Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2006/2231(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0450/2006

Indgivne tekster :

A6-0450/2006

Forhandlinger :

PV 31/01/2007 - 21
CRE 31/01/2007 - 21

Afstemninger :

PV 01/02/2007 - 7.9
CRE 01/02/2007 - 7.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0019

Forhandlinger
Onsdag den 31. januar 2007 - Bruxelles EUT-udgave

21. Fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet (forhandling)
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Frédérique Ries for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om "Fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet - En europæisk dimension i forebyggelsen af overvægt, fedme og kroniske sygdomme" (A6-0450/2006).

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), ordfører. - (FR) Hr. formand, jeg vil gerne med det samme takke vores kolleger og medordførere, som er til stede, hr. Bushill-Matthews, fru McAvan, fru Evans, fru Sinnott og fru Belohorská. Jeg må sige, at kontakten med dem har været særlig intens og udbytterig siden min udnævnelse til ordfører for ni måneder siden.

Jeg vil citere nogle slående tal i denne betænkning: 38 % kvinder og 27 % mænd og knap 5 millioner børn i EU er overvægtige, og hvert år registreres der mellem 300.000 og 400.000 nye tilfælde af overvægt blandt de yngste børn. Det er på en gang let forståeligt og forfærdeligt. I 2000 definerede WHO overvægt som værende det største sundhedsproblem i de vestlige lande. Hvordan kunne det i øvrigt være anderledes, når i gennemsnit 6 % af de nationale sundhedsbudgetter anvendes til behandling af alle de sygdomme, som er forårsaget af overvægt, bl.a. type 2-diabetes, vejrtrækningsbesvær og hjerteproblemer? Ud over disse tal er det vigtigt at tilføje og pointere, at det mest skræmmende er, at denne sygdom i dag er i vækst.

Den første konstatering, som vi alle kan tilslutte os, er, at vi ikke har reageret i tide, og når jeg siger "vi", mener jeg især regeringer, sundheds- og uddannelsesstyrelser og naturligvis os som forældre.

Den anden konstatering, som er lige så åbenlys, er, at det ikke er let effektivt at bekæmpe overvægt og alle dens konsekvenser for menneskers helbred. Det kræver en samlet, helhedsorienteret tilgang, som tager højde for så forskellige faktorer som arv, livsstil og oplysning om balanceret og varieret kost fra en helt ung alder. Her er den familie- og erhvervsmæssige situation en vigtig faktor. Vi kan ikke se bort fra det faktum, at jobusikkerhed og fattigdom er faktorer, som nogle gange forårsager eller under alle omstændigheder er medvirkende årsag til den stigende overvægt.

Den tredje konstatering er, at vi ikke starter fra bunden. Der findes i øjeblikket omkring tres initiativer om forebyggelse af overvægt og fremme af fysisk aktivitet, som nyder eller fortjener bevågenhed på europæisk plan, f.eks. Fleurbaix og Laventie og Food Dudes for blot at nævne to.

Som det gang på gang er blevet sagt i forbindelse med bekæmpelsen af overvægt, har EU ikke kun noget at skulle have sagt - EU kan gøre en kæmpe indsats. Hvis EU's mål er at gøre en reel forskel, er det nødvendigt at lade ernæring og fysisk aktivitet indgå på tværs af de andre fællesskabspolitikker på områder, hvor heldigvis også EU's største budgetter er koncentreret: den fælles landbrugspolitik, det syvende rammeprogram for forskning og strukturfondene. Jeg glæder mig i øvrigt over, at i reformen af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, som blev lanceret i sidste uge af kommissær Fischer Boel, var en af de syv prioriteter - de syv hovedmål - at fremme forbruget af denne type fødevarer, som har et højt næringsindhold.

Personligt vil jeg gerne gentage her i Parlamentet, hvad jeg nævnte i betænkningen, nemlig at jeg foretrækker en incitamentspolitik, prissænkninger, afgiftsnedsættelser eller andre former for støtte frem for enhver ordning, der minder om en afgift på kalorietunge produkter, en såkaldt "fedtafgift", fordi den i sidste ende ville gå hårdest ud over husstandene i EU med den laveste indkomst.

Jeg glæder mig over alle de kompromiser, som vi gennem vores arbejde har nået på vigtige punkter i denne betænkning. Jeg vil ikke nævne dem alle, men jeg vil dog nævne et eller to. Kompromiset om punkt 4, der anbefaler, at alle medlemsstater - ligesom WHO - officielt anerkender overvægt som en kronisk sygdom. Det er et stærkt ønske, som støttes af patientforeninger, og som det er vores pligt at videregive. Det er uden tvivl også den sikreste måde at forhindre visse typer mennesker i vores samfund i at blive stigmatiseret og sikre, at sundhedssystemerne yder en tilstrækkelig pleje. Dernæst kompromiset om punkt 16 og 17, som pointerer skolers vigtige betydning i forbindelse med at lære børn, hvordan de fører et sundt liv - uanset om de er i skolens kantine eller på sportspladsen. Endelig kompromiset om punkt 30 vedrørende det påtrængende behov for at handle i henhold til vores forslag og gennemføre en forenklet og harmoniseret form for mærkning af fødevarer med et højt indhold af salt, sukker og visse fedtstoffer.

Jeg vil også gerne gøre det klart, at jeg er enig med Den Socialdemokratiske Gruppe og De Grønne, når de angriber føde- og drikkevarer med et for højt kalorieindhold. Ja, vi er nødt til at stoppe denne lettere trættende politiske korrekthed, der fører til passivitet. Hvem kan i dag stadig tro og erklære, at der ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt ikke findes gode og dårlige fødevarer? Det faktum, at der findes dårlige fødevarer, understreger, hvorfor det også er vigtigt, at EU får styr på reduktionen af mættede fedtsyrer i fødevarer - hvilket er emnet i vores punkt 28 - eftersom de er skyld i dårlig kolesterol og i forlængelse heraf en lang række hjertekarsygdomme.

Desuden beklager jeg, at vores debatter, som jeg ser det, i alt for høj grad fokuserer på at forbyde tv-reklamer for føde- og drikkevarer med et højt indhold af sukker, salt og fedt under børneudsendelser. Jeg mener, at denne debat stort set blev afsluttet med vores afstemning om revisionen af direktivet om "fjernsyn uden grænser" i december 2006, altså for ganske nylig. Det gives der meget klart udtryk for i vores ændringskompromis 5. Personligt vil jeg også gerne sige, at jeg ville have svært ved at forklare en mor logikken i en politik, der forbyder tv-reklamer for eksempelvis chokoladebarer, men som på den anden side tillader den samme reklame på internettet eller i biografen, og det er baggrunden for vores punkt 24.

Afslutningsvis, hr. formand, er jeg overbevist om, at alle os her i Parlamentet deler det samme ønske. For det første at få standset denne epidemi ved at gøre mærkbare fremskridt inden for fire til fem år, særlig hvor børn er involveret. For det andet skal vi forsøge at vende udviklingen senest inden 2015 ved hjælp af ambitiøse politikker på hvert enkelt myndighedsniveau, herunder på EU-plan. Derfor forventer vi os meget af Dem, kommissær Kyprianou, og af den kommende hvidbog, som De vil præsentere for os i foråret.

 
  
MPphoto
 
 

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig overmåde over Parlamentets betænkning som reaktion på vores grønbog, og jeg vil naturligvis lykønske fru Ries med hendes fortrinlige arbejde. Jeg kan roligt sige, at jeg er enig i den holdning, hun giver udtryk for i betænkningen, og selvfølgelig specielt i understregningen af behovet for at få øget fokus på folkesundheden i hele Europa.

Udfordringen for os alle består i at få dette til at ske. Her er tale om en stor udfordring, fordi det handler om livsstilsændringer, hvilket ikke altid er en let opgave. Der er brug for en langsigtet, konstant og fokuseret indsats. Det er et komplekst problem. der kræver komplekse løsninger. Kommissionen gav ikke andre skylden, fordi vi i realiteten alle bærer en del af skylden herfor. Vi så problemet spire frem uden rigtigt at gøre noget ved det. Vi syntes mere, at det var amerikanernes problem, og vi ignorerede det faktum, at det var ved at blive et europæisk problem. Vi har således alle sammen et ansvar, og derfor skal vi alle bidrage til en løsning på problemet.

Dette spørgsmål er placeret højt på vores dagsorden, og jeg kan atter gentage, at fedme let kan blive det 21. århundredes alvorligste sundhedsmæssige trussel i EU. Der er ikke brug for at analysere problemerne samt de sundhedsmæssige problemer og skader, der skyldes fedme. Udbredelsen af fedme blandt børn er endnu mere bekymrende. Tallene er alarmerende: 40 millioner børn i dag, og tallet vokser med 400.000 om året. Det er virkeligt bekymrende.

Kommissionen vedtager en hvidbog i den kommende måned. Under udarbejdelsen af denne hvidbog - jeg kan kalde den for en strategi - vil vi tage hensyn til de idéer og synspunkter, der gives udtryk for i betænkningen.

For os vil denne tilgang følge en kombination af selvregulerende, frivillige og - hvorfor ikke? - visse lovbestemte foranstaltninger. Jeg kan let henvise til sundhedsanprisninger eller den revision af fødevaremærkning, der sandsynligvis vil finde sted i år. Men som De ved, har vi selvfølgelig en platrorm med konkrete forpligtelser fra interessenternes side. Disse forpligtelser skal være verificerbare, overvågede og uafhængige på en objektiv måde. Vi vil snart udsende den anden tilsynsrapport fra platformen.

Betænkningen omhandler mange spørgsmål og emner, som vi er enige om - f.eks. fødevareinformation, incitamentsordninger til selvregulering samt det meget følsomme spørgsmål om fødevarereklamer rettet mod børn. Sandheden er den, at vi hidtil har koncentreret os meget om indtagelsen af føde, om ernæring. Nu bestræber vi os på at lægge større vægt på den fysiske aktivitet, der også ligger de europæiske statsborgere meget på sinde. Medlemsstaterne har også et stort ansvar på dette område, og jeg vil gerne fremhæve henvisningen i betænkningen til sport i skoler. Det er en meget vigtig faktor. Det er pinligt for mig at sige, at der i EU ikke er tilstrækkelig fysisk aktivitet i skolerne blandt børn og teenagere. Den store udfordring består ikke kun i at få den tilbage, men også i at gøre den sjov. Det er en vigtig faktor. Jeg kan kort berette om en forælder, der beklagede sig over, at hans søn kommer hjem fra skole og spiller basketball på computeren, men at han ikke spiller det rigtige spil i skolegården. Det er virkeligheden. Så Deres henvisning til computerspil er meget vigtig, men vi skal også benytte en mere videnskabelig, avanceret og moderne tilgang for at gøre den fysiske aktivitet sjov igen, så skolebørn og teenagere begynder at træne for fornøjelsens skyld. Sport skal ikke kun være for atleter og konkurrencedeltagere, men for alle.

Vi har allerede nævnt reformen af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager. Vi agter at fremme forbruget af frugt og grønt. Det er et meget vigtigt aspekt, men vi vil også fortsat arbejde med aspektet vedrørende økonomisk overkommelighed, for desværre er sunde fødevarer nu til dags langt dyrere end de dårlige fødevarer.

Jeg vil gerne slutte her og endnu en gang takke ordføreren for hendes udmærkede arbejde. Jeg kan forsikre Dem om, at vi vil tage behørigt hensyn til Parlamentets synspunkter under udarbejdelsen af vores strategi i de nærmeste måneder.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Hedh (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (SV) Hr. formand! Jeg er meget glad for, at vi er opmærksomme på dette store problem nu, som rammer så mange, ikke bare i Europa, men også i store dele af den øvrige verden. Jeg var ordfører for dette spørgsmål på vegne af Ligestillingsudvalget og havde ønsket, at man arbejdede mere med betænkningen ud fra et større ligestillingsperspektiv. Jeg synes, at det er vigtigt, at Parlamentet giver Kommissionen til opgave at videreudvikle sin kønsbaserede strategi, hvad angår fedme og overvægt, kost og motion - især hvad angår indsamling af oplysninger og videreformidling af de bedste metoder. Vi skal også udarbejde en kommunikationsstrategi for hele Fællesskabet. Vi må ikke glemme, at kvinder og mænd er forskellige. Kvinders overvægt bør undersøges nøjere, i særdeleshed når vi ved, at der er tale om diskriminering inden for sundhedssystemet.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bushill-Matthews, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Fedme er af Verdenssundhedsorganisationen blevet beskrevet som den største sundhedsmæssige trussel mod Vesten efter en radikal stigning gennem de seneste 30 år. I mange EU-lande er over halvdelen af den voksne befolkning overvægtige, mens næsten en tredjedel af alle voksne kategoriseres som fede. Der er også 3 millioner børn I Europa, der allerede befinder sig i fedme-kategorien, mens yderligere 14 millioner kategoriseres som overvægtige. Man har observeret børn, der udvikler sygdomme, der normalt forbindes med alderdom - f.eks. type 2 diabetes.

Det er et stort problem, der vokser sig større, og som påvirker os alle. I mit eget land har rigsrevisionen vurderet de økonomiske konsekvenser af fedme til omkring en halv milliard engelske pund i direkte sundhedsudgifter plus yderligere to milliarder engelske pund i yderligere omkostninger for økonomien. Som skatteborgere betaler vi alle for problemet, så vi er alle interesserede i at finde en løsning. Der skal helt klart gøres noget, men spørgsmålet er, hvem der skal træffe beslutningen?

Denne tankevækkende betænkning fra fru Ries gør det klart, at EU ikke kan træffe beslutningen. På EU-plan kan man hjælpe med at dele bedste praksis, fremme nye idéer osv., fordi sundhedsfremme er en aftalt EU-kompetence. Sundhedsydelser er medlemsstaternes opgave. Ansvaret ligger imidlertid ikke kun hos medlemsstaternes regeringer eller hos føde- og drikkevareproducenterne, men også hos forældre og de enkelte individer. Vi ønsker ikke en stor formynderstat eller et stort formynderisk Europa, der kun tillader os at gøre, hvad der anses for at være godt for os. Vi ønsker at hjælpe folk med selv at træffe beslutninger, og det er også grunden til, at vi har henvist til direktivet om tv uden grænser, i hvilket medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at udvikle adfærdskodekser vedrørende børnereklamer frem for tvungne kontroller. For at undgå enhver tvivl henviser jeg til de revisioner af direktivet, som Parlamentet godkendte i december sidste år.

Endelig skal vi huske, at kalorieindtaget kun er halvdelen af problemet. Det glæder mig, at kommissæren i sine indledende bemærkninger nævnte den anden halvdel, der var energiforbruget, dvs. at folk i alle aldre skal være mere fysisk aktive. Jeg er også glad for hans bemærkninger om, at regeringer med flere skal fremme konkurrenceidræt og ophøre med at sælge skolernes sportspladser.

Vi har alle et ansvar for at løse dette problem. Det er på tide, at alle ser det i øjnene. Jeg lykønsker Kommissionen med grønbogen og specielt ordføreren med den omhu og omtanke, hun har lagt i denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Linda McAvan, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke fru Ries, der har udarbejdet en god betænkning og været yderst samarbejdsvillig. Jeg vil også takke alle skyggeordførerne. Vi har alle samarbejdet om dette, og De vil sikkert se, hr. kommissær, at der er bred enighed om at gøre en indsats. Vi er Kommissionen taknemmelig for at sætte dette emne øverst på dagsordenen.

EU kan ikke gøre alt. Det sagde hr. Bushill-Matthews. Ansvaret ligger på nationalt plan, men der er områder, hvor EU kan gøre en forskel. Det første område er allerede blevet nævnt, nemlig fødevaremærkning. I PSE-Gruppen ønsker vi obligatorisk mærkning på bagsiden af emballagen med anførelse af de otte vigtigste næringsstoffer. Vi ønsker ikke mærkning, hvor industrien selv afgør, hvilke næringsstoffer, den vil gøre forbrugerne opmærksomme på. Mange detailvirksomheder og fødevareselskaber gør allerede dette, og de ønsker også lige konkurrencevilkår. Mange af dem ønsker obligatorisk mærkning på bagsiden af emballagen, og det synes jeg, at De skal se nærmere på under revisionen af Deres lovgivning, hr. kommissær.

Vi ønsker hurtigst muligt at få fødevaresymboler på forsiden af emballagen. Hvad angår reklamer, må vi ikke gøre en hyklerisk indsats med hensyn til håndtering af reklamer rettet mod børn. Vi skal rent faktisk gøre noget ved det. I Det Forenede Kongerige sker der rent faktisk noget. Vores lovgivere standser nu reklamer for fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker eller salt rettet mod børn, og efter min mening bør det gøres gældende for hele EU.

Endelig, hr. kommissær, kunne De arbejde med det vigtige område, der hedder produktinformation. I denne uge er det "National Salt Awareness Week" (national saltopmærksomhedsuge) i Det Forenede Kongerige. Mange fødevareproducenter har med succes reduceret mængden af salt i britiske fødevarer. Vi ønsker en større indsats på dette område samt med hensyn til transfedtsyrer. Fru Ries nævnte dette. Transfedtsyrer er farlige. De har ingen næringsværdi. De er forbudt i New York. Danmark har forsøgt at gøre en indsats. Vi vil have Dem til at standse sagen mod Danmark og i stedet gøre en indsats på EU-plan med hensyn til transfedtsyrer. Hvad er pointen i at tilsætte ting uden værdi til fødevarer?

Jeg glæder mig over den skriftlige erklæring, som jeg, hr. Higgins, hr. Jørgensen og hr. Bowis har udsendt i denne uge med en opfordring til EU om at gøre en indsats med hensyn til transfedtsyrer. Jeg håber, at De vil se nærmere på det, hr. kommissær.

 
  
MPphoto
 
 

  Mojca Drčar Murko, for ALDE-Gruppen. - (SL) Hr. formand, mine damer og herrer! Dybest set er vi alle enige om, at vi, hvis vi vil have folk til at ændre deres usunde spisevaner og livsstile, skal overbevise dem om, at det er fornuftigt at gøre. De skal så at sige omskoles. Det afgørende i denne forbindelse er måden, hvorpå sådanne oplysninger viderebringes.

Når vi overvejer passende måder at få dette budskab igennem på, skal vi huske på de erfaringer, vi har gjort os i forbindelse med andre oplysningskampagner. F.eks. ignorerede offentligheden i lang tid opfordringer til enkeltpersoner om at gøre en indsats for at bekæmpe klimaændringer. Men tingene har ændret sig. Udbredelsen af offentlige informationer på fjernsynet er allerede faldet i god jord, men inden budskabet går rent hjem, er der tydeligvis brug for en lang periode med tålmodig informationsgivning.

Med hensyn til behovet for at overbevise unge mennesker om at droppe usunde spisevaner skal vi ikke undervurdere forældrenes rolle, fordi de også skal omskoles. Når først de er overbevist om, at sund kost er godt for deres børn, vil de selv kunne yde et større bidrag.

Jeg har beretninger fra min valgkreds om forældre, der opmuntret af Europa-Parlamentets aktiviteter har fået tilladelse fra en skole til at begynde at ændre på de eksterne omstændigheder, der påvirker elevernes spisevaner. De har f.eks. fjernet salgsautomater med usunde fødevarer i nærheden af skolen, de er begyndt at opfordre børnene til at spise årstidens frugter i skolens frokostpauser, og - tro det eller ej - børnene går til skole hver dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Tomasz Zapałowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Fru Ries' betænkning omhandler overvægt og fedme, der er et stort problem blandt specielt unge mennesker. Den er derfor særlig vigtig for Europas fremtid. Man skal være specielt opmærksom på børns og unges sundhed og på det miljø, hvor børnene tilbringer størstedelen af deres tid, nemlig i skolen og hjemmet.

I mange europæiske lande er kvaliteten af maden i uddannelsesinstitutionernes spisesale ikke så god, som den burde være. Let adgang til sukkerholdige mellemmåltider og alt for søde drikkevarer gør det vanskeligt at fastholde sunde kostvaner. Der er ydermere en tendens til, at børn får stærkt forarbejdede fødevarer derhjemme. En af årsagerne hertil er den, at sunde fødevarer - dvs. økologiske produkter - er dyre. Det samme gælder frugt. Der skal derfor gøres en indsats for at øge samfinansieringen af økologisk landbrug i EU's medlemsstater - specielt hvad angår bærfrugter. Det vil få prisen på frugt og grøntsager til at falde. Det talte kommissæren om tidligere.

Der kan kun skaffes resultater gennem en klar sundhedsfremmepolitik ledsaget af særlige aktioner. Hvis man griber problemet an ved blot at fremsætte erklæringer, vil det skabe en fejlagtig opfattelse af, at vi på en eller anden måde nok skal klare os. Hvis ikke man hurtigt indfører de nødvendige mekanismer til fremme af økologisk fødevareproduktion for at sikre, at denne fødevaretype er almindeligt tilgængelig, vil EU-landene meget snart være nødt til at øge deres sundhedsbeskyttelsesudgifter. Der skal gøres en passende indsats på dette område i de relevante udvalg inklusive Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, fordi bærproduktionen ikke får tilstrækkelig støtte fra EU's budget.

 
  
MPphoto
 
 

  Hiltrud Breyer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, kære Kommission, mine damer og herrer, fru ordfører! Hr. kommissær, De har meget høje ambitioner, når det gælder om at beskytte de passive rygere. Desværre er det hidtil ikke blevet så tydeligt, hvor presserende spørgsmålet om overvægt virkelig er.

Jeg ville ønske, der var flere bindende forslag i denne grønbog, så det var blevet klart, at vi her går ind i en lovgivningsfase i stedet for at appellere til industriens frivillige forpligtelser. Vi ved fra så mange andre områder, at det i virkeligheden kun er en forhalingsmanøvre.

Ifølge tal fra WHO er der 1,5 milliarder mennesker i verden, som er for tykke, mens 800 millioner mennesker i verden lider af sult. Det gør det tydeligt, at der ganske vist på den ene side er tale om et globalt problem, men på den anden side også om et særskilt problem inden for EU, hvor hvert fjerde barn er for tykt. Vi har 300.000 nye tilfælde hvert år. Så er det da virkelig på allerhøjeste tid at gøre noget.

Trods alle de gode forslag og idéer, der findes i denne betænkning, og som vi naturligvis glæder os over, så ville vi ønske, at de havde været mere bindende. Vi ville ønske, at Kommissionen havde haft modet til at foreslå et forbud mod transfedtsyrer i industrielt fremstillede fødevarer. Vi ved, at transfedtsyrer er skadelige. Det glæder mig, at nogle medlemsstater nu også er modige nok til at indføre et forbud. Men jeg ville ønske, at Kommissionen også havde været modig nok til at foreslå et sådant forbud for EU. Det håber jeg, vi kan nå at indhente! Et andet vigtigt aspekt ville være et forbud mod at anvende legetøj som lokkemiddel for junkfood til børn, f.eks. i fastfoodrestauranter. Jeg tror, at vi endnu en gang må gøre det klart - og så er jeg færdig - at vi virkelig også må gøre mere ved reklamen for at sørge for, at overvægt og truende diabetes hos børn og unge ikke tager overhånd.

 
  
MPphoto
 
 

  Bairbre de Brún, thar ceann Ghrúpa GUE/NGL. - (GA) A Uachtaráin, mar iar-Aire Sláinte cuirim fáilte roimh an Tuarascáil seo. Aontaím léi go bhfuil gá daoine agus comhlachtaí a spreagadh chun an rud ceart a dhéanamh, ach creidim go láidir go bhfuil gá le cosc a úsáid fosta. Tá ilthosca ann ar cúis le mortabháil iad agus baineann freagairt ar bith le roghanna i réimsí éagsúla beartais. Cé go bhfuil oideachas agus rogha tomhaltóirí tábhachtach, caithfidh muid cinntiú go nglacann údaráis phoiblí, déantúsóirí bia, fógróirí agus na meáin lena gcuid freagrachtaí. Cuirim fáilte go háirithe roimh an leasú a iarrann ar dhéantúsóirí bia agus ar an tionscal margaíochta stop a chur le daoine cáiliúla, scannáin agus carachtair chartúin a bhfuil tóir ag páistí orthu a úsáid le bianna a bhfuil ardleibhéal saille, siúcra agus salainn iontu a chothú i measc páistí. Ba chóir do dhéantúsóirí lipéadú soiléir agus buan a thabhairt isteach ar bhealach nach mbeidh gá do thomhaltóirí a bheith ina saineolaithe cothaithe chun na roghanna cearta acu a dhéanamh.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Vi diskuterer nu en betænkning om et anliggende, der berører både EU's medlemsstater og den rige verden generelt, men på forskellig måde. Der hersker ingen tvivl om, at overvægt og fedme er alvorlige problemer, som ikke bare får konsekvenser for de direkte berørte, men også for samfundet generelt.

Det spørgsmål, vi bør stille os, er dog, om dette virkelig er et problem, som skal behandles på EU-niveau. Det synes jeg ikke. Hvorfor skal EU udtale sig om, hvor i medlemsstaterne skoler skal opføres? Tror Parlamentet ikke, at befolkningen er bevidst om, at frugt og grøntsager er god kost, eller at det er vigtigt for helbredet at motionere? I punkt 46 i betænkningen udtrykkes der bekymring over det mindskede forbrug af frugt og grøntsager i EU, med høje priser på disse produkter til følge. Det i sig selv er tankevækkende, når man ser på de enorme subsidier, som EU's landmænd får via den fælles landbrugspolitik. Bliver næste skridt at kræve øget landbrugsstøtte? Overvægt og dermed relaterede sygdomme er et spørgsmål, som hver medlemsstat skal beskæftige sig med på baggrund af hvert lands særlige forudsætninger. Lad os i stedet beskæftige os med de spørgsmål, som er egnede til dette forum.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Claude Martinez, for ITS-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, i Europa er der knap 100 millioner overvægtige mennesker i modsætning til i Darfur, hvor der kun er tynde mennesker. På verdensplan risikerer 800 millioner børn at dø af sult, mens vi derimod har 14 millioner overvægtige børn, og tallet stiger.

Så, hvad kan der gøres for at forhindre dem i at ligne figurer malet af Fernando Botero og reducere vores sundhedsudgifter med 7 % årligt?

For det første er der slankekure. Bortset fra den alt for farlige Biafra-kur er der Kreta-kuren, men den kræver olivenolie, frugt, grøntsager og hvidt kød, og desværre ødelægger den reviderede fælles landbrugspolitik vores oliventræer og gør vores handelsgartnere, frugtavlere og fjerkræavlere arbejdsløse.

Der er også de økonomiske kure, som er meget effektive. Rent faktisk falder tendensen til overvægt i takt med, at husholdningens indkomst stiger. Øverst på stigen er de rige alle sammen tynde. De fattige skal derfor blive rigere, hvis de også skal blive tyndere. Det kræver imidlertid, at vi genovervejer Maastricht-traktatens strenge regler, som øger antallet af udstødte og dermed overvægtige.

Personligt håber jeg blot, at den globale opvarmning fortsætter. På den måde vil de europæiske børn få rørt sig en masse, når de på deres små kameler tager over sanddynerne for at komme i skole. Jeg håber ikke, at nogen af disse børn med indsunkne øjne og opsvulmede maver vil læse fru Ries' betænkning, for der er to ting, man kaster op af. Den ene er af at spise for meget, og den anden er af at læse en skandaløs betænkning som denne.

 
  
MPphoto
 
 

  Renate Sommer (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke ordføreren. Fru Ries, jeg har lige fra begyndelsen ment, at Deres betænkning var ret afbalanceret og i princippet bæredygtig.

Det tror jeg godt, jeg kan vurdere, for jeg har i over tre år beskæftiget mig med problematikken omkring den stigende fedme hos europæerne, særligt hos børnene, nemlig i forbindelse med de berømte og berygtede ernærings- og sundhedsoplysninger om fødevarer - det husker De, hr. kommissær!

Det er især vigtigt for mig at se problemet ud fra en helhedsbetragtning. Det er et samfundsproblem. Det er ikke den enkelte fødevare eller den forførende reklame for det, som er skyld i, at folk bliver tykkere og tykkere og dermed mere modtagelige for sygdomme. Vi ved, at det er den moderne livsstil, der er det egentlige problem. Vi bevæger os for lidt!

Men kan lovgiverne løse dette problem? Jeg er fortsat betænkelig over for reklameforbud, for de skaber den forestilling, at et produkt er dårligt og har skylden for miseren. I borgernes øjne er det statsligt formynderi, og det skaber kun EU-lede og afvisning hos folk.

Men hvad med borgernes eget ansvar? Er de pludselig blevet umyndige? Hvad med forældrenes ansvar for deres børn? Man må kræve, at de lever op til deres ansvar! Men naturligvis skal vi også gennem bedre uddannelse, forståelig mærkning af fødevarerne og oplysning om en sund livsstil sørge for, at europæerne er i stand til selv at varetage dette ansvar. Forældre ønsker jo en god og sund fremtid for deres børn!

Samtidig må vi imidlertid ikke glemme det europæiske subsidiaritetsprincip. Vi kan og må kun fungere som formidler af idéer mellem medlemsstaterne. Vi har ikke kompetence til f.eks. at gribe ind på skoleområdet. Det reguleres nationalt eller regionalt som i Tyskland. Principielt gælder det, at lovmæssig tvang er den forkerte vej. Tryk avler modtryk. Vi må overbevise folk og tage dem med i vores politik. Kun på den måde vil det lykkes!

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Ferreira (PSE). - (FR) Hr. formand, kommissær, mine damer og herrer, først vil jeg meget gerne rose vores medlems arbejde, og jeg støtter især hendes forslag om forebyggelse og uddannelse samt fysisk aktivitet naturligvis. Forslagene fremhæver også skolekantiners vigtige rolle, idet de skal tilbyde børn og teenagere en balanceret kost bestående af sunde produkter.

Når sådanne foranstaltninger er blevet gennemført i vores lande, har de givet tilfredsstillende resultater, og adskillige undersøgelser viser, at sådanne programmer, som er udviklet med henblik på at forebygge overvægt og fremme sunde spisevaner, har gjort det muligt at stabilisere antallet af overvægtige unge - et antal, som ellers konstant stiger. Tallene blev nævnt for lidt siden. Det får mig til at sige, at vi virkelig må tilskynde Kommissionen til at gøre brugen af sådanne programmer mere udbredt.

Når det er sagt, mener jeg, det er nødvendigt at pointere, at nu hvor vi står over for dette voksende sundhedsproblem, må vi samtidig rette vores opmærksomhed mod de underliggende årsager. Forbindelsen mellem overvægt og det sociale miljø er blevet fastslået mange gange, og hovedårsagen til forbindelsen er fødevarernes pris. Et fransk dagblad havde i dag en artikel, hvis overskrift var "De rige er slanke".

Når overvægt hovedsageligt er forbundet med et overforbrug af sukker og fedtstoffer og et tilsvarende lille forbrug af frugt og grøntsager, skyldes det især prisen på sidstnævnte. Endvidere er det vanskeligt at se, hvordan tingene i den forbindelse kan blive bedre i fremtiden, eftersom det er velkendt, at den reviderede fælles landbrugspolitik vil føre til, at sukker og selv fedtstoffer markedsføres til 25 % lavere priser end i dag - en udvikling, som vil medføre en større brug af sådanne produkter fra agrofødevareindustrien - mens priserne på frugt og grøntsager fortsat vil stige og blive endnu mere utilgængelige for de fattigste.

Derfor ville det være ønskeligt, hvis EU's fødevarepolitik kunne komplementere sundhedspolitikken og gøre fødevarer tilgængelige for alle og holde priserne nede. Desuden må betydningen af den socioøkonomiske politik ikke ignoreres, eftersom valget af fødevarer synes at være bestemt af husholdningens købekraft. Mens vi imidlertid venter på, at vores politikker bliver revideret, skal vi ikke spilde tiden, men bruge vores fødevarehjælpeprogram til at sikre leveringen af frugt og grøntsager til dem, som har brug for dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Tadeusz Masiel (UEN). - (PL) Hr. formand! Indtil for nylig mente man, at overvægt og fedme var problemer, der primært berørte USA. Nu viser det sig, at denne nye sygdom i de industrialiserede lande også findes i EU. Som ordføreren påpegede, er børnene værst ramt.

Jeg er enig i alle betænkningens analyser og erklæringer. Jeg vil imidlertid gerne gøre Dem opmærksom på det faktum, at man skal have adgang til sunde fødevarer for at kunne spise sundt. Desværre bliver det stadigt vanskeligere at finde sunde fødevarer i EU. Desværre er vi i mange år blevet holdt som gidsler af store fødevareselskaber, og vi er blevet tvunget til at spise, hvad de leverer. Disse store virksomheder pålægger landbrugerne en bestemt type fødevareproduktion, hvilket fører til produktion af stadigt flere fødevarer, der konstant falder i pris og kvalitet. Landbrugerne tilskyndes og tvinges indirekte til at dyrke intensivt landbrug. Det er skadeligt for miljøet og vores sundhed.

Blandt andre emner diskuterer vi i dag fedme og overvægt. Imidlertid kaster videnskabsfolk lys over en endnu mere foruroligende situation. De mener, at den forventede levetid i Europa i stedet for at stige er stærkt faldende. Hvad værre er, giver vi alle tilskud til landbrugerne, og i sidste ende nyder hverken de eller vi tilstrækkeligt godt af de fremstillede fødevarer. En del af løsningen på de problemer, vi diskuterer i dag, ligger i en tilbagevending til traditionelt økologisk landbrug, der for øvrigt er gmo-frit.

 
  
MPphoto
 
 

  Urszula Krupa (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! Når man forsøger at forebygge overvægt og kroniske fedmerelaterede sygdomme, skal man prioritere en forbedring af samfundets mentale sundhedstilstand. Psykologiske problemer fører til æderi, og de skaber også en tilbøjelighed til andre former for misbrug udløst af dårligt selvværd og frustrationer på grund af en stresset livsstil og vanvittige forsøg på at få økonomisk succes og flere materielle goder.

En anden vigtig medvirkende faktor til den udbredte fedme er unaturlige og usunde fødevarer, der er kunstigt fremstillet og blandet med konserveringsmidler, og som man nu kan få overalt 24 timer i døgnet. Det ødelægger de normale fysiologiske fornemmelser som sult og mæthed. Manglende fysisk aktivitet på grund af hverdagens mekanisering bidrager også til førnævnte forhold. Kendskabet til disse og andre faktorer bør styrkes gennem retsforskrifter. Det falder ind under parlamentsmedlemmernes og andre beslutningstageres kompetenceområder. Det skal imidlertid siges, at deklarationer, der viser fødevarernes sammensætning og brændværdi, ikke er særligt anvendelige for et sygt menneske, der tyr til mad i et forsøg på at dæmpe frygt eller depression.

 
  
MPphoto
 
 

  Pilar Ayuso (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Hr. kommissær, mine damer og herrer, jeg vil begynde med at lykønske ordføreren, fru Ries, og de stedfortrædende ordførere for deres indsats.

Kommissionens initiativ om at udarbejde en grønbog om sunde kostvaner og fysisk aktivitet, i forbindelse med forebyggelsen af fedme, er blevet meget vel modtaget af alle de aktører, der er involveret i processen, hvilket afspejler problemets mangesidede karakter og behovet for at vedtage foranstaltninger, der involverer samfundet som helhed. Alt dette behandler fru Ries meget udmærket i sin betænkning.

I denne henseende vil jeg gerne påpege, at den europæiske fødevareindustri deltager i utallige initiativer og har påtaget sig specifikke forpligtelser inden for forskellige områder vedrørende fremme af sunde kostvaner og en sund levevis inden for rammerne af Den europæiske handlingsplatform for kost, fysisk aktivitet og sundhed, der blev lanceret af Kommissionen i 2005.

Indsatsen for at tilbyde forbrugerne et stadig større og mere varieret udvalg af produkter, der tilfredsstiller deres behov, bliver stadig større, og derfor bør industrien fortsat styrke sin indsats for at skabe fornyelse, hvilket i sidste ende vil komme forbrugerne til gode. Den ansvarsbevidste europæiske industris forpligtelse er direkte knyttet til fremme af sunde kostvaner og en sund levevis, og det kommer til udtryk i forbindelse med nogle eksempler på selvregulering og marketing. Jeg vil gerne konkret påpege, at industrien i Spanien har underskrevet en aftale i denne henseende med Ministeriet for Sundhed og Forbrug, og aftalen fungerer meget godt. Det drejer sig om at fremme forbrugeruddannelsen vedrørende ernæring, sunde kostvaner og især dyrkning af fysisk aktivitet, som er meget vigtige værktøjer for at kontrollere fedmen.

Men jeg vil også gerne påpege, at der ikke er fødevarer, der i sig selv er gode eller dårlige. Man kan og bør spise alsidigt. Der er sunde kostvaner, og der er andre, der ikke er så sunde, alt afhænger af afvekslingen. Vi må insistere på, at vi skal bruge bilen, fjernbetjeningen, videospillene m.v. mindre og opgive tanken om, at alt skal løses ved hjælp af forbud og regler.

Jeg vil gerne understrege endnu en ting, nemlig at vi ikke skal brændemærke de tykke, for hvis vi insisterer på det, får vi et andet problem, nemlig anoreksi, der er om muligt endnu mere alvorligt, især for de unge.

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand! Alle ved, at sund kost og motion er den bedste kur mod fedme, overvægt og kroniske sygdomme. Alle ved også, at over halvdelen af EU's borgere kæmper med fedme og overvægt. Hvert eneste medlem af Europa-Parlamentet kender også til disse fakta.

Da sagen forholder sig sådan, opstår der et grundlæggende spørgsmål. Hvordan kan det være, at så mange oplyste individer, der er valgt til deres embede af deres medborgere, støtter udviklingen af genetisk modificerede fødevarer? Hvad er deres grunde til at give efter for pres fra lobbyister og andre interessenter, der fremmer og markedsfører produkter, der er skadelige for mennesker og det naturlige miljø? Hvordan kan det være, at så oplyste individer tolererer og tilmed faktisk skaber betingelserne for en globalisering af landbruget og tvinger familiebrug, der fremstiller sunde fødevarer, til at dreje nøglen om, samtidig med at jorden og miljøet skades gennem fremme af de store bedrifter? Hvorfor handler så mange oplyste individer til skade for så mange andre?

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Grossetête (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, tillad mig først at lykønske fru Ries, som har gjort et fantastisk stykke arbejde på et særligt vigtigt område, eftersom 27 % mænd og 38 % kvinder, som det allerede er blevet sagt, i Europa betragtes som overvægtige eller fede. Disse mennesker lider psykisk på grund af andres syn på dem, og de risikerer at få til tider alvorlige sundhedsproblemer.

Som det også er blevet sagt, berører overvægt mere end 3 millioner børn, dvs. hvert fjerde barn i Europa. Denne statistik bør få os til at gribe til handling, navnlig i lyset af den alarmerende stigningsgrad med knap 400.000 nye tilfælde om året. Barndommen er et tidspunkt i livet, hvor mange mennesker opbygger en stor del af deres spisevaner. Det er derfor på tide, at EU tilskynder medlemsstaterne - eftersom det er dem, som har kompetencen på området - til at træffe de nødvendige foranstaltninger til fremme af sunde spisevaner og regelmæssig fysisk aktivitet fra barndommen af.

Som anbefalet i betænkningen er det altafgørende for de foranstaltninger, som træffes af medlemsstaterne, at de suppleres af oplysning af forbrugerne og især de unge forbrugere. Her tænker jeg på gennemførelsen af kampagner - ikke kun i medierne, men også på skoler og især i skolekantiner - der oplyser forbrugerne om de problemer, der er forbundet med overvægt, og øger deres bevidsthed om emnet.

I betænkningen fremhæves også den vigtige rolle, som læger spiller i forbindelse med at opdage risici for kroniske sygdomme, der er forbundet med overvægt, f.eks. diabetes og hjertekarsygdomme, og som er særligt alvorlige for overvægtige. Takket være deres privilegerede forhold til patienterne kan lægerne desuden være med til at uddanne og oplyse folk om de risici, de løber, og på den måde spille en vigtig rolle.

Til sidst vil jeg sige, at et af de store problemer, som er blevet rejst her, er, som tidligere talere har sagt, at folk ikke spiser nok frugt og grøntsager. Vi ved alle, hvor vigtigt det er at spise frugt og grøntsager, og som det påpeges i betænkningen, har folk ikke adgang til dem, fordi de er for dyre. Lad os derfor foreslå nogle praktiske løsninger med henblik på at forebygge denne uacceptable diskrimination på sundhedsområdet. Det er altafgørende, at EU på så nært hold som muligt støtter de praktiske foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne i forbindelse med sundhed og ernæring, for mærkbart at reducere den stigende overvægt i EU, især blandt børn.

 
  
MPphoto
 
 

  Leopold Józef Rutowicz (UEN). - (PL) Hr. formand! Det problem, der behandles i fru Ries' betænkning, berører ikke kun Europa. I snart mange år har en række forskellige lande forsøgt at tage udfordringen op med at fremme sund kost og fysisk aktivitet og forebygge fedme, overvægt og kroniske sygdomme. Visse firmaer klarer sig godt ved at promovere mirakelprodukter til bekæmpelse af fedme, som faktisk gør mere skade end gavn. Ifølge bøger om forskellige diæter er fødevarer den bedste kur, så længe der er et stigende antal "trivelige" mennesker i vores samfund.

Det forekommer mig, at forbrugerne ikke er specielt velinformerede om fødevarer og deres følger. Uddannelse, fremme af sund kost gennem massemedier samt oplysninger på emballagen om de enkelte ingrediensers ernæringsmæssige værdi vil kunne hjælpe borgerne. Efter min mening bør alle disse foranstaltninger suppleres med testning af individer med risiko for at udvikle fedme for at vise, hvilke stoffer i fødevarerne, der er tilbøjelige til at akkumuleres i kroppen, og hvilke man bør fortære.

 
  
MPphoto
 
 

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle medlemmerne for denne interessante diskussion. Det glæder mig, at vi er nogenlunde enige.

For det første vil jeg sige, at vi selvfølgelig alle er enige om, at det i sidste ende er et individuelt valg. Vi vil ikke lægge fødevarerne på forbrugernes bord, og vi kan ikke tvinge dem til at spise eller undlade at spise noget. Men samtidig har vi et ansvar for at sikre os, at forbrugerne kan træffe et kvalificeret valg, hvilket ganske rigtigt er ensbetydende med uddannelse, men det betyder også, at de skal modtage præcise, sandfærdige, korrekte og videnskabeligt funderede oplysninger med reference til sundhedsanprisninger. Jeg har noteret opfordringen om indførelse af næringsdeklarationer. Det er noget, som vi arbejder på.

Vi skal sikre os, at forbrugerne får tilstrækkelige og forståelige informationer, på baggrund af hvilke de kan træffe deres valg. Det gælder for borgerne og for de forældre, der skal vælge på deres børns vegne, og de har et ansvar for nu og da at sige "nej". Det er også en vigtig faktor, fordi vi ikke ønsker forbud mod bestemte fødevarer. Det vil jeg gerne gøre helt klart. Vi ønsker ikke at udelukke nogen fødevarer fra forbrugernes kostplan. Jeg kan ikke forestille mig, at børn skal vokse op uden at få en is eller et stykke chokolade, men de behøver ikke at få 10 om dagen, og det er et spørgsmål om mådehold. Det er en udfordring for os alle. Jeg forstår også, at reklamer til børn er et vigtigt emne. Jeg synes, at vi nåede frem til et fornuftigt kompromis, da vi diskuterede direktivet om tv uden grænser, men som De ved, arbejder vi også med selvregulering i industrien for at sikre, at den er ansvarlig i denne henseende.

Vi har altid sagt, at det er mere praktisk og langt hurtigere at benytte en vis grad af selvregulering, men i Kommissionen har vi altid sagt, at hvis ikke det fungerer, så vil vi ikke tøve med at vende tilbage med mere bindende foranstaltninger.

Jeg er ked af, at fru Breyer ikke er til stede, men jeg må sige, at denne Kommission har været meget ambitiøs og modig i mange sager. Her tænker jeg specielt på tobak og alkohol. De husker sikkert de reaktioner, der kom fra forskellig side, da jeg først begyndte at præsentere disse emner på Kommissionens vegne for to år siden. Men nu har vi denne forhandling. Nu diskuterer vi en grønbog. Det er en strategi, der vil formulere de næste foranstaltninger.

Produktinformation er en meget vigtig faktor for os. Vi arbejder med og undersøger spørgsmålet om transfedtsyrer. Jeg kan forsikre Dem om, at jeg kender situationen på dette område. Det er en udfordring. Vi skal sørge for, at de ikke erstattes af noget værre, hvis de fjernes. Vi vil arbejdet tæt sammen med EFSA om dette.

En faktor, som vi altid skal huske på, er den sociale dimension og spørgsmålet om ulighed med hensyn til sundhedsmæssig skade på grund af fedme, fordi det desværre primært rammer lavindkomstfamilierne. Det er et faktum. Derfor har vi et øget ansvar for at handle på dette område.

Afslutningsvis vil jeg endnu en gang takke Dem alle for en meget interessant forhandling. Jeg ser frem til at diskutere vores strategi med Dem, når den bliver præsenteret, samt hvordan vi kan skabe praktiske resultater og få det til at fungere til fordel for de europæiske forbrugere.

Til slut vil jeg atter takke ordføreren for hendes udmærkede arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), ordfører. - (FR) Hr. formand, jeg svarer normalt ikke på kommentarer fra den yderste højrefløj. Hvad, jeg imidlertid gerne vil sige som svar på hr. Martinez' tale, er blot, at i Tartuffe, mener jeg, siger Molière til os, at ved ikke at svare i en given situation samtykker vi. Jeg føler mig forpligtet til i Parlamentet at svare på vegne af kommissæren, eftersom hr. Martinez trods alt brugte ord som "kaste op" og "skandaløs" i forbindelse med emnerne i grønbogen og i betænkningen.

Jeg har siddet i Parlamentet i syv år, og dette er ord, som jeg aldrig før har hørt brugt her. Jeg mener ikke, at denne betænkning er særlig kontroversiel eller polemisk. Jeg synes, at den er ret konsensussøgende at dømme efter talerne. Jeg afviser derfor fuldstændig de fremsatte beskyldninger eller snarere fornærmelser. Det er meget tydeligt, at hr. Martinez udelukkende ser dette problem i et nord-syd-perspektiv. Det er hans egen optik. Vi fremhæver rent faktisk helt fra starten af - og som fru Breyer, der ikke længere er i salen, præciserede - at selv om 1.500 millioner mennesker i verden lider af overvægt, er der samtidig 800 millioner mennesker, som dør af sult. For at give et eksempel, der er lige så anekdotisk som hr. Martinez', vil jeg også gerne påpege, at selv i Mikronesia i Samoa er der overvægtige mennesker.

Jeg vil afslutningsvis tilføje, at når det kommer til humanitær hjælp og udvisning af solidaritet, har hverken jeg eller nogen anden noget at lære af en som hr. Martinez i betragtning af hvilket hjørne af det politiske landkort, han holder til i.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 11.30.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE). - (EN) Ordføreren har forsøgt at finde en balance mellem de meget forskellige synspunkter i udvalget, hvilket ikke er nogen let proces. Jeg mener imidlertid fortsat, at denne betænkning kan og skal styrkes.

Jeg støtter ændringsforslagene fra min gruppe, der sigter efter at forbedre informationerne om industrielle fødevarer, at begrænse specielt tv-reklamer for fastfood med højt indhold af fedt, sukker og salt til børn, at forbedre skolernes standarder for at øge kendskabet til fødevarer og madlavning samt efter at reducere markedsføringen af dårlige fødevarer på skoler.

Jeg støtter også opfordringen om et forbud mod transfedtsyrer i industrielle fødevarer som det, det for nylig blev vedtaget i New York. I EU skal der gives flere incitamenter til at forbedre ernæringsværdien af fødevarer ved at fremme produktionen af kvalitetsfødevarer i den fælles landbrugspolitik og landdistriktudviklingspolitikkerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Magda Kósáné Kovács (PSE). - (HU) Betænkningen om fremme af sund livsstil peger på et problem, der vedrører omkring en tredjedel af Europas befolkning.

Politikker til forebyggelse af og kontrol med overvægt, fedme og kroniske sygdomme bør omfatte hele levetiden fra vugge til grav.

Ældre mennesker og personer med nedsat mobilitet påvirkes mere af at være overvægtige på grund af manglende motion, hvilket resulterer i dårligt helbred. Som følge heraf lider ældre mennesker lejlighedsvis af kumulative lidelser.

Et godt eksempel på dette er spredningen af diabetes over hele verden, hvor behandlingen ofte medfører yderligere komplikationer. Ældre patienter bliver ofte hæmmet af nedsat mobilitet under behandlingen, således at de ikke kun skal kæmpe med deres lidelse, men også med en forringelse af deres levevilkår.

Vi ved, at Europa med sin aldrende befolkning primært skal fokusere på forebyggelse. Men vi skal sikre de ældre retten til en mulighed for et liv i menneskelig værdighed. En uundværlig del af dette er retten til også at leve et sundt liv.

Jeg er nødt til at pointere, at forskellige medlemsstater har forskellige muligheder for forebyggelse. Prisen på en sund levevis varierer fra land til land. Når man indfører forebyggende foranstaltninger, skal man ved identifikationen af dårligt stillede grupper se på ældre og handicappede og justere de forebyggende/revaliderende programmer mest muligt ind efter de lokale behov. Det kan man kun gøre, hvis alle EU-medlemsstater går sammen og deler deres erfaringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Gábor Harangozó (PSE). - (EN) Inden for rammerne af den seneste tids betydelige stigning i antallet af fede og overvægtige mennesker i EU glæder jeg mig overmåde over Kommissionens grønbog samt fru Ries' betænkning. Vækstraten for fedme har allerede nået et opsigtsvækkende niveau i EU. Man bør derfor tage fat på problemet på seriøs vis og fastsætte en EU-handlingsplan for fremme af sund livsstil. Vi skal ikke kun se på de dårlige forbrugervaner og den manglende fysiske aktivitet, men også alle de økonomiske konsekvenser.

Det er faktisk blevet påvist, at mange dødsfald og sygdomme ville kunne undgås med hensigtsmæssige kostvaner og daglig fysisk aktivitet. Det vil ikke kun redde liv, men også medvirke til at lette den finansielle byrde for de nationale budgetter, da socioøkonomiske konsekvenser af de sygdomme, der forekommer i forbindelse med overvægt, angiveligt udgør 4-7 % af medlemsstaternes samlede sundhedsudgifter. De økonomiske konsekvenser af fedme er endnu ikke fuldt ud vurderet. Fedme er en ægte sygdom og en stor udfordring for EU, for borgernes sundhed og for forbrugervanerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Jules Maaten (ALDE). - (NL) Jeg er glad for, at denne grønbog står på Parlamentets dagsorden. Fedme er et voksende problem. Der er stadig flere fede mennesker, som løber en meget større risiko for hjerte-kar-sygdomme. Jeg er overbevist om, at vi virkelig skal gribe ind på områder, hvor Europa faktisk kan betyde noget, f.eks. når det gælder forbrugerinformation (ernæringsdeklaration). I sidste instans ligger der et stort ansvar hos medlemsstaterne selv, som skal gøre sig de yderste bestræbelser på at få deres befolkning til at spise sundere, men især få dem til at bevæge sig mere. Det er nemlig der, det store problem ligger.

 
  
MPphoto
 
 

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Jeg vil gerne takke fru Ries for hendes arbejde med denne betænkning. Der er sagt mange vigtige ting om at vælge de rigtige kostvaner og have en mere aktiv livsstil, så jeg vil blot nævne et par af de mindre indlysende, men ikke mindre betydningsfulde faktorer i forbindelse med fedme.

Natriumglutaminat, der nu findes i mange snacks og forarbejdede fødevarer, kædes i stigende grad sammen med fedme, specielt når det indtages af børn i deres tidlige udvikling. På samme måde kædes det kunstige sødestof aspartam, der findes i mange søde forarbejdede fødevarer, sammen med spiseforstyrrelser. Ironisk nok kan aspartam, der findes i mange "diæt" eller "light" fødevarer, give forbrugerne lyst til at spise mere. Begge er syntetiske kemiske stoffer, der opildner smagsløgene. Disse smagsforstærkere kan også sløve smagsløgene og gøre naturlige ikkeforstærkede fødevarer mindre tiltrækkende.

Ifølge en nyligt offentliggjort britisk undersøgelse er manglende søvn hos børn og teenagere en væsentlig årsag til fedme - primært på grund af indvirkningen på hormoner og stofskiftet og sekundært fordi trætte børn har større lyst til mellemmåltider og mindre lyst til at være fysisk aktive.

 
  
MPphoto
 
 

  Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) I forbindelse med forhandlingen om Ries-betænkningen har vi allerede talt meget om det faktum, at fedme er den fjerde primære dødsårsag i EU, og indirekte indtager den førstepladsen. Som kronisk sygdom repræsenterer den en alvorlig moralsk og økonomisk byrde ikke kun for den berørte person, men også for vedkommendes familie og hele samfundet, og desværre ser vi en stadig stigning i antallet af berørte personer.

Blandt risikogrupperne skal vi have særlig fokus på børn, da antallet af fede børn i EU hvert år stiger med mere end 400.000. Det er selvfølgelig indlysende, at der kan træffes forebyggende foranstaltninger. Men hvad forstår vi ved forebyggelse?

• Information og undervisning af borgerne og specielt børnene om sund kost

• Regelmæssig fysisk aktivitet

• Frasortering af målrettede reklamer og

• Forbrugerbeskyttelse.

Vi tænker sjældent på forbrugerbeskyttelse, der ikke desto mindre er et grundlæggende forebyggelsesværktøj. Vi skal sørge for, at fødevaremærker klart angiver, hvor stor en procentdel af det daglige ernæringsbehov, man får dækket ved at spise den pågældende vare.

Med hensyn til fødevarer med en lav ernæringsværdi og et stort indhold af kulhydrater - f.eks. chokolade, sodavand osv. - skal det klart fremgå (på samme måde som med tobaksvarer), at overdreven indtagelse kan give diabetes samt hjerte- og kredsløbssygdomme.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik