Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2006/2135(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0416/2006

Indgivne tekster :

A6-0416/2006

Forhandlinger :

PV 31/01/2007 - 23
CRE 31/01/2007 - 23

Afstemninger :

PV 01/02/2007 - 7.11
CRE 01/02/2007 - 7.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0021

Forhandlinger
Onsdag den 31. januar 2007 - Bruxelles EUT-udgave

23. Uddannelsesmæssig forskelsbehandling af unge kvinder og piger (forhandling)
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Věra Flasarová for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om uddannelsesmæssig forskelsbehandling af unge kvinder og piger (2006/2135(INI)) (A6-0416/2006).

 
  
MPphoto
 
 

  Věra Flasarová (GUE/NGL), ordfører. - (CS) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg er glad for at have haft mulighed for at udarbejde en betænkning om uddannelsesmæssig forskelsbehandling af unge kvinder og piger, og jeg vil gerne takke alle i udvalget for deres nyttige samarbejde.

Uddannelse har altid været enormt værdifuld for samfundet. Tidligere betragtede man adgang til uddannelse på samme måde som adgang til velstand - den var selektiv. Det var vanskeligt for folk uden velstand eller privilegier at få sig en uddannelse. Situationen var endnu værre for udlændinge immigranter, dissenter og folk af andre racer. Kvinder fik også hæmmet deres adgang til uddannelse og specielt en videregående uddannelse af fordomme og det skarpt afgrænsede sociale miljø, de fleste var tvunget til at bevæge sig i.

Arkaiske stereotyper, der har eksisteret i årtusinder, overgiver sig ikke let til civilisationens behov. De lever videre i folks tanker og opførsel, selv om ingen offentligt vil indrømme det. Jeg ønsker ikke at ransage folks samvittighed, men spredte brudstykker fra middelalderen - hvis jeg må udtrykke det så forenklet - findes fortsat hos os. Hvis ikke det var tilfældet, og hvis vores kultur havde dybt rodfæstede lighedsprincipper, ville vi ikke være nødt til at tage dette problem op.

Min betænkning byggede på tanken om, at uddannelse er en livslang proces. Ikke desto mindre vil De sikkert give mig ret i, at man bedst erhverver kvalifikationer og sikrer sig en personlig og karrieremæssig udvikling som ung. Det er en proces, der skal være renset for alle former for forskelsbehandling, hvoraf den værste er de økonomiske restriktioner, der specielt rammer de svageste dele af samfundet. Hvis ikke vi kan eliminere effekten af de økonomiske handicap, der rammer både drenge og piger, bør vi i det mindste minimere effekten mest muligt sammen med de former for forskelsbehandling, der nævnes i denne betænkning.

Erfaringer fra forskellige EU-lande har vist, at der i begyndelsen af uddannelsesprocessen kun er en meget beskeden grad af kønsmæssig forskelsbehandling. Skolegangen er obligatorisk, og begge køn påvirkes i lige høj grad af de faktorer, der hæmmer børns udvikling. Her tænker jeg særligt på handicap som f.eks. diagnosticerede sygdomme, forældresvigt og fejldiagnoser, der udelukker børn fra de almindelige uddannelsessystemer. Det er meget betydningsfulde faktorer. Der tales imidlertid kun lejlighedsvis om uddannelsesmæssig forskelsbehandling af unge kvinder og piger. Vi ved, at piger og unge kvinder er lige så begavede og motiverede til at få en videregående uddannelse som deres mandlige modstykker. Der er stort set lige mange mandlige og kvindelige studerende. På nogle videregående uddannelsesinstitutioner er pigerne tilmed i overtal, hvilket afspejler de sociale stereotyper, hvor nogle fag opfattes som typiske kvinde- eller mandefag. Vi hører ofte om systemer, der fremmer andre former for forskelsbehandling som f.eks. lave lønninger i de såkaldte kvindefag. Man kan hævde, at pigers og unge kvinders kønsspecifikke handicap har rodfæste i dilemmaet om, hvorvidt de skal stifte familie og få børn, eller om de skal fortsætte studierne og skabe sig en erhvervsmæssig karriere. Mens unge mænd kan erhverve sig postgraduate kvalifikationer efter studietiden - hvilket tilmed forventes af dem - må unge kvinder kæmpe med dette dilemma.

Aktuelt er der en tendens blandt begge køn til at udskyde tidspunktet, hvor man stifter familie. Det skyldes ikke kun livsstilsændringer, men også problemet med at forene familieliv og karriere, hvis man samtidig har små børn at tage sig af. Arbejdslivet er enormt konkurrencepræget og kræver uforbeholdent engagement. Det er på dette område, at kvinderne statistisk set sakker agterud efter mændene. I forhold til mænd er det en faldende andel af kvinder, der når op på de øverste trin i uddannelses- og forskningsinstitutionerne. Antallet af kvinder med ledende stillinger er endnu mindre. Det er sådan, den uddannelsesmæssige kønsdiskrimination kommer til udtryk. Forskelsbehandlingen påvirker imidlertid i et vist omfang også kvinder, der allerede har opnået et højt uddannelsesniveau og en høj social position. De kan ikke vinde, selv om de har klaret alle forhindringer, fordi samfundet fortsat automatisk forbinder erhvervsmæssig succes med mænd og betragter kvinder, der bevæger sig ind på dette lille forbudte område, som ubudne gæster.

Trods alle de problemer, som succesrige kvinder står over for på arbejdspladsen og hjemme hos familien, ser jeg optimistisk på situationen. Jeg tror, at problemet med tiden vil forsvinde af sig selv. Det er imidlertid fortsat sandt, at den uddannelsesmæssige forskelsbehandling af kvinder og de dermed forbundne problemer vil vare ved, hvis ikke vi formår på effektiv vis at hjælpe specielt de unge kvinder med at skabe sammenhæng mellem uddannelse og karriere på den ene side og moderskab og familie på den anden.

 
  
MPphoto
 
 

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at lykønske fru Flasarová og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling med denne fortrinlige betænkning. Den giver et omfattende og afbalanceret overblik over de problemer, kvinder og unge piger står over for i forbindelse med uddannelse og senere i deres professionelle liv.

Kampen mod alle former for diskrimination er et kerneprincip for EU, men kampen mod kønsdiskrimination er gået et skridt videre. Alle Kommissionens tjenestegrene skal tage kønsforskelle i betragtning, når de forbereder forslag.

Inden for uddannelse har udviklingen været positiv, hvilket også fremgår af Deres betænkning. I EU forekommer der ikke diskrimination i adgangen til uddannelse for unge piger, og piger får ofte bedre karakterer end drenge. Ikke desto mindre er der alvorlige problemer i visse dele af befolkningen. Betænkningen peger på sårbare grupper, hvor kønsforskelle i kombination med andre faktorer kan udelukke kvinder og piger fra at opnå fuldt udbytte af uddannelse.

Vores topprioritet er at se til disse gruppers behov og finde effektive løsninger. Vores arbejde vil koncentrere sig om effektivitet og lighed inden for almen og faglig uddannelse, eftersom kønsdiskrimination er en del af et bredere socialt og kulturelt problem, der kræver en bred indsats.

I 2007 vil vi producere to større meddelelser, den første om førskoleundervisning. Programmer til tidlig skolestart medfører kortsigtede resultater, men de skaber også en indlæringsevne, der holder hele livet, og udvikler værdier, der modarbejder diskrimination.

Den anden kommunikation i år vil dreje sig om uddannelse og immigration. Immigration bidrager til Europas vækst og konkurrenceevne. PISA-resultater afslører imidlertid en tendens til, at immigrantbørn opnår ringere resultater i skolen. I nogle kulturer møder unge piger særlige forhindringer.

Ligestilling prioriteres på tværs af det nye program for livslang læring. Den første indkaldelse af forslag er netop blevet offentliggjort. Situationsrapporten om uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 for hele tiåret vil endnu en gang se på standarderne for naturvidenskab, matematik og teknologi og på kønsbalancen i disse erhverv. Det glæder mig at kunne fortælle, at de oprindelige mål er nået - faktisk er dette den eneste ud af fem standarder, hvor vi ser gode fremskridt i EU's 27 medlemsstater.

Mine og min kollega hr. Potočniks tjenestegrene inden for forskning har i nogen tid samarbejdet om at bekæmpe kønsdiskrimination i de videnskabelige og tekniske erhverv. Andre sektorer kan drage fordel af dette arbejde, og vi vil bygge videre på det.

Inden for informationssamfundet vokser den digitale kløft. Som Deres betænkning påpeger, kan ny teknologi være til gavn for kvinder. Min kollega fru Reding leder et initiativ om e-inddragelse, som tager højde for kønsspørgsmål, og Den Europæiske Socialfond har stærk tradition for at bekæmpe kønsdiskrimination. Forordningen for 2007-2013 kan finansiere tiltag i alle de aspekter, der udpeges i Deres betænkning. Der er tale om betydelige muligheder for almen og faglig uddannelse, som strukturfonden understøtter.

Lad mig endnu en gang takke Dem for Deres betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Edit Bauer, for PPE-DE-Gruppen. - (HU) Hr. formand! Uddannelse er et af de afgørende spørgsmål med hensyn til menneskelige ressourcer. Forskelsbehandling på alle områder er ufrugtbart for samfundsudviklingen, men specielt på uddannelsesområdet. Jeg vil gerne fremhæve to aspekter af dette emne.

I betænkningen, som jeg specielt værdsætter, fordi den er afbalanceret, nævnes de mest almindelige former for forskelsbehandling. Der står imidlertid ikke noget om, at børnefattigdom og det dermed forbundne skolefrafald skaber en situation, hvor livslang læring er en umulighed, fordi fundamentet mangler, således at der ikke senere er noget at bygge videre på. Det er sandt, at skolefrafaldet i EU's medlemsstater ifølge statistiske oplysninger er højere blandt drenge, men vi må erkende, at det primært skyldes fattigdom, der påvirker kvinder stærkere end mænd, og at det i højere grad gælder for aleneforældre, som der bliver stadigt flere af. I splittede familier er der også en større fattigdomsrisiko.

Det andet område, som fremhæves i betænkningen, er situationen for dem, der lider under flerdobbelt diskriminering, nemlig kvinder fra de forskellige minoritetsgrupper. Det er ubestrideligt, at uddannelsesmæssig forskelsbehandling af nationale og etniske minoriteter, romaerne, handicappede samt de personer, der kæmper med indlæringsvanskeligheder i form af dysleksi, dyspraxi eller dyskalkuli, er et dagligt problem i de fleste medlemsstater. EU's direktiver om bekæmpelse af diskriminering gør det til en betingelse, at regeringerne træffer foranstaltninger med henblik på at skabe lighed, men ikke desto mindre støder et sådant initiativ i adskillige medlemsstater på et snævert fortolket forfatningsmæssigt forbud mod forskelsbehandling. Vi har således oplevet, at forfatningsdomstolen i en medlemsstat har dømt den artikel i loven til bekæmpelse af forskelsbehandling, der kunne have muliggjort midlertidige positive foranstaltninger til fordel for lige muligheder, forfatningsstridig.

Jeg er overbevist om, at det er umuligt at skabe lige muligheder uden sådanne midlertidige foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Teresa Riera Madurell, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! For det første vil jeg gerne lykønske fru Flasarová med hendes gode indsats i forbindelse med et så vigtigt spørgsmål som lige adgang til uddannelse, som er fundamentet for, at mænd og kvinder har samme muligheder på arbejdsmarkedet og inden for de fleste områder af vores offentlige og private liv.

Blandt alle de hindringer, der stadig findes, og som omtales i betænkningen, vil jeg især komme ind på tre.

For det første er der den kønsbetingede it-kløft. Kommissionen bør sammen med medlemsstaterne og inden for rammerne af Lissabon-strategien træffe de nødvendige foranstaltninger, så kvinder kan få adgang til informations- og kommunikationsteknologierne og drage nytte af disse på samme betingelser, for hvis Europa skal være en videnbaseret økonomi, spiller informations- og kommunikationsteknologierne en afgørende rolle for vores beskæftigelsesstrategi og konkurrenceevne, og der skal være ligestilling mellem mænd og kvinder. I denne henseende er det vigtigt at fremhæve kvindernes lavere andel inden for uddannelses-, videnskabs- og teknologiområdet.

For det andet vil jeg gerne i lighed med den foregående taler komme ind på de børn, der opgiver skolegangen, og hvoraf de fleste er piger. Det henstilles til medlemsstaterne, at de træffer foranstaltninger, der tilgodeser, at såvel drengene som pigerne bliver i skolen og afslutter deres skoleuddannelse. Der skal også træffes de nødvendige foranstaltninger for at fjerne de hindringer, som kvinderne står over for, når de ønsker at tage en højere uddannelse og vedligeholde deres uddannelse hele livet.

For det tredje vil jeg gerne i overensstemmelse med erklæringen om de særlige forhold, der kendertegner sporten, der blev vedtaget af Rådet i Nice i december 2000, understrege, at man burde tage mere hensyn til sportens sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle funktioner, og dermed til behovet for at fjerne den forskelsbehandling, som kvinderne også udsættes for i sportens verden. Endelig vil jeg gerne, som vi tidligere har gjort, fordømme situationer som dem, vi ser, i forbindelse med præmierne ved Wimbledon, der er klart diskriminerende for kvinderne.

 
  
MPphoto
 
 

  Eva-Britt Svensson, for GUE/NGL-Gruppen. - (SV) Hr. formand! En stor tak til ordføreren Věra Flasarová for en meget vigtig betænkning om uddannelsesmæssig forskelsbehandling af unge kvinder og piger. Der er i dag ingen retlige restriktioner i EU-medlemsstaterne, som diskriminerer pigers og kvinders adgang til uddannelse. Men som i så mange andre sammenhænge, hvor det handler om ligestilling, er det andre strukturer end de rent formelle regler, der gælder i virkeligheden. Det er derfor, at andelen af piger og kvinder, trods de formelle rettigheder, også er underrepræsenteret, når der er tale om fortsatte studier eller fortsat akademisk karriere. Det er altså strukturer, indgroede og gamle kønsstereotype mønstre, som sætter rammerne for kvinders og pigers uddannelse. Ordføreren fokuserer derfor med rette på behovet for en strategi, som skal starte tidligt og indebærer, at lærere og skolepersonale skal uddannes på området. Øget bevidsthed, viden og uddannelse er vejen frem til at bygge et retfærdigt samfund for alle uanset køn, klasse og etnicitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Eftersom jeg kun har et minut til at tale om uddannelsesmæssig forskelsbehandling af kvinder og piger, vil jeg gøre det ud fra en polsk synsvinkel. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at efter de økonomiske forandringer, der fandt sted i Polen i forbindelse med optagelsen i EU, er økonomiske årsager blevet det væsentligste bidragende forhold i diskrimination inden for uddannelse.

Samfundet er nu meget mindre sammenhængende, lønningerne er lave, virksomheder er forsvundet, der er udbredt arbejdsløshed og nyuddannede kan ikke finde arbejde. Alt dette har ført til, at unge mennesker i hidtil usete antal er nødt til at forlade deres hjemland for at søge arbejde i udlandet, en ydmygende oplevelse. Situationen forværres af en reduktion i antallet af studiepladser på offentlige højere uddannelsesinstitutioner, selv om der kompenseres med pladser på private institutioner. Det er imidlertid ikke alle, der har råd til sidstnævnte. I lyset heraf bliver ethvert forsøg på at undersøge mulige mindre tilfælde af diskrimination i forhold til pigers adgang til højere uddannelse en overfladisk manøvre. Det svarer til at skabe problemer, hvor der ikke er nogen. Faktisk er situationen for piger i Polen måske bedre end andre steder, fordi polakker behandler kvinder med særlig respekt som en konsekvens af deres hengivenhed til Jomfru Maria, hvilket skyldes deres katolske tro.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, uddannelse er en grundlæggende rettighed, som ikke bør undermineres af nogen årsag, være den kulturel, social, materiel eller andet. Det er en væsentlig betingelse for den enkeltes fremtidige trivsel og frem for alt økonomiske og sociale integration. Det er medlemsstaternes ansvar at udrydde alle uligheder og skabe de nødvendige betingelser for, at alle - både mænd og kvinder - får adgang til uddannelse og til at vælge deres erhverv og den retning, som deres erhverv skal tage, uden at skulle møde nogen form for diskrimination.

Selv om den desværre er ret forvirrende opbygget, er fru Flasarovás betænkning ikke desto mindre fuld af forslag til, hvordan der kan gøres mere for at fremme lighed mellem mænd og kvinder på uddannelsesområdet. Jeg lykønsker ordføreren og håber, at vedtagelsen af denne betænkning i løbet af det europæiske år for lige muligheder for alle vil styrke Parlamentets forslag, som har til formål at udrydde tilbageværende stereotyper.

Til trods for at lighed mellem mænd og kvinder i dag udgør et grundlæggende princip i vores samfund, findes der fortsat kønsdiskriminerende stereotyper og fordomme mod kvinder, og de er skyld i en form for segregation og diskrimination, som hurtigt får en indvirkning på kvinders valg af studier samt på den tid, de er i uddannelsessystemet. Når kønsdiskriminerende stereotyper unægteligt fortsat udgør en hindring for kvinders adgang til uddannelse og begrænser deres valg af studier, er bevarelsen af visse modeller, og navnlig kvinders dominans inden for visse uddannelser, eksempelvis uddannelsen til sygeplejerske eller børnehaveklasselærer, også med til at skabe en ubalance, som hæmmer kvinders fremgang.

Skolerne spiller uden tvivl en meget vigtig rolle for at skabe og fremme lige muligheder for piger og drenge uanset deres herkomst. Ikke kun eleverne, men også lærerne skal gøres mere bevidste om vigtigheden af lighed på alle områder. Ordføreren bemærker med rette mediernes vigtige rolle for at skabe en offentlig opfattelse af og holdning til unge kvinders erhvervsmæssige udvikling og uddannelse.

Jeg vil gerne afslutte med at sige, at kvinders adgang til livslang uddannelse også er en nøglefaktor i forbindelse med deres bidrag til det videnbaserede samfund, hvilket også gælder muligheden for at anerkende knap så traditionelle kvalifikationer, som er opnået på forskellige faser i livet.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - (RO) Doresc să o felicit pe dna Vlasarova pentru raportul realizat. Pentru a deveni cea mai dinamică şi competitivă economie bazată pe cunoaştere, este imperativ ca în Uniunea Europeană educaţia şi accesul la cunoaştere să fie prioritare. În Uniunea Europeană familiile cu venituri mici locuiesc în zone mai sărace, adesea situate departe de locul de muncă sau de instituţii educative, fapt ce adânceşte polarizarea socială şi inegalităţile dintre persoane. Statele membre trebuie să se mobilizeze pentru combaterea abandonului şcolar şi ridicarea nivelului de formare al tinerilor.

Pentru ca tot mai multe femei să aibă o activitate profesională, este necesar accesul la învăţarea continuă şi existenţa serviciilor şi infrastructurilor care să permită concilierea vieţii profesionale cu viaţa de familie, în special pentru familiile mono-parentale.

În România, noul stat membru al Uniunii Europene, 55% din absolvenţii de învăţământ superior sunt femei şi 48% din salariaţi, iar 38% din companii sunt conduse de femei. În privinţa rromilor, în România există clase de copii de origine rromă, care învaţă în limba rromani de la grădiniţă şi până la învăţământul profesional. De asemenea, există condiţii create pentru educaţia copiilor cu nevoi speciale încă de la ciclul preşcolar.

Anul 2007 este anul egalităţii de şanse, iar educaţia reprezintă elementul esenţial pentru viitorul Uniunii Europene. Fondurile structurale ar trebui să sprijine învăţarea continuă şi utilizarea noilor tehnologii pentru a combate excluderea socială. Încă odată felicitări raportorului. Mulţumesc.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Vi møder ofte den holdning, at moderskab og familie udgør en naturlig og sågar uoverstigelig forhindring, der forhindrer mange kvinder i at få en højere uddannelse og akademiske grader eller i at stræbe efter livslang uddannelse. Er det virkelig en forhindring? Ja, det er. Men det er en forhindring, der skyldes vores levevis, og det kan lade sig gøre at overvinde den.

Jeg er læge og mor. Jeg ved, at det er en livslang udfordring at studere medicin. Jeg er også klar over, hvor megen tid og energi kvinder dedikerer til deres familier og børn. Men jeg ved også, at kvinder kan være enestående læger. Jeg så gerne, at enhver ung kvinde havde muligheden for frit at vælge at studere medicin, hvis hun føler, det er hendes pligt at helbrede andre. Jeg så gerne, at hun kunne træffe sin beslutning i bevidstheden om, at hun i fremtiden vil blive en god læge og en god kone og mor på samme tid. Betænkningen om uddannelsesmæssig forskelsbehandling af unge kvinder og piger behandler også disse emner. Den peger på, at familie- og moderskabsværdier ikke bør stå i modsætning til uddannelsesværdier. Moderskabet er enhver kvindes naturlige opgave og ønske. Medmindre det lykkes os at bringe kvinders rolle som mødre og deres roller på arbejdsmarkedet i harmoni i dagligdagen, vil det europæiske løfte om ligestilling forblive hult.

Jeg vil gerne udtrykke min påskønnelse og taknemmelighed over for min kollega fru Flasarová her fra Parlamentet. Jeg og mine kolleger fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling sætter stor pris på hendes arbejde med denne betænkning. Vi støttede hende enstemmigt i udvalget, og jeg vil gerne opfordre plenarforsamlingen til også at tiltræde denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand! Adgang til uddannelse er en grundlæggende menneskeret, men desværre bliver det ofte ikke til andet end tomme ord. Begge køn har lige muligheder for at tilegne sig en højere uddannelse, og kvindelige dimittender er faktisk deres mandlige modstykker talmæssigt overlegne. Imidlertid er der betydeligt færre kvinder end mænd på de højere akademiske karriereniveauer. Kvinder repræsenterer ikke mere end 43 % af doktorater og kun lige godt 15 % af universitetsprofessorater.

Det er sværere for kvinder at fortsætte deres uddannelse på grund af deres begrænsede adgang til livslang læring og deres familiemæssige forpligtelser. Medlemsstaterne bør udarbejde en fleksibel voksenuddannelsespolitik, især hvad angår tilpasning af kurserne, så de passer til kvinder på barselsorlov. Det er også meget vigtigt benytte sig af nye teknologier inden for uddannelsesområdet for at opfylde kvinders behov. Ét eksempel er at bruge internettet til at fremme fjernundervisning.

Desforuden er det vigtigt at iværksætte en politikvurdering af lige ret til uddannelse baseret på statistiske data, herunder opdelt på køn. Det ville hjælpe med at løse det vedvarende problem med uligheder i tilegnelsen af kvalifikationer, især inden for højere uddannelse og voksenundervisning. Desuden burde Kommissionen og medlemsstaterne prøve at bekæmpe udbredte forudfattede opfattelser, der er årsagen til diskrimination mod kvinder på arbejdspladserne. Det burde især blive gjort nemmere for kvinder at få adgang til beslutningstagende roller på de økonomiske, politiske og videnskabelige områder. Afslutningsvis vil jeg gerne takke fru Flasarová, ordføreren, for et godt gennemarbejdet dokument.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Vi tilskriver det måske nok massemedierne, men forudfattede kønsroller afgør på forhånd mænds og kvinders roller i samfundet. Det er ikke ofte, at en journalist under et interview spørger en succesrig mand, hvordan han kan få tid til at have en karriere, samtidig med at han skal tage sig af familien - og bestemt ikke lige så ofte, som succesrige kvinder bliver spurgt om dette. Det bliver betragtet som ganske normalt, at det i de fleste tilfælde er kvinden, der ofrer sin karriere til fordel for familien. I nogle tilfælde er børnepasning med til at mindske kvinders interesse for at fortsætte deres uddannelse. Mange kvinder afbryder deres studier, når de bliver mødre, og opgiver siden idéen om videre uddannelse.

Det er overraskende, at selv om antallet af kvinder overstiger antallet mænd med 59 % til 41 % i begyndelsen af de videregående uddannelser, så lykkes det kun 43 % af kvinderne at få en kandidatgrad, og blot 15 % opnår et professorat. I lyset heraf hilser jeg fru Flasarovás betænkning velkommen. Den indeholder en detaljeret analyse af de uddannelsesniveauer, kvinder opnår, og deres chancer for at komme ind på arbejdsmarkedet. Samtidig fokuserer betænkningen på specifikke elementer i den uddannelsesmæssige forskelsbehandling af unge kvinder og piger. Uddannelse er en grundlæggende rettighed og et nøgleinstrument til social integration. Det er opskriften på, hvordan der kan gøres noget ved fattigdom, især for kvinder fra sårbare sociale grupper.

Derfor betragter jeg det som vigtigt, at de uddannelsesprogrammer, EU finansierer, gennemføres og gøres brug af, fordi de vil forøge kendskabet til kønsproblematikken og lige adgang til uddannelse på alle niveauer. Afslutningsvis vil jeg gerne opfordre medlemsstaterne til at lette kvinders adgang til uddannelse gennem fleksible uddannelsesprogrammer, f.eks. ved hjælp af computerstøttet fjernundervisning, og derved sikre, at kvinder integreres bedre i samfundet.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 11.30.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Lívia Járóka (PPE-DE). - (EN) Lige adgang til uddannelse for romabørn er yderst begrænset i hele Europa, og mange går slet ikke i skole. De af børnene, der går i skole, anbringes systematisk i opdelte skoler eller "specialklasser" for børn med indlæringsvanskeligheder, karakteriseret ved lavere undervisningskvalitet og utilstrækkelige fysiske forhold. I nogle lande går mere end 60 % af romabørn i specialskoler eller modtager hjælpeundervisning som følge af utilstrækkelige undervisnings- og testmetoder.

Kommissionær Figel' har ofte fremhævet, at undervisning er den absolut bedste integrationsstrategi. Jeg mener, at EU ikke kun skulle levere et grundlag for at fremme diskussionen om emnet, men også styre den i retning af en europæisk strategi for rettigheder for romaer. Det må være et mål at forhindre marginaliseringen af romaerne, og værktøjet - uddannelse - er allerede tilgængeligt, og alligevel bliver det ikke brugt effektivt.

Opdeling er et værktøj for desintegration og koster de europæiske skatteydere mange penge. Især set i lyset af demografiske forandringer kunne romaerne anerkendes som en kilde til økonomisk potentiale, hvis regeringer tog de nødvendige skridt til at tillade romaer at opfylde deres potentiale gennem uddannelse og adgang til arbejdsmarkedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Gurmai (PSE). - (HU) Grundlaget for det europæiske samfund, der er baseret på solidaritet, er adgangen til rettigheder, ressourcer og ydelser, herunder forskellige former for undervisning, uden forskelsbehandling. Adgang til undervisning og uddannelse for alle dele af samfundet og afskaffelse af forudfattede kønsroller er forudsætninger for økonomisk vækst og forøget konkurrenceevne. Det er også nødvendigt for at fremme social integration og hjælpe Europa med at nå sine demografiske og konkurrencemæssige mål.

Uddannelse er medvirkende til, at folk kan realisere deres potentiale, og gør det muligt for dem at tilpasse sig et videnbaseret arbejdsmarkeds konstant skiftende udfordringer, forblive efterspurgte, undgå faren for at blive marginaliseret og tilegne sig nyttig viden, der kan tilfredsstille kravene fra et marked i stadig forandring. Kvinder har de samme ambitioner, men stivsindede kønsroller gør deres karrierer mere besværlige på næsten ethvert område, selv uddannelse.

Grunduddannelse på lavt niveau, arbejdsløshed eller begrænsede valgmuligheder i livet af forskellige årsager kan føre til marginalisering af store grupper af mennesker, især kvinder. Derfor spiller adgang til et udvalg af undervisningsformer og -muligheder en nøglerolle i kampen mod social marginalisering, i kampen for integration af kvinder i arbejdsstyrken og i kampen mod farerne ved fremmedgørelse.

Eftersom der går lang tid, før resultaterne af investeringer i undervisning og uddannelse viser sig, er regeringer på såvel lokalt som nationalt plan nødt til at lægge langsigtede planer, når de prioriterer det offentlige forbrug. Det er umagen værd, for det er til gavn for et Europa bygget på solidaritet og fremgang.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik