Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 1. februar 2007 - Bruxelles

7.6. Dalitternes menneskerettigheder i Indien (afstemning)

  Hartmut Nassauer (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne foreslå, at vi benytter os af muligheden i forretningsordenens artikel 168, stk. 2, og sender denne betænkning tilbage til fornyet udvalgsbehandling. Grunden til, at jeg siger dette, er, at jeg kender til problemet med artikel 90, og at man i betænkningen helt klart beskriver situationen for dalitterne, Indiens såkaldte urørlige, helt præcis, og det er ganske klart, at ingen iblandt os finder disse forhold tålelige, og vi er forpligtet til at gøre, hvad vi kan, for at ændre på dem. Men det lader til, at Indien har protesteret voldsomt over denne betænkning med den begrundelse, at den drejer sig om kastesystemet i Indien og dermed noget, der er en fast indgroet del af landets traditioner og kultur.

Derfor vil jeg bede Dem overveje, hvorvidt det er klogt, set i lyset af, hvad vi forsøger at gøre, at behandle betænkningen i udvalget igen, selv om resultatet af denne behandling på ingen måde vil adskille sig fra det foreliggende forslag til beslutning. Det vil imidlertid være en god idé at tale med de indiske myndigheder igen, for alt for ofte er det vi europæere, der løfter pegefingeren over for andre og fortæller dem, hvad de skal gøre, hvilket undertiden hindrer os i at nå vores mål, så jeg vil sige til Parlamentet, at det vil være klogest at gøre det på den måde.

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand! Medmindre mine ører bedrager mig, sagde De, at denne betænkning i henhold til artikel 90 vedtages, hvis ingen gør indsigelse mod den.

For det andet bliver ambassader ved med at blande sig i vores arbejde; i dette tilfælde er det den indiske ambassade, men vi taler for et folk og ikke for nogen ambassade, og derfor bør vi holde os til beslutningsforslaget i dets nuværende form.

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne komme ind på noget helt andet. Jeg var næstformand i Underudvalget om Menneskerettigheder og som vicekoordinator i Udenrigsudvalget på det tidspunkt, hvor denne betænkning gik gennem Udviklingsudvalget. Der er i hovedsagen tale om en menneskerettighedsbetænkning. Man ønskede hverken udtalelser fra Udenrigsanliggender eller Menneskerettigheder i denne sag. Vi havde ingen mulighed for at ændre den. Det er en menneskerettighedsbetænkning, der er udarbejdet af Udviklingsudvalget. Den ligger uden for dette udvalgs sagsområde.

Det er ikke bare et spørgsmål om Indiens regering, det er et spørgsmål om proceduren. Hvordan kan vi bringe en betænkning gennem plenum uden afstemning og uden mulighed for at ændre den, når de udvalg, der har hovedansvaret for spørgsmålet, aldrig har set betænkningen og ikke har haft mulighed for at korrigere faktuelle unøjagtigheder? Den er ikke faktuelt korrekt!

(Bifald)

  Daniel Cohn-Bendit (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Som hr. Swoboda har sagt, er den allerede vedtaget, så forhandlingen er forbi, og alle yderligere diskussioner er overflødige. Hvis hr. Nassauer og hr. Tannock ønsker at udarbejde en anden betænkning, er de nødt til at starte helt forfra, og så må vi stemme om den om fem år.

  Nirj Deva (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Som forhandler for denne betænkning i Udviklingsudvalget anerkender jeg argumentet fra min kollega hr. Tannock, for hvis vi har et Underudvalg om Menneskerettigheder, skulle denne betænkning have været til udtalelse i dette udvalg. Den blev kun behandlet i Udviklingsudvalget, men den skulle have været behandlet i Underudvalget om Menneskerettigheder, fordi den i bund og grund er en menneskerettighedsbetænkning. Derfor anbefaler jeg, at vi sender betænkningen tilbage til udvalget og beder Underudvalget om Menneskerettigheder under Udenrigsudvalget afgive udtalelse om den.

(Bifald)

  Neena Gill (PSE). - (EN) Hr. formand! Som formand for SAARC-delegationen erkender jeg, at dette er en meget delikat betænkning. Men vi må også erkende, at der findes nogle faktuelle unøjagtigheder i den.

Af proceduremæssige grunde blev denne betænkning vedtaget i Udviklingsudvalget den 19. december 2006 og fristen var den 15. januar 2007. Juleferien lagde beslag på det meste af behandlingsperioden. Vi har set på spørgsmålene; vi har afholdt flere møder; vi har udtalelser; og som delegationsformand vil jeg bede om, at vi får mulighed for at komme til orde. Jeg vil støtte henvisningen til fornyet udvalgsbehandling. Man kan ikke have en betænkning uden nogen forhandling eller afstemning. Det er en kortslutning af den demokratiske proces, og jeg mener, at det er vigtigt, at vi beskytter Parlamentets ry.

(Bifald)

  Luisa Morgantini (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg beklager meget det eksempel, vi viser, med en beslutning, vi har drøftet grundigt i Udviklingsudvalget, og som vi har haft tid til at stille ændringsforslag til. Det er et spørgsmål, som ikke er en indblanding i Kinas interne anliggender - bestemt ikke mere end så mange andre langt magtfulde beslutninger, vi har vedtaget her i Parlamentet.

Vi ved udmærket, at kastespørgsmålet er et meget følsomt emne, men vi har lyttet til dalitterne, som ikke kun bor i Indien, men også i mange andre lande. Det drejer sig om flere millioner mennesker, som lever under nedværdigende og umenneskelige forhold.

Jeg synes virkelig, at Parlamentet foregår med et meget dårligt eksempel, og ligesom med alle de andre beslutninger, vi stemmer om, mener jeg, at Parlamentet bør stemme om denne beslutning, da den er blevet vedtaget i Udviklingsudvalget, og da den omhandler et problem med menneskelig værdighed og flere millioner menneskers ret til at leve og at få deres liv og værdighed respekteret.

(Bifald)

  Formanden. - Mine damer og herrer! Vi skal gøre, som der står i forretningsordenen. Jeg vil nu læse artikel 90, stk. 4, op, og jeg beder Dem om at høre godt efter, for dette er ret vanskeligt lovsprog, men det er den artikel i forretningsordenen, formanden skal rette sig efter, for formanden skal overholde de gældende regler.

I artikel 90, stk. 4, står der: "Henstillingerne opføres på dagsordenen for den umiddelbart efterfølgende mødeperiode. Ved uopsættelige spørgsmål, som formanden træffer afgørelse om, kan henstillingerne opføres på dagsordenen for en igangværende mødeperiode. Henstillingerne anses for vedtaget, medmindre mindst 40 medlemmer skriftligt har gjort indsigelse inden mødeperiodens begyndelse; i så fald sættes udvalgets henstillinger på dagsordenen for samme mødeperiode med henblik på forhandling og afstemning. En politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer kan stille ændringsforslag."

Jeg må på nuværende tidspunkt sige - og jeg holder mig til forretningsordenen, som jeg skal - at der ikke er stillet et skriftligt ændringsforslag fra 40 medlemmer inden denne mødeperiodes påbegyndelse. Derfor henstiller jeg, at det relevante udvalg fortsætter med at drøfte dette meget følsomme spørgsmål, og hvis de på et eller andet tidspunkt når frem til et andet resultat, er det i orden, men lige nu er jeg nødt til at gøre, som der står i Parlamentets forretningsorden.

(Bifald)