Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 15. januar 2007 - Strasbourg

1. Højtideligt møde: Velkomst til de nye bulgarske og rumænske medlemmer

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES
Formand

  Formanden. - Mine damer og herrer! Det er en stor glæde for os i dag at byde vores 53 nye bulgarske og rumænske kolleger velkommen. Jeg vil gerne på alles vegne byde Dem hjertelig velkommen, og jeg ønsker Dem held og lykke med Deres første valgperiode som medlemmer af Europa-Parlamentet.

Det er mig en fornøjelse at hilse på formændene for de nationale parlamenter i Rumænien og Bulgarien, som har taget plads i logen …

(Stående bifald til de nye medlemmer)

Hr. Olteanu, formand for det rumænske Deputeretkammer, hr. Vacaroiu, formand for det rumænske Senat, og hr. Pirinski, formand for den bulgarske Nationalforsamling, hjerteligt velkommen til Europa-Parlamentet.

Nu er vi en stor forsamling bestående af 785 medlemmer, der kommer fra 27 lande, og som - bliv nu ikke forskrækket - tilhører 177 politiske partier. Om nogle måneder skal de rumænske og bulgarske borgere vælge deres europæiske repræsentanter. Jeg tilbyder dem vores institutions fulde bistand, så de forstår, hvor vigtigt det er, at de deltager i det første valg til Europa-Parlamentet, der skal finde sted i disse lande.

Jeg har for nyligt kunnet konstatere, hvor stor en entusiasme der er for Europa blandt rumænerne og bulgarerne. Jeg så det ved de officielle højtideligheder i Bukarest den 31. december 2006 og i Sofia den 1. januar 2007. Det har uden tvivl været et af de vigtigste øjeblikke i min embedsperiode, såvel personligt som politisk, og jeg vil endda gå så langt som til at sige, at det har været opmuntrende på grund af den euroskepsis, der hersker i andre hovedstæder.

Jeg har kunnet se, hvordan rumænerne og bulgarerne er stolte over nu at være europæiske borgere. Alt, hvad der berører dem, berører os meget mere i dag end tidligere. Med hensyn til de bulgarske sygeplejersker, der er idømt dødsstraf i Libyen, er der nu tale om et europæisk anliggende. EU skal utrætteligt forsvare disse europæiske borgere, og jeg benytter lejligheden til at komme med en ny opfordring til den libyske regering om at skåne dem, idet jeg heller ikke glemmer den palæstinensiske læge, der også er idømt dødsstraf.

(Kraftigt bifald)

Kære rumænske og bulgarske kolleger! De medbringer Deres historie, kultur og tro på Europa. De åbner et nyt vindue mod havet - Sortehavet - hvis strategiske betydning, vi alle kender i dag. En stor del af vores energiressourcer kommer derigennem. Vi er i fuld gang med en energipolitisk forhandling, og Deres to landes position vil utvivlsomt styrke Europas vægt på den internationale arena betydeligt.

De giver os et større indblik i nogle naboer, der nu er kommet tættere på os. Jeg er sikker på, at De, borgerne i to lande, der deler grænse med de vestlige Balkanlande, vil blive en vigtig hjørnesten i det Europa, vi er ved at opbygge.

Med Rumæniens tiltræden er der nu fire EU-lande, der deler grænse med Ukraine, og ét land, der grænser op til Moldova, hvorved den europæiske naboskabspolitik bliver styrket.

Med Bulgariens tiltræden er der nu to lande, der grænser op til Tyrkiet, og også i dette tilfælde er jeg sikker på, at de bulgarske erfaringer vil være meget nyttige for os.

Deres lande og befolkninger har gjort en kæmpe indsats for at komme med i EU, en indsats, som vi formentlig ikke gør os tilstrækkelig klar, men de har gjort det, og de har stadig meget at gøre. Som bekendt opfordrede Europa-Parlamentet i november sidste år de to landes regeringer til at fortsætte reformerne i samme takt. Vi mener, at det er meget bedre at udføre dem indefra end udefra, og så kan vi følge op på dem i fællesskab.

Fra i dag af skal vi alle begynde at gøre en stor indsats for at lære hinanden at kende. Det antikke Trakien og Dacien, der var en del af Europa, dengang Europa endnu ikke blev kaldt Europa, er blevet genforenet med den fælles familie. De er vendt tilbage til det Europa, der altid var deres. Deres tilbagevenden bliver lige så berigende, som det var tilfældet med de lande, der kom med i EU den 1. maj 2004.

Vi står over for store udfordringer, og jeg er sikker på, at vi kan klare dem i fællesskab. Hjertelig velkommen!

(Bifald)

Nu opfordrer jeg Dem til at lytte til Europahymnen.

(Parlamentet lyttede stående til Europahymnen)

2. Genoptagelse af sessionen

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt den 18. december 2006, for genoptaget.

(Mødet åbnet kl. 18.20)

3. Parlamentets sammensætning: se protokollen

4. Erklæring fra formanden

  Formanden. - Inden vi går over til dagsordenen, vil jeg gerne med beklagelse minde Dem om, at terrororganisationen ETA som bekendt har brudt den våbenhvile, den indgik i marts sidste år, og har begået et frygteligt attentat i lufthavnen i Madrid, der har kostet to ecuadorianere livet, Carlos Alonso Palate og Diego Armando Estacio, der som indvandrere havde fundet deres plads i det spanske samfund, hvorfra de støttede deres familier i Ecuador.

Med dette attentat har ETA ødelagt den proces, som den spanske regering havde indledt, og som plenarforsamlingen drøftede i oktober sidste år.

Jeg vil gerne på Europa-Parlamentets vegne give udtryk for vores dybfølte kondolence og medfølelse med de to myrdede personers familier og venner og med det spanske og ecuadorianske samfund som helhed.

Jeg vil også gerne her højtideligt og beslutsomt gentage den fordømmelse, jeg gav udtryk for efter denne umenneskelige terrorhandling, og jeg vil gerne erindre om og gentage, at i et demokrati er dialog fuldstændig uforenelig med vold, og at fred, ...

(Bifald)

... sameksistens i frihed og respekt for menneskerettighederne ikke er til forhandling.

Jeg vil også gerne gentage vores støtte til alle de demokratiske spanske institutioner i deres kamp mod ETA's terror og give udtryk for alle de europæiske demokraters håb om, at vi spaniere hurtigst muligt får gjort en ende på volden i hele Spanien.

Jeg vil bede Dem om at iagttage et minuts stilhed for Carlos Alonso Palate og Diego Armando Estacio.

(Parlamentet iagttog stående et minuts stilhed)

5. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

6. Parlamentets sammensætning: se protokollen

7. Valgs prøvelse: se protokollen

8. Stiftelse af en politisk gruppe

  Formanden. - Jeg vil gerne informere Dem om, at der er nedsat en ny politisk gruppe i Europa-Parlamentet, der kalder sig "Identitet, Tradition og Suverænitet". Gruppen består af 20 medlemmer fra mere end en femtedel af medlemsstaterne, og den opfylder derfor de betingelser, der er fastsat i forretningsordenen. Sammensætningen af denne gruppe vil blive offentliggjort i protokollen for dette møde.

  Martin Schulz (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg henviser til Parlamentets forretningsordens artikel 29. Denne artikel siger, at det er en grundlæggende forudsætning for at danne politiske grupper, at medlemmerne har et fælles politisk tilhørsforhold.

Jeg går ud fra, at det interview, som fru Mussolini gav til nyhedsbureauet APA den 8. januar - det blev i hvert fald offentliggjort af APA - ikke kan være i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 29. Fru Mussolini sagde i dette interview, at den kommende gruppe snarere var en teknisk end en politisk gruppe. Hun henviste i denne forbindelse til, at denne gruppes politiske program i vidt omfang ikke var i overensstemmelse med hendes egen opfattelse. Det betyder, at vores forretningsordens artikel 29 ikke er opfyldt, for tekniske grupper er, som vi ved fra Parlamentets fortid, ikke tilladt. Jeg beder derfor om, at man anmoder Parlamentets Forretningsordensudvalg om at efterprøve legitimiteten af oprettelsen af denne gruppe.

(Bifald)

  Bruno Gollnisch (ITS). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer og kære hr. Schulz! Jeg forstår, det vækker furore, at der ved denne lejlighed dannes en gruppe, uanset at den er ganske beskeden. Deres indvending ville være berettiget, hvis ikke alle kollegerne udtrykkeligt havde underskrevet en erklæring, som umiskendeligt har et politisk indhold, og som i øvrigt er tilgået formanden og Europa-Parlamentets administration. Jeg skal gerne sende Dem en kopi. Der er tale om en erklæring, som støtter opretholdelsen af den europæiske identitet og landenes nationale identitet, således at moderniteten rodfæstes i europæiske traditioner. Erklæringen støtter ligeledes finansiel gennemsigtighed og indeholder en konfessionsløs henvisning til de kristne værdier og menneskerettighederne. Der er tale om en meget klar tekst, som alle kollegerne har underskrevet.

Det er afgjort også vores ønske, som påpeget af fru Mussolini, at bringe den forskelsbehandling til ophør, som i en vis forstand gør sig gældende i forhold til løsgængere sammenlignet med de parlamentsmedlemmer, som indgår i en politisk gruppe. Desværre vil der fortsat finde forskelsbehandling sted af de medlemmer, som forbliver løsgængere, eftersom de ikke råder over de samme politiske, administrative og finansielle midler som de øvrige grupper.

Jeg kan imidlertid forsikre Dem, hr. Schulz, at Gruppen for Identitet, Tradition og Suverænitet afgjort har et politisk indhold og fuldt ud er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets forretningsorden og EF-Domstolens retspraksis. Hr. Schulz, vil De ikke nok lade være med at chikanere en mindretalsgruppe med risiko for senere at blive underkendt af Domstolen i Luxembourg?

  Formanden. - Hr. Schulz, hr. Gollnisch! I artikel 29 og i den uddybende fodnote står der, at Parlamentet ikke tager stilling til medlemmerne af en gruppes politiske tilhørsforhold, og at det kun er i tilfælde af, at et af de pågældende medlemmer benægter dette, at det er nødvendigt, at Parlamentet tager stilling til, om gruppen er stiftet i overensstemmelse med forretningsordenens bestemmelser.

Jeg mener ikke, at det er tilfældet. Gruppen er kommet med en principerklæring, en politisk erklæring, som jeg er blevet informeret om, og som vil blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og den er underskrevet af alle gruppens medlemmer. Jeg mener derfor p.t., at det er udtryk for tilstrækkeligt politisk tilhørsforhold blandt gruppens medlemmer, og derfor kan jeg ikke lade Deres spørgsmål nyde fremme, hr. Schulz.

9. Tale af Parlamentets formand

  Formanden. - Mine damer og herrer! Efter at jeg har budt vores bulgarske og rumænske kolleger velkommen, vil jeg nu bruge et par minutter på at vurdere det arbejde, vi har gennemført i løbet af den første halvdel af denne valgperiode.

Efter min mening er der bred enighed om Europa-Parlamentets voksende betydning og rolle. I dag er Europa-Parlamentet mere kendt og anerkendt på grund af den måde, det udøver dets funktioner på. Vi har overvundet udfordringerne i forbindelse med udvidelsen og løst betydelige interne problemer.

Det skyldes den indsats, som alle har lagt for dagen, medlemmerne, generalsekretæren og Parlamentets administration. Jeg vil gerne takke dem alle.

Jeg vil også gerne minde Dem om den tvivl, der herskede for halvandet år siden om, hvorvidt vi ville være i stand til at arbejde med flere medlemmer, med yderligere ni sprog på daværende tidspunkt - i dag er der tale om 12 mere - og med endnu mere forskellige parlamentariske kulturer.

Jeg mener, at vi i dag kan konstatere, at vi har overvundet disse vanskeligheder, og at det udvidede Parlamentet fungerer. Der har ikke været nogen opsplitning mellem det gamle og det nye Europa.

Medlemmerne fra de nye medlemsstater er blevet fuldt ud integreret i de forskellige transnationale politiske grupper, hvor de har arbejdet inden for systemet og med et europæisk udgangspunkt.

Vi har spillet en vigtig rolle i forbindelse med nedtoningen af spændingerne mellem Øst og Vest, og det har gjort det muligt for os at opnå nogle vigtige aftaler, f.eks. servicedirektivet, der er et glimrende eksempel.

Medlemmerne fra de 10 nye medlemsstater har opnået politiske topposter i Europa-Parlamentet, og der er mange ordførere blandt dem.

Jeg håber, at de vil blive ved med at deltage på denne integrerende måde fremover.

De husker nok, at jeg ved begyndelsen af valgperioden sagde til Dem, at medlemsstatutten havde høj prioritet. Der var nogle af de mere erfarne medlemmer, der var skeptiske, men i dag har vi en statut, der, når den anvendes, sikrer ligebehandling af medlemmerne og åbenhed omkring udgifterne. Det var et vanskeligt spørgsmål, der gik ud over Europa-Parlamentets image, og jeg mener, at vi alle glæder os meget over at have fået løst dette problem.

For at kunne fungere med flere medlemmer har vi været nødt til at gennemføre betydelige interne reformer. Mere programmering, mere selektivitet, mere politisk orienterede forhandlinger, hurtigere beslutninger i forbindelse med internationale hændelser og i forbindelse med Kommissionens afgørelser og forslag, mere effektivitet i forbindelse med vores delegationer i tredjelande og et mere dynamisk arbejde i vores parlamentariske udvalg.

Alle har bidraget for at finde og anvende originale og effektive løsninger. Tak til Dem alle, og især til formændene for de politiske grupper, næstformændene og til de kvæstorer, der har bistået mig i Præsidiet, udvalgsformændene samt - og tillad mig at sige det nu - i særdeleshed til generalsekretæren, hr. Priestley, der snart forlader os.

(Kraftigt bifald)

Tro mig - og jeg siger det med den viden, jeg har opnået i kraft af mit embede - at han, Julian, og hans medarbejdere er de virkelige helte bag dette daglige mirakel det er at få denne komplekse institution til at fungere.

For at få det til at fungere har vi også været nødt til at gennemføre en vigtig ejendomspolitik, der har givet anledning til polemik. Vi har foretaget store investeringer i byggerier i Bruxelles og Luxembourg, som min efterfølger får fornøjelsen af at indvie om kort tid.

Vi har erhvervet bygninger i de tre byer, hvor vi har hovedsæder, og i de 27 lande, hvor vi har informationskontorer. Vi er en stor ejendomsbesidder i hele Europa, og jeg kan sige til Dem, at denne politik vil gøre det muligt for os at spare 100 millioner euro om året i forhold til, hvis vi var blevet ved med at leje, og det vil gøre det muligt for os at anvende medlemsstatutten uden at skulle anmode de europæiske skatteborgere om flere penge.

I denne forbindelse vil jeg gerne takke næstformanden, hr. Onesta, og Generalsekretariatets personale for deres indsats på området.

(Kraftigt bifald)

De husker nok også, at vi i 2004 rejste spørgsmålet om vores relationer med de andre institutioner.

I dag er det almindeligt anerkendt, at det var i forbindelse med den turbulente indsættelse af Kommissionen, at Europa-Parlamentet opnåede sin politiske modenhed.

Hvorfor? Simpelthen fordi det brugte sine beføjelser og udøvede sit ansvar ved at forkaste de forslag, det ikke mente var i orden.

Hermed viste Europa-Parlamentet, at høringerne af kommissærerne ikke blot er en formalitet, at Parlamentet ikke er en papirtiger, og at det kan udøve sine beføjelser på krævende og ansvarlig vis, uden at fremprovokere nogen krise.

Jeg synes oprigtigt talt, at Parlamentet, Kommissionen og det europæiske projekt blev styrket med denne udøvelse af parlamentarisk demokrati, som vi i dag kan anse for noget helt normalt.

Efterfølgende har vores relationer med Kommissionen været høflige, åbenhjertige og præget af samarbejde. Jeg vil gerne takke Kommissionens næstformand, der er til stede her, for dette forhold.

Parlamentet og Kommissionen skal samarbejde, for de repræsenterer begge den europæiske almenheds interesse. Vi er nødsaget til at samarbejde, for de to institutioner repræsenterer på den ene eller anden måde Europas almene interesser. Men vi skal også overvåge Kommissionen, og det betyder, at vi nogle gange kommer i konflikt.

Nogle gange har Kommissionen ikke lyttet til os, og derfor har vi forkastet nogle af dens forslag (havnetjenester eller jernbanetransport). Derfor skal vi bestræbe os på at arbejde tættere sammen om Kommissionens årlige lovgivningsprogram.

Vores forbindelser til Rådet er også blevet forbedret, selv om de på visse tidspunkter har været vanskelige.

Jeg vil gerne henvise til de finansielle overslag og endnu en gang beklage, at medlemsstaterne ikke har tilnærmet sig den ambitiøse og realistiske holdning, som Europa-Parlamentet har udarbejdet via et ad hoc-udvalg, som jeg havde den ære at lede. For første gang definerede Europa-Parlamentet sin holdning, før det kendte Rådets.

Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Jeg synes, at vi kan være tilfredse med vores andel i medlovgivningsarbejdet. Vi er ofte nået til enighed, undtagen i vigtige tilfælde som f.eks. direktivet om patenter på software, hvor vi forkastede Rådets fælles holdning.

Men det er også almindeligt anerkendt i Europa, at Europa-Parlamentet har spillet en afgørende rolle i forbindelse med mindst tre vigtige spørgsmål i denne halvdel af valgperioden.

Med hensyn til servicedirektivet anerkender alle, at Parlamentet har fået EU ud af den vanskelige situation, der var opstået omkring det oprindelige forslag, der er blevet ændret på afgørende punkter. Vi kan sige, at Parlamentet de facto har udøvet en beføjelse til lovgivningsinitiativ, det formelt ikke har. Men det har ikke været et ændringsforslag, men derimod en radikal og gennemgribende ændring af det oprindelige forslag.

I forbindelse med Reach har vi befordret det endelige kompromis.

Med hensyn til terrorbekæmpelse har vi opnået en aftale om tilbageholdelse af oplysninger, som vi vanskeligt ville have kunnet opnå uden vores beslutsomme deltagelse sammen med den britiske regering.

Nu har vi klaret disse store lovgivningsspørgsmål, og jeg vil gerne advare Parlamentet om, at der er risiko for en "lovgivningsmæssig tørke", dvs. at vi ikke har nogen forslag, vi kan lovgive om.

Vi skal naturligvis lovgive bedre - såvel de, der foreslår lovgivningen, som de, der ændrer og vedtager den, men bedre regulering må ikke forveksles med mindre regulering ...

(Bifald)

... og det må heller ikke ske på bekostning af de rettigheder - især de sociale og miljømæssige rettigheder - der findes i fællesskabslovgivningen.

I denne afskedens stund vil jeg også gerne give udtryk for min frygt for, at den nuværende tendens til, at EU fungerer mere og mere på mellemstatlig vis, kan betyde, at Europa-Parlamentet kommer til at spille en mindre rolle. Vi skal være på vagt for at undgå det.

Parlamentet er ikke kun medlovgiver. Her laver vi ikke kun love. Vi tager også initiativer, når omstændighederne kræver det. Det gør vi ved at nedsætte midlertidige udvalg eller undersøgelsesudvalg.

Vi har nedsat to meget vigtige udvalg. Et om CIA's formodede aktiviteter, der har medvirket til at minde os om, hvor vigtigt det er at beskytte de demokratiske værdier, som vores union er baseret på, og som vi skal foregå med et godt eksempel. Vi kan ikke kræve af andre, at de skal gøre, hvad vi ikke selv gør hjemme.

Med hensyn til "Equitable Life" er det klart, at vi her har bidraget til at fastsætte ansvaret for en økonomisk katastrofe, der har skadet tusindvis af europæiske borgere alvorligt.

Vi har også beskæftiget os indgående med den ulovlige indvandring, som berører den samfundsøkonomiske balance i Europa, som er et centralt element i de værdier, vi forsvarer, og som er årsag til dramatiske situationer, der berører os alle.

Vi har sendt missioner til Ceuta, Melilla, Lampedusa, De Kanariske Øer, Paris og Malta, og de har gjort det muligt for os at forbedre den behandling, som de ulovlige indvandrere og asylansøgerne får, og vi har mindet regeringerne om deres ansvar i denne forbindelse. Det har drejet sig en meget vigtig opgave på stedet, der er blevet fulgt op af en meget aktiv deltagelse i overvejelserne om Europas fremtid.

De husker nok, at Parlamentet vedtog forfatningstraktaten med flertal, at jeg - som dets formand - forsvarede denne holdning i drøftelserne op til valget i flere lande - ikke kun i mit eget - og at vi efter det franske og hollandske "nej", og mange andres tavshed, sammen med Kommissionen har taget vigtige initiativer i løbet af den såkaldte tænkepause, som det tyske formandskab nu har erklæret for afsluttet.

Formandskonferencen har påtaget sig en særlig forpligtelse i forbindelse med denne opgave og har besøgt de enkelte formandskabslande, hvor det har haft drøftelser med civilsamfundet.

Det er ikke det rette tidspunkt til nu at analyse alvoren af den krise, som EU befinder sig i som følge af forkastelsen af forfatningstraktaten. Vi er alle klar over krisens alvor. Men med mine sidste ord som formand vil jeg gerne herfra kræve, at Parlamentet bliver tæt involveret i bestræbelserne på at finde en løsning, og jeg glæder mig over, at det tyske formandskab har meddelt mig, at det vil anmode Europa-Parlamentet om at udpege en repræsentant til denne opgave, ligesom det vil bede Kommissionen og medlemsstaterne om at gøre det.

Vi har forelagt en række initiativer om absorptionskapaciteten, som vi har omdøbt til integration, og om omkostningerne ved nej'et til forfatningen, og vi har bedt Kommissionen om at udarbejde en beretning herom. Det har vi gjort, fordi et stort flertal af Parlamentets medlemmer - ikke alle, det har vi set, da vi lyttede til hymnen - tror på behovet for et politisk Europa, der kan spille en rolle på den internationale arena som en global aktør, og jeg kan sige til Dem, at der er et meget stærkt ønske om Europa i verden, og at Europa er værdsat og ønsket i hele verden, måske mere end i selve Europa.

For at kunne leve op til dette krav om Europa, har vi udviklet det, der allerede bliver kaldt det parlamentariske diplomati.

Jeg har selv besøgt flere stater, der ikke er medlemmer af EU, for at forklare, hvad Europa er, for at lytte til de problemer, de har med hensyn til verden som helhed og med os i særdeleshed, og i nogle tilfælde har vi afholdt forhandlinger. I Indien, i Kina, i mange latinamerikanske lande, i Afrika, i alle ansøgerlandene og i næsten alle Middelhavslandene.

Men det har ikke været mig alene. Vores valgobservationsaktiviteter er i dag meget vigtige i hele verden.

Ved De, at vi har sendt 33 delegationer til 27 lande, og at der har deltaget 242 medlemmer? Ved De, hvilken rolle vi har spillet i Ukraine, Palæstina, Afghanistan, Congo og Venezuela, blot for at nævne et par af de vigtigste?

Ja, vi kan være tilfredse med vores rolle i verden. Vi har åbnet os mod verden og modtaget den her.

Vi har haft besøg af statscheferne fra EU's medlemsstater, men der er også 15 statschefer fra andre lande, der på formandens opfordring har talt her på tidspunkter, der har været vigtige for dem og os.

Det viser nogle af deres navne tydeligt: Viktor Yuschenko, Hamid Karzai, Mahmoud Abbas, Fuad Siniora, Evo Morales, Ellen Johnson Sirleaf, for blot at nævne et par stykker.

På dette område har vi også vundet politisk betydning, og det er endnu en grund til, at vi kan føle os stolte over at arbejde i denne institution.

Vi kan også være tilfredse med den rolle, som Sakharov-prisen spiller, og som er en opmuntring for de, der kæmper for friheden, som Alexander Milinkievitch sagde til os her i december, eller som Leyla Zana mindede mig om, da hun i Istanbul fortalte mig, hvor vigtigt det havde været for hende og hendes sag at komme til Strasbourg og se sit ansigt på fjernsynet i hele verden, og hvor meget vi havde hjulpet hende i sin kamp. Derfor beklager jeg, at vi ikke har kunnet modtaget "Kvinder i hvidt" eller Aung San Suu Kyi, der fik Sakharov-prisen i 1990, og som stadigvæk - 16 år senere - er i husarrest i sit land.

(Bifald)

I løbet af dette halvandet år er forsvaret af de demokratiske værdier og menneskerettighederne blevet knæsat som et af vores kendetegn.

Europa-Parlamentet er kendt for sit forsvar af menneskerettighederne, et centralt spørgsmål i forbindelserne med andre lande. Vores delegationer deltager aktivt heri, og det har også været nærværende på alle mine officielle rejser.

Jeg har behandlet spørgsmålet - til tider med konkrete resultater - i Colombia, Kina, Tunesien, Egypten, Algeriet, Tyrkiet … I Lahti i Finland fik jeg lejlighed til at henvende mig direkte til præsident Putin og minde ham om, at Europa ikke skal bytte menneskerettigheder med energi.

Vi har også arbejdet på at støtte samarbejdet mellem store regionale grupper.

I Den Parlamentariske Forsamling for EU-Middelhavssamarbejdet er vi kommet med et stort bidrag til Barcelona-processen, men desværre er dette faldet sammen med en øget spænding mellem den vestlige verden og den islamiske verden. Den Parlamentariske Forsamling for EU-Middelhavssamarbejdet er fortsat det eneste sted, hvor det er muligt at vedtage fælles holdninger i forbindelse med konfliktsituationer, som det var tilfældet med Muhammed-tegningerne eller krigen i Libanon.

Vi skal sikre, at Den Parlamentariske Forsamling for EU-Middelhavssamarbejdet bliver ved med at være levende og aktiv, for Europas største geopolitiske problem er dets forbindelser med den islamiske verden, for Middelhavet er den mest ulige grænse i verden, og Middelhavsområdet er det område i verden, hvor der er flest problemer i vore dage.

Det arbejde, som Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU har gjort, har været vitalt for at undgå, at Afrika bliver globaliseringens glemte kontinent.

Vi har bestræbt os på at få oprettet et EU/Latinamerika-parlament, og efter en intens arbejdsindsats sidste sommer er det blevet oprettet. Jeg håber, at Parlamentet vil tillægge dette nye instrument for forbindelserne mellem Europa og Latinamerika al den betydning, det har.

Vi har overvundet de nationale parlamenters mistro og modsætningsforhold. Vi har systematisk afholdt interparlamentariske konferencer, fordi vi er nødt til at arbejde sammen med medlemmerne og senatorer i parlamenterne i de enkelte lande, og jeg håber, at denne tradition med at afholde konferencer under hvert formandskab, der gør det muligt for os at samarbejde, fortsætter.

Jeg forlader denne høje post ved sammen med Dem at konstatere, at EU søger et økonomisk og socialt svar på globaliseringen, vores tids store spørgsmål, og mange europæere, mange af de borgere, vi repræsenterer her, mærker i dag globaliseringen mere som en risiko end som en mulighed. Vi kan beklage, at det forholder sig sådan, men det gør det.

I henhold til Eurostat var der i 2003 56 % der mente, at globaliseringen var positiv. I henhold til den seneste Eurostat-undersøgelse er tallet nu nede på 37 %. Et fald på 20 procentpoint på tre år er så afgjort bekymrende.

Der er store forskelle mellem landende, man ser ikke på samme måde på globaliseringen i de forskellige lande. Men jeg er sikker på, at hvis vi hver især skulle tackle globaliseringen alene, ville vi føle os meget ensomme og overvældede over omfanget af de udfordringer, vi bedre kan klare i fællesskab. I fællesskab kan vi meget mere, og derfor bør vi styrke vores union ved at finde en fælles energipolitik, især efter at vi har endelig har fået øjnene op for risikoen i forbindelse med den gas, vi får fra øst.

Hidtil har vi ikke haft en energipolitik i Europa. Vi har kun anvendt konkurrencepolitikken på energisektoren, som om det drejede sig om en hvilken som helst anden sektor. Men det er ikke nok, for markederne, markedet, det mest effektive af alle markeder, skaber hverken magt, sikkerhed eller forhandlingskapacitet over for tredjelande.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at vi i morgendagens verden vil se et uadskilleligt par, nemlig energi og miljø, og Europa kan finde en ny eksistensberettigelse i dette partnerskab.

Europa kan også finde en eksistensberettigelse i forbindelse med indvandringsproblemerne, som er en absolut nødvendig modvægt til vores demokratiske svaghed. På kort sigt kan befolkningsnedgangen i Europa kun dækkes ved hjælp af flere indvandrere. Men mens vi forsøger at finde en indvandringspolitik, bliver de fortvivlede mennesker fra de underudviklede lande ved med at komme til vores kyster, selv om de sætter livet på spil. Det er illusorisk at tro, at vi, efter at have fjernet de interne grænser mellem os, efter at vi har besluttet ikke længere at have grænser mellem os, kan blive ved med hver især at opretholde vores egen indvandringspolitik og kontrollere vores egne ydre grænser.

Vi har brug for indvandrere, vi er nødt til at sige det til europæerne, men vi skal være i stand til at integrere dem. En politik til kontrol af indvandringen kan ikke blive en succes uden udvikling i oprindelseslandene. Enhver der rejser til området omkring Nigerfloden, forstår det udmærket.

EU ønsker også sine helt egne indtægter. Vi har brugt de to sidste interparlamentariske konferencer til at behandle dette emne.. Vi har brug for et system, der gør det muligt at opnå nogle budgetaftaler, der ikke er domineret af snæversynede overvejelserne om det enkelte lands nettobalance rent regnskabsmæssigt. Denne måde at diskutere de finansielle overslag på vil aldrig føre til et ambitiøst budget for EU.

For os, parlamentsmedlemmerne, er det et spørgsmål af stor betydning. Husk på, at man ved parlamentarismens begyndelse sagde "no taxation without representation". I dag kan vi i forbindelse med opbygningen af det politiske Europa måske sige det modsatte: "no real representation without taxation".

(Bifald)

De europæiske borgere håber, at EU bidrager med svar på de mange problemer, der har indflydelse på deres dagligdag. Ofte mener de, at Europa er for fraværende i de store spørgsmål, som intet land kan løse alene, og at Europa er for tilstedeværende i spørgsmål af ringe betydning.

Som Kommissionen hyppigt minder os om, har EU derfor behov for at styrke sin legitimitet ved at skabe resultater ved hjælp af gode politikker. Men det lille problem består i, at gode politikker ikke vokser på træerne. Gode politikker er et resultat af stærke, effektive og demokratiske institutioner.

Derfor skal Europa-Parlamentet, der er et symbol på det europæiske repræsentative demokrati og arnested for det overnationale demokrati, vi er i færd med at opbygge, blive ved med at forbedre sin funktionsmåde for på denne måde at bidrage til en relancering af det europæiske projekt.

Efter at have givet udtryk for dette ønske vil jeg slutte med en opdigtet dialog mellem Jean Monnet og den spanske digter Antonio Manchado, en af vores store digtere, der døde i eksil, og som skrev et digt, som alle spaniere kender:

"Alt går videre og alt består. Men det ligger i mennesket, at vi skal gå videre."

Ja, Monnet havde kunnet svare ham, at mennesker går videre, men institutionerne består. Ingen kan videregive alle sine erfaringer til andre, og derfor kan man ikke gøre noget uden institutioner.

Ja, alt går videre. Men det vigtige er ikke, at vi hver især går videre, men at vi har institutioner, der består og er vidne til den historie, vi alle er med til at skrive.

Ja, alt består. Der er fortsat følelser og hengivenhed, såvel personligt som politisk, og det er vores vigtigste menneskelige kapital.

Der er fortsat stille øjeblikke, som ingen får kendskab til, og der er højtidelige øjeblikke som f.eks. Det Europæiske Råds møder, som jeg har haft den ære at deltage i på Deres vegne. Jeg har på Deres vegne rettet henvendelser til stats- og regeringscheferne, og jeg kan fortælle Dem, at de lytter stadig mere opmærksomt på os, og de inviterer os i stadig større omgang til at deltage i deres arbejde. Denne tilfredshed vil jeg gerne dele med Dem.

Det har været en stor ære at lede Europa-Parlamentet.

Jeg takker Dem for Deres tillid, og jeg ønsker min efterfølger held og lykke.

Mange tak.

(Stående bifald til taleren)

  Joseph Daul, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! På vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater vil jeg gerne byde Rumænien og Bulgarien hjerteligt velkommen som nye medlemmer af den europæiske familie, ligesom jeg byder de nye kolleger fra de to lande velkommen. De er nu, hvor de har hjemme. Vi har siden september 2005 samarbejdet med de bulgarske og rumænske observatører. Jeg er overbevist om, at vi i de kommende år vil kunne videreføre det gode samarbejde.

Optagelsen af de nye medlemmer er set med vores gruppes øjne en særdeles vigtig begivenhed. Nu er det et EU med 27 medlemsstater, som må imødegå de store, fremtidige udfordringer. Det er mit håb, at det i videst mulige udstrækning vil ske i stærk forening, men først og fremmest håber jeg, det vil ske i største ansvarlighed.

Et er sikkert. De nuværende traktater er ikke længere tilstrækkelige til at imødegå de nye krav. Vi har behov for nye institutionelle spilleregler, og helst så hurtigt som muligt. I modsat fald vil Europa ikke være i stand til at løse de store problemer, vores kontinent står over for.

Siden De blev valgt for to og et halvt år siden, har Europa-Parlamentet gjort store fremskridt. Det er tydeligt for alle, hvordan Europa-Parlamentets beføjelser er styrket, hvordan det løfter ansvaret og viser politisk modenhed.

Lad mig som eksempler blot nævne direktivet om tjenesteydelser og Reach-forordningen om kemikalier. Der er tale om to vigtige sager, i forbindelse med hvilke Europa-Parlamentet har spillet en fremtrædende rolle. Også på en anden front har der været en positiv udvikling. Forholdet til Kommissionen er således blevet defineret mere klart takket være den nye rammeaftale. Jeg er ikke i tvivl om, fru Wallström, at Kommissionen i lighed med Europa-Parlamentet vil opfylde alle forpligtelser i så henseende.

Europa gør ikke fremskridt, medmindre de europæiske institutioner, og i særdeleshed Kommissionen og Europa-Parlamentet, samarbejder i gensidig respekt og i god forståelse.

De har arbejdet ihærdigt for at styrke dialogen mellem Europa-Parlamentets medlemmer og de nationale parlamenters medlemmer. Ad den vej kan vi overbevise borgerne om betydningen af, at medlemsstaterne handler i forening for at varetage deres daglige interesser. Vi bør fremme og yderligere strukturere dette partnerskab. Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater vil tage markante initiativer i den retning.

De har i Deres embedsperiode vist, at Europa-Parlamentet kunne fungere effektivt med repræsentanter for 25 medlemslande, ja, endog 27, når vi medregner de bulgarske og rumænske observatører. For at sikre, at det fungerer endnu bedre fremover, har De meget fornuftigt foreslået en parlamentarisk reform. Den vil pege i samme retning, når vi har fået den vedtaget.

Endelig har De sammen med det luxembourgske formandskab fået vedtaget en statut for Europa-Parlamentets medlemmer. Det vil jeg gerne lykønske Dem med. Vi ved alle, det var en særdeles vanskelig opgave, De måtte løse.

De har været formand for os alle. Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater viste Dem tillid, og det har vi ikke fortrudt. De har altid været åben for de anmodninger, medlemmerne af Europa-Parlamentet har fremsat. De har sikret, at Europa-Parlamentets stemme har lydt højt og klart, ikke mindst i forbindelse med Det Europæiske Råds møder. På vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater vil jeg gerne sige Dem hjerteligt tak herfor. Jeg ønsker Dem held og lykke med Federico García Lorcas ord og håber, De bærer over med mit spanske: "Caminante, no hay camino. Se hace camino al andar."

(Bifald)

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne tilslutte mig lykønskningerne til hr. Daul. Jeg tror, at han blandt alle dem, der er til stede i plenarforsamlingen i dag, er den, der har påtaget sig det vanskeligste job. Jeg ønsker ham held og lykke med ledelsen af den ikke helt enkle gruppe, som han nu er blevet formand for. Held og lykke med det, kære Joseph!

Jeg byder medlemmerne fra Bulgarien og Rumænien velkommen. Vi i Den Socialdemokratiske Gruppe har som ingen anden gruppe i Parlamentet kæmpet for at holde fast i datoen den 1. januar 2007, fordi vi mente, at jo tidligere det kan lykkes at genoprette vores kontinents enhed i frihed, fred og snart udelt velstand, jo bedre vil det være. Dagen i dag er en god dag, fordi medlemmerne fra Bulgarien og Rumænien fra i dag er hos os officielt. Det er også en succes for vores gruppe.

(Bifald)

Det er vigtigt for mig at sige tak til Dem af to grunde. Jeg vil begynde med en undskyldning. Jeg må sige undskyld til Dem for alle de ubeskrivelige møder i Formandskonferencen, hvor De som leder har måttet holde mig ud - ledende og lidende. De har ledet disse møder og forsøgt at tøjle mit temperament, der som bekendt er overmåde roligt. Det er ikke altid lykkedes for Dem, og heller ikke for mig. Jeg beder personligt om undskyldning for alt, hvad jeg har budt Dem.

Jeg vil imidlertid sige til Dem på vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe, at De har været en usædvanlig værdig formand for Parlamentet. De har internt i Europa og uden for Europa repræsenteret Parlamentet med stor værdighed og den store respekt, som De har gjort Dem fortjent til. Jeg har hørt fra et medlem af Det Europæiske Råd, at der ikke er nogen stats- og regeringschef, som ikke hører opmærksomt efter, når Josep Borrell tager ordet på stats- og regeringschefernes møder. Det er der to grunde til. Deres personlige værdighed og det kloge indhold i Deres taler må deles om ansvaret for, at De har været en glimrende repræsentant for denne frit valgte europæiske institution.

Vi i Den Socialdemokratiske Gruppe stemte på Dem, mange medlemmer i Parlamentet skænkede Dem deres tillid som et nyt og ukendt medlem. Jeg tror, at jeg i dag på alles vegne kan konstatere, at Josep Borrell i enhver henseende har levet op til denne tillid.

I Den Socialdemokratiske Gruppe er vi glade, for De kommer nu tilbage til gruppens rækker. De bliver igen et almindeligt medlem. Alle, som kender Dem, ved, at De også vil være et uprætentiøst almindeligt medlem, for De er i stand til at udfylde en højtstående funktion for så igen at træde tilbage i geleddet som et almindeligt medlem af Parlamentet. Denne form for personlig beskedenhed er måske det karakteristiske og fremragende træk ved Josep Borrells personlighed.

På vegne af min gruppe siger jeg Dem hjertelig tak for alt det, De har gjort for Parlamentet!

(Bifald)

  Graham Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Hvis jeg skal være ærlig, var De ikke ALDE-Gruppens foretrukne kandidat i 2004. Vi havde foreslået Bronisław Geremek, en af grundlæggerne af det nuværende Europa med 27 medlemsstater og et symbol på Europas genforening. Men De har været en retfærdig og elskværdig formand for Parlamentet. De har behandlet medlemmerne med respekt og haft en afklaret tilgang til Parlamentets opgaver. Det kan ikke have været let for et nyt medlem af Parlamentet at få til opgave at lede Parlamentet, men De har fuldt ud levet op til ansvaret. På grund af hr. Schulz' udtalelser spekulerer jeg på, om han frygter for sin position, hvis De vender tilbage til hans plads!

(Latter)

Jeg bifalder især Deres engagement over for Europas borgere. De har opfordret mange af os til at deltage i Deres arbejde som aktiv europæer i Tyskland. De har endvidere vist et beundringsværdigt og utrætteligt engagement i arbejdet på at fremme EU i Europa, og især har Deres mission med det formål at skabe bedre betingelser for Europas unge præget Deres arbejde.

Deres arbejde har imidlertid ikke være begrænset til EU. De har været en aktiv formand for Parlamentet og derudover spillet en vigtig rolle i indsatsen for at fremme Den Parlamentariske Forsamling EU-Middelhavet, støtte oprettelsen af et uddybet partnerskab mellem EU og Latinamerika og mange andre tiltag. Jeg tror alligevel, at Deres største succes har været Deres rolle som formand under den vellykkede integration af de bulgarske og rumænske medlemmer i Parlamentet.

Tilstedeværelsen i dag af nye medlemmer markerer afslutningen af den femte udvidelse af EU. Vi hilser tilstedeværelsen af to nye kommissærer, Leonard Orban og Meglena Kuneva - tiltrådt den 1. januar - velkommen, og tiltrædelsen i Ministerrådet af to nye lande vil yderligere styrke EU nu, hvor vi nærmer os en vigtig mærkedag.

Deres forgænger, Pat Cox, ydede en stor indsats for at modernisere Parlamentet. Selv om vi anerkender de reformer, som De har gjort meget for at fremme, ville ALDE-Gruppen gerne have indført flere reformer i Parlamentet. Vi ved, at De har forsøgt, men har mødt mange forhindringer på grund af bureaukratiet i to af de politiske grupper. Disse gruppers tilstedeværelse - flere århundreder stædige tilstedeværelse - har stor indflydelse på vores arbejde. Hvorfor kan Parlamentet ikke mødes formelt én gang om ugen for at modtage en rapport fra Kommissionen? Hvorfor har hvert enkelt medlem ikke en computerskærm på skrivebordet, så man kan se, at vi befinder os i det 21. århundrede? Hvorfor skal vores demokrati være underlagt regler, som er fastsat af en belgisk matematiker, D'Hondt, fra det 19. århundrede? Med disse regler opnår man et resultat, som er udarbejdet på en regnemaskine frem for en stemmeseddel, og som er mere påvirket af de forskellige nationers størrelse og indflydelse end kandidaternes engagement over for Europa og kompetence. Det er noget, vi bør se nærmere på, hvis vi skal genoprette vores demokratiske troværdighed i denne sammenhæng - 50 år efter undertegnelsen af Rom-traktaten. Hvis vi ikke kan følge med tiden, vil den offentlige desillusionering stige og tiltrækningen af den refleksmæssige nationalisme på den yderste højrefløj styrkes.

Jeg håber derfor, at Deres efterfølgere vil involvere alle medlemmerne af Parlamentet i en forhandling om Parlamentets organisering og funktion for at bevare og udvikle de værdier, som De har holdt fast i under Deres formandskab.

Jeg ønsker at slutte af med at takke hr. Daul for hans første tale som gruppeformand. Vi vil uden tvivl høre mere fra ham i de kommende år.

(Bifald)

  Brian Crowley, thar ceann an Ghrúpa UEN. - A Uachtaráin, is mór an onóir dom labhairt i mo theanga dhúchais anseo tráthnóna inniu. Ba mhaith buíochas ó chroí a ghabháil le rialtaisí uilig an Aontais Eorpaigh agus le Feisirí an tí seo as ucht a gcuid tacaíochta chun stádas oifigiúil oibre a bhaint amach don Ghaeilge. Tá cur chun cinn teangacha rí-thábhachtach ó thaobh forbairt iomlán a dhéanamh ar an Aontas Eorpach. Tá ceangal láidir idir éagsúlacht chultúir agus comhoibriú eacnamaíochta san Eoraip agus creidim, a Uachtaráin Borrell, gur éirigh leat an dá aidhm seo a bhaint amach le linn do théarma in oifig an Uachtaráin.

Jeg gav på Formandskonferencen klart udtryk for min taknemmelighed over og tilfredshed med den store støtte, som De har vist mig, Irland og de irske borgere, der har haft brug for Deres støtte på institutionelt plan. Mange af mine kolleger har citeret forskellige spanske digtere. Jeg kan blot citere en gammel irsk digter: "He came as a stranger and we saw fear, yet through his work, through his time, through his efforts, but most of all through his honesty, he became our friend and now we miss his passing, but most importantly of all, we walk in his footsteps for they lead us to greatness" (han var en fremmed og vi oplevede frygt, men gennem hans arbejde, hans indsats, men mest af alt gennem hans ærlighed blev han med tiden en ven, og vi sørger over hans bortgang, men vigtigst af alt, vi følger i hans fodspor, for de leder os til storhed).

(Bifald)

  Monica Frassoni, for Verts/ALE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Også på vegne af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance vil jeg gerne byde vores rumænske og bulgarske kolleger og de nye kommissærer velkommen. Jeg vil ligeledes gerne takke Dem, fordi de har givet os lejlighed til at lytte til den europæiske hymne, som virkelig er verdens smukkeste hymne, og som det altid er meget bevægende at lytte til!

Fra i dag er vores problemer, ønsker og målsætninger på en måde også Deres - på godt og ondt - og Deres bekymringer, svagheder og målsætninger bliver på en måde også vores. Vi håber, at den vanskelige reformproces også fortsætter efter udvidelsen, selv om jeg desværre må sige, at det at være en EU-medlemsstat ikke altid er en tilstrækkelig garanti for stabilitet og for fjernelsen af skævheder og problematiske situationer. Det kan vi se et klart eksempel på hos visse nye og gamle lande, og et af disse lande er desværre mit eget!

Jeg vil også gerne takke Dem på min gruppes vegne. De opsummerede begivenhederne i de sidste to et halvt år, som jeg ikke kunne huske var så begivenhedsrige og på visse punkter så dramatiske. Jeg vil gerne takke Dem på min gruppes vegne, selv om vi som bekendt ikke støttede valget af Dem - hvilket naturligvis ikke havde noget at gøre med Dem som person - og jeg vil netop gerne takke Dem, fordi De altid har gjort Deres bedste for at gøre Parlamentet til et troværdigt debatforum og for at udbrede dets værdi med hensyn til demokrati og konsensus til hele verden.

Vi støttede Dem ofte, når to af de største grupper - der til gengæld stemte for Dem - ikke bakkede 100 % op omkring Dem, f.eks. da De ønskede at fortsætte med forfatningen, de finansielle overslag eller de interne reformer, som desværre ikke blev gennemført.

I dag forlader De posten som formand for Europa-Parlamentet. De får helt sikkert andre poster, eller også kommer De til at sidde i plenarforsamlingen sammen med os andre. Jeg vil endnu en gang gerne takke Dem for Deres venlighed, for Deres venskab og - tillad mig at sige det - fordi De er sympatisk som person.

  Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Ved denne valgperiodes begyndelse besvarede jeg Deres første tale, hvor De redegjorde for den overordnede kurs for Deres formandskab, ved at sige, at Deres ord bestyrkede os i vores overbevisning om, at vi kunne udvikle et særdeles konstruktivt samarbejde med Dem. Det blev også tilfældet, og jeg finder af flere årsager grund til at takke Dem.

For det første vil jeg gerne komplimentere Dem for Deres oprigtige fremskridtstro. Til trods for de begrænsninger, der følger af Deres funktion, og de særlige vilkår for udøvelsen af Deres beføjelser, har De forstået at leve op til vores fælles idealer. For få dage siden, i forbindelse med Deres foredrag på Humboldt-universitetet, kritiserede De skarpt tendensen til, som De formulerede det, at der udvikles en social og skattemæssig kappestrid medlemsstaterne imellem, som bevirker, at Europa ikke fremstår som et konstruktivt svar på globaliseringen, men snarere som en trojansk hest, som undergraver de sociale bånd. Jeg deler denne analyse. Vores enighed på dette punkt kunne i sig selv begrunde vores glimrende relationer.

Der er imidlertid en anden egenskab, De har lagt for dagen, som jeg i særlig grad ønsker at fremhæve. Om end Deres politiske holdninger på en række punkter ligger tæt op ad de holdninger, min gruppe forfægter, er de dog ikke, ja, i nogle tilfælde endog langtfra sammenfaldende. Det gælder eksempelvis udkastet til en forfatningstraktat. Ikke desto mindre har vi værdsat Deres evne til også i forbindelse med dette ømtålelige emne at lytte til forskellige synspunkter. Og jeg taler ikke om en høflig, men uberørt lytten, men derimod en opmærksom lytten i respekt for Deres samtalepartner og følgelig med vilje til at forstå dennes bevæggrunde.

Jeg er Dem taknemmelig for, at De har forstået, at man udmærket kan gå ind for europæisk integration, samtidig med at man grundlæggende vender sig mod fremskyndelsen af processen i merkantil og finansiel henseende og den heraf følgende altomfattende konkurrence. Det, vi betegner som det liberale Europa. Jeg gentager mit synspunkt i dag, hvor vi byder vores kolleger fra Rumænien og Bulgarien velkommen. Hvis vi alle samlet skal komme godt ud af den tillidskrise, ja, i virkeligheden den anfægtelse af sund fornuft, Europa gennemlever, må vi forholde os kritisk til den nuværende model. Når vi opfordrer til grundlæggende ændringer, er det for at sikre, at borgerne i vores 27 medlemslande anerkender Unionen som deres. Vores kritik er således konstruktiv, og jeg er taknemmelig for, at De har forstået det.

Endelig er der, når der gøres politisk status, hvad angår en formand for Europa-Parlamentet, næsten altid en sag, som dukker op, en handling, som skiller sig ud. Et varemærke så at sige. Skulle jeg pege på et sådant centralt moment i Deres embedsperiode, ville jeg sige, det lå sidste sommer, midt under krigen mod Palæstina og Libanon. Som enhver ansvarlig politiker måtte gøre i en sådan situation, spurgte De sandsynligvis Dem selv, hvordan De fra Deres post kunne yde en indsats, hvor beskeden den end måtte være, til imødegåelse af en sådan uretfærdighed. Deres svar bestod i at sammenkalde formændene for de politiske grupper midt i sommerferien for på vegne af Europa-Parlamentet at gøre det, de 25 medlemsstater ikke på deres niveau havde vist sig at være i stand til, nemlig som minimum at kræve omgående våbenstilstand og tilbagevenden til international ret. De opfordrede også til, at man indledte forhandlinger med henblik på udveksling af fanger, og til hurtig gennemførelse af internationale forhandlinger på basis af alle relevante FN-resolutioner vedrørende Mellemøsten. Ved den enstemmige beslutning ændrede vi bestemt ikke verdens gang, men vi har i det mindste, takket være Deres initiativ, reddet Europas ære.

Af alle disse årsager takker jeg Dem. Jeg håber, Deres fremtidige ansvarsområde åbner mulighed for, at vi kan fortsætte et glimrende og frugtbart samarbejde.

(Bifald)

  Jens-Peter Bonde, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Bună seara, Rumænien, добър ден, Bulgarien, velkommen! Lad mig som det længstsiddende medlem vise Dem Parlamentet indefra. 84 % af alle tyske love kommer fra Bruxelles - en bekymrende mangel på demokrati og tilsidesættelse af adskillelsen af den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt i henhold til Roman Herzog, den tidligere tyske ministerpræsident. Han har desværre ret.

Hvis EU skulle ansøge om EU-medlemskab, ville vi få at vide, at vi måtte løse vores problemer vedrørende demokrati først. Nøglen til demokrati er normalt afholdelsen af valg med henblik på at opnå flertal til at vedtage og derefter indføre en bestemt lov. Denne fremgangsmåde følges ikke i EU. Derfor tiltræder Bulgarien og Rumænien i et parlament uden interessante og relevante forhandlinger og med en planlagt udnævnelse af vores næste formand.

Velkommen til spild af 22 arbejdsdage, 50 ekstra hotelregninger, 250 millioner euro i det rejsende cirkus mellem Strasbourg, Luxembourg og Bruxelles, og velkommen til 5.500 afstemninger på et år, hvor det er vanskeligt at vide præcis, hvad det er, man stemmer om.

D'Hondt-systemet vil forhindre Dem i at få tildelt de mest interessante poster og betænkninger. Unge assistenter og trainees fra Rådet vil sidde bag Dem med alle de hemmelige retlige dokumenter, som De ikke har tilladelse til at læse. EU har over 90.000 siders retsregler - bureaukrati - som det aldrig vil lykkes Dem at ændre som et folkevalgt medlem af Parlamentet. Man skal henvende sig til personer, som ikke er folkevalgte, for at opnå ændringer. Ud af 480 millioner borgere er det kun de 27 ikkefolkevalgte kommissærer, der kan stille forslag om en ny lov eller en ændring af en eksisterende lov.

I 2005 fastsatte vi over 3.000 forskellige regler i EU, hvor den fælles beslutningsprocedure kun blev anvendt i 57 tilfælde. De fleste regler fastsættes af tjenestemænd i 300 hemmelige arbejdsgrupper i Rådet, som er udarbejdet af yderligere 3.000 hemmelige arbejdsgrupper i Kommissionen.

Kære nye kolleger! Velkommen til en kamp for gennemsigtighed, nærhed og demokrati. Min velkomstgave er denne nye orange håndbog med en lang liste over sejre i forbindelse med gennemsigtighed og en endnu længere liste over nuværende opgaver. Medlemmer fra alle grupper og løsgængere har udarbejdet et rimeligt formandsprogram til vores nye formand. Det vil være hensigtsmæssigt at have ét hjemsted og droppe det rejsende cirkus, indføre interessante og relevante forhandlinger, stemme om vigtige spørgsmål og ændre D'Hondt-systemet til et mere retfærdigt system for at undgå diskrimination af mindre delegationer i de store grupper, mindre grupper og løsgængere. 1 million borgere har undertegnet et andragende om ét hjemsted for Parlamentet, og hr. Poettering vil ikke engang acceptere, at spørgsmålet drøftes. Afstemningen i morgen er hemmelig. Benyt Deres første stemme under afstemningen kl. 10.00 til at vise Deres støtte til ét hjemsted - og et rimeligt hjemsted.

(ES) I morgen får De lejlighed til at ændre dette system.

  Bruno Gollnisch, for ITS-Gruppen. - (FR) Hr. formand! En formand går, en ny gruppe kommer, nemlig Gruppen for Identitet, Tradition og Suverænitet.

Indledningsvis vil jeg gerne takke de rumænske, bulgarske, flamske, italienske, østrigske, britiske og naturligvis de franske borgere, som har gjort det muligt for os at danne denne gruppe, idet jeg håber, andre modige og klarsynede folkevalgte vil komme til. Jeg vil samtidig gerne personligt lykønske vores kollega hr. Daul med valget.

Takket være denne gruppe opnår vi øget synlighed, flere midler og større indflydelse i Europa-Parlamentet, og vi vil være talerør for adskillige millioner europæere, nærmere bestemt 23 millioner så vidt jeg har kunnet beregne. De ville uden os ikke være repræsenteret her i Europa-Parlamentet.

De nationale kræfter er Europas fremtid, det sande Europa, folkenes og de suveræne nationers Europa, identiteternes og traditionernes Europa, som vores gruppe formulerer det. Eksempelvis har tre medlemmer inden for de seneste fem år nået den afsluttende runde i forbindelse præsidentvalg i de respektive lande. Det drejer sig om hr. Siderov i Bulgarien, hr. Tudor i Rumænien og hr. Le Pen i Frankrig. Og det er kun en begyndelse. Dette blot for at påpege, hvilken politisk betydning vi har i såvel Østeuropa som Vesteuropa.

Tillad mig her ved afslutningen af Deres formandskab at komplimentere Dem for, at De, til trods for at De undertiden kunne have ladet Dem bringe på vildspor af de falske anklager, der var i omløb om denne eller hin af os, på fuldt korrekt vis har fortolket såvel Europa-Parlamentets forretningsorden som den af os udarbejdede gruppestiftelseserklæring. De har endvidere i udøvelsen af Deres hverv som formand modstået krav, De blev stillet over for, og som jeg finder sørgeligt totalitære. Er der i et demokrati noget unaturligt i, at parlamentsmedlemmer slutter sig sammen for at gøre deres tanker gældende og forsvare deres holdninger - de holdninger, vælgerne har valgt dem på og ønsker at høre?

Jeg finder den manglende sondring mellem væsensforskellige størrelser særdeles beklagelig, og det samme gælder den spillen under dække, der gør sig gældende mellem de to primære kræfter i Europa-Parlamentet, som i forhold til vælgerne fremstår som modsætninger, som fremlægger forskellige programmer, som man tror er rivaler og konkurrenter, og som samtidig finder sammen både om at udpege formanden og om at udelukke dette eller hint mindretal, som ikke ligger på linje med deres og dermed flertallets holdninger.

Et par ord for at gøre stillingen op. Europa-Parlamentet har afgjort markeret sig i forhold til Rådet og Kommissionen, når det gælder den omfattende ændring af direktivet om tjenesteydelser ved Gebhardt-betænkningen, og når det gælder Reach-direktivet. Jeg beklager, at man inden for det, der betegnes som den institutionelle trekant, nægtede at indsætte den italienske kommissærkandidat Buttiglione. Der var tale om en regulær intellektuel og moralsk heksejagt, som efter min opfattelse ikke var Europa-Parlamentet værdig. Til gengæld har flertallet her i Europa-Parlamentet oplevet flere nederlag, især hvad angår forfatningen for Europa, som blev forkastet af den franske og den nederlandske befolkning. Jeg håber, man tager højde for denne afvisning.

Hvad sker der i anden halvdel af 2008 under det franske formandskab, altså måske under Jean-Marie Le Pens formandskab, sådan som vi alle håber?

(Henvendt til hr. Schulz og hr. Cohn-Bendit, som kom med tilråb)

Javist, vi har gennem tiderne set det, som var mere overraskende, hr. Schulz. Vi har sågar set Dem, hr. Cohn-Bendit, blive medlem af Europa-Parlamentet.

Hvordan skal Europas energipolitik se ud? Hvordan skal indvandringspolitikken se ud? Hvilken politik skal EU føre med hensyn til liberalisering af offentlige tjenester? Vi vil naturligvis engagere os i disse og i mange andre spørgsmål. De kan være rolig, mine damer og herrer, De kan være rolig, hr. formand, vi vil være Europa-Parlamentets dårlige samvittighed, dets årvågne kritiker, den utrættelige forsvarer for de europæiske folk og nationer, som har sikret vores kontinents og vores civilisations storhed.

(Bifald fra gruppen)

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! Halvdelen af vores embedsperiode ligger bag os, og for mange af os er det vores første erfaring med europæisk politik på højt plan. Det vil være hensigtsmæssigt at overveje situationen og evt. også overveje, hvad vi ønsker at opnå, og hvad det er lykkedes os at opnå.

Hvis man ser på Europa-Parlamentets aktiviteter og alle forordningerne, direktiverne og henstillingerne, som vi har vedtaget for EU's medlemsstater og borgere, er det mit indtryk, at vi har ydet en god og effektiv indsats til fordel for EU's vælgere. For at opnå positive resultater skal vi imidlertid være realistiske omkring situationen og de resultater, som vi ikke har opnået, og de af borgernes forventninger, som vi ikke har opfyldt. Den største fejl er efter min opfattelse, at de 10 nye medlemsstater ikke accepteres i tilstrækkelig grad. Det er særlig tydeligt i relation til nøglepositioner, hvor vi er meget dårligt repræsenteret, i relation til det lille antal EU-borgere, der arbejder i Kommissionen og vores næsten manglende repræsentation i EU-organerne, for ikke at nævne det faktum, at vores borgere besidder de dårligste stillinger. Jeg prøver at retfærdiggøre situationen med vores mangel på erfaring på EU-plan. Det er imidlertid ikke længere sandt, og jeg håber, at situationen kan afhjælpes i anden halvdel af perioden. Det er ikke et spørgsmål om at fremhæve enkeltpersoner, men hovedsageligt et spørgsmål om at acceptere de 10 nye medlemsstater som ligeværdige partnere, ikke blot med hensyn til deres forpligtelser, men også deres rettigheder.

Vi har fastsat som en vigtig målsætning at være en global leder og klare os i konkurrencen med andre store globale aktører som USA og Kina. Realiteten er dog en anden. EU kan ikke opfylde de målsætninger, som er fastlagt. Tiden går, og vi er ikke kommet videre med forfatningstraktaten, selv om vi ved, at vedtagelsen af en forfatning vil være en fordel for EU. Konkurrenceevnen afhænger af vores udvikling inden for moderne teknologi, og alligevel forlader unge forskere, læger og ingeniører Europa hver dag på grund af manglende støtte.

De går de sidste dage af Deres formandskab for Parlamentet i møde. Jeg ønsker at udtrykke min taknemmelighed og respekt for Deres indsats i en meget krævende periode, som har omfattet tiltrædelsen af de 10 nye medlemsstater. De har håndteret mange udfordrende situationer med forståelse og fatning, og De har vist, at De er villig til at lytte tålmodigt til andre. Jeg ønsker Dem held og lykke i både Deres arbejds- og privatliv. Det er en betydningsfuld dag for EU, ikke blot på grund af udskiftningen af personerne i topposterne i Parlamentet, men også fordi det er i dag, at Nice-traktatens målsætninger er opfyldt med Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU. Hermed afsluttes en meget vigtig periode med politiske ændringer i Europa. Jeg ved af egen erfaring, hvor længe det har taget, og hvor udmattende det har været at nå frem til denne dag. Opfyldelsen af tiltrædelseskriterierne har også nødvendiggjort vedtagelsen af strenge og ofte upopulære foranstaltninger. Vi har dermed lagt en vigtig periode bag os. Deres deltagelse i Parlamentet vil imidlertid afhænge af en aktiv tilgang, og til dette formål kan de erfaringer, som de 10 nye medlemsstater har opnået i den foregående periode, være en fordel.

En varm velkomst til alle, hvis handlinger og intentioner har været retfærdige og dybfølte. Jeg ønsker Dem styrke, mod og succes.

  Ignasi Guardans Cambó (ALDE). - (ES) Hr. formand! Lad mig bruge et halvt minut på at påpege, at nu, hvor De forlader posten som formand for Parlamentet, og hvor De har hyldet alle parlamentsmedlemmerne, er det kun de spanske medlemmer fra Folkepartiet, der har nægtet at deltage i bifaldet.

Som valgt i Spanien, og jeg stemte heller ikke på Dem, vil jeg gerne beklage denne holdning, for på denne måde involverer de Parlamentet i en opsplitning, som finder sted i deres hjemland, og som vedrører langt alvorligere spørgsmål.

Jeg vil gerne offentligt beklage og fordømme dette og lykønske Dem, desuagtet vores uoverensstemmelser, ligesom andre kolleger fra andre politiske partier har gjort, og beklage den holdning, som medlemmerne af det spanske Folkeparti lægger for dagen ved at blive siddende, mens hele Parlamentet gav Dem et stående bifald.

  Jean-Claude Martinez (ITS). -

(Taleren talte på henholdsvis catalansk og valencisk)

  Formanden. - Mange tak. Desværre kommer Deres ord ikke med i protokollen, for De har ikke anvendt et fællesskabssprog, men jeg har forstået Dem fuldstændigt. Men Deres formål var formentligt ikke at komme med i protokollen, men at give udtryk for Deres hengivenhed ved at anvende mit modersmål, og det takker jeg Dem for.

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Stemningen i mødesalen blev helt klart bedre, da vores nye kolleger fra Rumænien og Bulgarien trådte ind i salen, og de blev båret frem af en stolt og varm følelse. Vi har dog også mærket en mere ubehagelig stemning fra de nationalistiske ekstremister og de xenofobiske kræfter, som desværre eksisterer rundt omkring i Europa.

(Bifald)

Det er en påmindelse om den grundlæggende opgave, som vi deler trods partipolitiske holdninger, med henblik på at forsvare og forbedre demokratiet i Europa.

Det glæder mig meget på vegne af Kommissionen at kunne byde de 53 nye bulgarske og rumænske medlemmer af Europa-Parlamentet, som deltager i mødet i dag, velkommen.

Bine aţi venit, Rumænien!

Добре дошли, Bulgarien!

Mange af de nye medlemmer har allerede deltaget i Parlamentets møder som observatører i over et år, og jeg er sikker på, at De hurtigt vil blive fortrolig med den måde, som Parlamentet fungerer på. De vil bidrage til arbejdet og berige diskussionerne og udvekslingen af synspunkter med de politiske grupper, udvalgene samt her i mødesalen. Kommissionen og Kommissionens tjenestegrene ser frem til samarbejdet.

Vi, der er repræsentanter for EU's institutioner, har et stort ansvar over for befolkningen i Rumænien og Bulgarien og realiseringen af deres håb for fremtiden. Vi skal gøre vores bedste for at leve op til deres forventninger og bevise, at deres tro på europæisk integration kan realiseres, og vi skal gøre en indsats for at styrke Europa som helhed.

Deres rolle som parlamentsmedlemmer er afgørende for et vellykket medlemskab for Rumænien og Bulgarien, og kommunikation er nøglen til alt. Læg derfor stor vægt på lokale forhold, og indled en dialog med borgerne i Deres valgkreds. Lyt til borgerne og vis dem, hvordan De kan tage højde for deres synspunkter og bekymringer. Brug tid på at forklare, hvordan EU fungerer, og hvordan EU's politikker har virkning på borgernes dagligdag, og forsøg at give et realistisk billede af, hvad Europa betyder, og hvad det betyder at være europæer.

Den 1. januar 2007 var et historisk øjeblik for os alle, ikke blot for Dem, de 53 nye medlemmer af Europa-Parlamentet, som endelig kunne opleve, at Bulgarien og Rumænien tiltrådte EU, men også for os andre, idet EU's femte udvidelse, som har bidraget til fred, fremgang, stabilitet og demokrati i Europa, blev afsluttet med Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse.

De har under denne lovgivende forsamling spillet en betydelig rolle i indsatsen for at sikre integrationen af de 162 medlemmer fra de 10 nye medlemsstater i Europa-Parlamentets arbejdsprocedurer. De har endvidere hjulpet de rumænske og bulgarske observatører med at finde sig til rette både i Bruxelles og Strasbourg. Jeg ønsker på vegne af Kommissionens formand, hr. Barroso, og den øvrige kommission at takke Dem for Deres fantastiske samarbejde med vores to institutioner under Deres formandskab, som startede med genforhandlingen og opdateringen af rammeaftalen, samt Deres stærke personlige engagement, Deres stærke politiske engagement og utrættelige bestræbelser på at øge Parlamentets ansvar for at fremme det europæiske projekt og forsvare vores fælles værdier. De har gjort et stort indtryk på Parlamentet med den indsats, De har ydet for at nå til enighed om det finansielle overslag, som formand for det midlertidige udvalg, i forbindelse med Deres personlige initiativ til reformering af Europa-Parlamentets arbejdsprocedurer og Deres besøg i tredjelande, hvor De har ydet en utrættelig indsats til fremme af pluralisme og demokrati. De overlader en forsamling til Deres efterfølger, som inden for de sidste to et halvt år har vist, at Parlamentet er en pålidelig og kompetent partner, og som påtog sig rollen som medlovgiver med autoritet, både da der skulle indgås et kompromis om direktivet om tjenesteydelser, og da institutionerne forhandlede den vigtige aftale om lovgivningen om kemikalier.

I Deres tiltrædelsestale i 2004 nævnte De, at Deres engagement og tro på demokratiet som formand for Europa-Parlamentet ville blive forenet med Deres tro på Europa.

Personligt håber jeg, at dette engagement vil være lige så stort i mange år fremover. Jeg ønsker endvidere helt personligt at nævne, hvor stolt jeg er over at have været sammen med Dem ved flere lejligheder, når vi har stået over for unge mennesker, og hvor imponeret jeg har været over den måde, hvorpå De har håndteret sådanne situationer. Jeg har som mange andre forsøgt at lære spansk og ønsker derfor at sige:

(ES) Tak for alt, og jeg ønsker dig held og lykke med udøvelsen af dine nye opgaver.

10. Modtagne dokumenter: se protokollen

11. Skriftlige erklæringer og mundtlige forespørgsler (modtagne dokumenter): se protokollen

12. Andragender: se protokollen

13. Tekster til aftaler sendt af Rådet: se protokollen

14. Reaktionen på Parlamentets beslutninger: se protokollen

15. Dagsorden for næste møde: se protokollen

16. Hævelse af mødet

(Mødet hævet kl. 19.45)