Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 15. marts 2007 - Strasbourg

6. Stemmeforklaringer

Beslutningsforslag (B6-0098/2007)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for dette beslutningsforslag og glæder mig over Kommissionens initiativ om at indlede en høringsprocedure om den bedste fællesskabsaktion med henblik på at skabe rammer for grænseoverskridende sundhedspleje.

Beslutningsforslag (B6-0119/2007)

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (MT) Hr. formand! Jeg ønsker at forklare min stemme vedrørende beslutningen om forårsjagt i Malta. Jeg stemte imod beslutningen, da jeg syntes, at den var både unødvendig og uforholdsmæssig. Der var ikke behov for den, da der foregår løbende drøftelser mellem Kommissionen og de maltesiske myndigheder om spørgsmålet. Beslutningen er meningsløs, da Malta har gjort store fremskridt med at tackle dem, der ikke overholder jagtreglerne. Endvidere må man ikke glemme, at Kommissionen under tiltrædelsesforhandlingerne mellem Malta og EU skriftligt og ikke mundtligt godkendte en aftale om, at Malta kan gøre brug af en undtagelse, således at forårsjagt blev tilladt.

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand! I modsætning til hr. Busuttil tror jeg, at denne beslutning om fuglejagt på Malta er en meget vigtig beslutning. Parlamentet har allerede ved flere lejligheder vist, at dyrebeskyttelse og overholdelse af EU's lovgivning om dyrevelfærd er vigtige anliggender. Derfor er denne beslutning meget vigtig, også selv om der har været en ganske stærk modvind fra den anden side af Parlamentet.

  Marcin Libicki (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg ønsker at sige, at jeg stemte for beslutningen vedrørende Malta, da der ikke er sket særlig store fremskridt fra den maltesiske regerings side. Vi er stadig vidne til drab på enorme mængder fugle i Malta. Mange millioner fugle dør i Malta i strid med alle de grundlæggende bestemmelser, EU har vedtaget.

Jeg ønsker også at sige, at jeg under den første afstemning ved navneopråb ved en fejltagelse stemte for punkt 2 i Voggenhuber-betænkningen, men jeg ville have stemt imod. De bedes notere dette.

  Robert Atkins (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Medlemmer af det britiske Konservative parti har stemt imod dette beslutningsforslag af rent proceduremæssige grunde. Vi mener, at dette forslag er proceduremisbrug. Vores stemme skal ikke tages som et udtryk for de britiske konservative europaparlamentsmedlemmers holdning til værdien af den sag, der aktuelt er til behandling.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, og jeg ønsker et øjeblikkeligt forbud mod ulovlig fuglejagt på Malta.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) At et beslutningsforslag som dette forelægges plenarforsamlingen, kunne let være undgået. Malta kunne simpelthen have afskaffet forårsjagten og dermed rettet sig efter bestemmelserne i fugledirektivet. Men efter talrige initiativer i Parlamentet og juridiske skridt fra Kommissionens side lader landet stadig som ingenting. Det ser ud til, at det atter vil tillade jægerne at nedskyde utallige beskyttede trækfugle i foråret. Denne præmieskydning tjener ikke noget som helst højere formål end de lokale jægeres hobby, der har taget overhånd. Det er en trussel mod mangfoldigheden og opretholdelsen af fuglearterne i hele EU. Repræsentanter for jægerne kalder uden skrupler modstandere af forårsjagten for fascister. De truer aggressivt deres egne myndigheder, deres parlamentsmedlemmer og deres politiapparat. Det kan vi ikke tillade i Unionen. De maltesiske myndigheder kan føle sig krænket af dette beslutningsforslag, men de kunne også føle sig styrket af støtten fra hele Europa til at træffe foranstaltninger for at afskaffe forårsjagten. Af sidstnævnte grund støtter jeg fuldt ud dette beslutningsforslag.

Beslutningsforslag (B6-0041/2007)

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter dette beslutningsforslag, selv om punkt 21 ikke medtages i dets oprindelige form: "minder om, at de europæiske stater ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol under ingen omstændigheder kan tilbagesende en person til en stat, hvor den pågældende risikerer at blive udsat for tortur eller grusom, nedværdigende eller umenneskelig behandling, herunder dødsstraf".

Jeg er skuffet over, at der var et beskedent flertal her i Europa-Parlamentet for ikke at anvende dette vigtige menneskerettighedsprincip.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Der er meget at kommentere i denne beslutning, men kun 200 ord er tilladt, som jeg så vil bruge på at fordømme den uantagelige boykot af Den Palæstinensiske Myndighed, som den israelske og den amerikanske regering har erklæret efter de palæstinensiske valg i januar 2006. EU har tilsluttet sig denne boykot og har også suspenderet sin finansielle bistand, hvilket har forværret den allerede alvorlige humanitære situation, som det palæstinensiske folk lider under som følge af den israelske besættelse og aggression.

Tavshed over for EU's uacceptable afventnings- og halehængsattitude, der bliver ved med at stille betingelser til de palæstinensiske myndigheder for at genoptage forbindelserne, herunder den finansielle bistand til Den Palæstinensiske Myndighed, som f.eks. "forpligtelse til ikkevold", når det er Israel, der militært har besat palæstinensiske områder, "anerkendelse af Israel", når det er Israel, der ikke anerkender det palæstinensiske folks ret til en uafhængig og suveræn stat, og "respekt for tidligere aftaler og forpligtelser, herunder køreplanen", når det er Israel, der ikke opfylder hverken FN's resolutioner, Oslo-aftalerne eller køreplanen, og som fortsætter med at opføre den ulovlige mur og bosættelsespolitikken.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for dette beslutningsforslag. Jeg går specielt ind for de ændringsforslag, der er i tråd med Domstolens domme om, at ingen personer skal kunne sendes til en stat, hvor de risikerer at blive udsat for mishandling, tortur eller dødsstraf.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) En af EU's største succeser er følgen af de forskellige udvidelser, bl.a. fordi udsigten til optagelse har været en af de væsentligste faktorer for vores landes og samfunds demokratisering og modernisering.

Da det ikke kan lade sig gøre at udvide EU i det uendelige, hvad jeg heller ikke går ind for, ønsker jeg en formel, der kan frembringe de samme resultater i Middelhavsområdet. Et nyt europæisk projekt, udformet i partnerskab med vores middelhavsnaboer, der på mellemlang sigt skaber et område med fri bevægelighed i Middelhavsområdet så tæt på EU's model som muligt. Der skulle være adgang for de omkringliggende lande, der opfylder Københavnskriterierne, har markedsøkonomi og respekterer menneskerettighederne. Det skulle være et udvidet samarbejde til gengæld for reformer. Det ville måske være en løsning, der kunne have den ekstra fordel, selv om det ikke var hovedformålet, at den, når den havde interesse for Marokko, Israel eller Tunesien, måske også kunne interessere Tyrkiet, hvis dette land skulle drage den konklusion, at tiltrædelsesprocessen alligevel ikke fører nogen vegne.

At have velstående, demokratiske naboer, bundet af potentielle fordele, med befolkninger, der ikke behøver emigrere for enhver pris, er et godt europæisk projekt, der såmænd ikke engang er fuldstændig nyt.

Betænkning af Arif (A6-0468/2006)

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Det er klart, at en ægte samarbejdspolitik med de landene i det sydlige og østlige Middelhav er nødvendig for at dæmme op for de migrationsstrømme, som Europa ikke længere har mulighed for at optage, hvilket det ikke har haft i lang tid nu. Det er også klart, at en rimelig handelspolitik kan være til gensidig gavn for begge sider af Middelhavet.

Det er imidlertid ikke det, der foreslås i hr. Arifs betænkning Det eneste formål med den er at udvide EU, dets funktioner og politikker til Nordafrika og en del af Mellemøsten i form af integreret landbrugspolitik, fri bevægelighed for personer og varer og fri udveksling af tjenesteydelser, for blot at nævne et par områder.

Med hvilket formål? Det ved vi i virkeligheden ikke, da man i en undersøgelse, som hr. Arif selv nævner, forudser negative sociale og miljømæssige virkninger på kort og mellemlang sigt.

Det er derfor udelukkende på grund af frihandelsideologien i betænkningen og ikke af hensyn til EU-landene og slet ikke af hensyn til Middelhavslandene, at Parlamentet støtter dette projekt.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænknings formål er, trods tale om reformer, at fremme oprettelsen af et "frihandelsområde" mellem EU og Middelhavslandene, hvilket i øvrigt ligger i forlængelse af EU's bestræbelser for at liberalisere verdenshandelen gennem en række bilaterale/regionale aftaler for på den måde at drible uden om vanskelighederne i WTO-forhandlingerne.

I betænkningen understreges således f.eks. "åbningen af landbrugsmarkederne", der dog skal være reguleret, hvor særlig vin, frugt og grøntsager nævnes. Derudover tales der for liberalisering af tjenesteydelser, om end man (kun …) udelukker de offentlige tjenester, der anses for grundlæggende (sundhed, uddannelse, drikkevand, kultur og audiovisuelle tjenesteydelser), og liberalisering af energiområdet, ved oprettelse af et Euro-Middelhavs-energimarked, og af industrisektoren, navnlig ved "konsolideringen af et produktionsområde mellem EU og Middelhavslandene" for tekstil og beklædning, hvilket blot vil fremme udflytning af en stor del af produktionen.

Det handler med andre ord om at fremme liberalisering af handelen til glæde for de multinationale virksomheder og de store europæiske importører, der længes efter at beherske nye markeder og naturressourcer og få nye muligheder for at udbytte billig arbejdskraft.

Herved undermineres staternes egne udviklingsmodeller, der tager udgangspunkt i deres særlige forhold og behov, og et ægte solidarisk samarbejdsprojekt mellem disse forskellige lande.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) I de 12 år, der er gået siden Barcelona-erklæringen, er befolkningen i Middelhavsområdet blevet fattigere og mere desperat, mens nogle områder har været i krig. Samtidig bliver både lokale og udenlandske virksomheder rigere.

Betænkningen om oprettelse af Euro-Middelhavs-frihandelsområdet er et udtryk for EU's bekymring for de manglende fremskridt i Barcelona-processen. Der opfordres i betænkningen til at fremskynde indsatsen, dvs. at den imperialistiske Europæiske Union ligefrem griber ind i de interne anliggender i landene i den sydlige og sydøstlige del af Middelhavet, og dette skal målrettes mod alle aspekter af det sociale, økonomiske og politiske liv i disse lande. EU bruger kæmpestore beløb i disse lande, og de er underlagt vilkår og betingelser, der betyder, at økonomisk udvikling og politiske strukturer tjener virksomheder og deres fortjeneste, som forener Europa, og som forhindrer, at landene i området får national suverænitet.

Den bekymring, der gives udtryk for, over manglende politisk stabilitet i den sydlige og sydøstlige del af Middelhavet og over den materielle skade på grund af krig, er hyklerisk. Det imperialistiske EU er i lige grad skyldigt og ansvarligt, hvilket de tusindvis af soldater i området vidner om.

Befolkningerne kan kun opleve fremgang, hvis de har fuld national suverænitet og frihed til at udvikle deres strukturer og produktion, som de ønsker. Derfor skal de befries for enhver udenlandsk intervention og deres antiimperialistiske kamp skal fremskyndes, således at de egentlige herskere er folket.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, der indeholder flere forslag vedrørende oprettelsen af et Euro-Middelhavs-frihandelsområde, der er til gavn for begge parter. Efter min mening kan gennemførelsen af økonomiske og politiske reformer være en vækstmulighed. Jeg er særligt glad for, at det i betænkningen konkluderes, at frihandelsområdet skal se på landenes økonomiske og sociale særtræk for at give dem ret til at beskytte de mest sårbare erhvervssektorer såsom landbrug og offentlige tjenesteydelser.

  Sebastiano (Nello) Musumeci (UEN), skriftlig. - (IT) De tre hovedmålsætninger, der blev opstillet på Barcelona-konferencen i 1995, nemlig oprettelsen af et frihandelsområde mellem EU og de afrikanske og asiatiske partnerlande inden 2010, indførelsen af et område med fred og stabilitet og udviklingen af frie og demokratiske samfund, er endnu ikke blevet nået.

Konflikten mellem Israel og Palæstina er desværre lysår fra en fredelig løsning. Desuden er der efter Israels tilbagetrækning fra Gaza udbrudt en dramatisk borgerkrig mellem Hamas' og Fatahs støtter.

I nogle partnerlande uden for Europa bliver visse af de grundlæggende menneskerettigheder ganske vist anerkendt, men ofte overholdes de ikke til fulde.

Heller ikke det økonomiske og sociale partnerskab, som modtager støtte fra Meda-programmet, har givet de forventede resultater, og der er fortsat en forfærdelig udviklingsforsinkelse. Denne forsinkelse skyldes dels, at Europa ikke har sørget for en fuldstændig gennemførelse af det første og andet Meda-program, og dels, at modtagerlandene ikke altid har været i stand til at skabe den økonomiske og sociale infrastruktur, der er nødvendig, hvis de skal være konkurrencedygtige.

Endelig mangler der i mange Euro-Middelhavs-regioner et effektivt transportsystem, informationsteknologiens udvikling er stadig utilstrækkelig, og telekommunikationens modernisering er langtfra gennemført. Derfor er det efter min mening nødvendigt at udsætte indførelsen af et Euro-Middelhavs-frihandelsområde.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det, som jeg har sagt om Euro-Middelhavs-forbindelserne, gælder, mutatis mutandis, hele denne debat.

Som jeg har sagt ved andre lejligheder, mener jeg, at der bør oprettes et omfattende partnerskab mellem "Europa" og dets naboer ved Middelhavet. Derfor synes jeg, at alt, hvad der er mindre end det - og et frihandelsområde er mindre end det - er for lidt. Selvfølgelig synes jeg dog, at alt, hvad der går i den retning, er positivt og fortjener min støtte. Det er grundlæggende dét, som debatten drejer sig om.

Jeg har derfor stemt for, men så gerne, at vores debat om disse spørgsmål kunne udvikle sig med et bredere perspektiv til at handle om, hvordan vores forbindelser med naboerne mod syd bør være. Til gavn for begge sider af Middelhavet.

  Luca Romagnoli (ITS), skriftlig. - (IT) På vegne af ITS-Gruppen og Den Trefarvede Flamme, som jeg repræsenterer, siger jeg nej til denne uacceptable beslutning. Det er ikke indførelsen af et frihandelsområde, som jeg er imod, men derimod forslagets chokerende indhold og fremtidsperspektiverne.

I den nuværende situation med politisk ustabilitet og institutionel forvirring kan man ikke bare betragte et frihandelsområde som en mulighed for landene i den sydøstlige del af Middelhavsområdet. De forsinkelser, der har været med de nævnte landes gennemførelse af de reformer, der er nødvendige for at indføre et Euro-Middelhavs-marked, kan ikke automatisk give dem ret til at beskytte de mest sårbare sektorer af deres økonomi på bekostning af EU-landene, hvis eneste rolle ifølge denne betænkning er at yde støtte, og hvis borgere kommer til at betale omkostningerne.

Man tager kun højde for nødvendigheden af at tilpasse den hastighed og intensitet, som markederne åbnes med, ved hurtigt at yde støtte til SEM-landenes integration. Man foreslår indførelsen af en slags integreret landbrugspolitik for Middelhavsområdet og en passende finansiel støtte til SEM-landene, og man har ligefrem i tankerne at gøre FEMIP til en egentlig udviklingsbank. Og for at gøre det hele endnu mere absurd giver man i betænkningen udtryk for ønsket om at fremme arbejdstagernes frie bevægelighed ved hjælp af juridiske og administrative foranstaltninger, som gør det lettere at få visum. Dette indebærer ingen fordele, men vil blot være en yderligere byrde for de europæiske skatteydere.

Betænkning af Pack (A6-0030/2007)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, og jeg er glad for at der lægges vægt på politireformer og uddannelse.

  James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter denne betænkning, fordi den indeholder passende henstillinger med henblik på at skabe fred og retfærdighed i regionen. Jeg støtter i særdeleshed ordførerens opfordring til myndighederne i Bosnien-Hercegovina om at retsforfølge eftersøgte krigsforbrydere. Jeg glæder mig også over det nylige udkast til en plan for gennemførelse af en strukturreform af politiet, da den indeholder en afbalanceret fordeling af ansvarsområderne på alle niveauer, samtidig med at den sikrer gennemsigtighed ved udvælgelsen af politichefer og politibetjente og i forbindelse med overvågningen af deres arbejde. Her vil jeg også rose indsatsen fra de dedikerede mænd og kvinder fra Royal Ulster Constabulary, der hjalp med at uddanne den lokale politienhed.

Betænkning af Voggenhuber (A6-0034/2007)

  Koenraad Dillen (ITS). - (NL) Hr. formand! Jeg har stemt imod Voggenhuber-betænkningen, for endnu en gang lader Parlamentet hånt om folkeafstemningerne i Nederlandene og Frankrig om den europæiske forfatning. Hvordan kan man beskrive det anderledes? Til trods for, at chartret om grundlæggende rettigheder aldrig har været en juridisk bindende tekst og heller aldrig kan blive det efter forkastelsen af forfatningen i disse to lande, sluses dette politisk korrekte katalog alligevel på ny ind gennem utallige bagdøre. Dette er uacceptabelt både set fra et juridisk og fra et politisk synspunkt.

Hvad angår foragt for de nationale demokratier er det officielle Europa tydeligvis enigt. Således fik nederlænderne i deres eget land for nylig endnu en gang at vide af kommissionsformand Barroso, at de da nu omsider må vedtage denne forfatning. Borgerne kan blive ved med at stemme, men i sidste instans er det alligevel de europæiske mandariner, som beslutter. De, der tror, at vores borgeres euroskepsis bliver mindre gennem en sådan arrogance, tager grueligt fejl.

  Gerard Batten, Nigel Farage, Michael Henry Nattrass og Thomas Wise (IND/DEM), skriftlig. - (EN) UKIP har støttet dette ændringsforslag, fordi det meget klart støtter det saglige standpunkt, at forfatningstraktaten er afvist, og at den derfor skal skrinlægges. Afstemningen antyder imidlertid på ingen måde, at der er nogen som helst støtte til den politiske gruppe, der har stillet ændringsforslaget.

  Philip Bradbourn (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De konservative støtter princippet om at indføre et charter om grundlæggende rettigheder som en vejledende erklæring til medlemsstaterne. De konservative stemte imidlertid imod denne betænkning, der handler om at gøre chartret retligt bindende (kan prøves ved en domstol) i hele EU, hvilket vi er helt modstandere af.

  Derek Roland Clark (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Jeg har støttet dette ændringsforslag, fordi det meget klart støtter det saglige standpunkt, at forfatningstraktaten er afvist, og at den derfor skal skrinlægges. Afstemningen antyder imidlertid på ingen måde, at der er nogen som helst støtte til den politiske gruppe, der har stillet ændringsforslaget.

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Chartret om grundlæggende rettigheder er en syntese af de fælles europæiske værdier, som alle borgere kan identificere sig med, da der her har et våben, som de kan forsvare sig med, når de ved og forstår, hvilke rettigheder de har, og så de bedre kan kontrollere de nationale og europæiske myndigheders aktiviteter, når de vedtager og anvender EU's lovgivning.

Jeg beklager, at det endnu ikke har retsgyldighed, om end det er blevet en referenceramme for både de europæiske institutioners aktivitet og de europæiske retsmyndigheder som f.eks. Domstolen.

Det er meget vigtigt, at vi bestræber os på at udfolde en virkelig "kultur for grundlæggende rettigheder" i EU ved, at der udvikles et samlet system til kontrol af de grundlæggende rettigheder, og ved aktiv fremme af de grundlæggende rettigheder og indgriben i tilfælde af overtrædelse eller utilfredsstillende beskyttelse af grundlæggende rettigheder fra medlemsstaternes side.

Der bør således være en systematisk og stringent kontrol, så man kan finde de bedste løsninger, der sikrer passende ligevægt mellem de tilstræbte mål på sikkerhedsområdet og begrænsninger af de grundlæggende rettigheder.

Ligeledes bør fremgangsmåden med respekt for chartret om grundlæggende rettigheder udstrækkes til hele lovgivningsprocessen og til komitologien.

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) I hr. Voggenhubers betænkning slår man til lyd for, at al europæisk lovgivning skal være underlagt chartret om grundlæggende rettigheder, som er en ideologisk kludepose, og følgelig at dette charter skal gøres bindende. I betænkningen går man med andre ord ind for at se bort fra, at befolkningen forkastede forfatningstraktaten, i hvilken chartret indgik som del II, og for at pålægge en retslig begrænsning, som hverken befolkningerne eller deres parlamenter har vedtaget.

Endvidere ville det have tre virkninger. Det ville legitimere, at Domstolen i Luxembourg griber ind på områder, fra hvilke den er udelukket af traktaterne såsom politi- og retssamarbejde, hvilket er et paradoks. Det ville pålægge medlemsstaterne uberettigede begrænsninger. EU kunne f.eks. pålægge lockout, som er en rettighed, der er anerkendt i chartret, men som er forbudt i mange medlemsstater. Det ville begrænse den retning, Parlamentet afstemninger har, for hvordan kan vi ændre en lovgivning til gennemførelse af en grundlæggende rettighed, undtagen hvis det drejer sig om mindre ændringer?

Denne tekst er meget foruroligende. Det lykkes med betænkningen i menneskerettighedernes navn at udføre det forbavsende kunststykke at krænke demokratiet, traktaterne og selve Parlamentets rettigheder.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Betænkningen peger i den rigtige retning, men indeholder et par dårlige forslag, bl.a. i punkt 2, som strider mod vores mandat fra vores vælgere. Det er vigtigt, at alle EU's beslutninger træffes med respekt for de grundlæggende menneskerettigheder. I betænkningen kritiseres de tidligere aftaler, som Kommissionen har indgået med amerikanske myndigheder om overføring af passageroplysninger. Ordføreren peger på det ulovlige i de hemmelige fangetransporter, som CIA har udført på EU's territorium, og understreger vigtigheden af, at lignende overtrædelser af menneskerettighederne ikke må gentages.

Af betænkningen fremgår det tydeligt, at en europæisk forfatning ikke er nødvendig for at tilgodese beskyttelsen af menneskerettighederne i medlemslandene.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Der er blevet taget forskellige manøvrer i brug for at genoplive den såkaldte forfatningsproces i flagrant disrespekt for det franske og det hollandske folks beslutning, som den suverænt kom til udtryk ved folkeafstemningerne i 2005.

Brug af "chartret om grundlæggende rettigheder", en integreret del af den såkaldte europæiske forfatning, har længe været en del af dette uacceptable spil.

Det er betænkningens formål at lade det slippe ind ad bagdøren, som ikke har fået lov til at komme ind ad fordøren, altså at give denne tekst retsgyldighed, når den faktisk ikke har det, og dermed "fastholde forfatningens vigtigste resultater", som det så besnærende siges.

Hvis formålet er at forsvare rettigheder, kan man blot respektere dem, der er indeholdt i den portugisiske forfatning, den europæiske menneskerettighedskonvention og den europæiske socialpagt, der alle er internationalt gyldige, mere fuldstændige og med anerkendt legitimitet, sammenlignet med chartret om grundlæggende rettigheder, hvis indhold med hensyn til f.eks. økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er væsentlig mere beskedent.

Man søger med andre ord igen at benytte menneskerettighederne (nu kaldt "grundlæggende") til at gennemtvinge den såkaldte forfatningsproces, idet man kamuflerer dens uantagelige neoliberale, føderalistiske og militaristiske indhold bag manipulerende udsagn, der synes at imødekomme de legitime bestræbelser og rimelige forhåbninger hos EU's befolkninger.

Vi har derfor stemt imod.

  Carl Lang (ITS), skriftlig. - (FR) Parlamentet har en meget speciel og partipolitisk opfattelse af definitionen af grundlæggende rettigheder.

Disse rettigheder anvendes til at støtte bekæmpelsen af individer, som efter Parlamentets mening er uønskede, af politiske modstandere eller til at angribe generende regeringer, som ikke er politisk korrekte. Det er mærkeligt, at de aldrig påberåbes til f.eks. at forsvare politiske minoriteters rettigheder her i Parlamentet, hvis fejl er ikke at tilhøre den store rettænkende masse af euroføderalister. På dette område lader man fuldstændig hånt om de storartede principper om ytringsfrihed og lighed. Parlamentet fører det famøse udtryk "gør som jeg siger, ikke som jeg gør" ud i livet.

Den slags europæiske politikere er rede til at gøre hvad som helst for at påtvinge deres syn på Europa og om nødvendigt at gøre det mod befolkningens ønsker. Selv om forfatningstraktaten blev forkastet ved folkeafstemning i Frankrig og Nederlandene, gør den slags politikere alligevel alt, hvad de kan, for at få den gennemført lidt efter lidt. På samme måde forsøger man med denne betænkning at gøre den uundværlig, og hvad der er værre, at gøre den til en væsentlig referencetekst for europæiske domstole, selv om chartret om grundlæggende rettigheder ikke har bindende juridisk virkning.

Denne betænkning, som langtfra er uskyldig, er farlig for befolkningens friheder og rettigheder.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, der skal forbedre mekanismerne til at kontrollere, at al EU-lovgivning overholder de internationale menneskerettighedsstandarder, og at de grundlæggende rettigheder vurderes gennem konsekvensanalyser tidligst muligt i Kommissionens forslagsfase. Jeg er specielt glad for, at betænkningen kigger på muligheder for at øge Parlamentets rolle i forsvaret af grundlæggende rettigheder samt i sikringen af, at EU-lovgivningen er i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsstandarder.

  Martine Roure (PSE), skriftlig. - (FR) EU gennemgår for tiden en institutionel krise. Med deres stemme gav franskmændene udtryk for deres ønske om en Europæisk Union, men et EU, som ikke er begrænset til det indre marked. Borgerne ønsker et EU, som også tilfører sociale rettigheder.

Dette forslag om en metode til effektiv gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder i Kommissionens lovforslag og særlig systematisk og streng kontrol med, at alle de relevante grundlæggende rettigheder bliver overholdt ved udarbejdelse af alle lovforslag, skal føre til at EU's ønsker bliver opfyldt. Jeg synes derfor, at det er vigtigt at finde ud af, hvordan man undgår at undergrave den juridisk bindende karakter, chartret om grundlæggende rettigheder har, således at det kan få hele den betydning, EU-borgerne ønsker, at det skal have.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Betænkningen indeholder en masse sludder om, at EU konstant skal udvikles mere og mere, og en del positivt om forfatningen og mere magt til det nye agentur. Dette fremmer ikke demokrati og udvikling. Men det er standardtekster, som konstant dukker op i betænkningen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. Det spændende her er kravet om, at Underudvalget om Menneskerettigheder skal kunne stoppe den EU-lovgivning, som truer menneskerettighederne. Dette er ekstremt vigtigt, da nye terrorsituationer konstant truer det samfund mere og mere, som menneskerettighederne er tiltænkt at beskytte. Jeg stemmer derfor for - trods manglerne.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemte for betænkningen om overholdelse af chartret om grundlæggende rettigheder i Kommissionens lovgivningsforslag: fremgangsmåde for en systematisk og stringent kontrol.

Hr. Voggenhuber har udarbejdet en god betænkning om det vigtige emne grundlæggende rettigheder. I betænkningen understreges behovet for at overholde disse rettigheder og også for at oprette instrumenter for frihed. Det er vigtigt, at chartret om grundlæggende rettigheder bliver juridisk bindende.

Det ville være hensigtsmæssigt, hvis Kommissionen løbende udfører kontrol og undersøgelser med henblik på at gennemgå alle Kommissionens lovgivningsforslag for at se, om de er i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder. Som det primære lovgivningsorgan bør det pålægges Kommissionen at kontrollere lovgivningsforslags overensstemmelse med andre internationale instrumenter i forbindelse med de rettigheder og friheder, borgerne er garanteret. Jeg støtter Kommissionens holdning. Den agter at anvende chartret om grundlæggende rettigheder i sine lovgivningsforslag, indtil chartret træder i kraft.

EU bør prioritere beskyttelsen af grundlæggende rettigheder og sikre, at de bliver overholdt. Tidlig kontrol af Kommissionens retsakter med henblik på at sikre, at de er i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder er et godt tegn, og det angiver, i hvilken retning EU-organernes aktiviteter går. Forhåbentlig fører de til, at chartret om grundlæggende rettigheder bliver juridisk bindende.

  Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig. - (FR) At gøre EU's charter om grundlæggende rettigheder juridisk bindende er politisk uærligt og uansvarligt i praksis. Chartret er altid blevet opfattet som et dokument, der er et symbol på et politisk kompromis, og som er påvirket af magtfulde repræsentanter for individuelle interesser, der ikke fremmer almenvellet.

Med chartret oprettes 18 nye grundlæggende rettigheder, som er uberettigede, men obligatoriske i nationale forfatninger, uden at regeringer eller nationalt valgte repræsentanter kan modsætte sig dem. Chartret er nytteløst og formålsløst, så længe vi ikke formelt har fastsat det retslige instrument, der skal anvendes ved EF-Domstolen i Luxembourg og ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Da jeg er i tvivl om den dobbelte standard, støtter jeg ikke chartret, og jeg går ind for konventionen.

Den eneste institution, der er egnet til at tage sig af beskyttelse af menneskerettigheder på kontinentet, er Europarådet. Det eneste lovlige retslige instrument i forbindelse med menneskerettigheder i Europa er den europæiske menneskerettighedskonvention. Det europæiske superagentur for menneskerettigheder er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Betænkning af Meyer Pleite (A6-0026/2007)

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Willy Meyer Pleites betænkning (A6-0026/2007) om en associeringsaftale mellem EU og Mellemamerika, fordi jeg mener, at EU fortsat bør spille en rolle i beskyttelsen af miljø og menneskerettigheder verden over.

Denne aftale må hvile på en balance mellem de tre søjler politisk dialog, samarbejde og handel, så det bliver muligt at konsolidere de demokratiske processer i Mellemamerika, styrke effektiviteten og ressourcerne hos de demokratiske administrationer og institutioner, bekæmpe vold, korruption, straffrihed samt brud på menneskerettighederne og endelig forbedre den sociale samhørighed og levevilkårene for alle indbyggere i regionen.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg støtter en afbalanceret associeringsaftale, hvor en gradvis handelsliberalisering skal være et middel (og ikke et mål) til at tjene de primære målsætninger om at fremme den socioøkonomiske udvikling, bæredygtig udvikling og social samhørighed. Det politiske, økonomiske og sociale underskud i de mellemamerikanske lande fortjener en aftale, der tager hensyn til asymmetrierne mellem begge regioner.

  Jean-Claude Martinez (ITS), skriftlig. - (FR) På baggrund af globaliseringen af finanser, landbrug, indvandring og markedet skal de europæiske lande indgå en civilisationens alliance med landene i Mellemamerika. De europæiske landmænd står f.eks. primært over for problemer, der ligner de problemer campesinos i Mexico eller små og mellemstore industrivirksomheder i Latinamerika har, da de får konfiskeret deres intellektuelle ejendom, deres ekspertise, og da de først og fremmest gradvis bliver tilintetgjort af et globalt handelssystem, der sætter bananproducenter i Fransk Vestindien og De Kanariske Øer op mod producenter fra Honduras eller Nicaragua, udelukkende for at gavne multinationale selskaber som Chiquita.

Behovet for denne civilisationens alliance mellem Europa og Latinamerika bliver så meget desto tydeligere i lyset af global migration. Derfor ville der ikke have været de nuværende spændinger i det franske samfund, og der ville ikke have været tunge udgifter på de offentlige budgetter, hvis franske fabrikanter i bil-, stål- og bygge- og anlægsindustrien i 1970'erne havde henvendt sig til den latinamerikanske arbejdskraft i stedet for til arbejderne i Aures, Anatolien eller Kabylien.

Ved at indgå en alliance med Europa ville Latinamerika finde de allierede, det har brug for, inden for internationale og handelsmæssige fora for at forsvare en opfattelse af ledelsen af samfund og økonomier, som er forskellig fra den angelsaksiske ideologi, hvor markedet er af altoverskyggende betydning.

  Willy Meyer Pleite (GUE/NGL), skriftlig. - (ES) Da jeg blev udpeget som ordfører for denne betænkning, udarbejdede jeg en tekst i samarbejde med det mellemamerikanske civilsamfund og de mellemamerikanske politiske organisationer, som anbefalede en associeringsaftale baseret på tre søjler: politisk samråd og god regeringsførelse, udviklingssamarbejde og samhandel mellem de to regioner på fair betingelser, der er til gensidigt udbytte og bygger på komplementaritet og solidaritet. Efter forhandlingen i Udenrigsudvalget blev der indarbejdet en række ændringsforslag fra udtalelsen fra Udvalget om International Handel, der fuldstændigt fordrejede min betænknings indhold, idet de understregede etableringen af et frihandelsområde som et vigtigt strategisk mål. Jeg mener i lighed med de fleste mennesker i Mellemamerika, at en associeringsaftale, der er domineret af neoliberalisme vil være en fejl og kun føre til mere ulighed og fattigdom i Mellemamerika til gavn for de multinationale selskaber. På denne baggrund er de forskellige politiske grupper nået frem til en række kompromisændringsforslag, der afbøder betænkningens neoliberale ånd, men efter min mening er det ikke tilstrækkeligt. Betænkningen ligger fortsat meget langt fra mine første intentioner, hvorfor jeg har undladt at stemme.

Betænkning af Yañez-Barnuevo García (A6-0025/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Der kan ikke være tvivl om, at de aktuelle forhold i mange latinamerikanske lande gør, at de virkelige hensigter bag de associeringsaftaler, som EU ønsker at fremme, ikke til fulde fremgår. Derfor har Europa-Parlamentet da også i sidste øjeblik på nogle punkter ændret i, hvordan dets mål eksplicit skal udtrykkes, idet "frihandelsområde" er lavet om til formuleringen "interregionalt euro-latinamerikansk associeringsområde", idet dog indholdet af det første udtryk bevares i det andet.

Dette trick skjuler ikke, at målene bør omfatte "rettidig oprettelse af et frihandelsområde", således at "retningslinjerne sigter mod en gradvis og gensidig liberalisering af samhandelen" (hvilket i sidste øjeblik er blødt op med tilføjelsen "på grundlag af retfærdighed og gensidige fordele og med udgangspunkt i komplementaritet og solidaritet"), med henblik på at "forhandle sig frem til én enkelt og samlet handelsaftale, som rækker ud over forhandlingsparternes nuværende og fremtidige WTO-forpligtelser, og at der etableres et interregionalt euro-latinamerikansk associeringsområde efter en overgangsperiode, som er i overensstemmelse med WTO's krav", uden at "udelukke nogen sektor", udvikle en "toldunion" og et "fælles indre marked" og garantere "markedsadgang inden for landbrugssektoren" og tjenesteydelser (idet sundhed og uddannelse undtages).

Er der behov for at sige mere?

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for betænkningen om en associeringsaftale mellem EU og Det Andinske Fællesskab, hvis der tages højde for ulighederne mellem de forskellige medlemsstater i det Andinske Fællesskab, når der forhandles om et frihandelsområde (der skal tages højde for de forskellige økonomiske niveauer, demografiske forhold, forskelle i politisk kurs, stor mangel på moderne kommunikations- og trafikstrukturer blandt de enkelte medlemsstater). Et andet vigtigt punkt er indførelsen af centrale standarder for arbejdsforhold samt bekæmpelse af handel med narkotika og våben.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, da den støtter en afbalanceret associeringsaftale, hvor en gradvis handelsliberalisering skal være et middel (og ikke et mål) til at tjene de primære målsætninger om at fremme den socioøkonomiske udvikling, bæredygtig udvikling og social samhørighed.

Betænkninger af Meyer Pleite (A6-0026/2007) og Yañez-Barnuevo García (A6-0025/2007)

  Daniel Hannan (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil blot fokusere på ét aspekt af betænkningerne af Meyer Pleite og Yañez-Barnuevo García, nemlig deres støtte til regional integration i Latinamerika. Under forhandlingen i aftes fortalte hr. kommissær Mandelson Europa-Parlamentet, at en sådan integration er nøglen til vækst og stabilitet. Han har ret til at have sit synspunkt, men ingen i Latinamerika har valgt hr. Mandelson til noget - og det samme gør sig for den sags skyld gældende i Europa.

Som kollegerne ved, er der specielt nogle centralamerikanske lande, der klager over, at Bruxelles gør sine handels- og støtteaftaler betingede af deres deltagelse i regionale strukturer. Jeg betvivler ikke oprigtigheden hos de europæere, der insisterer på, at overstatslighed er i alles interesse, men tilkommer det os at beordre andre lande til at kopiere, hvad EU gør? Hvordan kan det være, at så snart vi her i Parlamentet taler om f.eks. Irak eller Iran, så er medlemmerne hurtige til at fordømme Washington for at ville prakke verden sine værdier på, men når det handler om at hundse med andre stater om behovet for at opgive deres suverænitet, så er Bruxelles pludselig ivrig efter at prakke verden sine værdier på? Vi kan ikke både blæse og have mel i munden.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten mener, at en friere handel fremmer velstanden i verden. Frihandelstanken bygger på, at jo flere der er med, desto bedre bliver resultatet for de berørte parter.

Denne initiativbetænkning indeholder mange fortjenstfulde punkter, som vil kunne føre til øget velstand. Desværre, som det så ofte sker i denne forsamling, tilføjer man uvedkommende og negative punkter.

Der tales bl.a. om de udenrigspolitiske strategiske aspekter af en aftale og om at give Parlamentet mere magt såvel i handels- som i udenrigspolitiske spørgsmål.

De føromtalte aspekter overskygger desværre det ønskelige, som ville kunne opnås. Jeg har således stemt imod betænkningen ved dagens afstemning.

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Frihandel er det vigtigste middel til velstand i verden, og jo flere lande der deltager i en sådan frihandel, desto mere stiger velstanden i de lande, som deltager. At få store dele af Sydamerika og Centralamerika med i et frihandelsområde sammen med EU er derfor et stort skridt hen imod velstand og udryddelse af fattigdom.

Denne initiativbetænkning indeholder derfor mange fortjenstfulde forslag, som kan føre til øget velstand, hvis de gennemføres. Som så ofte i denne forsamling indeholder den desværre også en del punkter, hvor formålet er at fremme udviklingen af EU til en føderal stormagt og at øge Parlamentets magt på medlemslandenes bekostning.

Der tales bl.a. om de udenrigspolitiske strategiske aspekter af en aftale og om at give Europa-Parlamentet mere magt over såvel handelspolitikken som udenrigspolitikken.

Trods disse stærke indvendinger vurderer jeg, at det er bedre, at disse regionale associeringsaftaler indgås, end at de stoppes.

Beslutningsforslag (B6-0118/2007)

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for dette forslag til beslutning, fordi jeg mener, at personers forsvinden, med de dramatiske følger, som det har også for familie og venner, er uacceptabelt under alle omstændigheder og især, hvis det sker i Europa.

EU kan ikke undvige sit ansvar og bør påtage sig en vigtig rolle for at løse disse problemer. Der må træffes effektive foranstaltninger, støttet på et effektivt samarbejde mellem alle berørte parter, for at gøre en ende på de grusomheder, der er foregået i årtier, og som krænker den menneskelige værdighed og menneskerettighedserklæringen.

Jeg glæder mig også over, at den mur, der i årtier gik gennem "Europas sidste delte hovedstad", blev fjernet den 9. marts.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Ud over forslagets iboende fortjenester, og uanset den opfattelser, som man måtte have om Cypern-spørgsmålet, er denne beslutning vigtig, da den erindrer os om, at der i vores "Europa" stadig findes en mur, der er lige så skamfuld som den, vi kaldte "skammens mur". Selv om muren i Nicosia er blevet erstattet af brædder.

Problemet ligger i den linje, der deler øen, deler Europa og er til skade for begge sider. Det bør vi altid huske, og det sker i denne erklæring.

Betænkning af Musotto (A6-0044/2007)

  Den Dover (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske konservative glæder sig over visse dele af denne betænkning såsom behovet for at overvåge den ulovlige indvandrings indvirkning på øsamfundene.

Vi kan imidlertid ikke støtte oprettelsen af hurtige grænseindsatshold. Vi kan heller ikke støtte skridt i retning af at oprette "en europæisk kystvagt".

Derfor har vi besluttet at undlade at deltage i den endelige afstemning.

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Eksistensen af denne betænkning om integration i regionalpolitik af EU-øregioners karakteristika og handicap viser i sig selv, at disse særlige karakteristika, selv om de ikke har været fuldstændig skjult i årenes løb, ikke bliver korrekt behandlet. Dette skyldes uden tvivl karakteren af EU, som går ud på harmonisering og udligning.

Jeg beklager også, at der ikke blev lagt vægt på de uacceptable begrænsninger, som anvendelsen af eller truslen om at anvende almindelig europæisk ret udgør for disse områder, særlig på skatte- og konkurrenceområdet. I Frankrig sættes der regelmæssigt spørgsmålstegn ved havneafgifter, momssatser eller nedsatte punktafgifter, som gælder for Korsika og de franske oversøiske departementer, og regeringen skal også løbende genforhandle dem i Bruxelles.

Endelig beklager jeg, at oversvømmelsen af visse europæiske øer med ulovlige indvandrere i denne betænkning næsten klinisk opfattes som et rent lokalt forhold, selv om det er et meget alvorligt problem. Det skal understreges, at afskaffelsen af interne grænser og EU's indvandrervenlige proselytisme er en af de væsentligste årsager til dette problem.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Blot to bemærkninger mere til indlægget om denne beslutning:

- Jeg vil gerne fremhæve, at vi er enige i, at man ikke bør sammenblande status som øområde med beliggenhed i den yderste periferi, og at det derfor er nødvendigt at erindre, at regionerne i den yderste periferi rammes dobbelt, først på grund af deres afstand fra det europæiske kontinent, dernæst fordi de er områder, der er strukturelt handicappede især på grund af deres status som øområde, men også ved andre naturmæssige og geografiske hindringer.

- Jeg vil gerne fremhæve, at vi er helt uenige i de punkter i beslutningen, der støtter den nuværende indvandringspolitik, særlig over for indvandringen fra Nordafrika, når der udtrykkes støtte til "oprettelse af hurtige grænseindsatshold" og en "europæisk kystvagt" inden for rammerne af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser (Frontex) med det formål at "lette det umiddelbare pres i forbindelse med løsning af dette problem". Vi mener, at det er en repressiv politik, der kriminaliserer indvandrerne, som blot søger bedre levevilkår for sig og deres familier, sådan som det er tilfældet for tusinder af portugisere, der emigrerer hvert år. En politik, der ignorerer og ikke sætter ind over for de dybereliggende årsager til indvandringen, der i årevis har været påpeget, især af FN.

Derfor har vi stemt imod.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Øerne får stigende betydning i vigtige fællesskabspolitikker med EU's udvidelse. Jeg er glad for, at dette spørgsmål stadig er på dagsordenen, da det fortsat er en udfordring for EU. Denne betænkning identificerer øernes vigtigste problemer såsom højere priser, lavere lønninger og problemer med adgang til det indre marked.

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Skønt jeg fuldt ud støtter opfordringerne om at være mere opmærksom på situationen på øer i forbindelse med regional udvikling, var jeg nødt til at stemme imod dagens betænkning af hr. Musotto på grund af dens tilslutning til en "Fort Europa"-tilgang.

Øernes økonomiske og sociale udvikling er meget vigtig, og den kræver særlige foranstaltninger såsom den ønskede fleksibilitet med hensyn til konkurrencebestemmelser. Øerne ud for Irlands kyst har spillet og spiller fortsat en vigtig rolle med hensyn til at bevare den irske kultur og økonomi. Sinn Féin vil støtte alle foranstaltninger, der bidrager til at støtte sådanne øer.

  Sebastiano (Nello) Musumeci (UEN), skriftlig. - (IT) Uanset om EU's øer ligger i den yderste periferi eller ej, er de næsten alle nødt til at tackle de samme vanskeligheder, bla. manglen på infrastruktur, højere priser som følge af ekstra transportomkostninger, højere energipriser, udvandring og indvandring.

Også derfor har jeg flere gange opfordret Kommissionen til at udtale sig om spørgsmål, der er vigtige for øernes udvikling og navnlig for Sicilien, som er den region, jeg kommer fra.

Efter min mening er det først og fremmest vigtigt at give alle øer en lavere beskatning, sådan som man har gjort med andre af EU's regioner. Det ville gøre det muligt at tiltrække mere kapital og dermed skabe udvikling og beskæftigelse.

Hvad investeringsincitamenterne angår, har jeg bedt Kommissionen om at overveje udviklingen af en politik, der navnlig fremmer udenlandske investeringer - ikke mindst fra tredjelandene - med nulbeskatning.

Endelig er jeg med hensyn til den manglende infrastruktur, som er en af de største hindringer for øernes socioøkonomiske vækst, helt enig i opfordringen til Kommissionen om at genoverveje sin politik, hvad angår den manglende statsstøtte til infrastrukturprojekter, der forbedrer transportforbindelserne. I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at jeg går ind for opførelsen af broen over Messina-strædet.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Øområderne møder mange vanskeligheder på grund af naturgivne og økonomiske handicap. Højere transport- og energiomkostninger, utilstrækkelige naturressourcer, affolkning, mangelfuld infrastruktur og ulovlig indvandring gør det nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger for effektivt at løse disse regioners karakteristike problemer.

Derfor er strukturfondene det væsentligste instrument i Fællesskabets indsats på dette felt, og de vil kunne udtrykke EU's politiske vilje om ikke at svigte sine øer.

Helt konkret må vi have et nøje kendskab til disse områders særlige forhold og behov. Kommissionen må sikre, at der altid tages hensyn til de europæiske øers specifikke problemer, og der må træffes foranstaltninger til bedre grænsekontrol, hvad angår den ulovlige indvandring, der truer de europæiske øer. Der må også udarbejdes en integreret udviklingspolitik, der kan sikre de økonomiske aktiviteters bæredygtighed på øerne, herunder turismen.

Endelig er hele denne pakke afgørende for, at der skabes betingelser for, at disse områder har samme adgang til det indre marked som de kontinentale områder. Jeg har derfor stemt for denne betænkning.

Betænkning af Schapira (A6-0039/2007)

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Det glæder mig, at EU gør det rigtige ved at øge lokale myndigheders rolle i EU's samarbejde med enkelte lande, særlig med tredjelande. Det glæder mig, at det lægger vægt på decentralisering af både samarbejde og støtte.

Lokale myndigheder spiller en vigtig rolle i lokal og regional udvikling, da de forstår behovene i lokalsamfund, er lokalt placeret og normalt er demokratisk valgt. De spiller en særlig rolle i bekæmpelse af fattigdom og ulighed. Deres rolle som institutioner omfatter primært spørgsmål vedrørende uddannelse, sundhed, miljøet og iværksætterånd. Det bør understreges, at de normalt ikke råder over tilstrækkelige økonomiske midler. Dette gælder særlig fattige regioner med høj arbejdsløshed.

Disse lokale myndigheder modtager ikke passende støtte fra medlemsstaternes budgetter. Vi skal derfor både nu og fremover fuldt ud støtte, at lokale myndigheder bemyndiges til at handle selvstændigt. Dette bekræftes af erfaringen med samarbejde med lokale myndigheder i EU-lande, herunder mit eget land, Polen.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg finder det meget vigtigt, at samfundene får støtte leveret fra de strukturer, der er dem nærmest, for at de kan nå millenniumudviklingsmålene. Jeg er særligt glad for, at betænkningen indeholder konkrete forslag om foranstaltninger fra Kommissionen - navnlig ved at øge dialogen med lokale myndigheder om udviklingsstøtte, ved at forbedre decentraliseringen af støtteudbetalingen og ved at støtte en struktureret dialog mellem de lokale myndigheder i udviklingslandene og EU.

  Formanden. - Stemmeforklaringerne er afsluttet.