Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 13. marts 2007 - Strasbourg

1. Åbning af den årlige session

FORSÆDE: Hans-Gert POETTERING
Formand

(Mødet åbnet kl. 9.00)

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session 2007-2008 for genoptaget.

2. Åbning af mødet: se protokollen

⁂

  Ignasi Guardans Cambo (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenens artikel 166 vedrørende Bilag II(A) i Parlamentets forretningsorden.

Jeg stillede en mundtlig forespørgsel til Kommissionen, som skulle have været besvaret i dag, og jeg har modtaget et formelt svar fra formanden om, at mit spørgsmål afvises, tilsyneladende med henvisning til forretningsordenens Bilag II A, hvori det hedder, at et spørgsmål afvises, hvis det er blevet besvaret inden for de seneste tre måneder. Men et sådant spørgsmål er ikke blevet besvaret inden for de seneste tre måneder. Bestemmelsen anvendes tilsyneladende i forbindelse med et svar fra Kommissionen på en mundtlig forespørgsel med forhandling.

Bilag II, som formanden henviser til, vedrører spørgsmål fra Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 109 i forretningsordenen, og den mundtlige forespørgsel med forhandling er omfattet af artikel 108 i forretningsordenen. Så eftersom Bilag II udgør en begrænsning af Parlamentets medlemmers rettigheder, bør man ikke tillade en udvidet fortolkning, således at Bilag II kan finde anvendelse på spørgsmål i henhold til artikel 108 i stedet for artikel 109. Så jeg vil bede formanden genoverveje dette og give tilladelse til, at spørgsmålet stilles i henhold til forretningsordenen.

  Formanden. - Vi vil undersøge det og underrette Dem efterfølgende.

3. Modtagne dokumenter: se protokollen

4. Kommissionens reaktion på Parlamentets udtalelser og beslutninger: se protokollen

5. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag): se protokollen

6. Den årlige politiske strategi 2008 (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om den årlige politiske strategi 2008.

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er mig en stor glæde at kunne præsentere Dem for Kommissionens årlige politiske strategi for 2008, og jeg ser naturligvis frem til en værdifuld politisk diskussion.

Lad os først tage et hurtigt kig på baggrunden for det næste år. Om to uger fejrer vi Rom-traktatens 50-års jubilæum, og Berlin-erklæringen skal vedtages. 2008 bør være en mulighed for at kigge fremad. Vi håber, at køreplanen, som Rådet skal vedtage i juni, vil skabe forudsætninger for at opnå en klar og konstruktiv løsning på de institutionelle spørgsmål til næste år.

Det er nødvendigt, fordi Europa har brug for reformer. Det vil også give os mulighed for at udsende et positivt signal inden valget til Europa-Parlamentet. I mellemtiden vil vi blive vidne til en yderligere konsolidering af Unionen. I 2008 forventer vi at se en række medlemsstater komme med i Schengen-området. Vi håber også, at flere medlemsstater kan indføre euroen, så snart de opfylder kriterierne.

Med hensyn til den fremtidige finansiering af Den Europæiske Union vil Kommissionen som aftalt med Parlamentet og Rådet i 2008 arbejde på at fremlægge en revision af budgettet. Om nogle få måneder vil vi indlede en omfattende høringsprocedure for at give borgere, interessenter og personer, der har med institutionerne at gøre, mulighed for at udtrykke deres syn på EU's prioriteringer og de ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre dem.

De strategiske mål, som denne Kommission definerede ved begyndelsen af sin embedsperiode, er fortsat relevante: "fremgang, solidaritet, sikkerhed og et stærkt og åbent Europa i verden" sammenfatter stadig Kommissionens centrale ambitioner, og det glæder os at se, at både Parlamentet og Rådet har bakket os op.

I den moderne verden er en række særdeles vigtige spørgsmål ikke begrænset til det ene eller det andet strategiske mål. De skal gennemføres samlet på tværs af politikområderne, og jeg opfatter tre af disse som særligt vigtige for den årlige politiske strategi i 2008.

For det første energi og klimaforandringer. De meget positive resultater af Det Europæiske Råds møde i sidste uge med tydelige, bindende beslutninger var baseret på forslag, som Kommissionen fremlagde i januar, og som omfattede nye idéer og politiske retningslinjer for Europa. Nu skal vi levere varen. Selv om vi håber på at have praktiske forslag på energiområdet på bordet i tredje kvartal i år, skal der også arbejdes hårdt i 2008. De centrale elementer af energipakken skal på plads. Et velfungerende indre marked, en aktiv sektor for vedvarende energi, energieffektivitet samt solidaritet og sammenkobling bliver alle fokusområder. Vi vil også presse på for at få EU og de globale interessenter til at indgå bindende forpligtelser om reduktion af CO2-emissionerne efter 2012, når Kyoto-protokollen udløber.

For det andet er den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse fortsat det væsentligste instrument til fremme af et Europa med mere fremgang, større ansvarlighed på miljøområdet og større sammenhængskraft i samfundet. Vi går gode fremskridt i samarbejde med medlemsstaterne. Til næste år vil vi overveje, hvordan vi kan komme videre med yderligere reformer.

Efter gennemgangen af det indre marked og situationsrapporten for det sociale og arbejdsmarkedsmæssige område, som bliver fremlagt senere på året, vil Kommissionen iværksætte en række initiativer for at sikre, at det indre marked fortsat overholder sine økonomiske løfter, og at borgerne får mulighed for at høste fordelene.

For det tredje er indvandring i alle sine forskellige aspekter en vigtig udfordring for Den Europæiske Union. En korrekt forvaltet indvandring af arbejdskraft kan udgøre et positivt bidrag til vores økonomier og til vores samfund, og vi vil fremlægge to udkast til direktiver på dette område. Vi planlægger ligeledes at foreslå yderligere foranstaltninger med henblik på indførelse af et fælles europæisk asylsystem i 2010. Vi får også brug for yderligere foranstaltninger vedrørende forebyggelse af ulovlig indvandring, bekæmpelse af den samvittighedsløse menneskesmugling og beskyttelse af vores fælles ydre grænser.

Nu vil jeg vende tilbage til de strategiske mål og give Dem et par eksempler på andre centrale initiativer. I forbindelse med fremgang, ud over den fortsatte konsolidering af det indre marked, vil en grønnere miljøprofil for transportsektoren blive et nøgletema med foranstaltninger vedrørende bytransport, lovgivning om luftfartens kvælstofilteemissioner og om emissioner fra skibe. Kommissionen vil også gå i gang med forberedelserne for at sikre, at det europæiske teknologiske institut kan blive operationelt fra 2009. Med hensyn til solidaritet vil Kommissionen fremlægge et sundhedscheck af den fælles landbrugspolitik, som vil bane vejen for den fremtidige fælles landbrugspolitik.

Med udgangspunkt i en situationsopgørelse på social- og arbejdsmarkedsområdet og midtvejsevalueringen af gennemførelsen af den sociale dagsorden vil Kommissionen foreslå initiativer til fremme af solidaritet og borgernes adgang til rettigheder og muligheder samt foranstaltninger til løsning af problemer med diskrimination uden for arbejdsmarkedet.

Vi har ligeledes til hensigt at foreslå en ny EU-handlingsplan om narkotika og initiativer til bekæmpelse af fattigdom hos børn samt beskyttelse af børn, der bruger internettet.

Med henblik på at fremme sikkerhed og frihed har vi planer om at foreslå nye foranstaltninger til forvaltning af vores eksterne grænser og indføre et europæisk overvågningssystem for at hjælpe medlemsstaterne med at håndtere de voksende strømme af ulovlige indvandrere. Til støtte for kampen mod organiseret kriminalitet og terrorisme forventer vi, at en centraliseret database med fingeraftryk bliver operationel, og Kommissionen vil ligeledes iværksætte en politik til håndtering af voldelige, radikale grupper.

At sikre den interne og eksterne samhørighed og kæmpe for et Europa med en stærk stemme i verden bliver et andet centralt indsatsområde. Vi er parat til at spille en stærk rolle efter en afklaring af Kosovos status, og vi vil fortsætte tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien og Tyrkiet. Vi vil fortsætte forhandlingerne om nye aftaler med Rusland og Ukraine og udvikle vores forbindelser med centrale partnere.

På det handelspolitiske område vil vi sideløbende med en fortsat indsats for at færdiggøre Doha-udviklingsrunden fokusere vores indsats på den overordnede dagsorden for Europas konkurrenceevne udadtil. Kommissionen vil også arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og partnerlande for at sikre, at den europæiske enighed om udviklingen gør gode fremskridt og styrker vores partnerskab med Den Afrikanske Union.

Jeg vil gerne sige et par ord om bedre lovgivning, der, som De ved, danner grundlag for alle initiativer fra Kommissionen. Jeg er overbevist om, at Kommissionen og Parlamentet har en fælles interesse i et endnu tættere samarbejde på dette område, end vi har i dag. Samarbejde betyder at nå til enighed om fælles prioriteringer og om strategiske valg. Kommissionens strategiske gennemgang af programmet for bedre lovgivning fra november 2006 indeholdt en detaljeret beskrivelse af vores politiske prioriteringer, idet vi tog hensyn til de synspunkter, som Europa-Parlamentet gav udtryk for under mødeperioden i april 2006, hvor man koncentrerede sig om dette tema. Kommissionen vil om nødvendigt vende tilbage og tage en mere detaljeret diskussion om bedre lovgivning med Parlamentet.

Jeg vil også gerne understrege en nyhed i vores strategi for 2008. Med udgangspunkt i eksemplet med dette års arbejdsprogram udgør kommunikationsprioriteringer en integrerende del af vores politiske strategi, idet vi koncentrerer vores budskaber om et begrænset antal spørgsmål, der er væsentlige for befolkningen, og en tydelig formidling af disse er en klar afspejling af og bidrager til vores overordnede kommunikationsstrategi.

Endelig vil jeg gerne fremhæve det kriterium, vi anvendte til at sikre en tildeling af personale, der svarer til vores politikker. De supplerende ressourcer vil udelukkende blive anvendt til at dække behov, der er opstået som følge af udvidelsen, mens alle andre behov vil skulle dækkes gennem omrokeringer internt i Kommissionen.

Fremlæggelsen af den årlige politiske strategi markerer indledningen på en proces, der leder frem til vedtagelsen af Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram ved udgangen af i år. Jeg føler mig stærkt engageret i denne proces, selv om der stadig er mulighed for forbedringer. Vi skal i fællesskab gøre dialogen mellem udvalgene og kommissærerne mere politisk. I sin beslutning fra sidste år gav Parlamentet udtryk for sin hensigt om at inddrage de politiske grupper mere konsekvent og på et tidligt tidspunkt i proceduren. Jeg håber, at dette bliver tilfældet.

En politisk, ærlig og konstruktiv dialog mellem vores to institutioner om, hvor Europa skal lægge sin politiske vægt, og hvor Europa skal investere sine ressourcer til næste år, er af stor betydning, så lad os arbejde sammen til gavn for Europa.

  Hartmut Nassauer, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det var dejligt, at De kunne komme alligevel, fru kommissær. Vi glæder os over, at De er her. Vi har ingen grund til at være alt for kritiske, da vores kollegers tilstedeværelse står i et omvendt reciprokt forhold til betydningen af dette forehavende. Denne forhandling giver mening, når Kommissionen ved formuleringen af det endelige lovgivningsprogram i efteråret hører på det, Parlamentet har på hjerte.

En række af vores kolleger vil tage stilling til detaljer. PPE-DE-Gruppen er ikke kun principielt parat til at støtte Kommissionens arbejde i Parlamentet politisk, men også til at følge den i de mål, som den formulerede i begyndelsen af sin embedsperiode: velstand, solidaritet, sikkerhed og frihed. Jeg bekræfter gerne over for Dem, at De ud fra disse mål også udvikler de rigtige politiske foranstaltninger for de områder, hvor der nu skal udføres et stykke arbejde: vækst, beskæftigelse, klimaforandringer, energibehov, vidensamfund, konsolidering af udvidelsen. Man er nødt til at diskutere detaljerne.

Jeg vil selv gerne nævne et punkt kritisk. De annoncerer for 2010 et fælles europæisk asylsystem. Med forlov: Traktaterne åbner vejen for minimumsstandarder på disse områder, men ikke for et harmoniseret europæisk asylsystem! Jeg beder Dem nøje undersøge, hvor De forlader niveauet for traktaten. Her er jeg ved et ømt punkt.

Dette lovgivningsprogram er ikke interessant på grund af det, det indeholder, men på grund af det, det ikke indeholder. De sagde indledningsvis, at disse foranstaltninger svarer til borgernes forventninger til et handlingsorienteret Europa. De tegner et billede af en Union, som er i stand til at tage udfordringerne i forbindelse med globaliseringen. De tegner et generelt forholdsvis lyserødt billede af EU, især hvad borgernes forventninger angår.

Hvis det er sådan, spørger jeg Dem: Hvorfor har borgerne i Frankrig og Nederlandene egentlig givet Europa et så blankt afslag? Selve traktaten gav næppe anledning til det, den er der næppe nogen, der har læst. Der er et dybt ubehag forbundet med EU, og hvis man giver efter for dette ubehag, er der en kilde til - ikke den eneste, men en - og det er europæisk bureaukrati. Den udløser i mange borgere følelsen af at blive manipuleret og ideologisk umyndiggjort til at blive udsat for afgørelser, hvor ingen forstår, hvorfor de skal træffes i Europa og ikke i den pågældende medlemsstat.

Denne følelse af manipulation provokerer afvisning, fører ved valg til et voksende antal blanke stemmer og giver, hvis processen fortsætter, opsving for politiske kræfter, som virkelig er imod Europa, og det må nødvendigvis bekymre os. Også vi i Parlamentet skal spørge os selv, hvor lang tid vi kan kræve at være de legitimerede repræsentanter for det europæiske folk, hvis valgdeltagelsen falder støt under 50 %.

En af kilderne til ubehaget er den europæiske lovgivning. Derfor er det det egnede tidspunkt til at tale om det. De selv, fru kommissær, taler om en ambitiøs proces for bedre lovgivning. Hvor sandt og hvor støtteværdigt! De har vores fulde politiske støtte i denne forbindelse! Men hidtil nævner De kun målet: 25 %'s reduktion. De nævner ikke de instrumenter, vi skal bruge for at nå dette mål. Bedre lovgivning er især en lovgivning, hvor grænserne for subsidiaritet overholdes penibelt og med respekt for medlemsstaternes kompetence, og hvor grænserne ikke udvides på en smart måde.

Kommissionen har en nøgle i hånden til at genvinde borgernes tillid. I den forbindelse har vi brug for en ny kultur for subsidiariteten. Ved hvert udkast til lov bør man passe på ikke at regulere ting ekstensivt ned i alle deltaljer, men omhyggeligt afveje, hvor medlemsstaternes reguleringskompetence begynder.

Fru kommissær, før an! Mindre central lovgivning er mere for Europa.

  Hannes Swoboda, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru næstformand! Vores gruppe er af den opfattelse, at Kommissionen har udført en række gode gerninger. Alligevel håber vi, at Kommissionen i den tilbageværende embedsperiode sammen med Europa-Parlamentet i endnu højere grad vil være motor for udviklingen af EU. Vi vil støtte den fuldt ud dér, hvor Rådet tøver og nøler og virkelig ikke ønsker at fremme Europa.

Jeg vil gerne begynde med et positivt eksempel, energipolitikken og i den forbindelse naturligvis klimapolitikken, et emne, som ligger Dem meget på sinde. Det var i høj grad rigtigt at fastholde, at der skal være bindende mål, især også for vedvarende energi. Det var lige så korrekt, at man i spørgsmålet om konkurrencedygtighed søger efter en pragmatisk løsning. Hvad angår atomteknologi, var det helt klart rigtigt at acceptere, at der er forskellige idéer. Her ville jeg dog ønske mig én ting af Kommissionen, som måske kan bringe de forskellige idéer i overensstemmelse med hinanden, nemlig en høj sikkerhedsstandard og tilsvarende informationsforpligtelser fra atomkraftværkernes og landenes side til at bruge atomteknologi. Her burde Kommissionen komme med relevante forslag.

Også hvad angår energiudenrigspolitikken, er det vigtigt at gå videre og på den ene side sige, at vi ønsker at diversificere, og på den anden side, at vi støtter diversificeringer. Det er i høj grad vigtigt også at udnævne Kommissionens koordinatorer, som skal sørge for, at vi indgår forskellige forbindelser, hvad angår energileveringer. Hvis den polske regering mener, at den burde udvikle en energipolitik sammen med Ukraine og nogle lande i Sydkaukasus, håber jeg, at Kommissionen er med i henhold til en samlet europæisk energipolitik.

Hvad desuden også angår energiudenrigspolitikken, kan jeg sige, at jeg ved, at Kommissionen forbereder noget, som vedrører samarbejdet med Sortehavsregionen og Middelhavsregionen. Også her er det vigtigt, at Kommissionen ikke lader sig hæmme af Rådet i forslagene - om det energipolitiske samarbejde, for indvandringspolitikken og især også for visumpolitikken. Jeg har beklaget meget, at Kommissionen ikke råbte op, da medlemsstaterne sågar skærpede visumpolitikken oprindeligt for vores naboer, idet der blev forlangt højere gebyrer. Jeg håber, at den har succes ved forhandlingerne om en fornuftig visumpolitik med alle vores naboer, især naturligvis også Balkan.

Til sidst vil jeg gerne komme ind på det, som ligger os på hjerte: den sociale kompetence. Hr. Nassauer har ikke uret i sine argumenter om, hvorfor mange mennesker i Europa er skeptiske over for EU, Kommissionen og også Europa-Parlamentet. Det hænger også sammen med, at den sociale dimension er underbelyst i Kommissionens arbejde. Den bekender sig selv hertil: I de seneste dokumenter, som De har offentliggjort - hvad enten det handler om det indre marked for borgerne eller om konstateringen af den sociale virkelighed i Europa - skriver De meget tydeligt, hvorfor det har ført til denne skepsis og denne distance, og at det indre marked kun giver mening, hvis man også ser på den økologiske og sociale konsekvens, og disse elementer også styrkes. Men når jeg ser på de konkrete forslag, er der for få af disse sociale komponenter. Når jeg ser på to undersøgelser, der blev offentliggjort for kort tid siden i Europa - den ene om aflønning af kvinder på arbejdsmarkedet og den anden om fattigdom - er det et fattigdomstegn for os på, at vi igen har en ny fattigdom i Europa, og at forskellene fortsat er så store ved aflønning af mænd og kvinder.

Den sociale opgave er altså ikke løst, og hvis vi derfor er tilhængere af det indre marked, skal vi også tage højde for de sociale komponenter. Hvis vi i den senere tid på venstre og højre side havde haft valgresultater, som fra det sociale misforhold og fra følelsen af, at der ikke tages højde for det sociale, snarere igen fører til en snæversynet national økonomisk politik, og man tror, at man kan mestre globaliseringen på den måde, hænger det også sammen med, at vi ikke har sendt borgerne tilstrækkeligt med signaler i retning af "ja til det indre marked", men også "ja til det sociale Europa". Det er meget vigtigt for os, og her ønsker vi, at Kommissionen gør endnu mere.

  Silvana Koch-Mehrin, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Ved diskussionen af Deres dokument var vi i gruppen af den opfattelse, at Kommissionen har fundet sin kurs, repræsenterer denne kurs med stor selvbevidsthed, bliver ved de politiske arbejdsområder, som den definerede i starten af sit arbejde, og præsenterer den i en form, som giver det indtryk, at der virkelig er tale om en lovovertræder af ideelle grunde her. Det kommer allerede til udtryk i den første sætning i arbejdsprogrammet, hvor De taler om, at de politiske områder, hvor Kommissionen bør være aktiv, ville støde på bred tilslutning. Det hilser vi velkommen! Vi bifalder denne selvbevidsthed og også, at Kommissionen har lagt en klar kurs. Imidlertid har vi fortsat vores ønske: Vi ønsker større ledelsesstyrke. Og for at blive ved billedet af kursen: Vi ønsker, at De sejler stærkere med vinden og også bliver hurtigere i den forbindelse.

Det var så at sige ros på forskud, men som vigtigt slutresultat siger vi, at dette program er godt, men det er efter vores mening ikke godt nok for den situation, som Europa befinder sig i nu. Vi savner især et par klare ord om Europas fremtid. Fremtiden for Europa bruger De hele tre linjer på i det 24 siders lange arbejdsdokument, men spørgsmålet om, hvor vi vil hen, hvordan vores fælles "fremskridt" skal se ud, besvares ikke, og i denne strategi for et arbejdsprogram gøres der ikke engang forsøg på at komme med et svar.

Selvfølgeligheden i et fælles arbejde for Europa er nemlig ikke til stede i den grad, som det suggereres i dette dokument. Accepten også hos borgerne - og det har hr. Nassauer også allerede nævnt - er desværre ikke så meget til stede, som vi gerne ville have. Derfor er det vigtigt, at Kommissionen sender signaler her. Vi ser gerne Kommissionen som spydspids for den bevægelse, som kræver klare retningslinjer for, hvor den europæiske fremtid egentlig skal gå hen.

Dens strategi er at levere resultater. Det synes vi er godt! Resultater er rigtig gode til at konstatere, hvilke områder man rent faktisk bliver synligt aktiv på. Vi har blot altid det problem, at de nationale politikere - for det meste fra regeringerne - tager æren for succeser, mens Europa må holde for ved manglende succeser eller ubehagelige følgevirkninger. Det seneste eksempel er Rådets gode resultater. I det mindste er det sådan i Tyskland, at fru Merkel får æren for disse resultater, og at det forarbejde, som Kommissionen og Europa-Parlamentet har udført, slet ikke længere bemærkes. For så vidt er strategien om at levere resultater en meget ambivalent strategi.

Desuden er der i forbindelse med alle de glædelige initiativer, som De præsenterer, nogle, hvor vi spørger os selv: Hvor er grundlaget for Deres tilfredshed egentlig? F.eks. taler De om fornyet konsensus, hvad angår udvidelsen. Det kan vi ikke fastslå. Desuden ønsker De en fælles central database for fingeraftryk. Heller ikke her er der enighed. Det forbavser os, især fordi kommissionsformand Barroso i starten af sin embedsperiode meldte ud, at han var en fortaler for borgerrettigheder. En sådan database er det modsatte af hans udmeldinger i begyndelsen af hans embedsperiode.

Mine kolleger vil fortsat beskæftige sig med de enkelte politiske områder. Jeg vil gerne anføre et principielt strukturelt punkt, som vi også altid har talt om i de tidligere diskussioner. Med henblik på mere borgernærhed og en forenklet håndtering af dette dokument ønsker vi, at De nøje påpeger, hvad der præcist er lovinitiativer, hvad der ikke har noget med lovgivning at gøre, hvad der er nye initiativer, og hvad der er følgeforanstaltninger, således at man virkelig ved, hvad man kan forvente af konkrete skridt i de kommende år.

Vi vil naturligvis gerne inddrage borgerne! Kommissionen satser på kommunikation. Det synes vi er rigtigt! Jo mere inaktivt det kan være, jo bedre. Hvis De med henblik på større gennemsigtighed i politikken om resultater formår at føre disse strategidebatter ikke blot i Europa-Parlamentet, men også i de nationale parlamenter, ville et vigtigt skridt være taget hen imod en tydeliggørelse af, hvorfra hvilken politik i det fælles Europa kommer.

  Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil også gerne beskæftige mig med spørgsmålet om, hvordan Europa egentlig vil finde tilbage til sine borgere og tilmed forbilledlig diskutere klima- og energipolitik. Jeg mener, at der sjældent har været så meget opmærksomhed om Europas særlige rolle og opgave som i de seneste uger, da alting tilspidsede sig i forbindelse med det store spørgsmål om klimabeskyttelsespolitik og energipolitik, altså det største miljøpolitiske emne.

Jeg har i første omgang været meget tilfreds med resultatet af topmødet, for selv om der stadig skal forhandles om meget skrevet med småt, har man på topmødet opnået det, som borgerne forventede efter Al Gores sensibilisering eller Stern-rapporten.

Topmødets opgave bestod i at formidle borgerne det indtryk, at vi indleder et paradigmeskifte, at vi fører vedvarende energi ud af en niche, og at vi i fremtiden også vil satse på energieffektivitet på en helt anden måde end hidtil. Nu handler det helt centralt om også at leve op til de forventninger, som er blevet vækket i Europa. Fru kommissær! Tillad mig at sige det: Jeg er endnu ikke så sikker dér. For næppe havde fru Merkel forkyndt denne topmødebeslutning og erklæret resultaterne, før det gik løs igen i nationalstaterne og til dels også i Kommissionen. Her blev der igen grundlæggende sat spørgsmålstegn ved det. Som sædvanlig satte hr. Verheugen sig imod denne avancerede trio bestående af kommissær Piebalgs, kommissær Dimas og kommissær Kroes. Jeg er heller ikke så sikker på, om kommissær Barrot vil være i stand til at gennemføre topmøderesultaterne rigtigt, og jeg mistror - det erklærer jeg udtrykkeligt her - også kommissionsformand Barroso og hans annoncerede energipolitiske revolution.

Fru kommissær! De er egentlig den rigtige person til her på stedet at være fortaler for, at f.eks. diskussionen om den europæiske forfatning får en bedre fremtid, idet vi sørger for, at folk ikke bliver skuffet igen i de store forventninger, som vi har vækket som europæiske politikere i de seneste måneder. Forhandlingerne om det skrevet med småt under topmødeerklæringen begynder nu, og jeg ser nogle mægtige, indflydelsesrige mænd på den europæiske scene, herunder hr. Verheugen og også hr. Barroso, der trods Chiracs afgang i Frankrig opbygger en slags old boys network, som står i modsætning til disse topmødebeslutningers bæredygtighed.

  Sylvia-Yvonne Kaufmann, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru næstformand! Sagt helt åbent mener jeg ikke, at meddelelsen fra Kommissionen om den årlige politiske strategi 2008 er særligt overbevisende. Hvorfor? For det første ligner den en slags varehuskatalog, for så vidt er prioriteringen af de vigtigste punkter ikke tilstrækkelig tydelige. For det andet er der utroligt mange punkter, som fremhæves som såkaldte nøgleaktioner, men de er meget ukonkrete og intetsigende.

Jeg vil gerne nævne nogle eksempler: initiativer til forening af familie og arbejdsliv, lovinitiativer til styrkelse af forbrugerbeskyttelsen, videreførelse af initiativer til gennemførelse af EU-havpolitikken - og således følger det ene initiativ efter det andet, men hvad der konkret skal styrkes med henblik på forbrugerbeskyttelse, hvad De ønsker at fremlægge her, fremgår ikke. Dvs. at man ikke ofte nok erfarer det præcise.

Hvad angår den sociale situation i EU, annoncerer De en - som det hedder her - statusopgørelse for den sociale virkelighed, og De annoncerer samtidig imaginære initiativer, som skal fremme adgangschancerne og solidariteten. Jeg må sige, at jeg var temmelig forbløffet over at læse denne konstatering her. Mener De virkelig, at De sådan kan overbevise borgerne om EU og især om Europas muligheder for at fratage folk deres fremtidsangst, når De her i dette dokument nærmest indrømmer, at De slet ikke kender den sociale virkelighed i EU?

Mine kolleger hr. Nassauer og hr. Swoboda har også allerede været inde på dette spørgsmål. Jeg tror ikke, at de kan vinde borgerne tilbage på denne måde.

Jeg har endnu en bemærkning til emnerne mindre bureaukrati og bedre lovgivning, som udpeges som kernen i Kommissionens daglige arbejde. Bedre lovgivning begynder ikke kun med, at man fremlægger en væsentligt mere præcis strategiplan: Det er vigtigt og uomgængeligt med konsekvensanalyserne, og det bliver virkelig interessant at diskutere resultaterne af den eksterne evaluering af konsekvensanalysesystemet. Jeg vil imidlertid gerne fremhæve, at bedre lovgivning ikke automatisk må betyde deregulering eller gå ud på minimumsregulering.

Afslutningsvis vil jeg gerne stille spørgsmålet, hvad der sker med henblik på den annoncerede tilbagetrækning af lovgivningsforslag. I min betænkning forlangte Parlamentet, at det af Kommissionens årlige lovgivnings- og arbejdsprogram præcist skal fremgå, hvilke lovgivningsforslag Kommissionen har til hensigt at trække tilbage. Kan De kort nævne, hvordan det er planlagt for den fortsatte vej mod 2008?

  John Whittaker, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Initiativet om klimaforandringer er blevet anbragt allerøverst på dagsordenen. Trods alvorlige tvivl om CO2's bidrag til den globale opvarmning er EU fast besluttet på at være førende i verden med hensyn til reduktion af emissioner. Men bortset fra kerneenergi er andre energikilder end fossilt brændsel stadig langtfra levedygtige. Dette gælder især vedvarende energikilder. Vi har nu et bindende mål på 20 % vedvarende energi uden en egentlig vurdering af metoderne til gennemførelse af dette ambitiøse mål eller udgifterne til dette.

Tillad mig at nævne en sætning fra de økonomistuderendes børnehaveklasse. Hvis man hæver prisen på en ressource, gør man varerne dyrere og forringer konkurrenceevnen. Vi får at vide, at dette initiativ vil stimulere til innovation inden for vedvarende teknologier og øge eksporten. I stedet vil den gøre os alle fattigere.

Jeg vil påstå, at denne pludselige besættelse af CO2-emissioner er en afledningsmanøvre, et forsøg på at fjerne vores fokus fra alle de andre projekter, der har givet skuffende resultater, såsom Lissabon-strategien, immigrations- og asylpolitik, reformen af den fælles landbrugspolitik, euroen og mange flere.

  Frank Vanhecke, for ITS-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Den måde, hvorpå eurokratiet som en slags oplyst enevælde - selvfølgelig altid til befolkningens eget bedste - pådutter de europæiske befolkninger sin egen vilje, overrasker mig faktisk konstant. Det er blot et par uger siden, at kommissionsformand Barroso - og alt taget i betragtning er en kommissionsformand ganske vist en højtstående tjenestemand, men trods alt en rent politisk udnævnt tjenestemand - sagde til nederlænderne i deres eget land, at det nu kan være nok, og at de nu må acceptere den europæiske forfatning. En europæisk forfatning, som for øvrigt gennemføres lidt efter lidt til trods for folkestemningen og afvisningen i to medlemsstater og til trods for, at en lang række andre medlemsstater ikke engang tør afholde en folkeafstemning om dette emne.

Det minder om tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet, som for øvrigt absolut ikke har noget demokratisk grundlag og ligeledes blev besluttet af europæiske institutioner, som er meget langt væk fra borgerne, ekstremt privilegerede tjenestemænd og regeringschefer, som helt bevidst nægter at spørge om borgernes mening om et så gennemgribende spørgsmål.

I dag er der igen gevinst. Kommissionen bebuder i sin politiske strategi for 2008 foranstaltninger, som skal tilvejebringe en ny indvandringsbølge i Europa, selv om de europæiske borgere beder om det modsatte. De anmoder os om omsider at træffe effektive foranstaltninger for at begrænse indvandringen fra de ikkeeuropæiske lande eller helst helt standse den ved effektivt at beskytte vores grænser og ved at afvikle de halvlovlige indvandringskanaler såsom den alt for vidtgående familiesammenføring.

I Kommissionens forslag lader man i dag, som om det drejer sig om et midlertidigt fænomen, hvor de ikkeeuropæiske midlertidige arbejdere på forholdsvis kort sigt forventes at rejse tilbage til deres hjemlande. Det er bedrag. Realiteten har lært os, at disse midlertidige arbejdstagere ikke rejser tilbage, at deres familiemedlemmer hurtig følger efter dem, og at der bagefter ikke er nogen som helst foranstaltninger til at få disse mennesker til at forlade landet. Dermed fyldes hele Fællesskabet endnu en gang med konsekvenserne af denne kortsynethed, nemlig kultursammenstød, ghettodannelse, kriminalitet på grund af rodløshed og i sidste instans sammenbrud af et helt samfund.

Jeg gentager altså, at en ny indvandringsbølge absolut er overordentlig skadelig, og at vi tværtimod skal gøre en indsats for det første for at beskytte vores europæiske grænser, for det andet for at indføre en europæisk tilbagesendelsespolitik for illegale og for udlændinge, som gør sig skyldige i kriminelle aktiviteter, og for det tredje for intensivt at optage de ikkeeuropæiske udlændinge, som opholder sig lovligt på vores område.

I den europæiske hovedstad Bruxelles er 40 % af indbyggerne af ikkeeuropæisk oprindelse, også i tredje generation, i øjeblikket arbejdsløse. Kom derfor ikke og fortæl mig, at vi skal importere endnu mere arbejdsløshed. Til sidst kommer jeg til det allervigtigste. Det europæiske projekt møder en hel del mistillid hos de europæiske borgere. Europa vil først på ny vække begejstring, hvis det bliver virkelig demokratisk og lytter til befolkningens og borgernes ønsker og behov.

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er mange interessante aspekter i forslaget, men af tidsmæssige grunde vil jeg nøjes med at komme ind på tre punkter.

Det første punkt er energispørgsmålet. Vi fik et vigtigt input fra Det Europæiske Råd i den forbindelse, og jeg håber, at det lykkes Kommissionen at omsætte disse retningslinjer til konkrete og effektive forslag. Det er et spørgsmål, der vedrører alle, og jeg vil benytte lejligheden til at understrege, at EU - som beder medlemsstaterne om at gøre en stor indsats for at nå målsætningerne - bør gå foran med et godt eksempel. Med én enkelt handling, nemlig en rationalisering af samlingsstedet i Strasbourg, ville man ikke blot kraftigt reducere energispildet og spare papir, opvarmning, belysning og månedlig flytning af tusindvis af mennesker med bil, tog og fly, men også sende et stærkt politisk signal, der utvivlsomt ville have en positiv effekt på de europæiske borgere.

Det andet punkt er Lissabon. De programmer for livslang læring, der er blevet iværksat i år, er så afgjort nyttige instrumenter, men det er nødvendigt at styrke de aktioner, der tager sigte på at reducere kløften mellem uddannelse og adgang til arbejdsmarkedet, ikke mindst for de unge og for forskerne, som ellers bliver tvunget til at rejse uden for Europas grænser. Det er ligeledes vigtigt at fremme de unges mobilitet, også når det gælder uformel læring, at fremme familiepolitikkerne for at imødegå den demografiske udfordring samt at lette de små og mellemstore virksomheders adgang til kredit - også ved hjælp af mikrokreditprogrammer - og til EU-finansiering, ikke mindst når det gælder forskning og innovation.

Det tredje punkt er flersprogetheden. Jeg håber, at Kommissionen holder de løfter, som den gav i sin meddelelse fra november 2005, og som jeg gerne vil citere her, nemlig at fremme "flersprogethed i det europæiske samfund, på det økonomiske område og inden for Kommissionen selv." Det er nemlig ikke acceptabelt, at dokumenter, der er beregnet på alle EU-borgere, såsom websteder og navnlig informationsdokumenter, der drejer sig om EU-programmer - med undtagelse af udbud - kun er tilgængelige på to eller tre sprog. Det begrænser reelt mange lokale små virksomheders muligheder for at få EU-finansiering. Jeg vil blot nævne et enkelt eksempel, nemlig at de dokumenter, der er nødvendige for at få adgang til Lingua-programmet, som skal fremme flersprogethed, foreligger på engelsk, fransk og tysk.

  Salvador Garriga Polledo (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Fru kommissær, De har sagt nogle smukke ord, fulde af illusion og gode hensigter, men som sædvanligt er vi nødt til at forholde os til virkeligheden, især når vi taler om budgettet.

Fru kommissær, det seneste dokument, som Parlamentet råder over om budgetmæssige prioriteringer, blev forelagt i december sidste år, nærmere bestemt de beslutninger, som ledsagede det nuværende budget, dvs. budgettet for 2007.

Vi vil gerne spørge Dem, om De mener, at disse beslutninger, som vi vedtog med overvældende flertal i Parlamentet, og som De tog meget varmt imod, er blevet indarbejdet i dokumentet om den årlige politiske strategi.

Efter vores mening er de ikke blevet indarbejdet, og det er et problem, fru kommissær, for vi befinder os altid i den samme situation. Parlamentet udarbejder en række retningslinjer, der skal bruges i forbindelse med den kommende budgetprocedure, De udarbejder dokumentet om den årlige politiske strategi, De tilsætter lidt budget, men De tager ikke, eller i hvert tilfælde ikke tilstrækkeligt, hensyn til alt det, som Parlamentet anmodede Dem om det foregående år.

Sådan går det år efter år. Vi mangler stadig en ordentlig tilpasning mellem budgetprocedurerne og Kommissionens lovgivningsprogram, og derfor arbejder vi parallelt i de to institutioner, men vi får ikke tilpasset vores systemer.

De leger med kalenderen. De udformer nogle politiske prioriteringer, men, som ordføreren for dette års budget, hr. Virrankoski, siger, har Parlamentet først nu fået en indikation af, hvilke politiske prioriteringer, Kommissionen vil følge i indeværende år, og det tyder på, at vi nu, hvor vi skal udarbejde budgettet, endnu en gang står i den situation, at Parlamentets budgetmæssige prioriteringer ikke stemmer overens med de politiske prioriteringer, som Kommissionen forelægger.

Det er f.eks. tilfældet med tabellen over de økonomiske konsekvenser. De ønsker at finansiere disse politiske prioriteringer ved hjælp af visse poster, der vokser, og med andre poster, der falder. De beder os om 890 nye stillinger i Kommissionen, selv om De forventer at opnå de fleste af disse ved hjælp af interne tilpasninger, og derudover ønsker De at foretage tilpasninger i de udøvende agenturer. Fru kommissær, som i tidligere år føler vi en vis forvirring, og vi håber, at vi i løbet af dette års budgetprocedure kan nå nogle aftaler, der ikke fører til store budgetmæssige spændinger i forhold til Rådet og endnu mindre i forhold til Dem.

  Jan Andersson (PSE). - (SV) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil som så mange andre begynde med at udtrykke min tilfredshed med, at klimapolitikken/energipolitikken nu står højt på Kommissionens dagsorden. Også jeg synes, at resultatet af topmødet var tilfredsstillende. Jeg synes også, at koncentrationen om vækst og beskæftigelse er positiv. Lad mig minde om den mere omfattende revision af de økonomiske retningslinjer og beskæftigelsesretningslinjerne, der kommer næste år. Den bliver vigtig, og fra Parlamentets side har vi ved adskillige lejligheder understreget, at det er vigtigt, at Parlamentet i dette tilfælde bliver ordentligt hørt og får ordentligt med tid til at komme med sine forslag.

Nu vil jeg gå over til det, som Hannes Swoboda bl.a. var inde på. Jeg mener, at det var Jacques Delors, der engang sagde, at ingen elsker det indre marked. Derfor skal det gøres komplet og balanceres i forhold til en ordentlig social dimension. Kommissionen taler utroligt meget om den sociale dimension, men leverer utroligt lidt. Der er få nye forslag på det sociale område.

Lad mig også tage fat på det, der er positivt. Det er positivt, at Kommissionen nu tager spørgsmålet om diskriminering op, også uden for arbejdsmarkedet, af funktionshandicappede og andre grupper. Det er positivt, at man tager de sociale tjenesteydelser op og forsøger at tydeliggøre deres særlige type. Vi havde en diskussion om det i går på grund af en betænkning, og jeg personligt håber, at det vil blive i form af et sektordirektiv. I øvrigt handler det om en kortlægning af den sociale situation, det er en kortlægning af, hvordan arbejdsretten fungerer, der er kortlægninger overalt, men få konkrete forslag. Lad mig tage to forslag op, hvor jeg synes, at der bør tages initiativ, for at blive lidt konkret.

Der finder en omstrukturering sted rundt om i Europa. Gamle job forsvinder, nye job kommer til. De instrumenter, vi har til information og samråd, f.eks. europæiske virksomhedsråd og direktivet om information og høring af arbejdstagere, fungerer ikke tilfredsstillende. Arbejdstagerne mister deres job uden at være blevet ordentligt informeret og uden at få lov til at være med i processen. Det er på tide, at Kommissionen tager initiativ til at revidere de eksisterende direktiver, således at de fungerer i overensstemmelse med intentionerne.

Det andet område handler om arbejdsmiljø. Europa har haft en enorm fremgang i forbindelse med arbejdsmiljø i årenes løb med de ca. 50 direktiver, som findes. Der sker meget færre dødsfald og skader i arbejdslivet i dag. Samtidig opstår der nye arbejdsmiljøproblemer på arbejdsmarkedet på grund af det ændrede arbejdsmarked. Det handler om stress, udbrændthed, mobning i arbejdslivet og andet - nye arbejdsmiljøproblemer. Her glimrer initiativerne fra Kommissionen med deres fravær. Mit råd til Kommissionen er ikke bare at tale om den sociale dimension, men også at levere noget, f.eks. hvad angår information og samråd og arbejdsmiljøområdet.

(Bifald)

  István Szent-Iványi (ALDE). - (HU) Hr. formand! EU's udenrigspolitiske ambitioner er imponerende. Desværre svarer de beløb, som står til rådighed, ikke til disse ambitioner. Men det er endnu værre, at fordelingen af de begrænsede ressourcer ikke følger eller afspejler vores prioriteringer.

Vi forventer, at budgettet for 2008 vil støtte udvidelsesprocessen og vellykket forberedelse af kandidatlande og potentielle kandidatlande mere effektivt, end de foregående gjorde. De tiltrædelsesforhandlinger, der allerede er indledt, må fortsætte, og det skal ske på grundlag af deres egne fortjenester. Vi mener, at det er en positiv udvikling, at der i dokumentet lægges vægt på at finde en løsning for Kosovo. Tiden er inde til at tage afgørende skridt til at skabe ligevægt mellem vores naboskabspolitiks østlige og sydlige dimension. Set i dette perspektiv er det et godt tegn, at strategien indeholder flere nye initiativer vedrørende de sydlige og de østlige og også de kaukasiske lande. Vi erkender, at dette er et fremskridt.

Det er ønskværdigt, at fremme af demokrati og menneskerettigheder er det ledende princip i EU's støttepolitik, som ikke bare skal gennemføres i ord, men også systematisk i handling. Desværre er det ikke sket endnu.

I dette dokument lægges der stor vægt på energipolitikkens betydning, og det er vi helt enige i. Vi beklager imidlertid, at de materielle og institutionelle krav til energipolitikkens udenrigspolitiske element ikke fremgår af dokumentet. Vi må afgjort lægge vægt på dette spørgsmål, eftersom dette er en af den nye tids største udfordringer. Vi har få penge, så vi må bruge dem, vi har, effektivt og synligt og med fokus på prioriterede områder.

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Papir er tålmodigt. Man kan sagtens skrive alt muligt ned, men det kan være langt vanskeligere at gennemføre det, der står skrevet. Det er i bund og grund sådan, jeg ville beskrive de seneste erklæringer fra Kommissionen. Det er ædle erklæringer, men de skaber af og til virtuel virkelighed.

F.eks. nævnes initiativet til at oprette Det Europæiske Teknologiinstitut allerede i indledningen til dokumentet om EU's årlige politikstrategi for 2008. Et par sider længere fremme erklæres det imidlertid, at dette institut ganske vist vil blive oprettet, men tidligst i 2009. Jeg har faktisk gennemlæst alt det, der står om Kommissionens utallige prioriterede foranstaltninger for det kommende år. Vi må være fornuftige. Hvis alt prioriteres, mister ordet prioritet sin betydning.

I forbindelse med den eksterne politik er der en henvisning til det vestlige Balkans fremskridt hen imod fremtidigt medlemskab af EU. I virkeligheden afhænger disse balkanlandes tiltrædelse af en institutionel reform af EU, hvilket gør de pågældende lande til brikker i det spil, som vores interne diskussioner i EU drejer sig om. Dette er endnu et eksempel på afgrunden mellem de afgivne erklæringer og virkeligheden. Jeg er enig med den foregående taler, som sagde at spørgsmålet om landene i Sydkaukasus og deres fremskridt hen imod eventuelt fremtidigt medlemskab af EU burde være mere fremtrædende i dette dokument.

  Ingeborg Gräßle (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, fru kommissær! I EU 27 er der kun få politiske områder, hvor man foregiver at arbejde så gennemsigtigt og med en plan som EU selv. Hvis man kigger på disse arbejdsprogrammer, også det for 2008, bliver man blot lang i ansigtet. Vi læser også for 2008 den rituelle erklæring om better regulation, men programmer står og falder på gennemførelse og ikke på en erklæring.

Set ud fra budgetkontrollen bliver 2008 også et skuffende år. Vi savner ledelsestiltag og koncepter for, hvordan Kommissionen har til hensigt at gennemføre det løfte, som kommissær Kallas afgav i 2005, om at modtage en ubegrænset pålidelighedserklæring for EU-budgettet fra Revisionsretten inden 2009. Jeg vil gerne minde om fejlkvoten i strukturfondene på 44 %, som nu igen er blevet fastlagt for budgettet for 2005. Kommissionsformanden har imidlertid bekræftet dette løfte. Vi forventer, at Kommissionen i det mindste inden for sit eget område af direkte styring husker på dette løfte og indleder de nødvendige skridt.

2008 er det sidste år, hvor Kommissionen kan udvirke noget. Det er i øvrigt det første år, hvor modtagerne af EU-støtte skal offentliggøres. Vi havde absolut også forventet en bemærkning om denne milepæl i EU-støttepolitikken. Eller betyder tavsheden, at en sådan offentliggørelse ikke finder sted? For hidtil er der ikke en eneste idé, ikke en eneste linje om, hvordan offentliggørelsespligten for medlemsstaterne og de enkelte EU-fonde skal gennemføres. Og der er heller ingen idé om, hvad der skal ske efterfølgende med disse informationer. Vi skal gøre os tanker, Kommissionen skal gøre sig tanker om vurderingen og konsekvenserne af disse informationer for de enkelte politiske områder.

Alt i alt er arbejdsprogrammet for 2008 et skuffende dokument for os, hvor Kommissionen halter langt bagud i forhold til sine egne udmeldinger.

  Catherine Guy-Quint (PSE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke Kommissionen for dette dokument, som kommer lige til rette tid, nemlig i starten af vores budgetbehandling. Det er helt i tråd med vores prioriteter, som er Lissabon-strategien, bekæmpelse af klimaændringerne og deres konsekvenser, retligt samarbejde osv., men det glemmer, hvor vigtigt det sociale og den sociale samhørighed er for Unionens fremtid.

Deres prioriteter er nødvendige for, at Unionen skal få mulighed for at tage globaliseringsudfordringerne op. Jeg spørger imidlertid mig selv, hvorfor hverken de finansielle overslag eller de programmer, som er vedtaget ved hjælp af den fælles beslutningsprocedure, giver os en ordentlig manøvremargen.

Nærmere betegnet er det sådan med konkurrenceevnen, væksten og beskæftigelsen, at selv om man lader margenen uændret - på 70 millioner euro - og vedtager nye prioriteter for Frontex og Eurojust samt opretter tre nye transportbureauer, er der nogle politikker, som risikerer at lide nød. Jeg tænker her på det syvende rammeprogram for forskning og udvikling, som kunne få vanskeligt ved at starte op, jeg tænker på det transeuropæiske transportnet, for hvilket finansiering er altafgørende, jeg tænker på alle de socialpolitikker, som endnu ikke er tilstrækkeligt udviklede, og jeg tænker på CIP, som er et centralt instrument i Lissabon-strategien.

Vi bør ikke reducere forpligtelserne i disse allerede dårligt førte politikker. Det gælder den europæiske vækst, men også vores målsætninger for konkurrenceevne, beskæftigelse og solidaritet.

Hvad angår politikkerne for frihed, sikkerhed og retfærdighed, er margenen på 32 millioner meget reduceret. De øgede bevillinger til Frontex- og Eurojust-politikker vil nødvendigvis reducere de midler, som oprindeligt blev tildelt andre centrale programmer som f.eks. integration af statsborgere fra tredjelande og en yderst ambitiøs politik for flygtninge, nemlig beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.

Kommissionen lader være underforstået, at disse programmer endnu ikke har nået deres marchhastighed. Men hvorfor har den ikke fremskyndet iværksættelsen af disse programmer?

Angående landbrugsspørgsmålene, tilslutter jeg mig mine kolleger fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som udtrykker alvorlig tvivl om forslaget om kun en fælles markedsordning, der dækker alle områder inden for landbruget. Det kunne medføre manglende hensyn til visse landbrugsproduktioners særlige beskaffenhed.

Eftersom omfanget af et "helbredstjek" endnu ikke er kendt eller udspecificeret i Kommissionens forslag, beder jeg Dem om nærmere redegørelser i den forbindelse. Nylige udtalelser fra landbrugskommissæren står i modsætning til det, De har skrevet.

Hvad angår Unionens handlingsplaner, insisterer vi på, at alle de proklamerede prioriteter respekteres. Vi kan ikke acceptere, at vores prioriteter omkring sundhed, uddannelse og promotion negligeres til fordel for energi.

Endelig undrer jeg mig over de meget kortfattede henvisninger til den revision, der er planlagt fra 2008, hvilket giver mig lejlighed til at henvende mig direkte til Kommissionen: Er revisionen af de finansielle overslag mon et tabuemne?

Jeg har allerede udtrykt nysgerrighed efter at kende den estimerede meromkostning for bedre regulering-initiativet. Kunne De give os de estimeringer, vi har ventet så længe på?

Endelig håber jeg, at vi i år vil satse på kommunikationen. Den er nævnt i forslaget, men Kommissionens planer bør ændres på dette område. Det demokratiske Europa står i stampe, borgerne vender sig væk, og vores forslag er stadigt mere ambitiøse. Virkeligheden er langt fra vores drømme.

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

  Andrew Duff (ALDE). - (EN) Hr. formand! Barroso-Kommissionen er nu nået op i marchhastighed, og den mere aktive strategi, vi ser her, bør undersøges grundigt og diskuteres blandt nationale parlamenter og partier. Det er et glimrende værktøj både til at informere og stimulere en national debat om EU-dimensionen, og kommissærerne bør sendes ud for at sælge den.

I strategien er man fornuftigt nok tilbageholdende med hensyn til at redde forfatningen, men det planlagte arbejde for at genoplive den økonomiske og monetære union og den sociale og arbejdsmarkedsmæssige dimension af det indre marked bør forberede Kommissionen på den regeringskonference, som vi har tillid til vil blive afholdt i anden halvdel af 2007. Så revisionen af finansieringssystemet bør ligeledes fremskyndes for at bidrage til en løsning på forfatningskrisen. Penge på bordet kan hjælpe regeringskonferencen på vej, og man kan ikke med rimelighed forestille sig en reform af udgiftssiden uden en systematisk revision af de fælles politikker.

  Brian Crowley (UEN). - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne undskylde, at jeg ikke kom tidligere. Jeg punkterede, og desværre er der ikke varm luft nok i Strasbourg til at holde tingene i gang!

A Uachtaráin, a Leas-Uachtaráin, ní mór don Choimisiún Eorpach cur chuige straitéiseach a chleachtadh agus é i mbun polasaí polaitiúil a chruthú. Beidh aire ardaithe ar bharr an chláir oibre feasta. Glacann rialtaisí an Aontais Eorpaigh le moltaí an Choimisiúin ar an ábhar seo. Is faoin gCoimisiún é anois, áfach, moltaí reachtúla a chruthú, a chinnfidh go dtiocfaidh laghdú 20% ar sceitheadh C02 faoin mbliain 2020. Táim lánchinnte go dtabharfaidh Parlaimint na hEorpa tacaíocht iomlán don phlean polaitiúil seo.

(EN) Bortset fra spørgsmålene vedrørende klimaforandringer, som jeg netop var inde på, skal Kommissionen tage stilling til tre andre nøgleområder i det kommende år: gennemførelsen af Lissabon-dagsorden og navnlig investering i forskning og udvikling - 3 % af BNP - idet man kigger på innovation og tilskynder til nye teknologier, som bliver de store nye beskæftigelsesmuligheder for Europa fremover.

For det andet er der spørgsmålet om at genoprette kommunikationen med de unge i Europa. Alt for længe har vi talt om den fantastiske rigdom og ressource, som de unge i Europa udgør. Men uden for Erasmus-programmet og et par andre mindre uddannelsesprogrammer synes den oprindelige tanke bag Ungdom for Europa-handlingsplanerne at være glemt og lagt til side. Og som sagt er dette en kolossal ressource, ikke bare i økonomisk henseende, men også med hensyn til udviklingen - til at sikre, at vi kan levere et virkeligt fantastisk Europa til de kommende generationer.

For det tredje er den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik et centralt element, hvor Europa skal være en synlig aktør på verdensplan, og alligevel synes der at være problemer med budgettet og planlægningen af, hvad der kan gøres her.

Fru kommissær, jeg ved, at De har mange jern i ilden i øjeblikket, og der er andre problemer på det interinstitutionelle plan, men medmindre vi gennemfører synlige foranstaltninger for vores borgere og skaber resultater for vores borgere, vil alt bureaukratiet ikke hjælpe noget.

Mit sidste punkt er, at vi bør begrænse bureaukratiet og gøre det lettere at drive virksomhed. Bedre lovgivning og mindre lovgivning kan være vejen til gennemførelse af nogle af disse mål.

  Malcolm Harbour (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, fru kommissær! Jeg tror, at jeg har deltaget i alle de seneste diskussioner om den politiske strategi, og jeg har haft grund til at kritisere den.

Her til formiddag vil jeg gerne udtrykke tilfredshed med, at De inddrager os så tidligt i udviklingen af den politiske strategi. Jeg er enig med Dem i, at dette er vigtigt for intensiveringen af vores politiske dialog. Jeg tror, at De sagde, at De ønsker en ærlig og produktiv dialog, så jeg håber, at De vil tage imod mine bemærkninger i den ånd.

Fru kommissær, noget af det, der bekymrer mig mest ved dette dokument, som ved de tidligere - og jeg håber, at det, at jeg tager det op nu, kan få Dem til at gøre noget ved det - er, at jeg gerne ser det fokus og de ressourcer, der ligger til grund for Deres arbejde, anvendt på at konsolidere og gennemføre den eksisterende lovgivning. Politisk strategi drejer sig ikke kun om nye initiativer. Vi ønsker, at De skal være moden nok til at fortælle os, hvad De gør for at gennemføre de eksisterende regler og bestemmelser. Inden for mit særlige interesseområde, det indre marked, taler De med rette om at give borgerne og navnlig SMV'erne mulighed for at udnytte mulighederne på dette marked. Jeg vil påstå, at langt den vigtigste enkeltting, De kan gøre i 2008, er at sørge for, at det indre marked for servicedirektivet gennemføres korrekt i alle medlemsstater. Det vil være vigtigere end noget andet initiativ, som De måtte ønske at gennemføre. Jeg vil gerne se det i Deres strategi, når forslaget kommer.

Og så bare to ting til: Jeg er overrasket over, at der tilsyneladende ikke er nogle politiske initiativer vedrørende vidensamfundet og informationsteknologi, selv om man er i færd med at gennemføre et stort og vigtigt arbejdsprogram. Så måske skulle De kigge på det. Jeg tror ikke, at man kan løbe tør for initiativer på det område.

Endelig med hensyn til spørgsmålet om bedre lovgivning, som en række af mine kolleger har taget op, er det ingen nytte til, at Kommissionen fortsætter med disse fremragende initiativer, hvis ingen kender til dem. Hvorfor står det ikke på Deres liste over meddelelser? For borgerne skal vide, hvad der sker, og skal inddrages i processen, hvis vi ønsker at vurdere dens virkninger. Så vær venlig at tage det med som en af Deres kommunikationsprioriteringer.

  Margrietus van den Berg (PSE). - (NL) Hr. Swoboda, hr. Andersson og fru Guy-Quint har indtrængende opfordret til flere initiativer, hvad angår et socialt Europa. Det savner vi i disse forslag. Jeg vil gerne fortsætte i samme retning. Europa skal ikke kun være socialt indadtil, men også udadtil. Når Europa er en global partner, bliver det påfaldende, i hvor høj grad elementet udvikling og sammenhæng med udviklingssamarbejde mangler i en række af de temaer, som tages op i arbejdsprogrammet for 2008.

Jeg nævner områderne landbrug, revision af den europæiske rammelovgivning for farmaceutiske virksomheder og søfartspolitikken. Vores generelle mål i den europæiske konsensus om udvikling er også i år en formindskelse af fattigdommen i Afrika og gennemførelse af millenniumudviklingsmålene. Hvad angår millenniumudviklingsmålene for Afrika går det faktisk den forkerte vej.

Hvad gør Kommissionen nu? I den 10. EUF, der i øjeblikket udformes, og som tegner sig for halvdelen af alle udviklingspengene, er der kun opført 2 % af pengene til undervisning og 2,5 % til sundhedsvæsenet. Det er selvfølgelig i skærende modsætning til, hvad dette arbejdsprogram sigter mod.

Jeg har et andet eksempel. I dag drøfter kommissær Mandelson og andre de økonomiske partnerskabsaftaler med ministre fra udviklingslandene og ministre for udviklingssamarbejde fra Unionen. Det er en meget omfangsrig sag. Faktisk siger vores kolleger i udviklingslandene nu, at de har en fornemmelse af, at vi åbner deres markeder med magt i stedet for at tage deres udvikling som et centralt udgangspunkt. Også det er inkonsekvent.

Hvad angår landbrugspolitikken, vil jeg nævne et eksempel fra fiskeindustrien. For Seychellerne er fisk og især sværdfisk væsentlige produkter, der kan sendes til vores markeder. Dernæst pålægger vi en ikketoldmæssig handelshindring i form af kravet om et meget lavt cadmiumindhold. For vores kyllinger og svin tillader vi et meget højere cadmiumindhold, mens vi met et lavt cadmiumindhold afviser sværdfisk fra Seychellerne. Der skal gøres noget ved denne inkonsekvens på utallige politiske områder i dette program for 2008.

  Sophia in 't Veld (ALDE). - (EN) Hr. formand, fru kommissær! Hr. Barroso taler altid om resultaternes Europa. Jeg kan godt lide den sætning, men jeg må desværre konkludere, at Kommissionen ikke holder, hvad den lover, vedrørende de grundlæggende rettigheder.

Jeg vil endnu en gang minde Dem om, at hr. Barroso i 2004 først fik grønt lys til sin Kommissionen efter et højtideligt løfte om at ville gå i spidsen vedrørende de grundlæggende rettigheder. Det afspejles desværre ikke i dette dokument, og det kommer ikke til udtryk i Kommissionens foranstaltninger gennem de seneste to og et halvt år. På dette område er Kommissionen tilbageholdende og tøvende. De skal ikke bare forsvare, men også fremme de grundlæggende rettigheder.

Der er to ting i dette dokument, der slår mig. For det første den manglende ligevægt mellem Deres forslag om at bekæmpe terror og Deres forslag om at forsvare personoplysninger og de borgerlige frihedsrettigheder. Der er en tydelig ubalance her. Det haster med at få indført databeskyttelse under den tredje søjle, og jeg ville ønske, at Kommissionen ville presse hårdere på for at få det indført. Selv om der ikke er enighed i Rådet, er det stadig op til Kommissionen at udvise politisk lederskab. Lad være med at vente på Rådet! Lad Rådet forklare, hvorfor man ikke der kan blive enige om databeskyttelse under tredje søjle. De skal gøre det helt klart, hvor De står.

Det gælder også det "horisontale direktiv", som Parlamentet gentagne gange har krævet, med forbud mod enhver form for diskrimination og ikke kun på arbejdspladsen. Derfor glæder vi os over initiativet om bekæmpelse af diskrimination uden for arbejdsmarkedet. Men jeg tror, at vi i virkeligheden kun taler om en høring her.

Fru kommissær, De skal være mere modig! Vis et mere ægte og personligt engagement i at få gennemført lovgivning til bekæmpelse af diskrimination. Udvis mere lederskab, og lad være med at vente på Rådet.

Jeg har også et helt praktisk forslag, som De ikke engang behøver at tage med i Deres strategiprogram. I forbindelse med ligestillingsåret 2007 vil jeg gerne bede hr. Barroso om at afholde en personlig chat med de europæiske borgere om diskrimination og grundlæggende rettigheder. Jeg vil gerne bede kommissæren sige, om hun vil viderebringe denne anmodning, eller dette forslag, til hr. Barroso og se, om han er villig til at følge det, for det vil vise hans personlige engagement i grundlæggende rettigheder.

  Jan Tadeusz Masiel (UEN). - (PL) Hr. formand, fru kommissær. Jeg takker kommissæren for forelæggelsen af den årlige politikstrategi for 2008.

Hvad angår de prioriteringer, som kommissæren nævnte, vil jeg gerne fremhæve vores engagement i miljøbeskyttelse og navnlig i bekæmpelse af klimaændringer, behovet for en fælles energipolitik, gennemførelsen af den sociale dagsorden og spørgsmålet om udvidelse.

Vi står over for mange udfordringer. Vi må håndtere dem på en måde, der skaber større samhørighed mellem medlemsstaterne og øger borgernes tillid til Unionen. Sidste år viste Unionen i sammenhæng med vores forbindelser med Rusland, at den formår at vise solidaritet med medlemsstaterne. Denne politiske tendens skal fremmes.

Hvis vi fremmer høje standarder for miljøbeskyttelse, opnår vi respekt, og vi styrker vores position på den internationale scene.

Efter de seneste udvidelser og resultaterne af folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene står det klart, at vi bør gøre en større indsats for at konsolidere Unionen end for at fremme udvidelse. Kroatiens tiltrædelse synes for øjeblikket at være den eneste prioritering på det område.

Vi skal opnå noget konkret for borgerne, hvoraf mange stadig er arbejdsløse eller frataget deres berettigede muligheder for udvikling.

  Alexander Radwan (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Der tales regelmæssigt om - således også i Deres indlæg - at Europa bør koncentrere sig om det væsentlige, og at vi ønsker at bringe Europa tættere på borgerne. I sidste ende måles vi i Europa - især naturligvis Kommissionen - på, hvorvidt ordene følges af handling. Jeg bruger mindre bureaukrati som eksempel. Det er jo Kommissionens store overskrift. Når jeg ser på de sidste par uger, ser jeg en ny strategi fra Kommissionens side om sundhedsbeskyttelse på arbejdspladsen, præsenteret for de næste fem år, især gældende for mellemstore virksomheder, hvor de mellemstore virksomheder udpeges som dem, der forekommer hyppigst, og hvor man uden tvivl efterfølgende skal regne med bestemmelser tilpasset fremtiden.

Jeg vil gerne komme ind på forbrugerbeskyttelse. Her er der nu en grønbog, hvor der fastlægges passende bestemmelser. Jeg synes, at det er godt, at Kommissionen tænker over, hvor overflødigt bureaukrati kan reduceres. Fru kommissær! Den bedste reduktion af bureaukrati begynder med, at man ikke indledningsvis skaber et nyt bureaukrati. Her har Kommissionen ganske enkelt svigtet i de seneste år: Den har igen og igen præsenteret nye lovforslag.

På den anden side - og det er overraskende, i hvilken resistent form Kommissionen ignorerer ordene fra Parlamentet - bestemmer vi, hvad forsikringsselskaber fremover skal dokumentere, når de forhandler produkter med forbrugeren. Men hvis blot der kommer en idé om, at man bør beskæftige sig med emnet hedgefonde uden at efterspørge en regulering - Den Europæiske Centralbank under Jean-Claude Trichet her i Parlamentet og centralbankerne i verden er regelmæssigt i gang med at tale om risiciene - det fremgår der ikke noget om i Deres plan for 2008. Deres kollega hr. McCreevy foretager sig ingenting dér, hvor der er reelle risici. Det giver et indtryk af arbejdsnægtelse. Vi kræver ingen regulering, men simpelthen en analyse af tingene. Det står der intet om i strategipapiret, der bliver intet gjort på området, det er ret forbavsende. Det minder mig usandsynligt om en klientelpolitik for bestemte regioner i verden.

  Genowefa Grabowska (PSE). - (PL) Hr. formand, fru kommissær! Det glædede mig, at kommissæren udtrykte ønske om samarbejde mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet. Strategien og Kommissionens arbejde kan naturligvis ikke adskilles fra EU-borgernes behov og forventninger.

Det er grunden til, at jeg gerne vil henvise til en af Kommissionens prioriteringer, som kommissæren lagde stor vægt på i sin tale, nemlig solidaritet. Jeg vil ikke tale om økonomisk solidaritet, men om social solidaritet. Jeg bifalder Kommissionens erklæringer, hvor den form for solidaritet indgår. Det drejer sig bl.a. om ligestillingspolitikken, bekæmpelse af forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet og af alle dens afskygninger, forening af familie- og arbejdsliv samt afskaffelse af ungdomsarbejdsløshed.

Alt dette er med i planen for 2007, som er udpeget til det europæiske år for lige muligheder. Jeg forstår, at dette skal fremmes. Jeg er imidlertid særligt interesseret i Kommissionens erklæringer og tiltag med sigte på at støtte og beskytte grundlæggende rettigheder, navnlig børns rettigheder, inklusive et forum for børns rettigheder. Det glæder mig, at Kommissionen ønsker at beskytte børn, der benytter internettet og andre nye medier, men jeg er især tilfreds med, at Kommissionen ønsker at bekæmpe børnefattigdom.

Det er vores pligt at sørge for, at alle børn har en anstændig levestandard. I denne forbindelse vil jeg gerne spørge kommissæren, hvordan det går med de igangværende projekter, som Kommissionen har tilrettelagt. Der er også nogle parlamentariske. Jeg tænker især på forordningen om underholdsbidrag, som jeg er ordfører for. Formålet er at sikre, at underholdsbidrag kan udbetales hurtigt og direkte, når de ansvarlige arbejder i andre medlemsstater og har misligholdt deres betalingsforpligtelse, hvorved de har kastet deres børn ud i et liv i fattigdom, fordi de er berøvet en ordentlig levestandard.

Det er grunden til, at jeg spørger, om Kommissionen ønsker, at der sker fremskridt på dette område, for tusindvis af europæiske børn længes efter denne forordning. De har brug for vores hjælp.

  Kyösti Virrankoski (ALDE). - (FI) Hr. formand! Kommissionens meddelelse om den årlige politikstrategi indeholder nogle forholdsvis nye tiltag, navnlig hvad angår energipolitik, indvandring og forenkling af administration.

Kommissionens meddelelse er temmelig usammenhængende. Den er inddelt i fire dele: velstand, solidaritet, sikkerhed og frihed og Europa som verdenspartner. Denne opbygning er ikke særlig velegnet til administrativ struktur og flerårige finansielle rammer. Målet med aktivitetsbaseret budgetlægning og administration er at gøre administrationen åben og klar, og det er noget, som en meddelelse af denne art ikke fremmer. Det er vanskeligt for læseren at forstå, hvad Kommissionen agter at gøre i de eksisterende sektorer. Det er vanskeligt at se, hvordan både menneskelige og finansielle ressourcer skal kanaliseres.

Kommissionen synes at have tiltro til administration. Den vil oprette to særskilte agenturer til ud over de allerede eksisterende og Det Europæiske Teknologiinstitut. Efter min opfattelse bør man være meget varsom med mere bureaukrati. Der bør ikke oprettes nye administrative organer, medmindre de er absolut nødvendige.

Det er overraskende, at Kommissionen under udgiftsområde 4 vil indføre to nye politiske programmer, som skal dreje sig om klimaændringer og energieffektivitet. Udgifterne til disse vil til næste år overstige 20 millioner euro. Det er utroligt, at der blot to måneder efter, at de nye finansielle overslag trådte i kraft, foreslås nye udgifter for dem. Hvad angår budgetpolitikken, er det beklageligt, at Kommissionen agter at finde penge til de nye udgifter ved at udsætte finansieringen af eksisterende programmer. Parlamentet bør nøje overveje dette tiltag, som kunne føre til, at dets egne prioriteringer bliver undervurderet.

Når vi tager alt dette i betragtning, kan vi glæde os til konkrete lovgivnings- og budgetforslag fra Kommissionen.

  John Bowis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, fru næstformand i Kommissionen! Lissabon-dagsorden er naturligvis den rette vej. Men på denne vej er intet vigtigere end befolkningens og miljøets. Det har været det centrale i denne uge.

Med hensyn til klimaforandringer ved vi naturligvis, at hvis vi ikke holder os under målet på 2 oC, at der vil ske ødelæggelser som følge af oversvømmelser og tørke, folkevandringer osv. Forleden dag begav jeg mig op ad Themsen sammen med Miljøagenturet, så behovet for en ny dæmning ved flodmundingen, så flodsletterne, som vil blive påvirket af oversvømmelser, og så det byggeri, der foregår på flodsletterne uden hensyntagen til, at det er nødvendigt at anbringe folk højere oppe på disse flodsletter, hvis de skal kunne bo der.

Vi er ikke gået i gang med at planlægge endnu. Vi er ikke gået i gang med at forebygge endnu, og det skal stå på vores dagsordenen i 2008 og frem. Vi har brug for en forebyggelsespolitik. Vi har også brug for en politik til forvaltning af eksisterende trusler. Vi har brug for en kombination af lovgivning og en indsats fra den enkelte. Derfor har vi brug for en 20 % reduktion af drivhusgasser inden 2020. Derfor har vi brug for 20 % målet for vedvarende energikilder. Derfor har vi brug for mål for biobrændsel, navnlig med den anden generation. Men derfor har vi også brug for en revision af miljømærkningen for at hjælpe forbrugerne med at forstå mulighederne, og vi har brug for handling vedrørende elpærer, kontakter til begrænsning af standbyforbrug osv. Derfor har vi brug for en effektiv gennemførelse og overvågning fra Kommissionens side og navnlig, må jeg sige, af emissionshandel og de nationale handlingsplaner. Og jeg vil bede Kommissionen skrue bissen på over for medlemsstaterne i den forbindelse.

Vi får kun én chance. Vi er nødt til at holde prisen på kul oppe for at tilskynde til forskning, innovation og erstatning.

  Inés Ayala Sender (PSE). - (ES) Hr. formand! Fru kommissær, jeg takker Dem varmt for Deres klare fremstilling, som jeg dog syntes, var lidt kort.

Sandheden er, at 2008 bliver et centralt år med hensyn til at komme videre med forhandlingen om et nyt budget for EU, der burde ledsage de forfatningsmæssige fremskridt, som vi tror, vi vil se i løbet af i år.

Vi har brug for et europæisk budget, som lever op til vores ambitioner og ikke mindst til de europæiske borgeres krav. Konjunkturen er klar og gunstig. Økofin har netop sagt det, vi har en solid økonomisk situation, i en sådan grad, at de økonomiske indikatorer er åbenlyse, og rådet fremhæver derfor, hvor utrolig svag situationen er for den del, som lønningerne og beskæftigelsen udgør af det europæiske BNP.

Det har hr. Juncker sagt, og alle ministrene har tilsluttet sig dette. Tiden er derfor inde til at tale om fordelingen af frugterne af denne vækst, og det er ikke kun noget, som regeringerne og arbejdsmarkedets parter bekymrer sig over, det er også et krav fra de europæiske borgere.

Det er blevet sagt klart, at den nuværende situation er uholdbar og desuden medfører en alvorlig risiko for tilbagegang: den fattigdom, der rammer de unge, kvinderne, de ældre og børnene, manglen på perspektiver, som afholder folk fra at sætte børn i verden, og den overdrevne gældsætning, der er stadig mere bekymrende.

I sit program for 2008 tilbyder Kommissionen os som en første foranstaltning til social solidaritet forvaltning eller gennemførelse af Solidaritetsfonden, men det afbøder blot situationen i forbindelse med de afskedigelser, der skyldes de omstruktureringer, der er en følge af globaliseringen.

Vi mener ikke, at det er tilstrækkeligt, vi har brug for initiativer, der fremmer investeringerne: Offentlige investeringer, som tiltrækker private investeringer. Med hensyn til 2008 og Lissabon-strategiens kommende treårsperiode anbefaler jeg Dem således at vende tilbage til investeringerne. Investeringer i transport- og energinet, investeringer i miljøspørgsmål, f.eks. vedrørende forvaltning og fordeling af vandet, og de store europæiske projekter som Galileo eller Sesar.

  Diana Wallis (ALDE). - (EN) Hr. formand, fru næstformand i Kommissionen! Der er meget at glæde sig over i den strategiske metode, De præsenterede for os her til formiddag, men for mig at se mangler den stadig noget med hensyn til tværgående prioriteringer og det strategiske fokus med hensyn til at samle spørgsmålene på en mere sammenhængende og holistisk måde. Jeg vil gerne henvise til to områder, som jeg kender godt.

Det ene er det høje nord, og De, fru næstformand, var så venlig at deltage i en konference, som Parlamentet var vært for i Bruxelles for et par uger siden. Dette vedrører både spørgsmålet om klimaforandringer og energi, som De nævnte, men også politikken for havområder. Det drejer sig også om både Unionens interne og eksterne politikker, og vi må på en eller anden måde få dem alle samlet i én kasse og fokusere på dem. Det betyder den nordlige dimension. Det betyder deltagelse i Det Arktiske Råd. Det betyder også Det Internationale Polarår - som er 2008-2009. Sidder Den Europæiske Union overhovedet med ved bordet? Kan vi anlægge en mere holistisk tilgang til disse spørgsmål?

Mit andet område er civilret. Hvis man leder efter civilret i dette her, kan man finde lidt aftaleret forklædt som forbrugerlovgivning. Man finder testamenter og arveret skjult under sikkerheds- og retspolitik, hvor man også finder noget om bilag vedrørende bankkonti. Kan vi ikke nok kigge på civilret, som er den anden side af det indre marked, og få det til at fungere for vores virksomheder og vores borgere? Måske kan vi kalde det civilret, og måske kan vi få et mønster for civilretten, der giver adgang til retsvæsenet, så vores borgere kan se, hvad den indeholder?

  Robert Sturdy (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Kommissionens næstformand for deltagelsen.

I dag vil jeg især tale om verdenshandel, fordi det er mit mandat. Det er klart, at jeg gerne så Kommissionen komme videre med hensyn til Doha-runden, og hr. Mandelson, den ansvarlige kommissær, laver et fremragende stykke arbejde med at føre den videre. Jeg vil have, at man benytter bilaterale aftaler til at komme med i multilaterale aftaler, for Kommissionen er nødt til at kigge på multilaterale snarere end bilaterale handelsaftaler, men bruger de bilaterale aftaler til at bevæge sig i retning af de andre.

Men måske vigtigst af alt vil jeg gerne have en transatlantisk dialog. Det har vi manglet, og det er utroligt vigtigt for WTO's fremtid. Jeg mener, at USA har svigtet sine forhandlingsforpligtelser, og vi må støtte præsident Bush i hans hurtig-system, så vi kan få Susan Schwab, den nye forhandler, til bordet, således at hun og hr. Mandelson kan danne et virkeligt partnerskab og diskutere vejen frem. Jeg føler virkelig, at USA har fejlet dramatisk ved reformen af landbrugslovgivningen, mens vi i Den Europæiske Union har reformeret og fortsat reformerer vores landbrugspolitik. Det er meget vigtigt, og jeg håber, at Kommissionen vil fremhæve det forhold.

Endelig med hensyn til Deres rolle, fru næstformand i Kommissionen, må vi ikke glemme de økonomiske partnerskabsaftaler. Det er en del af en AVS-aftale. Jeg har udarbejdet betænkningen i Parlamentet, og det er af central betydning, at vi får afsluttet disse spørgsmål inden årets udgang, så Kommissionen kan holde sig til sit program, og så Afrika og de involverede lande ved præcis, hvad der foregår.

Lad mig slutte med en personlig bemærkning, fru kommissær. Det er ret vigtigt for Det Forenede Kongerige. De har netop brugt 1,2 milliarder euro på en bygning i Det Forenede Kongerige. Jeg er i første række meget bekymret over prisen, og for det andet over medarbejdernes diplomatstatus. Det er ikke nogen diplomatisk mission, den er der for at repræsentere Kommissionen, og der burde ikke være nogen diplomatstillinger.

  Anne E. Jensen (ALDE). - Hr. formand! Fru kommissær! Der er tre punkter, jeg vil understrege, og det er meget budgetvinklen, jeg er interesseret i i den rapport, som De har forelagt. Programmet for bedre lovgivning er jo vigtigt, og det skal ikke ses som en uambitiøs dagsorden, sådan som nogle vil gøre det til - tværtimod. Men ligesom andre talere synes jeg, at Kommissionen godt kunne være langt bedre til at fortælle om den indsats, man nu gør for at forenkle lovgivningen, for at vurdere effekten af ny lovgivning og for bedre at inddrage den brede offentlighed, når vi lovgiver. Mange opfatter stadigvæk EU som en bureaukratisk gærdej, der bare vokser og vokser. Det er ikke rigtigt, og jeg synes, at det er vigtigt at få det fortalt. Det siger jeg især, når De er til stede, fru Wallström, for det er jo Dem, der skal fortælle det.

Mit andet punkt er midtvejsvurderingen af budgettet, som skal forberedes i 2008. Her håber jeg virkelig, at Kommissionen vil være ambitiøs, for man kan sandelig godt være i tvivl om Rådets vilje til en ægte åben debat om at flytte rundt på prioriteterne i de kommende år. Midtvejsreformen af landbruget er et vigtigt udgangspunkt. Vi har brug for en debat om, hvilket landbrug vi vil have, og hvor megen eller hvor lidt støtte der skal være, og hvorvidt det er muligt at flytte midler fra landbrugspolitikken over til noget mere fremadrettet som f.eks. transportinvesteringer og forskning.

Mit sidste punkt er meget vigtigt. Det fortælles, at nye politiske prioriteter vil kræve knap 1 500 flere ansatte i 2008. Og her opereres der så med knap 900 nyansatte, som også kommer fra udvidelsen, mens resten skal hentes ved omprioriteringer. Jeg ved ikke, om jeg er så imponeret over, at man er i stand til at flytte rundt på 2 % af staben. Jeg mener, at vi skal sætte nye pejlemærker for EU's personalepolitik, for Kommissionens personalepolitik. Er der en tilstrækkelig omstillingsevne til at sikre de politiske prioriteter, og giver personalepolitikken tilstrækkelig mulighed for at ansætte de rigtige eksperter, f.eks. i agenturerne? Sådanne spørgsmål mener jeg også, at vi må have med i en midtvejsevaluering.

  Georg Jarzembowski (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru næstformand i Kommissionen! Jeg vil gerne komme ind på transportpolitikken. Det er Parlamentets stedbarn. Transportudvalget er sammen med Miljøudvalget ganske vist det udvalg, der er ansvarligt for de fleste lovgivningsakter, men transport kommer altid i sidste ende. Transporten er imidlertid vigtig. Uden behovsorienterede transportinfrastrukturer vil vi ikke have nogen vækst og ingen beskæftigelse, for De kan bestille alt pr. internet, men De kan ikke få det leveret pr. internet. De har brug for, hvis De vil have vækst i handelen, netop også mellem gamle og nye lande, behovsorienterede transportinfrastrukturer. Kommissionens idé i strategipapiret er altså rigtig.

Jeg vil gerne påpege, at vi især ikke skal sværte transporten til. For nylig var der teser fremme som: Ingen skal flyve mere. Fru næstformand! De ved, at hvis De vil fra den nordlige til den sydlige del af Sverige, skal De enten køre i tog i timevis, eller De må tage flyet. Man kan med fordel flyve, for vi kan reducere emissionsbelastningen væsentligt ved hjælp af lufttransport og med en fornuftig politik. Hvis det lykkes os, at medlemsstaterne langt om længe indfører en fornuftig luftrumskontrol, kan vi reducere CO2-emissionen fra lufttransporten med 8-12 %. Medlemsstaterne skal gøre noget her. Det bør vi minde dem om.

Næstformand Barrot har til hensigt at fremlægge en hvidbog om bytrafik. Jeg er altid noget skeptisk med hensyn til, om bytrafik er vores tema, men næstformanden har fuldstændig ret i én ting: En stor del af belastningen med skadelige stoffer kommer fra trafikken i centrum. Vi i Europa-Parlamentet bør blive enige med medlemsstaterne og regionerne om retningslinjerne for, at vi bruger transport til vækst og beskæftigelse, men at transporten bør udformes så effektivt og miljøvenligt som muligt. Det skal vi diskutere mere præcist. Derfor ligger vi på samme linje, fru næstformand. Men uden transport kan De ikke opnå vækst eller beskæftigelse i Fællesskabet.

  Alexander Stubb (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at byde kommissæren velkommen og lykønske hende med hendes valg af Christian Leffler som ny leder af hendes private kontor. Han er en god gammel ven og var min kollega, da jeg havde et rigtigt arbejde.

Tak for Deres dokument om den årlige politik, fru kommissær. Efter min mening er det et fremragende dokument. Jeg mener, at vi grundlæggende bør have fire prioriteringer. Eftersom De har ansvaret for kommunikation, kunne jeg måske sige, at der er fire ting, som Kommissionen burde formidle og sælge.

Den første er naturligvis klimaforandringer og energi. Den Europæiske Union har manglet et rigtigt projekt lige siden afslutningen på den kolde krig. Jeg tror, at vi er ved at finde et, og Kommission har gjort et fremragende stykke arbejde her. Tillykke med Deres indsats ved Det Europæiske Råds møde.

Den anden ting, De skal sælge - og her så jeg gerne, at De var lidt skrappere, så jeg vil støtte det, hr. Duff sagde tidligere - er forfatningen. Stå fast på den, for det er Deres opgave at forsvare traktaterne og forsvare Den Europæiske Unions interesser som sådan. Alle ved, at det er i vores interesse at få forfatningen gennemført i den ene eller anden form, bestemt ikke i form af en "mini-traktat".

For det tredje med hensyn til at forsvare og sælge taler man nu til dags meget om protektionisme i Den Europæiske Union. De er nødt til at sælge det indre marked bedre. Hele systemet er baseret på fire friheder: fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital. Når man kombinerer det med en forsvarlig forbrugerpolitik, som fru Kuneva gør det nu, tror jeg, at De kan bevise, at det indre marked har været en succeshistorie.

Det fjerde og sidste element, hvor jeg personligt mener, at De gør et godt stykke arbejde, men hvor medlemsstaterne halter lidt bagefter, er udvidelsen. Det er trods alt den mest vellykkede politik, som Den Europæiske Union nogensinde har haft. Jeg ved godt, at vi skal administrere det. Jeg ved, at vi skal gøre det lidt langsommere. Men bare klø på, og bliv ved med at sælge det bedre og bedre.

Så mine fire prioriteringer, som jeg genfinder i Deres dokument, er klimaforandringer, forfatningen, det indre marked og udvidelsen.

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg mener, at denne forhandling har været et glimrende eksempel på et direkte valgt Europa-Parlaments rolle. Parlamentarikere skal kritisere Kommissionen, bede om mere detaljerede forslag, påpege mangler eller bede om synergi mellem forskellige forslag til politikker. De har også benyttet lejligheden til at lykønske Kommissionen, når det er relevant, og opfordre til indførelsen af f.eks. en ambitiøs klimapolitik eller energipolitik og forhåbentlig hjælpe os og de europæiske institutioner med at samarbejde om gennemførelsen af disse politikker.

Når man lytter til diskussionen, lyder det til, at nogle af Dem ønsker, at Kommissionen skal gøre mere, mens andre måske ønsker, at den skal gøre lidt mindre. Kommissionen vil altid arbejde for at gøre tingene bedre - bedre lovgivning, bedre koordinering mellem institutionerne og bedre gennemførelse. Det må være det overordnede mål.

Jeg vil gerne starte med at kommentere proceduren og den dialog, vi har indledt mellem Parlamentet og Kommissionen om den årlige politiske strategi. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at vi forbedrer kvaliteten af denne regelmæssige dialog. Jeg tror, at vi allerede er blevet klar over, at måden at forbedre den på, at gøre den mere effektiv, er at gøre den mere politisk. Vi håber, at Parlamentet kan planlægge således, at de politiske grupper inddrages mere konsekvent, og måske på et tidligere tidspunkt af proceduren, for dette giver også os mulighed for på forhånd at identificere nogle af de spørgsmål, der er blevet taget op her, såsom ting, der mangler fuldstændig i vores forslag, eller hvad der efter Deres mening er galt med den overordnede struktur.

Jeg mener, at de politiske grupper bør diskutere den årlige politiske strategi på nøjagtig samme måde som de forskellige udvalg. Jeg håber, at grupperne vil føle det samme engagement i denne regelmæssige dialog. De synspunkter, der kommer frem i den sammenfattende betænkning, og som vil blive bakket op af Formandskonferencen i september, skal både afspejle holdningen i udvalgene og i de politiske grupper. Jeg tror, at det vil hjælpe os meget.

Vi må være klar over, at vi befinder os på et tidligt stade, og at vi, når vi kommer frem til lovgivningsprogrammet og arbejdsprogrammet, vil kunne se flere detaljer og et tydeligere billede af de særlige kendetegn ved de forskellige forslag.

Jeg vil også gerne kommentere spørgsmålet om indvandring, for i Barroso-Kommissionen tror vi fuldt og fast på, at en korrekt forvaltet indvandring af arbejdskraft kan yde et særdeles positivt bidrag til vores økonomier og samfund. Hvad angår asyl, et spørgsmål, som flere af Dem var inde på, vil vi fremsætte forslag om tilnærmelse af kriterierne på grundlag af, hvilke medlemsstater der kan behandle asylansøgningerne, men dette vil ske inden for rammerne af den gældende traktat og med fuld respekt for subsidiaritetsprincippet.

På visumområdet, som også er blevet nævnt, vil vi indføre visuminformationssystemet, således at medlemsstaterne kan udveksle oplysninger og relevante data, og samtidig bevare ansvaret for visumudstedelsen. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning og i medlemsstaternes koordinering af, hvad der skal gøres.

Jeg vil også gerne kommentere bemærkningerne om forenkling og bedre lovgivning. Lad mig først sige, at jeg ofte har hørt kritik af, at Kommissionen lovgiver for lidt, eller at den ikke er tilstrækkeligt ambitiøs i sin lovgivning. Vi har samlet og kontrolleret alle statistikkerne, og hvis man kigger på mængden af lovgivning, som Kommissionen har vedtaget, har den ligget bemærkelsesværdigt stabilt. Hvis vi kigger på antallet af forordninger, direktiver, beslutninger og henstillinger, som er vedtaget gennem de seneste 10 år, er det kun en gang nået over 550 og kun en gang kommet under 430. Gennemsnittet har ligget på omkring 489 forslag om året, og sidste år lå vi med 474 ganske tæt på gennemsnittet. Så uanset hvad man siger: Sådan er fakta. Men med den grundige høring og konsekvensvurderingerne, som vi er i færd med at gennemføre nu vedrørende alle forslag i arbejdsprogrammet, mener jeg ikke desto mindre, at vi gør en særlig indsats for at sikre, at vores forslag er velforberedte og af høj kvalitet. Derfor er det vigtigt at huske på disse tal og statistikker.

Vi tager hele spørgsmålet om forenkling alvorligt, og som De ved, har vi udarbejdet et meget ambitiøst forenklingsprogram med mere 100 forslag, der dækker omkring 220 lovgivningsinstrumenter, der skal ophæves, kodificeres, omformuleres eller revideres i løbet af de næste tre år. I gennemsnit har der været omkring 40 eller 43 forslag om forenkling af lovgivningen eller identificering af lovgivning, der er forældet. Vi vil fortsætte ad samme vej og i samme tempo for løbende at revidere lovgivningen. I nogle tilfælde betyder det, at vi kan indføre ny lovgivning og samtidig ophæve eller kassere direktivet, som vi gjorde det med Reach, hvor de 40 eksisterende direktiver blev erstattet med et enkelt.

Vi skal også være omhyggelige med at sikre, at vores lovgivning er ajour og moderne, og at vi skiller os af med forældet lovgivning. Derfor vil vi fortsætte ad samme vej og informere og inddrage Europa-Parlamentet, så vi kan arbejde hånd i hånd om at sikre gennemførelsen af de overordnede politiske mål i Lissabon-strategien - de fire overordnede prioriteringer, som vi opstiller i vores årlige politiske strategi.

Nogle medlemmer var inde på spørgsmålet om forbindelsen mellem vores forhandling om den årlige politiske strategi og budgetprocessen. Jeg har bemærket Parlamentets ønske om at styrke denne forbindelse, og det er vigtigt, at vi fortsætter vores dialog om, hvordan dette kan gøres.

Vi opfatter budgettet og politikken som komplementære, og formålet med den årlige politiske strategi er netop at opstille de politiske rammer, inden for hvilke det årlige budget skal udarbejdes. Men den institutionelle ramme er sådan, at der sjældent findes en direkte sammenhæng mellem de politiske initiativer, der gennemføres i et givet år, og de tilhørende udgifter i samme år. Der er tale om en slags forskydning mellem disse processer. Som De ved, vil vi på 2008-budgettet finansiere foranstaltninger fra forslag til lovgivning, der er fremsat i de foregående år.

Der er tale om forslag som parterne i lovgivningsprocessen godkendte i 2007 eller tidligere. Det betyder, at forslag til lovgivning, der fremsættes i 2008, stort set ikke vil have budgetmæssige konsekvenser i 2008, men tidligst vil få virkning i 2009. Mange initiativer fra Kommissionen vil også medføre ingen eller kun få udgifter for EU-budgettet. Kommissionen tror fuldt og fast på, at den nye rammeaftale, der blev gennemført i 2005, rent faktisk udgør et solidt grundlag for forbindelserne. Den har allerede forbedret informationsstrømmen og styrket koordineringen af planlægning og programmering.

Nu vil jeg gå over til nogle af de politiske spørgsmål, der blev taget op her. Nogle af Dem henviste til spørgsmålet om grundlæggende rettigheder. Jeg er overrasket over kritikken af Kommissionens indsats vedrørende grundlæggende rettigheder. Jeg mener ikke, at vi kan tvivle på hr. Barrosos engagement, både i lyset af hans personlige historie og de udfordringer, han har stået over for, når han stod fast på sin ret og ønskede at virkeliggøre sine ambitioner. Som De ved, har vi netop oprettet et europæisk agentur for grundlæggende rettigheder, og vi befinder os i det europæiske ligestillingsår. Jeg har allerede nævnt de planlagte foranstaltninger til styrkelse af beskyttelsen af børn og kampen mod diskrimination uden for arbejdspladsen.

Jeg kunne komme med en meget længere liste over ting, som vi gør. Lige nu kæmper vi sammen med medlemsstaterne for at holde chartret om grundlæggende rettigheder inde i den nye traktat. Jeg mener, at dette også er en meget grundlæggende bestemmelse, og det bliver en vigtig del af det fortsatte arbejde, at vi kan forsvare den. Jeg vil tage idéen om et chatforum om grundlæggende rettigheder med til hr. Barroso og Kommissionen. Det er min erfaring, at vi aldrig er bange for at gå i diskussion. Jeg mener, at hvis vi kan deltage på forskellig vis, vil vi helt sikkert gøre det.

Jeg ville ønske, at hr. Whittaker var blevet her, for han satte rent faktisk spørgsmålstegn ved hele området klimaforandringer. Måske er han gået tilbage til det sted, han kom fra, økonomernes børnehave, hvor han sagde, at han havde læst. Hvis han i stedet havde kigget på virkeligheden, ville han være klar over, at vi allerede er blevet fattigere på grund af klimaforandringerne. Klimaforandringerne har allerede en pris for dagens samfund, og på denne måde kan vi forbedre vores konkurrenceevne, komme i spidsen, sige, at vi kan vise resten af verden, hvordan vi kombinerer det bedste fra miljøteknologien og det bedste fra vores vidensamfund i Europa med et ambitiøst ønske om at sigte mod brugen af vedvarende energikilder i fremtiden. Ved at gøre dette kan vi gå i spidsen og foregå med et godt eksempel for resten af verden. Vi har allerede vist, at det er muligt. Det er den vej, vi også bør følge for fremtiden.

Tak til alle Dem, der er kommet med praktiske eksempler på, hvad der bør gennemføres, for før vi ved af det, får vi også miljøflygtninge som følge af klimaændringerne og disse problemer. Det er naturligvis noget, andre lande allerede har været ude for, men medmindre vi griber ind, vil det også ramme os og det på måder, vi ikke engang har fantasi nok til at forestille os.

Vedrørende kommunikation vil jeg til sidst sige, at Barroso-Kommissionen var den første, der sendte forslag direkte til de nationale parlamenter. Og nu sender vi de samme dokumenter, som vi sender til Europa-Parlamentet og Rådet, direkte til de nationale parlamenter. Den dialog, vi har indledt, som bl.a. omfatter kommissærernes over 350 besøg til nationale parlamenter og deres forskellige udvalg, hvor de har besvaret spørgsmål og talt i de nationale parlamenter, er efter min mening af afgørende betydning, hvis vi ønsker, at den europæiske dagsorden også bliver forankret i de nationale partier, i hver enkelt medlemsstats demokratiske traditioner.

Rent kommunikationsmæssigt er dette meget vigtigt, og vi har også fastlagt prioriteringer for kommunikationen, herunder bedre høringer, større lydhørhed, bedre redegørelser og større tilstedeværelse lokalt i medlemsstaterne. Uden medlemsstaternes og politikernes engagement på alle niveauer bliver det meget vanskeligt, som det allerede er blevet påpeget. De politiske ledere i alle medlemsstaterne skal også kunne forsvare, hvad de har gjort på europæisk plan og sige, hvorfor de er nået frem til de forskellige beslutninger. Vi skal være aktive på alle niveauer, og det er naturligvis også hensigten med vores kommunikationspolitik.

Vi ønsker, at Den Europæiske Union opnår resultater, og disse resultater skal opfylde alle europæernes behov og forventninger. Det betyder bedre lovgivning. Ikke mere eller mindre, men bedre lovgivning. Det betyder forenkling, mere fokuseret handling, det betyder tydeligere kommunikation, orientering af borgerne og større lydhørhed over for dem, og det betyder også en styrkelse af Den Europæiske Unions institutioner ved at færdiggøre revisionen af traktaten. Vi skal have stærkere institutioner og en tættere dialog for at håndtere de udfordringer, vi står over for, og vi skal i høj grad sætte vores præg på disse forhold og sikre, at vi når frem til en institutionel løsning.

Som svar på spørgsmålet om leje af ejendomme vil jeg sige, at vi samarbejder med Parlamentet om at leje et hus i London sammen. Netop sådan synes jeg, at vi skal fungere i fremtiden, samarbejde om at give Den Europæiske Union et fælles image.

Mange tak for denne forhandling. Jeg vil naturligvis sørge for, at hele Kommissionen får kendskab til Deres idéer og holdninger.

(Bifald)

  Hannes Swoboda (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på, at vi meget snart får brug for det forslag til lovgivning, som De talte om, for at kunne gøre tingene færdige med Rådet inden næste valg. Det haster virkelig med at få dette forslag, navnlig på energiområdet.

  Formanden. - Hr. Swoboda, tak for denne bemærkning.

Forhandlingen er afsluttet.

7. Luftfartsaftale mellem Den Europæiske Union og USA (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om luftfartsaftale mellem Den Europæiske Union og USA.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Takket være vores ordfører hr. El Khadraouis indsats, og takket være medlemmerne af Transportudvalget, har Europa-Parlamentet i dag lejlighed til at blive hørt vedrørende et udkast til, hvad jeg betragter som en afgørende aftale, mellem EU og USA.

Det drejer sig om den luftfartsaftale, som kom i stand for 10 dage siden mellem de amerikanske og europæiske forhandlere i Bruxelles. Om mindre end 10 dage vil jeg fremlægge dette udkast til aftale til politisk afgørelse for EU's transportministre.

Deres indsats falder på et afgørende tidspunkt, og De kan således lade de europæiske borgere komme til orde, ikke blot i Rådet, men også i selve de amerikanske institutioner.

Forhandlingerne var lange og komplekse. Fire års forhandlinger siden Domstolens afgørelser i de såkaldte open sky-sager. 11 forhandlingsrunder, som skabte turbulens og slog huller i luften. Men disse lange forhandlinger kan give os mulighed for at knytte tættere transatlantiske bånd og bidrage med positive elementer til Lissabon-strategien.

Det, der er inden for vores rækkevidde, er, at et europæisk luftfartsselskab får mulighed for at flyve fra hvilket som helst sted i Europa til hvilken som helst destination i USA, uhindret, og uden skelen til luftfartsselskabets nationalitet.

I dag er det sådan, at De, hvis De vil flyve mellem Bruxelles og Washington, kun kan vælge et amerikansk eller et belgisk selskab. Siden Sabenas konkurs, i mangel af en belgisk befordrer på denne rute, har De kun kunnet flyve til Washington med et amerikansk selskab.

Det er derfor, Domstolen har fundet disse bilaterale aftaler ulovlige. Aftalerne diskriminerer vores europæiske luftfartsselskaber på grund af nationalitet. Med denne aftale ændrer vi vilkårene. USA anerkender vores selskabers europæiske natur.

Vi glemmer alt for ofte, at det ikke er alle og enhver, der får lov at flyve til USA. Der er 16 lande, som har open sky-aftaler, men 11, som ikke har. De kan ikke flyve direkte fra de baltiske lande til USA, og antallet af ruter til USA fra især Spanien, Irland og Grækenland er svært begrænset. Vi vil således åbne op for nye muligheder for disse lande.

Men det, der har skabt problemer siden starten, har været balancen i aftalen mellem Europa og USA. I november 2005 glædede Rådet sig over de fremskridt, der var sket, fremskridt angående tilnærmelse af de europæiske og amerikanske regler om statsstøtte, konkurrence og sikkerhed, og fremskridt angående markedsadgang, men Rådet krævede samtidig større adgang til det amerikanske marked.

Jeg vil forklare Dem, hvorfor denne aftale ved udgangen af den seneste forhandlingsrunde er mere favorabel for Europa. Jeg går ikke i detaljer om frihedsrettighederne i lufttransporten - den femte frihedsrettighed, den syvende frihedsrettighed - som fastslået i Chicago-konventionen af 1944. De er vigtige, men de er tekniske rettigheder. Enhver tekniker kan se, at hvad disse berømte frihedsrettigheder angår, har EU opnået mere, end det har afgivet.

Jeg vil koncentrere mig om luftfartsselskabernes problemer med ejerskab, investering og kapital. For det første er der investering i USA. Amerikansk lovgivning, som Kongressen ikke kommer til at gennemgå igen lige med det samme på grund af en intens, politisk uoverensstemmelse, fastslår, at en udlænding ikke må eje mere end 25 % aktier med stemmeret i et amerikansk selskab, og at han ikke må kontrollere det.

Inden for rammerne af disse to restriktioner har vi sikret de europæiske investorer retten til at eje mere end 50 % af den samlede aktiekapital, uden at dette dog regnes for at udgøre kontrollen over selskabet. Og vi har opnået, at de amerikanske myndigheder behandler investeringerne retfærdigt og ekspedit. Vi har også sikret de europæiske investorer retten til at indgå franchiseaftaler. Lufthansa vil kunne slå sit navn, sit varemærke og sine farver fast og sælge sin knowhow til et amerikansk luftfartsselskab med henblik på amerikanske indenrigsflyvninger. Det er ikke et teoretisk arrangement. Virgin-koncernen, som frit sælger sine bøger eller cd'er i New York, forsøger nu at sælge sit varemærke for at oprette Virgin America i San Francisco. Operationen er stødt på alvorlige forhindringer. De forpligtelser, USA har indgået, specificerer, hvad det er muligt at stille op netop med denne type investeringer.

I forhold til bestemmelserne i den amerikanske reform, som slog fejl i 2006 på grund af en meget stærk opposition, og som nogle af Dem har fulgt nøje med på, vil de rettigheder, vi har forhandlet på plads, ikke længere kunne betvivles. Disse nye rettigheder står som mejslet i granit med denne aftale og vil ikke blive udsat for unilaterale ændringer i USA. Det var, hvad jeg ville sige om investeringer i USA.

For det andet er der amerikanernes investeringer i Europa. Eftersom USA ikke kan ændre sin regel med de 25 %, har vi forbeholdt os muligheden for at begrænse de amerikanske investeringer i de europæiske selskaber til samme niveau. Det er en opvejning.

For det tredje er der europæernes investering i tredjelandene. Med de nuværende regler kan vi ikke investere og kontrollere et tredjelands selskab uden at risikere at underminere dets rettigheder til at drive flytrafik til USA. F.eks. har Virgin investeret i Nigeria. USA misbilliger Virgin Nigerias operationer til USA, fordi selskabet ikke længere har den rigtige nationalitet. Med vores aftale, vil USA ikke længere kunne gøre indsigelse mod Fællesskabets investeringer i europæiske lande uden for EU, f.eks. Schweiz, eller i 18 afrikanske lande. Der bliver ikke nogen amerikansk modaftale på dette punkt. De accepterer, at europæiske selskaber kan investere stort i disse tredjelandsselskaber.

For det fjerde er der tredjelandenes investering i europæiske selskaber. På samme vis vil USA ikke sætte spørgsmålstegn ved EU-selskabers flyvninger til USA, hvis europæiske lande som f.eks. Island investerer i deres kapital. Det gør det muligt at tiltrække europæiske investeringer i vores selskaber og normalisere lufttransportindustrien.

Det er derfor, at denne aftale er mere afbalanceret, og den er mere afbalanceret til fordel for Europa. Vi må ikke overse denne første etape, for det drejer sig netop om at fuldføre den første etape, før vi indleder anden etape, som skal føre os mod det ultimative mål, nemlig et åbent luftrum.

Det er sandt, at nogle modstandere af aftalen frygter, at der aldrig bliver en anden etape, fordi USA har vundet på alle fronter i første omgang, hvilket ikke er rigtigt. De har ret i at kræve en mekanisme, der sikrer os, at der bliver en overgang til anden etape. Fint, den har jeg opnået! Forhandlingerne begynder senest i januar 2008. Hvis vi ikke når frem til en aftale i anden etape inden midten af 2010, kan vi stille aftalens dele i bero.

Ud over repressalierne er jeg personligt overbevist om, at den dynamik, vi udløser, vil overvinde den sidste modstand mod ejerskab og kontrol.

Det indre marked blev ikke bygget på en dag. Det blev gjort i tre etaper, men på mindre end 10 år. Så disse 11 forhandlingsrunder har virkelig givet os muligheden for at komme videre. Hvad er det, der står på spil bag denne aftale? Det er en økonomisk gevinst på 6-12 milliarder euro inden for de næste fem år. Man kan også sige, at det er 80.000 arbejdspladser på den ene og den anden side af Atlanterhavet i de kommende fem år, og endelig er det 26 millioner passagerer, som får mulighed for at rejse mellem Europa og USA, ud over de 50 millioner passagerer, som allerede nyder godt af de transatlantiske flyvninger. Så på fem år vil passagerantallet sandsynligvis stige fra 50 millioner til 75 millioner. Disse estimationer er resultatet af seriøse undersøgelser.

Jeg vil derfor slutte af med at sige, at det naturligvis er en afgørende aftale, og at den kan være meget interessant for Europa. Jeg vil gerne tilføje, at morgenens møde også vil hjælpe mig til bedre at forstå Deres forventninger og evt. svare på Deres spørgsmål, og jeg vil endnu en gang sige, at jeg har tillid til, at vi kan overskride denne første etape og føle os sikre på, at den anden etape nu også er i sigte.

Det var de oplysninger, jeg gerne ville dele med Dem.

FORSÆDE: Luisa MORGANTINI
Næstformand

  Georg Jarzembowski, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. næstformand Barrot! PPE-DE-Gruppen gratulerer Dem, Deres forhandlingsteam og Daniel Calleja Crespo mange gange med den vellykkede afslutning på første del af den vigtige luftfartsaftale mellem EU og USA. Men lad os også takke det amerikanske forhandlingsteam og John Byerly, for det var heller ikke nemt for ham at gennemføre disse forhandlinger med succes.

Vi er meget sikre: Med denne aftale opstår der endelig et stort transatlantisk luftfartsmarked til fordel for luftfartsselskaberne og passagererne. Fra nu af kan de europæiske luftfartsselskaber anflyve det amerikanske marked fra dele af EU uden nationale begrænsninger. Samtidig lever vi også op til dommen fra Revisionsretten fra 2002. I øvrigt vil de fællesskabskrænkende begrænsninger på lufthaven Heathrow i London også skulle ophæves. Den åbne himmel over Atlanterhavet vil helt sikkert også føre til gunstige tilbud for flypassagererne.

Aftalen er velafbalanceret, fordi det er lykkedes Kommissionen at åbne markedsadgangen for europæiske luftfartsselskaber i USA lidt for første gang. Der kunne have været mere åbning, men alligevel. Vi har nye bestemmelser for ejendoms- og kontrolrettigheder, om licensgivning og varemærkepolitik. Jeg mener, at disse fordele gør det berettiget at sige, at det er en velafbalanceret aftale.

For mig er det endnu vigtigere, at vi har nedsat et fælles udvalg med deltagelse af kredse fra erhvervslivet, for dermed kan det forhindres i fremtiden, at amerikanerne eller europæerne f.eks. træffer ensidige sikkerhedsforanstaltninger til ulempe for luftfartsselskaberne og passagererne.

PPE-DE-Gruppen appellerer til det tyske formandskab om hurtigt at sørge for en godkendelse af det opnåede kompromis i Rådet. Det ville også have stor symbolsk betydning.

Jeg vil gerne sige mange tak til vores ven El Khadraoui, som har forfattet en glimrende beslutning, som vi - tror jeg - vil vedtage i morgen med stort flertal i den betydning, som vi har drøftet.

  Saïd El Khadraoui, for PSE-Gruppen. - (NL) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Denne forhandling kommer faktisk på det rette tidspunkt. Forhandlingerne er netop afsluttet. Rådet (transport) vil udtale sig i næste uge. Faktisk vil Europa-Parlamentet først derefter formelt kunne udtale sig om aftalen ved hjælp af en betænkning, som jeg hurtigst muligt vil udarbejde.

Med det beslutningsforslag, som vi på mit initiativ har udarbejdet sammen med de forskellige grupper, vil vi imidlertid afgive et tydeligt signal til Rådet og Kommissionen. Kort sammenfattet støtter vi Dem, hr. kommissær, og vi beder Rådet om at godkende den forhandlede aftale. Denne aftale betyder et vigtigt gennembrud på vej mod et fuldstændigt integreret transatlantisk luftfartsmarked, og den betyder en udvej for det juridiske damoklessværd, som i nogen tid har hængt over hovedet på luftfartssektoren.

Modstandere af aftalen siger med rette, at der stadig mangler en ligevægt mellem de rettigheder, som amerikanske selskaber kan gøre gældende i Europa, og de rettigheder, som vi kan gøre gældende i USA. Dette har historiske årsager, fordi USA gennem en kombination af bilaterale aftaler i dag kan meget mere end vi. Men vi må ikke glemme, at liberaliseringen af det europæiske luftfartsmarked ikke er sket i én fase og heller ikke kan afsluttes fra den ene dag til den anden. Vi var klart tilhængere af én stor aftale, men vi tror ikke, at dette er gennemførligt. For europæiske forbrugere er denne aftale imidlertid godt nyt. Som De sagde, vil europæiske selskaber kunne flyve fra et hvilket som helst sted i Europa til et hvilket som helst sted i USA, hvilket fører til et større udbud og måske også til lavere priser. Der er endvidere gjort en række indrømmelser fra amerikansk side for alligevel at give europæiske selskaber større adgang til det indre amerikanske marked. Det nævnte De netop en række eksempler på. Men det er faktisk vigtigt for os, at den anden fase kommer.

Vi tror også, at der, hvis vi opretter en fælles komité, kan opstå en permanent dialog, hvor en hel række aspekter, hvad angår miljø og sikkerhed, kan drøftes. Det har vi lagt temmelig stor vægt på i beslutningsforslaget, fordi liberaliseringen af luftfartssektoren med alt, hvad deraf følger, både negativt og positivt, skal ledsages af fastlæggelsen af høje standarder på de områder, som jeg netop nævnte. Vi konstaterer, at der f.eks. er planlagt et teknisk samarbejde på miljøområdet for i fremtiden at benytte de mest effektive flyruter. Det er positivt.

Til tvivlerne, især de britiske medlemmer, som er under pres, vil jeg sige, at også de efter min mening får stor fordel af aftalen. Lufthavnen i Heathrow vil mere end nogensinde kunne udvikle sig til porten til USA med flere direkte forbindelser i nærheden af de britiske forbrugere.

Endelig vil vi også gøre, hvad vi kan, hr. kommissær, for at afslutte de følgende faser på en god måde ved f.eks. at knytte forbindelser med medlemmerne af Kongressen. Vi håber også, at De fortsat vil være involveret i de kommende forhandlinger.

  Jeanine Hennis-Plasschaert, for ALDE-Gruppen. - (NL) Fru formand! Lufttrafikken mellem USA og EU, verdens to største markeder, som tilsammen tegner sig for 60 % af alle verdens starter og landinger, er stadig reguleret i bilaterale aftaler om det åbne luftrum. De fleste medlemsstater har en sådan særskilt ordning med USA. Med den aftale, som blev indgået den 2. marts i år, hører disse bilaterale aftaler snart op med at eksistere. Det er et enormt fremskridt, som jeg er stor tilhænger af. Disse bilaterale aftaler udgør jo en hindring for den frie konkurrence, hvis start- og landingsrettigheder forbeholdes nationale luftfartsselskaber. Det er ikke godt for industrien og slet ikke godt for forbrugerne.

Det afgjorde Domstolen også allerede i 2002. Efter mange års forhandlinger er der nu omsider opnået en nogenlunde afbalanceret aftale. Den er ikke perfekt, men absolut rimelig. Jeg håber da, at Rådet godkender den hurtigst muligt, nemlig på det kommende møde den 22. marts.

De indvendinger, som især Det Forenede Kongerige fremsatte, er efter min mening ikke særlig konstruktive. At beskytte ens eget marked i 2007 er uforskammet og har ikke ret meget at gøre med den europæiske tankegang. Det er tydeligt, at de nye juridiske rammer for transatlantisk lufttransport vil blive til fordel for både luftfartsindustrien, forbrugerne og beskæftigelsen. De giver også vores europæiske luftfartsselskaber den retssikkerhed, som er så vigtig.

Som jeg netop sagde, er forslaget ikke perfekt. USA bruger stadig argumenter som sikkerhed for f.eks. at vanskeliggøre forhandlingerne om cabotage med det resultat, at der ikke er gjort fremskridt på dette område. Også muligheden for, at luftfartselskaber fra EU kan udøve en effektiv kontrol med et amerikansk luftfartsselskab, er stadig begrænset, selv med de udvidede ejendomsbestemmelser. At beskytte ens eget marked under påskud af sikkerhed er tåbeligt og efter min mening et svaghedstegn.

Samtidig er jeg ved godt mod, hvad angår fremtiden, hr. kommissær. De nye rammer fastlægger jo en bindende tidsplan for den næste aftale, hvori disse begrænsninger atter tages op. Hvis USA fortsætter med at afvise yderligere indrømmelser, bør Unionen stå fast. Det er først og fremmest det, der skal gøres klart over for amerikanerne.

Jeg takker Dem, hr. kommissær, og Deres team for Deres standhaftighed, som De forhåbentlig fortsat vil udvise i fremtiden. Jeg takker også ordføreren, hr. El Khadraoui, for hans entusiasme og aktuelle bidrag i form af det beslutningsforslag, som vi stemmer om i morgen.

  Ryszard Czarnecki, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Om 10 dage vil kommissæren officielt forelægge udkastet til aftale mellem EU og USA om åbent luftrum for EU's transportministre. Forhandlingerne har ført til et positivt resultat, selv om de faktisk fortsætter, fordi visse spørgsmål endnu ikke er afklaret. Aftalen vil skabe et åbent transatlantisk flyveområde, hvilket betyder, at der ikke vil være flere vanskelige bilaterale forhandlinger mellem USA og de enkelte medlemsstater i EU.

Hvad angår den praktiske betydning for forbrugerne, vil øget konkurrence naturligvis føre til et større udvalg af forbindelser og lavere billetpriser for passagererne. Unionen har ikke givet USA særbehandling, eftersom der i forvejen findes 16 tilsvarende aftaler mellem EU og lande i Europa, Asien og Afrika samt Australien. Det drejer sig bl.a. om Kroatien, Ukraine, Marokko, Libanon, Singapore og Australien. EU indgik også for nylig en sådan aftale med Chile. Den foregående taler havde naturligvis ret, da hun sagde, at dette på sin vis er en enestående aftale på grund af omfanget og betydningen af de flyvninger, den omfatter.

Alt er endnu ikke gjort for at fjerne barriererne og liberalisere tjenesteydelserne. Den næste fase, som er meget vigtig, er amerikanernes eventuelle samtykke til at lette europæiske selskabers investeringer i det amerikanske lufttransportmarked.

Det er sjældent, at en aftale indgået af Kommissionen er så ukontroversiel og så fordelagtig for de europæiske forbrugere. Derfor skal kommissæren lykønskes. Politikken for åbent luftrum giver mulighed for bedre, hyppigere og billigere forbindelser mellem europæere og amerikanere. Det bliver muligt at flyve over Atlanterhavet billigere og behageligere end tidligere.

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil også gerne indledningsvis takke hr. El Khadraoui. Denne aftale, som står til diskussion nu, mindsker ganske vist nogle af de økonomiske uretfærdigheder til ulempe for Europa fra tidligere, men ignorerer på en vis måde fremtidens udfordringer.

Spørgsmålet om emissioner fra luftfarten blev desværre i høj grad udvisket, selv om vi i betragtning af klimaproblematikken skal være bevidste om, at flytrafikken også skal yde et bidrag til en reduceret belastning af atmosfæren.

Jeg ser fortsat et stort problem i, at der desværre endnu ikke fuldstændigt er etableret nogen gensidighed. Vi skal have tillid her til en trin for trin-plan. Hvis denne trin for trin-plan ikke overholdes fra USA's side, skal vi i Parlamentet være opmærksomme på, at Europa viser rygrad. Det gælder for investeringer, men det bør og skal også gælde for spørgsmålene om sikkerhed ved dataoverførsel og især emissionsbegrænsninger. Vi skal være opmærksomme på, at europæiske interesser ikke ofres for bestemte sentimentale følelser, eller at økonomiske enkeltinteresser stilles over fællesskabet.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til Dem, hr. kommissær, fordi De nævnte - hvilket vil glæde enhver teolog - at De arbejder for en åben himmel for alle. En meget demokratisk idé også for syndere!

  Jaromír Kohlíček, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Lufttransporten mellem EU og USA tegner sig for ca. 60 % af verdens lufttransport. Hvis vi ønsker, at der skal ske fremskridt med den internationale lufttransport, må disse to partnere derfor indgå en aftale. En sådan aftale skal primært være afbalanceret, acceptabel for begge parter og klart specificeret set ud fra et teknisk synspunkt. Endnu en forudsætning er, at begge parter fortolker den på samme måde. De igangværende forhandlinger har vist, at USA's tilgang, ligesom på andre områder, vil være diskriminerende og ugennemsigtig, og desuden at fortolkningen af aftalen med tiden vil ændre sig væsentligt. Derfor er det afgørende at støtte yderligere forhandlinger, som tager sigte på at opnå de mest afbalancerede aftaler på vegne af EU som helhed. På trods af de fremskridt, der er sket, er det endnu for tidligt at tale om et integreret transatlantisk lufttransportmarked. Disse overvejelser vil også være grundlaget for vores holdning til de stillede ændringsforslag.

Lad os se nærmere på nogle specifikke forhold i forbindelserne mellem USA og EU. For øjeblikket er der en række bilaterale aftaler mellem de enkelte medlemsstater i EU og USA. Situationen er forvirret, og hvis vi mener, at vi kan opnå fuldstændig overholdelse af EU's lovgivning, lyver vi for os selv. Det største problem på nuværende tidspunkt er de to partneres forhandlingsstyrke. USA's position er naturligvis væsentligt stærkere på dette punkt, hvilket fører til urimelige fordele for vores transatlantiske partnere.

Den første forudsætning er naturligvis det, der kaldes cabotage. I USA klassificeres transport mellem staterne som cabotage, mens transport inden for EU endnu ikke er inkorporeret som cabotage i traktaterne. Dette område bør harmoniseres. Det er ligeledes nødvendigt at drøfte de typiske beskyttelsesforanstaltninger, der i USA forhindrer enheder fra andre lande i at kontrollere amerikanske flyselskaber. Hr. Barrot havde mange fornuftige synspunkter om dette.

Lige så problematisk er kravet om kontrol af infrastruktur, dvs. lufthavne. Afvigelsen mellem de erklærede mål om liberalisering og virkeligheden er endnu større på dette område. Hvad angår lufttransport i Unionen, er diskussionen om transportens miljøpåvirkninger meget aktuel. Blandt de diskuterede emner er brændstofafgifter, andelen af emissioner, navnlig CO2, støj og andre kontroversielle områder. Hvis flyselskaber i EU skal forpligtes til handel med emissionsrettigheder i henhold til Kyoto-protokollen, er det vigtigt, at det samme gælder for konkurrenterne, navnlig fra USA, som er vores største konkurrent. Vi må være klar over, at vi skaber præcedens ved at indføre nye internationale regler, som sætter en standard for hele sektoren.

Hvad angår arbejdsmarkedsforhold, mener jeg, at der især er tre problemer. Det første er forpligtelsen til at have en kvalificeret besætning, det andet er harmonisering af arbejdstider, hvad angår turnusordninger for flybesætninger, og det tredje er kvalifikationskrav for jordpersonale, der står for klargøring af fly før afgang og kontroller i forbindelse med mellemlandinger.

I den senere tid har vi måttet håndtere sikkerhedsrisici, biometriske dataforpligtelser, fremsendte passagerlister og forskellige former for instruktioner og forbud. Derfor bør vi også hele tiden være opmærksomme på det for nylig vedtagne direktiv om forbedring af bevægelseshæmmede personers situation inden for lufttransport. Nogle af de foranstaltninger, der er indført i lufthavne, er næsten en krænkelser af passagerernes menneskerettigheder. Et typisk eksempel er behandlingen af passagernes personoplysninger. Hr. kommissær! Jeg vil gerne vide, hvordan dette hænger sammen med databeskyttelsen under Schengen-systemet, som bliver udvidet i år. Andre foranstaltninger tangerer chikane, bl.a. de gentagne bagagekontroller i lufthavne i forbindelse med transfer. Jeg er overbevist om, at disse problemer vil blive løst, og jeg ser frem til at samarbejde med Kommissionen om det.

  Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! I sidste uge jublede man i nogle kredse over det store gennembrud i den længe ventede aftale om "åbent luftrum".

Jeg har meget blandede følelser over for hele dette spørgsmål. På den ene side er det udmærket, at det bliver billigere at flyve, og at der kommer flere flyvninger. Vi skal naturligvis kombinere denne stigning med større brændstofeffektivitet for at undgå kraftige stigninger i emissionerne. Men hvis de billigere flyvninger ender med at koncentrere trafikken på de tre store europæiske hovedlufthavne, bliver det et endnu større mareridt at rejse, end det er i dag.

Vi har mange regionallufthavne, der giver mulighed for at åbne områder af Europa for turister og erhvervsfolk, men jeg er bange for, at de ryger ud på et sidespor i en dereguleret, konkurrencebetonet situation med et frit luftrum, hvis vi ikke er påpasselige med, hvordan systemet sættes sammen.

Vi må vurdere virkningerne på regionallufthavnene og de omgivende områder. I min valgkreds har vi længe bedt om en konsekvensvurdering, navnlig i Shannon-området. Selv på dette sene tidspunkt er det meget vigtigt, at vi gennemfører sådanne vurderinger.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Vi har i de senere år oftere og oftere hørt fra de europæiske mennesker, men også fra utroligt mange europæiske hovedstæder, at Europa blander sig i alt. Denne kritik kommer ikke helt ud af den blå luft, og den er også berettiget i en række tilfælde. Netop det aktuelle eksempel viser imidlertid også, at vi i en lang række spørgsmål har brug for mere Europa og også mere fællesskab i dette Europa. Således kan vi principielt kun bifalde indgåelsen af den open sky-aftale, som er stillet i udsigt, mellem Europa og USA. Denne aftale vil samlet set erstatte utroligt mange enkeltaftaler og i øvrigt også spille en forbilledlig rolle for utroligt mange andre aftaler mellem EU og andre dele af verden.

At opnå en god aftale med amerikanerne er ikke let. Hr. næstformand! De gjorde opmærksom på det, og De nævnte en række tilfælde som eksempel. At det evt. er endnu sværere med den nuværende Kongres at nå frem til fælles resultater, er vi bekendt med. Det må dog ikke føre til, at USA fra sin forhandlingsposition ensidigt opnår særlige fordele. Jeg vil i øvrigt gerne vende det om og sige, at det ville være godt, hvis Kommissionen og Rådet i endnu højere grad end hidtil tog højde for den kendsgerning, at Europa-Parlamentet som folkerepræsentation gerne vil tale med her.

Et helt konkret argument i denne forbindelse, som ikke umiddelbart er genstand for aftalen, men har rigtig meget at gøre med aftalen, er, at de hidtidige sikkerhedsforskrifter i den internationale luftfart i meget høj grad er ensidigt dikteret af amerikanernes interesser og aktioner. Her har vi brug for en undersøgelse og om nødvendigt også en ændring.

  Brian Simpson (PSE). - (EN) Fru formand! Med over 40 % af markedet i EU og USA er denne aftale naturligvis meget interessant for Det Forenede Kongerige. Selv om jeg erkender, at aftalen kan give visse fordele for forbrugerne, rummer den efter min mening fortsat en række uløste, grundlæggende spørgsmål. Aftalen giver navnlig ikke den type adgang til det amerikanske marked, som en række EU-flyselskaber kunne ønske. Den indeholder ikke meget om ejerforholdene for de amerikanske flyselskaber og virker ikke særligt forskellig fra de tidligere aftaler, som Den Europæiske Union har afvist.

Så efter min mening, bør de, der entusiastisk hilste denne aftale velkommen, undersøge den nærmere for at se, hvilke fordele den giver EU. Jeg ved, at det endelige mål er at skabe et åbent luftrum sammen med USA, og jeg støtter virkelig enhver aftale, der kan løse op for det transatlantiske luftfartsmarked. Men spørgsmålet er: Bidrager denne aftale til at sikre dette? For mig at se er det en aftale, der sikrer EU trafikkaos i morgen og giver USA trafikkaos i dag. Men hvis aftalen bliver gennemført, må vi sikre, at der hurtigt opstilles en klar køreplan med reelle og seriøse incitamenter for begge sider om at gå videre til næste fase, hvor man skaber et fuldkomment åbent marked for luftfart.

Kort fortalt mener jeg ikke, at aftalen er en katastrofe, men den er ikke så fantastisk, som Kommissionen vil have Dem til at tro. Den er blot et første skridt, som tilsyneladende gavner USA. Jeg ser frem til, at USA i kommende aftaler vil yde lidt mere til gengæld, og at amerikanerne holder op med at overbeskytte sin luftfartsbranche.

  Paolo Costa (ALDE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer, hr. kommissær! Jeg er hverken begejstret eller skuffet, men jeg tror, at vi må anerkende den realisme, som kommissæren og Kommissionen har afsluttet denne forhandlingsfase med. Vi havde sikkert alle sammen foretrukket en generel aftale, som også omfattede ejerskab, kontrol og åbningen af USA's indre marked. Det står dog klart, at denne præference er i strid med den meget vigtige kendsgerning, at de pågældende forhandlinger er blevet foretaget med to målsætninger, nemlig en intern målsætning og en ekstern målsætning.

Målsætningen skyldes en nødvendighed og en interesse, nemlig nødvendigheden af at bringe en intern diskrimination i EU til ophør, dvs. at vi har accepteret - hvilket Domstolen har forkastet - at der findes så adskilte markeder, og at der er mulighed for bilaterale aftaler, som skaber uretfærdige situationer inden for Fællesskabet. Det er klart, at nødvendigheden - som udelukkende er europæisk - af at bringe denne diskrimination til ophør svækker vores forhandlingskapacitet over for USA.

Det er realistisk at udlede heraf, at den første del udelukkende er "intern", og ud fra denne synsvinkel tror jeg, at det vil være meget let at forudsige resultatet af en hvilken som helst konsekvensanalyse, nemlig at aftalen går ud over nogle lande, flyselskaber og lufthavne, mens andre drager fordel af den. Vi skal dog huske, at vi begrænser monopolbeføjelserne til gavn for en åbning, der er lige for alle, i alle lande og i hele Europa. Denne målsætning er efter min mening positiv.

Derudover vil jeg gerne gøre opmærksom på sikkerhedsaspektet og på den måde, som sikkerheden skal forstås på, dvs. både som security og safety, idet der ikke blot henvises til ejerskabet, men også til åbningen af det indre marked. Der er ingen tvivl om, at dette kan udgøre en begrundelse eller en undskyldning for USA. Vi skal fjerne ethvert element af undskyldning. Sikkerhedsbestemmelsernes konvergens skal være et fremtrædende aspekt, som gør det muligt at løse dette problem, eftersom dets løsning ville overflødiggøre alle andre argumenter om usikkerhed som følge af, at flyselskaber i USA har udenlandske ejere, eller at det indre marked er blevet åbnet.

Jeg minder om, at sikkerhedsomkostningerne i USA afholdes via statsbudgettet. Også ud fra dette synspunkt ville det være nyttigt, at EU tog sin måde at tackle dette spørgsmål på op til fornyet overvejelse.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Først vil jeg gerne takke kommissæren for hans erklæring og rose ham, hvilket han fortjener, fordi han bringer tingene fremad. Jeg er dog bange for, at jeg må erklære mig uenig med nogle af mine venner her, for selv om jeg bifalder bestræbelserne på at sikre åbne markeder, skal markederne åbnes på en retfærdig måde, og jeg er bange for, at denne aftale ikke er vidtgående nok.

De nuværende forslag vil ikke blot skade det britiske erhvervsliv, men de kan også have en ødelæggende virkning på nogle af vores EU-virksomheder generelt set. Det, der nu ligger på bordet, vil utvivlsomt give amerikanske virksomheder en betydelig andel af vores uregulerede marked, mens virksomheder fra EU vil skulle slås om smulerne fra det regulerede marked i USA. Jeg mener, at vi bør kæmpe hårdere for gensidige aftaler om ejerrettigheder.

Som jeg forstår den nuværende aftale, kan amerikanske interesser eje op til 49 % af de stemmeberettigede aktier i et EU-flyselskab, mens EU-interesser kun kan eje op til 25 % af de stemmeberettigede aktier i et amerikansk flyselskab, og jeg er ikke sikker på, at det er hverken retfærdigt eller åbent. Ifølge Domstolen skal man ved alle transatlantiske forhandlinger fuldt ud tage hensyn til medlemsstaternes bilaterale aftaler såsom Bermuda II, og det mener jeg ikke, at man gør med denne aftale.

Kommissionen forsøger at harmonisere sin politik og har ikke taget højde for alle forskellene mellem de enkelte stater. Det, vi opfordrer til i denne forbindelse, er en fortsat aktiv indsats i stedet for blot dialog. Jeg mener bestemt, at Kommissionen har bragt tingene videre, men det er også vigtigt, at når vi vender tilbage til forhandlingsbordet om tre måneder - hvilket jeg som sagt hilser velkommen - kan se et større engagement fra amerikansk side i en mere aktiv indsats som reaktion på vores krav på dette område.

  Inés Ayala Sender (PSE). - (ES) Fru formand! Hr. næstformand, jeg glæder mig meget over at kunne lykønske Dem med Kommissionens succes, der bakkes op af det tyske formandskab og af dens tjenestegrenes effektivitet, som, og det bør anerkendes, bærer et vist spansk aftryk, om jeg så må sige.

Denne succes kommer desuden efter pres fra bl.a. Europa-Parlamentet, som fra starten af støttede Kommissionen i dens strategi om et fælles luftrum, og det tilskyndede endda dertil, mens vanskelighederne voksede, som det var tilfældet med de vanskelige transatlantiske forbindelser.

Aftalen, som har den store fortjeneste, at den styrker de transatlantiske forbindelser på et meget vigtigt tidspunkt for os alle på grund af det kommende valg i USA og behovet for at komme videre med miljøkravene til luftfartssektoren i Europa.

På den anden side bidrager den også til at styrke den europæiske identitet og EU's identitet som partner på verdensplan. I denne forbindelse mener jeg, at aftalen er et godt signal til borgerne.

Aftalen bidrager også afgørende til Lissabon-strategien, helt konkret i forbindelse med antitrust-immuniteten med henblik på at fremme de kommercielle aftaler og udviklingen af alliancer mellem selskaberne, der helt sikkert vil føre til vækst og demokratisering af borgernes flyrejser.

Den indeholder også tekniske samarbejdsbestemmelser i forbindelse med klimaændringerne, som forhåbentligt bliver nyttige, når vi skal behandle luftfartssektorens indvirkning.

Den indeholder ligeledes, og det glæder mig, bestemmelser om kontrol med selskaberne, og med hensyn til sikkerheden, som hr. Costa har kommenteret, ville jeg foretrække, at vi først indgående undersøgte resultaterne af det amerikanske system, for der er på visse tidspunkter blevet sat spørgsmålstegn ved dets troværdighed.

Vi skal derfor nu få bugt med den sidste modstand i Rådet, og jeg håber, at hr. El Khadraouis indsats vil være nyttig i denne forbindelse.

  Jim Higgins (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Den seneste principaftale mellem USA og EU om et åbent luftrum er særdeles velkommen, for efter en situation, der forekom fuldstændig blokeret for nogle måneder siden, står vi nu på tærsklen til et åbent marked for flytrafik. Der vil gavne den rejsende del af befolkningen.

Konkurrencen inden for luftfarten har revolutioneret flytrafikken. Flypassagerer har nu valgmuligheder, og billige flyrejser uden dikkedarer er nu blevet dagens orden. Passagererne vil få endnu flere fordele under den nye ordning. Spørgsmålet om ejerskab, som var et problem for USA, er forhåbentlig blevet løst gennem et rimeligt kompromis. Men jeg er enig med mine kolleger hr. Simpson og hr. Kirkhope, og jeg vil opfordre Kommissionen at være meget barsk i de kommende forhandlinger med USA.

Jeg vil rose Kommissionen for at have stået fast og afvist at godkende enkelte bilaterale aftaler mellem medlemsstater i EU og USA. Sådanne bilaterale aftaler vil undergrave og forsinke den aftale, vi netop er nået frem til. Den nye ordning vil forhåbentlig kunne yde en vis beskyttelse for Shannon-lufthavn på Irlands vestkyst. I mere end 70 år har Shannon-lufthavn været porten mellem USA og Irland. Alle fly til og fra USA mellemlandede i Shannon. I de senere år er denne obligatoriske mellemlanding blevet udvandet. Men det er vigtigt, at denne nye aftale vil indebære en overgangsperiode for lufthavne som Shannon for at give dem mulighed for at tilpasse sig den nye situation.

Det er lige så vigtigt, at aftalen om et åbent luftrum revideres med få års mellemrum med henblik på at vurdere virkningerne for Shannon og andre lignende lufthavne. Aftalen er i høj grad historisk. Det er faktisk den mest historiske aftale siden Chicago-konventionen fra 1944. Jeg vil rose begge parter, og navnlig Kommissionen for at redde en aftale, som for nogle få korte måneder siden syntes dømt til at slå fejl.

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Fru formand, hr. kommissær! EU's og USA's lufttransportmarkeder tegner sig tilsammen for 60 % af verdens lufttransport. Lufttrafikaftalen mellem EU og USA bliver derfor til fordel for forbrugerne på begge sider af Atlanterhavet. Den vil bidrage til at uddybe de transatlantiske forbindelser og tjene som model for yderligere liberalisering og tilnærmelse af lovbestemmelser verden over.

Af Domstolens afgørelse fremgår det, at flere bilaterale lufttrafikaftaler mellem medlemsstater og USA ikke overholder EU's retsprincipper, og at en lufttrafikaftale mellem EU og USA bedst kan sikre fuld overholdelse af EU's lovgivning. Harmoniseringen af lovbestemmelser, navnlig inden for sikkerhed, miljøbeskyttelse og arbejdstagernes sociale rettigheder, er specielt vigtig i denne form for lufttrafikaftale.

Det er afgørende, at der er et snævert samarbejde mellem de relevante myndigheder i EU og USA, som beskæftiger sig med flysikkerhed, både på føderalt plan i EU og USA og på medlemsstatsplan. Målet bør være at skabe et fælles luftfartsbeskyttelsesområde, som indebærer en enkelt passager- og bagagekontrol ved rejsens begyndelse og ikke også ved hver eneste transfer.

Jeg vil også understrege, at udveksling af passagers personoplysninger mellem EU og USA skal foregå med respekt for de europæiske og amerikanske borgeres privatliv. Det har allerede fremgået klart af Europa-Parlamentets beslutninger. Den transatlantiske lufttrafikaftale skal være baseret på menneskerettighedskonventionen og på andre internationale akter, der garanterer borgernes rettigheder og frihedsrettigheder.

Hr. El Khadraoui skal have tak for sit samvittighedsfulde arbejde med udviklingen af Europa-Parlamentets holdning til dette spørgsmål.

  Christine De Veyrac (PPE-DE). - (FR) Fru formand, hr. næstformand i Kommissionen, bravo! Nu har vi diskuteret og forhandlet i årevis. De har haft en vanskelig opgave, men De har været i stand til at overbevise og vise effektivitet. Jeg vil gerne rose den opnåede aftale, for det er en god aftale for de europæiske interesser.

Liberaliseringen af den transatlantiske lufttrafik vil faktisk stimulere væksten i vores luftfartsselskaber på et tidspunkt, hvor de står over for en prisstigning på kerosen, strengere og strengere sikkerhedskrav og en ny afgift i kampen mod den globale opvarmning. Ved at give dem mulighed for fremover at sikre forbindelser til USA fra enhver europæisk by og ikke længere kun fra deres oprindelsesland, genererer De flere aktiviteter for vores luftfartsselskaber og dermed flere arbejdspladser til vores medborgere. Flere ruter, men også mere frihed til at bestemme hyppighed og afgangs- og ankomsttider betyder også flere valgmuligheder for forbrugeren. Derfor bliver de europæiske og amerikanske brugere de næststørste vindere af denne aftale.

Den tredje grund til at være tilfreds er den mulighed, de europæiske selskaber nu har til at kunne opnå mere end 50 % af aktiekapitalen i de amerikanske selskaber. Vi kan rigtignok beklage, at vores amerikanske venner indskrænker de frie markedskræfter ved at nægte at afgive mere end 25 % af aktierne med stemmeret til de europæiske selskaber, men nu må vi ikke være kræsne, for det bedste er ofte det godes fjende. Endvidere sagde De, hr. kommissær, at aftalen til gengæld gav Unionen mulighed for at begrænse amerikanernes erhvervelse af kapitalandele i vores egne selskaber.

Som hr. Jarzembowski gjorde, vil jeg gerne slutte af med at tilskynde de europæiske transportministre til om nogle dage at give deres fulde støtte til Kommissionen, for det er en af vores allerstørste økonomiske sektorers interesser, som står på spil, og det gælder om at forsvare disse. Et sådant resultat kunne ikke være opnået over for USA uden en fælles indsats. Hvis vi står alene, opnår vi ikke ret meget, men sammen, hr. kommissær, bliver alt muligt.

  Antonio López-Istúriz White (PPE-DE). - (ES) Fru formand! Det gode forhold mellem USA og EU er vigtigt på begge sider af Atlanten, selv om der er nogle, der ville ønske, at det ikke forholdt sig sådan.

Det er heldigvis længe siden, at Columbus kom til den nye verden på en økologisk acceptabel måde. De tider, hvor man forherligede de monopolistiske tilstande, som har gjort Europa så tilbagestående, er for længst forbi.

Kommissionen har netop indgået en aftale om lufttransport med USA, som åbner nye horisonter for de europæiske luftfartsselskaber.

Hr. næstformand i Kommissionen, lad mig overbringe Dem en varm lykønskning på grund af Deres store indsats. Det gælder også Deres direktør, hr. Daniel Calleja, og lad mig, hr. næstformand, nævne den ånd, som jeg er sikker på er indeholdt i denne aftale, og som Deres forgænger, fru Loyola de Palacios gav den.

Jeg mener oprigtigt talt, at det er en stor succes for Kommissionen. Jeg håber, at Rådet snarest vil vedtage aftalen uden problemer. Det er nødvendigt, at de bilaterale aftaler mellem USA og medlemsstaterne bliver erstattet af mere omfattende aftaler. Hvis aftalen kan træde i kraft til oktober, hvilket Kommissionen tilstræber, så er det så meget desto bedre.

Når det er sket, når det fælles europæiske luftrum er blevet en realitet, vil de europæiske borgere og virksomheder få en lang række fordele: Fælles regler på begge sider af Atlanten, mulighed for at åbne nye ruter til passager- og godstransport, og det til lavere omkostninger, hvilket vil betyde større konkurrence for virksomhederne og vores luftfart. Alt dette burde føre til billigere flybilletter for forbrugerne.

Det sidste formål med disse aftaler er oprettelsen, en gang i fremtiden, af et område for fri udveksling af luftfartsydelser mellem USA og EU, hvorved vi opfylder Lissabon-strategien og styrker de transatlantiske forbindelser, der er så nødvendige.

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne undskylde, at jeg kom lidt for sent, og jeg påskønner Deres tolerance. Jeg havde problemer med elevatorerne.

Den transatlantiske turisme er af vital betydning for Irland, og der er mange muligheder for at udbygge den. Af de næsten syv millioner mennesker, der besøgte Irland i 2005, kom mere end en halv million fra den anden side af Atlanten og bidrog til den irske økonomi med mere end 500 millioner euro. Man har skønnet, at disse tal kan tredobles, hvis aftalen om et åbent luftrum ratificeres, og det vil generere yderligere en milliard euro til den irske økonomi. Med det åbne luftrums komme kan vi fortsat nyde godt af den goodwill, vi har fået som værter for begivenheder som Tour de France, handicap-OL og Ryder Cup. Hvis et lille land som Irland kan få så mange fordele, hvilke muligheder findes der så ikke for hele det europæiske kontinent?

Naturligvis skal vi være bekymrede over klimaforandringerne, men svaret består i at finde nye brændstoffer til luftfart og udnytte eksisterende brændstoffer mere effektivt. Protektionisme gavner hverken forbrugerne eller vores økonomier. En klar politik for et åbent luftrum tilskynder ikke kun private til at rejse til Europa, men hjælper også med at gøre fremstød for europæiske varer i Nordamerika. Et åbent luftrum vil åbne en større del af det amerikanske marked for europæiske forbrugere og erhvervsfolk. Vores muligheder for at rejse og handle med flere byer kan kun bidrage til at styrke vores økonomier og give os yderligere adgang til den stærke amerikanske økonomi, især på grund af det nuværende styrkeforhold mellem euro og dollar. Det lover godt for europæisk erhvervsliv.

Sammenfattende vil jeg sige, at den økonomiske og kulturelle udveksling, der muliggøres med denne aftale, vil sikre, at USA og Europa kan bevare et sundt forhold i de kommende år, og jeg vil opfordre Kommissionen og Rådet til at kæmpe imod protektionisme og særinteresser i denne sag.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand! Jeg vil rette en dybfølt tak til parlamentsmedlemmerne og alle talerne for deres støtte og helt igennem interessante bidrag til denne vigtige forhandling. Der er ingen tvivl om, at vi er på nippet til at indgå en historisk aftale for de transatlantiske forbindelser, en aftale, som også er historisk med hensyn til at fremme luftfarten globalt og demokratisere lufttransporten, som det blev understreget, og bringe den inden for flest mulig menneskers rækkevidde.

Jeg vil ikke gentage aftalens fordele, der blev understreget af især hr. Jarzembowski og hr. El Khadraoui, som skal have en særlig tak for sit initiativ. Adgang for selskaber fra et hvilket som helst europæisk land til et hvilket som helst sted i USA, uden forskelsbehandling på grund af nationalitet, er en af de meget vigtige fordele. Dette vil, især, give os mulighed for at løse visse juridiske problemer, hr. Costa, som opstod efter open sky-afgørelserne. En anden kolossal fordel for forbrugerne er, at der er flere valgmuligheder til billigere priser. Og vi åbner op for 60 % af verdens samlede lufttrafik.

Vi skal ikke glemme, at der findes et Blandet Udvalg, som vil spille en hovedrolle i at gennemføre aftalen, drøfte de sociale spørgsmål og spørgsmål om ejerskab og kontrol, konkurrence, statsstøtte og miljøproblemer.

Nogle af Dem, særligt fru Hennis-Plasschaert, har nævnt problemet med sikkerheden. Denne aftale indeholder bestemmelser, som er altafgørende for at lette kontrollerne på begge sider af Atlanterhavet og for på sigt at få ækvivalente systemer, som giver mulighed for at opnå en fælles sikkerhedskontrol eller en såkaldt one-stop security.

Hvad angår miljøaspekterne vil jeg især henvende mig til fru Lichtenberger og fortælle hende, at hun har ret. Vi regner netop med at etablere et langt mere effektivt samarbejde med Federal Aviation Administration. I den forbindelse skal vi genoverveje den måde, hvorpå vi planlægger flyvningerne over Atlanterhavet for at reducere strækningerne. Vi skal også forsøge at finde løsninger for at opnå effektiv brændstofudnyttelse og reducering af emissioner. Her er der altså en hel miljødimension at tage hensyn til.

Flere af Dem har nævnt problemet med cabotage, især hr. Kohlíček. Muligheden for at drive cabotageflyvning i USA er omstridt, vi får ikke denne mulighed i første omgang. Cabotage bliver heller ikke tilladt for amerikanske selskaber. Et amerikansk selskab har således ikke ret til at transportere passagerer eller fragt mellem Frankfurt og Berlin.

Fru Sinnott, aftalen bliver også gunstig for de regionale lufthavne, da den åbner for nye muligheder med elimineringen af de nuværende restriktioner. Hr. Rack og flere andre her har understreget problemerne med sikkerhed. USA har indrømmet, at det er vigtigt at arbejde på nogle fælles praksisser og normer for at mindske uoverensstemmelserne mellem EU og USA så meget som muligt i disse spørgsmål, og de vil tage hensyn til de foranstaltninger, som allerede er gennemført i EU.

Hr. Simpson, det transatlantiske område bliver naturligvis ikke til på en dag. Der er godt nok tale om en første etape, men det er en etape, der allerede har knyttet et meget stærkt bånd til den næste etape, for Europa vil kunne ophæve amerikanernes adgangsrettigheder, hvis de er for langsomme i optrækket, og der ikke sker nogen fremskridt. Vi har således midlerne til at handle for at sikre, at der faktisk bliver en anden etape, som skal føre os imod vores endelige mål.

Til hr. Kirkhope vil jeg gerne sige, at vi, eftersom USA endnu ikke har accepteret at ændre deres regel med de 25 %, har forbeholdt os muligheden til at begrænse deres investeringer i europæiske selskaber på samme niveau, det er en del af opvejningen.

Fru formand, De har bedt mig om at fatte mig i korthed. Jeg vil derfor gerne undskylde over for de talere, jeg ikke har tid til at svare direkte. Jeg vil gerne takke alle talerne og samtidig sige til de parlamentsmedlemmer, som tilhører medlemsstater, der ikke nyder godt af "åben himmel"-aftalerne, og især til de irske parlamentsmedlemmer, som har været på talerstolen, at vi på vores side er villige til at udvide denne åbning af den transatlantiske lufttransport til at omfatte alle medlemsstater.

Fru De Veyrac har ligesom andre talere understreget, at alt dette er resultatet af en langvarig indsats. Jeg vil benytte denne lejlighed til at sende en tanke til fru Loyola de Palacio, som også har arbejdet meget for denne første etape, som jeg mener er vigtig for Europas fremtid og de transatlantiske forbindelser, for økonomien og for beskæftigelsen.

(Bifald)

  Formanden. - Jeg har modtaget et beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.30.

FORSÆDE: Pierre MOSCOVICI
Næstformand

(1) Se protokollen.

8. Afstemningstid

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

8.1. Finansiering af EUGFL-interventioner (afstemning)

8.2. Konsummælk procuceret i Estland (afstemning)

8.3. Budgetdisciplin (afstemning)

8.4. Erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor (afstemning)

8.5. Virksomhedernes sociale ansvar (afstemning)

8.6. Køreplan for ligestilling (afstemning)

Før afstemningen om ændringsforslag 1

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand! Jeg har blot taget ordet for at foreslå en lille ændring til ændringsforslaget af rent juridiske årsager. Jeg foreslår, at der kommer til at stå følgende i ændringsforslaget:

(EN) "smugling og at tage initiativ over for Rådet om, at den europæiske politik gøres til et fællesskabsanliggende;"

(ES) Det drejer sig grundlæggende om at bede Kommissionen om, at den i form af et lovgivningsinitiativ og med udgangspunkt i den kønsbetingede vold begynder at gøre det til et fællesskabsanliggende.

  Formanden. - Er der indvendinger imod at tage dette mundtlige ændringsforslag i betragtning?

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om punkt 30

  Amalia Sartori (PPE-DE), ordfører. - (IT) Hr. formand! Jeg vil gerne stille et mundtligt ændringsforslag, nemlig at vi der, hvor der står "anmoder derfor Kommissionen om at træffe foranstaltninger inden for rammerne af programmet Media 2007", erstatter ordet "træffe" med ordet "opfordre til", eftersom Kommissionen udelukkende kan opfordre til programmer og ikke udarbejde dem.

  Formanden. - Er der indvendinger imod at tage dette mundtlige ændringsforslag i betragtning?

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

8.7. Rettigheder til lovlige musiktjenester på nettet (afstemning)

  Formanden. - Afstemningen er afsluttet.

9. Stemmeforklaringer

Betænkning af Parish (A6-0038/2007)

  Lena Ek, Olle Schmidt og Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Rentesubsidier for at kompensere for medlemslandenes renteomkostninger ved opkøb af landbrugsprodukter produceret i EU er en af mange afvigelser inden for EU's landbrug, som skal ændres radikalt. I konsekvensens navn må man dog acceptere, at der sker en vis rentekompensation for de nye medlemsstater, for at der ikke skal skabes massearbejdsløshed i de fattigere dele af Europa.

Denne betænkning kommer i forlængelse af de bestemmelser, der har eksisteret siden 2004, og som kompenserer de nye medlemslande, hvis rente væsentligt overstiger EU's gennemsnit. Omkostningerne for en forlængelse beløber sig til ca. 10 millioner euro pr. år. Det foreslås, at finansieringen skal ske ved besparelser på andre budgetposter, og det fører således ikke til ekstra samlede budgetforhøjelser. Kommissionen betragter desuden denne forlængelse som en del af en pakke, hvor man samtidig foreslår, at subsidierne for majsdyrkning fjernes, hvilket skulle betyde en hård besparelse på ca. 35 millioner euro i 2008 (og den totale besparelse for 2008-2014 beløber sig i henhold til Kommissionen til 617,8 millioner euro).

Fremover risikerer et nej ikke bare at ramme de nye medlemslande, men der vil også være risiko for at sætte Kommissionens forslag om besparelser på godt 600 millioner på spil. Jeg har derfor trods alt valgt at stemme ja til denne betænkning.

Betænkning af Lewandowski (A6-0056/2007)

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Det er meget vanskeligt at afgive en stemmeforklaring i denne larm. Jeg vil imidlertid gerne sige, at jeg undlod at stemme, fordi situationen efter min opfattelse er utilfredsstillende. Selv om Tyskland og enkelte mangeårige underskudssyndere nu er på vej mod bedre tider, er der efter min mening ingen grund til jubel. Og da slet ikke i betragtning af at man profiterer af den overraskende kraftige økonomiske vækst, mens man samtidig pønser på at hive penge endnu flere penge op af lommerne på forbrugerne. Derfor undlod jeg at stemme.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemte for vedtagelsen af betænkningen om forslag til Rådets forordning om ophævelse af forordning (EF) nr. 2040/2000 om budgetdisciplin (KOM(2006)0448 - C6-0277/2006 - 2006/0151(CNS)).

Hr. Lewandowski forelagde en god betænkning. Rådets forordning (EF) nr. 2040/2000 af 26. september 2000 blev overflødig efter gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 og indførelsen af den nye mekanisme for reserven til lånegarantier for 2007-2013.

Ophævelsen af denne forordning vil forbedre kvaliteten af fællesskabslovgivningen. Afskaffelsen af forældede bestemmelser vil forbedre vores lovgivnings gennemsigtighed væsentligt og lette dens gennemførelse.

Betænkning af Klinz (A6-0027/2007)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Dette forslag om at ændre diverse direktiver om procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser har som hovedformål at fremme grænseoverskridende fusioner og erhvervelser inden for bank- og finanssektoren, altså fremme kapitalens koncentration og centralisering på europæisk plan ved at gøre det lettere for udenlandsk kapital at trænge ind og dermed integrere de finansielle markeder. Tilsynsmæssig vurdering ses således som en hindring for grænseoverskridende fusioner og erhvervelser ifølge en undersøgelse, som Kommissionen fremlagde i november 2005 om hindringerne for den finansielle sektors konsolidering inden for det indre marked.

Ud over størst mulig harmonisering sigter forslaget, blandt andre tekniske detaljer, på at indføre kortere frister for de nationale myndigheders og finanstilsyns tilsynsmæssige vurdering, der ønskes nedsat fra de nuværende 65 dage til 30 dage. Kompromisforslaget udvider den af Kommissionen foreslåede periode, men tillader, at den nuværende forkortes. Vi har derfor stemt imod.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Enstemmigheden om aftalen blandt de udvalgsmedlemmer, der aktivt behandlede denne betænkning, understreger problemerne for aktionærerne. Institutionelle aktieposter ejet af porteføljeadministratorer, der forsøgte at repatriere rettighederne til ejerne af disse aktier, var af central betydning for vedtagelsen af og balancen i denne betænkning. Tilsvarende har kommunikationsniveauet og den rette timing genskabt forbindelsen mellem aktionærerne og bestyrelserne, fordi det er muligt at stille spørgsmål uden "skadevirkning", der kan hæmme en effektiv ledelse af generalforsamlingerne.

Betænkning af Howitt (A6-0471/2006)

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Jeg vil godt forklare, hvorfor jeg stemte imod Howitt-betænkningen. Under sloganet Corporate Social Responsibility forsøger man nu at gennemtvinge noget, som SMV'erne allerede gør i forvejen, for netop i de små og mellemstore virksomheder lægges der stor vægt på det sociale ansvar, som udgør en permanent del af deres virksomhedskultur. Med EU's misforståede støttepolitik har man imidlertid i årevis støttet storkoncerner og aktieselskaber, for hvilke en medarbejder blot er et nummer i rækken, og som langsomt, men sikkert har fortrængt de små og mellemstore virksomheder fra markedet, hvilket var årsagen til, at jeg stemte imod betænkningen.

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Den britiske Konservative delegation stemte imod Howitt-betænkningen i udvalget, og det samme gjorde PPE-DE, fordi tonen i den var undertrykkende og lovgivende. Ordføreren fra det britiske Labour har opfordret til endnu mere EU-lovgivning i stedet for at inspirere de virksomheder, der selv ønsker det, til selv at indføre princippet.

Som følge af mit ændringsforslag i plenum er denne betænkning blevet vendt 180 grader. Man støtter nu den frivillighed, som Kommissionen foreslog. Parlamentet har accepteret, at et socialt EU ikke automatisk har brug for mere EU-regulering.

Som det oftere og oftere sker, har de britiske Konservative sat dagsordenen.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det, der nu foregår i de fleste af EU's medlemsstater, hvor der bliver flere og flere usikre og dårligt betalte job, og hvor migrantarbejdere fra både tredjelande og EU's egne medlemsstater udnyttes, som det er sket for portugisiske arbejdere i f.eks. Holland og Spanien og nu også i Storbritannien, viser, at virksomhederne påtager sig et stadig mindre socialt ansvar.

Også de multinationale virksomheders utallige udflytninger, trods høj produktivitet, fordi de kun stræber efter større og større profit, hvorved de viser total ligegyldighed over for de tusindvis af arbejdsløse, som de skaber, er bevis på, at de fleste store virksomheder ikke udøver det mindste sociale ansvar.

Det er symptomatisk, at plenarforsamlingen har forkastet vores forslag, der fremhæver, at der ikke er sammenhæng mellem de mål, der opstilles for virksomhedernes sociale ansvar, og den beskæftigelsespolitik, som Kommissionen står for, herunder "flexicurity", der liberaliserer afskedigelser uden rimelig grund, øger mængden af usikre job og undergraver de kollektive overenskomster og beskæftigelse med rettigheder.

Trods de gode forslag, som betænkningen indeholder, vil praksis næppe blive anderledes, så længe der ikke politisk vilje eller reel kontrol på grundlag af arbejdsmarkedslovgivning og ILO's standarder.

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Jeg ser tre fundamentale modsætninger i betænkningen om virksomhedernes sociale ansvar. Den første er, at den foregiver, at dette ansvar er baseret på frivillighed, samtidig med at den kræver, at der udarbejdes så forskellige og modsigende rammer, normer, definitioner, kontrolforanstaltninger og incitamenter, at der sættes spørgsmåltegn ved selve det frivillige aspekt af dette tiltag.

Den anden er, at betænkningen foregiver at opfordre virksomhederne til at tage socialt ansvar, når alle EU's politikker og især konkurrencepolitikken tværtimod opfordrer virksomhederne til udflytninger og til jagt på den lavest-bydende, både hvad angår skatten, det sociale, miljøet og arbejdsomkostningerne, også inden for EU.

Den trede består i at ville pålægge de europæiske virksomheder et socialt ansvar uden reelt at sætte spørgsmålstegn ved den globale tendens til ekstrem frihandel og ved fortsat at åbne vores markeder for import fra lande, som praktiserer dumping i alle afskygninger, tvangsarbejde, børnearbejde eller arbejde udført af politiske fanger.

Der ligger et vist hykleri i dette. Selv om De forsvarer Dem mod det, lægger De ansvaret over på virksomhederne og lader dem tage konsekvenserne af Deres politikker, fiaskoer, magtesløshed og nederlag.

  Carl Lang (ITS), skriftlig. - (FR) Virksomhedernes sociale ansvar er et rodekassekoncept, som trods europatilhængernes forestilling ikke er spor originalt. Denne ikkebindende patentløsning opstod i USA allerede i 1950'erne. I Frankrig dukkede begrebet "virksomhed med socialt ansvar" op især i forbindelse med Sudreau-rapporten i 1975. Og i 1982 pålagde man virksomhederne i den offentlige konkurrencesektor sociale målsætninger for at dupere folket og lederne af den triumferende socialisme.

25 år senere ønsker VSA ganske enkelt at humanisere og regulere globalismen. Disse fromme ønsker i en tid med arbejdsløshed og social usikkerhed på baggrund af international ustabilitet giver et indtryk af, at VSA er et stort fupnummer. Vi må klart holde op med at spilde vores tid og penge på betragtninger, som kun forsøger at sende os høflige, mosgroede meddelelser, når vi er bagud i forhold til resten af verden.

Lad os først og fremmest tage ansvar for vores egne. Lad os respektere hinanden ved i Europa at gennemføre en fællesskabspræference og -beskyttelse af personer, produktioner og virksomheder. Lad os f.eks. styrke toldafgifterne på import af produkter fra tredjelande, som ikke er fremstillet i henhold til europæiske sociale minimumsstandarder.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I et perfekt marked ville såvel virksomhedernes økonomiske resultater som deres sociale og miljømæssige indvirkninger blive taget i betragtning, når deres værdi og image skulle bedømmes. I et perfekt marked ville forbrugerne vælge de produkter, der direkte ville tjene dem bedst og indirekte også deres øvrige interesser.

Sådan et marked findes selvfølgelig ikke. De, der går ind for, at der konstant bør gribes ind, vil derfor foreslå mere regulering og mere lovgivning. Det er ikke den vej, som jeg ønsker at gå. Selv om jeg således er klar over, at markedet ikke er perfekt og heller ikke vil blive det, foretrækker jeg dets mekanismer og de løsninger, der gør dem bedre. I denne sammenhæng mener jeg, at man bør foretrække indgreb, der fremmer og udbreder bedste praksis, og som især tilskynder til, at forbrugerne stiller større krav.

Derudover er der konkurrencespørgsmålet. Jeg tror ikke på den opfattelse, at der altid må være en modsætning mellem profit, altså simpel økonomisk lønsomhed, og miljø, beskæftigelse og socialt ansvar. Profit er ikke et onde, men et gode, for så vidt den opnås i overensstemmelse med regler, især dem, der gælder for markedet som følge af større krav fra forbrugernes side. Det er dem, vi bør vi fremme.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Det burde være en selvfølge, at virksomhederne påtager sig et socialt ansvar, men det er det langtfra. Virksomheder, som hævder, at de er socialt ansvarlige, er forpligtede over for samfundet til at begrænse deres aktiviteters negative sociale og økologiske indvirkning til et minimum. I mellemtiden hævder temmelig mange initiativer at være socialt ansvarlige. Herved kan forbrugerne ikke mere se skoven for bare træer, og det er umuligt for almindelige mennesker at kontrollere det. Også følgerne af det frie marked og den konstante søgen efter den laveste pris er tilintetgørende og efterhånden almindelig kendt. For at støtte forbrugernes magt og en enkelt velmenende virksomheds bæreevne er det på høje tid, at sådanne bestemmelser gennemføres. Når det gælder virksomheders sociale ansvar kan Europa spille en pionerrolle ved at udvikle en politik, som skaber og håndhæver normer og sikrer lige konkurrencevilkår.

Netop det gør hr. Howitts betænkning om virksomhedernes sociale ansvar: et nyt partnerskab. Den opfordrer bl.a. til obligatorisk rapportering, kædeansvar og større gennemsigtighed, hvad angår lobbyister. Den anbefaler også, at de sociale og økologiske følger skal veje tungere i offentlige udbudsprocedurer. Betænkningen vælger helt klart bæredygtighed, og derfor støtter jeg den fuldt ud.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser ordførerens initiativbetænkning velkommen. Princippet om en europæisk standard for produktmærkning med anerkendelse af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder fortjener støtte. Der er stadig for mange mennesker i verden i dag, herunder mange børn, der lever i moderne slaveri. Når vi fejrer 200-året for slaveriets afskaffelse den 25. marts, skal vi gøre alt, hvad vi kan, for bekæmpe moderne slaveri. Virksomhedernes sociale ansvar hjælper os i denne kamp.

  Thomas Ulmer (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer imod Howitt-betænkningen, fordi det væsentligste kendetegn ved Corporate Social Responsibility er frivilligheden og ikke statslige indgreb. En påbudt social- og miljørapportering forpurrer Lissabon-strategien og afbureaukratiseringen i en grad, som jeg ikke kan acceptere. De statslige indgreb obstruerer og truer først og fremmest de små og mellemstore virksomheder, der som hidtil udgør rygraden i tysk erhvervsliv. Da jeg gør mig bekymringer i den henseende, afviser jeg denne betænkning på det bestemteste.

Betænkning af Sartori (A6-0033/2007)

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr formand! Ligesom resten af PPE-DE-Gruppen stemte jeg for Sartori-betænkningen, fordi vi mener - og det er desværre tragisk, at vi skal gentage dette igen og igen, at det som hidtil ikke er muligt for kvinder at have et job, en karriere, børn og et i alle livssituationer selvbestemt liv. Vi går ind for, at der omsider kommer til at herske valgfrihed her, og at politikerne skaber de rammebetingelser, som giver kvinderne denne mulighed, især med hensyn til uddannelse, videreuddannelse og samme løn for samme arbejde.

  Frank Vanhecke (ITS). - (NL) Hr. formand! For tydelighedens skyld vil jeg endnu en gang sige, at min stemme imod Sartori-betænkningen ikke må udlægges som en afvisning af ligestilling mellem mænd og kvinder. Det er et princip, som jeg absolut støtter, og som jeg betragter som en af de vigtige ting, som vores europæiske civilisation har opnået.

Det er et princip, som i øjeblikket bringes stadig mere i fare i vores samfund på grund af islams fremmarch i Europa. Der kan for øvrigt siges en hel del om islams fremmarch og følgerne deraf for vores værdier og vores civilisation. Det bliver der desværre ikke sagt et ord om i denne betænkning.

Jeg er imidlertid imod de obligatoriske kvoter og pariteterne i alle mulige institutioner og i de politiske kredse, og derfor stemmer jeg imod. Jeg betragter faktisk disse obligatoriske kvoter for kvinder som en fornærmelse, og jeg mener ikke, at kvinder behøver positiv diskrimination for at indtage deres retmæssige plads i samfundet på den måde, de ønsker det, og hvornår de selv ønsker det.

  Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for Sartori-betænknigen om en køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010.

Selv om ligestilling mellem kvinder og mænd er en af de værdier, som EU hævder at forsvare, er der stadig et stykke vej igen, f.eks. med hensyn til ligeløn. I den forbindelse støtter jeg ordførerens forslag, der sigter mod at kræve, at princippet om ligeløn gennemføres, således at lønforskellen på 15 % mellem en mand og en kvinde, der udfører samme stykke arbejde, ikke længere er reglen.

Jeg glæder mig over, at der er iværksat konkrete strategier, som skal fremme kvindelig iværksættervirksomhed.

Desuden glæder jeg mig over betænkningens forslag til Kommissionen om at fremskynde udarbejdelsen af politikker, som har til formål at sikre en bedre overensstemmelse mellem familieliv og arbejdsliv, især ved aktivt at opfordre fædrene til at benytte sig af mulighederne for at tilrettelægge arbejdstiden og tage del i arbejdet i hjemmet og i familien.

Jeg glæder mig også over foranstaltningerne til beskyttelse af kvinder og børn imod enhver form for vold inklusive slaveri, æresforbrydelser, menneskehandel og polygami.

Endelig glæder jeg mig over anmodningen til Kommissionen om at vedtage konkrete initiativer til frigørelse og integrering af indvandrerkvinderne.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Da vi mener, at det er en selvfølge, at der skal være ligestilling mellem mænd og kvinder, har vi stemt for køreplanen for ligestilling mellem mænd og kvinder.

Vi mener dog også, at ansvaret for de fleste handlinger for at opnå ligestilling hviler på enkelte mennesker. Da de foranstaltninger, som kræver lovgivning, oftest hører under national kompetence, har vi stemt imod en lang række enkelte forslag i betænkningen. Vi mener f.eks. ikke, at EU skal træffe beslutninger, hvad enten det drejer sig om børnepasning, forældreorlov eller abortlovgivning i medlemslandene.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Ved afstemningen i plenarforsamlingen er alle de forslag blevet forkastet, som vi havde stillet for at præcisere årsagerne til den forskelsbehandling, der stadig består, og hvoraf jeg fremhæver:

- EU's økonomiske politik bør ændres, så alle kvinder, mænd og børn kan leve et værdigt liv uden frygt for fattigdom.

- Der må indføres fællesskabsindikatorer for børnepasningsfaciliteter og for forskelle i lønindtægt og anden indkomst mellem mænd og kvinder, registreret efter sektor, herunder utypisk beskæftigelse og deltidsbeskæftigelse.

- Ligestillingsperspektivet bør integreres i de økonomiske retningslinjer, herunder i tiltrædelsesprocessen, med henblik på at undgå de negative følger for ligestillingen mellem mænd og kvinder af privatiseringer, liberaliseringer og nedskæringer i de offentlige udgifter til de sociale sektorer, og det bør bekræftes, at offentlige tjenesterydelser af høj kvalitet er af afgørende betydning, hvorfor der bør afsættes flere budgetmidler til de sociale områder for at forebygge social udstødelse og bekæmpe handel med kvinder.

- Det må befrygtes, at en politik, der først og fremmest sigter på at forbedre EU's konkurrenceevne, kan skade kvinders interesser i andre dele af verden.

Vi har derfor stemt imod ved den endelige afstemning.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Ligestilling og kvinders udsathed i såvel samfunds- som privatliv er en af vor tids største spørgsmål. Vi har imidlertid stemt nej til betænkningen, da vi har tillid til, at medlemsstaternes respektive nationale parlamenter forvalter dette vigtige spørgsmål på en god måde. Vi mener ikke, at EU skal udtale sig i denne type spørgsmål i vidtgående betænkninger, som nærmere har karakter af et politisk program, og vi vender os principielt imod den generelle tendens, at EU's institutioner stræber efter at opnå indflydelse og kompetence på flere og flere områder. EU's rolle i sammenhængen er at sørge for, at ingen lande, som er eller bliver medlemmer, krænker værdierne i forbindelse med ligestilling.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) At vi 50 år efter Rom-traktaten er i færd med at drøfte ligestilling mellem mænd og kvinder er ikke et tegn på succes. Dette princip har været forankret i traktaten siden 1999. Retsgrundlaget for denne politik er altså solidt.

Selv om betænkningen kan bruges til at indhente forsinkelsen, lader den meget tilbage at ønske. På Den Internationale Kvindedag var hovedtemaet i mit hjemland individualisering af pensionsrettighederne og fordeling af disse rettigheder, som var akkumuleret i løbet af ægteskabet, i tilfælde af skilsmisse. Jeg glæder mig over, at køreplanen fastslår, at de sociale sikringssystemer burde give mulighed for at akkumulere individuelle pensionsrettigheder.

Jeg vil gerne minde om, at Europa-Parlamentet på grundlag af en af mine resolutioner fra 1991 i 1994 vedtog en betænkning om deling af pensionsrettigheder ved skilsmisse. Den stillede konkrete forslag til Kommissionen, som ikke har fulgt op på dette på nogen måde. Hvorfor?

Det samme gælder min betænkning og vores forslag om at skabe en ramme for at etablere en status som medhjælpende ægtefælle. Alt dette er en del af ligestillingspolitikken. Vi har hørt tilstrækkeligt med flotte ord fra den ene kommissær efter den anden - men hvor er resultaterne?

  Lydia Schenardi (ITS), skriftlig. - (FR) Fem dage efter Den Internationale Kvindedag foreslår Europa-Parlamentet os en køreplan for ligestilling mellem mænd og kvinder. Er det et tilfældigt sammentræf? Uanset hvad, så er det sådan, at det er kvinderne, der er i front, om ikke i virkeligheden, så i hvert fald i forslagene.

Den betænkning, der ligger foran os, foreslår en næsten-udtømmende liste over foranstaltninger, som skal træffes for at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder. Selv om mange forslag er avancerede, især dem vedrørende foranstaltninger, der skal sikre en bedre overensstemmelse mellem familieliv og arbejdsliv, må vi desværre konstatere, at der optræder utallige foruroligende eller unødvendige punkter i betænkningen.

Det gælder f.eks. det 117 forsøg på at indføre et kvotesystem for rekruttering og deltagelse af kvinder i alle sektorer inden for det økonomiske og politiske liv. Vi ved, at dette tiltag kun kan være kontraproduktivt for det billede og den opfattelse, vi har af kvinden.

Men det gælder også det unødvendige forslag om at oprette en "Fru Lissabon", som skal sørge for, at Lissabon-strategien iværksættes på ordentlig vis. En slags "europæisk superwoman". Sådanne forslag er bare med til at miskreditere de initiativer, der træffes til fordel for kvinderne.

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Udvalget om Kvinders Rettigheder har vedtaget en ambitiøs betænkning om køreplanen for ligestilling mellem mænd og kvinder. At forene et fuldtidsjob med andre ambitioner, som mennesker har, såsom familieliv og samfundsmæssigt og personligt engagement, er en udfordring for fremtiden, både for kvinder og mænd.

PPE-DE-Gruppen har stemt imod visse dele af betænkningen, dels fordi disse de ikke er i overensstemmelse med vores politiske overbevisning, dels fordi det drejer sig om medlemsstaternes og ikke EU's beføjelser. Vi synes, at politikken vedrørende lige muligheder er en alvorlig sag og mener, at denne betænkning, selv om den ikke indeholder lovgivende forpligtelser, er tilstrækkelig vigtig til ikke at optage alt muligt i den. Men selv om vi ikke er enige i alt, hvad der står i denne betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder, vil også vi alligevel afgive et signal om, at der 50 år efter Rom-traktaten stadig er meget, der kan og skal ske på ligestillingsområdet. Det er klart, at også vi ønsker lige muligheder. Også vi er overbevist om, at der stadig er et stort stykke arbejde, som Europa skal gøre på dette område. Derfor har hele vores gruppe stemt for Sartori-betænkningen.

Betænkning af Lévai (A6-0053/2007)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi er alt i alt enige i de forslag, som denne betænkning rummer, og som sigter på at præcisere Kommissionens henstilling om grænseoverskridende kollektiv ophavsret og beslægtede rettigheder i tilknytning til lovlige musiktjenester på nettet. Kommissionens forslag har skabt betydelige spændinger i forholdet mellem de europæiske kollektive rettighedsforvaltere og sat de store, de små og de mellemstore op mod hinanden.

Det må fastslås, at Kommissionens henstilling ville gavne de store operatører på onlinemusikmarkedet og de store multinationale pladeproducenter, men skade ophavsmændene og den kulturelle mangfoldighed. Samtidig ville den være en åben invitation til at koncentrere rettighedsforvaltningen hos to eller tre meget store rettighedsforvaltere, hvilket ville forvanske den tanke, der har ligget til grund for deres dannelse, og som er selve den tanke, der legitimerer dem.

Vi er derfor alt i alt enige i de forslag, der sigter på at forbedre henstillingen og gøre den mere virkningsfuld og rimelig, så den kulturelle mangfoldighed også beskyttes. Vi støtter, at der så hurtigt som muligt udarbejdes et direktiv på dette område for at mindske de skader, som henstillingen skaber i forholdet mellem rettighedsforvalterne og mellem dem og de forskellige brugere.

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Selv om det at skabe en konkurrencesituation mellem forvaltningsselskaberne faktisk kan være gavnligt for rettighedshaverne såvel som for musiktjenesterne, er det bydende nødvendigt, at de kontrolleres.

Det faktum, at rettighedshaverne frit kan vælge deres foretrukne forvalter i hele EU, uafhængigt af deres oprindelsesland, risikerer at få diverse konsekvenser. Især vil det hjælpe til at fremme, at rettighederne koncentreres hos de største forvaltningsselskaber. Det risikerer også at få uheldige konsekvenser for de mest tilbageholdende rettighedshavere i det omfang, at rettighedsforvalterne forsøger at tiltrække sig de mest rentable rettighedshavere eller at kompromittere ligebehandling af alle rettighedshavere og således krænke den kulturelle mangfoldighed.

Så selv om henstillingen skulle have til formål at fremme en loyal konkurrence, risikerer den i virkeligheden at få den modsatte virkning.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemte for vedtagelsen af betænkningen af fru Lévai om Kommissionens henstilling af 18. oktober 2005 om grænseoverskridende kollektiv ophavsret og beslægtede rettigheder i tilknytning til lovlige musiktjenester på nettet (2005/737/EF) (2006/2008(INI)).

Det er værd at huske på, at det har været et stort arbejde at udarbejde nævnte betænkning. Ordføreren var meget bevidst om, hvor alvorligt ophavsretsproblemet er, om farerne ved markedsmonopoler og om spørgsmålet om beskyttelse af forbrugernes rettigheder. I overensstemmelse med ånden i betænkningen håber jeg, at det europæiske marked for musiktjenester på nettet vil kunne udvikle sig frit uden at skade den kulturelle mangfoldighed.

Jeg vil gerne sige, at jeg støtter anmodningen om, at Kommissionen gennemfører en dybtgående undersøgelse af virkningen af flerlandelicenser og multi-repertoirelicenser på musiktjenester på nettet, og om, at undersøgelsens resultater forelægges for Europa-Parlamentet.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Med rette siger Europa-Parlamentet nu, at Kommissionen har bevæget sig uden for sit område med sin henstilling af 18. oktober 2005 om grænseoverskridende kollektiv ophavsret og beslægtede rettigheder i tilknytning til lovlige musiktjenester på nettet. Hverken musiksektoren, Parlamentet eller Rådet er hørt, og den "bløde" lovgivningsmetode, som Kommissionen foreslår, har allerede påvirket markedsbeslutninger, hvorved det er mere end en henstilling.

Virksomheder, som ønsker at tilbyde musiktjenester på nettet, er stadig nødt til at træffe aftaler om rettighederne med rettighedsforvalterne og pladeselskaberne i de enkelte lande. Med rette siger Kommissionen, at dette kan gøres mere enkelt. Henstillingen baner imidlertid vejen for et fuldstændig frit marked, hvorved den kulturelle mangfoldighed og de lokale repertoirer kan gå tabt. Det er jo mere interessant for kollektive rettighedsforvaltere at tiltrække især de mest indbringende indehavere af rettigheder. Kommissionen foretrækker for øvrigt kommercielle interesser frem for kulturel mangfoldighed.

Parlamentet anbefaler en kontrolleret konkurrence ved at opstille en række tydelige betingelser såsom ligebehandling af ophavsmænd, et ærligt og gennemsigtigt konkurrencesystem, som forhindrer det negative pres på ophavsmænds indkomster, og en ærlig repræsentation af alle involverede i forvaltningsstrukturerne. Denne betænkning lægger vægt på enhed i mangfoldighed, og derfor støtter jeg den.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemte for vedtagelsen af betænkningen af fru Lévai om grænseoverskridende kollektiv ophavsret og beslægtede rettigheder i tilknytning til lovlige musiktjenester på nettet (A6-0053/2007).

Fru Lévai forelagde en glimrende betænkning for Parlamentet.

De tekniske fremskridt og udviklingen af vores civilisation har ført til, et der er opstået en ny generation af grænseoverskridende kommercielle brugere af ophavsret. Det drejer sig om leverandører af musiktjenester på nettet. Det viser, hvordan markedet for ophavsret og beslægtede rettigheder udvikler sig, hvilket yderligere bekræfter, at det er nødvendigt at tage initiativer på dette område.

Under denne debat bør vi også huske på, at det skal være muligt at dække fremtidige behov som følge af arten af grænseoverskridende kollektiv ophavsret og beslægtede rettigheder. Derfor er det også vigtigt at gennemføre en dybtgående undersøgelse af virkningen af flerlandelicenser og multi-repertoirelicenser på musiktjenester på nettet og af virkningerne på rettighedsindehavernes samfundsøkonomiske situation og på den kulturelle mangfoldighed.

  Formanden. - Stemmeforklaringerne er afsluttet.

10. Stemmerettelser og -intentioner

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg tager ordet på egne og mindst 100 andre medlemmers vegne, som ikke fik stemt ved de to afstemninger ved navneopråb om de to Parish-betænkninger. Vi var til stede, men da vi havde fået vores kort frem, kunne vi ikke længere få vores stemme registreret. Jeg vil gerne have min stemme registreret som "for" i begge afstemninger ved navneopråb om Parish-betænkningerne.

Jeg vil bede Dem tage hensyn til, at bogstaveligt talt mere end 100 medlemmer ikke kom med i de to afstemninger, fordi de var sat øverst på dagsordenen i dag, og der ikke var flere afstemninger ved navneopråb. Sådan bliver medlemmer normalt ikke behandlet. Det er ikke Deres fejl, hr. formand: Det er ikke Dem, der sætter dagsordenen, men jeg vil bede Dem tage hensyn til dette.

  Anja Weisgerber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil godt tilslutte mig det, som fru Doyle sagde. Jeg var også til stede under hele seancen, men jeg havde ikke mit kort på mig og vil derfor gerne have ført til protokols, at jeg også stemte ja under afstemningen ved navneopråb.

  Gérard Deprez (ALDE). - (FR) Hr. formand! Jeg var til stede under Parish-afstemningen. Jeg stemte for de to betænkninger, men desværre havde jeg glemt at stikke mit kort ind i den lille boks, så min stemme blev ikke registreret. Jeg vil gerne have, at det bliver taget til referat.

  Formanden. - De skal ikke alle sammen komme med samme historie, den ene efter den anden. De må fortælle, hvad De har stemt, til den tjeneste, der er ansvarlig for mødet.

  Marcin Libicki (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg hedder Marcin Libicki, og jeg vil på egne og hr. Kamińskis vegne sige, at vi stemte for, og at kortet heller ikke fungerede.

  James Nicholson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Som formand for kvæstorerne kan jeg fortælle, at mange medlemmer allerede har kontaktet mig om dette. Vi anbringer aldrig afstemninger ved navneopråb som de to første punkter på dagsordenen under afstemningstiden, fordi vi ved, at medlemmerne er på vej til deres pladser og skal finde deres kort frem. Jeg mødte en af næstformændene, der løb af sted for at hente sit kort, som han havde glemt. Jeg mener, at Parlamentets tjenester skal kigge på dette, og jeg mener, at vi skal beslutte, at medlemmerne var på plads i dag, for dette vil blive en katastrofe for os. Jeg kan forestille mig, at vi får 100 henvendelser hos kvæstorerne fra medlemmer, der fortæller os, at de var her og har stemt. Så vil De ikke viderebringe dette til Formandskonferencen, eller hvem der nu måtte have ansvaret? Kvæstorerne har ikke tid til at tage sig af det, hver gang folk ikke kan møde op, og vi har kun to afstemninger ved navneopråb.

  Formanden. - Punktet bliver måske taget op i Præsidiet eller med kvæstorerne. Men uanset hvad, så er afstemninger ved navneopråb angivet på stemmelisterne, som alle skal have til rådighed og skal konsultere, inden de kommer herhen.

  Jerzy Buzek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil blot tilslutte mig det, som de tidligere talere har sagt om afstemningsproceduren og tilrettelæggelsen af den slags vigtige afstemninger, som optælles elektronisk først. Jeg støtter det, som de foregående talere har sagt.

  Formanden. - Det var Deres egen gruppe, hr. Buzek, som bad om det.

  Jacek Protasiewicz (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gøre opmærksom på, at min maskine ikke fungerede under kontrolafstemningen om punkt 20 i betænkningen af fru Sartori, og derfor kunne jeg ikke stemme imod den foreslåede tekst.

Nu, hvor jeg har ordet, vil jeg benytte lejligheden til at støtte det, som de foregående talere har sagt, og jeg vil også sige, at jeg, selv om der ikke fandt nogen formel afstemning sted, stemte for de to betænkninger af hr. Parish. På det tidspunkt fungerede maskinen heller ikke, selv om det var i begyndelsen af afstemningstiden.

(Mødet udsat kl. 12.30 og genoptaget kl. 15.05)

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

11. Godkendelse af protokollen fra foregående møde

  Formanden. - Protokollen fra i går er omdelt.

Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg den som godkendt.

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! I punkt 13 i protokollen henvises der til et medlem, der skifter politisk gruppe for at tilslutte sig ITS-Gruppen. Der henvises ikke til, at hr. Wise forlod IND/DEM-Gruppen, og spørgsmålet er, om det er en fejl. Jeg har forstået, at hans parti, Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti, har suspenderet ham, mens efterforskningen af påstandene om svig mod ham er i gang. Betyder det ikke, at hans gruppe også har suspenderet ham, eller var pressekampagnen bevidst misvisende?

  Formanden. - Jeg tror, at vi har forstået det, hr. Corbett. Vi vil undersøge sagen.

(Protokollen fra det foregående møde godkendtes)

12. Ikke-spredning af kernevåben (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om ikkespredning af kernevåben.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Spredningen af masseødelæggelsesvåben og deres løfteraketter har potentialet til at udgøre den måske allerstørste internationale sikkerhedsrisiko. Som følge heraf præciserede EU i sin omfattende strategi til bekæmpelse af masseødelæggelsesvåben fra 2003, at et multilateralt initiativ, som både omfatter nedrustning og ikkespredning, er den bedste vej til opretholdelse af sikkerhed og international orden på dette område. På baggrund heraf er og bliver ikkespredningsaftalen den afgørende hjørnesten for det globale atomare ikkespredningsprogram. EU støtter NPT-bestemmelserne og går ind for foranstaltninger, som har til formål at tilvejebringe en yderligere styrkelse af disse bestemmelser.

Med henblik på det første møde i forberedelseskomitéen for revisionskonferencen om denne traktat i 2010 har EU allerede påbegyndt omfattende interne forberedelsesarbejder. Vi er fast besluttet på også i 2007 at spille en aktiv og konstruktiv rolle i forbindelse med de forhandlinger, der skal føres som et led i åbningskonferencen. Her er det vores mål for EU at starte revisionscyklussen i en konstruktiv atmosfære. EU støtter derfor udtrykkeligt de planer, som den kommende formand for den første forberedelseskomité, den japanske ambassadør hr. Amano, fremlagde.

Under disse revisionsforhandlinger skal der efter EU's opfattelse tages afbalanceret hensyn til alle tre søjler i ikkespredningsaftalen - nemlig ikkespredning, nedrustning og fredelig udnyttelse af kerneenergi. Kun en sådan afbalancerethed vil muliggøre et vellykket forløb af den kommende revisionscyklus i forbindelse med ikkespredningsaftalen. Dette er imidlertid en forudsætning for revisionskonferencens fælles beslutninger om en styrkelse af aftalen. EU's fælles holdning, som blev besluttet i anledning af revisionskonferencen i 2005, udgør grundlaget for disse afbalancerede EU-holdninger.

EU har altid tillagt en hurtig ikrafttræden af ikkespredningsaftalen stor betydning, og dette er blevet endnu mere relevant efter Nordkoreas atombombeprøvesprængning. Allerede nu bidrager EU med vedtagelsen af fælles aktioner, som bl.a. skal styrke aftalens verifikationssystem yderligere, til at understøtte forbuddet mod atomprøvesprængninger.

EU kræver desuden en snarlig påbegyndelse af forhandlinger om en traktat om forbud mod produktion af spaltbare materialer til eksplosive formål. Disse forhandlinger bør føres uden forhåndsbetingelser. Indgåelsen af en sådan traktat ville være et væsentligt skridt i retning af atomar våbenkontrol og nedrustning. Den ville således yde et afgørende bidrag til gennemførelsen af de fælles holdninger, der blev vedtaget af Fællesskabet på revisionskonferencerne i 1995 og i 2000.

Den engagerede og fuldstændige gennemførelse af alle forpligtelser i denne traktat vil stadig være en væsentlig forudsætning for konsolideringen og styrkelsen af bestemmelserne i ikkespredningsaftalen. I denne sammenhæng skal der tages særligt hensyn til regionale aspekter. Som De ved, deltager EU aktivt i bestræbelserne på at bilægge krisen i forbindelse med det iranske atomprogram. Vi er overbevist om, at der kun kan findes en løsning ad diplomatisk vej. Af samme årsag spillede EU en vital rolle i tilblivelsen af det yderst generøse tilbud til Iran i juni 2006, og - det vil jeg godt præcisere - det blev støttet af USA, Rusland og Kina. EU vil også fremover lægge sig i selen for en fredelig løsning af krisen.

EU er bevidst om de risici, der kan opstå som følge af en yderligere spredning af berigelses- og oparbejdningsteknologi og støtter derfor udstedelsen af multilaterale garantier for leveringen af kernebrændsel. Sådanne initiativer kan være medvirkende til at overbevise lande, som er interesseret i udviklingen af kerneenergi, om, at det ikke er nødvendigt at udvikle et eget brændselskredsløb, således at de frivilligt giver afkald herpå.

EU vil intensivere sine bestræbelser på at opretholde og styrke bestemmelserne i ikkespredningsaftalen yderligere med henblik på at kunne imødegå de her påviste udfordringer. Hertil hører også de forhandlinger, som er initieret af EU, om en styrkelse af aftalens bestemmelser om konsekvenserne af en tilbagetrædelse herfra. Det er beklageligt, at revisionskonferencen ikke kunne nå til enighed i 2005 om et væsentligt afslutningsdokument, som kunne have været et svar på de mest presserende udfordringer i aftalen. Erfaringerne hermed skal være et yderligere incitament for EU til virkelig at gøre alt for at opnå en vellykket revisionsproces i 2010.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, hr. rådsformand, mine damer og herrer! Spredning af masseødelæggelsesvåben og heriblandt kernevåben er en af de største potentielle trusler mod Europas sikkerhed. Spredningen af kernevåben skaber overskrifter, ikke mindst i forbindelse med Iran og Nordkorea.

Med hensyn til Iran befinder vi os stadig i en følsom situation. Vi noterede os med bekymring dr. El Baradeis nylige rapport om, at Iran endnu ikke har suspenderet sine berigelsesrelaterede aktiviteter og tilsyneladende ikke har taget de nødvendige skridt til at sikre overholdelsen af resolution nr. 1737 fra FN's Sikkerhedsråd. Rådet for Den Europæiske Union (eksterne forbindelser) har netop formelt vedtaget en fælles holdning, hvori man opfordrer det internationale samfund til at udvise den nødvendige fasthed. Vi mener det alvorligt med den tosporede politik, der, som hr. Gloser netop har skitseret, også er blevet cementeret gennem "tre-og-tre"-samtalerne i London. Dette betyder, at vi kan sigte mod at opretholde dialogen og styrke vores kontakter med det civile samfund, mens vi samtidig udøver pres. Ved diskussionerne i New York fokuserer man nu på at komme ud over de eksisterende sanktioner i retning af en ny resolution fra Sikkerhedsrådet.

Vedrørende Nordkorea glæder vi os over resultaterne af sekspartsamtalerne i Beijing den 13. februar 2007. EU fører samtaler med de seks parter og tilbyder vores bedste metoder for at yde bistand i denne proces, mens vi samtidig lægger vægt på gennemførelsen af Sikkerhedsrådets resolution nr. 1718. Vi bakker kraftigt op om dr. El Baradeis igangværende mission til Nordkorea, der har til formål at få IAEA-inspektørerne tilbage som led i denne aftale, og jeg deler hans vurdering af, at dette er en vigtig tillidskabende proces. Jeg håber på, at Yongbyon-anlægget vil blive lukket som planlagt medio april.

Ved traktaten om ikkespredning af kernevåben fra 1970 indførte man ikkespredningsordningen, som vi kender den - med dens grundlæggende balance mellem kernenedrustning, ikkespredning og fredelig anvendelse af kerneenergi. Den gav anledning til adskillige aspekter, der er af stor betydning for Den Europæiske Union, nemlig princippet om reguleret handel med kerneenergi, sikkerhedsforanstaltninger på kerneenergiområdet og Det Internationale Atomenergiagentur, som fører tilsyn med overholdelsen. En styrkelse af ikkespredningstraktatens effektivitet vil gøre verden til et sikrere sted. De statslige parter bør tilskyndes til at arbejde i retning af dette mål med henblik på den kommende revisionskonference.

Selv om overskrifterne har været fokuseret på problemerne med ordningen, må vi ikke undervurdere dens succeser. Sydafrika, Argentina, Brasilien, Sydkorea og Libyen har f.eks. alle besluttet at opgive deres programmer for udvikling af kernevåben.

Mit besøg i Indien for nylig gav mig også mulighed til at understrege vores håb over for de indiske ledere om, at Indien i langt højere grad vil tilnærme sig ordningen inden for ikkespredningstraktaten og tilslutte sig traktaten om et generelt forbud mod prøvesprængninger.

Vi ser frem til et civilt samarbejde med Indien på kerneenergiområdet, når de nødvendige forudsætninger er opfyldt. Denne udvikling bør også øge Pakistans vilje til at samarbejde med det internationale samfund inden for rammerne af ikkespredningstraktaten. Ikkespredning af kernevåben er et område, hvor Kommissionen yder et vigtigt bidrag. Siden 1957 har Euratom-traktaten givet Kommissionen et vidtgående ansvar. Kommissionens sikkerhedsaktiviteter koordineres nøje med IAEA, som derved får frigivet sine ressourcer til indsættelse i de mere problematiske områder af verden. Vi spiller også vores rolle med hensyn til at sikre, at EU's eksportkontrol på kerneområdet er så solid som muligt, idet man støtter forordning nr. 1334 om dobbeltanvendelse fra 2000. Vi bistår også tredjelande med at styrke deres eksportkontrol og med at bekæmpe smugling af kernematerialer og radiologiske materialer.

Kommissionen yder også betydelig støtte til den internationale indsats for ikkespredning. Et vigtigt eksempel er det globale G8-partnerskab imod masseødelæggelsesvåben, hvor man har lovet en milliard euro i bistand til det tidligere Sovjetunionen, hvoraf de 400 millioner allerede er brugt.

I mere end 25 år har Kommissionens Fælles Forskningscenter arbejdet tæt sammen med IAEA og ydet videnskabelig og teknologisk støtte.

Som sagt vil vi gøre mere fremover. Under det nye stabilitetsinstrument får vi ressourcer til at videreføre og intensivere bestræbelserne på at forbedre vores sikkerhed over for trusler om spredning af kernevåben. Afslutningsvis vil jeg gerne benytte lejligheden til endnu en gang at takke Parlamentet for dets støtte til Kommissionen i forbindelse med indførelsen af en ny generation af bistandsprogrammer vedrørende ikkespredning gennem en række pilotprojekter.

(Bifald)

  Stefano Zappalà, for PPE-DE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Lige siden 1970 - hvor den trådte i kraft - og til slutningen af den kolde krig har traktaten om ikkespredning af kernevåben givet et afgørende bidrag til at begrænse og reducere udbredelsen af kernevåben. Traktaten har stor historisk betydning, når det gælder ikkespredning og nedrustning af kernevåben, og derfor blev den forlænget på ubestemt tid og uden betingelser i 1995.

Sådan som rådsformanden sagde, bygger traktaten på tre principper, nemlig nedrustning, ikkespredning og fredelig brug af kernekraft. Det er ud fra disse tre principper, som er tilpasset til den internationale situation i dag, at vi skal puste nyt liv i denne traktat, og det skal vi gøre, i betragtning af at den opnåede ligevægt - hvor over 180 lande har gennemført traktaten - i dag er i fare. Det internationale samfund står i dag over for nye trusler mod sikkerheden.

Vi skal kraftigt fremhæve det princip, at traktaten er et multilateralt, enestående og absolut nødvendigt instrument for at bevare og styrke freden, sikkerheden og den internationale stabilitet, eftersom den giver det retsgrundlag, der er nødvendigt for at hindre en stadig større spredning af kernevåben. I den europæiske sikkerhedsstrategi og den europæiske strategi for masseødelæggelsesvåben understreges vigtigheden af ikkespredning af kernevåben, nedrustning og selve traktaten, som alle medlemsstaterne har undertegnet.

Efter at have gjort status over situationen er det efter min mening vigtigt, at Europa-Parlamentet har en klar holdning til, hvordan fremtiden skal se ud. EU skal fortsat arbejde for traktatens gennemførelse og skal have et fælles standpunkt i Wien, hvor revisionskonferencen i 2010 bliver forberedt. Derfor er det af afgørende vigtighed med en enstemmig beslutning fra Europa-Parlamentet, som sender et stærkt signal til Rådet og Kommissionen, så de i Wien får den nødvendige styrke til at spille en aktiv rolle for at styrke den nuværende ikkespredningsordning.

Hvis vi skal nå de målsætninger, der er fastsat i traktaten, skal EU være med til at sørge for en struktureret og ligevægtig revision af traktaten på revisionskonferencen. Dette skal omfatte en gennemførelse af de forpligtelser, som landene har indgået, en fastlæggelse af de områder og midler, der skal anvendes med henblik på nye fremskridt, og en bedre udvikling af det kontrolsystem, der sikrer, at lande, som ikke har kernevåben, udelukkende bruger kerneenergi til fredelige formål.

Vi skal understrege princippet om, at man på baggrund af traktaten skal styrke ethvert muligt samarbejde om udviklingen af kerneenergi til fredelige formål, og på dette område kan EU give et afgørende bidrag, eftersom EU er langt fremme, når det gælder forskning og produktion.

Den internationale situation kræver, at vi gør en fælles indsats for ikkespredning, nedrustning og fredelig brug af kernekraft. Endelig håber jeg, at Europa også fastlægger en fælles strategi for bekæmpelsen af de terrororganisationer, der kunne få adgang til denne type våben.

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! En af EU's ubestridte succeser er den sikkerhedsgevinst, som kontinentet har opnået gennem integration. Det forsoningsværk, som Europa har sat i verden, har ført til, at vi er et område, hvor der hersker fred, og hvor militære handlinger mellem EU-medlemsstaterne er blevet så godt som utænkelige. Det er dette, som skal udgøre grundlaget for en filosofi om en EU-sikkerhedspolitik og for vores eksport af dette fredskoncept, som vi har gennemført indadtil, til den verden, som vi lever i.

I Den Socialdemokratiske Gruppe tager vi her udgangspunkt i et sikkerhedsbegreb, hvor der satses på dialog, diplomati, nedrustning, prævention samt på en bæredygtig og fair udvikling. Alle disse elementer hører sammen. Bæredygtig konfliktløsning, som forbinder disse fem elementer, er kun mulig som led i et samlet koncept. Her spiller EU og NATO en rolle, men der er også andre aktører, f.eks. Rusland. Derfor skal vi, når vi taler om nedrustningsinitiativer - jeg vender tilbage hertil om lidt - spørge os selv, om Rusland er vores partner eller modstander? I overensstemmelse med det, som jeg netop sagde, opfordrer jeg til en partnerskabsfremgangsmåde, til dialog og ikke til isolation.

Nedrustningsspørgsmålet er et af de centrale spørgsmål i sameksistensen mellem staterne, og aftalepartnernes troværdighed er et helt afgørende element heri. Hvis vi kigger godt og grundigt efter i forbindelse med revisionen af ikkespredningsaftalen, kan vi konstatere, at resultaterne er beskæmmende. Siden underskrivelsen er der nemlig ikke sket en reduktion i spredningen af atomvåben i verden, men derimod en betydelig stigning. Dette kan ikke skyldes, at underskriverlandene eller nogle af dem har taget aftalen alvorligt, for det er præcis det modsatte, der er tilfældet.

Temmelig mange af dem, som har underskrevet denne traktat, har ikke overholdt den, men i strid med de trufne aftaler spredt atomvåben eller teknologi, som kan anvendes til produktion af atomvåben, i verden. Det skal være omvendt! Med til de grundlæggende overvejelser i forbindelse med revisionen af aftalen hører, at man overholder aftalen. Derfor er det frem for alt en betingelse for en fornyelse af traktaten, at den som underskriver den, også overholder den. Og det er ikke kun USA, som ikke har overholdt den.

En atomvåbenfri verden kan lyde som dagdrømmeri. Vi har ikke nogen atomvåbenfri verden, tværtimod! Vi fører forhandlinger om spredningen af den fredelige udnyttelse af kerneenergi, og her er det på sin plads at sige tillykke. Vi har netop hørt Dem forklare, hvilke bestræbelser det vil kræve at forhindre, at den fredelige udnyttelse af kerneenergi bliver misbrugt til militære formål, og her er Iran i søgelyset. Vi bygger fortsat atomkraftværker overalt i verden og undrer os efterfølgende over, at vi ikke bare har et Iran i verden, men derimod flere lande af samme kaliber.

Med til kontrollen af den militære atompolitik hører også en kritisk sætten spørgsmålstegn ved dens civile anvendelse. Det tyske rådsformandskab har mulighed for at sætte dette emne på dagsordenen i både Rådet og i G8. Desuden er det påkrævet at sætte et kritisk spørgsmålstegn ved raketforsvarssystemet, som efter ønske fra den amerikanske regering skal installeres i Tjekkiet og i Polen i overensstemmelse med Bush-regeringens filosofi, der næppe finder sin mage i inkonsekvens. Der findes mange dokumenterbare eksempler på det uhensigtsmæssige i dette scenario, som efter planen skal koste 58 milliarder dollar.

Jeg vil godt komme med en anbefaling, som går på, at vi europæere - før vi igen lader os dele - for vi kan godt afskrive en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvis vi ikke finder frem til et fælles resultat i EU i forbindelse med et sådant emne - før der installeres raketforsvarssystemer til 58 milliarder dollar, hellere skulle tage at investere disse penge i en bæredygtig udvikling. Dette vil bidrage langt mere til fred end stationeringen af et tvivlsomt raketsystem.

Grunden til, at jeg tillader mig at sige dette i forbindelse med ikkespredningsaftalen og revisionen heraf, er, at disse ting hører uløseligt sammen, og jeg håber, at fru Merkel vil gøre alvor af hendes udsagn om at ville sætte dette emne på dagsordenen i såvel G8- som EU-regi.

(Bifald)

  Annemie Neyts-Uyttebroeck, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. minister, hr. formand, mine damer og herrer! Ikkespredning og især ikkespredning af kernevåben udgør faktisk hjørnestenen i en fredspolitik.

Jeg har fordybet mig i ældre tekster, som har forbindelse med dette, og jeg er stødt på de 13 praktiske skridt, som man blev enig om under revisionskonferencen om ikkespredningstraktaten i 2000. Det var for knap syv år siden. Når jeg ser på disse skridt, kan jeg ikke gøre andet end også at konkludere, at vi virkelig ikke har haft fordel af det, tværtimod.

Det er tydeligt, at de grusomme attentater den 11. september 2001 og alt, hvad der fulgte, faktisk har standset de seriøse bestræbelser, hvad angår nedrustning i al almindelighed og atomnedrustning i særdeleshed. Det beklager jeg i allerhøjeste grad. Jeg er også meget foruroliget over - og det siger jeg på egne vegne - at grupperne indtil nu ikke har nogen holdning til initiativerne vedrørende medlemsstaterne Tjekkiet og Polen. Også jeg spekulerer på, om dette ikke kunne være begyndelsen til et nyt våbenkapløb. Det er det sidste, vi har brug for.

Jeg har med tilfredshed taget til efterretning, at formandskabet har forsikret os om, at der vil blive arbejdet hårdt på en fælles holdning for alle medlemsstater med henblik på den kommende konference i april. Jeg håber virkelig, at det vil lykkes Dem, for det ringe resultat i 2005 skyldtes manglende, ægte enighed blandt EU-medlemsstaterne. Jeg håber ikke, at dette gentager sig.

  Ģirts Valdis Kristovskis, for UEN-Gruppen. - (LV) Hr. formand, fru Ferrero-Waldner, ærede repræsentanter for Rådet og Kommissionen, mine damer og herrer! Jeg tror, at alle er enige om, at ikkespredning af kernevåben og nuklear nedrustning er en særlig bestanddel af EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Mine kolleger har her i Parlamentet netop givet udtryk for, at resultaterne af gennemførelsen af denne politik næsten kan opfattes som et tilbageskridt. Men når vi ser på Rådets og Kommissionens dokumenter, skal det siges, at de er mere optimistiske, og hvis vi ser på, hvad der faktisk er opnået, skal EU's fremskridt efter min mening anerkendes. EU's institutioner samarbejder løbende for at samordne deres arbejde. Den højtstående repræsentant for FUSP arbejder naturligvis aktivt med spørgsmålene om ikkespredning af kernevåben og nuklear nedrustning, i Parlamentet behandler vi jævnligt disse spørgsmål, der er drøftelser mellem institutionerne og udveksling af informationer med EU's Situationscenter og antiterrorkoordinatoren. Det betyder, at der faktisk bliver gjort en indsats, men problemerne med Nordkorea og Iran, den mislykkede konference i 2005 om revision af traktaten om ikkespredning af kernevåben og uenighederne mellem USA, Kina og Rusland viser, at der stadig er langt igen. Derfor vil jeg gerne sige, at jeg værdsætter forberedelserne af konferencen i 2010 om revision af traktaten om ikkespredning af kernevåben, og jeg vil også anmode Rådet om at overveje Europa-Parlamentets ønske om at deltage aktivt i dette arbejde og ligeledes det initiativ, der indgår i Parlamentets beslutning, og i nærmeste fremtid invitere repræsentanter for Parlamentet til at deltage i denne konference som medlemmer af EU's delegation.

  Angelika Beer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Mange tak for Deres redegørelser, fru Ferrero-Waldner og hr. Gloser. Lad mig som det første rette en tak til kollegerne i de andre grupper for, at de greb fat i initiativet fra De Grønne om at gennemføre disse forhandlinger, og også en stor tak for, at vi i disse dage får mulighed for at vedtage et kompromisforslag, som vi alle sammen har sat vores fingeraftryk på. Netop set i lyset af den aktuelle situation anser jeg dette for at være et godt og vigtigt signal at sende. Fru kommissær har allerede skitseret de forskellige problemområder.

Lad mig lige skue tilbage for en kort stund. For 20 år siden, den 8. december 1987, gik der et sæt igennem verden, for før den kolde krigs atomtrussel var en saga blot, havde man underskrevet INF-traktaten, som var en konkret aftale om atomar nedrustning. Hvor står vi så i dag? Desværre kan vi notere nogle tilbageskridt, for både hr. Annan og hr. Kissinger henledte opmærksomheden på, at kampen mod spredningen af atomvåben og nedrustningsbestræbelserne i det hele taget er tæt på et endegyldigt forlis.

Hvad kan vi som europæere gøre i denne situation? Har vi nok selvbevidsthed til at bringe emner på tale på multilateralt og internationalt plan, hvor vi kan håbe på fremskridt? Er det ikke på tide at udnytte det forestående møde i Nuclear Supplies Group den 16-20. april i Cape Town til at protestere imod den planlagte handel mellem Indien og USA? Hvilket signal ville man ikke dermed sende til andre stater? I skal bare udvikle atomprogrammer og atomvåben, også uden for ikkespredningsaftalen, for I vil oven i købet få støtte hertil og blive belønnet herfor af USA. Hvad ville det være for et signal at sende til Iran?

Jeg siger dette meget bevidst, for jeg går ind for en decideret anden vurdering heraf. Vi befinder os i en blindgyde i Iran-spørgsmålet, som vi selv har medvirket til at bringe os i. Alle involverede parter har brug for at sætte vognen i bakgear for at komme ud herfra, for ellers vil der blive tale om en militær intervention.

Vi ønsker at holde denne aftale i live. På torsdag vil vi beslutte at sende en delegation til Wien for at tage aktivt del i denne proces. Jeg håber, at vi her i fællesskab vil kunne udsende et overlevelsessignal, som vedrører disse vigtige NPT-bestemmelser.

  Tobias Pflüger, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Ikkespredningsaftalen er under pres fra mange fronter. I Süddeutsche Zeitung fra 3. marts stod der, at USA har planer om nye atomsprænghoveder, hvilket vi stiller os kritiske over for. I EU-landet Storbritannien vil premierminister Blair bruge 30 milliarder euro på en modernisering af de britiske atomvåben. I morgen er der afstemning om dette i det britiske underhus. Det er atomar oprustning, hvilket udgør en trussel mod ikkespredningsaftalen. Dette er noget, som det tyske rådsformandskab skal udøve kritik af.

Vi støtter protesterne mod atomprogrammet. USA planlægger at opbygge et raketforsvarssystem i Tjekkiet, Polen og i Kaukasus-regionen, og NATO vil - ifølge hr. de Hoop Scheffer - og på baggrund af en meddelelse fra i går deltage heri med sit eget raketforsvarssystem. Den tyske forsvarsminister, hr. Jung, vil have hele raketforsvarssystemet under NATO's kontrol. Rådet og Kommissionen bør omsider gå ind og udøve en klar og entydig kritik af disse raketforsvarsplaner. Sammen med to kolleger har jeg udarbejdet en erklæring, som går imod dette raketforsvarssystem.

Samtidig forbereder man sig på en krig mod Iran. Det mener Wesley Clark også, som er tidligere øverstkommanderende for NATO. Kritikken af Iran er hyklerisk, når man selv besidder atomvåben og moderniserer disse. I ikkespredningsaftalen hedder det, at alle atomvåben skal nedrustes. Der findes nemlig ikke nogen gode atomvåben. Nedrustning er øjeblikkets krav!

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Pyongyangs og Teherans nukleare ambitioner udgør en direkte trussel for traktaten om ikkespredning af kernevåben, den såkaldte NPT. Både i det nordøstlige Asien og i Mellemøsten kan de pågældende nabolande jo føle sig tvunget til ligeså at tilslutte sig atommagterne.

Hvis NPT udhules, må det desuden frygtes, at det får samme negative virkning på konventionerne om biologiske og kemiske våben. Kort sagt, risikerer hele det multilaterale våbenkontrolsystem at bryde sammen på den måde, hvilket er et sandt globalt skræmmebillede. I mellemtiden rejser spørgsmålet sig, hvilken autoritet FN's Sikkerhedsråd endnu har, hvis FN-medlemmer mod dets udtrykkelige vilje forsyner sig med kernevåben.

Er Rådet og Kommissionen enige med mig i, at NPT-krisen samtidig betyder en krisesituation for den højeste internationale myndighed? I betragtning af denne meget alvorlige situation forventer jeg maksimale bestræbelser fra Rådets og Kommissionens side for at overbevise FN's Sikkerhedsråd om, at Pyongyang og Teheran skal overtales til at opgive deres ildevarslende nukleare kurs, for det haster.

  Karl von Wogau (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Ikkespredningsaftalen var en stor landvinding, men vi må konstatere, at udbredelsen af masseødelæggelsesvåben fortsætter. Vi kan desværre ligeledes konstatere, at revisionskonferencen foreløbig er mislykkedes, og derfor er åbningskonferencen i Wien uhyre vigtig. Det er også af allerstørste vigtighed, at Parlamentet kan give udtryk for sin holdning her. Det er imidlertid en forudsætning for effektiviteten heraf, at det er et fælles beslutningsforslag, som alle har sat deres fingeraftryk på. Jeg håber, at vi også når frem til et sådant resultat ved afstemningen.

Efter Sovjetunionens sammenbrud havde vi alle sammen en opfattelse af, at terrorbalancens tidsalder var forbi. Men i dag er der en risiko for, at denne terrorbalance ganske vist ikke længere eksisterer på globalt plan, men at den derimod vokser frem på regionalt plan. Vi skal i fællesskab gøre alt for at forhindre, at dette sker.

Af de mange forslag vil jeg godt kommentere et, som omhandler det internationale system for uranberigelsesprocesser. Det er en sag, som har fået usædvanlig stor betydning. Jeg vil dog også gerne bringe et andet emne på tale, som ikke umiddelbart falder ind under disse forhandlinger, men som skal diskuteres i offentligheden, og det er spørgsmålet om raketforsvarssystemet.

I Europa diskuterer vi i øjeblikket et amerikansk raketforsvarssystem og dets følger for Europa. Men det der egentlig skal interessere os, er Europas sikkerhed. Disse iranske raketter, som amerikanerne beskytter sig imod, er meget tættere på Europa end på USA. Vi hører f.eks., at de iranske raketter allerede i dag kan nå potentielle mål i Syditalien og Grækenland. Derfor skal vi have generelle forhandlinger om, hvorvidt vi har brug for et sådant system. Hvis det viser sig at være tilfældet, er det os europæere, som har lige så meget brug for det. Dette skal vi også forhandle og træffe beslutning om her i Parlamentet.

  Jan Marinus Wiersma (PSE). - (NL) Hr. formand! Ikkespredningsaftalen er faktisk den vigtigste støttepille for den internationale konsensus om, at spredning af kernevåben skal stoppes, selvfølgelig også med en generel atomnedrustning som det endelige mål, som min gruppeformand netop fremhævede. Eftersom spredningen af massetilintetgørelsesvåben udgør en stigende trussel for den internationale fred og sikkerhed, skal vi på ny evaluere, puste nyt liv i og forstærke aftalen.

Udviklingerne i Iran bekymrer os selvfølgelig. Til trods for gentagne advarsler fra det internationale samfund fortsætter Iran med forsøg på at nå frem til et system for uranberigning. Samtidig ved vi også, at der findes en reel risiko for, at terrorgrupperinger kommer til at råde over atomvåben eller lignende.

For at forhindre spredning af massetilintetgørelsesvåben er en effektiv multilateral løsning uundværlig. Oven i købet er ikkespredningsaftalen fuldstændig afhængig af en sådan. Ved at optræde hver for sig og unilateralt undermineres alle fælles bestræbelser på dette område. De anerkendte atommagter skal derfor foretage en synlig investering. De er især også ansvarlige for den nuværende ikkespredningsaftales troværdighed. Netop i dette lys sætter vi spørgsmålstegn ved USA's seneste forsøg på at få Polen og Tjekkiet til at gå med til placeringen af et antiraketskjold på deres område. Raketsystemet skulle ifølge amerikanerne beskytte mod mulige angreb fra Nordkorea og Iran. Dette er faktisk i modstrid med planen om netop at afholde disse lande fra at udvikle et atomvåbenarsenal.

Amerikanerne ser med deres forslag også bort fra Ruslands frygt, hvad enten den er berettiget eller ej, idet Rusland betragter raketskjoldet som en provokation og endda en trussel mod dets nationale sikkerhed. Et beskyttende skjold, som dernæst fører til mistillid mellem de tre vigtigste partnere - USA, Rusland og EU - som vil forhindre spredning, er netop ikke den multilaterale optræden, som vi anser for ønskværdig.

Desuden spekulerer vi på, hvordan et sådant bilateralt samarbejde passer til den europæiske sikkerhedsstrategi og NATO-partnerskabet. Vi har derfor kraftige indvendinger imod sagens forløb, og vi opfordrer derfor USA og de pågældende EU-medlemsstater til at tage planer op til fornyet overvejelse og søge multilaterale alternativer, som passer til det, vi i EU har aftalt med hinanden, hvad angår sikkerhed.

  István Szent-Iványi (ALDE). - (HU) Hr. formand! Lad os ikke pynte på tingene, NPT-gennemgangskonferencen i 2005 var en fiasko. Desværre er hele historien om ikkespredningstraktaten kendetegnet ved manglende succes. Nordkorea har trukket sig ud af ordningen og har lanceret sit eget militære atomprogram. Iran har også vendt sig mod ordningen, og vi ved ikke, hvor langt det er i udviklingen, men dets hensigter er under ingen omstændigheder gode. Indien, Pakistan og Israel viser ingen tilbøjelighed til at tiltræde.

Alligevel er der også en vis positiv udvikling: Den 16. februar førte sekspartsforhandlingerne i Beijing til en aftale. Inden længe finder vi ud af, hvad værdien af en sådan aftale er. Hr. El Baradei besøger Nordkorea i morgen, og han vil under sit besøg utvivlsomt finde ud af, om Nordkoreas hensigter er reelle. Den igangværende aktion er meget betydningsfuld. Respekten for hele NPT er på spil. Vi må kombinere fleksibilitet med konsekvens. Vi må være fleksible, hvad angår metoder og tidsplaner, men vi kan ikke være fleksible, hvad angår målene. Målene må være klare og utvetydige. Nordkorea må vendte tilbage til NPT-ordningen og standse det militære atomprogram omgående. Den måde, hvorpå vi håndterer problemerne med Nordkorea, vil få direkte indflydelse på Iran. Hvis vi klarer problemerne med Nordkorea, vil vi også klare dem med Iran. Hvis det mislykkes for os her, kan det frygtes, at vi ikke engang vil være i stand til at føre Iran på rette vej.

Forberedelserne af revisionskonferencen vil være reelle og vellykkede, hvis vi derved kan tackle de to store udfordringer, som Nordkorea og Iran udgør, og løse disse to problemer på en god måde. Der er nu en svag chance for det, men kun hvis vi er konsekvente og fastholder vores principper konsekvent.

  Caroline Lucas (Verts/ALE). - (EN) Fru kommissær! De sagde, at spredning udgør den største potentielle trussel mod vores sikkerhed, og jeg er enig med Dem. Er det så ikke ironisk, at Det Forenede Kongeriges regering i morgen sandsynligvis vil tage en beslutning om at udskifte sit system af Trident-atomundervandsbåde, som netop vil fremskynde denne spredning og dermed undergrave vores kollektive sikkerhed? Ved at gøre dette vil landet demonstrere den allerhøjeste grad af hykleri: Man fastholder og videreudvikler Det Forenede Kongeriges egne kernevåben, mens man fører ulovlige krige for at forsøge at forhindre andre i at få dem. Hvilken moralsk myndighed kan Det Forenede Kongeriges regering tro, at den har til at belære andre lande som Iran om, at det ikke må udvikle kernevåben, når det er lige præcis, hvad vi selv gør?

Ikkespredningstraktaten består af to løfter: Stater uden kernevåben lover, at de ikke vil anskaffe kernevåben, hvis stater med kernevåben indleder seriøse bestræbelser på at afskaffe deres. Hvis vi ikke holder vores del af den aftale, hvis vi ikke overholder den internationale lovgivning, er det næppe overraskende, at andre heller ikke overholder deres del af den.

Den britiske regerings opgradering af Trident undergraver grundlæggende EU's kollektive holdning til ikkespredning, og derfor bør både Det Forenede Kongerige og Frankrig fordømmes i stærke vendinger af både Rådet og Kommissionen.

  Vittorio Agnoletto (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den nordkoreanske og iranske atomkrise har endnu en gang givet næring til frygt og mistanke blandt verdens nationer og befolkninger. Den internationale debat om atomoprustning skaber endnu en gang tvivl om menneskehedens fremtid. Det er nødvendigt at genoptage forhandlingerne med Iran og at udelukke ethvert militært initiativ, der ikke ville have anden effekt end at forværre den aktuelle krise. Derfor er det vigtigt, at vi puster nyt liv i forhandlingerne på grundlag af fornyelsen af traktaten om ikkespredning af kernevåben i 2010.

EU skal lægge et tilstrækkeligt politisk, økonomisk og handelsmæssigt pres på lande som Indien, Pakistan, Iran og Korea og også på lande som Kina og USA. Desuden er det tvingende nødvendigt, at EU arbejder for et Middelhavsområde uden kernevåben. Ved hjælp af passende økonomiske og sociale politikker skal vi gøre Middelhavsområdet til et område med fred, som er fuldstændigt fri for kernevåben. Derfor skal det pres, jeg nævnte før, også lægges på Israel, der selvfølgelig har ret til at beskytte sin egen sikkerhed, men som ikke må bygge på atomfrygt og udslettelse af andre folkeslag.

I øvrigt har præsident Bushs seneste beslutning om at placere raketter i Den Tjekkiske Republik eller nye militæranlæg til atomovervågning i Polen kun den virkning at forværre militærforbindelserne til Rusland. Jeg fordømmer uden tøven præsident Bushs beslutning.

  Achille Occhetto (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi er alle enige om, at det er nødvendigt med en fornyet indsats mod spredningen af termonukleare våben, sådan som hr. Schulz sagde i sin tale, men samtidig er vi nødt til at slå klarere fast, at det ikke er nok at forhindre spredning, og at vi skal genoptage kampen for en fuldstændig nedrustning. Vi får nemlig aldrig et egentligt demokrati i verden, hvis nogle lande kan dominere, fordi de er i stand til at ødelægge verden flere gange.

Landene i atomklubben - og det gælder i dag navnlig Det Forenede Kongerige og Frankrig - får nemlig først evnen og den moralske ret til at forhindre de andres spredning, hvis de selv begynder at nedruste, og hvis de selv sætter et forbud mod alle masseødelæggelsesvåben på dagsordenen.

Desværre er det ikke den vej, man går, hvis man tænker på USA's unilaterale politik - der også er i strid med NATO's beslutninger - hvor USA har haft hemmelige forhandlinger med visse europæiske lande for at opstille et missilskjold, som vi har stillet et præcist ændringsforslag imod. Vi er således nødt til at standse disse planer og sige nej til spredning, men ja til et europæisk initiativ, der går i retning af en fuldstændig nedrustning.

  Jill Evans (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! Når vi kigger frem imod revisionskonferencen af ikkespredningstraktaten i 2010, er der ingen tvivl om, at traktaten allerede er udsat for et betydeligt pres, navnlig med diskussionerne om Iran og Nordkorea, så man kan ikke forestille sig et værre tidspunkt til at udsende et budskab om, at kernevåben er vigtige for et lands sikkerhed, selv om de er nyttesløse over for de reelle trusler, som vi står over for, såsom klimaforandringer og terror. Men det er netop, hvad den britiske regering har i sinde, og som vi allerede har hørt, skal medlemmerne af parlamentet i Westminster i morgen stemme om, hvorvidt kernevåbensystemet Trident skal fornys og føre Det Forenede Kongerige og resten af verden ind i en ny atomalder og et nyt kernevåbenkapløb.

I henhold til ikkespredningstraktaten burde vi drøfte en tidsplan for afskaffelse af disse ulovlige og umoralske våben, ikke en fornyelse af dem. Jeg vil gerne opfordre alle grupper i Parlamentet til at støtte beslutningsforslaget og ændringsforslagene for at tilskynde medlemmerne af det britiske parlament til at stemme imod en udskiftning af Trident-systemet i morgen og overholde den forpligtelse, man indgik for 35 år siden, da ikkespredningstraktaten blev underskrevet.

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet! Den atomare trussel er en realitet. Den er desværre også tiltagende, som De i øvrigt også fastslog ved at nævne de to brændpunkter Iran og Nordkorea.

Det er utvivlsomt nødvendigt, at vi allerede nu begynder at forberede revisionskonferencen med henblik på at foretage de nødvendige prioriteringer her. Men endnu mere vigtigt er det, at vi forsøger at træffe foranstaltninger, som underbygger det internationale samfunds og EU's troværdighed i forbindelse med gennemførelsen og hændhævelsen af ikkespredningsaftalen. For kvaliteten af denne aftale vil blive målt på de vellykkede resultater, som den reelt fører med sig. På nuværende tidspunkt anser jeg mulighederne for at gennemføre sådanne strategier for at være helt igennem positive, når jeg som formand for Delegationen for Forbindelserne med Den Koreanske Halvø betragter situationen i Nordkorea og de kontakter, som vi havde med Syd- og Nordkorea.

Vi i EU og især i Parlamentet har bidraget til, at disse sekspartsforhandlinger er blevet genoptaget. Vi er en velkommen partner. Vi er ganske vist ikke en del af sekspartsforhandlingerne, men er hjertelig velkommen som udefrakommende mægler, og vi ydede vores bidrag til, at forhandlingerne blev genoptaget den 13. februar.

Jeg er forsigtig optimist. Det vil komme til at handle om gennemførelse af nedrustningen, hvilket vi har fået forsikringer om, at den vil blive, og nu er det så på tide, at Nordkorea følger dette op med handling. Men omvendt er det også nødvendigt, at Unionen sætter sig i scene her med foranstaltninger, som vil bidrage til politiske forandringer i Nordkorea. Vi skal støtte programmet for fødevaresikkerhed, for regional sikkerhed og for menneskelig sikkerhed, således at vi i sidste ende får en koreansk halvø, der er atomvåbenfri, hvilket vil betyde, at det aktuelle trusselsbillede - som ikke mindst Europa er stillet over for - vil forsvinde.

  Ana Maria Gomes (PSE). - (PT) Hr. formand! Det kommende møde i Wien er en anledning for EU til at tage føringen. Den europæiske holdning må hvile på to grundlæggende synspunkter: Det Internationale Energiagentur må styrkes, og der skal presses på for, at ikkespredningstraktatens artikel 6 opfyldes. Jeg er her enig i, at moderniseringen af Trident-raketsystemet er uforenelig med ikkespredningstraktatens artikel 6, og at det, eftersom det angår Storbritannien, også angår EU.

EU bør støtte en multilateral tilgang til uranberigelse og sikre, at alle lande undertegner tillægsprotokollen til kontrolaftalen. Det kan forebygge nye udfordringer af den art, som Iran stiller.

EU bør desuden arbejde for, at de 13 skridt mod atomar nedrustning fra PrepCom-mødet i 2000 gennemføres så hurtigst muligt. Hvis Europa ikke påtager sig at forsvare den ligevægt, som ikkespredningstraktaten hviler på, kan Prepcom-mødet 2007 blive begyndelsen til enden for traktaten.

I denne sammenhæng, hr. formand, er det en skandaløs trussel imod de europæiske forpligtelser, at Polen, Tjekkiet og Storbritannien ensidigt overvejer at deltage i det amerikanske anti-missilforsvar.

Hvad er EU eller sågar NATO godt for, hvis det ikke er for at diskutere Europas strategiske fremtid?

  Jana Hybášková (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, fru kommissær! I slutningen af det 20. århundrede var der to tankeretninger inden for sikkerhedsspørgsmål. Ifølge den ene var den største trussel mod verden den store olieproduktions ugunstige indvirkning på stabiliteten i Mellemøsten, og den anden drejede sig om miljøfaktorer og klimaændringer. Den 11. september og orkanen Katrina viste, at kilden til faren er den samme, nemlig energigrådighed og overdrevent energiforbrug. Det er ikke nogen endelig løsning at sørge for, at 20 % af vores energiforbrug stammer fra vedvarende energikilder. Det eneste, der kan føre til, at vi kan afværge begge trusler, begrænse emissionerne og mindske afhængigheden af det ustabile Mellemøsten, er kernekraft. Lad os konfrontere De Grønne med deres forældede argumenter om farerne ved kernekraft. Vi må ikke lade dem udnytte situationen i Iran og andre steder til at holde os som gidsler med begrundelse i eventuelt misbrug af kernekraft. Vi råder over et instrument til at modvirke dette, nemlig traktaten om ikkespredning af kernevåben (NPT).

Et positivt resultat af konferencen i 2010 vil være afgørende sikkerhedsforanstaltninger. Efter vores opfattelse er de vigtigste emner følgende: for det første berigelse og oparbejdning af uran i henhold til artikel IV, herunder debatter om regionale kernebrændselsdistributionscentre, og for det andet nødvendigheden af at finde løsninger på opsigelser, der ikke er berettigede i henhold til traktatens artikel X. Derfor opfordrer vi Rådet og Kommissionen til at føre an i forhandlingerne i Den Forberedende Komité i Wien og yde et væsentligt bidrag til, at der opnås et positivt resultat på konferencen i 2010. Vi anmoder Dem også om en statusrapport om gennemførelsen af de 43 foranstaltninger, som blev vedtaget med Rådets fælles holdning, og som allerede var aktuelle under den mislykkede debat om traktaten i 2005. Vi opfordrer også medlemsstaterne til fuldt ud at overholde den skarpe ordlyd i FN's Sikkerhedsråds relevante resolutioner vedrørende NPT, og det gælder også bankoperationer og forretninger i visse sydeuropæiske stater. Fru kommissær! Til sidst vil jeg sige, at vi må begynde at undersøge, hvordan vi kan få Israel til at deltage i forhandlingerne om revisionen af NPT. Jeg anmoder Dem om at undersøge sagen og samarbejde med os.

  Bogdan Klich (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Vi har i mange år levet med truslen om spredning af masseødelæggelsesvåben. Vi er blevet endnu mere opmærksomme på den på det seneste på grund af faren for, at fissilt materiale og kemiske og biologiske våben falder i hænderne på terrorister.

Denne fare har ført til, at både EU og andre internationale organisationer har udarbejdet strategidokumenter. Jeg vil navnlig gøre opmærksom på de omfattende politiske retningslinjer, som NATO vedtog i slutningen af 2006. Visse landes nukleare ambitioner, det gælder især Nordkorea og Iran, har også, som det blev nævnt tidligere, givet anledning til bekymring. Det glæder os, at der er sket visse fremskridt i de multilaterale forhandlinger med Nordkorea, og vi beklager, at der ikke er sket fremskridt i forhandlingerne med Iran.

Fire betingelser skal opfyldes, hvis den meget alvorlige spredningstrussel skal kunne overvindes. For det første skal den nuværende ikkespredningsordning inden for rammerne af ikkespredningstraktaten fastholdes og muligvis endog styrkes i 2010 i forbindelse med revisionskonferencen. Jeg støtter opfordringen til, at EU's medlemsstater taler med én stemme på konferencen. Det er påkrævet, at de er beslutsomme og vælger en sammenhængende strategi.

For det andet er det vigtigt, at alliancen mellem Europa og USA konsekvent fortsætter terrorbekæmpelsen.

For det tredje er det vigtigt, at forhandlingerne med Nordkorea fører til resultater, og at den diplomatiske tilgang til Iran fastholdes.

For det fjerde er det, i modsætning til det, som visse medlemmer fra venstrefløjen mener, vigtigt at udvikle et missilskjold, der ikke bare kan forsvare USA, men også dets europæiske allierede mod strategiske missilangreb. Det er vigtigt, at dette skjold har et interoperativt system, der beskytter mod kort- og mellemdistancemissiler, og at systemet er fælles.

TBMD-projektet, som NATO fuldfører inden 2010, er derfor af største betydning.

FORSÆDE: Marek SIWIEC
Næstformand

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, fru Ferrero-Waldner, mine damer og herrer! Jeg er meget taknemmelig for Deres støtte, for når alt kommer til alt, er vi enige om mange ting. Med udgangspunkt i vores nuværende situation skal vi lægge mere energi i at opnå en fælles holdning i denne forberedelsesfase til de punkter, hvor vi oplevede tilbageskridt i 2005. Jeg vil godt på det kraftigste understrege, at ikkespredningsaftalen naturligvis er kommet under pres fra forskellig side, men hvis vi mener det alvorligt, og efter at vi blev enige om en fælles holdning i 2005, udgør den et fundament, som vi kan og skal sætte vores lid til under den igangværende åbningskonference.

Jeg vil godt understrege det, som mange har bemærket, herunder Dem, hr. Schulz, nemlig at det er vigtigt at fremhæve den multilaterale tilgang hertil. I virkeligheden ved vi alle af erfaring, at unilateralisme ikke hjælper os videre. Vi har brug for det multilaterale element, og jo mere vi kræver dette, desto mere nødvendigt bliver det at indtage en fælles holdning i EU med henblik på at komme videre i dette spørgsmål.

Netop hvad angår Iran er den vej, som EU har forudbestemt, både den rigtige rent politisk og diplomatisk. Selv om mange bliver utålmodige - som om der var mange andre alternativer hertil - er dette tilbud, som Rådet bekræftede igen for nogle uger siden, den rigtige vej. Vi har begge dele, idet vi har et beslutningsforslag om sikkerhed med passende sanktioner, men samtidig står døren fortsat åben for forhandlinger med Iran.

Jeg vil godt præcisere det, som jeg indledningsvis sagde med hensyn til ikkespredningsaftalen, men naturligsvis også med hensyn til nedrustning. Dette emne skal forblive på dagsordenen med henblik på en fredelig udnyttelse af kerneenergien, også selv om man ser anderledes på det ene eller andet med hensyn til, hvordan risiciene kan minimeres.

Det er vigtigt, at vi får bred opbakning fra Parlamentet til de kommende forhandlinger, som med sikkerhed ikke bliver nemme. Hvad angår oplysninger og samarbejde mellem Rådet og Parlamentet kan jeg på formandskabets vegne tilbyde, at vi efter åbningskonferencens første møde foretager en orientering i det kompetente udvalg og desuden redegører for, hvor langt vi er nået med de 43 punkter, som var indeholdt i et tidligere beslutningsforslag, og hvad der er og ikke er blevet gennemført heri.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Dette har været en meget nyttig forhandling i en vanskelig situation. Vi vil gennemgå Deres henstillinger meget grundigt, for forbedelseskonferencen i Wien vil give os en vigtig mulighed for at forberede os bedre på 2010-konferencen og dermed forhåbentligt at rette op på tingene efter en meget vanskelig konference i 2005.

Vi ved, at situationens alvor og betydning i forbindelse med ikkespredning er langt mere omfattende end det, borgerne er klar over i øjeblikket. Vi kan konkludere fra de seneste Eurobarometer-undersøgelser, at befolkningen ønsker positive foranstaltninger. Jeg er enig med hr. Zappalà og fru Neyts-Uyttebroeck, når de siger, at det er vigtigt, at der hersker enighed om sammenhængen mellem masseødelæggelsesvåben, spredning og terror. Dette skal understreges i den europæiske sikkerhedsstrategi, og det bliver understreget, men nu skal vi gennemføre det på den rigtige måde.

Jeg er også overbevist om, at Europa-Parlamentets indsats for at fremme samhørighed og flere fælles foranstaltninger er af absolut central betydning. Alle har været inde på, at det ligeledes er vigtigt at tale med én stemme. Derfor har Kommissionen brug for Deres værdifulde støtte for at maksimere sin gennemslagskraft i forhold til det fælles mål. Vi vil bestemt bidrage til det arbejde, der skal udføres i Wien, fordi det vil styrke vores troværdighed, som mange har været inde på.

Jeg vil også gerne takke hr. Pirker og Parlamentets delegation, navnlig med hensyn til Nordkorea. Jeg er enig i, at Nordkorea er vigtigt, ikke kun i sig selv, men også med henblik på at skabe muligheder for fremskridt andre steder. Men vi lægger stadig vægt på aldrig at give op, så længe der findes muligheder.

I vores overskrifter kan vi se, at ikkespredningsspørgsmål for det meste omtales med henvisning til enkelte lande. Men vi må ikke, som hr. Schulz sagde, glemme betydningen af spørgsmålet om det internationale system som helhed i den multilaterale metode og effektiviteten.

De vigtigste fire principper, som vi skal forsøge at underbygge ved forberedelseskonferencen og derefter ved den næste revisionskonference, er følgende. For det første spørgsmålet om stater, der ikke har undertegnet traktaten: Jeg tror, at der er tre stater, der indtil videre har afvist at tilslutte sig traktaten. Lad os prøve at få dem med. For det andet med hensyn til udtræden af traktaten, hvor Nordkorea i januar 2003 meddelte, at man havde til hensigt at udtræde af ikkespredningstraktaten - det var den første stat, der gjorde dette. Adskillige stater mener, at Nordkorea fortsat er juridisk forpligtet af traktaten og ikke har fulgt de korrekte juridiske procedurer for udtræden. Lad os prøve at løse dette spørgsmål med parter, der ikke overholder traktaten. Nogle stater, der har tilsluttet sig ikkespredningstraktaten, har alligevel forsøgt at anskaffe kernevåben tidligere, og derfor er vi nødt til at løse dette problem.

Endelig er der spørgsmålet om god tro. Det er blevet nævnt mange gange, at de fleste lande uden kernevåben ikke mener, at landene med kernevåben har gjort tilstrækkelige fremskridt i retning af målet om kernenedrustning - artikel 6. Jeg mener, at det bør være vores centrale indsatsområde ved de femårlige revisionskonferencer. Derfor kan vi også se, at der er behov for en bredt funderet enighed, og alle de store lande som Rusland og Kina bør deltage i en sådan dialog.

  Formanden. - Jeg har modtaget seks beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.30.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Glyn Ford (PSE). - (EN) Dette er en vigtig diskussion. Spredning af kernevåben gør verden til et mindre og ikke mere sikkert sted. Uanset om der er tale om Israel eller Indien, Pakistan eller Nordkorea, skal vi presse dem til at tilslutte sig ikkespredningstraktaten. Men vi skal også huske på, at samtalerne under ikkespredningstraktaten ikke bare drejer sig om at standse spredningen af kernevåben, men også om at få verdens atommagter til at reducere og fjerne deres egen arsenaler. Førstnævnte aspekt får større opmærksomhed end sidstnævnte.

Det socialdemokratiske ændringsforslag om fordømmelse af det amerikanske missilskjold er kun alt for relevant. Som vi har set i det nordøstlige Asien med Japans indsættelse af systemerne for taktisk missilforsvar og taktisk forsvar i stor højde giver disse mulighed for brug af offensive teknologier til Bush-administrationens doktrin om forebyggende afskrækkelse. Med indsatsen af disse systemer vil USA kunne indlede et angreb på lande med et lille antal kernevåben og forsvare sig mod enkelte missiler, som man ikke har ramt ved det første angreb.

Jeg vil også stemme for ændringsforslag nr. 1 fra De Grønne. Jeg går ikke ind for en ensidig afskaffelse af den britiske Trident-flåde, men jeg er slet ikke overbevist om, at der på nuværende tidspunkt er behov for at forny den.

(1) Se protokollen.

13. Børnepasningsområdet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om børnepasningsområdet.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den overordnede rettesnor for vores formandskabsprogram inden for socialpolitikken er "de demografiske forandringer som en mulighed for fremme af lige muligheder for alle i arbejde og i samfundet". For de demografiske forandringer er en kendsgerning, som har fundamental relevans for alle EU-medlemsstater.

Vi kan imidlertid vende denne demografiske udvikling ved at arbejde for gode rammebetingelser, således at folk rent faktisk kan få det antal børn, som de ønsker. Men en essentiel betingelse for at kunne tjene til livets opretholdelse er foreneligheden mellem arbejds- og privatliv.

Tilbagevenden til arbejdslivet efter en familieforøgelse skal fremmes i lige så høj grad som parallelt arbejde og børneopdragelse for begge forældre, for en europæisk komparativ analyse viser, at lande med et varieret og stort udbud af børnepasningstilbud generelt har en højere erhvervsfrekvens blandt kvinder, og især blandt kvinder med flere pasningskrævende børn.

Fødselstallene er særligt lave dér, hvor kvinders erhvervsfrekvens også er lav. Højtuddannede kvinder udskyder hyppigere end andre kvinder etableringen af egen familie i lang tid eller giver helt afkald på at få børn. Mens den gennemsnitlige arbejdstid hos mændene stiger med antallet af børn, reduceres antallet af arbejdstimer hos kvinder, der er mødre. I medlemsstaterne skal vi bestræbe på at forbedre forudsætningerne for lige muligheder for kvinder og mænd i arbejdslivet og skabe gode forhold.

Der er et stort behov for handling på dette område. Derfor har Tyskland som det første formandskab siden 2002 gjort børnepasning til en af sine hovedprioriteringer. Et første vigtigt skridt til en forbedret normering var, at stats- og regeringscheferne allerede på rådsmødet i Barcelona i 2002 besluttede, at medlemsstaterne skulle tilvejebringe en minimumsnormering inden 2010. For minimum 90 % af børnene mellem tre år og den skolepligtige alder og for minimum en tredjedel af børnene skal der være pasningstilbud til rådighed. Dette mål blev inkorporeret i den europæiske beskæftigelsesstrategi i 2003 og i de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008).

Der er lande, hvor disse normeringer allerede på nuværende tidspunkt er højere, i nogle tilfælde sågar betydeligt højere. Der er f.eks. syv medlemsstater, som opfylder eller overstiger den tilstræbte normering på 33 % for pasningstilbud til børn under tre år, og dette viser ikke blot klart og tydeligt, at de øvrige stater sagter agterud, men også at normeringsniveauet ligger eklatant lavt i nogle af dem. Det samme kan siges om andelen af medlemsstater, som ligger over eller under Barcelona-målet på 90 % for børn mellem tre år og den skolepligtige alder.

Dette betyder, at mange medlemsstater skal øge deres bestræbelser væsentligt med henblik på at nå Barcelona-målene. I den fælles beskæftigelsesrapport 2006/2007, som Rådet vedtog for nogle uger siden, nemlig den 22. februar, kommer man ind på dette punkt, idet der heri udøves utvetydig kritik af de langsomme fremskridt på børnepasningsområdet. De sparsomme fremskridt på børnepasningsområdet vil kunne virke hæmmende for et andet fælles mål inden for rammerne af den europæiske beskæftigelsesstrategi, nemlig at forøge kvinders erhvervsfrekvens til minimum 60 % i EU-gennemsnit.

Derfor har det usædvanlig stor betydning, at Rådet den 8. og 9. marts bekræftede Den Europæiske Alliance for Familier. Alliancen vil sætte endnu mere skub i gennemførelsen af de aftalte mål på børnepasningsområdet og for kvinders erhvervsfrekvens. Denne alliance vil ligeledes blive gjort til genstand for møderne i EPSCO-rådet den 30. maj i år.

Formålet med Den Europæiske Alliance for Familier er at opnå en forbedring af de familievenlige livsbetingelser i EU. Den vil skabe en platform for en menings- og informationsudveksling mellem medlemsstaterne, og den er tæt forbundet med den faktiske gennemførelse af ligestilling, for en forbedret forenelighed mellem arbejds- og privatliv tjener en bedre opnåelse af lige muligheder i arbejdslivet.

Det har også vist sig, at hvis vi konsekvent følger den vej, som indebærer bedre rammebetingelser for unge forældre, udbygger børnepasningen og førskoleundervisningen, systematisk udvikler familiebevidste arbejdsstrukturer i samarbejde med erhvervslivet, vil vi kunne notere en positiv effekt i præcis den fase, som er særlig kritisk demografisk og økonomisk, nemlig perioden fra 2020-2030.

I spørgsmålet om forenelighed mellem arbejds- og privatliv stilles der imidlertid ikke kun krav til staten, men også til erhvervslivet. Børnene er vores fremtid - de er arbejdstagere, konsumenter, men også morgendagens forældre. Hensyntagen til familielivet skal være en del af virksomhedsstrategien og -kulturen. Fleksible arbejdstider og deltidsmodeller - for mødre og fædre - bør være standard overalt. I den sammenhæng ville vi være nået langt, hvis virksomhederne ville erkende, at det også kan betale sig rent virksomhedsøkonomisk at tage hensyn til familielivet. For kun mødre og fædre, som ved, at der bliver passet godt på deres børn i løbet af dagen, kan koncentrere sig fuldt og helt om deres arbejde.

Staten og socialsikringsinstitutionerne profiterer også af en familievenlig holdning i virksomhederne, for desto flere mødre og fædre, som får mulighed for at deltage aktivt i arbejdslivet, desto flere skatter og socialsikringsbidrag betales der.

Det ligger mig dog også på sinde, til trods for al den snak om stat og økonomi, ikke at miste børnene af syne, for Europa bør sætte fokus på deres velbefindende. Børn har brug for højkvalitative tilbud for at lære kognitive og sociale kompetencer. En god og stimulerende børnedagpasning er et vigtigt, et nødvendigt og et værdifuldt supplement til den familiære opdragelse, hvilket er det, som forældrene ønsker. Vi må ikke stille os tilfredse med "pasning light"!

Dette er også vigtigt ud fra et andet perspektiv. I mange lande konfronteres vi nemlig med en virkelighed, hvor ikke alle børn kan støttes optimalt i familien. Desuden vokser mange børn op uden søskende. Disse børn finder et sikkert sted i vuggestuer og hos dagplejemødre, stabile relationer og bliver stimuleret fra mange sider til at lære sprog og andre færdigheder. Undersøgelser overalt i verden viser, at børn har gavn af at blive passet og lære færdigheder i en daginstitution eller hos en dagplejemor.

Jeg er sikker på, at vi med Deres støtte vil profitere af nye impulser på de nævnte områder, og at vi har givet anstød til vigtige forhandlinger i EU.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er gået fem år, siden Det Europæiske Råd fastsatte målene om adgang til børnepasning for børn i førskolealderen i forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi. I marts 2002 blev man på Det Europæiske Råd i Barcelona enige om, at medlemsstaterne skulle tilstræbe at tilbyde børnepasning for mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen fra tre år til den skolepligtige alder og for mindst 33 % af alle børn under tre år inden udgangen af 2010 med henblik på at fjerne de negative incitamenter, der afholder kvinder fra at deltage i arbejdsmarkedet.

Det Europæiske Råd gentog nødvendigheden af at nå disse mål i den europæiske ligestillingspagt vedtaget i marts 2006. Disse mål er imidlertid langtfra nået. Øget udbud af børnepasning af god kvalitet til en rimelig pris er afgørende, hvis Europa skal nå sine mål om vækst, beskæftigelse og ligestilling mellem kønnene. Der kræves børnepasning, hvis den europæiske arbejdsstyrkes produktionspotentiale skal kunne udnyttes fuldt ud. Det giver kvinder og mænd med småbørn mulighed for at tage og forblive i betalt arbejde, samtidig med at deres livskvalitet forbedres. Det fjerner en stor begrænsning i de enkeltes frie valg til at forene arbejds- og privatliv. Det giver også børn en glimrende start på livet.

Et stort udbud af børnepasning af høj kvalitet er en vigtig forudsætning for reel ligestilling mellem kønnene. Kvinder har stadig hovedansvaret for børnepasning. Samtidig er kvinder berørt af de forskelle mellem mænd og kvinder, der fortsat findes med hensyn til beskæftigelse, arbejdsløshed og løn. Et stort udbud af børnepasning af god kvalitet bidrager til kvinders økonomiske uafhængighed. Det giver også enlige forældre, hvoraf de fleste er kvinder, mulighed for at forbedre deres levevilkår. Børnepasning bidrager også til, at den demografiske udfordring i form af faldende fødselstal klares ved at støtte de enkelte kvinders og mænds valg, herunder beslutninger om, hvor mange børn de vil have. Hvis der findes et stort udbud af børnepasning af god kvalitet til en rimelig pris, vil det ikke være nogen hindring for arbejdsmarkedsdeltagelsen at få flere børn.

Kommissionen er forpligtet til at støtte opfyldelsen af Barcelona-målene. I sidste års køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010 forpligtede Kommissionen sig til at støtte opfyldelsen af Barcelona-målene om børnepasning og etableringen af andre plejefaciliteter gennem strukturfondene og udveksling af god praksis. De gældende regler for strukturfondene gav allerede mulighed for, at de kunne anvendes til dette formål. I den forbindelse påpegede Kommissionen, at tilpasningen af tjenester og strukturer til en situation, hvor både kvinder og mænd arbejder, og hvor kvinderne stadig har hovedansvaret for pasning af børn og andre familiemedlemmer med pasnings- og plejebehov, går for langsomt.

Gennemførelsen af Barcelona-målene overvåges inden for rammerne af Lissabon-dagsordenen for vækst og beskæftigelse. Af den årlige fremskridtsrapport fra december 2006 fremgår det, at selv om der er sket visse fremskridt i medlemsstaterne med at udvikle børnepasningsfaciliteter, går fremskridtene hen imod opfyldelse af Barcelona-målene stadig langsomt. Derfor har Kommissionen opfordret medlemsstaterne til i 2007 at fokusere på at "øge udbuddet af børnepasning af god kvalitet og til en rimelig pris i overensstemmelse med medlemsstaternes egne nationale mål".

I den årlige beretning for 2006 om ligestilling mellem kønnene, som blev offentliggjort i sidste måned, påpegede Kommissionen, at medlemsstaterne burde øge indsatsen for at nå Barcelona-målene og støtte udviklingen af pleje til ældre og handicappede personer. Den understregede også det kvalitative aspekt ved børnepasning, og at familier og forældre, der har fuldtidsarbejde, kræver passende åbningstider og fleksibel adgang.

Kommissionen bifalder oprettelsen af en "alliance for familier", som blev meddelt i Det Europæiske Råds konklusioner. "Alliancen for familier" skal fungere som en platform for udveksling mellem medlemsstaterne af synspunkter og viden om familievenlige politikker såvel som god praksis. Kommissionen opfordrer også medlemsstaterne til at udnytte potentialet i samhørighedspolitikken fuldt ud til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder forbedre adgangen til børnepasning til en rimelig pris, ved hjælp af programmer, der samfinansieres af strukturfondene.

Kommissionen mener, at børnepasning skal ses som et vigtigt led i en omfattende strategi for at forene arbejds- og privatliv. Mænd skal tilskyndes til at tage deres del af familieansvaret, navnlig gennem incitamenter til at udnytte orlovsmuligheder og gennem udvikling af innovative og fleksible arbejdsmønstre. Behovet for pasningstilbud for børn i skolealderen og andre personer med pasnings- og plejebehov skal også opfyldes. Det glæder mig i dag at kunne meddele, at jeg i 2008 agter at forelægge en meddelelse om børnepasning, hvor jeg vil stille konkrete forslag til, hvordan udbuddet af børnepasning af god kvalitet og til en rimelig pris kan øges. Vi mener, at dette bliver et vigtigt incitament for medlemsstaterne til at nå Barcelona-målene.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Jeg glæder mig over den forpligtelse, som Kommissionen og Rådet har indgået om at sikre en bedre overensstemmelse mellem familieliv og arbejdsliv og øge tilbuddet om børnepasningsordninger til overkommelige priser.

Jeg kan dog ikke skjule min skuffelse over de meget blandede resultater, som blev opnået efter Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002. Som undersøgelsen fra Deres Generaldirektorat for Beskæftigelse konstaterede i september 2005, udgør det utilstrækkelige antal pasningsordninger til overkommelige priser ikke blot en hindring for den økonomiske og sociale integration af økonomisk dårligt stillede familier, men også og især en kolossal hindring for ligestilling mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet og for en fornuftig fordeling af opgaverne mellem kvinder og mænd i familien.

Det fremgår imidlertid af et meget stort antal undersøgelser, at europæerne ikke kan få børn, som de ønsker, eller få lige så mange børn, som de ønsker. Desuden burde medlemsstaterne i betragtning af udviklingen af arbejdsmarkedets behov og krav forsøge at opnå en større smidighed og større diversitet i pasningsordningerne for at øge valgmulighederne og leve op til forældrenes og familiernes præferencer, behov og særlige vilkår. Der er folk, der ønsker selv at passe deres børn. Vi kan ikke skuffe disse mennesker og heller ikke straffe dem, eftersom de bidrager til at opretholde den sociale samhørighed inden for familien.

Hvad angår de mænd og kvinder, som varigt eller midlertidigt tager sig af afhængige personer, burde disse nyde godt af en anerkendt status, som giver dem ret til især sociale sikringsordninger og pension, og de burde i lighed med dem, der har en lønnet beskæftigelse, kunne få mulighed for livslang uddannelse for at være i stand til at leve op til arbejdsmarkedets krav.

  Jan Andersson, for PSE-Gruppen. - (SV) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær! Som det er blevet sagt, har vi ambitiøse mål fra Barcelona-mødet, hvad angår børnepasningsområdet. Nogle lande har nået målene allerede, andre ligger en god bid derfra, hvilket ikke er tilfredsstillende. Hvorfor er det vigtigt med børnepasning? Det er vigtigt for familierne, for at de skal kunne forene familieliv og arbejdsliv. Det er vigtigt for ligestillingen, da det pr. tradition har været kvinderne, der har måttet stå for børnepasningen, og således ikke er kommet ud på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt før børnene at have adgang til en god kvalitativ børnepasning som et vigtigt led i deres udvikling mod skolen og voksenverden osv.

Det er også godt for beskæftigelse og vækst, for hvis vi kigger på de lande, som er kommet langt på børnepasningsområdet, så har de også et højt beskæftigelsesniveau, et højt beskæftigelsesniveau for kvinderne og dermed også en større vækst. Vi ser den demografiske udvikling. Vi har brug for kvinderne på arbejdsmarkedet - vi har brug for alle på arbejdsmarkedet.

Den metode, vi har, er best practice. Mange af beslutningerne træffes i medlemslandene, på lokalt og regionalt niveau, men jeg må sige, at en tilfredsstillende sag er, at debatten nu har spredt sig. Jeg følger f.eks. debatten i Tyskland. I Tyskland er denne debat i højeste grad levende på en måde, som den ikke har været tidligere. Det er vigtigt, at denne debat finder sted i medlemslandene, og at vi ser behovet for børnepasning, således at denne udvikling sættes i gang.

Jeg vil takke det tyske formandskab, fordi man har inviteret mig i egenskab af formand for Beskæftigelsesudvalget til det uformelle møde, som finder sted i maj, hvor disse spørgsmål skal diskuteres. Jeg takker med glæde ja til dette møde. Vi håber, at vi får fart på børnepasningsområdet, for børnenes skyld, for familiernes skyld, men også for beskæftigelsens skyld.

  Hannu Takkula, for ALDE-Gruppen. - (FI) Hr. formand! Jeg bifalder stærkt dette initiativ om familier og børnepasning. Børn og unge er det mest værdifulde aktiv for vores fremtid. Vi må træffe beslutninger, der giver dem mulighed for at leve et fuldt og sikkert liv, og disse beslutninger skal træffes nu.

Jeg har selv haft det privilegium at være hjemmegående i Finland i fem år, da mine børn var små. I vores samfund var der mulighed for at blive hjemme, og sådan er det også i dag. Derfor kan jeg, når jeg ser tilbage, sige, at de fem år som hjemmegående, hvor jeg passede to drenge, utvivlsomt var nogle af de bedste år i mit liv.

Jeg synes, at vi, når vi taler om forældreskab i dag, stadig traditionsbundet forsøger udelukkende at lægge ansvaret over på mødre og kvinder. Forældreskab betyder, at fædrene også fuldt ud tager ansvar for deres børn. Vi må også sørge for, at arbejde og familieliv kan forenes, så familierne kan vælge, hvem af forældrene der går i arbejde, hvis de ikke begge to kan gøre det. På den anden side må vi skabe børnepasningstilbud, så børn får god, førsteklasses pasning, hvis begge forældre er i lønnet arbejde.

Barndommen er en vigtig tid, hvilket forskningsdata viser. De første 4-5 år af et barns liv har indflydelse på resten af dets liv. De beslutninger, der bliver truffet på det tidspunkt, den pasning og kærlighed, barnet har fået, og den sikkerhed, som det har følt, vil få betydning resten af livet.

Jeg går derfor ind for disse mål om at forsøge at fremme familiers og børns status. Jeg håber, at der kommer noget konkret ud af dem, og at de ikke bare forbliver mål.

  Marcin Libicki, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne påpege over for Dem, over for repræsentanterne for Kommissionen og Rådet og over for alle de tilstedeværende i salen, at Europas demografiske situation ikke bliver bedre, medmindre politikerne virkelig tager barnets tarv alvorligt.

Det kan kun ske, hvis børn får politiske rettigheder. Jeg tænker på valgret for børn, rettigheder, der gives til børn og overdrages til deres værger, dvs. deres forældre.

Der er allerede gjort forsøg på at gøre netop det i det tyske parlament, Forbundsdagen. Forbundsdagen forhandlede om en lov om at give børn valgret fra fødslen. Retten ville blive overdraget til børnenes forældre og værger. Der skulle selvfølgelig foretages omfattende ændringer af lovgivningen, for at dette kunne gennemføres, men det lader til, at det ville bidrage mere til at rette op på Europas demografiske situation end de eksisterende retlige arrangementer.

Desværre var det på grund af ændringerne, at loven blev forkastet under forhandlingerne i Forbundsdagen, selv om den blev støttet af mange ledende politikere og af det udvalg, som havde behandlet den. Det ville jeg bare påpege.

  Eva-Britt Svensson, for GUE/NGL-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Den vigtigste grund til ligestillingen mellem kvinder og mænd er retten til og muligheden for egen forsørgelse for kvinderne, altså retten til arbejde, men også muligheden som følge af god og kvalitativ børnepasning. Uden samfundets støtte til og ansvar for, at alle børn har adgang til god børnepasning med rimelige økonomiske omkostninger for forældrene, tvinges kvinder til at stole på andre med henblik på deres forsørgelse. Men jeg vil, ligesom formandskabet gjorde, fremhæve børns rettigheder og børneperspektivet i denne sammenhæng.

Det er uhørt vigtigt før børn at kunne omgås andre børn, træffe og møde andre voksne end forældrene, få adgang til den pædagogik, som er nødvendig for børns udvikling. Børn, som har den fordel at være i pasning sammen med andre børn og voksne med pædagogisk uddannelse, får en bedre start på deres udvikling og øger deres sociale kompetence. God børnepasning er altså ikke kun vigtig for ligestillingen og for den økonomiske vækst, men er også mindst lige så vigtig for børnene. Jeg synes, at det er på tide, at EU's institutioner og især medlemsstaterne som minimum lægger et stort engagement i børns rettigheder, som man hidtil har lagt i varerne på det indre marked. Ellers når vi ikke engang Barcelona-målene.

  Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru kommissær! Jeg er i høj grad afhængig af særlige pasningsmuligheder for børn og vokse for at kunne være til stede og komme med mit bidrag til dagens forhandling.

Det er vigtigt for en kvinde at have ret til at forfølge en karriere, hvis hun vælger dette, og gode børnepasningsmuligheder til en rimelig pris er en vigtig forudsætning for dette. Men efter at have været hjemmegående og stiftet en stor familie ved jeg også, at jeg spillede en vigtig rolle for mine børns udvikling. Jeg anser mig selv for at have været heldig, fordi jeg kunne gå hjemme hos mine børn, og mine børn var heldige med at have mig.

Hvad drejer forhandlingen sig om? Det er vigtigt, at vi er ærlige. Drejer forhandlingen sig om børn? Mit første barnebarn blev født i morges. Hvis vi kunne spørge ham, ville han sige, at han ville vælge, at hans mor skulle passe ham. Drejer forhandlingen sig om kvinders valgmuligheder? Hvis ja, vil vi på den ene side yde økonomisk støtte til børnepasning og fleksible arbejdsbetingelser for mødre, der vælger at gå på arbejde, og på den anden side yde økonomisk støtte til mødre, der vælger at blive hjemmegående og tage sig af deres børn.

Hvis forhandlingen drejer sig om EU's økonomi, giver det mening på kort sigt at stille et omfattende børnepasningssystem og et netværk af lovgivning til rådighed, så kvinder har mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet, om de så vælger det eller ej. Men på længere sigt, i lyset af den demografiske situation i EU og børnenes komplicerede udviklingsproces, er kanaliseringen af langt størstedelen af mødrene ud på arbejdsmarkedet, mens børnene er små, en politik, som jeg er overbevist om, at vi vil fortryde en dag.

  Formanden. - Jeg lykønsker Dem med Deres barnebarns fødsel i dag, og jeg er sikker på, at Europa-Parlamentet tilslutter sig lykønskningen.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! Problemet med at placere førskolebørn i børnepasningsfaciliteter er også tæt forbundet med det spørgsmål, som vi debatterede i Parlamentet i aftes, nemlig ligestilling mellem kønnene og lige muligheder.

Ud over ønsket om at være en lige partner på arbejdspladsen ønsker en kvinde også at blive mor. Den mangelfulde pasning, som staten tilbyder førskolebørn, er en af grundene til, at kvinder er mindre tilbøjelige til at opnå stillinger på beslutningstagningsplan. Derfor blev der i 2002 fastlagt specifikke mål på Det Europæiske Råd i Barcelona. Det blev skønnet, at alle EU's medlemsstater ville tilbyde børnepasning for mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen 3-6 år og for 33 % af alle børn under tre år inden udgangen af 2010. Det er almindeligt kendt, at børn i denne aldersgruppe vokser og udvikler sig særlig hurtigt, og derfor er det vigtigt at udnytte den tid bedst muligt og at forberede dem til ikke bare skolen, men også livet.

Opfyldelsen af disse mål vil lette den sociale integration af børn fra problematiske befolkningsgrupper. Staten bør sørge for, at børn fra alle sociale lag får samme mulighed for at drage fordel af den grundlæggende oplæring i livet, og for, at denne mulighed ikke er afhængig af, hvor velstående deres forældre er. I betragtning af de faldende fødselstal i Europa og de ildevarslende demografiske statistikker bør vi give os tid til at overveje, hvorfor unge familier ikke er motiverede til at få børn. Vi kan alle sammen være enige om, at en kombination af kort barselsorlov, der tages umiddelbart efter fødslen, efterfulgt af deltidsarbejde og børnepasningsfaciliteter af høj kvalitet er den bedste løsning. Det vil skabe forudsætninger for, at den unge generation vokser op under sunde forhold og lever op til deres forældres ambitioner.

  Edit Bauer (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg er overordentligt tilfreds med Kommissionens og Rådets redegørelser, hvor de gør medlemsstaterne opmærksom på de forpligtelser, som de påtog sig i Barcelona i 2002, for de skal opfyldes inden længe.

Som vi hørte, har ikke engang en fjerdedel af medlemsstaterne nået målene. Mens situationen tilsyneladende varierer fra medlemsstat til medlemsstat, forværres den i mange af de nye medlemsstater i stedet for at forbedres. Det ville virkelig være en skam, hvis vi fortsat skulle spilde tiden og i 2010 måtte erklære, at målene var illusoriske og uopnåelige, for der er ingen undskyldning for manglende forberedelser, og i dette særlige tilfælde tilgiver tiden ingenting.

Der hersker ingen tvivl om, at tilbud om ordentlig børnepasning er en af de grundlæggende betingelser for bedre balance mellem arbejde og privatliv. Jeg er overbevist om, at vi ikke kan øge kvinders beskæftigelse og mindske ungdomsarbejdsløsheden, som er meget høj, uden at skabe betingelser for ordentlig pasning af børn og andre familiemedlemmer med pasnings- og plejebehov.

Det er også rimeligt at forlange, at disse tjenester er tilpasset til mere fleksible arbejdsmønstre og er bedre tilpasset til nye krav og skiftende betingelser. Det er værd at overveje, om dette område ikke burde indgå i begrebet flexicurity, for uden fleksibilitet og tilstrækkelig social sikring og retssikkerhed forbundet med disse tjenester er flexicurity ikke mulig.

Når nettet af disse faciliteter skal udvides, opstår spørgsmålet om, hvem der skal påtage sig ikke blot etablerings-, men også driftsudgifterne. Der må ikke herske tvivl om, at det er medlemsstaternes ansvar.

  Zita Gurmai (PSE). - (EN) Hr. formand! For fem år siden fastsatte EU mål for børnepasning. Medlemsstaterne tilstræber at tilbyde børnepasning til mindst 90 % af børnene mellem tre år og den skolepligtige alder og til 33 % af børnene under tre år inden 2010.

På femårsdagen for Barcelona-målene skal vi evaluere fremskridtene på dette område. Det er beklageligt, at disse mål endnu ikke er nået. Kun fem lande opfylder målet på 33 %: Belgien, Danmark, Frankrig, Nederlandene og Sverige. Vi må kigge på, hvordan de øvrige medlemsstater klarer sig. Mon Kommissionen har overvåget situationen med hensyn til disse mål? Er Kommissionen i færd med at udarbejde en analyse? Findes der fælles standarder for overvågning af børnepasningen? Hvad er konsekvenserne for de medlemsstater, der ikke gennemfører målene?

Hvorfor skal Europa investere i børnepasning? Det er ikke et tilfælde, at De Europæiske Socialdemokrater har iværksat en børnepasningskampagne, hvor vi slog til lyd for børnepasning, der er tilgængelig, billig og af god kvalitet. Det gjorde vi, fordi vi tror på, at en investering i børnepasning er en investering i vores fremtid; at sætte vores børn i første række giver dem en god start i livet og sikrer lige muligheder, når de senere skal ind på arbejdsmarkedet. Det giver EU mulighed for at håndtere de demografiske udfordringer for at gøre EU-markedet mere konkurrencedygtigt og samtidig gøre Europa mere socialt. Det giver kvinderne bedre mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet og gør det muligt for mænd og kvinder at kombinere familie og arbejdsliv, som kommissæren var inde på i sin tale. Det er klart, at vi ved at investere i børnepasning kan virkeliggøre lige muligheder og maksimere alle børns muligheder i tilværelsen. Dette kan bidrage til at bekæmpe fattigdom, uanset folks socioøkonomiske baggrund.

Derfor beder jeg medlemsstaterne og Kommissionen om at arbejde sammen og forpligte sig til at nå disse mål. Ungarn er et godt eksempel: Ministeren for sociale og juridiske anliggender anerkendte betydningen af børnepasning og forpligter sig til at øge mulighederne for børnepasning, navnlig for børn mellem 0-3 år, fra 8 % til 33 % på fem år.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Vores børn er langt det vigtigste af vores aktiver. Men samtidig er det også det mest sårbare, ikke bare på grund af deres fysiske og psykiske behov under opvæksten, men også på grund af de talrige farer, som de møder i det moderne samfund. Bl.a. derfor har vores børn uden tvivl behov for og fortjener vores bedste pleje og opmærksomhed. Men i en verden, hvor begge forældre måske febrilsk kæmper sig frem i et travlt karriere-rotteræs, en verden, hvor begge forældre måske er opslugt af den daglige kamp for at tjene mere, en verden, hvor de sociale belastninger måske har ødelagt familiens sammenhængskraft, en verden, hvor den geografiske adskillelse måske umuliggør den uvurderlige bistand fra bedsteforældre og andre nærtstående familiemedlemmer - i en sådan verden er forældrenes pasning af børnene meget udsat.

Det er den verden, hvor medlemsstaterne hurtigt må yde omfattende bistand. Man bør tilskynde til initiativer om oprettelse af et stort antal mere velegnede børnepasningstjenester, muligheder for fleksible orlovsordninger for forældrene og indførelse af et arbejdsmiljø, der er tilpasset forældrenes behov. Dette er blot nogle af de mest nødvendige ting. Desuden bør man tilskynde til og forbedre innovative foranstaltninger såsom forældrerådgivning eller endda uddannelse af forældre, hvorved forældrene kan opnå større viden om og støtte i, hvordan de kan være bedre forældre, og hvordan de bedst kan klare problemerne i forældrerollen.

Sammenfattende må vi aldrig glemme, at ingen former for børnepasning, uanset hvor gode de er, kan erstatte forældrenes kærlighed og hengivenhed. Sammen med alle andre foranstaltninger bør vi måske også tilskynde folk til at revurdere deres prioriteringer i tilværelsen. Er det bedre for en familie med en høj indtægt, men mindre kontakt mellem børn og forældre? Er det i familiens interesse at have to forældre, der jagter en fuldtidskarriere, som sjældent indfinder sig ved det fælles middagsbord? Alle forældre burde måske overveje disse spørgsmål og forsøge at besvare dem ærligt for deres børns skyld.

  Marek Aleksander Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Vores øjne og ører fortæller os, at Europa bliver ældre. Der fødes færre og færre børn i EU's medlemsstater.

Hvorfor nu det? Elsker vi ikke længere børn? Jo, det gør vi. Det, der er sket, er, at vi er blevet mere bevidst om, hvor vanskeligt det er at opfostre børn. Desuden udsætter kvinder i Europa at stifte familie længere og længere, hvis de overhovedet beslutter, at de vil have børn.

En af årsagerne til denne situation er tilbuddet om børnepasning i arbejdstiden. Kvinder kan kun fokusere på deres professionelle forpligtelser, hvis der findes passende børnepasning. Arbejdsløsheden blandt kvinder er lavest i stater, der tilbyder ordentlig pleje for kvinder under graviditet, ved fødsel, og mens de ammer og senere opfostrer deres børn.

Tilbud om ordentlig behandling til borgerne, uanset deres køn eller oprindelse, og sikring af, at de udvikler sig positivt og bliver beskyttet fra vugge til grav, er et princip, der ganske enkelt skal respekteres i verden af i dag.

  Pier Antonio Panzeri (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det spørgsmål, som vi drøfter nu, er yderst vigtigt, og det sætter endnu en gang det sociale Europa øverst på dagsordenen. Vi har længe ønsket denne målsætning, og derfor bør det understreges, at investeringer i og udvidelser af børnepasning af høj kvalitet samt indførelsen af bedre uddannelse, gode børnehaver og nye fordele for børn ville være et utvetydigt signal om den politiske vilje til at gå i den rigtige retning.

Der er ingen tvivl om, at vores støtte til børnene ved hjælp af passende sociale og økonomiske politikker ikke bare betyder, at vi tænker seriøst på deres fremtid, men også, at vi er med til at skabe nye økonomiske og sociale betingelser for familierne og muliggøre mange forældres - ikke mindst mange kvinders - adgang til arbejdsmarkedet.

Desuden kunne dette være en løsning i betragtning af de udfordringer, som Europa står over for, nemlig de demografiske ændringer - sådan som man allerede har været inde på - eftersom det ville have en positiv indflydelse på arbejdsmarkedet, forbedre Europas konkurrenceevne og gøre vores samfund rigere.

Derfor er det nødvendigt, at vi udviser større mod og større langsigtethed, så vi kan indhente de forsinkelser, der er opstået i de enkelte medlemsstater, og derfor skal Parlamentet og Kommissionen gøre en kraftig og beslutsom indsats for at nå de mål, vi har sat os.

  Edite Estrela (PSE). - (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne først udtrykke min glæde over Rådets og Kommissionens meddelelser. Vi er alle enige om, at der ikke bliver nogen ægte ligestilling mellem kønnene, så længe familie- og arbejdsliv ikke lader sig forene, såvel for kvinder som for mænd.

Mændene må påtage sig deres del af ansvaret for familien, og kvinderne må kunne gøre karriere. Medlemsstaterne må derfor hurtigst muligt skabe de nødvendige børnepasningsfaciliteter af høj kvalitet, til rimelige priser og med passende åbningstider.

Desværre er vi i 2007, det europæiske år for lige muligheder for alle, langt fra at have nået Barcelona-målene, og EU har med den stadig ældre befolkning og de faldende fødselsrater behov for mange voksne på arbejdsmarkedet, dvs. flere kvinder.

Vi afventer med forventningsfuldt det dokument, som kommissær Špidla her har sagt vil komme i 2008 om dette spørgsmål.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke Dem hjerteligt for Deres indlæg. Hvis jeg har forstået alt korrekt, hersker der stor enighed om de mål, som vi satte os. Vi formulerede målene for nogle år siden, hvor vi også accepterede visse forpligtelser i forbindelse hermed. Vi har dog set, at det endnu ikke er lykkedes os at realisere disse mål i alle medlemsstaterne, og vi har kun relativt lidt tid til at nå målene inden 2010.

Det er ligeledes essentielt, at der bliver sat nyt skub i forhandlingerne om Den Europæiske Alliance for Familier, og dette skal ikke alene ske - hvilket jeg siger helt bevidst - i Tyskland, som hr. Andersson var inde på i starten af sit indlæg. Ved flere lejligheder kommenterede man muligheden for, at der vil blive indført en bestemmelse om, at børn skal i vuggestue eller børnehave. Med andre ord er stikordet valgfrihed.

Valgfrihed er et utroligt vigtigt mål. Der er ingen, som foreskriver, hvor børnene skal passes, og hvor mange børn man i det hele taget skal have. Det står overhovedet ikke til diskussion. Ikke desto mindre findes der specielle tilfælde, hvor denne valgfrihed ikke er givet, fordi der ikke er særlige pasningsinstitutioner til rådighed. Derfor er det vigtigt, hvilket Kommissionen, De i Deres indlæg, men også formandskabet redegjorde for, at fastholde dette mål på baggrund af alle mulige forskellige aspekter.

Der blev nævnt emner som lige muligheder samt foreneligheden mellem arbejds- og privatliv, de demografiske forandringer eller uddannelse til børn. Et andet vigtigt punkt er, at vi har forpligtet os til at hæve kvinders erhvervsfrekvens, også under aspektet flexicurity. Der er altså blevet taget hensyn til forskellige aspekter under disse forhandlinger.

Jeg vil gerne endnu en gang hilse det velkommen, som kommissær Špidla sagde, nemlig at han vil fremlægge et dokument til næste år for at fastslå, hvad der er sket på grundlag af forhandlingerne i Rådet og i Parlamentet, og hvordan det går med gennemførelsen af disse mål.

Jeg takker udtrykkeligt for disse åbne forhandlinger og kan kun gentage, at enhver af os i den pågældende medlemsstat, hvor målsætningerne endnu ikke er blevet opfyldt, eller hvor der er en risiko for, at de ikke vil blive opfyldt inden 2010, opfordres til at sætte relevante politiske impulser i gang, således at vi forhåbentlig også når de mål, som vi er blevet enige om.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er helt indlysende, at Barcelona-målene er rimelige, og debatten har bekræftet, at der er bred enighed om det. Der hersker heller ingen tvivl om, at en række lande langtfra opfylder målene, og at vi må gøre alt for at tilskynde medlemsstaterne til at ændre dette.

Fordelene ved Barcelona-strategien er indlysende, men jeg vil gerne nævne dem endnu en gang. For det første er det uden passende børnepasningsfaciliteter umuligt at nå de grundlæggende mål om ligestilling mellem kønnene. For det andet kan problemet med demografisk aldring ikke løses forsvarligt uden den slags ordninger.

Debatten rejste to spørgsmål. Det første var, om Kommissionen har fulgt op på Barcelona-strategien. Som jeg understregede i min rapport som led i Lissabon-strategien, er svaret ja. Det andet spørgsmål drejede sig om redskaber til sammenligning af de enkelte lande. De enkelte lande sammenlignes for øjeblikket på grundlag af oplysninger, som de hver især giver, og metodemæssigt er det vanskeligt at sammenligne disse oplysninger. Det er nemt at overvåge udviklingen i sit eget land, men det er overordentligt vanskeligt at sammenligne et land med et andet. Denne situation er utilfredsstillende, og derfor arbejder vi med metoder til, hvordan de forskellige individuelle synspunkter kan forberedes til vurdering, og arbejdet skulle gerne være fuldført ved årets udgang.

Der var også et tredje spørgsmål, som gik ud på, hvorvidt vi inden for rammerne af Barcelona-strategien tilstræber, at forældrene har et valg. Det er helt klart tilfældet, når vi ser på de formulerede mål. Medlemsstaterne bør tilstræbe at tilbyde børnepasning for mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen fra tre år til den skolepligtige alder inden udgangen af 2010, dvs. tilbyde pasning eller give forældrene mulighed for at vælge, om de vil benytte denne mulighed. På det punkt er hensigten med målet overordentligt klar.

Jeg takker for denne debat. Jeg mener, at det står klart, at der stadig er meget at gøre, men at vi er i stand til at gennemføre en hel del.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

14. Meddelelse fra Kommissionen - Forbrugerpolitisk strategi 2007-2013 (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er meddelelse fra Kommissionen om forbrugerpolitisk strategi 2007-2013.

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det er mig en stor fornøjelse at kunne fremlægge EU's nye forbrugerpolitiske strategi for 2007-2013, som Kommissionen har vedtaget i dag, for Dem. Jeg opfatter det som vores bidrag til at gøre vores borgere sikre og trygge overalt i Unionen. Jeg håber, at Parlamentet vil give sin fulde opbakning til dette mål. Det er også vores bidrag til at øge borgernes økonomiske velfærd og styrke konkurrenceevnen for EU's økonomi.

Jeg ved, at Parlamentet lægger stor vægt på forbrugerpolitik, og jeg glæder mig over den opbakning, forbrugerpolitikken har fået tidligere. Deres støtte til min udnævnelse som kommissær for forbrugerpolitik viser tydeligt Deres forventninger til Kommissionen, og jeg er sikker på, at strategien vil være i overensstemmelse med Deres prioriteringer.

Hvad er det vigtige for det økonomiske program på forbrugerområdet for 2007-2013, hvor Parlamentet har spillet en central rolle i lovgivningsprocessen med hensyn til at sikre en problemfri vedtagelse af programmet? Programmet er et vigtigt værktøj for gennemførelsen af denne strategi, og ændringerne af programmet, som er gennemført for at tage hensyn til Deres synspunkter, er også blevet inkorporeret i strategien. Strategien og faktisk også med min udnævnelse til den første kommissær for forbrugeranliggender er første skridt i et svar på Parlamentets vision. Nogle af Dem har i et stykke tid opfordret til en stærkere forbrugerdimension i alle EU's politikker.

For mig at se er forbrugerpolitik den rigtige vej til at løse de to store udfordringer, som EU står over for i dag: fremme vækst og beskæftigelse og genoprette forbindelsen til vores borgere.

Med hensyn til vækst og beskæftigelse er det klart, at internettet ændrer detailsektoren helt grundlæggende, men disse ændringer har i praksis hidtil været begrænset til de nationale markeder.

På detailsiden af det indre marked er vi vidne til en opsplitning i 27 nationale minimarkeder, og det er både en skam og en mistet mulighed, fordi det indre marked har potentialet til at blive det største detailmarked i verden med betydelige fordele for forbrugerne og for den europæiske økonomis konkurrenceevne.

Åbningen af den grænseoverskridende detailhandel er nøglen til at frigøre det indre markeds fulde potentiale. Hvis indkøb på tværs af grænserne bliver et troværdigt alternativ til indkøb på nationalt plan, vil konkurrencepresset blive forøget, ikke blot inden for grænseoverskridende indkøb, men også i den hjemlige detailhandel. Integrationsvirkningen kræver ikke, at alle, eller bare de fleste, forbrugere foretager deres indkøb på tværs af grænserne. Vores erfaringer med at afskaffe forhindringer for salg af nye biler på tværs af grænserne viser, at det er tilstrækkeligt, at grænseoverskridende indkøb bliver et troværdigt alternativ, for at konkurrencen skærpes på hjemmemarkederne. Det vil være godt for vækst og beskæftigelse.

Men vi har brug for en strategi, der også direkte opfylder alle vores borgeres ønsker. For dem skal en aktiv forbrugerpolitik være en central del af vores indsats for at vise, at de har mulighed for at forbedre deres hverdag ved at udnytte de muligheder, som Europa skaber i form af større markeder, lavere priser samt garanterede rettigheder og beskyttelse.

Det er vigtigt at sætte forbrugerne i centrum for alle EU-politikker og -bestemmelser. Der er ikke kun tale om en snæver forbrugerpolitisk strimmel af den europæiske politik. I henhold til strategien skal vi alle, både i Parlamentet og i Kommissionen, se nærmere på alle EU-politikker for at sikre os, at vi tager tilstrækkeligt hensyn til indvirkningen på forbrugerne og har tilpasset politikkerne, så fordelene for forbrugerne maksimeres.

Hr. Barroso har derfor besluttet at udvide mandatet for den gruppe af kommissærer, der beskæftiger sig med konkurrenceevne, så den også skal undersøge forbrugerdimensionen, hvilket betyder, at alle forslag med en betydelig indvirkning på forbrugerne fremover vil blive undersøgt nøje.

Inden for vores forbrugerpolitik ser vi tre hovedmålsætninger for de kommende syv år. For det første ønsker jeg at give Europas forbrugere flere beføjelser. Dette betyder, at vi skal skabe de rette markedsbetingelser, så de kan træffe velinformerede, velovervejede og originale valg, og udstyre dem med redskaberne til at gøre dette. For det andet ønsker jeg at styrke de europæiske forbrugeres økonomiske og ikkeøkonomiske velfærd med hensyn til pris, udvalg, kvalitet og tilgængelighed. For det tredje ønsker jeg at sikre forbrugerne en effektiv beskyttelse. Markedssvigt for forbrugerne falder i to kategorier - dem, som den enkelte ikke kan løse, og dem, som den enkelte selv skal rette op på. Forbrugerlovgivningen bør sikre forbrugerne en effektiv beskyttelse mod førstnævnte og udstyre dem, så de kan håndtere de sidstnævnte.

Jeg ønsker kort fortalt, at Kommissionen i 2013 kan fortælle alle EU-borgere, at de kan købe ind overalt i EU, fra butikken på hjørnet til hjemmesiden, i tiltro til, at de er beskyttet lige effektivt begge steder, og fortælle alle detailhandlende, at de kan sælge overalt på grundlag af et enkelt og ukompliceret regelsæt.

Vi er langt fra disse mål i dag. Der er sket betydelige fremskridt med Europa-Parlamentets hjælp: direktivet om urimelig handelspraksis, forordningen om samarbejde om forbrugerbeskyttelse og netværket af europæiske forbrugercentre har været betydelige fremskridt. Vi er nødt til at færdiggøre dette arbejde og handle på en række fronter: bedre aftalebestemmelser, bedre håndhævelse, information, rådgivning og klagemuligheder skal alle fungere lige så godt på det indre marked som på hjemmemarkedet, hvis forbrugerne og SMV'erne skal overtales til at tage springet.

Harmoniserede regler på bestemte områder er en central del af et integreret marked - men ikke for at stille advokaterne og bureaukraterne tilfreds. Et enkelt sæt af tydelige regler er en hjælp for SMV'er, forbrugere og myndigheder, og jeg er ikke sikker på, at det er muligt at få forbrugerne og SMV'erne til at opfatte EU-markedet som et samlet område uden enkle regler, men harmoniserede regler vil ikke skabe den nødvendige forbedring af forbrugernes nuværende grad af tillid, hvis harmoniseringen gennemføres på en måde, der fører til et utilstrækkeligt beskyttelsesniveau.

Jeg foretrækker harmoniserede regler og god beskyttelse. Kommissionen har for nylig iværksat en omfattende høring om dette, og jeg hilser Parlamentets udtalelse om disse spørgsmål velkommen.

Sammenfattende vil jeg sige, at på så kort tid kan jeg kun give en lille smagsprøve på strategien. Efter min mening opstilles der her en ambitiøs dagsorden, og her får vi brug for Parlamentets støtte for at kunne sikre den en vellykket gennemførelse.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Mit spørgsmål til kommissæren er: Hvilke værktøjer og specifikke projekter vil Kommissionen støtte for at styrke forbrugerbeskyttelsespolitikken? Jeg tænker på den vægt, der lægges på EU-skolebladet, som er et fornuftigt valg, der appellerer til studerende over hele Europa, og som også giver indsigt i, hvad den nye EU-generation mener om forbrugerrettigheder. Det vigtigste mål er at sikre, at alle EU-borgere i Europa har lige rettigheder, uanset hvor de beslutter at bo, spise eller købe ind.

Projektet er finansieret med EU-midler. Vil Kommissionen fortsat støtte dette projekt?

  Formanden. - Mange tak. Jeg takker Dem også for lykønskningerne. Vi har sandelig ingen hemmeligheder for hinanden her i Parlamentet.

  Evelyne Gebhardt (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil også gerne ønske Dem tillykke med fødselsdagen. Og hjertelig tillykke med Deres arbejde, fru Kuneva. De sagde netop noget meget vigtigt, nemlig at forbrugerne skal stå i centrum for vores politik. Det er et ekstremt væsentligt punkt, som jeg godt vil understrege kraftigt.

Hvis Deres politik i dette spørgsmål går i retning af, at mennesket ikke er der for erhvervslivet, men at erhvervslivet og det indre marked snarere er der for mennesket, er vi på rette vej. I den sammenhæng ville det interessere mig at høre, på hvilke konkrete områder De ønsker at fremme denne politik. Vil De begrænse Dem til at fremme denne politik på sektoralt plan, eller påtænker De at udarbejde et rammedirektiv?

  Marianne Thyssen (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Også jeg ønsker Dem selvfølgelig tillykke med fødselsdagen, men jeg lykønsker også kommissæren, for jeg tror, vi kan sige, at blækket i det flerårige program om forbrugerbeskyttelse endnu ikke er tørt, førend Kommissionen er klar med en konkret strategi for virkelig at gøre noget ved det.

Deres hurtige reaktionsevne, fru kommissær, men også den forfriskende måde at gribe politikken an på er noget, som glæder os i PPE-DE-Gruppen. Vi deler andre medlemmers mening om, at det er godt, hvis det lykkes Dem at placere forbrugerne i centrum af politikken vedrørende det indre marked, for det giver det europæiske projekt på ny et hjerte - nogle vil sige en sjæl. Vi må nå så langt, at vi får bred samfundsmæssig støtte til de integrationsprojekter, vi arbejder på.

Vi må naturligvis stadig vente på de konkrete forslag. Jeg sigter her til indholdet af disse forslag, for De har bestemt udarbejdet en liste. Men to ting er iøjnefaldende, for det første retsmidlerne. Hvilke midler tænker De på til at forbedre forbrugernes gennemtvingelsesret og regresret i forhold til nu? For det andet er maksimal harmonisering også noget, som optager mig, når De taler om mere ensartet lovgivning. Hvordan mener De, at vi skal gennemføre dette i praksis? Er det Deres drøm at harmonisere maksimalt, eller har De en anden hensigt?

  Malcolm Harbour (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! På vegne af PPE-DE-Gruppen i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse vil jeg for det første gerne komplimentere kommissæren for hendes første større udtalelse her i Parlamentet, som jeg er sikker på vil være den første af mange, og i øvrigt takke hende meget for den grundighed hvormed hun behandler dette. Jeg mener, at De i særdeleshed klart har formuleret, fru kommissær, at EU's forbrugerpolitik må placeres centralt i hele debatten om det indre marked. Jeg kan i høj grad tilslutte mig, hvad min kollega, fru Gebhardt, har sagt, nemlig at det er vores opgave her at udarbejde et attraktivt indre marked for forbrugerne og tilskynde dem til at benytte dette indre marked, og derfor ønsker vi, at denne pakke skal falde på plads.

Nu til det spørgsmål, jeg gerne ville stille Dem, fru kommissær. Det drejer sig om, at De specifikt fastslog, at Deres rolle var at være forkæmper for forbrugerspørgsmål, og at De vil se på andre politikker i andre dele af Kommissionen. Jeg tror, at mange af os i særdeleshed er meget bekymrede over de spørgsmål, der er ved at udvikle sig om Rom-konventionerne, som på nogle måder kan modvirke Deres vision om at skabe en juridisk ramme, der er enkel for de små og mellemstore virksomheder. Kan De mon forsikre os om, at De også vil tage fat på disse spørgsmål?

  Andreas Schwab (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Jeg ville egentlig synge en fødselsdagssang for Dem, hr. formand, men set i lyset af den korte tid, som jeg har til rådighed, må jeg hellere lade være. Jeg vil gerne ønske Dem tillykke, fru kommissær, fordi De med Deres engagement i Konkurrencerådet tydeliggør, at forbrugerbeskyttelsespolitikken i EU er en tværgående opgave, som er ligestillet med konkurrencepolitikken og indremarkedspolitikken. Det er jeg Dem taknemmelig for.

Netop når det handler om e-handel skal det indre marked i Europa være forbrugernes indre marked. For hvis vi opnår større sikkerhed for forbrugerne her, vil vi også kunne opnå en større mængde grænseoverskridende handel totalt set.

Jeg vil gerne kommentere to punkter. For det første kan den fulde harmonisering, som De foreslog, være helt igennem hensigtsmæssig på bestemte områder - eksempelvis i forbindelse med e-handel - men den kan ikke tjene som model for det indre marked som helhed. Dertil har man brug for gode argumenter i form af en god konsekvensanalyse.

For det andet ønsker vi en styrkelse af forbrugeren i det indre marked. Om kollektive klager er det rigtige middel i et system, som det man har i EU, vil jeg tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved.

Måske kan De nævne Deres bevæggrunde for disse forslag?

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Tak, hr. formand. Jeg ved ikke, om De alle vil blive skuffede eller ej, men min fødselsdag er den 22. juni. I dag er det kommissær Frattinis fødselsdag. Hvis De vil tillade mig det, vil jeg viderebringe alle disse gode ønsker og lykønskninger til ham. Jeg kan forsikre Dem om, at han fuldt ud fortjener det. Men under alle omstændigheder tak, og jeg håber, at jeg den 22. juni igen kan være her i Parlamentet, så jeg også får min del!

Lad os begynde med spørgsmålene. Fru Plestinská, det er virkelig meget vigtigt, at alle vores politikker har økonomisk støtte, og vi vil gøre vores bedste for at tilgodese dem inden for budgettets rammer. Jeg tror, at det vigtigste for Dem er, hvordan De ser politikken, og hvordan vi kan maksimere de ressourcer, vi har, over hele budgettet. Det drejer sig om uddannelse, oplysning, europæiske forbrugercentre og styrkelse af håndhævelsen. Vi kan forestille os mange andre måder at bruge pengene på, men disse er de vigtigste. I denne forbindelse er jeg mere end tilfreds med, at De nævnte EU's kalender, EU Diary. Så sent som i dag har jeg fordelt adskillige eksemplarer under mødet i Kommissionen som en påmindelse om, hvor vigtigt et redskab den er. Det vil forblive en af de bedste måder, hvorpå vi kan holde os i kontakt med den yngre generation.

Når vi taler om den yngre generation, mener jeg, at det, vi har i sinde med hensyn til digitale rettigheder, i høj grad ligger på linje med det, de efterlyser. I overmorgen har jeg et møde i Berlin om digitale rettigheder, og jeg vil særlig henvende mig til de yngre medlemmer af forsamlingen. På denne måde kunne de blive mere interesserede i, hvad det indebærer at være forbruger i denne verden under udvikling, Europa.

Og nu kommer jeg til fru Gebhardts spørgsmål. Det er altid meget vigtigt at have en præcis politik og en præcis vision for, hvordan vi kan anvende rammedirektivet, hvad slags det bør være - for der kan kun være et - og hvilken inflydelse sektorerne skal have. Jeg går ind for denne blandede tilgang. Jeg er sikker på, at disse horisontale regler, der i lige høj grad anvendes på typiske forbrugerkontrakter og typiske forbrugerrettigheder, hvad enten det drejer sig om håndhævelse, eller hvad det nu kan være - det er måske ikke sjælen, men det er kernen i forbrugerbeskyttelse - er meget vigtige.

Men vi kan ikke udtømme alle problemer med sektorerne. Derfor mener jeg, at vi også i høj grad bør koncentrere vores opmærksomhed om at få en fornuftig gennemførelse af forbrugerbeskyttelse, og i særdeleshed når det drejer sig om energi, transport og telekommunikation. Det er derfor, jeg mener, at det er meget vigtigt at indgå i Rådet (konkurrenceevne). Desuden er kommissæren for konkurrenceevne en naturlig allieret for forbrugerpolitikken.

Så med hensyn til fru Thyssens spørgsmål om erstatning, tænker jeg ikke på kollektive søgsmål som i USA. Det er ikke en John Grisham-historie. Vi har en anden europæisk fortælling, og den drejer sig meget mere om kollektiv erstatning. Vi har denne kollektive erstatning i mindst 10 lande, og i et land, Holland, er den tættere på kollektive søgsmål, men er stadig ikke det samme. Det er ikke den eneste form for kollektiv erstatning. Vi kan bruge alternative måder at løse konflikter på, der er vigtige, afprøve enkeltsager og meget andet. Det drejer sig ikke om maksimal harmonisering, men om flaskehalse - hvornår og hvordan vi kan finde frem til dem - og om at fokusere opmærksomheden på dette, når det gælder det højest mulige niveau af harmonisering.

Så hr. Harbour, tak fordi De har sagt, at jeg prøver at forsvare forbrugerne. Jeg vil meget gerne dele denne rolle med enhver af mine medkommissærer, for jeg drømmer om at få en beskytter af forbrugerne fra de andre sektorer.

Med hensyn til Rom-konventionen mener jeg, at vi gennem fuld harmonisering i det mindste kan overvinde nogle af manglerne ved Rom I. Lige nu bør virksomheder, når det gælder Rom I, rette sig efter reglerne i det land, hvor problemet har sit udspring, hvilket ikke forøger byrden for erhvervslivet i væsentlig grad.

Jeg tror, jeg næsten har besvaret hr. Schwabs spørgsmål om, hvilken form for harmonisering vi sigter imod, og om kollektive søgsmål. Jeg vil ikke belaste formandens tålmodighed ved at give lange svar, men jeg vil gerne fortsætte denne samtale med Dem alle.

  Béatrice Patrie (PSE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær! Jeg takker Dem for Deres indlæg og svar.

Jeg vil gerne spørge Dem, hvad De mener med at indføre bedre ankeprocedurer for forbrugerne, eftersom De fortalte os, at De ikke har planer om en kollektiv ankemulighed.

Faktum er, at forbrugerrettighederne overtrædes med jævne mellemrum og i stor stil, enten, på mobiltelefoniområdet, med overdrevne priser, eller gennem opkrævning af uretmæssige bankgebyrer eller forsømmelser hos leverandørerne af internetforbindelser, og at de individuelle skader ofte er ubetydelige, men at de, hvis de akkumuleres, udgør betragtelige kollektive skader, hvor kolossale summer står på spil.

Over for dette er de individuelle ankesager nyttesløse, og kun kollektive søgsmål kan ses som en tilfredsstillende løsning, eftersom det er muligt ikke blot at give forbrugerne en ankemulighed og mulighed for at føre en fælles erstatningssag, men også og især at få virksomhederne til at trække sig, som det er tilfældet i især Portugal, uden at det i øvrigt kører helt af sporet som i USA.

Kunne De derfor fortælle lidt mere detaljeret om det, De kalder effektive ankemuligheder?

  Alexander Stubb (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg har tre spørgsmål.

For det første synes jeg, at det papir, kommissæren har fremlagt, er et frisk pust. Der er ikke nogen falsk modsætning mellem forbrugerpolitik på den ene side og det indre marked på den anden, og jeg mener, at det er det første papir, der klart fremhæver dette.

For det andet påskønner jeg virkelig, at Kommissionen styrker den økonomiske dimension af forbrugerpolitikken, for det er ikke blevet gjort før, og jeg mener, det er en yderst velkommen udvikling.

Det tredje, jeg vil sige, drejer sig om kommunikation. Jeg vil gerne komme ud af skabet: Jeg er selv en megashopper. Jeg kan lide at gå i butikker, undertiden klarer jeg mig ikke alt for godt på internettet eller sådan nogen steder. Så det, jeg vil sige til Dem, er, at De endelig må kommunikere forbrugerpolitikken bedre til Europas borgere. Folk, der sidder her i dag, ved ikke, at EU faktisk giver dem en masse rettigheder med hensyn til forbrugerpolitik.

Mit spørgsmål er, hvad er det højest prioriterede for den gruppe kommissærer, der tager sig af konkurrence- og forbrugerpolitik? Hvilke spørgsmål kan denne gruppe behandle?

  Olle Schmidt (ALDE). - (SV) Hr. formand! Jeg vil takke kommissæren for et i høj grad usædvanligt godt og vigtigt dokument. Mange af kollegerne har sagt, at for at det indre marked skal fungere, er der behov for veloplyste og vidende forbrugere, et velfungerende marked og god konkurrence. Det er, som vi alle ved, et spørgsmål, hvor nationale interesser står over for EU's og forbrugernes interesser i nogle sammehænge.

Mit spørgsmål til kommissæren er, hvordan De vurderer mulighederne for at finde større gehør for en fælles forbrugerpolitik, hvor der også findes muligheder for yderligere foranstaltninger inden for EU's og EF's lovgivning i dag sammenlignet med tidligere. Vi ved, at det har været svært at finde gehør hos medlemsstaterne for yderligere EU-foranstaltninger i disse spørgsmål.

  Christel Schaldemose (PSE). - Hr. formand! Jeg vil gerne rette en tak til kommissæren for fremlæggelsen af denne meddelelse. Jeg er begejstret for kommissærens energi og vilje til at ville gøre noget for forbrugerpolitikken, og jeg er også særlig glad for, at hun sætter fokus på hele spørgsmålet omkring internethandel og de rettigheder og de muligheder, der skal være på dette område. Det tror jeg vil være vældig interessant for mange borgere. Men mit spørgsmål til kommissæren vedrører det, der her blev sagt om, at målet er, at uanset hvor man handler i EU, skal man være beskyttet på samme måde. Måske er det bare mig, der ikke forstår det helt tydeligt. Ønsker kommissæren, at vi skal harmonisere reglerne, således at der gælder ens regler over hele EU, eller skal der være minimumsregler, således at der er visse lande, der - hvis de vil - kan have regler på et højere niveau?

  Мартин Димитров (PPE-DE). - Г-жо Кунева, поздравления за вашия доклад. Започвате много добре кариерата си на еврокомисар, пожелавам ви успех.

Моят въпрос към Вас е как ще се справите с прекомерните, затормозяващи регулации, които се представят като защита на потребителите? И за да ме разберете добре, Ви давам конкретен пример от България. Законът за защита на потребителите забранява авансовото плащане при поръчка на стоки по интернет. Според текста на закона, доставчикът няма право да изисква или да приема плащане преди да изтекат седем работни дни от получаването на стоката от клиента или от сключването на договора.

Свръхрегулациите не са в полза нито на бизнеса, нито на потребителите. Подобни регулации спират много търговци въобще да доставят стоки в интернет. Това е точно пречка за малкия и среден бизнес. Смятате ли, че на европейско ниво трябва да се вземат мерки за решаването на този и на други такива случаи?

  Toine Manders (ALDE). - (NL) Fru kommissær! Velkommen, og tak for Deres ihærdige måde at gribe dette forslag an på. Vi er enige med koordinatorerne i Udvalget om det Indre Marked, fru Gebhardt og hr. Harbour, i, at det indre marked skal være attraktivt, og at forbrugerne skal stå centralt. Som tilhænger af et frit marked mener jeg, at markedet består af udbud og efterspørgsel, men hvor kommer efterspørgslen fra? Fra forbrugerne.

Jeg er dog bange for, at vores taktik indtil nu har været for paternalistisk, idet vi i for høj grad har beskyttet forbrugerne, som overfodres med information og ikke kan se skoven for bare træer. Jeg kan godt lide Deres stil og de nye vinde, for De vil åbenbart væk fra denne paternalistiske holdning. Jeg håber ikke, at handlingsplanen kommer med ekstra restriktioner og ekstra regler, men jeg har tiltro til, at det ikke sker.

Jeg har et spørgsmål til Dem. Agter De også at analysere den eksisterende lovgivning for at se på muligheden for, om denne kan forenkles, således at det indre marked også i fremtiden forbliver attraktivt, især for forbrugerne? Information er nemlig udmærket, valgfrihed er udmærket, men vi må ikke overfodre folk med information, og vi skal behandle dem som voksne.

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! For det første vil jeg gerne takke kommissæren for hendes udmærkede tilgang til problemet. Jeg vil gerne høre mere om den vurdering af virkningen og de analyser, De har udført, fru kommissær. Hvad er det virkelige problem, når det drejer sig om tillid hos forbrugerne? Kan vi forøge forbrugernes tillid ved maksimal harmonisering? Eller er det et problem med hønen og ægget, hvor der måske ikke er nogen rigtig efterspørgsel efter handel over grænserne? Hvad kommer først?

Det andet, jeg vil sige, drejer sig om illoyal markedsføring. Som De nævnte, gjorde vi et udmærket arbejde i sidste valgperiode, men desværre er nogle former for illoyal konkurrence beskyttet af forbrugerbeskyttelsesreglerne i medlemsstaterne. Jeg vil gerne spørge, hvordan De kan garantere, at en ny tilgang til forbrugerlovgivningen ikke vil føre til nye hindringer, hvis medlemsstaterne bruger den på den forkerte måde.

  Barbara Weiler (PSE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Jeg er ikke helt indforstået med de to forrige taleres redegørelser. Derfor glæder det mig at kunne gentage, at vi støtter Deres ambitiøse målsætninger.

Det mix af forskellige muligheder, som De nævnte, lyder utrolig godt, men vi tvivler på, at det virkelig vil være effektivt, for De skal ikke alene forholde Dem til medlemsstaternes forskellige betænkeligheder, men også til meget massive økonomiske interesser. Derfor vil vi minde Dem om, at Deres kolleger i Kommissionen - fru Kroes, hr. Verheugen, hr. McCreevy, hr. Kyprianou - først skaffede sig respekt i offentligheden, da de udstedte effektive og håndfaste sanktioner inden for deres fagområde. Vi foreslår derfor, at De går samme vej.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Sandheden er, at vi interesserer os for lidt for forbrugerpolitik, navnlig hvad angår sundhed og beskyttelse af unge forbrugere. Vores samfunds sundhedstilstand er styrende for vores effektivitet og produktivitet. Disse faktorer har indflydelse på vores økonomiske vækst, som på sin side sikrer en bestemt levestandard og dermed også forbrugsstandard.

Det grundlæggende problem vedrører børns og unges levevilkår, som bestemmes af sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige og miljømæssige faktorer. Det har alt sammen betydning for antallet af fødsler og opfostringen af sunde og veluddannede unge, som skal beslutte vores fremtid.

Hvordan skal vi løse disse opgaver på EU-plan? Hvad bør medlemsstaterne tage sig af?

Kommissæren havde ret, da hun sagde, at disse opgaver og spørgsmål henhører under hver eneste kommissærs kompetenceområde.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg har to ting at sige. For det første for at følge op på noget, der blev sagt for ikke så længe siden, hvordan beskytter Kommissionen forbrugerne i sin sidste liste over meddelelse af klagepunkter, der er udarbejdet i konkurrencesagen mod Microsoft? Eller er det bare et spørgsmål om at hæve indsatsen af hensyn til publicity i denne langvarige konflikt, der ikke har meget at gøre med forbrugerne selv, men alt at gøre med konkurrenter og forum shopping?

Det andet, jeg vil sige, drejer sig om kollektive søgsmål - der ikke allerede findes i medlemsstaterne. Der foregår allerede kollektive søgsmål i Det Forenede Kongerige, som er indledt af forbrugergruppen "Which?" mod JBB Sports med hensyn til salget af fodboldtrøjer med England og Manchester United i 2000 og 2001, hvor man anvender, hvad der kaldes sektion 47B i Det Forenede Kongeriges lov om virksomheder af 2002. Tror De, at Europa bør blande sig yderligere i dette område?

  Meglena Kuneva, medlem af kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil begynde med den gruppe af spørgsmål, der handler om kollektiv erstatning, og lægge ud med fru Patries. Som jeg sagde, indledte vi i sidste uge en undersøgelse af kollektiv erstatning, og når vi har fået alle resultaterne, vil vi forelægge dem og drøfte resultatet med Parlamentet.

Men der er ingen tvivl om, at forbrugernes kollektive interesse i et tilfælde som den lille klage, De nævnte, er meget vigtig for at sikre, at markedet opererer på en fair måde, også for at forme producenternes adfærd på markedet. Vi vil derfor fortsætte vores bestræbelser på dette område, der netop drejer sig om første og tredje søjle i forbrugerpolitikken - at give magt til forbrugerne og beskytte dem, ikke på en paternalistisk måde, men tværtimod. Det betyder, at vi vil få brug for mere aktive borgere og flere redskaber til deres rådighed.

Med hensyn til hr. Stubbs spørgsmål om prioriteterne vil de kommissærer, der beskæftiger sig med konkurrencedygtighed, begynde systematisk at se på politiske initiativer, der kan sikre, at resultatet for forbrugerne får større vægt. Det drejer sig om informationssamfundet, den digitale verden, liberalisering af energien og om handelsinstrumenter. De første initiativer er i vores arbejdsprogram. Jeg tror, at når det er gjort, vil vi - hvis jeg må låne fra en af hr. Stubbs artikler - være i stand til at sige, at Europa bliver mere cool og lettere at forstå for sine borgerre.

Med hensyn til fru Schaldemoses spørgsmål om de minimis-reglerne, tror jeg ikke, at vi kan kalde reglerne minimalistiske eller maksimalistiske. Vi har brug for en vis mængde meget præcist tilpasset lovgivning, som gennemføres på en præcis måde, og jeg tror ikke, at de minimis-regler altid vil være nyttige.

Jeg vil nu gå over til spørgsmålet fra hr. Dimistov. Tillad, at jeg går over til bulgarsk.

Г-н Димитров, Вие представихте това, което считат за правилно провайдърите на такъв тип услуги. Вие буквално прочетохте тяхното писмо, с което аз съм запозната отдавна. Но аз имам и друго писмо и това е от гледна точка на потребителските организации.

В събота, в София, аз ще участвам в една конференция, която е специално насочена към тези права онлайн. И се надявам, че тогава ще могат да се чуят и двете страни. В противен случай, от тук да коментираме чл. 56 на националното ни законодателство, не е може би най-доброто време за това. Но мога да Ви уверя, че цялото внимание ще бъде отдадено на това да има повече информация и да могат да се видят различните гледни точки.

Hr. formand! Så til vurderingen af virkningerne og til de grænseoverskridende problemer - hvordan den nye tilgang kan gå i den rigtige retning. Jeg tror, det netop er det, den nye tilgang sigter imod, men desværre har jeg ikke nogen opskrift på, hvordan vi kan undgå besvær og få gennemførelsen til at gå glat. Det afhænger meget af det enkelte land. Den eneste metode, jeg kender, er at kommunikere mere, at forklare mere og at forlade sig på de europæiske forbrugerrådgivningskontorer, på håndhævelsesorganerne i medlemsstaterne og på forbrugerorganisationerne. Det er derfor, jeg mener, at det er helt afgørende for udviklingen at tilføje en stærk forbrugerdimension til medlemsstaternes regeringers politik og til ngo'erne.

Med hensyn til konkrete straffeforanstaltninger, så vil jeg ikke tøve med at indlede en procedure, hvis der sker en overtrædelse, men lad os først tænke på, hvordan vi bedre kan gennemføre og håndhæve dette, så kan vi om nødvendigt gå videre senere.

Med hensyn til det sidste spørgsmål om Microsoft, så tror jeg ærligt talt ikke, at jeg har oplysninger nok til, at jeg kan hengive mig til spekulationer om denne sag.

Med hensyn til den unge generation kunne jeg ikke være mere enig i, at det er et af Kommissionens hovedmål. Jeg påskønner meget den tilgang, min kollega, hr. Kyprianou, har indført med hensyn til sundhedsprogrammet, og jeg tror, det vil være nyttigt, hvis vi har samme tilgang vedrørende forbrugerspørgsmål og sigter mod den unge generation. Vi bør virkelig uddanne og undervise den unge generation af forbrugere - nogen har kaldt dem "digitale indfødte "!

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

15. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0012/2007).

Vi behandler en række spørgsmål til Kommissionen.

Del 1

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 44 af Claude Moraes (H-0078/07)

Om: CO2-emissioner fra vejtransport

I betragtning af at vejtransporten er ansvarlig for 25 % af CO2-emissionerne i EU, mens fly tegner sig for 3 %, hvor meget forsker Kommissionen da i miljøvirkningerne af de årlige emissioner fra vejtransporten (biler, busser, tog osv.)? Spørgsmålet skal ses på baggrund af, at såvel politikere som medier især har fokuseret på emissionerne fra fly.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Fru formand! Det glæder mig at få mulighed for at besvare dette meget vigtige spørgsmål.

Medlemmets spørgsmål går ud på, hvorvidt Kommissionen har et fuldstændigt overblik over emissionerne af drivhusgasser fra vejtransporten, og hvilke foranstaltninger den foreslår for at mindske disse emissioners miljøvirkninger. Kommissionens tjenestegrene registrerer og overvåger i samarbejde med Det Europæiske Miljøkontor de årlige emissioner fra alle indenlandske transportmidler i EU.

Jeg vil først tale om CO2-emissionerne, som medlemmets spørgsmål drejer sig om. I 2003 var CO2-emissionerne fra transportsektoren i EU-25 i alt 951 millioner t, hvilket svarede til ca. 21 % af alle emissioner af drivhusgasser i EU. Vejtransporten genererede CO2-emissioner på 892 millioner t, dvs. at vejtransporten tegner sig for størstedelen af emissionerne af drivhusgasser i EU. Fra disse statistikker, som omfatter alle former for transport i EU, må vi udskille international lufttransport. Lufttransport kan inddeles i indenlandske flyvninger og internationale flyvninger. For de internationale flyvningers vedkommende er produktionen af CO2 112 millioner t større end de mængder, jeg talte om tidligere. Jeg vil også påpege, at emissionerne fra fly er accelereret sammenlignet med emissionerne fra andre transportmidler. Endelig er flys klimapåvirkninger større, end statistikkerne viser, fordi emissioner fra fly i store højder påvirker ozonen, som er en drivhusgas, og påvirker skydannelsen. Det er grunden til, at vi, hvis vi ønsker at begrænse transportens miljøvirkninger, må træffe foranstaltninger, der omfatter alle transportmidler.

Hvad angår vejtransport, har Kommissionen allerede meddelt, at den agter at foreslå lovgivningsmæssige rammer for at begrænse CO2-emissionerne fra biler og varevogne i sin meddelelse om CO2-emissioner og biler. Gennemsnitsemissionerne fra nye biler, der markedsføres i EU, skal begrænses til 120 g CO2 pr. km inden 2012. Forbedringer af motor- og bilteknologien vil reducere emissionerne til 130 g pr. km, mens supplerende foranstaltninger vil føre til en yderligere reduktion på 10 g pr. km.

Herudover har Kommissionen stillet et forslag om revision af direktivet om brændstofkvalitet. Forslaget til direktiv forpligter brændstofleverandørerne til at begrænse emissionerne af drivhusgasser fra brændstoffer fra vugge til grav. Dette tiltag vil føre til en nedsættelse af emissionerne fra vejtransport med 10 % inden 2020. Det betyder, at emissionsreduktionen i løbet af en 10-årsperiode vil svare til Spaniens og Sveriges nuværende årlige emissioner.

Indtil videre har jeg talt om CO2-emissionerne fra vejtransport. Hvad angår lufttransport, har Kommissionen stillet forslag om, at de inddrages i EU's emissionshandelssystem. Vores forslag er blevet forelagt for Parlamentet. Ud over CO2 producerer transporten andre emissioner, som påvirker miljøet og menneskers sundhed, f.eks. svævestøv, og emissioner, som bidrager til at skabe ozon, f.eks. nitrogendioxid og flygtige organiske forbindelser. Inden for rammerne af CAFE-programmet skønner vi, at transporten som helhed, hvis der ikke træffes yderligere foranstaltninger inden 2020, vil tegne sig for 51 % af nitrogendioxiden i jordbaserede emissioner og for 20 % af PM2.5-svævestøvet. Det er grunden til, at Kommissionen foreslår en nedsættelse af emissionsgrænserne for biler, og i december sidste år blev der indgået en aftale om Euro 5- og Euro 6-standarderne. Kommissionen agter også at stille et forslag om indføring af nye Euro 6-standarder for lastvogne i løbet af i år.

  Claude Moraes (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg takker kommissæren for dette detaljerede svar. Jeg tror, de fleste medlemmer vil glæde sig over tallet 130 g pr. km. Naturligvis vil medlemmerne inklusive mig selv ønske at se bedre mål, mere effektive mål. Det er der ingen tvivl om, men grunden til mit spørgsmål var for det første at forholde mig til det initiativ, De allerede har taget, og som Parlamentet ønsker, men også at få inddraget det forhold, at der sker udledninger fra hjemmene, fra affald og alle de andre områder ud over luftfarten, og at Kommissionen i samarbejde med Parlamentet understreger, at dette er et partnerskab, der vedrører alle de skadelige virkninger af CO2-udledninger, så vi ikke kun understreger flyvning og så ikke tager højde for udledningerne fra skibsfart og køretøjer. I min egen by, London, er dette yderst vigtig, hvis man skal standse den form for forurening, som er ved at kvæle byen.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EN) Mange tak for Deres tillægsspørgsmål. Jeg er helt enig med Dem i, at vi ikke kun skal fokusere på udledninger fra flyvemaskiner, selv om de bidrager med 3 % af det kuldioxid, der produceres i EU og har yderligere virkninger på grund af damp og nitrogenoxider, fordi disse udledninger foregår i meget stor højde, og fordi forøgelsen i perioden 1900-2004 var på 87 % og stadig stiger. Naturligvis bidrager andre kilder til kuldioxid, såsom skibsfart, mere til den samlede udledning af kulstofforbindelser i EU, men de stiger ikke lige så hurtigt. Desuden ser vi, hvis vi beregner transportenheden pr. ton kuldioxid, at de bidrager mindre end luftfart. De nævner med rette andre kilder, såsom som husholdningerne. Jeg kan gå videre og nævne lossepladser, flourerede drivhusgasser eller landbruget. Alle disse er kilder til kuldioxid, og Kommissionen træffer foranstaltninger for at tage højde for disse spørgsmål.

Der er også lovgivning om udledning fra biler, hvor målet er på 120 g. Det skal nås ved modificering af motorerne og forbedringer op til 130 g, hvor de yderligere 10 g skal nås ved at forbedre komponenterne og ved hjælp af biobrændstof. Biobrændstof vil også være meget vigtig for transport over land, særlig med ændringen af direktivet om brændselskvalitet, der ikke blot vil fremme bæredygtige biobrændstoffer, men også reducere udledningen af kuldioxid. Det vil blive ledsaget af en serie andre foranstaltninger, som skal vedtages med Deres hjælp og samarbejde, og som sigter mod effektivt at bekæmpe klimaforandringer, der er verdens største problem i dag.

  Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg frygter, at hr. Moraes' spørgsmål kunne være en måde, hvorpå han giver udtryk for støtte til udvidelsen af Londons lufthavn, som jeg absolut er imod. Men, hr. kommissær, London lever allerede nu ikke op til EU's mål for luftkvalitet med hensyn til NOx og partikler, og man forudser, at den vil overskride de strengere niveauer hen ad vejen. En forøget anvendelse af offentlig transport er væsentlig for at rense luften i London, men vi er den dyreste hovedstad med hensyn til offentlig transport i verden. Månedskort for stamkunder ligger på det dobbelte af priserne i Paris og Rom. Hvilken rolle kunne EU spille for at forbedre luftkvaliteten i London, ikke mindst ved at træffe gennemførelsesforanstaltninger og tilskynde Londons borgmester og Det Forenede Kongeriges regering til at gøre offentlig transport lettere billigere?

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Vi har to problemer. Det ene er kuldioxid, og det andet er andre former for luftforurening. Jeg forstår, at der i London er yderligere foranstaltninger. Faktisk foregik der for meget nylig en udvidelse af kørselsafgiftszoner, så de lokale myndigheder træffer de foranstaltninger, de finder passende for at bekæmpe klimaforandringer ved at reducere kuldioxid og de forskellige forurenende stoffer, der udledes fra personbiler. Men De har helt ret i, at jo bedre den offentlige transport er, jo bedre er det for miljøet - særlig hvis de offentlige transportmidler, såsom busser, bruger bæredygtigt brændsel. Jeg tror, at indførelsen af Euro 5 og Euro 6 vil være af stor betydning for London, såvel som for andre byer i EU.

  Alexander Stubb (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg er også imod udvidelsen af Stansted lufthavn, men det er fordi min kones familie har drevet landbrug der i 100 år, og de vil miste deres gård på grund af udvidelsen af landingsbanerne. Men det er ikke mit spørgsmål.

Mit spørgsmål stiller jeg lidt som djævelens advokat. Spørgsmålet er som følger: Hvorfor hævede Kommissionen, der oprindelig drøftede 120 g pr. km, niveauet til 130 g pr. km? Kan De fortælle os, hvorfor det skete? Det er muligt, at De ikke er den rigtige kommissær til det, men kan De forklare det?

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg tror, De virkelig får begge kommissærer i aften, for jeg forstår, at der kommer et andet spørgsmål, og så vil hr. Verheugen være her, så De kan høre det samme svar. Men fra mit synspunkt som miljøkommissær kan jeg forsikre Dem om, at den gavnlige virkning for miljøet vil være den samme. Det, vi har beregnet som bidraget fra personvogne til vores kvotemål, som er 0,8 % af målet på 8 %, vil blive nået, men naturligvis på en lidt anden måde. Vi får 130 g pr. km ved hjælp af forbedringer i bilmotorerne og en yderligere reduktion på 10 g ved fremstilling af bilkomponenter og biobrændsel. Vi har derfor bevaret samme miljømæssige fordel, så som kommissær for miljøet kan jeg forsikre Dem om, at jeg er meget tilfreds med det. Naturligvis er der forskel. En del af byrden er flyttet fra bilproducenterne til producenterne af bildele og til biobrændsel.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 45 af Liam Aylward (H-0164/07)

Om: Miljøoplysningsindsats over for den opvoksende generation

Har Kommissionen planer om at gøre en indsats for at oplyse om miljøspørgsmål i grundskolen, nu hvor disse spørgsmål vækker voksende bekymring blandt borgerne i Europa dag for dag?

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Fru formand! Kommissionen er helt enig med medlemmet i, at det er vigtigt at oplyse unge mennesker om de miljømæssige udfordringer, som vores samfund står over for.

I 1990'erne organiserede Kommissionen pilotprogrammer i et forsøg på at fremme miljøundervisning i skolerne. Denne bestræbelse omfattede både støtte til programmer vedrørende specifikke miljøspørgsmål og forberedelse af undervisningsprogrammer. Flere medlemsstater har nu inddraget miljøundervisning i deres nationale læseplaner. Kommissionen har også udviklet kommunikationsmidler og et miljøinitiativ, som er en vigtig kilde for skoleprogrammer og for unge i almindelighed. F.eks. har Generaldirektoratet for Miljø et websted med titlen "Unge europæere og miljøet", som tilbyder unge oplysninger om miljøet på 20 sprog. Dette websted er interaktivt og analyserer miljøproblemer på en enkel, morsom og belærende måde. Hvad vigtigere er, viser det børn, hvordan de kan beskytte miljøet.

Skoler spiller en vigtig rolle i Kommissionens oplysningskampagne med titlen "Du kontrollerer klimaændringerne", som blev indledt i maj 2006. Skoler, der deltager i denne kampagne, skal registrere og overvåge deres bestræbelser på at reducere CO2-emissionerne og forpligte sig til at bekæmpe klimaændringer. Kampagnens websted indeholder en masse materiale og er henvendt til unge.

Desuden er mange af vores publikationer henvendt til unge. Børnebøger dækker en række miljøspørgsmål som f.eks. de stadig større mængder affald, nedbrydningen af ozonlaget, drivhuseffekten og klimaændringerne, betydningen af at forebygge forurening af floder og betydningen af biodiversitet. Andre publikationer omfatter en samling sketcher og historier af børn og en uddannelsespjece om Natura 2000-nettet. Jeg har eksemplarer af disse publikationer på forskellige sprog samt af en video produceret af Kommissionen i forbindelse med kampagnen "Du kontrollerer klimaændringerne", som er vist på tv-kanalen MTV. Det er en USB-video, og alle medlemmer af Parlamentet er velkomne til at tage en kopi. Jeg har også nogle pjecer derovre. Jeg vil gerne påpege, at uddannelsesprogrammer om miljø er berettigede til støtte på grundlag af handlingsprogrammet i sektoren om livslang læring for 2007-2013.

  Liam Aylward (UEN). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke hr. Dimas for hans meget positive reaktion og komplimentere ham for, hvad der allerede er sket. Men jeg vil gerne specielt bede om, at yderligere finansielle ressourcer måske kan stilles til rådighed til at udvikle miljøspørgsmål i skolerne og jeg tror, at Kommissionen faktisk burde gøre mere ud af dette område. Spørgsmålet i dag er, hvordan vi beskytter miljøet - midlerne og metoderne - og jeg tror helt ærligt, at vi skal forsøge at få dette budskab igennem til de unge. Det er klart, at vi alle har en rolle at spille, og vi bør tilskynde de nationale regeringer til at gøre det samme. Så, hr. kommissær, samtidig med at jeg påskønner, hvad De allerede har gjort, vil jeg gerne bede Dem om yderligere at undersøge de muligheder, der findes.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EN) Meget kort så ved De, at forordningen om LIFE+ er til drøftelse her i Parlamentet og i Rådet. Hvis den bliver vedtaget, vil det være muligt at finansiere programmer, som dem De lige har nævnt.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (EN) Jeg tror, hr. kommissær, at De vil være enig i, at små børn nok ikke er store nok til at forstå, hvorfor de bør bekymre sig om forsømmelser på miljøområdet, men de er gamle nok til at påskønne verdens skønhed og at begynde at udvikle gode vaner med hensyn til miljøspørgsmål.

Hvad jeg forstod på Deres svar var, at De er helt tilfreds med det, EU gør på dette område, så gør vi nok? Og har De nogle nye idéer om, hvad der bør gøres i den nærmeste fremtid?

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg er aldrig tilfreds, i særdeleshed ikke når det drejer sig om miljøspørgsmål. Der er altid mere at gøre. Vi gør en hel del med Deres hjælp, men vi kan gøre meget mere. Med hensyn til det specifikke spørgsmål, om hvorvidt skolerne i EU skal indføre programmer, som foreslået af EU, i deres læseplan, så var der en større debat om dette spørgsmål i slutningen af 1990'erne, da det blev besluttet, at sagen skulle styres ved hjælp af subsidiaritet, og at det derfor var op til medlemsstaterne at bestemme.

Naturligvis kan vi gøre mere, for miljøbevidsthed er af den største betydning. Man kan se, hvad der sker med klimaforandringerne nu, hvor folk rundt om i verden og i EU er blevet opmærksomme på den trussel, de udgør, på grund af aviserne og medierne og de rapporter, der findes om emnet, såsom Turner-rapporten, IPCC-rapporten og forskellige rapporter fra andre videnskabelige organisationer, såsom NASA, og på grund af det, arbejde, Europa-Parlamentet har gjort sammen med Kommissionen og EU. Som resultat heraf har vi kunnet indføre forskellige foranstaltninger og nå til enighed.

Sidste uges historiske aftale om energien og klimaforandringspakken vil ikke blot give os en førende position i verden i kampen mod klimaforandringer, men hvad der er det vigtigste, det vil sætte os i stand til at være mere effektive, når det gælder at overtale andre lande til at komme med efter 2012.

Børnene er meget vigtige, ikke bare fordi de, som De sagde, udvikler gode vaner, men også fordi de påvirker deres forældre. Så det er virkelig en udmærket investering at gøre børn mere opmærksomme på miljøspørgsmål.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 46 af Antonis Samaras (H-0159/07)

Om: Anerkendelse af eksamensbeviser fra universiteter

I henhold til Bologna-processen og den protokol om anerkendelse af eksamensbeviser efter studier ved europæiske universiteter, som blev underskrevet i Bergen i Norge, skal medlemsstaterne udarbejde en "liste" over de universiteter, hvis eksamensbeviser ikke skal anerkendes uden yderligere procedurer. Disse lister er endnu ikke blevet udarbejdet, hvilket har resulteret i, at der er blevet indgivet mange andragender til Europa-Parlamentet, og at borgerne er bekymrede for deres børns fremtid. Hvilke regler gælder på fællesskabsplan, og hvilke foranstaltninger skal medlemsstaterne træffe for at følge EU's anvisninger? Har Kommissionen til hensigt at foreslå yderligere foranstaltninger i forbindelse med sagen?

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand! Der er afholdt en konference for de europæiske ministre for højere uddannelse, som det ærede parlamentsmedlem refererer til, i Bergen den 19. og 20. maj 2005. Kommunikéet fra denne konference stiller ikke krav om nogen liste over de universiteter, hvis eksamensbeviser ikke skal anerkendes, hr. Samaras.

Det samme kan vi konstatere for Bologna-processen i sin helhed, selv om denne proces er blevet til uden for Fællesskabets rammer.

Mere generelt, hvad angår den akademiske anerkendelse af eksamensbeviser opnået i de andre medlemsstater, minder Kommissionen om bestemmelserne i traktatens artikel 149, ifølge hvilke medlemsstaterne har ansvar for opbygningen af uddannelsessystemerne. Denne anerkendelse reguleres af de respektive medlemsstaters nationale lovgivning.

Desuden gør Kommissionen opmærksom på, at der er oprettet et informationsnetværk om anerkendelse af eksamensbeviser - NARIC - som har kontorer i alle medlemsstater, med støtte fra EU. Interesserede borgere kan henvende sig til disse kontorer for at få pålidelig information om arten og værdien af de eksamensbeviser, der udstedes af de respektive europæiske universiteter.

Endelig har Kommissionen den 5. september 2006 vedtaget et forslag til henstilling, som etablerer den europæiske certificeringsramme kaldet European Qualifications Framework (EQF). Selv om det ikke er bindende, opfordrer forslaget, som netop nu er til behandling i Rådet og i Parlamentet, medlemsstaterne til at skabe forbindelse mellem de forskellige certificeringsniveauer.

Det var det svar, hr. Figel´ havde forberedt til Dem, og jeg vil gerne endnu en gang takke Dem for Deres spørgsmål.

  Antonis Samaras (PPE-DE). - (EL) Fru formand, hr. kommissær! Jeg takker kommissæren for svaret, som jeg i princippet ikke er uenig i, men jeg vil gerne understrege, at der er behov for en klarere gennemførelsesfrist for Bologna-processen og Bergen-protokollen.

Lad os undersøge det, De sagde. Nu, da Kommissionen har foreslået at indføre et europæisk certificeringssystem, omend uden retskraft og på frivillig basis, hvilken tidsplan er der for dette, og hvilke følger vil der være for de lande, som ikke deltager? Agter De med andre ord at udstede et direktiv? Ellers vil de lande, der ikke deltager, blive tilskuere, og jeg håber, at de, der ikke deltager, bliver tilskuere.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand! Ja, hr. Samaras, Kommissionen har gjort fremskridt, men nu må dialogen indfinde sig med Parlamentet og Det Europæiske Råd. Det er sådan, at vi håber at få tingene til at udvikle sig i den retning, De nævnte. Det er, hvad jeg kan svare Dem, hr. Figel´ vil med glæde bekræfte dette skriftligt, hvis De ønsker det.

Del 2

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 47 af Marc Tarabella (H-0079/07)

Om: Manglende gennemførelse af forordning (EF) nr. 261/2004 om luftfartspassagerers rettigheder ved overbooking, forsinkelse eller aflysning af flyafgange

I svaret på mit spørgsmål H-0697/06 af 26. september 2006 gav Kommissionen tilsagn om inden udgangen af januar 2007 at forelægge Parlamentet og Rådet en meddelelse om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 261/2004⁽¹⁾ om flypassagerers rettigheder. I mellemtiden er forvirringen tiltaget på grund af nye afvisninger fra selskaberne af at overholde bestemmelserne om kompensation.

Desuden har Den Europæiske Ombudsmand givet udtryk for kraftig kritik af de unøjagtige oplysninger i det informationsmateriale, som Kommissionen har formidlet til flypassagererne.

Hvornår og hvordan påtænker Kommissionen at afhjælpe denne forvirring, der fortsat rammer borgerne på grund af tekstens manglende klarhed og Kommissionens og medlemsstaternes afvisning af at straffe flyselskaberne?

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand! Kommissionen har til hensigt at vedtage meddelelsen om gennemførelse af forordning (EF) nr. 261/2004 i april 2007, hr. Tarabella. Meddelelsen vil blive udarbejdet ud fra resultaterne af en uvildig undersøgelse.

Hvad angår Den Europæiske Ombudsmands forslag til henstilling om det udsendte informationsmateriale, bekræfter Kommissionen sin holdning i svaret på det ærede parlamentsmedlems spørgsmål P-140/07. Den har en frist til udgangen af marts til at kommentere Ombudsmandens forslag til henstilling.

Desuden er Kommissionen i færd med at opdatere informationsmidlerne om flypassagerers rettigheder som følge af, at der er vedtaget nye EU-lovbestemmelser på dette område.

Kommissionen forbereder derfor et nyt opslag om flypassagerernes rettigheder, som først vil blive forelagt luftfartsselskaberne og de nationale kontrolorganer til udtalelse. Det forberedende arbejde begyndte et godt stykke tid inden Ombudsmandens forslag til konklusioner. Det nye, opdaterede opslag indeholder især informationer om bevægelseshæmmede personer, som rejser med fly, listen over de luftfartsselskaber, som har fået forbud mod at drive virksomhed i Fællesskabet, og det pågældende luftfartsselskabs identitet.

De informationer, som anses for unøjagtige, er nu slettet fra Kommissionens Europa-hjemmeside. Og nu er vi helt, tror jeg, på bølgelængde med denne henstilling fra Ombudsmanden.

  Marc Tarabella (PSE). - (FR) Fru formand! Jeg er glad for Deres svar, og jeg beder Dem undskylde mig, når jeg insisterer på et punkt. Faktisk er jeg meget bekymret over at konstatere, at Kommissionen på trods af alle Deres bestræbelser er ude af stand til at sørge for, at forordningen overholdes. F.eks. nægter selskaberne at betale de fastlagte bøder, og de nationale organer, som har ansvar for at kontrollere gennemførelsen af forordningen, udfylder ikke deres rolle, og alt sker uden nogen form for sanktion.

Er det ikke en falliterklæring for Kommissionen, at det er en forbrugerorganisation som f.eks. i samarbejde med en rejsearrangør skal fastlægge, hvilke kompensationer der skal ydes til hundredvis af vildfarne passagerer i Belgien, som det skete i juleferien sidste år? Mener De, at Kommissionen i kraft af Deres justeringer vil kunne handle mere effektivt i fremtiden over for de genvordigheder, som måtte opstå på dette område?

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand! De kan være sikker på, hr. Tarabella, at jeg er yderst opmærksom på det, De netop har sagt. Jeg modtager personligt breve fra folk, som fortæller om tilfælde, hvor bestemmelserne ikke er blevet gennemført. Når vi får resultaterne af den revision, vi har sat i gang, vil jeg være forpligtet til at øge presset på medlemsstaterne, for jeg minder om, at medlemsstaterne også på nuværende tidspunkt skal sørge for gennemførelsen af de omtalte bestemmelser.

Når det er sagt, har De fuldstændig ret i at insistere på nødvendigheden af at passagerrettighederne gennemføres i praksis. Vi har allerede flere gange samlet de nationale kontrolorganer, og jeg har absolut til hensigt med den nødvendige beslutsomhed at demonstrere Kommissionens ønske om, at medlemsstaterne løbende skal tage hånd om dette problem for at finde frem til de rigtige løsninger.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Det er vigtigt, at medlemsstaterne styrker passagerernes rettigheder i denne forordning. Det handler imidlertid også om, at vi helt klart gjorde nogle ting lidt for nemt for flyselskaberne i den daværende tekst.

For det første har vi ikke afsat nogen økonomiske erstatninger til forsinkelser, og for det andet har vi det problem, at bestemmelserne om force majeure er formuleret således, at flyselskaberne alt for ofte spiser passagererne af med en undskyldning om, at de er uden skyld, og at det handler om force majeure-forhold, hvor der i virkeligheden var tale om en dårlig bookingsituation. Kan vi ændre noget i den forbindelse?

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand! Hr. Rack, jeg har netop sagt, at vi har bedt et helt igennem uvildigt organ om en revision for at få et nøjagtigt overblik over situationen. Dernæst ser vi, hvordan vi kan mobilisere medlemsstaterne, og også luftfartsselskaberne, på ny. Jeg tror, at 2007 skal fokusere på en reel iværksættelse af passagerrettighederne. Det bliver min personlige mærkesag.

  Jörg Leichtfried (PSE). - (DE) Til det samme emne vil jeg godt sige, at jeg har fået ekstremt mange breve og e-mail i den senere tid, hvori der især lægges vægt på, at gennemførelsen endnu ikke fungerer godt. Jeg vil gerne tilslutte mig hr. Rack i den forstand, at det åbenbart ikke kun er nødvendigt at gennemføre visse ting på en bedre måde, men også at ændre disse. Netop på grund af problemet med, at der hele tiden er fly, som ikke er booket fuldt ud, eller som ganske enkelt falder ud på grund af force majeure-forhold, er det efter min mening nødvendigt med en strengere lovgivning og ikke blot en gennemførelse heraf. Det ville interessere mig at høre, hvad De påtænker at gøre ved disse forhold.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand! Jeg lover Dem, hr. Leichtfried, at jeg vil sørge for, at den situation, som De begræder, og som jeg begræder med Dem, vil ændre sig mærkbart til det bedre allerede fra i år.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 48 af Bernd Posselt (H-0087/07)

Om: Jernbanehovedlinjer i Europa

Fra den 10. juni 2007 kører højhastighedstoget TGV Est på 2 timer og 20 minutter fra Paris til Strasbourg. Hvorfor stopper denne forbindelse i Stuttgart i stedet for at køre videre til München? Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen generelt træffe, for endelig også at gennemføre den østlige del af den europæiske jernbanehovedlinje, som planlagt i de transeuropæiske net?

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand! Jernbanelinjen Paris-Strasbourg-Stuttgart-Wien-Bratislava er et af de 30 prioritetsprojekter i det transeuropæiske transportnet, hr. Posselt.

Fra den 10. juni bliver der etableret en ny kommerciel service mellem Frankrig og Tyskland efter åbningen af 300 km nye højhastighedslinjer mellem Paris og Baudrecourt i Lorraine. Sektionen er en del af dette prioritetsprojekt. Linjen bliver åbnet torsdag den 15. marts.

Den nye kommercielle service planlægger fire returrejser pr. dag mellem Paris og Stuttgart fra den 10. juni 2007. Servicen bliver forlænget til München, når de nye køreplaner indføres i begyndelsen af december 2007. Servicen vil benytte den eksisterende jernbanelinje mellem Stuttgart og München.

Som De ved, følger Kommissionen nøje moderniseringen af sektionerne mellem Stuttgart og Ulm. Den har i juli 2005 udnævnt Peter Balazs til EU-koordinator for denne jernbanelinje, og han har udarbejdet den første årsberetning, som blev offentliggjort den 13. september 2006. Koordinatoren prioriterer især flaskehalsen Stuttgart-Ulm, som det er bydende nødvendigt at afhjælpe.

Desuden samfinansierer Kommissionen allerede sektionerne mellem Augsburg og München, som efter planen skal tages i brug til dels i 2008 og til dels i 2010.

Jeg vil gerne nævne for Dem, hr. Posselt, at koordinatoren og Kommissionen meget nøje følger undersøgelserne og byggeriet af jernbanelinjen mellem Strasbourg, Kehl og Appenweyer, som er en forbindelse mellem det franske og det tyske net med broen i Kehl, som vi har ventet på i så mange år. Jeg er ret optimistisk. Jeg synes, at vi nu er godt i gang, og at dette projekt, som Peter Balazs følger yderst opmærksomt, ser ud til at være på rette spor, hvis jeg må sige det sådan.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. kommissær! Mange tak for det glimrende svar, og ikke alene for det, for uden Dem og hr. Balazs ville der ikke have været så fremragende fremskridt i denne sag, hvor der ellers ikke er sket noget i årtier, men hvor De virkelig har formået at få sat skub i tingene. Mit korte tillægsspørgsmål vedrører jernbanestrækningen fra Mühldorf til Salzburg: Hvordan skrider det frem med arbejdet mellem München og Salzburg?

Det andet punkt, som jeg godt vil komme ind på, vedrører køreplanerne. Der er f.eks. en tidlig ICE-forbindelse fra Wien til München, og når man så ankommer til München, er toget til Strasbourg lige netop kørt. Jeg er godt klar over, at De ikke er ansvarlig for køreplanerne, men jeg beder Dem tale med jernbaneselskaberne, således at vi omsider kan vi sat en stopper for lignende molboagtige forhold.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand! Professor Balazs forbereder for øjeblikket to analyser vedrørende Stuttgart-Ulm og München-Salzburg, for han vurderer, at der for indeværende mangler et samlet tiltag for at gennemføre disse sektioner.

Der er lagt en plan for Stuttgart-Ulm-sektionen, som nu er fuldført. Når det er sagt, har der været forsinkelser på grund af en mangel på klare holdninger hos de tre tyske parter - forbundsstaten, Land og Deutsche Bahn - om de mulige alternativer for strækningen - og på grund af utilstrækkelig offentlig finansiering.

Peter Balazs er i stadig kontakt med de implicerede tyske parter, han sørger for, at projektet skrider fremad, og det er rigtigt, at vi nu afventer en afklaring af den tyske holdning for at fastlægge Fællesskabets holdning. De skal under alle omstændigheder vide, hr. Posselt, at jeg føler mig særligt knyttet til denne sag. Jeg belaver mig i øvrigt på at skrive et brev til de tyske og østrigske operatører om køreplanerne mellem de to lande.

Det var, hvad jeg havde at sige, samtidig med at jeg bekræfter, hvor fast besluttet jeg er på at gennemføre denne meget vigtige sag.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Strækningen mellem Wien og Bratislava er et ganske særligt anliggende i en ny medlemsstat som Slovakiet, især da der her er to lufthavne, som vil kunne blive forbundet med hinanden, hvilket naturligvis vil kunne have en meget positiv indvirkning på den regionale udvikling. Hvordan står det til med denne strækning mellem Wien og Bratislava og især mellem de to lufthavne? Det ser ud som om, at man forhandler om tre forskellige skinnestrækninger.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand! Det er meget vanskeligt for mig at svare på et så præcist spørgsmål. Det jeg vil foreslå Dem, hr. Rübig, er, at jeg svarer Dem skriftligt, for jeg må gøre status for strækningen Wien-Bratislava sammen med hr. Balazs. I mellemtiden kan jeg fortælle Dem, at hr. Balazs også er meget opmærksom på dette, og at han har taget den nødvendige kontakt til de østrigske og slovakiske myndigheder. Med Deres tilladelse ville jeg imidlertid foretrække at svare Dem skriftligt for at undgå at blive for upræcis.

  Jörg Leichtfried (PSE). - (DE) Jeg har et generelt spørgsmål til dette emne. Strækningerne i det transeuropæiske netværk har allerede været fastlagt i længere tid. Nu har man så en oplevelse af, at der tydeligvis er drift på nogle af disse, hvorimod andre forsømmes af medlemsstaterne, om ikke helt så alligevel på en sådan måde, at der ikke bliver bygget nyt. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om der fremover vil kunne blive etableret et system, som belønner de operatører, som rent faktisk bygger og gør dette effektivt, således at disse i givet fald snarere kommer til at nyde godt af støttemidler end dem, som ganske vist er en del af TEN, men som overhovedet ikke er aktive. Derfor lyder spørgsmålet: Hvordan vil det se ud i fremtiden med hensyn til fastlæggelsen af TEN-strækninger?

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand! For det første, hr. Leichtfried, er det nødvendigt, at Parlamentet vedtager reglerne for finansiering af det transeuropæiske net, hvilket jeg tror, vil ske inden længe. For det andet skal vi appellere til de forskellige medlemsstater om at sende os nogle forslag. Når vi har samlet alle forslagene, til efteråret, vil vi kunne fastlægge de første prioriteter, idet vi dog skal tage hensyn til de forpligtelser, de forskellige medlemsstater allerede har indgået.

Det er rigtigt, at hvis jeg havde haft et budget på 20 milliarder euro for perioden 2007-2013, ville opgaven have været lettere end med de 8 milliarder euro, jeg faktisk råder over. Jeg mener ikke desto mindre, at der, hvor der er vilje fra medlemsstaternes side, vil vi kunne støtte denne vilje. Det er imidlertid hovedsageligt medlemsstaternes afgørelse, og det er derfor, De skal sikre Dem, at forslagene fra de forskellige regeringer prioriterer disse transeuropæiske net. Det er, hvad jeg kan sige under de nuværende omstændigheder.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 49 af Dimitrios Papadimoulis (H-0091/07)

Om: Domstolsafgørelse om udligning af den græske stats gæld til Olympic Airways (OA)

Kommissionen nævnte i sit svar på min tidligere forespørgsel (E-5051/06), at alle de beløb, der skulle tilfalde Olympic Airways frem til 2002, var blevet taget i betragtning i afgørelsen fra 2002. Dette svar er, sammen med voldgiftsrettens afgørelse, der tilkendte OA et beløb på 580 millioner euro som kompensation for kun en del af statens gæld til selskabet og for gæld, der var blevet noteret i OA's regnskaber, kompromitterende for Kommissionen, eftersom de på hinanden følgende regeringer i årevis har bebyrdet OA med enorm gæld, som de har nægtet at anerkende, mens EU "vaskede sine hænder" og lod som om, at den tog regeringernes oplysninger for pålydende. På baggrund af, at de uafklarede spørgsmål med Den Europæiske Union forhindrer selskabet i at foretage de investeringer, der er nødvendige for, at det kan opfylde sine funktioner som flyselskab, bedes Kommissionen besvare følgende: Agter Kommissionen at redegøre nærmere for sine påstande om, at den græske stats faktiske gæld til OA allerede er udlignet under gennemførelsen af saneringsprogrammerne? Hvilke initiativer agter Kommissionen at tage for at stoppe kravet om tilbagebetaling af "støtte", som er blevet medtaget i beregningerne efter rettens afgørelse?

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand! Kommissionen er blevet bekendt med voldgiftspanelets afgørelse af 13. juli 2006 om de offentlige serviceforpligtelser og afgørelsen af 6. december 2006 om Olympic Airways' flytning til Athens internationale lufthavn Spata, hr. Papadimoulis.

Kommissionen samarbejder i den forbindelse med de nationale græske myndigheder for at gøre juridisk status over sine tilskud og dækkede omkostninger i henhold til fællesskabsretten, især i henhold til de afgørelser, som er truffet. Det er de græske myndigheders opgave at bevise over for Kommissionen, at de pågældende beløb ikke er taget i betragtning i de tidligere afgørelser om statsstøtte og er fuldt kompatible med fællesskabsretten.

Kommissionen afviser for øvrigt de ubegrundede bekræftelser af dens tidligere afgørelser, som blev truffet efter indgående og detaljerede undersøgelser og efter, at alle interesserede parter havde været opfordret til at afgive kommentarer via offentliggørelsen af en meddelelse i EU-Tidende. Det er, hvad jeg har at sige til hr. Papadimoulis' spørgsmål.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL). - (EL) Fru formand, hr. kommissær! Jeg takker for svaret, hr. kommissær, men kunne De ikke præcisere det? Tilkendte den græske ret et beløb på 550 millioner euro, ja eller nej? Giv mig et klart svar. Agter Kommissionen at bestride rettens endelige afgørelse? Har Kommissionen bevis for, at statens gæld til Olympic Airways er blevet udlignet tidligere? Og hvad mener De med "ubegrundede påstande"? Mener De, at den græske ret baserede sine afgørelser på ubegrundede påstande? Hvem hentyder De til, når De siger "ubegrundede påstande"?

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand! Det vigtige, hr. Papadimoulis, er først at sige, at denne vanskelige sag om Olympic Airways bliver behandlet yderst stringent. Jeg tillader mig at understrege dette punkt, der er virkelig ingen grund til ikke at behandle denne sag med den største stringens.

Det er rigtigt, at der har verseret nogle påstande i pressen om de foregående afgørelser, og disse påstande bestred det grundlag, som afgørelserne var truffet på, selv om disse var truffet efter indgående undersøgelser.

Kommissionen behandler Grækenland, som den behandler alle andre medlemsstater. Og selskabet Olympic Airways skal behandles på samme måde som alle de andre flyselskaber. Efter Kommissionens afgørelse fra december 2002 var Grækenland forpligtet til at opkræve det støttebeløb, som var omtalt i afgørelsen, noget der ikke er blevet gjort. En anden negativ afgørelse fra september 2005 fastslog, at Olympic Airways havde fået tildelt yderligere støtte. Eftersom Grækenland ikke siden da har truffet nogen andre foranstaltninger for at opkræve beløbet, har Kommissionen været tvunget til at indlede en retlig procedure imod Grækenland.

Hvis de græske myndigheder opfylder deres forpligtelser, vil vi afslutte proceduren. De finansielle problemer, som Olympic Airways må forholde sig til, er desværre ikke et isoleret tilfælde, og de er ikke en konsekvens af Kommissionens handlinger, og slet ikke den procedure, som er indledt ved Domstolen.

Kommissionen sørger blot for, at EU's konkurrenceregler overholdes. Det var, hvad jeg havde at sige til Dem, idet jeg forsikrer Dem om, at jeg har bedt mine tjenestegrene behandle sagen retfærdigt og med den nødvendige stringens.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Fru formand, hr. kommissær! I forslaget til forordning - jeg gentager - i forslaget til forordning Nr. 659/1999 blev det sikret, at nationale klagesager om tilbagebetaling af national støtte ikke kunne indstille tilbagebetalingen. Derimod står der intet i artikel 14, stk. 3, litra b), i forordning Nr. 659/1999 om noget sådant. På hvad baserer kommissæren så sin holdning om, at søgsmål ved de nationale domstole ikke har nogen opsættende virkning i sager om statsstøtte?

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand! Når jeg står over for Domstolens afgørelser, kan jeg kun bekræfte mit ønske om at gennemføre fællesskabsretten, hr. Papastamkos. Domstolenes afgørelse er et nyt element, som vi er i færd med at analysere, og Grækenland skal vise, at de foranstaltninger, landet har truffet, er kompatible med fællesskabsretten. Jeg kan sige med sikkerhed, at jeg på dette område er meget opmærksom på at overholde Fællesskabets lovgivning, og jeg gentager, at det er mit ønske, at den gennemføres strengt og retfærdigt.

  Formanden. - Spørgsmål nr. 50, 52 og 53 besvares skriftligt.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 54 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (H-0144/07)

Om: Samarbejde med nabolande på trafikområdet - navnlig inden for Middelhavsområdet

Den 31. januar 2007 vedtog Kommissionen en meddelelse om retningslinjerne for trafikken i Europa og naboregionerne. Heri fastlægges strategiske basisretningslinjer for en reform af de paneuropæiske trafikzoner og "korridorer" samt fem hovedtrafikakser for tilslutning af EU til nabolandene - og dette under hensyntagen til de nye geopolitiske forhold efter den sidste udvidelse.

Er Kommissionen enig i, at det ud af 30 forslag til prioriterede, paneuropæiske trafiknet i første omgang er de nævnte fem trafikakser, der skal fremmes - og i den forbindelse navnlig nedenstående tre vigtige trafikakser i Middelhavsområdet: a) søtransportakserne i Middelhavsområdet, b) nord-sydaksen/EU-Balkan-Tyrkiet-Mellemøsten-Egypten-Røde Hav og c) den sydøstlige trafikakse/EU-Maghreb-Egypten?

Agter Kommissionen at træffe konkrete foranstaltninger for at fremme de prioriterede projekter inden for rammerne af ovennævnte tre hovedtrafikakser i Middelhavsområdet? Vil det europæiske nabo- og partnerskabsinstrument fra 2007 støtte nabolandene med lån til projekter inden for prioriterede områder samt horisontale foranstaltninger? Kan Kommissionen oplyse, hvor store støttebeløb det drejer sig om, og hvilken andel heraf der er tiltænkt de nødvendige foranstaltninger i Middelhavsområdet? På hvilken måde er partnerskabslandene involveret - ud over de europæiske og internationale finansieringsinstrumenter?

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand! Inden jeg overlader ordet til hr. Potočnik, vil jeg gerne som svar på et sidste spørgsmål fra fru Kratsa-Tsagaropoulou forklare forskellen på prioritetsprojekterne i de transeuropæiske netværk og de transnationale akser. Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i 2004 en beslutning, som ændrede retningslinjerne for det transeuropæiske netværk for EU-27's territorium. Denne politik samler investeringerne på 30 prioriterede transnationale akser og projekter.

Som De ved, fru Kratsa, beløber TEN-budgettet sig til 8 milliarder euro, og dette beløb vil ikke give mulighed for at samfinansiere samtlige prioritetsprojekter i deres helhed. Vi må altså samle budgettet om de grænseoverskridende sektioner og flaskehalsene, nemlig de projekter, som giver den højeste europæiske merværdi.

Til gengæld angiver meddelelsen fem store akser, som forbinder EU med dets naboer. Disse fem akser ændrer ikke de prioriteter, som er fastlagt af de europæiske transportnet inden for EU. Meddelelsen følger tankegangen i den europæiske naboskabspolitik. Denne politik blev udarbejdet for at undgå, at der skulle opstå nye brudlinjer mellem EU og dets naboer, hvad enten det skulle være i form af tiltrædelse eller i form af et mere snævert samarbejde.

Euro-Middelhavs-samarbejdet inden for transportsektoren blev fra Barcelona-processens begyndelse opfattet som en af samarbejdsprioriteterne inden for Euro-Middelhavs-partnerskabet. Det bygger på Euro-Middelhavs-forummet for Transport og dets arbejdsgrupper. Der er nu afsat en budgetbevilling på omkring 200 millioner euro til finansieringen af programmer, som er udviklet inden for euromed/transport-samarbejdet. Det drejer sig især om præ-feasibility-undersøgelser til 10 infrastrukturprojekter på hovedtransportakserne i Euro-Middelhavsområdet.

De samlede omkostninger for de foreslåede projekter i Middelhavs-samarbejdet beløber sig til 23 milliarder euro inden 2020 for Middelhavsområdet. De nationale budgetbevillinger er naturligvis af største betydning for transportsektoren, især for vedligeholdelsen af det eksisterende netværk, men også for kritiske investeringer af især grænseoverskridende karakter.

Fællesskabet vil fortsætte med at støtte disse programmer som tidligere med faglig bistand og hjælp til forbedring af den administrative kapacitet. Støtten ville i nogle tilfælde kunne omfatte investeringer til kritiske infrastrukturer af især grænseoverskridende karakter eller horisontale nøgleforanstaltninger.

På dette stadie vil jeg gerne minde om, at de nye mandater fra Den Europæiske Investeringsbank indeholder en fællesskabsgaranti, som skulle gøre det muligt for samme Europæiske Investeringsbank at yde indtil 8 milliarder 700 millioner euro i lån for perioden 2007-2013 til Middelhavslandene. Jeg gentager: 8,7 milliarder i lån! Det er ikke noget lille beløb.

Desuden træffer hovedparten af de nationale vejledende programmer allerede forholdsregler for tilskud til rentegodtgørelser for at lette Den Europæiske Investeringsbank eller andre udviklingsbankers lånegodkendelse.

Kommissionen har også planer om at etablere en investeringsfond til fordel for den europæiske naboskabspolitik i størrelsesordenen 700 millioner euro i donationer for perioden 2007-2013. Denne fond gør det muligt at støtte de lån, som ydes af Den Europæiske Investeringsbank og andre europæiske udviklingsbanker, især i transport-, energi- og miljøsektoren.

Det snævre samarbejde mellem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank og de andre långivere skal styrkes såvel på regionalt som på globalt plan. De offentlig-private partnerskaber er et lovende værktøj, hvis man skal gennemføre lønsomme infrastrukturprojekter set fra et økonomisk, socialt og miljømæssigt synspunkt.

Kommissionen vælger at gennemføre den pakke, som er foreslået i meddelelsen, i etaper, hvilket skal styrke samarbejdsrammerne mellem EU og nabolandene. Fra 2007 vil Kommissionen starte indledende drøftelser med nabolandene med henblik på i fællesskab at definere strukturerede og effektive samarbejdsrammer, som skal gøre det muligt med en aktiv og synkroniseret gennemførelse af foranstaltningerne langs akserne. Jeg håber, at Kommissionen efter disse drøftelser vil stille et konkret forslag. Jeg håber også at kunne fremlægge en midtvejsrapport i efteråret 2007.

  Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Jeg takker kommissæren for hans oplysninger om både EU's strategi og partnerlandenes ansvar og deltagelse.

Kan kommissæren sige noget om, hvorvidt der er en prioriteringsrækkefølge for alle disse planer, eller om de vil blive gennemført samtidig, og vil De til efteråret informere os om fremskridtene med dem alle sammen?

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand! Jeg undskylder på forhånd over for fru Kratsa-Tsagaropoulou, for mit svar i dag vil ikke være fyldestgørende. Jeg mener faktisk, det er nødvendigt, at arbejdet fortsætter, for at jeg til efteråret kan fastlægge, hvad der bliver vores prioriteter.

Deres spørgsmål var helt igennem berettiget. Vi har her et godt dokument, og nu handler det om at begynde at forberede, hvilke prioriteter vi skal give denne politik til forlængelse af de transeuropæiske netværk, en politik, som fru Loyola de Palacio selv arbejdede meget med. Jeg håber meget på, at alt dette arbejde vil kunne munde ud i noget konkret, og jeg skal sørge for, fru Kratsa, at informere Dem så nøjagtigt som muligt om udviklingen i vores overvejelser og vores forslag.

  Formanden. - Tak, hr. kommissær.

Spørgsmål nr. 55 besvares skriftligt.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 56 af Danute Budreikaite (H-0112/07)

Om: Nye energikilder

En af de 150 eksperimentelle biler, der deltog i Michelin Challenge Bibendum i Shanghai - et rally for miljøvenlige biler - var Habo'en, som ikke kører på benzin, men på hydrogenperoxyd, der producerer ilt, når det går i forbindelse med vand.

Der er allerede adskillige brintdrevne lastbiler på vejene i USA, og Canada er allerede langt fremme på dette område. Det lader til, at det japanske firma Honda inden for de næste tre til fire år vil begynde at producere brintbiler.

Kan Kommissionens oplyse, hvordan programmet for fremstilling af brændstof på basis af brint er afspejlet i Den Europæiske Unions syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013), og hvilke resultater man venter at opnå?

  Janez Potočnik, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Kommissionen er helt opmærksom på den vigtige rolle, som brint- og brændselsceller kan spille for en succesrig overgang til et mere bæredygtigt energisystem. Den erkender, at et vigtigt spørgsmål er udviklingen og udbredelsen af processer, der kan levere de krævede mængder brint på en måde, der fører til en nettoreduktion af udledningen af drivhusgasser, og som også er miljømæssigt bæredygtig.

Til en begyndelse forventes hovedparten af brinten at komme fra fossile brændsler først uden - og så på mellemlang sigt med - opsamling og oplagring af kulstoffet. Det langsigtede mål er at producere brint fra kulstoffrie og kulstoffattige energikilder. Under det femte og sjette rammeprogram har der været projekter, hvor man har undersøgt muligheden for brint som energibærer på globalt plan, såvel som at se på de mange forskellige muligheder for fremstilling og anvendelse af brint, samtidig med at man har analyseret de økonomiske, sociale og miljømæssige argumenter for valg af forskellige veje. Under det sjette rammeprogram overstiger EU's finansiering af brint- og brændselscelleforskning og demonstration 300 millioner euro. Omkring 20 % af aktiviteten drejer sig om brintproduktion, der dækker de kortsigtede løsninger, såsom avancerede elektrolysører, såvel som langsigtede teknologier, såsom biologiske og fotoelektrokemiske processer. Den tekniske forskning ledsages af socioøkonomiske undersøgelser og demonstrationer.

Lad mig give Dem nogle praktiske eksempler. Under det femte rammeprogram støttede Kommissionen CUTE og ECTOS programmet, der viste 30 busser med hydrogenbrændstofceller og brintinfrastruktur i 10 europæiske byer og bidrog til at etablere troværdighed, som et alternativ til benzin og diesel. Under det sjette rammeprogram er disse aktiviteter yderligere blevet udvidet til en demonstration af en flåde på 200 køretøjer drevet af brint, herunder busser, biler og små specialiserede køretøjer, som en del af brint til transport-initiativet.

Et yderligere eksempel på et projekt finansieret under sjette rammeprogram - og hvis resultater blev offentliggjort for nylig - er hydrogenmotorprojektet. Det er en ny form for brintteknologi, der vil føre til nye og mere effektive motorer. Ved projektet har man testet måder, hvorpå man kan fremstille brintdrevne maskiner, der er lige så effektive som de nuværende dieselmotorer, men som ikke forurener og har ringe eller ingen trade-off med hensyn til størrelse og kraft. Disse brintdrevne maskiner frembyder klare fordele i forhold til maskiner af den nuværende generation og ser ud til at kunne konkurrere med andre påtænkte systemer med hensyn til ydelse såvel som omkostninger. Under dette projekt blev der udviklet innovative koncepter til brændstofindsprøjtning til motorer i personbiler, såvel som til lastbiler og busser.

Lad mig endelig give Dem endnu et eksempel, der er værd at nævne, fordi det fik Descartes-prisen for samarbejde omkring naturvidenskabelig forskning så sent som i sidste uge. Det er Hydrosol-projektet, en innovativ, soldreven termokemisk reaktor til fremstilling af brint ved spaltning af vand, der ligner den velkendte katalysator til biler. Integrationen af solenergi og systemer, der kan spalte vand, vil få umådelig indvirkning på energiøkonomien på verdensplan, da det er en lovende vej til at fremstille bæredygtig brint ved hjælp af solenergi til en pris, der kan betales, og næsten uden CO2-udledning.

Der er naturligvis mange flere eksempler, og hvis det ærede medlem ønsker det, kan jeg give hende en liste over projekterne. Under det nuværende syvende rammeprogram, der blev iværksat for ganske nylig, vil forskning og teknisk udvikling og demonstrationer inden for brint- og brændselscelleområdet, få fordel af omfattende høringer af berørte, der foregår gennem den europæiske brint- og brændselscelleteknologiplatform. Denne industricelle teknologiske platform, der blev oprettet i 2004, har givet den strategiske ledelse, som sektoren behøver for at få disse teknologier frem til det punkt, hvor de kan udnyttes kommercielt.

Bilag 4 til Rådets afgørelse om samarbejde under særlige programmer opregner et brint- og brændselscelleinitiativ som et af de mulige fælles teknologiinitiativer, der kan etableres enten på basis af artikel 171 i traktaten - dette kan inkludere oprettelsen af fælles foretagender - eller på basis af en modifikation af det særlige program i overensstemmelse med artikel 166 i traktaten. Det fælles teknologiinitiativ, der er planlagt som et langsigtet partnerskab mellem det offentlige og den private sektor, vil definere og gennemføre et målorienteret europæisk program for industriel forskning, teknologisk udvikling og demonstration, der skal levere robust brint- og brændselscelleteknologi udviklet til det punkt, hvor det kan udnyttes kommercielt. Det forventes, at et af målene for det fælles teknologiinitiativ vil være at levere 10-20 % af brinten til energianlæg med kulstoffattige eller kulstoffrie teknologier i 2015. Det præcise omfang og målene vil blive defineret, når dette fælles teknologiske initiativ er vedtaget.

I mellemtiden blev de første opfordringer til at fremsætte forslag under det syvende rammeprogram iværksat den 22. december, og udløbsdatoen er udgangen af april. Energitemaet inkluderer et antal emner, der har at gøre med innovative materialer til særlige måder at producere brint på.

Jeg har brugt mere tid, end jeg havde planlagt, men jeg ville gerne give Dem en bred orientering om de programmer og initiativer, der er på plads.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Fru formand! Jeg takker kommissæren for det omfattende og informative svar. Det glæder mig at kunne sige, at vi ikke er langt efter Kina på dette punkt, for vi arbejder også på dette område. Disse resultater er begrænsede, og der er ikke mange brintdrevne biler på vejene. Er det muligt, at automobilindustrien og de olieproducerende lande har en vis indflydelse, og at de udøver pres og begrænser forskningen i anvendelse af brint?

  Janez Potočnik, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Nej, det er slet ikke tilfældet. Tværtimod er Europa en af de førende i verden inden for brintteknologi. Ved at lægge mere vægt på den europæiske teknologiplatform, der behandler dette spørgsmål, har vi nu en strategisk og sammenhængende tilgang til, hvordan vi skal gå videre. Alle lande rundtomkring i verden behandler stadig store spørgsmål, og det betyder at lægge nye opdagelser ud på markedet, hvilket vil føre til en rigtig brintøkonomi. Men jeg mener, vi kan være meget stolte af det, vi har nået indtil nu, og af, hvordan vi håndterer spørgsmålet i øjeblikket. Hertil kommer, at en understregning af det mulige fælles teknologiinitiativ er det helt rigtige middel til at få os på landkortet og sørge for, at vi bliver der.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Fru formand! Jeg takker kommissæren for et meget interessant og optimistisk svar på, hvad der er gjort, og hvad der er planer om at gøre. Alligevel vil jeg gerne stille et spørgsmål om fremtiden: Hvornår tror De, at brintdrevne biler vil kunne konkurrere med benzin- eller dieseldrevne biler og vil blive solgt til tilsvarende priser? Og endelig, hvornår vil Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet kunne få brintdrevne biler og sætte dem i vores garager for at foregå med et godt eksempel og vise, at EU virkelig fører an på dette område?

  Janez Potočnik, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Naturligvis har jeg ikke en tryllestav til at forudsige, hvornår det øjeblik vil indtræffe, men jeg tror, at vi bevæger os i den retning. Lige i øjeblikket forøger vi muligheden for, at vi vil nå frem til konklusionerne så hurtigt som muligt ved at forsøge at fastlægge vores forskningsmetoder på en sammenhængende måde på basis af industrielle behov nedefra og op. Men indtil det øjeblik, som jeg virkelig håber ikke ligger så langt borte, må vi køre i hybridbiler. Jeg har selv én derhjemme.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru formand, fru Wallis, hr. Potočnik, mine damer og herrer! I denne weekend besluttede Rådet at gennemføre bestemmelser om en forøgelse af energieffektiviteten på 20 % inden 2020. Tror De, at produktionen af dieselmotorer, hvor Europa virkelig udmærker sig, vil kunne gennemføres med en strategi, hvor der satses på uovertruffen effektivitet, dvs. øgede effektivitetsbestræbelser i det syvende rammeforskningsprogram?

  Janez Potočnik, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Det er ikke noget let spørgsmål. Jeg vil sige, at de mål, som Rådet vedtog for nogle dage siden, er ambitiøse, men højst påkrævede. Personlig tror jeg - og det gør Kommissionen faktisk også - at der ikke er nogen anden mulighed. Jeg tror, det er meget vigtigt at se på de begrænsninger, miljøet sætter op for os, som en virkelig god økonomisk mulighed, for jeg tror oprigtigt, at den, der bedst forstår dette, også vil blive førende i erhvervslivet på adskillige områder, herunder de, der er nævnt her, og det gælder naturligvis også miljøbeskyttelse.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 57 af Teresa Riera Madurell (H-0145/07)

Om: Kvinder og videnskab

En strategi, der har som målsætning at afsætte 3 % af EU's BNP til forskning inden 2010, ville indebære, at otte ud af 1.000 erhvervsaktive i Europa skulle være forskere, hvilket svarer til, at der skulle uddannes 700.000 nye forskere. Det er derfor afgørende, at Europa udnytter forskerpotentialet optimalt, bl.a. ved at fremme kvinders deltagelse inden for videnskab og teknologi. Det er hverken særligt klogt eller effektivt kun at udnytte halvdelen af de hjerner, der er til rådighed.

Vil Kommissionen i forbindelse med den internationale kvindedag den 8. marts stille forslag til, hvordan der kan rettes op på dette forhold?

  Janez Potočnik, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Kommissionen er udmærket klar over den ubestridelige ubalance mellem mandlige og kvindelige forskere. Den senest tilgængelige statistik viser, at i alle discipliner er mere end 50 % af kandidaterne, men kun 15 % af lærerne kvinder. Inden for naturvidenskab, ingeniørvidenskab og teknologi er tallene 34 % for kvindelige kandidater og 9 % for kvindelige lærere. Kommissionen er enig i, at det er spild af talent og ressourcer.

Siden 1999 har adskillige dokumenter fra Kommissionen taget fat på kvinders deltagelse i europæisk forskning. Kommissionen går ind for at samle pålidelige statistiske data for at se på hele situationen, og den offentliggør regelmæssigt resultaterne i en brochure med titlen "She Figures". Denne brochure blev offentliggjort i 2003 og 2006, og næste offentliggørelse forventes i 2009. Siden det femte rammeprogram har Kommissionen også givet økonomisk støtte til undersøgelser og handling inden for området kvinder i naturvidenskaben. Hertil kommer under det sjette rammeprogram et budget på 15,7 millioner euro, der er blevet sat af til kvinder inden for naturvidenskab. Adskillige projekter er i gang, f.eks. at tage fat på behovet for at skaffe rollemodeller til at tilskynde kvinder til at gå ind for en karriere inden for naturvidenskab.

Konklusionerne fra Rådet (konkurrenceevne) i 2005 fik medlemsstaterne til at fastsætte et mål på 25 % kvinder i ledende stillinger inden for den offentlige sektor. I denne forbindelse er en ekspertgruppe vedrørende kvinder inden for beslutningstagning i forskningen begyndt at se på de formelle og uformelle barrierer, som gør det vanskeligt for kvinder at nå førende stillinger inden for forskningen. Under det nye rammeprogram vil en lignende ekspertgruppe se på spørgsmålet om videnskabelig dygtighed og mulig skæv kønsfordeling ved vurderingen af videnskabelig dygtighed.

I det syvende rammeprogram er initiativerne med hensyn til kønsspørgsmål delt i tre hovedaktivitetsområder. For det første vil vi for at styrke kvinders rolle inden for den naturvidenskabelige forskning finansiere projekter til at sammenligne positiv særbehandling for kvinder i ledende stillinger inden for beslutningstagning i forskning, og disse projekter skal dække Europa, USA, Canada og Australien.

For det andet vil aktionsområderne i det syvende rammeprogram under den kønslige dimension vedrørende forskning medtage kønsspørgsmål i forbindelse med definitionen af målingen af videnskabelig dygtighed. F.eks. vil en analyse af al den forskning, der udføres i EU om spørgsmål vedrørende diskriminering og ulemper for kvindelige forskere, blive finansieret gennem aktiviteter af denne type.

For det tredje og sidste findes der, når det gælder at få kønsspørgsmål centralt placeret i Fællesskabets forskningspolitik og programmer, arbejdsprogrammer under de samarbejdsspecifikke programmer, der tilskynder til kvindelig deltagelse. Kommissionen har også fortsat det mål, at der skal være 40 % kvinder i evalueringspanelerne, og det bliver regelmæssigt overvåget.

Hertil kommer, at vi har planlagt at give oplæring og vejledning til diverse forskere i, hvordan de skal få det kønslige centralt placeret i forskningen.

Hvad vi end gør inden for det syvende rammeprogram, er og bliver det en vigtig politisk markering, og det vil også være af betydning for en række forskningsorganisationer, der deltager i rammeprogrammet. Vi får kun begrænset indflydelse på situationen lokalt i Europa. Således ser vi også på nye idéer, som Kommissionen kan handle ud fra, eller hvor medlemsstaterne kunne gøre noget med støtte fra Kommissionen. Derfor agter vi at gøre dette til et spørgsmål i egen ret i ERA-grønbogen. Jo mere den særlige situation og behovene hos forskerne i Europa erkendes med henblik på mobilitet eller overførsel af sociale sikringsrettigheder, jo mere plads vil der være til at tage fat på spørgsmålet om kvinder inden for forskningen. ERA-grønbogen vil snart blive drøftet i Kommissionen, og jeg vil gerne indbyde medlemmerne til aktivt at deltage i den derpå følgende ERA-debat. Desuden stoler jeg på Deres stærke støtte i dette og andre spørgsmål.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at vi har valgt en langsigtet løsning baseret på konstante bestræbelser og støtte til at fremme kvinders rolle i videnskabens verden, idet vi benytter os af de foranstaltninger og aktiviteter, jeg lige har forklaret.

  Teresa Riera Madurell (PSE). - (ES) Mange tak, hr. Potočnik, jeg synes, at Deres forslag er helt på sin plads. Sagen er, som De har sagt, at Europa bør udnytte sit forskningspotentiale mest muligt, og i denne forbindelse bør dygtige kvinder have de samme muligheder som dygtige mænd. Det sker ikke altid i praksis.

Jeg vil også gerne spørge, i hvilket omfang Kommissionen - naturligvis uden at give køb på dygtigheden som det første kriterium - også, som den så ofte har gjort, vil betænke balancen mellem kønnene, når den vurderer projekterne, eller tage hensyn til den kendsgerning, at disse projekter er ledet af kvinder.

Et andet spørgsmål er, om De vil træffe foranstaltninger, så programkomitéerne, grupperne på højt niveau, arbejdsgrupperne osv. får en kønsafbalanceret sammensætning, og at det samme sker i alle de øvrige aktiviteter, der finansieres af EU.

  Janez Potočnik, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Målet med det syvende rammeprogram er stadig det samme som målene under de tidligere rammeprogrammer, selv om redskaberne er blevet lidt modificerede.

Arbejdsprogrammerne vil tilskynde til, at kvinder deltager i forskning, og sætte fokus på relevansen af kønnet for vise emner. Inden for store projekter vil der være mulighed for og tilskyndelse til at inddrage aktioner for kønslig ligestilling i projekterne, og de vil kunne finansieres ligesom alle andre aktiviteter i projekterne.

Jeg vil imidlertid gerne gentage, at vi bør og vil give et positivt eksempel, men vi er alle opmærksomme på, at vi ikke kan løse problemet uden at se ud over forskningsporteføljen. Vi står nu over for vanskeligheder, der er del af et bredere billede, som drejer sig om virkeligheden i et samfund, der er resultatet af denne uheldige og urimelige situation, hvor vi ikke udnytter hele vores videnspotentiale. Det er grunden til, at jeg mener, at den debat, vi skal have, og som særlig vil fokusere på dette spørgsmål, er så afgørende vigtig.

Med hensyn til hvordan vi forsøger at være praktiske, kan jeg give Dem et eksempel på, hvordan vi tager fat på spørgsmålet om evalueringspaneler, hvor vi har et mål om 40 % deltagelse af kvinder. Artikel 17 i reglerne om deltagelse i det syvende rammeprogram specificerer, at vi ved udvælgelsen af uafhængige eksperter skal forsøge at opnå en rimelig balance mellem kønnene. Kvinders deltagelse i evalueringspaneler er vokset, siden Kommissionen fastsatte dette mål i 1999. Den gik op fra 22 % i 1999 til 30 % i 2005. Jeg har desværre endnu ikke tallet for 2006.

Hvis vi sammenligner dette med den andel af kvinder, der findes i vores ekspertdatabase, og som kun er på 25 %, vil det give Dem et klart bevis for, at vi prøver at gøre vores bedste. I tilgift hertil tilskynder Kommissionen kvindelige eksperter til at lade sig registrere i vores database. Den europæiske platform for kvindelige videnskabsmænd, der blev oprettet ved udgangen af 2005, vil hjælpe os her. Det er de ting, vi vil gøre.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Fru formand! Jeg vil gerne undersøge dette spørgsmål bredere - ikke bare kvinders deltagelse i videnskab, men også mænds. Europa taber i konkurrencen med USA. Flere og flere forskere (både mænd og kvinder) rejser til USA, fordi der er bedre løn- og arbejdsvilkår der. Hvad planlægger vi at gøre for at fastholde vores forskere i Europa og for at tiltrække andre udefra?

  Janez Potočnik, medlem af Kommissionen. - (EN) Det er en anden dimension ved spørgsmålet, som vi må se meget omhyggeligt på. Mobilitet for personer er afgørende for succesen af den forskning, der udføres i Europa eller i enhver anden del af verden, for man udvikler hjernerne ved at lufte dem. Naturligvis er der ingen, der foretrækker at få folk uddannet i deres eget land - i det mindste ud over grundskolen - hvis de så rejser bort og bor uden for deres land. Hvis det sker, må vi naturligvis etablere tætte forbindelser til dem, der bor uden for vores lande, f.eks. i USA. Vi har et særligt program i det syvende rammeprogram, som gør netop dette. Så oprettelse af netværk med folk udenfor, så de ikke går til spilde, er af den største betydning.

Men alligevel er hjerneflugten et spørgsmål, vi må tage meget alvorligt. I Europa er de seneste tal ikke alt for alarmerende. Naturligvis er der forskelle mellem medlemsstaterne, men i mange af landene rapporterer mange veletablerede universiteter, at der også er en stor tilstrømning af studerende til EU. Jeg besøgte for nylig Indien og hørte, at 17.000 studerende kommer fra Indien til Det Forenede Kongerige hvert år for at studere i Europa. Jeg mener, at en sådan tilstrømning er god og vigtig, og den må vi fremme.

Men hjerneflugt er naturligvis en anden sag. Vi må være opmærksomme på den, men der er mange årsager til den, f.eks. hvor attraktiv en karriere er, mulighed for overførsel af sociale ordninger, pensionsrettigheder, mange af de ting, der er indbyrdes forbundet. Der er ikke noget enkelt svar på den slags spørgsmål.

  Formanden. - Tak, hr. Potočnik.

Vi går nu over til spørgsmål til hr. Verheugen.

Jeg vil gerne oplyse kollegerne om, at spørgetiden vil gå ca. 20 minutter over tiden i dag, og jeg vil gerne på forhånd takke tolkene for deres overbærenhed.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 58 af Sarah Ludford (H-0075/07)

Om: Forfalskning af lægemidler

Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning fra september 2006 om forfalskning af lægemidler (P6_TA(2006)0351) EU til hurtigst muligt at tilvejebringe de nødvendige midler til en effektiv bekæmpelse af de ulovlige metoder inden for forfalskning af lægemidler samt opfordrede Kommissionen til at foreslå mere vidtgående foranstaltninger end dem, der optræder i dens meddelelse om "en strategi for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande", og tilskyndede især EU til at træffe passende foranstaltninger til bekæmpelse af problemet med forfalskning af lægemidler på dets eget område.

Hvilke konkrete skridt har Kommissionen siden september 2006 taget til bekæmpelse af forfalskning af lægemidler inden for EU og i udlandet? Hvilke foranstaltninger har Kommissionen især truffet til at forstærke kontrollen med de lægemidler, der sælges over internettet?

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand! Kommissionen er bevidst om, at forfalskning af lægemidler - som fru parlamentsmedlem var inde på - er et globalt problem, og at dette kan have alvorligere sundhedsmæssige konsekvenser. Derfor følger vi dette problem meget tæt, og jeg vil ikke fortie over for Dem, at jeg gør mig alvorlige bekymringer i den anledning.

Kommissionen har udviklet en generel strategi mod forfalskning af lægemidler i EU og i betragtning af dette problems internationale rækkevidde sørget for, at der hermed sker en sammenknytning og udvidelse af internationale partneres aktiviteter, f.eks. af WHO's og Rådets aktiviteter.

Fællesskabets retlige ramme, som tillader myndighederne at tilbageholde forfalskede lægemidler, der indføres eller forefindes på fællesskabsmarkedet, består af fælles retsbestemmelser om lægemidler, om toldmyndighedernes procedurer og om gennemførelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder. Hovedansvaret for gennemførelsen af de eksisterende bestemmelser ligger hos medlemsstaterne.

I de seneste fem år har medlemsstaterne afsløret 27 tilfælde af forfalskede lægemidler i den legale leverandørkæde på EU-markedet og 170 tilfælde i den illegale leverandørkæde. Umiddelbart lyder dette måske ikke særligt overvældende, men toldmyndighedernes beslaglæggelse af forfalskede lægemidler ved EU's ydergrænser tyder også på en betragtelig stigning i de senere år.

Af statistikken for 2005 fremgår, at toldmyndighederne beslaglagde 560.000 forfalskede lægemidler ved EU's ydergrænser. En første analyse af 2006-tallene fra medlemsstaterne viste, at toldmyndighederne efter alt at dømme beslaglagde mere end 1,5 millioner forfalskede lægemidler i 2006, hvilket er en dramatisk stigning.

I sin meddelelse til Rådet, Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om toldmyndighedernes svar på den seneste udvikling i forbindelse mod efterligning af varer og piratkopiering af produkter fremlagde Kommissionen en handlingsplan, som indeholder en række konkrete foranstaltninger med henblik på at bekæmpe denne stigningstendens.

Man har allerede givet sig i kast med to af de vigtigste foranstaltninger, nemlig etableringen af et elektronisk system til hurtig udveksling af risikooplysninger om hidtil ukendte forfalskninger mellem toldmyndighederne og om oprettelse af et system, via hvilket virksomhederne hurtigt kan overføre oplysninger om falskninger, der er anvendt i forbindelse med bekæmpelsesforanstaltninger, til toldmyndighederne. Desuden advarede Kommissionen i marts 2006 på internettet om udbudet af forfalskede lægemidler for at gøre offentligheden opmærksom på problemet.

I denne advarsel meddelte Kommissionen offentligt, at man ville analysere situationen som et led i et projekt og i samarbejde med medlemsstaterne, det europæiske læggemiddelagentur og internationale partnere efterprøve, om beskyttelsen af den offentlige sundhed nødvendiggør en indgriben. Projektet vil bl.a. komme til at beskæftige sig med handelen med forfalskede lægemidler via internettet.

Kommissionen vil bygge videre på den analyse, på baggrund af hvilken man allerede har indledt arbejdet, og finde politiske løsninger på, hvordan eventuelle lovgivningsmæssige huller kan lukkes. Om nødvendigt skal den europæiske lægemiddellovgivning ændres. Der vil naturligvis ligge konsekvensanalyser til grund for disse løsningstiltag, men jeg kan forsikre Dem om, at vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt, for at forhindre, at der havner forfalskede lægemidler på vores markeder i fremtiden, og at disse således udgør en trussel mod befolkningens sundhed.

  Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Mange tak, hr. kommissær. Jeg ser frem til handlingsplanen, men jeg er bekymret for, om omfanget af reaktionen svarer til problemets størrelse. For to uger siden talte Det Internationale Narkotikakontrolråd om, hvad det kaldte flodbølgen af forfalsket medicin; måske er 25-50 % af medicinen i udviklingslandene forfalsket, og i Europa er, som De har nævnt, salget på internettet en af de største udfordringer. Kan vi forsøge at lokalisere menneskene og virksomhederne bag ulovlige hjemmesider?

Kan vi, samtidig med at vi opretholder kanalerne for parallel handel, forsøge at sikre, at det ulovlige ikke kryber ind i parallelhandelen?

Hvad mener De om et forbud mod ompakning af medicin?

Hvilke smuthuller i lovgivningen taler De om at lukke?

Kan vi få en straffelov, der bringer definitionerne og straffene for overtrædelser i forbindelse med gennemførelse af loven i tredje søjle i harmoni med hinanden? Jeg mener bare, at der må være en stærk fornemmelse for, at det haster. Dette slår folk ihjel og skader sundheden alvorligt.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru Ludford! Jeg kan kun tilslutte mig alt det, De siger. Det projekt, som jeg omtalte, skal supplere de løbende internationale foranstaltninger, som WHO og Rådet allerede har iværksat, og sikre udarbejdelsen af en TeleMed-løsning for Europa, mens det projekt, der beskæftiger sig med parallelhandel, først og fremmest omhandler de aspekter, som har med patienternes sikkerhed at gøre.

Med henblik på en finde en reel løsning på problemet, skal vi først vide, hvordan situationen ser ud mere præcist. Vi har derfor udbedt os de nødvendige oplysninger fra medlemsstaterne. Jeg tror, at vi vil have indsamlet alle nødvendige oplysninger inden udgangen af indeværende år, og at vi vil kunne træffe beslutninger på det grundlag.

Jeg er enig i Deres beskrivelse af situationen i u-landene. Det er helt igennem skandaløse forhold. Vi havde forhandlinger herom sidste år i Parlamentet, og dengang sagde jeg, at vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe udviklingslandene med at opbygge passende strukturer og sikre, at de lægemidler, som havner på deres marked, også opfylder de internationale standarder. Problemet består i, at der i mange udviklingslande slet og ret ikke eksisterer forvaltningsstrukturer, som muliggør en rimelig kontrol heraf. Derfor er det en ekstrem vigtig opgave i forbindelse med udviklingsbistanden - det er jeg enig med hr. Michel i - at vi styrker vores bestræbelser på at støtte udviklingslandene i håndteringen af denne opgave.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 59 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0076/07)

Om: Foranstaltninger til styrkelse af den europæiske iværksætterkultur

Gennem hvilke foranstaltninger agter Kommissionen som led i Lissabon-strategien, den europæiske strategi for vækst og beskæftigelse og den europæiske dagsorden for iværksætterkultur at styrke iværksætterkulturen hos privatpersoner, især unge, samt skabe et gunstigt miljø for indgåelse af risici, idet disse foranstaltninger tager sigte på modernisering og udvikling af den europæiske økonomi og styrkelse af dens konkurrenceevne?

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Det er et emne, som ligger mig ganske særligt på sinde. Den europæiske samfundsøkonomi har ikke den dynamik, som den kunne have, idet den ikke skaber så mange arbejdspladser, som den kunne, og dette forhold skyldes først og fremmest, at vi ikke har nok virksomheder, og at vi ikke har nok mennesker i Europa, som er parat til at tage iværksættermæssige initiativer og løbe de risici, som er forbundet hermed.

Derfor er det væsentligste svar på Deres spørgsmål, at der skal skabes en voksende forståelse i vores samfund for, at det er virksomhederne, som skaber arbejdspladserne, at der skal være arbejdsgivere, som har modet til at gøre dette, og at man skal acceptere forretningsmæssige handlinger som socialt ansvarlige og samfundsmæssigt nyttige handlinger. Dvs., at vi skal tilvejebringe en øget samfundsmæssig accept af initiativ og iværksætterånd. I de seneste to år har Kommissionen taget et stort antal initiativer på dette område.

I forbindelse med den europæiske agenda for initiativ og iværksætterånd blev der offentliggjort en fremskridtsrapport sidste år, hvoraf det fremgår, at vi forhøjede midlerne til de fælles finansieringsinstrumenter for virksomheder kraftigt, at vi gav anstødet til etablering af minivirksomheder, som etableres af skoleelever og studerende med henblik på at lære initiativ og iværksætterånd, og at vi har databasen til formidling af forretningspartnere, som administreres af Euro-Infocentrene.

For at skabe vækst og arbejdspladser skal Europa sørge for at skabe en generel samfundsmæssig ramme, som begunstiger foretagsomhed. Da tænkemåder allerede præges tidligt i livet, kan uddannelse bidrage væsentligt til, at der sker en vellykket fremme af iværksætterånden. På baggrund af arbejdet i medlemsstaterne vedtog Kommissionen i februar 2006 en meddelelse om fremme af iværksætterånden i undervisning og uddannelse.

Jeg vil gerne opnå, at alle europæiske skoleelever og studenter i deres skoletid og under deres studium får mulighed for at stifte bekendtskab med den moderne virksomhedsvirkelighed. I mange europæiske lande sker dette allerede på forbilledlig vis. I en lang række lande er der dog betydelige mangler.

I øjeblikket beskæftiger Kommissionen sig indgående med formidlingen af initiativ og iværksætterånd på universitetsniveau. I USA har man usædvanligt positive erfaringer med dette. Universiteter, som tilbyder formidling af initiativ og iværksætterånd, har stor succes med dette, idet en langt højere procentdel af kandidaterne fra disse universiteter er parat til at grundlægge egen virksomhed efter endt studium.

Der er tre andre områder, hvorpå vi kan bidrage til at gøre det nemmere at etablere egen virksomhed. For det første er der hele projektet "bedre retsskabelse" med lovforenkling og bureaukratinedbrydning. Mange mennesker har også en psykologisk barriere i forhold til det at grundlægge egen virksomhed, fordi de tror, at der er for mange og for komplicerede bestemmelser, som de skal tage hensyn til.

Da mange mennesker ikke engang vil prøve at starte egen virksomhed, fordi de tror, at det er alt for kompliceret, stillede vi sidste år forslag til Rådet om, at medlemsstaterne skal forpligte sig til at begrænse den periode, som man behøver for at kunne etablere egen virksomhed, til én uge. Dette mål skal være nået i samtlige medlemsstater inden udgangen af indeværende år.

Endelig vil jeg godt henlede opmærksomheden på, at vi beskæftiger os intensivt med spørgsmålet om de negative følger af konkurser. Hvordan forholder vi os til det mislykkede første forsøg? I USA er det - som De ved - overhovedet ikke noget problem rent samfundsmæssigt, hvis det første etableringsforsøg mislykkes. I mange europæiske lande betyder et mislykket første forsøg, at det er endegyldigt forbi.

Det sidste punkt, som jeg vil komme ind på, er finansieringsproblemet, som er et kerneproblem ved etableringen af nye virksomheder. Kommissionen har udvidet de relevante finansieringsmuligheder betragteligt for perioden 2007-2013. Størstedelen af programmet for konkurrenceevne og innovation vedrører finansieringsinstrumenter. Vi stiller mere end en milliard euro til rådighed til kreditter og kontrakautioner, til nationale garantifaciliteter og andre moderne finansieringsinstrumenter, inklusive tilrådighedstillelse af risikovillig kapital. Det er et program, som de små og mellemstore virksomheder har taget meget positivt imod.

Med andre ord har vi alt i alt gennemført en bred palette af foranstaltninger, som jeg håber vil fremme flere nye virksomheder i Europa.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Jeg takker kommissæren for det uddybende svar. Mener kommissæren, at det vil være muligt at beregne den kapital, som hver ung tilfører, og som ikke er målelig som et materielt aktiv, men som et intellektuelt aktiv, så den kunne udgøre et støtteberettigelseskriterium for etablering af virksomhed? De understregede betydningen af uddannelse, men hvordan vil de unges kvalifikationer blive målt?

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru parlamentsmedlem! Det er et yderst vigtigt spørgsmål, som jeg imidlertid ikke kan besvare, fordi Kommissionen ikke støtter enkelte virksomheder med finansielle midler. Det er et spørgsmål, som skal stilles til bankerne. Hvordan forholder bankerne sig til folk, som opsøger dem med en god idé, en god uddannelse eller et iværksættertalent? Anerkender de dette talent, anerkender de modet til at ville skabe noget, og støtter de dette, eller forholder de sig bureaukratisk hertil? Jeg mener, at de europæiske finansieringsinstitutter gør rigtigt i at gøre det, som de siger, nemlig at tage den persons kvalifikationer, som planlægger at etablere egen virksomhed, med i betragtning, når man gennemfører en kreditvurdering, dvs. talent, viden og kunnen. Vi kan kun animere bankerne til at gøre dette, for vi kan ikke tvinge dem dertil.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Fru formand! Jeg så tilfældigvis nogle tal og vurderinger, der viste, at kun 10 % af arbejdsstyrken kan blive forretningsfolk, etablere egen virksomhed og blive arbejdsgivere. De øvrige 90 % har kun evner til at være lønmodtagere. Mener De, at alle de programaktiviteter, der bliver gennemført, vil kunne øge antallet af mere aktive mennesker i samfundet?

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Enhver, der opfylder de lovmæssige forudsætninger, kan blive iværksætter. I teorien kan man forestille sig et samfund, som udelukkende består af iværksættere, fordi der ikke er nogen begrænsninger. Som jeg sagde, opstår der begrænsninger, fordi man i nogle europæiske lande har en kultur, hvor folk foretrækker at arbejde som lønmodtagere frem for at løbe risikoen ved at blive selvstændig erhvervsdrivende. Jeg kan sagtens nævne de medlemsstater, hvori dette forhold gør sig gældende. Men der er imidlertid også de forhindringer, som jeg nævnte.

Beslutningen om at ville være iværksætter, skal den enkelte selv træffe. Det kan vi ikke forpligte nogen til. Det eneste, som vi kan gøre - og det gør vi virkelig på en sådan måde, som man ikke tidligere har set i Europa, er, at opmuntre folk til at springe ud i iværksætterlivet og gøre dette skridt nemmere for dem, så godt vi kan. Jeg er temmelig sikker på, at vores bestræbelser vil bære frugt. Det er dog ikke noget kortvarigt projekt, men derimod et projekt, som kræver stor udholdenhed.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 60 af Glenis Willmott (H-0085/07)

Om: Uddannelse af ingeniører i EU

I forbindelse med Lissabon-dagsordenen taler vi om at udnytte Europas potentiale og fokusere på at skabe mere vækst og beskæftigelse. Det tekniske område, som vil kunne bidrage til opnåelse af begge disse mål, bliver imidlertid alt for ofte overset her i Europa. Kina uddanner 1 million ingeniører om året, og tallet at stigende. Til sammenligning uddanner EU ca. 170.000, og tendensen her er faldende. Alene i Det Forenede Kongerige anslås det, at forarbejdningssektoren og ingeniørvæsen fra 2012 ikke længere vil kunne få dækket behovet for færdiguddannede og lærlinge med ny eller ung arbejdskraft. Hvad vil EU gøre for at imødegå konkurrencen fra de nye vækstøkonomier og for at fremskaffe og uddanne den fornødne arbejdsstyrke her i Europa?

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Kommissionen er enig med parlamentsmedlemmet i, at ingeniørdisciplinerne er særligt vigtige for den europæiske økonomi, og det gælder især med hensyn til strategien for mere vækst og beskæftigelse. Ingeniørydelser er essentielle for mange erhvervssektorer og fortjener derfor vores fulde opmærksomhed.

I slutningen af 2005 blev der nedsat en højtstående arbejdsgruppe "dialog maskinindustri", som udarbejder en omfattende analyse for maskinindustrien om sektorens konkurrenceevne. Dette initiativ følger en lignende fremgangsmåde i andre dele af fremstillingssektoren, og der vil komme yderligere initiativer inden for den nærmeste fremtid.

De første resultater fra arbejdsgruppen viser, at spørgsmål om uddannelse og kvalifikationer udgør en seriøs udfordring for de producerende erhverv. De absolutte tal for unge tekniske medarbejdere, som kommer ind på arbejdsmarkedet, er ikke alene utilstrækkelige, men der er også problemer med at fastholde kvalificerede medarbejdere i industrien og med ingeniørfagets anseelse i offentligheden. Derudover er der problemer i forbindelse med den nødvendige tilpasning til de mangfoldige ændringer, som finder sted i øjeblikket.

Disse emner behandles af Kommissionen i fællesskab med industrien og medlemsstaterne. Da Kommissionen kun har et meget begrænset mandat på området for erhvervsmæssig uddannelse, er det særligt vigtigt, at andre grupper og involverede parter yder deres bidrag hertil. Kommissionen sammenligner navnlig medlemsstaternes forskellige initiativer med henblik på at finde de bedstmulige løsninger og definere de egnede rammer, hvor innovationer kan komme til udfoldelse. Medlemsstaterne skal yde mere, især med hensyn til uddannelsesindhold, livslang læring og arbejdstagernes mobilitet, mens det er industriens opgave at definere de fremtidige krav præcist og øge de tekniske job attraktivitet.

Alle disse elementer er en del af et industripolitisk initiativ fra Kommissionen, og vi vil informere Parlamentet og Rådet i indeværende år om, hvordan og i hvilket omfang vores industripolitiske forslag har resulteret i fremskridt.

  Glenis Willmott (PSE). - (EN) Fru formand! I min region, East Midlands, har vi et udmærket eksempel på et projekt, der har anlagt en proaktiv tilgang til de strukturelle forandringer i denne region. Dette projekt, som delvist finansieres med penge fra EU, har udviklet en mobil enhed, der tager direkte ud til folk i de berørte områder. Denne enhed tager til steder, hvor der er særlige problemer med arbejdsløshed og omskoling. Det mobile ressourcecenter giver vital støtte både til de ansatte, der har behov for en ny form for beskæftigelse eller omskoling, og til virksomheder, der omgående behøver adgang til veluddannede talenter. Den tager også til skoler for at tilskynde børnene til at gå ind i bygge- og anlægsvirksomhed.

Hvad gør Kommissionen for at fremme sådanne praktiske initiativer og støtte andre europæiske lande i at gøre noget lignende?

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru parlamentsmedlem! Jeg mener, at det drejer sig om foranstaltninger her, som finansieres via de europæiske strukturfonde, for hvilke jeg - som De ved - ikke er ansvarlig. Jeg ønsker på ingen måde at give dessiner til de ansvarlige kolleger, fru Hübner og hr. Špidla. Jeg mener dog, at de begge anerkender vigtigheden af dette projekt. Jeg vil bruge Deres spørgsmål som udgangspunkt for at spørge fru Hübner og hr. Špidla om erfaringerne hermed og bede dem fremme lignende initiativer i fremtiden, hvis dette viser sig at være formålstjenligt.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 61 af Georgios Papastamkos (H-0099/07)

Om: Kuldioxidemission fra biler

Kommissær Verheugen synes at være imod forslag fra kommissær Dimas om obligatorisk nedbringelse af kuldioxidemission for alle kategorier biler, idet han efterlyser en mere integreret indsats. Blandt de ønskede parametre indgår en ordning for anvendelse af biobrændsler, som berører et meget vigtigt og følsomt spørgsmål for Grækenlands landbrugssektor, nemlig den udsigtsløse situation for sukkerproducenterne. Kan kommissæren oplyse, om og på hvilket punkt hans standpunkt afviger fra kommissær Dimas' forslag? Kan han fremlægge konkrete forslag navnlig hvad angår biobrændsler?

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. parlamentsmedlem! Jeg må indrømme, at jeg ikke er klar over, hvilken antagelse Deres spørgsmål er baseret på, og hvordan det indtryk kunne opstå, som De formidler i Deres spørgsmål. Den antagelse, som ligger til grund for Deres spørgsmål, er fuldstændig forkert.

I spørgsmålet om de bindende øvre grænser for CO2-emissioner var og er der ikke det mindste modsætningsforhold mellem hr. Dimas og mig - nej - tværtimod. Vi var de første, som allerede i december sidste år henledte opmærksomheden på nødvendigheden af lovmæssige foranstaltninger. I november sidste år meddelte jeg her i Parlamentet, at vi ville foreskrive foranstaltninger med bindende øvre grænser.

I den forbindelse støtter vi os til anbefalingerne fra den højtstående gruppe CARS 21, som jeg orienterede Parlamentet om. Denne gruppe anbefalede det såkaldte integrerede initiativ, hvilket Kommissionen inkluderede i sin beslutning, og som både hr. Dimas og jeg støttede. Det integrerede initiativ betyder, at der også fastsættes en øget anvendelse af biobrændstoffer med henblik på at opnå det ønskede reduktionsmål på gennemsnitligt 120 g CO2 pr. km for den europæiske køretøjsflåde.

I talrige interview før og efter Kommissionens beslutning har jeg udtalt mig om netop dette spørgsmål. og understreget, hvor vigtigt det er, at vi nu forøger andelen af biobrændstoffer. Jeg glæder mig derfor meget over den beslutning, som Rådet traf i sidste uge, som følger Kommissionens og mit forslag om at forhøje andelen af biobrændstoffer i det europæiske brændstofforbrug til i alt 10 % i løbet af de kommende år. Jeg kan altså forsikre Dem om, at der ikke eksisterer noget modsætningsforhold i dette spørgsmål mellem hr. Dimas og mig, men at vi derimod forener vores kræfter for at nå de mål, som Kommissionen besluttede.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (DE) At der er meningsforskellige i levende og produktive organer som Kommissionen, er efter min opfattelse helt forståeligt.

(EL) Fru formand! Jeg så nu gerne, at De forklarede parametrene for anvendelse af biobrændsler nærmere. Det er det centrale i mit spørgsmål, navnlig efter de pludselige ændringer af den europæiske landbrugspolitik, hvad angår sukkerordningen. Disse ændringer havde negative følger for roeproducenterne, navnlig i det område, jeg kommer fra. Jeg vil gerne høre, hvad kommissæren mener om mulighederne for at producere biobrændsler. Jeg håber, at De vil fokusere på det i Deres svar på mit tillægsspørgsmål.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru parlamentsmedlem! De ved, at Kommissionen i sin beslutning om CO2-emissioner fra køretøjer kun har fastlagt grundparametre. En af grundparametrene er en forhøjelse af andelen af biobrændstoffer. Der foreligger endnu ikke noget konkret program for, hvordan denne forhøjelse af andelen af biobrændstoffer skal realiseres, især da Rådet først vedtog det pågældende forslag fra Kommissionen i fredags. Kommissionen vil nu stille de relevante forslag ekstremt hurtigt. Jeg kan dog fortælle Dem, at den almindelige opfattelse går i retning af, at vi i Europa vil være i stand til at løse problemet ved at blande biobrændstofferne sammen med konventionelle brændstoffer, som fremstilles i raffinaderierne. Vi er overbeviste om, at vi bør koncentrere os om andengenerationsbiobrændstoffer for at undgå skadelige, økologiske bivirkninger.

Der ydes støtte til biobrændstof inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik via den fælles arealbetaling. Som De ved, kan landmænd ganske vist ikke dyrke næringsplanter på braklagte arealer, men derimod nonfoodplanter, inklusive planter til produktion af biobrændstoffer. Dyrkningen af tilsvarende kulturer, inklusive sukkerroer, kan fremmes med en garanti for energiplantepræmier på 45 euro pr. ha. Denne bestemmelse er nu blevet udvidet til at omfatte alle medlemsstater. I den nye EU-politik for udvikling af landdistrikterne og den regionale udvikling fastsættes der også støtteforanstaltninger i forbindelse med vedvarende energier. Det samme gælder for forskningsrammeprogrammet, som fortrinsvis koncentrerer sig om andengenerationsbiobrændstoffer.

  Formanden. - Tak, hr. kommissær og medlemmer af Parlamentet. Jeg takker tolkene for deres overbærenhed med vores overskridelse af tiden.

Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag).

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 19.35 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

(1) EUT L 46 af 17.2.2004, s. 1.

16. Afsætning af kød fra kvæg (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Bernadette Bourzai for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets forordning om afsætning af kød fra kvæg, som højst er 12 måneder gammelt (KOM(2006)0487 - C6-0330/2006 - 2006/0162(CNS)) (A6-0006/2007).

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Før jeg går i detaljer med denne betænkning, vil jeg gerne takke ordføreren, fru Bourzai, og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for deres gode arbejde med dette temmelig følsomme spørgsmål, nemlig mærkningen af kød fra kvæg, som højst er 12 måneder gammelt.

Betænkningen er et svar på den anmodning, som Rådet fremsatte i midten af 2004 om harmonisering af definitionerne af kalvekød i EU. Den følger en langvarig høringsproces, der har involveret forskellige berørte og eksperter fra medlemsstaterne, hvorunder Kommissionen har vist sin villighed til i størst muligt omfang at tage hensyn til traditioner og vaner i forskelle medlemsstater. Kommissionen har også overvejet det vigtigste træk ved forbrug og produktion af kalvekød i EU. Det muliggør, at man kan tage fat på de vigtigste problemer ved markedsføring af kød fra disse ungdyr, og jeg mener, det giver en afbalanceret reaktion på de fleste af de bekymringer, der er blevet nævnt.

For første gang er det nu mulig at nå en aftale om dette vanskelige spørgsmål. Mange af de ændringsforslag, der er blevet stillet eller indført, sigter mod at forenkle Kommissionens forslag for at forsøge at skære gennem bureaukratiet, at mindske den administrative byrde og omkostningerne mest muligt, og i princippet bør disse ændringsforslag ikke give nogen problemer. Jeg glæder mig til at lytte til debatten, og forhåbentlig kan vi finde en løsning.

  Bernadette Bourzai (PSE), ordfører. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer, jeg vil først takke jer alle for jeres bidrag og takke embedsmændene i Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og i Kommissionen, som har givet mig den nødvendige tekniske hjælp.

Det er et følsomt emne, som medlemsstaterne og Kommissionen - som kommissæren netop mindede os om - siden starten af 1990'erne har søgt at nå til enighed om.

Sagens kerne er, at når kød fra kalve sælges, henvises der normalt ikke til, hvilket foder dyrene har fået, eller til deres alder på slagtetidspunktet, selv om der er stor forskel på opdrætsmetoderne fra en medlemsstat til en anden. På grund af forskellige tolkninger står de erhvervsdrivende og forbrugerne over for meget forskellige produkter, som sælges under en og samme betegnelse: kalvekød.

Som Kommissionen har understreget, kan en sådan praksis forstyrre samhandelen og fremme illoyal konkurrence. Undersøgelser viser i øvrigt, at ordet "lyst kalvekød" er en eksklusiv varebetegnelse, som de erhvervsdrivende benytter for at opnå betydeligt højere markedspriser, mens de reelt afsætter kød fra ungkvæg, som har nogle helt anderledes organoleptiske egenskaber.

Det er på baggrund af flere medlemsstaters og den europæiske oksekødssektors ønske om klarhed, at Kommissionen har udarbejdet sit oprindelige forslag, som jeg finder meget relevant.

Kommissionen foreslår at fastsætte præcise varebetegnelser i henhold til dyrenes alder på slagtetidspunktet, et kriterium, som er tilstrækkeligt og lettere at kontrollere end foderet. Den foreslår, at der oprettes to kategorier og bruges et bogstav til at identificere dem: "X" for dyr, som er op til 8 måneder på slagtetidspunktet, og "Y" for dyr, som er mellem 9 og 12 måneder på slagtetidspunktet. Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har valgt at erstatte disse bogstaver med bogstaverne "V" og "Z" for at undgå forvekslinger med dyrets køn.

For den første kategori vil varebetegnelsen fortsat være "lyst kalvekød". For den anden skal der bruges en anden betegnelse "jeune bovin" på fransk, "vitellone" på italiensk osv. Jeg henviser her til punkt B i bilag II til forordningen.

Der er en undtagelse for salg på fire landes hjemmemarked, Danmark, Grækenland, Spanien og Nederlandene, hvor man af hensyn til lokal skik og kulturelle traditioner stadig kan anvende betegnelsen "kalv" i den anden kategori.

Betegnelserne "kalv", "kalvekød" eller enhver anden varebetegnelse, som er defineret i forslaget, kan ikke længere benyttes til mærkning af kød fra dyr, der er over 12 måneder på slagtetidspunktet. Erhvervsdrivende, som ønsker at supplere varebetegnelserne i dette forslag med andre fakultative oplysninger, f.eks. om det anvendte foder, kan naturligvis gøre det. Da jeg kommer fra Limousin, ville jeg kunne tale om "hvidt kalvekød".

Jeg ønskede at fremsætte ændringer til Kommissionens oprindelige forslag for at gøre lovgivningen mere sammenhængende og restriktiv, og jeg takker mine kolleger for deres støtte. Jeg anmodede navnlig om, at der indføres et sanktionssystem i tilfælde af overtrædelse af reglerne, og jeg fremsatte ændringsforslag om, at bestemmelserne i forordningen også skulle finde anvendelse for fremstillede, forarbejdede eller kogte produkter til konsum, der indeholder kød. Jeg insisterede endvidere på, at varebetegnelsen anvendes i hvert produktions- og afsætningsled.

Jeg tror imidlertid ikke, at visse punkter kan godkendes, idet de kunne ødelægge balancen i forslaget til forordning. Det drejer sig om ændringsforslag 8 og 12, som blev vedtaget i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Med ændringsforslag 8 foreslås, at beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, som registreres efter offentliggørelsen af forordningen, undtages fra bestemmelserne, hvilket ikke er i tråd med lovgivningen som helhed. Beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB), som allerede er registreret, berøres ikke, men det er vigtigt at nye BOB og BGB underkastes bestemmelserne i forordningen, da de ellers kunne tilsidesættes fuldstændig.

Ændringsforslag 12 sætter spørgsmålstegn ved forslaget til en forordning, der er baseret på alderskriteriet. Som bilag II imidlertid viser, har Det Forenede Kongerige valgt betegnelsen "kalvekød" til den første kategori og betegnelsen "oksekød" til den anden kategori. Der er således taget højde for dette lands specifikke krav.

Desuden støtter jeg ikke de to nye ændringsforslag 26 og 27, som blev fremlagt for plenarforsamlingen. Med disse to ændringsforslag indføres en ny undtagelse, som efter min mening er uforenelig med forordningens artikel 3, eftersom medlemsstaterne får mulighed for ikke at anvende forordningen, såfremt deres opdræt af dyr i den første kategori - alder på under 8 måneder - ikke overstiger 3 % af den samlede opdræt af dyr på under 12 måneder.

Mine damer og herrer, jeg beder om jeres støtte til at forkaste disse fire ændringsforslag, som ville indskrænke anvendelsesområdet for denne forordning, som skulle gælde for hele EU, og reducere omfanget af harmoniseringen af den første kategori "op til otte måneder", som det har været meget vanskeligt at opnå.

  Duarte Freitas, for PPE-DE-Gruppen. - (PT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Da der har været behov for klarhed omkring afsætning af kød fra kvæg, som højst er 12 måneder gammelt, glæder jeg mig over Kommissionens forslag.

Præcise varebetegnelser alt efter dyrenes alder ved slagtning er et kriterium, der er lettere at kontrollere end foderet, og det vil, hvis det anvendes af alle medlemsstaterne, lette forbrugernes forståelse og forebygge eventuel konkurrenceforvridning.

Det er særlig vigtigt, at betegnelsen "kalvekød" og andre af de betegnelser, der defineres i Kommissionens forslag, ikke benyttes ved mærkning af kød fra dyr, der er mere end 12 måneder gamle.

Et andet punkt, som jeg finder afgørende, er, at kød importeret fra tredjelande også bliver omfattet af disse bestemmelser, da det vil kunne forebygge enhver risiko for konkurrenceforvridning.

Jeg er enig med ordføreren, fru Bourzai, som jeg her gerne vil takke for det fremragende arbejde og for den dialog, som hun har sat i gang, i, at Kommissionens forslag er godt, og at spørgsmålet skulle have været løst for længe siden. Vi mener også begge to, at de bogstaver, som Kommissionen foreslår benyttet til identifikation af slagtekroppene, ikke er de mest hensigtsmæssige, da de kan betyde forvirring om dyrets køn. Dette og andre dele af forslaget til forordning er blevet forbedret med de ændringer, som Landbrugsudvalget har vedtaget, og som fremgår af betænkningen.

Jeg må desuden sige, at eventuelle forbehold af hensyn til bestemte traditioner, der giver anledning til kritik af de nye bestemmelser, ikke bør lede en til at så tvivl om det arbejde, som Kommissionen og Europa-Parlamentet har udført.

Slutteligt vil jeg gerne erindre medlemmerne om, at de betegnelser, som Kommissionen foreslår, er fremkommet efter høring hos flere medlemsstaters organisationer, som kommissæren også har fremhævet, og at forslaget til forordning indeholder bestemmelser om, at listen over betegnelser i Bilag II senere kan ændres.

  Marc Tarabella, for PSE-gruppen. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer, jeg vil med det samme lykønske fru Bourzai, stedfortræder i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, hvis indsats og engagement fortjener at blive nævnt. Jeg vil desuden gerne lykønske Kommissionen med sit fremragende forslag, som vil skabe større klarhed omkring markedsføringen af kalvekød og bedre oplysning af forbrugerne.

Forslaget er resultatet af en lang forhandlingsproces med medlemsstaterne og de relevante erhvervssammenslutninger om at sikre forbrugerne bedre oplysning og skabe en mere loyal konkurrence mellem de forskellige producenter. De fleste producenter er rent faktisk blevet straffet på grund af en betegnelse, som dækkede et produkt, kalv, hvis fysiologiske udvikling resulterer i store forskelle inden for få måneder, fordi den sker så hurtigt. En kalv udvikler sig inden for få uger fra at være et enmavet pattedyr, i den tid hvor den næsten udelukkende får mælk, til at blive en drøvtygger med fire maver, så snart den begynder at få fiberholdigt foder som græs, hø og korn. Det er let at forestille sig konsekvenserne af denne udvikling for den næringsmæssige sammensætning af kødet, bl.a. et forskelligt vitaminindhold og kødets hvide, rosa eller røde farve, der især skyldes jern, som ikke findes i mælk men i planter.

At behandle kød fra dyr på seks til otte måneder, som får mælk, og kød fra dyr på 14 til 16 måneder, som æder, græsser og tygger drøv, på samme vis og kalde begge slags kød "kalvekød", giver hverken forbrugeren eller producenten mulighed for at fastslå, hvad vedkommende egentlig spiser.

Inden for EU er denne harmonisering, som gør det muligt at skelne lyst kalvekød fra kød fra ungkvæg, og jeg siger dette uden på nogen måde at fordømme kvaliteten af hverken den ene eller den anden slags kød, et vigtig skridt for respekten for forbrugeren og producenten og afspejler vores bekymring for at sikre en sundere og mere balanceret kost for mere ansvarlige forbrugere.

  Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Det er et skridt i den rigtige retning!

Tidligere blev der serveret kalvekød, når bondekonen lå i barselssengen. Vi plejede at kalde dette for "jomfruelig kalv". Det kendetegnende herved var, at det var hvidt kød, fordi kalven udelukkende havde drukket mælk hele sit liv. Så var der nogle, som fandt på at spærre dyrene inde, således at de blev holdt væk fra den naturlige næring, fordi det kød, der blev produceret på denne måde, blev anset for at være godt og dyrt. Man fodrede dem efterfølgende op fra at veje 170 til at veje 200 kg. Disse kalve havde stadigvæk hvidt kød, fordi de ikke kom i nærheden af jernholdigt foder. Dette ændrer sig ikke med dette direktiv. Da dette kød imidlertid blev solgt til særligt høje priser på markedet, understøttede man hermed indirekte denne praksis. Hvis De først én gang har set, hvordan de i båse indespærrede kalve begyndte at gnave af afspærringerne for at få fat i noget af det, som de egentlig havde brug for, ved De nøjagtig, hvad jeg taler om.

Medtagelsen af tidsfaktoren betyder dog ikke, at der sættes en stopper herfor, men at der nu indirekte gives støtte til artsbestemt dyrehold. Moderkøerne holdes nemlig på græsgangene, kalvene vil drikke mælk i flere måneder, og ved siden af spiser de jernholdigt græs med det resultat, at vi får rosa eller rødt kød. Hvad der endnu ikke er indeholdt i direktivet, men muligvis støttes indirekte, er dyreholdets kvalitet og dets vækstproces.

Her gøres der op med praksissen om - eller i hvert fald tages der det første spadestik hertil - at betale en høj pris for kød, som stammer fra forpinte dyr, og vi vil snart få lækkert rosafarvet kalvekød fra glade dyr. Dette betyder imidlertid ikke, at bondekonen ikke længere får hvidt kød i barselssengen, men at dette kød rent faktisk stammer fra "jomfruelige kalve".

  Jean-Claude Martinez, for ITS-gruppen. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer, for en gangs skyld er det en fornøjelse at læse en betænkning af fru Bourzai. Den er klar, velskrevet, veldokumenteret og vedrører et fornuftigt forslag.

Med kalvekødsmarkedet står vi endnu en gang ansigt til ansigt med de konkurrenceforvridninger, endog svig, som det indre marked er årsag til på alle områder. Vi skal snart tale om det igen i forbindelse med vin, fru kommissær, hvor nogle lande har en matrikel, og andre ikke har, og i forbindelse med vinenes beskaffenhed, som kan være forskellig landene imellem, selv om de bærer samme betegnelse. Der er også momsområdet, hvor det indre marked giver anledning til svig inden for EU i form af skattedumping, og hvor vores baltiske venner bruger deres enhedssats til give sig selv en fordel. Og hvis der på markedet for kalvekød ikke er svig, er der naturligvis illoyal konkurrence.

Undskyld mig, hr. formand, men det forlyder, at vores spanske og danske venner har gamle kalve på over otte, ni eller 10 måneder, en slags bedstefar-kalve, hvis kød stadig kaldes "lyst kalvekød". Med en prisforskel efter slagtning på to til tre euro alt efter om det er en rigtig kalv eller en ekstremt gammel bedstefar-kalv, kan merværdien naturligvis være særdeles rentabel, selv om det ikke drejer sig om alle 800.000 t kalvekød - gudskelov! - eftersom 80 % af produktionen og 70 % af forbruget sker i lande, som har harmoniseret definitionen af lyst kalvekød eller "vitellone". Konkurrenceforvridningen er derfor begrænset, men den findes.

Fru kommissær, efter næsten 20 år i Parlamentet kan jeg for en gangs skyld lykønske Kommissionen, hvilket beviser, at man aldrig skal miste håbet. Den ordning, som foreslås, er fremragende. At definere en kalvs alder efter en fast grænse på over elle under otte måneder er meget klart, ligesom det er meget klart at skelne mellem de to kategorier ved hjælp af bogstaverne X og Y. Der var i den forbindelse en hormonal, kønslig eller lignende tvetydighed, og det var korrekt af ordføreren at foreslå bogstavet V som i "veal" (kalv) og bogstavet Z som i, ja det vides ikke rigtig, men det er bedre. Det er også fremragende at indføre et sanktionssystem og udvide lovgivningen til at omfatte forarbejdede kødprodukter; det er rigtig godt. Endelig kan det kun glæde alle, at BOB og BGB undtages fra bestemmelserne.

Når alt kommer til alt, hr. formand, fru kommissær, giver alt dette os et godt eksempel: hvis man kunne definere højre- og venstrepolitikere efter deres alder, kost, hvorvidt de er enmavede, eller hvorvidt de er pattedyr, ville det være lettere for vælgerne at vide, om de havde at gøre med en højrefløjskalv eller en venstrefløjskalv. Måske foreslår vores ordfører dette som en ny mulighed, vi skal undersøge.

  Gábor Harangozó (PSE). - (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil allerførst bifalde Kommissionens forslag og betænkningen af fru Bourzai. Ved at støtte Kommissionens forslag som ændret ved betænkningen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter kan vi gøre en ende på yderligere udbredelse af misbruget af konkurrencefordele, som skyldes mangelfuld lovgivning og forvirrende markedsoplysninger om oksekød.

Desværre giver de forskellige lovgivninger i medlemsstaterne mulighed for misbrug, og derfor har der utallige gange været fremsat krav om en afklaring af definitionen af "kalv" og ensartet anvendelse af den i de forskellige stater. Eftersom produktion og afsætning af kød fra kvæg på højst 12 måneder varierer fra land til land, kan de færdigforarbejdede varer også være meget forskellige. Derfor markedsføres de under forskellige betegnelser, og deres salgspriser kan også variere meget.

Jeg mener, at forslaget til Rådets forordning, som er på dagsordenen i dag, er vigtigt. Formålet med det er at regulere markedet og give mere præcise forbrugeroplysninger end tidligere. På den måde kan vi hindre markedsforvridninger ved afsætning og give mulighed for at løse de deraf følgende problemer med landsdækkende foranstaltninger. Harmoniseringen og identificeringen af varebetegnelser i de forskellige medlemsstater kan bidrage til markedsgennemsigtighed. Desuden vil forbrugerne dermed kunne få ordentlige oplysninger om kød fra alle medlemsstater. På et senere tidspunkt må vi også gøre en indsats for at sikre, at slutbrugerne får oplysninger om de varebetegnelser, der bliver indført, navnlig hvis varebetegnelsen i en medlemsstat adskiller sig fra de normalt anvendte betegnelser. De, der drager størst fordel af den type harmoniseringsprocesser, er forbrugerne og producenterne, eftersom et gennemsigtigt mærkningssystem fører til et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og mere pålidelig kontrol.

Det er netop derfor, at jeg igen bifalder Kommissionens systematiske indsats på dette og lignende områder for at skabe hensigtsmæssig lovgivning, og jeg lykønsker endnu en gang fru Bourzai med hendes betænkning.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg er taknemmelig for bidragene til denne debat om at finde frem til en løsning på, hvordan man skal mærke dette unge kvæg, der er mindre en 12 måneder gammelt. Hr. Graefe zu Baringdorf har kaldt det lykkelige dyr.

Som jeg sagde i begyndelsen, bør de fleste af disse ændringsforslag ikke skabe vanskeligheder. Jeg mener, vi alle ligger på linje, når vi søger at forenkle vores lovgivning så meget som muligt uden at bringe systemet i fare.

Men der er dog ændringsforslag, der ikke kan accepteres. Det gælder i særdeleshed ændringsforslag 2, 11 og 16 om anførelse af information på handelsdokumenter. Dette ville pålægge sektoren en ekstra byrde. Ligeledes er ændringsforslag 1 og 9 om udstrækning af anvendelsesområdet til tilberedte produkter ikke uundværlige.

Endelig vil ændringsforslag 8 og 21 ikke gøre godkendelsesproceduren for beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser tydeligere og vil også i overdreven grad komplicere revisionsproceduren for de forskellige bilag til forslagene.

Med hensyn til ændringsforslag 12, der sigter mod markedsføringen af anvendelsen af salgsbetegnelser, der er etableret for kød af den anden kategori af disse dyr - dem mellem otte og 12 måneder - er jeg parat til at forsøge at finde en løsning med ministrene angående nytten af denne mulighed.

Endelig vil jeg sige, at selv om dette kvægspørgsmål har været vanskeligt, tror jeg, at vi ville stå over for endnu større vanskeligheder ved at forsøge at finde en mærkning til hr. Martinez!

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.30.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Véronique Mathieu (PPE-DE), skriftlig. - (FR) I 10 år er der nu uden held blevet taget forskellige initiativer til harmonisering af reglerne for markedsføring af kød fra kvæg, som højst er 12 måneder gammelt.

Frankrig og andre medlemsstater, som fremmer kødets kvalitet ved at fastsætte kvægets alder på slagtetidspunktet til under 8 måneder og ved at opfostre kvæget på mælk, har været ugunstigt stillet på grund af manglende harmonisering af betegnelsen lyst kalvekød.

Forbrugeren kunne blive vildledt, fordi to stykker kød med forskellig alder, smag og kvalitet kunne bære samme betegnelse og samme mærkning.

Jeg glæder mig derfor over, at vi endelig har fundet et kompromis og sågar et kompromis, der ikke er blevet opnået på bekostning af hverken tradition eller kvalitet. Denne betænkning tager rent faktisk højde for forhold, der er forbundet med det indre marked, men respekterer traditioner ved at bevare de beskyttede geografiske betegnelser (BGB) og de beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB).

Det glæder mig at se, at EU ikke kun bekymrer sig om de sikkerhedsstandarder, som oksekød og kalvekød skal overholde, og at disse vanskeligheder er blevet overvundet. Fokus er forblevet på fremme af kvalitet og forbrugeroplysning, hvilket er formålet med den betænkning, som vi stemmer om i dag.

17. Ratificering af ILO's konvention om søfarendes arbejdsstandarder (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Mary Lou McDonald for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konsoliderede konvention om søfarendes arbejdsstandarder (KOM(2006)0288 - C6-0241/2006 - 2006/0103(CNS)) (A6-0019/2007).

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) har vedtaget den ambitiøse konvention om søfarendes arbejdsstandarder, som fastsætter minimumsstandarder for arbejdsforholdene om bord, dvs. ansættelsesforhold, logi, socialsikring og velfærd og gennemførelsesbestemmelser, ikke at forglemme.

Værdierne i denne konvention, som er starten på en egentlig international kodeks for søfarendes arbejdsstandarder, skabes ved at gøre de eksisterende standarder mere effektive, tilpasse dem globaliseringen, og frem for alt gøre det muligt at øge antallet af ratificeringer målt efter stater. Kommissionen mener ligesom ILO, at målet om lige konkurrencevilkår er grundlæggende. Vi er overbevist om, at konventionen om søfarendes arbejdsstandarder vil medvirke hertil, udrydde skibsfart, som ikke overholder minimumsstandarderne, og gøre søfartserhvervene mere attraktive.

Konventionen skal imidlertid ratificeres hurtigt for at få disse positive virkninger. En beslutning, der giver medlemsstaterne bemyndigelse til at ratificere konventionen, er juridisk set nødvendig, eftersom ILO's nuværende regler ikke tillader Fællesskabet som sådan at ratificere teksten, selv om det indeholder bestemmelser, som falder ind under Fællesskabets kompetence.

For ikke at forsinke ratificeringsproceduren har Kommissionen bestræbt sig på at fremsætte sit forslag til beslutning straks efter vedtagelsen af konventionen.

I sit forslag forudser Kommissionen anvendelsen af princippet om bemyndigelse til at ratificere og foreslår den 31. december 2008 som skæringsdato for deponering af ratificeringsinstrumenterne. Kommissionen ønsker til gengæld at fastholde en præcis ordlyd i tilsagnet om at ratificere konventionen og afviser enhver ændring, som kunne svække dette princip.

Fru McDonald, jeg vil gerne takke Dem og give Dem min fulde støtte til Deres betænkning, som fastholder skæringsdatoen i 2008. I betragtning af de europæiske standarders niveau kunne man formode, at tredjelande i langt højere grad påvirkes af konventionens ikrafttræden end medlemsstaterne, som allerede anvender strengere standarder. Når konventionen træder i kraft, vil den mindske skævhederne mellem standarderne i de fleste tredjelande og i EU, hvilket vil fremme mere lige konkurrencevilkår.

Hele afsnit i konventionen er allerede dækket af tilsvarende bestemmelser i fællesskabsretten. Medlemsstaterne skal derfor ikke revidere deres lovgivning fuldstændig og vil kunne fremskynde ratificeringen.

Kommissionen har forståelse for interne begrænsninger i medlemsstaterne og kan i den forbindelse udvise større fleksibilitet med hensyn til tidsfristen, men efter princippet om en fast tidsfrist uden tilknyttede betingelser. Det ville være utrolig ærgerligt at miste den dynamik, som vi havde under forhandlingerne i Geneve, ved at svække princippet om deponering af ratificeringsinstrumenterne.

Hr. formand, mine damer og herrer, jeg takker for jeres opmærksomhed og gentager min tak til fru McDonald⁽¹⁾.

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), ordfører. - (EN) Hr. formand! "The ILO Maritime Labour Convention is the best thing that has ever been developed in the maritime labour field" (ILO's konvention om søfarendes arbejdsstandarder er det bedste, der nogensinde er blevet udviklet inden for området søfarendes arbejdsstandarder). Det er ikke mine ord, men Dierk Lindemanns, og han var talsmand for rederne under forhandlingen om konventionen.

Konventionen forener 65 tidligere ILO-konventioner til ét konsolideret dokument. Den fastsætter minimumskrav for søfolk, med bestemmelser om beskæftigelsesbetingelser og rekruttering, arbejdstid, lønbeskyttelse, ferie og hjemsendelse, indkvartering, fritidsaktiviteter, mad og servering, sundhed og sygehjælp, velfærd og sociale ordninger. Den vil forbedre betingelserne for millioner af arbejdstagere i denne sektor på verdensplan umådeligt. Fordi søfarten er international, er det vigtigt, at der vedtages globale normer for at begrænse den negative virkning af globalisering, i særdeleshed social dumping.

Når konventionen er ratificeret, vil den gælde for alle skibe, selv dem, der sejler under flag fra lande, der ikke individuelt har ratificeret ordningen. Den vil flytte hele adfærdsmønstret i erhvervet ved at skabe minimumsstandarder og undgå social dumping.

Umiddelbart efter dens vedtagelse i februar 2006 sagde Chris Horrocks, generalsekretær for det internationale shippingforbund, International Shipping Federation: "This landmark decision is just the beginning. Now we have to ensure that every government ratifies this Convention as soon as possible and applies it in full" (denne epokegørende beslutning er kun begyndelsen. Nu må vi sikre, at alle regeringer ratificerer denne konvention så snart som muligt og anvender den fuldt ud).

I juli 2006 bekræftede rederiforbundet for EU, European Community Shipowners' Association, og forbundet af europæiske transportarbejdere, European Transport Workers' Federation, deres fulde støtte til konventionen i et brev til EU's transportministre. I deres brev anbefalede de stærkt, at medlemsstaterne ratificerede konventionen og gik i gang hermed så hurtigt som muligt.

Repræsentanten for ILO, Cleopatra Doumbia-Henry, sagde i sit indlæg i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, hvor det blev drøftet, at en udsættelse af ratificeringen kunne forsinke hele den utrolige dynamik, der var opbygget til støtte for konventionen. Det var stærke ord fra en ILO-repræsentant!

Kommissionen, der har investeret meget i forhandlingerne om konventionen og i at sikre, at den er kompatibel med EU's lovgivning, har også givet udtryk for støtte til ratificering af konventionen inden udgangen af 2008. Ratificering inden dette tidspunkt vil gøre det muligt, at konventionen kan træde i kraft i 2009, næsten 10 år efter at forhandlingerne begyndte.

Det forekommer mig, at de eneste, der ikke ønsker, at konventionen skal blive ratificeret i 2008, er de medlemsstater, der med deres egne ord ønsker, at "to make efforts to ratify the Convention, preferably before 31 December 2010" (bestræbe sig på at ratificere konventionen helst inden 31. december 2010).

Realiteten er, at uden denne konvention vil skibsfarten i Europa finde det vanskeligt at konkurrere, da den i stigende grad underbydes af skibe, der sejler under bekvemmelighedsflag. Jeg vil opfordre medlemmerne til i meget stort antal at støtte konventionen og, ved at vedtage denne betænkning, at sende et budskab til medlemsstaterne om, at deres søfartserhverv og i særdeleshed arbejdstagerne i denne sektor ikke kan vente. Medlemmerne skal holde op med at slæbe på fødderne og ratificere konventionen hurtigst muligt.

Jeg vil gerne fremsætte nogle yderligere bemærkninger om andre foranstaltninger, som EU kan træffe. Kommissionens udmærkede meddelelse om styrkelse af søfarendes arbejdsstandarder er et godt udgangspunkt, og jeg håber, at min betænkning yder et bidrag hertil. EU må se på de områder, der ikke fuldt ud er dækket af konventionen, og i særdeleshed på reglerne om rekrutteringskontorer. EU bør se på, hvordan man kan styrke, supplere og udstrække ILO-konventionens normer og gå videre i retning af styrkelse af rettigheder og interesser for søfolk. EU bør se på muligheden for at vedtage foranstaltninger til reduktion af risikoen ved forskellige fortolkninger af konventionen mellem medlemsstaterne. Der bør stilles forslag om at stille familievenlige faciliteter til rådighed på skibene. EU bør forsøge at håndhæve minimumsansættelsesstandarder og minimumslønninger for alle fartøjer, der opererer i dets farvande, og i særdeleshed vil jeg sige, at Kommissionen bør genfremsætte forslaget om et EU-direktiv om færger.

Men det første og vigtigste skridt er ratificering af denne ILO-konvention om søfarendes arbejdsstandarder. Der er ingen tid at spilde i denne sag, og der må ikke ske nogen forsinkelse.

  Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Transport- og Turismeudvalget. - (EL) Hr. formand! Jeg vil også takke ordføreren for hendes arbejde og udtrykke min glæde over, at vi er meget tæt på at undertegne konventionen om søfarendes arbejdsstandarder, som både beskytter sociale rettigheder og anstændige levevilkår for søfarende og fremmer karrierer til søs, for med uddannelse og ved at organisere arbejdskraften kan vi sikre den nødvendige kvalitet i arbejde på søen, som EU har brug for af hensyn til konkurrenceevnen. Ud over gode arbejdsvilkår for vores søfarende kan en karriere til søs blive mere attraktiv, hvilket vi bifalder, for vores skibsfartsindustri har brug for søfarende for at være konkurrencedygtig.

Denne konvention er også meget vigtig for den globale søfartsindustri, for visse standarder for organiseringen af arbejdskraften til søs vil blive anvendt ensartet. I dag anvender de forskellige stater ufuldstændige bestemmelser, der allerede er gældende i kraft af denne konvention, men desuden er betingelserne for sund konkurrence også sikret, for med klausulen om gunstigere behandling vil flåderne i de stater, der ratificerer konventionen, blive beskyttet, hvorved social dumping, som ordføreren netop var inde på, hindres. Social dumping er uretfærdig over for vores søfarende og rederier, eftersom utallige rederier, som forholdene er i dag, allerede har mulighed for at rekruttere søfarende fra lande, som ikke har nogen sociale standarder med det niveau, som er målet med den internationale konvention, og som EU tilstræber.

En anden vigtigt ting ved konventionen er, at der indføres et certifikat for søfarendes arbejdsstandarder og en erklæring om søfarendes arbejdsstandarder. Dette system skal kontrolleres af havnestaten, hvorved det bliver muligt at inspicere skibe og tilbageholde dem, hvis der er tvivl om, hvorvidt disse standarder overholdes. Jeg mener, at de principper, som vi ønsker at udbrede over hele verden, foruden at de er gældende for vores politiske enhed, kommer til udtryk i denne konvention, og det er glædeligt, at alle medlemsstaterne tilstræber at ratificere den inden længe. I Transport- og Turismeudvalget havde vi ændringsforslag om udsættelse til 2010, for vi ved, at ratificeringen ikke er ens i alle medlemsstater, og vi mener, at der skal være tid nok til at forberede ratificeringen ordentligt. Det er imidlertid den overvejende holdning, at procedurerne skal være fuldført inden 2008, hvilket betyder, at vi må skynde os og foregå med et godt eksempel, hvad angår korrekt integration og gennemførelse, og EU skal føre an.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Jeg lykønsker fru McDonald, for med hendes betænkning støtter Europa-Parlamentet Rådets forslag om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konsoliderede konvention om søfarendes arbejdsstandarder. Dermed anerkender det, hvor vigtigt det er, at søfarendes status beskyttes i forbindelse med globaliseringen, og at udnyttelse forhindres. Det beskytter også eksistensen af en fællesskabsordning, der koordinerer de sociale sikringsordninger. Ved at ratificere konventionen vil medlemsstaterne først og fremmest styrke de globale sociale rammer, for de ønsker anstændige forhold over hele verden.

Vi mener, at det er nødvendigt at styrke søfartssikkerheden, så en karriere til søs bliver attraktiv for unge europæere, og de 17.000 ledige stillinger for søfarende i Fællesskabet kan blive besat, navnlig stillinger som styrmand og maskinmester. Dette giver os mulighed for at understrege, hvor vigtigt det er at styrke søfartsuddannelserne og den paneuropæiske kampagne for erhvervsvejledning om karrierer til søs.

De nye teknologiske fremskridt giver mulighed for direkte daglig kontakt mellem søfarende og deres familier og bidrager yderligere til sikre arbejdsvilkår. En kampagne for at gøre karrierer til søs attraktive bør omfatte muligheder for, at handicappede søfarende kan beskæftiges i aktiviteter på land eller tilsvarende alternativ beskæftigelse mellem hav og land. Vi må også styrke arbejdsformidlingerne for søfarende, så den tilgængelige arbejdskraft forvaltes optimalt. Det er positivt, at der på europæisk plan er ved at blive indledt en social dialog mellem søfarende og skibsredere, og vi håber, at den munder ud i en aftale. Korrekt gennemførelse af ILO's internationale konvention betyder også, at en trepartskommission bestående af repræsentanter for skibsredere, søfarende og staten kan foretage overvågning.

Til sidst vil jeg minde om, at Kommissionen med rette tog forslaget om mindstestandarder og -lønninger for alle søfarende, der arbejder i Fællesskabets farvande, tilbage i 2001. Planerne om ligebehandling af søfarende i og uden for Fællesskabet er gode, men i praksis kan et fællesskabsdirektiv om bilfærger ikke gennemføres, fordi alle sørejser er internationale. Vi opfordrer Kommissionen til at være særligt påpasselig med at sikre overensstemmelse mellem dens forslag og international havret.

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig også over betænkningen og i særdeleshed over det arbejde, fr. McDonald har lagt i dette spørgsmål. Der er slet ingen tvivl om, at denne konsoliderede konvention om arbejdsbetingelser for søfarende er et yderst vigtigt fremskridt. Den er et forsøg på at gøre nogle konventioner, der går så langt tilbage som til 1920, tidssvarende, og den søger at indføre nogle generelle standarder, der forhåbentlig vil føre til mere menneskeværdige forhold på skibene.

Som det allerede er blevet påpeget, vil selv de højere minimumsstandarder, som bliver fastsat i denne konvention, stadig ikke nå standarderne for arbejdstagere og beskæftigelse i de forskellige EU-medlemsstater. Det er derfor beklageligt, at EU's medlemsstater modsætter sig hurtig ratificering af denne konvention. I mine øjne er det en del af det kapløb mod bunden, som mange medlemsstater har modsat sig, f.eks. i Irland, hvor der var et direktiv om bemanding af færger, og erfaringen var, at Irish Ferries forsøgte at fyre hele deres personale og derefter ansætte billigere arbejdskraft for mindre end halvdelen af den lovlige minimumsløn i Irland.

Afslutningsvis mener jeg, at blokeringen af direktivet om bemanding af færger og forsøget på at forsinke ratificeringen af denne konvention er symptomatisk for nogle medlemsstaters holdning. Jeg er enig i alt, hvad fr. McDonald har sagt med hensyn til behovet for lovgivning for hele Europa. Men jeg må sige til hende, at for at få gennemført denne forordning må vi have kvalificeret flertalsafstemning på dette arbejdsområde, hvad vi ikke har i øjeblikket. For at få en kvalificeret flertalsafstemning har vi brug for den europæiske forfatning, der er stillet forslag om, og jeg foreslår, at fr. McDonald tager sin modstand mod denne forfatning op til genovervejelse, hvis vi alvorligt skal forsøge at gøre fremskridt med hensyn til implementering af fælles arbejdsstandarder i hele Europa.

  Robert Navarro (PSE). - (FR) Hr. formand, vi er i øjeblikket midt i retssagen om Erika. Erika-sagen er et typisk eksempel på de katastrofer, som kan undgås, men som ikke desto mindre sker, fordi en håndfuld enkeltpersoners egen vinding absolut skal gå forud for alt andet. Det er resultatet af en liberalistisk logik, hvor fortjenester presses til det yderste, og i henhold til hvilken, alt er tilladt for at tjene et par euro mere, herunder tilsidesættelse af de mest elementære sikkerhedsregler til der sker en katastrofe.

Det er den samme logik, som vi har set i den triste sag om virksomheden Irish Ferries, hvis navn snart vil være det eneste irske ved den. I profittens navn smides hele personalet i en virksomhed, som ellers drives korrekt, over bord.

Igen er det den samme logik, som presser nogle af de redere, der driver skibsfart inden for Fællesskabet, til at sejle med for små besætninger og under forhold, som bringer såvel besætning som skibsfarten generelt i fare.

Disse elendige arbejdsforhold går så vidt som at bringe søfartstraditionerne og -ekspertisen i fare, fordi det billede, de giver af branchen, har gjort det stadig mere vanskeligt at rekruttere europæiske sømænd.

Jagten på profit nævnes naturligvis aldrig. Det er bedre at fremsætte argumentet om den internationale konkurrence, som hovedsageligt er asiatisk og åbenlyst illoyal, for at retfærdiggøre denne praksis, selv når en sådan konkurrence ikke eksisterer. Er der nogen, der nogensinde har set kinesiske selskaber drive færger i Østersøen eller i Den Engelske Kanal?

Det drejer sig ikke om at benægte denne konkurrence, for den påvirker dele af branchen, og der er også fordele ved den, men den skal kontrolleres, og den skal være loyal. Det er muligt at vælge det grundlag, som den bør drives på, og selv om social dumping desværre er en realitet inden for søfarten, er den ikke uundgåelig.

Der er naturligvis dem, som accepterer den og forsøger at tjene på den, men det er også muligt at afvise den ved at presse på for en generel forbedring af de sociale standarder i verden som helhed, således at alle til sidst er ligestillet i den internationale konkurrence. Det er den vej, som jeg - hvilket I sikkert har regnet ud - gerne så Europa gå.

Som bekendt opnår vi i Europa ikke konkurrenceevne ved at minimere omkostningerne og forringe de sociale standarder. Den kan kun opnås gennem kvalitet. Kvaliteten af fartøjerne og besætningerne, som beskyttes gennem anstændige arbejds- og uddannelsesforhold.

ILO-konventionen, som behandles i aften, giver os mulighed for at træffe dette valg. Den løser ikke alle problemerne, men den er et skridt i den rigtige retning. Desuden giver den europæiske redere og medlemsstaterne mulighed for at vise deres vilje til at beskytte visse værdier, som holdes i hævd i EU og i den europæiske sociale model. Ved underskrivelsen af konventionen i februar 2006 skrev de under på en hensigtserklæring i den henseende. Vi forventer nu, at de skrider til handling.

Hvad angår skibsrederne, kan jeg kun hilse det velkommen, at de har givet deres klare og velvillige tilsagn om at indgå i en social europæisk dialog med fagforeningerne med henblik på inden årets udgang at underskrive en fælles europæisk aftale, som kommer til at omfatte relevante bestemmelser i konventionen. Den indledende forhandlingsrunde sluttede i dag, og stemningen virker meget konstruktiv. Det er en god ting, og jeg mener også, at vi kan bifalde Kommissionens konstruktive rolle, som har været med til muliggøre denne proces.

Hvad angår medlemsstaterne, så har de nøglen til konventionens ikrafttræden. Man har sagt, at hvis EU og EFTA ratificerer konventionen, vil den træde i kraft og finde anvendelse overalt. Hvis Europa ratificerer den hurtigt, vil andre nationer følge efter, og Europa vil have været drivkraften og vist, at der er et alternativ til udnyttelse og dumping, og at konkurrence kan gå hånd i hånd med ansvarlighed.

Det er derfor vigtigt, hvis vi tror på den europæiske models unikke kvalitet, at vi sørger for, at konventionen ratificeres hurtigt. Det er også vigtigt at overholde ILO's foreslåede skæringsdato i slutningen af 2008.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, jeg vil først endnu en gang takke fru McDonald. Jeg vil også gerne sige, at ILO-konventionen er et første skridt. Ved at hæve arbejdsstandarderne vil den give mulighed for en mere loyal konkurrence.

Kommissionen har desuden foretaget en meget dybtgående undersøgelse af færgesektoren, og vil senere vurdere, hvorvidt et nyt forslag til direktiv på området vil være relevant og passende.

Jeg vil også gerne sige, at vi er opmærksomme på, at skæringsdatoen i december 2008 er ambitiøs, men den er realistisk. ILO har udarbejdet en handlingsplan, som afhænger af, at konventionen om søfarendes arbejdsstandarder træder i kraft i 2010 og senest i 2011. Kommissionen garanterer, ved at foreslå at deponeringen af ratificeringsinstrumenterne sker inden udgangen af 2008, at medlemsstaterne vil overholde denne tidsplan. I betragtning af ILO's egne regler vil konventionen, såfremt medlemsstaterne deponerer deres ratificeringsinstrumenter senest ved udgangen af 2008, kunne træde i kraft inden årsskiftet 2009/10. I kan derfor forstå, at det er vigtigt, at vi overholder denne dato.

Jeg vil gerne svare hr. Navarro og fru Panayotopoulos. Sideløbende med arbejdet i Parlamentet vedrørende en udtalelse om udkastet til beslutning om bemyndigelse til at ratificere konventionen har arbejdsmarkedets parter mødtes for at forhandle en eventuel fællesaftale på plads på baggrund af den samme konvention. Jeg vil minde jer om, at den sociale dialog er en positiv ting for EU, og det er korrekt, at jeg selv havde mulighed for over for arbejdsmarkedets parter, dvs. rederne og fagforeningerne, at give udtryk for mit ønske om at se dem underskrive en aftale om denne konvention.

Arbejdsmarkedets parter, som har den nuværende tekst, behøver ikke at genforhandle den, men snarere udvælge de bestemmelser, der er relevante at indføje i fællesskabsretten. Det lader i dag til, at udsigten til en fællesaftale inden udgangen af 2007 er meget realistisk. Så snart Kommissionen har en aftale fra arbejdsmarkedets parter, vil den fremsætte et forslag til direktiv for at sikre, at bestemmelserne i aftalen overholdes i hele EU.

Takket være Parlamentet kan vi regne med den nødvendige ratificering af konventionen, og takket være arbejdsmarkedets parter kan vi få en fællesaftale, som vil gøre det muligt hurtigt at indføre nye bestemmelser i fællesskabsretten. Jeg mener, at vi på denne måde har arbejdet godt sammen for at sikre de søfarendes forhold og har gjort et meget vigtigt socialt fremskridt, som vil tilskynde rekrutteringen af unge sømænd, som EU har brug for med henblik på at udvikle sin søtransport, hvilket I netop pointerede.

Jeg takker varmt Parlamentet, hr. formand, for sin meget målrettede handling til støtte for denne vigtige konvention. Jeg er glad for at se, at EU leder vejen og på en måde er med til at vise, at det er en globalisering med et menneskeligt ansigt, som vi har brug for.

  Formanden. - Tak, hr, kommissær. Jeg vil gerne lykønske ordføreren, fru McDonald.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen 12.30.

Bilag - Kommissionens holdning

Betænkning af McDonald (A6-0019/2007)

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 1, 2 og 3.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Marianne Mikko (PSE), skriftlig. - (ET) I EU er 5 millioner mennesker beskæftiget med søfartsrelaterede aktiviteter. Østersøen er vores indhav, Middelhavet og Sortehavet er af afgørende betydning for vores udenrigspolitik, og som følge af den nordiske dimension er de arktiske farvande også omfattet af vores ansvarsområde.

Det er på tide, at vi begynder at betragte EU som en union af kyststater, og at dette afspejles i vores holdninger globalt.

Mit hjemland, Estland, har været en kyststat i århundreder. Ifølge Ernest Hemingway kunne man møde en estlænder i enhver havn i verden. I Estland er 57 % af arbejdspladserne på søfartsområdet imidlertid blevet nedlagt inden for de sidste 10 år.

Lastskibe er begyndt at sejle under bekvemmelighedsflag, og de ansatte på skibene kommer fra tredjelande, hvor de er villige til at acceptere ringere arbejdsvilkår. Der mangler i alt 17.000 mennesker i den europæiske søtransportsektor. Dette skyldes primært de ringe arbejdsvilkår inden for denne sektor.

Vi kan ikke acceptere, at de søfartsrelaterede arbejdspladser forsvinder, navnlig når det medfører en forringelse af de søfarendes arbejdsstandarder.

Vi kan ikke trække os ud af en strategisk sektor, der sikrer 90 % af den globale søfart og 40 % af søfarten i EU. Medlemsstaternes ratificering af de søfarendes arbejdsstandarder vil være et stort skridt hen imod at gøre disse standarder mere universelt accepterede.

Ved at medvirke til at skabe retfærdig konkurrence på det globale søfartsområde vil vi i alt væsentligt også opfylde Lissabon-processens målsætninger, idet EU's konkurrenceevne på søfartsområdet bliver styrket.

Den konkurrencefordel, der er blevet opnået på bekostning af menneskers liv og helbred, kan ikke begrundes i økonomiske hensyn af nogen art. Standarder, der er farlige for søfolk og for naturen, hører ikke hjemme i det 21. århundrede.

(1) Kommissionens holdning til ændringsforslagene findes i bilaget.

18. Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Jörg Leichtfried for Transport- og Turismeudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1592/2002 af 15. juli 2002 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur) (KOM(2005)0579 - C6-0403/2005 - 2005/0228(COD)) (A6-0023/2007).

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, i 2002 godkendte I forordning 1592/2002. Denne forordning fastsætter fælles regler for luftfartøjers luftdygtighed og opretter Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur.

I var enige i, at et optimalt og ensartet sikkerhedsniveau kun kunne opnås ved at udvide tekstens anvendelsesområde og dermed Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs beføjelser, som er blevet udvidet til at omfatte flyveoperationer, pilotcertifikater og luftfartøjer fra tredjelande.

I bad desuden udtrykkeligt Kommissionen om at fremsætte et forslag i den henseende. Det er på tide at sætte en stopper for det misforhold, at mens fly udvikles frit inden for et enhedsmarked, er sikkerhedsniveauet fortsat forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat.

I ved lige så vel som jeg, at de regler, som blev udarbejdet af specialiserede, medlemsstatslige organisationer, gennemføres meget forskelligt inden for Fællesskabet. Det betyder, at der er store nationale forskelle for ikke at nævne det faktum, at det ikke altid er de strengeste standarder, der anvendes.

I anmodede om, at vi skulle gøre en indsats for at forbedre det generelle luftfartssikkerhedsniveau i Europa. Det er netop formålet med det forslag, som vi diskuterer, eftersom det er rettet mod at udvide de fælles regler til at omfatte flyveoperationer, pilotcertifikater og luftfartøjer fra tredjelande, det vil sig at give Fællesskabet nogle værktøjer, som kan være med til at øge luftfartssikkerheden i Europa.

Med forslaget skærpes også medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse med inspektioner af fly fra såvel tredjelande som medlemsstater. Forslaget udvider agenturets inspektionsbeføjelser til samtlige aktiviteter under medlemsstaternes civilluftfartsmyndigheder og deres virksomheder samt flyselskaberne, og det sker for at kontrollere, at de overholder de fælles regler. Det foreslås også at iværksætte sanktioner, f.eks. fratagelse af den gensidige anerkendelse i tilfælde af manglende overholdelse.

Teksten er en af en række sammenhængende foranstaltninger til forbedring af luftfartssikkerheden. Jeg vil kort minde jer om dem: sortlisten, som giver mulighed for at indføre forbud i vores lande mod de flyselskaber, som er dårligst til at overholde sikkerhedsregler, styrkelsen af flyinspektionsmekanismerne - SAFA-direktivet - og meget snart vil Kommissionen fremsætte forslag om at fuldende denne lovgivningsramme ved at udvide Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs beføjelser til at omfatte lufthavnssikkerhed og luftfart, som fastsat i det vedlagte lovgivningsforslag, som I behandler i dag.

Fællesskabet vil således i 2010 have et sammenhængende og ensartet sæt sikkerhedsregler og én organisation, Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, som er ansvarlig for at forberede, iværksætte og sikre reglernes anvendelse.

Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil gerne lykønske jer med og takke jer for jeres bidrag til denne strategi til forbedring af den europæiske luftfartssikkerhed. Jeg vil med interesse lytte til jeres taler om dette emne, som er så åbenlyst vigtigt for EU-borgerne.

  Jörg Leichtfried (PSE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Da dette er min første betænkning her i Parlamentet, vil jeg benytte lejligheden til at takke skyggeordførerne for det ekstremt gode samarbejde, og det gælder især hr. Becsey, hr. Degutis, fru Lichtenberger og hr. Kohlíček, men også de andre grupper, fordi jeg oplevede, hvor godt, hvor koncentreret og hvor kompromisberedt man kan samarbejde i en sådan sag.

Med hensyn til selve indholdet kunne jeg godt tænke mig at vide, hvilke forhold der gør sig gældende i det europæiske luftrum i øjeblikket? I princippet har vi et fælles luftrum, men vi har 27 forskellige sikkerhedsstandarder, hvilket gør nogle ting mulige, som efter min opfattelse ikke er gode. F.eks. har mindre seriøse virksomheder stadig mulighed for så at sige at udsøge sig sine sikkerhedsstandarder i Europa - afhængigt af, i hvilket land de ønsker at lade sig certificere. Så er der europæiske fly, som ikke lander i deres hjemland i årevis, fordi de flyver på andre ruter, og hvor der derfor kun kan gennemføres en mangelfuld eller måske slet ingen inspektion heraf. Ydermere har det vist sig at være relativt vanskeligt at kontrollere fly, som kommer fra lande uden for EU.

Derfor hilste jeg Kommissionens forslag, som hr. kommissær netop fremlagde, hjerteligt velkommen, hvilket jeg også tror, at et stort flertal af parlamentsmedlemmerne gjorde. Det, som vi dog ikke altid var helt enige om, var vejen til at opnå det resultat, som vi så brændende ønskede os. I den sammenhæng sondrer jeg principielt mellem tre områder: Vi var enige om, at det er ubetinget nødvendigt at foretage en effektiv kontrol af tredjelandsfly, og vi var desuden enige om, at EASA bør have mulighed for uhindret at gennemføre såkaldte rampeinspektioner.

Det var noget sværere at træffe beslutning om, hvordan EASA's bestyrelse skal sammensættes fremover. Her foreslog det kompetente udvalg for trafik efter min mening en meget positiv europæisering af hele proceduren i sin afstemning og sørgede dermed for en vis overgang fra medlemsstaterne til Rådet og til Parlamentet. Det andet vitale spørgsmål gik på, hvilke kvalifikationer medlemmerne af bestyrelsen for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur skal have? Også på det område opnåede vi en tilfredsstillende løsning. Noget vanskeligere var spørgsmålet om EASA's eventuelle sanktionsmuligheder. Dette er der delte meninger om her i Parlamentet, og vi får se, hvordan sagen står efter afstemningen i morgen.

Der var især to ting, som var vanskelige og ikke kunne gennemføres, men som jeg alligevel godt vil nævne: På den ene side - og jeg har aldrig lagt skjul på min mening i denne henseende - er det ikke lykkedes os at blive enige om en mere omfattende certificeringsbestemmelse for kabinepersonalet. Her finder der tilsyneladende en troskrig sted - hr. Jarzembowski vinker netop til mig som en fortaler for denne troskrig - hvor der på den ene side er et kompromisløst for og på den anden side et kompromisløst imod. Her kan jeg kun håbe, at den løsning, som vi nu har fundet, åbner døren for en løsning i fremtiden, og at denne fremtidige løsning ikke lader alt for længe vente på sig af hensyn til kabinepersonalet og navnlig af hensyn til passagerernes sikkerhed.

Det andet spørgsmål, som var særligt vanskeligt, og som egentlig altid er vanskeligt, er finansieringsspørgsmålet. EASA's budget lå på 70 millioner euro i 2006, hvilket dels blev finansieret af certificering, dels af skattepenge.

Problemet med certificeringen er, at det for det første bliver vanskeligere at få penge til visse certificeringsopgaver, og at der for det andet er et ønske om - som jeg i øvrigt deler - ikke at belaste små og mellemstore virksomheder med disse certificeringsomkostninger i så høj grad som store virksomheder, hvis større produktionskørsler gør det lettere for dem. Det ville have været en interessant løsning at indføre en slags passagerafgift, når man betænker, at man med kun fem cent pr. billet kunne finansiere halvdelen af EASA's budget. Dette kunne man imidlertid ikke blive enige om.

Jeg imødeser afstemningen i morgen med stor interesse og vil gerne afslutningsvis takke for det gode samarbejde endnu en gang.

  Zsolt László Becsey, for PPE-DE-Gruppen. - (HU) Hr. formand! Jeg vil gerne på ny lykønske Kommissionen med dette relevante forslag og samtidig takke ordføreren, hr. Leichtfried, for hans grundige arbejde og vilje til at gå på kompromis med henblik på at få betænkningen igennem.

Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristlige Demokrater) og De Europæiske Demokrater er enige i, at vi, som forholdene er i dag, er nødt til at udvide Luftfartssikkerhedsagenturets kompetenceområde inden for rimelighedens grænse med henblik på at øge dets effektivitet, navnlig med hensyn til pilotlicenser, flyvekontroltjenester og forbindelserne med udviklingslandene. Vi accepterer ligeledes i denne forbindelse det øgede behov for personale og budgetmidler, og at der skal ske en kontinuerlig kontrol, hvilket også fremgår af Budgetudvalgets udtalelse.

Jeg vil imidlertid gerne understrege nogle få principielle spørgsmål. For det første mener jeg, at det er vigtigt, at vi med hensyn til besætningen ikke på nogen måde rører ved det indgåede kompromis vedrørende uddannelse og licenser, der er omfattet af den såkaldte EU OPS. Desuden mener jeg, at det er vigtigt, at vi fortsat skelner mellem kommercielle og ikkekommercielle aktiviteter i forbindelse med godkendelser. Bortset fra sikkerhedsspørgsmålet er parametrene for og arten af deres aktiviteter forskellige, og vi bør ikke begrænse kommercielle aktiviteter med bureaukratiske midler. Hvad angår lægeundersøgelser og fritidsaktiviteter, bør vi ligeledes anvende subsidiaritetsprincippet. Vi behøver ikke at komplicere tingene.

Som følge af de stadig mere komplekse opgaver støtter vi oprettelsen af en eksekutivkomité, og at forvaltningskomitéen desuden kommer til at spille en større rolle i lokalsamfundet. Rådet bør udpege repræsentanterne for de enkelte medlemsstater og i denne forbindelse høre Parlamentet, og Kommissionen bør have 25 % af stemmerne, hvilket er et realistisk kompromis. Jeg mener, at det er vigtigt, at EASA i forbindelse med sine certificeringsmæssige opgaver ikke begrænser de mindre selskabers konkurrenceevne som følge af pris- og tidsfaktoren i forhold til de nationale licensers hidtil gældende varighed. Vi mener ikke, at EASA bør have kompetence til at træffe strafferetlige sanktioner, idet dette fortsat bør henhøre under medlemsstaternes kompetenceområde. Det er af afgørende betydning, at der er gennemsigtighed omkring EASA's finansielle forhold, således at eksterne interessegrupper ikke får mulighed for at øve afgørende indflydelse gennem donationer. Vi mener desuden ikke, at de byrder, der er forbundet med nye forpligtelser, skal flyttes over på passagererne, da denne sektor ikke modtager tilskud, idet den udelukkende fungerer på markedsvilkår, og industrien betaler afgifter og bidrag i denne forbindelse.

  Robert Evans, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Som andre har sagt, mener jeg, at det er en god betænkning, og jeg komplimenterer min kollega, hr. Leichtfried, ikke bare for betænkningen, men for den måde, hvorpå han har inddraget andre kolleger i Parlamentet i drøftelserne og i debatten.

Vi ser på en udvidelse af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur. Jeg mener, det er en god idé, men kun hvis det bliver gjort ordentligt. Hvis det bliver gjort forkert, kan det ikke blive positivt. Vi ved som medlemmer af Parlamentet og af dette udvalg, at lufttrafik - og mange af os bruger lufttrafik mere, end vi bryder os om - faktisk er en af de sikreste måder at rejse på, der findes. Jeg mener, at vi har brug for en fornuftig reaktion, og på et fælles marked er det yderst passende, at vi får en europæisk reaktion vedrørende sikkerhed.

Når det er sagt, er der spørgsmål i denne betænkning, som jeg er bekymret over, og jeg vil gerne henlede medlemmernes opmærksomhed på nogle af dem. Faktisk er ordføreren opmærksom på nogle af mine bekymringer.

Ændringsforslag 17 understreger min bekymring angående bøder og straffeforanstaltninger. Jeg tror ikke, at man kan gå på kompromis med hensyn til sikkerheden, så jeg mener ikke, at bøder og straffeforanstaltninger er effektive foranstaltninger til at afhjælpe sikkerhedsproblemer. Hvis der er bekymring for sikkerheden hos et bestemt luftfartsselskab, ville jeg være meget gladere, hvis dette selskabs licens blev suspenderet eller dets godkendelse tilbagekaldt. Jeg mener ikke, vi kan have halve foranstaltninger. Jeg tror ikke, at en bøde eller straffeforanstaltning vil få luftfartsselskabet til at forbedre sig på samme måde, som en tilbagekaldelse af dets certifikat vil.

(Afbrydelse fra hr. Jarzembowski)

Nuvel, lad mig fortsætte, så vil jeg ikke afbryde Dem. Jeg kunne ikke høre et ord af, hvad De sagde, så det har måske været vigtigt, men jeg fik slet ikke fat på det!

Jeg har også forbehold angående gebyrer, for jeg mener, at dette agentur skal have et sikkert fodfæste. Der bør være midler til rådighed, de må vide, at det skal fortsætte, og jeg mener ikke, at der kan være arbitrære grænser med hensyn til fastsættelsen af finansiering.

Et andet forbehold, jeg har - og det nævnte hr. Leichtfried - er bestyrelsen. Jeg tror, borgerne venter, at medlemmerne af bestyrelsen skal spille deres rolle fuldt ud med hensyn til at garantere deres sikkerhed. Medlemsstaterne skal kunne nominere og stemme på kvalificerede personer for at sikre, at deres interesser og forpligtelser bliver tilgodeset.

Det sidste, jeg vil sige, drejer sig om ændringsforslag 1. Der er forskel på safety og security (teknisk sikkerhed og sikkerhedskontrol) Det er helt forskellige ting, og det står mig ikke klart - men jeg ville gerne lade mig overbevise - hvilke fordele det ville have at bringe teknisk sikkerhed ind i denne foranstaltning, som drejer sig om luftfartssikkerhed. Sikkerhedskontrol er lige så vigtig, men det er et helt andet spørgsmål.

  Formanden. - Vi er ikke i det engelske Parlament her, og derfor vil jeg anmode medlemmerne om ikke at afbryde dem, der har ordet.

  Arūnas Degutis, for ALDE-Gruppen. - (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren og skyggeordføreren for deres samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af ændringsforslagene. Vi blev ret gode venner i denne periode. Det er måske et af de rareste aspekter ved arbejdet i Parlamentet.

Vi behandler i dag ændringsforslagene til de forordninger, der trådte i kraft i 2002 - et logisk skridt, der giver os mulighed for at vurdere og udvide forordningernes anvendelse i praksis.

De stillede ændringsforslag udvider Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA's) kompetenceområde og forbedrer forvaltningen, budgetforholdene og procedurerne. Der er blevet lagt stor vægt på bekræftelsen af ensartede luftfartssikkerhedsstandarder og overvågning af gennemførelsen heraf. Vi prioriterer alle luftfartssikkerheden højt. Den stigende flytrafik tvinger os til at oprette én stærk institution, således at vi undgår, at manglende koordinering eller tvister mellem nationale luftfartsorganer indvirker negativt på luftfartssikkerheden. Derfor er formålet med de fleste af de stillede ændringsforslag at opfylde et vigtigt mål, nemlig at øge EASA's praktiske beføjelser til at udføre de opgaver, det forventes at udføre.

Jeg vil gerne understrege, at vi i forbindelse med forbedringen af forordningerne ikke kun søgte at indføre strengere bestemmelser og centralisere magten, men også at lempe kravene på de områder, hvor nye praktiske omstændigheder gør dette muligt. Et sådan område er brugen af private lette fly. De stillede ændringsforslag indeholder mere lempelige krav vedrørende udstedelse af private pilotlicenser og mindre strenge regler for udøvelse af denne form for aktivitet, og det foreslås således, at godkendte organer såsom pilotsammenslutninger gives tilladelse til at udstede "private fritidspilotlicenser".

Disse ændringsforslag vedrører også beskyttelsen af informationskilder, hvilket er af betydning i forbindelse med indsamlingen af vigtige oplysninger om krænkelser af lovgivningen.

De ledsagende bemærkninger om forordningerne har ligeledes til formål at forbedre reglerne for rekruttering af EASA-eksperter med henblik på at fastholde EASA's evne til at tiltrække erfarne specialister fremover og til at skabe grundlaget for den nødvendige interne efteruddannelse.

Jeg vil gerne afslutningsvis opfordre mine kolleger til at støtte disse relevante og meget nødvendige ændringsforslag.

  Mieczysław Edmund Janowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Leichtfried, for hans fremragende betænkning. Som den øvrige verden skal EU sikre, at den civile luftfart fungerer sikkert og effektivt, når den transporterer såvel varer som passagerer. Det samme gælder for fritidsflyvning, sportsflyvning og uddannelse af piloter.

Der skal derfor træffes de nødvendige tekniske, organisatoriske og retlige foranstaltninger. Vi må helt klart heller ikke se bort fra spørgsmål relateret til miljøbeskyttelse og til de ansatte i luftfartssektoren. Alle disse spørgsmål har naturligvis særlige finansielle konsekvenser.

Den gældende forordning (EF) nr. 1592/2002 er fem år gammel og har fungeret rimelig godt. Det er imidlertid på tide at tage højde for de nye om omstændigheder, der gør sig gældende, til dels som følge af den vedvarende eksponentielle stigning i flytrafikken og terrortruslen og til dels som følge af behovet for at rydde op i og samle det komplicerede system af bestemmelser, procedurer og standarder på luftfartsområdet.

Den pågældende forordning bør derfor være i overensstemmelse med andre bestemmelser på dette område, herunder med Chicago-konventionen angående international civil luftfart Vi skal holde fast ved troen på, at Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur vil være i stand til at udføre de opgaver, det har fået pålagt, med den nødvendige omhu og i samarbejde med de enkelte medlemsstater, hvilket jeg mener, er meget vigtigt. Vi må også tro på, at sikkerhedsstandarderne vil blive harmoniseret, og at de vedtagne standarder vil være høje.

Det bør understreges, at det internationale samarbejde på luftfartsområdet er af stor betydning. Desværre er EU ikke repræsenteret i ICAO, FN's organ, der beskæftiger sig med globale luftfartsspørgsmål. Dette skal der rådes bod på. Ifølge forordningen henhører luftfartøjer fra tredjelande også under Luftfartssikkerhedsagenturets kompetenceområde. Det er hensigtsmæssigt og vil gøre det muligt at kontrollere, om de udenlandske operatører opfylder sikkerhedsstandarderne, før de får tilladelse til at flyve.

Jeg er også enig med ordføreren i, at agenturets beføjelser skal udvides til at omfatte opgaver, der i øjeblikket varetages af Eurocontrol. Jeg støtter denne forordning og de fleste ændringsforslag på vegne af Gruppen Union for Nationernes Europa. Jeg vil imidlertid gerne understrege, at vores aktiviteter primært bør være fokuseret på passageren og på dennes sikkerhed og komfort, herunder både den tid, der medgår i lufthavne, og flyvetiden. Jeg mener, at det er nødvendigt at fortsætte harmoniseringen af europæiske og globale bestemmelser på dette vigtige område.

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Hjertelig tak til hr. Leichtfried, som har gjort sig umage for at opnå enighed om et emne, som i starten kun så nemt ud på overfladen. Naturligvis forekommer det i første omgang at være logisk, at vi i forbindelse med et fælles luftrum også har brug for fælles standarder samt en fælles og stærk kontrol heraf, hvis vi ønsker at garantere sikkerheden. Derudover skal vi drage konsekvensen af vores forhandlinger om black lists og sørge for, at tredjestatsruter kan kontrolleres lige så stringent og præcist, som det sker hos os.

Vi har skabt nogle forudsætninger herfor. Bestyrelsen for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur er nu, som det blev foreslået, noget mere handlingsdygtigt og hurtigt, end det tidligere har været tilfældet. Med hensyn til finansiering skal vi ud over det gængse vederlag for certificering af flyudstyr, som helt åbentlyst ikke skal erstattes af en eller anden form for afgifter, tænke på bestemte gebyrer for ydelser, som ikke falder ind under dette område, og som så at sige ikke anvendes eller kan anvendes i kommercielt øjemed.

Der var naturligvis på ny heftig diskussion - og den havde vi i øvrigt allerede i forbindelse med de såkaldte EU-OPS-regler - i forbindelse med spørgsmålet om kabinepersonalet. Det er et spørgsmål, som vi skal løse. Vi skal fastlægge standarder her, som også beskytter mod dårlige arbejdsforhold og mod social- eller sikkerhedsdumpning.

En yderligere opgave for fremtiden vil være at reducere emissionen af skadelige stoffer fra flytrafikken til et acceptabelt niveau og underkaste denne EU's klimamål.

  Vladimír Remek, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi er alle generelt enige i, at tiltag, der øger luftfartssikkerheden, er gavnlige. Vi kan f.eks. kun glæde os over, at Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) kan medvirke til at sikre den frie bevægelighed for luftfartsteknologiske produkter, transporttjenester og flypersonale, idet forskellige licenser, tilladelser og andre dokumenter udstedt af agenturet eller af nationale organer på grundlag af deres egne regler automatisk vil blive accepteret i andre medlemsstater.

Jeg ønsker derfor at udtrykke min støtte til den foreslåede forordning og til ordførerens betænkning på baggrund af mit mangeårige arbejde som pilot. Visse foranstaltninger kan imidlertid på trods af de bedste hensigter være kontroversielle eller endog til skade for nogle af de berørte aktører. Hvis luftfartøjer på under 600 kg f.eks. underlægges EASA, vil luftfartsektoren ikke blive grundlæggende forbedret, idet sektoren snarere vil blive pålagt ekstraordinære omkostninger og administrative byrder. Fremstillingen af ultralette luftfartøjer giver vores eksportintensive SMV'er mulighed for at gøre sig gældende på vanskelige globale markeder, herunder på markedet i USA.

Da denne specialiserede luftfartsteknologiske sektor i henhold til forordningens bilag desværre ikke undtages fra forordningens bestemmelser i modsætning til en række andre sektorer, vil forordningen få uhørte konsekvenser for producenternes konkurrenceevne. Den vil skabe ulige markedsvilkår, hvilket helt sikkert ikke er en af målsætningerne med denne nye lovgivning og de retlige ændringsforslag, som Parlamentet har vedtaget.

Jeg synes også, at spørgsmålet om bøder giver anledning til forvirring. Jeg mener, at det vil være mere hensigtsmæssigt at fastholde den tidligere praksis, hvor licenserne enten blev trukket tilbage eller ikke udstedt i første omgang. Bøder er ikke en standardforanstaltning og kan give anledning til misbrug, hvis de organer, der indkasserer disse bøder, ønsker at øge disse indtægtskilder.

Desuden berøres medlemsstaternes suverænitet af nogle af forslagene i dokumentet, selv om de ikke er relateret til kravene om luftfartssikkerhed. Vi bør derfor foretage en nøjere overvågning af alle følgerne af vores foranstaltninger for alle borgere og virksomheder i EU som led i den generelle kamp for større sikkerhed. Tak.

  Georg Jarzembowski (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. næstformand! Jeg vil gerne se forhandlingerne i en anden sammenhæng, nemlig i sammenhæng med det, som vi forhandlede om i morges, nemlig lufttrafiksituationen EU-USA.

I morges blev vi enige om, at der findes et stort transatlantisk flytrafikmarked, som vi ønsker at udbygge yderligere. Nu lyder spørgsmålet så, hvem der spiller med her? Under forhandlingerne sagde vi entydigt, at vi ønsker et Europa, der er jævnbyrdigt med USA. Dette betyder også, at vi skal opbygge EASA til at være en jævnbyrdig partner til amerikanske FAA. I dag er det dog således, at FAA reelt afgør, om den pågældende maskine skal repareres eller tages ud af drift, fordi FAA har stor kompetence og en ekstrem magt inden for den globale flytrafik.

Dagens forhandlinger, som vi fører om en udvidelse af EASA's kompetencer, skal ses i denne sammenhæng. Vi skal gradvist bringe EASA op på samme niveau som FAA, således at vi - Europa og USA - også er partnerskabsmæssigt repræsenteret på det administrative område.

Derfor, hr. kommissær, bør udvalget som planlagt og stille og roligt beskæftige sig med frigivelsen af reservemidler til EASA i de kommende uger. Jeg har ikke desto mindre et grundlæggende spørgsmål: Hvilket udstyr og personale skal EASA have for på den ene side at blive anerkendt af de nationale flysikkerhedsmyndigheder - for her er der stadig betænkeligheder - og af FAA på den anden side?

Hvis vi fortsætter ad denne vej - en gradvis, omhyggelig udvidelse af EASA's kompetencer i saglig og personel henseende, således at den kan blive en ligeværdig partner til FAA - har vi opnået det optimale for vores flyselskaber og vores passagerer.

  Inés Ayala Sender (PSE). - (ES) Hr. formand! For det første vil jeg gerne lykønske kommissæren, fordi han har forelagt denne tekst, der var så presserende og nødvendig, og derudover vil jeg komme med en særlig tak til min kollega, hr. Leichtfried, for hans stædige indsats for at forlige parterne og opnå et tilstrækkeligt flertal i Parlamentet.

Jeg synes, at de ændringsforlag, vi stiller, forbedrer teksten, f.eks. fordi de bl.a. forenkler forvaltningen af agenturet, idet eksekutivkomitéen, der var overflødig, fjernes. Agenturets uafhængighed sikres i forbindelse med de økonomiske aspekter, der fastsættes betingelser for gennemsigtighed i forbindelse med kontiene, og der sikres et sanktionssystem, der indebærer, at de anvendes hensigtsmæssigt.

Til trods herfor er det nødvendigt at forbedre det, og jeg glæder mig derfor over ændringsforslag 30 fra hr. Jarzembowskis, som fjerner ulemperne for den europæiske industri ved at forøge antallet af helikopterpassagerer. Jeg var ikke så glad for, at der skulle medtages definitioner på luftfartøjer, men jeg er enig i, at de, når de er kommet med, skal udvides. Jeg håber især, at vi alle kan støtte ændringsforslag 33 og 34, som yder kabinepersonalet retfærdighed, idet det hver eneste dag er en garanti for vores sikkerhed og komfort.

Det er vigtigt at overholde det, der blev fastsat i EU's OPS-forordning og videreudvikle og harmonisere kabinepersonalets uddannelse og kvalifikationer samt deres bevis for faglig og helbredsmæssig egnethed mest mulig.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne komplimentere ordføreren for hans glimrende betænkning om dette forslag fra Kommissionen, der har til formål at udvide opgaverne for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur. En sådan udvidelse er blevet nødvendig for at nå et højt og ensartet niveau for luftfartssikkerhed, samtidig med at man opretholder fair betingelser for de selskaber, der virker i EU.

Stort set forekommer det mig, at betænkningen har tilslutning fra grupper overalt i salen, og det er i vid udstrækning et udtryk for det gode samarbejde, som hr. Leichtfried har sikret sig med skyggeordførerne.

Det er min opfattelse, at det vigtigste spørgsmål vedrørende denne betænkning er det forhold, at Transport- og Turismeudvalget har stemt for et lille antal meget vigtige ændringsforslag til Kommissionens forslag, som giver Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur bemyndigelse til at pålægge bøder, som skal betales med regelmæssige mellemrum, hvis sikkerhedsbestemmelserne ikke bliver gennemført ordentligt. Lad os ikke lade os forvirre. Formålet med bøderne er at være en tilgift til mere drastiske foranstaltninger, såsom tilbagekaldelse af licensen.

Desuden stemte udvalget for at etablere passende beskyttelse for informanter - whistleblowers - der kunne give oplysning om overtrædelse eller manglende overholdelse af lovgivningen. Ændringsforslagene fra udvalget bør have vores fulde støtte, da de tilvejebringer fornuftige og ordentlige praktiske foranstaltninger til at sikre, at luftsikkerheden får den opmærksomhed, den fortjener fra alle sider, og at man når til en streng overholdelse af sikkerhedsreglerne. I denne forbindelse er guleroden ikke er tilstrækkelig i alle tilfælde. Det er også nødvendigt at kunne bruge pisken.

For halvandet år siden var mit land, Cypern, ude for en større luftfartstragedie, hvor 121 mennesker mistede livet. En rapport om årsagerne til denne episode peger på væsentlige mangler i gennemførelsen af luftfartssikkerhedsnormerne. Hvis dette forslag fra Kommissionen havde været på plads på det tidspunkt, er jeg sikker på, at denne luftfartsulykke kunne have været undgået. Lad os derfor håbe, at dette forslag med ændringsforslag fra Transport- og Turismeudvalget hurtigt vil blive gennemført. Jo snarere dette sker, jo bedre vil det være, hvis man skal undgå store luftfartskatastrofer.

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL). - (CS) Fru formand! Jeg vil gerne indledningsvis takke ordføreren, hr. Leichtfried, for vores fremragende samarbejde. Hver gang, der oprettes et nyt agentur, eller når et agenturs beføjelser udvides på grundlag af en forordning, er vi nødt til at spørge os selv, om antallet af ansatte og beføjelsernes omfang står i et rimeligt forhold til det pågældende organs behov.

Det er ingen tvivl om, at der er vigtigt at have fælles regler i den civile luftfartssektor. Definitionen af civil luftfart inden for det område, som reglerne dækker, skaber imidlertid problemer, hvilket også var tilfældet i forbindelse med den forrige forordning. Der er fortsat uoverensstemmelse mellem reglerne i USA og i EU, ikke mindst hvad angår definitionen af specifikationerne for den ultralette kategori. Måske vil forhandlerne i EU og USA tage dette spørgsmål op på et senere tidspunkt under forhandlingerne, hvorefter resultatet vil blive inkorporeret i et ændringsforslag til den nye gældende forordning i EU.

Jeg mener ikke, at agenturet kan varetage sine koordinerings- og kontrolopgaver med det foreslåede antal ansatte og budget. Der er stort set ikke blevet taget højde for national prøvning. Jeg tror, at Rådet vil vurdere og håndtere dette spørgsmål. De pågældende forslag vil styrke Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA). Jeg støtter ikke alle forslagene af praktiske grunde. Jeg bryder mig især ikke om forslaget om at underlægge prøvning af ultralette fly central kontrol.

Jeg ønsker især at nævne ændringsforslag 5. Jeg forstår ikke, hvorfor Kommissionen i sit forslag kun tillader maksimalt ni passagersæder i mindre luftfartøjer med en startmasse på 5.700 kg. Dette forslag er til hinder for udviklingen af mindre luftfartøjer i Cesar-programmet, som Kommissionen vedtog for over et år siden på grundlag af den tredje målsætning i det sjette rammeprogram for forskning og udvikling.

I det nye ændringsforslag fastsættes grænsen til 19 passagersæder i overensstemmelse med forslaget i Cesar-programmet. Med hensyn til kravet om, at hele besætningen, og ikke blot piloterne, skal være kvalificeret, præciseres den oprindelige ordlyd i ændringsforslagene, og jeg støtter derfor disse forslag. Desværre er den ultralette kategori ikke blev klart undtaget EASA's kompetenceområde. Som hr. Remek påpegede, omfatter denne kategori luftfartøjer, der vejer under 600 kg. Det ville være hensigtsmæssigt, hvis de vedtagne kontrol- og prøvningsprocedurer blev anvendt på en sådan måde, at nationale kontrolorganer fortsat kunne varetage kontrollen af denne kategori af luftfartøjer.

  Luís Queiró (PPE-DE). - (PT) Fru formand! Også jeg vil gerne begynde med at takke hr. Leichtfried for hans betænkning og for hans store indsats og med at konstatere, at den sag, som vi i dag har til debat, er af største betydning for europæisk civil luftfart. Det gælder særlig med udsigten til, lufttrafikken synes at ville vokse støt i de kommende år, og i forhold til de forpligtelser, som EU for nylig har påtaget sig, hvad angår CO2-emissioner, der ganske givet også vil berøre den civile luftfart.

Med Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) ønsker vi at sikre de strengest mulige sikkerhedsstandarder for den civile luftfart, gældende også for operatører fra tredjelande, der benytter europæisk luftrum og europæiske lufthavne. Evalueringen af EASA's virksomhed siden 2003 skulle imidlertid klart vise, at der er behov for en, om end beskeden, udvidelse af Agenturets beføjelser med hensyn til flyveoperationer, pilotcertifikater og luftfartøjer fra tredjelande, uden at det må betyde øget bureaukrati eller urimelige hindringer for denne aktivitets normale udførelse.

Vi kan dog kun støtte disse ændringer, hvis de faktisk indebærer større luftfartsikkerhed. At de nationale luftfartsmyndigheder dermed uundgåeligt mister beføjelser, lader sig alene begrunde, hvis der er en indlysende merværdi, hvad angår sikkerhedsledelse og den europæiske civile luftfarts fremtid.

Det fælles mål, som vi er enige i, går derfor ud på at tildele EASA de praktiske beføjelser til at udføre de nye opgaver, som det får. Hidtil har den enkelte medlemsstat i de fleste tilfælde vedtaget sin egen lovgivning ud fra de internationale minimumstandarder, og vi må her konstatere det faktum, at det europæiske luftrum altid har været det sikreste i verden.

Jeg vil derfor gerne pege på, at der må tages hensyn til de erfaringer, som de nationale myndigheder har opsamlet, så det sikres, at de fælles standarder udformes og deres gennemførelse overvåges effektivt og indebærer større sikkerhed.

Uden at gå i detaljer, da der allerede er nævnt en del, må vi forudse, at det bliver nødvendigt med yderligere forbedringer på flere områder, ikke mindst for at styrke forbindelsen med de nationale luftfartsmyndigheder. Målet vil altid være at yde alle de passagerer, der bevæger sig i det europæiske luftrum, endnu større beskyttelse og sikkerhed.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - Mobilitatea şi libera circulaţie a mărfurilor şi a persoanelor sunt indispensabile dezvoltării Uniunii Europene. Zilnic, 25 000 de aeronave operează pe aeroporturile europene, iar 30% din transportul aerian global este realizat de operatorii europeni.

Datele publicate astăzi pe site-ul Comisiei arată că numărul pasagerilor din primele 11 luni ale anului 2006 se ridică la 318 milioane. Deschiderea pieţei şi competiţia din domeniul transportului aerian au permis apariţia operatorilor aerieni cu preţuri reduse şi dezvoltarea aeroporturilor regionale. Numai în trimestrul 4 al anului 2006, companiile low-cost au abordat 201 noi rute care au generat 1 800 de zboruri pe săptămână. De aceea, creşterea siguranţei pasagerilor şi a securităţii transportului aerian, prin impunerea de reguli de securitate comune tuturor operatorilor de transport aerian, reprezintă o prioritate.

Agenţia europeană de siguranţă a aviaţiei va superviza autorităţile naţionale responsabile de pregătirea şi testarea pentru licenţierea piloţilor. În contextul securităţii transportului aerian şi al siguranţei pasagerilor, se impune însă şi certificarea şi testarea medicală a personalului navigant. Agenţia europeană de siguranţă a aviaţiei va impune aeronavelor şi echipajelor din ţări terţe, ce operează în spaţiul comunitar, prin verificări ex-ante, respectarea regulilor comune privind siguranţa aviaţiei. Având în vedere importanţa securităţii transportului aerian şi a siguranţei pasagerilor, doresc să felicit raportorul pentru munca depusă.

  Alojz Peterle (PPE-DE). - (SL) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som medlem af Europa-Parlamentet, hyppig passager og pilot glæder jeg mig over ændringsforslagene til forordning (EF) nr. 1592/2002, der vil udgøre et vigtigt bidrag til den civile luftfartssikkerhed.

Det vigtige spørgsmål om sikkerhed er imidlertid ikke det eneste aspekt i denne sag. Det er på tide, at EU definerer sin holdning til luftrummet mere klart, dvs. forholdet til luftfartsselskabernes kunder, flyproducenterne og industriens vagthunde. Det er vigtigt, at vi bidrager til indførelsen af harmoniserede standarder, da dette i sig selv vil fremme etableringen af et fælles europæisk luftrum.

Det indre marked er også vigtigt. Hvis vi ønsker at udvide det indre marked, er vi også nødt til at indføre harmoniserede regler for fremstilling og certificering af fly. Piloterne i ultralette luftfartøjer er mest sårbare over for uoverensstemmelser på dette område. Vi bør navnlig glæde os over vores beslutning om at tage mere hensyn til fritidspiloter. De vil glæde sig over indførelsen af standardiserede og forenklede regler, men ikke over forsøg på at indføre yderligere bureaukrati.

  Christine De Veyrac (PPE-DE). - (FR) Fru formand, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer, først og fremmest vil jeg gerne lykønske ordføreren, hr. Leichfried, med sin fremragende betænkning og med kvaliteten af hans arbejde med denne forordning.

Jeg er fuldstændig enig med ham, når han siger, at udvidelsen af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs beføjelser er et fremskridt for EU og for passagerernes sikkerhed. I henhold til forordningen kan et luftfartøj fra et tredjeland ikke længere flyve i EU, medmindre det er certificeret af agenturet. Teksten medfører således en forbedring af sikkerheden. Hvert luftfartøj vil blive inspiceret og skal certificeres for at kunne godkendes til at transportere passagerer i EU. Den er også et fremskridt for den harmonisering af beskyttelsen af EU-borgerne, som er led, hr. kommissær, i udvidelsen af den proces, som startede med den europæiske sortliste. Målet med denne proces er at give hver enkelt passager den samme beskyttelse i hver eneste lufthavn inden for EU's territorium.

Inden jeg slutter, vil jeg gerne sige et ord om finansieringen af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs nye opgaver. Det blev i udvalg foreslået at lægge en afgift på flybilletterne. Heldigvis blev disse forslag forkastet. Vi skal holde op med altid at ville lægge omkostningerne til sådanne foranstaltninger over på passagererne. Afgifterne på flybilletter er allerede meget høje, og jeg håber, at vi vil finde en finansieringsmåde, som ikke lægger endnu en byrde direkte over på flypassagererne.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand, jeg vil gerne endnu en gang sende min varmeste tak til hr. Leichtfried og til Udvalget om Transport og Turisme for at have støttet og forbedret Kommissionens forslag. De ændringsforslag, som jeres ordfører har fremsat, styrker Kommissionens mål til fordel for luftfartssikkerheden i Europa.

Kommissionen accepterer derfor 14 af disse ændringsforslag, som bidrager til dette mål. Jeg vil fremhæve de to ændringsforslag, som vil give mulighed for automatisk at trække den gensidige anerkendelse af certifikater tilbage i tilfælde af manglende overholdelse af de fælles regler. Jeg vil også nævne ændringsforslaget om at forpligte Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur til at give Kommissionen alle de oplysninger, som kan være relevante i forbindelse med ajourføring af Fællesskabets sortliste. Jeg bemærkede endvidere, at Parlamentet i sine supplerende ændringer anmoder om, at der indføjes en henvisning til helbredsbeviset i artikel 6b, stk. 4. Jeg vil gerne tilkendegive min støtte til dette ændringsforslag, fordi det afspejler Kommissionens oprindelige forslag. Jeg henviser til ændringsforslag 34 fra fru Ticău.

Til gengæld mener jeg ikke, at de resterende 15 ændringsforslag, som jeres ordfører har fremsat, kan accepteres i deres nuværende form, men kræver yderligere behandling. Hr. Leichtfried og hr. Evans, i henhold til jeres ændringsforslag 17 skal agenturet have mulighed for at pålægge bøder. Vi mener imidlertid ikke, at ændringsforslaget er acceptabelt, som det er. Jeg kan godt forstå interessen for at idømme bøder i tilfælde af mindre overtrædelser, og det er korrekt, at de værktøjer, som agenturet i dag har til rådighed, i den henseende kan virke urimelige. Hvor interessant forslaget om bøder end måtte være, rejser det en lang række juridiske, institutionelle og praktiske spørgsmål. For at kunne besvare disse vigtige og komplekse spørgsmål er Kommissionen nødt til at undersøge dem grundigt. Vi skal være helt sikre på, at den lovgivning, som gennemføres, er i overensstemmelse med traktaten. Som I vil forstå, kan Kommissionen indtil da ikke acceptere ændringsforslaget, selv om den er enig i, at det er interessant.

Hr. Leichtfried og hr. Evans, det er vanskeligt for os at acceptere ændringsforslag 27, som er rettet mod at finansiere dele af certificeringsprocessen ved hjælp af EF-tilskud. I 2007 vil omkostningerne til disse processer beløbe sig til 9 millioner euro. Det er en udgift, som stiger hastigt med ca. 5 % inden inflationskorrektion, og som derfor ikke kan finansieres inden for rammerne af de nuværende finansielle overslag. Desuden ville dette ændringsforslag lægge udgiften over på skatteyderne i stedet for de forretningsmænd, som tjener eller har tjent penge på markedsføringen af de pågældende produkter.

Flere ændringsforslag, nærmere bestemt ændringsforslag 30, 31 og 33, er også netop blevet fremsat i forbindelse med EU-OPS-direktivet. Som I ved, har dette emne været genstand for lange, ophedede forhandlinger, der sidste år endelig resulterede i et kompromis, som opnåede bred opbakning i de tre institutioner. I kompromiset - forordning (EF) nr. 1899/2006 - fastsættes bestemmelser for dets egen udvikling. Jeg tror ikke, at det lige nu er fornuftigt at prøve at sætte spørgsmålstegn ved det. Jeg beder jer derfor om at begrænse jer til de ændringsforslag, der blev vedtaget i Udvalget om Transport og Turisme, samt ændringsforslag 34, som jeg kan støtte. Så er der et par punkter, der kræver yderligere behandling og præcision⁽¹⁾.

Hr. Janowski, Kommissionen forsøger naturligvis altid at opnå tilslutning fra medlemsstaterne og Parlamentet, så den kan bidrage til internationale organisationers arbejde på vegne af Fællesskabet. Jeg takker Parlamentet for dets støtte. Desværre er medlemsstaterne endnu ikke kommet til det punkt, hvor de anerkender vigtigheden af Kommissionens og EU's tilstedeværelse i internationale institutioner som f.eks. Organisationen for International Civil Luftfart.

Hr. Remek rejste problemet med lette fly, som også anvendes til erhverv, og som kan opnå en høj hastighed. De flyver i det samme luftrum som andre fly. Det er derfor relevant at underlægge dem sikkerhedsregler, om end mindre strenge naturligvis.

Et andet spørgsmål, som jeg allerede har besvaret, vedrører agenturets kapacitet til at varetage disse nye kompetencer. Det kan konkluderes, at agenturet har de nødvendige materielle og menneskelige ressourcer til at udføre sine opgaver. I slutningen af 2006, dvs. knap fire år efter, det blev oprettet, havde det 280 ansatte, og i henhold til den finansieringsoversigt, som er vedlagt forslaget foran jer, ventes det at have 330 ansatte ved udgangen af 2007. Dog er det korrekt, at agenturets finansielle ressourcer rejser problemer, eftersom det naturligvis skal finansieres dels af tilskud, dels af gebyrer, som betales af flyselskaber, der ansøger om certificering af deres luftfartøjer. Det er et vanskeligt problem, fru formand, mine damer og herrer, og vi vil bestemt få lejlighed til at vende tilbage til det, fordi også her skal vi have fundet et budget, som kan forblive forholdsvist stabilt. Jeg vil diskutere det igen med Udvalget om Transport og Turisme.

Fru De Veyrac mindede os alle om de fremskridt, som vi har gjort, og som Parlamentet i høj grad har medvirket til. Betyder det imidlertid, at denne lovgivning vil gøre sortlisten overflødig? Nej, for sortlisten er et sanktionsværktøj, som har til formål at forbyde dårlige flyselskaber i det europæiske luftrum. Forudgodkendelse af flyselskaber fra tredjelande til at flyve inden for Fællesskabet vil være et præventivt værktøj, som skal sikre, at kun selskaber med et passende sikkerhedsniveau vil kunne flyve inden for Fællesskabet. De to værktøjer komplementerer hinanden, og man kan forestille sig, at på grund af resultaterne af forebyggelse vil sanktionerne en dag blive overflødige. Vi er endnu ikke kommet dertil; det er bare mit ønske.

Fru formand, samtidig med at jeg beklager ikke at have besvaret alle spørgsmål, vil jeg gerne udtrykke min taknemmelighed over for Parlamentet for med dette arbejde at hjælpe os med gradvist at vedtage EU-lovgivning til overvågning af luftfartssikkerheden, som efter min mening vil blive en af de mest effektive i verden. Vi ønsker et sikkert europæisk luftrum. Det er særdeles vigtigt for vores medborgere, som i stigende grad vil skulle bruge lufttransport, og som naturligvis kræver en behørig beskyttelse mod alle sikkerhedsrisici.

Jeg takker Dem, og jeg takker endnu en gang hele Parlamentet for dets værdifulde bidrag.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen torsdag kl. 12.30.

Bilag - Kommissionens holdning

Betænkning af Leichtfried (A6-0023/2007)

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 2, 8, 10, 14, 15, 16, 19, 21, 22, 23, 24 og 34.

Kommissionen kan principielt acceptere ændringsforslag 4, 13 og 29.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 1, 3, 5, 6, 7, 9, 11, 12, 17, 18, 20, 25, 26, 27, 28, 30, 31 og 33.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Zita Gurmai (PSE), skriftlig. - (HU) Udvidelsen af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs kompetencer vil give os alle sammen mulighed for at rejse mere sikkert i fremtiden.

Jeg kan kun støtte offentliggørelsen af denne betænkning, som er resultatet af, at vi i løbet af de fem år, der er gået siden Luftfartssikkerhedsagenturet blev oprettet, har identificeret de områder, hvor lovgivningen skal ændres eller måske forbedres, eller hvor agenturets beføjelser tværtimod skal udvides.

Ordføreren har søgt og fundet svar på disse spørgsmål. Det, at agenturets kompetenceområde i fremtiden vil blive udvidet til pilotcertifikater, flyveoperationer, luftfartøjer fra tredjelande, fælles tilsyn etc., betyder, at sikkerheden for lufttransport kun kan blive bedre, for ved disse former for aktiviteter kan fælles procedurer være langt mere effektive, end hvis der gjaldt forskellige bestemmelser for hver enkelt medlemsstat.

Det er mindst lige så vigtigt, at agenturet er forberedt til at tage fremtidens udfordringer op, således at det vil være i stand til at garantere for luftfartssikkerheden på lang sigt. Vi skal også møde udfordringerne med at skaffe hensigtsmæssig finansiering til dette formål. Efter min mening tager betænkningen også et vigtigt skridt fremad i denne retning.

Af alle disse grunde vil jeg gerne lykønske ordføreren og foreslå, at betænkningen - som kun kan komme alle europæiske borgere til gode - vedtages, som den er.

(1) Kommissionens holdning til ændringsforslagene findes i bilaget.

19. Ulovlig fuglejagt på Malta (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Marcin Libicki for Udvalget for Andragender til Kommissionen om ulovlig fuglejagt på Malta (Ο-0013/2007 - Β6-0015/2007).

  Marcin Libicki (UEN), forslagsstiller. - (PL) Fru formand! Jeg er formand for Udvalget for Andragender. Udvalget har nu gennem nogen tid behandlet spørgsmålet om den forkastelige fuglejagt på Malta. Vi har modtaget et andragende fra en række foreninger til beskyttelse af fugle, der tilsammen har en medlemsskare på adskillige hundrede tusinde personer.

Denne jagt er forkastelig af tre årsager. For det første fordi den finder sted i foråret. For det andet fordi der anvendes fælder, og for det tredje fordi der anvendes motorbåde på havet.

Der er en meget stor modstand mod jagten, og Udvalget for Andragender har for nylig modtaget to tykke sagsakter med nærmere oplysninger om de seneste krænkelser af de principper, der skal overholdes under jagten. Som det ses, er der et foto af en fiskeørn på forsiden. Fiskeørnen er en truet fugl i Europa, og ikke desto mindre bliver den jaget og dræbt på Malta.

Jeg gør opmærksom på, at de omtalte jagtekspeditioner kun vedrører trækfugle. Dette skyldes, at ingen fugle opholder sig i længere tid på Malta. Alle disse fugle flyver over enorme afstande, ofte fra det sydlige Afrika til det nordlige Europa eller den anden vej. De opholder sig udelukkende på Malta for at hvile ud en kort stund for blot at blive skudt af jægerne.

Vi har konstateret, at de fleste indbyggere på Malta er imod denne jagt. Udvalget for Andragender gennemførte en særlig undersøgelsesmission på Malta sidste år med henblik på at fremlægge en rapport om situationen. Det var vores indtryk, at det kun er en lille del af befolkningen, der er involveret i jagten. Disse folk kommer imidlertid fra mange forskellige politiske partier, og de støttes derfor af forskellige politikere på begge politiske fløje. Dette indebærer, at selv om jagtbroderskabet kun udgør en minoritet, står det stærkt, fordi det ved, at alle de politiske partier vil beskytte dets interesser. Partierne er med andre ord villige til at støtte disse jægere, der er fast besluttet på at dræbe fugle.

Vi har for nylig erfaret, at regeringen nu igen agter at udstede tilladelser til forårsjagt. Forårsjagterne har den største skadelige indvirkning på Maltas fuglebestand og rent faktisk på fuglebestanden i hele Europa, idet der er tale om jagt på trækfugle, som jeg påpegede før. Fuglebestandene på hele kontinentet berøres af denne jagt. Malta berøres rent faktisk mindst, idet der ikke er nogen permanent fuglebestand på øen.

Jeg har således stillet en forespørgsel til Kommissionen. Forespørgslen har følgende indhold. Til trods for, at Kommissionen har indledt en overtrædelsesprocedure imod Malta for landets manglende opfyldelse af sine forpligtelser, og at Udvalget for Andragender har fremsat henstillinger som følge af en informationsrejse i maj sidste år, er den maltesiske regering ved at forberede udstedelsen af tilladelser til forårsjagt på vilde fugle i 2007. Dette er i overensstemmelse med den praksis, som Malta har fulgt hvert år siden tiltrædelsen af EU i 2004. Spørgsmålet er følgende: Hvilke hasteforanstaltninger planlægger Kommissionen at iværksætte for at overtale de maltesiske myndigheder til at nedlægge et effektivt forbud mod jagt på vilde fugle, navnlig under forårstrækket? Vi må huske på, at mange af disse fugle er udrydningstruede, herunder rovfugle såsom fiskeørnen. Hvordan agter Kommissionen at tvinge den maltesiske regering til at overholde sine indgåede forpligtelser? Hvordan agter den at sikre, at direktivet om vilde fugle vedtages og gennemføres korrekt på Malta?

Jeg ser frem til Deres svar, hr. kommissær, og det gør Udvalget for Andragender, ja hele Parlamentet, også.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Fru formand! Jeg vil gerne takke hr. Libicki, der har givet mig denne lejlighed til at fremlægge Kommissionens holdning til fuglejagt på Malta. Dette er et spørgsmål om overholdelse af fællesskabsretten.

Direktivet om beskyttelse af vilde fugle forbyder helt klart jagt på trækfugle under deres træk til redebygningsstedet, jf. direktivets bilag II. Som hr. Libicki også påpegede, er denne forårsjagt den værste form for jagt.

Direktivets artikel 9 indeholder bestemmelser om medlemsstaternes mulighed for at indføre undtagelser. Dette er ikke desto mindre kun muligt under særlige omstændigheder, jf. de meget strenge kriterier, der er fastlagt i den pågældende artikel. I sådanne tilfælde er det dybest set kun muligt at indføre undtagelser, hvis der ikke er nogen anden tilfredsstillende løsning.

I 2004 besluttede den maltesiske regering at gøre brug af sin ret til at anvende undtagelsesbestemmelserne i forbindelse med jagt på vagtler og turtelduer under deres forårstræk. Ifølge de oplysninger, som Kommissionen har modtaget fra de maltesiske myndigheder, er den pågældende undtagelse imidlertid tilsyneladende ikke i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i fugledirektivet. Vigtigere er, at de maltesiske myndigheder ikke var i stand til at dokumentere, at der ikke var nogen anden tilfredsstillende løsning, eller at forårsjagten blev gennemført under strenge kontrolbetingelser. Kommissionen konkluderede derfor, at undtagelsen for 2004 var i strid med artikel 7 og 9 i fugledirektivet. I juli 2006 indledtes en overtrædelsesprocedure i henhold til traktatens artikel 226, og Kommissionen har endnu ikke modtaget et officielt svar fra de maltesiske myndigheder.

Proceduren vedrører undtagelsen i 2004. Kommissionen er ikke desto mindre klar over, at Malta også gav tilladelse til forårsjagt i de følgende år, dvs. i 2005 og 2006 og tilsyneladende også i 2007. Den fortsatte forårsjagt gennem alle disse år er i strid med lovgivningen og udtryk for en systematisk ringe gennemførelse af fugledirektivet. Med det formål at udvide de nuværende overtrædelsesprocedurer agter vi således at fremsende en supplerende advarselsskrivelse til de maltesiske myndigheder om de maltesiske myndigheders standardpraksis gennem årene siden 2004. Kommissionen forventer at træffe denne beslutning på sit møde den 21. marts. Hvis Malta ikke overholder fugledirektivet, vil Kommissionen gå rettens vej. På trods heraf er vi endnu ikke nået til dette punkt, og jeg håber fortsat, at de maltesiske myndigheder vil overholde fællesskabsretten. Kommissionen træffer og vil fortsat træffe alle nødvendige foranstaltninger inden for sit kompetenceområde med henblik på at sikre, at Malta i lighed med de øvrige medlemsstater overholder fugledirektivet.

  Simon Busuttil, for PPE-DE-Gruppen. - (MT) Fru formand! Jeg vil gerne indledningsvis gøre alle de tilstedeværende, herunder navnlig kommissæren, opmærksom på, at Kommissionen under forhandlingerne mellem Malta og EU skriftligt anerkendte, at Malta efter tiltrædelsen af EU ville anvende undtagelsesbestemmelserne og tillade forårsjagt. Jeg sidder rent faktisk med dokumentet af 27. september 2002, der dokumenterer dette. Kommissionen er fuldt ud klar over, at forhandlingerne med Malta ikke var lette, idet beslutningen om Maltas tiltrædelse vedrørte hele landet, og alligevel holdt Malte fast på sin ret til at anvende undtagelsesbestemmelserne. Jeg forventer derfor ikke, at kommissæren, første gang Malta udøver denne ret, kommer her og fortæller os, at vi "ikke længere kan udøve denne ret". Hvordan kan Kommissionen skriftligt acceptere anvendelsen af disse undtagelsesbestemmelser under forhandlingerne og herefter første gang, de anvendes, sige, at det ikke er tilladt? Hvordan kan Kommissionen desuden sige, at der er alternativer til forårsjagt? Hvorfor sagde den ikke dette under forhandlingerne? Vi forventer, at De besvarer disse spørgsmål, hr. kommissær.

Jeg er fuldt ud enig i, at denne fravigelse ikke giver jægerne frit spil, og jeg vil gerne oplyse Dem om et par af de foranstaltninger, som Malta træffer over for de jægere, der ikke overholder jagtreglerne. For det første er det kun tilladt at jage to arter om foråret. Forud for Maltas tiltrædelse var det tilladt at jage 32 arter på dette tidspunkt af året, så vi har reduceret antallet fra 32 til to. For det andet er forårsjagtsæsonen blevet forkortet med 18 dage. For det tredje er bøderne for de jægere, der overtræder reglerne, ikke mindst blevet forhøjet til en bøde på 14.000 euro, to års fængsel og permanent inddragelse af jagttilladelsen for recidivister, der således udvises anden gang, de får det røde kort. Jeg håber, at Kommissionen anerkender, at der er tale om positive tiltag i den rigtige retning. Desværre har kommissæren ikke omtalt disse tiltag.

Vi bør således fordømme misbrug af reglerne, men de jægere, der ikke overtræder reglerne, bør ikke sidestilles med lovovertræderne. Derfor er jeg ikke enig med tilhængerne af et totalforbud mod jagt, der har det stik modsatte synspunkt. Jeg vil desuden gerne afslutningsvis understrege, at Kommissionen på trods af det intense politiske pres ikke bør se bort fra de aftaler, som parterne har indgået under forhandlingerne.

  Anne Van Lancker, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. kommissær! Som belgisk socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet synes jeg, at det virkelig er vigtigt at deltage i denne forhandling i aften, også fordi den afholdes som en reaktion på et andragende fra den belgiske kongelige fugleværnsforening, som har indsamlet mere end 200.000 underskrifter om fuglejagten på Malta.

Det drejer sig virkelig om et internationalt problem. På Malta dræbes eller fanges der årligt i tusindvis af trækfugle. Det er meget værre, fordi Malta er et af de få hvilepladser for trækfugle, som krydser Middelhavet. Hvad nytter det, at lande i Europa investerer mange penge og stor energi i beskyttelsesforanstaltninger som led i habitatdirektivet og fugledirektivet, når de samme fugle skydes ned, når de passerer andre lande?

Til de maltesiske medlemmer vil jeg sige, at Malta i tiltrædelsestraktaten faktisk har opnået en række overgangsforanstaltninger indtil 2008, men disse drejer sig kun om at fange fugle med henblik på opdrætning for at opretholde arten. Det er altså dyreværnsforanstaltninger. Denne overgangsforanstaltning tillader ikke under nogen omstændigheder jagt på trækfugle om foråret. Kommissionen har i sin overtrædelsesprocedure gjort det klart, at Malta på dette punkt groft overtræder fugledirektivet, og det kan der ikke gøres undtagelser fra.

Også i hr. Libickis rapport fra undersøgelsesdelegationen fra Udvalget for Andragender i juni 2006 kritiseres det stærkt, at trækfugle i vid udstrækning jages, og det konkluderes, at undtagelsen fra fugledirektivet, som Malta på egen hånd har indført, skal bringes til ophør. Jeg tror derfor, at det er uhyre vigtigt, at Europa-Parlamentet støtter Kommissionen i proceduren og overbeviser Malta om, at fugledirektivet skal overholdes, og at det således ikke er tilladt at jage trækfugle i dette forår. Denne sag kan for øvrigt være af allerstørste betydning for overtrædelser af fugledirektivet, som konstateres andre steder i EU.

  David Hammerstein Mintz, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Fru formand! Dette spørgsmål er meget vigtigt af hensyn til miljøbeskyttelsen, men også for at sikre en korrekt anvendelse af fællesskabsretten.

Det er næsten forår, og jagten fortsætter på Malta. De illegale jægere har okkuperet en stor del af landet. Der sker en udtrykkeligt overtrædelse af direktivet om vildfugle, uden at de maltesiske myndigheder gør noget som helst.

Jægerne, der nyder regeringens beskyttelse, optræder endda voldeligt. Tre maltesiske journalister er kommet på hospitalet efter at været blevet brutalt overfaldet af jægerne, mens de blot udførte deres arbejde sammen med dem, der protesterede over denne ulovlige jagt.

Men det maltesiske samfund er som helhed i mod jagt om foråret. Ifølge en nylig rundspørge er mere end 80 % af malteserne imod denne ulovlige jagt. Selv hotel- og restaurationsejerne på Malta er imod, fordi de siger, at det er dårligt for turismen og økonomien.

Hvorfor beskytter den maltesiske regering denne ulovlige og barbariske jagt? Kun det maltesiske parti Demokratisk Alternativ - De Grønne - forsvarer fællesskabsretten på Malta. Den maltesiske regering udviser en skandaløs mangel på loyalitet over for den europæiske traktat, som den har undertegnet for meget kort tid siden, før Maltas indtræden i EU. Hvordan er det muligt?

Vi beder Kommissionen om fasthed og konsekvens i forbindelse med denne udfordring af fællesskabsretten.

  David Casa (PPE-DE). - (MT) Fru formand! Der er risiko for, at den beslutning, som vi drøfter i dag, vil skabe en alvorlig og farlig præcedens. Det foreslås, at vi bryder en aftale, der allerede er blevet indgået mellem EU, Parlamentet og den maltesiske befolkning i forbindelse med en folkeafstemning og et parlamentsvalg. Denne beslutning er ikke kun et spørgsmål om støtte til eller modstand mod jagt, idet vi, hvis den vedtages, vil sende et budskab til alle europæere om, at EU ikke holder sit løfte. Denne form for beslutninger underminerer de europæiske institutioners troværdighed. Hvilke garantier har vi som maltesere for, at EU vil holde de løfter, der afgives under de resterende forhandlinger? Hvilke garantier har europæerne for, at EU fortsat vil respektere udfaldet af de forhandlinger, der er blevet gennemført med de enkelte lande?

Parlamentets politiske grupper er fuldt ud berettiget til at fremme deres egne dagsordener. Det skal imidlertid ske under korrekte forudsætninger, og aftaler kan ikke brydes, blot fordi nogle har andre politiske dagsordener. Jeg er om nogen imod ulovlig jagt. Jeg er også den første til at fordømme de voldelige handlinger, der fandt sted under protestmarchen på Malta. Hvis vi skal tale om barbariske handlinger i EU-medlemsstaterne, behøver jeg imidlertid blot at henvise til, hvad der foregår i Spanien og Italien, eksempler på andre lande i EU, hvor der foregår ulovlig jagt. Jeg mener således, at vi bør bekæmpe ulovlig jagt i EU med alle midler, men lad os bekæmpe den i hele EU og ikke blot fokusere på Malta.

De løfter, der blev afgivet under forhandlingerne, skal fortsat gælde, og jeg opfordrer på det kraftigste alle mine kolleger, herunder de kolleger, der ikke er medlem af min politiske gruppe, til at forpligte sig til at beskytte de europæiske borgeres rettigheder. Jeg vil gerne citere min kollega, hr. Schultz, formand for Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet, der her til morgen, om end i en anden sammenhæng, påpegede, at vi skal overholde alle de aftaler, vi indgår. Dette skal også gælde for Malta. Vi skal derfor respektere indgåede aftaler.

  Louis Grech (PSE). - (MT) Fru formand! Vi mener, at alle medlemsstaternes regeringer, herunder Maltas, er forpligtet til at sikre, at miljølovgivningen, herunder på jagtområdet, er i overensstemmelse med EU's direktiver, tiltrædelsestraktater og alle andre indgåede traktater. Vi er også enige om, at myndighederne har pligt til at sikre, at alle parter overholder disse direktiver og love, og at vi ikke under nogen omstændigheder kan tolerere ulovlig jagt. I denne forbindelse stilles der i et af ændringsforslagene fra Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet krav om en mere gennemsigtig tilgang, og det foreslås, at Kommissionen og den maltesiske regering offentliggør deres tekniske standpunkter på dette område, herunder protokoller af afholdte eller kommende møder, hvor der træffes beslutninger desangående.

Dette er især relevant, i betragtning af at den maltesiske regering har anført, at den forud for Maltas tiltrædelse af EU har forhandlet sig frem til en undtagelse med Kommissionen vedrørende forårsjagt. Selv om andre politiske kræfter og civilsamfundet havde udtrykt alvorlig bekymring over den maltesiske regerings fortolkning af anvendelsen af denne undtagelse, valgte Kommissionen af årsager, den kun selv kan forklare, at forholde sig tavs og indtage en tvetydig holdning. Dette har desværre kun skabt yderligere forvirring på dette område. Hvis begge parter havde indtaget en mere åben holding, ville der ikke have været så stor usikkerhed på dette område, og der ville være mindre sandsynlighed for, at det maltesiske samfund blev bebyrdet med uretfærdige finansielle konsekvenser. Dette er også et spørgsmål om troværdighed.

  Joseph Muscat (PSE). - (MT) Fru formand! Det er mere tydeligt end nogensinde, at den maltesiske regering narrede miljøaktivisterne og jægerne, da den forud for Maltas tiltrædelse af EU forsøgte at give det indtryk, at det var lykkedes at stille alle parter tilfreds. Miljølovgivningen skal opfylde bestemmelserne i EU's direktiver og tiltrædelsestraktatens bestemmelser. Det er klart, og det har vi understreget gennem lang tid. Jeg vil gerne gentage, at den maltesiske regering har vildledt befolkningen.

Inden medlemmerne fra Kommissionen nikker bifaldende, skal det imidlertid siges, at Kommissionen har en del af skylden. Forud for folkeafstemningen, hvor den maltesiske regering højlydt erklærede, at den havde indgået en aftale med Kommissionen vedrørende forårsjagten, valgte Kommissionen at forholde sig tavs. Da Labour-Partiet, vores parti og nogle få miljøaktivister og jagtforeninger udtrykte tvivl om denne såkaldte bedrift, forholdt Kommissionen sig fortsat tavs - selv om mange af Kommissionens medlemmer havde besøgt Malta. Den maltesiske regering og Kommissionen kan i det mindste offentliggøre deres tekniske standpunkter, da det ikke er tilstrækkeligt blot at hævde, at alle de spørgsmål, der blev drøftet, blev offentliggjort. Der er visse dokumenter, vi stadig ikke kan finde. Der henvises til disse dokumenter, men der er stor forvirring på dette område. Alle skal have adgang til disse dokumenter, og protokollerne fra alle afholdte eller kommende møder skal offentliggøres, herunder protokoller fra de seneste møder i Bruxelles, som alle parterne gik ud af som sejrherrer ifølge dem selv. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan alle kan gå ud af det samme møde som sejrherrer. Hvis disse protokoller ikke offentliggøres, vil de myndigheder, der har vildledt befolkningen, imidlertid fortsat gøre dette.

  John Attard-Montalto (PSE). - (MT) Fru formand! Selv i dag understreger Kommissionen helt klart, at fællesskabsretten er blevet krænket. Mine kolleger fra det andet parti hævder, at der eksisterer en skrivelse, hvori det angives, at regeringen kan anvende en undtagelse. Det kan derfor ikke undre, at der hersker almindelig forvirring, i betragtning af at vi kun er få medlemmer i Parlamentet, og at vi alligevel ikke kan blive enige om kendsgerningerne. Som understreget af mine to kolleger fra Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet er der behov for større gennemsigtighed, og vi skal i det mindste være enige om kendsgerningerne. Problemet er, at situationen rent faktisk er præget af uklarhed og forvirring. Dette er imidlertid ingen tilfældighed. Jeg mener, at denne situation fortsat er uklar, fordi det i sidste ende er et politisk spørgsmål, om end jagt er en passion for jægerne og en mission for BirdLife Malta. Det handler om at sikre stemmer fra de sektorer, der rent faktisk kan afgøre udfaldet af en folkeafstemning eller et parlamentsvalg. I lighed med mine kolleger, der har talt tidligere i dag, anmoder jeg derfor om, at kendsgerningerne vedrørende forhandlingsaftalerne mellem Malta og EU fremlægges og forklares så klart så muligt, og således at alle berørte parter har kendskab hertil. Jeg vil gerne afslutningsvis påpege, at hvis vi ikke kan blive enige om kendsgerningerne, er der ikke meget håb for, at vi kan blive enige om en løsning på problemet.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Fru formand! Selv om stemmer kan flyttes fra et parti til et andet, er jeg mere interesseret i ulovlig jagt end i stemmer.

Jeg mener ikke, at det er muligt, at de ærede medlemmer ikke kender svaret på de spørgsmål, de allerede har stillet. De ved, at offentligheden har kendskab til de aftaler, som parterne allerede har indgået vedrørende integreringen af lande i EU. Der er ingen hemmelige aftaler, og jeg er sikker på, at de ærede medlemmer er fuldt ud klar over dette, da de nu har siddet i Parlamentet i to år. Jeg ved derfor ikke, hvilke hemmelige dokumenter der helt præcist er tale om. Der er ingen hemmeligheder på dette område. Offentligheden har fået kendskab til alle aftaler. Med hensyn til Malta blev parterne enige om en overgangsperiode vedrørende indfangning af fugle. Der er ikke indgået aftaler på andre områder.

Med hensyn til undtagelserne har alle medlemsstaterne ret til at anmode om en undtagelse i henhold til artikel 9. Malta har også ret til at anmode om en undtagelse i henhold til artikel 9. Malta anmodede ikke om en sådan undtagelse, idet landet selv indførte en undtagelse. Vi indledte en procedure, og vi har afventet svar fra Malta siden juli 2006. Vi har stadig ikke modtaget noget svar.

Fru formand, Kommissionen glæder sig over Parlamentets Udvalg for Andragenders aktive indgriben. Det besøg, som medlemmer af Udvalget for Andragender aflagde på Malta i maj 2006, var nyttigt, og den efterfølgende rapport bekræfter, at Kommissionen og Parlamentet har samme holdning til dette spørgsmål.

Kommissionen indledte en overtrædelsesprocedure, da de maltesiske myndigheder fortsat giver tilladelse til forårsjagt i strid med fællesskabsretten. Malta handler helt klart i strid med fællesskabsretten. Det begyndte med undtagelsen i jagtsæsonen i 2004 og fortsatte de efterfølgende år og efter alt at dømme også i år.

For Kommissionen er det vigtigste at forhindre en systematisk og generel krænkelse af fællesskabsretten om fugle. Derfor agter vi som sagt at udvide de overtrædelsesprocedurer, der verserer i øjeblikket vedrørende krænkelsen i 2004, til at omfatte Maltas generelle krænkende praksis. Vi vil således være i stand til at imødegå og hindre fremtidige overtrædelser. Der vil blive truffet afgørelse herom på Kommissionens møde den 21. marts.

Med hensyn til den nuværende situation rejser en delegation fra Kommissionen til Malta den 28., 29. og 30. marts for at drøfte spørgsmålet yderligere. De nationale kompetente myndigheder vil blive anmodet om en forklaring, og det vil blive præciseret, at de hurtigst muligt skal bringe praksis i overensstemmelse med fællesskabsretten. Hvis de maltesiske myndigheder ikke giver sig, vil Kommissionen indlede den næste fase i proceduren, dvs. fremsende en begrundet udtalelse, og den vil straks herefter have mulighed for at videregive spørgsmålet til Domstolen.

Den procedure, som Kommissionen kan følge i alle sager og ikke kun i forbindelse med Malta, når der er blevet fremsendt en begrundet udtalelse i henhold til artikel 228, er at indlede et søgsmål med påstand om forbud med henblik på at få medlemsstaten til at standse sin krænkende adfærd. Domstolen kan udstede et forbud, hvis den mener, at der er et presserende behov for at forhindre en ubodelig skade som følge af en åbenlys krænkelse af fællesskabsretten, hvis der foreligger umiddelbare beviser.

Med hensyn til Malta har Kommissionen ikke tidligere haft mulighed for at indlede et søgsmål med påstand om forbud, idet den først skal udvide overtrædelsesprocedurerne vedrørende krænkelsen i 2004, således at de også kommer til at omfatte de efterfølgende år (2005, 2006 og muligvis 2007), hvilket den som tidligere nævnt agter at gøre. Domstolen ville have afvist anmodningen, da risikoen for ubodelig skade ikke længere ville være aktuel. Søgsmålet med påstand om forbud ville have været formålsløst, da det kun ville have omhandlet krænkelsen i 2004. Det er netop af denne grund, at vi ud fra et juridisk synspunkt og med henblik på at forhindre fremtidige krænkelser mente, at det var hensigtsmæssigt at udvide de nuværende procedurer på Kommissionens møde den 21. marts.

Jeg har tillid til, at det vil lykkes de højtstående tjenestemænd fra GD Miljø at overtale de maltesiske myndigheder til at overholde fællesskabsrettens bestemmelser fuldt ud under deres besøg.

  Formanden. - Jeg har modtaget syv beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen torsdag kl. 12.30.

(1) Se protokollen.

20. Dagsorden for næste møde: se protokollen

21. Hævelse af mødet

(Mødet udsat kl. 23.20)