Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 12. december 2006 - Strasbourg

8. Finansiering af udviklingssamarbejde - Finansiering af samarbejde med industrialiserede lande (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- indstilling ved andenbehandling fra Udviklingsudvalget om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (11944/2/2006 - C6-0357/2006 - 2004/0220(COD)) (Ordfører: Gay Mitchel) (A6-0448/2006)

og

- betænking af David Martin for Udvalget om International Handel om forslag til Rådets forordning om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier (11877/2006 - C6-0265/2006 - 2006/0807(CNS)) (A6-0430/2006).

  Gay Mitchell (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Denne forordning har været næsten to år undervejs. Til tider var presset på Parlamentet om at give efter, dele sig eller opgive sin lovgivningsmæssige rolle næste uudholdelig. Jeg er blevet forbløffet over medlemmernes villighed til undertiden at give andre institutioner frie hænder på dette vigtige område, så længe det ikke gik ud over deres egne interesser. Jeg vil imidlertid rose mine kolleger i Udviklingsudvalget, der ikke lod presset dele os på tværs af alle grupper, og som i sidste ende sejrede. Jeg vil også rose Udviklingsudvalgets sekretariat og sekretariaterne for de grupper, der samarbejdede konstruktivt med os under disse forhandlinger.

Efter at have truet med at forkaste det oprindelige instrument til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde (DCECI), som det blev kaldt, og som forsøgte at fjerne beføjelser vedrørende fælles beslutningstagning ved at ændre retsgrundlaget fra artikel 179 til artikel 181a og medtage udviklede lande samt udgifter til ikkeudviklingsemner i et udviklingsinstrument, har vi sammen med Rådet og Kommissionen forhandlet os frem til et instrument, som få troede muligt for 12 måneder siden. Dette instrument vil strømline EU's aktiviteter for udviklingslandene og samtidig bevare ansvaret og gennemsigtigheden.

Jeg vil specielt rose den forhandlingsdelegation, der ledsagede mig under forhandlingerne, de skiftende formandskaber for deres arbejdsindsats og Kommissionen for et godt resultat. Jeg har imidlertid ét forbehold. Det var vist Voltaire, der sagde "Jeg er ikke enig i det, De sagde, men jeg vil til min død forsvare Deres ret til at sige det". Efter at have forhandlet på en imødekommende måde var jeg meget skuffet over, at mine synspunkter på ét bestemt område ikke blev imødekommet.

Det handler ikke om udvanding af sundhedstjenester for kvinder i nød. Hvis mine beskedne ændringsforslag var blevet vedtaget, ville Kairo-konferencen og alle relaterede emner have været respekteret. Efter at have været i centrum for kompromisforhandlingerne, hvor jeg fandt og støttede andre, overraskede det mig, at mine beskedne forslag ikke blev behørigt overvejet. En del af grunden hertil var formentlig den, at der cirkulerede et skriftligt råd, der omgik mine forslag ved at hævde, at PPE's politik var afgjort. Som det fremgår af underskrifterne på ændringsforslagene i dag, er det ikke tilfældet, og det skulle ikke have været påstået - specielt ikke på dette meget følsomme tidspunkt under forhandlingernes afsluttende faser.

Jeg kan støtte det generelle indhold af den fælles holdning med dette ene forbehold. Jeg synes, at det er et særdeles godt resultat for os. Parlamentet har vundet, idet vi har bibeholdt den fælles beslutningstagning i henhold til artikel 179, hvilket er et meget vigtigt princip for os. Det bliver en tidsbegrænset lovgivning. Det specifikke instrument for udviklingspolitik er dette instrument. Det får ikke noget andet indhold. Der bliver mere detaljerede finansielle bestemmelser. Forslagets finansielle bestemmelser var et andet problemområde for udvalget, da de var utroligt generelle og meget langt fra den detaljeringsgrad, som Parlamentet var vant til som en del af budgetmyndigheden. Det er nu ændret, og den fælles holdning indeholder nu en opdeling af midler pr. program og i nogle tilfælde inden for programmer.

Der er også tale om nye perspektiver. Det nye DCI vil for første gang indarbejde i en lovtekst den internationalt accepterede definition af udviklingspolitik, som er fastsat af OECD's Komité for Udviklingsbistand. En erklæring fra Kommissionen, som er vedføjet det nye DCI, vil også for første gang indeholde et benchmark, som Udviklingsudvalget har anvendt siden 2003 for at skabe øget fokus omkring de vigtige områder inden for millenniumudviklingsmålene, som er grundlæggende uddannelse og grundlæggende sundhed. Kommissionen har aldrig tidligere accepteret udvalgets benchmark på 20 % for disse områder, sådan som det er sket denne gang.

Hvad angår demokratisk kontrol af programmeringsdokumenter, er der også gjort yderligere fremskridt med hensyn til dialogen mellem Parlamentet og Kommissionen om udkastet til strategidokumenter for at gøre det muligt at gennemføre en effektiv parlamentarisk kontrol af DCI's gennemførelse, og jeg vil takke fru kommissær Ferrero-Waldner og hr. kommissær Michel for deres brev til mig og til udvalgsformanden, hvori de bekræfter dette. Parlamentet ønsker eller behøver ikke involvere sig i mikroforvaltning, men den giver os mulighed for gennem selvvalgte strukturer at involvere os på et tidligt tidspunkt, hvorved Parlamentet kommer til at spille en langt bedre rolle med hensyn til gennemsigtighed og ansvar.

Med førnævnte undtagelse mener jeg, at den fælles holdning, som er fastlagt af Rådet, er et meget godt resultat for Europa-Parlamentet. Som jeg sagde i starten, tvivler jeg meget på, at nogen for 12 måneder siden troede, at vi kunne opnå, hvad vi gjorde. Men det viser, at når Parlamentet står sammen, og de forskellige grupper ikke lader sig splitte, men står fast på Parlamentets beføjelser, så kan vi nå frem til et meget godt instrument, der beskytter Parlamentets beføjelser.

  David Martin (PSE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Før jeg begynder at tale om min egen betænkning, vil jeg lykønske hr. Mitchell med hans betænkning. Som medlemmerne af Europa-Parlamentet ved, startede disse to instrumenter livet som et enkelt instrument, og Udviklingsudvalget gjorde ret i at hævde, at de skulle adskilles, fordi vi blandede æbler og pærer sammen. Det primære formål med udviklingsinstrumentet er at fremme udviklingslandenes interesser. Det økonomiske instrument, som jeg har ansvaret for, handler primært om at fremme EU's interesser. Det var derfor forkert at samle disse to mål i ét instrument. Udviklingsudvalget gjorde ret i at argumentere for et særskilt instrument samt for, at Europa-Parlamentets engagement mindst skulle være det samme som under den overvældende mængde af eksisterende instrumenter. Jeg vil derfor lykønske hr. Mitchell med hans betænkning.

Med hensyn til min egen betænkning er den af ringe betydning sammenlignet med de andre eksterne instrumenter, men det er ikke desto mindre et vigtigt værktøj for EU. Den bygger videre på de eksisterende programmer - først og fremmest på det geografiske område. De eksisterende programmer omfatter kun seks lande, mens det nye instrument vil dække 17 lande. Det udvides med hensyn til mål, og som man kunne håbe i forbindelse med en udvidelse af mål såvel som det geografiske område, bliver budgettet også større. Så selv om det er det mindste af de eksterne instrumenter, er det fortsat et betydningsfuldt instrument.

Det har som mål at fremme EU's interesser i de industrialiserede lande, og det bygger videre på det meget vellykkede lederuddannelsesprogram for Japan og Korea og "Gateway to Japan"-programmet. Begge programmer har været genstand for en undersøgelse, der er finansieret af Kommissionen, og som viser, at de har forbedret europæiske virksomheders adgang til både Japan og Korea og øget de to landes kendskab til EU, hvilket alene viser, at de er umagen værd.

Det nye program vil have fem centrale mål: at bygge på offentligt diplomati og opsøgende virksomhed; at fremme økonomisk partnerskab og handelssamarbejde; at skabe forbindelser mellem mennesker - specielt gennem uddannelse; at fremme dialoger; og endelig at evaluere mindre samarbejdsprojekter og hjælpe smv'er med at få adgang til tredjelandsmarkeder. Det er alt sammen prisværdige mål.

Med hensyn til Udvalget om International Handels tilgang har vi koncentreret os om tre ting. For det første har vi i betragtning af udvidelsen af programmets anvendelsesområde fra seks til 17 lande insisteret på, at der er plads til differentiering i programmet. En standardmodel vil ganske enkelt ikke fungere i et sådant program. Jeg er glad for at kunne sige, at Kommissionen har accepteret idéen om, at programmet skal være landespecifikt snarere end et generelt program for 17 lande.

Vi har også stillet ændringsforslag for at sikre os, at programmet supplerer de andre instrumenter, som vi vil vedtage enten i dag eller på et senere tidspunkt.

Atter har vi i lyset af programmets udvidelse insisteret på, at der skal være klausuler vedrørende menneskerettigheder og retsstatsprincipper i disse instrumentet. Atter har både Rådet og Kommissionen tilkendegivet, at de er villige til at acceptere disse ændringsforslag.

Jeg er også glad for at kunne sige, at selv om det kun har været en høring og ikke en fælles beslutningstagning i modsætning til hr. Mitchells betænkning, så er Rådet indforstået med at forbinde de to interinstitutionelle aftaler om budgetdisciplin og demokratisk kontrol. Det er også indforstået med, at Parlamentet skal involveres mere i programmet end oprindeligt planlagt, og det har accepteret, at Parlamentet skal høres, hvis programmets anvendelsesområde ændres med hensyn til geografi eller mål. Parlamentet vil blive fuldt ud orienteret. Kommissionen har også indvilliget i at holde samråd med Parlamentet om flerårig planlægning. Det parlamentariske engagement er således øget betydeligt.

Afslutningsvis vil jeg sige, at der er en chance for, at dette instrument bliver vedtaget af Rådet i præcis samme form, som det forlader Parlamentet, hvis vi vedtager alle ændringsforslagene i dag. Det er noget af en bedrift, i betragtning af at det kun er en høring. Jeg vil gerne takke Kommissionen for dens udmærkede samarbejde og specielt det finske formandskab, der har været fuldt ud engageret i Parlamentets arbejde med et relativt lille instrument sammenlignet med de øvrige instrumenter, og som har indgået kompromiser og holdt os fuldt informeret om dets holdninger. Vi har indgået kompromiser med formandskabet. Jeg synes, at vi er nået frem til et meget brugbart instrument, og jeg vil takke alle institutionerne for deres samarbejde.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Denne mødeperiode i december er en vigtig milepæl for indførelsen af effektive og strømlinjede retslige rammer for EU's eksterne udgifter. Jeg er beæret over at repræsentere Kommissionen i denne mødeperiode, da vi nu er tæt på at afslutte forhandlingerne om de fire resterende instrumenter for gennemførelsen af de eksterne udgifter for perioden 2007-2013.

Vi er alle nået langt, siden Kommissionen stillede disse to forslag for to år siden. Den nye forenklede arkitektur var det første forsøg på at strømlinje alle instrumenter for eksterne udgifter. Det blev anset for at være Kommissionens vigtigste prioritet for at øge vores egen effektivitet og kohærens samt vores eksterne foranstaltninger som helhed betragtet.

Skønt både Parlamentet og Rådet glædede sig over forenklingsprocessen, afstedkom forslagene en betydelig debat. Der blev stillet vigtige spørgsmål, kort efter at Parlamentet indledte sit arbejde. Jeg sætter stor pris på indsatsen fra Parlamentet og flere på hinanden følgende rådsformandskaber for at finde konstruktive løsninger på udfordringerne fra disse innovative forslag. Indsatsen kulminerede med en vellykket trilog i juni 2006, da der blev skabt samlet enighed om de eksterne finansieringsinstrumenters struktur.

Som en afspejling af Deres interesse for at sikre en stærk udviklingsfokusering i instrumentet for udviklingssamarbejde accepterede vi at udskille instrumentet for samarbejde med industrialiserede lande. Der blev også oprettet et særligt menneskerettighedsinstrument.

For at løse Deres øvrige problemer blev man enige om, at instrumenterne skal vedtages under fælles beslutningstagning, når det er muligt i henhold til traktaten, og der blev skabt et særskilt instrument for nukleart sikkerhedssamarbejde, så stabilitetsinstrumentet kunne gå fra høring til fælles beslutningstagning. I alt fire af de syv nye instrumenter er nu underlagt fælles beslutningstagning. Det giver Parlamentet legitime og enestående lovgivningsmæssige beføjelser vedrørende rammerne for eksterne udgifter.

Hvad angår instrumentet for udviklingssamarbejde, der er den centrale brik i denne nye struktur, sætter jeg stor pris på det frugtbare samarbejde med Parlamentet - specielt i de seneste fem måneder - og jeg takker ordføreren hr. Mitchell for hans centrale betydning for forhandlingernes positive og betimelige afslutning. Jeg vil endvidere takke Udviklingsudvalgets forhandlingsdelegation. Det kompromis, der afspejles i Rådets forhandlede fælles holdning, repræsenterer en velafbalanceret løsning. Det glæder mig også, at Udviklingsudvalget tilsluttede sig dette kompromis og anbefalede godkendelsen af Rådets forhandlede fælles holdning under andenbehandlingen.

Efter anmodning fra Parlamentet omfatter instrumentet for udviklingssamarbejde nu vejledende finansielle bevillinger, en midtvejsevaluering og en udløbsdato. For de nye instrumenter, der er vedtaget i fællesskab, er vi også enedes om, at Parlamentet inden revisionen skal undersøge instrumenternes drift for at finde frem til eventuelle situationer med fejl, som kan være opstået. Parlamentets rapport vil blive behandlet af Kommissionen, når den gennemfører revisionen af instrumentet. Revisionen vil blive gennemført i 2009. Som svar på brevet fra formanden for Udviklingsudvalget, fru Morgantini, er jeg glad for at kunne bekræfte, at denne revisionsdato også vil gælde for instrumentet for udviklingssamarbejde.

I sammenligning med instrumentet for udviklingssamarbejde, og hvis det budgetmæssige slag er udtryk for instrumentets betydning, så er instrumentet for samarbejde med industrialiserede lande ikke det største blandt instrumenterne for eksterne foranstaltninger, men derfor skal man ikke undervurdere dets nytteværdi og dets relevans med hensyn til at forbedre EU's rolle i den vide verden. Dette instrument vil direkte medvirke til at fremme EU's mål om at blive en mere synlig aktør på den globale scene. Målet vil blive nået ved at skabe rammer, inden for hvilke vi gennem konkrete initiativer kan styrke forbindelserne med de vigtigste udviklede partnere, fremme Fællesskabets interesser og øge kendskabet til EU der.

Siden juni måned har ordføreren, det finske formandskab og Kommissionen samarbejdet om at sikre en betimelig vedtagelse af instrumentet, samtidig med at der tages behørigt hensyn til de enkelte institutioners synspunkter. I denne henseende vil jeg gerne rose ordføreren David Martin og af Udvalget om International Handel som helhed for deres store indsats og den samarbejdsvilje, der er kommet til udtryk i deres hastige behandling af dokumentet.

Denne igangværende dialog har gjort det muligt at medtage Parlamentets synspunkter i de indledende diskussioner i Rådet, der blev afholdt sideløbende med det parlamentariske arbejde og - også takket være denne samarbejdsvilje - ud over Kommissionens eget synspunkt og uden at gøre indgreb i Rådets beføjelser.

Jeg kan med nogen sikkerhed forestille mig, at de vigtigste ændringsforslag vedrørende specielt henvisninger til EU's centrale værdier - demokrati, retsstatsprincipper, respekten for menneskerettighederne; beskyttelse af Fællesskabets interesser; øgede evaluerings- og rapporteringsbestemmelser for fastsættelsen af en indikativ finansiel ramme for perioden 2007-2013; eller medtagelsen af revisionsklausulen - vil finde vej til den endelige tekst. Endvidere vil yderligere redaktionelle ændringer bringe den endelige tekst mere i overensstemmelse med det sprog, som Parlamentet har foreslået, og som allerede er vedtaget i andre instrumenter vedrørende eksterne foranstaltninger for at sikre en sund sammenhæng mellem dem.

Jeg ser frem til et positivt resultat af dagens afstemninger om instrumentet for udviklingssamarbejde. Det vil give Kommissionen mulighed for at starte sit arbejde den 1. januar og for at levere den eksterne bistand uden yderligere forsinkelser, hvilket er meget vigtigt. Med en aftale om de resterende lovgivningsforslag vil EU i betydelig grad øge effektiviteten af sine eksterne udgifter og specielt sin synlighed på den internationale scene, så det kan leve op til sin rolle som en stor donor af udviklingsbistand.

Jeg glæder mig også over den positive holdning til de industrialiserede landes instrument i den betænkning, der er forelagt Parlamentet i dag. Jeg kan forsikre Dem om, at den endelige tekst, som Rådet meget snart vil vedtage, også i høj grad vil afspejle essensen af Parlamentets beslutning. Det er et vidnesbyrd om vores vilje til at indgå et konstruktivt samarbejde med Parlamentet om dette dokument, hvilket vil fortsætte fremover ved gennemførelsen af samarbejdsaktiviteter - også med industrialiserede lande.

  Syed Kamall, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissæren, og så vil jeg gerne takke ordføreren for hans samarbejde og indsats med denne betænkning.

Ordføreren og jeg spøger ofte med, at vi har meget lidt tid til uenighed om internationale handelsspørgsmål. Med hensyn til at følge denne betænkning var der atter meget lidt uenighed, til dels fordi ordføreren er ekspert på området og har arbejdet med det i en række andre betænkninger. Jeg vil blot gentage, at der har været et fortrinligt samarbejde, og at jeg faktisk har lært meget af ham under processen. En dag vil jeg finde noget at være uenig med ham om, men lad os nu se på emnerne.

Vi er alle enige om, at forslaget skal præciseres og strammes op. Det er meget vigtigt, at vi definerer EU's strategiske interesse, og jeg glæder mig over de ændringsforslag, som udvalget vedtog i denne henseende. Vi skal også have konsekvens i de finansielle instrumenter. Ordføreren og jeg selv havde en række diskussioner på dette område, og jeg er meget tilfreds med, at ændringsforslagene blev vedtaget.

Det andet område er revisionsklausulen. Det er meget vigtigt at beslutte, om dette instrument skal revideres i dette Parlaments levetid eller efter det europæiske valg i 2009, når der kommer nye parlamentsmedlemmer ind. Disse nye medlemmer vil ikke have vores ekspertise i denne sag, og derfor så jeg gerne en revision i dette Parlaments levetid.

Endelig har betænkningen helt ret med hensyn til menneskerettigheder og demokrati, specielt når der er tale om udviklede lande. Lad os håbe, at vi fortsat kan forfølge disse mål inden for rammerne af handelsaftaler, og at vi fortsat kan arbejde med vores partnere.

  Margrietus van den Berg, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, fru kommissær! Med det nye udviklingsinstrument får vi omsider en udviklingslov, som prioriterer millenniummålene. Med disse millenniummål har vi afgivet et løfte om undervisning og sundhedspleje til millioner af børn i Afrika. Desværre er den bitre virkelighed, at millenniummålene i Afrika i de seneste år snarere er kommet uden for synsvidde i stedet for at komme nærmere. Det er præcist grunden til, at vi har indtaget en fast holdning i forhandlingen om dette finansieringsinstrument.

I halvandet år har vi forhandlet intensivt om denne nye lov, og det var ikke så lidt. Det har da heller ikke været forgæves. I de kommende syv år har vi én tydelig europæisk udviklingslov, som med et klart både tematisk og geografisk program - til sammen koster de næsten 70 milliarder - fastsætter kursen. Dermed gør vi en ende på 16 forskellige ordninger, der er vanskelige at gennemføre og kontrollere. I den nye lovgivning er der optaget to tydelige prioriteter, millenniummålene og inden for disse undervisning og grundlæggende sundhedspleje, kort sagt områder, som virkelig er vigtige.

De kampagner, som vi har ført for at opnå dette, har ikke været forgæves. Vi har ført kampagne med skoleundervisningsfagforbund og mange andre organisationer inden for undervisning, herunder Education International, om at prioritere undervisning mere i de europæiske udviklingsprogrammer. Det samme gælder for vores aktioner med sundhedsarbejdere i et forsøg på at fordoble udgifterne til den grundlæggende sundhedspleje. Endelig står nu sort på hvidt Kommissionens tilsagn om i 2008 at nå op på minimalt en fordobling af udgifterne, idet mindst 20 % af det geografiske budget skal anvendes til undervisning og grundlæggende sundhedspleje. Det er inklusive den tematiske del på godt 2,5 milliarder euro.

Med dette nye finansieringsinstrument kan Europa, sammen med medlemsstaterne, gøre en forskel i Afrika. Der er stadig mere end 45 millioner børn, som ikke kan gå i skole, og millioner af patienter, især piger, som mangler grundlæggende sundhedspleje. De vil i 2015 kunne råde over den undervisning og de sundhedsfaciliteter, som de har ret til. Hermed kommer der en ende på den kamp, som jeg sammen med min gruppe har ført, lige fra jeg blev medlem af Europa-Parlamentet i 1999. Jeg takker alle europæiske borgere og organisationer, som har hjulpet mig hen ad vejen, lige fra STOP Aids Alliance til Bono, tak!

Fra den 1. januar 2007 begynder vi på et nyt kapitel, nemlig gennemførelsen af denne lov og alle dens principper og løfter i praksis. Det vil Udviklingsudvalget bruge en stor del af tiden i Parlamentet på, både ved udformningen af nationale politiske planer og ved overvågningen af gennemførelsen af disse. Vi ønsker ikke, at det skal være uforpligtende, men det skal gøres med en 100 %'s indsats fra alle parter. Vi accepterer derfor ikke, at programmeringen for perioden indtil 2008 allerede skulle være afsluttet. Der skal i overensstemmelse med de nye aftaler finde høring sted af borgerorganisationer og parlamenter der og ngo'er og Europa-Parlamentet her. Det er Kommissionen lovmæssigt forpligtet til fra den 1. januar. Jeg formoder naturligvis, at kommissæren er enig med mig og også rede til at erklære dette her.

For 10 dage siden truede finansieringen af globaliseringsfonden med atter at bringe de indgåede aftaler om den tematiske del af loven af 2007 i fare. Heldigvis meddelte Kommissionen med et brev dateret den 8. december, at den alligevel vil overholde aftalen om de tematiske programmer for 2007. Det ville være godt, hvis kommissæren også bekræfter dette i et svar på det indtrængende brev, som de 23 ngo'er i denne weekend har skrevet til kommissionsformand Barroso. Jeg ønsker hr. Mitchell, Rådet og Kommissionen held og lykke. Jeg takker dem også mange gange for det grundige samarbejde. Jeg håber dog, at Parlamentet forkaster ændringsforslaget om annullering, for jeg mener, vi har sagt, at vi ikke vil have flere ændringsforslag. Denne lov er den rigtige. Lad os gøre den til en succes.

  Danutė Budreikaitė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det forslag til en forordning om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde, som Kommissionen fremlagde for to år siden for Parlamentet, var ikke tilfredsstilende for Parlamentet. Med forordningen forsøgte man at begrænse Parlamentets generelle beslutningskompetence, og den levede ikke op til principperne for udviklingssamarbejdspolitik, idet man i forordningen slog økonomisk samarbejde med udviklede lande og udviklingslande sammen.

I dag drøfter vi under andenbehandlingen et dokument med en anden titel om Europa-Parlamentets og Kommissionens forordning om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde.

Det var særlig vigtigt for Udviklingsudvalget at få et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde, som kun er beregnet til udviklingslande.

Det dokument, der er til andenbehandling, er i virkeligheden et kompromisdokument fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som er udarbejdet under trepartsforhandlinger. Konsensusreglen er med igen ligesom budgetgennemsigtighed og ansvarlighed over for Parlamentet. Tidligere budgetposter er taget med igen sammen med detaljerede finansielle retningslinjer og specifikke bestemmelser for udviklingssamarbejde.

Det bør understreges, at vi blev enige om at henholde os til EF-traktatens artikel 179, da en bred definition af udviklingssamarbejde og et bredt udvalg af aktioner i overensstemmelse med geografiske og tematiske programmer er sikret ved konsensus.

De geografiske programmer omfatter Latinamerika, Asien, Centralasien, Mellemøsten og Sydafrika.

Temaprogrammerne omfatter programmer med følgende temaer: investering i mennesker, forvaltning af miljøet og bæredygtige naturressourcer, herunder energikilder, deltagelse af ikkestatslige organisationers og lokale myndigheders institutioner i udviklingsprocessen, fødevaresikkerhed samt indvandring og asyl.

Det er glædeligt, at vi nåede til enighed om finansiering af grunduddannelse og sundhedspleje, og at mere end 20 % af de midler, der er afsat til udvikling, bliver øremærket hertil, hvilket er en prioritet for Parlamentets Udviklingsudvalg.

Kommissionen forpligtede sig til at føre en øget og mere præcis kontrol med gennemførelsen. Vi syntes af og til, at dette manglede, da vi godkendte gennemførelsen af budgettet.

Forordningen om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde erstattede 16 eksisterende love, hvilket er et stort skridt hen imod bedre og enklere EU-lovgivning.

Jeg anbefaler, at forordningen godkendes uden tilføjelser eller ændringer.

  Gabriele Zimmer, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. ordfører! Parlamentet, Rådet og Kommissionen har længe kæmpet om det fremtidige instrument til finansiering af udviklingssamarbejdet. Til sidst lykkedes det faktisk at finde et ganske bæredygtigt kompromis. Det nye instrument skal hjælpe os med at nå millenniumsudviklingsmålene. Dermed bliver det muligt at videreføre et meget vigtigt mål, som vi til stadighed har kæmpet for i Europa-Parlamentet og i udvalget. Det synes jeg er et meget vigtigt signal fra EU i lyset af FN's vurdering af den hidtidige virksomhed, især i kampen mod fattigdom, som blev offentliggjort for nylig.

Det viser sig, at ordføreren hr. Mitchells engagement og også hele Udviklingsudvalgets engagement for at ændre det oprindelige forordningsforslag virkelig har givet pote. Derfor har alle grupperne også af hensyn til kompromiset været tilbageholdende med at stille ændringsforslag, kun ordføreren har ikke holdt sig tilbage. Desværre må jeg kritisere ordføreren kraftigt på dette punkt. Hr. Mitchell! De støtter ikke kun arbejdet med ordlyden i det kompromisforslag, der er opnået, som De har bebudet, De stiller også selv de pågældende forslag. Deres ændringsforslag er på mange måder både meget vanskelige og oprørende for mig. De kræver intet mindre, end at kvinders reproduktive sundhed skal slettes som mål for udviklingssamarbejdet. Med Deres forslag om at slette begrundelse 18 og passager i artikel 5 og 12 sletter De ikke bare de formuleringer, som De ikke bryder Dem om, som De har bebudet, for samtidig sletter De også andre mål, nemlig retten til et risikofrit moderskab og generel adgang til omfattende, sikker og pålidelig omsorg inden for den reproduktive seksuelle sundhed, nedbringelse af børnedødeligheden samt bekæmpelse af fattigdomsbetingede sygdomme, særligt hiv/aids, tuberkulose og malaria. Dermed tilsidesætter De ikke bare det kompromis, der er fundet. Dermed ignorerer De også den herskende internationale holdning, som den er blevet formuleret på FN-konferencerne om befolkningsudviklingen i Kairo og om kvinders situation i Beijing, og dermed også WHO's definition. Det mener jeg er en skandale, og det ville efter min mening være en absolut skændsel, hvis Parlamentet vedtog Deres ændringsforslag i morgen. Min gruppe vil forkaste dem af dybeste overbevisning.

Jeg mener, det er meget fornuftigt at samle EU's hidtil meget spredte støttemuligheder i et enkelt instrument, men resultatet må ikke være, at vigtige områder helt falder ud. Da De nu fra Deres side drager kompromiset i tvivl, kan jeg allerede nu bebude, at der især er ét aspekt i det nye finansieringsinstrument, som min gruppe fremover til stadighed vil spørge til, og det er finansiering af forebyggelse af illegal indvandring og forstærket grænsekontrol med midler fra udviklingssamarbejdet.

Det, der er sneget ind under artikel 16, nr. 2, litra c), i dette kompromis, perverterer næsten hele den positive model med den tematiske linje i asyl- og indvandringspolitikken, som det er formuleret i de øvrige passager i artikel 16.

Her vil min gruppe benytte et særligt positivt aspekt ved det nye instrument, nemlig Parlamentets forbedrede muligheder for at medvirke over for Rådet og Kommissionen. Efter pres fra Rådet og Kommissionen tilføjes der i fremtiden et vigtigt aspekt til udviklingsfinansieringen, nemlig handel. Selv om vigtigheden af udviklingslandenes handelskapacitet fremhæves allerede i indledningen til det nye instrument, så vil vi nøje påse, at vi ikke ryger ind i et nyt årti med skjult udenrigshandelsstøtte. Hvis De kun vil hjælpe landene i syd til uforstyrret at sælge de råstoffer til Europa, som Europa har brug for, så vil vi bore i det og også kritisere det. Det er ikke udsalg af råstofferne, men fair handel med forarbejdede varer, som giver sydens samfund en chance for at overvinde fattigdommen. Formanden for Den Europæiske Investeringsbank, Philippe Maystadt, advarede for to uger siden i Financial Times om, at de politiske betingelser, som Europa stiller til finansieringer, er for høje, når det gælder konkurrencen med kinesiske eller russiske virksomheder om råstofferne i Afrika. Hvor fører dette argument os hen? Betyder det ikke, at vi igen accepterer slavearbejde bare for ikke at tabe kampen om råstofferne? Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, og jeg hilser det velkommen, at det er fastsat i det nuværende finansieringsinstrument og i vores kompromis, at kriterier som decent work, som Europa-Parlamentet også snart kommer med en betænkning om, skal overholdes. Jeg tror også, det er et meget vigtigt signal med hensyn til kravene om, at EU ikke skulle stille så høje politiske krav for at bekæmpe fattigdommen og fremme udviklingen, for det mener jeg er en forkert vej.

Lad os i stedet bruge det nye instrument og erfaringerne med hensyn til betydningen af sammenhæng og politik til at komme med bedre tilbud. Bauxit skal laves til aluminium på stedet, men det skal ske efter økologisk forsvarlige metoder og til værdige arbejdsvilkår og lønninger. Det nye instrument vil være effektivt, hvis det kan skabe de rammebetingelser inden for uddannelse og sundhed, som er en nødvendig forudsætning for en produktiv erhvervssektor til gavn for det lokale samfund.

  Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Vores privilegerede og rige del af verden har et stort ansvar for dem, der sulter og ikke har udsigt til udvikling. Selvfølgelig kan den bistand, vi yder disse mennesker, ikke løse alle deres problemer, da der er dybere, politiske årsager til nogle af dem. Den kan imidlertid hjælpe os med at løse kriser.

Jeg tror, at vi er enige om at erkende vores humanitære pligter, og dette giver os stor styrke. Derfor er jeg så meget desto mere imod at indføre lovgivning om såkaldte reproduktive og kønsbestemte rettigheder, hvilket indebærer, at vi politisk og økonomisk støtter abort. Dette forslag var ikke med i Kommissionens oprindelige forslag, og det blev først stillet her i Parlamentet.

Dette sender et meget negativt signal til de europæere, som har moralske indvendinger mod abort og ikke ønsker at betale for aktiviteter, der skjules bag facaden med det tekniske udtryk "reproduktive rettigheder". Det er en måde at undergrave den fælles front mod fattigdom og at svække den europæiske integration. Er det virkelig, hvad vi ønsker? Kan vi se bort fra mange kristnes samvittighed, blot fordi de i dag er i mindretal? I dag lader vi dem klart og tydeligt vide, at EU er blevet et projekt, i hvilket de ikke længere kommer til at spille en rolle. Jeg opfordrer Dem derfor til at støtte ændringsforslag 1, 2 og 3. Uden disse ændringsforslag vil jeg ikke kunne stemme for denne betænkning.

  Hélène Goudin, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Jeg kan fornemme, at der i Parlamentet er en stor iver efter at kommentere alt mellem himmel og jord. Alt fra ekstremt vigtige spørgsmål som f.eks. kemikalielovgivning til et lille spørgsmål som standardisering af vinduesviskere dukker op på vores bord. I øjeblikket forhandler vi om finansieringsinstrumentet for EU's udviklingssamarbejde. Jeg er overbevist om, at alle mine kolleger i Udviklingsudvalget ønsker at mindske fattigdommen i verden, således at udsatte mennesker overalt i verden kan leve et tåleligt liv. Det samme tror jeg gør sig gældende for de fleste medlemmer af Parlamentet. Jeg vil dog gerne opfordre Dem til at standse op og tænke efter endnu en gang.

Gør EU virkelig alt, hvad der står i dets magt, for at mindske fattigdommen på globalt plan? Det er meget svært for mig at forstå, hvordan man det ene øjeblik kan sidde og gøre sig til talsmand for støtte i EU-regi for så i næste øjeblik at subventionere EU's landbrug eller en skadelig fiskeriaftale med et fattigt afrikansk land, hvor korruption er et massivt problem. Hvis vi virkelig ønsker at hjælpe udsatte fattige mennesker i verden, bør vi nok begynde i den helt anden ende. Lad os afskaffe EU's fælles landbrugspolitik, og lad os afskaffe EU's protektionistiske handelspolitik, og lad os holde op med at beskytte europæisk produktion, som ikke er konkurrencedygtig. Mine forslag er ikke nødvendigvis løsningen på alle verdens problemer, men jeg mener, at det er en god begyndelse.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! Jeg vil først sige, at efter min mening bør både økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde være omfattet af et fælles finansielt instrument, der er baseret på et dobbelt retsgrundlag, nemlig artikel 179 og artikel 181, litra a). Jeg respekterer imidlertid konklusionerne fra de trepartsmøder, som resulterede i, at det oprindelige finansielle instrument blev opdelt i økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde.

Instrumentet til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier er økonomisk fleksibelt, og dets udvidede geografiske anvendelsesområde afspejler den nuværende situation. I instrumentet betragtes lande, der stadig er opført på DAC's liste, som udviklingslande på trods af, at de for længe siden ophørte med at være udviklingslande. Dette gælder lande som Brunei, Taiwan, Singapore, Saudi-Arabien, Bahrain, Qatar osv., som er vigtige handelspartnere for EU, og det er derfor nødvendigt at udvide det nuværende samarbejde med lande såsom Japan, Sydafrika og Australien til at omfatte ovennævnte nye lande.

Da de lande, der er omfattet af dette finansielle instrument, udgør en meget broget skare, er det vigtigt, at alle traktater omfatter klausuler om menneskerettigheder og respekt for demokratiske principper. I mine ændringsforslag til betænkningen har jeg understreget behovet for at styrke Parlamentets rolle.

Til sidst vil jeg sige, at jeg går ind for, at Parlamentet godkender alle ændringer på listen over industrialiserede lande, og at Kommissionen løbende skal vurdere overensstemmelsen med de oprindelige mål og udgifter. Endelig vil jeg, hr. kommissær, give udtryk for min beundring for Deres arbejde.

  Maria Martens (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Udviklingssamarbejde har lige fra begyndelsen af det europæiske samarbejde været et vigtigt arbejdsområde med en egen kommissær, et eget budget, et eget udvalg i Europa-Parlamentet, og Europa-Parlamentet er med til at bestemme på dette område gennem den fælles beslutningsprocedure. EU føler med rette et ansvar for også at bidrage til fred og velfærd i lande uden for Unionen. At Kommissionen har villet gøre et forsøg på at forbedre arbejdet, er udmærket. Vi investerer meget, og resultaterne er langtfra altid tilfredsstillende. Se f.eks. på Afrika, hvor fattigdommen endda synes at tiltage. Der skal stadig ske meget, førend millenniummålene er nået.

Kommissionens oprindelige forslag, der var ment som en forbedring, var imidlertid yderst skuffende og ikke tillidvækkende. Både budgettet for udviklingssamarbejde og Europa-Parlamentets medbestemmelsesret var i fare. Forhandlingerne var heller ikke nemme. Jeg giver en kompliment til hr. Mitchell, som har gjort en fantastisk indsats med det resultat, at der i hvert fald fortsat er et særskilt udviklingsinstrument med fælles beslutningsprocedure og med udelukkende artikel 179 som retsgrundlag. Der er enighed om millenniummålenes prioriteter, og inden for disse prioriteres undervisning og grundlæggende sundhedspleje.

Dertil hører også reproduktiv sundhed, og jeg vil gerne sige, også som en reaktion på fru Zimmer, at ændringsforslagene er stillet for at understrege denne sags betydning. Det er forkert, når det siges, at hr. Mitchells ændringsforslag er imod reproduktiv sundhedspleje. Han siger - det står i hans motivation for ændringsforslagene - at det er for vigtigt til at færdigbehandle i to sætninger, og det er noget ganske andet. Med det nye finansieringsinstrument for udviklingssamarbejde vil Parlamentets arbejde ændres. Vi skal fokusere mere på kontrol og gennemførelse af programmer. Jeg håber, at vi kan regne med det lovede samarbejde og Kommissionens åbenhed på dette område.

  Miguel Angel Martínez Martínez (PSE). - (ES) Hr. formand! Denne forhandling er meget vigtig, for vi skal vedtage et instrument, der skal danne grundlag for anvendelse af de ressourcer, som EU afsætter til udviklingssamarbejde og humanitær bistand.

Selv om EU's handleevne er blevet beskåret inden for næsten alle områder af de finansielle overslag for perioden 2007-2013, reduceres de midler, vi kommer til at råde over til vores solidaritet med den tredje verden, paradoksalt nok ikke, de vokser derimod en smule.

Denne forhandling er en tilfredsstillende afslutning på en proces, der har trukket særdeles længe ud, da det har været nødvendigt at overvinde en række vanskeligheder. Men det instrument, vi vedtager, kan bryste sig med, at det kommer til Parlamentet, efter at der er opnået konsensus mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet.

Denne stræben efter konsensus forklarer, hvorfor processen har været så usædvanlig lang. Udfordringen var vanskelig, eftersom det drejede sig om at forene de mere end 15 instrumenter, der fastsatte grundlaget for vores aktioner i forbindelse med udviklingssamarbejdet, i et enkelt instrument.

Det drejede sig om at rationalisere denne opgave, og det var Parlamentet enig i. Til gengæld var Parlamentet nødt til at forkaste Kommissionens oprindelige forslag, når det i bestræbelserne på at opnå større effektivitet forsøgte at begrænse Parlamentets rolle, dvs. at begrænse demokratiet. Det kunne Parlamentet ikke gå med til, og Udviklingsudvalget handlede med en ansvarlighed, vi kan være stolte over.

Det drejede sig ikke, som nogle gerne ville give det udtryk af, om at give vores udvalg en større rolle, det drejede sig om at bevare og øge Parlamentets rolle, dvs. Parlamentets demokratiske ansvar inden for et politisk og budgetmæssigt vigtigt område.

Vi er mange, der har stået over for totalitære magter, der retfærdiggjorde deres autoritære principper ved at hævde, at demokratiet komplicerede procedurerne og gjorde forvaltningen mindre effektiv. Vi ved dog alle, at dette var løgn, og at der ikke findes effektivitet uden demokratiske normer, såvel når det drejer sig om at træffe afgørelser om aktioner, som når det drejer sig om at kontrollere den udøvende magt i forbindelse med disse aktioner.

På grund af vores beslutsomhed i forbindelse med ordføreren, hr. Mitchelles arbejde, og takket været alle grupperne, der har arbejdet upåklageligt sammen, blev vores indsats kronet med succes. Jeg vil gerne takke det britiske, det østrigske og det finske formandskab for deres forståelse for vores holdning, og jeg vil også gerne takke Kommissionen, der har søgt at finde veje til at kunne tage hensyn til Parlamentets krav.

Instrumentets tekst er i overensstemmelse med den europæiske konsensus om udvikling og med de forskellige strategier, vi har vedtaget, især den europæiske strategi for udvikling af Afrika. Den er også i overensstemmelsen med teksten i forfatningen, som gør solidariteten med landene i Syd til en konstitutionel prioritet for EU.

Min bekymring går på, at vi nu, efter at Parlamentets beføjelser er blevet konsolideret, er nødt til at påtage os det ansvar, som instrumentet giver os, og som vil kræve en stor indsats fra Parlamentets side, dets Udviklingsudvalg, dets personale, der i øvrigt bør øges, hvis vi ønsker at være i stand til at påtage os arbejdet, og især de parlamentariske grupper, hvis forpligtelser bliver øget, da de skal deltage i udarbejdelsen af strategidokumenterne for hvert af de lande, som EU samarbejder med om deres udvikling, og i kontrollen med de programmer, der bliver vedtaget.

Vi må ikke gøre os selv til grin ved ikke at være i stand til at opfylde den forpligtelse, som det har kostet os så meget at få fra Fællesskabets institutionelle partnere.

  Thierry Cornillet (ALDE). - (FR) Hr. formand! Det er altid glædeligt at konstatere, at der er opnået enighed og et godt resultat. Jeg glæder mig derfor i lighed med mine kolleger. Balancen er langt om længe blevet genskabt. Vi har et fælles retsligt instrument, der udløber i 2013, og vi har indført en midtvejsevaluering. Vi har endelig et velegnet instrument. Vi har undgået at sammenblande forskellige udtryk. Der henvises ikke til industrilande eller menneskerettigheder, men kun til udvikling. Vi er i stand til at fastsætte klare målsætninger og politiske prioriteter.

Vi har endelig et instrument, der, som mine kolleger har understreget, er baseret på artikel 179, der genetablerer den fælles beslutningsprocedure. Parlamentet vil fremover altid kunne anvende den fælles beslutningsprocedure i forbindelse med udviklingspolitik.

Det er langt om længe lykkedes os at sikre, at de finansielle bevillinger knyttes til forskellige programmer med henblik på at øge vores kontrol. Jeg vil derfor gerne fremhæve den indsats, der er blevet ydet af ordføreren hr. Mitchell, og Kommissionens og Rådet indsats i denne forbindelse.

Fru Ferrero-Waldner! vi har noteret os Kommissionens tilsagn vedrørende vores rolle i forbindelse med midtvejsevalueringen og i forbindelse med den rationelle forankring af midlerne, dialogen om strategidokumenter og - hvilket jeg gerne vil understrege - vores prioriteter, nemlig sundhed og uddannelse.

Afslutningsvis vil jeg gerne påpege, at jeg ikke mener, at det vil blive vanskeligt for Parlamentet at vedtage betænkningen, endog uden ændringer. Jeg vil ikke spilde Deres tid med at diskutere disse ændringsforslag, der er fuldstændig irrelevante, bagudskuende og absurde.

  Witold Tomczak (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! Idéen om, at EU yder bistand til nationer og lande, der er i nød, fortjener vores støtte. Der er imidlertid tvivl om, hvorvidt samarbejdspolitik skal omfatte politiske emner som betingelse for at yde denne bistand.

Jeg forstår princippet om ikke at yde bistand til lande, der krænker menneskerettigheder eller begår forskellige forbrydelser. Hvis man imidlertid anvender samarbejdspolitik som et redskab til at tvinge lande, der er i nød, til at godkende løsninger, der anvendes i EU, som en betingelse for at yde bistand, lægger man et urimeligt pres på disse lande, og det strider mod tanken om solidaritet.

Vi gør mere for at fremme demokratiske processer, hvis vi hos os selv viser, at vi kan beskytte borgerrettigheder og friheder og sikre overholdelse og udvikling af de værdier, der altid har været en del af den europæiske identitet. At gøre samarbejdspolitik til et våben for f.eks. militant feminisme, som skaber megen strid i selve Europa, vil undergrave vores status og handlekraft i andre dele af verden.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Vi har sat os det ambitiøse mål at øge den offentlige udviklingshjælp og reducere fattigdommen i verden til det halve inden 2015. Vi er imidlertid fortsat meget langt fra dette mål. Udviklingshjælp skal efter min mening på kort sigt ydes der, hvor man mangler alt, f.eks. i flygtningeregioner eller kriselande. På lang sigt kan den imidlertid ikke erstatte velfungerende systemer.

Derfor gælder det om at styrke modtagernes suverænitet og indføre en slags regnskabspligt af hensyn til korruption og lignende. Netop i Afrika ser man, at udviklingssamarbejdet ikke altid virker på den måde, som man kunne ønske. Det er ikke så mærkeligt, for den er jo i mange tilfælde blevet brugt til at støtte donorlandenes eksport, støtte diktatorer eller gøre stater afhængige ved hjælp af gæld. Derfor er det uacceptabelt, at f.eks. Kina animerer nyligt gældssanerede stater til at optage gæld og opbygge nye afhængighedsforhold bare for at sikre råstofleverancerne. Det er også uacceptabelt, at stater er ivrige efter at modtage udviklingshjælp, men samtidig ikke engang er villige til at tage deres egne borgere tilbage efter en flygtningebølge.

  Nirj Deva (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg tager ordet for at lykønske en række kolleger i Udviklingsudvalget og specielt ordføreren Gay Mitchell samt min medkoordinator fru Martens og alle de politiske gruppers ordførere for at have arbejdet i to år med at skabe dette resultat.

Man kan spørge sig selv, hvorfor det tog to år, når det, vi nu har produceret, kunne gøres på tre måneder? Det tog al den tid på grund af en meget stædig holdning hos et medlem af Kommissionen - en "kommissær" kunne man sige - der havde en ledende position i Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser (RELEX). Det er kun, fordi kommissærerne og Rådet erkender, at Europa-Parlamentet er en vigtig demokratisk institution, der skal kunne kritisere lovgivningen og gøre den forklarlig.

I en tid, hvor Europa-Parlamentet og de europæiske institutioner betragtes som værende fjernt fra borgerne, var det skandaløst, at den daværende Kommission skulle udarbejde et dokument, der fjernede Udviklingsudvalgets og Europa-Parlamentets beføjelser til at fastsætte udviklingspolitikken. Det lykkedes kun at skabe dette resultat, fordi Parlamentet stod sammen trods visse personers forsøg på at så splid mellem medlemmerne og få os til at fare i totterne på hinanden. Jeg vil gerne have dette ført til protokols, fordi jeg som koordinator for Udviklingsudvalget kan sige, at vi gik gennem ild og vand for at få dette dokument vedtaget på en måde, hvor parlamentarisk kontrol, parlamentarisk politikkontrol, parlamentarisk kontrol med strategidokumenter, parlamentarisk kontrol med tidsfrister for lovgivning og parlamentarisk kontrol med specifikke instrumenter for udviklingspolitik alt sammen havde meget stor betydning.

Vi skal stå i forbindelse med vores befolkninger, vores valgkredse og vores vælgere. Det var absurd at få Kommissionen til at komme ind, som om det kom fra Moskva i de gamle sovjetdage. Jeg vil takke kommissærerne - specielt fru Ferrero-Waldner og hr. Michel - for deres forståelse for vores demokratisk rolle.

  Marie-Arlette Carlotti (PSE). - (FR) Hr. formand! En fælles erklæring om udvikling, en strategi for Afrika, forpligtelser med hensyn til udviklingsbistandsniveauet, EU har sandelig øget sine politiske ambitioner i de seneste år på udviklingssamarbejdsområdet, og med dette nye finansieringsinstrument kan vi opfylde vores ambitioner. Et syvårigt finansieringsprogram, der udelukkende har til formål at fremme international solidaritet, er virkelig en stor sejr for vores partnere i Syd, og det er en stor sejr for Parlamentet, fordi vi har fået opfyldt vores hovedkrav efter to års sværdslag med Rådet og Kommissionen. Det er en sejr, at vi har forpligtet os til at anvende mindst 20 % af midlerne til uddannelse og basale sundhedsydelser med henblik på at fremskynde opfyldelsen af millenniummålene. Det er en sejr, at vi har udviklet et særligt instrument for demokrati og menneskerettigheder i Sydlandene, og det er en sejr, at det nye instrument kun vil blive anvendt i Sydlandene, således at det sikres, at udviklingsmidlerne ikke kanaliseres videre til andre politikker.

Endelig får vi i forbindelse med midtvejsevalueringen meget snart mulighed for at forbedre dette vigtige instrument i nødvendigt omfang Det er en kærkommen anledning, der giver os mulighed for at afslutte gennemgangen af denne tekst i ro og mag. Disse sejre vil skabe grundlag for andre sejre, f.eks. i forbindelse med de igangværende forhandlinger om programmeringen af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), som jeg i egenskab af ordfører vil gøre mit bedste for at give de samme prioriteringer.

Selv om det er rigtigt, at det på trods af alle vores anstrengelser ikke er lykkedes os at få opført EUF på budgettet eller at blive officielt inddraget i komitologiproceduren med det formål at holde nøjere øje med gennemførelsen af udviklingspolitikken, bør vi ikke desto mindre glæde os over vores mange sejre, ikke mindst over vores bidrag til en mere gavmild indstilling til udviklingspolitik. Gennem oprettelsen af dette instrument for udviklingssamarbejde er EU mere end nogensinde før ved at konsolidere sin rolle som leder på dette felt. EU var i forvejen langt den største globale bidragyder på dette område, og EU udviste i forvejen større international solidaritet end resten af verden. Fra nu af vil indsatsen blive endnu større.

Jeg mener, at vi i Europa i dag kan være stolte af, at vi er forblevet tro mod europæiske værdier som generøsitet og solidaritet. Jeg vil også gerne takke ordføreren hr. Mitchell, alle, der har arbejdet hen imod dette resultat, navnlig hr. van den Berg, og alle, der har ydet værdifulde bidrag. Jeg håber, at denne betænkning vil blive vedtaget uden ændringsforslag.

  Toomas Savi (ALDE). - (ET) Instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde består af et meget skrøbeligt kompromis mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet. Vi skal også erkende, at Parlamentets synspunkter i det store og hele er taget i betragtning under den fælles beslutningstagning.

Ethvert forslag om at tilføje et nyt instrument ville betyde, at instrumentet ikke ville blive gennemført i begyndelsen af næste år, og at bistanden måske ikke engang når frem til dem, der har brug for den. Instrumentet dækker en bred vifte af udviklingslande fra de mindst udviklede lande til højindkomstlande. Det omfatter også en lang række emner og aktiviteter, som tidligere blev finansieret fra miljøbudgettet.

Jeg er tilfreds med forløbet, under hvilket Det Europæiske Folkeparti har fjernet de ændringsforslag, hvor man henviste til politiske institutioner, og jeg vil nu drage en kort konklusion. Jeg vil endnu en gang understrege, at instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde er et kompromis mellem institutioner, og hvis behandlingen af det bliver langsommere, betyder det, at bistanden forsinkes og afbrydes, hvilket bestemt ikke er i overensstemmelse med formålet med instrumentet, som er at fremme demokrati og menneskerettigheder. Jeg støtter derfor, at betænkningen vedtages uden ændringer.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Mit indlæg gælder hr. Martins betænkning. Jeg vil lykønske ham med hans kreative bidrag. Hans betænkning drejer sig om instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde med industrialiserede lande og territorier.

Diskussionen om oprettelse af det nævnte finansielle instrument er en del af et bredere problem, som primært vedrører harmonisering af EU's aktioner internt og eksternt og sekundært sammenhængen i EU's foranstaltninger udadtil, hvad enten de er politisk, økonomisk eller handelsmæssig karakter.

Forslaget til forordning forener en uensartet gruppe lande samt en lang række aktiviteter på områder såsom økonomi, handel, forskning og videnskabeligt samarbejde. En fordeling af ressourcer på aktivitetsområde eller på land eller gruppe lande bør afspejle EU's strategiske, politiske, økonomiske og handelsmæssige mål.

Med hensyn til sammenhængen i EU's foranstaltninger udadtil vil jeg henvise til den nye handelsstrategi, som kommissæren for international handel har bekendtgjort. Da denne strategi vedrører vores næste skridt over for vigtige EU-handelspartnere, rejser man så spørgsmålet om, hvorvidt dette er foreneligt med EU's politiske prioriteter. Forbinder den de områder, det foreslåede finansielle instrument omfatter, med EU's interne politiske valg? Burde den ikke endvidere fremme Parlamentets aktive rolle yderligere i fastsættelsen af prioriteter samt vurderingen af programmernes effektivitet?

FORSÆDE: Sylvia-Yvonne KAUFMANN
Næstformand

  Erika Mann (PSE). - (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Denne forhandling under ét er god, for fremover for vi et fælles retsgrundlag med forskelle, alt efter om det handler om udviklingslandene eller de rigere, industrialiserede lande. Derfor er det godt, at vi har denne forhandling.

Ordføreren Davis Martin har med rette peget på, at vi må stræbe efter større logik og større systematik, når det handler om at repræsentere EU's interesser i vores udenrigspolitiske samarbejde. Han har plæderet for, og det glæder mig, at Kommissionen respekterer det, at vi har brug for en yderligere differentiering og skal lægge vægt på de enkelte landes specifikke interesser, og at vi har brug for en stærkere evaluering og en fremrykket kontrol.

Jeg vil gerne tilføje endnu et par punkter, som hr. Papastamkos allerede har vært inde på. Når vi foretager kontrollen, må vi også udforme denne differentiering efter en større logik i vores udenrigspolitiske og handelsmæssige relationer. Hvad mener jeg med det? Vi har allerede i dag meget tætte relationer til visse lande, vi har frihandelsaftaler og partnerskabsaftaler, men logikken i vores samarbejde gennem vores finansieringsinstrumenter følger ikke altid vores politiske logik.

Vi bør derfor forsøge at opnå en strategisk intensivering, også når det gælder det finansielle samarbejde. Det er jo meningsløst, at vi har frihandelsaftaler, som f.eks. med Mexico og Chile, og at vi planlægger nye frihandelsaftaler, hvis vi ikke følger nogen form for logik i samarbejdet. Lige så lidt logisk er det, at vi ikke støtter de mindst udviklede lande mere intensivt end de lande, som allerede er inde i et opsving og er det, man på engelsk kalder emerging countries. Vi skal have en stærkere specificering på dette område i fremtiden. Det kræver i øvrigt også, at Parlamentet ikke kun indgår i den fælles beslutningsprocedure i forbindelse med finansieringsinstrumenterne, men at Parlamentet bliver inddraget, allerede når dialogen om bilaterale aftaler bliver indledt, og at Parlamentet også skal give sit samtykke. Ellers vil en inddragelse af Parlamentet i sidste ende kun føre til, at der opstår en kløft mellem Kommissionen og medlemsstaterne, og så er der ikke tale om en fuld og demokratisk støtte.

Jeg vil indtrængende bede kommissæren om i forhandlingerne med Kommissionen og medlemsstaterne at lægge vægt på, at Parlamentet skal give sit samtykke på alle områder, så vores værdisystem, som vi hele tiden taler om, ikke bare er sikret, når vi taler om andre lande, men at vi også holder det i hævd, når vi selv laver politik.

  Jana Hybášková (PPE-DE). - (CS) Fru formand, hr. kommissær! Jeg ønsker at takke hr. Mitchell og koordinatorerne og lykønske dem med, at det er lykkedes dem ved hjælp af fælles moralske værdier at bekræfte et direkte valgt Parlaments vilje, hvilket de delvis har opnået takket være vores støtte. Udviklingssamarbejde skal føre til udvikling og ikke stagnation. Det skal føre til en retsstat, til udvikling af en fri økonomi og dermed pluralisme i beslutningstagningen og overholdelse af menneskerettigheder.

Som mange lande i verden har vist, er økonomisk udvikling ikke i sig selv tilstrækkeligt. Bestræbelser for at opnå økonomisk åbenhed og hurtig økonomisk udvikling er ikke nok, når der af mangel på en retsstat er politisk stagnation, et lukket samfund, korruption og magtmisbrug. Økonomisk udvikling af denne art fører til alvorlige politiske fiaskoer og sikkerhedsproblemer og ender i terrorisme.

Vi har her i Parlamentet et instrument til rådighed, med hvilket vi kan stille betingelser for udviklingsbistand, idet vi målretter og øremærker den, således at kriterier opfyldes på en passende måde, og der opnås en egentlig udvikling. I dette instrument fastsættes præcise finansielle betingelser, og der tilvejebringes nøje kontrolleret finansiering til udviklingsprogrammer, herunder programmer for ikkestatslige modtagere og lokale myndigheder. Når alle er bedre stillet, bliver det muligt for Parlamentet at påvirke nationale strategiske dokumenters endelige form og at vurdere gennemførelsen af dem. Jeg taler som medlem af bestyrelsen for Verdensbevægelsen for Demokrati, og jeg glæder mig over muligheden for at fremme et ægte demokrati ved hjælp af vores demokratisk valgte Parlament. Jeg lover, at jeg ligesom de andre medlemmer af Parlamentet vil gøre alt, hvad der står i min magt, for at sikre, at vi arbejder effektivt sammen med Kommissionen og Rådet for at iværksætte udvikling over hele verden.

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske hr. Mitchell og hr. Van den Berg med deres udmærkede arbejde med instrumentet for udviklingssamarbejde. Jeg må imidlertid sige, at jeg er stærk modstander af hr. Mitchells ændringsforslag om betragtning 18, artikel 5 og 12.

Om nogle få dage vil vi ikke have en særskilt post til finansiering af seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder, og efter min mening vil det være en alvorlig uretfærdighed - specielt over for de kvinder, der risikerer at få meget alvorlige sygdomme under materniteten - at fjerne disse referencer. I henhold til Europa-Parlamentets forskellige aftaler med Kommissionen og Rådet samt internationale aftaler er vi forpligtet til netop det sprog, der allerede er indeholdt i dette instrumentet for udviklingssamarbejde, og jeg finder det uvederhæftigt for hr. Mitchell at forklare disse ændringsforslag med en påstand om, at disse sager ikke kan behandles på to linjer.

Disse spørgsmål er blevet debatteret ad nauseam af Europa-Parlamentet og de fleste af de nationale parlamenter, og resultatet er altid det samme her i Parlamentet. Parlamentet støtter folks ret til uafhængigt at vælge deres seksuelle aktivitet, deres seksuelle tilbøjeligheder og deres ret til ordentlige sundhedstjenester og til at forhindre det rystende faktum, at ca. 90.000 kvinder hvert år dør som følge af illegale aborter. Vi skal gøre en ende på det, og efter min mening skal betænkningen ikke ændres.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Fru formand! I dag lyder lykønskningerne særlig højt til ordføreren, hr. Mitchell, som har opnået et godt kompromis efter to års forhandlinger med Rådet om et meget vigtigt spørgsmål. For første gang har vi en definition af udviklingspolitik, der gør det muligt at rette midler til udviklingssamarbejde udelukkende mod de lande, der har mest brug for dem. En femtedel af midlerne skal gå til sundhedspleje og uddannelse, hvilket er socialt retfærdig støtte til lande, der forsøger at frigøre sig fra kvælertaget med fattigdom, sygdom og utilstrækkelig uddannelse.

Det er meget vigtigt, at Parlamentet bliver i stand til at føre løbende kontrol og at påvirke tildelingen af midler. Det kompromis, der er ved at blive udarbejdet, viser, at dette er væsentligt.

Jeg tror, at udviklingslande vil hilse dette konstruktive skridt fra Parlamentet og Kommissionen velkommen. Det gør det muligt for os at håbe, at finansieringen på 17 milliarder euro bliver tildelt med omtanke til størst gavn for mennesker med mest modgang. Det er vigtigt at formidle denne nyhed i EU-landene og særlig i de nye medlemsstater.

  Eoin Ryan (UEN). - (EN) Fru formand! Jeg vil også lykønske hr. Mitchell og hr. van den Berg med denne vellykkede betænkning, der fokuserer på at forenkle brugen af EU-støtte i udviklingslande. Jeg vil også sige, at jeg desværre ikke kan støtte ændringsforslagene fra hr. Mitchell af samme årsager som hr. De Rossa. Som han sagde, er det et spørgsmål, der er blevet vendt ved en række lejligheder både i Parlamentet og internationalt. Efter min mening skal vi holde os til de aftaler, der har eksisteret siden Kairo.

"USA kæmper, FN føder, og EU finansierer". Ordene stammer fra en franskmand, der studerer internationale spørgsmål. Hvor urimeligt det end må lyde, tegner det et billede af EU's betydning for udviklingslandene. I de seneste år er verden blevet ramt af tragiske katastrofer som f.eks. tsunamier, jordskælv i Pakistan og den nylige oversvømmelse i Bangladesh. FN's nødhjælpsfond CERF blev oprettet med henblik på at levere finansiering og en hurtig indsats i forbindelse med pludseligt opståede globale nødsituationer og at levere livsnødvendig finansiering, der allerede er sikret fra internationale donorer. I årets første fem måneder har CERF givet 200 millioner euro til mere end 320 projekter i 26 lande. ECHO har imidlertid hidtil nægtet at bidrage til CERF med den begrundelse, at det selv har en finansieringsordning til hurtig og upartisk finansiering i nødsituationer. Jeg vil nu spørge: Hvad er pointen i at have to fonde, der angiveligt tjener samme formål? Hvorfor ikke have én central fond, der tager sig af sådanne nødsituationer?

Jeg vil opfordre EU's kommissær for humanitær bistand, hr. Michel, til at indlede samtaler med FN om at strømlinje den globale indsats i forbindelse med internationale nødsituationer. Bureaukrati må ikke stå i vejen for at redde menneskeliv, for det er det, vi taler om. Lad os ikke slås om to forskellige finansieringsblokke, når formålet er hurtigst muligt at føde og finansiere katastroferamte mennesker.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil atter takke Dem for denne afsluttende forhandling. Vi har haft lange og undertiden vanskelige forhandlinger, herunder mange formelle og uformelle trepartsforhandlinger. Som altid har alle parter skullet fremlægge deres synspunkter, og det tager nogle gange lang tid. Det vigtigste er imidlertid, at vi til sidst får et godt resultat. Jeg har lyttet opmærksom til Dem alle, og jeg tror, at vi alle kan leve med dette resultat og se fremtiden i møde. Nu er der et nyt sæt finansielle instrumenter, og vi ønsker at sikre bedre eksterne foranstaltninger og større synlighed til fordel for udvikling, stabilitet og menneskerettigheder.

Nu vil jeg gerne sige et par ord om nogle konkrete punkter, der blev nævnt under forhandlingen. I spørgsmålet om seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder er jeg opmærksom på, at det har været et meget følsomt emne i alle de forskellige fora, hvor det har været debatteret. Det bliver endnu mere kompliceret i et EU med 25 medlemsstater, der alle har forskellige traditioner. Derfor repræsenterer de respektive bestemmelser i instrumentet for udviklingssamarbejde et velafbalanceret kompromis. Jeg skal indrømme, at det var vanskeligt at nå frem til dette kompromis, og forhandlingen bør ikke genoptages. Disse bestemmelser er primært taget fra den gamle forordning om støtte til aktioner vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder i udviklingslandene. Derfor afspejler disse bestemmelser allerede en vis enighed, da den gamle forordning var vedtaget af Parlamentet under fælles beslutningstagning. Det ville ikke gøre problemet lettere, hvis det blev overført fra instrumentet for udviklingssamarbejde til en særskilt forordning. Det ville snarere forhale diskussionerne om dette meget følsomme anliggende. En sådan løsning ville også være i strid med målet om en forenkling, der er det ledende princip for reformen af instrumenterne for eksterne foranstaltninger. De respektive bestemmelser i instrumentet for udviklingssamarbejde er udtryk for et afbalanceret kompromis, der højst sandsynlig ikke ville blive bedre ved at regulere spørgsmålet om seksuel og reproduktiv sundhed i en særskilt forordning.

Jeg vil også gerne sige et par ord i spørgsmålet om essensen. Kommissionen bekræfter, at fattigdomsbekæmpelse og betræbelserne på at nå millenniumudviklingsmålene er nogle af de vigtigste mål med dens udviklingsbistand. Kommissionen forpligter sig til at prioritere grundlæggende sundhed og uddannelse samt social samhørighed under ét i dens programmerings- og implementeringsrolle for landeprogrammer. Kommissionen vil endvidere bestræbe sig på at sikre, at et referencepunkt på 20 % af dens tildelte bistand under landeprogrammer omfattet af DCI i revisionsåret 2009 vil blive dediceret til primær og sekundær uddannelse samt grundlæggende sundhedspleje.

Men jeg må også sige, at DCI også indeholder et tematisk program om migration og asyl, der er efterfølgeren til det gamle Aeneas-program. Indholdet af dette tematiske program er atter et udtryk for et nøje afbalanceret kompromis mellem specielt medlemsstaterne i Rådet. I lyset af EU's aktuelle udfordringer på indvandringsområdet vil de tematiske programmer tilgodese disse behov. Der vil primært blive taget fat på grundårsagerne til migration gennem vores geografiske samarbejde - hvilket jeg netop har talt om. Folk med muligheder ønsker ikke at migrere, men der er mange andre. På den ene side bekæmper det ulovlig migration, og på den anden side arbejder det for lovlig migration. Vi må ikke lukke øjnene for det faktum, at indvandring og specielt ulovlig indvandring er en af vor tids store udfordringer.

Jeg ser frem til at søsætte disse instrumenter sammen med Dem. Vi skal skue fremad. Et af de største udfordringer under forhandlingerne om disse nye i fællesskab vedtagne instrumenter var Parlamentets rolle under den strategiske planlægning som udtrykt i strategidokumenterne. På baggrund af de tilknyttede erklæringer til den interinstitutionelle aftale om de nye finansielle overslag er retningslinjerne for en demokratisk kontroldialog blevet udtrykt i en brevveksling med de berørte udvalg. Det første pilotlandestrategidokument vil snart lande i Parlamentet. Nu ser vi frem til gennemførelsen af denne demokratiske kontroldialog.

Med hensyn til ICI vil jeg sige til hr. Martin og fru Mann, at retsgrundlaget som bekendt er EF-traktatens artikel 181 (a), der fastsætter høringsproceduren med Parlamentet i lovgivningsproceduren. Men selvfølgelig er Kommissionen altid parat til også at udveksle synspunkter med Parlamentet om aspekter af samarbejde med industrialiserede lande. Vi vil bestemt tage meget hensyn til enhver beslutning, som Parlamentet måtte vedtage i denne henseende.

Hvis vi ikke altid har set de ønskede resultater i udviklingslandene, er det også, fordi der endnu ikke altid er indført god forvaltningspraksis. Det er en anden meget vigtig faktor, jeg gerne vil fremhæve, fordi vi giver mange midler og forsøger at gøre vores bedste. Men desværre er der ikke altid god forvaltningspraksis.

Afslutningsvis vil jeg sige, at forhandlinger altid er komplicerede, men at vi ønskede en forenkling. Det er meget vigtigt at forenkle for at skabe synlighed og effektivitet. Det har været svært at reducere 40 forskellige lovgivningsinstrumenter til syv politikbaserede instrumenter, men jeg synes, at det i sidste ende har været en givtig udfordring. Tre nye instrumenter er allerede gældende: førtiltrædelse, naboskabspolitikinstrumentet og stabilitetsinstrumentet. Fire instrumenter vil snart blive vedtaget: DCI og ICI, nuklear sikkerhed samt menneskerettigheds- og demokratiinstrumentet. Det er også noget, som er blevet bemærket af alle, der i dag har talt om de positive resultater af vores forhandlinger om DCI og ICI.

Hele denne øvelse har vist, at hvis vi, de tre institutioner - Kommissionen, Rådet og Parlamentet - samarbejder konstruktivt, så kan vi i sidste ende skaffe gode resultater. Jeg ser frem til at samarbejde med Dem om at sikre en god, effektiv og synlig gennemførelse.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted kl. 12.00 i dag.