Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 13. december 2006 - Strasbourg

10. Stemmeforklaringer

Betænkning af Sacconi (A6-0352/2006)

  Jan Andersson, Anna Hedh, Ewa Hedkvist Petersen, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi vælger at støtte det kompromis, som er blevet fremlagt, da det betyder en klar forbedring i forhold til den aktuelle kemikalielovgivning.

Desuden mener vi, at en forligsprocedure ville have været risikabel, da det efter vores mening sandsynligvis ville have resulteret i et svagere Reach.

  Lena Ek (ALDE), skriftlig. - (SV) Jeg stemte hverken for eller imod ved dagen afstemning om andenbehandlingen af Reach. Jeg kan nemlig ikke støtte de udvandinger, Rådet har tvunget frem af Parlamentets holdning, som Miljøudvalget vedtog i oktober.

Min kritik vedrører først og fremmest tre punkter:

- Substitutionsprincippet omfatter ikke alle kemikalier. Det forholder sig endda sådan, at mange kemikalier undtages fra kravet om substitution, deriblandt kræftfremkaldende stoffer, forudsat at disse er under "tilstrækkelig kontrol".

- Retten til information svækkes ved, at færre kemikalier omfattes af informationskravet, hvilket kommer til at gælde for højere koncentrationer, end Europa-Parlamentets Miljøudvalg havde ønsket.

- Ansvarsprincippet indgår ikke i selve lovgivningen, men flyttes til præamblen. Det er først og fremmest alvorligt, hvad angår de mange kemikalier, for hvilke der foreligger små eller ingen informationskrav.

At jeg hverken stemte for eller imod, er ikke nogen fejl, men derimod en markering af min misfornøjelse med Rådets holdning. Jeg vil dog ikke fremsætte nogen kritik af ordføreren hr. Sacconi, men komme med varme lykønskninger med et storartet arbejde, der har stået på i lang tid inden for et vanskeligt område.

Med afstemningen i dag baner vi vejen for, at Reach kan træde i kraft ved halvårsskiftet 2007. Nu begynder også mit og mange andres arbejde med at forbedre lovgivningen yderligere.

  Anne Ferreira (PSE), skriftlig. - (FR) Med afstemningen i dag har EU fået en tekst til rådighed, hvis anvendelsesområde langtfra svarer til de ønskede mål. Projektet var ambitiøst, nemlig at vedtage en lov, der vil gøre det muligt at registrere og vurdere kemiske stoffer og med pligt til at erstatte farlige produkter med et mindre skadeligt alternativ, hvis det findes.

I dette projekt har man ikke modstået presset fra visse lobbyer fra den kemiske industri, som har stor støtte i Parlamentet, der foretrak at gøre økonomiske begrænsninger gældende i stedet for beskyttelse af miljøet og folkesundheden for at få en mindre bindende lov, særlig vedrørende substitution. Jeg beklager også udelukkelsen af hormonforstyrrende stoffer fra substitutionsproceduren, og at kemikaliesikkerhedsrapporten ikke er obligatorisk for stoffer, der vejer 1-10 t.

Den indgåede aftale er utilstrækkelig, men hvis vi forkaster den, risikerer vi at starte forligsproceduren og at ende med en fuldstændig meningsløs tekst.

Lige så utilstrækkelig, som den er, eksisterer denne lov virkelig, og alene i kraft af dette kan det betale sig, at vi gør mere for at kræve økonomiske og menneskelige ressourcer til gennemførelse af denne lov, at gå videre med den og sikre en meget gradvis substitution.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har undladt at stemme for det kompromisforslag, som Parlamentets to største politiske grupper - Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og De Europæiske Socialdemokraters Gruppe - har forhandlet sig frem til, fordi vi mener, at det ikke imødekommer forbrugernes og de små og mellemstore virksomheders legitime rettigheder og bestræbelserne om arbejdstager- og miljøbeskyttelse.

Vi mener ikke, at der er fundet den rette balance mellem arbejdstager- og miljøbeskyttelse og industriel udvikling.

Forbrugernes rettigheder er således ikke sikret i tilstrækkeligt omfang, fordi retten til information er begrænset, og et samme gælder arbejdstagernes sundhedsrettigheder, fordi der ikke gives oplysninger om de evt. sundhedsskadelige virkninger ved de stoffer, som der arbejdes med. Der tages heller ikke rimeligt hensyn til mikrovirksomhederne og SMV'erne, hvis omkostninger til registrering af stoffer uundgåeligt vil stige uden passende støtte, og tilsvarende er også tilfældet for de store virksomheder, der allerede har givet udtryk for ønske om at ville udskifte farlige kemiske stoffer.

Vi bifalder dog som en positiv ændring, at bevisbyrden pålægges virksomheden, hvilket var en af de oprindelige Reach-målsætninger, der nu er opnået. Vi beklager derimod, at nogle af vores ændringsforslag ikke er blevet vedtaget, herunder medlemsstaternes mulighed for at indføre strengere krav, hvis de skulle ønske det.

  Jean-Claude Fruteau (PSE), skriftlig. - (FR) Den tekst, der er forelagt til afstemning i dag, gør en ende på syv lange års arbejde og ophedede debatter mellem på den ene side dem, der støtter den kemiske industri, som er blevet ved med at gøre for megen brug af argumenter såsom konkurrenceevne og beskæftigelse for at opretholde status quo, hvilket sikrer deres egne økonomiske interesser, og på den anden side EU-tjenestemænd, som det lå på sinde at komme med en ansvarlig lovgivning, der sigter på at beskytte europæere mod farerne ved de skadelige kemiske stoffer i dagligvarer.

Som det ofte er tilfældet, lever resultatet selvfølgelig ikke helt op til vores krav. Et bevis herpå er det antal varer, Reach-forordningen omfatter - kun 30.000 af de 100.000 ønskede varer. Der er imidlertid gjort store fremskridt, hvis vi f.eks. tager i betragtning, at der i dag kun undersøges 3.000 stoffer, og at bevisbyrden i forbindelse med stoffers giftighed fra nu af påhviler den kemiske industri, dvs. at den skal bevise, at de ikke er skadelige for mennesker.

I sidste ende får EU takket være vedholdenheden fra ordføreren fra Den Socialdemokratiske Gruppe, hr. Sacconi, verdens mest bindende lovgivning om dette spørgsmål. Derfor støttede jeg stærkt vedtagelsen af denne tekst ved andenbehandlingen.

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg støttede hr. Sacconis kompromis vedrørende Reach, da det er et stort fremskridt for forbrugere, arbejdstagere fra denne sektor og endog for industrien, som ved at tilpasse sig bliver verdensførende inden for mere sikre kemiske stoffer.

Det må indrømmes, at Reach stadig er lidt for bureaukratisk, og at der i forordningen ikke altid tages hensyn til interesserne hos mellemstore virksomheder og fremfor alt små virksomheder, som gør Europa stærkt. Vi skal sikre os, at hverken Kommissionen eller kemikalieagenturet giver køb på et forsigtighedsprincip, som forhindrer, at der løbes en risiko og træffes beslutninger, og at Reach, som under alle omstændigheder er en proces, der strækker sig over 11 år, bliver gennemført på en fornuftig måde, dvs. at vi skal begrænse det, der hovedsageligt er nytteløse undersøgelser og tunge procedurer.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten arbejder for, at EU-samarbejdet skal begrænses til virkeligt grænseoverskridende anliggender. Til disse hører såvel det indre marked som adskillige miljøanliggender. Vi er overbevist om, at et stærkt kemikaliedirektiv udgør en konkurrencefordel for svensk og europæisk industri på lang sigt.

Vi forholder os dermed kritisk til det udvandede kompromis, som PPE-DE-, PSE- og ALDE-Gruppen har fremlagt. Kompromiset betyder, at substitutionsprincippet praktisk taget slettes. Der findes heller ikke noget retsligt bindende ansvarsprincip, som præciserer, at ansvaret ligger hos virksomhederne snarere end hos medlemsstaternes myndigheder. Kravet om, at medlemslandene skal kunne have en strengere kemikalielovgivning, har heller ikke fundet bifald. Kompromiset må være en sejr for den umoderne del af den kemiske industri, men et tab for de moderne og progressive virksomheder, for folkesundheden og for vores fælles miljø.

Af ovenstående grunde har vi stemt nej til flertallets kompromis. Vi har valgt at støtte det mere miljøvenlige alternativ, dvs. den kompromispakke, GUE/NGL- og Verts/ALE-Gruppen har fremlagt.

  Mathieu Grosch (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Reach er et meget vigtigt skridt med hensyn til EU's politik for kemikalier. Princippet om pligt til at udvise omhu er blevet vendt om, idet det skifter fra de offentlige myndigheder til industrien og producenter, og det er en fantastisk revolution for hele sektoren. Man må heller ikke undervurdere den stærkt øgede viden, som bliver et resultat af registrerings-, vurderings- og godkendelsesprocessen. Denne øgede viden får følger for industrien som helhed og for den måde, vi beskytter menneskeheden og miljøet på.

Den eneste resterende store beklagelse er, at substitutionsprincippet for meget bekymrende kemiske stoffer ikke bliver så bindende, som man kunne have ønsket sig. Lad os håbe, at dette princip i den nærmeste fremtid bliver taget op og godkendt af de to EU-medlovgivere, og at vi ikke skal vente 20 år på dette, ligesom vi har ventet på dette direktiv.

Hvis vi havde forkastet hele Reach-lovgivningen på grund af denne beklagelse, ville det have været det samme som at smide barnet ud med badevandet, og det ville bestemt ikke have ført til bedre lovgivning på kort eller mellemlang sigt.

Jeg opfordrer til, at det kommende kemikalieagentur bliver ved med at være pragmatisk i sin holdning til visse velkendte stoffer, f.eks. kalk, som principielt kan anvendes uden problemer.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Med denne aftale om Reach kan vi bedre beskytte sundheden og miljøet, og den europæiske industri er nødt til at blive mere ansvarlig, samtidig med at den fortsat er konkurrencedygtig på verdensmarkedet.

Den vedtagne tekst omfatter en række væsentlige forbedringer, f.eks. en begrænsning af bureaukratiet og nytteløse tekster, bedre beskyttelse af virksomheders fortrolige oplysninger og indførelse af en obligatorisk substitutionsplan.

Med denne forordning bliver lovgivningen klarere. Kemikaliesektoren er for tiden omfattet af ca. 40 EU-direktiver. Forordningen betyder også, at Det Europæiske Kemikalieagentur kan registrere mere end 30.000 kemiske stoffer de næste 11 år.

Jeg beklager imidlertid, at der ikke er fundet en langsigtet løsning på problemet med import fra tredjelande. Europæiske importører af kemikalier skal ganske vist registrere dem i henhold til en procedure, der er fastsat i Reach. Problemet er i virkeligheden import af færdigvarer, da stofferne heri kun bliver indberettet.

  Ambroise Guellec (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Det er meget vigtigt for EU at råde over et harmoniseret system til registrering, godkendelse og kontrol af kemiske stoffer. Den enkelte medlemsstat kan ikke alene oprette et effektivt system. Dette system skal gøre det muligt både at begrænse risiciene for sundheden og miljøet og at fremme innovation og støtte til økonomiske aktiviteter, der ikke forurener.

Det kompromis, vi har stemt om i dag, lever med held op til udfordringen med en ambitiøs lov, der primært sigter på at skabe et effektivt system til beskyttelse af individer uden at hindre økonomisk udvikling.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg støttede initiativet fra min gruppe og andre medlemmer, som var et kompromis, hvor vi ville have bevaret det bedste i Reach-forslaget og samtidig opfylde mange af branchens ønsker.

Som tingene står nu, er den nye lovgivning fuld af smuthuller og undtagelser, og jeg er bange for, at dette vil give mulighed for at fortsætte med at bruge giftige kemikalier i produktionen, selv når der findes sikrere alternativer.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg er ikke begejstret, og jeg ville have foretrukket en anden version af denne tekst, som stadig er et bureaukratisk uhyre, særlig for små og mellemstore virksomheder.

Selv om Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance og venstrefløjen kritiserer mig stærkt og endog hævder, at jeg forsvarer den kemiske industri på bekostning af folkesundheden, anklager den kemiske industri og primært små og mellemstore virksomheder i denne sektor os for at pålægge dem en lov, som er bekostelig og svær at forvalte, hvilket kunne føre til, at store virksomheder flytter uden for Europa, og hvilket hovedsagelig truer SMV'ers overlevelse.

Det er ikke sikkert, at en række kemiske stoffer, f.eks. nogle af de 130 stoffer, der anvendes ved produktion af dæk, længere kan anvendes i Europa med det resultat, at de bliver indarbejdet i færdigvarer, der importeres fra tredjelande og således slipper uden om alle kontroller.

En alt for perfekt Reach-forordning er derfor lige så farlig som en yderliggående Reach-forordning, da den ville være skyld i, at der bliver nedlagt tusinder af arbejdspladser i Europa uden alligevel at bidrage til at forbedre folkesundheden.

En fordel ved Reach er, at denne forordning samler 40 eksisterende direktiver, hvilket er en forbedring, der har til formål at fremme det indre marked.

  Jules Maaten (ALDE), skriftlig. - (NL) Reach-sagen er en af de sager, som er omtalt mest og lobbyet mest for i EU's historie. Både industrien og miljøorganisationerne har allerede udtalt sig kritisk om resultatet. Alligevel anser jeg kompromiset mellem Rådet og Parlamentet for at være gennemførligt og afbalanceret. Der er fundet en god balance mellem økonomiske interesser og omhuen for miljøet.

Hvor det er muligt, skal skadelige stoffer forbydes, og det må erhvervslivet godt stille penge til rådighed for, så længe byrderne ikke bliver for tunge for især de små og mellemstore virksomheder. Direktivet tager højde for dette ved at opmuntre til udskiftning af farlige stoffer med alternativer og støtte SMV'er, når de tilpasser sig de nye regler. Også færre dyreforsøg og bedre information af forbrugere gør direktivet til det rigtige skridt fremad.

Når først støvet har lagt sig, er jeg overbevist om, at også mange modstandere gradvist vil støtte direktivet.

  Thomas Mann (PPE-DE), skriftlig. - (DE) De små og mellemstore virksomheder og deres ansatte kan ikke være tilfredse med alle resultaterne i Reach-kompromiset. Der er hverken taget højde for Europa-Parlamentets forslag om testlempelser i forbindelse med små mængder eller konceptet om en bedre definition på eskponerings- og anvendelseskategorier. Dermed vælter EU betydelige omkostninger over på virksomhederne og forringer deres konkurrenceevne.

Trods disse væsentlige svagheder har jeg stemt for kompromiset, da det også bærer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders håndskrift - det udvalg, hvor jeg var ordfører for udtalelsen. Jeg har følgende grunde: Det nye direktiv erstatter 40 enkeltbestemmelser og skaber dermed retssikkerhed på europæisk plan. Vores viden om 30.000 stoffer øges væsentligt, sikkerhedsrisiciene for forbrugerne og de ansatte i den kemiske sektor minimeres. Man har undladt at indføre en sikkerhedsvurdering for stoffer med en årlig produktion på under 10 t. På denne måde spares der store omkostninger og tid brugt på dokumentation hos især de små og mellemstore virksomheder. Beskyttelsen af virksomhedshemmeligheder er blevet forbedret kraftigt. Når der er tale om særligt farlige stoffer, er det muligt at give godkendelse på ubestemt tid. Flaskehalse på leveringssiden kan undgås. Også forlængelsen af registreringsfristen på første trin til treogethalvt år er en mærkbar lempelse for den kemiske industri.

Om gennemførelsen af direktivet, der træder i kraft allerede i 2007, bliver en succes, afhænger af, om det centrale kemikalieagentur, de nationale myndigheder og virksomhederne får et godt samarbejde.

  Cristiana Muscardini (UEN), skriftlig. - (IT) Det glæder mig at kunne sige, at trilogen har været en succes, og at den på trods af sin barbariske betegnelse var i stand til at finde en værdig løsning på spørgsmålet om registreringen af kemiske stoffer, hvor der både tages hensyn til forbrugerbeskyttelsen og til de små og mellemstore virksomheders interesser. Jeg håber, at det kompromis, som vi indgik i sidste uge, bliver vedtaget af Parlamentet, så vi kan afslutte et arbejde, der har varet i tre år, og samle de 40 eksisterende lovgivningstekster i en enkelt forordning. Jeg vil gerne takke de parlamentsmedlemmer, der stemte for nogle af de ændringsforslag, som min gruppe og jeg har stillet for at beskytte de små og mellemstore virksomheder og dyrevelfærden. Forordningens kompleksitet betyder bl.a., at man skal vurdere sikkerheden af 30.000 stoffer, som blev sat i handelen før 1981, og som fremstilles eller importeres i mængder på over 1 t om året. Dette perspektiv er en yderligere garanti for beskyttelsen af den menneskelige sundhed.

På trods af de mange nye bestemmelser er der dog stadig mange gennemførelsesrelaterede aspekter, der skal fastlægges for at opnå en korrekt gennemførelse af Reach på visse områder, f.eks. med hensyn til kosmetik. Der var talrige punkter, som blev drøftet - hvilket de flere hundrede ændringsforslag vidner om - men jeg synes, at slutresultatet er meget harmonisk. Også derfor stemte jeg for det endelige kompromis.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Efter fem år synes EU endelig klar til at lovgive på dette vigtige område. Efter så lang tid er det indlysende, at man må stemme for et kompromis, også selv om man ikke støtter alle dets punkter. Det gælder særlig, når det i det store og hele er lykkedes at finde den vanskelige, men nødvendige balance mellem beskyttelsen af forbrugernes forskellige interesser, den europæiske industris behov (der ud over tusinder af europæeres beskæftigelse har afgørende betydning for vores konkurrenceevne) og beskyttelsen af miljøet. I tvivlstilfælde bør vi her følge forbrugernes interesser, da de må lægge vægt på såvel opretholdelse af en konkurrencedygtig industri som beskyttelse af miljøet. Vi har derfor stemt for denne betænkning.

Når det er sagt, må det tilføjes, at fem år er for lang tid. Vi spilder af og til tiden på spørgsmål, der ikke har samme betydning som dette, og vi mangler indimellem tid til at engagere os i spørgsmål, der er vigtigere for vores økonomi. Det bør vi tænke over, når vi debatterer EU's problemer.

  Tokia Saïfi (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for det kompromis om Reach, der blev indgået med Rådet den 30. november, ligesom de tre store politiske grupper (Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, De Europæiske Socialdemokraters Gruppe og Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa). Jeg stemte for kompromiset, således at vores medborgere hurtigt kan få glæde af lovgivningen om kontrol af anvendelsen af kemikalier i vores vigtigste fødevarer.

Kompromiset er ganske vist mindre ambitiøst end det kompromis, som jeg stemte for under førstebehandlingen til fordel for en obligatorisk substitutionsplan, hvor meget farlige stoffer erstattes af mindre farlige stoffer, hvis der findes alternativer. Efter tre års arbejde og vanskelige forhandlinger repræsenterer dette kompromis ikke desto mindre en svækket, men nødvendig balance mellem behovet for sundheds- og miljøbeskyttelse og virksomhedernes konkurrenceevne.

Jeg håber dog, at det grundlag, der skabes med Reach, trods alt vil gøre det muligt at anerkende substitutionsprincippet, selv om en stort antal farlige stoffer i praksis vil slippe igennem. Gennem overvågning af og kontrol med gennemførelsen af forordningen kan der etableres en styrket version af Reach.

  Lydia Schenardi (NI), skriftlig. - (FR) Vi stemte imod Reach-forordningen om kemikalier ved førstebehandlingen i den tro, at de godkendte ændringsforslag ikke ville gøre det muligt at opretholde balancen mellem forordningens tre målsætninger: sundheds- og miljøbeskyttelse, konkurrenceevne og innovation samt substitution af meget farlige stoffer med mindre farlige stoffer.

Det foreslåede kompromis, som drøftes i dag, er ikke meget mere afbalanceret. Der er godt nok sket betydelige forbedringer, som mange af talerne har påpeget under forhandlingen - forenklet registrering, mere praktisk tilgang og små fremskridt for små og mellemstore virksomheder, selv om det ikke er tilstrækkeligt. Der er dog også huller og flertydigheder, ikke mindst vedrørende begrænsningerne for import og de eventuelle ulemper heraf for de europæiske producenter samt anvendelsen af substitutionsprincippet, der udelukkende gælder for farlige stoffer, og som er et skridt i den rigtige retning, men som ikke garanterer effektivitet, heller ikke i de tilfælde, hvor der findes teknisk og økonomisk bæredygtige alternativer.

Hvis man erstatter en ubalance med en anden, er man lige vidt. Ingen af direktivets tre indledende målsætninger vil blive opfyldt, og jeg kan tilføje, at målsætningen om at forenkle lovgivningen eller gøre den forenelig med anden EU-lovgivning heller ikke vil blive opfyldt.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Det glæder mig i dag at have fået vedtaget et forbedret forslag til løsning at de vigtige spørgsmål, der tages op i Reach-betænkningen. Navnlig brugen af dyreforsøg, som er en stor bekymring for mange af mine vælgere, er blevet ændret til at omfatte validering af alternativer. En revision hvert tredje år giver også Kommissionen mulighed for at overveje, hvorvidt forslag til lovgivning på dette område vil være nyttige med henblik på at reducere yderligere behov for sådanne forsøg.

Tilsvarende afspejler den forbedrede tekst, som jeg stemte for i dag, mere præcist holdningerne hos tusinder af enkeltpersoner og interessegrupper i forbindelse med de kumulative virkninger af toksiske kemikalier, der findes i hundredvis af husholdningsprodukter.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Hr. formand! Efter så stort et arbejde gennem en så lang periode fortjener denne pakke ikke det rygklapperi og den selvros, vi har været vidner til i dag. Den alternative pakke, som blev foreslået af min gruppe, ville have fungeret og ført til en ny ordning, der kunne have beskyttet forbrugerne og skabt balance i erhvervslivets og økonomiens behov, hvilket vi naturligvis må tage med i vores planer. Dagens pakke vil ikke være i overensstemmelse med teksten på emballagen, og det er en skam, at medlemmer fra Labour og de Konservative ikke sluttede sig til os for at få indført en bedre pakke.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Jeg kan umuligt være begejstret for forslaget om Reach, som nu er jaget igennem Parlamentet. Kommissionen, Rådet og Parlamentet er blevet forblindet af økonomisk udbytte og har udvist apati. For første gang i lang tid havde Unionen mulighed for at forelægge lovgivning, som alle borgere ville have indset nytten af, en streng, kompleks, men konkret lovgivning og hele tiden med alle dens indbyggeres sundhed for øje.

Med den halvhjertede holdning til skadelige kemiske stoffer er hverken industrien eller borgerne tilfredse. Nogle konkluderer netop, at det er et "godt kompromis". Det er det ikke. Det er det samme som at sige, at en halvering af Berlinmurens tykkelse ville have været en god løsning. Med menneskers sundhed leger man ikke. Der er ingen mellemvej. Selv om man er lidt mere sund, er man stadig syg.

I Flandern er det nu kommet så vidt, at der ikke er noget sted mere, hvor der ikke er skadelige stoffer. Ofte ved vi, at de er usunde, men ikke præcist hvorfor. Et godt Reach-program ville have løst dette problem og ville f.eks. have gjort Flandern sund på mellemlang sigt. Det gør det ikke, som der nu er stemt om. Halve foranstaltninger på sundhedsområdet er jo ikke nogen løsning.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Regulering, evaluering og godkendelse af kemikalier (Reach) er af central betydning for beskyttelsen af folkesundheden. Lovgivningen er særligt vigtig for spædbørns sundhed i forbindelse med amning. Modermælk, den bedste kilde til væsentlige næringsstoffer for et spædbarn, påvirkes nu af de farlige kemikalier i miljøet, som går igennem moderens krop. Gennem Reach vil sådanne skadelige kemikalier blive erstattet med sikrere alternativer, hvor det er muligt. Producenterne ville få pligt til at beskytte menneskers sundhed og miljøet. Desuden fremmer Reach både øget gennemsigtighed i tilfælde af dyreforsøg og alternativer til disse forsøg. Det kompromis, vi har nået i dag, er det bedste, vi kunne håbe på.

  Marc Tarabella (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg ønsker først og fremmest at fremhæve den fremragende indsats fra ordføreren, hr. Sacconi.

Jeg valgte at stemme for kompromisændringsforslaget, som blev indgået mellem Rådet og Parlamentet, hovedsageligt fordi det vil skabe mulighed for at kontrollere visse farlige stoffer bedre og samtidig styrke den kemiske industris konkurrenceevne.

Selv om det er rigtigt, at kompromiset ikke er perfekt, ville situationen efter min opfattelse have været mere kompliceret, hvis der ikke var indgået et kompromis. I henhold til kompromiset skal det være obligatorisk at erstatte meget farlige stoffer med mindre farlige stoffer, hvis der findes alternativer. I kompromiset anerkendes endvidere producenternes "pligt til at udvise omhu" og betydningen af at fremme metoder ud over dyreforsøg.

Denne version af teksten er helt klart ikke så vidtrækkende som teksten ved førstebehandlingen, men hvis teksten var blevet forkastet, skulle vi have været igennem forlig, og det ville have resulteret i andre mindre fordelagtige konklusioner.

Derfor var det efter min opfattelse mere hensigtsmæssigt at stemme for denne version af teksten, som helt bestemt ikke er optimal, men som ikke desto mindre giver mulighed for fremskridt og gennemførelse af mere omfattende kontrol af de kemikalier, som vi dagligt udsættes for.

Betænkning af Sacconi (A6-0345/2006)

  Marie-Arlette Carlotti (PSE), skriftlig. - (FR) Denne fond er et nyt værktøj. EU vil for første gang ikke længere kun komme virksomhederne og de lokale myndigheder til undsætning, men direkte støtte de arbejdstagere, der har mistet deres arbejde på grund af udflytning af produktionen. Det understreges af den omstændighed, at Europa-Parlamentet ønsker at inddrage mindre arbejdsmarkeder i anvendelsesområdet for tildeling af fondens midler i tilfælde, hvor virksomheders afskedigelser har alvorlige konsekvenser for den lokale økonomi. Dette tiltag skaber lovende muligheder for at hjælpe de mest sårbare områder i min egen region, og det bifalder jeg naturligvis.

Jeg bifalder ligeledes den usvækkede indsats fra Socialdemokraterne i Parlamentet, som har et stærkt engagement, og som vedholdende har forsvaret gennemførelsen af dette værktøj. Socialdemokraterne har stillet mange ændringsforslag med det formål at udvide anvendelsesområdet for tildeling af midler og øge budgettet.

Det er første skridt i retning af et mere socialt og forenet Europa. EU kan imidlertid ikke bare løse alle problemer forbundet med globalisering. I dag forventer de europæiske borgere, at EU støtter dem i fastholdelsen af deres arbejdspladser og levestandarder på samme måde, som EU har været i stand til at opretholde fred og stabilitet i næsten 50 år.

  Richard Corbett (PSE) , skriftlig. - (EN) Vedtagelsen af denne lovgivning er et stort skridt fremad for beskyttelsen af mennesker og miljø mod potentielt farlige kemikalier. Nogle fremfører, at den skulle have været bedre, og man kan endda sige, at et kompromis som dette ikke er perfekt. Men et sæt af fælles regler på dette vigtige område er bedre end et kludetæppe af perfekte (men forskellige) regler i nogle lande, halve foranstaltninger i andre og slet ingen regler andre steder - på det, der formodes at være et fælles marked med fælles regler. Det ville have givet ringere beskyttelse til en højere pris.

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den nye forordning om kemikalier sigter på at indføre en ordning for registrering, vurdering og godkendelse af de kemikalier, som vi kommer i kontakt med i det daglige.

Dette nye forslag skal udfylde nogle alvorlige mangler i vores aktuelle viden om de stoffer, der er på markedet, og samtidig bidrage til en mere dynamisk europæisk industri og bedre beskyttelse af sundhed og miljø.

Da der fortsat er behov for at anvende dyreforsøg, foreslås foranstaltninger for at sikre mindst mulig forøgelse af disse, f.eks. via OSOR-systemet (One Substance One Registration), der sikrer mod unødvendig gentalelse af forsøg.

Tilgangen baseret på producerede/importerede mængder vil betyde færre administrative og finansielle byrder for SMV'erne. Indsendelse af en substitutionsplan bør give virksomhederne tilstrækkelig tid til at tilpasse og forberede sig på ændringen, når de opgiver de farligste kemikalier. Den intellektuelle ophavsret er nu beskyttet på passende vis.

Ved at fastholde substitutionsprincippet, også gennem indsendelse af en plan, sikrer vi, at vi får en verden - eller i hvert fald et Europa - med færre farlige kemikalier.

De portugisiske medlemmer af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater støtter således Guido Sacconis betænkning ...

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

  Paul Marie Coûteaux, Patrick Louis og Philippe de Villiers (IND/DEM), skriftlig. - (FR) Medlemmerne af Mouvement pour la France i Europa-Parlamentet har nægtet at støtte det foreslåede kompromis til afstemning ved andenbehandlingen om udkastet til et direktiv om farlige stoffer, det såkaldte Reach-direktiv.

Nu har de forskellige EU-institutioner gennemgået direktivet, og der er meget lidt tilbage af de oprindelige gode hensigter.

Det kompromis, som var til afstemning i morges, er meget utilstrækkeligt, hvad angår miljø- og forbrugerbeskyttelse.

De nye byrder, som lægges på europæiske virksomheder via direktivet, kompenseres derudover ikke med lignende forpligtelser for importerede færdigvarer, og det skaber en konkurrencefordrejning, som er ødelæggende for den europæiske industri.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har ved andenbehandlingen stemt for Sacconi-betænkningen om ændring af Rådets direktiv 67/548/EØF om farlige stoffer (Reach), fordi jeg mener, at Rådets fælles holdning er en god aftale, der vil blive til gavn for EU's borgere.

Det er et afbalanceret lovgivningsforslag, hvor der søges ligevægt mellem industriens, herunder SMV'ernes, legitime interesser og den nødvendige miljø- og forbrugerbeskyttelse.

Reach-forordningen vil fra juni 2007 sikre, at de ud fra et miljø- og folkesundhedssynspunkt stærkt problematiske stoffer så vidt muligt erstattes af sikrere stoffer eller teknologier.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for kompromisændringsforslaget om denne betænkning og imod alle de øvrige. Det gjorde jeg for at undgå, at Reach-direktivet skulle gennem en forligsprocedure, hvor jeg mente, at det langtfra var sikkert, at det ville komme ud som en retsakt. Mange af ændringsforslagene rummede mange fordele, men de kunne have truet direktivet som helhed - for som så ofte før i politik ville det bedste have været det godes fjende.

Betænkninger af Sacconi (A6-0352/2006 og A6-0345/2006)

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Det er positivt, at man grundlæggende overvejer at sikre i bestemte tilfælde, at meget bekymrende stoffer erstattes af mindre farlige stoffer eller teknologier, så vidt der foreligger økonomisk egnede og teknisk mulige alternativer. Det, der er særligt interessant her, er imidlertid denne forordnings eventuelle indvirkning på de små og mellemstore virksomheder samt i denne forbindelse på arbejdspladserne. Men da det har været muligt at nå frem til et kompromis, der afværger disse farer, har jeg stemt for betænkningen.

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Det, som efter min mening er vigtigt i betænkningen, er, at der lægges vægt på alle muligheder og alternativer for at begrænse antallet af dyreforsøg til et minimum.

Forsøgsdyrs og i særdeleshed pattedyrs lidelser bekymrer mange europæiske borgere. Hvor det er muligt, skal brugen af forsøgsdyr absolut undgås.

Tilsyneladende kan Det Europæiske Centrum for Validering af Alternative Metoder spille en vigtig rolle. Denne institution skal ved hjælp af flere midler forelægge masser af validerede alternativer for på længere sigt at sætte en stopper for dyreforsøg. Vi opfordrer også til gennemsigtighed og tydelighed, hvad angår antallene af dyr og arten af forsøg, som forskningslaboratorier foretager.

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Det er naturligvis vanskeligt at være begejstret over en tekst og over en afstemning, som er meget indviklet, og som vi faktisk først kan vurdere, når vi om lidt stille og roligt kan læse den helt igennem. Jeg har i hvert fald indtryk af, at det er lykkedes os at finde en balance mellem dels respekt for vores kemiske industris bestræbelser på at være konkurrencedygtige, dels den omhu og opmærksomhed, som er så nødvendig for folkesundheden. Vi må i hvert fald tilfreds konstatere, at det i de forløbne år er blevet tydeligt, at vores kemiske industri er blevet klar over sit ansvar, og at den har påtaget sig bevisbyrden og accepteret princippet om omsorgspligt.

Jeg har endnu en bemærkning. Hvad angår substanser, som der ikke findes noget alternativ til, og hvis brug er fuldstændigt kontrollerbar, og hvor pligten til at finde et alternativ ville forårsage betydelig økonomisk skade, synes jeg, at det ville være særdeles beklageligt, hvis vores industri blev forpligtet til at flytte til konkurrerende regioner på grund af en overdreven trang til regler og bestemmelser.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Efter drøftelserne af denne omfattende og udfordrende forordning, som det har taget tre år at forberede, var der mange i Parlamentet, som var i tvivl om, hvad man skulle gøre i forhold til Reach. Skulle man støtte kompromispakken, den fælles holdning, eller forkaste forslaget?

På den ene side betragter miljøforkæmpere kompromispakken som svag, men på den anden side udgør kompromiset en trussel for den kemiske industri, især de små og mellemstore virksomheder, på grund af de negative konsekvenser for konkurrenceevnen og beskæftigelsen. Jeg har overvejet alle de involveredes argumenter grundigt, og jeg har stemt for kompromispakken, som er udarbejdet i tråd med Europa-Parlamentets grundholdning, da jeg er overbevist om, at vi har brug for regler for at skaffe mere viden om de 30.000 kemikalier, der findes i produkter, som omgiver os i vores dagligdag.

Vi skal erstatte 40 forældede standarder med en enkelt forordning om kemikalier, der dækker registrering, godkendelse og sidst, men ikke mindst, restriktioner. Vi har brug for langt mere forskning for at sikre den gradvise og naturlige udfasning af farlige stoffer, som ikke indgår i substitutionsplanen i henhold til forordningen. Jeg er overbevist om, at forordningen vil bidrage til opnåelse af bedre livskvalitet for Europas borgere.

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil også gerne understrge, at der her er tale om et kompromis, der helt sikkert kan forbedres, navnlig hvad angår substitution. Her har vi desværre kun fundet frem til nogle uklare bestemmelser. Men det er især gennemførelsen, der vil vise, om bestemmelserne er anvendelige i praksis eller ikke. Både medlemsstaterne og Kommissionen, men også det kemikalieagentur, der skal oprettes, får til opgave at skabe noget, erhvervslivet kan bruge i praksis. Vi her fra Europa-Parlamentet vil helt klart overvåge, at tingene bliver gjort ordentligt.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg har stemt for udkastet til forordningen om farlige stoffer, også kaldet Reach. Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt kompromiset, der blev indgået efter lange og vanskelige forhandlinger, vil bidrage til beskyttelse af folkesundheden og miljøet på den ene side og til fremme af konkurrenceevne og innovation i den kemiske industri i EU på den anden.

Jeg er overbevist om, at vi gradvist skal trække de farlige stoffer tilbage fra markedet og erstatte dem med mindre farlige stoffer. Vi skal dog være bevidste om, at nye og restriktive krav vil have negative konsekvenser for den europæiske industri, især for små og mellemstore virksomheder. De kommer til at betale de fleste omkostninger forbundet med tilpasning til lovgivningen. Vi bør derfor overveje, hvordan vi kan støtte disse virksomheder. Den nye forordning skal endvidere finde anvendelse på importen fra tredjelande og således drøftes på WTO-plan.

  Christoph Konrad (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, mine damer og herrer! Reach er et eksempel på, hvordan man ikke skal gøre.

Reach er ikke et eksempel på bedre lovgivning i EU. Derfor har jeg ikke stemt for den nye kemikalielovgivning. Meget vil nu afhænge af ledelsen i det nye kemikalieagentur, men der er under alle omstændigheder risiko for, at det bliver bureaukratisk. Mere end 5.000 siders forskrifter stiller navnlig de små og mellemstore virksomheder dårligt. Reach opfylder ikke det bedemølleagtigt gentagede krav om bedre, dvs. enklere EU-lovgivning. Man kan spørge sig selv, hvilken virkning Reach har på forbrugerbeskyttelsen, og det er helt sikkert, at europæisk erhvervsliv bliver belastet yderligere. Det er et centralt problem, og vi gør klogt i at undgå sådanne lovgivningsværker i fremtiden.

  Kurt Joachim Lauk (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Det grundlæggende formål med Reach - beskyttelse af mennesker, beskyttelse på arbejdspladsen og beskyttelse af miljøet - er positivt. Denne form for beskyttelse af mennesker og miljø er dog som helhed negativ for Europa. Den fører til en massiv bureaukratisering, den betyder overregulering med flere tusinde sider og fører til flytning af arbejdspladser på lang sigt og dermed til en nedgang i beskæftigelsen. Jeg mener ikke, vi bør stemme for her i Europa. Nedgang i beskæftigelsen og bureaukratisering - det er et Europa, vi ikke ønsker.

Da det foreliggende kompromis 191 var bedre end det alternativ, vi havde på bordet, var det vanskeligt at træffe en beslutning. På den baggrund har jeg hverken stemt for dette dårlige kompromis eller afvist sagen som sådan. Jeg har derfor hverken stemt for eller imod.

Betænkning af Hennicot-Schoepges (A6-0435/2006)

  Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Selv om den interkulturelle dialog er tæt forbundet med ambitionen om at opbygge et EU, der forener nationerne, repræsenterer dialogen i dag en vigtig dimension af mange EU-politikker og -instrumenter. Derfor bifalder jeg vedtagelsen ved andenbehandlingen af beslutningen om at gennemføre et europæisk år for interkulturel dialog i 2008.

Som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ved førstebehandlingen håber jeg, at det europæiske år for interkulturel dialog vil føre til, at alle europæere, især unge mennesker, bliver mere bevidste om behovet for interkulturel dialog i deres daglige liv. I dialogen skal der fokuseres på bedste praksis på området med det specifikke formål at integrere indvandrerne, især gennem videreførelse af de tiltag, der indledes i 2007 under det europæiske år for lige muligheder for alle. Således skal den interkulturelle dialog fremmes inden for EU, også efter 2008, hvortil der opfordres i den godkendte tekst.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten mener, at hele idéen med et europaår er unødvendigt og ikke noget, som EU's skatteydere skal finansiere.

At bruge 10 millioner euro på det europæiske år for interkulturel dialog er helt forkasteligt. Det er svært, måske endda umuligt, at se nytten heraf.

Vi stemmer nej til betænkningens ændringsforslag i overensstemmelse med vores tidligere holdning, hvor vi stemte nej til betænkningen allerede ved førstebehandlingen.

  Katalin Lévai (PSE), skriftlig. - (HU) Jeg ønsker at fremhæve det ændringsforslag, som Parlamentet har stillet, og hvori målsætningerne på kultur- og uddannelsesområdet i den nye Lissabon-strategi fremhæves samt nødvendigheden af at formidle information om lige muligheder og eliminering af diskrimination inden for EU.

Jeg ønsker i denne sammenhæng at minde om et forhold, som viser at der er et stort behov for interkulturel dialog, nemlig situationen for indvandrere og især i denne forbindelse kvindelige indvandrere.

Ifølge Eurostat er andelen af kvinder blandt indvandrere stadigt stigende. Kvinder udgør på nuværende tidspunkt næsten 54 % af alle indvandrere. Problemet er endnu mere alvorligt på grund af den omstændighed, at der også er stor arbejdsløshed blandt disse kvinder.

Kvindernes afhængighed forstærkes yderligere af, at mange indvandrere lever i periferien af samfundet, og deres adgang til det offentlige og politiske liv og erhvervslivet er meget begrænset. Blandt indvandrerne udsættes kvinderne for dobbeltdiskrimination på grund af både køn og etnisk oprindelse. De største problemer, som indvandrerne oplever, dvs. arbejdsløshed, ingen mulighed for uddannelse og retlig usikkerhed, vejer også tungt for kvinder og børn. Det er tragisk, at omkring 5.000 kvindelige indvandrere hvert år er ofre for fysisk vold, tvangsægteskaber, omskæring og forbrydelser, alt sammen på grund af ære.

Det er efter min opfattelse af særlig betydning, at Kommissionen har udnævnt 2007 som det europæiske år for lige muligheder for alle og 2008 som det europæiske år for interkulturel dialog. Jeg håber, at disse programmer vil gøre det muligt at tage fat på og om muligt løse problemerne i denne sammenhæng. Derfor bekendtgjorde jeg i samarbejde med ministeren for sociale anliggender og beskæftigelse en række programmer i Ungarn i lyset af det europæiske år for lige muligheder.

Betænkning af Pittella (A6-0444/2006)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den beskedne budgetgennemførelse af struktur- og samhørighedsfondene er en af årsagerne til, at dette ændringsbudget for 2006 fremlægges.

På grund af manglende gennemførelse foreslås det at nedskære følgende budgetposters betalingsbevillinger med 2,5 milliarder euro: 1,5 milliarder euro under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, 500 millioner euro under Den Europæiske Socialfond og 500 millioner under Samhørighedsfonden.

Uanset årsagerne til Kommissionens forslag om denne nedskæring i samhørighedspolitikkens midler, kan vi konstatere, at det er normal praksis.

Der må derfor foretages en grundig analyse af årsagerne til den beskedne budgetgennemførelse, men den nødvendige analyse - f.eks. af stabilitetspagtens nominale kriterier for medlemsstaternes offentlige investeringer og for nedgangen i medlemsstaternes bidrag til Fællesskabets budget - må ikke benyttes som påskud til at beskære de midler i fællesskabsbudgettet, der hvert år afsættes til struktur- og samhørighedsfondene.

Betænkning af Hieronymi (A6-0399/2006)

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke Dem, hr. formand, fordi De gav mig ordet, så jeg kan afgive stemmeforklaring om fru Hieronymis betænkning om tv-radiospredningsvirksomhed, som er en vigtig og velstruktureret betænkning.

Med min stemme for betænkningen er det mit personlige håb - og alle de italienske og europæiske pensionisters håb - at man i fjernsynsprogrammerne i fremtiden lægger særlig vægt på de ældres værdighed og inddragelse på kulturområdet.

Det er dejligt at se unge mennesker i fjernsynsudsendelserne, og det er også dejligt for de ældre at se en masse attraktive mænd og kvinder, men efter min mening er det ligeledes vigtigt, at de ældres kvaliteter kommer til udtryk i fjernsynsmediet.

  Jan Andersson, Anna Hedh, Ewa Hedkvist Petersen, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi stemte nej til betænkningen om forslaget til et direktiv om audiovisuelle medietjenester. Det er nødvendigt med fælles EU-regler for tv-udsendelser og andre audiovisuelle medier i et stadig mere grænseløst Europa. Vi mener dog, at direktivet skal garantere et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne, navnlig hvad angår reklame rettet mod børn og reklame for alkoholholdige drikkevarer.

Det bør desuden være muligt for modtagerlandet at påvirke programindholdet i de udsendelser, der er specifikt rettet mod dette pågældende land. Resultatet af afstemningen betyder en alt for kraftig liberalisering af reklamereglerne. Desuden er der nu risiko for en underminering af det svenske forbud mod reklamer rettet mod børn og alkoholreklamer, hvilket er uacceptabelt.

  Christopher Beazley (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske Konservative medlemmer af PPE-ED-Gruppen støtter Hieronymi-betænkningen (KOM(2005)0646 - C6-0443/2005 - 2005/0260(COD)), især fordi den indebærer støtte til med- og selvregulering samt 30-minutters reglen for reklameflader.

De andre vigtige aspekter af oprindelseslandprincippet, produktplacering og korte uddrag er blevet ændret betydeligt af ordføreren, siden Kommissionen offentliggjorde sin oprindelige tekst.

Vi vil gerne lykønske Ruth Hieronymi med hendes aktive indsats ved mange offentlige høringer, der omfattede de relevante reguleringsmæssige og kommercielle interesser fra Det Forenede Kongerige, og med hendes frembringelse af et afbalanceret, gennemførligt og varigt stykke arbejde, der omfatter mange forbedringer efter forslag fra kollegerne.

  Dorette Corbey (PSE), skriftlig. - (NL) I modsætning til de øvrige nederlandske medlemmer af PSE-Gruppen går jeg ind for ændringsforslag 170, 156 og 177. Disse ændringsforslag sigter mod at begrænse reklame for usunde fødevarer rettet mod børn. Det har jeg følgende argumenter for:

For det første er hvert fjerde barn i EU for tykt. Årsagen er en kombination af forkerte fødevarer og for lidt motion. For tykke børn har en dårlig start, hvad angår både deres sociale udvikling og deres fysiske udvikling. Af undersøgelser fremgår det, at reklamer har stor indflydelse på mad- og købevaner.

For det andet er der bred samfundsmæssig støtte til en begrænsning af reklame for usunde fødevarer. Levnedsmiddelcentret, hjerteforeningen og forbrugerorganisationen opfordrer alle til et forbud mod tv-reklame for usunde fødevarer rettet mod mindre børn. Opinionsundersøgelser (levnedsmiddelcentret) og sonderinger (Algemeen Dagblad fra lørdag den 2. december) viser, at næsten halvdelen af forældrene går ind for en begrænsning eller et forbud mod aggressiv reklame.

For det tredje er det selvfølgelig et spørgsmål, om det skal forbydes ved lov, eller om vi kan nøjes med selvregulering. Jeg foretrækker selvregulering, medmindre det viser sig, at adfærdskodekser ikke er effektive. Desuden er det et spørgsmål, om begrænsningen eller forbuddet skal være på nationalt eller europæisk plan. I hvert fald går jeg ind for, at det bliver tilladt på nationalt plan. Vi må ikke med dette fjernsynsdirektiv havne i en situation, hvor medlemsstater ikke længere har noget at skulle have sagt på dette område.

Dette er førstebehandlingen af fjernsynsdirektivet. I denne fase er det endnu ikke en definitiv lovtekst. Derfor er det bedre i denne fase at støtte de ændringsforslag, som går i den rigtige retning, og som også giver størst chance for, at Nederlandene kan beholde retten til at begrænse reklamebudskaber. Det ville være en politisk udtalelse om, at børns sundhed er vigtigere end fødevareindustriens kommercielle interesser.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Formålet er angiveligt at ændre det gældende direktiv md henvisning til fjernsynets udvikling, men reelt at sikre de private tv-selskabers profit. Mange undersøgelser viser, at folk ser stadig færre reklamer, fordi de kan skifte kanal, og derfor falder reklameblokkene nu i større omfang på samme tid på de forskellige kanaler. Reklameindtægterne er derfor ikke så høje som før, da kanalerne ikke kan garantere annoncørerne de nødvendige seere, og i tv måles alting i seertal.

Reklamerne må altså genopfindes, hvis de stadig skal give indtægter, f.eks. i form af produktplacering, skærmbilleddeling, "telepromotions" samt virtuel og interaktiv reklame. Det samme sker med programtiden, hvor der til slut kan sendes reklamer. Der har også været forslag om reklamer for kalorierige føde- og drikkevarer i børneprogrammer.

Da de for befolkningen mindst gavnlige holdninger er blevet vedtaget, og da man ikke har beskyttet de mest sårbare dele af samfundet, har vi ikke stemt for denne betænkning.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten forkaster Kommissionens forslag. Rådet behandlede sagen i november forud for Europa-Parlamentets førstebehandling nu i december. Man blev enig om et kompromis, hvilket imidlertid ikke støttes af syv lande, deriblandt Sverige.

Sverige (og Junilisten) sætter spørgsmålstegn ved det såkaldte oprindelseslandsprincip, som betyder, at tv-selskaber skal følge reglerne i det land, de sender fra, uanset hvilket land programmerne senere sendes i, da det giver det problem, at f.eks. TV3 og Kanal 5 sender fra Storbritannien, hvor de er omfattet af britisk lovgivning og ikke svensk. Sverige har i Rådet kæmpet for, at modtagerlandet kan vedtage foranstaltninger mod tv-selskaber, som sender fra et andet EU-land for bevidst at omgå de nationale regler.

Kultur- og Uddannelsesudvalget har foreslået en ændring, som berører de tilfælde, hvor en medietjenesteudbyder har etableret sig i medlemsstaten under dens jurisdiktion "for at omgå de strengere regler på de områder, der samordnes i dette direktiv". Vi havde dog gerne set en mere indgående drøftelse af sagen, så vi havde fået en stærkere ordlyd.

Sverige og Junilisten mener, at både reklame rettet mod børn og alkoholreklamer skal forbydes helt.

Vi har - så vidt det har været muligt - forsøgt at stemme for en forbedring af direktivet i henhold til ovenstående retningslinjer.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod ved den endelige afstemning om tv-reklamer, fordi jeg mener, at programmerne vil blive oversvømmet med reklamer som følge af denne betænkning.

Jeg beklager, at Parlamentet afviste forsøgene på at forbyde reklamer for usunde madvarer under børneprogrammer.

Dagens afstemning vil utvivlsomt føre til en forringelse af programkvaliteten i EU.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for versionen af direktivet om audiovisuelle medietjenester med ordførerens ændringsforslag, da direktivet med ændringsforslagene er både bæredygtigt og hensigtsmæssigt.

Princippet om oprindelsesland, som er et vigtigt aspekt af direktivet, er af afgørende betydning. Dermed vil tv-kanalerne kunne have hovedkvarter i en medlemsstat og sende programmer i alle EU-medlemsstater fra den pågældende medlemsstat.

Jeg betragter endvidere kompromiset om produktplacering som værende bæredygtigt, fordi de uafhængige europæiske producenters indtægter garanteres, samtidig med at forbrugerne beskyttes imod overdreven reklame, og børneprogrammerne fredes.

Hvad angår reklamer stemte jeg for et tidsrum på 30 minutter, da det vil være realistisk på grund af den gennemsnitlige varighed for tv-programmer i Europa. Med tidsrummet sikres tilfredsstillende indtægter for de private kanaler takket være muligheden for fortsat at finansiere programproduktionen. Jeg støtter godkendelsen af enkelte reklamespots af samme årsager. Strengere restriktioner om reklame som foreslået af Parlamentets venstrefløj vil have negative konsekvenser for europæiske tv-produktioner og føre til et betydeligt indtægtstab for private tv-kanaler, beregnet til at ligge på omkring 200 millioner euro om året.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning og for ændringsforslagene, der giver medlemsstaterne mulighed for at indføre foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige, at begrænse perioderne med alkoholreklamer samt reklamer for usunde madvarer. Jeg støttede ligeledes et ændringsforslag, der giver en medlemsstat mulighed for at anlægge sag mod et tv-selskab, der etablerer sig i en anden medlemsstat med det forsæt at omgå den nationale lovgivning.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) I afstemningen om ændringsforslag 226, der drejer sig om en adfærdskodeks for fødevarereklamer rettet mod børn, stemte jeg imod, fordi jeg ikke finder ordlyden i ændringsforslaget stærk nok til at løse de påtrængende problemer om stigende overvægt blandt børn.

Jeg støttede ændringsforslag 170 for at markere, at der er behov for kontrol med spørgsmålet om markedsføring af usunde madvarer over for børn.

Ved afstemningen om ændringsforslag 169 vedrørende alkohol støtter jeg kravet om et forbud mod alkoholreklamer indtil kl. 21, selv om vi i Irland har en stærk frivillig kodeks på området. En vurdering af det første år med denne kodeks skal gennemføres i marts 2007, og den vil hjælpe os med at træffe beslutninger om den eventuelle effektivitet af sådanne kodekser.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Ved at modstå fristelsen til at ville regulere, gennemtvinge og kontrollere alting, er det lykkedes Europa-Parlamentet at yde et positivt bidrag til dette direktiv. Når der skal findes en balance og kompromis, sker det, at relevante forhold glider ud eller bliver knap så godt reguleret. For de ikkelineære tjenesters vedkommende mener jeg, at vi er gået længere end nødvendigt ud fra den nuværende viden og erfaring. Hvad det øvrige angår, er der balance i de løsninger, der er fundet, selv om visse parlamentetsmedlemmer nærer en en velkendt ildhu for overdreven regulering. Ved tv-radiospredning er forbrugernes magt stadig stigende, hvilket er et positivt forhold, som skulle tages mere i betragtning. Reglen bør være at vise forbrugerne fakta og derpå lade dem handle derefter.

Herudover mener jeg, at forbrugernes og industriens interesser i det store og hele er blevet passende varetaget, hvorfor jeg ikke tøver med at stemme for.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for fru Hieronymis fremragende betænkning om ændring af EU-direktivet om fjernsyn uden grænser med henblik på integration af spændende ny teknologi i direktivet.

Det glæder mig, at loftet for produktionskvoter for europæiske værker og beskyttelsen af mindreårige opretholdes i direktivet i lyset af visse eksempler på excesser. Fremme af kulturel mangfoldighed og europæiske værdier for tolerance vil endvidere gøre det vanskeligere at sende programmer, der tilskynder til had, gennem satellit-tv eller internettet, som normalt anvendes til at sprede disse holdninger. Derfor støtter jeg de ændringsforslag, hvori filtreringen udvides til at omfatte ikkelineære medietjenester. Det er den bedste måde, hvorpå programmer, der berettiger terrorisme, forhindres i at blive sendt fra Europa.

Endelig bifalder jeg Europa-Parlamentets progressive resultat af afstemningen i dag, hvormed det betydelige bidrag af reklame til udarbejdelsen af kvalitetsprogrammer og underholdende tv, som opfylder de europæiske borgeres forventninger, opretholdes. Jeg ønsker endvidere at understrege, at det er de kommercielle tv-udbydere, som sætter et eksempel. Med over 30 % af programmerne udarbejdet af uafhængige producenter opfylder de ikke blot kvoten på 10 % som fastlagt i direktivet, men de bruger endvidere dobbelt så mange penge som deres konkurrenter i den offentlige sektor.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Tv-reklamer for alkohol og tobaksprodukter er en af de ting, der tages op i dette direktiv. Men produktplacering af disse produkter er blevet behandlet anderledes ved dagens afstemning. Jeg stemte for at holde tobak væk fra tv-skærmene og begrænse reklamerne for alkohol. Men selv om tobaksreklamer blev forbudt, fik forbuddet om alkoholreklamer ikke stemmer nok. I lyset af de problemer, som alkohol forårsager i mange familiers liv over hele EU, samt alle de tilhørende problemer med sygdom, finder jeg dette resultat utilfredsstillende. Vi må især holde de unge væk fra disse opfordringer til at drikke.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Udviklingerne inden for den audiovisuelle sektor er gigantiske. I den forstand er det udmærket, at direktivet om fjernsyn uden grænser revideres. Forskellen mellem lineære (traditionelt tv, internet, mobiltelefoni) og ikkelineære tjenester (selvvalgstjenester) tvinger os til at formulere grundlæggende beskyttelsesregler for de unge for at forhindre tilskyndelse til racehad eller skjult reklame. Den vedtagne tekst har gode og dårlige elementer. De gode er bl.a. en ordning for overtagelsen af korte uddrag af fodboldkampe eller andre begivenheder. Også forslaget om at indføre en minimal periode, hvori programmer ikke må afbrydes (45 minutter), kan forsvares.

Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance beklager, at forslaget om at begrænse reklameafbrydelser til maksimalt tre i timen ikke blev vedtaget, og at der er stor uklarhed vedrørende, hvad angår skjult reklame. Vi overlader det til medlemsstaterne at træffe beslutning om dette. Grænsen mellem skjult reklame og produktionshjælp er meget vag, hvilket skaber tvivl og diskussion. De Grønne beklager endvidere, at forslaget om en begrænsning af reklamer for usunde fødevarer under børneprogrammer er afsvækket kraftigt. Det er også ærgerligt, at henvisningen til pluralisme og forhindringen af mediekoncentration kun er optaget i betragtningerne og ikke i artiklerne.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Sundheden for børn i Europa skal være en af vores vigtigste prioriteringer. Derfor undergraver markedsføringen af fødevarer med et højt indhold af sukker, salt og fedt kampen mod overvægt hos børn, et problem, der rammer hvert femte barn i Den Europæiske Union. Denne markedsføring gør det stadig sværere for forældrene at tilskynde børnene til at spise sundt: Derfor er begrænsning af denne markedsføring helt nødvendig, hvis vi skal kunne løse dette problem.

Desuden godkendte de europæiske ministre (i november) og Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (i sidste uge) Verdenssundhedsorganisationens opfordring om indførelse af restriktiv lovgivning på dette område. Som lovgivere må vi gøre alt, hvad vi kan, for at beskytte børnenes sundhed og indføre et forbud mod markedsføring af denne slags usunde produkter over for børn.

Jeg støtter også fuldt ud ændringsforslaget, som ville have begrænset reklamer for alkohol til efter kl. 21.

Det er med stor skuffelse, at jeg i dag må konstatere, at afstemningsresultatet ikke gik langt nok i retning af at beskytte børns sundhed.

  Marc Tarabella (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for fru Hieronymis betænkning, fordi den indeholder mange forbedringer på området for tv-spredningsvirksomhed.

Jeg bifalder bl.a. vedtagelsen af ændringsforslag 227, hvorved nyhedsudsendelser og aktualitetsprogrammer, politiske udsendelser, børneprogrammer, dokumentar- og sportsprogrammer og oplysningsindslag ikke må indeholde produktplacering, som kun er tilladt i helt særlige tilfælde i filmiske værker, film, tv-serier og sportstransmissioner.

Jeg har dog to større kritikpunkter i forbindelse med betænkningen. Jeg beklager, at Parlamentet med et knebent flertal har stemt til fordel for at afbryde tv-film, filmiske værker, børneprogrammer og nyheder og aktualitetsprogrammer med henblik på at sende reklamer efter 30 minutter frem for efter 45 minutter, som man stemte for i Kultur- og Uddannelsesudvalget.

Jeg beklager endvidere afstemningen vedrørende ændringsforslag 221 om afvigelser fra princippet om oprindelsesland, hvorved medlemsstaterne har lov til at vedtage mere detaljerede eller strengere regler. Dette ændringsforslag er farligt for den kulturelle mangfoldighed, et princip som Parlamentet har en forpligtelse til at beskytte.

Betænkning af Bachelot-Narquin (A6-0385/2006)

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Den globalisering, som vi taler om her, finder sted, uanset om vi vil det eller ej. Og globaliseringen går også hånd i hånd med åbning af markederne, med international konkurrence, med økonomisk dynamik, med skabelse af nye arbejdspladser, men desværre også med tab af arbejdspladser i mindre konkurrencedygtige sektorer.

Men oprettelsen af "Den Europæiske Fond for Tilpasning" må betragtes som noget meget positivt, så globaliseringen kan blive brugt som en chance, og de berørte arbejdstagere kan blive hjulpet. ÖVP-medlemmerne har - med deres viden om de østrigske virksomheders struktur og størrelse - imidlertid krævet en ændring, for så vidt fonden skal træde til allerede ved 500 og ikke først ved 1.000 fyringer og stille passende midler til rådighed.

Vi betragter alle øvrige foranstaltninger, fra mikrolån til uddannelse, som positive og støtter betænkningen som helhed.

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! De skal have tak, fordi De endnu en gang gav mig ordet om Roselyne Bachelot-Narquins vigtige betænkning, hvor man med rette forsøger at beskytte de europæiske borgere mod globaliseringens problemer.

Jeg stemte for betænkningen, og jeg håber i dette tilfælde, at man med hensyn til globaliseringen ikke blot gør en indsats ved hjælp af økonomisk støtte, men også en kulturel indsats. Efter min mening er det nemlig vigtigt at blive klar over, at globaliseringen også er ensbetydende med en fælles verden, og derfor siger jeg til de ældre, at de ikke alene skal være bevidste om, at de lever i en nationalstat, men også om, at de lever i verden. Og i verden har alle ældre - men også alle unge - brug for noget.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Den øgede konkurrence for virksomheder og de øgede muligheder for nye, billigere og bedre produkter for forbrugerne som følge af globaliseringen stiller nye krav om fleksibilitet, nytænkning og tilpasningsevne.

Kun ved at bestræbe os på at blive bedre, mere effektive og hurtigere kan vi møde globaliseringens nye krav og muligheder. Effekten af den allerede oprettede Globaliseringsfond bliver den modsatte. Den bremser for fornyelse og forsinker tilpasningen uden at tage højde for de muligheder, som globaliseringen giver.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE), skriftlig. - (PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen bliver utvivlsomt et værdifuldt finansielt instrument til på europæisk plan at imødegå tab af arbejdspladser som følge af markedsåbning og større internationalt konkurrencepres. Det er en af globaliseringens negative konsekvenser, ved siden af de fordele, som den også har indebåret.

Jeg beklager dog, at Globaliseringsfondens formål ifølge Kommissionens forslag kun er at sætte Fællesskabet i stand til at yde støtte rettet mod at hjælpe arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvis de har mistet deres arbejdes om følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre. Det viser manglende forståelse af globaliseringen. Dermed ses der nemlig bort fra, at ikke blot liberalisering af verdenshandelen, men også liberalisering af kapitalbevægelser og deregulering af markederne, der også er blandt globaliseringens drivkræfter, ligeledes kan være årsag til de med globaliseringen forbundne afskedigelser. Jeg har derfor stillet flere ændringsforslag i forbindelse med Regionaludviklingsudvalgets udtalelse med Jamila Madeira som ordfører.

Betænkningen fastholder Globaliseringsfondens sigte, men rummer en række ændringsforslag, der supplerer og tydeliggør Kommissionens forslag og dermed væsentligt forbedrer det. Jeg har derfor stemt for.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Desværre er vores forslag ikke blevet vedtaget om at forbedre støttekriterierne og særlig om at gøre det muligt at bevilge hjælp ved udflytning inden for EU. Det kan skabe en følelse af uretfærdighed hos de arbejdstagere, der afskediges som følge af udflytning eller omstrukturering inden for EU.

Forkastelsen af vores forslag har endnu tydeligere demonstreret, at EU ved at oprette denne fond ønsker at give arbejdstagerne det indtryk, at Fællesskabet bestræber sig på at bekæmpe globaliseringens negative følger, mens det reelt er en symbolsk foranstaltning, der ikke løser noget. Budgettet er begrænset, og støttekriterierne er snævre.

Kommissionen anslår, at mellem 35.000 og 50.000 arbejdstagere vil kunne drage nytte af denne fond, men allerede i 2005 var mere end 570.000 arbejdstagere blevet afskediget som følge af omstruktureringer, hvoraf de fleste foregik inden for EU og dermed ikke var ikke støtteberettigede.

Vi har derfor afholdt os fra at stemme ved den endelige afstemning.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Jeg overvejer stadig, hvilke ord jeg skal bruge til at beskrive fru Bachelot-Narquins betænkning om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.

Demagogisk? Ja, idet der bag den pæne titel, som antyder at Bruxelles vil komme økonomiske og sociale ofre for den omfattende globalisering til undsætning, gemmer sig en anden realitet. Kriterierne for og metoderne til tildeling af midler fra denne fond giver anledning til at frygte, at midlerne hverken vil gå til de ansatte eller de områder af arbejdsmarkedet, som har brug for dem. Fonden vil måske endda opfordre virksomhederne til at anvende omgåelsesstrategier eller afsøge muligheder for spin-off-fordele.

Overflødig? Utvivlsomt - ligesom Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.

Kynisk? helt klart i den forstand, at Kommissionen foregiver at afhjælpe konsekvenserne af sine egne internationalistiske økonomiske politikker og handelspolitikker. Det ville være langt billigere for Kommissionen at gå på kompromis med disse politikker til fordel for de europæiske virksomheder og ansatte.

Betænkningen er imidlertid ikke uanvendelig i alles øjne, og den er helt klart meget anvendelig i forbindelse med propaganda for Bruxelles. I artikel 9 i forordningen, som er yderligere styrket med fru Bachelot-Narquins ændringsforslag 38, er det netop fastsat, at medlemsstaterne skal understrege, at det er Kommissionen, som betaler. Som om disse midler ikke kommer fra medlemsstaterne budgetter, dvs. fra de europæiske skatteydere selv!

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi forholder os stærkt kritisk til den tankegang, der ligger bag oprettelsen af en globaliseringsfond. Udgangspunktet for forslaget er, at globaliseringen som sådan udgør et problem. Vi mener imidlertid, at globaliseringen indebærer en mulighed, ikke mindst for fattige udviklingslande, forudsat at visse vigtige økonomiske aktører, såsom EU og USA, reformerer deres respektive protektionistiske handelspolitiske holdninger i WTO.

EU's medlemslande er i stand til at vedtage nationale foranstaltninger med henblik på at bistå de sektorer, som de mener har behov for økonomisk støtte. En særlig EU-fond ville garantere vilkårlighed, ineffektivitet, bureaukrati og ubegrundede udgifter. Hvordan skal Kommissionen på relevant vis kunne vurdere, om en sektor er blevet berørt af globaliseringen i negativ retning? Af ovenstående grunde har vi stemt nej til den aktuelle betænkning.

  Ambroise Guellec (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Den Europæiske Fond til Tilpasning til Globaliseringen skal med et beløb på maks. 500 millioner euro årligt afhjælpe problemerne forbundet med globaliseringen for ansatte, der påvirkes af omstrukturering.

Det er ikke en ny form for støtte til virksomhederne, men ekstra støtte med det formål at hjælpe ansatte, der er afskediget som følge af strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre, med at komme ud på arbejdsmarkedet igen.

Fonden vil frigive midler på tre betingelser. Der skal være tale om mindst 1.000 afskedigelser, det skal have en alvorlig virkning på beskæftigelsen og den lokale økonomi, og det skal være forbundet med strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre. Fonden kan derfor kun anvendes, når "gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre afstedkommer alvorlige forstyrrelser", navnlig en voldsom stigning i importen til EU, gradvist tab af markedsandele for EU i en given sektor eller udflytning af økonomiske aktiviteter til tredjelande.

Jeg bifalder vedtagelsen af Den Europæiske Fond til Tilpasning til Globaliseringen, som vil støtte de europæiske borgere, når de rammes af de negative konsekvenser af globaliseringen, og bidrage til større økonomisk og social samhørighed inden for EU.

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) I modsætning til ordføreren mener jeg ikke, at globaliseringen er en chance for Frankrig og Europa. De økonomiske fordele for multinationale selskaber er én ting, men de økonomiske og sociale fordele i relation til beskæftigelsen og beskyttelsen af Europas industri er noget ganske andet.

Den Europæiske Fond til Tilpasning til Globaliseringen, der tilsyneladende oprettes for at støtte arbejdstagere i tilfælde af virksomhedsudflytning, vil blot være endnu et bureaukratisk og demagogisk værktøj. Hvis de såkaldte proeuropæere havde ønsket at være mere effektive og ærlige over for sig selv, ville de i stedet have arbejdet på at forbedre Den Europæiske Socialfond.

Efter min opfattelse er det kun muligt gennem præference og beskyttelse på nationalt plan og EU-plan at beskytte vores arbejdspladser og omdefinere reglerne om rimelige vilkår for verdenshandelen.

Tilpasningsfonden er uacceptabel, ikke mindst fordi den har til formål at underminere medlemsstaternes arbejde efter et princip om, at indsatsen for at fremme solidaritet kun kan ydes på EU-plan og ikke længere på nationalt eller regionalt plan.

Økonomisk hjælp i denne form vil ikke afhjælpe de europæiske borgeres problemer. Der kommer en dag, hvor de vil bede om en forklaring.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg hører til dem, der mener at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er helt overflødig, hvis den ikke ligefrem vil virke mod hensigten. Fonden er prototypen på en dårlig "god idé", men når først en sådan idé er lanceret, er det vanskeligt at stoppe den.

Vi har strukturfondene, vi har Den Europæiske Socialfond og andre fonde, der fungerer og er helt i stand til at imødekomme de udfordringer og konsekvenser, der er forbundet med omstrukturering, som i sig selv formentlig er forbundet med globaliseringen.

Det er helt absurd, at nogle af ændringsforslagene indeholder forslag om fastsættelse af målsætninger til fonden, som ikke vil bidrage til en forbedring - i form af strukturreformer - af Europas konkurrenceevne, og som ikke kan opnås i sammenhæng med denne fond.

Jeg er klar over, at enhver modstand imod denne fond kan tolkes som mangel på forståelse for de negative konsekvenser af globaliseringsrelaterede udflytninger. Denne fortolkning er uberettiget, for vi er alle bevidste om de europæiske borgeres betænkeligheder vedrørende globaliseringen. Vi ønsker at afhjælpe situationen med konstruktive strukturreformer og ikke med en fond, der er en fremragende undskyldning for virksomhederne og fjerner deres dårlige samvittighed. Fonden opfordrer faktisk virksomhederne til at flytte produktionen, idet de ikke længere behøver at bekymre sig om de negative konsekvenser af beskæftigelsen i EU.

  Thomas Mann (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg har netop stemt mod Globaliseringsfonden. Det er rigtigt at hjælpe arbejdstagere, der har mistet deres job på grund af internationale virksomhedsflytninger, med videreuddannelse og integrationsforanstaltninger. Men gennemførelsen lader noget tilbage at ønske.

Fonden har ordenspolitiske mangler, da den ikke tager fat i årsagerne til afskedigelserne, men kun symptomerne. Godkendelsesprocedurerne er for komplicerede. Bureaukratiet er omfattende og medfører betydelige omkostninger.

Frem for alt er den uegnet til de små og mellemstore virksomheder. Det blev f.eks. afvist at sænke grænsen fra 1.000 afskedigelser til 500. Desuden må der, når der er tale om under 1.000 afskedigelser, kun uddeles 15 % i stedet for de tilstræbte 20 % af midlerne. Hvis en medlemsstat melder 1.000 afskedigelser i en SMV, der har fundet sted i en periode på ni måneder, kan man gøre brug af fonden. Beskæftigelsesudvalget krævede 12 måneder.

I betragtning af loftet over midlene på 500 millioner euro pr. år må de berørte være meget skuffede, eftersom kasserne hurtigt bliver tomme. Hvis EU vækker store forhåbninger, men ikke holder løfterne, vil det give frustration hos borgerne. Mine kolleger i CDU/CSU-Gruppen her i Europa-Parlamentet deler min holdning.

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Selv om vi bakker kraftigt op om foranstaltningerne til forbedring af situationen for arbejdstagere, der er blevet afskediget på grund af virksomheders udflytning, mener vi ikke, at Den Europæiske Fond for Globaliseringstilpasning er opgaven voksen.

De midler, der er til rådighed, er fuldstændig utilstrækkelige, og når ud til mindre end 10 % af de arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af omstruktureringer. Ved omstrukturering af og fyringer fra SMV'er i de mindre medlemsstater, som har alvorlige konsekvenser for de nationale, regionale og lokale økonomier, vil EGAF kun være til meget begrænset nytte.

Vi glæder os over, at nogle afskedigede arbejdstagere fra store virksomheder vil få adgang til denne fond, og vi opfordrer de pågældende virksomheder til at forhandle seriøst med arbejdstagerrepræsentanterne og ikke benytte fondens eksistens til at trække sig fra deres sociale forpligtelser.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er en almissefond, der udbetaler engangsbeløb med det formål at desorientere og narre arbejdstagerne.

Formålet er angiveligt at yde hjælp til og solidaritet med fyrede arbejdstagere i områder ramt af virksomhedsflytninger, dvs. områder, hvor kapitalen forsøger at maksimere sin profit ved at flytte til lande, hvor arbejdskraften er billigere.

De kriterier, der opstilles i forordningen om fondens oprettelse er så snævre, at kun et minimalt antal arbejdstagere vil være berettiget til støtte, idet den udbetales i områder, hvor der på grund af virksomhedsflytninger sker mindst 1.000 afskedigelser i en virksomhed eller mindst 1.000 afskedigelser på et halvt år (eller et helt år, som det foreslås i betænkningen), svarende til 1 % af beskæftigelsen i området.

Den kan kun søges af regeringen i en medlemsstat og ikke af arbejdstagerne eller deres fagforeninger, og udbetales kun af regeringen. På denne måde er arbejdstagerne overladt til den enkelte regerings nåde, da den kan anvende den selektivt og som middel til både at presse og afpresse arbejdstagerne og til at manipulere med arbejdstagernes bevidsthed og tage luften ud af deres harme.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Europa vil hjælpe ofrene for virksomhedernes udflytning af produktionen. Fra og med den 1. januar vil Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen stå til rådighed med 500 millioner euro til støtte af ansatte, der er ofre for international omstrukturering. Disse ansatte vil kunne regne med, at EU vil hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet gennem omskoling, individuel undervisning, mikrokreditter og støtte til mobilitet. Det handler således helt tydeligt om at hjælpe de ansatte og ikke virksomhederne.

Alle ønsker at vide, om de ansatte i VW Forest vil kunne regne med den europæiske solidaritet?

De kriterier, der skal opfyldes for at modtage støtte fra fonden, er strenge. Afskedigelserne skal omfatte mindst 1.000 personer, herunder underleverandører, og det skal have en alvorlig konsekvens for den lokale økonomi. Og vigtigst af alt - de belgiske myndigheder skal kunne bevise, at omstruktureringen er et resultat af "strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre", og det er ikke givet! EU har her et tydeligt eksempel på social konkurrence inden for sit eget territorium, og det er Kommissionen, der skal udvise fleksibilitet under gennemgangen af kriterierne.

Det handler om Europas image og vores opfattelse af solidaritet på EU-plan!

  Tokia Saïfi (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for kompromiset om en oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Globaliseringen er en realitet, som kan være fordelagtig, når den er rimelig og retfærdig.

Når globaliseringen har negative konsekvenser for de ansatte, har EU af solidaritetshensyn en forpligtelse til at afhjælpe konsekvenserne af strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre. Fonden, hvortil der er afsat 500 millioner euro om året, vil ikke støtte virksomhedernes omstruktureringer, men de ansatte, der er blevet afskediget, især i bestræbelserne på at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Globaliseringsfonden er et vigtigt instrument, idet fonden er med til at vise, at EU fuldt ud tager højde for de sociale konsekvenser af globalisering, og at EU ikke glemmer de ansatte. Idéen om en sådan fond opstod i 2005 på grund af følgerne af liberaliseringen af og konkurrencen for tekstil- og beklædningssektoren og mere specifikt sektorens ansatte. I 2007 - blot to år efter - vil denne fond, som virkelig lever op til de afskedigede arbejdstageres forventninger, være en realitet. Europa er nemlig tæt på borgerne, og det fremgår tydeligt i dag!

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Jeg mener, at globaliseringens indvirkning på udviklingen i verden er god og har tjent os vel. I dag har vi stemt om en betænkning om en europæisk fond for globaliseringens indvirkning. Betænkningen forholder sig i vid udstrækning kritisk til netop denne indvirkning. De ændrede mønstre inden for verdenshandlen har slet ikke givet så negative konsekvenser, som betænkningen vil gøre gældende.

Min holdning til globaliseringen og den større udveksling, der finder sted med hensyn til personer, varer, tjenester og kapital, er positiv. Jeg mener, at en verden med åbne grænser, hvor demokrati og menneskerettigheder er de værdier, som styrer forholdet mellem både mennesker og lande, er værd at stræbe efter. Globaliseringen har skabt - og fortsætter med at skabe - store muligheder for at befri mennesker fra undertrykkelse og elendighed, øge velstanden og give bedre forudsætninger for demokrati. Derfor valgte jeg i dag at stemme nej til betænkningen.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Omfattende afskedigelser som følge af lukninger, kraftige omstruktureringer inden for sektorer, som er følsomme over for globalisering og mindre massive kollektive fratrædelsesordninger som følge af strukturelle forandringer i verdenshandelsmønstrene har alt sammen en stor virkning på det lokale arbejdsmarked. Derfor er det udmærket, at der oprettes en europæisk fond for tilpasning til globaliseringen. I modsætning til de andre strukturfonde sætter globaliseringsfonden medlemsstaterne i stand til hurtigt og direkte at reagere på akutte socioøkonomiske nødsituationer, således at ramte arbejdstagere efter afskedigelse på ny kan integreres på arbejdsmarkedet. Det er også positivt, at medlemsstater sørger for 50 % af finansieringen, og at støtte fra denne fond kun supplerer og ikke erstatter disse aktioner.

Jeg er også glad for, at Rådet og Kommissionen støtter tanken om mikrokreditter som en aktiv arbejdsmarkedsforanstaltning. Det er ligeledes positivt, at ældre arbejdstagere ikke forpligtes til at arbejde længere for mindre løn, men får et finansielt incitament til at blive på arbejdsmarkedet.

At fonden endelig er konstrueret således, at bidrag ikke kan opfanges af "andre aktører", men direkte kommer arbejdstagerne til gode, kan kun tjene som eksempel for andre strukturfonde.

  Bernadette Vergnaud (PSE), skriftlig. - (FR) Globaliseringen har medført mange negative konsekvenser for de mest sårbare og mindst kvalificerede grupper af arbejdstagerne i visse sektorer. Udflytninger skaber stor social usikkerhed i relation til social fremgang for de enkelte arbejdstagere. Virksomhederne drager fordel af en ny form for frihed med de åbne grænser med det resultat, at mange - ofte dårligt uddannede - arbejdstagere står uden arbejde, mennesker som vil have meget svært ved at finde arbejde igen. Virksomhedsflytninger har i de sidste 12 måneder påvirket 11.000 arbejdspladser i Frankrig. Frygten for udflytninger spredes fra region til region på grund af de næsten 1.000 afskedigelser om måneden, et antal der er mere end nok til at øge den sociale usikkerhed.

Jeg har stemt for fru Bachelot-Narquins betænkning, da der i betænkningen er taget højde for den berettigede bekymring hos de europæiske arbejdstagere. Oprettelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen vil årligt tildele 500 millioner euro i støtte til arbejdstagere, der er ofre for international omstrukturering, med det formål at hjælpe disse mennesker tilbage på arbejdsmarkedet. Den støtte, som fonden yder, omfatter solidaritet og hjælp til arbejdstagere, der er afskediget på grund af strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre, selv om støtten fra fonden formentlig vil være utilstrækkelig.

Betænkning af Groote (A6-0301/2006)

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Den tilgang, der blev valgt i forbindelse med dette lovgivningsinstrument, nemlig en emissionsorienteret luftbeskyttelsespolitik, er rigtig. Alligevel kunne man efter min mening godt have været mere ambitiøs, især hvad angår grænseværdierne for nitrogenoxid. Vi ved, at disse skadelige stoffer giver store problemer især i de små dale i Alperne.

Ikke desto mindre bifalder jeg forslaget. Jeg har også været med til at vedtage det, især fordi der nu er valgt en antalsbaseret tilgang i forbindelse med fine støvpartikler. Nu opfordres Kommissionen til at gennemføre tingene ordentligt. Det er også glædeligt med de reparationsinformationer, der skal distribueres til alle uafhængige værksteder.

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Tak, hr. formand, fordi De gav mig ordet for tredje gang, så jeg kan sige noget om Matthias Grootes betænkning om beskyttelse af de europæiske borgere mod skadelige emissioner fra motorkøretøjer.

Jeg stemte for betænkningen i håbet om, at vi den nærmeste fremtid også vedtager et direktiv til bekæmpelse af den forurening, som regeringerne er årsag til. Regeringerne forurener nemlig ofte på en måde, som går ud over miljøet og borgernes sundhed.

Her tænker jeg navnlig - men ikke udelukkende - på de love, som forurener og gør det vanskeligt at trække vejret for ældre mennesker og pensionister, der ikke kan leve med en utilstrækkelig pension.

  Jan Andersson, Anna Hedh, Ewa Hedkvist Petersen, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi havde gerne set en strammere tidsplan for indførelsen af Euro 5 og lavere grænser for carbondioxidemissioner i Euro 6.

Vi stemte dog for kompromiset med Ministerrådet, da vi mener, det er godt, og at en forlængelse af processen ikke ville føre til bedre regler, men blot til en udskydelse af tidsplanen for indførelsen.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Transport er årsagen til en stor del af miljøforureningen og medvirkende til klimaændringerne. I den nye såkaldte Euro 5-standard vil der specifikt blive fokuseret på partikler og kvælstofilte, som afgives af køretøjer med dieselmotorer.

Denne ekstra stramning af grænseværdierne for køretøjers emissioner af partikler og kvælstofilte er et betydeligt fremskridt i forhold til folkesundheden.

Vedtagelsen af betænkningen vil styrke EU's handelspotentiale, hvad angår design og produktion af køretøjer, der ikke forurener.

Den kommende Euro 6-standard vil omfatte grænseværdier for emissioner, især i forbindelse med kvælstofilte, og samtidig stimulere den teknologiske forskning i bilindustrien.

Den godkendte tekst indeholder endvidere et forslag om en tidsfrist for anvendelsen af de to standarder, som er krævende, men opnåelig for bilindustrien.

Jeg er dog af den opfattelse, at vi fortsat skal fokusere på at skifte gamle biler ud med nye og således opfylde de seneste Euro-standarder i håbet om at opnå betydelig bedre luftkvalitet.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for kompromispakken, som vil sørge for, at bilindustrien tvinges til at producere grønnere og renere biler, hvilket vil bidrage til at begrænse forureningen. Denne pakke af ændringsforslag vil betyde, at de fremstillede biler vil skulle overholde de fastsatte emissionsgrænser på lang sigt. Det vil tilskynde bilindustrien til at investere i teknologi, der kan gøre bilerne grønnere og beskytte vores miljø.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det forslag, som vi i dag har stemt om, har til formål at revidere motorkøretøjernes nuværende emissionsgrænser og inkludere køretøjer, der kører på biobrændstof.

Med nye teknologier og videnskabelige opdagelser kan vi stræbe efter et højt miljøbeskyttelsesniveau og investere i disse nye dele af bilmarkedet.

I dag kan vi ikke ignorere de miljøudfordringer, som vi står over for, ligesom vi heller ikke bør ignorere, at der et nyt marked udvikler sig på området for renere brændstoffer. Derfor er information til forbrugerne om renere køretøjer, reparationer og nye produkter, som producenterne merkedsfører, vigtige foranstaltninger af hensyn til beskyttelse og investering i fremtidens samfund.

Nok en gang drejer det sig om det indre markeds funktion, en miljømæssig bæredygtig udvikling og forbedring af borgernes levevilkår.

Jeg har derfor stemt for Mathias Grootes betænkning.

Betænkning af Higgins (A6-0432/2006)

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil blot gerne forklare, hvorfor jeg stemte imod ændringsforslag 1 til Higgins-betænkningen, med andre ord ændringen af retsgrundlaget fra traktatens artikel 308 til artikel 159.

Jeg kan godt forstå, hvorfor mange medlemmer af Parlamentet støtter dette, eftersom det vil udvide Parlamentets beføjelser, idet fonden har økonomiske samt sociale og arbejdsmarkedsmæssige mål. Parlamentet holder sig naturligvis inden for sine beføjelser. Men jeg er bekymret over, at der kan være utilsigtede konsekvenser, fordi det er usandsynligt, at Rådet vil acceptere dette, og det vil betyde en forsinkelse. Hvis denne forsinkelse indtræffer, vil det føre til en forsinkelse af finansieringen af projekter, der allerede er godt i gang.

Det vil efter min mening få meget alvorlige konsekvenser, fordi der er tale om et politisk meget følsomt tidspunkt for Nordirland. Vi er i færd med at tage det sidste skridt, og jeg mener ikke, at vi har brug for nogen negative signaler fra EU. Det er i en vis udstrækning også en hul sejr for Parlamentet, eftersom dette bliver sidste gang, Parlamentet bliver bedt om at godkende finansieringen af programmet, eftersom det slutter i 2010.

Desuden stemte jeg ved en fejl imod ændringsforslag 169 til Hieronymi-betænkningen. Jeg trykkede ganske enkelt på den forkerte knap. Jeg skulle have trykket på "plus".

  Formanden. - Det bliver ført til protokols, at De ønskede at fremsætte en anden holdning på dette punkt.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Selv om Irland og Storbritannien hører til blandt verdens rigeste lande, er der gode grunde til at støtte Den Internationale Fond for Irland. De medlemslande, som ønsker at bidrage til denne fond, kan gøre dette ved at træffe beslutning herom i de respektive nationale parlamenter. Denne procedure er mere demokratisk og betyder desuden, at medlemsstaternes økonomiske midler ikke går en unødig omvej via EU's budget. Vi har således stemt nej til den aktuelle betænkning.

Betænkning af Fruteau (A6-0422/2006)

  Jean-Claude Martinez (NI). - (FR) Hr. formand! Bananer er et emne, der siden 1990'erne har udviklet sig til en ægte sæbeopera. I Europa importerer vi bananer fra tre regioner. Ca. 850.000 t af de bananer, der importeres til Europa, stammer fra det franske Vestindien, De Kanariske Øer, Azorerne og AVS-landene, og endelig er der "dollar-bananerne" fra Latinamerika til fordel for Chiquita og Dole.

For 10 år siden udgjorde afgifterne på 2,5 millioner t bananer fra USA ca. 850 euro pr. t. I dag er afgifterne 176 euro pr. t. Europa giver med andre ord USA's multinationale selskaber en gave på 2 milliarder euro. Derudover dyrkes disse bananer af 10-årige børn, som får 2 dollars om dagen for dette arbejde, som indånder pesticider, har astma, har problemer med balancen og lider af cerebellær ataksi. Der er andre steder lignende arbejdsforhold for dem, der dyrker roser i drivhuse.

En kasse bananer på 18 kg, dyrket under forhold som disse, sælges i Tyskland for 3 amerikanske dollars. Det kaldes slaveri. Det er dog korrekt, at Parlamentet også benytter en form for slaveri ved ansættelsen af delmøde-personale. Men en slave fra eller til gør vel ingen forskel!

  Jan Andersson, Anna Hedh, Ewa Hedkvist Petersen, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi stemte imod ændringsforslag 10. Vi svenske socialdemokrater i Parlamentet tolker ændringsforslaget som en måde at give medlemsstaterne mulighed for at opretholde en del af støtten til bananproduktionen. Eftersom vi konsekvent arbejder for en afkobling af landbrugsstøtten er dette uacceptabelt. En produktionsstøtte vil gøre det umuligt for bananproducenter fra lande uden for EU at konkurrere på fair betingelser.

Vi stiller os kritiske over for forslaget i sin helhed, da det vil medføre øgede udgifter. En reformering af den måde, hvorpå bananmarkedet organiseres, bør efter vores opfattelse resultere i budgetbesparelser.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg støtter Kommissionens forslag, som det er ændret i denne betænkning, fordi dets målsætninger er forbedret ved følgende ændringsforslag, der sigter på

- at opretholde Fællesskabets bananproduktion, den vigtigste landbrugsaktivitet i nogle af produktionsområderne - regionerne i den yderste periferi - hvor den spiller en afgørende socioøkonomisk rolle,

- at beskytte fællesskabsproducenternes indkomst og banansektorens økonomiske vilkår, særlig ved ændringer i den eksterne ordning,

- og at gøre det muligt for medlemsstaterne at forvalte tildelingen af producentstøtte, så det kan ske mere effektivt og under hensyntagen til disse områders specifikke prioriteter.

Jeg har derfor stemt for betænkningen.

Da jeg - ligesom de europæiske bananproducenter (i Den Europæiske Sammenslutning af Bananproducenter) og myndighederne i regionerne i den yderste periferi og producentlandene - er imod ønsket om fortsat at gøre støtten betinget af medlemskab af en anerkendt producentorganisation, fordi jeg mener, at det modsiger og modarbejder denne målsætning, har jeg dog foreslået den ændring at overlade det til medlemsstaterne at træffe beslutning om dette krav, således som Kommissionen foreslår.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi stemte nej til denne betænkning, da den er helt på linje med de særinteresser, som EU's banandyrkere har.

Vi tager klart afstand fra ændringsforslag 10 i betænkningen om at særbehandle støtten til bomuld, olivenolie, råtobak, humle og bananer.

Hvis enkelte medlemsstater ønsker at støtte banandyrkning af regionalpolitiske årsager inden for deres eget territorium, er dette op til dem, forudsat at de opfylder internationale handelsaftaler og EU's regler. Det er imidlertid også op til dem selv at finansiere denne støtte uden EU's indblanding.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi er imod afkobling af produktionsstøtten, og det er essensen i Kommissionens forslag til en reform af banansektoren, idet udligningsstøtten skal ophøre, og en liberalisering af sektoren skal fremmes inden for WTO.

Selv om den nuværende ordning er utilstrækkelig, foretrækker vi, at den opretholdes eller reformeres på en måde, der reelt sætter ind over for bananproducenternes problemer, der særlig gør sig gældende i regionerne i den yderste periferi og EU's mindst gunstigt stillede regioner.

Vi glæder os over vedtagelsen af vores forslag om at opretholde ordningen med årlige forskud til producenterne i hele perioden og om at fremlægge en evalueringsrapport om forordningens virkninger på producenternes indkomst.

Vi beklager forkastelsen af vores forslag om en overgangsperiode på et år for forordningens ikrafttræden og om at ændre referenceperioden for støtteberegning fra 2005 til 2004.

Vi mener, at betænkningen forbedrer visse væsentlige dele af Kommissionens forslag med forslagene om delvis afkobling af støtten og om at opretholde støtten til producentorganisationerne.

Endelig er vi imod forslaget om at indføre støtteafkoblingssystemet i alle andre endnu ikke "reformerede" sektorer.

Forslag til beslutning B6-0630/2006

  Michael Cashman (PSE), skriftlig. - (EN) Den britiske delegation i Den Socialdemokratiske Gruppe (EPLP) glæder sig over vedtagelsen af beslutningen om Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2007. Det er et omfattende og ambitiøst arbejdsprogram. Selv om visse ting beklageligvis er udeladt, støtter vi i det store og hele Kommissionens program. Med hensyn til spørgsmålet om borgernes sikkerhed, retsvæsen og indvandring støtter EPLP Europa-Parlamentets og de øvrige institutioners overordnede holdning til udarbejdelsen af politikker på dette vigtige område. Når det er sagt, vil vi understrege, at spørgsmålet om at maksimere effektiviteten af beslutningsprocesserne på dette område udelukkende skal afgøres af medlemsstaterne i Rådet.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi stemmer imod beslutningen om Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2007, fordi man ønsker at fortsætte den neoliberale politik, hvis katastrofale følger vi kender, især i form af stigende fattigdom og social ulighed. I stedet bør der brydes med denne politik og gennemføres en dybtgående ændring, sådan som vi foreslår det i mange af vores beslutningsforslags punkter.

Blandt vores forslag, der desværre ikke er blevet vedtaget, vil jeg gerne fremhæve, at den igangværende liberaliseringsproces af de offentlige tjenester straks skal suspenderes, og at der skal gøres en målrettet indsats for at nedsætte arbejdstiden uden lønnedgang med henblik på at skabe nye arbejdspladser.

Vi beklager også, at Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram ignorerer situationen i Mellemøsten, ligesom vi finder det uacceptabelt, at EU's finansielle samarbejde med Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed ikke genoptages.

Vi mener også, at det er kritisabelt, at Kommissionen ikke foreslår initiativer for at forbedre socialpolitikken, men fastholder liberaliseringen af flere sektorer, særlig tjenesteydelser og energimarkedet.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg og mine kolleger fra det britiske Konservative parti støtter opfordringen fra Kommissionens formand til et fornyet fokus for at opnå effektive økonomiske reformer gennem den reviderede Lissabon-dagsorden, som efter vores mening skal fokusere på at stimulere vækst og konkurrenceevne i Europa og derved skabe øget beskæftigelse.

Færdiggørelsen af det indre marked er også noget, som vi kan støtte, og den faktiske gennemførelse af servicedirektivet bliver et vigtigt element i denne proces. Liberalisering og forfølgelsen af frihandelspolitikker vil føre til en mere konkurrencebetonet og dynamisk økonomi i Europa. Vi støtter ligeledes Kommissionens fokusering på deregulering og den konsekvente fortsættelse af konsekvensvurderinger, noget som de britiske Konservative længe har argumenteret for. Vi glæder os ligeledes over fornuftige foranstaltninger, der gavner miljøet og kampen mod global fattigdom. Vi er enige i fokuseringen på kampen mod svig og fejladministration.

Men vi kan ikke støtte kravene i beslutningen om indførelsen af EU-forfatningen, opfordringerne til en fælles indvandrings-, visum- og asylpolitik i EU eller påstanden om, at EU har utilstrækkelige midler til at klare fremtidige udfordringer.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Forslaget til Kommissionens lovgivningsprogram for 2007 viser tydeligt, hvordan manglende politisk lederskab i flere medlemsstater besværliggør EU's virksomhed. Kommissionen er fællesskabsinstitutionernes motor, men når medlemsstaterne er optaget af deres interne problemer, tabes der energi.

Når det er sagt, bør det anerkendes, at denne Kommission ved at lægge vægt på de økonomiske spørgsmål - og mere specifikt på teknologi og den lige så strategiske energiproblematik - viser at have forstået, hvilke spørgsmål der bør prioriteres, idet der heller ikke tillægges de institutionelle forhold større betydning, end de faktisk har. Derudover viser den vedvarende indsats for bedre lovgivning også forståelse for, at miljølovgivningen bør forenkles. Vi håber, at 2007 bliver et år, hvor Europas politiske knude løses op, så den opfattelse ikke breder sig, at Europa savner et mobiliserende projekt og politisk vilje til at føre det ud i livet.

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Rusland fortjener i kraft af sin handelsmæssige betydning og indlysende historiske og kulturelle slægtskab med de lande, der udgør EU, særlig opmærksomhed fra vores side.

Det sovjetiske diktaturs fald gav anledning til ægte håb om, at Rusland kunne slå ind på demokratiets og frihedens vej. Ulykkeligvis viser Anna Politkovskajas og Aleksander Litvinenkos tragiske død for nylig alt for tydeligt, at landet stadig befinder sig meget langt fra et acceptabelt niveau, hvad angår de mest grundlæggende rettigheder.

Ud over Ruslands væbnede intervention i sin geopolitiske indflydelsessfære må jeg også rette kritikken imod de handels- og energimæssige midler, som det benytter som pressionsmiddel over for dets naboer, og som er de rene vilkårlige sanktioner.

Jeg mener, at EU bør arbejde videre på at etablere et tæt samarbejde med Rusland, både på den internationale scene og i det fælles naboskabsområde, men dette partnerskab må ikke foregå på bekostning af stadig agtpågivenhed og kritisk holdning fra vores side.

Af hensyn til egen balance og sikkerhed er det indlysende, at EU's har brug for et velstående, frit og demokratisk Rusland. Jeg håber, at det russiske folk kan finde en sikker vej i den retning.

Forslag til beslutning B6-0631/2006

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Siden vores samtale, som desværre fandt sted som led i et miniplenarmøde, er situationen i Rusland blevet drastisk forværret. Jeg kan kun appellere til præsident Putin om at passe på fangernes liv - de såkaldte Yukos-chefer og alle andre politiske fanger - således at de ikke også bliver dræbt under mystiske omstændigheder. Desuden er det yderst påkrævet, at der sker overholdelse af retsstatslige kriterier, som i det mindste gælder på papiret i Rusland. Verdensopinionen vil holde meget nøje øje med præsident Putin i den forbindelse.

Jeg takker hr. Horáček for, at han tilføjede den vigtige passus om Yukos-cheferne i dette fremragende beslutningsforslag, hvori man insisterer på, at de omsider bliver løsladt, eller i det mindste bliver behandlet i overensstemmelse med russisk ret og anbringes i nærheden af hjemmet.

Jeg vil gerne benytte denne stemmeforklaring til at fremsætte en personlig erklæring. Jeg ved ikke, om jeg vil få den ære at tale under deres formandskab igen, og derfor vil jeg godt takke Dem for den fremragende måde, som De har varetaget hvervet som næstformand på.

  Formanden. - Mange tak hr. Posselt for de flotte ord.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Om den beslutning, som Europa-Parlamentets flertal i dag har vedtaget, er det blandt flere andre punkter værd at bemærke, hvordan man bevidst undlader enhver omtale af NATO's offensiv i Østeuropa og strategiske placering af nye militærbaser, der omringer og truer Rusland, hvilket befordrer militariseringen af de internationale relationer og sætter nyt skub i våbenkapløbet.

Der nævnes heller ikke noget om de destabiliseringsmanøvrer, der udføres i Kaukasus af styrker med forbindelse til NATO, med brug af Georgien som støttepunkt for oprørerne i Tjetjenien.

Ligesom der ikke siges noget om de tusinder af mennesker af russisk oprindelse, der i de baltiske lande, medlemmer af EU, udsættes for diskrimination og nægtes borgerrettigheder.

Til gengæld veksler beslutningen i tone mellem "gulerod" og "pisk", idet den dels kendetegnes ved indblanding og politisk pression over for Rusland - og andre lande i Østeuropa og Kaukasus, særlig Belarus - dels afspejler, at storkapitalen i EU vil have fri adgang til at udnytte de umådelige russiske energiressourcer.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for beslutningsforslaget, da jeg mener, at den fælles udarbejdede tekst er meget velafbalanceret, og at den tager højde for mine to største bekymringer, nemlig EU's strukturelle mangler i energipolitikken og kvaliteten af EU's relationer til Rusland.

Vi må ikke benægte vores nuværende afhængighed af udenlandske statsejede energikoncerner, lige så lidt som vi må lade de europæiske værdier glide i baggrunden i forhold til økonomiske interesser. Økonomiske og politiske interesser må ikke smelte sammen, og betænkelighederne vedrørende overtrædelser af menneskerettighederne og pressefriheden må ikke forties i håbet om, at man vil kunne føre mere vellykkede energiforhandlinger på den baggrund. Nu gælder det om at prioritere en fælles europæisk energipolitik, således at Fællesskabets europæiske kerneværdier og overholdelsen af menneskerettighederne ikke bliver undergravet af økonomisk afhængighed.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Den manglende iværksættelse af forhandlinger om en ny rammeaftale mellem EU og Rusland er dybt bekymrende. Der findes mange spørgsmål, herunder mordet for nylig på en tidligere russisk spion, som kræver et svar. Jeg håber, at det næste formandskab for EU også vil prioritere forbindelserne med Rusland.

Betænkning af Brok (A6-0436/2006)

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg stemte for betænkningen - dette vil sikkert ikke undre Dem - fordi der heri anlægges en yderst realistisk synsvinkel og fastsættes klare mål for videreudviklingen af det europæiske projekt.

Nu handler det om at fremme integrationen, således at der sker en reel udnyttelse af alle muligheder og for at sikre et stabilt EU. I den sammenhæng har vi brug for nye arbejdsregler, samspil mellem institutionerne og med hensyn til finansieringen. Vi håber, at dette regelsæt vil være færdigt inden 2008.

Desuden har vi brug for nye strategier i forbindelse med de mange lande, som ønsker optagelse i EU. Målsætningen om at være fuldgyldigt medlem kan ikke være den eneste målsætning. Det er nødvendigt at udvikle alternative perspektiver for samarbejdet med nabolandene. Dette bør regeringscheferne også have med i overvejelserne i forbindelse med Tyrkiet, især hvad angår det priviligerede samarbejde. Tyrkiets fulde medlemskab er urealistisk, fordi der ikke kan være 71 enstemmige afstemninger på unionsplan, lige så lidt som alle nationale folkeafstemninger eller afstemninger i Parlamentet kan falde positivt ud. Derfor er det endnu mere vigtigt at begynde de forhandlinger allerede nu, som går i retning af en videreudvikling af det positive klima, og som i sidste ende sandsynligvis vil munde ud i et priviligeret partnerskab med denne vigtige partner for EU.

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Min fortræffelige kollega, Philip Claeys, gjorde allerede i formiddags under forhandlingen opmærksom på den måde, hvorpå forhandlingerne føres med et problematisk kandidatland som Tyrkiet. Det er faktisk nu tydeligt, at EU ikke magter Tyrkiets uforskammede måde at forhandle på. Philip Claeys kaldte det lidt sarkastisk, men særdeles berettiget, basarforhandlinger. Den måde, hvorpå de europæiske forhandlere igen og igen lader hvert ultimatum udløbe ustraffet, er himmelråbende, og den sender Tyrkiet et fuldstændig forkert signal, nemlig at EU er parat til alt for at få Tyrkiet til at tiltræde, hvilket absolut er imod, hvad langt de fleste europæiske borgere ønsker. Måske må vi konkludere, at EU er lige så udemokratisk som kandidatlandet Tyrkiet.

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for EU's udvidelse, sådan som Elmar Brok foreslog, eftersom jeg både personligt og som repræsentant for pensionistpartiet i Italien er af den opfattelse, at EU's udvidelse skal nå ud til hele verden.

EU skal udvides, så det kommer til at omfatte hele verden, eftersom EU sørger for fred mellem sine medlemslande. Jo flere lande der kommer med i EU, jo mere fred får vi, ikke kun i Europa, men i hele verden. Derfor siger jeg, hr. formand: "EU i hele verden!"

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Nej, vedtagelsen af en forfatning og oprettelsen af en centraliseret europæisk superstat er under ingen omstændigheder en betingelse for udvidelsen af EU. Derfor stemmer vi naturligvis imod hr. Stubbs betænkning, som er et forsøg på at hente en forfatning, som to europæiske nationer har kastet ud ad døren, ind gennem vinduet.

Ud over disse såkaldte institutionelle aspekter, som er temmelig ideologiske, må vi også spørge os selv, om det ikke er på tide, at vi holder en pause. På meget kort tid er EU gået fra at have 15 til at have 27, snart 28 medlemmer. Bortset fra de forberedte udtalelser er ingen her i salen i dag i stand til at sige, hvad fordelene og ulemperne ved denne hidtil usete udvidelse er for hverken EU eller de enkelte medlemsstater.

Udvidelse for udvidelsens skyld er helt meningsløst, bortset fra i det tilfælde, hvor nationalstaterne opsluges af Bruxelles' Livjatan og til sidst opløses, og det er vi imod.

Ingen af disse problemer ville eksistere, hvis vi opbyggede et ægte Europa bestående af suveræne stater, der samarbejdede på udvalgte områder til alles fordel.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten er i princippet positiv over for en udvidelse af EU. Det er imidlertid yderst nødvendigt, at de stater, som ønsker at blive medlemmer, opfylder de opstillede krav, inden de tiltræder. De lande, som nu er genstand for en eventuel fremtidig tiltrædelse, har meget langt igen. Det ville være forkert over for såvel de nuværende medlemsstater som kandidatlandene, hvis man allerede nu fastsætter en dato for tiltrædelse af EU. Denne proces bør således modne langsomt.

I betænkningen står der bl.a., at Nice-traktaten ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag for fremtidige udvidelser. Den underforståede betydning er, at man derigennem advokerer for en ny forfatning til trods for, at Frankrigs og Hollands befolkninger sagde nej til denne idé i folkeafstemninger.

Ordføreren taler også om EU's integrationsevne og mener, at det skal præciseres, at denne på ingen måde bør blandes sammen med offentlighedens opfattelse af konsekvenserne af yderligere udvidelser. Her kan vi øjne en vis foragt for grundlæggende demokratiske principper. Hvis et flertal af borgerne mener, at man ikke bør udvide EU, bør de folkevalgte efterkomme dette ønske. Det er et tydeligt eksempel på den foragt for borgerne, som gror i Parlamentet.

Eftersom kommende udvidelser anvendes som et argument for en fremtidig forfatning, stemte vi imod denne betænkning.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Betænkningen indeholder nogle punkter om EU's udvidelse, som vi tager kraftigt afstand fra, navnlig når det opdigtede "behov" om at afslutte den såkaldte forfatningsproces opstilles som (urigtig) forudsætning for enhver fremtidig udvidelse.

Dernæst er der et punkt vedrørende forhandlingerne med Tyrkiet, som vi ligeledes må klart må afvise, og som her bør fremhæves. I betænkningen beklages det, at det finske formandskabs bestræbelser på at "finde en løsning, der kan bringe det nuværende dødvande til ophør, (…) for at sikre fuldstændig gennemførelse af tillægsprotokollen" og mindske isoleringen af det tyrkisk-cypriotiske samfund i den nordlige del af øen ikke er lykkedes. Man søger således:

- at ignorere den kendsgerning, at isoleringen af det tyrkisk-cypriotiske samfund udelukkende skyldes den ulovlige tyrkiske besættelse af 37 % af Republikken Cyperns territorium,

- at kæde gennemførelsen af tillægsprotokollen sammen med en de facto-anerkendelse af Tyrkiets (ulovlige) besættelse og af den selvproklamerede "Tyrkiske Republik Nordcypern", sådan som de tyrkiske myndigheder ønsker det, med støtter fra visse lande, deriblandt EU-medlemsstater,

- at manipulere Cypern-spørgsmålet i sammenhæng med de modsigelser, der kendetegner Tyrkiets tiltræden, ved at underspille FN's resolutioner om Cypern.

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Den aktuelle udvidelsesstrategi, som består i at samle nogle og fyrre medlemsstater i en gruppe, vil betyde, at Bruxelles' Europa kommer til at lide samme skæbne som Jean de La Fontaines frø, der ville være lige så stor som en okse og sprængte. Dette vil ske af to grunde.

Den første er, at dette Europa, som ikke har fået fastsat nogen geografisk grænse, efter at have sluppet Tyrkiet ind ikke vil have nogen begrundelser for at nægte andre asiatiske eller afrikanske lande adgang.

Den anden grund hænger sammen med Euro-Bruxelles-projektet, som tager sigte på at knuse de europæiske nationers identitet og suverænitet for på ruinerne af dem at bygge en centraliseret superstat, hvis forvaltning vil være endnu mere byrdefuld end de nationale forvaltninger.

I stedet for at opløse vores nationer i denne overnationale helhed, der er dømt til at forsvinde, ligesom Sovjetunionen og Jugoslavien var det, skal vi bygge et stort Europa bestående af frie, suveræne stater, der er forenet af de humanistiske og kristne værdier, som gjorde vores civilisation storslået.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Hvis vi ønsker at forholde os ræsonnabelt til de behov, der følger af den ekstraordinære udvidelsesproces i 2005 - og alle fremtidige udvidelser - må ordet "tilpasning" blive en del af Fællesskabets terminologi.

Efter halvandet år må vi konstatere, at vores samfund, vores økonomi, vores institutioner og vores mentalitet endnu ikke fuldt ud har tilpasset sig udvidelsen. Det er fortåeligt, da vores tilpasningsevne jo ikke er uuendelig. Den 1. maj 2005 har for stor betydning til, at dens første virkninger har kunnet fortage sig på blot 18 måneder. Når det er sagt, bør vi ikke forveksle det vanskelige med det umulige og slet ikke med det uundgåelige. Vi kan gøre mere, og vi kan gøre det bedre, så denne proces kommer ind i en normal gænge, og tilpasningen sker. Tilsvarende må vi forberede næste fase ud fra den tankegang, at EU's udvidelse er en fordel både for dem, der træder ind, og for dem, der allerede er her. Sådan bør det anskues. Det tror jeg er noget af det vigtigste at holde sig for øje.

Heraf følger også den erkendelse, at EU's institutionelle sammenhæng skal modsvare EU's virkelighed, selv om man ikke deraf kan slutte, at det er de kommende års væsentligste spørgsmål. Tilpasning er af social, politisk og økonomisk karakter, snarere end primært institutionel.

  Charles Tannock (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske Konservative har altid været og vil fortsat være stærke støtter for EU-udvidelsen, eftersom den giver et større indre marked og et løsere og mere fleksibelt nationalstaternes Europa. Alligevel accepterer vi ikke, at forudsætningen for at bringe processen videre frem er en EU-forfatning i fuld størrelse, der betyder, at medlemsstaterne mister endnu flere beføjelser til EU. Derfor har vi hverken stemt for eller imod denne betænkning.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg klynger mig til troen på, at udvidelsen er et af de få positive aspekter ved EU under forudsætning af, at ind- og udvandringen kan kontrolleres - udvidelsen af EU giver færre muligheder for at skabe en tæt integreret europæisk superstat; den hjælper også med til at udvide området med stabilitet og fremskridt over hele Europa. Som vi har set, er udvidelsesprocessen og udsigterne til fremtidige udvidelser faktisk en vigtig katalysator for forandringer. Føderalisternes reaktion på dette er at forsøge at stramme grebet om EU som et politisk projekt ved at forsøge at genoplive forfatningen og nedbremse fremtidige udvidelser. Dette kommer til udtryk i Brok-betænkningen. I betænkningen indtager man også et meget ensidigt og ubehjælpsomt syn på Cypern-problemet. Jeg stemte hverken for eller imod for på den ene side at give udtryk for min støtte til udvidelsen og på den anden side udtrykke min faste og konsekvente modstand mod den føderalistiske dagsorden, mod forfatningen og mod forudindtagethed over for Nordcypern.

Betænkning af Stubb (A6-0393/2006)

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg hilser velkommen, at Parlamentet fra nu af vil fokusere på integrationsevnen i forbindelse med udvidelsesforhandlingerne. Den er nemlig en betingelse for en vellykket udvidelsesproces og for en uddybning af integrationsprocessen.

Integrationen skal være fuldført, før man kan gøre sig overvejelser om en ny udvidelse. Dvs., at institutionerne i tilstrækkeligt omfang skal sættes i stand til at træffe beslutninger effektivt og demokratisk, og der skal ligeledes foretages en finansiel omlægning. Den hidtidige udvidelse har været en delvis succes, og med fremme af integrationsprocessen vil vi udnytte alle muligheder med henblik på at opretholde stabiliteten i EU.

Jeg vil gerne udnytte mit sidste indlæg i dag til at takke formanden, som jeg sætter overordentlig stor pris på. Hjerteligt tak for et fremragende formandskab, som han har garneret med sin helt egen charme. Jeg ønsker ham alt det bedste fremover her i Parlamentet.

  Richard Corbett (PSE), skriftlig. - (EN) PSE-Gruppen støttede denne betænkning og ønsker ordføreren tillykke med at have opnået bred enighed.

Men Labour-medlemmerne fra Det Forenede Kongerige m.fl. stemte hverken for eller imod betænkningen og adskillige af afsnittene, for selv om vi støtter de fleste af de foreslåede foranstaltninger, udgør de ikke alle forudsætninger for udvidelsen. Hvis man i betænkningen ikke havde insisteret på, at hver og en af disse reformer var en forudsætning, og at de skal gennemføres inden yderligere udvidelser, ville den uden tvivl have opnået et større flertal.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Dette forslag, der er til andenbehandling, adskiller sig fra den gældende lovgivning på tre afgørende punkter.

Ifølge dette forslag skal data fremsendes årligt ikke månedligt. Nylige undersøgelser har vist, at månedlige data fremlagt op til seks måneder efter referencemåneden er af ringe nytte for den daglige markedsovervågning, mens årlige data kan benyttes til mellem- og langsigtede markedsanalyser og mindske de nationale instansers arbejde med at fremsende data.

Fremsendelse af data skal endvidere ske efter de for landingerne ansvarlige fartøjers flag (eller nationalitet). Til forskel fra den nuværende fremsendelse efter EU-, EFTA- og andre grupper muliggør dette krav mere detaljerede dataanalyser, men uden en væsentlig forøgelse af de nationale instansers væsentligt at arbejdsbyrde, eftersom de allerede indsamler data med denne detaljeringsgrad.

Endelig indebærer dette forslag en mere fleksibel tilgang, hvad angår anvendelse af prøvetagning til at anslå den samlede mængde landinger. De nationale instanser må i rimeligt omfang anvende prøvetagning til indsamling af data, får så vidt de begrunder denne anvendelse og foretager en kvalitetsanalyse af de herved fremkomne data i en metodologisk rapport ...

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Hr. Broks betænkning om udvidelsesstrategien drejer sig meget om integrationskapacitet udelukkende set ud fra et synspunkt om at tilfredsstille Bruxelles' interesser og magtbegær.

Ifølge denne betænkning skal denne "kapacitet" ikke forveksles med, jeg citerer, "borgernes opfattelse af virkningerne af yderligere udvidelser". De tager fejl. For det første fordi det er medlemsstaternes borgere, som er mest berørt af de økonomiske og sociale følger af udvidelsen, og som derfor fortjener at blive hørt. For det andet fordi det er dem, der i den sidste ende træffer afgørelse om disse tiltrædelser. I f.eks. Frankrig vil en folkeafstemning være obligatorisk for enhver tiltrædelse, der finder sted efter Kroatiens. Dette er den "gave", som en svækket hr. Chirac har givet os i et forgæves forsøg på at forhindre os i at forkaste den europæiske forfatning.

Jeg beklager også, at der aldrig er blevet spurgt om Europas geografiske grænser og om definitionen af dets fælles identitet. Det ville give os mulighed for klart og tydeligt at sige, at Tyrkiet er et udmærket land, men at det i sit inderste væsen, geografisk, kulturelt, historisk og demografisk, er et asiatisk land. Det ville også give os mulighed for at gøre en ende på den ydmygende farce, som disse tiltrædelsesforhandlinger er blevet for landet.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten deler ikke ordførerens holdning om, at der skal skabes et mere føderalt EU for at udvidelsesprocessen skal kunne fortsætte.

Tværtimod mener vi, at det er af allerstørste vigtighed, at politiske beslutninger, som skal gælde for hele Unionen, har en solid forankring i Rådet. Derfor modsætter vi os at udvide antallet af områder, hvor der kan træffes beslutninger med kvalificerede flertalsbeslutninger.

Vi anser det også for at være yderst vigtigt, at hver enkelt medlemsstat er repræsenteret i Kommissionen for at give dens arbejde troværdighed i samtlige medlemsstater.

Vi kan heller ikke se, hvordan det skulle gavne udvidelsesprocessen at oprette en EU-udenrigsministerpost.

Derfor stemte Junilistens medlemmer nej til betænkningen i sin helhed.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som det er blevet sædvane, har Europa-Parlamentets flertal vedtaget en betænkning, der hviler på den tanke, at udvidelse af EU skal foregå under forudsætning af, at føderalismen sikres og ligefrem uddybes, altså under forudsætning af, at de store magters hegemoni i EU's beslutningsproces sikres, og at de store økonomiske og finansielle gruppers interesser dermed varetages.

Betænkningen indledes med den demagogiske påstand, at der er behov for en reform af institutionerne for at sikre, at EU's institutioner kan fungere "effektivt" og "hensigtsmæssigt". Efter at der er listet en længere række reformer op, når man ikke overraskende derhen, hvor man gerne vil, nemlig til at forfægte det, der upassende benævnes en "forfatning for Europa".

Betænkningen er i øvrigt afslørende for, hvad der reelt menes med genoptagelse af den såkaldte forfatningsproces, nemlig at bevare det allerede forkastede traktatforslags indhold.

Derfor fremføres da også hele det sædvanlige opbud af foranstaltninger, der skal centralisere magten i overstatslige instanser behersket af de store magter: en ny stemmefordeling og ikke mere roterende formandskab i Rådet, udvidelse af kvalificeret "flertal", en "udenrigsminister", ikke mere en kommissær for hvert land i Kommissionen eller enstemmighed ved traktatændringer.

Det er helt igennem uacceptabelt.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg selv og mine kolleger fra det britiske Konservative parti har altid været og vil fortsat være stærke støtter for udvidelsen af Den Europæiske Union. Men vi er grundlæggende uenige i præmissen i denne betænkning, hvor man rent faktisk siger, at yderligere udvidelser kun kan blive vellykkede, hvis den europæiske forfatning gennemføres.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Betænkningen om "de institutionelle aspekter af EU's kapacitet til at integrere nye medlemmer" bekræfter, at den europæiske kapitals politiske talerør i Europa-Parlamentet er fast besluttet på at genoplive den reaktionære europæiske forfatning, som de europæiske befolkninger har fordømt.

På grund af deres brændende trang til at optage nye lande i EU fremhæver de de mest reaktionære sider af den europæiske forfatning (f.eks. fuld afskaffelse af enstemmighed, styrkelse af kommissionsformandens rolle, oprettelsen af et embede som EU's udenrigsminister og en forenklet ændring af traktaterne) som reformer, der angiveligt er nødvendige for, at "EU kan fungere mere effektivt", hvorved de mener, at monopolkapitalen får frit spil til at fremme sine kapitalistiske omstruktureringer og sin imperialistiske politik til skade for Europas og hele verdens befolkninger.

Med en provokerende foragt for befolkningernes erklærede vilje til at forkaste den europæiske forfatning opfordrer de til intensivering af kampagen, hvor befolkningerne hjernevaskes, for nu at få dem til at makke ret og vedtage forfatningen, og de sætter endog det mål, at det skal ske inden udgangen af 2008.

Pres og afpresning og den voldsomme manipulation af borgernes bevidsthed afspejler den dybe bekymring, som de politiske kræfter, der arbejder for europæisk ensporing, nærer over befolkningernes voksende skepsis over for hele den reaktionære struktur. Af disse årsager stemmer vi imod betænkningen.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Man kan ikke modtage gæster uden et hjem at modtage dem i. Hvis der hermed menes "absoprtionskapacitet", er jeg ganske enig, som jeg så ofte før har sagt. Hver gang EU udvider, må EU være i stand til at absorbere dem, der træder ind, og foretage de deraf følgende tilpasninger. Derfor stemmer jeg for denne betænkning. Værre end at skuffe forhåbningeerne hos dem, der gerne vil ind, ville det være at skuffe forhåbningerne hos dem, der kommer ind, og dem, der allerede er her. Lad os derfor overveje vores evne til at modtage nye medlemsstater før hver ny udvidelse. Regn dog ikke med vores medvirken til at fordreje dette begreb og ændre det til noget, som det ikke er, nemlig en eufemisme for ikke at give adgang.

Til slut vil jeg gerne fremhæve det, som jeg allerede har sagt, nemlig, at EU's udvidelseskapacitet naturligt nok vil være begrænset, men at det ville være godt, hvis EU's evne til at udvirke de samme resultater ikke var det, begyndende netop med vores naboer på den anden side af Middelhavet. Hvis vi selvfølgelig ikke kan absorbere dem, bør vi være i stand til at "integrere" dem i vores rum i en ny og meget bredere betydning af dette ord.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Selv om der er mange ting at støtte i denne betænkning, fokuseres der ikke på, hvad der er nødvendigt for udvidelsen, men på hvad EU mangler på grund af den manglende ratificering af forfatningstraktaten. Selv om jeg ikke er modstander forfatningstraktaten, mener jeg ikke, at den skal være en forudsætning for fremtidige udvidelser. Derfor vil jeg stemme hverken for eller imod.