Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 1. februar 2007 - Bruxelles

8. Stemmeforklaringer

Betænkning af Barón Crespo (A6-0473/2006)

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg har stemt for henstillingen om godkendelse af opdelingsanordninger til beskyttelse af personerne i køretøjer mod bagageforskydning, leveret som ikkeoriginalt udstyr til køretøjer, da dette for det første gør handelen med motorkøretøjer mellem to kontraherende parter lettere og for det andet også garanterer et højt sikkerheds- og miljøbeskyttelsesniveau.

På baggrund heraf kan jeg ikke gøre andet end at støtte harmoniseringen af reglerne for motorkøretøjer.

Betænkning af Barón Crespo (A6-0472/2006)

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg har stemt for et regulativ om godkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår førerens fremadrettede synsfelt. Harmoniseringen af reglerne for motorkøretøjer vil både begrænse hindringerne for handel mellem forskellige kontraherende parter og garantere et højt sikkerhedsniveau.

Med forslaget sikres et tilstrækkeligt synsfelt gennem forruden og andre vinduer i motorkøretøjet, hvilket set ud fra den almene sikkerhed skal godkendes ubetinget.

Betænkning af Chichester (A6-0470/2006)

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil stemme for denne betænkning, som styrker vores aftale med Republikken Korea om videnskabeligt og teknologisk samarbejde. Seoul er en stadig vigtigere industriel aktør på globalt plan, og det er vigtigt, at EU engagerer sig i dette land, der traditionelt har været tættere på USA end os. Jeg formoder, at denne aftale vil omfatte videnskabelig og teknologisk forskning i Kaesong-industriområdet, som administreres af Nord- og Sydkorea i fællesskab, og jeg er sikker på, at Republikken Korea vil glæde sig over vores engagement, når Washington nu har opgivet sit i øjeblikket.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Vi er grundlæggende modstandere af Rådets forslag om videnskabeligt samarbejde mellem EU og Korea, da styring og opdeling af forskningen kommer de store monopolkoncerners profit og i det hele taget kapitalens profit til gode. Det er i strid med arbejdstagernes faktiske behov. Det er i folkets interesse at bekæmpe dette reaktionære valg med hensyn til forskning og lignende aftaler og selve EU og dets arbejderfjendske politik, og at kæmpe for radikale ændringer, så forskningen orienteres mod at opfylde arbejderfamiliens aktuelle behov.

Betænkning af Budrekaitė (A6-0474/2006)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for min litauiske kollega Danutė Budreikaitės glimrende betænkning om integrering af bæredygtighed i politikken for udviklingssamarbejde. Fru Budreikaitė erindrer helt berettiget om, at bæredygtig udvikling beror på tanken om, at opfyldelsen af den nuværende generations behov bør ske uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Det er fornuftigt, at de begreber, der knytter sig til bæredygtig udvikling, nemlig økonomisk velstand, social samhørighed og miljøhensyn, systematisk indarbejdes i de offentlige politikker på såvel EU-niveau som nationalt niveau. Dette er af afgørende betydning, når det gælder udviklingssamarbejde, som er et yderst vanskeligt anliggende set i lyset af den globale demografiske udvikling og behovet for at bekæmpe fattigdommen. EU bør være i front, når det drejer sig om på globalt plan at bekende sig til de begreber, der er knyttet til bæredygtig udvikling. Det er en af EU's vigtigste opgaver.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den nævnes i betænkningen intet om de underliggende årsager, voksende sociale ulighed og asymmetrisk udvikling, hæmningsløs udnyttelse af naturressourcerne og massiv ødelæggelse af miljøet i verden, ligesom det forties, hvem der er den virkelige skyldige: kapitalismen. Betænkningen indeholder dog en lang række gode forslag og overvejelser, f.eks. opfordring til at opfylde målet om, at 0,7 % af bruttonationalindkomsten skal gå til effektivt og solidarisk udviklingssamarbejde.

Vi kan dog eksempelvis ikke acceptere:

- at man mener, at det, fordi "de lokale myndigheder i udviklingslandene ikke altid er i stand til at fremskaffe de betydelige beløb, som er nødvendige for at gennemføre omfattende investeringer til bygning og vedligeholdelse af infrastrukturer som f.eks. vandforsyning eller kloakering", bør konkluderes, at "det derfor kun med anvendelse af privat kapital er muligt at tilvejebringe den nødvendige investeringskapital med offentligt/private partnerskaber", altså, at løsningen er at overrække denne grundlæggende og livsvigtige ressource til privat kapital på en sølvbakke,

- og at lettelse - men ikke slettelse! - af de mindst udviklede landes gæld skal gøres betinget af en såkaldt god regeringsførelse, hvis kriterier defineres efter de store magters forgodtbefindende.

Derfor har vi stemt, som vi har gjort.

  Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) I de sidste 15 år er der sket fremskridt i bekæmpelsen af fattigdom, om end langtfra i det omfang vi havde håbet på, for selv om det lykkes os at fremskynde et lands økonomiske udvikling, betyder det langtfra, at fattigdommen derved er blevet begrænset. Vi må ikke lade midler beregnet til mennesker, der lever under ugunstige forhold, sive væk i korrupte systemer eller blive anvendt til f.eks. indkøb af våben eller til afstivning af diktatoriske regimer.

Det er her, at effektiviteten skal kontrolleres bedre, hvis udviklingsmidler skal anvendes på rette sted og til de rette formål. Det kunne også være umagen værd at overveje at koncentrere dem om de såkaldte ankerlande, som kan sætte skub i udviklingen i en hel region, og vi bør også være åbne over for nye strategier, herunder anvendelse af mikrolån som et middel til at bringe de fattige permanent på fode igen.

Forslag til beslutning - Dalitternes menneskerettigheder i Indien (B6-0021/2007)

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Jeg vil blot uddybe, hvad jeg sagde tidligere om, hvordan beslutningen om dalitternes menneskerettigheder gik gennem Parlamentet uden mulighed for ændringer og navnlig påpege en række faktuelle unøjagtigheder i betænkningen, som hverken blev forelagt Udenrigsudvalget eller Underudvalget om Menneskerettigheder med henblik på udtalelse. Jeg vil gerne protestere over, hvordan visse af Parlamentets medlemmer bruger forretningsordenens artikel 90, stk. 4. I beslutningen fokuserer man f.eks. på forbrydelser mod dalitterne og taler om hyppige og afskyelige forbrydelser mod dem, f.eks. mord. Jeg vil gerne påpege, at mordraten mod dalitter i Indien ligger på 2,04 %, mens de udgør 14 % af befolkningen. Hvis man er dalit, lever man rent faktisk mere sikkert, end hvis man kommer fra en af de andre kaster.

I beslutningen nævner man ikke arbejdet med loven til forebyggelse af grusomheder, som blev udformet for at give mulighed for at domfælde dem, der har angrebet dalitterne, og desuden nævner man ikke, at analfabetismen, som ganske vist ligger meget højt for dalitter, ligger særdeles tæt på det nationale gennemsnit. Man nævner ikke, at regeringen har indført en national belønning, der grundlæggende har til formål at afskaffe straffrihed, og at der gives kontante præmier for at tilskynde til ægteskaber på tværs af kasterne.

Betænkningen er meget ubalanceret; den er fyldt med faktuelle unøjagtigheder, og hr. formand, jeg beklager, at De ikke havde mulighed for at henvise den til fornyet udvalgsbehandling, men jeg afstår fra yderligere bemærkninger.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for det beslutningsforslag, der blev stillet af Udviklingsudvalget her i Europa-Parlamentet om menneskerettighedssituationen for dalitterne i Indien. Selv om jeg mener, at man i EU bør tænke sig grundigt om, før man blander sig i landes forfatningsmæssige bestemmelser, tilslutter jeg mig dette beslutningsforslag, som påpeger dalitternes uacceptable situation, som er en konsekvens af manglende gennemførelse af forskellige bestemmelser om forbud mod forskelsbehandling på grund af kaste.

I henhold til betænkningen og adskillige undersøgelser er dalitterne udsat for forbrydelser, som imidlertid ikke straffes. Hertil kommer overgreb mod børn og kvinder, som livet igennem er ofre for dobbelt forskelsbehandling, både på grund af kaste og køn, herunder seksuelt misbrug. Ja, det er på sin plads, at Europa-Parlamentet påpeger disse modbydelige forhold.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Behandlingen af dalitterne i Indien giver anledning til store bekymringer med hensyn til menneskerettighederne. Der bør findes en universel ret til rimelige arbejdsforhold og ikkeforskelsbehandling, og det nuværende kastesystem i Indien sikrer ikke dalitterne nogen af disse rettigheder. Eftersom selve EU's og Europa-Parlamentets fundament er baseret på fælles værdier, hvoraf ikkeforskelsbehandling er et centralt aspekt, er det vores pligt at give udtryk for bekymring, når disse værdier krænkes, og andre nægtes disse rettigheder i tredjelande.

  Margrietus van den Berg (PSE), skriftlig. - (NL) Problemstillingen vedrørende mennesker, som endnu i dag betragtes som kasteløse og dermed "urørlige", er alvorlig og rystende. Den sociale adskillelse, som berører dalitterne, kan sammenlignes med tidligere tiders apartheid i Sydafrika.

Den største gruppe af disse "urørlige" bor i Indien. Det drejer sig om mere end 160 millioner mennesker. De udelukkes ofte fra basisydelser som undervisning, sundhedspleje og rent drikkevand, de må ikke besidde jord, og de er jævnligt ofre for vold og udnyttelse.

Derfor stemmer jeg for dette beslutningsforslag og dets indtrængende opfordring til den indiske regering om at styrke indsatsen for effektivt at få afskaffet forskelsbehandling på grund af kaste og fremme lige muligheder. Det er positivt, at Europa-Parlamentet nu stiller konkrete forslag om at gribe ind over for denne strukturelle forskelsbehandling af en befolkningsgruppe.

Den indiske premierminister udtalte selv den 27. december 2006, at dalitterne har oplevet en ganske usædvanlig forskelsbehandling i det indiske samfund, som på grundlæggende vis adskiller sig fra minoritetsgruppers problemer i almindelighed. Den eneste parallel til denne "urørlighedspraksis", man kunne pege på, var apartheid i Sydafrika, udtalte han. Det er mit håb, at EU vil udnytte forbindelserne med Indien til at drøfte dette og bidrage til at få afskaffet denne grove sociale uretfærdighed.

Betænkning af Arnaoutakis (A6-0477/2006)

  Josu Ortuondo Larrea (ALDE) . - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne give udtryk for min støtte til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Den Gabonesiske Republik samt de øvrige lignende aftaler, der er indgået med andre af AVS-landene (Afrika, Caribien og Stillehavsområdet) og med enkelte andre stater.

Disse aftaler bygger på princippet om gensidigt samarbejde og er i tråd med den partnerskabstilgang, der finder anvendelse i forbindelse med den eksterne dimension af vores fælles fiskeripolitik. Via disse aftaler opnår vi et dobbelt mål. For det første sikrer vi beskyttelsen af EU's fjernfiskerflåde, og for det andet forbedrer vi betingelserne for at opnå et bæredygtigt fiskeri i partnerskabslandenes farvande.

I denne forbindelse vil jeg slutte med at understrege, at EU - og dermed vores fjernfiskerflåde i modsætning til andre, der endda opererer ulovligt - har forpligtet sig til at garantere, at de globale fiskeriaktiviteter foregår på en bæredygtig måde, og den har accepteret FN's Organisation for Ernæring og Landbrugs adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri.

Vi bør fremme denne og andre aftaler, for de støtter udviklingen i de lande, vi har partnerskabsaftaler med.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den nye partnerskabsaftale med Den Gabonesiske Republik, der trådte i kraft 3. december 2005, gælder for seks år og indeholder en protokol, der indebærer, at fiskerimulighederne begrænses med 40 % for de medlemsstaters flåder, der opererer i dette farvand, deriblandt den portugisiske.

Som det har været tilfældet med andre tunfiskeriaftaler, er redernes afgifter øget fra 25 til 35 % af de samlede omkostninger, mens Fællesskabets modydelse selvfølgelig er mindsket.

Det er måske årsagen til den lave udnyttelse af de fiskerimuligheder, som disse aftaler indebærer, sammen med ophugningen af mange højsøfartøjer, således som det sker i Portugal.

Disse forhold får os til at betvivle virkningen af disse aftaler, der har givet rederne stigende omkostninger, mens fiskerimulighederne begrænses.

Det vækker bekymring for ikke mindst den portugisiske flådes vedkommende, at denne aftale betyder, at fordelingen af flådernes fiskerimulighederne ændres i forhold til den foregående, så den relative stabilitet bringes i fare.

Portugal mister 50 % af fiskerimulighederne for langlinefartøjer med flydeline og beholder kun tre licenser i forhold til de seks, som det havde efter den foregående aftale.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter denne betænkning om ændring af fiskeripartnerskabsaftalen. Jeg støtter navnlig opfordringen til, at Parlamentet i højere grad skal inddrages ved enhver forlængelse af aftalen. Jeg er også glad for, at man kommer ind på kystbefolkningernes udviklingsbehov.

Forslag til beslutning - Moratorium for dødsstraf (B6-0032/2007)

  Frank Vanhecke (ITS). - (NL) Hr. formand! Jeg har naturligvis stemt for beslutningsforslaget om et universelt moratorium for dødsstraf, da jeg personligt også er ubetinget modstander af dødsstraf.

Der skal imidlertid ikke herske tvivl om, at jeg ganske vist er imod dødsstraf, men jeg går afgjort ind for fast håndtering af kriminalitet. Jeg må påpege, at mange regeringer i Europa udviser slaphed og fejhed, idet personer, der begår alvorlige forbrydelser, mordere og pædofile systematisk løslades, inden straffen er udstået, sådan som det eksempelvis sker i Belgien. Netop denne slaphed og fejhed er baggrunden for, at der nu også i Europa igen lyder krav om genindførelse af dødsstraf. Selv om jeg er modstander af dødsstraf, må jeg sige, at jeg forstår dem, der fremsætter sådanne krav, og jeg mener, vi bør tage deres klager alvorligt.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for det fælles beslutningsforslag, der blev stillet af fem politiske grupper og vedrører et initiativ til fordel for et universelt moratorium for dødsstraf. Det er oplagt, at Europa-Parlamentet - samtidig med at den tredje verdenskongres mod dødsstraf afholdes i Paris - erindrer om sine holdninger og opfordrer til, at man gør sit yderste for at opnå et universelt moratorium for henrettelser med henblik på fuldstændig afskaffelse af dødsstraf.

Jeg skriver dette med en vis stolthed over at være statsborger i en medlemsstat, som meget snart vil indføre det allerede lovfæstede forbud mod dødsstraf i den franske forfatning. Det sker på forslag af Frankrigs præsident, Jacques Chirac, og takket være fornuftige parlamentsmedlemmer.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for denne beslutning, fordi jeg er imod dødsstraf, som jeg anser for barbari, der ikke hører hjemme i det 21. århundrede, og uforeneligt med den menneskelige værdighed.

Disse forhold må hurtigst muligt ændres. Jeg støtter derfor forslaget om at opfordre FN's Generalforsamling til at indføre et verdensomspændende moratorium for henrettelser.

  Hanna Foltyn-Kubicka (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg underskrev ikke forslaget til en fælles beslutning fra flere politiske grupper om et universelt moratorium for dødsstraf, og jeg agter heller ikke at stemme for det.

Jeg går fuldt ud ind for de forpligtelser, Polen indgik i henhold til folkeretten ved optagelsen i Europarådet og EU, men jeg mener ikke, at afskaffelse af dødsstraffen i andre dele af verden er en løsning på problemet med vold og brutalitet.

Jeg mener, at det er rigtigt at fordømme misbrug af dødsstraf og den grusomme gennemførelse af den, ligesom det var tilfældet ved henrettelsen af Saddam Hussein og Barzan Ibrahim al-Tikriti.

Alligevel er en fuldstændig afskaffelse af dødsstraf for kriminelle, terrorister og blodtørstige diktatorer i de mest ustabile og voldelige dele af verden et uansvarligt, meningsløst og skadeligt forslag.

Da formålet med det er at få indført dette universelle moratorium, er EU ikke i stand til at tilbyde lande, der er hærget af vold, bistand af betydning inden for offentlig sikkerhed. Følgelig kan man også betragte den italienske regerings initiativ, som får EU's støtte i dag, som hyklerisk.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) EU har som krav i forbindelse med ansøgninger om medlemskab, at ansøgerlandene ikke må have dødsstraf som en del af deres lovgivning. Det er kun ret og rimeligt, at vi forsøger at fremme dette overalt på kloden.

Det er en skændsel fra USA til Kina, fra Centralasien til Centralafrika. Problemet er, at vi udviser en vis grad af hykleri, når nogle henrettelser er mere acceptable end andre. Det er lige så forkert at henrette Saddam Hussein og Timothy McVeigh, bombemanden fra Oklahoma, som Ken Sara-Wiwo, den nigerianske menneskerettighedsaktivist eller de hundreder af ofre for Saddam Husseins brutale, totalitære regime. Jeg kan kun håbe, at vi fremover vil modsætte os disse barbariske, offentlige forestillinger, på samme måde som vi modsætter os Kinas henrettelser, når den moderne teknologi giver mulighed for at erstatte offentlige henrettelser med transmissioner af henrettelser via mobiltelefoner.

  Marcin Libicki (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg underskrev ikke forslaget til en fælles beslutning fra flere politiske grupper om et universelt moratorium for dødsstraf, og jeg agter heller ikke at stemme for det.

Jeg går fuldt ud ind for de forpligtelser, Polen indgik i henhold til folkeretten ved optagelsen i Europarådet og EU, men jeg mener ikke, at afskaffelse af dødsstraffen i andre dele af verden er en løsning på problemet med vold og brutalitet.

Jeg mener, at det er rigtigt at fordømme misbrug af dødsstraf og den grusomme gennemførelse af den, ligesom det var tilfældet ved henrettelsen af Saddam Hussein og Barzan Ibrahim al-Tikriti.

Alligevel er en fuldstændig afskaffelse af dødsstraf for kriminelle, terrorister og blodtørstige diktatorer i de mest ustabile og voldelige dele af verden et uansvarligt, meningsløst og skadeligt forslag.

Da formålet med det er at få indført dette universelle moratorium, er EU ikke i stand til at tilbyde lande, der er hærget af vold, bistand af betydning inden for offentlig sikkerhed. Følgelig kan man også betragte den italienske regerings initiativ, som får EU's støtte i dag, som hyklerisk.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Grundlæggende menneskerettigheder er en central del af EU's rolle og identitet. Som EU-institution har Europa-Parlamentet pligt til at støtte bestræbelserne på at udbrede disse værdier uden for Unionens grænser. Støtten til moratoriet for dødsstraf sender et signal om, at visse menneskerettigheder skal forfægtes universelt. Jeg støtter især beslutningens henvisning til den uværdige måde, som henrettelsen af Saddam Hussein fandt sted på.

  Jean-Claude Martinez (ITS), skriftlig. - (FR) Vist er der Frankrig med de mange uskønne retstvister. Vist er der Irak, hvor de, der skulle afsige dom over statslederen, blev båret frem af angribernes missiler. Og vist er der Kina, hvor alt kan købes, selv den kugle, man vil skyde sig for panden. For slet ikke at tale om Libyen og de bulgarske sygeplejersker.

I det 21. århundrede, hvor obskurantismen har kronede dage, er dødsstraf også det forhold, at man på hospitalerne i Frankrig "berøver de gamle livet" for at frigøre sengepladser og få regnskabet til at stemme. Det sker i Maastricht-traktatens Europa, hvor vi ved at afskære vejen til finansieringskilder for investeringer, afskærer os selv fra fremtiden.

Den ærværdige professor Malthus' ideologiske svøbe - nulvækst og vedvarende underudvikling - har ramt beslutningstagerne. Der er ikke plads til alle ved menneskehedens banket. Derfor lader vi hedebølger, injektionssprøjter, førtidspensioneringer og arbejdstidsnedsættelser gøre deres del af jobbet. Skatteretten lægger et kvælende greb, arbejdsretten lægger hindringer ud, og finanslovsbestemmelser sætter på smalkost. Og på toppen af denne række af malthusianske straffe kommer så strafferetten og fuldender dette samfund, hvor man dyrker døden. I den "malthusianske økonomi" går "eutanasistaten", forsigtighedsprincippet og dødsstraf hånd i hånd med stolthed og magelighed.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Listen over lande, der tillader dødsstraf, er lang. Listen over ofre er endnu længere - alene i 2005 blev 2.148 personer henrettet.

Og hvordan ser det så ud i Europa? Kan man tale om en europæisk stat og samtidig en stat, som tillader dødsstraf? Nej, det kan man afgjort ikke! Det er i øvrigt et krav, at lande, som kandiderer til optagelse i EU, afskaffer dødsstraf.

Europa-Parlamentets medlemmer mener endog, man bør gå endnu længere. Det er sigtet med det beslutningsforslag om dødsstraf, Parlamentet i dag har vedtaget. Alle Parlamentets politiske grupper - dog, ikke uventet, med undtagelse af den yderste højrefløj - havde allerede underskrevet erklæringen om et moratorium for dødsstraf med henblik på fuldstændig afskaffelse af denne.

Vi opnåede det flertal, der er påkrævet for at vedtage beslutningsforslaget. Der er tale om en ganske usædvanlig konsensus i Europa-Parlamentet! Flertallet understreger, at tiltrædelse af EU ikke blot er et spørgsmål om at nå til enighed om fiskekvoter! Det understreger først og fremmest, at Europa ikke går på akkord med sine grundlæggende værdier. Europa er i front, når det gælder kampen for afskaffelse af dødsstraf. Det var ikke uvæsentligt at få understreget.

  Konrad Szymański (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg underskrev ikke forslaget til en fælles beslutning fra flere politiske grupper om et universelt moratorium for dødsstraf, og jeg agter heller ikke at stemme for det.

Jeg går fuldt ud ind for de forpligtelser, Polen indgik i henhold til folkeretten ved optagelsen i Europarådet og EU, men jeg mener ikke, at afskaffelse af dødsstraffen i andre dele af verden er en løsning på problemet med vold og brutalitet.

Jeg mener, at det er rigtigt at fordømme misbrug af dødsstraf og den grusomme gennemførelse af den, ligesom det var tilfældet ved henrettelsen af Saddam Hussein og Barzan Ibrahim al-Tikriti.

Alligevel er en fuldstændig afskaffelse af dødsstraf for kriminelle, terrorister og blodtørstige diktatorer i de mest ustabile og voldelige dele af verden et uansvarligt, meningsløst og skadeligt forslag.

Da formålet med det er at få indført dette universelle moratorium, er EU ikke i stand til at tilbyde lande, der er hærget af vold, bistand af betydning inden for offentlig sikkerhed. Følgelig kan man også betragte den italienske regerings initiativ, som får EU's støtte i dag, som hyklerisk.

Betænkning af Ries (A6-0450/2006)

  Christofer Fjellner (PPE-DE). - (SV) Hr. formand! Med Ries-betænkningen og kampen mod fedme gås der i dybden med spørgsmål, som jeg synes hører under medlemsstaternes kompetence. Desuden tager man spørgsmål op i betænkningen, som politikere overhovedet ikke burde beskæftige sig med. Der mangler efter min opfattelse helt klart et individperspektiv.

At slå fast, at fedme er en kronisk sygdom, er ikke bare forkert, men det er også at tage ansvar for overvægtige mennesker eller, endnu værre, at fratage så mange overvægtige mennesker håbet om, at de kan påvirke deres egen situation. Overvægt kan være et symptom på en kronisk sygdom, men at hævde noget andet er at skabe det stigma, som man ifølge betænkningen ønsker at afskaffe.

Det mest alvorlige er dog efter min opfattelse noget helt andet, nemlig at man vil styre medierne i en retning, som for nærværende er opportun. Det er uacceptabelt, og det skal politikere ikke gøre. Det undrer mig, at så mange af mine svenske kolleger har stemt for denne betænkning. Vi moderate stemte naturligvis imod.

  Jan Andersson, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi mener ikke, at det er et politisk spørgsmål at bedømme, hvad der kan kaldes kronisk fedme. Det må være en opgave for lægevidenskaben. Derfor undlod vi at stemme ved afstemningen om dette spørgsmål.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for min kollega Frédérique Ries' glimrende betænkning om en europæisk dimension i forebyggelsen af overvægt, fedme og kroniske sygdomme. Antallet af personer, der lider af fedme, er i de sidste 30 år steget markant i Europa. Udviklingen kan sammenlignes med udviklingen i USA i 1990'erne. I dag betragtes 27 % af alle mænd og 38 % af alle kvinder i Europa som overvægtige eller fede.

Europa-Parlamentets forslag knytter sig til sunde kostvaner, fysisk aktivitet og opmærksomhed fra barndommen og livet igennem. Fagfolk inden for sundhedssektoren, sportsfaciliteter, landbrugsprodukternes kvalitet, skolekantiner, undervisning, kommunikation og næringsdeklaration af levnedsmidler er blot nogle af de faktorer, EU bør støtte sig til i indsatsen for at bekæmpe denne svøbe.

Det er af stor betydning, at Kommissionen foretager en undersøgelse af de socioøkonomiske konsekvenser af de sygdomme, der forekommer i forbindelse med overvægt, ikke kun med hensyn til sundhedsudgifterne - vi ved, de udgør 4-7 % af de samlede udgifter - men også med hensyn til beskæftigelsen, altså konsekvenser i form af arbejdsløshed, sygemelding og invaliditet.

  Liam Aylward (UEN), skriftlig. - (EN) Tidligere på ugen opfordrede jeg den irske regering til at fremsætte forslag, der kan føre til et totalforbud mod tv-reklamer for fødevarer og drikkevarer med et højt indhold af fedt, salt og sukker, og som specifikt er rettet mod børn under 16.

Overvægt hos børn er et alvorligt problem i Irland og i Europa, og det er et problem, der skal løses med det samme.

Et forbud som det, jeg henviser til, er under indførelse i Storbritannien efter fire års omfattende forskning og høring. Denne forskning omfattede 2.000 interviews med børn, forældre og lærere samt oplysninger om familiers spisevaner fra et panel bestående af 11.000 personer. Forskningen viste klart, at tv-reklamer har en indvirkning på børns foretrukne kost.

Den britiske regering skønner, at i husholdninger, hvor børnene også ser et stort antal programmer rettet mod både voksne og børn og unge, vil børnene se 41 % færre reklamer for fødevarer og drikkevarer med et stort indhold af fedt, salt og sukker.

Vi taler om beskyttelse af vores børn, og det skal til enhver tid være vores altovervejende interesse.

  Lena Ek og Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Folkesundhedsspørgsmål er meget vigtige, og mennesker med helbredsproblemer har brug for al den støtte, de kan få.

Med denne beslutning overskrides imidlertid efter vores mening grænsen for subsidiaritet. De spørgsmål, som berøres, bør i stedet for håndteres på nationalt og regionalt niveau, hvorfor vi har valgt hverken at stemme for eller imod.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for denne betænkning, fordi bekæmpelse af fedme bør være en politisk prioritet for EU, i betragtning af at 27 % af de europæiske mænd og 38 % af kvinderne er overvægtige.

Endnu mere bekymrende er fedme hos børn, idet mere end 5 millioner børn i EU-25 er fede, og der kommer 300.000 nye tilfælde hvert år. Denne tendens må hurtigst muligt vendes.

Jeg støtter de fleste forslag, f.eks. oplysning af borgerne allerede i barndommen, begrænsning af tv-reklamer, ernærings- og sundhedsanprisninger på fødevarernes mærkning og større sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitik og sundhedspolitikkerne.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi glæder os over, at denne betænkning er blevet vedtaget, fordi den bl.a. indeholder følgende to centrale punkter: anerkendelse af, at fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet bør være en politisk prioritet i medlemsstaterne og EU som et afgørende element for bekæmpelse af fedme og anbefalingen af, at fedme anerkendes som en kronisk sygdom.

Fedme er den mest almindelige form for fejlernæring på grund af for stor fedtophobning og medfører fremadskridende svækkende sygdomme og forhøjet dødelighed for normalbefolkningen, hvorved det bliver et stadig større folkesundhedsproblem.

Som det nævnes i betænkningen, er der ifølge data fra 2006 allerede mere end 300 millioner overvægtige verden over, et antal, der er fordoblet inden for de seneste 15 år.

Ud over fremme bekæmpelse af denne sygdom, hvad angår patienternes adgang til sundhedsydelser, medicin og psykologrådgivning osv., er det afgørende at iværksætte en forebyggelsesstrategi, der omfatter fremme af sund ernæring og livsførelse, hvor indsatsen især skal rettes mod kvinder og børn, da de ifølge forskellige undersøgelser er særlig udsatte for denne sygdom.

  Christa Klaß (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Alt, hvad vi gør på sundhedsfronten, sigter på at beskytte sundheden. Det hører under medlemsstaternes ansvar, og det skal det blive ved med. Tanken om forebyggelse bliver stadig mere fremtrædende. I Ries-betænkningen beskrives sundhedsrisikoen ved fedme, overvægt og kroniske sygdomme. Hvorfor er vores børn overvægtige?

Hvad skyldes det? Disse spørgsmål skal diskuteres for at øge bevidstheden, særlig i familier. Muligheden for at holde vores kroppe sunde til dagligt skal formidles gennem skoler og almen undervisning. At forebygge disse sygdomme vil nødvendigvis omfatte samfundsændringer, men det skal ikke kun ske ved hjælp af reklameforbud, formidling af oplysninger om sundhed og ved at give børn en sportstaske, når de begynder at gå i skole. Vi lever i et hurtigtlevende samfund. Når begge forældre arbejder er der ofte for lidt tid til at opdrage børnene og at lave mad.

Det gør det endnu mere vigtigt, at samfundet gør en forebyggende indsats, og skoler og uddannelsesfaciliteter skal stå for formidlingen af dagligdags livsfærdigheder. Alligevel skal vi hele tiden minde familier om de opgaver og pligter, som er uløseligt forbundet med en familie, og sætte dem i stand til at udføre og opfylde dem. Ikke engang EU kan få mennesker til at være slanke og nyde livet og sundheden. Medlemsstaterne skal udarbejde handlingsplaner og iværksætte foranstaltninger, men befolkningen skal selv føre dem ud i livet.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Det er prisværdigt, at Kommissionen med det formål at bekæmpe overvægt, fedme og kroniske sygdomme er optaget af, at alle borgerne har sunde kostvaner og dyrker fysisk aktivitet.

Det foreliggende beslutningsforslag, som er udarbejdet af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, er med dets maraton igennem 18 betragtninger og 53 punkter imidlertid uacceptabelt, for så vidt det indeholder forslag om bestemmelser, som betegner en tvivlsom indgriben i medlemsstaternes kompetenceområder, bl.a. i form af en fællesskabsretlig ramme.

Jeg tilslutter mig afgjort ønsket om at råbe vagt i gevær, hvad angår den fedmeepidemi, som rammer 3 millioner børn og 20-30 % af alle voksne, samtidig med at 14 millioner børn og halvdelen af den voksne befolkning lider af overvægt.

I kampen for at fremme sunde kostvaner og anvendelse af kvalitetsprodukter har vi fortrinlige allierede, nemlig Eurotoques. Sammenslutningen tæller 4.000 kokke i 17 medlemsstater, som alle har tilsluttet sig en æreskodeks, værner om produkternes naturlige kvalitet og kæmper for bevarelse af regionale produkter.

Det ville efter min opfattelse være klogt af os at drage nytte af deres viden og vilje til at fremme bedste praksis ...

(Indlægget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bakker kraftigt op bag denne betænkning og bag Kommissionens grønbog med titlen "Fremme af sund ernæring og fysisk aktivitet: på vej mod en EU-strategi for forebyggelse af overvægt, fedme og kroniske sygdomme" som behandles i betænkningen. Folkesundhedsproblemer vækker stigende bekymring i Europa, og denne betænkning er et velkomment bidrag. Betænkningens fokus på skolernes centrale rolle er glædelig, og det samme gælder opfordringen til at rette op på det alarmerende fald i næringsværdien i frugt og grønsager.

  Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) Sagen er, at vi alle ved, hvad der er sundt, og hvad der ikke er sundt, selv uden mærker foreskrevet af EU, og alligevel har vores spise- og levevaner ændret sig i en sådan grad, at fedme med alle dens følger for sundheden, har antaget et foruroligende omfang. Kombinationen af for lidt motion, dårlig ernæring og for meget tv gør imidlertid også folk mere aggressive.

Der har været indført forskellige handlingsplaner i et stykke tid, og det er kun rimeligt, at de begynder i de tidlige skoleår, da det er på det tidspunkt, at der er meget stor risiko for tvangsspisning, men ernæringsattester, sundhedsorienterede legegrupper og endog reklameforbud bringer os ikke derhen, hvor vi ønsker at være. Det er i familien, at forkærligheden for sport, som er af så stor betydning med henblik på at begrænse stress og aggressioner, samt sunde spisevaner skal opleves og fremmes.

Det er imidlertid dette, som er grundlæggende i vores samfund, der er under konstant bombardement fra den moderne arbejdsverden med dens fleksible arbejdstid, weekend- og skifteholdsarbejdsmønstre samt kravet om længere åbningstider, der hele tiden fremsættes igen. Når mennesker er udmattede efter en lang arbejdsdag, er det lettere at snuppe fastfood end at gøre en indsats for at lave mad. De vil hellere kokse ud foran fjernsynet med chips og en brusende drink, og deres børn efterligner deres opførsel.

Samtidig med at vi forkynder, at folk skal dyrke mere motion, skærer vi ned på idrætstimerne af budgetmæssige grunde eller undtager udenlandske børn fra dem af religiøse årsager, og støtten til sportsklubber forsvinder.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter fru Ries' betænkning om at fremme sunde kostvaner og fysisk aktivitet. Jeg er enig i, at kampen mod overvægt hos børn skal være en politisk prioritering for EU og dens medlemsstater. Vi bør hurtigt tage skridt for at tilskynde børn til at leve sundt og opfordre medlemsstaterne til at forøge mulighederne for fysisk aktivitet i skolerne.

Jeg er glad for at se, at man i betænkningen erkender betydningen af og potentialet i de mærkningssystemer for fødevarer, der findes i adskillige medlemsstater. Jeg glæder mig over opfordringerne til, at Kommissionen skal undersøge og udvikle en videnskabeligt baseret, EU-dækkende "ordning for ernæringsmærkning, der skal anbringes foran på emballagen". Jeg opfatter det som en nem, men meget effektiv metode til at tilskynde folk til at vælge sundere alternativer. Vi må handle hurtigt for at oplyse folk om, at deres eget og kommende generationers helbred ligger i deres egne hænder.

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Usunde spisevaner gennem længere tid og manglende fysisk aktivitet resulterer i, at tusindvis af borgere i EU hvert år bliver overvægtige. Dermed øges risikoen for at blive ramt af alvorlige sygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk og luftvejssygdomme.

Dette har ikke blot negativ indvirkning på folkesundheden, men øger også udgifterne til sygesikringsordningerne i medlemsstaterne. Jeg vil derfor gerne opfordre til en integreret tilgang til dette problem. Forbrugeroplysning og -uddannelse, udveksling af bedste praksis medlemsstaterne imellem, klar mærkning af levnedsmidler og kampagner i skolerne for at fremme en sund livsstil er alt sammen med til at sikre de påkrævede adfærdsændringer.

Kampen mod overvægt går på tværs af grænserne. Vi kan i Europa bidrage positivt og lære af hinandens håndtering af problemet. I den forbindelse er samarbejde med medlemsstaterne, industrien, medierne, undervisningssektoren og det civile samfund efter min opfattelse den bedste vej at gå.

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Der hersker ingen tvivl om, at overvægt og fedme også er et stort folkesundhedsproblem i Europa, som skal prioriteres. Derimod bør man ikke, som det er hensigten i betænkningen, betragte det som en kronisk sygdom. Det er lige så vigtigt, at skolebørn får mulighed for idrætsundervisning og fysisk aktivitet i pauserne. Dette er dog noget, som hvert medlemsland skal prioritere. Det kan ikke på baggrund af subsidiaritetsprincippet flyttes til EU-niveau. Jeg har derfor valgt at stemme nej til betænkningen i sin helhed.

Betænkning af Wallis (A6-0405/2006)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for fru Wallis' glimrende betænkning, som indeholder forskellige henstillinger vedrørende forældelsesfrister i forbindelse med grænseoverskridende tvister om personskader og dødsulykker. Vi bør i forbindelse med den europæiske integration gøre vores yderste for at gøre livet nemmere for borgerne. Det gælder således tidsrammen for harmonisering af forældelsesfristerne. Indførelse af oprindelseslandsprincippet, i det mindste midlertidigt, er en særdeles interessant tanke, da det ville betyde, at skadelidte var sikret de rettigheder, denne kender. Med betænkningen sendes et stærkt budskab til Kommissionen om, at Europa-Parlamentet imødeser et forslag til lovgivningsmæssig beslutning og en forudgående undersøgelse af spørgsmålet.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den grænseoverskridende trafik er øget, og det samme gælder antallet af trafikulykker, der involverer borgere fra andre af EU's medlemsstater. En undersøgelse af virkningerne af, at der findes forskellige forældelsesfrister, og særlig af, hvor mange sager der er om personskade i grænseoverskridende områder, hvor forskellige frister indgår, kan bidrage til en afklaring af disse forhold.

Der er forældelsesfrister, der varierer fra 12 måneder i nogle lande til hele 30 år i andre, hvilket kan betyde, at skadelidte ikke har mulighed for at få erstatning, fordi de ikke har indledt retlig procedure efter det andet lands bestemmelser om forældelsesfrister.

De mest sårbare samfundsborgere risikerer således at få deres rettigheder beskåret, herunder de alvorligst tilskadekomne og personer, der af en eller anden grund ikke kan varetage deres rettigheder i fornødent omfang.

Det kan derfor være relevant at finde en praktisk og rimelig løsning, der hjælper ofrene og deres repræsentanter, men uden at forsikringsudgifterne bliver uoverkommelige, og uden at subsidiaritetsprincippet undergraves, eller den løsning, at man søger lande med lavere omkostninger for forsikringsselskaber, som det vil kunne ske, hvis oprindelseslandsprincippet anvendes på dem.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for forslagene om forældelsesfrister i grænseoverskridende tvister om personskader og dødsulykker. Jeg mener, at det er vigtigt, at Europas borgere har frihed til at rejse rundt i EU i en sikker viden om, at hvis der opstår problemer, vil de ikke stå over for unødvendige komplikationer med hensyn til at få afsluttet deres sag på rette vis på tværs af grænserne. Denne betænkning vil spille en rolle med hensyn til at sikre dette. Kommissionen opfordres til at gennemføre en undersøgelse af konsekvenserne af, at der findes forskellige forældelsesfrister på det indre marked, navnlig for borgere, der udøver deres friheder i henhold til traktaten. Det er vigtigt, at enhver ny lovgivning på området baseres på fakta, ikke mindst for at sikre, at al ny lovgivning indeholder specifikke og fokuserede foranstaltninger til at løse problemerne. Derfor har jeg stemt for Wallis-betænkningen, hvori det kræves, at Kommissionen fremlægger oplysninger, der gør det muligt at komme videre med lovgivningen.

Betænkning af Flasarová (A6-0416/2006)

  Nina Škottová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det, der slog mig i betænkningen var, at kvinder opnår væsentligt færre akademiske kvalifikationer end mænd. Kun 15 % af professoraterne er besat med kvinder, hvorimod kvinderne overgår mændene i antal som kandidater med 59 % af det samlede tal. Den lave andel af kvinder med akademiske kvalifikationer kan ikke kun tilskrives forskelsbehandling mod unge kvinder og piger i forbindelse med adgang til uddannelse. Der ligger en række andre faktorer bag dette lave tal. Hvis vi virkelig vil vende denne tendens, er det af afgørende betydning, at vi definerer og analyserer disse faktorer og forsøger at tage fat på forholdet på en målrettet måde. Vi kan f.eks. tage behovet for at udrydde stereotyper i organisationsmæssige hierarkier. Kvinder er meget velkomne og accepteres som medlem af forskningsteam. Man har imidlertid mindre tillid til deres evner, når der er tale om at være teamleder. Det er dog netop disse stillinger, der gør det muligt at danne videnskabelige skoler og bidrage til udviklingen af forskellige discipliner og specialer på universitetsfakulteter. Det er meget godt fra tid til anden at erklære, at antallet af kvinder i den akademiske verden bør øges, men det er langtfra det, der virkelig er nødvendigt. Det, vi skal gøre, er at fastsætte betingelserne i processen nøje og arbejde på at optimere dem på en sådan måde, at kvinder i højere grad bliver inddraget.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for fru Flasarovás betænkning om uddannelsesmæssig forskelsbehandling af unge kvinder og piger. Vi bør i fællesskab imødegå den nuværende situation, hvor færre kvinder end mænd opnår postgraduate kvalifikationer, og færre kvinder end mænd deltager i livslang læring som følge af forskellige kønsrelaterede begrænsninger. Uddannelse er imidlertid en nødvendig, om end ikke tilstrækkelig, forudsætning for fuldt ud at kunne udnytte alle øvrige sociale, økonomiske, kulturelle og politiske rettigheder og påtage sig sine forpligtelser som borger. Jeg forventer mig meget af det kommende institut for ligestilling mellem mænd og kvinder og dets aktiviteter. Der er også grund til at bekæmpe den forskelsbehandling, kvinder, navnlig yngre kvinder, oplever, hvis de er del af et etnisk samfund, som ikke anerkender ligestilling mellem mænd og kvinder. Vi bør således afvise alle former for kulturel og religiøs relativisme, som kan krænke kvinders grundlæggende rettigheder. Endelig bør unge piger på lige fod med drengene have adgang til obligatorisk skolegang.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som ordføreren bemærker, er der, selv om det er lang tid siden, det blev dokumenteret, at kvinder og piger ikke er mindre egnede end mænd og drenge på uddannelsesområdet, en række årsager til, at kvinder og piger er ugunstigt stillet med hensyn til adgang til uddannelse og navnlig med hensyn til videregående uddannelse og livslang læring.

I 2004 fuldførte otte ud af 10 piger, der studerede på højere læreanstalter i EU's medlemsstater, deres uddannelse. Dette tal er højere, end det er tilfældet for drenge, hvor tallet kun udgør tre fjerdedele af det samlede antal, og dette dokumenterer, at piger og unge kvinder ikke er mindre motiverede eller egnede end drenge og unge mænd, for så vidt angår det at få en uddannelse.

Andelen af piger og unge kvinder, der fortsætter deres uddannelse eller indleder en akademisk karriere, er imidlertid faldende. Mens andelen af kvinder i forhold til mænd på universitetsuddannelser er 59 % i forhold til 41 %, er kun 43 % af dem, der tildeles en doktorgrad, og blot 15 % af dem, der tildeles en professortitel, kvinder. Disse tal afspejler den markante ulighed mellem kønnene, der gør sig gældende med hensyn til livslang læring og efteruddannelse for kvinder uden for den akademiske verden, hvilket bekræfter, at begge fænomener har samme årsag, der er begrundet i en langvarig ulighed mellem kvinder og mænd, som også kommer tydeligt til syne i løndiskrimination.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi man forsøger at løse problemerne med manglende ligestilling for kvinder, som stadig eksisterer, især med hensyn til at få adgang til og opnå højere akademiske kvalifikationer, herunder efter kandidatniveau og inden for videnskabelig forskning samt inden for livslang uddannelse.

Der er behov for at reformere skolebøgernes indhold og sikre, at uddannelsen af undervisere rettes mod at opfylde kravene om en afbalanceret kønspolitik. Efter min mening er det vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne gennemfører en politik over for nationale, etniske og kulturelle mindretal, hvor man er særligt opmærksom på en multikulturel metode og giver adgang til kvalitetsbetonet uddannelse for at undgå dobbelt diskrimination.

Jeg stemte for denne betænkning, fordi den rummer muligheder for at afskaffe stereotype opfattelser af kvinder på arbejdsmarkedet.

  Bernadette Vergnaud (PSE), skriftlig. - (FR) De fremskridt, der er gjort med hensyn til ligestilling mellem mænd og kvinder på det uddannelsesmæssige område, er først og fremmest af kvantitativ art. Nu bør der kæmpes for en kvalitativ forbedring og for en mentalitetsændring, idet der i særlig grad bør fokuseres på unge piger og unge kvinder, som udsættes for dobbelt forskelsbehandling.

Jeg har således stemt for fru Flasarovás betænkning, som indeholder henstillinger til Kommissionen og medlemsstaterne om at iværksætte en politik, som er rettet mod nationale, etniske og kulturelle mindretal, og navnlig sikre en multikulturel tilgang og sikre adgang til uddannelse af høj kvalitet for at undgå dobbelt forskelsbehandling. Betænkningen indeholder også en opfordring til medlemsstaterne om at tilbyde muligheder for adgang til uddannelse livet igennem for de kvinder og mænd, som vælger selv at passe deres børn, og lette kvindernes adgang til ansvarsfulde og ledende stillinger.

Endelig bør medlemsstaterne og Kommissionen anvende alle til rådighed værende midler for at udrydde stereotype opfattelser, som bidrager til at skabe forskelsbehandling af kvinder på arbejdspladsen.

Betænkning af Deva (A6-0325/2006)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min britiske kollega hr. Devas glimrende betænkning om EU's forbindelser med Stillehavsøerne, hvori der slås til lyd for en strategi for et styrket partnerskab. EU er stærkt repræsenteret i Stillehavsområdet, set i lyset af at hovedparten af ørigerne i Stillehavet først for nylig har opnået selvstændighed. Det er en både generøs og legitim ambition for EU at hjælpe de fattigste øriger med at nå millenniumudviklingsmålene. Det kan dreje sig om fiskeri, problemerne i forbindelse med klimaændringer, beskyttelse af biodiversiteten, landbrug, turisme, finansiering af infrastrukturer, støtte til uddannelse, bekæmpelse af korruption, støtte til demokrati, navnlig i de pågældende staters parlamenter, anvendelse af euroen osv. Der er utallige sager, hvor EU's tilstedeværelse kan tilføre en uomtvistelig merværdi, men der er fortsat meget at gøre.

  Marie-Arlette Carlotti (PSE), skriftlig. - (FR) Efter 30 års samarbejde mellem EU og Stillehavsøerne er det på tide at skifte til et højere gear. Det glæder mig derfor, at vi i dag har vedtaget denne "strategi for et styrket partnerskab".

Den indebærer en styrkelse af den politiske dialog. Vi bør støtte vores partnere i Stillehavsområdet i bestræbelserne for at overvinde etniske spændinger, sådan som det er tilfældet i Fiji, eller fremme forsoning efter en borgerkrig, således som det er tilfældet på Salomonøerne og i Timor-Leste. I de kommende år bør vi også i kraft af den politiske dialog kunne gøre fælles front, hvad angår en vigtig udfordring, nemlig den globale opvarmning. For at sætte gang i en sådan styrket politisk dialog kan vi sammen med vores partnere i regionen afholde "regionale konferencer" som omhandlet i den nye Cotonou-aftale.

Strategien indebærer fælles svar på regionens økonomiske og sociale problemer. Også på det område har rettidig gennemførelse af millenniumudviklingsmålene højeste prioritet. De igangværende forhandlinger om indgåelse af en regional partnerskabsaftale mellem EU og Stillehavsøerne ser i så henseende ud til at have fået en uheldig start.

De fleste af de forslag, landene i området har stillet, er blevet forkastet af Kommissionen. Det ville være et paradoks, hvis vi i dag stemmer for en strategi for et styrket partnerskab med henblik på udvikling for så i morgen at se dette tømt for indhold ved indgåelsen af en dårlig økonomisk partnerskabsaftale.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning og glæder mig over, at man heri opfordrer til forbud mod atomprøvesprængninger, og til at Stillehavsområdet skal gøres atomfrit.

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Visse europæiske landes historiske forbindelser med og aktuelle bånd til denne region, såvel politiske som kulturelle og økonomiske, tilsiger, at EU som sådan styrker disse bånd til gensidig gavn for landene i regionen og for EU's medlemsstater.

Regionens heterogene karakter, dens spredte befolkning og de særlige problemer, der skyldes, at mange af staterne er øriger, begrunder en både fleksibel og afbalanceret tilgang fra et Europa, der allerede er en af de største donorer i verden.

Som portugiser kan jeg kun prise ordførerens opfordring til Kommissionen om at udvikle programmer til at bekæmpe malaria i Timor-Leste. Jeg mener dog, at denne opfordring bør udvides til andre smittefarlige infektionssygdomme, der også hærger dette land.

Jeg glæder mig også over, at der rettes opmærksomhed mod de andre særlige problemer for Timor-Leste, og jeg tilslutter mig anmodningen til Kommissionen om at bistå Timor-Lestes ledere i deres bestræbelser på at opbygge et demokratisk, stabilt, forsonet, frit, velstående og retfærdigt samfund.

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) I Stillehavsområdet udgør fiskeri en grundlæggende ressource for de lokale samfund, og skibe fra hele verden, navnlig fra Europa, opererer i dette område. Det er derfor naturligt, at Fiskeriudvalget, som jeg er medlem af, høres vedrørende denne betænkning.

Udviklingsudvalget og dets ordfører søgte i oktober at diktere os betænkningen uden mulighed for ændringer, hvilket blev afvist. Fiskeriudvalget har således haft mulighed for at stille forlag om forbedring af betænkningen. Det drejer sig om bedre regionalt samarbejde og især inddragelse af de oversøiske lande og territorier.

Fiskeriudvalgets holdning blev vedtaget med enstemmighed i udvalget i november. Umiddelbart før forhandlingen i plenarforsamlingen får vi imidlertid at vide, at vores udtalelse alligevel ikke bliver indføjet, og at kun nogle få, tilfældigt udvalgte elementer i vores holdning vil blive foreslået som nye ændringsforslag.

Efter at vi havde givet udtryk for vores harme i den anledning, blev det besluttet at tilføje vores udtalelse til den endelige betænkning som "erratum/addendum", uden afstemning, hvilket ikke ændrer alverden.

Den omhandlede strategi havde primært til formål at styrke den politiske dialog mellem EU og Stillehavsøerne. Styrkelse af dialogen mellem de parlamentariske udvalg, som trods alt ikke befinder sig i flere tusinde kilometers afstand fra hinanden, ville afgjort være lige så ønskelig!

Betænkning af Lehne (A6-0434/2006)

  Jan Andersson, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Hvis en ny virksomhedsform skal etableres på europæisk niveau, er det vigtigt at eksisterende lovgivning i medlemsstaterne om arbejdstagernes indflydelse, medbestemmelse og ledelsesrepræsentation ikke forværres. Af de ændringsforslag, som blev stillet inden afstemningen, har vi derfor valgt at støtte GUE/NGL-Gruppens og De Grønnes, da de er bedre end ændringsforslaget fra PPE-DE-Gruppen.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for hr. Lehnes glimrende betænkning, som sender et meget vigtigt budskab til Kommissionen om, at der er behov for at etablere en ordning for erhvervsdrivende, som gør det muligt for dem at drive og udvikle deres virksomhed inden for det indre marked. Jeg mener i lighed med ordføreren, at tiden er inde til ved lovgivning at fastlægge rammerne for et europæisk privat selskab (EPS) som en troværdig selskabsform for små og mellemstore virksomheder, der udøver virksomhed på tværs af grænser. Man kan ikke på lang sigt fastholde ønsket om et indre marked og samtidig undlade at forenkle vilkårene for små og mellemstore virksomheder, som ønsker at ekspandere. De forslag, der stilles i betænkningen, er særdeles interessante. Det drejer sig om at give små og mellemstore virksomheder med en selskabskapital på omkring 10.000 euro mulighed for at stifte en enkelt enhed, som kan udvikle sig i alle EU-landene uden at skulle registreres i hver enkelt medlemsstat, og som kun vil være underlagt et sæt fællesskabsregler i stedet for forskellige nationale retsforskrifter. Naturligvis er arbejdstagernes rettigheder ikke berørt af forslagene, idet de kun omhandler det europæiske private selskab som selskabsform.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den offentlige høring i Retsudvalget den 22. juni 2006 understregede behovet for et europæisk privat selskab som selskabsform for små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med grænseoverskridende forretninger. For at konsolidere det indre marked og derved opnå den ønskede forbedring af de økonomiske samt sociale og arbejdsmarkedsmæssige forhold i Fællesskabet er det en klar prioritering at fjerne handelshindringer.