Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2006/0062(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0029/2007

Indgivne tekster :

A6-0029/2007

Forhandlinger :

PV 14/02/2007 - 10
CRE 14/02/2007 - 10

Afstemninger :

PV 15/02/2007 - 6.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0046

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 14. februar 2007 - Strasbourg EUT-udgave

10. Aftale EF/Rusland om visa til kortvarigt ophold - Tilbagetagelsesaftale EF/Rusland (forhandling)
Protokol
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- betænkning af Maria da Assunção Esteves for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation om lettelse af udstedelsen af visa til kortvarigt ophold (KOM(2006)0188 - C6-0169/2006 - 2006/0062(CNS) (A6-0029/2007) og

- betænkning af Maria da Assunção Esteves for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af tilbagetagelsesaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation (KOM(2006)0191 - C6-0168/2006 - 2006/0064(CNS) (A6-0028/2007).

 
  
MPphoto
 
 

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand! Ved denne lejlighed taler jeg på Kommissionens og Rådets vegne, som begge helt og aldeles deler Parlamentets bekymringer med hensyn til respekten for menneskerettigheder i Den Russiske Føderation. Kommissionen og Rådet bekræfter, at respekten for menneskerettigheder er en grundlæggende faktor i forbindelse med gennemførelsen af aftalen mellem EU og Den Russiske Føderation om visumlettelser og tilbagetagelse af illegale indvandrere.

De vil nøje kunne følge dette aspekt inden for rammerne af de fælles udvalg, der er nedsat som en del af tilbagetagelsesaftalen og aftalen om visumlettelser. Hvad angår sidstnævnte, skal De ligeledes holde et vågent øje med princippet om gensidighed ved gennemførelsen af aftalen, med ligebehandling ved registreringen af borgere fra EU og fra Den Russiske Føderation samt med den frie bevægelighed for personer inden for Den Russiske Føderations territorium.

Respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder udgør fundamentet for forholdet mellem EU og Rusland som helhed, hvilket understøttes af partnerskabs- og samarbejdsaftalen og køreplanerne for de fælles områder.

Derudover har EU og Den Russiske Føderation - som en del af køreplanen for et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - aftalt at styrke deres samarbejde gennem respekt for den enkeltes rettigheder i EU-medlemsstaterne og i Rusland, hvilket inkluderer indvandrere og medlemmer af mindretal, og respekten for grundlæggende rettigheder og friheder i henhold til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og FN's internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination. I samme køreplan fastsættes fremme af samarbejde om beskyttelse af børns rettigheder, og der har været gjort sonderinger med hensyn til mulighederne for en tiltrædelse til internationale aftaler herom.

EU har også en anden mulighed for at drøfte generelle spørgsmål med Rusland i form af de halvårlige menneskerettighedskonsultationer mellem EU og Rusland.

 
  
MPphoto
 
 

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil indlede med at takke ordføreren for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, fru Esteves, og ordførerne for Udenrigsudvalget, hr. Pinior og hr. Vatanen, for deres betænkninger om aftalen om lettelse af udstedelsen af visa og tilbagetagelsesaftalen. De afspejler Europa-Parlamentets bekymringer og indeholder råd, som Kommissionen vil være meget opmærksom på, når den overvåger gennemførelsen af de to aftaler. Jeg vil gerne bekræfte den omtalte fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen, som næstformand Frattini og jeg har fremsat i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender efter anmodning fra dets formand, hr. Cavada.

Jeg vil ikke undervurdere EU's bekymringer over menneskerettighedssituationen i Rusland. Vi er fortsat bekymrede over manglerne, hvad angår især retsstaten og mediefriheden i Rusland. Jeg forstår og deler de bekymringer, som Europa-Parlamentet har givet udtryk for på dette punkt.

Kommissionen har altid betragtet Europa-Parlamentet som en forbundsfælle i forbindelse med fremme af principperne om demokrati og menneskerettighedernes universalitet i vores forbindelser med partnerlande som Rusland. På grund af deres natur, men også fordi de er afgørende for fred og menneskelig udvikling, er de helt afgjort fælles værdier, som der er enighed om, og de er grundlaget for det langsigtede strategiske partnerskab, som EU ønsker at have med Rusland.

Kommissionen har altid understreget over for de russiske myndigheder, og det vil den vedblive med, at vores strategiske partnerskab er baseret på fælles værdier, som underbygger forbindelserne mellem EU og Rusland, og som er fastsat i partnerskabs- og samarbejdsaftalen og i køreplanerne for de fire fælles rum. I disse køreplaner fastslås det, at vores samarbejde skal styrkes gennem respekt for individuelle rettigheder i EU's medlemstater og Rusland.

Tilbagetagelsesaftalen er helt i harmoni med menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, og den er i overensstemmelse med EU's menneskerettighedspolitikker. I aftalens artikel 18 præciseres det, at den ikke indskrænker de rettigheder og forpligtelser, Fællesskabet, medlemsstaterne og Den Russiske Føderation har i henhold til international ret, især Genève-konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951, den europæiske menneskerettighedskonvention fra 1950 og FN-konventionen fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Medlemsstaterne og Ruslands nationale myndigheder har enekompetence til den praktiske gennemførelse af tilbagetagelsesaftalen. Alle disse myndigheder er direkte bundet af nævnte internationale instrumenter, og de enkelte tilbagesendelsesbeslutninger kan underkastes domstolsprøvelse ved nationale domstole.

Jeg vil gerne understrege, at asylansøgere ikke er omfattet af tilbagetagelsesaftalens anvendelsesområde. De har under deres asylprocedure midlertidig ret til at opholde sig på medlemsstaternes område. Aftalen omfatter udelukkende ulovlige indvandrere, dvs. personer, der ikke eller ikke længere opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på territoriet.

Hvis der er tale om asylansøgninger ved grænsen, skal medlemsstaterne navnlig respektere princippet om ikkeafvisning i overensstemmelse med aftalens artikel 18.

Udbredelsen af vores fælles grænser efter udvidelsen af EU har naturligvis også udvidet samarbejdet med Rusland. Rusland er og bør være en strategisk partner og vigtig nabo for EU. Nu er migrationspolitik og personers bevægelighed blevet strategiske prioriteringer for EU's eksterne forbindelser i almindelighed og med Rusland i særdeleshed. Jeg er overbevist om, at vi kun ved at samarbejde med Rusland kan opnå reelle resultater på disse områder af fælles interesse.

Ved at lette visumudstedelsen bidrager vi stærkt til det fælles mål om at opbygge et nyt Europa uden skillelinjer og lette borgernes rejse. Vi fremmer tillid og dialog. De mellemfolkelige forbindelser intensiveres, og vores økonomiske og samfundsmæssige interaktion øges til fordel for alle borgerne. Gennem tilbagetagelse bekæmper vi ulovlig migration effektivt, og dermed bidrager vi til fælles forvaltning af migrationsstrømmene.

Til sidst vil jeg sige, at den første aftale om lettelse af visumudstedelsen, som Fællesskabet nogensinde har indgået, og den første tilbagetagelsesaftale, der er indgået med et vigtigt partnerland, er håndgribelige beviser på vores praktiske samarbejde inden for det tidligere nævnte fælles rum for frihed, sikkerhed og retfærdighed. De er et bevis på vores beslutning om at klare fælles udfordringer sammen med Rusland. Jeg tror, at de fortsat vil fungere som skelsættende sektoraftaler inden for rammerne af den overordnede nye arkitektur, som den strategiske aftale, som vi forhåbentlig indleder forhandlinger med Rusland om inden længe, tilvejebringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria da Assunção Esteves (PPE-DE), ordfører. - (PT) Hr. formand, fru kommissær, hr. repræsentant for Rådet, mine damer og herrer! I Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har Europa-Parlamentet diskuteret aftalerne om lettelse af udstedelsen af visa til kortvarigt ophold og om tilbagetagelse af illegale immigranter, der er undertegnet mellem EU og Den Russiske Føderation. Med aktiv deltagelse fra de fleste af udvalgets medlemmer og med særlig bistand fra de herrer Lax og Vatanen og fru Roure, som jeg her takker, var debatten ganske livlig og kompleks, også fordi det politiske landskab i Den Russiske Føderation og dettes vanskelige forhold til demokrati og menneskerettigheder var en altid nærværende bestanddel.

Indledningsvist vil jeg derpå nævne, at Parlamentet først blev konsulteret, da det ikke længere var muligt at påvirke de to aftalers indhold. Kommissionen og Rådet burde sørge for, at sådanne aftaler når frem til os tidligere, som udtryk for det institutionelle samarbejde, som traktaterne forskriver. Vi er dog klar over, at den mellemstatslige karakter, som EU's udenrigspolitik endnu har, ikke tillægger os alle de beføjelser, der tilkommer et rigtigt Parlament. Der kommer en dag, hvor det bliver sådan, når den europæiske forfatningskrise er løst.

Aftalernes ordlyd og deres politiske landskab giver Parlamentet anledning til mange spørgsmål. Aftalen om lettelse af udstedelsen af visa sikrer ikke virkelig gensidighed mellem EU og Den Russiske Føderation. Den sikrer det ikke efter sin ordlyd og efter den måde, som de reelle forhold aftegner sig. At få visa til Den Russiske Føderation er en overordentlig kompliceret proces: obligatorisk registrering ved enhver rejse inden for Rusland, tillægsgebyrer, yderligere tilladelser, især på rejser til Tjetjenien og visse del af det østlige Rusland, besøgsinvitationer, hvilket lægger op til korruption, bureaukratiske hindringer, kontrol, kontrol, kontrol. Forenkling af visa til Rusland er jo omgivet af et lag af uvished. Europa-Parlamentet ønsker og forventer, at Kommissionen og Rådet lægger sig i selen over for de russiske myndigheder.

Trods alle vanskelighederne glæder Parlamentet sig over den åbning, som aftalen om lettelse af visumudstedelse betyder for forbindelserne mellem befolkningerne. Den nødvendige åbning mod et nyt Europa, et større Europa, mod bedre forhold i bred betydning, som vi alle gerne vil bidrage til.

Også aftalerne om tilbagetagelse af immigranter gav anledning til lidenskabelig debat i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. Vi forkastede aftalens forsimplede og farlige klassifikation som værende en ren teknisk aftale. En aftale om mennesker er efter sin natur aldrig en teknisk aftale, og det gælder særlig en aftale om illegale indvandrere, der kalder billeder af menneskelig elendighed med fattigdom og udstødelse frem i vores bevidsthed. De ulykker, der rammer nogle, berører os alle. Hvis der er et sted, hvor menneskerettighederne risikerer at komme under pres, er det lige præcis, når det drejer sig om indvandring.

Europa-Parlamentet er således bekymret for, hvordan menneskerettighederne sikres i den fremskyndede tilbagetagelsesprocedure, og hvordan proceduren kan forenes med asylansøgeres og statsløses særlige status i folkeretten. Procedurens hurtighed er ikke nogen værdi. Det er derimod menneskers værdighed gennem hele processen, beskyttet af de rettigheder, der netop skal bestå deres prøve i den ulovlige indvandrings drama: retten til en forsvarer, human behandling under tilbageholdelsen, familiens enhed samt fysisk og psykisk ukrænkelighed. Derfor skal den blandede tilbagetagelseskomité, der nævnes i aftalen, også have beføjelser til at overvåge menneskerettighederne, hvormed jeg mener aktiv overvågning, fordi dét er Europas kendetegn, Europas identitet. Menneskerettighederne er den eneste målestok for, om aftalerne overholdes, og om parterne er i god tro.

Fru kommissær, hr. repræsentant for Rådet, en politisk handling afspejler altid, under hvilke omstændigheder den foretages. Her er omstændighederne EU, der er på jagt efter energi, og Den Russiske Føderation, der stædigt afviser at underskrive væsentlige erklæringer om menneskerettigheder. EU's tavshed er her at fornægte sin rettighedskultur. EU må ikke tie om denne kultur. Ingen steder i verden kan realpolitikken i det uendelige udfordre utopien. En fælles forpligtelseserklæring fra Rådet og Kommissionen, som den, der loves og ledsager Parlamentets beslutning, er det vigtigste skridt, som vi tager i dag. Et lille skridt eller et kæmpe skridt? Det afhænger af de involverede parters etiske bevidsthed, og først tiden vil vise det.

Hr. formand, jeg forventede at have mindre tid, så nu giver jeg de andre talere mere tid.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Da De havde to betænkninger, havde De ret til to gange fem minutter, i alt 10 minutter, men De var meget præcis og udførte opgaven på udmærket vis.

 
  
MPphoto
 
 

  Ari Vatanen (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvis vi undersøger den aftale, som vi har indgået, objektivt, hersker der ingen tvivl om, at den er et skridt i den rigtige retning, omend et meget beskedent skridt. Vi må huske på, at det oprindelige forslag havde et meget beskedent omfang. En af de tre vigtigste ting, der stadig skaber vanskeligheder for rejsende i Rusland, er kravet om registrering. Hvordan kan rejsende i dag stadig være forpligtede til at lade sig registrere hos politiet forskellige steder? I praksis forhindrer dette fuldstændigt normal trafik i Rusland.

Den Russiske Føderation indførte for nylig en lov, som forhindrer uønskede personer i at rejse ind i Rusland. Hvilke kriterier er det, der anvendes? Er det dem, som har fundet fejl ved Rusland, Kreml, hr. Putin eller hans tale i München, der nægtes indrejse i Rusland? Er det disse kriterier, der lægges til grund, når det besluttes, at nogen er uønskede i Rusland? Der er regioner i Rusland, f.eks. Tjetjenien og andre områder, som rejsende ikke engang må besøge.

Det, der er vanskeligt at acceptere i hele denne situation, er, at det afspejler forholdet mellem EU og Rusland. Det viser, at vi ikke er i stand til at løse problemer på lige fod. Kommissionen talte så pænt om fælles værdier, men hvor er de? Hvis vi havde fælles værdier, ville vi også kunne indgå afbalancerede aftaler, der var til fordel for begge parter og vores fælles fremtid. Hvis vi accepterer ensidige aftaler som denne, bidrager vi faktisk til at forhale Ruslands overgang til retsstaten. I denne aftale er der reminiscenser af en forgangen tid, og hvis vi ser ordentligt på vores partnerskab og dets udvikling, må vi begynde at udarbejde en ny aftale omgående.

 
  
MPphoto
 
 

  Józef Pinior (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. - (PL) Hr. formand! Jeg var ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget om Rådets afgørelse om undertegnelse af tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Den Russiske Føderation. Udenrigsudvalget tilsluttede sig indgåelsen af tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Den Russiske Føderation sideløbende med aftalen om lettelse af udstedelsen af visa. Den skal ses som et skridt fremad mod gennemførelsen af det fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed inden for det strategiske partnerskab mellem EU og Rusland.

Udenrigsudvalget mener også, at der er behov for en styrkelse af Den Russiske Føderations kapacitet til migrationsforvaltning, således at myndighederne kan opfylde forpligtelserne i henhold til tilbagetagelsesaftalen fra ikrafttrædelsestidspunktet. Udvalget var også bekymret over, at der mangler et regelgrundlag til gennemførelse af aftalen. Kommissionen bør stille den nødvendige ekspertise til rådighed for de russiske myndigheder, således at landet vil kunne opfylde sine forpligtelser i henhold til anerkendte internationale standarder. Det er det vigtigste problem, der skal løses på nuværende tidspunkt.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė , for PPE-DE-Gruppen. - (LT) Jeg vil gerne tale om tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Rusland, selv om de to aftaler - om tilbagetagelse og om lettelse af udstedelsen af visa til kortvarigt ophold - behandles under ét.

Forbindelserne mellem EU og Rusland omfatter stadig flere områder. Hvis vi ønsker, at disse forbindelser virkelig skal være succesfulde, er det nødvendigt, at de er styret af værdier og ikke bare af tekniske aspekter. Kun på den måde kan vi nå målet om at skabe et mere åbent Europa, som respekterer de grundlæggende værdier og kan ændre verden i positiv retning.

Efter min opfattelse er det grundlæggende problem vedrørende tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Rusland, at det ikke står klart, om det primære fokus er menneskerettighederne, eller om der prioriteres en generel tilgang til afvisning af enkeltpersoner, altså at der lægges større vægt på sikkerhedshensyn end på humanitære aspekter. Jeg har fuld forståelse for, at man må modstå fristelsen til at sidestille ulovlig migration med kriminelle handlinger, når man udarbejder tilbagetagelsesaftaler. Når den slags aftaler udarbejdes, må der heller ikke være tilbøjelighed til at fokusere på spørgsmålet om afvisning som en af migrationspolitikkens hjørnesten. I vores bestræbelser på at opnå tilfredsstillende statistiske resultater, må vi stadig være specielt opmærksomme på menneskerettighederne. Praktiske hensyn bør altså ikke trænge moralske hensyn i baggrunden. Der skal bare et tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne til for at skabe bekymring.

Hr. formand, fru kommissær! Jeg synes, at det er nødvendigt at nævne en stor svaghed, nemlig at der ikke er noget regelgrundlag til gennemførelse af aftalen. Jeg mener, at denne aftale i princippet kan støttes, men jeg vil endnu en gang understrege, at det er helt afgørende, at Den Russiske Føderation styrker sin migrationskontrol, så dens statslige organer er i stand til at overholde de forpligtelser, som de er nødt til at påtage sig fra den dag, tilbagetagelsesaftalen træder i kraft.

 
  
MPphoto
 
 

  Martine Roure, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, fru Ferrero-Waldner, hr. Gloser! Jeg må sige, at de to internationale aftaler med Rusland, De fremlægger i dag, den ene om lettelse af udstedelsen af visa til kortvarigt ophold og den anden om tilbagetagelse, har gjort os meget bekymret.

EU's samarbejde med Rusland skal føre til bedre beskyttelse af grundlæggende rettigheder, herunder indvandreres og asylansøgeres rettigheder. Med de to aftaler kan der ganske vist gøres fremskridt, særlig med hensyn til prisen på visa og forenkling af proceduren, men der resterer en række problemer. De nylige begivenheder i Rusland viser, at pressefrihed og ytringsfrihed ikke bliver systematisk sikret i Rusland. EU skal derfor blive ved med at fremsætte stærke krav om, at menneskerettighederne skal beskyttes.

De har svaret på nogle af vores bekymringer i Deres erklæring. Kommissionen har forpligtet sig til at sikre gensidighed i gennemførelsen af aftalen om udstedelse af visa, ligebehandling i forbindelse med registreringsprocedurer og fri bevægelighed inden for Rusland. Jeg kunne selvfølgelig godt have ønsket mig, at der var blevet indgået mere faste forpligtelser, særlig vedrørende beskyttelse af indvandrere og børns rettigheder. Jeg er specielt bekymret over den fremskyndede procedure, der er fastsat i aftalen om tilbagetagelse. Vil Kommissionen sikre, at denne procedure er i overensstemmelse med non-refoulement-princippet?

Vi har også anmodet om klarere forpligtelser for visa, hvilket i det lange løb ville have gjort en ende på invitations- og registreringsordningen og betydet en forenkling af proceduren for rejsende, der er i god tro.

Til sidst vil jeg endnu en gang gentage, at Parlamentet er utilfreds med, at vi udelukkende blev hørt om disse internationale aftaler, og at dette skete længe efter, at de var blevet indgået. Høring på forhånd af Parlamentet under forhandlingerne ville også føre til større demokratisk kontrol.

 
  
MPphoto
 
 

  Henrik Lax, for ALDE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Hr. kommissær, fru formand for Rådet, mine damer og herrer! Retten til frit at kunne rejse inden for Europas grænser er et eksistentielt spørgsmål for EU-borgerne. At Unionen nu har indgået en visumforenklingsaftale med sine østeuropæiske nabolande er naturligvis en god ting. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtige visumreglerne er for, hvordan EU bliver omfattet af omverdenen, og for hvordan tredjelandet, i dette tilfælde Rusland, bliver opfattet af EU-borgerne. For enhver, der rejser i EU's grænseregioner, vil dette ofte være det første spørgsmål, som man støder på. Vi parlamentsmedlemmer har et stort ansvar i den henseende. Det er vores ansvar at vurdere aftalen og dens virkelige indhold. Det er ingen hemmelighed, at ALDE-Gruppen ikke har været tilfreds med tingenes tilstand.

I praksis støder den europæiske rejsende, som rejser til Rusland, på to problemer, hvis han ikke tager på en grupperejse. For det første skal han have en invitation fra en russisk organisation eller privatperson. Hvilke almindelige EU-borgere har sådanne kontakter? For det andet skal han lade sig registrere af en russisk lokalmyndighed inden for tre dage efter sin ankomst, og dette er en registrering, som kan tage flere dage. Hvad gør man, hvis man ikke opholder sig i Moskva eller i Sankt Petersborg? I aftalen tages der ikke højde for nogen af disse spørgsmål. Vi skal holde os for øje, at aftalen er en deklaration og ikke et dokument med et vigtigt indhold. Hvis jeg gætter rigtigt, er der også mange her i Parlamentet, som tror at aftalen medfører visumlettelser for alle unge og studerende, men sådan forholder det sig ikke. Kun hvis man allerede har en studieplads, vil man komme til at opleve nogle små lettelser. I disse tilfælde må besøget heller ikke overstige 90 dage, og der findes ikke mange studieprogrammer, som ikke gør dette.

Til trods for alle manglerne har Parlamentet udvist en konstruktiv holdning. Vi forstår vigtigheden af at udsende et politisk signal. Derimod er det vigtigt for alle vores borgere, at Kommissionen og Rådet forpligter sig til at arbejde målrettet på at få gennemført mærkbare visumlettelser, som skal gælde nu og fremover. Uden et sådant løfte vil den liberale gruppe stemme nej til forslagene.

Kommissionen og Rådet fremlagde en deklarationstekst, som delvist følger Parlamentets ønskemål. Jeg har dog et spørgsmål til fru Ferrero-Waldner: Hvilket skridt agter De at tage som det næste med henblik på helt konkret at afskaffe registreringspligten og systemet med invitationer? Begge disse spørgsmål er fuldstændig på linje med det store overordnede mål for hele aftalen, nemlig at afskaffe visumsystemet.

 
  
MPphoto
 
 

  Hanna Foltyn-Kubicka, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! De aftaler, der er til debat, er et meget vigtigt skridt til tættere forbindelser mellem EU og Rusland, navnlig fordi deres vedtagelse vil gøre det betydeligt lettere for personer at passere grænsen.

Det er teorien. Men i praksis er situationen ikke ideel i flere henseender.

Rejser til visse regioner i Den Russiske Føderation, navnlig til Tjetjenien, vil stadig kræve yderligere tilladelser, og de russiske myndigheders motiver til disse beslutninger er indlysende. Aftalen om lettelse af udstedelsen af visa indeholder ingen gensidig klausul om menneskerettigheder og demokrati, som altid bør findes i aftaler mellem EU og tredjelande.

Det er også vanskeligt at forstå, hvorfor det blandede tilbagetagelsesudvalg ikke er bemyndiget til at overvåge overholdelsen af menneskerettighederne, og hvorfor personer, der søger politisk asyl, er omfattet af aftalen. Det lader til, at de praktiske og tekniske spørgsmål blev prioriteret under arbejdet med dokumenterne, mens spørgsmål om respekt for menneskers værdighed blev tilsidesat, selv om de burde være centrale for alle aftaler, navnlig aftaler indgået med Rusland.

 
  
MPphoto
 
 

  Tatjana Ždanoka, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren med hendes store indsats for at udarbejde denne udtalelse fra Parlamentet.

Som skyggeordfører er jeg især tilfreds med, at mit forslag om at nævne, at kravet om en obligatorisk registreringsprocedure er en alvorlig hindring for rejser i Rusland og EU, blev accepteret efter en to timer lang drøftelse i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.

Kravet om at lade sig registrere i Rusland er blevet et enormt problem for de borgere i EU, der ansøger om private visa til kortvarigt ophold i Rusland. Mange lettiske borgere, hvad enten de er statsborgere eller ej, kender dette problem af egen negativ erfaring, fordi mange af os, navnlig de af os, der er russisktalende, hovedsageligt tager til Rusland for at besøge vores familie og venner, som bor der.

Den nye lov om migrationsregistrering af udenlandske statsborgere og statsløse personer i Den Russiske Føderation trådte i kraft for nylig, nemlig den 15. januar i år. Med loven lettes registreringsproceduren noget, og registreringsgebyrer afskaffes, men systemet som sådan eksisterer stadigvæk.

Desværre er sådan et system gensidigt, eftersom nogle af EU's medlemsstater også kræver registrering af visse grupper tredjelandsstatsborgere. Både Rusland og EU må omgående bestræbe sig på at finde en løsning, der virkelig letter folks bevægelighed mellem vores lande.

Men eftersom en vis lettelse af udstedelsen af visa til kortvarigt ophold er bedre end slet ingen, støtter vores politiske gruppe aftalen om dette. Samtidig fastholder vi dog vores principielle forbehold, hvad angår tilbagetagelsesaftalen.

 
  
MPphoto
 
 

  Esko Seppänen, for GUE/NGL-Gruppen. - (FI) Hr. formand! Statsborgere fra både EU's medlemsstater og Rusland skal have visum for at rejse. Rusland har opfordret kraftigt til visumfri rejse. For at lette udstedelsen af visa må vi først have gensidige aftaler, og disse forslag er eksempler på dette. I betænkningerne fra de parlamentariske udvalg fordømmes situationen, hvad angår retsstaten - for ikke at sige fraværet af retsstaten - i Rusland. Der udtrykkes bekymring for, at der muligvis ikke vil blive udstedt visa til frie civile søgsmål. Den obligatoriske registreringsprocedure kritiseres også i betænkningerne, og der klages over manglende regler til gennemførelse af tilbagetagelsesaftalen, menneskerettighedsproblemer osv.

Det lader til, at tiden endnu ikke er moden for visumfri rejse. Så længe der kræves visa, skal de være lette og billige for lovlydige borgere at opnå. Vi må være forsigtige med at gøre visa til et politisk spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Genowefa Grabowska (PSE). - (PL) Hr. formand! Gensidighed og solidaritet er to værdier, som bør være afgørende for forbindelserne mellem EU og Rusland. De er også afgørende betingelser for sådanne forbindelser. Gensidighed ligger til grund for alle internationale forbindelser. Jeg kan ikke forestille mig aftaler mellem stater, hvor deres gensidige rettigheder og forpligtelser ikke havde samme værdi. Enhver uligevægt ville omgående forårsage et ramaskrig. Derfor er jeg sikker på, at princippet om gensidighed skal følges i aftaler mellem EU og Den Russiske Føderation.

Jeg mener, at der er to ting, som bør overvejes i forbindelse med den anden værdi, dvs. solidaritet. For det første er der solidariteten mellem EU's medlemsstater, som gav deres samtykke til, at de to aftaler skulle udarbejdes. Jeg er glad for, at mit eget land, Polen, deltog i denne proces. Vi har været Ruslands nabo i århundreder, og det har gået op og ned med vores forbindelser, som det ofte er tilfældet med naboer. Disse aftaler beviser, at vi ønsker at have gode og normale naboskabsforbindelser med Rusland.

Den anden ting, der bør overvejes, er solidariteten mellem EU's borgere og borgerne i Den Russiske Føderation. Vi vil demonstrere denne solidaritet, hvis vi behandler de russiske borgere som mennesker, der rejser rundt i EU i god tro, og letter deres indrejse og ophold hos os. Jeg vil gerne understrege, at borgerne fra de nye medlemsstater er særligt opmærksomme på, hvilken velsignelse frihed til at rejse er. Vi ved, hvad færre formaliteter i forbindelse med grænsepassage betyder, og vi værdsætter dem meget. Vi ønsker at dele disse fordele med de russiske borgere på grundlag af princippet om gensidighed og respekt for menneskerettighederne. Jeg mener, at Parlamentet bør støtte disse aftaler, for de skaber en god naboskabspolitik for EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Paavo Väyrynen (ALDE). - (FI) Hr. formand! Der er ikke sket nogen fremskridt i forbindelserne mellem EU og Rusland i lang tid. Derfor er disse aftaler vigtige, selv om de indholdsmæssigt er forholdsvis fordringsløse.

Det er meget beklageligt, at EU og Rusland endnu ikke er kommet i gang med at forhandle om ordningerne i forbindelse med den nye aftale mellem dem. Der skal gøres en vedvarende indsats for at indlede forhandlingerne. De forsinkede forhandlinger om denne nye aftale må imidlertid ikke være en grund til at forhindre de to parter i at udvikle deres vigtige partnerskab. Det nye strategiske partnerskab kan og skal også være struktureret inden for rammerne af den gældende partnerskabs- og samarbejdsaftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Inese Vaidere (UEN). - (LV) Hr. formand, mine damer og herrer! Løsningen af problemet med lettelse af udstedelsen af visa og tilbagetagelse er en vigtig opgave, som ville fremme konsolideringen af fælles værdier. Både debatten og Kommissionens og Rådets svar viser imidlertid, at drøftelserne med Rusland ikke har ført til noget som helst - hverken en registreringsprocedure eller en forenkling af invitationssystemet. Det afhænger af, om Rusland er positivt indstillet. Det fremgår ikke klart, hvorfor Rusland har fået en overgangsperiode for tilbagetagelse af personer fra tredjelande. I Europa-Parlamentets betænkning fra maj 2005 om forbindelserne mellem EU og Rusland gentog Parlamentet sin opfordring til Rusland om at ratificere grænseaftalen med Estland og om straks at underskrive og ratificere grænseaftalen med Letland. Jeg mener, at fastlæggelsen af grænserne og indgåelsen af en tilbagetagelsesaftale er forudsætninger for underskrivelse af en aftale om lettelse af visumreglerne. På dette område har Rusland ikke taget nogen initiativer, men blot dikteret sine betingelser for de to lande. Eftersom Parlamentet er bragt i en meget ydmygende situation, mener vi ikke, at disse aftaler skal støttes - der skal stadig arbejdes meget med dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Remek (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Efter min opfattelse er aftalen med Rusland om lettelse af udstedelsen af visa til trods for alle de bemærkninger og forbehold, der er kommet til udtryk, et fremskridt. Den viser, at det er muligt for EU og Rusland at indgå et kompromis om selv vanskelige spørgsmål.

Lad os desuden besvare følgende spørgsmål: Ønsker vi at gøre det lettere, hurtigere og billigere for studerende, videnskabsfolk, forretningsfolk og familiemedlemmer at få adgang til visum? Jeg mener, at svaret er ja. Ellers vil adgangen blive selektiv, noget som vi i Den Tjekkiske Republik ved alt om i vores forbindelser med EU. F.eks. var processen i forbindelse med tiltrædelse af Schengen langsommelig og fuld af vanskeligheder.

Som en, der har tilbragt mange år i Rusland, og som medlem af Delegationen til Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Rusland er jeg naturligvis udmærket klar over vanskelighederne med visa, og jeg mener derfor, at en forenkling af i det mindste en del af visumprocessen er bedre end ingenting.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Hr. formand! EU nedbryder de grænser, der forhindrer velmenende mennesker i at have kontakt med hinanden. Efter fem års forhandlinger med Rusland er "visummuren" mellem EU og Rusland blevet lidt lavere. Når aftalen om lettelse af udstedelsen af visa og tilbagetagelsesaftalen træder i kraft, vil en stor gruppe mennesker lettere kunne rejse og opretholde forbindelse.

De, der stadig er ugunstigt stillede, er personer med bopæl i Kaliningrad, som ønsker at besøge Litauen og Polen, og litauere og polakker, som ønsker at besøge Kaliningrad. For øjeblikket er der intet visumgebyr, men aftalen, der skulle gøre tingene lettere for dem, pålægger dem faktisk et visumgebyr på 35 euro. Dette er i strid med princippet om grænseoverskridende samarbejde og med Kaliningrad-regionens isolationsbekæmpelsespolitik, som er af interesse for både Rusland og EU. Vilnius, Warszawa, Bruxelles og Berlin såvel som Moskva forsøger at forhandle sig frem til bilaterale løsninger inden for den manøvremargen, der er fastsat i Schengen-aftalens bestemmelser.

Litauen har ført an som den første og hidtil eneste EU-stat, der har en tilbagetagelsesaftale med Rusland. Tre års erfaringer har været positive. Siden aftalen trådte i kraft, har næsten 2 millioner mennesker passeret grænsen mellem Litauen og Rusland, men ikke en eneste gang har det været nødvendigt at påberåbe sig aftalens bestemmelser.

Jeg er enig med en række kolleger, som har kritiseret aftalen skarpt, navnlig for manglen på tilstrækkelig sammenhæng med menneskerettigheder og frihedsrettigheder. Alligevel er den et skridt i den rigtige retning. På den lange vej hen imod "nedrivningen af visummuren" er der stadig mange hindringer. EU-borgere, der kommer til Rusland, skal lade sig registrere, og hvis de ønsker at besøge visse regioner, skal de have ekstra tilladelser. Disse "skjulte" interne visa skal afskaffes, for de begrænser EU-borgernes frie bevægelighed. Det skal der være åbenhed omkring.

 
  
MPphoto
 
 

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Dem for de mange væsentlige ting, som De sagde, men også for at være realistisk nok til at indse, at man selvfølgelig ikke kan være enige om alt. Det er en kendsgerning, at vi alle godt kunne have tænkt os at se noget, som var i overensstemmelse med vores egne forestillinger, og som en af de forrige talere meget rigtigt sagde, er alt dette et vigtigt skridt fremad, men vi har brug for mange flere skridt i den retning.

Af den fælles erklæring fra Kommissionen og Rådet fremgår det klart, at vi har respekteret det vigtige princip om gensidighed på forskellige områder. Hvad der er lige så væsentligt, er respekten for menneskerettigheder, hvilket De også med rette mindede os om. Jeg vil ikke blande de to aspekter sammen, men de hænger naturligvis sammen på en eller anden måde. Under forskellige forhandlinger er det allerede kommet til udtryk, hvor vigtig dialogen med Rusland er.

Der fremsættes altid krav om, at vi skal se at komme i gang på forskellige fronter, men hvis der f.eks. stadig ikke bliver givet noget grønt lys for påbegyndelsen af forhandlinger om partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Rusland, har vi heller ikke nogen mulighed for at fremsætte vores krav og ønsker eller fremlægge Deres synspunkter. Derfor er det på høje tid, at der gives grønt lys hertil.

Jeg håber, at vi vil kunne finde en passende løsning på det problem, som stadig svæver over dette emne. Selv om der er ting i forbindelse med respekten for menneskerettigheder, som vi ikke kan acceptere, har vi ikke desto mindre de halvårlige menneskerettighedskonsultationer mellem EU og Rusland, hvor vi netop har mulighed for at drøfte disse spørgsmål.

Der var nogle parlamentsmedlemmer, som kom ind på spørgsmålet om bureaukratisering. Der er naturligvis mange ting, som vi godt kunne have tænkt os at gøre anderledes på dette område, men med hensyn til de nødvendige invitationer - kommissæren vil sikkert kunne tilføje noget til dette - er der immervæk sket lempelser. Naturligvis er dette endnu ikke sket i et omfang, som den ene eller anden krævede, men dermed kan man konstatere, at vi gør fremskridt, også selv om det hyppigt kun er små skridt, for det er de små skridt fremad, der er vigtige, hvilket især gælder i dialogen med Rusland.

 
  
MPphoto
 
 

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, ærede medlemmer! Jeg har noteret mig de mange bekymringer, som De har givet udtryk for, men jeg vil lige sige, at det fremgår tydeligt af EF-traktatens artikel 300, stk. 1, at forhandlinger om internationale aftaler om anliggender, der henhører under Fællesskabets kompetenceområde, føres af Kommissionen på grundlag af forhandlingsdirektiver, som Rådet har godkendt. Som det fremgår af artiklens stk. 3, skal Europa-Parlamentet høres, inden aftalen indgås. Denne bestemmelse gælder også på områder, hvor den fælles beslutningsprocedure finder anvendelse, så efter min opfattelse er de procedurer, der er fastsat i EF-traktaten, blevet respekteret fuldt ud, både hvad angår tilbagetagelse og lettelse af udstedelsen af visa. Det ville jeg sige, fordi det blev bragt op under debatten. Samtidig vil jeg dog også gentage, at vi naturligvis er rede til at give Dem alle relevante oplysninger, også under de igangværende forhandlinger.

Jeg er også helt enig i, at fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i vores forbindelser med Rusland og især i forbindelse med disse aftaler naturligvis er et afgørende aspekt. Kommissionen vil derfor i samarbejde med medlemsstaterne overvåge dette forhold meget nøje gennem de blandede udvalg, der nedsættes som led i aftalerne, og naturligvis er menneskelig værdighed - menneskets værdighed - meget vigtig og skal prioriteres. Desuden giver de regelmæssige halvårlige høringer mellem EU og Rusland om menneskerettigheder os altid mulighed for at tage større problemer op med Rusland, og menneskerettighedsspørgsmål bliver altid drøftet på topmødet og på ministerplan, når det er relevant.

Aftalen om lettelse af udstedelsen af visa er en reel forbedring af status quo. Den er bestemt, som vores kollega sagde, et fremskridt. Den tilvejebringer store lettelser af udstedelsen af visa til kortvarigt ophold, som så vil gælde på basis af gensidighed for borgere i stater, der er tilsluttet Schengen, og borgere i Den Russiske Føderation. Nogle af disse lettelser gælder alle visumansøgere, og andre gælder bestemte grupper, som har en særlig interesse i at rejse, mens aftalen indeholder bestemmelser om juridisk bindende rettigheder og forpligtelser, som vil sikre noget større fleksibilitet i visumprocedurerne.

Jeg vil særligt gøre opmærksom på, at Kommissionen har formået at forhandle sig frem til store lettelser af udstedelsen af visa til f.eks. journalister, som ikke længere behøver en invitation eller en attestering fra de russiske myndigheders side, og der vil også blive lagt særlig vægt på effektiv gensidighed i gennemførelsen af aftalen, ligebehandling i forbindelse med registreringsprocedurer for statsborgere fra EU og Rusland og fri bevægelighed for personer på russisk territorium.

Der blev rejst to spørgsmål, nemlig registreringskrav og afskaffelse af invitationer. Jeg vil bare sige, at aftalen omfatter en forpligtelse til at forenkle registreringsprocedurerne med henblik på at sikre statsborgere fra EU og Rusland ligebehandling, og jeg vil gerne minde om, at Schengen-reglerne også indeholder en generel bestemmelse om, at fremmede skal lade sig registrere. Vi har rejst dette spørgsmål over for de russiske myndigheder ved flere lejligheder, og der er allerede indført ny lovgivning, som trådte i kraft i Rusland i sidste måned, der forenkler disse procedurer. I henhold til denne lov er det ikke længere nødvendigt at møde op personligt for at blive registreret. Nu vil vi naturligvis overvåge disse bestemmelser og få dem afklaret nøjere. Jeg vil også sige, at der med aftalen om lettelse af udstedelsen af visa indføres en anden vigtig ændring, nemlig at det ikke længere kræves, at de russiske myndigheder attesterer invitationer. Sammenlignet med den aktuelle situation, hvor invitationen fra den russiske vært skal attesteres, mener jeg, at dette er en væsentlig forbedring for en stor gruppe borgere.

Med aftalen afskaffes invitationerne og attesteringen af dem dog ikke for alle EU-borgere, som ansøger om russiske visa. Det er imidlertid værd at huske på, at Schengen-reglerne også kræver, at en person, der ansøger om visum, begrunder hensigten med rejsen og forelægger dokumenter, der underbygger den.

Jeg vil også sige, at tilbagetagelsesaftalen indeholder elementer, der er vigtige for menneskelig og mere effektiv forvaltning af tilbagesendelse i fremtiden, og jeg vil bare gentage det, jeg sagde i begyndelsen. Hvis der er tale om asylansøgninger ved grænsen, skal medlemsstaterne fuldt ud respektere princippet om ikkeafvisning i overensstemmelse med aftalens artikel 18. Det står altså klart, at dette bliver et vigtigt aspekt.

Jeg kunne give Dem flere oplysninger, for jeg har lyttet meget opmærksomt, men jeg tror, at dette spørgsmål allerede er blevet drøftet i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, så jeg vil nøjes med at sige, at jeg håber, at Parlamentet vil følge udvalgets henstillinger og udtale sig positivt om begge aftaler. Det vil gøre forskel for vores borgere, og det er måske det, der til syvende og sidst er det vigtigste.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Marianne Mikko (PSE), skriftlig. - (ET) Grundlaget for aftalen mellem EU og Rusland om lettelse af udstedelsen af visa til kortvarigt ophold blev skabt i maj 2003 på topmødet i Skt. Petersborg. Aftalen skulle være et led i en proces, som tog sigte på at styrke forbindelserne mellem parterne gennem oprettelsen af et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Jeg ser en aftale, men ikke det fælles område, som skulle opstå. Parlamentet vil ikke opgive sit gentagne krav om, at internationale aftaler undertegnet på vegne af EU skal indeholde en gensidig menneskerettigheds- og demokratiklausul. Aftalen med Rusland om lettelse af udstedelsen af visa til kortvarigt ophold indeholder ikke en sådan klausul.

Samtidig har Rusland foregivet interesse for et vigtigt krav i EU's politik for visumlempelse, hvorefter tilbagetagelsesaftalen allerede burde være indgået eller være i en aktiv forhandlingsfase. Parlamentet foreslog tilbagetagelsesaftalen og aftalen om lettelse af udstedelsen af visa. Desuden har Rusland fået en meget generøs overgangsperiode, før tilbagetagelserne faktisk påbegyndes.

Jeg har gentagne gange gjort opmærksom på det absurde i, at EU gør det lettere for russiske borgere at passere en grænse, som Rusland ikke anerkender selv. Moskva har endnu ikke ratificeret grænseaftalen mellem Estland og Rusland. Anerkendelsen af den grænse bør naturligvis være en forudsætning for oprettelsen og ændringen af grænseordningen.

For at støtte demokratiet valgte EU og USA for 16 år siden en tilgang, hvor Rusland blev behandlet som et lovende, ungt land. Denne overdrevent generøse behandling fortsætter, selv om den ikke længere er passende.

Det er i Europas interesse at behandle Rusland som en fuldgyldig partner, der skal overholde alle sine internationale forpligtelser på lige fod med alle andre.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik