Forhandlinger

Mandag den 15. januar 2007 - Strasbourg

1. Højtideligt møde: Velkomst til de nye bulgarske og rumænske medlemmer

  Formanden. - Mine damer og herrer! Det er en stor glæde for os i dag at byde vores 53 nye bulgarske og rumænske kolleger velkommen. Jeg vil gerne på alles vegne byde Dem hjertelig velkommen, og jeg ønsker Dem held og lykke med Deres første valgperiode som medlemmer af Europa-Parlamentet.

Det er mig en fornøjelse at hilse på formændene for de nationale parlamenter i Rumænien og Bulgarien, som har taget plads i logen …

(Stående bifald til de nye medlemmer)

Hr. Olteanu, formand for det rumænske Deputeretkammer, hr. Vacaroiu, formand for det rumænske Senat, og hr. Pirinski, formand for den bulgarske Nationalforsamling, hjerteligt velkommen til Europa-Parlamentet.

Nu er vi en stor forsamling bestående af 785 medlemmer, der kommer fra 27 lande, og som - bliv nu ikke forskrækket - tilhører 177 politiske partier. Om nogle måneder skal de rumænske og bulgarske borgere vælge deres europæiske repræsentanter. Jeg tilbyder dem vores institutions fulde bistand, så de forstår, hvor vigtigt det er, at de deltager i det første valg til Europa-Parlamentet, der skal finde sted i disse lande.

Jeg har for nyligt kunnet konstatere, hvor stor en entusiasme der er for Europa blandt rumænerne og bulgarerne. Jeg så det ved de officielle højtideligheder i Bukarest den 31. december 2006 og i Sofia den 1. januar 2007. Det har uden tvivl været et af de vigtigste øjeblikke i min embedsperiode, såvel personligt som politisk, og jeg vil endda gå så langt som til at sige, at det har været opmuntrende på grund af den euroskepsis, der hersker i andre hovedstæder.

Jeg har kunnet se, hvordan rumænerne og bulgarerne er stolte over nu at være europæiske borgere. Alt, hvad der berører dem, berører os meget mere i dag end tidligere. Med hensyn til de bulgarske sygeplejersker, der er idømt dødsstraf i Libyen, er der nu tale om et europæisk anliggende. EU skal utrætteligt forsvare disse europæiske borgere, og jeg benytter lejligheden til at komme med en ny opfordring til den libyske regering om at skåne dem, idet jeg heller ikke glemmer den palæstinensiske læge, der også er idømt dødsstraf.

(Kraftigt bifald)

Kære rumænske og bulgarske kolleger! De medbringer Deres historie, kultur og tro på Europa. De åbner et nyt vindue mod havet - Sortehavet - hvis strategiske betydning, vi alle kender i dag. En stor del af vores energiressourcer kommer derigennem. Vi er i fuld gang med en energipolitisk forhandling, og Deres to landes position vil utvivlsomt styrke Europas vægt på den internationale arena betydeligt.

De giver os et større indblik i nogle naboer, der nu er kommet tættere på os. Jeg er sikker på, at De, borgerne i to lande, der deler grænse med de vestlige Balkanlande, vil blive en vigtig hjørnesten i det Europa, vi er ved at opbygge.

Med Rumæniens tiltræden er der nu fire EU-lande, der deler grænse med Ukraine, og ét land, der grænser op til Moldova, hvorved den europæiske naboskabspolitik bliver styrket.

Med Bulgariens tiltræden er der nu to lande, der grænser op til Tyrkiet, og også i dette tilfælde er jeg sikker på, at de bulgarske erfaringer vil være meget nyttige for os.

Deres lande og befolkninger har gjort en kæmpe indsats for at komme med i EU, en indsats, som vi formentlig ikke gør os tilstrækkelig klar, men de har gjort det, og de har stadig meget at gøre. Som bekendt opfordrede Europa-Parlamentet i november sidste år de to landes regeringer til at fortsætte reformerne i samme takt. Vi mener, at det er meget bedre at udføre dem indefra end udefra, og så kan vi følge op på dem i fællesskab.

Fra i dag af skal vi alle begynde at gøre en stor indsats for at lære hinanden at kende. Det antikke Trakien og Dacien, der var en del af Europa, dengang Europa endnu ikke blev kaldt Europa, er blevet genforenet med den fælles familie. De er vendt tilbage til det Europa, der altid var deres. Deres tilbagevenden bliver lige så berigende, som det var tilfældet med de lande, der kom med i EU den 1. maj 2004.

Vi står over for store udfordringer, og jeg er sikker på, at vi kan klare dem i fællesskab. Hjertelig velkommen!

(Bifald)

Nu opfordrer jeg Dem til at lytte til Europahymnen.

(Parlamentet lyttede stående til Europahymnen)