Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 14. marts 2007 - Strasbourg

9. Euro-Middelhavssamarbejdet - Euro-Middelhavs-frihandelsområde (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om Euro-Middelhavs-partnerskab

- redegørelser fra Rådet og Kommissionen om Euro-Middelhavssamarbejdet og

- betænkning af Kader Arif for Udvalget om International Handel om oprettelse af Euro-Middelhavs-frihandelsområdet (2006/2173(INI)) (A6-0468/2006).

  Gernot Erler, formand for Rådet. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Det glæder mig, at jeg i dag får lejlighed til at tale om Euro-Middelhavs-forbindelserne og til at være til stede under forhandlingen om betænkningen fra Udvalget om International Handel om oprettelse af Euro-Middelhavs-frihandelsområdet. Hr. Arifs betænkning indeholder mange interessante betragtninger om forbindelserne mellem EU og Middelhavslandene.

Det er i EU's interesse, at Middelhavsområdet er sikkert, politisk stabilt og økonomisk veludviklet. I denne forbindelse spiller historiske og geografiske faktorer en rolle, og det gør aktuelle udviklingstendenser som den voksende risiko for terrorisme og de nære økonomiske forbindelser også. Næsten dagligt konfronteres vi med, at regionerne Nordafrika og Mellemøsten endnu ikke har opnået politisk og økonomisk stabilitet.

I Deres beslutningsforslag nævner De klart og tydeligt de vigtigste problemer, som ligger til grund for dette.

Konflikten i Mellemøsten sætter spor i det politiske, økonomiske og sociale liv, som præger regionen på lang sigt. Den stærke vækst i befolkningstallet i de sydlige Middelhavslande og en økonomisk udvikling, som ikke kan holde trit med denne vækst, fører til, at stadig flere mennesker ikke får adgang til uddannelse og arbejdspladser. Især unge mennesker kan ikke se nogen fremtid i deres hjemland. De forsøger at udvandre til Europa og/eller bliver et let bytte for de tilsyneladende "lette løsninger", som tilbydes fra radikale kredse. Regeringerne i nogle Middelhavslande viger tilbage for de nødvendige politiske reformer og nægter deres befolkning politisk indflydelse.

I beslutningsforslaget anerkendes det også, at Barcelona-processen gennem - jeg citerer "etableringen af ... politiske, økonomiske, sociale og kulturelle bånd mellem det nordlige og det sydlige Middelhavsområde ... har afstedkommet store fremskridt i området".

Barcelona-processen har ikke kunnet løse konflikten i Mellemøsten, men det er heller ikke dens opgave. Den har imidlertid en anden merværdi, som man ikke skal undervurdere. Den er et af de få fora, som jævnligt sætter Israel og dets arabiske naboer ved samme bord! Inden for rammerne af Barcelona-processen er der også i tider med politiske uoverensstemmelser mulighed for praktisk udveksling og samarbejde. Det er op til de deltagende lande selv, i hvilket omfang de vil udnytte denne mulighed.

Jeg vil gerne nævne to eksempler. Trods diskussionerne om valgresultatet i de palæstinensiske områder deltog palæstinensiske og israelske repræsentanter konstruktivt i mødet mellem de højtstående Euro-Middelhavs-embedsmænd og Euro-Middelhavs-komitéen i marts 2006.

Det andet eksempel er, at der på det særlige møde mellem de højtstående Euro-Middelhavs-embedsmænd og Euro-Middelhavs-komitéen den 22. februar i anledning af striden om Muhammed-tegningerne blev stillet konstruktive forslag både fra EU's og den arabiske gruppes side. Også her var det værd at bemærke, at såvel den israelske som den arabiske delegation deltog.

Derfor gælder det, at selv om de højtideligt fastsatte ambitiøse mål i Barcelona-erklæringen fra 1995 - etablering af et fælles område for fred og stabilitet, etablering af en zone med generel velstand, udvikling af et tæt partnerskab på det sociale, kulturelle og mellemmenneskelige område - ikke er nået, så er Barcelona-processen fortsat et instrument, som vi ikke må opgive.

Det kan nemlig trods alle sine mangler bidrage til, at Middelhavsregionen ændrer sig fra et være et "konfrontationens hav" til at være et "kooperationens hav", som den tidligere tyske udenrigsminister Fischer engang formulerede det.

Barcelona-processen sørger for, at ikke bare regeringsrepræsentanter og den akademiske elite mødes jævnligt, men at også befolkningerne, civilsamfundene på begge sider af Middelhavet kommer hinanden nærmere. Det bidrager Anna Lindh Foundation for dialog mellem kulturerne til, og dette engagement skal intensiveres yderligere i fremtiden.

Et vigtigt organ i Euro-Middelhavs-samarbejdet er desuden Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-samarbejdet, som blev konstitueret allerede i 2003, og som i stigende grad skal fremme demokratiske strukturer og menneskerettigheder i alle Euro-Middelhavs-lande.

Topmødet i forbindelse med 10-årsdagen for Barcelona-processen i november 2005 viste, at viljen til at fortsætte det nære samarbejde trods forskellige opfattelser af omfanget og den konkrete udformning fortsat er til stede både i EU og i Middelhavslandene. Arbejdsprogrammet for de næste fem år, som blev vedtaget på topmødet, indeholder konkrete mål på alle Barcelona-processens områder, f.eks. det politiske, økonomiske og kulturelle samarbejde samt migrationen. Forudsætningerne for et fortsat samarbejde er altså til stede.

Stabilitet uden økonomisk fremskridt findes ikke. Det ved vi alle, og det gælder også for Euro-Middelhavs-rammen. Derfor bekræftede Euro-Middelhavs-udenrigsministrene endnu en gang på deres topmøde i Tampere i slutningen af november 2006, at det fortsat er alle Euro-Middelhavs-partneres fælles mål at etablere en Euro-Middelhavs-frihandelszone inden 2010. Er det hensigtsmæssigt at holde fast i et mål, der blev aftalt for over 10 år siden, eller er det bare et udslag af stædighed?

For det første tror jeg, at 2010 er blevet et symbol for den betydning, som Euro-Middelhavs-partnerne tillægger en frihandelszone. Desuden er der netop på det økonomiske område sket meget, som gør, at en frihandelszone ser ud til at være realistisk. De bilaterale frihandelszoner under de associeringsaftaler, som findes mellem EU og næsten alle Middelhavslande - i øjeblikket kun med undtagelse af Syrien - gennemføres på tilfredsstillende vis.

Målet er gradvis at integrere landene ved Middelhavet yderligere i den europæiske økonomi. Det tyske formandskab vil efter bedste evne støtte Kommissionen, så de løbende forhandlinger kommer op i fart, og der kan opnås yderligere fremskridt. Jeg vil især fremhæve følgende områder: en gradvis liberalisering af servicesektoren og etableringsretten; gradvis liberalisering af handelen med landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter og fiskeriprodukter; etablering af en mekanisme til bilæggelse af stridigheder og konvergens mellem retsforskrifterne med særlig vægt på at tilnærme de tekniske retsforskrifter til hinanden.

Målet er at give Middelhavslandene lettere adgang til EU's indre marked, for EU er med en andel på over 50 % deres vigtigste handelspartner. Denne udvikling hænger naturligvis sammen med fremskridtene i forbindelse med gennemførelsen af de nævnte associeringsaftaler. Derefter vil der komme andre udfordringer, f.eks. spørgsmålet om, hvorvidt middelhavspartnernes virksomheder er konkurrencedygtige. Også blandt Middelhavslandene selv har integrationsprocessen med Agadir-aftalen, som blev indgået i 2004, og som skal skabe en frihandelszone mellem Middelhavslandene, fået en vigtig impuls. EU støtter dette syd-syd-samarbejde, bl.a. ved at støtte sekretariatet økonomisk. Vi håber, at andre lande foruden Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien også snart vil tilslutte sig Agadir-aftalen.

Liberaliseringer og økonomiske reformer påvirker den samfundsøkonomiske situation i et land. Hvilke ændringer de medfører på dette område, afhænger først og fremmest af, at de nødvendige strukturændringer forløber kontrolleret og målrettet. Det støtter EU konkret Middelhavslandene i. EU har eksempelvis inden for rammerne af Barcelona-processen gennem flere år stillet betragtelige midler til rådighed til omstruktureringer og moderniseringer inden for beskæftigelses- og uddannelsessektoren samt til modernisering af den trafikale infrastruktur.

De regionale EU-støtteprogrammer som EuroMed-Market, Anima og EuroMed-Innovation er med til at forbedre rammebetingelserne for investeringer og erhvervsinitiativer og styrker dermed den private sektor. Desuden er Den Europæiske Investeringsbanks middelhavsfacilitet (FEMIP) et veludrustet og gennemprøvet støtteinstrument, som står til rådighed for især små og mellemstore virksomheder. FEMIP støtter desuden miljøprojekter, infrastruktur- og uddannelsesprojekter.

Som De ved, består den store hindring for markedsøkonomier under udvikling i at overbevise investorer om, at der venter dem et stabilt og lønsomt miljø. Dette er særligt vigtigt, fordi der er hårdt brug for udenlandske investeringer. Det er en problematik, hvor Middelhavslandene har brug for særlig støtte fra vores side. Det har de også anmodet om gentagne gange.

Derfor glæder det mig særligt, at en ad hoc-arbejdsgruppe om investeringer vil konstituere sig under det tyske formandskab den 23. april i år. Her vil Euro-Middelhavs-partnerne i fællesskab definere de vigtigste problemer og lede efter midler og måder til at forbedre investeringsstrømmene til Middelhavsområdet.

Lad mig afslutningsvis understrege, at jeg ligesom De mener, at ukontrolleret økonomisk vækst ikke er det eneste saliggørende, men at der også skal tages højde for sociale og økologiske aspekter. Det gælder naturligvis også med hensyn til relationerne mellem EU og Middelhavslandene. Derfor vil det tyske formandskab gennemføre attraktive konferencer om begge spørgsmål med deltagelse af højtstående personer.

Således vil rådsformanden udenrigsminister Steinmeier i slutningen af denne uge åbne EuroMed-konferencen om beskæftigelse og social dialog i Berlin. Det fælles område med sikkerhed og velstand, som Barcelona-processen arbejder for, kan på længere sigt ikke opstå uden en fungerende social dialog og nye arbejdspladser. Tværtimod vokser risikoen for, at den sociale stabilitet bliver truet af høj arbejdsløshed, især blandt unge, og at udsigten til social og økonomisk udvikling i de sydlige Middelhavslande forværres.

For det andet finder der den 19. april 2007 en konference om energieffektivitet og vedvarende energi sted, ligeledes i Berlin. En fremtidsorienteret energipolitik er uundværlig for en bæredygtig økonomisk udvikling og sparsommelig omgang med ressourcerne. Ministre fra EU's sydlige og østlige nabostater samt repræsentanter fra erhvervslivet og internationale finansielle institutioner vil diskutere, hvordan der kan opnås en sikker og miljøvenlig energiforsyning i Euro-Middelhavs-området.

Som De ser, er vores aktiviteter helt i tråd med beslutningsforslaget, og vi vil også arbejde for Barcelona-processens tre centrale mål samtidig. Disse mål er at skabe et fælles område med fred og stabilitet, skabe en zone med generel velstand gennem økonomisk partnerskab og oprettelse af en frihandelszone mellem Europa og Middelhavslandene inden 2010 samt at skabe et rum for dialog mellem kulturerne gennem samarbejde på det sociale, kulturelle og mellemmenneskelige område.

Det er i vores alle sammens interesse, at vi ikke slækker på vores bestræbelser for at nå dette mål. Her er der bud efter os alle - regeringer, parlamenter og øvrige politisk ansvarlige - og vi kan nå langt med forenede kræfter.

(Bifald)

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! En drøftelse af Euro-Middelhavs-forbindelserne er først og fremmest en drøftelse af en fælles politisk udfordring. Middelhavsområdet og Europa udgør i dag et strategisk og økonomisk område i forandring. På et tidspunkt, hvor vi er ved at genopdage vores fælles kulturelle og politiske arv, udbygger vi vores fremtidige økonomiske samarbejde, da vi på ny ønsker at have afgørende indflydelse på skabelsen af et område med stabilitet, fred og velstand.

Det enorme Euro-Middelhavsområde er beboet af to indbyrdes afhængige enheder, nemlig de 27 EU-medlemsstater og Middelhavsområdet med over 250 millioner indbyggere. Vi er indbyrdes afhængige partnere i politisk henseende, idet vi forsøger at skabe fred i Mellemøsten og andre steder i Middelhavsområdet og at fremme pluralisme og demokrati.

Vi er indbyrdes afhængige i økonomisk henseende. Handelsforbindelserne mellem EU og Middelhavslandene er sunde og i udvikling. Middelhavslandenes eksport til EU-27 er steget med 10 % pr. år i gennemsnit mellem 2000 og 2006. Importen fra EU-27 er også steget, om end kun med 4 %. EU's handels er faldet betydeligt, og i 2006 var handelen stort set i balance.

Vi er imidlertid også indbyrdes afhængige på andre områder, nemlig på miljøområdet, da vi deler den 46.000 km lange kyststrækning langs Middelhavet, og da begge parter står over for udfordringerne forbundet med klimaforandringer, vandkvaliteten og luftforureningen. Vi er også indbyrdes afhængige på energiområdet som følge af de olie- og gasressourcer, der stammer fra og passerer Middelhavsområdet. Vi er også indbyrdes afhængige i geografisk henseende som følge af behovet for dialog med landene i Nordafrika om håndteringen af lovlig og ulovlig indvandring. Endelig er vi indbyrdes afhængige på det kulturelle område, idet der er et presserende behov for en indgående dialog mellem kulturer og religioner.

Som følge af denne indbyrdes afhængighed har EU iværksat den europæiske naboskabspolitik og Barcelona-processen, supplerende og sammenhængende rammer for politikudformning og samarbejde. Disse rammer omfatter associeringsaftaler og handlingsplaner for et bredere naboskab, som er blevet indgået med de fleste lande i regionen. Den seneste aftale med Egypten blev godkendt på mødet i associeringsrådet EU-Egypten den 6. marts.

Som nævnt er Euro-Middelhavs-frihandelsområdet gradvist ved at tage form, og det vil udgøre et bindeled mellem en stadig mere globaliseret verden og Europas åbne, inddragende regionalisme. Liberaliseringen af handelen med varer danner grundlag for liberaliseringen af handelen med tjenester og virksomhedsetableringer på en måde, der fremmer en meget tiltrængt økonomisk integration.

Der er blevet oprettet aktivt fungerende Euro-Middelhavsinstitutioner som f.eks. Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-partnerskabet. 2007 vil helt sikkert blive et vigtigt år for udviklingen af vores forbindelser med en region, der gennemgår større forandringer, og som har store forventninger til Europa og prioriterer tætte forbindelser til EU højt.

Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument tages i brug for første gang i 2007. Vores samarbejde med vores partnere er baseret på den overbevisning, at bæredygtige forandringer skal tage udgangspunkt i samfundet.

Med hensyn til naboskabspolitikken baner den gradvise gennemførelse af politiske og økonomiske reformer vej til en tilnærmelse mellem Europa og Middelhavslandene.

Hvis vi skal hjælpe vores nabolande med at gennemføre udfordrende reformprogrammer, er vi nødt til at give dem nogle fordele. Vi har allerede tilbudt at styrke vores handelsforbindelser. Vi kunne også arbejde på at lempe formaliteterne i forbindelse med visumudstedelse. Forslagene i Kommissionens meddelelse kræver en betydelig politisk vilje såvel som betydelige økonomiske og finansielle forpligtelser.

Europa-Parlamentets bidrag vil være afgørende for at sikre, at Europa fastholder en sammenhængende politik over for området og for at skabe politisk og finansiel støtte til en vellykket gennemførelse af samarbejdspolitikker i Middelhavsområdet.

I forbindelse med Barcelona-processen vil det tyske og det portugisiske formandskab som allerede nævnt arbejde tæt sammen med Kommissionen med henblik på at fremme den strategi, der blev vedtaget på topmødet i Barcelona i november 2005.

De planlagte aktiviteter i 2007 omfatter bl.a. en konference om sociale spørgsmål i marts i Berlin med henblik på at tilføre partnerskabet en social dimension, en konference om indvandring arrangeret af det portugisiske formandskab i andet halvår - den første konference af denne art i regionen, der vil være et forum for drøftelse af fælles strategier til bekæmpelse af ulovlig indvandring og en mere effektiv håndtering af lovlig indvandring, en konference om forskning og universitetsuddannelser, hvor Kommissionen vil give meddelelse om oprettelsen af stipendier til studenter i regionen, og endelig et møde mellem handelsministrene i EU og Euromiddelhavslandene, som det portugisiske formandskab er ved at organisere i Lissabon, hvor der skal gøres status over de fremskridt, der er sket hen imod opfyldelsen af målsætningen om et Euro-Middelhavs-frihandelsområde.

2007 bliver også et vigtigt år, idet vi i 2007 vil fastlægge og gennemføre vidtrækkende handlingsplaner, der skal medvirke til at skabe en lysere fremtid i regionen, nemlig horisont 2020-planen om rensning af Middelhavet, Istanbul-handlingsplanen om kvindens rolle i samfundet, der blev vedtaget i november 2006, den praktiske gennemførelse af Tampere-programmet, der blev vedtaget under udenrigsministrenes Euro-Middelhavskonference, og handlingsplanen til gennemførelse af frihandelsområdet, der er omhandlet i hr. Arifs betænkning, som jeg gerne vil tale om nu.

Jeg vil gerne lykønske ordføreren og de medlemmer, der har bidraget til at gøre dette forslag til beslutning relevant og fuldstændigt. I beslutningen henvises der til de blandede resultater af Barcelona-processen med hensyn til handelsliberalisering og økonomisk integration, og der fokuseres på opgavens kompleksitet og de socioøkonomiske begrænsninger, både de strukturelle begrænsninger og de internationalt betingede begrænsninger, som EU's naboregion er underlagt.

De blandede resultater med hensyn til velstand som følge af oprettelsen af et frihandelsområde skyldes ikke altid selve processen eller dens svagheder, men ofte en række strukturelle begrænsninger, som denne region er underlagt, og som på en eller anden måde har forhindret den økonomiske integration i at nå sit fulde potentiale.

På trods af disse begrænsninger er handelen imidlertid blevet øget som følge af liberaliseringen inden for rammerne af Barcelona-processen. Middelhavspartnerlandenes eksport til EU er blevet fordoblet siden 1995. EU's eksport er blevet øget med 60 %, og Middelhavslandenes bilaterale handelsunderskud er faldet fra 20 % til 10 % i samme periode. Oprettelsen af et Euro-Middelhavs-frihandelsområde indgår fortsat som et mål i Barcelona-politikken og i vores naboskabspolitik.

I begge sammenhænge er der blevet udviklet forskellige initiativer med henblik på at uddybe og støtte liberaliseringen både med hensyn til en yderligere toldliberalisering samt fjernelsen af ikketoldmæssige foranstaltninger.

Efter handelsministrenes møde i Marrakech sidste år er der blevet iværksat nye forhandlinger på landbrugs-, tjenesteydelses- og investeringsområdet, og der er blevet fastlagt prioriterede tiltag i handlingsplanerne for EU-naboskabspolitikken, navnlig med hensyn til fjernelse af lovgivningshindringer og ikketoldmæssige hindringer.

I Barcelona-processen er der lige fra starten blevet taget højde for indførelsen af ledsagende og afhjælpende foranstaltninger i forbindelse med oprettelsen af Euro-Middelhavs-frihandelsområdet. Disse omfatter bl.a. asymmetrisk toldafvikling, en gradvis gennemførelse af liberalisering - landbrugssektoren bliver f.eks. først liberaliseret på et passende tidspunkt efter den industrielle liberalisering, og sidst, men ikke mindst, en betydelig støtte til økonomiske og strukturelle reformer og til bæredygtig udvikling af landdistrikterne, tidligere gennem MEDA, men i øjeblikket gennem det nye europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument.

Vores prioritet er fortsat at styrke den bæredygtige udvikling og konkurrenceevnen i Middelhavsområdet gennem fjernelse af handelshindringer og gennem fremme af regional integration, investeringer, lovgivningsmæssig konvergens med EU's regler for det indre marked, forskning og innovation og styrkelse af regionens infrastruktur og netværk. Vi skal kort sagt arbejde hen imod fælles velstand, hvilket er målsætningen for Barcelona-processen og vores naboskabspolitik. Vi vil gøre vores yderste for at sikre, at denne vision bliver til virkelighed.

Vores forbindelser med Middelhavspartnerlandene er i bund og grund baseret på et dybfølt og stærkt ønske om at fremme sikkerhed, vækst og stabilitet i regionen. Vi er imidlertid også fortsat overbevist om, at vi deltager i et endnu mere ambitiøst projekt, nemlig opbygningen af en region og bekræftelsen af vores fælles mål og værdier. Kommissionen har tillid til, at Europa-Parlamentet vil møde disse store udfordringer sammen med Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-partnerskabet, og jeg glæder mig til vores fortsatte samarbejde.

(Bifald)

  Kader Arif (PSE), ordfører. - (FR) Fru formand, hr. kommissær, kære kolleger! Jeg ser frem til i dag at forelægge Dem denne betænkning, ikke mindst efter at have hørt de foregående indlæg.

Det vidner om, at Unionens Middelhavspolitik er et prioriteret område for vores institution og fortsat bør være det. Den betænkning, jeg forelægger Dem, indeholder en analyse af resultaterne af mere end 12 års samarbejde, der skal ses som en del af målsætningerne fra Barcelona-konferencen. Betænkningen indeholder nogle forslag til indførelse af et Euro-Middelhavs-frihandelsområde til gensidig fordel. Dette månedlange arbejde er gennemført takket være et nært samarbejde med forskellige eksperter, ngo'er, repræsentanter for Middelhavslandenes regeringer og naturligvis mine kolleger her i Europa-Parlamentet. Tillad mig at benytte lejligheden til at takke dem for samarbejdet.

Den fælles forståelse, som har fået næring ved det konstruktive arbejde, som skyggeordførerne har udført, og som jeg hjerteligt takker dem for, har efter min opfattelse gjort det muligt at nå frem til en afbalanceret tekst, som afspejler alle bekymringer og spørgsmål. Denne tankegang, denne overordnede balance, som er styrket ved afstemningen i udvalget, bør vise vejen for afstemningen i morgen her i plenarforsamlingen.

Vi må først og fremmest slå fast, at selv om hver del af verden har sin egenart, er forbindelserne mellem Unionen og den sydlige del af Middelhavsområdet præget af historien, og det er en historie, som er vægtig, som omfatter konflikter, mangel på forståelse og ustabilitet. Det er en urolig, ja, tragisk historie.

Det er baggrunden for, at jeg har forsøgt at udarbejde betænkningen først og fremmest med en stærk politisk vinkel. Der blev født et håb med topmødet i Barcelona i 1995. Der blev givet udtryk for politisk vilje til at opbygge et globalt partnerskab mellem EU og landene i Middelhavsområdet med det sigte at gøre regionen til et fælles område med fred, stabilitet og velstand. Vi må imidlertid i dag konstatere, at resultaterne ikke lever op til de håb og forventninger, der blev skabt.

Vi har siden da oplevet en ustabil politisk kontekst. Vi kan nævne krigen i Libanon, den manglende udsigt til fred i Mellemøsten, de komplekse relationer siden den 11. september 2001 mellem den vestlige verden og de arabisk-muslimske lande samt de spændte relationer mellem partnerne i Syd. Hertil kommer den efter min mening fejlagtige opfattelse af, at Europa ikke prioriterer sine forbindelser med området syd for Middelhavet.

Til disse bekymringer kan føjes frygten for, at Barcelona-tankegangen og den af EU forfægtede nye naboskabspolitik udvandes. Det ville betyde, at sammenfaldende interesser blev afløst af meningsforskelle, som ville få næring ved landenes indbyrdes konkurrence.

Vi oplever også en tredobbelt asymmetri på det økonomiske, sociale og demografiske område. Den markante asymmetri mellem de to interessenter i forbindelse med frihandelsområdet, nemlig Unionen og Middelhavslandene, er også markant mellem landene syd for Middelhavet og endelig i nogle af disse lande mellem kystområder og urbaniserede områder på den ene side og de indre landdistrikter på den anden side.

Der kræves i forhold til alle disse vanskeligheder en stærk politisk vilje, men vi må også vise realisme. Derfor, og set i lyset af de i visse henseender væsentlige forsinkelser med hensyn til gennemførelsen af de økonomiske og politiske reformer, som er nødvendige for at oprette et egentligt Euro-Middelhavs-marked, finder jeg det påkrævet, at vi tager tidspunktet for et sådant frihandelsområdes ikrafttræden, 2010, op til fornyet overvejelse.

Følgevirkningerne af et sådant område og de ændringer, det vil medføre, stiller krav om øget forsigtighed fra alle involveredes side, især når det drejer sig om ulige parter. Ledetråden, når det gælder oprettelsen af det omhandlede frihandelsområde, bør være ønsket om handel til gavn for udvikling og nedbringelse af fattigdommen, navnlig i et område, hvor 30 % af befolkningen lever for to dollars om dagen, og hvor massiv arbejdsløshed og uhæmmet emigration er de eneste fremtidsudsigter, der tegner sig for stadig flere unge mennesker.

Vi bør prioritere det højt at oprette et egentligt socioøkonomisk Euro-Middelhavs-område, hvor alle spørgsmål af social og miljømæssig karakter er integreret i det økonomiske aspekt.

Det er baggrunden for, at jeg slår til lyd for et frihandelsområde, som opbygges gradvist, kontrolleret, skridt for skridt og veloverlagt. Det bør i øvrigt tilpasses til de enkelte landes socioøkonomiske virkelighed.

Åbning af markederne må ikke ske til skade for landene i Syd. Vi må således ikke udsætte visse nøglesektorer, som i dag er følsomme, for en risiko for øget skrøbelighed som følge af et konkurrencepræget marked.

Vi ved alle, at disse landes landbrug kun i ringe grad er konkurrencedygtigt og varieret. Det er kendetegnet ved hovedsageligt små bedrifter, hvis strukturer bør moderniseres. Og det kræver fra vores side grundige overvejelser om en form for integreret landbrugspolitik, som er koncentreret om fødevaresikkerheden.

Vi ved også, at der er tale om lande, hvor der har udviklet sig en lavteknologisk industri med ringe værditilvækst, som bør støttes ved investeringer med hensyn til uddannelse og forskning, men også ved modernisering af produktionsstrukturerne. Vi ved, vi ikke bør lægge pres på disse lande for at få dem til umiddelbart at åbne deres markeder for tjenesteydelser, samtidig med at offentlige tjenester holdes uden for forhandlingerne.

Der bør tages hensyn til alle disse forhold. I modsat fald vil vi have arbejdet i strid med den ønskede udvikling og til skade for de berørte befolkningers sociale velfærd. Derfor finder jeg det bydende nødvendigt, at vi indrømmer vores partnere ret til at kontrollere, i hvilken takt de åbner sig kommercielt, og hvordan de tilrettelægger deres udviklingsstrategi.

Det er således uomgængeligt generelt at styrke økonomiernes konkurrenceevne, når det gælder landene i Middelhavsområdet, for at sikre dem økonomisk mangfoldighed, vellykket integrering i verdenshandelen og rimelig fordeling af de ventede gevinster. Det er ligeledes uomgængeligt at opretholde et asymmetrisk system, som beror på handelspræferencer og bevarelse af instrumenter til udbudsforvaltning, at tiltrække investeringer, som i dette område er meget beskedne, at sikre et stabilt investeringsområde og etablere regionale infrastruktur- og transportnetværk i Euro-Middelhavs-området samt at arbejde for politisk og økonomisk tilnærmelse mellem landene syd for Middelhavet for derigennem at fremme en reel styrkelse af samarbejdet og integrationen.

Sammenfattende vil jeg gerne understrege, at det er bydende nødvendigt, at alle parter viser fornyet politisk vilje, og at et virkeligt samarbejde igen kommer til at figurere blandt EU's prioriterede områder. Det er forudsætningen for at sætte fornyet skub i og på succesfuld vis gennemføre Barcelona-processen og etableringen af et socioøkonomisk Euro-Middelhavs-område. I modsat fald risikerer vi, at frihandelsområdet bliver symbol på en Euro-Middelhavs-fejltagelse. For min generation er forsoningen magtpåliggende. Det er den udfordring, vi må tage op. At sikre stabilitet og udvikling i dette område er ensbetydende med at sikre udvikling af demokratiet og vores stabilitet.

  Antonio Tajani (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Udenrigsudvalget vedtog med et meget stort flertal udtalelsen om hr. Arifs betænkning, der navnlig drejer sig om politiske emner, og som således også omhandler det bredere spørgsmål om situationen i Middelhavsområdet.

Udenrigsudvalget har navnlig beskæftiget sig med seks punkter. Det første punkt er den politiske indsats i forbindelse med oprettelsen af et frihandelsområde, der skal sikre fred, demokratisering, respekt for menneskerettighederne, ligestilling mellem mænd og kvinder og fremme af en dialog mellem kulturerne og religionerne.

Det andet punkt er den tvingende nødvendighed af, at EU gør en indsats for at skabe et område med sikkerhed og stabilitet i hele regionen. Dette skal omfatte beskyttelsen af Libanons fulde suverænitet og en indsats for fredelig sameksistens mellem Israel og en kommende palæstinensisk stat. Det tredje punkt er nødvendigheden af at yde økonomisk støtte til genopbygningen af disse områder, som har lidt meget under de voldelige sammenstød, der må betegnes som en egentlig krig. Vi anmoder naturligvis om, at oprettelsen af et frihandelsområde bliver det første skridt i retning af afslutningen på terrorkrigene i Mellemøsten.

I det fjerde punkt lægger vi til gengæld vægt på behovet for at fremme politiske, demokratiske og socioøkonomiske reformer i EU's partnerlande, så vi skaber et område med fælles velstand, også i betragtning af Kinas stadig større indflydelse på navnlig det afrikanske kontinent.

Hvad det femte punkt angår, understreger Udenrigsudvalget, at der langt om længe bør oprettes en Euro-Middelhavs-bank, som er uafhængig af EIB, og som er i stand til at dække partnerlandenes kontinuerlige og stigende efterspørgsel efter lån og finansiering.

Det sjette og sidste punkt er det meget vanskelige indvandringsspørgsmål. Udenrigsudvalget opfordrer til, at der indgås aftaler med partnerlandene, så der også bliver kontrol med indvandringsstrømmene dér, hvor de kommer fra, så man undgår, at der blandt de mange arbejdstagere, som søger beskæftigelse i Europa, og som kan udgøre en ressource for vores kontinent, gemmer sig nogle elementer, der er farlige for EU's stabilitet, men også for de landes image, som disse mennesker kommer fra.

  Jean-Claude Fruteau (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. - (FR) Fru formand, hr. kommissær, kære kolleger! Indledningsvis vil jeg gerne komplimentere ordføreren, Kader Arif, for de særdeles relevante analyser.

Set fra landbrugets synsvinkel frembyder åbning af markederne i dag reelle udsigter til økonomisk udvikling såvel nord for som syd for Middelhavet, men det er afgørende, at udviklingen beror på lokalbefolkningens og lokale aktørers erfaringer. Det er helt nødvendigt, at processen iværksættes varsomt, fra produkt til produkt, og gradvist for at tage hensyn til de små brug, som både er i overtal, de mest skrøbelige og de bedst egnede til at udvikle et multifunktionelt landbrug, som respekterer naturressourcerne og lokaludviklingen.

Reguleringsarbejdet omfatter en styrkelse af handelspræferencerne på basis af en asymmetrisk relation til fordel for de mest sårbare lande. Det omfatter endvidere ledsageforanstaltninger, som gør det muligt at hjælpe sidstnævnte lande med at modernisere deres produktionsstrukturer, og som bidrager til at udvikle synergier ved teknisk og finansielt samarbejde mellem fagfolk og ved fælles politikker for kvalitetsgodkendelse.

  Vito Bonsignore, for PPE-DE-Gruppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Om et par dage skal Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavsområdet (EMPA) endelig mødes. Målet med dette møde er puste nyt liv i denne forsamling og give dialogen og samarbejdet i Middelhavsområdet en parlamentarisk dimension.

Europa-Parlamentets holdning kommer fuldt ud til udtryk i det fælles beslutningsforslag, som jeg gerne vil fremhæve tre punkter i, nemlig opfordringen til at oprette en Euro-Middelhavsbank for udvikling, anmodningen om større opmærksomhed på miljø- og energispørgsmålene og ikke mindst på spørgsmålene om kvindernes stilling.

Vi forventer, at EU-institutionerne gør en fælles indsats, og vi anmoder Kommissionen om aktivt at støtte den indsats, som Europa-Parlamentet og dets formand, hr. Poettering, gør for at puste nyt liv i EMPA. Denne støtte bør der efter min mening gives klart udtryk for i Tunis via deres deltagelse på højeste plan.

Det er hensigtsmæssigt, at der i dag lægges særlig vægt på debatten om frihandelsområdet. Vi ved nemlig, at det - hvis det bliver indført - kan gøre de politiske og parlamentariske aktiviteter konkrete. For at gøre indsatsen i Middelhavsområdet mere effektiv har vi undertegnet den såkaldte Barcelona-proces. Vi er klar over, at der i dag er forsinkelser med hensyn til målsætningernes gennemførelse.

EU har ikke levet op til sine ambitioner, og derfor er det på tide, at Euro-Middelhavs-integrationsprocessen bliver EU's nye politik og EU's politiske prioritering. Vi ved, at verden har ændret sig, og derfor skal vi tilpasse vores strategi uden at gøres vores indsats mindre omfattende. Vi skal styrke den vertikale handel mellem Nord og Syd, og vi skal fremme handelen mellem Syd og Syd. I den henseende er det hensigtsmæssigt at sørge for en konkret og synlig indsats.

Kommissionen skal i samråd med de andre institutioner vælge og gennemføre et stort, symbolsk projekt. Kommissionsformand Barroso, Benita Ferrero-Waldner og hr. Mandelson har alle de informationer til rådighed, som de har brug for, når de skal stille et forslag. Det er en absolut betingelse, at der skabes fred i området, og dette skal ske i samarbejde med alle de berørte parter - både Israel, Palæstina, Syrien og Iran - med aktiv støtte fra EU i sin nye rolle og med en kraftig indsats fra kvartettens side. EU skal være mindre tilbageholdende og udvise et større mod, så vi hurtigst muligt får afholdt en fredskonference.

  Pasqualina Napoletano, for PSE-Gruppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer, hr. kommissær, hr. repræsentant for Rådet! Jeg tror, at hr. Arifs betænkning bliver en af de betænkninger, der går over i Europa-Parlamentets historie. I betænkningen tager man Euro-Middelhavs-forbindelsernes handelsdimension op på en ny og grundig måde. De politiske grupper har dog besluttet at følge betænkningen op af en forhandling og en beslutning, der naturligvis dækker betænkningens indhold, men hvor man også gør status over denne politik.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi er en smule bekymrede, når det gælder udsigterne til et partnerskab med Middelhavslandene, eftersom naboskabspolitikken, der skulle have givet disse forbindelser en bevidst kontinental dimension, risikerede at ødelægge denne politik. Vi har stor respekt for det arbejde, som Kommissionen udfører, når den forhandler handlingsplanerne på plads for de enkelte lande, og vi værdsætter dette arbejde højt, men vi vil gerne gøre opmærksom på, at handlingsplanerne kun udgør en del af denne politik, og at vigtige spørgsmål som beskæftigelse, fattigdomsbekæmpelse, miljø og Middelhavsområdets status som et ikke bare fysisk område, men også et miljømæssigt, kulturelt, politisk og økonomisk område, kræver en bredere indfaldsvinkel, en multilateral politik og en større politisk investering fra EU's side.

Derfor opfordrer vi Rådet - og navnlig formandskabet, der har vist stor lydhørhed i dette spørgsmål - til at tage et skridt, som vi håber, at man også støtter på den parlamentariske forsamling, der skal mødes i Tunis i næste uge. Jeg vil gerne minde om, at den parlamentariske forsamling er det eneste politiske forum, hvor Nord og Syd kan tale sammen, og det eneste politiske forum, hvor israelerne og palæstinenserne stadig taler sammen.

  Philippe Morillon, for ALDE-Gruppen. - (FR) Fru formand! Som vores kolleger hr. Bonsignore og fru Napoletano netop har påpeget, mødes repræsentanterne for befolkningen nord for og syd for Middelhavet i forbindelse med det forum, som lykkeligvis er omdannet til en parlamentarisk forsamling, hvor de, lige siden forummet blev oprettet, har søgt at udvikle tillidsfulde forbindelser. Det er væsentligt, som De helt korrekt påpegede, hr. rådsformand.

Det bliver det første møde i plenarforsamlingen siden de tragiske begivenheder i Libanon, hvor Europa efter min opfattelse for længe forholdt sig tavst og derpå greb ind i spredt fægtning på initiativ af snart den ene snart den anden medlemsstat. Vi ved jo dog udmærket, at der var en forventning om, at netop Unionen, som arvtager af de velkendte humanistiske og kulturelle værdier og med den styrke, der følger af dens økonomiske vægt og demografiske dimension, ville spille en rolle og i første omgang lægge sig imellem og dernæst mægle. Tiden var måske endnu ikke moden til at lade Unionens røst høre. Måske er tiden mere gunstig i dag.

Javier Solana, vores højtstående repræsentant, var i Beirut i forgårs. Han var i går gæst hos kong Abdullah i Saudi-Arabien og skulle i dag mødes med Syriens præsident, Bashar Al-Assad.

Jeg håber inderligt, disse skridt vil styrke det håb, der er skabt med de seneste diplomatiske initiativer, som omsider lover godt for en bilæggelse af stridighederne. Bilæggelse af stridighederne i Libanon i kølvandet på mødet mellem premierministeren og parlamentets formand. Bilæggelse af stridighederne i Palæstina i kølvandet på den aftale, der blev indgået i Mekka mellem Fatah og Hamas. Og de første spæde tegn på bilæggelse af stridighederne i hele Mellemøsten i kølvandet på den første internationale konference i Baghdad i lørdags.

Det er i lyset af disse udsigter, vi i Tunis må fortsætte med at udvikle det parlamentariske diplomati, hvilket forhåbentlig vil skabe en tilnærmelse mellem vores israelske og palæstinensiske kolleger. De har næppe siden vores sidste plenarforsamling for et år siden haft lejlighed til at mødes og udveksle synspunkter, hvilket er af uvurderlig betydning for at overvinde den gensidige frygt, som de to befolkninger har lidt så hårdt under.

  Adriana Poli Bortone, for UEN-Gruppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer, hr. kommissær! Styrkelsen af naboskabspolitikken med de sydlige lande skal være en strategisk prioritering. I forbindelserne med Middelhavslandene har Barcelona-processen været en vigtig etape, og det er den stadig.

Pessimisterne vil sige, at resultaterne ikke har stået mål med forventningerne, at det økonomiske samarbejde mellem Syd og Syd stadig er i opstartsfasen, og at vi med hensyn til den fælles forvaltning af indvandringen stadig er langt fra at nå nogle ordentlige resultater. Selvfølgelig kunne vi have gjort en større indsats, men vi kunne ikke have nået de resultater, som vi har nået, uden Barcelona-konferencen og den heraf følgende proces.

Det, som vi er nået frem til nu, er en indgående politisk dialog mellem de to parter om en bred vifte af spørgsmål. Det viser de hyppige Euro-Middelhavs-ministerråd og indgåelsen af en række bilaterale associeringsaftaler mellem EU og dets partnere, der kan betragtes som grundlag for udviklingen af en mere overordnet økonomisk integration. Den nye naboskabspolitik giver nogle tættere samarbejdsinstrumenter i Middelhavsområdet. Handlingsplanerne gør det muligt at gøre vores indsats mere specifik og at skræddersy den til de enkelte partneres behov. De skal dog ikke være et alternativ til Barcelona-processen, men supplerende instrumenter, som giver mulighed for at gennemføre og nå Barcelona-målsætningerne på en mere effektiv måde.

Der er tale om fælles spørgsmål, som ændrer sig med tiden, og når der opstår nye behov, og de kræver en fælles indfaldsvinkel, som er i alle områdets aktørers interesse. Disse spørgsmål omfatter bl.a. udsigten til en gradvis integration af Euro-Middelhavs-energimarkederne med henblik på gennemførelsen af fælles energiprogrammer og udviklingen af bæredygtige energikilder inden for rammerne af et aktivt samarbejde, der også tager sigte på energiforsyningssikkerhed, diversificering af energikilderne, fremme af energieffektiviteten, udviklingen af nye teknologier, forskningsaktiviteter og udarbejdelsen af fælles projekter på dette område.

Alt dette har givet os en bedre gensidig forståelse, som burde føre til en bredere og mere åben dialog og give os chancen for at rette op på eventuelle fejl, så stabilitet, fred, demokrati og fremgang bliver resultater, som vi er fælles om.

  Hélène Flautre, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Fru formand! Blandt de uomgængelige aspekter af Euro-Middelhavs-forbindelserne og de mange beslutninger og erklæringer desangående finder vi fredsprocessen i Mellemøsten, bekæmpelsen af terrorisme, samarbejde vedrørende asyl- og indvandringspolitik samt fremme af demokrati og menneskerettigheder. Men kløften er dyb og vejen lang fra erklæringerne til de beskedne resultater!

I Mellemøsten har EU ganske vanskeligt ved at støtte en virkelig upartisk anvendelse af folkeretten. Den retorik, EU hidtil har udviklet med hensyn til overholdelse af grundlæggende rettigheder i forbindelse med indsatsen til bekæmpelse af terrorisme, er vingeskudt efter offentliggørelsen af Fava-betænkningen om indvandring. Den meget direkte konsekvens af EU's politik er indespærring af migranter og flygtninge i deres oprindelses- eller transitområder, hvilket er en krænkelse af deres grundlæggende rettigheder. Endelig konfronteres de beskedne resultater med hensyn til demokratisering og menneskerettigheder dagligt med navnene på menneskerettighedsforkæmpere - journalister, politiske modstandere eller sågar samvittighedsfanger eller fagforeningsmedlemmer - som lever under kummerlige forhold i fængslerne.

I Tunesien, hvor Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-området (EMPA) samles til plenarforsamlingens møde, er alle projekter finansieret af EU til fordel for civilsamfundet blokeret. Ikke en eneste journalist kan ytre sig frit. Den tunesiske menneskerettighedsliga, journalisternes faglige sammenslutning og andre foreninger er fortsat forhindret i at holde kongresser. Advokat Abou, som er advokat og menneskerettighedsforkæmper, og som vi allerede i juni 2006 begærede frigivet, sidder stadigvæk fængslet, nu på tredje år.

Vi ved, at inddragelse af civilsamfundene i processen og demokratisk og parlamentarisk kontrol med Euro-Middelhavs-politikkerne udgør nøglen til en dynamisk udvikling i positiv retning, mod fred, for bæredygtig udvikling og for menneskerettigheder.

Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-området bør således gøre sit yderste for at støtte, fremme og inddrage civilsamfundets netværk og aktører i arbejdet og for at udvikle en virkelig uafhængig og selvstændig kompetence for regeringerne, en kompetence til evaluering, til inspiration og med ret til at stille forslag inden for Euro-Middelhavs-politikkens rammer.

  Luisa Morgantini, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne lykønske Kader Arif med hans komplekse og velstrukturerede betænkning. Eftersom jeg kun har et minuts taletid, vil jeg nøjes med at komme ind på et enkelt spørgsmål, nemlig at Barcelona-processens målsætninger og resultater kun kan nås, hvis vi hurtigt og resolut gør en indsats for at løse konflikten mellem Palæstina og Israel.

Vi skriver i dag 2007. Siden 1967 har de palæstinensiske områder været besatte, og det svarer til 40 års manglende frihed og retfærdighed og 40 års overtrædelser af FN-resolutionerne og menneskerettighederne. Sådan som det tyske formandskab sagde, er det nødvendigt med dialog, og alle de initiativer, som fremmer dialogen, skal være velkomne. Det, der er brug for, er en forhandling, som kan føre til en løsning af konflikten, så palæstinensere og israelere kan leve fredeligt side om side.

Det arabiske initiativ og oprettelsen af Palæstinas nationale enhedsregering er muligheder, som vi uden tøven skal benytte for at få Palæstina og Israel tilbage til forhandlingsbordet i forbindelse med en international konference. Vi skal gøre denne konference mulig, hvis ikke Barcelona-processen blot skal være tomme ord, men en realitet i et Middelhavsområde med forbindelser og handel. Derfor tror jeg, at det er nødvendigt med en reel partnerskabspolitik, hvor varer og personer kan bevæge sig frit.

  Derek Roland Clark, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! Mit parti går ind for frihandel og etablering af gode forbindelser. Dette er uden tvivl europæernes ønske i forhold til Middelhavslandene, og rådsformand Steinmeier gav her til morgen udtryk for den holdning, at EU bør skabe resultater på de områder, som befolkningen ønsker. De har imidlertid også ret til at spørge, hvad deres penge bruges til, herunder de 5.350 millioner euro, som Euromed-partnerskabet har kostet frem til 2007. I lyset af alle de andre behov for ressourcer vil de muligvis sætte spørgsmålstegn ved dette beløb, navnlig hvis vi medtager midlerne til bekæmpelse af klimaforandringer. Der bruges på dette område enorme beløb på ingenting, idet den videnskabelige dokumentation er meget tvivlsom, og den drages yderligere i tvivl som følge af den uvidenskabelige, følelsesladede og teatralske fremlæggelse heraf.

Hvis dette gør mig til en kætter, håber jeg, at jeg ikke kommer til at lide samme skæbne som Abdel Kareem, der blev idømt fire års fængsel i Egypten for kritik af den egyptiske regering og de voldelige radikale i Egypten.

I betragtning af at vi tidligere i dag blev bedt om at støtte EU's indgriben over for det rædselsfulde Mugabe-regime, kunne de organer, der forvalter Euromed-midlerne, måske overveje, at der i nogle af disse lande, der tilføres midler, findes betydelige grupper, der endnu ikke har givet afkald på vold.

  Philip Claeys, for ITS-Gruppen. - (NL) Fru formand! En vigtig problematik, som tages alt for lidt op i debatter om Euro-Middelhavs-partnerskabet, er indvandringsproblemet. De fleste indvandrere i de fleste EU-medlemsstater kommer fra Euromed-landene, og det bør derfor være indlysende, at der også tales om en række specifikke problemer inden for rammerne af Euromed. Der er f.eks. problemet med den ulovlige indvandring og afviste asylsøgere, som af en række Euromed-partnere kun meget vanskeligt får adgang til deres land igen. Der skal f.eks. også tales om, at vi skal kunne forvente af landene på den anden side af Middelhavet, at de vanskeliggør og søger at hindre denne ulovlige indvandring.

Vi skal tage problemet med den islamiske fundamentalismes fremmarch op, både hos vores Euromed-partnere og i selve Europa. En anden sag er den mangelfulde integration af mange indvandrere i Europa, og også her bør der udgå en positiv impuls fra hjemlandene. Man skal f.eks. kunne tale om indvandrere, som får værtslandets nationalitet, men som samtidig vil, eller snarere skal, beholde deres oprindelige nationalitet.

Kommissær Mandelson talte netop om at forvalte og styre den lovlige indvandring. Jeg tror, det er på høje tid, at vi tør sige, at vi ikke har brug for ny indvandring, og at tilbagevandring af mennesker med tilpasningsproblemer ikke længere må være tabu.

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE-DE). - (ES) Fru formand! Jeg synes, at vi alle skal glæde os over, at vi afholder denne forhandling forud for Den Parlamentariske Forsamling for EU-Middelhavssamarbejdet i Tunesien, og samtidig vedtager denne beslutning, der er truffet af alle Parlamentets politiske grupper og Udvalget om International Handel.

Jeg glæder mig over kommissærens ord, når han siger, at vi står over for en fælles politisk udfordring. Ud over de aspekter, der handler om handel, energi, vand, kultur eller udvandring, synes jeg, at der er et grundlæggende problem i forbindelse med denne forhandling, nemlig det politiske problem.

Jeg synes, at vi i EU skal være meget opmærksomme på Den Arabiske Ligas kommende topmøde, der afholdes i slutningen af denne måned i Riyadh, hvor der vil blive foreslået en ny plan for regionen. Efter min mening burde EU, hr. kommissær, via dens institutioner gøre meget for at forsøge at få vores kommentarer og synspunkter om spørgsmålet frem.

Vi skal også være meget opmærksomme på oplysningen om den aktive holdning, som det saudiske diplomati fastholder, USA's udenrigsministers og andre internationale lederes besøg, det møde, der fandt sted forleden i Mekka mellem formanden for Den Nationale Palæstinensiske Myndighed og Hamas' ledere med det formål at danne en national enhedsregering, og den irakiske præsidents besøg.

Jeg synes derfor, fru formand, at det er en vældig god idé at betragte alle de faktorer, der udgør EU's Euro-Middelhavspolitik - idet vi skal være opmærksomme på alle de muligheder, som den nye naboskabspolitik giver os og i særdeleshed de betydelige økonomiske ressourcer, vi råder over - men jeg synes, hr. kommissær, at vi skal prioritere politikken, og i denne forbindelse mener jeg, at de beslutninger, der blev truffet på det sidste topmøde i Barcelona, nærmere bestemt adfærdskodeksen om terrorisme, burde være et væsentligt spørgsmål på Den Arabiske Ligas kommende topmøde i Riyadh i slutningen af denne måned.

  Carlos Carnero González (PSE) . - (ES) Fru formand! Mine damer og herrer, vi skal sende et optimistisk budskab, for hver gang vi taler om Middelhavet, ser det ud som om, at alt i regionen er sort, og sådan er det ikke. Det er klart, at vi har mange problemer, men vi har også store muligheder. I realiteten er Middelhavet lakmusprøven for at se, om vi er i stand til at udnytte mulighederne. F.eks. med konflikterne i bl.a. Mellemøsten, men i dette tilfælde skal vi arrangere en international fredskonference Madrid II og udnytte alle de muligheder, der har åbnet sig, og den delvise accept af Den Arabiske Ligas initiativ eller de møder, som ligaen skal holde om kort tid.

Vi har et fattigdomsproblem, som er årsagen til indvandringen. Vi har også et udviklingsproblem, men til gengæld vi har også Doha-runden, som vi skal genoplive, multilaterale aftaler, partnerskabsaftaler og millenniummålene til at tackle dem.

Vi har problemer med energien, miljøet og klimaforandringerne, men vi har også Barcelona-processen, der beskæftiger sig med disse spørgsmål.

Vi skal bekæmpe terrorismen, men vi har en adfærdskodeks mod terrorisme, der blev vedtaget på Barcelona+10.

Vi har demokrati, og vi har menneskerettigheder, men der er partnerskabsaftaler, og aftaler om anvendelse af naboskabsplaner, som kan bruges i denne forbindelse.

Der er derfor problemer og muligheder på samme tid. Middelhavet er ikke et problem og et svagt punkt for EU. Det er en del af løsningen på mange af vores problemer. Vi skal derfor relancere og styrke Euro-Middelhavsprocessen, både ud fra et politisk, økonomisk, socialt, miljømæssigt, menneskeligt og kulturelt synspunkt. Vi skal iværksætte konklusionerne fra Barcelona+10 og sikre, at den europæiske naboskabspolitik ikke tilsidesætter Barcelona-processen.

Regionen kan finde en løsning som region. Vi skal ikke opmuntre til, at de enkelte lande søger en individuel løsning, for det er umuligt, og det er dårligt for folk, og derudover er det dårligt for EU som partner.

Jeg synes derfor, at partnerskaber mellem ligemænd, som nødvendigvis må være asymmetriske, er et godt arbejdsgrundlag, og det er grundlaget for Barcelona-processen, som indeholder en politisk dialog, som omfatter en økonomisk dialog, som det klart understreges i hr. Kader Arifs fremragende betænkning og i den beslutning, vi skal vedtage.

Den Parlamentariske Forsamling for EU-Middelhavssamarbejdet, som skal mødes i Tunesien, bliver i denne forbindelse et fundamentalt element, og Europa-Parlamentet, som var med til oprettelsen heraf, skal fortsat være med til at udvikle forsamlingen mest muligt.

  Gianluca Susta (ALDE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke hr. Arif for hans måde at lede udarbejdelsen af den betænkning på, som vi skal stemme om.

6.000 år efter, at de første store kulturer opstod i Middelhavsområdet, er denne del af verden stadig centrum for spændinger, muligheder og problemer, som skal tackles. For 12 år siden lagde EU og de 12 Middelhavslande, som nyder godt af Meda-programmet, med Barcelona-erklæringen grunden til en egentlig politisk pagt, hvis målsætning om at skabe et frihandelsområde hører ind under de generelle rammer, der tager sigte på indførelsen af et område med fred og stabilitet. Hvis vi skal nå denne målsætning, forudsætter det også en stabilisering af Mellemøsten og en løsning på Palæstina-spørgsmålet efter princippet om "to folk og to stater". Dette er absolut nødvendigt, hvis vi ikke blot ønsker at liberalisere forbindelserne mellem EU og disse lande, men også mellem landene indbyrdes.

Hr. Arifs betænkning viser, hvordan vi kan oprette et frihandelsområde, hvor Europas ønske om at være konkurrencedygtigt kan forenes med befolkningerne i Nordafrikas og Mellemøstens forventninger, og hvor EU ikke spilder sin indsats på en egoistisk beskyttelse af sine egne interesser.

  Tokia Saïfi (PPE-DE). - (FR) Fru formand! Indledningsvis vil jeg gerne komplimentere min kollega Kader Arif for den glimrende betænkning, han har udarbejdet og i dag fremlægger. Som anført af mine kolleger mødes Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-området (EMPA) i weekenden i Tunis. EMPA's indsats i de seneste tre år har banet vejen for et stadig mere konstruktivt politisk håb. Det primære problem er dog stadigvæk konflikten i Mellemøsten. Hvad dette emne angår, afholder EMPA i juni en ekstraordinær samling i Kairo.

De parlamentsmedlemmer fra lande nord for og syd for Middelhavet, som deltager i EMPA, ønsker at bidrage til at skabe varig fred. Dog bør Europa spille en mere aktiv rolle i denne konflikt, og det er bydende nødvendigt, at vi genindfører den finansielle støtte til palæstinenserne som anbefalet af Verdensbanken i dennes seneste rapport.

Hvad angår oprettelsen af frihandelsområder, bør Europa og vores partnere forstærke indsatsen. EU bør befordre de reformer, der gennemføres i Syd, ved effektiv udnyttelse af det nye naboskabsinstrument. EU bør støtte Euro-Middelhavs-faciliteten for investeringer og partnerskab (FEMIP) og den påkrævede omdannelse af denne facilitet til en egentlig udviklingsbank, som er viet Middelhavsområdet. Landene i Syd bør til gengæld tage partnerskabet til sig og arbejde for styrket regional integration for derved at skabe et område med velstand til gensidig fordel.

EU og EU's partnere må således gøre en aktiv indsats for at tage den udfordring op, der ligger i en ambitiøs og effektiv kommerciel liberalisering. Europa bør derfor også bidrage til at begrænse en af de væsentligste årsager til ubalance, nemlig arbejdsløsheden i landene syd for Middelhavet. Hvert år står fire millioner unge fra landene i Syd klar til arbejdsmarkedet, men finder ikke beskæftigelse. Samtidig er der en ubalance i samhandelen til Europas fordel på snesevis af milliarder euro. Situationen forværres år for år. Den er ikke i overensstemmelse med frihandelstankegangen. Den giver anledning til stigende forarmelse og skaber uro.

Endelig bør vi alle i fællesskab styrke dialogen mellem civilisationer i et område, som besidder usædvanlige værdier i historisk og menneskelig henseende. Den kulturelle udfordring er uden tvivl den vigtigste, for ønsket om krig eller fred fødes i menneskers hjerte.

  Jamila Madeira (PSE). - (PT) Fru formand! Først vil jeg gerne takke hr. Arif for den fyldestgørende betænkning, som han forelægger i dag, og som er et væsentligt bidrag til denne forhandling.

Euro-Middelhavs-samarbejdet bør i sin middelhavstilgang altid som en helhed bidrage til gennemførelsen af millenniummålene. Som det er blevet sagt, er udryddelse af al fattigdom ikke en utopi, og det er også inden for vores rækkevidde i denne region. Det er således det vigtigste formål med det forslag, jeg som næstformand for Udvalget for Økonomi, Finans, Socialpolitik og Uddannelse vil fremlægge i Tunis næste weekend, nemlig at der udformes en specifik administrativ, social og økonomisk omstruktureringsplan, der kan muliggøre en effektiv bekæmpelse af både den absolutte og den relative fattigdom i Middelhavsområdet.

2010 kan bringe os et velstandsområde for ca. 750 millioner mennesker lige uden for vores dør, et område, hvis politiske stabilitet er helt afgørende ikke blot for EU, men for hele verden. Vi er alle klar over, hvor følsomt dette spørgsmål er i de forskellige medlemsstater, og hvilket ansvar Rådets formandskab har for, at det tages i betragtning. Det var også netop det, der fremgik af kommissærens ord, da han gav udtryk for sit uforbeholdne engagement som Kommissionens repræsentant.

Vi er imidlertid også klar over, at uden et stærkt teknisk og politisk engagement fra Kommissionens side vil ingen af de berørte aktører af sig selv tage de fornødne skridt. De vil i bedste fald tage de handlingsplaner, som vi har forhandlet, ad notam og søge rent individuelle løsninger.

Hr. kommissær, dette områdes udvikling og politiske stabilitet ligger i vores hænder. Det er hævet over enhver tvivl, at vi må påtage os vores rolle, både i form af nye sociale og finansielle instrumenter, øget og helt utvetydig støtte til mikrokreditter og et urokkeligt engagement for at få dette partnerskab til at virke, herunder de aftaler, der er en helt afgørende del af det. Vi må usvigeligt stå vagt om vores værdier.

  Ignasi Guardans Cambó (ALDE). - (ES) Fru formand! Barcelona-processen proklamerede et meget ambitiøst projekt, der, som det så udmærket beskrives i denne betænkning, har lang vej igen. Der mangler stadig meget på mange områder. Oprettelsen af et frihandelsområde i Middelhavsområdet var en naturlig følge af det, der var formålet med Barcelona-processen.

Vi skal glæde os over denne beslutning og lykønske forslagsstilleren, fordi han ud over store politiske erklæringer har været i stand til at komme med en realistisk, fornuftig og konstruktiv diagnose af situationen og de vanskeligheder, vi står over for. Ofte indeholder vores beslutninger for mange blomstrende erklæringer, men det er ikke tilfældet med denne.

Blandt alle de interessante ting, der nævnes, vil jeg gerne understrege én, nemlig behovet for at styrke syd-syd-handelen. Det er nødvendigt, at Kommissionen involverer sig direkte i indsatsen for at styrke syd-syd-handelen. Vi skal udvide Agadir-aftalen, og den blev underskrevet på dette grundlag, men det er nødvendigt, at vi gør styrkelsen af syd-syd-handelen til et selvstændigt mål, for ellers vil det være umuligt at komme videre i denne retning.

  Edward McMillan-Scott (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg lykønsker ordføreren med denne betænkning, der er blevet forelagt på plenarmødet.

Spørgsmålet om handel i Middelhavsområdet er naturligvis yderst vigtigt og historisk, og kommissæren har ret i at betragte vores forbindelser med de sydlige Middelhavslande i et bredere perspektiv. Jeg er rent faktisk meget bekymret over, at den aftale, der netop er blevet indgået med Egypten, som han påpegede, blev indgået på baggrund af en betydelig undertrykkelse i dette land, det vigtigste i regionen.

Jeg forsøgte at besøge dr. Ayman Nour i fængslet ultimo januar. Han er en af de to parlamentarikere, der sidder fængslet i Kairo - endog i det samme fængsel. Det understreger på sin vis EU's manglende evne til at stå ved de principper, som vi formodes at forsvare i Parlamentet. Jeg nævner dette, da der som nævnt vil blive afholdt et møde i Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-partnerskabet i denne weekend i Tunis, og som næstformand i Europa-Parlamentet tilfalder det mig at arbejde med dette spørgsmål.

Et af de aspekter, som vi kunne begynde at overveje i forbindelse med denne forsamling, er udviklingen af et mere reelt parlament. Jeg er formand for den arbejdsgruppe, der tager sig af finansieringen og organiseringen af Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet (APEM), og reformforslagene bliver helt sikkert forelagt mødedeltagerne i Tunis. Et af de områder, inden for hvilket det endnu ikke er lykkedes os at gøre fremskridt, er dannelsen af politiske familier i forsamlingen med henblik på at normalisere den politiske debat, således at den ledes bort fra de vigtige, men ikke desto mindre eksistentielle spørgsmål vedrørende Mellemøsten, over i de mere verdslige, men ikke desto mindre yderst vigtige spørgsmål om handel, miljø og transport - en lang række dagligdags spørgsmål, som jeg mener, vi bør fokusere på i vores bestræbelser på at skabe et meningsfuldt forhold på tværs af Middelhavet.

Vi kunne således påbegynde marginaliseringen af de radikaliserede islamiske partier, der i øjeblikket tiltrækker stor opmærksomhed i denne del af verden.

  Béatrice Patrie (PSE). - (FR) Fru formand! Indvandring er et vanskeligt spørgsmål i forbindelse med Barcelona-processen. Det er et komplekst fænomen, som bør behandles i alle aspekter og ikke kun det sikkerhedsmæssige aspekt, som alt for ofte fremhæves.

Alt for ofte er det rent faktisk Europa, som har dikteret de emner, der er sat på dagsordenen i Euro-Middelhavs-debatten, og de spørgsmål, som har haft overvægt, har været en blanding af terrorisme, masseødelæggelsesvåben, ulovlig handel med narkotika og indvandring. Vi bør ændre denne indfaldsvinkel. Migrationsstrømme og befolkningsudveksling er en økonomisk nødvendighed og af menneskelig værdi for modtagerlandene. Jeg vil i den forbindelse gerne stille tre forslag. Vi bør åbne legale veje for indvandringen og bekæmpe den illegale indvandrings netværk. Sidstnævnte udnytter nøden og skaber en ny form for moderne slaveri. Vi bør styrke partnerskabets politiske dimension. Demokrati, respekt for grundlæggende frihedsrettigheder, kvindens status og god regeringsførelse er elementer, som bidrager markant til udviklingen og ligeledes bidrager til at dæmme op for spredning af fattigdommen til andre områder.

Endelig er det afgørende at etablere operationelt samarbejde mellem de myndigheder, der i Middelhavsområdet har ansvaret for forvaltning af migrationsstrømmene. I den forbindelse hilser jeg Frontex-initiativet velkommen. Det bør tilføres flere midler.

  Francisco José Millán Mon (PPE-DE). - (ES) Fru formand! I de seneste år har EU været særlig opmærksom på den østlige del af kontinentet. Tænk bare på Balkan, den femte udvidelse, de politiske ændringer i Ukraine og Georgien eller på de ikke så altid nemme forbindelser med Rusland. På den anden side har vi ofte haft en tendens til at begrænse forbindelserne med Middelhavet til konflikten i Mellemøsten. Vi skal dog også være meget opmærksomme på hele Middelhavsområdet og sikre, at det bliver et område med fred, fremgang, frihed og stabilitet.

Det drejer sig om nogle nabolande med mangesidede og historiske forbindelser med EU's lande, og som har alvorlige problemer. F.eks. er der en utilstrækkelig institutionel og demokratisk udvikling og lav økonomisk vækst, hvor det ikke er muligt at skaffe arbejde til den voksende unge befolkning. De er oprindelses- og transitlande for den ulovlige indvandring.

Alle disse problemer hos vores naboer har allerede fået følger for EU's lande. Vi er indbyrdes afhængige. Til gavn for alle skal vi derfor samarbejde og øge vores økonomiske og handelsmæssige forbindelser, herunder oprettelsen af et frihandelsområde til sin tid.

Vores venner skal også gennemføre store reformer for at klare deres problemer. At fastholde status quo bringer ikke stabilitet. Der er behov for politiske, sociale og økonomiske reformer. De er også nødvendige for at tiltrække de helt nødvendige udenlandske investeringer. Med dette formål er det nødvendigt at øge syd-syd-handelen væsentligt.

Desværre forspildte vi på topmødet i 2005, der markerede 10-året for Barcelona-processen, muligheden for at understrege behovet for at samarbejde med EU, især over for offentligheden i Middelhavslandene. Repræsentationen af landene fra den sydlige del af Middelhavet var skuffende. Men vi skal fortsætte vores indsats. De 1,2 milliarder euro til den europæiske naboskabspolitik er et beskedent beløb, hvis vi sammenligner det med andre beløb på EU's budget, og hvis vi tager hensyn til de enorme behov hos vores sydlige naboer. Det er stadig sværere for deres indbyggere at acceptere kontrasten mellem fremgangen i det nærtliggende Europa og de store mangler, de lider under.

Euro-Middelhavsforbindelserne bør derfor være en prioritering for EU. Begge parter vil drage nytte heraf.

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

  Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Hr. formand! Først vil jeg gerne lykønske hr. Kader Arif med den fremragende analyse og de fremragende forslag i hans betænkning.

Det er klart, at vi ikke skal anlægge et manakeistisk syn på resultaterne af Barcelona-processen. Men vi skal være ærlige og realistiske. Når vi i dag, 12 år efter, gør status over Barcelona-erklæringen, mener jeg, at resultaterne er negative, og at vi desværre er langt fra at gennemføre de mål, der blev opstillet i november 1995.

Jeg mener ikke, at EU i dag har en troværdig og integreret Middelhavsstrategi, der giver den mulighed for at spille en førerrolle i hele Mellemøsten og Maghreb, og det er der en helt bestemt grund til: Kommissær Mandelson sagde, at naboskabspolitikken er et supplement til EU's Euro-Middelhavspolitik. Jeg må erklære mig uenig. Jeg mener, at en af grundene til, at Euro-Middelhavssamarbejdet ikke kommer videre og giver negative resultater netop er denne europæiske naboskabspolitik. Vi er gået fra at være strategiske partnere for tredjelandene i Middelhavsområdet til at være naboer. Vi bevæger os fra et strategisk partnerskab til en naboskabsstrategi. Det er ikke kun en strid om ord; det er et problem med EU's grundlæggende politiske fravær i området som sådan.

Jeg vil gerne sige en ting til: Med den europæiske naboskabspolitik har vi grundlæggende afskaffet den regionale politiske, økonomiske og sociale dimension af Euro-Middelhavssamarbejdet, og det er af central betydning for Europas tilstedeværelse i området.

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (MT) Hr. formand! Som hr. kommissær Mandelson ganske rigtigt sagde, er Middelhavsområdet en fælles udfordring for os alle. Efter min mening slog kommissæren hovedet på sømmet, da han sagde, at hvis ikke vi erkender, at vi står over for en fælles udfordring, kan vi end ikke begynde at tage denne udfordring op.

Efter min mening skal den strategi, vi brugte ved opbygningen af Europa, også gælde for Middelhavsområdet. Derfor skal vi yderligere styrke samarbejdet og den økonomiske integration, og derefter vil de øvrige ting næsten automatisk følge efter. For at styrke det økonomiske samarbejde skal vi naturligvis optrappe vores bestræbelser for at nå målet om et frihandelsområde inden 2010. Vi kan imidlertid ikke kun gøre en indsats for at skabe et frihandelsområde uden at tage hensyn til de potentielle negative konsekvenser for forskellige sektorer inklusive job og beskæftigelse, livskvalitet, social udvikling og miljøet. For at minimere disse konsekvenser skal vi forpligte os yderligere - både finansielt og med hensyn til at være mere tilgængelig for landene i Middelhavsområdet - f.eks. gennem initiativet vedrørende en bank for Middelhavsområdet. Jeg støtter fuldt ud dette initiativ, og jeg håber på at se forbedrede udviklinger på dette område i den nærmeste fremtid. Med dette initiativ skal vi ikke kun yde finansiel bistand men også udsende et vigtigt politisk budskab.

Der er mange andre emner, som jeg ikke har tid til at gå i dybden med, men to af disse er indvandring og regionens vandressourcer. Det er et velkendt faktum, at livet ikke kan eksistere uden vand, men ikke desto mindre er der en eklatant mangel på langsigtede investeringer i denne sektor. En forbedring af forbindelserne i Middelhavsområdet kræver stor tålmodighed og vedholdenhed fra vores side. Jeg tror på, at det trods udfordringerne vil lykkes os at skabe en zone med velstand på samme måde som vi efter krigen opbyggede Europa sten for sten. Nu skal vi være tålmodige og vedholdende.

  John Attard-Montalto (PSE). - (MT) Hr. formand! Det er sandt, at Barcelona-processen var for ambitiøs. Men det er også sandt, at vi i mange år ikke tillagde Middelhavsområdet den betydning, som det fortjente. Nu ser det ud til, at vi pludselig ønsker at indhente det forsømte, og det er grunden til, at dette projekt nok var for ambitiøst. Det glædede mig overmåde, at hr. kommissær Mandelson med stor veltalenhed tegnede et positivt billede af situationen i Middelhavsområdet, og at han gjorde opmærksom på adskillige vigtige faktorer inklusive eksport og handel.

Hvis man gennemgår betænkningen, tegner den imidlertid et helt anderledes billede. Der er problemer i alle sektorer. Finans, industri og udvikling er blot nogle få eksempler. Ikke desto mindre er der bestemt områder såsom energi og indvandring, hvor vi forsøger at finde fælles løsninger, så vi kan leve sammen på en mere konstruktiv måde. Afslutningsvis vil jeg blot sige, at det utvivlsomt er helt afgørende, at vi stoler på hinanden. Hvis vi har gensidig tillid til hinanden på begge sider af Middelhavet, vil vi helt sikkert kunne bygge på de positive elementer, der findes mellem os.

  Gernot Erler, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand! Jeg er i den heldige situation, at jeg ikke behøver udnytte mine fem minutter. Jeg har indtryk af, at der hersker en bred enighed her, en enighed om at modtage hr. Kader Arifs betænkning med stor respekt og taknemmelighed, og også en stærk forståelse for, at der ikke er noget alternativ til Barcelona-processen med dens bestræbelser for at skabe et område med fred og stabilitet, men at den alene ikke kan løse regionens fredspolitiske opgaver, og at det heller ikke er dens opgave. Jeg peger på, at rådsformandskabet har gjort sig store anstrengelser for at opnå en genoptagelse af den formelle fredsproces, og at forhandlinger i kvartettens regi er rykket nærmere.

Der var også bred enighed om, at vi skal holde fast i målet om en frihandelszone inden 2010. Men netop fordi det kun kan blive en succes, hvis konkurrenceevne i sidste ende er grundlaget for et sådant frihandelskoncept, skal man være klar over, hvor vigtig også den europæiske naboskabspolitik kan være med sine konkrete handlingsplaner, og hvor gavnligt det kan være at overføre erfaringerne fra denne nye europæiske naboskabspolitik til Barcelona-processen. Det vil jeg gerne endnu en gang pege på her til slut. Der finder jo et tæt samarbejde sted mellem det nuværende formandskab og det kommende portugisiske formandskab. Vi ønsker under ingen omstændigheder at sætte disse forskellige regioner i et modsætningsforhold, men vi vil overføre erfaringerne fra Østeuropa til den sydlige region. Det er her, den store chance for et godt fremskridt for Barcelona-processen ligger.

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle de ærede medlemmer, der har talt, for deres bemærkninger og forslag vedrørende Euro-Middelhavs-forbindelserne. De vidner om den interesse og betydning, som Parlamentet i lighed med Kommissionen tillægger partnerskabet og dets fremtid.

Forhandlingen har på ny bekræftet Euro-Middelhavs-frihandelsområdets betydning, herunder navnlig dets muligheder for at fremme Nord-Syd-handelen, men også Syd-Syd-handelen, som det er blevet understreget under denne forhandling, hvis det gennemføres på en velovervejet måde.

På trods af de vanskeligheder og tilbageslag, der har præget fredsprocessen i Mellemøsten, har der fortsat været gjort betydelige fremskridt inden for rammerne af Barcelona-processen. Den fortsatte konflikt har ikke rystet vores tro på nødvendigheden af et Euro-Middelhavs-partnerskab og naboskabspolitikken. Siden udenrigsministrenes konference i maj 2005 i Luxembourg har vi formået at nå frem til fælles konklusioner under alle Euro-Middelhavsministerkonferencerne. Dette vidner om en fælles politisk vilje til at komme videre og til at fremme Barcelona-processen.

Flere medlemmer rejste spørgsmålet om indvandring. Jeg vil gerne henvise til Euro-Middelhavsministerkonferencen om indvandring, der planlægges afholdt i november 2007. Formålet med denne ministerkonference er at nå til enighed om et udkast til handlingsplan inden for tre fastlagte områder, nemlig lovlig indvandring, ulovlig indvandring og udvikling.

Udviklingen i Nordafrika og i Mellemøsten er af stor betydning for Europas fremtid. Lad os vende tvivlen og skabe muligheder fremover ved at basere vores partnerskab på respekt, ved at bekræfte vores forpligtelser over for en region, der både ligger tæt på, og som er af afgørende strategisk betydning for Europa, og endelig ved at sikre, at politikken altid gennemføres.

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget syv beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Alessandro Battilocchio (NI), skriftlig. - (IT) Forslaget om at oprette et frihandelsområde (FTA) repræsenterer en reel vækstmulighed for landene i Middelhavsområdet. Styrkelsen af Middelhavsområdets rolle er nemlig en af de hovedmålsætninger, som hele Det Europæiske Fællesskab skal satse på, eftersom dette område er centrum for en betydelig blanding af forskellige kulturer og en stærk økonomisk interesse på verdensplan.

I den forbindelse fastlagde man på Barcelona-topmødet i 1995 de ambitiøse rammer for samarbejdet mellem Middelhavets to bredder, idet man tog udgangspunkt i de tre hovedmålsætninger om indførelsen af et fælles område med fremgang via

- politisk dialog og sikkerhed;

- et økonomisk partnerskab;

- samarbejde på det sociale, kulturelle og menneskelige område.

For at gøre indsatsen effektiv skal EU styrke den tekniske og finansielle bistand og støtte de lokale økonomiske aktiviteter, skabe en ramme for den økonomiske og sociale udvikling på lang sigt, regulere frihandelsområdet således, at der ikke opstår skævheder på de forskellige arbejdsmarkeder og indføre en adfærdskodeks, der gælder for virksomhederne.

At fremme udviklingen i Middelhavsområdet er ensbetydende med at tilskynde til dialog mellem de forskellige kulturer og skabe fred og gensidig forståelse samt respekt for menneskerettighederne.

  Bogdan Golik (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg støtter tanken om Euro-Middelhavs-partnerskabet og oprettelsen af et frihandelsområde mellem EU og Middelhavsområdet inden 2010, sådan som det blev bebudet i Barcelona-erklæringen. Som medlem af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vil jeg gerne gøre opmærksom på nogle aspekter af liberaliseringen af handelen med landbrugsvarer med Euro-Middelhavslandene. Efter min mening skal der ske en gradvis og vel tilrettelagt åbning af markederne mellem EU og den sydlige og den østlige del af Middelhavsområdet, og der skal gennemføres individuelle og særskilte forhandlinger om adgang til markederne for de enkelte produkter med behørig hensyntagen til de særlige karakteristika for Euro-Middelhavslandes landbrugssektor. Det er vigtigt at sørge for, at følsomme produkter som f.eks. frugt og grøntsager, sukker, etylakohol og tomatkoncentrat holdes ude af den planlagte liberalisering. EU skal også sikre sig, at det bevarer muligheden for at tage særlige undtagelsesklausuler i brug til bekæmpelse af potentielle trusler fra overdreven import af lavprisvarer. Det er også vigtigt at tilskynde Euro-Middelhavslandene til at forbedre kvaliteten af de eksporterede produkter samt til at overholde de kvalitets- og plantesundhedsstandarder, som EU kræver.

  Dominique Vlasto (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Arbejdet med at oprette et Euro-Middelhavs-frihandelsområde er forsinket, og det er ikke sandsynligt, at det kan være afsluttet i 2010. Det er imidlertid påtrængende nødvendigt at tage nye initiativer i denne del af verden, hvor Unionen burde være langt mere nærværende.

Det burde have højeste prioritet for os via den europæiske naboskabspolitik at anlægge en mere målrettet indfaldsvinkel, land for land. At der er tale om fælles interesser berettiger ikke til en global indfaldsvinkel. Der bør udvikles et "skræddersyet" samarbejde, således at det enkelte land får den fornødne økonomiske styrke til at deltage i frihandelsområdet. Samarbejdet bør åbnes for lokale og regionale myndigheder i Middelhavslandene for derigennem at knytte stærke bånd på alle politiske niveauer.

Det andet mål, vi bør forfølge, er at tilføre Syd-Syd-samhandelen ny dynamik, da den fortsat er utilstrækkelig. Unionen har en enestående ekspertise baseret på udvidelserne, som vi kan dele med partnerskabslandene for at hjælpe dem med at træffe de fornødne forberedelser i den økonomiske overgangsfase på nøgleområder som undervisning, forskning, uddannelse, forberedelse af de økonomiske aktører og forvaltningen samt tilnærmelse af lovgivningen.

Ved først og fremmest at støtte oprettelsen af et egentligt fællesmarked i Middelhavsområdet vil vi kunne indføre det omhandlede Euro-Middelhavs-frihandelsområde.

(1) Se protokollen.