Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 1. februar 2007 - Bruxelles

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

(Mødet åbnet kl. 09.05)

2. Modtagne dokumenter: se protokollen

3. Statut for det europæiske private selskab (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Klaus-Heiner Lehne for Retsudvalget med henstillinger til Kommissionen om statut for det europæiske private selskab (2006/2013(INI)) (A6-0434/2006).

  Klaus-Heiner Lehne (PPE-DE), ordfører. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg er særdeles beæret over at få dette emne behandlet i dag, hvor De, fru formand, leder et møde her i Parlamentet for første gang.

Handlingsplanen for selskabsretten omfattede allerede en undersøgelse af, hvilke supplerende selskabsformer man kunne overveje som lovgivningsmuligheder inden for EU. Som et resultat af de undersøgelser, man gennemførte dengang, forblev disse spørgsmål dybest set ubesvarede. Nu opfordrede Kommissionen for nogle år siden til en drøftelse af handlingsplanen om selskabslovgivning og underkastede den en omfattende revision. Parlamentet ydede et omfattende bidrag til denne diskussion og besluttede efterfølgende at udarbejde og behandle en initiativbetænkning om det europæiske private selskab.

Det er baggrunden for, at dette punkt er sat på dagsordenen i dag. Vi har behandlet spørgsmålet grundigt og afholdt en høring om emnet her i Parlamentet, hvor det blev slået fast, at der findes et reelt behov for en form for europæisk privat selskab, og at Kommissionen skal udarbejde lovgivning om indførelse af denne selskabsform. Navnlig mindre industrivirksomheder - eksportafhængige virksomheder, der i dag er nødt til at oprette afdelinger og virksomheder i andre medlemsstater og i henhold til de pågældende landes selskabslovgivning - vil sætte stor pris på oprettelsen af en europæisk selskabsform, som vil give dem mulighed for at oprette afdelinger over hele EU. I øjeblikket har de i høj grad brug for rådgivning, hvilket kan være udmærket for advokaterne, men det koster en masse penge, fordi de enkelte tilfælde skal undersøges hver eneste gang for at vurdere, hvilke rettigheder og pligter deres direktører og bestyrelsesmedlemmer rent faktisk har, og hvad de skal gøre for ikke at komme i konflikt med loven.

Jeg mener, at de ville kunne undgå det, hvis de kan tilbydes en enkelt europæisk selskabsform, der regulerer en lang række spørgsmål, navnlig direktørernes beføjelser og ansvarsspørgsmål, på en og samme måde over hele EU og dermed giver virksomhederne en fordel. Derfor er der absolut ikke tale om yderligere bureaukrati, for virksomhederne kan selv beslutte, om de ønsker at benytte denne selskabsform eller ej; det er ganske enkelt noget, de kan benytte sig af, noget der sætter prop i et stort hul i lovgivningen, som opstod, da vi oprettede det europæiske aktieselskab for større virksomheder.

Jeg vil også sige som en sidebemærkning, at de utilstrækkelige fremskridt tidligere med etableringen af den europæiske selskabslovgivning er en af forklaringerne på EF-Domstolens kendelser i sager som Inspire Art, og det er her, at vi kan hjælpe ved at levere og skabe en eksemplarisk struktur i EU.

Jeg mener, at det er lykkedes Retsudvalget - som vedtog denne betænkning med stort flertal, faktisk enstemmigt - at finde et passende kompromis mellem de forskellige indfaldsvinkler til strukturen for sådanne virksomheder på det kontinentale Europa på den ene side og den britiske tankegang på den anden, navnlig i spørgsmålet om ejerandele, hvor vi fandt et godt kompromis på det grundlag, at ejerandele i princippet bør forefindes, men uden forpligtelse til kontantudbetalinger, hvilket efter min mening er et skridt i den rigtige retning som et middel til at lette registreringen og ligeledes viser, at det er muligt for Kommissionen at fremsætte et forslag over for Rådet og derefter finde et fornuftigt kompromis mellem de forskellige juridiske traditioner.

Det, vi i Retsudvalget - og efter dagens afstemning sikkert også i Parlamentet - forventer af Kommissionen, er, at den i henhold til bestemmelserne i traktaten, i vores forretningsorden og til den interinstitutionelle aftale, skrider til handling og inden for en overskuelig fremtid tager definitive skridt med henblik på at forelægge et endeligt forslag til lovgivning for Parlamentet og Rådet.

Her til sidst vil jeg gerne nævne en anden overvejelse, som er blevet medtaget i ændringsforslagene, nemlig diskussionen om arbejdstagernes deltagelse i beslutningsprocessen. Lad mig sige det lige ud: Det har ikke været noget stridspunkt i vores forhandlinger, der er ingen der på nogen som helst måde forsøger at begrænse arbejdstagernes rettigheder. For så vidt de er garanteret på nationalt plan, er de også garanteret og vil blive bevaret, når denne lovgivning træder i kraft. Det er et punkt, som har været genstand for en række ændringsforslag, som jeg ikke anser for væsentlige, for de har alle samme formål, nemlig at beskytte arbejdstagernes rettigheder.

En sidste bemærkning - og ja, jeg mener den sidste, for jeg har brugt mine fem minutter: Jeg bemærker med fornøjelse, at det tyske rådsformandskab har erklæret, at det europæiske private selskab er et af dets prioriterede områder, og derfor forventer jeg, at Rådet også vil støtte dette, hvilket jeg håber, at et overvældende flertal her i Parlamentet også vil.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Først vil jeg gerne takke Retsudvalget og navnlig ordføreren hr. Lehne for det fremragende forberedende arbejde til betænkningen om en statut for det europæiske private selskab, som De skal stemme om i dag. Mine tjenestegrene er allerede i færd med en detaljeret gennemgang af forslagene og henstillingerne i denne betænkning.

Vi er nødt til at gøre det lettere og billigere for små og mellemstore virksomheder at drive forretning på tværs af grænserne. Det er vigtigt at indføre foranstaltninger, der kan hjælpe de små og mellemstore virksomheder med at høste alle fordelene ved det indre marked.

Væksten i de små virksomheder er af central betydning for den europæiske økonomis konkurrenceevne. En af metoderne til at lette de små virksomheders ekspansion er at forenkle den nuværende juridiske ramme og reducere mængden af unødvendige administrative byrder. Disse byrder er særligt omkostningsfulde for SMV'er, der ikke har store juridiske afdelinger til rådighed. Derfor har jeg besluttet at fremlægge en meddelelse om forenkling af EU's virksomhedslovgivning til foråret. Det passer ind i Kommissionens overordnede program for forenkling af EU's acquis, hvori der skal give mulighed for en 25 % reduktion af de administrative byrder inden 2012.

Jeg er stor tilhænger af initiativer, der vil give europæiske virksomheder, og navnlig små og mellemstore virksomheder, en fleksibel lovgivningsmæssig ramme. Statutten for det europæiske private selskab kan blive en gunstig mulighed for dem i denne henseende. Tanken fik støtte fra erhvervslivet ved den offentlige høring om de kommende prioriteringer inden for handlingsplanen om virksomhedslovgivning og forsvarlig virksomhedsforvaltning. Mange respondenter understregede, at en sådan mulighed vil give virksomhederne flere valgmuligheder og mindske omkostningerne ved overholdelse af lovgivningen for virksomheder, der ønsker at operere i flere medlemsstater. Men en række respondenter satte også spørgsmålstegn ved nytteværdien af en sådan foranstaltning, og som De ved, skal Kommissionen i henhold til principperne om bedre lovgivning foretage en konsekvensvurdering, før den foreslår initiativer. Derfor er mine tjenestegrene i færd med at undersøge udgifter og fordele ved en sådan statut samt alternative foranstaltninger til løsning af de foreliggende problemer. Jeg vil kun foreslå en statut for det europæiske private selskab, hvis en konsekvensvurdering klart viser, at det er det mest hensigtsmæssige instrument til løsning af de problemer, som SMV'erne står over for i dag, og at virksomhedsformen europæisk privat selskab vil være nyttig for dem, når de skal udvide deres aktiviteter og udvikle deres forretning på tværs af grænserne.

Erfaringerne med statutten for det europæiske selskab har vist, at etableringen af en ny europæisk virksomhedsform kan være en meget lang og kompliceret proces. Slutresultatet kan blive juridiske instrumenter, der ikke altid er lette at bruge. Hvis en statut for det europæiske private selskab skal være umagen værd, må vi hurtigt nå frem til en aftale. Slutresultatet skal være enkelt at bruge for SMV'erne og derved skabe reel merværdi.

Jeg bemærker, at Deres betænkning og det tilhørende beslutningsforslag er baseret på traktatens artikel 192, hvorved Kommissionen opfordres til at fremlægge et forslag til lovgivning. I henhold til rammeaftalen lovede Kommissionen at tage hensyn til alle sådanne anmodninger i henhold til traktatens artikel 192. Jeg har til hensigt at leve op til disse løfter. Vi vil vurdere de praktiske forslag i betænkningen grundigt. Jeg ønsker, at mine tjenestegrene tager den nødvendige tid til grundigt at overveje alle muligheder for at tilbyde SMV'erne den bedst mulige løsning. Når konsekvensvurderingen er færdig, vil jeg vende tilbage til Dem med de resultater og politiske konklusioner, vi udleder af den.

  Andreas Schwab, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Som Deres tidligere kollega fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse vil jeg også ønske Dem al mulig succes med udøvelsen af Deres hverv. Hvis alle formænd holdt salen så rolig, som De har gjort her til formiddag, ville vores forhandlinger være langt mere konstruktive, så jeg kan kun opfordre Dem til at fortsætte, som De er begyndt.

Jeg kan fortælle kommissæren, at små og mellemstore virksomheder er drivkraften bag EU's indre marked. Det bliver gentaget gang på gang, men fremskridtene i retning af dette mål går ofte for langsomt. Derfor hører jeg også til dem, der mener, at det er fantastisk vigtigt at indføre juridiske rammer i Europa, der tager særlig højde for de selvstændiges og de mindre virksomheders interesser, ikke mindst for Udvalget om det Indre Marked.

Hr. Lehnes initiativbetænkning skal i høj grad hilses velkommen, ikke mindst fordi den sender et vigtigt signal til Kommissionen - og lad mig tilføje også til rådsformandskabet - og jeg vil gerne takke ham for hans fremragende indsats med denne betænkning.

Det er glædeligt, at mange små og mellemstore virksomheder allerede opererer på tværs af grænserne, og De, hr. kommissær, kunne se det med egne øjne, da De besøgte min valgkreds i Offenburg. I mange henseender hæmmes deres indsats og vækst af bureaukratiske restriktioner og manglende erfaring med de lokale juridiske bestemmelser, og små og mellemstore virksomheder fra de nye medlemsstater stilles derfor i en særdeles ufordelagtig konkurrencesituation.

Tilbuddet om en kommende europæisk selskabsform sideløbende med selskabsformerne i nationalstaterne er således ikke kun gavnlig for færdiggørelsen af EU's indre marked, men gør det også lettere for de små og mellemstore virksomheder at oprette afdelinger i andre europæiske lande end deres eget og dermed udvide deres aktiviteter ud over deres eget lands grænser.

Det centrale her er, at udgifterne til rådgivning og administration ved oprettelse og drift af virksomhed kan reduceres betydeligt, og at de grænseoverskridende aktiviteter nu ikke længere er omfattet af flere medlemsstaters lovgivning.

En undersøgelse fra det internationale handelskammer i Tyskland - jeg kan kun henvise til tyske virksomheder - viste, at virksomhederne var meget interesserede i en europæisk selskabsform, der opfylder behovene hos små og mellemstore virksomheder, og de virksomheder, der svarede i undersøgelsen, sagde, at de opfattede det som en "lillesøster" til det europæiske aktieselskab og mente, at det skulle være slankt, praktisk og - frem for alt - europæisk.

Derfor kan jeg fortælle kommissæren, at det, Parlamentet siger med denne betænkning, er, at man ønsker, at Kommissionen fremsætter et forslag til lovgivning på grundlag af artikel 308 inden årets udgang. Vi er naturligvis glade for at høre Dem slå til lyd for en konsekvensvurdering, men i lyset af erfaringerne med de øvrige direktiver om det indre marked og forbrugerbeskyttelse, kan vi se, at når den politiske vilje er til stede, kan den enten gennemføres meget hurtigt eller begrænses til specifikke enkeltspørgsmål, og derfor vil jeg bede Dem gennemføre konsekvensvurderingen hurtigt med henblik på hurtigst mulig at nå frem til et forslag til lovgivning. Jeg vil også bede det tyske rådsformandskab behandle denne sag hurtigst mulig og energisk.

  Manuel Medina Ortega, for PSE-Gruppen. - (ES) Fru formand! Jeg tror, at det er første gang, at jeg har lejlighed til at tale, mens De leder mødet, og jeg vil gerne lykønske Dem med Deres udnævnelse. Jeg er sikker på, at De vil varetage Deres hverv med den uafhængighed, der kendertegner Dem.

For det andet vil jeg gerne takke hr. Lehne for hans betænkning. Jeg synes, at han har gjort en god indsats, men jeg vil gerne påpege et par problemer, vi har.

For det første mener jeg ikke, at den måde at handle på, som Retsudvalget har valgt på nuværende tidspunkt, dvs. at forelægge betænkninger om et spørgsmål om lovgivningsinitiativ med et bilag, der ikke er blevet diskuteret tilstrækkeligt, er en god juridisk fremgangsmåde.

Vi taler om en indledende fase i forbindelse med lovgivningsforslag. Det, vi gør, er at anmode Kommissionen om at undersøge muligheden for at forelægge en beretning, og efter min mening burde vi i denne fase begrænse os til første del af beslutningen.

Jeg synes ikke, at bilaget til beslutningsforslaget er blevet drøftet tilstrækkeligt. Derfor mener vi ikke, at konklusionerne i bilaget reelt afspejler Retsudvalgets vilje.

For det andet mener jeg, at hr. McCreevy har gjort ret i at understrege, at vi ikke skal lovgive for lovgivningens skyld - den fiasko, vi led i forbindelse med det europæiske aktieselskab burde få os til at overveje sagen - og der er derfor brug for en konsekvensundersøgelse.

Derudover er det klart, at vi her i Parlamentet mener, at det er nødvendigt at udarbejde en statut, der gør det muligt for de små virksomheder at fungere, og vi burde gøre en indsats for at opnå det.

Når vi gør det, står vi over for visse vanskeligheder, f.eks. problemet med arbejdstagernes deltagelse. Vi har diskuteret teksten i betragtning H. I min gruppe har vi haft et vist forbehold over for den måde, hr. Lehne havde formuleret den på.

Jeg synes, at den endelige formulering, som hr. Lehne har foreslået, er tilfredsstillende, og jeg håber, at min gruppe kan vedtage den.

Jeg synes kort sagt, at hr. Lehnes forslag er et godt forslag. Vi kræver ikke, at Kommissionen accepterer det, men anmoder blot om, at den undersøger denne mulighed.

Jeg håber, at hr. McCreevy gør, hvad han kan, for at Parlamentets ønsker i denne forbindelse bliver opfyldt.

  Sharon Bowles, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg vil også gerne som det første ønske Dem tillykke med valget og forsædet for Deres første forhandling.

Jeg må også starte med en undskyldning til ordføreren, fordi, selv om jeg deltog i høringen om dette emne, kunne jeg ikke deltage i forhandlingen i udvalget, og jeg ved, at det så er lidt irriterende, når nogen så pludselig dukker op på plenum.

Jeg glæder mig over størstedelen af de bagvedliggende principper for forslaget, men jeg har nogle bekymringer, som jeg håber, at Kommissionen vil undersøge nærmere i det fortsatte arbejde med spørgsmålet. Hr. Lehne, i Deres begrundelse til betænkningen siger De - og kommissæren har også sagt det netop nu, og jeg er enig - at statutten skal være fokuseret på SMV'ernes behov. Men det dækker naturligvis stort set alle virksomheder bortset fra de multinationale. For mig er det klart, at hvis vi følge alle henstillingerne i bilaget, vil det være de mellemstore snarere end de mindre virksomheder, der vil have fordel af dette eller vælge denne mulighed. Det vil helt sikkert ikke være nystartede virksomheder. De foreslåede kapitalkrav sikrer, at det bliver sådan. Jeg ønsker ikke, at folk skal sige "her står De som en brite, der ikke ønsker nogen kapitalkrav". Jeg erkender, at kapitalen ikke nødvendigvis skal være indbetalt, og jeg glæder mig over forsøgene på at finde et kompromis om dette, men det vil stadig få konsekvenser, navnlig for små virksomheder.

Mindre virksomheder, hvad enten de er nystartede eller forsøger at udvide, har udgifter og problemer nok med at give bankerne både livrem og seler som garanti og har ikke brug for, at der tilføjes endnu et lag af økonomiske forventninger. Og tag ikke fejl, det forhold, at aktionærerne potentielt kan miste 10.000 euro, selv om de ikke er indbetalt fra starten, tilføjer et ekstra lag af økonomiske forventninger.

Det betyder måske slet ikke noget, fordi det er frivilligt, og hvis man ikke bryder sig om statutten, behøver man ikke bruge den, men jeg foretrækker, at når man foreslår noget, kan alle virksomheder lide det og benytte sig af det.

Selv om jeg har sagt, at der i nogle kredse måske vil være et begrænset incitament til at vælge dette, er det ikke nødvendigvis, fordi små virksomheder ikke driver forretning på tværs af grænserne eller ikke ønsker at gøre det. Mange helt små virksomheder giver sig af med betydelige grænseoverskridende aktiviteter, og i EF-Domstolens afgørelser slås det fast, at de har ret til det. Men fordi det er valgfrit, er det måske ikke vigtigt. Eller forholder det sig virkelig sådan? Jeg ønsker ikke en situation, hvor der gennem den nye statut indføres en diskriminerende faktor, hvor forbrugerne bliver bekymrede for, at hvis man ikke er stor nok til at anse det for at være umagen værd at blive et europæisk privat selskab, er man ikke stor nok til at drive forretning i Europa. Det ville være i fuldkommen modstrid med princippet for det indre marked og den gensidige betydning af at fostre og pleje små virksomheder på dette marked. På det indre marked må størrelsen ikke være afgørende.

  Marek Aleksander Czarnecki, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Jeg støtter fuldt ud det synspunkt, at statutten for det europæiske private selskab bør være baseret på fællesskabslovgivningen og ikke omfatte henvisninger til national lovgivning. Målet er at skabe en ny selskabsform for små og mellemstore virksomheder, som er drivkraften bag alle europæiske økonomier. En ny selskabsform vil ligeledes bidrage til at fremme grænseoverskridende aktiviteter.

Vi må også huske på de fælles aktiviteter med henblik på at fremme det indre markeds udvikling og den deraf følgende økonomiske vækst. Hvis der indføres en enkelt europæisk selskabsform, vil udgifterne til rådgivning blive reduceret. I de mange involverede lande vil lovgivningen ikke længere gælde for grænseoverskridende aktiviteter. I stedet har vi en fælles, ensartet statut. For at denne virksomhedstype kan være konkurrencedygtig på markedet, skal den være fleksibel og kunne tilpasse sig markedets krav. Dette kan man opnå ved at give et sådant selskab en lang række muligheder for at omdanne sig.

I den forbindelse opstår spørgsmålet om harmonisering af lovgivningen f.eks. i forbindelse med flytning af hovedkontoret på tværs af grænserne. Hvis en virksomhed af denne art skal kunne operere med maksimal effektivitet på markedet, skal den imidlertid primært fokusere på sikkerheden ved forretningstransaktioner og på at beskytte virksomhedens kreditorer. Vi er nødt til at overveje disse spørgsmål nøjere.

  Godfrey Bloom, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg finder dette absolut fascinerende! Hver gang jeg kommer her, kommer jeg til at smile. Hvad man ved om at drive små virksomheder her, er helt utroligt. Når jeg kigger på CV'erne for Parlamentets medlemmer, kan jeg se, at ingen nogensinde har haft noget som helst seriøst ansvar for en mindre virksomhed. Det er utroligt, hvad vi alle ved om disse ting!

I 1992 startede jeg en lille virksomhed. Jeg tænkte over det og købte nogle gammeldags, brugte møbler. Jeg tyggede på min blyant og tænkte: "Du godeste, hvad har jeg gjort? Jeg har forladt en stor virksomhed, og hvor går jeg nu hen?". Den virksomhed har nu afdelinger i Hongkong, Jersey, Kanaløerne og Sydafrika samt London og York, som er min valgkreds.

Jeg tror faktisk ikke, at jeg kunne gøre det igen. Der er så mange bestemmelser, at det er helt utroligt. Hvis De virkelig ønsker at sætte fut i de små virksomheder i EU, og navnlig Det Forenede Kongerige, vil jeg foreslå, at folk her og i Kommissionen får deres snuder ud af andre folks sager og holder op med at fortælle os, hvordan vi skal drive vores virksomheder! Bare lad os komme videre, for hvis De ikke gør det, vil flere og flere virksomheder flytte til Dubai, Bermuda og Kanaløerne - jeg flytter halvdelen af min virksomhed til Kanaløerne allerede nu.

Jeg vil råde Dem og Kommissionen til at holde Deres uvidende snuder væk fra de små virksomheder!

  Ashley Mote, for ITS-Gruppen. - (EN) Fru formand! Denne betænkning er selvmodsigende. Regeringerne kan ikke mikroforvalte virksomhederne. Siden hvornår har EU iværksat noget som helst, der forbedrer samhandelen, minimerer udgifterne, begrænser bureaukratiet, skaber nye arbejdspladser og bidrager til fri konkurrence? Har den nogensinde? De fleste regeringer kan kun håbe på at bidrage til den økonomiske vækst ved at fjerne dyngerne af forhindringer og skabe frihed for virksomhederne. Regeringerne burde satse på at give folk muligheder og lade deres initiativ trives. Derefter bør de holde sig i baggrunden.

Det Forenede Kongerige har et kæmpestort, permanent og voksende underskud over for EU. Er der nogen her, der i fuldt alvor forestiller sig, at EU ved at tage kontrollen over virksomhedslovgivningen vedrørende SMV'er vil ændre på eller forbedre den situation? Forestiller De Dem virkelig, at det er muligt, især fordi disse forslag er baseret på den tyske og franske opfattelse af arbejdsmarkedet?

Jeg støtter det, hr. Bloom netop sagde. Hvor mange her har nogensinde startet en virksomhed for egen regning og risiko? Skabt arbejdspladser? Grundlagt den selv og drevet den i lad os sige 20 år? Hvor mange af Dem har gjort det? Hvor mange i udvalget har gjort det? Hvor mange af Dem ved, hvad det kræver at starte ny virksomhed i Det Forenede Kongerige? Nu skal jeg fortælle dem det. Mindre end 100 pund, 10 minutter i telefonen, og så kan man drive virksomhed overalt. Prøv at sammenligne det med disse forslag. Vi har århundreder med virksomhedslovgivning bag os i Det Forenede Kongerige, mange tak, og det fungerer bare fint. Vi har også SMV'er, der handler over hele verden, og de klarer sig fint. De fleste af deres mareridt skyldes EU's tidligere fejlagtige forsøg på at "hjælpe" med at handle med kontinentet. Størstedelen af den "hjælp" griber ind i deres aktiviteter, og tanken om mere "hjælp" vil derfor blive mødt med rædsel.

I årenes løb har vi set mesterværker af utilsigtede konsekvenser her fra stedet. Der er arbejdstidsdirektivet, som var det endelige bevis for en af mine forretningsforbindelser på, at EU klinisk set er vanvittigt. Der er forsøgene på at skabe lige muligheder for alle, den diametrale modsætning til velstand og jobskabelse, som er helt afhængig af at finde forskelle, og nu har vi godkendelsen af autoriserede økonomiske aktører, som er en kolossal fordel for dem, der falder ind under dækningsområdet, og undergraver alle andre med ekstra udgifter og bureaukrati. Selv den socialistiske regering i Det Forenede Kongerige har regnet ud, at dette forslag er noget dyrt og farligt nonsens, der hører til i papirkurven.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for en meget forsvarlig og detaljeret betænkning. Efter min mening udsender den et vigtigt budskab til små og mellemstore virksomheder og viser, at deres udvikling og aktiviteter på det fælles europæiske marked snart bliver langt mere ligetil. Den udsender også endnu et budskab til SMV'erne, nemlig af de europæiske lovgivere anerkender SMV'ernes rolle på Unionens marked og gør en indsats for at forbedre deres situation.

Hovedformålet med vores aktiviteter vedrørende det fælles marked bør være at skabe den optimale situation, hvor de europæiske virksomheder ikke bremses af unødigt bureaukrati eller handelsmæssige og tekniske hindringer, når de bevæger sig fra det ene land til det andet eller opretter afdelinger i de forskellige lande i Unionen. Det bør være lige så let som at flytte fra en del af deres eget land til en anden. Alle virksomheder bør kunne fungere i henhold til de samme principper på kryds og tværs af Unionen. Først da vil man virkelig kunne tale om et fælles europæisk marked til gavn for alle.

Hr. Lehnes betænkning er endnu et skridt i retning af en lovgivning, der er beregnet på at fremme effektiviteten af SMV-sektorens aktiviteter på det fælles marked. Følgerne af denne vil bestemt yde et betydeligt bidrag til at forøge de økonomiske aktiviteter for de europæiske virksomheder og dermed forbedre vores hverdag og opfylde en af målsætningerne med Lissabon-dagsordenen. Jeg har faktisk selv været forretningskvinde tidligere. Jeg drev min egen virksomhed i 15 år og havde omkring 100 ansatte. Jeg er udmærket klar over de problemer, som iværksætterne står over for, og jeg er overbevist om, at forslaget om at oprette en statut for det europæiske private selskab udgør en fremragende og særdeles tiltrængt løsning for virksomheder, der opererer på tværs af grænserne.

Det er imidlertid vigtigt at gå forsigtigt frem og lære af fejltagelserne ved udformningen af statutten for det europæiske aktieselskab. Virksomheder af den type udfylder ikke deres rolle som europæiske virksomheder fuldt ud på grund af det store antal henvisninger til den nationale lovgivning. Derfor skal statutten for det europæiske private selskab primært være baseret på fællesskabslovgivningen med færrest mulig henvisninger til den nationale lovgivning. En sådan fremgangsmåde vil betyde en langt mere ensartet tekst og ensartede bestemmelser. Desuden vil det skabe retssikkerhed, hvilket er særdeles vigtigt for iværksætterne. Vi må gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at statutten er så ensartet som mulig, og at den indeholder færrest mulig henvisninger til de enkelte landes retssystemer og i første omgang henviser til fællesskabsretten.

  Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne starte med at takke ordføreren hr. Lehne for hans store arbejde med et spørgsmål, der er af så vital betydning for den fremtidige europæiske integration og udviklingen af det økonomiske samarbejde inden for rammerne af det indre marked. Den aktuelle situation for det indre marked er, at vi allerede har et europæisk selskab. Det er beregnet til store, kapitalbaserede virksomheder. Det er derfor vigtigt med en selskabsform, som også vil gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at operere på tværs af grænserne.

Det er vigtigt at huske på, at SMV'erne er den væsentligste drivkraft bag den europæiske økonomi og hovedkilden til beskæftigelse for Unionens borgere. Derfor bør der gøres en yderligere indsats for at styrke de økonomiske aktiviteter, som disse virksomheder udøver. Men de nye juridiske løsninger, som vi foreslår for vores iværksættere, kræver nøje overvejelse. Vi bør tage ved lære af erfaringerne med indførelsen af selskabsformen for det europæiske selskab på det fælles marked. Det tog lang tid at udarbejde statutten, og den var resultatet af et kompromis. Det endelige kompromis har rent faktisk vist sig ikke at være helt tilfredsstillende. Derfor bør vi tage ved lære af vores fejltagelser, som fru Handzlik foreslog tidligere.

Statutten for det europæiske private selskab bør så vidt mulig være en ensartet europæisk selskabsform. Den skal føre til en forenkling af principperne for etablering og organisation. Det er vigtigt at bevare en balance mellem beskyttelsen af kreditorer, en fleksibel virksomhedsstruktur og en garanti for sikkerheden i forbindelse med forretningstransaktioner. Med henblik på at beskytte sådanne foretagenders fleksibilitet skal der indføres mulighed for at foretage hurtige omdannelser såsom fusioner eller flytning af det registrerede hovedkontor. Derfor er der al mulig grund til, at Europa-Parlamentet har taget dette initiativ med henstillinger til Kommissionen om statutten for det europæiske private selskab.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Fru formand! Der er adskillige grunde til, at udarbejdelsen af en statut for det europæiske private selskab er et så vigtigt projekt med henblik på at fremme den økonomiske vækst i EU.

For det første er den økonomiske vækst målt som vækst i BNP næsten dobbelt så høj i USA som i EU. Sådan har det været i mange år. Desuden er den økonomiske vækst i landene i Sydøstasien adskillige gange større end i Unionen. For det andet findes der fortsat mange indre grænser på det indre marked med fri bevægelighed for kapital, varer og tjenester. For det tredje er udkastet til en statut for det europæiske private selskab rettet mod de små og mellemstore virksomheder, som er hovedhjørnestenen i økonomien i alle EU's medlemsstater. For det fjerde kan det europæiske private selskab være et meget nyttigt instrument til gennemførelse af Lissabon-strategien, hvor der lægges stor vægt på at fjerne hindringerne for udviklingen af en iværksætterkultur i Europa.

Disse grunde alene er tilstrækkelige til at retfærdiggøre udarbejdelsen af en statut for det europæiske private selskab. Det er imidlertid vigtigt ikke at gentage fejlene fra udarbejdelsen af statutten for det europæiske selskab. Markedet har nægtet at acceptere det europæiske selskab som selskabsform på trods af den langvarige og vanskelige proces med udarbejdelsen af denne statut. Vi må derfor gøre en indsats for at sikre, at statutten for det europæiske private selskab indeholder færrest mulige henvisninger til de enkelte medlemsstaters nationale lovgivning, således at den bliver forholdsvis fleksibel og skaber sikkerhed for både ejere og kontrahenter.

  Achille Occhetto (PSE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Dette forslag til lovgivning om en statut for det europæiske private selskab er meget vigtigt. Det er rent faktisk af central betydning ikke blot at afskaffe grænserne for samhandel, men også at udvikle produktionsfaktoren på fællesskabsplan. I den forbindelse findes der utvivlsomt et behov for at skabe ensartede juridiske enheder for at komme ud over den nuværende juridiske usikkerhed.

Man må imidlertid ikke glemme, at en reform af virksomhedslovgivningen ud over at forsøge at gøre markederne gennemsigtige og at beskytte opsparerne også vil have direkte indvirkning på fremtiden for den europæiske sociale model. At give virksomhederne lov til at flytte, hvorhen de vil, for at drage fordel af det indre marked er et legitimt mål, men det skal nås ved at give vores arbejdstagere de samme grænseoverskridende rettigheder.

Det var tankegangen bag nogle af mine ændringsforslag, hvoraf nogle blev vedtaget, som sigtede mod at sikre de rettigheder til medbestemmelse, information og høring, som eksisterer på det tidspunkt, hvor en virksomhed bliver til et europæisk privat selskab. Vi taler her om en betydningsfuld justering, der betyder, at man vil være mere opmærksom på aspekterne vedrørende styrkelsen af det sociale Europa, hvor en af de grundlæggende bestanddele må være beskyttelse af arbejdstagerne.

Derfor støtter vi dette vigtige forslag, og vi takker hr. Lehne for hans arbejde. Vi vil også gerne påpege over for Kommissionen, at det at give virksomhederne lov til at flytte, hvorhen de vil, er et legitimt mål, men at det skal nås uden at kravene fra markedet går forud for kravene om social lighed.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke medlemmerne mange gange for deres kommentarer til dette vigtige emne. Væksten i de små virksomheder er af central betydning for den europæiske økonomis konkurrenceevne. Derfor er det nødvendigt at lette disse små virksomheders muligheder for at ekspandere. En gennemgang af den juridiske virksomhedsform for de virksomheder, der opererer på tværs af grænserne, kan være et vigtigt bidrag i denne henseende.

Jeg vil tage hr. Lehnes betænkning til efterretning. Eftersom den hører under traktatens artikel 192, er vi nødt til at gøre det hurtigt. Men selv om den ikke havde været udarbejdet i henhold til den artikel, ville jeg alligevel have behandlet den så hurtigt som muligt. Det kan jeg love Dem.

  Formanden. - Hr. Kommissær! Tak for Deres deltagelse i forhandlingen.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted kl 11.30 i dag.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Dominique Vlasto (PPE-DE). - (FR) Udarbejdelsen af en statut for det europæiske private selskab vinder genklang hos såvel medlemsstaterne som erhvervslivet, og jeg vil gerne komplimentere ordføreren for den glimrende betænkning og de pragmatiske henstillinger, der anføres heri.

Jeg støtter i høj grad udarbejdelsen af en sådan statut, hvilket er begrundet i mindst to forhold. For det første vil vedtagelsen af statutten bidrage til at fjerne en af forhindringerne for små og mellemstore virksomheders bevægelighed. Iværksættere tøver alt for ofte med at tage nye initiativer på grund af manglende indsigt i de retlige rammer, i særdeleshed når de etablerer sig i en anden medlemsstat.

For det andet bliver det med statutten muligt at styrke den retlige gennemsigtighed og dermed styrke de økonomiske aktørers tillid. Tillid er helt afgørende i kommercielle relationer og forudsætningen for en blomstrende økonomi.

Jeg støtter således hr. Lehnes betænkning, dog med en enkelt undtagelse, nemlig henstilling 7. Indføjelse af strafbare handlinger i det private selskabs vedtægter ville kræve ændring af traktatens afsnit VI og unødigt komplicere gennemførelsen af statutten i national ret.

Bestemmelsen er således efter min opfattelse i modstrid med de mål, der forfølges med statutten for det europæiske private selskab, nemlig bedre lovgivning og lettelse af de administrative byrder for de europæiske iværksættere.

4. Aftalen om offentlige indkøb (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Daniel Varela Suanzes-Carpegna for Udvalget om International Handel til Kommissionen om genforhandling af aftalen om offentlige indkøb (GPA) (O-0128/2006 - B6-0450/2006).

  Daniel Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE), spørger. - (ES) Fru formand! Hr. kommissær, mine damer og herrer, vores mundtlige forespørgsel om genforhandlingen af aftalen om offentlige indkøb, som udløber til marts, skyldes, at vi befinder os på et afgørende tidspunkt. Når vi desuden tager hensyn til nævnte aftales betydning og gyldighedsperiode, som bliver på 10 eller 12 år, var det nødvendigt at rejse sagen over for Kommissionen her i Parlamentet.

Markedet for offentlige indkøb får stadig større betydning i verden på grund af dets omfang, der kan nå op på 25 % af det globale BNP, og også fordi det for EU er en komparativ fordel, for inden for dette område kan vi på nuværende tidspunkt være konkurrencedygtige, sammenlignet med den konkurrence, vi udsættes for fra andre lande inden for andre sektorer, f.eks. landbruget og industrien. Hvis vi derfor ønsker at tilpasse os til globaliseringen, er det vigtigt at udvikle de sektorer, hvor EU kan være internationalt konkurrencedygtigt, og på denne måde skabe nogle retfærdige og gunstige betingelser for de europæiske virksomheder.

Disse markeder er i de fleste lande begrænset til nationale virksomheder, hvilket udgør en af de vigtigste ikketoldmæssige hindringer for den internationale handel. Der er to forhold, jeg gerne særligt vil fremhæve i forbindelse med genforhandlingen. For det første er der aftalens geografiske udvidelse med indtræden af vigtigste aktører som Kina eller udviklingslandene, og for det andet er der behovet for at sikre, at der findes retfærdige, afvejede og gensidige betingelser for virksomhederne i de forskellige lande.

Hvad angår det første punkt, er denne aftale om offentlige indkøb mere værd, jo større et geografisk område den dækker. Parlamentet vil derfor gerne vide, om der er nye lande, der ønsker at tiltræde aftalen på kort sigt, og i særdeleshed om vi kan forvente væsentlige forpligtelser fra Kina, for så vidt angår åbningen af dets offentlige markeder. Vi må ikke glemme, at Kina forpligtede sig til at åbne sit marked for offentlige indkøb - som i stort omfang fortsat er lukket eller pålagt krav, der er uacceptable for de europæiske virksomheder - og til i 2008 at indlede forhandlinger om tiltrædelse af aftalen om offentlige indkøb efter landets indtræden i Verdenshandelsorganisationen.

For det andet bør vi med hensyn til retfærdige og gensidige betingelser huske på, at de offentlige markeder i EU er meget åbne over for international konkurrence. Dette har betydelige fordele for de offentlige foretagender, som indgår aftaler, eftersom denne åbning for dem betyder en bedre valgmulighed og hermed en bedre mulighed for at finde varer og tjenesteydelser af en bedre kvalitet til en lavere pris. Men på den anden side må vi heller ikke glemme, at de europæiske virksomheder kan blive ramt i de tilfælde, hvor deres udenlandske konkurrenter bliver foretrukket.

Den vej, som EU skal følge i sin handelspolitik, er en større åbning af de internationale markeder i alle henseender. Løsningen er derfor ikke at lukke de offentlige markeder for udenlandske virksomheder. Det er netop derfor, at vi har en legitim ret til at bede om, at vores virksomheder får samme adgangsbetingelser til de offentlige markeder hos vores vigtigste samhandelspartnere, hvis virksomheder allerede har adgang til vores offentlige markeder. Dette er imidlertid ikke tilfældet i dag, idet de forpligtelser, som vores samhandelspartnere har påtaget sig, er meget begrænsede i forhold til EU's.

Kommissær Mandelson har også nævnt denne ubalance i sin meddelelse om et konkurrencedygtigt Europa i en globaliseret økonomi. I meddelelsen foreslår han muligheden for at indføre konkrete begrænsninger i adgangen til visse dele af de offentlige markeder i EU med det formål, at vores samhandelspartnere tilbyder en gensidig åbning af deres markeder.

Når dette er sagt, mener jeg, at det er belejligt - og derfor mere end passende - på vegne af Udvalget om International Handel at forelægge denne mundtlige forespørgsel for Kommissionen, så den kan forklare os, hvad der er dens strategi i forbindelse med genforhandlingen af aftalen, hvor vi - og det vil jeg gerne understrege - befinder os på et afgørende tidspunkt på grund af behovet for at nå en aftale i de kommende uger.

Hvordan vil Kommissionen forsvare de europæiske virksomheders interesser på markederne inden for de sektorer, hvor vi er særdeles konkurrencedygtige, f.eks. transport, energi eller offentlige arbejder, inden for rammerne af målet om at fortsætte vejen frem mod en større åbning af handelen, og ikke omvendt? I samme forbindelse vil jeg også gerne spørge, hvordan vi kan håndtere de europæiske SMV'ers situation, der allerede er ugunstig sammenlignet med de store virksomheder, i forhold til den situation, som andre SMV'er i andre lande befinder sig i, og hvis regeringer reserverer en vis del af deres offentlige indkøb til dem, sådan som det f.eks. er tilfældet i USA.

På grund af den manglende gensidighed, de europæiske SMV'ers ugunstige situation og den betydning, som disse har i forbindelse med de vigtigste mål i Lissabon-strategien, anmoder vi Kommissionen om, at den kræver, at de andre forhandlingspartnere skal give afkald på deres egne undtagelser, eller, hvis det ikke er muligt, at de accepterer, at vi gennemfører en undtagelse af samme type til fordel for de europæiske SMV'er. Vi har under alle omstændigheder brug for denne slags gensidige ordninger, eftersom de europæiske virksomheder i dag er dårligt stillet.

Jeg anmoder derfor Kommissionen om, at den informerer os om status for disse forhandlinger, især i forbindelse med de punkter, jeg har fremhævet, og dem, der henvises til i teksten i vores forespørgsel. Derudover beder jeg Kommissionen om at notere sig den bekymring, som Europa-Parlamentet har givet udtryk for, og om, at den tager højde herfor i sine forhandlinger i Genève.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Spørgsmålet om genforhandlingen af WTO-aftalen om offentlige indkøb, kendt under betegnelsen GPA, er vigtig for Europa, eftersom den bør give vores virksomheder flere muligheder uden for Fællesskabet fremover. I december nåede parterne bag GPA efter mange års langvarige og vanskelige forhandlinger til enighed om en foreløbig aftale om en ny revideret tekst. Jeg anser dette for et vigtigt resultat i den nuværende sammenhæng med Doha-runden. Den viser, at der fortsat er politisk vilje til at nå frem til en forståelse om disse følsomme spørgsmål.

Den nye tekst skaber større klarhed og gennemsigtighed og giver en bedre garanti for ligebehandling i indkøbsprocedurerne. Den omfatter for første gang bestemmelser vedrørende elektroniske indkøb.

Det Europæiske Fællesskab spillede en vigtig rolle under forhandlingerne. Den nuværende aftale er ikke afbalanceret, hverken med hensyn til proceduremæssige garantier eller dækningsområde. Vores hovedmålsætning var at udfylde hullerne og fjerne tvetydigheder.

Vi ønskede at opnå bedre juridiske garantier for vores leverandører svarende til dem, der tilbydes under for ordning for hjemmemarkeder. Samtidig forsøgte vi at gøre den nye aftale mere attraktiv for udviklingslandene gennem nye specifikke foranstaltninger. Den endelige aftale om denne nye tekst er betinget af et vellykket resultat af de igangværende forhandlinger om markedsadgang. Også her er vi nødt til at rykke balancen til Fællesskabets fordel. Derfor skal den dækning, som vores partnere tilbyder i øjeblikket, udvides til at dække det niveau, som Fællesskabet har tilbudt, og den skal gøres mere ensartet.

Vi ønsker alle, at vores virksomheder skal have bedre adgang til markederne for offentlige indkøb i andre lande. I sine konklusioner om Kommissionens meddelelse "Det globale Europa - I konkurrencen på verdensmarkedet" understregede Rådet, at vi skal opnå yderligere forbedringer af markedsadgangen i forhold til vores vigtigste handelspartnere, navnlig i forbindelse med offentlige indkøb.

Fællesskabet har indgivet en omfattende anmodning og et tilbud, som vil give de øvrige GPA-parter alle nødvendige incitamenter til at tilbyde betydelige yderligere muligheder for offentlige indkøb. Hvis det ikke lykkes os at opnå bred tilslutning hos de øvrige GPA-parter, overvejer vi at træffe de nødvendige foranstaltninger for at tilpasse Fællesskabets forpligtelser i den nye GPA i overensstemmelse hermed.

Hvis EU ikke opnår bedre adgang til markederne for offentlige indkøb i tredjelande, overvejer kommissær Mandelson og jeg et markedsåbningsinstrument, der kan forbedre EU's adgang.

Situationen for vores SMV'er fortjener særlig opmærksomhed. De vil få særlig nytte af den nye tekst gennem indførelsen af regler om elektronisk indkøb, og hvis forhandlingerne lykkes, vil nogle parter også sænke tærsklerne. Men lad mig erindre Dem om, at aftalen drejer sig om temmelig store indkøbsaftaler, som navnlig varetages af store virksomheder. SMV'er har bestemt en vigtig rolle at spille, men især som underleverandører. Derfor har vi bedt de af vores GPA-partnere, der i øjeblikket har særlige undtagelsesbestemmelser for deres hjemlige SMV'er, om at opgive disse.

Med hensyn til udsigten til at udvide aftalens geografiske dækningsområde er otte WTO-medlemmer på vej til at tiltræde den. Blandt disse er Jordan længst fremme. Kina har antydet, at man vil indlede tiltrædelsesforhandlinger i december, og efter mit besøg i landet sidste år er vi allerede i gang med at forberede denne vigtige tiltrædelse. Som allerede nævnt har Fællesskabet presset på for at opnå bedre betingelser for særbehandling og forskelsbehandling for udviklingslande. Jeg mener, at vi har opnået et godt resultat med skræddersyede nye regler, hvor der tages højde for disse landes særlige behov.

Jeg har tillid til, at hvis det lykkes for os, vil denne nye aftale udgøre en milepæl for den internationale samhandel og skabe nye muligheder for vores virksomheder.

  Jean-Pierre Audy, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Indledningsvis vil jeg gerne komplimentere min gode kollega hr. Varela Suanzes-Carpegna og takke ham for på vegne af Udvalget om International Handel at have foranlediget denne mundtlige forespørgsel om de igangværende forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen vedrørende reglerne om offentlige indkøb. Der er behov for at sikre små og mellemstore virksomheder dispensation i flere henseender.

Det emne, vi drøfter i dag, er af afgørende betydning for vækst og beskæftigelse i Europa. WTO's regler om handelen med varer og tjenesteydelser omfatter ikke indkøb, som en stat foretager til eget brug, altså offentlige indkøb. Det er baggrunden for, at nogle lande ud over Marrakesh-aftalen fra april 1994 frivilligt har undertegnet et særligt bilag, som indeholder en aftale om offentlige indkøb. Alle store signatarstater - Canada, Korea, USA og Japan - med undtagelse af EU, har friholdt de markeder, de forbeholder deres små og mellemstore virksomheder. Denne ubalance er uacceptabel, og de således friholdte markeder er lige netop de markeder, der er interessante for vores små og mellemstore virksomheder, mens de små og mellemstore virksomheder i de pågældende lande har adgang til alle vores markeder for offentlige indkøb.

Vores små og mellemstore virksomheder er således underrepræsenteret, hvad angår offentlige indkøb, og vi bør iværksætte en bred debat om årsagerne til denne underrepræsentation. Der bør rådes bod på ubalancen ved at sikre, at små og mellemstore europæiske virksomheder opnår dispensation, hvad angår offentlige indkøb. En sådan konkurrenceforvridning er uacceptabel.

Det drejer sig ikke kun om disse forhandlinger, men set i et videre perspektiv om EU's vilje til at sikre små og mellemstore virksomheder de nødvendige gunstige betingelser og til at udnytte offentlige indkøb som en effektiv løftestang for vækst og beskæftigelse. Det drejer sig også om, at der inden for EU er behov for retssikkerhed, hvad angår forholdet mellem den globale retsorden, fællesskabsretten og de nationale retsregler. Det er ikke et spørgsmål om protektionisme, tværtimod. Det drejer sig om at øge udbuddet ved at sikre flere virksomheder i forhold til ordregiverne.

I dag er der på globalt plan tre store områder: Asien uden Japan, som er fattige lande med høj vækst, USA, som er et rigt land med høj vækst, og Europa, hvor vi har rige lande med lav vækst. Det bør give anledning til selvransagelse. Da vi regulerede det indre marked i forbindelse med vedtagelsen af direktivet om tjenesteydelser, opbyggede vi dette indre marked på grundlag af konkurrenceretten, og EU interesserede sig i høj grad for forbrugerne. Nu er det på tide at interessere sig for vores producenter. Den igangværende genforhandling af den multilaterale aftale om offentlige indkøb i WTO giver efter vores opfattelse en glimrende lejlighed til at handle og overveje de små og mellemstore virksomheders placering, hvad angår adgang til offentlige indkøb.

Vi bør tilføre det indre marked det aktiv, hr. kommissær, der ligger i en europæisk Small Business Act, som er funderet på den sociale markedsøkonomi. Debatten er sat i gang, og det glæder jeg mig over.

  Erika Mann, for PSE-Gruppen. - Fru formand! Det er en fornøjelse at se Dem i formandsstolen.

Det interessant og fascinerende ved denne forhandling er, at vi taler om en flersidet aftale af en ganske særlig art. Den er naturligvis en del af den multilaterale ramme, men eftersom den er flersidet, skaber den langt større fleksibilitet for de medlemsstater, der er med i aftalen.

I den forbindelse, og fordi den har 10 års jubilæum, kunne kommissæren måske fortælle os lidt mere om den: Hvordan den har fungeret tidligere, om han er tilfreds med den og mener, at det er et projekt, der er værd at genforhandle. Det er ikke en del af hans ansvarsområde, men mener han, at det også kan betale sig at genforhandle telekommunikationsaftalen, som også fylder 10 år i år?

Med hensyn til aftalen om offentlige indkøb - som hr. Audy nævnte - er vi meget bekymrede for SMV'erne, for vi ved af erfaring, at de helt klart har sværere ved at få adgang til de internationale markeder. Hvad vil Kommissionen gøre ved det ud over det, den har gjort hidtil?

Kina giver anledning til stor bekymring. Vi er glade for at have Kina som en del af den globale sammenhæng, men det lægger et stort pres på nogle virksomheder. Så når Kina bliver medlem af den flersidede aftale, hvilke sikkerhedsforanstaltninger vil kommissæren da indføre for at sikre europæiske virksomheders og arbejdstageres interesser? I hvilken udstrækning er dette projekt en del af det samlede Europa? Hvor meget hænger den sammen med Kommissionens nye metode, hvor man accepterer forskellige bilaterale aftaler, og hvad vil blive en del af denne sammenhæng?

Med hensyn til forsyningspligtydelser, hvordan vil kommissæren da også her sikre, at de europæiske interesser kan sikres? Kan kommissæren fortælle os mere om det? Det kom han ikke ind på.

Endelig vil jeg høre, om kommissæren kan garantere, at Parlamentet vil blive holdt underrettet? Kan han love, at Udvalget om International Handel, som netop har valgt ny formand her til formiddag, også vil blive holdt underrettet?

  Ryszard Czarnecki, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Det er helt på sin plads, at Parlamentet behandler spørgsmålet om øget liberalisering af markederne for offentlige indkøb i dag, og det er efter min mening beklageligt, at den samme beslutsomhed manglede, da vi diskuterede liberaliseringen af tjenesteydelser på vores kontinent. Spørgsmålene vedrører i bund og grund det samme. Det er rigtigt at overveje at udvide det geografiske dækningsområde for GPA, og det er uheldigt, at vi ikke benyttede lejligheden til at uddybe vores marked for tjenesteydelser betydeligt for nogle få måneder siden.

Begge sager drejer sig om mere end blot foranstaltninger, der skal hjælpe de større europæiske selskaber med at drive virksomhed. Der lægges særlig vægt på at fremme de små og mellemstore virksomheders interesser. Jeg støtter aftaleforhandlinger, der vil give os mulighed for at deltage på det kinesiske marked for offentlige indkøb, men det er også vigtigt at huske på den anden parts muligheder for at deltage på det europæiske marked, som fru Mann netop var inde på. Der er to sider af denne sag i forhold til vores kinesiske partnere, og jeg mener, at vi også bør tage hensyn til de særlige udfordringer for det europæiske marked på dette område.

  Caroline Lucas, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Tillykke! Det er virkelig godt at se Dem i formandsstolen.

Kommissær McCreevy, jeg vil også gerne starte med at tale om, hvordan vi bedst kan støtte de små og mellemstore virksomheder. Det glæder mig, at det tilsyneladende er noget, som vi lægger vægt på på tværs af de forskellige politiske grupper i Parlamentet. Det er vi vist alle enige om.

Først vil jeg gerne have præciseret nogle bemærkninger fra den franske handelsminister, Christine Lagarde, som hun fremsatte i Parlamentets Udvalg om International Handel i sidste uge. Hun talte meget passioneret og rigtigt, mener jeg, om betydningen af at forsvare de små og mellemstore virksomheder i Europa. og alligevel har De, hr. kommissær, tilsyneladende et helt andet syn på SMV'ernes rolle, og hvordan man bedst kan støtte dem.

Det er vigtigt at sikre innovative små og mellemstore virksomheder bedre adgang til offentlige indkøbskontrakter. De tegner sig for 75 millioner arbejdspladser i Unionen og 50 % af Fællesskabets BNI, og de spiller en vital rolle for blomstrende lokale og regionale økonomier over hele EU.

Men det lader til, at Kommissionen frivilligt giver afkald på retten til at støtte sine SMV'er. Der er allerede fem lande - Canada, USA, Israel, Japan og Sydkorea - der vil indføre bestemmelser i deres lovgivning, som giver SMV'er forrang ved offentlige indkøb, og alligevel har EU underligt nok besluttet, at man ikke er interesseret i at gå i brechen for sine egne SMV'er.

Så hr. kommissær, kan De virkelig forsvare den holdning? At EU giver afkald på retten til at skabe lige betingelser, der vil give SMV'erne mulighed for at konkurrere med de store multinationale selskaber på lige vilkår, forekommer både usædvanligt og helt uacceptabelt. Vi burde da benytte genforhandlingen af GPA i Genève til at bryde de WTO-hindringer ned, som forhindrer medlemsstaterne i at gennemføre foranstaltninger vedrørende privilegeret adgang for SMV'er, hvis de måtte ønske dette. Vi burde også argumentere for undtagelser som led i den reviderede GPA for at give os mulighed for at indføre præferenceforanstaltninger, og ved at gøre dette ville vi blot genindføre ligebehandling for at hindre de store multinationale selskaber i at få alle fordelene.

Jeg beklager også i høj grad, at vi ikke har fået mulighed for en forudgående debat i Europa om, hvorvidt det overhovedet er hensigtsmæssigt at prøve at udvide de internationale samhandelsregler til at omfatte offentlige indkøb. Man vil sige, at offentlige indkøb ikke har meget om overhovedet noget med traditionelle spørgsmål om samhandel, told og kvoter at gøre, og at det er uacceptabelt at forhandle om disse spørgsmål inden for WTO, for jeg tror, at hvis offentlige indkøb på nationalt, lokalt og regionalt plan underkastes fælles, overordnede regler for, hvordan skatteydernes penge skal bruges, vil det ødelægge borgernes rimelige forventning om, at de bør have en vis demokratisk indflydelse på, hvordan deres penge skal bruges. Skatteydernes penge er grundlæggende noget andet end private midler og virksomhedernes midler, og borgerne har en berettiget forventning om, at de f.eks. skal have ret til at udøve lobbyvirksomhed for at lukke for udgifter til virksomheder, der drev virksomhed i Sydafrika, mens der var apartheid, eller udelukke virksomheder, der lader hånt om arbejdsmarkeds- eller miljølovgivning.

Jeg mener, at vi har en virkeligt vigtig rolle at spille i forsvaret for lokale indkøb og leverancer som et vigtigt instrument for lokal beskæftigelse og erhvervspolitik.

  Helmuth Markov, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Fru formand! Hjertelig tillykke med Deres valg. Hr. kommissær, aftalen om offentlige indkøb har hidtil kun været gældende for OECD-landene, og deres udgifter til offentlige kontrakter om varer, tjenester og anlægsarbejder udgør mellem 10 % og 25 % af deres BNP.

Kina overvejer nu muligheden af at slutte sig til dem. De genoptagne forhandlinger, som er i gang i øjeblikket, sigter overordnet set på at udvide aftalens dækningsområde, og det vil naturligvis gøre den langt mere betydningsfuld i forbindelse med den internationale samhandel med varer og tjenester.

I forbindelse med revisionsprocessen skal Kommissionen bestemt forsøge at skabe øget gennemsigtighed og bekæmpe korruption i forbindelse med offentlige indkøb på internationalt plan, de påtrængende miljømæssige udfordringer betyder, at den miljømæssige bæredygtighed inden for den offentlige sektor skal prioriteres højt, og som jeg forstår det, betyder det, at der er behov for regulering. Det skal f.eks. være lovligt og legitimt, at staten, når den indgår aftaler, prioriterer miljøvenlige varer og tjenester, selv om de er marginalt dyrere.

Et vigtigt spørgsmål er, hvordan vi forholder os over for udviklingslandene. Vi skal sikre, at offentlige indkøb, ligesom de øvrige Singapore-spørgsmål, behandles helt uafhængigt af den igangværende forhandlingsrunde under Doha-udviklingsdagsordenen, og udviklingslandene udtrykte et meget tydeligt ønske om dette i Cancún.

Det dokument, vi taler om - det, der skal genforhandles - kan rent faktisk kun gælde for partnere med sammenlignelig styrke, og derfor ser jeg visse problemer med tanken om ikkediskrimination eller gensidighed, som for mig at se endnu en gang betyder, at højt industrialiserede lande og udviklingslande behandles fuldstændig ens, og det fungerer ikke.

De foreslåede bestemmelser vedrørende udviklingslande, herunder en overgangsperiode på tre år - eller fem for de mindst udviklede - er helt utilstrækkelige, hvis de skal overtales til at underskrive aftalen. En af de beklagelige følger af dette er, at mange af disse lande vil styre klar af denne aftale, hvilket jeg i princippet anser for en skændsel, når dette skal behandles multilateralt.

  Graham Booth, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! Vores forhandling om denne mundtlige forespørgsel er selve sindbilledet på, hvad der er galt med EU. For det første skal vi forhandle med WTO gennem én mand, som repræsenterer ikke mindre end 27 nationer. Han har ikke noget folkeligt mandat og i lyset af hans meritter inden for britisk politik ville han ikke være blevet valgt til at styre en byfest. Jeg ønsker ikke, at en EU-repræsentant skal tale for mit land i WTO. Jeg vil have en repræsentant for Hendes Majestæts regering, som ikke bare kender mit land, men også holder af det.

Så er der hele spørgsmålet om konkurrence ved licitationer. Kina blev nævnt som en potentiel udbyder i den mundtlige forespørgsel og kan meget vel være yderst konkurrencedygtig. Selv om jeg fordømmer undertrykkelsen af individuelle frihedsrettigheder i Kina, ved kineserne et par ting om at køre en succesfuld økonomi. Regeringen bruger kun omkring 20 % af BNP, mens dette tal i euroområdet lå på 47,5 % i 2005. I Kina kører erhvervslivet med kun let indgriben fra lovgiverne. I EU er vi i gang med at regulere os ihjel.

I 2005 lovede hr. Blair, at det britiske formandskab ville begrænse bureaukratiet. Det gjorde man overhovedet ikke. Hvor mange tusind sider føjede man ikke til bjerget af lovgivning? Mit land blev narret med i EU i 1973 med løfter om, at det kun var et frihandelsområde. Det er, som det burde være: intet Parlament, ingen Kommission, ingen direktiver. I stedet er det blevet et bureaukratisk uhyre, der ødelægger vores økonomi.

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Der er allerede indgået en midlertidig aftale om ændringen af aftalen om offentlige indkøb, mens man afventer den endelig aftale.

Jeg respekterer, at det er nødvendigt med hemmelige forhandlinger, men mener De ikke, hr. kommissær, at De underrettede Europa-Parlamentet for sent om EU's prioriteter, krav og tilbud i forbindelse med genforhandlingen af denne vigtige aftale?

Jeg mener, at EU's grundlæggende forhandlingsprincip bør være gensidighed og opnåelsen af et resultat, hvor der er balance mellem handelspartnerne. Det afbalancerede resultat bør ikke være teoretiske forpligtelser mellem handelspartnerne på de andre partneres vegne. Det bør vurderes ud fra de reelle muligheder for at udnytte den mængde udbud, der skal offentliggøres som grænseoverskridende udbud. Har Kommissionen gennemført undersøgelser om europæiske virksomheders faktiske adgang til de andre landes markeder siden den nuværende aftales ikrafttræden? USA, Canada, Sydkorea og Japan - der er parter i aftalen - har allerede sørget for, at små og mellemstore virksomheder har privilegeret adgang til markedet for offentlige kontrakter. Paradoksalt nok har EU ikke gjort det samme.

Jeg mener, at EU bør kræve, at små og mellemstore virksomheder skal undtages fra anvendelsesområdet for aftalen om offentlige kontrakter. Det er et rimeligt krav, især fordi vores samarbejdspartnere allerede har gennemført det.

De små og mellemstore virksomheder er et grundlæggende element i europæisk økonomi. En vigtig kilde til udvikling og beskæftigelse, som det også blev fremhævet af hr. Varela, ordføreren og hr. Audy. De bidrager til den økonomiske og sociale samhørighed. Vi har pligt til at tage initiativer, som sikrer deres dynamiske rolle.

  David Martin (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne ønske Dem tillykke med Deres udnævnelse.

Jeg vil ikke tale om SMV'er, for det har mange af mine kolleger allerede gjort, men jeg vil gerne understrege og erklære mig enig i, at dette er et kolossalt vigtigt spørgsmål.

Offentlige indkøb tegner sig for 20 % af BNP i udviklingslandene og omkring 15 % af BNP i udviklede lande. Jeg føler, at jeg har et Janus-ansigt i denne sag, for intuitivt går jeg ind for at åbne de offentlige indkøb for konkurrence. Dette burde i teorien reducere de offentlige udgifter og skabe større åbenhed inden for offentlige indkøb og derfor begrænse korruptionen. Dette bør skabe fordele for både de udviklede lande og udviklingslandene, og i udviklingslandene vil det frigøre ressourcer til sundhed og uddannelse. Men hvis man kigger på listen over de lande, der har underskrevet GPA, er der ikke et eneste afrikansk land blandt de 36. Det er klart, at de afrikanske lande og andre mindre udviklede lande føler, at omkostningerne er større end fordelene ved at underskrive denne aftale.

Jeg vil spørge Kommissionen, hvordan den planlægger at støtte først og fremmest de afrikanske og ligeledes andre mindre udviklede lande for at give dem mulighed for at konkurrere på det europæiske marked og de andre udviklede markeder på lige fod, og hvilken bistand de kan få til at udvikle deres eget erhvervsliv, således at de kan klare konkurrencen i deres eget land, hvis de accepterer at åbne markedet for offentlige indkøb.

Fru Lucas antydede det på en lidt anden måde, men jeg er også bekymret for, hvordan man vil tage hensyn til ikkehandelsrelaterede spørgsmål i GPA og ved anvendelsen af GPA, hvordan man vil tage hensyn til spørgsmål som miljø, menneskerettigheder og arbejdsmarkedsrettigheder. Jeg er enig med fru Lucas i, at der er tale om offentlige midler, og at hvis vi blot får GPA uden betingelser, er der fare for, at arbejdsmarkeds- og miljøstandarderne kan blive presset nedad. På den ene side kan jeg se fordelene ved at åbne de offentlige indkøb, men der findes mange risici, og jeg håber, at Kommissionen vil undersøge disse spørgsmål.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske Dem igen og sige tak til kommissæren.

I Storbritannien udelukkes SMV'erne på uretfærdig vis fra offentlige indkøb som følge af velmenende krav om f.eks. virksomhedernes sociale ansvar og miljøstandarder; ofte et krav om tre år med reviderede regnskaber, hvilket mange mindre virksomheder ikke kan opfylde; manglende konkurrence ved udbudene; sammenlægning af kontrakter, så de bliver for store for SMV'erne og favoriserer store virksomheder; samt fortrolighed og manglende åbenhed.

Vi ved, at EU-direktiverne indeholder krav om åbenhed og konkurrence inden for udbudene, men de fleste kontrakter, som SMV'erne byder på, ligger ret ofte under tærsklen. Så når man taler med SMV'er og spørger dem, hvad de ønsker, svarer de mindre bureaukrati og papirarbejde. De ønsker, at myndighederne undgår det generelle krav om certificering. De ønsker, at kontrakterne annonceres på websteder som "supply2.gov", og de ønsker også, at kontrakterne ikke kombineres. Men vi må erkende, at ministerierne ikke er kommercielle organisationer og ofte ønsker at undgå det ekstra arbejde ved flere forskellige udbud, så derfor må vi tilbyde incitamenter til regeringerne og de lokale myndigheder.

I USA har man indført nogle mål for at undersøge, hvorvidt man virkelig har eller ikke har retfærdig konkurrence. SMV'er kræver ikke kvoter, men de har brug for en måling af resultaterne for at se, hvorvidt der hersker fri konkurrence. I USA har man også rådgivere for små SMV'er, der hjælper det offentlige med at sikre SMV'erne lige adgang. Disse krav - benchmarks og konkurrenceadvokater - vil formentlig ikke være tilladt i henhold til WTO-aftalen, og jeg forstår begrundelsen, men den hindrer uforvarende foranstaltninger, der sikrer retfærdig konkurrence.

WTO-aftalen er faktisk hovedsagelig positiv, fordi den er anti-protektionistisk, men den forhindrer foranstaltninger, der er nødvendige for at hjælpe de små virksomheder. Så mens nogle medlemsstater ønsker at trække sig ud, frygter andre med rette, at dette vil forøge protektionismen. Lad os derfor opfordre Kommissionen til at lede efter et kompromis, hvor man sikres muligheden for at vælge fra, men hvor der samtidig udformes en ny aftale for at give mulighed for SMV-venlige foranstaltninger og for at udvide de anti-protektionistiske foranstaltninger betydeligt. Hvis vi tillader SMV-venlige foranstaltninger, vil aftalen fjerne USA's begrundelser for at holde sig udenfor, som landet har benyttet til at holde fast i loven om at købe amerikansk. Det vil også hjælpe de britiske og europæiske SMV'er til at kunne konkurrere på globalt plan.

  Margrietus van den Berg (PSE). - (NL) Hr. formand! En aftale om offentlige indkøb kan betyde øget gennemsigtighed og dermed mindre korruption. Det kan betyde fair priser, hvilket ikke er uvæsentligt, da der her er tale om offentlige indkøb for skatteydernes penge. Men lad os så også åbne mulighed for at fastsætte sociale og økologiske kriterier i forbindelse med udbuddene. Disse fordele ville også i høj grad kunne komme udviklingslandene til gavn. Det er bestemt ikke udelukket, at disse lande på et tidspunkt kan indgå som parter i den internationale aftale om offentlige indkøb. Kommissionen bør imidlertid tilskynde til, at landene først på nationalt eller regionalt plan kan gennemføre denne tilgang - og det samme gælder fair konkurrenceregler - helt på linje med, hvad vi gjorde i Europa. Den er ikke forpligtet til omgående at give adgang for hele verden og omfattende monopoler. Det vil så være op til udviklingslandene at bestemme, hvornår de føler sig parate i udviklingsmæssig henseende. Overalt i verden er det i øvrigt alment gældende, at der under ingen omstændigheder må være tale om tvungne storstilede offentlige indkøb, hvorved små og mellemstore virksomheder sættes ud af spillet. Desværre har jeg selv set et eksempel herpå i Amsterdam. Det drejede sig om en af byens togstationer, hvor sikkerhedstjenesten blev udbudt i licitation. Den virksomhed, som tidligere havde haft ansvaret for sikkerheden på stationen, og som havde løst opgaven på yderst tilfredsstillende vis, var en lille virksomhed. I forbindelse med udbuddet viste det sig imidlertid, at den pågældende virksomhed var for lille til at kunne deltage i konkurrencen om den samlede opgave, som omfattede en række stationer, og dermed blev virksomheden sat ud af spillet.

Jeg er sikker på, at mine kolleger er stødt på lignende eksempler. Derfor spørger vi Kommissionen, hvordan man sikrer små og mellemstore virksomheder bedre adgang til opgaver, som udbydes i licitation.

Endelig er tvungen åbning af national offentlig eller halvoffentlig forsyningsvirksomhed for store udenlandske udbydere af det onde. Ethvert land har ret til offentligt at fastlægge, hvad det ønsker at bevare i den offentlige sektor. Det drejer sig om basisforsyninger eksempelvis inden for områder som undervisning og vandforsyning, der udgør samfundets kerneområder, og som man ikke bør røre ved.

  Andreas Schwab (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, kommissær McCreevy, mine damer og herrer! Fordi det spørgsmål, som blev taget op af Udvalget om International Handel om problemet med offentlige indkøb på WTO-plan, påvirker EU's indre marked direkte, bør vi efter min mening se nærmere på det. Naturligvis drejer det sig på den ene side om WTO-aftalen her, men på den anden side skal vi også være klar over, at disse internationale traktater - for sådan er det med globaliseringen - har direkte indvirkning på EU's indre marked.

Hr. Kamall påpegede, at man selv nu skal overholde bestemte kvoter i en række WTO-medlemsstater, USA er en af dem, ved tildelingen af nationale kontrakter til små og mellemstore virksomheder, hvilket i sidste ende ikke betyder andet, end at dækningsområdet for WTO's bestemmelser for offentlige indkøb begrænses. Jeg vil gerne se en konsekvensvurdering, der viser, om dette har langsigtede fordele for små og mellemstore virksomheder; at det under alle omstændigheder ikke er sikkert.

Så længe vi ikke ved det helt sikkert, behøver vi ikke bekymre os om indskrænkningen af dækningsområdet, for det forholder sig naturligvis sådan, at små og mellemstore virksomheder lever af markeder, der er så gennemsigtige som mulig, og som de har lettest ved at få adgang til, og hvis WTO-medlemsstaterne reducerer dækningsområdet med 25 %, ved jeg ikke, om de små og mellemstore virksomheder rent faktisk vil have fordel af dette.

Det vil bestemt være umagen værd - og det er også med det i tankerne, at jeg støtter dette spørgsmål - hvis Kommissionen kunne undersøge dette nøje og vise os, hvorvidt dette har positive konsekvenser for de små og mellemstore virksomheder.

I Rådet - desværre er der ingen repræsentanter til stede - skal man naturligvis finde en balance mellem dem, der går ind for en fremgangsmåde i stil med USA's, og dem, der ønsker præcis det modsatte, dvs. en reduktion af kvoterne for at skabe fri og åben markedsadgang over hele WTO, så de små og mellemstore virksomheder får en chance overalt.

Derfor mener jeg, at det virkelige problem for de små og mellemstore virksomheder i denne forbindelse i langt højere grad er, at vi endnu ikke har fundet en løsning på problemet med underleverandører, for det er i den egenskab, at de små og mellemstore virksomheder ofte benyttes, og på den måde er de i stand til at skabe arbejdspladser og får en chance for at tjene penge, men de administreres i realiteten højere oppe, og det stiller dem ofte i en vanskelig situation med et ben i to lejre.

Det, som vi efter min mening burde gøre, er at være mere opmærksomme på dette problem, og derfor vil det glæde mig, hvis Kommissionen ville overveje dette og holde os underrettet om, hvad der foregår. Den skal med andre ord begynde at beskæftige sig med det problem, som spørgsmålet drejer sig om, og så kan vi stille præcise krav til kommissæren.

  Stefano Zappalà (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne lykønske hr. Varela Suanzes-Carpegna og takke ham, fordi han har stillet dette spørgsmål, som giver os mulighed for at beskæftige os med denne sag. Jeg var Parlamentets ordfører vedrørende reformen af kontrakter, leverancer og tjenesteydelser i forbindelse med direktiv 17 og 18.

Selv om der kun er meget lidt tid, er det efter min mening værd at påpege de væsentlige aspekter ved problemet. Som jeg har hørt nogle talere sige her til formiddag, har Parlamentet i høj grad fokuseret på direktiv 18 eller det overordnede direktiv om kontrakter, om miljøspørgsmål, det ajourførte system for elektroniske kontrakter, det sociale og arbejdsmarkedsmæssige område og spørgsmålet om tærskler, og derfor mener jeg, at vi har en lovgivning, som uden tvivl er enestående, men som rent faktisk ikke vedrører emnet for formiddagens forhandling.

Dette spørgsmål er et helt andet: Der er en revision på vej af en international aftale, der stiller EU-landene - og dermed EU's virksomheder - ringere sammenlignet med andre. Hvad er problemet? I 1994 og i de følgende år planlagde man vidt forskellige typer af aktiviteter verden over gennem multilaterale aftaler. USA, Kina og andre lande nyder i virkeligheden godt af privilegier, som EU's virksomheder ikke har gavn af. Dette system er nu til revision, men metoderne til denne revision skal fastlægges, for, som mine kolleger og jeg selv skal huske på, har USA alene en årlig produktion på næsten 200 milliarder amerikanske dollars, et beløb, som rent faktisk forbliver inden for USA.

Sagen er, at mens alle og enhver kan komme til Europa og arbejde, kan vores små og mellemstore virksomheder ikke rejse ud og oprette virksomheder i resten af verden. GPA-aftalerne er bl.a. aftaler, der nægter europæiske virksomheder adgang til det internationale system.

Hvilke beslutninger kan vi derfor træffe i dag? Som jeg ser det, mener Kommissionen, at vi ved at afskaffe andres privilegier, igen kan konkurrere på lige fod. Det er ikke korrekt. Jeg mener, at vi i stedet må beskytte Europas små og mellemstore virksomheder ved at garantere dem de samme privilegier inden for EU og dermed over for EU, som små og mellemstore virksomheder fra USA og fra andre lande i verden nyder i dag.

Derfor er jeg ikke kun taknemmelig over for hr. Varela Suanzes-Carpegna, men jeg mener også, at det argument, som Frankrig fremfører i Rådet i øjeblikket, bør fremmes og støttes i stedet for Kommissionens holdning.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle medlemmer for deres bemærkninger.

Jeg lægger stor vægt på offentlige indkøb. Korrekte, retfærdige og gennemsigtige procedurer er nødvendige ikke bare for virksomheder, der ønsker at byde på projekter, men også for myndighederne, som vil kunne spare sig selv og skatteyderne for store beløb, hvis de anvendte disse procedurer korrekt.

Det er vigtigt, at vi opnår løfter fra vores samhandelspartnere om, at de vil åbne deres markeder for bydende fra Europa. Vores virksomheder har noget at tilbyde. De er konkurrencedygtige, men for ofte får de ikke lov til eller bliver ikke inviteret til at byde.

SMV'erne nyder godt af offentlige indkøb. De har allerede en stor del af markedet, men jeg tror ikke, at indførelse af kvoter eller indførelse af præferencebehandling er svaret. Hvis vi gjorde det, ville vores samhandelspartnere gøre det samme, og resultatet ville være, at de europæiske virksomheder blev taberne. Jeg tror, at alle sider er bedst tjent med åbne markeder. Vores SMV'er er dynamiske og stærke. De vil også få gavn af det.

Fru Mann bad om at blive holdt orienteret. Jeg vil bede mine tjenestemænd holde hendes udvalg nøje underrettet. De vil deltage i udvalgets møder og besvare Deres spørgsmål om de nærmere detaljer i forhandlingerne.

Forskellige medlemmer henviste til særlige ordninger for SMV'er, og at dette skulle udgøre en del af vores forhandlingsposition. Som sagt er jeg ikke enig. Jeg er enig i meget af det, hr. Kamall sagde, og hans bemærkning om, at medlemsstaterne selv kunne gøre meget for at bistå deres SMV'er i forbindelse med offentlige indkøb uden at overtræde nogen som helst regler. Hvis de frakoblede nogle af deres kontrakter og skar meget af bureaukratiet væk, ville det gavne SMV'erne kolossalt og ville ikke kræve indførelse af kvoter. Jeg er så uenig i konklusionen fra nogle sider om, at det er bedre for SMV'erne at indføre kvoter.

Hr. Kamall var også inde på, at USA har en lov for mindre virksomheder og et agentur, der tager sig af disse spørgsmål. Men tallene viser, at både med hensyn til antal og mængder, får SMV'erne i Europa en langt højere procentdel af kontrakterne end i USA. Det burde være af interesse for nogen.

Derfor siger jeg - og man har ret til at være uenig med mig her - at offentlige indkøb drejer sig om konkurrence: de bedste varer og tjenester for den laveste pris. Det betyder, at man får noget for pengene. Dette understreges ved at reservere dele af markedet. Vi diskuterede også SMV'er ved en forhandling tidligere i dag. Medlemmerne sagde, at SMV'erne har brug for muligheder. Jeg er helt enig. Men protektionisme er ikke svaret. Men vi skal naturligvis ikke være naive: Vi forventer også, at vores samhandelspartnere åbner deres markeder.

  Formanden. - Vi udsætter mødet og genoptager det kl. 11.00 med det højtidelige møde, hvor vi byder den bulgarske præsident velkommen.

(Mødet udsat kl. 10.25 og genoptaget kl. 11.00)

FORSÆDE: Hans-Gert POETTERING
Formand

5. Højtideligt møde - Bulgarien

  Formanden. - Præsident Parvanov!

(BG) Господин Президент, топло Ви приветствам в Европейския парламент!

(DE) Det er mig en stor ære at kunne byde Dem velkommen til Europa-Parlamentet. Selv om det ikke er første gang, De har besøgt Parlamentet, er det første gang, De har gjort det som præsident for en ny medlemsstat, og det er i den egenskab, jeg byder Dem velkommen til vores europæiske familie.

På vegne af borgerne i EU, som vi her i Parlamentet repræsenterer, vil jeg gerne endnu en gang udtrykke min glæde over, at Deres land er blevet medlem af EU, og jeg vil også gerne fokusere på den historiske betydning af den udvidelse af EU, der fandt sted den 1. januar i år. Det tog mere end 60 år, før Deres land vendte tilbage til et frit Europa, og før vores kontinent blev genforenet.

Bulgariens kultur er gammel, og landet ligger ved en korsvej mellem øst og vest. Man hævder, at dette er placeringen af den ældste stat i Europa, som blev grundlagt af Zar Asparuch in 1681. Bulgarien er Orpheus' og Eurydices hjemland, hjemsted for thrakerne og for Dionyseus, men alligevel udtrykkes der så stor længsel efter Europa af Elias Canetti, vinderen af Nobelprisen i litteratur, som blev født i Rustchuk i Bulgarien, og som skrev: "resten af verden blev kaldt Europa, og når man rejste op ad Donau til Wien, sagde folk, at han var taget til Europa, for det var der, Europa begyndte".

Denne længsel efter Europa knyttes i bulgarernes hjerter sammen med den dybfølte bevidsthed om at have befundet sig i Europas hjerte siden tidernes morgen. Ved at fortælle historien om sin barndom søgte Canetti at fremskynde Europas genforening. Deres lands tiltrædelse symboliserer endnu en gang, hvad Europa i virkeligheden er, en konkret, daglig følelse af at have en fælles sjæl, den europæiske sjæl, der ikke kender nogen grænser, når den giver det europæiske projekt mening.

Deres land, præsident Parvanov, bringer en rig kulturel og intellektuel arv med sig, og bidrager dermed til den gensidige berigelse af EU og af Bulgarien. Deres land og frem for alt dets befolkning fortjener en særlig tak for den store indsats gennem de senere år og for viljen til at gennemføre reformer. De har gjort store fremskidt. De har gennemført mange reformer inden for et forholdsvis kort tidsrum. Disse fremskridt og triumfer fortjener at blive mindet i dag, men jeg vil gerne tilføje en ting: Nemlig at vi håber og er overbeviste om, at de reformer, der fortsat er behov for, vil blive gennemført med den samme beslutsomhed.

Hr. præsident, Europa-Parlamentet er stolt over og glæder sig over sine 18 nye bulgarske medlemmer. Jeg er også glad for at kunne byde den nye bulgarske kommissær velkommen. Vi ser også frem til at byde de medlemmer, som Deres land vælger ved det første valg til Europa-Parlamentet i maj, velkommen. Sammen med bulgarerne i Kommissionen og Rådet vil vores nye medlemmer arbejde på den fortsatte udvikling af vores europæiske hjem.

(BG) Добре дошли на България и българския народ в Европейския съюз!

  Георги Първанов, президент на Република България. (BG) Уважаеми господин Председател, уважаеми членове на Европейския парламент, дами и господа. От 1-ви януари 2007 г. България е част от Европейския съюз — може би най-амбициозният политически, икономически и културен проект в историята на човечеството. Като продължавам онова, което Вие любезно казахте, г-н Председател, искам ясно да кажа, че 1-ви януари 2007 г. е триумф на историческата справедливост.

Корените и предпоставките на това явление са във вековното развитие на българската духовност и държавност. По дух и самочувствие българите винаги са били европейци. Нашата култура действително е във фундамента на европейската цивилизация. И затова исторически оправдано е днес, чрез българското членство, в Европейския съюз да звучи езикът на светите братя Кирил и Методий, обявени за небесни съпокровители на Европа, което без съмнение ще обогати още повече културното многообразие на европейския континент.

Но ние, уважаеми членове на Европейския парламент, добре съзнаваме, че членството ни не е заради историческата традиция, а защото българските институции проведоха онези така необходими реформи във всички сфери. Осъществена беше една историческа трансформация на страната ни в демократична страна с функционираща и конкурентноспособна пазарна икономика, с работещо и ефективно законодателство. Успехът стана възможен и заради високата обществена подкрепа, заради съпричастността на гражданските структури. Успяхме, защото години наред следвахме и правехме европейска политика. Защото доказахме, че на нас, българите, може да се вярва. За мен е чест, че имам възможността да се обърна от високата трибуна на Европейския парламент още в първите седмици на нашето членство.

Използвам случая, за да благодаря на Европейския парламент за подкрепата, която оказваше на България в целия процес на присъединяване, за конструктивната критика и насърченията за продължаване на проевропейските реформи. Важността на тази подкрепа се определя от нарасналата роля на Европейския парламент, като пряк изразител на волята на почти половин милиардното население на обединена Европа.

Искам да поздравя, също така, г-н Пьотеринг за избирането му за председател на Европейския парламент, да поздравя българския и румънския комисар, както и 18-те български депутати и техните румънски колеги и да им пожелая ползотворна и успешна работа за общото ни благо.

Ние, уважаеми госпожи и господа, отдавна сме се отказали от патетичното отношение и от пропагандните свръх очаквания от членството ни в Европейския съюз. Съзнаваме, че заедно с несъмнените позитиви за икономиката ни, тя ще бъде изправена пред сериозни предизвикателства, особено с оглед на постигането на по-висока конкурентноспособност. Проблемите се засилват от това, че задълженията към Европейския съюз влизат в сила веднага, а ползите ще дойдат с повече или по-малко закъснение. И затова е много важно ние бързо да формираме и реализираме стратегия и политика на ускорено развитие с оглед успешно адаптиране на страната ни към европейската социално-икономическа среда.

Петото разширяване на Европейския съюз беше съпроводено с не малко реални опасения и измислени страхове, изкуствено насаждани понякога. Много от тях не се оправдаха. Масовите миграционни вълни, които някои предричаха, не се състояха. Очакванията за тежко напрежение в социалните системи се оказаха преувеличени. В този смисъл, за нас остава неразбираемо защо някои от държавите-членки не отвориха трудовите си пазари за българи, както направиха това за страните, присъединили се през 2004 г. Смятам, че от премахването на последните бариери пред моите сънародници ще спечели и Европейският съюз и европейската идея. От друга страна, аз очаквам младите българи, които потърсиха и получиха по-високо образование, част от тях и добра реализация навън, в Европейския съюз, да се завърнат работейки за по-големи западни инвеститори или започвайки свой бизнес.

Ние добре съзнаваме, че членството в Европейския съюз не е еднократен акт, че това е един продължителен процес. Един процес, които ще изисква от нас в следващите месеци и години допълнителни усилия, за да отговорим на препоръките на европейските институции. Да поемем допълнителни отговорности вследствие на членството ни. Необходими са усилия за да се впишем реално в европейския икономически и социален модел, за да издигнем жизнения стандарт на българина до този на водещите европейски страни и народи. Това действително, г-н Председател, означава безусловно продължаване на реформите, особено в съдебната система, за постигане на видими и необратими резултати в борбата с корупцията и престъпността, за прозрачно и ефективно усвояване на средствата от европейските фондове.

Ние сме амбицирани да постигнем, да покажем един солиден капацитет за поемане на задълженията, произтичащи от членството и от общите политики в различните сфери. Убеден съм, че разширяването на Европейския съюз е от взаимен интерес, както за новоприетите, така и за досегашните страни-членки.

Новите членове получават възможността да участват в определянето, във формирането на политиките и програмите на Европейския съюз, да ползват фондовете на общността. Но искам ясно да кажа, че ние влизаме в Европейския съюз, не за да бъдем консуматори, а с желанието, със стремежа да засилим реално Съюза със стабилните си макроикономически показатели, с динамичното си развитие в последните години, със способността ни да генерираме сигурност, особено за един труден, сложен регион какъвто е този на Балканите.

България влиза в Европейския съюз с намерението да играе активна роля в дебата по целия дневен ред на Съюза: по конституционния проект, по постигането на едно много ефективно взаимодействие между институциите, по финансирането, по провеждането на единна външна политика и политика на сигурност и отбрана.

Искам ясно да изразя подкрепата ни за инициативата на германското председателство и лично на канцлера, госпожа Ангела Меркел, за консултации, за своеобразна пътна карта по придвижването на конституционния проект. България влиза с амбицията да отстоява, уважаеми госпожи и господа, своя национален интерес — от културата до проблемите на енергийната сигурност. Но в същото време и със съзнанието, че можем и трябва да бъдем един солидарен член на Европейския съюз, че можем и ще правим своите необходими жертви и компромиси тогава, когато става дума за общия европейски интерес. България ще бъде стабилен, предсказуем, последователен член на Европейския съюз и това е мнението на всички български институции. Вярвам, че то достойно е представено от нашите депутати тук.

България влиза в Европейския съюз с най-добрите традиции на етно-религиозната си толерантност, утвърдени през десетилетията. Ние можем да предложим една солидна, работеща, аргументирана експертиза при вземането на европейските решения, засягащи проблематиката на Балканите. В тази връзка, искам още веднъж ясно да подчертая, че членството на България и Румъния в Европейския съюз е важен политически знак за необратимата европейска перспектива на Балканите. Това мотивира възможно най-силно народите и правителствата за запазването на трайния мир на Югоизточна Европа. Няма по-силна, по-убедителна мотивация от съхраняването на тази перспектива за народите от Западните Балкани. Затова България ще продължи да подкрепя нашите съседи, морално-политически и експертно, в техните усилия да изпълнят конкретните изисквания и критерии за членство, да решат предварително проблемите си, а не да ги „внасят", образно казано, в организацията на демократичните страни.

Трябва да развием европейската визия за Западните Балкани, залегнала в „Солунския дневен ред". И трябва да признаем, уважаеми госпожи и господа, че много от добрите идеи и проекти за Югоизточна Европа останаха само на книга. Време е да разберем, че има една особено важна инвестиция в мира и сигурността на региона, и това е развитието на инфраструктурата — на модерната, транспортна, комуникационна и енергийна инфраструктура. Това е най-късият път за преодоляването на икономическата и социалната му изостаналост и за пълноценното му интегриране. Решаването на този проблем не може да стане без привличането на инвестиции от страна на Европейския съюз, като естествен икономически партньор и притегателен център за страните от региона.

И затова не са необходими подаръци. Има работещи схеми за публично-частно партньорство, които ние неведнъж сме обосновавали, и чрез които бихме могли да деблокираме работата по европейските коридори №4, №8 или №10, добавената стойност на българското присъединяване към Европейския съюз, възможностите за укрепването на общата външна политика и политиката на сигурност, преди всичко с акцент върху Западните Балкани, Черноморския басейн и Кавказ. Региони, които са приоритетни и за външните отношения на Съюза. Нещо повече, тяхната стратегическа тежест в международните отношения обективно ще нараства.

Имаме готовност и желание да участваме активно със своите знания и опит в определянето и провеждането на политиката на Европейския съюз в тази част на Европа. Впрочем, България вече доказа способностите си да действа активно в провеждането на някои от основните акценти на тази политика — енергийната сигурност, по отношение на инфраструктурата, превенцията на тероризма, нелегалната миграция и екологията. В същото време, нашата обща визия следва да включва и конкретни мерки за подобряването на взаимодействието между Европейския съюз и Организацията за Черноморско икономическо сътрудничество.

Уважаеми госпожи и господа, България е готова да участва в дебата по общата енергийна сигурност на Европа. Ние ще имаме своята активна позиция, не само защото в енергийната сфера плащаме най-високата цена на присъединяването ни към Европейския съюз. Ние влизаме със самочувствието на страна, която е фактор на енергийната сигурност в региона, не само защото досега покривахме една не малка част - 45% - от енергийния дефицит на нашите съседи. Определено смятам, че документът на Европейската комисия от м. януари т.г. относно енергийната политика на Европа създава солидна основа за изработването на обща енергийна политика. Оценяваме високо приноса на германското председателство с ясно формулираните акценти за екологично съобразно снабдяване с енергия в рамките на Европейския съюз.

България, от своя страна, ще има своя принос, своя европейски принос, като възлов център на транзита на петрол и газ от Изтока към Запада, в търсенето и развитието на възобновяеми енергийни източници, с постиженията и възможностите в областта на изследванията за енергетиката.

Смятам за особено важни, уважаеми госпожи и господа, обоснованите в новите европейски документи изводи и намерения относно развитието на ядрената енергетика. Реших да говоря по-обстойно по този въпрос тук пред вас по няколко причини.

Първо, защото Европейският парламент е институцията, която е проявявала особено осезателно разбиране към енергийните проблеми в Югоизточна Европа, в частност към българските. И използвам случая да благодаря на комисията по външна политика, на г-н Джефри ван Орден, докладчик за България, на г-н Ари Ватанен, който инициира писмото до Европейската комисия, на всички депутати, които участваха активно, ангажирано в дискусиите по съдбата на малките реактори на АЕЦ „Козлодуй". За съжаление, за приемането на този текст не достигнаха 4-5 гласа.

Впрочем, струва си да си зададем въпроса какви са реалните последици от това, че 3-ти и 4-ти блок на нашата атомна централа бяха изведени от експлоатация. Регионът се изправи пред сериозна енергийна криза. Сега някои от страните изпитват остър недостиг, има страна с тежък режим на тока. Това, заедно с повишаването на цените, може да доведе до икономическа и политическа нестабилност на региона.

На второ място, трябва да призная, че бях провокиран от изказването на комисаря по енергийната политика за това, че 3-ти и 4-ти блок били спрени поради съмнения в тяхната безопасност. Нека да е ясно, уважаеми госпожи и господа, ние повече от всеки друг държим на изискването за безопасност на нашата ядрена централа. Това обяснява и факта, че затворихме първите два реактора на АЕЦ „Козлодуй" още на 31 декември 2002 г. Спрямо 3-ти и 4-ти блок, обаче, беше извършена мащабна модернизация, която приведе тези блокове в качествено ново състояние, различно от проектното.

Многобройните проекти на Световната асоциация на ядрените оператори, на Асоциацията на западноевропейските органи за ядрено регулиране, на групата по атомните въпроси на Съвета на Европейския съюз, на Международната агенция по атомна енергия доказаха, че не съществуват никакви технически причини, възпрепятстващи нормалната експлоатация, и доказаха високото ниво на безопасност съгласно международните стандарти.

Впрочем, на вниманието на всички европейски депутати ще бъде предложен материал, който съдържа основната част от тези изводи. И аз не възразявам, в един непредубеден дебат, да видим кои са контра аргументите, да видим на какви факти се базират съмненията. Нещо повече, искам ясно да кажа, че ако нашите партньори от Европейския съюз счетат за необходимо, България би приела една нова партньорска проверка на блокове 3 и 4 на атомната ни електроцентрала, която да се извърши със съдействието на всички гореспоменати органи, имащи отношение към ядрената енергетика. Разбира се, при ясно определяне на мандата на една такава проверка.

Ние, уважаеми членове на Европейския парламент, стриктно се придържаме към утвърдения принцип в международните отношения, че договорите трябва да се спазват. И България коректно изпълни своите ангажименти. Ако има воля сега да се оцени сложната ситуация и в региона, заплахите за отделните страни, в това число и за България, решение може да се намери в рамките на Договора за присъединяване, като се позовем на член 36. Защото, докато вземаме солидарни решения за бъдещето на европейската ни енергийна сигурност, нека помислим и за нейното настояще.

Уважаеми г-н Председател, госпожи и господа, накрая бих желал да засегна един важен и болезнен въпрос, както за българите, така и, вярвам, за всички вас — въпроса за съдбата на осъдените в Либия медици. Защитата на техните права се превърна в кауза не само за българското общество, но и за международната демократична общност. В това отношение за нас е от особена важност, че броени дни след приемането на България в Европейския съюз получихме пълна подкрепа и солидарност от страна на Европейския парламент. Благодарим за тази солидарност и разчитаме, че тя ще се запази и ще допринесе за бързото и справедливо решение на този проблем. Оценяваме в не по-малка степен и съчувствието, което европейските институции и страните-членки проявяват към засегнатите деца от трагедията и техните семейства.

(Аплодисменти)

Необходими са по-активни действия, повече усилия и по плана за действие и по осъществяването целите на международния фонд за Бенгази. Впрочем, искам да кажа, че намирам участието на големите петролни фирми, които имат своя добър бизнес в Либия, за твърде символично в този фонд. България, от своя страна, ще продължи да бъде съпричастна към тези усилия. Успоредно с това ние ще търсим изход и по линия на двустранния диалог с либийската страна, както и в активно взаимодействие с Европейската комисия, Председателството на Европейския съюз и страните-членки. Очакваме разрешаването на този въпрос да остане приоритет в отношенията между Европейския съюз и Либия.

Уважаеми г-н Председател, уважаеми членове на Европейския парламент, силна Европа е възможна само ако има силни лидери - държавници и политици, способни да налагат визия и да вземат конкретни решения, за да преодолеем стъписването пред конституционния проект, за да не се губи перспективата за разширяването на Европейския съюз, за приемането на необходими стъпки по формирането на общата енергийна политика. България ще даде своя принос, за да стане всичко това възможно.

Благодаря ви!

(Събранието аплодира на крака оратора)

  Formanden. - Hr. præsident! Mange tak for Deres tale. Den har givet os mod, for De sagde, at De var fast besluttede på at fortsætte reformarbejdet i Bulgarien, at De ønsker at forstærke Deres indsats i retning af de nødvendige reformer, og De har afgivet et uforbeholdent løfte om at støtte de reformer, der er nødvendige inden for EU, med andre ord at fremme vores fælles forfatningsprojekt. De nævnte også solidaritet og tillid i EU; solidaritet og tillid er af kolossal betydning. Vi er taknemmelige for, at Bulgarien er med i EU, og vi kan love Dem én ting, nemlig at Europa-Parlamentet vil kæmpe for løsladelsen af de bulgarske sygeplejersker, indtil de er kommet hjem fra Libyen, så det kan De fortælle Deres landsmænd!

(Bifald)

Vi takker Dem for besøget og for at være kommet hele vejen til Bruxelles bare for at tale til vores Parlament uden andre aftaler her. Det er vi Dem taknemmelige for, vi ønsker Dem en god hjemtur til Sofia, en god fremtid for Bulgarien og de bedste ønsker for Deres præsidentperiode.

(Bifald)

  Bruno Gollnisch (ITS). - (FR) Hr. formand! Min bemærkning til forretningsordenen beror på dennes artikel 182. Vi har netop modtaget de første oplysninger om valg af udvalgenes formandskaber. Valget til udvalgenes formandskaber er forberedt af en konference bestående af de politiske gruppers generalsekretærer, som på basis af d'Hondt-metoden nåede frem til en forholdsmæssig fordeling, som sikrede, at alle holdninger var repræsenteret. Det er et princip, Europa-Parlamentet roser sig af både indadtil og udadtil, og som det gerne rådgiver politiske organer verden over om.

Ingen anfægtede aftalen, heller ikke Formandskonferencen. Den er blevet krænket på det groveste udelukkende til skade for min gruppe, hvilket var helt forventeligt. Når min gruppe ikke opstillede kandidater, heller ikke modkandidater til de kommunistiske, socialdemokratiske, liberale og kristelig-demokratiske kolleger, skyldes det naturligvis, at vi troede eller satsede på at kunne tro på kollegernes ærlighed, upartiskhed og ordholdenhed. Sådan gik det tydeligvis ikke. Disse manøvrer er usle og tarvelige, og de er uværdige for et Parlament, som ser sig selv som et eksempel til efterfølgelse for hele verden.

Der er for at sige det rent ud tale om en svigagtig manøvre, som skader afstemningens troværdighed. Vi noterer os dette og forbeholder os ret til at udøve vores rettigheder ad enhver anden vej, og navnlig tage borgerne i medlemsstaterne til vidne herpå. Tak, mine damer og herrer, fordi De således har gjort reklame for os!

  Formanden. - Hr. Gollnisch, vi har et meget omfattende program, og vi kan vende tilbage til spørgsmålet efter afstemningen. De fik ordet og har talt i et minut og 53 sekunder, hvor De normalt ville have et minuts taletid. De kan opfatte det som et eksempel på en særligt retfærdig behandling, og jeg stoler på, at De vil tage det til efterretning. Vi stemmer først og vender så tilbage til spørgsmålet.

6. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

7. Afstemningstid

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningstiden.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

7.1. Beskyttelse mod bagageforskydning i køretøjer (afstemning)

7.2. Godkendelse af synsfelt i motorkøretøjer (afstemning)

7.3. Aftale EF/Korea om videnskabeligt og teknologisk samarbejde (afstemning)

7.4. Bæredygtighed i udviklingssamarbejdet (afstemning)

7.5. Forslag til ændringsbudget nr. 1/2007 (afstemning)

7.6. Dalitternes menneskerettigheder i Indien (afstemning)

  Hartmut Nassauer (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne foreslå, at vi benytter os af muligheden i forretningsordenens artikel 168, stk. 2, og sender denne betænkning tilbage til fornyet udvalgsbehandling. Grunden til, at jeg siger dette, er, at jeg kender til problemet med artikel 90, og at man i betænkningen helt klart beskriver situationen for dalitterne, Indiens såkaldte urørlige, helt præcis, og det er ganske klart, at ingen iblandt os finder disse forhold tålelige, og vi er forpligtet til at gøre, hvad vi kan, for at ændre på dem. Men det lader til, at Indien har protesteret voldsomt over denne betænkning med den begrundelse, at den drejer sig om kastesystemet i Indien og dermed noget, der er en fast indgroet del af landets traditioner og kultur.

Derfor vil jeg bede Dem overveje, hvorvidt det er klogt, set i lyset af, hvad vi forsøger at gøre, at behandle betænkningen i udvalget igen, selv om resultatet af denne behandling på ingen måde vil adskille sig fra det foreliggende forslag til beslutning. Det vil imidlertid være en god idé at tale med de indiske myndigheder igen, for alt for ofte er det vi europæere, der løfter pegefingeren over for andre og fortæller dem, hvad de skal gøre, hvilket undertiden hindrer os i at nå vores mål, så jeg vil sige til Parlamentet, at det vil være klogest at gøre det på den måde.

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand! Medmindre mine ører bedrager mig, sagde De, at denne betænkning i henhold til artikel 90 vedtages, hvis ingen gør indsigelse mod den.

For det andet bliver ambassader ved med at blande sig i vores arbejde; i dette tilfælde er det den indiske ambassade, men vi taler for et folk og ikke for nogen ambassade, og derfor bør vi holde os til beslutningsforslaget i dets nuværende form.

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne komme ind på noget helt andet. Jeg var næstformand i Underudvalget om Menneskerettigheder og som vicekoordinator i Udenrigsudvalget på det tidspunkt, hvor denne betænkning gik gennem Udviklingsudvalget. Der er i hovedsagen tale om en menneskerettighedsbetænkning. Man ønskede hverken udtalelser fra Udenrigsanliggender eller Menneskerettigheder i denne sag. Vi havde ingen mulighed for at ændre den. Det er en menneskerettighedsbetænkning, der er udarbejdet af Udviklingsudvalget. Den ligger uden for dette udvalgs sagsområde.

Det er ikke bare et spørgsmål om Indiens regering, det er et spørgsmål om proceduren. Hvordan kan vi bringe en betænkning gennem plenum uden afstemning og uden mulighed for at ændre den, når de udvalg, der har hovedansvaret for spørgsmålet, aldrig har set betænkningen og ikke har haft mulighed for at korrigere faktuelle unøjagtigheder? Den er ikke faktuelt korrekt!

(Bifald)

  Daniel Cohn-Bendit (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Som hr. Swoboda har sagt, er den allerede vedtaget, så forhandlingen er forbi, og alle yderligere diskussioner er overflødige. Hvis hr. Nassauer og hr. Tannock ønsker at udarbejde en anden betænkning, er de nødt til at starte helt forfra, og så må vi stemme om den om fem år.

  Nirj Deva (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Som forhandler for denne betænkning i Udviklingsudvalget anerkender jeg argumentet fra min kollega hr. Tannock, for hvis vi har et Underudvalg om Menneskerettigheder, skulle denne betænkning have været til udtalelse i dette udvalg. Den blev kun behandlet i Udviklingsudvalget, men den skulle have været behandlet i Underudvalget om Menneskerettigheder, fordi den i bund og grund er en menneskerettighedsbetænkning. Derfor anbefaler jeg, at vi sender betænkningen tilbage til udvalget og beder Underudvalget om Menneskerettigheder under Udenrigsudvalget afgive udtalelse om den.

(Bifald)

  Neena Gill (PSE). - (EN) Hr. formand! Som formand for SAARC-delegationen erkender jeg, at dette er en meget delikat betænkning. Men vi må også erkende, at der findes nogle faktuelle unøjagtigheder i den.

Af proceduremæssige grunde blev denne betænkning vedtaget i Udviklingsudvalget den 19. december 2006 og fristen var den 15. januar 2007. Juleferien lagde beslag på det meste af behandlingsperioden. Vi har set på spørgsmålene; vi har afholdt flere møder; vi har udtalelser; og som delegationsformand vil jeg bede om, at vi får mulighed for at komme til orde. Jeg vil støtte henvisningen til fornyet udvalgsbehandling. Man kan ikke have en betænkning uden nogen forhandling eller afstemning. Det er en kortslutning af den demokratiske proces, og jeg mener, at det er vigtigt, at vi beskytter Parlamentets ry.

(Bifald)

  Luisa Morgantini (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg beklager meget det eksempel, vi viser, med en beslutning, vi har drøftet grundigt i Udviklingsudvalget, og som vi har haft tid til at stille ændringsforslag til. Det er et spørgsmål, som ikke er en indblanding i Kinas interne anliggender - bestemt ikke mere end så mange andre langt magtfulde beslutninger, vi har vedtaget her i Parlamentet.

Vi ved udmærket, at kastespørgsmålet er et meget følsomt emne, men vi har lyttet til dalitterne, som ikke kun bor i Indien, men også i mange andre lande. Det drejer sig om flere millioner mennesker, som lever under nedværdigende og umenneskelige forhold.

Jeg synes virkelig, at Parlamentet foregår med et meget dårligt eksempel, og ligesom med alle de andre beslutninger, vi stemmer om, mener jeg, at Parlamentet bør stemme om denne beslutning, da den er blevet vedtaget i Udviklingsudvalget, og da den omhandler et problem med menneskelig værdighed og flere millioner menneskers ret til at leve og at få deres liv og værdighed respekteret.

(Bifald)

  Formanden. - Mine damer og herrer! Vi skal gøre, som der står i forretningsordenen. Jeg vil nu læse artikel 90, stk. 4, op, og jeg beder Dem om at høre godt efter, for dette er ret vanskeligt lovsprog, men det er den artikel i forretningsordenen, formanden skal rette sig efter, for formanden skal overholde de gældende regler.

I artikel 90, stk. 4, står der: "Henstillingerne opføres på dagsordenen for den umiddelbart efterfølgende mødeperiode. Ved uopsættelige spørgsmål, som formanden træffer afgørelse om, kan henstillingerne opføres på dagsordenen for en igangværende mødeperiode. Henstillingerne anses for vedtaget, medmindre mindst 40 medlemmer skriftligt har gjort indsigelse inden mødeperiodens begyndelse; i så fald sættes udvalgets henstillinger på dagsordenen for samme mødeperiode med henblik på forhandling og afstemning. En politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer kan stille ændringsforslag."

Jeg må på nuværende tidspunkt sige - og jeg holder mig til forretningsordenen, som jeg skal - at der ikke er stillet et skriftligt ændringsforslag fra 40 medlemmer inden denne mødeperiodes påbegyndelse. Derfor henstiller jeg, at det relevante udvalg fortsætter med at drøfte dette meget følsomme spørgsmål, og hvis de på et eller andet tidspunkt når frem til et andet resultat, er det i orden, men lige nu er jeg nødt til at gøre, som der står i Parlamentets forretningsorden.

(Bifald)

7.7. Fiskeripartnerskabsaftale EF/Gabon (afstemning)

7.8. Moratorium for dødsstraf (afstemning)

Før afstemningen om ændringsforslag 2

  Hélène Flautre (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand! Vi foreslår, at der under punkt 2 efter "et verdensomspændende moratorium for henrettelser" indføjes "med henblik på afskaffelse af dødsstraf overalt i verden".

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om betragtning H

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne komme med følgende lille tilføjelse til betragtning H, der drejer sig om henrettelsen af Saddam Hussein: "og beklager den måde, den blev gennemført på".

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

7.9. Fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet (afstemning)

Før afstemningen

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg har en lille bemærkning til ændringsforslag 1, som jeg stillede som skyggeordfører for PPE-DE-Gruppen. Den var i orden, men der skulle også have stået, at den oprindelige forfatter var professor Trakatellis. Jeg undskylder, at jeg ikke fik hans navn med. Jeg vil håbe, at nævnelsen af hans forfatterrolle vil tilskynde til bred accept af et godt ændringsforslag på tværs af Parlamentet.

7.10. Forældelsesfrister i forbindelse med personskader og dødsulykker (afstemning)

7.11. Uddannelsesmæssig forskelsbehandling af unge kvinder og piger (afstemning)

Før afstemningen om betragtning G

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har en kort bemærkning til ændringsforslaget.

(PL) I betænkningen nævnes mange negative aspekter af den såkaldte kvindesag og forskelsbehandling, og jeg synes derfor, at det er værd at fremhæve et positivt eksempel. Marie Skłodowska-Curie er et inspirerende eksempel på en kvinde, mor, hustru, videnskabsmand, nobelpristager og en eksemplarisk europæer. Derfor forbavser det mig, at ordføreren er imod Marie Skłodowska-Curie, og jeg kan ikke forstå hvorfor. Er det et spørgsmål om kvinde mod kvinde? Er det politisk og psykologisk korrekt?

Før afstemningen om det ændrede beslutningsforslag

  Věra Flasarová (GUE/NGL), ordfører. - (CS) Hr. formand! Jeg takker Dem, fordi De har givet mig ordet, hr. formand. Jeg synes, at hvad angår kvinder, der har ydet et væsentligt bidrag til EU og Europa, er der for mange til, at man kan nævne dem alle. Jeg mener derfor, at det ikke kun er Marie Curie-Skłodowska, en kvinde, jeg beundrer meget, der bør stå på listen. I denne betænkning bliver de emner, der er blevet nævnt her, efter min mening behandlet.

7.12. EU's forbindelser med Stillehavsøerne (afstemning)

7.13. Statut for det europæiske private selskab (afstemning)

  Formanden. - Afstemningen er afsluttet.

8. Stemmeforklaringer

Betænkning af Barón Crespo (A6-0473/2006)

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg har stemt for henstillingen om godkendelse af opdelingsanordninger til beskyttelse af personerne i køretøjer mod bagageforskydning, leveret som ikkeoriginalt udstyr til køretøjer, da dette for det første gør handelen med motorkøretøjer mellem to kontraherende parter lettere og for det andet også garanterer et højt sikkerheds- og miljøbeskyttelsesniveau.

På baggrund heraf kan jeg ikke gøre andet end at støtte harmoniseringen af reglerne for motorkøretøjer.

Betænkning af Barón Crespo (A6-0472/2006)

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg har stemt for et regulativ om godkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår førerens fremadrettede synsfelt. Harmoniseringen af reglerne for motorkøretøjer vil både begrænse hindringerne for handel mellem forskellige kontraherende parter og garantere et højt sikkerhedsniveau.

Med forslaget sikres et tilstrækkeligt synsfelt gennem forruden og andre vinduer i motorkøretøjet, hvilket set ud fra den almene sikkerhed skal godkendes ubetinget.

Betænkning af Chichester (A6-0470/2006)

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil stemme for denne betænkning, som styrker vores aftale med Republikken Korea om videnskabeligt og teknologisk samarbejde. Seoul er en stadig vigtigere industriel aktør på globalt plan, og det er vigtigt, at EU engagerer sig i dette land, der traditionelt har været tættere på USA end os. Jeg formoder, at denne aftale vil omfatte videnskabelig og teknologisk forskning i Kaesong-industriområdet, som administreres af Nord- og Sydkorea i fællesskab, og jeg er sikker på, at Republikken Korea vil glæde sig over vores engagement, når Washington nu har opgivet sit i øjeblikket.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Vi er grundlæggende modstandere af Rådets forslag om videnskabeligt samarbejde mellem EU og Korea, da styring og opdeling af forskningen kommer de store monopolkoncerners profit og i det hele taget kapitalens profit til gode. Det er i strid med arbejdstagernes faktiske behov. Det er i folkets interesse at bekæmpe dette reaktionære valg med hensyn til forskning og lignende aftaler og selve EU og dets arbejderfjendske politik, og at kæmpe for radikale ændringer, så forskningen orienteres mod at opfylde arbejderfamiliens aktuelle behov.

Betænkning af Budrekaitė (A6-0474/2006)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for min litauiske kollega Danutė Budreikaitės glimrende betænkning om integrering af bæredygtighed i politikken for udviklingssamarbejde. Fru Budreikaitė erindrer helt berettiget om, at bæredygtig udvikling beror på tanken om, at opfyldelsen af den nuværende generations behov bør ske uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Det er fornuftigt, at de begreber, der knytter sig til bæredygtig udvikling, nemlig økonomisk velstand, social samhørighed og miljøhensyn, systematisk indarbejdes i de offentlige politikker på såvel EU-niveau som nationalt niveau. Dette er af afgørende betydning, når det gælder udviklingssamarbejde, som er et yderst vanskeligt anliggende set i lyset af den globale demografiske udvikling og behovet for at bekæmpe fattigdommen. EU bør være i front, når det drejer sig om på globalt plan at bekende sig til de begreber, der er knyttet til bæredygtig udvikling. Det er en af EU's vigtigste opgaver.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den nævnes i betænkningen intet om de underliggende årsager, voksende sociale ulighed og asymmetrisk udvikling, hæmningsløs udnyttelse af naturressourcerne og massiv ødelæggelse af miljøet i verden, ligesom det forties, hvem der er den virkelige skyldige: kapitalismen. Betænkningen indeholder dog en lang række gode forslag og overvejelser, f.eks. opfordring til at opfylde målet om, at 0,7 % af bruttonationalindkomsten skal gå til effektivt og solidarisk udviklingssamarbejde.

Vi kan dog eksempelvis ikke acceptere:

- at man mener, at det, fordi "de lokale myndigheder i udviklingslandene ikke altid er i stand til at fremskaffe de betydelige beløb, som er nødvendige for at gennemføre omfattende investeringer til bygning og vedligeholdelse af infrastrukturer som f.eks. vandforsyning eller kloakering", bør konkluderes, at "det derfor kun med anvendelse af privat kapital er muligt at tilvejebringe den nødvendige investeringskapital med offentligt/private partnerskaber", altså, at løsningen er at overrække denne grundlæggende og livsvigtige ressource til privat kapital på en sølvbakke,

- og at lettelse - men ikke slettelse! - af de mindst udviklede landes gæld skal gøres betinget af en såkaldt god regeringsførelse, hvis kriterier defineres efter de store magters forgodtbefindende.

Derfor har vi stemt, som vi har gjort.

  Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) I de sidste 15 år er der sket fremskridt i bekæmpelsen af fattigdom, om end langtfra i det omfang vi havde håbet på, for selv om det lykkes os at fremskynde et lands økonomiske udvikling, betyder det langtfra, at fattigdommen derved er blevet begrænset. Vi må ikke lade midler beregnet til mennesker, der lever under ugunstige forhold, sive væk i korrupte systemer eller blive anvendt til f.eks. indkøb af våben eller til afstivning af diktatoriske regimer.

Det er her, at effektiviteten skal kontrolleres bedre, hvis udviklingsmidler skal anvendes på rette sted og til de rette formål. Det kunne også være umagen værd at overveje at koncentrere dem om de såkaldte ankerlande, som kan sætte skub i udviklingen i en hel region, og vi bør også være åbne over for nye strategier, herunder anvendelse af mikrolån som et middel til at bringe de fattige permanent på fode igen.

Forslag til beslutning - Dalitternes menneskerettigheder i Indien (B6-0021/2007)

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Jeg vil blot uddybe, hvad jeg sagde tidligere om, hvordan beslutningen om dalitternes menneskerettigheder gik gennem Parlamentet uden mulighed for ændringer og navnlig påpege en række faktuelle unøjagtigheder i betænkningen, som hverken blev forelagt Udenrigsudvalget eller Underudvalget om Menneskerettigheder med henblik på udtalelse. Jeg vil gerne protestere over, hvordan visse af Parlamentets medlemmer bruger forretningsordenens artikel 90, stk. 4. I beslutningen fokuserer man f.eks. på forbrydelser mod dalitterne og taler om hyppige og afskyelige forbrydelser mod dem, f.eks. mord. Jeg vil gerne påpege, at mordraten mod dalitter i Indien ligger på 2,04 %, mens de udgør 14 % af befolkningen. Hvis man er dalit, lever man rent faktisk mere sikkert, end hvis man kommer fra en af de andre kaster.

I beslutningen nævner man ikke arbejdet med loven til forebyggelse af grusomheder, som blev udformet for at give mulighed for at domfælde dem, der har angrebet dalitterne, og desuden nævner man ikke, at analfabetismen, som ganske vist ligger meget højt for dalitter, ligger særdeles tæt på det nationale gennemsnit. Man nævner ikke, at regeringen har indført en national belønning, der grundlæggende har til formål at afskaffe straffrihed, og at der gives kontante præmier for at tilskynde til ægteskaber på tværs af kasterne.

Betænkningen er meget ubalanceret; den er fyldt med faktuelle unøjagtigheder, og hr. formand, jeg beklager, at De ikke havde mulighed for at henvise den til fornyet udvalgsbehandling, men jeg afstår fra yderligere bemærkninger.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for det beslutningsforslag, der blev stillet af Udviklingsudvalget her i Europa-Parlamentet om menneskerettighedssituationen for dalitterne i Indien. Selv om jeg mener, at man i EU bør tænke sig grundigt om, før man blander sig i landes forfatningsmæssige bestemmelser, tilslutter jeg mig dette beslutningsforslag, som påpeger dalitternes uacceptable situation, som er en konsekvens af manglende gennemførelse af forskellige bestemmelser om forbud mod forskelsbehandling på grund af kaste.

I henhold til betænkningen og adskillige undersøgelser er dalitterne udsat for forbrydelser, som imidlertid ikke straffes. Hertil kommer overgreb mod børn og kvinder, som livet igennem er ofre for dobbelt forskelsbehandling, både på grund af kaste og køn, herunder seksuelt misbrug. Ja, det er på sin plads, at Europa-Parlamentet påpeger disse modbydelige forhold.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Behandlingen af dalitterne i Indien giver anledning til store bekymringer med hensyn til menneskerettighederne. Der bør findes en universel ret til rimelige arbejdsforhold og ikkeforskelsbehandling, og det nuværende kastesystem i Indien sikrer ikke dalitterne nogen af disse rettigheder. Eftersom selve EU's og Europa-Parlamentets fundament er baseret på fælles værdier, hvoraf ikkeforskelsbehandling er et centralt aspekt, er det vores pligt at give udtryk for bekymring, når disse værdier krænkes, og andre nægtes disse rettigheder i tredjelande.

  Margrietus van den Berg (PSE), skriftlig. - (NL) Problemstillingen vedrørende mennesker, som endnu i dag betragtes som kasteløse og dermed "urørlige", er alvorlig og rystende. Den sociale adskillelse, som berører dalitterne, kan sammenlignes med tidligere tiders apartheid i Sydafrika.

Den største gruppe af disse "urørlige" bor i Indien. Det drejer sig om mere end 160 millioner mennesker. De udelukkes ofte fra basisydelser som undervisning, sundhedspleje og rent drikkevand, de må ikke besidde jord, og de er jævnligt ofre for vold og udnyttelse.

Derfor stemmer jeg for dette beslutningsforslag og dets indtrængende opfordring til den indiske regering om at styrke indsatsen for effektivt at få afskaffet forskelsbehandling på grund af kaste og fremme lige muligheder. Det er positivt, at Europa-Parlamentet nu stiller konkrete forslag om at gribe ind over for denne strukturelle forskelsbehandling af en befolkningsgruppe.

Den indiske premierminister udtalte selv den 27. december 2006, at dalitterne har oplevet en ganske usædvanlig forskelsbehandling i det indiske samfund, som på grundlæggende vis adskiller sig fra minoritetsgruppers problemer i almindelighed. Den eneste parallel til denne "urørlighedspraksis", man kunne pege på, var apartheid i Sydafrika, udtalte han. Det er mit håb, at EU vil udnytte forbindelserne med Indien til at drøfte dette og bidrage til at få afskaffet denne grove sociale uretfærdighed.

Betænkning af Arnaoutakis (A6-0477/2006)

  Josu Ortuondo Larrea (ALDE) . - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne give udtryk for min støtte til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Den Gabonesiske Republik samt de øvrige lignende aftaler, der er indgået med andre af AVS-landene (Afrika, Caribien og Stillehavsområdet) og med enkelte andre stater.

Disse aftaler bygger på princippet om gensidigt samarbejde og er i tråd med den partnerskabstilgang, der finder anvendelse i forbindelse med den eksterne dimension af vores fælles fiskeripolitik. Via disse aftaler opnår vi et dobbelt mål. For det første sikrer vi beskyttelsen af EU's fjernfiskerflåde, og for det andet forbedrer vi betingelserne for at opnå et bæredygtigt fiskeri i partnerskabslandenes farvande.

I denne forbindelse vil jeg slutte med at understrege, at EU - og dermed vores fjernfiskerflåde i modsætning til andre, der endda opererer ulovligt - har forpligtet sig til at garantere, at de globale fiskeriaktiviteter foregår på en bæredygtig måde, og den har accepteret FN's Organisation for Ernæring og Landbrugs adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri.

Vi bør fremme denne og andre aftaler, for de støtter udviklingen i de lande, vi har partnerskabsaftaler med.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den nye partnerskabsaftale med Den Gabonesiske Republik, der trådte i kraft 3. december 2005, gælder for seks år og indeholder en protokol, der indebærer, at fiskerimulighederne begrænses med 40 % for de medlemsstaters flåder, der opererer i dette farvand, deriblandt den portugisiske.

Som det har været tilfældet med andre tunfiskeriaftaler, er redernes afgifter øget fra 25 til 35 % af de samlede omkostninger, mens Fællesskabets modydelse selvfølgelig er mindsket.

Det er måske årsagen til den lave udnyttelse af de fiskerimuligheder, som disse aftaler indebærer, sammen med ophugningen af mange højsøfartøjer, således som det sker i Portugal.

Disse forhold får os til at betvivle virkningen af disse aftaler, der har givet rederne stigende omkostninger, mens fiskerimulighederne begrænses.

Det vækker bekymring for ikke mindst den portugisiske flådes vedkommende, at denne aftale betyder, at fordelingen af flådernes fiskerimulighederne ændres i forhold til den foregående, så den relative stabilitet bringes i fare.

Portugal mister 50 % af fiskerimulighederne for langlinefartøjer med flydeline og beholder kun tre licenser i forhold til de seks, som det havde efter den foregående aftale.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter denne betænkning om ændring af fiskeripartnerskabsaftalen. Jeg støtter navnlig opfordringen til, at Parlamentet i højere grad skal inddrages ved enhver forlængelse af aftalen. Jeg er også glad for, at man kommer ind på kystbefolkningernes udviklingsbehov.

Forslag til beslutning - Moratorium for dødsstraf (B6-0032/2007)

  Frank Vanhecke (ITS). - (NL) Hr. formand! Jeg har naturligvis stemt for beslutningsforslaget om et universelt moratorium for dødsstraf, da jeg personligt også er ubetinget modstander af dødsstraf.

Der skal imidlertid ikke herske tvivl om, at jeg ganske vist er imod dødsstraf, men jeg går afgjort ind for fast håndtering af kriminalitet. Jeg må påpege, at mange regeringer i Europa udviser slaphed og fejhed, idet personer, der begår alvorlige forbrydelser, mordere og pædofile systematisk løslades, inden straffen er udstået, sådan som det eksempelvis sker i Belgien. Netop denne slaphed og fejhed er baggrunden for, at der nu også i Europa igen lyder krav om genindførelse af dødsstraf. Selv om jeg er modstander af dødsstraf, må jeg sige, at jeg forstår dem, der fremsætter sådanne krav, og jeg mener, vi bør tage deres klager alvorligt.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for det fælles beslutningsforslag, der blev stillet af fem politiske grupper og vedrører et initiativ til fordel for et universelt moratorium for dødsstraf. Det er oplagt, at Europa-Parlamentet - samtidig med at den tredje verdenskongres mod dødsstraf afholdes i Paris - erindrer om sine holdninger og opfordrer til, at man gør sit yderste for at opnå et universelt moratorium for henrettelser med henblik på fuldstændig afskaffelse af dødsstraf.

Jeg skriver dette med en vis stolthed over at være statsborger i en medlemsstat, som meget snart vil indføre det allerede lovfæstede forbud mod dødsstraf i den franske forfatning. Det sker på forslag af Frankrigs præsident, Jacques Chirac, og takket være fornuftige parlamentsmedlemmer.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for denne beslutning, fordi jeg er imod dødsstraf, som jeg anser for barbari, der ikke hører hjemme i det 21. århundrede, og uforeneligt med den menneskelige værdighed.

Disse forhold må hurtigst muligt ændres. Jeg støtter derfor forslaget om at opfordre FN's Generalforsamling til at indføre et verdensomspændende moratorium for henrettelser.

  Hanna Foltyn-Kubicka (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg underskrev ikke forslaget til en fælles beslutning fra flere politiske grupper om et universelt moratorium for dødsstraf, og jeg agter heller ikke at stemme for det.

Jeg går fuldt ud ind for de forpligtelser, Polen indgik i henhold til folkeretten ved optagelsen i Europarådet og EU, men jeg mener ikke, at afskaffelse af dødsstraffen i andre dele af verden er en løsning på problemet med vold og brutalitet.

Jeg mener, at det er rigtigt at fordømme misbrug af dødsstraf og den grusomme gennemførelse af den, ligesom det var tilfældet ved henrettelsen af Saddam Hussein og Barzan Ibrahim al-Tikriti.

Alligevel er en fuldstændig afskaffelse af dødsstraf for kriminelle, terrorister og blodtørstige diktatorer i de mest ustabile og voldelige dele af verden et uansvarligt, meningsløst og skadeligt forslag.

Da formålet med det er at få indført dette universelle moratorium, er EU ikke i stand til at tilbyde lande, der er hærget af vold, bistand af betydning inden for offentlig sikkerhed. Følgelig kan man også betragte den italienske regerings initiativ, som får EU's støtte i dag, som hyklerisk.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) EU har som krav i forbindelse med ansøgninger om medlemskab, at ansøgerlandene ikke må have dødsstraf som en del af deres lovgivning. Det er kun ret og rimeligt, at vi forsøger at fremme dette overalt på kloden.

Det er en skændsel fra USA til Kina, fra Centralasien til Centralafrika. Problemet er, at vi udviser en vis grad af hykleri, når nogle henrettelser er mere acceptable end andre. Det er lige så forkert at henrette Saddam Hussein og Timothy McVeigh, bombemanden fra Oklahoma, som Ken Sara-Wiwo, den nigerianske menneskerettighedsaktivist eller de hundreder af ofre for Saddam Husseins brutale, totalitære regime. Jeg kan kun håbe, at vi fremover vil modsætte os disse barbariske, offentlige forestillinger, på samme måde som vi modsætter os Kinas henrettelser, når den moderne teknologi giver mulighed for at erstatte offentlige henrettelser med transmissioner af henrettelser via mobiltelefoner.

  Marcin Libicki (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg underskrev ikke forslaget til en fælles beslutning fra flere politiske grupper om et universelt moratorium for dødsstraf, og jeg agter heller ikke at stemme for det.

Jeg går fuldt ud ind for de forpligtelser, Polen indgik i henhold til folkeretten ved optagelsen i Europarådet og EU, men jeg mener ikke, at afskaffelse af dødsstraffen i andre dele af verden er en løsning på problemet med vold og brutalitet.

Jeg mener, at det er rigtigt at fordømme misbrug af dødsstraf og den grusomme gennemførelse af den, ligesom det var tilfældet ved henrettelsen af Saddam Hussein og Barzan Ibrahim al-Tikriti.

Alligevel er en fuldstændig afskaffelse af dødsstraf for kriminelle, terrorister og blodtørstige diktatorer i de mest ustabile og voldelige dele af verden et uansvarligt, meningsløst og skadeligt forslag.

Da formålet med det er at få indført dette universelle moratorium, er EU ikke i stand til at tilbyde lande, der er hærget af vold, bistand af betydning inden for offentlig sikkerhed. Følgelig kan man også betragte den italienske regerings initiativ, som får EU's støtte i dag, som hyklerisk.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Grundlæggende menneskerettigheder er en central del af EU's rolle og identitet. Som EU-institution har Europa-Parlamentet pligt til at støtte bestræbelserne på at udbrede disse værdier uden for Unionens grænser. Støtten til moratoriet for dødsstraf sender et signal om, at visse menneskerettigheder skal forfægtes universelt. Jeg støtter især beslutningens henvisning til den uværdige måde, som henrettelsen af Saddam Hussein fandt sted på.

  Jean-Claude Martinez (ITS), skriftlig. - (FR) Vist er der Frankrig med de mange uskønne retstvister. Vist er der Irak, hvor de, der skulle afsige dom over statslederen, blev båret frem af angribernes missiler. Og vist er der Kina, hvor alt kan købes, selv den kugle, man vil skyde sig for panden. For slet ikke at tale om Libyen og de bulgarske sygeplejersker.

I det 21. århundrede, hvor obskurantismen har kronede dage, er dødsstraf også det forhold, at man på hospitalerne i Frankrig "berøver de gamle livet" for at frigøre sengepladser og få regnskabet til at stemme. Det sker i Maastricht-traktatens Europa, hvor vi ved at afskære vejen til finansieringskilder for investeringer, afskærer os selv fra fremtiden.

Den ærværdige professor Malthus' ideologiske svøbe - nulvækst og vedvarende underudvikling - har ramt beslutningstagerne. Der er ikke plads til alle ved menneskehedens banket. Derfor lader vi hedebølger, injektionssprøjter, førtidspensioneringer og arbejdstidsnedsættelser gøre deres del af jobbet. Skatteretten lægger et kvælende greb, arbejdsretten lægger hindringer ud, og finanslovsbestemmelser sætter på smalkost. Og på toppen af denne række af malthusianske straffe kommer så strafferetten og fuldender dette samfund, hvor man dyrker døden. I den "malthusianske økonomi" går "eutanasistaten", forsigtighedsprincippet og dødsstraf hånd i hånd med stolthed og magelighed.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Listen over lande, der tillader dødsstraf, er lang. Listen over ofre er endnu længere - alene i 2005 blev 2.148 personer henrettet.

Og hvordan ser det så ud i Europa? Kan man tale om en europæisk stat og samtidig en stat, som tillader dødsstraf? Nej, det kan man afgjort ikke! Det er i øvrigt et krav, at lande, som kandiderer til optagelse i EU, afskaffer dødsstraf.

Europa-Parlamentets medlemmer mener endog, man bør gå endnu længere. Det er sigtet med det beslutningsforslag om dødsstraf, Parlamentet i dag har vedtaget. Alle Parlamentets politiske grupper - dog, ikke uventet, med undtagelse af den yderste højrefløj - havde allerede underskrevet erklæringen om et moratorium for dødsstraf med henblik på fuldstændig afskaffelse af denne.

Vi opnåede det flertal, der er påkrævet for at vedtage beslutningsforslaget. Der er tale om en ganske usædvanlig konsensus i Europa-Parlamentet! Flertallet understreger, at tiltrædelse af EU ikke blot er et spørgsmål om at nå til enighed om fiskekvoter! Det understreger først og fremmest, at Europa ikke går på akkord med sine grundlæggende værdier. Europa er i front, når det gælder kampen for afskaffelse af dødsstraf. Det var ikke uvæsentligt at få understreget.

  Konrad Szymański (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg underskrev ikke forslaget til en fælles beslutning fra flere politiske grupper om et universelt moratorium for dødsstraf, og jeg agter heller ikke at stemme for det.

Jeg går fuldt ud ind for de forpligtelser, Polen indgik i henhold til folkeretten ved optagelsen i Europarådet og EU, men jeg mener ikke, at afskaffelse af dødsstraffen i andre dele af verden er en løsning på problemet med vold og brutalitet.

Jeg mener, at det er rigtigt at fordømme misbrug af dødsstraf og den grusomme gennemførelse af den, ligesom det var tilfældet ved henrettelsen af Saddam Hussein og Barzan Ibrahim al-Tikriti.

Alligevel er en fuldstændig afskaffelse af dødsstraf for kriminelle, terrorister og blodtørstige diktatorer i de mest ustabile og voldelige dele af verden et uansvarligt, meningsløst og skadeligt forslag.

Da formålet med det er at få indført dette universelle moratorium, er EU ikke i stand til at tilbyde lande, der er hærget af vold, bistand af betydning inden for offentlig sikkerhed. Følgelig kan man også betragte den italienske regerings initiativ, som får EU's støtte i dag, som hyklerisk.

Betænkning af Ries (A6-0450/2006)

  Christofer Fjellner (PPE-DE). - (SV) Hr. formand! Med Ries-betænkningen og kampen mod fedme gås der i dybden med spørgsmål, som jeg synes hører under medlemsstaternes kompetence. Desuden tager man spørgsmål op i betænkningen, som politikere overhovedet ikke burde beskæftige sig med. Der mangler efter min opfattelse helt klart et individperspektiv.

At slå fast, at fedme er en kronisk sygdom, er ikke bare forkert, men det er også at tage ansvar for overvægtige mennesker eller, endnu værre, at fratage så mange overvægtige mennesker håbet om, at de kan påvirke deres egen situation. Overvægt kan være et symptom på en kronisk sygdom, men at hævde noget andet er at skabe det stigma, som man ifølge betænkningen ønsker at afskaffe.

Det mest alvorlige er dog efter min opfattelse noget helt andet, nemlig at man vil styre medierne i en retning, som for nærværende er opportun. Det er uacceptabelt, og det skal politikere ikke gøre. Det undrer mig, at så mange af mine svenske kolleger har stemt for denne betænkning. Vi moderate stemte naturligvis imod.

  Jan Andersson, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi mener ikke, at det er et politisk spørgsmål at bedømme, hvad der kan kaldes kronisk fedme. Det må være en opgave for lægevidenskaben. Derfor undlod vi at stemme ved afstemningen om dette spørgsmål.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for min kollega Frédérique Ries' glimrende betænkning om en europæisk dimension i forebyggelsen af overvægt, fedme og kroniske sygdomme. Antallet af personer, der lider af fedme, er i de sidste 30 år steget markant i Europa. Udviklingen kan sammenlignes med udviklingen i USA i 1990'erne. I dag betragtes 27 % af alle mænd og 38 % af alle kvinder i Europa som overvægtige eller fede.

Europa-Parlamentets forslag knytter sig til sunde kostvaner, fysisk aktivitet og opmærksomhed fra barndommen og livet igennem. Fagfolk inden for sundhedssektoren, sportsfaciliteter, landbrugsprodukternes kvalitet, skolekantiner, undervisning, kommunikation og næringsdeklaration af levnedsmidler er blot nogle af de faktorer, EU bør støtte sig til i indsatsen for at bekæmpe denne svøbe.

Det er af stor betydning, at Kommissionen foretager en undersøgelse af de socioøkonomiske konsekvenser af de sygdomme, der forekommer i forbindelse med overvægt, ikke kun med hensyn til sundhedsudgifterne - vi ved, de udgør 4-7 % af de samlede udgifter - men også med hensyn til beskæftigelsen, altså konsekvenser i form af arbejdsløshed, sygemelding og invaliditet.

  Liam Aylward (UEN), skriftlig. - (EN) Tidligere på ugen opfordrede jeg den irske regering til at fremsætte forslag, der kan føre til et totalforbud mod tv-reklamer for fødevarer og drikkevarer med et højt indhold af fedt, salt og sukker, og som specifikt er rettet mod børn under 16.

Overvægt hos børn er et alvorligt problem i Irland og i Europa, og det er et problem, der skal løses med det samme.

Et forbud som det, jeg henviser til, er under indførelse i Storbritannien efter fire års omfattende forskning og høring. Denne forskning omfattede 2.000 interviews med børn, forældre og lærere samt oplysninger om familiers spisevaner fra et panel bestående af 11.000 personer. Forskningen viste klart, at tv-reklamer har en indvirkning på børns foretrukne kost.

Den britiske regering skønner, at i husholdninger, hvor børnene også ser et stort antal programmer rettet mod både voksne og børn og unge, vil børnene se 41 % færre reklamer for fødevarer og drikkevarer med et stort indhold af fedt, salt og sukker.

Vi taler om beskyttelse af vores børn, og det skal til enhver tid være vores altovervejende interesse.

  Lena Ek og Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Folkesundhedsspørgsmål er meget vigtige, og mennesker med helbredsproblemer har brug for al den støtte, de kan få.

Med denne beslutning overskrides imidlertid efter vores mening grænsen for subsidiaritet. De spørgsmål, som berøres, bør i stedet for håndteres på nationalt og regionalt niveau, hvorfor vi har valgt hverken at stemme for eller imod.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for denne betænkning, fordi bekæmpelse af fedme bør være en politisk prioritet for EU, i betragtning af at 27 % af de europæiske mænd og 38 % af kvinderne er overvægtige.

Endnu mere bekymrende er fedme hos børn, idet mere end 5 millioner børn i EU-25 er fede, og der kommer 300.000 nye tilfælde hvert år. Denne tendens må hurtigst muligt vendes.

Jeg støtter de fleste forslag, f.eks. oplysning af borgerne allerede i barndommen, begrænsning af tv-reklamer, ernærings- og sundhedsanprisninger på fødevarernes mærkning og større sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitik og sundhedspolitikkerne.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi glæder os over, at denne betænkning er blevet vedtaget, fordi den bl.a. indeholder følgende to centrale punkter: anerkendelse af, at fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet bør være en politisk prioritet i medlemsstaterne og EU som et afgørende element for bekæmpelse af fedme og anbefalingen af, at fedme anerkendes som en kronisk sygdom.

Fedme er den mest almindelige form for fejlernæring på grund af for stor fedtophobning og medfører fremadskridende svækkende sygdomme og forhøjet dødelighed for normalbefolkningen, hvorved det bliver et stadig større folkesundhedsproblem.

Som det nævnes i betænkningen, er der ifølge data fra 2006 allerede mere end 300 millioner overvægtige verden over, et antal, der er fordoblet inden for de seneste 15 år.

Ud over fremme bekæmpelse af denne sygdom, hvad angår patienternes adgang til sundhedsydelser, medicin og psykologrådgivning osv., er det afgørende at iværksætte en forebyggelsesstrategi, der omfatter fremme af sund ernæring og livsførelse, hvor indsatsen især skal rettes mod kvinder og børn, da de ifølge forskellige undersøgelser er særlig udsatte for denne sygdom.

  Christa Klaß (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Alt, hvad vi gør på sundhedsfronten, sigter på at beskytte sundheden. Det hører under medlemsstaternes ansvar, og det skal det blive ved med. Tanken om forebyggelse bliver stadig mere fremtrædende. I Ries-betænkningen beskrives sundhedsrisikoen ved fedme, overvægt og kroniske sygdomme. Hvorfor er vores børn overvægtige?

Hvad skyldes det? Disse spørgsmål skal diskuteres for at øge bevidstheden, særlig i familier. Muligheden for at holde vores kroppe sunde til dagligt skal formidles gennem skoler og almen undervisning. At forebygge disse sygdomme vil nødvendigvis omfatte samfundsændringer, men det skal ikke kun ske ved hjælp af reklameforbud, formidling af oplysninger om sundhed og ved at give børn en sportstaske, når de begynder at gå i skole. Vi lever i et hurtigtlevende samfund. Når begge forældre arbejder er der ofte for lidt tid til at opdrage børnene og at lave mad.

Det gør det endnu mere vigtigt, at samfundet gør en forebyggende indsats, og skoler og uddannelsesfaciliteter skal stå for formidlingen af dagligdags livsfærdigheder. Alligevel skal vi hele tiden minde familier om de opgaver og pligter, som er uløseligt forbundet med en familie, og sætte dem i stand til at udføre og opfylde dem. Ikke engang EU kan få mennesker til at være slanke og nyde livet og sundheden. Medlemsstaterne skal udarbejde handlingsplaner og iværksætte foranstaltninger, men befolkningen skal selv føre dem ud i livet.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Det er prisværdigt, at Kommissionen med det formål at bekæmpe overvægt, fedme og kroniske sygdomme er optaget af, at alle borgerne har sunde kostvaner og dyrker fysisk aktivitet.

Det foreliggende beslutningsforslag, som er udarbejdet af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, er med dets maraton igennem 18 betragtninger og 53 punkter imidlertid uacceptabelt, for så vidt det indeholder forslag om bestemmelser, som betegner en tvivlsom indgriben i medlemsstaternes kompetenceområder, bl.a. i form af en fællesskabsretlig ramme.

Jeg tilslutter mig afgjort ønsket om at råbe vagt i gevær, hvad angår den fedmeepidemi, som rammer 3 millioner børn og 20-30 % af alle voksne, samtidig med at 14 millioner børn og halvdelen af den voksne befolkning lider af overvægt.

I kampen for at fremme sunde kostvaner og anvendelse af kvalitetsprodukter har vi fortrinlige allierede, nemlig Eurotoques. Sammenslutningen tæller 4.000 kokke i 17 medlemsstater, som alle har tilsluttet sig en æreskodeks, værner om produkternes naturlige kvalitet og kæmper for bevarelse af regionale produkter.

Det ville efter min opfattelse være klogt af os at drage nytte af deres viden og vilje til at fremme bedste praksis ...

(Indlægget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bakker kraftigt op bag denne betænkning og bag Kommissionens grønbog med titlen "Fremme af sund ernæring og fysisk aktivitet: på vej mod en EU-strategi for forebyggelse af overvægt, fedme og kroniske sygdomme" som behandles i betænkningen. Folkesundhedsproblemer vækker stigende bekymring i Europa, og denne betænkning er et velkomment bidrag. Betænkningens fokus på skolernes centrale rolle er glædelig, og det samme gælder opfordringen til at rette op på det alarmerende fald i næringsværdien i frugt og grønsager.

  Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) Sagen er, at vi alle ved, hvad der er sundt, og hvad der ikke er sundt, selv uden mærker foreskrevet af EU, og alligevel har vores spise- og levevaner ændret sig i en sådan grad, at fedme med alle dens følger for sundheden, har antaget et foruroligende omfang. Kombinationen af for lidt motion, dårlig ernæring og for meget tv gør imidlertid også folk mere aggressive.

Der har været indført forskellige handlingsplaner i et stykke tid, og det er kun rimeligt, at de begynder i de tidlige skoleår, da det er på det tidspunkt, at der er meget stor risiko for tvangsspisning, men ernæringsattester, sundhedsorienterede legegrupper og endog reklameforbud bringer os ikke derhen, hvor vi ønsker at være. Det er i familien, at forkærligheden for sport, som er af så stor betydning med henblik på at begrænse stress og aggressioner, samt sunde spisevaner skal opleves og fremmes.

Det er imidlertid dette, som er grundlæggende i vores samfund, der er under konstant bombardement fra den moderne arbejdsverden med dens fleksible arbejdstid, weekend- og skifteholdsarbejdsmønstre samt kravet om længere åbningstider, der hele tiden fremsættes igen. Når mennesker er udmattede efter en lang arbejdsdag, er det lettere at snuppe fastfood end at gøre en indsats for at lave mad. De vil hellere kokse ud foran fjernsynet med chips og en brusende drink, og deres børn efterligner deres opførsel.

Samtidig med at vi forkynder, at folk skal dyrke mere motion, skærer vi ned på idrætstimerne af budgetmæssige grunde eller undtager udenlandske børn fra dem af religiøse årsager, og støtten til sportsklubber forsvinder.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter fru Ries' betænkning om at fremme sunde kostvaner og fysisk aktivitet. Jeg er enig i, at kampen mod overvægt hos børn skal være en politisk prioritering for EU og dens medlemsstater. Vi bør hurtigt tage skridt for at tilskynde børn til at leve sundt og opfordre medlemsstaterne til at forøge mulighederne for fysisk aktivitet i skolerne.

Jeg er glad for at se, at man i betænkningen erkender betydningen af og potentialet i de mærkningssystemer for fødevarer, der findes i adskillige medlemsstater. Jeg glæder mig over opfordringerne til, at Kommissionen skal undersøge og udvikle en videnskabeligt baseret, EU-dækkende "ordning for ernæringsmærkning, der skal anbringes foran på emballagen". Jeg opfatter det som en nem, men meget effektiv metode til at tilskynde folk til at vælge sundere alternativer. Vi må handle hurtigt for at oplyse folk om, at deres eget og kommende generationers helbred ligger i deres egne hænder.

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Usunde spisevaner gennem længere tid og manglende fysisk aktivitet resulterer i, at tusindvis af borgere i EU hvert år bliver overvægtige. Dermed øges risikoen for at blive ramt af alvorlige sygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk og luftvejssygdomme.

Dette har ikke blot negativ indvirkning på folkesundheden, men øger også udgifterne til sygesikringsordningerne i medlemsstaterne. Jeg vil derfor gerne opfordre til en integreret tilgang til dette problem. Forbrugeroplysning og -uddannelse, udveksling af bedste praksis medlemsstaterne imellem, klar mærkning af levnedsmidler og kampagner i skolerne for at fremme en sund livsstil er alt sammen med til at sikre de påkrævede adfærdsændringer.

Kampen mod overvægt går på tværs af grænserne. Vi kan i Europa bidrage positivt og lære af hinandens håndtering af problemet. I den forbindelse er samarbejde med medlemsstaterne, industrien, medierne, undervisningssektoren og det civile samfund efter min opfattelse den bedste vej at gå.

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Der hersker ingen tvivl om, at overvægt og fedme også er et stort folkesundhedsproblem i Europa, som skal prioriteres. Derimod bør man ikke, som det er hensigten i betænkningen, betragte det som en kronisk sygdom. Det er lige så vigtigt, at skolebørn får mulighed for idrætsundervisning og fysisk aktivitet i pauserne. Dette er dog noget, som hvert medlemsland skal prioritere. Det kan ikke på baggrund af subsidiaritetsprincippet flyttes til EU-niveau. Jeg har derfor valgt at stemme nej til betænkningen i sin helhed.

Betænkning af Wallis (A6-0405/2006)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for fru Wallis' glimrende betænkning, som indeholder forskellige henstillinger vedrørende forældelsesfrister i forbindelse med grænseoverskridende tvister om personskader og dødsulykker. Vi bør i forbindelse med den europæiske integration gøre vores yderste for at gøre livet nemmere for borgerne. Det gælder således tidsrammen for harmonisering af forældelsesfristerne. Indførelse af oprindelseslandsprincippet, i det mindste midlertidigt, er en særdeles interessant tanke, da det ville betyde, at skadelidte var sikret de rettigheder, denne kender. Med betænkningen sendes et stærkt budskab til Kommissionen om, at Europa-Parlamentet imødeser et forslag til lovgivningsmæssig beslutning og en forudgående undersøgelse af spørgsmålet.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den grænseoverskridende trafik er øget, og det samme gælder antallet af trafikulykker, der involverer borgere fra andre af EU's medlemsstater. En undersøgelse af virkningerne af, at der findes forskellige forældelsesfrister, og særlig af, hvor mange sager der er om personskade i grænseoverskridende områder, hvor forskellige frister indgår, kan bidrage til en afklaring af disse forhold.

Der er forældelsesfrister, der varierer fra 12 måneder i nogle lande til hele 30 år i andre, hvilket kan betyde, at skadelidte ikke har mulighed for at få erstatning, fordi de ikke har indledt retlig procedure efter det andet lands bestemmelser om forældelsesfrister.

De mest sårbare samfundsborgere risikerer således at få deres rettigheder beskåret, herunder de alvorligst tilskadekomne og personer, der af en eller anden grund ikke kan varetage deres rettigheder i fornødent omfang.

Det kan derfor være relevant at finde en praktisk og rimelig løsning, der hjælper ofrene og deres repræsentanter, men uden at forsikringsudgifterne bliver uoverkommelige, og uden at subsidiaritetsprincippet undergraves, eller den løsning, at man søger lande med lavere omkostninger for forsikringsselskaber, som det vil kunne ske, hvis oprindelseslandsprincippet anvendes på dem.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for forslagene om forældelsesfrister i grænseoverskridende tvister om personskader og dødsulykker. Jeg mener, at det er vigtigt, at Europas borgere har frihed til at rejse rundt i EU i en sikker viden om, at hvis der opstår problemer, vil de ikke stå over for unødvendige komplikationer med hensyn til at få afsluttet deres sag på rette vis på tværs af grænserne. Denne betænkning vil spille en rolle med hensyn til at sikre dette. Kommissionen opfordres til at gennemføre en undersøgelse af konsekvenserne af, at der findes forskellige forældelsesfrister på det indre marked, navnlig for borgere, der udøver deres friheder i henhold til traktaten. Det er vigtigt, at enhver ny lovgivning på området baseres på fakta, ikke mindst for at sikre, at al ny lovgivning indeholder specifikke og fokuserede foranstaltninger til at løse problemerne. Derfor har jeg stemt for Wallis-betænkningen, hvori det kræves, at Kommissionen fremlægger oplysninger, der gør det muligt at komme videre med lovgivningen.

Betænkning af Flasarová (A6-0416/2006)

  Nina Škottová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det, der slog mig i betænkningen var, at kvinder opnår væsentligt færre akademiske kvalifikationer end mænd. Kun 15 % af professoraterne er besat med kvinder, hvorimod kvinderne overgår mændene i antal som kandidater med 59 % af det samlede tal. Den lave andel af kvinder med akademiske kvalifikationer kan ikke kun tilskrives forskelsbehandling mod unge kvinder og piger i forbindelse med adgang til uddannelse. Der ligger en række andre faktorer bag dette lave tal. Hvis vi virkelig vil vende denne tendens, er det af afgørende betydning, at vi definerer og analyserer disse faktorer og forsøger at tage fat på forholdet på en målrettet måde. Vi kan f.eks. tage behovet for at udrydde stereotyper i organisationsmæssige hierarkier. Kvinder er meget velkomne og accepteres som medlem af forskningsteam. Man har imidlertid mindre tillid til deres evner, når der er tale om at være teamleder. Det er dog netop disse stillinger, der gør det muligt at danne videnskabelige skoler og bidrage til udviklingen af forskellige discipliner og specialer på universitetsfakulteter. Det er meget godt fra tid til anden at erklære, at antallet af kvinder i den akademiske verden bør øges, men det er langtfra det, der virkelig er nødvendigt. Det, vi skal gøre, er at fastsætte betingelserne i processen nøje og arbejde på at optimere dem på en sådan måde, at kvinder i højere grad bliver inddraget.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for fru Flasarovás betænkning om uddannelsesmæssig forskelsbehandling af unge kvinder og piger. Vi bør i fællesskab imødegå den nuværende situation, hvor færre kvinder end mænd opnår postgraduate kvalifikationer, og færre kvinder end mænd deltager i livslang læring som følge af forskellige kønsrelaterede begrænsninger. Uddannelse er imidlertid en nødvendig, om end ikke tilstrækkelig, forudsætning for fuldt ud at kunne udnytte alle øvrige sociale, økonomiske, kulturelle og politiske rettigheder og påtage sig sine forpligtelser som borger. Jeg forventer mig meget af det kommende institut for ligestilling mellem mænd og kvinder og dets aktiviteter. Der er også grund til at bekæmpe den forskelsbehandling, kvinder, navnlig yngre kvinder, oplever, hvis de er del af et etnisk samfund, som ikke anerkender ligestilling mellem mænd og kvinder. Vi bør således afvise alle former for kulturel og religiøs relativisme, som kan krænke kvinders grundlæggende rettigheder. Endelig bør unge piger på lige fod med drengene have adgang til obligatorisk skolegang.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som ordføreren bemærker, er der, selv om det er lang tid siden, det blev dokumenteret, at kvinder og piger ikke er mindre egnede end mænd og drenge på uddannelsesområdet, en række årsager til, at kvinder og piger er ugunstigt stillet med hensyn til adgang til uddannelse og navnlig med hensyn til videregående uddannelse og livslang læring.

I 2004 fuldførte otte ud af 10 piger, der studerede på højere læreanstalter i EU's medlemsstater, deres uddannelse. Dette tal er højere, end det er tilfældet for drenge, hvor tallet kun udgør tre fjerdedele af det samlede antal, og dette dokumenterer, at piger og unge kvinder ikke er mindre motiverede eller egnede end drenge og unge mænd, for så vidt angår det at få en uddannelse.

Andelen af piger og unge kvinder, der fortsætter deres uddannelse eller indleder en akademisk karriere, er imidlertid faldende. Mens andelen af kvinder i forhold til mænd på universitetsuddannelser er 59 % i forhold til 41 %, er kun 43 % af dem, der tildeles en doktorgrad, og blot 15 % af dem, der tildeles en professortitel, kvinder. Disse tal afspejler den markante ulighed mellem kønnene, der gør sig gældende med hensyn til livslang læring og efteruddannelse for kvinder uden for den akademiske verden, hvilket bekræfter, at begge fænomener har samme årsag, der er begrundet i en langvarig ulighed mellem kvinder og mænd, som også kommer tydeligt til syne i løndiskrimination.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi man forsøger at løse problemerne med manglende ligestilling for kvinder, som stadig eksisterer, især med hensyn til at få adgang til og opnå højere akademiske kvalifikationer, herunder efter kandidatniveau og inden for videnskabelig forskning samt inden for livslang uddannelse.

Der er behov for at reformere skolebøgernes indhold og sikre, at uddannelsen af undervisere rettes mod at opfylde kravene om en afbalanceret kønspolitik. Efter min mening er det vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne gennemfører en politik over for nationale, etniske og kulturelle mindretal, hvor man er særligt opmærksom på en multikulturel metode og giver adgang til kvalitetsbetonet uddannelse for at undgå dobbelt diskrimination.

Jeg stemte for denne betænkning, fordi den rummer muligheder for at afskaffe stereotype opfattelser af kvinder på arbejdsmarkedet.

  Bernadette Vergnaud (PSE), skriftlig. - (FR) De fremskridt, der er gjort med hensyn til ligestilling mellem mænd og kvinder på det uddannelsesmæssige område, er først og fremmest af kvantitativ art. Nu bør der kæmpes for en kvalitativ forbedring og for en mentalitetsændring, idet der i særlig grad bør fokuseres på unge piger og unge kvinder, som udsættes for dobbelt forskelsbehandling.

Jeg har således stemt for fru Flasarovás betænkning, som indeholder henstillinger til Kommissionen og medlemsstaterne om at iværksætte en politik, som er rettet mod nationale, etniske og kulturelle mindretal, og navnlig sikre en multikulturel tilgang og sikre adgang til uddannelse af høj kvalitet for at undgå dobbelt forskelsbehandling. Betænkningen indeholder også en opfordring til medlemsstaterne om at tilbyde muligheder for adgang til uddannelse livet igennem for de kvinder og mænd, som vælger selv at passe deres børn, og lette kvindernes adgang til ansvarsfulde og ledende stillinger.

Endelig bør medlemsstaterne og Kommissionen anvende alle til rådighed værende midler for at udrydde stereotype opfattelser, som bidrager til at skabe forskelsbehandling af kvinder på arbejdspladsen.

Betænkning af Deva (A6-0325/2006)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min britiske kollega hr. Devas glimrende betænkning om EU's forbindelser med Stillehavsøerne, hvori der slås til lyd for en strategi for et styrket partnerskab. EU er stærkt repræsenteret i Stillehavsområdet, set i lyset af at hovedparten af ørigerne i Stillehavet først for nylig har opnået selvstændighed. Det er en både generøs og legitim ambition for EU at hjælpe de fattigste øriger med at nå millenniumudviklingsmålene. Det kan dreje sig om fiskeri, problemerne i forbindelse med klimaændringer, beskyttelse af biodiversiteten, landbrug, turisme, finansiering af infrastrukturer, støtte til uddannelse, bekæmpelse af korruption, støtte til demokrati, navnlig i de pågældende staters parlamenter, anvendelse af euroen osv. Der er utallige sager, hvor EU's tilstedeværelse kan tilføre en uomtvistelig merværdi, men der er fortsat meget at gøre.

  Marie-Arlette Carlotti (PSE), skriftlig. - (FR) Efter 30 års samarbejde mellem EU og Stillehavsøerne er det på tide at skifte til et højere gear. Det glæder mig derfor, at vi i dag har vedtaget denne "strategi for et styrket partnerskab".

Den indebærer en styrkelse af den politiske dialog. Vi bør støtte vores partnere i Stillehavsområdet i bestræbelserne for at overvinde etniske spændinger, sådan som det er tilfældet i Fiji, eller fremme forsoning efter en borgerkrig, således som det er tilfældet på Salomonøerne og i Timor-Leste. I de kommende år bør vi også i kraft af den politiske dialog kunne gøre fælles front, hvad angår en vigtig udfordring, nemlig den globale opvarmning. For at sætte gang i en sådan styrket politisk dialog kan vi sammen med vores partnere i regionen afholde "regionale konferencer" som omhandlet i den nye Cotonou-aftale.

Strategien indebærer fælles svar på regionens økonomiske og sociale problemer. Også på det område har rettidig gennemførelse af millenniumudviklingsmålene højeste prioritet. De igangværende forhandlinger om indgåelse af en regional partnerskabsaftale mellem EU og Stillehavsøerne ser i så henseende ud til at have fået en uheldig start.

De fleste af de forslag, landene i området har stillet, er blevet forkastet af Kommissionen. Det ville være et paradoks, hvis vi i dag stemmer for en strategi for et styrket partnerskab med henblik på udvikling for så i morgen at se dette tømt for indhold ved indgåelsen af en dårlig økonomisk partnerskabsaftale.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning og glæder mig over, at man heri opfordrer til forbud mod atomprøvesprængninger, og til at Stillehavsområdet skal gøres atomfrit.

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Visse europæiske landes historiske forbindelser med og aktuelle bånd til denne region, såvel politiske som kulturelle og økonomiske, tilsiger, at EU som sådan styrker disse bånd til gensidig gavn for landene i regionen og for EU's medlemsstater.

Regionens heterogene karakter, dens spredte befolkning og de særlige problemer, der skyldes, at mange af staterne er øriger, begrunder en både fleksibel og afbalanceret tilgang fra et Europa, der allerede er en af de største donorer i verden.

Som portugiser kan jeg kun prise ordførerens opfordring til Kommissionen om at udvikle programmer til at bekæmpe malaria i Timor-Leste. Jeg mener dog, at denne opfordring bør udvides til andre smittefarlige infektionssygdomme, der også hærger dette land.

Jeg glæder mig også over, at der rettes opmærksomhed mod de andre særlige problemer for Timor-Leste, og jeg tilslutter mig anmodningen til Kommissionen om at bistå Timor-Lestes ledere i deres bestræbelser på at opbygge et demokratisk, stabilt, forsonet, frit, velstående og retfærdigt samfund.

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) I Stillehavsområdet udgør fiskeri en grundlæggende ressource for de lokale samfund, og skibe fra hele verden, navnlig fra Europa, opererer i dette område. Det er derfor naturligt, at Fiskeriudvalget, som jeg er medlem af, høres vedrørende denne betænkning.

Udviklingsudvalget og dets ordfører søgte i oktober at diktere os betænkningen uden mulighed for ændringer, hvilket blev afvist. Fiskeriudvalget har således haft mulighed for at stille forlag om forbedring af betænkningen. Det drejer sig om bedre regionalt samarbejde og især inddragelse af de oversøiske lande og territorier.

Fiskeriudvalgets holdning blev vedtaget med enstemmighed i udvalget i november. Umiddelbart før forhandlingen i plenarforsamlingen får vi imidlertid at vide, at vores udtalelse alligevel ikke bliver indføjet, og at kun nogle få, tilfældigt udvalgte elementer i vores holdning vil blive foreslået som nye ændringsforslag.

Efter at vi havde givet udtryk for vores harme i den anledning, blev det besluttet at tilføje vores udtalelse til den endelige betænkning som "erratum/addendum", uden afstemning, hvilket ikke ændrer alverden.

Den omhandlede strategi havde primært til formål at styrke den politiske dialog mellem EU og Stillehavsøerne. Styrkelse af dialogen mellem de parlamentariske udvalg, som trods alt ikke befinder sig i flere tusinde kilometers afstand fra hinanden, ville afgjort være lige så ønskelig!

Betænkning af Lehne (A6-0434/2006)

  Jan Andersson, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Hvis en ny virksomhedsform skal etableres på europæisk niveau, er det vigtigt at eksisterende lovgivning i medlemsstaterne om arbejdstagernes indflydelse, medbestemmelse og ledelsesrepræsentation ikke forværres. Af de ændringsforslag, som blev stillet inden afstemningen, har vi derfor valgt at støtte GUE/NGL-Gruppens og De Grønnes, da de er bedre end ændringsforslaget fra PPE-DE-Gruppen.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for hr. Lehnes glimrende betænkning, som sender et meget vigtigt budskab til Kommissionen om, at der er behov for at etablere en ordning for erhvervsdrivende, som gør det muligt for dem at drive og udvikle deres virksomhed inden for det indre marked. Jeg mener i lighed med ordføreren, at tiden er inde til ved lovgivning at fastlægge rammerne for et europæisk privat selskab (EPS) som en troværdig selskabsform for små og mellemstore virksomheder, der udøver virksomhed på tværs af grænser. Man kan ikke på lang sigt fastholde ønsket om et indre marked og samtidig undlade at forenkle vilkårene for små og mellemstore virksomheder, som ønsker at ekspandere. De forslag, der stilles i betænkningen, er særdeles interessante. Det drejer sig om at give små og mellemstore virksomheder med en selskabskapital på omkring 10.000 euro mulighed for at stifte en enkelt enhed, som kan udvikle sig i alle EU-landene uden at skulle registreres i hver enkelt medlemsstat, og som kun vil være underlagt et sæt fællesskabsregler i stedet for forskellige nationale retsforskrifter. Naturligvis er arbejdstagernes rettigheder ikke berørt af forslagene, idet de kun omhandler det europæiske private selskab som selskabsform.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den offentlige høring i Retsudvalget den 22. juni 2006 understregede behovet for et europæisk privat selskab som selskabsform for små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med grænseoverskridende forretninger. For at konsolidere det indre marked og derved opnå den ønskede forbedring af de økonomiske samt sociale og arbejdsmarkedsmæssige forhold i Fællesskabet er det en klar prioritering at fjerne handelshindringer.

9. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

10. Overdragelse af opgave til et medlem: se protokollen

11. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

12. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter: se protokollen

13. Fremsendelse af beslutninger vedtaget under dette møde: : se protokollen

14. Tidsplan for kommende møder: se protokollen

15. Afbrydelse af sessionen

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session for afbrudt.

(Mødet hævet kl. 12.30)