Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : O-0002/2007

Indgivne tekster :

O-0002/2007 (B6-0009/2007)

Forhandlinger :

PV 14/03/2007 - 15
CRE 14/03/2007 - 15

Afstemninger :

Vedtagne tekster :


Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 14. marts 2007 - Strasbourg EUT-udgave

15. EU's handelspolitiske instrumenter (forhandling)
Protokol
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Enrique Barón Crespo for Udvalget om International Handel til Kommissionen om Kommissionens grønbog og offentlig høring om eventuel reform af EU's handelspolitiske instrumenter (O-0002/2007 - B6-0009/2007).

 
  
MPphoto
 
 

  Ignasi Guardans Cambó (ALDE), for spørgeren. - (EN) Hr. formand! Vi har anmodet om denne forhandling for at undersøge baggrunden for og formålet med Kommissionens grønbog af 6. december 2006.

Kommissionen forsøger med denne grønbog at stimulere debatten om anvendelse af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i Europa såsom udligningstold, antidumping og beskyttelsesforanstaltninger. Jeg mener, at det er et prisværdigt initiativ, og jeg er overbevist om nytten af denne debat. Vi bliver nødt til i langt højere grad at drøfte handelspolitiske spørgsmål og de valg, som Kommissionen og Rådet træffer, og vi er nødt til at sikre, at beslutningerne drøftes behørigt i Parlamentet. Vi er nødt til at give Parlamentet mere magt og at underlægge handelspolitikken demokratisk kontrol.

Vi gennemlever i øjeblikket en periode, der af mange opfattes som en krise. Vi gennemlever en periode, hvor europæerne stiller sig selv følgende spørgsmål: Hvad repræsenterer EU, og hvorfor har vi overhovedet brug for en konstruktion, der er så kompliceret som EU? Når disse berettigede bekymringer rejses, er det af afgørende betydning, at vi er opmærksom på betydningen af et forenet EU i en globaliseret verden og betydningen af at have én enkelt stemme til at repræsentere og forsvare 500 millioner borgeres interesser under forhandlinger med andre handelspartnere på verdensmarkedet.

Den globale handel og dens indvirkning på vores borgeres tilværelse og på vores store, mellemstore og små virksomheders fremtid er i høj grad en faktor, der medvirker til at øge den bekymring, som mange føler, i forhold til den såkaldte "globalisering". Selv om mange af os føler, at denne kritik til en vis grad kun er udtryk for billig demagogi, er vi nødt til at forstå denne bekymring, og vi er nødt til at modsætte os ren determinisme, når det gælder udviklingen af denne nye verden, måden, hvorpå denne handels foregår, og fordelingen af velstand og fattigdom.

Europæere, der mister deres arbejde, når en virksomhed pludselig beslutter sig til at flytte østpå af indtjeningsmæssige årsager, kan ikke blot spises af med, at tiderne har forandret sig, og at de ikke må stå i vejen for fremskridt. De ønsker at vide, hvad der sker, og de endelige beslutningstagere skal høre på dem.

Vi må ikke glemme, at der er flere veje til økonomisk vækst og handelsudvikling. Det er et politisk valg, om Europas fremtid kun skal tilhøre enorme detailvirksomheder og importører, eller om vi kan fastholde en model, der er forenelig med vores vigtigste sociale og miljømæssige ønsker.

Vores stærke ønske om frihandel er fuldt ud foreneligt med et nødvendigt krav om lige vilkår. Selv de fredeligste lande i verden - heriblandt de europæiske lande - ved, at en klar vilje til fred ikke nødvendigvis betyder, at alle hærstyrker nedlægges og at alle forsvarsmidler destrueres.

Vi siger derfor ja til de enorme fordele, der er forbundet med frihandel i vores åbne verden, og vi går ind for en retfærdig gennemførelse af de regler, som denne globale handel bygger på.

Vi glæder os over grønbogen, der giver anledning til en debat om dette spørgsmål. Ud fra ordlyden og de spørgsmål, der rejses, forudsættes det allerede, at der skal gøres noget for at ændre de eksisterende handelsbeskyttelsesinstrumenter i EU.

Det er muligvis rigtigt. Den seneste sag vedrørende fodtøj har vist, at der er en reel risiko for, at situationen går i hårdknude. Det er helt klart ikke til nogens fordel. Der er ingen her, der blindt forsvarer en ineffektiv europæisk produktion eller støtter en protektionistisk tilgang til dette meget følsomme spørgsmål. Vi kan overveje en reform af handelsbeskyttelsesinstrumenterne, hvis de gøres mere effektive og gennemsigtige.

Grønbogen kan være et godt udgangspunkt, hvis der tages behørigt hensyn til alle aktørernes synspunkter, og hvis Kommissionen og Rådet ikke forskanser sig bag forudfattede ideologiske holdninger. Beslutningsprocessen kan også forbedres, og vi er nødt til at sikre, at medlemsstaternes beslutninger er baseret på en velfunderet forskning gennemført af uafhængige fællesskabsorganer og ikke på nationale interesser, eller om De vil, national egoisme.

Det er således vigtigt at forbedre og styrke de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i stedet for at udvande dem. Vi kan på den anden side også anlægge en ny indfaldsvinkel til mindre traditionelle trusler mod en afbalanceret og fri verdenshandel. Vi er også nødt til at tackle en praksis såsom social dumping og miljødumping, og vi bør i nødvendigt omfang overveje nye midler til at tackle denne praksis af hensyn til Fællesskabets interesser.

Jeg anmoder hr. Mandelson om at besvare følgende spørgsmål i aften. For det første er Doha-forhandlingerne blevet genoptaget, og jeg håber virkelig, at der vil blive skabt klare resultater. Ville det i denne forbindelse ikke have været mere hensigtsmæssigt at afvente en vellykket afslutning af de multilaterale forhandlinger, før disse forhandlinger blev indledt, idet de kan svække vores position i Genève?

Kan hr. Mandelson for det andet forklare, hvorfor hans tjenestegren allerede i dag gør brug af en række tvivlsomme innovative foranstaltninger, der er omtalt i grønbogen, selv om den offentlige høring endnu ikke er afsluttet, og selv om spørgsmålet endnu ikke er blevet drøftet i Rådet eller Parlamentet?

Mener De for det tredje ikke, at tiden er inde til at give fagforeningerne mulighed for at indgive klage i overensstemmelse med WTO's antidumpingaftale, i betragtning af at de nye handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, som Kommissionen foreslår, berører alle tænkelige interesseparter, herunder de parter, der ikke er involveret i produktionen af varer omfatter af undersøgelsen?

Jeg ønsker afslutningsvis formelt at anmode hr. Mandelson om at forsikre, at Parlamentet vil blive holdt underrettet i alle faser af processen, og at der vil blive taget fuldt hensyn til de af parlamentsmedlemmerne tilkendegivne synspunkter i forbindelse med drøftelsen af dette meget følsomme spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg tror ikke, at jeg tidligere er blevet bedt om at besvare et åbningsspørgsmål eller en tale i noget parlament, hvor jeg har haft formandskabet, som jeg har været mere enig i end den tale, jeg netop har lyttet til. Jeg må indrømme, at det ærede medlem på alle områder meget præcist og rigtigt har opfanget tanken bag, formålet med og indholdet af denne øvelse, vi er i gang med.

Jeg bliver dog nødt til at sige, at jeg ikke er helt med på et enkelt punkt, nemlig når han spørger, hvorfor vores tjenestegren - GD Handel - anvender nye regler forud for høringens afslutning. Jeg er overhovedet ikke klar over, hvilke situationer eller spørgsmål, han henviser til, og jeg vil meget gerne have det at vide, da jeg ikke er bekendt hermed.

Den 29. maj sidste år meddelte jeg Parlamentet, at det var nødvendigt at revidere vores handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Det glæder mig at kunne redegøre for udviklingen på dette område her i dag. Vi nærmer os afslutningen af den høring, vi iværksatte i december. Høringen omfattede medlemsstater, virksomheder, ngo'er, enkeltpersoner og naturligvis Parlamentet. Der er ikke på nogen måde sat spørgsmålstegn ved de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenters betydning. Disse instrumenter er nødvendige i forbindelse med bekæmpelsen af uretfærdig handel på internationalt niveau, hvor der ikke er internationale regler, der svarer til de konkurrenceregler, vi tager for givet i vores egne nationale økonomier. Jeg mener, at disse instrumenter er bagsiden af en åben økonomi. De garanterer, at andre ikke vil misbruge denne åbenhed gennem uretfærdig handel. Det drøftes i denne grønbog, om vi kan bruge disse handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter mere hensigtsmæssigt, om vores redskaber er blevet tilpasset en ændret global økonomi, og om vores regler kunne gøres klarere og mere gennemsigtige.

Jeg mener, at begrundelsen for en sådan øvelse er temmelig åbenlys. Den seneste ændring af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter går tilbage til 1996, og der er sket store ændringer med hensyn til de europæiske selskabers arbejdsvilkår og de globale forsyningskæders betydning i vores globale økonomi. I dag producerer langt flere europæiske virksomheder varer uden for EU, der herefter importeres til EU. Denne nye udvikling er en udfordring for den traditionelle forståelse af, hvad der ligger i begrebet EU-produktion og EU's økonomiske interesser. Det er vanskeligere at fastlægge de europæiske arbejdstageres interesser, da situationen er meget kompleks. Da de handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger generelt tager udgangspunkt i disse interesser, er der god grund til at se nærmere på, hvordan vi arbejder, og hvordan reglerne fungerer.

Formålet med grønbogen var at iværksætte en høring, og den indeholder således ingen anbefalinger vedrørende reformer, hvilket heller ikke er hensigten. Der rejses en række spørgsmål. Jeg har gentagne gange understreget, at der er tale om en åben proces, og jeg har ingen forudfattede holdninger. Jeg blev spurgt om hensigten bag de seks kategorier af spørgsmål i høringsdokumentet. De er udformet med henblik på at indsætte de forskellige emner i en kontekst. Visse spørgsmål vedrører globaliseringens indvirkning på vores handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Andre, især spørgsmålene vedrørende gennemsigtighed, blev rejst af aktører og eksperter, som jeg havde uformelle drøftelser med i juli sidst år.

Den eneste hensigt er således ønsket om en intelligent debat og om at genskabe den konsensus og solidaritet, som har dannet grundlag for de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, og som for nylig er kommet under pres i visse tilfælde. Jeg bakker fuldt ud op om det ærede medlems indledende bemærkning om, at vi er nødt til at erstatte national egoisme med europæisk solidaritet, og det håber jeg at genskabe i løbet af denne revision.

Jeg vil ikke forelægge omfattende forslag her i dag, da det ikke er min rolle på nuværende tidspunkt. I øjeblikket lytter vi. Omfanget af vores forslag til ændringer afhænger af den feedback, vi får. Jeg blev spurgt om sammenhængen mellem denne revision og vores forsøg på at ændre antidumpingreglerne i WTO. Det ærede medlem reflekterede over dette spørgsmål. Det er rent faktisk et vældig godt spørgsmål. Det er afgørende at trænge igennem i WTO-regi for at sikre, at andre lande anvender de samme standarder som os. Det arbejder vi på i øjeblikket, og det vil vi fortsat gøre under forhandlingerne inden for rammerne af Doha-udviklingsdagsordenen.

EU-lovgivningen om de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter er på mange områder mere vidtrækkende end WTO-kravene. De mest åbenlyse eksempler er den obligatoriske regel om mindste told og prøvningen af Fællesskabets interesser, som finder anvendelse i forbindelse med alle undersøgelser. Vi indførte disse regler, fordi systemet således fungerer bedre i forhold til EU's overordnede interesser. Vi vil naturligvis forsøge at få andre lande til at anvende lignende regler, men det er vanskeligt at gennemføre reformer på internationalt niveau, og nogle af vores vigtigste partnere er helt ærligt stædige. Hvorfor skal vi ikke gennemføre yderligere reformer, i det omfang reformerne ikke forværrer vores konkurrencestilling, og i det omfang de er i overensstemmelse med EU's økonomiske interesser?

Dette spørgsmål hænger sammen med spørgsmålet om EU's generelle holdning til antidumping. Fører vi en protektionistisk politik eller en reaktions- og forsvarspolitik? Jeg mener, at formålet med protektionisme er at beskytte en hjemlig industri mod udenlandsk konkurrence, mod retfærdig konkurrence - hård, men ikke desto mindre retfærdig konkurrence. Det er ikke formålet med EU's handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, og det vil jeg naturligvis holde fast ved. Vores handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter vil ikke blive omdannet til foranstaltninger, der skal beskytte EU's industri mod retfærdig, lovlig konkurrence. Tilhængere af protektionisme anerkender ikke forskellen mellem hård konkurrence og uretfærdig konkurrence. Det gør vi, og det gør vores system. Det er forskellen mellem beskyttelse og protektionisme.

EU-processen er baseret på klager. Vi griber kun ind, når EU's industri kan tilvejebringe tilstrækkelig dokumentation for, at den er truet af uretfærdig handelspraksis, men vi forsvarer kun den europæiske produktion imod uretfærdig handelspraksis, og vi er lovgivningsmæssigt forpligtet til at sikre, at alle handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger er fuldt ud forenelige med EU's økonomiske interesser i bred forstand. Vi er forsigtige, og vi er tilbageholdende, men vi er frem for alt objektive og lidenskabsløse. En række af spørgsmålene vedrører direkte, hvordan vi sikrer, at de handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger er effektive og et redskab til fremme af Europas vækst og konkurrenceevne.

Som bekendt er denne revision led i den globale europæiske rammepolitik, som jeg iværksatte sidste år, der udtrykkeligt har til formål at gøre EU's handelspolitik til et redskab for denne vækst- og beskæftigelsesstrategi. Derudover mener jeg, at de handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger kan og bør indgå i vores overordnede strategi, der skal sikre, at de europæiske virksomheder konkurrerer på lige vilkår internationalt. Jeg mener, at de berørte aktører bør redegøre for, hvordan systemet fungerer i så henseende, og det er formålet med denne revision.

Spørgsmålet om foranstaltningernes effektivitet er relevant. Det er altid muligt at revidere de handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, og foranstaltningerne kan ikke udvides, hvis der ikke foreligger klare indicier for, at de fungerer efter hensigten. Kommissionen gennemfører også interne analyser for at sikre, at den arbejder effektivt. GD Handel har for nylig påbegyndt en analyse af de handelspolitiske beskyttelsesforanstaltningers indvirkning på visse selskaber og sektorer. Troværdige handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger skal være baseret på denne form for analyse.

Der blev stillet et spørgsmål om oplysning af offentligheden og offentliggørelse af resultaterne af høringsproceduren. Som bekendt har Kommissionen meget klare regler om gennemsigtighed i beslutningsprocessen. Nogle af medlemmerne deltog måske i seminaret om grønbogen, der blev afholdt i går i Bruxelles. Dette seminar var åbent for offentligheden og blev transmitteret via webstedet. Med mindre en bidragsyder ønsker at være anonym, offentliggør vi alle reaktioner på grønbogen på GD Handels websted. Hele processen har været fuldstændig åben.

Med hensyn til samarbejde og dialog med Parlamentet har jeg som bekendt altid forelagt alle vigtige handelspolitiske spørgsmål for Parlamentet, og det vil jeg også gøre fremover. Parlamentet spiller en meget vigtig rolle i forbindelse med overvejelserne om de handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger. Parlamentets betænkning vil være af afgørende betydning for den igangværende revision, og jeg vil studere de anførte henstillinger meget nøje.

Jeg takker for Deres opmærksomhed i dag og ser frem til snarlige drøftelser af andre handelspolitiske spørgsmål, som jeg med glæde vil redegøre for her i Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Christofer Fjellner, for PPE-DE-Gruppen. - (SV) Hr. formand, hr. kommissær Mandelson! Handelspolitiske instrumenter - navnet er meget afslørende, et instrument for at beskytte sig mod handel. Men at beskytte sig mod handel er både dyrt og dumt, og derfor er der få økonomer, som plejer at støtte anvendelsen af dette instrument. Jeg har også selv flere gange her i Parlamentet berettet om f.eks., hvordan forbrugere tvinges til at betale en skyhøj pris for en begrænset producentinteresse. Faktum er dog, at vi også fremover vil have en eller anden form for handelspolitiske instrumenter. Oven i at vi har en fælles konkurrencelovgivning internationalt, vil alle lande nok stifte bekendtskab med et behov for at kunne beskytte sig mod det, de opfatter som illoyal handel. Derfor mener jeg, at vi skal udforme instrumentet nu, således at det bliver legitimt og opfattes sådan af alle - producenter, importører, forbrugere og alle medlemsstater.

Vi skal væk fra de forudsigelige konflikter, hvor Nord står over for Syd og producenter over for importører og forbrugere, for konflikterne i sig selv undergraver tilliden til instrumentet og fremover EU's handelspolitik. Skal vi have nogen konsensus i forbindelse med disse handelspolitiske instrumenter, skal vi bruge konkurrencelovgivningen mere analogt. Alle dem, jeg møder, kræver f.eks. større gennemsigtighed, større forudsigelighed og frem for alt færre politiske studehandler i spørgsmålene. Jeg forstår dem, for det er ærlig talt ikke seriøst, at medlemsstaterne bare får nogle dage til at vurdere tusindvis af sider forud for beslutningen om antidumpingtold. At vi i Bruxelles har en armé af konsulenter, som springer rundt i jagten efter rygter om forslag fra Kommissionen om nye beskyttelsesforanstaltninger, er heller ikke seriøst og heller ikke den politiske studehandel, hvor skotold kan byttes til gengæld for arbejdstidsdirektivet, som for sit vedkommende kan byttes til gengæld for told på norsk laks. Alt dette viser, at vi har brug for en grundlæggende kontrol.

Verden er desuden forandret. I takt med at de globale toldsatser bliver mere begrænset og lavere, anvender flere af vores handelspartnere instrumenter for at stoppe import af varer på traditionel måde, og Europa er den største aktør på verdensmarkedet, derfor skal vi vise lederskab. Jeg vil derfor til sidst spørge Dem, hvordan vi skal kunne sørge for, at denne reform ikke længere reelt og for alvor bliver en reform, som med Frédéric Bastiats ord "kaster sten i vores havne, bare for at det skal lykkes andre at få stenede kyster".

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig over grønbogen, da det tydeligvis er nødvendigt at ændre vores handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter.

Langt de fleste berørte aktører er ikke tilfredse med de nuværende forhold. De nuværende antidumping- og antisubsidieundersøgelser er præget af manglende gennemsigtighed, konsistens og objektivitet, og de er overpolitiserede og uforenelige med realiteterne i en moderne økonomi underlagt globaliseringens kræfter.

Selv om det sandsynligvis er umuligt at skabe en fuldstændig objektiv proces, kan og skal den nuværende undersøgelsesprocedure forbedres med henblik på at afpolitisere denne og sikre, at der i videst muligt omfang tages hensyn til alle europæiske borgeres interesser.

Som kommissæren understregede, skal vi i denne forbindelse redefinere og tillægge Fællesskabets interesser større vægt. Hvis EU skal spille en større rolle i borgernes tilværelse, skal EU tage reelle skridt til at varetage borgernes interesser. Det indebærer naturligvis beskyttelsen af arbejdspladser mod uretfærdig og konkurrencebegrænsende adfærd. Ivrige producentgruppers snævre interesser er imidlertid alt for ofte blevet tilgodeset på bekostning af millioner af forbrugere, som har udsigt til at drage fordel af globaliseringsprocessen, og som ofte ikke har haft nogen indflydelse.

I forbindelse med vurderingen af Fællesskabets interesser skal der også i højere grad tages hensyn til de vanskeligheder, som denne kan forårsage for europæiske virksomheder, der etablerer globale forsyningskæder med henblik på at fastholde konkurrenceevnen i en globaliseret økonomi. Med hensyn til antidumpingundersøgelserne er mange af de berørte aktører utilfredse med den adgang, de i øjeblikket har til selv ikkefortrolige dokumenter og oplysninger.

Der skal også sættes spørgsmålstegn ved brugen af referencelande. Jeg tænker her især på sagen vedrørende fodtøj sidste år, hvor den brasilianske økonomi blev sammenlignet med den kinesiske økonomi, selv om deres økonomier er lige så forskellige som deres fodboldhold.

Jeg ser også meget gerne, at Kommissionen undersøger bæredygtigheden af udvidede handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter med henblik på at hindre miljødumping og social dumping og således sikre, at der ikke opnås urimelige fordele gennem misbrug af miljøet eller gennem manglende sikring af anstændige arbejdspladser.

 
  
MPphoto
 
 

  Gianluca Susta, for ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den forespørgsel, som vi drøfter nu, og hvis indhold jeg er enig i, er en stærk opfordring til Kommissionen om, at EU - uden at give afkald på sin indsats for at sætte skub i den multilaterale dialog, der skal åbne markederne, og på sin indsats for at fastlægge regler, der fremmer udviklingen og ikke hæmmer den med andre barrierer end toldbarrierer - ikke foretager unilaterale handlinger, der går alt for hårdt ud over os, ikke bare i forhold til de nye økonomier, men også i forhold til de store industrilande og først og fremmest USA.

Fremme af konkurrenceevnen og sammenhængen med Lissabon-strategien, åbning af markederne og forbrugerbeskyttelse - også via indførelsen af en obligatorisk oprindelsesmærkning af importerede varer - samt effektive foranstaltninger for at beskytte den frie konkurrence er alle sammen elementer, der hænger uløseligt sammen. Jeg vil gerne understrege, at vi er modstandere af en forkert brug af antidumpingforanstaltninger og af skjult protektionisme, som der ikke er enighed om, og som man præsenterer som bekæmpelse af illoyal konkurrence, sådan som vores internationale konkurrenter beskylder os for. Vi anmoder dog om, at EU's reform af antidumpingbestemmelserne ikke bliver en indirekte støtte til dem, der ikke går ind for liberalisering her i verden.

På dette stadium - og i et godt stykke tid endnu, tror jeg - skal liberaliseringen og reglerne dog mere end nogensinde være nært forbundet, hvilket er i selve markedets interesse. Det er dog nødvendigt, at reglerne er objektive, sådan som det er tilfældet med konkurrencereglerne, der er klart definerede, tilgængelige, effektive og lette at anvende. Derfor skal det skønsmæssige element ved beskyttelsesreglernes gennemførelse være så lille som muligt, og de små og mellemstore virksomheder skal reelt være i stand til at gøre reglerne gældende, når der finder unormale prisændringer sted.

Vi håber, at Kommissionen tager højde for disse betragtninger i bevidstheden om, at Europas realøkonomi er nødt til at være en del af et stærkt fællesskab, som fremmer den og får den til at tage den stadig mere globale verdens udfordringer op, men som også forsvarer den mod dem, der bryder reglerne for uretmæssigt at kunne udvikle sig på andres bekostning.

 
  
MPphoto
 
 

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg glæder mig over forhandlingen om en reform af handelspolitiske instrumenter.

Det aktuelle system af handelspolitiske instrumenter, der har været uændret i adskillige årtier, er ikke længere tilstrækkeligt effektivt til at modvirke de negative effekter af den spirende globalisering. Da det er for stort et emne at diskutere i detaljer her, vil jeg gerne gøre opmærksom på de områder, hvor der er behov for reformer.

For det første lægger Kommissionen antidumpingtold på et produkt på baggrund af beviser på, at prisen på EU-markedet ikke overstiger produktionsomkostningerne. I denne forbindelse overvejer Kommissionen primært produktionsfaktorer som f.eks. lønninger og udgifter til materialer og energi. Kommissionen påviser imidlertid ikke, om virksomheden afholder udgifterne til social sikring af arbejdstagerne eller til miljøbeskyttelsesforanstaltninger. Det er derfor vanskeligt at påvise, om udgifterne er mangelfulde, og følgelig om prisen på et produkt, der ikke tager hensyn til dem, er blevet kunstigt reduceret.

For det andet skyldes de relativt høje priser på nogle produkter, der stammer fra EU, og som ikke er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, ofte de meget høje standarder vedrørende f.eks. dyrevelfærd. EU skal kræve, at produkter fra tredjelande, der sælges på EU-markedet, også overholder disse standarder.

For det tredje er Kommissionen meget varsom med at anvende de såkaldte beskyttelsesklausuler, der har til formål at forhindre EU-markedet i pludselig at blive oversvømmet af en bestemt produkttype. Disse instrumenter er imidlertid langt hurtigere og lettere at anvende end antidumpingtold.

Endelig bør Kommissionen også forsøge at minimere perioden fra starten på en bestemt procedure og gennemførelsen af det relevante beskyttelsesinstrument. I øjeblikket kan det tage mange måneder og for antidumpingtold helt op til ni måneder, hvilket udsætter de europæiske producenter for store tab.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Schlyter, for Verts/ALE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Frihandel dur ikke, hvis den er unfair, og handelspolitiske instrumenter er et forsøg på at gøre den mere fair. Jeg mener, at Kommissionen sætter lidt for meget fokus på multinationale selskaber, og jeg er bekymret for en omdefinering af fællesskabsinteresser. Jeg vil understrege, at hvis et EU baseret på transnationale virksomheder er indblandet i social dumping eller miljødumping, selv eller via datterselskaber og underleverandører, kan de ikke betragtes som en fællesskabsinteresse, blot fordi de er EU-registreret. De skal straffes for en sådan praksis.

I øvrigt indeholder grønbogen mange interessante spørgsmål, som vi skal diskutere, f.eks. øget åbenhed og større indflydelse for små virksomheder og frivillige organisationer. En vigtig dimension mangler dog: Grønbogen er ikke tilstrækkeligt grøn. Jeg savner hele dimensionen vedrørende miljødumping. Lad mig minde om punkt 11 i Muscardini-betænkningen fra oktober: "Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at overveje, om det er hensigtsmæssigt at gennemføre en grundig revision af reglerne for anvendelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger (antidumping- og antisubsidieforanstaltninger) inden for rammerne af WTO", og det med det formål at inkludere ikkeopfyldelse af globale konventioner og aftaler om miljø og sociale spørgsmål som en form for dumping eller subsidie.

Lande, som har en svag miljølovgivning eller mangler miljøafgifter, som konkurrenterne har, skal nemlig anses for at subventionere eller dumpe produktionsomkostningerne, med andre ord at udføre traditionel dumping. Det vil blive et voksende problem, når det globale ambitionsniveau øges. Her skal der ikke være nogen frizoner for miljøødelæggelse, som underminerer det globale miljøarbejde. Vi skal f.eks. indføre en Kyoto-tarif for lande, som ikke lever op til Kyoto-aftalen. Andre skal senere stilles til regnskab over for WTO, og måske vinder vi, måske taber vi. Mange mener, at WTO er en magtfuld organisation, men én ting er sikkert: Klimaet ignoreres fuldstændigt i WTO og vil blive forandret, uanset hvad WTO synes, hvis vi ikke indfører klimaforanstaltninger i handelspolitikken.

Jeg vil gerne komme med en afsluttende kommentar: Hvis vi skal have solidaritet nu, og vi har en 1 %'s grænse, hvornår skal Malta så kunne anvende disse instrumenter, hvornår opnår Malta mere end 1 % af den interne handel?

 
  
MPphoto
 
 

  Béla Glattfelder (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Frihandel fungerer fint, hvis reglerne overholdes. Men det er ikke altid tilfældet. Illoyal handelspraksis og dumping bruges i stigende grad mod EU og dets producenter. I adskillige dumpingsager har det vist sig, at det gavner sælgerne snarere end forbrugerne. Der er ingen grund til, at EU forringer de nuværende handelsregler. Det er uacceptabelt, at vi straffer de virksomheder, der er blevet i Europa, og som har bevaret europæiske job, mens vi belønner de virksomheder, der har flyttet produktionen udenlands.

Vi har brug for beskyttelse mod illoyal konkurrence. Vi skal ikke svække reglerne mod illoyal handel, men tværtimod styrke dem. Det gælder specielt i forhold til lande, der ikke er markedsøkonomier, og hvor staten f.eks. benytter sig af kompliceret og ikkegennemsigtig støtte til eksportvirksomheder. Endvidere anvender Kina ikke de stigende handelsindtægter til at udvide demokratiet, reducere fattigdommen, beskytte miljøet eller nedbringe CO2-udledningen, men derimod til at købe forsvarsmateriel. I år øger Kina sine militærudgifter med 18 %. Ifølge officielle statistikker når de op på 45 milliarder amerikanske dollars. Endvidere mener nogle eksperter i sikkerhedspolitik, at landet i virkeligheden bruger tre gange så meget på forsvarsmateriel.

Hr. kommissær, det giver ikke megen mening, at vi støtter Kinas militære opbygning ved at skære i antallet af europæiske job.

 
  
MPphoto
 
 

  Kader Arif (PSE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke hr. Barón Crespo og hr. Guardans Cambó for at have taget initiativ til denne mundtlige forespørgsel til Kommissionen.

Spørgsmålet om vores handelsforsvarsinstrumenter er af afgørende betydning, ikke blot for at sikre reel beskyttelse af de europæiske producenter mod forskellige former for illoyal konkurrence, men også set i lyset af den bredere debat om EU's rolle i en globaliseret økonomi og de forskrifter, vi ønsker at fremme til regulering af denne.

Selv om EU altid har forsvaret WTO's multilaterale system, forekommer det mildt sagt overraskende, at Kommissionen iværksætter en sådan offentlig høring og overvejer en muligvis omfattende reform af vores forsvarsinstrumenter, når forhandlingerne i WTO om antidumping-, antisubsidie- og beskyttelsesforanstaltninger endnu ikke er afsluttet, og når resultatet af disse forhandlinger vil få betydning for, hvorledes instrumenterne anvendes.

Jeg vil således gerne minde Kommissionen om, at den selv bestilte en undersøgelse med henblik på evaluering af EU's handelsforsvarsinstrumenter, og konklusionen var, at status quo var den fornuftigste løsning og den mest hensigtsmæssige måde at tage hensyn til alle parter og deres bekymringer på. Undersøgelsen støtter også det synspunkt, at der i øjeblikket ikke er noget synligt og påtrængende behov for at revidere eller ændre EU's nuværende handelsforsvarsinstrumenter.

Jeg vil således gerne vide, hvilke konkrete ændringer Kommissionen har i tankerne, og hvorledes Europa-Parlamentet vil blive inddraget i alle faser af denne proces. Jeg opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til disse forskellige faktorer i forbindelse med kommende drøftelser i Rådet og til at tage hensyn til medlemmernes synspunkter samt resultaterne af den offentlige høring, den har iværksat med henblik på udarbejdelsen af fremtidige forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Leopold Józef Rutowicz (UEN). - (PL) Hr. kommissær! Grønbogen og forhandlingen om handelspolitiske instrumenter er utroligt vigtig for vores økonomi og kan give os betydelig merværdi.

Den europæiske udenrigshandelspolitik skal nøje afspejle alle ændringer i produktionen og salget af varer på interne såvel som eksterne markeder. F.eks. kan vores marked inden for rammerne af aftaler fremme indkøb af materialer til biobrændstoffer, for hvilke salget har et godt udviklingspotentiale, og begrænse importen, hvorved man f.eks. reducerer sukkerindustriens produktion. Gennem vores gensidige forbindelser bør vi hjælpe de af vores leverandører, der kan starte en produktion i overensstemmelse med vores behov og inden for rammerne af salgsfremme- eller associeringsaftaler.

Med hensyn til dumping er vores reaktion omstændelig og ubeslutsom, og den er til mere skade end gavn for os. F.eks. tog det i sagen om frosne jordbær fra Kina adskillige år at få indført antidumpingforanstaltninger, så adskillige landbrug i mellemtiden var gået nedenom og hjem. En analyse af forvaltningens effektivitet og en markant afkortning af de eksisterende bureaukratiske procedurer kunne føre til klare bestemmelser og ansvarsområder vedrørende arbejde, hvilket kunne give en hurtigere behandling af ansøgninger.

Et andet problem for EU er fastlæggelsen af principperne for vores fælles handelspolitik for at undgå illoyal konkurrence på det ydre marked. De emner, jeg har nævnt, kræver konstant tilsyn. Jeg takker medlemmerne for deres engagement i forhandlingen om dette emne.

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Caspary (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! EU må nøje overveje, hvordan vi bedre kan sætte vores egne interesser igennem. Strategien med at skaffe sig fordele senere gennem overilede indrømmelser fører næppe til succes. Det må tværtimod være i den frie og fair konkurrences interesse, at reglerne bliver overholdt. Derfor må man ikke tolerere unfair handelsmetoder. Effektive instrumenter til at beskytte handelen er derfor utvivlsomt en uundværlig del af den europæiske strategi til at forbedre vores konkurrenceevne. Derfor er jeg også helt enig med hr. Glattfelder i, at beskyttelsesinstrumenterne ikke må blive udvandet yderligere.

Efter min mening, hr. kommissær, er tidspunktet for grønbogen meget uheldigt, da man ikke bør foregribe resultaterne af de igangværende multilaterale forhandlinger om handelsbeskyttelsesinstrumenter. Der bør ikke gennemføres reformer i Europa, før disse forhandlinger er afsluttet - uanset om de lykkes, hvad jeg håber, eller ej.

Det næste punkt er, at de hidtidige instrumenter principielt har vist sig at være velegnede. Derfor bør reformerne sigte mod at forbedre det eksisterende system, hvis der overhovedet skal reformer til.

Vi har brug for en klar skelnen - som De med rette nævnte - mellem ægte dumping og prisdannelse som følge af konkurrencen. Antidumpingforanstaltninger må ikke kunne misbruges til protektionistiske formål. På den anden side må man imidlertid ikke ofre den langsigtede bevarelse af europæisk produktion for tilsyneladende kortsigtede forbrugerinteresser. På proceduresiden skal det sikres, at der sker en så objektiv vurdering af sagerne som muligt, og at den er uafhængig af nationale særinteresser i Rådet. Jeg er fast overbevist om, at når tredjelande intensivt og ofte uretmæssigt anvender handelsbeskyttelsesinstrumenter over for os, må vi ikke slække på vores.

Det kan alt sammen lade sig gøre med de eksisterende regler, hvis bare de bliver anvendt rigtigt. Derfor beder jeg Dem om at være meget opmærksom, og jeg kan anbefale den spændende læsning af mit seneste udkast til en betænkning om den eksterne handelsstrategi, hvor jeg også kommer ind på spørgsmålet om handelsbeskyttelsesinstrumenter.

 
  
MPphoto
 
 

  Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil rette en særlig tak til hr. kommissær Mandelson.

Efter min mening sætter aftenens forhandling fokus på en intern strategisk splittelse i EU. Jeg synes - som hr. Fjellner sagde i sit indlæg - at der på den ene side er et Europa med store kommercielle forbrugerbeskyttelsesnet og på den anden side et Europa med produktionskapacitet, beskyttelse af produktions- og industristrukturer samt beskæftigelse og beskyttelse af arbejdstagerne. Vi skal forene disse to strategiske tilstande til EU's bedste. Selvfølgelig er der ingen, der ønsker at gøre EU til et protektionistisk fort. Men på den anden side er det en illusion at tro, at EU kan forblive forsvarsløst over for globaliseringens udfordringer og negative konsekvenser, og at det kan forblive forsvarsløst over for illoyale internationale handelspraksis samt over for social og miljømæssig dumping fra visse fremspirende økonomier i udviklingslandene.

Efter min mening kan den grønbog, som hr. Mandelson har præsenteret, danne et godt grundlag for videre drøftelser. Vi har brug for handelsbeskyttelsesforanstaltninger på den grundlæggende betingelse, at de er effektive, og at de medvirker til at forsvare EU's kommercielle interesser og princippet om gennemsigtighed og hurtigere beslutningstagning. Hvis, hr. Mandelson, Deres forslag går i retning af at forbedre EU's handelsbeskyttelsesmekanismer, kan vi virkelig afholde en forhandling og yde et positivt bidrag hertil.

 
  
MPphoto
 
 

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! I dag forhandler vi om Kommissionens grønbog, der fokuserer på Europas handelsbeskyttelsesinstrumenter i en verdensøkonomi i forandring. I kommunikéet udtrykkes der bekymring over handelsbeskyttelsesinstrumenter, der ikke påvirker høj produktivitet. Der nævnes også spørgsmålet om koordinering af Fællesskabets interesser samt den høje produktivitets, importørernes, forbrugernes og selv udviklingslandenes interesser.

Tallene viser, at USA og Indien i beskyttelsen af deres markeder har indledt flere undersøgelser af anvendelse af handelsbeskyttelsesinstrumenter end EU. EU har problemer med at gennemføre Lissabon-strategien og skabe nye job, og der er en katastrofal mangel på kvalificerede arbejdstagere i ingeniørerhvervet samt på videnskabsfolk, der kan skabe nye konkurrencedygtige teknologier.

I den aktuelle situation skal man under ingen omstændigheder slække på handelsbeskyttelsesinstrumenterne, da det vil kvæle den aktuelle EU-produktivitet - specielt hos de små og mellemstore virksomheder og i særdeleshed i de nye medlemsstater.

Jeg vil endvidere opfordre Kommissionen til hurtigt at gennemføre antidumpingundersøgelser, da forsinkelser heri allerede har fået den litauiske teleskopfabrikant " Ekranas" til at gå konkurs.

 
  
MPphoto
 
 

  Francisco Assis (PSE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær Mandelson! Dette initiativ fra Kommissionen har også den fortjeneste, at det stimulerer debatten om et komplekst spørgsmål, som ikke har enkle svar. Der er kredse i Europa, som tenderer til demagogiske og populistiske svar af alskens art, og som også mener at have enkle svar på dette spørgsmål. Svarene er ganske rigtigt enkle, men de er forkerte.

Det afgørende spørgsmål er netop, hvordan EU bør anvende de handelsforsvarsinstrumenter, som vi har til rådighed, for at sikre respekt for reglerne om fair handel og aktivt deltage i processen med at regulere verdenshandelen.

Den europæiske økonomiske og sociale model skal forsvares, men vi bør aldrig forfalde til protektionisme. Det er det afgørende spørgsmål, som EU står over for.

Vi ved, at der er naturlige divergenser og modsatrettede interesser inden for EU selv. Producenternes interesser er ikke nødvendigvis de samme som de store importørers, og forbrugernes umiddelbare interesser er heller ikke nødvendigvis de samme som visse andres. Der må dog være en retningslinje, der altid tager hensyn til et grundlæggende princip, nemlig, hvordan EU skal deltage aktivt, seriøst og intelligent i processen med at regulere verdenshandelen. På internationalt plan, inden for WTO, må vi søge at projicere nogle grundlæggende værdier, der identificerer EU, en konkurrencedygtig økonomi og et mere solidarisk og mere sammenhængende samfund, der alvorligt bestræber sig på at bevare nogle grundlæggende miljøværdier.

Det er den udfordring, som EU står over for i dag, og derfor mener jeg, at Kommissionen har gjort ret i at stimulere denne debat.

 
  
MPphoto
 
 

  Benoît Hamon (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil også gerne takke Kommissionen for at have igangsat denne drøftelse om EU's handelsforsvarsinstrumenter. Jeg benytter lejligheden til at komplimentere min kollega Ignasi Guardans Cambó for at have givet os denne anledning til at drøfte spørgsmålet i dag.

Jeg finder det slående, at der i Kommissionens spørgeskema og i det hele taget i Kommissionens overvejelser om handelspolitikken slet ikke henvises til spørgsmålet om vekselkursen mellem euroen og vores væsentligste handelspartneres valutaer. Hr. Mandelson, hvordan kan De forsvare EU's handelsinteresser på effektiv vis, når vekselkursen er, som den er mellem euro og dollars, mellem euro og kinesiske yuan renminbi og mellem euro og yen?

Tager vi en industri, som er i forgrunden i dag med socialplaner, nedlæggelse af job, trusler om eksternalisering eller udflytning, nemlig flyindustrien, vil et udsving på 10 cent, hvad angår vekselkursen mellem euro og dollars, svare til et tab eller en gevinst på en milliard euro på Airbus' årsresultat. Er vores konkurrenters konkurrencestyrede devalueringer ikke netop det mest eklatante eksempel på dumping? Resultatet heraf er, at det i dag for Airbus, europæisk industris flagskib, er mere fordelagtigt at producere en del af sine fly uden for euroområdet for at være konkurrencedygtig i forhold til Boeing. Det kan man da kalde en foræring!

Hr. Mandelson! Jeg vil gerne anmode Dem om at vende blikket mod Den Europæiske Centralbank og nu og her gøre en indsats for at sikre, at der påhviler ECB et ansvar, ikke kun når euroen falder i værdi, men også når den stiger i værdi. Er det ikke på tide, at Rådet og Kommissionen inden for rammerne af de beføjelser, de er tillagt ved traktatens artikel 111, omsider lever op til ansvaret og sikrer, at vi får de helt nødvendige overordnede retningslinjer for en valutapolitik?

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det er mit indtryk, at 85 % af dem, der har talt, har budt denne revision velkommen, og jeg er derfor glad for, at jeg har foreslået Kommissionen at gennemføre denne. Jeg håber, at Rådet og formandskabet vil være opmærksom på denne kendsgerning og de meget intelligente og generelt meget afbalancerede bidrag til denne debat. Jeg er ikke klar over, om de er repræsenteret i aften. Det er tilsyneladende ikke tilfældet. Jeg er ikke desto mindre sikker på, at denne kendsgerning vil trænge igennem.

Selv om denne revision er blevet positivt modtaget, er der delte meninger om, hvorvidt den skal bruges til at udvande de eksisterende handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger eller ej. Jeg kommer til at skuffe begge grupper, både tilhængerne og modstanderne af udvanding, idet formålet med revisionen hverken er at styrke eller svække vores nuværende handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger. Formålet er derimod at sikre, at vi har klare og konsistente regler, som der er enighed om i hele EU. Jeg er ikke helt sikker på, at vi har fundet den rette balance i øjeblikket. Dette er baggrunden for konflikterne, den manglende konsensus og den manglende solidaritet blandt medlemsstater, som vi har konstateret i de seneste tilfælde. Det er mit ansvar at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at genskabe denne solidaritet og sikre, at der på ny skabes konsensus, i det omfang det er muligt..

Vi står naturligvis til stadighed over for en række vanskelige valg i forbindelse med anvendelsen af disse regler. Det, der er en berettiget beskyttelse for den ene, er protektionisme for den anden, og det er her, der skal foretages en vurdering på grundlag af Kommissionens objektive analyse.

Jeg har bidt mærke i de krav, som mange af parlamentsmedlemmerne har stillet, om at sikre klare, gennemsigtige og objektive antidumpingsforanstaltninger. Jeg har noteret mig den bekymring, der er blevet givet udtryk for, om processens varighed og manglende effektivitet, og jeg bidt mærke i kravet om, at der i højere grad skal tages højde for miljøhensyn.

Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde vil være i stand til at udarbejde et sæt af instrumenter, der vil gøre det muligt for os at anvende handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter til at imødegå den globale opvarmning eller skabe global klimasikkerhed. Hvis medlemmerne af Europa-Parlamentet ønsker, at vi skal tage denne udfordring op, vil vi naturligvis gøre dette, men jeg er ikke sikker på, at det vil lykkes os, og jeg er heller ikke helt sikker på, at vi vil være i stand til at anvende handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i forbindelse med valutakurspolitikken.

Jeg takker alle talerne for de meget vigtige spørgsmål, der er blevet rejst. Under henvisning til åbningstalerens bemærkninger er min personlige holdning, at borgerne i Europa er nødt til at have tillid til, at de har nogle, der vil hjælpe dem, når de behandles uretfærdigt eller lider skabe som følge af andres konkurrencebegrænsende adfærd, hvis vi ønsker at skabe og fastholde åbenhed i Europa, hvilket jeg gør. Det er os, der skal hjælpe. EU og Kommissionen spiller en afgørende og voksende rolle på dette område i denne globale tidsalder. Det gør ikke vores opgave nemmere, men det gør den så meget desto mere nødvendig og betydningsfuld, og jeg agter at varetage denne opgave på en retfærdig, objektiv og lidenskabsløs måde.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Tokia Saïfi (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Kommissionen har vedtaget en grønbog med henblik på offentlig høring om anvendelsen af EU's handelsforsvarsinstrumenter i en global økonomi i forandring. Det forventes, at den offentlige høring vil bane vejen for kommissionsforslag, som tager sigte på reform af EU’s handelsforsvarsinstrumenter (antidumping-, antisubsidie- og beskyttelsesforanstaltninger).

Reformudkastet bør imidlertid vurderes med forsigtighed. EU bør ikke handle ensidigt og overilet. Enhver revision af disse instrumenter bør således ske inden for den legale ramme, nemlig de igangværende forhandlinger om multilaterale anliggender vedrørende handelsforsvarsinstrumenter, som indgår i Doha-runden. Det er nødvendigt at være i overensstemmelse med WTO's tidsplan, og herudover er det afgørende, at Kommissionen tager hensyn til, at liberaliseringen af samhandelen nødvendiggør handelsforsvarsinstrumenter.

Handelsforsvarsinstrumenter anvendes normalt i behersket omfang. De er under ingen omstændigheder at betragte som værn mod liberalismen eller som protektionismens våben. Der er i virkeligheden tale om effektive reguleringsmekanismer, som genskaber forudsætningerne for fair handel på de internationale kommercielle markeder og begrænser de negative konsekvenser af ulovlig praksis for EU's industri, vækst og beskæftigelse.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik