Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 12. februar 2007 - Strasbourg

14. Rammedirektivet om affald - Temastrategi for genanvendelse af affald (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- betænkning af Caroline Jackson for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald (JOM(2005)0667 - C6-0009/2006 - 2005/0281(COD)) (A6-0466/2006) og

- betænkning af Johannes Blokland for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om en temastrategi for genanvendelse af affald (2006/2175(INI) (A6-0438/2006).

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Fru formand! Jeg vil først gerne takke Europa-Parlamentet og navnlig ordførerne, fru Jackson og hr. Blokland, for deres fremragende betænkninger samt Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Også tak til fru Gutiérrez og Udvalget om Industri, Forskning og Energi for deres udtalelse, som blev udarbejdet under førstebehandlingen.

Affaldspolitik spiller en grundlæggende rolle, når det gælder reduktion af miljøkonsekvenserne af anvendelsen af naturressourcer. Temastrategien og direktivforslaget har først og fremmest til formål at forebygge affaldsproduktion og, i det omfang dette ikke kan undgås, at minimere konsekvenserne for miljø og folkesundhed.

I løbet af de sidste 30 år har EU udviklet en vigtig politik og lovgivning om affald med det formål at beskytte folkesundheden og miljøet.

Med forslaget om ændring af affaldsdirektivet tager Kommissionen sigte på at tilpasse lovrammen til de aktuelle miljømæssige udfordringer. Der tages med opdateringen af denne politik højde for de fremskridt, der er sket inden for økologisk innovation, og den er baseret på vores nyeste viden om bæredygtig anvendelse af naturressourcer. Den foreslåede pakke af foranstaltninger tager sigte på følgende:

- for det første at mindske miljøkonsekvenserne af affald under hele dets livscyklus;

- for det andet at gøre forebyggelse af affaldsproduktion til en prioritet. I denne forbindelse kræves en indsats på nationalt, regionalt og lokalt plan. Medlemsstaterne kan anvende politikker til forebyggelse af affaldsproduktion via obligatoriske nationale programmer. Det forventes, at dette vil bidrage til at vende den tendens til øgede affaldsmængder, som ses i dag. Desuden vil målsætninger på nationalt plan bidrage til at mindske affaldsmængderne på EF-plan;

- for det tredje at fremme genbrug ved at fastsætte standarder, der sikrer kvaliteten af genbrugsmaterialer. På denne måde opbygges der tillid til genbrugsmaterialer, og efterspørgslen efter dem øges på det indre marked. Vi foreslår, at dette gennemføres ved hjælp af kriterierne for, hvornår der ikke er tale om affald;

- for det fjerde tager de foreslåede foranstaltninger sigte på opdatering og forenkling af affaldslovgivningen. Flere definitioner, som tidligere var en kilde til problemer og modstridende fortolkninger, bliver præciseret. Strategiens og direktivets mål er at skabe balance. At bevare, hvad der påviseligt har fungeret i de seneste 30 år, og samtidig ajourføre lovrammen til de næste årtier.

Til sidst har jeg to vigtige kommentarer til rammedirektivet om affald.

- For det første skal den tekst, der kommer ud af proceduren med fælles beslutningstagning, være klar og give retssikkerhed. Nogle af de ændringsforslag, der er stillet, giver ikke retssikkerhed, især ikke forslagene om sondringen mellem nyttiggørelse og bortskaffelse.

- For det andet skal den pågældende retsakt fortsat være et rammedirektiv, hvis den skal være miljøeffektiv. Der skal med andre ord være tale om en stabil og klar lovramme, der samtidig giver tilstrækkelig fleksibilitet, så den kan tilpasses til skiftende behov gennem tiden.

  Caroline Jackson (PPE-DE), ordfører. - (EN) Fru formand! Det er godt at se Dem forsædet! Dette direktiv er en meget vigtig efterfølger til det første rammedirektiv, og jeg kan faktisk huske, da affaldsrammedirektivet gik i gennem Parlamentet i 1975. Folk var ret overraskede over, at Europa beskæftigede sig med affald dengang.

Eftersom en sådan foranstaltning formentlig vil leve længe, er det vigtigt, at vi gør det rigtigt. Vi ønsker ikke at lave en gentagelse, som Kommissæren sagde, af det, der skete for nylig, hvor henvisningen af sager til EF-Domstolen for at få dem præciseret, undertiden har ført til kendelser, der er forvirrende, modstridende og også ganske enkelt underlige. Det er lovgiverne, ikke dommerne, der skal lave lovene.

For det første er dette et direktiv, der er meget vigtigt i forbindelse med definitionen af begreberne. Kommissionen har udarbejdet en række definitioner, som vi har ændret og udvidet. Mange af disse ændringer var der almindelig enighed om i udvalget i form af kompromisændringsforslag. Jeg vil ikke undskylde, at jeg tror, at denne behandling på plenum giver os mulighed for at finpudse disse forslag, hvilket jeg og andre har gjort. I udvalget lykkedes det os f.eks. ikke at finde en definition af biprodukter, hvilket er et vigtigt spørgsmål. Jeg mener, at Parlamentet bør have et forslag at stemme om, og derfor har jeg indgivet et ændringsforslag om en ny artikel 3a med en definition af biprodukter. En tilsvarende mangel gør sig gældende for bioaffald.

For det andet har vi brugt meget tid på at definere affaldshierarkiet. Det henviser man ofte til, men indtil videre har det ikke været defineret i nogen af EU's lovtekster. Udvalget foretrak et affaldshierarki i fem trin frem for Kommissionens ret forvirrede og fladere udgave. Problemet er, hvordan man skal fastslå, at hierarkiet ikke skal bruges som et ufravigeligt krav, men skal opfattes som et fleksibelt, men generelt princip. Udvalget valgte en vurdering af livscyklussen og costbenefitanalyser som den nødvendige baggrund for enhver afvigelse fra hierarkiet. Efter min mening er det for bureaukratisk, og i et ændringsforslag fra PPE-DE foreslår man et mere realistisk, men stadig krævende alternativ.

For det tredje kæmpede vi med spørgsmålet om, hvordan man definerer, hvornår affald hører op med at være affald. Dette gav os mulighed for via dette direktiv at angive, hvilke ting Kommissionen om nødvendigt skal prioritere ved udarbejdelsen af specifikationer med en definition af, hvornår affald ophører med at være affald. Vi foreslog syv ting, men støttede ikke et forslag om, at fast, genvundet brændsel skulle være med på listen. Efter udvalgets mening er det stadig affald.

Endelig var der spørgsmålet om energieffektivitetskriteriet, hvor et anlæg vil blive kategoriseret som genvindings- og ikke som et bortskaffelsesanlæg, hvis kriteriet er opfyldt for en bestemt energikilde fra et bortskaffelsesanlæg. Det virker på mig som et fantastisk fornuftigt kriterium. En sådan betegnelse har miljømæssige og kommercielle fordele. Kriterierne for at opnå betegnelsen genvindingsanlæg skal være tilstrækkeligt høje til, at de er en form for ufravigelig standard, som, hvis de indføres, vil betyde, at enhver, der overvejer at købe eller anlægge et nyt forbrændingsanlæg, vil skulle opfylde dem.

Udvalget vedtog et ændringsforslag, hvor man accepterede princippet om, at energi fremstillet af affald kan komme ind under betegnelsen affald, men de flyttede definitionen fra bilaget til artikel 19. En sådan flytning skaber problemer. Det vil medføre, at overholdelsen af formlen bliver et permanent krav, som muligvis vil føre til øjeblikkelig tvangslukning af alle anlæg, der ikke overholder det, hvilket ville være en absurd udvikling. I lyset af dette har PPE-DE-Gruppen og andre grupper fremsat ændringsforslag om, at formlen skal flyttes tilbage, hvor den hører til, nemlig i bilaget.

Selv om dette er et direktiv, hvor man især definerer bestemmelser, mente vi, at det også skulle dreje sig om forebyggelse af affald. Det nytter ikke noget, at EU er førende i verden inden for affaldsteknologi, hvis vi fortsat er førende i verden med hensyn til affaldsproduktion. Derfor er jeg stolt af, at Parlamentets ændringsforslag på mit forslag for første gang indeholder et forslag om, at EU forpligter sig til at stabilisere sin samlede affaldsproduktion i 2012 på de niveauer, vi når i 2008. Eftersom EU producerer en stigende mængde affald hvert år, er dette et vigtigt første skridt, og jeg håber virkelig, at Kommissionen og medlemsstaterne vil støtte det.

Jeg har to bemærkninger til ændringsforslag fra kollegerne. Jeg bemærker, at nogle kolleger ønsker EU-dækkende genbrugsmål. Det er forkert efter min mening. Genbrug er en vigtig praksis, som de enkelte lande skal gennemføre på deres egen måde inden for de overordnede krav i lossepladsdirektivet og reduktionsmålene her. Vi skal frem for alt fastslå CO2-effektiviteten i forbindelse med genbrug, inden vi reklamerer for denne metode som det bedste svar på vores affaldsproblemer. Jeg bemærker, at nogle medlemmer ønsker at begrænse, hvad der kan komme på lossepladsen, ud fra hvad der fungerer i deres eget land, og det giver dem mulighed for at få gode tal for genbrug og lave tal for bortskaffelse via lossepladserne. Tja, de skal nok snakke med deres østeuropæiske naboer. De klager nu over, at de modtager store mængder tysk affald. Uanset hvad det ellers betyder, betyder genbrug ikke, at man smider sit affald over det nationale plankeværk og så bare håber det bedste.

Jeg håber, at vi snart kan gøre fremskridt med dette direktiv i Rådet, men den nyeste historie med affaldsdirektiver har lært os, at det er bedre at gøre det rigtigt end at forcere en hurtig vedtagelse igennem.

  Johannes Blokland (IND/DEM), ordfører. - (NL) Fru formand! Det er for mig en taknemmelig opgave at begrunde betænkningen om affaldsstrategi, som Miljøudvalget har vedtaget enstemmigt. Inden jeg gør dette, vil jeg først takke mine kolleger for det gode samarbejde og den netop nævnte enstemmige støtte. Man skulle næsten tro, at affald ikke var et kontroversielt emne her i Parlamentet. Formålet med den betænkning, som Miljøudvalget har vedtaget, er at fastlægge en tydelig kurs for den fremtidige affaldspolitik, som først og fremmest sigter på at beskytte miljøet og folkesundheden. I Miljøudvalget er der stor enighed om udgangspunkterne såsom forsigtighedsprincippet, princippet om at forureneren betaler, selvforsyning, nærhedsprincippet og producentansvar.

Desværre må jeg imidlertid konstatere, at de nævnte principper ikke er fulgt helt ved udformningen. Lad mig nævne et eksempel. Der er bred enighed om femtrinsaffaldshierarkiet, altså først forebyggelse, derefter genbrug, genanvendelse af materialer, nyttiggørelse og som sidste mulighed bortskaffelse. Dette affaldshierarki står både i fru Jacksons betænkning og i min betænkning. Der er imidlertid stillet ændringsforslag, som betyder, at affaldshierarkiet kan anvendes så fleksibelt, at man også helt kan omgå det. Jeg opfordrer til, at vi holder fast ved det, som står i betænkningens punkt 16, nemlig at der kun kan afviges fra affaldshierarkiet, hvis en certificeret livscyklusanalyse tydeligt viser, at dette beskytter miljøet bedre.

Et andet spørgsmål drejer sig om ændringen af definitionerne. Den vigtigste grund til at ændre en definition er at præcisere eller at gøre miljøet en tjeneste. Det er ikke meningen, at ændringen af definitioner gør det lettere at nå visse mål, at forbedre sit image eller at kunne erobre et marked. Jeg vil nævne to vigtige eksempler på dette, nemlig biprodukter og forskellen mellem nyttiggørelse og bortskaffelse.

For det første er der biprodukterne. I betænkningens punkt 10 står der, at vi skal være meget forsigtige med at afklassificere affald. Hvis noget ikke længere er affald, falder det ikke længere ind under den miljøbeskyttende affaldslovgivning. Dermed kan affaldet transporteres overalt. Det er en ekstra risiko at skabe en ny kategori af såkaldte biprodukter. Det er ikke tydeligt, hvilken ordning dette falder ind under, og brug eller misbrug af denne kategori vil stige enormt.

For det andet er der sondringen mellem bortskaffelse og nyttiggørelse. I årevis har man diskuteret forskellen mellem genvinding og bortskaffelse. Diskussionen koncentrerer sig især om spørgsmålet, hvornår forbrændingen af hovedsageligt husholdningsaffald kan kaldes nyttiggørelse. Hensigten har hele tiden været at nå frem til en tydelig sondring. I betænkningen står Miljøudvalgets opfattelse i punkt 12 t/m 14. Affald, som er beregnet til energiudnyttelse eller forbrænding, skal i hvert fald opfylde emissionsstandarderne i affaldsforbrændingsdirektivet. Miljøudvalget mener ligeledes, at der skal gælde samme miljøstandarder for både forbrænding og medforbrænding af affald, altså ens emissionsstandarder og samme kriterier for energieffektivitet. Desuden er jeg selv nået frem til den konklusion, at det er bedre altid at betragte affaldsforbrænding som bortskaffelse. Målet med affaldsforbrænding er altid bortskaffelse. Dette giver den nødvendige tydelighed, og det er i overensstemmelse med Domstolens afgørelser. Det sidste aspekt, som er formuleret i betænkningens punkt 31, er et forbud mod deponering af affald, der kan forbrændes, og affald, som kan genbruges eller genanvendes.

Til sidst vil jeg opfordre Kommissionen til at tage betænkningens punkt 30 alvorligt. Det drejer sig om de længe ventede forslag til direktiver om biologisk nedbrydeligt affald, affald fra bygge- og nedrivningsvirksomhed og spildevandsslam. Det har siden 2002 stået i det sjette miljøhandlingsprogram, og nu er det da virkelig på tide, at Kommissionen stiller disse forslag, således at vi kan skabe et godt reguleret genvindingssamfund.

  Cristina Gutiérrez-Cortines (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (ES) Fru formand! Jeg vil gerne takke fru Jackson ikke bare for hendes gode arbejde, som vi plejer at sige her, men fordi hun i forbindelse med et så komplekst og kompliceret emne efter min mening har gjort to ting, som er forbilledlige for en god parlamentariker.

På den ene side har hun lyttet til alle og til alle landene, hun har lyttet til industrien, men hun har også lyttet til dem, som er mest direkte berørt, og på den anden side har hun forsøgt at indtage en fleksibel og åben holdning, så affaldsdirektivet ikke skulle blive et problem, men i stedet skulle løse de eksisterende problemer.

Den tidligere lovgivning har i vidt omfang løst problemer, men den har også skabt problemer, som har ført til, at Domstolen har afsagt flere domme på affaldsområdet end på noget andet område. Det har også skabt et kæmpe problem for kommunerne, som i sidste ende skal anvende reglerne, som er små og meget forskellige ud over Europa, og som der er mange hundrede tusinde af.

Jeg vil derfor rose Deres fleksibilitet, og jeg støtter Dem fuldt ud. Jeg støtter og bifalder også ændringsforslag 112 om biologisk nedbrydeligt affald, fordi vi forsøger at skabe et samfund, hvor vi forsøger at minimere forbruget af ressourcer og samtidig få mest muligt ud af det, vi bruger, gennem genanvendelse og genvinding.

Kompost, det vi i Spanien kalder abono, fremstillet af affald er en af jordens ældste former for genanvendelse. Det er også en meget vigtig affaldsform, fordi det er den eneste "økologiske" måde at gøde jorden på og berige en jord, som er fattig på organisk materiale.

Jeg er ordfører for affaldsdirektivet, og jeg går især ind for dette ændringsforslag, for indtil der kommer et særligt direktiv om biologisk nedbrydeligt affald, og et sådant direktiv skal vi have, og indtil der bliver lavet et direktiv om kompost, som for øjeblikket ikke er en del af Kommissionens strategi - Kommissionen har ladet det ligge i forbindelse med denne politik om mindre lovgivning - indtil da skal dette spørgsmål have en ramme med henblik på at skabe mere disciplin i forbindelse med renselsen af affaldet, og så landmænd trygt kan bruge denne ressource.

Mange tak. Jeg mener, at fleksibilitet kun er noget, vi kan tillade os, hvis der er bæredygtighed til stede.

  Frieda Brepoels, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil også gerne takke de to ordførere mange gange for det meget åbne samarbejde. Jeg tror, at de mange menneskers og organisationers interesse under denne førstebehandling for både strategien og revisionen af direktivet viser, at affald giver mange muligheder. Affald betragtes i stadig højere grad som en værdifuld kilde til råstoffer. Affald er dog også stadig et problem. Vi har allerede hørt, at den samlede mængde bliver stadig større, at der stadig er for lidt affald, der genbruges eller genanvendes, at den nuværende lovgivning ofte gennemføres uhensigtsmæssigt, og at der også er store forskelle i de forskellige medlemsstaters måde at gribe affaldsproblemet an på. Jeg synes absolut, at den revision, som her foreligger, indeholder positive skridt i retning af en reduktion af affaldsforarbejdelsens skadelige virkninger på miljøet og sundheden. Jeg tænker på femtrinshierarkiet, affaldsforebyggelsesprogrammerne for medlemsstaterne, en bedre definition af en række begreber, kriterier til at skelne mellem produkter og affald, indførelsen af nærhedsprincippet, ligeledes forbuddet mod at blande affald for at fortynde det og selvfølgelig en procedure for at præcisere, hvornår affald holder op med at være affald. Alligevel er der stadig en hel del problemer, f.eks. ændringsforslag 85, hr. kommissær, hvori der står, at deponeringspladser med gasudvinding gerne må betragtes som nyttiggørelse. Jeg synes, at dette er i modstrid med den politik, der går ud på at afvikle deponeringen af biologisk nedbrydeligt affald. Jeg synes endvidere, at ændringsforslag 81 og 82 ikke må slette noget, netop fordi ændringsforslag 39 henviser til forbuddet mod forbrænding på havet. Også ændringsforslag 26, hvor vi taler om definitionen af energiudnyttelse, kunne efter min mening godt udgå, eftersom mange forbrændingsanlæg ellers ville falde ind under nyttiggørelse, og derved ville der opstå et frit marked for affaldsforbrænding. Dette ville være fuldstændig i strid med nærhedsprincippet, som også er meget vigtigt for at opnå høje genanvendelsesstal. Endelig synes jeg heller ikke, at indførelsen af energieffektivitetskriterier hører hjemme her, men i en revision af affaldsforbrændingsdirektivet. Der er heller ikke foretaget en grundig konsekvensanalyse.

Endelig må vi absolut også forhindre, at nogle bestemmelser resulterer i, at det, der er opnået i nogle medlemsstater, ophæves, eller at de nuværende politiske bestræbelser ødelægges. Jeg tænker her bl.a. på min region, Flandern, som er frontløber inden for Europa, når det gælder genbrug og genanvendelse. Disse høje tal er kun mulige på grund af de lokale myndigheders engagement, men også gennem en række ledsageforanstaltninger såsom afgifter og forbud mod deponering. Det kommer f.eks. også til at gå ud over den flamske ordning om transport af jord, når uforurenet, opgravet jord ikke optages i direktivet. Forskellige medlemsstater vil jo fortolke grænseoverskridende transporter forskelligt. Jeg ville gerne have hørt kommissærens mening herom.

  Guido Sacconi, for PSE-Gruppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Også jeg vil gerne rette en alt andet end formel tak til fru Jackson og hr. Blokland for det arbejde, de har udført. De har så at sige taget os ved hånden, indtil vi fandt et meget bredt flertal i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og nåede et resultat, der bestemt ikke var givet fra starten, nemlig at skabe konsekvens i de to dokumenter, hvor det ene drejer sig om en strategi for genanvendelse og det andet om forslaget til revision af direktivet om affald. De er nu blevet mere konsekvente end Kommissionens oprindelige dokumenter.

Jeg satte især stor pris på fru Jacksons måde at forhandle med os skyggeordførere på. Det gav os mulighed for at løse næsten alle spørgsmål med konsensus. Derfor blev jeg lidt overrasket og også lidt bitter, fru Jackson, da jeg så, at De på Deres gruppes vegne havde stillet nogle ændringsforslag, som navnlig på et enkelt punkt sætter spørgsmålstegn ved disse aftaler. Dette er et problem for os og bringer os i forlegenhed.

Jeg vil nu komme ind på prioriteringerne. For det første understregede vi på en meget positiv måde - og faktisk i meget højere grad end Kommissionen - den prioritering, der drejer sig om forebyggelse af affaldsproduktion. Vi har defineret den bedre, medtaget en målsætning om stabilisering inden 2012 og taget højde for en lang række konkrete ledsageforanstaltninger. For det andet er der et punkt, som jeg vil forsvare til det sidste, fru Jackson, nemlig at vi har opstillet og konkret indført et hierarki med fem niveauer. På præcis samme måde som et hierarki skal man starte med at gøre det, der er nummer et i rækkefølgen, og først derefter gå over til nummer to, nummer tre osv. Det drejer sig om forebyggelse, genbrug, genanvendelse, genvinding og endelig bortskaffelse. Vi har ikke udelukket muligheden for at se bort fra dette hierarki, men vi har gjort denne mulighed afhængig af nogle strenge vurderingskriterier, der først og fremmest omfatter en cost-benefit-analyse for hele forbrugsgodernes livscyklus. Derfor undrer det mig lidt, at De i dag kalder netop denne løsning for bureaukratisk.

For det tredje var der et spørgsmål, som ikke blev løst med kompromiserne, og som vi nu skal løse med afstemningen her i Parlamentet, selv om Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed efter min mening har fundet en fornuftig løsning, nemlig at man ikke kan gå imod hierarkiet ved at kalde energigenvinding for genvinding, når der i virkeligheden er tale om bortskaffelse. På denne måde ville vi straks se bort fra hierarkiet og risikere at skabe en uhensigtsmæssig konkurrence med den vedvarende energi. Jeg vil gerne slå fast, at der ikke er tale om nogen ideologisk afvisning af forbrænding og energigenvinding, men også jeg er meget enig med fru Brepoels i, at det er bedre at tage dette spørgsmål op ved en mere passende lejlighed.

Skal der foretages en revision af direktivet om affald? Det er fint, for det forekommer mig at være den mest passende lejlighed til at tage spørgsmålet om energigenvinding op, og derfor har jeg stillet et ændringsforslag i den retning, nemlig ændringsforslag 136, som efter min mening er meget fornuftigt. Lad os ikke medtage for mange spørgsmål i dette direktiv, men undersøge dette punkt senere og uddybe de tekniske aspekter af det.

Endelig vil jeg gerne fremhæve det spørgsmål, der hedder bioaffald, eftersom vi alt for længe har udskudt spørgsmålet om kompostering, selv om det er en strategisk del af et genbrugssamfund. Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke langt om længe skulle benyttes os af denne løsning, som der længe har været enighed om.

  Mojca Drčar Murko, for ALDE-Gruppen. - (SL) Fru formand! Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa glæder sig over Kommissionens grundlæggende princip i forbindelse med revisionen af rammedirektivet om affald som en potentiel ressource. Vi sigter efter en afbalanceret model, som både tager højde for følgerne af den voksende affaldsproduktion, dvs. risikofaktorerne med hensyn til miljø og menneskers sundhed, og for behovene på det voksende marked for nye affaldsbehandlingsteknologier.

Med hensyn til affaldshierarkiet støtter vi principielt affaldssortering og genanvendelse på alle steder, hvor det er økonomisk og miljømæssigt effektivt. Imidlertid går vi også ind for effektiv forvaltning af andre typer af affald, som ikke kan genvindes eller genbruges.

Vi har set, at de medlemsstater, som har størst succes med at mindske deres afhængighed af lossepladser, har nået dette mål gennem en kombination af genbrug, biologisk affaldsbehandling - dvs. kompostering - og genvinding af energi, under den forudsætning, at de særlige anlæg skal opfylde strenge kriterier med hensyn til emission af forurenende gasser. Hvis de opfylder disse kriterier, bør de have mulighed for at blive godkendt som energigenvindingsanlæg i stedet for at ende i bunden af affaldsbehandlingshierarkiet på samme niveau som lossepladser.

Muligheden for at opnå R1-status ville motivere disse anlæg til at blive energieffektive, noget som også er i overensstemmelse med EU's plan om at reducere kuldioxidemissionerne med 20 %. Vores ændringsforslag 133 er en kompromisløsning, som supplerer Kommissionens oprindelige model med konklusionerne af diskussionerne i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

Vi kæder hierarkiet sammen med kriterierne for produktets livscyklus. Denne tankegang ville bidrage til at øge bæredygtigheden for ressourcer og råmaterialer. Det er en model, som ikke kun er opmærksom på affaldets skadelige virkninger og risici for miljøet, men også på muligheden for at bevare naturlige ressourcer. Livscyklusvurderingern bør imidlertid knyttes sammen med en cost-benefit-analyse, som kan vejlede operatørerne i valget af passende handlingsmuligheder.

Endelig vil jeg gerne sige, at der i de seneste år, i de seneste årtier, er sket store fremskridt inden for affaldsbehandling. Teknologien bliver stadig bedre, og udgifterne falder gradvist, så det giver ingen mening at afskaffe procedurer, som er blevet afprøvet og testet. Ud fra disse overvejelser har vores gruppe udarbejdet ændringsforslag om definitionen af genanvendelse og om de to direktiver om spildolie og farligt affald, som ikke længere vil være i kraft. Vi støtter også fuldt ud de idéer, som kommissær Dimas fremsatte i dag om behovet for klar lovgivning, for det er også et af vores mål.

Domstolen er en meget vigtig institution, men vores mål må være at tage os af lovgivningen og kun lade Domstolen træffe afgørelse i grænsetilfælde, som opstår på dette område.

Jeg vil også gerne ønske de to ordførere fru Jackson og hr. Blokland tillykke med deres solide arbejde og samarbejde.

  Liam Aylward, for UEN-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg glæder mig i høj grad over Kommissionens strategi og det reviderede rammedirektiv for affald.

Vi klager altid over det manglende engagement mellem Den Europæiske Union og dens borgere. Gennem dette forslag til lovgivning demonstrerer EU sit lederskab og sin bistand til medlemsstaterne, idet man tager fat på det stadig større problem med affald og dets indvirkning på miljø og sundhed, mens man igen kickstarter en sektor, der allerede skaber op imod to millioner arbejdspladser.

Mens vores økonomier bliver moderniseret i de forskellige lande rundt om i Unionen, producerer vi samtidig 1,3 milliarder t affald om året, heraf omkring 40 millioner t farligt affald. Det er vigtigt at ophæve sammenhængen mellem affaldsproduktion og økonomisk vækst, for ifølge OECD vil vi med vores nuværende vækst producere 45 % mere affald end i 1995. Forebyggelse er nøglen, og hvis det skal lykkes, er vi nødt til at engagere alle interessenter, producenter og forbrugere.

Medlemsstaterne er nu forpligtet til at udarbejde planer for affaldsforvaltning og forebyggelse af affald, og politikerne på EU-plan samt på nationalt og lokalt plan skal fokusere på forebyggelse og derved give anledning til udarbejdelse af flere politikker til forebyggelse af affaldsproduktion.

Jeg hilser ændringsforslagene fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed velkommen, hvor man opfordrer til bindende mål for at stabilisere affaldsproduktionen i 2012 til det forventede niveau for 2008 og opfordrer til en højere grad af genbrug og genanvendelse for at lette presset på lossepladserne.

Vi er nødt til at engagere borgerne - producenter og forbrugere er lige vigtige. Vi er nødt til at gøre borgerne opmærksom på deres nuværende og mulige fremtidige betydning for reduktion, genbrug og genanvendelse af affald. De lokale og kommunale genbrugsfaciliteter skal placeres praktisk og være lettilgængelige for at skabe den største virkning. Vores borgere bliver mere miljøbevidste, og det er op til os som politikere at føre an. Succesen med plastikposeafgiften i Irland er et åbenlyst eksempel. Nu skal vi i gang med arbejdet for at gøre forebyggelsen til en succes.

  Jill Evans, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg vil også gerne takke ordførerne fru Jackson og hr. Blokland for deres store arbejde med dette, men Verts/ALE-Gruppen var meget skuffet over Kommissionens forslag. I stedet for at gå videre og fokusere på forebyggelse, genbrug og genanvendelse var det snarere et tilbageskridt: en bekymrende kombination af manglende handling eller mål for forebyggelse, genbrug og genanvendelse, masser af juridiske smuthuller for skrupelløse erhvervsdrivende og reklame for forbrændingsanlæg; man udsender det helt forkerte budskab.

Vi havde et meget fint samarbejde mellem skyggeordførerne frem til afstemningen i udvalget, og vi blev enige om mange kompromisændringsforslag, og selv om det ikke var så vidtgående, som vi ønskede, kom vi da så langt med forslaget, at Verts/ALE-Gruppen trak sine ændringsforslag om en direkte afvisning af Kommissionens forslag tilbage. Vores gruppe kan stemme for betænkningen i morgen, hvis Parlamentet holder fast i holdningen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, men jeg er bange for, at det ikke går sådan.

Grundlaget for hele affaldsstrategien skal være det bindende affaldshierarki i fem trin med forebyggelse, genbrug, genanvendelse, genvinding og bortskaffelse. Det er vigtigt med nationale forebyggelsesprogrammer, der indeholder europæiske foranstaltninger og mål. Man har talt rigtig meget om forebyggelse siden det første direktiv tilbage i 1975, men vi har kun set meget begrænset handling, og vi har hørt mange undskyldninger for ikke at gøre noget. Derfor glæder vi os over målsætningen om en stabilisering af affaldsmængden i 2012. Det er ikke så vidtgående, som vi kunne ønske; det er svagere end vores oprindelige forslag; men vi vil acceptere det for at sikre, at forebyggelsesprogrammer med bindende mål rent faktisk bliver gennemført.

Vi støtter også genbrugsmål på EU-plan. En målsætning om 50 % genbrug af husholdningsaffald og 70 % for byggeaffald og affald fra nedrivning, erhvervs- og produktionsaffald inden 2020 er gennemførlig og realistisk. Og eftersom alting hverken kan eller skal med i dette ene rammedirektiv, vil vi også have Kommissionen til at fremsætte forslag om specifikke affaldsstrømme inden udgangen af 2008 og for biologisk nedbrydeligt affald inden udgangen af 2007.

Men det centrale problem for os i dette direktiv er forbrænding. En omklassificering af affaldsforbrænding som genvinding af energi vil fuldkommen undergrave foranstaltningerne vedrørende forebyggelse og genanvendelse. Ja, vi skal væk fra lossepladsen, det er allerede en juridisk forpligtelse. Men forbrænding er ikke svaret. Det er totalt selvmodsigende at støtte et hierarki i fem trin og derefter opgradere og indføre incitamenter for det laveste niveau i hierarkiet. I en rapport for nylig påviste man, at forbrænding ikke er grøn energi eller sikker bortskaffelse af affald. Vi bør ikke deltage i denne "grønvaskning" af forbrænding.

  Bairbre de Brún, thar ceann an Ghrúpa GUE/NGL. - A Uachtaráin, caithfidh mé m'iontas agus mo dhíomá a chur in iúl faoin dóigh ar chuir an rapóirtéir Bean Jackson a oiread sin leasuithe ar bord a athraíonn agus a thagann salach ar na leasuithe comhréiteacha a ndearna sí féin idirbheartaíocht orthu linn uilig mar scáth-thuairisceoir agus scáthrapóirtéir. Bhain comhthoil mhór le gach leasú comhréitigh ag an vóta ar an Choiste um Chomhshaol, um Shláinte Phoiblí agus um Shábháilteacht Bia. Le vóta deiridh an Choiste ar théacs thuarascáil Bhean Jackson, bhí 48 i bhfabhar, 6 in éadan agus dhá staonadh. Tá sé doiligh le tuiscint mar sin, conas is féidir le Bean Jackson a oiread sin leasuithe a chur ar bord don seisiún iomlánach, rud a bhriseann an chomhthoil seo. Tá sé doiligh le tuiscint cad é an cineál údaráis atá sí ag iarraidh dá hobair leis na hinstitiúidí eile sna seachtainí atá romhainn.

Chuir mo ghrúpa GUE/NGL leasuithe chun tosaigh maidir le hathchúrsáil ar 50% ar a laghad de dhramháil in-bhith-dhíghrádaithe, úsáid a bhaint as an dlíeolaíocht atá ann anois chun dul i ngleic le hiarrachtaí an Choimisiúin loisceoirí cathrach a athbhrandáil mar athghabháil, ag cinntiú nach dtéann ábhar in-athúsáidte nó in-athchúrsáilte i líonadh talún nó isteach i loisceoir, athchúrsáil agus córas bailiúcháin scartha a chur chun cinn agus comhfhiosrú a dhéanamh ar an mhéid dramhaíola a dhéantar sa chéad dul síos. Ba mhaith linne béim a fheiceáil go príomha ar chosc dramhaíola agus ansin ar athúsáid agus athchúrsáil. Tá sé tábhachtach nach féidir loisceoirí cathrach a athbhrandáil mar athghabháil. Chun sin a stopadh, iarraim ar fheisirí vótáil go háirithe ar son leasuithe 83, 156, 166 agus 179.

Gan spriocanna, ar leibhéal an Aontais Eorpaigh d'athchúrsáil, tá an chontúirt ann go mbeidh brú ar Bhallstáit gabháil chuig loscadh amháin agus neamhaird a dhéanamh de chliarlathas an chúig chéim is fearr. Tá contúirt ann go háirithe go mbeadh drochthaifead athchúrsála ag Ballstáit a bheidh ag iarraidh an riachtanas don treoir líonta talún a chomhlíonadh. Ní leor an cliarlathas dramhaíola amháin chun cosc a chur air seo. Iarraim ar fheisirí vótáil ar son spriocanna éifeachtacha athchúrsála fosta. Mar fhocal scoir, ba mhaith liom fáilte a chur roimh Thuarascáil Blokland maidir le Straitéis Théamach ar Athchúrsáil Dramhaíola agus buíochas a ghabháil leis an rapóirtéir as a chuid oibre.

  Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! Uanset hvad den irske regering siger, ønsker den irske befolkning ikke at brænde deres affald. Vi er indstillet på at reducere, genbruge og genanvende. Tidligere har Irland været afhængig af lossepladser som den eneste mulighed. Dette er ved at ændre sig, men selv i dag er mulighederne for genbrug sporadiske og ringe i de fleste områder.

Med undtagelse af små private enheder har vi ingen forbrændingsanlæg i Irland, og derfor er vores dioxinniveauer blandt Europas laveste. Men nu kredser de store forbrændingsvirksomheder over Irland som gribbe. Det hjælper ikke, hvis vi legitimerer forbrænding ved at ændre vores definition af genanvendelse. Hvis vi ikke fortsat er klare i mælet og siger, at forbrænding er bortskaffelse af værste slags og ikke er bæredygtigt, vil mit land Irland vælge den lette løsning, hvilket vil føre til skader på længere sigt. Derfor afviser jeg alle de ændringsforslag, der har til formål at ændre definitionerne, og jeg vil gerne lykønske hr. Blokland med hans særdeles positive og stærke strategi vedrørende genanvendelse.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Fru formand! Også jeg vil naturligvis gerne indlede med at takke de to ordførere for deres meget vigtige lovgivningsmæssige dokument, som har til formål at forenkle den nuværende lovgivning om affaldsbehandling. Samtidig skal det bemærkes, at det hyppigst forekommende emne ved EF-Domstolen er miljølovgivningen, hvoraf en stor del handler om affaldsbehandling.

På den ene side støtter jeg ordføreren i hendes bestræbelser for at undgå en langtrukket forligsprocedure. På den anden side er rammedirektivet så vigtigt for EU, at det for alle de nævnte artikler, nemlig artikel 5, 11 og 21, er nødvendigt at insistere på fælles beslutningsprocedure. Det ville være ønskeligt at omklassificere forbrænding af affald som genanvendelse og ikke som deponering, som det klassificeres som i øjeblikket. Genanvendelse mindsker også vores afhængighed af primære råstoffer.

Det er nødvendigt at forbedre grænsekontrollen, så nogle medlemsstater ikke bliver lossepladser for andre. Vi er udmærket klar over, at affaldsbehandling for mange mennesker er en fristelse til meget lukrative, men ulovlige forretningsmuligheder. Jeg er imidlertid forbeholden over for ændringsforslag 70, som ændrer direktivets artikel 30 med det sigte at fjerne specifikke kvalitative og især kvantitative indikatorer fra medlemsstaternes affaldsbehandlingsprogrammer.

Hvis vi virkelig vil mindske affaldsmængden, er det afgørende med kvantitative indikatorer. Et fald i mængden betyder ikke automatisk, at det farligste affald vil forsvinde. For stor fleksibilitet inden for programmerne eller upræcise eller vagt definerede mål vil ikke føre til det ønskede resultat, og det vil helt sikkert blive misbrugt af medlemsstaterne. Det vil helt sikkert ske, for direktivet lader det være op til medlemsstaterne at opnå resultater. Affaldsbehandlingsprogrammer skal også omfatte kvantitative indikatorer, eller vil programmerne ikke være ambitiøse nok. Samtidig er jeg enig med ordføreren i, at medlemsstaterne skal have deres programmer på plads senest 18 måneder efter direktivets ikrafttræden. Jeg synes, at tre år, som Kommissionen har foreslået, er for længe.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg er enig med fru Jackson i, at hendes fem-trins-affaldshierarki sender klare signaler til medlemsstaterne vedrørende lovgivning om forebyggelse og forvaltning af affald, og at hun har givet dem tilstrækkeligt manøvrerum, så miljøet altid vil blive vinderen inden for affaldspolitikken, og så medlemsstaterne kan tage alle hensyn til forsigtigheds- og bæredygtighedsprincippet, sammen med andre kriterier, der vedrører de miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger, når fem-trins-planen anvendes på en CO2-effektiv måde.

Jeg mener, at genanvendelse skal defineres helt utvetydigt, selv om der stadig kan være behov for finpudsning efter afstemningen i morgen, og at kriterierne for energieffektivitet (som bør stå i bilaget) om, hvorvidt kommunale forbrændingsanlæg skal klassificeres som genanvendelses- eller bortskaffelsesanlæg, er et realistisk og logisk bidrag til Europas udfordringer på affalds- og energiområdet.

Jeg er enig i, at det er særdeles vigtigt for miljøet og menneskers sundhed, at de kommunale forbrændingsanlæg skal overholde de strengeste standarder og anvende den bedste tilgængelige teknologi. Diskussionen om, hvorvidt effektivitetskriterier bør medtages eller ej, og hvilke niveauer de bør sættes til, går videre. Affald er en ressource og en energikilde, og vi må ikke udelukke nogen anvendelsesmuligheder for det som sådan i henhold til fem-trins-hierarkiet.

I ordlyden i Kommissionens tekst og i det seneste ændringsforslag fra PPE-DE-Gruppen henviste man til, at kriterierne for energieffektivitet skal ligge "på samme niveau eller højere" end de fastsatte niveauer. Dette ændringsforslag vil sikre, at vi ikke foregriber yderligere lovgivning eller fremtidig lovgivning, som f.eks. et muligt direktiv om affaldsforbrænding, og gør kriterierne strengere end nødvendigt. Jeg vil gerne takke fru Jackson og hr. Blokland.

  Anne Ferreira (PSE). - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, i forbindelse med den fortsatte stigning i mængden af affald, som vi producerer, og behovet for at revidere teksten fra 1975 foreslog Kommissionen sidste år at ændre det gældende rammedirektiv. Hensigten var god, men lovgivningsforslaget står ikke mål med udfordringerne og ligger langt fra de mål, der skal nås.

De foreslåede foranstaltninger til affaldsforebyggelse og dermed nedbringelse af den producerede mængde affald er ikke tilstrækkelig konkrete, og ingen af dem er bindende. Ligeledes savner jeg kvantitative mål for genvinding.

I øvrigt er Kommissionens forslag vedrørende farligt affald utilstrækkelige i sammenligning med den gældende fællesskabslovgivning. Målet om at samle teksterne for at forenkle dem og fremme deres gennemførelse må ikke betyde, at bestemmelserne om håndtering af farligt affald lempes. Når det drejer sig om affald, kan vi ikke acceptere nogen form for lempelse og særligt ikke, når det drejer sig om farligt affald. Omstændighederne i dag tilskynder os til at være vagtsomme.

Når farligt affald blandes med andet affald, bliver det ikke mindre farligt. Derfor kan vi ikke støtte muligheden for fritagelse fra kravet om at have en driftstilladelse i forbindelse med håndtering af farligt affald.

Vedrørende konceptet om at anvende affald som energikilde forstår jeg hensigten, men det er farligt at forveksle energiudnyttelse med energigenvinding. Der er intet, der forhindrer os i at genvinde energi ved hjælp af forbrænding, selv om forbrænding er klassificeret som en bortskaffelsesforanstaltning. Det er et punkt, der kræver uddybelse. Et forslag som dette, der giver forbrænding mulighed for at blive klassificeret som en genvindingsforanstaltning og ikke længere kun som en bortskaffelsesforanstaltning, sidestiller affaldsgenvinding med energigenvinding. Det er imidlertid først og fremmest i strid med det femtrinshierarki, som Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har vedtaget, og i forlængelse heraf med målet om at forebygge og reducere affaldsproduktionen. Dette mål støttes af fru Jacksons betænkning, som er en kraftig forbedring af Kommissionens forslag.

Affaldsspørgsmålet er en stor, samfundsmæssig udfordring, som fortjener en ambitiøs lovgivning. Et stigende antal undersøgelser viser, at et stort flertal af forbrugerne ønsker flere energivenlige produkter og en bedre oplysning om disse produkters beskaffenhed og kvalitet. Vi skal lytte til dem.

  Holger Krahmer (ALDE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Også jeg vil gerne takke de to ordførere og især fru Jackson, som i sit arbejde med at finde kompromiser i en yderst kompleks lovgivningsramme tydeligvis har mestret en kæmpeopgave. Jeg må imidlertid sige, at det indtryk, jeg fik af den måde, førstebehandlingen foregik på, var at Parlamentet er ved at gøre det modsatte af, hvad vi oprindeligt ønskede at opnå med revideringen af denne lovgivning, nemlig at forenkle EU-lovgivningen om affald og gøre den mindre bureaukratisk. Der er brug for fleksibilitet i forbindelse med anvendelsen af affaldshierarkiet, og denne fleksibilitet er nødvendig, hvis det skal være praktisk muligt at skabe økonomisk og økologisk fornuftige affaldsstrømme. Jeg vil gerne sige til hr. Sacconi, som desværre er i færd med at forlade salen, at livscyklusanalyser er en bureaukratisk affære, som ikke vil sikre en fleksibel forvaltning af hierarkiet i praksis, men have præcis den modsatte effekt. I strid med vores målsætning om at undgå affald producerer de bare overflødigt papir.

Jeg er klar over, at folk har meget store forbehold over for et fleksibelt affaldshierarki, men hvis man ser på den moderne affaldshåndtering i praksis, mindskes disse forbehold. Nye tekniske processer har bragt nye løsninger med sig, og vi bør ikke bruge revisionen af en lov til at gøre afprøvede og testede metoder ulovlige. Der er ikke længere nogen grund til ikke at behandle genanvendelse og anvendelse af affald som energikilde som ligeværdige størrelser. Hvis De virkelig ønsker, at ressourcerne skal udnyttes bedre, og at livscyklusser skal forvaltes, må De tage Deres ideologiske skyklapper af.

Lad mig tilføje en bemærkning om selvforsyning. I princippet hører markedsreguleringer ikke hjemme i miljølovgivningen, for de er både økologisk og miljømæssigt kontraproduktive i deres virkninger. Det er beklageligt, at det netop er inden for miljølovgivningen, at vi benytter os af det indre marked eller frasiger os det efter forgodtbefindende. Det handler ikke om at forhindre affaldsturisme, men om gennem konkurrence i hele Europa at finde de løsninger, der fungerer bedst både miljømæssigt og økonomisk. Det er beklageligt og tydeligt, at nationale og regionale interesser overskygger alt andet i den aktuelle debat om selvforsyningsprincippet.

  Wiesław Stefan Kuc (UEN). - (PL) Fru formand! Definitionen af affald er meget bred. Det forekommer mig imidlertid, at vi bør definere "affald" klart som rester fra fremstillingsprocesser, som ikke kan genbruges som råmaterialer eller indgå i andre fremstillingsprocesser på det nuværende teknologiske niveau. Selv om meget affald kan genbruges på denne måde, er der desværre også en stor andel, som ikke kan. Det gælder hovedparten af affaldet fra kemiske processer, og her vil jeg gerne henlede Deres opmærksomhed på to eksempler.

Det første er klorider, som fremkommer ved fremstillingen af fosforbaseret gødning. Der er hele bjerge af klorider, som spredes med vinden, og som forårsager syreregn f.eks. i Skandinavien. Der findes mindst to af disse fremstillingsanlæg i Polen i nærheden af Szczecin og Gdańsk. Og hvor mange er der i hele EU, i Ukraine, i Rusland?

Det andet er såkaldte hot spots, som der findes et antal af i EU, herunder et i Jaworznia i nærheden af Krakow. En nærliggende fabrik, som producerer plantebeskyttelsesmidler, skaber over 150.000 t affald. Tidligere fremstillede fabrikken også cyclon B. De kemiske stoffer vaskes ud med vandet og har forurenet den nærliggende flod og jorden til en dybde på over 10 m. Vi ved ikke, hvordan vi skal komme af med dette og andet affald, eller hvad vi skal stille op med det.

Jeg vil bede Miljøagenturet og forskningsinstitutter om at engagere sig mere i udviklingen af metoder til behandling af kemisk affald.

  Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE). - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, vi producerer dagligt husholdnings-, industri- og mineaffald, som er meget vanskeligt at nedbryde. Affaldshåndtering er kompliceret og stiller spørgsmål - implicit naturligvis - ved vores evne til at beskytte ikke kun miljøet og folkesundheden, men også vores egne fællesskabspolitikker.

Siden 1976 har vi udviklet en forholdsvis ineffektiv fællesskabslovgivning. Dette andet direktiv, som er en revision af affaldsdirektivet, kan ikke gemme sig bag de eksisterende bestemmelser, som netop er blevet forenklet. Tallene taler for sig selv. Mængden af affald stiger fortsat. Der produceres 3,5 t pr. indbygger om året, hvilket svarer til en stigning på 460 kg på ti år.

Ud over lovgivning, som kan omsættes til fremtidige forskrifter, er det vigtigt at give europæerne et generelt overblik over den rejse, som affaldet i vores skraldespande foretager. Det europæiske hierarki, som bygger på fem hovedprincipper - forebyggelse, sortering, genbrug, forbrænding og bortskaffelse - må ikke undermineres af en indsats til fremme af forbrænding. Lige som mange borgere, der bor tæt ved forbrændingsanlæg, er jeg bekymret over, at EU ikke viser sig mere proaktiv i forbindelse med affaldsforebyggelse og genbrug ved f.eks. at oprette egentlige genbrugssektorer. Vi er nødt til drastisk at reducere anvendelsen af forbrænding og forhindre, at forbrænding får status af energigenvindingsproces.

Det er derimod vigtigt at udvikle genbrug, således at vi opnår en genbrugsgrad på 50 % for affald, der håndteres af de lokale myndigheder, og 60 % for andet affald inden 2020, med en gradvis reducering af nedgravning og forbrænding af alle materialetyper, som kan genanvendes, genbruges eller komposteres.

Jeg vil ligeledes henledes Deres opmærksomhed, fru formand, på integreringen af direktivet om farligt affald i den nye lovgivning. Farligt affald skal underkastes et strengt tilsyn. Det skal omfattes af et sporingssystem og en særlig restriktiv tilladelsesordning. Vi er enige om behovet for at forebygge og mindske konsekvenserne af affald, hr. kommissær, men at give efter over for den lette forbrændingsløsning er uacceptabelt.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL). - (EL) Fru formand! Revisionen af affaldspolitikken skal styrke vores mål om mindre affald og mere genbrug.

Selv om femtrinshierarkiet ikke er den bedste løsning, er det dog et skridt i den rigtige retning. Derfor ville det være forkert at undergrave de fremskridt og den enighed, der er opnået i Miljøudvalget, med ændringsforslag, som forstyrrer hierarkiet ved at foreslå forbrænding som den bedste løsning, selv om denne metode belaster miljøet i væsentlig grad.

Kommissionens lovforslag er utilstrækkeligt. Vi skal have mere ambitiøse mål, hvad angår genbrug, vi skal have flere incitamenter for de nationale og lokale myndigheder til udvikling af den nødvendige infrastruktur, så vi ikke kommer i en situation, hvor vi som standardprocedure fremmer forbrænding, og vi har brug for en strengere politik for farligt affald. Især er der dog brug for foranstaltninger til at styrke forebyggelse.

Det er ikke nok at øge borgernes bevidsthed om genbrug. Vi er nødt til at styrke udviklingen af nye politiske foranstaltninger for gradvis at mindske affaldsmængderne og styrke forskningen i produkter, der er nemmere at genanvende, recirkulere og bruge til andre formål.

  Urszula Krupa (IND/DEM). - (PL) Fru formand! Europæernes forbrugerlivsstil har skabt voksende mængder af affald, og derfor er forslag til genanvendelse et vigtigt forebyggende element. Det vil imidlertid blive en vanskelig opgave at gennemføre den komplekse lovgivning om forskellige affaldsstrømme og forskellige genanvendelsesmetoder, som findes i direktivet, især for de lokale myndigheder og små virksomheder. Store mængder af rapporter vil heller ikke løse problemet. De fattigere kommuner i de nye medlemsstater, som mangler erfaring med affaldssortering, og som mangler midler, kan muligvis ikke klare det, og bøderne til medlemsstaterne for ikke at opfylde bestemmelserne i direktivet vil gøre de lokale regeringer og små og mellemstore virksomheder endnu fattigere, hvilket i sidste ende kommer til at betyde, at der er endnu færre penge til at gennemføre miljømålsætningerne.

  Karl-Heinz Florenz (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, fru Jackson, hr. Blokland! Mange tak for Deres gode arbejde. Jeg mener, at Kommissionen har udarbejdet en god rapport, hvis formål er at præcisere, at vores affaldspolitik fremover skal være en politik om ressourcer, for hvis ikke vi ser på det fra den vinkel, vil der komme en dag, hvor vores børn vil stille os nogle meget ubehagelige spørgsmål om, hvad vi har gjort med dette århundredes ressourcer. Derfor er det rigtigt af Kommissionen at koncentrere sig stærkt om at definere vage begreber i det gamle direktiv og en gang for alle fastlægge en klar definition af, hvad deponering af affald betyder. Det glæder mig, at man har forpligtet sig til at opnå et højt niveau af energieffektivitet, når affald anvendes som energikilde, for vi bør stille de samme krav til forbrændingsanlæg, som vi stiller til biler, køleskabe og mange andre ting. Det er bestemt et eksempel på princippet om "bedre lovgivning".

Jeg synes, at det hierarki, som udvalget er enedes om, er et godt træk. Måske må jeg påpege over for vores gode venner i De Grønne, at det er en skala med fem trin - men det er ikke en stiv skala, men en skala, som også giver plads til gensidig fleksibilitet, for selv papir må, når det er blevet genanvendt syv eller otte gange, på et eller andet tidspunkt ende i et oparbejdningsanlæg eller forbrændingsanlæg.

Jeg synes, at denne tale om selvforsyning er meget bekymrende. Det er populært at bruge selvforsyning som en måde at beskytte kommunale foretagender i Europa, men vi har brug for både de små og mellemstore virksomheder og de kommunale foretagender som konkurrenter på det samme marked, og det er godt, hvis vi klarer det. Jeg er Dem meget taknemmelig, hr. kommissær, fordi De har givet os et løfte om, at De vil skride ind over for ulovlig eksport ud af EU, og det er noget, der skal følges op på.

Jeg vil gerne slutte med at sige - og det er henvendt til fru Jackson - at jeg er ked af, at vi ikke kan finde en fællesnævner med hensyn til spørgsmålet om at ophæve forbuddet mod affaldsdeponering - det bedste ville være, hvis affaldsdeponering stort set kunne indstilles, for så ville der virkelig komme gang i genbrugsstrømmen.

  Edite Estrela (PSE). - (PT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Også jeg vil gerne takke ordførerne, fru Jackson og hr. Blokland, for det arbejde, de har udført.

49 % af husholdningsaffaldet i EU bortskaffes ved deponering, 18 % brændes, og kun 33 % er genstand for genbrug eller genanvendelse. Det Europæiske Miljøagentur mener, at mængden af papir-, glas- og plastikaffald vil vokse med 40 % frem til 2020. Her bør revisionen af affaldsrammedirektivet kunne bidrage til at begrænse affaldshåndteringens miljømæssige og socioøkonomiske indvirkninger ved at tage højde for produkternes og materialernes samlede livscyklus og prioritere beskyttelse af folkesundheden.

Reduktion, forebyggelse og genanvendelse af affald bør prioriteres. Kommissionen må tage initiativ til, at der udarbejdes en handlingsplan for affaldsforebyggelse, der kan tjene som informationskilde for medlemsstaternes forebyggelsesprogrammer. Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger, der kan stabilisere deres affaldsproduktion inden 2012. Til det formål er det afgørende, at producenter og importører påtager sig et større ansvar for det affald, som markedsføringen af deres produkter indebærer, ud fra princippet om, at forureneren skal betale.

Det nævnes i temastrategien, at der begreberne bør afklares. Jeg har derfor stillet to ændringsforslag, hvor jeg har søgt at præcisere definitionerne på begreberne udnyttelse og bortskaffelse af affald. Hvad angår farligt affald, har Europa-Parlamentet for nylig vedtaget Reach. Det er nu medlemsstaternes opgave at vedtage de nødvendige foranstaltninger, så indsamling, produktion og transport af farligt affald samt dettes oplagring og behandling sker bedst muligt med hensyn til sikkerhed og beskyttelse af miljø og folkesundhed.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne takke fru Jackson for en fremragende, om end i nogle henseender kontroversiel, betænkning, og ligeledes hr. Florenz og hr. Blokland. Som vi alle ved, er affald et stort problem ved den moderne levevis, og det forværres af det overdrevet forbrugsbaserede samfund, vi lever i. Derfor består den vigtigste opgave ikke i at finde ud af, hvordan vi bedst håndterer det affald, vi producerer, men i første række i at forsøge at reducere den mængde affald, vi producerer. Men når nu tingene ser ud, som de gør, skal vi sørge for at få et effektivt rammedirektiv på affaldsområdet.

Tiden tillader ikke en omfattende diskussion af alle enkeltheder. Jeg vil blot tage to punkter op. Det første er den omdiskuterede artikel 3, og jeg vil med det samme sige, at jeg hælder mod at tilslutte mig ændringsforslagene fra fru Jackson og hr. Florenz vedrørende definitionen af genanvendelse, ikke fordi jeg billiger forbrænding som sådan, men fordi jeg mener, at det er vigtigt at tage et skridt ad gangen, og det er vigtigt at sørge for, at den eksisterende genanvendelsesindustri holdes i live og er velfungerende.

Mit andet punkt drejer sig om gennemførelse og tilsyn. Vi ved alle, at mange direktiver er omfattende nok, men i vid udstrækning kun er gode på papiret. Vi må sørge for, at gennemførelsen af dette affaldsdirektiv overvåges effektivt, og at det gennemføres korrekt i praksis. Vi skal huske på, at god lovgivning her fra Parlamentet, der anvendes forkert i praksis, er dårlig lovgivning for vores borgere.

FORSÆDE: Pierre MOSCOVICI
Næstformand

  Leopold Józef Rutowicz (UEN). - (PL) Hr. formand! Fru Jacksons affaldsbetænkning og hr. Bloklands genbrugsbetænkning er meget vigtige for os og for at beskytte miljøet. Desværre har undersøgelser af affald fra genbrug af biologisk affald på ikkeindustrielle bjergområder vist, at det indeholder tungmetaller. Derfor kan det ikke bruges som gødning, og det indikerer også, at miljøforureningen fortsætter. Især i Østeuropa findes der anlæg, hvor brugte pesticider er blevet oplagret. Dette affald stammer fra virksomheder, som er blevet opløst, og de efterladte bygninger og grunde er ødelagt.

Et ordentligt organiseret genbrugssystem ville kunne løse mange af disse problemer. Desværre kan selv de bedste ordninger ikke løse dem alle. Effektiviteten af ethvert initiativ i denne henseende vil blive forringet af manglende kendskab til affaldets farlighed og genbrug af affald (skoler og medier bør løbende forsynes med information om dette), af manglende midler til affaldshåndtering, især i fattige kommuner (sådanne kommuner bør have ret til national støtte og EU-støtte) og utilstrækkelig udveksling af bedste praksis-erfaringer på området.

  Hiltrud Breyer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Som vi ved, er det bedst at undgå affald, men når det er opstået, skal det genbruges eller genanvendes, og først når alle andre muligheder er udtømt, bør det smides væk. Jeg frygter imidlertid, at vi er ved at tage et skridt baglæns med hensyn til affaldspolitikken, når hensigten er at fremme forbrænding af affald i stedet for en hierarkisk model for genanvendelse af affald. Det ville virkelig være et dårligt tegn, hvis det ikke lykkes os at præcisere vores ønske om at blive et samfund, som forebygger og genanvender affald, og i stedet begynder at gøre afbrænding af affald respektabelt og socialt acceptabelt, og det ville også være en bjørnetjeneste til klimabeskyttelsen, som vi ved denne praksis ville være ødelæggende for.

Heraf følger altså, at vi ved afstemningen må foretage en utvetydig rettelse. Ikke alene må afbrænding af affald ikke fortolkes som skabelse af energi, Europa har også et klart behov for en selvstændig politik for materiale- og produktstrømme. Jeg håber også, at det vil lykkes os at specificere nogle klare mål for forebyggelse og genanvendelse af affald, for kun på den måde vil vi kunne gøre det klart, at vi stræber efter at gå i nye retninger og mod nye mål inden for affaldspolitikken.

  Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL). - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, kære ordførere! Affald er et voksende problem i og uden for Europa. Vi risikerer efterhånden at drukne i vores eget affald. Det er derfor på høje tid, at vi griber kraftigt ind, inden affaldsproblemet bogstavelig talt vokser os over hovedet. I den forbindelse er det vigtigt at tænke på, at affald i mellemtiden er blevet et handelsprodukt, som også har negative følger. En tredjedel af de yderst indbringende affaldstransporter er ulovlige, fremgår det af fysiske kontroller. En ny, stærk politik er altså nødvendig, men vi skal dog bruge de rette metoder. Begrænsning, genbrug og genanvendelse af affald er gode, bæredygtige muligheder. At investere kraftigt i forbrændingsovne, således som ordføreren, fru Jackson, ønsker, er en helt forkert vej, hvad angår både klimaproblematikken og bevarelse af vores naturlige ressourcer. En god affaldspolitik skal løse problemer og absolut ikke skabe nye problemer.

  Johannes Blokland (IND/DEM). - (NL) Hr. formand! Jeg har netop på Miljøudvalgets vegne forelagt min betænkning om en affaldsstrategi, og jeg gjorde opmærksom på, at det er vigtigt at holde fast ved udgangspunkterne i beslutningsforslaget, når rammedirektivet om affald revideres. Dette betyder, at vi ikke må begynde på et nyt, forvirrende koncept, som hedder biprodukt. Det betyder også, at vi ikke alt for let må betragte forbrænding af affald som en nyttiggørelse. Selvfølgelig ønsker jeg ikke, at alle mulige forbrændingsanlæg med det samme skal nedlukkes som følge af ændringsforslag 57. Jeg synes imidlertid, at idéen i ændringsforslag 57, nemlig at kriterierne for energieffektivitet skal optages i en tilladelse, kan være en stor fordel både for miljøet og for klimaet. Jeg opfordrer derfor til, at idéen støttes, således at den kan videreudvikles og forbedres.

Endelig støtter jeg helhjertet forslagene om forbud mod deponering af affald, der kan genbruges og genanvendes, og forslagene til fremme af kompostering af biologisk affald.

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Kommissionens tematiske strategidokument indeholder en glimrende identifikation af problemerne: Affaldsmængderne vokser konstant, potentialet for forebyggelse af affald og genanvendelse udnyttes ikke fuldt ud, der forekommer stadig flere ulovlige affaldstransporter på tværs af grænserne osv. Men som altid er svaret fra Bruxelles tilsyneladende mere lovgivning. Ville det ikke være mere fornuftigt at revidere den eksisterende lovgivning og få den til at fungere, før man tilføjer nye lag i lovgivningen? Hvis lovgivningen gennemføres forkert, hvis man bruger forskellige metoder til at løse affaldsproblemet, hvis den nuværende ordlyd giver anledning til forskellige tolkninger, hvad kan man så bidrage med ved at indføre nye love uden først at tilpasse og sikre gennemførelsen af den eksisterende lovgivning? Her i Parlamentet og fra Kommissionen hører vi ofte, at man ønsker at forenkle lovgivningen, men helt ærligt er der indtil videre ikke sket det store i praksis.

I forbindelse med ulovlige affaldstransporter på tværs af grænserne er det vigtigt at identificere kilden til affaldet, og at "forureneren-betaler"-princippet håndhæves konsekvent. I min valgkreds i Nordirland plages vi af ulovlig dumping af affald fra vores nabo i Republikken Irland. De må og skal gøre mere for at stoppe disse ulovlige transporter, og de skal betale for de skader, de har forårsaget.

Endelig bør vi efter min mening virkelig gøre noget ved eksporten af affald fra EU til udviklingslandene, hvor det behandles med metoder, der er langt mindre bæredygtige end de metoder, vi anvender inden for EU. Desuden gør CO2-konsekvenserne af denne eksport den til noget, som bør standses.

  Françoise Grossetête (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, først vil jeg gerne varmt takke vores kollega, fru Jackson, for sit rigtig gode stykke arbejde, som afspejler hendes store ekspertise på det følsomme område affaldshåndtering.

Jeg er ganske tilfreds med den præcisering, der er sket ved hjælp af femtrinshierarkiet. Det allervigtigste er forebyggelse, der består i at reducere mængden af affald, og som kræver en rigtig stor indsats, og genbrug. Det er imidlertid ikke alt, der kan genbruges. Det nødvendige marked findes stadigvæk ikke. Genvinding er derfor nødvendig i mangel af andre løsninger, men skal modsvares af høj energieffektivitet.

Hierarkiet skal være en rettesnor, men en rettesnor som omfatter mange parametre, ikke mindst lokale parametre, fordi det er vigtigt at indføre en vis grad af fleksibilitet ved, hvor det er passende, at variere prioriteterne i henhold til praktiske aspekter og håndteringsmetodernes nødvendige komplementaritet.

I den forbindelse glæder jeg mig over, at betænkningen medtager dels princippet om producentansvar, dels krav om tilsyn og sporbarhed for farligt affald, hvilket også omfatter reglerne for udstedelse af de nødvendige tilladelser til behandlingsanlæg og kontrol af affaldstransport.

Med hensyn til ændringerne vedrørende biprodukter er jeg lodret imod en definition, som fritager visse affaldstyper fra miljømæssige forpligtelser. Med denne definition fritages visse affaldstyper, som betragtes som biprodukter, fra affaldslovgivningen og underlægges ikke kravene om sporbarhed og transporttilladelse eller i visse tilfælde Reach-lovgivningen, som finder anvendelse for varer.

Vi har derfor grund til at frygte, at visse typer brændbart affald fra fremstillingsindustrien og den kemiske industri som f.eks. erstatningsbrændstoffer, som i dag betragtes som farligt affald, uden problemer vil kunne opfylde de foreslåede definitioner af biprodukter, der ikke bliver begrænset af andre kriterier. Det forekommer mig at være særlig farligt, fordi der dermed er risiko for en generel deklassificering af samtlige affaldsstrømme, som opfylder disse kriterier.

  Dorette Corbey (PSE). - (NL) Hr. formand! Allerførst vil jeg takke de to ordførere. De har begge gjort et fortræffeligt stykke arbejde i denne indviklede sag.

Vores affaldsbjerg vokser stadig, og det er absolut en udvikling i den forkerte retning. Vi skal jo netop arbejde på en verden uden affald, en verden, hvor alle kasserede produkter og emballagematerialer udgør råstofferne til nye produkter, hvor råstoffer ikke mister deres værdi, og hvor recycling ikke er downcycling. Med det nye rammedirektiv går vi i den rigtige retning. Ifølge affaldshierarkiet begynder vi med at undgå affald, og hvis der alligevel opstår affald, koncentrerer vi os om genbrug og derefter genanvendelse. I øjeblikket genanvendes 34 % af affaldet, og denne andel skal og kan øges.

Efter min opfattelse er der to ting, der er vigtige. Det er for det første producenternes ansvar. Disse skal have et større ansvar for, at affald undgås og forarbejdes. De skal gøre en indsats for genbrug og genanvendelse. Dette producentansvar skal videreudvikles og kan f.eks. udformes som en forpligtelse til at tage emballage tilbage.

For det andet er en verden uden affald desværre stadig langt væk. Det affald, som til trods for genanvendelse og forebyggelse alligevel opstår, skal vi bruge så effektivt som muligt. Deponering er i hvert fald ikke effektivt, men desværre deponeres stadig 50 % af affaldet i EU. Det må virkelig ophøre. Forbrænding kan i hvert fald være mere effektiv end deponering. Moderne affaldsforbrændingsanlæg kan bruge affaldet nyttigt til at producere energi. Valget står altså ikke mellem genanvendelse eller forbrænding. Vi skal stræbe efter genanvendelse. I de kommende år kan der imidlertid ikke ske en 100 %'s genanvendelse, og derfor må vi vælge mellem deponering eller forbrænding. Det er altså bedre at vælge forbrænding med energiudnyttelse. Hvis det sker meget effektivt, kan vi i hvert fald undgå en masse CO2.

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Hr. formand! I det ene minut, jeg har fået stillet til rådighed, vil jeg nævne fire korte punkter.

For det første støtter jeg fem-trins-strategien for affald, men fleksibiliteten bør kun anvendes i enkelttilfælde, idet vi ellers risikerer, at man med denne fremgangsmåde vil både alting og ingenting på samme tid.

For det andet er jeg enig med ordføreren i, at vi kun bør anvende komitologiproceduren til tekniske spørgsmål, og at vi bør overgå til den fælles beslutningsprocedure i artikel 5, 11 og 21.

For det tredje mener jeg, at forbrænding af affald ikke bør omklassificeres som genanvendelse, men fortsat skal betragtes som bortskaffelse. At gøre andet ville undergrave princippet om forebyggelse, genbrug og genanvendelse. Men dette bør ikke gøre os blinde for, at dioxiner også stammer fra mange andre kilder, fra griller til fyrværkeri til lejrbål.

Med hensyn til ulovlig dumping af affald på tværs af grænsen i Irland skal vi give Parlamentet det sande billede, og jeg vil sige til min kollega, hr. Allister: Det går begge veje. Ulovlig dumping af affald kender ingen grænser, og det er bestemt ikke nogen ensrettet trafik; der er behov for større årvågenhed på begge sider af grænsen.

  Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, kommissær Dimas! Alle grupper i Parlamentet samles om at tage fat på et lille, men vigtigt problem, nemlig genanvendelse af fødevarerester. I Tyskland har vi et system, som ved at sterilisere ved 133 grader er sikkert mod sygdomme og BSE, og som betyder, at affaldet kan bruges til dyrefoder.

Da forordning 1774 blev vedtaget i 2002, var vi fem, som stemte for, at man ikke skulle acceptere en langsigtet løsning på foderproblemet under disse betingelser, men Kommissionen havde fastsat en fireårig overgangsperiode, og det var meningen, at der skulle stilles et forslag, når tiden var inde. Det blev der ikke.

I mellemtiden har Kommissionen gennemgået systemet. Ingen af Dem har gjort indvendinger, systemet betragtes som sikkert, og vi mener derfor, at det er i tråd med genanvendelseskonceptet i dette direktiv, og vi beder Kommissionen se positivt på denne ændring og lade os bruge den genanvendelsesproces for foder, som er i brug i Tyskland og andre steder, hvor man til en vis grad har udviklet et lignende system, til gavn for dyrene og miljøet.

  Jacky Henin (GUE/NGL). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, lad os glæde os over, at vores Parlament fremsætter dristigere forslag end Kommissionen, når det drejer sig om genbrug af affald.

Hvad kan vi imidlertid forvente af en Kommission, hvis politik går ud på systematisk at give køb på europæernes generelle interesser til fordel for individuelle interesser hos aktionærerne i multinationale selskaber?

Det er nødvendigt at bekæmpe miljømæssig dumping af affald inden for og uden for EU's grænser. Dette emne burde endvidere udgøre en del af kernen i hr. Mandelsons forhandlingsmandat i WTO. Det, som her er på spil, er ikke kun beskyttelsen af vores planet, men også bekæmpelsen af udflytninger på grund af overtrædelse af grundlæggende miljøregler. Alt affald, der produceres inden for EU, herunder affald fra skibe, som befragtes af europæiske virksomheder, skal behandles på europæisk jord af industrielle sektorer, som skaber arbejdspladser, med de nationale myndigheder som ansvarlig myndighed.

Afrika, Indien og Asien skal ikke længere behandles som EU's skraldespande. De lokale myndigheder har været i stand til at være forudseende, statuere et eksempel og forny sig. Et bevis herpå er det "forbilledlige" gasanlæg og den multisektorelle proces for affaldsgenvinding, som er blevet oprettet af myndighederne i min by.

Desværre skyldes disse eksemplariske resultater inden for EU alene de lokale skatteydere og i begrænset grad eller slet ikke EU og industrien. Det ville være til stor gavn, hvis dette bliver taget i betragtning, og der ydes hjælp til dem, som har færre muligheder end andre.

  Thomas Wise (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Her kan vi se et af de få tilfælde, hvor Parlamentet bliver bedt om et konkret bidrag til lovgivningsprocessen som led i den fælles beslutningsprocedure. Fru Jackson har udarbejdet betænkning, som det sig hør og bør, men det var ikke tilstrækkeligt for Parlamentet, som så også smider hr. Bloklands betænkning ind, en initiativbetænkning uden lovgivningsmæssig relevans, og emnet er - affald!

Hvor meget papir har man spildt på at trykke denne betænkning? Det giver mig i det mindste en mulighed for at påpege forskellen mellem UKIP og de britiske Konservative. Som medlem af Parlamentet for UKIP kan jeg gå i brechen for mit land, også selv om jeg er nødt til at være uenig med en gruppekollega for at gøre det. Jeg mener, at mit land er kompetent og ansvarligt i spørgsmål om affald og frit bør kunne håndhæve sin egen lovgivning. De britiske Konservative kan ikke frit kritisere EU-entusiaster i deres egen gruppe, PPE-Gruppen - den gruppe, som deres leder lovede at forlade. Det er slemt nok i sig selv. Men værre endnu, de skriver endda PPE-Gruppens eurofile betænkninger for dem. Beviset er fru Jackson, når hun siger, at det er helt nødvendigt at modstå medlemsstaterne og Kommissionen i deres bestræbelser på at holde komitologiprocessen lukket. Jeg er naturligvis enig med hende hvad angår Kommissionen, men medlemsstaterne? En britisk Konservativ, der taler resolut om at modstå medlemsstaterne? Det er de britiske Konservatives sande ansigt. Fru Jacksons mand forlod dem til fordel for Labour under stor bevågenhed. I vore dage er de formentlig for eurofile selv for ham.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand! Fru Jackson fortjener ros for en vanskelig opgave. Affaldsspørgsmålet er et godt eksempel på, hvordan der nogle gange er stor forskel på miljøvenlighed i teori og praksis.

Det er på høje tid, at vi præciserer, forenkler og harmoniserer EU's lovgivning om affald. Alt for ofte har vi set situationer, hvor Domstolen i sidste ende har defineret, hvad der er affald, eller hvordan det skal håndteres. Vi har nu brug for klare og praktiske kriterier og retningslinjer, så vores lovgivning om affald også kan støtte det mål, vi blev enige om i Lissabon, og som samtidig ville garantere operatørerne nogle forudsigelige arbejdsbetingelser.

Affald skal forebygges, både kvalitativt og kvantitativt. Vi skal kunne specificere, hvad der er biprodukter, og vi skal kunne sige, hvornår affald ikke længere er affald, så vi i videst muligt omfang kan skære ned på brugen af nye materialer. Samtidig skal vi udvide anvendelsesmulighederne for materialer, som betragtes som affald, så vi kan reducere den mængde affald, der må destrueres, så meget som muligt.

Derfor er jeg meget bekymret, for betænkningen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed kan ikke opfylde de opstillede mål, idet den stræber efter kompromis især med hensyn til kvaliteten. F.eks. ville den passage være en katastrofe for EU, hvor det siges, at alle biprodukter grundlæggende skal betragtes som affald, hvis ikke der er klare og specifikke kriterier i loven. I praksis ville et stof eller materiale, der fremkommer som biprodukt, uanset hvor vigtigt og brugbart det måtte være f.eks. som hjælpestof eller til genanvendelse, altid blive betragtet som affald for at være på den sikre side eller blive anset for at høre under affaldslovgivningen. I virkeligheden produceres der imidlertid store mængder materialer i industrien, som man kender den præcise sammensætning af, og som kunne betragtes som en fraktion, der var adskilt fra resten af affaldsstrømmen ved kilden. På denne måde ville det være let at udnytte det, risikoen ville være totalt under kontrol, og der ville blive sparet energi.

Tilsvarende ville et stift affaldshierarki, som nu kun kan undgås efter en livscyklusvurdering fra sag til sag og en cost-benefit-analyse, være en lovgivning, som vi på ingen måde kunne begrunde set ud fra hensynet til vores affaldshåndteringsprocedurers gennemførlighed og konkurrenceevne. Denne mulighed ville kun sinke processen og skabe en masse unødigt bureaukrati. Vi må undgå bommerter som de to eksempler, jeg netop har nævnt. Jeg har tillid til, at de ændringsforslag, som hr. Florenz og vi andre har stillet, vil hjælpe Parlamentet med at løse de problemer, der er fulgt med disse kompromiser.

  Riitta Myller (PSE). - (FI) Hr. formand! Jeg mener, at Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har opnået et fremragende resultat for affaldslovgivningen gennem kompromis, og jeg håber, at udvalgets arbejde også vil få støtte i plenum.

Et stort flertal i udvalget gik ind for affaldshierarkiet i fem trin, som bliver hjørnestenen i EU's fremtidige affaldspolitik. Den vigtigste del af hierarkiet er at reducere affaldsmængden. Dette kræver klare mål, som på EU-niveau forpligter medlemsstaterne til at reducere affaldsmængderne og øge genbrug og genanvendelse.

Vi må også se på vores livsstil. Vores produktions- og forbrugsvaner skal flytte sig i retning af større bæredygtighed og væk fra den aktuelle smid væk-kultur. Det er blevet nævnt, at affaldsmængden vokser og vokser hele tiden. Det er sandt, men i Finland er det lykkedes os at kontrollere mængden af husholdningsaffald. Ikke desto mindre må vi nu arbejde hårdt for at få reduceret affaldsmængden.

Affaldshierarkiet er afgørende for os, men hvis klare miljømæssige kriterier baseret på livscyklustankegangen viser, at det er fornuftigt med alternative foranstaltninger, så kan det være fleksibelt. Forbrænding af affald kan kun være en mulighed for lossepladser, og selv i disse tilfælde skal emissionskriterierne naturligvis overholdes.

  Šarūnas Birutis (ALDE). - (LT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jo mere urbaniseret samfundet bliver, jo større bliver affaldsmængden, og jo større er problemerne med at komme af med det. Der er tale om enorme affaldsmængder, og det viser, at spørgsmålet om EU-lovgivning om affald er aktuelt, og at det er nødvendigt at højne befolkningens bevidsthed med hensyn til affaldshåndtering. Jeg støtter Kommissionens initiativ til at revidere affaldsdirektivet og gøre det mindre kompliceret og meget mere klart.

Artikel 29-31 i direktivet fastsætter nye krav til medlemsstaterne om at etablere nationale programmer til minimering af affaldsmængden. Det er meget vigtigt, at der bliver større opmærksomhed omkring affaldsspørgsmålet ikke kun på EU-niveau, men også på nationalt niveau. Imidlertid er det vanskeligt at gennemføre kravet om at etablere et generelt affaldsminimeringsprogram for alle typer affald, eftersom der er specifikke affaldsstrømme og forskellige muligheder for at anvende forebyggende foranstaltninger. Det ville være mere hensigtsmæssigt at udarbejde retningslinjer for udarbejdelsen af nationale affaldsminimeringsprogrammer og udpege visse typer affald som de vigtigste at gøre noget ved, samtidig med at man lod det være op til medlemslandene selv at bestemme, hvilke andre typer affald der også skulle udpeges af de førnævnte programmer.

  Umberto Guidoni (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! EU skal nu endelig indføre nogle nye instrumenter for at begrænse produktionen af affald, idet man fremmer genanvendelse, genbrug og genvinding med det formål at reducere den negative indvirkning på miljøet. Uden konkrete målsætninger om genbrug på europæisk plan vil de medlemsstater, der ikke har udviklet genbrugsteknikker, forsøge at nå målsætningerne om en reduktion af lossepladserne ved først og fremmest at bruge forbrændingsanlæg og se bort fra de mere miljøvenlige metoder.

Princippet om et hierarki med fem niveauer vil ikke kunne forhindre dette alene, og derfor er det nødvendigt at satse på genbrug af mindst 50 % af det biologisk nedbrydelige affald og på at fremme affaldssorterings- og genbrugssystemer samt sørge for, at det materiale, der kan genanvendes eller genbruges, ikke ender på lossepladserne eller forbrændingsanstalterne.

Fru Jacksons ændringsforslag om, at anlæg til affaldsforbrænding kan klassificeres som genvindingsanlæg i stedet for bortskaffelsesanlæg, underminerer faktisk anvendelsen af de fem prioriteringsniveauer og baner vejen for, at forbrænding bliver til en privat forretning. Hvis vi virkelig ønsker at gøre Europa til fremtidens genbrugssamfund, skal vi først og fremmest satse på forebyggelse ved at mindske affaldsproduktionen og satse på genanvendelse og genbrug.

  Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Hovedformålet med EU's nye affaldshåndteringsreform er en markant reduktion af den affaldsmængde, der deponeres på lossepladser. Med hensyn til de forskellige elementer i reformen vil jeg nu sige et par ord om affaldssortering.

Når vi ser på EU, ser vi et meget forskelligartet billede. Europa, som er forenet på så mange punkter, er delt i to, når det gælder affaldssortering. De førende på området er Danmark, Nederlandene og Tyskland, hvor omkring 50 % af det kommunale affald sorteres, mens man i den nederste ende af skalaen kun sorterer lidt over 2 %. Tilsvarende er der store forskelle med hensyn til sortering af industriaffald. Der er lande, Italien og Nederlandene, hvor sorteringen ligger på 80-90 %, mens andre næppe når op på 10 %.

Mit hjemland Ungarn er et godt eksempel på dette modsætningsforhold. Under 2,5 % af det kommunale affald bliver genanvendt, og det er en af de laveste andele i EU. Men når det gælder industriaffald, ligger tallet på over 70 %, og dermed ligger vi i den bedre ende.

Hvad skyldes dette modsætningsforhold? Jo, i Ungarn blev affaldssortering gjort obligatorisk for industrien for nogle år siden. Det er hovedårsagen til dette fine resultat på 70 %. Til forskel fra dette vil myndighederne indføre affaldssortering af det kommunale affald på frivillig basis ved at skabe indsamlingssteder for affald. Resultatet taler for sig selv: Kun 2 % af det kommunale affald bliver sorteret.

Jeg tror, at dette eksempel viser, hvor vigtigt det er, at vi etablerer ens, bindende mindstemål for affaldssortering for alle medlemsstater, både for industriaffald og husholdningsaffald. Endelig, mine damer og herrer, kan jeg forsikre Dem om, at vi ikke behøver bruge så meget tid på at diskutere forbrænding, hvis det lykkes os at løse spørgsmålet om affaldssortering.

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand! Den voksende affaldsmængde er foruroligende, og mulighederne for at forebygge og genanvende det er på ingen måde blevet udnyttet tilstrækkeligt. Derfor går Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ind for obligatoriske mål for reduktion og forebyggelse af affald og for at basere enhver fremtidig affaldspolitik i EU på affaldshierarkiet i fem trin. Jeg håber, at betænkningerne fra Miljøudvalget også vil få stort flertal i plenum, for det vil være ensbetydende med en markant forbedring af Kommissionens forslag.

Det er yderst vigtigt, at man fortsat skelner skarpt mellem deponering og genanvendelse af affald. I Kommissionens forslag blev varmebehandling af husholdningsaffald og lignende affald ikke længere kategoriseret som bortskaffelse, men som oparbejdning, under forudsætning af, at forbrændingsanlægget opfyldte visse kriterier med hensyn til energieffektivitet. Denne model ville have ført til katastrofale konsekvenser i form af miljødumping ud over hele Europa og en markant stigning i affaldsturismen.

Det ville fremover ikke være problematisk eller ulovligt at transportere affald tværs gennem Europa og brænde det dér, hvor det var billigst og mest skadeligt for miljøet. Det er vigtigt, at medlemsstaterne kan påberåbe sig subsidiaritetsprincippet, som nu er nedfældet i EU-lovgivningen.

Det er blevet sagt i dag, at vi bør finde en model, som medfører så lidt bureaukrati som muligt. Efter min mening ville en sådan model, en sådan løsning være, at kommunerne fremover blev ansvarlige for at stille almene tjenester til rådighed og selv kunne bestemme, hvordan de ville opfylde kravene i den nye affaldspolitik, for det ville ikke bare mindske bureaukratiet, men også øge demokratiet.

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Den europæiske økonomi skaber enorme mængder industriaffald og stigende mængder husholdningsaffald. I gennemsnit er hver person ansvarlig for næsten et halvt t affald hvert år.

Den mest effektive og langsigtede måde at løse affaldsproblemet på er at lade være med at skabe det i første omgang. Vores uøkonomiske og ineffektive måder at udnytte de naturlige ressourcer på har store konsekvenser for miljøet. Det kan vi imidlertid modvirke effektivt gennem forebyggelse: ved at mindske affaldsmængden, genbruge produkter og oparbejde affald til sekundære råstoffer, med andre ord ved genanvendelse.

Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på et særligt slående forslag i den betænkning, vi skal stemme om. Forslaget går ud på at omklassificere anlæg, som neutraliserer affald termisk, til oparbejdningsanlæg. En sådan omklassificering af affaldsforbrændingsanlæg vil betyde, at transport af affald til forbrænding mellem medlemsstaterne i lovens forstand vil blive lovligt, idet det er lovligt at transportere affald med henblik på oparbejdning. Det vil føre til en markant tilstrømning af affald til de nye medlemslande fra de rigere medlemslande, hvor affaldsforbrænding er væsentligt dyrere. Der vil muligvis med EU-midler blive opført ni nye affaldsforbrændingsanlæg, som i øjeblikket er i planlægningsfasen. Det ville betyde, at EU-midler blev brugt på en måde, som er yderst skadelig for miljøet og samfundet.

Vi kan ikke have en situation, hvor et antal fattigere stater bliver bålplads for affald fra hele Europa og udsender enorme mængder kuldioxid under processen. Det er imidlertid præcis den situation, der skabes med ændringsforslag 116, 133 og 135. Affaldsforbrænding bidrager til klimaændringen og forurener miljøet. Den øger også vores afhængighed af import af værdifulde råstoffer, som kunne udvindes gennem genanvendelse. En lignende holdning blev vedtaget af fire miljøministre i Vyšehrad-gruppen i maj 2006. Derfor opfordrer jeg alle medlemmer af Parlamentet til at tage højde for disse forbehold og ikke stemme for ændringen i klassificeringen af affald.

  Dan Jørgensen (PSE). - Hr. formand! Vi producerer i dag alt for meget affald i Europa, og mængden stiger desværre dag for dag. Faktisk stiger mængden procentvis mere end vores rigdom. Den stiger også mere end vores BNP. I dag er vi oppe på, at hver eneste europæer i gennemsnit producerer 500 kilo affald om året. Et halvt ton, mine damer og herrer! Det er selvfølgelig enorme mængder, og det skal der gøres noget ved. Derfor må det primære formål med denne lovgivning være at sænke affaldsmængden. Det er paradoksalt, synes jeg, at vi alle i bund og grund er enige om målene, men at de alligevel ikke fremgår særligt klart af Kommissionens forslag. Derfor går vi ind for, at vi skal have nogle kvalitative og kvantitative bindende mål for reduktion af affald i Europa.

Når det er sagt, så er der desværre også andre ulemper ved det forslag, som Kommissionen har forelagt. For det første er der, hvis man læser forslaget, ikke særlig stor forskel på, om man genbruger eller afbrænder affald, hvis blot affaldet, når det bliver afbrændt, bliver brugt til at skabe energi. Det er forkert! Begge dele kaldes nyttiggørelse, men her bedrager skindet, for der er kæmpestor forskel på - ud fra en miljøvinkel - hvor nyttige de to processer er. Det er klart, at hvis man f.eks. genbruger en flaske - vasker og genbruger den - så er det ud fra en miljøvinkel meget mere nyttigt, end hvis man afbrænder en plastikflaske.

Der er også et andet problem med den måde, som Kommissionen har stillet tingene op på. Vi har nemlig behov for nogle meget konkrete krav i de tilfælde, hvor vi bliver nødt til at afbrænde. For det bliver vi selvfølgelig nødt til. I de tilfælde skal vi stille krav om, at man skal anvende den bedste teknologi både i forhold til energieffektiviteten, men selvfølgelig også i forhold til andre negative miljøkonsekvenser, der kan være af afbrænding.

Vi vil heller ikke have miljøtransport, miljøturisme på tværs af grænser. Det får vi, hvis vi betragter affald som en vare.

For at summere op: Vi skal mindske affaldsmængden, og vi skal sørge for, at der er stor forskel i hierarkiet. Genbrug frem for afbrænding.

  Horst Schnellhardt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg ønsker ordførerne hjerteligt tillykke - fru Jackson har tilført Kommissionens oprindelige forslag nogle afgørende forbedringer. Jeg vil især gerne kommentere det foreslåede hierarki for affaldshåndtering set ud fra spørgsmålet om ressourcebevaring - det er på grund af dette, at dette direktiv også skal ses i sammenhæng med energiforsyningssikkerheden, som er det varme emne i Europa i øjeblikket. Europas afhængighed af energiforsyninger fra forskellige tredjelande betyder, at spørgsmålet om ressourceknaphed og beskyttelsen af ressourcerne er centralt i næsten alle politiske debatter, og derfor bør oparbejdning af affald prioriteres højt for at stabilisere energiforsyningen. Det kan bestemt ikke garantere energiforsyningssikkerheden, men det er et lille bidrag til det. Lad os tage olie som eksempel. Eftersom det er almindeligt antaget, at verdens oliereserver vil være opbrugt i 2050, mener jeg, det er uansvarligt, at vi i Europa fortsætter med at brænde spildolie i så store mængder, når det i hele Europa bliver brugt til at producere omkring en tredjedel af alle smøremidler - et eksempel på god teknologi af den slags, som bør fremmes i fremtiden.

Ja, fleksibilitet er naturligvis vigtig - papir kan trods alt ikke indsamles og oparbejdes et uendeligt antal gange, og derfor mener jeg, at det fremsatte ændringsforslag om fleksibilitet er så ekstremt vigtigt og relevant. Af hensyn til den juridiske sikkerhed er det imidlertid meget vigtigt, især i forbindelse med oparbejdning, at det i forbindelse med direktivets gennemførelse bliver fastlagt, præcis hvornår et stof stadig er affald, og hvornår det bliver et produkt. Her må der ikke være gråzoner, for de fører kun til misbrug og usikkerhed, og det kan vi ikke tillade os.

Jeg vil slutte med en kommentar om revisionen af lossepladsdirektivet. Det er rigtigt, at deponering af affald på lossepladser skal reduceres, men det argument, som bygger på den påståede udledning af miljøskadelig metan fra dem, er en blindgyde. Teknologien til at håndtere dette findes, og allerede i dag opsamles gassen og konverteres til biogas. Det bør vi tage højde for. Bortset fra det støtter jeg forslaget fra hr. Graefe zu Baringdorf om oparbejdning af fødevarer, og det synes jeg, De bør genoverveje, hr. kommissær.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Hr. formand! Jeg ønsker ordføreren tillykke, især med hans ambitiøse engagement for at bremse den farlige vækst i affaldsbjerget. Hvis ikke udviklingen bliver vendt, vil det ikke længere være mennesker, som begraver affaldet, det vil begrave os. Tiden er kommet, hvor vi må lære at leve på en anden måde, for ligesom med klimaændringen vil konsekvenserne være vanskelige at ophæve, måske skæbnesvangre.

I Litauen som i de fleste af de nye EU-medlemsstater er deponering af affald på lossepladser stadig den mest udbredte måde at håndtere det på. Kommunerne mangler specialister og de nødvendige midler til affaldsminimering, sortering og genanvendelse. De fleste mennesker er stadig ikke indstillet på at støtte progressive måder at håndtere affaldet på, og der mangler juridisk kontrol. Producenter og importører prøver at unddrage sig deres ansvar for at håndtere affaldet.

EU afsætter vedvarende store beløb til at forbedre denne situation. Jeg vil gerne opfordre de gamle EU-medlemsstater til aktivt at give deres erfaringer videre til de nye medlemsstater, deres erfaringer med at stimulere private investeringer i affaldshåndtering, forbedre den juridiske kontrol og forklare folk nødvendigheden af at beskytte miljøet og ikke skære den gren af, som vi alle sidder på.

  Ambroise Guellec (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, som alle vores kolleger her i Parlamentet føler jeg uden tvivl også, at vi har behov for nogle klare europæiske rammebestemmelser for at kunne klare den store udfordring, som ansvarlig affaldshåndtering er.

Jeg tror også, at vi alle er enige om, at EU's nye affaldsstrategi skal vise, at affald - i alle dens afskygninger - ikke kun er en forureningskilde, som skal begrænses, men også en potentiel ressource, der kan udnyttes. Derfor tøver jeg ikke med at støtte den proces, der er undervejs, og jeg glæder mig over vores ordførers store stykke arbejde for en modernisering af den lovgivning, der i løbet af 30 år er blevet vedtaget på dette område.

Det er derfor vigtigt, som mange medlemmer også har påpeget, tydeligt at genetablere femtrinshierarkiet i faldende prioritetsrækkefølge: forebyggelse, genanvendelse, genbrug, genvinding og bortskaffelse. Det skal ske ved at opretholde en grad af fleksibilitet under hensyntagen til navnlig de økonomiske aspekter, som påvirker sektorerne. Det står også klart, at konsekvensen heraf kan blive en mulighed for at søge fritagelse fra denne type restriktioner, som er tvingende nødvendige.

Jeg vil gerne gentage, at jeg fuldt ud støtter de ændringsforslag, der har til formål at samle definitionerne, ikke mindst dem, som vedrører slutaffald, producentansvar og forebyggelse. Endelig mener jeg, at det er vigtigt, som mange medlemmer også har sagt, at forbedre lovgivningen om farligt affald, ikke mindst ved at fastsætte krav om separat indsamling af denne type affald og om en pålidelig sporbarhed af det.

  Marie-Noëlle Lienemann (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, jeg vil gerne fremhæve tre punkter, hvor jeg insisterer på, at Parlamentet forbedrer direktivet.

For det første har vi behov for kvantificerede mål, navnlig for affaldsreduktion, hvilket vores Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed med rette fastsatte som et langsigtet mål. Det er vigtigt ikke kun i forbindelse med miljøbeskyttelse, men også i forbindelse med at mindske vores sårbarhed over for forsyningen af råvarer, som vi ved, der kæmpes hårdt om i verden.

For det andet, såfremt forbrænding ikke kan forbydes, skal den omfattes af de strengeste restriktioner. Der er tale om bortskaffelse, ikke genvinding. Energiproduktion er naturligvis bedre end bortskaffelse, men lad os ikke blande tingene sammen: forbrænding er bortskaffelse.

For det tredje er det nødvendigt at styrke nærheds- og selvforsyningsprincippet i forbindelse med affaldshåndtering, især vedrørende de forskellige former for bortskaffelse og forbrænding, ellers vil vi se et næsten ukontrollerbart fænomen udvikle sig inden for transport af affald, med en stigning i udledningen af drivhusgasser og i risiciene for miljømæssig dumping. Sagen er, at de bedste metoder ikke altid er de billigste.

En svækkelse af nærhedsprincippet til fordel af oprettelsen af et stort affaldsmarked vil være til gavn for de store økonomiske grupper, der er involveret, ikke miljøet. Det er derfor uacceptabelt.

  Thomas Ulmer (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er taknemmelig for fru Jacksons og hr. Bloklands gode arbejde. Affald - som de 27 EU-medlemsstater producerer 1,3 milliarder t af årligt - er et centralt spørgsmål, ikke et marginalt.

Som jeg ser det, er det let at definere målene, men svært at opnå dem. Forebyggelse af affald må stå øverst på listen, og hvis den producerede affaldsmængde skal forblive stabil frem til 2012 og derefter falde, er der en række skridt, der må tages, herunder et direktiv om økologisk produktdesign, større ansvarlighed fra fabrikanternes side, sporbarhed for farlige stoffer og et ordentligt gennemtænkt genanvendelsessystem. Det er vigtigere at genanvende affald end at oparbejde det, ligesom det inden for sundhedsvæsenet er vigtigere at rehabilitere folk end at give dem invalidepension. Disse ting hænger perfekt sammen.

Det kan der slet ikke være tvivl om. I mit eget land har de kommunale tjenesteyderes sammenslutning en omsætning på over 60 milliarder euro og meget lidt til overs for åben konkurrence, hvilket jeg ser positivt på, da det efter min mening gavner både kunderne og miljøet. Vi skal kun fastlægge de grundlæggende regler for denne konkurrence, ikke detaljerne. Det er muligheden for at transportere, der skal reguleres ud fra materialerne og de risici, det indebærer, ikke spørgsmålet om hvem der skal transportere det.

Mine tanker om dette spørgsmål drejer sig om de fremtidige opgaver for genanvendelse og produktdesign, for det er her, Europa efter min mening har en chance for at skabe en fremtid baseret på teknologi og miljøbeskyttelse.

Jeg går helt ind for et åbent indre marked som det, vi er blevet enige om i Miljøudvalget. Det er absurd at tro, at flere og flere nye restriktive foranstaltninger vil bringe Europa videre på den vej, der blev stukket ud med Lissabon-strategien. Jeg tror også, at de kommunale tjenesteydere vil have en god chance, når de konkurrerer på et voksende marked.

  Nikolaos Sifunakis (PSE). - (EL) Hr. kommissær! Først vil jeg gerne rose Dem for den holdning, De har givet udtryk for i Kommissionen, hvad angår biler.

Selv om der er sket fremskridt inden for affaldshåndtering i de seneste år, er der stadig enorme forskelle mellem medlemsstaterne, både hvad angår mængden af affald, der genanvendes eller recirkuleres, og hvad angår bortskaffelsesmetode.

I Grækenland f.eks., og måske også i mindre omfang i andre lande, ender en meget stor del af affaldet på ukontrollerede lossepladser, og genbrug og recirkulering er meget lidt udviklede metoder.

Som hr. Sonik sagde før, producerer den gennemsnitlige europæiske borger i dag omkring halvanden t affald om året, og størstedelen havner på lossepladser i stedet for affaldsdeponeringsanlæg.

Genbrug og recirkulering er på et alt for lavt niveau, og vi gør ikke ret meget for at reducere endsige stabilisere den samlede affaldsproduktion.

De negative konsekvenser vil kun blive imødegået, hvis vi går i gang med at oprette nationale programmer, hvor vi prioriterer forebyggelse højest og reducerer mængden af affald. Tænk bare på, at der i Grækenland blev produceret 4,5 millioner t affald i 2000, og i 2006 var vi oppe på 6 millioner t.

Derfor er vi nødt til at opstille et hierarki af mål, hvor man prioriterer mindskelse af affaldsmængden, genbrug, recirkulering og genvinding og fastlægger en konkret tidsplan for gennemførelsen, der skal gælde for alle medlemsstater.

  András Gyürk (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Set fra Ungarns synspunkt er dagens debat om revisionen af rammedirektivet om affald blevet uventet relevant. I de seneste uger har det ungarske politi indledt retssager om gentagne overtrædelser af affaldsbestemmelserne i form af ulovlig forsendelse og dumping af store mængder affald fra Tyskland til Ungarn. En sådan handling er naturligvis i strid med de gældende love, men den fremhæver samtidig behovet for effektive og EU-dækkende bestemmelser. Sådanne bestemmelser bør ud over bindende genanvendelsesmål tage højde for de forskellige kapaciteter og ressourcer i medlemsstaterne og regionerne.

På dette grundlag vil jeg gerne henlede Deres opmærksomhed på tre synspunkter i den nuværende debat. For det første må vi som supplement til affaldshierarkiet overveje de sociale omkostninger ved behandlingen af givent affald på bestemte niveauer af hierarkiet. På denne måde kan anvendelsen af affaldshierarkiet ikke kun gavne miljøet, den kan også bidrage til en effektiv udnyttelse af naturlige ressourcer og til at mindske energiafhængigheden.

For det andet skal subsidiaritetsprincippet og selvforsyningsprincippet fremhæves, eftersom transport af affald, og især den voksende mængde af farligt affald, fører til store miljøproblemer.

For det andet ville det være passende at skabe plads for markedskompatible instrumenter i reguleringen af affaldshåndteringen. Selv om man i mange tilfælde ikke kan undgå tekniske specifikationer, f.eks. grænseværdier, kunne vi godt give en større rolle til eksterne afgifter for affaldsproduktion, som internaliserer de økonomiske udgifter.

Jeg har tillid til, at direktivet også vil tage højde for disse punkter, og at folk derfor ikke behøver at være bange for, at deres kvarter bliver en losseplads, som det desværre for nylig var tilfældet i Ungarn.

  Adam Gierek (PSE). - (PL) Hr. formand! I direktivet står der, at harmonisering af terminologien og definitionen af affald vil forbedre effektiviteten af affaldshåndteringen i EU. I det nuværende forslag har vag terminologi imidlertid øget fortolkningsproblemerne.

Det indeholder f.eks. en definition af genanvendelse af materialer som "nyttiggørelse af affald til produkter, materialer eller stoffer til det oprindelige formål eller til andre formål" uden at specificere, hvad disse "andre formål" er. Der skelnes heller ikke mellem et produkt, som kan blive affald fra et materiale, og et stof. Med denne formulering kunne f.eks. affald fra stålværker blive behandlet som affald, som går helt uden om genanvendelseskæden til fabrikken via markedet og kan blive genstand for misbrug.

Jeg vil også gerne henlede opmærksomheden på et andet spørgsmål, som andre medlemmer allerede har været inde på, nemlig at minimering af udgifterne, herunder de sociale udgifter, ved at gennemføre direktivet i vidt omfang afhænger af en mere afbalanceret behandling af genanvendelse og andre former for indsamling af materialer, og af en vis lettelse i affaldshierarkiet for de lande, som endnu ikke er klar til den kostbare genanvendelse. Vi må imidlertid udvikle effektive indsamlings-, adskillelses- og sorteringssystemer med henblik på at opmuntre almindelige EU-borgere til at sortere affaldet og sende det til genanvendelse i stedet for til forbrændingen. Desværre ser jeg ikke nogen af disse ting i direktivet.

  Zsolt László Becsey (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne lykønske de to ordførere. Jeg mener, at de har udført et vigtigt stykke arbejde, og i lighed med dem, der har taget ordet før mig, må jeg udtrykke beundring over, at vi i forbindelse med betænkningen nu er ved at etablere et hierarki og giver forebyggelse absolut topprioritet.

Grunden til, at jeg har bedt om ordet skyldes i virkeligheden to ting. Jeg vil gerne nævne mine to favoritsætninger. For det første: Vi kan ikke tage medicin og drikke alkohol samtidig; vi skal med andre ord tage hensyn til, at vi gennem udvidelsen har oplevet et område opstå, der bliver stadig mere diversificeret, men også stadig mere sårbart. For det andet kan vi ikke sige, at alle operationer har været vellykkede, men at patienten desværre døde.

Hvorfor siger jeg dette? Som min kollega hr. Gyürk har sagt tidligere, oplever jeg også i min egen valgkreds, at der ankommer enorme mængder skrald og husholdningsaffald til Central- og Østeuropa. Årsagen til dette er, at det i Tyskland helt klart er langt billigere at slippe af med affaldet - selv om det sker ulovligt, og der skal smøres med et par korrupte metoder - end at sortere det lokalt og genbruge det gennem en kolossalt bureaukratisk proces.

Derfor er det første budskab, at vi skal passe meget på med at gøre tingene bureaukratiske, og at vi skal forsøge at sikre, at affaldet genbruges ved kilden. Det andet er, at vi skal sørge for, at affaldet altid bortskaffes korrekt og er sporbart, fordi det ellers er umuligt at opnå resultater. Vi vil også snart skulle indføre kategorier af strafferetlige sanktioner på dette områder, mener jeg, hvis "forureneren betaler"-princippet ikke lader til at virke.

Jeg finder det uacceptabelt, at vi som ofre skal bevise, hvor affaldet kommer fra, og at vi skal være parate til at afholde udgifterne ved bortskaffelsen. Dette strider i praksis mod enhver europæisk filosofi og juridiske principper, og vi må indføre foranstaltninger for at bringe denne situation til ophør.

  Joseph Muscat (PSE). - (MT) Hr. formand! Der er ingen tvivl om, at vi skal fokusere på miljølovgivningen så meget, vi kan. Jeg mener imidlertid, at vi skal være mere opmærksomme på den lokale gennemførelse af denne lovgivning. Hr. kommissær, De er udmærket klar over, hvad der foregår i Malta i øjeblikket, hvor man i strid med al fornuft og logik besluttede at bygge et kæmpemæssigt genbrugsanlæg i stedet for at vælge en regional løsning. Denne handling har bevist uden for enhver tvivl, at denne beslutning blev truffet i strid med alle gældende regler om, at beslutninger skal træffes på grundlag af korrekte og gennemsigtige høringsprocesser. Man kan blot se, at da listen over alternative placeringer blev opstillet, var ikke et eneste af de nævnte områder store nok til at rumme dette genbrugsanlæg, og derfor valgte man meget passende den type anlæg, som regeringen foretrak. Planlægningsbestemmelserne, som håndhæves meget nidkært, når der er tale om svage privatpersoner, blev tilsidesat i en sådan grad, at selv den maltesiske ombudsmand måtte gribe ind. Kort efter Deres møde med de lokale beboere, hr. kommissær, satte myndighederne tempoet i vejret, så meget de kunne, for at forsøge at lukke dette kapitel en gang for alle på den måde, som passede dem bedst. Vi glæder os over, at Kommissionen undersøger denne sag; vi er nu vi nødt til at handle så hurtigt som muligt og således bevise, at Den Europæiske Union er i stand til at sikre, at den nedfældede lovgivning gennemføres bedst muligt på lokalt plan. Tak.

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil også gerne takke fru Jackson og hr. Blokland for det enestående arbejde, de har udført, men jeg vil bede Kommissionen bakke os op på to punkter, der har særlig betydning for mit eget land - Østrig - og også Tyskland. Det ene drejer sig om køkkenaffald, der steriliseres gennem en særlig behandling, hvor det opvarmes til over 130 °C og derefter kan genbruges som svinefoder. Dette betragter vi som kolossalt vigtigt, og det afspejler også kredsløbsprincippet inden for affaldsforvaltning, eftersom affald, som mennesker ikke har brug for, kan tages ud af fødekæden, steriliseres, og derefter anvendes fornuftigt til dyrefoder.

Der er også spørgsmålet om bioaffald; også her vil jeg bede Kommissionen følge eksemplerne fra de medlemsstater, der har meget veludviklede og velfungerende systemer til behandling af bioaffald, og fremsætte et forslag som et supplement til det, vi allerede har, selv om den også bør se positivt på især de ændringsforslag, som vores gruppe har fremsat.

Generelt er det her, at vi nærmer os et centralt tema i vores vækstsamfund, fordi vi nu endelig må fjerne koblingen mellem økonomisk vækst - som generelt er ønskværdig - fra væksten i affaldsmængder, både i relative og absolutte tal. Det er uacceptabelt, at affaldsbjergene skal vokse konstant, og at vi betragter os selv som rigere som følge af dette. Ifølge planerne skal denne situation stabiliseres senest i 2012.

Selv om jeg betragter de foreslåede foranstaltninger - herunder et obligatorisk hierarki, som man kun kan fravige, når det klart kan begrundes gennem livscyklusanalyser - som den rigtige måde at gøre tingene på, mener jeg ikke desto mindre, at medlemsstaterne skal omsætte dette til national lovgivning på den rigtige måde, og at Kommissionen skal overvåge dette på korrekt vis, hvis vi skal undgå det misbrug, som nogle af medlemmerne har beskrevet.

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg er imod forslaget om at omklassificere forbrænding som genanvendelse og ikke bortskaffelse: En sådan ændring vil tilskynde til forbrænding og ikke til reduktion, genanvendelse og genbrug.

Jeg glæder mig over tanken om, at vi i 2012 bør stabilisere affaldsproduktionen på 2008-niveauerne. Det bliver svært for en række medlemsstater, ikke mindst min egen, hvor affaldsmængden - især husholdningsaffald - er steget med 44 % gennem de seneste 10 år. Miljøagenturet i Irland har påpeget, at der ikke kan gøres rede for op imod 25 % af husholdningsaffaldet i Irland, og vi ved, at Kommissionen allerede er i færd med at undersøge en række ulovlige lossepladser i Irland, hvor dette husholdningsaffald - og også en del industriaffald - ender. Der findes et stort behov for at føre tilsyn med overholdelsen af de bestemmelser, vi indfører: Det er ikke nok at indføre lovgivningen, vi er nødt til at føre tilsyn med overholdelsen og sikre, at sanktionerne er tilstrækkelige til at afskrække fra denne form for dumping.

  Stavros Dimas, medlem Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke alle talerne ved aftenens forhandling for deres meget konstruktive synspunkter. Jeg vil gerne skitsere Kommissionens holdning til en række af de nøglespørgsmål, som Parlamentet har taget op. Jeg vil begynde med de aspekter af temastrategien, som ikke er omfattet af direktivet.

Jeg glæder mig over, at man i betænkningen udtrykker støtte til fælles europæiske minimumsstandarder. Næste skridt bliver et nyt forslag om regulering af visse supplerende affaldsbehandlingsaktiviteter i henhold til IPPC-direktivet. Jeg er også enig i, at man lægger hovedvægten på at forebygge affald og navnlig den rolle, som kemikaliepolitikken og miljødesign kan spille i denne henseende. Endelig foreslås der i beslutningsforslaget en række supplerende foranstaltninger med henblik på øget genbrug og genanvendelse af affald. Kommissionen vil tage hensyn til dette ved udformningen af yderligere foranstaltninger til gennemførelse af strategien.

Nu vil jeg gå over til rammedirektivet. Mange af Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder nyttige præciseringer af forslaget, og dem kan vi acceptere. Andre ville føre til uønskede konsekvenser. Først vil jeg gerne kommentere nogle af de ting, der er blevet taget op ved aftenens forhandling, og nogle af de centrale ændringsforslag, som Kommissionen kan acceptere fuldt ud, i princippet eller delvis.

Kommissionen kan acceptere den mere stringente og tydeligere henvisning til et affaldshierarki i fem trin. Det er imidlertid vigtigt, at vi erkender, at hierarkiet skal anvendes i praksis for at nå frem til det bedste valg for miljøet. Uforholdsmæssige procedurekrav som dem, der anføres i anden del af ændringsforslaget, vil ikke bidrage til dette.

Kommissionen kan også acceptere en række nyttige præciseringer af nogle af de vigtige definitioner, herunder af forebyggelse og genanvendelse af affald. Desuden kan vi i princippet støtte aspekter såsom fremme af genbrug og producentens ansvar. Kommissionen glæder sig ligeledes over henvisningen til en fortolkningsmeddelelse om biprodukter, som forhåbentlig vil opfylde behovet for klarhed på dette område, når den vedtages om kort tid. Men der er også en række ændringsforslag, som Kommissionen ikke kan støtte.

For det første lægger Kommissionen vægt på at have klare og utvetydige definitioner af de centrale begreber i direktivet. Som jeg sagde tidligere, består ændringsforslaget om genbrug og genanvendelse og bortskaffelse ikke denne test. Sondringen mellem genanvendelse og bortskaffelse er en central forudsætning for, at det europæiske genbrugsmarked kan fungere. Myndighederne skal anvende denne sondring til at træffe beslutninger om transport af affald, og definitionen af genanvendelse i direktivet skal være tilstrækkelig tydelig og robust til at muliggøre dette. Ellers vil der komme hyppige og unødvendige henvisninger af sager til EF-Domstolen, og dette vil have en negativ indvirkning på genbrugsaktiviteterne og de miljøfordele, de kan give.

For det andet er det vigtigt at tage sig af gråzonen inden for definitionen af genvinding af energi med hensyn til klassificeringen af kommunale rensningsanlæg, når ændringsforslagene ikke rummer en løsning på spørgsmålet og svækker graden af miljøbeskyttelse. Dette problem er 10 år gammelt, og vi må finde et kompromis nu for at nå frem til en klar løsning ved denne revision.

At gøre effektivitetskriteriet fra Kommissionens forslag obligatorisk for kommunale forbrændingsanlæg og udvide dette til samforbrændingsanlæg er ikke svaret på dette spørgsmål. Det vil hverken være teknisk muligt eller gavnligt for miljøet.

For det tredje er visse ændringsforslag enten unødvendige henvisninger, kopier af andre dele af EU-lovgivningen eller en tilføjelse af en unødvendig administrativ byrde på interessenterne eller Den Europæiske Unions institutioner. Navnlig antallet af ændringsforslag om farligt affald vil straffe virksomheder, der håndterer denne type affald, uden nogen åbenlyse miljøfordele, og i visse tilfælde vil de være teknisk umulige at gennemføre.

Det er f.eks. ikke nogen fordel for miljøet med et totalt forbud mod at blande farligt affald med andet affald: Det kan medføre, at visse typer af farligt affald behandles i henhold til for lave standarder. Mere generelt er det vigtigt, at arbejdet med udviklingen af fælles standarder til genbrugsmarkedet, såsom kriterier for, hvornår det ophører med at være affald, udnyttes på bedste vis. Disse standarder må nødvendigvis være tekniske og skal tilpasses forbedringer i miljøresultaterne for ikke at komme til at hæmme innovationen på miljøområdet. Den tid, der bruges til forberedelserne og procedurerne for fælles beslutningstagning betyder, at det er en uhensigtsmæssig metode til tekniske spørgsmål af denne art, og der vil være behov for en vis grad af komitologi.

Endelig vil jeg gerne kommentere ændringsforslaget om forebyggelse af affald. Forebyggelse af affald er, som jeg var inde på tidligere, et af de centrale aspekter i denne revision. Jeg glæder mig over betænkningens støtte til programmer til affaldsforebyggelse. Jeg forstår også meningen med at medtage et mål for forebyggelse af affald. Men det mål, der opstilles i det relevante ændringsforslag, er for neutralt. Det vil have uensartede virkninger i de forskellige medlemsstater - for vanskeligt for nogle, ikke tilstrækkeligt ambitiøst for andre - og det bliver svært at fortolke og håndhæve. Derfor kan jeg ikke acceptere dette ændringsforslag.

Som jeg allerede har forklaret, er der tale om et rammedirektiv, der ikke skal have til opgave at regulere specifikke genanvendelsesmål. Kommissionen vil i nær fremtid udarbejde og foreslå sådanne mål.

Mange talere har bedt om særlovgivning, f.eks. inden for områder som bioaffald. Kommissionen undersøger, hvordan den kan fremsætte forsalg til lovgivning på dette område.

Mange andre talere har taget spørgsmål op, som ikke skal behandles i dette direktiv, såsom ulovlige, grænseoverskridende affaldstransporter, som vi har særlovgivning for. Husholdningsaffald må ikke transporteres over grænserne med henblik på forbrænding, selv om de kommunale forbrændingsanlæg på den anden side grænsen klassificeres som genanvendelsesanlæg. En medlemsstat kan modsætte sig en sådan trafik.

Vi har et forbud mod at dumpe affald i udviklingslandene, både i EU-lovgivningen og i folkeretten: Basel-forbuddet. For et par dage siden foreslog vi et direktiv med sanktioner for miljøforbrydelser.

Jordforurening fra ulovlige lossepladser er omfattet af lossepladsdirektivet og temastrategien for jord. Konklusionen må være, at affaldsrammedirektivets rolle ikke skal være at håndtere bestemte fejlfunktioner.

Jeg vil nu gå over til de 92 ændringsforslag, der blev fremsat lige inden plenarmødet. Vi hilser nogle af forslagene velkommen, f.eks. om fastholdelse af formlen for energieffektivitet som grundlag for at sondre mellem genanvendelse og bortskaffelse for kommunale forbrændingsanlæg, men vi kan ikke acceptere visse af de øvrige ændringsforslag.

Men i lyset af mængden af og tidspunktet for fremsættelse af disse ændringsforslag er jeg nødt til at tage forbehold på Kommissionens vegne.

Sammenfattende er jeg glad for at kunne sige, at Kommissionen kan acceptere 42 af ændringsforslagene fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed - 15 fuldt ud og 27 i princippet eller delvis. Jeg vil aflevere en fuldstændig liste over Kommissionens holdning til ændringsforslagene til Parlamentets sekretariat.

Jeg vil gerne endnu en gang takke ordførerne for deres indsats og fremragende arbejde. Mange tak for Deres opmærksomhed.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Gyula Hegyi (PSE), skriftlig. - (HU) I Ungarn har adskillige skandaler for nylig henledt opmærksomheden på, hvor let det er at omgå politikkerne for bortskaffelse af affald. Ulovlige transporter af storskrald er blevet leveret til både Ungarn og Den Tjekkiske Republik fra Vesteuropa.

Hvis vi ønsker at forebygge dumping af Vesteuropas affald i de nye medlemsstater, har vi brug for et nyt rammedirektiv uden smuthuller, idet vi samtidig lægger større vægt på forebyggelse af affald. Virksomhedernes egenvurdering er utilstrækkelig - der er også behov for officiel kontrol.

Desuden er det vigtigt at genbruge og genanvende det affald, der produceres, i henhold til det femtrins hierarki, der opstilles i rammedirektivet, hvorved man minimerer den affaldsmængde, der ender på lossepladserne. Jeg vil også foreslå, at når der indføres nye bestemmelser vedrørende affaldsproblemerne, skal Kommissionen indarbejde en central registrering af affaldstransporter, hvilket vil gøre kontrollen lettere. Ensartet, obligatorisk mærkning uden på de køretøjer, der anvendes til affaldstransporter, vil også være nyttigt. Jeg forventer, at Kommissionen hurtigst mulig griber til handling i denne sag.

  Jules Maaten (ALDE). - (NL) Europa-Parlamentet besluttede i dag i affaldsdirektivet, at mængden af affald mellem 2008 og 2012 skal stabiliseres, og at den europæiske produktion af affald skal formindskes væsentligt i 2020. Jeg er enig i konklusionerne, men appellerer også indtrængende til Europa-Parlamentet om selv at optræde som et godt eksempel. Alle borgere har et ansvar her, og det har medlemmerne af Europa-Parlamentet derfor absolut også selv.

For det første ville det være et stort fremskridt, hvis vi begrænser antallet af arbejdssprog fra 23 til to eller tre, for til trods for alle de teknologier, som vi anvender, producerer Europa-Parlamentet stadig store mængder papir, hvoraf 99 % ender i papirkurven.

For det andet er der nu en endnu større grund til at udpege Bruxelles som hjemsted for Europa-Parlamentet. Den månedlige flytning af parlamentsmedlemmer og personale til Strasbourg er ikke blot spild af penge, men forårsager også CO2-udstødning.

For det tredje skal vi skifte Europa-Parlamentets tjenestebiler ud. I øjeblikket kører gruppeformændene i Mercedeser og Audier. Der findes imidlertid meget mere energibesparende biler. Jeg foreslår, at vi skifter disse forurenende biler ud med deres energibesparende hybride modstykker. Forhåbentlig opmuntrer dette også de tyske bilproducenter til at opfylde de europæiske standarder.

Bilag - Kommissionens holdning

Betænkninger af (A6-0466/2006) og Blokland (A6-0438/2006)

Der er 42 ændringsforslag, som Kommissionen kan acceptere fuldt ud, delvis eller i princippet.

Den accepterer 15 ændringsforslag fuldt ud: 23, 27, 28, 31, 34, 44, 47, 49, 62, 78, 90, 92, 94, 95 og 97.

Den accepterer 27 ændringsforslag i princippet eller delvis: 1, 6, 7, 8, 11, 14, 18, 19, 20, 21, 25, 30, 33, 35, 38, 40, 45, 56, 57, 63, 64, 66, 69, 74, 75, 77 og 96.

Den kan ikke acceptere 55 ændringsforslag: 2, 3, 4, 5, 9, 10, 12, 13, 15, 16, 17, 22, 24, 26, 29, 32, 36, 37, 39, 41, 42, 43, 46, 48, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 58, 59, 60, 61, 65, 67, 68, 70, 71, 72, 73, 76, 79 - 89, 91 og 93.

Den tager forbehold over for ændringsforslag 98 og frem på grund af deres antal og den korte tid, Kommissionen har haft til at tage stilling.