Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2006/2079(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0005/2007

Forhandlinger :

PV 14/02/2007 - 14
CRE 14/02/2007 - 14

Afstemninger :

PV 15/02/2007 - 6.2
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0043

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Torsdag den 15. februar 2007 - Strasbourg EUT-udgave

7. Stemmeforklaringer
PV
  

Betænkning af Lehne (A6-0024/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Jeg vil gerne benytte afstemningen om denne betænkning om aktionærers udøvelse af stemmerettigheder, som desværre er foretaget uden forudgående debat, til at henlede Europa-Parlamentets opmærksomhed på Eurotunnel-skandalen. Der var tale om regulært bondefangeri, som Frankrigs regeringer, såvel af socialistisk som af liberal observans, i årevis har støttet.

800.000 småaktionærer, som trods alt repræsenterede omkring 90 % af selskabets kapital, troede på de løfter, der blev afgivet af tunnellens konstruktører, offentlige myndigheder, banker og erhvervsdrivende, og investerede ca. 4,5 milliarder euro i selskabet.

I dag er de ruineret og bliver ydermere forfordelt i forbindelse med en "redningsplan", ifølge hvilken virksomheden bortsælges til spotpris til ikkeeuropæiske storaktionærer, og man betaler kreditorer, som allerede har modtaget 8,5 milliarder euro i renter. Planen er udarbejdet, uden at småaktionærerne har været hørt, og den dikteres dem af handelsretten i Paris. De har udelukkende valget mellem at sige ja eller nej til et offentligt ombytningstilbud, som definitivt vil marginalisere dem i forhold til selskabets kapital og dermed i forbindelse med virksomhedens beslutninger, netop som denne bliver yderst rentabel.

Denne sag er beskæmmende. De franske myndigheders tavshed er skandaløs. Alt sammen kan det kun få borgerne til at opgive tanken om investeringer i nationaløkonomiske projekter, som dermed overlades til store, investeringslystne, "statsløse" finanskoncerner.

 
  
  

Betænkning af Gahler (A6-0005/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, eftersom budgetstøtte er et glimrende værktøj i partnerskaber med udviklingslande. Det giver dem mulighed for at tage ejerskab over brugen af udviklingsbistanden. Men bistanden skal bruges på den rigtige måde, og der er behov for at sikre mod misbrug af midlerne, og det glæder mig, at betænkningen foreslås klart identificerede kriterier.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) 50 år! I næsten 50 år har en række europæiske lande været engageret i Nord-Syd-udviklingsbistand og samarbejde. Et halvt århundrede, og dog er resultaterne beskedne.

Hvorfor? Der er flere grunde hertil. Det skyldes bl.a., at der i de lande, som modtager støtten, savnes behørige udviklingsstrategier. Derfor har jeg stemt for betænkningen om budgetstøtte til udviklingslandene. Det drejer sig om en støtte, som administreres direkte af modtagerlandets regering. Det er således den pågældende regering, som efter dialog med Unionen og udarbejdelse af en strategi påtager sig ansvaret for sit lands udvikling.

Jeg er klar over, at der er tale om et omstridt instrument. Især når det drejer sig om at gøre brug heraf i skrøbelige lande med ubestandige finanser. Det er indlysende, når det gælder ikkedemokratiske lande eller lande, som er præget af korruption.

Der er således ikke tale om et instrument, som kan anvendes overalt. Budgetstøtten udmærker sig imidlertid ved, at den kan bryde en ond cirkel. Betingelserne er klare. Der ydes ikke budgetstøtte, medmindre normer for regeringsførelse efterleves, og korruptionen bekæmpes. Der ydes heller ikke budgetstøtte, medmindre der træffes foranstaltninger til sanering af økonomien. Jo bedre en regering klarer sig, hvad angår god regeringsførelse, jo højere støtte modtager den. Dermed brydes den onde cirkel, og der skabes en sund udvikling!

 
  
  

Betænkning af Aubert (A6-0015/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Josu Ortuondo Larrea (ALDE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne henvise til Fællesskabets plan for udryddelse af ulovligt fiskeri, som på internationalt plan først og fremmest finder sted i udviklingslandes farvande. De er for fattige og mangler de nødvendige ressourcer til at kontrollere fiskeriet i de områder, der hører under deres jurisdiktion.

Den kendsgerning, at det ikke er muligt at forhindre dette ulovlige fiskeri, fører til tab og fattigdom for indbyggerne i disse landes kystområder, eftersom de er afhængige af fiskeri for at sikre sig et udkomme og som sikker fødekilde.

Samtidig medfører disse ulovlige metoder også direkte tab for lovlydige fiskere. Hvad dette angår, vil jeg gerne endnu en gang understrege, at en af fordelene ved associeringsaftalerne på fiskeriområdet mellem EU og andre lande er, at Fællesskabets fjernfiskerflåde har accepteret adfærdskodekset for ansvarligt fiskeri, der støttes af FN, og at deres tilstedeværelse i disse farvande også betyder, at andre ulovlige fartøjer ikke i samme grad kan handle ustraffet.

Derfor, og fordi jeg går ind for fornyelse af alle fiskeriaftalerne med tredjelande, eftersom de er til betydelig fordel for begge parter, har jeg stemt for planen for udryddelse af ulovlig fiskeri, eftersom det udgør en alvorlig trussel for havenes biologiske balance, hvilket udgør en stor miljømæssig risiko, vi ikke kan tillade os.

 
  
MPphoto
 
 

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for handlingsplanen for bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, da dette udgør et stort problem overalt i verden, fordi det forvolder væsentlige skader på miljøet, bidrager til overfiskeri af de kommercielle og ikkekommercielle fiskebestande og andre fiskearter og giver problemer for de samfundsgrupper i udviklings- og industrilandene, for hvilke fiskeriet udgør eksistensgrundlaget. Desuden giver det en konkurrencemæssig ulempe for de fiskere og erhvervsdrivende, der følger de fastlagte regler.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, hvor der anbefales flere tiltag til bekæmpelse af ulovligt fiskeri, såsom indtrængende at opfordre Kommissionen til at hjælpe udviklingslande, frem for alt dem, den har fiskeriaftaler med, med fuldt ud at opfylde forpligtelserne i ovennævnte internationale handlingsplan, der har til formål at forhindre ulovligt fiskeri. Jeg støtter især opfordringen til Kommissionen om at foretage og fremlægge en undersøgelse af overholdelsen af Fællesskabets arbejds-, sundheds- og sikkerhedslovgivning, af respekt for arbejderes sociale rettigheder på denne type fartøj og af deres leve- og arbejdsvilkår om bord.

 
  
  

Betænkning af Esteves (A6-0029/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL), skriftlig. - (CS) EU har ved flere lejligheder erklæret sin villighed til at udvikle og styrke relationerne til sine naboer. En af de afgørende forudsætninger for forbedrede bilaterale relationer er at fremme lovlig bevægelighed for mennesker. Her vil jeg gerne påpege, at Den Russiske Føderation har foreslået EU en bilateral ophævelse af visumpligten. Efter at det forslag blev forkastet, blev der ved komplicerede forhandlinger indgået en aftale, der dækker korttidsvisa for borgere i Den Russiske Føderation og Fællesskabet, bortset fra borgere i tre af EU's medlemsstater. Det er noget af en pilotaftale, eftersom der er forhandlinger i gang om en lignende aftale med Balkanlandene, Ukraine, Marokko og Kina. Aftalen indeholder en række positive elementer, såsom gratis visa til indehavere af diplomatpas, multivisa, tidsrammer for udstedelse af visa samt visagebyrer.

Der er naturligvis langt fra denne aftale til visafrie relationer og hurtig og problemfri udstedelse af gratis visa. Visse kommentarer, der fremkom under forhandlingen her i Parlamentet, tyder på, at der findes en gruppe medlemmer af Parlamentet, der har materielle interesser i sagen. På den ene side forsøger man at genoplive den afdøde EU-forfatning og på den anden side at benytte aftalen til at blande sig i Ruslands indre anliggender. Disse forsøg blev i det store hele afværget og blev ikke en del af visumaftalen. Derfor støtter vi den i overbevisningen om, at dette er første skridt på vejen til visafrie relationer med en af EU's nøglepartnere.

 
  
MPphoto
 
 

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) GUE/NGL-Gruppen hilser alle aftaler velkomne, der fremmer bilaterale rejseordninger mellem EU og Den Russiske Føderation. De gør det lettere for russiske statsborgere at rejse til EU og omvendt. Desuden betragtes sådanne aftaler som et vigtigt skridt fremad i retning af at etablere bedre kommunikationsforbindelser og skabe politisk dialog på kulturelt, økonomisk og politisk plan.

GUE/NGL-Gruppen er imidlertid meget bekymret over aftalen om korttidsvisa mellem EU og Rusland på grund af dens tætte politiske forbindelse til aftalen om tilbagetagelse mellem EU og Rusland, hvilket i alvorlig grad undergraver flygtninges og immigranters beskyttelse og rettigheder såvel som deres grundlæggende rettigheder. GUE/NGL-Gruppen er også stærkt imod artikel 11 i den fælles erklæring om aftalen, som definerer "biometriske identifikatorer" i diplomatpas som et højt prioriteret område for at sikre et højt sikkerhedsniveau.

GUE/NGL er også imod, at visse bestemmelser i aftalen kun gælder for bestemte kategorier eller grupper af mennesker. Det betragtes som forskelsbehandling, og GUE/NGL-Gruppen understreger, at proceduren til lettelse af adgangen til visa bør gælde og være garanteret ligeligt for alle borgere i EU's medlemsstater og borgere i Den Russiske Føderation.

 
  
  

Betænkning af Esteves (A6-0028/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi bifalder selvfølgelig bilaterale aftaler mellem EU og Den Russiske Føderation, der kan lette og fremme russiske borgeres adgang til EU's medlemsstater og vice versa.

Disse aftaler udgør et skridt fremad mod tættere kulturelle, sociale og økonomiske bånd, hvilket vil imødekomme de legitime ønsker hos tusindvis af mennesker om procedurer, der letter kontakterne mellem familiemedlemmer, der bor i Den Russiske Føderation og i EU's medlemsstater.

Aftalen indeholder imidlertid krav, som vi finder uacceptable, især bestemmelserne i den fælles erklærings artikel 11, der indebærer krav om "biometriske identifikatorer" i diplomaters pas som en prioritet for at sikre et højt sikkerhedsniveau.

Vi er også imod, at visse bestemmelser i aftalen kun angår visse "kategorier" eller "grupper" af personer, da vi mener, at lettere procedurer for udstedelsen af visa bør gælde og sikres alle borgere i EU's medlemsstater og Den Russiske Føderation.

 
  
MPphoto
 
 

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL), skriftlig. - (CS) Tilbagetagelsesaftalen med Rusland er et af de vigtige dokumenter, hvorigennem Kommissionen forsøger at regulere immigrationen. Den indgår faktisk i forhandlingen om demokrati, ligestilling, minoritetsrettigheder og beskyttelse af kulturel identitet.

Sagen rækker videre end relationerne med Rusland og landene i Fællesskabet af Uafhængige Stater. Det centrale punkt for EU's medlemsstater er masseimmigration fra Afrika, Tyrkiet, lande i Den Sydasiatiske Organisation for Regionalt Samarbejde (SAARC), Indokina, Kina og Latinamerika.

Aftalen med Rusland skulle være en form for modelaftale, hvor Kommissionen vil tydeliggøre fremskridt i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og samtidig tage mål af, i hvilket omfang den kan blande sig i nabolandes indre anliggender. Rusland er en stor og magtfuld partner, som EU til en vis grad er afhængig af, og af denne grund undlader man i aftalen at fremsætte kritik under henvisning til "respekt for de involverede personers grundlæggende rettigheder". Det er kun gennem de emner, der tages op i begrundelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, at vi ser et forsøg på at bruge tilbagetagelsesaftalen til at blande sig i Ruslands indre anliggender.

Denne tendens er så foruroligende, at jeg på ingen måde kan støtte aftalen. Den strider mod aftalens sikkerhedsaspekter og humanitære aspekter. Udenrigsudvalget er underligt nok hovedsageligt interesseret i "det manglende retsgrundlag for gennemførelse af aftalen". Jeg hilser opfordringen til Kommissionen om at hjælpe russiske institutioner med at gennemføre aftalen velkommen. På den anden side protesterer jeg mod forvirringen af begrebet "sikre tredjelande".

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Strož (GUE/NGL), skriftlig. - (CS) Jeg deler den opfattelse, at aftalen om at lette udstedelsen af korttidsvisa og tilbagetagelsesaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Rusland skulle hjælpe med at styrke de indbyrdes relationer og oprette et fælles europæisk område baseret på fælles værdier og interesser.

Jeg vil gerne minde Parlamentet om, at Rusland var det første emne i den såkaldte fælles strategi, der blev forelagt Det Europæiske Råd i 1999. Allerede dengang blev det sagt meget tydeligt, at Rusland skulle forankres solidt i Europa, og at Rusland ikke måtte ses udelukkende som en trussel eller en ringere eller besværlig partner. Når jeg tager både dette overblik og aktuelle begivenheder i Europa og rundt om i verden i betragtning, kan jeg ikke acceptere den idé, der fremlægges i betænkningen om tilbagetagelsesaftalen, nemlig at relationerne mellem EU og Rusland er i en kritisk fase, og at den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale efter 2007 vil afhænge af opfattelsen af situationen for menneskerettigheder i Rusland. Rusland er ikke en supermagt, som fører krige og undertrykker menneskerettighederne på samtlige kontinenter. Dem, der kritiserer krænkelser af menneskerettighederne, uanset hvor de finder sted og ikke kun i Rusland, bør først sikre sig, at de selv overholder menneskerettighederne fuldstændigt. Det er en kendsgerning, at dette ikke er tilfældet, og situationen for de russiske ikkestatsborgere, der bor i de baltiske stater, beviser det.

 
  
  

Betænkning af Andersson (A6-0008/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang (ITS), skriftlig. - (FR) Ved dette beslutningsforslag godkendes Kommissionens forslag til Rådets beslutning, som roser Lissabon-strategien til skyerne og hævder, at arbejdsløsheden er faldet i Europa. Selv den fornyede Lissabon-strategi er og bliver et symbol på demagogi og ineffektivitet. Medlemsstaterne, som er underlagt EU's retningslinjer, har svært ved efter bogstaven at holde sig til den proeuropæiske linje og kommer til kort, når det gælder vækst, beskæftigelse og modernisering af sociale sikringsordninger.

Den faldende arbejdsløshed, som fremgår af Kommissionens optimistiske vurdering, er rent bedrag og tilslører de reelle tal. Der er tale om en regulær potemkinkulisse. I Frankrig, for blot at tage det eksempel, sikres det ved en behændig manøvre, at statistikkerne ikke omfatter en række fattige og personer i usikre ansættelsesforhold, for slet ikke at tale om arbejdsløse under uddannelse og de mange førtidspensionerede.

Endelig er det "proceduremæssige ændringsforslag", der er stillet af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, og hvorved der meget fornuftigt anmodes om, at Europa-Parlamentet sikres den nødvendige tid til fuldt ud at udøve sin rådgivende funktion, når det gælder sådanne sociale anliggender, et vidnesbyrd om Europa-Parlamentets magtesløshed over for den europæiske herskesyge.

 
  
MPphoto
 
 

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) EU's retningslinjer for beskæftigelse, som er udarbejdet og vedtaget i samråd med såvel Nyt Demokrati-regeringen som den tidligere PASOK-regering inden for rammerne af Lissabon-strategien, kæder beskæftigelsespolitikken uløseligt sammen med det centrale mål, der går ud på at maksimere plutokratiets profit, og en nødvendig forudsætning for dette er en stærk intensiveret udnyttelse af arbejderklassen.

EU's erklæringer om at reducere arbejdsløsheden osv. har til formål at narre arbejdstagerne, idet EU selv har indrømmet, at dets politikker har slået fejl, og konstateret, at den samlede beskæftigelsesprocent var 63 % i 2003, hvilket er meget lavere end det vedtagne mål på 70 %, selv om arbejdsløsheden er blevet fordelt ved hjælp af midlertidige og fleksible beskæftigelsesformer, som udgjorde 60 % af de nye arbejdspladser i perioden 2000-2005.

Den fremtid, som EU er ved at forberede til arbejdstagerne på grundlag af dets politiske indsatsområder, er en fremtid med "beskæftigelseslære", hvor man lige fra førskolealderen erhverver sig spredte, tilfældige kvalifikationer og uddannelse, hvor man strejfer rundt mellem forskellige former for deltidsbeskæftigelse med halve eller ingen arbejdsmæssige, sociale, sikringsmæssige og pensionsmæssige rettigheder, flytter fra den ene ende af landet og EU til den anden i søgen efter arbejde, hele tiden under efteruddannelse for at opfylde kapitalens behov med løsreven viden, og arbejder til langt ind i alderdommen eller til døden med at producere enorme rigdomme, som vil blive høstet og inddraget af plutokratiet.

 
  
  

Betænkning af Batzeli (A6-0016/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Jeg stemte for denne meget væsentlige, men ikke juridisk bindende Batzeli-betænkning. Den er både konsekvent og velafbalanceret og indeholder adskillige forslag af afgørende betydning, der er stillet af parlamentsmedlemmer, som har et indgående kendskab til lokale traditioner og skikke i deres regioner. Som en konsekvens af de tumulter, der fulgte efter Kommissionens meddelelse om en bæredygtig vinindustri i Europa, og i særdeleshed beslutningen om at udslette 400.000 ha vinmarker, var det nødvendigt for Parlamentet at præsentere sit syn på en fremtidig reform af vinsektoren i denne betænkning.

Det, der efter min mening er afgørende, er at bevare EU's budget og ikke flytte nogen midler fra den første til den anden søjle i den fælles landbrugspolitik, som er helliget udvikling af landdistrikter, da dette ville kunne medføre tab af ressourcer til vinindustrien. På den anden side er det nødvendigt at støtte vinens markedsposition og vinindustrien gennem oprettelse af en realistisk reklame-, kommunikations- og marketingpolitik, der er baseret på en fælles organisering af markedet. Jeg tror fuldt og fast på, at Kommissionen kun kan udtænke et effektivt lovforslag, hvis den tager skyldigt hensyn til de forslag fra Parlamentet, som sigter på at bevare den europæiske vinindustris førende position på verdensplan som producent af kvalitetsvine. Denne industri er stadig en betydelig kilde til beskæftigelse og velstand i ikke så få regioner i Europa, herunder Slovakiet.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg stemte for betænkningen om en reform af den fælles markedsordning for vin, fordi den efter min mening indeholder mange positive forslag.

Under udarbejdelsen af denne betænkning i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter var det meget tydeligt, at udvalget var delt i to lejre. Den ene udgjordes af landene i Nord- og Midteuropa, og den anden omfattede de sydeuropæiske lande.

Ikke desto mindre er jeg sikker på, at alle er enige om, at der bør handles for at afbalancere markedssituationen. Jeg mener også, at muligheden for at anvende sukkerroer til at berige vin i den vindyrkende region A skal bibeholdes. Ikke at gøre dette ville være at diskriminere de lande, der ligger i egne af EU, hvor klimaet gør vindyrkning sværere. Disse regioner har aldrig produceret overskud og bør være undtaget fra forbuddet mod visse plantninger, idet formålet med dette forbud er at begrænse produktionen.

Desuden mener jeg, at man bør begrænse de ressourcer, der afsættes til nøddestillation af vinoverskud. Den yderligere mængde vinalkohol, der produceres på denne måde, forvrider markedet for etylalkohol og belaster EU's budget.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater har stemt imod betænkningen om den fælles markedsordning for vin. Betænkningen er præget af en høj grad af protektionisme, som kan skade den økonomiske udvikling både i EU og udviklingslandene. Desuden indeholder betænkningen en række punkter om, at vinsektoren skal stimuleres ved hjælp af støtte til produktion og markedsføring af vin. For os er det utænkeligt at støtte dette, både med tanke på folkesundheden og de konsekvenser, det får for EU's budget.

Den fremmedfjendtlige gruppe ITS har stillet en række ændringsforslag, som sletter visse punkter i betænkningen. Vi Socialdemokrater har valgt at stemme imod ITS' ændringsforslag. Vi synes, det er uacceptabelt at støtte denne gruppe.

Vi mener, at vi har taget afstand fra betænkningen ved at stemme mod den som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (UEN), skriftlig. - (IT) For os, der har fremstillet vin i flere århundreder, er vin ikke bare en hvilken som helst drik, der skal sælges med det formål at tjene penge. Det er et valg, der har rod i historien og kulturen og i en respekt for og stræben efter kvalitet, ofte efter udsøgt kvalitet.

Italien, som er verdens største vineksportør, har gjort den høje kvalitet til sit varemærke, og det har vi med respekt for forbrugerne og den ønologiske tradition.

Betænkningen er skizofren. Man taler om at fremme kvaliteten, men går ind for tilsætning af sukker. Man taler om beskyttelse af de geografiske betegnelser, men giver tilladelse til nye ønologiske metoder, f.eks. vin med træspåner. Den linje, som Kommissionen har lagt, er i øvrigt velkendt, eftersom den i flere år har foretrukket uhæmmet liberalisering og massedistribution frem for kvalitet, traditioner og beskyttelse af forbrugerne og producenterne.

Som eksempel kan jeg nævne forordning nr. 316/2004, der liberaliserede 17 traditionelle betegnelser og reelt åbnede op for ønologiske kopiprodukter. Af alle disse grunde giver vi - selv om vi stemte for betænkningen - udtryk for vores store bekymring med hensyn til fremtiden for den høje kvalitet i vinsektoren, ikke mindst den italienske vinsektor.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernadette Bourzai (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg vil gerne komplimentere fru Batzeli for det arbejde, hun har udført i forbindelse med denne sag, hvor store økonomiske, sociale, miljømæssige, regionale og kulturelle interesser står på spil. Efter min opfattelse er initiativbetænkningen afbalanceret og ambitiøs, og den vil give Europa-Parlamentet mulighed for at påvirke de vigtigste aspekter af reformen af den fælles markedsordning for vin, som er under udarbejdelse i Kommissionen.

Den europæiske vinsektor befinder sig i dag i en vanskelig situation og møder hård konkurrence fra importerede vine fra den "nye verden". Der er imidlertid grund til at understrege, at EU fortsat er verdens største producent, forbruger og eksportør af vin.

Jeg må opponere mod Kommissionens indledende forslag, som ville indebære en samling af produktionen hos nogle få store vinbrug, gøre de producerede vine mere ensartede og kaste adskillige europæiske regioner ud i en krise. Endelig rydning ville medføre, at man opgav produktionen i de fjerneste og vanskeligst stillede områder, hvor der ikke er anden produktion til afløsning for vinproduktionen. Det ville øge affolkningen.

Vi bør tage hensyn til de europæiske vindyrkningstraditioner og de europæiske vines kvalitet og autentiske karakter samt tilknytningen til lokalområder. Vi bliver ikke mere konkurrencedygtige ved at rette ind efter korrigerende ønologiske fremgangsmåder, som anvendes på andre kontinenter. Det drejer sig snarere om at tilskynde til kommercielle investeringer og styrke de salgsfremmende foranstaltninger i forbindelse med vores produkter.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Denne betænkning står i klar modsætning til Kommissionens forslag til reform af den fælles markedsordning for vin. Den respekterer dermed i højere grad de europæiske vindyrkningstraditioner.

Som medlem af De Europæiske Socialdemokraters Gruppe mener jeg, betænkningen har fundet en balance, som er i overensstemmelse med sektorens behov for reform og de europæiske vinavleres interesser.

For det første glæder jeg mig over, at der træffes strukturelle foranstaltninger med fokus på stabilisering af markedet. Markedssanering vil herefter ske ved gradvis udfasning af destillationsordningerne og en målrettet rydning i henhold til kvalitetsmæssige, geografiske og miljømæssige kriterier.

For det andet glæder jeg mig over, at der iværksættes forskriftsmæssige foranstaltninger vedrørende ønologiske fremgangsmåder, mærkning, som imødekommer forbrugernes krav på gennemsigtighed, og salgsfremmende foranstaltninger, som har til formål at sikre europæisk vin nye markedsandele på verdensmarkedet.

Endelig er jeg tilfreds med forbuddet mod import af most, da jeg ønsker at beskytte den traditionelle vinproduktionen mod vine, som er produceret uden at være underlagt ret mange forskrifter.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for denne betænkning, fordi jeg mener, at reformen af vinsektoren bør sikre de europæiske vines særlige karakter, heriblandt de portugisiske vine, hvis kvalitet bør værdsættes.

Da EU er den største producent og forbruger af vin i verden, og da denne sektor står for 60 % af EU's eksport, mener jeg, at der bør gennemføres en dybtgående reform af den nuværende fælles markedsordning, der ikke kun bidrager til konsolidering af de traditionelle markeder, men også til udvikling af de ekspanderende markeder.

EU's vinsektor behøver politikker, der kan styrke, forbedre og fremme den europæiske vins konkurrenceevne i en stadig mere krævende international sammenhæng.

 
  
MPphoto
 
 

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg kommer fra et land, Portugal, mere konkret fra en region, Madeira, hvor vinsektoren spiller en meget betydelig økonomisk rolle.

Jeg er enig i, at der bør gennemføres en dybtgående og ambitiøs reform af den fælles markedsordning for vin med henblik på at modernisere og tilpasse den til fællesskabsmarkedet og den internationale konkurrences pres, men visse af de løsninger, som Kommissionen foreslår i sin meddelelse af 22. juni 2006 - særlig endelig nedlæggelse af vindyrkningsarealer - løser ikke problemet med overskudsproduktion eller besvarer den konkurrenceudfordring, som den europæiske vin står over for på verdensmarkedet. De udgør snarere en trussel for det europæiske (kvalitets)vinproduktion, svækker på sigt vinsektorens bæredygtighed i Fællesskabet og skader vindyrkernes stabilitet.

Som Katerina Batzeli siger i sin betænkning - som jeg takker hende for, og hvor hun foretager en skarpsindig analyse af Kommissionens forslag og fremsætter en række meget relevante forslag - bør endelig nedlæggelse af vindyrkningsarealer ikke være kernen i reformen af den fælles markedsordning.

Jeg har derfor stemt for.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi beklager, at vores ændringsforslag er blevet forkastet. Vi stemmer derfor imod den endelige betænkning, selv om vi er enige i flere af ordførerens forslag, som vi har stemt for.

Vi modsætter os, at den vigtigste foranstaltning, som Kommissionen foreslår i sin meddelelse, for at regulere udbud og efterspørgsel i vinsektoren, er at rydde 400.000 ha vinstokke og begrænse produktionen og dermed også beskæftigelsen. Det vil føre til øget ørkendannelse i store områder, som det allerede sker i Portugal, så vinsektoren bliver domineret af store producenter og store vin- og alkoholvirksomheder.

Det er foranstaltninger, der sigter på at reducere vindyrkningsarealet i EU, hvilket særlig vil ramme de mindre udviklede områder, familiebrugene og landbrugere med lave indkomster, men vil have ringe virkning over for den stigende import og vinsektorens vigende rolle i EU's medlemsstater.

Vi agter at fastholde vores forslag og bekæmpe Kommissionens liberaliseringsforslag, idet vi står for en anden reform af den fælles markedsordning for vin, en reform, der skal fremme en bæredygtig vindyrkning, dens traditionelle karakter, det lille og mellemstore landbrug og familiebruget, dets sociale og kulturelle rolle og dets vigtige bidrag til regional og national udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Claude Martinez (ITS), skriftlig. - (FR) Jeg vil gerne stille Kommissionen følgende spørgsmål.

Hvis vi antager, at der siden 1970'erne har været tale om en overproduktion af vin - efter 20 års underproduktion - hvilket slet ikke er sikkert på globalt plan, hvorfor importeres der så hvert år 12 millioner hektoliter vin fra lande som Australien, New Zealand, Sydafrika og Argentina?

Hvis den franske vinavler i Languedoc-Roussillon-området møder krav om rydning under påskud af overproduktion, hvorfor importeres der så, fra lande uden for Fællesskaberne, 12 millioner hektoliter vin, altså næsten hvad der svarer til de 15 millioner hektoliter, der produceres lige netop i Languedoc-Roussillon-området?

Hvis der er tale om overproduktion, hvorfor ønsker EU så at give tilladelse til import af most fra tredjelande til fremstilling af "Ikea-vine"?

Hvis der er tale om overproduktion, hvorfor så ville tillade den fremgangsmåde, der anvendes i USA, og som består i tilsætning af 7 % vand til vinen?

Hvorfor ønske rydning her hos os, samtidig med at der nyplantes i Chile, Australien og andre vindyrkningsområder omkring 30. breddegrad?

Når kineserne får smag for stærkere drikke, hvem skal da lære dem at drikke vin, hvis vi nedlægger vores dyrkningsområder?

Er det ikke Kommissionens hensigt på de 400.000 ha, altså 4 milliarder kvadratmeter, der ryddes, at plante 4 millioner villaer, hvilket svarer til en omsætning på ejendomsmarkedet på 100 milliarder euro?

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastiano (Nello) Musumeci (UEN), skriftlig. - (IT) Beskyttelsen af Europas vinproduktion er i fare på grund af Kommissionens forslag om den fælles markedsordning for vin. Dette forslag omfatter nemlig en rydning af vinplantager, som risikerer at gå ud over hele områder, der anvendes til dette formål, og som også risikerer at gøre uoprettelig skade på dyrkningen af oprindelige vinsorter, der måske ikke er særligt udbredte, men som under alle omstændigheder repræsenterer historien og årtusindgamle traditioner.

Eftersom vinfremstilling og vinkvalitet er i konstant vækst i den såkaldte "nye verdens" lande (Sydafrika, Australien og Sydamerika, hvor man ikke fjerner vinstokke, men tværtimod planter dem), eftersom disse vine i stadig større grad sælges på det europæiske marked, og eftersom den globale efterspørgsel efter vin er stigende, er rydningen endnu mere uforståelig. Europa skal kunne kæmpe med samme våben som sine konkurrenter.

For i højere grad at fremhæve Europas vinproduktion og ønologiske metoder har jeg på UEN-Gruppens vegne stillet et ændringsforslag, hvor vi understreger nødvendigheden af at bevare det europæiske forbud mod nye ønologiske metoder til ældning af vin (som f.eks. brugen af egespåner i stedet for den traditionelle lagring på fade).

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Selv om denne betænkning indeholder mange gode elementer, kunne den potentielt have haft en katastrofal indvirkning på vinproduktionen i den sydøstlige del af Det Forenede Kongerige. "Fruktose-fremgangsmåden", hvor der tilsættes sukker til vine fra Det Forenede Kongerige og andre nordeuropæiske lande, ville være blevet forbudt, hvis ændringsforslag, der opfordrer hertil, var gået igennem og var blevet vedtaget af Parlamentet og Kommissionen. Der er tale om et åbenlyst angreb fra vinbranchen, der bør forkastes fra alle fremtidige betænkninger om dette emne.

 
  
  

Betænkning af Yañez-Barnuevo García (A6-0441/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Den foreliggende betænkning beskæftiger sig med et meget vigtigt og aktuelt anliggende, men tilgangen er helt forkert. Europa-Parlamentet forsøger endnu en gang at gennemføre sine holdninger, denne gang med den øgede terrorisme, og dens ofre, som argument.

Betænkningen er fuld af punkter, som betyder små, men alligevel bekymrende skridt hen imod en EU-stat med en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Man blander sig desuden i staternes indre anliggender, i visse tilfælde i strid med medlemsstaternes grundlove.

Vi konstaterer også, at man har den frækhed at henvise til en forfatning, som er blevet nedstemt ved folkeafstemninger i Europa.

Blandt de mest alvorlige punkter hører, at man vil afskaffe enstemmighedsreglen på et så vigtigt område som politisamarbejde og strafferetligt samarbejde. Dette er fuldstændig uacceptabelt.

Vi har derfor stemt imod betænkningen, inklusive de fleste ændringsforslag, i overensstemmelse med det mandat, vi har fået fra vores vælgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Howitt (PSE), skriftlig. - (EN) Europa-Parlamentets Labour-medlemmer støtter størstedelen af denne betænkning, især understregningen af den vigtige rolle, respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincippet spiller, vigtigheden af at værne om internationalt aftalte værdier, behovet for at styrke koordineringen af efterretninger mellem medlemsstater og vigtigheden af at undersøge de omstændigheder, der nærer terrorisme. Men det er forhastet at knytte ESFP-operationer til terrorbekæmpelse, og omkostningerne til sådanne ESFP-operationer skulle i givet fald tages fra FUSP's budget, ikke fra EU's budget, som anført. Desuden er afskaffelse af enstemmighed inden for politisamarbejde og retligt samarbejde ikke passende for denne betænkning, da der er tale om et meget bredere emne, der indgår i det mere omfattende passerelle-argument.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi respekt for menneskerettighederne og fundamentale frihedsrettigheder skal være grundlaget for kampen mod terrorisme. Jeg støtter en mangfoldig tilgang, fra forebyggelse over opbygning af en alliance af civilisationer til fælles politioperationer.

 
  
MPphoto
 
 

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Blandt årsagerne til, at jeg ikke kan støtte denne betænkning, er:

- henvisningen til brug af kampenheder (kampgrupper) og styrket samarbejde med NATO,

- den uklare brug af udtrykket "radikalisering" som indikator for "ikkedemokratiske handlinger",

- støtten til samarbejde mellem medlemsstaters og tredjelandes sikkerheds- og efterretningstjenester og politi-, rets- og toldmyndigheder, hvilket bringer emnet databeskyttelse på bane og udgør en forringelse af borgerrettigheder og respekt for menneskerettigheder,

- sammenblandingen af politi-, sikkerheds- og efterretningstjenester, hvilken kan føre til magtmisbrug over for borgerne, som det skete for nyligt i Irland,

- sammenkædningen af interne politikker med terrorisme fører til elimineringen af strukturen på tværs af søjlerne, hvilket trækker logikken i udkastet til en EU-forfatning frem.

Statsterrorisme nævnes ikke.

Nogle af de grundlæggende årsager til vold (besættelse, uretfærdigheder, sociale og økonomiske årsager) nævnes dårligt nok.

Betænkningen retter søgelyset mod islam, hvorved den skaber diskrimination og underminerer respekt for forskellige religioner og kulturer.

 
  
MPphoto
 
 

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Endnu før blækket er tørt på Europa-Parlamentets såkaldte protest over CIA's uhæmmede aktiviteter, der blev vedtaget med stemmer fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti og Den Socialdemokratiske Gruppe samt De Liberale, De Grønne m.fl., vedtages betænkningen af det "socialdemokratiske" medlem García, som betyder en optrapning af EU's terrorpolitik i hele verden. Med de velkendte påberåbelser af beskyttelse af menneskerettighederne foreslår betænkningen, at der iværksættes foranstaltninger i en mere reaktionær retning, herunder:

• større militarisering og "forebyggende" repression i og uden for EU ved at styrke og øge midlerne til hurtige indsatsenheder - battlegroups - og andre repressive mekanismer under EU, f.eks. Europol og Frontex;

• endnu mere omfattende "samarbejde" med imperialistiske kræfter som USA, Israel og med organisationer som NATO, OSCE m.fl. på det militære område og inden for udveksling af informationer;

• uprovokeret indblanding i tredjelandes interne anliggender med sanktioner og tvangsforanstaltninger og afbrydelse af handelsrelationer og tilskud, som gives via de forskellige manipulerende EF-finansieringsmekanismer;

• afskaffelse af vetoretten inden for det politimæssige og retslige samarbejde i strafferetlige anliggender.

Resultatet for befolkningerne er, at jo mere EU taler om demokratiske rettigheder, desto mere aggressivt bliver det. Jo mere det tilsyneladende tager afstand fra USA, desto tættere bliver samarbejdet om at slå ned på lande og folkebevægelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Tiden har fået Europa til at forstå, at den 11. september ikke var en isoleret hændelse, og at terrorismen ikke kun havde USA som mål. Selv om denne forståelse skyldes tragiske begivenheder, er den tegn på, at vi forstår verden omkring os.

Med hensyn til, hvad der bør gøres eksternt for at øge vores sikkerhed i forhold til terrortruslen, er det utvivlsomt vigtigt at fremme fred og økonomisk udvikling. Det er dog ikke nok. Det afgørende er at bekæmpe radikalisering. Det er den, der nærer terrorismen, ikke vores frihed, den økonomiske udvikling, det moderne samfund eller den vestlige kulturs blotte eksistens. Vi må ikke lade "den hvide mands byrde" få os til at misforstå virkeligheden. Radikalismen bekæmpes ved at fremme kvindernes rettigheder, styrke handelsforbindelserne og de økonomiske bånd, udvikle økonomien og fremme demokrati, altså ved at medvirke til, at der opstår mere liberale samfund rundt omkring os. Det er samtidig nødvendigt uden tøven at investere i sikkerhed, herunder effektive sikkerhedstjenester, der kan håndtere den nye virkelighed, og være rede til at benytte militære midler, når det er hensigtsmæssigt, nødvendigt og legitimt.

 
  
MPphoto
 
 

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De konservative støtter stærkt håndfaste terroristbekæmpende foranstaltninger og beskyttelsen af ægte menneskerettigheder, som ikke må misbruges, som første forsvarslinje mod terrorisme. Betænkningen indeholder nogle brugbare elementer, opfordring til tættere samarbejde mellem EU's medlemsstater og eksterne allierede såsom USA, Japan og Australien, en undersøgelse af velgørende organisationer knyttet til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme samt universel ratificering af FN's 16 instrumenter til bekæmpelse af terrorisme. Men for stor en del af betænkningen handler om at udvide EU's rolle og beføjelser. Den henviser ikke kun til udkastet til en europæisk forfatning, men opfordrer EU til at føre flere traktatbestemmelser relateret til den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik ud i livet, selv om den har alvorlige fejl. Vi er imod forslag om at afskaffe den nationale vetoret inden for politisamarbejde og retligt samarbejde, en krænkelse af national suverænitet, der ville forringe Det Forenede Kongeriges i forvejen begrænsede muligheder for at kontrollere sine grænser og forsvare sin integritet. Betænkningen nævner kun NATO en gang, i hvad der ligner en tilføjelse. Af alle disse årsager undlod de konservative at stemme om denne betænkning.

 
  
  

Betænkning af Bullmann (A6-0012/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Europas økonomi er inde i en vækstperiode, som har medført lavere arbejdsløshed, forbedringer i de offentlige finanser og nedbringelse af det gennemsnitlige budgetunderskud. Det bør understreges, at arbejdsproduktiviteten er steget, og det har gjort os mere konkurrencedygtige. Jeg finder det på sin plads at påpege over for Parlamentet, at disse positive, økonomiske tendenser opstod efter udvidelsen af EU.

En langsom, økonomisk udvikling var et fællestræk hos alle de 10 nye lande, som kom med i EU i maj 2004. En mere detaljeret undersøgelse afslører, at den økonomiske vækst var betydeligt højere i de lande, hvor arbejdsmarkedet blev liberaliseret og gjort tilgængeligt for strømmen af arbejdere fra de nye lande.

Det kan derfor siges med overbevisning, at udvidelsen af EU var til gavn for både de 15 gamle og de 10 nye lande. Man må håbe, at Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse vil vise sig at være endnu et positivt incitament for den økonomiske vækst i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning har som formål at løse cirklens kvadratur, idet de økonomiske og sociale problemer, som Unionen står over for, søges klaret ved yderligere anvendelse af de nuværende økonomiske politikker og instrumenter, der har skabt dem.

Dog anerkendes det i betænkningen, at der i de seneste seks år, dvs. efter indførelsen af euroen og Lissabon-strategien, har været svag økonomisk vækst og stagnation, hvis ikke ligefrem tilbagegang i visse medlemsstater, som f.eks. Portugal. Det anerkendes, at det økonomiske opsving ikke er sikret, at der stadig er høj arbejdsløshed (17 millioner ledige i EU), og at fattigdommen er steget med to procentpoint, ligesom det anses for uacceptabelt, at der er næsten 80 millioner fattige i EU. Det anerkendes også, at der er svag intern efterspørgsel, og at der er behov for flere investeringer.

Modsigelserne opstår, når euroen og det indre marked anses for betydelige fremskridt for den europæiske udvikling, og når den monetære politik (løntilbageholdenhed), deregulering af arbejdsmarkedet ("flexicurity") og stabilitetspagten forsvares. Mellem linjerne kigger den sande natur frem i ønsket om at skabe et mere favorabelt klima for iværksættere. De nuværende retningslinjer for EU's økonomiske og sociale politik bringes igen i marken, hvilket viser socialdemokraternes selvmodsigelser og den rolle, som de spiller i den liberale kapitalisme.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Denne betænkning indeholder ingen analyse af, hvad det er nødvendigt at harmonisere på EU-niveau. Den er baseret på antagelser, som burde dokumenteres. Målet er en nærmest total styring af den økonomiske politik på EU-niveau. Det påstås uden skyggen af bevis, at ØMU'en har styrket europæisk økonomi. Erfaringen peger snarere på, at den fælles mønt har været direkte skadelig set fra et stabiliseringsøkonomisk synspunkt og kun haft få positive struktureffekter.

Ordføreren kræver flere penge til Lissabon-strategien fra fællesskabsbudgettet. Det er urimeligt. Det, der kræves, er, at medlemslandene rent faktisk gør det, de burde gøre i egen interesse. Der er ingen grund til at forsøge at få andre lande til at finansiere dem ud fra fælles budgetmidler.

I betænkningen vises der overhovedet ingen forståelse for værdien af, at medlemslandene indtil nu har kunnet slippe fra styring ovenfra og derfor søge nye veje inden for den økonomiske politik. Samtidig peger ordføreren ustandselig på, at visse lande har meget større succes end andre på forskellige områder. At han kan pege på disse forskelle og drage konklusioner om, hvad der åbenbart er best practice, skyldes netop, at vi ikke har gennemført den ekstreme topstyring og ensretning, som han plæderer for.

Betænkningen anviser en meget farlig vej for den økonomiske politik i Europa. Derfor har vi stemt nej.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Denne betænkning er blevet omhyggeligt udarbejdet. Den giver et overblik over den europæiske økonomi på basis af en hel del statistiske oplysninger. Den gør det muligt at påvise udviklingstendenser inden for Europas 27 medlemsstater og inden for de nye lande. Der er også en kommentar, der forklarer de relevante grunde, hvoraf jeg gerne vil understrege den betydning for den økonomiske vækst, som intern efterspørgsel og eksport har.

Betænkningen indeholder mange elementer, der er af betydning for at bedømme eksterne faktorers indvirkning, som f.eks. den økonomiske situation i USA, prisen på olie og eurodollarkursen.

Et andet stærkt argument til støtte for betænkningen er den store grad af enighed, der er i udvalget om indholdet af den. Æren herfor skal tillægges ordføreren.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Betænkningen er gammeldags og utidssvarende med sit fokus på traditionel vækstpolitik. Der gives en useriøst positiv bedømmelse af euroen og en ubalanceret hyldest til det indre marked. Samtidig er den for visse punkters vedkommende kritisk over for EU og erkender de stadig større forskelle i løn, større fattigdom og fordelene ved den skandinaviske model. Betænkningen indeholder fortsatte krav om tvangsliberalisering af energimarkedet, men de kombineres dog med krav om investeringer og skattepolitik, som gavner den vedvarende energi. Betænkningen indeholder således såvel positive som negative dele. Derfor stemmer jeg hverken ja eller nej ved den endelige afstemning.

 
  
  

Betænkning af dos Santos (A6-0001/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for denne betænkning, fordi jeg mener, at ordføreren har udført et fremragende arbejde om et ekstremt vigtigt, relevant og aktuelt spørgsmål.

Der er brug for foranstaltninger, der kan vende den nuværende tendens til, at Europas energiforsyning bliver stadig mere afhængig af import. Det skal især ske gennem tilskyndelser til investeringer i vedvarende energi, så Kyoto-protokollens mål kan blive nået.

Der må hurtigst muligt udformes en global strategi, der kan nedbringe energiforbruget, især inden for transportsektoren, der står for 56 % af olieforbruget i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den voldsomme stigning i olieprisen, der har været oppe på næsten 80 dollars pr. tønde, ligner et permanent strukturfænomen. Til forskel fra 1970'ernes kriser, der skyldtes fald i udbuddet, er den aktuelle "krise" et resultat af den voldsomt stigende efterspørgsel i udviklingslande som Kina og Indien og fra verdens største forbruger, USA, hvortil kommer udsigterne til, at der på mellemlang sigt vil blive mangel på denne "begrænsede" ressource.

De høje oliepriser forværrer konjunkturtilbagegang og uligevægt på handelsbalancen, forøger produktionsomkostninger, inflation og rentesatser, rammer familier med lave indkomster og fører til krig om kontrol med olien, som tilfældet er i Irak.

Hvis teknologiske løsninger kan medvirke til at øge energieffektiviteten, så der opstår nye brændselstyper og nye energiformer, er den centrale opgave at ændre den kapitalistiske produktionsmåde, der indebærer spild og ineffektivitet. Svaret ligger i at reducere BNI's energiintensitet gennem fremme af offentlig jernbanetransport af høj kvalitet og produktion til lokale markeder.

Ordføreren fremlægger visse gode forslag, men vi er imod, at der indføres et indre marked for energi og den dermed sammenhængende liberalisering.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten mener, at en tilpasning til stigende energipriser foretages bedst på nationalt plan. Derfor forholder vi os skeptisk til denne "holdningsbeslutning" fra Europa-Parlamentet.

I punkt 20 i forslaget til betænkning gives der f.eks. udtryk for, at der mangler en energitilsynsmyndighed i EU. Bureaukratisering og topstyring er som altid den eneste vej, der foreslås i Parlamentet. Vi mener, at medlemslandene skal varetage sådanne tilsyn selv, så længe det ikke er et spørgsmål om grænseoverskridende risici af typen kernekraft. I dette tilfælde er FN-organet IAEA dog den myndighed, som bør varetage tilsynene. EU-landene skal blive enige om visse energimål. Beslutningen om, hvordan disse skal nås, skal overlades til de enkelte lande.

Betænkningen indeholder i øvrigt både positive og negative punkter. Men da det er en betænkning, der ligger uden for lovgivningsproceduren, og som blot har ringe betydning, og som efter vores mening hverken gør fra eller til i debatten i medlemsstaterne om disse sager, har vi valgt at stemme nej ved den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I betænkningen omtales olieprisstigningernes følger for transportsektoren, der står for 56 % af det samlede olieforbrug, men beklageligvis nævnes der intet om andre sektorer, herunder fiskeriet.

Brændstofprisernes stigning har ramt fiskeriet særlig hårdt og har forværret dets socioøkonomiske krise, navnlig dets operationelle margener og økonomiske lønsomhed. Blot mellem 2004 og 2006 steg brændstofpriserne med ca. 100 % og udgør nu for visse dele af fiskeriet omkring halvdelen af de samlede omkostninger.

Fiskernes indkomster er faldet, hvilket er særlig alvorligt, når erhvervet især udøves i regioner med svag økonomi. Flere undersøgelser viser, at der risiko for, at tusinder af fiskerivirksomheder og tusinder af arbejdspladser forsvinder på grund af de stigende brændstofpriser.

Der er derfor brug for hurtige og ekstraordinære foranstaltninger til støtte for fiskeriet, særlig oprettelse af en garantifond, med fællesskabsdeltagelse, der kan sikre stabile brændstofpriser. Indtil det sker, må der ydes midlertidig overgangskompensation til de ramte fiskerivirksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Joel Hasse Ferreira (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for dos Santos-betænkningen, fordi jeg er enig i de principper, den analyse og de forslag, som den indeholder, men også fordi den bredere debat, som den har lagt op til i og uden for Parlamentet, har medvirket til større afklaring i offentligheden og mere kvalificeret deltagelse af eksperter og politikere.

Jeg har haft anledning til at benytte denne betænkning i et papir om geopolitik og energi, som jeg forelagde i Ankara, i Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet. Jeg har også haft den ære at deltage som ordstyrer i to paneler på et møde i Lissabon, på initiativ af Manuel dos Santos, hvor denne betænkning blev grundigt diskuteret med personer på højt niveau, såvel specialister som interesserede borgere.

Debatten om energispørgsmålene skal gå videre og også mere i dybden. Hr. dos Santos' betænkning er et godt bidrag til denne debat.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) De høje oliepriser har en betydelig, negativ indvirkning på virksomheder og familier i Skotland, hvor der stadig er en væsentlig afhængighed af transport af gods og passagerer ad landevejen på grund af mangel på realistiske alternativer i store dele af Skotlands landområder og på grund af de afstande, der skal tilbagelægges under transport af gods til markederne på det europæiske fastland.

Situationen i Skotland forværres af, at den britiske regering lægger meget høje afgifter på brændstof til vejtransport, hvilket er til yderligere ulempe for erhvervsdrivende og rejsende i Skotland.

Jeg støttede dos Santos-betænkningen, hvori behovet for at prioritere udviklingen af vedvarende energikilder og forbedre energieffektiviteten med god grund klarlægges. Skotland har et betydeligt potentiale med hensyn til at bidrage hertil.

I Skotland har vi også betydelige olie- og gasressourcer offshore, og det er af afgørende betydning, at vi opretholder økonomiske forhold, som vil befordre efterforskning i og fuld udvinding af disse ressourcer. Jeg tror, at en uafhængig skotsk regering ville kunne sikre, at hele Skotlands potentiale i henseende til energiressourcer kan maksimeres.

 
  
MPphoto
 
 

  Joseph Muscat (PSE), skriftlig. - (MT) Olieprisstigningernes indvirkning på økonomien er betydeligt større i en situation, som f.eks. Maltas, idet dette land er fuldstændig afhængigt af olie som energikilde.

Det er et problem, der aldrig har fået den presserende opmærksomhed, det fortjener, på trods af det faktum, at et land af Maltas størrelse i højere grad egner sig til at udvikle kreative alternativer. Hvis vi med vores begrænsede areal ikke kan bygge store, alternative energianlæg, så må der tilbydes incitamenter på skatteområdet til de virksomheder og familier, som ønsker at investere i renere energiteknologi.

På grund af en mangelfuld planlægning på olieindkøbsområdet skal familier og virksomheder i Malta og Goza nu betale en tillægsafgift på deres elregninger, som for tiden er på 45 %.

Denne tillægsafgift på så uundværlige ydelser er ved at være en økonomisk byrde for familierne, især dem, der hører til i den lavere indkomstgruppe, og den betyder ekstra omkostninger for virksomhederne - en udvikling, som igen presser leveomkostningerne i vejret. Hvad der er værre er, at disse prisudsving gør det svært for den enkelte at planlægge, og det medfører usikkerhed.

Hvad der er endnu værre er, at mens folk skal betale ekstra for uundværlige ydelser, så foregår der et uberettiget spild af offentlige ressourcer.

Parlamentets anbefalinger giver langsigtede løsninger på problemet. Imidlertid bør regeringer også lægge planer for at kunne tackle sådanne problemer og ikke forvente, at arbejdere, familier og små virksomheder skal betale for deres fejltagelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den aktuelle stigning i oliepriserne er af største betydning for den europæiske økonomi, der er under svag bedring.

Følgerne i form af mindre vækst i BNI, beskæftigelse og investeringer gør sammen med EU-medlemsstaternes forskellige energiafhængighedsniveauer vores bestræbelser vanskeligere.

De sociale følger er således lette at forudsige, da husleje og transport er de europæiske familiers to største udgiftsposter, hvor øget forskel i købekraft bliver uundgåelig. Det er derfor indlysende, at der bør indføres et indre marked for energi, skabes øget konkurrence, og investeres i alternativ energi. Det er nødvendigt at sikre, at den fri bevægelighed forbliver en grundsten i den europæiske vækst, og det er derfor helt uomgængeligt at sikre, at den europæiske bevægelighed ikke begrænses, og at de mest sårbare ikke udsættes for social udstødelse og fattigdom.

Kun en omfattende EU-strategi, der gradvist mindsker afhængigheden af olie, og som sigter på udvikling og fremstilling af alternative brændstoffer, herunder undersøgelse af mulig kernekraft, og nyskabende løsninger på forvaltning af transportsystemerne generelt, vil kunne bidrage til en effektiv indsats over for den europæiske energiforsyningskrise.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) På vegne af EPLP støtter vi denne betænknings generelle principper og udspil, eftersom der i den behandles et meget presserende problem for EU. Problemet er olieprischok forårsaget af væsentlige afbræk i olieforsyninger, samtidig med at den globale efterspørgsel efter denne stadigt knappere ressource er stigende.

Vi er imidlertid ikke enige i, at der er behov for en skatteharmonisering på dette område. Mange af ordførerens anbefalinger er fuldt ud acceptable, og UK praktiserer måske allerede de vigtigste elementer i det skattesystem, der foreslås, men vi mener ikke, at det er EU's rolle at fastlægge skattesatser i medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Afstemningen er afsluttet.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik