Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 18. januar 2007 - Strasbourg

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Luisa MORGANTINI
Næstformand

(Mødet åbnet kl. 10.00)

  Formanden. - Jeg erklærer mødet for åbnet.

Jeg er meget glad for, at jeg blev valgt. Det er første gang, at jeg har forsædet i Europa-Parlamentet. Efter min mening er det helt grundlæggende og stærkt symbolsk, at jeg åbner dette møde med en forhandling om ligestilling mellem kønnene og om lighed. Det skal siges, at Parlamentet har gjort betydelige fremskridt i den retning, og det håber jeg, at vi bliver ved med at gøre.

2. Modtagne dokumenter: se protokollen

3. Ligestilling mellem kvinder og mænd i udvalgsarbejdet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Anna Záborská for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd i udvalgsarbejdet (2005/2149(INI)) (A6-0478/2006).

  Anna Záborská (PPE-DE), ordfører. - (SK) Fru formand! I de seneste par år har spørgsmålet om kvinders værdighed og deres mission fået en ny dimension. Det er især tydeligt inden for rammerne af EU's horisontale politikker, der er formet af Lissabon-strategien, f.eks. politikkerne rettet imod den demografiske udfordring og balancen mellem familie- og arbejdslivet samt politikkerne til bekæmpelse af vold imod kvinder.

Anerkendelse af, at der er forskel på kvinder og mænd, men at de samtidig supplerer hinanden, kan bidrage betydeligt til at fremme demokrati og parlamentarisme til fordel for EU's borgere. Frihed betyder mere end blot fri konkurrence, som Angela Merkel, min yndlingspolitiker, understregede i går. Kvinder har en særlig værdi i en bred og tydelig sammenhæng, som hovedsageligt er inspireret af beskyttelsen af menneskerettighederne. På den ene side er det på grund af kvindernes værdi som mennesker med ret til respekt for deres grundlæggende værdighed. På den anden side er det på grund af deres kvindelighed, uanset kulturel sammenhæng eller spirituelle, psykiske eller fysiske egenskaber, f.eks. alder, sundhed, uddannelse, job eller civilstand.

Betænkningen om integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd i udvalgsarbejdet er resultatet af et samarbejde i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling under den første halvdel af denne periode. Betænkningen blev enstemmigt vedtaget på udvalgsplan, og det er jeg meget taknemmelig over. I Parlamentets udvalg kan vi ikke ofte glæde os over den slags fælles triumfer eller fordele af en så målrettet strategi. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling er det vigtigste instrument til støtte af den indsats, som skal ydes af de øvrige udvalg, for at sikre ligestilling mellem kvinder og mænd.

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling har lanceret den første metodologiske model, der kan anvendes til at evaluere præstationen i alle Parlamentets udvalg. Modellen er beskrevet i begrundelsen. Oplysningerne i de spørgeskemaer, som udvalgene har udfyldt, og som svarede til vores undersøgelse, blev gennemgået omhyggeligt af sekretariatet i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. Hvis alle udvalg havde udfyldt skemaet, ville evalueringen have været mere omfattende. Alle udvalg skal følge vores henstillinger. Efter drøftelser i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling blev en række ændringsforslag vedtaget, der styrker indholdet i betænkningen. Jeg ønsker imidlertid at dvæle ved de tre ændringsforslag, der vedrører punkt 8, 21 og 22. Disse ændringsforslag vil efter min opfattelse underminere de beføjelser, som er tillagt Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, og er ikke helt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets forretningsorden.

Jeg bifalder især, at udarbejdelsen at denne betænkning har sat en pluralistisk debat i gang i Parlamentet, hvor betydningen af det tilgrundliggende problem fremhæves. Jeg ønsker at takke alle de af mine kolleger, både mænd og kvinder, som har været aktivt involveret i denne proces, og som har hjulpet med udarbejdelsen af betænkningen.

  Lívia Járóka, for PPE-DE-Gruppen. - (HU) Fru formand! I betænkningen, der er udarbejdet af udvalgets formand, fru Záborská, opfordres vi til at opnå yderligere resultater inden for Parlamentet i forbindelse med det mest grundlæggende europæiske spørgsmål - den fælles målsætning for ligestilling mellem mænd og kvinder - i forhold til fordeling af ansvarsområder og opgaver inden for de eksisterende udvalg i Parlamentet. Spørgsmålet og den måde, som spørgsmålet er formuleret på, er langt fra utvetydigt, selv inden for Parlamentet, som tidligere perioder og også den seneste periode har vist. Det er muligvis derfor, at problemet endnu ikke er løst, selv om Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling i den senere tid har ydet en stor indsats for at evaluere og ændre situationen.

Integrering af princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd i vores samfund, formidling af princippet til alle EU-borgere, bekæmpelse af de etablerede stereotyper, den frugtbare anvendelse af kvinders evner og viden og reelle lige muligheder er stadig meget fjerne målsætninger i Europa. Ordføreren kritiserer denne situation meget skarpt i forhold til Parlamentet.

Erfaringen viser, at Parlamentets skepsis med hensyn til spørgsmålet om ligestilling mellem kvinder og mænd i mange tilfælde er konsekvensen af den omstændighed, at lige muligheder stadig betragtes som en kamp af langt de fleste mennesker, hvor den ene gruppe - i dette tilfælde mænd - afgiver magt og privilegier til fordel for den anden gruppe - i dette tilfælde kvinder.

Europa-Parlamentet er en institution, der skal foregå med et godt eksempel, og Parlamentet kan kun opretholde og styrke denne position, hvis vi i vores daglige parlamentariske arbejde fuldt ud repræsenterer - også i vores udvalg - de principper og direktiver, som vi kæmper for at realisere på europæisk plan, og som vi fastsætter som standarder for medlemsstaterne.

Vi ønsker, at så mange kvinder som muligt er repræsenteret i udvalgene. De politiske partier i Europa skal yde en indsats for at fremme deltagelsen af kvinder inden for politik og få flere kvinder valgt ind, og i Parlamentet skal vi fremme og muliggøre mere retfærdig og ligeværdig repræsentation af kvinder. Parlamentet skal foregå med et godt eksempel. Vi skal på alle politiske områder, fra planlægning til evaluering og i alle praktiske spørgsmål i forhold til Parlamentet fokusere på at fremme lige muligheder for mænd og kvinder. Spørgsmålet om udvalgspladser og det europæiske år for lige muligheder for alle er efter min opfattelse en fremragende anledning til at fokusere på dette.

  Britta Thomsen, for PSE-Gruppen. - Fru formand! Undskyld min forsinkelse, men det skyldtes, at jeg skulle tale et andet sted. Jeg vil gerne starte med at takke ordføreren for denne meget vigtige betænkning, og jeg vil sige, at det er nødvendigt, at vi tager det her alvorligt. Vi har lige været vidner til, at vi har valgt 14 næstformænd her i Parlamentet, hvoraf kun tre er kvinder. Vi er i gang med at vælge udvalgsformænd og næstformænd til alle Parlamentets udvalg, og jeg mener, at vi bør have en politik omkring gentlemanstreaming, hvad angår vores egne politiske udpegelser. Mange tak for det arbejde, der er gjort med betænkningen. Jeg håber, at det vil blive fulgt op.

  Siiri Oviir, for ALDE-Gruppen. - (ET) Fru formand! Jeg vil først og fremmest ønske Dem held og lykke med den nye og betydningsfulde post. 2007 er det europæiske år for lige muligheder for alle og derfor et år for os alle, både mænd og kvinder.

Vi drøfter i dag integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd i udvalgsarbejdet. Og jeg ønsker at henlede opmærksomheden på, at det er det første dokument i det politiske arbejde i Parlamentets udvalg, som indeholder en konkret evaluering af integrering af ligestilling.

Jeg ønsker i denne sammenhæng at takke ordføreren, Anna Záborská, for den fremragende betænkning.

Om et par måneder vil vi fejre, at det er 50 år siden, at Rom-traktaten blev undertegnet. I medfør af artikel 2 i traktaten er det fastsat, at Det Europæiske Fællesskab har til opgave at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder som grundlæggende princip - og jeg understreger, at der ikke kan herske nogen tvivl om, at det er EU's opgave at fremme dette grundlæggende princip.

Konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er undertegnet af alle EU's medlemsstater. Jeg ønsker så at spørge om, hvorfor vi ikke gennemfører konventionen? Hvorfor har vi ikke en tilsynsmekanisme og effektive foranstaltninger til gennemførelse og sikring af de beslutninger, der er truffet?

Disse beslutninger blev truffet for et halvt århundrede siden. Parlamentet udarbejder stadig nye dokumenter om samme emne hvert år, hvori der understreges, argumenteres og stilles krav. I det dokument, der drøftes i dag, skal vi imidlertid erkende, at kvinder i 2007 stadig er underrepræsenteret i vores egen parlamentariske administration i de organer, der træffer politiske beslutninger.

Endelig ønsker jeg at opfordre alle de øverste ledere inden for europæisk politik til at være målrettede og sætte en stopper for dette spild af potentiale og allerede begrænsede menneskelige ressourcer. Vi skal i vores handlinger acceptere kvinder på lige fod med mænd, uanset om det drejer sig om politiske beslutninger eller indtægter.

Ligestilling skal være lovbestemt, ikke blot i teorien, men også i praksis. Ligestilling er også være nøglen til den vellykkede gennemførelse af Lissabon-strategien.

  Formanden. - De lykønskede mig, og jeg vil gerne lykønske de få mænd, der er til stede her i salen ved denne forhandling om ligestilling mellem kønnene. Jeg anser nemlig deres tilstedeværelse for at være absolut nødvendig for at bekæmpe den diskrimination, der stadig finder sted.

  Roberta Angelilli, for UEN-Gruppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Et stort tillykke med Deres første dag som formand!

Når det gælder kvinders rettigheder, er der dog stadig meget, der skal gøres. Vi har et langt parlamentsarbejde bag os. Netop derfor ved vi, at det bliver vigtigere og vigtigere med en ægte medtagelse af kønsaspektet i udvalgsarbejdet, og dette skal ske på en effektiv og operativ måde. Hvis vi kigger på kendsgerningerne, er der mange problemer, som skal løses, og tallene taler for sig selv. Det er stadig alt for svært for kvinder at få adgang til og deltage i det politiske og institutionelle liv, for ikke at tale om de mange uløste problemer, der eksisterer med hensyn til en konkret forening af arbejdslivet og familielivet. Netop derfor - nemlig for at forsøge at fjerne ulighederne - er det nødvendigt med en klar indsats i alle EU's foranstaltninger og politikker.

Desuden var det rigtigt af ordføreren - som jeg gerne vil takke for hendes glimrende arbejde - at understrege, at der endnu ikke i tilstrækkelig grad eksisterer en kultur, som fremmer kvinders deltagelse i det politiske liv. Jeg vil gerne nævne et eksempel, nemlig at der i Italien ikke er nogen lovgivning om de såkaldte kvindekvoter. Personligt er jeg ikke sikker på, at kvoter nødvendigvis er det bedste system. I Italien har de partier - f.eks. det parti, som jeg tilhører - der frit har valgt at medtage flere kvinder på valglisterne, dog under alle omstændigheder kunnet konstatere, at der er kommet flere kvinder i parlamentet. Dette er positivt, og det er et eksempel på god praksis, som bør eksporteres og indføres på fællesskabsniveau. Til sidst vil jeg sige, at jeg forventer, at alle EU-institutionerne og navnlig det tyske formandskab igen retter opmærksomheden mod kvinderne og indfører en egentlig europæisk familiepagt.

  Satu Hassi, for Verts/ALE-Gruppen. - (FI) Fru formand! Jeg ønsker også at takke ordføreren, fru Záborská, for den fremragende betænkning. Jeg ønsker endvidere at lykønske formanden med posten.

Det er meget positivt, at Parlamentet har fastsat, at integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd er obligatorisk i udvalgene. Det er en proces, der vil tage lang tid, og det er vigtigt, at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling står for projektet. Jeg ved, at der også er personer i Parlamentet, som er skeptiske i denne sammenhæng, og det er efter min opfattelse i langt de fleste tilfælde disse personer, der har brug for oplysning om ligestilling.

Da jeg blev gjort ansvarlig for dette spørgsmål i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, anmodede jeg Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om at specificere de opgaver, som skal løses i forbindelse med integrering af ligestilling, og udvalget udarbejdede et meget velkomment og informativt spørgeskema. Jeg udarbejdede et indledende forslag til Miljøudvalget baseret på dette spørgeskema. Der er stadig ikke truffet en endelig afgørelse herom, men jeg vil f.eks. foreslå på udvalgsplan, at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling hvert år fører statistik over fordelingen af mænd og kvinder blandt koordinatorerne og ordførerne og i Sekretariatet. Jeg vil endvidere foreslå, at der iværksættes et pilotprojekt til fremme af integrering især og til identifikation af de områder, hvor der bør være forstærket samarbejde med Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. Udvalget bør efter min opfattelse udarbejde mere konkrete beslutningsforslag end disse til drøftelse i Parlamentet om de foranstaltninger, som udvalgene skal træffe. Jeg mener, at der skal fokuseres så effektivt som muligt på spørgsmålene, således at man på plenarforsamlingen både kan fastlægge bindende beslutninger og henstillinger om den strategi, der skal følges på udvalgsplan.

Endelig ønsker jeg at gøre opmærksom på, at de politiske grupper også skal fokusere på integrering af ligestilling mellem mænd og kvinder. Det er de politiske grupper, som vil spille den største rolle i beslutningen om, hvordan ligestillingen skal iværksættes i fordelingen af udvalgspladser, herunder formænd og næstformænd, i forhandlingerne mellem grupperne.

  Eva-Britt Svensson, for GUE/NGL-Gruppen. - (SV) Tak, fru formand! Mine allervarmeste lykønskninger med det nye hverv som næstformand. Det glæder mig rigtig meget!

I den aktuelle betænkning konstateres det, med rette, at der stadig er en ubalance mellem kvinder og mænd på alle områder i samfundslivet. Vurderingen af, hvordan udvalgene hidtil har levet op til Parlamentets beslutning om, at ligestillingen mellem kvinder og mænd altid skal være ledetråden for vores arbejde, viser - ikke særligt forbavsende - at der stadig er rigtig meget at gøre, før vi kan sige, at ligestillingen virkelig er integreret i vores arbejde. Det her er ingen nyhed. Vi er mange, som stort set hver dag i vores arbejde oplever mangel på ligestilling og lige vilkår mellem kvinder og mænd. Det er ikke kun noget, der optræder i Europa-Parlamentet. Vi tvinges til at konstatere, at den økonomiske og politiske magt, hvad enten vi taler om parlamentarisk arbejde eller om, hvordan samfundet fungerer generelt, i praksis stadig er det ene køns, dvs. mændenes, domæne. Selv om vi ofte taler om, hvor vigtigt det er med ligestilling, er det betydeligt lettere at tale om ligestilling end at gennemføre den i praksis.

Vi har brug for forskellige instrumenter til at kunne gennemføre og arbejde med ligestillingsspørgsmålene. Uddannelse og viden er eksempler på sådanne instrumenter. Vi skal tydeliggøre magtstrukturerne for at kunne påvirke tingene. Derfor ser vi frem til ligestillingsinstituttets arbejde, som kan give os instrumenter såsom kønsopdelt statistik, videndeling osv. Et andet vigtigt værktøj, når det handler om ligestilling, er uddannelse. Det er vigtigt, at vi lader tjenestemændene fortsætte med videreuddannelsen inden for integrering af ligestillingen mellem kvinder og mænd. Men mindst lige så vigtigt er det, at også Europa-Parlamentets medlemmer får undervisning i ligestilling. Det forholder sig ikke sådan, at vi politisk tillidsvalgte som en selvfølge har tilstrækkelig viden inden for ligestilling og integrering af ligestilling mellem mænd og kvinder. Men det kan vi gøre noget ved. Vi kan stemme for et forslag i betænkningen om, at undervisning i ligestilling for samtlige medlemmer skal tilrettelægges inden næste valgperiode. Stem for dette i betænkningen! Tak.

  Derek Roland Clark, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! Beklageligvis har den foregående taler tilsyneladende netop nævnt, at mange stillinger inden for politik går til det stærkere køn - mænd. Hun har tydeligvis aldrig mødt Margaret Thatcher!

Hvorfor kan disse betænkninger ikke udarbejdes med almindeligt sprogbrug? Termerne "integrering af ligestilling" går igen i hele betænkningen, hvad er det? Er det en eller anden form for politisk korrekthed? I punkt 16, som omhandler opslag om ledige stillinger i EU-institutionerne, er det fastsat, at "der tages højde for" ligestillingsaspektet. Betyder det, at der skal være specifikke stillinger til mænd og specifikke stillinger til kvinder?

I punkt 1 kræves "ligestilling mellem mænd og kvinder (...), der ikke sætter kvinder og mænd op mod hinanden". Betyder det, at mænd og kvinder ikke kan ansøge om samme stilling i tilfælde af, at de dermed sættes op mod hinanden?

I betragtning A er det fastsat, at nogle udvalg "aldrig interesserer sig for" integrering af ligestilling. Hvad skal vi dog gøre ved det? Men vent lidt, der er også nogle fakta og tal, der hører sammen med denne påstand. I betragtning F henvises der til den "stadige stigning i procentdelen af kvinder i Parlamentet, der er steget fra 17,5 % i 1979 til 30,33 % i 2004". Men i betragtning G fastsættes det imidlertid, at "kvinder er underrepræsenteret i ansvarsfulde funktioner" i Parlamentets politiske beslutningsorganers administration, når der skal træffes politiske beslutninger. Vi nærmer os omvendt diskrimination. Alle former for diskrimination er ikke blot negativ, men må da også være i strid med de principper, som EU står for.

Derefter nævnes de uundgåelige kvoter, men der tales også om respekten for kvinders værdighed i betænkningen. I Storbritannien har andre politiske partier kandidatlister udelukkende for kvinder. Hvordan kan det være værdigt over for kvinder? Vores parti har ikke sådanne kvoteordninger. Hvad vil der ske i en sådan situation, som overvejes her, hvis der ikke er nok ansøgninger fra kvinder til at opfylde kvoten? Skal stillingen så ikke besættes?

Jeg forestiller mig, at nogle vil tænke, at de har at gøre med en ekstremt chauvinistisk person - men sådan forholder det sig ikke. Jeg er lærer, jeg har undervist i 39 år og haft et glimrende samarbejde med mange kvinder. Jeg har arbejdet for kvinder inden for lærerfaget - uden problemer. Jeg har respekteret dem alle. Jeg mener ganske enkelt, at der ikke bør være forhindringer for kvinder med henblik på uddannelse, og at de skal ansøge om job på lige fod med mænd. Alt andet - som denne betænkning - vil være nedværdigende for kvinder, og enhver kvinde med respekt for sig selv vil finde betænkningen fornærmende. Jeg vil opfordre medlemmerne til at forkaste betænkningen.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Fru formand! I 1993 blev det i FN's Generalforsamling i Wien for første gang fastsat, at princippet om menneskerettigheder omfattede kvinders rettigheder, og at beskyttelsen af disse rettigheder var en prioriteret målsætning.

På Beijing-platformen for handling blev ligestilling mellem kvinder og mænd senere anerkendt som en vigtig målsætning, og der blev identificeret 12 kritiske områder. Jeg ønsker blot at nævne et par af disse områder: Kvinder og fattigdom, uddannelse, kvinder og sundhed, vold imod kvinder, væbnede konflikter, kvinder og massemedier, kvinders deltagelse i beslutningsprocesser og i politiske og sociale strukturer.

Til trods for de mange institutioner, der yder en aktiv indsats i gennemførelsen af disse instrumenter, herunder FN, Europarådet, OSCE og EU, kan man konkludere, at ligestilling i dag kun er gennemført i teorien, ikke i praksis.

Vi vælger ofte som undskyldning at fokusere på procentdelen af kvinder i de forskellige organisationer. Men vi erkender ikke, at disse procentdele hovedsageligt afspejler ansættelser i en institution på et plan langt under ledelsesplan. Jo højere ledelsesplan, jo færre kvinder. Jeg mener, at det gode gamle princip også gælder i dette tilfælde. Hvis vi ønsker at ændre noget, skal vi starte med os selv. Det er måske derfor, at betænkningen fra min kollega, fru Záborská, er så betydningsfuld.

I Europa-Parlamentet kan vi også hævde, at den procentvise repræsentation af kvinder er større i forhold til tidligere. Vi bør dog erkende, at kvinder typisk besidder de mindre betydningsfulde stillinger, både i Parlamentet og sekretariaterne. Jeg vil faktisk gå så vidt som til at hævde, at vi inden for sekretariaterne har gennemført ligestillingen mellem kvinder og mænd fuldt ud, da der er et flertal af kvinder. Men betyder det så, at de gamle fordomme om, at kvinder er gode hustruer, mødre, elskerinder, sekretærer, kokke eller endda rengøringsassistenter, men ikke chefer, stadig trives i bedste velgående i Parlamentet? Det er beklageligt, at det eneste indlæg fra et mandligt medlem af Parlamentet, har været den type indlæg, som vi har oplevet så ofte før.

  Edit Bauer (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Jeg vil også ønske Dem tillykke med formandsposten. Det er muligvis et godt tegn, at De er formand for netop denne forhandling.

Jeg ønsker at udtrykke min beundring for ordføreren, som med stor klarhed i betænkningen beskriver, hvordan lige muligheder gennemføres i Parlamentet. Hun hævder ikke, at der ikke kan gøres mere i Parlamentet vedrørende fremme af lige muligheder. Tværtimod understreger hun, at integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd er fint formuleret og afspejlet i beslutninger, som Parlamentet har vedtaget, samt direktiver, som EU har vedtaget, og at det endvidere er institutionaliseret i arbejdsgrupperne og udvalgene. Med hensyn til gennemførelsen heraf har interessen for emnet dog været begrænset til udvalg, der har forpligtet sig til at oplyse og uddanne deres sekretariater om integrering af ligestilling. Der er tilsyneladende nogle af mine kolleger, som også har brug for oplysning på dette område.

Jeg ønsker at henlede opmærksomheden på den omstændighed, at vi i Parlamentet ofte har en tendens til at undervurdere virkningerne af de problemer, der skal løses. Aldring i Europa vil være et umuligt problem at løse, medmindre vi reviderer vores tilgang til integrering af ligestilling. Der er ingen tvivl om, at det ikke er tilstrækkeligt at gennemgå og modernisere pensionsordningerne. I øjeblikket findes de grundlæggende problemer tilsyneladende på to planer samtidig. For det første medfører den politiske elites filosofiske tilgang indirekte diskrimination på grund af anvendelsen af det såkaldte borgerlige princip, som helt tydeligt resulterer i diskrimination og mangel på lige muligheder. For det andet er der absolut ingen praktiske initiativer med det formål at forene kravene til arbejdslivet med kravene til familielivet, som skaber dramatiske forskelle i de muligheder, der er til rådighed for mænd og kvinder som følge af de eksisterende stereotyper, der er så vanskelige at overvinde.

I lyset af den alvorlige udfordring, som Europa står over for på grund af de demografiske ændringer, er det min klare opfattelse, at Parlamentet bør forstærke samarbejdet med de nationale regeringer vedrørende spørgsmål om integrering af ligestilling. Det europæiske år for lige muligheder for alle er efter min opfattelse en glimrende anledning til at forstærke dette samarbejde.

  Lissy Gröner (PSE). - (DE) Fru formand! Det glæder også mig, at De har forsædet i dag. Hjertelig tillykke med valget. Vi har hidtil ført debatten uden Kommissionen og Rådet, og det har også været den rigtige måde at gøre det på. Det drejer sig om integrering af ligestillingen mellem kvinder og mænd i udvalgsarbejdet og helt konkret om den første interimsbetænkning i forbindelse med Gröner-betænkningen fra 2003.

I denne betænkning gives der virkelig gode forslag til, hvordan vi bør gennemføre integreringen af ligestillingen kvinder og mænd i Parlamentet. Det var korrekt at beskæftige sig med dette emne, men jeg frygter lidt, at vi har forpasset en chance, fordi alle snakker om alt mellem himmel og jord og ikke om det, vi kan gøre her i Europa-Parlamentet.

Hvad er der sket med det daværende punkt 1, nemlig handlingsplanen for en politik for integrering af ligestillingen mellem kvinder og mænd, altså ligestillingen overalt i alle vurderinger, analyser og nye koncepter for ligestillingen mellem kvinder og mænd i Parlamentet? Her er der stadig et meget stort underskud. Der mangler en konkret handlingsplan.

Dernæst er der punkt 2: prioriteter, gruppen på højt plan om ligestilling mellem kvinder og mænd. Denne arbejdsgruppe har ydet et virkelig godt stykke arbejde, og fremgangsmåden har været rigtig, fordi der blev udarbejdet betænkninger i alle udvalg. Næstformændene i udvalgene har også - som vi har hørt fra Miljøudvalget - til dels ydet et virkelig godt stykke arbejde, men indimellem har deres arbejde været latterligt.

Hvad er der blevet af vores krav, der går på "kvinder i Parlamentets beslutningstagende organer"? Vi har ikke taget nogen konkrete skridt for, at det skal blive virkelighed. Grupperne og de nationale delegationer har ikke taget kravet lige alvorligt, og der foreligger ikke nogen god strategi.

Hvordan ser analysen af budgetproceduren ud? Heller ikke på dette område har vi taget nogen konkrete skridt. Politikken for kønsbudgettering bør egentlig konkretiseres. Hvilke fremskridt har vi opnået med hensyn til en effektiv presse- og informationsstrategi - noget andet, vi krævede i 2003? Også på dette område er der stadig et stort underskud.

Hvis vi nu foretager en god analyse og en god vurdering, håber jeg meget, at vi får hjælp til vurderingen i udvalgene fra det i mellemtiden vedtagne Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder.

Men hvordan det ser ud i grupperne, i delegationerne og med hensyn til det politiske indhold, dét siger betænkningen desværre alt for lidt om. Derfor kunne jeg godt tænke mig, at vi fik en mere ambitiøs tilgang, at det lykkes os at opnå virkelige aftaler inden 2009 - hvor der skal være valg - der gør det muligt at integrere ligestillingen mellem kvinder og mænd og at få kvinder i ledende positioner.

Jeg vil gerne takke for Deres arbejde. Men vi skal gøre os store bestræbelser for at komme tæt på det mål, vi satte os i betænkningen fra 2003!

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Fru formand! Ligestilling mellem kvinder og mænd i EU er en af de vigtigste demokratiske værdier, hvorved der opnås frihed til personlig udfoldelse og medmenneskelige kontaktforhold på grundlag af fuld ligestilling. Denne værdi eksisterer endnu ikke fuldt ud. Kvinder forskelsbehandles stadig i forbindelse med ansættelser, og de modtager en mindre løn end mænd for det samme arbejde. Spørgsmålene om ligestilling mellem kvinder og mænd og en integreret holdning til ligestilling er mange og aktuelle, både på nationalt plan og på EU-plan. Jeg ønsker at takke Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling for at have iværksat denne undersøgelse og udarbejdet en betænkning om en integreret holdning til ligestilling mellem kvinder og mænd i udvalgsarbejdet. Udvalgene blev evalueret på grundlag af et udfyldt spørgeskema, som afspejlede alle udvalgenes holdninger og aktiviteter i udformningen af ligestillingsstrategier med gennemførelse af en integreret holdning til ligestilling og høringer og samarbejdsaktiviteter vedrørende ligestilling. I Udvalget om Udvikling og Samarbejde, hvor jeg er ansvarlig for spørgsmål om integrering af ligestilling, har der ikke været særlige drøftelser. Udvalget arbejder mere med spørgsmål om ekspertise og høringer i forhold til ngo'er og udviklingslande.

Det er min opfattelse, at de største vanskeligheder forbundet med ligestilling findes på udvalgsplan på grund af Parlamentets anvendelse af d'Hondt-systemet. Ved anvendelse af dette system, selv når 30 % af parlamentsmedlemmerne er kvinder, har kvinderne fra de mindre grupper i praksis en meget lille chance for at udarbejde en betænkning eller udtalelse. Systemet forhindrer endvidere kvinderne i at vise deres dygtighed og udtrykke deres synspunkter om spørgsmål, der er vigtige på nationalt plan, på EU-plan og globalt. Selv om systemet i sig selv er fastsat med henblik på at give små grupper mulighed for at præsentere lovgivningsdokumenter, er det i realiteten vanskeligt at gennemføre i praksis. Under overvågningen af gennemførelsen af en integreret holdning til ligestillingsspørgsmålet skal spørgsmålet behandles i en bredere sammenhæng - i sammenhæng med Europa-Parlamentets forretningsorden, som skal forbedres.

  Jan Tadeusz Masiel (UEN). - (PL) Fru formand! Naturen bestemte, at der skal være to mennesketyper, en mand og en kvinde, selv om de har samme værdi og betydning. Uanset om vi bryder os om det eller ej, opfatter alle kulturer, der er baseret på religion - uanset om der er tale om islamisk, jødisk eller kristen kultur - forholdet mellem mand og kvinde på deres egen særlige måde. Forholdet er i konstant positiv udvikling. Eksistensen af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og betænkningen, som drøftes i dag, er et stort skridt i denne evolutionsproces.

Denne evolutionsproces må imidlertid ikke blive en revolution. Vi må ikke forsøge at skabe et kunstigt forhold mellem mænd og kvinder gennem tvang. Det er naturligvis vigtigt at sikre, at mænd og kvinder har samme muligheder for udvikling, men det er ikke acceptabelt at pålægge kunstige kvoter. Jeg tænker f.eks. på kvoter for involvering i politik. Jeg mener, at uddannelse og bevidstgørelse, hvortil der henvises i betænkningen, vil være positive tiltag, men indførelsen af kvoter vil blot resultere i diskrimination over for de bedre kandidater til fordel for de dårligere kandidater og kan vise sig at være ødelæggende for kvindesagen i fremtiden.

Der er intet mere fantastisk end naturens og kulturernes mangfoldighed og ingen større kilde til inspiration for menneskeheden. Efter min opfattelse er forskellene mellem mænd og kvinder livgivende.

  Sylvia-Yvonne Kaufmann (GUE/NGL). - (DE) Fru formand! Hjertelig tillykke med valget! Jeg vil gerne give min udtrykkelige støtte til betænkningen, som efter min mening ikke er i strid med Parlamentets forretningsorden. Jeg vil gerne rette en stor tak til ordføreren, fru Záborská, for et virkelig godt samarbejde gennem de seneste toogethalvt år. I det forrige Præsidium var jeg ansvarlig for ligestillingen mellem kvinder og mænd, og i Præsidiets arbejdsgruppe på højt plan fremmede vi integrationen af ligestillingen mellem kvinder og mænd i vores udvalgsarbejde sammen med fru Roth-Behrendt, fru Lulling og fru Gröner samt med hr. Friedrich og hr. Daul. En tak til Dem alle her i dag. Der skal selvfølgelig også lyde en tak til de administrative medarbejdere, især afdelingen i generaldirektoratet for personale, der er ansvarlig for ligestilling.

Jeg er overbevist om, at det nyvalgte Præsidium vil fortsætte gruppen på højt plans arbejde helt og holdent og med det samme engagement. Der er et godt arbejdsgrundlag herfor, for det gamle Præsidium vedtog for nylig enstemmigt min betænkning om udviklingen inden for ligestilling 2002-2006. Den indeholder ambitiøse mål frem til 2009. Andelen af kvinder i ledende positioner her i Parlamentet, især på mellemhøjt og højt ledelsesniveau, skal øges væsentligt. Vi vil tage yderligere skridt til at forene familie- og arbejdsliv bedre for vores medarbejdere. Vi vil også fremover i højere grad være opmærksomme på at anvende kønsneutralt sprog i Parlamentets dokumenter.

Præsidiet har bragt spørgsmålet om kønsbudgettering på banen. For 2008 forestår det som en fælles opgave her i Parlamentet. Jeg håber, vi kan træffe de relevante uddannelses- og videreuddannelsesforanstaltninger for alle kolleger.

  Sylwester Chruszcz (NI). - (PL) Fru formand! Jeg vil også gerne ønske tillykke med den betydningsfulde formandspost.

Ligestilling mellem kvinder og mænd kan aldrig sikres gennem retlige bestemmelser alene. Det er klart, at forskelsbehandling af kvinder på grund af køn ikke kan accepteres i nogen form. Forskelsbehandling må ikke finde sted i udvalgsarbejdet eller i nogen anden sammenhæng. Venstrefløjen og De Liberale har en tendens til at fokusere for meget på detaljer i forhold til dette spørgsmål. Det er vigtigt at huske, at respekt for kvinder ikke opnås gennem retlige bestemmelser, men udelukkende gennem opdragelse.

Jeg tilhører ligaen for polske familier, og vi er klar over problemet med forskelsbehandling af kvinder. På nationalt lovgivningsplan vil vi fastlægge en række retlige bestemmelser til fordel for kvinder og mødre. Vi støtter og fremmer kvinders rolle inden for politik og samfundet. Kvinder spiller endvidere en vigtig rolle i Parlamentet. Vi støtter også bestræbelserne på at stoppe alle former for overgreb på kvinders værdighed og frihed.

Debatten om ligestilling mellem kvinder og mænd er vigtig, men den skal ikke føre til en ideologisk konflikt, hvor mænd og kvinder modarbejder hinanden i stedet for at samarbejde med det resultat, at der opstår en ny form for dogme. Der opstår et grundlæggende spørgsmål fra tid til anden. Handler det i virkeligheden overhovedet om ligestilling, rettigheder og menneskelig værdighed, eller handler det om at skabe en ny ideologi? Og er det i virkeligheden det, det handler om i Parlamentet også? Efter min opfattelse, som deles af ligaen for polske familier, er der behov for særlige retlige bestemmelser. Bestemmelserne bør imidlertid udarbejdes således, at de ikke blot sikrer ligestilling mellem mænd og kvinder, men også beskyttelse af sidstnævnte.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Tillykke med den nye formandspost samt den omstændighed, at den første forhandling med Dem som formand rent faktisk handler om kvinder. Mine damer og herrer, jeg ønsker at takke ordføreren, fru Záborská, for den velafbalancerede betænkning og den fremragende indsats, hun har ydet som formand for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling.

Jeg er enig i, at det er uhyre vigtigt for kvinder at være repræsenteret i Parlamentets udøvende organer, som træffer de politiske beslutninger. Jeg bifalder endvidere bestræbelserne på at inkorporere integrering af ligestilling i det praktiske arbejde i Parlamentets udvalg. Det er vigtigt at fremme interessen for spørgsmålet om ligestilling i udvalgene og sikre, at de fokuserer i tilstrækkelig grad på integrering af ligestilling.

Integrering af ligestilling er ikke en strategi, der skal gennemføres på én gang. Det er som en tråd, der skal væves ind i hele den politiske proces for at inkorporere ligestillingsaspektet i EU-politikkerne på alle planer.

Kravet om ligestilling skal komme til udtryk gennem en praktisk tilgang, som ikke sætter mænd og kvinder op imod hinanden. Mere vægt på betydningen af mænds engagement i integreringen af ligestilling vil fremme betydningen af spørgsmål, der tidligere blev opfattet som hørende under kvinders domæne. De politiske grupper i Parlamentet kan spille en meget væsentlig rolle i processen ved at fremme kvinders deltagelse i det politiske liv, f.eks. ved at opfordre kvinder til at stille op til Europa-Parlamentet og de nationale regeringer.

Jeg mener helt klart, at Parlamentet i 2007, der er det europæiske år for lige muligheder for alle, skal foregå med et godt eksempel via sin egen organisatoriske struktur og vise, at ligestilling er integreret i den politiske rutine i Parlamentet til fordel for samfundet generelt, baseret på ikkediskrimination, tolerance, ligestilling og solidaritet. Jeg er sikker på, at medlemsstaterne vil tilslutte sig denne appel og inkorporere den via gennemførelse af politikker til integrering af ligestilling.

  Zita Gurmai (PSE). - (HU) Fru formand! Det siger sig selv, at behandling af spørgsmål om formering, barsel, pleje af syge og ældre mennesker, pleje af familien samt sundhedspleje, uddannelse og sociale ydelser er helt utænkelig uden deltagelse af kvinder! Det gælder næsten alle områder i livet. Hvordan kan vi så træffe beslutninger eller vedtage love eller forordninger uden at tage højde for kvinders synspunkter?

Det er en vigtig målsætning for ligestillingspolitikken på lang sigt, at den integreres på alle politiske områder og på alle planer. Fru Záborskás betænkning er den første betænkning, der indeholder en integreret tilgang til ligestilling - mange tak for det.

Selv om udvalgene i det daglige arbejde lægger større vægt på perspektiverne for ligestilling, er der stadig ikke et eneste organ, som blandt de grundlæggende principper for arbejdet har inddraget kravene om ligestilling. Det strategiske grundlag mangler. Flere kvinder, men ikke mere betydningsfulde stillinger? I Parlamentets udvalg skal vi tage behovet for at opfylde kravene om ligestilling for mænd og kvinder mere alvorligt, og for at opnå dette skal vi sikre, at der tilbydes relevant uddannelse og tilstrækkelig information. Eventuelle bestemmelser skal ikke resultere i, at kvinder og mænd sættes op imod hinanden. Vi skal i stedet arbejde på at sikre, at alle anerkender, at kvinderne skal have mulighed for at udtrykke deres synspunkter, hvilket også vil være i mændenes interesse.

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg er meget stolt over, at vi nu har den første kvindelige næstformand. Jeg vil ønske Dem tillykke og glæde mig over, at der nu er kvinder i Europa-Parlamentets største organ.

Jeg bifalder betænkningen om integrering af ligestilling mellem mænd og kvinder i udvalgsarbejdet. Er den unik? Den er unik i sin form. Jeg ønsker især at takke ordføreren for det fremragende arbejde.

Det er uhyre vigtigt, at Parlamentet benytter sig af sin indflydelsesrige position i EU til at støtte og fremme ligestilling gennem en sund og relevant granskning af egne arbejdsmetoder. Retten til ikkeforskelsbehandling er sikret i flere af de europæiske traktater, især Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Vi har ikke desto mindre fortsat brug for at udvikle retlige instrumenter for at beskytte alle - både mænd og kvinder - imod forskelsbehandling baseret på køn.

Da jeg kommer fra et land - Finland - som gennem mange år har kæmpet for lige muligheder for mænd og kvinder, glædede konklusionerne i betænkningen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling mig meget. Konklusionerne viser, at de fleste af udvalgene i det mindste tillægger integrering af ligestilling mellem mænd og kvinder nogen betydning.

Jeg ønsker imidlertid at understrege, at der stadig er lang vej. Jeg støtter de forslag, som fru Járóka har stillet, f.eks. med kravet om, at der skal være kvindelige medlemmer i alle udvalg.

Selv om antallet af kvinder i Europa-Parlamentet fortsat stiger, er der stadig ikke ligestilling i de meget vigtige positioner i de politiske organer, f.eks. udvalgspladser osv. Jeg ønsker derfor at opfordre alle udvalgene til at praktisere integrering af ligestilling mellem mænd og kvinder i udvalgsarbejdet, da det er den eneste måde, hvorpå man kan gøre det muligt for kvinder at deltage fuldt ud i beslutningsprocesserne i EU.

Endelig ønsker jeg at understrege behovet for kønsspecifikke oplysninger, for det er faktisk den eneste måde, hvorpå man kan evaluere vores arbejde og fastlægge, hvad der mere kan gøres. Sådanne kønsspecifikke statistikker er meget vigtige for vores fremtidige arbejde.

  Teresa Riera Madurell (PSE). - (ES) Fru formand! Jeg vil begynde med at lykønske Dem med valget, og jeg vil også gerne lykønske fru Záborská for hendes betænkning, der desværre endnu en gang konstaterer, at der også i de offentlige institutioner - til trods for bestræbelserne - fortsat er en uligevægt mellem mænd og kvinder på de ledende poster.

Hvis formålet er at opnå fuld ligestilling i samfundet, i de europæiske institutioner og i særdeleshed i Europa-Parlamentet, bør vi foregå med et godt eksempel med hensyn til vores egen politiske forpligtelse. Derfor er en integreret fokusering på ligestilling mellem kønnene på vores arbejdspladser og flere kvinder på de ansvarsfulde poster to spørgsmål, der bør tages meget alvorligt af alle instanser i Europa-Parlamentet.

Betænkningen udmærker sig ved at være et dokument fra vores institution, der tager et skridt i denne retning, men der bør følges op på den og fastsættes klare mål og metoder til at opnå disse, og det skal fastsættes, hvem der er ansvarlige for at nå dem samt foretages regelmæssige evalueringer, der gør det muligt på den ene side at identificere fremskridtene og på den anden side årsagerne til, at målene ikke har kunnet opfyldes.

Det er kun, hvis vi alle her i Parlamentet gør en konstant og stringent indsats, at vi vil opnå reel ligestilling mellem mænd og kvinder.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Jeg vil ønske Dem og alle Deres mandlige og kvindelige kolleger tillykke med det nye hverv.

I henhold til det grundlæggende EF-retlige lighedsprincip i traktatens artikel 2 og målet om at afskaffe skævheder mellem mænd og kvinder på grundlag af princippet om en integreret tilgang til ligestilling - artikel 3, stk. 2 - indgik Europa-Parlamentet i 2003 en politisk forpligtelse med sit beslutningsforslag om institutionelle rammer i dette øjemed.

Initiativet tog form i 2005 i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og i arbejdet i gruppen på højt niveau om ligestilling. Under formandens, fru Záborskás, inspirerende vejledning og med et vigtigt bidrag fra repræsentanterne for de 21 øvrige parlamentsudvalg, som beskæftiger sig med ligestillingsspørgsmål, og deres sekretariater skal vi i dag, hvor det er ligestillingsår for alle, vedtage Europa-Parlamentets første dokument, som udkrystalliserer dets politiske løfte om selvkritik med hensyn til anvendelsen af den integrerede tilgang.

Konklusionerne er man nået frem til med en for Europa-Parlamentet enestående metode, der er udviklet for at kortlægge den nuværende situation. Det er positivt, at de fleste udvalg, selv om de har opstillet deres prioriteter uden en strategi for vores emne, alligevel går ind for at integrere ligestillingsspørgsmål.

Ifølge betænkningen skal der ske en integration i overensstemmelse med den plan, som vi med vores stemme i dag overlader det til Udvalget om Kvinders Rettigheder at udarbejde inden udgangen af indeværende valgperiode. Og indtil da bør vi alle tage et kursus, embedsmænd såvel som parlamentsmedlemmer, så vi kan udvikle egnede evalueringsmekanismer til at tage højde for de enkelte udvalgs særegenheder, og så de forskellige politikker supplerer hinanden, passer sammen og er sammensat ud fra medlemmernes kompetencer og interesser.

Et øjebliksbillede af kontrollen af det integrerede tiltag to gange i hver valgperiode vil give mulighed for at foretage en kvantitativ og kvalitativ vurdering. Det er et retligt spørgsmål, og det glæder mig, at kommissæren med ansvar for justitsområdet også er til stede. Vi må ikke kritisere, at kvinderne ikke har fremgang inden for beslutningstagning, men vi skal kritisere, at kompetente kvinder forhindres i at konkurrere med kompetente mænd. Vi kræver genetablering af rettigheder og indførelse af et meritbaseret system, hvor mænd og kvinder stilles lige.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Fru formand! Parlamentet repræsenterer det europæiske samfund, som består af 492 millioner borgere og 27 lande. Parlamentet afspejler imidlertid ikke nøjagtigt den sociale struktur af det samfund, som det repræsenterer, idet procentdelen af kvindelige parlamentsmedlemmer kun er på 30 %. Det er alt for lavt. Kun 13 % af de polske parlamentsmedlemmer er kvinder, og der er ikke en eneste kvindelig repræsentant for Malta og Cypern.

Situationen vedrørende ansvarsfulde administrative stillinger i Parlamentets beslutningsdygtige organer er lige så utilfredsstillende. De fleste udvalg er positivt indstillet over for ligestillingsspørgsmål, men i praksis tager de ikke højde for disse spørgsmål under fastsættelsen af deres politiske prioriteter. Derfor er det værd at fremhæve betydningen af oprettelsen af en gruppe på højt plan om ligestilling. Denne gruppe har ikke blot til opgave at opfordre Parlamentet, men også medlemsstaterne, til at gennemføre ligestillingspolitikker effektivt.

Politiske partier og grupper spiller en afgørende rolle med henblik på at få kvinder til at deltage fuldt ud i det politiske liv. Bestemte grupper og partier har allerede med stor succes anvendt et kvotesystem i forbindelse med opstilling af kandidater til offentlige embeder. De øvrige grupper og partier bør følge deres eksempel for at sikre, at ligestilling rent faktisk er en realitet overalt i EU i fremtiden og ikke bare ønsketænkning.

Jeg vil slutte af med at takke fru Záborská for et meget velforberedt dokument. Jeg ønsker endvidere at lykønske Dem, fru formand, med den betydningsfulde formandspost, Som kvinde glæder det mig meget at se Dem som formand.

  Ljudmila Novak (PPE-DE). - (SL) Fru formand! Et samfund med ligestilling mellem mænd og kvinder udvikler sig bedre end et samfund, der er kontrolleret af medlemmerne af det ene køn. På grund af naturlige dispositioner er der imidlertid stadig visse former for beskæftigelse, der egner sig bedre for mænd, og visse former for beskæftigelse, der egner sig bedre for kvinder.

Vi har imidlertid vidst i meget lang tid, at mænd og kvinder kan vise sig at være lige velegnede til at bestride lederstillinger eller leve op til et politisk ansvar. Men hvorfor er det så nødvendigt at vedtage en betænkning om ligestilling, når vi lever i EU, som er det mest demokratiske samfund i verden, og som har fastlagt de højeste standarder for demokrati?

Gennem min egen erfaring har jeg fået bekræftet, at dette arbejde er mere end nødvendigt, også i EU. Vi pålægger EU's borgere nye forpligtelser igennem forskellige dokumenter, men når det drejer sig om fordelingen af prestigefyldte politiske positioner i Parlamentet, er der en nådesløs kamp om stillingerne.

Ligestilling mellem mænd og kvinder og mellem små og store medlemsstater kan let gennemføres med d'Hondt-systemet. Jeg er glad for at være medlem af PPE-DE-Gruppen, men jeg er ikke tilfreds med fordelingen af pladser. Hvis en kvinde har mod til at stille op til en ledende position, skal hun trække sit kandidatur tilbage, hvis en anden kvindelig kandidat stiller op til samme position, således at mindst én kvinde kan blive valgt blandt de mange mænd.

Vi skal ikke opstille kvindelige kandidater, blot fordi de er kvinder, men fordi der er mange dygtige kvinder blandt os, som allerede ved mange lejligheder har vist deres evner i praksis. Jeg ønsker ikke at skyde al skylden på mændene. Vi kvinder skal også vise flere ambitioner og ikke blot udføre de opgaver, som vi får overdraget. Inden vi pålægger EU's borgere retlige krav og henstillinger, skal vi undersøge, om vi selv opfylder disse krav.

  Inger Segelström (PSE). - (SV) Fru formand! Jeg vil gerne takke Kvindeudvalget og Anna Záborská for et udmærket initiativ og en udmærket betænkning. Men efter denne forhandling kan jeg desværre konstatere, at de mænd, der har deltaget, har fremført dinosauragtige synspunkter. Trist, trist, trist.

Meget er allerede blevet sagt her i denne forhandling, og jeg vil gerne bruge min tid på nogle principielle spørgsmål. Parlamentet vil aldrig få nogen integrerede udvalg eller kvindelige udvalgsformænd eller formænd for halvdelens vedkommende, før halvdelen af Europa-Parlamentet består af kvinder. Jeg taler af egen erfaring. I Sverige var det først, da vi i 1994 opnåede, at halvdelen af politikerne og medlemmerne af Rigsdagen var kvinder, at vi kunne foretage de store reformer. Mange kvinder i Europa-Parlamentets udvalg har problemer med at kombinere opgaverne her i Parlamentet med familierollen. Så længe Parlamentet ikke tilbyder forældre nogen mulighed for at være hjemme med forældreforsikring og få godtgørelse og afløsning på arbejdet, så har vi et ligestillingsproblem. Det er en styrke i betænkningen, at man både taler om og foreslår foranstaltninger på tjenestemandsniveau og for os parlamentsmedlemmer, men i den næste betænkning kunne jeg godt tænke mig at se flere mål og midler for de ansatte. Og jeg efterlyser en diskussion af, hvordan og hvornår vi opnår, at halvdelen af parlamentsmedlemmerne er kvinder.

  Formanden. - Jeg vil gerne takke Dem alle for Deres lykønskninger. Jeg tror, at det er meget symbolsk, at min første formandskabsopgave var betænkningen om ligestilling.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 12.00.

4. Lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold (Rom II) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indstilling ved andenbehandling fra Retsudvalget om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen) (9751/7/2006 - C6-0317/2006 - 2003/0168(COD)) (Ordfører: Diana Wallis) (A6-0481/2006).

  Diana Wallis (ALDE), ordfører. - (EN) Fru formand, hr. kommissær! Rom II har været en lang rejse for os alle, og selv om vi havde håbet, at rejsen nu var slut, befinder vi os sandsynligvis blot på endnu en mellemstation.

Jeg vil starte med at understrege, at det glæder os, at den fælles holdning omfattede nogle af vores forslag fra førstebehandlingen. Hr. kommissær, jeg ønsker endvidere at understrege, at vi tillægger forordningen stor betydning, idet den vil udgøre grundplanet eller køreplanen, som igen vil skabe klarlæggelse og sikkerhed i forbindelse med retsafgørelser på det civilretlige område i Europa. Vi har brug for forordningen, og Parlamentet ønsker at vedtage forordningen, men den skal gennemføres på den rigtige måde. Den skal passe til de forventninger og behov, som eksisterer hos de personer, vi repræsenterer. Det er ikke blot en teoretisk akademisk øvelse. Vi foretager politiske valg om afbalancering af parternes rettigheder og forventninger.

Jeg beklager, at vi endnu ikke er nået til enighed. Jeg mener stadig, at det burde have været muligt med lidt mere engagement og støtte. Det er muligvis, fordi begge de øvrige institutioner ikke er vant til, at Parlamentet har medbestemmelse på dette område - jeg beklager, men det er noget, som de må vænne sig til!

Jeg ønsker endvidere at takke alle mine kolleger fra de politiske grupper i Retsudvalget, som har holdt sammen med mig på denne lange rejse og støttet en fælles holdning, der med den store mødeprocent i mødesalen i dag tydeligt vil blive afspejlet i afstemningen.

Jeg ønsker at nævne de punkter, der adskiller os. Vi har altid understreget, at vi foretrækker generelle regler med så få undtagelser som muligt. Hvis der skal være undtagelser, skal de være veldefinerede. Vi har derfor accepteret holdningen om produktansvar. Der er dog stadig problemer i forhold til illoyal konkurrence og miljøet.

Hvad angår illoyal konkurrence skal vi også forholde os til kommissær Kroes' forslag. De to forslag skal fungere sammen, og det gør de ikke på nuværende tidspunkt. Vi har forsøgt at præsentere en mere acceptabel formulering, som jeg desværre ikke tror vil overleve dagens afstemning, og jeg vil derfor opfordre alle kolleger til at støtte udeladelsen. Lad os tage spørgsmålet op til fornyet overvejelse under forliget og gøre arbejdet ordentligt.

Det er det samme med miljøet. Jeg erkender og respekterer, at mange vil foretrække separate regler på dette område, men det bør ikke være regler blot for overskriftens skyld. Det bør være regler, som klart og tydeligt refererer til de pågældende omstændigheder. Da vi allerede har adskillige mulige formuleringer, mener jeg stadig, at det sikreste valg er generelle regler, og det vil jeg indtrængende opfordre medlemmerne til at støtte. Det vil også give os mulighed for at forkaste forslaget om separate regler i dag og tage spørgsmålet op til fornyet overvejelse under forliget.

Jeg ønsker at nævne de to vigtigste spørgsmål for Parlamentet. Det første spørgsmål omhandler injurier. Jeg vil gerne understrege, at vi alle er klar over, at det er et uhyre vanskeligt spørgsmål. Det lykkedes os imidlertid at opnå et stort flertal ved førstebehandlingen, og vi vil formentlig opleve et lignende mønster i dag. At Kommissionen valgte at udelade dette spørgsmål, inden vi kunne tage det op til fornyet overvejelse, var mildt sagt en skuffelse. Kommissionens begrundelse, som var et forslag om revision hvert andet år - der blev forkastet - er uacceptabel. Vi ved, at vi vil blive forfulgt af flere og flere spørgsmål omkring medier og kommunikation på dette område. Vi kan måske ikke håndtere spørgsmålet fuldt ud på nuværende tidspunkt, men vi skal snart behandle Bruxelles I igen, og det er af afgørende betydning, at retlig kompetence og anvendelige retsregler følger med. Ødelægger vi så muligheden for at behandle spørgsmålet endnu en gang? Udeladelse vil muligvis være den eneste løsning, men Parlamentet ønsker at yde endnu en indsats for at se, om vi ikke kan løse problemet.

Jeg vil nu nævne det spørgsmål, som mine kolleger har været meget ihærdige fortalere for (og det er jeg meget taknemmelig over), nemlig de alvorlige konsekvenser af trafikulykker. Hr. kommissær, vi har forsikringsbranchens støtte, støtte fra advokaterne, støtte fra ofrene og støtte fra de europæiske borgere, som vi repræsenterer, men vi kan alligevel ikke overbevise Kommissionen eller Rådet om sagens alvor.

Så sent som i sidste uge blev jeg konfronteret med en meget højtstående embedsmand i justitsministeriet, som mente at det, vi forsøger at opnå, svarer til at anvende tysk lovgivning for at pålægge ansvaret for en færdselsulykke, der fandt sted i Det Forenede Kongerige, hvor vi som bekendt kører i den "forkerte" side af vejen. Mener man virkelig, at vi er så dumme? Jeg ville ønske, at man ville gøre sig den ulejlighed at læse og forstå vores forslag, som blot er det accepterede princip om restitutio in integrum - at bringe borgerne tilbage til udgangspositionen inden hændelsen. Der burde ikke være noget frygtindgydende i det. Faktisk ville det være en ulogisk tilgang til problemet, hvis en dommer i ofrets hjemland kunne behandle sagen i henhold til direktiverne om ansvarsforsikringer for motorkøretøjer og Bruxelles I og derefter være nødt til at følge en fremmed og udenlandsk lov, hvad angår erstatning. Det ville helt klart være ulogisk - og det er situationen på nuværende tidspunkt. Man bør venligst sætte sig ind i det, vi foreslår, og erkende, at der på grund af EU-borgernes stigende mobilitet på Europas veje skal fokuseres på dette spørgsmål, hellere før end siden, og at det er helt uacceptabelt med en bestemmelse om revision hvert fjerde år.

Mit sidste håb er, at vores forhandlinger vil have bragt spørgsmålet om privat international ret op igen i justitsministerierne og ekspertudvalgene, og at vi kan få gang i en offentlig, politisk og gennemsigtig debat. Alt, hvad vi beder om, er i virkeligheden, at De bærer over med os lidt længere, således at EU-institutionerne sammen kan opnå et fornuftigt resultat.

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Indledningsvis vil jeg gerne takke fru Wallis for den foreliggende betænkning. Som bekendt har dette forslag været drøftet i tre og et halvt år, og efter at Europa-Parlamentet og Rådet under første- og andenbehandlingen har foretaget forbedringer, er projektet nu modent, om jeg så må sige. For det første fordi man i erhvervskredse og blandt jurister venter utålmodigt på denne forordning, som er afgørende for retssikkerheden, og for det andet fordi der er tale om en tekst, som er af største vigtighed for oprettelsen af et europæisk retligt område og et velfungerende indre marked. Derfor betegner afstemningen her i Europa-Parlamentet et afgørende skridt fremad i denne sag.

Den bedste løsning ville efter min opfattelse være at undgå forligsproceduren. Skulle det ikke være muligt, vil det være vigtigt for Kommissionen, at alle forudsætninger er opfyldt efter Deres afstemning, for at den kan vedtage en tilfredsstillende tekst. Jeg har stadigvæk tiltro til, at det med Europa-Parlamentets støtte vil være muligt at opnå et positivt resultat.

Som De, fru Wallis, beklager jeg, at Rådets fælles holdning ikke indeholder særlige bestemmelser om ærekrænkelse. Vi accepterede kun modstræbende, at denne bestemmelse blev slettet. Hvorfor? Fordi det ikke er muligt at opnå noget kompromis om en tekst. Tillad mig at erindre om, at der var en halv snes forskellige forslag på bordet under Rådets møde i april 2006. Ingen af dem har nogen chance for at blive gennemført, sandsynligvis hverken nu eller senere.

De ved også, at revisionsklausulen ikke kan vedtages. Jeg er overbevist om, at vi ikke bør genåbne Pandoras æske ved at acceptere en bestemmelse, der ikke kan opnås nogen som helst enighed om institutionerne imellem, sådan som også flere medlemmer af Retsudvalget har understreget. Et andet vigtigt aspekt er, at antallet af internationale tvister på dette felt er stærkt begrænset. Som De måske ved, har endog de sammenslutninger, som repræsenterer pressen, i sidste instans accepteret, at denne bestemmelse udelades, hvilket fremgår af et notat, jeg modtog for nogle dage siden.

De har berørt andre væsentlige forhold. Det gælder således ophævelsen af andre særlige regler vedrørende konkurrence og miljø. Jeg finder det oprigtigt talt vanskeligt at acceptere, at de særlige regler på disse områder ophæves. Særlige regler er ikke altid velegnede til enhver situation, men når det gælder konkurrenceanliggender, er den særlige regel helt grundlæggende for mig, eftersom den præciserer den alment gældende regel om afgrænsning af det berørte marked. Jeg glæder mig således over, at ordføreren for en vigtig politisk gruppe nu går ind for at bevare en sådan særlig regel og støtter den affattelse, der er foreslået. Når det gælder miljøet, har den særlige regel til formål at undgå miljømæssig dumping, og i den aktuelle politiske kontekst står Kommissionen som garant for et højt niveau, hvad angår miljøbeskyttelsen. Rom II kan efter min opfattelse bidrage hertil.

Hvad angår Rådet, har flertallet af de medlemsstater, som har kodificeret den internationale privatret, som bekendt særlige regler på de to anførte områder, og Rådet går ikke kun ind for at bevare de to særlige regler, men har også tilføjet andre betragtninger i lighed med Kommissionen. Vi har samme opfattelse, nemlig at særlige regler er påkrævet for at styrke retssikkerheden.

Når det gælder trafikulykker, deler jeg Europa-Parlamentets ønske om at forbedre vilkårene for ofre for trafikulykker. Det er i øvrigt et af de mål, der forfølges med forslaget. I dag stiller Retsudvalget forslag om en ny bestemmelse, ifølge hvilken dommeren skal sikre fuldstændig skadeserstatning. Tanken er interessant, men jeg betragter det som harmonisering af medlemsstaternes materielle civilretlige bestemmelser og ikke et spørgsmål om international privatret. Rom II er efter min opfattelse ikke nogen velegnet ramme for en sådan harmonisering, men jeg kan bekræfte, at jeg finder det interessant inden for en anden kontekst, hvor der er tale om materiel harmonisering, at søge en løsning på det problem, der rejses af Retsudvalget og Europa-Parlamentet. Hvorvidt den alment gældende regel kan føre til tilfredsstillende løsninger på dette område, eller der er behov for en ny særlig regel, ser jeg gerne undersøgt nærmere, hvilket der i øvrigt også lægges op til ved ændringsforslag 26 om rapporten om gennemførelsen.

Det rejser hurtigt et andet spørgsmål, nemlig anvendelse af fremmed ret. Spørgsmålet er omhandlet i ændringsforslag 12 og 21, og det er et afgørende element i forbindelse med Haag-programmet. Jeg må imidlertid gentage, at Rom II ikke er den rette ramme for sådanne forskrifter, som bør finde anvendelse på alle handelsretlige og civilretlige anliggender. Jeg kan love, at jeg på et mere generelt plan nærmere vil undersøge de foranstaltninger, som kan fremme anvendelsen af fremmed ret. Det samme gælder direktivet om princippet om oprindelsesland. Direktivet om tjenesteydelser sikrer allerede, at de instrumenter, som fastlægges ved Rom II og Rom I, finder anvendelse, og følgelig mener jeg ikke, den forskrift, der foreslås i ændringsforslag 24, er påkrævet. Ikke fordi det ikke kan være påkrævet at præcisere dette princip, men fordi der i forvejen findes en garanti.

  Rainer Wieland, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Min tak gælder også fru Wallis, der allerede har været inde på væsentlige ting.

Vi har hørt meget om borgernes Europa denne uge. Når man læser dette dokuments overskrift, foranlediges man til at antage, at mange borgere igen vil stå af og sige, at forpligtelser uden for kontrakt er et vanskeligt emne. Men det er den europæiske klassiker. Det er det, størstedelen af europæiske bilister allerede har spekuleret på: Jeg kommer fra land A, er undervejs i land B og kommer ud for et uheld med en bilist fra land C, der måske desuden kører med en passager fra land D. Det er sådanne situationer, vi normalt oplever, og vi er i gang med at arbejde videre hen imod et borgernes Europa med dette dokument. Nødvendigheden af at regulere sådanne ting tiltager i takt med, at mobiliteten øges, og grænsernes betydning aftager. Her er der stadig meget, der kan forbedres. Det handler altså om borgernes Europa.

Der er også nogle i dag, der har været inde på andre retsområder, som helt sikkert forekommer sjældnere end trafikulykker, nemlig ansvar for kriminelle handlinger, unfair konkurrence og de komplicerede miljøområder.

Min gruppe er tilhænger af, at vi holder Parlamentets spillerum så åbent som muligt under tredjebehandlingen, under forligsproceduren. Efter vores mening er der stadig god plads til at formulere forskrifterne mere sagligt korrekt. Jeg vil også gerne udtrykkeligt bekræfte, hvad fru Wallis allerede har sagt: Det er en ny realitet, at Parlamentet har medbestemmelsesret her. Det bliver også en ny realitet, at vi, når resultatet af tredjebehandlingen foreligger, er meget opmærksomme på de ting, der måske ikke fandt retligt, men politisk flertal her i Parlamentet under andenbehandlingen, og undersøger, om der måske kan tages højde for disse parlamentsønsker. Vi har al mulig ret til at være spændte på, hvad der kommer ud af tredjebehandlingen. Vi går ind for, at spillerummet for et borgernes Europa forbliver åbent.

  Manuel Medina Ortega, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Vi behandler en meget vanskelig tekst, der har været genstand for en række ændringsforslag i Europa-Parlamentets Retsudvalg, og i den forbindelse beskriver udvalget vores holdning til de synspunkter, som Rådet har givet udtryk for.

Jeg synes, at ordføreren har gjort en god indsats, men i Retsudvalget blev holdningerne vedtaget af en gruppe, der har flertal i udvalget, men ikke i plenarforsamlingen, hvorfor Den Socialdemokratiske Gruppe giver udtryk for sin uenighed i flere af de ændringsforslag, der er vedtaget af Retsudvalget.

Jeg tænker især på fjernelsen af henvisningen til "de særlige regler" vedrørende f.eks. fjernsyn uden grænser, elektronisk handel m.m. Jeg tænker også på spørgsmålet om miljøskader. I dag er miljøskader af så stor betydning, at det forekommer umuligt, at der findes en lovgivning, der ikke tager hensyn til dette specielle aspekt.

Der er også et andet aspekt, nemlig spørgsmålet om illoyal konkurrence. Illoyal konkurrence fortjener også en form for detaljeret lovgivning. Det er ikke nok med en generel erklæring, eftersom det berører mange aspekter ved det indre marked.

Kort sagt er vi enige i de fleste af de ændringsforslag, som ordføreren har stillet, men vi er uenige i flere af de ændringsforslag, der er blevet vedtaget i Retsudvalget, og som afspejler et flertal, som jeg vil betegne som tilfældigt, og som sandsynligvis ikke afspejler holdningen her i Parlamentet. Jeg synes under alle omstændigheder, at vi skal undersøge spørgsmålet omhyggeligt under forligsprocessen afhængig af resultatet af de afstemninger, der skal finde sted her.

I betragtning af, at forskellige politiske grupper har stillet forskellige ændringsforslag til flere af de ændringsforslag, der er vedtaget af Retsudvalget, vil det, indtil vi kender afstemningsresultaterne i morgen, være lidt vanskeligt at vide, hvordan Parlamentets endelige tekst bliver.

  Toomas Savi, for ALDE-Gruppen. - (ET) Hr. formand, fru Wallis, hr. kommissær!

Under processen med lovforslaget planlagde mine kolleger og jeg at stille et forslag til ændring af Rom II-forordningen. Desværre gik det ikke som planlagt. Derfor ønsker jeg at præsentere indholdet af forslaget for Dem nu.

I henhold til de generelle regler i forordningen skal loven i det land, hvor skaden er sket, finde anvendelse i tilfælde af forpligtelser uden for kontrakt. Artikel 9 indeholder imidlertid en undtagelse, hvorved loven i det land, hvori de kollektive kampskridt er iværksat, skal finde anvendelse. Jeg vil henstille til, at artikel 9 udelades af forslaget.

I undtagelsen i artikel 9 tages der ikke højde for alle parter i beskæftigelsesforhold og det kan medføre, at små og mellemstore virksomheder, der yder tjenester i udlandet, risikerer at stå i en meget ugunstig situation.

På grund af eventuelle kollektive kampskridt kan virksomhederne ikke opfylde deres kontraktlige forpligtelser og vil være tvunget til at hjemsende deres ansatte, kompensere for skader, der er forvoldt, og betale en kontraktlig bøde, hvorved den forventede indtægt ikke opnås. De skader, som er forvoldt af de kollektive kampskridt, sker dermed i det land, hvor virksomheden er beliggende, og ikke i det land, hvor de kollektive kampskridt er iværksat.

Der burde efter min opfattelse være foretaget en analyse af virkningerne af gennemførelsen af artikel 9 i EU-lovgivningen, inden artiklen blev indført.

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Bag den abstrakte titel "Rom II" gemmer sig spørgsmål, som vedrører borgerne meget direkte og i meget massivt omfang. Derfor var diskussionen i udvalget om de forskellige emner også meget indgående. Jeg vil gerne komme ind på tre af emnerne.

Det første handler om miljøbeskyttelse i forbindelse med grænseoverskridende skader. Inden for miljøbeskyttelse viser der sig generelt den fatale tendens, at man ofte forsøger at ignorere naboens problemer - også selv om man selv har forårsaget dem - med en hensynsløs adfærd. Vi må desværre konstatere, at det gang på gang sker, at man ikke tager hånd om tingene, og at der bliver bygget ligefrem forurenende anlæg meget tæt på grænserne. Vi har forsøgt at finde en regel, ifølge hvilken ofrene for disse miljøproblemer nyder maksimal beskyttelse, og miljødumping - som kommissæren også nævnte - ikke kan finde sted.

Desværre har Det Europæiske Folkeparti og De Liberale besluttet sig for ikke at stemme for og dermed banet vejen for et tilbageskridt, som efter min mening er fatal. Jeg håber her på Rådets og Kommissionens støtte, så vi kan komme på rette vej.

Med hensyn til beskyttelse mod ærekrænkelser i pressen er det lykkedes at finde et kompromis, der - efter min mening - beskytter og støtter pressefriheden. Denne grundlæggende værdi for EU skal vi overholde og sætte i centrum for vores handlinger. Det er nemmest at beskytte denne værdi, hvis man også kan diskutere de retslige følger i det pågældende land, hvor avisen eller mediet hører hjemme.

Spørgsmålet om trafikulykker - som efter min mening er særligt vigtigt - er noget, som potentielt berører alle mennesker. Vi har fundet et kompromis, og jeg håber, vi når til et gennembrud i forhandlingerne med de øvrige organer.

Borgerne kan forvente, at vi tager hensyn til deres behov i dagligdagen og sætter fokus på ofrenes interesser. Det forventer europæerne af os!

  Barbara Kudrycka (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil starte med at takke ordføreren. Hun har arbejdet hårdt for at sikre, at denne vanskelige og tekniske betænkning så vidt muligt afspejler Parlamentets ændringsforslag efter førstebehandlingen. Det er uhyre vigtigt, især hvad angår artiklen om ærekrænkelser, som er af særlig interesse for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.

Jeg er klar over de politiske vanskeligheder, som gør det usædvanlig problematisk at nå til enighed med Rådet vedrørende artiklen om ærekrænkelser. Det vil imidlertid være klogt at erindre, at Parlamentets holdning til spørgsmålet under førstebehandlingen var meget tydelig. Den løsning, der blev foreslået under førstebehandlingen, var efter min opfattelse den bedste mulighed for at nå frem til et kompromis vedrørende interesserne for de skadelidte og udgiverne. Kommissionen og Rådet afviste i Kommissionens ændrede udtalelse og Rådets ændrede holdning forslaget om at inkludere bestemmelser om anvendelse af lovgivning i forbindelse med ærekrænkelser i forordningen. Som angivet i udtalelsen ved førstebehandlingen mener Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender dog, at spørgsmålet ikke skal udelades. Parlamentets forslag under førstebehandlingen er fornuftigt og i tråd med Domstolens retspraksis.

Jeg vil kort berøre de resterende spørgsmål. Det skal erindres, at regler om konflikter med loven som regel reguleres på en særlig måde, og hvis disse regler kædes sammen med lovgivning om det fælles marked, kan der opstå problemer på grund af manglende overensstemmelse. Udeladelserne om urimelig konkurrence og miljøbeskyttelse, der medfører at disse områder dækkes af særlige bestemmelser, skaber unødvendige komplikationer i den europæiske privatret og er i strid med de generelle bestræbelser på deregulering og forenkling af vores lovgivning.

Jeg vil slutte af med at gøre opmærksom på, at EU nu har mulighed for at skabe grundlaget for et fælles civilretligt system. Arbejdet med Rom I- og Rom III-forordningerne er i gang. Jeg håber, at vi næsten har færdiggjort arbejdet med Rom II også. Arbejdet om fælles referencerammer er også i gang. Jeg håber, at alle disse projekter vil være et positivt bidrag til fremme af gennemførelsen det indre marked inden for vores fantastiske europæiske projekt.

  Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Hr. formand! Jeg ønsker at starte med at takke ordføreren, fru Wallis, for betænkningen om et så vigtigt spørgsmål om europæisk integration i fremtiden. Det er et vigtigt skridt i retning af udviklingen af et fælles område for frihed, sikkerhed og retfærdighed i Europa.

Når vi drøfter forslaget til forordning i dag, skal vi være opmærksomme på behovet for overensstemmelse mellem de gældende bestemmelser og de efterfølgende bestemmelser. Det er vigtigt at sikre, at sidstnævnte ikke pålægger ekstra byrder eller hindrer den effektive gennemførelse af det indre marked. Bestemmelserne skal derimod virke fremmende på udviklingen. Hr. Medina Ortega har allerede henvist til flere specifikke spørgsmål, herunder de spørgsmål som omhandler miljøbeskyttelse og konkurrence.

Jeg ønsker at understrege, hvor vigtigt det er at sikre, at spørgsmål vedrørende gældende lov overvejes i tilstrækkelig grad, både af partier og domstole, således at den retlige sikkerhed beskyttes. Det vil være nødvendigt med standardisering i nogle tilfælde, herunder i forbindelse med spørgsmål om ærekrænkelser, krænkelser af privatlivets fred og individets rettigheder og fastlæggelse af kompensation i tilfælde af personskade.

Vi skal støtte Parlamentets holdning under førstebehandlingen for at sikre, at forordningen dækker situationer, hvor der eventuelt er en tættere forbindelse med det land, hvor udgivelsen eller formidlingen af oplysninger kan anses for hjemmehørende, f.eks. i relation til oplysninger om ærekrænkelse. Dette opnås med en enkelt bestemmelse, som gælder for alle udgivelser, herunder udgivelser på internettet.

Holdningen vedrørende anvendelse af skadelidtes nationale lov for at fastlægge erstatning i tilfælde af ulykker med personskade, skal også støttes. En sådan tilgang vil fremme den frie bevægelighed for personer inden for det indre marked. Det vil også forhindre en uretfærdig byrde på de sociale sikrings- og bistandsordninger i det land, hvor skadelidte er bosat.

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker først og fremmest at takke fru Wallis for hendes velovervejede betænkning og fremragende samarbejde som ALDE-Gruppens koordinator i Retsudvalget.

EU vil med Rom II-forordningen etablere et sammenhængende retsgrundlag, hvad angår forholdet mellem international-privatretlige regler og andre EU-instrumenter. Forordningen skal fremme og ikke hæmme den hensigtsmæssige gennemførelse af det indre marked, især den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser. Det er meget beklageligt, at drøftelserne med Rådet endnu ikke har givet resultater, men jeg er helt sikker på, at fru Wallis fortsat vil rejse disse spørgsmål i både ALDE-Udvalget og Parlamentet.

Jeg ønsker at rejse to spørgsmål. For det første bør spørgsmålet om krænkelse af privatlivets fred og rettigheder relateret til personlighed, herunder injurier, ikke indgå i anvendelsesområdet for Rom II-forordningen. På grund af manglende regler til beskyttelse af redaktionel uafhængighed vil udeladelse være den eneste løsning, som ikke vil underminere pressefrihed. Det er beklageligt, at Rådet ikke støttede dette ændringsforslag ved førstebehandlingen.

Det andet spørgsmål vedrører principper - ligesom det første spørgsmål - især i forbindelse med artikel 9 i forslaget om kollektive kampskridt og gældende lovgivning, hvormed der skabes specifikke vanskeligheder for den europæiske maritime industri og skibsindustri. Den svenske regering foreslog denne artikel i foråret 2006 med henvisning til Domstolens afgørelse sag C-18/02. Denne sag vedrører spørgsmål om jurisdiktion og valg af lovgivning, når et skib, der sejler under ét medlemsstats flag, boykottes i en anden medlemsstat.

Skibe, der sejler, anløber typisk havne i forskellige lande. Hvis man skal regulere kollektive kampskridt med lovgivningen for de forskellige havne, der anløbes under en rejse, vil de gældende regler altid variere, dvs. forskellige regler vil danne grundlag for lovgyldigheden af de kollektive kampskridt, der iværksættes over for et skib. Det vil være både upraktisk og skabe stor usikkerhed. Normalt reguleres alle interne forhold på et skib i henhold til loven i det land, hvis flag det pågældende skib sejler under. Vi skal derfor ikke overdrage beføjelserne til fagforeningerne, som helt klart vil benytte disse bestemmelser til at afpresse vores speditører og hæmme den europæiske skibsindustris konkurrenceevne.

  Antolín Sánchez Presedo (PSE) . - (ES) Hr. formand! Hr. kommissær, mine damer og herrer, overtrædelse af konkurrencereglerne har eller kan få forskellige virkninger i flere medlemsstater. Hvis retsmyndighederne eventuelt anvender kriteriet om at inddrage lige så mange lovgivninger, som der er berørte lande, kan det komplicere anlæg af erstatningssøgsmål, vanskeliggøre sagsanlæggene og svække konkurrencen.

Som ordfører for betænkningen om anlæg af private søgsmål om erstatningskrav på baggrund af disse, synes jeg, at de fortjener en særskilt behandling, og jeg minder om, at Kommissionen har forbeholdt sig ret til at forelægge forslag, når den igangværende høring er overstået.

Det ændringsforslag, som jeg stillede sammen med fru Berger, og som ordføreren er enig i - hvilket jeg takker hende for - henleder opmærksomheden på denne situation og foreslår, at man giver den sagsøger, som anlægger sagen ved sagsøgtes værneting ret til at vælge lovvalgsregler i forbindelse med sit krav. At åbne for forlig vil gøre det muligt at komme mere i dybden med spørgsmålet og præcisere en passende behandling.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om et kort øjeblik, kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  John Attard-Montalto (PSE). - (EN) I lyset af den progressive bevægelse af mennesker, varer og oplysninger på tværs af grænserne er det uhyre vigtigt at fastlægge en fælles identifikation af den lov, der finder anvendelse på forpligtelser uden for kontrakt. Imidlertid er der tilsyneladende forskel på Kommissionens forslag og Retsudvalgets holdning.

Det springende punkt i forbindelse med lovgivningen er, om den kan eksistere side om side med de eksisterende nationale love, eller om den kan erstatte nogle af disse. Retsudvalget mener, at det, der foreslås, ikke vil mindske betydningen af de nationale love, men derimod fremme lovene.

Der skal være en klar skelnen mellem de pågældende love, og når der først er generel enighed om mere ensartethed, skal lovgivningen være altomfattende, og det er vigtigt, at der ikke er mulighed for tvetydighed i den gældende lov.

Det forholder sig tydeligvis således, at der er en fejl i Rom-konventionen af 1980, som blev videreført i Bruxelles, og selv om den gældende lov om forpligtelser uden for kontrakt er håndteret tilfredsstillende, skal de relevante disputter stadig afklares.

Det andet vigtige punkt vedrører indholdet. Der er tilsyneladende forskellige tilgange til de forpligtelser uden for kontrakt, som skal være omfattet af lovgivningen. F.eks. hører miljøspørgsmål under national lovgivning, hvorimod det oprindelige forslag har et bredere anvendelsesområde.

5. Meddelelse af Rådets fælles holdninger: se protokollen

(Mødet udsat kl. 11.35 og genoptaget for afstemningstiden kl. 12.00)

FORSÆDE: Hans-Gert POETTERING
Formand

6. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

7. Undersøgelsesudvalget om det Økonomiske Sammenbrud i Equitable Life Assurance Society (forlængelse af mandat): se protokollen

8. Meddelelse fra formandskabet: se protokollen

9. Afstemningstid

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningstiden.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

9.1. Udvalgenes sammensætning (afstemning)

9.2. AVS-EF-partnerskabsaftalen (afstemning)

9.3. Udvikling af Fællesskabets jernbaner (afstemning)

  Georg Jarzembowski (PPE-DE), ordfører. - (DE) Den tredje del er et fritstående spørgsmål, og derfor skal der stemmes om den særskilt. Den har slet intet at gøre med anden del.

  Eva Lichtenberger (Verts/ALE). - (DE) De har sprunget et ændringsforslag over - nr. 40.

  Georg Jarzembowski (PPE-DE), ordfører. - (DE) Da første del af ændringsforslag 16 er vedtaget, bortfalder ændringsforslag 40.

9.4. Certificering af lokomotivførere og togpersonale (afstemning)

9.5. Jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (afstemning)

Før afstemningen om ændringsforslag 22

  Georg Jarzembowski (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! I de sidste timer er der blevet drøftet to punkter, nemlig ændringsforslag 22 og ændringsforslag 47. Min gruppe vil derfor gerne ændre holdning. Jeg vil gerne spørge ordføreren om, hvorvidt han kan give os yderligere informationer om ændringsforslag 22 og 47.

  Dirk Sterckx (ALDE), ordfører. - (NL) Hr. formand! Som ændringsforslag 22 oprindeligt er formuleret, giver det vanskeligheder for nogle jernbaneselskaber i en række af Unionens medlemsstater, fordi det anvender meget korte opsigelsesfrister for kontrakter. For at modvirke disse problemer, uden at vi ændrer fundamentale ting, har vi opdelt ændringsforslaget i tre stykker, idet vi beholder det meste af teksten, men fjerner det engelske ord existing ved den anden delte afstemning og fjerner den sidste sætning ved den tredje delte afstemning. Herved beholder vi således det væsentlige, men de praktiske vanskeligheder fjerner vi uden at ændre noget ved sagens kerne.

(Det mundtlige ændringsforslag blev taget i betragtning)

Før afstemningen om ændringsforslag 47

  Dirk Sterckx (ALDE), ordfører. - (NL) Hr. Jarzembowski havde også spurgt om, hvorfor vi har anmodet om en delt afstemning om ændringsforslag 47. Den anden del af ændringsforslag 47 drejer sig om en person, der rejser gratis med. Jeg har bedt om en delt afstemning, fordi der er en hel del indvendinger imod dette system. Jeg vil gerne have at vide - det er grunden til den delte afstemning - hvor mange medlemmer der støtter dette, og hvem der ikke støtter det, fordi man har store indvendinger imod det i en række medlemsstater. Derfor beder jeg om en delt afstemning.

(Det mundtlige ændringsforslag blev taget i betragtning)

9.6. Lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold (Rom II) (afstemning)

9.7. Dødsdomme over lægepersonalet i Libyen (afstemning)

Før afstemningen

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at foreslå et par mindre ændringer for at skabe større klarhed. I punkt 2, linje 4, foreslår jeg at erstatte "både i medlemslandene og tredjelande" med "af dødsstraf" og indsætte "berørte" foran "børn" i punkt 8, linje 3.

(De mundtlige ændringsforslag blev taget i betragtning)

Før afstemningen om nr. 6 og 12

  Hélène Flautre (Verts/ALE). - (FR) Mine damer og herrer! Partsangivelserne, hvad angår de libyske myndigheder, bør korrigeres. Ordvalget klinger lidt for europæisk. Således bør "præsident Ghadaffi" ændres til "oberst Ghadaffi".

Jeg benytter lejligheden til også at påpege, at man under punkt 12 bør erstatte betegnelsen "nationalforsamling" med "Den Generelle Folkekongres", som er den korrekte betegnelse. Endelig bør "regering" erstattes med "Den Generelle Folkekomité". Det er et spørgsmål om at udtrykke sig præcist, når man henviser til de libyske myndigheder.

(De mundtlige ændringsforslag blev taget i betragtning)

Efter afstemningen

  Formanden. - På baggrund af denne beslutning opfordrer jeg udtrykkeligt endnu en gang alle ansvarlige i Libyen til at redde disse menneskers liv og give dem deres frihed.

(Bifald)

9.8. Syvende årsberetning om våbeneksport (afstemning)

9.9. Europæisk program for trafiksikkerhed (afstemning)

Efter afstemningen

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand! Måske informerede vi Dem ikke rettidigt. Det drejer sig om den seneste betænkning fra fru Hedkvist Petersen om et emne, der altid har interesseret hende meget, nemlig trafiksikkerhed. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke fru Hedkvist Petersen for det arbejde, hun har ydet her i Parlamentet de seneste år.

(Bifald)

  Formanden. - Fru Hedkvist Petersen, et så livligt bifald berettiger mig til at komme med en særlig hjertelig tak for det arbejde, De har udført, og til at ønske Dem held og lykke på alle måder. Jeg viderebringer Dem de hjerteligste lykønskninger med denne udmærkede betænkning og ønsker Dem personligt held og lykke.

9.10. Ligestilling mellem kvinder og mænd i udvalgsarbejdet (afstemning)

Før afstemningen om nr. 6

  Johannes Blokland (IND/DEM). - (NL) Hr. formand! Ordføreren har bedt mig om at trække anmodningen om den delte afstemning, hvad angår punkt 6, tilbage til fordel for et mundtligt ændringsforslag om at erstatte gender perspectives med udtrykket equal treatment of men and women. Jeg vil gerne imødekomme fru Záborskás anmodning.

(Det mundtlige ændringsforslag blev taget i betragtning)

  Formanden. - Afstemningen er afsluttet.

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

10. Stemmeforklaringer

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er stemmeforklaringer.

Betænkning af Ribeiro e Castro (A6-0469/2006)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for vores portugisiske kollega José Ribeiro e Castros glimrende betænkning om forslag til lovgivningsmæssig beslutning om forslag til Rådets afgørelse om ændring af Cotonou-aftalen, som blev indgået i marts 2000 mellem gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-staterne) og Den Europæiske Union, i forbindelse med den revision, der foretages hvert femte år.

Den nye procedure for den politiske dialog, styrkelsen af parlamenternes rolle, henvisningen til Den Internationale Straffedomstol, det regionale samarbejde, henvisningen til millenniumudviklingsmålene og samarbejdet om bekæmpelse af masseødelæggelsesvåben gør denne revision vigtigere, end man skulle tro. Endvidere er der takket være det kompromis, der blev fundet i Det Fælles Råd AVS-EU i juni 2006, indgået en finansieringsaftale, ifølge hvilken der afsættes 26 milliarder euro til perioden 2008-2013, hvilket lover godt for EU's rolle som en af AVS-staternes partnere.

Betænkning af Jarzembowski (A6-0475/2006)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte i alt væsentligt for hr. Jarzembowskis udmærkede betænkning om indstilling ved andenbehandling af ændring af direktiv fra 1991 om udvikling af Fællesskabets jernbaner og ændring af direktiv fra 2001 om jernbaneinfrastruktur (tredje jernbanepakke). Det er vigtigt at indføre øget konkurrence inden for jernbanepersonbefordringen i forlængelse af det, der helt berettiget er sket på godsområdet. Det er en forudsætning for at kunne udvide tjenesterne til en rimelig pris.

Imidlertid gik jeg i lighed med min politiske gruppe, UMP, ikke ind for liberalisereringstakten for medlemsstaternes interne trafik, da den er for voldsom til at åbne mulighed for, at de traditionelle operatører kan forberede sig på konkurrencen. Jeg håber, Europa-Parlamentet under forligsproceduren finder frem til et acceptabelt kompromis, som hurtigt kan føre denne sektor fra planøkonomi til social markedsøkonomi. Udvikling af jernbanepersonbefordringen til rimelig pris, i øvrigt i lighed med godstransporten, er en nødvendig forudsætning for, at det indre marked i økonomisk henseende fungerer, udvikles og er konkurrencedygtigt, hvilket skaber velfærd og udgør en samfundsmæssig nødvendighed for borgerne.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemmer for Jarzembowski-betænkningen om udvikling af Fællesskabets jernbaner. Jernbanenettet i den del af Det Forenede Kongerige, hvor jeg kommer fra, er af afgørende betydning for forbindelsen til London og resten af Det Forenede Kongerige, især fra Devon og Cornwall, hvor vejene er smalle og trafikerede, hvor der er risiko for flaskehalse flere steder, og hvor lufthavnen er lille. Imidlertid trues området af kysterosion og den stigende vandstand, som til slut vil afskære forbindelsen i Dawlish i Devon.

Jeg bifalder hr. Barrots vilje til at undersøge, hvordan Kommissionen kan hjælpe i denne sammenhæng, og hvis det lykkes, vil det være en meget praktisk demonstration af de fastlagte principper.

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Traktatens bestemmelser om transportsektoren omhandler international transport, adgangsbetingelser for transportvirksomheder, som ikke er hjemmehørende i en medlemsstat, og endelig transportaktiviteter inden for det indre marked. Hvorfor skulle EU beskæftige sig med lokal, regional eller national transport inden for et enkelt land, såfremt strukturen ikke påvirker samhandelen inden for det indre marked? Jarzembowski-betænkningen går for vidt i bestræbelserne for at få gennemført en altomfattende liberalisering.

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Endnu en gang oplever vi, at den ultraliberale ideologi, der forfægtes i Bruxelles, gør sig gældende i forbindelse med den tredje jernbanepakke.

Det drejer sig om at sætte fart i liberaliseringen af den internationale personbefordring med jernbane frem til 2010 og den nationale trafik frem til 2017.

Accepterer man, at målet kan hellige midlerne, må man beklage, at det er beskedne midler og forholdsregler, der bringes på banen i denne sag for at undgå, at virksomheder og ansatte inden for jernbanesektoren, som i øjeblikket er beskyttet ved at være en del af den offentlige sektor, udleveres til uhæmmet konkurrence på det globale jernbanemarked.

Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet synes ikke at have uddraget nogen lære af privatiseringen af de britiske jernbaner i 1993, som indebar en mangedobling af antallet af togulykker, forsinkelser, forringelse af infrastrukturerne, takstforhøjelser og afskedigelse af togpersonale, idet sidstnævnte berørte omkring 50 % af samtlige ansatte. I dag er der således i Storbritannien mange, som kæmper for renationalisering af jernbanerne.

Der må ikke eksistere et sådant Europa. Der må ikke skabes et Europa på bekostning af sikkerheden, beskæftigelsen og de faglige kvalifikationer. Vi afviser en sådan tankegang, som er unational og ødelæggende for den nationale beskæftigelse, og som systematisk sikrer udenlandske aktører forrang.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi beklager, at Europa-Parlamentets flertal har stemt imod vores forslag om at forkaste et direktiv, hvis eneste formål er at fremme liberalisering og privatisering af personbefordringen med jernbane mellem EU's medlemsstater.

Selv om visse af Parlamentets mere graverende ændringsforslag ikke har fået det nødvendige flertal til at kunne vedtages – f.eks. om allerede nu at fastsætte 2017 som frist for liberalisering af den nationale godstransport – har Parlamentets flertal med de portugisiske socialdemokraters og borgerliges stemmer endnu en gang støttet liberaliseringen af jernbanerne i EU, nu i den tredje lovgivningspakke.

Denne liberalisering er et led i den såkaldte Lissabon-strategis neoliberale retningslinjer, hvis formål på sigt er at privatisere denne og andre offentlige tjenester, hvor det må beklages, at den portugisiske regering har gentaget sin "støtte til liberaliseringen af jernbanetransporten", som det fremgår af dens erklæring af 24. juli 2006.

Vi for vores del vil fortsat forsvare de offentlige jernbaner, en sektor af strategisk betydning for Portugals socioøkonomiske udvikling, og arbejdstagernes og befolkningernes rettigheder.

  Carl Lang (ITS), skriftlig. - (FR) I forlængelse af vedtagelsen af den anden jernbanepakke, som vedrørte godstransport, foreslår Kommissionen intet mindre end total liberalisering af alle internationale og nationale personbefordringstjenester senest i henholdsvis 2010 og 2017.

Denne tiltagende ultraliberalisme gør sig gældende, samtidig med at der stilles spørgsmålstegn ved, om liberaliseringen af jernbanegodstransporten er levedygtig i Frankrig. I december 2006 fastslog de franske statsbaner, SNCF, at der til trods for europæiske foranstaltninger til reduktion af landevejstrafikken havde været tale om et mængdemæssigt voldsomt fald i jernbanegodstransporten.

Hvilke konsekvenser får den tredje jernbanepakke? Vi styrer direkte imod en, i øvrigt forventelig, fiasko i økonomisk og social henseende. De europæiske ledere burde have været forberedt herpå, om ikke andet ved at erindre sig de katastrofale erfaringer, man gjorde i forbindelse med liberaliseringen af de britiske jernbaner i 1993. Lad os ikke begå de samme fejl ved at give en unational tankegang forrang på bekostning af den nationale beskæftigelse, og lad os bevare de forenede franske jernbaner.

Ved liberaliseringen af jernbanerne sættes sikkerheden på spil. Vi får for mange private aktører inden for samme jernbanenet. Sikkerheden bør altid have forrang frem for blot og bar forrentning af investeret kapital. Jernbanerne spiller en afgørende rolle og bør set i lyset heraf fortsat være en offentlig tjeneste, som naturligvis skal være levedygtig, men først og fremmest sikker.

  Marie-Noëlle Lienemann (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for tilbagetrækning af denne betænkning, da det er påtrængende nødvendigt at bringe liberaliseringen og dereguleringen af offentlige tjenester til ophør, især når det gælder passagerbefordringen. EU bør i øvrigt, når man ikke ønsker at gennemføre en offentlig undersøgelse af forholdene, være klar over de negative konsekvenser af den politik, der føres, og borgernes stigende modstand.

Vi kan ikke acceptere nogen som helst yderligere åbning for konkurrence, så længe der ikke foreligger et rammedirektiv om offentlige tjenester, som yder sikkerhed for lige rettigheder regionerne imellem og behørig fysisk planlægning, takstpolitikker, som sikrer hårdt tiltrængte udligninger, og de fornødne fremtidige investeringer, som sikrer moderne infrastrukturer af høj kvalitet.

Alt tyder på, at sikkerheden og betjeningen med jernbaneforbindelser, især hvor en sådan tjeneste er mindre rentabel, vil være nedadgående i Europa. Dette vil være i strid med målsætningen om effektivt at bekæmpe drivhuseffekten og vil bidrage til øget ulighed.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Det er forkert, at Europa pålægger alle medlemsstater, hvordan de skal tilrettelægge deres nationale jernbaner. Det er udmærket, at konkurrence på jernbanerne i Tyskland resulterer i bedre service, lavere priser og ordentlig sikkerhed, men dette behøver ikke falde heldigt ud for jernbanenettet i Belgien.

I mange lande er der grund til utilfredshed over jernbanernes service. Derfor ønsker jeg en undersøgelse af fordelene og ulemperne ved konkurrence inden for jernbanerne. Gode og dårlige erfaringer med privatisering af jernbaner skal vurderes for at finde ud af, hvilke former for liberalisering der fungerer, og hvilke der ikke gør det.

Ingen beder om den slags liberalisering i dag, hverken fagforeningerne, forbrugerorganisationerne eller sammenslutningen af europæiske jernbaneselskaber. Jeg ville gerne have haft, at denne betænkning som planlagt var behandlet sammen med Erik Meijers betænkning, således at der kunne aftales ordentlige procedurer for, at medlemsstater får lov at tildele et bestemt selskab dele af nettet inden for rammerne af kontrakter om offentlige tjenesteydelser. Dette ville muliggøre, at én tjenesteyder fik en koncession for en vis periode, men med en nøje defineret liste med krav om optimal service, sikkerhed og miljøbeskyttelse.

  Marc Tarabella (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg besluttede at stemme for forkastelse af Rådets fælles holdning, som støttes af Jarzembowski-betænkningen. Den fælles holdning godkender i virkeligheden tidsplanen for liberalisering af den internationale personbefordring senest i 2010.

Jeg er afgjort modstander af denne liberalisering, som, i modsætning til hvad de glødende tilhængere af markedskræfternes frie spil hævder, ikke vil skabe en bedre og billigere tjeneste. Liberaliseringen bringer de offentlige tjenester, der ydes i medlemsstaterne, i fare. Langt størsteparten af brugerne, som nu betegnes kunder, vil opleve takststigninger og tjenester af ringere kvalitet. Landdistrikterne bliver endnu en gang de store tabere i denne proces.

Ydermere bringer liberaliseringen jernbanevirksomhederne i de små medlemsstater i fare og vil have negativ indvirkning på jernbanepersonalets arbejds- og beskæftigelsesvilkår overalt i EU.

Jeg har således med det formål at forsvare de offentlige tjenester, brugerne og jernbanepersonalet overalt i EU stemt for forkastelse af den fælles holdning og imod de ændringsforslag, som støtter en sådan liberalisering.

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Gensidige principper skal respekteres, og muligheden for at føre passagerer over nationale grænser er vigtig. Medlemslandene skal dog selv have lov til at bestemme, om den nationale togtrafik skal privatiseres. Privatiserede jernbaner, som ikke integreres med de respektive landes baner, har ofte fungeret dårligt og ofte ført til øgede omkostninger for skatteyderne (f.eks. i Storbritannien).

Derfor vælger jeg at støtte Rådets fælles holdning, som er mindre vidtrækkende, og stemmer altså nej til Parlamentets ændringsforslag.

Betænkning af Savary (A6-0480/2006)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for hr. Savarys glimrende betænkning, som omhandler indstilling ved andenbehandling om vedtagelse af direktiv om certificering af lokomotivførere på jernbanenettet i Fællesskabet.

Jeg deler den anskuelse, at der bør skelnes mellem ordningen for lokomotivførere og ordningen for andet togpersonale. Det er endvidere vigtigt, at der hurtigt etableres en europæisk certificeringsproces for lokomotivførere, således at certificeringen er på plads, samtidig med at jernbanegodstransporten udvikler sig på et konkurrencepræget marked i takt med den økonomiske liberalisering af denne sektor. Disse hensyn sikrer kvaliteten og dermed sikkerheden. Jeg håber, Det Europæiske Råd vil vide at tage højde herfor.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om det er vigtigt, hvordan togpersonalet – særlig lokoførerne – skal certificeres, indgår dette spørgsmål som led i den liberalisering af jernbanerne, som EU's institutioner, både Rådet (regeringerne), Kommissionen og Europa-Parlamentets flertal, ønsker at fremme, idet sidstnævnte udviser den største iver.

Trods enkelte positive forslag, hvad angår arbejdstagernes rettigheder og tekniske aspekter, er det vigtigt at have for øje, at disse foranstaltninger er et led i den igangværende privatiseringsbølge og ikke har serviceforbedring som formål.

Dertil kommer en række uafklarede spørgsmål. Det gælder de store transnationale virksomheders mulighed for at "importere" deres ansatte til at operere i et givet land, og hvordan disse i "den fri adgangs" og "konkurrenceevnens" navn skal konkurrere med de lokalt ansatte, hvilket kan betyde ugunstige aftaler for arbejdstagerne og opmuntre til "social dumping". Det gælder sikkerheden for, at disse arbejdstageres erhvervede rettigheder overholdes, og det gælder endvidere, at det er Kommissionen og agenturet, der definerer den model og de krav, som medlemsstaterne skal følge, og ikke omvendt, dvs. under hensyntagen til nationale love og bestemmelser, som de øvrige medlemsstater anerkender.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Passagerer skal have gode rettigheder, men her bliver der tale om overdreven detailregulering på EU-plan. Forslaget ligger på et niveau, som er langt under gældende svensk godtgørelsesret. Parlamentets forsøg på ud over de internationale transporter - hvor det er logisk, at EU blander sig - også at inkludere strengt lokale eller nationale transporter er unødig overregulering. Desuden er der risiko for, at disse regler kommer til at betyde et nedadgående pres på de svenske godtgørelsesbetingelser, hvilket vil kunne forringe passagerernes muligheder for at tage en taxa eller en bus, hvis toget er forsinket.

Betænkning af Sterckx (A6-0479/2006)

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støttede ændringsforslag 65, fordi dette spørgsmål ikke behandles tilstrækkeligt i Rådets fælles holdning. Det er nødvendigt løbende at tilpasse jernbanestationer og rullende materiel for at sikre adgang for handicappede og bevægelseshæmmede personer. Den gradvise forbedring af eksisterende infrastrukturer og rullende materiel er helt nødvendig på grund af holdbarheden deraf. Der er endvidere et stort antal potentielle passagerer, som vil kunne benytte sig af jernbanetransport, hvis der var adgang dertil.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning bør analyseres i sammenhæng med EU's jernbanepolitik – for hvilken Kommissionen allerede har fremlagt tre lovgivningspakker over de senere år – hvis eneste formål er at færdiggøre den teknisk-juridiske ramme for en trinvist gennemført total liberalisering af jernbanerne, dvs. deres overdragelse til de store private interesser, hvilket vil betyde, at medlemsstaternes strategiske offentlige virksomheder opløses.

Dette forslag til forordning om internationale jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser indgår og skal forstås i denne sammenhæng. Betænkningen sigter derudover på at udvide direktivets anvendelsesområde, så det ikke blot omfatter internationale, men også nationale jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser, definere passagerinformationer og erstatninger på grund af forsinkelse, ulykke eller død og sikre, at dette transportmiddel kan benyttes af handicappede.

Med andre ord defineres passagerernes rettigheder inden for rammerne af en række tiltag, der underminerer deres grundlæggende rettigheder til offentlig transport af høj kvalitet.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for betænkningen på grund af den stigende anvendelse af passagertransport i EU. Endvidere skal jernbaneoperatørerne være underlagt enkle regler og forpligtelser, selv om der etableres en helt klart mere bæredygtig jernbanestruktur, især gennem den finansielle støtte til transeuropæiske net. Især "forsvinder" passagerernes rettigheder ofte i forhandlingerne om mere praktiske transportoperationer. Derudover er passagererne på grund af monopolproblemet i relation til bestemte jernbaneforbindelser, f.eks. jernbaneforbindelsen til Kanaltunnelen (CTRL), afhængige af et enkelt selskab. I lyset af det stigende antal internationale jernbanepassagerer forestiller jeg mig, at visse selskaber/operatører stadig har brug for styring fra tilsynsmyndighederne for at sikre en ensartet og retfærdig tilgang.

  Evangelia Tzampazi (PSE), skriftlig. - (EN) Hvad angår indstillingen ved andenbehandlingen om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om internationale jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (Sterckx-betænkningen) ønsker jeg at klarlægge, at medlemmerne af PSE-Gruppens græske delegation (Arnaoutakis Stavros, Beglitis Panagiotis, Matsouka Maria, Lambrinidis Stavros og Tzampazi Evangelia) undlod at stemme om ændringsforslag 59 og 69, ifølge hvilke: "Alle tog, inklusive internationale tog og højhastighedstog, skal give passagererne mulighed for mod betaling at medtage barnevogne, kørestole, cykler og sportsudstyr i multirum, der er specielt beregnet til dette".

Selv om vi er enige i gennemførelsen af dette parameter med hensyn til de øvrige redskaber, hvad angår kørestole, skal det imidlertid tages med i betragtning, at kørestole ikke blot er et redskab for en handicappet person, men faktisk fungerer som en del af den handicappedes krop. Ud fra denne betragtning bør der ikke opkræves yderligere betaling for disse personers transport.

Vi undlod derfor fra at stemme om ændringsforslag 59 og 69, hvorved vi støtter handicappede personers ret til at rejse uden at betale ekstra.

Betænkninger af Jarzembowski (A6-0475/2006), Savary (A6-0480/2006) og Sterckx (A6-0479/2006)

  Gilles Savary (PSE). - (FR) Hr. formand! Jeg glæder mig over, at Europa-Parlamentet har handlet fornuftigt og afvist liberaliseringen af jernbanenettet og de nationale jernbanenet.

Personligt ser jeg meget positivt på liberaliseringen af nettene, og jeg hører afgjort til dem, som støtter opbygningen af et Europa uden grænser på jernbaneområdet, hvilket rent faktisk forudsætter, at de nationale monopoler brydes. Når dette er sagt, må jeg tilføje, at den måde, hvorpå Kommissionen foreslår denne liberalisering gennemført, efter min opfattelse er uacceptabel. Der er udelukkende tale om en kamp på frister og datoer, hvilket naturligvis vil bevirke, at jernbanesektoren koncentreres på nogle få store selskaber, mens mange nationale virksomheder forsvinder. Vi vil se et slagsmål om de mest rentable markedssegmenter, altså højhastighedsstrækningerne, og sandsynligvis bliver det meget vanskeligt at få finansieret budgetposter, som vedrører fysisk planlægning.

Jernbaneforbindelser omfatter også regionaltog og fjerntrafik, som ofte er underskudsgivende, og som finansieres af det, der i dag udgør den internationale fjerntrafik. Det bekymrer mig meget, at man ikke for alvor har taget hensyn til dette aspekt. Hvordan får man finansieret de små jernbanelinjer, som ofte er særdeles nyttige, når man, hvad angår finansiering og fortjenstmarginer, vil udsulte jernbanevirksomhederne ved at åbne for international konkurrence? Det er et spørgsmål, vi skylder at besvare. Vi har frist indtil 2010, og jeg håber personligt, at finansieringen af offentlige tjenester og budgetposter vedrørende fysisk planlægning snart bliver sat på dagsordenen her i Europa-Parlamentet.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Mens besparelserne fortsætter, og både jernbanernes regionale tjenester og internationale forbindelser hele tiden forringes, kræver alle politiske strømninger nu, at jernbanerne overtager mere passagerbefordring og mere fragttransport ved at bruge samme fremgangsmåde som ved fragttransport ad landevej og lavprisselskaber inden for luftfarten. De adskiller forvaltningen af skinnerne og udførelsen af tjenesteydelserne og håber, at private selskaber fører til lavere priser, kundevenlig optræden og tiltrækning af flere kunder. Jeg tror ikke, at denne fremgangsmåde i sidste instans vil føre til, hvad man nu forventer. Der vil blive fokuseret på at nedbringe omkostningerne gennem lukning af ruter, udtynde tjenesteydelserne, forhøje taksterne og slippe af med de mange tabgivende kunder.

Hr. Jarzembowskis liberaliseringsplaner kompenseres utilstrækkeligt af hr. Savarys og hr. Sterckx' betænkninger. Savary-betænkningen er presserende for at mindske de tekniske problemer, der er opstået siden elektrificeringen, med grænseoverskridende tog. Sterckx-betænkningen afviser muligheden for at tvinge jernbaneselskaberne til at gøre grænseoverskridende tjenesteydelser bedre tilgængelige og opretholde disse. Kun for handicappede betyder det en forbedring.

Betænkning af Wallis (A6-0481/2006)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for fru Wallis' glimrende betænkning, som omhandler indstilling ved andenbehandling med henblik på vedtagelse af forordningen om forpligtelser uden for kontraktforhold.

Sædvanligvis vil forpligtelser uden for kontraktforhold være omfattet af loven i det land, hvor skaden eller tabet er lidt. Følger man denne betænkning, åbnes der imidlertid mulighed for, eksempelvis hvor der er tale om personskade som følge af en trafikulykke, at lade loven i skadelidtes land finde anvendelse. Med denne holdning bliver det muligt, uagtet de komplekse situationer, at sætte personerne i en situation, hvor de er stillet på samme måde som før ulykken. Tilbage står at finde et kompromis, hvad angår godtgørelse i forbindelse med skader som følge af ærekrænkelser fra mediernes side. Europa-Parlamentet ønsker, at loven i det land, mediet primært er rettet mod, bør finde anvendelse, eller, hvis det er tydeligt, at dette kriterium ikke lader sig anvende, loven i det land, hvori den redaktionelle kontrol udøves. Kompromisarbejdet bliver ikke nemt.

  Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Wallis-betænkningen, A6-0481/06, indeholder forslag om lovvalg i forbindelse med sager om krænkelse af privatlivets fred og individets rettigheder, ifølge hvilke sagen skal afgøres i det land, hvor skaden er sket. Vi stemmer imod disse forslag, da de vil betyde indskrænkninger for den svenske lovgivning om ytrings- og pressefrihed, fordi f.eks. en svensk avis vil kunne blive sagsøgt i andre lande på grundlag af andre lovgivninger end den, der gælder i det land, avisen udgives i.

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Den såkaldte Rom II-forordning udmærker sig ved at ville lette behandlingen af grænseoverskridende tvister ved at lade en række situationer være omfattet af hovedreglen, ifølge hvilken forpligtelser uden for kontraktforhold er omfattet af loven i det land, hvor skaden eller tabet er lidt.

Vi støtter således harmoniseringen af lovvalgsreglerne, idet det er den eneste måde, hvorpå vi kan styrke retssikkerheden. Det forudsætter dog, at reglerne er klare og præcise, hvilket langtfra altid er tilfældet.

Hvad angår spørgsmålet om trafikulykker, men også når der er tale om ærekrænkelser eller krænkelse af privatlivets fred fra skrevne eller audiovisuelle mediers side, peger de foreslåede forskrifter i retning af beskyttelse af ofrene især ved at gøre det nemmere for disse at opnå skadeserstatning.

Pressefriheden og ytringsfriheden bør sikres, men disse friheder må ikke i urimelig grad begrænse de implicerede personers rettigheder.

Denne betænkning fastsætter garantier ved vedtagelse af standardforskrifter med hensyn til lovvalg. Vi stemmer for.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Rom II-betænkningen, som Europa-Parlamentet har stemt for i dag, indeholder to punkter, som er i strid med den svenske lovgivning om pressefrihed. Desværre var det ikke muligt at stemme nej til de ændringsforslag, som indeholdt de aktuelle punkter, eftersom de indgik i en større blok. Jeg valgte at stemme for betænkningen, men er modstander af ændringsforslag 9 og 19, punkt 7a.

Dødsdomme over lægepersonalet i Libyen (B6-0024/2007)

  Димитър Стоянов (ITS). – Аз гласувах "за" това предложение, но пред себе си имам един текст, който е изпълнен с тежък изказ. В него няма нищо, което реално да се казва. Тази резолюция трябваше да бъде приета преди осъждането на българските медицински сестри на смърт, а не сега постфактум. И защо, когато бяха осъдени, висшите представители на Съюза се правеха, че са паднали от небето и че за осем години те не са разбрали, че има такова нещо. Или може би им беше по-лесно да си затварят очите, защото европейските държави въртят една много хубава търговия с Либия.

Искам да Ви кажа, уважаеми колеги, че ние сме изправени съвсем очевидно пред един тежък диктаторски режим. И с такъв режим единственият начин, по който може да се справяш, е с решителност, твърдост и непоколебимост. Затова аз настоявам, всички европейски държави да прекратят незабавно търговските си отношения с Либия, което ще бъде оказване на истински натиск върху тази тоталитарна държава.

В заключение, бих искал да кажа, че ако това не стане, това ще означава, че в Европа се е открил нов вид програма - "петрол срещу човешки животи".

  Jim Allister (NI), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for beslutningsforslaget for at støtte de personer, som de umenneskelige libyske myndigheder har behandlet så uretfærdigt. Jeg tager imidlertid afstand fra kravet i beslutningsforslaget om et globalt forbud imod dødsstraf. Dødsstraf kan efter min opfattelse være relevant og nødvendig i nogle situationer, hvor der er fuldt ud pålidelige og retfærdige retlige processer med alle appelmuligheder. Det findes helt tydeligt ikke i Libyen.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for beslutningsforslaget, som er stillet af de politiske grupper, som fordømmer den dom, der er afsagt af den libyske straffedomstol. Domstolen fandt fem bulgarske sygeplejersker og en palæstinensisk læge skyldige og dømte dem til døden for forsætligt at have indsprøjtet hiv-virus i næsten 500 børn. Beslutningsforslaget giver mig anledning til at gentage min stærke modstand mod dødsstraf. Afskaffelse af dødsstraf bidrager til at fremme respekten for menneskets værdighed og fremme beskyttelsen af menneskerettighederne.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har stemt for denne beslutning, fordi vi er imod dødsstraf. Derfor tager vi også afstand fra den libyske domstols afgørelse om, at fem bulgarske sygeplejersker og en palæstinesisk læge skal henrettes ved skydning, og bekræftelsen af denne dom den 19 december 2006.

Vi udtrykker ligeledes vores dybe bekymring over de argumenter, der lå til grund for de tiltaltes dom, og den behandling, som de blev udsat for, mens de var i varetægtsfængsel.

Vi gentager vores modstand mod dødsstraf og påpeger, at dens afskaffelse styrker den menneskelige værdighed og fremmer menneskerettighedernes gradvise udvikling, hvorfor vi ønsker dødsstraffen afskaffet over hele verden.

Vi tilslutter os også opfordringen til de kompetente libyske myndigheder om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at ændre og annullere dødsdommen og bane vejen for en snarlig løsning af sagen på et humanitært grundlag.

  Joseph Muscat (PSE), skriftlig. - (MT) Jeg stemmer for beslutningen, fordi den i store træk afspejler min holdning til dødsstraf uanset omstændighederne.

Det vil efter min opfattelse være meget kedeligt, hvis de mange års indsats, som mange lande har ydet, herunder Malta, for at mindske afstanden mellem Libyen og det internationale samfund, har været forgæves. Denne sag viser, at det er nødvendigt at etablere en bedre dialog mellem de to parter.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den proces, hvor fem bulgarske sygeplejersker og en palæstinensisk læge er blevet dømt til døden, er bevis på, at visse stater ikke tøver med at tage udenlandske statsborgere som gidsler.

Hvor meget vi end undersøger sagen, peger alting på, at de dødsdømte ikke er skyldige i det, som de anklages for. Alligevel er sagerne blevet ført. Den eneste forklaring er, at disse udenlandske statsborgere bruges til indenrigs- og (eller) udenrigspolitiske formål.

I et land, der ikke er et demokrati eller blot en retsstat, kan det ikke overraske. Endvidere forholder det sig nu sådan, at fem af de dømte siden 1. januar er EU-borgere, hvorfor vi må gøre, hvad vi kan for at forsvare retfærdighed og respekt for almindelige retsprincipper i denne sag.

Libyen, der i dag er en stat af den art, som landet hele tiden har været, men med en af realpolitiske hensyn anderledes adfærd, må forstå, at vi ikke acceptewrer, at disse dømte bruges som gidsler i Libyens politiske spil.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De libyske myndigheders dødsdom over de bulgarske sygeplejersker og den palæstinensiske læge er barbarisk og forværrer den tragedie, som kendetegner disse personers uretfærdige fængsling i de sidste otte år. Vi har været blandt de største fortalere for frigivelsen af sygeplejerskerne og lægen.

Desværre og stik imod mine råd har De Grønne og den yderste venstrefløj insisteret på at inkludere et punkt i beslutningen om det bredere principielle spørgsmål om modstand imod dødsstraf. Selv om mange af os stemte imod dette punkt, er det stadig en del af den tekst, som vi ellers har støttet fuldt ud. Mange af de konservative medlemmer, herunder undertegnede, er ikke principielt modstandere af dødsstraf. Tværtimod ønsker vi at få genindført dødsstraf under visse meget særlige og strengt kontrollerede omstændigheder. Vi ønsker derfor at gøre det klart, at vores støtte til denne fremragende beslutning på ingen måde betyder, at vi tilslutter os punkt 2.

Betænkning af Romeva i Rueda (A6-0439/2006)

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg ønsker at takke min kollega, hr. Romeva i Rueda, for årsberetningen. Jeg var for over 10 år siden ansvarlig for den første årsberetning om dette emne i Udenrigsudvalgets daværende underudvalg om sikkerhed og afvæbning.

Et af spørgsmålene på det pågældende tidspunkt omhandlede det mislykkede forsøg på at oprette et fælles europæisk våbenmarked, som medførte en situation, hvor opdelte nationale markeder tilskyndede til eksport. Dette i sig selv betød, at de europæiske våben havnede i forkerte og meget ufornuftige hænder, og, som vi desværre har oplevet for ganske nylig, er vores egne våben kommet i de forkerte hænder i Irak.

Et andet spørgsmål var det manglende retsgrundlag for vores adfærdskodeks for våbeneksport, til dels fordi visse medlemsstater ikke ønsker, at deres sælgere hæmmes af de globale våbenmarkeder.

Hr. Romeva i Ruedas betænkning viser, at vi stadig slås med samme problemer. Jo længere vi venter med at finde en løsning, jo mere ulykke vil våbenmarkedet medføre globalt, og jo mere vil det koste os i ineffektivitet, flygtninge og asylansøgere, som er en følge af de unaturlige katastrofer, som vi i sidste ende har ansvaret for.

  Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Initiativbetænkningen om Rådets syvende og ottende årsberetning om Den Europæiske Unions adfærdskodeks for våbeneksport er netop vedtaget med stort flertal. Jeg vil gerne komplimentere ordføreren, som har leveret et stykke arbejde af høj kvalitet og formået at skabe enighed om denne tekst.

I betænkningen understreges det, at der er behov for at få vedtaget adfærdskodeksen som fælles holdning, dels for at styrke dens retsvirkning, hvad angår kontrol med våbeneksporten, og dels for at opnå harmonisering af landenes nationale lovgivning på området.

Betænkningen indeholder samtidig en opfordring til, at EU og medlemsstaterne støtter vedtagelsen af en international traktat om våbeneksport i FN, hvilket jeg finder fornuftigt.

Ydermere omfatter betænkningen nogle nødvendige præciseringer vedrørende indholdet og rækkevidden af adfærdskodeksen og et helt berettiget forslag om at anvende respekten for menneskerettighederne som et generelt kriterium i forbindelse med våbeneksport.

EU bør, i højere grad end på noget andet tidspunkt, gøre sit yderste for at fremstå som en ansvarlig global aktør, som er anerkendt for sin indsats for ikkespredning af våben. Våben er kilden til talrige konflikter og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.

  Jean Lambert (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for betænkningen. Jeg bifalder især Parlamentets ønske om, at EU skal fremme udarbejdelsen af en international traktat om våbenhandel. Vi anerkender, at udgifter til våben vil være en afvigelse fra opfyldelsen af Millennium-målsætningerne. Ingen lande skal kunne tjene på ulykke og krænkelser af menneskerettighederne, som vi f.eks. oplever det i Darfur. Lande, der kender til diplomati, bør ikke tjene på at bidrage til konflikten. Som det er fastsat i betænkningen, skal vi finde bedre metoder til at sikre, at det endelige anvendelsesformål i forbindelse med vores licensordninger rent faktisk også opretholdes, og at de pågældende våben ikke omdirigeres til regimer eller oppositionsgrupper til umenneskelige formål.

Jeg bifalder endvidere henvisningen til eksportkreditgarantier, men ønsker at betænkningen var mere vidtrækkende på dette område. Medlemsstaterne skal ikke undertegne våbensalg. Dette repræsenterer som minimum konkurrenceforvridning og kan føre til korruption. Men det kan desværre også øge tilbagebetalingerne af gæld og - som vi har oplevet i Tanzania for nylig - gøre det vanskeligere for fattige lande at investere i sundhed, uddannelse og reel bæredygtig udvikling.

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Overvågningen af våbeneksport skal varetages af de respektive medlemslande gennem deres nationale lovgivning samt i FN-regi. Jeg modsætter mig afgjort planerne om evt. at oprette et EU-agentur for kontrol af våbeneksport. Betænkningen handler om at skabe en bindende adfærdskodeks for våbeneksport i EU-regi. Det foreslås, at et nyt EU-organ for kontrol af medlemslandenes eksport bliver indført. Uanset hvilket principielt syn man anlægger i denne sag, er der grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om dette fører til en mere restriktiv politik, hvilket er formålet. Samtidig presser Det Europæiske Forsvarsagentur på for en yderligere samordning og liberalisering af medlemslandenes eksportpolitik. Jeg mener, at FN, med tanke på dets erfaring, viden og globale rækkevidde, er bedst egnet til at udøve pres på det globale nedrustningsarbejde og sikre, at den bedst mulige adfærdskodeks efterleves.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Våbenindustrien er ikke pr. definition mere beskidt eller mere korrupt, men dens adfærd har særlig let ved at blive det.

Jeg mener derfor, at vi må underkaste de offentlige og private aktørers adfærd nøje overvågning, så lovgivningsmæssigt og andet pres kan få fornøden effekt.

Jeg har længe ment, at adfærdskodeksen skal være juridisk bindende, hvilket jeg fastholder.

Så er der endelig Kina. Vi har denne debat hvert eneste år. Kina giver ingen som helst sikkerhed for – tværtimod – at det militære materiel benyttes i overensstemmelse med vores betingelser. Det alene ville være et tilstrækkeligt argument. Hertil kommer, at denne internationale aktørs stadig større betydning, indebærer, at vi bør søge at gøre landet til en partner i bestræbelserne for en mindre voldelig og konfliktpræget verden. Det opnår vi ikke ved at give efter af økonomiske grunde. I visse tilfælde kan det være den rette vej, men her er det ikke.

Til slut beklager jeg, at betænkningen er udtryk for, at det, der ikke bør blandes sammen, alligevel bliver det, ved at Kina, Colombia, Etiopien, Eritrea, Indonesien, Nepal og Israel behandles under ét.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Selv om meget af indholdet i Romeva-betænkningen ikke er kontroversielt, understreges behovet for en retligt bindende adfærdskodeks for europæisk våbentransport i betænkningen samt en udvidelse af EU's beføjelser. Vi bør i stedet fokusere på en international traktat med særligt fokus på de lande, der fortsat forsyner terrorister og oprørere, og som tilsyneladende slipper uden om den kritik, der altid rettes mod de vestlige demokratier. Vi har derfor undladt at stemme for beslutningsforslaget.

Betænkning af Hedkvist Petersen (A6-0449/2006)

  Philip Bradbourn (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De konservative medlemmer finder, at trafiksikkerhed er et meget vigtigt spørgsmål, men kan ikke støtte betænkningen, fordi den indeholder et forslag om fælles foranstaltninger for hele EU gennem harmoniseringsprocesser frem for regeringssamarbejde om et begrænset antal tværnationale EU-foranstaltninger. Geografiske hensyn, tradition og kultur spiller også ind, og da Det Forenede Kongerige allerede er blandt de lande, der har den største trafiksikkerhed, ser vi ingen grund til, at mange af foranstaltningerne skal træffes på EU-plan.

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt imod denne betænkning og imod en række ændringsforslag, da Europa-Parlamentet handler i modstrid med subsidiaritetsprincippet, når man vil kræve, at politiet overalt i Europa håndhæver de samme forskrifter. Disses effektivitet er i øvrigt langtfra godtgjort.

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Ewa Hedkvist Petersens betænkning påviser de fremskridt, der er sket, hvad angår trafiksikkerhed og nedbringelse af antallet af trafikulykker. Antallet af trafikdræbte i Europa er således reduceret med 17,5 % i perioden 2001-2005. Det kan vi kun glæde os over. Men det er klart, at det ikke er tilstrækkeligt, eftersom der stadigvæk registreres 40.000 trafikdræbte hvert år i EU.

De mange forslag, der her stilles vedrørende trafiksikkerheden, er, forbavsende nok, ikke udelukkende af strafferetlig karakter, sådan som det er tilfældet i Frankrig. De drejer sig især om uddannelse, bilparkens kvalitet og vejinfrastrukturernes stand. Vi tilslutter os disse forslag.

I Frankrig falder antallet af trafikdræbte ganske vist år for år, men samtidig vokser vreden blandt dem, som frakendes førerbeviset. Ud over "frygten for patruljevognen" er der indført utallige automatiske straffeforanstaltninger ved overskridelse af hastighedsgrænserne, selv ved en overskridelse på 1 km/t.

Ud af 36 millioner førere har 3,5 millioner mistet et eller flere point, svarende til at de har fået et eller flere klip, og næsten 70.000 er blevet frakendt førerbeviset. Det er ubetinget målet at opnå trafiksikkerhed, men denne klapjagt på bilisterne må ophøre.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det europæiske handlingsprogram for trafiksikkerhed, vedtaget i 2003, har som formål at halvere antallet af trafikofre inden 2010, hvilket betyder højst 25.000 omkomne pr. år. Selv om tallet er gået ned mellem 2001 og 2005, forudses det, at målet ikke vil kunne nås.

Indsatsen mod trafikulykker må foregå på flere fronter: oplysning af trafikanter, forbedring af vejenes og køretøjernes kvalitet samt afskrækkende foranstaltninger, integreret i en global strategi for transportsektoren.

Til det formål skal der sættes ind med foranstaltninger på følgende områder: oplysning i skolerne og i køreundervisningen, med brug af nye undervisningsmetoder og fremme af borgernes samfundssind, kontrol af trafikanterne og af køretøjernes stand, af forebyggende og oplysende karakter og ikke udskrivning af bøder, bedre vejkvalitet og relevant og forståelig skiltning samt indsats over for biltrafikken, der er vokset betydeligt på bekostning af den offentlige transport. Det er derfor meget vigtigt at integrere denne problematik i en egentlig strategi for transportsektoren, der fremmer brug af offentlig transport.

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Jeg stemmer nej til betænkningen, da jeg mener, den er baseret på et forkert ræsonnement om, hvilket politisk niveau der er ansvarligt for trafiksikkerhedsanliggender. Junilisten mener, at det primært er medlemsstaterne, som har det politiske ansvar for, hvilke lovgivningsforanstaltninger der skal vedtages for at forbedre trafiksikkerheden. Øget trafiksikkerhed kan opnås ved, at medlemslandene kopierer de strategier, som har vist sig at være vellykkede i forskellige EU-lande. Europa-Parlamentets holdninger er muligvis prisværdige, men de tilfører yderst lidt i denne forbindelse.

Betænkningen indeholder en række forslag, som ikke tager tilstrækkeligt hensyn til subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet. Blandt disse kan nævnes forslaget om, at børn i alderen 3-18 år kontinuerligt skal modtage trafikundervisning via en særskilt EU-handlingsplan, at Kommissionen skal gennemføre informationskampagner mod træthed ved rattet i medlemsstaterne, og at Kommissionen desuden skal undersøge konsekvenserne af træthed ved rattet i trafikken.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Hastighedsbegrænsninger er et nationalt anliggende, som er forbundet med mange faktorer og derfor skal afgøres på nationalt plan. Hvor gerne jeg end - af miljø- eller sikkerhedsmæssige årsager - vil bestemme, at tyskerne ikke skal have deres Autobahn, ville det være kontraproduktivt at påtvinge dem det udefra. Det ville i stedet svække de politiske kræfter i Tyskland, som kæmper for samme sag.

En promille på 0,5 er for høj og kan under ingen omstændigheder accepteres.

At vedtage krav om kørelys på EU-niveau er lige så dumt som at tvinge Storbritannien til at indføre højrekørsel. Hvis man sparer 5.000 liv, så burde det være let at gennemføre på nationalt niveau. Jeg stemmer dog for en opfordring til medlemsstaterne om at forhindre lastbilers farlige køreadfærd, da man her respekterer de nationale parlamenters rettigheder. Det er desuden en miljøgevinst, at man ikke tillader lastbiler at konkurrere med tog med manglende sikkerhed.

  Gary Titley (PSE), skriftlig. - (EN) Parlamentets Labour-medlemmer bifalder princippet i betænkningen, som har til formål at halvere antallet af dødsulykker på EU's veje inden udgangen af 2010. Betænkningen indeholder positive aspekter, f.eks. fremhævelsen af de mere og mere markante forskelle i trafiksikkerheden blandt visse medlemsstater. I betænkningen fremmes også et forstærket samarbejde mellem interessenterne samt udveksling af bedste praksis.

Tiltagene med henblik på at indføre trafiksikkerhedsinitiativer som f.eks. anvendelse af kørelys i dagtimerne og harmoniserede grænseværdier for alkoholkoncentration i blodet vil ikke medføre nogen større forbedring af EU's trafiksikkerhed. Medlemsstaterne skal frem for at fastsætte andre grænseværdier for alkoholkoncentration i blodet fokusere på håndhævelse af de love, der allerede er gældende, og straffe de personer, der overtræder disse love, behørigt. Vi har derfor besluttet at undlade at stemme om denne betænkning.

Betænkning af Záborská (A6-0478/2006)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Jeg glæder mig over, at det er blevet vedtaget, at integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd betyder, at de politiske processer skal reorganiseres, styrkes, udvikles og evalueres, så ligestilling mellem mænd og kvinder kan integreres i alle politikker, på alle niveauer og i alle faser af dem, der normalt definerer disse politikker. Det skal dog ske uden at undergrave integreringen af ligestilling mellem kønnene i specifikke politikker rettet mod at råde bod på situationer, der er opstået som en konsekvens af manglende ligestilling mellem mænd og kvinder.

Specifikke ligestillingspolitikker og integrering af ligestillingsaspektet er sideordnede strategier, der supplerer hinanden og skal følges ad for at nå målet om ligestilling mellem kvinder og mænd, således som det fremgår af den vedtagne beslutning.

I de enkelte medlemsstater må der skabes betingelser for, at der kan blive reel ligestilling på de forskellige områder og ikke kun på de politiske poster. Vi glæder os derfor over, at plenarforsamlingen har forkastet et forslag om at indføre en obligatorisk kvoteordning for de politiske partiers lister til alle kollektive organer.

  Lissy Gröner (PSE), skriftlig. - (DE) Denne betænkning er en videreførelse og vurdering af Europa-Parlamentets politik for integrering af ligestillingsaspektet af 26. februar 2003 (betænkning A5-0060/2003), hvor Lissy Gröner var ordfører.

I den nu foreliggende betænkning "integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd i udvalgsarbejdet" berøres delområder af betænkningen fra 2003, de hidtidige bestræbelser vurderes, og der peges på fremtidsperspektiver for gennemførelse af integreringen af ligestillingen mellem kvinder og mænd. På grund af PPE-DE-Gruppens afstemning er væsentlige passager blevet udtaget fra den betænkning, der blev enstemmigt vedtaget i Kvindeudvalget. Som eksempel kan nævnes understregningen af den rolle, arbejdsgruppen på højt plan, kønsbudgettering og personalepolitik spiller. Jeg er af den overbevisning, at Záborská-betænkningen på væsentlige områder er et tilbageskridt i forhold til dokumentet fra 2003. Derfor stemmer jeg mod betænkningen.

  Lydia Schenardi (ITS), skriftlig. - (FR) Der er behov for en integreret tilgang til spørgsmålet om ligestilling mellem kvinder og mænd, ikke mindst når det gælder beskæftigelsen. Anderledes stiller sagen sig imidlertid, når det gælder iværksættelse og gennemførelse af ligestillingen på autoritær vis og som en tvungen foranstaltning.

Det er desværre ikke desto mindre, hvad fru Záborská foreslår i sin betænkning. Hun beder os med henvisning til kvinders værdighed og ligestilling om at stemme for en obligatorisk kvoteordning for de politiske partiers opstillingslister. Vi bør efter min opfattelse ikke lade os friste af tanker om "kvinder for enhver pris". Det vil ikke fremme kvindernes sag, og det vil på sigt have en negativ indvirkning. Kvinderne måtte ipso facto tåle en formodning om manglende kompetence og manglende legitimitet, uanset deres kvaliteter.

Der er rent faktisk behov for at fremme kvinders adgang til visse stillinger eller funktioner, som kvinder hidtil har været udelukket fra, eller hvor de har været underrepræsenteret, men lad os ikke forfalde til ekstremer og demagogi, som kun vil skade kvinderne.

  Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig. - (FR) I forbindelse med at der nu gøres status efter to års parlamentarisk arbejde i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, vil jeg gerne takke formanden for gruppen på højt plan og Europa-Parlamentets formand, hr. Borrell, som har forstået at støtte vores arbejde på glimrende vis med både klarsyn og diplomati, ligesom jeg gerne vil takke vores næstformand fru Kaufmann, der har været meget lydhør over for arbejdet i denne gruppe, som har været et yderst vigtigt redskab for at sikre tværgående synergi.

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling har, som fastlagt ved Europa-Parlamentets forretningsorden, kompetence til at føre kontrol med alle forhold vedrørende ligestilling her i Europa-Parlamentet, herunder lovgivning om ligestillingspolitikken, budgettet, oplysningspolitikken, hvor denne vedrører kvinder, og iværksættelse af og kontrol med indsatsen for at integrere ligestillingsaspektet i alle sektorer, hvilket også indbefatter personalepolitik, hvor udvalgets arbejde supplerer administrationens.

Jeg vil endvidere gerne understrege, at jeg i høj grad værdsætter alle kollegernes årvågenhed. Det gælder ikke mindst fru Gröner, som var katalysator for denne dynamiske proces og i sin betænkning understregede, at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling er det primære organ i Europa-Parlamentet, når det drejer sig om opgaver vedrørende kvinders rettigheder, lige muligheder og en integreret indsats. Jeg håber, dette stærke samarbejde fortsat må være en inspirationskilde i vores arbejde.

11. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

12. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

13. Anmodning om ophævelse af parlamentarisk immunitet: se protokollen

14. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter: se protokollen

15. Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 116): se protokollen

16. Fremsendelse af beslutninger vedtaget under dette møde: se protokollen

17. Tidsplan for kommende møder: se protokollen

18. Afbrydelse af sessionen

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session for afbrudt.

(Mødet hævet kl. 13.00)