de alvorlige ulykker kan forebygges, og at det er realistisk at sætte sig som mål at mindske antallet af ulykker med en fjerdedel i løbet af de næste 10 år. Det er naturligvis meget afgørende, at vi råder over pålidelige oplysninger i Europa, hvis vi skal planlægge tiltag. Oplysninger om personskader er også af afgørende betydning for evalueringen af resultatet af alle vores anstrengelser og tiltag.

Kommissionen har redegjort for en EU-handlingsplan om forebyggelse af personskader og fremme af sikkerhed i sin meddelelse om aktioner for et sikrere Europa. Medlemsstaterne opfordres til at udarbejde tilsvarende nationale planer for forebyggelse af personskader. Disse planer kunne danne grundlag for tiltag, der inddrager relevante partnere og aktører. De bør også fastlægge institutionernes forpligtelser og være baseret på god praksis og fremme af sikkerhed.

Rådets henstilling om forebyggelse af personskader og fremme af sikkerhed er første skridt hen imod en fælles indsats fra Kommissionens og medlemsstaternes side for et sikrere Europa med henblik på at reducere de individuelle og samfundsmæssige byrder som følge af personskader. Vi kan skabe hurtigere og mere effektive resultater gennem en sådan fælles tilgang og ved at tage ved lære af hinandens erfaringer. Vi håber og tror, at situationen i medlemsstaterne med hensyn til ulykker og personskader vil blive væsentligt forbedret i de kommende år.

Jeg takker på ny ordføreren og udvalget og glæder mig til en meget interessant debat.

  Kathy Sinnott (IND/DEM), ordfører. - (EN) Hr. formand! Personskader kan tage eller ændre et liv på et splitsekund. Der kan være tale om ulykker eller skader påført af andre eller af personen selv. Personskader er årsag til en kvart millioner dødsfald og 6,5 millioner hospitalsindlæggelser hvert år. Når vi taler om et spørgsmål, der er så udbredt og alvorligt som skader, der kan forebygges, er udfordringen at redde liv og beskytte helbredet. Det var derfor både en udfordring og et privilegium at udarbejde betænkningen.

I denne betænkning, hvor der navnlig fokuseres på indsamling af personskadedata, har jeg understreget, at vi har brug for en bedre datakvalitet, hvis vi skal fremme sikkerhed og forebygge skader. Oplysninger om antallet af trafikdræbte kan ikke bruges i forebyggelsesøjemed. Vi bliver nødt til at kende skadefaktoren. Var det køretøjets tilstand eller type? Var offeret føreren, en passager eller en fodgænger? Spillede alkohol, fart eller ugunstige vejrforhold ind? Hvordan var vejens beskaffenhed? Denne form for analyse af alle personskader er nødvendig, hvis vi skal redde liv. Vi kan ikke forvente, at vi kan undersøge de enkelte personskader i detaljer, men vi bør og skal udvikle et dataindsamlingssystem, hvor de skadefaktorer, der ligger til grund for alle dødelige og alvorligt invaliderende personskader, undersøges nøje med henblik på en mere effektiv forebyggelse fremover.

Dette er min tilgang i betænkningen, som fik fuld opbakning i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Det kan måske forekomme vanskeligt at indsamle sådanne oplysninger, men vi har rent faktisk allerede adgang til en lang række oplysninger. Forsikringsselskaberne har detaljerede oplysninger om ulykker. Politiet har oplysninger om vold og selvpåført skade. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvem der er eksperter inden for rapportering af personskader og samarbejde med dem for at få oplysninger, der kan danne grundlag for en undersøgelse af, hvordan vi reelt forebygger personskader og fremmer sikkerheden.

Ifølge Kommissionens forslag skal der tages højde for systemet til overvågning af personskader og sikkerhed i alle fremtidige sundhedsprogrammer. Således vil systemet helt sikkert blive finansieret, uanset om det er effektivt eller nyttigt. Vi mener, at initiativet til en reel forebyggelse af personskader og fremme af sikkerhed er så vigtigt, at det bør indtage en særskilt plads i sundhedsprogrammerne. Vi bliver nødt til at overveje dette spørgsmål nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af selve sundhedsprogrammerne. Dette betyder, at denne specifikke henstilling ikke bør knyttes til sundhedsprogrammerne, men at den bør overvejes parallelt hermed. Udvalget om Miljø slettede derfor alle henvisninger til sundhedsprogrammer i dokumentet.

Kommissionen fastlagde syv prioriterede områder. Vi tilføjede personskader og sikkerhed på arbejdspladsen, og vi har også peget på vold i hjemmet mod kvinder og børn. Jeg foreslår, at vi udtager ændringsforslag 4, som vi skal stemme om særskilt i morgen. Ordlyden er følgende: "Vold i hjemmet mod kvinder er hovedårsagen til dødsfald og invaliditet hos kvinder i alderen 16-44 år". Vold i hjemmet mod kvinder og børn er helt klart en forbrydelse, og jeg støtter fuldt ud de ændringsforslag, hvor dette understreges. En henstilling om at tilvejebringe oplysninger af bedre kvalitet må ikke indeholde urigtige oplysninger. Den statistik, der ligger til grund for ændringsforslaget vedrørende hovedårsagen, er ikke korrekt. Så sent som i oktober fremgik det af en Eurostat-publikation, at transportulykker og selvmord var hovedårsagen til dødsfald hos kvinder i denne aldersgruppe.

Da vi ønsker at gøre overvågningen af personskader mere omfattende, henviser vi også til risikofyldt adfærd, narkotika og alkohol, kønsaspektet og sociale og miljømæssige faktorer. Vi fokuserer også på selvpåført skade, idet der er tale om et stigende fænomen. Vi har også føjet unge, ældre, handicappede og kvinder til listen over højrisikogrupper. Listen er ikke udtømmende.

Jeg støtter ændringsforslagene om skader forårsaget af nåle og skader på sundhedspersonale. Vi kender løsningen. De er lette at forebygge og således fuldstændig utilgivelige.

Personskader er helt sikkert en tung økonomisk byrde. Jeg mener imidlertid, at vi bør fokusere på de tilskadekomne og deres familier. Efter min opfattelse er den værdi, vi tillægger det enkelte menneske, af afgørende betydning for forebyggelsen af personskader og fremme af sikkerhed. Hvis man står med et mesterværk fra renæssancen, håndterer man det langt mere forsigtigt end en plakat fra et tidsskrift. Vi er nødt til at fokusere på den menneskelige værdi.

Der vil nødvendigvis forekomme personskader - vi kan ikke forhindre alle personskader - men hvis vi får en bedre forståelse for skadefaktorerne, der således kan føre til sikrere produkter og praksis, kan vi reducere antallet af skader. Antallet af skader vil dog ikke blive mærkbart reduceret, før vi erkender, at alle mennesker er vigtige, og at det er et stort tab for os alle, hvis bare én person dør eller invalideres. Når vi har forstået dette, vil vi behandle andre og os selv som de mesterværker, vi er, og vi vil erkende vores fælles ansvar for hinandens sikkerhed. Dette er baggrunden for ændringsforslag 21, og derfor understreger jeg over for Kommissionen, at disse tragiske personskader langtfra kun handler om den økonomiske byrde.

  Antonios Trakatellis, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand! For otte år siden havde jeg den ære at være ordfører for et program for forebyggelse af personskader i fritiden. De mange personskader, der indikerede, at vi havde et alvorligt problem, gjorde dengang indtryk på mig.

Jeg vil gerne understrege, at fru Sinnotts betænkning er fremragende. Jeg bidrog også hertil med mine egne ændringsforslag om en fremtidig indførelse af en fællesskabsordning, et system til "registrering af personskader", der kan bidrage til udformningen af nationale politikker til forebyggelse af personskader, da den systematiske dataindsamling vil afsløre årsagerne til disse personskader, dvs. de såkaldte skadefaktorer. Jeg mener, at de hovedårsager, som ordføreren angiver, udelukkende bør ses i sammenhæng med en effektiv forebyggelse af personskader. Jeg foreslår, at vi især ser på problemet med de ældre, hvoriblandt vi finde de fleste ofre, og personskader som følge af vold mod kvinder, som jeg mener, udgør en stor gruppe, og naturligvis trafikulykker, bilulykker, sportsulykker samt ulykker forårsaget af varer og tjenesteydelser.

For at øge effektiviteten og reducere omkostningerne, mener jeg, at det er nødvendigt at integrere de eksisterende programmer og infrastrukturer (databanker osv.), da Kommissionen allerede har programmer, der dækker dette område. Kommissionen bør således tage højde for visse data i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til Parlamentet. Med denne ordning kan der indsamles nærmere oplysninger fra medlemsstaterne på grundlag af deres nationale systemer til overvågning af personskader, således at der bliver let adgang til oplysninger og bedste praksis.

Jeg vil afslutningsvis påpege, at de tusinder af dødsfald og de økonomiske tab forbundet med personskader er et åbent sår for EU. Det vil ikke hele nemt, men vi kan på et senere tidspunkt indføre en fællesskabsordning til indsamling af data, der vil hjælpe os med at forebygge sådanne personskader effektivt.

  Edite Estrela, for PSE-Gruppen. - (PT) Hr. formand, mine damer og herrer! Tallene viser, at borgerne bør advares om følgerne af risikofyldt adfærd. Hvor mange trafikulykker skyldes ikke alkohol eller narkotikamisbrug? Hvor mange alvorlige skader på børn skyldes ikke voksnes uforsvarlighed? Når børn indtager giftige produkter som f.eks. rengøringsmidler eller medicin. Hvert år dør ca. 235.000 europæere af skader som følge af ulykker eller af vold, hvilket svarer til mere end 600 dødsofre om dagen alene i EU. Det er forfærdende tal, ikke blot som udtryk for menneskelige lidelser og tragedier, men også for de sociale og økonomiske omkostninger, der følger med.

Det er en kendsgerning, at ulykker og skader medfører store menneskelige omkostninger – tidlig død, leveår med handicap – men også mange omkostninger i form af sundhedsudgifter og produktionsstab. Skaderne kan dog undgås, men så skal der vælges en sundere livsstil, og livsbetingelserne gøres sikrere. Det er bedre at forebygge end at helbrede.

Risikoen for skader er ikke lige fordelt på alle medlemsstater og alle sociale grupper. Risikofaktorerne hænger også sammen med forhold i hjemmet og på arbejdspladsen. Ligeledes skal alder og køn tages i betragtning. Jeg har derfor stillet et ændringsforslag, så kønsaspektet indarbejdes i alle områder, herunder sundhedspolitikkerne. Til det formål bør der gennemføres kønsbestemte kvantitative undersøgelser, og tildeles midler ved hjælp af princippet om kønsbestemt budgettering, fordi – som det er blevet nævnt – vold i hjemmet, vold mod kvinder, er en af hovedårsagerne til skader, der i første omgang rammer kvinder, men dernæst hele samfundet.

  Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, hr. kommissær! For det første vil jeg gerne lykønske fru Sinnott med hendes fremragende betænkning, der fortjener vores fulde støtte. Emnet for dette forslag til lovgivningsmæssig beslutning er uden tvivl meget vigtigt, da det vedrører over 200.000 for tidlige dødsfald årligt og flere millioner personskader i de 25 medlemsstater. Nogle af disse personskader er forfærdelige, og mange resulterer i, at tusindvis af mennesker skamferes eller invalideres for livstid.

De to vigtigste aspekter af forebyggelsen af utilsigtede personskader er identificering og vurdering af risikofaktorerne og behørig kommunikation og gennemførelse af sikkerhedsforanstaltninger. Fru Sinnott påpeger med rette, at Rådets rapport, ud over indsamlingen af personskadedata gennem oprettelse af et overvågningssystem, skal forbedres gennem øget fokus på fremme af sikkerhed og højnelse af offentlighedens bevidsthed om risiciene. Jeg vil blot koncentrere mig om en af de mange alvorlige risikofaktorer, nemlig alkohol og trafiksikkerhed.

Der kan gøres meget på dette område med hensyn til forebyggelse. Det er meget farligt for føreren at indtage spiritus, da alkohol undertrykker vores højere hjernefunktion, hvilket medfører en svækkelse af opfattelsesevnen, langsomme reflekser, forstyrrelse af koordinationen af bevægelsesmusklerne og en ringe forståelse for farer. Alkohol har således gennem årene forårsaget millioner af trafikdræbte globalt. Vi forstår alligevel stadig ikke helt, at det er nødvendigt at træffe langt mere drastiske foranstaltninger til bekæmpelse af spirituskørsel, enten fordi vi er uvidende, eller, hvad der er mere sandsynligt, på grund af alkoholindustriens meget ihærdige lobbyarbejde. Vi foranlediges i stedet til at tro, at det er sikkert at indtage alkohol under visse grænser, dvs. 50 mg pr. 100 ml blod i de fleste EU-lande.

Det mener jeg, er helt forkert. Der er ikke nogen sikker grænse for alkohol og kørsel. Enhver indtagelse af alkohol, uanset hvor lille den er, berører hjerneaktiviteten i et vist omfang. Selv om en fører med et alkoholniveau i blodet på 20, 30 eller 40 mg/100 ml måske har ret til at køre bil ifølge loven, er der langt større risiko for, at han/hun bliver involveret i en ulykke, end en fører, der ikke har alkohol i blodet overhovedet.

Vores offentlige uddannelsessystemer samt vores retssystemer giver bilisterne en falsk sikkerhedsfølelse, idet de foranlediger dem til at tro, at de er sikre på vejene, så længe de ikke drikker overdrevent. Dette er meget forkert, og vi er nødt til at rette op på denne situation ved at fremme en politik, der helt forbyder bilister at indtage alkohol. Først da kan vi håbe på en betydelig reduktion i antallet af alkoholrelaterede dødsfald i trafikken. Men - og der er desværre altid et "men" i politik - hvor mange af os er rede til at kæmpe for en lovgivning, der forbyder bilister at indtage alkohol, og hvor mange af os vil overleve politisk, hvis vi kommer i direkte konflikt med de alkoholrelaterede industrier ved at støtte et forbud mod indtagelse af alkohol for bilister?

Til slut vil jeg gerne påpege, at et vigtigt budskab vedrørende forebyggelse af personskader til borgerne denne jul er, at alkohol er en dræber på vejene, i små såvel som store mængder, og at det eneste sikre alkoholniveau, når man kører bil, er nul alkohol.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne slutte mig til dem, der støtter Rådets henstillinger. Jeg vil også gerne takke ordføreren for udarbejdelsen af Parlamentets betænkning om dette spørgsmål.

Den vigtigste baggrund for udarbejdelsen af denne betænkning er blevet nævnt flere gange i aften. 600 personer dør hver dag som følge af ulykker og personskader, hvilket svarer til en kvart millioner dødsfald hvert år. På den ene side udtrykker disse tal familiernes sorg og tab. På den anden side må vi ikke glemme, at ulykker og vold inden for det økonomiske og sociale liv også er en stor økonomisk byrde for staten.

I mange medlemsstater skal hospitalerne nøje overveje behandlingens effektivitet, f.eks. i forbindelse med behandling af kræftpatienter. Behandlingen af ofre for ulykker og vold er meget omkostningskrævende, men disse begivenheder kan forebygges. I EU hospitaliseres syv millioner mennesker hvert år, og hele 65 millioner kræver lægebehandling. Disse statistikker er udtryk for og afspejler de berørte parters enorme lidelser.

Jeg mener derfor, at forslaget om fælles procedurer i EU-medlemsstaterne med det formål at nedbringe antallet af ulykker og reducere volden er meget effektivt. Præcise statistikker, der afspejler forskellene mellem medlemsstaterne, vil hjælpe os med at identificere forebyggelsesmetoderne mere præcist. Hvis vi ved, at personer over 65 år udgør 16 % af befolkningen i EU og rammes af 40 % af dødsulykkerne, bør vi iværksætte en række oplysningskampagner eller indføre beskyttelsesordninger rettet mod mennesker i denne specifikke aldersgruppe. Unge er en anden vigtig gruppe, som vi bør fokusere på i forbindelse med forebyggelse af ulykker og vold. Sportsskader forekommer ganske hyppigt under trænerens overvågning og i forbindelse med fritidsaktiviteter. Vi skal respektere vores helbred og andres helbred. Vi bør i fællesskab gøre indsigelse mod den vold, som vi dagligt udsættes for via fjernsynet, film og spil for børn, der ofte tilskynder til denne uønskede adfærd i samfundet.

  Horst Schnellhardt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Kommissionens bestræbelser på at nedbringe det store antal ulykker og tilskadekomne og forbedre situationen i medlemsstaterne markant er bestemt glædelige, og det har ordføreren jo også sagt en del om. Men tror vi virkelig, at disse foranstaltninger vil resultere i færre ulykker i disse lande? Jeg tror, at det stik modsatte vil være tilfældet. Med disse foranstaltninger binder man midler i disse lande, som kunne bruges på netop disse foranstaltninger.

Jeg vil gerne komme med en bemærkning til de udgifter, som bliver nævnt gang på gang. Jeg er naturligvis foruroliget over antallet af tilskadekomne. I dag læste jeg i forbindelse med Reach, hvor meget vi kunne nedbringe sundhedsudgifterne, hvis vi formåede at forbedre denne situation. Tallene er selvfølgelig korrekte, men vi vil aldrig nå dem. Det eneste, vi vil opnå med dette dokument, er bureaukrati, selv om vi alle hævder, at EU forkaster bureaukrati og ønsker at mindske det. EU's medlemsstater står godt rustet til at håndtere dette problem. De udarbejder deres egne statistikker, de træffer de nødvendige foranstaltninger, de kender situationen lokalt langt bedre, end vi gør i Bruxelles eller Strasbourg. Vi narrer os selv, hvis vi tror, at vores statistikker kan fortælle medlemsstaterne noget, de ikke ved i forvejen. Det er den forkerte vej at gå. Hvis vi tager bilkørsel som eksempel, så kan vi da ikke øve indflydelse på bilisternes adfærd på Sicilien eller i Finland fra Bruxelles. Det kan man kun gøre gennem foranstaltninger lokalt, og derfor skal sådanne foranstaltninger kun træffes på grundlag af subsidiaritetsprincippet. Jeg vil gerne sætte det lidt på spidsen. Hvis nogen fortalte mig i dag, at mange kommer til skade, når de hænger gardiner op, fordi de falder ned ad stigen, så ville jeg sige, at man i nogle lande traditionelt ikke bruger gardiner, hvorfor man ikke oplever disse ulykker. Hvordan skal man så lave sammenligninger? Sådan forholder det sig også med mange andre ting. Jeg mener altså, at vi slår ind på en forkert kurs her. Vi bør genoverveje disse foranstaltninger og fokusere på bilaterale tiltag, som virkelig vil føre til en nedbringelse af ulykkerne, hvilket ikke vil være tilfældet med dette forslag.

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke medlemmerne for en meget interessant debat. Som de fleste af medlemmerne er jeg også frustreret over, at der stadig er så mange forebyggelige årsager til personskader, dødsfald og dårligt helbred, og at vi kan gøre langt mere på dette område. Jeg mener, at disse bidrag er et skridt i den rigtige retning, der fremmer disse bestræbelser. Jeg ved, at Parlamentet har været konsekvent og proaktivt med hensyn til forebyggelse af personskader, og debatten i dag viser dets interesse for dette spørgsmål.

For os, og for mig personligt, er det vigtigste mål og udgangspunktet for min politik - mennesker - sådan er det. I vore dage bliver vi imidlertid også nødt til at erkende, at det ikke er alle beslutningstagere, der udelukkende har dette for øje. Hvis vi er i stand til at ledsage disse argumenter af finansielle og økonomiske argumenter, bliver det derfor nemmere at nå dette mål. Disse argumenter fremmer rent faktisk sagen, også selv om de ikke er den vigtigste prioritet eller det vigtigste hensyn. Ud over de menneskelige lidelser, ud over den smerte, ud over de sociale virkninger, der er forbundet med personskader, er de også et alvorligt økonomisk problem for medlemsstaterne, og det er derfor også nødvendigt at investere ud fra denne betragtning.

Med hensyn til Kommissionens holdning til de forskellige ændringsforslag kan Kommissionen acceptere en lang række af ændringsforslagene fuldt ud, f.eks. ændringsforslag 5, 18, 21, og delvis acceptere ændringsforslag 7, 11, 15, 16 og 17. Den fuldstændige liste over Kommissionens holdning til de enkelte ændringsforslag stilles til Parlamentets rådighed, og jeg går ud fra, at den vil blive bilagt mødereferatet⁽¹⁾.

Vi kan ikke acceptere ændringsforslaget om udelukkelse af finansieringsordningerne under folkesundhedsprogrammet, da vi ikke har noget alternativ, og vi kan ikke acceptere et ændringsforslag om støtte gennem samhørighedsfonden og strukturfondene af retlige årsager. Under disse omstændigheder bliver vi derfor nødt til at fastholde finansieringen gennem folkesundhedsprogrammet.

Hovedformålet med dette forslag er naturligvis spørgsmålet om oplysninger. Uden de rigtige oplysninger vil vi ikke kunne fastlægge strategier, ikke kunne fastsætte målsætninger og ikke vide, om vi når vores målsætninger. De fleste medlemsstater har brug for hjælp, hvilket fremgår af resultaterne og af de oplysninger, som vi har til rådighed, og dette forslag er baseret på traktaten og politikkerne til supplering af og støtte for medlemsstaternes bestræbelser og derudover på en koordinering af medlemsstaternes forskellige politikker. Det er rigtigt, at vi råder over forskellige spredte oplysninger, men vi har brug for at samle disse, således at vi kan lære af hinandens erfaringer og vise, at EU er solidarisk, at EU samarbejder, og at vi kan lære af hinandens erfaringer og hjælpe hinanden, således at de enkelte medlemsstater ikke behøver at gennemgå denne læreproces på bekostning af liv, på bekostning af de europæiske borgeres sundhed. Dette er udfordringen, og jeg mener, at vi kan drage stor fordel af denne mulighed for udveksling af bedste praksis og oplysninger og for et tæt samarbejde. Det er hensigten med dette forslag, og jeg takker på ny fru Sinnott og Parlamentet for deres støtte til vores forslag.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 11.30.

Bilag - Kommissionens holdning

Betænkning af Sinnott (A6-0398/2006)

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 5, 18 og 21.

Ændringsforslag 7, 11, 15, 16 og 17 kan delvist accepteres.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 1, 2, 3, 4, 6, 8, 9, 10, 12, 13, 14, 19, 20, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29 og 30.

(1) Kommissionens holdning til Parlamentets ændringsforslag: se bilag.

17. Udgifter på veterinærområdet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Ilda Figueiredo for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets beslutning om ændring af beslutning 90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet (KOM(2006)0273 - C6-0199/2006 - 2006/0098(CNS)) (A6-0409/2006).

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! For det første vil jeg gerne sige, at jeg glæder mig over den indsats, der er blevet gjort af medlemmerne af de udvalg, der er berørt af Kommissionens forslag om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet. I år afsatte Kommissionen ca. 210 millioner euro til støtte for medlemsstaternes programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme. Disse programmer er af afgørende betydning for vores fødevaresikkerhedsstrategi.

Som vi alle ved, er dyresygdomme uforudsigelige - det uventede kan ske og sker. Selv om der var udbrud af aviær influenza, blå tunge og klassisk svinepest i nogle medlemsstater i 2005-2006, var der ingen større udbrud, og det lykkedes os at holde dem under kontrol og undgå, at de forårsagede stor skade.

Kommissionen har taget hul på en gennemgribende revision af Fællesskabets dyresundhedspolitik. Den har for nylig afsluttet en omfattende evaluering, og resultaterne blev fremlagt på en konference i Bruxelles i sidste måned. Det glædede mig, at en række ærede medlemmer deltog og ledede nogle af møderne.

Et af de områder, der er af størst interesse for debatten i dag, og som vakte stor interesse, var den mulige indførelse af et forsikrings- eller omkostningsdelingselement, der kan bidrage til finansiering af omkostningerne til sygdomsudryddelse. Der er imidlertid tale om mere langsigtede foranstaltninger, der stadig skal drøftes indgående med de forskellige aktører, før vi kan træffe afgørelse om den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde. Der er imidlertid en række vigtige ændringer, som vi kan gennemføre allerede i dag for at effektivisere Kommissionens og medlemsstaternes forvaltning af midlerne på dette område. Formålet med nærværende forslag er at gennemføre disse ændringer, således at der samtidig bliver tilstrækkelig tid til at behandle de mere langsigtede spørgsmål i forbindelse med den igangværende revision af politikken.

Forslaget indeholder tre hovedelementer. For det første foreslår vi at indføre muligheden for flerårig programmering i forbindelse med programmer for udryddelse af dyresygdomme, men med en forenklet procedure, der gør det nemmere for såvel medlemsstaterne som Kommissionen. For det andet foreslår vi at styrke retsgrundlaget for Traces-programmet samt for kommunikationsaktiviteter. Det er interessant at bemærke, at vi i dag har et retsgrundlag for kommunikationsaktiviteter på dyrevelfærdsområdet, men ikke på dyresundhedsområdet, og det bliver der rettet op på med dette forslag. For det tredje foreslår vi at begrænse listen over støtteberettigede programmer for udryddelse af dyresygdomme til programmer, der er i overensstemmelse med klare prioritetsområder, på grundlag af en procedure, der gør det muligt at tilpasse denne liste til udviklingen i nødvendigt omgang.

Med de foreslåede ændringer vil der ske betydelige fremskridt med hensyn til styrkelsen og prioriteringen af vores fødevaresikkerhedsstrategi. Med forslaget indføres en række forbedringer, der også øger effektiviteten og mindsker bureaukratiet i såvel Kommissionen som i medlemsstaterne. Jeg glæder mig over Parlamentets støtte.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), ordfører. - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I den betænkning, som jeg fremlægger på vegne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, udtrykkes støtte til Kommissionens forslag om muligheden for at godkende flerårige programmer og opdatere nogle af de instrumenter, der ledsager Fællesskabets politik for dyresundhed. Der gives dog også udtryk for, at visse foranstaltninger i forbindelse med forslaget om at ændre Rådets beslutning 90/424/EØF ikke anses for tilstrækkelige.

Vi lægger derfor stor vægt på 12 ændringsforslag, der sigter på fem vigtige mål. Da der kun vides lidt om, hvad der er sket med programmer for bekæmpelse, udryddelse og overvågning af visse dyresygdomme i de forskellige medlemsstater, foreslår vi for det første, at Kommissionen hvert fjerde år sender en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om dyresundhedssituationen og omkostningseffektiviteten af gennemførelsen af programmer i de forskellige medlemsstater, herunder en redegørelse for de vedtagne kriterier.

For det andet ønsker vi støtte til foranstaltninger til at formidle god praksis og opmuntre til to eller flere medlemsstaters og grænseregioners indgivelse af fælles programmer, hvor dette viser sig at være vigtigt for bekæmpelse, udryddelse og overvågning af smitsomme dyresygdomme, herunder zoonoser, da der er forskellige holdninger til og måder at behandle de samme sygdomme i forskellige medlemsstater, endog nabomedlemsstater, og da dette kan påvirke de trufne foranstaltningers effektivitet.

For det tredje mener vi, at nødsituationer, som kræver øjeblikkelig og uplanlagt udbetaling af meget store finansielle ressourcer, altid bør accepteres og ikke skal være underlagt de tidsfrister, der er nævnt i nærværende beslutning, ligesom de tidsfrister, som Kommissionen har fastsat nok i alle tilfælde bør udvides. Et eksempel er udbruddet af mund- og klovsyge i Det forenede Kongerige i 2000. For sygdomme af denne art vil foranstaltningerne være mere effektive, jo hurtigere de anvendes, og jo mere radikale de er. For at dette kan være muligt, er der behov for, at der etableres en finansiel minimumsreserve, så der kan reageres på katastrofer, der opstår pludseligt, snigende og uforudsigeligt.

For det fjerde foreslår vi at udvide den i bilaget indeholdte liste over smitsomme dyresygdomme, der kan udløse fællesskabsstøtte, til forskel fra Kommissionen, der vil beskære denne liste. Betænkningen medtager et forslag fra Landbrugsudvalget om at tilføje otte sygdomme ud over de nuværende, og der foreslås nogle flere sygdomme for også at sikre finansiering af disses overvågning og udryddelse.

Dette forslag er af største betydning, da der som bekendt er flere lande, hvor der foregår udryddelsesprogrammer, der ikke bør afbrydes. I Portugal, som jeg bedst kender til, er kvægleukose således en sygdom, som der har været kørt udryddelsesprogrammer for i omkring 20 år, og sygdommen er nu i slutfasen af endelig udryddelse. Der blev konstateret meget få tilfælde af leukose i Portugal sidste år, og det skønnes, at sygdommen definitivt kan udryddes i løbet af et års tid. Hvis sygdommen ikke gøres støtteberettiget til midler, kunne det bringe alle de bestræbelser, der er gjort, i fare og føre til, at sygdommen ukontrolleret dukker op igen.

Et andet eksampel er Newcastle disease, der er endemisk blandt vilde fugle og kan overføres til ikkevaccineret fjerkræ når som helst. De økonomiske konsekvenser af denne sygdom for fjerkræavlen er ødelæggende. Også Aujeszkys sygdom hos svin, som Kommissionen har ønsket fjernet, er genstand for et planlagt program for Portugal, hvor manglende held med at udrydde sygdommen betyder, at det er umuligt at eksportere svin til nogle markeder. Andre sygdomme som svinebrucellose, der ikke er medtaget på den nuværende liste, kan give anledning til samme type problemer for handelen, idet denne sygdom er endemisk i Middelhavsområdet.

For at forenkle de gældende retsforskrifter foreslår Kommissionen også, at Rådets beslutning 90/638/EØF, som fastlægger Fællesskabets kriterier for udryddelse og overvågning af visse dyresygdomme, ophæves, idet disse kriterier erstattes af nye tekniske kriterier angivet i bilagene til den nye beslutning, der i øjeblikket er ved at blive gennemgået, som Kommissionen har til hensigt efterfølgende at omdanne til kriterier og standardkrav.

I denne betænkning foreslår vi, at Europa-Parlamentet vedtager en ny udtalelse, hvis de gældende kriterier ændres.

Til slut, hr. formand, vil jeg blot takke alle, der har bidraget til udarbejdelsen af denne betænkning, idet jeg håber, at Kommissionen vil tage passende hensyn til de fremlagte forslag, hvis formål er at forbedre dyresundheden.

FORSÆDE: Janusz ONYSZKIEWICZ
Næstformand

  Mairead McGuinness, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for udarbejdelsen af denne betænkning og Kommissionen for dens bidrag i aften.

Jeg vil tale om fremtiden, da den er vigtig i forbindelse med revisionen. Med hensyn til forslagene i denne betænkning støtter vi som sagt i det store hele forslaget. Alle anerkender behovet for kontrol og overvågning af dyresygdomme, ikke kun på grund af indvirkningerne på menneskers sundhed, men også på grund af de økonomiske følger i tilfælde af udbrud. I Irland var der f.eks. udbrud af mund- og klovsyge i 2001, og landet gik i stå. Vi fik heldigvis udbruddet under kontrol, men det viste, hvad der kan ske, når der er problemer.

Adgang til information er af afgørende betydning for kontrol og overvågning og effektiv håndtering af sygdomsudbrud, og det glæder mig, at der vil blive udviklet bedre informationssystemer i medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne.

Forslaget til finansiering af informationspolitikken er meget positivt, og den flerårige programmering er et meget praktisk forslag, der gør det nemmere for medlemsstaterne, og det skal hilses velkommen i lighed med forslaget om medlemsstaternes eller grænseregionernes udarbejdelse af fælles programmer. Tidsfristen for medlemsstaternes forslag vedrørende deres programmer for udryddelse af dyresygdomme skal forlænges. Listen over sygdomme skal udvides. Vi er opmærksomme på, at der i artikel 6 tages højde for nødsituationer, og det glæder vi os over.

Jeg vil gerne fremdrage et særligt fremtidigt aspekt. Europa skal tage hensyn til situationen uden for EU's grænser og sikre, at vores handelspolitik ikke er i strid med folkesundheden og fødevaresikkerheden. Vi tillader import af fødevarer til EU, og vi bliver i det mindste nødt til at sikre, at kravene til vores importvarer modsvarer de krav, vi stiller til vores egne fødevarer. Vi er nødt til at forbyde import i ethvert tvivlstilfælde. Det er meget nemt at importere et problem, men det er meget vanskeligt at tackle et problem, når det først er inden for vores grænser. Jeg er bekymret over risikoen for, at WTO presser på for samhandel uden behørig hensyntagen til indvirkningerne på dyresundheden og menneskers sundhed. Jeg er ikke overbevist om, at der med vores nuværende regler tages hensyn til mine bekymringer, og jeg tror ikke, at edb-systemer alene vil kunne beskytte os.

Jeg vil gerne afslutningsvis påpege, at vi er gået i spidsen i EU på dette område, men det vil være beklageligt, hvis vi indgår handelsaftaler på bekostning af vores standarder og vores dyrs og borgeres sundhed.

  Heinz Kindermann, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Det foreliggende forslag fra Kommissionen ændrer ikke de nuværende bestemmelser om udryddelse, bekæmpelse og overvågning af dyresygdomme og zoonoser, men sigter snarere på at opdatere nogle af de instrumenter, der ledsager Fællesskabets politik vedrørende dyresundhed. Det hilser vi velkommen, og i særdeleshed Kommissionens annoncering af, at den snart vil fremsende en udførlig rapport om den europæiske politik vedrørende dyresundhed. Det ville være et godt tidspunkt og en god lejlighed til at diskutere mere vidtgående ændringer af de nuværende regler og i givet fald vedtage en ny retlig ramme.

Vi er enige i målene som beskrevet i Kommissionens begrundelse, og vi er også enige med ordføreren. Vi støtter de foreslåede tilpasninger med henblik på ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og også ordførerens kritiske bemærkninger og henvisninger både med hensyn til finansieringen af systemet til overvågning af dyretransporter og systemet til finansiering af uforudsigelige sygdomme og udbrud af epidemier eller dyresygdomme forbundet med varige skader. Bekæmpelse af dyresygdomme kræver altid meget store økonomiske ressourcer. At bevilge dem med kort varsel, er ofte et problem. Ordførerens forslag om at henlægge bestemte finansielle midler i en reserve er naturligvis noget, man bør overveje. Vi har et stille håb om, at de foreslåede ændringer forbedrer gennemførelsen af de medfinansierede programmer til udryddelse af dyresygdomme.

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne starte med at takke vores ordfører for denne meget afbalancerede betænkning. Som de foregående talere, særligt hr. Kindermann, allerede har sagt, er det en teknisk betænkning, der indeholder hårdt tiltrængte ændringer.

I nødsituationer er fleksibilitet meget nødvendig. Hurtig hjælp er dobbelt så meget værd i sådanne situationer. Men reaktionen og foranstaltningerne skal være overlagte, og forebyggende handlinger er bedre end at måtte ty til reaktioner. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har gennem mange år krævet, at importen af levende dyr fra lande, der ikke er medlem af EU, bliver kontrolleret lige så intensivt som inden for EU.

Som vi alle ved, har dyresundhed en direkte indvirkning på produkter af animalsk oprindelse og dermed i sidste ende på folkesundheden. Derfor må vi være særligt opmærksomme på at sikre, at vi ikke oplever de samme negative følger, som vi har set tidligere, hvor borgernes tillid til produkter af animalsk oprindelse får et knæk, hvilket påfører erhvervslivet skade.

  Bogdan Golik (PSE). - (PL) Hr. formand! Som medlem af Europa-Parlamentet og som dyrlæge vil jeg gerne udtrykke min støtte til fru Figueiredos betænkning, navnlig til opfordringen om at fastholde smitsomme dyresygdomme såsom kvægleukose og Aujeszkys sygdom på listen over sygdomme, der er berettiget til samfinansiering med fællesskabsmidler. Jeg vil gerne gøre Parlamentet opmærksom på, at det er særlig vigtigt at udrydde disse sygdomme i visse medlemsstater, bl.a. på grund af samhandelen i EU. En af betingelserne for markedsføring af svin er, at de skal have oprindelse i en region eller et land fri for Aujeszkys sygdom. Lignende bestemmelser gælder for kvæg, der skal stamme fra besætninger certificeret fri for enzootisk kvægleukose.

Mange nye medlemsstater har begrænsede budgetter og har derfor ikke de nødvendige finansielle ressourcer til at udrydde disse sygdomme fuldstændigt. Kommissionens foreslåede justering af listen over sygdomme, der indebærer fjernelsen af kvægleukose og Aujeszkys sygdom, kan medføre betydelige nedskæringer i de eksisterende forebyggelsesprogrammer, eller det kan endog medføre, at de standses helt.

Det er afgørende, at listen over sygdomme fremover kun ajourføres efter godkendelse fra Parlamentet og Rådet.

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig over den interesse, som medlemmerne viser forslaget om ændring af den såkaldte veterinærfond. Jeg glæder mig over, at Parlamentet har accepteret forslagets overordnede principper.

Forslagene er gode, men mange af disse er allerede blevet gennemført. F.eks. er forslaget om udbetalinger i nødsituationer ganske rigtigt af afgørende betydning, men der er allerede taget højde herfor i beslutningens artikel 3. Kommissionen finansierer aktioner til imødegåelse af disse sygdomme i nødsituationer, normalt på grundlag af en samfinansiering på 50 % af støtteberettigede foranstaltninger og på 60 % i tilfælde af mund- og klovsyge.

Forslaget om at sikre koordinering mellem de medlemsstater, der fremlægger programmer, er også positivt, men denne koordinering finder allerede sted. Vi vil fortsætte denne strategi, men vi mener ikke, at artikel 16 skal indeholde bestemmelser herom. Vi vil indarbejde forslaget om taskforcer og udveksling af bedste praksis et andet sted.

Planerne om udryddelse er offentligt tilgængelige på Kommissionens websted, men vi orienterer meget gerne Parlamentet og Rådet om udviklingen, og vi henstiller til medlemsstaterne, at de gør brug af planerne.

I beslutningen fastsættes de kriterier, som medlemsstaterne skal opfylde, når de fremlægger programmer for udryddelse for Kommissionen. Der er tale om tekniske kriterier. Forskriftsproceduren er således hensigtsmæssig i forbindelse med fastlæggelsen af de nødvendige oplysninger. Medlemsstaterne skal tilvejebringe meget præcise oplysninger, og det er derfor hensigtsmæssigt, at Kommissionen fastlægger det ønskede format.

I forbindelse med forslaget om udsættelse af den endelige dato for indsendelse af ansøgninger om finansiering opfordrer vi medlemsstaterne til at sende ansøgningerne så tidligt på året som muligt. Vi accepterer ikke desto mindre fristen den 30. april.

Med hensyn til listen over støtteberettigede sygdomme, som mange talere kom ind på, har vi foreslået at afkorte listen for at koncentrere indsatsen om de vigtigste prioritetsområder, dvs. de sygdomme, der har indirekte følger for menneskers sundhed, og sygdomme, der kan medføre alvorlige handelsproblemer. Hvis vi tilføjede disse sygdomme eller gav medlemsstaterne større mulighed for at fremlægge alle former for programmer, ville disse prioriteter muligvis blive udhulet. Mange af de pågældende sygdomme eller spørgsmål vil ikke desto mindre blive finansieret eller finansieres på forskellig vis, f.eks. gennem udbetalinger i nødsituationer (beslutningens artikel 3). Den omfatter de sygdomme, der kan forårsage meget omfattende tab som f.eks. klassisk svinepest, aviær influenza eller mund- og klovsyge (FMD).

Medlemsstaterne modtager imidlertid i dag støtte til udryddelse af to sygdomme på den nuværende liste, nemlig Aujeszkys sygdom og kvægleukose. Jeg er parat til at undersøge, hvordan vi fortsat kan støtte bekæmpelsen af disse to sygdomme i en række år frem.

En fuldstændig liste over Kommissionens holdning til de enkelte ændringsforslag stilles til Parlamentets rådighed, og jeg går ud fra, at den vil blive bilagt mødereferatet⁽¹⁾.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag kl. 12.30.

Bilag - Kommissionens holdning

Betænkning af Figueiredo (A6-0409/2006)

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 7, 8 og 10.

Ændringsforslag 1, 2, 4 og 12 kan delvist accepteres.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 3, 5, 6, 9 og 11.

(1) Kommissionens holdning til Parlamentets ændringsforslag: se bilag.

18. Banansektoren (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Jean-Claude Fruteau for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 404/93, (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 247/2006 for så vidt angår banansektoren (KOM(2006)0489 - C6-0339/2006 - 2006/0173(CNS)) (A6-0422/2006).

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest gerne takke medlemmerne for fremskyndelsen af behandlingen af dette forslag vedrørende banansektoren og rette en særlig tak til hr. Fruteau, der har udarbejdet en fremragende betænkning på meget kort tid.

Jeg er overbevist om, at vi har en fælles interesse i at godkende bananforslaget inden årets udgang med henblik på at sikre producenterne klare retlige rammer som grundlag for deres fremtidige virke og naturligvis også at skabe budgetstabilitet og at forsikre de bananproducerende regioner om, at de kan regne med EU's håndgribelige solidaritet.

Bananer er meget vigtige for den sociale og økonomiske bæredygtighed i fjernområderne. De sikrer indkomster til over 15.000 plantager og arbejdspladser til omkring 24.000 landbrugere. Disse regioner lider under nogle meget særlige handicap, og de er sikret en særlig status i traktatens artikel 299. De er i enhver henseende medlem af EU og er fuldt ud berettiget til at drage fordel af EU's politikker. Bananreformen er en konkretisering af vores forpligtelse til at udvise solidaritet i Unionen. Jeg er meget glad for, at Parlamentet støtter Kommissionen i, at det er nødvendigt at ændre den aktuelle støtteordning for bananproducenterne og bringe den på linje med vores fælles landbrugspolitik.

Et afgørende hensyn er den budgetmæssige uforudsigelighed forbundet med de nuværende udgifter i banansektoren. Jeg glæder mig meget over, at Parlamentet støtter selve indholdet i forslaget, nemlig valget af Posei-løsningen, der indebærer en række forskellige fordele. For det første er den i overensstemmelse med reformen af den fælles landbrugspolitik. Det er et meget fleksibelt redskab for de pågældende medlemsstater og regioner, og sidst, men ikke mindst, sikrer den finansiel forudsigelighed.

Et andet vigtigt punkt i Kommissionens forslag, som Parlamentet støtter, vedrører budgettet, der er baseret på den gennemsnitlige støtte i perioden 2000-2002, og der er blevet tilføjet en marginal forsikring under hensyntagen til bananmarkedets forskelligartethed. Der er også blevet taget højde for de seneste ændringer i importordningerne og en mulig aftale med bananproducerende tredjelande.

Parlamentet har opfordret Kommissionen til at fremlægge en særrapport om Posei i 2009, hvis der sker en betydelig forværring af navnlig bananproducenternes økonomiske vilkår som følge af ændringer i den eksterne ordning. I henhold til forslaget skal der rent faktisk fremlægges en rapport om Posei-ordningen som helhed i 2009, og denne vil også omfatte banansektoren. Vi må huske på, at banansektoren tegner sig for over 50 % af landbrugsindtægterne i nogle producerende regioner.

Det siger sig selv, at denne rapport vil blive fremlagt på et tidligere tidspunkt, hvis de økonomiske muligheder i fjernregionerne forværres. Med hensyn til Kreta, Cypern og Algarve bør vi huske på, at bananproduktionen berører mindre end 400 ha og omkring 300 plantager i alt. Det begrunder næppe en afvigelse fra det generelle princip, der giver landmændene mulighed for at vælge deres afgrøder under hensyntagen til markedet og med henblik på at sikre en optimal fortjeneste af produktionen.

Jeg glæder mig til debatten i aften. Jeg takker på ny for den hurtige behandling af denne sag.

  Jean-Claude Fruteau (PSE), ordfører. - (FR) Hr. formand, kommissær, mine damer og herrer, EU er i dag ved at reformere den interne del af den fælles markedsordning for banansektoren med henblik på at tilpasse støtteordningen for europæiske producenter efter verdenshandelssituationen og principperne i den nye fælles landbrugspolitik.

Denne ændring, som er emnet i den betænkning, der er indgivet til forsamlingen i dag efter at være blevet godkendt i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter med et meget stort flertal, er uden tvivl et skridt i den rigtige retning. Det foreslås at overføre knap 280 millioner euro om året til bananproducenter i fjernområder, som står for over 98 % af EU's produktion, gennem POSEI-programmer, hvilket vil sikre en større fleksibilitet og en bedre anvendelse af fællesskabsmidlerne. I den forbindelse vil jeg gerne takke Dem, kommissær, for revurderingen af de beløb, der afsættes til denne reform, og som bør gøre det muligt at sikre sektorens overlevelsesevne på bedre vis, navnlig i fjernområderne, hvor bananproduktion spiller en grundlæggende økonomisk og social rolle, som intet andet landbrugsprodukt vil kunne erstatte.

Jeg skal imidlertid huske jer på, at de foreslåede beløb er blevet beregnet på baggrund af den nuværende toldtarif. Det kan betyde, at der på grund af usikkerheden omkring forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen, kan ske en yderligere sænkning af toldniveauet. Eftersom banansektoren med en pris på 176 euro/t allerede befinder i en ekstrem vanskelig situation, som truer den socioøkonomiske balance i mange af de producerende regioner, vil en yderligere sænkning af toldtariffen varsle EU's bananproduktions endelige, medmindre der foretages endnu en tilpasning af Kommissionens foreslåede ordning.

Hvis åbningen af markederne skal være med til at gøre produktionsstrukturerne mere dynamiske, kan det kun ske, såfremt de grundlæggende principper for regulering og rimelighed forenes, dvs., at de forskellige producenter respekterer de fælles regler, der giver dem lige handelsvilkår. Det er imidlertid ret åbenlyst, at denne lighed fuldstændig mangler i verdenshandelen på grund af kløften mellem de sociale og miljømæssige standarder i de europæiske lande og standarderne i de central- og latinamerikanske lande. Sat over for dette problem, som EU fortsat bør prioritere at løse, er støtten til bananproducenterne i EU nødvendig for at kompensere for fiaskoerne i verdenshandelssystemet. For at have virkning skal disse foranstaltninger til intern regulering være på linje med de eksterne reguleringsværktøjer. Det er i dette perspektiv, at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter insisterer på at styrke de evalueringsforanstaltninger, der er fastsat i udkastet til reform, således at Kommissionen kan træffe konkrete foranstaltninger i tilfælde af, at den eksterne toldsituation forværres, f.eks. ved at øge de finansielle midler, der bevilges til producenterne.

Den europæiske bananproduktions overlevelse afhænger også af mulighederne for at optimere produktionsomkostningerne og samtidig overholde de sociale regler og opretholde producenternes levestandard. Siden oprettelse af FMO har producentorganisationerne således være med til sikre en bedre koncentration af EU's levering af bananer på markedet og til at nedbringe omkostningerne til dyrkning af bananer i EU betydeligt. Det ville økonomisk set være modstridende i dag at afbryde denne proces. Det er derfor, at vi mener, at det er væsentligt at fastholde en rammelovgivning på området i fællesskabsregi med tilknytning til producenternes organisationer for at fremme den indsats, der allerede er gjort for at styrke vores produktionsstrukturer. Som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har anmodet om, bør denne vilje endvidere demonstreres gennem en forpligtelse til at være tilknyttet en producentorganisation for at kunne modtage støtte gennem POSEI-budgettet, undtagen når omstændighederne ikke tillader det.

Endelig, og det bliver min sidste kommentar, er der spørgsmålet om administrationen af støtten. I henhold til systemet for støtte til produktion under den nuværende FMO for bananer er der fastsat ordninger, der giver mulighed for et tomåneders forskud, som er uundværligt for sektorens aktiviteter i såvel fjernområderne som i resten af EU's producerende lande. Overførslen af midler til POSEI-programmet kobles imidlertid ikke til en plan om at videreføre dette forskudssystem. Det sætter producenternes overlevelse på spil, idet de i stedet må ty til den private lånesektor i en tid, hvor den usikkerhed, der kendetegner det kommercielle klima i sektoren, ikke tilskynder banker til at yde langfristede lån. I forbindelse med denne økonomiske ustabilitet er det op til de offentlige myndigheder i EU at yde tilstrækkelig sikkerhed, således at disse handelspolitiske beslutninger på globalt plan ikke imødegår EU's mest sårbare producenters interesser.

  Salvador Garriga Polledo (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. - (ES) Hr. formand! Budgetudvalget har vedtaget sin udtalelse om denne betænkning om ændring af Rådets forordning enstemmigt, og det er desuden fuldstændig enig i de grundlæggende aspekter i den foreslåede ændring.

Vores eneste beklagelser - og det har kommissæren allerede selv forklaret - skyldes den korte tid, vi har haft til rådighed til at undersøge forslaget, eftersom vi har været nødt til at anvende hasteproceduren.

Efter Budgetudvalgets opfattelse er det eneste vigtige imidlertid at acceptere den generelle finansieringsmekanisme, der foreslås, og samtidig at kontrollere, at forslaget rent faktisk er i fuldstændig overensstemmelse med Revisionsrettens beretning om den økonomiske forvaltning af den fælles markedsordning for bananer.

Vores udvalg foreslår simpelthen et ændringsforslag af generisk art, som vi foreslår for alle de programmer, der er ikke er vedtaget i henhold til den fælles beslutningsprocedure, hvorfor vi anmoder om, at den generelle finansieringsramme, vi har vedtaget for perioden 2007-2013, bliver respekteret.

For at fremhæve Parlamentets involvering endnu mere, og fordi man har valgt høringsproceduren, ønsker vi samtidig, at støtten til bananproducenterne bliver underlagt Parlamentets kontrol ved hjælp af den årlige budgetprocedure.

Men som helhed er det et godt forslag, og det hjælper først og fremmest de europæiske randområder, der har store problemer med at konkurrere med tredjelandenes produktioner.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. - (PT) Hr. formand! Kommissionens forslag om at reformere den fælles markedsordning for bananer er led i liberaliseringen af landbrugssektoren i EU og inden for WTO.

Kommissionen ønsker at afkoble støtten fra produktionen, indføre enkeltbetalingsordningen og afskaffe udligningsstøtten, der bidrager til at stabilisere priserne og sikre producenternes indkomst i et vist omfang. POSEI-løsningen betyder, at den eksisterende støtte skal indgå i POSEI-programmerne for bananproducenterne i regionerne i den yderste periferi, Madeira, Azorerne, Martinique, Guadeloupe og De Kanariske Øer.

Kommissionens forslag har også til formål at spare penge ved at stabilisere budgetudgifterne til den fælles markedsordning. Hvis formålet er at sikre bananproducenternes indkomst og rimelige levevilkår, er det svært at se, hvor Kommissionens forslag forbedrer den nuværende fælles markedsordning. Lige det modsatte er tilfældet. Som ordfører for Regionaludviklingsudvalgets udtalelse vil jeg derfor gerne fremhæve den vigtige socioøkonomiske rolle, som banansektoren spiller for regionerne i den yderste periferi, samt til dens bidrag til opfyldelse af målsætningen om økonomisk og social samhørighed i kraft af de indkomster og den beskæftigelse, som den skaber, og den økonomiske aktivitet, den skaber på både forudgående og efterfølgende trin i produktionskæden, og fordi den bevarer den økologiske og landskabsmæssige balance, der styrker en udvikling af turismen.

Udvalgets ændringsforslag, hvoraf nogle er medtaget i denne betænkning, har særlig til formål at udbedre visse negative punkter i Kommissionens forslag. De sigter på at beskytte producenterne, fremme sektorens udvikling, sikre gennemførelse af en forskudsordning og videreføre støtte til producentorganisationer for navnlig at fremme markedsføringen. Desuden foreslås obligatoriske midtvejsevalueringer af de nye foranstaltninger for at sikre indkomstniveau og beskæftigelse og forebygge forværring af sektorens økonomiske vilkår. Endelig foreslår vi en kun delvis afkobling af støtten.

  Carmen Fraga Estévez, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! På vegne af min politiske gruppe vil jeg gerne lykønske hr. Fruteau med hans fremragende indsats i forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen og hans velvilje til at opnå konsensus. Jeg vil også gerne takke kommissæren for hendes ændringsforslag, som i hovedtræk er blevet accepteret af såvel sektoren som Europa-Parlamentet.

Jeg håber, at der fra nu af med denne nye lovgivning en gang for alle bliver sat punktum for den polemik, der er opstået i Verdenshandelsorganisationen, og derfor anmoder jeg om, at vi til trods for det fornyede pres fra visse latinamerikanske lande som minimum forsvarer og fastholder den toldafgift på 176 euro pr. t, der trådte i kraft den 1. januar i år i forlængelse af den aftale, der blev indgået i Hongkong, med det formål at sikre den europæiske banansektor en smule stabilitet.

Fru kommissær, randområderne, der er de vigtigste bananproducenter i EU, er særdeles afhængige af dette produkt, og derfor skal vi tage enhver ændring af deres ordning i betragtning, især med hensyn til tredjelande. Jeg forstår derfor slet ikke den forhandling, der finder sted i Ministerrådet om den foreslåede referenceperiode, der har givet sig udslag i et budget på 280 millioner euro om året. Jeg vil gerne understrege, at nævnte referenceperiode skal være den samme som den, der gælder for de øvrige markedsordningsreformer, og der er derfor ingen, der ville kunne forstå en undtagelse fra den regel, der har været gældende hidtil, eller at der skulle tinges om budgettet, når 98 % af nævnte beløb netop går til randområderne.

På grund af deres betydning vil jeg også gerne nævne en af de øvrige anmodninger, der står i betænkningen, nemlig den om fortsættelse af ordningen for producentorganisationerne med det formål at fastholde koncentrationen af fællesskabsproduktionen, der har været en af de største succeser i forbindelse med markedsordningen for bananer. Hvis den forsvandt, fru kommissær, ville det blot forværre fællesskabsproducenternes ugunstige situation på grund af importen fra tredjelande.

  Manuel Medina Ortega, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Kommissionen har gjort en stor indsats for at tilpasse den interne ordning for bananer til de skiftende omstændigheder. Jeg synes, at vi skal lykønske Kommissionen med denne indsats, der grundlæggende vil gøre det muligt for Fællesskabets bananproducenter at overleve under nogle meget vanskelige betingelser.

Som min kollega, hr. Fruteau, der er ordfører for denne betænkning, har påpeget, er der fortsat bekymringer for, at den fælles markedsordning for bananer bliver ændret i fremtiden, hvad angår tredjelande.

Kommissæren har henvist til visse garantier om, at Kommissionen vil følge op på spørgsmålet, men som parlamentsmedlem ser jeg mig nødsaget til her at minde om vores bekymring, der kommer til udtryk i visse af de ændringsforslag, der er stillet til hr. Fruteaus betænkning, og som Parlamentet forhåbentligt vedtager i morgen.

Jeg mener kort sagt, hr. formand, at Parlamentet kan vedtaget denne betænkning i morgen og sandsynligvis nogle af de vigtige ændringsforslag, men jeg vil gerne gentage, at det vigtigste er, at vi kan regne med, at Kommissionen vil blive ved med at beskytte banansektoren i fremtiden.

  Witold Tomczak, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Reformen af markedet for bananer berører enkelte af de såkaldte fjernområder i EU. Gennemførelsen er mere eller mindre givet på forhånd, hvilket overhovedet ikke er tilfældet med reformen af markedet for frugt og grøntsager. Denne reform berører mange forskellige former for frugt og grøntsager og er af langt større betydning for EU som helhed, men den forhales i det uendelige. 300.000 arbejdspladser står på spil i de bananproducerende regioner, hvorimod 2 millioner arbejdspladser afhænger af produktionen af frugt og grøntsager alene i Polen. Omkostningerne til afhjælpning af de primære problemer på markedet for frugt og grøntsager er knap 80 millioner euro pr. år. Det vil ikke gå ud over EU's budget, da op til 300 millioner euro ikke udnyttes på det pågældende marked hvert år. Den årlige udgift til reformen af bananmarkedet er 280 millioner euro. Der er tale om et langt større beløb, der skal anvendes til afhjælpning af færre problemer.

Jeg vil gerne gøre Parlamentet opmærksom på, at Polen og ni andre lande blev medlem af EU den 1. maj 2004, og at de har krav på at blive behandlet på lige fod med andre medlemsstater. Det forhold, at der ikke er tale om pittoreske øer, er ikke nogen undskyldning for ikke at gøre dette. I lyset af ovennævnte kan en henvisning til en fælles landbrugspolitik kun give anledning til forlegenhed og skam, men det er ikke mig, der skal skamme mig.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE). - (PT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg støtter helhjertet Kommissionens forslag med de ændringer, der er indført i Jean-Claude Fruteaus glimrende betænkning, som jeg gerne vil takke ham for. Det gør jeg med henvisning til målsætningerne om at opretholde Fællesskabets bananproduktion på grund af dens afgørende betydning for beskæftigelse, økonomisk og social udvikling samt miljøbeskyttelse i de bananproducerende områder, navnlig regionerne i den yderste periferi.

Den anden målsætning er at sikre bananproducenternes indkomst og at forebygge forværring af banansektorens økonomiske vilkår, og den tredje er at gøre det muligt for medlemsstaterne at forvalte tildelingen af støtte, så det kan ske mere effektivt og under hensyntagen til disse områders specifikke prioriteter. Endelig foreslås det også, at der skal fremlægges en særrapport senest 2009, hvis der sker ændringer i producenternes indkomster, navnlig i tilfælde af tarifændringer.

Jeg finder det ikke acceptabelt, fru kommissær, at gøre støtten betinget af medlemskab af en producentorganisation. Jeg mener, at beslutningen om et sådant krav bør træffes af medlemsstaterne. Det foreslår jeg derfor taget i betragtning, også af Rådet.

  Sérgio Marques (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, fru kommissær! Dette forslag om en reform af støtteordningen for bananproducenter er et godt udtryk for anvendelse på landbrugsområdet af artikel 299, stk. 2, der fastsætter særlig hensyntagen til regionerne i den yderste periferi.

I regionerne i den yderste periferi har bananproduktionen en ubestridelig økonomisk, social og særlig miljømæssig betydning. Det er således vigtigt at sikre denne produktion, og det er formålet med denne reform. Jeg takker derfor Kommissionen, der har udstukket en rigtig vej med støtteforvaltning via POSEI-programmerne, større fleksibilitet for medlemsstaterne i fordelingen af disse midler og afslutning på producenternes isolation i forhold til markederne, hvis signaler der nu skal tages hensyn til.

Til slut vil jeg sige, at Kommissionen bør følge sektorens udvikling tæt, navnlig hvad angår ændringer af markedsføringsvilkårene, der forringer producenternes indkomst, hvilket Kommissionen bør imødegå på passende vis ved at træffe de nødvendige foranstaltninger.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Kommissionens forslag til reform af den fælles markedsordning for bananer er i overensstemmelse med filosofien bag reformen af den fælles landsbrugspolitik i 2003. Den er også i overensstemmelse med de forpligtelser, som EU har indgået under WTO-forhandlingerne. Det er ikke desto mindre vigtigt at evaluere indvirkningen af reformerne på bananproduktionen i EU's fjernområder.

Der er en vis lighed mellem reformen af bananmarkedet og den kommende reform af markedet for bærfrugt. Banansektorens regionale marked er lige så vigtigt som markedet for bærfrugt. Landdistrikternes stabilitet og avlernes og deres familiers indkomstmuligheder er truet i samme grad. Begge produkter er meget arbejdskraftintensive.

Det bør ligeledes bemærkes, at tredjelandes ulovlig tiltag udgør en større trussel for markedet for bærfrugt end for bananmarkedet. Der er kun indført midlertidige antidumpingforanstaltninger på markedet for bærfrugt, hvorimod der er indført en fælles toldsats på bananmarkedet, der fungerer effektivt.

Nogle af de støtteordninger, der er foreslået for bananmarkedet, ville løse problemerne på markedet for bærfrugt. Kommissionen bør derfor overveje at anvende disse på dette marked, navnlig arealbetalingsordningen for avlere af bærfrugt til forarbejdning,

Lad os håbe, at de foreslåede foranstaltninger vil indvirke positivt på bananproducenternes situation. Vi afventer imidlertid stadig en redegørelse for reformens reelle omkostninger.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne komme med et par bemærkninger til de spørgsmål, der er blevet rejst til aften.

Som jeg allerede har forklaret indledningsvis, vil der blive fremlagt en rapport om gennemførelsen af Posei-programmerne senest i 2009, der vil gøre det muligt at vurdere situationen i de bananproducerende regioner. Sker der store ændringer i de økonomiske vilkår for de mennesker, som lever i fjernområderne, fremlægger Kommissionen rapporten inden da.

Der blev rejst et spørgsmål om producentorganisationernes situation. Det er vigtigt at understrege, at producentorganisationerne ikke er blevet afskaffet. Der er blot ikke længere behov for en fælles definition af producentorganisationer på fællesskabsplan. Langt de fleste EU-producenter er allerede medlemmer af producentorganisationer. Det er derfor mere hensigtsmæssigt at lade medlemsstaterne afgøre, om de ønsker at vedtage regler for producentorganisationer, således at de kan sætte langt mere målrettet ind over for regionale behov og tilvejebringe støtte under Posei-programmet. Det er muligt. Regionale myndigheder får mulighed for at træffe deres egne beslutninger. Bæredygtige og konsekvente politiske beslutninger i fjernområderne sikres bedst gennem denne indbyggede fleksibilitet i systemet.

Der blev rejst nogle spørgsmål om forskudsbetalinger. Det er vigtigt, at vi ikke glemmer, at det nye system indebærer en række håndgribelige fordele for de bananproducerende landbrugere. For det første vil der være klarhed over Posei-programmernes budget for hele perioden 2007-2013, så snart de er blevet vedtaget. Dette vil forbedre deres stilling, hvis de skal ansøge om banklån. De vil også få fuld klarhed over den støtte, der allerede er blevet betalt den 1. december. Med det nuværende system har de kun klarhed over mellem 20 % og 40 % af betalingerne. Det er mit klare indtryk, at medlemsstaterne værdsætter disse ændringer.

Jeg kan generelt og med en vis sikkerhed sige, at vores forslag om budgettet vil være meget fordelagtigt for de bananproducerende lande. Hvis vi havde valgt nogle andre referenceperioder, ville resultatet have været værre end for perioden 2000-2002. Det glæder mig derfor, at Parlamentet har besluttet ikke at genoptage denne diskussion.

Der var nogle få bemærkninger om sektoren for frugt og grøntsager. Det glæder mig, at jeg i dag kan sige, at jeg vil redegøre for de nye reformer i sektoren for frugt og grøntsager på mødet i Udvalget om Landbrug den 24. januar. Dette vil skabe klarhed over nogle af de spørgsmål, der er blevet rejst her i aften.

Med hensyn til de forskellige forslag støtter Kommissionen indarbejdelsen af ændringsforslag 4 om bananers bidrag til den sociale og økonomiske samhørighed og ændringsforslag 9, hvori der henvises til betydningen af forskellige kvalitetsstandarder og betydningen for turismen, selv om vi måske bliver nødt til at ændre ordlyden lidt.

Med hensyn til ændringsforslagene om at knytte Posei-rapporten til banansektoren og om at give mulighed for at vælge ordningen med delvis afkobling i fjernområderne er det Kommissionens holdning, at dette helt klart ville være i strid med hele idéen bag reformen og med reformen af den fælles landbrugspolitik fra 2003.

Jeg vil gerne på ny takke Parlamentet for alle bestræbelserne på at fremskynde behandlingen af bananreformen. Det glæder mig, at Parlamentet tilsyneladende støtter grundlaget for hele reformen, og jeg glæder mig til afstemningen på plenarmødet i morgen.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Margie Sudre (PPE-DE). - (FR) Bananer spiller en afgørende rolle for økonomien i fire af de syv fjernområder på grund af vigtigheden af de europæiske markeder og på grund af det usædvanligt store behov for arbejdskraft, som sektoren kræver.

Parlamentet skal sikre, at den foreslåede støtte fastsættes på et tilstrækkeligt niveau, og at der tages højde for mulige prisændringer i forbindelse med forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen. For at tage hånd om en eventuel indkomstnedgang for producenterne bør der fastsættes en bestemmelse om automatisk opjustering, og det nuværende system med økonomiske forskud, som er uundværligt for sektorens aktiviteter, bør genoprettes.

Bananproducenterne i fjernområderne venter på et klart signal om sektorens overlevelse for at kunne genoprette tilliden til branchen. Den vestindiske banansektor, som i mange år var fragmenteret og ineffektiv, er i dag en organisationsmodel, og der skal lægges vægt på omstrukturering på dette område.

Jeg vil gerne påpege, at banansektoren i fjernområderne, til forskel fra konkurrenterne i de latinamerikanske lande, overholder de ikkekommercielle kriterier, der er gældende i EU.

Uden bananer, som beskæftiger 15.000 mennesker og udgør den økonomiske rygrad i disse regioner på menneskeligt, socialt og miljømæssigt plan, ville hele Guadeloupes og Martiniques landbrug være truet af udryddelse, fordi der ikke findes nogen alternative afgrøder.

19. Handel med foderblandinger (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om berigtigelse af direktiv 2002/2/EF om ændring af Rådets direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger (KOM(2006)0340 - C6-0209/2006- 2006/0117(COD)) (A6-0411/2006).

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne indledningsvis takke Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for udvalgets indsats i denne sag, herunder navnlig ordføreren hr. Graefe zu Baringdorf, der desværre ikke kunne være til stede i dag.

Kommissionens drøftelser viser, at der er stor interesse for spørgsmålet om mærkning af foderblandinger. Kommissionens forslag er en logisk følge af EF-Domstolens afgørelse fra december sidste år. Hensigten med forslaget er at tilpasse vores lovgivning, dvs. direktiv 2002/2/EF, således at det afspejler Domstolens afgørelse. Jeg forstår og anerkender fuldt ud, at det er nødvendigt at gennemføre en politisk debat om de mulige forbedringer af det eksisterende system til mærkning af foderblandinger.

Jeg glæder mig over, at Parlamentet har fuld forståelse for, at denne debat ikke bør føres på baggrund af det forslag, vi drøfter i dag. Moderniseringen og forenklingen af lovgivningen om foderblandinger indgår i Kommissionens rullende forenklingsprogram for 2007. Kommissionen forfølger denne målsætning i forbindelse med konsekvensanalysen, hvor interessante nye idéer om mærkning af foderblandinger vil blive taget under overvejelse, som drøftet i Parlamentet i de seneste par uger.

Som jeg for nylig påpegede over for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne, vil konsekvensanalysen være afgørende for udformningen af lovgivningsforslaget om modernisering af lovgivningen om mærkning af foderblandinger, der forventes at foreligge i andet halvår 2007. Dette vil give os mulighed for at gennemføre en grundig undersøgelse af, hvordan vi mest hensigtsmæssigt moderniserer alle lovgivningens bestemmelser om mærkning af foderblandinger.

  Albert Jan Maat, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg vil også takke ordføreren og især hans medarbejdere for den indsats, de har gjort for denne betænkning. Det har jo vist sig, at det er et interessant emne, men også et kontroversielt emne, og at Landbrugsudvalget i hvert fald har foretaget en korrektion af Kommissionens forslag. Det betyder, at artikel 1, stk. 1, litra b, i det europæiske direktiv fra 2002 skulle slettes ifølge det forslag, som var udarbejdet i anledning af Domstolens kendelse.

Under udvekslingen af synspunkter blev det hurtigt tydeligt, at der er temmelig forskellige meninger om mærkningen af foderblandinger. Det drejer sig ikke om den nøjagtige angivelse, men om, hvorvidt vi virkelig vil føre en debat om den pågældende lovgivnings artikler om åben deklaration. Jeg synes, at denne åbne deklaration er under al kritik, i betragtning af, at den nuværende ordning på dette område ikke er gennemførlig og stadig ikke er gennemsigtig, for når alt kommer til alt, forekommer der stadig mærkesedler, som viser 110 % ingredienser.

Desuden tages der ikke ret meget hensyn til foderindustriens intellektuelle ejendom. Gennem den nuværende lovgivning tvinges den til at offentliggøre sine opskrifter. Det er uheldigt for industrien, men også for landmanden, for det betyder også, at vores konkurrenter uden for EU præcist ved, hvad vi gør. Desuden opmuntrer den nuværende lovgivning ikke til innovation i foderindustrien, hvilket heller ikke er i landmændenes interesse. Desværre viste det sig, at der kun var tale om at slette artikel 1, stk. 1, litra b, og at de andre artikler i lovgivningen ifølge Kommissionens, Rådets og Europa-Parlamentets juridiske tjenester ikke kunne ændres.

Jeg må sige, at også koordinatorerne fra alle partier delte denne mening. Derfor ønsker Det Europæiske Folkeparti en snarlig revision af hele foderlovgivningen, også fordi der dermed kan skabes fuldstændig klarhed.

Når jeg ser på ændringsforslagene, må jeg sige, at Det Europæiske Folkeparti er overrasket over, at Den Liberale Gruppe alligevel har stillet et ændringsforslag om en anden artikel, selv om dens egen landbrugskoordinator har erklæret det for uantageligt. Det Europæiske Folkeparti ønsker en hurtig revision, og vi er glade for Rådets tilsagn om at foretage en fuldstændig revision i første halvdel af 2007. Jeg går ud fra, at kommissæren vil handle i overensstemmelse med dette forslag fra Kommissionen til Rådet.

  Heinz Kindermann, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Min gruppe støtter ordførerens krav om klarhed og gennemskuelighed inden for handel med foderblandinger. Vi bifalder også hans store bestræbelser på at finde frem til en kompromisløsning. Diskussionerne i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har vist, at meningerne var meget delte, især om den åbne deklaration af foderblandinger. Meningerne var dog ikke kun delte om, hvorvidt man kunne stemme for eller imod de enkelte ændringsforslag, men særligt om, hvorvidt de var i overensstemmelse med forretningsordenen. Dette skyldtes ikke nødvendigvis kun det kontroversielle emne, men først og fremmest procedurens usædvanligt komplicerede indledende skridt.

Jeg vil her gerne minde om, at vi taler om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om berigtigelse af et direktiv fra 2002 om ændring af direktivet fra 1979 om handel med foderblandinger, der baserer på en dom, som EF-Domstolen afsagde den 6. december 2005. Den fælles beslutningsprocedure har været anvendt, selv om Landbrugsudvalget som regel kun har en høringsret. Efter en del frem og tilbage blev der efter forudgående drøftelser fundet en fælles linje med Rådet, som min gruppe, Den Socialdemokratiske Gruppe, kan støtte.

Kommissionen har lovet at fremlægge en revideret udgave af den samlede foderdeklaration næste år. Jeg håber virkelig, at det vil skabe klarhed og gennemskuelighed for landmænd, forbrugere, industrien og ikke mindst for os politikere.

  Jan Mulder, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Selv om ordføreren ikke er til stede, vil jeg alligevel takke ham mange gange, for jeg har indtryk af, at han til trods for, at han har været medlem af Parlamentet i årevis, stadig er lige så begejstret over visse emner som tidligere. Når vi ser på fortiden, har EU oplevet en række kvægfoderskandaler, som ikke har deres lige, og som har gjort dybt indtryk på politikerne. Det siger derfor sig selv, at vi ikke kan være for forsigtige, når det gælder kvægfodersektoren, og der er al mulig grund til at kontrollere den ordentligt.

Det store spørgsmål er, om vi løser problemet, hvis vi præcist oplyser procenter eller mængder på mærkesedlen. Denne metode er sandsynligvis ikke effektiv, da indholdet ændres hver dag. Jeg kender ikke ret mange landmænd, som præcist undersøger hver mærkeseddel, inden de køber kvægfoder. Hvad der er vigtigt for de gennemsnitlige landmænd og opdrættere, er foderets energiindhold og proteinindhold og firmaets omdømme. Hvilken rolle spiller myndighederne her? Er det myndighederne, som altid skal have indsigt i, hvad en vis fabrikant gør, og hvordan kan det kontrolleres?

Jeg tror derfor, det er vigtigt, at enhver kvægfoderfabrikant i Europa på ethvert tidspunkt disponerer over oplysningerne og kan vise dem til interesserede. Det betyder ikke, at alle forretningshemmeligheder pludselig skal offentliggøres. Tværtimod tror jeg ikke, at vi kan kræve det. Der er visse erfaringer, som er gode for nogle fabrikker, og de kan også bibeholdes, men jeg synes, at Kommissionen må kunne sige, at den som offentlig instans eller som national instans altid skal kunne undersøge, hvilken sammensætning et kvægfoder har, og hvilken indflydelse det evt. har på folkesundheden.

Et af de interessante aspekter af Domstolens kendelse var, at direktivets krav, som vi kender, ikke stod i noget som helst forhold til direktivets vigtigste mål, nemlig en bedre folkesundhed. Mit store spørgsmål lyder derfor: Når den nuværende Kommission går kraftigt ind for mindre lovgivning, hvordan harmonerer det så med Kommissionens tidligere krav - måske også nuværende, hvis jeg fortolker forslaget rigtigt - om disse nøjagtige procenter? Mindre lovgivning og nøjagtige oplysninger om procenter harmonerer ikke. Et andet punkt, hvor jeg har stærk tvivl, er, at de nationale juridiske myndigheder i syv af medlemsstaterne allerede nu har erklæret direktivet for uantageligt. Derfor synes jeg, at hele direktivet, som det ser ud nu, er et juridisk monstrum, og derfor bifalder jeg Kommissionens forslag om hurtigst muligt at stille et nyt forslag.

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil også gerne takke vores ordfører, for hr. Graefe zu Baringdorf har virkelig forsøgt at skabe konsensus mellem alle medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

Jeg støtter to væsentlige ændringsforslag, for jeg mener, at alt for detaljerede og alt for velmente tekster ofte skaber større forvirring end klarhed. Jeg støtter fuldt og helt, at de kompetente myndigheder i nødsituationer skal have oplyst, hvilke fodermidler der indgår i den pågældende foderblanding, og at disse oplysninger skal lægges frem. Man kan naturligvis diskutere, hvad nødsituationer er, men her tror jeg, at den sunde fornuft vil gøre udslaget i sidste ende.

For det andet er det som led i forenklingsprogrammet vigtigt, at forslagene til en omlægning af foderlovgivningen bliver fremsat inden midten af 2007. Jeg tror, at vi alle har lært af de fejl, der er begået tidligere. Vi håber, at BSE-krisen i slutningen af halvfemserne var en engangsforeteelse, en ekstrem situation, som vi aldrig kommer til at opleve igen. Til kommissæren vil jeg gerne sige, at gennemskuelighed er en absolut nødvendighed, særligt hvad produktion af fødevarer angår. Forenklingsprogrammet inden for fødevare- og foderlovgivning går i samme retning. Mere end nogensinde før er gennemskuelighed og tillid til et produkt nu enestående fordele i den internationale konkurrence om forbrugerne. Men vi må også tillade den internationale konkurrence i Europa.

  Marc Tarabella (PSE). - (FR) Hr. formand, kommissær, mine damer og herrer, jeg ønsker at takke ordføreren for hans arbejde - og jeg er sikker på at takken vil blive viderebragt til ham - men jeg er skuffet over, at Kommissionen ikke har accepteret forslaget til Parlamentets beslutning om ændring af direktivet fra 2002 om handel med foderblandinger. Selv om forpligtelsen til at oplyse myndighederne om sammensætningen af blandingerne i tilfælde af en krisesituation må siges at være et skridt i den rigtige retning, er det ikke tilstrækkeligt, og spørgsmålet bør derfor tages op, når retsakten revideres af Kommissionen i 2007.

Det er væsentligt, at landmænd, der anvender sådanne foderstoffer, har kendskab til indholdets oprindelse, uanset om foderet er vegetabilsk eller mineralsk. Forskellige mineralske og vegetabilske proteiner har forskellige egenskaber, og det var på grund af manglende oplysninger om oprindelse, at eksempelvis foder viste sig at indeholde afsmeltet animalsk fedt, som forårsagede den berygtede BSE-krise.

Desuden kan sammensætningen af blandingerne ikke hemmeligholdes under påskud af at beskytte immaterialrettighederne til formlerne. Under udøvelsen af sit erhverv, skal en landmand, der i foderrationen til sin besætning bl.a. anvender egne afgrøder, kunne tilsætte en foderblanding, der gør det muligt at skabe balance i foderet. Med henblik på at opretholde denne balance, er det altafgørende for landmanden at kende sammensætningen af den foderblanding, som vedkommende køber. Landmændene skal forblive herre over deres egne forhold, og producenternes monopol må ikke forhindre dem i at passe deres arbejde, navnlig ikke eftersom de i tilfælde af en krisesituation vil blive anklaget for fejlagtig anvendelse af foderstoffer, som de ingenting kender til.

Kort sagt favoriseres agroindustrien og foderstofproducenterne fortsat uretmæssigt på landmændenes bekostning trods ændringerne til Kommissionens forslag i denne betænkning.

  Elisabeth Jeggle (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! På baggrund af en dom afsagt af EF-Domstolen diskuterer vi i dag en berigtigelse af direktiv 2002/2 om handel med foderblandinger eller deklaration af foderblandinger. Direktivet tager ikke sigte på sundhedsbeskyttelse, i den henseende var EF-Domstolens dom acceptabel. Men i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter havde vi en bred debat, der blev fulgt op af ændringsforslag, i hvilke vi kræver forskrifter om angivelse af fodermiddelbestanddele efter vægt og i procent.

Jeg vil gerne rette en særlig tak til ordføreren. Jeg støtter også ændringsforslagene stillet af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og navnlig mit ændringsforslag - som er blevet godkendt - om, at der ikke bør foretages større ændringer af den eksisterende retsakt fra nu af, så der bliver handlet hurtigt. Kommissionen agter som annonceret at fremsætte forslag til en omlægning af foderlovgivningen inden midten af 2007, og det bør den også gøre. Det ville være et godt tidspunkt at diskutere de forslag på, som bør tage højde for såvel forbrugerspørgsmål og landmændenes interesser i at få nøjagtige og detaljerede oplysninger om foderets indholdsstoffer som industriens interesse i, at forretningshemmeligheder bliver tilstrækkeligt beskyttet. Det kunne også være et egnet tidspunkt til igen at overveje eventuelle fremtidige muligheder for anvendelse af animalske proteiner eller proteinkomponenter af høj kvalitet, som jo blev forbudt efter BSE-krisen og fortsat ikke er tilladt. Som vi alle ved, er det kun foderblandinger, der indeholder de bedste fodermidler af høj kvalitet, som garanterer dyrevelfærd, en optimal ydeevne og fødevarer af høj kvalitet.

  Thijs Berman (PSE). - (NL) Hr. formand! Siden BSE-krisen og dioxinskandalen har landmænd og forbrugere mere end nogensinde brug for information om kvægfoders oprindelse og indhold. Der mangler tydelige lovbestemmelser herom. God forebyggelse af udbrud af dyresygdomme kræver maksimal gennemsigtighed, og denne interesse må veje tungere end industriens interesse i ikke at ville prisgive kvægfoderets indhold. Da der er god mulighed for at opnå et kompromis, anmoder jeg udtrykkeligt Kommissionen om at stille et nyt forslag i 2007.

Det skal gøres obligatorisk, at alle ingredienser oplyses, men procenterne er kun væsentlige for de stoffer, som er afgørende for produktets navn. De nøjagtige procenter behøver ikke altid oplyses. Reglerne for kvægfoder behøver bestemt ikke være strengere end reglerne for menneskeføde, men informationen skal stå på selve produkterne til gavn for brugerne, landmændene og forbrugerne og ikke forties, indtil noget går galt, for så er det for sent.

Kommissionens forslag bør give denne tydelighed, hvad angår ingredienserne. Et gennemsigtigt marked er nødvendigt, og det har både landmændene, forbrugerne og kvægfoderindustrien ret til. De Konservative og De Liberale her i Parlamentet har desværre med deres ændringsforslag i for høj grad ladet sig styre af industrien. EU skal hurtigt vælge regler, der er i forbrugernes og landmændenes interesse. Det skal ikke udsættes unødigt, for alle landmænd ønsker at kende det nøjagtige indhold af deres dyrefoder. Forebyggelse af en ny krise kræver maksimal gennemsigtighed, som skal opnås i 2007.

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke medlemmerne for denne interessante forhandling. Jeg fortsætter nu på græsk.

Hr. formand! Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at vi i dag skal afgøre eller nå til enighed om et forslag til beslutning om ændring af direktivet på grundlag af EF-Domstolens afgørelse. Jeg tror, at alle er enige med mig i, at det ikke er hensigtsmæssigt at drøfte den fuldstændige revision af lovgivningen på dette tidspunkt uanset vores forskellige holdninger hertil. Som jeg har forsikret Dem om tidligere, vil denne revision finde sted inden for et år, forhåbentlig inden udgangen af 2007.

Det er værd at bemærke, forhåbentlig også for Dem, at vi i mellemtiden agter at udarbejde en rapport om gennemførelsen af direktiv 2002/2/EF, dvs. om medlemsstaternes gennemførelse af direktivet, og den vil være nyttig i forbindelse med vores senere drøftelser af den fuldstændige revision af lovgivningen.

Drøftelsen i dag viser naturligvis, at der er stor interesse for en forbedring af lovgivningen, der altid kan gøre bedre, og den viser naturligvis også Parlamentets vilje til at overholde fastlagte procedurer. Jeg er sikker på, at Parlamentet vil lytte til vores forslag og således for indeværende ændre direktivet om mærkning af foderblandinger på grundlag af Domstolens afgørelse.

Med hensyn til ændringsforslagene agter vi at cirkulere en fuldstændig liste over Kommissionens holdning til de enkelte ændringsforslag, og jeg håber, at listen bilægges protokollen⁽¹⁾.

Tillad mig at tilføje et par bemærkninger. Den legitime baggrund for direktiv 2002/2 er beskyttelsen af folkesundheden, hvilket naturlig hænger nøje sammen med fodersikkerhed. Domstolens afgørelse bekræftede dette. Derfor kan Kommissionen ikke acceptere ændringsforslag 1, der vil underminere dette princip i alvorlig grad.

Den nye artikel om angivelse af de nøjagtige vægtprocenter i nødsituationer, som foreslået i ændringsforslag 4, er allerede blevet indarbejdet i direktivet på en meget eksplicit måde. I sådanne tilfælde vil de nøjagtige vægtprocenter blive oplyst, og vi mener derfor ikke, at det er nødvendigt at vedtage et ændringsforslag, der tilsidesætter denne bestemmelse, og Kommissionen kan derfor ikke acceptere ændringsforslag 4.

Jeg vil gerne på ny forsikre Dem om, at dette forslag indgår i Kommissionens program om forenkling og forbedring af lovgivningen. Kommissionen har med andre ord inkluderet denne lovgivning om mærkning af foder i sit forslag. Jeg er overbevist om, at der vil blive taget hensyn til drøftelsen forud for denne beslutning om berigtigelse i forbindelse med udarbejdelsen af det nye forslag. Vi vil naturligvis få lejlighed til at drøfte vores fremtidige forslag om mærkning af foder, når tiden er inde, og vi vil som altid forsøge at forene hensynet til forbrugerbeskyttelsen og forbedrede forbrugertjenester med en reduktion af de omkostninger, som andre berørte organer pådrager sig, hvilket ganske rigtigt ikke er nemt. Det er vores målsætning, og jeg tror, at vi vil skabe gode resultater på grundlag af dette samarbejde.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag kl. 12.30.

Bilag - Kommissionens holdning

Betænkning af Graefe zu Baringdorf (A6-0411/2006)

Ja/Betragtning 1a: ændringsforslag 5, ændringsforslag 11 eller 14

Ja/Betragtning 1b: ændringsforslag 2

Ja/Betragtning 2b: ændringsforslag 7 eller 13 eller 16

Ja/Betragtning 3a: ændringsforslag 9 eller 12 eller 15

Ændringsforslag 3/betragtning 3a kan accepteres, hvis det omskrives.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 1, 4, 6, 8 og 10.

(1) Se bilag "Kommissionens holdning".

20. Dagsorden for næste møde: se protokollen

21. Hævelse af mødet

(Mødet hævet kl. 23.45)