Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Som Fællesskabets politik og lovgivning på migrations- og asylområdet har udviklet sig, er der behov for statistiske oplysninger af langt højere kvalitet end de nu tilgængelige.
Jeg støtter derfor dette initiativ, der følger op på Det Europæiske Råd i Thessaloniki 2003, der erkendte behovet for mere effektive mekanismer til indsamling og analyse af oplysninger om migration og asyl i EU.
Jeg glæder mig over Ewa Klamts betænkning, hvis formål er at indføre en fælles ramme for indsamling og bearbejdning af fællesskabsstatistik på dette område, så medlemsstaterne bedre kan benytte de foreliggende data til udarbejdelse af statistikker, der i videst muligt omfang overholder de harmoniserede definitioner.
Det vil betyde forbedret udveksling af statistiske oplysninger og muliggøre en fælles analyse, så der kan udformes en retfærdig og målrettet politik i EU for migration og fri bevægelighed for personer.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Betænkningen skal ses som et yderligere skridt mod en total harmonisering af fællesskabslovgivningen. At oprette en myndighed, som skal overvåge og registrere oplysninger om indvandringsstrømme til og fra EU, er efter vores mening helt unødvendigt og belaster EU's budget yderligere. Ordføreren har uden respekt for eksisterende national lovgivning defineret juridiske begreber som "statsborgerskab" og "illegale indvandrere". Faktum er, at der allerede i dag findes omhyggelige og pålidelige ekspertanalyser og oplysninger om indvandring, ikke bare inden for EU, men i hele verden, som FN står for. "Statsborgerskab", "flygtningestatus" og "indvandrere" er andre begreber, som er veldefinerede i FN's menneskerettighedskonvention.
Junilisten vil ikke bidrage til opbygningen af et overvågningssamfund, hvor menneskers frie bevægelighed kan påvirkes af beslutninger truffet på overstatsligt niveau, og stemmer derfor nej til betænkningen i dens helhed.
Martine Roure (PSE), skriftlig. - (FR) Forudsætningen for at formulere en europæisk asyl- og indvandringspolitik er, at man råder over globale og sammenlignelige europæiske statistikker vedrørende en række spørgsmål, som knytter sig til migrationen. Forslaget om fælles regler for indsamling af data og udarbejdelse af statistikker på dette område skal sikre, at vi råder over sammenlignelige tal og således får et billede af migrationsstrømmene i Europa.
Jeg ønskede navnlig, at forslaget kom til at omfatte tal vedrørende de såkaldte hasteprocedurer. Europa bør således sikre, at hasteproceduren ikke systematisk vinder almindelig udbredelse, og at behovet for international beskyttelse, retten til asyl og princippet om "non-refoulement" sikres.
Endelig ønskede vi særskilte statistikker vedrørende personer, der overføres fra et land til et andet i henhold til Dublin II-forordningen om afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. Denne forordning syntes således at lægge en uforholdsmæssig byrde på de medlemsstater, som er beliggende ved Unionens ydre grænser. Vi savner Kommissionens evaluering, der i henhold til den oprindelige plan skulle foreligge med udgangen af 2006, men med statistiske data vil vi blive i stand til at bekræfte denne udvikling.
Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Et direktiv er ikke den bedste måde at regulere kompliceret indsamling af statistik på, men det sikres bedre ved aftaler mellem ansvarlige myndigheder, som har den påkrævede kompetence. Derfor underlader jeg at stemme under afstemningen om denne betænkning.
Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig - (PL) Jeg stemte for betænkning om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om EF-statistikker over migration og international beskyttelse.
Fru Klamt har lavet en fremragende betænkning, der rejser vigtige spørgsmål vedrørende effektive mekanismer til indsamling og analyse af data for indvandring og asyl i EU. Udvidelsen af Unionen har gjort det langt mere nødvendigt med harmoniserede og sammenlignelige statistikker. Præcise oplysninger er vigtige for at kunne sikre udarbejdelsen og overvågningen af fællesskabslovgivningen samt af asyl- og indvandringspolitikken.
Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt for betænkningen, men jeg vil gerne benytte lejligheden til at gøre opmærksom på agenturernes situation. Vi har i dagens EU 33 agenturer, og Kommissionen har allerede annonceret nr. 34. Udgifterne udgør nu over 1 milliard euro årligt. Der er ansat 2.700 medarbejdere, og 60-70 % af udgifterne til agenturerne er rene forvaltningsudgifter. Her lader der til at være en uheldig udvikling i gang, som jeg gerne vil gøre opmærksom på.
Jeg kræver, at der foretages en undersøgelse af alle agenturers arbejdsydelse, effektivitet og relevans, og at man derefter overvejer, hvilke agenturer der kan nedlægges, hvis de ikke udgør en merværdi for EU's arbejde. Først når det er sket, kan der blive tale om at åbne endnu et agentur, hvis det er nødvendigt.
Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for Leichtfried-betænkningen om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur.
Jeg betragter forslaget om at udvide Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA's) rolle og fastsætte fælles luftfartssikkerhedsstandarder for alle luftfartsselskaber, der opererer i Europa, uanset om de har base inden for EU eller ej, som et fremskridt. De europæiske borgere er i dag meget optaget af, at standarder, som kan sikre dem maksimal sikkerhed, efterleves.
EASA får i denne forbindelse beføjelser til at pålægge bøder og periodiske finansielle sanktioner, såfremt sikkerhedsstandarderne ikke gennemføres korrekt.
Jeg har i øvrigt støttet de forslag, der tager sigte på at udvide Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs kompetenceområde, hvad angår pilotcertifikater, for at sikre, at piloterne opfylder de fastsatte kriterier med hensyn til uddannelse og faglige og sproglige kompetencer.
Jeg har endvidere støttet et tilsvarende ændringsforslag med det sigte at kræve samme certificering af kabinepersonalet.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Fælles regler for luftfart er nødvendige og ønskelige, ikke mindst ud fra et sikkerhedsperspektiv. Der er dermed gode grunde til at diskutere, hvordan det nuværende samarbejde i forbindelse med luftfartsspørgsmål skal fortsætte og udvikles. Som sædvanlig forsøger Europa-Parlamentet dog at komme med andre forslag, hvor formålet er at øge EU's magt på områder, som bør være forbeholdt nationalstaterne. Vi mener dog, at det i den aktuelle betænkning foreslås, at Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) skal have et alt for omfattende mandat. Vi har tillid til, at de kompetente nationale myndigheder er i stand til at sørge for, at piloterne har en tilfredsstillende erhvervskompetence og adækvate sprogkundskaber. Vi er heller ikke enige i den opfattelse, at EU-landene skal have en fælles repræsentant i Den Internationale Organisation for Civil Luftfart under FN (ICAO). Vi har således stemt nej til denne betænkning.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Medlemsstaternes beføjelser angående civil luftfart er gradvist blevet overført til "Fællesskabet". Den foreslåede ændring af forordning (EF) nr. 1592/2002 er endnu et skridt i den retning. En sådan overførsel og fjernelse af beføjelser er desto mere skadelig, når den foregår inden for en ramme med uklare grænser.
I dette tilfælde er hensigten den, at Det Europæiske Luftfartsagentur (EASA) også skal blive ansvarlig for certificering af luftfartøjer og piloter, en beføjelse, der i øjeblikket hører under den enkelte medlemsstat.
Som det er nu, overholder de nationale myndigheder de gældende krav for civil luftfart, som de følger af internationale konventioner, ligesom de sikrer, at disse krav opfyldes. Der er allerede et samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande, og det kan også uddybes og udvikles, men under hensyntagen til det enkelte lands suverænitet, arbejdstagerne og deres rettigheder - hvor social harmonisering sker ud fra de gunstigste betingelser - og brugernes rettigheder.
Dette initiativ er endnu et "fremskridt" i gennemførelsen af det såkaldte "fælles europæiske luftrum", som vi er imod. Da forhandlingsprocessen om at ændre denne forordning nu er sat i gang, agter vi at følge denne sag for at sikre, at der værnes om den nationale suverænitet.
Fernand Le Rachinel (ITS), skriftlig. - (FR) Vi må erkende, at vi alt for ofte oplever flykatastrofer, som ikke blot skyldes, at nogle fly er i dårlig stand, men også manglende overholdelse af sikkerhedskravene.
Det foreliggende forslag fra Europa-Parlamentet og Rådet udmærker sig ved, at det skærper medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til inspektion af fly fra tredjelande, men også af fly fra EU-landene.
Afslører en inspektion vedrørende luftfartsselskaber eller civile luftfartsmyndigheders aktiviteter uregelmæssigheder eller manglende overholdelse af standardsikkerhedsforskrifterne, får Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur ydermere beføjelse til at iværksætte sanktioner og fratage luftfartsselskaber, som har forset sig, tilladelsen til befordring af rejsende i EU. Det er efter min opfattelse et markant fremskridt med henblik på at imødegå risici for flyulykker.
Endelig vil agenturets arbejde og mandat på forhåbentlig hensigtsmæssig vis supplere den europæiske sortliste over luftfartsselskaber, som har misligholdt forpligtelser.
Selv om alle spørgsmål endnu ikke er besvaret, når det gælder luftfartssikkerheden, synes forebyggelse og straf omsider at være forenet på hensigtsmæssig vis i denne sag. Vi stemmer for.
Luca Romagnoli (ITS), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hr. Leichtfrieds betænkning tager sigte på at udvide Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs beføjelser, så det ikke blot får kontrol med luftfarten, men også med luftfartsselskabernes adfærd. Agenturet får beføjelser til at forny og udstede certifikater og licenser og til at kontrollere gennemførelsen af de fælles sikkerhedsstandarder. Det bliver ligeledes i stand til at udstede bøder, hvis sikkerhedsstandarderne ikke er overholdt.
I betænkningen lægger man også særlig vægt på de erfaringer, som agenturet har opnået på ansættelsesområdet siden 2002. EASA har i den forbindelse haft svært ved at rekruttere det kompetente og erfarne personale, som agenturet har brug for af forskellige årsager, f.eks. sproglige kvalifikationer. Derfor er vi enige i ordførerens opfordring til at tackle dette problem på en ny måde, f.eks. ved at udnytte de muligheder, som vedtægten for EU's tjenestemænd giver.
I dag fik jeg dog til min store overraskelse at vide, at der kun er fire italienere ansat i EASA, mens der er 45 franskmænd og 37 tyskere. Jeg opfordrer EASA og Kommissionen til også at tackle og løse dette repræsentationsproblem, eftersom Italien er underrepræsenteret.
Jim Allister (NI), skriftlig. - (EN) Jeg stemte i dag for ændringsforslag 12 til ovenstående betænkning om, at reglerne i denne forordning ikke finder anvendelse, når kød fra kvæg på mellem otte og 12 måneder afsættes som oksekød. En sådan fritagelse bør indrømmes af hensyn til de britiske kødproducenter, således at deres omkostninger nedbringes, og således at de fritages for bekostelige formaliteter, idet der ikke længere stilles krav om særskilt batching i hvert produktionsled. Jeg mener ikke, at dette nye krav er berettiget, og jeg håber derfor, at denne fritagelse bliver accepteret.
Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer imod Bernadette Bourzais betænkning om markedsføring af oksekød, som stammer fra højst 12 måneder gamle dyr. Den endelige forbruger skal ikke kun kunne se dyrets slagtealder og de sædvanlige oplysninger som produkt, vægt, pris og udløbsdato på etiketten, han skal også have information om det antal km, som dyrene har tilbagelagt i levende live på vej til slagteriet. Når de europæiske forbrugere går på indkøb, skal de hurtigt og enkelt kunne se, hvor længe det ønskede kød før slagtningen er blevet transporteret i levende live, så de kan træffe deres individuelle købsbeslutning.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vedtagelsen af denne betænkning udgør et vigtigt skridt for at sikre respekt for arbejdstagernes rettigheder inden for søfartssektoren.
Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention om søfarendes arbejdsstandarder fra 2006 har til formål at garantere rimelige arbejdsvilkår om bord på fartøjer, idet den integrerer alle eksisterende konventioner og henstillinger om søfarendes arbejdsstandarder, som ILO har vedtaget siden 1919, i en enkelt tekst, der skal danne grundlag for den første universelle kodeks for søfarendes arbejdsstandarder.
Det er derfor meget vigtigt, at medlemsstaterne ratificerer denne konvention, så alle bestræbelser kan udfoldes for at sikre, at den effektivt overholdes.
I betragtning af denne sektors strategiske betydning - da den transporterer 90 % af verdenshandelen og 40 % af handelen inden for Fællesskabet - og det store antal beskæftigede har denne foranstaltning været ventet længe. Vi har derfor stemt for betænkningen, og vi håber, at de forskellige medlemsstater hurtigt vil ratificere og overholde konventionen.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning om forenkling og integration af alle eksisterende konventioner og henstillinger, som ILO har vedtaget siden 1919, i en enkelt tekst. Det glæder mig, at der en blevet foreslået en frist i 2010 for medlemsstaternes ratificering, da EU ikke er medlem af ILO og ikke har tiltrådt denne konvention, og da det er vigtigt, at de enkelte medlemsstater ratificerer ILO's henstillinger.
Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) I Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om søfarendes arbejdsstandarder fastsættes søfolks rettigheder på arbejdsmarkedet på det lavest mulige niveau. Det ligger langt under standarden for deres nuværende rettigheder og kravene fra søfolkene. Vi har forbehold over for nogle af bestemmelserne, såsom de bestemmelser, hvori man anerkender retten til at eksistere og drive erhverv for de slavefirmaer, der angiveligt finder arbejde til søfolk.
Europa-Parlamentets betænkning og Kommissionens forslag, der giver medlemsstaterne mulighed for at ratificere konventionen, afspejler de modsætninger og den skarpe konkurrence mellem de forskellige fraktioner blandt skibsrederne.
De græske redere er arge modstandere af konventionen, og de reagerer mod sikringen af selv de utilstrækkelige arbejdsbetingelser og lønforhold, således at de kan holde den nykolonialistiske lovgivningsmæssige ramme, som Nyt Demokrati- og PASOK-regeringerne har udformet for skibsfarten, "intakt" og uhindret fortsætte deres skammelige udnyttelse af græske og udenlandske søfolk og øge deres profit.
Grækenlands Kommunistiske Parti opfordrer alle søfolk til at styrke klassekampen inden for søfolkenes rækker, at intensivere kampen og gå til modangreb for at erhverve og sikre deres rettigheder og tilfredsstille deres nuværende behov i lyset af EU's, Nyt Demokratis og PASOK's græsrodsfjendske politik, som taler på kapitalens vegne og for kræfterne bag den ensrettede udvikling i Europa.
José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for denne betænkning, fordi jeg er enig i, at der er behov for at udarbejde den første universelle kodeks for søfarendes arbejdsstandarder.
Med vedtagelsen af ILO's konvention af 2006 blev der skabt minimumsstandarder for arbejdstagernes sundhed, uddannelse, arbejdsforhold og sociale sikring, hvilket garanterer rimelige arbejds- og levevilkår om bord på internationale fartøjer.
Det er nu op til medlemsstaterne at ratificere denne konvention. Jeg opfordrer derfor indtrængende de portugisiske myndigheder til at ratificere ILO-konventionen for at sikre mere ensartede minimumsstandarder for arbejdsvilkår.
Jeg glæder mig over, at konventionen indfører innoverende mekanismer som f.eks. et certifikat fra staten til de fartøjer, der fører dens flag, efter at det er konstateret, at arbejdsvilkårene om bord lever op til de nationale love og konventionens reglementer.
Jeg nærer håb om, at denne konvention vil bidrage til at stabilisere søfartssektoren, der er under pres af international konkurrence fra operatører med lavere socialsikringsniveau og truslen om delokalisering af forhyringen af søfarende til skade for den europæiske beskæftigelse, herunder til transport inden for Fællesskabet.
Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Befolkningens aldring, med andre ord den voksende andel af ældre, og løsningen af problemer med social udstødelse er centrale udfordringer, som EU skal tage op i de kommende år.
Jeg hilser den proaktive betænkning af Hasse Ferreira velkommen, fordi man heri bestræber sig på at fastsætte klare regler for socialeydelser over hele EU, så meget desto mere, fordi disse specifikt blev holdt uden for servicedirektivet, som blev vedtaget for nylig. Jeg støtter fuldt ud anvendelsen af subsidiaritetsprincippet. Når man tager hensyn til de 27 forskellige modeller og principper, der anvendes ved levering og finansiering af socialydelserne, skal medlemsstaterne have ret til selv at definere opgaverne for socialydelserne i henhold til den sædvanlige praksis i den enkelte medlemsstat og til at tilpasse dem bedst muligt til den enkelte borger.
Vores borgere venter på et klart signal fra os, hvor vi bekræfter, at Unionen vil give alle europæere, og især de sårbare og de svage, mulighed for at leve deres liv i passende komfort og økonomisk sikkerhed. Jeg tror, at Parlamentet gennem denne betænkning også vil bidrage til indførelsen af en bæredygtig europæisk social model.
Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt imod Hasse Ferreira-betænkningen, fordi vi står lige på kanten af et socialt havari. Samtidig med at der kommer stadig færre penge i de sociale kasser, stiger antallet af mennesker, som er afhængige af staten, selv om de har arbejde.
Når vi degraderer mødre til varige socialhjælpsmodtagere, når det ikke kan lade sig gøre at leve af ærligt arbejde, og når børn er den sikre vej til fattigdom, så behøver vi ikke undre os over hverken den dalende EU-begejstring eller det faldende børnetal. Efter min mening burde man for længst have registreret og offentliggjort de faktiske udgifter inden for EU som følge af økonomisk migration, økonomiske asylansøgere og illegale indvandrere, især for den hermed forbundne belastning af vores sociale systemer.
Det er på tide, at de multikulturelle drømmere frigør sig fra deres illusoriske håb om, at udenlandske migranter kunne udligne vores barnløshed og passe vores gamle, så den indfødte europæiske befolkning ikke langsomt, men sikkert skal drukne i eksplosionen i de sociale udgifter.
Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi gav vores støtte til betænkningen. Socialydelser har en særlig karakter og adskiller sig fra kommercielle tjenesteydelser. Det er op til medlemslandene selv, hvordan tjenesteydelserne skal finansieres og udbydes, men det er vigtigt, at de er af høj kvalitet, og at de er tilgængelige for alle borgere.
For at beskytte socialydelserne mod bestemmelserne på det indre marked er det ønskeligt med et sektorspecifikt direktiv, hvor de sociale og kommercielle tjenesteydelser adskilles med en klar definition.
Vi er dog forvirrede over begrebet "kvindearbejde", som er et ukendt ord for os. Vi formoder, at ordføreren mener, at mange kvinder arbejder inden for den sociale servicesektor, og at det er vigtigt, at deres deltagelse på arbejdsmarkedet fremmes, samtidig med at usikre ansættelsesforhold bekæmpes. Hvad angår "deltidsarbejde", mener vi, at heltid er en rettighed og deltid en mulighed. Vi vil også understrege, at "ulønnet frivilligt arbejde" ikke findes inden for den offentlige sektor, men det kan findes i en supplerende social økonomi. Ulønnet hjemmearbejde hører imidlertid ikke ind under socialydelserne.
Vi tolker begrebet "offentlig-private partnerskaber" som, at der inden for den sociale servicesektor findes forskellige tjenesteydelser, som er offentligt finansieret og udføres af forskellige aktører, såsom aktieselskaber, nonprofitorganisationer, kooperativer og private virksomheder.
Roselyne Bachelot-Narquin (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Det var på tide! Det var på tide, der blev udarbejdet en betænkning, som tager hensyn til socialydelser af almen interesse og disses særlige beskaffenhed. Det var på sin plads at få klarlagt, hvordan vi definerer de opgaver og de organisatoriske principper, der kendetegner socialydelser af almen interesse, som ikke må forveksles med andre tjenesteydelser af almen økonomisk interesse. Socialydelser af almen interesse er på den anden side også et afgørende element i den europæiske sociale model, som det ligger os stærkt på sinde at forsvare og ikke mindst fremme. Derfor er det glædeligt, at Europa-Parlamentet har taget dette vigtige emne op.
Det kompromis, det er lykkedes os at nå frem til, er tilfredsstillende, og jeg har derfor stemt for Joel Hasse Ferreiras betænkning.
Afgørelsen forekommer at ligge på linje med Europa-Parlamentets vedtagelser i kølvandet på det af Evelyne Gebhardt og Malcolm Harbour udarbejdede kompromis om direktivet om tjenesteydelser og, af nyere dato, i kølvandet på det af Bernhard Rapkay og Gunnar Hökmark udarbejdede kompromis om Rapkay-betænkningen. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at gentage, at et sådant valg på ingen måde forpligter med hensyn til et rammedirektiv om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.
Den foreliggende betænkning er dog ikke tilstrækkelig. Jeg må påpege behovet for et sektordirektiv om sundhedsydelser.
Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for betænkningen om socialydelser af almen interesse.
Jeg glæder mig over den kontinuitet og sammenhæng, der præger Europa-Parlamentets vedtagelser med hensyn til krav om retssikkerhed og afklaring af den fællesskabsramme, der er gældende for socialydelser af almen interesse.
Jeg mener, at denne betænkning åbner mulighed for at finde en balance mellem gennemførelse af fællesskabsretten stricto sensu og løsning af de opgaver, der henhører under socialydelser af almen interesse.
Det drejer sig i virkeligheden om en nødvendig fase forud for udarbejdelsen af et sektordirektiv om socialydelser af almen interesse, som Europa-Parlamentet klart har anmodet om i forbindelse med Rapkay-betænkningen om hvidbogen om forsyningspligtydelser.
Jeg hilser endvidere forslaget om, at der på Europa-Parlamentets initiativ indkaldes til debatmøde om socialydelser af almen interesse, velkommen og opfordrer til, at det virkeliggøres under det portugisiske formandskab for EU.
Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for denne betænkning, fordi den omhandler et vigtigt spørgsmål for de europæiske borgere, og fordi jeg deler ordførerens synspunkt om, at socialydelser af almen interesse udgør en af grundpillerne for den europæiske sociale model og kan styrke Lissabon-strategiens sociale dimension samt tackle diverse udfordringer som f.eks. globaliseringen, de industrielle ændringer, den teknologiske udvikling, de demografiske ændringer, migration eller ændring af de social- og arbejdsmarkedspolitiske mønstre.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den Pandoras æske, der med direktivet om oprettelse af et indre marked for tjenesteydelser (det berygtede Bolkestein-direktiv) blev åbnet for angreb på de offentlige tjenesteydelser, har mere at byde på i form af denne betænkning om socialydelser af almen interesse.
Det fremgår straks af, at man deler socialydelser af almen interesse op i tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og socialydelser af almen interesse.
Det fremgår dernæst af, at man ikke klart forsvarer den enkelte medlemsstats ret til at definere, organisere og finansiere de offentlige ydelser, som den finder rigtigst.
Det fremgår for det tredje af, at man ønsker at lade private virksomheder levere ydelser af almen interesse, hvorved man åbner for privatisering af grundlæggende offentlige ydelser og dermed de facto undergraver principperne om lighed, universalitet, social samhørighed og, vigtigst af alt, muligheden for i praksis at virkeliggøre de grundlæggende menneskerettigheder.
Slutteligt skal det bemærkes, at man har forkastet alle de forslag, som vi har stillet, herunder vores opfordring til medlemsstaterne om at ændre de såkaldte reformer, der har indført markedsbaserede velfærdsmodeller med indbyrdes konkurrence, og om ikke at fremme offentlig-private partnerskaber eller udlicitere sociale ydelser til den private sektor, eftersom disse strategier er fejlagtige.
Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig - (FR) Under punkt 6 i den foreliggende betænkning erindres om, at "medlemsstaternes myndigheder har frihed til at definere, organisere og finansiere socialydelser af almen interesse" i henhold til subsidiaritetsprincippet.
Denne ene sætning, uagtet Unionens påståede "medansvar", gør resten af teksten overflødig. De offentlige tjenester henhører udelukkende under staternes kompetence, og således bør det fortsat være. Det er op til den enkelte stat at afgøre, om dens tjenester skal afhænge af markedet eller af den nationale solidaritet, som sikrer almenvellets interesser, eller om der, som en tredje mulighed, skal være tale om en passende fordeling mellem de to førstnævnte elementer.
Det tilkommer med andre ord hverken Kommissionen eller Domstolen i Luxembourg at definere og endnu mindre at regulere de offentlige tjenester. I modsat fald ved vi, hvad der sker, nemlig privatisering af overskuddene, i ultraliberalismens og konkurrencens hellige navn og i høj grad til fordel for den internationale kapital, og "nationalisering" af underskuddene, uden hensyntagen til almenvellets eller borgernes, især de fattigstes, interesser.
Vi kan aldrig i for høj grad understrege disse politikkers ansvar for den sociale splittelse, man i øjeblikket oplever i medlemslandene.
Carl Lang (ITS), skriftlig. - (FR) Hr. Ferreira har ret i, at socialydelser af almen interesse indgår som et afgørende element i den europæiske sociale model, som beror på beskyttelse af samfundets mest sårbare personer, bl.a. børn, ældre, syge, handicappede og arbejdsløse.
Tre forhold indebærer, at der i dag på ny stilles spørgsmålstegn ved den sociale model. For det første den ukontrollerede indvandring, som er ved at lægge de sociale sikringsordninger i ruin. I Frankrig koster den statslige gratis lægehjælp til illegale indvandrere årligt 600 millioner euro. For det andet nedbrydningen af grænserne, hvilket ved at udsætte vores virksomheder for international konkurrence og social dumping, navnlig i Kina, ødelægger det økonomiske fundament for den sociale model. For det tredje den gradvise afskaffelse af de offentlige tjenester, der blev truffet afgørelse om i 2000 under Lissabon-topmødet.
Hr. Ferreiras betænkning indeholder intet løsningsforslag, da disse forhold er resultatet af den ultraliberale ideologi, der hersker i Bruxelles.
Forudsætningen for, at vores nationer kan genskabe en europæisk social model, er et andet Europa, fædrelandenes Europa, som beror på respekt for national suverænitet, for fællesskabspræference og grænser, som beskytter Europa mod uhæmmet indvandring og illoyal international konkurrence.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, hvori Kommissionen opfordres til at fremlægge et forslag til et sektorspecifikt direktiv om socialydelser af almen interesse, da de ikke kan sidestilles med de regler for kommercielle tjenesteydelser, der gælder i EU. Socialydelser skal fortsat være af høj kvalitet og tilgængelige for alle, og der skal indføres lovgivning på dette område.
Bairbre de Brún og Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) På trods af vores forbehold over for visse aspekter i betænkningen har vi besluttet at støtte denne generelt. Selv om vi ikke er overbevist om behovet for et retsgrundlag, og selv om vi heller ikke er tilfredse med klassificeringen af visse socialydelser som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, glæder vi os over, at der i betænkningen udtrykkes kraftig støtte til værdier som ligestilling og solidaritet og til principperne og tilgængelighed og almenhed.
Vores støtte til denne betænkning skal på ingen måde tolkes som en støtte til offentligt-private partnerskaber.
Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Ud over sine overdrevne udtalelser om den "særlige karakter" af tjenester af almen interesse baner betænkningen vejen for, at disse tjenester kan privatiseres og integreres i direktivet om liberalisering af tjenester (Bolkestein-direktivet).
Inden for rammerne af de kapitalistiske omstruktureringer overdrages centrale socialydelser til det "frie marked" og til den "fri konkurrence", med andre ord til storkapitalens manglende ansvarlighed, så de nu knap nok opererer inden for de nuværende begrænsede sociale kriterier og i stedet genererer profit til plutokratiet.
Både Kommissionens meddelelse og Europa-Parlamentets betænkning om socialydelser er fokuseret på at styrke de græsrodsfjendske forandringer.
De fører til en drastisk begrænsning af princippet om tjenester af almen interesse. De fremmer overflytningen af pligter fra den offentlige til den private sektor (så de offentlige myndigheder bliver til "den frie konkurrences tjenere") og udviklingen af offentlig-private partnerskaber, der udgør den "rambuk", som de monopolistiske koncerner kan bruge til at slå sig vej ind i sektoren for socialydelser af almen interesse.
Arbejdstagerne må bekæmpe denne mareridtsagtige fremtid ved at styrke arbejderbevægelsen og græsrodsbevægelsen og intensivere kampen, så de kan bidrage til at ændre det politiske samspil mellem kræfterne i vores land og i Europa for at omstyrte denne reaktionære og yderst græsrodsfjendske politik.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) EU har intet at vinde ved en rigid model for de økonomiske aktiviteter og for, om de skal være af offentlig eller privat natur. En moderne økonomi, særlig den europæiske, har brug for fleksibilitet. Den bedste europæiske integrationsmodel er den, der giver den enkelte medlemsstat et frirum til at vælge de veje, som dens borgere foretrækker, herunder også til at begå fejl. Muligheden for at fejle er en del af friheden til at vælge.
Jeg er derfor enig i, at der er behov for en klar juridisk definition af, hvad der menes med økonomiske ydelser af almen interesse og med socialydelser af almen interesse. Det er vigtigt, at de identificeres korrekt, så EU, når der vedtages standarder, hverken påtvinger eller forbyder det, som det ikke tilkommer EU at lovgive om. Jeg støtter derfor også meget af det, der siges i denne betænkning, og jeg er ligeledes enig med ordføreren, når han mener, at socialydelser af almen interesse bør tildeles tilstrækkelig finansiering. Det er uomgængeligt, selv om vi måtte have divergerende opfattelser af, hvordan de skal finansieres, og der i den enkelte medlemsstat er en forskellig forståelse af, hvilke forpligtelser den har over for borgerne.
Bernadette Vergnaud (PSE), skriftlig. - (FR) Socialydelser af almen interesse indgår som et afgørende element i den europæiske sociale model.
Kommissionens meddelelse om sådanne tjenester åbner mulighed for en afklaring af disses placering inden for EU's rammer, hvad angår sociale aspekter, de begreber, der finder anvendelse på sådanne tjenester, og den retssikkerhed, der bør være knyttet hertil. Socialydelser af almen interesse er således organiseret og forvaltet på meget forskellig vis i de forskellige medlemsstater.
Et af de aspekter, Kommissionen bør fokusere på, er udarbejdelsen af et juridisk instrument, navnlig et sektordirektiv, som sikrer politisk klarhed om procedurerne og retssikkerhed for de berørte sociale organisationer. Afholdelse af et debatmøde på Europa-Parlamentets initiativ under det portugisiske formandskab, i samarbejde med alle aktører, vil bidrage til at nå dette mål.
Socialydelser af almen interesse bidrager i høj grad til at virkeliggøre den sociale dimension i forbindelse med Lissabon-strategien, både ved at skabe beskæftigelse og ved at være med til på forskellig vis at sikre den sociale samhørighed i EU. Af alle disse årsager har jeg stemt for hr. Hasse Ferreiras betænkning.
Robert Evans (PSE). - (EN) Hr. formand! Mine britiske kolleger fra Labour-Partiet og jeg støttede ikke visse punkter i denne betænkning, og vi stemte imod denne ved den endelige afstemning, da vi mener, at aftaleudkastet i alt for høj grad er til fordel for USA.
Hvis dette udkast accepteres af Rådet i sin nuværende form, har de amerikanske luftfartsselskaber praktisk talt fri adgang til EU's indre marked, hvorimod de europæiske luftfartsselskaber stadig ikke vil kunne flyve internt i USA. Amerikanske selskaber vil desuden kunne erhverve op til 49 % af de stemmeberettigede aktier i europæiske luftfartsselskaber, hvorimod den gensidige aftale kun giver europæiske selskaber mulighed for at erhverve højst 25 % af de stemmeberettigede aktier i amerikanske luftfartsselskaber Jeg mener derfor ikke, at aftaleudkastet er meget bedre end udkastet fra november 2005, som både Rådet og Kommissionen anså for at være ubalanceret.
Da amerikanerne har fået opfyldt deres vigtigste forhandlingsmæssige mål med dette aftaleudkast, tror jeg ikke, at de vil være specielt ansporet til at træffe foranstaltninger til yderligere liberalisering fremover. Jeg er bange for, at Det Forenede Kongerige kommer til at betale prisen for denne aftale. Den giver de amerikanske luftfartsselskaber omfattende trafikrettigheder, idet de får fuld adgang til Heathrow, hvilket i sig selv udgør 40 % af det transatlantiske marked, om end Heathrow allerede benyttes af fire luftfartsselskaber - ikke kun amerikanske - til flyvning over Atlanterhavet. Jeg mener således, at denne aftale er meget dårlig for Det Forenede Kongerige og for EU som helhed.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten accepterer, at EU repræsenterer medlemslandene i handelspolitiske spørgsmål. Til dette område hører den aktuelle luftfartsaftale med USA, hvor formålet er at gøre det muligt for flyselskaber i EU at flyve frit til hvilken som helst destination i USA.
Vi er kritiske over for den kendsgerning, at Europa-Parlamentet har synspunkter om amerikanske flyselskabers ejerstrukturer. Det er et spørgsmål for de kompetente amerikanske myndigheder. Vi er dog enige i de generelle holdninger, der fremgår af beslutningsforslaget. Luftfartsaftalen er desuden positiv for det indre marked, et område, som vi værner om og vil udvikle. Vi har således stemt ja ved den endelige afstemning.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Et af formålene med dette udkast til aftale om lufttransport mellem Det Europæiske Fællesskab og USA er at mindske de uligheder, der på forskellige niveauer findes mellem selskaber i EU's medlemsstater og i USA.
Vi ser dog med bekymring på, at dette udkast undertegnes. At Fællesskabet har beføjelse til at undertegne denne type aftale, men ikke medlemsstaterne, undergraver disses suverænitet på et vigtigt strategisk område, så meget mere som det ledende princip for denne aftale er, at den "på verdensplan kan danne grundlag for yderligere liberalisering og reguleringskonvergens", hvilket vi er imod.
De fordele, som multilaterale aftaler indebærer, er mere end velkendte, da de bl.a. medvirker til at forbedre servicevilkår - særlig for passagererne - ruter og priser og til at forenkle procedurer og mindske miljøpåvirkning, for så vidt de også beskytter og fremmer arbejdstagernes rettigheder i denne sektor og sikrer respekt for det enkelte lands lovgivning og suverænitet.
Stanisław Jałowiecki (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Dommene fra De Europæiske Fællesskabers Domstol om en revision af luftfartsaftalerne mellem EU og tredjelande udgjorde helt nye udfordringer for os, navnlig i forhold til lande som Rusland og USA, især sidstnævnte. Vi skal også huske på, at Domstolens domme er bindende for den ene part, nemlig EU. Derfor kræves det, at EU forhandler sig frem til en ny aftale. Det er vi forpligtet til, og det stiller EU's forhandlere i en vanskeligere situation allerede fra begyndelsen.
Derfor var det særdeles heldigt, at det for to uger siden efter endnu en vanskelig forhandlingsrunde lykkedes Kommissionen at nå frem til en delvis - om en ikke fuldt tilfredsstillende - aftale. Dette bør anses for et vigtigt første skridt i den rigtige retning. Men når vi bevæger os fremad, er det vigtigt, at vi ikke opstiller urealistiske mål for os selv. Efter min mening er bestemmelserne om en harmonisering af arbejdsmarkedspolitikken i luftfartssektoren på begge sider af Atlanten, som i praksis vil være et forsøg på at påtvinge USA den europæiske sociale model, et eksempel på en sådan urealistisk fremgangsmåde. Ville det ikke være indbildsk?
På den anden side går jeg helt klart ind for at udøve pres for at udveksle bedste praksis inden for miljøbeskyttelse. Selv om den globale opvarmning viser sig at være en global myte, er selve miljøet et uvurderligt gode.
Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske konservative går ind for en styrkelse af konkurrencen på luftfartsområdet og støtter en "open skies"-politik i forhold til USA. De forslag, som parterne er nået frem til under de seneste forhandlinger, er imidlertid fortsat til USA's fordel. Disse former for aftaler bør være fuldstændig gensidige, således at de europæiske luftfartsselskaber indrømmes samme rettigheder over Atlanten, som de amerikanske luftfartsselskaber indrømmes i EU. Kommissionen har gjort fremskridt, men der skal ske yderligere fremskridt hurtigst muligt. Derfor har den britiske konservative delegation hverken stemt for eller imod.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne beslutning, hvori det understreges, at sikkerhed og bæredygtighed er to vigtige målsætninger i aftalen mellem EU og USA. Jeg mener, at det er vigtigt at genoprette en passende balance mellem EU's og USA's interesser efter det amerikanske transportministeriums afgørelse om at trække sin bekendtgørelse om lovkrav vedrørende faktisk kontrol af de amerikanske luftfartsselskaber tilbage.
Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har støttet beslutningen, fordi det forberedende arbejde til opfølgningskonferencen er absolut nødvendigt og hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt. Kvaliteten af ikkespredningsaftalen og alle tillægsprotokoller måles imidlertid på resultaterne. Derfor bør vi benytte den chance, der nu er opstået med genoptagelsen af sekspartsforhandlingerne om denuklearisering i Nordkorea. EU og særligt også Europa-Parlamentet har i høj grad været med til at sikre, at disse forhandlinger er blevet genoptaget, og at der findes en såkaldt Beijing-konvention med konkrete foranstaltninger.
Nu gælder det imidlertid om, at vi virkelig støtter gennemførelsen af disse vedtagne foranstaltninger med henblik på denuklearisering af Nordkorea, og jeg forventer, at EU fuldt ud vil støtte foranstaltninger inden for food security, dvs. udviklingshjælp til landbruget, inden for regional security, dvs. forbedring af de diplomatiske forbindelser i regionen, og foranstaltninger, der sigter mod at gennemføre menneskerettighederne.
Målet skal være, at Nordkorea så hurtigt som muligt kan klare sig uden atombevæbning, og at der generelt sker en ændring af det nordkoreanske regime til gavn for freden og stabiliteten i hele regionen.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Kernevåben udgør en global trussel mod verdens befolkning. Den udvikling, vi ser nu, hvor flere lande skaffer kernevåbenteknologi, er meget urovækkende. Hver suveræn stat har selvfølgelig ret til at forsvare sig og sine borgere, men rent principielt mener vi ikke, at kernevåben er berettiget. Historien har vist, hvilken ødelæggelse disse våben kan føre til.
Det foreliggende beslutningsforslag indeholder både gode og dårlige formuleringer. Vi mener f.eks., at alle henvisninger til den europæiske sikkerhedsstrategi bør annulleres. Faktum er, at dette spørgsmål er et ypperligt eksempel på, hvorfor vi ikke bør have en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) i EU. Flere medlemsstater har betydelige kernevåbenarsenaler, mens andre stiller deres territorium til rådighed for ikkeeuropæiske kernevåbenmagter. I et fremtidigt EU, hvor en fælles sikkerhedspolitik er trådt i kraft, vil medlemsstater, som ikke har kernevåben, uforsætligt kunne blive inddraget i konflikter med den type af våben.
Desuden er verden større end EU, og et globalt problem skal løses på globalt niveau. FN har viden og erfaring og er den kompetente institution, som kan stoppe spredningen af kernevåben i verden.
Vi mener, at betænkningens underliggende mening indebærer en styrkelse af FUSP og Parlamentets indflydelse i disse spørgsmål. Derfor stemmer vi nej.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Ikkespredning og nuklear nedrustning er et af tidens vigtigste spørgsmål i en verden præget af ustabilitet og usikkerhed som følge af imperialismens stigende aggressivitet og interventionisme, under ledelse af USA bakket op af store kapitalistiske magter.
Våbenkapløbet er sat i gang af USA, der videreudvikler sine kernevåben og vil installere nye offensive våbensystemer i Europa, f.eks. de nye antimissilsystemer i Polen og Tjekkiet.
Samtidig med at USA bliver mere og mere militaristisk, truer landet andre suveræne stater med indblanding og militær aggression.
I denne sammenhæng er det signifikant, at Europa-Parlamentets flertal har forkastet vores gruppes forslag om, at Parlamentet:
- "betoner, at der bør findes en fredelig politisk løsning på uenighederne vedrørende Irans atomprogrammer", og "bekræfter sin modstand mod enhver form for militære handlinger og trusler om brug af magt",
- "er imod udvikling af ny ballistiske og antiballistiske missilsystemer på EU-medlemsstaternes område",
- og anmoder stater, der besidder kernevåben, om at fjerne deres arsenaler fra højeste alarmtilstand og forpligte sig til ikke at angribe lande uden kernevåben.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne beslutning, da der er alvorlig bekymring for risikoen for spredning, og da det er vigtigt at gennemgå og styrke traktaten om ikkespredning af kernevåben. EU har vedtaget en fælles holdning om ikkespredning, der udgør et positivt grundlag for en øget indsats på dette område, navnlig gennem en effektiv multilateralisme.
Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Sinn Féin er helt og holdent imod spredning af kernevåben og glæder sig over Parlamentets erklærede afstandtagen i dag.
Irland er et kernevåbenfrit land, og det skal det fortsat være. Kernevåbenindustrien berører imidlertid fortsat vores miljø og sundhed, da udenlandske atomkraftværker har kontamineret vores farvande og vores landdistrikter, hvilket har medført folkesundhedsproblemer.
Alle lande, uanset deres størrelse, indflydelse og regeringsform, bør påbegynde fjernelsen af deres atomarsenaler hurtigst muligt. Vi er imod dannelsen af nye kernevåbenstater eller udvidelsen af de nukleare kapaciteter i de lande, der allerede har kernevåben.
Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) På et tidspunkt, hvor Europa-Parlamentet stemmer om sin årlige ønskeseddel om ikkespredning af kernevåben og nedrustning, nægter det at fordømme opstillingen af nye ballistiske og anti-ballistiske systemer i Europa.
Beslutningen er i bund og grund en accept af og deltagelse i USA's nationale missilforsvarssystem, der har til formål at oprette et globalt net for angreb med atomraketter. Den Tjekkiske Republik og Polen er allerede ved at gøre klar til anlæggelsen af to nye amerikanske baser, og i forslagene til beslutning fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater samt et overvældende flertal af socialdemokrater og liberale giver Europa-Parlamentet sit samtykke.
Medlemmerne af Europa-Parlamentet fra Grækenlands Kommunistiske Parti stemte hverken for eller imod, fordi vi nægter at deltage i dette selvbedrag med hensyn til EU's karakter, som har været og stadig er aggressiv også inden for dette område. De politiske kræfter, der støtter Unionen, forsøger at beskrive den som en "anti-atommagt". Nogle medlemsstater (Storbritannien og Frankrig) har kernevåben. Der er også andre amerikanske kernevåben på EU's jord. Nu forbereder man sig på at deltage i amerikanernes nationale missilforsvarssystem, som giver anledning til et nyt våbenkapløb og nye modsætningsforhold.
Trods de smukke ord viser det endnu en gang, at EU holder med USA og er imod befolkningen i strategiske spørgsmål. Målet med amerikanernes nationale missilforsvarssystem er at skabe en imperialistisk suverænitet gennem atomterrorisme.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg støtter uden forbehold denne fælles beslutning. Ikkespredningsaftalen er vores bedste våben imod spredning af kernevåben, der er en alvorlig trussel for verdensfreden. Det bør siges uden omsvøb, at det ikke blot er vigtigt, hvilke våben der er, men hvem der har dem. Som vi har set, opfører ikke alle stater sig på samme måde i dette spørgsmål.
Jeg vil derfor gerne supplere min tilslutning og enighed med at fremhæve, at vi også har et ansvar ud over de formelle handlinger. I verdenspolitikken bør vi frem for alt bestræbe os på at sikre en bred og varig sikkerhed. Hvad dét angår, er jeg ikke så sikker på, at vi har gjort det. Lad os håbe, at de tegn, der endnu ikke har været ganske til at tyde, men som giver anledning til frygt, vil vise sig at bero på misforståelser.
Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Besiddelsen af kernevåben har været et centralt element i Det Forenede Kongeriges forsvarspolitik gennem de sidste 54 år. I lyset af den farlige verden, der er blevet skabt, og de uforudsigelige fremtidige trusler, ville det være tåbeligt at træffe afgørelser, der svækker vores evne til at fastholde en uafhængig britisk kernevåbenafskrækkelse eller vores afskrækkelsespolitiks troværdighed. Det Forenede Kongerige kan fastholde en afgørende forsvarskapacitet med en relativ lille investering på mindre end 3 % af det britiske forsvarsbudget over 20 år. Det Forenede Kongerige er en legitim kernevåbenstat under traktaten om ikkespredning af kernevåben, og de britiske konservative støtter målsætningen om kernevåbennedrustning i henhold til artikel 6 i traktaten om ikkespredning af kernevåben.
Vi er imidlertid fuldstændig imod en unilateral kernevåbennedrustning, der vil bringe vores land og vores befolkning i fare og overlade hele vores strategiske forsvar til andre. Beslutninger, der berører Det Forenede Kongeriges, territoriets og befolkningens sikkerhed, skal træffes af den britiske regering og ikke af EU. De fleste punkter i den forelagte beslutning er overraskende ukontroversielle, og de ekstreme ændringsforslag, der blev stillet af venstrefløjen, er blevet forkastet.
Vi ønsker imidlertid ikke at støtte en tekst, hvor der udtrykkes støtte til den indsats, der er blevet gjort af internationale aktivister involveret i den såkaldte kampagne for nedrustning af kernevåben som f.eks. "det verdensomspændende parlamentariske netværk om nedrustning af kernevåben" (betragtning E). Vi afstod derfor fra at stemme under afstemningen om beslutningen som helhed.