Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har en kort bemærkning til ændringsforslaget.
(PL) I betænkningen nævnes mange negative aspekter af den såkaldte kvindesag og forskelsbehandling, og jeg synes derfor, at det er værd at fremhæve et positivt eksempel. Marie Skłodowska-Curie er et inspirerende eksempel på en kvinde, mor, hustru, videnskabsmand, nobelpristager og en eksemplarisk europæer. Derfor forbavser det mig, at ordføreren er imod Marie Skłodowska-Curie, og jeg kan ikke forstå hvorfor. Er det et spørgsmål om kvinde mod kvinde? Er det politisk og psykologisk korrekt?
Før afstemningen om det ændrede beslutningsforslag
Věra Flasarová (GUE/NGL), ordfører. - (CS) Hr. formand! Jeg takker Dem, fordi De har givet mig ordet, hr. formand. Jeg synes, at hvad angår kvinder, der har ydet et væsentligt bidrag til EU og Europa, er der for mange til, at man kan nævne dem alle. Jeg mener derfor, at det ikke kun er Marie Curie-Skłodowska, en kvinde, jeg beundrer meget, der bør stå på listen. I denne betænkning bliver de emner, der er blevet nævnt her, efter min mening behandlet.