Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 13. december 2006 - Strasbourg

25. Voldelige videospil (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om voldelige videospil.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne rette en særlig tak til de få parlamentsmedlemmer, der er til stede her i salen - måske er der ikke engang 10 - for at drøfte et spørgsmål, som vedrører titusinder af børn og unge i EU, nemlig vores børn.

Beskyttelsen af lovgivningen og af børn og unges grundlæggende rettigheder skal fortsat have høj prioritet for EU. Det er noget, som Kommissionen prioriterer, og jeg må ærligt talt sige, at den vold og sadisme, som nogle af de særligt rå videospil indeholder, gør os meget bekymrede.

De nye teknologier og det, at børn og unge er i stand til at bruge internettet og teknologiske spil, har ændret forholdet mellem børn og voksne. Ofte har de unge - vores børn - et meget bedre kendskab til teknologierne end de voksne. Derfor er der først og fremmest brug for et større ansvar og en større bevidsthed fra de voksnes og forældrenes side, og det er ligeledes nødvendigt med fokus og information, så forældrene bliver fuldstændigt klar over risiciene og i stand til at træffe bevidste valg.

Der eksisterer et system til klassificering og mærkning af indholdet af film, men også af spil og videospil, og dette system kan være en hjælp. Det skal naturligvis kombineres med et system, som sørger for en mere effektiv information. Det er nødvendige komponenter, hvis vi ønsker en løsning, der fungerer.

EU råder allerede over instrumenter til at bekæmpe disse bekymrende fænomener i forbindelse med de politikker, der vedrører retfærdighed og sikkerhed, men også informationssamfundet og reglerne for det indre marked.

Jeg må faktisk også sige, mine damer og herrer, at jeg satte stor pris på visse af de initiativer for at overvåge og styrke børns beskyttelse, som nogle af indenrigsministrene fortalte mig om både før og efter Ministerrådets møde, og som er blevet taget op af nogle af de politiske partier i medlemsstaterne. Her tænker jeg navnlig på øgede kontroller af salget til mindreårige af spil og videospil med et særligt voldeligt indhold.

Efter min mening er det ligeledes vigtigt at stille producenterne af videospil til ansvar. I 2003 blev der indført et europæisk selvreguleringssystem, som hedder Pan European Game Information, og som skal hjælpe forældrene med at vælge, når de køber videospil til børn. Dette selvreguleringssystem støttes af langt de fleste producenter. Det er blevet udviklet efter en høring af industrien, forældreorganisationerne og forbrugerorganisationerne. Det omfatter 27 lande og indeholder en angivelse af minimumsalderen for at spille et bestemt spil samt pligten til at beskrive indholdet af det spil eller videospil, der markedsføres. Med dette system bliver det lettere for forældrene at vælge, mine damer og herrer - hvis det da ellers er forældrene, som bestemmer, hvilket videospil børnene skal købe - men det vedrører ikke videospillets indhold eller henviser til dette. Denne selvregulering er dels blevet indført for at beskytte mindreårige og dels for at overholde et andet grundlæggende princip, nemlig ytringsfriheden.

Det er min hensigt meget snart at afholde et møde med producenterne og de organisationer, der repræsenterer dem, for at vurdere, hvor relevante - eller rettere aktuelle - indikatorerne i selvreguleringsprogrammet er. Jeg tror, at tiden er inde til at vurdere, om disse indikatorer har haft den virkning, som vi ønskede.

Hvad angår indholdet i de spil og videospil, der kan findes på internettet, eksisterer der nogle systemer, men de anvendes og gennemføres på initiativ af visse respekterede konsortier. Det første er det, som vi kalder Platform for Internet Content Selection, og det andet er det såkaldte Recreational Software Advisory Council. De har begge deres hovedsæde i USA. Jeg må dog konstatere, at hverken FN's rapport om vold mod børn eller WHO's verdensrapport om vold og sundhed analyserer dette fænomen. Det nævnes blot i forbifarten, som om det overhovedet ikke var nødvendigt at gå i dybden med det.

I 2005 foretog Kommissionen en undersøgelse, der blev finansieret under Daphne-programmet. Det fremgik af denne undersøgelse - som var baseret på en række studier af voldelige videospil - at det er nødvendigt med en multidisciplinær indfaldsvinkel, hvilket vi ikke har i øjeblikket. Et af resultaterne af denne undersøgelse er, at de voldelige billeders indflydelse på de unge ikke kan benægtes. Den kan dog visse sig på forskellige måder, alt efter hvilke faktorer der gør sig gældende, f.eks. de unge velstand og situation, deres bopæl, om forældrene aktivt er der for dem, eller om forældrene ikke er der, kontrollen med de unges adgang til informationsmedier og internet, dvs. om forældrene fører kontrol med deres fuldstændigt frie adgang til internettet, de unges uddannelsesniveau og familiens socioøkonomiske niveau. Alle disse faktorer er afgørende for, om volden kan få indflydelse på børn og unges mentalitet og sind.

Der er andre vigtige elementer, som vi skal tage højde for. For det første er der ikke tale om et teknisk spørgsmål, men om et opdragelsesspørgsmål, hvor det drejer sig om kontrol med det formål at forebygge. Når jeg taler om kontrol med salget af voldelige videospil, mener jeg en reel kontrol, eftersom der i dag ikke er nogen obligatoriske instrumenter, der gør det muligt at tjekke, om børn under 16 kan købe videospil, der opfordrer til eller forherliger vold eller sågar egentlige kriminelle handlinger.

Jeg tror, at Parlamentet i det mindste ønsker at tage dette spørgsmål op, også fordi de programmer, som Daphne har finansieret til bekæmpelse af vold mod børn, netop er baseret på, hvordan vi kan beskytte børn og unge.

Til sidst vil jeg sige, at jeg som opfølgning på den børnebeskyttelsesstrategi, som vi iværksatte i juli, agter at forelægge dette spørgsmål for det europæiske forum for børns rettigheder. Dette forum vil som bekendt påbegynde sit arbejde i starten af 2007. På forummets første arbejdsmøde har jeg til hensigt at indlede en offentlig og gennemsigtig debat med alle de berørte aktører, de ikkestatslige organisationer, medlemsstaterne, forældreorganisationerne, de unge, børnene og de nationale ombudsmænd, der er ansvarlige for børns rettigheder.

De fire nøgleord i dette spørgsmål er forældre, medie- og undervisningsaktører, producenter - hvis man ikke forebygger fremstillingen af voldelige spil, kan man ikke tage fat om problemets rod - og endelig politik. Det gælder om at undersøge, hvordan vi ved hjælp af politikken kan fastlægge en strategi, der reelt beskytter børnene uden at udøve censur. Det er det grundlag, ud fra hvilket vi skal tage det spørgsmål op, som jeg har forelagt for Dem her i aften.

I foråret vil jeg fremlægge en meddelelse om cyberkriminalitet. Efter min mening er børn og unge særligt sårbare ofre for kriminelle, lovovertrædere og internetforbrydere. Det er vores politiske, institutionelle og moralske pligt at gøre en seriøs indsats med en europæisk strategi mod opfordring til vold og forherligelse af vold.

  Formanden. - Tak, hr. Frattini. Jeg er enig i Deres taktfulde indledende bemærkning, som bekræfter, at det er nødvendigt at tænke over og foretage nogle ændringer af tilrettelæggelsen af Parlamentets arbejde, navnlig hvad plenarforhandlingerne angår.

  Mary Honeyball, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Frattini for hans meget nyttige og prisværdige introduktion til dette vigtige emne. Vi har formentlig ikke været tilstrækkeligt opmærksomme på dette spørgsmål her i Parlamentet. Jeg er glad for, at vi nu får denne forhandling, for mange ting tyder på, at voldelige videospil har en indvirkning på mindreårige, der ser dem - meget skadelige virkninger, som vi er nødt til at afhjælpe.

Jeg mener, at det er ved at være tydeligt, at den selvregulering, som hr. Frattini talte om, formentlig ikke længere er nok. Vi er nødt til at kigge nærmere på dette for at sikre, at de unge har kontrolleret adgang til disse spil og sørge for, at de ikke er unødigt voldelige. Vi ser denne form for vold rundt omkring os på vores fjernsyn, og vi accepterer værre og værre niveauer af vold, selv om vi ikke burde, og på en måde, som ikke er acceptabel. Så det er et godt initiativ, som jeg håber, at vi kan gå videre med.

Det glæder mig virkelig, at Kommissionen har gennemført undersøgelsen, og at det skete under Daphne-programmet, for vi ser ikke kun overdreven vold i disse videospil, men også en afbildning af kvinder, der er uacceptabel. Så de unge ser ikke bare vold som sådan, det ser også vold imod kvinder og en gengivelse af kvinder, der ikke er, som vi ønsker. Der er to ting, som vi skal sørge for: beskyttelse af børn og unge, og at kvinder ikke afbildes på en uacceptabel måde i disse videospil.

Vi skal gøre det klart, at der ikke skal være tale om, at staten skal fungere som barnepige. Dette skal indføres på en fornuftig måde, som er acceptabel for alle. Vi skal også være særligt opmærksomme på internettet. Kommissæren nævnte det selv. Det er vanskeligt, fordi reguleringen af internettet virkelig er i sin vorden, men vi må ikke vige tilbage fra det. Vi må finde ud af, hvordan vi på en fornuftig måde kan regulere internettet i alles interesse.

  Roberta Angelilli, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne rette en særlig tak til kommissær Frattini for de konkrete forslag, han gjorde rede for her i aften.

Der er ingen tvivl om, at vi i Europa ser en bekymrende stigning i antallet voldsepisoder, bølleoptræden og vold mellem børn, og det kan ikke benægtes, at fjernsynet og internettet påvirker vores børn. Det samme gælder for udbredelsen af voldelige videospil, som der bliver stadig flere af, og som hele tiden bliver mere brutale. Jeg vil blot komme med et enkelt eksempel, nemlig det nye videospil Rule of Rose, der er et alvorligt problem, eftersom det er et videospil, hvor hovedpersonerne er børn, og mange af billederne er på grænsen til seksuel perversion og sadisme.

Derfor glæder vi os meget over den igangværende forhandling, selv om den - sådan som formanden sagde - er blevet lagt sent om aftenen og har meget få deltagere. Det er virkelig en skam. Vi forventer dog, at man gør noget ved dette spørgsmål. Det skal bestemt ikke være ved hjælp af censur, sådan som også kommissær Reding var inde på, men vi tilslutter os Deres initiativ, kommissær Frattini, til at sende et brev til EU's indenrigsministre og bede om et grundigt tjek af kontrollerne med vold i videospil. Efter det, som kommissær Reding sagde, forventer vi, at PEGI-systemet (Pan-European Game Information) reelt bliver et organ, der er i stand til at foretage en mere effektiv kontrol.

Til sidst vil jeg sige, at vi kraftigt anmoder om, at der indføres nogle konkrete foranstaltninger for at kontrollere og forbyde salg af voldelige videospil, og at der oprettes en slags europæisk observatorium for børn og unge, som også kan foretage en forudgående overvågning af indholdet i spil og videospil og om muligt udarbejde en fælles kodeks for markedsføring og salg af videospil til børn.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.