Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 13. marts 2007 - Strasbourg

13. Børnepasningsområdet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om børnepasningsområdet.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den overordnede rettesnor for vores formandskabsprogram inden for socialpolitikken er "de demografiske forandringer som en mulighed for fremme af lige muligheder for alle i arbejde og i samfundet". For de demografiske forandringer er en kendsgerning, som har fundamental relevans for alle EU-medlemsstater.

Vi kan imidlertid vende denne demografiske udvikling ved at arbejde for gode rammebetingelser, således at folk rent faktisk kan få det antal børn, som de ønsker. Men en essentiel betingelse for at kunne tjene til livets opretholdelse er foreneligheden mellem arbejds- og privatliv.

Tilbagevenden til arbejdslivet efter en familieforøgelse skal fremmes i lige så høj grad som parallelt arbejde og børneopdragelse for begge forældre, for en europæisk komparativ analyse viser, at lande med et varieret og stort udbud af børnepasningstilbud generelt har en højere erhvervsfrekvens blandt kvinder, og især blandt kvinder med flere pasningskrævende børn.

Fødselstallene er særligt lave dér, hvor kvinders erhvervsfrekvens også er lav. Højtuddannede kvinder udskyder hyppigere end andre kvinder etableringen af egen familie i lang tid eller giver helt afkald på at få børn. Mens den gennemsnitlige arbejdstid hos mændene stiger med antallet af børn, reduceres antallet af arbejdstimer hos kvinder, der er mødre. I medlemsstaterne skal vi bestræbe på at forbedre forudsætningerne for lige muligheder for kvinder og mænd i arbejdslivet og skabe gode forhold.

Der er et stort behov for handling på dette område. Derfor har Tyskland som det første formandskab siden 2002 gjort børnepasning til en af sine hovedprioriteringer. Et første vigtigt skridt til en forbedret normering var, at stats- og regeringscheferne allerede på rådsmødet i Barcelona i 2002 besluttede, at medlemsstaterne skulle tilvejebringe en minimumsnormering inden 2010. For minimum 90 % af børnene mellem tre år og den skolepligtige alder og for minimum en tredjedel af børnene skal der være pasningstilbud til rådighed. Dette mål blev inkorporeret i den europæiske beskæftigelsesstrategi i 2003 og i de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008).

Der er lande, hvor disse normeringer allerede på nuværende tidspunkt er højere, i nogle tilfælde sågar betydeligt højere. Der er f.eks. syv medlemsstater, som opfylder eller overstiger den tilstræbte normering på 33 % for pasningstilbud til børn under tre år, og dette viser ikke blot klart og tydeligt, at de øvrige stater sagter agterud, men også at normeringsniveauet ligger eklatant lavt i nogle af dem. Det samme kan siges om andelen af medlemsstater, som ligger over eller under Barcelona-målet på 90 % for børn mellem tre år og den skolepligtige alder.

Dette betyder, at mange medlemsstater skal øge deres bestræbelser væsentligt med henblik på at nå Barcelona-målene. I den fælles beskæftigelsesrapport 2006/2007, som Rådet vedtog for nogle uger siden, nemlig den 22. februar, kommer man ind på dette punkt, idet der heri udøves utvetydig kritik af de langsomme fremskridt på børnepasningsområdet. De sparsomme fremskridt på børnepasningsområdet vil kunne virke hæmmende for et andet fælles mål inden for rammerne af den europæiske beskæftigelsesstrategi, nemlig at forøge kvinders erhvervsfrekvens til minimum 60 % i EU-gennemsnit.

Derfor har det usædvanlig stor betydning, at Rådet den 8. og 9. marts bekræftede Den Europæiske Alliance for Familier. Alliancen vil sætte endnu mere skub i gennemførelsen af de aftalte mål på børnepasningsområdet og for kvinders erhvervsfrekvens. Denne alliance vil ligeledes blive gjort til genstand for møderne i EPSCO-rådet den 30. maj i år.

Formålet med Den Europæiske Alliance for Familier er at opnå en forbedring af de familievenlige livsbetingelser i EU. Den vil skabe en platform for en menings- og informationsudveksling mellem medlemsstaterne, og den er tæt forbundet med den faktiske gennemførelse af ligestilling, for en forbedret forenelighed mellem arbejds- og privatliv tjener en bedre opnåelse af lige muligheder i arbejdslivet.

Det har også vist sig, at hvis vi konsekvent følger den vej, som indebærer bedre rammebetingelser for unge forældre, udbygger børnepasningen og førskoleundervisningen, systematisk udvikler familiebevidste arbejdsstrukturer i samarbejde med erhvervslivet, vil vi kunne notere en positiv effekt i præcis den fase, som er særlig kritisk demografisk og økonomisk, nemlig perioden fra 2020-2030.

I spørgsmålet om forenelighed mellem arbejds- og privatliv stilles der imidlertid ikke kun krav til staten, men også til erhvervslivet. Børnene er vores fremtid - de er arbejdstagere, konsumenter, men også morgendagens forældre. Hensyntagen til familielivet skal være en del af virksomhedsstrategien og -kulturen. Fleksible arbejdstider og deltidsmodeller - for mødre og fædre - bør være standard overalt. I den sammenhæng ville vi være nået langt, hvis virksomhederne ville erkende, at det også kan betale sig rent virksomhedsøkonomisk at tage hensyn til familielivet. For kun mødre og fædre, som ved, at der bliver passet godt på deres børn i løbet af dagen, kan koncentrere sig fuldt og helt om deres arbejde.

Staten og socialsikringsinstitutionerne profiterer også af en familievenlig holdning i virksomhederne, for desto flere mødre og fædre, som får mulighed for at deltage aktivt i arbejdslivet, desto flere skatter og socialsikringsbidrag betales der.

Det ligger mig dog også på sinde, til trods for al den snak om stat og økonomi, ikke at miste børnene af syne, for Europa bør sætte fokus på deres velbefindende. Børn har brug for højkvalitative tilbud for at lære kognitive og sociale kompetencer. En god og stimulerende børnedagpasning er et vigtigt, et nødvendigt og et værdifuldt supplement til den familiære opdragelse, hvilket er det, som forældrene ønsker. Vi må ikke stille os tilfredse med "pasning light"!

Dette er også vigtigt ud fra et andet perspektiv. I mange lande konfronteres vi nemlig med en virkelighed, hvor ikke alle børn kan støttes optimalt i familien. Desuden vokser mange børn op uden søskende. Disse børn finder et sikkert sted i vuggestuer og hos dagplejemødre, stabile relationer og bliver stimuleret fra mange sider til at lære sprog og andre færdigheder. Undersøgelser overalt i verden viser, at børn har gavn af at blive passet og lære færdigheder i en daginstitution eller hos en dagplejemor.

Jeg er sikker på, at vi med Deres støtte vil profitere af nye impulser på de nævnte områder, og at vi har givet anstød til vigtige forhandlinger i EU.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er gået fem år, siden Det Europæiske Råd fastsatte målene om adgang til børnepasning for børn i førskolealderen i forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi. I marts 2002 blev man på Det Europæiske Råd i Barcelona enige om, at medlemsstaterne skulle tilstræbe at tilbyde børnepasning for mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen fra tre år til den skolepligtige alder og for mindst 33 % af alle børn under tre år inden udgangen af 2010 med henblik på at fjerne de negative incitamenter, der afholder kvinder fra at deltage i arbejdsmarkedet.

Det Europæiske Råd gentog nødvendigheden af at nå disse mål i den europæiske ligestillingspagt vedtaget i marts 2006. Disse mål er imidlertid langtfra nået. Øget udbud af børnepasning af god kvalitet til en rimelig pris er afgørende, hvis Europa skal nå sine mål om vækst, beskæftigelse og ligestilling mellem kønnene. Der kræves børnepasning, hvis den europæiske arbejdsstyrkes produktionspotentiale skal kunne udnyttes fuldt ud. Det giver kvinder og mænd med småbørn mulighed for at tage og forblive i betalt arbejde, samtidig med at deres livskvalitet forbedres. Det fjerner en stor begrænsning i de enkeltes frie valg til at forene arbejds- og privatliv. Det giver også børn en glimrende start på livet.

Et stort udbud af børnepasning af høj kvalitet er en vigtig forudsætning for reel ligestilling mellem kønnene. Kvinder har stadig hovedansvaret for børnepasning. Samtidig er kvinder berørt af de forskelle mellem mænd og kvinder, der fortsat findes med hensyn til beskæftigelse, arbejdsløshed og løn. Et stort udbud af børnepasning af god kvalitet bidrager til kvinders økonomiske uafhængighed. Det giver også enlige forældre, hvoraf de fleste er kvinder, mulighed for at forbedre deres levevilkår. Børnepasning bidrager også til, at den demografiske udfordring i form af faldende fødselstal klares ved at støtte de enkelte kvinders og mænds valg, herunder beslutninger om, hvor mange børn de vil have. Hvis der findes et stort udbud af børnepasning af god kvalitet til en rimelig pris, vil det ikke være nogen hindring for arbejdsmarkedsdeltagelsen at få flere børn.

Kommissionen er forpligtet til at støtte opfyldelsen af Barcelona-målene. I sidste års køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010 forpligtede Kommissionen sig til at støtte opfyldelsen af Barcelona-målene om børnepasning og etableringen af andre plejefaciliteter gennem strukturfondene og udveksling af god praksis. De gældende regler for strukturfondene gav allerede mulighed for, at de kunne anvendes til dette formål. I den forbindelse påpegede Kommissionen, at tilpasningen af tjenester og strukturer til en situation, hvor både kvinder og mænd arbejder, og hvor kvinderne stadig har hovedansvaret for pasning af børn og andre familiemedlemmer med pasnings- og plejebehov, går for langsomt.

Gennemførelsen af Barcelona-målene overvåges inden for rammerne af Lissabon-dagsordenen for vækst og beskæftigelse. Af den årlige fremskridtsrapport fra december 2006 fremgår det, at selv om der er sket visse fremskridt i medlemsstaterne med at udvikle børnepasningsfaciliteter, går fremskridtene hen imod opfyldelse af Barcelona-målene stadig langsomt. Derfor har Kommissionen opfordret medlemsstaterne til i 2007 at fokusere på at "øge udbuddet af børnepasning af god kvalitet og til en rimelig pris i overensstemmelse med medlemsstaternes egne nationale mål".

I den årlige beretning for 2006 om ligestilling mellem kønnene, som blev offentliggjort i sidste måned, påpegede Kommissionen, at medlemsstaterne burde øge indsatsen for at nå Barcelona-målene og støtte udviklingen af pleje til ældre og handicappede personer. Den understregede også det kvalitative aspekt ved børnepasning, og at familier og forældre, der har fuldtidsarbejde, kræver passende åbningstider og fleksibel adgang.

Kommissionen bifalder oprettelsen af en "alliance for familier", som blev meddelt i Det Europæiske Råds konklusioner. "Alliancen for familier" skal fungere som en platform for udveksling mellem medlemsstaterne af synspunkter og viden om familievenlige politikker såvel som god praksis. Kommissionen opfordrer også medlemsstaterne til at udnytte potentialet i samhørighedspolitikken fuldt ud til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder forbedre adgangen til børnepasning til en rimelig pris, ved hjælp af programmer, der samfinansieres af strukturfondene.

Kommissionen mener, at børnepasning skal ses som et vigtigt led i en omfattende strategi for at forene arbejds- og privatliv. Mænd skal tilskyndes til at tage deres del af familieansvaret, navnlig gennem incitamenter til at udnytte orlovsmuligheder og gennem udvikling af innovative og fleksible arbejdsmønstre. Behovet for pasningstilbud for børn i skolealderen og andre personer med pasnings- og plejebehov skal også opfyldes. Det glæder mig i dag at kunne meddele, at jeg i 2008 agter at forelægge en meddelelse om børnepasning, hvor jeg vil stille konkrete forslag til, hvordan udbuddet af børnepasning af god kvalitet og til en rimelig pris kan øges. Vi mener, at dette bliver et vigtigt incitament for medlemsstaterne til at nå Barcelona-målene.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Jeg glæder mig over den forpligtelse, som Kommissionen og Rådet har indgået om at sikre en bedre overensstemmelse mellem familieliv og arbejdsliv og øge tilbuddet om børnepasningsordninger til overkommelige priser.

Jeg kan dog ikke skjule min skuffelse over de meget blandede resultater, som blev opnået efter Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002. Som undersøgelsen fra Deres Generaldirektorat for Beskæftigelse konstaterede i september 2005, udgør det utilstrækkelige antal pasningsordninger til overkommelige priser ikke blot en hindring for den økonomiske og sociale integration af økonomisk dårligt stillede familier, men også og især en kolossal hindring for ligestilling mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet og for en fornuftig fordeling af opgaverne mellem kvinder og mænd i familien.

Det fremgår imidlertid af et meget stort antal undersøgelser, at europæerne ikke kan få børn, som de ønsker, eller få lige så mange børn, som de ønsker. Desuden burde medlemsstaterne i betragtning af udviklingen af arbejdsmarkedets behov og krav forsøge at opnå en større smidighed og større diversitet i pasningsordningerne for at øge valgmulighederne og leve op til forældrenes og familiernes præferencer, behov og særlige vilkår. Der er folk, der ønsker selv at passe deres børn. Vi kan ikke skuffe disse mennesker og heller ikke straffe dem, eftersom de bidrager til at opretholde den sociale samhørighed inden for familien.

Hvad angår de mænd og kvinder, som varigt eller midlertidigt tager sig af afhængige personer, burde disse nyde godt af en anerkendt status, som giver dem ret til især sociale sikringsordninger og pension, og de burde i lighed med dem, der har en lønnet beskæftigelse, kunne få mulighed for livslang uddannelse for at være i stand til at leve op til arbejdsmarkedets krav.

  Jan Andersson, for PSE-Gruppen. - (SV) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær! Som det er blevet sagt, har vi ambitiøse mål fra Barcelona-mødet, hvad angår børnepasningsområdet. Nogle lande har nået målene allerede, andre ligger en god bid derfra, hvilket ikke er tilfredsstillende. Hvorfor er det vigtigt med børnepasning? Det er vigtigt for familierne, for at de skal kunne forene familieliv og arbejdsliv. Det er vigtigt for ligestillingen, da det pr. tradition har været kvinderne, der har måttet stå for børnepasningen, og således ikke er kommet ud på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt før børnene at have adgang til en god kvalitativ børnepasning som et vigtigt led i deres udvikling mod skolen og voksenverden osv.

Det er også godt for beskæftigelse og vækst, for hvis vi kigger på de lande, som er kommet langt på børnepasningsområdet, så har de også et højt beskæftigelsesniveau, et højt beskæftigelsesniveau for kvinderne og dermed også en større vækst. Vi ser den demografiske udvikling. Vi har brug for kvinderne på arbejdsmarkedet - vi har brug for alle på arbejdsmarkedet.

Den metode, vi har, er best practice. Mange af beslutningerne træffes i medlemslandene, på lokalt og regionalt niveau, men jeg må sige, at en tilfredsstillende sag er, at debatten nu har spredt sig. Jeg følger f.eks. debatten i Tyskland. I Tyskland er denne debat i højeste grad levende på en måde, som den ikke har været tidligere. Det er vigtigt, at denne debat finder sted i medlemslandene, og at vi ser behovet for børnepasning, således at denne udvikling sættes i gang.

Jeg vil takke det tyske formandskab, fordi man har inviteret mig i egenskab af formand for Beskæftigelsesudvalget til det uformelle møde, som finder sted i maj, hvor disse spørgsmål skal diskuteres. Jeg takker med glæde ja til dette møde. Vi håber, at vi får fart på børnepasningsområdet, for børnenes skyld, for familiernes skyld, men også for beskæftigelsens skyld.

  Hannu Takkula, for ALDE-Gruppen. - (FI) Hr. formand! Jeg bifalder stærkt dette initiativ om familier og børnepasning. Børn og unge er det mest værdifulde aktiv for vores fremtid. Vi må træffe beslutninger, der giver dem mulighed for at leve et fuldt og sikkert liv, og disse beslutninger skal træffes nu.

Jeg har selv haft det privilegium at være hjemmegående i Finland i fem år, da mine børn var små. I vores samfund var der mulighed for at blive hjemme, og sådan er det også i dag. Derfor kan jeg, når jeg ser tilbage, sige, at de fem år som hjemmegående, hvor jeg passede to drenge, utvivlsomt var nogle af de bedste år i mit liv.

Jeg synes, at vi, når vi taler om forældreskab i dag, stadig traditionsbundet forsøger udelukkende at lægge ansvaret over på mødre og kvinder. Forældreskab betyder, at fædrene også fuldt ud tager ansvar for deres børn. Vi må også sørge for, at arbejde og familieliv kan forenes, så familierne kan vælge, hvem af forældrene der går i arbejde, hvis de ikke begge to kan gøre det. På den anden side må vi skabe børnepasningstilbud, så børn får god, førsteklasses pasning, hvis begge forældre er i lønnet arbejde.

Barndommen er en vigtig tid, hvilket forskningsdata viser. De første 4-5 år af et barns liv har indflydelse på resten af dets liv. De beslutninger, der bliver truffet på det tidspunkt, den pasning og kærlighed, barnet har fået, og den sikkerhed, som det har følt, vil få betydning resten af livet.

Jeg går derfor ind for disse mål om at forsøge at fremme familiers og børns status. Jeg håber, at der kommer noget konkret ud af dem, og at de ikke bare forbliver mål.

  Marcin Libicki, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne påpege over for Dem, over for repræsentanterne for Kommissionen og Rådet og over for alle de tilstedeværende i salen, at Europas demografiske situation ikke bliver bedre, medmindre politikerne virkelig tager barnets tarv alvorligt.

Det kan kun ske, hvis børn får politiske rettigheder. Jeg tænker på valgret for børn, rettigheder, der gives til børn og overdrages til deres værger, dvs. deres forældre.

Der er allerede gjort forsøg på at gøre netop det i det tyske parlament, Forbundsdagen. Forbundsdagen forhandlede om en lov om at give børn valgret fra fødslen. Retten ville blive overdraget til børnenes forældre og værger. Der skulle selvfølgelig foretages omfattende ændringer af lovgivningen, for at dette kunne gennemføres, men det lader til, at det ville bidrage mere til at rette op på Europas demografiske situation end de eksisterende retlige arrangementer.

Desværre var det på grund af ændringerne, at loven blev forkastet under forhandlingerne i Forbundsdagen, selv om den blev støttet af mange ledende politikere og af det udvalg, som havde behandlet den. Det ville jeg bare påpege.

  Eva-Britt Svensson, for GUE/NGL-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Den vigtigste grund til ligestillingen mellem kvinder og mænd er retten til og muligheden for egen forsørgelse for kvinderne, altså retten til arbejde, men også muligheden som følge af god og kvalitativ børnepasning. Uden samfundets støtte til og ansvar for, at alle børn har adgang til god børnepasning med rimelige økonomiske omkostninger for forældrene, tvinges kvinder til at stole på andre med henblik på deres forsørgelse. Men jeg vil, ligesom formandskabet gjorde, fremhæve børns rettigheder og børneperspektivet i denne sammenhæng.

Det er uhørt vigtigt før børn at kunne omgås andre børn, træffe og møde andre voksne end forældrene, få adgang til den pædagogik, som er nødvendig for børns udvikling. Børn, som har den fordel at være i pasning sammen med andre børn og voksne med pædagogisk uddannelse, får en bedre start på deres udvikling og øger deres sociale kompetence. God børnepasning er altså ikke kun vigtig for ligestillingen og for den økonomiske vækst, men er også mindst lige så vigtig for børnene. Jeg synes, at det er på tide, at EU's institutioner og især medlemsstaterne som minimum lægger et stort engagement i børns rettigheder, som man hidtil har lagt i varerne på det indre marked. Ellers når vi ikke engang Barcelona-målene.

  Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru kommissær! Jeg er i høj grad afhængig af særlige pasningsmuligheder for børn og vokse for at kunne være til stede og komme med mit bidrag til dagens forhandling.

Det er vigtigt for en kvinde at have ret til at forfølge en karriere, hvis hun vælger dette, og gode børnepasningsmuligheder til en rimelig pris er en vigtig forudsætning for dette. Men efter at have været hjemmegående og stiftet en stor familie ved jeg også, at jeg spillede en vigtig rolle for mine børns udvikling. Jeg anser mig selv for at have været heldig, fordi jeg kunne gå hjemme hos mine børn, og mine børn var heldige med at have mig.

Hvad drejer forhandlingen sig om? Det er vigtigt, at vi er ærlige. Drejer forhandlingen sig om børn? Mit første barnebarn blev født i morges. Hvis vi kunne spørge ham, ville han sige, at han ville vælge, at hans mor skulle passe ham. Drejer forhandlingen sig om kvinders valgmuligheder? Hvis ja, vil vi på den ene side yde økonomisk støtte til børnepasning og fleksible arbejdsbetingelser for mødre, der vælger at gå på arbejde, og på den anden side yde økonomisk støtte til mødre, der vælger at blive hjemmegående og tage sig af deres børn.

Hvis forhandlingen drejer sig om EU's økonomi, giver det mening på kort sigt at stille et omfattende børnepasningssystem og et netværk af lovgivning til rådighed, så kvinder har mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet, om de så vælger det eller ej. Men på længere sigt, i lyset af den demografiske situation i EU og børnenes komplicerede udviklingsproces, er kanaliseringen af langt størstedelen af mødrene ud på arbejdsmarkedet, mens børnene er små, en politik, som jeg er overbevist om, at vi vil fortryde en dag.

  Formanden. - Jeg lykønsker Dem med Deres barnebarns fødsel i dag, og jeg er sikker på, at Europa-Parlamentet tilslutter sig lykønskningen.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! Problemet med at placere førskolebørn i børnepasningsfaciliteter er også tæt forbundet med det spørgsmål, som vi debatterede i Parlamentet i aftes, nemlig ligestilling mellem kønnene og lige muligheder.

Ud over ønsket om at være en lige partner på arbejdspladsen ønsker en kvinde også at blive mor. Den mangelfulde pasning, som staten tilbyder førskolebørn, er en af grundene til, at kvinder er mindre tilbøjelige til at opnå stillinger på beslutningstagningsplan. Derfor blev der i 2002 fastlagt specifikke mål på Det Europæiske Råd i Barcelona. Det blev skønnet, at alle EU's medlemsstater ville tilbyde børnepasning for mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen 3-6 år og for 33 % af alle børn under tre år inden udgangen af 2010. Det er almindeligt kendt, at børn i denne aldersgruppe vokser og udvikler sig særlig hurtigt, og derfor er det vigtigt at udnytte den tid bedst muligt og at forberede dem til ikke bare skolen, men også livet.

Opfyldelsen af disse mål vil lette den sociale integration af børn fra problematiske befolkningsgrupper. Staten bør sørge for, at børn fra alle sociale lag får samme mulighed for at drage fordel af den grundlæggende oplæring i livet, og for, at denne mulighed ikke er afhængig af, hvor velstående deres forældre er. I betragtning af de faldende fødselstal i Europa og de ildevarslende demografiske statistikker bør vi give os tid til at overveje, hvorfor unge familier ikke er motiverede til at få børn. Vi kan alle sammen være enige om, at en kombination af kort barselsorlov, der tages umiddelbart efter fødslen, efterfulgt af deltidsarbejde og børnepasningsfaciliteter af høj kvalitet er den bedste løsning. Det vil skabe forudsætninger for, at den unge generation vokser op under sunde forhold og lever op til deres forældres ambitioner.

  Edit Bauer (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg er overordentligt tilfreds med Kommissionens og Rådets redegørelser, hvor de gør medlemsstaterne opmærksom på de forpligtelser, som de påtog sig i Barcelona i 2002, for de skal opfyldes inden længe.

Som vi hørte, har ikke engang en fjerdedel af medlemsstaterne nået målene. Mens situationen tilsyneladende varierer fra medlemsstat til medlemsstat, forværres den i mange af de nye medlemsstater i stedet for at forbedres. Det ville virkelig være en skam, hvis vi fortsat skulle spilde tiden og i 2010 måtte erklære, at målene var illusoriske og uopnåelige, for der er ingen undskyldning for manglende forberedelser, og i dette særlige tilfælde tilgiver tiden ingenting.

Der hersker ingen tvivl om, at tilbud om ordentlig børnepasning er en af de grundlæggende betingelser for bedre balance mellem arbejde og privatliv. Jeg er overbevist om, at vi ikke kan øge kvinders beskæftigelse og mindske ungdomsarbejdsløsheden, som er meget høj, uden at skabe betingelser for ordentlig pasning af børn og andre familiemedlemmer med pasnings- og plejebehov.

Det er også rimeligt at forlange, at disse tjenester er tilpasset til mere fleksible arbejdsmønstre og er bedre tilpasset til nye krav og skiftende betingelser. Det er værd at overveje, om dette område ikke burde indgå i begrebet flexicurity, for uden fleksibilitet og tilstrækkelig social sikring og retssikkerhed forbundet med disse tjenester er flexicurity ikke mulig.

Når nettet af disse faciliteter skal udvides, opstår spørgsmålet om, hvem der skal påtage sig ikke blot etablerings-, men også driftsudgifterne. Der må ikke herske tvivl om, at det er medlemsstaternes ansvar.

  Zita Gurmai (PSE). - (EN) Hr. formand! For fem år siden fastsatte EU mål for børnepasning. Medlemsstaterne tilstræber at tilbyde børnepasning til mindst 90 % af børnene mellem tre år og den skolepligtige alder og til 33 % af børnene under tre år inden 2010.

På femårsdagen for Barcelona-målene skal vi evaluere fremskridtene på dette område. Det er beklageligt, at disse mål endnu ikke er nået. Kun fem lande opfylder målet på 33 %: Belgien, Danmark, Frankrig, Nederlandene og Sverige. Vi må kigge på, hvordan de øvrige medlemsstater klarer sig. Mon Kommissionen har overvåget situationen med hensyn til disse mål? Er Kommissionen i færd med at udarbejde en analyse? Findes der fælles standarder for overvågning af børnepasningen? Hvad er konsekvenserne for de medlemsstater, der ikke gennemfører målene?

Hvorfor skal Europa investere i børnepasning? Det er ikke et tilfælde, at De Europæiske Socialdemokrater har iværksat en børnepasningskampagne, hvor vi slog til lyd for børnepasning, der er tilgængelig, billig og af god kvalitet. Det gjorde vi, fordi vi tror på, at en investering i børnepasning er en investering i vores fremtid; at sætte vores børn i første række giver dem en god start i livet og sikrer lige muligheder, når de senere skal ind på arbejdsmarkedet. Det giver EU mulighed for at håndtere de demografiske udfordringer for at gøre EU-markedet mere konkurrencedygtigt og samtidig gøre Europa mere socialt. Det giver kvinderne bedre mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet og gør det muligt for mænd og kvinder at kombinere familie og arbejdsliv, som kommissæren var inde på i sin tale. Det er klart, at vi ved at investere i børnepasning kan virkeliggøre lige muligheder og maksimere alle børns muligheder i tilværelsen. Dette kan bidrage til at bekæmpe fattigdom, uanset folks socioøkonomiske baggrund.

Derfor beder jeg medlemsstaterne og Kommissionen om at arbejde sammen og forpligte sig til at nå disse mål. Ungarn er et godt eksempel: Ministeren for sociale og juridiske anliggender anerkendte betydningen af børnepasning og forpligter sig til at øge mulighederne for børnepasning, navnlig for børn mellem 0-3 år, fra 8 % til 33 % på fem år.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Vores børn er langt det vigtigste af vores aktiver. Men samtidig er det også det mest sårbare, ikke bare på grund af deres fysiske og psykiske behov under opvæksten, men også på grund af de talrige farer, som de møder i det moderne samfund. Bl.a. derfor har vores børn uden tvivl behov for og fortjener vores bedste pleje og opmærksomhed. Men i en verden, hvor begge forældre måske febrilsk kæmper sig frem i et travlt karriere-rotteræs, en verden, hvor begge forældre måske er opslugt af den daglige kamp for at tjene mere, en verden, hvor de sociale belastninger måske har ødelagt familiens sammenhængskraft, en verden, hvor den geografiske adskillelse måske umuliggør den uvurderlige bistand fra bedsteforældre og andre nærtstående familiemedlemmer - i en sådan verden er forældrenes pasning af børnene meget udsat.

Det er den verden, hvor medlemsstaterne hurtigt må yde omfattende bistand. Man bør tilskynde til initiativer om oprettelse af et stort antal mere velegnede børnepasningstjenester, muligheder for fleksible orlovsordninger for forældrene og indførelse af et arbejdsmiljø, der er tilpasset forældrenes behov. Dette er blot nogle af de mest nødvendige ting. Desuden bør man tilskynde til og forbedre innovative foranstaltninger såsom forældrerådgivning eller endda uddannelse af forældre, hvorved forældrene kan opnå større viden om og støtte i, hvordan de kan være bedre forældre, og hvordan de bedst kan klare problemerne i forældrerollen.

Sammenfattende må vi aldrig glemme, at ingen former for børnepasning, uanset hvor gode de er, kan erstatte forældrenes kærlighed og hengivenhed. Sammen med alle andre foranstaltninger bør vi måske også tilskynde folk til at revurdere deres prioriteringer i tilværelsen. Er det bedre for en familie med en høj indtægt, men mindre kontakt mellem børn og forældre? Er det i familiens interesse at have to forældre, der jagter en fuldtidskarriere, som sjældent indfinder sig ved det fælles middagsbord? Alle forældre burde måske overveje disse spørgsmål og forsøge at besvare dem ærligt for deres børns skyld.

  Marek Aleksander Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Vores øjne og ører fortæller os, at Europa bliver ældre. Der fødes færre og færre børn i EU's medlemsstater.

Hvorfor nu det? Elsker vi ikke længere børn? Jo, det gør vi. Det, der er sket, er, at vi er blevet mere bevidst om, hvor vanskeligt det er at opfostre børn. Desuden udsætter kvinder i Europa at stifte familie længere og længere, hvis de overhovedet beslutter, at de vil have børn.

En af årsagerne til denne situation er tilbuddet om børnepasning i arbejdstiden. Kvinder kan kun fokusere på deres professionelle forpligtelser, hvis der findes passende børnepasning. Arbejdsløsheden blandt kvinder er lavest i stater, der tilbyder ordentlig pleje for kvinder under graviditet, ved fødsel, og mens de ammer og senere opfostrer deres børn.

Tilbud om ordentlig behandling til borgerne, uanset deres køn eller oprindelse, og sikring af, at de udvikler sig positivt og bliver beskyttet fra vugge til grav, er et princip, der ganske enkelt skal respekteres i verden af i dag.

  Pier Antonio Panzeri (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det spørgsmål, som vi drøfter nu, er yderst vigtigt, og det sætter endnu en gang det sociale Europa øverst på dagsordenen. Vi har længe ønsket denne målsætning, og derfor bør det understreges, at investeringer i og udvidelser af børnepasning af høj kvalitet samt indførelsen af bedre uddannelse, gode børnehaver og nye fordele for børn ville være et utvetydigt signal om den politiske vilje til at gå i den rigtige retning.

Der er ingen tvivl om, at vores støtte til børnene ved hjælp af passende sociale og økonomiske politikker ikke bare betyder, at vi tænker seriøst på deres fremtid, men også, at vi er med til at skabe nye økonomiske og sociale betingelser for familierne og muliggøre mange forældres - ikke mindst mange kvinders - adgang til arbejdsmarkedet.

Desuden kunne dette være en løsning i betragtning af de udfordringer, som Europa står over for, nemlig de demografiske ændringer - sådan som man allerede har været inde på - eftersom det ville have en positiv indflydelse på arbejdsmarkedet, forbedre Europas konkurrenceevne og gøre vores samfund rigere.

Derfor er det nødvendigt, at vi udviser større mod og større langsigtethed, så vi kan indhente de forsinkelser, der er opstået i de enkelte medlemsstater, og derfor skal Parlamentet og Kommissionen gøre en kraftig og beslutsom indsats for at nå de mål, vi har sat os.

  Edite Estrela (PSE). - (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne først udtrykke min glæde over Rådets og Kommissionens meddelelser. Vi er alle enige om, at der ikke bliver nogen ægte ligestilling mellem kønnene, så længe familie- og arbejdsliv ikke lader sig forene, såvel for kvinder som for mænd.

Mændene må påtage sig deres del af ansvaret for familien, og kvinderne må kunne gøre karriere. Medlemsstaterne må derfor hurtigst muligt skabe de nødvendige børnepasningsfaciliteter af høj kvalitet, til rimelige priser og med passende åbningstider.

Desværre er vi i 2007, det europæiske år for lige muligheder for alle, langt fra at have nået Barcelona-målene, og EU har med den stadig ældre befolkning og de faldende fødselsrater behov for mange voksne på arbejdsmarkedet, dvs. flere kvinder.

Vi afventer med forventningsfuldt det dokument, som kommissær Špidla her har sagt vil komme i 2008 om dette spørgsmål.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke Dem hjerteligt for Deres indlæg. Hvis jeg har forstået alt korrekt, hersker der stor enighed om de mål, som vi satte os. Vi formulerede målene for nogle år siden, hvor vi også accepterede visse forpligtelser i forbindelse hermed. Vi har dog set, at det endnu ikke er lykkedes os at realisere disse mål i alle medlemsstaterne, og vi har kun relativt lidt tid til at nå målene inden 2010.

Det er ligeledes essentielt, at der bliver sat nyt skub i forhandlingerne om Den Europæiske Alliance for Familier, og dette skal ikke alene ske - hvilket jeg siger helt bevidst - i Tyskland, som hr. Andersson var inde på i starten af sit indlæg. Ved flere lejligheder kommenterede man muligheden for, at der vil blive indført en bestemmelse om, at børn skal i vuggestue eller børnehave. Med andre ord er stikordet valgfrihed.

Valgfrihed er et utroligt vigtigt mål. Der er ingen, som foreskriver, hvor børnene skal passes, og hvor mange børn man i det hele taget skal have. Det står overhovedet ikke til diskussion. Ikke desto mindre findes der specielle tilfælde, hvor denne valgfrihed ikke er givet, fordi der ikke er særlige pasningsinstitutioner til rådighed. Derfor er det vigtigt, hvilket Kommissionen, De i Deres indlæg, men også formandskabet redegjorde for, at fastholde dette mål på baggrund af alle mulige forskellige aspekter.

Der blev nævnt emner som lige muligheder samt foreneligheden mellem arbejds- og privatliv, de demografiske forandringer eller uddannelse til børn. Et andet vigtigt punkt er, at vi har forpligtet os til at hæve kvinders erhvervsfrekvens, også under aspektet flexicurity. Der er altså blevet taget hensyn til forskellige aspekter under disse forhandlinger.

Jeg vil gerne endnu en gang hilse det velkommen, som kommissær Špidla sagde, nemlig at han vil fremlægge et dokument til næste år for at fastslå, hvad der er sket på grundlag af forhandlingerne i Rådet og i Parlamentet, og hvordan det går med gennemførelsen af disse mål.

Jeg takker udtrykkeligt for disse åbne forhandlinger og kan kun gentage, at enhver af os i den pågældende medlemsstat, hvor målsætningerne endnu ikke er blevet opfyldt, eller hvor der er en risiko for, at de ikke vil blive opfyldt inden 2010, opfordres til at sætte relevante politiske impulser i gang, således at vi forhåbentlig også når de mål, som vi er blevet enige om.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er helt indlysende, at Barcelona-målene er rimelige, og debatten har bekræftet, at der er bred enighed om det. Der hersker heller ingen tvivl om, at en række lande langtfra opfylder målene, og at vi må gøre alt for at tilskynde medlemsstaterne til at ændre dette.

Fordelene ved Barcelona-strategien er indlysende, men jeg vil gerne nævne dem endnu en gang. For det første er det uden passende børnepasningsfaciliteter umuligt at nå de grundlæggende mål om ligestilling mellem kønnene. For det andet kan problemet med demografisk aldring ikke løses forsvarligt uden den slags ordninger.

Debatten rejste to spørgsmål. Det første var, om Kommissionen har fulgt op på Barcelona-strategien. Som jeg understregede i min rapport som led i Lissabon-strategien, er svaret ja. Det andet spørgsmål drejede sig om redskaber til sammenligning af de enkelte lande. De enkelte lande sammenlignes for øjeblikket på grundlag af oplysninger, som de hver især giver, og metodemæssigt er det vanskeligt at sammenligne disse oplysninger. Det er nemt at overvåge udviklingen i sit eget land, men det er overordentligt vanskeligt at sammenligne et land med et andet. Denne situation er utilfredsstillende, og derfor arbejder vi med metoder til, hvordan de forskellige individuelle synspunkter kan forberedes til vurdering, og arbejdet skulle gerne være fuldført ved årets udgang.

Der var også et tredje spørgsmål, som gik ud på, hvorvidt vi inden for rammerne af Barcelona-strategien tilstræber, at forældrene har et valg. Det er helt klart tilfældet, når vi ser på de formulerede mål. Medlemsstaterne bør tilstræbe at tilbyde børnepasning for mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen fra tre år til den skolepligtige alder inden udgangen af 2010, dvs. tilbyde pasning eller give forældrene mulighed for at vælge, om de vil benytte denne mulighed. På det punkt er hensigten med målet overordentligt klar.

Jeg takker for denne debat. Jeg mener, at det står klart, at der stadig er meget at gøre, men at vi er i stand til at gennemføre en hel del.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.