Philip Bushill-Matthews (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg har en lille bemærkning til ændringsforslag 1, som jeg stillede som skyggeordfører for PPE-DE-Gruppen. Den var i orden, men der skulle også have stået, at den oprindelige forfatter var professor Trakatellis. Jeg undskylder, at jeg ikke fik hans navn med. Jeg vil håbe, at nævnelsen af hans forfatterrolle vil tilskynde til bred accept af et godt ændringsforslag på tværs af Parlamentet.