Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 12. december 2006 - Strasbourg

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Miroslav OUZKÝ
Næstformand

(Mødet åbnet kl. 9.00)

2. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag): se protokollen

3. Modtagne dokumenter: se protokollen

4. Bevillingsoverførsler: se protokollen

5. Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2007 (indgivne beslutningsforslag): se protokollen

6. Topmøde Rusland/Den Europæiske Union (indgivne beslutningsforslag) : se protokollen

7. Afgørelse om uopsættelig forhandling

Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et særprogram for perioden 2007-2013 "Forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden" som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed (KOM(2006)0230 - C6 0095/2005 - 2005/0037B(COD))

Forslag til Rådets afgørelse om et særprogram om grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed (KOM(2005)0122 - C6-0236/2005 - 2005/0038(CNS))

Forslag til Rådets afgørelse om et særprogram om strafferet for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed (KOM(2005)0122 - C6-0237/2005 - 2005/0039(CNS))

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et særprogram om civilret for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed (KOM(2005)0122 - C6-0096/2005 - 2005/0040(COD))

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (KOM(2005)0123 - C6-0124/2005 - 2005/0046(COD))

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (KOM(2005)0123 - C6-0125/2005 - 2005/0047(COD))

Forslag til Rådets beslutning om oprettelse af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af integrationsstrømme (KOM(2005)0123 - C6-0238/2005 - 2005/0048(CNS))

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om oprettelse af Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (KOM(2005)0123 - C6-0126/2005 - 2005/0049(COD))

Forslag til Rådets afgørelse om et særprogram om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme for perioden 2007-2013 - det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder (KOM(2005)0124 - C6-0241/2005 - 2005/0034(CNS))

Forslag til Rådets afgørelse om et særprogram om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet for perioden 2007-2013 under det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder (KOM(2005)0124 - C6-0242/2005 - 2005/0035(CNS))

  Jean-Marie Cavada (ALDE), formand for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - (FR) Hr. formand! Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har allerede forelagt Parlamentet fru Kudryckas, fru Segelströms og hr. La Russas betænkninger om de lovgivningsforslag, som Kommissionen ønsker vedtaget på grundlag af den uopsættelige forhandling. Vi mener, at det kompromis, som vi er nået frem til med de andre institutioner, er acceptabelt ud fra et politisk synspunkt, og vi mener derfor, at disse betænkninger bør vedtages under denne mødeperiode.

  Ewa Klamt, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne erklære på PPE-DE-Gruppens vegne, at vi er helt enige, og jeg tror også, at medlemmerne af de andre grupper kan tilslutte sig.

(Parlamentet vedtog uopsættelig forhandling)⁽¹⁾

(1) Se protokollen.

8. Finansiering af udviklingssamarbejde - Finansiering af samarbejde med industrialiserede lande (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- indstilling ved andenbehandling fra Udviklingsudvalget om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (11944/2/2006 - C6-0357/2006 - 2004/0220(COD)) (Ordfører: Gay Mitchel) (A6-0448/2006)

og

- betænking af David Martin for Udvalget om International Handel om forslag til Rådets forordning om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier (11877/2006 - C6-0265/2006 - 2006/0807(CNS)) (A6-0430/2006).

  Gay Mitchell (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Denne forordning har været næsten to år undervejs. Til tider var presset på Parlamentet om at give efter, dele sig eller opgive sin lovgivningsmæssige rolle næste uudholdelig. Jeg er blevet forbløffet over medlemmernes villighed til undertiden at give andre institutioner frie hænder på dette vigtige område, så længe det ikke gik ud over deres egne interesser. Jeg vil imidlertid rose mine kolleger i Udviklingsudvalget, der ikke lod presset dele os på tværs af alle grupper, og som i sidste ende sejrede. Jeg vil også rose Udviklingsudvalgets sekretariat og sekretariaterne for de grupper, der samarbejdede konstruktivt med os under disse forhandlinger.

Efter at have truet med at forkaste det oprindelige instrument til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde (DCECI), som det blev kaldt, og som forsøgte at fjerne beføjelser vedrørende fælles beslutningstagning ved at ændre retsgrundlaget fra artikel 179 til artikel 181a og medtage udviklede lande samt udgifter til ikkeudviklingsemner i et udviklingsinstrument, har vi sammen med Rådet og Kommissionen forhandlet os frem til et instrument, som få troede muligt for 12 måneder siden. Dette instrument vil strømline EU's aktiviteter for udviklingslandene og samtidig bevare ansvaret og gennemsigtigheden.

Jeg vil specielt rose den forhandlingsdelegation, der ledsagede mig under forhandlingerne, de skiftende formandskaber for deres arbejdsindsats og Kommissionen for et godt resultat. Jeg har imidlertid ét forbehold. Det var vist Voltaire, der sagde "Jeg er ikke enig i det, De sagde, men jeg vil til min død forsvare Deres ret til at sige det". Efter at have forhandlet på en imødekommende måde var jeg meget skuffet over, at mine synspunkter på ét bestemt område ikke blev imødekommet.

Det handler ikke om udvanding af sundhedstjenester for kvinder i nød. Hvis mine beskedne ændringsforslag var blevet vedtaget, ville Kairo-konferencen og alle relaterede emner have været respekteret. Efter at have været i centrum for kompromisforhandlingerne, hvor jeg fandt og støttede andre, overraskede det mig, at mine beskedne forslag ikke blev behørigt overvejet. En del af grunden hertil var formentlig den, at der cirkulerede et skriftligt råd, der omgik mine forslag ved at hævde, at PPE's politik var afgjort. Som det fremgår af underskrifterne på ændringsforslagene i dag, er det ikke tilfældet, og det skulle ikke have været påstået - specielt ikke på dette meget følsomme tidspunkt under forhandlingernes afsluttende faser.

Jeg kan støtte det generelle indhold af den fælles holdning med dette ene forbehold. Jeg synes, at det er et særdeles godt resultat for os. Parlamentet har vundet, idet vi har bibeholdt den fælles beslutningstagning i henhold til artikel 179, hvilket er et meget vigtigt princip for os. Det bliver en tidsbegrænset lovgivning. Det specifikke instrument for udviklingspolitik er dette instrument. Det får ikke noget andet indhold. Der bliver mere detaljerede finansielle bestemmelser. Forslagets finansielle bestemmelser var et andet problemområde for udvalget, da de var utroligt generelle og meget langt fra den detaljeringsgrad, som Parlamentet var vant til som en del af budgetmyndigheden. Det er nu ændret, og den fælles holdning indeholder nu en opdeling af midler pr. program og i nogle tilfælde inden for programmer.

Der er også tale om nye perspektiver. Det nye DCI vil for første gang indarbejde i en lovtekst den internationalt accepterede definition af udviklingspolitik, som er fastsat af OECD's Komité for Udviklingsbistand. En erklæring fra Kommissionen, som er vedføjet det nye DCI, vil også for første gang indeholde et benchmark, som Udviklingsudvalget har anvendt siden 2003 for at skabe øget fokus omkring de vigtige områder inden for millenniumudviklingsmålene, som er grundlæggende uddannelse og grundlæggende sundhed. Kommissionen har aldrig tidligere accepteret udvalgets benchmark på 20 % for disse områder, sådan som det er sket denne gang.

Hvad angår demokratisk kontrol af programmeringsdokumenter, er der også gjort yderligere fremskridt med hensyn til dialogen mellem Parlamentet og Kommissionen om udkastet til strategidokumenter for at gøre det muligt at gennemføre en effektiv parlamentarisk kontrol af DCI's gennemførelse, og jeg vil takke fru kommissær Ferrero-Waldner og hr. kommissær Michel for deres brev til mig og til udvalgsformanden, hvori de bekræfter dette. Parlamentet ønsker eller behøver ikke involvere sig i mikroforvaltning, men den giver os mulighed for gennem selvvalgte strukturer at involvere os på et tidligt tidspunkt, hvorved Parlamentet kommer til at spille en langt bedre rolle med hensyn til gennemsigtighed og ansvar.

Med førnævnte undtagelse mener jeg, at den fælles holdning, som er fastlagt af Rådet, er et meget godt resultat for Europa-Parlamentet. Som jeg sagde i starten, tvivler jeg meget på, at nogen for 12 måneder siden troede, at vi kunne opnå, hvad vi gjorde. Men det viser, at når Parlamentet står sammen, og de forskellige grupper ikke lader sig splitte, men står fast på Parlamentets beføjelser, så kan vi nå frem til et meget godt instrument, der beskytter Parlamentets beføjelser.

  David Martin (PSE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Før jeg begynder at tale om min egen betænkning, vil jeg lykønske hr. Mitchell med hans betænkning. Som medlemmerne af Europa-Parlamentet ved, startede disse to instrumenter livet som et enkelt instrument, og Udviklingsudvalget gjorde ret i at hævde, at de skulle adskilles, fordi vi blandede æbler og pærer sammen. Det primære formål med udviklingsinstrumentet er at fremme udviklingslandenes interesser. Det økonomiske instrument, som jeg har ansvaret for, handler primært om at fremme EU's interesser. Det var derfor forkert at samle disse to mål i ét instrument. Udviklingsudvalget gjorde ret i at argumentere for et særskilt instrument samt for, at Europa-Parlamentets engagement mindst skulle være det samme som under den overvældende mængde af eksisterende instrumenter. Jeg vil derfor lykønske hr. Mitchell med hans betænkning.

Med hensyn til min egen betænkning er den af ringe betydning sammenlignet med de andre eksterne instrumenter, men det er ikke desto mindre et vigtigt værktøj for EU. Den bygger videre på de eksisterende programmer - først og fremmest på det geografiske område. De eksisterende programmer omfatter kun seks lande, mens det nye instrument vil dække 17 lande. Det udvides med hensyn til mål, og som man kunne håbe i forbindelse med en udvidelse af mål såvel som det geografiske område, bliver budgettet også større. Så selv om det er det mindste af de eksterne instrumenter, er det fortsat et betydningsfuldt instrument.

Det har som mål at fremme EU's interesser i de industrialiserede lande, og det bygger videre på det meget vellykkede lederuddannelsesprogram for Japan og Korea og "Gateway to Japan"-programmet. Begge programmer har været genstand for en undersøgelse, der er finansieret af Kommissionen, og som viser, at de har forbedret europæiske virksomheders adgang til både Japan og Korea og øget de to landes kendskab til EU, hvilket alene viser, at de er umagen værd.

Det nye program vil have fem centrale mål: at bygge på offentligt diplomati og opsøgende virksomhed; at fremme økonomisk partnerskab og handelssamarbejde; at skabe forbindelser mellem mennesker - specielt gennem uddannelse; at fremme dialoger; og endelig at evaluere mindre samarbejdsprojekter og hjælpe smv'er med at få adgang til tredjelandsmarkeder. Det er alt sammen prisværdige mål.

Med hensyn til Udvalget om International Handels tilgang har vi koncentreret os om tre ting. For det første har vi i betragtning af udvidelsen af programmets anvendelsesområde fra seks til 17 lande insisteret på, at der er plads til differentiering i programmet. En standardmodel vil ganske enkelt ikke fungere i et sådant program. Jeg er glad for at kunne sige, at Kommissionen har accepteret idéen om, at programmet skal være landespecifikt snarere end et generelt program for 17 lande.

Vi har også stillet ændringsforslag for at sikre os, at programmet supplerer de andre instrumenter, som vi vil vedtage enten i dag eller på et senere tidspunkt.

Atter har vi i lyset af programmets udvidelse insisteret på, at der skal være klausuler vedrørende menneskerettigheder og retsstatsprincipper i disse instrumentet. Atter har både Rådet og Kommissionen tilkendegivet, at de er villige til at acceptere disse ændringsforslag.

Jeg er også glad for at kunne sige, at selv om det kun har været en høring og ikke en fælles beslutningstagning i modsætning til hr. Mitchells betænkning, så er Rådet indforstået med at forbinde de to interinstitutionelle aftaler om budgetdisciplin og demokratisk kontrol. Det er også indforstået med, at Parlamentet skal involveres mere i programmet end oprindeligt planlagt, og det har accepteret, at Parlamentet skal høres, hvis programmets anvendelsesområde ændres med hensyn til geografi eller mål. Parlamentet vil blive fuldt ud orienteret. Kommissionen har også indvilliget i at holde samråd med Parlamentet om flerårig planlægning. Det parlamentariske engagement er således øget betydeligt.

Afslutningsvis vil jeg sige, at der er en chance for, at dette instrument bliver vedtaget af Rådet i præcis samme form, som det forlader Parlamentet, hvis vi vedtager alle ændringsforslagene i dag. Det er noget af en bedrift, i betragtning af at det kun er en høring. Jeg vil gerne takke Kommissionen for dens udmærkede samarbejde og specielt det finske formandskab, der har været fuldt ud engageret i Parlamentets arbejde med et relativt lille instrument sammenlignet med de øvrige instrumenter, og som har indgået kompromiser og holdt os fuldt informeret om dets holdninger. Vi har indgået kompromiser med formandskabet. Jeg synes, at vi er nået frem til et meget brugbart instrument, og jeg vil takke alle institutionerne for deres samarbejde.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Denne mødeperiode i december er en vigtig milepæl for indførelsen af effektive og strømlinjede retslige rammer for EU's eksterne udgifter. Jeg er beæret over at repræsentere Kommissionen i denne mødeperiode, da vi nu er tæt på at afslutte forhandlingerne om de fire resterende instrumenter for gennemførelsen af de eksterne udgifter for perioden 2007-2013.

Vi er alle nået langt, siden Kommissionen stillede disse to forslag for to år siden. Den nye forenklede arkitektur var det første forsøg på at strømlinje alle instrumenter for eksterne udgifter. Det blev anset for at være Kommissionens vigtigste prioritet for at øge vores egen effektivitet og kohærens samt vores eksterne foranstaltninger som helhed betragtet.

Skønt både Parlamentet og Rådet glædede sig over forenklingsprocessen, afstedkom forslagene en betydelig debat. Der blev stillet vigtige spørgsmål, kort efter at Parlamentet indledte sit arbejde. Jeg sætter stor pris på indsatsen fra Parlamentet og flere på hinanden følgende rådsformandskaber for at finde konstruktive løsninger på udfordringerne fra disse innovative forslag. Indsatsen kulminerede med en vellykket trilog i juni 2006, da der blev skabt samlet enighed om de eksterne finansieringsinstrumenters struktur.

Som en afspejling af Deres interesse for at sikre en stærk udviklingsfokusering i instrumentet for udviklingssamarbejde accepterede vi at udskille instrumentet for samarbejde med industrialiserede lande. Der blev også oprettet et særligt menneskerettighedsinstrument.

For at løse Deres øvrige problemer blev man enige om, at instrumenterne skal vedtages under fælles beslutningstagning, når det er muligt i henhold til traktaten, og der blev skabt et særskilt instrument for nukleart sikkerhedssamarbejde, så stabilitetsinstrumentet kunne gå fra høring til fælles beslutningstagning. I alt fire af de syv nye instrumenter er nu underlagt fælles beslutningstagning. Det giver Parlamentet legitime og enestående lovgivningsmæssige beføjelser vedrørende rammerne for eksterne udgifter.

Hvad angår instrumentet for udviklingssamarbejde, der er den centrale brik i denne nye struktur, sætter jeg stor pris på det frugtbare samarbejde med Parlamentet - specielt i de seneste fem måneder - og jeg takker ordføreren hr. Mitchell for hans centrale betydning for forhandlingernes positive og betimelige afslutning. Jeg vil endvidere takke Udviklingsudvalgets forhandlingsdelegation. Det kompromis, der afspejles i Rådets forhandlede fælles holdning, repræsenterer en velafbalanceret løsning. Det glæder mig også, at Udviklingsudvalget tilsluttede sig dette kompromis og anbefalede godkendelsen af Rådets forhandlede fælles holdning under andenbehandlingen.

Efter anmodning fra Parlamentet omfatter instrumentet for udviklingssamarbejde nu vejledende finansielle bevillinger, en midtvejsevaluering og en udløbsdato. For de nye instrumenter, der er vedtaget i fællesskab, er vi også enedes om, at Parlamentet inden revisionen skal undersøge instrumenternes drift for at finde frem til eventuelle situationer med fejl, som kan være opstået. Parlamentets rapport vil blive behandlet af Kommissionen, når den gennemfører revisionen af instrumentet. Revisionen vil blive gennemført i 2009. Som svar på brevet fra formanden for Udviklingsudvalget, fru Morgantini, er jeg glad for at kunne bekræfte, at denne revisionsdato også vil gælde for instrumentet for udviklingssamarbejde.

I sammenligning med instrumentet for udviklingssamarbejde, og hvis det budgetmæssige slag er udtryk for instrumentets betydning, så er instrumentet for samarbejde med industrialiserede lande ikke det største blandt instrumenterne for eksterne foranstaltninger, men derfor skal man ikke undervurdere dets nytteværdi og dets relevans med hensyn til at forbedre EU's rolle i den vide verden. Dette instrument vil direkte medvirke til at fremme EU's mål om at blive en mere synlig aktør på den globale scene. Målet vil blive nået ved at skabe rammer, inden for hvilke vi gennem konkrete initiativer kan styrke forbindelserne med de vigtigste udviklede partnere, fremme Fællesskabets interesser og øge kendskabet til EU der.

Siden juni måned har ordføreren, det finske formandskab og Kommissionen samarbejdet om at sikre en betimelig vedtagelse af instrumentet, samtidig med at der tages behørigt hensyn til de enkelte institutioners synspunkter. I denne henseende vil jeg gerne rose ordføreren David Martin og af Udvalget om International Handel som helhed for deres store indsats og den samarbejdsvilje, der er kommet til udtryk i deres hastige behandling af dokumentet.

Denne igangværende dialog har gjort det muligt at medtage Parlamentets synspunkter i de indledende diskussioner i Rådet, der blev afholdt sideløbende med det parlamentariske arbejde og - også takket være denne samarbejdsvilje - ud over Kommissionens eget synspunkt og uden at gøre indgreb i Rådets beføjelser.

Jeg kan med nogen sikkerhed forestille mig, at de vigtigste ændringsforslag vedrørende specielt henvisninger til EU's centrale værdier - demokrati, retsstatsprincipper, respekten for menneskerettighederne; beskyttelse af Fællesskabets interesser; øgede evaluerings- og rapporteringsbestemmelser for fastsættelsen af en indikativ finansiel ramme for perioden 2007-2013; eller medtagelsen af revisionsklausulen - vil finde vej til den endelige tekst. Endvidere vil yderligere redaktionelle ændringer bringe den endelige tekst mere i overensstemmelse med det sprog, som Parlamentet har foreslået, og som allerede er vedtaget i andre instrumenter vedrørende eksterne foranstaltninger for at sikre en sund sammenhæng mellem dem.

Jeg ser frem til et positivt resultat af dagens afstemninger om instrumentet for udviklingssamarbejde. Det vil give Kommissionen mulighed for at starte sit arbejde den 1. januar og for at levere den eksterne bistand uden yderligere forsinkelser, hvilket er meget vigtigt. Med en aftale om de resterende lovgivningsforslag vil EU i betydelig grad øge effektiviteten af sine eksterne udgifter og specielt sin synlighed på den internationale scene, så det kan leve op til sin rolle som en stor donor af udviklingsbistand.

Jeg glæder mig også over den positive holdning til de industrialiserede landes instrument i den betænkning, der er forelagt Parlamentet i dag. Jeg kan forsikre Dem om, at den endelige tekst, som Rådet meget snart vil vedtage, også i høj grad vil afspejle essensen af Parlamentets beslutning. Det er et vidnesbyrd om vores vilje til at indgå et konstruktivt samarbejde med Parlamentet om dette dokument, hvilket vil fortsætte fremover ved gennemførelsen af samarbejdsaktiviteter - også med industrialiserede lande.

  Syed Kamall, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissæren, og så vil jeg gerne takke ordføreren for hans samarbejde og indsats med denne betænkning.

Ordføreren og jeg spøger ofte med, at vi har meget lidt tid til uenighed om internationale handelsspørgsmål. Med hensyn til at følge denne betænkning var der atter meget lidt uenighed, til dels fordi ordføreren er ekspert på området og har arbejdet med det i en række andre betænkninger. Jeg vil blot gentage, at der har været et fortrinligt samarbejde, og at jeg faktisk har lært meget af ham under processen. En dag vil jeg finde noget at være uenig med ham om, men lad os nu se på emnerne.

Vi er alle enige om, at forslaget skal præciseres og strammes op. Det er meget vigtigt, at vi definerer EU's strategiske interesse, og jeg glæder mig over de ændringsforslag, som udvalget vedtog i denne henseende. Vi skal også have konsekvens i de finansielle instrumenter. Ordføreren og jeg selv havde en række diskussioner på dette område, og jeg er meget tilfreds med, at ændringsforslagene blev vedtaget.

Det andet område er revisionsklausulen. Det er meget vigtigt at beslutte, om dette instrument skal revideres i dette Parlaments levetid eller efter det europæiske valg i 2009, når der kommer nye parlamentsmedlemmer ind. Disse nye medlemmer vil ikke have vores ekspertise i denne sag, og derfor så jeg gerne en revision i dette Parlaments levetid.

Endelig har betænkningen helt ret med hensyn til menneskerettigheder og demokrati, specielt når der er tale om udviklede lande. Lad os håbe, at vi fortsat kan forfølge disse mål inden for rammerne af handelsaftaler, og at vi fortsat kan arbejde med vores partnere.

  Margrietus van den Berg, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, fru kommissær! Med det nye udviklingsinstrument får vi omsider en udviklingslov, som prioriterer millenniummålene. Med disse millenniummål har vi afgivet et løfte om undervisning og sundhedspleje til millioner af børn i Afrika. Desværre er den bitre virkelighed, at millenniummålene i Afrika i de seneste år snarere er kommet uden for synsvidde i stedet for at komme nærmere. Det er præcist grunden til, at vi har indtaget en fast holdning i forhandlingen om dette finansieringsinstrument.

I halvandet år har vi forhandlet intensivt om denne nye lov, og det var ikke så lidt. Det har da heller ikke været forgæves. I de kommende syv år har vi én tydelig europæisk udviklingslov, som med et klart både tematisk og geografisk program - til sammen koster de næsten 70 milliarder - fastsætter kursen. Dermed gør vi en ende på 16 forskellige ordninger, der er vanskelige at gennemføre og kontrollere. I den nye lovgivning er der optaget to tydelige prioriteter, millenniummålene og inden for disse undervisning og grundlæggende sundhedspleje, kort sagt områder, som virkelig er vigtige.

De kampagner, som vi har ført for at opnå dette, har ikke været forgæves. Vi har ført kampagne med skoleundervisningsfagforbund og mange andre organisationer inden for undervisning, herunder Education International, om at prioritere undervisning mere i de europæiske udviklingsprogrammer. Det samme gælder for vores aktioner med sundhedsarbejdere i et forsøg på at fordoble udgifterne til den grundlæggende sundhedspleje. Endelig står nu sort på hvidt Kommissionens tilsagn om i 2008 at nå op på minimalt en fordobling af udgifterne, idet mindst 20 % af det geografiske budget skal anvendes til undervisning og grundlæggende sundhedspleje. Det er inklusive den tematiske del på godt 2,5 milliarder euro.

Med dette nye finansieringsinstrument kan Europa, sammen med medlemsstaterne, gøre en forskel i Afrika. Der er stadig mere end 45 millioner børn, som ikke kan gå i skole, og millioner af patienter, især piger, som mangler grundlæggende sundhedspleje. De vil i 2015 kunne råde over den undervisning og de sundhedsfaciliteter, som de har ret til. Hermed kommer der en ende på den kamp, som jeg sammen med min gruppe har ført, lige fra jeg blev medlem af Europa-Parlamentet i 1999. Jeg takker alle europæiske borgere og organisationer, som har hjulpet mig hen ad vejen, lige fra STOP Aids Alliance til Bono, tak!

Fra den 1. januar 2007 begynder vi på et nyt kapitel, nemlig gennemførelsen af denne lov og alle dens principper og løfter i praksis. Det vil Udviklingsudvalget bruge en stor del af tiden i Parlamentet på, både ved udformningen af nationale politiske planer og ved overvågningen af gennemførelsen af disse. Vi ønsker ikke, at det skal være uforpligtende, men det skal gøres med en 100 %'s indsats fra alle parter. Vi accepterer derfor ikke, at programmeringen for perioden indtil 2008 allerede skulle være afsluttet. Der skal i overensstemmelse med de nye aftaler finde høring sted af borgerorganisationer og parlamenter der og ngo'er og Europa-Parlamentet her. Det er Kommissionen lovmæssigt forpligtet til fra den 1. januar. Jeg formoder naturligvis, at kommissæren er enig med mig og også rede til at erklære dette her.

For 10 dage siden truede finansieringen af globaliseringsfonden med atter at bringe de indgåede aftaler om den tematiske del af loven af 2007 i fare. Heldigvis meddelte Kommissionen med et brev dateret den 8. december, at den alligevel vil overholde aftalen om de tematiske programmer for 2007. Det ville være godt, hvis kommissæren også bekræfter dette i et svar på det indtrængende brev, som de 23 ngo'er i denne weekend har skrevet til kommissionsformand Barroso. Jeg ønsker hr. Mitchell, Rådet og Kommissionen held og lykke. Jeg takker dem også mange gange for det grundige samarbejde. Jeg håber dog, at Parlamentet forkaster ændringsforslaget om annullering, for jeg mener, vi har sagt, at vi ikke vil have flere ændringsforslag. Denne lov er den rigtige. Lad os gøre den til en succes.

  Danutė Budreikaitė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det forslag til en forordning om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde, som Kommissionen fremlagde for to år siden for Parlamentet, var ikke tilfredsstilende for Parlamentet. Med forordningen forsøgte man at begrænse Parlamentets generelle beslutningskompetence, og den levede ikke op til principperne for udviklingssamarbejdspolitik, idet man i forordningen slog økonomisk samarbejde med udviklede lande og udviklingslande sammen.

I dag drøfter vi under andenbehandlingen et dokument med en anden titel om Europa-Parlamentets og Kommissionens forordning om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde.

Det var særlig vigtigt for Udviklingsudvalget at få et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde, som kun er beregnet til udviklingslande.

Det dokument, der er til andenbehandling, er i virkeligheden et kompromisdokument fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som er udarbejdet under trepartsforhandlinger. Konsensusreglen er med igen ligesom budgetgennemsigtighed og ansvarlighed over for Parlamentet. Tidligere budgetposter er taget med igen sammen med detaljerede finansielle retningslinjer og specifikke bestemmelser for udviklingssamarbejde.

Det bør understreges, at vi blev enige om at henholde os til EF-traktatens artikel 179, da en bred definition af udviklingssamarbejde og et bredt udvalg af aktioner i overensstemmelse med geografiske og tematiske programmer er sikret ved konsensus.

De geografiske programmer omfatter Latinamerika, Asien, Centralasien, Mellemøsten og Sydafrika.

Temaprogrammerne omfatter programmer med følgende temaer: investering i mennesker, forvaltning af miljøet og bæredygtige naturressourcer, herunder energikilder, deltagelse af ikkestatslige organisationers og lokale myndigheders institutioner i udviklingsprocessen, fødevaresikkerhed samt indvandring og asyl.

Det er glædeligt, at vi nåede til enighed om finansiering af grunduddannelse og sundhedspleje, og at mere end 20 % af de midler, der er afsat til udvikling, bliver øremærket hertil, hvilket er en prioritet for Parlamentets Udviklingsudvalg.

Kommissionen forpligtede sig til at føre en øget og mere præcis kontrol med gennemførelsen. Vi syntes af og til, at dette manglede, da vi godkendte gennemførelsen af budgettet.

Forordningen om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde erstattede 16 eksisterende love, hvilket er et stort skridt hen imod bedre og enklere EU-lovgivning.

Jeg anbefaler, at forordningen godkendes uden tilføjelser eller ændringer.

  Gabriele Zimmer, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. ordfører! Parlamentet, Rådet og Kommissionen har længe kæmpet om det fremtidige instrument til finansiering af udviklingssamarbejdet. Til sidst lykkedes det faktisk at finde et ganske bæredygtigt kompromis. Det nye instrument skal hjælpe os med at nå millenniumsudviklingsmålene. Dermed bliver det muligt at videreføre et meget vigtigt mål, som vi til stadighed har kæmpet for i Europa-Parlamentet og i udvalget. Det synes jeg er et meget vigtigt signal fra EU i lyset af FN's vurdering af den hidtidige virksomhed, især i kampen mod fattigdom, som blev offentliggjort for nylig.

Det viser sig, at ordføreren hr. Mitchells engagement og også hele Udviklingsudvalgets engagement for at ændre det oprindelige forordningsforslag virkelig har givet pote. Derfor har alle grupperne også af hensyn til kompromiset været tilbageholdende med at stille ændringsforslag, kun ordføreren har ikke holdt sig tilbage. Desværre må jeg kritisere ordføreren kraftigt på dette punkt. Hr. Mitchell! De støtter ikke kun arbejdet med ordlyden i det kompromisforslag, der er opnået, som De har bebudet, De stiller også selv de pågældende forslag. Deres ændringsforslag er på mange måder både meget vanskelige og oprørende for mig. De kræver intet mindre, end at kvinders reproduktive sundhed skal slettes som mål for udviklingssamarbejdet. Med Deres forslag om at slette begrundelse 18 og passager i artikel 5 og 12 sletter De ikke bare de formuleringer, som De ikke bryder Dem om, som De har bebudet, for samtidig sletter De også andre mål, nemlig retten til et risikofrit moderskab og generel adgang til omfattende, sikker og pålidelig omsorg inden for den reproduktive seksuelle sundhed, nedbringelse af børnedødeligheden samt bekæmpelse af fattigdomsbetingede sygdomme, særligt hiv/aids, tuberkulose og malaria. Dermed tilsidesætter De ikke bare det kompromis, der er fundet. Dermed ignorerer De også den herskende internationale holdning, som den er blevet formuleret på FN-konferencerne om befolkningsudviklingen i Kairo og om kvinders situation i Beijing, og dermed også WHO's definition. Det mener jeg er en skandale, og det ville efter min mening være en absolut skændsel, hvis Parlamentet vedtog Deres ændringsforslag i morgen. Min gruppe vil forkaste dem af dybeste overbevisning.

Jeg mener, det er meget fornuftigt at samle EU's hidtil meget spredte støttemuligheder i et enkelt instrument, men resultatet må ikke være, at vigtige områder helt falder ud. Da De nu fra Deres side drager kompromiset i tvivl, kan jeg allerede nu bebude, at der især er ét aspekt i det nye finansieringsinstrument, som min gruppe fremover til stadighed vil spørge til, og det er finansiering af forebyggelse af illegal indvandring og forstærket grænsekontrol med midler fra udviklingssamarbejdet.

Det, der er sneget ind under artikel 16, nr. 2, litra c), i dette kompromis, perverterer næsten hele den positive model med den tematiske linje i asyl- og indvandringspolitikken, som det er formuleret i de øvrige passager i artikel 16.

Her vil min gruppe benytte et særligt positivt aspekt ved det nye instrument, nemlig Parlamentets forbedrede muligheder for at medvirke over for Rådet og Kommissionen. Efter pres fra Rådet og Kommissionen tilføjes der i fremtiden et vigtigt aspekt til udviklingsfinansieringen, nemlig handel. Selv om vigtigheden af udviklingslandenes handelskapacitet fremhæves allerede i indledningen til det nye instrument, så vil vi nøje påse, at vi ikke ryger ind i et nyt årti med skjult udenrigshandelsstøtte. Hvis De kun vil hjælpe landene i syd til uforstyrret at sælge de råstoffer til Europa, som Europa har brug for, så vil vi bore i det og også kritisere det. Det er ikke udsalg af råstofferne, men fair handel med forarbejdede varer, som giver sydens samfund en chance for at overvinde fattigdommen. Formanden for Den Europæiske Investeringsbank, Philippe Maystadt, advarede for to uger siden i Financial Times om, at de politiske betingelser, som Europa stiller til finansieringer, er for høje, når det gælder konkurrencen med kinesiske eller russiske virksomheder om råstofferne i Afrika. Hvor fører dette argument os hen? Betyder det ikke, at vi igen accepterer slavearbejde bare for ikke at tabe kampen om råstofferne? Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, og jeg hilser det velkommen, at det er fastsat i det nuværende finansieringsinstrument og i vores kompromis, at kriterier som decent work, som Europa-Parlamentet også snart kommer med en betænkning om, skal overholdes. Jeg tror også, det er et meget vigtigt signal med hensyn til kravene om, at EU ikke skulle stille så høje politiske krav for at bekæmpe fattigdommen og fremme udviklingen, for det mener jeg er en forkert vej.

Lad os i stedet bruge det nye instrument og erfaringerne med hensyn til betydningen af sammenhæng og politik til at komme med bedre tilbud. Bauxit skal laves til aluminium på stedet, men det skal ske efter økologisk forsvarlige metoder og til værdige arbejdsvilkår og lønninger. Det nye instrument vil være effektivt, hvis det kan skabe de rammebetingelser inden for uddannelse og sundhed, som er en nødvendig forudsætning for en produktiv erhvervssektor til gavn for det lokale samfund.

  Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Vores privilegerede og rige del af verden har et stort ansvar for dem, der sulter og ikke har udsigt til udvikling. Selvfølgelig kan den bistand, vi yder disse mennesker, ikke løse alle deres problemer, da der er dybere, politiske årsager til nogle af dem. Den kan imidlertid hjælpe os med at løse kriser.

Jeg tror, at vi er enige om at erkende vores humanitære pligter, og dette giver os stor styrke. Derfor er jeg så meget desto mere imod at indføre lovgivning om såkaldte reproduktive og kønsbestemte rettigheder, hvilket indebærer, at vi politisk og økonomisk støtter abort. Dette forslag var ikke med i Kommissionens oprindelige forslag, og det blev først stillet her i Parlamentet.

Dette sender et meget negativt signal til de europæere, som har moralske indvendinger mod abort og ikke ønsker at betale for aktiviteter, der skjules bag facaden med det tekniske udtryk "reproduktive rettigheder". Det er en måde at undergrave den fælles front mod fattigdom og at svække den europæiske integration. Er det virkelig, hvad vi ønsker? Kan vi se bort fra mange kristnes samvittighed, blot fordi de i dag er i mindretal? I dag lader vi dem klart og tydeligt vide, at EU er blevet et projekt, i hvilket de ikke længere kommer til at spille en rolle. Jeg opfordrer Dem derfor til at støtte ændringsforslag 1, 2 og 3. Uden disse ændringsforslag vil jeg ikke kunne stemme for denne betænkning.

  Hélène Goudin, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Jeg kan fornemme, at der i Parlamentet er en stor iver efter at kommentere alt mellem himmel og jord. Alt fra ekstremt vigtige spørgsmål som f.eks. kemikalielovgivning til et lille spørgsmål som standardisering af vinduesviskere dukker op på vores bord. I øjeblikket forhandler vi om finansieringsinstrumentet for EU's udviklingssamarbejde. Jeg er overbevist om, at alle mine kolleger i Udviklingsudvalget ønsker at mindske fattigdommen i verden, således at udsatte mennesker overalt i verden kan leve et tåleligt liv. Det samme tror jeg gør sig gældende for de fleste medlemmer af Parlamentet. Jeg vil dog gerne opfordre Dem til at standse op og tænke efter endnu en gang.

Gør EU virkelig alt, hvad der står i dets magt, for at mindske fattigdommen på globalt plan? Det er meget svært for mig at forstå, hvordan man det ene øjeblik kan sidde og gøre sig til talsmand for støtte i EU-regi for så i næste øjeblik at subventionere EU's landbrug eller en skadelig fiskeriaftale med et fattigt afrikansk land, hvor korruption er et massivt problem. Hvis vi virkelig ønsker at hjælpe udsatte fattige mennesker i verden, bør vi nok begynde i den helt anden ende. Lad os afskaffe EU's fælles landbrugspolitik, og lad os afskaffe EU's protektionistiske handelspolitik, og lad os holde op med at beskytte europæisk produktion, som ikke er konkurrencedygtig. Mine forslag er ikke nødvendigvis løsningen på alle verdens problemer, men jeg mener, at det er en god begyndelse.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! Jeg vil først sige, at efter min mening bør både økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde være omfattet af et fælles finansielt instrument, der er baseret på et dobbelt retsgrundlag, nemlig artikel 179 og artikel 181, litra a). Jeg respekterer imidlertid konklusionerne fra de trepartsmøder, som resulterede i, at det oprindelige finansielle instrument blev opdelt i økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde.

Instrumentet til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier er økonomisk fleksibelt, og dets udvidede geografiske anvendelsesområde afspejler den nuværende situation. I instrumentet betragtes lande, der stadig er opført på DAC's liste, som udviklingslande på trods af, at de for længe siden ophørte med at være udviklingslande. Dette gælder lande som Brunei, Taiwan, Singapore, Saudi-Arabien, Bahrain, Qatar osv., som er vigtige handelspartnere for EU, og det er derfor nødvendigt at udvide det nuværende samarbejde med lande såsom Japan, Sydafrika og Australien til at omfatte ovennævnte nye lande.

Da de lande, der er omfattet af dette finansielle instrument, udgør en meget broget skare, er det vigtigt, at alle traktater omfatter klausuler om menneskerettigheder og respekt for demokratiske principper. I mine ændringsforslag til betænkningen har jeg understreget behovet for at styrke Parlamentets rolle.

Til sidst vil jeg sige, at jeg går ind for, at Parlamentet godkender alle ændringer på listen over industrialiserede lande, og at Kommissionen løbende skal vurdere overensstemmelsen med de oprindelige mål og udgifter. Endelig vil jeg, hr. kommissær, give udtryk for min beundring for Deres arbejde.

  Maria Martens (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Udviklingssamarbejde har lige fra begyndelsen af det europæiske samarbejde været et vigtigt arbejdsområde med en egen kommissær, et eget budget, et eget udvalg i Europa-Parlamentet, og Europa-Parlamentet er med til at bestemme på dette område gennem den fælles beslutningsprocedure. EU føler med rette et ansvar for også at bidrage til fred og velfærd i lande uden for Unionen. At Kommissionen har villet gøre et forsøg på at forbedre arbejdet, er udmærket. Vi investerer meget, og resultaterne er langtfra altid tilfredsstillende. Se f.eks. på Afrika, hvor fattigdommen endda synes at tiltage. Der skal stadig ske meget, førend millenniummålene er nået.

Kommissionens oprindelige forslag, der var ment som en forbedring, var imidlertid yderst skuffende og ikke tillidvækkende. Både budgettet for udviklingssamarbejde og Europa-Parlamentets medbestemmelsesret var i fare. Forhandlingerne var heller ikke nemme. Jeg giver en kompliment til hr. Mitchell, som har gjort en fantastisk indsats med det resultat, at der i hvert fald fortsat er et særskilt udviklingsinstrument med fælles beslutningsprocedure og med udelukkende artikel 179 som retsgrundlag. Der er enighed om millenniummålenes prioriteter, og inden for disse prioriteres undervisning og grundlæggende sundhedspleje.

Dertil hører også reproduktiv sundhed, og jeg vil gerne sige, også som en reaktion på fru Zimmer, at ændringsforslagene er stillet for at understrege denne sags betydning. Det er forkert, når det siges, at hr. Mitchells ændringsforslag er imod reproduktiv sundhedspleje. Han siger - det står i hans motivation for ændringsforslagene - at det er for vigtigt til at færdigbehandle i to sætninger, og det er noget ganske andet. Med det nye finansieringsinstrument for udviklingssamarbejde vil Parlamentets arbejde ændres. Vi skal fokusere mere på kontrol og gennemførelse af programmer. Jeg håber, at vi kan regne med det lovede samarbejde og Kommissionens åbenhed på dette område.

  Miguel Angel Martínez Martínez (PSE). - (ES) Hr. formand! Denne forhandling er meget vigtig, for vi skal vedtage et instrument, der skal danne grundlag for anvendelse af de ressourcer, som EU afsætter til udviklingssamarbejde og humanitær bistand.

Selv om EU's handleevne er blevet beskåret inden for næsten alle områder af de finansielle overslag for perioden 2007-2013, reduceres de midler, vi kommer til at råde over til vores solidaritet med den tredje verden, paradoksalt nok ikke, de vokser derimod en smule.

Denne forhandling er en tilfredsstillende afslutning på en proces, der har trukket særdeles længe ud, da det har været nødvendigt at overvinde en række vanskeligheder. Men det instrument, vi vedtager, kan bryste sig med, at det kommer til Parlamentet, efter at der er opnået konsensus mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet.

Denne stræben efter konsensus forklarer, hvorfor processen har været så usædvanlig lang. Udfordringen var vanskelig, eftersom det drejede sig om at forene de mere end 15 instrumenter, der fastsatte grundlaget for vores aktioner i forbindelse med udviklingssamarbejdet, i et enkelt instrument.

Det drejede sig om at rationalisere denne opgave, og det var Parlamentet enig i. Til gengæld var Parlamentet nødt til at forkaste Kommissionens oprindelige forslag, når det i bestræbelserne på at opnå større effektivitet forsøgte at begrænse Parlamentets rolle, dvs. at begrænse demokratiet. Det kunne Parlamentet ikke gå med til, og Udviklingsudvalget handlede med en ansvarlighed, vi kan være stolte over.

Det drejede sig ikke, som nogle gerne ville give det udtryk af, om at give vores udvalg en større rolle, det drejede sig om at bevare og øge Parlamentets rolle, dvs. Parlamentets demokratiske ansvar inden for et politisk og budgetmæssigt vigtigt område.

Vi er mange, der har stået over for totalitære magter, der retfærdiggjorde deres autoritære principper ved at hævde, at demokratiet komplicerede procedurerne og gjorde forvaltningen mindre effektiv. Vi ved dog alle, at dette var løgn, og at der ikke findes effektivitet uden demokratiske normer, såvel når det drejer sig om at træffe afgørelser om aktioner, som når det drejer sig om at kontrollere den udøvende magt i forbindelse med disse aktioner.

På grund af vores beslutsomhed i forbindelse med ordføreren, hr. Mitchelles arbejde, og takket været alle grupperne, der har arbejdet upåklageligt sammen, blev vores indsats kronet med succes. Jeg vil gerne takke det britiske, det østrigske og det finske formandskab for deres forståelse for vores holdning, og jeg vil også gerne takke Kommissionen, der har søgt at finde veje til at kunne tage hensyn til Parlamentets krav.

Instrumentets tekst er i overensstemmelse med den europæiske konsensus om udvikling og med de forskellige strategier, vi har vedtaget, især den europæiske strategi for udvikling af Afrika. Den er også i overensstemmelsen med teksten i forfatningen, som gør solidariteten med landene i Syd til en konstitutionel prioritet for EU.

Min bekymring går på, at vi nu, efter at Parlamentets beføjelser er blevet konsolideret, er nødt til at påtage os det ansvar, som instrumentet giver os, og som vil kræve en stor indsats fra Parlamentets side, dets Udviklingsudvalg, dets personale, der i øvrigt bør øges, hvis vi ønsker at være i stand til at påtage os arbejdet, og især de parlamentariske grupper, hvis forpligtelser bliver øget, da de skal deltage i udarbejdelsen af strategidokumenterne for hvert af de lande, som EU samarbejder med om deres udvikling, og i kontrollen med de programmer, der bliver vedtaget.

Vi må ikke gøre os selv til grin ved ikke at være i stand til at opfylde den forpligtelse, som det har kostet os så meget at få fra Fællesskabets institutionelle partnere.

  Thierry Cornillet (ALDE). - (FR) Hr. formand! Det er altid glædeligt at konstatere, at der er opnået enighed og et godt resultat. Jeg glæder mig derfor i lighed med mine kolleger. Balancen er langt om længe blevet genskabt. Vi har et fælles retsligt instrument, der udløber i 2013, og vi har indført en midtvejsevaluering. Vi har endelig et velegnet instrument. Vi har undgået at sammenblande forskellige udtryk. Der henvises ikke til industrilande eller menneskerettigheder, men kun til udvikling. Vi er i stand til at fastsætte klare målsætninger og politiske prioriteter.

Vi har endelig et instrument, der, som mine kolleger har understreget, er baseret på artikel 179, der genetablerer den fælles beslutningsprocedure. Parlamentet vil fremover altid kunne anvende den fælles beslutningsprocedure i forbindelse med udviklingspolitik.

Det er langt om længe lykkedes os at sikre, at de finansielle bevillinger knyttes til forskellige programmer med henblik på at øge vores kontrol. Jeg vil derfor gerne fremhæve den indsats, der er blevet ydet af ordføreren hr. Mitchell, og Kommissionens og Rådet indsats i denne forbindelse.

Fru Ferrero-Waldner! vi har noteret os Kommissionens tilsagn vedrørende vores rolle i forbindelse med midtvejsevalueringen og i forbindelse med den rationelle forankring af midlerne, dialogen om strategidokumenter og - hvilket jeg gerne vil understrege - vores prioriteter, nemlig sundhed og uddannelse.

Afslutningsvis vil jeg gerne påpege, at jeg ikke mener, at det vil blive vanskeligt for Parlamentet at vedtage betænkningen, endog uden ændringer. Jeg vil ikke spilde Deres tid med at diskutere disse ændringsforslag, der er fuldstændig irrelevante, bagudskuende og absurde.

  Witold Tomczak (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! Idéen om, at EU yder bistand til nationer og lande, der er i nød, fortjener vores støtte. Der er imidlertid tvivl om, hvorvidt samarbejdspolitik skal omfatte politiske emner som betingelse for at yde denne bistand.

Jeg forstår princippet om ikke at yde bistand til lande, der krænker menneskerettigheder eller begår forskellige forbrydelser. Hvis man imidlertid anvender samarbejdspolitik som et redskab til at tvinge lande, der er i nød, til at godkende løsninger, der anvendes i EU, som en betingelse for at yde bistand, lægger man et urimeligt pres på disse lande, og det strider mod tanken om solidaritet.

Vi gør mere for at fremme demokratiske processer, hvis vi hos os selv viser, at vi kan beskytte borgerrettigheder og friheder og sikre overholdelse og udvikling af de værdier, der altid har været en del af den europæiske identitet. At gøre samarbejdspolitik til et våben for f.eks. militant feminisme, som skaber megen strid i selve Europa, vil undergrave vores status og handlekraft i andre dele af verden.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Vi har sat os det ambitiøse mål at øge den offentlige udviklingshjælp og reducere fattigdommen i verden til det halve inden 2015. Vi er imidlertid fortsat meget langt fra dette mål. Udviklingshjælp skal efter min mening på kort sigt ydes der, hvor man mangler alt, f.eks. i flygtningeregioner eller kriselande. På lang sigt kan den imidlertid ikke erstatte velfungerende systemer.

Derfor gælder det om at styrke modtagernes suverænitet og indføre en slags regnskabspligt af hensyn til korruption og lignende. Netop i Afrika ser man, at udviklingssamarbejdet ikke altid virker på den måde, som man kunne ønske. Det er ikke så mærkeligt, for den er jo i mange tilfælde blevet brugt til at støtte donorlandenes eksport, støtte diktatorer eller gøre stater afhængige ved hjælp af gæld. Derfor er det uacceptabelt, at f.eks. Kina animerer nyligt gældssanerede stater til at optage gæld og opbygge nye afhængighedsforhold bare for at sikre råstofleverancerne. Det er også uacceptabelt, at stater er ivrige efter at modtage udviklingshjælp, men samtidig ikke engang er villige til at tage deres egne borgere tilbage efter en flygtningebølge.

  Nirj Deva (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg tager ordet for at lykønske en række kolleger i Udviklingsudvalget og specielt ordføreren Gay Mitchell samt min medkoordinator fru Martens og alle de politiske gruppers ordførere for at have arbejdet i to år med at skabe dette resultat.

Man kan spørge sig selv, hvorfor det tog to år, når det, vi nu har produceret, kunne gøres på tre måneder? Det tog al den tid på grund af en meget stædig holdning hos et medlem af Kommissionen - en "kommissær" kunne man sige - der havde en ledende position i Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser (RELEX). Det er kun, fordi kommissærerne og Rådet erkender, at Europa-Parlamentet er en vigtig demokratisk institution, der skal kunne kritisere lovgivningen og gøre den forklarlig.

I en tid, hvor Europa-Parlamentet og de europæiske institutioner betragtes som værende fjernt fra borgerne, var det skandaløst, at den daværende Kommission skulle udarbejde et dokument, der fjernede Udviklingsudvalgets og Europa-Parlamentets beføjelser til at fastsætte udviklingspolitikken. Det lykkedes kun at skabe dette resultat, fordi Parlamentet stod sammen trods visse personers forsøg på at så splid mellem medlemmerne og få os til at fare i totterne på hinanden. Jeg vil gerne have dette ført til protokols, fordi jeg som koordinator for Udviklingsudvalget kan sige, at vi gik gennem ild og vand for at få dette dokument vedtaget på en måde, hvor parlamentarisk kontrol, parlamentarisk politikkontrol, parlamentarisk kontrol med strategidokumenter, parlamentarisk kontrol med tidsfrister for lovgivning og parlamentarisk kontrol med specifikke instrumenter for udviklingspolitik alt sammen havde meget stor betydning.

Vi skal stå i forbindelse med vores befolkninger, vores valgkredse og vores vælgere. Det var absurd at få Kommissionen til at komme ind, som om det kom fra Moskva i de gamle sovjetdage. Jeg vil takke kommissærerne - specielt fru Ferrero-Waldner og hr. Michel - for deres forståelse for vores demokratisk rolle.

  Marie-Arlette Carlotti (PSE). - (FR) Hr. formand! En fælles erklæring om udvikling, en strategi for Afrika, forpligtelser med hensyn til udviklingsbistandsniveauet, EU har sandelig øget sine politiske ambitioner i de seneste år på udviklingssamarbejdsområdet, og med dette nye finansieringsinstrument kan vi opfylde vores ambitioner. Et syvårigt finansieringsprogram, der udelukkende har til formål at fremme international solidaritet, er virkelig en stor sejr for vores partnere i Syd, og det er en stor sejr for Parlamentet, fordi vi har fået opfyldt vores hovedkrav efter to års sværdslag med Rådet og Kommissionen. Det er en sejr, at vi har forpligtet os til at anvende mindst 20 % af midlerne til uddannelse og basale sundhedsydelser med henblik på at fremskynde opfyldelsen af millenniummålene. Det er en sejr, at vi har udviklet et særligt instrument for demokrati og menneskerettigheder i Sydlandene, og det er en sejr, at det nye instrument kun vil blive anvendt i Sydlandene, således at det sikres, at udviklingsmidlerne ikke kanaliseres videre til andre politikker.

Endelig får vi i forbindelse med midtvejsevalueringen meget snart mulighed for at forbedre dette vigtige instrument i nødvendigt omfang Det er en kærkommen anledning, der giver os mulighed for at afslutte gennemgangen af denne tekst i ro og mag. Disse sejre vil skabe grundlag for andre sejre, f.eks. i forbindelse med de igangværende forhandlinger om programmeringen af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), som jeg i egenskab af ordfører vil gøre mit bedste for at give de samme prioriteringer.

Selv om det er rigtigt, at det på trods af alle vores anstrengelser ikke er lykkedes os at få opført EUF på budgettet eller at blive officielt inddraget i komitologiproceduren med det formål at holde nøjere øje med gennemførelsen af udviklingspolitikken, bør vi ikke desto mindre glæde os over vores mange sejre, ikke mindst over vores bidrag til en mere gavmild indstilling til udviklingspolitik. Gennem oprettelsen af dette instrument for udviklingssamarbejde er EU mere end nogensinde før ved at konsolidere sin rolle som leder på dette felt. EU var i forvejen langt den største globale bidragyder på dette område, og EU udviste i forvejen større international solidaritet end resten af verden. Fra nu af vil indsatsen blive endnu større.

Jeg mener, at vi i Europa i dag kan være stolte af, at vi er forblevet tro mod europæiske værdier som generøsitet og solidaritet. Jeg vil også gerne takke ordføreren hr. Mitchell, alle, der har arbejdet hen imod dette resultat, navnlig hr. van den Berg, og alle, der har ydet værdifulde bidrag. Jeg håber, at denne betænkning vil blive vedtaget uden ændringsforslag.

  Toomas Savi (ALDE). - (ET) Instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde består af et meget skrøbeligt kompromis mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet. Vi skal også erkende, at Parlamentets synspunkter i det store og hele er taget i betragtning under den fælles beslutningstagning.

Ethvert forslag om at tilføje et nyt instrument ville betyde, at instrumentet ikke ville blive gennemført i begyndelsen af næste år, og at bistanden måske ikke engang når frem til dem, der har brug for den. Instrumentet dækker en bred vifte af udviklingslande fra de mindst udviklede lande til højindkomstlande. Det omfatter også en lang række emner og aktiviteter, som tidligere blev finansieret fra miljøbudgettet.

Jeg er tilfreds med forløbet, under hvilket Det Europæiske Folkeparti har fjernet de ændringsforslag, hvor man henviste til politiske institutioner, og jeg vil nu drage en kort konklusion. Jeg vil endnu en gang understrege, at instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde er et kompromis mellem institutioner, og hvis behandlingen af det bliver langsommere, betyder det, at bistanden forsinkes og afbrydes, hvilket bestemt ikke er i overensstemmelse med formålet med instrumentet, som er at fremme demokrati og menneskerettigheder. Jeg støtter derfor, at betænkningen vedtages uden ændringer.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Mit indlæg gælder hr. Martins betænkning. Jeg vil lykønske ham med hans kreative bidrag. Hans betænkning drejer sig om instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde med industrialiserede lande og territorier.

Diskussionen om oprettelse af det nævnte finansielle instrument er en del af et bredere problem, som primært vedrører harmonisering af EU's aktioner internt og eksternt og sekundært sammenhængen i EU's foranstaltninger udadtil, hvad enten de er politisk, økonomisk eller handelsmæssig karakter.

Forslaget til forordning forener en uensartet gruppe lande samt en lang række aktiviteter på områder såsom økonomi, handel, forskning og videnskabeligt samarbejde. En fordeling af ressourcer på aktivitetsområde eller på land eller gruppe lande bør afspejle EU's strategiske, politiske, økonomiske og handelsmæssige mål.

Med hensyn til sammenhængen i EU's foranstaltninger udadtil vil jeg henvise til den nye handelsstrategi, som kommissæren for international handel har bekendtgjort. Da denne strategi vedrører vores næste skridt over for vigtige EU-handelspartnere, rejser man så spørgsmålet om, hvorvidt dette er foreneligt med EU's politiske prioriteter. Forbinder den de områder, det foreslåede finansielle instrument omfatter, med EU's interne politiske valg? Burde den ikke endvidere fremme Parlamentets aktive rolle yderligere i fastsættelsen af prioriteter samt vurderingen af programmernes effektivitet?

FORSÆDE: Sylvia-Yvonne KAUFMANN
Næstformand

  Erika Mann (PSE). - (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Denne forhandling under ét er god, for fremover for vi et fælles retsgrundlag med forskelle, alt efter om det handler om udviklingslandene eller de rigere, industrialiserede lande. Derfor er det godt, at vi har denne forhandling.

Ordføreren Davis Martin har med rette peget på, at vi må stræbe efter større logik og større systematik, når det handler om at repræsentere EU's interesser i vores udenrigspolitiske samarbejde. Han har plæderet for, og det glæder mig, at Kommissionen respekterer det, at vi har brug for en yderligere differentiering og skal lægge vægt på de enkelte landes specifikke interesser, og at vi har brug for en stærkere evaluering og en fremrykket kontrol.

Jeg vil gerne tilføje endnu et par punkter, som hr. Papastamkos allerede har vært inde på. Når vi foretager kontrollen, må vi også udforme denne differentiering efter en større logik i vores udenrigspolitiske og handelsmæssige relationer. Hvad mener jeg med det? Vi har allerede i dag meget tætte relationer til visse lande, vi har frihandelsaftaler og partnerskabsaftaler, men logikken i vores samarbejde gennem vores finansieringsinstrumenter følger ikke altid vores politiske logik.

Vi bør derfor forsøge at opnå en strategisk intensivering, også når det gælder det finansielle samarbejde. Det er jo meningsløst, at vi har frihandelsaftaler, som f.eks. med Mexico og Chile, og at vi planlægger nye frihandelsaftaler, hvis vi ikke følger nogen form for logik i samarbejdet. Lige så lidt logisk er det, at vi ikke støtter de mindst udviklede lande mere intensivt end de lande, som allerede er inde i et opsving og er det, man på engelsk kalder emerging countries. Vi skal have en stærkere specificering på dette område i fremtiden. Det kræver i øvrigt også, at Parlamentet ikke kun indgår i den fælles beslutningsprocedure i forbindelse med finansieringsinstrumenterne, men at Parlamentet bliver inddraget, allerede når dialogen om bilaterale aftaler bliver indledt, og at Parlamentet også skal give sit samtykke. Ellers vil en inddragelse af Parlamentet i sidste ende kun føre til, at der opstår en kløft mellem Kommissionen og medlemsstaterne, og så er der ikke tale om en fuld og demokratisk støtte.

Jeg vil indtrængende bede kommissæren om i forhandlingerne med Kommissionen og medlemsstaterne at lægge vægt på, at Parlamentet skal give sit samtykke på alle områder, så vores værdisystem, som vi hele tiden taler om, ikke bare er sikret, når vi taler om andre lande, men at vi også holder det i hævd, når vi selv laver politik.

  Jana Hybášková (PPE-DE). - (CS) Fru formand, hr. kommissær! Jeg ønsker at takke hr. Mitchell og koordinatorerne og lykønske dem med, at det er lykkedes dem ved hjælp af fælles moralske værdier at bekræfte et direkte valgt Parlaments vilje, hvilket de delvis har opnået takket være vores støtte. Udviklingssamarbejde skal føre til udvikling og ikke stagnation. Det skal føre til en retsstat, til udvikling af en fri økonomi og dermed pluralisme i beslutningstagningen og overholdelse af menneskerettigheder.

Som mange lande i verden har vist, er økonomisk udvikling ikke i sig selv tilstrækkeligt. Bestræbelser for at opnå økonomisk åbenhed og hurtig økonomisk udvikling er ikke nok, når der af mangel på en retsstat er politisk stagnation, et lukket samfund, korruption og magtmisbrug. Økonomisk udvikling af denne art fører til alvorlige politiske fiaskoer og sikkerhedsproblemer og ender i terrorisme.

Vi har her i Parlamentet et instrument til rådighed, med hvilket vi kan stille betingelser for udviklingsbistand, idet vi målretter og øremærker den, således at kriterier opfyldes på en passende måde, og der opnås en egentlig udvikling. I dette instrument fastsættes præcise finansielle betingelser, og der tilvejebringes nøje kontrolleret finansiering til udviklingsprogrammer, herunder programmer for ikkestatslige modtagere og lokale myndigheder. Når alle er bedre stillet, bliver det muligt for Parlamentet at påvirke nationale strategiske dokumenters endelige form og at vurdere gennemførelsen af dem. Jeg taler som medlem af bestyrelsen for Verdensbevægelsen for Demokrati, og jeg glæder mig over muligheden for at fremme et ægte demokrati ved hjælp af vores demokratisk valgte Parlament. Jeg lover, at jeg ligesom de andre medlemmer af Parlamentet vil gøre alt, hvad der står i min magt, for at sikre, at vi arbejder effektivt sammen med Kommissionen og Rådet for at iværksætte udvikling over hele verden.

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske hr. Mitchell og hr. Van den Berg med deres udmærkede arbejde med instrumentet for udviklingssamarbejde. Jeg må imidlertid sige, at jeg er stærk modstander af hr. Mitchells ændringsforslag om betragtning 18, artikel 5 og 12.

Om nogle få dage vil vi ikke have en særskilt post til finansiering af seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder, og efter min mening vil det være en alvorlig uretfærdighed - specielt over for de kvinder, der risikerer at få meget alvorlige sygdomme under materniteten - at fjerne disse referencer. I henhold til Europa-Parlamentets forskellige aftaler med Kommissionen og Rådet samt internationale aftaler er vi forpligtet til netop det sprog, der allerede er indeholdt i dette instrumentet for udviklingssamarbejde, og jeg finder det uvederhæftigt for hr. Mitchell at forklare disse ændringsforslag med en påstand om, at disse sager ikke kan behandles på to linjer.

Disse spørgsmål er blevet debatteret ad nauseam af Europa-Parlamentet og de fleste af de nationale parlamenter, og resultatet er altid det samme her i Parlamentet. Parlamentet støtter folks ret til uafhængigt at vælge deres seksuelle aktivitet, deres seksuelle tilbøjeligheder og deres ret til ordentlige sundhedstjenester og til at forhindre det rystende faktum, at ca. 90.000 kvinder hvert år dør som følge af illegale aborter. Vi skal gøre en ende på det, og efter min mening skal betænkningen ikke ændres.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Fru formand! I dag lyder lykønskningerne særlig højt til ordføreren, hr. Mitchell, som har opnået et godt kompromis efter to års forhandlinger med Rådet om et meget vigtigt spørgsmål. For første gang har vi en definition af udviklingspolitik, der gør det muligt at rette midler til udviklingssamarbejde udelukkende mod de lande, der har mest brug for dem. En femtedel af midlerne skal gå til sundhedspleje og uddannelse, hvilket er socialt retfærdig støtte til lande, der forsøger at frigøre sig fra kvælertaget med fattigdom, sygdom og utilstrækkelig uddannelse.

Det er meget vigtigt, at Parlamentet bliver i stand til at føre løbende kontrol og at påvirke tildelingen af midler. Det kompromis, der er ved at blive udarbejdet, viser, at dette er væsentligt.

Jeg tror, at udviklingslande vil hilse dette konstruktive skridt fra Parlamentet og Kommissionen velkommen. Det gør det muligt for os at håbe, at finansieringen på 17 milliarder euro bliver tildelt med omtanke til størst gavn for mennesker med mest modgang. Det er vigtigt at formidle denne nyhed i EU-landene og særlig i de nye medlemsstater.

  Eoin Ryan (UEN). - (EN) Fru formand! Jeg vil også lykønske hr. Mitchell og hr. van den Berg med denne vellykkede betænkning, der fokuserer på at forenkle brugen af EU-støtte i udviklingslande. Jeg vil også sige, at jeg desværre ikke kan støtte ændringsforslagene fra hr. Mitchell af samme årsager som hr. De Rossa. Som han sagde, er det et spørgsmål, der er blevet vendt ved en række lejligheder både i Parlamentet og internationalt. Efter min mening skal vi holde os til de aftaler, der har eksisteret siden Kairo.

"USA kæmper, FN føder, og EU finansierer". Ordene stammer fra en franskmand, der studerer internationale spørgsmål. Hvor urimeligt det end må lyde, tegner det et billede af EU's betydning for udviklingslandene. I de seneste år er verden blevet ramt af tragiske katastrofer som f.eks. tsunamier, jordskælv i Pakistan og den nylige oversvømmelse i Bangladesh. FN's nødhjælpsfond CERF blev oprettet med henblik på at levere finansiering og en hurtig indsats i forbindelse med pludseligt opståede globale nødsituationer og at levere livsnødvendig finansiering, der allerede er sikret fra internationale donorer. I årets første fem måneder har CERF givet 200 millioner euro til mere end 320 projekter i 26 lande. ECHO har imidlertid hidtil nægtet at bidrage til CERF med den begrundelse, at det selv har en finansieringsordning til hurtig og upartisk finansiering i nødsituationer. Jeg vil nu spørge: Hvad er pointen i at have to fonde, der angiveligt tjener samme formål? Hvorfor ikke have én central fond, der tager sig af sådanne nødsituationer?

Jeg vil opfordre EU's kommissær for humanitær bistand, hr. Michel, til at indlede samtaler med FN om at strømlinje den globale indsats i forbindelse med internationale nødsituationer. Bureaukrati må ikke stå i vejen for at redde menneskeliv, for det er det, vi taler om. Lad os ikke slås om to forskellige finansieringsblokke, når formålet er hurtigst muligt at føde og finansiere katastroferamte mennesker.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil atter takke Dem for denne afsluttende forhandling. Vi har haft lange og undertiden vanskelige forhandlinger, herunder mange formelle og uformelle trepartsforhandlinger. Som altid har alle parter skullet fremlægge deres synspunkter, og det tager nogle gange lang tid. Det vigtigste er imidlertid, at vi til sidst får et godt resultat. Jeg har lyttet opmærksom til Dem alle, og jeg tror, at vi alle kan leve med dette resultat og se fremtiden i møde. Nu er der et nyt sæt finansielle instrumenter, og vi ønsker at sikre bedre eksterne foranstaltninger og større synlighed til fordel for udvikling, stabilitet og menneskerettigheder.

Nu vil jeg gerne sige et par ord om nogle konkrete punkter, der blev nævnt under forhandlingen. I spørgsmålet om seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder er jeg opmærksom på, at det har været et meget følsomt emne i alle de forskellige fora, hvor det har været debatteret. Det bliver endnu mere kompliceret i et EU med 25 medlemsstater, der alle har forskellige traditioner. Derfor repræsenterer de respektive bestemmelser i instrumentet for udviklingssamarbejde et velafbalanceret kompromis. Jeg skal indrømme, at det var vanskeligt at nå frem til dette kompromis, og forhandlingen bør ikke genoptages. Disse bestemmelser er primært taget fra den gamle forordning om støtte til aktioner vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder i udviklingslandene. Derfor afspejler disse bestemmelser allerede en vis enighed, da den gamle forordning var vedtaget af Parlamentet under fælles beslutningstagning. Det ville ikke gøre problemet lettere, hvis det blev overført fra instrumentet for udviklingssamarbejde til en særskilt forordning. Det ville snarere forhale diskussionerne om dette meget følsomme anliggende. En sådan løsning ville også være i strid med målet om en forenkling, der er det ledende princip for reformen af instrumenterne for eksterne foranstaltninger. De respektive bestemmelser i instrumentet for udviklingssamarbejde er udtryk for et afbalanceret kompromis, der højst sandsynlig ikke ville blive bedre ved at regulere spørgsmålet om seksuel og reproduktiv sundhed i en særskilt forordning.

Jeg vil også gerne sige et par ord i spørgsmålet om essensen. Kommissionen bekræfter, at fattigdomsbekæmpelse og betræbelserne på at nå millenniumudviklingsmålene er nogle af de vigtigste mål med dens udviklingsbistand. Kommissionen forpligter sig til at prioritere grundlæggende sundhed og uddannelse samt social samhørighed under ét i dens programmerings- og implementeringsrolle for landeprogrammer. Kommissionen vil endvidere bestræbe sig på at sikre, at et referencepunkt på 20 % af dens tildelte bistand under landeprogrammer omfattet af DCI i revisionsåret 2009 vil blive dediceret til primær og sekundær uddannelse samt grundlæggende sundhedspleje.

Men jeg må også sige, at DCI også indeholder et tematisk program om migration og asyl, der er efterfølgeren til det gamle Aeneas-program. Indholdet af dette tematiske program er atter et udtryk for et nøje afbalanceret kompromis mellem specielt medlemsstaterne i Rådet. I lyset af EU's aktuelle udfordringer på indvandringsområdet vil de tematiske programmer tilgodese disse behov. Der vil primært blive taget fat på grundårsagerne til migration gennem vores geografiske samarbejde - hvilket jeg netop har talt om. Folk med muligheder ønsker ikke at migrere, men der er mange andre. På den ene side bekæmper det ulovlig migration, og på den anden side arbejder det for lovlig migration. Vi må ikke lukke øjnene for det faktum, at indvandring og specielt ulovlig indvandring er en af vor tids store udfordringer.

Jeg ser frem til at søsætte disse instrumenter sammen med Dem. Vi skal skue fremad. Et af de største udfordringer under forhandlingerne om disse nye i fællesskab vedtagne instrumenter var Parlamentets rolle under den strategiske planlægning som udtrykt i strategidokumenterne. På baggrund af de tilknyttede erklæringer til den interinstitutionelle aftale om de nye finansielle overslag er retningslinjerne for en demokratisk kontroldialog blevet udtrykt i en brevveksling med de berørte udvalg. Det første pilotlandestrategidokument vil snart lande i Parlamentet. Nu ser vi frem til gennemførelsen af denne demokratiske kontroldialog.

Med hensyn til ICI vil jeg sige til hr. Martin og fru Mann, at retsgrundlaget som bekendt er EF-traktatens artikel 181 (a), der fastsætter høringsproceduren med Parlamentet i lovgivningsproceduren. Men selvfølgelig er Kommissionen altid parat til også at udveksle synspunkter med Parlamentet om aspekter af samarbejde med industrialiserede lande. Vi vil bestemt tage meget hensyn til enhver beslutning, som Parlamentet måtte vedtage i denne henseende.

Hvis vi ikke altid har set de ønskede resultater i udviklingslandene, er det også, fordi der endnu ikke altid er indført god forvaltningspraksis. Det er en anden meget vigtig faktor, jeg gerne vil fremhæve, fordi vi giver mange midler og forsøger at gøre vores bedste. Men desværre er der ikke altid god forvaltningspraksis.

Afslutningsvis vil jeg sige, at forhandlinger altid er komplicerede, men at vi ønskede en forenkling. Det er meget vigtigt at forenkle for at skabe synlighed og effektivitet. Det har været svært at reducere 40 forskellige lovgivningsinstrumenter til syv politikbaserede instrumenter, men jeg synes, at det i sidste ende har været en givtig udfordring. Tre nye instrumenter er allerede gældende: førtiltrædelse, naboskabspolitikinstrumentet og stabilitetsinstrumentet. Fire instrumenter vil snart blive vedtaget: DCI og ICI, nuklear sikkerhed samt menneskerettigheds- og demokratiinstrumentet. Det er også noget, som er blevet bemærket af alle, der i dag har talt om de positive resultater af vores forhandlinger om DCI og ICI.

Hele denne øvelse har vist, at hvis vi, de tre institutioner - Kommissionen, Rådet og Parlamentet - samarbejder konstruktivt, så kan vi i sidste ende skaffe gode resultater. Jeg ser frem til at samarbejde med Dem om at sikre en god, effektiv og synlig gennemførelse.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted kl. 12.00 i dag.

9. Beskyttelse af grundvandet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Christa Klaß for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (PE-CONS 3658/2006 - C6-8209, 0382/2006 - 2003/0210(COD)) (A6-0446/2006).

  Christa Klaß (PPE-DE), ordfører. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, kære kommissærer, mine damer og herrer! Miljøområdet er bredt. Luft og vand er grundlæggende forudsætninger for alt menneskeligt liv på vores kontinent. Grundvandet er en af de vigtigste og mest følsomme ressourcer, vi mennesker har. Grundvandet regenereres kun meget langsomt, og det gælder både for mængden og for forurening. Det er meget kostbart og teknisk kompliceret at rense forurenet grundvand, hvis det overhovedet er muligt.

Når det gælder luften, oplever vi nu, at alle de foranstaltninger, vi traf i sidste årti, ikke er tilstrækkeligt til at forhindre klimaændringerne med alle deres negative følger. Når det gælder luften, kan vi i Europa ikke udrette ret meget alene, hvis ikke verdens øvrige industristater trækker på samme hammel. Med hensyn til grundvandet står det her i Europa alene i vores magt at sikre dette kostbare gode for kommende generationer. Derfor er forudseenhed og beskyttelse af økosystemet grundvand ekstremt vigtigt.

Disse centrale anliggender har jeg som ordfører kæmpet for, og jeg takker alle, som har hjulpet mig. Det er først og fremmest Dem, mine damer og herrer. Uden de overbevisende afstemningsresultater fra Europa-Parlamentet under første- og andenbehandlingen ville det ikke have været muligt at nå det resultat, som vi med stor støtte fra Kommissionen har opnået i forligsforhandlingerne med Rådet. Jeg takker Rådet og Kommissionens repræsentanter for det konstruktive samarbejde og deres medvirken til at finde kompromiser.

Hvad har vi opnået? Beskyttelse af økosystemet grundvand og forsigtighedsprincippet er udtrykkeligt blevet medtaget. Forsigtighedsprincippet betyder i forbindelse med grundvandet, at vand, som stadig er rent, skal beskyttes i god eller meget god tilstand. Det betyder, at man ikke først skrider til handling, når man har nået den dårlige tilstand, som er defineret ved grænse- og tærskelværdier. En vending af udviklingen og forringelsen er reguleret således, at det ikke kun er overgangen fra god til dårlig tilstand, der observeres og skal udløse foranstaltninger, men også konstant stigende værdier inden for en tilstandsklasse. I forbindelse med de tærskelværdier for stofferne i bilag 2, del B, som medlemsstaterne nu skal fastsætte, skal der tages højde for såvel humantoksikologisk og økotoksikologisk viden som for de hydrologiske forhold. Det er altså baggrundsværdierne for bedre at kunne tage højde for de forskellige forhold i de enkelte regioner i Europa.

For at kunne kontrollere effektiviteten af disse foranstaltninger var det særligt vigtigt at indføre en revisionsklausul. Bemærkningen om nitratdirektivet i bilag 1 blev slettet, og der blev tilføjet en henvisning til nitratdirektivet i bilag 4. Nitratdirektivet og vandrammedirektivet fastsætter sammen med dette grundvandsdatterdirektiv forholdsvis strenge beskyttelses- og saneringsmål. I denne forbindelse er den nye artikel 11 om evaluering vigtig. Kommissionens rapporter skal for grundvand indeholde en vurdering af det foreliggende direktiv i kombination med andre relevante miljøbestemmelser, altså også nitratdirektivet inklusive overensstemmelse med disse bestemmelser. Direktivets tekst bliver nu mere entydig og klar. Begreber som baggrundskoncentration, udgangspunkt og signifikant stigende tendens er blevet defineret. Uklare krav, som gav rum for fortolkning, er blevet slettet. Medlemsstaterne får større frihed med hensyn til gennemførelsen, og der er også mulighed for at indgå aftaler f.eks. mellem landmænd, vandværker og kommuner. Europa-Parlamentet får flere muligheder for at medvirke ved fremtidige justeringer af direktivet. Ved ændringer af listen over skadelige stoffer, indikatorer og grænseværdier kan Parlamentet gøre indsigelse i forbindelse med den nye udvalgsprocedure, og slettelse af enkelte stoffer fra listen kan kun ske i fælles beslutningsprocedure med Parlamentet.

Indkomsttab i landbruget som følge af dyrkningsbegrænsninger til beskyttelse af grundvandet kan udlignet inden for rammerne af forordningen om udvikling af landdistrikterne. Vi har søgt kompromiser, og vi har fundet dem. Jeg er fast overbevist om, at vi kan støtte og forsvare den samlede løsning. Jeg beder oversættelsestjenesten om at rette de sidste unøjagtigheder i den sproglige version. Det nye grundvandsdirektiv vil yde et effektivt bidrag til at beskytte vores grundvand, og jeg beder derfor alle kollegerne om at stemme for forligsudvalgets resultat.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Fru formand! Jeg vil både lykønske og takke den delegation fra Parlamentet, der deltog i mødet i Forligsudvalget den 17. oktober. Jeg vil særlig takke fru Roth-Behrendt, som ledede Parlamentets delegation, og ordføreren, fru Klass, for deres fremragende arbejde og det resultat, de opnåede.

Forligsudvalgets drøftelser var konstruktive. Som fru Klass nævnte tidligere, opnåede Parlamentet positive resultater i forbindelse med visse vigtige emner, særlig de vigtige spørgsmål om beskyttelse af grundvandet mod forringelse og fastsættelse af kvalitetsstandarder for grundvand. Jeg er sikker på, at Parlamentet bifalder de gode resultater, delegationen opnåede.

Kommissionen støtter det dokument, Forligsudvalget vedtog.

  Péter Olajos, for PPE-DE-Gruppen. - (HU) Fru formand! Da jeg blev valgt til Parlamentet for to et halvt år siden, må jeg indrømme, at jeg var bange for, at de andre medlemmer og jeg ville blive en del af en babylonsk forvirring, og at vi rent faktisk ikke ville kunne gøre ret meget med hensyn til at træffe beslutninger, der berører en halv milliard europæere.

Nu står jeg imidlertid her, og jeg kan sige, at vi i går bidrog til at aflevere den nye lov om den kemiske industri, og i dag kan jeg deltage aktivt i afleveringen af en anden lov, der giver meget håb, nemlig loven om beskyttelse af grundvandet. Jeg har talt en hel del med fru Klaß, som jeg vil takke for hendes uselviske indsats, om hvor vigtig og væsentlig denne lov er, og om at vi ikke kan tillade os at forurene det vand, vi drikker, uden hvilket livet på jorden ikke kan opretholdes.

Det er ikke fordi, man ville have gjort indvending imod selve princippet, men da vi kom til de rent praktiske detaljer vedrørende det faktiske samarbejde mellem medlemsstaterne, nitratgrænseværdier og beskyttelseszoner, begyndte nogle lande at prioritere deres egne interesser frem for Fællesskabets interesser.

Til sidst sejrede fornuften imidlertid, og aftalen blev vedtaget. Som resultat af de vellykkede trepartsmøder er alle europæere nu lige stillet, uanset om deres land deler grundvandsbase med et andet land eller ej, og de kan nyde godt af en betydelig bedre vandkvalitet og -sikkerhed end tidligere.

Det er nu op til medlemsstaterne, hvordan de gennemfører denne lov, hvordan de integrerer beskyttelse af grundvandet i deres politik for udvikling af landdistrikterne, og hvordan de tilskynder til at tilpasse landbrugspraksis til dette nye direktiv. Jeg lykønsker fru Klaß, Kommissionen og Rådet med denne vandbeskyttelseslov, som er af stor betydning for Europa.

  María Sornosa Martínez, for PSE-Gruppen. - (ES) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil begynde med at takke fru Klaß og resten af kollegaerne for deres indsats i forbindelse med behandlingen af denne betænkning. Jeg synes, at resultatet er positivt, takket være Parlamentets arbejde, som i stort omfang har forbedret Kommissionens indsats, og som også i sidste instans har hjulpet os med at opnå Rådets forståelse i Forligsudvalget.

Grundvandet bidrager med ca. 65 % af alt drikkevand i Europa. At vi har fået en definition på forringelsen, og at forsigtighed og forebyggelse nu anses for et princip, er virkelig positivt. For at beskytte miljøet som helhed og folkesundheden i særdeleshed er det nødvendigt at forebygge og reducere den skadelige koncentration af farlige forurenende stoffer i grundvandet, og efter min mening er udarbejdelsen af dette direktiv et skridt i den rigtige retning.

Vandkvaliteten og dermed menneskenes sundhed er truet af de store koncentrationer af nitrater, pesticider, tungmetaller, olie og en lang række forurenende stoffer. Derfor glæder jeg mig særlig over den aftale, vi har opnået med Rådet, som vil gøre det muligt at indføre en række regler til forebyggelse af forurening og beskyttelse af grundvandet.

I henhold til disse regler vil medlemsstaterne være tvunget til at forebygge eller begrænse nedsivningen af farlige stoffer til grundvandet, og i denne forbindelse synes jeg, at det er meget vigtigt at være opmærksom på de forskellige hydrogeologiske forhold i de forskellige områder af Europa, for en jord, hvor der konstant tilføres vand, er ikke det samme som en tør jord, der lider under andre problemer.

Jeg vil også gerne understrege medlemsstaternes mulighed for at fastsætte beskyttelsesområder af en størrelse, som vandforvaltningsmyndigheden eller en anden kompetent national myndighed anser for nødvendig for at beskytte drikkevandsforsyningen. Jeg synes, at det er et af de vigtigste elementer, der er blevet indført.

Endelig anmoder jeg her medlemmerne om at stemme for betænkningen, og jeg håber, at medlemsstaterne gennemfører de beskrevne foranstaltninger hurtigst muligt med det formål at beskytte miljøet og folkesundheden på vores vej mod det bæredygtige Europa, vi alle ønsker.

  Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil lykønske ordføreren fru Klaß, formanden for Europa-Parlamentets delegation, fru Roth-Behrendt, hr. kommissær Dimas, Rådet og alle dem, der gjorde det muligt for dette direktiv at slippe vellykket gennem forligsproceduren.

Mange vil sige, at dette direktiv kommer alt for sent, og de har nok ret. Men som mine engelske kolleger så klogt siger - bedre sent end aldrig. Mange vil også sige, at dette direktiv ikke er tilstrækkeligt vidtgående med hensyn til at sikre den bedst mulige beskyttelse af grundvandet, og de har nok også ret. Men når det aktuelle emne er så kompliceret, og der findes så mange og betydningsfulde interessenter, er der et yderst vigtigt og helt grundlæggende behov for et aftalt kompromis. Der blev f.eks. indgået kompromiser om nitrater og revisionsklausulperioden, men de var en del af en generelt afbalanceret og rimelig aftale.

På den anden side understreges det f.eks. i direktivet, at spørgsmål som f.eks. beskyttelse af folkesundheden er tilstrækkelig grund til at fastsætte skrappere grænseværdier for forurenende stoffer som f.eks. pesticider. Endvidere og vigtigere blev henvisningen til vandrammedirektivet rimeligt nok medtaget i en betragtning. Men måske vigtigst af alt så sikrede Europa-Parlamentets delegation en bredere rolle for Parlamentet i fremtidens beslutningstagning og følgelig en rolle i den overordnede overvågning af korrekt og tilstrækkelig gennemførelse. Gennemførelse er bestemt et område, hvor der efter min mening kan komme svagheder, og det kan ikke pointeres nok, at et årvågent øje og en nøje overholdelse af regler og bestemmelser skal sikres, hvis vi skal sikre en høj kvalitet af vores værdifulde grundvandsreserver for os selv og de kommende generationer af europæere.

Afslutningsvis vil jeg sige, at vi har et afbalanceret og meget tilfredsstillende kompromis, der fortjener vores fulde og udelte støtte.

  Hiltrud Breyer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer, fru Klaß, hr. kommissær! Det er en kæmpesucces, at grundvandsdirektivet ikke er blevet udvandet. De sidste forslag er virkelig et skridt i den rigtige retning, selv om vi naturligvis havde forventet endnu mere.

Vi ved, at 80 % af drikkevandet udvindes fra grundvand, men 40 % af grundvandet i Europa er allerede forurenet. I Tyskland har forureningen af floderne med perflourtensider i Nordrhein-Westfalen og Bayern tydeligt vist, hvilken fare vores vigtigste næringsmiddel er kommet i. Det er en succes, at grundvandsdirektivet nu har et juridisk bindende krav om at forhindre udledning af skadelige stoffer til grundvandet. Det vil forhåbentlig blive udgangspunkt for strenge og effektive foranstaltninger til at sikre en bæredygtig beskyttelse af vandet.

Europa-Parlamentet har heldigvis foretaget en kraftig beskæring af listen over undtagelser fra andenbehandlingen. Landbrugets dårlige undskyldninger i forbindelse med lofterne for nitrat er heldigvis væk. Også landmændene skal overholde grænseværdien på 50 mg pr. liter, som faktisk ikke er særligt ambitiøs. I Tyskland har man fundet nitrat, som sættes i forbindelse med kræft, i syv gange den tilladte koncentration i grundvandet. Det viser til overflod, hvor bekymrende situationen er.

Hvis vi skulle beskytte vores kostbareste ressource effektivt, skulle vi faktisk have en grænseværdi på under 25 mg pr. liter. Nitratforureningen er fortsat det største og dyreste problem for beskyttelsen af det europæiske grundvand. Derfor er det efter min mening en alvorlig forsømmelse, at hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ville lave et fremstød for at beskytte mod nitrat og sætte mere ambitiøse mål på dette område. Det er imidlertid en stor succes, som nu er blevet bekræftet og fastsat, at grundvandet som sådant skal beskyttes.

Vi ved stadig for lidt om vores økosystems egenskaber. Forebyggende grundvandsbeskyttelse er 10 gange bedre end efterfølgende foranstaltninger, som i mange tilfælde ikke kan lade sig gøre. Grundvandsdirektivet, som nu skal vedtages, skal være udgangspunktet for yderligere miljøforanstaltninger. Som ordfører for Miljøudvalget vil jeg i den forestående lovgivningsprocedure om pesticider være meget opmærksom på de maksimalt tilladte mængder af pesticider i grundvandet, for det vil også være en vigtig etape for at forbedre grundvandsbeskyttelsen.

  Leopold Józef Rutowicz, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Direktivet om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse er et nødvendigt dokument. Det vil få en positiv virkning på adgang til drikkevand og vand, der anvendes i landbruget og industrien, og som der er mangel på i mange regioner i EU.

Vand er et økonomisk og humanitært anliggende i disse regioner. Vandmangel og den dårlige kvalitet af det vand, der er til rådighed, betyder, at det ofte skal leveres til landejendomme, hvor folk arbejder og bor, fra steder, der ligger fra et par kilometer til over en halv snes kilometer væk.

Direktivet begrænser ikke gennemførelsen af nationale politikker, der tager højde for de enkelte landes særlige omstændigheder. Det er et dokument, der er et kompromis mellem vores ønsker og virkeligheden. I den godkendte form er det et dokument, som er værd at vedtage. Jeg takker ordføreren, fru Klaβ, for hendes arbejde. UEN-Gruppen vil støtte den direktivtekst, der er godkendt i fællesskab.

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Fru formand! Også jeg vil lykønske fru Klaβ med det opnåede resultat. Selv om omstændighederne omkring grundvand kan være meget forskellige, og selv om der ikke altid er tale om grænseoverskridende virkninger, er det alligevel positivt, at vi nu får et godt grundvandsdirektiv. Det er endda lykkedes at øge ambitionerne, idet grundvandets kvalitet ikke må forringes. Vi lader altså ikke vandhanen stå åben, men lukker virkelig for forureningshanen.

Det glæder mig, at der i direktivet er taget hensyn til de specifikke beskyttelsesforanstaltninger, som nogle medlemsstater allerede har. Jeg sigter især til Danmark, som har strenge normer for pesticider, fordi grundvandet anvendes direkte som drikkevand.

Selv om det også står i traktaten, er det godt, at det i dette direktiv udtrykkeligt bekræftes, at medlemsstater har lov at træffe mere vidtgående foranstaltninger.

Til sidst vil jeg lige bemærke, at muligheden for at trække det nuværende nitratdirektiv tilbage seriøst skal undersøges. Målsætningen, en grænseværdi for nitrat, er allerede fastlagt. Målemetoden er der nu også truffet effektive bestemmelser om. Nitratdirektivet drejer sig nu kun om midlerne til at nå dette mål. Jeg mener, at målet er vigtigere end midlerne. Moderen kan roligt hælde badevandet ud, fordi barnet nu er vasket. Med moderen sigter jeg til rammedirektivet om vand, med badevandet til nitratdirektivet og med barnet til grundvandsdirektivet.

  James Hugh Allister (NI). - (EN) Fru formand! Kommissionen, Rådet og Parlamentet har alle talt meget om bedre regulering og fjernelse af overlapninger. Alligevel har vi nu et nyt grundvandsdirektiv ikke til at konsolidere eller erstatte, men til at supplere de eksisterende direktiver: vandrammedirektivet og nitratdirektivet.

De overregulerede landbrugere får ikke ét klart direktiv, som de skal overholde, men skal i stedet kæmpe med udsigten til fire direktiver om dette emne. I stedet for den lovede rationalisering af lovgivningen får vi åbenbart en hastig formering af samme. Med hensyn til erklæringen om, at landbrugets indkomsttab som følge af dyrkningskrav kan udlignes inden for rammerne af forordningen om udvikling af landdistrikterne, er den en ringe trøst i et land som Det Forenede Kongerige, hvor en stor del af finansieringen til udvikling af landdistrikterne kommer fra landbrugerne selv ved at skære toppen af deres enkeltbetaling pr. bedrift gennem det, der forkert benævnes "frivillig graduering".

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Også jeg vil gerne takke Christa Klaß for det fremragende arbejde, hun har ydet. Ved første øjekast må man forundret spørge, hvem der egentlig kan være modstander af at beskytte grundvandet. Man måtte naturligvis straks svare "ingen", men som vi kan se, mener nogle parlamentsmedlemmer fra Det Forenede Kongerige stadig, at der her fastsættes bestemmelser, som vi ikke har brug for.

Det må da stå klart for enhver, at vores primære fødevare, vores vigtigste livsgrundlag, skal beskyttes. Måske er det også nået frem til Det Forenede Kongerige, at grundvandet ikke respekterer nationale grænser. Derfor er det vores opgave at træffe bestemmelser for hele Europa. Vi har her taget det første skridt, det må man give fru Breyer ret i. Vi må fortsat arbejde med det. Men vi skal huske, at vi har fastsat fælles værdier for pesticider og nitrater. Medlemsstaterne opfordres til at fastsætte grænseværdier for yderligere 10 skadelige stoffer, alt efter de nationale forhold. Det er efter seje forhandlinger lykkedes os at indføre et forbud mod forringelse. Det er da alt sammen milepæle i den rigtige retning. Det ville virkelig være helt forkert at sige, at Europa ikke gør noget på dette område.

Jeg vil også minde om, at der nu sågar er mulighed for at udligne de indkomsttab, som der har været talt om, via europæiske fonde. Også her hjælper EU altså landmændene, som sikkert kan få vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen, ved at stille midler til rådighed. Medlemsstaterne opfordres også til at etablere sammenlignelige bestemmelser ved hjælp af fælles måle- og prøvningsmetoder. Efter min mening har vi taget et stort og godt skridt i den rigtige retning, men det er kun første skridt, og vi skal fortsat arbejde med det. Her ville det efter min mening være grundlæggende forkert at kræve mindre EU.

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Fru formand! Også jeg vil gerne tilslutte mig de mange lykønskninger til ordføreren Christa Klaß. Med vedtagelsen af dette kompromis fra Forligsudvalget er vi nået til afslutningen af lovgivningsproceduren for dette meget vigtige emne.

Grundvandet er den mest følsomme ferskvandsforekomst i EU, og det er en af de primære kilder til den offentlige drikkevandsforsyning, ikke kun i Tyskland, men i mange europæiske regioner. En vigtig forudsætning for beskyttelsen af vores grundvand er fælles standarder i hele EU for de vigtigste skadelige stoffer. Kun på den måde kan man forhindre konkurrenceforvridning og miljødumping. Med dette direktiv fastsættes der fælles europæiske grænseværdier for nitrater og pesticider, og for andre skadelige stoffer som arsen, kviksølv, bly og klorid skal medlemsstaterne indføre deres egne tærskelværdier.

Som grænseværdi for nitrat fastsættes 50 mg. Heldigvis er det efter krav og pres fra Europa-Parlamentet lykkedes at fjerne undtagelserne for landbrugsaktiviteter, som fandtes i den fælles holdning. Landbrugsaktiviteter har i mange europæiske regioner fortsat hovedansvaret for forureningen af vores grundvand. For at beskytte grundvandet bedre er det nødvendigt at ændre den land- og skovbrugsmæssige praksis i mange områder.

Direktivet om beskyttelse af grundvandet forpligter medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at hindre udledning af farlige stoffer til grundvandet. Medlemsstaterne er fremover forpligtet til faktisk at træffe disse foranstaltninger og ikke bare arbejde hen imod dem. Også det er en vigtig succes for forligsproceduren.

Medlemsstaternes ret til at træffe strengere foranstaltninger fremgår allerede af traktaterne. Alligevel glæder det mig, at dette princip endnu en gang er blevet eksplicit forankret i grundvandsdirektivet.

  Anne Laperrouze (ALDE). - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vand anses for at være en af klodens mest uudtømmelige ressourcer, idet havene dækker 70 % af klodens overflade og producerer tre fjerdedele af den ilt, vi indånder. Imidlertid kan blot 1 % af vandet udnyttes direkte af mennesket, og dets talrige aktiviteter skaber et betydeligt pres på denne ressource. Forurenet vand vil uanset forureningskilden på den ene eller anden måde vende tilbage til miljøet og kan derved skade menneskers sundhed og miljøet.

Dette direktivforslag er et fremskridt for beskyttelsen af grundvandet mod forringelse, da det indeholder bestemmelser om overholdelse af forsigtighedsprincippet, navnlig i artikel 6. Medlemsstaterne forpligtes til at træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at hindre og begrænse udledninger af farlige stoffer gennem fastlæggelse af beskyttelseszoner for vandforekomster inden for de pågældende zoner. Landbrugere har mulighed for at få erstatning til dækning af indtægtstab som følge af de forpligtelser, der pålægges i beskyttelseszonerne, navnlig i drikkevandsindvindingsområderne. Parlamentet vil også blive yderligere inddraget i fremtidige afgørelser, da det vil få mulighed for at gøre indsigelse ved en ændring af listerne over skadelige stoffer.

Jeg vil derfor gerne takke vores ordfører fru Klaß samt hr. Florenz og fru Roth-Behrendt for deres vedholdenhed under forhandlingerne med Rådet og Kommissionen. Det lykkedes Parlamentets delegation at stramme op på medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til beskyttelse af grundvandet. I lyset heraf anbefaler jeg, at vi vedtager det fælles udkast ved tredjebehandlingen.

  Carl Schlyter (Verts/ALE). - (SV) Fru formand! Vi blev enige, og nu er det vigtigt, at disse ting bliver gennemført på en god måde. Jeg kunne naturligvis godt have ønsket mig, at medlemsstaterne var blevet tvunget til at træffe foranstaltninger, når der konstateres en tendens til overskridelse af grænseværdierne i stedet for, når det allerede er en kendsgerning, at der er sket uoprettelig skade på grundvandet. Men dette kompromis har trods alt sine fordele. Jeg er især glad for muligheden for, at lande kan forbyde farlige kemikalier på hele sit territorium for at beskytte drikkevandet. Det synes jeg er en god tilføjelse.

Vi skal huske på, at klimaforandringerne vil kunne ødelægge grundvandet endnu mere i fremtiden. Det er vigtigt, at vi træffer foranstaltninger i den forbindelse, for når oversvømmelser f.eks. skyller igennem giftlagre på fabrikker, og det havner i vores vandløb og efterfølgende synker ned i grundvandet, er det et andet problem. I første omgang har vi brug for grundvandsdirektivet, men vi skal have løst klimaproblemerne, hvis vi skal have mulighed for at beskytte grundvandet i fremtiden.

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Fru formand! Jeg vil også takke fru Klaß og det parlamentariske hold. I denne fase af processen er der sagt så meget, at jeg vil bruge dette minut til at minde om nogle grundprincipper vedrørende grundvand.

Det er vigtigt at huske på, at grundvand er meget forskelligt fra overfladevand, der bevæger sig i en kontinuerligt fornyende cyklus af strøm, fordampning, nedbør og strøm. Kun noget grundvand fornyes, og det kan tage meget lang tid for vandet at perkolere gennem lagene i jordens skorpe for at forny den underjordiske kilde, som vi så hurtigt kan opbruge Nogle grundvandskilder er ikke fornyelige. Vi graver brønde, der udtørrer, når først de er udnyttet.

Endelig går forurening begge veje. Grundvandet kan enten være sikkert eller ej. Under FN's internationale vandtiår i 1980'erne blev der boret dybe brønde i dele af det vandhungrende Indien. Sidst i 1980'erne begyndte folk at få symptomer på knoglesklerose. Nu lider 6 millioner mennesker af knoglesklerose i svær grad og 66 millioner i mindre svær grad på grund af naturligt forurenet vand. I vores søgen efter flere vandkilder er det vigtigt at beskytte grundvandet mod forurening, men det er også vigtigt at huske, at beskyttelse mod forurening går begge veje.

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg vil takke ordføreren fru Klaß og formanden for Forligsudvalget, fru Roth-Behrendt, for denne udmærkede betænkning og for den aftale, der blev indgået med Rådet. Rent vand er helt afgørende for liv, og i Europa er vi så heldige, at vi har en forholdsvis rigelig vandforsyning. Vi skal bevare og forbedre kvaliteten af denne forsyning og rette op på den skade, der allerede er sket. Specielt i Irland er der vist sket store skader fra ulovlige lossepladser samt landbrugeres overdrevne brug af svinegylle på markerne.

Trods indrømmelserne til Rådet mener jeg fortsat, at her er tale om et stærkt forsvar for miljøet og vandforsyningen. De centrale punkter er kravet til medlemsstaterne om "beskyttelse mod forringelse", kravet om, at nitratkvalitetsnormerne skal være i overensstemmelse med vandrammedirektivet, og kravet om en revision hvert sjette år.

Endelig vil jeg henvise til Parlamentets styrkede rolle under den nye komitologiprocedure.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

(Mødet udsat kl. 11.00 og genoptagt kl. 11.30)

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES
Formand

10. Velkomstord

  Formanden. - Jeg vil gerne byde velkommen til en delegation fra det afghanske parlament, som har taget plads i den officielle loge. Delegationen ledes af formanden for det afghanske nationale parlament, hr. Mohammad Yonus Qanoni.

(Kraftigt bifald)

Hr. Mohammad Yonus Qanoni er ledsaget af fire andre parlamentsmedlemmer. I morgen har jeg den fornøjelse at mødes personligt med denne delegation, der allerede har udvekslet synspunkter med Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget.

Vi ønsker Dem hjerteligt velkommen og opfordrer Dem til at blive siddende i logen og overvære overrækkelsen af Sakharov-prisen til hr. Milinkievitj og senere den vigtige forhandling om Den Europæiske Unions årlige rapport om menneskerettighederne.

11. Afstemningstid

11.1. Udnævnelse af det bulgarske medlem af Kommissionen (afstemning)

  Formanden. - Vi går nu over til afstemning.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

Første punkt på dagsordenen er forslag til afgørelsen om udnævnelse af de nye kommissærer, der er foreslået for henholdsvis Bulgarien og Rumænien. Jeg giver ordet til kommissionsformanden, hr. Barroso.

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. - (EN) Hr. formand! I dag bliver De bedt om en udtalelse om udnævnelsen af de to kommissærer, der er nomineret af Bulgarien og Rumænien, fru Meglena Kuneva og hr. Leonard Orban. Det er første gang, at en tiltrædelsestraktat udtrykkeligt indeholder bestemmelser om høring af Europa-Parlamentet om udnævnelsen af kommissærer fra nye medlemsstater. Det glæder mig overmåde, at Parlamentet får denne vigtige rolle, da den øger både Parlamentets demokratiske rettigheder og Kommissionens ansvar.

Jeg står her i dag for at bede om Deres godkendelse af vores to nye kolleger. Jeg gør det, fordi jeg oprigtigt mener, at de begge opfylder de højeste standarder. Europa-Parlamentets godkendelse af udnævnelsen af de to designerede kommissærer vil sætte Rådet i stand til formelt at udpege dem. Fru Kuneva og hr. Orban vil således blive fuldgyldige medlemmer af Kommissionen fra 1. januar 2007.

Som Kommissionens formand er jeg særligt glad og stolt over, at fru Kuneva og hr. Orban - to bemærkelsesværdige personligheder - kommer med på mit hold. De har begge arbejdet utroligt hårdt for at hjælpe deres lande med en vellykket færdiggørelse af forberedelserne til tiltrædelsen. Med deres erfaring og deres europæiske overbevisning vil de begge yde et værdifuldt bidrag til Kommissionens kollegiale arbejde med at bringe Europa fremad inklusive den nødvendige institutionelle afklaring for at sikre et mere demokratisk, gennemsigtigt og effektivt Europa.

I de seneste par uger har mange af de tilstedeværende haft mulighed for at lære de to designerede kommissærer at kende enten i en bilateral kontekst eller under høringerne. Fru Kuneva og hr. Orban har bestået med succes i de relevante parlamentariske udvalg. Jeg er helt overbevist om, at begge kandidater under høringerne beviste deres personlige integritet og uafhængighed, deres generelle kompetence og professionelle erfaring samt deres dybe og ægte europæiske engagement.

Fremme af sproglig og kulturel mangfoldighed i EU berører selve substansen af vores europæiske værdier og identitet, og det er forudsætningen for at viderebringe den europæiske og multikulturelle dialog. Jeg er sikker på, at hr. Orban er den rette person til denne opgave.

Beskyttelsen af forbrugerrettigheder har central betydning for alle borgerne. Jeg er sikker på, at fru Kuneva er den bedste person til denne opgave.

Den 1. januar 2007 bliver i sandhed et historisk øjeblik. Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse markerer afslutningen på den femte udvidelse af EU. Udvidelse har ikke kun bidraget til fred, velstand og stabilitet i Europa, men har også beriget os alle socialt, økonomisk og kulturelt. Med Bulgarien og Rumænien som medlemmer af EU opfyldes ambitioner og håb for mange mennesker, der i lang tid har kæmpet for frihed i Europa.

De nye medlemsstater vil nu blive fast forankret i fællesskabet af europæiske værdier, der præger og gennemtrænger det offentlige formål med EU. Deres retmæssige plads i hjertet af dette samfund vil give dem ny tillid og ny dynamik, hvilket sikket vil gavne hele EU.

(Bifald)

  Hans-Gert Poettering, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Helt ærligt er jeg lidt overrasket over, at jeg skal tale her. Men livet er fuldt af overraskelser. Jeg har med glæde lyttet til kommissionsformandens udtalelser. Høringerne har fundet sted, og resultatet var, at både fru Kuneva og hr. Orban fik støtte fra de kompetente udvalg. Det er mig en ære og en glæde at give vores ja til disse to kommissærer. PPE-DE-Gruppen vil bestræbe sig på et godt samarbejde med dem begge. Vores gode vilje er til stede, og vi siger ja til udnævnelsen af disse to personligheder!

(Bifald)

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Høringen af kommissionsmedlemmer er en vigtig rettighed for Europa-Parlamentet, som Parlamentet tager alvorligt. Vi kan konstatere, at Kommissionen også tager denne rettighed for Europa-Parlamentet alvorligt. Det er årsagen til, at hr. Vosgenian som første ansøger fra Rumænien slet ikke nåede så langt som til høringen, for den ville han ikke have klaret. Det var et rigtigt skridt, at De, hr. formand for Kommissionen, tog konsekvensen og gjorde noget for at få en anden ansøger, og det viser, at de demokratiske strukturer i Europa fungerer, når institutionerne tager deres opgaver alvorligt.

Disse høringer er ikke nogen formalitet, men en ægte testprocedure. Efter Den Socialdemokratiske Gruppes opfattelse klarede de to kandidater, fru Kuneva og hr. Orban, disse testprocedurer godt. De er efter vores vurdering kompetente til de opgaver, man har tildelt dem. Derfor vil vi under afstemningen stemme for udnævnelsen af de to ansøgere.

Alligevel skal det siges, at den portefølje, som kommissionsformanden har overdraget hr. Orban, heller ikke bliver mere klar med det brev, som De, hr. Barroso, har skrevet som svar på det stillede spørgsmål. Det viser, at jagten på en porteføjle i en Kommission med 27 medlemmer kun kan føre til én fortolkning, nemlig at Kommissionen dannes på grundlag af Nice-traktaten. De mennesker, der udarbejde denne traktat, mente ikke, den var egnet til 15 stater. Den er slet ikke egnet til 27 stater.

(Bifald)

Derfor er vi institutionelt nået til en grænse. Man må ikke fortie denne kritik, men den er ikke rettet mod fru Kuneva og hr. Orban, som man ikke må lægge det til last.

Hr. Orban og fru Kuneva! Vi vidste allerede før høringerne, at De ikke er glødende tilhængere af den socialdemokratiske bevægelse. Det skal være Dem tilgivet, enhver har lov til at fejle. Alligevel vil vi appellere til Dem om, når De er medlem af det samlede kollegium, at være opmærksom på, at dette kollegium ikke taber den nødvendige politiske balance i Europa mellem det økonomiske og det sociale ansvarsområde af syne. Med vores stemme for Dem sætter vi vores lid til, at De vil indse dette.

(Bifald)

  Graham Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Rumæniens og Bulgariens nært forestående tiltrædelse understreges af dagens afstemning om kandidaterne til de to stillinger som kommissærer og de to stillinger som medlemmer af Revisionsretten.

Både Meglena Kuneva og Leonard Orban var dybt involverede i forhandlingerne om deres respektive landes medlemskab. De sad begge med svære kort på hånden - specielt i betragtning af den afstand, de to lande har tilbagelagt på vejen til medlemskabet. Det var vanskeligere end forventet, og det tog dem to år længere end de andre lande, der dukkede frem fra det tidligere Europa.

Vi skal lære at tilpasse EU til et bredere medlemskab - et mere fuldt hus - med uundgåelige familiestridigheder. Alle skal lære at give lidt, hvis de skal tage. Om vi allerede har et fuldt hus, er selvfølgelig fortsat til debat, og hr. Brok kan måske informere os sidst på ugen?

Det er passende, at de, der tog slæbet under tiltrædelsesforhandlingerne, også høster nogle af frugterne af deres indsats. Fru Kuneva og hr. Orban har meget at bidrage med til Europa. Den viden, de har indsamlet under samtalerne, vil komme dem til nytte under deres kollegiale beslutninger på de øverste etager af Berlaymont-bygningen.

Om de vælger at spille hjerter dame eller spar es i hr. kommissionsformand Barrosos korthus er op til dem, men jeg er overbevist om, at Rumænien og Bulgarien bliver et aktiv for EU og ikke en byrde, sådan som nogle vil have os til at tro.

Jeg ved, at nogle her i Parlamentet overvejer at stemme imod en af kandidaterne til Revisionsretten. Hvis vi oprigtigt ønsker at få de to lande med i EU, skal vi hilse dem ordentligt velkommen og ikke lave numre med kandidaterne.

Jeg vil gerne give et råd til hr. kommissionsformand Barroso, mens han tygger på, hvordan han kan udnytte sine to seneste rekrutters talenter. Der er ikke job nok til 27 kommissærer. Det er grunden til, at vi støttede Forfatningens bestemmelser om at indskrænke kommissærkollegiet. Sørg nu for, at medlemmerne af Kommissionen handler i Fællesskabets interesser og ikke som repræsentanter for deres hjemlande. Sørg for klart at definere deres job - mere tydeligt end i Deres brev til hr. Borrell, der angiveligt "præciserede" den interkulturelle dialogs rolle. Det har efterladt mange af os med flere spørgsmål end svar. Vi ønsker Dem imidlertid held og lykke. Vi ønsker de to nye kommissærer held og lykke, og vi forventer, at de gør den nødvendige indsats for at fremme Europas sag.

(Bifald)

  Monica Frassoni, for Verts/ALE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Gruppeformanden for Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance stemmer for fru Kunevas og hr. Orbans optagelse i Kommissionen.

I den forbindelse vil vi gerne lykønske dem med deres udnævnelse. Vi håber, at de vil kunne arbejde i et team, hvis interne sammenhæng, motivation og europæiske visioner desværre ikke lever op til vores forhåbninger eller til det, som EU kræver.

Derfor er vores ja ved afstemningen i dag snarere et udtryk for ønsket om at byde de to nye medlemsstater velkommen, som de to nye kommissærer repræsenterer, end det er et udtryk for vores støtte til den nuværende Kommission og dens politik.

Fru Kuneva, De vil meget hurtigt blive klar over, at industrilobbyerne har meget bedre adgang og betingelser i den Kommission, som De i dag bliver medlem af, end forbrugerorganisationerne har. Jeg håber, at De vil sørge for nyskabelse i den retning, og at De vil kunne modstå presset.

Hr. Orban, De vil hurtigt blive klar over, at beskyttelsen af EU's kulturelle dimension er en yderst vanskelig opgave i en Kommission, som måske er lidt for velvilligt stemt over for en bestemt del af verden i forhold til andre dele af verden.

Hr. formand, at deltage i denne afstemning er efter vores mening også ensbetydende med, at der på en måde skabes præcedens, nemlig at vi stemmer om de enkelte kommissærer, hvilket vi ofte har ønsket, og hvilket vi håber at kunne gøre i fremtiden.

(Bifald)

  Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen! Jeg vil gerne på vegne af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre byde velkommen til vores to nye kommissærer, fru Kuneva og hr. Orban. Min gruppe støtter disse to udnævnelser.

Jeg havde personligt gerne set, at kommissionsformanden havde benyttet sig af afslutningen af denne udvidelsesrunde til at indlede en principiel debat om en midtvejsevaluering af Kommissionen, foretage omrokeringer blandt medlemmerne i den udvidede Kommission i nødvendigt omfang og endelig, lade Parlamentet stemme om den samlede Kommission. På et tidspunkt, hvor der er stor usikkerhed omkring EU's virke og fremtidige kurs, ville det overhovedet ikke have skadet Kommissionens autoritet og det parlamentariske demokrati. Vi kan konstatere, at man traf en anden beslutning. På trods heraf ønsker jeg fru Kuneva og hr. Orban held og lykke.

(Bifald)

  Brian Crowley, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand! I dag markerer vi endnu et skridt på Rumæniens og Bulgariens vej hen imod et medlemskab af familien af demokratiske nationer i EU. Jeg hilser en udnævnelse af de designerede kommissærer fru Kuneva og hr. Orban velkommen, og jeg håber, at ingen af kollegerne her i mødesalen vil bruge politiske punkter til at forsøge at angribe dem i den vigtige rolle, de fremover skal udfylde.

Specielt respekten for mangfoldighed, der vil være påkrævet i det 21. århundredes EU, er omfattet af den portefølje, som hr. kommissær Orban vil få, og jeg vil opfordre alle kolleger til at være så venlige som muligt over for ham og alle de øvrige kommissærer, og til specielt at være ham behjælpelig med at foreslå nye veje til beskyttelse af mangfoldigheden i EU.

Endelig er det på dette afgørende tidspunkt meget vigtigt, at alle de europæiske folk forenes og forstår, at uanset hvad der adskiller os i vores forskellige dialoger eller forskellige politiske holdninger eller forskellige religioner, så er de ting, der bringer os sammen og de ting, vi har til fælles, langt mægtigere og større med hensyn til muligheden for at skabe positive forandringer ikke kun i Europa, men i hele verden. I stedet for at synke ned i den rene politik skal vi se tingene i et overordnet perspektiv. Lad os gribe de muligheder, som Rumænien og Bulgarien har fået i dag, men lad os først og fremmest udnytte de muligheder, som EU har fået for at handle som et fyrtårn for håb, demokrati, frihed og respekt for menneskerettigheder over hele verden. Lad os i særdeleshed sørge for, at vi kan gøre dette i fællesskab til gavn for hele menneskeheden.

(Bifald)

  Jeffrey Titford, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! I dag bliver vi bedt om at godkende udnævnelsen af kommissærer fra Bulgarien og Rumænien. Jeg bifalder det ikke. Jeg stemte imod Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse ligesom mange af mine kolleger fra IND/DEM-Gruppen.

Mine kolleger og jeg fra Det Britiske Uafhængighedsparti blev bagvasket i 2004, fordi vi var imod tiltrædelsen, men det var vi af mange årsager og ikke mindst fordi, vi er helt og aldeles modstandere af EU's imperiebyggeri, fordi det er en helt igennem udemokratisk organisation, der underminerer selvstyre. Vi stemte også imod tiltrædelsen, fordi vi vidste, at den ville føre til en masseindvandring fra nogle af de nye medlemsstater til Storbritannien - en masseindvandring, som mit lands infrastruktur ikke kan klare. To år senere kan vi se, at vi havde ret, idet skønsmæssigt 650.000 mennesker kom til Storbritannien fra tiltrædelseslandene i det første år efter medlemskabet. Der har også været en sådan dræning af faglært arbejdskraft, at vi står i den latterlige situation, at Polens præsident udsender erklæringer, hvori han opfordrer sine landsmænd til at vende tilbage til deres fædreland.

Vil EU's imperiebyggere nogensinde overveje de enorme sociale omkostninger ved deres handlinger? Vi står nu over for en tragedie: Endnu to lande, der for nylig har smidt kommunismens åg og grebet friheden, er nu på vej til at kaste den bort ved at påtage sig Bruxelles' åg med al dens kvælende bureaukrati og dens ubarmhjertige jagt efter magt. Der går ikke mange år, før Bulgarien og Rumænien opdager, hvilken fejltagelse de har begået ved at underkaste sig en intolerant Kommissions vilje. Det bliver som at udskifte et jerntæppe med et umådeligt tæppe af papir, der i sidste ende kan blive næsten lige så stor en trussel mod borgernes friheder og velstand som dets forgænger.

Frihed er en udelelig størrelse. Man skal aldrig opgive den i jagten på økonomisk vinding, og specielt ikke når man har betalt så høj en pris for den.

(Bifald)

  Bruno Gollnisch (NI). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne knytte to hurtige bemærkninger til hr. Titfords udtalelser om disse to kommissærer fra to venlige nationer - en slavisk og en latinsk nation - der ganske rigtigt er blevet befriet fra kommunismens åg, og som forhåbentlig ikke vil blive underlagt et andet åg.

For det første skal hr. Orban, der vil få ansvaret for porteføljen for flersprogethed, prioritere indlæring og anvendelse af medlemsstaternes nationale sprog, herunder i EU-institutionerne. Vi skal om lidt stemme om udnævnelsen af to medlemmer af Revisionsretten. Jeg sidder med de franske versioner af de pågældende betænkninger. Betænkningen vedrørende den bulgarske kandidat er blevet udarbejdet af den spanske ordfører hr. Pomés Ruiz. Betænkningen vedrørende den rumænske kandidat er blevet udarbejdet af en ungarsk ordfører. I disse franske versioner er medlemmerne af Revisionsrettens cv'er og spørgeskemaerne udfærdiget på engelsk. Her er således et vigtigt område, hvor hr. Orban kan gribe ind og sikre, at den sproglige mangfoldighed respekteres i vores institutioner!

Jeg vil ligeledes ønske fru Kuneva held og lykke. Hun har haft den meget vanskelige opgave at forsvare sine bulgarske landsmænds interesser under forhandlingerne. Jeg håber, at det vil blive nemmere for hende at forsvare de europæiske forbrugeres interesser.

Jeg vil gerne afslutningsvis påpege, at vi er imod anvendelsen af Nice-traktatens protokol, hvori det fastlægges, at antallet af kommissærer skal være lavere end antallet af medlemsstater, når EU kommer op på 27 medlemsstater, hvilket vil betyde, at nogle af disse lande ikke repræsenteres i denne institution. Vi har yderligere to og et halvt år til at vise, at denne bestemmelse er fuldstændig ubrugelig og i strid med princippet om, at nationerne bør behandles ens, der bør være gældende for vores internationale organisation fremover.

  Formanden. - I henhold til dagsordenen sætter jeg forslaget til afgørelsen om vedtagelse af udnævnelsen af det bulgarske medlem af Kommissionen, fru Meglena Kuneva, under afstemning. I henhold til bestemmelserne i Forretningsordenens artikel 99, stk. 4, foregår afstemningen ved navneopråb.

(Parlamentet vedtog afgørelsen)

(Kraftigt bifald)

Mange tak. Fru Kuneva, lad mig lykønske Dem. Der er kun få kommissærer, der har modtaget et så langt og kraftigt bifald som Dem.

11.2. Udnævnelse af det rumænske medlem af Kommissionen (afstemning)

  Formanden. - Vi fortsætter afstemningen og stemmer nu om forslaget til afgørelse om vedtagelse af udnævnelsen af det rumænske medlem af Kommissionen, hr. Leonard Orban.

(Parlamentet vedtog afgørelsen)

(Kraftigt bifald)

Tak og tillykke til Dem også, hr. Orban.

(Mødet udsat et øjeblik forud for ceremonien til overrækkelse af Sakharov-prisen og genoptaget kl. 12.00)

12. Højtideligt møde - Overrækkelse af Sakharov-prisen for 2006

  Formanden. - Mine damer og herrer, formand for Kommissionen, kommissærer, for Europa-Parlamentet er det en stor glæde at byde velkommen til modtageren af Sakharov-prisen 2006, hr. Milinkievitch, leder af den demokratiske opposition i Belarus.

Tro mig, hr. Milinkievitch, når jeg siger, at vi er særlig glade, fordi De kan være her i dag.

(Bifald)

Vi har til tider tænkt, at det ikke ville være muligt for Dem at være til stede her i dag. Det sker ofte, at vores prismodtagere ikke kan være til stede her for at modtage prisen. Således har Aung San Suu Kyi, Wei Jingsheng eller Kvinder i Hvidt beklageligvis ikke kunnet være til stede under denne ceremoni.

Det er godt, at vi husker på, at vi europæere, der lever i grundfæstede demokratier, ofte tager det som en selvfølge, at menneskerettighederne er noget naturligt og indiskutabelt som den luft, vi indånder. Vi nyder vores politiske og borgerlige frihedsrettigheder og glemmer nogle gange, hvad det koster at opnå disse, og under alle omstændigheder har vi vænnet os til dem. Man vænner sig hurtigt til det gode, og endda de lande, der har opnået deres frihed senere, nyder den, som om de altid havde haft den, og som om alle havde denne frihed.

Vi bør imidlertid huske på, at der på vores klode i dag er milliarder af mennesker, der ikke har den frihed, vi andre nyder godt af.

EU er baseret på menneskerettighederne, og en del af vores eksistensberettigelse består i at forsvare dem og fremme dem i hele verden. Ikke blot af rent moralske årsager, men også i vores egen interesse. Det er afgørende for Europas interesse, at hele menneskeheden nyder den samme frihed som os.

Derfor er Sakharov-prisen et symbol på EU's forsvar af og forpligtelse over for menneskerettighederne, og i år gives den til en person, der har helliget sit liv til kampen for frihed i sit land.

Vi ved alle, at det præsidentvalg, der blev afholdt i Belarus i marts måned, hverken var frit eller fair, og at EU ikke kunne sende observatører, da de blev nægtet indrejse i landet.

Hr. Milinkievitch har haft mod til at udfordre det sidste diktatoriske styre i Europa. Han har formået at forene den demokratiske opposition med henblik på at genindføre de politiske rettigheder og friheder i landet.

Han har stået i spidsen for massedemonstrationer og har været anholdt, fordi han har opfordret sine landsmænd til at forsvare deres grundlæggende rettigheder.

Hr. Milinkievitch, De er blevet et symbol på modstanden mod undertrykkelsen og et symbol på håbet om en demokratisk fremtid.

Vi deler Deres ønske om, at det belarussiske samfund får ret til at vælge deres ledere på demokratisk vis, til at modtage uafhængig information, til at oprette ngo'er og til at råde over et uafhængigt og upartisk retsvæsen.

Det har Europa-Parlamentet altid forsvaret. Vi har protesteret mod det belarussiske styres vold, vilkårlige arrestationer og politisk betingede domme over for dem, der kæmper for de grundlæggende rettigheder i landet.

Den pris, De modtager i dag, er et bevis på vores støtte til alle de personer, der støtter Deres kamp.

Det er ikke første gang, at vi giver denne pris til personer fra Belarus. I 2004 gav Parlamentet Sakharov-prisen til Sammenslutningen af belarussiske journalister, der risikerede livet for at afdække og udbrede sandheden.

I dag, to år senere, giver vi igen demokratiet i Belarus vores fulde støtte, for siden da har tingene ikke udviklet sig til det bedre.

I Belarus gennemføres der stadig jævnligt dødsstraf. Jeg vil gerne fordømme anholdelsen af og dommen mod Aleksander Kazulin, der i dag sultestrejker i fængslet, og jeg vil gerne sige til Dem, at vi her er overbevist om, at fremtiden for Belarus består i at dele det demokratiske Europas frihed og fremgang.

De er, hr. Milinkievitch, videnskabsmand ligesom Andrej Sakharov. De har begge delt de samme meninger, værdier og uddannelse, og de har oplevet de samme triste følger af at stå op imod et totalitært styre.

I dag overrækker vi den pris, som bærer videnskabsmandens Sakharovs navn, til en anden videnskabsmand, men vi giver den især til håbet om et demokratisk Belarus og til alle de personer, der støtter Dem i Deres kamp for at føre det ud i livet.

Hr. Milinkievitch, jeg giver Dem ordet.

(Vedvarende bifald)

(Formanden overrakte Sakharov-prisen)

  Aleksandr Milinkevitj, leder af den demokratiske opposition i Belarus. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil tale mit modersmål, da jeg ønsker at give udtryk for mine tanker, og jeg tænker altid på belarussisk. Jeg vil derfor bruge det sprog, der gør det nemmest for mig at udtrykke mine følelser.

(Stående bifald)

(Taleren talte sit modersmål, og nedenstående tekst er således en oversættelse)

Jeg vil gerne indledningsvis takke Parlamentet varmt for tildelingen af denne store pris, Andrej Sakharov-prisen, opkaldt efter den geniale fysiker og glødende menneskerettighedsforkæmper. Jeg vil også gerne takke, fordi jeg har fået mulighed for at tale i Parlamentet.

Det er ikke kun min pris! Den tilhører alle de belarussere, alle de mennesker, der var samlet på pladsen i Minsk i marts, og som er blevet kastet i fængsel og bortvist fra universiteter og arbejdspladser. Denne pris er til alle, som fortsætter kampen. Vi er mange! Det er os, der vil have, at Belarus skal finde tilbage til familien af europæiske demokratier, og vi er klar til at ofre vores egen velfærd, vores frihed - ja selv vores liv for at nå dette mål.

Belarus har altid været et europæisk land. Det har i høj grad bidraget til Europa og bragt mange ofre. I det 19. århundrede bidrog landet med den første prototype på en demokratisk forfatning, Storhertugdømmet Litauens forfatning. En række fremtrædende personligheder kommer fra Belarus som f.eks. Guillaume Apollinaire, Marc Chagall, Fyodor Dostojevskij, Dmitrij Sjostakovitj og Tadeusz Kościuszko. Belarus var det andet land i Europa, der oversatte bibelen til modersmålet. Under anden verdenskrig var modstandsbevægelsen i Belarus den største i Europa, og den kostede hver tredje indbygger livet. Af de seks millioner jøder, der blev udryddet under holocausten, kom en million fra Belarus.

Hvis der er nogen, der fortjener frihed, er det os! Vi har gjort os fortjent til frihed gennem hele vores historie og de ofre, som vi har bragt for friheden. Belarus mistede mellem en fjerdedel og en tredjedel af sine sønner og døtre hvert århundrede som følge af de endeløse krige. Belarus mistede eliten. Befolkningens nationale identitet er blevet rykket op med rode, og dens historiske hukommelse er blevet slettet. I 1991 blev vi henrykte over, at vi endelig fik frihed, men dengang vidste vi ikke, at frihed og uafhængighed ikke er det samme.

I dag kæmper vi på ny for vores frihed og forsvarer vores uafhængighed. Det gør vi ikke kun for vores egen skyld, men også for vores børns skyld, da de har ret til at leve i et frit land i lighed med franske, litauiske, polske og britiske børn. Det var vores børn, der opholdt sig på pladsen i Minsk gennem lange nætter efter valget den 19. marts, da de voksne ikke kunne holde kulden ud og derfor gik hjem. Det var vores børn, der blev smidt ind i lukkede lastvogn, hvor de var ved at blive kvalt, og herefter fængslet, mens deres forældre brugte dage på at lede efter dem. Det var vores børn, der blev bortvist fra universiteterne på grund af deres overbevisning efter deres løsladelse. De var imidlertid ikke et øjeblik i tvivl om, at vi havde valgt rigtigt. Jeg er stolt af dem.

Myndighederne arresterede over tusind mennesker i ugen efter valget, hvor vi blev på pladsen for at protestere mod den skandaløse forfalskning af valgresultaterne. Fængslerne i Minsk havde aldrig tidligere været fyldt til bristepunktet, men det var netop, hvad der skete i løbet af denne uge. Styret erkendte, at de kun kunne sætte en stopper for protestbevægelsen ved brug af militær magt. Dette er baggrunden for, at myndighederne i disse få dage arresterede alle, der kom på pladsen, selv dem, der blot bragte mad, vand og varmt tøj til demonstranterne i "teltbyen".

Myndighederne forventede ikke, at titusindvis af demonstranter ville møde op den 19. marts på trods af truslen om repressalier. Det var vores første sejr. Jeg er helt klar over, at der skal en lang række lignende sejre til, før vi kan sætte en stopper for dette ulovlige regime.

Den tidligere præsidentkandidat Aleksandr Kazulin sidder nu i fængsel, idet han er blevet idømt fem og et halvt års fængsel. Han har nu sultestrejket i over 50 dage. Hans sundhedstilstand er meget dårlig, da han har tabt 40 kg, og han er i livsfare. Denne pris tilhører også ham og Dmitrij (Zmitser) Dasjkevitj, Pavel Seviarinets, Mikola Statkevitj og Andrej Klimau samt alle de andre politiske fanger i mit land. Tildelingen af denne pris viser, at Europa er opmærksom på situationen i Belarus. Denne pris er et vidunderligt eksempel på en moralsk politik. Denne pris er en anerkendelse af Belarus' europæiske fremtid.

Denne fine pris kunne være gået til den tidligere mangeårige leder af den belarussiske demokratiske bevægelse, professor Hienadz Karpienka, eller den tidligere minister for indre anliggender, Jurij Zakharanka, eller Viktar Hantchar, næstformand i det sidste lovlige parlament i Belarus. Disse folk er helte, forkæmpere for frihed i Belarus, men de er enten sporløst forsvundet eller blevet myrdet. Disse metoder, der er lige så gamle som menneskers had og lige så skrækkeligt forældede som inkvisitionen, anvendes i øjeblikket af de belarussiske myndigheder til bekæmpelse af deres modstandere.

I sin tale i forbindelse med modtagelsen af Nobels fredspris sagde Andrej Sakharov: "Jeg er overbevist om, at vi ikke kan opnå international tillid, gensidig forståelse, nedrustning og international sikkerhed uden et åbent samfund med informationsfrihed, samvittighedsfrihed, glasnost, retten til at rejse og retten til at vælge bopælsland". Det er jeg enig i. Den akademiske Sakharov argumenterede altid for fredelig modstand. Jeg er også enig med ham på dette punkt. Vi har alt det, der skal til for at vinde, nemlig en tro på Belarus' europæiske fremtid, solidaritet, mod og erfaring. For mange unge er blå - det europæiske flags farve - blevet et symbol. I marts blev dette flag hejst sammen med vores hvide, røde og hvide nationale flag. Litauen, Ukraine, Polen, Rusland og Estland, Aserbajdsjan og Georgien hejste også deres flag for at udtrykke deres solidaritet med os.

Vi må overvinde den frygt, der har fået tag i folk inden for de seneste 10 år som følge af den vedvarende propaganda. Andrej Sakharov advarede os: "'Tankefrihed er det eneste værn mod kollektive myter, der i hænderne på perfide hyklere og demagoger kan forvandles til et blodigt diktatur".

Det er det, som sker i Belarus i dag. Der opføres nu igen monumenter til ære for Stalin. De "bedste" traditioner fra Sovjetsystemet genoplives, idet de officielle medier udsender en uendelig strøm af løgne og bagvaskelser som på Sakharovs tid. Hovedfjenden er Vesten, og lokale demokrater anses for at være agenter for Vesten.

Regimet er i en vanskelig position i dag. Planøkonomien er ikke effektiv, og Rusland truer med at sætte en stopper for økonomiske særordninger. Regeringen er derfor ved at blive nervøs og forsøger at skyde skylden på sine politiske modstandere. Ultimo november udtalte hr. Lukasjenko under et møde med ukrainske journalister følgende: "Denne opposition sniger sig til udlandet, hvor den opfordrer til indførelse af økonomiske sanktioner mod landet, og den glæder sig herefter over, at gaspriserne stiger i morgen".

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed, hvor jeg taler fra en europæisk talerstol, til under fuldt ansvar at sige til alle, herunder navnlig til den belarussiske befolkning, at det er løgn! Vi har aldrig opfordret til indførelse af økonomiske sanktioner mod vores land, og vi er fuldstændig klar over, at sådanne sanktioner først og fremmest rammer almindelige borgere i Belarus. Det magthavende regime vil altid finde metoder til at støtte sine embedsmænd. Vi har altid sagt, at russisk gas vil blive dyrere for Belarus, og at det også ville blive dyrere i Rusland. Det er en skam, at de belarussiske ledere ikke benyttede sig af den mulighed, der opstod, og at de ikke har benyttet sig af de muligheder, som de længe har haft for at gennemføre reelle økonomiske reformer. Den belarussiske befolkning skal nu betale prisen.

Moskvas hovedkrav til hr. Lukasjenko til gengæld for den mangeårige økonomiske og politiske støtte er bl.a. deltagelse i den monetære union, dvs. indførelse af den russiske rubel som fælles valuta, og vedtagelse af forfatningsloven for "unionsstaten", som den kaldes i Rusland. Belarus vil uundgåeligt miste sin suverænitet, hvis landet går ind på disse betingelser.

De belarussiske politiske ledere nægter fortsat at bevæge sig i denne retning. Hr. Lukasjenko gav for nylig åbent udtryk for, at han var bekymret over landets uafhængighed. Han taler om sammenhængen mellem uafhængighed og velvære, hvilket de demokratiske kræfter i Belarus har gjort gennem lang tid. I hans tilfælde sker der imidlertid en uheldig sammenblanding mellem hans forsvar for uafhængighed og hans forsvar for personlige interesser og ønske om at fastholde magten for enhver pris. Hr. Lukasjenko og de folk, han omgiver sig med, er fuldstændig klar over, at kun et fåtal af dem vil kunne fastholde deres position eller deres velstand, hvis landet mister sin selvstændighed og accepterer den russiske rubel som fælles valuta. Vi kan imidlertid ikke udelukke den mulighed, at det belarussiske regime på grund af sin selvopholdelsesdrift accepterer Moskvas betingelser og lægger dem ud til folkeafstemning. Der er ingen tvivl om, at Belarus' uafhængighed kun kan sikres gennem demokrati og ikke diktatur.

Den kendsgerning, at det endnu ikke er lykkedes os at finde fælles fodslag med Moskva, betyder ikke, at de demokratiske kræfter i Belarus er imod Rusland. Vi ønsker at bo i en suveræn stat og opbygge de bedst mulige forbindelser med Rusland. Vi er indstillet på at tage hensyn til russiske interesser, forudsat at de ikke er i strid med vores egne interesser. Rusland er en strategisk partner for os som for EU. Et demokratisk Belarus vil være en troværdig partner, som Rusland kan have tillid til.

Vi mener, at det er en meget effektiv foranstaltning, at personer, der krænker forfatningen og deltager i undertrykkelse, nægtes indrejse i EU-medlemsstaterne. Listen over demokratiets fjender bør udvides.

Jeg opfordrer samtidig EU til ikke at øge omkostningerne ved udstedelse af Schengen-visa til belarussiske borgere. Pr. 1. januar 2007 kommer det efter planen til at koste 60 euro at få udstedt et Schengen-visum. Langt de fleste belarussere, der har desperat brug for uhindret kontakt til Vesten, vil ikke kunne betale dette gebyr. Der er således risiko for, at denne afgørelse vil føre til et nyt "jerntæppe". Disse foranstaltninger vil være til fordel for hr. Lukasjenko, der altid fortæller den belarussiske befolkning, at "vi er uønskede i Vesten".

Vi glædede os meget over Kommissionens forslag i sidste måned. De giver hr. Lukasjenko mulighed for at lægge den internationale selvvalgte isolation og landets fortsat dårlige økonomiske situation bag sig. På regeringsmødet blev Aleksandr Lukasjenko selv nødt til at erkende, at næste år vil blive "katastrofalt hårdt". Hvis regimet accepterer disse forslag, vil Belarus kunne modtage en betydelig støtte til iværksættelse af politiske og socioøkonomiske reformer, der længe har været hårdt tiltrængte, og landet kan for alvor påbegynde tilnærmelsen til Europa, bl.a. gennem gradvis økonomisk integration.

Der er stort set ingen chance for, at den belarussiske regering vil acceptere en sådan tilnærmelse til EU. Der har allerede været forelagt en lang række lignende forslag, men regimet har aldrig reageret positivt og konkret. De rettroende er helt på det rene med, at demokratiseringsprocessen uundgåeligt og meget hurtigt vil sætte en stopper for deres kvælertag, når den er blevet indledt. Den nuværende leder i Belarus vil aldrig kunne vinde et reelt frit valg.

Dette EU-forslag giver os samtidig mulighed for at få vores borgere til at forstå, at Europa lader døren stå åben for Belarus, uanset hvad der siges som led i statspropagandaen, men for et frit og demokratisk Belarus. Disse forslag er blevet forelagt på et meget hensigtsmæssigt tidspunkt, nemlig under kampagnen op til lokalvalget. Der vil ikke blive afholdt et reelt frit valg, da der ikke er noget reelt lokalt selvstyre i Belarus. Vi distribuerer oplysningsmateriale om EU's forslag under denne kampagne.

Vi værdsætter i høj grad Parlamentets bidrag. Mange tak. Jeg vil imidlertid bede Dem om at yde et større bidrag og udvise større fleksibilitet. Jeg tænker her på allerede velkendte tiltag såsom støtte til frie medier, støtte til civilsamfundet og til undertrykte borgere. EU's eksisterende programmer er udarbejdet til lande, der allerede har indledt demokratiseringsprocessen og gennemførelsen af reformer, men de virker ikke i Belarus. Med henblik på at fremme demokratiet i lande som Belarus er det på høje tid, at der oprettes en europæisk demokratifond med egentlige ressourcer allokeret til diktaturlande. Europa må ikke trække på skuldrene og sige "Hvad kan vi gøre ved det?" Europa kan gøre meget! Europa kan hjælpe os med at nedbryde informationsbarriererne og den snævre opfattelse af verden, som regeringens propaganda pålægger mine landsmænd, at skabe et offentligt rum, der fremmer en åben debat i befolkningen og fører uafhængige forfattere, intellektuelle og moralske autoriteter sammen. Dette vil uden tvivl medvirke til en hurtigere udvikling af civilsamfundet.

Europas seneste budskab til den belarussiske befolkning var både udtryk for den europæiske solidaritet og en påmindelse til det nuværende regime om dets ansvar for sine forbrydelser. Det vigtigste aspekt er imidlertid, at dette budskab bør gøre det klart, at vores land er en del af Europa. Jeg er fuldstændig overbevist om, at Europa aldrig bliver et fuldt Europa uden Belarus. Derfor gentager vi det slogan, der blev brugt af vores forfædre, der gjorde oprør mod tyranni i kampen for frihed. "For jeres frihed og for vores".

Som belarusser og borger i et europæisk land vil jeg gerne takke Dem af hele mit hjerte, og jeg takker Dem også på vegne af alle demonstranterne på pladsen i marts, og alle de mennesker, der har været - eller stadig er - i fængsel, fordi de har forsvaret deres basale ret til at leve i et frit land. Tak, fordi De tror på vores sejr. Jeg lover Dem, at sejren kommer inden længe. Mit land har forandret sig. Vi er mindre bange og tror på forandringer.

Belarus vender snart tilbage til den europæiske familie og vil igen være en fri og demokratisk stat. Historisk set har diktaturer ingen fremtid, og historien har vist, at tyranner lider en krank skæbne. Det eneste rigtige at gøre i et diktatur er at kæmpe imod, fordi vi ganske enkelt ikke har andet valg. Tak for Deres støtte og længe leve Belarus!

(Stående bifald)

  Formanden. - Mange tak, mine damer og herrer. Tak til Dem, hr. Milinkievitch.

Europa-Parlamentet er stolt over at have givet Dem denne pris og er sikker på, at Deres ord her i dag vil gå over i historien.

(Bifald)

(Mødet udsat et øjeblik inden fortsættelsen af afstemningerne)

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

13. Dagsorden: se protokollen

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand! Mødet i formiddag sluttede igen i dag en halv time tidligere, og fru Kaufmann, som ledede mødet, undskyldte det heldigvis over for de besøgende, som netop var på vej ind.

Jeg vil gerne bede om, at man giver formændene lidt længere taletid, når det står klart, at vi kommer til at afslutte mødet før tid. Det er ikke godt for de besøgende at komme ind i en sal med det håb at skulle høre en nogenlunde interessant debat og så finde salen tom. Her er der mulighed for lidt større fleksibilitet, og medlemmerne ville også være tilfredse.

(Bifald)

  Formanden. - Jeg mener også, at der er behov for fleksibilitet. Jeg er meget konsekvent, når tiden er begrænset. Jeg forlænger gerne den maksimale taletid, når det er muligt. Men hvad skal vi stille op, når den afsatte tid på dagsordenen og medlemmernes taletid er udløbet?

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil blot i denne forbindelse sige, at De ikke kun har mulighed for at forlænge talernes taletid, men at de også kan give flere taletid under "fang blikket-proceduren", hvilket er i overensstemmelse med Forretningsordnen.

  Formanden. - Naturligvis, forudsat at de pågældende talere er til stede, da formanden ikke kan give ordet til fraværende medlemmer!

14. Afstemningstid (fortsat)

  Formanden. - Vi fortsætter med afstemningen.

14.1. Udnævnelse af det bulgarske medlem af Revisionsretten (afstemning)

  Bruno Gollnisch (NI). - (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne henvise til forretningsordenen. Jeg føler mig nødsaget til at understrege - som jeg netop sagde for et øjeblik siden - at hr. Pomés Ruiz' betænkning ikke er tilgængelig på fransk, eller rettere sagt, at kandidatens CV og besvarelsen af spørgsmålene i den såkaldte franske version af denne betænkning udelukkende er udfærdiget på engelsk, hvilken forekommer mig at være i strid med forretningsordenen.

  Formanden. - Eftersom De lægger stor vægt på regler, vil jeg gøre Dem en tjeneste og informere Dem behørigt. De har helt ret, idet enhver tekst, der sættes under afstemning, skal være oversat i sin helhed. Det er rent faktisk også tilfældet her. Alle de tekster, der er sat under afstemning, er tilgængelige på alle sprog. I henhold til forretningsordenen er bilagte dokumenter på ingen måde sat under afstemning, og det er derfor ikke et krav, at de oversættes i deres helhed. Nu er De behørigt orienteret!

14.2. Udnævnelse af det rumænske medlem af Revisionsretten (afstemning)

14.3. Aftale EF/Island/Norge om deltagelse i det europæiske agentur (afstemning)

14.4. EF-handlingsprogram inden for forbrugerpolitik (2007-2013) (afstemning)

Før afstemningen

  Marianne Thyssen (PPE-DE), ordfører. - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil blot bemærke, at vi, eftersom vi tidligt opnåede en aftale med Rådet og Kommissionen, kan afslutte denne betænkning under andenbehandlingen, hvilket gør det muligt, at det pågældende handlingsprogram kan træde i kraft i tide, dvs. den 1. januar næste år.

For det andet vil jeg gøre opmærksom på, at det trods alt er lykkedes os at sikre et særskilt forbrugerprogram, dvs. et program med et eget budget, som kan udvikle sin egen dynamik, og det vil forbrugerne efter min mening også værdsætte.

Endelig har vi fremlagt tre vigtige, nye prioriteter: For det første har vi bedt om, at der lægges større vægt på nye medlemsstater med en kortere tradition, hvad angår forbrugerbeskyttelse. For det andet har vi bedt om, at der lægges særlig vægt på de ældre forbrugere, for den demografiske udvikling skal også komme til udtryk inden for forbrugerretten. For det tredje har vi i dette handlingsprogram endvidere anmodet om - og det finder jeg yderst vigtigt - at der lægges særlig vægt på de sårbare forbrugere, som ikke rigtig nævnes i forbrugerretten, hvor vi skal arbejde med begrebet gennemsnitsforbrugeren.

Jeg mener, at dette er vigtigt. Vi har ikke ført en forhandling, men jeg syntes, at jeg lige måtte give denne information og understrege disse vigtige punkter. Jeg kan blot varmt anbefale at stemme for den fælles holdning, for denne afspejler fuldt ud vores enighed i Parlamentet og mellem institutionerne.

14.5. Transmissible spongiforme encephalopatier (afstemning)

14.6. Statistiske data vedrørende landinger af fiskerivarer (afstemning)

14.7. Beskyttelse af mindreårige og retten til genmæle (afstemning)

14.8. Told 2013-programmet (afstemning)

14.9. Papirløs sagsbehandling inden for told og handel (afstemning)

14.10. Fællesskabsundersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur (afstemning)

14.11. Medlemsstaternes kontorer for inddrivelse (afstemning)

14.12. Udgifter på veterinærområdet (afstemning)

14.13. Beskyttelse af grundvandet (afstemning)

14.14. Finansiering af udviklingssamarbejde (afstemning)

14.15. EF-toldkodeks (afstemning)

14.16. Handel med foderblandinger (afstemning)

14.17. EF-statistikker over udenlandske datterselskabers struktur og aktiviteter (afstemning)

14.18. Det Europæiske instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (afstemning)

Før afstemningen

  Hélène Flautre (Verts/ALE), ordfører. - (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne kort understrege, at jeg håber, at vi vedtager dette europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder med et stort flertal, da vi ikke har andre instrumenter, der sætter os i stand til at støtte projekter til fremme af demokrati i tredjelande, der ikke støttes af regeringerne i de pågældende lande, og det er således det eneste instrument, der kan imødegå de problemer, som hr. Milinkevitj netop har rejst. Hvordan kan vi støtte frie medier, hvordan kan vi støtte et uafhængigt civilsamfund, hvordan kan vi forsvare og beskytte forkæmperne for menneskerettigheder i tredjelande uden de nationale regeringers støtte? Gennem dette instrument.

(Bifald)

  Edward McMillan-Scott (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg vil blot oplyse Parlamentet om, at vi ikke kun har fået et særskilt instrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder som en efterfølger til det europæiske initiativ i strid med Rådets og Kommissionens oprindelige ønsker, men at vi har nået alle de mål, som Europa-Parlamentet opstillede.

Som svar på hr. Milinkievitjs spørgsmål i morges er det sandt, at dette instrument kan have kapaciteten til at operere i hans land uden landets samtykke, sådan som fru Flautre siger. I år har jeg desuden besøgt en række af det, vi kalder "vanskelige lande" - Kina, Cuba og selv Rusland i dag, dele af den arabiske verden - hvor de demokratiske reaktioner begynder at vise sig.

Jeg vil gerne læse noget op fra det brev, som fru Ferrero-Waldner sendte i fredags til ordførerne og formanden for Udenrigsudvalget, hr. Brok: "Denne bestemmelse kan også omfatte arbejdet med demokratiske politiske partnere i tredjelande, hvis princippet om upartiskhed over for sådanne partnere overholdes. På den anden side er finansiering af politiske partier som sådan fortsat udelukket fra rækkevidden af dette forslag til en forordning."

Det er således en del af den moralske politiks proces, som hr. Milinkievitj talte om, men det er kun en del af den. Vi skal gøre langt mere, og vi skal undgå at overlade området til amerikanerne.

(Bifald)

  Formanden. - Hvis jeg ikke tager fejl, stiller De et mundtligt ændringsforslag til ændringsforslag 147.

  Hélène Flautre (Verts/ALE), ordfører. - (FR) Hr. formand! De tager bestemt ikke fejl. Jeg stiller et mundtligt ændringsforslag til ændringsforslag 147, der med henblik på fuld overensstemmelse med de betingelser, vi har forhandlet os frem til med Rådet, skal erstatte sætningen

(EN) .

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

14.19. Forebyggelse af personskader og fremme af sikkerhed (afstemning)

Før afstemningen

  Kathy Sinnott (IND/DEM), ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg vil fatte mig i korthed. Jeg vil gerne takke skyggeordførerne og sekretariatet og sige, at sikkerhed er noget, der påvirker os alle. Vores liv kan ændres på en brøkdel af et sekund, og udfordringen består i at redde liv og bevare sundhed.

14.20. Finansiering af samarbejde med industrialiserede lande (afstemning)

  Formanden. - Afstemningen er afsluttet.

15. Stemmeforklaringer

Forslag til beslutning (B6-0644/2006)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for udnævnelsen af fru Meglena Kuneva, der er den designerede bulgarske kommissær. Skønt jeg ikke har noget problem med selve personen eller med udnævnelsen af en bulgarsk kommissær, tvivler jeg imidlertid meget på, at der er arbejde nok til 27 kommissærer. Jeg ser frem til en traktatændring, der reducerer antallet af kommissærer betydeligt.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Mit parti er opsat på en fortsat udvidelse af EU, og vi ser frem til at modtage vores bulgarske og rumænske kolleger. Vi har fulgt opmærksomt med i godkendelsesprocessen for vores to nye kommissærer, og vi er forvisset om, at de begge repræsenterer en kærkommen forøgelse af kommissærkollegiet. Jeg er glad for at støtte fru Kunevas udnævnelse i dag.

Forslag til beslutning (B6-0645/2006)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for udnævnelsen af hr. Leonard Orban som rumænsk kommissær. Jeg beklager imidlertid meget, at det ifølge Nice-traktaten er nødvendigt med én kommissær pr. medlemsstat. Jeg kan ganske enkelt ikke forstå, at der er nok seriøse job til 27 kommissærer, og jeg ser frem til en traktatreform i tråd med udkastet til en forfatning, hvor antallet af kommissærer reduceres betydeligt.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Mit parti er opsat på en fortsat udvidelse af EU, og vi ser frem til at modtage vores bulgarske og rumænske kolleger. Vi har fulgt opmærksomt med i godkendelsesprocessen for vores to nye kommissærer, og vi er forvisset om, at de begge repræsenterer en kærkommen forøgelse af kommissærkollegiet. Jeg er glad for at støtte hr. Orbans udnævnelse i dag.

Betænkning af Pomés Ruiz (A6-0442/2006)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over udnævnelsen af et bulgarsk medlem af Revisionsretten, og jeg er glad for, at det ikke gav anledning til strid i lyset af andre problemer.

Betænkning af Fazakas (A6-0443/2006)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for hr. Ispir trods rumænske mediers påstande om hans indblanding i korruption. Budgetkontroludvalget fandt ingen beviser for disse påstande under høringen. Hr. Ispir har også på det kraftigste benægtet enhver forseelse. At dømme ud fra det tilgængelige bevismateriale synes beskyldningerne mod ham at være politisk motiveret. Skulle der imidlertid dukke beviser op på forseelser fra hans side, forventer jeg, at hr. Ispir tager sin afsked fra Revisionsretten.

Betænkning af Thyssen (A6-0408/2006)

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! Vi har brug for en skånselsløs information til forbrugerne for at forhindre kødskandaler og anvendelse af genteknologi ad bagdøren. Det går imidlertid ikke, at vi pålægger vores egne landmænd og producenter strenge fødevarekrav, som jævnligt omgås i forbindelse med import fra tredjelande. Denne situation er efter min mening unfair over for vores landmænd. Den er kontraproduktiv set ud fra et forbrugersynspunkt og må derfor omgående ophøre. Derfor har jeg stemt imod Thyssen-betænkningen.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten mener, at det er magtpåliggende at have en ordentlig forbrugerbeskyttelse inden for EU. Finansieringen af de nødvendige foranstaltninger er dog primært et nationalt anliggende. Vi mener dermed ikke, at den budgetpost på 156,8 millioner euro, som det aktuelle forbrugerpolitiske program indebærer, kan retfærdiggøres.

Vi stiller os desuden stærkt kritisk over for forslaget om at yde økonomisk støtte til udviklingen af magisterkurser i forbrugerspørgsmål inden for rammerne af en integreret europæisk eksamen. EU-institutionerne skal selvfølgelig ikke styre, hvilken type uddannelseskurser de enkelte medlemsstater tilbyder, eller på nogen måde finansiere disse. Vi skulle således have stemt nej til denne betænkning.

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) De irske forbrugere kender kun alt for godt sandheden om fidus-Irland. Stadigt stigende priser på basale fornødenheder som f.eks. gas og elektricitet eller voldsomme mobiltelefon- og roamingtakster rammer fortsat de irske forbrugere hårdt. Selvfølgelig rammes de fattige og de fattigdomstruede hårdest.

For at bekæmpe denne uacceptable situation skal regeringen indføre en skrappere regulering og bevilge flere midler til de relevante forbrugerbeskyttelsesagenturer.

I denne sammenhæng glæder jeg mig over dagens betænkning fra Marianne Thyssen der er medlem af Europa-Parlamentet. Formålet med denne betænkning er at oprette et handlingsprogram for forbrugerbeskyttelse for 2007-2013. Programmet har til formål at supplere, støtte og overvåge medlemsstaternes politikker og bidrage til at beskytte forbrugernes sundhed, sikkerhed og økonomiske og retlige interesser. Programmet skal endvidere fremme forbrugernes ret til oplysning og uddannelse samt til at organisere sig med henblik på at beskytte deres interesser.

Efter Sinn Féins mening bør den irske regering gå i spidsen for at styrke forbrugernes rettigheder og beskyttelse. Det er imidlertid helt klart en opgave for EU at hjælpe medlemsstaternes agenturer med at dele modeller for bedste praksis og sikre en vis konsistens i hele EU.

  Bernadette Vergnaud (PSE), skriftlig. - (FR) Formålet med EF-handlingsprogrammet for forbrugerbeskyttelse i perioden 2007-2013 er at supplere, understøtte og overvåge medlemsstaternes politikker.

Det vil bidrage til at beskytte forbrugernes sundhed, sikkerhed og økonomiske og retlige interesser og til at fremme deres ret til oplysning, uddannelse og deres ret til at organisere sig med henblik på at forsvare deres interesser. Tiltagene vil medvirke til at sikre alle forbrugere et højt beskyttelsesniveau, og at lovgivningen om forbrugerbeskyttelse anvendes korrekt.

Jeg glæder mig over, at dette program er blevet opdelt i to dele, således at der skelnes mellem sundhed og forbrugerbeskyttelse.

Selv om jeg beklager, at Kommissionen under førstebehandlingen har reduceret finansieringsrammen fra 233,46 millioner euro til 156,8 millioner euro, og at antallet af tiltag på forbrugerbeskyttelsesområdet er blevet reduceret fra 20 til 11, har jeg stemt for fru Thyssens betænkning, således at forbrugerorganisationerne kan drage fordel af dette program til gavn for vores europæiske medborgere.

Betænkning af Roth-Behrendt (A6-0445/2006)

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I denne forordning fastsættes regler for indsatsen mod og udryddelsen af sygdomme som BSE og scrapie hos drøvtyggere.

For det første reduceres antallet af BSE-smitterisikokategorier fra fem til tre efter Det Internationale Kontor for Epizootiers anbefalinger.

Brug af animalsk protein i drøvtyggeres foder forbydes, idet der dog fastsættes en tærskel for, hvornår tilsætning heraf betragtes som ubetydelig.

Betænkningen rummer også forslag om en revision af bestemmelserne om brug af maskinsepareret kød til konsum, herunder nye bestemmelser for bedre forbrugeroplysning.

For at undgå vilkårlige masseslagtninger og deraf følgende tab for producenterne, fastsættes der endvidere bestemmelser for anvendelse af dyrene, indtil de ikke længere er produktive. Det skal selvfølgelig overvåges nøje, da der ikke findes videnskabelige data om, hvorvidt BSA overføres med mælken eller fra køerne til deres afkom.

Programmer til forebyggelse af transmissible spongiforme encephalopatier skal gennemføres frivilligt, og der skal ske regelmæssig evaluering af disse programmers videnskabelige resultater.

De portugisiske medlemmer af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater støtter således Dagmar Roth-Berendts betænkning.

Betænkning af Morillon (A6-0400/2006)

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Dette forslag, der er til andenbehandling, adskiller sig fra den gældende lovgivning på tre afgørende punkter.

Ifølge dette forslag skal data fremsendes årligt, ikke månedligt. Nylige undersøgelser har vist, at månedlige data fremlagt op til seks måneder efter referencemåneden er af ringe nytte for den daglige markedsovervågning, mens årlige data kan benyttes til mellem- og langsigtede markedsanalyser og mindske de nationale instansers arbejde med at fremsende data.

Fremsendelse af data skal endvidere ske efter de for landingerne ansvarlige fartøjers flag (eller nationalitet). Til forskel fra den nuværende fremsendelse efter EU-, EFTA- og andre grupper muliggør dette krav mere detaljerede dataanalyser, men uden en væsentlig forøgelse af de nationale instansers arbejdsbyrde, eftersom de allerede indsamler data med denne detaljeringsgrad.

Endelig indebærer dette forslag en mere fleksibel tilgang, hvad angår anvendelse af prøvetagning til at anslå den samlede mængde landinger. De nationale instanser må i rimeligt omfang anvende prøvetagning til indsamling af data, for så vidt de begrunder denne anvendelse og foretager en kvalitetsanalyse af de herved fremkomne data i en metodologisk rapport ...

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

Betænkning af De Sarnez (A6-0433/2006)

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) De nye informations- og kommunikationsteknologier rejser vigtige spørgsmål, hvad angår beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed, på grund af den betydelige mængde ulovligt, skadeligt eller uønskeligt indhold, som vi let kan finde på internettet. Der synes at være et stigende ønske om regulering, men det er stødt på tekniske og juridiske vanskeligheder.

Der er utvivlsomt behov for foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed. Kendskab til og vurdering af de nye teknologier er derfor påkrævet, men samtidig bør de fremskridt værdsættes, som disse teknologier betyder for vores samfund, med altovervejende positive følger ikke kun for de rigestes livskvalitet, men også for de fattiges. Universel adgang til information giver også de fattige mulighed for hurtigere at finde løsninger på hverdagens problemer.

Hvad angår beskyttelse af mindreårige udgør de her foreslåede henstillinger særdeles fornuftige kriterier, som vi bør udbrede i vores samfund ved oplysning af forældre og lærere og ved udveksling af erfaringer mellem reguleringsinstanser for klassificering af audiovisuelt indhold. Børn er forbrugere fra meget tidlig alder og tager hurtigt disse teknologier til sig.

Betænkning af Heaton-Harris (A6-0407/2006)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, der har til formål at gennemføre automatiske toldsystemer samt koordinerede processer og serviceydelser i forbindelse med såvel den nuværende som den kommende moderniserede toldkodeks. Beslutningens hovedsigte er at fastslå, hvilke skridt der skal tages, for at der kan opnås forenklede og papirløse rammer for told og handel. Det er yderst prisværdigt, men forhåbentlig viser det sig ikke at være et fromt mål.

Betænkning af Brejc (A6-0388/2006)

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten går ind for det grænseoverskridende politisamarbejde. Det er nødvendigt at imødegå dagens internationale kriminalitet, men dette er i årtier og med succes blevet varetaget af det internationale politiorgan Interpol. Junilisten er derimod meget skeptisk over for, at forbrydelsesbekæmpende foranstaltninger skal varetages på et overstatsligt niveau. Vi går ind for mellemstatsligt samarbejde og er imod en fælles lovgivning. Kommissionen anbefaler, at der etableres kontorer for inddrivelse af aktiver i medlemsstaterne, som er direkte underkastet EU-lovgivning og -administration. Dette vil medføre yderligere indgreb i de nationale medlemsstaters retssystemer og en svækkelse af Interpols respekterede position.

Derfor stemmer Junilisten nej til betænkningen i sin helhed.

Betænkning af Figueiredo (A6-0409/2006)

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten mener, at grænseoverskridende dyresygdomme er et vigtigt samarbejdsområde inden for Unionen, men rutinemæssig finansiering af bekæmpelsen af dyresygdomme er ikke Kommissionens opgave.

Vi vil gerne præcisere, at det i sidste ende er medlemsstaternes ansvar såvel foranstaltningsmæssigt som økonomisk at bekæmpe dyresygdomme og zoonoser inden for deres territorium.

Vi vender os derfor i særdeleshed imod ændringsforslag 6 fra Landbrugsudvalget, som ønsker at medlemsstaterne, alt afhængigt af deres særlige forudsætninger, kan fremlægge nationale programmer, som finansieres af EU.

Vi stemmer nej til betænkningen i sin helhed, da den forudsætter, at EU skal påtage sig et stort økonomisk ansvar for bekæmpelsen af dyresygdomme. Unionens kasse er ikke noget overflødighedshorn, som til stadighed kan finansiere foranstaltninger på landbrugsområdet. Eksempelvis har Sverige ført en lang og vellykket kamp mod salmonella inden for landets grænser, hvilket er et bevis på, at medlemsstaterne selv kan gennemføre sådanne foranstaltninger uden finansiering fra EU.

Betænkning af Klaß (A6-0446/2006)

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! Naturen har en lang hukommelse. Således sanerer man nu i Østrig med møje grundvandsforurening fra det hedengangne 20. århundrede takket være EU-programmet Grundvand 2010. Nitratindholdet som følge af landbruget skaber i nogle regioner store problemer, så det er vanskeligt at overholde den nu foreskrevne kemiske tilstand. Det understreger endnu engang vigtigheden af biologisk og økologisk fornuftige dyrkningsmetoder, som kan yde et vigtigt bidrag, hvis de anvendes rigtigt. Derfor er det efter min opfattelse også vigtigt at øge støtten til sådanne dyrkningsmetoder massivt. Derfor har jeg stemt for Klaß-betænkningen.

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Også jeg har stemt for kompromiset, selv om jeg også mener, at det ville have været ønskeligt med fælles europæiske regler for alle farlige stoffer, fordi grundvandet i sin egenskab af primær fødevare er så vigtigt. Vi skal også tænke på, at vores egen og vores børns sundhed står på spil. Kortsigtede besparelser bliver på lang sigt til et problem både for staten og for sundhedssystemerne. Derfor opfordrer jeg alle medlemsstater til at gennemføre direktivet strengt og samtidig arbejde videre med en lovgivningspakke med ambitiøse grænseværdier.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Grundvand er et værdifuldt naturligt gode, der skal beskyttes, hvor det er muligt. Det er også utroligt vanskeligt at behandle for forurening, selv når forureningskilden er fjernet.

Jeg støtter i det store og hele intentionerne i det nye direktiv, der vil hjælpe med til at bevare Skotlands ry for at have et rent og uspoleret miljø.

Der skal imidlertid være en balance, så ethvert nyt direktiv, der vedtages, ikke lægger unødvendige hindringer i vejen for landbrugere og landbrugsbedrifter. F.eks. skulle skotske landbrugere i 2003 betale grundvandsgebyrer, mens de engelske landmænd ikke skulle.

Så længe dette forslag ikke skaber ekstra bureaukrati eller umulige krav for dem, der arbejder i nærheden af grundvand, finder jeg direktivet værdigt.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Klaß-betænkningen om beskyttelse af grundvandet mod forurening. Efter min mening er betænkningen nu langt stærkere end Kommissionens oprindelige forslag. Vi vil nu have skrappere regler til forebyggelse eller begrænsning af udledning af skadelige stoffer til grundvand med mulighed for at indføre endnu strengere nationale foranstaltninger. Med hensyn til nitrater er bestemmelserne nu i overensstemmelse med vandrammedirektivet.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Dette direktiv er utroligt vigtigt, fordi det sydøstlige England har lidt meget under tørkebekendtgørelser, der har påvirket forbrugernes vandforbrug. Omkring 70 % af vandet i det sydøstlige England kommer fra grundvandsressourcer. Derfor er beskyttelsen af denne ressource helt afgørende for både sådanne ressourcers evne til at komme sig samt for om muligt at undgå, at nitrater og andre kemikalier når frem til Det Forenede Kongeriges drikkevand.

Parlamentet har stået urokkeligt fast på sit synspunkt om, at medlemsstaternes regeringer skal gøre langt mere for at forhindre denne form for forurening i form af f.eks. arsenik, biocider og cyanid. Parlamentets politik om at gøre lovgivningen skrappere på dette område er yderst velkommen.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Vand er grundlaget for alt liv og i den forstand livsvigtigt. Det Europæiske Miljøagentur oplyser, at situationen er alvorlig. 87 % af grundvandet i landbrugsområder opfylder nemlig ikke EU's normer for indholdet af nitrater, og de fleste medlemsstater melder om risiko for forurening på grund af pesticider. Et nyt, strengt grundvandsdirektiv er derfor overordentlig vigtigt.

Den af Forligsudvalget godkendte tekst fortjener vores støtte. Det lykkedes Europa-Parlamentet at gøre begrebet "beskyttelse mod kvalitativ forringelse" juridisk bindende. Det blev også sikret, at foranstaltningerne til opnåelse af kvalitetsnormerne vedrørende nitrater skal være i overensstemmelse med vandrammedirektivet. Medlemsstater og regioner forpligtes også mere udtrykkeligt til at forebygge og begrænse udledningen af farlige stoffer i grundvandet. Nu er de forpligtede til at træffe alle nødvendige foranstaltninger og ikke kun til at "stræbe efter" dem. Resultatet under førstebehandlingen var en kæmpe skuffelse set ud fra en økologisk synsvinkel. Også Rådets fælles holdning var absolut en katastrofe. Europa-Parlamentets andenbehandling og den derpå følgende forligsprocedure retter op på situationen. Vi kan være tilfredse over resultatet. Jeg har derfor godkendt den opnåede aftale.

Betænkning af Mitchell (A6-0448/2006)

  Vytautas Landsbergis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! I alle de fortsatte abortdebatter om, hvem der kan leve, præsenteres et ret individuelt synspunkt af en tilsyneladende neutral formel: reproduktiv sundhed, der er en på en måde forvirrende fællesbetegnelse. Derfor bør vi tale åbent om ikkereproduktiv sundhed og bekymre os om, hvordan vi kan begrænse eller nedsætte reproduktiviteten i det europæiske samfund uden at gøre fysisk skade på kvinder.

En sådan skade er meget dårlig, men samtidig er tiden inde til at indse, at problemet er mere omfattende, da skade omfatter psykologiske og sociale aspekter og også skal omhandle den manglende barmhjertighed og den voksende grusomhed i vores samfund, hvilket gør dem demografisk set til selvmordssamfund.

Det er mine grunde til at stemme for de sletninger, som hr. Mitchell foreslog.

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Kommissionens oprindelige forslag til forordning om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde var uacceptabelt for Parlamentet, da det greb ind både over for Parlamentets beføjelser under den fælles beslutningsprocedure og principperne for selve udviklingspolitikken.

Efter de af Parlamentet indførte ændringer støtter jeg dog forordningens endelige tekst, der navnlig indebærer en tidsbegrænset lovgivning (2013) og en midtvejsevaluering (2009), indførelse af et særligt udviklingspolitisk instrument - instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) - forskelligt fra samarbejdspolitikken med de industrialiserede lande, et samlet retsgrundlag og udarbejdelse af mere detaljerede finansielle bestemmelser. Endelig bevares også Parlamentets beføjelse til at udforme udviklingspolitikken under den fælles beslutningsprocedure.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Instrumentet for udviklingssamarbejde omfatter over 16 milliarder euro i udviklingsmidler i de næste finansielle overslag. Instrumentet består af to hoveddele - en geografisk del og en tematisk del. De geografiske udgifter omfatter de penge, der ikke bliver forhandlet mellem Kommissionen og partnerlandene gennem landestrategidokumenter - næsten 11 milliarder euro. Det glæder mig, at Parlamentet under forhandlingerne insisterede på, at sociale ydelser og specielt sundhed og uddannelse skal prioriteres af Kommissionen under udarbejdelsen af landestrategidokumenterne. Parlamentet fik også et tilsagn fra Kommissionen om, at 20 % af udgifterne til geografiske programmer skal være til grundlæggende sundhed samt grundlæggende og sekundær uddannelse - hvilket er en vigtig og mangeårig prioritering for Socialdemokraterne.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) For EU's udenrigspolitik er fremme af udvikling, mutatis mutandis, lige så vigtig som fremme af menneskerettigheder og demokrati.

Hver gang EU i sin udenrigspolitik fremmer vækst og udvikling i tredjelande, fremmer EU en bedre verden, men også - må det erkendes - sine egne interesser. Det forringer på ingen måde indsatsen. Tværtimod.

Med hensyn til eksempelvis ulovlig indvandring bør det nævnes, at fremme af udvikling er et af vores stærkeste våben, navnlig hvis det anvendes sammen med vores naboer.

Udvikling er ligesom demokrati og menneskerettigheder et universelt gode.

  Konrad Szymański (UEN), skriftlig. - (EN) I vores del af verden er det privilegium at leve i velstand et stort ansvar at have i forhold til dem, der lider af sult og har en usikker fremtid.

Jeg tror, at vi kan tale med én røst i overensstemmelse med vores humanitære ansvar. Forenet i denne ædle sag kan vi ændre meget.

Derfor er jeg modstander af punkter, der introducerer såkaldte "reproduktive og seksuelle rettigheder", der ganske enkelt forsøger at vinde vores støtte til aborter. Dette emne fandtes ikke i Kommissionens oprindelige forslag. Det dukkede op i Parlamentet. Det er et meget uheldigt budskab for de europæere, der ikke går ind for abort, og som ikke vil betale for sådanne praksis, der er skjult i dette dokument under det tekniske udtryk "reproduktiv rettighed".

Ønsker vi virkelig at sende dette budskab? Vi kan ikke udvise mangel på respekt for katolikkernes anskuelser, udelukkende fordi de er en minoritet i dag. Vores budskab til dem er klart. Det siger, at Europa ikke længere er deres ansvar!

Afslutningsvis vil jeg sige, at det svækker vores kamp mod fattigdom samt den europæiske integration.

Derfor opfordrede jeg til støtte til ændringsforslag 1, 2 og 3. Jeg kunne ikke stemme for denne betænkning uden dem.

Betænkning af Fourtou (A6-0429/2006)

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Medlemmerne af Grækenlands Kommunistiske Parti i Parlamentet stemte imod betænkningen vedrørende Kommissionens forslag til en forordning om EF-toldkodeksen (Moderniseret toldkodeks), da den baner vej for en invasion af større monopolvirksomheder (særlig inden for logistik) på området for toldprocedurer. Hvis der oprettes et godkendt finansielt organ, samtidig med at artikel 5 i forordning 2193/92, hvor man omtaler toldrepræsentanter, udskiftes, vil det medføre tab af arbejdspladser for alle toldklarerere i Grækenland og i flere EU-medlemsstater. De vil blive erstattet af monopolvirksomheder på bekostning af sikkerheden ved toldprocedurer.

Den nye toldkodeks følger rammen for Lissabon-strategien, som sigter på at øge kapitalisternes velstand. Denne politik får bortset fra at ødelægge arbejdskraften, lønninger og arbejdstageres forsikring og sociale rettigheder, som er de primære mål, katastrofale konsekvenser for selvstændig erhvervsdrivende og små og mellemstore virksomheder.

Denne reaktionære EU-politik er rettet mod alle græsrodsgrupper.

Derfor er det nødvendigt at danne en alliance mellem små og mellemstore virksomheder og arbejderklassen, en folkets alliance, som vil gøre en ende på monopolernes forhåbninger og imperialisme, og som vil påberåbe sig sin egen magt og bane vej for social velstand.

Betænkning af Graefe zu Baringdorf (A6-0411/2006)

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Det er landmænds og forbrugeres ret og pligt at passe på deres sundhed og sikkerhed og kende det enkelte produkts sammensætning, herunder dyrefoder. Derfor tilslutter vi os ændringerne af og ændringsforslagene til direktivet om handel med foderblandinger.

Visse virksomheder ankede imidlertid sagen for EF-Domstolen, idet de påstod, at producenternes økonomiske interesser ville lide alvorlig skade, og at den intellektuelle ejendomsret ikke ville være sikret, for at omgås deres forpligtelse til at informere forbrugerne om sammensætningen af foderstoffer, hvilket ville give landmænd og forbrugere ret til at vælge, men også til at beskytte deres sundhed.

Samtidig bliver den enkelte producent kontrolleret for at se, om det produkt, han sælger, er i overensstemmelse med de ingredienser, der er angivet på varedeklarationen og i bestemmelser om beskyttelse af folkesundheden.

Vi skal imidlertid ikke lade os narre af idéer om, at lovbarrierer og andre barrierer kan forhindre monopolvirksomheder i dyrefodersektoren i at handle skrupelløst, da sådanne virksomheder er ansvarlige for dioxin- og kogalskabskandalerne. Disse virksomheder giver profit den højeste prioritet og ikke beskyttelse af folkesundheden. Endvidere bør vi, så længe der er mangel på statslige kontrolorganer, og ansvaret for kontrollen overlades til privatpersoner, være meget bekymrede for beskyttelsen af folkesundheden og sikkerheden i fødevarekæden.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg støttede denne betænkning for at muliggøre en hurtig justering af direktiv 2002/2/EF ved at slette foderfabrikanternes forpligtelse til efter anmodning at informere kunderne om den præcise sammensætning af foderblandinger i overensstemmelse med Domstolens dom.

Domstolen erklærede, at denne bestemmelse gav for ringe ekstra sundhedsbeskyttelse til at retfærdiggøre den alvorlige forringelse af fabrikanternes økonomiske interesser.

Jeg er imidlertid bekymret og skuffet over, at institutionernes juridiske tjenester forhindrede valgte medlemmer af Europa-Parlamentet i at stille mere vidtgående ændringsforslag til denne kontroversielle lovgivning.

Hensigten var at ændre de regler, der i øjeblikket kræver, at alle fodermidler i en foderblanding skal indikeres med en oplysning om vægtprocent.

En afsløring af nøjagtige procentandele for dyrefoder er mere vidtgående end de tilsvarende bestemmelser for fødevarer.

I de fleste tilfælde er en angivelse af ingredienser efter vægt tilstrækkeligt til at beskytte landbrugernes og forbrugernes interesser samt producenternes formuleringer. Jeg forventer, at Kommissionen tager hensyn til disse betænkeligheder i dens revision af foderlovgivningen, der er planlagt til næste år.

  Neil Parish (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Konservative medlemmer af Europa-Parlamentet støttede denne betænkning for at fremme en hurtig justering af direktiv 2002/2/EF ved i overensstemmelse med Domstolens dom at slette foderfabrikanternes forpligtelse til efter anmodning at informere kunderne om den præcise sammensætning af foderblandinger. Domstolen erklærede, at denne bestemmelse gav for ringe ekstra sundhedsbeskyttelse til at retfærdiggøre den alvorlige forringelse af fabrikanternes økonomiske interesser.

Vi er imidlertid skuffede over, at institutionernes juridiske tjenester forhindrede valgte medlemmer af Europa-Parlamentet i at stille mere vidtgående ændringsforslag til denne kontroversielle lovgivning. Vi ønskede også at ændre de regler, der i øjeblikket kræver, at alle fodermidler i en foderblanding skal indikeres med en oplysning om vægtprocent. Vi mener ikke, at det er nødvendigt at afsløre nøjagtige procentandele, og vi bemærker, at det er mere vidtgående end de tilsvarende bestemmelser for fødevarer. I de fleste tilfælde er en angivelse af ingredienser efter vægt tilstrækkeligt til at beskytte landbrugernes og forbrugernes interesser samt producenternes produkthemmeligheder. Vi forventer, at Kommissionen tager hensyn til vores betænkeligheder i dens revision af foderlovgivningen, der er planlagt til næste år.

Betænkning af Flautre (A6-0376/2006)

  Marco Cappato (ALDE), skriftlig. - (IT) Jeg støtter hr. McMillan-Scotts og fru Flautres betænkning om Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, eftersom demokrati er en universel og grundlæggende rettighed, der som sådan bør fremmes i de transnationale institutioner.

De radikale her i Parlamentet har i flere år kæmpet for respekten for de "demokratiklausuler", der er medtaget i mange aftaler mellem EU og autoritære lande som Laos, Vietnam og Usbekistan. Disse aftaler bør overholdes til punkt og prikke, men det at fremme retten til demokrati må ikke blot være et biprodukt af politikkerne for samarbejde, international handel og humanitær bistand. Vi skal gøre en indsats og føre en ægte europæisk politik for demokrati i verden, for retten til demokrati må ikke kun omfatte Europas nabolande.

Det er nødvendigt, at vi i hele verden sørger for en alliance mellem Europa og de prodemokratiske kræfter, hvilket var ordførernes målsætning. EU's handlekraft i fremtiden vil vise os, om denne målsætning er nået, eller om det bliver nødvendigt at tage nogle nye og mere fleksible og effektive instrumenter i brug.

  Kartika Tamara Liotard og Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Socialister har en lang tradition for international solidaritet. De kæmper ikke blot for menneskerettigheder, fred, demokrati, eksistensgrundlag, ærlig fordeling, offentlige ydelser og et rent miljø for mennesker i deres egen hjemby, region eller stat, men også for befolkningen i deres nabolande og i andre dele af verden.

Menneskerettigheder for andre er vigtigere end vores egne økonomiske små fordele gennem billig import fra lande, hvor der trampes på menneskerettighederne. Ud fra denne opfattelse har vi støttet boykotaktioner mod de diktatoriske mindretalsregimer i Sydafrika, det tidligere Rhodesia, de tidligere portugisiske kolonier og Pinochets Chile. Ved at gøre fælles sag med modstandsbevægelser i disse lande har vi kunnet medvirke til drastiske forandringer.

Derfor støtter vi, medlemmer af det nederlandske Socialistiske Parti, SP, Flautre/McMillan-Scott-betænkningen, som inddrager menneskerettigheder i internationale konventioner og forbindelser med diktaturstater. Vi er klar over, at denne betænkning kan misbruges til foranstaltninger imod Venezuela eller andre stater, hvor befolkningen har foretrukket radikale skridt i retning af ligeværdighed mellem mennesker, og måske endda som retfærdiggørelse for humanitært motiverede militære interventioner. Vi beklager, at en del af vores GUE/NGL-Gruppe nu af frygt for dette viser sig at foretrække et princip om ikkeindblanding og dermed utilsigtet også hensyntagen til uacceptable diktaturer.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det bør fremhæves og prises, at EU eksplicit kæder sin udenrigspolitik sammen med fremme af menneskerettigheder og demokrati. Ikke alle i Europa-Parlamentet eller i Fællesskabets andre institutioner har dog samme opfattelse af, hvilke menneskerettigheder der krænkes, eller hvor der er demokrati. Måske det bedste var at undgå dette spørgsmål lige nu, men det ville blot feje det ind under gulvtæppet i stedet for at give en løsning.

Når det er sagt, ønsker jeg at understrege det, som jeg indledte med. Spredning af demokrati og forsvar af menneskerettighederne er i sig selv et gode for befolkningerne i de lande, hvor der ikke er demokrati eller respekt for menneskerettighederne, og for nabolandene (hvorfor det er så vigtigt at fremme det i vores naboskab) og for verden som helhed.

Af disse grunde og med de nævnte forbehold støtter jeg denne betænkning.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Finansieringsinstrumentet til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan er en pågående indrømmelse af, at vi under påskud af demokrati og menneskerettigheder giver EU ret til imperialistiske interventioner på bekostning af lande rundt omkring i verden.

I udvalgets betænkning bevæger man sig i en endnu mere uacceptabel, reaktiv retning ved at erklære, at den vil blive anvendt "uden samtykke fra værtslandets regering" med henblik på at skaffe masser af penge til EU's imperialistiske politiks lange arm, til diverse ikkestatslige organisationer og endvidere til organisationer, som ikke er officielt registereret i deres land, dvs. ulovlige organisationer. Det fastsættes i betænkningen, at der skal skabes en produktiv arbejdsstyrke til uafhængige organisationer i det civile samfund, dvs. oplæring af hemmelige agenter. Målene i betænkningen omfatter styrkelse af Den Internationale Straffedomstol og endvidere særlige internationale straffedomstole.

EU udråber sig selv til at være den universelle beskytter af demokrati og menneskerettigheder ligesom en trojansk hest, der vil blive anvendt til at undergrave den nationale og sociale suverænitet i lande, som protesterer imod EU's beslutninger og vælter regeringer, som ikke er enige med dem.

Lad landene drage deres egne konklusioner. De bør styrke deres kamp mod denne barbariske imperialistiske union bestående af monopolistiske kapitalister og smide imperialisternes mål om at blive ophøjet til at være verdens politibetjente i historiens skraldespand.

Betænkning af Sinnott (A6-0398/2006)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det høje antal skader som følge af ulykker eller vold i medlemsstaterne er fortsat grund til bekymring. Vi bifalder derfor, at der sættes fokus på disse skaders årsager og på, hvordan, hvornår og hvor de sker. Som bekendt har skaderne mange bagvedliggende faktorer af social, økonomisk og kulturel art. Jo bedre man forstår disse faktorer, jo bedre kan der sættes ind over for dem, og jo bedre kan det undgås, at skaderne sker. Derfor lægges der i den betænkning, der i dag er blevet vedtaget, vægt på forebyggelse.

Indsamling af oplysninger bliver således det første skridt. Det er imidlertid afgørende at forbedre befolkningernes levevilkår ved bl.a. at fastholde en offentlig sundhedspolitik med adgang for alle uanset økonomisk situation, sikre offentlig undervisning af høj kvalitet og mindske eller fjerne ulighed. Ulykker og skader medfører store menneskelige omkostninger, tidlig død og leveår med handicap, men også mange omkostninger i form af sundhedsudgifter og produktionsstab. Skaderne kan dog undgås, men så skal der vælges en sundere livsstil, og livsbetingelserne gøres sikrere. Forebyggelse er bedre end helbredelse.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Den væsentligste begrundelse for indsatsen for at forebygge personskader er at investere i sektorer, som giver noget tilbage. De angiver udgiftsbesparende grunde i stedet for sundhed. Vi er uenige i disse frie markedsmotiver, som er drivkraften bag denne såkaldte indsats for at forebygge personskader.

Uens hændelser slås sammen og tages op som led i individuelt ansvar med den begrundelse, at de alle kan rubriceres som personskader. De virkelige årsager til ulykker skjules og derved løber strategien til at forebygge dem og tage dem op af sporet.

Personligt ansvar angives som værende hovedårsagen til disse personskader for at dække over ledelsens ansvar for arbejdsulykker.

Tilskyndelse til sikker adfærd skjuler behovet for en forebyggende strategi, der skal sigte på at træffe kollektive foranstaltninger, som garanterer sikkerheden i områder, hvor arbejdstagere arbejder og bor.

Formålet med dem er at belaste arbejdsgiveren direkte eller indirekte med ledelsens forpligtelse og udgifter til at forebygge arbejdsulykker.

Det endelige mål med dem er at fremme en yderligere intensivering af arbejdet og at begrænse arbejdslønnen.

Det er i det store og hele statens skyld. For at tjene den frie økonomi udfører den ikke vigtige kontroller. Den accepterer ulovlige udeladelser og mangler i projekter fra forretningsmænd, hvilket til gengæld øger risikoen for ulykker. Staten bør løbende styrke forebyggelse af ulykker og indhente nærmere oplysninger om de egentlige årsager. Endvidere bør de organer, der registrerer og undersøger disse ulykker, være statskontrolleret. Forsikringsdækning af erhvervsrisikoen og oprettelse af et statsorgan bestående af arbejdsstyrkelæger og sikkerhedsteknikere skal danne grundlag for en systematisk forebyggelse af arbejdsulykker.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Vi skylder vores befolkning og miljøet omgående at indstille støttepolitikken for transporter på kryds og tværs gennem Europa. Når kræft og luftvejssygdomme er steget til den fjerdehyppigste dødsårsag i EU, så er klokken allerede fem minutter over 12.

For at fremme sikkerheden må der imidlertid også findes en løsning på den forfejlede multikulturelle model. I stigende omfang er der i stadig flere europæiske byer ved at opstå problemzoner, hvor politiet betragtes som indtrængende, hvor værdier er i massivt forfald, og hvor den statslige orden ikke længere bliver accepteret.

Ikke kun i Paris, men også i f.eks. Berlin findes der bydele, hvor en brand ikke kan slukkes i tide, og hvor tilskadekomne ikke kan køres væk, fordi det ikke er muligt at kommunikere med de rasende udenlandske masser, og hvor hjælpende hænder risikerer at blive angrebet eller bestjålet - såkaldte no-go-areas, hvor selv politiet kun tør vove sig ind med et talstærkt mandskab.

Det var sådan, det begyndte i Frankrig, og vi ved alle, hvad det førte til. Når vi nu taler om forebyggelse og større sikkerhed, så må vi også langt om længe tage fat på disse problemer, før situationen eskalerer.

Betænkning af Martin (A6-0430/2006)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte naturligvis for min betænkning om et instrument til finansiering af samarbejdet med de industrialiserede lande og territorier. Som jeg sagde under forhandlingen, kan det i et finansielt perspektiv være det mindst betydningsfulde af de nye eksterne instrumenter, men det drejer sig fortsat om et budget på omkring 22 millioner euro om året og dækker vores eksterne foranstaltninger over for 17 vigtige lande. Jeg tror, at de ændringsforslag, som Parlamentet har godkendt, vil gøre instrumentet mere hensigtsmæssigt og effektivt til at beskytte EU's interesser og værdier i disse 17 heterogene lande. Jeg vil gerne takke kolleger fra alle grupper for deres støtte til at skaffe en så bred enighed.

16. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

(Mødet udsat kl. 13.05 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Dagmar ROTH-BEHRENDT
Næstformand

17. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

18. Tv-radiospredningsvirksomhed (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Ruth Hieronymi for Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed (KOM(2005)0646 - C6-0443/2005 - 2005/0260(COD) (A6-0399/2006).

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke alle de medlemmer, der har beskæftiget sig med direktivforslaget om de forskellige audiovisuelle medietjenester. Jeg ønsker især at lykønske ordføreren fru Hieronymi samt medordførerne og skyggeordførerne, der har lagt megen tid og mange kræfter i udarbejdelsen af Parlamentets udtalelse.

Deres indsats har båret frugt, da en række af de ændringsforslag, som vi behandler i dag, forbedrer Kommissionens oprindelige forslag af 13. december 2005. Jeg vil også gerne fremhæve det fremragende samarbejde, der har været mellem Parlamentet, min tjenestegren og Rådet, hvis finske formandskab har ydet en glimrende indsats.

Forslaget til direktiv om audiovisuelle medietjenester, der ajourfører direktivet om fjernsyn uden grænser, vil blive betragtet som en af de vigtigste retsakter vedtaget i denne valgperiode. Det opfylder to krav. For det første kan vi med dette direktiv tilpasse vores audiovisuelle virksomheder til den betydelige teknologiske og kommercielle udvikling, der har fundet sted, og for det andet viser det, at der er politisk vilje til at sikre de værdier, der er afgørende for vores fællesskab og for den offentlige opinionsdannelse.

På den anden side er vi nødt til at tage hensyn til de tekniske og kommercielle aspekter. Jeg tænker her på de nye former for fjernsyn såsom bredbåndstv (IPTV) og selvvalgsvideo-tjenester (VOD) og overgangen til digital teknologi, der giver adgang til mange flere tjenester og nye aktører på markedet, herunder telekommunikationsselskaber, internetudbydere og store internationale investorer. På den anden side skal der tages hensyn til vigtige aspekter såsom forbrugerbeskyttelse, den menneskelige værdighed, beskyttelsen af mindreårige og fremme af kulturel mangfoldighed og mediepluralisme.

Kommissionens forslag vil desuden give alle selskaber, der måtte ønske det, mulighed for at investere i audiovisuelle medier på lige konkurrencevilkår og på EU-plan, nemlig på det indre markeds vilkår. Det princip, som direktivet fra 1989 er baseret på, er ikke blevet grundlæggende ændret, og det ligger fortsat til grund for det ajourførte direktiv. Ifølge dette princip er den frie udveksling af tjenesteydelser på det indre marked udelukkende undergivet etableringslandets lovgivning.

Jeg vil gerne takke Parlamentet for dets støtte til dette grundlæggende krav, der ikke kun bidrager til at styrke vores audiovisuelle industri, men også til en øget mediepluralisme gennem en åbning af de nationale markeder for europæisk konkurrence.

Hovedpunkterne i Kommissionens forslag er følgende. For det første skal direktivet finde anvendelse på audiovisuelle medietjenester, og definitionen af disse tjenester skal være tilstrækkelig fleksibel, således at den kan stå sin prøve, og samtidig tilstrækkelig præcis med henblik på at sikre sektoren den nødvendige juridiske klarhed. For det andet bør de forskellige tjenester opdeles eller grupperes i to kategorier, der afspejler det tosidede differentieringskriterium, nemlig forbrugernes valg og kontrol samt disse tjenesters indvirkning på den offentlige opinionsdannelse.

Den første gruppe - lineære tjenester - omfatter tv-radiospredningsvirksomhed med kronologisk sekvens af programmer. Sådanne tjenester "skubber" indholdet, hvad enten der er tale om en traditionel platform, IPTV eller mobiltv.

Den anden gruppe - ikkelineære tjenester - leveres på forbrugerens anmodning. Disse tjenester - f.eks. selvvalgsvideo - "trækker" indholdet, der vælges fra et katalog.

Audiovisuelt indhold i den første kategori - dvs. traditionel tv-radiospredningsvirksomhed - skal være underlagt de samme regler som i dag, idet de dog skal ajourføres og forenkles, således at der tages hensyn til udviklingen, som jeg nævnte før. Med hensyn til audiovisuelt indhold i den anden kategori bør det desuden være muligt at anvende oprindelseslandsprincippet, forudsat at de harmoniserede regler, navnlig reglerne om beskyttelse af mindreårige og forbuddet mod tilskyndelse til had på grund af race, overholdes.

Vi bliver herefter nødt til at fjerne hindringerne for adgang til den audiovisuelle sektor gennem en forenkling af de nuværende regler, navnlig hvad angår kommerciel kommunikation, uden at dette må være til skade for almenvellet.

Jeg er fuldt ud opmærksom på, at dette er et meget følsomt spørgsmål for mange medlemmer, og at en række medlemmer ønsker en stramning af reglerne på reklameområdet. Jeg vil gerne udtrykke mig meget klart om dette spørgsmål. Jeg ønsker heller ikke, at vi får amerikanske tilstande på fjernsynsområdet, dvs. programmer, der konstant afbrydes af isolerede reklameindslag. Derfor bekræfter Kommissionen på ny, at der højst må afsættes 12 minutter pr. time til reklamer, og fastholder princippet om, at isolerede reklameindslag skal forblive en undtagelse, undtagen i forbindelse med sport. Vi skal samtidig huske på, at tv-stationer, hvad enten der er tale om private eller statslige stationer, for at sige det rent ud har brug for reklameindtægter med henblik på at købe indhold af høj kvalitet som f.eks. sport, film og dokumentarprogrammer. Hvis vi ønsker, at europæerne fortsat skal kunne vælge mellem free-to-air og betalingsfjernsyn, bliver vi nødt til at acceptere reklamer.

Vi skal desuden fremme sam- og selvregulering som supplerende midler til gennemførelse af direktivet. Det er første gang, at denne mulighed er blevet indført i en lovgivningstekst. Det er også relevant at bekræfte hensynet til almenvellet i forbindelse med beskyttelsen af børn mod skadeligt indhold, beskyttelsen af den menneskelige værdighed og forbrugerens ret til gennemsigtighed såvel som fremme af europæiske programmer, der udtrykker vores kulturelle mangfoldighed.

De kan i dag give den meget succesfulde europæiske audiovisuelle indholdsindustri mulighed for at blive endnu mere konkurrencedygtig og endnu mere integreret i det europæiske indre marked og samtidig stille strenge etiske krav. Jeg beder Dem om at sende to budskaber i forbindelse med behandlingen og afstemningen, nemlig et budskab, der tilskynder de europæiske borgere til at tage den nye udvikling på fjernsynsområdet til sig, og et andet budskab, der tilskynder branchen til ikke blot at investere med henblik på at skabe værdi, men også for at muliggøre et europæisk kreativt indhold fremover. Det vil kun være muligt at opnå dette, hvis retsgrundlaget i højere grad tilpasses fjernsynsvirksomhed i det 21. århundrede. Kommissionen vil udelukkende behandle Parlamentets lovforslag ud fra disse hensyn.

Jeg får mulighed for at redegøre nærmere for Kommissionens holdning til ændringsforslagene ved forhandlingens afslutning. Tak for opmærksomheden. Jeg kan allerede nu sige, at Kommissionen agter at acceptere en stor del af ordførerens ændringsforslag.

  Ruth Hieronymi (PPE-DE), ordfører. - (DE) Fru formand! Min tak går først til Kommissionen, kommissæren og Rådet samt til det østrigske og finske formandskab for det fremragende samarbejde med Parlamentet. En ganske særlig tak gælder imidlertid ordførerne og skyggeordførerne. Takket være dem har Kultur- og Uddannelsesudvalget som korresponderende udvalg haft et fremragende samarbejde med Udvalget om det Indre Marked, Økonomiudvalget, Industriudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder samt Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling.

Vores fælles mål var og er, at fjernsynet som audiovisuelt massemedie også fremover skal være både et kulturelt og et økonomisk gode. Informationsfrihed og mangfoldighed af meninger kan ikke reguleres af markedet alene på det fælles europæiske indre marked. Derfor er det vigtigt, at vi i dag foretager en revision af fjernsynsdirektivet. Fjernsynsdirektivet har hidtil omfattet de analoge fjernsynstjenester, og det mangler derfor retssikkerhed og retsklarhed for de nye digitale tjenester. Her er det Parlamentets og udvalgenes udtrykkelige ønske, at fjernsyn og fjernsynslignende tjenester fremover skal bedømmes ud fra deres indhold uafhængigt af den teknologiske platform. Det afgørende er hovedformålet med det audiovisuelle massemedie, hvor der med henblik på information, uddannelse og underholdning under redaktionelt ansvar udarbejdes og kombineres indhold, som derefter udsendes til den almindelige offentlighed og via elektroniske net. Det er en klar afgrænsning i forhold til informationssamfundets øvrige tjenester og især direktivet om elektronisk handel. Denne retsklarhed har de nye audiovisuelle tjenester brug for, og den opfyldes og tilgodeses med dette direktiv. Kun hvis direktivets hovedformål er opfyldt, er det gældende. Lad mig sige det helt klart endnu en gang: Private eller ikkeoffentlige e-mails, elektroniske udgaver af aviser, som ikke opfylder dette hovedformål, er heller ikke omfattet af direktivet.

Mediefrihed bygger i EU på oprindelseslandsprincippet. Også i det nye direktiv gælder et stærkt oprindelseslandsprincip. For at opnå dette var det imidlertid nødvendigt at tage bekymringerne i de medlemsstater alvorligt, som konstaterer misbrug eller omgåelse eller frygter sådanne forhold. Her er Europa-Parlamentets kompromis imidlertid meget afbalanceret. Det tager højde for begge synspunkter med det mål at kunne udnytte Lissabon-processen og dermed de nye elektroniske medietjenesters økonomiske fordele optimalt. På denne baggrund har vi opnået en bred støtte til anvendelsesområdet og til oprindelseslandsprincippet, desuden til spørgsmål om sam- og egenregulering af ungdoms- og forbrugerbeskyttelse, retten til fremme af europæisk indhold og bedre adgang for handicappede.

Vi har forskellige holdninger til reklame, og det vil også komme frem i diskussionen. Jeg går ligesom kommissæren ind for, at der ikke skal være mere reklame - 12 minutter - men større fleksibilitet. Jeg måtte imidlertid også gå med til et smerteligt kompromis, nemlig i spørgsmålet om produktplacering. Jeg håber meget, at vi på dette felt kan opnå retssikkerhed og klare forhold for forbrugerne gennem en bedre mærkning. Alt i alt er revisionen af EU's fjernsynsdirektiv et ægte fitnessprogram for et fremtidsorienteret europæisk fjernsyn, og jeg beder hjerteligt om Deres støtte!

(Bifald)

  Karsten Friedrich Hoppenstedt (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. - (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Som ordfører for Økonomiudvalget glæder det mig, at vores linje, som kun to medlemmer stemte imod, i stort omfang har fundet vej til Kulturudvalgets betænkning. Hjertelig tak, fru Hieronymi, fordi det er lykkedes.

Netop i de seneste uger har vi med succes arbejdet for - og her takker jeg naturligvis alle involverede - at opretholde et stærkt oprindelseslandsprincip. Det er direktivets grundlag, og det bør ikke opblødes af hensyn til et velfungerende indre marked.

Efter min mening er åbningen i retning af en liberalisering af reklamen afgørende for at bevare det duale system i vores medielandskab og sikre det gratis, reklamefinansierede fjernsyn. Liberaliseringen bør gennemføres ved at fjerne forbuddet mod blokreklamer, bestemmelsen om 30 minutters interval for reklamespots i fjernsynsfilm, biograffilm, børne- og nyhedsprogrammer og ved at tillade produktplacering.

Med hensyn til det kontroversielle spørgsmål om produktplacering anser jeg det for en gangbar vej at tillade det inden for snævre grænser. Et forbud ville være virkelighedsfjernt. En videnskabelig undersøgelse har vist, at produktplacering praktiseres i mange medlemsstater, selv om det er forbudt. Desuden ville et forbud lægge pres på europæiske investeringer på det amerikanske marked.

Jeg tror, at der under hensyntagen til den aktuelle situation kan tilbydes en afbalanceret løsning med positivlisten. Ud over liberaliseringen af reklamereglerne er nyreguleringen af anvendelsesområdet et af de centrale punkter i direktivet. Fjernsynsindhold kan i dag, som vi ved, også modtages via internettet eller mobiltelefonen. Her har vi valgt en teknologisk model, som sikrer inddragelse af kommende udviklinger og platforme.

Hvis der tages højde for disse afgørende punkter under afstemningen i plenarforsamlingen, kan vi fortrøstningsfuldt se udfordringerne fra den digitale medieepoke i øjnene og samtidig bevare den europæiske fjernsynskulturs værdier.

  Heide Rühle (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. - (DE) Fru formand, fru kommissær! Min særlige tak går til fru Hieronymi og skyggeordførerne fra min udvalg, særligt hr. Kamall, fru Hedh og fru Wallis. Fru Hieronymi har inden for rammerne af det intelligente samarbejde arbejdet energisk for samarbejdet med de andre fem udvalg, og Udvalget om det Indre Marked havde på forhånd udarbejdet nogle kompromiser, som også har fundet vej til Kulturudvalgets afstemningsresultat. Det gælder især for det for os vigtige spørgsmål om direktivets anvendelsesområde. Nye teknikker kræver nye tilbud og ny forbrugeradfærd. Digitaliseringen betyder, at nye, stærke aktører trænger ind på markedet, f.eks. telekommunikationsselskaberne. For at fremtidssikre direktivet var det nødvendigt at udvide anvendelsesområdet. Vi har imidlertid også opnået, at dette anvendelsesområde er blevet formuleret mere klart og restriktivt end i det oprindelige forslag fra Kommissionen, og det er uden tvivl en fælles succes for udvalgene.

(Formanden fratog taleren ordet)

  Formanden. - Det kan jeg svare på, fru Rühle. De har som ordfører for Deres gruppe ganske rigtigt et minut mere senere. Men som ordfører for et udvalg har De kun et minut til rådighed. Jeg vil overlade det til Dem at forklare det i Deres gruppe. De kan altså sammenfatte de vigtigste punkter senere, som ordfører for Deres gruppe.

  Jean-Marie Cavada (ALDE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - (FR) Fru formand! Et minut, jamen det er jo ikke længere end et reklameindslag! Nå, men jeg skal alligevel forsøge at få noget ud af det.

Lad os først tale politik. Jeg vil gerne takke fru Reding. Jeg kan huske Liverpool. Den tekst, De forelagde os, var allerede en god middelvej. Jeg vil også gerne takke fru Hieronymi, hvis forhandlingsevner som ordfører har gjort det muligt at få indføjet størstedelen af ændringsforslagene fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i den betænkning, der blev forelagt på plenarforsamlingen.

Jeg har to forbehold. For det første vil jeg gerne gøre mig til talsmand for flere delegationer, der beklager, at der i dag sås tvivl om de kompromiser, som Kultur- og Uddannelsesudvalget har vedtaget, og som fastlægger en retfærdig balance mellem tv-radiospredningsforetagendernes finansieringsbehov på den ene side og respekten for seerne på den anden side. Det er en meget dårlig idé, som er til skade for hele den audiovisuelle sektor, for en industri, der ikke respekterer sine forbrugere, er dømt til at gå ned på sigt. Hvad angår reglerne om indsættelse af reklameindslag, er det efter min mening vigtigt at respektere de kulturelle værkers fuldstændighed, og indtil der foreligger nærmere oplysninger herom, vil jeg selv holde mig til perioderne på 45 minutter, som ikke må afbrydes.

Hvad angår produktplacering, har Kultur- og Uddannelsesudvalget udstukket meget strenge retningslinjer, og jeg støtter derfor dets ændringsforslag.

Endelig beklager jeg, at denne betænkning og de politiske omstændigheder, den forelægges under, ikke gør det muligt at overveje balancen mellem offentlige og private udbydere af audiovisuelle tjenester på mellemlang sigt. Dette spørgsmål skal vi sammen tage fat på på mellemlang sigt, hvis vi vil sikre denne betænknings overlevelse.

  Lissy Gröner (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (DE) Fru formand! Også Udvalget om Kvinders Rettigheder takker for det gode samarbejde og imødekommenheden fra Kommissionens ordfører. Vi ønsker naturligvis at sikre europæisk kvalitetsfjernsyn, dvs. mediernes mangfoldighed og uafhængighed.

Revisionen af direktivet må imidlertid ikke åbne for nye gråzoner. Det frygter vi vil ske i forbindelse med den omstridte produktplacering. Det blev tidligere omtalt som skjult reklame. Nu udstedes der ganske vist et principielt forbud mod produktplacering, men talrige undtagelser giver medlemsstaterne mulighed for at opbløde den skarpe skelnen mellem redaktionel uafhængighed og kommerciel reklamepåvirkning.

I Udvalget om Kvinders Rettigheder har vi klart afvist produktplacering, og vi ønsker også en øget beskyttelse af unge. Vi vil bandlyse pornografi, grundløs vold og billeder, som krænker menneskets værdighed, fra de audiovisuelle programmer. Vi vil også begrænse reklamen. Det er ikke alt, der må reklameres for. Vi må sørge for, at reklametiden ikke bliver udvidet. Jeg går ind for at bevare 45-minuttersreglen, og jeg går desuden ind for, at alkohol ikke må indgå i dagsprogrammet, for at beskytte børn og unge bedre.

  Erna Hennicot-Schoepges, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Fru formand, fru Reding! Jeg vil gerne personligt og på vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater takke fru Hieronymi, som det både på det menneskelige og det tekniske plan er lykkedes at få os sikkert i havn på trods af en yderst omstridt debat.

At fastsætte nøjagtige regler i et af naturen meget mobilt teknologisk miljø er ikke nogen nem sag. Man kan i øvrigt spørge sig selv, hvor langt man kan regulere inden for dette område. Der skulle findes retfærdige og rimelige rammer med faste, bindende principper inden for de følsomme områder, f.eks. beskyttelsen af mindreårige, uden at straffe sektorens aktører. Et fast, grundlæggende princip er oprindelseslandsprincippet, som er blevet fastholdt. Det aktuelle kompromis giver medlemsstaternes myndigheder mulighed for at afgøre uoverensstemmelser som følge af misbrug eller svig fra en medietjenesteudbyder i en anden medlemsstats side ifølge tekstens bestemmelser.

Hvad angår reklamespørgsmålet, er Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater enig med ordføreren, idet gruppen dog tilføjer, at reklamer skal sendes med samme lydstyrke som det program, der kommer før reklamerne, som det anbefales i et ændringsforslag fra Kultur- og Uddannelsesudvalget.

Jeg vil blot gerne bemærke, at man i de ideologiske forhandlinger om reklamespørgsmålet ikke må glemme, at det er en jobskabende sektor, en levende sektor, en kreativ sektor, som også har et kulturelt aspekt. Polemikken om produktplacering får mig til at komme med følgende bemærkning: Den valgte løsning - at udstede et generelt forbud mod produktplacering og lade det være op til de enkelte medlemsstater at give tilladelse dertil - er et klart budskab, som gør det til medlemsstaternes ansvar at sikre finansiering af fjernsyn af høj kvalitet.

Endelig står seerne en smule alene, da de ikke er omfattet af dette direktiv. Vi skal virkelig sørge for, at også den audiovisuelle sektor bliver uden grænser.

  Henri Weber, for PSE-Gruppen. - (FR) Fru formand! Jeg vil også gerne takke fru Hieronymi for kvaliteten - og kvantiteten - af hendes arbejde. Det direktiv, vi har fået forelagt, gør det muligt at bevare den europæiske audiovisuelle model under de nye teknologiske og økonomiske forhold.

Reklameindslagene er fortsat begrænset til 12 minutter pr. time. Kultur- og Uddannelsesudvalget har stemt for, at der fortsat skal være 45 minutter mellem to reklameindslag, ikke 35 og da slet ikke 30 minutter, som Kommissionen ønsker. Jeg håber, at dette ændringsforslag, som socialdemokraterne støtter, bliver vedtaget på plenarforsamlingen. Det burde tv-spredningsvirksomhedernes reklameindtægter ikke komme til at lide under, for inden for rammerne af den globalisering og mangedobling af transnationale virksomheder, som vi er vidne til, stiger reklameefterspørgslen, og det vil den blive ved med.

Produktplacering er ikke tilladt, det noterer vi som det første. Det er ganske vist muligt at gøre undtagelser for biograffilm, tv-film og sportsprogrammer, men i disse tilfælde er produktplaceringen underlagt strenge bestemmelser med henblik på at undgå det misbrug og den skadelige virkning, der kan konstateres i en lang række lande, navnlig i USA.

Reglerne omfatter i passende form de nye audiovisuelle tjenester. Her tænker jeg især på video-on-demand, som forventes at ville opleve en rivende udvikling. De mindreårige, forbrugerne og borgerne generelt er beskyttet mod enhver tilskyndelse til forskelsbehandling og had. Vi noterer med tilfredshed, at de nye tjenester endvidere skal hjælpe med til at fremme produktionen og de europæiske værker.

Med hensyn til visse audiovisuelle virksomheders omgåelse af medlemsstaternes lovgivning foreslår socialdemokraterne en række enklere, hurtigere og mere retfærdige bestemmelser, så de lande, der er ofre for uærlige selskaber eller tjenester, er i stand til at forsvare sig bedre. Denne kompromistekst, der er blevet vedtaget i Kultur- og Uddannelsesudvalget, bevarer det væsentligste. Den kan og skal forbedres yderligere, og det er målet med vores ændringsforslag.

  Ignasi Guardans Cambó, for ALDE-Gruppen. - (ES) Fru formand! Jeg vil begynde med at takke fru Hieronymis for hendes særdeles fremragende indsats og for den indsats, som udvalgets sekretariat har ydet i forbindelse med de mange ændringsforslag.

Jeg tror, at vi i fællesskab kan vedtage et direktiv, der på den ene side kan gennemføres i praksis, og som ikke er et brev fra julemanden, da vi jo befinder os i juletiden, men som er en lovgivning, der kan gennemføres, og som ikke er overflødig om seks måneder, og at det derfor er en lovgivning, som tager hensyn til den tekniske realitet, vi taler om, og som ikke er redigeret med udgangspunkt i den enkeltes filosofi, men på baggrund af realiteterne i dagens verden.

Samtidig synes jeg, at det er et direktiv, som kan undgå de to yderligheder, og det bliver tilfældet, hvis ændringsforslagene bliver vedtaget, hvilket vi er nogen, der håber. Den ene yderlighed ville være et tv som det amerikanske, der er kontrolleret og domineret af reklame. Den anden yderlighed består i, at der er nogle, der mener, at alt skal reguleres ved lov, og som kun ønsker at ændre samfundet ved hjælp af loven, til tider på baggrund af værdier, som vi måske endda deler, eller under påskud af at beskytte de svageste, børnene og andre, som vi alle ønsker at beskytte. De mener, at dette ene og alene skal ske ved hjælp af loven, og ved at pålægge byrder, der umuliggør et åbent kommercielt tv, eller ved at begrænse den legitime erhvervsfrihed, der findes i vores markedssystemer og i EU's indre marked.

Jeg synes, at vi har opnået balance mellem de to yderligheder, selv om om der er nogle tilbage. Der er f.eks. fortsat et ændringsforslag, der ønsker at forbyde pornografi på internettet, hvilket er et meget prisværdigt mål. Jeg ved f.eks. ikke, om det tilkommer Europa-Parlamentet at forbyde pornografi på internettet. Det har ikke noget at gøre med de værdier, som vi hver især forsvarer, men om virkeligheden inden for det område, vi lovgiver om.

Jeg vil slutte med at støtte og rose Kommissionens og de øvriges indsats for at opnå en tekst, der så tydeligt går ind for selvregulering og medregulering. Det er et instrument, der har givet et meget godt resultat, og som vil blive ved at med at gøre det ved gennemførelsen af dette direktiv.

  Helga Trüpel, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand, fru kommissær Reding, mine damer og herrer! Jeg mener også, at det er rigtigt at revidere fjernsynsdirektivet, for vores virkelighed har ændret sig. Revisionen af fjernsynsdirektivet er vores svar på digitaliseringen af medierne. Vi har i dag video on demand, internetfjernsyn, webstreaming og helt nye platforme. Derfor er det vigtigt, at alle audiovisuelle medietjenester er omfattet af dette direktiv. Derfor har vi også ændret direktivets navn.

Men vi regulerer ikke internettet som sådant. Indhold, som er produceret af private forbrugere, og private hjemmesider hører ikke under det reviderede direktiv. Presse- og ytringsfriheden på internettet er ikke truet af klassiske radiospredningsregler som f.eks. forudgående indholdskontrol. Vi Grønne giver os selv æren for tre successer, hvad ændringen af direktivet angår, nemlig at uafhængige producenter får flere chancer, og herunder bliver det også klart defineret, hvad vi forstår ved det, at der skal være bedre adgang for handicappede, og at der skal være en europadækkende ret til, for det er et spørgsmål om mangfoldighed og demokratisk adgang til information for vores borgere.

Der er imidlertid to store kritikpunkter. Vi Grønne ønsker ingen amerikanisering af det europæiske fjernsyn. Jeg er ikke principielt modstander af USA, men jeg vil støtte og bevare europæisk kvalitetsfjernsyn. Alle fortalere for Kommissionens forslag, også fru Hieronymi, tror, at det europæiske fjernsyn kun vil have en chance i fremtiden med amerikanisering med produktplacering og enkelte spots. De tror, vi bliver nødt til at bøje os for alle reklamemarkedets nødvendigheder. Jeg er helt uenig i denne holdning. Jeg vil fortsat have en adskillelse af indhold og reklame. Jeg vil ikke have nogen sammenblanding. Jeg vil ikke have single spots hvert andet minut, og jeg vil ikke have 6 minutters reklame på 36 minutter, som PPE og PSE ønsker for alle formater. Jeg vil kunne se et fjernsynsstykke uden forstyrrelser. De eksisterende reklamemuligheder er tilstrækkelige.

Jeg spørger hr. Schulz - selv om han ikke er til stede: Ønsker De i et afsnit af Tatort fra München, at kriminalfolkene kører BMW og drikker Löwenbräu, så man kan se det? Eller jeg spørger fru Prets og hr. Poettering: Vil De tillade produktplacering i et tv-spil for at fremme salget af folkevogne? Og jeg opfordrer forbundskansler Merkel og kulturminister Neumann til med det tyske formandskab, som begynder nu, at sende et tydeligt signal mod produktplacering og ikke lade det blive ved en halvhjertet modstand.

Deres betænkning, fru Hieronymi, er efter min opfattelse politisk forkert. På overfladen er der et forbud mod produktplacering, men medlemsstaterne får tilladelse til at indføre det. Dermed vil produktplacering for visse formater blive virkelighed i alle europæiske lande.

Jeg spørger Dem, mine damer og herrer: Er det virkelig det, De ønsker? Jeg mener, der er tale om selvbedrag. På den ene side skal produktplacering være tilladt, men på den anden side skal folk ikke købe produkterne - sådan er det formuleret i direktivet. Det er jo latterligt! Hvor dumme tror de, vi er? Der er efter min mening tale om et typisk dårligt kompromis. Jeg opfordrer Dem til at være modige! Stem imod produktplacering og single spots. Forsvar det europæiske kvalitetsfjernsyn. Stem for gratis produktionsstøtte! Det er ændringsforslagene fra De Grønne. Vi bør være stolte af vores kvalitetsfjernsyn og især adskille os fra USA på dette punkt. Jeg takker de øvrige medlemmer og Kommissionen for samarbejdet.

  Umberto Guidoni, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg tror, at revisionen af den gældende lovgivning - der må ses som en juridisk tilpasning til den nye teknologi - dækker over ønsket om en uhæmmet liberalisering af reklamemarkedet. dvs. ingen dagsgrænse for tv-salg, tv-reklamer, som ikke er med i programmet, minireklamer, der ikke er fastlagt nogen regler for, og indførelsen af produktplacering, som er en reklamepraksis, der er knyttet så tæt til programmernes indhold, at den hverken kan reguleres kvantitativt eller kvalitativt.

I direktivets tekst er der desuden ingen bindende henvisninger til principperne om pluralisme, uafhængighed og fri konkurrence, der ellers burde danne grundlaget for enhver tv-radiospredning i et moderne demokrati, hvilket Parlamentet selv har slået fast flere gange.

Der er ingen tvivl om, at fjernsynet er det vigtigste kulturmedie i vores tid, og det hænger tæt sammen med et lands demokratiske og kulturelle udvikling. Det er risikabelt udelukkende at lade dets indhold og måde at fungere på afhænge af en ren markedslogik, hvor man ikke beskytter seernes rettigheder til f.eks. en neutral information eller til beskyttelse af børnene. Hvordan kan man beskytte børnene med reklamer, der ændrer deres kostvaner? Det er en kendsgerning, at mange børn i dag kun spiser produkter, der er fulde af fedt og sukker.

I dette forslag fra Kommissionen, som er "uden grænser", er der ikke andet end reklame. Hvis ikke vi ændrer kurs, sådan som det foreslås i de ændringsforslag, som GUE/NGL-Gruppen har stillet, men som også er stillet af en tværgående gruppe parlamentsmedlemmer uden politiske forpligtelser, risikerer fremtidens fjernsyn udelukkende at blive slave af reklamerne.

  Zdzisław Zbigniew Podkański, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! I en tid med hurtig teknologisk udvikling på globalt plan og de deraf følgende forandringer skal vi fremme ændringer, der skaber kulturel og økonomisk udvikling i hele Europa samt i de enkelte nationer. Derfor glæder jeg mig over fru Hieronymis betænkning, der bygger på oprindelseslandsprincippet.

Vedtagelsen af regler og betingelser på nationalt plan vil tillade nationale produkter inklusive uafhængige produkter at blive markedsført på en måde, der er mere givtig og attraktiv for forbrugeren takket være sondringen mellem lineære og ikkelineære tjenester. Jeg vil også udtrykke min påskønnelse af og støtte til ordførerens forslag vedrørende beskyttelse af mindreårige, forebyggelse af racehad og skjult reklame samt for sondringen i dokumentet mellem sponsorering og produktplacering.

Jeg er også glad for, at forslaget om at afkorte intervallerne mellem reklamepauser i film til 30 minutter er blevet afvist, da det forhindrer proportionsforvrængninger af filmen eller tab af dens kunstneriske værdi.

Fru Hieronymis betænkning er et godt dokument, der skaber et grundlag for yderligere samarbejde med henblik på at regulere lineære og ikkelineære tjenester.

  Thomas Wise, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! Kommissionens og ordførerens hensigt var at få gennemført en let liberalisering af de gældende regler for reklame. Jeg mener imidlertid, at denne mulighed er ødelagt på grund af ekstreme tiltag. Jeg vil nævne nogle eksempler på de mest ødelæggende elementer.

Et forbud imod børneprogrammer vil resultere i færre udsendelser for børn og af lavere kvalitet samt færre arbejdspladser i medierne og legetøjsindustrien.

Forbudet vil også omfatte nyheder, dokumentarudsendelser, rådgivningsprogrammer, teater- og operaforestillinger, enhver form for sponsering og markedsføring af produkter. Konsekvensen vil være færre indtægter og en tvivlsom fremtid for de kommercielle medier.

Retten til kort rapportering - 90 sekunder af andres sendetid uden omkostninger - vil ødelægge kommerciel nyheds- og sportsrapportering. Som De kan se, har jeg kun 90 sekunder her.

Forbudet imod visse fødevarer vil blive håndteret bedre ved at samarbejde med fødevareindustrien om at forbedre produkterne og sikre arbejdspladserne frem for at bebrejde reklameindustrien noget, den ikke kan kontrollere.

Et forbud imod alkoholreklamer vil ikke forhindre, at der bliver drukket alkohol. Et forbud forhindrede ikke salg og indtagelse af alkohol i USA.

I henhold til direktivet skal princippet om oprindelseslandet anvendes til at afdække forskellene mellem medlemsstaterne, og dog undermineres netop dette princip i direktivet. Det vil ikke fungere. Jeg har tid til at komme med et eksempel. Mange svenske medieselskaber har haft base i Det Forenede Kongerige for at nyde godt af vores beskæftigelseslovgivning. Medieselskaberne er underlagt britisk lovgivning, men de sender i Sverige. Sverige har strengere love til beskyttelse af børn end Det Forenede Kongerige, og det er naturligvis utilfredsstillende. IND/DEM-Gruppen og UKIP støtter Sveriges ret til at bestemme, hvad der sker på svensk territorium, og ligeledes Storbritanniens ret til at bestemme på britisk territorium. Med direktivet løses ingen af disse problemer, opmærksomheden henledes blot på et stadigt eksisterende problem. Jeg har opfordret alle til at forkaste Kommissionens forslag. De moderate medlemmer vil støtte denne opfordring.

  Roger Helmer (NI). - (EN) Fru formand! Præsident Reagan sagde engang, at hvis noget bevægede sig, skulle det beskattes, hvis det blev ved med at bevæge sig, skulle det reguleres, og hvis det holdt op med at bevæge sig, skulle det subsidieres. Jeg ønsker at gøre Parlamentet opmærksom på, at EU følger en antierhvervsstrategi, hvad angår tv-industrien, især med hensyn til regulering af industrien.

Vi har en af de mest konkurrencedygtige medieindustrier. Industrien kæmper for at få flere seere, tv-selskaberne kæmper for at holde på seerne, og undtagen i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med børn, er der ganske enkelt ikke behov for regulering. Operatørerne arbejder allerede så hårdt, de kan, for at sikre, at de udsendelser, som de sender, er interessante og spændende.

Forslaget vil endvidere have negative konsekvenser for innovation. Med denne manøvre kan vi ikke undgå at blive fastholdt i teknologien af i dag. Ingen af os ved, hvad der vil ske næste år eller året efter. Vi skaber derfor hindringer for gennemførelsen af innovative tiltag, og forslaget bør forkastes.

  József Szájer (PPE-DE). - (HU) Fru formand! Jeg vil også lykønske fru Hieronymi med hendes udmærkede arbejde.

De nye medlemsstater har særlige problemer med mediemarkedet, og jeg er overbevist om, at dette brugbare kompromis kan føre til oprettelsen af et mediemarked med en mere ensartet struktur i de nye medlemsstater samt til større konkurrence også i disse lande. Mediesystemet og markedet i en række af de nye medlemsstater udviklede sig ikke som følge af organisk vækst, men stammer oprindeligt fra de medier og den infrastruktur, der var under partikontrol under årene med diktatur. Der er udbrudt mediekrige direkte i disse lande inklusive mit eget hjemland, Ungarn, på grund af de etablerede monopoler, og der er ikke etableret den særlige infrastruktur og de særlige lovgivningsmæssige forhold, der favoriserer en flerhed af synspunkter. Det er netop grunden til, at jeg finder denne sag vigtig, og jeg håber oprigtigt, at dette vil forbedre situationen.

Som valgt repræsentant føler jeg det også vigtigt, at vores grundlæggende værdier, hvorved jeg mener vores holdninger til beskyttelse af mindreårige, menneskelige friheder, kulturel og sproglig mangfoldighed og mindretal, får en høj profil i disse bestemmelser. De er trods alt ikke kun vores fælles værdier, men de forekommer også i ethvert fælleseuropæisk basisdokument. Hvis vi skal opnå dette, må vi ikke skabe unødvendige hindringer, der blokerer for udviklingen af mediemarkedet i Europa. Derfor er jeg overbevist om, at det opnåede kompromis med sikkerhed vil garantere, at Europa kan konkurrere med resten af verden. Tak for Deres indsats. Jeg ønsker al mulig held og lykke med gennemførelsen af dette forslag.

  Catherine Trautmann (PSE). - (FR) Fru formand, fru Reding, fru Hieronymi! Vedtagelsen af dette ændrede direktiv om fjernsyn uden grænser vil give de forskellige aktører klare rammer, som lever op til den digitale revolution og videnøkonomiens krav.

Jeg understreger det positive punkt vedrørende anvendelsesområdet med indregningen af de ikkelineære tjenester og den entydige udelukkelse af personlige websteder. Der skulle findes et balancepunkt mellem ytringsfriheden, friheden til at udveksle oplysninger, offentlighedens frie adgang til nye tjenester som f.eks. video-on-demand og til værdifuldt kulturelt og økonomisk indhold. Der er blevet lagt vægt på kvaliteten, hvilket vil gøre det muligt for de europæiske produktioner at styrke deres position. Det samme gælder fremme af europæisk indhold.

Direktivet indeholder virkelige fremskridt med hensyn til beskyttelsen af mindreårige og sætter etiske grænser for anvendelsen af reklamer, men det skal styrkes med hensyn til sundheden og kampen mod fedme. Jeg håber, at Parlamentet vil støtte mit forslag om at forbyde reklamer for produkter, der ikke overholder standarderne for børnearbejde.

  Karin Resetarits (ALDE). - (DE) Fru formand! Hjertelig tillykke til fru Hieronymi og fru Reding. Fjernsynet står over for en revolution. Der er delte meninger om, hvordan denne revolution vil ende, men én ting er sikker, nemlig at fjernsynet bliver mere demokratisk. Fremover vil det ikke være forbeholdt nogle få store stationer at lave fjernsyn og bestemme indholdet. Eksemplet YouTube viser allerede, i hvilken retning udviklingen går. Internettet som ny modtageplatform, forbrugeren som sin egen fjernsynsdirektør.

Fjernsyn er en levende industri, som vi må styrke i Europa, især så vi baner vejen for denne sektor som arbejdsplads for kreative mennesker. Samtlige nye idéer på det audiovisuelle område er i USA i den seneste tid udgået fra fjernsynet og ikke længere fra Hollywoods filmindustri, f.eks. serien "24 timer". Vi må ikke lade os styre af fordomme, ellers får vi en brat opvågnen. Vi har brug for en kreativ industri her i Europa. For mange begrænsninger - især på reklamen, som er den eneste indtægtskilde foruden afgifter - skader især de kreative og fører i sidste ende til mere trash eller billige importerede udsendelser og færre europæiske produktioner.

  Miguel Portas (GUE/NGL). - (PT) Fru formand! Tv lever af tre modsatrettede interesser, producenternes, operatørernes og seernes. Kultur- og Uddannelsesudvalget har vedtaget en stort set afbalanceret beslutning. Der er ikke et tv, som jeg ønsker det, men det er et tv med regler. Desværre fremkommer der nu efter pres fra Kommissionen og nogle operatører forslag i plenarforsamlingen, der bringer denne balance i fare til skade for seerne.

Hvad angår produktplacering, er den nuværende formulering rimelig. Det er generelt forbudt, idet der dog er undtagelser, som medlemsstaterne kan tillade, men pres i sidste minut får nu Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater samt Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa til at stille ændringsforslag på tværs af det, som de tidligere har accepteret, hvilket vi ikke kan godtage. Kultur- og Uddannelsesudvalget har også vedtaget, at programmer med produktplacering skal markeres af hensyn til forbrugernes beskyttelse, men et signal hvert 20. minut hverken informerer eller beskytter. Der er vel ingen, der forestiller sig, at advarslen om f.eks. voldsfilm først kommer i starten eller før pausen. Hvad angår reklameafbrydelser, har vi sondret mellem 45 og 30 minutter afhængigt af programtype. Det er en god løsning, der ikke bør ændres, ligesom moralsk forbyderi bør undgås, som hr. Guardans Cambó så rigtigt har påpeget.

  Johannes Blokland (IND/DEM). - (NL) Fru formand! Levende billeder udøver stor tiltrækningskraft på mennesker, og det er en af forklaringerne på, at der bruges stadig mere tid på at se audiovisuelle produkter. At en sådan brug af medierne også har indvirkning på menneskers adfærdsmønstre, er almindeligt kendt. De tilbudte produkters indhold kan være nyttigt, men kan også være så nedslående, at mange borgere undgår sådanne produkter af etiske grunde. Det er myndighedernes opgave at beskytte de svage i samfundet. Det kan ske ved at give sikkerhed i fysisk, men også i mental henseende. Hvad det angår, er jeg glad for to aspekter af denne betænkning.

Det gælder for det første en strengere bestemmelse vedrørende jurisdiktion. Det er efter min opfattelse berettiget, at medlemsstater har større indflydelse på tilbuddet af audiovisuelle medietjenester, som udsendes på deres område. Hver medlemsstat har sin egen identitet. Den skal tilbudte audiovisuelle medietjenester passe til. Det er ikke tilstrækkeligt, at regler i udbyderens hjemland overholdes.

For det andet drejer det sig om mindreårige og sårbare personers stilling. Disse grupper er det forholdsvis nemt at friste til en adfærd, der er skadelig for dem selv og sommetider også for deres omgivelser. Det er lovgiverens opgave at minimere risikoen for skade.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Først og fremmest ønsker jeg at takke fru Hieronymi, fru Rühle og Greg Paulger fra Kommissionen for deres fremragende arbejde. Jeg har formentlig skabt problemer for Greg, men mange tak for indsatsen.

Der er et par punkter, som jeg har haft store betænkeligheder ved lige fra starten. Et af disse punkter er udvidelsen af anvendelsesområdet. Jeg ønsker ikke en udvidelse af anvendelsesområdet, idet det efter min opfattelse vil være vanskeligt at regulere tjenester, der endnu ikke eksisterer, men jeg bifalder i høj grad det kompromis, som vi har indgået. Jeg bifalder endvidere den store indsats, som ordføreren har ydet, og ikke mindst anerkendelsen af den rolle, som selvregulering spiller. Vi skal anerkende, at der finder markedsføring af produkter sted. F.eks. har tyske bilproducenter markedsført deres biler i amerikanske tv-programmer, der vises i Tyskland, og det har givet store indtægter, ikke blot for de europæiske producenter, men også for de europæiske bureauer. Vi skal erkende, at der er en verden uden for EU.

Når det drejer sig om reklameindslag i en verden med fjernsyn med tusindvis af kanaler og hundredvis af anordninger, skal vi lade markedet styre det. Hvis der sendes for mange reklamer, slukker seerne for fjernsynet.

Endelig skal vi sikre, at vi har et stærkt princip om oprindelsesland. Vi må ikke lade modstandere af det indre marked vinde.

  Christa Prets (PSE). - (DE) Fru formand, fru kommissær! For et år siden fremlagde De dokumentet, fru kommissær. Jeg synes, der er sket meget siden da. Betænkningen er rigtig godt gennemarbejdet, og der ligger mange acceptable kompromiser på bordet. Som diskussionen har vist er der især et centralt punkt, reklamen, som mange har problemer med, og derfor må vi også diskutere det. Men hvordan skal vi dosere reklamen, så vi på den ene side beskytter forbrugerne, men på den anden side også giver de skabende kræfter mulighed for at sende gode produkter af høj kvalitet på markedet, uden at afgifterne skal forhøjes yderligere? Her kommer man ikke uden om reklamen. Vi har beskæftiget os med produktplacering meget længe og generelt forbudt det, med nogle få undtagelser. Man skal være opmærksom på, hvordan landene håndterer det, og hvordan det bliver anvendt. Det må under ingen omstændigheder føre til, at reklameproduktet bestemmer indholdet. Grænserne skal være klare, og jeg tror, at der længe har været kørt BMW, når krimiserier fra Bayern kører over skærmen, og det er der hidtil ingen, der har gøet ad.

Jeg vil også ganske kort nævne oprindelseslandsprincippet, for det er også meget vigtigt og må ikke føre til, at medieudbydere bevidst flytter deres produktion til andre lande for dermed at modvirke ringere oplæg. Det må vi også gøre noget for at modvirke.

  Sharon Bowles (ALDE). - (EN) Fru formand! Vi ved, at indtægterne fra reklamer gennem de traditionelle medier er faldet, så regnestykket er enkelt. Hvis vi ikke skaber mulighed for at øge indtægterne for de traditionelle medier, mister vi alt håb om kvalitetsprodukter, dokumentarprogrammer og kulturel mangfoldighed.

Jeg tror på, at afbryderknappen har stor betydning for markedet. De personer, der reklamerer for produkterne, ønsker ikke at betale for usete reklamer, og seerne vil ikke se uacceptabelt tv. Men uacceptabelt tv henviser lige så meget til standarden for programmer som overdreven reklamering, og så er vi tilbage ved mit oprindelige regnestykke. At tillade reklameindslag i programmer, der skal køre i 30 minutter, er både praktisk og vigtigt ligesom fornuftig markedsføring af produkter.

Hvad angår korte nyhedsreportager har vi været meget optaget af sportsbegivenheder. Vi skal være omhyggelige med formuleringen og tillade en rimelig mængde sportsreportager i de almindelige nyhedsprogrammer, samtidig med at vi skal notere os, at den offentlige interesse ikke er så stor, at den underminerer værdien af ophavsret eller andre købte eksklusive rettigheder.

  Giusto Catania (GUE/NGL). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Formålet med dette direktiv er en fuldstændig liberalisering af reklamemarkedet, og det fører til en ensartet fjernsynsmodel, nemlig et fjernsyn, der udelukkende er baseret på underholdning. Det bliver umuligt at lave kvalitetsfjernsyn, pædagogisk fjernsyn og kulturelt fjernsyn. Den europæiske kulturproduktion vil lide betydelig skade, og direktivet vil gå hårdt ud over dagbladene, der ikke længere får lige så stor del i reklameindtægterne.

Fjernsynet medfører ofte overflødige behov, og dermed bliver reklamerne et samlebånd, der skaber kunstige behov. Derfor er det nødvendigt at beskytte de svageste grupper og særlig børnene.

Den uheldige produktplacering ændrer nemlig selve reklamernes karakter, eftersom de ikke blot bliver en kommerciel del, men en del af selve fjernsynsudsendelsen.

En stor liberal filosof som Karl Popper kaldte fjernsynet for en "dårlig lærer". Med dette direktiv bliver den "dårlige lærers" indflydelse i dag "uden grænser".

  Manolis Mavrommatis (PPE-DE). - (EL) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Et olympisk maraton er ved at nærme sig sin afslutning. Det reviderede direktiv om tv uden grænser er til afstemning på Europa-Parlamentets mødeperiode i håbet om en godkendelse, der vil sætte skik på det mest udbredte massemedium, nemlig fjernsynet.

Det var ikke nogen let opgave for Kommissionen og i særdeleshed ordføreren fru Hieronymi, som jeg må lykønske med hendes indsats sammen med mine kolleger, der bidrog til, at direktivet nåede frem til dette afsluttende stadium. Vi kender resultatet på dette tidspunkt i morgen. Det eneste, der er sikkert, er, at dette kapløb ikke har nogen tabere, fordi vi alle har gjort vores yderste for, at borgerne kan nyde godt af det.

I et Europa uden grænser vil dette direktiv harmonisere det grundlæggende retsgrundlag vedrørende massemedier, og det vil fastsætte minimumsstandarder for at yde bedre beskyttelse af seeren, der er under konstant "beskydning". Fjernsynet er et medium, der har magten til at uddanne, projicere, informere, underholde, udbrede civilisation, lære og indlede en dialog med borgerne. Det er dets rolle, eller det er i det mindste det fjernsyn, vi ønsker. Et pluralistisk fjernsyn. Tilgængeligt for alle. Et fjernsyn uden grænser.

Det direktiv, vi skal stemme om, skal være omfattende, og så skal det straks gennemføres. Det er vores vigtigste overvejelse og det, som vi stræber efter. Rådet skal overbevises om, at det er dets pligt over for samfundet og de kommende generationer at overholde reglerne vedrørende respekt for og harmonisering af direktivet til national lovgivning, hvilket er hvad enhver civiliseret nation fortjener, og hvad de 450 millioner borgere, der nu ser på os, forlanger.

  Åsa Westlund (PSE). - (SV) Fru formand! Alkoholens skadelige virkninger koster EU 125 milliarder euro om året. Dette svarer til 1,3 % af EU's BNP. Alkohol er altså ikke hvilken som helst vare, og derfor skal tv-reklamer for alkohol begrænses. Børn, som ser fjernsyn i løbet af dagen, skal ikke udsættes for reklamer for alkoholholdige drikkevarer. Derfor håber jeg, at Parlamentet støtter ændringsforslag 169 i morgen.

Det direktiv, som vi forhandler om her, er et minimumsdirektiv. Det er altså tanken, at landene skal kunne have mere restriktive reklameregler, men dette er ikke muligt i praksis. I Sverige har vi f.eks. forbudt reklamer, som henvender sig til børn, men TV3 og Kanal 5 kan alligevel omgå disse regler ved at sende fra Storbritannien. Det er absurd, for programmer, som henvender sig til et svensk publikum, skal følge svenske regler på samme måde, som programmer, der henvender sig til et britisk publikum, skal følge britiske regler. Derfor håber jeg, at Parlamentet stemmer ja til de ændringsforslag, som giver modtagerlandet mulighed for at påvirke reklameindholdet i programmerne, bl.a. ændringsforslag 246 og 153, i morgen.

  Patrizia Toia (ALDE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Direktivet får stor indflydelse på to områder, nemlig dels på det industrielle og teknologiske område, eftersom der er tale om en avanceret sektor i den europæiske industri, og dels på den offentlige mening og udviklingen af idéer, eller med andre ord det europæiske samfunds kulturniveau.

Efter vores mening er det således vigtigt at finde en balancegang mellem de to aspekter, dvs. det teknologiske aspekt og det aspekt, der vedrører produktets indhold og særpræg. Derfor har vi bedt om, at man lægger stor vægt på spørgsmålet om indvirkningen på børnene, så medierne ikke bliver et manipulationsinstrument i stedet for et vækstinstrument.

Hr. kommissær, vi er tilhængere af, at en stor del af investeringerne kommer fra reklamer og andre former for finansiering, men vi ønsker nogle klare regler, så reklamerne ikke kvæler eller udsletter det kreative produkt, den kunstneriske frihed og betydningen af Europas kulturelle produkt, der bør fremmes.

Derfor siger jeg nej til reklamer i en lind strøm. Det er i orden med 45 minutters pause, men det er ikke i orden, at reklamerne bliver vigtigere end produktet og dets kvalitet.

Endelig kommer vi, når vi taler om audiovisuelle medier, uundgåeligt ind på spørgsmålet om kvalitet, og også her vil jeg gerne appellere til Deres fornuft, hr. kommissær. Det er ikke kun et spørgsmål om business, men også et spørgsmål om pluralisme, eftersom et sådant direktiv er nødt til at omfatte og tage højde for pluralisme. Dette spørgsmål hænger således ikke kun sammen med kultur, men også med demokrati i Europa.

  Marie-Hélène Descamps (PPE-DE). - (FR) Fru formand! Fjernsynet er den vigtigste informations- og underholdningskilde i Europa. Det ses hver dag af alle mennesker i alle aldre. I over 15 år har direktivet "Fjernsyn uden grænser" været referencen med hensyn til lovgivning om fjernsyn i Europa. Direktivet har sikret et fælles beskyttelsesniveau for vigtige målsætninger af generel politisk art og har lettet distributionen af fjernsynstjenester på tværs af grænserne, navnlig takket være oprindelseslandsprincippet. Det har endvidere fremmet ytringsfriheden og den frie adgang til oplysninger samt på væsentlig vis medvirket til at udtrykke de kulturelle identiteter.

Med den digitale æra, konvergensen og de nye audiovisuelle medietjenesters fremkomst har det imidlertid vist sig at være nødvendigt igen at revidere denne lovgivningsramme.

Den tekst, vi har fået forelagt i dag, er et vigtigt skridt fremad, ikke blot for de audiovisuelle medietjenester, men også for de europæiske borgere. Den er resultatet af det arbejde, ordføreren har udført gennem flere måneder med hensyn til samarbejde og udveksling, og jeg vil gerne takke hende for kvaliteten af hendes betænkning og for den store indsats, hun har gjort for at færdiggøre arbejdet med disse yderst følsomme emner.

Revisionen af direktivet "Fjernsyn uden grænser" tager højde for de audiovisuelle tjenesters tvedelte karakter - økonomisk og kulturel - og gør det muligt at drage konsekvenser af den aktuelle teknologiske udvikling og tilpasse EU's juridiske rammer til den fremtidige udvikling. I denne forbindelse er selve princippet med at udvide direktivet til de nye audiovisuelle medietjenester afgørende. Da de ikkelineære tjenester i stadig stigende grad tager konkurrencen op med de traditionelle tjenester, yder de et grundlæggende bidrag til fremme af den kulturelle diversitet, som er i overensstemmelse med målsætningerne i UNESCO's konvention.

Derudover er adgangen til at sende korte uddrag et stort fremskridt for de lineære tjenester. Denne ret skal imidlertid udøves på rimelige vilkår og under behørig hensyntagen til enerettighederne.

Endelig har vi med hensyn til reklamer for første gang mulighed for at få klare regler om produktplacering. Med de garantier, vi har fået forelagt, åbner produktplacering nye muligheder for den europæiske audiovisuelle produktion og frembringelse, og samtidig sikres forbrugerbeskyttelsen og -oplysningen.

FORSÆDE: Janusz ONYSZKIEWICZ
Næstformand

  Anna Hedh (PSE). - (SV) Hr. formand! Jeg anerkender, at vi har behov for en ny regulering af direktivet set i lyset af den udvikling, der er sket på det audiovisuelle område i løbet af de seneste 20 år, og det ikke mindst rent teknisk. Der findes imidlertid lidet formålstjenlige elementer både i Kommissionens forslag og i ændringsforslagene til direktivet. Direktivet risikerer i flere henseender at føre til en generel forringelse af forbrugerbeskyttelsen, og i særdeleshed hvad angår fjernsynets indvirkning på mindreårige. På samme måde, som der er sket tekniske fremskridt, er mængden og mangfoldigheden af reklamer øget i de seneste 20 år. Der findes reklamer overalt i dag, og disse henvender sig endog til mindreårige og børn.

Der skal ske en regulering, som skaber en balance med hensyn til den mængde reklamer, der må gives tilladelse til, og med hensyn til, hvilke forbrugergrupper disse må henvende sig til. Selv om dette er et minimumsdirektiv, er der mange af os socialdemokrater, som går ind for mere restriktive regler for al reklame i børneprogrammer og for reklamer, som henvender sig til børn. Vi forstår udmærket, hvorfor Kommissionen har forbudt reklamer i religiøse programmer, men sætter spørgsmålstegn ved det forhold, at de mennesker, som ser denne type programmer, anses for at være vigtigere at beskytte mod kommercielle påvirkninger end børn. Børn kan ikke skelne reklamer fra andre programmer, og de kan derfor ikke forstå de interesser, der ligger til grund for reklamerne. Jeg og mange andre er imod reklamer, som henvender sig til børn.

  Ivo Belet (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er godt, at der kommer et nyt direktiv. På den måde garanterer vi jo, at de traditionelle tv-kanaler på det åbne net stadig har en chance i den digitale tidsalder. Som De ved, har det ingen mening at pålægge det traditionelle tv på det åbne net strenge forpligtelser, når disse regler ikke ville gælde for de stærkt ekspanderende selvvalgstjenester. Derfor giver jeg ordføreren, fru Hieronymi, og kommissæren, fru Reding en oprigtig kompliment.

Jeg har alligevel to bemærkninger. At skjult reklame kan lade sig gøre, er naturligvis godt. Det er godt for tv-sektoren, da denne således kan begynde at anvende et nyt instrument til at tiltrække annoncører og til at kompensere for de stadig mindre indkomster fra reklamespots. Selvfølgelig skal der skabes ordentlige rammer for dette med dels beskyttelse af redaktionens autonomi, dels en meddelelse før og efter programmet. På den måde ved seerne, hvad de har at rette sig efter.

Til ordføreren og kommissæren vil jeg for det andet sige, at vi i Flandern gerne ville have haft, at Europa havde vedtaget et generelt forbud mod reklame i børneprogrammer. I Flandern er der opbakning til det, for øvrigt også i Sverige, men åbenbart mindre i resten af Europa, hvilket er beklageligt. Vi har ganske vist lov at pålægge strengere regler end det europæiske minimum, som vi vedtager i morgen, men disse regler risikerer, som De ved, at blive undergravet af kanaler, som udsender fra andre medlemsstater til offentligheden i Flandern.

Hvad der nu foreligger, er desværre utilstrækkeligt til at undgå dette. Jeg håber derfor, at vi ikke afsvækker Rådets kompromis yderligere i morgen. Jeg håber endelig, at der hos naboerne kommer en adfærdskodeks for reklame for f.eks. fastfood. Det vil være udmærket, men vi ville meget hellere simpelthen forhindre reklame for usunde fødevarer i tv, især når det gælder børneprogrammer. Medlemsstaterne kan for øvrigt stadig selv beslutte dette. Det ville være det bedste instrument i bekæmpelsen af fedme, som vi jo alle sammen støtter.

  Giovanni Berlinguer (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Kommissionen understregede navnlig fjernsynets økonomiske og erhvervsmæssige interesser, og de er selvfølgelig vigtige, men fjernsynet er først og fremmest det største informationsmedie og den største kulturformidler, der er tilgængelig for alle, og det er også et magtinstrument.

I øjeblikket er der en tendens til at give reklamerne mere plads i fjernsynet, hvilket ville begrænse den trykte presses rolle og finansieringsfrihed. Den artikel, der gør produktplacering tilladt, er det rene hykleri, eftersom man først nægter dette princip og derefter gør det tilladt på hundrede forskellige måder. Det ville ikke blot føre til medtagelsen af reklamer i programmerne, men også ødelægge kreativiteten hos forfatterne til alle fiktionsprogrammer og anden underholdning.

Jeg kan således godt forstå fru Hieronymis vanskelige kompromis - hun har gjort et glimrende stykke arbejde - men sammen med mange andre har jeg alligevel stillet flere ændringsforslag, bl.a. et ændringsforslag, der tager sigte på at afskaffe produktplacering.

  Luis Herrero-Tejedor (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Mine damer og herrer, vi ved alle, at demokrati er en styreform kendetegnet af den offentlige mening, og jo friere medierne er, jo større er kvaliteten af dette demokrati.

Direktivet regulerer medierne inden for den audiovisuelle sektor, og det spørgsmål, vi efter min mening bør stille os, lyder: Bliver de mere eller mindre frie end før?

Når vi skal besvare dette spørgsmål, skal vi være opmærksomme på følgende forhold, nemlig at jo mere det offentlige blander sig, jo mindre bliver mediernes frihed og vice versa, dvs. jo mindre det offentlige blander sig, jo større mediefrihed.

Efter min mening, mine damer og herrer, er direktivet desværre for interventionistisk. Det er det med hensyn til reklame, det er det med hensyn til kvoter for audiovisuelle produktioner, det er det, fordi det unødigt og uden grund udvider anvendelsesområdet til de ikkelineære tjenester, men især fordi det giver de nationale regulerende myndigheder mulighed for at forvalte den grundlæggende ret til ytringsfrihed.

Enhver demokrat ved, at det udelukkende er domstolene, der skal stå vagt om de grundlæggede rettigheder. Men direktivet, og det er ikke ordførerens skyld, for hun har kæmpet bravt - og tak for det, fru Hieronymi - giver de nationale regulerende myndigheder ret til at beslutte, hvad der er sandt, og hvad der ikke er det, hvilke udsendelser der må være, og hvilke udsendelser der ikke må være, eller, som det er sket i Catalonien, en af de europæiske regioner med mindst demokratisk kvalitet i hele EU, hvilke selskaber der kan sende, og hvilke der ikke kan sende.

På denne måde åbner vi dørene for forcensur. Jeg beder Dem, fru Reding, om at tage dette alvorligt og se, om vi kan undgå det, bl.a. fordi vi skal lytte opmærksomt til det, som organisationer som Journalister uden Grænser, Verdenssammenslutningen af Aviser eller Verdenskomitéen for Pressefrihed siger om dette punkt. De vil gøre os forlegne.

Jeg håber i det mindste, at forlegenheden får os til at rette vores fejl i tide.

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Da jeg ved, at tiden er knap, skal jeg ikke begynde at læse hele den meget lange liste ændringsforslag op, som Kommissionen er parat til at acceptere, og de ændringsforslag, som den bliver nødt til at forkaste. Jeg kan desværre heller ikke fremføre vores argumenter. Jeg skal fremsende denne liste til Dem samt til de politiske grupper.

Jeg vil dog gerne have lov til at sige, at det eksisterende "Fjernsyn uden grænser"-direktiv, der trådte i kraft for mange år siden, har bevist sit værd, idet det har udviklet fjernsynssektoren i Europa og givet det europæiske indhold en reel chance. Vi står i dag over for en grundlæggende teknologisk ændring. Vi skal derfor tilpasse direktivet til den moderne verden med nye definitioner, der er tilstrækkeligt fleksible til at klare fremtidige nyskabelser og den teknologiske udvikling.

Langt størstedelen af Parlamentet går i den retning. I retning af fjernsyn af høj kvalitet, hvor lovreguleret anvendelse af reklamer bruges til at finansiere europæiske programmer, og hvor medietjenesterne kan drage fordel af oprindelseslandsprincippet og dermed det indre marked. Begge skal overholde de grundlæggende værdier, som beskyttelsen af mindreårige og forbuddet mod tilskyndelse til racehad er, og samtidig støtte produktionen af europæiske værker. Med disse få ord kan man opsummere det, Parlamentet skal stemme om. Det er ganske vist et ufuldstændigt resumé, men så har vi i det mindste forsøgt.

Forehavendets kompleksitet illustreres godt af det store antal stillede ændringsforslag. Jeg vil gerne have lov til at sige, at blandt ændringsforslagene i Kultur- og Uddannelsesudvalgets betænkning - og jeg vil gerne endnu en gang sende en stor tak til fru Hieronymi for det forbilledlige arbejde, hun har udført - kan Kommissionen acceptere 44, og den kan delvist acceptere 59. Det er med andre ord to tredjedele af ændringsforslagene i Hieronymi-betænkningen. Det er et bevis på kvaliteten af det positive arbejde, Parlamentet har gjort, og det vil jeg gerne takke det for.

Hvad angår de ændringsforslag, der er blevet stillet på plenarmødet, kan Kommissionen acceptere otte helt og 24 delvist. Hr. formand! Da tiden er knap, vil De få tilsendt listen. Lad mig til slut takke Parlamentets medlemmer, ordføreren og skyggeordførerne, som virkelig har udført et minutiøst og meget kompliceret stykke arbejde, som er til gavn for vores europæiske fjernsyn og medier. Det europæiske indhold, som takket være Dem får en chance, står i stor gæld til Dem!

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.00.

Bilag - Kommissionens holdning

Betænkning af Hieronymi (A6-0399/2006)

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 6, 11, 12, 14, 16, 20, 25, 30, 32, 41, 42, 43, 48, 49, 56, 62, 67, 78, 79, 81, 84, 85, 86, 88, 89-92, 99, 115, 117, 120-125, 128-130, 132, 133, 138, 144, 154, 212, 213, 215, 221, 222, 224 og 226.

Ændringsforslag 1, 3, 4, 7, 8, 10, 13, 17, 18, 19, 23, 27, 28, 33, 34, 35, 36, 38, 39, 40, 46, 50, 57, 58, 60, 63-65, 66, 68-71, 73, 77, 82, 83, 87, 94-98, 104, 107-110, 114, 126, 127, 131, 135, 137, 141, 147, 149, 150, 151, 157, 178, 183, 184, 186, 191, 193, 200, 203-205, 208, 214, 216, 218-220, 223, 225, 227-229, 235 og 236 kan principielt accepteres.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 2, 5, 9, 15, 21, 22, 24, 26, 29, 31, 37, 44, 45, 47, 51-55, 59, 61, 72, 74-76, 80, 93, 100-103, 105, 106, 111, 112, 113, 116, 118, 119, 134, 136, 139, 140, 142, 143, 145, 146, 148, 152, 153, 155, 156, 158-163, 166-177, 179-182, 185, 187-190, 192, 194-199, 201, 202, 206, 207, 209-211, 230-234 og 237-246.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Marianne Mikko (PSE). - (ET) Hr. formand! De baltiske lande slap næsten ublodigt af med den sovjetiske besættelse. De fleste mistede livet i forsvaret af pressens frihed og objektivitet.

Den 20. august 1990 kæmpede 20 estiske patrioter mod soldater fra Moskvas specialstyrke OMON for at forsvare fjernsynstårnet i Tallinn. Den 13. januar 1991 døde 15 personer under forsvaret af fjernsynstårnet i Vilnius. Snesevis af andre litauere blev såret under gasangreb mod fjernsyns- og radiobygninger samt transmissionscentre.

Under debatten om direktivet om audiovisuelle medietjenester tænker indbyggerne i de baltiske lande mere på objektive medier end på reklamesalg.

Det er helt klart, at Kreml nu atter holder styr på medierne. Det er mindre kendt, at en del af EU er omdannet til et lydigt instrument for Moskva.

Vores liberale holdninger tillader kanalen Pervõi Baltiiski, der har hovedkvarter i Riga, at vende de russisktalende indbyggere i de tre baltiske lande mod landenes lovlige regeringer.

Kanalen finansieres ikke af russiske forretningsfolk men af russiske propagandister. Deres færdigheder har nået et nyt niveau, og kanalens ideologisk budskab skjules dygtigt bag underholdning. Det narrer imidlertid ikke medieeksperterne.

Alle medlemsstater skal kunne forsvare sig imod en sådan fjendtlig udenlandsk propaganda.

Mit ændringsforslag blev underskrevet af alle repræsentanter fra de baltiske lande uanset deres partipolitiske tilhørsforhold. Vi har allerede oplevet Kremls ideologiske manipulation, og vi ønsker ikke at blive udsat for den igen.

  Jules Maaten (ALDE). - (NL) Det er vigtigt, at den frie bevægelighed for europæiske tv-programmer fremmes, og at produktionen af disse programmer ikke hindres af overdreven streng lovgivning om reklame. Den Liberale Gruppe arbejder for et realistisk syn på skjult reklame. Information er udmærket, men forbrugere ønsker ikke et advarselssignal under et tv-program. En advarsel før og efter et program er nok. Der er brug for reklameindkomster og skjult reklame for at kunne finansiere europæiske produktioner. Alternativet er endnu flere billige amerikanske produktioner, som er propfulde af skjult reklame.

Programmer, der er beregnet på børn, skal underkastes strengere normer. Problematikken omkring overvægt øges. I betragtning af den store indflydelse, som reklamer for usunde fødevarer har på børns menuvalg, bør sådanne reklamer beregnet på denne målgruppe begrænses. Jeg opfordrer derfor til, at der udvikles en effektiv adfærdskodeks vedrørende reklame, skjult reklame og anden markedsføring af usunde drikkevarer og fødevarer beregnet på børn.

Endelig opfordrer jeg stadig til et stærkt princip om oprindelsesland. Tv-producere må ikke pålægges ekstra love og regler, hvis de ønsker at tilbyde deres programmer andre steder i EU. Vi skal udvide afsætningsmarkedet for europæiske audiovisuelle produkter.

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Resultatet af afstemningen om direktivet om fjernsyn uden grænser viser en stor modenhed her i Parlamentet. Også takket være det glimrende arbejde, som fru Hieronymi, alle de rådgivende ordførere, Rådet og Kommissionen har udført, giver direktivet os nemlig et fornuftigt instrument til at fremme Europas audiovisuelle industris konkurrenceevne, idet der gives tilstrækkelig plads til privat finansiering (det er ikke noget nyt, eftersom de audiovisuelle medier lever af reklame), alt imens man sikrer et korrekt beskyttelsesniveau for forbrugerne og ikke mindst for de mest sårbare grupper (såsom børn og handicappede). Jeg havde dog gerne set, at man havde udvist et større mod, f.eks. når det gælder indførelsen af produktplacering. Selv om jeg er enig med dem, der ønsker at sikre forfatternes kreativitet og uafhængighed samt produkternes kvalitet,vil jeg alligevel minde om, at i 2007 er denne praksis en realitet på verdensmarkedet, og hvis vi siger nej til denne realitet, risikerer vi at miste konkurenceevne, finansiering og markedsandele. Jeg håber, at størstedelen af medlemsstaterne vil udvise et større mod og en større åbenhed, end EU-institutionerne hidtil har gjort.

  Nils Lundgren (IND/DEM). - (SV) Vi ser en målkonflikt i dette vanskelige spørgsmål inden for den moderne teknik, nemlig mellem frihed og interessen i at yde visse former for beskyttelse.

Det er vanskeligt at udøve censur i programmer, som sendes fra andre medlemsstater på den ene side, men på den anden side mener vi, at hver enkelt medlemsstat skal have selvbestemmelse i kulturelle og moralske spørgsmål, som vedrører alkohol- og tobaksreklamer, reklamer, som henvender sig til børn, regler for diskriminering og pornografi m.m. Den enkelte medlemsstat skal have mulighed for at udarbejde sine egne love inden for disse områder.

Den tekniske udvikling med hurtige bredbåndsforbindelser på internettet og via mobiltelefonen muliggør tv-lignende medietjenester, hvor de moralske regler er svære at overvåge. Men også på det område skal medlemsstaterne være i stand til at lovgive, hvis de ønsker dette, således at der sker en regulering af børnepornografi og ophavsrettigheder.

Sagen er uden tvivl yderst kompleks, men vi mener, at Sveriges holdning i Rådet burde have vundet bedre gehør ved rådsmødet i november. Vi mener dog, at Kulturudvalgets forslag er bedre end Rådets, og derfor støtter vi denne betænkning.

19. Den Europæiske Unions årlige rapport om menneskerettighederne (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om Den Europæiske Unions årlige rapport.

  Paula Lehtomäki, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har fornøjelsen af i dag at præsentere Dem for Den Europæiske Unions årlige rapport om menneskerettighederne. Den første rapport om menneskerettighederne blev offentliggjort i 1999, da Finland ligesom denne gang var med til at udarbejde rapporten i sin rolle som det land, der har EU-formandskabet. Formålet med rapporten er ikke ændret siden da. Den beskæftiger sig på enestående vis med EU's menneskerettighedspolitik og de ting, der er blevet opnået inden for rammerne af den. Den rapport, der nu er færdig, vedrører de handlinger og politiske tiltag, EU har gennemført i perioden fra 1. juli 2005 til 30. juni 2006, som havde til formål at fremme en universel respekt for menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder.

Rapporten efterfølger syv tidligere årlige rapporter, som er blevet offentliggjort mellem 1999 og 2005, i overensstemmelse med den erklæring, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i 1998. Den blev offentliggjort på 50-årsdagen for verdenserklæringen om menneskerettigheder, og den opfordrede EU til at intensivere sit arbejde for menneskerettighederne. Den opfordrede også EU til at udfærdige en årlig rapport om menneskerettighederne.

Rapporten om menneskerettighederne giver et overblik over det arbejde, EU's institutioner har udført for at fremme menneskerettigheder og demokrati. EU's udenrigspolitik og interne standpunkter bliver også undersøgt. Desuden er der en separat sektion, der omhandler undersøgelsen af Europa-Parlamentets foranstaltninger for at fremme menneskerettigheder og demokrati. Heldigvis tager Europa-Parlamentet spørgsmål om menneskerettigheder op og sørger for, at de også får den opmærksomhed, de fortjener, i andre EU-institutioner.

Rapporten fremhæver de vigtigste hovedpunkter i EU's menneskerettighedspolitik, så som mainstreaming af menneskerettighederne. I praksis har mainstreaming betydet, at man har forøget samspillet mellem menneskeretseksperter og nationale tænketanke og ført menneskerettighedsaspekter ind i forskellige områder af EU's aktiviteter, så som krisestyring og våbeneksport. EU har udviklet måder at behandle særlige problemer så som kvinder, sikkerhed og børn i forbindelse med væbnede konflikter. Den personlige repræsentant for generalsekretæren/den højtstående repræsentant har været aktivt involveret i at integrere menneskerettighederne i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og i at øge opmærksomheden omkring EU's retningslinjer for menneskerettigheder.

EU har vedtaget specielle retningslinjer for visse spørgsmål og har på den måde defineret prioriteterne inden for sin menneskerettighedspolitik. Unionen er modstander af dødsstraf under alle omstændigheder og har sat fokus på enkeltsager, hvor mindstekravene under international lov ikke er blevet opfyldt. I løbet af rapporteringsperioden har Unionen særlig rettet opmærksomheden mod lande, hvor indstillingen til anvendelse af dødsstraf har været under forandring.

EU har opfordret forskellige lande til at tilslutte sig den internationale konvention mod tortur og således forstærke bestræbelserne på at få afskaffet brugen af den.

Endvidere har Unionen udpeget nogle bestemte lande, hvor den har til hensigt at forbedre menneskerettighedssituationen ved at forsøge på forskellig vis at lindre lidelserne for de børn, der er fanget i væbnede konflikter. Det har været vigtigt at fremhæve dette emne i multilaterale internationale fora og gøre EU bedre rustet til at behandle problemet inden for operationer under den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik.

Med hensyn til EU's retningslinjer for beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, har Unionen iværksat globale kampagner for ytringsfrihed og kvinders menneskerettigheder. Da menneskerettighedsforkæmpere meget ofte selv kommer under angreb, har deres rettigheder stadig en høj prioritet hos EU.

Rådet anerkender Europa-Parlamentets centrale rolle i vores fælles bestræbelser på at forsvare og fremme gennemførelsen af menneskerettighederne. Sakharov-prisen, der årligt tildeles personer, der forsvarer tankefriheden, spiller her en central rolle. I årenes løb har Parlamentet vist anerkendelse for betydningsfulde personers indsats, så som Nelson Mandela og Kofi Annan. Vi er glade for, at årets Sakharov-pris er gået til oppositionslederen i Belarus, Aljaksandr Milinkievitj. Der er grund til at tro, at den internationalt anerkendte æresbevisning vil opmuntre hr. Milinkievitj og andre til at fortsætte deres vigtige arbejde for at styrke de demokratiske kræfter i Belarus.

I løbet af den periode, rapporten gennemgår, dvs. mellem sommeren 2005 og sommeren 2006, foregik der en større omstrukturering inden for FN. Forhandlingerne om oprettelsen af FN's Menneskerettighedsråd, og senere hen den første forsamling i det nye råd, skabte væsentlige rammer for EU's virksomhed inden for multilateral menneskerettighedspolitik. EU's målsætning var hele tiden at skabe et råd, som ville give menneskerettighederne den status, som de var blevet garanteret i FN-pagten. Selv om vi ikke fik alle de ting, vi havde arbejdet på, med i den endelige tekst, der blev vedtaget i marts 2006, tror Unionen ikke desto mindre på, at oprettelsen af FN's Menneskerettighedsråd bliver et væsentligt element i styrkelsen af FN's menneskerettighedssystem. Det er også et stort skridt fremad i FN's reformproces i det hele taget.

At fremme menneskerettigheder, demokrati og udvikling af retssikkerhed er yderst vigtigt i kampen mod terrorisme og forskellige ekstremistiske bevægelser. I erklæringer fremsat i diverse FN- og andre fora har EU gentaget synspunktet om, at respekt for menneskerettighederne er afgørende for arbejdet med at bekæmpe terrorisme. Formandskabet har gentagne gange understreget, at en effektiv indsats mod terrorisme og beskyttelsen af menneskerettighederne er målsætninger, der supplerer og understøtter hinanden.

Politisk dialog er ubestrideligt et centralt værktøj til styrkelse af menneskerettighederne. Mainstreaming af menneskerettighederne har inkluderet et forsøg på at garantere en konsekvent behandling af menneskerettighedsaspekter i kontakten mellem EU og tredjelande på forskellige niveauer. Det gælder også lande, som EU har ført en særlig menneskerettighedsdialog med, så som Kina og Rusland. Dette års menneskerettighedsrapport understreger for første gang EU's forpligtelse til at forstærke dialogen mellem forskellige kulturer både inden for Unionen og med tredjelande.

Ofrene for overtrædelser af menneskerettighederne og menneskerettighedsforkæmperne over hele verden forventer meget af EU, og med god grund. EU kan, som et fællesskab baseret på værdier, forventes at arbejde meget målrettet for at fremme menneskerettigheder og demokrati. Denne rapport hjælper os med at bedømme, hvor godt Unionen har formået at leve op til udfordringen.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg bifalder i høj grad offentliggørelsen af den årlige rapport om menneskerettighederne for 2006. Det er faktisk første gang, at udarbejdelsen af rapporten har været en fælles indsats. Vi har kæmpet for en fælles indsats. Sidste år havde vi en forhandling i Parlamentet, hvor jeg nævnte, at det ville glæde mig meget, hvis vi kunne udarbejde betænkningen sammen. Jeg ville gerne have udarbejdet et af forordene. Desværre ser det ud til at være for sent, men Kommissionen burde efter min opfattelse have været mere synlig.

Det er tilsyneladende en tilbagevendende begivenhed at holde et særligt møde om menneskerettigheder og demokrati inden jul. Det er en god tradition, det er en nobel tradition at drøfte, hvad der er gennemført, og hvad den nye udvikling indebærer.

Den årlige rapport for 2006 er igen i år en værdifuld gennemgang af den kombinerede indsats fra alle, der arbejder på at fremme og beskytte menneskerettighederne i verden, samt en evaluering af den positive måde, hvorpå EU samarbejder med henblik på at opnå resultater.

Forhandlingen er en god lejlighed til kort at fremhæve nogle af aktiviteterne i 2006.

For det første var integrationen af menneskerettigheder i udenrigspolitikken en af prioriteterne på EU's prioriteringsliste i 2006 takket være det østrigske og finske formandskab. Det er helt klart meget positivt at opleve, at alle aktører inden for EU er mere og mere engageret i dette meget vigtige aspekt af vores politik. Vi skal dog ikke glemme, at mainstreaming eller - som jeg også betegner det - integration af menneskerettigheder i alle politikker ikke er et mål i sig selv, men en strategi til at opfylde overordnede målsætninger. Disse målsætninger har for EU et klart grundlag i vores traktat, som forpligter os til at udvikle og konsolidere demokrati, retsstatsprincippet, respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder gennem vores forskellige udenrigspolitikker. I denne sammenhæng glæder det os især, at spørgsmål om menneskerettigheder og demokrati er integreret i retsakterne i alle de nye finansielle instrumenter under det finansielle overslag for 2007-2013.

For det andet er integration en løbende proces. Vi skal konstant opretholde vores indsats og indføre nye værktøjer. Det glæder mig i denne sammenhæng at kunne informere Dem om, at Kommissionen sidst i juni reviderede mandaterne for delegationslederne som opfølgning på hr. Agnolettos betænkning. Disse mandater omfatter nu helt specifikt spørgsmål om menneskerettigheder og demokrati og medfører derfor større prioritering af rapportering og handling i denne forbindelse.

Ligeledes har vi inden for konteksten af "menneskerettighedsklausuler" i vores aftaler været vidne til oprettelsen af de nye fora for dialog eller udveksling af synspunkter med tredjelandene. Der er flere lejligheder til at drøfte fremme af og respekt for menneskerettigheder - lige fra Argentina og Bangladesh til Indien, Jordan, Marokko, Turkmenistan og Vietnam. Og disse fora er oprettet ud over de institutionaliserede dialoger og høringer om menneskerettigheder, der allerede finder sted, og hvor der ofte rejses spørgsmål om menneskerettigheder.

Sidst, men ikke mindst, inkluderer Kommissionen fortsat klausulen om grundlæggende elementer som menneskerettigheder og demokrati i forhandlingen om vores nye bilaterale partnerskabs- og samarbejdsaftaler. Det gælder f.eks. aftalen med seks af staterne i Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien. Der forberedes ligeledes forhandlinger om en aftale med Kina, og Kommissionen er stadig fuldt ud indstillet på at inddrage klausulen i overensstemmelse med vores almindelige praksis.

For det tredje skal vi i forbindelse med integrationen af menneskerettighedsspørgsmål i alle vores politikker også fokusere på nogle specifikke aspekter af menneskerettighedspolitikken. Kommissionen har illustreret dette i to meddelelser, den ene med titlen "Køreplan for ligestilling mellem mænd og kvinder" og den anden med titlen "Mod en EU-strategi for børns rettigheder".

2006 har endvidere været karakteriseret af store ændringer inden for FN's Menneskerettighedskommission med oprettelsen af et nyt menneskerettighedsråd. Selv om der indledningsvis var god grund til optimisme, f.eks. som følge af den aktive deltagelse af ngo'er i forhandlingerne eller ønsket om at komme videre efter fiaskoen med forgængeren - Menneskerettighedskommissionen - giver den overordnede situation i slutningen af året anledning til bekymring, ikke mindst på grund af de skuffende tegn på politisering af dette nye forum. EU skal øge indsatsen og forstærke samarbejdet med en række aktører i Genève for at overbevise dem om, at det internationale samfund har brug for et effektivt menneskerettighedsråd. Vi kan stadig få dette nye organ til at fungere og opnå resultater. Vi skal bevare håbet om, at det ekstraordinære møde om Darfur vil give positive resultater.

Jeg kan ikke afslutte mit indlæg uden endnu en gang at udtrykke min egen og Kommissionens glæde over afstemningen tidligere i dag om forslaget vedrørende den nye forordning om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder. Dette instrument vil gøre det lettere for Kommissionen at prioritere under gennemførelsen af forordningens målsætninger og sikring af anvendelsesområdet.

Vi ved imidlertid alle, at foranstaltninger til fremme af menneskerettigheder og demokrati skal være så globale, talrige, flerstrengede og vidtrækkende som muligt. Der skal også tages højde for det stigende antal af personer, hvis menneskerettigheder krænkes. Men den forøgede komplementaritet med de forskellige værktøjer, som omfatter alt fra politisk dialog og diplomatiske demarcher til forskellige instrumenter for finansielt og teknisk samarbejde, herunder både geografiske og tematiske programmer, bifaldes i høj grad.

Endelig imødeser vi udviklingen af mere integrerede strategier til fremme af menneskerettigheder og demokrati under det nye instrument. Der er fortsat ofte tale om menneskerettigheder og demokrati, som om det er to separate spørgsmål, men menneskerettigheder er efter vores opfattelse grundlaget for demokrati, og demokrati er en forudsætning for udvikling og beskyttelse af menneskerettighederne. Vi skal derfor ikke skabe kunstige afgrænsninger. Under alle omstændigheder er dette er et godt grundlag for at fortsætte vores arbejde i det kommende år.

  Gerardo Galeote, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Fru Lehtomäki har sat spørgsmålstegn ved Sakharov-prisen, og jeg vil gerne sige, at Kvinder i Hvidt var en gruppe forsvarsløse kvinder, hustruer, mødre og døtre af politiske dissidenter i Cuba, som kommer fra forskellige cubanske byer, og som fredeligt og stille og med en enorm indsats mødes om søndagen og går rundt i Havannas gader klædt i hvidt som sidste søndag, hvor de blev mødt med chikane, trusler og fornærmelser fra nogle, der ønskede at fejre menneskerettighedsdagen på denne måde. Det er absurd, at jeg i dag er nødt til at sige, at disse kvinder ikke er farlige kontrarevolutionære terrorister finansieret af CIA, men blot kvinder, der ikke vil finde sig i uretfærdigheden og krænkelsen af deres mest grundlæggende rettigheder som mennesker.

Det er derfor også latterligt, at det cubanske styre fortsat ikke tillader nogle af dets repræsentanter at forlade landet for at modtage den Sakharov-pris, som Europa-Parlamentet tildelte dem sidste år.

Vi ved ikke, hvad der er kommet ud af den indsats, som formanden for Parlamentet lovede her for et år siden, men hvis han har gjort noget, springer hans resultater sandelig i øjnene.

Derfor glæder jeg mig over fru Flautres og hr. Broks initiativ om at sende en delegation til øen. Jeg har ingen indvendinger imod, at delegationen også benytter rejsen til at holde møder med landets myndigheder og på denne måde mærke det skiftende politiske klima.

Jeg beder dog om, at Europa-Parlamentets tjenestegrene straks og uden forsinkelse igangsætter formaliteterne for at ansøge om de pågældende indrejsetilladelser til landet. Og jeg beder Kommissionen og Rådet om at lægge pres på for at få dem udstedt.

Hvis svaret bliver positivt, hvilket jeg håber, kan vi give udtryk for en minimal, men effektiv grad af solidaritet. Hvis svaret bliver negativt, hr. formand, er det i sig selv udtryk for de nuværende cubanske lederes holdning, hvilket de europæiske institutioner burde skrive sig bag øret.

  Elena Valenciano Martínez-Orozco, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! På vegne af Europa-Parlamentets Socialdemokratiske Gruppe vil jeg gerne takke Rådet, fordi det for andet år i træk er kommet her for at forelægge sin årlige rapport om menneskerettighederne på decembermødet, som Europa-Parlamentet netop helliger menneskerettighederne.

Jeg glæder mig naturligvis over Rådets arbejde i denne ottende rapport, og jeg lykønsker det i særdeleshed med afsnittet om Europa-Parlamentets optræden. Det ser ud til, at de begynder at lytte til os.

Jeg er også enig i Rådets vurdering af, hvor vigtigt det er at fastholde konsistensen i Fællesskabets handlinger. Dette princip, der er værdifuldt inden for alle områder, er særlig vigtigt, når vi behandler menneskerettighederne.

EU skal ikke alene optræde konsistent, men skal være et eksempel til efterfølgelse i forbindelse med overholdelsen af dets internationale forpligtelser. Vi har en moralsk forpligtelse til at stå fast på forsvaret af vores værdier og sætte menneskerettighederne, retsstaten og den internationale legalitet i centrum for vores handlinger, især på et tidspunkt, hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved nogle af disse principper, endda nogle gange af demokratiske regeringer.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi ikke kan tillade krænkelser af menneskerettighederne inden for EU, og vi skal handle beslutsomt for at modvirke den tilbagegang, der i et vist omfang er fundet sted i forbindelse med beskyttelses- og garantiinstrumenterne.

Jeg savner en større forpligtelse fra Rådet i forbindelse med denne bekymring, og jeg benytter lejligheden til at rette den omtale, som rapporten kommer med om Det Midlertidige Udvalg om CIA's Påståede Brug af Europæiske Lande ved Transport og Ulovlig Tilbageholdelse af Fanger, da Rådet har blandet den efterforskning, der foretages af Europarådet, sammen med den efterforskning, vi foretager her i Parlamentet.

Sammenhængen mellem menneskerettighederne i forbindelse med EU's udenrigspolitik og dets indenrigspolitik bliver større og større, og et eksempel herpå er den voksende forbindelse mellem sikkerhed, udviklingssamarbejde og menneskerettigheder.

EU bør påtage sig sit ansvar som global aktør, og derfor skal EU stå fast og tale med én stemme på den internationale arena.

En større synlighed og en mere beslutsom optræden fra EU's side i forbindelse med langvarige konflikter, f.eks. Palæstina-konflikten eller krisen i Darfur, vil utvivlsomt være et europæisk bidrag til de menneskerettigheder, vi alle forsvarer her i dag.

  Elizabeth Lynne, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil være taknemmelig, hvis De vil lægge min tid til den tid, som jeg fik tildelt tidligere, så vi på vegne af ALDE-Gruppen kan få to minutter. Jeg beklager, at hr. Cappato ikke er til stede. Han måtte melde afbud af private årsager, og jeg taler derfor på vegne af gruppen.

Jeg ønsker at takke Rådet og Kommissionen for deres store indsats, og det glæder mig, at vi ikke blot udarbejder en liste over de lande, hvor menneskerettighederne krænkes. Det glæder mig, at der er et område, som er tildelt Parlamentet denne gang. Det er dog problematisk, når vi taler om menneskerettigheder i underudvalget, at få at vide, at vi ikke må fokusere på krænkelser af menneskerettighederne inden for EU. Jeg er klar over, at området dækkes af Udvalget om Borgernes Rettigheder, Retlige og Indre Anliggender, men vi må kunne finde en måde, hvorpå vi kan samarbejde i Udvalget om Borgernes Rettigheder, Retlige og Indre Anliggender og underudvalget om menneskerettigheder.

Der er et område, hvor vi skal være mere proaktive, og det er i relation til anvendelsen af klyngebomber. Jeg ved, at mange mener, at det er et forsvarsspørgsmål, men det er efter min opfattelse også et menneskerettighedsspørgsmål. Selv om klyngebomber ikke er dækket af traktaten om landminer fra 1997, har de stadig meget ødelæggende konsekvenser for befolkningen. Jeg ønsker at opfordre Rådet og Kommissionen til at tilslutte sig den mere og mere udbredte holdning om, at klyngebomber skal forbydes totalt, og jeg håber, at rygterne om at Kommissionen vil mindske støtten til minerydning, er usande, da det helt klart er et menneskerettighedsspørgsmål, hvis befolkningen ikke kan bevæge sig frit omkring.

Et andet punkt, der vækker bekymring, og som er nævnt i rapporten - og det glæder mig meget - er den fortsatte eksistens af fangelejren i Guantánamo Bay, og det er et spørgsmål, som vi har rejst mange gange i løbet af det seneste år. Kan Rådet forsikre Parlamentet om, at det vil øge presset på den amerikanske regering for at få fangelejren lukket én gang for alle, som netop er det, Parlamentet har opfordret til? Endvidere glæder det mig, at spørgsmålet om menneskehandel har rangeret højt på EU's dagsorden, men der skal lægges pres på de medlemsstater, som ikke allerede har tiltrådt Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel.

Endelig vil jeg nævne, at det glæder mig, at der er et afsnit i rapporten om handicappedes rettigheder. Det er meget på sin plads, da det er i morgen, som alle ved, at FN's konvention om handicappedes rettigheder undertegnes. Lad os håbe, at den bliver ratificeret hurtigt.

  Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! I søndags døde den tidligere chilenske diktator, Augusto Pinochet, pudsigt nok nøjagtigt 58 år efter, at verdens ledere i 1948 vedtog den internationale menneskerettighedserklæring.

Vi siger ofte, at EU er et projekt, der bygger på værdier, og at respekten for og fremme af menneskerettighederne er de vigtigste. Vi er mange, der mener, at det bør være sådan. Kampen for menneskerettighederne har i stadigt større omfang at gøre med tværgående aspekter så som fremme af demokratiet, ordentlig regeringsførelse, konfliktforebyggelse, krisestyring, humanitær ret osv. Det er således vigtigt at understrege disse rettigheders almengyldighed og udelelighed.

Netop derfor er det så trist at konstatere den frygtelige tilbagegang for visse principper og værdier. Nærmere bestemt bør vi huske, hvor nødvendigt det er at tackle og korrigere den indvirkning, som EU's interne politikker, f.eks. bekæmpelse af terrorismen eller forvaltning af indvandringen, har på menneskerettighederne i tredjelande.

På den anden side er det vigtigt at erkende, at Rådet gør en stor indsats for at sikre gennemsigtighed i de dialoger om menneskerettigheder, som EU har med Kina, Iran og Rusland, men det er bekymrende, at der fortsat anvendes forskellige målestokke, når vi skal vurdere kendsgerninger og holdninger, afhængig om det land, der begår dem, er en mulig økonomisk allieret, hvilket også vækker bekymring, når vi skal vurdere opfyldelsen af demokratiklausulerne i visse associeringsaftaler.

Endelig bør EU tage seriøst fat på at håndtere den alvorlige legitimitets- og troværdighedskrise, som ses i forbindelse med vores forsvar af menneskerettighederne, især efter de beklagelige episoder med samarbejde eller stiltiende accept i forbindelse med ulovlige anholdelser og udleveringer, hvilket i nogle tilfælde er fuldstændigt det samme som at forsvare tortur.

  Hanna Foltyn-Kubicka, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Et vigtigt element af EU's aktiviteter i det kommende år bør være dets fortsatte støtte til kampen for demokrati i Belarus. Initiativer såsom bistand til studerende, der er ofre for undertrykkelse, samt finansiering af uafhængige uddannelsesinstitutioner eller radiotransmissioner er udmærkede idéer, men der kan gøres mere.

Omkring 20 % af belarusserne ser EuroNews, og 40 % har adgang til internettet. Det er muligheder, som vi skal udnytte. Der bør oprettes en målrettet internettjeneste for disse mennesker. Der bør også laves en række programmer inden for rammerne af EuroNews, der om muligt skal transmitteres på belarussisk.

Jeg vil bede Kommissionen om at overveje dette forslag inden for rammerne af det europæiske finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan, der blev vedtaget i dag. Det er yderst vigtigt fortsat at lægge pres på Lukasjenko-regimet med alle mulige midler. Jeg er overbevist om, at dette pres en dag vil betyde, at Europa-Parlamentet en dag kan modtage præsidenten for et demokratisk land frem for lederen af en belarussisk opposition.

  Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! I rapporten er der mange positive henvisninger til EU, f.eks. henvises der til EU's indsats for at fremme menneskerettigheder og demokrati. I rapporten er der imidlertid flere åbenlyse udeladelser - flere end jeg kan nævne - så jeg vil begrænse mig til spørgsmålet om Kina. Kina er det eneste land i verden, som har en større selvmordsrate for kvinder end for mænd. Ca. 500 kvinder begår selvmord i Kina hver dag, og alligevel er der i rapporten ikke et ord om Kinas etbarnspolitik, som fratager kvinder retten til at træffe egne valg. Rapporten indeholder heller intet om handicappedes forhold i Kina.

Jeg mødtes med en handicapgruppe, da jeg besøgte Kina sidste år, og alt tyder på, at personer med handicap som Downs syndrom ganske enkelt elimineres inden eller efter fødslen. I Kina udstøder regeringen og samfundet børn, hvis forældre er i fængsel, og disse har ofte - faktisk som regel - en endnu dårligere chance for at overleve end deres forældre i fængslet. Og forældrene kan være fængslet for hvad som helst.

Når der er så væsentlige udeladelser i rapporten, og man samtidig indleder venlige handelsforhandlinger med Kina, så kan man risikere at signalere, at disse forhold er acceptable.

  Simon Coveney (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! I dag har Parlamentet fokuseret på menneskerettigheder med denne forhandling og offentliggørelsen af Sakharov-prisen tidligere, og det bifalder jeg.

Rådets rapport omhandler EU's eksterne og interne politikker, EU's bilaterale menneskerettighedspolitik med hensyn til tredjelande og de foranstaltninger, der er truffet til oprettelse af de multilaterale fora, samt en analyse af en række tematiske spørgsmål.

Hvad angår udarbejdelsen af rapporten, er jeg stadig ikke overbevist om, at Rådet har konsulteret Parlamentet og ikke mindst Underudvalget om Menneskerettigheder i tilstrækkeligt omfang. Sidste år blev det finske formandskab i forbindelse med Parlamentets årlige rapport opfordret til at konsultere Parlamentet aktivt i udarbejdelsen af sin egen årlige rapport. Parlamentet har dog ikke været konsulteret så meget, som vi havde håbet på.

Som aftalt sidste år støtter Parlamentet idéen om en fælles EU-rapport om menneskerettigheder, der er udarbejdet af de tre institutioner for at undgå unødvendigt arbejde. Det kan dog kun lade sig gøre, hvis der er øget konsultation mellem Rådet og Parlamentet. Ideelt set bør Rådet fremlægge et udkast for det relevante udvalg, så vi kan udveksle synspunkter om teksten inden den endelige vedtagelse.

Jeg er ordfører for Europa-Parlamentets årlige rapport for 2006, og jeg vil fortsat opfordre Rådet til at fremlægge en vidtrækkende tværinstitutionel rapport. Jeg ønsker at opretholde det snævre fokus fra sidste års rapport for konstruktivt at kunne vurdere og kritisere de tre institutioners tiltag inden for menneskerettighedsområdet.

I dag blev Sakharov-prisen tildelt en enestående kandidat. Han er leder af oppositionspartiet i Belarus, og det er vores pligt fortsat at støtte ham. Jeg ønsker at opfordre Rådet og Kommissionen til fortsat at profilere Sakharov-prisen generelt. Det er i denne sammenhæng beklageligt, at de to sidste prismodtagere, Aung San Suu Kyi fra Burma og "Kvinder i hvidt" fra Cuba, ikke har kunnet komme til Parlamentet for at få overrakt prisen. Jeg håber, at det vil lykkes Parlamentet at sende en delegation til begge disse lande for at overrække priserne.

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand! Jeg taler i dag her i Europa-Parlamentet på 25-årsdagen for indførelsen af militær undtagelsestilstand i mit hjemland, Polen. Undtagelsestilstanden medførte vold, arrestationer og fængsling af tusindvis af mennesker. Jeg talte om det i Parlamentet i går, og nu gentager jeg meget passende mine ord nogle få dage efter, at general Augusto Pinochet, der var en af verdens mest grusomme diktatorer i anden halvdel af det 20. århundrede, er død.

EU's årlige rapport om menneskerettigheder er et af dets vigtigste dokumenter. Europa-Parlamentet spiller en vigtig rolle med hensyn til udformningen af EU's menneskerettighedspolitik. Jeg synes, at arbejdet med denne rapport fremover skal koordineres bedre med Europa-Parlamentets arbejde på dette område. Jeg tænker specielt på koordineringen af arbejdet med denne rapport med aktiviteterne i Underudvalget om Menneskerettigheder i Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg.

Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på spørgsmålet om at koordinere EU-medlemsstaternes menneskerettighedspolitik med alle EU-institutionerne. Der skal være en bedre koordinering af arbejdet på dette område, så vi kan undgå overlapninger mellem menneskerettighedspolitikker på europæisk plan og de enkelte medlemsstaters politikker. Menneskerettighedssituationen uden for EU skal overvåges på en systematisk og gennemsigtig måde, så der kan træffes passende foranstaltninger over for de lande, der krænker disse rettigheder.

Menneskerettighedspolitikker skal synkroniseres og kædes sammen med alle de finansielle instrumenter, der er indeholdt i EU's budget. En menneskerettighedsklausul skal medtages i alle de aftaler, som EU underskriver med andre lande.

Til slut vil jeg gerne understrege betydningen af Europa-Parlamentets delegationer til lande, hvor der finder menneskerettighedskrænkelser sted. Jeg vil specielt understrege betydningen af Europa-Parlamentets mission til Cuba i den forandringsperiode, som landet i øjeblikket befinder sig i.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Det britiske antarktiske territorium, det britiske territorium i Det Indiske Ocean, De Britiske Jomfruøer, Caymanøerne, Gibraltar, Montserrat, Pitcairn Islands, St. Helena, Sydgeorgien og Sydsandwichøerne, Turks- og Caicosøerne og baseområderne Akrotiri og Dhekelia i Cypern. Ovennævnte - 14 i alt - betegnes som en del af det britiske territorium, tidligere de områder, hvor Det Forenede Kongerige udøvede overhøjhed. Alle områder undtagen ét ligger uden for EU. Områderne er kolonier fra det 21. århundrede, som er lokaliseret rundt om i verden på strategiske steder. De bebos af mange tusinde indbyggere. Der er ingen folkevalgte regeringer, og næsten ingen af de pågældende områder har et folkevalgt parlament med lovgivningskompetence. Områderne er ikke repræsenteret i FN. Dronningen af England er statsoverhoved, og de fleste områder ledes af en guvernør eller en administrator udpeget af den britiske regering. Områderne hører under britisk overherredømme og den britiske hær. Alligevel er der ligesom tidligere ikke et ord om disse områder i rapporten om menneskerettigheder og demokrati, der er på 250 sider. Jeg ønsker at spørge formanden og kommissær Ferrero-Waldner om, hvorfor det forholder sig således, og jeg afventer deres svar med stor interesse.

  Eoin Ryan (UEN). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker også at takke Kommissionen. Det er en meget væsentlig forhandling, som repræsenterer alt, hvad EU og Parlamentet står for.

Det er en udmærket rapport, men det er kun en rapport. Det, vi ofte har brug for i situationer som denne, er handling. Jeg ville ønske, at alle ville spørge sig selv, om vi har gjort alt, hvad vi overhovedet kan, for at sætte en stopper for de omfattende krænkelser af menneskerettighederne i Darfur, som fortsat finder sted. Over 200.000 personer har mistet livet, og to en halv million personer er fordrevet. Det bliver ved og ved.

Jeg tror ikke, at vi ærligt kan sige, at vi har gjort alt, hvad vi kan, og at vi har lagt hele Parlamentets vægt bag diplomatiske initiativer for at sætte en stopper for krænkelserne af menneskerettighederne og lægge pres på den sudanesiske regering for at få den til at ændre forholdene. Regeringen leger katten efter musen, mens mange tusind mennesker dør.

Det er en udmærket rapport, som jeg støtter. Men da vi drøfter spørgsmålet om menneskerettigheder og EU's holdning hertil, mener jeg ikke, at vi gør nok for at stoppe regeringens handlinger i Darfur.

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil starte med at takke det finske formandskab for den store indsats på menneskerettighedsområdet og for at deltage i mødet i dag. En af vores målsætninger har været at omdanne dette delmøde til et årligt møde om menneskerettigheder. I dag er Sakharov-prisen blevet tildelt Aleksandr Milinkievitj, det finske formandskab har udfyldt sin rolle, og jeg tror ikke, at andre formandskaber kan leve op til dette formandskab.

Samtidig ønsker jeg at takke formandskabet for at behandle en række punkter, som jeg har foreslået som tidligere ordfører for menneskerettigheder. Der er flere henvisninger til Europa-Parlamentet i år, og Parlamentet har været mere involveret. Jeg ser frem til en udvikling af denne involvering i fremtiden. Rapportens liste over lande, hvorpå der skal fokuseres, er i tråd med mit eget forslag til en liste over europæiske lande. Listen har vakt bekymring, og nogle har sat spørgsmålstegn ved den, men den er vedtaget. Det ønsker jeg også at takke formandskabet for.

Jeg kunne have ønsket, at der var lagt mere vægt på virkning og gennemførelse af EU's retningslinjer om menneskerettigheder - der var blot en enkelt side ud af 260 sider - men jeg hilser gennemsigtigheden i relation til listen over demarcher for forskellige lande meget velkommen. Jeg vil imidlertid minde formandskabet om min betænkning, der indeholder et forslag fra Parlamentet om, at en gruppe parlamentsmedlemmer skal konsulteres om de pågældende demarcher i al fortrolighed, ligesom de konsulteres om sikkerhedsspørgsmål. Jeg vil anmode formandskabet om at tage spørgsmålet op til fornyet overvejelse.

Jeg vil slutte af med at minde både dette formandskab og fremtidige formandskaber samt Kommissionen om nødvendigheden af at foretage konsekvensanalyser og ikke blot fokusere på det direkte arbejde til fremme af menneskerettigheder, men også på betydningen for menneskerettighederne af andre eksterne politikker, især politikkerne om handel og udvikling, således at vi kan integrere menneskerettighederne i alle aspekter af EU's arbejde. Det handler ikke blot om en rapport, men hvad den pågældende rapport repræsenterer.

  Jan Tadeusz Masiel (UEN). - (PL) Hr. formand! EU gør meget for menneskerettigheder i verden, og det er vi stolte over. Nogle gange er det imidlertid, som om vi glemmer menneskerettighederne i selve EU. Jeg tænker her på retten til religiøs tro og retten til selvbestemmelse. Mennesket er til dels en religiøs skabning, og opretholdelsen af menneskerettigheder omfatter respekt for denne religiøse natur. Der er lande i EU, der er mere følsomme end andre i religiøse anliggender. Jeg har undertiden indtrykket af, at respekten for ateisme er vigtigere for os end respekten for den religiøse tro.

Et andet spørgsmål er retten til at afgøre sin egen fremtid. Det er mit indtryk, at flertallet af europæerne ikke ønsker Tyrkiet som medlem af EU. Til trods herfor forhandler vi med dette land. Efter min mening udgør det en trussel om ikke mod EU-borgernes religiøse identitet så mod deres kulturelle identitet.

  Paula Lehtomäki, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Tak for den gode forhandling, hvor vi har modtaget kritik af udarbejdelsesproceduren fra flere parlamentsmedlemmers side. Denne kritik tager vi selvfølgelig til efterretning, og fremover vil vi også forsøge at forbedre vores høringsprocedurer med Europa-Parlamentet. Muligvis fordi denne rapport er baseret på en beslutning i Det Europæiske Råd fra 1998, foregår udarbejdelsen også i Rådets regi. Vi kan dog naturligvis godt forbedre den måde, vi gør tingene på i den henseende. Man må også huske på, at rapporten ikke forsøger at dække alle de mulige menneskerettighedsproblemer, der eksisterer i verden, men hovedsageligt fokuserer på en præsentation af det menneskerettighedsarbejde, som EU's institutioner deltager i.

Som jeg sagde i mine indledende bemærkninger, har hovedprioriteten i den senere tid ligget på mainstreaming af menneskerettighederne som et element i andre politiske områder, og naturligvis er styrkelsen af EU's eksterne aktiviteter en meget vigtig del af det, så menneskerettighederne kan blive fuldstændig integreret i de eksterne relationer og udviklingssamarbejdet, og så vi f.eks. klart ser forbindelsen mellem menneskerettigheder og sikkerhed.

Sidste år skete der et betydeligt fremskridt, da vi nåede til enighed om oprettelsen af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder. Det vil i høj grad også styrke menneskerettighedsarbejdet inden for EU. Kommissæren nævnte det faktum, at man er nået til enighed om det europæiske instrument for menneskerettigheder. Jeg takker Parlamentet varmt for dets samarbejde. Dette instrument vil uden tvivl medvirke til, at menneskerettighedsarbejdet i EU kan effektiviseres.

Man må huske på, at menneskerettighedsarbejde ikke kun handler om nutidige, synlige emner, men frem for alt er et samvittighedsfuldt arbejde over et langt stykke tid, som også kræver tålmodighed for at skabe resultater.

Denne debat rejste også det næsten filosofiske spørgsmål, om vi har gjort alt, hvad vi kan for at forbedre menneskerettighedssituationen. Det handler ofte om at finde den rette balance mellem overtalelse og drastisk handling og finde den rette balance mellem opmuntring og restriktive foranstaltninger. Det er klart, at dialog normalt avler bedre resultater end afbrydelse af forbindelserne.

Det er vigtigt at vise, at EU anvender samme normer i sit humanitære arbejde med alle partnere. Desværre må vi uden tvivl også huske på, at selv om vi har gjort alt, hvad vi kan, er vores ressourcer måske alligevel utilstrækkelige til at forbedre situationen i hele verden. Der er således rigeligt med udfordringer inden for menneskerettighedssektoren, og denne debat vil sikkert tjene som et godt grundlag for, at EU's institutioner kan fortsætte deres arbejde.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Da der ikke er meget tid til rådighed, vil jeg besvare specifikke spørgsmål. Jeg vil starte med "Kvinder i hvidt", som hr. Galeote nævnte. Forslaget om en delegation af repræsentanter fra Parlamentet til "Kvinder i hvidt" er en god idé, og vi håber og vil gøre vores bedste for at sikre, at en EU-delegation kan møde en repræsentant for den cubanske regering.

Cuba har under det europæiske initiativ til fremme af demokrati og menneskerettigheder været et af de lande, der er prioriteret under kampagne 3 med henblik på at fremme den demokratiske proces. Vi skal gøre en indsats for at føre denne proces videre. Vi har endvidere fortsat anmodet om, at de politiske fanger frigives, og at den aktive undertrykkelse af medlemmer af den politiske opposition og menneskerettighedsaktivister ophører.

Et andet medlem spurgte om, hvad EU og Kommissionen foretager sig i Palæstina. Hvis man betragter menneskers sikkerhed - dvs. frihed fra begær og frihed fra frygt - som grundlaget for menneskelig værdighed, er der ingen, som har gjort mere end os for at hjælpe palæstinenserne med de grundlæggende tjenesteydelser som f.eks. sundhed og energi og for i det mindste at opretholde disse grundlæggende tjenesteydelser under meget vanskelige omstændigheder gennem den midlertidige internationale mekanisme samt yderligere foranstaltninger. Vi har især støttet to valg - præsident- og parlamentsvalget - og vi har endvidere sendt observatører ud med henblik på at observere de pågældende valg for at skabe et grundlag for demokrati.

Grundlæggende indgår menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet i alle vores handlingsplaner under den europæiske naboskabspolitik. Menneskerettigheder indgår ikke blot i handlingsplanerne og politikken, men tiltagene gennemføres også, og vi forsøger at overvåge gennemførelsen heraf.

Hvad angår Kina vil jeg blot sige, at integrationen af menneskerettigheder, en afgørende klausul i den nye aftale, som skal forhandles med Kina, forhåbentlig i fremtiden vil styrke den menneskerettighedsdialog, der har været i gang i 11 år, og dermed demonstrere vores faste tro på principperne om menneskerettigheder og demokrati i EU's udenrigspolitik.

Som alle har oplevet i dag i forbindelse med modtageren af Sakharov-prisen, gør vi en stor indsats for at opbygge et demokratisk samfund i Belarus. Den 21. november lancerede vi et uofficielt dokument, hvori vi viser den belarussiske befolkning, hvad de kunne opleve, hvis regimet blev ændret, og hvis demokratiseringsprocessen, menneskerettighederne og retsstatsprincippet blev fremmet.

Disse er blot et par eksempler, men jeg ved, at der ikke er meget tid, og jeg kan derfor ikke besvare alle Parlamentets spørgsmål. Jeg takker for forhandlingen. Den har givet os alle mulighed for at være med. Jeg håber, at Rådet, Kommissionen og Parlamentet næste år vil være klar til at samarbejde om en fælles rapport om menneskerettigheder.

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Med al respekt er det en vigtig del af forhandlingerne at få svar på vores spørgsmål. Jeg stillede et meget vigtigt spørgsmål om menneskerettigheder og demokrati i de britiske kolonier. Jeg har ikke fået noget svar.

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget et beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 11.00.

(1) Se protokollen.

20. Forslag til det almindelige budget 2007, modificeret af Rådet (alle sektioner) - Finansforordningen vedrørende det almindelige budget - Ændringsbudget nr. 6/2006 (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét

- betænkning af James Elles og Louis Grech for Budgetudvalget om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, modificeret af Rådet (alle sektioner) (15637/2006 - C6-0442/2006 - 2006/2018(BUD) - 2006/2018B(BUD))

- og og ændringsskrivelse nr. 1/2007 (SEC(2006)0762), 2/2007 (13886/2006 - C6-0341/2006) e 3/2007 (15636/2006 - C6-0443/2006) til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007,

Sektion I, Europa-Parlamentet

Sektion II, Rådet

Sektion III, Kommissionen

Sektion IV, Domstolen

Sektion V, Revisionsretten

Sektion VI, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Sektion VII, Regionsudvalget

Sektion VIII(A), Ombudsmanden

Sektion VIII(B), Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (2006/2018(BUD)) (A6-0451/2006) og

- betænkning af Ingeborg Gräßle for Budgetudvalget om Rådets fælles indstilling med henblik på vedtagelse af Rådets forordning om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (KOM(2006)0213 - C6-0207/2006 - 2005/0090(CNS)) (A6-0447/2006) og

- betænkning af Giovanni Pittella for Budgetudvalget om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2006 for regnskabsåret 2006, Sektion III - Kommissionen (15635/2006 - C6-0441/2006 - 2006/2265(BUD)) (A6-0444/2006).

  James Elles (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne samle trådene under denne forhåbentlig sidste forhandling om budgettet for 2007. Jeg ønsker endvidere at byde velkommen til Rådet og Rådets repræsentanter, der har været noget forvirrede over nogle af punkterne i vores procedure. Det har ført til et par misforståelser, som vi håber at klarlægge inden den endelige afstemning.

Jeg ønsker at takke kommissæren for al den støtte, som hun har givet til langt de fleste af Parlamentets idéer. Kommissærens støtte har været en stor hjælp i forbindelse med denne procedure. Jeg ønsker at takke mine kolleger i Budgetudvalget, som har gjort det hele muligt. Uden dem tror jeg ikke, at vi ville være kommet så langt i forhandlingerne.

Jeg ønsker på dette tidspunkt at klarlægge et par punkter som generel ordfører. Det er ikke blot lykkedes os at gennemføre den dybtgående forhandling om finansforordningen - og det vil fremgå tydeligt - som min kollega, fru Gräßle, vil tale om lige om lidt, men det er med vores indgangsvinkel til budgettet for 2007 lykkedes os at fastlægge en meget klog tilgang til betalinger under 1 %, hovedsageligt fordi vi befinder os på det trin, hvor vi har nye programmer for det finansielle overslag. Der er ingen særlige anmodninger eller krav fra grupperne eller udvalgene. Det er noget, vi uden tvivl kan forvente i de kommende år. Vi reetablerer således grundlæggende det foreløbige budgetforslag, men med vægt på vores politiske prioriteter vedrørende innovation i forskning, hvor vi har haft ekstra bevillinger.

Dernæst har vi valgt det, jeg vil kalde en fornuftig tilgang til anvendelsen af reserven. Vi har ofte i Parlamentet kunnet opføre særlige midler i reserven under førstebehandlingen, men betingelserne for overførsel eller håndteringen deraf har muligvis ikke altid været hensigtsmæssige eller konsekvente. Jeg ønsker i denne sammenhæng at nævne tre eksempler, hvor jeg mener, at betingelserne for overførsel og politikken for reserven faktisk har medvirket til at styrke Parlamentets position i budgetprocessen.

Jeg ønsker for det første at nævne den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor vi har en langt mere klar og tydelig definition af det, vi har opnået i den interinstitutionelle aftale. Vi håber meget, at Rådet vil følge denne, da vi har haft en udførlig udveksling af skrivelser, og så er der mulighed for at undgå den samme fejlfortolkning som i forbindelse med budgettet for 2008.

For det andet har Parlamentet vedrørende spørgsmålet om personale også her været i stand til at håndtere processen fornuftigt frem for det, der kunne have været en umiddelbar stigning i produktivitet - som Rådet ønskede - men måske uden at opnå noget særligt. Vi har kunnet anmode Kommissionen - som har givet sit tilsagn - om en fast screening-proces, der vil træde i kraft den 30. april 2007, således at vi har et tilstrækkeligt grundlag for at udvide personalet i løbet af de næste par år. Det vil være særdeles hensigtsmæssigt, da en del af betingelserne for frigørelse af midler i reserven til personale vil være en erklæring fra Kommissionen i februar 2007. Så vi vil i februar 2007 vide præcis, hvordan EU's lovgivningsprogram vil være.

Sidst, men ikke mindst, er der i forbindelse med anvendelsen af reserven spørgsmålet om at opnå value for money. Vi havde en udbytterig drøftelse og forhandling den 15. november på vores sidste møde med kommissæren og generalsekretæren, som deltog for at vise, hvor vi havde sat budgetposter i reserve, og hvor det nu var muligt at overføre dem. Vi har meget få af disse poster til rådighed nu. Det har været en meget nyttig proces, som har givet et større overblik over, hvor posterne er svage, og hvor gennemførelsen halter. Vi bifalder Kommissionens deltagelse heri.

Hvad angår fremtiden skal vi efter min opfattelse gennemføre beslutningen om hensigtsmæssig gennemførelse af budgettet. Rådet kan eventuelt inddrages og undertegne beslutningen med henblik på value for money. Hvis Rådet ikke gør det nu, vil det forhåbentlig gøre det under det tyske formandskab.

Vi skal holde fast i vores prioriteter. Det har vi understreget. Vi har fokuseret på prioriteterne fra det finansielle overslag. Hvis vi ser yderligere frem til budgetterne for 2008 og 2009, er der meget, som skal gøres.

Vi kan ikke komme uden om den stigende globalisering. Det var det vigtigste punkt, da vi gennemgik den årlige politikstrategi i maj. Vi skal tilpasse programmerne for finansiering og overveje, hvor vores midler kan bruges bedst.

(Formanden fratog taleren ordet)

  Louis Grech (PSE), ordfører. - (MT) Hr. formand! I år blev budgetanmodninger behandlet ud fra deres egen fortjeneste, og der blev taget hensyn til institutionernes faktiske behov og prioriteringer. Samtidig blev alle former for udgifter kritisk gennemgået for at mindske spild og dårlig praksis. Det var imidlertid lige så vigtigt for mig at sikre, at institutionerne fik de nødvendige redskaber og midler til at fungere og operere effektivt.

Som en generel bemærkning vil jeg sige, at institutionerne ikke gør tilstrækkeligt for at præsentere tydeligere, mere præcise og mere analytiske skøn. Hvis de gjorde det, ville der blive afsat markant lavere beløb i reserve, og det ville ikke være nødvendigt med overdrevent oppustede margener, der betyder, at vi ved årets udgang ender med at annullere bevillinger eller foretage overførsler i sidste øjeblik. Jeg vil atter understrege behovet for, at alle institutioner hvert år præsenterer mere detaljerede og informative rapporter om deres aktiviteter, hvor de angiver, om deres mål er nået, og hvordan de bevilgede midler er anvendt.

Et andet vigtigt punkt i denne budgetprocedure var politikken vedrørende rekrutteringstjenesten, der skal forbedres. Både Parlamentet og Rådet har i princippet godkendt enhver anmodning om stillinger vedrørende EU's udvidelse. Det bliver imidlertid stadigt vanskeligere at forstå eller retfærdiggøre forsinkelsen i personaleudvælgelsesprocessen vedrørende 2004-udvidelsen. Denne fejl skal udbedres, og institutionerne skal sammen med EPSO løse det presserende problem med besættelsen af de ledige stillinger. Derfor er det en nødvendig beslutning, som Parlamentet og Rådet har truffet om at føre nøje tilsyn med rekrutteringsprocessen.

I budgetrammen for 2007 fokuseres der også på et andet vigtigt punkt, nemlig et samarbejde mellem Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg. I det kommende budgetår skal der gennemføres en realistisk analyse for at sikre, at aftalen mellem dem fornyes, uden at der ses bort fra andre former for samarbejde. Udgangspunktet for enhver øvelse skal være et samarbejde, der respekterer særskilte identiteter. Man skal også sikre en mere ligelig fordeling af forvaltningen af den fælles tjeneste. I lyset af dette vil det være tilrådeligt at nedsætte et arbejdsudvalg, der kan tage sig af denne sag og undersøge effekten af disse to udvalgs udtalelser samt af deres øvrige arbejde. I 2007 skulle vi få færre problemer med hensyn til bistand til medlemmer og besøgsprogrammet. Efter min mening gjorde vi konkrete fremskridt med hensyn til disse to tjenester, og effekten heraf skulle kunne mærkes i 2007 og 2008. Det skal imidlertid siges, at oplysningerne til medlemmerne om de tilgængelige tjenester skal være mere effektive.

Næste år forventer vi en opgradering af den institutionelle struktur for at skabe større rationalisering og en mere determineret gennemførelse af udgiftsomlægningspolitikken, som efter min mening vil have en positiv effekt i de nærmeste par år. På den anden side har flersprogetheden været skuffende. I denne henseende gentager vi vores støtte til Præsidiets initiativ om at skabe en vejledning for god praksis, der skal omfatte sanktioner og straffe. God forvaltning af denne nyttige, men dyre tjeneste næste år skal være på dagsordenen for alle institutioner.

Der er ikke tid nok til at tale om andre prioriteringer i dette budget som f.eks. informationspolitikken, hvor vi forventer yderligere fremskridt i 2007, samt erhvervelsen af ejendomme - specielt ejendomme i fællesskab med Kommissionen - i forhold til hvilken vi forventer større fremskridt, samt informationsvidenskab, sikkerhed, uddannelse, en forenklet lovgivning og mange andre emner. Det skal pointeres, at vi i budgettets planlægnings- og udviklingsfase følte et behov for at bevare kontakten med alle institutionerne.

Det sidste budgetniveau, der blev skabt under førstebehandlingen, var et resultat af denne proces. Faktisk gjorde Parlamentets repræsentanter under forligsproceduren med Rådet og Kommissionen deres yderste for at finde en afbalanceret formel, og vi antager, at alle parter inklusive Rådet vil respektere de aftaler, der er indgået under disse møder. Ellers vil det primære mål med trilogerne og forsoningsmøderne gå tabt. Vi kan ikke acceptere en situation, hvor procedurerne ikke længere giver mening eller er ufrugtbare for Parlamentet. Under disse omstændigheder mener jeg, at Budgetudvalget skal hastebehandle disse spørgsmål i de kommende måneder.

  Ingeborg Gräßle (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, fru formand for Rådet, fru kommissær, mine damer og herrer! Dagen i dag er en stor dag for Parlamentet. I hele to år har vi i fællesskab arbejdet på finansforordningen, på det sidste i et fremragende samarbejde med Kommissionen.

Parlamentet har gjort det klart for alle, at vi opfatter finansforordningen som en vigtig lovgivningsprocedure. Vores mål har været at forbedre gennemførelsen af budgettet, at korrigere vildskud fra reformen i 2002 og optage berettiget kritik af stærkt bureaukratiske procedurer og tunge afviklinger. Vi har nået dette mål. Det har medlemmerne af Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget medvirket til, frem for alle min kære kollega hr. Pahor, medlemmerne af vores arbejdsgruppe, sekretariaterne og min personlige assistent. Jeg takker dem alle varmt. Generaldirektoratet (budget) under ledelse af kommissær Grybauskaitė har spillet en yderst heldig og forstående rolle. Også mange tak for det.

Også Rådet spillede godt med i starten, men blev så forskrækket over sit eget mod. Det er faktisk ærgerligt. Sådan bør De ikke behandle Deres venner. Frisk mod med gennemførelsesbestemmelserne. Europa har brug for et større engagement fra Rådets side, når det gælder det konstante spørgsmål om at forbedre kontrolkvaliteten i medlemsstaterne. Fru minister Wideroos, jeg vil bede Dem erklære, at Rådet accepterer det forligsresultat, der blev opnået med Parlamentet den 21. november. Hvis det ikke er tilfældet, vil Parlamentet ikke stemme om budgettet for 2007 på torsdag.

De har uagtsomt og uovervejet grebet ind i den interinstitutionelle balance. Det finske formandskab efterlader en virkelig bitter eftersmag i Parlamentet og snyder sig selv for en virkelig stor succes for sit formandskab, som kunne bestå i at opnå en virkelig afbureaukratisering i Europa, som for størstedelens vedkommende bygger på vores ændringsforslag. Vi er imidlertid også meget taknemmelige for, at Rådet har støttet og fremmet dem, især hvad spørgsmålet om større nærhed til kunderne i forvaltningen angår, spørgsmålet om større gennemsigtighed, bedre kontrolbetingelser til beskyttelse af EU's penge og databasen, hvor kriminelle, der har handlet til skade for EU, bliver registreret og i 10 år udelukkes fra at modtage EU-midler. Det er milepæle på vejen til en bedre forvaltning af EU-midlerne, og det kan De egentlig være stolt af sammen med os.

I forbindelse med gennemførelsesbestemmelserne vil vi konkretisere disse punkter, så de kan håndteres i praksis. Her følger vi finansforordningen og behovet for at behandle disse helt nye punkter detaljeret. Jeg vil gerne præcisere, at det alene påhviler Kommissionen at udstede gennemførelsesforordningen. Parlamentet og Rådet bliver kun hørt. Det er uacceptabelt for os, at Kommissionen sættes under pres på en så billig måde, som De har forsøgt det i de seneste dage, for dermed beskærer De i sidste ende Parlamentets ret til at blive hørt. Det er kun, fordi kontrol med EU-midler, tilbagebetaling og gennemførelse af fælles gennemsigtighedsbestemmelser er et problem, at vi har formuleret ændringsforslag om det til finansforordningen.

Mine damer og herrer fra medlemsstaterne! Kom nu med nogle svar på disse problemer i stedet for at følge abernes eksempel - ikke høre, ikke tale, ikke se. Parlamentet vil ikke lade sig fratage sin ret til at udtale sig. For os handler det om en konstruktiv rolle i behandlingen af EU-midler. Vi har lært vores lektie af fortiden og rækker hånden frem til alle, som vil gøre os det efter.

  Ulla-Maj Wideroos, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er mig en ære at være her i Parlamentet og diskutere budgettet for 2007, i en situation, hvor modellen for en meget lang udarbejdelsesproces er i sigte. Jeg er lettet over, at budgetmyndighederne er nået til enighed om budgettet for 2007. Det er Rådets og Parlamentets opgave.

Jeg vil gerne takke parlamentsmedlemmerne for deres samarbejde gennem de sidste seks måneder. Der har været mere åben dialog mellem budgetmyndighederne end før, og det gør det lettere for os at forlige vores divergerende meninger. En særlig tak vil jeg rette til formanden for budgetudvalget, hr. Lewandowski, og til ordførerne, hr. Elles og hr. Grech.

Når det er sagt, mener jeg kun det er rimeligt, at jeg bedømmer pakken fra Rådets synspunkt.

Væksten i budgettet for 2007 svarer meget godt til medlemslandenes mål og placerer ikke nogen voldsom stor byrde på skatteborgerne. Heldigvis nåede Rådet og Parlamentet til enighed om et realistisk tal for betalingsbevillingerne. En streng budgetdisciplin er derfor nu blevet gjort til nøgleprincip. Denne fremgangsmåde skal fortsat benyttes i årene fremover.

Som helhed har det været en betydelig bedrift at få vedtaget en ændring af finansforordningen i en situation, hvor der er et stadig voksende pres for at få effektiviseret den finansielle administration. I forbindelse med finansforordningen kan jeg sige, at Rådet i morges indledte en skriftlig procedure. Således kan Rådets forordning godkendes på onsdag, dvs. den 13. december, når Parlamentet er kommet med sin udtalelse om den. I den forbindelse ville jeg gerne have hørt Kommissionens tilsagn til det brev, der i går blev sendt af generaldirektøren fra Generaldirektoratet for Budget om reglerne for gennemførelse af finansforordningen.

På vegne af Rådet vil jeg gerne takke Parlamentet for at tillade, at begge budgetmyndigheder nu bestemmer i fællesskab ved pilotprojekter. Rådet vil optræde ansvarligt i de kommende år. På samme måde må man takke for overholdelsen af den nye interinstitutionelle aftale, specielt med hensyn til bevillingerne for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Budgetmyndighederne viser ansvarsfølelse og realisme ved ikke at udnytte fleksibilitetsinstrumentet i 2007. Det giver et solidt grundlag for budgetdisciplinen i de kommende år. Budgetter skal udarbejdes inden for de opstillede rammer.

Budgettet for 2007 indeholder klare prioriteter. En styrkelse af konkurrenceevnen, oprettelse og kontrol med embeder relateret til udvidelsen og iværksættelse af nye generationsprogrammer er praktiske eksempler på dette.

Denne budgetproces indeholder dog også nogle bekymrende fremtidsperspektiver. Vi har ikke opnået tilstrækkelige fremskridt inden for effektivisering af administrationen. Kommissionen og Rådet kan ikke komme uden om deres forpligtelse til at effektivisere Unionens administration. Hvis borgerne i medlemslandene går stærkt op i nedskæringer i antallet af stillinger, hvorfor vedtager man så ikke de samme foranstaltninger på unionsplan - uden at det går ud over nogen personligt? Det er et spørgsmål om troværdigheden af hele EU's arbejde set fra befolkningens side, og dvs. budgettet, som borgerne i medlemslandene har ansvaret for at finansiere.

Hr. formand, mine damer og herrer! Det er vigtigt, at Rådet og Kommissionen har fået færdiggjort denne pakke, som er blevet vedtaget i fællesskab inden for rammerne af budgetproceduren. Jeg vil gentage, at jeg er glad for, at det budget, der er godkendt for 2007, indeholder en passende margen inden for næsten alle udgiftsområder.

  Dalia Grybauskaitė, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Vi afslutter i dag vores arbejde og drøftelserne om budgettet for 2007. Det er meget vigtigt for os alle, da det er det første budget for det nye Europa med 27 medlemsstater. Det er budgettet for en ny finansiel ramme. Det er budgettet for den nye finansforordning. Det er budgettet for en ny finansiel lovgivningspakke, som vi besluttede at iværksætte fuldt ud den 1. januar. Det betyder, at budgettet ikke blot er et budget med tal og beløb, men et budget med mange af de resultater, som vi har opnået i år i samarbejde med Parlamentet og Rådet.

Budgettet for 2007 har under forhandlingerne i dag krævet en stor indsats og indgåelse af mange kompromiser fra alle sider. Resultatet blev opnået på en uge, da vi mødtes den 21. november til forligsforhandlinger. Kommissionen har i forbindelse med denne pakke hele tiden holdt ord og aldrig ændret de punkter, der blev vedtaget under forligsforhandlingerne.

Jeg ønsker at takke det hold, der forhandlede på Parlamentets vegne, samt holdets personale for at bidrage til fastlæggelsen af en løsning, og jeg ønsker endvidere at takke alle medlemmer, især Budgetudvalgets ordførere, for at hjælpe os med at udarbejde denne pakke. Jeg taler ikke blot om pakken for 2007-budgettet, men også om pakken i relation til finansforordningen. Jeg ønsker derudover at takke ordføreren, hr. Pittella, som ikke er til stede lige nu, og som hjalp os med gennemførelsen af budgettet for 2006.

Jeg ønsker at understrege, at forhandlingen i dag er meget væsentlig som sidste trin inden torsdagens afstemning, og jeg hilser den indsats, som alle har ydet i forbindelse med forhandlingen i dag, velkommen. Jeg ønsker alle en god forhandling og en udbytterig og positiv afstemning på torsdag om budgettet for 2007.

  Borut Pahor (PSE), ordfører for udtalelsen fra Budgetkontroludvalget. - (SL) Hr. formand! Skønt jeg kun har ét kort minut til rådighed, er jeg nødt til at give udtryk for en oprigtig beundring for fru Gräßles bidrag til budgetforhandlingen. Hvorfor?

Efter min mening er der mindst tre store problemer med EU-budgettet. I lyset af Lissabon-strategien er budgettet: for det første dårligt struktureret; for det andet for lille; og for det tredje uden tilstrækkelig praktisk effekt. Fru Gräßles bidrag har fjernet mindst et af disse problemer, nemlig det tredje vedrørende den minimale effektivitet.

De foreslåede reformer i betænkningen vil gøre finansprocedurerne mindre bureaukratiske, mere letforståelige, enklere og først og fremmest brugervenlige. Af disse grunde fortjener fru Gräßle stor tak for sit bidrag.

  Ville Itälä, for PPE-DE-gruppen. - (FI) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke begge ordførere, hr. Elles og hr. Grech for deres udmærkede arbejde og for deres gode samarbejde. For hr. Elles' vedkommende vil jeg gerne kort sige, at jeg er specielt glad for hans value for money-idé. Den bliver også et yderst vigtigt arbejdsredskab i de kommende år og vil hjælpe os, når vi skal udarbejde budgettet. For Louis Grechs vedkommende vil jeg sige, at hans samarbejde har været upåklageligt, og at vi til sidst blev enige om alle hovedlinjer i budgettet.

Jeg vil gerne lige tage en sag op, som handler om den rapport, vi bad Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om. Der er ikke noget ønske her om at kritisere dem, men de må ikke sidde denne value for money-tanke overhørig. Vi får så se, hvad rapporten siger, når den engang kommer.

Hvad der er særlig vigtigt ved denne budgetpakke som helhed, er, at vi kan vedtage den finansforordning, som Ingeborg Gräßle har gjort så stort et arbejde for. Det er faktisk, som hun sagde: forebyggelse af kriminelt misbrug af midler, gennemsigtighed og mange andre gode ting vil følge med, hvis denne finansforordning kan godkendes samlet. Det vil være et stort skridt fremad i beslutningen om dette års budget.

Fru Lehtomäki! Som det er blevet nævnt, har processen her måske været lidt forvirrende i Parlamentet. Nu er det vigtigt at finde konsensus, således at Budgettet kan underskrives på torsdag. Forslaget om personalereduktioner var imidlertid urealistisk. Jeg mener personligt altid, det er godt at sætte spørgsmålstegn ved institutioner og bureaukrati, og hvad alle laver. Ideen var ikke dårlig, men måske var det forslag, som Finland stillede, bare for generelt af natur. Men hovedsagen er, at der har været et godt samarbejde, og at budgettet bliver skrevet under på torsdag.

  Catherine Guy-Quint, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, fru Grybauskaitė, fru Wideroos, mine damer og herrer! Allerførst vil jeg gerne sende en stor tak til alle dem, der har været involveret i denne budgetprocedure, især vores ordførere, hr. Grech, hr. Elles, fru Gräßle og hr. Pittella samt vores sekretariater. Takket være dem har vi været i stand til at opstille et budget, der overordnet set er i overensstemmelse med Parlamentets budgetbeføjelser.

Dette forslag til budget om de finansielle overslag er særdeles følsomt. Vi har taget hensyn til den tid, det tager at lancere de nye programmer, og samtidig prioriteret de aktioner, de europæiske socialdemokrater tillægger stor betydning, nemlig politikkerne inden for områderne forskning, transport, innovation, det sociale Europa, miljøets Europa, det videnbaserede Europa, kort sagt borgernes Europa. Med Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen indføres et nyt europæisk solidaritetsinstrument.

Hvad angår de eksterne forbindelser, følger vi retningslinjerne fra de kompetente udvalg, som respekterer balancen mellem den tematiske og den geografiske tilgang. Vi håber, at vi med de nye finansielle overslag kan opnå et bedre interinstitutionelt forhold, og jeg skal ikke skjule, at jeg er dybt skuffet på dette område. Selv vores forhold til Rådet forværres.

Fru Wideroos! De har netop forsikret os om Rådets forpligtelser med hensyn til forsoningen. Vi lægger stor vægt på denne aftale om finansforordningen. De har imidlertid ofte glemt Parlamentets beføjelser, og vi har ofte haft indtryk af, at vores rettigheder ikke blev overholdt. Vi har det i øvrigt dårligt med den foragt, de nye medlemsstater behandles med. De havde til hensigt at nægte dem midler til rekruttering og strukturpolitikker. Vi stødte således på en del vanskeligheder, inden vi nåede frem til en passende programmering for 2007.

Fru Grybauskaitė! Parlamentet stiller alle de midler til Deres rådighed, som De har anmodet om. Korrekte forpligtelsesbevillinger, et lavt betalingsniveau - 0,99 % af BNP - som De alligevel finder tilstrækkeligt, og især meget små reserver. Til gengæld vil vi holde et meget vågent øje med, at det, vi vedtager, ikke fordrejes under udøvelsen. Det betyder med andre ord, at det er udelukket, at Parlamentet vedtager så store globale overførsler eller TÆB'er som tidligere. Vi vil ikke stikke en kæp i Kommissionens hjul med hensyn til dens udøvelse af dens fortrinsrettigheder.

Vi bør i stedet overveje overensstemmelsen mellem personaleressourcerne og gennemførelsen af de politikker, vi forsøger at fremme. Hvis vi skærer for meget i budgettet, vil vi for fremtiden ikke længere være i stand til at udvikle disse politikker, som borgerne venter på. Unionens projekt har fået en hård medfart. Unionen er en stor syg skikkelse, og vi giver den et særdeles beskedent budget for 2007. I forbindelse med de kommende budgetter bliver vi nødt til at indtage en konstruktiv, fremadrettet holdning og ikke en defensiv holdning, der har til formål at dæmme op for den nationale egoisme. For Parlamentet, for socialdemokraterne består det europæiske projekt af reel og finansiel solidaritet, hvilket Rådet desværre glemmer gang på gang.

  Anne E. Jensen, for ALDE-Gruppen. - Hr. formand, fru kommissær, fru formand for Rådet! Denne budgetproces har som udgangspunkt været ukompliceret. Det er mindre end et år siden, at vi blev enige om aftalen for budgettet for de kommende syv år. Og det budget, som vi stemmer om på torsdag, holder sig smukt inden for de aftalte rammer. Vi har nået gode resultater med denne budgetaftale. Vi har fået sikret en finansforordning med mindre bureaukrati, med mere åbenhed om, hvem der modtager landbrugsstøtte, og med en fælles sortlistning af de virksomheder, der har svindlet med EU-midler. Og vi har sikret et budget, der inden for de givne rammer opfylder vores politiske ønsker.

Budgettet 2007 er det første budget i den nye syvårige ramme, og det præges af, at de mange nye programmer for strukturfonde, forskning, uddannelse osv. skal løbes i gang. Dette er det første budget, hvor den egentlige landbrugsstøtte er lavere end bevillingerne til udvikling af fattige regioner. Landbrugsstøtten udgør ca. en tredjedel af budgettets knap 126 milliarder euro. Hovedparten af 2007-budgettet går dermed til at sikre vækst og solidaritet i EU. Vi har sikret flere midler til den fælles flygtningepolitik og til udenrigspolitikken og mere åbenhed omkring den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. På det administrative område var vi i Parlamentet mere villige til at bevilge de fornødne midler, end Rådet var, men vi er selvfølgelig enige i, at EU's administration skal effektiviseres, være fleksibel og tilpasses nye behov.

Jeg beklager, at vi endnu ikke har fået en forklaring fra Rådet og Kommissionen, der gør det muligt at fjerne reserven på bevillingen til udvikling af landdistrikter. Den frivillige modulation må ikke gribe ind i Parlamentets budgetmæssige beføjelser - det skal understreges.

Til sidst vil jeg takke ordførerne, hr. James Elles, hr. Louis Grech, hr. Giovanni Pittella og fru Ingeborg Gräßle for et stort, godt og seriøst arbejde, som jeg synes er kronet med et godt resultat.

  Gérard Onesta, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Efter at have lyttet til Kommissionen og Rådet glæder det mig, at der er udsigt til en aftale. Jeg skal minde om, at Parlamentet er klar til at øge bevillingerne til FUSP fra 102 til 159 millioner, men det er det klar til, fordi Rådet accepterer dets ændringsforslag vedrørende finansforordningen, eller i det mindste en stor del af disse. Det er en samlet pakke, som vi ikke må trævle op i sidste øjeblik!

Hvad angår de finansielle overslag, ved De, at vores gruppe har stemt imod dem, da vi mener, at rammen er for snæver. Vi skal nu på bedst mulig vis forsøge at tilføre dem nye ændringer. Blandt disse nye ændringer finder vi støtten til undersøgelser af programmernes merværdi, men vi for vores vedkommende tager allerede udgangspunkt i den varslede kulegravning for 2008 og 2009. Pas på! Efter vores mening er det at gøre bedre ikke at gøre mindre! Vi tager ikke vores ord tilbage, ikke tale om. Det er derfor, vi er for afskaffelsen af reserverne.

Hvad angår finansforordningen, er vi ligeledes enige i, at procedurerne skal forenkles, så alle kan blive mere involveret i det europæiske projekt, og vi mener godt, man kan forenkle procedurerne og samtidig bevare gennemsigtigheden og kontrollen, hvis man udviser stor disciplin. Begge dele er efter vores opfattelse mulige.

Endelig har vores gruppe fremlagt en alternativ pakke med forhøjelser til de udenrigspolitiske programmer, da vi mener, at stabilitetsinstrumentet, som omfatter et forebyggelsesaspekt, har lidt alt for meget under nedskæringerne i de finansielle overslag. Vi skal passe på, at vi ikke kun fokuserer på de højaktuelle brændpunkter. Mellemøsten er ganske vist hårdt ramt for øjeblikket, men i Balkan ulmer ilden stadig ...

Jeg skal slutte af med at takke Budgetudvalgets fire musketerer, hr. Elles, hr. Grech, fru Gräβle og hr. Pittella, uden hvem intet af alt dette havde været muligt.

  Esko Seppänen, for GUE/NGL-gruppen. - (FI) Hr. formand, fru kommissær, fru Lehtomäki! Næste års budget er på mindre end 1 % af det samlede BNP. Størstedelen af vores gruppe er utilfreds med dette tal og med det faktum, at Rådet ikke ønsker at skabe et mere socialt Europa. I stedet ønsker det at militarisere EU, og foreslår ekstra udgifter til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Under budgetforhandlingerne indvilligede Parlamentet i at forøge udgifterne til militarisering, da Rådet indvilligede i at gå på kompromis med formuleringen af den nye finansforordning.

Det finske formandskab viste manglende evner under forligsprocessen, og man nåede først til enighed om budgettet efter yderligere forhandlinger. Forhåbentlig bliver Parlamentet ikke vidne til endnu en fiasko for formandskabets side, da resultatet af forliget endnu ikke er blevet godkendt af Rådet, hvad angår finansforordningen. Det er forblevet uklart, om det bliver godkendt. Under disse omstændigheder ville det passe vores gruppe rigtig godt, hvis Parlamentet ville udnytte sin budgetkompetence og skære ned på udgifterne til militarisering, som Rådet har opstillet som hovedprioritet.

Der er nogle særlige omstændigheder, der gør sig gældende til næste år. Det er det første år med de nye finansielle rammer, og ikke alle struktur- og øvrige programmer er endnu færdige. De nye medlemslande er måske heller ikke parate til at anvende alle de midler, der er blevet allokeret til dem. Hvis det lave niveau for budgetudgifter bliver vedtaget, vil det ikke være acceptabelt, hvis Kommissionen igen forsømmer at anvende 7 milliarder euro, som det skete i år. Vi håber på en bedre gennemførelse af budgettet, Kommission!

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg tager ordet i forhandlingen om 2007-budgettet på vegne af UEN-Gruppen, og jeg vil gerne minde Dem om, at dette budget er en utrolig vigtig finansieringsplan for EU af mindst to årsager. For det første er det det første budget under de finansielle overslag for 2007-2013, hvilket er særligt vigtigt for de nye medlemsstater. For det andet er det det første budget for et udvidet EU med 27 medlemsstater. Disse to fakta alene betyder, at det foreslåede udgiftsniveau i budgettet skal være så højt som muligt.

Europa-Parlamentet har vist sig opgaven værdig og har foreslået bevillinger på 122 milliarder euro eller med andre ord 1,04 af det udvidede EU's BNP. Trods lange forhandlinger med Kommissionen og Rådet gik sidstnævnte desværre kun med til et tal på 115,5 milliarder eller 0,99 % af EU's BNP. På denne måde er de rigeste medlemsstaters ønsker - den såkaldte "en procent klub" - blevet opfyldt. Denne gruppe ønskede ikke, at budgetudgifterne skulle overstige 1 % af EU's BNP.

Heldigvis har de uundgåelige finansielle nedskæringer som følge af Rådets sænkning af udgiftsniveauet kun i begrænset omfang påvirket de nye medlemsstater. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke håb om, at Europa-Parlamentets løsningsforslag om at flytte 30 % af finansieringen for mange budgetposter, hvilket beløber sig til 400 millioner euro i alt, i høj grad vil bidrage til at rationalisere budgetudgifterne. Europa-Parlamentets aftale om at bringe finansieringen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik tilbage på omkring 160 millioner euro skulle betyde, at Rådet og Kommissionen i højere grad end hidtil tager højde for Parlamentets forslag vedrørende udenrigspolitikkens retning og gennemførelse.

  Nils Lundgren, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Der kommer en lind strøm af formaninger fra forskellige EU-institutioner til medlemsstaterne om vigtigheden af, at de reducerer deres offentlige udgifter. Samtidig kræver Parlamentet til stadighed øgede udgifter på EU-niveau. Det er en fuldstændig barok situation. Medlemsstaternes offentlige udgifter går til skoler, sygehusvæsen, forskning, infrastruktur og støtte til udsatte grupper i samfundet. EU's udgifter går for størstedelens vedkommende til en vanvittig landbrugspolitik, forkert anvendte strukturfonde og til finansiering af EU-institutioner, som burde have været nedlagt for længe siden.

Medlemsstaternes udgifter er underlagt kontinuerlig demokratisk kontrol. Tjenestemænd, som gør sig skyldige i ineffektivitet, sløseri, bedrageri eller korruption, bliver ikke bevilliget ansvarsfrihed og bliver ofte afskediget. Politikere, som ikke opfylder borgernes krav om hæderlighed og effektivitet, afsættes i demokratiske valg. EU's udgifter granskes af Revisionsretten, som dog endnu ikke har kunnet afgive en ren revisionsberetning. Når OLAF afslører forbrydelser, bliver der ikke gennemført en retlig prøvning heraf. Parlamentet bevilliger i princippet ansvarsfrihed, uanset hvad der kommer for dagens lys om, hvordan EU's budgetmidler bliver anvendt, og politikere taber aldrig valg i hjemlandet på grund af dårlig forvaltning af EU's penge. Kort sagt har medlemsstaterne nogenlunde demokratisk og effektiv kontrol over, hvordan skatteydernes penge bruges, hvilket imidlertid ikke er tilfældet for EU's institutioner og Parlamentet.

  Sergej Kozlík (NI). - (SK) Hr. formand! Det er i det store hele sandt, at det, der vedtages i demokratisk enighed med et stort flertal af stemmerne, ofte er godt. Jeg antager, at denne præmis også gælder efter afstemningen på torsdag om EU's almindelige budget for 2007. I denne forbindelse vil jeg på forhånd lykønske ordførerne og hele holdet, der har forhandlet om budgettet.

På den anden side antyder budgetparametrene, at der er fortsatte problemer. Kløften mellem forpligtelser og betalingsbevillinger samt forholdet mellem de tilgængelige midler og planlagte udgifter er fortsat for stor. Det antyder, at ordningerne for lånudbetaling og anvendelse af bevillinger kan forbedres meget, og det gælder paradoksalt nok specielt for lande, der kræver de fleste udviklingsmidler. Det gælder også for de nye medlemsstater, hvor de aktuelle lånudbetalinger nu ligger på 20-30 %.

Når lande rapporterer om, at den tilgængelige finansiering til dem fuldt ud svarer til godkendte projekter, tyder det på, at det grundlæggende problem i øjeblikket er gennemførelsen af disse projekter og betalingen af deres omkostninger. EU-medlemsstaternes regeringer har de vigtigste instrumenter til håndtering af situationen. Hvis ikke udviklingen vendes, vil de begrænse deres potentiale for økonomisk udvikling, og målene for den langsigtede finansielle ramme vil fortsat kun være papiraffald.

  Giovanni Pittella (PSE), ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! De skal have tak, fordi De gav mig lov til at tale, selv om jeg ikke var til stede i starten af forhandlingen. Jeg vil gerne takke kommissæren, fru Guy-Quint og fru Jensen for deres venlige ord, og jeg vil gerne takke hr. Elles og hr. Grech for deres positive måde at lede denne budgetprocedure på.

Med dette ændringsbudget giver vi medlemsstaterne over 7 milliarder euro tilbage. Dette beløb skyldes til dels opførelsen på budgettet af nogle betydeligt større forventede indtægter og til dels en høj underudnyttelse af de vedtagne bevillinger, der er til rådighed på budgettet, navnlig 4 milliarder euro. Denne underudnyttelse vedrører især udgiftsområder som landbruget, strukturfondene og førtiltrædelsesstrategien.

Vi ønskede netop at medtage denne forhandling under forhandlingen om det almindelige budget, fordi tilbagebetalingen af 7 milliarder euro ikke er en bagatel, men et spørgsmål, der bør give anledning til bekymring.

Problemet er dobbelt. For det første undervurderer medlemsstaterne konstant deres indtægter, og dette skævvrider opfattelsen af, hvilken procentdel af ressourcerne medlemsstaterne skal betale til Europa. I lyset af disse tal og de tidligere ændringsbudgetter står det nemlig klart, at den andel af ressourcerne, som medlemsstaterne skal betale til EU-kassen, stadig er mindre end den 1 %, som man har fravristet de nærige nationale bogholdere. Det svarer til, at jeg går med til at give 1 % af 100 euro om året til en god sag, men i virkeligheden systematisk har en større indtægt ved årets udgang. Derfor vil De sikkert give mig ret i, at medlemsstaterne er mindre gavmilde, end det ser ud til.

For det andet bliver heller ikke de ressourcer, der konkret står til rådighed, udnyttet fuldt ud. Hvis man ser på, hvilken type ressourcer der er underudnyttet, kan vi se, at det altid er medlemsstaterne og ikke Kommissionen, der er ansvarlig for underudnyttelsen. Jeg giver normalt ikke ved dørene, når det gælder Barroso-Kommissionen, men her må jeg i sandhedens navn sige, at Kommissionen ikke har noget direkte ansvar i dette spørgsmål. Det er derimod medlemsstaterne, som har et alvorligt hovedansvar. Vi skal benytte den lejlighed, som denne forhandling giver os, til at bede medlemsstaterne om en bedre overvågning, en bedre kontrol og en mere opmærksom indsats for at sørge for, at de bevilgede midler udnyttes bedre.

I stedet for at begrænse os til de efterhånden kedelige anklager mod EU's bureaukratiske maskineri - det såkaldte "eurokrati" i Bruxelles - bør vi således også kigge lidt på vores egen nationale situation. Hvis vi ser nærmere på vores offentlige forvaltningers funktion og opfordrer regeringerne til at gøre en fælles indsats for at forbedre de offentlige forvaltningers effektivitet, står vi måske ikke næste år med 7 milliarder euro, der skal betales tilbage.

  Salvador Garriga Polledo (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Det er tolvte gang, at jeg deltager i budgetforhandlingerne, og jeg har aldrig set en parlamentsformand, der har frataget hovedordføreren ordet. Jeg synes ikke, at formanden har handlet særlig heldigt i dette tilfælde.

Jeg vil gerne lykønske de fire ordførere med deres betænkninger og den konsensus, de har opnået under særdeles vanskelige omstændigheder.

Min politiske gruppe lagde særlig vægt på udgifternes kvalitet - value for money-princippet - og på den parallelle forhandling af en revision af finansforordningen. På begge områder forventer vi en tilfredsstillende beslutning efter afstemningen på torsdag.

På et tidspunkt med store budgetbegrænsninger og med nogle budgetter på omkring 1% er den eneste måde, Parlamentet kan forbedre fællesskabspolitikkernes effektivitet på, at beslutte en tilbundsgående vurdering af de anvendte midler og de opnåede resultater.

Jeg tror, at vi fremover vil se en meget udbredt anvendelse af value for money-princippet. Som supplement hertil har vi revisionen af finansforordningen, der er nødvendig for at øge udgiftsdisciplinen i medlemsstaterne og i selve Kommissionen.

Hvad angår betalingerne, er jeg nødt til at sige, at dette er et budget, som har været meget billigt for Rådet, og formentligt er det utilstrækkeligt for EU, men det er helt sikkert, at Parlamentet i de kommende år vil stille meget større krav, når der skal opnås et tilstrækkeligt betalingsniveau for at klare forpligtelserne.

Jeg vil slutte med en kommentar til det, som rådsformandskabet har sagt om de enkelte institutioners effektivitet og ansvar, nemlig at vi er effektive og ansvarlige. Vi er en særdeles ansvarlig institution, og derfor har vi fra først færd støttet stillingerne i Kommissionen, og vi har afvist formandskabets tilgang.

  Formanden. - Jeg beklager at måtte styre forhandlingen på disse stramme vilkår. Jeg vil gerne erindre om, at hr. Elles, hvis der tid sidst i forhandlingen, kan bede om ordet igen.

Da jeg mener, at jeg afbrød ham ved afslutningen af hans indlæg, tror jeg dog, at han fik sagt, hvad han ville.

  Jutta Haug (PSE). - (DE) Hr. formand! Før jeg holder mit indlæg, vil jeg gerne sige følgende til hr. Salvador: Jeg har også allerede 12 års budgetforhandlinger i Parlamentet bag mig, og i disse 12 år har jeg aldrig tidligere set en budgetordfører, som, efter at han havde holdt sit indlæg, rejste sig og ikke lyttede til, hvad medlemmerne havde at sige!

Europa-Parlamentet udkæmper som forsamling af politisk tænkende hoveder adskillige kontroverser i løbet af en budgetprocedure. Med hensyn til agenturerne var der imidlertid ingen forskelle mellem de forskellige grupper. Her er vi enige om, at samarbejdet med agenturerne er blevet forbedret i de seneste to år, men det betyder ikke, at det ikke kan blive endnu bedre. Derfor har vi givet agenturerne lektier for, som de skal lave, før de kan råde over alle de penge, der er tiltænkt dem. De skal sende os deres arbejdsprogram med en opgaveliste og information om, hvad der er ændret ved opgaverne i forhold til det foregående år og hvorfor. De skal også gennemføre de allerede aftalte personalepolitiske retningslinjer. Det er de opgaver for agenturerne, som de selv kan løse.

Der er imidlertid også andre, der skal gøre noget. Det er for det første Kommissionen, som hurtigt - jeg understreger hurtigt - skal afstemme de indsendte personaleplaner og forelægge dem for os. Det er for det andet vores kolleger i fagudvalgene, som opfordres til at vurdere de enkelte agenturers arbejde på grundlag af arbejdsprogrammerne. Også det skal gå ret hurtigt, så agenturerne ikke bliver straffet for noget, som ikke er deres ansvar. Altså venligst ingen smølen! Med hurtigt mener jeg, at det hele bør være gjort i første kvartal næste år!

  Kyösti Virrankoski (ALDE). - (FI) Hr. formand, fru kommissær, fru Lehtomäki! Først vil jeg gerne takke hovedordførerne, James Elles og Louis Grech, for et veludført arbejde. Næste års budget udviser budgetdisciplin. Dets udgiftsniveauer er på mindre end 1 % af BNP og klart under de finansielle overslag. I år blev debatten overskygget af visse vanskeligheder med Rådet. Der var ikke stor uenighed om budgetudgifterne. Det handlede ikke så meget om penge som om procedure. Rådet genåbnede debatten om godkendte enkeltposter et par gange. I øjeblikket er beslutningen om den nye finansforordning stadig åben. På et tidspunkt var det aftalt ned til det sidste bogstav, men Rådet har endnu ikke bekræftet det. Den skriftlige procedure til godkendelse af den, som er blevet indledt, vil redde situationen i morgen.

Det er vigtigt, at Rådet gør alt, hvad det kan, for at tillade Parlamentet at godkende næste års budget i den form, det er forhandlet frem til, på torsdag.

  Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Hr. formand! Jeg kan fortsætte, hvor den forrige taler slap. Jeg synes virkelig, at budgetforordningen er en vigtig sag. Desuden vil jeg gerne endnu en gang takke det finske formandskab, fordi det har taget fat på et meget prekært emne ved i det mindste at foreslå, at man skal se på, hvor mange arbejdspladser der kunne spares i institutionerne i Bruxelles på baggrund af den udvikling, vi har gennemgået her i EU. At De ikke kunne komme igennem med det, viser desværre, hvor stift systemet er. Men De giver jo stafetten videre til det tyske formandskab, og dermed er der håb om, at det tyske formandskabs løfte om at tage fat på red tape - altså bureaukrati, unødvendige bestemmelser og vanskelighederne til overhovedet at få adgang til støtte - og samtidig reducere embedsmandsstaben kan nyde fremme. Her kan man spare mange penge, og på den måde kan man også genoprette institutionernes troværdighed.

  Janusz Lewandowski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! De vi afsluttede den årlige procedure sidste år, var vi usikre på de flerårige finansielle overslags skæbne. I år er der atter dukket en vis usikkerhed frem om, hvorvidt alle elementer af vores aftale med Rådet bliver gennemført. Her tænker jeg selvfølgelig på finansforordningerne, og jeg vil gerne klart erklære på vegne af Budgetudvalget og i ministerens nærværelse, at vi har brug for en garanti, og at godkendelsen af budgettet på torsdag er betinget af en sådan garanti.

I 2007 får vi en ny generation af flerårige europæiske programmer for de 27 medlemsstater, og dette budget får en række særlige karakteristika. Det første karakteristikon er den betydning, man tillægger finansforordninger, der skal være mere "brugervenlige" og samtidig mere gennemsigtige. Det andet karakteristikon omfatter udnyttelsen af fortsat større informationskilder om brugen af særlige budgetposter for at sikre bedre planlægning og fremover få, hvad James Ellis kalder "value for money".

Det tredje karakteristikon er en omhyggelig planlægning af udgifterne i det kommende år med hensyntagen til mulige forsinkelser. Det fjerde karakteristikon er en indsats for at skabe bedre demokratisk kontrol med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks anvendelsesområde under fortsat hensyntagen til dette områdes specifikke natur. Det femte karakteristikon er et skridt i retning af at afslutte diskussionen vedrørende beskæftigelse i Kommissionen. Efter at have fået yderligere informationer, indvilliger vi i at sætte skub i reserverne til Kommissionens lønninger, men jeg insisterer fortsat på en personalegennemgang. Vi forventer, at det vil lette rekrutteringen af personale fra specielt de nye medlemsstater. Det er de vigtigste punkter for strategien for 2007.

Jeg håber oprigtigt på en vellykket afslutning på denne procedure, der vil gøre en ende på usikkerheden vedrørende finansforordningerne. Jeg vil oprigtigt takke ordførerne, koordinatorerne fra de politiske grupper og sekretariatet. Jeg takker fru Grybauskaitė for hendes samarbejde med Kommissionen, der efter vores mening har været bedre end i fjor, og jeg vil også takke minister Wideroos. Jeg er sikker på at en vellykket afslutning på denne procedure på torsdag vil kompensere for visse forståelige spændinger.

  Neena Gill (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at takke begge ordførere for deres indsats. Man kan dog ikke sige, at Parlamentet har opnået meget efter dette års budgetprocedure. Jeg beklager dybt, at Rådet har vist en bekymrende mangel på respekt for Parlamentets synspunkter under hele forløbet. Vi er den eneste demokratisk valgte institution, som har til opgave at fremme EU-borgernes synspunkter, så jeg spekulerer på, om Rådet overhovedet vil overholde forpligtelserne i forhold til den aftale, som endelig er indgået i forbindelse med den sekundære del af budgettet. Det håber jeg sandelig. Jeg ønsker at komme med et par korte kommentarer, ikke blot i relation til budgettet for 2007, men også til gennemgangen i forbindelse med 2008 i tankerne.

For det første er vores vigtigste ambition for EU-budgettet, at det skal fokusere på prioriteter, der giver resultater i forhold til de målsætninger, som vi og vores ledere har fastlagt. Det er derfor med beklagelse, at jeg har bemærket, at budgettet ikke er i nærheden af det beløb, som Kommissionen og Parlamentet ønskede, selv om der dog er afsat flere midler til programmerne, f.eks. det syvende forskningsrammeprogram.

Det er et uhyre vigtigt politikområde med en direkte virkning på den måde, hvorpå EU udvikler sin globale økonomi, og hvordan vi opfattes af resten af verden. Rådet er klar over dette og har helt tydeligt talt for en forøgelse af bevillingen til forskning og udvikling. Men vi ligger stadig på 1,5 %. Det er på tide, at Rådet viser, at det mener det alvorligt.

For det andet skal EU, hvis det skal tages alvorligt som global aktør, bakke sin position op med de nødvendige midler for at kunne spille en global rolle - f.eks. i Asien, som er det største og mest befolkede kontinent med 60 % af den globale befolkning i nogle af verdens fattigste lande. Den fortsatte trend med at afsætte mindre støtte til den pågældende region er en katastrofal politik.

  Markus Ferber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru formand for Rådet, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg har blot et par stikord til budgettet for 2007, det første budget under de nye finansielle overslag. Jeg tror, vi alvorligt må spørge os selv, om det er klogt, at vi først i en vanskelig bureaukratisk proces med stort besvær trækker pengene op af borgernes og virksomhedernes lommer, med stort bureaukratisk besvær overfører dem til Bruxelles og derefter med endnu større bureaukratisk besvær fordeler dem til medlemsstaterne.

Her gik man glip af en stor chance på grund af beskæringen af de finansielle overslag og omformuleringen af en lang række retsgrundlag, da næsten alle flerårige programmer jo skulle vedtages på ny. Jeg kan kun opfordre især Kommissionen, fru Grybauskaitė, til at tage initiativet i 2008-2009, når vi kan overveje, hvordan vi kan lave et tilsvarende forarbejde til de næste finansielle overslag.

Jeg vil gerne nævne et andet stikord. Kommissionen uddelegerer stadig flere opgaver til agenturer, også til eksekutivagenturer. Jeg venter på, at Kommissionen skal stille forslag, som viser dens vilje til at skære ned på personalet. Vi har nu afsluttet den største udvidelsesrunde i EU's historie. Den 1. januar 2007 vil 12 nye medlemsstater være tiltrådt EU. Da er der brug for mindre personale, eftersom en lang række af Kommissionens hidtidige opgaver er overdraget til agenturer. Også her venter jeg på meget konkrete forslag, når det handler om at afbureaukratisere Europa. Det gør man ikke ved at se på lovene, som hr. Verheugen gør, det gør man ved at reducere personalet, for så opstår bureaukratiet slet ikke.

Til slut vil jeg gerne give os selv en kritisk bemærkning med på vejen. Vi må også gøre os nogle flere tanker om vores egen strategi. Jeg beklager meget, at dette ikke forud for forhandlingerne er sket i Parlamentet i det omfang, som egentlig havde været ønskeligt.

  Paulo Casaca (PSE). - (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne takke fru Gräßle, kommissær Grybauskaitė og selvfølgelig også Rådet for de vellykkede forhandlinger om en ny finansforordning. Vores tak skal dog i særlig grad lyde til ordføreren for hendes store, vedholdende og stædige indsats. Jeg vil imidlertid gerne sige, at vi i de kommende år må foretage en nøje vurdering af denne finansforordnings effektivitet for at se, om dens regler måtte være for vidtgående, og om de abnormt mange materielle fejl, som Revisionsretten opdager hvert eneste år, kan henføres dertil.

Vi har naturligvis brug for en finansforordning, der fremmer budgetdisciplin og effektiv udnyttelse af budgetmidlerne, men ikke en forordning, der giver anledning til en uendelig række fejl, og som gør, at vi havner i denne særdeles pinlige situation i forbindelse med dechargen, hvor Revisionsretten systematisk nægter at godkende vores regnskab.

Jeg slutter derfor med blot at ønske, at såvel Kommissionen som vores ordfører vil fortsætte det arbejde, som de har udført indtil nu.

  Antonis Samaras (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er stor tilhænger af udvikling. I 2007 vil Fællesskabet budget være på mindre end 1 % af Fællesskabets BNP. Er det et resultat, vi skal være stolte over? Nogle af mine kolleger er. "I det mindste formåede vi at håndhæve budgetdisciplin", siger de. Jeg beklager, at jeg ikke deler den følelse af store bedrifter, der har overvældet dem. Samtidig med at EU udvides, begrænser vi fællesskabsbudgettet, hvilket ikke gør os mere finansielt disciplinerede men mindre synlige i EU-borgernes øjne.

Misforstå mig ikke. Jeg er stor tilhænger af finansiel disciplin. Hvis der forekommer meningsløse udgifter, skal vi standse dem. Meningsløse udgifter findes imidlertid kun i medlemsstaternes nationale budgetter og ikke i vores ganske lille fællesskabsbudget. Ikke desto mindre ligger de nationale udgifter uden for Europa-Parlamentets kompetenceområde, og da vi ikke kan skære i udgifterne på de nationale budgetter, er vi tvunget til at skære i nødvendige udgifter på fællesskabsbudgettet.

Vi bliver imidlertid ikke taget alvorligt i sager om disciplin eller om europæisk integration. Hvordan skal vi kunne nå Lissabon-målene på denne måde? USA bruger mere end 20 % af sin BNP på statsbudgettet. Vi bruger under 1 %! Hvordan skal vi kunne konkurrere med dem? Sandheden er den, at vi ikke kan konkurrere med dem. Et stadigt mindre EU-budget underminerer i alvorlig grad vores status, vores troværdighed og vores evne til at gennemtvinge ændringer.

Det finske formandskabs utilstrækkeligheder, som vi alle så i Budgetudvalget, gjorde kun tingene værre. Derfor frygter jeg, at vi kollektivt set er et godt stykke under 1 % af vores kapacitet som europæere. Jeg er ked af at sige det, men vi bevæger os i den forkerte retning.

FORSÆDE: Sylvia-Yvonne KAUFMANN
Næstformand

  Vladimír Maňka (PSE). - (SK) Fru formand! 2007-budgettet er det første i en syvårig programmeringsperiode, og som sådan har det en ubestridelig strategisk betydning for de kommende år. Det er utroligt vigtigt, at vi træder beslutsomt og fornuftigt ind i den nye regnskabsperiode.

Jeg vil gerne takke ordførerne, medlemmerne af Budgetudvalget og alle forhandlerne for deres arbejde med forhandlingerne om EU's budget for 2007. Jeg glæder mig specielt over opbakningen fra Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet til de nye medlemsstaters indsats for at nedbringe den administrative reserve med 50 millioner euro. Dette emne er særligt vigtigt for de nye medlemsstater. Problemets kerne er den, at man ved at have en stor finansiel reserve i høj grad bringer rekrutteringen af nyt personale i fare. Det gælder specielt for de nye medlemsstater, da deres kvoter langtfra er opbrugt.

Under møderne med medlemmerne af Europa-Parlamentet i Budgetudvalget gjorde deres tjenestemænd, fru kommissær, gentagne gange opmærksom på de problemer, der bringer udvælgelsen af personale til EU's institutioner i fare. Takket være deres advarsler og Socialdemokraternes forenede holdning i Europa-Parlamentet, er der gjort fremskridt, og vi er nu tæt på at skære voldsomt ned i denne unødvendige reserve. Den fælles opfyldelse af denne målsætning bliver en udmærket gestus over for de nye medlemsstater i et EU, der nu omfatter Rumænien og Bulgarien.

Borgerne i vores lande holder nøje øje med samspillet mellem ord og handlinger i EU-institutionerne. Må jeg derfor opfordre til Deres støtte til vores indsats for at nå dette fælles mål?

  Jean-Claude Martinez (NI). - (FR) Fru formand! I starten af december annoncerede NASA, at der var blevet vedtaget et budget med henblik på at opføre en rumstation på månen i 2020.

Vi har for vores vedkommende et budgetforslag for 2020, der skal give tog mulighed for at køre fra Hendaye i Frankrig til Irún i Spanien. USA har altså budget til at rejse til månen i en rumraket, mens vi har budget til at rejse gennem Pyrenærerne i tog! Hvordan kan man forklare denne forskel? USA har en budgetpolitik svarende til 2.500 milliarder amerikanske dollars om året, mens vi leger rundt med et budget på 122 milliarder euro. Vi leger med 1.260 ændringsforslag, vi leger med partnerskaber på internationalt plan, med Europalia, Daphne, Plan D - vi spreder os kort sagt over alt for meget.

Vi har kun to seriøse budgetpolitikker, nemlig landbrugspolitikken og regionalpolitikken. Budgettets resterende udgiftsområder, især udgiftsområde 3 "Borgerskab", udgør et kommunikationsbudget for kvinder, unge, forbrugere, arbejdsløse, folk, der er blevet afskediget, folk, der er blevet overfaldet ...

Den egentlige grund til denne situation er ikke manglen på egne indtægter. Der er ganske rigtigt en reel stilstandsperiode, men situationen skyldes ideologien om afbalancerede budgetter, som forhindrer, at ekstraordinære omkostninger finansieres med ekstraordinære indtægter, dvs. lån, lån til de største europæiske netværk, f.eks. jernbanenettet. Den egentlige budgetdebat går ikke på, hvorvidt man er for eller imod en europæisk skat i 2014, men på om man er for eller imod et europæisk lån, som skal finansiere vores fremtidige aktiviteter inden for forskning, transport, sundhed og uddannelse.

  Ingeborg Gräßle (PPE-DE), ordfører. - (DE) Fru formand! Jeg må nu så at sige "hævne" vores James Elles, og derfor modtager jeg gerne taletiden og vil gerne - også på hans vegne - takke for medlemmernes ros og idéer. Med hensyn til finansforordningen vil jeg gerne bede om, at vi står lige så enigt sammen om at afslutte reformerne, som vi hidtil har gjort. Som ordfører modtager jeg gerne Paulo Cassacas opfordring til at holde fast i emnet. Med hensyn til spørgsmålet om erfaringerne med finansforordningen findes der en hjemmeside, som jeg redigerer, hvor institutionerne eller informanter fra andre EU-institutioner kan give os deres informationer om, hvordan det går med afviklingen af den ændrede finansforordning. Jeg tror, at det med dette budget for første gang er lykkedes os - og det er ordføreren James Elles' store fortjeneste - at skabe en tættere forbindelse mellem planlægning og gennemførelse samt spørgsmålet om kontrol. Det er en opgave, som vi bør tage meget alvorligt i de kommende år.

  Formanden. - Før jeg giver ordet til kommissæren, vil jeg gerne spørge, om der eventuelt er yderligere spørgsmål til kommissæren, som hun kunne besvare samtidig.

  Catherine Guy-Quint (PSE). - (FR) Fru formand! Jeg vil blot gerne sige, at vi beklager den måde, denne forhandling om andenbehandlingen er blevet tilrettelagt på. Hver eneste gang udfører Budgetudvalget et kæmpestort stykke arbejde, og så bliver vi straffet med det tidspunkt, vi får tildelt til at fremlægge vores arbejde og forklare, hvordan vi har arbejdet, og hvad vi har opnået.

Det ville have været ekstremt interessant at se andre medlemmer tage del i denne forhandling og at have hørt kommissærens og måske Rådets reaktion herpå. Alt for ofte bliver vi overset, når plenarforsamlingen tilrettelægges. Vi noterer endnu en gang, at der er over 10 minutter tilbage, som flere af vores kolleger kunne have brugt til at skitsere det arbejde, de har udført i det forgangne år.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Det finske rådsformandskab har vist, at finansforordningen kan fungere for det syvende rammeprogram. Derfor vil jeg gerne bede kommissæren om endnu en gang at gå eksplicit ind på budgetbestemmelserne, fordi det har en ganske særlig betydning for os. Der findes meget berettiget kritik af EU. Her vil vi se et tydeligt fremskridt inden for kort tid. Derfor beder jeg Dem tage disse spørgsmål alvorligt især på det tekniske niveau, fordi vi opfatter dem som politisk presserende.

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Fru formand! Det er ikke helt relevant lige nu, men jeg ønsker at takke Dem for at praktisere netop det, som jeg foreslog under afstemningen i morges, nemlig at henvise de talere, der beder om ordet, til slutningen af forhandlingen. Jeg mener, at vi skal afsætte et kort tidsrum i slutningen af hver forhandling, men kun hvis der er tid til overs som i dag. Det er et fremragende initiativ, mange tak!

  Formanden. - Som De ved, kan det kun lade sig gøre, hvis der er lidt tid til overs. Men man kan ikke planlægge debatter i plenum ned til sidste minut.

  Dalia Grybauskaitė, medlem af Kommissionen. - (LT) Fru formand! Jeg vil takke alle deltagerne i denne forhandling for dagens diskussioner. Det er et meget stort arbejde, der er færdiggjort. Alle politiske grupper og Budgetudvalget har virkelig arbejdet intensivt, så jeg vil også takke dem, da det var en opgave, der krævede politisk ansvarlighed. Man undgik politisk opportunisme, og alle beslutninger blev vedtaget med hensyntagen til Europas interesser og alle Europas indbyggere.

Jeg vil også takke mine folk, mit direktorat, der sidder her, og som ydede en stor indsats for, at vi kan gennemføre dagens diskussioner. Jeg vil også takke sekretariatet, både Budgetudvalget (COBU på fransk) samt Rådets personale, der også formåede at sætte deres personlige ambitioner i baggrunden og overvinde deres fejl, så vi i sidste ende kunne nå frem til den løsning, vi nu har for os.

Jeg vil derfor opfordre alle inklusive Europas budget- og finansledere, der har talt her i dag, til som altid at forsøge at indskærpe over for kollegerne i Europa-Parlamentet, at de skal stemme positivt på torsdag og godkende budgettet for det nye udvidede Europa med 27 lande.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen om Elles- og Grech-betænkningen finder sted på torsdag. Afstemningen om Gräßle- og Pittella- betænkningerne finder sted i morgen.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  László Surján (PPE-DE). - (HU) Det ser ud til, at vi har forberedt EU's budget for 2007 uden voldsomme konflikter, selv om der f.eks. i juli ikke var skabt enighed om finansforordningen. Budgettet kan ikke fungere uden gyldige forskrifter. Derfor vil Parlamentet ikke underskrive det, hvis ikke den nye finansforordning træder i kraft.

I 2007-budgettet har Parlamentet i enighed med Rådet øget udbetalingerne, og til gengæld vil udgifterne ikke overstige 1 % af EU's BNP. Hvorfor kæmpede vi ikke hårdere? En ny finansiel rammeplan træder i kraft i 2007, og forskellige programmer bliver genlanceret, og derfor er der kun brug for beskedne udbetalinger. Det er nu også kommet frem, at medlemsstaterne ikke har brugt seks milliarder euro af de samlede ressourcer, der blev øget i fjor efter nogle hårde kampe.

I år har Parlamentet introduceret et nyt element i form af en value for money-analyse, der beviser, at EU gør god brug af pengene. Desværre falder solidariteten mellem medlemsstaterne år for år, hvor bidragyderne angiver problemer med deres nationale budgetter, mens de undlader at nævne deres fordele ved et mere åbent marked. Vi skal ikke skære ned på budgettet, men bevilge flere midler, hvor samarbejde går hånd i hånd med merværdi. Det gælder bl.a. områderne forskning og udvikling samt samhørighed. Vi kan kun vinde i det globale konkurrenceprægede miljø, hvis vi samarbejder. Men Parlamentets vilje er ikke nok til, at EU kan udnytte sit potentiale. Vi har brug for statsmænd til at gribe roret i medlemsstaterne i stedet for politikere, der kun lever for nuet.

21. Dagsorden: se protokollen

(Mødet udsat kl. 18.25 og genoptaget kl. 18.30)

22. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0448/2006).

Vi behandler en række spørgsmål til Kommissionen.

Første del

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 37 af Sharon Bowles (H-0963/06)

Om: Arbejdstagere fra Rumænien og Bulgarien

Kommissionens rapport om gennemførelsen af overgangsordningerne i tiltrædelsestraktaterne fra 2003 viser, at arbejdstagernes bevægelighed fra de medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004, til EU-15 som helhed har haft en positiv virkning. Er Kommissionen derfor skuffet over, at medlemsstater som f.eks. Det Forenede Kongerige og Irland har besluttet at begrænse rumænernes og bulgarernes ret til at arbejde i deres respektive lande, når Rumænien og Bulgarien bliver fuldgyldige medlemmer af EU den 1. januar?

Vil dette efter Kommissionens opfattelse få negative økonomiske følger både i de pågældende medlemsstater og i EU som helhed, eller vil det tvinge flere til at arbejde sort? Finder Kommissionen det foruroligende, når nogle medlemsstater giver udtryk for bekymring over en indvandringsbølge, samtidig med at der er registreret et fald i arbejdsløsheden, en stigning i beskæftigelsen og en højere økonomisk vækst i Det Forenede Kongerige, Irland og Sverige (som ikke indførte restriktioner efter 2004)?

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Kommissionen er principielt fortaler for fuld anvendelse af de fire friheder, herunder fri bevægelighed for arbejdstagere i EU. Det skal erindres, at denne frihed er et af de vigtigste principper i Rom-traktaten.

I tiltrædelsestraktaterne med Bulgarien og Rumænien er der - som det også var tilfældet i de tidligere udvidelser - fastlagt overgangsbestemmelser om retten til fri bevægelighed for arbejdstagere. I henhold til disse bestemmelser er det grundlæggende op til hver enkelt medlemsstat at afgøre, om den under en overgangsperiode ønsker at give bulgarske og rumænske statsborgere adgang til deres arbejdsmarkeder. Alle medlemsstaterne har således ret til selv at bestemme.

Kommissionen har besluttet at sende en skrivelse til alle medlemsstaterne med en påmindelse om deres forpligtelser i henhold til EU-retten og en anmodning om at fremlægge alle oplysninger om enhver national foranstaltning, der eventuelt træffes i de første to år efter tiltrædelsen af Bulgarien og Rumænien.

Jeg vil samtidig henlede opmærksomheden på Kommissionens rapport om nationale overgangsordninger i forbindelse med udvidelsen den 1. maj 2004 og især på afsløringen af, at ansættelsen af arbejdstagere fra tiltrædelseslandene har haft en positiv virkning og faktisk medvirket til at mindske ubalancerne på de nationale arbejdsmarkeder, uden at disse arbejdstagere har taget pladser fra de lokale arbejdssøgende. Dette gælder naturligvis de medlemsstater, der har afhjulpet den frie bevægelighed for arbejdstagere.

I rapporten er det endvidere fastsat, at der har været en generel positiv virkning på økonomien i EU-15, hvor arbejdstagerne fra de nye medlemsstater har bidraget til fremme af arbejdsmarkeder, bæredygtig økonomisk vækst og bedre offentlige finanser. I rapporten er det endvidere fastsat, at begrænsningerne af adgang til arbejdsmarkederne kan øge forekomsten af sort arbejde.

Kommissionen mener, at disse resultater stadig er gyldige og er overbevist om, at medlemsstaterne vil overveje situationen nøje, når de beslutter, om de skal træffe overgangsforanstaltninger i forhold til Bulgarien og Rumænien.

  Sharon Bowles (ALDE). - (EN) Fru formand! Vi ved, at der i fremtiden vil være en mindre arbejdsstyrke til at støtte et stigende antal pensionister. I lyset af denne situation, som ikke ligger langt ude i fremtiden - faktisk er situationen så småt en realitet - mener De så, at de lande, der har forøget arbejdsstyrken ved at være mere liberale og fremme fri bevægelighed for arbejdstagere og indvandring, har fået et forspring i forhold til de øvrige lande, der har været mere restriktive?

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Mange tak for spørgsmålet, fru Bowles. Det er meget muligt, at det er tilfældet, men det vil kun tiden vise, og det er derfor, at vi konstant følger udviklingen på arbejdsmarkederne i EU's medlemsstater.

Der er to grundlæggende scenarier, som kan variere fra den ene medlemsstat til den anden, nemlig at en given medlemsstat kan drage fordel af muligheden for at modtage arbejdstagere fra de nye medlemsstater på grund af landets demografiske profil og de udfordringer, som en aldrende befolkning skaber. På den anden side kan en anden medlemsstat opleve arbejdsmarkedsproblemer og højere arbejdsløshed, og regeringen i den pågældende medlemsstat kan derfor beslutte, at den på grund af omstændighederne vil benytte sig af overgangsordningerne. Derfor har vi besluttet at lade det være op til de enkelte medlemsstater at afgøre, og derfor har vi givet dem mulighed for at træffe overgangsforanstaltninger.

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Fru formand! Den oprindelige skriftlige forespørgsel omhandlede den relativt lette overgangsbegrænsning, som Irland og Det forenede Kongerige har fastsat vedrørende de to seneste medlemsstater. Hr. kommissær, er De enig i, at det er langt vigtigere at fokusere på de fortsatte begrænsninger i relation til de nye medlemsstater, som stadig pålægges af hovedparten af de 15 gamle medlemsstater?

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg har noteret mig beslutningerne fra Det Forenede Kongerige og Irland. Disse medlemsstater har ligesom alle andre medlemsstater ret til at træffe egne beslutninger. Inden disse beslutninger blev truffet, henviste jeg til Det Forenede Kongerige og Irland i argumenterne til fordel for kandidatlandenes adgang til medlemsstaternes arbejdsmarkeder. Jeg er stolt af i kraft af min stilling at have hjulpet premierministeren i Finland med at lave et udkast til dennes tale den 1. maj 2004, hvor han erklærede, at Finland sandsynligvis ville fjerne begrænsningerne af den frie bevægelighed for arbejdstagere fra de nye medlemsstater. Den pågældende medlemsstat opretholder den samme liberale praksis over for Bulgarien og Rumænien.

Faktum er, at det på baggrund af meget pålidelige undersøgelser er tydeligt, at der generelt har været en positiv virkning, men vi ønsker samtidig, at det skal være op til medlemsstaterne - og det er nødvendigt, for det er den beslutning, som er truffet af Det Europæiske Råd, som er det højeste beslutningsdygtige organ i EU i sager som denne.

  Alexander Stubb (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg ønsker at besvare hr. Corbetts spørgsmål. Det interessante er, at betjeningen ikke mere foregår på korrekt engelsk, når man går på restaurant eller pub i Det Forenede Kongerige nu om dage. Vi finner ville synes, at det var meget spændende, hvis 500.000 personer talte blot en lille smule finsk med accent.

Jeg ønsker for det første at takke Kommissionen for den store indsats i forbindelse med fri bevægelighed. Jeg ønsker endvidere at takke de medlemsstater, der har støttet den frie bevægelighed for arbejdstagere fra de nye medlemsstater. Mit spørgsmål er enkelt og lige til. Hvad vil Kommissionen gøre for at opretholde presset på de gamle medlemsstater for at få dem til at åbne op for arbejdstagernes frie bevægelighed, som Det Forenede Kongerige, Irland, Sverige, Danmark, Finland, Holland og et par andre lande allerede har gjort?

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Det glæder mig, at hr. Stubb så hurtigt har fået flyttet sig fra de bageste pladser til de forreste pladser i Parlamentet. Det er imponerende og bemærkelsesværdigt.

Jeg kan nævne, at vi fortsat følger udviklingen på de europæiske arbejdsmarkeder, og at alt tyder på, at de lande, der har haft en liberal indstilling til at modtage arbejdstagere fra de nye medlemsstater, f.eks. Det Forenede Kongerige og Irland, har draget fordel deraf med generel økonomisk vækst og bedre funktion af arbejdsmarkedet. Vi vil derfor fortsat fremme den frie bevægelighed for arbejdstagere, så vi har positive referencer som de to pågældende lande og andre lande som f.eks. Finland. Efter at vi har argumenteret til fordel for sagen, er det op til de enkelte medlemsstater, og vi må naturligvis stole på de enkelte medlemsstaters dømmekraft, idet de bedst selv kender forholdene i deres egne lande, og hvad der er bedst for de pågældende lande og borgere.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 38 af David Martin (H-1022/06)

Om: Afgiftsfrit salg i forbindelse med de nye flysikkerhedsbestemmelser

Efter indførelsen den 6. november af de nye EU-flysikkerhedsbestemmelser er der blevet givet udtryk for bekymring om, hvordan de nye bestemmelser vil påvirke det samlede afgiftsfrie marked. Dette marked er af afgørende betydning for mange europæiske producenter af luksusmærker, herunder også skotske whisky-producenter i min valgkreds. De nye bestemmelser gør det muligt for passagererne fortsat at købe flydende produkter fra butikkerne på luftsiden (ved hjælp af systemet med gennemsigtige plastikposer). Imidlertid gælder disse bestemmelser kun fællesskabslufthavne og fællesskabsflyselskaber. Som følge heraf kan hverken afgiftsfrie butikker i større internationale lufthavne uden for Europa eller ikkeEU-flyselskaber sælge populære varer som f.eks. fin skotsk whisky til passagerer, der rejser til EU og som skifter fly i en EU- eller EØS-lufthavn.

Kan kommissæren oplyse mig om, hvilke skridt Kommissionen agter at tage for at lette de afgiftsfrie salg til transitpassagerer, der rejser til EU, og sikre dette vigtige marked for de skotske whisky-producenter, deres ansatte og den lokale økonomi?

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg ønsker at takke hr. Martin for spørgsmålet. Formålet med Kommissionens forordning (EF) nr. 1546/2006 er at behandle den nye trussel imod civil luftfart på grund af hjemmelavede flydende sprængstoffer. I henhold til forordningen er det forbudt for passagerer på fly, der afgår fra lufthavnene i EU, at medbringe flydende produkter i håndbagagen i mængder over 100 ml. Der er dog fastlagt en undtagelse for flydende produkter, som sælges i lufthavnsbutikkerne og om bord på flyet, hvor visse sikkerhedskrav er opfyldt, herunder en system til beskyttelse imod manipulation af tasker.

Da EU-lovgivningen ikke finder anvendelse i tredjelande, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at sikre, at lufthavnene i tredjelande eller flyselskaberne uden for EU har samme sikkerhedskrav som EU og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Derfor kan disse lufthavne ikke drage fordel af denne undtagelse. Kommissionen vil overveje, om det vil være muligt at samarbejde med tredjelandene om at træffe ligeværdige sikkerhedsforanstaltninger.

  David Martin (PSE). - (EN) Fru formand! Mange tak for Deres svar, hr. kommissær. Men jeg spekulerer på, om De helt forstår den vrede, som mange EU-borgere og rejsende fra andre steder i verden føler, når de kommer til EU her til jul, og som efter at have købt en fin skotsk whisky og andre produkter i en lufthavn som Edinburgh eller Glasgow erfarer, at deres toldfrie varer konfiskeres i den pågældende lufthavn. Det vil skabe meget utilfredshed og ærgrelse.

Hr. kommissær, er De enig i, at vi har brug for en form for reklamekampagne i tredjelandene for at skabe opmærksomhed om denne situation? Og vil De venligst drøfte situationen med de internationale luftfartsorganisationer hurtigst muligt og undersøge, om vi kan fastlægge en fælles standard globalt for at undgå, at dette problem opstår?

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Mange tak for spørgsmålet, hr. Martin.

Jeg vil starte med at understrege, at man ikke kan gå på kompromis med sikkerheden. Kommissionen og EU gør alt, hvad de kan, for yderligere at forbedre ordningen, hvad angår EU, selv om det formentlig vil være svært at opnå betydelige resultater på kort sigt - og dermed inden jul - da det også er nødvendigt at indlede forhandlinger med tredjelandene for at overbevise dem om nødvendigheden af sikkerhedsforanstaltninger.

Hvad angår Deres forslag om en reklamekampagne har Kommissionen samarbejdet med de involverede lufthavns- og luftfartsorganisationer for at få dem til at informere deres medlemmer i tredjelandene om de nye EU-regler. Derudover har Kommissionen støttet disse organisationer i deres kampagner med henblik på at informere passagerer om udviklingen af standardiserede opslag og foldere med oplysninger, som deres medlemmer kan anvende som led i deres egne oplysningskampagner.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Jeg ved, at spørgsmål om flysikkerhed ikke hører direkte under Deres ressort, men sandsynligvis kan De alligevel let besvare dette tillægsspørgsmål. Vi får hver dag utallige klager fra flypassagerer. Vi oplever det selv på vores egen krop. Mange af os opfatter de trufne foranstaltninger som rene alibiforanstaltninger, som ikke giver ekstra sikkerhed, men mange ekstra vanskeligheder for passagererne. Især betyder de øgede forretningsmuligheder for tandpastafirmaer og kontaktlinsevæskefirmaer. I virkeligheden skabes der ikke ekstra sikkerhed.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Kommissionen er af den opfattelse, at ordningen rent faktisk bidrager til øget sikkerhed, fordi der naturligvis foretages fysisk kontrol af passagererne for at afgøre, om de er i besiddelse af sådanne væsker. Alle væsker skal opbevares i gennemsigtige poser.

Derudover er der spørgsmålet om opfattelse. Passagerer føler, at der gøres noget ved sagen, og at man tænker sig grundigt om, inden man forsøger at medbringe noget om bord, der måske er suspekt, og som vil blive opdaget.

  Jörg Leichtfried (PSE). - (DE) Fru formand! Jeg har et spørgsmål, som fører mig til en substans, der hører til det oprindelige spørgsmål. Whisky fremstilles jo af vand, og jeg har et spørgsmål om vand. Jeg bor i et land, hvor man ikke er vant til at skulle købe vand dyrt. Vand er til rådighed alle vegne. Men hvis man ser sig omkring i europæiske lufthavne, så er selv de mindste mængder vand utroligt dyre. En lille flaske vand koster 3-4 euro. Det er efter min mening ikke acceptabelt. Det skyldes snarere det sikkerhedssystem, der nu anvendes. Hr. kommissær! Hvad vil Kommissionen gøre i dette specielle spørgsmål for at beskytte de europæiske forbrugere?

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Det er ikke direkte mit ansvarsområde, så jeg kan blot sige, at jeg har taget disse bemærkninger til efterretning, og at jeg vil videregive dem til næstformanden, hr. Barrot, og kommissæren, hr. Kyprianou, som har ansvaret for forbrugerbeskyttelse.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 39 af Reinhard Rack (H-1048/06)

Om: Kompensation for flyforsinkelser

Inden for lufttrafikken i Europa opstår der i stadig større grad forsinkelser, der skaber store gener for passagererne. Finder Kommissionen, at der er mulighed for at ændre forordning (EF) nr. 261/2004⁽¹⁾, således at der - som det er tilfældet inden for jernbanetrafikken - også inden for lufttrafikken betales økonomisk kompensation i forhold til, hvor stor forsinkelsen er?

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! I henhold til forordning (EF) nr. 261/2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer er luftfartsselskaberne ikke forpligtet til at tilbyde økonomisk kompensation til passagererne ved lange forsinkelser. Ifølge forordningen kræves det dog, at passagererne skal modtage bistand fra luftfartsselskabet, herunder mad og drikke og overnatning, hvis det er nødvendigt.

Derudover er der i Montreal-konventionen, den opdaterede version af Warszawa-konventionen, som blev gennemført i medfør af forordning (EF) nr. 889/2002 om ændring af regler for luftfartsselskabers erstatningsansvar, fastsat visse rettigheder i tilfælde af forsinkelser, hvorved luftfartsselskabets erstatningsansvar er begrænset til 4.150 SDR, som svarer til ca. 5.000 euro. I sådanne tilfælde skal passageren påvise en forbindelse mellem de skader, han/hun er påført, og den hændelse, som luftfartsselskabet er skyld i.

I henhold til artikel 17 i forordning 261/2004 skal Kommissionen aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan denne forordning fungerer i medlemsstaterne. Der vil blive iværksat en udbudsprocedure for at få foretaget en undersøgelse, der er baseret på kvantitative og kvalitative data, af en ekstern konsulent. Undersøgelsen vil især omhandle spørgsmål, som er forbundet med forsinkelser og aflysninger samt håndhævelse af den pågældende forordning.

På nuværende tidspunkt kan Kommissionen ikke forudsige, om der skal træffes yderligere foranstaltninger til forbedring af beskyttelsen af luftfartspassagerer. Kommissionen skal vente på de endelige resultater af undersøgelsen foretaget af de eksterne konsulenter.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Jeg vil pege på to ting. Den internationale erstatningsordning, som De taler om, er netop den form for erstatning, som vi ikke vil byde vores borgere. Det skal ikke være nødvendigt at påtage sig en stor retssag for at få sin ret. Derfor vil jeg spørge, om der kan ske ændringer her, og om vi kan få en klarere definition af begrebet force majeure. Flyselskaberne siger, det er force majeure, når en maskine er itu. I virkeligheden er maskinen itu, fordi flyselskaberne stadig hyppigere flyver med gammelt materiel.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg ønsker at understrege, at den meget vigtige forskel mellem den tidligere forordning og den nuværende forordning, som er baseret på Montreal-konventionen, er, at passagererne er berettiget til at modtage direkte information på stedet, bistand og omdirigeringsfaciliteter, hvorimod Montreal-konventionen kun dækker ad hoc-erstatningskrav til fremstilling i retten af eventuelle problemer forårsaget af en forsinkelse, som De helt korrekt nævnte. Jeg vil imidlertid videregive Deres bemærkninger til næstformanden, hr. Barrot, for at finde ud af, om der kan gøres mere, selv om Kommissionen, som jeg fremhævede i mit svar på spørgsmålet, ikke forventer, at der vil blive truffet yderligere foranstaltninger, før resultatet af undersøgelsen - der foretages af en ekstern konsulent - foreligger.

  Robert Evans (PSE). - (EN) Fru formand! Mange tak for forklaringen, hr. kommissær. Jeg ønsker at henlede opmærksomheden på det faktum, at Air France i går aftes aflyste flyvningen fra Gatwick til Strasbourg på grund af tekniske problemer, men nægtede at hjælpe passagererne med hotelophold. Vil kommissæren benytte denne lejlighed til at understrege over for Air France og de øvrige luftfartsselskaber, at den nuværende EU-lovgivning - denne lovgivning - også gælder for dem, og at de ikke skal lede efter smuthuller og forsøge at slippe uden om, men respektere EU-lovgivningen og støtte passagererne, når flyene aflyses, som det var tilfældet i går.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Generelt indeholder forordning (EF) nr. 261/2004 ingen bestemmelser om ekstraordinære omstændigheder forbundet med boarding. Hvis et luftfartsselskab på grund af en teknisk fejl bliver nødt til at erstatte det originale fly med et mindre fly, og nogle af passagererne ikke kan komme med, fordi der ikke er plads til alle, og de så må blive i lufthavnen, skal disse strandede passagerer have hjælp og tilbydes økonomisk kompensation som fastsat i forordningen.

Det er kun af årsager som f.eks. sundhed, sikkerhed eller utilstrækkelig rejsedokumentation, at passagerer kan forhindres i at stige om bord på et fly. Jeg ønsker endvidere at henlede hr. Barrots opmærksomhed på Deres specifikke kommentarer om Air France's aflysning i går aftes.

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Fru formand! På grund af de ekstreme sikkerhedsforanstaltninger, som risikoen for terror fører med sig, opstår der nu stadig oftere ekstreme forsinkelser. Disse sikkerhedsforanstaltninger koster naturligvis også rigtig mange penge. Overvejer Kommissionen at lægge disse udgifter, som i dag bæres af samfundet, effektivt over på flyselskaberne eller passagererne, eller vil man fortsætte med at bebyrde staten med disse generelle omkostninger?

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Det er rigtigt, at sikkerhedsforanstaltninger og yderligere sikkerhedsforanstaltninger - og dette punkt relaterer også til det tidligere spørgsmål - er forbundet med udgifter. Det er dog nødvendigt at understrege, at hensynet til udgifterne kun er sekundært, hvis vi skal løse problemerne med flysikkerheden.

Når dette er sagt, vil jeg imidlertid videregive Deres bemærkninger til hr. Barrot for at finde ud af, om der er grundlag for at undersøge mulighederne for at dele udgifterne i denne sammenhæng.

  Formanden. - Dermed er vi nået til anden del af spørgetiden. Da vi kun har ca. en halv time at gøre godt med, kan jeg kun tillade 10 minutters spørgetid i alt pr. kommissær. Det beder jeg alle spørgerne om at indstille sig på.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 40 af Chris Davies (H-0991/06)

Om: EU-foranstaltninger til at stoppe kasseringen af bifangster

Agter Kommissionen at træffe foranstaltninger for at stoppe fiskerfartøjers kassering af bifangster?

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Det håber jeg.

Som svar på hr. Davies' spørgsmål om, hvornår Kommissionen vil træffe foranstaltninger for at stoppe fiskerfartøjers kassering af bifangster, ønsker jeg først og fremmest at understrege, at Kommissionen betragter kassering af bifangster som et alvorligt problem inden for europæisk fiskeri, og at den vil gribe ind over dette problem hurtigst muligt.

Årsagen til kassering af bifangster er, at mange europæiske fiskerfartøjer lander uønskede bifangster, som derfor kasseres. Kasseringen af bifangster kan begrænses og i sidste ende elimineres ved at begrænse de uønskede bifangster gennem regulering eller ved at træffe tilskyndelsesforanstaltninger til udvikling af fisketeknologier og former for fiskepraksis, der medfører færre bifangster og derfor mindre at kassere.

Kommissionen vil i starten af 2007 offentliggøre en meddelelse om begrænsning af bifangster. De instrumenter, der vil blive overvejet i denne sammenhæng, omfatter selektive fiskeriområder, lukkede områder, krav til flytning af fangstområder, hvor der er risiko for betydelige bifangster, og økonomiske sanktioner i relation til bifangster.

Kommissionen vil skitsere de vigtigste elementer af en ny politik om bifangster og indlede en forhandling om gennemførelsen af denne politik. Kommissionen vil efter en forhandling i starten af 2007 undersøge muligheden for at træffe gennemførelsesforanstaltninger på grundlag af fiskerityper, hvoraf de første vil blive præsenteret i 2008.

  Chris Davies (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg ønsker at takke kommissæren. Jeg mødtes med fiskerisammenslutningen Fleetwood Fish Producers' Association for nylig, hvor man forklarede, at Fleetwood's kystfiskeri medfører ca. 70-80 % bifangster for fartøjer over 10 m. Fleetwood nævnte endvidere, at Det Irske Hav er fuld af fisk, men at fiskene slås ihjel, fordi de fanges, inden de er store nok til at yngle. Og i henhold til sammenslutningen vil fiskeriet blive betragtet som torskefiskeri, hvis fiskerne bruger større net, og så skal de være på søen i færre dage, de vil miste deres indtægt, og det vil være starten på en ond cirkel.

Hr. kommissær, jeg ved, at De ønsker at gøre noget ved situationen. Jeg har drøftet situationen med Dem igennem mange år. Men nu har De været kommissær i over to år, og De taler om, at der vil ske noget i 2008! Er De selv tilfreds med denne tidshorisont? Det er en helt urimelig tidshorisont, og det må der gøres noget ved!

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg er bestemt ikke tilfreds med langt de fleste aspekter af fiskeriet. Tidshorisonten for opnåelse af resultater skyldes ikke manglende vilje fra vores side eller manglende midler til at forsøge at opnå resultater eller en mangel på determination fra Kommissionens side. Det skyldes snarere, at vi har et meget kompliceret fiskeri i EU's farvande.

Det er meget lettere at få en anstændig ordning for bifangster til at fungere længere mod nord, hvor fiskeriet er relativt rent, hvor man kan fiske efter makrel og regne med næsten udelukkende at fange makrel. I EU's farvande går man i langt de fleste tilfælde efter en særlig art, men der er et begreb, som kaldes blandet fiskeri, og det er langt mere kompliceret at håndtere.

Vi undersøger forskellige muligheder for at træffe foranstaltninger, der vil begrænse kassering af bifangster betydeligt. I år har vi forsøgt at indføre en ordning for indsatsforvaltning i Kattegat. Det Regionale Rådgivende Råd for Nordsøen har været meget involveret heri. Vi havde håbet, at jeg på Det Europæiske Råds møde i december kunne meddele, at ordningen ville blive iværksat i 2007. Men efter at have overvejet forskellige forslag vedrørende gennemførelsen af en sådan ordning, har operatørernes repræsentanter bedt os om mere tid i erkendelse af, at der formentlig vil være betydelige konsekvenser for fiskeriet.

Det Regionale Rådgivende Råd for Nordsøen støtter denne beslutning, og jeg vil derfor ikke foreslå, at ordningen iværksættes i 2007. Jeg håber, at den vil blive iværksat i løbet af næste år, og at der vil være etableret en langt mere generel holdning til fiskeriforvaltning, hvorved kasseringen af bifangster begrænses så meget som muligt.

De fiskere, som De talte med, har delvist ret, men der er også et væsentligt element af overdrivelse.

  James Hugh Allister (NI). - (EN) Fru formand! I Kommissionens dokumentation, der blev offentliggjort i forbindelse med det kommende møde i Rådet (fiskeri), henvises der til muligheden for at medtage torskefiskeri inden for rammerne af "bifangstfiskeri af torsk". Kan kommissæren eventuelt forklare dette lidt mere detaljeret og definere, hvad der menes med "bifangstfiskeri af torsk"? Hvad vil det betyde i praksis? Vil det involvere en procentgrænse, og vil vi stadig være vidne til, at værdifulde fisk kasseres? Vil kommissæren venligst forklare, hvad der menes med "bifangstfiskeri af torsk"?

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Det er lidt for tidligt at gå i detaljer, for hvis jeg gør det inden drøftelserne med interessenterne, kunne det give unødige problemer som så ofte i forbindelse med fiskeri. Vores hensigt er at involvere de regionale rådgivende råd med henblik på at forvalte fiskeriet på en måde, hvor vi forsøger at løse problemet med torskefiskeriet effektivt.

Som alle ved, er der et alvorligt problem med torskebestanden. I næsten alle EU-farvande er der færre og færre torsk. Det er muligt at redde bestanden, men det kræver opfindsomhed. Den generelle tanke bag bifangstfiskeri af torsk er, at man ikke går målrettet efter torsk, så længe bestanden ikke er genoprettet. Fiskerne skal derfor ikke gå målrettet efter torsk, men have mulighed for at lande torsk, der er fanget som bifangst, inden for visse grænser. På den måde vil man have et incitament for at diversificere fiskeriet til fiskeri af andre arter, således at man ikke fisker målrettet efter torsk og samtidig undgår den unødvendige og meget kostbare kassering af torsk.

Det er den grundlæggende idé, som vi skal arbejde videre med, og som vi skal drøfte hovedsageligt med interessenterne for at finde ud af, om det er en mulighed, eller om - som i mange andre henseender - vi ender med at konkludere, at ordningen, som den fungerer nu, generelt giver bedre resultater. Men jeg håber, at vi får fastlagt en ordning, som vil give langt bedre resultater end den ordning, som vi har i øjeblikket, hvad angår torsk og genopretning af torskebestanden især.

  Formanden. - Spørgsmål nr. 41 er trukket tilbage.

Spørgsmål nr. 42 af Teresa Riera Madurell (H-1040/06)

Om: Foranstaltninger iværksat af Kommissionen som følge af henstillingerne i betænkningen om kvinder og fiskeri

Betænkningen om kvinders netværk: Fiskeri, landbrug og diversificering, vedtaget på plenarforsamlingen den 15. december 2005, indeholdt en række henstillinger fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling.

I betænkningen efterlystes bl.a. midler til forbedring af levevilkårene for kvinder, som arbejder inden for fiskerisektoren, og af det samfund, som de lever i.

Hvilke foranstaltninger påtænker Kommissionen at iværksætte for at fremme de bestræbelser, som kvinderne udfolder, med henblik på at sikre deres sociale og økonomiske rettigheder, og for i højere grad at blive anerkendt både juridisk og socialt?

Er der planlagt foranstaltninger, som sikrer en nøje overholdelse af princippet om lige behandling af og lige muligheder for kvinder og mænd med hensyn til uddannelse og adgang til finansiering og kredit, herunder mikrokredit?

Hvordan agter Kommissionen at øge kvindernes effektive inddragelse i fiskeriets repræsentative organer, beslutningsorganer og rådgivende organer, såvel på europæisk som på nationalt og regionalt plan?

Har Kommissionen iværksat et projekt, der især fokuserer på kvindelige skaldyrsfiskeres særlige situation?

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg ønsker at takke Teresa Riera Madurel for spørgsmålet om Kommissionens opfølgning på henstillingerne i betænkningen om kvinders netværk: Fiskeri, landbrug og diversificering, som blev vedtaget af Parlamentet den 15. december 2005.

Kommissionen mener, at situationen for kvinder, der arbejder i fiskerisektoren, og især den juridiske og sociale anerkendelse deraf, er et meget væsentligt spørgsmål. Kommissionen benytter alle de instrumenter, som den har til rådighed, til at fremme lige behandling af og lige muligheder for kvinder og mænd i den pågældende sektor.

Hvad angår de fire specifikke spørgsmål, som Teresa Riera Madurel rejste, ønsker Kommissionen at fremhæve følgende.

For det første er det i Den Europæiske Fiskerifond, der er det nye instrument for fiskeri for 2007-2013, udtrykkeligt fastsat i artikel 4, litra g, at en af målsætningerne er at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i udviklingen af fiskerisektoren og fiskeriområderne. Den Europæiske Fiskerifond er baseret på princippet om partnerskab med alle interessenter i fiskerisektoren, og det dækker helt eksplicit partnerskab med de organer, der er ansvarlige for fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder. Fonden indeholder specifikke bestemmelser om fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, både gennem større inddragelse af kvinder i beslutningsprocesserne og i de programmer, der skal gennemføres af medlemsstaterne. Kommissionen arbejder især på at fremme deltagelsen af kvinder i forskellige stadier af gennemførelsen af Den Europæiske Fiskerifond, herunder opbygning, overvågning og evaluering af medlemsstaternes operationelle programmer for den næste programmeringsperiode.

Den Europæiske Fiskerifond kan endvidere støtte foranstaltninger, der har til formål at fremme lige muligheder mellem mænd og kvinder gennem netværk og udveksling af bedste praksis blandt relevante organisationer. Kommissionen vil gøre alt for at sikre, at medlemsstaterne følger disse bestemmelser og prioriteter i deres operationelle programmer.

For det andet anerkender Kommissionen betydningen af uddannelse i fiskerisektoren, og uddannelse og praktik er berettiget til støtte i henhold til Den Europæiske Fiskerifond. Uddannelsesforanstaltninger forventes også at fremme kvinders adgang til beskæftigelse. I henhold til fondens nye prioritetsakse 4 om bæredygtig udvikling af fiskeriområder kan der tildeles støtte til spredning af aktiviteter og fremme af alternativ beskæftigelse for fiskere gennem mange forskellige foranstaltninger. Særlige foranstaltninger til fremme af kvalifikationer, tilpasning til arbejdet og adgang til beskæftigelse for kvinder kan endvidere støttes under denne akse. Det skal understreges, at Kommissionen fremmer involveringen af kvinder i de lokale organer til forvaltning af de foranstaltninger, der støttes under akse 4.

For det tredje skal medlemsstaterne i henhold til Den Europæiske Fiskerifond og som nævnt tidligere sikre bred og effektiv involvering af alle relevante tredjeparter i de forskellige programmeringsfaser, og det omfatter de organer, der er ansvarlige for fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder. I henhold til Den Europæiske Fiskerifond skal de operationelle programmer indeholde oplysninger om, hvordan partnerskabsprincippet skal gennemføres, en liste over de parter, der er konsulteret, resultaterne af de pågældende konsultationer, og hvordan de er inddraget. Den nye prioritetsakse 4 om bæredygtig udvikling af fiskeriområderne, der støttes under Den Europæiske Fiskerifond, vil blive gennemført via en bottom up-tilgang. De lokale aktører, herunder kvindeorganisationer, skal tjene som drivkraft for udvikling og gennemførelse af lokale udviklingsstrategier. Kvindeorganisationerne får på denne måde mulighed for at blive inddraget i beslutningsprocesserne på lokalt plan og sikre, at der tages højde for deres specifikke ønsker og forslag i de lokale udviklingsstrategier. Kvinderne og deres repræsentanter opfordres endvidere til at deltage i de regionale rådgivende råd, som blev oprettet for at forbedre styringen af den reformerede fælles fiskeripolitik. F.eks. har flere kvindeorganisationer allerede en plads i det regionale rådgivende råd for Nordsøen, som var det første rådgivende råd, der blev oprettet. Kvinder er endvidere repræsenteret i det regionale rådgivende råd for de nordvestlige farvande.

Endelig kan medlemsstaterne i den nuværende programmeringsperiode under det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet samfinansiere undersøgelser og innovative projekter, der dækker den specifikke situation for kvindelige skaldyrsfiskere. Denne mulighed tilbydes også under Den Europæiske Fiskerifond under prioritetsakse 3 om fælles aktioner. Kommissionen har siden 2003 lanceret en række indkaldelser af forslag om innovative aktioner i fiskerisektoren. Disse aktioner er nu næsten gennemført. Kommissionen foretog i 2005 en efterfølgende evaluering af aktionerne for at vurdere virkningen og merværdien. Resultaterne af denne evaluering viste tydeligt, at sådanne aktioner ikke har merværdi, hvorimod innovative aktioner i og finansieret gennem de operationelle programmer i medlemsstaterne var mere vellykkede og bedre overvågede.

Under hensyntagen til disse konklusioner besluttede Kommissionen at integrere gennemførelsen af disse aktioner i forordningen om Den Europæiske Fiskerifond og støtte gennemførelsen af aktionerne gennem medlemsstaternes operationelle programmer.

  Teresa Riera Madurell (PSE). - (ES) Fru formand! Hr. kommissær, tak for Deres forklaringer, men jeg vil gerne nævne skaldyrsfiskernes særlige situation. De fleste er kvinder over 50 år, og de har helbredsproblemer på grund af deres arbejde, og desuden har de i mange tilfælde ikke ret til arbejdsløshedsunderstøttelse og til sundheds- og sikkerhedstjenester på arbejdspladsen.

I vores betænkning anmodede vi derfor Kommissionen om at udarbejde et pilotprojekt, der omhandlede de kvindelige skaldyrfiskeres særlige situation.

Er Kommissionen enig i, at dette pilotprojekt skal iværksættes som foreslået af Parlamentet? Vi vil gerne vide, hvad Kommissionen har til hensigt at gøre i denne sag.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil undersøge, om det er muligt at iværksætte et pilotprojekt, som specifikt vil omhandle skaldyrsfiskere og de forskellige muligheder for at forbedre deres situation. På nuværende tidspunkt kan jeg blot sige, at jeg er positivt indstillet over for et sådant projekt, men jeg skal undersøge det yderligere, inden jeg kan komme med et forpligtende svar.

  Formanden. - Vi kommer til næste del af spørgetiden, og jeg hilser kommissær Špidla velkommen.

Spørgsmål nr. 43-45 besvares skriftligt.

Spørgsmål nr. 46 af Lambert van Nistelrooij (H-0972/06)

Om: Økonomiske og nyskabende muligheder som følge af demografiske ændringer

Befolkningens aldring og de deraf følgende demografiske ændringer betragtes som en trussel mod arbejdsmarkedet og EU's "videnbaserede økonomi", dens medlemsstater og regioner. Man kan imidlertid vælge at se det som en mulighed for jobskabelse på et voksende marked med nye produkter og tjenesteydelser, som giver den ældre generation en bedre livskvalitet, fremmer den økonomiske vækst og øger Europas konkurrenceevne. Det er en indfaldsvinkel, hvor økonomien fremmes af det såkaldte "grå guld". Nylige prognoser for Tyskland har vist, at fremsynede foranstaltninger til opfyldelse af de behov og imødekommelse af de interesser, som den stadig større gruppe af velhavende ældre har, i løbet af de næste to årtier vil kunne skabe 900.000 nye arbejdspladser. Der findes ingen andre sektorer eller virksomheder med et større vækstpotentiel.

Hidtil er de muligheder, som udfordringerne ved en aldrende befolkning medfører, hverken blevet kortlagt klart eller horisontalt i Kommissionens meddelelser om Europas demografiske fremtid (KOM(2006)0571 endel.), "Europæiske værdier i en globaliseret verden" (KOM(2005)0525 endel.), grønbogen "Demografiske ændringer - behov for ny solidaritet mellem generationerne" og de vigtigste Lissabonorienterede politiske programmer, som f.eks. strukturfondene, det syvende rammeprogram for forskning og udvikling og rammeprogrammet for konkurrence og innovation. En undtagelse er Kommissionens innovative foranstaltninger, "Intelligente omgivelser", i2010-initiativet og meddelelsen om e-tilgængelighed, der nu indgår i e-inclusion programmet i tredje søjle i "i2010".

Hvad agter Kommissionen at gøre for at tilskynde medlemsstater og regioner til at gøre konceptet "det grå guld - økonomiske muligheder" til en af deres horisontale politikker i dens innovationsskabende reformprogrammer fra Lissabon for 2007 og fremover?

Vil Kommissionen overveje at koordinere sin politik vedrørende de forskellige aspekter af de økonomiske muligheder, der er forbundet med "det grå guld"?

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Kommissionen er helt enig med det ærede medlem i, at det grå guld er et meget lovende udviklingsområde, der bør fremmes på lokalt og nationalt plan samt på EU-plan. Det grå guld er et eksempel på, hvordan vi kan udnytte det faktum, at folk lever længere. I sin nylige meddelelse 2006/571 med titlen "Den demografiske udvikling i Europa - En udfordring, men også en chance" brugte Kommissionen det grå guld som et eksempel på de positive effekter af aldring i form af nye økonomiske vækstmuligheder.

Kommissionen glæder sig over initiativer som f.eks. netværket for "det grå guld", Silver Economy Network of the European Regions (SEN@ER). På den nyligt afholdte første europæiske kongres om demografi præsenterede en politiker fra Nordrhein-Westfalen på en af workshoppene de aktiviteter, som Tyskland gennemfører vedrørende det grå guld inden for rammerne af SEN@ER-netværket. Den 25. og 26. januar 2007 afholder Kommissionen en konference om den regionale reaktion på demografiske ændringer, hvor der præsenteres en række eksempler på vellykkede regionale grå guld-projekter, der ofte får strukturfondstøtte.

Jeg vil også gerne nævne, at det tyske formandskab den 17. og 18. april 2007 med Kommissionens støtte vil afholde en vigtig konference i Berlin med titlen "Demographischer Wandel, Chancen erkennen, potenziale Nutzen, Wachstum fördern" (demografiske ændringer: anerkendelse af muligheder - potentialeudnyttelse - vækstfremme) om mulige synergier mellem den aldrende befolkning og økonomien. Det grå guld er et nyt emne, der for Kommissionen berører en række forskellige politiske områder. Kommissionen har nedsat en intern arbejdsgruppe, der skal koordinere de forskellige europæiske politikker om demografiske ændringer, og i denne henseende vil Kommissionen overordnet set fortsætte arbejdet med demografi og mere specifikt med det grå guld. Dette arbejde kan føre til en række initiativer fra Kommissionens side vedrørende f.eks. konsekvenserne af befolkningens aldring og mulighederne ved det grå guld.

Som svar på befolkningens aldring har Kommissionen også iværksat det vigtige initiativ i2010, der foreslår en holistisk tilgang og praktiske foranstaltninger vedrørende udvikling samt innovativ og mere intensiv brug af informations- og kommunikationsteknologier. Dette initiativ vil trække på alle tilgængelige instrumenter inklusive initiativer under det syvende rammeprogram i henhold til artikel 169 inden for området intelligente omgivelser, det nye program for konkurrenceevne og innovation inden for bedste anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier vedrørende aldring inklusive bevidsthedsfremmende foranstaltninger og politiske foranstaltninger. Kommissionen forventes at præsentere sin meddelelse om dette emne i starten af 2007.

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). - (NL) Fru formand! Jeg takker kommissær Špidla for hans aktive holdning på dette område. Alligevel er mulighederne for tjenesteydelser og produkter til det "grå guld" stadig utilstrækkeligt inde i billedet. Foruden de fem instrumenter, der er nævnt i meddelelsen "Europas demografiske fremtid: et problem eller en udfordring", bør det grå guld tilføjes som et sjette særskilt instrument. Går De ind for det? Jeg har et forslag. Som De sagde, mødes regionerne den 25.-26. februar vedrørende seniornetværket. Er De rede til på dette grundlag også at se på, hvad det kan betyde for den yderligere justering i Parlamentet, f.eks. ved at tilrettelægge en høring i løbet af 2007 sammen med Parlamentet?

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Demografisk aldring, dens effekter og det grå guld - med andre ord fuldstændigt kendskab til ændringer som følge af demografisk aldring inden for både forbrug og produktion - er så vigtige emner, at hvis Parlamentet vedtager dette initiativ, kan jeg kun sige, at jeg vil følge det nøje og støtte det fuldt ud.

Med hensyn til søgningen efter organisationsmæssige strukturer mener jeg ikke, at vi i øjeblikket kan optere for én fast struktur, men uanset hvad der sker, vil vi følge udviklingen af SEN@ER-netværket, og vi vil også undersøge, hvor effektivt de relevante nationale koordineringsstrukturer fungerer.

Ærede medlemmer! Kommissionens meddelelse om demografisk aldring viser tydeligt, at demografisk forandring er en af de vigtigste ændringer i vores samfund. Den gennemtrænger alle samfundsområder og har en tværsektorel effekt. Kommissionen har derfor opteret for mainstreaming - dvs. anvendelse på tværs af alle politiske områder inklusive forbrugerpolitik og forbrugerbeskyttelsespolitik samt økonomien under ét.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand, fru kommissær! I Lissabon-strategien havde man allerede planlagt at øge konkurrenceevnen ved at hæve pensionsalderen til 65 år. I Tyskland er pensionsalderen hævet til 67 år. I det 21. århundrede hæver vi pensionsalderen og arbejdstiden i stedet for at indføre ny teknologi. Hvornår synes De, at man skal kunne gå på pension og nyde sit velfortjente otium?

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Fru formand! Pensionsalderen er et meget følsomt emne, og vi kan ikke gå efter den lette løsning og blot stipulere en bestemt alder på baggrund af en beslutning truffet på EU-plan. Dette emne falder helt og holdent ind under medlemsstaternes kompetenceområde. Jeg vil gerne understrege, at det er et legitimt spørgsmål, og at Kommissionens strategi ikke går ud på at fastsætte en bestemt alder. Kommissionens strategi, som jeg er varm fortaler for, går ud på at forlænge folks aktive alder og arbejdsliv. Tanken om at angive en alder på administrativt plan er ikke særlig vigtig. Det er langt vigtigere at skabe betingelser, under hvilke folk kan arbejde længere. Den administrative alder fastsættes ofte til 65 år, hvorimod EU-borgerens arbejdsliv gennemsnitligt ophører ved det 59. år.

Jeg vil også pointere, at den forventede levetid med en god sundhedstilstand er længere, og at gennemsnittet i øjeblikket ligger på 62 år i EU, selv om alderen varierer meget i de forskellige medlemsstater. Det er også noget, der skal tages hensyn til i debatten.

Jeg vil gerne understrege, at tanken om et samfund med plads til alle bygger på det faktum, at arbejde ikke kun har økonomiske aspekter, men at det også handler om et aktivt samfundsengagement. Videnskabelig forskning har klart vist, at tidlig pensionering inden en person har udnyttet sit potentiale fuldt ud mere føles som en byrde end som en fordel.

Jeg vil gerne vende tilbage til Deres oprindelige spørgsmål. Kommissionen planlægger ikke at fastsætte eller anbefale en bestemt pensionsalder på administrativt plan. På den anden side mener den, at det i lyset af den demografiske aldring og den længere pensionisttilværelse er rimeligt at udvide folks arbejdsliv. Derfor bør der vedtages en række foranstaltninger, hvoraf en administrativ forlængelse af pensionsalderen efter min mening er en af de mindre væsentlige.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Netop når det gælder den ældre generation, er der en voksende interesse i at opmuntre dem til at give penge ud, altså til at forbruge. I modsætning hertil bliver det imidlertid stadig vanskeligere allerede for 40- eller 50-årige at få arbejde. Det giver sig naturligvis også udslag i lavere pensioner. Især for kvinder stiger risikoen for en alderdom i armod. Hvordan vil Kommissionen løse denne modsætning?

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Fru formand! For det første er det meget vigtigt at øge den overordnede kapacitet på EU's arbejdsmarked ved hjælp af foranstaltninger, som efter vores mening er produktive og vigtige for arbejdsmarkedet. Disse foranstaltninger omfatter øget beskæftigelsesegnethed, erhvervsuddannelse, omskoling, støtte til folk, der har mistet deres arbejde, samt begrebet fleksibilitet og sikkerhed, hvor man aktivt støtter folk i overgangsperioder. Sidstnævnte betyder ikke nødvendigvis, at folk har mistet deres job. Det kan også betyde overgangen fra en beskæftigelsestype til en anden. Alt dette er meget vigtige emner, der bør indarbejdes i løsningen på det problem, De præsenterede, hvilket vil sige aktivering af det europæiske arbejdsmarked.

Det andet mål består i at vurdere og eliminere alle diskriminerende elementer eller elementer, der kan skabe ulighed med hensyn til pension og socialsikringsordninger. Kommissionen finder alt dette vigtigt, og det er den retning, den bevæger sig i.

En anden foranstaltning, der også er en del af Lissabon-strategien, består i at skabe højere beskæftigelse blandt personer over 50. I øjeblikket er en af de vigtigste målsætninger at eliminere den kønsbetingede lønforskel, fordi den er en af de vigtigste årsager til forskelle i pensionsalderen. I dette tilfælde tager Kommissionen et vidtfavnende synspunkt, der omfatter arbejdsmarkedet, socialsikringsordninger og lønforskelle. Efter min mening er dette synspunkt og denne tilgang den rigtige fremgangsmåde.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 47 af Bernd Posselt (H-0982/06)

Om: Demografi og forældreydelse

Har Kommissionen i sine seneste undersøgelser af spørgsmålet demografi også beskæftiget sig med virkningerne af den såkaldte forældreydelse for befolkningsudviklingen i Norge, og har den til hensigt at sammenligne sådanne modeller i ikkemedlemsstater som Norge og modeller i medlemsstater som Frankrig med hinanden?

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Kommissionen har endnu ikke undersøgt de forskellige understøttelsessystemers betydning for fødselsfrekvensen. Der er generel enighed blandt demografieksperterne om, at det er vanskeligt at skille effekterne af de forskellige finansielle fordele fra andre og måske afgørende faktorer, der påvirker fødselsfrekvensen. Kommissionen mener imidlertid, at søgningen efter gennemprøvede strategier ikke udelukkende skal begrænses til EU's medlemsstater. Vi kan bestemt lære noget af den måde, hvorpå de nordeuropæiske ikkemedlemsstater Norge og Island har håndteret problemet med demografiske ændringer.

Efter vedtagelsen af Kommissionens meddelelse "Den demografiske udvikling i Europa - En udfordring, men også en chance" den 12. oktober 2006 besluttede Kommissionen at nedsætte en gruppe af regeringseksperter i demografiske og familiemæssige spørgsmål, der skal hjælpe Kommissionen med fremtidige aktiviteter og skabe grundlaget for udveksling af gennemprøvede strategier. Jeg vil også pointere, at Kommissionen ud over at vedtage meddelelsen om demografi også besluttede at orientere arbejdsmarkedets parter i EU om spørgsmålet om en harmonisering af arbejdsliv, privatliv og familieliv. Arbejdsmarkedets parter er blevet opfordret til at vurdere, hvorvidt der er behov for en yderligere forbedring - specielt med hensyn til arbejdstid, fleksible arbejdsvilkår, de nye muligheder som følge af informationsteknologi, tilgængeligheden og kvaliteten af børnepasning, pleje af ældre og andre plejekrævende personer samt ferier inklusive familieferier og ferier, der bruges til pleje af plejekrævende personer, børn eller handicappede familiemedlemmer.

I lyset af det faktum, at arbejdsmarkedets parter i Norge er medlemmer af de europæisk organisationer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter, vil der blive taget hensyn til deres erfaringer med familiebidrag.

Kommissionen vil også støtte det tyske formandskabs oprettelse af en europæisk alliance for familier. Kommissionen mener, at en sådan alliance vil kunne medvirke til at identificere gennemprøvede tilgange og muliggøre en udveksling heraf mellem medlemsstaterne med henblik på at forbedre familieforholdene i EU og give europæerne mulighed for at få det antal børn, de måtte ønske. Som de ærede medlemmer måske har forstået af mit lange indlæg, har Kommissionen endnu ikke direkte vurderet spørgsmålet om finansielle betalinger, der vil blive undersøgt på et senere tidspunkt.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Mange tak, hr. kommissær, for Deres gode svar og for det mod, hvormed De går til dette spørgsmål, som mange af Deres forgængere er veget tilbage for. Jeg vil gerne spørge om, hvorvidt De også planlægger initiativer for at fremme børne- og familievenligheden i de europæiske samfund på det immaterielle område, og tænker De også på at inddrage ngo'er, private organisationer og privatpersoner, så civilsamfundet kan blive integreret i dette arbejde?

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Fru formand! Da tiden er meget knap, vil jeg fatte mig i korthed. I lyset af det faktum, at de materielle forhold har stor betydning for vores liv, livskvalitet og underhold af folk og familier, er det klart, at vi kun kan komme videre med dette emne, hvis vi formår at tøjle ngo'ernes kompetencer. Følgelig regner vi med omfattende inddragelse af forskellige ngo'er og foreninger, sådan som hr. Posselt sagde i sit spørgsmål.

  Formanden. - Spørgsmål nr. 48-53 besvares skriftligt.

Spørgsmål nr. 54 af Marc Tarabella (H-0955/06)

Om: Den fejlslagne forbrugerpolitik på det indre marked

Den seneste Eurobarometerundersøgelse fra marts 2006 har endnu en gang vist, at forbrugerne nærer et dybt mistillid til det indre marked, og er totalt uvidende om deres rettigheder og midler til at løse problemer.

Kan Kommissionen forklare, hvorfor den omfattende gældende lovgivning er utilstrækkelig og/eller er gennemført så dårligt, at forbrugerne afskrækkes fra og mangler tiltro til at handle på den anden side af grænsen? Hvordan agter Kommissionen at beskytte forbrugerne mod den stadig hyppigere misbrug, som forbrugerne er ofre for efter den voldsomme tilgang i salg via internet? Hvorfor benytter Kommissionen slet ikke de klager, som den selv modtager i tusindvis, om handler på tværs af grænsen, rejser, sundhedspleje osv.?

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EL) Fru formand! Den undersøgelse, som parlamentsmedlemmet omtalte, bekræfter Kommissionens vurdering om, at der skal gøres meget for at forbedre forbrugernes tillid til det indre marked. Men hvis vi tænker på, hvor vi startede - på vores udgangspunkt - og på, hvor vi befinder os i dag, bør vi ikke have et helt så negativt synspunkt.

Der har været en markant udvikling, hvilket vi kan bevidne gennem de foranstaltninger, vi har vedtaget og gennemført i de seneste år. Kommissionen hviler imidlertid ikke på laurbærrene, men forsøger fortsat at fremme forbrugernes tillid, men medlemsstaterne spiller også en vigtig rolle. Trods den lave tillid, der skyldes flere faktorer, er en af de vigtigste faktorer den manglende harmoniserede forbrugerbeskyttelsesordning. Det betyder, at forbrugerne ikke ved, hvad de skal forvente, når de handler uden for hjemlandets grænser. De må imidlertid indrømme, at der i de seneste år er sket meget i retning af at løse disse problemer. Det står også klart, at der skal gøres en langt større indsats for at øge forbrugernes tillid, specielt med hensyn til den eksisterende lovgivning og dens gennemførelse. Både de allerede trufne foranstaltninger og de foranstaltninger, der planlægges, skal gøre noget ved det stigende antal urimelige eller ulovlige forretningsmetoder.

Er der gjort noget på EU-plan? For det første vil jeg forsikre Dem om, at Kommissionen på intet tidspunkt har ignoreret en klage, som den har modtaget, eller som den fortsat modtager via sine netværk. Tværtimod har sådanne klager tidligere sat gang i tingene - f.eks. i godkendelsen af lovgivningen mod illoyal handelspraksis. Klagerne spiller også en vigtig rolle i data- og informationsbasen for fremtidige aktioner, f.eks. for timesharing. Med lovgivningen om timesharing vil vi dække rejseprodukter, der i øjeblikket ikke er omfattet af lovgivningen, og for hvilke der således ikke er en acceptabel forbrugerbeskyttelse.

Den anden lov, jeg nævnte - nemlig direktiv 2005/29 om illoyal handelspraksis, forbyder aggressiv handelspraksis såsom salg under pres samt vildledende og urimelige reklamer. EU's forbrugere er beskyttet, uanset om de handler i deres eget land, i andre medlemsstater eller via internettet. Denne beskyttelses horisontale natur betyder, at den også kan bruges til at kontrollere nye praksis, der opstår, efterhånden som markedet udvikler sig.

Bortset fra dette har direktiv 2000/31 om elektronisk handel introduceret informationskrav med henblik på at sikre forbrugerne fuldstændig oplysning om den handlendes identitet med hensyn til den kommercielle natur af kommunikation over internettet, reelle priser og tekniske hjælpemidler.

Forordning 2006/2004 om samarbejde vedrørende forbrugerbeskyttelse vil gøre det muligt for de kompetente nationale myndigheder at gøre en hurtig indsats over for hensynsløse og urimelige grænseoverskridende handlende, uanset hvor i EU de måtte befinde sig.

I forslaget til en forordning vedrørende den lov, der skal anvendes i aftalerne - dvs. "Rom-I-forordningen" - vil Kommissionens forslag øge forbrugernes tillid betragteligt og høste fordelene ved en lovgivning, som forbrugerne allerede kender. Vi har også Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre eller økonomiske konfliktløsningsnetværk, der vil oplyse forbrugerne om deres rettigheder og hjælpe dem med at sikre deres rettigheder gennem retlige appeller eller udenretlige afgørelser i grænseoverskridende sager.

Som parlamentsmedlemmerne ved, vil Kommissionen fremover fortsætte sin revision af lovgivningen om forbrugerbeskyttelse. En grønbog vil meget snart blive godkendt til en bredere offentlig høring. Målet med det er at finde en metode til at modernisere og forbedre den eksisterende lovgivning med henblik på at øge forbrugernes og virksomhedernes tillid, så de kan købe og sælge inden for det indre markeds grænser. Endvidere vil spørgsmålet om forbrugerbeskyttelse blive undersøgt inden for rammerne af den kommende strategi for forbrugerpolitik.

Som De kan se, indikerer vores undersøgelser på den ene side, at der fortsat er alvorlige problemer, men på den anden side forstår De sikkert, at Kommissionen ikke forholder sig passivt. Tværtimod tager den skridt, der er del af et komplet program for håndtering af de ulemper, der er registreret under undersøgelsen.

  Marc Tarabella (PSE). - (FR) Fru formand! Tak for Deres svar, hr. kommissær. Det overrasker mig ikke, da det lige nøjagtig bekræfter den holdning, Kommissionen gav udtryk for i det handlingsprogram, der netop er blevet vedtaget for perioden 2007-2012, og som har som eneste formål - jeg citerer - at garantere et højt niveau for forbrugerbeskyttelse og effektiv gennemførelse af reglerne om forbrugerbeskyttelse.

Hvordan har Kommissionen i praksis tænkt sig at lægge sag an mod de medlemsstater, der f.eks. med hensyn til garantier og fjernsalg ikke anvender de eksisterende direktiver korrekt, og som udsætter de forbrugere, der prøver at udnytte det indre marked, for meget alvorlige risici? Til slut mener De så ikke, at denne Kommissions politik stik imod traktatens ånd har ført borgeren som forbruger ind i det dårlige forhold til og afvisningen af det indre marked?

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Vi vil undersøge, hvordan denne lovgivning er implementeret gennem vores undersøgelse af EU's acquis. Vi vil først og fremmest sikre, at medlemsstaterne har gennemført lovgivningen fuldt ud. Hvis det viser sig, at der stadig er problemer på det indre marked, selv om gennemførelsen er tilfredsstillende, og der stadig er handelshindringer eller afvigelser i forbrugerbeskyttelsen blandt medlemsstaterne, vil vi sikre, at disse fejl korrigeres via yderligere initiativer. Vi følger således situationen nøje og vil sikre, at medlemsstaterne følger EU-lovgivningen fuldt ud, hvad angår forbrugerbeskyttelse.

Som alle ved, vil min kollega, fru Kuneva, overtage området for forbrugerbeskyttelse den 1. januar, og hun er også meget optaget af dette spørgsmål.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 55 af Sarah Ludford (H-0965/06)

Om: GM-ris

Selv om Kommissionens beslutning af 23. oktober om obligatoriske undersøgelser af importeret ris med henblik på påvisning af genetisk modificerede organismer hilses med tilfredshed, giver mange aspekter i denne forbindelse anledning til dyb bekymring.

Hvordan kan de europæiske forbrugere have tillid til sådanne certificeringssystemers pålidelighed, efter at der i forsendelser af ris, som ifølge de amerikanske myndigheder var blevet certificeret, blev fundet såkaldt GMO LLRICE 601 (uautoriseret rissort)?

De britiske supermarkeder har efter sigende solgt GM-forurenet ris importeret fra USA med tilladelse fra det officielle britiske kontrolorgan for fødevaresikkerhed, the Food Standards Agency. Kan forbrugerne på baggrund heraf have tillid til dette kontrolorgan? Er agenturets politik forenelig med fællesskabsretten?

Den britiske regering har foreslået, at der gives tilladelse til at dyrke genmodificerede afgrøder sammen med konventionelle og økologiske afgrøder. Hvordan agter Kommissionen at forhindre omgåelse af fællesskabsretten med hensyn til fødevareforurening?

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Det er korrekt, at det er et meget vigtigt spørgsmål for os, og det er helt klart, at uautoriserede produkter ikke kan indføres i EU. Vi har et meget strengt system til at sikre, at ingen produkter slipper igennem undersøgelsesproceduren.

Spørgsmålet om forurening af langkornet ris fra USA, der involverer uautoriseret GMO LLRICE 601, viser, at der ikke blot er tale om en erklæring, men et faktum. Vores reaktion har vist, at vi vil anvende EU-lovgivningen i alle tilfælde.

Så snart Kommissionen blev informeret om forureningen af ris, traf den alle de foranstaltninger, der var muligt, for at forhindre, at uautoriserede produkter blev indført på markedet. Vi fastsatte først et krav til certificering af hver enkelt forsendelse, der ankom til EU. Men da vi blev klar over, at forsendelser af ris fra USA, der ifølge de amerikanske myndigheder var blevet certificeret, indeholdt GM-forurenet ris efter undersøgelsen i indførselshavnen i EU, blev kravene til certificering skærpet ved fastlæggelse af yderligere systematisk undersøgelse af hver forsendelse, der kommer fra USA.

Det er derudover også vigtigt, at denne yderligere undersøgelse foretages på grundlag af en harmoniseret og meget streng prøvetagnings- og undersøgelsesprocedure, som garanterer pålidelige og sammenlignelige resultater, således at vores forbrugere kan være sikre på, at enhver forsendelse af langkornede ris fra USA er undersøgt to gange, både i USA og ved indførsel i EU.

Jeg vil minde om, at medlemsstaterne har det primære ansvar for at håndhæve disse krav og verificere, at kravene opfyldes af operatørerne. Kommissionen har systematisk mindet de nationale myndigheder om denne forpligtelse til at foretage relevant kontrol og trække forurenede produkter tilbage.

Det britiske kontrolorgan for fødevaresikkerhed har klarlagt sin strategi ved at godkende konklusionerne fra det stående udvalg den 11. september 2006. I denne sammenhæng forpligter medlemsstaterne sig til at kontrollere alle lagrede bulk-forsendelser af ris fra USA, der allerede er på markedet i EU.

Når det drejer sig om produkter ude i butikkerne, skal medlemsstaterne i henhold til EU-lovgivningen træffe alle foranstaltninger til sikring af, at disse produkter undersøges og fjernes fra markedet, hvis det er nødvendigt. Men målet er at fastlægge lovgivningen. Det er op til de enkelte medlemsstater at sikre, at der træffes effektive foranstaltninger.

Hvad angår spørgsmålet om krydsbestøvning er det vigtigt at huske, at der ikke kan dyrkes genmodificerede afgrøder i EU, medmindre det er vurderet til at være sikkert i forhold til miljøet og dyresundheden og godkendt til dyrkning. Medlemsstaterne er i færd med at udvikle fælles strategier for at sikre, at de så vidt muligt kan begrænse omfanget af genmodificerede tilsætningsstoffer og ikkegenmodificerede afgrøder og tackle spørgsmålet om de økonomiske konsekvenser. Dette hører under medlemsstaternes kompetenceområde efter EU's henstillinger og retningslinjer. På grund af de særlige karakteristika for hver medlemsstat - landskabet, miljøet, klimaforholdene - er det vigtigt, at medlemsstaterne hver især træffer de relevante foranstaltninger.

Vi ved, at mange medlemsstater, herunder Det Forenede Kongerige, har defineret eller er i færd med at definere tilgangene til at sikre, at de genmodificerede afgrøder kan eksistere sammen med konventionelle og økologiske afgrøder. Medlemsstaterne skal orientere Kommissionen om de nationale foranstaltninger for sameksistens, som de ønsker at træffe, og Kommissionen vil følge situationen meget tæt.

  Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Fru formand! De kan hævde, hr. kommissær, at ingen uautoriserede produkter kan indføres på det europæiske marked, men det er ganske enkelt ikke tilfældet. Da USA certificerede dette risprodukt som ikkegenmodificeret, var det ikke sandt, og det er først nu, at undersøgelse er påkrævet.

De hævder, at det britiske kontrolorgan for fødevaresikkerhed har klarlagt sin holdning, men kan De oplyse os om, hvilken forklaring De modtog fra kontrolorganet? Var det korrekt at informere butikkerne om, at de ikke skulle trække risene tilbage?

Hvordan kan den handling, som det britiske kontrolorgan for fødevaresikkerhed har foretaget, forsvares, når det er ulovligt at sælge genmodificeret ris? Er kontrolorganet stillet til regnskab?

Viser denne episode ikke, at forsøg på at foregive, at økologiske og konventionelle fødevarer kan beskyttes imod forurening med genmodificerede stoffer, bestemt ikke er overbevisende?

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Så længe der er genetisk modificerede produkter i verden, som ikke er godkendt af EU, skal vi altid være på vagt og træffe alle de foranstaltninger, der er til rådighed. Vi fandt hurtigt ud af, at vi ikke kunne stole på certificeringen i USA, og vi indførte derefter vores egen undersøgelsesprocedure, og det viser efter min opfattelse, at vi tager situationen meget alvorligt.

Hvad angår sagen om Det Forenede Kongerige skal alle produkter, der indeholder uautoriserede genmodificerede komponenter, trækkes tilbage, idet de er markedsført ulovligt. Det er alle medlemsstaterne forpligtet til, herunder Det Forenede Kongerige. Det blev understreget over for de britiske myndigheder.

Det er sandt, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet hævdede, at der ikke var nogen overhængende sundhedsfare, og Det Forenede Kongerige gentog dette udsagn, men efter Kommissionens opfattelse skal ethvert produkt af denne type, der ikke er godkendt gennem vores procedurer, og som er markedsført ulovligt, fjernes. Efter at vi understregede over for de britiske myndigheder, at der var tale om en retsordning, skiftede de holdning. Vi sikrer i denne sammenhæng, at medlemsstaterne også følger lovgivningen, som er meget streng, og at ingen uautoriserede produkter kan nå ud til forbrugerne. Efter nogen diskussion har Det Forenede Kongerige ændret holdning.

  Formanden. - De spørgsmål, som på grund af manglende tid ikke blev besvaret, besvares skriftligt (se bilag).

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 19.50 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Edward MCMILLAN-SCOTT
Næstformand

(1) EUT L 46 af 17.2.2004, s. 1.

23. Globaliseringsfonden (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Roselyne Bachelot-Narquin for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (KOM(2006)0091 - C6 0082/2006 - 2006/0033(COD)) (A6-0385-2006).

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand! Jeg vil takke Parlamentet og i særdeleshed fru Bachelot for hendes utrættelige arbejde for at fremme forhandlingerne om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (Globaliseringsfonden). Jeg vil også benytte lejligheden til at takke det finske formandskab for dets store indsats for at sikre vedtagelsen af forslaget om Globaliseringsfonden under førstebehandlingen. Vedtagelsen af fonden vil sende et klart politisk signal om, at EU stoler på sine borgere.

Vi skal huske på, hvorfor denne fond blev til. Ingen tvivler på verdenshandelens bidrag til vores arbejdsmarkeder og økonomi. I nogle områder har verdenshandelen imidlertid betydet ændringer i økonomiernes struktur, som til gengæld har medført store jobtab. Vi er ofte i stand til at forudsige forandringer og reagere på en bestemt situation ved at indføre støttemekanismer som f.eks. Den Europæiske Socialfond. Nogle gange er det imidlertid ikke muligt at forudsige, hvornår jobtab vil forekomme og i hvilket omfang. Nu har vi Globaliseringfonden til at reagere på sådanne kriser.

Kommissionen har helt fra starten informeret EU-borgerne om denne fonds betydning, hvilket er et håndgribeligt udtryk for europæisk solidaritet. I de senere år har Globaliseringsfonden f.eks. medvirket til at kompensere for de alvorlige jobtab som følge af ændringer i tekstilindustrien. Da kvoter blev afskaffet i tekstil- og beklædningssektoren ved udgangen af 2004 som en del af WTO-aftalen om tekstilvarer og beklædningsgenstande, var mange europæiske arbejdstagere i denne sektor truet af arbejdsløshed. Blandt de berørte regioner var Valencia og Katalonien i Spanien samt den sydvestlige region af Tjekkiet. Der var også betydelige jobtab i skotøjsindustrien i f.eks. den franske region Pas de Loire og den ungarske region Transdanubien. I dette tilfælde kunne Globaliseringsfonden hjælpe arbejdstagerne med at finde nye job, udvikle nye færdigheder og erhverve kvalifikationer eller med at starte egne virksomheder. Kommissionen baserede sit forslag på Rådets mandat om at oprette en fond, der specielt skulle yde ekstra støtte til arbejdstagere, der havde mistet deres job efter store strukturændringer i verdenshandelen. De kriterier, som Kommissionen har foreslået for støtte, afspejler Rådets krav om, at støtte fra fonden skal være underlagt klare kriterier vedrørende de økonomiske forstyrrelsers omfang og deres indvirkning på lokale, regionale og nationale økonomier.

I den eksisterende version af den vedtagne tekst, er Parlamentets og Rådets holdninger helt i forlængelse af hinanden. Rådet og Parlamentet støttede kriterierne for at yde bistand i forhold til på den ene side sager vedrørende store virksomheder og på den anden side sager vedrørende smv'er. Ændringsforslaget om fleksibilitet, der skulle tage hensyn til bekymringerne hos medlemsstater med mindre arbejdsmarkeder, og som skulle dække exceptionelle sager, fik også stor opbakning.

Forordningen giver også medlemsstaterne mulighed for at yde støtte fra fonden i almindelighed med foranstaltninger, der afhænger af krisens art og den aktuelle situation i de enkelte lande.

Jeg vil atter takke Dem og i særdeleshed fru Bachelot for indsatsen med at få denne forordning skudt i gang i begyndelsen af 2007. Nu skal vi samarbejde om at gøre alle vores instrumenter og politikker gavnlige for EU's borgere. Jeg er sikker på, at kombinationen af politikker og indsatser på nationalt plan og på EU-plan med Den Europæiske Socialfond og nu Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen vil være til fordel for borgerne.

  Roselyne Bachelot-Narquin (PPE-DE), ordfører. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I morgen skal vi for tredje gang afsige dom over Fonden for Tilpasning til Globaliseringen. Projektets retsgrundlag var vedtagelsen af Böge-betænkningen om de finansielle overslag for 2007-2013. I artikel 28 i den interinstitutionelle aftale defineres ud over fondprojektet en årlig sum på 500 millioner euro over syv år sammen med en del af budgetproceduren.

Den anden ratificering kom til udtryk med hr. Cottignys initiativbetænkning om omstrukturering og beskæftigelse, som blev vedtaget i marts. Den seneste tids begivenheder inden for bilsektoren har gjort os mere forsigtige med hensyn til fremtiden inden for økonomiske sektorer, der er blevet svækket eller er i tilbagegang. Jeg vil gerne i forbindelse med denne forhandling sende mine tanker og støtte til de arbejdstagere, der er blevet ramt af den sociale katastrofe på Volkswagen-fabrikken i Forest.

Parlamentet har således to gange støttet konklusionerne fra Hampton Court-topmødet, hvor det fondprojekt, Kommissionens formand, hr. Barroso, havde udtænkt, blev ratificeret. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender vedtog torsdag den 26. oktober betænkningen om forslag til forordning med et meget stort flertal, og dette tjente som udgangspunkt for forhandlingerne på trepartsmødet. Målet med dette trepartsmøde var at nå frem til en aftale under førstebehandlingen, så fonden, som De sagde, hr. kommissær, kan blive operationel fra den 1. januar. Forhandlingerne på trepartsmødet endte positivt torsdag den 30. november med, at jeg, hr. Andersson og hr. Lewandowski samt ordføreren for udtalelsen, hr. Seppänen, tilsluttede os budgetdelen, hvor sidstnævnte havde adgang til udvidet samarbejde.

Jeg vil gerne takke skyggeordførerne for deres konstruktive ånd - denne betænkning er Deres, hr. Cottigny, hr. Beaupuy og fru Schroedter - og gruppernes koordinatorer. Derudover vil jeg gerne takke repræsentanterne fra Kommissionen og det finske formandskab.

Dagen efter trepartsmødet blev aftalen ratificeret i Rådet af Coreper. Derfor har Parlamentets medlemmer under morgendagens afstemning mulighed for at nå frem til en aftale under førstebehandlingen om oprettelse af EGF.

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har arbejdet i henhold til fire principper, som vi har fulgt gennem hele forhandlingen. Det første princip er europæisk merværdi. Det handler på ingen måde om at træde i medlemsstaternes sted, når det drejer sig om at håndtere de sociale konsekvenser af industrielle katastrofer. EGF's operationer vil være målrettet mod sager, der symboliserer sociale katastrofer på europæisk plan, der indtræffer som følge af ændringer af den internationale handelsstruktur. Europa-Parlamentet har derfor specifikt insisteret på, at reglen om 50 % samfinansiering blev indføjet i forordningens artikel 10 med henblik på at markere den europæiske ambition og ikke en europæisk støtte til internationale katastrofer. På samme måde har vi indført det grænseoverskridende element af visse katastrofer.

Det andet princip er ansvarlighed. EU, som er ansvarlig for internationale handelsforhandlinger, påtager sig således de potentielle konsekvenser af Unionens strategiske beslutninger. Det er netop vores ansvar at påtage os globaliseringens positive aspekter, men også at tage højde for dens potentielt negative konsekvenser.

Det tredje princip er retfærdighed. Retfærdighed først og fremmest fordi vi henvender os til kvinder og mænd. Dernæst territorial retfærdighed fordi alle medlemsstater er involveret, og vi har afvist forskelsbehandlingen af de små arbejdsmarkeder, som fra nu af vil kunne nyde godt af beskyttelsesklausulen og udvidelsen af bestemmelserne i artikel 2 b).

Det fjerde princip er effektivitet. I artikel 3 om støtteberettigede aktioner har vi klart forbudt passive sociale beskyttelsesforanstaltninger. Vi vil have proaktive foranstaltninger, der er rettet mod at få arbejderne i arbejde igen, især ældre arbejdere, som ikke skal være dømt til at gå på tvungen førtidspension eller til længerevarende arbejdsløshed. EGF-programmet har således en plads i Lissabon-strategien, da det understøtter den europæiske konkurrenceevne. Effektivitet betyder også kontrol og evaluering af processen, hvilket Parlamentet har lagt stor vægt på. Vores mål er i sandhed i kraft af EGF at give Europa et instrument svarende til det, USA allerede har haft i 40 år i form af Trade Adjustment Act, som sidste år hjalp over 170.000 amerikanske arbejdstagere, hvoraf over 70 % fandt et langsigtet job.

Mange af mine kolleger støtter idéen om en fond, men beklager de manglende midler. Jeg kan godt forstå dem. Ikke desto mindre vil jeg gerne understrege, at dette er et forsøg, som skal analyseres og derefter finpudses og styrkes. Dette forsøg vil være første skridt på vejen til oprettelse af en egentlig global europæisk globaliseringsstrategi. Sådan en strategi har vi ikke i dag, og vi vil ikke ret længe kunne være verdens eneste strategiske handelsaktør, der ikke har en sådan køreplan.

  Giulietto Chiesa (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Globaliseringen kræver ikke kun ofre i udviklingslandene, men også i Europa.

De første ofre for globaliseringen var indbyggerne i de udviklingslande, hvor WTO's fjernelse af toldbarriererne ikke havde nogen konkret effekt. Desværre er der dog også ofre i Europa, eftersom mange europæeres leveforhold er blevet radikalt forværret. Enten er der ikke noget arbejde, eller også er ansættelsesforholdene usikre.

Socialstaten og den sociale sikring er i krise. Fonden for Tilpasning til Globaliseringen er vigtig, eftersom den sender et positivt signal, men desværre er der næsten kun tale om et symbolsk signal. De midler, der er sat af, er nemlig ikke tilstrækkelige i forhold til de fastlagte målsætninger, og det antal arbejdstagere, som man hjælper - mellem 35.000 og 50.000 - er også symbolsk. Man kan således forestille sig, at fonden bliver til masser af små bække, som gør, at flere ansøgere står tomhændede tilbage.

  Esko Seppänen (GUE/NGL), ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. - (FI) Hr. formand! Vi i Budgetudvalget er specielt interesserede i, hvordan de penge, der er blevet sparet inden for andre udgiftsområder, bliver overført til denne fond. Hvis budgettet udarbejdes for år N, ønskede Rådet at anvende pengene efter følgende system: først skulle de ubrugte margener for år N minus 1 forud for det budget, der er til behandling, overføres til globaliseringsfonden, og først derefter kunne de ubrugte forpligtelsesbevillinger for år N minus 2 forud for det overføres til fonden. Parlamentet kunne imidlertid ikke acceptere logikken i denne rækkefølge. Vi ønskede først at anvende de kendte forpligtelsesbevillinger for år N minus 2 forud for udarbejdelsen af budgettet og først derefter margenerne for år N minus 1.

Kommissionen støttede Parlamentets synspunkt, hvilket indikeres stærkt af det brev om fondsoverførsler, som kommissær Dalia Grybauskaitė sendte til Parlamentet. Rådet accepterede systemet på trepartsmødet. Jeg vil gerne takke Roselyne Bachelot-Narquin for hendes fortræffelige samarbejde. Budgetudvalget kan således godkende resultatet af trepartsdrøftelserne.

  Vladimír Remek (GUE/NGL), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Trods forskellige meninger om eksistensen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (Globaliseringsfonden), har Udvalget om Industri, Forskning og Energi konkluderet, at fonden kan fungere som et udtryk for EU's solidaritet med arbejdstagere, der har mistet deres job på grund af strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre. Efter min mening var Kommissionens oprindelige forslag, der var baseret på udvalgets diskussioner og kompromisforslag, bedre egnet til at dække behovene hos de fleste medlemsstater inklusive de mindre, ligesom det svarede bedre til smv'ernes forhold. Det centrale kriterium er fortsat adgang til fonden.

Desværre tages der i nærværende dokument om oprettelse af fonden ikke tilstrækkeligt hensyn til de enstemmigt vedtagne konklusioner fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. F.eks. er leveringen af finansiel støtte fortsat betinget af, at mindst 1000 arbejdstagere er blevet afskediget. Globaliseringsfonden bør være en kilde til hurtig støtte. Som vi siger i vores land: "hurtig hjælp er dobbelt hjælp". Ikke desto mindre er der ingen tidsfrister inden for hvilke Kommissionen skal beslutte sig for at yde støtte fra fondene. Efter min mening er det faktum, at Globaliseringsfonden kun kan udbetale kompensation for produktion, der flyttes uden for EU, et lidet lovende tegn, selv om jeg er klar over, at det er den eneste mulighed i henhold til fællesskabsretten. Jeg har ikke desto mindre ofte hørt en lignende mening blive udtrykt under forhandlinger i Parlamentet og Rådet, og de europæiske fagforeninger har også kritiseret dobbeltmoralen i holdningen over for de arbejdsløse.

Nærværende forslag om oprettelse af Globaliseringsfonden afspejler til forskel fra den version, der blev vedtaget af Udvalget om Industri, Forskning og Energi, ikke vilkårene for de små medlemsstater eller smv'erne, der udgør selve rygraden af den europæiske økonomi. Derfor er jeg ikke den eneste, der finder det vanskeligt fuldt ud at støtte denne version af Globaliseringsfonden.

  Jamila Madeira (PSE), ordfører for udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget. - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er skabt for at råde bod på de sociale nødsituationer, der er opstået i EU's medlemsstater. Hertil hører klart den økonomiske svøbe, som den globaliseringsbetingede arbejdsløshed udgør. Med 19 millioner arbejdsløse skal der findes løsninger.

Fonden finansieres af uudnyttede midler fra andre budgetposter op til højst 500 millioner euro pr. år. Den får ikke egen budgetpost, og der kan heller ikke overføres fondsmidler til det følgende år, som tilfældet er med Solidaritetsfonden. Det er et alvorligt problem, da vi derved risikerer ikke at kunne gribe ind over for klart støtteberettigede situationer, fordi der ikke er midler til rådighed. Jeg finder forordningen altovervejende god, men er dog skeptisk over for de strenge kriterier for støtteberettigelse, der fremgår af artikel 2. Vi har fået indført en fleksibilitetsbestemmelse, men jeg frygter, at den alligevel ikke hindrer mindre lande og regioner i at falde igennem, fordi de ikke opfylder det kvantitative kriterium, selv om globaliseringens følger kan være nok så mærkbare.

Vi må bidrage med et instrument, der medvirker til at bevare den europæiske sociale model, der er Europas særkende. Vi bør derfor støtte vores arbejdstagere med Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og arbejdstagerne i resten af verden ved at opstille sociale kriterier som barriere mod import af bestemte produkter til EU. Kun på den måde kan vi forsvare vores sociale model og varetage millioner af menneskers interesser over hele verden gennem fremme af en mere retfærdig handel.

Jeg slutter af med at appellere til, at vi gør alt, hvad vi kan, for i tide at finde løsninger på de alvorlige økonomiske og sociale problemer, som globaliseringen medfører.

  Ria Oomen-Ruijten, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Yderst fornuftigt har Det Europæiske Råd på forslag af kommissionsformand Barroso besluttet at oprette denne globaliseringsfond, hvilket vi drøfter i dag. Vi kunne også have valgt f.eks. at lave ESF om, men det er ikke sket. Hvad jeg finder positivt, er, at vi med dette forslag erkender, at globalisering har konsekvenser. Den har positive konsekvenser i den forstand, at det er den bedste måde til at yde udviklingshjælp, men på den anden side har den også negative konsekvenser på vores egne arbejdsmarkeder. Det forsøger vi nu at afbøde med 500 millioner euro om året, hvilket ikke vil være nok.

Jeg takker imidlertid ordføreren for, at hun i de forløbne måneder i dette forslag har foretaget utroligt mange forbedringer, som jeg vil nævne. For det første kan også arbejdsløse på de lidt mindre arbejdsmarkeder nu benytte denne fond, idet 15 % er til rådighed for dem. For det andet kan man, når der afskediges i tusindvis af mennesker inden for ni måneder, også benytte denne fonds muligheder, hvilket er meget vigtigt for SMV'erne. For det tredje er de 50 %'s samfinansiering slettet, hvilket er udmærket. For det fjerde er definitionen af SMV udvidet. For det femte er der ikke længere tale om passiv støtte til social sikring, således som det jo står i forslaget, men der føres en aktiv beskæftigelsespolitik med midlerne i denne fond.

Endelig kan vi sammen med Rådet træffe beslutning om udgifterne. Jeg er derfor tilfreds med måden, hvorpå der er foretaget tilpasninger. Selv om der skulle ske en katastrofe i min region, kan man hente midler fra denne fond til at skabe yderligere beskæftigelse. Det takker jeg fru Bachelot, men også medlemmerne af Budgetudvalget og medlemmerne af mit eget Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, mange gange for.

  Jean Louis Cottigny, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. Špidla, fru Bachelot-Narquin, mine damer og herrer! Jeg vil gerne lægge ud med at takke vores ordfører, fru Bachelot-Narquin, ikke fordi det er sådan, vi plejer at gøre, men fordi hun har været i stand til at sætte sit præg på denne betænkning. Under vores arbejde har hun været i stand til at skabe en konstruktiv stemning blandt alle ordførere og grupper, hvilket nu giver os mulighed for at behandle en betænkning under førstebehandlingen, hvilket er noget, vi ikke havde kunnet håbe på for blot kort tid siden.

Ja, til stor fortrydelse for dem, der mener, at Europa ikke er andet end et stort marked uden politiske målsætninger, er Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen nu ved at se dagens lys. Det er sandt, at det har været en svær fødsel, og at Volkswagen-arbejderne i Forest, som jeg ikke kan lade være med at tænke på i aften, desværre har ligget på vægtskålen. Men de har hjulpet projektets modstandere med at forstå, hvor nyttig og ikke mindst nødvendig denne fond er. Det er ganske klart, at De Europæiske Socialdemokraters Gruppe ikke var villig til at acceptere et hvilket som helst kompromis for at nå frem til en aftale under førstebehandlingen, men vi er virkelig tilfreds med resultaterne af trepartsmødet.

Vi er især glade for integrationen af forordningen om fonden, de forsikringer, vi har opnået takket være den vedholdenhed, Budgetudvalgets medlemmer har udvist, indarbejdelsen af beskyttelsesklausulerne, som vil give os mulighed for at hjælpe arbejdstagere, der er blevet afskediget, oprettelsen af en europæisk one stop-shop, som sikrer alle lige adgang til information, certificeringen for opnåede erfaringer som en anerkendelse af arbejdstagere, der pludselig står uden arbejde efter mange års beskæftigelse, finansiering af kooperative projekter og opnåelse af mikrokreditter og opretholdelsen af artikel 10, hvori fastsættes en procentsats på 50 % for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringens bidrag til finansieringen i tilfælde af katastrofer, hvilket gør dette instrument til en rent europæisk fond. Selvfølgelig er en aftale aldrig perfekt. Den er frugten af et kompromis.

Socialdemokraterne beklager f.eks., at det europæiske budget med hensyn til de ressourcer, fonden i dag har fået tildelt, kun er på 115,5 milliarder. Det er en skam, vi ikke har fået flere penge til dette budget.

Takket være denne aftale under førstebehandlingen vil fonden være operationel fra den 1. januar. Det giver fornyet håb om, at arbejdet med et socialt Europa endelig bliver sat i gang. Det er vigtigt at forstå, at jobusikkerheden og det, at de europæiske arbejdere sættes op imod hinanden, ikke er standarden. Det er op til Europa at sikre arbejdstagernes beskyttelse. Et socialt Europa er det eneste Europa, der kan bringe borgerne tættere på deres institutioner.

Denne fond er det første skridt på vejen mod et mere forenet Europa. I dag forventer europæerne, at Europa bidrager til deres jobsikkerhed og levestil på samme måde, som Europa har været i stand til at sikre fred og stabilitet i næsten 50 år.

  Jean Marie Beaupuy, for ALDE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. Špidla, mine damer og herrer! Tak for Deres tilstedeværelse, og frem for alt tak til Dem, fru Bachelot-Narquin, der, som min kollega, hr. Cottigny, netop på fremragende vis sagde, har været i stand til at forene idéerne i de forskellige dele af Parlamentet. Det er bestemt ikke, fordi hun manglede idéer, men det har faktisk været ganske berigende for debatten, at hun har suppleret sine egne idéer med medlemmernes idéer. Jeg vil også gerne takke Dem, hr. Špidla, for Kommissionens deltagelse og for den af Kommissionen på Rådets foranledning fremlagte tekst, som vi har kunnet arbejde med. Jeg noterer, at Rådet ikke er særlig godt repræsenteret i aften, men det ringe fremmøde opvejes uden tvivl af kvaliteten af de fremmødte.

Vi er endelig nået frem til en aftale. Det er det altafgørende. Igen, hvis nogen skulle betvivle Parlamentets evne til at forbedre de tekster, det får forelagt af Kommissionen, ja så kan vi bevise det for dem i aften!

Jeg skal ikke gentage fru Bachelot-Narquins kompetente opsummering. Jeg vil dog gerne understrege et punkt, som jeg mener er altafgørende med hensyn til det positive aspekt af den tekst, vi har fået forelagt, og som jeg ikke er i tvivl om, vi vedtager i morgen. Det er det meget proaktive aspekt, vi vil sikre med hensyn til efteruddannelse og omskoling, genplacering, genplacering af arbejdstagere, der bliver ramt af denne globaliseringsrelaterede udvikling, på et tidspunkt, hvor de mister deres job. Vi har i vores forskellige debatter insisteret på, at arbejdstagerne i kraft af uddannelsesordninger, hjælp til start af egen virksomhed og certificering for kvalifikationer for blot at nævne et par eksempler straks kan drage fordel af disse midler med henblik på at finde et job.

Ud over alle disse rosende ord vil jeg imidlertid gerne gøre opmærksom på en stor fare, nemlig de illusioner, kommunikationen om denne fond kan skabe. Hr. Cottigny, som åbenlyst er drevet af stor menneskelig venlighed og ønsket om at oprette et socialt Europa osv., gjorde ret i for et øjeblik siden at skitsere alle de forhåbninger, man har til os. Jeg råder til forsigtighed. Vi har kun 500 millioner euro, og selv om vi havde mere, ville det så være op til EU at træde i stedet for uddannelsesorganerne, staten, regionerne, kommunalbestyrelserne og alle bidragyderne, som der er mange af?

For det andet er det ganske vigtigt at forstå, at denne ordning kun findes, når en virksomhed desværre må afvikles, må erklære sig fallit og indstille sine aktiviteter. Det samme gælder dens leverandører, dens mange leverandører af tjenesteydelser. I sidste uge blev der i Bruxelles afholdt et todages forum om omstrukturering under ledelse og på foranledning af hr. Špidla. Her vil jeg gerne sige, at det arbejde, EU har gjort med hensyn til disse omstruktureringsarrangementer, er yderst vigtigt, for det vil lige præcis give os mulighed for at indtage en dynamisk holdning til forebyggelsen af en række negative konsekvenser og dermed fabrikslukninger.

Jeg mener, at det budskab, vi, og især De, hr. kommissær, sammen med Kommissionens organer generelt bør udsende, er, at der på den ene side er et menneskeligt ønske om at uddele nye ressourcer via denne Globaliseringsfond, og at Europa på den anden side, når det bruger denne klump af budgettet, lægger vægt på at tilpasse vores EU til globaliseringen, så vores overordnede økonomi og derfor også vores arbejdstagere i højere grad er i stand til at beherske verdens udvikling. Jeg mener, at det er dette budskab, vi skal udsende, så vi ikke få den slags kommunikation, der er så ekstremt forenklet, og som er skadelig for hele EU.

  Elisabeth Schroedter, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! De tager fejl, hvis De forventer, at jeg skal istemme lovprisningen af denne globale tilpasningsfond. For som vi husker, er fonden blevet nødvendig, fordi Kommissionen og Rådet ikke på forhånd vil inddrage sociale aspekter i deres internationale handelspolitik.

Fonden er i grunden en ildslukker, når den europæiske økonomiske politik ikke går hånd i hånd med social samhørighed. Den er baseret på beskedne og minimale midler i en reserve, hvor man først skal ud at lede efter pengene, når den europæiske politik ikke er socialt afbalanceret og dermed har svigtet. Her havde Parlamentet ikke andre muligheder end at være med til at lave denne fond. Det ville have været bedre, hvis Rådet havde afsat flere penge på budgettet til den langsigtede regionale og sektorale omstrukturering, modernisering og beskæftigelse. Her må man virkelig takke ordføreren fru Bachelot-Narquin, fordi hun trods modstanden i Parlamentet og Rådet har sørget for, at det nu er et virkelig forbedret forslag, der i en enkelt behandling bliver retsgrundlag for denne fond.

Det er virkelig godt, at hun har optaget vores ændringsforslag. Europa-Parlamentet har fået fjernet diskrimineringen af ældre arbejdstagere og givet dem samme chancer for fortsat beskæftigelse som de yngre kolleger. Det har givet ligestillingsprincippet samme vægt, som det har i Den Europæiske Socialfond, og - og det er meget vigtigt - det er opået, at denne fond også står til rådighed for mikrokreditter, så kvindelige arbejdstagere kan få et rimeligt kapitalgrundlag, hvis de er nødt til at blive selvstændige på grund af den truende arbejdsløshed, fordi de ikke har andre muligheder. Det er netop det centrale punkt, at de ikke har andre muligheder, fordi Europa på forhånd fører en forfejlet handelspolitik.

Vi har også støttet ordføreren på dette område, fordi hun her har været med til at forbedre muligheden for at bruge denne fond.

  Ilda Figueiredo, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Hr. formand! Kommissionens forslag er kun en lappeløsning på det alvorlige problem, som globaliseringens følger er for flere medlemsstater.

Som bekendt betyder alene de multinationale virksomheders omstruktureringer og udflytninger, at mange tusinder kastes ud i arbejdsløshed, og at udviklingen undermineres i store områder, hvor der ikke er alternative beskæftigelsesmuligheder. Ikke blot er Globaliseringsfondens midler helt utilstrækkelige, men der opstilles også betingelser, der reelt vil hindre, at midlerne anvendes i lande som Portugal, der er alvorligt ramt af de multinationale fabrikkers udflytning.

Når Globaliseringsfonden ikke må bruges ved omstruktureringer og udflytninger inden for EU, hindrer man, at der ydes støtte til arbejdstagerne i så kendte tilfælde som Opel i Azambuja, der skal flytte til Spanien. Noget lignende kan ske med andre, f.eks. Johnson Controls, der truer med at flytte til Rumænien, Lear og mange flere, der flytter til Polen eller andre lande i EU.

I realiteten er denne fond en symbolsk foranstaltning, der ikke løser noget. Dens budget er begrænset, og kriterierne for støtteberettigelse er snævre. Kommissionen anslår, at mellem 35.000 og 50.000 arbejdstagere vil kunne drage nytte af Globaliseringsfonden, men allerede i 2005 var mere end 570.000 arbejdstagere afskediget som følge af omstruktureringer, hvor de fleste omstruktureringer foregik inden for EU. Selv om det pompøst benævnes "Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen", er det blot et forsøg på at kamuflere de alvorlige følger, som EU's neoliberale politik har fået for arbejdstagerne.

Hensigten med denne fond er ikke at hindre afskedigelser, fabrikslukninger, udflytninger og profitmaksimering for enhver pris, hvor arbejdstagerne kun behandles som tal, der bringes ned. Hensigten er blot at dulme samvittigheden hos dem, der sætter disse ting i værk.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE). - (PT) Hr. formand! Globaliseringen præger vores tid og må ses som et positivt fænomen, alene fordi den betyder, at alle er i kontakt med alle, hvilket er godt. Globaliseringen har allerede ført millioner ud af fattigdom, hvilket også er godt. Ved at finde sig til rette med globaliseringen, gør Europa det, som vi altid har været gode til - at åbne os over for andre kulturer. Vi må dog også erkende, at der er sider af globaliseringen, der kan give anledning til bekymring, især i visse af Europas regioner.

Beslutningen om at oprette Globaliseringsfonden, der blev truffet samtidigt af EU's tre vigtigste institutioner, er politisk signifikant. For første gang anerkender de tre institutioner, at der i Europa er negative følger af globaliseringen. Med industriforetagenders lukning er der klare tegn på udbredt bekymring i dele af vores samfund. Man kæmper ikke for flere rettigheder, men blot for at fastholde situationen, som den er. I store dele af vores samfund er der en følelse, som jeg ikke vil vige tilbage for at opfatte som en slags frygt, frygt for fremtiden. Jeg tror dog, at frygt kun kan overvindes, hvis man er rede til forandring. Når man er urolig og frygtsom, er det meget svært at acceptere forandring i det hele taget.

Som jeg ser det, skal denne fond først og fremmest bidrage til at gøre de mest sårbare arbejdstagere rede til forandring. Den hverken er eller kan være en mirakelløsning på afskedigelser, omstruktureringer, lukninger og udflytninger. Fondens eksistensberettigelse er blot de mennesker, der befinder sig i en meget sårbar situation, og som vi vil bistå med så hurtigt som muligt at genfinde deres selvværd. Jeg takker ordføreren for hendes betænkning, som jeg støtter.

  Jan Andersson (PSE). - (SV) Hr. formand! Indledningsvis vil jeg godt takke ordføreren fru Bachelot-Narquin for et aldeles udmærket stykke arbejde, men også skyggeordførerne, heriblandt fru Schroedter, som blev involveret heri. Jeg vil også gerne takke Rådet, som ikke er til stede her i dag, for dets lydhørhed og Kommissionen for dens konstruktive måde at gribe tingene an på under trepartsforhandlingerne. Andre var inde på de forbedringer, der f.eks. blev gennemført i forbindelse med samfinansieringen, små arbejdsmarkeder osv. Der skete en hel del forbedringer. Jeg vil også gerne fremhæve det, som fru Bachelot-Narquin sagde, nemlig at fonden ikke løser alle problemerne, at det handler om en europæisk merværdi her, at det ikke fritager medlemsstaterne, regionerne eller virksomhederne for deres ansvar for at imødegå globaliseringen. Dette er ubetinget en merværdi. Tro ikke, at denne fond løser alle problemer, for hovedparten af disse skal løses i medlemsstaterne. Men det er et væsentligt bidrag hertil.

Desuden drejer det sig ikke om at yde støtte til virksomheder eller til bestemte regioner, for det har vi andre muligheder for. Det handler om at reintegrere arbejdstagere, som uforskyldt er blevet ofre for globaliseringen med henblik på, at de så hurtigt som muligt skal kunne komme ind på arbejdsmarkedet igen. Disse forslag vil heldigvis træde i kraft allerede den 1. januar. Jeg takker alle for et godt samarbejde.

  Ona Juknevičienė (ALDE). - (LT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg ønsker først og fremmest at takke fru Bachelot-Narquin for udarbejdelsen af denne komplicerede betænkning. Jeg er sikker på, at forfatterne til forslaget om Globaliseringsfonden og ordføreren selv har haft et ophøjet mål - nemlig at hjælpe mennesker uden arbejde.

Jeg vil imidlertid, mine damer og herrer, bede Dem om at stille Dem selv et par spørgsmål:

1. Er det virkelig Kommissionens rolle at regulere og blande sig i mikroforvaltningen i virksomheder overalt i EU?

2. Hvordan vil Kommissionen afgøre, om en virksomhed forlader markedet på grund af globaliseringen eller blot på grund af normale konkurrenceforhold? Vi ved, at tusindvis af virksomheder hvert år går konkurs på grund af normale konkurrenceforhold og begivenhedernes gang.

3. Hvordan vil vi forklare den manglende støtte til de ansatte i virksomheder, der går konkurs på grund af normale konkurrenceforhold og begivenhedernes gang? Vil denne fond være endnu et stridsspørgsmål blandt borgerne i EU?

4. Hvorfor vil de programmer, som Kommissionen ønsker at tilbyde til omskoling samt støtte til jobsøgning og anden konsulentvirksomhed, fungere bedre end de programmer, som allerede er iværksat, og som ofte tilbydes gratis? Som vi ved, er de ikke særlig effektive.

Forslaget om Globaliseringsfonden kan være politisk hensigtsmæssigt, men den foreslåede forordning mangler helt klart økonomisk logik. Hensigten med forordningen er i strid med grundlæggende principper for det frie marked og især princippet om konkurrenceevne.

Der er ingen garanti for, at midlerne når ud til de personer, der står uden arbejde, og ikke til konsulenterne eller andre mellemled i stedet.

Uden klare svar på disse spørgsmål tror jeg, at det vil være vanskeligt at stemme for dette dokument.

  Pierre Jonckheer (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, hr. Špidla, fru Bachelot-Narquin! Som min kollega, fru Schroedter, allerede har nævnt, har vores gruppe angivet, at vi er enige i resultatet af trepartsmødet. Det har vi gjort for at få fonden gennemført så hurtigt som muligt.

Jeg vil gerne her i Parlamentet understrege, at denne støtte direkte er beregnet til arbejderne, og at dens primære mål er at få folk i arbejde igen, hvilket jeg mener er meget positivt.

Hvad angår interventionskriterierne i artikel 2, er der stadig en vis fortolkningsfrihed, som Kommissionen skal have afklaret i sine retningslinjer. De påtænkte jobtab hænger klart sammen med strukturelle ændringer i den internationale handel inden for de berørte sektorer. Til gengæld er det, der opfattes som en alvorlig økonomisk forstyrrelse, fortsat et fortolkningsspørgsmål. Derfor mener vi godt, at bilsektoren kan komme med ind under denne plan, og at Volkswagen-arbejderne i Forest og virksomhedens underleverandører bør kunne nyde godt af denne ekstra støtte.

Lige meget hvor ønskværdig denne nye fond er, så kan den ikke forhindre den fortsatte forringelse af arbejdsforholdene som følge af det konkurrencepres, der består mellem en koncerns forskellige produktionssteder i og uden for Unionen.

Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance gentager sin opfordring til Kommissionen om at stille forslag om en lovramme med henblik på at udarbejde europæiske sektorspecifikke og gruppeoverenskomster, som giver os mulighed for at foregribe omstruktureringerne og ikke lide under dem.

  Csaba Őry (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Vi er alle klar over, at der er forskellige holdninger blandt de politiske grupper til en vurdering af globaliseringen, men det gælder også for det europæiske samfund som helhed. Selv om det nu er udflytningsprocessen i Europa, som borgerne er bevidste om, skal vi ikke glemme, at Europa havde den største fordel af globaliseringen i sidste århundrede.

Under iagttagelse af førnævnte er det i princippet fornuftigt at oprette en sådan fond. Med forslaget om globaliseringsfonden rejses der imidlertid også nogle vigtige spørgsmål i flere henseender. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis det at gribe forstyrrende ind i europæiske midler udelukkende er for at dække over manglende konkurrence, eller hvis metoden til fastlæggelse af kriterier for tildeling af midler sætter gamle og nye medlemsstaterne op imod hinanden. Hvad angår det første spørgsmål skal vi skabe mulighed for at forbedre og opretholde konkurrenceevnen inden for en europæisk ramme. Det er i denne sammenhæng, at lovgivningen spiller en seriøs rolle. Jeg vil først og fremmest nævne bestræbelserne på at skabe et indre marked. Globaliseringsfonden kan således ikke undvære de personer, hvis arbejde faktisk er at sikre, at europæiske virksomheder med base i Europa og med arbejdstagere fra EU ikke blot kan fortsætte deres virksomhed, men også øge indtjeningen.

Det andet spørgsmål er forbundet hermed. Jeg ønsker at understrege, at det ikke er vores opgave at skabe problemer mellem de gamle og nye medlemsstater ligesom i forbindelse med den frie bevægelighed for arbejdstagere, men at samarbejde med henblik på at forbedre EU's konkurrenceevne kommercielt. Derfor skal kriterierne for tildeling være retfærdige over for alle medlemsstater. Det er lykkedes os at forbedre det oprindelige forslag takket være Roselyn Bachelot, således at det i sin nuværende form allerede er acceptabelt, selv om det hovedsagelig er af symbolsk betydning.

  Alejandro Cercas (PSE) . - (ES) Hr. formand! Jeg vil også begynde med at udtrykke min tilfredshed, om end med en vis forsigtighed. Vi har visse forbehold, for, selv om det er rigtigt, at det er et meget passende svar på et tidspunkt, hvor vores borgere lever i ængstelse, ville det være forkert at rejse forhåbninger, der ikke kan opfyldes.

Men vi kan dog godt sige, at vi i morgen vil komme med et positivt budskab, hvoraf det først og fremmest vil fremgå, at vi har anvendt en måde at arbejde på, der overvinder forskellene mellem vores partier, for at blive enige om de problemer, vi har til fælles. Der er tale om en bred aftale mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet, som også er udtryk for en god metodik. Men det er især en lovgivning, der viser, at vi igen forstår, at Europa betyder solidaritet, at Europa er en social model, og at vi forstår vores borgeres krav om, at Europa skal findes mellem staten og omverdenen og støtte globaliseringens ofre, de, der betaler regningen for globaliseringen.

Selv om det sker symbolsk og i beskedent omfang, er vi parat til at bistå dem med et nyt instrument, der naturligvis skal forvaltes meget effektivt på grund af de begrænsede ressourcer, og det er et instrument, der er rettet imod dem, der lider mest, arbejdstagerne, for at sikre, at de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Parlamentet har gjort en godt indsats, og jeg vil stemme ja i morgen ligesom de fleste af mine kolleger.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand, mine damer og herrer! Når vi i Parlamentet drøfter virkningerne af globalisering, fortæller medlemmerne ofte med stolthed, at deres virksomheder har flyttet produktionen til tredjelande, hvor der er lave lønomkostninger.

Flytning af produktionen har dog også en bagside - tab af arbejdspladser og dårligere levestandard for EU-borgerne.

Vi kan se det første tegn på europæisk solidaritet med de personer, der bliver arbejdsløse - med et Europa, der tilpasser sig en fond på grund af virkningerne af globalisering.

I henhold til forordningen skal fondens midler anvendes i overensstemmelse med strenge kriterier under hensyntagen til omfanget af de økonomiske forstyrrelser og virkningen på den lokale, regionale eller nationale økonomi.

Hvordan vurderes omfanget af økonomiske forstyrrelser?

I forordningen foreslås det, at der ydes støtte ved afskedigelse af 1.000 ansatte. Parlamentet foreslår, at der i særlige tilfælde også ydes støtte ved afskedigelse af 500 ansatte. I de små EU-lande er over 90 % af virksomhederne imidlertid små eller mellemstore, og 90 % af disse er mikrovirksomheder.

Støtten vil derfor i realiteten gå til store virksomheder i store lande.

Støtte fra Globaliseringsfonden udbetales kun én gang, men denne skal være forbundet med etableringen af nye jobmuligheder i et forsøg på at reintegrere ledige arbejdstagere i arbejdsmarkedet.

  Thomas Mann, (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Initiativet med Globaliseringsfonden er helt rigtigt. Den skal yde solidaritet til arbejdstagere, som har mistet deres job på grund af internationale virksomhedsflytninger. Der skal stilles tidsbegrænset indkomststøtte til rådighed til videreuddannelse og indslusning for at skabe nye beskæftigelsesmuligheder. Men at idéen er god, betyder ikke, at det også er lavet godt.

I betragtning af maksimalt 500 millioner euro årligt vil de berørte blive bittert skuffede, når kasserne hurtigt er tomme. Hvis man vækker store forhåbninger, men ikke indfrier dem, har man sørget for varig frustration. Fonden er organisationspolitisk forfejlet, fordi den ikke tager fat på årsagerne til afskedigelserne, men kun på symptomerne. Godkendelsesprocedurerne er for komplicerede, bureaukratiet er omfangsrigt og skaber store udgifter, men frem for alt duer modellen ikke til små og mellemstore virksomheder. Det blev således afvist at sænke grænsen fra 1.000 afskedigelser til 500. Desuden må der ved under 1.000 afskedigelser kun gives 15 % i stedet for de 20 %, vi har kæmpet for.

Hvis en medlemsstat i en periode på 9 måneder anmelder 1.000 afskedigelser i sine små og mellemstore virksomheder, skal fonden træde til. Beskæftigelsesudvalget havde krævet 12 måneder. I vores medlemsstater skal der investeres meget mere strukturelt, på den ene side i forskning og innovation og på den anden side i uddannelse og videreuddannelse af høj kvalitet. Her støtter EU på kort og lang sigt med programmer for livslang læring. Desuden finansieres omskoling, opnåelse af eksaminer og integration af ældre arbejdstagere med midler fra ESF. Globaliseringsfonden er blevet presset gennem institutionerne i et højt tempo. I sin nuværende form lever den ikke engang i teorien op til borgernes store forventninger.

  Donata Gottardi (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. kommissær! Også jeg vil gerne give udtryk for min tilfredshed med denne vigtige forordning.

Fonden er et af de vigtigste instrumenter til at skabe en europæisk identitet. Det gælder både på det symbolske plan og det konkrete plan, eftersom man med fonden støtter aktive politikker til fordel for de arbejdstagere, der risikerer at miste eller har mistet deres job, hovedsagelig på grund af virksomhedsflytninger.

Økonomi- og Valutaudvalget kunne ikke afgive udtalelse på grund af et uventet og uforklarligt flertal af stemmer imod, som nu heldigvis har vendt sig. Dermed afskar Økonomi- og Valutaudvalget sig selv fra muligheden for at give et positivt bidrag, og dermed gik det glip af lejligheden til at forbedre teksten på de områder, der ligger inden for dets kompetence.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at på trods af forbeholdene med hensyn til undtagelserne risikerer fastlæggelsen af det kvantitative loft at sløre bevidstheden om produktionssystemernes forskellighed i de enkelte lande og ikke at henvende sig til de egentlige tabere, nemlig dem, der ikke har en effektiv national lovgivning, som beskytter arbejdstagerne, de små og mellemstore virksomheder og lokalområderne.

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! De britiske konservative er ikke meget begejstrede for forslaget om en globaliseringsfond på EU-plan. De gode nyheder er, at forslaget handler om at hjælpe mennesker - især med at imødekomme udfordringen i forbindelse med forandring - og vi støtter fuldt ud dette princip. Spørgsmålet er imidlertid, hvilken hjælp der skal gives på EU-plan frem for på medlemsstatsplan. Fonden omfatter imidlertid også en forpligtelse til at hjælpe visse regeringer med at sælge tanken om globalisering til deres vælgere. Dette er ikke en kritik. Vi støtter også denne idé.

Der er helt klart usikkerhed i visse lande og hos nogle parter om, at den globale konkurrence kan være en stor udfordring for nogle lande. Det er helt forståeligt. Det er også sandt. Det er i alles interesse, at bekymringen om eventuelle negative konsekvenser af globaliseringen tages op til behandling, således at fordelene ved globaliseringen kan udnyttes fuldt ud.

Jeg ønsker at takke ordføreren for den grundige og velovervejede betænkning og den positive indsats, som hun har ydet i trepartsmødet. Der er dog stadig betænkeligheder vedrørende selve fonden, og det er ikke overraskende, at det i de forskellige drøftelser i udvalgene har været holdningen hos mange, at fonden skal være større, hvis den skal oprettes, og at det skal være lettere at opnå midler fra den. Når EU foreslår en ny budgetpost, er der som regel store protester. Men i dette tilfælde er der ikke rigtigt tale om en separat budgetpost, da det afsatte beløb grundlæggende vil bestå af midler, der ikke er brugt andre steder. Det er ikke blot noget rod, det er også dårlig regnskabsføring.

Det glæder mig, at ordføreren og udvalget har støttet mit vigtigste ændringsforslag til artikel 18, stk. 3, hvori det er fastsat, at "det påhviler hver af medlemsstaterne at sikre, at der forefindes styrings- og kontrolsystemer, og at disse fungerer korrekt. Det påhviler Kommissionen at tjekke, at sådanne systemer rent faktisk eksisterer".

Der er ingen tvivl om, at globalisering kan være en udfordring, men i relation til revisorernes manglende godkendelse af det samlede årsregnskab for 12. år i træk, er forvaltningen og kontrollen af udgifterne formentlig den største udfordring af alle.

  Brigitte Douay (PSE). - (FR) Hr. formand! Jeg glæder mig ligesom mine kolleger over oprettelsen af denne fond, som giver nyt håb til arbejdstagere, der er bekymrede over virksomhedsudflytninger, og som har givet anledning til utallige drøftelser i vores respektive udvalg, navnlig med hensyn til fondens beløb, støttekriterierne og dermed den potentielle risiko for ulige behandling af regionerne. Det er imidlertid vigtigt, at de europæiske arbejdere ved, at Unionen endelig har besluttet at tage hensyn til de jobtab, som dårligt styret globalisering kan medføre i de enkelte lande, navnlig i de traditionelle industriregioner.

Jeg tilslutter mig dem, der har takket fru Bachelot-Narquin og alle ordførerne for deres grundige arbejde, og det glæder mig, at fonden bliver operationel pr. 1. januar 2007. Som mange beklager jeg, at tærsklen for fondens støttetildeling ikke er blevet sænket, at beløbet ikke er større og ikke definitivt er blevet allokeret, samt at fonden ikke kan rustes til udflytninger inden for EU, hvor langt størstedelen af udflytningerne finder sted.

Men fonden findes, og vi skal få den op at køre meget hurtigt, for det haster, som flere hændelser har vist, og derefter skal vi evaluere dens anvendelsesområde og nyttevirkning, så vi kan justere den og komplettere den om nødvendigt. Det glæder mig endvidere, at der er pligt til at oplyse arbejderne og de regioner, der kommer til at drage nytte af fonden, for alt, hvad der kan være med til at gøre vores ofte skeptiske medborgere mere opmærksomme på den merværdi, EU giver med hensyn til samhørighed og solidaritet, er meget kærkomment.

  Iles Braghetto (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Eftersom det er tvingende nødvendigt at ændre de europæiske virksomheders struktur som følge af globaliseringsprocessen, og eftersom der er opstået et stort europæisk marked, skal vi sørge for, at det ikke udelukkende bliver arbejdsmarkedet, der kommer til at afholde udgifterne til disse begivenheder, som i sig selv er positive.

Derfor bifalder vi EU-initiativer som oprettelsen af en globaliseringsfond, hvilket vi drøfter i dag, eller betænkningen om virksomhedernes sociale ansvar, som vi skal tale om i morgen. I udviklingen af det frie marked inden for en social økonomi må vi nemlig ikke undlade at forene den økonomiske friheds kreative fremdrift med en solidarisk indsats. Kun på denne måde kan virksomhederne og arbejdsmarkedet skabe velfærd i EU. I den forbindelse er globaliseringsfondens oprettelse et vigtigt instrument til at skabe denne ligevægt, som ellers ville gå i stykker og medføre social uretfærdighed og tab af arbejdspladser. Det ser vi nogle væsentlige eksempler på i disse dage med de vanskeligheder, store virksomheder som Volkswagen har i Belgien, eller de betydelige regionale erfaringer, som f.eks. Magrini Galileo har gjort sig i min region, Veneto.

Derfor håber vi, at dette initiativ - selv om der er tale om et forsøg - får en positiv effekt og opnår en tilstrækkelig finansiering.Også jeg vil gerne takke ordføreren for hendes indsats.

  Gábor Harangozó (PSE). - (HU) Hr. formand! Det er fortsat EU's opgave at fjerne de strukturelle hindringer, som skal overvindes i forbindelse med liberalisering af handelen og åbne markeder. Vi skal udnytte fordelene af globalisering og fremme af beskæftigelsen og hæve EU-borgernes levestandard, idet vi ellers vil lide under ulemperne. Selv om globalisering er forbundet med en positiv udvikling på europæisk plan, kan globaliseringen medføre alvorlige problemer, som kan skabe akutte økonomiske og sociale traumer på forskellige områder. EU som helhed drager fordel af globaliseringen, men der kan opstå problemer, som kan have en negativ virkning på lokalt plan.

EU's opgave er at yde relevant og effektiv støtte til arbejdstagerne med henblik på at komme ud på arbejdsmarkedet. Denne forpligtelse indgår også i princippet om solidaritet. På disse områder er der brug for hurtig og effektiv hjælp, og derfor bifalder jeg denne nye fond foruden de eksisterende fonde. Men for at sikre, at programmet er den rigtige løsning, er det nødvendigt med et passende budget. Vi skal ikke forhindres i at fastlægge et ordentligt budget på grund af en urealistisk høj forpligtelse til samfinansiering, og det er heller ikke ideelt, hvis vi afskærer mindre lande og regioner fra denne mulighed for at forbedre deres situation.

  Konstantinos Hatzidakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest takke ordføreren, fru Bachelot-Narquin, for hendes indsats. Jeg ønsker endvidere at nævne, at det tydeligt fremgår af den liste over talere, som vi har i dag, at det spørgsmål, som vi drøfter, er meget vigtigt. Det kan ikke være anderledes, i betragtning af at globaliseringen er en uundgåelig realitet, som har negative konsekvenser for økonomien. De negative konsekvenser af globaliseringen skal tackles, og oprettelsen af Globaliseringsfonden vil efter min opfattelse være en fornuftig løsning, da fonden i stedet for at anvende nye budgetmidler anvender midler, der ikke blev tildelt, for at afhjælpe de negative konsekvenser af globaliseringen.

Jeg frygtede, at gennemførelsen af Kommissionens forslag ville give problemer, men det glæder mig, at Parlamentet har løst disse problemer. Jeg henviser især til de små lande, som på grund af deres størrelse i det oprindelige forslag løb en risiko for at blive udeladt af planlægningen af fonden, da de fastsatte krav ville være for høje til at finde anvendelse på store virksomheder i små lande.

I den forordning, som blev vedtaget, er der taget højde for dette problem, og samtidig sender vi et budskab om, at Europa-Parlamentet tænker på alle EU-medlemsstaterne. Det sidste ændringsforslag i dokumentet vil være positivt for Grækenland, og det budskab, som vi efter min opfattelse sender til borgerne om oprettelsen af denne fond, vil være positivt. EU vil på denne måde vise sin vilje til at løse sociale problemer, og jeg er sikker på, at EU's troværdighed dermed fremmes.

  Nikolaos Vakalis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg er sikker på, at alle er enige om, at globaliseringen startede med menneskeheden. Det er en form for naturfænomen, nemlig et uundgåeligt fænomen. Nu, hvor vi mærker virkningen af globaliseringen, bør vores målsætning - vores vision - være en menneskelig globalisering.

EU kan på grund af sin særlige europæiske historie og kultur bidrage markant til denne proces. Men de negative konsekvenser bør under ingen omstændigheder medføre, at vi træffer beskyttelsesforanstaltninger, som vil have negative langsigtede konsekvenser. Jeg kan derfor fuldt ud tilslutte mig fondens målsætninger, og jeg ønsker at fremhæve to vigtige elementer, for det første at alle medlemsstater skal have adgang til fondens midler, og for det andet at fonden skal være dynamisk og kunne tilpasses efter markedsbetingelserne.

Det væsentligste spørgsmål er imidlertid, om alle medlemsstater kan drage fordel af fonden. Globaliseringen påvirker alle lande og især de små og svage lande, som på grund af deres størrelse aldrig når op på 1.000 afskedigelser pr. sektor. Det er derfor et skridt i den rigtige retning at tage højde for undtagelser, når alvorlige konsekvenser for beskæftigelsen og den lokale økonomi berettiger det. 15 % til støtte af disse undtagelser er efter min opfattelse for lidt. Jeg betragter det dog som en positiv omstændighed, at fonden vil være dynamisk, for det betyder, at denne procentsats kan tilpasses, hvis der er behov for det.

Jeg ønsker at takke ordføreren for alt det, som jeg har nævnt, og alt det, jeg ikke har nævnt.

  Ivo Belet (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, hr. kommissær! Med denne fond råder vi faktisk over et instrument til at fremhæve Europas sociale dimension. Vi vil ikke lade de arbejdstagere i stikken, som rammes af en omstrukturering og mister deres job. Dette budskab vil vi formidle, og det er vigtigt, at dette signal også afgives på europæisk plan, nemlig at vi i et sådant tilfælde naturligvis skal og vil gøre alt, for så effektivt som muligt at hjælpe de mennesker, som mister deres job, med at finde et nyt job. Som det netop blev sagt, er det på kort sigt tilfældet ved omstruktureringen af Volkswagen Vorst i Bruxelles, hvor i tusindvis af mennesker mister deres job, også hos underleverandørerne.

I dag er det sådan, at en hel del ramte arbejdere vælger en høj fratrædelsesgodtgørelse, men, hr. kommissær, det gør ikke nødvendigheden af og hjælpen til disse arbejdere med at finde et nyt job mindre akut, tværtimod. Vi regner derfor med, at de er berettigede til at modtage støtte fra fonden, fordi det faktisk drejer sig om en sektor, som konfronteres med globaliseringen.

Hr. kommissær, jeg slutter med at sige, at rigtig mange ramte arbejdstagere i de kommende uger og måneder sætter deres lid til Kommissionen. Jeg går ud fra, at vi ikke vil skuffe dem.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Mine damer og herrer! Jeg ønsker at takke for forhandlingen, hvor spørgsmålet om Globaliseringsfonden er behandlet ud fra mange forskellige synsvinkler. Jeg mener, at alle aspekter er nævnt og belyst. Jeg skal fatte mig i korthed, men jeg ønsker at fremhæve et par punkter, som kom frem under forhandlingen. Fonden er ikke en patentløsning. Den er ganske enkelt et værktøj, der er nyttigt, og som vi har vurderet ud fra forskellige synsvinkler. Den konklusion, som vi er nået frem til, er, at fonden er et godt værktøj til ydelse af hurtig og effektiv ydelse af støtte til en stor gruppe mennesker.

Et andet vigtigt punkt, som jeg ønsker at fremhæve, er den omstændighed, at fonden er oprettet for at kunne støtte personer frem for store virksomheder. Det er en fond, som er oprettet med henblik på at hjælpe de enkelte arbejdstagere, og det er meget vigtigt at holde fast i det.

Et andet spørgsmål, som helt konkret blev rejst i dagens forhandling, var bekymringen om, hvorvidt de kriterier, der er fastsat, er de rette. Vi kan vist roligt sige, at disse kriterier er overvejet meget nøje af alle de personer, der har arbejdsrelaterede interesser og ønsker at oprette denne fond. Ingen menneskelige tiltag kan give total sikkerhed. Forordningen omfatter et koncept i forbindelse med rendezvous-klausulen, som vil gøre det muligt at overveje andre ændringer hurtigt, alt efter de pågældende forhold. Det er dog klart - og det har forhandlingen overbevist mig om - at alle kriterierne er overvejet nøje ud fra alle relevante synsvinkler.

Hvad angår de enkelte ændringsforslag ønsker jeg at understrege, at Kommissionen kan acceptere alle ændringsforslag, hvorom der var enighed ved førstebehandlingen. Jeg håber inderligt, at morgendagens afstemning er vellykket, og at forordningen er godkendt til gennemførelse inden 1. januar. Jeg ønsker at bruge en af hr. Remeks vendinger om, at den, der giver hurtigt, giver dobbelt, som er en vending, der ofte bruges i Tjekkiet, og som alle forstår. Det ville være langt bedre, hvis vi kunne oprette fonden inden 1. januar frem for uger eller måneder senere. Med morgendagens afstemning kan Europa-Parlamentet sende et positivt signal til Europas borgere. Jeg mener, at det er forklaret i forhandlingen ud fra flere synsvinkler.

  Formanden. - Jeg takker alle talere i denne forhandling og især Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender for dets seriøse arbejde i et svært og udfordrende globalt miljø.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Véronique Mathieu (PPE-DE). - (FR) Man kan kun glæde sig over vedtagelsen af betænkningen om Globaliseringsfonden, som markerer en ny holdning i EU, når det drejer sig om at håndtere globaliseringens sociale konsekvenser. Dens gennemførelse i januar 2007 vidner om de europæiske institutioners ønske om at finde en effektiv løsning på udflytningerne og igen sætte fokus på enkeltpersonernes sociale rettigheder i ordningen. Denne fond vil gøre det muligt at yde selektiv, individuel støtte til arbejdere, der er blevet afskediget som følge af globaliseringen, og hjælpe dem med at blive omskolet til nye job.

Mens det i det store og hele er anerkendt, at økonomiernes åbning for konkurrence har en positiv indvirkning på vækst og konkurrenceevne, kan den imidlertid også medføre smertefulde udflytninger og brutale jobtab. Det er Volkswagen-sagen i Belgien et perfekt eksempel på.

Der findes ganske vist allerede instrumenter, der har til formål at hjælpe arbejdstagere, som rammes af globaliseringsrelaterede udflytninger, på medlemsstatsniveau. Men vedtagelsen af denne betænkning er ensbetydende med, at der kan oprettes et instrument på fællesskabsniveau, som afspejler EU's solidaritet. Denne fond opfylder europæernes høje forventninger og viser, at EU er i stand til at reagere hurtigt, når befolkningssolidariteten står på spil.

24. Europæisk ligestillingsinstitut (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder (10351/1/2006 - C6 0314/2006 - 2005/0017(COD)) (Ordførere: Lissy Gröner og Amalia Sartori) (A6-0455/2006).

  Lissy Gröner (PSE), ordfører. - (DE) Hr. formand! Mange tak til min medordfører og til Kommissionen. Vi har gennem et virkelig godt samarbejde forsøgt at få instituttet i gang så hurtigt som muligt. Det har været et meget vellykket arbejde. Jeg vil gerne bede Dem om endnu en gang at bede alle tjenesterne om at gennemgå alle sprogversioner for kønsfølsomt sprog. På mit sprog, tysk, er det trods gentagne opfordringer ikke sikret, at der overalt anvendes kønsfølsomt sprog.

Siden Europa-Parlamentets oprettelse har vi opfattet os selv som en motor for ligestilling. I nu næsten 10 år har vi diskuteret, hvordan man kan skabe de bedste muligheder for at etablere en institution, som samler gender mainstreaming og registrerer de bedste resultater fra alle lande i en tværgående opgave. Efter en forundersøgelse blev der så fremsat krav om ligestillingsinstituttet, og Rådet tog for nu snart to år siden dette krav op og besluttede at etablere ligestillingsinstituttet budgetneutralt. Hvad betyder det? I praksis betyder det, at ligestillingsinstituttet finansieres af det tidligere ligestillingsprogram. Budgettet beskæres til det halve, og det amputerede program er så overgået til det sociale handlingsprogram Progress. Det er den pris, kvinderne betaler. Når det fra visse sider hævdes, at instituttet er for dyrt, må man sige: Tværtimod, kvinderne har betalt dyrt!

Vi har imidlertid fremmet instituttet i Parlamentet med stor støtte fra kvindeorganisationerne. Vi ønsker, at det skal arbejde uafhængigt og etablere en central registrering af modeller for velafprøvede metoder til den bedste og mest vellykkede ligestilling. Vi ønsker, at disse eksempler fra alle landene samles, og at kløften afskaffes mellem på den ene side den juridiske situation med hensyn til ligestilling, som vi har i de europæiske traktater, hvilket også bekræftes i artikel 3, og på den anden side den faktiske diskriminering, der dagligt finder sted.

Vi ønsker, at kvinder ikke længere skal tjene omkring 30 % mindre end deres mandlige kolleger. Det er muligvis anderledes for Parlamentets formænd. Det kan man more sig over, men når kvinden ved samlebåndet tjener 30 % mindre end sin mandlinge kolleger, forstummer latteren. Vi ønsker, at alle medlemsstater får kendskab til, hvordan vold, tvungen prostitution og seksuel udnyttelse kan bekæmpes med succes. Vi vil på europæisk plan udveksle erfaringer med, hvordan diskriminering på grund af køn kan bringes til ophør i det 21. århundrede.

Vi nåede hurtigt til enighed i udvalget, som jeg allerede har understreget. Af 50 ændringsforslag, som vi vedtog under førstebehandlingen, blev 35 straks overtaget med stor støtte fra Kommissionen. Andre ændringsforslag har vi måttet kæmpe for. Vi måtte kæmpe hårdt for en høring om instituttets ledelse - jeg vil understrege, at jeg ikke er kønsneutral på dette punkt, jeg forventer, at der bliver ansat en kvindelig direktør - men vi fik det igennem. Vi har fået en mindre bestyrelse igennem. Det er ikke logisk, at alle medlemsstater skulle være repræsenteret i bestyrelsen, hvilket ville betyde, at der i sidste ende var 33 personer, der kontrollerede, og kun 13 personer, der arbejdede. Det kan man ikke forklare for nogen.

Vi ønsker, at det europæiske ligestillingsinstitut skal arbejde for de europæiske institutioner, og at vores arbejde i Parlamentet bliver mere effektivt gennem dette videnskabelige forarbejde. Men hvordan kan det være - og det er efter min mening en stor dråbe malurt i bægeret - at Rådet i sidste uge besluttede, at instituttet skal ligge i Vilnius? Det ligger langt borte fra beslutningscentrene. Et arbejdsinstitut som ligestillingsinstituttet tjener ikke til repræsentation og heller ikke til at smigre et land, det bør tværtimod være tæt på vores beslutningscentre. Det betyder en svækkelse. Vi vil have støtte til institutionernes arbejde og vil se et effektivt arbejde, som bidrager til at gennemføre politisk og faktisk ligestilling.

Derfor mener jeg, at vi har udarbejdet et godt forslag, og jeg beder Parlamentet om støtte til vores kompromis, som er forhandlet på plads med Rådet. Jeg beder om bred støtte til det europæiske ligestillingsinstitut. Vi har banet vejen for en hurtig enighed, og jeg takker endnu en gang alle involverede. Min særlige tak går til Kommissionen, som hele tiden har forsøgt at overvinde kløften i forhandlingerne mellem Parlamentet og Rådet. Jeg takker endnu en gang alle, som har medvirket, især også skyggeordførerne fra alle grupper. Med starten for ligestillingsinstituttet, som forventes at komme snart, har vi nået en milepæl. Men der er stadig meget arbejde at gøre for at klare de store opgaver.

Jeg takker for viljen til at medvirke, men jeg vil samtidig spørge om, hvem der egentlig er i stand til personalemæssigt at udfylde dette institut. Det skal være en, som ikke kun har sagkundskab, men også det nødvendige kendskab til de europæiske institutioner indefra. Her vil Udvalget om Kvinders Rettigheder nøje påse, at vi ikke får nogen fra Rådet eller Kommissionen i dette institut, som ikke kan løse opgaven. Hvis vi tager fat på sagen med den store støtte fra et netværk af kvindeorganisationer, som det foresvæver os, så vil det være et kæmpe fremskridt for den europæiske kvindebevægelse at få dette institut.

  Amalia Sartori (PPE-DE), ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! På min gruppes vegne vil jeg gerne takke fru Gröner for det arbejde, vi har udført i fællesskab.

Vi lagde stor vægt på, at dette institut blev oprettet som følge af samarbejdet mellem de to største partier her i Europa-Parlamentet, så det netop også fik denne styrke og denne støtte. Jeg må sige, at vi under hele vores arbejde - også selv om debatten undertiden var heftig - altid nåede frem til en næsten enstemmig vedtagelse i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. Det er et forløb, som vi efter min mening også bør minde om.

Til sidst opnåede vi ved førstebehandlingen - selv om det skete med de forbehold, som vi endda ofte ser på plenarmødet, når vi behandler dette spørgsmål, der under alle omstændigheder også er uløst på europæisk plan, og hvor kvinderne på trods af de love, der skal sikre dem deres rettigheder, endnu ikke nyder ordentligt godt af lige muligheder og inddragelse på alle beslutningsniveauer - et ja, som jeg er sikker på bliver gentaget ved afstemningen i Parlamentet i morgen.

Jeg vil blot tilføje nogle få bemærkninger til det, som fru Gröner sagde. Først vil jeg sige, at det efter min mening ikke sker særlig tit, at man med en beslutning fortolker retningslinjerne fra de forberedende undersøgelser så godt, som det er sket i dette tilfælde.

Efter den socialpolitiske dagsorden i starten af 2000 blev det besluttet at undersøge muligheden for at oprette et sådant institut, og både Parlamentet og Kommissionen gav områdemanagere til opgave at foretage en indgående undersøgelse. Jeg kan vist godt sige, at resultatet af vores arbejde - og det, som Parlamentet skal stemme om i morgen - til fulde er et udtryk for det, der fremgik af disse to undersøgelser, nemlig at der skal oprettes et lille, fleksibelt og uafhængigt institut, som har netstruktur, og som er i stand til at analysere tallene og årsagerne til et endnu eksisterende diskriminationsfænomen, undersøge god praksis samt finde frem til og offentliggøre nogle innovative lovgivningsløsninger, når det gælder kvinders rettigheder og lige muligheder.

Når man ser bort fra spørgsmålet om placeringen - som vi egentlig ikke kom ind på i udvalget, og hvor man i dag har valgt Vilnius i Litauen, som på trods af afstanden forhåbentlig giver gode resultater takket være de dygtige videnskabsmænd og teknikere - vil jeg gerne give udtryk for min tilfredshed med, at dette institut bliver oprettet med det samme og allerede kan begynde at arbejde i 2007.

Takket være dette instituts arbejde kan vi gøre yderligere fremskridt, som både vil være til gavn for samfundet i hele Europa og for de mennesker uden for Europa, der betragter os som forbilleder og som retningsgivende på dette specifikke område.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Det glæder mig meget, at der er sket store fremskridt i forhandlingen mellem Rådet og Parlamentet, og at vi nu er tæt på en aftale. Oprettelsen af et europæisk ligestillingsinstitut imødegår det store behov for at fastlægge nye instrumenter i den europæiske politik om ligestilling, der vil gøre det muligt at opnå yderligere fremskridt. Dette behov blev identificeret for så længe siden som i 1999. Parlamentet og især Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling har støttet forslaget om at oprette et sådan institut. Instituttet vil kunne hjælpe os - dvs. EU's organer og medlemsstater - med at formulere og forfølge politikker ved at fremme kendskabet til lige muligheder for mænd og kvinder. I denne sammenhæng vil instituttet stå for indhentning, analyse og undersøgelse af objektive, pålidelige og sammenlignelige data på EU-plan. Instituttet vil endvidere udvikle relevante metodologiske ressourcer til fremme af integrationen af ligestilling i EU's politikker.

Under førstebehandlingen var det muligt for Parlamentet at finpudse og afklare en række punkter i Kommissionens forslag. Endvidere er de fleste ændringsforslag fra Parlamentet inkorporeret i den fælles holdning. Under andenbehandlingen måtte vi finde svar på spørgsmålet om oprettelsen af en bestyrelse, et spørgsmål som Rådet og Parlamentet havde meget forskellige holdninger til. Det glæder mig, at begge organer var indstillet på at indgå et velovervejet kompromis, og at det til sidst lykkedes. I kompromiset er der sket en forbedring i forhold til den fælles holdning. Rotationsordningen for medlemmerne af bestyrelsen og aftalen om udstedelse af fælles erklæringer har betydet, at medlemsstater, der tidligere var i tvivl, nu kan acceptere en mellemstor bestyrelse. Ligestillingsinstituttet vil således kunne arbejde effektivt i forhold til instituttets størrelse og løsning af opgaverne. Derimod vil ændringsforslagene om udpegelse af direktøren, genetableringen af ekspertforummet og Parlamentets udpegelse af to eksperter fra det pågældende forum styrke Parlamentets rolle. Kommissionen vil derfor acceptere kompromiset. Det er min klare overbevisning, at Parlamentet, der deler vores ønske om at få denne forordning vedtaget inden udgangen af året, også vil kunne acceptere disse ændringsforslag, og det er jeg taknemmelig over.

Mine damer og herrer, jeg ønsker også at takke ordførerne, fru Gröner og fru Sartori. Jeg har haft mulighed for at holde møder med begge ordførere jævnligt, og alle er klar over deres store indsats. Takket være dem er vi nu så langt, at vi i morgen forhåbentlig kan få det sidste punkt på plads.

  Anna Záborská, for PPE-DE-Gruppen. - (SK) Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling gjorde klogt i at udpege to ordførere fra PPE-DE- og PSE-Gruppen til at udarbejde en betænkning om Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder.

Betænkningen er velafbalanceret, og jeg ønsker at takke fru Sartori og fru Gröner for det store arbejde. Det ville være vidunderligt, hvis vi allerede i dag kunne annoncere, at der ikke var behov for at oprette et ligestillingsinstitut, fordi alle former for forskelsbehandling af kvinder var udryddet. Det ville være positivt, hvis vi kunne sige, at der ikke længere er forskelsbehandling vedrørende kvinders løn, at værdien af mænds og kvinders arbejde anerkendes fuldt ud med hensyn til ansvarsområderne i hjemmet, og at mødre og fædre har valgfrihed som følge af de fremskridt, der er opnået i afbalanceringen af arbejdstid og fritid.

Det er desværre ikke tilfældet til trods for den omstændighed, at EU har et helt arsenal af retlige instrumenter til beskyttelse af personlige rettigheder. Det europæiske ligestillingsinstitut kan vise sig at være et nyttigt instrument. Om det lever op til vores forventninger, vil vi finde ud af under evalueringen om fem år. Vil vi have modet til at nedlægge instituttet, hvis evalueringen giver negative resultater? Vil vi have modet til at fastlægge en mere effektiv anvendelse af de midler, der allerede er tildelt? Jeg ønsker at advare imod at forvente, at ligestillingsinstituttet vil løse alle problemer forbundet med manglen på lige muligheder for mænd og kvinder.

Ligesom en lang række globale og europæiske lovgivningstiltag ikke har løst alle problemer i de sidste 50 år, vil ligestillingsinstituttet heller ikke kunne løse alle problemer. Kun hvis alle mænd, kvinder, politikere og ngo'er involveres, kan vi sikre, at kvinder ikke forskelsbehandles, og at alle kvinder, herunder de fattigste, har adgang til retfærdighed, og at deres værdi, ære og værdighed respekteres fuldt ud.

  Zita Gurmai, for PSE-Gruppen. - (HU) Ligestilling mellem mænd og kvinder er en af de grundpiller, hvorpå det moderne EU hviler. Efter en lang kamp har vi endelig muligheden for at få oprettet et offentligt institut for ligestilling i Europa. jeg ønsker at takke fru Gröner og fru Sartori for den store indsats og udkastet til forslaget, som er det bedste resultat, som kan opnås på nuværende tidspunkt, og som har Kommissionens og Rådets støtte.

Det er lykkedes os at sikre instituttets uafhængighed, og det er afgørende for, at instituttet kan udføre et tilfredsstillende professionelt arbejde og udfylde rollen som ekspertforum, der skal støtte direktøren i hendes eller hans arbejde. Instituttets budgetrammer er også garanteret samt gennemsigtig forvaltning af instituttet. Det vil fortsat være Kommissionens og bestyrelsens opgave at udpege direktøren, men jeg ønsker at understrege, at direktøren skal indkaldes til høring i Parlamentets kompetente udvalg. Det vil styrke Parlamentets rolle.

Det er en kilde til stor glæde, at der endelig vil blive oprettet et europæisk institut, som fremover vil analysere spørgsmålet om ligestilling i samfundet og indsamle data på en systematisk måde. Jeg er sikker på, at instituttet vil udvikle værdifulde metodologier til gavn for ligestillingspolitikkerne og yde rådgivning til EU's andre institutioner og medlemsstater samt bidrage til at håndhæve EU's politik.

Jeg bifalder, at en af de nye medlemsstater er valgt som hovedkvarter for instituttet. Det var meget vigtigt for mig i forbindelse med valg af hovedkvarter, at der blev valgt et hovedkvarter med et passende miljø. Det vil helt sikkert være tilfældet med Litauen, da den litauiske regering har understreget sit engagement ved at tildele yderligere 50 millioner euro, som vil blive tildelt gennem EU-midler i syv år.

Oprettelsen af instituttet er et vigtigt skridt for os på ligestillingsområdet. Kun tiden vil vise, hvor vigtig denne rolle er, men instituttet vil blive oprettet på det rigtige tidspunkt, idet 2007 er udnævnt til at være det europæiske ligestillingsår. Vi har truffet alle nødvendige foranstaltninger, og instituttet kan påbegynde sine aktiviteter. Men det er vores opgave at sikre, at instituttet fungerer tilfredsstillende og effektivt.

  Danutė Budreikaitė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg ønsker at udtrykke min glæde over beslutningen fra Rådets møde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 1. december i år om at oprette et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder i Vilnius, Litauen. Denne beslutning vil blive officielt bekræftet på topmødet mellem EU's stats- og regeringschefer den 14.-15. december.

Instituttet vil være den første EU-institution i en ny medlemsstat - Litauen.

Selv om kvinders kamp for ligestilling er mangeårig, er der stadig stor forskel på mænds og kvinders lønninger til ulempe for kvinderne. Gennemførelsen af ligestilling mellem mænd og kvinder vil ikke blot markere realiseringen af de demokratiske værdier i EU, friheden til at udtrykke sig og de medmenneskelige kontaktforhold, men vil også bidrage til løsning af de demografiske problemer og mindskelse af fattigdommen.

Instituttets vigtigste opgaver vil være at indsamle oplysninger om ligestilling mellem mænd og kvinder, analysere disse oplysninger og udarbejde henstillinger om ligestillingsspørgsmål samt formidle oplysninger om ligestillingssituationen i EU og tredjelandene.

Jeg er overbevist om, at det europæiske institut for ligestilling mellem mænd og kvinder, der skal have kontoradresse i Litauen, vil fungere godt, idet Litauen har erfaring med at samarbejde med andre EU-lande og er velplaceret i forhold til at dele sine erfaringer med tredjelande, især nabolandene i Øst.

Kommissionen accepterede 40 af Parlamentets henstillinger til udvidelse af det geografiske område for indsamling, analyse og formidling af oplysninger, herunder både de nye medlemsstater og kandidatlandene.

Forskelsbehandlingen af kvinder er i nogle EU-lande så omfattende, at ingen bør glæde sig over nedskæringen af midler til driften af instituttet. Det omvendte burde være tilfældet - flere ansatte i instituttet og et større budget i tråd med det udvidede anvendelsesområde for instituttets aktiviteter.

Jeg ønsker envidere at understrege, at medlemsstaterne først og fremmest skal træffe foranstaltninger til aktivt og målrettet at gennemføre ligestillingspolitikker i deres lande. Det europæiske institut for ligestilling mellem mænd og kvinder vil bistå dem i opfyldelsen af denne målsætning. Derudover ønsker jeg, hvis formanden tillader det, at henvende mig til fru Sartori og sige, at Vilnius ligger tæt på det geografiske centrum af Europa og ikke så langt fra Bruxelles.

  Hiltrud Breyer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Også fra min side mange tak til ordføreren. Der er taget et kæmpeskridt, når dette ligestillingsinstitut nu snart bliver til virkelighed. Europa har brug for et uafhængigt, selvstændigt ligestillingsinstitut for at sikre, at målet om ligestilling mellem kvinder og mænd ikke bliver underordnet andre antidiskriminationsinitiativer. Derfor er det meget vigtigt, at vi har gjort det klart, at vi vil have en stærk kvinde i spidsen for dette institut.

Et selvstændigt ligestillingsinstitut er nødvendigt, fordi diskriminering af kvinder desværre stadig er en realitet i Europa. Der er mange områder, hvor vi ikke kun har brug for flere statistikker, men også for innovative løsningsforslag. Jeg håber, at dette institut ikke kun bliver et sted, hvor man samler data, men at det virkelig også kan yde et innovativt bidrag til at løse problemet med kønsdiskriminering.

Til sidst vil jeg imidlertid gerne fremhæve et punkt, som jeg synes er meget vigtigt. Det europæiske ligestillingsinstitut kan ikke erstatte konkret politik og lovgivning, og det må ikke blive til et alibi for manglende lovinitiativer.

(Formanden fratog taleren ordet)

  Eva-Britt Svensson, for GUE/NGL-Gruppen. - (SV) Hr. formand! En stor tak til alle, som har arbejdet hårdt og engageret, og en særlig tak til fru Gröner og fru Sartori for, at dette institut nu omsider bliver etableret og kan påbegynde sit vigtige arbejde. Det er i dag en vigtig milepæl for alle os, som arbejder for kvinder og mænd i et ligestillet samfund. Det er også en milepæl med hensyn til at styrke børns rettigheder, fordi børns situation i høj grad påvirkes af mødrenes, dvs. af kvindernes rettigheder. Men lige så glad, som jeg er for dette skridt til at etablere et ligestillingsinstitut, lige så skuffet er jeg over det faktum, at det er nødvendigt at have et særskilt institut for kvinders indlysende rettigheder i 2006. Desuden er jeg skuffet over, at vi ikke er nået længere, når det drejer sig om at acceptere halvdelen af menneskehedens ret til at leve sit liv på samme vilkår som den anden halvdel af menneskeheden.

Vi taler meget om demokrati og menneskerettigheder i EU, men demokratiske rettigheder og menneskerettigheder skal gælde for alle kvinder. Det kan ikke anses for at være demokratisk, at store dele af befolkningen mener, at kvinder kan behandles som varer på et marked, og at samfundet ikke er ansvarligt for kvinders ret til deres egne kroppe. Det handler om kvinders ret til at undgå at blive mishandlet og slået, at den politiske magt for en stor dels vedkommende stadig ligger hos mændene, at kvinder tjener mindre end mænd for det samme arbejde osv. Jeg håber virkelig, at alle vil støtte etableringen af et ligestillingsinstitut under afstemningen, som er et stort og vigtigt skridt, hvis vi i fremtiden reelt skal kunne tale om demokrati og menneskerettigheder, som er lige for alle uanset køn.

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Idéen om at oprette et ligestillingsinstitut, der er beskrevet som en af vigtigste målsætninger i EU, opstod i 2000, da det viste sig, at der var meget lidt ligestilling på langt de fleste politikområder. Dette problem fremlægges som et mangesidet problem, og det er sikkert rigtigt til en vis grad, selv om der rejses et helt grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt det virkelig drejer sig om ligestilling og menneskelig værdighed eller snarere udviklingen af en ny venstreorienteret ideologi.

En af instituttets opgaver vil være at eliminere kønsbestemte stereotyper ved at formidle oplysninger om ikkestereotype mande- og kvinderoller og fremlægge liberale eksempler derpå. Det har der været eksempler på i mange år, og det er noget, som meget religiøse mennesker ikke støtter.

Moderne programmer, hvor der ikke tages hensyn til moralske standarder, og hvor menneskelig svaghed udnyttes, tjener blot til at gøre mennesker svage og forsvarsløse slaver, især i forhold til deres seksuelle impulser og behov for opfyldelse. Hvis menneskeheden reduceres til at opfylde grundlæggende behov uden en spirituel dimension i livet, hvor personlig udvikling forhindres og obstrueres på grund af manglende spiritualitet, kan mennesker ikke opnå fuldstændig lykke, selv med aktiv støtte fra institutioner med ophøjede målsætninger.

Derudover rejses der med de retlige bestemmelser i direktivet en række tvivlsspørgsmål, idet ligestillingsinstituttet kan handle meget uafhængigt i gennemførelsen af sine aktiviteter og endda iværksætte en ekstern evaluering af gennemførte aktiviteter. Denne mangel på kontrol for Europa-Parlamentets udvalg og muligheden for at vælge egen evalueringsekspert skaber ikke blot tvivl, det er rent faktisk tåbeligt. Instituttets indtægter er også overraskende, da de ikke blot omfatter støtte, der er betalt af vores skatter, men også bidrag fra forskellige velhavende organisationer samt indtægter fra de forskellige tjenester, det yder.

Et andet privilegium er immunitet. Det betyder, at der heller ikke er begrænsninger for instituttets ansatte i opfyldelsen af deres forpligtelser, hvorved det vil være muligt at udbrede forkerte feministiske idéer, som vil skabe en situation, hvor der i stedet for samarbejde mellem mænd og kvinder vil være en destruktiv kamp mellem mænd og kvinder, som vil være den nye dogme, hvor kønsroller vil være det nye proletariat. Vi vil stemme imod vedtagelsen af dette direktiv.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Der er ingen tvivl om, at ligestilling mellem mænd og kvinder og respekten for ligestilling i alle aspekter af offentlige og private aktiviteter vil medføre bedre forvaltning af menneskelige ressourcer i EU, som uden hindringer vil bidrage til udvikling og konkurrenceevne for økonomien og forbedring af borgernes levestandarder og kulturelle standarder.

Hvis den kvindelige deltagelse på arbejdsmarkedet skal være effektiv, samtidig med at der er plads til fortsættelsen af menneskeheden gennem forplantning og opdragelse af børn, er det nødvendigt at respektere kvinders rettigheder som grundlæggende menneskerettigheder. Som De helt korrekt bemærkede, hr. kommissær, har både Rådet og Parlamentet fastsat grundlaget for oprettelsen af et europæisk ligestillingsinstitut. Siden da har den skeptiske holdning til ligestilling på europæisk plan udviklet sig til en holdning med integrerede horisontale anvendelser i alle politikker og aktioner. Køreplanen for ligestilling og direktivet om ligebehandling af mænd og kvinde, hvad angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår, er tydelige eksempler herpå. Jeg ønsker i særdeleshed at takke fru Sartori og fru Gröner for deres ændringsforslag i forslaget om en forordning til oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder. Ud over fremme af ligestillingen gennem forskning, biblioteker, analyse af data og fremme af rimelig praksis forventer vi et gennembrud i forbindelse med godkendelsen af mangedimensionel overvågning af etableringen af lige muligheder. Disse foreslåede målrettede aktioner skal gennemføres med respekt for etnisk diversificering og subsidiaritetsprincippet. I instituttets forvaltning skal der være garanti for, at alle medlemsstater er involveret i alle aktioner. Vi håber, at kvaliteten af ekspertforummet vil være så høj, at der udarbejdes relevante forslag, og at man undgår overlapning af ansvarsområder blandt de organisationer, der især beskæftiger sig med grundlæggende rettigheder som f.eks. sundhed, sikkerhed på arbejdspladsen og andre rettigheder.

Derfor ønsker jeg at understrege, at Parlamentet trods fremskridt i oprettelsen af et høringsorgan kun i sin efterfølgende høring med direktøren ...

(Formanden afbrød taleren)

  Formanden. - Mange tak for Deres bidrag.

Fru Thomsen, inden De starter, vil jeg blot sige, at jeg bemærkede, at et tv-hold fulgte og interviewede Dem i mødesalen. Jeg tvivler på, at det vil kunne lade sig gøre i Folketinget. Dette er et parlament, ikke et tv-studie. Jeg vil tillade det denne gang, men det skal ikke ske igen.

  Britta Thomsen (PSE). - Hr. formand! Hr. kommissær, ærede kolleger! Jeg vil gerne starte med at takke ordførerne for deres store arbejde med denne betænkning. Jeg er meget glad for, at dette institut endelig bliver en realitet. På trods af lovgivning og gode intentioner har vi stadigvæk ikke ligestilling i Europa i dag. Det ser vi bl.a. ved de fortsatte lønforskelle mellem mænd og kvinder og ved den markante underrepræsentation af kvinder i alle former for beslutningstagende organer - politiske, offentlige og private. Europa har desperat brug for dette institut og brug for eksakt viden, analyser og anbefalinger på ligestillingsområdet.

Jeg tror, at instituttet vil komme til at spille en vigtig rolle i Europa både som inspirator og vidensformidler på ligestillingsområdet. Med indsamling af data og udveksling af bedste praksis kan instituttet gå foran med forslag og strategier til nedbrydning af barriererne mod ligestilling. Mange medlemslande trænger til et skub. Man kan bl.a. pege på behovet for at identificere og nedrive barrierer mod ligeløn. I dag har vi både alt for lidt viden om området, og vi mangler redskaberne til at sætte ind over for forskellene. Det betyder, at ulighederne består på trods af lovgivning og fine erklæringer om, at vi vil det anderledes. Jeg er meget glad for, at EU kan gå foran og vise, at arbejdet med ligestilling skal prioriteres højt på den politiske dagsorden, og jeg håber, at det vil sætte liv i medlemsstaternes indsats.

  Bairbre de Brún (GUE/NGL). - (Taleren talte irsk) (EN)

Det glæder mig at kunne støtte betænkningen og opfordre til, at der handles hurtigt, således at det europæiske institut for ligestilling mellem mænd og kvinder kan oprettes og være i funktion fra næste år. Jeg ønsker at takke ordførerne for deres indsats.

Udvekslingen af erfaringer blandt medlemsstaterne i EU vil hjælpe os med at udnytte de undersøgelser fuldt ud, der allerede er foretaget på nationalt eller regionalt plan, og selv foretage vigtige nye undersøgelser. Instituttet skal være en stor del af EU's politiske udvikling, således at tiltag med henblik på ligestilling kan fremmes aktivt. Instituttet skal være i funktion hurtigst muligt med klart fokus på både indhentning og analyse af oplysninger. Og det er derefter op til os i Parlamentet at sikre, at de undersøgelser, der fremlægges, anvendes i forbindelse med den politiske udvikling i fremtiden.

  Johannes Blokland (IND/DEM). - (NL) Hr. formand! Ligestilling er et regelmæssigt tilbagevendende tema her i Parlamentet. Bortset fra, at der sandsynligvis sigtes til ligebehandling af mænd og kvinder i stedet for ligestilling, er det efter min opfattelse for nemt at håbe, at dette emne kan løses ved at foretage et par gennemgribende ændringer. I de seneste årtier har der været stor interesse, både sund og mindre sund, for kvinders rettigheder. Det ændrer ikke det faktum, at der på nogle punkter og i nogle regioner absolut er anledning til at være særlig opmærksom på det. Årsagen hertil findes i de forskellige opfattelser af rollemønstre gennem århundreder i de forskellige kulturer. Sporene deraf kan stadig findes i landes kulturer, også inden for EU.

Efter min opfattelse er det nødvendigt at håndtere disse forskelle fornuftigt for at opnå en ligebehandling af mænd og kvinder i alle lande og medlemsstater. I den forbindelse vil især de enkelte medlemsstater spille en rolle. De kan bedst bedømme den lokale situation og træffe passende foranstaltninger. Hvis en medlemsstat udviser for lidt initiativ, er der nationale og internationale organisationer nok, som tilskynder til eller endda presser til konkrete skridt på dette område.

Kort sagt går jeg helhjertet ind for ligebehandling af og lige muligheder for mænd og kvinder, men jeg kan i øjeblikket ikke se, at vi behøver et nyt europæisk institut til det formål.

  Teresa Riera Madurell (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest lykønske fru Gröner, men også fru Sartori, Rådet og Kommissionen for den aftale, der er opnået. Vi glæder os over, at man har respekteret den vision, som Parlamentet havde om vigtige spørgsmål med henblik på at sikre, at instituttet fungerer mere effektivt.

En mellemstor bestyrelse, der vælges på skift blandt medlemsstaterne, vil utvivlsomt fremme beslutningstagningen. Det er tilfredsstillende for os med en direktør, der er udnævnt ved hjælp af en åben og gennemsigtig procedure, og som er forpligtet til at møde for Europa-Parlamentets korresponderende udvalg og svare på medlemmernes spørgsmål. Nedsættelsen af et ekspertforum med repræsentanter fra medlemsstaterne, Parlamentet og de social aktører, som skal bistå ledelsen med planlægningen af instituttets aktiviteter, er utvivlsomt en korrekt beslutning.

I dag er en historisk dag for Parlamentet, mine damer og herrer, for i dag fører vi noget, som såvel Parlamentet som de øvrige institutioner og civilsamfundet mente var absolut nødvendigt, ud i livet. Vi får et uafhængigt organ, der specielt skal tage sig af ligestillingspolitikkerne.

Ligestilling mellem mænd og kvinder er kort sagt et grundlæggende princip i EU. Instituttet bliver et kraftfuldt værktøj til at sikre integrationen af ligestilling mellem mænd og kvinder i alle fællesskabspolitikkerne.

  Pia Elda Locatelli (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I morgen stemmer vi for instituttet for ligestilling, og vi glæder os naturligvis over, at vi nu endelig er ved at nå til vejs ende. Når jeg siger, at vi "endelig" er nået til vejs ende i denne proces, er det, fordi gennemførlighedsundersøgelsen allerede blev foretaget i 2002. Jeg håber dog, at instituttet snart bliver operativt.

Vi ville selvfølgelig gerne have haft flere ressourcer til rådighed, men jeg foretrækker at se den positive side af sagen, nemlig at instituttet er blevet oprettet, og håbe på, at vi i fremtiden får flere midler af enhver slags.

Hvad instituttets kommende arbejde angår, vil jeg komme med to henstillinger. Den første drejer sig om, hvor det er særlig nyttigt, at instituttet udfører sit arbejde, og den anden drejer sig om et specifikt interventionsområde.

Det har altid været sådan, at der netop der, hvor kvinder har de dårligste forhold, er den største mangel på kønsopdelte statistiske oplysninger. Derfor er min første henstilling, at instituttet skal være særlig opmærksomt på disse situationer.

Min anden henstilling vedrører et specifikt emne, som skal undersøges, nemlig lønforskellen. Forskellen på mænds og kvinders løn er stadig uacceptabelt høj, og der er navnlig ingen væsentlige tegn på, at den bliver mindre. Hvis vi tænker på, at der i Rom-traktaten er en artikel, som udtrykkeligt nævner ligeløn mellem mænd og kvinder, og at vi ikke er nået videre, selv om der er gået 50 år, kan vi se, at der på dette område stadig skal gøres et stort stykke arbejde.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand! Idéen om at oprette et ligestillingsinstitut opstod i 1995. Fire år senere fremlagde den svenske minister for integration og ligestilling den indledende plan. Derefter henstillede Kommissionen og Parlamentet efter i en årrække at have undersøgt målsætningerne for og organiseringen af instituttet til gennemførelse heraf.

Efter førstebehandlingen i marts 2006 støttede Parlamentet oprettelsen af dette nye organ under iagttagelse af en række ændringsforslag om anvendelsesområdet for aktiviteterne og metoder til sikring af effektivitet. Det er positivt, at Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet har givet udtryk for deres vilje til at oprette instituttet med det formål at kunne påbegynde aktiviteterne i 2007.

På dette trin i andenbehandlingen mangler vi kun at behandle spørgsmål om strukturen for instituttets bestyrelse, valg af direktør og det stadig kontroversielle spørgsmål om ekspertforummet. Det er en skam, at Rådets holdning i denne sag afviger fra Kommissionens og Parlamentets holdning. Det endelige resultat er imidlertid tilfredsstillende.

Under hensyntagen til organets vigtige rolle i EU, hvor der i nogle lande stadig er forskelsbehandling på mange områder, vil instituttets opgave være fastlæggelsen af et fælles system til indsamling og analyse af oplysninger om ligebehandling af mænd og kvinder i Europa.

Det er positivt, at instituttet skal have kontoradresse i en ny medlemsstat. Instituttet skal have base i Vilnius, hovedstaden i Litauen. Jeg håber, at instituttet vil indlede arbejdet hurtigst muligt, da alle har ventet på oprettelsen af et sådant institut siden 1995.

Endelig ønsker jeg at takke ordføreren for et meget velforberedt dokument.

  Anna Hedh (PSE). - (SV) Hr. formand og alle medlemmer, som stadig er vågne! Ligestilling mellem kvinder og mænd er et af EU's grundlæggende principper og en af Unionens helt centrale opgaver. EU skal i al sin virksomhed forsøge at rydde manglende ligestilling af vejen. Til trods for mange fremskridt på ligestillingsområdet viser flere evalueringer, at den positive udvikling går meget langsomt. EU savner bl.a. evnen til at sammensætte analyser og til at finde frem til gode løsninger, når det handler om ligestillingsintegrering og fremme af ligestilling mellem kønnene. Ved at oprette et europæisk ligestillingsinstitut signalerer EU og medlemsstaterne, hvor høj prioritet spørgsmålet gives, og samtidig en politisk vilje til at gøre mere for at komme til rette med den herskende ulighed.

I dag føler jeg mig meget stolt som socialdemokratisk medlem af Parlamentet over, at EU-samarbejdet anvendes til at fortsætte kampen mod kønsdiskriminering. Nu er det vigtigt, at alle medlemslande benytter sig af instituttet, og at man indsender statistikker og informationer. Det er et vældigt stort ansvar at pålægge medlemsstaterne. Endelig vil jeg godt sige, at det glæder mig, at det er et nyt medlemsland, Litauen og byen Vilnius, som får tildelt dette institut. Jeg mener ikke, at nærhedsprincippet spiller nogen rolle her, eftersom alle medlemsstater i EU er centrale. Jeg vil ønske dem held og lykke og takke ordføreren fru Gröner og fru Sartori samt Kommissionen.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Mine damer og herrer! Det glæder mig, at Parlamentet fuldt ud kan acceptere formandskabets kompromisforslag. Men denne aftale kan instituttet komme i gang med arbejdet langt hurtigere. Medlemsstaternes beslutning for nylig om at placere instituttet i Vilnius understreger det fælles ønske om at få instittutet i gang hurtigst muligt.

Parlamentet vil i morgen tage endnu et skridt på vejen til etablering af lige muligheder. Som en række talere allerede har fremhævet, er der stadig lang vej.

  Formanden. - Jeg ønsker at takke kommissæren, alle talerne og fru Záborská og hendes udvalg for deres vigtige arbejde. Jeg ønsker instituttet medgang. Det er stærkt tiltrængt.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted på torsdag.

25. Emissioner fra motorkøretøjer (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Matthias Groote for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang til reparationsinformationer om køretøjer og om ændring af direktiv 72/306/EØF og direktiv../../EF (KOM(2005)0683 - C6-0007/2006 - 2005/0282(COD)) (A6-0301/2006).

  Günther Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke ordføreren hr. Groote for hans utrættelige arbejde. Han har gjort det muligt, at der kunne opnås enighed med Rådet allerede under førstebehandlingen. Jeg vil også gerne takke skyggeordførerne og naturligvis det finske rådsformandskab for de anstrengelser, der har hjulpet os til at kunne afslutte dette vanskelige kapitel allerede nu.

De tre institutioner har samarbejdet konstruktivt. Vi har nu et forslag, som fastsætter strenge emissionsgrænser for de kommende 10 år og samtidig skaber incitamenter og klarhed for teknologiske innovationer. På grundlag af de fælles anstrengelser bygger forslagene desuden på en grundig konsekvensvurdering, som har bekræftet, at forslagene er teknisk og finansielt gennemførlige.

Den foreslåede forordning er et vigtigt skridt til at forbedre motorkøretøjers miljøvenlighed. Dårlig luftkvalitet i hele EU giver anledning til stor bekymring og har alvorlige konsekvenser for sundheden. Derfor beskæftiger denne forordning sig først og fremmest med partikelemissioner og udstødning af kvælstofoxider. Det handler altså om at forbedre luftkvaliteten.

Kommissionen går ind for enighed under førstebehandlingen af fire grunde. For det første tager det kompromis, der er fundet, højde for både udgifter og fordele ved at fastsætte grænseværdier for emissionen. For køretøjer med benzinmotor er der fastsat mere ambitiøse grænseværdier end for dieselkøretøjer, da lavere emission kan opnås lettere og billigere for benzinmotorer end for dieselmotorer. Det er et vigtigt forhold, når vi skal overbevise forbrugerne om, at de skal skifte fra gamle, forurenende biler til mere miljøvenlige, men dyrere biler.

Kommissionen hilser for det andet tidsplanen for indførelse af Euro-5 og Euro-6 velkommen. Intervallet på fem år mellem indførelsen af de to normer er vigtigt, så motorerne kan videreudvikles til at opfylde det næste og strengere emissionstrin. For det tredje glæder det mig, at der kunne opnås enighed om adgangen til reparations- og vedligeholdesesinformationer. Oasis-standarden bibeholdes i første omgang, og den kan hurtigt tilpasses til det tekniske fremskridt. Motorkøretøjer skal ikke kun være miljøvenlige, når de er nye, men i hele deres levetid. Det kan imidlertid ikke sikres uden adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer.

For det fjerde mener jeg, det er vigtigt, at der er fundet konsensus i spørgsmålet om de finansielle incitamenter, en pakkeløsning med to emissionstrin som for Euro 3 og 4 og nu igen med Euro 5 og 6. Det indebærer fordele for miljø og teknologi, når de to trin også faktisk træder i kraft som trin. Det må også gælde for afgiftsmæssige incitamenter. Af disse grunde kan Kommissionen tilslutte sig alle ændringsforslagene, som Deres ordfører hr. Groote har stillet.

  Matthias Groote (PSE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke skyggeordførerne for det behagelige og konstruktive samarbejde. Afstemningen om betænkningen er blevet udsat flere gange, men det har efter min mening kunnet betale sig at vente, og forhandlingerne har vist, at vi nu har fået et kompromis med Rådet på plads under førstebehandlingen.

Det er vigtigt, at forordningen bliver sendt af sted under førstebehandlingen, for medlemsstaterne har brug for instrumenter til at opnå de luftkvalitetsmål, vi har sat. Dårlig luftkvalitet betyder hvert år 370.000 for tidlige dødsfald i Europa. Dette chokerende tal skal minimeres. Det kompromis, som vi skal stemme om i morgen, adskiller sig væsentligt fra Kommissionens forslag, forvi Miljøudvalget har fået tilføjet et yderligere trin. Det såkaldte Euro 6-trin opstiller ambitiøse og realistiske grænseværdier. Med det foreliggende kompromis tager man endelig effektivt fat på problemet med mikropartikler. Det opnås ved at indføre partikelfiltre. Grænseværdien for partikelmassen reduceres i forhold til Euro 4 fra 25 mg/km til 5 mg/km. Det svarer til en reduktion på 80 % i forhold til Euro 4-standarden, der gælder i dag.

Desuden sker der senest med ikrafttrædelsen af Euro 6-trinnet den 1. september 2014 en måling af partikelantallet. Gennem målingen af partikelantallet reduceres de særligt sundhedsskadelige partikler i størrelse PM2.5, hvilket igen vil føre til et fremskridt i forbedringen af luftkvaliteten og folkesundheden i Europa.

Det største fremskridt i bekæmpelsen af motorkøretøjers emissioner opnås imidlertid for kvælstofoxiderne. Her tages der i første trin fat på en reduktion til 180 mg/km for dieselpersonbiler og til 60 mg/km for benzindrevne personbiler. Dette svarer for dieselpersonbilerne til en reduktion af kvælstofoxider på 28 % og for benzinpersonbiler på 25 % i forhold til den nuværende Euro 4-standard. Det største skridt tages dog i det planlagte Euro 6-trin for dieselpersonbilerne. I dette trin sænkes udstødningen af kvælstofoxider med 56 % fra 180 mg/km til 80 mg/km.

Med hensyn til tidsrammen vil jeg gerne bemærke, at Euro 5-trinnet skal være opfyldt den 1. september 2009 for nye køretøjstyper og Euro 6-trinnet den 1. september 2014. Faktisk vil Euro 5- og Euro 6-bilerne imidlertid blive indført hurtigere, fordi medlemsstaterne med denne forordning får mulighed for afgiftsmæssigt at støtte biler med Euro 5- og Euro 6-standard allerede før den 1. september 2009. Et blik i historiebøgerne viser, at der f.eks. allerede kom biler med Euro 4-standard på markedet i 2001, selv om Euro 5-standarden først trådte i kraft den 1. januar 2005. Euro 5 vil ikke kun give en bedre luftkvalitet i Europa, denne forordning og det opnåede kompromis forbedrer også producenternes rettigheder i Europa. Forbrugerne skal således nu dokumentere en holdbarhed for udstødningsanlæggene på 160.000 km i stedet for 80.000 km. Desuden styrkes forbrugernes rettigheder i forordningens kapitel 3, idet det fastsættes, at forbrugerne fortsat frit kan vælge værksted. Dette blev opnået ved at sikre adgangen til reparationsinformationerne og fastsætte et nyt format, det såkaldte Oasis-format, i denne forordning for registreringen af reparationsinformationerne.

Desuden vil jeg ikke undlade at nævne, at den foreliggende Euro 5-forordning er et godt eksempel på nedbringelse af bureaukratiet i Europa. Med Euro 5-forordningen ophæves 25 direktiver. Det hilser jeg udtrykkeligt velkommen af hensyn til en bedre lovgivning.

Afslutningsvis beder jeg om støtte til det opnåede kompromis, så forbrugernes rettigheder kan blive styrket, og så der sker en forbedring af luftkvaliteten. Kompromiset er forhandlet som en samlet pakke, og en afvigelse fra den samlede pakke ville uvægerligt føre til, at forslaget skulle gennem en andenbehandling. En andenbehandling ville betyde, at instrumentet Euro 5 til forbedring af luftkvaliteten i Europa lod vente på sig, og at forbedringen af luftkvaliteten dermed blev udsat.

  Ivo Belet (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (NL) Hr. formand! Med dette direktiv tager vi selvfølgelig - og det takker jeg ordføreren for - et vigtigt skridt fremad på folkesundhedsområdet. Gennem den obligatoriske montering af især partikelfiltre på dieselkøretøjer bliver udstødningen af fine støvpartikler de facto reduceret med 80 %. Det er tal, som enhver må være særdeles glad for. I øjeblikket er den forventede levealder i EU gennemsnitligt otte måneder lavere som følge af tilstedeværelsen af ultraskadelige fine støvpartikler, sodpartikler, i luften, og en foranstaltning for at gøre noget ved denne situation er selvfølgelig positiv.

Det er nu op til medlemsstaterne at træffe foranstaltninger, skattemæssige og andre tilskyndelser for at få ældre, forurenende dieselvogne til hurtigst muligt at forsvinde fra trafikken. Det er altså et vigtigt fremskridt, men desværre er der også ulemper. Det er virkelig beklageligt, at der ad bagdøren er gjort en undtagelse for 4x4-køretøjerne, og at fabrikanterne af disse såkaldte terrængående køretøjer får længere tid til at tilpasse sig. Jeg formoder, hr. kommissær, at De ikke selv kører med et terrængående køretøj, af den simple grund, at terrængående køretøjer som bekendt er de største spredere af fine støvpartikler. De udstøder en tredjedel flere fine støvpartikler end normale dieselkøretøjer, og som De ved, forårsager fine støvpartikler kræft. Jeg opfordrer derfor fabrikanterne til at påtage sig et ansvar. Den bilproducent, som hurtigst præsenterer et miljøvenligt terrængående køretøj, har i mine øjne, og jeg tror, det gælder for alle, et kæmpeforspring i forhold til konkurrenterne.

Til sidst vil jeg sige, at også offentligheden kan og skal spille en rolle. Enhver køber skal da være klar over, at det er i vedkommendes og i vores interesse ikke at køre rundt med en bil, som udstøder uforsvarligt mange kræftfremkaldende stoffer.

  Anja Weisgerber (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. - (DE) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke ordføreren og skyggeordførerne for det gode samarbejde. Euro 5-forordningen vil fremover sikre to ting, nemlig for det første at uafhængige værksteder får ubegrænset adgang til de nødvendige reparationsinformationer og for det andet ambitiøse grænseværdier for udstødningen for moderne personbiler, hvilket fører til en bedre luftkvalitet.

Effektiv sundhedsbeskyttelse og styrkelse af de små og mellemstore virksomheder - det er mål, som jeg støtter fuldt ud. Derfor vil jeg stemme for kompromiset, som vi har forhandlet med Rådet.

Med hensyn til det første punkt, adgang til reparationsinformationer, skal det anføres, at moderne personbiler er udstyret med en lang række elektronisk styrede komponenter. De kan ikke repareres uden særlige informationer fra bilfabrikanten. Derfor har de frie værksteder brug for at have adgang til disse informationer. Det er også vigtigt for forbrugerne. De kan fremover frit vælge, hvilket værksted der skal reparere eller servicere deres personbil. Det fremmer konkurrencen og fører dermed også til lavere priser.

Efter min mening bør målet dog være, at reguleringen af adgangen til reparationsinformationer i sidste ende bliver integreret i det nye rammedirektiv om typegodkendelse. Ordningen hører juridisk og tematisk mere hjemme dér end i en forordning om emissionsgrænseværdier. På dette punkt har Rådet glædeligvis taget godt imod vores idé, som vi har udviklet i Udvalget om det Indre Marked.

Jeg har også en kort kommentar til det andet punkt, de nye grænseværdier. De nye grænseværdier betyder, at sodpartikelfiltre i praksis bliver obligatoriske. Det er et vigtigt skridt i retning af en bedre luftkvalitet. Der er også rigtigt, at man allerede nu fastsætter nye Euro 6-grænseværdier. Det betyder planlægnings- og investeringssikkerhed for bilfabrikanterne og fremmer innovationen. Vi vil i morgen vedtage en Euro 5-forordning, som står for bedre sundhedsbeskyttelse og samtidig styrker de små og mellemstore virksomheder.

  Bogusław Liberadzki (PSE), ordfører for udtalelsen fra Transport- og Turismeudvalget. - (PL) Hr. formand! Transport- og Turismeudvalget har foretaget en positiv evaluering af Kommissionens initiativ vedrørende det foreslåede direktiv. Udvalget har endvidere stillet flere ændringsforslag. Det glæder mig at se, at der i hr. Grootes betænkning er taget højde for disse forslag.

Vi har gennemgået følgende spørgsmål. Først og fremmest er de positive virkninger af det foreslåede direktiv om miljøet helt tydelige. Et andet spørgsmål omhandler omkostningerne forbundet med gennemførelse af nye standarder. Disse standarder er tilsyneladende fornuftige og vil ikke påvirke priserne på nye biler i urimelig grad. Ændringerne bør derfor ikke forhindre nogen i at købe nye biler eller forlænge levetiden for ældre biler.

Endelig vil de europæiske producenter kunne opfylde de nye krav, og i tilfælde af importerede køretøjer vil vi kunne tvinge udenlandske producenter til at opfylde vores krav. Der er således en række positive aspekter, som jeg ønsker at fremhæve.

Liberaliseringen af produktion og salg af reservedele blev også undersøgt under hensyntagen til tre interesserede parter. Den første gruppe er de store bilproducenter, som har visse betænkeligheder. De øvrige parter, nemlig reservedelsproducenter og værksteder, er tilfredse med udkastet.

De forventede resultater omfatter et eventuelt prisfald i reparationer og reservedele til køretøjer og medfører dermed visse fordele for brugerne. Det kan mere end kompensere for en eventuel stigning i priserne på nye biler og dermed vise sig at være en fordel.

  Martin Callanan, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at starte med at takke ordføreren og skyggeordførerne, hr. Groote, hr. Krahmer og især fru Harms, for deres fremragende samarbejde om denne betænkning. Vi har alle overværet lange og intense forhandlinger med Rådet og Kommissionen, og det glæder mig, at vi er nået frem til en tilfredsstillende konklusion - i det mindste i de fleste henseender.

PPE-DE-Gruppen bifalder resultatet af forhandlingerne. Betænkningen er afbalanceret med en grundig gennemgang af spørgsmålet om luftforurening med fokus på forurening ved kilden og en evaluering af den meget berettigede bekymring hos den succesrige europæiske industri. Som tidligere talere har skitseret, er den fastsatte tidsplan baseret på den pakke, der blev vedtaget i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Euro 5 og Euro 6, som træder i kraft i henholdsvis 2009 og 2014.

Jeg bifalder den indsats, som min kollega, fru Weisgerber, har ydet vedrørende adgang til reparationsinformationer. Det er et kontroversielt punkt, men vi har også fundet en god løsning i denne sammenhæng.

Opnåelsen af de grænseværdier, der er fastsat for trinene Euro 5 og Euro 6 er en stor udfordring, men opnåelig. Selv om nedbringelsen af NOx er meget ønskværdig, skal det erindres, at denne nedbringelse kun kan opnås på bekostning af stigende emissioner af CO2. Grænseværdierne for partikelemission er så lave som muligt og vil kræve, at der monteres dieselpartikelfiltre på alle dieselpersonbiler inden for Euro 5, og det vil give store fordele for luftkvaliteten.

Hvad angår bestemmelsen om de såkaldte tunge køretøjer af klasse M1 er jeg meget tilfreds med det kompromis, der er indgået. Vi skal huske, at disse køretøjer er uhyre vigtige for mange brugere, og at der er meget berettigede begrundelser for, at de er dækket af disse specifikke bestemmelser med lidt højere grænseværdier for at afspejle den omstændighed, at emissionen stiger ved større køretøjers masse. Vi skal i forordningen undgå at give producenterne et tåbeligt incitament til helt enkelt at erstatte dieselmotorer med benzinmotorer i disse køretøjer med den efterfølgende stigning i C02-emissioner, som vi alle ønsker at undgå.

  Formanden . - Jeg kører selv i en Audi med dieselmotor, så jeg har en særlig interesse i forhandlingen. Mange tak for de venlige ord. Jeg har været her siden kl. 09.00, men jeg har styrket mig med kaffe og ukendt portugisisk spiritus fra parlamentsbetjenten, fordi det er jul. Hvis jeg bliver blind, inden forhandlingen er slut, er det bare noget, jeg må leve med!

  Dorette Corbey, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Biler skal være meget renere, for luftkvaliteten er i mange europæiske byer simpelthen dårlig. Det kan også lade sig gøre, for teknikken findes!

I morgen stemmer vi om Euro 5-normen, som sikrer, at især dieselbiler bliver meget renere. Jeg takker ordføreren, Matthias Groote, for hans bestræbelser. Selv om der i kompromiset er opnået store forbedringer, har jeg dog nogle betænkeligheder.

For det første er jeg ikke særlig tilfreds med proceduren. Der er valgt en aftale under førstebehandlingen, og det er en procedure, der ikke er særlig gennemsigtig, idet der træffes hemmelige beslutninger. Det kan måske forsvares, hvis det haster meget. Det var dog ikke tilfældet med Euro 5, for grænseværdierne træder først i kraft fra september 2009. En andenbehandling ville derfor have været bedre. Så havde vi haft mulighed for først at nå frem til en holdning i plenarforsamlingen, inden vi begyndte at tale med Rådet.

For det andet har jeg også blandede følelser, hvad angår indholdet. Jeg er som sagt yderst tilfreds med de strengere normer, som er aftalt i forhold til kommissionsforslaget. Jeg er imidlertid ikke glad for særbehandlingen af terrængående køretøjer. Ifølge kompromisændringsforslag 91 undtages disse indtil 2012 fra de emissionskrav, som gælder for personbiler. Netop for disse mest forurenende biler burde og kunne der gælde strenge miljøkrav, og her er jeg fuldstændig enig med hr. Belet.

Desuden synes jeg, det er beklageligt, at ændringsforslag 59, som giver medlemsstater mulighed for at træffe vidtgående foranstaltninger, ikke er optaget i kompromispakken. Et stort flertal i Udvalget om Miljø har stemt for ændringsforslaget. I tidligere lovgivning var vi mere fleksible, og det burde vi også muliggøre ved Euro 5. I USA har staten Californien flere muligheder for at stille strengere miljøkrav til nye biler en medlemsstaten Nederlandene inden for EU's indre marked. Det indre marked er blevet en alt for stram spændetrøje, og det er uacceptabelt for stadig flere europæere. Strengere krav i en eller flere medlemsstater kunne desuden være en enorm tilskyndelse til innovation.

  Holger Krahmer, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Min tak går i første omgang til ordføreren, som har ydet et fremragende stykke arbejde. Det er en stor kompliment, Matthias, det er ikke hver dag, jeg roser en socialdemokrat!

Det åbne samarbejde mellem ordførerne har i væsentlig grad været medvirkende til, at vi har kunnet opnå et godt kompromis og enighed under førstebehandlingen. Sodpartikelproblemet for dieselbilerne er praktisk talt løst med Euro 5, partikelemissionen reduceres med 80 %, og med de moderne motor- og partikelfiltre vil udstødningen fra visse nye dieselpersonbiler være renere end den luft, der bliver suget ind fortil. Også for kvælstofoxiderne tager vi et gevaldigt skridt nedad for dieselbilernes vedkommende. Som ordfører for luftkvalitetsdirektivet kan jeg fortælle Dem, at jeg ville ønske, at alle tekniske systemer var så rene og energieffektive som vores moderne biler.

Det glæder mig, at vi er blevet enige om en realistisk tidsplan for indførelsen af de nye grænseværdier, som tager højde for den moderne automobilindustris produktcykler. Den "grønne side" i Parlamentet ønsker en tidligere indførelse af Euro 5 og Euro 6 og strengere grænseværdier for kvælstofoxiderne. Det ønsker vi nok alle sammen, og den "grønne side" har endda ret, når den hævder, at teknologien til det allerede findes. Naturligvis findes den allerede. Men vi kan ikke føre nogen illusionernes politik på dette felt. Virksomheder bærer ikke kun ansvar, de bærer også risici. Teknologi skal ikke kun findes, den skal også være markedsdygtig og til at betale for forbrugerne. Miljøet har ikke meget gavn af det, hvis vi ikke får de gamle biler væk fra vejene, fordi de nye, rene biler ikke er til at betale.

Allerede i dag er det ikke de nye biler, der er problemet. Over halvdelen af alle personbiler i Europa opfylder lige netop Euro 3-standarden eller mindre, og vores mål må derfor være en fornyelse af bestanden. Vi har været storsindede med undtagelserne for M1-køretøjerne, men jeg mener, det er berettiget, for miljøkonsekvenserne er forholdsvis små. Faktum er, at folk gerne vil have firehjulstrækkere, og at der er en tendens til større biler. Men det er ikke lovgivernes opgave at kritisere det. I en markedsøkonomi - det vil jeg blive ved med at minde om i forbindelse med miljøbeslutninger - er det i sidste ende kunden, der træffer købsbeslutningen. Jeg kommer fra et system i det tidligere DDR, hvor stats- og partiledelsen besluttede for os, hvad der var den bedste bil for den enkelte. Det har jeg ikke lyst til at komme tilbage til!

  Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg må sige, at vi skyggeordførere også har haft en masse sjov sammen med vores ordfører Matthias Groote. Nogle gange var vi mere enige end andre, men ved afslutningen af kompromiset måtte jeg spørge mig selv, om det virkelig var Miljøudvalget, der havde været korresponderende udvalg for forhandlingerne. Når jeg ser på den samlede pakke, er det mit indtryk, at et sådant forslag normalt snarere ville være kommet i stand i Industriudvalget.

Jeg vil kort forklare min holdning, som er noget anderledes end hr. Krahmers fremstilling af Parlamentets "grønne side". Jeg kan konstatere, at Parlamentet åbenbart ikke tør gå konsekvent ind for incitamenter til teknologiske innovationer, som ville være forbundet med gode effekter for miljøet. Partikelfiltre, som vi nu forlanger dem for Euro 5 - altså engang fra efteråret 2009 - findes allerede i dag. Jeg forstår ikke, hvorfor vi nu indbygger en kunstig politisk forsinkelse af det. Teknologi til reduktion af kvælstofoxiderne findes også allerede i dag. Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor de først skal gøres obligatoriske fra 2014 og 2015. Der er efter min mening ingen acceptabel begrundelse for denne politisk bestemte forsinkelse af de tekniske innovationer.

Det er også fortsat et stort spørgsmål for mig, hvorfor det ikke kan lade sig gøre at forankre en afgiftsmæssig støtte til ny ambitiøs teknik til reduktion af kvælstofoxider allerede i dag. De manglende ambitioner i Euro 5 og Euro 6 topper symbolsk i den yderst rundhåndede undtagelsesbestemmelse for tunge firehjulstrækkere. Jeg kan ikke se, hvorfor lige præcis disse forurenende biler skal undtages på så lang sigt, nemlig til langt ud over dette årti. Dermed sender man efter min mening kun et uforsvarligt, ufornuftigt politisk signal.

  Formanden. - Jeg kører faktisk en Audi Quattro.

  Jens Holm, for GUE/NGL-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg kører på cykel - det er godt nok for mig!

(SV) Hr. formand! Tak til ordføreren hr. Groote for et flot stykke arbejde. Vi i GUE/NGL-Gruppen og De Grønne ønsker dog nogle grundlæggende forbedringer, og det på tre områder. Vi ønsker, at denne lovgivning skal træde i kraft tidligere end det kompromis, som man er nået frem til med Rådet. Både miljøet og de europæiske forbrugere vil kunne profitere heraf. Vi ønsker også, at der skal gælde strengere emissionskrav for dieselbiler og brændstofneutralitet for diesel og benzin. Et tredje vigtigt ændringsforslag vedrører byjeeps. Vi ønsker ikke, at de skal være undtaget herfra.

Afslutningsvis vil jeg gerne plædere for hr. Bloklands ændringsforslag, som går ud på, at medlemsstaterne skal kunne stramme lovgivningen på området. Det burde være en selvfølge, når vi træffer beslutninger, men desværre forholder det sig ikke således. Der skal også lyde en stor tak til IND/DEM-Gruppen for dens arbejde med denne sag.

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Når det gælder forbedring af luftkvaliteten, vil jeg gerne hurtigt tage skridt i den rigtige retning. En aftale under førstebehandlingen af de nye emissionsgrænser for biler er derfor positiv. Når jeg imidlertid tager i betragtning, at disse grænser først virkelig træder i kraft om nogle år, spekulerer jeg på, hvorfor det haster sådan nu. Euro 5-grænseværdierne kommer først til at gælde fra 2009, og ikke engang for alle typer, for det sker først i 2011. Euro 6-grænseværdierne vil først være fuldstændigt indført i 2015. Efter min mening skulle vi have brugt meget mere tid på at nå frem til et bedre resultat. Jeg vil derfor støtte de tre ændringsforslag fra De Grønne.

I forskellige medlemsstater arbejdes der hårdt på at forbedre luftkvaliteten. For at opfylde de europæiske normer for luftkvalitet er man rede til at træffe vidtgående foranstaltninger. I Nederlandene ønskede man at indføre Euro 5-standarderne før tiden. Det forbød Kommissionen imidlertid, fordi dette kunne forstyrre det indre marked. Efter min mening er dette en uacceptabel handlemåde, især når vi tager i betragtning, at foranstaltningerne er nødvendige for at opnå en god luftkvalitet. Desuden er det i traktaten fastlagt, at medlemsstater har lov at træffe mere vidtgående foranstaltninger til beskyttelse af miljøet.

Jeg har derfor på ny stillet ændringsforslag 59 fra Udvalget om Miljø for udtrykkeligt at fastslå, at medlemsstater har lov at træffe mere vidtgående foranstaltninger for at nå grænseværdierne for luftkvaliteten. Dette ændringsforslag er vedtaget med stort flertal i Udvalget om Miljø og fortjener også støtte fra et stort flertal i Parlamentet. Jeg er glad for den støtte, som en række medlemmer allerede har lovet.

  Jacques Toubon (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne lægge ud med at takke hr. Groote, fru Weisgerber og hr. Callanan samt det finske formandskab. De har gjort et fremragende stykke arbejde på dette område med henblik på at nå frem til en tilfredsstillende kompromisholdning såvel i Rådet som blandt alle Parlamentets medlemmer.

Euro 5-normen vil gøre en hel del for at hjælpe med at forbedre luftkvaliteten. Med fastlæggelsen af harmoniserede regler for fremstilling af motorkøretøjer med hensyn til deres emission af luftforurenende stoffer er Euro 5-normen en del af en mere overordnet strategi, der har til formål at tage sig af luftforureningens skadelige indvirkning på menneskets sundhed og miljøet. Det er et vigtigt skridt.

Tidsplanen for gennemførelsen af Euro 5- og Euro 6-normerne, hvor 2009 og 2014 er datoerne for deres ikrafttrædelse, er ganske vist krævende, men den er også til at håndtere for den økonomiske sektor, og indførelsen af en frist på et år til at gennemføre gennemførelsesforanstaltningerne vil give industrien større fleksibilitet, hvilket jeg glæder mig over.

Hvad angår adgangen til reparationsinformationer, som er af betydning for fabrikanterne og SMV'erne, glæder det mig, at vi endelig er nået frem til et kompromis om dette emne og om anvendelsen i første omgang af OASIS-standarden. Jeg noterer mig især muligheden for at revidere bestemmelserne om adgang til teknisk information og konsolidere dem som en del af revisionen af direktivet om godkendelsesproceduren. Det kan vi takke fru Weisgerber for.

Endelig mener jeg, vi skal være forsigtige med hensyn til spørgsmålet om at forny bilerne på Unionens veje. Jeg ser gerne, at Europa fungerer som en drivkraft og opfordrer vækstlandene, hvor antallet af køretøjer på vejene er i konstant stigning, til gradvist at følge trop med hensyn til Euro-emissionsnormerne. Nu vil vi gerne have en aftale i stand under førstebehandlingen med udgangspunkt i dette kompromis.