Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2006/0103(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0019/2007

Indgivne tekster :

A6-0019/2007

Forhandlinger :

PV 13/03/2007 - 17
CRE 13/03/2007 - 17

Afstemninger :

PV 14/03/2007 - 5.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0069

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Tirsdag den 13. marts 2007 - Strasbourg EUT-udgave

17. Ratificering af ILO's konvention om søfarendes arbejdsstandarder (forhandling)
Protokol
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Mary Lou McDonald for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konsoliderede konvention om søfarendes arbejdsstandarder (KOM(2006)0288 - C6-0241/2006 - 2006/0103(CNS)) (A6-0019/2007).

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) har vedtaget den ambitiøse konvention om søfarendes arbejdsstandarder, som fastsætter minimumsstandarder for arbejdsforholdene om bord, dvs. ansættelsesforhold, logi, socialsikring og velfærd og gennemførelsesbestemmelser, ikke at forglemme.

Værdierne i denne konvention, som er starten på en egentlig international kodeks for søfarendes arbejdsstandarder, skabes ved at gøre de eksisterende standarder mere effektive, tilpasse dem globaliseringen, og frem for alt gøre det muligt at øge antallet af ratificeringer målt efter stater. Kommissionen mener ligesom ILO, at målet om lige konkurrencevilkår er grundlæggende. Vi er overbevist om, at konventionen om søfarendes arbejdsstandarder vil medvirke hertil, udrydde skibsfart, som ikke overholder minimumsstandarderne, og gøre søfartserhvervene mere attraktive.

Konventionen skal imidlertid ratificeres hurtigt for at få disse positive virkninger. En beslutning, der giver medlemsstaterne bemyndigelse til at ratificere konventionen, er juridisk set nødvendig, eftersom ILO's nuværende regler ikke tillader Fællesskabet som sådan at ratificere teksten, selv om det indeholder bestemmelser, som falder ind under Fællesskabets kompetence.

For ikke at forsinke ratificeringsproceduren har Kommissionen bestræbt sig på at fremsætte sit forslag til beslutning straks efter vedtagelsen af konventionen.

I sit forslag forudser Kommissionen anvendelsen af princippet om bemyndigelse til at ratificere og foreslår den 31. december 2008 som skæringsdato for deponering af ratificeringsinstrumenterne. Kommissionen ønsker til gengæld at fastholde en præcis ordlyd i tilsagnet om at ratificere konventionen og afviser enhver ændring, som kunne svække dette princip.

Fru McDonald, jeg vil gerne takke Dem og give Dem min fulde støtte til Deres betænkning, som fastholder skæringsdatoen i 2008. I betragtning af de europæiske standarders niveau kunne man formode, at tredjelande i langt højere grad påvirkes af konventionens ikrafttræden end medlemsstaterne, som allerede anvender strengere standarder. Når konventionen træder i kraft, vil den mindske skævhederne mellem standarderne i de fleste tredjelande og i EU, hvilket vil fremme mere lige konkurrencevilkår.

Hele afsnit i konventionen er allerede dækket af tilsvarende bestemmelser i fællesskabsretten. Medlemsstaterne skal derfor ikke revidere deres lovgivning fuldstændig og vil kunne fremskynde ratificeringen.

Kommissionen har forståelse for interne begrænsninger i medlemsstaterne og kan i den forbindelse udvise større fleksibilitet med hensyn til tidsfristen, men efter princippet om en fast tidsfrist uden tilknyttede betingelser. Det ville være utrolig ærgerligt at miste den dynamik, som vi havde under forhandlingerne i Geneve, ved at svække princippet om deponering af ratificeringsinstrumenterne.

Hr. formand, mine damer og herrer, jeg takker for jeres opmærksomhed og gentager min tak til fru McDonald(1).

 
  
MPphoto
 
 

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), ordfører. - (EN) Hr. formand! "The ILO Maritime Labour Convention is the best thing that has ever been developed in the maritime labour field" (ILO's konvention om søfarendes arbejdsstandarder er det bedste, der nogensinde er blevet udviklet inden for området søfarendes arbejdsstandarder). Det er ikke mine ord, men Dierk Lindemanns, og han var talsmand for rederne under forhandlingen om konventionen.

Konventionen forener 65 tidligere ILO-konventioner til ét konsolideret dokument. Den fastsætter minimumskrav for søfolk, med bestemmelser om beskæftigelsesbetingelser og rekruttering, arbejdstid, lønbeskyttelse, ferie og hjemsendelse, indkvartering, fritidsaktiviteter, mad og servering, sundhed og sygehjælp, velfærd og sociale ordninger. Den vil forbedre betingelserne for millioner af arbejdstagere i denne sektor på verdensplan umådeligt. Fordi søfarten er international, er det vigtigt, at der vedtages globale normer for at begrænse den negative virkning af globalisering, i særdeleshed social dumping.

Når konventionen er ratificeret, vil den gælde for alle skibe, selv dem, der sejler under flag fra lande, der ikke individuelt har ratificeret ordningen. Den vil flytte hele adfærdsmønstret i erhvervet ved at skabe minimumsstandarder og undgå social dumping.

Umiddelbart efter dens vedtagelse i februar 2006 sagde Chris Horrocks, generalsekretær for det internationale shippingforbund, International Shipping Federation: "This landmark decision is just the beginning. Now we have to ensure that every government ratifies this Convention as soon as possible and applies it in full" (denne epokegørende beslutning er kun begyndelsen. Nu må vi sikre, at alle regeringer ratificerer denne konvention så snart som muligt og anvender den fuldt ud).

I juli 2006 bekræftede rederiforbundet for EU, European Community Shipowners' Association, og forbundet af europæiske transportarbejdere, European Transport Workers' Federation, deres fulde støtte til konventionen i et brev til EU's transportministre. I deres brev anbefalede de stærkt, at medlemsstaterne ratificerede konventionen og gik i gang hermed så hurtigt som muligt.

Repræsentanten for ILO, Cleopatra Doumbia-Henry, sagde i sit indlæg i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, hvor det blev drøftet, at en udsættelse af ratificeringen kunne forsinke hele den utrolige dynamik, der var opbygget til støtte for konventionen. Det var stærke ord fra en ILO-repræsentant!

Kommissionen, der har investeret meget i forhandlingerne om konventionen og i at sikre, at den er kompatibel med EU's lovgivning, har også givet udtryk for støtte til ratificering af konventionen inden udgangen af 2008. Ratificering inden dette tidspunkt vil gøre det muligt, at konventionen kan træde i kraft i 2009, næsten 10 år efter at forhandlingerne begyndte.

Det forekommer mig, at de eneste, der ikke ønsker, at konventionen skal blive ratificeret i 2008, er de medlemsstater, der med deres egne ord ønsker, at "to make efforts to ratify the Convention, preferably before 31 December 2010" (bestræbe sig på at ratificere konventionen helst inden 31. december 2010).

Realiteten er, at uden denne konvention vil skibsfarten i Europa finde det vanskeligt at konkurrere, da den i stigende grad underbydes af skibe, der sejler under bekvemmelighedsflag. Jeg vil opfordre medlemmerne til i meget stort antal at støtte konventionen og, ved at vedtage denne betænkning, at sende et budskab til medlemsstaterne om, at deres søfartserhverv og i særdeleshed arbejdstagerne i denne sektor ikke kan vente. Medlemmerne skal holde op med at slæbe på fødderne og ratificere konventionen hurtigst muligt.

Jeg vil gerne fremsætte nogle yderligere bemærkninger om andre foranstaltninger, som EU kan træffe. Kommissionens udmærkede meddelelse om styrkelse af søfarendes arbejdsstandarder er et godt udgangspunkt, og jeg håber, at min betænkning yder et bidrag hertil. EU må se på de områder, der ikke fuldt ud er dækket af konventionen, og i særdeleshed på reglerne om rekrutteringskontorer. EU bør se på, hvordan man kan styrke, supplere og udstrække ILO-konventionens normer og gå videre i retning af styrkelse af rettigheder og interesser for søfolk. EU bør se på muligheden for at vedtage foranstaltninger til reduktion af risikoen ved forskellige fortolkninger af konventionen mellem medlemsstaterne. Der bør stilles forslag om at stille familievenlige faciliteter til rådighed på skibene. EU bør forsøge at håndhæve minimumsansættelsesstandarder og minimumslønninger for alle fartøjer, der opererer i dets farvande, og i særdeleshed vil jeg sige, at Kommissionen bør genfremsætte forslaget om et EU-direktiv om færger.

Men det første og vigtigste skridt er ratificering af denne ILO-konvention om søfarendes arbejdsstandarder. Der er ingen tid at spilde i denne sag, og der må ikke ske nogen forsinkelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Transport- og Turismeudvalget. - (EL) Hr. formand! Jeg vil også takke ordføreren for hendes arbejde og udtrykke min glæde over, at vi er meget tæt på at undertegne konventionen om søfarendes arbejdsstandarder, som både beskytter sociale rettigheder og anstændige levevilkår for søfarende og fremmer karrierer til søs, for med uddannelse og ved at organisere arbejdskraften kan vi sikre den nødvendige kvalitet i arbejde på søen, som EU har brug for af hensyn til konkurrenceevnen. Ud over gode arbejdsvilkår for vores søfarende kan en karriere til søs blive mere attraktiv, hvilket vi bifalder, for vores skibsfartsindustri har brug for søfarende for at være konkurrencedygtig.

Denne konvention er også meget vigtig for den globale søfartsindustri, for visse standarder for organiseringen af arbejdskraften til søs vil blive anvendt ensartet. I dag anvender de forskellige stater ufuldstændige bestemmelser, der allerede er gældende i kraft af denne konvention, men desuden er betingelserne for sund konkurrence også sikret, for med klausulen om gunstigere behandling vil flåderne i de stater, der ratificerer konventionen, blive beskyttet, hvorved social dumping, som ordføreren netop var inde på, hindres. Social dumping er uretfærdig over for vores søfarende og rederier, eftersom utallige rederier, som forholdene er i dag, allerede har mulighed for at rekruttere søfarende fra lande, som ikke har nogen sociale standarder med det niveau, som er målet med den internationale konvention, og som EU tilstræber.

En anden vigtigt ting ved konventionen er, at der indføres et certifikat for søfarendes arbejdsstandarder og en erklæring om søfarendes arbejdsstandarder. Dette system skal kontrolleres af havnestaten, hvorved det bliver muligt at inspicere skibe og tilbageholde dem, hvis der er tvivl om, hvorvidt disse standarder overholdes. Jeg mener, at de principper, som vi ønsker at udbrede over hele verden, foruden at de er gældende for vores politiske enhed, kommer til udtryk i denne konvention, og det er glædeligt, at alle medlemsstaterne tilstræber at ratificere den inden længe. I Transport- og Turismeudvalget havde vi ændringsforslag om udsættelse til 2010, for vi ved, at ratificeringen ikke er ens i alle medlemsstater, og vi mener, at der skal være tid nok til at forberede ratificeringen ordentligt. Det er imidlertid den overvejende holdning, at procedurerne skal være fuldført inden 2008, hvilket betyder, at vi må skynde os og foregå med et godt eksempel, hvad angår korrekt integration og gennemførelse, og EU skal føre an.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Jeg lykønsker fru McDonald, for med hendes betænkning støtter Europa-Parlamentet Rådets forslag om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konsoliderede konvention om søfarendes arbejdsstandarder. Dermed anerkender det, hvor vigtigt det er, at søfarendes status beskyttes i forbindelse med globaliseringen, og at udnyttelse forhindres. Det beskytter også eksistensen af en fællesskabsordning, der koordinerer de sociale sikringsordninger. Ved at ratificere konventionen vil medlemsstaterne først og fremmest styrke de globale sociale rammer, for de ønsker anstændige forhold over hele verden.

Vi mener, at det er nødvendigt at styrke søfartssikkerheden, så en karriere til søs bliver attraktiv for unge europæere, og de 17.000 ledige stillinger for søfarende i Fællesskabet kan blive besat, navnlig stillinger som styrmand og maskinmester. Dette giver os mulighed for at understrege, hvor vigtigt det er at styrke søfartsuddannelserne og den paneuropæiske kampagne for erhvervsvejledning om karrierer til søs.

De nye teknologiske fremskridt giver mulighed for direkte daglig kontakt mellem søfarende og deres familier og bidrager yderligere til sikre arbejdsvilkår. En kampagne for at gøre karrierer til søs attraktive bør omfatte muligheder for, at handicappede søfarende kan beskæftiges i aktiviteter på land eller tilsvarende alternativ beskæftigelse mellem hav og land. Vi må også styrke arbejdsformidlingerne for søfarende, så den tilgængelige arbejdskraft forvaltes optimalt. Det er positivt, at der på europæisk plan er ved at blive indledt en social dialog mellem søfarende og skibsredere, og vi håber, at den munder ud i en aftale. Korrekt gennemførelse af ILO's internationale konvention betyder også, at en trepartskommission bestående af repræsentanter for skibsredere, søfarende og staten kan foretage overvågning.

Til sidst vil jeg minde om, at Kommissionen med rette tog forslaget om mindstestandarder og -lønninger for alle søfarende, der arbejder i Fællesskabets farvande, tilbage i 2001. Planerne om ligebehandling af søfarende i og uden for Fællesskabet er gode, men i praksis kan et fællesskabsdirektiv om bilfærger ikke gennemføres, fordi alle sørejser er internationale. Vi opfordrer Kommissionen til at være særligt påpasselig med at sikre overensstemmelse mellem dens forslag og international havret.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig også over betænkningen og i særdeleshed over det arbejde, fr. McDonald har lagt i dette spørgsmål. Der er slet ingen tvivl om, at denne konsoliderede konvention om arbejdsbetingelser for søfarende er et yderst vigtigt fremskridt. Den er et forsøg på at gøre nogle konventioner, der går så langt tilbage som til 1920, tidssvarende, og den søger at indføre nogle generelle standarder, der forhåbentlig vil føre til mere menneskeværdige forhold på skibene.

Som det allerede er blevet påpeget, vil selv de højere minimumsstandarder, som bliver fastsat i denne konvention, stadig ikke nå standarderne for arbejdstagere og beskæftigelse i de forskellige EU-medlemsstater. Det er derfor beklageligt, at EU's medlemsstater modsætter sig hurtig ratificering af denne konvention. I mine øjne er det en del af det kapløb mod bunden, som mange medlemsstater har modsat sig, f.eks. i Irland, hvor der var et direktiv om bemanding af færger, og erfaringen var, at Irish Ferries forsøgte at fyre hele deres personale og derefter ansætte billigere arbejdskraft for mindre end halvdelen af den lovlige minimumsløn i Irland.

Afslutningsvis mener jeg, at blokeringen af direktivet om bemanding af færger og forsøget på at forsinke ratificeringen af denne konvention er symptomatisk for nogle medlemsstaters holdning. Jeg er enig i alt, hvad fr. McDonald har sagt med hensyn til behovet for lovgivning for hele Europa. Men jeg må sige til hende, at for at få gennemført denne forordning må vi have kvalificeret flertalsafstemning på dette arbejdsområde, hvad vi ikke har i øjeblikket. For at få en kvalificeret flertalsafstemning har vi brug for den europæiske forfatning, der er stillet forslag om, og jeg foreslår, at fr. McDonald tager sin modstand mod denne forfatning op til genovervejelse, hvis vi alvorligt skal forsøge at gøre fremskridt med hensyn til implementering af fælles arbejdsstandarder i hele Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Navarro (PSE). - (FR) Hr. formand, vi er i øjeblikket midt i retssagen om Erika. Erika-sagen er et typisk eksempel på de katastrofer, som kan undgås, men som ikke desto mindre sker, fordi en håndfuld enkeltpersoners egen vinding absolut skal gå forud for alt andet. Det er resultatet af en liberalistisk logik, hvor fortjenester presses til det yderste, og i henhold til hvilken, alt er tilladt for at tjene et par euro mere, herunder tilsidesættelse af de mest elementære sikkerhedsregler til der sker en katastrofe.

Det er den samme logik, som vi har set i den triste sag om virksomheden Irish Ferries, hvis navn snart vil være det eneste irske ved den. I profittens navn smides hele personalet i en virksomhed, som ellers drives korrekt, over bord.

Igen er det den samme logik, som presser nogle af de redere, der driver skibsfart inden for Fællesskabet, til at sejle med for små besætninger og under forhold, som bringer såvel besætning som skibsfarten generelt i fare.

Disse elendige arbejdsforhold går så vidt som at bringe søfartstraditionerne og -ekspertisen i fare, fordi det billede, de giver af branchen, har gjort det stadig mere vanskeligt at rekruttere europæiske sømænd.

Jagten på profit nævnes naturligvis aldrig. Det er bedre at fremsætte argumentet om den internationale konkurrence, som hovedsageligt er asiatisk og åbenlyst illoyal, for at retfærdiggøre denne praksis, selv når en sådan konkurrence ikke eksisterer. Er der nogen, der nogensinde har set kinesiske selskaber drive færger i Østersøen eller i Den Engelske Kanal?

Det drejer sig ikke om at benægte denne konkurrence, for den påvirker dele af branchen, og der er også fordele ved den, men den skal kontrolleres, og den skal være loyal. Det er muligt at vælge det grundlag, som den bør drives på, og selv om social dumping desværre er en realitet inden for søfarten, er den ikke uundgåelig.

Der er naturligvis dem, som accepterer den og forsøger at tjene på den, men det er også muligt at afvise den ved at presse på for en generel forbedring af de sociale standarder i verden som helhed, således at alle til sidst er ligestillet i den internationale konkurrence. Det er den vej, som jeg - hvilket I sikkert har regnet ud - gerne så Europa gå.

Som bekendt opnår vi i Europa ikke konkurrenceevne ved at minimere omkostningerne og forringe de sociale standarder. Den kan kun opnås gennem kvalitet. Kvaliteten af fartøjerne og besætningerne, som beskyttes gennem anstændige arbejds- og uddannelsesforhold.

ILO-konventionen, som behandles i aften, giver os mulighed for at træffe dette valg. Den løser ikke alle problemerne, men den er et skridt i den rigtige retning. Desuden giver den europæiske redere og medlemsstaterne mulighed for at vise deres vilje til at beskytte visse værdier, som holdes i hævd i EU og i den europæiske sociale model. Ved underskrivelsen af konventionen i februar 2006 skrev de under på en hensigtserklæring i den henseende. Vi forventer nu, at de skrider til handling.

Hvad angår skibsrederne, kan jeg kun hilse det velkommen, at de har givet deres klare og velvillige tilsagn om at indgå i en social europæisk dialog med fagforeningerne med henblik på inden årets udgang at underskrive en fælles europæisk aftale, som kommer til at omfatte relevante bestemmelser i konventionen. Den indledende forhandlingsrunde sluttede i dag, og stemningen virker meget konstruktiv. Det er en god ting, og jeg mener også, at vi kan bifalde Kommissionens konstruktive rolle, som har været med til muliggøre denne proces.

Hvad angår medlemsstaterne, så har de nøglen til konventionens ikrafttræden. Man har sagt, at hvis EU og EFTA ratificerer konventionen, vil den træde i kraft og finde anvendelse overalt. Hvis Europa ratificerer den hurtigt, vil andre nationer følge efter, og Europa vil have været drivkraften og vist, at der er et alternativ til udnyttelse og dumping, og at konkurrence kan gå hånd i hånd med ansvarlighed.

Det er derfor vigtigt, hvis vi tror på den europæiske models unikke kvalitet, at vi sørger for, at konventionen ratificeres hurtigt. Det er også vigtigt at overholde ILO's foreslåede skæringsdato i slutningen af 2008.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, jeg vil først endnu en gang takke fru McDonald. Jeg vil også gerne sige, at ILO-konventionen er et første skridt. Ved at hæve arbejdsstandarderne vil den give mulighed for en mere loyal konkurrence.

Kommissionen har desuden foretaget en meget dybtgående undersøgelse af færgesektoren, og vil senere vurdere, hvorvidt et nyt forslag til direktiv på området vil være relevant og passende.

Jeg vil også gerne sige, at vi er opmærksomme på, at skæringsdatoen i december 2008 er ambitiøs, men den er realistisk. ILO har udarbejdet en handlingsplan, som afhænger af, at konventionen om søfarendes arbejdsstandarder træder i kraft i 2010 og senest i 2011. Kommissionen garanterer, ved at foreslå at deponeringen af ratificeringsinstrumenterne sker inden udgangen af 2008, at medlemsstaterne vil overholde denne tidsplan. I betragtning af ILO's egne regler vil konventionen, såfremt medlemsstaterne deponerer deres ratificeringsinstrumenter senest ved udgangen af 2008, kunne træde i kraft inden årsskiftet 2009/10. I kan derfor forstå, at det er vigtigt, at vi overholder denne dato.

Jeg vil gerne svare hr. Navarro og fru Panayotopoulos. Sideløbende med arbejdet i Parlamentet vedrørende en udtalelse om udkastet til beslutning om bemyndigelse til at ratificere konventionen har arbejdsmarkedets parter mødtes for at forhandle en eventuel fællesaftale på plads på baggrund af den samme konvention. Jeg vil minde jer om, at den sociale dialog er en positiv ting for EU, og det er korrekt, at jeg selv havde mulighed for over for arbejdsmarkedets parter, dvs. rederne og fagforeningerne, at give udtryk for mit ønske om at se dem underskrive en aftale om denne konvention.

Arbejdsmarkedets parter, som har den nuværende tekst, behøver ikke at genforhandle den, men snarere udvælge de bestemmelser, der er relevante at indføje i fællesskabsretten. Det lader i dag til, at udsigten til en fællesaftale inden udgangen af 2007 er meget realistisk. Så snart Kommissionen har en aftale fra arbejdsmarkedets parter, vil den fremsætte et forslag til direktiv for at sikre, at bestemmelserne i aftalen overholdes i hele EU.

Takket være Parlamentet kan vi regne med den nødvendige ratificering af konventionen, og takket være arbejdsmarkedets parter kan vi få en fællesaftale, som vil gøre det muligt hurtigt at indføre nye bestemmelser i fællesskabsretten. Jeg mener, at vi på denne måde har arbejdet godt sammen for at sikre de søfarendes forhold og har gjort et meget vigtigt socialt fremskridt, som vil tilskynde rekrutteringen af unge sømænd, som EU har brug for med henblik på at udvikle sin søtransport, hvilket I netop pointerede.

Jeg takker varmt Parlamentet, hr. formand, for sin meget målrettede handling til støtte for denne vigtige konvention. Jeg er glad for at se, at EU leder vejen og på en måde er med til at vise, at det er en globalisering med et menneskeligt ansigt, som vi har brug for.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Tak, hr, kommissær. Jeg vil gerne lykønske ordføreren, fru McDonald.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen 12.30.

Bilag - Kommissionens holdning

 
  
  

Betænkning af McDonald (A6-0019/2007)

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 1, 2 og 3.

 
  
  

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Marianne Mikko (PSE), skriftlig. - (ET) I EU er 5 millioner mennesker beskæftiget med søfartsrelaterede aktiviteter. Østersøen er vores indhav, Middelhavet og Sortehavet er af afgørende betydning for vores udenrigspolitik, og som følge af den nordiske dimension er de arktiske farvande også omfattet af vores ansvarsområde.

Det er på tide, at vi begynder at betragte EU som en union af kyststater, og at dette afspejles i vores holdninger globalt.

Mit hjemland, Estland, har været en kyststat i århundreder. Ifølge Ernest Hemingway kunne man møde en estlænder i enhver havn i verden. I Estland er 57 % af arbejdspladserne på søfartsområdet imidlertid blevet nedlagt inden for de sidste 10 år.

Lastskibe er begyndt at sejle under bekvemmelighedsflag, og de ansatte på skibene kommer fra tredjelande, hvor de er villige til at acceptere ringere arbejdsvilkår. Der mangler i alt 17.000 mennesker i den europæiske søtransportsektor. Dette skyldes primært de ringe arbejdsvilkår inden for denne sektor.

Vi kan ikke acceptere, at de søfartsrelaterede arbejdspladser forsvinder, navnlig når det medfører en forringelse af de søfarendes arbejdsstandarder.

Vi kan ikke trække os ud af en strategisk sektor, der sikrer 90 % af den globale søfart og 40 % af søfarten i EU. Medlemsstaternes ratificering af de søfarendes arbejdsstandarder vil være et stort skridt hen imod at gøre disse standarder mere universelt accepterede.

Ved at medvirke til at skabe retfærdig konkurrence på det globale søfartsområde vil vi i alt væsentligt også opfylde Lissabon-processens målsætninger, idet EU's konkurrenceevne på søfartsområdet bliver styrket.

Den konkurrencefordel, der er blevet opnået på bekostning af menneskers liv og helbred, kan ikke begrundes i økonomiske hensyn af nogen art. Standarder, der er farlige for søfolk og for naturen, hører ikke hjemme i det 21. århundrede.

 
  

(1) Kommissionens holdning til ændringsforslagene findes i bilaget.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik