Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 14. februar 2007 - Strasbourg

9. Bekæmpelse af terrorisme (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Luis Yañez-Barnuevo García for Udenrigsudvalget om den eksterne dimension af bekæmpelsen af terrorismen (2006/2032(INI) (A6-0441/2006).

  Luis Yáñez-Barnuevo García (PSE), ordfører. - (ES) Fru formand! Den internationale terrorisme er den farligste trussel mod freden, sikkerheden, integriteten og den menneskelige værdighed.

Da det er en usynlig og geografisk diffus fjende, der befinder sig inden og uden for vores grænser, skal den bekæmpes på en anden måde end den, som EU tidligere har brugt til at bekæmpe sine fjender.

EU's antiterrorstrategi skal være global, flersidet og baseret på FN-systemet. Ethvert ensidigt og rent militært svar er dømt til at mislykkes. Bekæmpelsen af terrorismen skal vindes med vores værdier. For at bekæmpe terrorismen er det derfor absolut nødvendigt at bevidstgøre og mobilisere vores offentlige meninger. Vi må aldrig sænke paraderne. Vi skal ikke kun reagere, når der er begået et meget stort attentat, men permanent og proaktivt.

En styrkelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er nødvendig for at få succes. Det betyder, at vi skal forbedre og koordinere de europæiske efterretningstjenester og give dem bedre værktøjer, og vi skal arbejde mere med efterforskningen af kanalerne til finansiering af terrorismen.

I sin eksterne dimension bør EU koncentrere sig om at få de stater, der støtter terrorgrupperne, til at holde op med det ved hjælp af sanktioner og tvang, samt hjælpe de svage stater med at styrke deres institutioner og demokrati for at undgå, at terrorgrupperne tager bo der.

Fru formand, at beskytte retsstaten og menneskerettighederne i forbindelse med bekæmpelsen af terrorismen er ikke kun meget vigtigt af moralske årsager, det er eksistensberettigelsen for vores strategi, for det er netop det, terroristerne ønsker at ødelægge, nemlig de værdier, som vores sameksistens bygger på. Hvis vi giver efter på dette område, som det er sket i forbindelse med Irak-krigen, Guantánamo, Abu Ghraib eller CIA's ulovlige flyvninger, giver vi terroristerne et påskud, som de vil bruge til at retfærdiggøre sig selv, og vi kommer brænde på terroristernes bål.

En begrænsning af de grundlæggende rettigheder giver ikke mere sikkerhed, men snarere mere frygt. Vi har brug for frie og selvsikre samfund. Frygtsomme samfund har tabt kampen mod terrorismen på forhånd. Dilemmaet sikkerhed/frihed er forkert. Vi vil være mere sikre, hvis vi er mere frie, mere åbne og mere inddragende.

Forebyggelsen, som er så vigtig, og som slog fejl såvel den 11. september i New York som den 11. marts i Madrid, er væsentlig, og det er mere effektivitet i forbindelse med de politimæssige og retlige aktioner også. Vores fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal bidrage til at fjerne grobunden for den internationale terrorisme.

Terrorisme kan aldrig retfærdiggøres. Vi bør aldrig tale om årsager, men det er korrekt, at der findes nogle omstændigheder, som giver grobund for den, hvoraf den vigtigste er den ydmygelse og foragt, som millioner af muslimer føler i forbindelse med det, som de betragter som Vestens arrogance og magtfuldkommenhed og forværringen af de endemiske konflikter som f.eks. konflikten mellem Israel og Palæstina. Det samme er tilfældet, når vi taler nedladende om en religion, som mere end 1,3 milliarder mennesker i verden fredeligt følger.

Vi står over for fanatiske og dogmatiske fundamentalister, men ikke over for en religion eller tro. Vi glemmer nogen gange, at der har været flere muslimske ofre for den islamistiske terrorisme end vestlige ofre. Det forklarer den internationale succes, som initiativer som Alliancen af civilisationer, der er vedtaget af FN, har fået, i modsætning til det sammenstød mellem civilisationerne, som fundamentalisterne fra begge sider støtter.

Ud over at bruge bedre midler skal den internationale terrorisme bekæmpes ved hjælp af fornuft og vedholdenhed, og ikke med brandtaler, der ikke er udtryk for andet end en grundlæggende svaghed. Først fascismen og senere stalinismen, flere årtier senere, blev besejret på det ideologiske område, uden at vi gav afkald på de principper, som vores samfund bygger på, herunder en ansvarlig udøvelse af ytringsfriheden.

I betænkningen lægges der særlig vægt på, at ofrene anerkendes som værende hovedaktørerne, hvis stemme skal høres af magthaverne. Derfor har vi i dag besøg i logen af fire direkte ofre fra det store attentat den 11. marts i Madrid: Jesús Ramírez Castanedo, Jesús Abril Escusa, Isabel Casanova Ortega og Euclides Antonio Río Grajales. Jeg takker Dem mange gange for Deres tilstedeværelse.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil godt takke ordføreren, hr. Yañez-Barnuevo Garcia, og Udenrigsudvalget for betænkningen om den eksterne dimension af terrorbekæmpelsen, som blev præsenteret i dag. Betænkningen er meget omfattende, og man kommer heri ind på nogle ekstremt væsentlige spørgsmål, hvor vi stort set har de samme synspunkter. Terrortruslen viser mere end nogensinde sin internationale karakter. De foranstaltninger, som EU træffer for at imødegå denne trussel, kan i praksis kun gennemføres med succes, hvis de indgår i en koordineret global terrorbekæmpelsesindsats.

På sit møde i december 2005 vedtog Rådet EU's strategi for terrorbekæmpelse, hvor de generelle rammer for EU's foranstaltninger på terrorbekæmpelsesområdet er udstukket. På samme møde vedtog Rådet EU's strategi for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til terrorisme. I begge dokumenter behandles den eksterne dimension af terrorbekæmpelsen indgående.

Der er tre vigtige punkter, som jeg godt vil fremhæve med hensyn til terrorismens eksterne aspekter, og det er radikalisering og rekruttering, samarbejdet med eksterne partnerlande og de internationale retlige rammer.

For det første er det primære mål for terrorbekæmpelsesstrategien at forhindre, at mennesker giver sig i lag med terrorisme, og derfor skal vi bekæmpe de faktorer, der bidrager til radikalisering og rekruttering til terrorisme. Hvad angår de udenrigspolitiske foranstaltninger til terrorbekæmpelse, har EU fortsat sine bestræbelser på at tage hensyn til ethvert tænkeligt spørgsmål i forbindelse med radikaliseringen og rekrutteringen. Man har således udvekslet erfaringer og bedste praksisser med eksterne partnerlande om håndteringen af radikaliseringsproblemet.

For første gang har EU også inkorporeret bekæmpelsen af radikaliseringen i et specielt teknisk hjælpeprogram til terrorbekæmpelse. Som et led i ASEM-processen, Barcelona-processen og under Anna-Lindh-stiftelsens auspicier har EU nedsat adskillige arbejdsgrupper for at få en dybtgående drøftelse af den interreligiøse og interkulturelle dialog. Desuden har Unionen gjort sig grundige overvejelser om, hvordan man kan forbedre det offentlige diplomati og sine kontakter til islam, både inden og uden for EU. Vi er fast besluttet på fortsat at fremme denne proces. Radikalisering og rekruttering vil også fremover være en del af tekniske hjælpeprogrammer til terrorbekæmpelse og vedblive at være et vigtigt emne i dialogen med tredjelande.

For det andet er der samarbejdet med eksterne partnerlande, og i forfølgelsen af sine mål på terrorbekæmpelsesområdet har EU fortsat det tætte samarbejde med partnerlande uden for EU. Den politiske dialog med partnerlande er en væsentlig komponent i EU's udenrigspolitiske handlinger i kampen mod terrorisme. Respekten for retsstatslige principper og menneskerettighederne samt for de grundlæggende friheder i forbindelse med terrorbekæmpelse var nøgleemner i denne dialog. Dette minder mig om morgenens forhandlinger, hvor der herskede stor uenighed.

For en række landes vedkommende har vi lavet et temmelig stort stykke arbejde med henblik på at styrke samarbejdet i kampen mod terrorisme. EU og medlemsstaterne har aftalt at yde teknisk støtte til terrorbekæmpelse til en række lande, som skal betragtes som højprioritetslande. Der er opnået fremskridt gennem konsultationer på politisk plan med andre højprioritetslande. Desuden har EU bidraget til kapacitetsopbygning på regionalt plan, f.eks. i forbindelse med Jakarta Centre for Law Enforcement Cooperation (JCLEC) i Indonesien og Den Afrikanske Unions terrorbekæmpelsescenter i Algier.

Samarbejdet med USA på terrorbekæmpelsesområdet har fortsat høj prioritet. Politikere og eksperter fra EU og USA har i fællesskab arbejdet på en intensivering af dialogen. Unionen har også udvidet sin dialog om terrorbekæmpelse med andre partnerlande såsom Israel, Australien, Canada og Rusland samt inden for rammerne af Euro-Middelhavs-partnerskabet. I den sammenhæng har man kigget på områder af fælles interesse og samarbejdsmuligheder - navnlig rådighedsstillelse af teknisk hjælp til andre lande.

For det tredje er EU med hensyn til de internationale retlige rammer gået i brechen for, at FN skal spille en fremtrædende rolle i forbindelse med terrorbekæmpelsen. Vedtagelsen af en omfattende aftale om international terrorisme med en klar og entydig definition af alle former for terrorisme ville rent faktisk være et vigtigt signal at sende, og det ville vise, at det internationale samfund står sammen mod terrortruslen. Derfor vil EU fortsat gøre alt for at opnå international enighed om en omfattende aftale.

Også den seneste vedtagelse af en FN-strategi for terrorbekæmpelse er et vigtigt skridt fremad med henblik på en intensivering af det internationale samarbejde med tredjelande i bekæmpelsen af terror. EU er parat til at gennemføre strategien sammen med alle FN's medlemsstater. Dette er en af EU's fremtidige prioriteringer. EU vil udnytte sin dialog med eksterne partnerlande til at plædere for en fuldstændig gennemførelse af denne strategi samt for en udveksling af idéer om, hvordan dette mål bedst nås. Efter min opfattelse ville Parlamentet ved at tage fat på dette emne i forhold til sine samtalepartnere i tredjelande yde et væsentligt bidrag til opnåelsen af dette mål.

EU's organer er - som jeg sagde indledningsvis - i vid udstrækning enige om prioriteringerne i forbindelse med bekæmpelsen af den internationale terrorisme. Deres betænkning, hr. Yañez-Barnuevo Garcia, og en langsigtet meningsudveksling som den, vi er i gang med lige nu, medvirker til at uddybe vores fælles forståelse og til, at vi kan udvikle egnede foranstaltninger til bekæmpelse af den internationale terrorisme. Det ville også sende et signal til dem, der har været udsat for terrorangreb.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil allerførst rose ordføreren, hr. Yañez-Barnuevo García, for hans betænkning. Der hersker ingen tvivl om, at terrorisme er en trussel mod alle stater og alle mennesker. Den er kriminel og den kan aldrig retfærdiggøres. Kommissionen er derfor helt enig i synspunktet i betænkningen om, at terrorisme er en alvorlig trussel mod sikkerhed, fred, stabilitet og de demokratiske værdier, som EU bygger på.

Kommissionen er også enig i målet om, at terrorisme skal bekæmpes globalt, samtidig med at menneskerettighederne respekteres. Alle terrorbekæmpelsesforanstaltninger skal være i overensstemmelse med både den humanitære folkeret og internationale menneskerettighedsbestemmelser.

Jeg er overvejende enig i betænkningens indhold, men jeg vil gerne kommentere to ting. For det første efterlyses der en definition af terrorisme i betænkningen. Eftersom man i FN endnu ikke er nået til enighed om en definition, og eftersom en sådan enighed stadig synes at være langt væk, selv om vi arbejder på det, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at relevante universelle konventioner og protokoller allerede giver en fælles retlig forståelse af, hvad en terrorhandling består i. Unionen har også en definition af terrorhandlinger i sin rammeafgørelse om terrorisme. Det er solide retlige grundlag.

For det andet opfordres der i betænkningen til, at Den Internationale Straffedomstols kompetence udvides til at omfatte terrorhandlinger som forbrydelser mod menneskeheden. Jeg mener, at vi bør være forsigtige, før vi ændrer den definition af forbrydelser mod menneskeheden, der indgår i statutten for ICC. Et sådant tiltag kunne virke mod hensigten om at udvide støtten til domstolen. Den komplekse forbindelse mellem den humanitære folkeret og definitionen af terrorisme kan føre til yderligere komplikationer.

Kommissionen glæder sig over Parlamentets interesse for de eksterne aspekter ved bekæmpelse af terrorisme. I den aktuelle situation med åbne grænser er bestræbelserne på at bekæmpe terrorisme, internt og eksternt, tæt forbundet. Næstformand Frattini og jeg arbejder naturligvis snævert sammen, for at disse bestræbelser kan supplere hinanden. Vi er helt enige i, at det er nødvendigt at støtte FN i overensstemmelse med vores politik for effektiv multilateralisme.

Den vægt, der lægges på forebyggelse, er også meget vigtig for Kommissionen. De forhold, der bidrager til at sprede terrorisme, skal ændres. I vores eksterne politikker fokuserer vi på at tackle de grundlæggende årsager til terrorisme, og henstillingerne i betænkningen om en mere sammenhængende og effektiv EU-politik peger også overvejende i den rigtige retning.

Lad mig fremhæve det vigtige bidrag, som Kommissionen yder til bekæmpelse af terrorisme. For det første er Kommissionen sammen med medlemstaterne i gang med at gennemføre EU's terrorbekæmpelsesstrategi fra 2005, som vores kollega og formand har talt om. Terrorisme bliver også jævnligt taget op på møder med vores partnere og i internationale organisationer. F.eks. er der for øjeblikket et stort møde i gang i Berlin med Kommissionens deltagelse med henblik på forberedelse af G8-topmødet i Heiligendamm, hvad angår terrorisme og organiseret kriminalitet.

For det andet er Kommissionen en stor yder af bistand til kapacitetsopbygning til ca. 80 tredjelande, som tager sigte på at forbedre styring og administrative kapaciteter på tilknyttede områder. En række prioriterede områder, som nævnes i betænkningen, f.eks. grænseforvaltning og finansiering af terrorisme, er også ting, der prioriteres i forbindelse med fællesskabsbistand.

For det tredje arbejder Kommissionen på nye områder, som gerne skulle forbedre EU's indsats til bekæmpelse af terrorisme, f.eks. beskyttelse af kritisk infrastruktur, bekæmpelse af voldelig radikalisering og rekruttering af terrorister, bioterrorisme, radiologiske trusler, teknologier til detektering af sprængstof, terroristers brug af internettet og terrorisme i forbindelse med krisehåndtering, og der er tydelige forbindelser med vores bestræbelser på at bekæmpe organiseret kriminalitet og narkotikahandel. Afghanistan er et godt eksempel herpå.

Endelig kan Kommissionen som svar på en af anmodningerne i denne betænkning bekræfte, at den har planer om i løbet af 2007 at udarbejde en meddelelse om globale og tværregionale sikkerhedsmæssige udfordringer. Den vil være fokuseret på aspekter, der er vigtige for menneskelig sikkerhed og terrorbekæmpelse. De ved måske, hvor optaget jeg er af debatten om menneskelig sikkerhed. Der er ingen bedre metode til at ændre de forhold, der fører til spredning af terrorisme, end at fremme både frihed for frygt og frihed for nød.

Til trods for alt det, der bliver gjort, mener jeg, at vi alle sammen kan være enige om, at vi må samarbejde og forbedre vores kollektive indsats for at bekæmpe terrorisme. Vi skal forsøge at spille vores rolle, men vi er overbeviste om, at den kollektive indsats sammen med Parlamentet bliver vigtigere.

  Alain Hutchinson (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. - (FR) Fru formand, fru Ferrero-Waldner, hr. Gloser, mine damer og herrer! Jeg er på vegne af Udviklingsudvalget blevet pålagt at udarbejde et forslag til udtalelse om betænkningen om den eksterne dimension af bekæmpelsen af terrorismen, som hr. Yañez-Barnuevo García har udarbejdet for Udenrigsudvalget.

Vi kan kun tale om dette emne ved hjælp af en strategi, der omfatter udviklingspolitikkerne, særlig til gavn for landene i Syd. Selv om den ganske vist er kompromisløs, understreger man i udtalelsen en række væsentlige punkter, som allerede er blevet behandlet her i Parlamentet, vedrørende selve definitionen af terrorisme, overholdelse af menneskerettigheder og navnlig forbindelser med de forskellige indvandrergrupper Europa. Den omhandler også den vanskelige sameksistens mellem bekæmpelse af terrorisme og behovet for at sikre overholdelse af menneskerettigheder under alle omstændigheder, således at man ikke begrunder afvisning af det ene af hensyn til det andet.

I betænkningen rejser man dernæst bekæmpelsen af terrorisme set ud fra de virkninger, metoderne til finansiering af den kan have på kvaliteten og effektiviteten af det europæiske udviklingssamarbejde. Vi understreger således f.eks., at en lang række af de foranstaltninger, som medlemsstaterne for tiden vedtager, og som ikke direkte hører under en politik til bekæmpelse af fattigdom syd for ækvator, desværre allerede er omfattet af den officielle udviklingsbistand. Det drejer sig f.eks. om finansieringen af militære investeringer, tilbagesendelse af ulovlige indvandrere, en del udgifter i forbindelse med indvandringspolitik osv.

Udviklingsudvalget gør også Parlamentet opmærksom på, at ved at medtage økonomisk støtte til en række aktiviteter, der er forbundet med bekæmpelse af terrorisme, i den officielle udviklingsbistand, bringer vi blot det primære mål, som er at udrydde fattigdom, yderligere i fare.

Udtalelsen blev vedtaget af næsten alle medlemmerne af Udviklingsudvalget den 6. november 2006. De fleste medlemmer af Udenrigsudvalget syntes imidlertid desværre ikke, at det var umagen værd at vedtage nogen af punkterne i udtalelsen. Derfor har vi besluttet at genindføre hovedpunkterne i teksten i form af ændringsforslag til betænkningen, og jeg opfordrer derfor alle de demokratiske grupper til at støtte dem, således at vi sideløbende med den nødvendige bekæmpelse af terrorisme kan føre en effektiv udviklingspolitik, der sigter på at gennemføre millenniumudviklingsmålene, som er den egentlige langsigtede, ja, endog meget langsigtede løsning på terrorisme og alle de lidelser, den efterlader i sit ulyksalige kølvand.

  Agustín Díaz de Mera García Consuegra (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - (ES) Fru formand! Terrorbekæmpelse er en prioritet, som kræver solidaritet og forpligtelse fra alle medlemsstaternes og de demokratiske landes side. Sikkerhed er en reel og væsentlig ret, som aldrig kan udøves for enhver pris, men som nøje skal underlægges loven og respekten for menneskerettighederne. Den internationale terror truer frihederne og menneskerettighederne.

Den skæbnesvangre skelnen mellem dødbringende terrorister og politiske terrorister, bevæbnede fløje og politiske fløje, medvirker kun til at styrke de kriminelle og underminere loven. Enhver form for dialog med terroristerne er en ujævnbyrdig og nyttesløs dialog, der skader ofrene.

Medlemsstaterne skal være særlig opmærksom på at fremme de interkulturelle forbindelser og styrke den interreligiøse dialog mellem civilsamfundets medlemmer med det formål at forbedre sameksistensen, tolerancen og den gensidige forståelse.

EU skal rationalisere, koordinere og fremme brugen af de instrumenter, vi råder over, dvs. Europol, Eurojust, Cepol og Situation Centre m.fl., ligeledes med det formål at opdage og hindre forbindelserne mellem terrorismen og andre former for forbrydelser.

Jeg beder om, fru formand, at man i særdeleshed, som jeg siger i min udtalelse, respekterer og tager højde for ofrenes meget dyrekøbte erfaringer, når man udarbejder forebyggelsesstrategierne. Ofrene skal anerkendes og beskyttes. Terroristerne begynder at tabe, når ofrene giver deres sandhed til kende, og samfundet lytter til dem.

Med hensyn til forebyggelsen, fru formand, så hverken kan eller skal den være kasteskyts mellem demokratiske lande og stater. Den sidste gang, forebyggelsen svigtede, var den 30. december 2006 i Madrid. Vi kritiserer ikke fejlene i forbindelse med forebyggelsen, vi bestræber os på, at de aldrig sker igen.

Jeg slutter nu, fru formand. Vi vil kun være i stand til at håndtere terrorismen håndfast, hvis alle de demokratiske lande i fællesskab, og især EU, har en klar opfattelse af truslen, og denne trussel er dødelig, permanent og ser ud til at vare ved.

  Elmar Brok, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet! Jeg vil gerne ønske Dem, fru formand, hjertelig tillykke med Deres stilling som næstformand. De repræsenterer nu vores fælles region Ostwestfalen-Lippe, og det er vi stolte af.

Jeg vil gerne takke ordføreren for hans betænkning og påpege, at terrorisme er et grænseoverskridende fænomen. Vi vil kun få succes, hvis der er et grænseoverskridende samarbejde inden for EU og med staterne og organisationerne uden for EU. Dette er dog ofte en langsommelig proces, især hvis vi kigger på den indenrigspolitiske del af denne fælles sikkerhedsproblematik, for den reguleres fortsat på mellemstatsligt niveau. På det grundlag er det sommetider ret besværligt at implementere de enkelte medlemsstaters holdninger, hvilket er et bevis på, at vi, hvis vi ønsker større sikkerhed mod terrorisme og international kriminalitet, har brug for EU-forfatningen som et mere effektivt værktøj til at gøre forpligtelser i det fælles område mere bindende og til at forbedre beslutningsprocessen.

Foruden nødvendigheden af et tættere samarbejde mellem sikkerhedsorganerne er det yderst presserende at give sig i kast med årsagerne hertil. Der er intet, som retfærdiggør terrorisme. Men den har sine årsager, som vi skal være opmærksomme på, og jeg mener, at politiske, økonomiske og sociale forhold har signifikant betydning her. Endvidere skal bestemte alibiforanstaltninger bringes til ophør. Hvis det skulle vise sig muligt gennem fælles bestræbelser, f.eks. ved hjælp af kvartetten, at løse Mellemøsten-spørgsmålet, ville dette tage meget vind ud af sejlene på terrorismen. Dette er kun tænkt som et eksempel på de sammenhænge, der eksisterer her. Jeg mener, at det er essentielt - og det fremgår med al tydelighed af betænkningen - at vi gør brug af den interkulturelle dialog her. Vi skal også gøre det klart for folk i andre regioner af verden, at vi anser deres kultur, deres religion og deres udvikling for at være ligeværdig med vores, således at der ikke opstår sådanne uoverensstemmelser ved følelsen af kulturel underlegenhed. Dette er en særlig pligt. Alle disse ting skal ske i overensstemmelse med retsstatslige principper og med respekt for vores værdier, for hvis vi opgiver vores værdier, har de andre vundet. Derfor skal vi stå ved vores værdier og vores retsstatslighed.

  Proinsias De Rossa, for PSE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Terrorhandlinger er altid kriminelle, men terrorisme er også altid et politisk projekt. Jeg mener, at dens aktuelle manifestation tager sigte på at nedbryde de humanitære værdier om lighed, uanset om det drejer sig om køn, religion eller nationalitet. Den tager også sigte på at undergrave borgerrettighederne - et pluralistisk demokratis borgerrettigheder.

Men vi må være meget forsigtige, når vi omtaler de værdier. Hvis vi vælger at kalde dem "vores" værdier i stedet for at behandle dem som universelle værdier, mener jeg, at vi bidrager til "sammenstødet mellem civilisationer". Vores bedste forsvar af værdierne skal derfor primært være politisk. Vi må vise disse værdiers styrke ved at sikre frihed og livskvalitet for alle i Europa og hele verden.

Der skal bestemt træffes sikkerhedsforanstaltninger såsom indsamling af efterretninger, retsforfølgning af lovovertrædere og naturligvis forebyggelse og retsforfølgning af tilskyndelse til had og vold. Men Fava-betænkningen, som vi drøftede længe i formiddags, viser, hvad der kan gå fuldstændig galt, hvis vi ikke er yderst forsigtige. Vi må undgå forenklede analyser. Vi må undgå antagelsen om, at enhver politisk eller religiøs fundamentalist er terrorist - det er ganske enkelt ikke rigtigt, og jeg mener, at det er vigtigt at huske på. Jeg kender mange fundamentalistiske katolikker, som ville være forfærdede ved tanken om, at nogen kunne finde på at begå en terrorhandling i deres navn.

Jeg anmoder indtrængende om en mere dybtgående analyse end den, vi får for øjeblikket, og forsigtighed med ordvalget. Hvis det skal lykkes for os, må vi tackle ulighederne på vores kontinent, men også ulighederne på globalt plan.

  Ģirts Valdis Kristovskis, for UEN-Gruppen. - (LV) Fru formand, mine damer og herrer! Kampen mod globale terroraktioner er en afgørende prøve på det demokratiske Europas handleevne. Med henblik på at forebygge og forhindre brutale terrorhandlinger må specialtjenesterne kunne gøre brug af de mest effektive præventive og repressive metoder, og det er utænkeligt uden internationalt samarbejde. Fava-betænkningen indeholder en masse kritik af USA, men vi må erkende, at vi har brug for et endnu tættere samarbejde mellem EU og USA sammenlignet med det hidtidige, at det er nødvendigt, at USA og Europa i fællesskab griber ind over for de ideologiske årsager til terrorisme, og at vi må have flere udvekslinger af oplysninger baseret på gensidig tillid. Europa-Parlamentet og medlemmerne af medlemsstaternes nationale parlamenter skal også involveres mere målrettet og professionelt i udarbejdelsen og gennemførelsen af den overordnede strategi mod terrorisme, og det aktive samarbejde mellem medlemsstaternes tjenester skal fremmes. Når vi gennemfører den parlamentariske kontrol, må vi sørge for større professionalisme og politisk ansvar, navnlig når vi overvåger lovligheden af metoder, der anvendes i forbindelse med terrorbekæmpelsesforanstaltninger.

  Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) For det første vil jeg gerne takke for den indsats, som hr. Yáñez-Barnuevo har gjort ved at tage fat på et spørgsmål, som er kompliceret, og som ofte bliver genstand for debatter, der har mere at gøre med partipolitik end fundamentale spørgsmål. Men jeg vil især gerne takke ham, fordi han har taget særligt hensyn til mindst tre spørgsmål, der er vigtige for vores gruppe.

Det første spørgsmål har kommissæren også nævnt, og det drejer sig om definitionsproblemet. Vi står over for et meget vigtigt problem, og det er, at vi ikke kan gøre en konsistent og troværdig indsats for EU i forbindelse med terrorismen, medmindre vi har en definition. Selv om det er rigtigt, at der - lad os sige det sådan - er mange forskellige meninger herom, vil vi dog gerne komme med et konkret forslag, og det er, at vi for nuværende tager udgangspunkt i det forslag, som FN i sin tid vedtog på forslag af den daværende generalsekretær Kofi Annan, som stillede det på forslag af Gruppen på Højt Niveau. Derfor ligger der allerede nogle vigtige forslag på bordet, som vi bør tage udgangspunkt i.

Den anden ting, der bekymrer os, har naturligvis at gøre med den kendsgerning, at man ofte i den formodede terrorbekæmpelses navn retfærdiggør krige, massakrer og tortur, hvilket vi bl.a. her til formiddag har set under forhandlingen af hr. Favas betænkning. Det må ikke ske. Derfor glæder vi os over og støtter forslaget om at lade terrorhandlinger være omfattet af Den Internationale Straffedomstols jurisdiktion som værende forbrydelser mod menneskeheden.

Endelig er der endnu et spørgsmål, som vi også anser for vigtigt, og det er, at det med hensyn til antiterrorlisterne mange gange har vist sig at give bagslag for visse fredsprocesser i verden. Vi skal også huske på, at den aktuelle situation på den ene side sommetider giver anledning til vilkårlige anholdelser, og på den anden side vanskeliggør de bestræbelser, som EU er i gang med i Mellemøsten, Sri Lanka osv. Derfor bør spørgsmålet om antiterrorlisterne også revideres og undersøges, i det mindste på grundlag af det, som allerede er blevet vedtaget af EF-Domstolen.

  Tobias Pflüger, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Fru formand! Efter min mening var Deres tale, hr. Yañez-Barnuevo García, markant bedre end Deres betænkning. Jeg ved godt, at De fik visket meget i øret, og beklageligvis blev Udviklingsudvalgets holdning ikke taget med.

Enhver form for terrorisme er fuldkommen uacceptabel. Desværre rummer betænkningen ikke nogen konkret definition på terrorisme, selv om der heri konstant tales om den internationale terrorisme. Der findes de mest forskelligeartede grupper, som af vidt forskellige årsager mener, at de skal begå terrorhandlinger. Vi skal beskæftige os med de pågældende grupper og finde ud af, hvorfor de kommer frem til den forkerte konklusion, at det er nødvendigt at gennemføre terrorhandlinger.

I mine øjne ser det også ud, som om f.eks. hele afsnittet om statsterrorisme er fuldstændig udeladt. Hvordan var det nu lige med Frankrigs angreb på Greenpeace-skibet? Vi skal beskæftige os med årsagerne til terrorisme, hvilket nogle parlamentsmedlemmer allerede var inde på. I øjeblikket fører de vestlige lande en krig mod terrorismen - i Afghanistan og Irak - som viser sig at være fuldstændig kontraproduktiv. For disse krige medfører mere terrorisme og ikke mindre.

I betænkningen kan vi læse, at der skal gennemføres en hel række af skærpede foranstaltninger, og at grundlæggende rettigheder vil blive mere og mere udhulet. Dette betyder, at vi ikke kan stemme for denne betænkning, og vi har således afgivet et mindretalsvotum dertil.

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Fru formand! Det er fuldstændig berettiget, at ordføreren nævner det superhurtige globale medium internet som en del af fænomenet international terrorisme. Han gør det på en paradoksal måde. I punkt 12 opfordres EU til at forebygge misbrug af internettet til terrorformål, og i punkt 17 gør ordføreren netop opmærksom på den mulighed, som internet giver for at opspore og således bekæmpe dette onde. I øjeblikket kræver det voksende antal islamiske terrorwebsteder under alle omstændigheder, at vi prioriterer dem hurtigst muligt, for disse udgør et virtuelt rekrutterings- og træningssted for unge jihadister i Europa. Ifølge den europæiske efterretningstjeneste kan man i dag blive terrorist udelukkende gennem information på internet. Blot et simpelt klik med musen er faktisk nok. Denne foruroligende virtuelle realitet kræver en intensiv, sammenhængende europæisk strategi, vel at mærke både internt og eksternt. Derfor anmoder jeg Kommissionen og Rådet om nærmere at informere Parlamentet sagligt herom i betragtning af den intense trussel, som disse terrorwebsteder udgør - det drejer sig i mellemtiden skønsmæssigt om 4.500 websteder - og at opspore disse og virkelig bekæmpe dem effektivt på europæisk plan.

  Philip Claeys, for ITS-Gruppen. - (NL) Fru formand! Når Europa-Parlamentet taler om bekæmpelse af terrorisme, er der risiko for, at vi hurtigt henfalder i politisk korrekte klichéer, som vanskeliggør, for ikke at sige umuliggør, en effektiv politik. Som det med rette siges i betænkningen, udgør den internationale terrorisme i øjeblikket den største risiko for freden og stabiliteten i åbne samfund, den mest direkte trussel mod menneskers frihed, sikkerhed og værdighed. Den internationale terrorisme har erklæret krig mod hele den vestlige verden, altså også Europa.

Det er derfor overordentlig vigtigt, at vi klart identificerer denne trussel. Når jeg i betænkningens betragtning A læser udtryk som "den internationale terrorisme, herunder dens ideologi", er jeg bange for, at vi ikke er på rette vej. Terrorismen er faktisk hverken en ideologi eller et mål. Som direktøren for den arabiske tv-kanal al-Arabiya for nogle år siden erklærede, er det en pinlig realitet, at det i øjeblikket ikke er alle muslimer, der er terrorister, men at alle terrorister er muslimer. Det er en vittighed, der ligesom alle vittigheder indeholder en kerne af sandhed. Det er i Europa på mode at sige, at vi ikke ønsker et civilisationssammenstød, men hvad enten man ønsker det eller ej, er dette civilisationssammenstød i fuld gang. Bekæmpelsen af fattigdom skal fortsætte og selvfølgelig støttes, men vi må ikke være naive og tro, at også terrorismen dermed bekæmpes. Gerningsmændene til attentaterne i New York, London og Madrid var ikke fattige mennesker, men tværtimod højtuddannede mennesker fra middelklassen. EU har således gavn af, at de demokratiske idéer, inklusive ytringsfrihed, vinder indpas i den islamiske verden. Der bør derfor faktisk skabes en Radio Freedom dér i stor målestok.

Er dette en opfordring til at stigmatisere alle muslimer? Overhovedet ikke. Det er dog vigtigt, at der inden for islam tilskyndes til selvkritik og selviagttagelse. For nogle uger siden kom det for dagens lys, at formanden for den muslimske bestyrelse i Belgien - det er en officiel offentlig instans, som finansieres og anerkendes af myndighederne - havde givet penge til en dømt terrorist, som var fængslet i Belgien. Denne kendsgerning er i sig selv forfærdelig. Hvad jeg selv finder endnu værre, er, at der fra muslimske kredse i Belgien overhovedet ikke er reageret på denne hændelse. Tværtimod er man tavs, og det giver i hvert fald indtryk af, at man i disse kredse slet ikke er chokeret over, at formanden for den muslimske bestyrelse, som hævder at repræsentere alle muslimer i Belgien, på en indirekte måde støtter terrorismen. Det er foruroligende, og det må vi protestere mod.

  Jim Allister (NI). - (EN) Fru formand! Terrorisme er uvægerlig ond. De ondskabsfulde personer, der står bag den, skal ikke undskyldes eller forsvares. Desværre er GUE/NGL-Gruppens mindretalsudtalelse et forsøg på netop det med dens fokus på de økonomiske og sociale årsager til terrorisme, dens angreb på krigen mod terrorisme og dens afledende henvisning til det, der kaldes statsterrorisme. Det forbavser mig ikke, for GUE/NGL-Gruppen tæller Sinn Féin, som er terroristernes ven gennem lang tid og deres politiske allierede.

Vi har hørt meget om menneskerettighederne, som om bekæmpelse af terrorisme og tro på menneskerettighederne var uforeneligt. Husk på, at det er terroristerne, der stræber efter at ødelægge alle principper for liberalt demokrati og nægter at overholde vores civiliserede love, men som er mestre i at udnytte dem, når det fremmer deres forbryderiske hensigter. Jeg er fra Nordirland, så jeg ved, hvad jeg taler om.

Nogle gange må samfundet slå igen, hvis det skal overleve. Jeg er bange for, at nogle ville indhylde sig så meget i et overdrevent menneskerettighedsmantra, at samfundet går til grunde før terrorismen.

Dette er en verden med barske valg. Rabiat islamisk terrorisme er en særlig trussel mod enhver frihed, som den vestlige verden lægger vægt på. Den følger ikke spillets regler, men omfatter en pervers dødskultur, hvor massemord bifaldes. Vi kan ikke være blødsødne over for den slags mennesker. Hvis vi er det, vinder de. Ja, der må være en vinder mellem godt og ondt, mellem terror og orden, og vi har alle sammen pligt til at sørge for, at det gode sejrer, og terroren bukker under.

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Dette er en meget vigtig betænkning, hvor der lægges vægt på forskellige ting.

Et af de store problemer synes at være, at mange stater ikke har været villige til at bekæmpe terrortruslen effektivt. Som De sagde, fru kommissær, har flere medlemsstater i FN ikke engang formået at blive enige om en international definition af terrorisme.

På denne baggrund mener jeg, at vores største udfordring er at styrke og forbedre effektiviteten af det transatlantiske samarbejde og den transatlantiske koordinering. Det gælder også fuldstændig gennemførelse af EU's og USA's erklæringer om samarbejde. Jeg spekulerer på, om fokusering på mistanker og beskyldninger kan give det fejlagtige indtryk, at det amerikanske efterretningsvæsen ikke er vores allierede, men hovedfjenden.

Samtidig vil jeg gerne fremhæve vores egen terrorbekæmpelsesindsats. Den har forhindret mange nye terrorangreb i Det Forenede Kongerige, Tyskland og USA. Men der er et påtrængende behov for tættere samarbejde mellem EU's medlemsstater og specielle organer. Jeg kan kun støtte idéen om, at EU's antiterrorkoordinator får et stærkere mandat og flere ressourcer.

Jeg synes, at punkt 9 er særligt relevant. I punktet fastslås det, at EU's indsats udadtil bør tage sigte på at forebygge, at ekstremistiske grupper og stater griber til terror. Jeg mener, at dette er nøglen til praktiske løsninger. Uden stater som Irans støtte vil der være langt mindre terrorvirksomhed.

  Libor Rouček (PSE). - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil indlede min tale med at lykønske hr. Yañez-Barnuevo García med hans fremragende betænkning. Det positive ved betænkningen er efter min mening dens balance mellem på den ene side nødvendigheden af en fast, kompromisløs tilgang kombineret med en mere effektiv international koordinering i kampen mod terrorisme og på den anden side nødvendigheden af at fastholde menneskerettighederne, borgerrettighederne og retsstatsprincippet.

I betænkningen tages der også højde for faktorer, der bidrager til radikaliseringen og rekrutteringen af terrorister både i og uden for Europa. Blandt disse faktorer er ekstrem fattigdom, manglende adgang til uddannelse, social, økonomisk, etnisk og religiøs forskelsbehandling og kollektiv desillusionering. Jeg er overbevist om, at den gradvise eliminering af disse faktorer og årsager er en helt afgørende forudsætning for, at terrorismen kan bekæmpes.

Til sidst vil jeg også, gennem Rådet, opfordre de EU-medlemsstater, der endnu ikke har undertegnet eller ratificeret de 16 universelle FN-instrumenter om bekæmpelsen af terrorisme, til at gøre det.

  Mario Borghezio (UEN). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Parlamentet var fuldtalligt her til morgen, da det drøftede terroristernes krænkede rettigheder, eftersom både Kommissionens formandskab og alle EU-institutionernes myndigheder var til stede. I dag - hvor vi skal tale om og gøre status over strategien for at bekæmpe terrorisme og ikke mindst forsvare de europæiske borgere mod den stadig større terrortrussel - er der til gengæld ikke så mange på arbejde. En dag vil man skrive terrorbekæmpelsens historie i Europa, og så vil man slå på dette og på alvoren af den tekst, der blev vedtaget her til morgen, nemlig hr. Favas betænkning, som er en stor gave til al-Qaeda.

I betænkningen siger man med rette, at vi er nødt til at undersøge de faktorer, der bidrager til en radikalisering. Disse faktorer kender vi - det er nemlig moskeerne og de islamiske centre, og det er den absolutte frihed, som tusindvis af moskeer og islamiske centre får til propaganda, rekruttering og et aktivt samarbejde med de islamiske terrororganisationer. Det er på tide, at vi begynder at sige dette meget klart her i Parlamentet.

  Gerard Batten (IND/DEM). - (EN) Fru formand! I denne betænkning tages der udgangspunkt i den falske forudsætning, at international terrorisme er den største trussel mod det demokratiske internationale samfund. Desuden er præsident Bushs idé om krig mod terrorisme forfejlet.

Vold og terrorisme er kun midler til at nå et mål. Den største trussel mod den frie demokratiske verden hidrører fra ideologi, nemlig fundamentalistisk og ekstremistisk islam, som gennem terror først forsøger at indføre sit psykologiske og dernæst endelig sit fysiske herredømme over verden. De mener, at tiden og demografien er på deres side, og de har erklæret os krig.

Sun Tzu udtalte, at det første sted at vinde en krig er i fjendens sind. De islamiske fundamentalister konkluderer måske, at de er godt på vej til at vinde krigen, når dens ofre ikke gør noget ved den grundlæggende årsag til problemet. Løsningen er ikke, at EU får mere magt, hvilket forudsigeligt nok anbefales i denne betænkning. Løsningen er at erkende, at fundamentalistisk og ekstremistisk islam, der tages helt bogstaveligt, er uforenelig med vestligt liberalt demokrati og i øvrigt alle former for civilisation. Med udgangspunkt i det kan vi begynde at træffe konkrete foranstaltninger til at bekæmpe dens manifestationer gennem nationalstaters indsats og internationalt samarbejde. Hvis jeg havde haft mere end 90 sekunder til rådighed, kunne jeg have fortalt Dem, hvilke foranstaltninger der kunne være tale om.

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg vil indlede med at udtrykke min solidaritet med de ofre for bombningerne i Madrid, som er til stede her i dag.

Når vi debatterer den internationale indsats mod terrorisme, må vi erkende, at en sådan solidaritet gælder internationalt, og at landene i Mellemøsten, Afrika og Asien har lidt langt mere under terrorisme i løbet af de sidste 10 år, end vi har i Europa eller Vesten.

Det er på sin plads at stræbe efter internationalt samarbejde, eftersom terroristerne selv udnytter globaliseringen via internettet, mobil kommunikation, medierne og skjult overførsel af mennesker og penge. Europa bør konsekvent bruge sine udenrigspolitikker til at tilskynde alle tredjelande til at undertegne, ratificere og gennemføre de 12 internationale konventioner og protokoller, der omhandler terrorisme.

Vi må imidlertid også være konsekvente med at påpege, at vi ikke kan beskytte vores egne borgeres rettigheder og friheder ved at nægte borgere uden for EU deres rettigheder. Det må være vores pligt at løse de underliggende problemer, der trækker folk ind i terrorisme, ved at arbejde på at forbedre respekten for menneskerettighederne, fremme demokrati og god regeringsførelse, løse konflikter, afskaffe fattigdom i verden og kontant afvise dem, der, som den sidste taler, fejlagtigt forsøger at sætte lighedstegn mellem terrorisme og religion, ved at opfylde vores forpligtelse til at fremme gensidig forståelse og kulturel bevidsthed i Europa og over hele verden.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Fru formand! Jeg fik ikke ønsket Dem tillykke, fordi jeg rent faktisk ikke tænkte på den store region Westfalen-Lippe, hvor hr. Brok også kommer fra.

Mange tak, fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer, for denne meningsudveksling. Selvfølgelig - hvordan kunne det være meget anderledes - er der uoverensstemmelser og divergerende opfattelser af tingene under sådanne forhandlinger, men der er også enighed, og mange parlamentsmedlemmer refererede til morgenens forhandlinger, hvor der naturligvis også var betydelige meningsforskelle, men hvor der herskede enighed i spørgsmålet om bekæmpelse af den internationale terrorisme og sikringen af vores fælles værdier.

Et samfund som vores er pluralistisk og åbent. Til de grundlæggende friheder hører naturligvis også, at borgerne har krav på sikkerhed. Hvordan kan man garantere sikkerhed? Selv om dette er et område, som måske kan reguleres af medlemsstaterne alene, bliver det dog stadig mere tydeligt - hvilket en række parlamentsmedlemmer påviste - at det er nødvendigt med en koordinering, dvs. et grænseoverskridende samarbejde, hvilket også inkluderer et grænseoverskridende samarbejde mellem Europa og USA.

Hvis vi i dag skal tale om årsagerne til terrorisme, skal vi være opmærksomme på, at der også er en helhedspræget og langsigtet tilgang hertil. Et af parlamentsmedlemmerne advarede om, at der måske ikke vil blive truffet de rigtige foranstaltninger under stikordet "prævention". Efter min opfattelse er prævention et vitalt aspekt i denne forbindelse.

Jeg vil gerne vende tilbage til eksemplet fra sidste novembers konference i Tripoli mellem Den Afrikanske Union og EU om migration. Det er et kæmpespørgsmål, hvordan vi skal håndtere god regeringsførelse og stille borgerne i disse lande uddannelse og arbejdspladser i udsigt. Har de overhovedet nogen fremtidsudsigter? Eller er de potentielle ofre for dem, hvis løfter i sidste ende bliver deres død. Jeg mener, at det er et område, hvor EU ikke kan se den anden vej. Som på så mange andre områder havde vi nogle heftige forhandlinger for nogle år siden om den europæiske sikkerhedsstrategi, hvor vi blev enige om, at kampen mod den internationale terrorisme er et kardinalpunkt, og at det er nødvendigt at have en række instrumenter, hvoraf et er prævention.

Ingen af disse foranstaltninger kan dog aktiveres ved at trykke på en knap, og de lader sig ikke gennemføre fra den ene dag til den anden. Dette vil med andre ord kræve udholdenhed, men også en passende koordinering.

Jeg vil gerne følge op på et par ting, som både Kommissionen og jeg nævnte indledningsvis, nemlig hvor vigtigt det er at definere, hvilken rolle FN skal spille i den sammenhæng. Hvad kan vi ellers gøre? Jeg mener, at det er vigtigt, at parlamentsmedlemmerne - ikke alene, men sammen med andre - fortsætter denne dialog med deres kolleger fra andre regioner, som muligvis også lider under terrorismens åg. Jeg husker stadig oprettelsen af Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-samarbejdet. Her kunne det være et vigtigt første skridt at tale om disse emner og finde frem til en model for koordinering og samarbejde.

Jeg vil godt endnu en gang advare mod enkle svar og hurtige løsninger. Vi har brug for udholdenhed og en koordineret foranstaltning inden for EU.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg mener, at denne betænkning og debatten om dens vedtagelse bekræfter betydningen af kampen mod terrorisme, ikke bare for medlemsstaterne, men også for EU som helhed. Den viser også, at respekt for menneskerettighederne fortsat skal være kernen i vores terrorbekæmpelsespolitikker. Jeg mener, at vores kollega har ret: Vi skal bekæmpe terrorismen tålmodigt, men også vedholdende.

Jeg har nogle få bemærkninger. Hvad for det første angår sikkerhed og udvikling, sagde jeg, at jeg personligt altid har holdt fast ved systemet med menneskelig sikkerhed. Hvorfor? Fordi jeg mener, at udvikling og sikkerhed hænger uløseligt sammen. Derfor skal frihed for frygt - dvs. sikkerhed for borgerne - og frihed for nød - dvs. velstand i stedet for fattigdom - være vores mål, og derfor er dette lige så meget et udviklingsmæssigt anliggende som et udenrigspolitisk anliggende.

For det andet vil jeg også gerne tale om ofrene for terrorisme.

Jeg byder de terrorofre, der er til stede her, velkommen.

Ofrene for terrorisme kræver vores fulde opmærksomhed, og det drøftes i en række internationale fora, hvordan de kan hjælpes. Kommissionen vil følge disse drøftelser med største interesse. Desuden modtager ofre for terrorisme bistand gennem en række finansielle programmer, der forvaltes af næstformand Frattinis tjenestegrene og også af os selv, f.eks. i Colombia, hvor vi arbejder hårdt for at genindpasse tidligere soldater fra de forskellige terrororganisationer.

Dialogen mellem kulturer og civilisationer er også meget vigtig, og jeg er ikke enig i, at dette er begrænset til ekstremistiske og fundamentalistiske islamister. De findes, men der er også andre terrorister. Lad os derfor ikke begrænse debatten til denne gruppe alene: Den er langt bredere, og det er meget vigtigt, at vi ikke bare respekterer forskellige religioner og civilisationer, men også samarbejder, taler sammen og fører en løbende dialog.

Jeg vil også sige et par ord om spørgsmålet om internettet, som er et af de vigtige områder, der drøftes i G8 i Rom/Lyon-gruppen. Der er mange komplikationer, fordi det drejer sig om vigtige aspekter - f.eks. pressefrihed - ikke mindst i USA. Hvad drejer det sig om? Videndeling, hjælp til at forstå terrorister, brug af internettet til radikalisering og rekruttering, til propaganda og tilvejebringelse af kapital, udveksling af bedste praksis, hvordan vi kan modarbejde det på frivillig basis, gode metoder osv. Jeg ville bare sige til hr. Belder, at der sker en hel del.

Til sidst vil jeg sige, at det er i denne ånd, at Kommissionen vil undersøge de meget vigtige bemærkninger og henstillinger, der er blevet fremsat og indgår i denne betænkning. Det overordnede mål er fortsat at forbedre effektiviteten og sammenhængen i vores kollektive indsats, og jeg mener, at samarbejde mellem de tre institutioner vil være nøglen til succes på lang sigt.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. - (EN) International terrorisme er som en dødelig sygdom. Vi ser den ofte som andres ulykke, indtil den rammer os selv.

Når alt kommer til alt bliver alle lande og endog institutioner direkte eller indirekte hvirvlet ned i heksekedlen.

Terrorismen kender ingen grænser og er vilkårlig. Man skal blot gå igennem navnene på dem, der døde den 11. september, for at konstatere, at ofrene hidrørte fra mange forskellige lande og tilhørte alle de store religioner.

Men er der tale om en krig mod terrorisme? I krig er fjenderne kendte. I terrorscenarier er de ukendte. Et vigtigt emne inden for folkeretten er krigens love. Det er helt anderledes, når det drejer sig om terrorister.

Vi har dog formået at skabe en form for retlig tilgang til bekæmpelse af terrorisme. Et af de mere betydningsfulde dokumenter blev vedtaget i Barcelona, nemlig Euro-Middelhavs-adfærdskodeksen vedrørende bekæmpelse af terrorisme. De deltagende lande påtog sig intet mindre end 21 forpligtelser til at bekæmpe terrorisme. Måske bør denne fungere som en model, og hvis disse forpligtelser bliver overholdt, vil i hvert fald én region for alvor gøre noget ved denne katastrofe.

FORSÆDE: Pierre MOSCOVICI
Næstformand