Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand! Måske informerede vi Dem ikke rettidigt. Det drejer sig om den seneste betænkning fra fru Hedkvist Petersen om et emne, der altid har interesseret hende meget, nemlig trafiksikkerhed. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke fru Hedkvist Petersen for det arbejde, hun har ydet her i Parlamentet de seneste år.
(Bifald)
Formanden. - Fru Hedkvist Petersen, et så livligt bifald berettiger mig til at komme med en særlig hjertelig tak for det arbejde, De har udført, og til at ønske Dem held og lykke på alle måder. Jeg viderebringer Dem de hjerteligste lykønskninger med denne udmærkede betænkning og ønsker Dem personligt held og lykke.