Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 12. december 2006 - Strasbourg

23. Globaliseringsfonden (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Roselyne Bachelot-Narquin for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (KOM(2006)0091 - C6 0082/2006 - 2006/0033(COD)) (A6-0385-2006).

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand! Jeg vil takke Parlamentet og i særdeleshed fru Bachelot for hendes utrættelige arbejde for at fremme forhandlingerne om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (Globaliseringsfonden). Jeg vil også benytte lejligheden til at takke det finske formandskab for dets store indsats for at sikre vedtagelsen af forslaget om Globaliseringsfonden under førstebehandlingen. Vedtagelsen af fonden vil sende et klart politisk signal om, at EU stoler på sine borgere.

Vi skal huske på, hvorfor denne fond blev til. Ingen tvivler på verdenshandelens bidrag til vores arbejdsmarkeder og økonomi. I nogle områder har verdenshandelen imidlertid betydet ændringer i økonomiernes struktur, som til gengæld har medført store jobtab. Vi er ofte i stand til at forudsige forandringer og reagere på en bestemt situation ved at indføre støttemekanismer som f.eks. Den Europæiske Socialfond. Nogle gange er det imidlertid ikke muligt at forudsige, hvornår jobtab vil forekomme og i hvilket omfang. Nu har vi Globaliseringfonden til at reagere på sådanne kriser.

Kommissionen har helt fra starten informeret EU-borgerne om denne fonds betydning, hvilket er et håndgribeligt udtryk for europæisk solidaritet. I de senere år har Globaliseringsfonden f.eks. medvirket til at kompensere for de alvorlige jobtab som følge af ændringer i tekstilindustrien. Da kvoter blev afskaffet i tekstil- og beklædningssektoren ved udgangen af 2004 som en del af WTO-aftalen om tekstilvarer og beklædningsgenstande, var mange europæiske arbejdstagere i denne sektor truet af arbejdsløshed. Blandt de berørte regioner var Valencia og Katalonien i Spanien samt den sydvestlige region af Tjekkiet. Der var også betydelige jobtab i skotøjsindustrien i f.eks. den franske region Pas de Loire og den ungarske region Transdanubien. I dette tilfælde kunne Globaliseringsfonden hjælpe arbejdstagerne med at finde nye job, udvikle nye færdigheder og erhverve kvalifikationer eller med at starte egne virksomheder. Kommissionen baserede sit forslag på Rådets mandat om at oprette en fond, der specielt skulle yde ekstra støtte til arbejdstagere, der havde mistet deres job efter store strukturændringer i verdenshandelen. De kriterier, som Kommissionen har foreslået for støtte, afspejler Rådets krav om, at støtte fra fonden skal være underlagt klare kriterier vedrørende de økonomiske forstyrrelsers omfang og deres indvirkning på lokale, regionale og nationale økonomier.

I den eksisterende version af den vedtagne tekst, er Parlamentets og Rådets holdninger helt i forlængelse af hinanden. Rådet og Parlamentet støttede kriterierne for at yde bistand i forhold til på den ene side sager vedrørende store virksomheder og på den anden side sager vedrørende smv'er. Ændringsforslaget om fleksibilitet, der skulle tage hensyn til bekymringerne hos medlemsstater med mindre arbejdsmarkeder, og som skulle dække exceptionelle sager, fik også stor opbakning.

Forordningen giver også medlemsstaterne mulighed for at yde støtte fra fonden i almindelighed med foranstaltninger, der afhænger af krisens art og den aktuelle situation i de enkelte lande.

Jeg vil atter takke Dem og i særdeleshed fru Bachelot for indsatsen med at få denne forordning skudt i gang i begyndelsen af 2007. Nu skal vi samarbejde om at gøre alle vores instrumenter og politikker gavnlige for EU's borgere. Jeg er sikker på, at kombinationen af politikker og indsatser på nationalt plan og på EU-plan med Den Europæiske Socialfond og nu Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen vil være til fordel for borgerne.

  Roselyne Bachelot-Narquin (PPE-DE), ordfører. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I morgen skal vi for tredje gang afsige dom over Fonden for Tilpasning til Globaliseringen. Projektets retsgrundlag var vedtagelsen af Böge-betænkningen om de finansielle overslag for 2007-2013. I artikel 28 i den interinstitutionelle aftale defineres ud over fondprojektet en årlig sum på 500 millioner euro over syv år sammen med en del af budgetproceduren.

Den anden ratificering kom til udtryk med hr. Cottignys initiativbetænkning om omstrukturering og beskæftigelse, som blev vedtaget i marts. Den seneste tids begivenheder inden for bilsektoren har gjort os mere forsigtige med hensyn til fremtiden inden for økonomiske sektorer, der er blevet svækket eller er i tilbagegang. Jeg vil gerne i forbindelse med denne forhandling sende mine tanker og støtte til de arbejdstagere, der er blevet ramt af den sociale katastrofe på Volkswagen-fabrikken i Forest.

Parlamentet har således to gange støttet konklusionerne fra Hampton Court-topmødet, hvor det fondprojekt, Kommissionens formand, hr. Barroso, havde udtænkt, blev ratificeret. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender vedtog torsdag den 26. oktober betænkningen om forslag til forordning med et meget stort flertal, og dette tjente som udgangspunkt for forhandlingerne på trepartsmødet. Målet med dette trepartsmøde var at nå frem til en aftale under førstebehandlingen, så fonden, som De sagde, hr. kommissær, kan blive operationel fra den 1. januar. Forhandlingerne på trepartsmødet endte positivt torsdag den 30. november med, at jeg, hr. Andersson og hr. Lewandowski samt ordføreren for udtalelsen, hr. Seppänen, tilsluttede os budgetdelen, hvor sidstnævnte havde adgang til udvidet samarbejde.

Jeg vil gerne takke skyggeordførerne for deres konstruktive ånd - denne betænkning er Deres, hr. Cottigny, hr. Beaupuy og fru Schroedter - og gruppernes koordinatorer. Derudover vil jeg gerne takke repræsentanterne fra Kommissionen og det finske formandskab.

Dagen efter trepartsmødet blev aftalen ratificeret i Rådet af Coreper. Derfor har Parlamentets medlemmer under morgendagens afstemning mulighed for at nå frem til en aftale under førstebehandlingen om oprettelse af EGF.

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har arbejdet i henhold til fire principper, som vi har fulgt gennem hele forhandlingen. Det første princip er europæisk merværdi. Det handler på ingen måde om at træde i medlemsstaternes sted, når det drejer sig om at håndtere de sociale konsekvenser af industrielle katastrofer. EGF's operationer vil være målrettet mod sager, der symboliserer sociale katastrofer på europæisk plan, der indtræffer som følge af ændringer af den internationale handelsstruktur. Europa-Parlamentet har derfor specifikt insisteret på, at reglen om 50 % samfinansiering blev indføjet i forordningens artikel 10 med henblik på at markere den europæiske ambition og ikke en europæisk støtte til internationale katastrofer. På samme måde har vi indført det grænseoverskridende element af visse katastrofer.

Det andet princip er ansvarlighed. EU, som er ansvarlig for internationale handelsforhandlinger, påtager sig således de potentielle konsekvenser af Unionens strategiske beslutninger. Det er netop vores ansvar at påtage os globaliseringens positive aspekter, men også at tage højde for dens potentielt negative konsekvenser.

Det tredje princip er retfærdighed. Retfærdighed først og fremmest fordi vi henvender os til kvinder og mænd. Dernæst territorial retfærdighed fordi alle medlemsstater er involveret, og vi har afvist forskelsbehandlingen af de små arbejdsmarkeder, som fra nu af vil kunne nyde godt af beskyttelsesklausulen og udvidelsen af bestemmelserne i artikel 2 b).

Det fjerde princip er effektivitet. I artikel 3 om støtteberettigede aktioner har vi klart forbudt passive sociale beskyttelsesforanstaltninger. Vi vil have proaktive foranstaltninger, der er rettet mod at få arbejderne i arbejde igen, især ældre arbejdere, som ikke skal være dømt til at gå på tvungen førtidspension eller til længerevarende arbejdsløshed. EGF-programmet har således en plads i Lissabon-strategien, da det understøtter den europæiske konkurrenceevne. Effektivitet betyder også kontrol og evaluering af processen, hvilket Parlamentet har lagt stor vægt på. Vores mål er i sandhed i kraft af EGF at give Europa et instrument svarende til det, USA allerede har haft i 40 år i form af Trade Adjustment Act, som sidste år hjalp over 170.000 amerikanske arbejdstagere, hvoraf over 70 % fandt et langsigtet job.

Mange af mine kolleger støtter idéen om en fond, men beklager de manglende midler. Jeg kan godt forstå dem. Ikke desto mindre vil jeg gerne understrege, at dette er et forsøg, som skal analyseres og derefter finpudses og styrkes. Dette forsøg vil være første skridt på vejen til oprettelse af en egentlig global europæisk globaliseringsstrategi. Sådan en strategi har vi ikke i dag, og vi vil ikke ret længe kunne være verdens eneste strategiske handelsaktør, der ikke har en sådan køreplan.

  Giulietto Chiesa (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Globaliseringen kræver ikke kun ofre i udviklingslandene, men også i Europa.

De første ofre for globaliseringen var indbyggerne i de udviklingslande, hvor WTO's fjernelse af toldbarriererne ikke havde nogen konkret effekt. Desværre er der dog også ofre i Europa, eftersom mange europæeres leveforhold er blevet radikalt forværret. Enten er der ikke noget arbejde, eller også er ansættelsesforholdene usikre.

Socialstaten og den sociale sikring er i krise. Fonden for Tilpasning til Globaliseringen er vigtig, eftersom den sender et positivt signal, men desværre er der næsten kun tale om et symbolsk signal. De midler, der er sat af, er nemlig ikke tilstrækkelige i forhold til de fastlagte målsætninger, og det antal arbejdstagere, som man hjælper - mellem 35.000 og 50.000 - er også symbolsk. Man kan således forestille sig, at fonden bliver til masser af små bække, som gør, at flere ansøgere står tomhændede tilbage.

  Esko Seppänen (GUE/NGL), ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. - (FI) Hr. formand! Vi i Budgetudvalget er specielt interesserede i, hvordan de penge, der er blevet sparet inden for andre udgiftsområder, bliver overført til denne fond. Hvis budgettet udarbejdes for år N, ønskede Rådet at anvende pengene efter følgende system: først skulle de ubrugte margener for år N minus 1 forud for det budget, der er til behandling, overføres til globaliseringsfonden, og først derefter kunne de ubrugte forpligtelsesbevillinger for år N minus 2 forud for det overføres til fonden. Parlamentet kunne imidlertid ikke acceptere logikken i denne rækkefølge. Vi ønskede først at anvende de kendte forpligtelsesbevillinger for år N minus 2 forud for udarbejdelsen af budgettet og først derefter margenerne for år N minus 1.

Kommissionen støttede Parlamentets synspunkt, hvilket indikeres stærkt af det brev om fondsoverførsler, som kommissær Dalia Grybauskaitė sendte til Parlamentet. Rådet accepterede systemet på trepartsmødet. Jeg vil gerne takke Roselyne Bachelot-Narquin for hendes fortræffelige samarbejde. Budgetudvalget kan således godkende resultatet af trepartsdrøftelserne.

  Vladimír Remek (GUE/NGL), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Trods forskellige meninger om eksistensen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (Globaliseringsfonden), har Udvalget om Industri, Forskning og Energi konkluderet, at fonden kan fungere som et udtryk for EU's solidaritet med arbejdstagere, der har mistet deres job på grund af strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre. Efter min mening var Kommissionens oprindelige forslag, der var baseret på udvalgets diskussioner og kompromisforslag, bedre egnet til at dække behovene hos de fleste medlemsstater inklusive de mindre, ligesom det svarede bedre til smv'ernes forhold. Det centrale kriterium er fortsat adgang til fonden.

Desværre tages der i nærværende dokument om oprettelse af fonden ikke tilstrækkeligt hensyn til de enstemmigt vedtagne konklusioner fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. F.eks. er leveringen af finansiel støtte fortsat betinget af, at mindst 1000 arbejdstagere er blevet afskediget. Globaliseringsfonden bør være en kilde til hurtig støtte. Som vi siger i vores land: "hurtig hjælp er dobbelt hjælp". Ikke desto mindre er der ingen tidsfrister inden for hvilke Kommissionen skal beslutte sig for at yde støtte fra fondene. Efter min mening er det faktum, at Globaliseringsfonden kun kan udbetale kompensation for produktion, der flyttes uden for EU, et lidet lovende tegn, selv om jeg er klar over, at det er den eneste mulighed i henhold til fællesskabsretten. Jeg har ikke desto mindre ofte hørt en lignende mening blive udtrykt under forhandlinger i Parlamentet og Rådet, og de europæiske fagforeninger har også kritiseret dobbeltmoralen i holdningen over for de arbejdsløse.

Nærværende forslag om oprettelse af Globaliseringsfonden afspejler til forskel fra den version, der blev vedtaget af Udvalget om Industri, Forskning og Energi, ikke vilkårene for de små medlemsstater eller smv'erne, der udgør selve rygraden af den europæiske økonomi. Derfor er jeg ikke den eneste, der finder det vanskeligt fuldt ud at støtte denne version af Globaliseringsfonden.

  Jamila Madeira (PSE), ordfører for udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget. - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er skabt for at råde bod på de sociale nødsituationer, der er opstået i EU's medlemsstater. Hertil hører klart den økonomiske svøbe, som den globaliseringsbetingede arbejdsløshed udgør. Med 19 millioner arbejdsløse skal der findes løsninger.

Fonden finansieres af uudnyttede midler fra andre budgetposter op til højst 500 millioner euro pr. år. Den får ikke egen budgetpost, og der kan heller ikke overføres fondsmidler til det følgende år, som tilfældet er med Solidaritetsfonden. Det er et alvorligt problem, da vi derved risikerer ikke at kunne gribe ind over for klart støtteberettigede situationer, fordi der ikke er midler til rådighed. Jeg finder forordningen altovervejende god, men er dog skeptisk over for de strenge kriterier for støtteberettigelse, der fremgår af artikel 2. Vi har fået indført en fleksibilitetsbestemmelse, men jeg frygter, at den alligevel ikke hindrer mindre lande og regioner i at falde igennem, fordi de ikke opfylder det kvantitative kriterium, selv om globaliseringens følger kan være nok så mærkbare.

Vi må bidrage med et instrument, der medvirker til at bevare den europæiske sociale model, der er Europas særkende. Vi bør derfor støtte vores arbejdstagere med Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og arbejdstagerne i resten af verden ved at opstille sociale kriterier som barriere mod import af bestemte produkter til EU. Kun på den måde kan vi forsvare vores sociale model og varetage millioner af menneskers interesser over hele verden gennem fremme af en mere retfærdig handel.

Jeg slutter af med at appellere til, at vi gør alt, hvad vi kan, for i tide at finde løsninger på de alvorlige økonomiske og sociale problemer, som globaliseringen medfører.

  Ria Oomen-Ruijten, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Yderst fornuftigt har Det Europæiske Råd på forslag af kommissionsformand Barroso besluttet at oprette denne globaliseringsfond, hvilket vi drøfter i dag. Vi kunne også have valgt f.eks. at lave ESF om, men det er ikke sket. Hvad jeg finder positivt, er, at vi med dette forslag erkender, at globalisering har konsekvenser. Den har positive konsekvenser i den forstand, at det er den bedste måde til at yde udviklingshjælp, men på den anden side har den også negative konsekvenser på vores egne arbejdsmarkeder. Det forsøger vi nu at afbøde med 500 millioner euro om året, hvilket ikke vil være nok.

Jeg takker imidlertid ordføreren for, at hun i de forløbne måneder i dette forslag har foretaget utroligt mange forbedringer, som jeg vil nævne. For det første kan også arbejdsløse på de lidt mindre arbejdsmarkeder nu benytte denne fond, idet 15 % er til rådighed for dem. For det andet kan man, når der afskediges i tusindvis af mennesker inden for ni måneder, også benytte denne fonds muligheder, hvilket er meget vigtigt for SMV'erne. For det tredje er de 50 %'s samfinansiering slettet, hvilket er udmærket. For det fjerde er definitionen af SMV udvidet. For det femte er der ikke længere tale om passiv støtte til social sikring, således som det jo står i forslaget, men der føres en aktiv beskæftigelsespolitik med midlerne i denne fond.

Endelig kan vi sammen med Rådet træffe beslutning om udgifterne. Jeg er derfor tilfreds med måden, hvorpå der er foretaget tilpasninger. Selv om der skulle ske en katastrofe i min region, kan man hente midler fra denne fond til at skabe yderligere beskæftigelse. Det takker jeg fru Bachelot, men også medlemmerne af Budgetudvalget og medlemmerne af mit eget Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, mange gange for.

  Jean Louis Cottigny, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. Špidla, fru Bachelot-Narquin, mine damer og herrer! Jeg vil gerne lægge ud med at takke vores ordfører, fru Bachelot-Narquin, ikke fordi det er sådan, vi plejer at gøre, men fordi hun har været i stand til at sætte sit præg på denne betænkning. Under vores arbejde har hun været i stand til at skabe en konstruktiv stemning blandt alle ordførere og grupper, hvilket nu giver os mulighed for at behandle en betænkning under førstebehandlingen, hvilket er noget, vi ikke havde kunnet håbe på for blot kort tid siden.

Ja, til stor fortrydelse for dem, der mener, at Europa ikke er andet end et stort marked uden politiske målsætninger, er Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen nu ved at se dagens lys. Det er sandt, at det har været en svær fødsel, og at Volkswagen-arbejderne i Forest, som jeg ikke kan lade være med at tænke på i aften, desværre har ligget på vægtskålen. Men de har hjulpet projektets modstandere med at forstå, hvor nyttig og ikke mindst nødvendig denne fond er. Det er ganske klart, at De Europæiske Socialdemokraters Gruppe ikke var villig til at acceptere et hvilket som helst kompromis for at nå frem til en aftale under førstebehandlingen, men vi er virkelig tilfreds med resultaterne af trepartsmødet.

Vi er især glade for integrationen af forordningen om fonden, de forsikringer, vi har opnået takket være den vedholdenhed, Budgetudvalgets medlemmer har udvist, indarbejdelsen af beskyttelsesklausulerne, som vil give os mulighed for at hjælpe arbejdstagere, der er blevet afskediget, oprettelsen af en europæisk one stop-shop, som sikrer alle lige adgang til information, certificeringen for opnåede erfaringer som en anerkendelse af arbejdstagere, der pludselig står uden arbejde efter mange års beskæftigelse, finansiering af kooperative projekter og opnåelse af mikrokreditter og opretholdelsen af artikel 10, hvori fastsættes en procentsats på 50 % for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringens bidrag til finansieringen i tilfælde af katastrofer, hvilket gør dette instrument til en rent europæisk fond. Selvfølgelig er en aftale aldrig perfekt. Den er frugten af et kompromis.

Socialdemokraterne beklager f.eks., at det europæiske budget med hensyn til de ressourcer, fonden i dag har fået tildelt, kun er på 115,5 milliarder. Det er en skam, vi ikke har fået flere penge til dette budget.

Takket være denne aftale under førstebehandlingen vil fonden være operationel fra den 1. januar. Det giver fornyet håb om, at arbejdet med et socialt Europa endelig bliver sat i gang. Det er vigtigt at forstå, at jobusikkerheden og det, at de europæiske arbejdere sættes op imod hinanden, ikke er standarden. Det er op til Europa at sikre arbejdstagernes beskyttelse. Et socialt Europa er det eneste Europa, der kan bringe borgerne tættere på deres institutioner.

Denne fond er det første skridt på vejen mod et mere forenet Europa. I dag forventer europæerne, at Europa bidrager til deres jobsikkerhed og levestil på samme måde, som Europa har været i stand til at sikre fred og stabilitet i næsten 50 år.

  Jean Marie Beaupuy, for ALDE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. Špidla, mine damer og herrer! Tak for Deres tilstedeværelse, og frem for alt tak til Dem, fru Bachelot-Narquin, der, som min kollega, hr. Cottigny, netop på fremragende vis sagde, har været i stand til at forene idéerne i de forskellige dele af Parlamentet. Det er bestemt ikke, fordi hun manglede idéer, men det har faktisk været ganske berigende for debatten, at hun har suppleret sine egne idéer med medlemmernes idéer. Jeg vil også gerne takke Dem, hr. Špidla, for Kommissionens deltagelse og for den af Kommissionen på Rådets foranledning fremlagte tekst, som vi har kunnet arbejde med. Jeg noterer, at Rådet ikke er særlig godt repræsenteret i aften, men det ringe fremmøde opvejes uden tvivl af kvaliteten af de fremmødte.

Vi er endelig nået frem til en aftale. Det er det altafgørende. Igen, hvis nogen skulle betvivle Parlamentets evne til at forbedre de tekster, det får forelagt af Kommissionen, ja så kan vi bevise det for dem i aften!

Jeg skal ikke gentage fru Bachelot-Narquins kompetente opsummering. Jeg vil dog gerne understrege et punkt, som jeg mener er altafgørende med hensyn til det positive aspekt af den tekst, vi har fået forelagt, og som jeg ikke er i tvivl om, vi vedtager i morgen. Det er det meget proaktive aspekt, vi vil sikre med hensyn til efteruddannelse og omskoling, genplacering, genplacering af arbejdstagere, der bliver ramt af denne globaliseringsrelaterede udvikling, på et tidspunkt, hvor de mister deres job. Vi har i vores forskellige debatter insisteret på, at arbejdstagerne i kraft af uddannelsesordninger, hjælp til start af egen virksomhed og certificering for kvalifikationer for blot at nævne et par eksempler straks kan drage fordel af disse midler med henblik på at finde et job.

Ud over alle disse rosende ord vil jeg imidlertid gerne gøre opmærksom på en stor fare, nemlig de illusioner, kommunikationen om denne fond kan skabe. Hr. Cottigny, som åbenlyst er drevet af stor menneskelig venlighed og ønsket om at oprette et socialt Europa osv., gjorde ret i for et øjeblik siden at skitsere alle de forhåbninger, man har til os. Jeg råder til forsigtighed. Vi har kun 500 millioner euro, og selv om vi havde mere, ville det så være op til EU at træde i stedet for uddannelsesorganerne, staten, regionerne, kommunalbestyrelserne og alle bidragyderne, som der er mange af?

For det andet er det ganske vigtigt at forstå, at denne ordning kun findes, når en virksomhed desværre må afvikles, må erklære sig fallit og indstille sine aktiviteter. Det samme gælder dens leverandører, dens mange leverandører af tjenesteydelser. I sidste uge blev der i Bruxelles afholdt et todages forum om omstrukturering under ledelse og på foranledning af hr. Špidla. Her vil jeg gerne sige, at det arbejde, EU har gjort med hensyn til disse omstruktureringsarrangementer, er yderst vigtigt, for det vil lige præcis give os mulighed for at indtage en dynamisk holdning til forebyggelsen af en række negative konsekvenser og dermed fabrikslukninger.

Jeg mener, at det budskab, vi, og især De, hr. kommissær, sammen med Kommissionens organer generelt bør udsende, er, at der på den ene side er et menneskeligt ønske om at uddele nye ressourcer via denne Globaliseringsfond, og at Europa på den anden side, når det bruger denne klump af budgettet, lægger vægt på at tilpasse vores EU til globaliseringen, så vores overordnede økonomi og derfor også vores arbejdstagere i højere grad er i stand til at beherske verdens udvikling. Jeg mener, at det er dette budskab, vi skal udsende, så vi ikke få den slags kommunikation, der er så ekstremt forenklet, og som er skadelig for hele EU.

  Elisabeth Schroedter, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! De tager fejl, hvis De forventer, at jeg skal istemme lovprisningen af denne globale tilpasningsfond. For som vi husker, er fonden blevet nødvendig, fordi Kommissionen og Rådet ikke på forhånd vil inddrage sociale aspekter i deres internationale handelspolitik.

Fonden er i grunden en ildslukker, når den europæiske økonomiske politik ikke går hånd i hånd med social samhørighed. Den er baseret på beskedne og minimale midler i en reserve, hvor man først skal ud at lede efter pengene, når den europæiske politik ikke er socialt afbalanceret og dermed har svigtet. Her havde Parlamentet ikke andre muligheder end at være med til at lave denne fond. Det ville have været bedre, hvis Rådet havde afsat flere penge på budgettet til den langsigtede regionale og sektorale omstrukturering, modernisering og beskæftigelse. Her må man virkelig takke ordføreren fru Bachelot-Narquin, fordi hun trods modstanden i Parlamentet og Rådet har sørget for, at det nu er et virkelig forbedret forslag, der i en enkelt behandling bliver retsgrundlag for denne fond.

Det er virkelig godt, at hun har optaget vores ændringsforslag. Europa-Parlamentet har fået fjernet diskrimineringen af ældre arbejdstagere og givet dem samme chancer for fortsat beskæftigelse som de yngre kolleger. Det har givet ligestillingsprincippet samme vægt, som det har i Den Europæiske Socialfond, og - og det er meget vigtigt - det er opået, at denne fond også står til rådighed for mikrokreditter, så kvindelige arbejdstagere kan få et rimeligt kapitalgrundlag, hvis de er nødt til at blive selvstændige på grund af den truende arbejdsløshed, fordi de ikke har andre muligheder. Det er netop det centrale punkt, at de ikke har andre muligheder, fordi Europa på forhånd fører en forfejlet handelspolitik.

Vi har også støttet ordføreren på dette område, fordi hun her har været med til at forbedre muligheden for at bruge denne fond.

  Ilda Figueiredo, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Hr. formand! Kommissionens forslag er kun en lappeløsning på det alvorlige problem, som globaliseringens følger er for flere medlemsstater.

Som bekendt betyder alene de multinationale virksomheders omstruktureringer og udflytninger, at mange tusinder kastes ud i arbejdsløshed, og at udviklingen undermineres i store områder, hvor der ikke er alternative beskæftigelsesmuligheder. Ikke blot er Globaliseringsfondens midler helt utilstrækkelige, men der opstilles også betingelser, der reelt vil hindre, at midlerne anvendes i lande som Portugal, der er alvorligt ramt af de multinationale fabrikkers udflytning.

Når Globaliseringsfonden ikke må bruges ved omstruktureringer og udflytninger inden for EU, hindrer man, at der ydes støtte til arbejdstagerne i så kendte tilfælde som Opel i Azambuja, der skal flytte til Spanien. Noget lignende kan ske med andre, f.eks. Johnson Controls, der truer med at flytte til Rumænien, Lear og mange flere, der flytter til Polen eller andre lande i EU.

I realiteten er denne fond en symbolsk foranstaltning, der ikke løser noget. Dens budget er begrænset, og kriterierne for støtteberettigelse er snævre. Kommissionen anslår, at mellem 35.000 og 50.000 arbejdstagere vil kunne drage nytte af Globaliseringsfonden, men allerede i 2005 var mere end 570.000 arbejdstagere afskediget som følge af omstruktureringer, hvor de fleste omstruktureringer foregik inden for EU. Selv om det pompøst benævnes "Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen", er det blot et forsøg på at kamuflere de alvorlige følger, som EU's neoliberale politik har fået for arbejdstagerne.

Hensigten med denne fond er ikke at hindre afskedigelser, fabrikslukninger, udflytninger og profitmaksimering for enhver pris, hvor arbejdstagerne kun behandles som tal, der bringes ned. Hensigten er blot at dulme samvittigheden hos dem, der sætter disse ting i værk.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE). - (PT) Hr. formand! Globaliseringen præger vores tid og må ses som et positivt fænomen, alene fordi den betyder, at alle er i kontakt med alle, hvilket er godt. Globaliseringen har allerede ført millioner ud af fattigdom, hvilket også er godt. Ved at finde sig til rette med globaliseringen, gør Europa det, som vi altid har været gode til - at åbne os over for andre kulturer. Vi må dog også erkende, at der er sider af globaliseringen, der kan give anledning til bekymring, især i visse af Europas regioner.

Beslutningen om at oprette Globaliseringsfonden, der blev truffet samtidigt af EU's tre vigtigste institutioner, er politisk signifikant. For første gang anerkender de tre institutioner, at der i Europa er negative følger af globaliseringen. Med industriforetagenders lukning er der klare tegn på udbredt bekymring i dele af vores samfund. Man kæmper ikke for flere rettigheder, men blot for at fastholde situationen, som den er. I store dele af vores samfund er der en følelse, som jeg ikke vil vige tilbage for at opfatte som en slags frygt, frygt for fremtiden. Jeg tror dog, at frygt kun kan overvindes, hvis man er rede til forandring. Når man er urolig og frygtsom, er det meget svært at acceptere forandring i det hele taget.

Som jeg ser det, skal denne fond først og fremmest bidrage til at gøre de mest sårbare arbejdstagere rede til forandring. Den hverken er eller kan være en mirakelløsning på afskedigelser, omstruktureringer, lukninger og udflytninger. Fondens eksistensberettigelse er blot de mennesker, der befinder sig i en meget sårbar situation, og som vi vil bistå med så hurtigt som muligt at genfinde deres selvværd. Jeg takker ordføreren for hendes betænkning, som jeg støtter.

  Jan Andersson (PSE). - (SV) Hr. formand! Indledningsvis vil jeg godt takke ordføreren fru Bachelot-Narquin for et aldeles udmærket stykke arbejde, men også skyggeordførerne, heriblandt fru Schroedter, som blev involveret heri. Jeg vil også gerne takke Rådet, som ikke er til stede her i dag, for dets lydhørhed og Kommissionen for dens konstruktive måde at gribe tingene an på under trepartsforhandlingerne. Andre var inde på de forbedringer, der f.eks. blev gennemført i forbindelse med samfinansieringen, små arbejdsmarkeder osv. Der skete en hel del forbedringer. Jeg vil også gerne fremhæve det, som fru Bachelot-Narquin sagde, nemlig at fonden ikke løser alle problemerne, at det handler om en europæisk merværdi her, at det ikke fritager medlemsstaterne, regionerne eller virksomhederne for deres ansvar for at imødegå globaliseringen. Dette er ubetinget en merværdi. Tro ikke, at denne fond løser alle problemer, for hovedparten af disse skal løses i medlemsstaterne. Men det er et væsentligt bidrag hertil.

Desuden drejer det sig ikke om at yde støtte til virksomheder eller til bestemte regioner, for det har vi andre muligheder for. Det handler om at reintegrere arbejdstagere, som uforskyldt er blevet ofre for globaliseringen med henblik på, at de så hurtigt som muligt skal kunne komme ind på arbejdsmarkedet igen. Disse forslag vil heldigvis træde i kraft allerede den 1. januar. Jeg takker alle for et godt samarbejde.

  Ona Juknevičienė (ALDE). - (LT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg ønsker først og fremmest at takke fru Bachelot-Narquin for udarbejdelsen af denne komplicerede betænkning. Jeg er sikker på, at forfatterne til forslaget om Globaliseringsfonden og ordføreren selv har haft et ophøjet mål - nemlig at hjælpe mennesker uden arbejde.

Jeg vil imidlertid, mine damer og herrer, bede Dem om at stille Dem selv et par spørgsmål:

1. Er det virkelig Kommissionens rolle at regulere og blande sig i mikroforvaltningen i virksomheder overalt i EU?

2. Hvordan vil Kommissionen afgøre, om en virksomhed forlader markedet på grund af globaliseringen eller blot på grund af normale konkurrenceforhold? Vi ved, at tusindvis af virksomheder hvert år går konkurs på grund af normale konkurrenceforhold og begivenhedernes gang.

3. Hvordan vil vi forklare den manglende støtte til de ansatte i virksomheder, der går konkurs på grund af normale konkurrenceforhold og begivenhedernes gang? Vil denne fond være endnu et stridsspørgsmål blandt borgerne i EU?

4. Hvorfor vil de programmer, som Kommissionen ønsker at tilbyde til omskoling samt støtte til jobsøgning og anden konsulentvirksomhed, fungere bedre end de programmer, som allerede er iværksat, og som ofte tilbydes gratis? Som vi ved, er de ikke særlig effektive.

Forslaget om Globaliseringsfonden kan være politisk hensigtsmæssigt, men den foreslåede forordning mangler helt klart økonomisk logik. Hensigten med forordningen er i strid med grundlæggende principper for det frie marked og især princippet om konkurrenceevne.

Der er ingen garanti for, at midlerne når ud til de personer, der står uden arbejde, og ikke til konsulenterne eller andre mellemled i stedet.

Uden klare svar på disse spørgsmål tror jeg, at det vil være vanskeligt at stemme for dette dokument.

  Pierre Jonckheer (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, hr. Špidla, fru Bachelot-Narquin! Som min kollega, fru Schroedter, allerede har nævnt, har vores gruppe angivet, at vi er enige i resultatet af trepartsmødet. Det har vi gjort for at få fonden gennemført så hurtigt som muligt.

Jeg vil gerne her i Parlamentet understrege, at denne støtte direkte er beregnet til arbejderne, og at dens primære mål er at få folk i arbejde igen, hvilket jeg mener er meget positivt.

Hvad angår interventionskriterierne i artikel 2, er der stadig en vis fortolkningsfrihed, som Kommissionen skal have afklaret i sine retningslinjer. De påtænkte jobtab hænger klart sammen med strukturelle ændringer i den internationale handel inden for de berørte sektorer. Til gengæld er det, der opfattes som en alvorlig økonomisk forstyrrelse, fortsat et fortolkningsspørgsmål. Derfor mener vi godt, at bilsektoren kan komme med ind under denne plan, og at Volkswagen-arbejderne i Forest og virksomhedens underleverandører bør kunne nyde godt af denne ekstra støtte.

Lige meget hvor ønskværdig denne nye fond er, så kan den ikke forhindre den fortsatte forringelse af arbejdsforholdene som følge af det konkurrencepres, der består mellem en koncerns forskellige produktionssteder i og uden for Unionen.

Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance gentager sin opfordring til Kommissionen om at stille forslag om en lovramme med henblik på at udarbejde europæiske sektorspecifikke og gruppeoverenskomster, som giver os mulighed for at foregribe omstruktureringerne og ikke lide under dem.

  Csaba Őry (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Vi er alle klar over, at der er forskellige holdninger blandt de politiske grupper til en vurdering af globaliseringen, men det gælder også for det europæiske samfund som helhed. Selv om det nu er udflytningsprocessen i Europa, som borgerne er bevidste om, skal vi ikke glemme, at Europa havde den største fordel af globaliseringen i sidste århundrede.

Under iagttagelse af førnævnte er det i princippet fornuftigt at oprette en sådan fond. Med forslaget om globaliseringsfonden rejses der imidlertid også nogle vigtige spørgsmål i flere henseender. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis det at gribe forstyrrende ind i europæiske midler udelukkende er for at dække over manglende konkurrence, eller hvis metoden til fastlæggelse af kriterier for tildeling af midler sætter gamle og nye medlemsstaterne op imod hinanden. Hvad angår det første spørgsmål skal vi skabe mulighed for at forbedre og opretholde konkurrenceevnen inden for en europæisk ramme. Det er i denne sammenhæng, at lovgivningen spiller en seriøs rolle. Jeg vil først og fremmest nævne bestræbelserne på at skabe et indre marked. Globaliseringsfonden kan således ikke undvære de personer, hvis arbejde faktisk er at sikre, at europæiske virksomheder med base i Europa og med arbejdstagere fra EU ikke blot kan fortsætte deres virksomhed, men også øge indtjeningen.

Det andet spørgsmål er forbundet hermed. Jeg ønsker at understrege, at det ikke er vores opgave at skabe problemer mellem de gamle og nye medlemsstater ligesom i forbindelse med den frie bevægelighed for arbejdstagere, men at samarbejde med henblik på at forbedre EU's konkurrenceevne kommercielt. Derfor skal kriterierne for tildeling være retfærdige over for alle medlemsstater. Det er lykkedes os at forbedre det oprindelige forslag takket være Roselyn Bachelot, således at det i sin nuværende form allerede er acceptabelt, selv om det hovedsagelig er af symbolsk betydning.

  Alejandro Cercas (PSE) . - (ES) Hr. formand! Jeg vil også begynde med at udtrykke min tilfredshed, om end med en vis forsigtighed. Vi har visse forbehold, for, selv om det er rigtigt, at det er et meget passende svar på et tidspunkt, hvor vores borgere lever i ængstelse, ville det være forkert at rejse forhåbninger, der ikke kan opfyldes.

Men vi kan dog godt sige, at vi i morgen vil komme med et positivt budskab, hvoraf det først og fremmest vil fremgå, at vi har anvendt en måde at arbejde på, der overvinder forskellene mellem vores partier, for at blive enige om de problemer, vi har til fælles. Der er tale om en bred aftale mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet, som også er udtryk for en god metodik. Men det er især en lovgivning, der viser, at vi igen forstår, at Europa betyder solidaritet, at Europa er en social model, og at vi forstår vores borgeres krav om, at Europa skal findes mellem staten og omverdenen og støtte globaliseringens ofre, de, der betaler regningen for globaliseringen.

Selv om det sker symbolsk og i beskedent omfang, er vi parat til at bistå dem med et nyt instrument, der naturligvis skal forvaltes meget effektivt på grund af de begrænsede ressourcer, og det er et instrument, der er rettet imod dem, der lider mest, arbejdstagerne, for at sikre, at de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Parlamentet har gjort en godt indsats, og jeg vil stemme ja i morgen ligesom de fleste af mine kolleger.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand, mine damer og herrer! Når vi i Parlamentet drøfter virkningerne af globalisering, fortæller medlemmerne ofte med stolthed, at deres virksomheder har flyttet produktionen til tredjelande, hvor der er lave lønomkostninger.

Flytning af produktionen har dog også en bagside - tab af arbejdspladser og dårligere levestandard for EU-borgerne.

Vi kan se det første tegn på europæisk solidaritet med de personer, der bliver arbejdsløse - med et Europa, der tilpasser sig en fond på grund af virkningerne af globalisering.

I henhold til forordningen skal fondens midler anvendes i overensstemmelse med strenge kriterier under hensyntagen til omfanget af de økonomiske forstyrrelser og virkningen på den lokale, regionale eller nationale økonomi.

Hvordan vurderes omfanget af økonomiske forstyrrelser?

I forordningen foreslås det, at der ydes støtte ved afskedigelse af 1.000 ansatte. Parlamentet foreslår, at der i særlige tilfælde også ydes støtte ved afskedigelse af 500 ansatte. I de små EU-lande er over 90 % af virksomhederne imidlertid små eller mellemstore, og 90 % af disse er mikrovirksomheder.

Støtten vil derfor i realiteten gå til store virksomheder i store lande.

Støtte fra Globaliseringsfonden udbetales kun én gang, men denne skal være forbundet med etableringen af nye jobmuligheder i et forsøg på at reintegrere ledige arbejdstagere i arbejdsmarkedet.

  Thomas Mann, (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Initiativet med Globaliseringsfonden er helt rigtigt. Den skal yde solidaritet til arbejdstagere, som har mistet deres job på grund af internationale virksomhedsflytninger. Der skal stilles tidsbegrænset indkomststøtte til rådighed til videreuddannelse og indslusning for at skabe nye beskæftigelsesmuligheder. Men at idéen er god, betyder ikke, at det også er lavet godt.

I betragtning af maksimalt 500 millioner euro årligt vil de berørte blive bittert skuffede, når kasserne hurtigt er tomme. Hvis man vækker store forhåbninger, men ikke indfrier dem, har man sørget for varig frustration. Fonden er organisationspolitisk forfejlet, fordi den ikke tager fat på årsagerne til afskedigelserne, men kun på symptomerne. Godkendelsesprocedurerne er for komplicerede, bureaukratiet er omfangsrigt og skaber store udgifter, men frem for alt duer modellen ikke til små og mellemstore virksomheder. Det blev således afvist at sænke grænsen fra 1.000 afskedigelser til 500. Desuden må der ved under 1.000 afskedigelser kun gives 15 % i stedet for de 20 %, vi har kæmpet for.

Hvis en medlemsstat i en periode på 9 måneder anmelder 1.000 afskedigelser i sine små og mellemstore virksomheder, skal fonden træde til. Beskæftigelsesudvalget havde krævet 12 måneder. I vores medlemsstater skal der investeres meget mere strukturelt, på den ene side i forskning og innovation og på den anden side i uddannelse og videreuddannelse af høj kvalitet. Her støtter EU på kort og lang sigt med programmer for livslang læring. Desuden finansieres omskoling, opnåelse af eksaminer og integration af ældre arbejdstagere med midler fra ESF. Globaliseringsfonden er blevet presset gennem institutionerne i et højt tempo. I sin nuværende form lever den ikke engang i teorien op til borgernes store forventninger.

  Donata Gottardi (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. kommissær! Også jeg vil gerne give udtryk for min tilfredshed med denne vigtige forordning.

Fonden er et af de vigtigste instrumenter til at skabe en europæisk identitet. Det gælder både på det symbolske plan og det konkrete plan, eftersom man med fonden støtter aktive politikker til fordel for de arbejdstagere, der risikerer at miste eller har mistet deres job, hovedsagelig på grund af virksomhedsflytninger.

Økonomi- og Valutaudvalget kunne ikke afgive udtalelse på grund af et uventet og uforklarligt flertal af stemmer imod, som nu heldigvis har vendt sig. Dermed afskar Økonomi- og Valutaudvalget sig selv fra muligheden for at give et positivt bidrag, og dermed gik det glip af lejligheden til at forbedre teksten på de områder, der ligger inden for dets kompetence.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at på trods af forbeholdene med hensyn til undtagelserne risikerer fastlæggelsen af det kvantitative loft at sløre bevidstheden om produktionssystemernes forskellighed i de enkelte lande og ikke at henvende sig til de egentlige tabere, nemlig dem, der ikke har en effektiv national lovgivning, som beskytter arbejdstagerne, de små og mellemstore virksomheder og lokalområderne.

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! De britiske konservative er ikke meget begejstrede for forslaget om en globaliseringsfond på EU-plan. De gode nyheder er, at forslaget handler om at hjælpe mennesker - især med at imødekomme udfordringen i forbindelse med forandring - og vi støtter fuldt ud dette princip. Spørgsmålet er imidlertid, hvilken hjælp der skal gives på EU-plan frem for på medlemsstatsplan. Fonden omfatter imidlertid også en forpligtelse til at hjælpe visse regeringer med at sælge tanken om globalisering til deres vælgere. Dette er ikke en kritik. Vi støtter også denne idé.

Der er helt klart usikkerhed i visse lande og hos nogle parter om, at den globale konkurrence kan være en stor udfordring for nogle lande. Det er helt forståeligt. Det er også sandt. Det er i alles interesse, at bekymringen om eventuelle negative konsekvenser af globaliseringen tages op til behandling, således at fordelene ved globaliseringen kan udnyttes fuldt ud.

Jeg ønsker at takke ordføreren for den grundige og velovervejede betænkning og den positive indsats, som hun har ydet i trepartsmødet. Der er dog stadig betænkeligheder vedrørende selve fonden, og det er ikke overraskende, at det i de forskellige drøftelser i udvalgene har været holdningen hos mange, at fonden skal være større, hvis den skal oprettes, og at det skal være lettere at opnå midler fra den. Når EU foreslår en ny budgetpost, er der som regel store protester. Men i dette tilfælde er der ikke rigtigt tale om en separat budgetpost, da det afsatte beløb grundlæggende vil bestå af midler, der ikke er brugt andre steder. Det er ikke blot noget rod, det er også dårlig regnskabsføring.

Det glæder mig, at ordføreren og udvalget har støttet mit vigtigste ændringsforslag til artikel 18, stk. 3, hvori det er fastsat, at "det påhviler hver af medlemsstaterne at sikre, at der forefindes styrings- og kontrolsystemer, og at disse fungerer korrekt. Det påhviler Kommissionen at tjekke, at sådanne systemer rent faktisk eksisterer".

Der er ingen tvivl om, at globalisering kan være en udfordring, men i relation til revisorernes manglende godkendelse af det samlede årsregnskab for 12. år i træk, er forvaltningen og kontrollen af udgifterne formentlig den største udfordring af alle.

  Brigitte Douay (PSE). - (FR) Hr. formand! Jeg glæder mig ligesom mine kolleger over oprettelsen af denne fond, som giver nyt håb til arbejdstagere, der er bekymrede over virksomhedsudflytninger, og som har givet anledning til utallige drøftelser i vores respektive udvalg, navnlig med hensyn til fondens beløb, støttekriterierne og dermed den potentielle risiko for ulige behandling af regionerne. Det er imidlertid vigtigt, at de europæiske arbejdere ved, at Unionen endelig har besluttet at tage hensyn til de jobtab, som dårligt styret globalisering kan medføre i de enkelte lande, navnlig i de traditionelle industriregioner.

Jeg tilslutter mig dem, der har takket fru Bachelot-Narquin og alle ordførerne for deres grundige arbejde, og det glæder mig, at fonden bliver operationel pr. 1. januar 2007. Som mange beklager jeg, at tærsklen for fondens støttetildeling ikke er blevet sænket, at beløbet ikke er større og ikke definitivt er blevet allokeret, samt at fonden ikke kan rustes til udflytninger inden for EU, hvor langt størstedelen af udflytningerne finder sted.

Men fonden findes, og vi skal få den op at køre meget hurtigt, for det haster, som flere hændelser har vist, og derefter skal vi evaluere dens anvendelsesområde og nyttevirkning, så vi kan justere den og komplettere den om nødvendigt. Det glæder mig endvidere, at der er pligt til at oplyse arbejderne og de regioner, der kommer til at drage nytte af fonden, for alt, hvad der kan være med til at gøre vores ofte skeptiske medborgere mere opmærksomme på den merværdi, EU giver med hensyn til samhørighed og solidaritet, er meget kærkomment.

  Iles Braghetto (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Eftersom det er tvingende nødvendigt at ændre de europæiske virksomheders struktur som følge af globaliseringsprocessen, og eftersom der er opstået et stort europæisk marked, skal vi sørge for, at det ikke udelukkende bliver arbejdsmarkedet, der kommer til at afholde udgifterne til disse begivenheder, som i sig selv er positive.

Derfor bifalder vi EU-initiativer som oprettelsen af en globaliseringsfond, hvilket vi drøfter i dag, eller betænkningen om virksomhedernes sociale ansvar, som vi skal tale om i morgen. I udviklingen af det frie marked inden for en social økonomi må vi nemlig ikke undlade at forene den økonomiske friheds kreative fremdrift med en solidarisk indsats. Kun på denne måde kan virksomhederne og arbejdsmarkedet skabe velfærd i EU. I den forbindelse er globaliseringsfondens oprettelse et vigtigt instrument til at skabe denne ligevægt, som ellers ville gå i stykker og medføre social uretfærdighed og tab af arbejdspladser. Det ser vi nogle væsentlige eksempler på i disse dage med de vanskeligheder, store virksomheder som Volkswagen har i Belgien, eller de betydelige regionale erfaringer, som f.eks. Magrini Galileo har gjort sig i min region, Veneto.

Derfor håber vi, at dette initiativ - selv om der er tale om et forsøg - får en positiv effekt og opnår en tilstrækkelig finansiering.Også jeg vil gerne takke ordføreren for hendes indsats.

  Gábor Harangozó (PSE). - (HU) Hr. formand! Det er fortsat EU's opgave at fjerne de strukturelle hindringer, som skal overvindes i forbindelse med liberalisering af handelen og åbne markeder. Vi skal udnytte fordelene af globalisering og fremme af beskæftigelsen og hæve EU-borgernes levestandard, idet vi ellers vil lide under ulemperne. Selv om globalisering er forbundet med en positiv udvikling på europæisk plan, kan globaliseringen medføre alvorlige problemer, som kan skabe akutte økonomiske og sociale traumer på forskellige områder. EU som helhed drager fordel af globaliseringen, men der kan opstå problemer, som kan have en negativ virkning på lokalt plan.

EU's opgave er at yde relevant og effektiv støtte til arbejdstagerne med henblik på at komme ud på arbejdsmarkedet. Denne forpligtelse indgår også i princippet om solidaritet. På disse områder er der brug for hurtig og effektiv hjælp, og derfor bifalder jeg denne nye fond foruden de eksisterende fonde. Men for at sikre, at programmet er den rigtige løsning, er det nødvendigt med et passende budget. Vi skal ikke forhindres i at fastlægge et ordentligt budget på grund af en urealistisk høj forpligtelse til samfinansiering, og det er heller ikke ideelt, hvis vi afskærer mindre lande og regioner fra denne mulighed for at forbedre deres situation.

  Konstantinos Hatzidakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest takke ordføreren, fru Bachelot-Narquin, for hendes indsats. Jeg ønsker endvidere at nævne, at det tydeligt fremgår af den liste over talere, som vi har i dag, at det spørgsmål, som vi drøfter, er meget vigtigt. Det kan ikke være anderledes, i betragtning af at globaliseringen er en uundgåelig realitet, som har negative konsekvenser for økonomien. De negative konsekvenser af globaliseringen skal tackles, og oprettelsen af Globaliseringsfonden vil efter min opfattelse være en fornuftig løsning, da fonden i stedet for at anvende nye budgetmidler anvender midler, der ikke blev tildelt, for at afhjælpe de negative konsekvenser af globaliseringen.

Jeg frygtede, at gennemførelsen af Kommissionens forslag ville give problemer, men det glæder mig, at Parlamentet har løst disse problemer. Jeg henviser især til de små lande, som på grund af deres størrelse i det oprindelige forslag løb en risiko for at blive udeladt af planlægningen af fonden, da de fastsatte krav ville være for høje til at finde anvendelse på store virksomheder i små lande.

I den forordning, som blev vedtaget, er der taget højde for dette problem, og samtidig sender vi et budskab om, at Europa-Parlamentet tænker på alle EU-medlemsstaterne. Det sidste ændringsforslag i dokumentet vil være positivt for Grækenland, og det budskab, som vi efter min opfattelse sender til borgerne om oprettelsen af denne fond, vil være positivt. EU vil på denne måde vise sin vilje til at løse sociale problemer, og jeg er sikker på, at EU's troværdighed dermed fremmes.

  Nikolaos Vakalis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg er sikker på, at alle er enige om, at globaliseringen startede med menneskeheden. Det er en form for naturfænomen, nemlig et uundgåeligt fænomen. Nu, hvor vi mærker virkningen af globaliseringen, bør vores målsætning - vores vision - være en menneskelig globalisering.

EU kan på grund af sin særlige europæiske historie og kultur bidrage markant til denne proces. Men de negative konsekvenser bør under ingen omstændigheder medføre, at vi træffer beskyttelsesforanstaltninger, som vil have negative langsigtede konsekvenser. Jeg kan derfor fuldt ud tilslutte mig fondens målsætninger, og jeg ønsker at fremhæve to vigtige elementer, for det første at alle medlemsstater skal have adgang til fondens midler, og for det andet at fonden skal være dynamisk og kunne tilpasses efter markedsbetingelserne.

Det væsentligste spørgsmål er imidlertid, om alle medlemsstater kan drage fordel af fonden. Globaliseringen påvirker alle lande og især de små og svage lande, som på grund af deres størrelse aldrig når op på 1.000 afskedigelser pr. sektor. Det er derfor et skridt i den rigtige retning at tage højde for undtagelser, når alvorlige konsekvenser for beskæftigelsen og den lokale økonomi berettiger det. 15 % til støtte af disse undtagelser er efter min opfattelse for lidt. Jeg betragter det dog som en positiv omstændighed, at fonden vil være dynamisk, for det betyder, at denne procentsats kan tilpasses, hvis der er behov for det.

Jeg ønsker at takke ordføreren for alt det, som jeg har nævnt, og alt det, jeg ikke har nævnt.

  Ivo Belet (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, hr. kommissær! Med denne fond råder vi faktisk over et instrument til at fremhæve Europas sociale dimension. Vi vil ikke lade de arbejdstagere i stikken, som rammes af en omstrukturering og mister deres job. Dette budskab vil vi formidle, og det er vigtigt, at dette signal også afgives på europæisk plan, nemlig at vi i et sådant tilfælde naturligvis skal og vil gøre alt, for så effektivt som muligt at hjælpe de mennesker, som mister deres job, med at finde et nyt job. Som det netop blev sagt, er det på kort sigt tilfældet ved omstruktureringen af Volkswagen Vorst i Bruxelles, hvor i tusindvis af mennesker mister deres job, også hos underleverandørerne.

I dag er det sådan, at en hel del ramte arbejdere vælger en høj fratrædelsesgodtgørelse, men, hr. kommissær, det gør ikke nødvendigheden af og hjælpen til disse arbejdere med at finde et nyt job mindre akut, tværtimod. Vi regner derfor med, at de er berettigede til at modtage støtte fra fonden, fordi det faktisk drejer sig om en sektor, som konfronteres med globaliseringen.

Hr. kommissær, jeg slutter med at sige, at rigtig mange ramte arbejdstagere i de kommende uger og måneder sætter deres lid til Kommissionen. Jeg går ud fra, at vi ikke vil skuffe dem.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Mine damer og herrer! Jeg ønsker at takke for forhandlingen, hvor spørgsmålet om Globaliseringsfonden er behandlet ud fra mange forskellige synsvinkler. Jeg mener, at alle aspekter er nævnt og belyst. Jeg skal fatte mig i korthed, men jeg ønsker at fremhæve et par punkter, som kom frem under forhandlingen. Fonden er ikke en patentløsning. Den er ganske enkelt et værktøj, der er nyttigt, og som vi har vurderet ud fra forskellige synsvinkler. Den konklusion, som vi er nået frem til, er, at fonden er et godt værktøj til ydelse af hurtig og effektiv ydelse af støtte til en stor gruppe mennesker.

Et andet vigtigt punkt, som jeg ønsker at fremhæve, er den omstændighed, at fonden er oprettet for at kunne støtte personer frem for store virksomheder. Det er en fond, som er oprettet med henblik på at hjælpe de enkelte arbejdstagere, og det er meget vigtigt at holde fast i det.

Et andet spørgsmål, som helt konkret blev rejst i dagens forhandling, var bekymringen om, hvorvidt de kriterier, der er fastsat, er de rette. Vi kan vist roligt sige, at disse kriterier er overvejet meget nøje af alle de personer, der har arbejdsrelaterede interesser og ønsker at oprette denne fond. Ingen menneskelige tiltag kan give total sikkerhed. Forordningen omfatter et koncept i forbindelse med rendezvous-klausulen, som vil gøre det muligt at overveje andre ændringer hurtigt, alt efter de pågældende forhold. Det er dog klart - og det har forhandlingen overbevist mig om - at alle kriterierne er overvejet nøje ud fra alle relevante synsvinkler.

Hvad angår de enkelte ændringsforslag ønsker jeg at understrege, at Kommissionen kan acceptere alle ændringsforslag, hvorom der var enighed ved førstebehandlingen. Jeg håber inderligt, at morgendagens afstemning er vellykket, og at forordningen er godkendt til gennemførelse inden 1. januar. Jeg ønsker at bruge en af hr. Remeks vendinger om, at den, der giver hurtigt, giver dobbelt, som er en vending, der ofte bruges i Tjekkiet, og som alle forstår. Det ville være langt bedre, hvis vi kunne oprette fonden inden 1. januar frem for uger eller måneder senere. Med morgendagens afstemning kan Europa-Parlamentet sende et positivt signal til Europas borgere. Jeg mener, at det er forklaret i forhandlingen ud fra flere synsvinkler.

  Formanden. - Jeg takker alle talere i denne forhandling og især Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender for dets seriøse arbejde i et svært og udfordrende globalt miljø.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Véronique Mathieu (PPE-DE). - (FR) Man kan kun glæde sig over vedtagelsen af betænkningen om Globaliseringsfonden, som markerer en ny holdning i EU, når det drejer sig om at håndtere globaliseringens sociale konsekvenser. Dens gennemførelse i januar 2007 vidner om de europæiske institutioners ønske om at finde en effektiv løsning på udflytningerne og igen sætte fokus på enkeltpersonernes sociale rettigheder i ordningen. Denne fond vil gøre det muligt at yde selektiv, individuel støtte til arbejdere, der er blevet afskediget som følge af globaliseringen, og hjælpe dem med at blive omskolet til nye job.

Mens det i det store og hele er anerkendt, at økonomiernes åbning for konkurrence har en positiv indvirkning på vækst og konkurrenceevne, kan den imidlertid også medføre smertefulde udflytninger og brutale jobtab. Det er Volkswagen-sagen i Belgien et perfekt eksempel på.

Der findes ganske vist allerede instrumenter, der har til formål at hjælpe arbejdstagere, som rammes af globaliseringsrelaterede udflytninger, på medlemsstatsniveau. Men vedtagelsen af denne betænkning er ensbetydende med, at der kan oprettes et instrument på fællesskabsniveau, som afspejler EU's solidaritet. Denne fond opfylder europæernes høje forventninger og viser, at EU er i stand til at reagere hurtigt, når befolkningssolidariteten står på spil.