Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 31. januar 2007 - Bruxelles

19. Ny PNR-aftale - SWIFT (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- mundtlig forespørgsel af Pervenche Berès for Økonomi- og Valutaudvalget og Jean-Marie Cavada for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til Rådet om SWIFT (O-0131/2006 - B6-0001/2007) og

- mundtlig forespørgsel fra Pervenche Berès for Økonomi- og Valutaudvalget og Jean-Marie Cavada for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til Kommissionen om SWIFT (O-0132/2006 - B6-0002/2007).

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det er naturligvis en ganske anden sag at gå fra at tale om centrale udfordringer som energi eller klimabeskyttelse til et andet emne, som også er meget vigtigt, og som allerede tidligere har optaget Dem i Europa-Parlamentet og EU generelt, ikke bare en gang, men gentagne gange, nemlig spørgsmålet om udlevering af oplysninger om flypassagerer.

Som vi alle ved, har USA efter terrorangrebene den 11. september 2001 udstedt retsforskrifter, som betyder, at flyselskaber, som gennemfører flyvninger til eller fra USA, skal give de amerikanske myndigheder elektronisk adgang til oplysninger i deres automatiske reserverings- og ekspeditionssystemer, de såkaldte Passenger Name Records. Gør de ikke det, truer USA med at inddrage flyselskabernes landingsrettigheder.

Jeg vil endnu en gang kort skitsere baggrunden. EF-Domstolen erklærede i maj 2006 Rådets beslutning om aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og USA om udlevering af passageroplysninger til USA's myndigheder samt Kommissionens beslutning om rimeligheden af databeskyttelsen for ugyldig, efter at Europa-Parlamentet havde indbragt sagen.

Domstolen begrundede primært sin beslutning med EF's manglende kompetence til at indgå en sådan aftale, da det ikke hører under første søjle. Domstolen tog ikke stilling til det materielle spørgsmål, om datasikkerhedsniveauet var tilstrækkeligt højt.

Som De ved, var forhandlingerne med USA om en ny aftale meget vanskelige, men det lykkedes at indgå en midlertidig aftale, som løber indtil 31. juli i år, og som nu bygger på tredje søjle. Den beror på USA's erklæring om forpligtelsen til at beskytte data, som også var grundlaget for den tidligere aftale mellem EF og USA.

Kommissionen anbefalede i begyndelsen af januar 2007 Rådet at godkende, at der indledes forhandlinger om en ny aftale om flypassageroplysninger med USA, som skal erstatte den nuværende midlertidige aftale. EU's forhandlingsmandat til rådsformandskabet med støtte fra Kommissionen er i dag blevet behandlet i Coreper. Det forventes, at Rådet vil træffe beslutning om det og fastsætte retningslinjer for forhandlingerne i februar 2007.

Det må forventes, at forhandlingerne om en ny Passenger Name Record-aftale vil blive yderst vanskelige, for USA viser ikke tegn på at ville styrke databeskyttelsen. Det må snarere forventes, at USA vil tage afstand fra at lade forpligtelsen til databeskyttelse gælde fortsat. Det er imidlertid vigtigt for EU at indgå en aftale af hensyn til det databeskyttelsesniveau, der skal sikres. Hvis der ikke er nogen aftale, vil flyselskaberne være under et stort pres for alligevel at blive ved med at udlevere passageroplysningerne for ikke at risikere at miste deres landingsrettigheder i USA.

Det tyske formandskab vil med støtte fra Kommissionen arbejde for at opnå en rets- og datasikkerhedsmæssigt tilfredsstillende ordning, som i vidt omfang tager hensyn til passagerernes interesser og bevarer et højt sikkerhedsniveau. Her bliver der også - det vil jeg gerne understrege - taget hensyn til Europa-Parlamentets holdninger, som de er kommet til udtryk i beslutningerne fra september sidste år om datasikkerhed, terrorbekæmpelse og beskyttelse af menneskerettigheder.

I forbindelse med dette spørgsmål vil jeg om et øjeblik besvare de mundtlige forespørgsler fra medlemmerne Berés og Cavada om SWIFT. Rådet takker medlemmerne for deres interesse for denne SWIFT-sag. Rådet har allerede ved flere lejligheder besvaret spørgsmål fra medlemmer om dette emne. Hvad angår de svar, der er blevet givet i denne forbindelse, henviser jeg til min udtalelse.

I december 2006 meddelte Rådet medlemmerne, at de fremsatte spørgsmål krævede en omhyggelig undersøgelse, som imidlertid stadig pågår i Rådet. Denne undersøgelse er endnu ikke afsluttet. Jeg vil i det følgende forsøge på Rådets vegne at besvare medlemmernes forskellige spørgsmål, idet alle de aspekter, jeg kan komme ind på her, fortsat er genstand for undersøgelsen i Rådet.

Den finske minister for europæiske anliggender udtalte i en tale i juli 2006 som daværende formand for Rådet til Parlamentet, at Rådet i øjeblikket ikke var i stand til at bekræfte presseforlydender om en informationsudveksling mellem SWIFT og de amerikanske myndigheder. Ministeren mindede om, at det er op til de nationale myndigheder at konstatere, hvad der rent faktisk er sket. Desuden erklærede hun, at EU nu og fremover er rede til at skride til handling, hvis det skulle vise sig, at visse hændelser skulle gøre det nødvendigt at indføre retsforskrifter på EU-niveau.

Som allerede nævnt er Rådet og Kommissionen stadig i færd med at undersøge alle aspekter og spørgsmål, som er relevante i denne forbindelse, og der tages her også højde for datasikkerhedsgruppens resultater. Formandskabet overvejer, hvordan dette arbejde skal være organiseret i Rådet, og der vil herunder blive taget hensyn til resultaterne af aktuelle undersøgelser. Jeg kan imidlertid meddele Dem, at der endnu ikke er indsat nogen ny gruppe til dette formål.

Da undersøgelsen stadig pågår, er Rådet på nuværende tidspunkt ikke i stand til at svare på, om sagerne vil få følger med hensyn til forordning nr. 1781 af 15. november 2006 om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler. Rådet er ikke bekendt med, at Kommissionen skulle overveje at stille et forslag om ændring af denne forordning. Det vil vi sikkert få opklaret med Kommissionens redegørelse.

I henhold til traktaten er det Kommissionens opgave at overvåge, at Fællesskabets retsforskrifter bliver gennemført i EU's medlemsstater, og at træffe egnede foranstaltninger, hvis en medlemsstat ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til EF-lovgivningen.

Det såkaldte Automated Targeting System er også blevet nævnt. Dette amerikanske system vedrører gods- og passagertrafikken, både indenlands og til og fra USA. Et af de spørgsmål, der stadig er ved at blive undersøgt, er, om oplysninger, der registreres af SWIFT, bliver overført til dette system.

Med sin erklæring om, at der allerede findes en international ramme for bekæmpelse af terror, henviste datasikkerhedsgruppen til arbejdsgruppen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terror og dennes anbefalinger. Efter Rådets opfattelse bliver der gjort et godt stykke arbejde inden for disse rammer, men denne gruppes anbefalinger er rettet til banker og pengeinstitutter.

I denne forbindelse vil jeg gerne fremhæve på Rådets vegne, at SWIFT ikke kan anses for et pengeinstitut i denne arbejdsgruppes forstand. Derfor kan det ikke behandles direkte under FATF's ramme. Den kan imidlertid medtages, når det drejer sig om specifikke aspekter. Så vidt Rådets redegørelse for formandskabet.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil først kommentere PNR. Som De alle ved, udløber den midlertidige aftale, der blev indgået med USA i oktober måned 2006, ved udgangen af juli måned i år, hvilket er om nogle få måneder. Der er derfor behov for at forhandle meget solide og stabile retlige rammer på plads, der vil muliggøre en udveksling af PNR-data med USA under fuld hensyntagen til databeskyttelse og privatlivets fred.

Som formanden for Rådet netop har sagt, har Kommissionen anbefalet Rådet at give formandskabet bemyndigelse til med Kommissionens hjælp at indlede forhandlinger på basis af et sæt forhandlingsdirektiver. Jeg er sikker på, at disse henstillinger snart vil blive undersøgt. Personligt håber jeg meget, at vi i midten af februar får et forhandlingsmandat til at starte denne meget vanskelige procedure.

Kommissionen anbefaler Rådet at stræbe efter fuld respekt for grundlæggende rettigheder og specielt retten til privatlivets fred. Jeg har ved flere lejligheder sagt, at retten til privatlivets fred for mig ikke er til forhandling. Den skal respekteres helt og holdent. Retssikkerhed er også et vigtigt element for luftfartsselskaber. Der skal tages hensyn til den, sådan som man har gjort helt fra starten. Som jeg allerede flere gange har pointeret her i Parlamentet, er Kommissionen helt indstillet på fortsat at tage behørigt hensyn til privatlivet på den ene side og retssikkerheden på den anden, da de er centrale principper i denne aftale, uden dermed at glemme betydningen af at forebygge og bekæmpe terrorisme og beslægtede grænseoverskridende forbrydelser. Forhandlingerne med USA om en ny aftale vedrørende PNR-data er en vigtig prioritet for Kommissionen og for mig personligt, og jeg kan forstå på det, som Rådets formand netop har sagt, at Rådet deler dette synspunkt. Jeg glæder mig meget over det tætte samarbejde mellem Kommissionen og rådsformandskabet, der er helt afgørende for vores succes, hvis vi ønsker at tale med én stemme. Jeg vil selvfølgelig som altid holde Parlamentet informeret om udviklingen i dette arbejde. De ved udmærket, at der i lighed med tidligere for mig vil være tale om et politisk engagement, selv om dette dokument - f.eks. forhandlingshenstillinger - efter dets godkendelse vil blive klassificeret som EU-fortroligt.

Forhandlingerne bliver en virkelig udfordring for Europa. Denne udfordring vil kræve fantasi og en stor fælles indsats fra alle EU-institutioner og fra USA for at skabe en meget stærk og solid løsning.

Afslutningsvis ser jeg gerne, at f.eks. Parlamentet sammen med USA's Kongres - efter de politiske faser af denne meget vanskelige procedure - måske for første gang indgår i et fælles politisk engagement, der vil være særligt nyttigt for de igangværende forhandlinger. Det er imidlertid noget, som De skal bestemme.

Jeg vil nu gå videre til SWIFT-sagen, som formandskabet også var inde på. Som De husker, informerede jeg for nogle få uger siden før juleferien Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om, at SWIFT-sagen måtte behandles fra et EU-perspektiv, og jeg sagde ved den lejlighed, at vil i dialog med USA ville påbegynde en undersøgelse med henblik på både det generelle spørgsmål om databeskyttelse og de specifikke spørgsmål i forbindelse med de amerikanske finansmyndigheders brug af SWIFT-data.

Som De sikkert er klar over, er disse uformelle, men alligevel vigtige diskussioner allerede indledt. Jeg mener, der skal findes en europæisk løsning på dette spørgsmål, en europæisk løsning, som efter min mening bør omfatte klare regler og præcise garantier, som de amerikanske myndigheder bør støtte og indarbejde i deres dokumenter. De to ting, det drejer sig om, er altså som altid juridisk beskyttelse af personoplysninger, som bliver overført, og juridisk sikkerhed for alle involverede parter, og jeg må også sige juridisk sikkerhed for banker, for som formandskabet klart har fremhævet, er SWIFT ikke nogen bank.

Det er derfor helt klart, at når jeg taler om garantier fra de amerikanske myndigheder, så vil jeg specificere, hvem der må kende og bruge disse oplysninger under hvilke omstændigheder og til hvilket formål. Jeg vil gerne sige med det samme, at det skal gøres klart, at formålet er begrænset udelukkende til undersøgelser i forbindelse med terror og dermed til at forhindre finansiering af terror, så vi undgår den ganske vist indirekte risiko for, at oplysninger bliver misbrugt f.eks. til industrispionage.

Det er også klart, at der ser ud til at være behov for endnu en begrænsning, og det er at sammenkæde brugen af disse oplysninger med efterforskning i specifikke individer, som mistænkes for terroraktivitet. Der bør med andre ord ikke ske nogen uspecifik overførsel af oplysninger, hvis ikke der er identificeret mistænkte, som retfærdiggør yderligere undersøgelser.

Som De ved, skrev jeg i november et brev til alle medlemsstaterne, hvor jeg bad om informationer om de betingelser, der gælder for deres bankers brug af personoplysninger gennem SWIFT. Indtil nu har kun syv medlemsstater svaret på min anmodning om oplysninger. Det er uheldigt, og jeg vil naturligvis bede om en begrundelse i visse tilfælde, f.eks. i Italiens tilfælde, som har bedt om mere tid til besvarelsen. I andre tilfælde er der simpelthen ikke kommet noget svar.

Af de syv svar, som jeg faktisk har fået - selv om der ikke kan drages nogen generelle slutninger af dem, fordi for få medlemsstater har svaret - fremgår det, at banker normalt bruger personoplysninger udelukkende til det formål at gennemføre betalingsordrer, og at de ikke var informeret om, at personoplysninger i sådanne tilfælde overføres til de amerikanske finansmyndigheder af SWIFT. Det generelle svar er altså, at de simpelthen ikke ved, at nogen, nemlig SWIFT, overfører oplysninger efter at have modtaget dem fra dem. Det har imidlertid vist sig - men det vidste De allerede - at centralbankerne i mange tilfælde var blevet informeret netop af de amerikanske finansmyndigheder om overførslen af oplysninger fra SWIFT Europa til SWIFT USA og fra SWIFT USA til de amerikanske finansmyndigheder.

Som De ved, gennemfører de nationale myndigheder for databeskyttelse aktioner og yderligere undersøgelser med det mål at kaste lys over spørgsmålet og finde ud af, om der ud over den belgiske sag, som nu er velkendt, er andre specifikke tilfælde, hvor de nationale myndigheder for databeskyttelse kan anlægge sag. Så snart jeg har flere informationer om denne sag, vil jeg naturligvis give dem videre til Dem, som jeg har gjort tidligere.

Der er et særligt spørgsmål vedrørende muligheden for at anvende Automatic Targeting System på SWIFT-data. På grundlag af de tekniske forklaringer, jeg har fået, ser det ud til at være umuligt eller højst usandsynligt, at det pågældende system er blevet brugt til at behandle SWIFT-data af den simple grund, at det er del af Department of Homeland Security, som har at gøre med beskyttelse af grænserne og dermed bevægelser for mennesker, som rejser gennem USA. Det var ikke overraskende, at Parlamentet spurgte om anvendelsen af denne mekanisme på PNR-data. SWIFT-data er i en helt anden kategori, fordi de hører under en anden forvaltning, nemlig finansmyndighederne.

Det spørges også, om Kommissionen kender andre eksempler, hvor de amerikanske myndigheder udbeder sig data fra private parter i denne sektor. Det har jeg ingen informationer om, så jeg kan ikke besvare det spørgsmål. Der er imidlertid ikke tvivl om, at selv om kampen mod finansiering af terror er et vigtigt instrument til at forhindre terror, så må denne kamp ikke undergrave eller begrænse en grundlæggende rettighed, f.eks. kundernes ret til beskyttelse af deres personlige økonomiske oplysninger. Som De ved, er en af de overtrædelser, som de belgiske myndigheder og den europæiske komité for beskyttelse af privatlivets fred har afsløret, netop den manglende forudgående information til kunderne, hvilket er i overensstemmelse med bankernes oplysninger, eftersom de heller ikke var blevet informeret om disse overførsler.

Lad mig slutte med at sige, hr. formand, mine damer og herrer, at jeg tror, der er to grunde til, at vi bliver nødt til at arbejde hen mod et europæisk instrument. For det første kan vi ikke begrænse eller ødelægge vores transatlantiske samarbejde i forbindelse med kampen mod terror. Det ville være en alvorlig fejltagelse, som jeg ikke mener EU bør begå. For det andet må vi også påpege over for vores amerikanske venner, at det er i alles interesse, at de grundlæggende rettigheder og beskyttelse af personoplysninger bliver overholdt strengt. Hvis vi ved at have et europæisk instrument kan gøre det samme, som vi forsøger med PNR - selv om de to spørgsmål er meget forskellige, er princippet det samme - og finde en europæisk løsning, som sikrer, at der ikke er forskel på EU's medlemsstater i forhold til USA, så tror jeg, at vi vil kunne styrke EU's forhandlingsposition og samtidig vise, at vi ønsker at styrke alliancen mellem Europa og USA, ikke at svække den.

  Pervenche Berès (PSE), forslagsstiller. - (FR) Hr. formand, belært af PNA-sagen burde vi være i stand til at gøre hurtigere fremskridt i forbindelse med SWIFT-sagen. Hr. Gloser, tillad mig at rette Dem på et punkt. Jeg mener, at dette er første gang, at vi har haft en specifik debat om SWIFT i Parlamentet, og selv om det selvfølgelig er tingenes naturlige gang, så håber jeg, at denne debat vil give os mulighed for at gøre fremskridt.

SWIFT er ikke et selskab, som kun opererer i Europa eller udelukkende mellem Europa og USA. Det opererer alle vegne. Kort og godt er forholdet mellem selskabet SWIFT og de amerikanske myndigheder efter den 11. september blevet drastisk ændret, og vi ser i dag konsekvenserne heraf ikke kun i forbindelse med EU's databeskyttelse men også i forbindelse med den balance, der bør være mellem databeskyttelse, bekæmpelse af terrorisme, sikkerheden i betalingssystemer og økonomisk spionage.

Kommissionen har anerkendt, at der er et problem, og er begyndt at fremsætte forslag. Centralbanken anerkendte også i et nyligt brev til hr. Cavada og mig selv, at tiden var kommet til at gå videre til en ny fase uden dog at gøre forslagene for vidtrækkende. Det var en bekræftelse af, hvad den havde sagt til os under høringen, som desværre hverken Rådet eller Kommissionen deltog i. Centralbanken fortalte os under høringen, at den bar en meget lille del af ansvaret for det, der var sket i denne sag, og brevet bekræftede delvist dette synspunkt.

Under læsningen af det memorandum, der blev aftalt mellem SWIFT og det amerikanske finansministerium i april 2004, fremgår det tydeligt, at der var kendskab til problemer med databeskyttelse i forbindelse med den måde, hvorpå SWIFT videregav oplysninger til det amerikanske finansministerium. På samme måde som en togfører bærer et vist ansvar for sit tog, og postvæsenet bærer et vist ansvar for, hvad det omdeler, må SWIFT bære et vist ansvar for de data, som selskabet videregiver.

Det væsentlige her, efter høringen der i fællesskab blev afholdt af Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i oktober sidste år, er orienteringen fra "artikel 29-arbejdsgruppen", som den 22. november 2006 utvetydigt bekræftede vores bekymringer, nemlig at data, som bestemt ikke skulle have været tilbageholdt for de amerikanske myndigheder, rent faktisk var blevet tilbageholdt i SWIFT-sagen, og at 1995-direktivet dermed ikke var blevet overholdt.

Vi vil gerne takke kommissæren for at have taget initiativ til at kræve, at medlemsstaterne straks retter op på problemet med manglende overholdelse af 1995-direktivet, men som han selv sagde, har resultaterne indtil videre været ringe. Den Europæiske Centralbank har på sin side lært den lektie, at den bør anmode om kundernes tilladelse. Det er fortsat meget tilrådeligt at gøre.

Vedrørende det sidste spørgsmål er der to ting, som vi må tage op. Den første er karakteren af det transatlantiske forhold og måden, hvorpå data udnyttes i en ånd, der synes styret af fri og utøjlet konkurrence fra amerikansk side og nogle gange med en grad af naivitet fra europæisk side - det har vi oplevet i Økonomi- og Valutaudvalget.

Vi ønsker at tro, at disse oplysninger udelukkende anvendes i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme, og vi vover at håbe, at det er tilfældet, men vi har ingen beviser. Hr. kommissær, hr. repræsentant fra Rådet, hvis der er et budskab, som jeg mener, at Parlamentet gerne vil overbringe jer, når I indgår forhandlinger om spørgsmålet med amerikanerne, er det, at formålet med forhandlingerne ikke må være at bekræfte den aktuelle situation vedrørende overførsel af data via SWIFT. Formålet bør være at sikre, at databeskyttelsesniveauet og de forhold omkring selve databeskyttelsen, som vi har her i EU, respekteres og accepteres. Det får mig alt sammen til at tro, at den opgave, som vi står over for på dette område, bliver vanskelig, men I kan regne med Parlamentets fulde støtte.

Blot et enkelt minut mere, hr. formand, til at tage det sidste aspekt op, som er spørgsmålet om SWIFTs status. Eftersom SWIFT er et belgisk selskab, henvises vi hele tiden til den belgiske stat. Når det er sagt, så er SWIFT et belgisk selskab, fordi vi her befinder os i et juridisk tomrum. Det er tydeligt, at SWIFT varetager et arbejde, som reelt burde varetages af en instans på EU-plan og overvåges af en tilsynsmyndighed under EU. Jeg mener, at også på dette område bør I, hr. kommissær, hr. repræsentant fra Rådet, gå videre på baggrund af nye oplysninger. Parlamentet er endnu en gang parat til at diskutere sagen, men vi kan ikke acceptere debattens nuværende tilstand.

  Jean-Marie Cavada (ALDE), forslagsstiller. - (FR) Hr. formand, der findes et udtryk på fransk, som beskriver den surrealistiske forvirring, der kan herske i en institution, når den står over for en uventet situation. Vi siger, at den opfører sig "comme une poule qui a trouvé un révolver (som en kylling, der har fundet en revolver)".

Ærlig talt, hr. Gloser, uden at ville undervurdere Dem må vi sige, at Deres holdning til denne sag er utrolig skuffende. Jeg føler mig derfor berettiget til at minde Dem om, at Deres mandat er at forsvare europæisk suverænitet, hvilket jeg har set meget lidt af indtil videre. Som De vil have forstået, er vi derfor skuffede og mest af alt bekymrede.

Jeg vil først tale om PNR-data. Som vi ved, og som De har sagt, og hr. Frattini har pointeret, udløber den midlertidige aftale om udveksling af flypassagerdata om nogle få måneder. Vi har ingen klare oplysninger om, hvordan den fungerer. Jeg vil også gerne påpege, at da den tidligere aftale blev annulleret af Domstolen, var det på grundlag af en vurdering af den amerikanske databeskyttelses tilstrækkelighed. Det er til gengæld ikke tilfældet med den nugældende aftale, selv om denne vurdering er påkrævet i henhold til protokollen til Europarådets konvention 108, som er bindende for medlemsstaterne og dermed direkte eller i det mindste indirekte for EU's institutioner. Aftalen, der har et tvivlsomt grundlag, er indtil videre ikke blevet korrekt gennemført, eftersom det dataoverførselssystem, der skulle have været i drift siden 2004, "push-systemet", endnu ikke er det, og det til trods for de udmeldinger der er kommet, navnlig i september 2006.

Jeg vil gerne offentligt og i samarbejdsånd stille nogle spørgsmål. For det første spekulerer jeg på, om Kommissionen burde have lagt et større pres for at sikre, at luftfartsselskaberne gennemførte "push-systemet" og de elektroniske reservationscentre, som det overvåger. For det andet spørger jeg mig selv, om man ikke burde have krævet en effektiv oplysning af flypassagererne i forbindelse med brugen af deres personlige data til sikkerhedsformål, på samme måde som der f.eks. er lavet oplysningskampagner om rettigheder i tilfælde af forsinkelser eller flyaflysninger.

I forbindelse med denne sag venter vi for vores vedkommende på nogle afklarende oplysninger fra Kommissionen og især fra de amerikanske myndigheder på en række punkter. Jeg vil nævne to af dem. For det første forstår vi ikke, hvorfor det med henblik på at bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet skulle være nødvendigt at have adgang til samtlige 34 oplysninger, der opført i PNR, og ikke kun de 19 oplysninger, som Parlamentet og databeskyttelsesmyndighederne havde vurderet var tilstrækkeligt til dette formål.

For det andet, hvordan kan det gå til, at europæiske borgere og passagerer uden deres vidende har kunnet være klassificeret som farlige i årevis, uden at vi har krævet noget til gengæld?

Jeg vil nu gå over til SWIFT-systemet. Dette emne er endnu mere delikat, og det vedrører de amerikanske myndigheders adgang til data om pengeoverførsler. Mine kolleger har allerede behandlet en række punkter. Jeg vil derfor blot give udtryk for holdningerne i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. Det, der her er på spil, er beskyttelsen af vores borgeres grundlæggende rettigheder og troværdigheden af vores partnerskab med USA. Det er meget uforståeligt, at der ikke i forhandlingsøjemed er blevet foreslået nogen gensidig ordning over for vores partner, selv om det er en ven. Vil vi en dag handle på samme måde med en anden partner øst for vores grænser, dvs. Rusland? Jeg vil således gerne sige, at den europæiske suverænitet ikke er blevet respekteret.

Efter aftale med de politiske grupper har jeg derfor taget initiativ til at invitere de kompetente udvalg i den amerikanske kongres, og jeg afventer i øjeblikket deres svar.

(Formanden bad taleren om at afslutte)

Jeg har stor forståelse for, at Parlamentets timing er meget vigtig, og eftersom jeg er sikker på, at mine kolleger vil sige, hvad der ellers er at sige, vil jeg slutte her. Jeg har sagt de væsentligste ting, som jeg ville sige. Jeg troede oprigtig talt, at jeg havde fem minutter.

  Formanden. - Det beklager jeg naturligvis meget, hr. Cavada, men når vi organiserer Parlamentets virksomhed, er det vigtigt at overholde taletiderne generelt, så vi kan komme videre, især i forbindelse med "mini-møder", hvor tiden er tilsvarende kort.

  Mihael Brejc for PPE-DE-Gruppen. - (SL) Hr. formand! Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater arbejder for fuld overholdelse af EU's aquis og alle de dokumenter, som understreger den europæiske civilisations værdier og beskytter hvert enkelt menneskes frihed og personlige integritet. Vi er modstandere af enhver ulovlig adfærd, som begrænser sådanne friheder og modarbejder det enkelte menneske.

Vi anerkender dog, at beskyttelsen af fred og sikkerhed også medfører visse begrænsninger. Derfor mener vi, at enhver indtrængen i privatlivet bør holdes på et minimum og udføres på et lovligt grundlag. Ud fra de dokumenter, vi har fået adgang til, er der velbegrundet mistanke om, at adgang til de oplysninger, der opbevares i SWIFT-systemet, kunne udgøre en ulovlig indtrængen i privatlivet. Derfor vil jeg gerne stille Dem følgende spørgsmål.

Først vil jeg gerne have et detaljeret svar på, hvilke af de oplysninger, der opbevares i SWIFT-systemet, der er tilgængelige for de amerikanske myndigheder, og hvilke oplysninger de har ret til at få adgang til på det grundlag.

For det andet, har de amerikanske myndigheder adgang til alle de transaktioner, der gennemføres i SWIFT-afdelinger i USA, og kan de gennem disse eller andre SWIFT-afdelinger også få adgang til transaktioner, som er gennemført uden for USA?

For det tredje vil jeg gerne spørge Kommissionen, Rådet og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, om adgang til oplysningerne i SWIFT-systemet er en overtrædelse af bestemmelserne om databeskyttelse og dermed en ulovlig indtrængen i privatlivet.

For det fjerde fik vi på høringen i oktober ikke overbevisende eller tilstrækkeligt klare svar på spørgsmålet om institutionernes kompetence med hensyn til SWIFT. Derfor vil jeg gerne spørge, hvem der egentlig har kompetence til at bestemme i SWIFT-spørgsmålet og på hvilket lovgrundlag.

Og for det femte er jeg interesseret i de underliggende principper for vores forhandlingsgrundlag med USA om disse spørgsmål, og om vi inden for disse rammer også vil få at vide, hvordan de amerikanske myndigheder gør brug af de oplysninger, de har fået, og hvilke risici der er i forbindelse med lækage og misbrug af oplysninger.

Hr. Coelho vil komme ind på PNR-spørgsmålet. Tak.

  Martine Roure, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, den polemik, der er omkring overførslen af person- og bankoplysninger via selskabet SWIFT til den amerikanske efterretningstjeneste og omkring vurderingen af aftalen mellem EU og USA om PNR-data, har vist, at der er et presserende behov for at fastsætte en samlet ramme for overførsel og beskyttelse af personlige oplysninger inden for det transatlantiske forhold.

EU forstår USA's øgede behov for sikkerhed, og vi ønsker at styrke vores samarbejde med vores amerikanske partnere for effektivt at bekæmpe terrorisme. Når det er sagt, så er det i forbindelse med den transatlantiske dialog lige så vigtigt at tage hul på spørgsmålet om beskyttelse af grundlæggende rettigheder og privatlivets fred. Vi støtter en ny PNR-aftale, men den skal respektere grundlæggende rettigheder og garantere beskyttelsen af EU-borgeres privatliv. Derfor kræver vi, at Kommissionen meddeler os detaljerne i det foreslåede mandat til forhandlingen af den nye aftale. Europa-Parlamentet skal være fuldt involveret i denne proces.

Kan De desuden give os flere oplysninger om arbejdet i arbejdsgruppen på højt niveau om deling og beskyttelse af data? Vi vil også gerne bede om oplysninger om de prioriterede forslag, som for nylig blev fremsat af vores amerikanske partnere.

I forbindelse med selskabet SWIFT mener de belgiske databeskyttelsesmyndigheder og "artikel 29-arbejdsgruppen", at overførslen af data er i strid med de belgiske og europæiske regler om beskyttelse af personoplysninger. Indtil videre er der ikke fremsat noget forslag til en konkret løsning, der kan sætte en stopper for denne overtrædelse. Alle de involverede parter er enige om, at det er påtrængende nødvendigt at finde en europæisk løsning, en løsning, som respekterer grundlæggende rettigheder, og som virksomheder er i stand til at gennemføre korrekt. EU-institutionerne skal sikre, at betalingssystemet i EU, som leveres af SWIFT, er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen om databeskyttelse.

Vi vil derfor gerne spørge Rådet og Kommissionen om, hvilke foranstaltninger, der er blevet truffet for at løse dette problem. Er der planer om forhandling af en international aftale i lighed med PNR-aftalen? De fortæller os, at Kommission har haft en dialog med det amerikanske finansministerium med henblik på at finde en løsning. Kan De fortælle os, hvilke løsninger der er blevet undersøgt? Endvidere oplyste De os, hr. Frattini, ved vores seneste debat om emnet, at der ville blive sendt et spørgeskema ud til medlemsstaterne for at indhente alle tilgængelige oplysninger om denne overførsel af data. Har De rent faktisk modtaget alle de nødvendige svar, og hvordan har De til hensigt at følge op på spørgeskemaet?

I 2006 vedtog Parlamentet ved den fælles beslutningsprocedure endvidere Alvaro-betænkningen om forordningen om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler og vilkårene herfor. Overførsel til et tredjeland af bankoplysninger, som ikke har nogen specifik forbindelse til dette land, falder tydeligvis uden for forordningens anvendelsesområde og kan være en overtrædelse af de grundlæggende principper om databeskyttelse.

Af samme årsag og i betragtning af at overførslen af SWIFT-data ikke kun omfatter data vedrørende transaktioner mellem EU og USA, men også data vedrørende transaktioner inden for EU, bør det stå klart, at dette spørgsmål hører til under den første søjle. En aftale i henhold til artikel 24 og 28 i Traktaten om Den Europæiske Union ville ikke være en passende løsning. Vi kan ikke acceptere en aftale om at legalisere aktuelle overtrædelser på baggrund af den enkelte sag. SWIFT har ingen retlig forpligtelse til at anvende en spejlside i USA. Ville det ikke være muligt, at finde en løsning i et andet land med henblik på at flytte denne spejlside til en, der indeholder europæiske data, sådan som "artikel 29-arbejdsgruppen" har foreslået?

Endelige viser SWIFT, PNR og også ATS (Automated Targeting System) og måske i fremtiden også telefondata, at udvekslingen af oplysninger intensiveres, og at der er et påtrængende behov for at udarbejde en fælles ramme for beskyttelse af EU-borgernes privatliv. Mener De ikke, at EU bør gribe disse spørgsmål an globalt og sammen med vores amerikanske partnere fastsætte nogle generelle principper for overførsel og beskyttelse af data?

  Sophia in 't Veld, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg bliver altid meget dybt berørt, når jeg hører om Rådets og Kommissionens stærke ønske om at involvere Parlamentet, da det bestemt er sandt, at beslutningstagningen på terrorbekæmpelsesområdet er dybt udemokratisk, fordi den helt udelukker Europa-Parlamentet, og fordi de nationale parlamenter kun meget sporadisk involveres.

Jeg har derfor et løsningsforslag - ikke kun om at afgive højtidelige løfter her i Parlamentet, men om faktisk frivilligt at høre Parlamentet om bemyndigelsen til forhandlinger om PNR og SWIFT, fordi det ikke kun vil give et sådant mandat demokratisk legitimitet: Det vil også styrke Deres forhandlingsposition, for selv om jeg i høj grad skønner på de tjenestemænd, der gennemfører forhandlingerne, mener jeg faktisk, at så vigtige sager bør have et politisk mandat.

For det andet er jeg helt enig i fru Roures bemærkninger om behovet for globale standarder for databeskyttelse. Folk, der mener, at vi er antiamerikanske, tager fejl. Jeg har faktisk set, hvor glade amerikanerne er for deres udmærkede love om beskyttelse af privatlivets fred, samt hvor kritiske de er, når de offentlige myndigheder ikke respekterer reglerne om privatlivets fred. Jeg mener derfor, at vi bør tage deres kritiske holdning til eksempel.

Jeg vil også gerne vide, om Kommissionen og Rådet kender til andre kategorier af data, som de amerikanske myndigheder har adgang til - ikke kun passager- og SWIFT-data men også f.eks. telekommunikationsregistre samt forsikrings- og socialsikringsregistre - eller som andre lande har adgang til. Hvis ikke De er opmærksom på det, bør De måske begynde at undersøge det.

Med hensyn til PNR, SWIFT og ATS vil jeg ikke her og nu gentage alle de undtagelser, vi har for PNR-forhandlingsmandatet. Det er allerede blevet sagt. Men jeg vil gerne vide, hvorfor Kommissionen og Rådet ikke insisterede på en anden fælles evaluering af gennemførelsen af PNR-aftalen før vedtagelsen af et nyt forhandlingsmandat. Ville det ikke være fornuftigt først at vurdere, hvordan dette mandat fungerer, og hvor effektivt det har været, inden vi begynder at tale om det næste?

Jeg vil også gerne vide, hvordan situationen er med hensyn til overgangen fra at skubbe til at trække, der var planlagt til december 2005 og derefter december 2006. Nu er det januar 2007. Hvordan er situationen med hensyn til dette punkt?

Jeg vil også gerne vide, hvordan situationen er med hensyn til oplysning af passagerer. Jeg har selv rejst på det seneste, og jeg kunne ikke få nogen oplysninger om sagen.

Jeg vil også gerne vide, på hvilken baggrund Kommissionen vil forhandle om en aftale om SWIFT.

Endelig får De med hensyn til ATS et brev fra USA's Department of Homeland Security med beskeden "Tag det roligt, vi overholder PNR-aftalen, sådan som vi forstår den". Jeg er ikke jurist, men jeg synes, at det er en ret underlig formulering. Den overbeviser mig ikke, og jeg vil gerne høre beroligende udtalelser vedrørende profilering og data mining. Finder det sted? Jeg vil gerne høre om uoverensstemmelser vedrørende oplagringsperioder og formålsbegrænsning. Hvilke andre data indlæses der, og hvilke undtagelser gælder for loven om beskyttelse af privatlivets fred?

  Mario Borghezio, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Til denne omfattende juridiske og politiske debat hører også det grundlæggende spørgsmål om europæisk suverænitet, som formanden for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender også har påpeget. Derfor er der en faktor, som endnu ikke er blevet nævnt, men som ikke bør glemmes, nemlig de udtalelser, som de øverste amerikanske myndigheder er kommet med. Jeg tror ikke, de er blevet udfordret, men det er værd at nævne dem.

SWIFT-systemet, som vi analyserer i forhold til europæisk lovgivning, har fortjenstfuldt forpurret nogle grusomme terrorinitiativer; ved hjælp af dette system lykkedes det at afsløre eller identificere gerningsmændene bag bomberne i London i juli 2005, og det har mindst ført til anholdelsen af centrale aktører som f.eks. terroristen Hambali, som lader til at have været hjernen bag bomben på Bali i oktober 2002. Det skal bestemt også nævnes, at den offentlighed, der har omgivet denne procedure, efter al sandsynlighed har fået mange terrorister til at opgive at bruge sådanne metoder.

På den anden side kan man heller ikke benægte, at da SWIFT-selskabet blev præsenteret for en kontrakt, som involverede både europæisk og amerikansk lovgivning, nøjedes det med at forhandle databeskyttelsesmekanismer med de amerikanske finansmyndigheder uden at sikre sig yderligere garantier.

Det er et problem, der skal tages op, og det samme gælder spørgsmålet om Den Europæiske Centralbanks rolle og ansvar. Den Europæiske Centralbank var blevet informeret om spørgsmålet fra starten, og den spillede en ledende rolle i dette instrument - jeg vil ikke komme ind på spørgsmålet om dens gennemsigtighed. Over for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender skjulte ECB, repræsenteret ved formanden hr. Trichet, sig bag fortrolighedsaftalen mellem de 10 banker og hævdede også, at den ikke havde kunnet give SWIFT sin velsignelse, fordi det lå uden for dens kompetence.

Men hvori består ECB's kompetence så, hvis den ikke har kompetence i en situation som denne? Det er et meget vigtigt punkt, og vi mener, der er behov for en grundig gennemgang af ECB og dens gennemsigtighed.

  Kathalijne Maria Buitenweg, for Verts/ALE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Sophie in 't Veld er ganske vist ikke rigtig i vigør, men jeg må sige, at hun verbalt stadig er i fortræffelig form. Jeg vil derfor gerne fortsætte, hvor hun slap.

Jeg har stadig en fornemmelse af, at vi halter bag efter udviklingen. Da det blev klart, at USA indsamlede oplysninger om kreditkort og andre personlige oplysninger om vores passagerer, var det en skandale. Dengang ville vi parlamentsmedlemmer have indført regler, men de fleste regeringer ville faktisk slet ikke noget, bortset fra, at de, hvis en lov blev overtrådt, ønskede, at det skulle ske i stilhed. I sidste instans blev de alligevel tvunget til at gribe ind på en eller anden måde. Hvad angår SWIFT, er det den samme historie om igen. Regeringen iværksætter en lille undersøgelse, som forhåbentlig resulterer i en form for handling, og spørgsmålet er faktisk, om vi nu har fuld tillid til, at dette er den rette metode. Kommissionen er ganske tydelig, når den siger, at den i hvert fald ikke er orienteret, men at den anser det for at være muligt. Hvad det angår, vil jeg også have et svar fra Rådet. Anser De det for at være muligt, og hvad agter De at gøre nu for at få vished for det? Vi siger hele tiden, at vi er USA's partnere, og det er også rigtigt. Vi er partnere, og der er en del arbejde, vi skal gøre sammen. Det indebærer imidlertid også, at vi har ret til at vide, hvad vores venner gør. Jeg vil derfor gerne have at vide af Rådet, hvordan det griber denne sag an for præcist at finde ud af, hvilke oplysninger der indsamles om vores borgere på alle mulige områder.

Rådet sagde netop, at det er vanskeligt at indgå en ny aftale, fordi USA ikke er så ivrig efter en sådan databeskyttelse. Der er imidlertid en grænse for, hvor meget afpresning vi kan acceptere. Vi kan ikke sige, at vi for enhver pris skal nå frem til en aftale, hvis den pris, vi må betale, på et vist tidspunkt er for høj. Det kunne være sjovt at trække en grænse engang, når bunden virkelig er nået - ja, så er landingsrettighederne i fare - men det vil også mobilisere en del modstand, også i USA, for det er rigtigt, at USA's regering meget gerne vil gennemtvinge dette, men at der blandt kongresmedlemmerne er stor støtte til vores holdning.

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS ROCA
Næstformand

  Sylvia-Yvonne Kaufmann, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. repræsentant for Rådet, hr. næstformand i Kommissionen! Jeg må sige, at det undrer mig, at De i Deres forklaringer om PNR-forhandlingerne slet ikke nævnte ATS.

Personligt undrer jeg mig over, hvordan det egentlig kan gå til, at et system som Automatic Targeting System (ATS), som oprindeligt blev udviklet og anvendt i forbindelse med fragt, i årevis kunne anvendes på passagerer med anvendelse af PNR-oplysninger, og det uden at det var kendt.

Mens vi forhandler aftaler med USA for at kunne sikre vores borgeres grundlæggende rettigheder, opererer der samtidig et sådant system i det skjulte! Fra amerikansk side forsikrer man nu, at ATS er i overensstemmelse med den nuværende og også den forrige PNR-aftale. Jeg vil imidlertid sige meget klart, at sådanne forsikringer ikke er nok for mig. Jeg kan ikke se, hvordan opbevaring af oplysninger i ATS gennem 40 år skulle være i overensstemmelse med PNR-aftalen.

Hertil kommer, at ATS åbenbart kan anvendes til vilkårlige formål. Hvordan kan det være i overensstemmelse med forpligtelserne i PNR-aftalen, som siger, at PNR-oplysninger kun må anvendes til bekæmpelse af terror og andre alvorlige forbrydelser?

Alle de spørgsmål har vi hidtil ikke fået noget overbevisende svar på, heller ikke på spørgsmålet om, hvorfor ATS overhovedet er blevet holdt hemmeligt. Hvordan kunne USA fortie en så vigtig oplysning over for sin aftalepartner under forhandlingerne om PNR-aftalen? Det må være berettiget at spørge, hvordan det kan sikres, at der ikke findes andre systemer à la ATS, som vi ikke ved noget om.

Med hensyn til den nye PNR-aftale vil jeg udtrykkeligt støtte hr. Cavada. Det må handle om at opnå en markant reduktion af antallet af passageroplysninger, som skal udleveres. Det må sikres, at de amerikanske told- og grænsemyndigheder ikke ubegrænset giver oplysninger videre til en hvilken som helst myndighed, som er involveret i kampen mod terror.

Desuden må vi i EU insistere på, at vores europæiske borgere får samme muligheder for retsbeskyttelse som borgerne i USA.

  Philip Claeys, for ITS-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne modsætte mig de unuancerede udtryk, som alt for ofte anvendes under denne forhandling. Det ser ofte ud, som om USA er en fjende i stedet for en forbundsfælle, når det gælder om at bekæmpe terrorisme. Det siges ganske vist, at det ikke er tilfældet, men næsten hver foranstaltning, som træffes, bestrides her.

Det er selvfølgelig rigtigt, at SWIFT-sagen rejser en række berettigede spørgsmål, og medlemmerne af flere grupper har allerede stillet disse spørgsmål her. Hvor er f.eks. balancen mellem opsporing af terrorister og respekt for de grundlæggende rettigheder? Det er for øvrigt et spørgsmål, som også stilles i den amerikanske Kongres.

I sidste instans har bekæmpelsen af terror hovedsagelig at gøre med risikoanalyse, dvs. sandsynlighedsberegning. Forarbejdningen af kommercielle oplysninger sammen med rent personlige oplysninger kan her yde et nyttigt bidrag. Det gælder blot om at garantere, at der ikke sker misbrug. Der skal f.eks. føres parlamentarisk tilsyn med, hvordan systemet fungerer, men også med de algoritmer, der anvendes, og som for øvrigt skal være yderst fortrolige. Der skal indføres sanktioner i tilfælde af misbrug. De modtagne oplysninger må kun bruges til terrorbekæmpelse. Der skal være en kontaktadresse for klager fra offentligheden osv.

Det siger sig selv, at der stadig er behov for mange drøftelser med USA. Der er brug for klare lovmæssige rammer, hvor alle partnere skal være åbne over for nye idéer og nye teknikker.

  Carlos Coelho (PPE-DE). - (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne først sige, at jeg ikke ser USA som en modstander, men som en ven og partner i en fælles indsats, der selvsagt også omfatter bekæmpelse af terror. Her bør det dog også tilføjes, at den amerikanske regering ind imellem er gået lige lovlig langt i denne indsats. Det er sket på både nationalt og internationalt plan, og jeg er formand for et udvalg i Europa-Parlamentet, der undersøger nogle af disse tilfælde.

Det skal endvidere bemærkes, at der nu er et nyt flertal i den amerikanske Kongres, der har fået den amerikanske regering til at holde igen, hvad angår nogle af dens mere kontroversielle programmer internt i USA, og jeg håber, at det også vil slå igennem uden for landets grænser. Det har den efter min mening positive følge, at USA dermed genoptager sine gode traditioner om at sætte de borgerlige rettigheder meget højt.

Hr. Frattini, Kommissionens næstformand, har her erindret os om, at kravene til sikkerhed ikke må undergrave de grundlæggende frihedsværdier, navnlig beskyttelsen af personlige oplysninger, og hr. Cavada, formand for Cavada for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, har med rette påpeget, at det, der ønskes, er for vidtgående, ikke mindst, hvad angår oplysningernes antal. Kan Parlamentet få at vide, hvilke oplysninger det drejer sig om? Hvem kan få adgang? Hvordan kan vi sikre, at formålet begrænses, altså, at oplysningerne ikke anvendes til andre formål end de tilsigtede? Hvem skal oplysningerne deles med? Hvor længe skal de opbevares? Der er også spørgsmålet om PUSH-systemet og om, hvilke rettigheder de borgere har, der vil klage over misbrug af deres personlige oplysninger.

Det er i debatten blevet fremført, at det er helt rimeligt, at vi, hvis vi ud fra gensidighedsprincippet tilbyder amerikanske borgere det samme beskyttelsesniveau for personoplysninger, som vi giver europæiske borgere, forlanger noget tilsvarende, altså, at europæiske borgere i USA kan nyde samme beskyttelsesniveau for personoplysninger som amerikanske borgere.

  Stavros Lambrinidis (PSE). - (EL) Hr. formand! Forhandlingen om PNR-aftalen, om SWIFT og om de hemmelige CIA-bortførelser og -flyvninger viser desværre, at der er en holdningsmæssig kløft mellem Amerika og Europa. USA's regering mener, at bekæmpelse af terrorisme helliger alle midler. Det mener Europa ikke! De seneste valg i USA giver dog EU mulighed for at forhandle en ny PNR-aftale ud fra en anden, stærkere, forhandlingsposition med mange flere allierede blandt selve den amerikanske befolkning og Kongressen. Lad os håbe, EU vil gøre det.

For at få opfyldt målet om en aftale, der beskytter de grundlæggende rettigheder, skal den bl.a.:

for det første sikre, at USA klart forpligter sig til fuld og effektiv beskyttelse af persondata i stedet for den nuværende uacceptable praksis med en ikkebindende, mangelfuld protokol.

For det andet begrænse antallet af de data, som nu udleveres til USA, da mange af dem næsten ingen sammenhæng har med det legitime mål at identificere terrormistænkte.

For det tredje forbyde brug af dataene til andre formål end bekæmpelse af terrorisme.

For det fjerde klart definere og afgrænse, hvilke instanser i USA der kan få adgang til dataene.

For det femte én gang for alle nægte USA ret til direkte adgang til luftfartsselskabernes arkiver. Punktum finale!

Og for det sjette og sidste give Kommissionen og Europa-Parlamentet mulighed for konstant, direkte og effektiv kontrol af, at USA overholder sine forpligtelser til punkt og prikke, og mulighed for øjeblikkeligt at stoppe enhver efterforskning, som tilsidesætter formålene. Det sidste har et privat selskab, SWIFT, for øvrigt fortalt os, at det krævede under dets forhandlinger med Amerika- og fik gennemført. Det er ubegribeligt, at 27 europæiske premierministre så ikke kan forhandle sig frem til det samme resultat! Hvis de ikke gør det, er det ikke et spørgsmål om "ikke at kunne", men snarere "ikke at ville", og vi vil med rette kunne dømme dem alle ud fra dette.

  Wolf Klinz (ALDE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Databeskyttelse prioriteres højt i EU. Derfor var det et chok for os at erfare, endda gennem de amerikanske medier, at SWIFT trods den databeskyttelse, der er fastsat ved lov i alle europæiske medlemsstater, var indstillet på at give efter for USA's pres og udlevere oplysninger om europæiske borgere til Washington. Det skete, uden at Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter eller de berørte havde kendskab til det, endsige godkendt det!

Vi har stadig ikke fået indblik i det Memorandum of Understanding mellem SWIFT og USA, som ligger til grund for udleveringen af oplysningerne. Vi kan kun håbe, at oplysningerne virkelig kun er blevet brugt til terrrorbekæmpelsesformål og ikke f.eks. er blevet benyttet til virksomhedsspionage! Det har vi hidtil ikke fået nogen bekræftelse af. Vi har al mulig forståelse for, at det er nødvendigt med en resolut terrorbekæmpelse, det støtter vi. Men individets grundlæggende rettigheder skal fortsat være sikret. Kampen mod terror må ikke føres på bekostning af grundlæggende borgerlige rettigheder og databeskyttelsesrettigheder.

Det er et særligt anliggende for Den Liberale Gruppe. Derfor har vi stillet forslag om en høring om dette spørgsmål. Det overraskede os ikke, at den amerikanske side, som også var indbudt til høringen, udeblev uden begrundelse.

Vi glæder os over den hurtige og udførlige undersøgelse fra belgisk side, som nåede til den klare konklusion, at der er tale om en lovovertrædelse, eller som kommissær Frattini udtrykte det, om en strafbar handling. I øvrigt vidste de ansvarlige hos SWIFT det fra begyndelsen, eller de formodede eller frygtede det i det mindste, efter hvad de har meddelt os indirekte.

Jeg begriber fortsat ikke, at Corporate Governance således kunne svigte hos SWIFT! Tilsynsorganerne var informeret, men foretog sig intet for at oplyse borgerne eller sende sagen videre til regeringerne. De må undskylde, men sådan kan og må man ikke behandle myndige borgere! Borgernes tillid til EU's retssamfund har lidt stor skade, SWIFT-affæren øger EU-skepsisen i befolkningen, og det bliver vanskeligt at vinde den tabte tillid tilbage.

Jeg anmoder Rådet og Kommissionen om hurtigst muligt at afslutte den grundige undersøgelse, som hr. Gloser talte om, og stille konkrete forslag om, hvordan europæiske borgeres legitime rettigheder kan gennemføres i forhold til USA. Vis borgerne, at De ikke kryber for USA, men tager EU alvorligt som værdifællesskab og forsvarer det modigt også over for store partnere, netop fordi de er venner og ikke fjender!

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Det var helt rigtigt af Europa-Parlamentet at involvere sig fuldt ud i overvågningen af rutineoverførslen af EU-borgeres personlige oplysninger til USA. Europa-Parlamentets kontrol er acceptabel. Det er det ikke at nægte at overføre oplysninger. Det ser ud til, at overførsel af data kan begrundes med henvisning til terrortruslen, som især udgår fra islamiske ekstremister. Ikke desto mindre må en sådan trussel ikke opfattes og udnyttes som et godt påskud for en ukontrolleret og ubegrænset indsnævring af borgernes rettigheder. Vi må ikke selv blive til terrorister. Vi må ikke trække os tilbage fra frontlinjen i krigen mod terror under borgerrettighedernes banner. På den anden side er vi nødt til at kontrollere dem, som gerne vil kontrollere os med henblik på denne krig. Jeg tænker på overvågningen af vores flyrejser, økonomiske affærer og privatliv. Hvis den berettigede krig mod den globale terror ikke skal forvandle sig til et diktatur og en krig mod borgernes frihedsrettigheder, så kræver det, at Europa-Parlamentet holder et vågent øje med den.

  Cem Özdemir (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Vi har brug for en grundig evaluering forud for en aftale. Det drejer sig især om spørgsmålet om effektiviteten af den nuværende og den forrige aftale. Dette spørgsmål skal besvares, før vi kan gå videre.

En kommende aftale skal bygge på push-systemet. Pull er ikke længere acceptabelt, da push-systemet som bekendt allerede skulle indføres i den forrige aftale. Udlevering af passageroplysninger skal være begrænset af en tydelig formålsbestemmelse, på anden måde kan vi ikke forestille os en sådan ordning.

Den kommende aftale skal desuden legitimeres fuldstændigt demokratisk med deltagelse af Europa-Parlamentet og evt. også de nationale parlamenter.

Vi har også brug for en årlig evaluering, den skal være en del af enhver aftale, og evalueringsrapporterne skal være offentligt tilgængelige. Der er ikke tvivl om, at det er absolut nødvendigt at beskytte reglerne for personoplysninger under tredje søjle, ligesom de globale standarder, der omfatter alle kategorier af personlige oplysninger.

  Alexander Radwan (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg husker udmærket kansler Merkels udtalelser i Strasbourg, hvor hun med rette talte om europæiske værdier og om, at vi skal fortælle og præcisere over for folk, hvad EU er godt for.

Hr. statsminister Gloser, dette kunne være sådan en sag, hvor vi kunne forklare folk, at EU hjælper dem med at beskytte deres rettigheder. Det her handler ikke om terrorbekæmpelse. Den er der enighed om i Parlamentet, den behøver vi ikke diskutere. Men hvor står vi i diskussionen? Først begyndte vi med oplysningerne om flypassagerer, nu er det forkortelsen SWIFT, der står bag. Med et sådant tempo i Rådets diskussion må det frygtes, at vi i de kommende år får endnu flere forkortelser, men stadig ikke er kommet længere.

Nu har vi en situation, hvor en europæisk virksomhed efter pres fra USA underskriver et Memorandum of Understanding med amerikanerne, som europæerne ikke har indsigt i. Og SWIFT har ikke engang en afdeling i USA endnu, kun en database. Det er nok til, at amerikanske reguleringsmyndigheder kan gå i rette med SWIFT i Belgien. Det løber som en rød tråd, at der sker en stigende amerikansk regulering af europæiske anliggender, som USA tiltager sig, uden at det lykkes for os europæere at træffe egnede modforanstaltninger og kontrollere det.

Derfor anmoder jeg indtrængende Kommissionen om at gøre noget, og Rådet om ud over undersøgelsen at slå en ting fast, for Tyskland har jo ikke kun formandskabet i Det Europæiske Råd, men også i G7: Hvordan kan vi i fællesskab bekæmpe terror på grundlag af vores fælles værdier og under opretholdelse af databeskyttelsen og menneskeværdigheden?

  Michael Cashman (PSE). - (EN) Hr. formand! Selvfølgelig er realiteten den, at amerikanerne opstiller en forhandlingshindring for adgangsbetingelser til USA eller dets luftrum. Det er et faktum. De kan sætte forhindringen så højt, som de vil. Vi har borgere, der ønsker at rejse, og virksomheder, der ønsker at arbejde der. Det er et faktum.

Virkeligheden vedrørende SWIFT er den, at vi havde en institution - vist ikke den eneste institution - der håndterede en konflikt om domstolskompetence og håndtering af data i USA og i EU. Den foretog vidneindkaldelser, sådan som man skal gøre ifølge amerikansk lovgivning, og det var her, konflikten opstod. Efter min mening har SWIFT faktisk gennemført og tilvejebragt et udmærket aftalememorandum.

Vi kan enten gå ind i politik for at stemple, beskæmme, klynke og jamre eller for at forsøge at løse et problem. Jeg gjorde det af sidstnævnte årsag. Jeg mener derfor, hr. kommissær Frattini, at de har fuldstændig ret. Vi har brug for retssikkerhed for EU's borgere, for de EU-virksomheder, der opererer uden for EU og for embeder i og uden for EU, der opbevarer data. Vi har brug for et fælles politisk engagement fra Kongressen og Europa-Parlamentet på tværs af den transatlantiske kløft for at bekæmpe terrortruslen, der påvirker os alle, og vi har først og fremmest brug for at beskytte alle vores grundlæggende rettigheder og friheder.

Derfor glæder jeg mig over det fælles møde mellem Europa-Parlamentet og USA's valgte repræsentanter, så vi kan nå frem til en aftale.

Endelig bliver dette kun muligt, hvis der træffes afgørende foranstaltninger på rådsniveau og ikke kun på kommissionsniveau. Jeg glæder mig over det udmærkede forslag fra den forrige taler om at tage spørgsmålet om på et G7-topmøde.

Lad os løse problemet; lad os ikke jamre over det.

  Adina-Ioana Vălean (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissæren og rådsformanden for deres tilstedeværelse under denne meget vigtige forhandling. Vi har hørt, at det var vigtigt at bevare et godt samarbejde med USA i kampen mod terrorisme. Det skal jeg ikke benægte. Jeg mener tilmed, at de transatlantiske forbindelser skal styrkes, fordi terrorisme er et globalt fænomen. Vi skal gøre fælles sag for effektivt at bekæmpe terrorismen ved at udveksle oplysninger og give de nødvendige midler til vores retshåndhævelsesagenturer. Vores borgere har ret til at bo et sikkert og ufarligt sted. SWIFT-sagen viser imidlertid endnu en gang, hvilke meninger der opstår, hvis ikke vi træffer skrappe forholdsregler i forbindelse med informationsudveksling. Der skal være den rette balance mellem frihed og sikkerhed, og i dette tilfælde har sikkerheden atter sejret. Man kan ikke bekæmpe terrorisme ved at opgive netop de rettigheder, som terrorismen ønsker at tilintetgøre. Vi skal ikke sænke vores høje standarder under pres fra noget tredjeland - end ikke vores nærmeste partnere.

Det er endnu vigtigere, at mange af de nye medlemsstater har en lang tradition for diktatur og masseovervågning af befolkningen. Desværre er der i nogle af disse lande en opfattelse af, at fortidens ulovlige praksis fortsætter. Derfor skal Europa fortsat forsvare de grundlæggende rettigheder inklusive retten til privatlivets fred. På den ene side har vi brug for en rammeafgørelse om databeskyttelse i søjle 3 for at sikre høje standarder for det politimæssige og strafferetlige samarbejde. Det har vi ventet på alt for længe. På den anden side skal vi også forblive årvågne og sikre os, at de eksisterende instrumenter håndhæves korrekt i vores egne lande. Vi skal retsforfølge dem, der overtræder vores grundlæggende ret til privatlivets fred. Vi skal overbevise borgerne om, at vi vil bevare høje standarder i Europa.

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Som mine kolleger tidligere har sagt, er dette ikke en forhandling om udformningen af de transatlantiske forbindelser. Alle medlemmer af Europa-Parlamentet bør vide, at USA er vores stærkeste allierede i kampen mod terrorismen. Men det ændrer ikke ved det faktum, at det bliver lettere for os at stå fast og forsvare vores værdier og love, hvis vi er partnere.

Jeg kan kun gentage, hvad mine PPE-kolleger - og specielt hr. Radwan - tidligere har sagt. Hvis vi virkelig skal beskytte respekten for det europæisk regelsæt, kræves der fuld information fra Kommissionen og Rådet om de oplysninger, der videregives til de amerikanske myndigheder samt om deres beskyttelse heraf. Vi skal indlede forhandlinger og få en aftale om informationsudveksling på et gennemførligt grundlag og med respekt for EU-lovgivningen. Hvis ikke det sker, skal vi øjeblikkeligt ophøre med at udlevere oplysninger til de amerikanske myndigheder.

Selv efter ECB's svar er jeg noget usikker på ECB's rolle og ansvar i denne sag. ECB er selv underlagt EU-lovgivningens krav om beskyttelse af private data, men den synes ikke at tage noget ansvar i forbindelse med denne informationsudveksling.

Jeg forstår også, at USA har et markant behov for at opstøve oplysninger om internationale bankoverførsler, der kan have forbindelse med finansiering af terror, men disse detaljer har forbindelser til andre former for finansiering. Specielt de europæiske virksomheder kan være i fare, hvis ikke vi handler og står fast. De oplysninger, der gives, skal altid være i overensstemmelse med vores lovgivning og beskytte borgerne og de europæiske virksomheder.

De nationale finansielle overførsler indeholder så følsomme oplysninger, at det er noget, som Kommissionen, Rådet, Europa-Parlamentet og den amerikanske Kongres skal tage alvorligt.

  Ulrich Stockmann (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, hr. minister Gloser! Under de nye forhandlinger med USA om udlevering af passageroplysninger bør formandskabet efter min mening følge disse forhandlingsretningslinjer:

For det første skal proportionalitetsprincippet overholdes, hvis man ønsker at opnå et rimeligt sikkerhedsniveau, og det synes ikke at være tilfældet i forbindelse med de nuværende aftaler. Det hænger sammen med, at - for det andet - de i Europa almindelige databeskyttelsesstandarder skal overholdes, og dertil hører efter min mening, at man ændrer status quo, især ved at reducere mængden af adfærdsspecifikke data. Med hensyn til omstillingen til push-systemet har Austrian Airlines praktiseret det fra starten og er også kommet igennem med det. Det kræver en nøje defineret anvendelsesramme for oplysningerne, en begrænset opbevaringsperiode og ikke mindst klagemulighed i tilfælde af misbrug af oplysninger.

Hr. minister, De sagde helt rigtigt, at vi har brug for at få retssikkerhed for de europæiske flyselskaber hurtigst muligt. Det kan jeg som trafikpolitiker kun tilslutte mig. Men hvis udleveringen af oplysninger virkelig handler om at fremme terrorbekæmpelsen, så har det en international dimension, og så skulle vi også have internationale aftaler med internationalt bindende databeskyttelsesregler. Det bør være horisonten for vores forhandlinger.

Vi skal altid holde os for øje at bevare vores frihedsrettighed til mobilitet, som kun kan gennemføres i et åbent samfund, hvor borgerne kan bevæge sig frit uden at komme under generel mistanke. Det er ikke acceptabelt for os parlamentsmedlemmer, hvis lighedsprincippet overtrædes, og der gælder forskellige databeskyttelsesniveauer for USA-borgere og ikkeUSA-borgere. Jeg stoler på, at det tyske formandskab vil optræde beslutsomt ved forhandlingen. Jeg ved godt, at det ikke bliver let.

  Alexander Alvaro (ALDE). - (DE) Hr. formand, hr. statsminister, hr. kommissær! Jeg synes, det bør give Dem noget at tænke over, at De har hørt samme sang på tværs af grupperne. Og denne sang siger, at vi naturligvis har brug for et transatlantisk partnerskab, og at vi er forbundsfæller i kampen mod terror. Men selv melodien var den samme, nemlig at det er nødvendigt med troværdighed, tillid og gennemsigtighed i disse spørgsmål.

Lad os begynde med troværdigheden. Jeg husker stadig tydeligt, at kommissæren i sit sidste indlæg her roste databeskyttelsesbestemmelserne i aftalen i høje toner. Jeg tror ikke, det er foreneligt med de krav, som vi har fra en databeskyttelsesretlig synsvinkel. Informations- og oplysningspligt eller et korrekturkrav for de berørte findes ikke inden for overførsel af flypassageroplysninger. Og hvor er troværdigheden henne, når De kalder de samtaler, som De fører med USA, for "forhandlinger"? De står med ryggen mod muren, med pistolen for brystet. USA truer med, at maskinerne ikke længere må lande, og EU har ikke i nogen institution rygrad til at sige, at sådan behandler man ikke os, trods al venskabelig forståelse.

Troværdigheden lider under, at vi hele tiden hører, at Parlamentet skal inddrages. Hvis De mener det alvorligt, så må De tage os med til forhandlingsbordet. Gør det, hvis De vil bevise, at De mener det alvorligt.

Med hensyn til gennemsigtigheden, hvor mange europæiske borgere ved så, at der bliver overført 34 poster inklusive mad, siddeplads osv., når de går om bord på et fly? Ingen. Jeg har netop diskuteret det med borgere i en udsendelse. Ingen ved, at det sker, når man går ind i et fly.

Vi er med Dem, men så må De også involvere os i stedet for at holde os hen!

  Frieda Brepoels (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Forhandlingen om SWIFT passer helt klart til den bredere diskussion om den vanskelige ligevægt mellem dels bekæmpelsen af terror, dels beskyttelsen af de grundlæggende menneskerettigheder og privatlivet. Der er ikke blot et tydeligt skel mellem den europæiske og den amerikanske tilgang, men vi kan heller ikke blive enige om en fælles definition af terror. Kommissæren har her meddelt, hvordan han med henblik på fremtiden vil udvikle et europæisk instrument, som opfylder disse krav, men det sker selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden. Den tidligere og nuværende situation fortsætter naturligvis, og det har jeg nogle spørgsmål om. Hidtil er oplysninger videregivet i SWIFT-sagen, som om intet var galt. Konklusionerne i rapporterne fra både det belgiske udvalg om privatliv og det europæiske udvalg er helt tydelige og enslydende. Der er faktisk tale om en krænkelse af de belgiske og de europæiske regler om databeskyttelse. Den belgiske domstol har i mellemtiden besluttet ikke at retsforfølge SWIFT, og de belgiske myndigheder kan heller ikke se nogen grund til at fortsætte disse ulovlige metoder. Jeg vil derfor gerne spørge, hvordan Europa reagerer på dette. Vil Kommissionen alligevel indlede en overtrædelsesprocedure mod Belgien? I bekræftende fald, hvornår træffes denne beslutning? I benægtende fald, hvad agter Kommissionen at foretage sig for at sikre, at de europæiske regler om privatliv overholdes her og nu i alle medlemsstater inklusive Belgien?

Endelig blev SWIFT-sagen også taget op i Rådet den 15. december af den belgiske regeringschef, som opfordrede til en europæisk tilgang. Jeg forstår på formandskabet, at undersøgelsen stadig er i gang, men jeg har et meget klart spørgsmål. Støtter Rådet og dermed også alle medlemsstater tanken om at løse dette problem ved hjælp af et europæisk instrument?

  Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg tvivler ikke på kommissær Frattinis egen personlige gode tro på og bekendelse til databeskyttelse. Men jeg synes, at både Kommissionen og Rådet er lige så vage med hensyn til SWIFT-krænkelser af privatlivets fred, som de har været med hensyn til PNR i de seneste fire år. Dette er europæiske data, der tilhører europæiske borgere, og som gøres tilgængelige for kommercielle formål i Europa under beskyttelse af den europæiske lovgivning om databeskyttelse. Men trods vedholdende og ihærdige krav fra medlemmer af Europa-Parlamentet har EU i Rådets og Kommissionens mindre stærke hænder tilladt en stor andel af amerikansk ekstraterritorial kompetence. I enhver global ramme for udveksling af markedsmæssige massedata af sikkerhedsmæssige årsager skal EU kraftfuldt projicere sine egne love og principper.

Hr. kommissær! De sagde, at det er "usandsynligt", at SWIFT-data er anvendt i det automatiserede targetingsystem, der er en profileringsøvelse, der tildeler en risikoscore til hvert individ på basis af antagelser - og utvivlsomt stereotyper - ud fra deres opførsel og karakteristika. Men hvorfor ved De ikke med sikkerhed - ja eller nej - om SWIFT-data er anvendt i ATS? Hvad angår PNR, accepterer De forsikringen fra Department of Homeland Security (DHS - et superministerium for indre sikkerhed) om, at anvendelsen af PNR-data til profilering er i overensstemmelse med PNR-aftalens principper. Men er De enig i DHS's vurdering? Ja eller nej? Manglen på klare svar undergraver tilliden, og jeg synes, at vi har sådanne klare svar til gode med hensyn til Kommissionens juridiske vurdering.

  Corien Wortmann-Kool (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, kommissær Frattini! De gik lige til sagen, da omtalte forhandlingsmålet. De grundlæggende rettigheder, inklusive privatlivet, skal respekteres til punkt og prikke. Det skal der ikke herske nogen misforståelse om, og vi vil sørge for, at De holder fast ved dette forhandlingsmål. Hvis 780 medlemmer af Europa-Parlamentet satte sig til forhandlingsbordet, ville det ikke fungere. Det betyder imidlertid, at Rådet skal være ambitiøst i forhandlingerne i stedet for - som jeg nu hører - hovedsageligt at nævne alle de risici, som det kan møde på vejen. Men er Rådet også enigt i det forhandlingsmål, som kommissær Frattini omtalte? Vi vil nemlig også sørge for, at Rådet holder fast ved dette.

Det drejer sig nu om SWIFT, og selv om SWIFT ikke er en bank, betyder det ikke, at reglerne om privatliv ikke skal tages alvorligt og overholdes. Det er godt, kommissær Frattini, at De undersøger sagen, men De er også nødt til hurtigt at træffe juridiske foranstaltninger for at udfylde tomrummet, for SWIFT's udveksling af oplysninger skal også være i overensstemmelse med de europæiske regler om privatliv.

Som led i terrorbekæmpelsen skal finansielle transaktioner også kunne undersøges inden for disse rammer, for de kan lede os på sporet af terrororganisationer. Jeg har lagt mærke til, at mange borgere har meget større forståelse for de vanskelige dilemmaer, som vi her støder på. Vi kan ikke løse dette problem fra den ene dag til den anden. Jeg er f.eks. meget overrasket over, at reglerne om væsker i fly ikke har ført til meget større postyr. Alt dette må vi imidlertid ikke bruge som en undskyldning. Der skal føres intensive forhandlinger. Også hr. Radwans forslag om at tage dette spørgsmål op i en bredere G7-sammenhæng vil jeg gerne støtte.

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen! Hos alle os, som sidder her, er der ikke tvivl om, at vi skal have en styrket terrorforebyggelse i fremtiden. Men der er altid spørgsmålet om midlerne og strategierne. Udveksling af oplysninger og internationalt samarbejde hører utvivlsomt med, ligesom den nødvendige databeskyttelse og retssikkerhed gør det på den anden side. Jeg støtter - som vi alle her - det transatlantiske samarbejde i denne forbindelse.

Vi må imidlertid lægge vægt på, at balancen mellem sikkerhed og terrorbekæmpelse på den ene side og databeskyttelsen på den anden side bliver bevaret. Og når det nu drejer sig om at forhandle en ny aftale, så må denne aftale opfylde visse grundlæggende forudsætninger.

Det handler for det første om beskyttelse af de personlige oplysninger, som ikke må blive dårligere end det niveau, der allerede er opnået i den midlertidige aftale. For det andet skal der skabes retssikkerhed for flyselskaberne, så man holder, hvad der er blevet lovet, nemlig omstiling til push-systemet, som giver os mulighed for at kontrollere, hvilke oplysninger der bliver udleveret til hvem hvornår. Naturligvis skal der også være en formålsbinding, så oplysningerne kun bliver anvendt til forebyggelse og bekæmpelse af terror, og så der også i fremtiden er pligt til at informere de rejsende.

Et sidste punkt, som dog forekommer mig at være vigtigt, er, at der også bør komme en merværdi ud af forhandlingen af den nye aftale. Myndighederne i USA bør være forpligtet til at informere de relevante rets- og politimyndigheder i medlemsstaterne og EU's tilsvarende institutioner, altså Europol eller Eurojust, så snart der er mistanke om en terrorhandling. Når alt det er sikret, har vi endnu et instrument på vejen mod større sikkerhed for borgerne i EU.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, kære medlemmer! Først vil jeg gerne takke hjerteligt for de mange bemærkninger, impulser og naturligvis også - om man nu kan lide det eller ej - de kritiske bemærkninger. De har jo under en forhandling det formål at vise, om man er på rette vej eller ej, eller om man kan forhindre noget, fordi det måske har været forkert tidligere.

Der er enighed om, at retsbeskyttelse og retssikkerhed, men også spørgsmålet om, hvordan vi imødegår visse former for international terror, er vigtige punkter, men vi må under ingen omstændigheder spille dem ud mod hinanden. Når det gælder PNR og SWIFT står vi imidlertid over for forskellige situationer.

I formandskabets redegørelse fremhævede jeg endnu en gang samspillet og samarbejdet med Kommissionen; på dette grundlag vil vi i fællesskab nå frem til en retsligt sikker ordning. Det implicerer mange ting, som De også har nævnt i dag. Det blev spurgt, hvor vidtgående disse informationer er, hvilken adgang man har og hvilke kontroller, den anden skal gennemføre. Lignende spørgsmål opstår i forbindelse med SWIFT, og her vil jeg gerne tage hr. Radwans bemærkning op. Uanset om det nu hører under dagsordenen for G7, G8 eller EU-USA, så er det vigtigt at tage dette spørgsmål op.

Det ville sikkert ikke være effektivt altid kun at gå fra et aspekt til det næste, for spørgsmålet er stort set identisk. Det handler om databeskyttelse, det handler om retssikkerhed, det handler desuden også om at udforme det transatlantiske partnerskab, og her mener vi, at partnerskab skal gå begge veje. Vi er ikke imod hinanden, men med hinanden.

Vi har brug for disse informationer, og i forholdet mellem EU og USA burde det være muligt at sige dette meget klart på de forestående møder, især for at imødegå den risiko, som De har beskrevet. Jeg har ikke dokumentation for det, men det er absolut rigtigt at tage det åbent op. Hvornår står vi over for det næste tilfælde, hvor oplysninger bliver brugt på en måde, som måske ikke er sikret? Dette punkt tager vi gerne op. Jeg siger det også helt bevidst uden at komme ind på de tekniske detaljer her, netop når det gælder SWIFT. Hvor er oplysningerne? Er de her, og ville vi have mulighed for at regulere og begrænse det hele ved netop ikke at fremsende oplysningerne? Eller er oplysningerne muligvis allerede til stede i USA, hvor der er let adgang til dem på grund af den databeskyttelse, der hersker dér? Det ville betyde, at vi her overhovedet ikke har nogen indflydelse i første omgang.

Spørgsmålet er imidlertid, hvilken indflydelse EU har på data, som bliver kopieret og således ligger klar til at hentes andre steder. Netop i forbindelse med SWIFT er dette en kompliceret procedure. Men det bør være en anledning til at diskutere det principielt og til også at forhandle om, hvor vigtigt det er, at vi i EU står for nogle værdier og også kæmper for dem, og at denne ligevægt under alle omstændigheder skal bevares. Det betyder ikke, at vi altid er enige, når det gælder kampen mod den internationale terror. Men alt dette skal ske på en afbalanceret måde.

Kommissær Frattini gjorde det jo meget klart, idet han som det første nævnte sikkerheden for personer, retsbeskyttelsen samt et meget højt niveau for databeskyttelse, som vi jo har det i EU. Jeg kan kun forsikre Dem, at disse mange facetter, som De har nævnt, også vil blive inddraget i de forestående forhandlinger, både hvad angår PNR og naturligvis også hvad angår spørgsmålet om SWIFT.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil som altid være helt ærlig i mit svar til Parlamentet, og jeg vil også komme ind på de punkter, hvor jeg ikke deler Deres opfattelser.

For det første, som Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige Og Indre Anliggender udmærket ved - og formanden hr. Cavada er til stede - så har jeg aldrig, under nogen omstændigheder, hverken nægtet eller skjult nogen information, herunder fortrolig information, som jeg kunne have givet til udvalget og dermed til Parlamentet. Jeg har tænkt mig at fortsætte på den måde, som jeg sagde i min indledning. Derfor er jeg ikke enig i - hvilket faktisk er at dømme spørgsmålet på forhånd - at EU's institutioner og Parlamentet især skulle være i risiko for at blive udelukket fra denne politiske proces.

De ved udmærket, at jeg går ind for, at Parlamentet skal involveres politisk, selv hvor det ikke er fastsat i traktaterne. Jeg har sagt det tusinde gange, og jeg vil sige det igen: Vi skal finde en vej, og derfor er jeg glad for hr. Cavadas idé om at lave en aftale med den amerikanske kongres om at overvåge de politiske faser i disse forhandlinger. Det er også klart, at denne debat har påvirket de transatlantiske relationer, i modsætning til hvad nogle har sagt. Jeg er overbevist om, at hvis Europa ønsker en ledende rolle på den verdenspolitiske scene, så må man finde en balance mellem retten - jeg anser det personligt for en pligt - til at jage og efterforske terrorister og pligten til at beskytte grundlæggende rettigheder som beskyttelse af personoplysninger.

Derfor er det indlysende, at vi, som formanden for Rådet netop sagde, ønsker at finde en generel balance sammen med USA, og det ønsker vi, fordi vi er overbevist om, at de transatlantiske forbindelser er centrale, ikke kun i forbindelse med Europas tidligere historie, men frem for alt i forbindelse med dets nuværende og fremtidige historie.

Som mange af Dem ved, har jeg ved mange lejligheder givet detaljerede svar, især til Udvalget om Borgerlige Rettigheder, men jeg taler gerne til Parlamentet, når jeg bliver opfordret til det, og jeg taler til de udvalg, som indbyder mig. Med hensyn til push-systemet sagde jeg f.eks. i december, at man ville indlede forsøg med et sådant system for passageroplysninger inden månedens udløb, og det skete også. Forsøget blev indledt med det amerikanske told- og grænsesikringssystem og Amadeus. Der er et teknisk punkt omkring forespørgsel på ad hoc-data, men det er et teknisk problem, hvorimod push-forsøget er startet som lovet.

Med hensyn til antallet af poster var det interessant at høre, hvad mange af medlemmerne sagde om de 34 poster, som i dag er omfattet af PNR-aftalen. Jeg kan sige helt åbent, at jeg i forhandlingerne vil kræve, at antallet af poster bliver reduceret, men det er ikke fordi jeg er enig i den opfattelse, at USA beder om for mange. Hvis alle 34 poster var nyttige i jagten på terrorister, ville jeg ikke tøve med at sige, at de 34 poster var nødvendige. Imidlertid er de virkelig nyttige poster nok de 19, der er blevet nævnt, altså et langt mindre antal.

Det afgørende princip med hensyn til de oplysninger, der skal udleveres, er imidlertid ikke antallet af poster, men derimod om oplysningerne er nyttige, og det er ud fra dette grundlag, at jeg vil fremføre synspunktet i forhandlingerne. Jeg er ikke enig i, at vi under alle omstændigheder har gjort det godt, hvis vi får skåret de 34 poster ned til 15 - vi kan risikere at have gjort noget rigtig dårligt, hvis nogle af de udelukkede oplysninger kunne have forhindret et terrorangreb. Der er én ting, jeg er helt sikker på. Jeg er helt sikker på, at hovedformålet er at gøre systemet effektivt. Hvem har adgang til oplysningerne? Til hvad? Hvor mange oplysninger og hvor længe? Det er disse punkter i en aftale, som vi snart skal til at forhandle om, og Parlamentet vil blive holdt underrettet, som jeg allerede har sagt.

Mine damer og herrer! Mange af Dem mener, at information til passagererne er den manglende faktor i PNR-systemet. Det er rimeligt at forestille sig, at der ikke vil blive indgået nogen aftale i slutningen af juli, hvis der ikke er opnået enighed mellem de to parter. Jeg kan imidlertid forestille mig en meget simpel løsning, nemlig at der sammen med alle solgte billetter til USA bliver udleveret en blanket, som passageren skal underskrive, og som informerer ham om, at hans oplysninger vil blive behandlet på en særlig måde. Hvis det skulle ske - og jeg håber inderligt, at det aldrig vil ske - så har vi ganske vist sikret, at passagererne bliver informeret, men hvis ikke der er en aftale på europæisk niveau, vil passagerernes rettigheder være begrænset til købsaftalens privatsfære. Det er en mulighed, som vi må forhindre med alle til rådighed stående midler, og det er grunden til, at må forsøge at få lavet en ny europæisk aftale. Alternativet ville være meget simpelt, nemlig at passagererne blot ville blive bedt om at acceptere nogle få begrænsninger som en del af købsaftalen, og jeg tror, at de fleste, som vil rejse til USA af ærlige grunde, ville skrive under. I så fald ville vi imidlertid give afkald på en rolle for Europa, som vi allerede har spillet, og som det er meget vigtigt, at vi fortsat spiller. Derfor skal vi have nye forhandlinger, til dels for at få skåret ned på antallet af poster, men på en sådan måde at det ikke har negative følger for kampen mod terror.

I forbindelse med ATS-systemet har jeg nævnt over for Udvalget om Borgerlige Rettigheder, at jeg har modtaget skriftlige forsikringer fra USA om foreneligheden med PNR-aftalen. I en tale i Parlamentet blev jeg kritiseret for ikke at have undersøgt, om denne erklæring var sand. Mine damer og herrer! Hvis jeg i Bruxelles havde magt til at undersøge USA's opførsel, så ville jeg have en magt, som ingen myndighed hverken på europæisk eller nationalt niveau har eller har haft eller sandsynligvis nogensinde får. Alt er muligt, bortset fra at undersøge sandfærdigheden i det brev, som jeg blev bedt om i det pågældende indlæg. Når jeg modtager et formelt svar, som siger, at reglerne er blevet overholdt, så må jeg tage det for pålydende, medmindre der er bevis for det modsatte. Sådan foregår tingene mellem allierede, medmindre man har bevis for det modsatte - hvilket jeg helt ærligt ikke har - for ellers skulle vi foretage en permanent granskning af hver eneste lille detalje i de breve, vi modtager fra USA.

Fru Roure spurgte, om vi kan informere Parlamentet om forhandlingsmandatet. Som De ved, er sådanne oplysninger klassificerede, men som jeg sagde før, vil vi ikke desto mindre finde en måde at holde Parlamentet underrettet på, eller med andre ord en måde, hvorpå vi kan give Dem politisk information uden at bryde en regel, som findes i traktaterne, og som siger, at klassificeret information ikke må offentliggøres. Jeg foreslår følgende politiske løsning: Hvis traktaten bliver ændret, så der specificeres en mekanisme til at kommunikere klassificerede akter til Parlamentet, vil jeg uden tøven anvende en sådan regel. Det drejer sig imidlertid om at overvinde den forhindring, at Parlamentet ikke kan informeres, hvis der er klassificeret materiale involveret. Jeg vil holde Dem ajour om dette spørgsmål.

Mange mennesker har krævet en rammeaftale, hr. formand, og det mener jeg er den rette vej at gå. En rammeaftale om dataoverførsel er netop, hvad vi er begyndt at arbejde på sammen med formandskabet. Vi nedsætter en fælles arbejdsgruppe, som skal behandle en række emner i forbindelse med behandling af personoplysninger - det er derfor adskilt fra SWIFT-sagen og PNR, som kører sideløbende. Vi mener, at tiden er kommet til at indgå en transatlantisk politisk aftale - en rammeaftale - med USA om behandling af personoplysninger, og vi vil arbejde med denne aftale for at få specificeret, hvilke former for oplysninger der må udleveres til hvilke formål og hvor længe.

Mine damer og herrer! Der er et andet punkt, som endnu ikke har været fremme i debatten, men som det også er nødvendigt at tage op. Det er spørgsmålet om, hvordan vi kan bevare fortroligheden om den tekniske information, som er en del af denne aftale. Eftersom det vedrører efterforskningsprocedurer, ville det være en gave til de kriminelle, hvis det blev afsløret. Den type information skal holdes hemmelig. Der er således et andet problem, for det er indlysende, at formodede terrorister ville få et stærkt redskab i hånden, hvis vi afslørede detaljer om, hvordan de bliver overvåget. Kan der findes en løsning? Det er jeg sikker på, at der kan, men det kræver, at den politiske vilje er til stede på begge sider.

Jeg vil gerne slutte af med en sidste overvejelse, og det er, at intet af alt dette berettiger de specifikke overtrædelser af europæisk lovgivning og de lovgivningsmæssige mangler i SWIFT-sagen. Som De måske husker, henvendte jeg mig på et tidspunkt, hvor ingen endnu talte om en europæisk aftale, til Udvalget om Borgerlige Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender vedrørende behovet for en sådan aftale, fordi det er meget bedre at lukke et hul i lovgivningen med en europæisk regel end at overlade det til de enkelte medlemsstater at lovgive, som de vil. SWIFT-sagen er typisk, idet jeg kun har fået svar fra syv ud af de 27 medlemsstater. Det er et tegn på, at der er behov for at tage spørgsmålet op på europæisk niveau.

Af alle disse grunde kan jeg derfor forsikre Dem, at jeg for det første mener, at det er afgørende at få en politisk aftale på plads, og at en sådan aftales legitimitet vil være svagere, hvis Parlamentet ikke er involveret, og for det andet at en sådan politisk aftale bør sigte mod at løse problemerne konstruktivt uden at udpege USA som problemet. Problemet, mine damer og herrer, er terroristerne, ikke USA.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet. Afstemningen finder sted i næste mødeperiode.

Da det allerede er tid til at genoptage mødet, vil det ikke blive udsat.

Jeg takker for tolkene for deres generøsitet og professionalisme. Parlamentet kunne ikke fungere uden dem.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) Der har i månedsvis været fremført kritik af de uacceptable overførsler af luftfartsselskabernes passagerlisteoplysninger (PNR) og personlige oplysninger fra SWIFT (Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunications) til de amerikanske sikkerheds- og informationstjenester. Som svar på de spørgsmål, der er stillet i Europa-Parlamentets plenarforsamling, tilføjer det tyske formandskab og Kommissionen imidlertid intet nyt, der kan give en fyldestgørende afklaring, og som kan gøre en ende på denne flagrante krænkelse af borgernes rettigheder, friheder og garantier.

Deres svar indeholder ikke ét ord om konkrete foranstaltninger, der kan bringe disse uantagelige og ulovlige forhold til ophør, eller krav om, at den amerikanske regering skal give en fyldestgørende afklaring.

En sådan adfærd viser Rådets underdanige og passive holdning over for pres og krav fra amerikansk side.

Man bør også fordømme dem, der forsøger at udnytte disse forhold for blot at gennemføre yderligere anvendelse af kvalificeret flertal i Rådet, hvad angår retlige og indre anliggender. Alle foranstaltninger, der under påskud af den såkaldte bekæmpelse af terror svækker borgenes rettigheder, må på det bestemteste afvises.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! Både Kommissionen og Rådet har i deres udtalelser bekræftet, at de vil fortsætte med at opfylde USA's krav og registrere alle europæiske borgere og udlevere deres persondata til USA's hemmelige sikkerhedstjenester.

Repræsentanterne for det tyske formandskab og Kommissionen har ikke kun accepteret, at den nye aftale med USA om udlevering af personlige data for passagerer, der flyver til USA, bliver den samme som den gældende aftale, men har også kynisk indrømmet, at de er villige til at legalisere SWIFT-skandalen ved at opstille såkaldte "principper" for udlevering af oplysninger om europæiske borgeres økonomiske transaktioner i USA, så det nu bliver "lovligt".

Som de helt klart har udtalt, vil de ikke begå den dødssynd at forstyrre forbindelserne mellem EU og USA. Hvad angår beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, personlige data og privatlivets fred, vil de forsøge at overtale "vores amerikanske venner" til at respektere dem, tilsyneladende på samme måde som de respekterer dem i Irak og Afghanistan!

Det fremgår på tydeligste måde, at EU's politik er den samme som USA's, at den er lige så reaktionær og udemokratisk og lige så farlig for de demokratiske rettigheder og befolkningens frihedsrettigheder, idet "kampen mod terrorisme" anvendes som det nødvendige påskud til at indskrænke grundlæggende rettigheder.

FORSÆDE: Adam BIELAN
Næstformand