Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 13. marts 2007 - Strasbourg

6. Den årlige politiske strategi 2008 (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om den årlige politiske strategi 2008.

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er mig en stor glæde at kunne præsentere Dem for Kommissionens årlige politiske strategi for 2008, og jeg ser naturligvis frem til en værdifuld politisk diskussion.

Lad os først tage et hurtigt kig på baggrunden for det næste år. Om to uger fejrer vi Rom-traktatens 50-års jubilæum, og Berlin-erklæringen skal vedtages. 2008 bør være en mulighed for at kigge fremad. Vi håber, at køreplanen, som Rådet skal vedtage i juni, vil skabe forudsætninger for at opnå en klar og konstruktiv løsning på de institutionelle spørgsmål til næste år.

Det er nødvendigt, fordi Europa har brug for reformer. Det vil også give os mulighed for at udsende et positivt signal inden valget til Europa-Parlamentet. I mellemtiden vil vi blive vidne til en yderligere konsolidering af Unionen. I 2008 forventer vi at se en række medlemsstater komme med i Schengen-området. Vi håber også, at flere medlemsstater kan indføre euroen, så snart de opfylder kriterierne.

Med hensyn til den fremtidige finansiering af Den Europæiske Union vil Kommissionen som aftalt med Parlamentet og Rådet i 2008 arbejde på at fremlægge en revision af budgettet. Om nogle få måneder vil vi indlede en omfattende høringsprocedure for at give borgere, interessenter og personer, der har med institutionerne at gøre, mulighed for at udtrykke deres syn på EU's prioriteringer og de ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre dem.

De strategiske mål, som denne Kommission definerede ved begyndelsen af sin embedsperiode, er fortsat relevante: "fremgang, solidaritet, sikkerhed og et stærkt og åbent Europa i verden" sammenfatter stadig Kommissionens centrale ambitioner, og det glæder os at se, at både Parlamentet og Rådet har bakket os op.

I den moderne verden er en række særdeles vigtige spørgsmål ikke begrænset til det ene eller det andet strategiske mål. De skal gennemføres samlet på tværs af politikområderne, og jeg opfatter tre af disse som særligt vigtige for den årlige politiske strategi i 2008.

For det første energi og klimaforandringer. De meget positive resultater af Det Europæiske Råds møde i sidste uge med tydelige, bindende beslutninger var baseret på forslag, som Kommissionen fremlagde i januar, og som omfattede nye idéer og politiske retningslinjer for Europa. Nu skal vi levere varen. Selv om vi håber på at have praktiske forslag på energiområdet på bordet i tredje kvartal i år, skal der også arbejdes hårdt i 2008. De centrale elementer af energipakken skal på plads. Et velfungerende indre marked, en aktiv sektor for vedvarende energi, energieffektivitet samt solidaritet og sammenkobling bliver alle fokusområder. Vi vil også presse på for at få EU og de globale interessenter til at indgå bindende forpligtelser om reduktion af CO2-emissionerne efter 2012, når Kyoto-protokollen udløber.

For det andet er den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse fortsat det væsentligste instrument til fremme af et Europa med mere fremgang, større ansvarlighed på miljøområdet og større sammenhængskraft i samfundet. Vi går gode fremskridt i samarbejde med medlemsstaterne. Til næste år vil vi overveje, hvordan vi kan komme videre med yderligere reformer.

Efter gennemgangen af det indre marked og situationsrapporten for det sociale og arbejdsmarkedsmæssige område, som bliver fremlagt senere på året, vil Kommissionen iværksætte en række initiativer for at sikre, at det indre marked fortsat overholder sine økonomiske løfter, og at borgerne får mulighed for at høste fordelene.

For det tredje er indvandring i alle sine forskellige aspekter en vigtig udfordring for Den Europæiske Union. En korrekt forvaltet indvandring af arbejdskraft kan udgøre et positivt bidrag til vores økonomier og til vores samfund, og vi vil fremlægge to udkast til direktiver på dette område. Vi planlægger ligeledes at foreslå yderligere foranstaltninger med henblik på indførelse af et fælles europæisk asylsystem i 2010. Vi får også brug for yderligere foranstaltninger vedrørende forebyggelse af ulovlig indvandring, bekæmpelse af den samvittighedsløse menneskesmugling og beskyttelse af vores fælles ydre grænser.

Nu vil jeg vende tilbage til de strategiske mål og give Dem et par eksempler på andre centrale initiativer. I forbindelse med fremgang, ud over den fortsatte konsolidering af det indre marked, vil en grønnere miljøprofil for transportsektoren blive et nøgletema med foranstaltninger vedrørende bytransport, lovgivning om luftfartens kvælstofilteemissioner og om emissioner fra skibe. Kommissionen vil også gå i gang med forberedelserne for at sikre, at det europæiske teknologiske institut kan blive operationelt fra 2009. Med hensyn til solidaritet vil Kommissionen fremlægge et sundhedscheck af den fælles landbrugspolitik, som vil bane vejen for den fremtidige fælles landbrugspolitik.

Med udgangspunkt i en situationsopgørelse på social- og arbejdsmarkedsområdet og midtvejsevalueringen af gennemførelsen af den sociale dagsorden vil Kommissionen foreslå initiativer til fremme af solidaritet og borgernes adgang til rettigheder og muligheder samt foranstaltninger til løsning af problemer med diskrimination uden for arbejdsmarkedet.

Vi har ligeledes til hensigt at foreslå en ny EU-handlingsplan om narkotika og initiativer til bekæmpelse af fattigdom hos børn samt beskyttelse af børn, der bruger internettet.

Med henblik på at fremme sikkerhed og frihed har vi planer om at foreslå nye foranstaltninger til forvaltning af vores eksterne grænser og indføre et europæisk overvågningssystem for at hjælpe medlemsstaterne med at håndtere de voksende strømme af ulovlige indvandrere. Til støtte for kampen mod organiseret kriminalitet og terrorisme forventer vi, at en centraliseret database med fingeraftryk bliver operationel, og Kommissionen vil ligeledes iværksætte en politik til håndtering af voldelige, radikale grupper.

At sikre den interne og eksterne samhørighed og kæmpe for et Europa med en stærk stemme i verden bliver et andet centralt indsatsområde. Vi er parat til at spille en stærk rolle efter en afklaring af Kosovos status, og vi vil fortsætte tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien og Tyrkiet. Vi vil fortsætte forhandlingerne om nye aftaler med Rusland og Ukraine og udvikle vores forbindelser med centrale partnere.

På det handelspolitiske område vil vi sideløbende med en fortsat indsats for at færdiggøre Doha-udviklingsrunden fokusere vores indsats på den overordnede dagsorden for Europas konkurrenceevne udadtil. Kommissionen vil også arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og partnerlande for at sikre, at den europæiske enighed om udviklingen gør gode fremskridt og styrker vores partnerskab med Den Afrikanske Union.

Jeg vil gerne sige et par ord om bedre lovgivning, der, som De ved, danner grundlag for alle initiativer fra Kommissionen. Jeg er overbevist om, at Kommissionen og Parlamentet har en fælles interesse i et endnu tættere samarbejde på dette område, end vi har i dag. Samarbejde betyder at nå til enighed om fælles prioriteringer og om strategiske valg. Kommissionens strategiske gennemgang af programmet for bedre lovgivning fra november 2006 indeholdt en detaljeret beskrivelse af vores politiske prioriteringer, idet vi tog hensyn til de synspunkter, som Europa-Parlamentet gav udtryk for under mødeperioden i april 2006, hvor man koncentrerede sig om dette tema. Kommissionen vil om nødvendigt vende tilbage og tage en mere detaljeret diskussion om bedre lovgivning med Parlamentet.

Jeg vil også gerne understrege en nyhed i vores strategi for 2008. Med udgangspunkt i eksemplet med dette års arbejdsprogram udgør kommunikationsprioriteringer en integrerende del af vores politiske strategi, idet vi koncentrerer vores budskaber om et begrænset antal spørgsmål, der er væsentlige for befolkningen, og en tydelig formidling af disse er en klar afspejling af og bidrager til vores overordnede kommunikationsstrategi.

Endelig vil jeg gerne fremhæve det kriterium, vi anvendte til at sikre en tildeling af personale, der svarer til vores politikker. De supplerende ressourcer vil udelukkende blive anvendt til at dække behov, der er opstået som følge af udvidelsen, mens alle andre behov vil skulle dækkes gennem omrokeringer internt i Kommissionen.

Fremlæggelsen af den årlige politiske strategi markerer indledningen på en proces, der leder frem til vedtagelsen af Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram ved udgangen af i år. Jeg føler mig stærkt engageret i denne proces, selv om der stadig er mulighed for forbedringer. Vi skal i fællesskab gøre dialogen mellem udvalgene og kommissærerne mere politisk. I sin beslutning fra sidste år gav Parlamentet udtryk for sin hensigt om at inddrage de politiske grupper mere konsekvent og på et tidligt tidspunkt i proceduren. Jeg håber, at dette bliver tilfældet.

En politisk, ærlig og konstruktiv dialog mellem vores to institutioner om, hvor Europa skal lægge sin politiske vægt, og hvor Europa skal investere sine ressourcer til næste år, er af stor betydning, så lad os arbejde sammen til gavn for Europa.

  Hartmut Nassauer, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det var dejligt, at De kunne komme alligevel, fru kommissær. Vi glæder os over, at De er her. Vi har ingen grund til at være alt for kritiske, da vores kollegers tilstedeværelse står i et omvendt reciprokt forhold til betydningen af dette forehavende. Denne forhandling giver mening, når Kommissionen ved formuleringen af det endelige lovgivningsprogram i efteråret hører på det, Parlamentet har på hjerte.

En række af vores kolleger vil tage stilling til detaljer. PPE-DE-Gruppen er ikke kun principielt parat til at støtte Kommissionens arbejde i Parlamentet politisk, men også til at følge den i de mål, som den formulerede i begyndelsen af sin embedsperiode: velstand, solidaritet, sikkerhed og frihed. Jeg bekræfter gerne over for Dem, at De ud fra disse mål også udvikler de rigtige politiske foranstaltninger for de områder, hvor der nu skal udføres et stykke arbejde: vækst, beskæftigelse, klimaforandringer, energibehov, vidensamfund, konsolidering af udvidelsen. Man er nødt til at diskutere detaljerne.

Jeg vil selv gerne nævne et punkt kritisk. De annoncerer for 2010 et fælles europæisk asylsystem. Med forlov: Traktaterne åbner vejen for minimumsstandarder på disse områder, men ikke for et harmoniseret europæisk asylsystem! Jeg beder Dem nøje undersøge, hvor De forlader niveauet for traktaten. Her er jeg ved et ømt punkt.

Dette lovgivningsprogram er ikke interessant på grund af det, det indeholder, men på grund af det, det ikke indeholder. De sagde indledningsvis, at disse foranstaltninger svarer til borgernes forventninger til et handlingsorienteret Europa. De tegner et billede af en Union, som er i stand til at tage udfordringerne i forbindelse med globaliseringen. De tegner et generelt forholdsvis lyserødt billede af EU, især hvad borgernes forventninger angår.

Hvis det er sådan, spørger jeg Dem: Hvorfor har borgerne i Frankrig og Nederlandene egentlig givet Europa et så blankt afslag? Selve traktaten gav næppe anledning til det, den er der næppe nogen, der har læst. Der er et dybt ubehag forbundet med EU, og hvis man giver efter for dette ubehag, er der en kilde til - ikke den eneste, men en - og det er europæisk bureaukrati. Den udløser i mange borgere følelsen af at blive manipuleret og ideologisk umyndiggjort til at blive udsat for afgørelser, hvor ingen forstår, hvorfor de skal træffes i Europa og ikke i den pågældende medlemsstat.

Denne følelse af manipulation provokerer afvisning, fører ved valg til et voksende antal blanke stemmer og giver, hvis processen fortsætter, opsving for politiske kræfter, som virkelig er imod Europa, og det må nødvendigvis bekymre os. Også vi i Parlamentet skal spørge os selv, hvor lang tid vi kan kræve at være de legitimerede repræsentanter for det europæiske folk, hvis valgdeltagelsen falder støt under 50 %.

En af kilderne til ubehaget er den europæiske lovgivning. Derfor er det det egnede tidspunkt til at tale om det. De selv, fru kommissær, taler om en ambitiøs proces for bedre lovgivning. Hvor sandt og hvor støtteværdigt! De har vores fulde politiske støtte i denne forbindelse! Men hidtil nævner De kun målet: 25 %'s reduktion. De nævner ikke de instrumenter, vi skal bruge for at nå dette mål. Bedre lovgivning er især en lovgivning, hvor grænserne for subsidiaritet overholdes penibelt og med respekt for medlemsstaternes kompetence, og hvor grænserne ikke udvides på en smart måde.

Kommissionen har en nøgle i hånden til at genvinde borgernes tillid. I den forbindelse har vi brug for en ny kultur for subsidiariteten. Ved hvert udkast til lov bør man passe på ikke at regulere ting ekstensivt ned i alle deltaljer, men omhyggeligt afveje, hvor medlemsstaternes reguleringskompetence begynder.

Fru kommissær, før an! Mindre central lovgivning er mere for Europa.

  Hannes Swoboda, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru næstformand! Vores gruppe er af den opfattelse, at Kommissionen har udført en række gode gerninger. Alligevel håber vi, at Kommissionen i den tilbageværende embedsperiode sammen med Europa-Parlamentet i endnu højere grad vil være motor for udviklingen af EU. Vi vil støtte den fuldt ud dér, hvor Rådet tøver og nøler og virkelig ikke ønsker at fremme Europa.

Jeg vil gerne begynde med et positivt eksempel, energipolitikken og i den forbindelse naturligvis klimapolitikken, et emne, som ligger Dem meget på sinde. Det var i høj grad rigtigt at fastholde, at der skal være bindende mål, især også for vedvarende energi. Det var lige så korrekt, at man i spørgsmålet om konkurrencedygtighed søger efter en pragmatisk løsning. Hvad angår atomteknologi, var det helt klart rigtigt at acceptere, at der er forskellige idéer. Her ville jeg dog ønske mig én ting af Kommissionen, som måske kan bringe de forskellige idéer i overensstemmelse med hinanden, nemlig en høj sikkerhedsstandard og tilsvarende informationsforpligtelser fra atomkraftværkernes og landenes side til at bruge atomteknologi. Her burde Kommissionen komme med relevante forslag.

Også hvad angår energiudenrigspolitikken, er det vigtigt at gå videre og på den ene side sige, at vi ønsker at diversificere, og på den anden side, at vi støtter diversificeringer. Det er i høj grad vigtigt også at udnævne Kommissionens koordinatorer, som skal sørge for, at vi indgår forskellige forbindelser, hvad angår energileveringer. Hvis den polske regering mener, at den burde udvikle en energipolitik sammen med Ukraine og nogle lande i Sydkaukasus, håber jeg, at Kommissionen er med i henhold til en samlet europæisk energipolitik.

Hvad desuden også angår energiudenrigspolitikken, kan jeg sige, at jeg ved, at Kommissionen forbereder noget, som vedrører samarbejdet med Sortehavsregionen og Middelhavsregionen. Også her er det vigtigt, at Kommissionen ikke lader sig hæmme af Rådet i forslagene - om det energipolitiske samarbejde, for indvandringspolitikken og især også for visumpolitikken. Jeg har beklaget meget, at Kommissionen ikke råbte op, da medlemsstaterne sågar skærpede visumpolitikken oprindeligt for vores naboer, idet der blev forlangt højere gebyrer. Jeg håber, at den har succes ved forhandlingerne om en fornuftig visumpolitik med alle vores naboer, især naturligvis også Balkan.

Til sidst vil jeg gerne komme ind på det, som ligger os på hjerte: den sociale kompetence. Hr. Nassauer har ikke uret i sine argumenter om, hvorfor mange mennesker i Europa er skeptiske over for EU, Kommissionen og også Europa-Parlamentet. Det hænger også sammen med, at den sociale dimension er underbelyst i Kommissionens arbejde. Den bekender sig selv hertil: I de seneste dokumenter, som De har offentliggjort - hvad enten det handler om det indre marked for borgerne eller om konstateringen af den sociale virkelighed i Europa - skriver De meget tydeligt, hvorfor det har ført til denne skepsis og denne distance, og at det indre marked kun giver mening, hvis man også ser på den økologiske og sociale konsekvens, og disse elementer også styrkes. Men når jeg ser på de konkrete forslag, er der for få af disse sociale komponenter. Når jeg ser på to undersøgelser, der blev offentliggjort for kort tid siden i Europa - den ene om aflønning af kvinder på arbejdsmarkedet og den anden om fattigdom - er det et fattigdomstegn for os på, at vi igen har en ny fattigdom i Europa, og at forskellene fortsat er så store ved aflønning af mænd og kvinder.

Den sociale opgave er altså ikke løst, og hvis vi derfor er tilhængere af det indre marked, skal vi også tage højde for de sociale komponenter. Hvis vi i den senere tid på venstre og højre side havde haft valgresultater, som fra det sociale misforhold og fra følelsen af, at der ikke tages højde for det sociale, snarere igen fører til en snæversynet national økonomisk politik, og man tror, at man kan mestre globaliseringen på den måde, hænger det også sammen med, at vi ikke har sendt borgerne tilstrækkeligt med signaler i retning af "ja til det indre marked", men også "ja til det sociale Europa". Det er meget vigtigt for os, og her ønsker vi, at Kommissionen gør endnu mere.

  Silvana Koch-Mehrin, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Ved diskussionen af Deres dokument var vi i gruppen af den opfattelse, at Kommissionen har fundet sin kurs, repræsenterer denne kurs med stor selvbevidsthed, bliver ved de politiske arbejdsområder, som den definerede i starten af sit arbejde, og præsenterer den i en form, som giver det indtryk, at der virkelig er tale om en lovovertræder af ideelle grunde her. Det kommer allerede til udtryk i den første sætning i arbejdsprogrammet, hvor De taler om, at de politiske områder, hvor Kommissionen bør være aktiv, ville støde på bred tilslutning. Det hilser vi velkommen! Vi bifalder denne selvbevidsthed og også, at Kommissionen har lagt en klar kurs. Imidlertid har vi fortsat vores ønske: Vi ønsker større ledelsesstyrke. Og for at blive ved billedet af kursen: Vi ønsker, at De sejler stærkere med vinden og også bliver hurtigere i den forbindelse.

Det var så at sige ros på forskud, men som vigtigt slutresultat siger vi, at dette program er godt, men det er efter vores mening ikke godt nok for den situation, som Europa befinder sig i nu. Vi savner især et par klare ord om Europas fremtid. Fremtiden for Europa bruger De hele tre linjer på i det 24 siders lange arbejdsdokument, men spørgsmålet om, hvor vi vil hen, hvordan vores fælles "fremskridt" skal se ud, besvares ikke, og i denne strategi for et arbejdsprogram gøres der ikke engang forsøg på at komme med et svar.

Selvfølgeligheden i et fælles arbejde for Europa er nemlig ikke til stede i den grad, som det suggereres i dette dokument. Accepten også hos borgerne - og det har hr. Nassauer også allerede nævnt - er desværre ikke så meget til stede, som vi gerne ville have. Derfor er det vigtigt, at Kommissionen sender signaler her. Vi ser gerne Kommissionen som spydspids for den bevægelse, som kræver klare retningslinjer for, hvor den europæiske fremtid egentlig skal gå hen.

Dens strategi er at levere resultater. Det synes vi er godt! Resultater er rigtig gode til at konstatere, hvilke områder man rent faktisk bliver synligt aktiv på. Vi har blot altid det problem, at de nationale politikere - for det meste fra regeringerne - tager æren for succeser, mens Europa må holde for ved manglende succeser eller ubehagelige følgevirkninger. Det seneste eksempel er Rådets gode resultater. I det mindste er det sådan i Tyskland, at fru Merkel får æren for disse resultater, og at det forarbejde, som Kommissionen og Europa-Parlamentet har udført, slet ikke længere bemærkes. For så vidt er strategien om at levere resultater en meget ambivalent strategi.

Desuden er der i forbindelse med alle de glædelige initiativer, som De præsenterer, nogle, hvor vi spørger os selv: Hvor er grundlaget for Deres tilfredshed egentlig? F.eks. taler De om fornyet konsensus, hvad angår udvidelsen. Det kan vi ikke fastslå. Desuden ønsker De en fælles central database for fingeraftryk. Heller ikke her er der enighed. Det forbavser os, især fordi kommissionsformand Barroso i starten af sin embedsperiode meldte ud, at han var en fortaler for borgerrettigheder. En sådan database er det modsatte af hans udmeldinger i begyndelsen af hans embedsperiode.

Mine kolleger vil fortsat beskæftige sig med de enkelte politiske områder. Jeg vil gerne anføre et principielt strukturelt punkt, som vi også altid har talt om i de tidligere diskussioner. Med henblik på mere borgernærhed og en forenklet håndtering af dette dokument ønsker vi, at De nøje påpeger, hvad der præcist er lovinitiativer, hvad der ikke har noget med lovgivning at gøre, hvad der er nye initiativer, og hvad der er følgeforanstaltninger, således at man virkelig ved, hvad man kan forvente af konkrete skridt i de kommende år.

Vi vil naturligvis gerne inddrage borgerne! Kommissionen satser på kommunikation. Det synes vi er rigtigt! Jo mere inaktivt det kan være, jo bedre. Hvis De med henblik på større gennemsigtighed i politikken om resultater formår at føre disse strategidebatter ikke blot i Europa-Parlamentet, men også i de nationale parlamenter, ville et vigtigt skridt være taget hen imod en tydeliggørelse af, hvorfra hvilken politik i det fælles Europa kommer.

  Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil også gerne beskæftige mig med spørgsmålet om, hvordan Europa egentlig vil finde tilbage til sine borgere og tilmed forbilledlig diskutere klima- og energipolitik. Jeg mener, at der sjældent har været så meget opmærksomhed om Europas særlige rolle og opgave som i de seneste uger, da alting tilspidsede sig i forbindelse med det store spørgsmål om klimabeskyttelsespolitik og energipolitik, altså det største miljøpolitiske emne.

Jeg har i første omgang været meget tilfreds med resultatet af topmødet, for selv om der stadig skal forhandles om meget skrevet med småt, har man på topmødet opnået det, som borgerne forventede efter Al Gores sensibilisering eller Stern-rapporten.

Topmødets opgave bestod i at formidle borgerne det indtryk, at vi indleder et paradigmeskifte, at vi fører vedvarende energi ud af en niche, og at vi i fremtiden også vil satse på energieffektivitet på en helt anden måde end hidtil. Nu handler det helt centralt om også at leve op til de forventninger, som er blevet vækket i Europa. Fru kommissær! Tillad mig at sige det: Jeg er endnu ikke så sikker dér. For næppe havde fru Merkel forkyndt denne topmødebeslutning og erklæret resultaterne, før det gik løs igen i nationalstaterne og til dels også i Kommissionen. Her blev der igen grundlæggende sat spørgsmålstegn ved det. Som sædvanlig satte hr. Verheugen sig imod denne avancerede trio bestående af kommissær Piebalgs, kommissær Dimas og kommissær Kroes. Jeg er heller ikke så sikker på, om kommissær Barrot vil være i stand til at gennemføre topmøderesultaterne rigtigt, og jeg mistror - det erklærer jeg udtrykkeligt her - også kommissionsformand Barroso og hans annoncerede energipolitiske revolution.

Fru kommissær! De er egentlig den rigtige person til her på stedet at være fortaler for, at f.eks. diskussionen om den europæiske forfatning får en bedre fremtid, idet vi sørger for, at folk ikke bliver skuffet igen i de store forventninger, som vi har vækket som europæiske politikere i de seneste måneder. Forhandlingerne om det skrevet med småt under topmødeerklæringen begynder nu, og jeg ser nogle mægtige, indflydelsesrige mænd på den europæiske scene, herunder hr. Verheugen og også hr. Barroso, der trods Chiracs afgang i Frankrig opbygger en slags old boys network, som står i modsætning til disse topmødebeslutningers bæredygtighed.

  Sylvia-Yvonne Kaufmann, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru næstformand! Sagt helt åbent mener jeg ikke, at meddelelsen fra Kommissionen om den årlige politiske strategi 2008 er særligt overbevisende. Hvorfor? For det første ligner den en slags varehuskatalog, for så vidt er prioriteringen af de vigtigste punkter ikke tilstrækkelig tydelige. For det andet er der utroligt mange punkter, som fremhæves som såkaldte nøgleaktioner, men de er meget ukonkrete og intetsigende.

Jeg vil gerne nævne nogle eksempler: initiativer til forening af familie og arbejdsliv, lovinitiativer til styrkelse af forbrugerbeskyttelsen, videreførelse af initiativer til gennemførelse af EU-havpolitikken - og således følger det ene initiativ efter det andet, men hvad der konkret skal styrkes med henblik på forbrugerbeskyttelse, hvad De ønsker at fremlægge her, fremgår ikke. Dvs. at man ikke ofte nok erfarer det præcise.

Hvad angår den sociale situation i EU, annoncerer De en - som det hedder her - statusopgørelse for den sociale virkelighed, og De annoncerer samtidig imaginære initiativer, som skal fremme adgangschancerne og solidariteten. Jeg må sige, at jeg var temmelig forbløffet over at læse denne konstatering her. Mener De virkelig, at De sådan kan overbevise borgerne om EU og især om Europas muligheder for at fratage folk deres fremtidsangst, når De her i dette dokument nærmest indrømmer, at De slet ikke kender den sociale virkelighed i EU?

Mine kolleger hr. Nassauer og hr. Swoboda har også allerede været inde på dette spørgsmål. Jeg tror ikke, at de kan vinde borgerne tilbage på denne måde.

Jeg har endnu en bemærkning til emnerne mindre bureaukrati og bedre lovgivning, som udpeges som kernen i Kommissionens daglige arbejde. Bedre lovgivning begynder ikke kun med, at man fremlægger en væsentligt mere præcis strategiplan: Det er vigtigt og uomgængeligt med konsekvensanalyserne, og det bliver virkelig interessant at diskutere resultaterne af den eksterne evaluering af konsekvensanalysesystemet. Jeg vil imidlertid gerne fremhæve, at bedre lovgivning ikke automatisk må betyde deregulering eller gå ud på minimumsregulering.

Afslutningsvis vil jeg gerne stille spørgsmålet, hvad der sker med henblik på den annoncerede tilbagetrækning af lovgivningsforslag. I min betænkning forlangte Parlamentet, at det af Kommissionens årlige lovgivnings- og arbejdsprogram præcist skal fremgå, hvilke lovgivningsforslag Kommissionen har til hensigt at trække tilbage. Kan De kort nævne, hvordan det er planlagt for den fortsatte vej mod 2008?

  John Whittaker, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Initiativet om klimaforandringer er blevet anbragt allerøverst på dagsordenen. Trods alvorlige tvivl om CO2's bidrag til den globale opvarmning er EU fast besluttet på at være førende i verden med hensyn til reduktion af emissioner. Men bortset fra kerneenergi er andre energikilder end fossilt brændsel stadig langtfra levedygtige. Dette gælder især vedvarende energikilder. Vi har nu et bindende mål på 20 % vedvarende energi uden en egentlig vurdering af metoderne til gennemførelse af dette ambitiøse mål eller udgifterne til dette.

Tillad mig at nævne en sætning fra de økonomistuderendes børnehaveklasse. Hvis man hæver prisen på en ressource, gør man varerne dyrere og forringer konkurrenceevnen. Vi får at vide, at dette initiativ vil stimulere til innovation inden for vedvarende teknologier og øge eksporten. I stedet vil den gøre os alle fattigere.

Jeg vil påstå, at denne pludselige besættelse af CO2-emissioner er en afledningsmanøvre, et forsøg på at fjerne vores fokus fra alle de andre projekter, der har givet skuffende resultater, såsom Lissabon-strategien, immigrations- og asylpolitik, reformen af den fælles landbrugspolitik, euroen og mange flere.

  Frank Vanhecke, for ITS-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Den måde, hvorpå eurokratiet som en slags oplyst enevælde - selvfølgelig altid til befolkningens eget bedste - pådutter de europæiske befolkninger sin egen vilje, overrasker mig faktisk konstant. Det er blot et par uger siden, at kommissionsformand Barroso - og alt taget i betragtning er en kommissionsformand ganske vist en højtstående tjenestemand, men trods alt en rent politisk udnævnt tjenestemand - sagde til nederlænderne i deres eget land, at det nu kan være nok, og at de nu må acceptere den europæiske forfatning. En europæisk forfatning, som for øvrigt gennemføres lidt efter lidt til trods for folkestemningen og afvisningen i to medlemsstater og til trods for, at en lang række andre medlemsstater ikke engang tør afholde en folkeafstemning om dette emne.

Det minder om tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet, som for øvrigt absolut ikke har noget demokratisk grundlag og ligeledes blev besluttet af europæiske institutioner, som er meget langt væk fra borgerne, ekstremt privilegerede tjenestemænd og regeringschefer, som helt bevidst nægter at spørge om borgernes mening om et så gennemgribende spørgsmål.

I dag er der igen gevinst. Kommissionen bebuder i sin politiske strategi for 2008 foranstaltninger, som skal tilvejebringe en ny indvandringsbølge i Europa, selv om de europæiske borgere beder om det modsatte. De anmoder os om omsider at træffe effektive foranstaltninger for at begrænse indvandringen fra de ikkeeuropæiske lande eller helst helt standse den ved effektivt at beskytte vores grænser og ved at afvikle de halvlovlige indvandringskanaler såsom den alt for vidtgående familiesammenføring.

I Kommissionens forslag lader man i dag, som om det drejer sig om et midlertidigt fænomen, hvor de ikkeeuropæiske midlertidige arbejdere på forholdsvis kort sigt forventes at rejse tilbage til deres hjemlande. Det er bedrag. Realiteten har lært os, at disse midlertidige arbejdstagere ikke rejser tilbage, at deres familiemedlemmer hurtig følger efter dem, og at der bagefter ikke er nogen som helst foranstaltninger til at få disse mennesker til at forlade landet. Dermed fyldes hele Fællesskabet endnu en gang med konsekvenserne af denne kortsynethed, nemlig kultursammenstød, ghettodannelse, kriminalitet på grund af rodløshed og i sidste instans sammenbrud af et helt samfund.

Jeg gentager altså, at en ny indvandringsbølge absolut er overordentlig skadelig, og at vi tværtimod skal gøre en indsats for det første for at beskytte vores europæiske grænser, for det andet for at indføre en europæisk tilbagesendelsespolitik for illegale og for udlændinge, som gør sig skyldige i kriminelle aktiviteter, og for det tredje for intensivt at optage de ikkeeuropæiske udlændinge, som opholder sig lovligt på vores område.

I den europæiske hovedstad Bruxelles er 40 % af indbyggerne af ikkeeuropæisk oprindelse, også i tredje generation, i øjeblikket arbejdsløse. Kom derfor ikke og fortæl mig, at vi skal importere endnu mere arbejdsløshed. Til sidst kommer jeg til det allervigtigste. Det europæiske projekt møder en hel del mistillid hos de europæiske borgere. Europa vil først på ny vække begejstring, hvis det bliver virkelig demokratisk og lytter til befolkningens og borgernes ønsker og behov.

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er mange interessante aspekter i forslaget, men af tidsmæssige grunde vil jeg nøjes med at komme ind på tre punkter.

Det første punkt er energispørgsmålet. Vi fik et vigtigt input fra Det Europæiske Råd i den forbindelse, og jeg håber, at det lykkes Kommissionen at omsætte disse retningslinjer til konkrete og effektive forslag. Det er et spørgsmål, der vedrører alle, og jeg vil benytte lejligheden til at understrege, at EU - som beder medlemsstaterne om at gøre en stor indsats for at nå målsætningerne - bør gå foran med et godt eksempel. Med én enkelt handling, nemlig en rationalisering af samlingsstedet i Strasbourg, ville man ikke blot kraftigt reducere energispildet og spare papir, opvarmning, belysning og månedlig flytning af tusindvis af mennesker med bil, tog og fly, men også sende et stærkt politisk signal, der utvivlsomt ville have en positiv effekt på de europæiske borgere.

Det andet punkt er Lissabon. De programmer for livslang læring, der er blevet iværksat i år, er så afgjort nyttige instrumenter, men det er nødvendigt at styrke de aktioner, der tager sigte på at reducere kløften mellem uddannelse og adgang til arbejdsmarkedet, ikke mindst for de unge og for forskerne, som ellers bliver tvunget til at rejse uden for Europas grænser. Det er ligeledes vigtigt at fremme de unges mobilitet, også når det gælder uformel læring, at fremme familiepolitikkerne for at imødegå den demografiske udfordring samt at lette de små og mellemstore virksomheders adgang til kredit - også ved hjælp af mikrokreditprogrammer - og til EU-finansiering, ikke mindst når det gælder forskning og innovation.

Det tredje punkt er flersprogetheden. Jeg håber, at Kommissionen holder de løfter, som den gav i sin meddelelse fra november 2005, og som jeg gerne vil citere her, nemlig at fremme "flersprogethed i det europæiske samfund, på det økonomiske område og inden for Kommissionen selv." Det er nemlig ikke acceptabelt, at dokumenter, der er beregnet på alle EU-borgere, såsom websteder og navnlig informationsdokumenter, der drejer sig om EU-programmer - med undtagelse af udbud - kun er tilgængelige på to eller tre sprog. Det begrænser reelt mange lokale små virksomheders muligheder for at få EU-finansiering. Jeg vil blot nævne et enkelt eksempel, nemlig at de dokumenter, der er nødvendige for at få adgang til Lingua-programmet, som skal fremme flersprogethed, foreligger på engelsk, fransk og tysk.

  Salvador Garriga Polledo (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Fru kommissær, De har sagt nogle smukke ord, fulde af illusion og gode hensigter, men som sædvanligt er vi nødt til at forholde os til virkeligheden, især når vi taler om budgettet.

Fru kommissær, det seneste dokument, som Parlamentet råder over om budgetmæssige prioriteringer, blev forelagt i december sidste år, nærmere bestemt de beslutninger, som ledsagede det nuværende budget, dvs. budgettet for 2007.

Vi vil gerne spørge Dem, om De mener, at disse beslutninger, som vi vedtog med overvældende flertal i Parlamentet, og som De tog meget varmt imod, er blevet indarbejdet i dokumentet om den årlige politiske strategi.

Efter vores mening er de ikke blevet indarbejdet, og det er et problem, fru kommissær, for vi befinder os altid i den samme situation. Parlamentet udarbejder en række retningslinjer, der skal bruges i forbindelse med den kommende budgetprocedure, De udarbejder dokumentet om den årlige politiske strategi, De tilsætter lidt budget, men De tager ikke, eller i hvert tilfælde ikke tilstrækkeligt, hensyn til alt det, som Parlamentet anmodede Dem om det foregående år.

Sådan går det år efter år. Vi mangler stadig en ordentlig tilpasning mellem budgetprocedurerne og Kommissionens lovgivningsprogram, og derfor arbejder vi parallelt i de to institutioner, men vi får ikke tilpasset vores systemer.

De leger med kalenderen. De udformer nogle politiske prioriteringer, men, som ordføreren for dette års budget, hr. Virrankoski, siger, har Parlamentet først nu fået en indikation af, hvilke politiske prioriteringer, Kommissionen vil følge i indeværende år, og det tyder på, at vi nu, hvor vi skal udarbejde budgettet, endnu en gang står i den situation, at Parlamentets budgetmæssige prioriteringer ikke stemmer overens med de politiske prioriteringer, som Kommissionen forelægger.

Det er f.eks. tilfældet med tabellen over de økonomiske konsekvenser. De ønsker at finansiere disse politiske prioriteringer ved hjælp af visse poster, der vokser, og med andre poster, der falder. De beder os om 890 nye stillinger i Kommissionen, selv om De forventer at opnå de fleste af disse ved hjælp af interne tilpasninger, og derudover ønsker De at foretage tilpasninger i de udøvende agenturer. Fru kommissær, som i tidligere år føler vi en vis forvirring, og vi håber, at vi i løbet af dette års budgetprocedure kan nå nogle aftaler, der ikke fører til store budgetmæssige spændinger i forhold til Rådet og endnu mindre i forhold til Dem.

  Jan Andersson (PSE). - (SV) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil som så mange andre begynde med at udtrykke min tilfredshed med, at klimapolitikken/energipolitikken nu står højt på Kommissionens dagsorden. Også jeg synes, at resultatet af topmødet var tilfredsstillende. Jeg synes også, at koncentrationen om vækst og beskæftigelse er positiv. Lad mig minde om den mere omfattende revision af de økonomiske retningslinjer og beskæftigelsesretningslinjerne, der kommer næste år. Den bliver vigtig, og fra Parlamentets side har vi ved adskillige lejligheder understreget, at det er vigtigt, at Parlamentet i dette tilfælde bliver ordentligt hørt og får ordentligt med tid til at komme med sine forslag.

Nu vil jeg gå over til det, som Hannes Swoboda bl.a. var inde på. Jeg mener, at det var Jacques Delors, der engang sagde, at ingen elsker det indre marked. Derfor skal det gøres komplet og balanceres i forhold til en ordentlig social dimension. Kommissionen taler utroligt meget om den sociale dimension, men leverer utroligt lidt. Der er få nye forslag på det sociale område.

Lad mig også tage fat på det, der er positivt. Det er positivt, at Kommissionen nu tager spørgsmålet om diskriminering op, også uden for arbejdsmarkedet, af funktionshandicappede og andre grupper. Det er positivt, at man tager de sociale tjenesteydelser op og forsøger at tydeliggøre deres særlige type. Vi havde en diskussion om det i går på grund af en betænkning, og jeg personligt håber, at det vil blive i form af et sektordirektiv. I øvrigt handler det om en kortlægning af den sociale situation, det er en kortlægning af, hvordan arbejdsretten fungerer, der er kortlægninger overalt, men få konkrete forslag. Lad mig tage to forslag op, hvor jeg synes, at der bør tages initiativ, for at blive lidt konkret.

Der finder en omstrukturering sted rundt om i Europa. Gamle job forsvinder, nye job kommer til. De instrumenter, vi har til information og samråd, f.eks. europæiske virksomhedsråd og direktivet om information og høring af arbejdstagere, fungerer ikke tilfredsstillende. Arbejdstagerne mister deres job uden at være blevet ordentligt informeret og uden at få lov til at være med i processen. Det er på tide, at Kommissionen tager initiativ til at revidere de eksisterende direktiver, således at de fungerer i overensstemmelse med intentionerne.

Det andet område handler om arbejdsmiljø. Europa har haft en enorm fremgang i forbindelse med arbejdsmiljø i årenes løb med de ca. 50 direktiver, som findes. Der sker meget færre dødsfald og skader i arbejdslivet i dag. Samtidig opstår der nye arbejdsmiljøproblemer på arbejdsmarkedet på grund af det ændrede arbejdsmarked. Det handler om stress, udbrændthed, mobning i arbejdslivet og andet - nye arbejdsmiljøproblemer. Her glimrer initiativerne fra Kommissionen med deres fravær. Mit råd til Kommissionen er ikke bare at tale om den sociale dimension, men også at levere noget, f.eks. hvad angår information og samråd og arbejdsmiljøområdet.

(Bifald)

  István Szent-Iványi (ALDE). - (HU) Hr. formand! EU's udenrigspolitiske ambitioner er imponerende. Desværre svarer de beløb, som står til rådighed, ikke til disse ambitioner. Men det er endnu værre, at fordelingen af de begrænsede ressourcer ikke følger eller afspejler vores prioriteringer.

Vi forventer, at budgettet for 2008 vil støtte udvidelsesprocessen og vellykket forberedelse af kandidatlande og potentielle kandidatlande mere effektivt, end de foregående gjorde. De tiltrædelsesforhandlinger, der allerede er indledt, må fortsætte, og det skal ske på grundlag af deres egne fortjenester. Vi mener, at det er en positiv udvikling, at der i dokumentet lægges vægt på at finde en løsning for Kosovo. Tiden er inde til at tage afgørende skridt til at skabe ligevægt mellem vores naboskabspolitiks østlige og sydlige dimension. Set i dette perspektiv er det et godt tegn, at strategien indeholder flere nye initiativer vedrørende de sydlige og de østlige og også de kaukasiske lande. Vi erkender, at dette er et fremskridt.

Det er ønskværdigt, at fremme af demokrati og menneskerettigheder er det ledende princip i EU's støttepolitik, som ikke bare skal gennemføres i ord, men også systematisk i handling. Desværre er det ikke sket endnu.

I dette dokument lægges der stor vægt på energipolitikkens betydning, og det er vi helt enige i. Vi beklager imidlertid, at de materielle og institutionelle krav til energipolitikkens udenrigspolitiske element ikke fremgår af dokumentet. Vi må afgjort lægge vægt på dette spørgsmål, eftersom dette er en af den nye tids største udfordringer. Vi har få penge, så vi må bruge dem, vi har, effektivt og synligt og med fokus på prioriterede områder.

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Papir er tålmodigt. Man kan sagtens skrive alt muligt ned, men det kan være langt vanskeligere at gennemføre det, der står skrevet. Det er i bund og grund sådan, jeg ville beskrive de seneste erklæringer fra Kommissionen. Det er ædle erklæringer, men de skaber af og til virtuel virkelighed.

F.eks. nævnes initiativet til at oprette Det Europæiske Teknologiinstitut allerede i indledningen til dokumentet om EU's årlige politikstrategi for 2008. Et par sider længere fremme erklæres det imidlertid, at dette institut ganske vist vil blive oprettet, men tidligst i 2009. Jeg har faktisk gennemlæst alt det, der står om Kommissionens utallige prioriterede foranstaltninger for det kommende år. Vi må være fornuftige. Hvis alt prioriteres, mister ordet prioritet sin betydning.

I forbindelse med den eksterne politik er der en henvisning til det vestlige Balkans fremskridt hen imod fremtidigt medlemskab af EU. I virkeligheden afhænger disse balkanlandes tiltrædelse af en institutionel reform af EU, hvilket gør de pågældende lande til brikker i det spil, som vores interne diskussioner i EU drejer sig om. Dette er endnu et eksempel på afgrunden mellem de afgivne erklæringer og virkeligheden. Jeg er enig med den foregående taler, som sagde at spørgsmålet om landene i Sydkaukasus og deres fremskridt hen imod eventuelt fremtidigt medlemskab af EU burde være mere fremtrædende i dette dokument.

  Ingeborg Gräßle (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, fru kommissær! I EU 27 er der kun få politiske områder, hvor man foregiver at arbejde så gennemsigtigt og med en plan som EU selv. Hvis man kigger på disse arbejdsprogrammer, også det for 2008, bliver man blot lang i ansigtet. Vi læser også for 2008 den rituelle erklæring om better regulation, men programmer står og falder på gennemførelse og ikke på en erklæring.

Set ud fra budgetkontrollen bliver 2008 også et skuffende år. Vi savner ledelsestiltag og koncepter for, hvordan Kommissionen har til hensigt at gennemføre det løfte, som kommissær Kallas afgav i 2005, om at modtage en ubegrænset pålidelighedserklæring for EU-budgettet fra Revisionsretten inden 2009. Jeg vil gerne minde om fejlkvoten i strukturfondene på 44 %, som nu igen er blevet fastlagt for budgettet for 2005. Kommissionsformanden har imidlertid bekræftet dette løfte. Vi forventer, at Kommissionen i det mindste inden for sit eget område af direkte styring husker på dette løfte og indleder de nødvendige skridt.

2008 er det sidste år, hvor Kommissionen kan udvirke noget. Det er i øvrigt det første år, hvor modtagerne af EU-støtte skal offentliggøres. Vi havde absolut også forventet en bemærkning om denne milepæl i EU-støttepolitikken. Eller betyder tavsheden, at en sådan offentliggørelse ikke finder sted? For hidtil er der ikke en eneste idé, ikke en eneste linje om, hvordan offentliggørelsespligten for medlemsstaterne og de enkelte EU-fonde skal gennemføres. Og der er heller ingen idé om, hvad der skal ske efterfølgende med disse informationer. Vi skal gøre os tanker, Kommissionen skal gøre sig tanker om vurderingen og konsekvenserne af disse informationer for de enkelte politiske områder.

Alt i alt er arbejdsprogrammet for 2008 et skuffende dokument for os, hvor Kommissionen halter langt bagud i forhold til sine egne udmeldinger.

  Catherine Guy-Quint (PSE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke Kommissionen for dette dokument, som kommer lige til rette tid, nemlig i starten af vores budgetbehandling. Det er helt i tråd med vores prioriteter, som er Lissabon-strategien, bekæmpelse af klimaændringerne og deres konsekvenser, retligt samarbejde osv., men det glemmer, hvor vigtigt det sociale og den sociale samhørighed er for Unionens fremtid.

Deres prioriteter er nødvendige for, at Unionen skal få mulighed for at tage globaliseringsudfordringerne op. Jeg spørger imidlertid mig selv, hvorfor hverken de finansielle overslag eller de programmer, som er vedtaget ved hjælp af den fælles beslutningsprocedure, giver os en ordentlig manøvremargen.

Nærmere betegnet er det sådan med konkurrenceevnen, væksten og beskæftigelsen, at selv om man lader margenen uændret - på 70 millioner euro - og vedtager nye prioriteter for Frontex og Eurojust samt opretter tre nye transportbureauer, er der nogle politikker, som risikerer at lide nød. Jeg tænker her på det syvende rammeprogram for forskning og udvikling, som kunne få vanskeligt ved at starte op, jeg tænker på det transeuropæiske transportnet, for hvilket finansiering er altafgørende, jeg tænker på alle de socialpolitikker, som endnu ikke er tilstrækkeligt udviklede, og jeg tænker på CIP, som er et centralt instrument i Lissabon-strategien.

Vi bør ikke reducere forpligtelserne i disse allerede dårligt førte politikker. Det gælder den europæiske vækst, men også vores målsætninger for konkurrenceevne, beskæftigelse og solidaritet.

Hvad angår politikkerne for frihed, sikkerhed og retfærdighed, er margenen på 32 millioner meget reduceret. De øgede bevillinger til Frontex- og Eurojust-politikker vil nødvendigvis reducere de midler, som oprindeligt blev tildelt andre centrale programmer som f.eks. integration af statsborgere fra tredjelande og en yderst ambitiøs politik for flygtninge, nemlig beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.

Kommissionen lader være underforstået, at disse programmer endnu ikke har nået deres marchhastighed. Men hvorfor har den ikke fremskyndet iværksættelsen af disse programmer?

Angående landbrugsspørgsmålene, tilslutter jeg mig mine kolleger fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som udtrykker alvorlig tvivl om forslaget om kun en fælles markedsordning, der dækker alle områder inden for landbruget. Det kunne medføre manglende hensyn til visse landbrugsproduktioners særlige beskaffenhed.

Eftersom omfanget af et "helbredstjek" endnu ikke er kendt eller udspecificeret i Kommissionens forslag, beder jeg Dem om nærmere redegørelser i den forbindelse. Nylige udtalelser fra landbrugskommissæren står i modsætning til det, De har skrevet.

Hvad angår Unionens handlingsplaner, insisterer vi på, at alle de proklamerede prioriteter respekteres. Vi kan ikke acceptere, at vores prioriteter omkring sundhed, uddannelse og promotion negligeres til fordel for energi.

Endelig undrer jeg mig over de meget kortfattede henvisninger til den revision, der er planlagt fra 2008, hvilket giver mig lejlighed til at henvende mig direkte til Kommissionen: Er revisionen af de finansielle overslag mon et tabuemne?

Jeg har allerede udtrykt nysgerrighed efter at kende den estimerede meromkostning for bedre regulering-initiativet. Kunne De give os de estimeringer, vi har ventet så længe på?

Endelig håber jeg, at vi i år vil satse på kommunikationen. Den er nævnt i forslaget, men Kommissionens planer bør ændres på dette område. Det demokratiske Europa står i stampe, borgerne vender sig væk, og vores forslag er stadigt mere ambitiøse. Virkeligheden er langt fra vores drømme.

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

  Andrew Duff (ALDE). - (EN) Hr. formand! Barroso-Kommissionen er nu nået op i marchhastighed, og den mere aktive strategi, vi ser her, bør undersøges grundigt og diskuteres blandt nationale parlamenter og partier. Det er et glimrende værktøj både til at informere og stimulere en national debat om EU-dimensionen, og kommissærerne bør sendes ud for at sælge den.

I strategien er man fornuftigt nok tilbageholdende med hensyn til at redde forfatningen, men det planlagte arbejde for at genoplive den økonomiske og monetære union og den sociale og arbejdsmarkedsmæssige dimension af det indre marked bør forberede Kommissionen på den regeringskonference, som vi har tillid til vil blive afholdt i anden halvdel af 2007. Så revisionen af finansieringssystemet bør ligeledes fremskyndes for at bidrage til en løsning på forfatningskrisen. Penge på bordet kan hjælpe regeringskonferencen på vej, og man kan ikke med rimelighed forestille sig en reform af udgiftssiden uden en systematisk revision af de fælles politikker.

  Brian Crowley (UEN). - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne undskylde, at jeg ikke kom tidligere. Jeg punkterede, og desværre er der ikke varm luft nok i Strasbourg til at holde tingene i gang!

A Uachtaráin, a Leas-Uachtaráin, ní mór don Choimisiún Eorpach cur chuige straitéiseach a chleachtadh agus é i mbun polasaí polaitiúil a chruthú. Beidh aire ardaithe ar bharr an chláir oibre feasta. Glacann rialtaisí an Aontais Eorpaigh le moltaí an Choimisiúin ar an ábhar seo. Is faoin gCoimisiún é anois, áfach, moltaí reachtúla a chruthú, a chinnfidh go dtiocfaidh laghdú 20% ar sceitheadh C02 faoin mbliain 2020. Táim lánchinnte go dtabharfaidh Parlaimint na hEorpa tacaíocht iomlán don phlean polaitiúil seo.

(EN) Bortset fra spørgsmålene vedrørende klimaforandringer, som jeg netop var inde på, skal Kommissionen tage stilling til tre andre nøgleområder i det kommende år: gennemførelsen af Lissabon-dagsorden og navnlig investering i forskning og udvikling - 3 % af BNP - idet man kigger på innovation og tilskynder til nye teknologier, som bliver de store nye beskæftigelsesmuligheder for Europa fremover.

For det andet er der spørgsmålet om at genoprette kommunikationen med de unge i Europa. Alt for længe har vi talt om den fantastiske rigdom og ressource, som de unge i Europa udgør. Men uden for Erasmus-programmet og et par andre mindre uddannelsesprogrammer synes den oprindelige tanke bag Ungdom for Europa-handlingsplanerne at være glemt og lagt til side. Og som sagt er dette en kolossal ressource, ikke bare i økonomisk henseende, men også med hensyn til udviklingen - til at sikre, at vi kan levere et virkeligt fantastisk Europa til de kommende generationer.

For det tredje er den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik et centralt element, hvor Europa skal være en synlig aktør på verdensplan, og alligevel synes der at være problemer med budgettet og planlægningen af, hvad der kan gøres her.

Fru kommissær, jeg ved, at De har mange jern i ilden i øjeblikket, og der er andre problemer på det interinstitutionelle plan, men medmindre vi gennemfører synlige foranstaltninger for vores borgere og skaber resultater for vores borgere, vil alt bureaukratiet ikke hjælpe noget.

Mit sidste punkt er, at vi bør begrænse bureaukratiet og gøre det lettere at drive virksomhed. Bedre lovgivning og mindre lovgivning kan være vejen til gennemførelse af nogle af disse mål.

  Malcolm Harbour (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, fru kommissær! Jeg tror, at jeg har deltaget i alle de seneste diskussioner om den politiske strategi, og jeg har haft grund til at kritisere den.

Her til formiddag vil jeg gerne udtrykke tilfredshed med, at De inddrager os så tidligt i udviklingen af den politiske strategi. Jeg er enig med Dem i, at dette er vigtigt for intensiveringen af vores politiske dialog. Jeg tror, at De sagde, at De ønsker en ærlig og produktiv dialog, så jeg håber, at De vil tage imod mine bemærkninger i den ånd.

Fru kommissær, noget af det, der bekymrer mig mest ved dette dokument, som ved de tidligere - og jeg håber, at det, at jeg tager det op nu, kan få Dem til at gøre noget ved det - er, at jeg gerne ser det fokus og de ressourcer, der ligger til grund for Deres arbejde, anvendt på at konsolidere og gennemføre den eksisterende lovgivning. Politisk strategi drejer sig ikke kun om nye initiativer. Vi ønsker, at De skal være moden nok til at fortælle os, hvad De gør for at gennemføre de eksisterende regler og bestemmelser. Inden for mit særlige interesseområde, det indre marked, taler De med rette om at give borgerne og navnlig SMV'erne mulighed for at udnytte mulighederne på dette marked. Jeg vil påstå, at langt den vigtigste enkeltting, De kan gøre i 2008, er at sørge for, at det indre marked for servicedirektivet gennemføres korrekt i alle medlemsstater. Det vil være vigtigere end noget andet initiativ, som De måtte ønske at gennemføre. Jeg vil gerne se det i Deres strategi, når forslaget kommer.

Og så bare to ting til: Jeg er overrasket over, at der tilsyneladende ikke er nogle politiske initiativer vedrørende vidensamfundet og informationsteknologi, selv om man er i færd med at gennemføre et stort og vigtigt arbejdsprogram. Så måske skulle De kigge på det. Jeg tror ikke, at man kan løbe tør for initiativer på det område.

Endelig med hensyn til spørgsmålet om bedre lovgivning, som en række af mine kolleger har taget op, er det ingen nytte til, at Kommissionen fortsætter med disse fremragende initiativer, hvis ingen kender til dem. Hvorfor står det ikke på Deres liste over meddelelser? For borgerne skal vide, hvad der sker, og skal inddrages i processen, hvis vi ønsker at vurdere dens virkninger. Så vær venlig at tage det med som en af Deres kommunikationsprioriteringer.

  Margrietus van den Berg (PSE). - (NL) Hr. Swoboda, hr. Andersson og fru Guy-Quint har indtrængende opfordret til flere initiativer, hvad angår et socialt Europa. Det savner vi i disse forslag. Jeg vil gerne fortsætte i samme retning. Europa skal ikke kun være socialt indadtil, men også udadtil. Når Europa er en global partner, bliver det påfaldende, i hvor høj grad elementet udvikling og sammenhæng med udviklingssamarbejde mangler i en række af de temaer, som tages op i arbejdsprogrammet for 2008.

Jeg nævner områderne landbrug, revision af den europæiske rammelovgivning for farmaceutiske virksomheder og søfartspolitikken. Vores generelle mål i den europæiske konsensus om udvikling er også i år en formindskelse af fattigdommen i Afrika og gennemførelse af millenniumudviklingsmålene. Hvad angår millenniumudviklingsmålene for Afrika går det faktisk den forkerte vej.

Hvad gør Kommissionen nu? I den 10. EUF, der i øjeblikket udformes, og som tegner sig for halvdelen af alle udviklingspengene, er der kun opført 2 % af pengene til undervisning og 2,5 % til sundhedsvæsenet. Det er selvfølgelig i skærende modsætning til, hvad dette arbejdsprogram sigter mod.

Jeg har et andet eksempel. I dag drøfter kommissær Mandelson og andre de økonomiske partnerskabsaftaler med ministre fra udviklingslandene og ministre for udviklingssamarbejde fra Unionen. Det er en meget omfangsrig sag. Faktisk siger vores kolleger i udviklingslandene nu, at de har en fornemmelse af, at vi åbner deres markeder med magt i stedet for at tage deres udvikling som et centralt udgangspunkt. Også det er inkonsekvent.

Hvad angår landbrugspolitikken, vil jeg nævne et eksempel fra fiskeindustrien. For Seychellerne er fisk og især sværdfisk væsentlige produkter, der kan sendes til vores markeder. Dernæst pålægger vi en ikketoldmæssig handelshindring i form af kravet om et meget lavt cadmiumindhold. For vores kyllinger og svin tillader vi et meget højere cadmiumindhold, mens vi met et lavt cadmiumindhold afviser sværdfisk fra Seychellerne. Der skal gøres noget ved denne inkonsekvens på utallige politiske områder i dette program for 2008.

  Sophia in 't Veld (ALDE). - (EN) Hr. formand, fru kommissær! Hr. Barroso taler altid om resultaternes Europa. Jeg kan godt lide den sætning, men jeg må desværre konkludere, at Kommissionen ikke holder, hvad den lover, vedrørende de grundlæggende rettigheder.

Jeg vil endnu en gang minde Dem om, at hr. Barroso i 2004 først fik grønt lys til sin Kommissionen efter et højtideligt løfte om at ville gå i spidsen vedrørende de grundlæggende rettigheder. Det afspejles desværre ikke i dette dokument, og det kommer ikke til udtryk i Kommissionens foranstaltninger gennem de seneste to og et halvt år. På dette område er Kommissionen tilbageholdende og tøvende. De skal ikke bare forsvare, men også fremme de grundlæggende rettigheder.

Der er to ting i dette dokument, der slår mig. For det første den manglende ligevægt mellem Deres forslag om at bekæmpe terror og Deres forslag om at forsvare personoplysninger og de borgerlige frihedsrettigheder. Der er en tydelig ubalance her. Det haster med at få indført databeskyttelse under den tredje søjle, og jeg ville ønske, at Kommissionen ville presse hårdere på for at få det indført. Selv om der ikke er enighed i Rådet, er det stadig op til Kommissionen at udvise politisk lederskab. Lad være med at vente på Rådet! Lad Rådet forklare, hvorfor man ikke der kan blive enige om databeskyttelse under tredje søjle. De skal gøre det helt klart, hvor De står.

Det gælder også det "horisontale direktiv", som Parlamentet gentagne gange har krævet, med forbud mod enhver form for diskrimination og ikke kun på arbejdspladsen. Derfor glæder vi os over initiativet om bekæmpelse af diskrimination uden for arbejdsmarkedet. Men jeg tror, at vi i virkeligheden kun taler om en høring her.

Fru kommissær, De skal være mere modig! Vis et mere ægte og personligt engagement i at få gennemført lovgivning til bekæmpelse af diskrimination. Udvis mere lederskab, og lad være med at vente på Rådet.

Jeg har også et helt praktisk forslag, som De ikke engang behøver at tage med i Deres strategiprogram. I forbindelse med ligestillingsåret 2007 vil jeg gerne bede hr. Barroso om at afholde en personlig chat med de europæiske borgere om diskrimination og grundlæggende rettigheder. Jeg vil gerne bede kommissæren sige, om hun vil viderebringe denne anmodning, eller dette forslag, til hr. Barroso og se, om han er villig til at følge det, for det vil vise hans personlige engagement i grundlæggende rettigheder.

  Jan Tadeusz Masiel (UEN). - (PL) Hr. formand, fru kommissær. Jeg takker kommissæren for forelæggelsen af den årlige politikstrategi for 2008.

Hvad angår de prioriteringer, som kommissæren nævnte, vil jeg gerne fremhæve vores engagement i miljøbeskyttelse og navnlig i bekæmpelse af klimaændringer, behovet for en fælles energipolitik, gennemførelsen af den sociale dagsorden og spørgsmålet om udvidelse.

Vi står over for mange udfordringer. Vi må håndtere dem på en måde, der skaber større samhørighed mellem medlemsstaterne og øger borgernes tillid til Unionen. Sidste år viste Unionen i sammenhæng med vores forbindelser med Rusland, at den formår at vise solidaritet med medlemsstaterne. Denne politiske tendens skal fremmes.

Hvis vi fremmer høje standarder for miljøbeskyttelse, opnår vi respekt, og vi styrker vores position på den internationale scene.

Efter de seneste udvidelser og resultaterne af folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene står det klart, at vi bør gøre en større indsats for at konsolidere Unionen end for at fremme udvidelse. Kroatiens tiltrædelse synes for øjeblikket at være den eneste prioritering på det område.

Vi skal opnå noget konkret for borgerne, hvoraf mange stadig er arbejdsløse eller frataget deres berettigede muligheder for udvikling.

  Alexander Radwan (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Der tales regelmæssigt om - således også i Deres indlæg - at Europa bør koncentrere sig om det væsentlige, og at vi ønsker at bringe Europa tættere på borgerne. I sidste ende måles vi i Europa - især naturligvis Kommissionen - på, hvorvidt ordene følges af handling. Jeg bruger mindre bureaukrati som eksempel. Det er jo Kommissionens store overskrift. Når jeg ser på de sidste par uger, ser jeg en ny strategi fra Kommissionens side om sundhedsbeskyttelse på arbejdspladsen, præsenteret for de næste fem år, især gældende for mellemstore virksomheder, hvor de mellemstore virksomheder udpeges som dem, der forekommer hyppigst, og hvor man uden tvivl efterfølgende skal regne med bestemmelser tilpasset fremtiden.

Jeg vil gerne komme ind på forbrugerbeskyttelse. Her er der nu en grønbog, hvor der fastlægges passende bestemmelser. Jeg synes, at det er godt, at Kommissionen tænker over, hvor overflødigt bureaukrati kan reduceres. Fru kommissær! Den bedste reduktion af bureaukrati begynder med, at man ikke indledningsvis skaber et nyt bureaukrati. Her har Kommissionen ganske enkelt svigtet i de seneste år: Den har igen og igen præsenteret nye lovforslag.

På den anden side - og det er overraskende, i hvilken resistent form Kommissionen ignorerer ordene fra Parlamentet - bestemmer vi, hvad forsikringsselskaber fremover skal dokumentere, når de forhandler produkter med forbrugeren. Men hvis blot der kommer en idé om, at man bør beskæftige sig med emnet hedgefonde uden at efterspørge en regulering - Den Europæiske Centralbank under Jean-Claude Trichet her i Parlamentet og centralbankerne i verden er regelmæssigt i gang med at tale om risiciene - det fremgår der ikke noget om i Deres plan for 2008. Deres kollega hr. McCreevy foretager sig ingenting dér, hvor der er reelle risici. Det giver et indtryk af arbejdsnægtelse. Vi kræver ingen regulering, men simpelthen en analyse af tingene. Det står der intet om i strategipapiret, der bliver intet gjort på området, det er ret forbavsende. Det minder mig usandsynligt om en klientelpolitik for bestemte regioner i verden.

  Genowefa Grabowska (PSE). - (PL) Hr. formand, fru kommissær! Det glædede mig, at kommissæren udtrykte ønske om samarbejde mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet. Strategien og Kommissionens arbejde kan naturligvis ikke adskilles fra EU-borgernes behov og forventninger.

Det er grunden til, at jeg gerne vil henvise til en af Kommissionens prioriteringer, som kommissæren lagde stor vægt på i sin tale, nemlig solidaritet. Jeg vil ikke tale om økonomisk solidaritet, men om social solidaritet. Jeg bifalder Kommissionens erklæringer, hvor den form for solidaritet indgår. Det drejer sig bl.a. om ligestillingspolitikken, bekæmpelse af forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet og af alle dens afskygninger, forening af familie- og arbejdsliv samt afskaffelse af ungdomsarbejdsløshed.

Alt dette er med i planen for 2007, som er udpeget til det europæiske år for lige muligheder. Jeg forstår, at dette skal fremmes. Jeg er imidlertid særligt interesseret i Kommissionens erklæringer og tiltag med sigte på at støtte og beskytte grundlæggende rettigheder, navnlig børns rettigheder, inklusive et forum for børns rettigheder. Det glæder mig, at Kommissionen ønsker at beskytte børn, der benytter internettet og andre nye medier, men jeg er især tilfreds med, at Kommissionen ønsker at bekæmpe børnefattigdom.

Det er vores pligt at sørge for, at alle børn har en anstændig levestandard. I denne forbindelse vil jeg gerne spørge kommissæren, hvordan det går med de igangværende projekter, som Kommissionen har tilrettelagt. Der er også nogle parlamentariske. Jeg tænker især på forordningen om underholdsbidrag, som jeg er ordfører for. Formålet er at sikre, at underholdsbidrag kan udbetales hurtigt og direkte, når de ansvarlige arbejder i andre medlemsstater og har misligholdt deres betalingsforpligtelse, hvorved de har kastet deres børn ud i et liv i fattigdom, fordi de er berøvet en ordentlig levestandard.

Det er grunden til, at jeg spørger, om Kommissionen ønsker, at der sker fremskridt på dette område, for tusindvis af europæiske børn længes efter denne forordning. De har brug for vores hjælp.

  Kyösti Virrankoski (ALDE). - (FI) Hr. formand! Kommissionens meddelelse om den årlige politikstrategi indeholder nogle forholdsvis nye tiltag, navnlig hvad angår energipolitik, indvandring og forenkling af administration.

Kommissionens meddelelse er temmelig usammenhængende. Den er inddelt i fire dele: velstand, solidaritet, sikkerhed og frihed og Europa som verdenspartner. Denne opbygning er ikke særlig velegnet til administrativ struktur og flerårige finansielle rammer. Målet med aktivitetsbaseret budgetlægning og administration er at gøre administrationen åben og klar, og det er noget, som en meddelelse af denne art ikke fremmer. Det er vanskeligt for læseren at forstå, hvad Kommissionen agter at gøre i de eksisterende sektorer. Det er vanskeligt at se, hvordan både menneskelige og finansielle ressourcer skal kanaliseres.

Kommissionen synes at have tiltro til administration. Den vil oprette to særskilte agenturer til ud over de allerede eksisterende og Det Europæiske Teknologiinstitut. Efter min opfattelse bør man være meget varsom med mere bureaukrati. Der bør ikke oprettes nye administrative organer, medmindre de er absolut nødvendige.

Det er overraskende, at Kommissionen under udgiftsområde 4 vil indføre to nye politiske programmer, som skal dreje sig om klimaændringer og energieffektivitet. Udgifterne til disse vil til næste år overstige 20 millioner euro. Det er utroligt, at der blot to måneder efter, at de nye finansielle overslag trådte i kraft, foreslås nye udgifter for dem. Hvad angår budgetpolitikken, er det beklageligt, at Kommissionen agter at finde penge til de nye udgifter ved at udsætte finansieringen af eksisterende programmer. Parlamentet bør nøje overveje dette tiltag, som kunne føre til, at dets egne prioriteringer bliver undervurderet.

Når vi tager alt dette i betragtning, kan vi glæde os til konkrete lovgivnings- og budgetforslag fra Kommissionen.

  John Bowis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, fru næstformand i Kommissionen! Lissabon-dagsorden er naturligvis den rette vej. Men på denne vej er intet vigtigere end befolkningens og miljøets. Det har været det centrale i denne uge.

Med hensyn til klimaforandringer ved vi naturligvis, at hvis vi ikke holder os under målet på 2 oC, at der vil ske ødelæggelser som følge af oversvømmelser og tørke, folkevandringer osv. Forleden dag begav jeg mig op ad Themsen sammen med Miljøagenturet, så behovet for en ny dæmning ved flodmundingen, så flodsletterne, som vil blive påvirket af oversvømmelser, og så det byggeri, der foregår på flodsletterne uden hensyntagen til, at det er nødvendigt at anbringe folk højere oppe på disse flodsletter, hvis de skal kunne bo der.

Vi er ikke gået i gang med at planlægge endnu. Vi er ikke gået i gang med at forebygge endnu, og det skal stå på vores dagsordenen i 2008 og frem. Vi har brug for en forebyggelsespolitik. Vi har også brug for en politik til forvaltning af eksisterende trusler. Vi har brug for en kombination af lovgivning og en indsats fra den enkelte. Derfor har vi brug for en 20 % reduktion af drivhusgasser inden 2020. Derfor har vi brug for 20 % målet for vedvarende energikilder. Derfor har vi brug for mål for biobrændsel, navnlig med den anden generation. Men derfor har vi også brug for en revision af miljømærkningen for at hjælpe forbrugerne med at forstå mulighederne, og vi har brug for handling vedrørende elpærer, kontakter til begrænsning af standbyforbrug osv. Derfor har vi brug for en effektiv gennemførelse og overvågning fra Kommissionens side og navnlig, må jeg sige, af emissionshandel og de nationale handlingsplaner. Og jeg vil bede Kommissionen skrue bissen på over for medlemsstaterne i den forbindelse.

Vi får kun én chance. Vi er nødt til at holde prisen på kul oppe for at tilskynde til forskning, innovation og erstatning.

  Inés Ayala Sender (PSE). - (ES) Hr. formand! Fru kommissær, jeg takker Dem varmt for Deres klare fremstilling, som jeg dog syntes, var lidt kort.

Sandheden er, at 2008 bliver et centralt år med hensyn til at komme videre med forhandlingen om et nyt budget for EU, der burde ledsage de forfatningsmæssige fremskridt, som vi tror, vi vil se i løbet af i år.

Vi har brug for et europæisk budget, som lever op til vores ambitioner og ikke mindst til de europæiske borgeres krav. Konjunkturen er klar og gunstig. Økofin har netop sagt det, vi har en solid økonomisk situation, i en sådan grad, at de økonomiske indikatorer er åbenlyse, og rådet fremhæver derfor, hvor utrolig svag situationen er for den del, som lønningerne og beskæftigelsen udgør af det europæiske BNP.

Det har hr. Juncker sagt, og alle ministrene har tilsluttet sig dette. Tiden er derfor inde til at tale om fordelingen af frugterne af denne vækst, og det er ikke kun noget, som regeringerne og arbejdsmarkedets parter bekymrer sig over, det er også et krav fra de europæiske borgere.

Det er blevet sagt klart, at den nuværende situation er uholdbar og desuden medfører en alvorlig risiko for tilbagegang: den fattigdom, der rammer de unge, kvinderne, de ældre og børnene, manglen på perspektiver, som afholder folk fra at sætte børn i verden, og den overdrevne gældsætning, der er stadig mere bekymrende.

I sit program for 2008 tilbyder Kommissionen os som en første foranstaltning til social solidaritet forvaltning eller gennemførelse af Solidaritetsfonden, men det afbøder blot situationen i forbindelse med de afskedigelser, der skyldes de omstruktureringer, der er en følge af globaliseringen.

Vi mener ikke, at det er tilstrækkeligt, vi har brug for initiativer, der fremmer investeringerne: Offentlige investeringer, som tiltrækker private investeringer. Med hensyn til 2008 og Lissabon-strategiens kommende treårsperiode anbefaler jeg Dem således at vende tilbage til investeringerne. Investeringer i transport- og energinet, investeringer i miljøspørgsmål, f.eks. vedrørende forvaltning og fordeling af vandet, og de store europæiske projekter som Galileo eller Sesar.

  Diana Wallis (ALDE). - (EN) Hr. formand, fru næstformand i Kommissionen! Der er meget at glæde sig over i den strategiske metode, De præsenterede for os her til formiddag, men for mig at se mangler den stadig noget med hensyn til tværgående prioriteringer og det strategiske fokus med hensyn til at samle spørgsmålene på en mere sammenhængende og holistisk måde. Jeg vil gerne henvise til to områder, som jeg kender godt.

Det ene er det høje nord, og De, fru næstformand, var så venlig at deltage i en konference, som Parlamentet var vært for i Bruxelles for et par uger siden. Dette vedrører både spørgsmålet om klimaforandringer og energi, som De nævnte, men også politikken for havområder. Det drejer sig også om både Unionens interne og eksterne politikker, og vi må på en eller anden måde få dem alle samlet i én kasse og fokusere på dem. Det betyder den nordlige dimension. Det betyder deltagelse i Det Arktiske Råd. Det betyder også Det Internationale Polarår - som er 2008-2009. Sidder Den Europæiske Union overhovedet med ved bordet? Kan vi anlægge en mere holistisk tilgang til disse spørgsmål?

Mit andet område er civilret. Hvis man leder efter civilret i dette her, kan man finde lidt aftaleret forklædt som forbrugerlovgivning. Man finder testamenter og arveret skjult under sikkerheds- og retspolitik, hvor man også finder noget om bilag vedrørende bankkonti. Kan vi ikke nok kigge på civilret, som er den anden side af det indre marked, og få det til at fungere for vores virksomheder og vores borgere? Måske kan vi kalde det civilret, og måske kan vi få et mønster for civilretten, der giver adgang til retsvæsenet, så vores borgere kan se, hvad den indeholder?

  Robert Sturdy (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Kommissionens næstformand for deltagelsen.

I dag vil jeg især tale om verdenshandel, fordi det er mit mandat. Det er klart, at jeg gerne så Kommissionen komme videre med hensyn til Doha-runden, og hr. Mandelson, den ansvarlige kommissær, laver et fremragende stykke arbejde med at føre den videre. Jeg vil have, at man benytter bilaterale aftaler til at komme med i multilaterale aftaler, for Kommissionen er nødt til at kigge på multilaterale snarere end bilaterale handelsaftaler, men bruger de bilaterale aftaler til at bevæge sig i retning af de andre.

Men måske vigtigst af alt vil jeg gerne have en transatlantisk dialog. Det har vi manglet, og det er utroligt vigtigt for WTO's fremtid. Jeg mener, at USA har svigtet sine forhandlingsforpligtelser, og vi må støtte præsident Bush i hans hurtig-system, så vi kan få Susan Schwab, den nye forhandler, til bordet, således at hun og hr. Mandelson kan danne et virkeligt partnerskab og diskutere vejen frem. Jeg føler virkelig, at USA har fejlet dramatisk ved reformen af landbrugslovgivningen, mens vi i Den Europæiske Union har reformeret og fortsat reformerer vores landbrugspolitik. Det er meget vigtigt, og jeg håber, at Kommissionen vil fremhæve det forhold.

Endelig med hensyn til Deres rolle, fru næstformand i Kommissionen, må vi ikke glemme de økonomiske partnerskabsaftaler. Det er en del af en AVS-aftale. Jeg har udarbejdet betænkningen i Parlamentet, og det er af central betydning, at vi får afsluttet disse spørgsmål inden årets udgang, så Kommissionen kan holde sig til sit program, og så Afrika og de involverede lande ved præcis, hvad der foregår.

Lad mig slutte med en personlig bemærkning, fru kommissær. Det er ret vigtigt for Det Forenede Kongerige. De har netop brugt 1,2 milliarder euro på en bygning i Det Forenede Kongerige. Jeg er i første række meget bekymret over prisen, og for det andet over medarbejdernes diplomatstatus. Det er ikke nogen diplomatisk mission, den er der for at repræsentere Kommissionen, og der burde ikke være nogen diplomatstillinger.

  Anne E. Jensen (ALDE). - Hr. formand! Fru kommissær! Der er tre punkter, jeg vil understrege, og det er meget budgetvinklen, jeg er interesseret i i den rapport, som De har forelagt. Programmet for bedre lovgivning er jo vigtigt, og det skal ikke ses som en uambitiøs dagsorden, sådan som nogle vil gøre det til - tværtimod. Men ligesom andre talere synes jeg, at Kommissionen godt kunne være langt bedre til at fortælle om den indsats, man nu gør for at forenkle lovgivningen, for at vurdere effekten af ny lovgivning og for bedre at inddrage den brede offentlighed, når vi lovgiver. Mange opfatter stadigvæk EU som en bureaukratisk gærdej, der bare vokser og vokser. Det er ikke rigtigt, og jeg synes, at det er vigtigt at få det fortalt. Det siger jeg især, når De er til stede, fru Wallström, for det er jo Dem, der skal fortælle det.

Mit andet punkt er midtvejsvurderingen af budgettet, som skal forberedes i 2008. Her håber jeg virkelig, at Kommissionen vil være ambitiøs, for man kan sandelig godt være i tvivl om Rådets vilje til en ægte åben debat om at flytte rundt på prioriteterne i de kommende år. Midtvejsreformen af landbruget er et vigtigt udgangspunkt. Vi har brug for en debat om, hvilket landbrug vi vil have, og hvor megen eller hvor lidt støtte der skal være, og hvorvidt det er muligt at flytte midler fra landbrugspolitikken over til noget mere fremadrettet som f.eks. transportinvesteringer og forskning.

Mit sidste punkt er meget vigtigt. Det fortælles, at nye politiske prioriteter vil kræve knap 1 500 flere ansatte i 2008. Og her opereres der så med knap 900 nyansatte, som også kommer fra udvidelsen, mens resten skal hentes ved omprioriteringer. Jeg ved ikke, om jeg er så imponeret over, at man er i stand til at flytte rundt på 2 % af staben. Jeg mener, at vi skal sætte nye pejlemærker for EU's personalepolitik, for Kommissionens personalepolitik. Er der en tilstrækkelig omstillingsevne til at sikre de politiske prioriteter, og giver personalepolitikken tilstrækkelig mulighed for at ansætte de rigtige eksperter, f.eks. i agenturerne? Sådanne spørgsmål mener jeg også, at vi må have med i en midtvejsevaluering.

  Georg Jarzembowski (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru næstformand i Kommissionen! Jeg vil gerne komme ind på transportpolitikken. Det er Parlamentets stedbarn. Transportudvalget er sammen med Miljøudvalget ganske vist det udvalg, der er ansvarligt for de fleste lovgivningsakter, men transport kommer altid i sidste ende. Transporten er imidlertid vigtig. Uden behovsorienterede transportinfrastrukturer vil vi ikke have nogen vækst og ingen beskæftigelse, for De kan bestille alt pr. internet, men De kan ikke få det leveret pr. internet. De har brug for, hvis De vil have vækst i handelen, netop også mellem gamle og nye lande, behovsorienterede transportinfrastrukturer. Kommissionens idé i strategipapiret er altså rigtig.

Jeg vil gerne påpege, at vi især ikke skal sværte transporten til. For nylig var der teser fremme som: Ingen skal flyve mere. Fru næstformand! De ved, at hvis De vil fra den nordlige til den sydlige del af Sverige, skal De enten køre i tog i timevis, eller De må tage flyet. Man kan med fordel flyve, for vi kan reducere emissionsbelastningen væsentligt ved hjælp af lufttransport og med en fornuftig politik. Hvis det lykkes os, at medlemsstaterne langt om længe indfører en fornuftig luftrumskontrol, kan vi reducere CO2-emissionen fra lufttransporten med 8-12 %. Medlemsstaterne skal gøre noget her. Det bør vi minde dem om.

Næstformand Barrot har til hensigt at fremlægge en hvidbog om bytrafik. Jeg er altid noget skeptisk med hensyn til, om bytrafik er vores tema, men næstformanden har fuldstændig ret i én ting: En stor del af belastningen med skadelige stoffer kommer fra trafikken i centrum. Vi i Europa-Parlamentet bør blive enige med medlemsstaterne og regionerne om retningslinjerne for, at vi bruger transport til vækst og beskæftigelse, men at transporten bør udformes så effektivt og miljøvenligt som muligt. Det skal vi diskutere mere præcist. Derfor ligger vi på samme linje, fru næstformand. Men uden transport kan De ikke opnå vækst eller beskæftigelse i Fællesskabet.

  Alexander Stubb (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at byde kommissæren velkommen og lykønske hende med hendes valg af Christian Leffler som ny leder af hendes private kontor. Han er en god gammel ven og var min kollega, da jeg havde et rigtigt arbejde.

Tak for Deres dokument om den årlige politik, fru kommissær. Efter min mening er det et fremragende dokument. Jeg mener, at vi grundlæggende bør have fire prioriteringer. Eftersom De har ansvaret for kommunikation, kunne jeg måske sige, at der er fire ting, som Kommissionen burde formidle og sælge.

Den første er naturligvis klimaforandringer og energi. Den Europæiske Union har manglet et rigtigt projekt lige siden afslutningen på den kolde krig. Jeg tror, at vi er ved at finde et, og Kommission har gjort et fremragende stykke arbejde her. Tillykke med Deres indsats ved Det Europæiske Råds møde.

Den anden ting, De skal sælge - og her så jeg gerne, at De var lidt skrappere, så jeg vil støtte det, hr. Duff sagde tidligere - er forfatningen. Stå fast på den, for det er Deres opgave at forsvare traktaterne og forsvare Den Europæiske Unions interesser som sådan. Alle ved, at det er i vores interesse at få forfatningen gennemført i den ene eller anden form, bestemt ikke i form af en "mini-traktat".

For det tredje med hensyn til at forsvare og sælge taler man nu til dags meget om protektionisme i Den Europæiske Union. De er nødt til at sælge det indre marked bedre. Hele systemet er baseret på fire friheder: fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital. Når man kombinerer det med en forsvarlig forbrugerpolitik, som fru Kuneva gør det nu, tror jeg, at De kan bevise, at det indre marked har været en succeshistorie.

Det fjerde og sidste element, hvor jeg personligt mener, at De gør et godt stykke arbejde, men hvor medlemsstaterne halter lidt bagefter, er udvidelsen. Det er trods alt den mest vellykkede politik, som Den Europæiske Union nogensinde har haft. Jeg ved godt, at vi skal administrere det. Jeg ved, at vi skal gøre det lidt langsommere. Men bare klø på, og bliv ved med at sælge det bedre og bedre.

Så mine fire prioriteringer, som jeg genfinder i Deres dokument, er klimaforandringer, forfatningen, det indre marked og udvidelsen.

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg mener, at denne forhandling har været et glimrende eksempel på et direkte valgt Europa-Parlaments rolle. Parlamentarikere skal kritisere Kommissionen, bede om mere detaljerede forslag, påpege mangler eller bede om synergi mellem forskellige forslag til politikker. De har også benyttet lejligheden til at lykønske Kommissionen, når det er relevant, og opfordre til indførelsen af f.eks. en ambitiøs klimapolitik eller energipolitik og forhåbentlig hjælpe os og de europæiske institutioner med at samarbejde om gennemførelsen af disse politikker.

Når man lytter til diskussionen, lyder det til, at nogle af Dem ønsker, at Kommissionen skal gøre mere, mens andre måske ønsker, at den skal gøre lidt mindre. Kommissionen vil altid arbejde for at gøre tingene bedre - bedre lovgivning, bedre koordinering mellem institutionerne og bedre gennemførelse. Det må være det overordnede mål.

Jeg vil gerne starte med at kommentere proceduren og den dialog, vi har indledt mellem Parlamentet og Kommissionen om den årlige politiske strategi. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at vi forbedrer kvaliteten af denne regelmæssige dialog. Jeg tror, at vi allerede er blevet klar over, at måden at forbedre den på, at gøre den mere effektiv, er at gøre den mere politisk. Vi håber, at Parlamentet kan planlægge således, at de politiske grupper inddrages mere konsekvent, og måske på et tidligere tidspunkt af proceduren, for dette giver også os mulighed for på forhånd at identificere nogle af de spørgsmål, der er blevet taget op her, såsom ting, der mangler fuldstændig i vores forslag, eller hvad der efter Deres mening er galt med den overordnede struktur.

Jeg mener, at de politiske grupper bør diskutere den årlige politiske strategi på nøjagtig samme måde som de forskellige udvalg. Jeg håber, at grupperne vil føle det samme engagement i denne regelmæssige dialog. De synspunkter, der kommer frem i den sammenfattende betænkning, og som vil blive bakket op af Formandskonferencen i september, skal både afspejle holdningen i udvalgene og i de politiske grupper. Jeg tror, at det vil hjælpe os meget.

Vi må være klar over, at vi befinder os på et tidligt stade, og at vi, når vi kommer frem til lovgivningsprogrammet og arbejdsprogrammet, vil kunne se flere detaljer og et tydeligere billede af de særlige kendetegn ved de forskellige forslag.

Jeg vil også gerne kommentere spørgsmålet om indvandring, for i Barroso-Kommissionen tror vi fuldt og fast på, at en korrekt forvaltet indvandring af arbejdskraft kan yde et særdeles positivt bidrag til vores økonomier og samfund. Hvad angår asyl, et spørgsmål, som flere af Dem var inde på, vil vi fremsætte forslag om tilnærmelse af kriterierne på grundlag af, hvilke medlemsstater der kan behandle asylansøgningerne, men dette vil ske inden for rammerne af den gældende traktat og med fuld respekt for subsidiaritetsprincippet.

På visumområdet, som også er blevet nævnt, vil vi indføre visuminformationssystemet, således at medlemsstaterne kan udveksle oplysninger og relevante data, og samtidig bevare ansvaret for visumudstedelsen. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning og i medlemsstaternes koordinering af, hvad der skal gøres.

Jeg vil også gerne kommentere bemærkningerne om forenkling og bedre lovgivning. Lad mig først sige, at jeg ofte har hørt kritik af, at Kommissionen lovgiver for lidt, eller at den ikke er tilstrækkeligt ambitiøs i sin lovgivning. Vi har samlet og kontrolleret alle statistikkerne, og hvis man kigger på mængden af lovgivning, som Kommissionen har vedtaget, har den ligget bemærkelsesværdigt stabilt. Hvis vi kigger på antallet af forordninger, direktiver, beslutninger og henstillinger, som er vedtaget gennem de seneste 10 år, er det kun en gang nået over 550 og kun en gang kommet under 430. Gennemsnittet har ligget på omkring 489 forslag om året, og sidste år lå vi med 474 ganske tæt på gennemsnittet. Så uanset hvad man siger: Sådan er fakta. Men med den grundige høring og konsekvensvurderingerne, som vi er i færd med at gennemføre nu vedrørende alle forslag i arbejdsprogrammet, mener jeg ikke desto mindre, at vi gør en særlig indsats for at sikre, at vores forslag er velforberedte og af høj kvalitet. Derfor er det vigtigt at huske på disse tal og statistikker.

Vi tager hele spørgsmålet om forenkling alvorligt, og som De ved, har vi udarbejdet et meget ambitiøst forenklingsprogram med mere 100 forslag, der dækker omkring 220 lovgivningsinstrumenter, der skal ophæves, kodificeres, omformuleres eller revideres i løbet af de næste tre år. I gennemsnit har der været omkring 40 eller 43 forslag om forenkling af lovgivningen eller identificering af lovgivning, der er forældet. Vi vil fortsætte ad samme vej og i samme tempo for løbende at revidere lovgivningen. I nogle tilfælde betyder det, at vi kan indføre ny lovgivning og samtidig ophæve eller kassere direktivet, som vi gjorde det med Reach, hvor de 40 eksisterende direktiver blev erstattet med et enkelt.

Vi skal også være omhyggelige med at sikre, at vores lovgivning er ajour og moderne, og at vi skiller os af med forældet lovgivning. Derfor vil vi fortsætte ad samme vej og informere og inddrage Europa-Parlamentet, så vi kan arbejde hånd i hånd om at sikre gennemførelsen af de overordnede politiske mål i Lissabon-strategien - de fire overordnede prioriteringer, som vi opstiller i vores årlige politiske strategi.

Nogle medlemmer var inde på spørgsmålet om forbindelsen mellem vores forhandling om den årlige politiske strategi og budgetprocessen. Jeg har bemærket Parlamentets ønske om at styrke denne forbindelse, og det er vigtigt, at vi fortsætter vores dialog om, hvordan dette kan gøres.

Vi opfatter budgettet og politikken som komplementære, og formålet med den årlige politiske strategi er netop at opstille de politiske rammer, inden for hvilke det årlige budget skal udarbejdes. Men den institutionelle ramme er sådan, at der sjældent findes en direkte sammenhæng mellem de politiske initiativer, der gennemføres i et givet år, og de tilhørende udgifter i samme år. Der er tale om en slags forskydning mellem disse processer. Som De ved, vil vi på 2008-budgettet finansiere foranstaltninger fra forslag til lovgivning, der er fremsat i de foregående år.

Der er tale om forslag som parterne i lovgivningsprocessen godkendte i 2007 eller tidligere. Det betyder, at forslag til lovgivning, der fremsættes i 2008, stort set ikke vil have budgetmæssige konsekvenser i 2008, men tidligst vil få virkning i 2009. Mange initiativer fra Kommissionen vil også medføre ingen eller kun få udgifter for EU-budgettet. Kommissionen tror fuldt og fast på, at den nye rammeaftale, der blev gennemført i 2005, rent faktisk udgør et solidt grundlag for forbindelserne. Den har allerede forbedret informationsstrømmen og styrket koordineringen af planlægning og programmering.

Nu vil jeg gå over til nogle af de politiske spørgsmål, der blev taget op her. Nogle af Dem henviste til spørgsmålet om grundlæggende rettigheder. Jeg er overrasket over kritikken af Kommissionens indsats vedrørende grundlæggende rettigheder. Jeg mener ikke, at vi kan tvivle på hr. Barrosos engagement, både i lyset af hans personlige historie og de udfordringer, han har stået over for, når han stod fast på sin ret og ønskede at virkeliggøre sine ambitioner. Som De ved, har vi netop oprettet et europæisk agentur for grundlæggende rettigheder, og vi befinder os i det europæiske ligestillingsår. Jeg har allerede nævnt de planlagte foranstaltninger til styrkelse af beskyttelsen af børn og kampen mod diskrimination uden for arbejdspladsen.

Jeg kunne komme med en meget længere liste over ting, som vi gør. Lige nu kæmper vi sammen med medlemsstaterne for at holde chartret om grundlæggende rettigheder inde i den nye traktat. Jeg mener, at dette også er en meget grundlæggende bestemmelse, og det bliver en vigtig del af det fortsatte arbejde, at vi kan forsvare den. Jeg vil tage idéen om et chatforum om grundlæggende rettigheder med til hr. Barroso og Kommissionen. Det er min erfaring, at vi aldrig er bange for at gå i diskussion. Jeg mener, at hvis vi kan deltage på forskellig vis, vil vi helt sikkert gøre det.

Jeg ville ønske, at hr. Whittaker var blevet her, for han satte rent faktisk spørgsmålstegn ved hele området klimaforandringer. Måske er han gået tilbage til det sted, han kom fra, økonomernes børnehave, hvor han sagde, at han havde læst. Hvis han i stedet havde kigget på virkeligheden, ville han være klar over, at vi allerede er blevet fattigere på grund af klimaforandringerne. Klimaforandringerne har allerede en pris for dagens samfund, og på denne måde kan vi forbedre vores konkurrenceevne, komme i spidsen, sige, at vi kan vise resten af verden, hvordan vi kombinerer det bedste fra miljøteknologien og det bedste fra vores vidensamfund i Europa med et ambitiøst ønske om at sigte mod brugen af vedvarende energikilder i fremtiden. Ved at gøre dette kan vi gå i spidsen og foregå med et godt eksempel for resten af verden. Vi har allerede vist, at det er muligt. Det er den vej, vi også bør følge for fremtiden.

Tak til alle Dem, der er kommet med praktiske eksempler på, hvad der bør gennemføres, for før vi ved af det, får vi også miljøflygtninge som følge af klimaændringerne og disse problemer. Det er naturligvis noget, andre lande allerede har været ude for, men medmindre vi griber ind, vil det også ramme os og det på måder, vi ikke engang har fantasi nok til at forestille os.

Vedrørende kommunikation vil jeg til sidst sige, at Barroso-Kommissionen var den første, der sendte forslag direkte til de nationale parlamenter. Og nu sender vi de samme dokumenter, som vi sender til Europa-Parlamentet og Rådet, direkte til de nationale parlamenter. Den dialog, vi har indledt, som bl.a. omfatter kommissærernes over 350 besøg til nationale parlamenter og deres forskellige udvalg, hvor de har besvaret spørgsmål og talt i de nationale parlamenter, er efter min mening af afgørende betydning, hvis vi ønsker, at den europæiske dagsorden også bliver forankret i de nationale partier, i hver enkelt medlemsstats demokratiske traditioner.

Rent kommunikationsmæssigt er dette meget vigtigt, og vi har også fastlagt prioriteringer for kommunikationen, herunder bedre høringer, større lydhørhed, bedre redegørelser og større tilstedeværelse lokalt i medlemsstaterne. Uden medlemsstaternes og politikernes engagement på alle niveauer bliver det meget vanskeligt, som det allerede er blevet påpeget. De politiske ledere i alle medlemsstaterne skal også kunne forsvare, hvad de har gjort på europæisk plan og sige, hvorfor de er nået frem til de forskellige beslutninger. Vi skal være aktive på alle niveauer, og det er naturligvis også hensigten med vores kommunikationspolitik.

Vi ønsker, at Den Europæiske Union opnår resultater, og disse resultater skal opfylde alle europæernes behov og forventninger. Det betyder bedre lovgivning. Ikke mere eller mindre, men bedre lovgivning. Det betyder forenkling, mere fokuseret handling, det betyder tydeligere kommunikation, orientering af borgerne og større lydhørhed over for dem, og det betyder også en styrkelse af Den Europæiske Unions institutioner ved at færdiggøre revisionen af traktaten. Vi skal have stærkere institutioner og en tættere dialog for at håndtere de udfordringer, vi står over for, og vi skal i høj grad sætte vores præg på disse forhold og sikre, at vi når frem til en institutionel løsning.

Som svar på spørgsmålet om leje af ejendomme vil jeg sige, at vi samarbejder med Parlamentet om at leje et hus i London sammen. Netop sådan synes jeg, at vi skal fungere i fremtiden, samarbejde om at give Den Europæiske Union et fælles image.

Mange tak for denne forhandling. Jeg vil naturligvis sørge for, at hele Kommissionen får kendskab til Deres idéer og holdninger.

(Bifald)

  Hannes Swoboda (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på, at vi meget snart får brug for det forslag til lovgivning, som De talte om, for at kunne gøre tingene færdige med Rådet inden næste valg. Det haster virkelig med at få dette forslag, navnlig på energiområdet.

  Formanden. - Hr. Swoboda, tak for denne bemærkning.

Forhandlingen er afsluttet.