Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 15. marts 2007 - Strasbourg

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Pierre MOSCOVICI
Næstformand

(Mødet åbnet kl. 10.05)

⁂

  Carl Schlyter (Verts/ALE). - (SV) Hr. formand! Det drejer sig om et protokolspørgsmål. I går, da jeg skulle tale om betænkningen om handelspolitiske instrumenter, ville jeg citere Muscardini-betænkningen fra oktober, og da opdagede jeg, at et vigtigt stykke manglede, og jeg ved ikke, hvad vi skal gøre nu. Det er fra oktober 2006, men der er en alvorlig fejl i den svenske version, for hele følgende tekst mangler i punkt 11, og jeg spekulerer over, hvordan vi kan korrigere det. Følgende tekst mangler i den svenske version: "with a view to including non-compliance with global social and environmental agreements or international covenants as forms of dumping or subsidy". Hvis hele dimensionen vedrørende miljø og social dumping mangler i den svenske version, vil det svenske folk få et fejlagtigt billede af, hvad Parlamentet vil.

  Formanden. - Hr. Schlyter, denne bemærkning er meget vigtig, og den vil blive taget i betragtning. Vi undersøger den og træffer de nødvendige foranstaltninger.

2. Modtagne dokumenter: se protokollen

3. Begrænsninger i forbindelse med regionalpolitikken (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Francesco Musotto for Regionaludviklingsudvalget om øerne og de naturlige og økonomiske begrænsninger i forbindelse med regionalpolitikken (2006/2106(INI) (A6-0044/2007).

  Francesco Musotto (PPE-DE), ordfører. - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne rette en varm tak til alle de parlamentsmedlemmer, der har bidraget til udarbejdelsen af denne betænkning. Vi tror, at det er første gang, at øerne er genstand for en fuldstændig undersøgelse, hvor der tages højde for øernes særpræg på alle de områder, der hører under Fællesskabets kompetence. Selv om der i samhørighedspolitikken for 2007-2013 lægges særlig vægt på de i strukturel henseende ugunstigt stillede områder, er der ikke taget højde for nogen specifikke foranstaltninger for øområderne.

Parlamentet har gjort opmærksom på denne mangel flere gange, og selv om situationen på de europæiske øer er forskellig - der er 121 øer, og de har en befolkning på ca. 15 millioner indbyggere - er de fælles om en række vanskeligheder, der gør det sværere for dem at konkurrere, nemlig højere priser som følge af ekstra transport, ringe konkurrenceevne, vanskelig adgang til det indre marked, nødvendigheden af at importere råvarer, større energiomkostninger, infrastrukturmangler, indvandring, begrænset diversificering af de økonomiske aktiviteter og sårbarhed over for miljørisici. Det er ikke tilfældigt, at øernes gennemsnitlige BNP pr. indbygger ligger på 72 % af EU-gennemsnittet. Det er således nødvendigt at anerkende øernes særpræg ved EU-politikkernes gennemførelse, ikke mindst når det gælder statsstøtte. Derfor er der efter vores mening brug for større fleksibilitet, så ekstraomkostningerne opvejes, og så der på energiområdet kompenseres for stigningen i brændstofpriserne.

I forbindelse med strukturfondenes operationelle programmer skal der lægges særlig vægt på gennemførelsen af infrastrukturarbejder, navnlig i forbindelse med EU's maritime politik, så øerne integreres fuldstændigt i det indre marked og i Lissabon-strategien. Desuden har øerne en fordel, hvad energiproduktionen angår, nemlig vinden, solen og havet. Deres potentielle værdi er enestående, og derfor skal Kommissionen støtte de projekter, der tager sigte på vedvarende energi og energisikkerhed.

Også turismen er en ressource, der skal udnyttes. Det er nødvendigt med en EU-politik for at fremme øturismen, som er et kvalitets- og oprindelsesmærke, og at foretage en nøje analyse af den bæredygtige turisme. Vi foreslår bl.a., at 2010 bliver europæisk øår.

I betænkningen tager vi også spørgsmålet op om illegal indvandring, der efter vores mening både er en menneskelig tragedie og en urimelig udgift for Middelhavets øer, som EU bør tage sig af. Vi bifalder indførelsen af hurtige interventionsstyrker ved grænserne og beder om, at der bliver oprettet et europæisk kystvagtkorps. Det er tvingende nødvendigt, at EU bevilger de nødvendige ressourcer for at sikre et hurtigt og rettidigt indgreb på dette område.

Der er andre forslag, som fortjener at blive uddybet, f.eks. de finansielle instrumenter Jaspers (Joint Assistance in Supporting Projects in European Regions) og Jeremie (Joint European Resources for Micro to Medium Enterprises), som skal lette de små og mellemstore virksomheders adgang til kredit, fremme diversificeringen af øernes økonomi og fremme udbredelsen af bredbånd for at fjerne den teknologiske kløft.

Endelig er det nødvendigt at revidere retsgrundlaget, så man til fulde tager højde for øernes særpræg, og så man ajourfører de statistiske indikatorer tilsvarende. Vi skal således tage hensyn til øerne i forbindelse med Observationscentret for EU's Fysiske og Funktionelle Udvikling, og vi skal sørge for en administrativ enhed for øerne under Kommissionens GD for Regionalpolitik.

Vi håber, at denne betænkning virkelig - og én gang for alle - vil udgøre et vendepunkt, når det gælder om at skabe en reel udvikling og give nogle konkrete svar til de nye generationer, der gerne vil fortsætte med at arbejde og bo der, hvor de er født, og at blive integreret i europæisk sammenhæng.

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Øer og andre områder med naturlige eller specifikke begrænsninger er meget vigtige for Kommissionen med hensyn til at sikre territorial samhørighed, udvikle det grænseoverskridende samarbejde - normalt med tredjelande, turisme, kultur og andre emner.

Vi erkender, at en tværsektoriel tilgang kan være nyttig, men at samhørighedspolitikken skal spille en vigtig rolle for håndteringen af disse områders specifikke problemer. I udkastet til en generel regulering for samhørighedspolitikken for 2007-2013, der blev udstedt i juli 2004, foreslog Kommissionen specifikt, at der bevilges et samfinansieringstillæg til disse områder. Desværre blev dette forslag ikke endeligt vedtaget af Rådet i den endelige version af forordningen, der blev godkendt i juli 2006, og som bekendt nu er gældende. Kommissionen vil imidlertid sikre sig, at der under de igangværende forhandlinger om samhørighedspolitikkens interventioner for 2007-2013 tages behørigt hensyn til disse områders specifikke begrænsninger i de tilsvarende programmer, og at der planlægges passende foranstaltninger til håndtering heraf.

Kommissionen er endvidere i gang med at udarbejde den fjerde samhørighedsrapport, der offentliggøres i maj måned, og som indeholder en omfattende beskrivelse af situationen og tendenserne vedrørende EU's territoriale samhørighed inklusive øer og regioner med naturlige handicap. Kommissionen agter ligeledes at fortsætte moderniseringsarbejdet under Espon-programmet for at få mere passende indikatorer og opdaterede oplysninger om disse områder. Samtidig vil Kommissionen påpege, at der allerede findes statistiske oplysninger for øer og andre områder, der er NUTS II- eller NUTS III-regioner. Det er vanskeligere at indsamle statistiske oplysninger for mindre områder, men faktisk bor 95 % af de europæiske øboere i NUTS II- eller NUTS III-regioner, hvis man ser bort fra de alleryderste regioner.

Med hensyn til den praktiske implementering af territorial samhørighed vedtog Rådet trods et manglende eksplicit retsgrundlag i henhold til forfatningstraktaten allerede i 2004 i Rotterdam at indføre den territoriale dimension i Lissabon-processen. Det begyndte også at udvikle den territoriale dagsorden, og dette dokument, der skal præsentere udfordringer, mål og henstillinger for territorial samhørighed, forventes vedtaget i Leipzig i maj 2007.

Endvidere indeholder Fællesskabets strategiretningslinjer om samhørighed, der blev vedtaget af Rådet i oktober 2006, et specifikt kapitel om samhørighedspolitikkens territoriale dimension. Nu arbejder Kommissionen på at sikre deres praktiske gennemførelse i de programmeringsdokumenter, der nu forhandles om.

Kommissionen går meget ind for at fremme euro-regioner eller lignende strukturer for at forvalte grænseoverskridende og interregionalt samarbejde. Disse organer kan være særligt velegnede til øer og andre regioner med naturlige handicap, og Kommissionen opfordrer også disse områder til at udnytte den splinterny europæiske gruppe for territorialt samarbejde for at lette forvaltningen af de tilsvarende programmer.

Med hensyn til statsstøtte kan det godt være, at regional investeringsstøtte ikke er det bedste instrument til at løse øernes lokale problemer. Efter min mening kan øernes største problemer bedre løses gennem f.eks. horisontale instrumenter. Vores statsstøtteregler tillader allerede mange former for støtte. F.eks. er det i henhold til vores regler om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse muligt at yde kompensation til levering af lokale offentlige tjenesteydelser inklusive passagertransporttjenester.

For det andet indeholder vores nye retningslinjer om risikovillig kapital samt vores rammebestemmelser om forskningsudvikling og innovation nye muligheder for at støtte unge innovative virksomheder med ekstra bonusser til små og mellemstore virksomheder.

I nogle tilfælde vil de støtteniveauer, som de små øer har brug for, slet ikke tælle som støtte. I henhold til de nye de minimis-bestemmelser tæller støtte på op til 200.000 euro, der tildeles i en periode på tre år, ikke som støtte. Investering i alle former for offentlig infrastruktur kan finansieres. De behøver ikke have et støtteelement. Endvidere tages der effektivt hensyn til øernes konkrete situation i de nye retningslinjer for regionalstøtte. Under den nye form for støtte til virksomhedsopstarter gives der en bonus på 5 % til små øer.

Efter min mening viser disse eksempler virkelig, hvordan vi med statsstøttereformen gør reglerne mere forudsigelige og reducerer den administrative byrde ved indberetning om statsstøtte, og det var det, som De bad om til gavn for øområderne og alle andre interessenter.

  Simon Busuttil, for PPE-DE-Gruppen. - (MT) Hr. formand! Jeg vil begynde med at lykønske hr. Musotto med denne betænkning. Det er en meget vigtig betænkning, særlig for dem, der ligesom jeg kommer fra en ø. Den er af særlig betydning, fordi den er talerør for øer. Øer fortjener at blive hørt, da EU hidtil ikke i tilstrækkelig grad har været opmærksom på dem. I denne betænkning tages der derfor behørigt hensyn til dem. Det glædede mig også at høre kommissær Kroes sige, at øer er vigtige for Kommissionen. Hr. kommissær! Vi ønsker imidlertid, at der bliver lagt vægt på øer på alle EU's politikområder, og at de ikke blot betragtes gennem den regionalpolitiske linse. De er f.eks. kommissær for konkurrence, og som De ganske rigtigt sagde, findes der regler om statsstøtte, som indtil videre ikke er tilstrækkeligt fleksible, hvad angår øer. De regler, der er beregnet til hele EU, er ikke nødvendigvis fleksible nok til at finde anvendelse på øer, og vi vil gerne undersøge disse regler nærmere med henblik på at give øer mere opmærksomhed og at sikre, at reglerne kan anvendes så fleksibelt som muligt.

Jeg vil fremhæve punkt 10 i betænkningen. I dette punkt opfordres Kommissionen til regelmæssigt at udarbejde en rapport om øområders behov, og hvordan de kan opfyldes. Jeg forventer, at Kommissionen udarbejder en sådan rapport, og vi vil blive ved med at opfordre den til at gøre det. Endnu en gang vil jeg sige, at dette er en god betænkning, som alle de berørte øer utvivlsomt vil sætte pris på.

  Stavros Arnaoutakis, for PSE-Gruppen. - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Parlamentet har endnu en gang taget spørgsmålet om øer op. Det har endnu en gang i denne betænkning, som jeg lykønsker hr. Musotto med, tydeligt gjort opmærksom på, at øområder har brug for særbehandling. De har behov for mere støtte ikke blot for at overvinde de udviklingsproblemer, de står over for, men også for at de kan udnytte potentialet i det indre marked og den globaliserede økonomi.

For alle os, der bor i øområder, er problemer af forskelligt omfang såsom geografisk isolation, manglende infrastrukturer, økonomisk og demografisk stagnation og begrænsede ressourcer og muligheder efter min mening en livsstil. Samtidig er vi imidlertid alle - både de faste beboere og de millioner af borgere, der vælger at tage på ferie på europæiske øer - udmærket klar over fordelene ved øområder, f.eks. den kulturelle rigdom, de rige, men følsomme økosystemer, det naturlige miljø, den særlige livsstil samt kvalitetsprodukter og de traditionelle fremstillingsmåder. Vi skal støtte disse fordele, vi skal fremhæve dem, og vi skal fremme dem gennem EU-politikkerne, særlig gennem samhørighedspolitikken, hvis vi virkelig ønsker grundlæggende økonomisk og territorial samhørighed mellem de europæiske regioner. I den forbindelse vil jeg nævne, at det er særlig vigtigt at yde statsstøtte til øområder, hvor prisen på brændsel og energi har en negativ indvirkning på deres konkurrenceevne og den fleksible anvendelse af både eksisterende og fremtidig statsstøtte i forbindelse med transportudgifter, gennemførelse af en integreret turismepolitik og en effektiv erhvervspolitik samt øjeblikkelig oprettelse af en administrativ enhed for øer i GD Regionalpolitik på grundlag af erfaringerne med den administrative enhed for afsidesliggende regioner, som vil beskytte de særlige karakteristika og behov, øerne og de faste og sæsonmæssige beboere har, og som tages i betragtning i udviklingen og gennemførelsen af EU-politikker, særlig inden for transport, energi og vandforvaltning.

På et tidspunkt, hvor den fjerde samhørighedsrapport er ved at blive udarbejdet, og debatten om den fremtidige regionalpolitik er ved at blive indledt inden revisionen af de finansielle overslag for 2008-2009, må Parlamentet ikke glemme, at EU ikke kan behandle de samme situationer forskelligt eller forskellige situationer på samme måde.

  Elspeth Attwooll, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, fru kommissær! ALDE-Gruppen takker hr. Musotto for hans meget værdifulde betænkning om de naturlige og økonomiske begrænsninger, der berører øer.

Alle de behandlede emner fortjener fuld opmærksomhed, men jeg vil koncentrere mig om spørgsmål vedrørende statsstøtte samt punkt 8, 9 og 19. Det handler om de reelle forhold på specielt de øer, der ligger fjernt fra befolkningscentre. Eksemplerne er taget fra min egen valgkreds, men de giver genklang i hele EU.

For at understrege afstandsproblemet kan jeg nævne, at en ven fra Shetlandsøerne skal rejse med bil og færge i 14 timer for at komme til den nærmeste biograf. Benzinpriserne er ca. 11 % højere på Skotlands vestlige øer end i Skotlands centrale bælte. Prisen er ca. 16 % højere på Shetlandsøerne. En høballe koster fem gange mere på de vestlige øer end lige uden for Inverness. Sådanne tal giver en idé om, i hvor høj grad alene placeringsmæssige spørgsmål kan stille øer ringere i konkurrencemæssig sammenhæng.

Jeg takker kommissæren for hendes bemærkninger om statsstøtte, men der er fortsat behov for en mere fleksibel ordning, blot for at sikre lige konkurrencevilkår. Som hun ved, er jeg særligt betænkelig ved den markedsøkonomiske investortest. De reelle forhold på øerne og i andre afsides beliggende områder gør det atter meget vanskeligt at opfylde testkriterierne, da det kan være umuligt at finde en passende komparator, og da markedets beskedne omfang kan give problemer med hensyn til det gennemsnitlige afkastniveau for en given sektor.

I denne forbindelse søger vi blot at give vores øer adgang til det indre marked på lige fod med regionerne på fastlandet.

  Mieczysław Edmund Janowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil lykønske ordføreren med det arbejde, han har udført. Hvis vi skal være ærlige, må vi indrømme, at ikke alle EU-borgere nyder godt af de samme fordele. I EU er der områder med særlige begrænsninger på grund af afstand, eller fordi de er svært tilgængelige. Disse områder omfatter øer, og de ligger ofte også i den yderste periferi og er bjergområder.

Vi taler om solidaritet og intern samhørighed. Disse grundlæggende principper forpligter os til at udvise behørig omhu og om nødvendigt give tilstrækkelig støtte til de mennesker, der bor i de nævnte områder. Transportproblemer, knaphed på råmaterialer, stigende energipriser, ringe adgang til internettet og telekommunikationsnet, vanskeligt terræn, særlig i bjergene og de områder, der ligger længst mod nord, affolkning eller ulovlig indvandring er de væsentlige problemer, der tages op i betænkningen.

Jeg støtter ordførerens konklusioner og appellerer til os alle om ikke at overlade disse mennesker til deres skæbne.

  Alyn Smith, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil også gerne lykønske ordføreren og takke ham for hans meget konstruktive tilgang til vores ændringsforslag, da vi arbejdede med dem i udvalget. Jeg er meget glad for at støtte hans betænkning i dag.

Da jeg kommer fra Skotland, har jeg en særlig interesse og et særligt perspektiv ligesom andre skotske kolleger, og jeg vil gerne minde kollegerne om, at periferisk beliggenhed er relativt. Bruxelles ligger faktisk i et periferiområde, hvis jeg leder efter skotske fodboldresultater om lørdagen. Øer har en karakteristisk kultur, en karakteristisk identitet og en karakteristisk geografi, hvilke man skal fejre og ikke have ondt af. Hvis der er lige konkurrencevilkår, er der intet galt med Europas øer, som ikke vil blive bragt i orden af det, der er rigtigt med Europas øer i deres dynamik, deres innovation og deres potentielle bidrag til EU's mål. Hvis Malta lå i Centraleuropa med gode transportforbindelser til resten af Europa, ville det ikke længere være Malta, men München. Vi skal fejre Europas øer og anerkende deres særkende

Øer har særlige emner, der skal behandles, og denne betænkning indeholder en række solide forslag. Jeg håber, at vores kommissær i dag vil give os specifikke garantier for, at der vil blive handlet ud fra denne betænkning, da der er en masse gode idéer i den. Forhåbentlig bliver det ikke endnu en ønskeseddel, som Kommissionen yder øjentjeneri uden nødvendigvis at gøre en konkret indsats.

Jeg vil gerne fremhæve nogle få specifikke punkter. Øer har særlige ulemper i samspillet med EU's indre marked, og vi skal have ajourførte og præcise statistiske oplysninger for at informere de politiske beslutningstagere. Kan kommissæren forsikre os om, at vi vil samarbejde med Eurostat herom?

I punkt 12 og 16 i vores betænkning opfordrer vi til, at der inden for Generaldirektoratet for Regionalpolitik oprettes en særlig tværgående administrativ enhed for øområderne. En sådan enhed findes allerede for områderne i den yderste periferi. Der er et meget klart behov for en særlig enhed for øområderne. Kan kommissæren forsikre os om, at vi får en sådan?

Med hensyn til statsstøtte skal vi, som andre kolleger har sagt, have en mere realistisk tilgang fra Kommissionen i vurderingen af statsstøttekriterier for øer. Øer har særlige økonomiske faktorer, som der i øjeblikket ikke tages tilstrækkeligt hensyn til, og jeg vil gerne have kommissæren til at love os, at politikken på dette område vil blive revideret.

Med hensyn til nedskæringer i statsstøtten til specielt transport til og fra øer, har vores egen regering i Skotland netop bortødet 25 millioner euro på et meget ødselt udbud vedrørende færgetjenester. Der var primært tale om en national fejl, men den indviklede beskaffenhed af de tæt sammenknyttede EU-regler hjalp ikke, og vi skal se på det igen. Vi er også nødt til at se på specielt de offentlige tjenesteforpligtelser og på støtte af social karakter med hensyn til, hvordan de betragtes i forhold til traktatens artikel 87, stk. 2. Vejækvivalentsatsens position skal også afklares.

Med hensyn til energi har øerne en klar naturlig fordel, og vi ser gerne, at Kommissionen udnytter alle tilgængelige midler til at fremme samfund med vedvarende energi - specielt det europæiske net - samt afskaffelsen af hjemlige restriktioner. I Skotland med Shetland, Orkney, de vestlige øer samt Argyle og Bute har vi EU's bedste vind-, bølge- og tidevandsressourcer samt et enormt potentiale til at bidrage til EU's energi- og klimaændringsmål, men vi udvikler ikke disse ressourcer, fordi der er blevet investeret for lidt i nettet. Hvis EU oprigtigt ønsker at leve op til klimaændringernes udfordringer, vil det i høj grad fremme målsætningerne at investere i forbindelsesledninger til de skotske øer.

På samme måde bremser den britiske regering os med et diskriminerende prissystem i forhold til adgangen til det nationale net i Det Forenede Kongerige. Jo større afstanden er til det primære marked, jo højere er tilslutningsafgiften for at få elektricitet fra det britiske elnet. Jeg er overbevist om, at der er tale om forskelsbehandling i forhold til artikel 7, stk. 6 i direktivet fra 2001 om vedvarende energikilder, og efter min mening bør Kommissionen anlægge sag mod Det Forenede Kongerige, fordi det bremser os. Øerne kan yde et enormt bidrag. Der er intet galt med Europas øer, men vi skal sikre lige konkurrencevilkår.

  Formanden. - Deres indlæg minder os om en vigtig omstændighed, nemlig at vi altid er i en eller andens udkant. Problemet med centralitet er ikke let at definere.

  Kyriacos Triantaphyllides, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Jeg mener, at vi skal takke Regionaludviklingsudvalget for at have taget initiativ til at udarbejde denne betænkning.

Øerne i EU er et afgørende element i samhørighedspolitikken for 2007-2013, fordi de fleste står over for problemer, de skal løse for ikke at være dårligere stillet end resten af EU. Således har en ø som f.eks. Cypern følgende problemer: høje priser på grund af samspillet mellem konkurrencebeskyttede markeder og højere transportomkostninger, lave lønninger på grund af den lave efterspørgsel og de begrænsede muligheder, knaphed på råmaterialer, stigende energiudgifter, manglende infrastruktur, et begrænset antal aktiviteter og større sårbarhed over for miljøfarer, som kan påvirke turismen. Betænkningen dækker det brede aspekt af disse problemer på en tilfredsstillende måde. Der er imidlertid et problem, der er nævnt i betænkningen, som jeg ikke er enig i, og det er spørgsmålet om indvandring. Ved at foreslå større kontrol med de ydre grænser, oprettelse af en grænsevagt og bekæmpelse af såkaldt ulovlig indvandring stikker vi hovedet i sandet, og vi foreslår ikke bæredygtige løsninger på et meget stort samfundsmæssigt problem, da vi ikke på den ene side kan bekendtgøre, at EU er en global økonomisk magt, og på den anden side lukke grænserne. I den forbindelse kan øerne spille en positiv rolle, som desværre ikke er den rolle, der beskrives i betænkningen.

  Derek Roland Clark, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Har vi virkelig brug for endnu et initiativ? Denne gang for øboerne. Faktisk er øboere af naturen resourcestærke. De er her fortsat alle sammen, men de har brug for hjælp, de steder hvor EU har blandet sig.

I fjor godkendte Europa-Parlamentet en fornyet udstedelse af licenser til EU's fiskerflåder om at udplyndre Vestsaharas vande. De lokale kunne ikke konkurrere med EU's moderne fiskerfartøjer og søgte arbejde andetsteds, og de Canariske Øer blev udsat for en omfattende ulovlig indvandring. Fjernsynet viste både fyldt med vestafrikanere, der forsøgte at sejle over Atlanterhavet, hvor snesevis af personer omkom, fordi kystfartøjerne ikke kunne klare sig på det åbne hav. Da først denne EU-inspirerede udvandring startede, begyndte folk fra nabolandene at følge efter, hvilket forværrede situationen.

Malta har det samme problem med masseindvandring. Selvfølgelig har det det: EU's høje toldsatser mindsker handelen, hvilket rammer de fattige nord- og østafrikanske lande hårdt, og derfor prøver de lykken i Europa med Malta som mellemstation. Det nytter ikke noget at hælde støtte ud over Malta. Det handler om toldsatser. Hvis de sænkes, øges handelen, og de fleste afrikanere vil kunne tjene til livets ophold uden at flytte. Hvis De fortsætter med en lukket butik bestående af 27 EU-lande, når hele verden blot venter på at handle med Europa, vil Deres selvskabte problemer fortsætte.

Ser jeg i betænkningen, at EU's øer i specielt de alleryderste regioner kan bruges som kilder til vedvarende energi? Det betyder formentlig, at vi agter at anlægge disse latterlige vindmølleparker på dem. Det er bestemt en måde at drive den indfødte befolkning væk på, og til gengæld får vi blot unyttige turbiner, der producerer ubetydelige mængder strøm på uforudsigelige tidspunkter på fjerntliggende øer, hvor en stor del af deres ynkelige produktion går tabt under transmissionen.

Jeg bemærker, at øerne er sårbare over for stigende vandstande, hvilket er endnu en dimension af de hysteriske dommedagsmættede advarsler om "global opvarmning". Det foregår slet ikke i det påståede omfang. Og det er naturligt. Det er sket tidligere. Verden gennemgår cyklusser med opvarmning og nedkøling. Middelalderens varme periode var varmere end i dag, og den varede i årtier. Der er masser af vidnesbyrd om sådanne varme perioder - f.eks. i form af visse afgrøder, der vokser helt nye steder - men der er ingen vidnesbyrd om øer, der forsvinder under bølgerne.

Det er på tide, at vi alle tager den med ro og indser, at en minimal global opvarmning naturligt forekommer i en cyklus, der ikke er menneskeskabt. Vi skal ganske enkelt tilpasse os naturens gang.

Til slut vil jeg opfordre til, at vi holder op med at blande os. Lad de succesrige øer i fred. Hvis øer eller lignende i den tredje verden har brug for hjælp, skal vi støtte dem gennem samhandel. EU's protektionistiske holdning er ingen langsigtet hjælp. Den er bare et stykke hæfteplaster, der altid falder af efter et stykke tid.

  Luca Romagnoli, for ITS-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvordan kan man undgå at tage hensyn til de europæiske øers strukturelle ulemper? Det var af afgørende betydning, at dette blev et mål i EU's forordninger om statsstøtte. Initiativbetænkningen om EU's øer og deres ubestridelige begrænsninger, som vores kompetente kollega hr. Musotto har udarbejdet, udgør en milesten, når det gælder anerkendelsen af øernes betydning i forbindelse med Europas regionaludvikling.

I denne mødeperiode er det første gang, at jeg skal analysere og kommentere en så fornuftig og værdifuld betænkning. Den er fornuftig, fordi den tager alle de nødvendige aspekter op på en velafbalanceret måde, og dens indhold og målsætninger bør så afgjort også støttes. Jeg vil med glæde stemme for, og jeg håber, at alle parlamentsmedlemmerne bakker op omkring den.

Kan EU undgå at tage hensyn til en uafviselig statistisk kendsgerning, nemlig at ca. 15 millioner borgere bor på øerne, og at ca. 90 % af øernes indbyggere har en indtægt, som er lavere end EU-gennemsnittet? Hovedårsagen til denne situation er de ubestridelige strukturelle ulemper, der er en direkte konsekvens af deres østatus, og det har EU alt for længe ignoreret.

I hr. Musottos værdifulde betænkning beskriver man ikke blot årsagerne til underudviklingen og ridser klart op, hvilke konkrete ressourcer øerne har. Man fokuserer langt om længe også på den indsats og sågar de instrumenter, analyser og statistikker, som EU kan bruge - i forbindelse med fordelingen af strukturfondene og støtten til de ugunstigt stillede områder - når det skal tage højde for øernes strukturelle handicap. Disse retningslinjer skylder vi øsamfundene, idet vi både skal anerkende deres rolle i det europæiske samfund og deres meget vigtige aktuelle rolle som en miljømæssig og økonomisk ressource for EU.

Hvis øerne støttes inden for rammerne af de ubestridelige udviklingsgrænser, de stadig har på grund af de problemer, der er forbundet med deres østatus, og hvis man tager behørigt højde for dette i strukturfondenes retningslinjer, vil EU give et betydeligt bidrag til fjernelsen af uligheder eller sågar diskrimination, der ikke blot er forkert i henhold til EU's acquis, men også i strid med den anerkendte målsætning om en retfærdig og sammenhængende udvikling i Europas regioner.

  Nikolaos Vakalis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer! Trods EU's erklærede mål om at opnå konvergens mellem regionerne i EU, fører øområders særlige karakteristika til forskelle. Strukturfondsmidlerne gav ikke de forventede resultater for disse regioner. Derfor skal der planlægges nye aktioner og træffes særlige foranstaltninger for øerne. Systematisk kontrol med og registrering af deres udvikling sammenlignet med de andre regioner i Europa er et nyttigt redskab.

Jeg glæder mig over, at der i den betænkning, vi stemmer om i dag, er medtaget en række emner, f.eks. på ny at undersøge betingelserne i forbindelse med offentlige kontrakter for at fremme transport og offentlig transport på linjer af ringe kommerciel interesse, at garantere øernes energiforsyningssikkerhed ved at lægge vægt på og prioritere vedvarende energikilder, at undersøge og træffe foranstaltninger vedrørende klimaændringernes indvirkning på øområder og især forværringen af de allerede eksisterende problemer, herunder tørke, udvikling af bredbåndsnet for at lette øboernes dagligdag og løse særlige problemer, styret udvikling, der beskytter øernes fremtræden og behandling af problemet med ulovlig indvandring og grænsekontrol ved at oprette en europæisk kystvagt.

Denne betænkning er en god begyndelse. Hvis vi imidlertid skal opnå de ønskede resultater, opfordrer jeg Kommissionen til at foreslå omgående foranstaltninger og handling, således at forslagene i initiativbetænkningen bliver ført ud i livet.

Til sidst vil jeg takke og lykønske ordføreren, hr. Musotto, med hans væsentlige og gennemførte arbejde.

  Catherine Stihler (PSE). - (EN) Hr. formand! En øferie kan være drømmen om at slippe væk fra det hele, men det kan være meget besværligt at bo og arbejde på en ø, og det bør vi erkende i vores politiske beslutningsproces.

Jeg lykønsker ordføreren hr. Musotto med hans betænkning, der skitserer øernes naturlige og økonomiske problemer i en regionalpolitisk kontekst. Betænkningen omhandler de særlige vanskeligheder, som mange øer står over for, når de skal klare sig i konkurrencen med regionerne på fastlandet.

I denne betænkning identificeres nyttige kategorier af øer. Nogle er store - fem øområder har over 500.000 indbyggere og tegner sig for 75 % af den europæiske øbefolkning - mens de resterende er langt mindre.

Jeg kender mere til problemerne på de små øer som f.eks. øerne ud for mit hjemland Skotlands kyst. Så sent som i denne uge er det f.eks. kommet frem, at der findes dobbelt så mange unge kvinder som mænd på Hebriderne. Hvis det fortsætter, vil befolkningen ikke være bæredygtig fra 2019.

Som det fremgår af hr. Musottos betænkning, har øerne også fælles problemer i form af f.eks. højere priser, vanskeligt terræn, afsides beliggenhed og dårlig infrastruktur. Jeg støtter opfordringen om at få disse problemer anerkendt i regionalpolitikken.

  Alfonso Andria (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne lykønske hr. Musotto varmt med det glimrende arbejde, han har udført. Jeg gav udtryk for min forståelse for øernes særpræg, da jeg deltog i forhandlingerne om de nye forordninger om samhørighedspolitikken som ordfører for forordningen om Samhørighedsfonden og som skyggeordfører for den generelle forordning og forordningen om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Derfor er jeg klar over, at Parlamentet har anerkendt øernes ugunstige status og understreget, at de udgør en natur- og kulturarv for alle europæere. EU skal støtte og opprioritere disse områder ved at sørge for de ressourcer, der er nødvendige for deres harmoniske udvikling i tråd med princippet om territorial samhørighed, og ved at muliggøre en mere fleksibel anvendelse af statsstøttepolitikkerne og sikre en effektiv beskyttelse af de miljømæssige særpræg.

Vi bør desuden være særligt opmærksomme på de øer, der ligger langt fra de store bycentre, og som har meget vanskeligt ved at få adgang til selv de grundlæggende tjenesteydelser, og vi bør sørge for, at EU's maritime politik gør os i stand til at knytte stabile økonomiske forbindelser og handelsforbindelser med de tilstødende lande.

Jeg er helt enig med hr. Musotto i, at det er nødvendigt at forbedre transportforbindelserne og transportinfrastrukturen - her tænker jeg på havne og lufthavne - og at det er nødvendigt at kompensere for de større omkostninger som følge af den geografiske beliggenhed, ikke mindst energiomkostningerne. Efter min mening er det også et interessant forslag, som ordføreren stiller om at oprette et europæisk kystvagtkorps for at overvåge EU's ydre grænser, eftersom et af de problemer, der rammer øerne hårdest, er den illegale indvandring ad søvejen.

Til sidst vil jeg gerne sige, at jeg støtter hr. Musottos glimrende forslag om at udpege 2010 til europæisk øår.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! Hvis den økonomiske og sociale samhørighed for alvor skal virkeliggøres, skal man ikke blot fremme realkonvergens hos de økonomisk mindre udviklede lande, samhørighedslandene, men også mindske regionale uligheder ved at stimulere en harmonisk udvikling inden for den hele medlemsstatens territorium.

De mindre gunstigt stillede regioner og regionerne med strukturelle probleme må derfor støttes, også ved at øge samhørighedspolitikkens finansielle ressourcer, for på den måde at fjerne hindringer for udvikling, herunder hindringer, der kan tilskrives de naturbetingede eller geografiske handicap som f.eks. i øområderne.

Selv om man har erkendt øernes strukturelle handicap, har den valgte strategi ikke været sammenhængende. Vi bifalder derfor visse forslag, der fremhæves i denne betænkning, f.eks. øget medfinansiering fra Fællesskabets side ud fra de gældende støtteberettigelseskriterier eller større fleksibilitet for statsstøtte til disse regioner for at mindske brændsels- og energiomkostningerne som en form for positiv diskrimination.

Det centrale spørgsmål her er imidlertid ikke anerkendelse af de allerede velkendte hindringer eller prioriteringskonkurrencen mellem de mindre gunstigt stillede regioner. Det er derimod de utilstrækkelige samhørighedsmidler, som det fremgår af den nuværende finansieringsramme for 2007-2013, hvor strukturfondene er blevet reduceret fra 0,41 % til 0,37 % af BNI til, og hvor der er givet prioritet til Lissabon-strategiens liberaliserings- og privatiseringsmål, hvilket medvirker til at forværre disse regioners særlige konkurrencehandicap.

  Margie Sudre (PPE-DE). - (FR) Fru kommissær, mine damer og herrer! På grundlag af EF-traktatens artikel 158 og erklæringen om øregioner, der er knyttet som bilag til traktaten, tager EU hensyn til disse regioners handicap og begrænsninger ved at vedtage særlige foranstaltninger til fremme af europæiske øers integration i det indre marked. Hr. Musotto, som jeg takker for at støtte mine ændringsforslag i Regionaludviklingsudvalget, har imidlertid god grund til at stille spørgsmål til Kommissionen vedrørende den faktiske gennemførelse af disse bestemmelser.

Jeg vil minde Dem om, at begreberne beliggenhed i den yderste periferi og status som øsamfund ikke bør blandes sammen, uanset hvilke nærheds- og solidaritetsbånd, der forener dem, da hovedkarakteristikaene for regionerne i den yderste periferi er den store afstand fra det europæiske kontinent, samt at de tilhører et geografisk område, som for størstedelens vedkommende består af AVS-lande.

Statussen som øsamfund er både en geografisk og kulturel fordel, som udgør et potentiale, der skal udvikles som led i en passende udviklingsstrategi og et varigt handicap, som medfører yderligere problemer for disse regioners konkurrenceevne.

Formålet med princippet om territorial samhørighed, som blev styrket i strukturfondsforordningerne for 2007-2013, skal være en polycentrisk integration af EU's territorium, således at alle regioner og deres befolkning får lige muligheder. Ud over de foranstaltninger, De har nævnt, hr. kommissær, vil jeg anmode Kommissionen om yderligere at integrere den mulighed, som traktaten giver for at tilpasse fællesskabspolitikker, som kan have negative virkninger på den økonomiske og sociale udvikling i disse regioner, således at der kan findes en konkret løsning på de problemer, som berører den enkelte øregion eller gruppe af regioner.

Til sidst vil jeg sige, at vi bør lykønske os selv, fordi vi afholder denne forhandling på et rimeligt tidspunkt og ikke kl. 23, som det for ofte er tilfældet.

  Formanden. - Det glæder også mig, fordi jeg altid har ment, at denne sag er vigtig og fortjener at blive taget op af EU, herunder i traktaterne. Tidligere har jeg lagt stor vægt på den.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand! Enhver udvidelse af EU betyder, at øer systematisk kommer til at spille en større rolle i alle fællesskabspolitikker fra territorial samhørighed til turisme og kultur. Desværre har der i EU's politik hidtil ikke været taget højde for øers særlige begrænsninger og de problemer, de står over for, når de skal konkurrere med regioner på fastlandet.

Der er derfor et presserende behov for at fastsætte statistiske indikatorer til identifikation af de særlige karakteristika for alle områder med vanskelige geografiske betingelser. Det er også nødvendigt at tage hensyn til øers behov for at have adgang til det indre marked på samme vilkår som regioner på fastlandet ved at prioritere forbedring af transportforbindelser med øer. Det enkelte udvalg bør undersøge, om det er muligt også at yde støtte til øområder, hvor brændsels- og energiomkostninger tydeligvis har en negativ indvirkning på deres konkurrenceevne.

Øers energiforsyningssikkerhed og udvikling samt gennemførelse af relevante projekter med anvendelse af vedvarende energikilder og nye teknologier skal også prioriteres. Endvidere bør Kommissionen undersøge klimaændringernes indvirkning på øområder.

Selv om støtten til den indsats, Frontex har gjort, anerkendes, bør man alligevel understrege behovet for, at agenturet fortløbende overvåger indvirkningen af den illegale indvandring på øsamfundene. Medlemsstaterne opfordres til at sikre, at øområdernes særlige karakteristika beskyttes effektivt ved hjælp af foranstaltninger til beskyttelse af miljøet og kulturarven og fremme af bæredygtig udvikling af turisme, der har direkte indvirkning på væksten inden for andre vigtige sektorer såsom handel, fiskeri og landbrug.

Til sidst vil jeg lykønske ordføreren med et meget omhyggeligt udarbejdet dokument.

  Giusto Catania (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg mener, at det er hensigtsmæssigt at drøfte et specifikt økonomisk instrument for at støtte øerne, deres særpræg og deres karakteristika, og jeg mener også, at det er hensigtsmæssigt, at vi i samhørighedspolitikken lægger særlig vægt på regionerne i den yderste periferi.

Vi bør gøre en indsats for at opnå en reel forbedring af transport- og infrastruktursystemet, de interne og eksterne forbindelser samt øernes interne forbindelser, f.eks. mellem kysterne og resten af øen. Her skal vi undgå at bruge EU-midler på storslåede og overflødige projekter, der ofte tager sigte på at forbinde øerne med fastlandet via enorme broer, hvilket naturligvis også ville gå ud over selve øernes status.

Selv om jeg sætter pris på udarbejdelsen af hr. Musottos betænkning, lægges der efter min mening for stor vægt på sammenhængen mellem øerne og illegal indvandring. Der er ikke nogen sammenhæng. Det altovervejende flertal af indvandrere på Kanarieøerne ankommer med fly og ikke ad søvejen, ligesom det altovervejende flertal af illegale indvandrere i Italien ikke går i land på Lampedusa, men ankommer med fly.

Derfor er der efter min mening tale om et malplaceret argument, som ikke hører med til hr. Musottos betænkning. Vi bør ligeledes overveje, om ikke det ville være bedre at anvende en beredskabsstyrke ved grænserne for at undgå, at indvandrerne omkommer i Middelhavet, i stedet for at hindre dem i at gå i land.

  Rolf Berend (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne tage fat på et meget vigtigt område fra hr. Mussottos gode betænkning, et emne, som ikke kun har stor betydning for de berørte øer, men for hele EU, nemlig problemet med den illegale indvandring.

Problemet med den illegale indvandring skal efter min opfattelse imødegås med større effektivitet. Problemet har en uforholdsmæssig stor effekt på de af EU's øer, der ligger i Middelhavet. Også selv om der allerede er gjort fremskridt med de foranstaltninger, EU har iværksat - f.eks. med udviklingen af et integreret grænsesikringssystem og fastlæggelsen af et fælleskabskodeks for personers grænsepassage af enhver art - viser indvandringstallene imidlertid, at foranstaltningerne ikke er tilstrækkelige.

Også selv om ansvaret for foranstaltningerne ligger hos medlemsstaterne og også vil gøre det i fremtiden, må der ikke pålægges øerne nogen tung byrde blot på grund af deres geografiske placering, for det, der ved første øjekast er et spansk, italiensk eller et græsk problem, vil blive et problem for hele Europa, og derfor kræver det handling på fællesskabsniveau. Solidaritet gennem fælles handlinger er det, der er nødvendigt og skal realiseres her.

I den forbindelse er etableringen af en europæisk kystvagt med henblik på overvågning af EU's ydre grænser sikkert ikke noget universalmiddel i denne øproblematik, men hr. Mussotos forslag bør dog undersøges med hensyn til, om det kan være en af mange foranstaltninger mod illegal indvandring til beskyttelse af øerne og hele EU.

  Paulo Casaca (PSE). - (PT) Hr. formand, hr. ordfører! Som medlem valgt i Den Autonome Region Azorerne, en region i den yderste periferi - hvis status ikke bør blandes sammen med øområdernes, som fru Sudre også rigtigt har pointeret - vil jeg gerne på det varmeste takke hr. Musotto og hele Regionaludviklingsudvalget for denne fremragende betænkning. Jeg vil særlig gerne fremhæve forslaget om en europæisk kystvagt, et forslag af afgørende betydning for beskyttelsen af havmiljøet, overvågning af fiskeriet, bistand til søfarten og navnlig kontrol af internationale standarder for sikkerhed og arbejdsforhold samt naturligvis indvandringsproblematikken. Hvad det sidste angår, drejer det sig ikke om, hvor vidt man er for eller imod indvandring. Kendsgerningerne er, at der er mennesker, der begiver sig til havs under umulige vilkår, og som skal bistås, når de befinder sig ude på havet. I denne sammenhæng vil jeg også gerne fremhæve, at der ikke bag planerne om en europæisk kystvagt - modsat det, som nogle medlemmer her har givet udtryk for - er nogen sikkerhedsdagsorden. Der er derimod en vision om en europæisk søfartspolitik, der er uundværlig for alle øområderne og især for regionerne i den yderste periferi.

  Sérgio Marques (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! For det første vil jeg gerne takke hr. Musotto for den meget fine betænkning om øområdernes problematik, som vi her har til debat.

Som det så udmærket beskrives i betænkningen, er status som øsamfund et uovervindeligt og vedvarende forhold, der alvorligt påvirker disse regioners konkurrenceevne. Det giver derfor al mulig mening, at der kræves særlige foranstaltninger fra EU's side inden for de forskellige politikområder for at imødegå denne konkurrencemæssige ulighed, som øområderne rammes af i relation til de kontinentale områder.

Dette behov anerkendes i traktaterne, men er desværre aldrig blevet modsvaret af en samlet og sammenhængende politik. Der er så meget desto mere brug for en europæisk indsats for at mindske det konkurrencemæssige handicap, som øområderne lider under, eftersom den europæiske konkurrenceevne i dag skal øges i den internationale sammenhæng.

EU må derfor være innovativ i sin tilgang til de særlige problemer, som øområderne har, og som påvirker deres konkurrenceevne. EU må hjælpe øområderne med at drage større nytte af stærkt dynamiske og konkurrencebefordrende faktorer som det store europæiske indre marked, Den Økonomiske og Monetære Union og Lissabon-strategien.

Jeg vil derfor særlig udtrykke min støtte til betænkningens henstilling om inden for Generaldirektoratet for Regionalpolitik at oprette en administrativ enhed for øområderne i lighed med den eksisterende administrative enhed for områderne i den yderste periferi. Kun på den måde vil øområdernes ganske særlige forhold kunne inddrages i de forskellige politikområder som f.eks. transport, energi, miljø, turisme, beskatning og statsstøtte.

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

  Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil først takke ordføreren og lykønske ham med hans grundige præsentation af øernes naturlige og økonomiske begrænsninger i forbindelse med regionalpolitikken. Medlemsstaterne har generelt anerkendt disse regioners særlige karakter.

På trods af den indsats, der er blevet gjort gennem regionalpolitik, har øområdernes relative indplacering i de regionale BNP'er imidlertid næsten ikke forrykket sig i løbet af de sidste 20 år. Det glæder mig, at Kommissionen har anerkendt, at BNP pr. indbygger og arbejdsløshed anses for at være utilstrækkelige i forbindelse med vurderingen af øområdernes socioøkonomiske situation, som er præget af naturbetingede handicap.

I disse områder er evnen til at reagere positivt på økonomiske forandringer begrænset, og øernes økonomi rammes hårdest af økonomiske kriser. Øernes økonomi er ofte afhængig af et begrænset antal økonomiske sektorer. Øerne er også stærkt afhængige af den offentlige sektor.

Et andet vigtigt spørgsmål, som andre talere har taget op, er ulovlig indvandring. Jeg er enig med ordføreren i, at Kommissionen bør gennemføre en særlig analyse af øområders behov og foreslå løsninger, samt at der bør lægges passende vægt på dette i den fjerde samhørighedsrapport.

  Den Dover (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg kommer fra Det Forenede Kongerige, hvor vi ganske rigtigt har adskillige store øer. Men vi har også Skotlands vestlige øer, som kort blev omtalt af mine kolleger fra den skotske del af Det Forenede Kongerige.

Ligesom hr. Busuttil vil De vide, hr. formand, fra Deres tid som formand for Malta-delegationen, at Malta for tiden lider meget under ulovlig indvandring. Det er noget, der kræver en øjeblikkelig indsats, sådan som hr. Berend påpegede. Hvert år besøger jeg de Canariske Øer. De har også lidt meget under en enorm indvandring. Den ulovlige indvandring fra Afrika er allerede blevet nævnt tidligere på dagen.

I mit indlæg vil jeg gerne fremhæve to punkter. Det ene har fuld opbakning fra medlemmerne af det britiske Konservative parti. Det drejer sig om punkt 26, hvor der tales om nødvendigheden af at slå ned på den meget alvorlige ulovlige indvandring. Men jeg er modstander af punkt 25, som hr. Berend omtalte, og jeg er uenig i nogle af resultaterne og henstillingerne fra ordføreren i en ellers udmærket betænkning.

Først og fremmest nævner betænkningen hurtige grænseindsatshold med henblik på at yde hurtig operationel og teknisk bistand til enhver medlemsstat, der anmoder herom. Jeg er enig i, at det er meget vigtigt, men jeg finder det alt for vidtgående, når man efterfølgende opfordrer Kommissionen til at undersøge behovet for oprettelse af en europæisk kystvagt for sideløbende at bistå disse områder og medlemsstaterne i overvågningen af EU's ydre grænser. Hvis de isolerede øer ønsker en koncentreret kystvagttjeneste til at hjælpe sig, er det fint nok, men den skal ikke gælde for Det Forenede Kongerige eller andre af de store øer. Vi ønsker ikke et for stort agentur.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE). - (PT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke ordføreren for hans fremragende betænkning. Da jeg stammer fra et øområde, der også ligger i den yderste periferi, og som derfor anerkendes og behandles særskilt i EU-traktaten, kan jeg konstatere, at Parlamentet med dette initiativ giver en god beskrivelse ikke blot af alle øområdernes vedvarende strukturelle vanskeligheder, der berører deres indbyggeres tilværelse, men også af disse områders muligheder, der også er EU's muligheder.

Uden sine øer og især uden sine regioner i den yderste periferi, der berettiget tildeles en særlig status, ville EU ikke have den dimension, som den har i verden, ligesom EU heller ikke ville have det havområde, som den har, hvortil kommer de fordele, som den nye europæiske søfartspolitik, der nu er til høring, givetvis vil indebære. Samhørighed, der er et af EU's grundlæggende mål, vil kun blive til virkelighed, hvis disse områder mødes af solidaritet i indsatsen med at mindske og fjerne de hindringer, der står i vejen for deres udvikling.

Der bør derfor ske en justering af EU's politikker for navnlig transport, energi, offentlige tjenesteydelsesaftaler og statsstøtte med henblik på at sikre fuld beskæftigelse, økonomisk vækst, integration i det indre marked, den europæiske model og den reviderede Lissabon-strategis mål. Jeg anmoder derfor kommissæren og Kommissionen om at overveje, hvordan omstillingen skal ske, så udviklings- og regionalpolitikkerne udformes rettet mod fremtiden.

  Antonio López-Istúriz White (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne give udtryk for min tilfredshed med denne initiativbetænkning, der er udarbejdet af min kollega, hr. Musotto, eftersom den er et skridt fremad mod en konsolidering af øerne inden for rammerne af EU's regionalpolitik som mindre gunstigt stillede regioner på grund af deres geografiske, naturlige, strukturelle og permanente begrænsninger, der forsinker deres samfundsøkonomiske udvikling.

Jeg er enig med ordføreren i, at de europæiske regioner spiller en vigtig rolle, såvel i forbindelse med lokale projekter om udveksling af bedste praksis som i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde.

Med dette for øje indgår De Baleariske Øer i Pyrenæerne-Middelhavs-euroregionen. Jeg glæder mig ligeledes over ordførerens særlige omtale af den ulovlige indvandring. Jeg benytter lejligheden til at takke ham, fordi han ved udarbejdelsen af sine kompromisændringsforslag har taget hensyn til de ændringsforslag, som min kollega, hr. Fernando Fernández, og jeg selv har stillet til det pågældende afsnit i den betænkning, vi behandler i dag.

Vi holder fast ved disse ændringsforslag, og jeg vil i dag endnu en gang understrege, hvor skrøbelige øerne er med hensyn til den ulovlige indvandring på grund af deres særlige geografiske situation. Det er derfor nødvendigt at integrere spørgsmålene om udvandring og udvikling i rammen for EU's bistandspolitikker og i planlægningen heraf, såvel via de fonde, der udgør det nye rammeprogram for solidaritet og forvaltning af migrationsstrømmene som via regionalpolitiske instrumenter, især Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Amsterdam-traktaten anerkendte i bilag 30 de særegenheder, der følger af at være en ø, men desværre er denne anerkendelse i traktaten ikke blevet fulgt op med effektive aktioner og specifikke foranstaltninger, der er nødvendige for at afbøde og afhjælpe de uundgåelige ekstraomkostninger, der skyldes øernes karakteristika.

Det sted, jeg stammer fra, De Baleariske Øer, og det sted, ordføreren stammer fra, Sicilien, samt mange af mine kollegers oprindelsessteder, har gjort os særlig opmærksomme på at overvinde de vanskeligheder, som øernes særlige karakter betyder for vores regioner.

Derfor beder vi - ud over specifikke foranstaltninger for at afbøde disse ulemper - om Kommissionens, medlemsstaternes og Rådets støtte og forståelse for denne særlige situation.

  Giuseppe Castiglione (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke hr. Musotto for hans glimrende arbejde, hvor han gør opmærksom på øområdernes problemer. Jeg har selv oplevet disse problemer, og jeg ved, hvor komplekse de er.

Den økonomiske og sociale samhørighedspolitik er vigtig, hvis vi skal reducere forskellene i de forskellige regioners udviklingsniveauer. I den forbindelse bør der lægges særlig vægt på øernes situation, og jeg vil gerne takke kommissæren, fordi hun nævnte dette punkt.

For at opnå en bedre udvikling på øerne skal vi styrke infrastrukturen, forbedre forbindelserne og den integrerede transport og tage problemerne og de kritiske punkter op, hvad angår vand- og energiforsyning. Vi er nødt til at gøre øernes industrier - f.eks. landbrug, fiskeri, håndværk og turisme - mere konkurrencedygtige og mere attraktive. Og vi er nødt til at skabe de rigtige betingelser for, at der kan blive fuld beskæftigelse, tiltrække private investeringer og samtidig sikre en levestandard og bæredygtig udvikling, der er klart bedre end den nuværende, hvilket vi også skal gøre ved at fremme og udvikle alternative energikilder og ny teknologi.

Endelig må vi ikke undervurdere den illegale indvandrings stadig større konsekvenser for øsamfundene, navnlig i Middelhavet. Det er en uforholdsmæssigt stor byrde, som øerne hverken kan eller bør tackle alene. Det bør være en prioritering for os at finde en overordnet og forsvarlig løsning, og her skal vi også finde ud af, hvordan vi skal tackle de nødsituationer, der opstår som følge af de massive strømme af indvandrere - der desværre ikke kun kommer med fly - på tværs af søgrænserne, idet de grundlæggende rettigheder overholdes.

Det er således tvingende nødvendigt at mindske øernes udviklingsforsinkelse ved hjælp af en ægte solidaritetspolitik, som vil fremme øbefolkningernes opbakning til det nye EU. Jeg vil endnu en gang lykønske hr. Musotto med det glimrende arbejde, han har udført, og med, at han har sat fokus på de mange spørgsmål, der er vigtige for vores øer.

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det har været en meget interessant forhandling.

Indledningsvis vil jeg gerne lykønske ordføreren hr. Musotto med hans betænkning - hvilket jeg ikke gjorde i mine indledende bemærkninger - samt med, at han bringer dette emne på bane i den første betænkning nogensinde, der er helliget øer. Han har skrevet historie!

Der er sagt meget her i formiddag om statsstøtte, og det vil jeg kommentere først. Det er normalt forbudt at yde driftsstøtte - dvs. støtte, der skal reducere en virksomheds løbende udgifter. Det er forbudt at yde driftsstøtte i henhold til traktaten og retningslinjerne for regionalstøtte på grund af dens meget konkurrenceforvridende effekt. Når det så er sagt, kan der undtagelsesvist ydes statsstøtte i de fattigste regioner, der er mest tilbagestående med hensyn til regionaludvikling.

Som De ved, er det artikel 87, stk. 3, litra a)-regionerne, der kan nyde godt af driftsstøtte - dvs. de mest fjerntliggende og tyndtbefolkede områder - hvis en række betingelser er opfyldt. I de fattigste regioner og atter artikel 87, stk. 3, litra a)-regionerne kan der kun bevilges degressiv og afpasset driftsstøtte fra sag til sag i en tidsbegrænset periode med henblik på at afhjælpe konkrete strukturelle handicap.

Som svar til fru Sudre giver Kommissionen som bekendt særstatus til de alleryderste regioner på grund af deres afsides beliggenhed og særlige problemer med at blive integreret i det indre marked.

For øer, der ikke findes blandt de alleryderste regioner, er det vanskeligt at anvende en generel tilgang baseret på disse regioners karakteristika. Der er enorme forskelle mellem de europæiske øområder, hvilket De er et eksempel på. De er karakteriseret ved en stor mangfoldighed, og som de ganske rigtigt sagde, er en betydelig andel af de store øer ganske velhavende med hensyn til regionaludvikling og BNP pr. indbygger. Hvis man yder driftsstøtte til en ø, der har et af EU's højeste BNP'er, vil det fuldstændigt fordreje konkurrencen på de relevante markeder, uden at der er regionaludviklingsmæssigt belæg herfor. Kommissionen kan således ikke give alle europæiske øer status som støtteområde, da de er utroligt forskellige.

Som svar til hr. Arnaoutakis kan jeg sige, at subsidiering af brændstof- og energiudgifter betegnes som driftsstøtte. En sådan støtte kan kun tillades, hvis de generelle betingelser - som jeg netop har været inde på - er opfyldt. Den må ikke understøtte strukturmæssigt tabsgivende aktiviteter og i særdeleshed ikke dem, der er meget skadelige for f.eks. vores miljø- eller klimaændringsmål. Endvidere er regional driftsstøtte bestemt ikke det bedste instrument til at løse øernes lokale problemer.

Som jeg nævnte i mine indledende bemærkninger, kan øernes største problemer løses mere effektivt med horisontale instrumenter. F.eks. kan lokale tjenester, der ikke er økonomisk levedygtige, støttes gennem tjenesteydelser af almen økonomisk interesse. Arbejde og investeringer i alle former for infrastruktur kan finansieres. De indeholder ikke et støtteelement, og som jeg nævnte tidligere, kan de minimis-støtten og grænsen på 200.000 euro være tilstrækkeligt for specielt de meget små øer.

Med hensyn til fru Attwoolls kommentar om markedsinvestorprincippet mener jeg, at vi kan anvende en mere forfinet økonomisk fremgangsmåde til at vurdere situationer med markedssvigt på øer og foreslåede investeringer. Men som jeg allerede tidligere har sagt, har statsstøttereformen til formål at gøre reglerne mere forudsigelige og gennemsigtige, samtidig med at den administrative byrde ved indberetning af statsstøtte reduceres. Jeg kan forstå bekymringerne hos de mindre virksomheder, der skal forsøge at finde vej gennem statsstøttelabyrinten, og det er vi enige om.

Derfor har jeg fulgt op på forslaget fra nogle af Dem om, at Kommissionen skal tilvejebringe en brugervenlig vejledning, der klart og enkelt forklarer vores regler. Mine tjenestegrene er næsten færdige med en komplet opdatering af et vademecum med en koncis oversigt over de grundlæggende EU-regler om statsstøtte. Dette vademecum skal ikke give en udtømmende beskrivelse af reglerne. I stedet fokuserer det på de spørgsmål, der er mest relevante for folk, der er involveret i regionaludvikling. Jeg håber, at dette vademecum om et par uger kan lægges ud på GD Konkurrences hjemmeside, og jeg vil gerne sørge for at skaffe kopier til interesserede medlemmer af Europa-Parlamentet.

Nu vil jeg gerne gå videre med en bredere vifte af emner, som nogle af medlemmerne kom ind på. Hr. Smith nævnte behovet for statistik. Kommissionen har et udmærket regelmæssigt samarbejde med Eurostat. I maj måned i år udgiver vi den fjerde samhørighedsrapport, der kommer til at indeholde flere statistiske oplysninger. Hr. Smith nævnte også adgang til transmissionsnet for vedvarende energi. Det er bestemt vigtigt, og derfor mener Kommissionen også, at en komplet strukturel opsplitning af energimarkederne er den bedste løsning på problemerne med nytilkomne selskabers koncentration og overtagelse på disse markeder.

Adskillige medlemmer nævnte, at der var behov for at oprette en særlig enhed for øområderne inden for Generaldirektoratet for Regionalpolitik. Det vil jeg bestemt tage ad notam, men som De ved, er det min kollega fru Hübner, der træffer beslutningerne her og ikke mig. Jeg er overbevist om, at hun vil undersøge sagen meget nøje.

Endelig vil vi nøje overveje Deres forslag om at udpege år 2010 til Det Europæiske År for Øerne, men jeg kan forsikre Dem om, at Kommissionen fortsat vil varetage øernes interesser bedst muligt i 2007, 2008 og 2009, så De må ikke tro, at vi forsømmer dette vigtige emne. Tværtimod.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. - (EN) Et af de områder, som Malta bekymrer sig om, er ulovlig indvandring. "Øerne spiller en central rolle i forbindelse med bekæmpelsen af dette problem; de er alle tynget af ulovlig indvandring". Faktisk giver Kommissionens beslutning om at etablere fire fonde begrebet "en fælles indsats" konkret udtryk.

I tilfældet med Gozo, der er Maltas søsterø, har vi et scenario, hvor en ø er dobbelt ramt af isolerende faktorer. Kommissionen har fremhævet den særlige situation for øerne i retningslinjerne for (i) national regionalstøtte for 2007-2013 og i retningslinjerne for (ii) statsstøtte og risikovillig kapital til små og mellemstore virksomheder. Men det løser ikke problemet, hvor brændsels- og energiomkostningerne har en negativ indvirkning på de pågældende øsamfunds konkurrenceevne.

Der skal lægges særlig vægt på de økonomiske aktiviteter, der er fremherskende på øer, navnlig turisme, landbrug, fiskeri og kunsthåndværk. På øerne er turismen en af de primære kilder til at skabe velstand, og den har direkte indvirkning på andre sektorer - fiskeri, landbrug, kunsthåndværk. Men hvilken betydning tillægger vi turismen i Europa-Parlamentet? Det er måske den fremherskende tanke, at det er et naturligt spørgsmål, sådan som en meget erfaren kommissær udtrykte det. Det er tværtimod på tide, at Europa-Parlamentet opretter et særligt turismeudvalg, da turismen i øjeblikket er en del af Transportudvalget, hvor det stort set aldrig optræder på dagsordenen.

  Louis Grech (PSE), skriftlig. - (EN) Betænkningen indeholder en række henstillinger, der gør meget for at løse en lang række meget konkrete ulemper for de små øer. Vi forventer, at Kommissionen medtager og gennemfører henstillingerne i hr. Musottos betænkning. Øer i både fjerntliggende og ikkefjerntliggende regioner lider under naturlige geografiske begrænsninger, der i høj grad påvirker indbyggernes daglige liv, både økonomisk og socialt.

De små øer som f.eks. Gozo ved Malta er de første til at føle effekten af høje transportudgifter, manglende investeringer, kommunikationsproblemer, høj arbejdsløshed, social adskillelse og mere begrænsede muligheder. I teorien er det bredt accepteret i EU, at specielt de små øer skal have hjælp til at klare disse naturlige ugunstige omstændigheder. Det er på tide at omsætte de velmenende mål i konkrete handlinger.

4. Lokale myndigheder og udviklingssamarbejde (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Pierre Schapira for Udviklingsudvalget om lokale myndigheder og udviklingssamarbejde (2006/2235(INI)) (A6-0039/2007).

  Pierre Schapira (PSE), ordfører. - (FR) Hr. formand! Jeg har taget initiativ til denne betænkning, da jeg er overbevist om, at det nu da EU-støtten er ved at blive revideret, er vigtigt, at lokale myndigheder spiller en central politisk rolle i udviklingssamarbejde.

Dette er et vigtigt år, for i 2007 bor 50 % af verdensbefolkningen i byer, og dette tal vil sandsynligvis stige meget hurtigt. Lokale myndigheder er eksperter på alle områder af lokal udvikling, og USA har allerede anerkendt deres centrale rolle i gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene. I Europa er høringen imidlertid begrænset til organisationer i det civile samfund. Det er efter min mening ikke tilfredsstillende. Selv om det er nødvendigt at inddrage det civile samfund, særlig ngo'er, som arbejder tættest sammen med lokalsamfund på stedet, har lokale myndigheder en særlig merværdi.

De er for det første i de fleste tilfælde lovligt valgt i hele området. Denne demokratiske legitimitet er en fordel, der gør det muligt for os at forbedre det lokale demokrati og god regeringsførelse på stedet. For det andet har de sagkundskab inden for forvaltning af offentlige tjenester såsom vand, sundhedspleje, uddannelse, byplanlægning, affaldshåndtering, miljø osv. Endelig har de en territorial indfaldsvinkel. De kender de lokale udviklingsproblemer, som præger den enkelte region og det enkelte lokalsamfund.

Hvis de inddrages aktivt i europæisk udviklingspolitik, kunne man fordele støtten bedre over hele området og målrette den bedre i forhold til de særlige behov i det enkelte område, hvad enten det drejer sig om et land-, by-, hav-, bjerg- eller ørkenområde eller en anden slags område.

På baggrund af disse bemærkninger fastsættes der i betænkningen to store udfordringer for det fremtidige europæiske samarbejde. Jeg har ikke udarbejdet strategien alene. I mere end fire måneder rådførte jeg mig med de største organisationer for internationale og europæiske lokale myndigheder for at få deres analyse. Betænkningen er et resultat af disse analyser.

Den første udfordring er, at vi mener, at lokale myndigheder skal blive fuldgyldige politiske EU-partnere i lighed med centrale regeringer og organisationer i det civile samfund. Med partnerskab mener jeg udviklingen af en struktureret politisk dialog mellem Kommissionen og sammenslutninger af lokale myndigheder.

Der skal føres en aktiv dialog både her i Bruxelles og på stedet i udviklingslandene. I Bruxelles ønsker vi, at Kommissionen opretter en platform for dialog i lighed med CONCORD, som er den europæiske sammenslutning af ngo'er for koordination af støtte og udvikling. I udviklingslande drejer det sig i overensstemmelse med det nye udviklingsinstrument og den reviderede Cotonou-aftale om at inddrage lokale myndigheder i den enkelte fase af udviklingsstrategien lige fra den fase, hvor der udarbejdes strategidokumenter for det enkelte land.

Den anden udfordring er, at der i denne betænkning fremsættes flere finansielle forslag til Kommissionen. Vi mener for det første, at EU skal prioritere decentralisering, og at der følgelig skal lægges vægt på dette i forbindelse med økonomisk støtte fra EU. I mange lande øges decentraliseringen hele tiden. Lokale myndigheder får mere og mere magt uden at have økonomiske midler til at spille denne nye rolle.

For det andet foreslår vi, at en del af budgetstøtten skal gå direkte til disse lokale myndigheder. Den seneste debat her i Parlamentet viste, i hvor høj grad støtte kan være et problem i disse lande, hvor der er en større risiko for korruption. Med en decentralisering af budgetstøtte kan man fordele den mere effektivt over hele området i stedet for at samle hele støtten på de samme hænder og derved sikre en bedre forvaltning af EU-midler.

Endelig mener vi, at det er nødvendigt at inddrage lokale myndigheder og ikkestatslige aktører for at sikre, at EU-støtte opfylder de egentlige behov hos dårligt stillede befolkninger. Vi anmoder derfor om en forhøjelse af budgettet for temaprogrammet, ikkestatslige aktører og lokale myndigheder.

Til sidst vil jeg understrege det, der efter min mening er det centrale i denne debat. EU's samarbejdspolitik tager ikke tilstrækkelig højde for den territoriale udviklingsdimension, og som Kofi Annan sagde på millenniumtopmødet, er det på lokalt niveau, at vi kan finde løsninger, selv om millenniumudviklingsmålene er globale. Svarene er lokale og specifikke i forhold til området. Hvis vi ikke tager hensyn til dette, risikerer vi, at støtten samles hos en central regering og ikke bliver fordelt over hele landet.

Den tidligere præsident i Benin, hr. Soglo, sagde for nylig til mig, at i hans præsidentperiode blev støtten efter hans mening fordelt retfærdigt i landet, men at nu da han er valgt til borgmester i Cotonou, har han indset, at dette ikke var tilfældet.

Det glæder mig, at der i det nye udviklingsinstrument er taget højde for at inddrage lokale myndigheder i den politiske dialog. Tilbage står nu, at denne forpligtelse skal overvejes på stedet, og at lokale myndigheder får midler til at leve op til deres nye ansvar.

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, ærede medlemmer! Jeg vil gerne takke ordføreren hr. Schapira for denne betænkning, der har gjort opmærksom på de lokale myndigheders rolle i udviklingssamarbejdet.

Kommissionen deler de fleste af ordførerens betragtninger og er enig i de lokale myndigheders store betydning både for en bedre regeringsførelse og for at forbedre befolkningernes trivsel - f.eks. gennem bedre levering af tjenesteydelser i de grundlæggende sociale sektorer. Kommissionen er meget opmærksom på dette aspekt - på den ene side ved at støtte decentraliseringsprocesserne og den lokale regeringsførelse gennem geografiske og tematiske instrumenter og på den anden side ved at involvere lokale myndigheder i selve programmeringsprocessen.

Selv om decentraliseringen anses for at være et af de vigtige samarbejdsområder under de geografiske programmer, pålægger Kommissionen ikke partnerlandene målsektorer. I stedet fastlægges målsektorer i de enkelte lande efter ejerskabsprincippet og i tæt samråd med alle interessenter. Kommissionens delegationer har fået retningslinjer om, hvordan de kan lette medtagelsen af de lokale myndigheders repræsentanter i hele høringsprocessen. I de tilfælde, hvor regeringen ikke valgte specifik støtte til de lokale myndigheder som et samarbejdsområde, blev sidstnævnte ofte støttet gennem sektorprogrammer - inden for sundhed og uddannelse - eller gennem andre interventionstyper, i særdeleshed definering af decentraliseringsprincipper, udarbejdelse af retlige rammer og/eller støtte til planlægningskapaciteter og økonomiske forvaltningskapaciteter på lokalt plan.

Et andet instrument, som vi råder over, er det tematiske program, ikkestatslige aktørers og lokale myndigheders rolle i forbindelse med udvikling. Det skal være underordnet og supplerende i forhold til interventionsprogrammer i landestrategidokumenterne. For perioden 2007-2010 er et beløb på 903 millioner euro øremærket til dette program, hvoraf op til 15 % kan tildeles lokale myndigheder. Som De ved, hr. formand, er det et aktørorienteret program til fremme af kompetenceopbygning gennem støtte til egne initiativer fra lokale myndigheder og ikkestatslige aktører fra EU og partnerlandene. Dets primære målsætninger vedrører fremme af de lokale myndigheders og de ikkestatslige aktørers deltagelse i fattigdomsreduktion og strategier for bæredygtig udvikling samt styrkelse af deres netværkssamarbejdsaktiviteter.

Med hensyn til inddragelse af de lokale myndigheder i udarbejdelsen af udviklingspolitikker gøres der en indsats både på globalt plan og på landeniveau. På globalt plan har Kommissionen skabt en vedvarende dialog med de eksisterende europæiske og internationale platforme som f.eks. United Cities and Local Governments, Europæiske Kommuners og Regioners Råd og Regionsudvalget. På landeniveau blev de lokale myndigheders deltagelse i programmeringsprocessen indført under den niende europæiske udviklingsfond. Derefter blev den et væsentligt princip under den igangværende 10. EUF-programmeringsproces, og som jeg allerede har nævnt, fremmer Kommissionens delegationer aktivt denne proces.

Efter vedtagelsen af de endelige landestrategidokumenter vil Kommissionen udarbejde en rapport for at vurdere fremskridtene med at fremme deltagende strategier under 10. EUF. Analysen vil undersøge en række spørgsmål vedrørende høringsprocessen inklusive det spørgsmål, som ordføreren nævnte om, hvorvidt høringerne af interessenterne var baseret på udkast til landestrategidokumenter. Vi er alle overbevist om, at det tætte samarbejde med de lokale myndigheder kan være en stor fordel for vores indsat mod fattigdomsbekæmpelse i verden, og jeg er overbevist om, at denne proces kan forbedres yderligere gennem vores fælles indsats. Den betænkning, vi diskuterer nu, er et vigtigt bidrag til denne indsats.

  Manolis Mavrommatis, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil begynde med at lykønske ordføreren, hr. Schapira, med hans fremragende arbejde og takke ham for hans konstruktive samarbejde.

Lokale myndigheder har specialiseret sig i alle aspekter af byplanlægning i udviklingslandene i mange årtier. Deres budgetter bliver stadig større, og de udvider hele tiden deres aktiviteter. De udgør derfor et kæmpemæssigt solidaritetsnetværk, som omfatter alle fem kontinenter. De lokale myndigheders egentlige værdi er imidlertid, at de yder en støtte, der bedst opfylder den brede befolknings forventninger, fordi de er tættere på borgerne end den centrale regering eller internationale donorer. Et yderligere bidrag fra lokale myndigheder kunnee derfor være at opfylde mål 2 om uddannelse.

Med effektivt samarbejde kan lokale myndigheder bidrage til at oprette og bevare et tilstrækkeligt antal skoler med uddannede lærere og gratis transport og mad til elever, således at alle børn kan komme til at gå i skole. Endvidere kan de også hjælpe med at bekæmpe børnearbejde, da det i princippet er lettere og mere effektivt at føre kontrol med industri og landbrug lokalt, hvor børn oftest udnyttes, selv om det er lige så alvorligt på globalt niveau, og dette er noget, vi skal bekæmpe.

  Атанас Папаризов, от името на групата PSE. - Докладът на г-н Schapira, който заслужава нашите адмирации за обективността и задълбочеността, засяга изключително важен аспект на превръщането на политиката за развитие на Европейския съюз във фактор на растежа и социалния прогрес в развиващите се страни. С основание може да се очаква, че Европейският съюз като най-голям глобален донор, ще определя и стандартите за оказване на международна помощ, в това число и чрез пряко финансиране на бюджета на развиващите се страни.

Двустранните споразумения за партньорство с подпомаганите страни, където подкрепата е вплетена в система от социално-икономически и политически мерки, съдейства за устойчивото демократично развитие на тези страни и води до намаляване на бедността и спазване на човешките права и правата на малцинствата. Предимствата на тази помощ са свързани с прилагането на принципа на субсидиарността, т.е. решенията се вземат колкото се може по-близко до бенефициентите.

Но разбира се, бюджетната помощ крие и някои рискове, които са свързани с корупцията и липсата на капацитет за финансово усвояване на средствата. Тези рискове в голяма степен се преодоляват, когато се разчита на по-голяма връзка с местните власти, когато се отчита децентрализацията в управлението на съответната развиваща се страна.

България съвсем отскоро е член на Европейския съюз и не би могла да дава съвети как да се организира европейската помощ за развитие, но направеното в нашата страна може да се има предвид при търсенето на аналогии при използване най-ефективно на средствата на Общността. По мое мнение, особено би бил полезен нашият опит при създаването на регионални асоциации на общините, които подпомагат регионалните власти при разработването и прилагането на регионални програми за развитие. Това особено може да се използва при прилагането на общата бюджетна подкрепа.

Що се отнася до секторната бюджетна подкрепа, ние също имаме определен опит, предимно при използването на средствата по програма САПАРД, където се разчита на подкрепата на браншови асоциации и неправителствени организации. Важно е при секторната подкрепа да се отчитат и мненията на потребителите и техните обединения.

Още веднъж, докладът заслужава нашата адмирация и предполагам, че Комисията, на основа на препоръките в т. 18, ще направи необходимото, за да подкрепи асоциации на местните власти при използването на бюджетна помощ.

  Jean Marie Beaupuy, for ALDE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil først takke hr. Schapira, fordi han har udarbejdet denne betænkning, der burde berede jordbunden for en meget positiv udvikling i EU's udviklingspolitik. Med andre ord vil vi med denne tekst kunne blive mere effektive. Det er jeg overbevist om. Hvad nytter det at have ædle - ofte generelle - mål, og hvad nytter det at have betydelige økonomiske ressourcer, hvis vi ikke opnår effektive resultater?

Lokale myndigheder - og dette er forklaret udmærket i hr. Schapiras betænkning - er den operationelle forbindelse, som på stedet kan tilvejebringe konkrete løsninger på de problemer, som borgerne i disse lande har, f.eks. med drikkevand, sundhed, uddannelse, offentlig transport og sociale problemer. Blandt disse desværre talrige problemer er det først og fremmest sundhedsproblemer, vi bør være mest opmærksom på. Det er lokale myndigheder, der på stedet er bedst placeret til at finde løsninger. Har de midlerne til at finde de rigtige løsninger på disse forskellige problemer? Det er sjældent, fordi de ikke har de økonomiske ressourcer, erfaringen eller midlerne til at føre disse løsninger ud i livet.

Takket være denne betænkning er jeg sikker på, at vi kan skaffe de nødvendige økonomiske ressourcer og den nødvendige intellektuelle tekniske knowhow. I den forbindelse håber jeg også, at den proces med god praksis, vi har iværksat på EU-niveau med EF-initiativet for byområder (URBAN), reelt bliver tilgængeligt for alle disse lokale aktører.

Stillet over for denne store udfordring tror jeg også, at den stigende erfaring, vi har fået med hensyn til strukturfondene, og særlig i byer, bliver en stor fordel. Endvidere vil jeg som koordinator for min gruppe i Regionaludviklingsudvalget og som formand for den tværpolitiske gruppe om byspørgsmål og boliger sige, at selv om 80 % af EU-befolkningen bor i byer, er den demografiske vækst i byerne overvældende i alle disse udviklingslande, og kun lokale aktører vil være i stand til at finde de rigtige løsninger, der er påkrævede på lokalt niveau.

Disse rigtige løsninger bliver resultatet af en ny form for regeringsførelse. Borgmestrene i disse lokale myndigheder skal særlig være både operationelle, hvad angår magt - anvendelse af deres lovmæssige beføjelser - og også operationelle ved at optræde som drivkraft for spørgsmål vedrørende affaldsbortskaffelse, vand, sundhed osv. Det er i denne forbindelse, at de med den støtte, vi kan give dem, får mulighed for både at være operationelle i kraft af deres lovmæssige beføjelser og for fuldt ud at spille deres rolle som drivkraft.

Fru kommissær! Sammen med de andre medlemmer af Parlamentet og medlemmerne af Kommissionen ønsker jeg, at de berørte generaldirektorater til fulde bliver inddraget, således at denne indsats bliver vellykket. Medlemsstaterne forventer, at vi handler i denne forbindelse. Vi har midlerne til at opfylde deres ønsker. De konkrete resultater skal opfylde deres forventninger.

(Bifald)

  Wiesław Stefan Kuc, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Lokale myndigheders rolle i forbindelse med at løse problemerne i byer og landdistrikter kan ikke overvurderes. Vi bør derfor glæde os over, at i alle de dokumenter, ordføreren har gennemgået, opfattes disse myndigheder som fuldgyldige aktører i udvikling, deres kapacitet anerkendes, og deres betydning og centrale rolle i forbindelse med at opfylde forskellige mål fremhæves. Det er en skam, at dette positive billede kun er på erklæringsplan.

Næsten ingen af de berørte aktører, herunder både stater og organisationer, har trukket på lokale myndigheders erfaring med at finde egentlige løsninger på lokale problemer. Deres erfaring er ikke blevet anvendt i forbindelse med planlægning eller samfundsøkonomi. Som bekendt er lokale myndigheder spredt over hele EU, og dette gør dem i stand til at føre en nærhedspolitik og til at formidle befolkningens forventninger dagligt. Man ved også, at de har evnen til at tage fat på lokale problemer, og at en inddragelse af dem kan bidrage til at styrke det lokale demokrati. Trods alt dette henholder vi os hele tiden til statsforvaltninger.

Vi skal trække på vores erfaring og overbevisning snarest muligt ved at støtte lokale myndigheders aktiviteter og gøre det muligt for dem at spille den rolle, som med rette tilkommer dem. Jeg tror, at hr. Schapiros fremragende betænkning er et væsentligt bidrag hertil.

  Luisa Morgantini, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg giver - ligesom hele Udviklingsudvalget - min fulde støtte til Schapira-betænkningen, eftersom man i betænkningen anerkender den grundlæggende rolle, som de lokale myndigheder spiller, når det gælder om at føre udviklingspolitikker, der er effektive, virkningsfulde og inddragende, og som konkret er med til at bekæmpe fattigdom og sørge for alle mænd og kvinders ret til menneskelig udvikling. Det er der allerede talrige eksempler på.

I de senere år har EU i sine strategier anerkendt det uundværlige bidrag, som de lokale og civile myndigheder i hele verden har givet på en dedikeret og kreativ måde. De har været med til at gøre demokratiet til det, som det burde være, nemlig en praksis, hvor borgerne spiller en hovedrolle både i og uden for regionerne.

Nu skal vi sørge for, at dem, der er involveret i det decentraliserede samarbejde - og det er først og fremmest de lokale myndigheder - ikke bare kommer til at forvalte midlerne og projekterne, som også finansielt bør være mere omfattende, men også bliver aktører med politisk indflydelse på fastlæggelsen og gennemførelsen af politikken og af EU's udviklingssamarbejde. Det skal vi gøre ved at give dem - såvel som ngo'erne og andre ikkestatslige organer - fast repræsentation og faste høringer i EU's udviklingspolitiske organer, så vi opnår en struktureret dialog i Europa og dets partnerlande. Med denne betænkning er Parlamentet helt i tråd med sine funktioner og med EU's grundlæggende værdier.

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har i over seks år været borgmester i en lille by nord for Rom, og jeg ved, at der i alle lokalsamfund er særlige problematikker, som sjældent kan løses effektivt af programmer på nationalt eller regionalt plan. At fremme venskabsbyer i tredjelande kunne f.eks. være en effektiv måde at sørge for, at god praksis også bliver udbredt på lokalt plan.

Som Udviklingsudvalgets ordfører for finansieringsinstrumentet for menneskerettigheder lagde jeg stor vægt på den merværdi, som lokalsamfundene udgør for tredjelandenes udvikling. Kun de, der er direkte involveret - nemlig borgerne, som har den største føling med de enkelte lokalsamfunds ønsker og behov - har det fulde kendskab til deres egne problemer, og om nødvendigt kan de ikke mindst i samarbejde med europæiske og internationale eksperter gøre en indsats via specifikke foranstaltninger.

Navnlig i de lande, der er i hænderne på korrupte eller ustabile regeringer, ville en tilgang, der sætter de lokale myndigheder i fokus i de udviklingsforanstaltninger, som det internationale samfund finansierer, efter min mening gøre det muligt at iværksætte hurtigere og mere konkrete foranstaltninger med et ringere spild af økomiske ressourcer og kompetencer.

Det er vigtigt, at Kommissionen - sådan som det reelt er tilfældet med det nye udviklingsinstrument - og donorlandene i det hele taget anerkender civilsamfundet og de lokale myndigheder som politiske partnere i kampen mod fattigdom og kampen for økonomisk og social udvikling. Denne teoretiske anerkendelse skal dog komme til udtryk i praksis via en stadig større direkte finansiering.

For et par dage siden støttede jeg en kampagne for medansvar, når man yder lån til regeringerne, så den finansieringsstrøm, som modtagerregeringerne skal bruge på udvikling, bliver administreret med fuld opbakning fra de pågældende folkevalgte repræsentanter. Eftersom de sidste 30 års udviklingssamarbejde endnu ikke har givet de forventede resultater, er det måske nødvendigt at indrømme fejlene og ændre kurs, inden det er for sent.

  Formanden. - Jeg ønsker Dem held og lykke med Deres job som borgmester.

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne rose hr. Schapira for hans arbejde med denne betænkning samt hr. Mavrommatis for hans indsats som skyggeordfører. Jeg mener, at dette er en vigtig del af Udviklingsudvalgets arbejde.

Jeg havde det privilegium at være ordfører for instrumentet for udviklingssamarbejde, der var et ganske kontroversielt instrument, som det tog os to år at blive enige om. Som en del af det insisterede vi på at få anerkendt de lokale myndigheders rolle - og det blev den bestemt - og gennem den nye gennemførelsesprocedure, som vi nu er blevet enige om via udviklingsudvalgets fire arbejdsgrupper, skal vi nu sikre os, at de lokale myndigheder er fuldt involverede i høringsprocessen og i gennemførelsen af udviklingshjælpen, og at Parlamentets ønsker ikke kun ses som ønsker, men at instrumentet for udviklingssamarbejde ses som Parlamentets lovgivningsmæssige vilje.

For det andet skal vi ikke begrænse inddragelsen af lokale myndigheder til lokale myndigheder i udviklingslandene. Som tidligere borgmester i Dublin vil jeg gerne tilbyde min egen erfaring som formand for Irlands største lokale myndighed. I Dublins byråd havde vi f.eks. en enorm ressource: ingeniører, der formåede at give os rent vand, behandle spildevand, bygge veje og anløbsbroer og alle mulige andre ting, og efter min mening bør vi udnytte denne ressource i udviklingslandene, ikke kun fra Dublin, men fra alle irske kommuner og fra alle EU's kommuner og lokale myndigheder. Vi skal tænke på at oprette partnerskaber mellem vores lokale myndigheder og de lokale myndigheder i udviklingslandene. Jeg ved, at mange ansatte i EU's lokale myndigheder vil elske at bruge deres færdigheder til at skaffe rent vand og andet til udviklingslandene. Jeg vil bede Kommissionen om at arbejde videre med denne idé - om ikke kun at involvere de lokale myndigheder i udviklingslandene, men om at involvere vores lokale myndigheder og udnytte deres færdigheder til at hjælpe udviklingslandene. Jeg anbefaler denne idé til Kommissionen, og forhåbentlig vil den blive taget i betragtning.

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand! Lokale myndigheder er centrale aktører inden for udvikling, idet de bidrager til at motivere og koordinere økonomiske og sociale aktører på lokalt niveau.

Det er nødvendigt at inddrage lokale myndigheder i udviklingspolitik for at nå millenniumudviklingsmålene og sikre god regeringsførelse. Lokale myndigheder har været eksperter på alle udviklingsområder i mere end 30 år. Vi må ikke glemme, at lokale myndigheders budgetter er steget støt. Lokale myndigheder udgør et globalt solidaritetsnetværk, som omfatter hele verden. De er tættere på det lokale område end de centrale regeringer eller internationale donorer, og dette gør det muligt for dem at have føling med den lokale virkning af nationale og internationale udviklingsstrategier.

Jeg vil sige til ordføreren, hr. Schapira, at jeg påskønner hans betænkning, i hvilken der tages højde for mange aspekter af forbindelsen mellem lokale myndigheder og udviklingssamarbejde. I Parlamentets betænkning kombineres den 60-årige erfaring med europæisk samarbejde mellem byer med udviklingspolitik i den nuværende globale verden.

Jeg ønsker at understrege, at i vores betænkning opfordrer vi Kommissionen til at oprette et internationalt observationsorgan for lokalt demokrati og decentralisering i partnerskab med de lokale myndigheders organisationer med det formål at udarbejde et internationalt kort over lokal regeringsførelse med en beskrivelse af projekter, aktører og de budgetter, som de lokale myndigheder har mobiliseret verden over. Det vil lette koordineringen, sammenhængen og synergien mellem de forskellige partnere i den lokale regeringsførelse.

  Thierry Cornillet (ALDE). - (FR) Hr. formand! Jeg vil tilslutte mig lykønskningerne til hr. Schapira med hans fremragende betænkning. I denne betænkning peger han først og fremmest på den væsentlige rolle, lokale myndigheder skal spille i udvikling i kraft af deres nærhed og mulighed for dialog med lokalbefolkningen, men også i kraft af deres viden om området.

Overalt i verden står det klart, at regionen, uanset om man kalder den provins, guvernorat eller departement, med andre ord det laveste niveau under staten, er ved at blive anerkendt som en vigtig enhed i forbindelse med fysisk planlægning og udvikling. I mange lande bliver byenheder for øvrigt organiseret i regioner.

Regioner er derfor allerede vigtige partnere. Det skal understreges, at franske regioner f.eks. hvert år giver 35 millioner euro til fransktalende regioner i verden.

Derfor blev der i sidste uge i Marseille oprettet en international sammenslutning af regioner, hvilket jeg ønsker at offentliggøre og meddele Dem. Med andre ord er 12 internationale netværk, der samler regioner på fem kontinenter uanset deres karakteristika - fransktalende regioner, regioner i den yderste periferi, maritime regioner osv. - ved at organisere sig i et netværk, som er det internationale forum for regioner. De venter på EU, fru kommissær, således at de kan få adgang til direkte international finansiering, således at de kan deltage i etableringen af nationale integrerede programmer og i Den Europæiske Udviklingsfond, og således at de kan få ret til disse programmer, som bliver deres programmer.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil begynde med at sige, at jeg støtter hovedbudskabet i hr. Schapiras betænkning, nemlig at EU bør samarbejde med lokale myndigheder med henblik på at støtte udviklingen i landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet.

Følgelig er det for det første nødvendigt at styrke potentialet hos lokale myndigheder i AVS-landene, da kun stærke lokale myndigheder er i stand til at tage ansvar for at levere vigtige offentlige tjenesteydelser. For det andet er det afgørende for lokale myndigheder at kunne levere de tjenesteydelser, der er vigtigst for den menneskelige udvikling, f.eks. uddannelse, lægebehandling eller kultur samt primære daglige behov, herunder vandforsyning, affaldsbortskaffelse og kollektiv transport.

For det tredje er det nødvendigt, at en væsentlig del af EU's budgetstøtte til udviklingslande tildeles direkte til lokale myndigheder i samråd med de centrale regeringer, da dette er den eneste måde at forbedre støttens effektivitet og også begrænse den mulige korruption og det tilhørende bureaukrati.

For det fjerde er det endvidere nødvendigt at støtte omstruktureringen af lokale myndigheders finansielle systemer, således at de med deres budgetter kan oparbejde deres egne økonomiske udviklingsressourcer og fremme deres økonomiske uafhængighed.

  Sylwester Chruszcz (NI). - (PL) Hr. formand! Vi diskuterer i dag lokale myndigheder og udviklingssamarbejde på forskellige myndighedsniveauer.

Det lokale myndighedsniveau er uden tvivl netop det niveau, hvor spørgsmål, som er vigtige for borgere og lokalsamfund, behandles til dagligt både i Europa og i resten af verden. Det drejer sig om mange forskellige spørgsmål, som ofte har forbindelse med/vedrører særlige omstændigheder. Lokale myndigheder er centrale aktører inden for udvikling, idet de medvirker til at motivere og koordinere økonomiske og sociale aktører på lokalt niveau.

Polen er et eksempel på en stadig mere dynamisk udvikling af lokalsamfund. Jeg har selv set det under et besøg for nylig i kommunerne Choszczno og Łobez i voivodskabet i det vestlige Pommern. Forhåbentlig fremmer EU, dets bistandsprogrammer og lovgivning både i Europa og i udviklingslandene lokalsamfundenes økonomiske vækst i stedet for at hæmme den med overdrevent bureaukrati og uhensigtsmæssig lovgivning.

  Roberta Alma Anastase (PPE-DE). - În intervenţia mea doresc să subliniez, încă o dată, importanţa Parlamentului European în ceea ce priveşte sprijinirea comunităţilor locale şi asigurarea afirmării rolului acestora în contextul realizării Obiectivelor de Dezvoltare ale Mileniului. Parlamentul European, care îşi găseşte legitimitatea în votul direct, secret şi liber exprimat al cetăţenilor europeni, trebuie să fie forul care exprimă cel mai fidel mod aşteptările şi necesităţile acestora. Este, într-adevăr, rolul Comisiei de a gestiona problemele referitoare la dezvoltarea la nivel macro-european. Această dezvoltare, însă, nu poate fi realizată ignorându-se problematicile, experienţele şi tradiţiile existente la nivel micro, la nivel de comunitate locală. Este rolul nostru de Parlament să punem în vedere Comisiei să-şi ajusteze politicile şi programele în funcţie de cele de mai sus.

Dezvoltarea Europei este alcătuită dintr-un puzzle de dezvoltări specifice fiecărei colectivităţi locale. A ignora aceste colectivităţi înseamnă a iniţia un proces de dezvoltare artificială care nu va corespunde niciodată realităţilor locale. În plus, ignorarea unor aspecte sensibile ce ţin de o anumită moştenire culturală, de un filon tradiţional specific, va conduce la respingerea de către comunităţile locale a soluţiilor de dezvoltare propuse la nivel european. Tot comunităţile locale sunt cele îndrituite să analizeze existenţa resurselor umane şi materiale pentru punerea în aplicare a Obiectivelor de Dezvoltare ale Mileniului.

În concluzie, permiteţi-mi să afirm că este rolul şi obligaţia Parlamentului European de a veghea la crearea şi desăvârşirea unei construcţii europene care să utilizeze experienţa şi acquis-ul local.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Der deltager som regel to parter i gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene, nemlig den part, der yder bistanden, og den part, der modtager bistanden. EU stiller visse krav, når det yder bistand, og det primære krav er god forvaltning.

Kommissionen har altid haft en forsigtig holdning til lokale myndigheders rolle inden for udviklingspolitik og forsøgt at bibeholde gode diplomatiske forbindelser med tredjelande og hurtigst muligt udbetale landene de penge, de har fået tildelt, da forhandling med lokale myndigheder tager lang tid og efter min mening er vanskelig at gennemføre.

Det decentraliserede samarbejde, der er blevet indledt i udviklingslande som fastsat i Lomé-konventionen, giver mulighed for at fastsætte anvendelsen af udviklingsbistand nærmere ved hjælp af samarbejde, ikke blot mellem lande, men også ved at inddrage lokale myndigheder. Dette giver modtagerlandene mulighed for at anvende bistanden til at løse den lokale befolknings specifikke problemer.

Jeg mener imidlertid, at lokale myndigheder bør deltage mere aktivt i forvaltningen af deres land ved at samarbejde aktivt og regelmæssigt med den centrale regering. Hvis man skal være realistisk, er det svært at forestille sig økonomisk og social udvikling i et land uden bilaterale forbindelser mellem lokale myndigheder og den centrale regering.

I Cotonou-aftalen blev det fastsat, at lokale myndigheder ville blive opfordret til at deltage i affattelsen af udviklingspolitik, så der skal stilles krav til den centrale regering om at overholde aftalen, og hvis reglerne ikke overholdes, kan det være nødvendigt at overveje bevillingen af støtte på ny.

Efter min mening bør det ikke være nødvendigt, at Kommissionen skal løse tredjelandenes specifikke lokale forvaltningsproblemer. Det har den ikke redskaberne til at gøre. Dens opgave er at kontrollere, hvordan den bevilgede støtte anvendes.

Jeg har mine tvivl om, hvor effektivt det vil være at oprette et internationalt observationsorgan for lokalt demokrati og decentralisering. Der er for mange forskellige lande, forvaltningsstrukturer, kulturer og traditioner. Det enkelte land skal vælge sine egne metoder til samarbejde mellem forskellige regeringsniveauer.

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, ærede medlemmer! Kommissionen hilser denne betænkning velkommen, og den er enig i vurderingen af den vigtige rolle, de lokale myndigheder kan spille i udviklingssamarbejdet. Deres bidrag er afgørende for opfyldelse af millenniumudviklingsmålene for god regeringsførelse og for bedre tilegnelse af udviklingssamarbejdsstrategierne.

Det er af samme årsager, at Kommissionen støtter lokal regeringsførelse gennem geografiske og tematiske instrumenter, og at den også involverer de lokale myndigheder i selve programmeringsprocessen. Kommissionen prøver på yderligere at forbedre deres deltagelsesniveau, og vi er taknemmelige for Parlamentets støtte i disse bestræbelser.

De har også præsenteret nogle interessante idéer som f.eks. partnerskabssamarbejde, hvilket jeg bestemt vil viderebringe til min kollega hr. Michel, så han kan undersøge det nærmere.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Gábor Harangozó (PSE), skriftlig. - (EN) Først vil jeg hilse initiativbetænkningen fra vores kollega hr. Pierre Schapira om de lokale myndigheders betydning for opfyldelse af udviklingssamarbejdets mål hjerteligt velkommen. På grund af de mange målsætninger inden for rammerne af millenniumudviklingsmålene og på grund af forsinkelserne i gennemførelsen af disse mål er denne betænkning meget vigtig for at fremme de lokale myndigheders engagement som væsentlige partnere i alle faser af samarbejdsprocessen med henblik på at nå disse mål. I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet er de lokale aktører de bedste partnere til at sikre, at udviklingshjælpen er gearet efter lokalsamfundenes reelle behov. Deres rolle har hidtil været alt for begrænset trods den langvarige politiske anerkendelse af den merværdi, de kan tilføre udviklingspolitikkerne. I denne henseende glæder jeg mig meget over forslaget om at oprette et internationalt observationsorgan for lokalt demokrati og decentralisering, der skal kontrollere de lokale myndigheders deltagelse i projekters gennemførelse samt i udarbejdelsen af nye udviklingspolitikker.

  Filip Kaczmarek (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Jeg takker ordføreren, hr. Schapira, for et meget vigtigt projekt. Lokale myndigheder spiller uden tvivl en meget vigtig rolle i forbindelse med udviklingssamarbejde. Dette gælder både lande, der yder støtte, og lande, der modtager den.

Dette skyldes, at lokale myndigheder er tættere på befolkningen. De er bedre klar over lokalsamfunds behov og om sociale og økonomiske problemer samt infrastrukturproblemer. Udviklingsbistand, der administreres af lokale myndigheder, kan derfor gøres mere effektiv. Vi bør oftere udnytte disse aspekter af lokale myndigheder og værdsætte deres kompetencer. Endvidere kan styrkelse af lokale myndigheder i udviklingslande i sig selv bidrage til at reducere fattigdom og ulighed. Det er derfor værd at støtte, ja, endog investere i udviklingen af lokale myndigheder.

Jeg tilslutter mig det synspunkt, at lokale myndigheder bør tildeles de nødvendige økonomiske ressourcer til at de kan spille en passende rolle i gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene. Mange lokale myndigheder, særlig i de nye medlemsstater, er ikke i stand til at finansiere sådanne opgaver over deres egne budgetter. Lokale myndigheder kan også gøre brug af støtte fra de andre lokale aktører såsom universiteter, ngo'er og virksomheder. Formålet med dette er at fremme borgernes deltagelse i det offentlige liv generelt og særlig at inddrage dem i udviklingssamarbejde.

(Mødet udsat kl. 12.00 for afstemningstiden og genoptaget kl. 12.05)

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand

5. Afstemningstid

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningstiden.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

5.1. Udnævnelse til de interparlamentariske delegationer (afstemning)

5.2. Grænseoverskridende sundhedspleje (afstemning)

5.3. Ulovlig fuglejagt på Malta (afstemning)

Før afstemningen om ændringsforslag 7

  Louis Grech (PSE). - (EN) Hr. formand! For tydeliggørelsens skyld vil jeg gerne tilføje ordet "dengang" efter ordet "Kommission", så ændringsforslag 7 herefter lyder "bemærker, at den maltesiske regering inden tiltrædelsen af EU erklærede, at den sammen med Kommissionen havde forhandlet sig frem til en undtagelse for forårsjagt; beklager, at Kommissionen dengang trods det faktum, at andre politiske kræfter og segmenter af det civile samfund i Malta havde udfordret den maltesiske regerings erklæringer, valgte ikke at udtale sig om emnet, hvilket skabte en potentielt ambivalent situation".

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om ændringsforslag 12

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Vores gruppe ønskede at anmode om afstemning ved navneopråb om ændringsforslag 12, men vi fik desværre ikke gjort det i tide. Jeg vil derfor bede Parlamentet om at tillade afstemning ved navneopråb om ændringsforslag 12, selv om vi ikke kom med en rettidig anmodning. Jeg er sikker på, at min kollega fru Monica Frassoni ikke har indvendinger imod det.

(Latter)

(Parlamentet vedtog forslaget)

5.4. Euro-Middelhavssamarbejdet (afstemning)

Før afstemningen om ændringsforslag 21

  Pasqualina Napoletano (PSE). - (IT) Hr. formand! Jeg tror, at hr. Tannock trak sit ændringsforslag tilbage til fordel for et mundtligt ændringsforslag til punkt 21 i den franske tekst, hvor man til sætningen "aucun cas refouler une personne" tilføjer ordene "demandeur d'asile vers un état où elle risque…".

Jeg vil benytte lejligheden til at opfordre min gruppe til at stemme for den endelige tekst, eftersom der var en fejl på stemmelisten.

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg har ikke trukket mit ændringsforslag tilbage, men jeg vil være villig til at gøre det til gengæld for en tilføjelse i det mundtlige forslag, så det kommer til at lyde "i den periode, hvor asylansøgernes sager behandles af myndighederne", fordi de ellers kan blive i vores lande på ubestemt tid.

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

5.5. Euro-Middelhavs-frihandelsområde (afstemning)

Før afstemningen om ændringsforslag 58

  Gianluca Susta (ALDE). - (IT) Hr. formand! Jeg beder om, at vi i den tekst, der er udarbejdet, erstatter ordene "ved at udvide" med ordene "ved at overveje".

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

5.6. Bosnien-Hercegovina (afstemning)

5.7. Overholdelse af chartret om grundlæggende rettigheder (afstemning)

Før afstemningen om ændringsforslag 15, stk. 2

  Johannes Voggenhuber (Verts/ALE), ordfører. - (DE) Hr. formand! Kort før afstemningen blev jeg opmærksom på et problem, som er meget let at løse. I punkt 15 står der: "har desuden til hensigt at ændre forretningsordenens artikel 34". Da vi i forbindelse med forretningsordenen har brug for et andet flertal end i denne afstemning, mener mange, at udtrykket "har til hensigt" er for stærkt.

Jeg opfordrer derfor til, at punkt 15 ændres som følger: "overvejer desuden en ændring af forretningsordenen". Jeg håber, at også PPE-DE-Gruppen kan give deres samtykke til denne ændring af artiklen.

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

5.8. Associeringsaftale EU/mellemamerikanske lande (afstemning)

5.9. Associeringsaftale EU/Det Andinske Fællesskab (afstemning)

Før afstemningen om ændringsforslag 1, litra b

  Luis Yáñez-Barnuevo García (PSE), ordfører. - (ES) Hr. formand! I overensstemmelse med flere af grupperne vil jeg gerne stille et mundtligt ændringsforslag, der skal erstatte ordet "sigtet" i første linje, litra b), punkt 1 med udtrykket "blandt disse mål" og erstatte "en gradvis liberalisering af samhandelen" med udtrykket "etableringen af et avanceret frihandelsområde med tiden".

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om ændringsforslag 1, litra s

  Luis Yáñez-Barnuevo García (PSE), ordfører. - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne stille et mundtligt ændringsforslag med det formål i anden linje i litra s), punkt 1, at erstatte udtrykket "samhandelen på konkurrencevilkår" med udtrykket "en fair samhandel, der er til gensidigt udbytte og bygger på komplementaritet og solidaritet".

Jeg foreslår desuden, at det samme afsnit afsluttet med "parternes økonomiske og handelsmæssige forbindelser".

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om ændringsforslag 1, litra u

  Luis Yáñez-Barnuevo García (PSE), ordfører. - (ES) Dette mundtlige ændringsforslag har til formål at erstatte ordet "frihandelsområde" i litra u) i afsnit 1 med udtrykket "et globalt interregionalt euro-latinamerikansk associeringsområde".

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om ændringsforslag 1, litra v

  Luis Yáñez-Barnuevo García (PSE), ordfører. - (ES) Dette mundtlige ændringsforslag har til formål at erstatte ordet "frihandelsområde" i litra v) i afsnit 1 med udtrykket "et globalt interregionalt euro-latinamerikansk associeringsområde".

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om ændringsforslag 1, litra x

  Luis Yáñez-Barnuevo García (PSE), ordfører. - (ES) Hr. formand! Dette er det sidste mundtlige ændringsforslag, og det har til formål at erstatte ordet "frihandelsområde" i litra x) i afsnit 1 med udtrykket "et globalt interregional euro-latinamerikansk associeringsområde".

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

5.10. Forsvundne personer i Cypern (afstemning)

  Formanden. - Jeg gør opmærksom på, at fru Resetarits og hr. Triantaphyllides også har underskrevet dette beslutningsforslag. Fr. Resetarits har underskrevet på vegne af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, og hr. Triantaphyllides har underskrevet på vegne af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre.

  Panayiotis Demetriou (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Tillad mig at gøre opmærksom på, at vi i dag har besøg af tre medlemmer af udvalget for forsvundne personer i Cypern: hr. Christophe Girod, der er formand for udvalget og FN's repræsentant; fru Gülden Plümer Küçük, der repræsenterer tyrkisk-cyprioterne; og hr. Elias Georgiades, der repræsenterer græsk-cyprioterne. Alle udvalgets medlemmer er her for at få vores støtte.

(Bifald)

(Parlamentet vedtog forslaget til beslutning)

5.11. Begrænsninger i forbindelse med regionalpolitikken (afstemning)

5.12. Lokale myndigheder og udviklingssamarbejde (afstemning)

  Formanden. - Afstemningen er afsluttet.

6. Stemmeforklaringer

Beslutningsforslag (B6-0098/2007)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for dette beslutningsforslag og glæder mig over Kommissionens initiativ om at indlede en høringsprocedure om den bedste fællesskabsaktion med henblik på at skabe rammer for grænseoverskridende sundhedspleje.

Beslutningsforslag (B6-0119/2007)

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (MT) Hr. formand! Jeg ønsker at forklare min stemme vedrørende beslutningen om forårsjagt i Malta. Jeg stemte imod beslutningen, da jeg syntes, at den var både unødvendig og uforholdsmæssig. Der var ikke behov for den, da der foregår løbende drøftelser mellem Kommissionen og de maltesiske myndigheder om spørgsmålet. Beslutningen er meningsløs, da Malta har gjort store fremskridt med at tackle dem, der ikke overholder jagtreglerne. Endvidere må man ikke glemme, at Kommissionen under tiltrædelsesforhandlingerne mellem Malta og EU skriftligt og ikke mundtligt godkendte en aftale om, at Malta kan gøre brug af en undtagelse, således at forårsjagt blev tilladt.

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand! I modsætning til hr. Busuttil tror jeg, at denne beslutning om fuglejagt på Malta er en meget vigtig beslutning. Parlamentet har allerede ved flere lejligheder vist, at dyrebeskyttelse og overholdelse af EU's lovgivning om dyrevelfærd er vigtige anliggender. Derfor er denne beslutning meget vigtig, også selv om der har været en ganske stærk modvind fra den anden side af Parlamentet.

  Marcin Libicki (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg ønsker at sige, at jeg stemte for beslutningen vedrørende Malta, da der ikke er sket særlig store fremskridt fra den maltesiske regerings side. Vi er stadig vidne til drab på enorme mængder fugle i Malta. Mange millioner fugle dør i Malta i strid med alle de grundlæggende bestemmelser, EU har vedtaget.

Jeg ønsker også at sige, at jeg under den første afstemning ved navneopråb ved en fejltagelse stemte for punkt 2 i Voggenhuber-betænkningen, men jeg ville have stemt imod. De bedes notere dette.

  Robert Atkins (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Medlemmer af det britiske Konservative parti har stemt imod dette beslutningsforslag af rent proceduremæssige grunde. Vi mener, at dette forslag er proceduremisbrug. Vores stemme skal ikke tages som et udtryk for de britiske konservative europaparlamentsmedlemmers holdning til værdien af den sag, der aktuelt er til behandling.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, og jeg ønsker et øjeblikkeligt forbud mod ulovlig fuglejagt på Malta.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) At et beslutningsforslag som dette forelægges plenarforsamlingen, kunne let være undgået. Malta kunne simpelthen have afskaffet forårsjagten og dermed rettet sig efter bestemmelserne i fugledirektivet. Men efter talrige initiativer i Parlamentet og juridiske skridt fra Kommissionens side lader landet stadig som ingenting. Det ser ud til, at det atter vil tillade jægerne at nedskyde utallige beskyttede trækfugle i foråret. Denne præmieskydning tjener ikke noget som helst højere formål end de lokale jægeres hobby, der har taget overhånd. Det er en trussel mod mangfoldigheden og opretholdelsen af fuglearterne i hele EU. Repræsentanter for jægerne kalder uden skrupler modstandere af forårsjagten for fascister. De truer aggressivt deres egne myndigheder, deres parlamentsmedlemmer og deres politiapparat. Det kan vi ikke tillade i Unionen. De maltesiske myndigheder kan føle sig krænket af dette beslutningsforslag, men de kunne også føle sig styrket af støtten fra hele Europa til at træffe foranstaltninger for at afskaffe forårsjagten. Af sidstnævnte grund støtter jeg fuldt ud dette beslutningsforslag.

Beslutningsforslag (B6-0041/2007)

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter dette beslutningsforslag, selv om punkt 21 ikke medtages i dets oprindelige form: "minder om, at de europæiske stater ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol under ingen omstændigheder kan tilbagesende en person til en stat, hvor den pågældende risikerer at blive udsat for tortur eller grusom, nedværdigende eller umenneskelig behandling, herunder dødsstraf".

Jeg er skuffet over, at der var et beskedent flertal her i Europa-Parlamentet for ikke at anvende dette vigtige menneskerettighedsprincip.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Der er meget at kommentere i denne beslutning, men kun 200 ord er tilladt, som jeg så vil bruge på at fordømme den uantagelige boykot af Den Palæstinensiske Myndighed, som den israelske og den amerikanske regering har erklæret efter de palæstinensiske valg i januar 2006. EU har tilsluttet sig denne boykot og har også suspenderet sin finansielle bistand, hvilket har forværret den allerede alvorlige humanitære situation, som det palæstinensiske folk lider under som følge af den israelske besættelse og aggression.

Tavshed over for EU's uacceptable afventnings- og halehængsattitude, der bliver ved med at stille betingelser til de palæstinensiske myndigheder for at genoptage forbindelserne, herunder den finansielle bistand til Den Palæstinensiske Myndighed, som f.eks. "forpligtelse til ikkevold", når det er Israel, der militært har besat palæstinensiske områder, "anerkendelse af Israel", når det er Israel, der ikke anerkender det palæstinensiske folks ret til en uafhængig og suveræn stat, og "respekt for tidligere aftaler og forpligtelser, herunder køreplanen", når det er Israel, der ikke opfylder hverken FN's resolutioner, Oslo-aftalerne eller køreplanen, og som fortsætter med at opføre den ulovlige mur og bosættelsespolitikken.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for dette beslutningsforslag. Jeg går specielt ind for de ændringsforslag, der er i tråd med Domstolens domme om, at ingen personer skal kunne sendes til en stat, hvor de risikerer at blive udsat for mishandling, tortur eller dødsstraf.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) En af EU's største succeser er følgen af de forskellige udvidelser, bl.a. fordi udsigten til optagelse har været en af de væsentligste faktorer for vores landes og samfunds demokratisering og modernisering.

Da det ikke kan lade sig gøre at udvide EU i det uendelige, hvad jeg heller ikke går ind for, ønsker jeg en formel, der kan frembringe de samme resultater i Middelhavsområdet. Et nyt europæisk projekt, udformet i partnerskab med vores middelhavsnaboer, der på mellemlang sigt skaber et område med fri bevægelighed i Middelhavsområdet så tæt på EU's model som muligt. Der skulle være adgang for de omkringliggende lande, der opfylder Københavnskriterierne, har markedsøkonomi og respekterer menneskerettighederne. Det skulle være et udvidet samarbejde til gengæld for reformer. Det ville måske være en løsning, der kunne have den ekstra fordel, selv om det ikke var hovedformålet, at den, når den havde interesse for Marokko, Israel eller Tunesien, måske også kunne interessere Tyrkiet, hvis dette land skulle drage den konklusion, at tiltrædelsesprocessen alligevel ikke fører nogen vegne.

At have velstående, demokratiske naboer, bundet af potentielle fordele, med befolkninger, der ikke behøver emigrere for enhver pris, er et godt europæisk projekt, der såmænd ikke engang er fuldstændig nyt.

Betænkning af Arif (A6-0468/2006)

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Det er klart, at en ægte samarbejdspolitik med de landene i det sydlige og østlige Middelhav er nødvendig for at dæmme op for de migrationsstrømme, som Europa ikke længere har mulighed for at optage, hvilket det ikke har haft i lang tid nu. Det er også klart, at en rimelig handelspolitik kan være til gensidig gavn for begge sider af Middelhavet.

Det er imidlertid ikke det, der foreslås i hr. Arifs betænkning Det eneste formål med den er at udvide EU, dets funktioner og politikker til Nordafrika og en del af Mellemøsten i form af integreret landbrugspolitik, fri bevægelighed for personer og varer og fri udveksling af tjenesteydelser, for blot at nævne et par områder.

Med hvilket formål? Det ved vi i virkeligheden ikke, da man i en undersøgelse, som hr. Arif selv nævner, forudser negative sociale og miljømæssige virkninger på kort og mellemlang sigt.

Det er derfor udelukkende på grund af frihandelsideologien i betænkningen og ikke af hensyn til EU-landene og slet ikke af hensyn til Middelhavslandene, at Parlamentet støtter dette projekt.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænknings formål er, trods tale om reformer, at fremme oprettelsen af et "frihandelsområde" mellem EU og Middelhavslandene, hvilket i øvrigt ligger i forlængelse af EU's bestræbelser for at liberalisere verdenshandelen gennem en række bilaterale/regionale aftaler for på den måde at drible uden om vanskelighederne i WTO-forhandlingerne.

I betænkningen understreges således f.eks. "åbningen af landbrugsmarkederne", der dog skal være reguleret, hvor særlig vin, frugt og grøntsager nævnes. Derudover tales der for liberalisering af tjenesteydelser, om end man (kun …) udelukker de offentlige tjenester, der anses for grundlæggende (sundhed, uddannelse, drikkevand, kultur og audiovisuelle tjenesteydelser), og liberalisering af energiområdet, ved oprettelse af et Euro-Middelhavs-energimarked, og af industrisektoren, navnlig ved "konsolideringen af et produktionsområde mellem EU og Middelhavslandene" for tekstil og beklædning, hvilket blot vil fremme udflytning af en stor del af produktionen.

Det handler med andre ord om at fremme liberalisering af handelen til glæde for de multinationale virksomheder og de store europæiske importører, der længes efter at beherske nye markeder og naturressourcer og få nye muligheder for at udbytte billig arbejdskraft.

Herved undermineres staternes egne udviklingsmodeller, der tager udgangspunkt i deres særlige forhold og behov, og et ægte solidarisk samarbejdsprojekt mellem disse forskellige lande.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) I de 12 år, der er gået siden Barcelona-erklæringen, er befolkningen i Middelhavsområdet blevet fattigere og mere desperat, mens nogle områder har været i krig. Samtidig bliver både lokale og udenlandske virksomheder rigere.

Betænkningen om oprettelse af Euro-Middelhavs-frihandelsområdet er et udtryk for EU's bekymring for de manglende fremskridt i Barcelona-processen. Der opfordres i betænkningen til at fremskynde indsatsen, dvs. at den imperialistiske Europæiske Union ligefrem griber ind i de interne anliggender i landene i den sydlige og sydøstlige del af Middelhavet, og dette skal målrettes mod alle aspekter af det sociale, økonomiske og politiske liv i disse lande. EU bruger kæmpestore beløb i disse lande, og de er underlagt vilkår og betingelser, der betyder, at økonomisk udvikling og politiske strukturer tjener virksomheder og deres fortjeneste, som forener Europa, og som forhindrer, at landene i området får national suverænitet.

Den bekymring, der gives udtryk for, over manglende politisk stabilitet i den sydlige og sydøstlige del af Middelhavet og over den materielle skade på grund af krig, er hyklerisk. Det imperialistiske EU er i lige grad skyldigt og ansvarligt, hvilket de tusindvis af soldater i området vidner om.

Befolkningerne kan kun opleve fremgang, hvis de har fuld national suverænitet og frihed til at udvikle deres strukturer og produktion, som de ønsker. Derfor skal de befries for enhver udenlandsk intervention og deres antiimperialistiske kamp skal fremskyndes, således at de egentlige herskere er folket.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, der indeholder flere forslag vedrørende oprettelsen af et Euro-Middelhavs-frihandelsområde, der er til gavn for begge parter. Efter min mening kan gennemførelsen af økonomiske og politiske reformer være en vækstmulighed. Jeg er særligt glad for, at det i betænkningen konkluderes, at frihandelsområdet skal se på landenes økonomiske og sociale særtræk for at give dem ret til at beskytte de mest sårbare erhvervssektorer såsom landbrug og offentlige tjenesteydelser.

  Sebastiano (Nello) Musumeci (UEN), skriftlig. - (IT) De tre hovedmålsætninger, der blev opstillet på Barcelona-konferencen i 1995, nemlig oprettelsen af et frihandelsområde mellem EU og de afrikanske og asiatiske partnerlande inden 2010, indførelsen af et område med fred og stabilitet og udviklingen af frie og demokratiske samfund, er endnu ikke blevet nået.

Konflikten mellem Israel og Palæstina er desværre lysår fra en fredelig løsning. Desuden er der efter Israels tilbagetrækning fra Gaza udbrudt en dramatisk borgerkrig mellem Hamas' og Fatahs støtter.

I nogle partnerlande uden for Europa bliver visse af de grundlæggende menneskerettigheder ganske vist anerkendt, men ofte overholdes de ikke til fulde.

Heller ikke det økonomiske og sociale partnerskab, som modtager støtte fra Meda-programmet, har givet de forventede resultater, og der er fortsat en forfærdelig udviklingsforsinkelse. Denne forsinkelse skyldes dels, at Europa ikke har sørget for en fuldstændig gennemførelse af det første og andet Meda-program, og dels, at modtagerlandene ikke altid har været i stand til at skabe den økonomiske og sociale infrastruktur, der er nødvendig, hvis de skal være konkurrencedygtige.

Endelig mangler der i mange Euro-Middelhavs-regioner et effektivt transportsystem, informationsteknologiens udvikling er stadig utilstrækkelig, og telekommunikationens modernisering er langtfra gennemført. Derfor er det efter min mening nødvendigt at udsætte indførelsen af et Euro-Middelhavs-frihandelsområde.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det, som jeg har sagt om Euro-Middelhavs-forbindelserne, gælder, mutatis mutandis, hele denne debat.

Som jeg har sagt ved andre lejligheder, mener jeg, at der bør oprettes et omfattende partnerskab mellem "Europa" og dets naboer ved Middelhavet. Derfor synes jeg, at alt, hvad der er mindre end det - og et frihandelsområde er mindre end det - er for lidt. Selvfølgelig synes jeg dog, at alt, hvad der går i den retning, er positivt og fortjener min støtte. Det er grundlæggende dét, som debatten drejer sig om.

Jeg har derfor stemt for, men så gerne, at vores debat om disse spørgsmål kunne udvikle sig med et bredere perspektiv til at handle om, hvordan vores forbindelser med naboerne mod syd bør være. Til gavn for begge sider af Middelhavet.

  Luca Romagnoli (ITS), skriftlig. - (IT) På vegne af ITS-Gruppen og Den Trefarvede Flamme, som jeg repræsenterer, siger jeg nej til denne uacceptable beslutning. Det er ikke indførelsen af et frihandelsområde, som jeg er imod, men derimod forslagets chokerende indhold og fremtidsperspektiverne.

I den nuværende situation med politisk ustabilitet og institutionel forvirring kan man ikke bare betragte et frihandelsområde som en mulighed for landene i den sydøstlige del af Middelhavsområdet. De forsinkelser, der har været med de nævnte landes gennemførelse af de reformer, der er nødvendige for at indføre et Euro-Middelhavs-marked, kan ikke automatisk give dem ret til at beskytte de mest sårbare sektorer af deres økonomi på bekostning af EU-landene, hvis eneste rolle ifølge denne betænkning er at yde støtte, og hvis borgere kommer til at betale omkostningerne.

Man tager kun højde for nødvendigheden af at tilpasse den hastighed og intensitet, som markederne åbnes med, ved hurtigt at yde støtte til SEM-landenes integration. Man foreslår indførelsen af en slags integreret landbrugspolitik for Middelhavsområdet og en passende finansiel støtte til SEM-landene, og man har ligefrem i tankerne at gøre FEMIP til en egentlig udviklingsbank. Og for at gøre det hele endnu mere absurd giver man i betænkningen udtryk for ønsket om at fremme arbejdstagernes frie bevægelighed ved hjælp af juridiske og administrative foranstaltninger, som gør det lettere at få visum. Dette indebærer ingen fordele, men vil blot være en yderligere byrde for de europæiske skatteydere.

Betænkning af Pack (A6-0030/2007)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, og jeg er glad for at der lægges vægt på politireformer og uddannelse.

  James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter denne betænkning, fordi den indeholder passende henstillinger med henblik på at skabe fred og retfærdighed i regionen. Jeg støtter i særdeleshed ordførerens opfordring til myndighederne i Bosnien-Hercegovina om at retsforfølge eftersøgte krigsforbrydere. Jeg glæder mig også over det nylige udkast til en plan for gennemførelse af en strukturreform af politiet, da den indeholder en afbalanceret fordeling af ansvarsområderne på alle niveauer, samtidig med at den sikrer gennemsigtighed ved udvælgelsen af politichefer og politibetjente og i forbindelse med overvågningen af deres arbejde. Her vil jeg også rose indsatsen fra de dedikerede mænd og kvinder fra Royal Ulster Constabulary, der hjalp med at uddanne den lokale politienhed.

Betænkning af Voggenhuber (A6-0034/2007)

  Koenraad Dillen (ITS). - (NL) Hr. formand! Jeg har stemt imod Voggenhuber-betænkningen, for endnu en gang lader Parlamentet hånt om folkeafstemningerne i Nederlandene og Frankrig om den europæiske forfatning. Hvordan kan man beskrive det anderledes? Til trods for, at chartret om grundlæggende rettigheder aldrig har været en juridisk bindende tekst og heller aldrig kan blive det efter forkastelsen af forfatningen i disse to lande, sluses dette politisk korrekte katalog alligevel på ny ind gennem utallige bagdøre. Dette er uacceptabelt både set fra et juridisk og fra et politisk synspunkt.

Hvad angår foragt for de nationale demokratier er det officielle Europa tydeligvis enigt. Således fik nederlænderne i deres eget land for nylig endnu en gang at vide af kommissionsformand Barroso, at de da nu omsider må vedtage denne forfatning. Borgerne kan blive ved med at stemme, men i sidste instans er det alligevel de europæiske mandariner, som beslutter. De, der tror, at vores borgeres euroskepsis bliver mindre gennem en sådan arrogance, tager grueligt fejl.

  Gerard Batten, Nigel Farage, Michael Henry Nattrass og Thomas Wise (IND/DEM), skriftlig. - (EN) UKIP har støttet dette ændringsforslag, fordi det meget klart støtter det saglige standpunkt, at forfatningstraktaten er afvist, og at den derfor skal skrinlægges. Afstemningen antyder imidlertid på ingen måde, at der er nogen som helst støtte til den politiske gruppe, der har stillet ændringsforslaget.

  Philip Bradbourn (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De konservative støtter princippet om at indføre et charter om grundlæggende rettigheder som en vejledende erklæring til medlemsstaterne. De konservative stemte imidlertid imod denne betænkning, der handler om at gøre chartret retligt bindende (kan prøves ved en domstol) i hele EU, hvilket vi er helt modstandere af.

  Derek Roland Clark (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Jeg har støttet dette ændringsforslag, fordi det meget klart støtter det saglige standpunkt, at forfatningstraktaten er afvist, og at den derfor skal skrinlægges. Afstemningen antyder imidlertid på ingen måde, at der er nogen som helst støtte til den politiske gruppe, der har stillet ændringsforslaget.

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Chartret om grundlæggende rettigheder er en syntese af de fælles europæiske værdier, som alle borgere kan identificere sig med, da der her har et våben, som de kan forsvare sig med, når de ved og forstår, hvilke rettigheder de har, og så de bedre kan kontrollere de nationale og europæiske myndigheders aktiviteter, når de vedtager og anvender EU's lovgivning.

Jeg beklager, at det endnu ikke har retsgyldighed, om end det er blevet en referenceramme for både de europæiske institutioners aktivitet og de europæiske retsmyndigheder som f.eks. Domstolen.

Det er meget vigtigt, at vi bestræber os på at udfolde en virkelig "kultur for grundlæggende rettigheder" i EU ved, at der udvikles et samlet system til kontrol af de grundlæggende rettigheder, og ved aktiv fremme af de grundlæggende rettigheder og indgriben i tilfælde af overtrædelse eller utilfredsstillende beskyttelse af grundlæggende rettigheder fra medlemsstaternes side.

Der bør således være en systematisk og stringent kontrol, så man kan finde de bedste løsninger, der sikrer passende ligevægt mellem de tilstræbte mål på sikkerhedsområdet og begrænsninger af de grundlæggende rettigheder.

Ligeledes bør fremgangsmåden med respekt for chartret om grundlæggende rettigheder udstrækkes til hele lovgivningsprocessen og til komitologien.

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) I hr. Voggenhubers betænkning slår man til lyd for, at al europæisk lovgivning skal være underlagt chartret om grundlæggende rettigheder, som er en ideologisk kludepose, og følgelig at dette charter skal gøres bindende. I betænkningen går man med andre ord ind for at se bort fra, at befolkningen forkastede forfatningstraktaten, i hvilken chartret indgik som del II, og for at pålægge en retslig begrænsning, som hverken befolkningerne eller deres parlamenter har vedtaget.

Endvidere ville det have tre virkninger. Det ville legitimere, at Domstolen i Luxembourg griber ind på områder, fra hvilke den er udelukket af traktaterne såsom politi- og retssamarbejde, hvilket er et paradoks. Det ville pålægge medlemsstaterne uberettigede begrænsninger. EU kunne f.eks. pålægge lockout, som er en rettighed, der er anerkendt i chartret, men som er forbudt i mange medlemsstater. Det ville begrænse den retning, Parlamentet afstemninger har, for hvordan kan vi ændre en lovgivning til gennemførelse af en grundlæggende rettighed, undtagen hvis det drejer sig om mindre ændringer?

Denne tekst er meget foruroligende. Det lykkes med betænkningen i menneskerettighedernes navn at udføre det forbavsende kunststykke at krænke demokratiet, traktaterne og selve Parlamentets rettigheder.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Betænkningen peger i den rigtige retning, men indeholder et par dårlige forslag, bl.a. i punkt 2, som strider mod vores mandat fra vores vælgere. Det er vigtigt, at alle EU's beslutninger træffes med respekt for de grundlæggende menneskerettigheder. I betænkningen kritiseres de tidligere aftaler, som Kommissionen har indgået med amerikanske myndigheder om overføring af passageroplysninger. Ordføreren peger på det ulovlige i de hemmelige fangetransporter, som CIA har udført på EU's territorium, og understreger vigtigheden af, at lignende overtrædelser af menneskerettighederne ikke må gentages.

Af betænkningen fremgår det tydeligt, at en europæisk forfatning ikke er nødvendig for at tilgodese beskyttelsen af menneskerettighederne i medlemslandene.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Der er blevet taget forskellige manøvrer i brug for at genoplive den såkaldte forfatningsproces i flagrant disrespekt for det franske og det hollandske folks beslutning, som den suverænt kom til udtryk ved folkeafstemningerne i 2005.

Brug af "chartret om grundlæggende rettigheder", en integreret del af den såkaldte europæiske forfatning, har længe været en del af dette uacceptable spil.

Det er betænkningens formål at lade det slippe ind ad bagdøren, som ikke har fået lov til at komme ind ad fordøren, altså at give denne tekst retsgyldighed, når den faktisk ikke har det, og dermed "fastholde forfatningens vigtigste resultater", som det så besnærende siges.

Hvis formålet er at forsvare rettigheder, kan man blot respektere dem, der er indeholdt i den portugisiske forfatning, den europæiske menneskerettighedskonvention og den europæiske socialpagt, der alle er internationalt gyldige, mere fuldstændige og med anerkendt legitimitet, sammenlignet med chartret om grundlæggende rettigheder, hvis indhold med hensyn til f.eks. økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er væsentlig mere beskedent.

Man søger med andre ord igen at benytte menneskerettighederne (nu kaldt "grundlæggende") til at gennemtvinge den såkaldte forfatningsproces, idet man kamuflerer dens uantagelige neoliberale, føderalistiske og militaristiske indhold bag manipulerende udsagn, der synes at imødekomme de legitime bestræbelser og rimelige forhåbninger hos EU's befolkninger.

Vi har derfor stemt imod.

  Carl Lang (ITS), skriftlig. - (FR) Parlamentet har en meget speciel og partipolitisk opfattelse af definitionen af grundlæggende rettigheder.

Disse rettigheder anvendes til at støtte bekæmpelsen af individer, som efter Parlamentets mening er uønskede, af politiske modstandere eller til at angribe generende regeringer, som ikke er politisk korrekte. Det er mærkeligt, at de aldrig påberåbes til f.eks. at forsvare politiske minoriteters rettigheder her i Parlamentet, hvis fejl er ikke at tilhøre den store rettænkende masse af euroføderalister. På dette område lader man fuldstændig hånt om de storartede principper om ytringsfrihed og lighed. Parlamentet fører det famøse udtryk "gør som jeg siger, ikke som jeg gør" ud i livet.

Den slags europæiske politikere er rede til at gøre hvad som helst for at påtvinge deres syn på Europa og om nødvendigt at gøre det mod befolkningens ønsker. Selv om forfatningstraktaten blev forkastet ved folkeafstemning i Frankrig og Nederlandene, gør den slags politikere alligevel alt, hvad de kan, for at få den gennemført lidt efter lidt. På samme måde forsøger man med denne betænkning at gøre den uundværlig, og hvad der er værre, at gøre den til en væsentlig referencetekst for europæiske domstole, selv om chartret om grundlæggende rettigheder ikke har bindende juridisk virkning.

Denne betænkning, som langtfra er uskyldig, er farlig for befolkningens friheder og rettigheder.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, der skal forbedre mekanismerne til at kontrollere, at al EU-lovgivning overholder de internationale menneskerettighedsstandarder, og at de grundlæggende rettigheder vurderes gennem konsekvensanalyser tidligst muligt i Kommissionens forslagsfase. Jeg er specielt glad for, at betænkningen kigger på muligheder for at øge Parlamentets rolle i forsvaret af grundlæggende rettigheder samt i sikringen af, at EU-lovgivningen er i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsstandarder.

  Martine Roure (PSE), skriftlig. - (FR) EU gennemgår for tiden en institutionel krise. Med deres stemme gav franskmændene udtryk for deres ønske om en Europæisk Union, men et EU, som ikke er begrænset til det indre marked. Borgerne ønsker et EU, som også tilfører sociale rettigheder.

Dette forslag om en metode til effektiv gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder i Kommissionens lovforslag og særlig systematisk og streng kontrol med, at alle de relevante grundlæggende rettigheder bliver overholdt ved udarbejdelse af alle lovforslag, skal føre til at EU's ønsker bliver opfyldt. Jeg synes derfor, at det er vigtigt at finde ud af, hvordan man undgår at undergrave den juridisk bindende karakter, chartret om grundlæggende rettigheder har, således at det kan få hele den betydning, EU-borgerne ønsker, at det skal have.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Betænkningen indeholder en masse sludder om, at EU konstant skal udvikles mere og mere, og en del positivt om forfatningen og mere magt til det nye agentur. Dette fremmer ikke demokrati og udvikling. Men det er standardtekster, som konstant dukker op i betænkningen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. Det spændende her er kravet om, at Underudvalget om Menneskerettigheder skal kunne stoppe den EU-lovgivning, som truer menneskerettighederne. Dette er ekstremt vigtigt, da nye terrorsituationer konstant truer det samfund mere og mere, som menneskerettighederne er tiltænkt at beskytte. Jeg stemmer derfor for - trods manglerne.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemte for betænkningen om overholdelse af chartret om grundlæggende rettigheder i Kommissionens lovgivningsforslag: fremgangsmåde for en systematisk og stringent kontrol.

Hr. Voggenhuber har udarbejdet en god betænkning om det vigtige emne grundlæggende rettigheder. I betænkningen understreges behovet for at overholde disse rettigheder og også for at oprette instrumenter for frihed. Det er vigtigt, at chartret om grundlæggende rettigheder bliver juridisk bindende.

Det ville være hensigtsmæssigt, hvis Kommissionen løbende udfører kontrol og undersøgelser med henblik på at gennemgå alle Kommissionens lovgivningsforslag for at se, om de er i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder. Som det primære lovgivningsorgan bør det pålægges Kommissionen at kontrollere lovgivningsforslags overensstemmelse med andre internationale instrumenter i forbindelse med de rettigheder og friheder, borgerne er garanteret. Jeg støtter Kommissionens holdning. Den agter at anvende chartret om grundlæggende rettigheder i sine lovgivningsforslag, indtil chartret træder i kraft.

EU bør prioritere beskyttelsen af grundlæggende rettigheder og sikre, at de bliver overholdt. Tidlig kontrol af Kommissionens retsakter med henblik på at sikre, at de er i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder er et godt tegn, og det angiver, i hvilken retning EU-organernes aktiviteter går. Forhåbentlig fører de til, at chartret om grundlæggende rettigheder bliver juridisk bindende.

  Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig. - (FR) At gøre EU's charter om grundlæggende rettigheder juridisk bindende er politisk uærligt og uansvarligt i praksis. Chartret er altid blevet opfattet som et dokument, der er et symbol på et politisk kompromis, og som er påvirket af magtfulde repræsentanter for individuelle interesser, der ikke fremmer almenvellet.

Med chartret oprettes 18 nye grundlæggende rettigheder, som er uberettigede, men obligatoriske i nationale forfatninger, uden at regeringer eller nationalt valgte repræsentanter kan modsætte sig dem. Chartret er nytteløst og formålsløst, så længe vi ikke formelt har fastsat det retslige instrument, der skal anvendes ved EF-Domstolen i Luxembourg og ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Da jeg er i tvivl om den dobbelte standard, støtter jeg ikke chartret, og jeg går ind for konventionen.

Den eneste institution, der er egnet til at tage sig af beskyttelse af menneskerettigheder på kontinentet, er Europarådet. Det eneste lovlige retslige instrument i forbindelse med menneskerettigheder i Europa er den europæiske menneskerettighedskonvention. Det europæiske superagentur for menneskerettigheder er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Betænkning af Meyer Pleite (A6-0026/2007)

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Willy Meyer Pleites betænkning (A6-0026/2007) om en associeringsaftale mellem EU og Mellemamerika, fordi jeg mener, at EU fortsat bør spille en rolle i beskyttelsen af miljø og menneskerettigheder verden over.

Denne aftale må hvile på en balance mellem de tre søjler politisk dialog, samarbejde og handel, så det bliver muligt at konsolidere de demokratiske processer i Mellemamerika, styrke effektiviteten og ressourcerne hos de demokratiske administrationer og institutioner, bekæmpe vold, korruption, straffrihed samt brud på menneskerettighederne og endelig forbedre den sociale samhørighed og levevilkårene for alle indbyggere i regionen.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg støtter en afbalanceret associeringsaftale, hvor en gradvis handelsliberalisering skal være et middel (og ikke et mål) til at tjene de primære målsætninger om at fremme den socioøkonomiske udvikling, bæredygtig udvikling og social samhørighed. Det politiske, økonomiske og sociale underskud i de mellemamerikanske lande fortjener en aftale, der tager hensyn til asymmetrierne mellem begge regioner.

  Jean-Claude Martinez (ITS), skriftlig. - (FR) På baggrund af globaliseringen af finanser, landbrug, indvandring og markedet skal de europæiske lande indgå en civilisationens alliance med landene i Mellemamerika. De europæiske landmænd står f.eks. primært over for problemer, der ligner de problemer campesinos i Mexico eller små og mellemstore industrivirksomheder i Latinamerika har, da de får konfiskeret deres intellektuelle ejendom, deres ekspertise, og da de først og fremmest gradvis bliver tilintetgjort af et globalt handelssystem, der sætter bananproducenter i Fransk Vestindien og De Kanariske Øer op mod producenter fra Honduras eller Nicaragua, udelukkende for at gavne multinationale selskaber som Chiquita.

Behovet for denne civilisationens alliance mellem Europa og Latinamerika bliver så meget desto tydeligere i lyset af global migration. Derfor ville der ikke have været de nuværende spændinger i det franske samfund, og der ville ikke have været tunge udgifter på de offentlige budgetter, hvis franske fabrikanter i bil-, stål- og bygge- og anlægsindustrien i 1970'erne havde henvendt sig til den latinamerikanske arbejdskraft i stedet for til arbejderne i Aures, Anatolien eller Kabylien.

Ved at indgå en alliance med Europa ville Latinamerika finde de allierede, det har brug for, inden for internationale og handelsmæssige fora for at forsvare en opfattelse af ledelsen af samfund og økonomier, som er forskellig fra den angelsaksiske ideologi, hvor markedet er af altoverskyggende betydning.

  Willy Meyer Pleite (GUE/NGL), skriftlig. - (ES) Da jeg blev udpeget som ordfører for denne betænkning, udarbejdede jeg en tekst i samarbejde med det mellemamerikanske civilsamfund og de mellemamerikanske politiske organisationer, som anbefalede en associeringsaftale baseret på tre søjler: politisk samråd og god regeringsførelse, udviklingssamarbejde og samhandel mellem de to regioner på fair betingelser, der er til gensidigt udbytte og bygger på komplementaritet og solidaritet. Efter forhandlingen i Udenrigsudvalget blev der indarbejdet en række ændringsforslag fra udtalelsen fra Udvalget om International Handel, der fuldstændigt fordrejede min betænknings indhold, idet de understregede etableringen af et frihandelsområde som et vigtigt strategisk mål. Jeg mener i lighed med de fleste mennesker i Mellemamerika, at en associeringsaftale, der er domineret af neoliberalisme vil være en fejl og kun føre til mere ulighed og fattigdom i Mellemamerika til gavn for de multinationale selskaber. På denne baggrund er de forskellige politiske grupper nået frem til en række kompromisændringsforslag, der afbøder betænkningens neoliberale ånd, men efter min mening er det ikke tilstrækkeligt. Betænkningen ligger fortsat meget langt fra mine første intentioner, hvorfor jeg har undladt at stemme.

Betænkning af Yañez-Barnuevo García (A6-0025/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Der kan ikke være tvivl om, at de aktuelle forhold i mange latinamerikanske lande gør, at de virkelige hensigter bag de associeringsaftaler, som EU ønsker at fremme, ikke til fulde fremgår. Derfor har Europa-Parlamentet da også i sidste øjeblik på nogle punkter ændret i, hvordan dets mål eksplicit skal udtrykkes, idet "frihandelsområde" er lavet om til formuleringen "interregionalt euro-latinamerikansk associeringsområde", idet dog indholdet af det første udtryk bevares i det andet.

Dette trick skjuler ikke, at målene bør omfatte "rettidig oprettelse af et frihandelsområde", således at "retningslinjerne sigter mod en gradvis og gensidig liberalisering af samhandelen" (hvilket i sidste øjeblik er blødt op med tilføjelsen "på grundlag af retfærdighed og gensidige fordele og med udgangspunkt i komplementaritet og solidaritet"), med henblik på at "forhandle sig frem til én enkelt og samlet handelsaftale, som rækker ud over forhandlingsparternes nuværende og fremtidige WTO-forpligtelser, og at der etableres et interregionalt euro-latinamerikansk associeringsområde efter en overgangsperiode, som er i overensstemmelse med WTO's krav", uden at "udelukke nogen sektor", udvikle en "toldunion" og et "fælles indre marked" og garantere "markedsadgang inden for landbrugssektoren" og tjenesteydelser (idet sundhed og uddannelse undtages).

Er der behov for at sige mere?

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for betænkningen om en associeringsaftale mellem EU og Det Andinske Fællesskab, hvis der tages højde for ulighederne mellem de forskellige medlemsstater i det Andinske Fællesskab, når der forhandles om et frihandelsområde (der skal tages højde for de forskellige økonomiske niveauer, demografiske forhold, forskelle i politisk kurs, stor mangel på moderne kommunikations- og trafikstrukturer blandt de enkelte medlemsstater). Et andet vigtigt punkt er indførelsen af centrale standarder for arbejdsforhold samt bekæmpelse af handel med narkotika og våben.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, da den støtter en afbalanceret associeringsaftale, hvor en gradvis handelsliberalisering skal være et middel (og ikke et mål) til at tjene de primære målsætninger om at fremme den socioøkonomiske udvikling, bæredygtig udvikling og social samhørighed.

Betænkninger af Meyer Pleite (A6-0026/2007) og Yañez-Barnuevo García (A6-0025/2007)

  Daniel Hannan (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil blot fokusere på ét aspekt af betænkningerne af Meyer Pleite og Yañez-Barnuevo García, nemlig deres støtte til regional integration i Latinamerika. Under forhandlingen i aftes fortalte hr. kommissær Mandelson Europa-Parlamentet, at en sådan integration er nøglen til vækst og stabilitet. Han har ret til at have sit synspunkt, men ingen i Latinamerika har valgt hr. Mandelson til noget - og det samme gør sig for den sags skyld gældende i Europa.

Som kollegerne ved, er der specielt nogle centralamerikanske lande, der klager over, at Bruxelles gør sine handels- og støtteaftaler betingede af deres deltagelse i regionale strukturer. Jeg betvivler ikke oprigtigheden hos de europæere, der insisterer på, at overstatslighed er i alles interesse, men tilkommer det os at beordre andre lande til at kopiere, hvad EU gør? Hvordan kan det være, at så snart vi her i Parlamentet taler om f.eks. Irak eller Iran, så er medlemmerne hurtige til at fordømme Washington for at ville prakke verden sine værdier på, men når det handler om at hundse med andre stater om behovet for at opgive deres suverænitet, så er Bruxelles pludselig ivrig efter at prakke verden sine værdier på? Vi kan ikke både blæse og have mel i munden.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten mener, at en friere handel fremmer velstanden i verden. Frihandelstanken bygger på, at jo flere der er med, desto bedre bliver resultatet for de berørte parter.

Denne initiativbetænkning indeholder mange fortjenstfulde punkter, som vil kunne føre til øget velstand. Desværre, som det så ofte sker i denne forsamling, tilføjer man uvedkommende og negative punkter.

Der tales bl.a. om de udenrigspolitiske strategiske aspekter af en aftale og om at give Parlamentet mere magt såvel i handels- som i udenrigspolitiske spørgsmål.

De føromtalte aspekter overskygger desværre det ønskelige, som ville kunne opnås. Jeg har således stemt imod betænkningen ved dagens afstemning.

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Frihandel er det vigtigste middel til velstand i verden, og jo flere lande der deltager i en sådan frihandel, desto mere stiger velstanden i de lande, som deltager. At få store dele af Sydamerika og Centralamerika med i et frihandelsområde sammen med EU er derfor et stort skridt hen imod velstand og udryddelse af fattigdom.

Denne initiativbetænkning indeholder derfor mange fortjenstfulde forslag, som kan føre til øget velstand, hvis de gennemføres. Som så ofte i denne forsamling indeholder den desværre også en del punkter, hvor formålet er at fremme udviklingen af EU til en føderal stormagt og at øge Parlamentets magt på medlemslandenes bekostning.

Der tales bl.a. om de udenrigspolitiske strategiske aspekter af en aftale og om at give Europa-Parlamentet mere magt over såvel handelspolitikken som udenrigspolitikken.

Trods disse stærke indvendinger vurderer jeg, at det er bedre, at disse regionale associeringsaftaler indgås, end at de stoppes.

Beslutningsforslag (B6-0118/2007)

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for dette forslag til beslutning, fordi jeg mener, at personers forsvinden, med de dramatiske følger, som det har også for familie og venner, er uacceptabelt under alle omstændigheder og især, hvis det sker i Europa.

EU kan ikke undvige sit ansvar og bør påtage sig en vigtig rolle for at løse disse problemer. Der må træffes effektive foranstaltninger, støttet på et effektivt samarbejde mellem alle berørte parter, for at gøre en ende på de grusomheder, der er foregået i årtier, og som krænker den menneskelige værdighed og menneskerettighedserklæringen.

Jeg glæder mig også over, at den mur, der i årtier gik gennem "Europas sidste delte hovedstad", blev fjernet den 9. marts.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Ud over forslagets iboende fortjenester, og uanset den opfattelser, som man måtte have om Cypern-spørgsmålet, er denne beslutning vigtig, da den erindrer os om, at der i vores "Europa" stadig findes en mur, der er lige så skamfuld som den, vi kaldte "skammens mur". Selv om muren i Nicosia er blevet erstattet af brædder.

Problemet ligger i den linje, der deler øen, deler Europa og er til skade for begge sider. Det bør vi altid huske, og det sker i denne erklæring.

Betænkning af Musotto (A6-0044/2007)

  Den Dover (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske konservative glæder sig over visse dele af denne betænkning såsom behovet for at overvåge den ulovlige indvandrings indvirkning på øsamfundene.

Vi kan imidlertid ikke støtte oprettelsen af hurtige grænseindsatshold. Vi kan heller ikke støtte skridt i retning af at oprette "en europæisk kystvagt".

Derfor har vi besluttet at undlade at deltage i den endelige afstemning.

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Eksistensen af denne betænkning om integration i regionalpolitik af EU-øregioners karakteristika og handicap viser i sig selv, at disse særlige karakteristika, selv om de ikke har været fuldstændig skjult i årenes løb, ikke bliver korrekt behandlet. Dette skyldes uden tvivl karakteren af EU, som går ud på harmonisering og udligning.

Jeg beklager også, at der ikke blev lagt vægt på de uacceptable begrænsninger, som anvendelsen af eller truslen om at anvende almindelig europæisk ret udgør for disse områder, særlig på skatte- og konkurrenceområdet. I Frankrig sættes der regelmæssigt spørgsmålstegn ved havneafgifter, momssatser eller nedsatte punktafgifter, som gælder for Korsika og de franske oversøiske departementer, og regeringen skal også løbende genforhandle dem i Bruxelles.

Endelig beklager jeg, at oversvømmelsen af visse europæiske øer med ulovlige indvandrere i denne betænkning næsten klinisk opfattes som et rent lokalt forhold, selv om det er et meget alvorligt problem. Det skal understreges, at afskaffelsen af interne grænser og EU's indvandrervenlige proselytisme er en af de væsentligste årsager til dette problem.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Blot to bemærkninger mere til indlægget om denne beslutning:

- Jeg vil gerne fremhæve, at vi er enige i, at man ikke bør sammenblande status som øområde med beliggenhed i den yderste periferi, og at det derfor er nødvendigt at erindre, at regionerne i den yderste periferi rammes dobbelt, først på grund af deres afstand fra det europæiske kontinent, dernæst fordi de er områder, der er strukturelt handicappede især på grund af deres status som øområde, men også ved andre naturmæssige og geografiske hindringer.

- Jeg vil gerne fremhæve, at vi er helt uenige i de punkter i beslutningen, der støtter den nuværende indvandringspolitik, særlig over for indvandringen fra Nordafrika, når der udtrykkes støtte til "oprettelse af hurtige grænseindsatshold" og en "europæisk kystvagt" inden for rammerne af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser (Frontex) med det formål at "lette det umiddelbare pres i forbindelse med løsning af dette problem". Vi mener, at det er en repressiv politik, der kriminaliserer indvandrerne, som blot søger bedre levevilkår for sig og deres familier, sådan som det er tilfældet for tusinder af portugisere, der emigrerer hvert år. En politik, der ignorerer og ikke sætter ind over for de dybereliggende årsager til indvandringen, der i årevis har været påpeget, især af FN.

Derfor har vi stemt imod.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Øerne får stigende betydning i vigtige fællesskabspolitikker med EU's udvidelse. Jeg er glad for, at dette spørgsmål stadig er på dagsordenen, da det fortsat er en udfordring for EU. Denne betænkning identificerer øernes vigtigste problemer såsom højere priser, lavere lønninger og problemer med adgang til det indre marked.

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Skønt jeg fuldt ud støtter opfordringerne om at være mere opmærksom på situationen på øer i forbindelse med regional udvikling, var jeg nødt til at stemme imod dagens betænkning af hr. Musotto på grund af dens tilslutning til en "Fort Europa"-tilgang.

Øernes økonomiske og sociale udvikling er meget vigtig, og den kræver særlige foranstaltninger såsom den ønskede fleksibilitet med hensyn til konkurrencebestemmelser. Øerne ud for Irlands kyst har spillet og spiller fortsat en vigtig rolle med hensyn til at bevare den irske kultur og økonomi. Sinn Féin vil støtte alle foranstaltninger, der bidrager til at støtte sådanne øer.

  Sebastiano (Nello) Musumeci (UEN), skriftlig. - (IT) Uanset om EU's øer ligger i den yderste periferi eller ej, er de næsten alle nødt til at tackle de samme vanskeligheder, bla. manglen på infrastruktur, højere priser som følge af ekstra transportomkostninger, højere energipriser, udvandring og indvandring.

Også derfor har jeg flere gange opfordret Kommissionen til at udtale sig om spørgsmål, der er vigtige for øernes udvikling og navnlig for Sicilien, som er den region, jeg kommer fra.

Efter min mening er det først og fremmest vigtigt at give alle øer en lavere beskatning, sådan som man har gjort med andre af EU's regioner. Det ville gøre det muligt at tiltrække mere kapital og dermed skabe udvikling og beskæftigelse.

Hvad investeringsincitamenterne angår, har jeg bedt Kommissionen om at overveje udviklingen af en politik, der navnlig fremmer udenlandske investeringer - ikke mindst fra tredjelandene - med nulbeskatning.

Endelig er jeg med hensyn til den manglende infrastruktur, som er en af de største hindringer for øernes socioøkonomiske vækst, helt enig i opfordringen til Kommissionen om at genoverveje sin politik, hvad angår den manglende statsstøtte til infrastrukturprojekter, der forbedrer transportforbindelserne. I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at jeg går ind for opførelsen af broen over Messina-strædet.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Øområderne møder mange vanskeligheder på grund af naturgivne og økonomiske handicap. Højere transport- og energiomkostninger, utilstrækkelige naturressourcer, affolkning, mangelfuld infrastruktur og ulovlig indvandring gør det nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger for effektivt at løse disse regioners karakteristike problemer.

Derfor er strukturfondene det væsentligste instrument i Fællesskabets indsats på dette felt, og de vil kunne udtrykke EU's politiske vilje om ikke at svigte sine øer.

Helt konkret må vi have et nøje kendskab til disse områders særlige forhold og behov. Kommissionen må sikre, at der altid tages hensyn til de europæiske øers specifikke problemer, og der må træffes foranstaltninger til bedre grænsekontrol, hvad angår den ulovlige indvandring, der truer de europæiske øer. Der må også udarbejdes en integreret udviklingspolitik, der kan sikre de økonomiske aktiviteters bæredygtighed på øerne, herunder turismen.

Endelig er hele denne pakke afgørende for, at der skabes betingelser for, at disse områder har samme adgang til det indre marked som de kontinentale områder. Jeg har derfor stemt for denne betænkning.

Betænkning af Schapira (A6-0039/2007)

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Det glæder mig, at EU gør det rigtige ved at øge lokale myndigheders rolle i EU's samarbejde med enkelte lande, særlig med tredjelande. Det glæder mig, at det lægger vægt på decentralisering af både samarbejde og støtte.

Lokale myndigheder spiller en vigtig rolle i lokal og regional udvikling, da de forstår behovene i lokalsamfund, er lokalt placeret og normalt er demokratisk valgt. De spiller en særlig rolle i bekæmpelse af fattigdom og ulighed. Deres rolle som institutioner omfatter primært spørgsmål vedrørende uddannelse, sundhed, miljøet og iværksætterånd. Det bør understreges, at de normalt ikke råder over tilstrækkelige økonomiske midler. Dette gælder særlig fattige regioner med høj arbejdsløshed.

Disse lokale myndigheder modtager ikke passende støtte fra medlemsstaternes budgetter. Vi skal derfor både nu og fremover fuldt ud støtte, at lokale myndigheder bemyndiges til at handle selvstændigt. Dette bekræftes af erfaringen med samarbejde med lokale myndigheder i EU-lande, herunder mit eget land, Polen.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg finder det meget vigtigt, at samfundene får støtte leveret fra de strukturer, der er dem nærmest, for at de kan nå millenniumudviklingsmålene. Jeg er særligt glad for, at betænkningen indeholder konkrete forslag om foranstaltninger fra Kommissionen - navnlig ved at øge dialogen med lokale myndigheder om udviklingsstøtte, ved at forbedre decentraliseringen af støtteudbetalingen og ved at støtte en struktureret dialog mellem de lokale myndigheder i udviklingslandene og EU.

  Formanden. - Stemmeforklaringerne er afsluttet.

7. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

(Mødet udsat kl. 12.55 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Adam BIELAN
Næstformand

8. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

9. Forbud mod sælprodukter i Den Europæiske Union (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om forbud mod sælprodukter i Den Europæiske Union.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg takker, fordi De har givet mig mulighed for at redegøre for Kommissionens holdning til forbuddet mod sælprodukter i EU og for at kommentere den indsats, der allerede er gjort, eller som er planlagt.

Sæljagt har været et stridsspørgsmål, og den har været genstand for en intens debat i mange år nu. Jeg er helt enig i, at der kan stilles rimelige spørgsmål i forbindelse med sæljagt, uanset hvor den finder sted. Alligevel er det opmuntrende, at de fleste sælpopulationer synes at være stabiliseret, og deres overlevelse er ikke i fare på deres naturlige levesteder. Denne holdning er baseret på de tilgængelige videnskabelige statistikker om udviklingen af populationer af grønlandssæler og blæresæler. Der er ingen videnskabelige tegn på, at jagten har alvorlige negative virkninger på disse vilde arters overlevelse.

Sælpopulationen i det nordøstlige Atlanterhav er steget betydeligt siden begyndelsen af 1970'erne fra blot 2 millioner til ca. 5,8 millioner grønlandssæler, som er hovedmålet i den årlige jagtsæson. Med andre ord er de pågældende sælpopulationer ikke i fare for øjeblikket, og følgelig er de ikke omfattet af CITES (konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter). For at disse arter kan blive omfattet af CITES-konventionen, skal den internationale handel være en trussel mod deres overlevelse og naturlige levested.

Dette bør selvfølgelig ikke afholde os fra at tage fat på andre vigtige spørgsmål, som opstår i forbindelse med sæljagt i en lang række lande, herunder visse EU-medlemsstater. Her tænker jeg på spørgsmålet om, hvorvidt import, eksport og markedsføring af sælprodukter bør forbydes, hvis sæljagt ikke foregår i overensstemmelse med de regler, vi har fastsat for korrekt behandling af dyr. Derfor er jeg enig i, at selv om vi endnu ikke har truffet lovgivningsmæssige foranstaltninger i EU, skal vi undersøge de bekymringer, Parlamentet har givet udtryk for vedrørende korrekt behandling af dyr, og særlig sæljagt. I den forbindelse skal vi have de nødvendige relevante oplysninger og statistikker, og derfor har vi anmodet om at få udført en uafhængig undersøgelse. På grundlag af resultaterne af denne undersøgelse, som primært er udført af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, vil vi foreslå Rådet og Parlamentet at træffe foranstaltninger. I henhold til principperne om god forvaltningspraksis og lovgivning og de klare procedureregler for Kommissionen skal vi arbejde på grundlag af holdbare videnskabelige data, og den relevante konsekvensanalyse skal gennemføres, før det undersøges, om der skal træffes foranstaltninger.

Jeg har også bedt mine tjenestegrene om at undersøge, om Kommissionen har mulighed for at udsende en mission, der skal kontrollere og overvåge sæljagten i jagtsæsonen 2007. Medlemmerne af Parlamentet kan undersøge, om det er muligt at deltage i denne mission.

På grundlag af en fuldstændig og objektiv vurdering af alle aspekter af dette emne kan vi træffe de rigtige beslutninger.

  John Bowis, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Vores kommissær er en fornuftig og human mand. Han beder om tid til research. Det giver vi ham, men til gengæld skal han i mellemtiden indføre et moratorium for import af de pågældende sælprodukter.

Han siger, at kvoterne for sæljagt i Canada er bæredygtige. Det kan godt være, men i 2006 blev der dræbt 330.000 grønlandssæler, og 95 % af disse var under tre måneder gamle. Mange af dyrene blev derefter flået levende, fordi 79 % af sælfangerne ikke ser ordentligt efter, om ungen fortsat er ved bevidsthed.

Sæljagt er grusom, og den er ikke et civiliseret land værdig. Den er bestemt ikke bæredygtig i et land som Namibia. I Namibia, der har verdens næststørste sæljagt, stiger kvoterne hvert år. I 2007 var kvoten på 91.000, og en kombination af høje kvoter og naturlig sældød betyder, at hele populationen af unger kan udslettes i år.

Sæler dræbes ikke for fødens skyld. De dræbes heller ikke for at beskytte fiskebestandene. De dræbes på grund af moden, og Europa er markedet for denne mode. Det er det vigtigste marked for importen af skind fra Canada. Belgien har forbudt den. Italien og Luxembourg har indført et midlertidigt forbud mod den. Det Forenede Kongerige og Tyskland har opfordret til et EU-dækkende forbud. I en skriftlig erklæring har Europa-Parlamentet opfordret til et permanent forbud, og flertallet af Europa-Parlamentets medlemmer har underskrevet den. Så, hr. kommissær, "ja" til research, men også "ja" til et øjeblikkeligt moratorium.

  Paulo Casaca, for PSE-Gruppen. - (PT) Jeg vil gerne tilslutte mig det, som hr. Bowis just har sagt.

Der er faktisk ikke nogen grund til, hvorfor moratoriet ikke iværksættes straks, og de undersøgelser, som Kommissionen mener nødvendige, foretages efterfølgende. På dette område findes en række imponerende data. Andre lande som USA og Mexico har allerede vist et klart eksempel - USA har i mere end tre årtier haft totalforbud mod brug af sæler - og jeg forstår ikke, hvorfor Kommissionen mener, at der endnu ikke er tilstrækkelige data for straks at skride til handling.

Det er, som hr. Bowis så udmærket har sagt det, ikke blot et spørgsmål om bæredygtighed, men et helt grundlæggende etisk spørgsmål, om det overhovedet giver mening for blot at tilfredsstille nogle modeluner at slå fuldstændig barbarisk ihjel - som det sidste år blev bevidnet af en delegation fra Intergruppen for Dyrevelfærd og Dyrebeskyttelse, med deltagelse af Carl Schlyter, og som vi har viden om på de mest forskellige måder.

Hvis Kommissionen på stedet ønsker at vide, hvad der foregår, sender vi i den kommende uge en mission til Canada. Vi vil tage direkte til de steder, hvor jagten foregår. Kommissionen er velkommen til at deltage, og kan utvivlsomt finde plads i missionen og vil kunne den tvivl i denne sag.

  Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Undertiden undres jeg over, hvordan det er muligt ikke at se det helt indlysende, og så tænker jeg på den canadiske regerings vedholdende insisteren på at tillade en årligt tilbagevendende bloddryppende massakre af en festival med nedslagtning af hundredtusindvis af forsvarsløse babysæler.

Andre gange undrer jeg mig over, hvordan det er muligt ikke at have følelser i forhold til ekstrem grusomhed, og så tænker jeg på de tusindvis af modegale individer, der betaler i dyre domme for at bære pelse fra sæler, der i mange tilfælde er blevet pelset i levende live.

Jeg undrer mig imidlertid på intet tidspunkt over, hvordan det er muligt ikke at høre det øredøvende høje, eller over, hvordan det er muligt ikke at forstå det afsindigt enkle, for med al respekt, hr. kommissær, så har jeg alt for ofte set det ske i den måde, hvorpå Kommissionen undertiden behandler Europa-Parlamentet, og dagens emne er et godt eksempel herpå.

I september 2006 opfordrede Parlamentet meget klart og tydeligt Kommissionen til at indføre et EU-dækkende forbud mod handel med alle sælprodukter. Seks måneder senere fortæller Kommissionen os nu, at den fortsat har brug for længere tid til yderligere at overveje sagen, selv om sældrabene i årevis har været blandt de mest fremtrædende meningsløse grusomheder begået mod dyr.

Som Kommissionens meget tålmodige og tætte ven og allierede synes jeg, at vi skal give Kommissionen mere tid, hvis det er det, den ønsker, men som andre talere har sagt, skal det være på betingelse af, at der i mellemtiden indføres et øjeblikkeligt moratorium, der forbyder alle sælprodukter i EU. Det dikteres af vores stærke overbevisning om sagen, behovet for en hurtig indsats og det faktum, at nogle EU-medlemsstater allerede har indført nationale forbud.

  Carl Schlyter, for Verts/ALE-Gruppen. - (SV) Hr. formand, hr. kommissær! Sidste år rejste jeg ud og overværede sæljagten i Canada på Animal Welfair Intergroups vegne. Sæljægerne forsøgte med vold at hindre mig i at se, hvad der foregik. De påkørte vores bil, de satte sig på vores helikoptere, så vi ikke kunne flyve, de truede med at dræbe os, hvis vi forlod vores hotel for at forsøge at dokumentere sæljagten. Trods disse metoder lykkedes det os at tage billeder, og vi så, hvor utroligt frygtelig sæljagten er. De vidste, at de havde noget at skjule. Sælerne flås levende, de bliver slået med køller og efterlades næsten kvalt i deres eget blod, de skamskydes og drukner, og de skydes, men får lov at lide ekstra meget, for andet nådesskud koster 2 dollars, da pelsen så falder i værdi.

Det er ikke af konserveringsgrunde, at vi skal forbyde denne jagt, det er af etiske grunde. Jeg vil dog også sige, at bestanden blev reduceret sidste gang, man udførte en massiv jagt. Nu står vi desuden over for klimaændringerne, og grønlandssælen har brug for isdække for at kunne die sine unge. Mange unger aborteres i vandet i dag. Som verdens største marked støtter EU denne jagt, og Parlamentet har tydeligt sagt, at vi ikke vil have dette på vores marked. Som hr. Bowis sagde, har mange lande indført nationale forbud. Da det handlede om katte- og hundepelse, sagde Kommissionen: "Det indre marked fungerer ikke, vi indfører et EU-forbud." Samme logik gælder også her.

Vil Kommissionen have undersøgelser? Der er mange undersøgelser, som viser de problemer, der er nævnt her i Parlamentet, ikke mindst The Bird and Veterinary Report, men disse må ikke medføre en forsinkelse af nødvendige foranstaltninger. Så hvis De vil have tiden, kan vi give Dem tiden, men så vil vi have et midlertidigt forbud på plads, indtil De er klar, og De skal finde den gyldige grund, som det skal baseres på. Jeg takker Dem for, at De har valgt Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets dyreværnskomité til at foretage undersøgelsen. Det har betydet, at det er blevet godkendt og er blevet uafhængigt og repræsentativt for det, landene vil.

Jeg vil påpege, at det i de lande, som jager sæler - det er Canada, Norge, Rusland og Namibia - ikke i noget tilfælde er af vital interesse for økonomien. Vi ved fra hvaljagten, at da den blev afskaffet og erstattet med hvalsafari, var den mere rentabel, så vi kan hjælpe selve sæljægerne med at få en bedre økonomi, hvis de stopper med denne grusomme håndtering.

  Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Sæler har i årevis været en truet dyreart. Antallet af dem er ikke blot faldet på grund af sygdomme eller forurening af havvandet langs tætbefolkede kyster, men også på grund af den stadig større jagt på dem. I en periode så det ud til, at sælerne fuldstændigt ville uddø i nogle kystområder. Selv om der nu i nogle områder konstateres en genopretning af sælbestanden, er det stadig nødvendigt fortsat at beskytte dem.

Det modsatte af beskyttelse ser vi der, hvor menneskers trang til besiddelse får frit løb. Man ønsker sælers skind til at pynte tøj og legetøj med. At slå unge sæler ihjel med køller og flå dem levende er et skandaløst middel til at opfylde dette behov. Nogle kystbeboere er blevet økonomisk afhængige af denne modbydelige aktivitet. Muligheden for at eksportere sælskind og finde købere langt fra gerningsstedet opretholder dette system. Derfor har det i mange år været tvingende nødvendigt at sørge for, at den slags produkter ikke længere kan sælges, navnlig i de rigeste dele af verden såsom Europa.

Af første del af kommissær Dimas' erklæring fremgår det, at han deler Europa-Parlamentets og offentlighedens bekymring over dette. Det efterfølgende resultat er imidlertid skuffende. Der er overhovedet ingen indvendinger imod en konsekvensanalyse, og det er godt, hvis der kommer mere tilsyn på stedet i Canada og i Namibia. Det kan dog ikke retfærdiggøre en fortsat afventende politik.

Nogle EU-medlemsstater har allerede ligesom USA truffet foranstaltninger mod importen. Hvorfor skal en del af de europæiske lande halte bagefter? Der er al mulig grund til at indføre et øjeblikkeligt moratorium uden yderligere afventning. Selv om vi indfører det i morgen, kommer det mange år for sent i betragtning af den alvorlige situation. Jeg beder Dem derfor udtrykkeligt om ikke at bruge undersøgelsen som en retfærdiggørelse for yderligere udsættelse.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle talerne for deres meget konstruktive bidrag til eftermiddagens diskussion.

Først og fremmest vil jeg gerne gentage, at der fra et bevaringsmæssigt synspunkt ikke er basis for at træffe foranstaltninger, da vi i 1970'erne havde 2 millioner sæler af de mest jagede arter, mens der nu findes 5,8 millioner af disse sæler. Vi ser kun på det andet emne, hvilket er meget vigtigt.

Med hensyn til undersøgelsen må jeg først gentage, at Kommissionen fuldt ud anerkender den store offentlige bekymring vedrørende anvendelsen af humane drabsmetoder, og i overensstemmelse med vores forpligtelse til høje dyrebeskyttelsesstandarder vil vi undersøge alle tilgængelige oplysninger. Der er - delvist modstridende - oplysninger om, at sæler i nogle regioner jages og dræbes på umenneskelig vis. Den evaluering, jeg nævnte - og som en af talerne fandt nødvendig - vil præsentere afbalancerede, objektive og operative konklusioner og henstillinger. Slutresultatet skulle sætte Kommissionen i stand til at drage nogle konklusioner og vende tilbage med mulige lovgivningsforslag, hvis det er påkrævet.

Med hensyn til moratoriet har Kommissionen rent juridisk ikke et øjeblikkeligt middel til at indføre et moratorium for import, eksport og handel med sælprodukter. Det vil ikke være muligt at henvise til sikkerhedsforanstaltninger under den offentlige sundheds- og dyrepolitik, der kan muliggøre et midlertidigt forbud, når folke- og dyresundheden trues. F.eks. besluttede man midlertidigt at suspendere importen af vilde fugle for at beskytte dyre- og folkesundheden på grund af risikoen for en verdensomfattende spredning af fugleinfluenza.

Endvidere er det under handelspolitikken ikke muligt at foretage en øjeblikkelig afhjælpning. Enhver foranstaltning, som EU beslutter at vedtage, skal være nødvendig og afbalanceret, og den skal indberettes til Verdenshandelsorganisationen. På nuværende stadium er det derfor hverken hensigtsmæssigt eller muligt at indføre et øjeblikkeligt handelsforbud.

Kommissionen skal først foretage en objektiv vurdering af alle tilgængelige oplysninger. Resultatet af denne vurdering skal sætte Kommissionen i stand til at træffe fornuftige konklusioner og vende tilbage med mulige lovforslag, hvis situationen kræver det.

Der blev henvist til USA, og den amerikanske lov om beskyttelse af havpattedyr blev vedtaget i 1972, hvilket var inden den internationale konvention om handel med truede dyrearter trådte i kraft i 1975. Endvidere har medlemsstaterne mulighed for at indføre foranstaltninger i henhold til Domstolens domspraksis, men Fællesskabet har intet sådant retsgrundlag.

Jeg vil bede Dem om at opfordre regeringerne i Deres medlemsstater til at indføre forbud, da de har retsmidlerne hertil. Vi skal have det relevante retsgrundlag, førend vi kan indføre forbud på EU-plan, og det forsøger vi at gøre ved at gennemføre en konsekvensanalyse og indsamle information. Men hvis De udviser bekymring i Deres hjemlande og opfordrer regeringerne til at indføre forbud, vil det fremme EU's grunde til at træffe foranstaltninger på det indre marked.

Til slut vil jeg gentage, at Kommissionen fuldt ud støtter høje dyrevelfærdsnormer både i EU og på internationalt plan. En komplet objektiv vurdering af de dyrevelfærdsmæssige aspekter af sæljagt vil give os mulighed for at se hele billedet og få et solidt grundlag at træffe vores konklusioner på. Vi skal undersøge alle tilgængelige oplysninger og træffe de nødvendige foranstaltninger. Hvis det godtgøres, at sæler jages og dræbes på umenneskelig vis, vil vi overveje et forbud mod import, eksport og markedsføring af produkter fra sæljagter.

Vi vil hurtigst muligt rapportere tilbage til Europa-Parlamentet. Jeg gentager, at vi allerede har bedt Den Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed om at foretage den videnskabelige del af undersøgelsen, og jeg har skrevet til den canadiske regering og bedt om lov til at deltage i en mission, og Europa-Parlamentet er også inviteret til at deltage for at se, hvordan jagten organiseres. Deres tidligere bemærkninger om Deres erfaringer er meget interessante.

  Formanden. - De har ordet, hr. Beazley. Jeg forstår, at dette er et formelt beslutningsforslag.

  Christopher Beazley (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Inden kommissæren taler, kunne jeg godt tænke mig at stille ham et tillægsspørgsmål vedrørende timingen af hans redegørelse. Det er mere end 25 år siden, at Europa-Parlamentet første gang tog sagen op. Da kommissæren meget hjælpsomt sagde, at han hurtigst muligt vil rapportere tilbage, kan han så være mere specifik med hensyn til, præcist hvor lang tid han forventer, at der vil gå?

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen - (EN) Hr. formand! Jeg så i Deres brev, at de frygter, at undersøgelsen vil tage flere år. Det er ikke tilfældet. Det er et spørgsmål om måneder.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

10. Overfald på Galina Kozlova, medlem af bestyrelsen for organisationen Mari Uchem og chefredaktør for litteraturmagasinet Ontšõko (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen -om overfaldet på Galina Kozlova, medlem af bestyrelsen for organisationen Mari Ušem og chefredaktør for litteraturmagasinet Ontšõko.

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, ærede medlemmer! Kommissionen beklager det voldelige overfald på Galina Kozlova, der fandt sted den 25. januar i år i hovedstaden i den russiske republik Mari-el, og jeg udtrykker min medfølelse over for hende og hendes familie og ønsker hende hurtig bedring fra kvæstelserne. Kommissionen forventer en hurtig og grundig undersøgelse af hændelsen samt retsforfølgelse af gerningsmændene. I denne forbindelse har jeg bemærket, at der er igangsat en undersøgelse, og at præsidenten for Mari-el angiveligt har krævet, at den får topprioritet.

Mere overordnet set er Kommissionen klar over situationen for de oprindelige finsk-ugriske indbyggere som f.eks. Mari-el-befolkningen i Rusland. Vi er også opmærksomme på de bekymringer, som en række medlemmer af Europa-Parlamentet har givet udtryk for med hensyn til behandlingen af Mari-el, specielt med hensyn til mari-sproget i skoleundervisningen samt chikanerierne af journalister og præsidentvalgene i december 2004. Kommissionen tog positivt imod Europa-Parlamentets beslutning fra maj 2005.

Kommissionen ser fælles værdier inklusive respekten for menneskerettighederne som en grundpille i sine forbindelser med Rusland. Kommissionen deltager aktivt i EU's og Ruslands menneskerettighedssamråd, hvor vi bestræber os på at diskutere de vigtigste emner med Rusland på en åben og konstruktiv måde. Det ville være nyttigt, hvis vi i forbindelse med sådanne emner kunne bevæge os væk fra gensidige beskyldninger og i stedet fokusere på at udveksle erfaringer og bedste praksis om, hvordan vi håndterer disse problemer, der kan opstå i mange moderne samfund. Det er grunden til, at Kommissionen har foreslået, at deltagelsen i menneskerettighedshøringer skal udvides til ikke kun at omfatte diplomater, men også eksperter fra fagministerier og agenturer med ansvar for at håndtere disse emner i marken.

Næste runde af høringer med Rusland om menneskerettigheder - inklusive minoriteters rettigheder - og grundlæggende friheder finder sted den 3. maj.

Kommissionen har taget problemet med mari-befolkningens rettigheder op bilateralt med de russiske myndigheder. Som svar har de oplyst om de aktiviteter, der er gennemført og finansieret af republikken Mari-els regering med henblik på at fremme udviklingen af kunst og kultur i republikken Mari-el, fremme flersprogethed og støtte traditionelle kunsthåndværk. Der gives støtte til udgivelse af bøger af mari-forfattere samt til deres oversættelse til russisk, til aviser på mari samt til studier på Mari-el-universitetet og andre højere læreanstalter.

Til slut vil jeg tilføje, at EU og Rusland i køreplanen for det fælles rum for forskning og uddannelse inklusive kulturelle aspekter er enedes om at samarbejde om "at styrke og forbedre den europæiske identitet på basis af fælles værdier inklusive ytringsfrihed, demokratisk funktion af medierne og respekt for menneskerettigheder inklusive personers ret til at tilhøre minoriteter samt fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed som basis for et civilsamfund i Europa uden skillelinjer". Vi samarbejder nu med Rusland om en handlingsplan for kulturelt samarbejde, der skal omsætte disse principper i konkrete foranstaltninger. Udvekslinger på dette område skal hjælpe med at opbygge et bedre klima, hvor minoriteters kulturer og traditioner respekteres.

  Tunne Kelam, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissæren for hendes forståelse og hurtige reaktion. Parlamentet har allerede udtrykt bekymring over situationen i den russiske republik Mari-el. Det var for to år siden i maj 2005 efter et brutalt overfald på formanden for mari-rådet Vladimir Kozlov.

Foruroligende nok er der ikke sket forbedringer siden da. Der slås fortsat hårdt ned på forsøg på at genoplive Mari-els national kultur og sprog. Derfor kan vi ikke være tilfredse med det faktum, at en undersøgelse af overfaldet på hr. Kozlov har været resultatløs i to år, og at der nu har været en ny hændelse.

Det mest alarmerende i dagens Rusland er det faktum, at politisk motiverede drab, dødsfald og fysiske angreb fortsætter med uformindsket styrke, og at ikke én eneste gerningsmand er blevet fanget eller retsforfulgt.

Det seneste tilfælde er Ivan Safronov, der faldt ud af et vindue, lige inden han skulle offentliggøre en artikel om ulovlige russiske våbensalg til Syrien og Iran.

Desværre er den stærke genopblomstring af udbredt fremmedhad samt militante neofascistiske og stalinistiske bevægelser blevet en del af Ruslands virkelighed.

Hvis en regering i adskillige år ikke har formået eller været villig til at sikre alle sine borgere den grundlæggende ret til liv og sikkerhed, og hvis ikke lejemordere drages til ansvar, så underminerer en sådan regering nødvendigvis sin egen position som en troværdig international partner.

Vi skal sende følgende budskab i dag: Der kan ikke ske en yderligere udvikling i forholdet mellem EU og Rusland, før Kreml beslutter at gribe ind og standse denne onde cirkel af drab og menneskerettighedskrænkelser. Hvis de russiske borgere ikke kan have tillid til retssystemet i deres egen stat, hvordan skal russiske partnere i udlandet så kunne have tillid til fremtidige gasleverancer og til, at Rusland vil overholde den internationale adfærdskodeks?

  Csaba Sándor Tabajdi, for PSE-Gruppen. - (HU) Hr. formand! På vegne af De Europæiske Socialdemokraters Gruppe er jeg Kommissionen meget taknemmelig for den hurtige reaktion, da vi står over for en meget alvorlig situation, der giver anledning til stor bekymring. Som et andet medlem, Tunne Kelam, allerede har gjort opmærksom på, kom der resultater ud af beslutningen fra 2005, og situationen i Republikken Mari-el blev midlertidigt forbedret. Nu to år senere oplever vi endnu en gang et brutalt overfald på en fredelig kvindelig aktivist, Galina Kozlova, i en episode, som med rette tiltrækker sig Kommissionens og Parlamentets opmærksomhed. Vi ved, at man stadig ikke har fundet gerningsmændene til overfaldet på hr. Kozlov i 2005, og det er faktisk også grunden til, at vi har udarbejdet denne beslutning. Som formand for Den Tværpolitiske Gruppe om Mindretalssprog og -kulturer i Parlamentet og for det finsk-ugriske forum, som er et tværpolitisk initiativ, kunne jeg i september 2006 invitere hr. Kozlov her til Strasbourg. Jeg kunne på første hånd konstatere, at han ikke er en radikal, genstridig person, men en bemærkelsesværdig moderat mand. Formålet med den pågældende beslutning er at notere sig og understrege, at Kommissionen og Parlamentet er opmærksom på, hvad der sker i Republikken Mari-el. Vi opfordrer de russiske føderale myndigheder til at lægge pres på de lokale myndigheder i Republikken Mari-el, da denne undersøgelse langtfra er beroligende. Sagen behandles som en sag med lettere kvæstelser, selv om Galina Kozlova rent faktisk pådrog sig kraniebrud, hvilket er en alvorlig kvæstelse. Den nuværende beslutning er vigtig også af denne grund, og det er ligeledes vigtigt, at situationen tages op på det næste topmøde mellem EU og Rusland sammen med andre finsk-ugriske befolkningers situation, og at den også diskuteres som led i dialogen mellem EU og Rusland. Jeg takker fru Neelie Kroes og Kommissionen for deres samarbejde.

  István Szent-Iványi, for ALDE-Gruppen. - (HU) Hr. formand! Den 25. januar i år blev Galina Kozlova hårdt kvæstet af en ukendt overfaldsmand i Yoshkar-Ola. Galina Kozlova pådrog sig kraniebrud, hjernerystelse og øjenskader. Hun blev behandlet på hospitalet i flere uger og er stadig ved at komme sig hjemme hos sig selv. Man har endnu ikke fundet gerningsmanden eller gerningsmændene. Det er selvfølgelig ikke overraskende, da vi ved, at der løbende fra 2001-2005 er sket overfald på aktivister, der kæmper for mari-mindretallets rettigheder, og at ikke en eneste gerningsmand er blevet retsforfulgt siden dengang. Denne situation giver anledning til frygt for, at disse alvorlige episoder sker på befaling af de lokale myndigheder eller i det mindste med deres stiltiende støtte.

Parlamentets beslutning fra 2005 fik konkrete resultater, som hr. Tabajdi har nævnt, da der i halvandet år ikke forekom sådanne episoder. Det er rigtigt, at mari-mindretallets situation ikke blev væsentligt bedre, men der sker små fremskridt, og derfor er jeg glad for, at Kommissionen nu tager fat på disse spørgsmål og opfører dem på dagsordenen. Men jeg anmoder også både Kommissionen og Parlamentet om at lægge meget mere vægt på at løse de finsk-ugriske mindretals problemer, som mindretal generelt har i Rusland.

Vi opfordrer EU til at tage sagen op inden for rammerne af menneskerettighedsdialogen mellem EU og Rusland. Det drejer sig ikke blot om en enkeltstående begivenhed, men om mari-mindretallets rettigheder og bestemt også om de finsk-ugriske mindretals rettigheder generelt. Samtidig opfordrer jeg også indtrængende til, at der som led i det kulturelle samarbejde mellem EU og Rusland endelig iværksættes støttede programmer til fremme af uddannelse, sprogkurser og bevarelse af mindretals kulturelle institutioner, og særlig de finsk-ugriske mindretals institutioner.

Hvis det ikke lykkes at komme videre, skal denne sag opføres på dagsordenen for topmødet mellem EU og Rusland, da det er uacceptabelt, at der trods Parlamentets, Kommissionens og Rådets ønske sker konstante overtrædelser af borgerrettigheder i Rusland.

  Leopold Józef Rutowicz, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Vi protesterer her fra Parlamentet mod dem, der krænker menneskerettighederne og retsstatsprincippet. Vi bør imidlertid spørge os selv om virkningen af vores aktiviteter, hvor drivkraften er solidaritet med mennesker med god vilje. Jeg tror ikke, at det er den ønskede virkning. Dette er imidlertid en måde at forhindre sociale processer, der påvirker os alle negativt såsom foragt for mennesker, vold og kampen for at kunne sige sin mening, hvilket enhver borger i et demokratisk land burde kunne gøre.

Galina Kozlova, som er medlem af bestyrelsen for organisationen Mari Uchem og redaktør på det litterære tidsskrift Ontšõko, er et eksempel på det. Hun er gift med Vladimir Kozlov, som er formand for mari-rådet i Republikken Mari El. Hun har tjent republikken på fremragende vis, men i modsætning til mange journalister deler hun ikke sine modstanderes politiske holdning.

Som europæere er det vores pligt at overvåge, gøre opmærksom på og fordømme forskelsbehandlingen af mari-borgere og overfald på deres repræsentanter og journalister. Vi støtter Galina Kozlova i hendes kamp for mari-borgernes interesser og demokrati.

  Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Hr. formand! I 1920'erne forsøgte Sovjetunionen at løse nationalitetsproblemet retfærdigt. Det store russiske rige med de mange mindretal banede vejen for regionalt selvstyre for de andre befolkninger, med undervisning og forvaltning på befolkningens eget sprog. Takket være dette er 11 lande, herunder Ukraine, Georgien og Usbekistan, nu uafhængige.

De mange mindre befolkningsgrupper såsom tjetjenere, tatarer, ossetere, karelere eller marier får derimod kun et autonomt område inden for Rusland eller en af de andre delstater. Med disse folkeslag går det dårligt efter Sovjetunionens sammenbrud. Ingen anerkender deres ret til uafhængighed, og alle håber, at de alligevel kan beholde de rettigheder, som de fik tilkendt for 85 år siden.

Desværre er der både i Georgien og i Rusland opstået en nationalisme, som vil bringe disse rettigheder til ophør. Det dårlige politiske klima i Rusland er prisen for at holde fast ved Tjetjenien, imod indbyggernes ønske, med yderst voldelige metoder. Der opmuntres også til intimidering og mord inden for hæren, hvor unge soldater systematisk mishandles alvorligt af ældre militærpersoner og derefter skal overholde deres tavshedspligt.

I Putins Rusland er der stadig mindre mulighed for modsigelse, kritisk undersøgelse og magtskifte. Det nuværende regimes stabilitet og den stadig større koncentration af kontrollen over de forskellige regioner i Moskva får absolut prioritet. Modstandere fængsles, mishandles eller udelukkes fra valg. Endnu mere gennemgribende er kritikeres pludselige død, især mennesker, som mistænkes for at ville afsløre vigtige oplysninger. Europa skal hjælpe Rusland med ikke længere at synke ned i en sådan situation, der bliver utålelig for stadig flere mennesker. Beskyttelse af mennesker, som forsvarer Mari-el-republikkens rettigheder, er medvirkende hertil.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (LT) Hr. formand! Først vil jeg takke Tunne Kelam, Vytautas Landsbergis og Charles Tannock, fordi de har taget initiativ til, at vi kan høre Kommissionens redegørelse for Galina Kozlova i dag og vedtage en beslutning.

Denne beslutning er endnu et dokument fra Parlamentet vedrørende krænkelser af menneskerettigheder i Rusland, som er forbundet med EU gennem den gældende partnerskabs- og samarbejdsaftale og gennem et strategisk partnerskab, som det nu ser ud til ikke er baseret på fælles værdier, men på pragmatisme, i et forsøg på at opnå økonomiske og andre fordele.

For mig som medlem af Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder er en af vejene i samarbejdet mellem EU og Rusland særlig vigtig, nemlig de igangværende høringer mellem EU og Rusland om menneskerettigheder, mindretalsrettigheder og grundlæggende rettigheder. I den forbindelse er det brutale overfald på Galina Kozlova, som er redaktør på det litterære tidsskrift Ontšõko og gift med formanden for mari-rådet, Vladimir Kozlov, uden fortilfælde i Republikken Mari-el, og det fortjener vores opmærksomhed, samt at vi gør os overvejelselser, men det tvinger os til igen at vende tilbage til den almene menneskerettighedssituation i Rusland.

Ifølge de seneste oplysninger er Rusland nu det næstfarligste sted i verden for journalister (efter Irak). Derfor støtter jeg fuldt ud ånden i beslutningen, i hvilken Parlamentet indtrængende opfordrer Den Russiske Føderation og de lokale myndigheder til at opfylde deres folkeretlige forpligtelser, ikke blot for at sikre pressefriheden, men også for at indføre lovbestemmelser om beskyttelse og udvikling af mindretalssprog og -kulturer.

Jeg tror, at Kommissionen kunne tage de problemer, de finsk-ugriske mindretal i Rusland har, op i forbindelse med den løbende dialog mellem EU og Rusland om menneskerettigheder og på topmødet mellem ledere fra EU og Rusland.

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand! Parlamentet udtrykker bekymring i forbindelse med overfaldet på Galina Kozlova, som er medlem af bestyrelsen for den nationale mari-organisation Mari Uchem og redaktør på det litterære tidsskrift Ontšõko i Republikken Mari-el i Den Russiske Føderation. Galina Kozlova er gift med Vladimir Kozlov, der er formand for mari-rådet i Republikken Mari-el, og som også blev indstillet til Sakharov-prisen i 2006. Vi må ikke glemme, at denne pris blev overrakt af den nuværende præsident i Estland, Toomas Ilves, som tidligere var medlem af Parlamentet.

Man kan spørge sig selv, hvad Ruslands mål er. Der sker flere og flere overfald på uafhængige aktivister og journalister. Flere og flere episoder bliver ikke opklaret. Undertrykkelse, krænkelse af menneskerettighederne og nationale mindretalsgruppers rettigheder i Den Russiske Føderation tages stadig oftere op. Det, der sker er måske, at præsident Putins styre er ved at blive stadig mere autoritært. Denne sag burde mane til eftertanke, og vi skal forlange, at de russiske myndigheder undersøger sagen grundigt for at finde gerningsmændene til overfaldet.

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det har været en imponerende forhandling, og jeg har noteret mig alle de gode sager, der er taget op. Det er godt fra tid til anden at fokusere vores opmærksomhed på emner, der ikke nødvendigvis er forsidestof i EU. Angrebet på fru Galina Kozlova var en sådan begivenhed, og jeg håber meget, at hun hurtigt kommer sig fuldstændigt og fortsætter med sine ansvarsområder.

Som sagt vil Kommissionen gerne have en konstruktiv dialog med Rusland om sådanne sager. Vi er opmærksomme både på kritikken af den aktuelle situation vedrørende mari-befolkningen samt på indsatsen på officielt plan i Rusland for at sikre deres rettigheder og kultur. Moderne samfund skal finde metoder til at se nærmere på situationen for minoriteter for at fremme en fredelig og harmonisk socialøkonomisk udvikling. Vi skal alle fortsætte indsatsen i denne henseende. Vi skal derfor stræbe efter at bruge vores kontakter med Rusland og specielt menneskerettighedshøringerne til at finde måder, hvorpå vi kan samarbejde om at forbedre situationen. Jeg har allerede nævnt, at 3. maj er en af disse mødedage.

Kommissionen vil fortsat tage bekymringer vedrørende menneskerettigheder op på alle planer fra topmødet og nedefter. Hvis der skal gennemføres en mere detaljeret diskussion, er menneskerettighedshøringer det bedste forum for udveksling af synspunkter med Rusland.

  Formanden. - Jeg har modtaget tre beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 17.00.

(1) Se protokollen.

11. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (forhandling)

11.1. Guatemala

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om Guatemala⁽¹⁾.

  Józef Pinior (PSE) , forslagstiller. - (PL) Hr. formand! I de seneste måneder har man i Guatemala oplevet en række uopklarede mord, trusler, trusler mod fagforeningsaktivister, politikere og samfundet som helhed. Human Rights Watch offentliggjorde sin seneste rapport om menneskerettigheder i januar 2007. Ifølge denne rapport blev der i den 36 måneder lange "beskidte krig" i Guatemala, som sluttede i 1996, dræbt omkring 200.000 mennesker. Jeg gentager, der blev dræbt 200.000 mennesker under den 36 måneder lange "beskidte krig" i Guatemala.

I de sidste 20 år har vi været vidne til en demokratiseringsproces i Guatemala, herunder mange resultater i forbindelse med retsstatsprincippet og oprettelse af demokratiske institutioner. Guatemala er imidlertid stadig et land, hvor retsstatsprincippet sættes på spil, og hvor demokratiet endnu ikke har slået rod. Vi står over for en lang række uopklarede mord og personer, som er forsvundet tidligere, sammen med nye episoder med magtfulde bander og international kriminalitet.

Jeg vil minde Parlamentet om, at man i 2005 fandt 70-80 millioner dokumenter med forbindelse til det opløste nationale politi. Disse dokumenter indeholder oplysninger om personer, der forsvandt under "den beskidte krig". Hidtil har man ikke fundet et passende opbevaringssted til disse dokumenter. Det er på høje tid, at Guatemala løser disse problemer på en demokratisk måde.

Hr. formand! Vi har i dag her i Parlamentet stemt om henstillinger til Kommissionen vedrørende associeringsaftalen med landene i Mellemamerika. Min politiske gruppe har understreget, at en handelsliberalisering efter dens mening skal ses i et politisk perspektiv. Handelsliberalisering i Latinamerika kan ikke adskilles fra demokratisering. EU skal gøre alt, hvad der står i dets magt, for at hjælpe befolkningen i Guatemala med at styrke demokratiet, efterforske alle mord, der fandt sted under "den beskidte krig", og styrke den fredelige overgang med henblik på at indføre ægte demokratiske strukturer i Guatamala.

  Bernd Posselt (PPE-DE), forslagsstiller. - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne sige tak til hr. Pinior for, at han har henledt opmærksomheden på, at terroren i Guatemala går årtier tilbage i tiden, og det på begge sider. For et par måneder siden, da vi beskæftigede os med Guatemala i forbindelse med en uopsættelig debat, mindede jeg om, at en tysk diplomat, Karl Graf von Spreti, blev bortført og myrdet af terrorister i Guatemala i starten af 1970'erne, dvs. for mere end 30 år siden. Han var en betydningsfuld bayrisk politiker, som til alle tider arbejdede for frihed, og snart vil hans dødsdag blive mindet i Bayern. Allerede dengang blev terroren udøvet både af regimet og af dem, der bekæmpede regimet.

Siden da er der trods en vis demokratisering inden for de sidste 20 år stadig ikke kommet ro i dette land. Der findes højreekstremistisk vold, og der findes venstreekstremistisk vold, og hr. Pinior har med rette henledt opmærksomheden på, at der desværre også findes den form for vold, der udøves i forbindelse med organiseret kriminalitet, der på mange måder har forbindelse til de politiske ekstremister. Derfor er det på tide, at vi fører en intensiv og offensiv politik vedrørende Latinamerika.

Jeg er hr. Salafranca Sánchez-Neyra meget taknemmelig for, at han har taget dette initiativ på gruppens vegne, og også hr. Dess, som er særligt engageret i forholdet til Latinamerika - hovedsageligt i forholdet til Brasilien. Vi vil gerne gøre det klart, at Latinamerika ikke kun er et anliggende for vores spanske og portugisiske kolleger, men for os alle, og at Latinamerika er en vigtig partner. Først når demokratiet og retsstatsprincippet er blevet fast forankret i Mellem- og Sydamerika, og først når alle former for ekstremister er bragt under kontrol, kan dette kontinent spille den rolle, som dets økonomiske og kulturelle vægt egentlig berettiger til.

Derfor skal vi - og her giver jeg hr. Pinior ret - anvende alle de handelspolitiske redskaber, vi har, for at fremme demokratiet og retsstatsprincippet. Demokrati og retsstatsprincippet er ikke nogen luksus, men heller ikke blot en frase, som evt. kan gøres gældende for, hvad der i virkeligheden er økonomiske forbindelser. Der kan ikke på sigt eksistere succesrige økonomiske forbindelser med regimer og kræfter, der ignorerer elementære menneskerettigheder. Derfor er denne debat om menneskerettigheder uundværlig, og vi er nødt til at udøve et tilsvarende pres.

  Ryszard Czarnecki (UEN), forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! I det fjerne Guatemala er tre medlemmer af det nationale parlamentet blevet dræbt. Derefter blev fire politibetjente, der var involveret i sagen, og som var blevet arresteret, bl.a. lederen af antimafia-afdelingen i Guatemala, myrdet i fængslet, ligesom i en kriminalfilm.

Det lyder virkelig som et filmmanuskript til en thriller, men det er ikke en film, det er virkeligheden og en del af dagligdagen i Guatemala. Det er rigtigt af Parlamentet at reagere. Vi reagerer på situationen i et land, hvor præsidenten offentligt har erkendt, at politiet i hans land er plaget af korruption.

Vi taler om et land, hvor der sker flere tusinde mord hvert år, og som ligesom Colombia er involveret i narkotikahandel. Som Parlamentet sikkert ved, drøfter myndighederne i det mellemamerikanske parlament for tiden med den genvalgte nicaraguanske præsident, Daniel Ortega, muligheden for at flytte sædet for det mellemamerikanske parlament til Nicaragua fra Guatemala, hvor risikoen er så stor. Hvad er det blevet til, hvis Ortega nu tilbyder et tilflugtssted?

Jeg tror, at hr. Posselt og hr. Pinior i denne situation har ret i, at vi skal indtage en udtrykkelig og fast holdning.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), forslagsstiller. - (DE) Hr. formand! Situationen vedrørende menneskerettighederne i Guatamala er frygtelig. Hr. Czarnecki har gjort opmærksom på den konkrete begivenhed, som danner baggrund for, at vi behandler emnet i dag.

Situationen i Guatemala er naturligvis påvirket af, at samfundsgrupper uden for de politiske partier, især militær og erhvervsliv, har stor indflydelse. I nogle dele af landet er tilliden til det statslige retssystem ødelagt, især blandt den indianske befolkning. Ifølge udtalelser fra menneskerettighedseksperter i Guatemala sker der årligt mere end tusind mord, men kun ca. 2 % af sagerne bliver reelt opklaret eller fører til anholdelser.

I går blev en tysk statsborger skudt og dræbt i Guatemala. I begyndelsen af året blev fagforeningsfolk, bl.a. Pedro Zamora i Puerto Quetzal, eller bøndernes ledere og deres familier dræbt. Vidner til mordene eller deres lovmæssige repræsentanter bliver truet, angrebet, og der begås indbrud i deres hjem.

Hvis sikkerhedssituationen skal forbedres, er der behov for en politisk løsning og ikke yderligere oprustning blandt sikkerhedskræfterne. Derfor er det meget vigtigt at fastslå, at netop disse såkaldte sikkerhedskræfter er en del af problemet i Guatemala. EU har varslet, at EU vil støtte disse selvsamme sikkerhedskræfter, og desværre også at EU fortsat vil arbejde for at fremme frihandelen. Reaktionen fra tusindvis af mennesker i Guatemala er ret tydelig. Det så man, da USA's præsident George W. Bush besøgte Guatemala. Der var store demonstrationer mod hans besøg.

Der eksisterer en frihandelsaftale mellem USA og de mellemamerikanske lande, CAFTA, og under et møde med Guatemalas præsident, Oscar Berger, sagde Bush i går, at dette er en fordel for alle parter. Desuden lovede Bush Guatemala yderligere støtte i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og især af narkobander. Men som det også var tilfældet i Brasilien, Uruguay og Colombia, de første stop på Bushs rejse, blev præsidentens besøg ledsaget af gentagne protester. Og det er godt. Men hvis EU følger USA's politiske linje, kan det gå hen og blive meget problematisk.

Det er ikke frihandel og oprustning blandt sikkerhedskræfterne, der er brug for, men reel bekæmpelse af fattigdommen og forbedring af retsstillingen for flertallet af befolkningen.

  Marios Matsakis (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand, fru kommissær! Europa-Parlamentet har tidligere vedtaget en række beslutninger om Guatemala. De havde en vis effekt, men det ser ud til, at vi fortsat er langt fra at nå vores mål om at skabe en sand demokratisk reform af dette land.

Det afstumpede mord i midten af februar 2007 på tre medlemmer af det mellemamerikanske parlament og politibetjentenes påståede engagement i denne og mange andre forbrydelser er en påmindelse om, at straffrihed og politikorruption i høj grad fortsat findes i Guatemala. Sådanne grove demokratiske mangler er kombineret med forsøg på at begrænse pressefriheden kræftagtige lidelser i ethvert samfund, og der skal hurtigst muligt træffes drastiske foranstaltninger for at afhjælpe situationen.

De guatemalanske myndigheder har meget at stå til regnskab for samt et enormt ansvar for at handle beslutsomt for at beskytte borgernes rettigheder og friheder. Vi skal vente og holde et kritisk opsyn med dem for at blive overbevist om, at de har viljen og udholdenheden til at fjerne de kriminelle elementer fra politiet og andre statslige institutioner.

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), forslagsstiller. - (ES) Hr. formand! For ikke så længe siden drøftede vi Guatemala under mødet om uopsættelige spørgsmål, da vi diskuterede udleveringen af Rios Montt m.fl. I dag drøfter vi atter Guatemala, denne gang i forbindelse med mordet på tre salvadoranske medlemmer af Parlacen og de personer, der mistænkes for at stå bag, og som i dette tilfælde er i fængsel.

Denne bekymrende hændelse er imidlertid ikke en isoleret hændelse i en kontekst, der bliver mere og mere anspændt og farligt. Usikkerheden er et alvorligt og voksende problem i Guatemala, men det er straffriheden for visse handlinger også, herunder handlinger der begås direkte af de offentlige institutioner eller i det mindste med deres billigelse.

Guatemalas regering har via dens vicepræsident Stein indrømmet, at de offentlige institutioner, herunder politiet, bliver stadig mere involveret i den organiserede kriminalitet.

Som tidligere nævnt er oplysningerne relevante. Tusindvis af personer bliver myrdet hvert år i Guatemala, men der bliver kun foretaget arrestationer i 2 % af tilfældene. Et af de nyeste tilfælde er mordet på bondelederen, Pedro Zamora, i Puerto Queztal, som vi allerede har informeret Kommissionen og Rådet om i sin tid.

Den nye episode, som vi beskæftiger os med i dag, tvinger os imidlertid til at insistere på nogle af de krav, som Europa-Parlamentet tidligere har stillet.

For det første gentager vi Parlamentets anmodning til Guatemalas parlament om at ratificere Rom-statutten om Den Internationale Straffedomstol. Vi beder den ligeledes om at ratificere den aftale, der blev undertegnet den 12. december 2006 mellem Guatemalas regering og FN, og som nedsætter en International Komité mod Straffrihed.

For det andet anmoder vi de guatemalanske myndigheder om at træffe foranstaltninger til beskyttelse af vidner og ofre for krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med retssager.

For det tredje anmoder vi om, at Kommissionen i forbindelse med samarbejdsstrategien for Guatemala for perioden 2007-2013 styrker retsstatsprincippet, kampen mod straffrihed, fuld respekt af menneskerettighederne og støtte til regeringen, så den kan forbedre sikkerhedsstyrkernes muligheder for at beskytte menneskers sikkerhed.

  Bogusław Sonik, for PPE-DE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Guatemala er et af Latinamerikas fattigste lande. Ud af Guatemalas 11 millioner indbyggere lever mere end halvdelen på randen af fattigdom. Borgerkrigen har uden tvivl bidraget til den nuværende situation. Vi bør ikke glemme, at krigen strakte sig over 36 år og menes at have kostet mere end 200.000 civile livet.

Befolkningen i Guatemala lider stadig under enkeltstående og konstant vold, trusler, korruption og krænkelse af deres borgerrettigheder. Så længe politikere og statsansatte med ansvar for at opretholde lov og orden brutalt bliver myrdet, bliver der ikke indført demokrati. Et samfund, som konstant berøres af vold, kan ikke udvikle sig og fungere normalt.

Politikorruption gør det umuligt at forsøge at gøre op med den blodige fortid. Det er almindelig kendt, at hæren i det store og hele er ansvarlig for forbrydelser og alvorlige krænkelser af menneskerettigheder. Korruption inden for staten, blandt politikere, administrative myndigheder og offentlige tjenester bidrager til udviklingen af upassende adfærd og fattigdom. Samfundet bliver truet og holdes rent faktisk som gidsel af kriminelle.

Mange internationale organisationer rapporterer, at Guatemala er et paradis for organiseret kriminalitet. Dette latinamerikanske land nævnes som en del af verden, hvor menneskehandel, som navnlig omfatter børn, foregår i stort omfang.

Der skal gøres en stor indsats for at støtte og beskytte alle dem, der tør sige nej til ulovlige strukturer og til forbindelserne mellem statsadministrationen og organiseret kriminalitet. Hvis man gør en ende på straffrihed ved at retsforfølge dem, der ansporer til den politiske vold, er det et nødvendigt skridt i denne proces. EU bør derfor nægte politikere, der deltager i korruptionen i offentlige institutioner for at være politisk korrekte, ret til at rejse ind i EU, som det allerede har gjort med andre lande, hvor der foregår åbenlyse krænkelser af menneskerettigheder.

  Leopold Józef Rutowicz, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Parlamentets beslutning om mordet på tre salvadoranske medlemmer af Det Mellemamerikanske Parlament og deres chauffør i nærheden af Guatemala City, som er hovedstaden i Guatemala og sæde for forvaltningen af Det Mellemamerikanske Parlament, er en protest mod bandekriminalitet, der berører uskyldige.

Guatemala blev en uafhængig stat i 1839. Indbyggerne er indianere med forbindelse til mayakulturen. 80 % af dem er katolikker. Desværre har befolkningen ikke været heldig med dens regeringer. Udemokratiske regeringer, militærkup, borgerkrig, narkotika, korruption og fattigdom har skabt gunstige betingelser for dem, der udbreder voldskultur og træder menneskerettighederne under fode.

Guatemala er en republik, hvor Kongressen har den lovgivende magt. Centralmagtens institutioner bør gøre en ihærdig indsats for at afskaffe den upassende adfærd, der ødelægger demokratiet og er en krænkelse af menneskerettighederne. Efter min mening vil denne beslutning bidrage til at fremskynde indsatsen til fordel for værdier, som er grundlæggende for os alle.

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Guatemala er desværre atter på dagsordenen efter de skrækkelige mord på tre el salvadoranske medlemmer af det mellemamerikanske parlament og deres chauffør. Attentatet i fængslet mod de fire politibetjente, der var mistænkte for forbrydelsen, var et ekstraordinært eksempel på landets institutionelle svaghed. Trods en ægte indsats gennem de seneste tre år for at styrke retsstatsprincipperne har regeringen måttet erkende, at usikkerhed og straffrihed var dybt rodfæstet i Guatemala.

Kommissionen har sammen med medlemsstaterne krævet en hurtig og uafhængig undersøgelse af denne meget alvorlige sag. Vi har indtrængende anmodet om at få truffet afgørende foranstaltninger til styrkelse af domstolene og sikkerhedsrelaterede institutioner. Kommissionen har endvidere gentaget vigtigheden af at oprette en international kommission imod straffrihed i Guatemala. Dette projekt har været under debat i alt for mange år. Regeringen fortjener ros for sin indsats i denne henseende. Projektet mangler imidlertid fortsat at blive valideret af forfatningsdomstolen, inden det kan godkendes af Kongressen.

Kommissionen glæder sig derfor over, at denne forhandling er på dagsordenen i dag. Europa-Parlamentet er meget godt placeret til at presse sine ligemænd i Guatemala til at støtte de hårdt tiltrængte reformer.

Min kollega fru Ferrero-Waldners besøg i Guatemala i april måned bliver en ekstra mulighed for at sende sådanne budskaber til regeringen.

Kommissionen vil fortsat støtte Guatamalas befolkning, sådan som den har gjort det siden underskrivelsen af en fredsaftale for 10 år siden. Hvis vores partnerskab skal være helt effektivt, skal landet træffe afgørende foranstaltninger for en altomfattende langsigtet sikkerhedspolitik, der berører alle involverede aspekter. Den skal støttes af passende nationale ressourcer til finansiering af regeringsinstitutioner og -programmer. Det er nu vigtigere end nogensinde tidligere, at der skabes et konsensuelt politisk engagement om en modig skattepagt inklusive skattestigninger.

Forhåbentlig markerer de seneste begivenheder et vendepunkt i sikkerhedsdebatten i Guatemala. Som en del af de nye strategiske rammer for 2007-2013 vil Kommissionen være villig til at støtte sikkerhedsrelaterede spørgsmål som en del af en målsektor for social samhørighed og menneskelig sikkerhed.

Endelig vil Kommissionen sammen med EU's medlemsstater deltage i EU's henvendelser til de lokale myndigheder. Den nylige ratifikation fra Guatamalas kongres af den politiske dialog og samarbejdsaftale mellem EU og Mellemamerika fra 2003 samt udsigten til en associeringsaftale mellem vores to regioner vil muliggøre en forstærket dialog, der utvivlsomt vil omfatte sikkerhedsmæssige spørgsmål.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingerne.

(1) Se protokollen.

11.2. Cambodja

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om Cambodja⁽¹⁾.

  Marc Tarabella (PSE), forslagsstiller. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! For to år siden talte jeg allerede om menneskerettighedssituationen i Cambodja.

Jeg lægger særlig vægt på to punkter i dette fælles beslutningsforslag fra seks grupper i Parlamentet. Det første, som jeg vil koncentrere mig om i dag, er mordet den 24. februar på Hy Vuthy, som var formand for den fri fagforening for arbejdere i Cambodja. Mordet kommer oven i mordene i 2004 på Chea Vichea og Ros Sovannareth, som havde været formænd for den samme fagforening, og til de trusler og fysiske overgreb, som andre fagforeningsmedlemmer har været udsat for de seneste år.

Retten til at oprette en fagforening er anerkendt i Cambodja, men episoder, der har fundet sted for nylig, får os til at tro, at man lader hånt om denne rettighed. Det er selvfølgelig utænkeligt, at man ikke frit kan være medlem af en fagforening uden at skulle lide under følgerne. Mordet på Chea Vichea er stadig ikke blevet opklaret. Born Samnang og Sok Sam Oeun er blevet anholdt, kendt skyldige i mordet på fagforeningslederen og idømt 20 års fængsel, uden at der er fremlagt beviser på, at de er skyldige. Vi håber, at man finder de rigtige gerningsmænd til disse mord, og at de bliver stillet for retten, samt at Born Samnang og Sok Sam Oeun får en retfærdig rettergang.

Det andet punkt, jeg ønskede at nævne i dag er den domstol, der skal dømme de Røde Khmerer. Under den mission, jeg var leder for i Cambodja i april 2006, indså jeg, hvilke forventninger cambodjanerne havde til denne domstol. I dag et år efter vores besøg er denne domstol endnu ikke blevet nedsat. Det er vigtigt, at den nedsættes ufortøvet, således at de Røde Khmerer endelig kan blive draget til ansvar for alle deres ustraffede forbrydelser.

Endelig glæder vi os over indsatsen for at stabilisere og en smidig afvikling af valgprocessen. Det er vigtigt for Kongeriget Cambodja at videreføre indsatsen og lægge særlig vægt på, at domstolene fungerer korrekt. Efter vores mission sidste år konstaterede vi, at de var det svage led i systemet.

  Bernd Posselt (PPE-DE), forslagsstiller. - (DE) Hr. formand! Vi har igennem nogle år regelmæssigt beskæftiget os med situationen i Cambodja, og vi må hele tiden konstatere store tilbageslag og kun små fremskridt. Det hele bevæger sig i bedste fald to skridt frem og et tilbage. Vi har i øjeblikket det store problem, at der er to modsatrettede tendenser. På den ene side er ASEAN endelig så småt begyndt forsigtigt at sætte menneskerettighedsproblemerne på dagsordenen. Inden for ASEAN udøves der et blidt, men effektivt pres med henblik på at udvikle demokratiet og retsstatsprincippet i Cambodja.

På den anden side er den nødvendige proces i forbindelse med oprettelsen af en domstol, der skal dømme i spørgsmålene om De Røde Khmerers grufulde forbrydelser, derimod gået i stå. Det er ikke nødvendigvis kun cambodjanernes skyld, for de er så småt begyndt at røre på sig. Men dele af det internationale samfund er ikke længere så entusiastiske. Det hænger sammen med, at der er fundet betydelige mængder olie i Cambodja, og nu oplever vi noget, som vi ofte beskæftiger os med i forbindelse med menneskerettighedsdiskussionerne, nemlig at kineserne og japanerne - især kineserne - er parate til at foretage investeringer og udvinde olie i Cambodja, uanset hvordan de politiske præmisser er, og ignorere menneskerettighedsproblemerne, og at der desværre også er vestlige koncerner, især fra USA, der deltager i dette negative kapløb.

USA, som indtil nu har været en magtfuld drivkraft bag etableringen af domstolen, truer nu med at slække på sin iver på dette område. Her er det en afgørende opgave for os som europæere at varetage de økonomiske og strategiske interesser, som præger vores del af verden, men på sigt vil det, som i tilfældet med Guatemala, ikke lykkes, hvis demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet bliver negligeret.

Derfor kan Cambodja kun blive et stabilt land, hvis landet også bliver ved med at udvikle sig politisk. For at det kan det, skal der sættes en stopper for retsløsheden og straffriheden, som ellers er almindelige tilstande i øjeblikket. Mordene på fagforeningsfolkene viser tydeligt, at man ikke engang forsøger at skjule, hvad der er sket, og at der ikke gøres noget alvorligt forsøg på at finde frem til og straffe gerningsmændene, men at der hersker et klima af absolut retsløshed. Det kan vi ikke acceptere.

Økonomisk stabilitet kan ikke eksistere uden politisk stabilitet, og politisk stabilitet kan ikke eksistere uden retsstaten. Det er det klare og tydelige budskab, som vi skal formidle til cambodjanerne.

  Erik Meijer (GUE/NGL), forslagsstiller. - (NL) Hr. formand! Efter den amerikanske invasion i Cambodja under Vietnam-krigen er Cambodja aldrig kommet på ret køl igen. Siden da er der opstået en forhærdelse og en overordentlig stærk intolerance i landet. Først kom der med amerikansk støtte et højreorienteret regime til magten, som ikke havde noget andet mål end at modarbejde Kina og Vietnam. Derpå fulgte de Røde Khmerers årelange regime. Disse havde den illusion, at folk ville blive lykkeligere, hvis byboerne blev tvunget tilbage til landdistrikterne, og hvis intellektuelle blev landmænd. Det af Kina støttede regime kostede et enormt antal døde.

Alle disse intolerante regimer har omdannet et traditionelt forholdsvis fredeligt og tolerant samfund til et land med mord og vold. Også nu, hvor Cambodja er et parlamentarisk demokrati, fortsætter adskillige politiske partier denne gamle tradition. De ville helst forbyde hinanden og på forhånd udelukke hinanden fra enhver mulighed for at opnå regeringsmagten. Mennesker angribes, uden at de virkelig skyldige opspores og dømmes.

Den senere tids forbrydelser kan man stadig ikke håndtere. Disse forbrydelser forties så vidt muligt. På denne baggrund får voldelige former for intimidering alle mulige chancer, og det kan endda resultere i mord på mennesker, som forsvarer andre meninger og andre interesser. I den seneste tid er folk fra fagbevægelsen, især inden for beklædningsindustrien, mål for attentater. Alt dette er tilsyneladende rettet mod arbejdstageres ret til at organisere sig selvstændigt og kæmpe for deres interesser.

Det er vigtigt, at Europa ikke er tavse om dette, men konsekvent kæmper for menneskerettighederne. Rådet og Kommissionen bør inddrage deres kontakter med Cambodja heri og tage det op og frem for alt ikke lade det komme i anden række efter eventuelle økonomiske overvejelser såsom olien ud for kysten.

  Ryszard Czarnecki (UEN), forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! I nogle lande er fagforeninger mere end blot fagforeninger. Dette gjaldt engang mit land - i Solidaritets Polen - og det gælder i det nuværende Cambodja. For et kvart århundrede siden myrdede kommunister i Polen fagforeningsledere, ligesom denne cambodjanske fagforeningsleder blev myrdet.

Hidtil er ingen blevet gjort ansvarlig for forbrydelsen, selv om Cambodja for 10 år siden i en særlig aftale indgået med EU forpligtede sig til at overholde menneskerettighederne og de demokratiske principper.

Dette er selvfølgelig en del af et bredere billede, som de tidligere talere har beskrevet så udmærket. Jeg vil blot minde Parlamentet om, at vi i de sidste tre år ligesom EU har opfordret til, at man i Cambodja vedtager en antikorruptionslov bestående af otte paragraffer. Vi skal højt og tydeligt gøre opmærksom på den nuværende situation i Cambodja, således at vi ikke behøver at gøre det i fremtiden.

  Marco Cappato (ALDE), spørger. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det lader til, at den cambodjanske regering har fået den grimme vane at eliminere fagforeningsledere. Sådan som det allerede blev sagt, er det ikke første gang, det sker. Nu får vi så at vide, at Hy Vuthy er blevet slået ihjel, hvilke igen er sket under mystiske omstændigheder.

Jeg mener, at EU bør give sin holdning tydeligt til kende, navnlig med henblik på valget i april. Vi skal undgå at gøre tingene i sidste øjeblik, eftersom vi herefter blot kan konstatere de uregelmæssigheder, der utvivlsomt har fundet sted.

Et andet vigtigt spørgsmål er spørgsmålet om domstolen for forbrydelser, der er begået af de Røde Khmerer. Der er ikke sket noget i flere måneder, og efter min opfattelse bør Europa-Parlamentet - men også Kommissionen og Rådet - nu foreslå domstolens præsident en offentlig høring for at få et ordentligt indblik i, hvilke problemer der lægger hindringer i vejen for domstolens arbejde, og for at forsøge at løse dem.

I Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa vil vi gerne give udtryk for vores solidaritet med kammeraterne i Sam Rainsy-partiet, der tilhører samme politiske familie - mange medlemmer af dette parti og 24 parlamentsmedlemmer er også med i Det Tværnationale Ikke-voldelige Radikale Parti - og vi giver ligeledes udtryk for vores solidaritet med montagnard-flygtningene i Cambodja. Jeg håber, at Parlamentet vedtager de to ændringsforslag, som vi har stillet i ALDE-Gruppen.

Det er rigtigt, at USA i stadig større grad - af de årsager, som hr. Posselt nævnte - fører en fredspolitik og har gode forbindelser til det vietnamesiske styre, og at USA således ikke udviser samme fasthed som tidligere, når det gælder spørgsmålene om flygtningenes menneskerettigheder. EU har mulighed for at skille sig ud på en positiv måde og tage spørgsmålet om menneskerettighedsklausulen op i forbindelse med aftalerne med Cambodjas regering. Det er en god lejlighed til at gøre dette.

  Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Dette er endnu et land, for hvilket Europa-Parlamentet tidligere har vedtaget adskillige beslutninger, men desværre kun med begrænset succes. Cambodja har gennem adskillige årtier været plaget af meget alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Mareridtsperioden med de Røde Khmerer og masseudryddelsesmassakrer af civilister står fortsat kvalmende levende i vores erindring, men selv i dag er Cambodjas respekt for menneskerettigheder samt ordentlig anvendelse af retsstatsprincipper teoretiske forhåbninger snarere end anvendelige praktiske realiteter.

Drabet på formanden for arbejdstagernes frie fagforening ved Suntex-beklædningsfabrikken og den åbenbare immunitet, som de Røde Khmerers psykopatiske mordere synes at nyde godt af, er eksempler på den manglende vilje hos de cambodjanske myndigheder til at træffe drastiske foranstaltninger for at rette op på den afskyelige situation med menneskerettighedskrænkelser, der fortsat er fremherskende i landet. Forhåbentlig vil myndighederne ved denne lejlighed tage Europa-Parlamentets budskab meget alvorligt.

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kommissionen har nøje fulgt situationen vedrørende fagforeninger i Cambodja. Mordet på hr. Hy Vuthy, der blev skudt tidligt om morgen den 24. februar på vej hjem fra en nattevagt på en tekstilfabrik, er den seneste af en meget foruroligende række af angreb på fagforeningsmedlemmer i landet. Hr. Hy Vuthy er den tredje tjenestemand fra arbejdstagernes frie fagforening i Kongeriget Cambodja, der er blevet myrdet på tre år.

Chikanerierne af fagforeningsmedlemmer forværres af et svagt politi og svage domstole, lokale magtkampe, politisk indblanding i domstolenes arbejde, korruption og straffrihed. Endvidere har blandingen af voldsom konkurrence om medlemskab, den manglende professionalisme, politiske indflydelse og begrænset kontrol med medlemmerne givet en anspændt atmosfære i nogle af beklædningsvirksomhederne.

Kommissionen tog for nylig sagen op med de cambodjanske myndigheder for at bede om en omfattende undersøgelse af dette mord samt en passende og effektiv indsats som opfølgning på resultaterne af undersøgelsen samt retsforfølgning af de ansvarlige. EU opfordrede også den cambodjanske regering, der har tilsluttet sig alle Den Internationale Arbejdsorganisations væsentlige konventioner, til at leve op til sine forpligtelser.

Kommissionen har rejst og vil fortsat rejse spørgsmålet om Røde Khmerer-tribunalet, og den har opfordret de berørte parter til at nå til enighed om dets forretningsorden, så retssagerne hurtigst muligt kan indledes. Kommissionen bidrager med en million euro til tribunalets udgifter. Et vellykket Røde Khmerer-tribunal vil bidrage væsentligt til at eliminere straffrihedsklimaet i Cambodja.

I overensstemmelse med Parlamentets henstillinger i en tidligere beslutning om Cambodja har Kommissionen for nylig nedsat en arbejdsgruppe til behandling af sager vedrørende samarbejde på områderne institutionsopbygning, administrative reformer, retlige og juridiske reformer, samfundsforvaltning og menneskerettigheder for at engagere de cambodjanske myndigheder konstruktivt i disse spørgsmål.

Jeg vil gerne forsikre Europa-Parlamentet om, at Kommissionen gennem sin delegation i Phnom Penh og sammen med EU-medlemsstaternes missioner i Cambodja fortsat vil følge situationen meget nøje. Det internationale samfund - specielt EU - der spillede en meget vigtig rolle i oprettelsen af det nye Cambodja, skal sørge for, at menneskerettighederne overholdes i landet.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingerne.

(1) Se protokollen.

11.3. Nigeria

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om fem beslutningsforslag om Nigeria⁽¹⁾.

  Michael Gahler (PPE-DE), forslagsstiller. - (DE) Hr. formand! Jeg må helt ærligt sige, at jeg finder en debat om udviklingen af situationen i Zimbabwe vigtigere end de tre emner, som vi beskæftiger os med i denne uge. De detaljerede rapporter, jeg modtager, er rystende. Men da vi har begrænset den uopsættelige debat til tre områder, er det desværre ikke muligt i dag. Jeg håber, at vi i arbejdsgruppen vedrørende parlamentsreformen kan få afskaffet denne begrænsning i den uopsættelige debat.

Hvad angår situationen i Nigeria, er det efter vores opfattelse rimeligt at belyse problemerne inden for menneskerettigheder, især i lyset af det forestående valg, og ikke at begrænse os til et emne. Vi mener også, og det har vi også givet udtryk for, at det foreliggende lovforslag i Nigeria strider mod grundlæggende menneskerettigheder. Vi er imod enhver form for diskrimination på grund af seksuel orientering, og vi mener også, at et menneskes privatliv udelukkende er en privatsag, som ikke må kriminaliseres fra statens side.

Vi ser det som en krænkelse af ytringsfriheden, hvis nogen straffes med fængsel for at gå ind for en mere liberal lovgivning. Vi tror dog, at en beslutning om Nigeria også skal tage stilling til de andre problemstillinger, som generelt undertrykker befolkningen, nemlig den vidt udbredte vold, korruption, straffrihed for dem, der krænker menneskerettighederne, de politiske trusler i fasen op til et valg, muligvis også fra sikkerhedskræfternes side, truslen mod den nationale valgkommissions uafhængighed, det faktum, at dødsstraffen stadig praktiseres, og at der stadig - især i de dele af landet, der anvender Sharia-lovgivningen - finder ydmygende legemsstraffe sted, og at problemet med børnearbejde stadig er meget udbredt. Da vi ønsker at behandle disse punkter samlet, foretrækker vi at stemme for vores egen beslutning og ikke for det samlede beslutningsforslag.

  Erik Meijer (GUE/NGL), forslagsstiller. - (NL) Hr. formand! Nigeria er et mangfoldigt land. Der bor mange folkeslag med forskellige sprog og kulturer. Kun på grund af den britiske kolonisation er de samlet i én stat. Løsrivelsesbevægelser såsom i Biafra er for længst undertrykt med en enorm militær overmagt. Det har medvirket til militariseringen af landet.

Vi ser nu den udvikling, at den forholdsvis store individuelle frihed i den kristne sydlige del, hvor europæiske normer er trængt mest i gennem, underkastes de strenge leveregler fra den traditionelt isolerede ortodokse nordlige del. Endnu stærkere end i USA, hvor præsident Bush forgæves har forsøgt i forfatningen at fastlægge et forbud mod ægteskaber mellem personer af samme køn, gøres der i Nigeria forsøg på at forhindre homoseksualitet. Det drejer sig endda ikke længere kun om forhindring, men om et forsøg på udryddelse.

Dette fører ikke blot til, at ægteskaber mellem personer af samme køn eller retsstillinger, der er mere eller mindre ligeværdige, forbydes, men også til, at alle personer, som er involveret i interesseorganisationer for homoseksuelle mænd og lesbiske kvinder, gøres strafbare. Rettigheder, som så ud til at være temmelig indlysende, risikerer at blive afskaffet i den nye lovgivning. Ved at forbyde homoseksualitet og retsforfølge homoseksuelle forsvinder dette fænomen ikke. Det fører blot til retfærdiggørelse af vold og undertrykkelse af en del af befolkningen.

Denne vold er i overensstemmelse med tidligere forsøg på at idømme dødsstraf til voldtagne kvinder, som føder et barn uden for ægteskab. Denne udvikling mod uret, der er fastlagt i loven, skal bekæmpes. Vi må gøre det klart over for disse kræfter i Nigeria, som kraftigt opfordrer til sådanne love, at disse fører til uacceptable situationer og i dette tilfælde også til yderligere udbredelse af kønssygdomme, herunder aids. Europa må ikke være tavs, heller ikke hvis vi gerne vil importere nigeriansk olie.

  Sophia in 't Veld (ALDE), forslagsstiller. - (NL) Hr. formand! Jeg er enig med hr. Gahler i, at der er mange flere problemer i Nigeria og også i andre lande, men sommetider er problemer så følsomme og vanskelige, at man virkelig er nødt til at bringe det i søgelyset og gøre sig særlige bestræbelser for at udrydde disse problemer.

Situationen for homoseksuelle er problematisk overalt i verden. Det drejer sig om en krænkelse af de grundlæggende menneskerettigheder, og jeg synes virkelig, at det er vigtigt, at Europa-Parlamentet og EU går i spidsen i verden i kampen mod kriminalisering af homoseksualitet. Derfor er jeg også meget glad for, at dette beslutningsforslag foreligger her, og jeg håber, at vi drager konsekvenserne deraf, dvs. at vi, hvis Nigeria ikke følger Europa-Parlamentets opfordring, virkelig må tage vores forbindelser med Nigeria op til fornyet overvejelse. For det kan ikke være sådan, at vi altid fører kampagne for menneskerettigheder her og derefter ser igennem fingre med dem, hvis vores partnere ikke overholder dem. Vi må virkelig være konsekvente.

Jeg vil til sidst endnu en gang direkte henvende mig til præsident Obasanjo, som engang af De Liberale modtog frihedsprisen for sit arbejde til gavn for demokratiet i sit land. Jeg vil endnu en gang opfordre ham til at gøre en indsats for alle indbyggere i landet, også de homoseksuelle nigerianere.

  Józef Pinior (PSE) , forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! Vi skal selvfølgelig i dag også nævne situationen i Zimbabwe og den nylige undertrykkelse af den politiske opposition i Zimbabwe.

Min politiske gruppe fremsætter et beslutningsforslag om Nigeria. Vi holder for tiden omhyggeligt øje med situationen i Nigeria på grund af lovforslaget om forbud mod ægteskab mellem personer af samme køn, som er blevet godkendt af det nigerianske parlament under første- og andenbehandlingen. Nigeria nyder godt af en enorm prestige og respekt både i Afrika og globalt. Samtidig er vi klar over, at vold, krænkelse af borgerrettigheder, ja, endog overtrædelser af menneskerettighederne såsom børnearbejde og handel med børn er meget udbredt i Nigeria.

Den lov, jeg lige har nævnt, giver særlig anledning til bekymring. Jeg understreger, at loven ikke blot forbyder ægteskab mellem personer af samme køn. Den indebærer også, at blot det at tale om seksuelle minoriteters rettigheder, og at de organiserer sig i klubber, samfund og kulturelle organisationer kan straffes med tilbageholdelse og fængsel.

Hvis det nigerianske parlament vedtager dette lovforslag, vil det uden tvivl medføre alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og borgerrettighederne i Nigeria. Det bør bemærkes, at Human Rights Watch i en udtalelse den 28. januar erklærede, at denne lov er udtryk for homofobi.

Parlamentet skal sikre, at menneskerettigheder, borgerrettigheder og samtidskultur bliver respekteret i alle lande, særlig i lande, der nyder godt af den samme prestige og respekt som Nigeria, og det er efter vores mening er et væsentligt referencepunkt med henblik på at etablere den internationale politiske orden.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), forslagsstiller. - (SV) Hr. formand! Trods mange problemer er situationen blevet bedre siden militærdiktaturets fald i 1999. Det er derfor mærkeligt, at man nu pludselig udarbejder en lov, som forværrer menneskerettighederne. Homoseksualitet er allerede forbudt og kan straffes med alt fra bøder til 14 års fængsel, og vi ved, at der på delstatsniveau findes sharia-love, som giver 100 piskeslag for en ugift og oven i købet dødsstraf for en gift person. Nu vil man indføre et forbud, ikke kun mod homoseksuelle bryllupper, men tilmed også mod at være vidne eller hjælpe til ved planlægningen af brylluppet, med op til fem års fængsel.

Kan nogen her forklare mig, hvordan det skal kunne være livsfarligt og samfundsomstyrtende at bevidne en kærlighedserklæring mellem to mennesker? Jeg kan ikke begribe, hvordan det skal kunne være strafbart. Da loven også forbyder enhver form for støtte til homoseksuelle til at organisere sig, risikerer advokater og aktivister for menneskerettigheder også at blive ramt, hvilket således umuliggør en debat om homoseksuelles rettigheder.

Noget, der rent faktisk sker i dag, er, at der f.eks. er tilstrækkelig stor tolerance over for homoseksualitet til, at det største dagblad, This Day, har kontaktannoncer for lesbiske. Denne lov har intet med spredning af aids at gøre, som en del hævder - størstedelen af de smittede er heteroseksuelle - og selv om der var sådanne grunde, ville de være tåbelige, da faste forhold mindsker smittespredningen, og man i sådanne tilfælde burde opmuntre og lette giftermål mellem homoseksuelle. Nigeria har mere behov for kærlighed og samhørighed, og det er at slå ind på et tilbagetog mod diktatur og undertrykkelse, hvis denne type lov vedtages. Jeg opfordrer præsidenten til at afskaffe den.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, for PSE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil gøre Kommissionen opmærksom på det lovforslag, vi diskuterer her i dag, og som forventes at blive vedtaget ved den tredje og endelige behandling inden udgangen af den indeværende lovgivningsperiode i Nigeria. Lovforslaget krænker åbenlyst grundlæggende borgerrettigheder og friheder, og det er en klar forskelsbehandling af en del af befolkningen. Det kan også medføre stigende homofobi i den brede offentlighed.

Ud over forbuddet mod at registrere enhver forening eller gruppe, som samler personer med forskellig seksuel orientering, fastsættes der fængselsstraf for ethvert forsøg på offentligt eller privat at give udtryk for noget lignende. Der er endvidere risiko for, at en sådan politik kan medføre, at personer med LGTB får begrænset deres adgang til lægebehandling, og den kan få negativ virkning på effektiviteten af de foranstaltninger til bekæmpelse af aids, der allerede er ved at blive indført.

På baggrund af dette bør medlemsstaterne og Kommissionen træffe foranstaltninger med henblik på at forhindre det nuværende lovforslag i at blive vedtaget af de nigerianske myndigheder. EU skal også drage konklusioner for fremtiden og lægge større vægt på de bestemmelser, der forbyder enhver form for forskelsbehandling, i aftaler indgået med AVS-lande og tredjelande.

  Marco Cappato, for ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg synes, at vi skal besvare hr. Gahlers spørgsmål. Han spørger sig selv - og han spørger os - om ikke der er alvorligere og vigtigere spørgsmål i og uden for Nigeria.

Det mener jeg, at der er - og her er jeg enig med fru in 't Veld - men jeg mener også, at vi bør støtte denne beslutning af to vigtige grunde, og den første grund er, at vi har mulighed for at gribe ind, inden der sker noget alvorligt. I stedet for at følge situationens udvikling i de næste 15-20 år og klage over de straffe, som denne lov ville give anledning til, hvis den kom til at gælde for tusindvis af mennesker - sådan som det har været tilfældet i Nigeria ved talrige lejligheder, f.eks. med dødsstraffen - har vi i Europa-Parlamentet mulighed for at gøre en indsats på forhånd. Det er efter min mening en lejlighed, vi ikke må gå glip af.

Det samme kan måske siges om tegnene på, at præsident Obasanjo giver efter for presset fra de radikale islamiske fundamentalister i de nordlige stater. Vores venskabelige forbindelser - såvel som en skarp kritik de steder, hvor det er nødvendigt - kunne hjælpe præsidenten med at modstå den katastrofale fundamentalisme, der også risikerer at få fodfæste i Nigeria.

  Marcin Libicki, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg er her i Parlamentet stødt på mange lovforslag, jeg ikke kunne tilslutte mig. Det er normalt i det politiske liv. Dette er imidlertid sandsynligvis det tidspunkt, hvor jeg har misbilliget et lovforslag mest. Min dybe misbilligelse skyldes det utrolige hykleri i det pågældende dokument. Min dom er baseret på fem omstændigheder. For det første agter Parlamentet at blande sig i andres anliggender. Det agter faktisk at blande sig i anliggender, der ikke har forbindelse til kriminalitet og ikke er kriminelle, men som simpelthen er en lov, en suveræn stat har til hensigt at vedtage med henblik på at fastsætte bestemmelser for interne sociale forhold.

For det andet blander man i den fælles beslutning kritik af lovforslaget sammen med teoretiske forseelser, som kan være en følge af en sådan lov. For det tredje har man i Nigeria ført en dramatisk kamp mod aids. Formålet med den er både at begrænse de måder, aids normalt spredes på, og europæisk sexturisme. Vi vil forhindre Nigeria i at vedtage denne lov under påskud af at beskytte mod aids.

For det fjerde stilles der et uhyrligt forslag. Det fjerde punkt vedrører sanktioner. Der er ikke indført sanktioner mod folkedrab i Kina, Tibet, Sri Lanka og Sudan, og dog synes vi at behandle Nigeria på den måde, vi burde have behandlet de lande, der begik de mest alvorlige forbrydelser, men vi undlod at gøre det.

For det femte mener jeg, at det er meget uhensigtsmæssigt, at denne sag er blevet opført under punktet om menneskerettigheder. For det sjette er jeg imod denne fælles beslutning. Jeg vil stemme for beslutningen fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater. Jeg er ikke enig i den, men jeg tror, at hvis jeg stemmer for den, er der en større chance for, at den oprindelige beslutning, som er en fornærmelse mod sund fornuft, bliver forkastet.

  Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg er ikke enig, hr. Libicki, dette er et fundamentalt spørgsmål om menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder. Mens der i mange af verdens lande hersker fornuft og rationalitet og vedtages love, som ikke blot fjerner diskrimination, men straffer den i forbindelse med lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle, indføres der i andre lande, såsom Nigeria, USA og endda i EU, lovgivningsinitiativer, der udgør et tilbageskridt. Vi var derfor nødt til at reagere.

I et land, hvor seksuelle relationer mellem to voksne kvinder af samme køn i henhold til dets straffelov, kapitel 42, afdeling 214, straffes med 14 års fængsel, vil det nigerianske justitsministerium gå endnu længere og straffe mennesker af samme køn, som beslutter at gifte sig, med fem års fængsel, og det samme gælder den, der vier dem.

Tilsyneladende er de gentagne opfordringer fra FN's Menneskerettighedskommission ikke nok til, at staterne ophæver enhver lov, der diskriminerer mod lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle, selv om det er åbenlyst, at nævnte personer har fuldstændigt de samme rettigheder som heteroseksuelle. Jeg mener derfor, at Parlamentet burde reagere over for denne oprørende situation, og det har vi gjort, hvilket jeg glæder mig over.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Nigeria er et enormt stort afrikansk land, der siden afslutningen på militærdiktaturet i 1999 har kæmpet for at gennemføre nye demokratiske reformer. De forestående valg har atter bragt spørgsmål vedrørende respekten for menneskerettigheder frem i den politiske debat. I denne henseende har lederen af den afrikanske afdeling af Human Rights Watch meget rammende sagt, at "Nigeria har brug for ledere, der vil gøre noget ved landets forfærdende menneskerettighedsproblemer". Det følsomme spørgsmål om seksuel frihed og afkriminaliseringen af homoseksualitet er vigtigt for den udviklede verden i forhold til individets frihed, så længe det ikke krænker andre menneskers friheder.

Vi opfordrer de nigerianske myndigheder og specielt de nigerianske parlamentarikere og senatorer til at huske på dette, når de overvejer relevante lovforslag. Dette beslutningsforslag skal på ingen måde opfattes som om, at Europa-Parlamentet giver spørgsmålet om homoseksualitet forrang frem for andre problemområder såsom Nigerias korruptionsepidemi eller den afskyelige situation med hensyn til regeringens sikkerhedsstyrkers grove optræden. Nigeria skal også hurtigst muligt gøre noget på disse områder.

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kommissionen har fulgt udviklingen af loven om (forbud mod) adgang til borgerlig vielse for par af samme køn, der i starten af sidste år blev præsenteret for det nigerianske forbundseksekutivråd. Kommissionen deler den dybe bekymring, der udtrykkes af internationale organisationer inklusive FN gennem generalsekretærens særlige repræsentant for menneskerettighedsforkæmpere, over det forhøjede diskriminationsniveau, krænkelse af individuelle rettigheder samt begrænsning af foreningsfriheden, som dette lovforslag vil resultere i, hvis det godkendes.

Kommissionen er også enig i analysen fra de nigerianske og de internationale menneskerettighedsforeninger vedrørende potentielle indvirkninger på personer, der er i eller mistænkes for at være i forhold mellem personer af samme køn. Det samme gælder for menneskerettighedsforkæmpere, der kæmper mod de negative menneskerettighedsvirkninger af dette homofobiske lovforslag. Lovforslaget vil bringe dem i større fare for vilkårlige arrestationer, tilbageholdelse, tortur og mishandling. Det vil også begrænse og dæmpe de lokale menneskerettighedsorganisationers handlinger. Lovforslaget styrker de nugældende alt for skrappe bestemmelser. Nigerias strafferetspleje straffer konsensuel homoseksuel adfærd med op til 14 års fængsel, mens der ifølge sharia-straffelovgivningen, der er vedtaget i 11 stater i det nordlige Nigeria, er dødsstraf for livat ("sodomi").

Dette lovforslag vil også krænke en række internationale menneskerettighedslove og traktater, som Nigeria har underskrevet og ratificeret - muligvis også dets egen forfatning samt vigtige artikler af Cotonou-aftalen. I lyset af ovennævnte og af konklusionerne vedrørende EU's forbindelser med Nigeria, som blev vedtaget af Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i 2003, vil Kommissionen gerne bekræfte sin villighed til at gennemføre den beslutning, som Parlamentet skal til at vedtage. Kommissionen er villig til sammen med medlemsstaterne aktivt at deltage i den politiske dialog, der er fastsat i Cotonou-aftalens artikel 8. Denne politiske dialog vil fuldt ud tage fat på det specifikke spørgsmål vedrørende lovforslaget om ægteskab mellem personer af samme køn samt de væsentlige elementer vedrørende menneskerettigheder, demokratiske principper, retsstatsprincipper og god forvaltningspraksis, der er nævnt i Cotonou-aftalens artikel 9.

Endelig opfordrer Kommissionen Europa-Parlamentet til at følge op på besøget fra den tidligere formand for Europa-Parlamentet, hr. Josep Borrell Fontelles, i det nigerianske parlament med henblik på at indlede en regelmæssig dialog mellem de to parlamenter.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingerne, dvs. om et øjeblik.

(1) Se protokollen.

12. Afstemningstid

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

12.1. Guatemala (afstemning)

Før afstemningen om betragtning B og C

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Et par mindre, men vigtige formuleringsmæssige fejl har sneget sig ind i beslutningen. Jeg foreslår, at de udbedres på følgende måde. I betragtning B skal ordet "forslagsstillere" erstattes med ordet "gerningsmænd", og i betragtning C skal ordene "intellektuelle forslagsstillere" erstattes med ordet "ophavsmænd".

  Formanden. - Er der indvendinger mod at medtage disse mundtlige ændringsforslag?

(Parlamentet vedtog de mundtlige ændringsforslag)

12.2. Cambodja (afstemning)

12.3. Nigeria (afstemning)

12.4. Overfald på Galina Kozlova, medlem af bestyrelsen for organisationen Mari Uchem og chefredaktør for litteraturmagasinet Ontšõko (afstemning)

  Formanden. - Afstemningen er afsluttet.

13. Stemmeforklaringer

Overfaldet på Galina Kozlova, medlem af bestyrelsen for organisationen Mari Ušem og chefredaktør for litteraturmagasinet Ontšõko (RC-B6-0081/2007)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Da jeg talte under diskussionen om Galina Kozlova-sagen, udtrykte jeg taknemmelighed over for vores kolleger fra PPE-DE-Gruppen, hr. Kelam, hr. Landsbergis og hr. Tannock for at have taget initiativet til beslutningen. Jeg erfarede senere, at det oprindelige initiativ kom fra vores estiske kollega hr. Savi fra ALDE-Gruppen. Jeg vil derfor udtrykke min respekt og taknemmelighed over for ham.

  Marcin Libicki (UEN). - (PL) Hr. formand! Vedrørende Nigeria stemte jeg for beslutningen fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater. Jeg synes ikke, at det er en god beslutning, men hvis vi vedtager den fælles beslutning fra venstrefløjen, vil det efter min mening i højere grad bringe Parlamentet i vanry. Jeg tror, at beslutningen fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti er en bedre fremgangsmåde.

  Formanden. - Jeg minder Dem om, at der ikke er stemmeforklaringer til uopsættelige spørgsmål af væsentlig betydning.

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Jeg har en kort tilføjelse til det, hr. Libicki sagde, nemlig at forslaget fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater ikke var resultatet af et kompromis.

  Formanden. - Stemmeforklaringerne er afsluttet.

Før jeg hæver mødet, har jeg yderligere et par meddelelser.

14. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter: se protokollen

15. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Inden De begynder at læse seks sider med navne, kan vi så ikke spare Dem for besværet med at udtale meget mærkelige navne ved at godkende dem, uden at De behøver at læse dem op først?

  Formanden. - Det er meget venligt af Dem, hr. Matsakis, at De vil skåne mig for dette trættende arbejde. Desværre er forretningsordenen klar: Jeg skal læse hele navnelisten op.⁽¹⁾

Efter meddelelsen om udvalgenes og delegationernes sammensætning

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne anmode om afstemning ved navneopråb.

  Formanden. - Det er Deres ret, men der skulle have været fremsat en anmodning inden for den fastsatte tid. Jeg kan derfor ikke imødekomme Deres anmodning.

(1) Se protokollen.

16. Meddelelse af Rådets fælles holdninger: se protokollen

17. Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 116): se protokollen

18. Fremsendelse af beslutninger vedtaget under dette møde: se protokollen

19. Tidsplan for kommende møder: se protokollen

20. Afbrydelse af sessionen

  Formanden. - Vi har udtømt vores dagsorden, og jeg erklærer Europa-Parlamentets session for afbrudt

(Mødet hævet kl. 17.05)

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur har i forbindelse med en nylig undersøgelse vurderet, at EU's samlede omkostninger til løsning af problemer vedrørende arbejdsmiljø beløber sig til mere end 3 % af BNP. Størstedelen af disse problemer skyldes stress forårsaget af den fleksibilitet og den sociale usikkerhed, som er meget almindelig i vores liberale samfund. Faktisk har en lang række videnskabelige undersøgelser vist, at stress på arbejdspladsen er årsag til mange forskellige sundhedsproblemer: hjerte-kar-sygdomme, muskel- og knogle-sygdomme, depression, rygning, alkoholmisbrug, etc.

Hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe inden for rammerne af Lissabon-strategien for at få arbejdsgiverne til at påtage sig deres sociale ansvar med hensyn til forebyggelse og afhjælpning af de skader, som arbejdstagerne har lidt?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Jeg vil først gøre opmærksom på, at det tyske formandskab og det kommende portugisiske og slovenske formandskab i deres fælles 18-månedersprogram har forpligtet sig til at sikre kontinuitet ved udviklingen af en moderne, social og bæredygtig arbejdsret på EU-niveau. I denne forbindelse spiller de fortsatte foranstaltninger i tilslutning til Kommissionens meddelelse om en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012 en rolle ligesom grønbogen om arbejdsret, som Kommissionen fremlagde for længe siden. I strategien for 2002-2006 blev der som bekendt taget højde for den omstændighed, at arbejdet ændrer sig, hvilket skaber nye former for risici, som parlamentsmedlemmet med rette har påpeget i sit spørgsmål. Også i den fremtidige strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen vil man beskæftige sig eftertrykkeligt med disse risici. I den forbindelse stiles der mod rådskonklusioner fra Rådet (beskæftigelse) i maj.

I de seneste år er der blevet vedtaget en lang række direktiver om arbejdsbetingelser. Hvad angår det specifikke spørgsmål om arbejdsgivernes ansvar for deres ansattes sundhed og sikkerhed, er parlamentsmedlemmet sikkert bekendt med de gældende relevante fælles retsforskrifter, herunder rammedirektivet om gennemførelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sundhed på arbejdspladsen og 19 særdirektiver om fastlæggelse af minimumskrav på særlige områder inden for arbejdsbeskyttelse. Man må ikke glemme, at medlemsstaterne bærer ansvaret for gennemførelsen af disse retsforskrifter, og at de udelukkende er ansvarlige for eventuelle bestemmelser om erstatninger. Arbejdsgiverne er ansvarlige for anvendelsen af forskrifterne, og de kompetente nationale myndigheder sørger for gennemførelsen heraf. Kommissionen på sin side er ansvarlig for at overvåge, at direktiverne gennemføres fuldt ud i national ret, og den er beføjet til evt. at indlede overtrædelsesprocedurer. Den kontrollerer også den praktiske gennemførelse af direktiverne, i hvilken forbindelse den regelmæssigt modtager rapporter fra medlemsstaterne. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at Kommissionen for nylig fremlagde et nyt direktiv om forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse på dette område.

Det tyske formandskab arbejder tæt sammen med Parlamentet, således at der så snart som muligt kan opnås enighed om dette forslag.

I mere omfattende rammer af Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse er Rådet netop ved at afslutte den årlige revision af de forskellige komponenter i den europæiske beskæftigelsesstrategi. Ud fra dette arbejde formulerede Rådet (beskæftigelse) den 22. februar 2007 en række centrale budskaber med klare krav til en strukturel forbedring af arbejdsmarkedet og styrkelse af det sociale sammenhold, som Det Europæiske Råd blev orienteret om med henblik på sit forårsmøde.

Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse har medvirket aktivt under formuleringen af disse centrale budskaber, hvor der bl.a. henvises til spørgsmål om modernisering af arbejdsretten og en rimelig social beskyttelse.

Jeg kan derfor forsikre parlamentsmedlemmet om, at Rådet under tysk formandskab yder sit bidrag til sikring og forbedring af sundhedsbeskyttelsen og arbejdstagernes sikkerhed i EU.

Under henvisning til den nylige afgørelse (12. december 2006) fra De Europæiske Fællesskabers Retten i første instans (Sag T-228/02, organisationen Det Iranske Folks Mudjahediner mod Rådet), der anerkender nødvendigheden af større gennemsigtighed og respekt for retten til at kende det bevismateriale, der danner grundlag for optagelse af en politisk organisation på EU's "terroristliste" og retten til retsforsvar, bedes Rådet besvare følgende: Har Rådet til hensigt at respektere det europæiske demokratiske retssystem og gennemføre afgørelsen fra De Europæiske Fællesskabers Retten i første instans, idet det reviderer den hidtil fulgte procedure for klassificering af organisationer som terrororganisationer?

Er det i dag, næsten seks år efter vedtagelsen af FN's Sikkerhedsråds afgørelse om bekæmpelse af terrorisme og dens gennemførelse i fællesskabsretten ved Rådets fælles holdning af 27. december 2001, muligt at vurdere effektiviteten af proceduren for udarbejdelse og fornyelse af EU's "terroristliste"?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Rådet træffer for nærværende de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme EF-Rettens afgørelse. Det har allerede taget de første skridt til forbedring af sin procedure med hensyn til udformning af listen i henhold til forordning 2580/2001 over personer og enheder, der er involveret i terrorhandlinger. Rådet har til hensigt at fremsætte en begrundelse om muligt over for enhver person og enhed, hvis pengemidler skal indefryses, og skabe en mere entydig og gennemsigtig procedure, som gør det muligt for personerne og enhederne på listen at anmode om en prøvning af deres sag.

Rådet har med sin beslutning af 21. december 2006 om optagelse af bestemte personer og grupper på listen over personer, grupper og enheder, hvis pengemidler skal indefryses (Rådets afgørelse 2006/1008/EF, EFT L 379 af 28.12.2006), givet begrundelser herfor, som de berørte personer og enheder er blevet gjort bekendt med. Desuden har Rådet informeret disse personer og enheder om den procedure, de kan indlede for at fremlægge deres standpunkter.

Desuden vedtog Rådet den 30. januar 2007 at følge EF-Rettens afgørelse i sagen mod PMOI og meddele MEK/PMOI Rådets hensigt med hensyn til at lade dem blive på listen over personer og enheder, hvis pengemidler skal indefryses, og også at give dem en begrundelse for denne beslutning. Rådet har opfordret MEK/PMOI til at fremlægge deres bemærkninger sammen med eventuelle dokumenter inden en måned.

Hvorledes agter Rådet at støtte Republikken Cypern, som er en EU-medlemsstat, og som udsættes for stadig mere krigeriske trusler fra Tyrkiets side? Formålet med disse trusler er at afskrække Republikken Cypern fra at indgå bilaterale aftaler med nabostater vedrørende udnyttelse af naturgasforekomster, som muligvis findes inden for deres territorium og inden for deres økonomiske udnyttelseszone.

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Rådet er bekendt med de forhold, som det ærede parlamentsmedlem henviser til, og som vedrører godt naboskab og Cypern-spørgsmålet.

Med hensyn til det gode naboskab skal jeg henvise til konklusionerne herom, som Det Europæiske Råd vedtog på sine møder i Helsinki i 1999 og i Bruxelles i december 2004, hvori det kræver et utvetydigt engagement for godt naboskab, og at man i den forbindelse skal undgå enhver handling, som kunne påvirke en løsning på stridighederne med fredelige midler negativt. Denne holdning blev bekræftet i Rådets (almindelige anliggender) konklusioner af 11. december 2006

Hvad Cypern-spørgsmålet generelt angår, skal jeg kort gentage, at Tyrkiets fortsatte støtte til bestræbelserne for en omfattende løsning på Cypern-spørgsmålet under De Forenede Nationer og i overensstemmelse med EU's grundlæggende principper samt fremskridt med henblik på at normalisere de bilaterale forbindelser mellem Tyrkiet og alle EU's medlemsstater, herunder Republikken Cypern, hører til de krav, som Tyrkiet skal opfylde, idet landets fremskridt i tiltrædelsesprocessen vil blive vurderet på baggrund heraf.

Ovennævnte punkter udgør også en del af forhandlingsrammen og er blandt de kortfristede prioriteringer i det reviderede tiltrædelsespartnerskab med Tyrkiet, som EU systematisk tager op på møderne med Tyrkiet som led i den politiske dialog. Jeg kan forsikre Dem om, at vi tillægger disse punkter stor betydning og følger udviklingen nøje, da fremskridt på dette område også vil have indflydelse på fortsættelsen af tiltrædelsesforhandlingerne.

På et uformelt topmøde i marts 2006 enedes indenrigsministrene fra Tyskland, Frankrig, Det Forenede Kongerige, Italien, Polen og Spanien om at undersøge, om der eventuelt skulle indføres en "europæisk integrationskontrakt" eller en "europæisk eksamen" for indvandrere, der ønsker at blive statsborgere i en EU-medlemsstat. Det forlyder, at en sådan "kontrakt" skal supplere de allerede eksisterende statsborgerskabseksaminer i de forskellige EU-medlemsstater. Ministrene enedes om at lade deres nationale eksperter se nærmere på forslaget.

Hvad er en "europæisk integrationskontrakt"? Hvilke forpligtelser er nævnt i dette dokument? Hvilken status har dokumentet? Hvordan forholder det sig til de eksisterende statsborgerskabseksaminer i de forskellige EU-medlemsstater? Den belgiske naturalisationslovgivning er meget smidig. Den pålægger således ikke statsborgerskabsansøgerne nogen form for forpligtelser. Vil det ikke være et problem for indførelse af denne kontrakt?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Formandskabet vil gerne gøre opmærksom på, at det ikke hører under dets kompetence at udtale sig om drøftelser, der finder sted inden for rammerne af G6.

Unionen bestræber sig virkelig på et forstærket samarbejde inden for integrationspolitikken. Selv om vedtagelsen og gennemførelsen af de nationale integrationsstrategier også fremover først og fremmest falder ind under medlemsstaternes kompetence, vil Unionen alligevel fortsat give sin støtte, idet den især støtter udvekslingen af erfaringer og afprøvede praksis. Konceptet vedrørende en integrationskontrakt er imidlertid ikke hidtil blevet medtaget i overvejelserne på EU-niveau.

Og endelig skal det påpeges, at Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 14.-15. december 2006 blev enig om i løbet af 2007 at fremme integrationen og den interkulturelle dialog samt bekæmpelsen af enhver form for diskriminering på medlemsstats- og EU-niveau samt at styrke integrationspolitikken og aftale fælles mål og strategier. Ministerkonferencen om integration, som finder sted i maj 2007, vil i denne sammenhæng være af særlig betydning.

Kan Rådet forestille sig at gennemføre et generelt europæisk rygeforbud i lokaler og restauranter?

Hvorfor skrider den nødvendige proces så langsomt fremad?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

I sin henstilling af 2. december 2002 om forebyggelse af rygning og initiativer til forbedring af bekæmpelse af tobaksrygning⁽¹⁾ erklærede Rådet, at medlemsstaterne i betragtning af de risici, der er forbundet med passiv rygning, bør søge at beskytte rygere og ikkerygere mod tobaksrøg i omgivelserne. Det henstillede til dem at indføre lovgivning og/eller andre effektive foranstaltninger, som giver beskyttelse mod eksponering for tobaksrøg på indendørs arbejdspladser, i lukkede lokaler, i lukkede lokaler med offentlig adgang og i offentlige transportmidler.

Hensigten med Verdenssundhedsorganisationens (WHO) rammekonvention om bekæmpelse af tobaksrygning (FCTC) er at beskytte nuværende og kommende generationer mod tobaksforbrug og forhindre forurening af miljøet som følge af tobaksrøg. Kommissionen og alle medlemsstater (undtagen Italien og Den Tjekkiske Republik) har ratificeret FCTC, som indeholder en særlig bindende forpligtelse for de kontraherende parter til at beskytte mennesker mod eksponering for tobaksrøg. I henhold til artikel 8 i FCTC skal alle kontraherende parter vedtage effektive foranstaltninger, som giver beskyttelse mod passiv rygning på indendørs arbejdspladser, i offentlige transportmidler, i lukkede lokaler med offentlig adgang og om nødvendigt på andre offentlige steder.

Den 30. januar 2007 vedtog Kommissionen grønbogen "Mod et Europa uden tobaksrøg: politiske valgmuligheder på EU-plan". Det er dens mål at indlede en omfattende høringsproces (frem til den 1. maj 2007) om den bedste måde at forebygge passiv rygning på i EU og støtte trenden hen imod røgfri områder i EU. Formandskabet har allerede gjort Rådet opmærksom på denne grønbog. Det er planen, at Rådet (arbejds- og socialministrene) skal udveksle synspunkter om grønbogen den 31. maj 2007.

I november 2006 iværksatte Kommissionen et initiativ med henblik på at begrænse den administrative byrde for europæiske virksomheder med 25 % inden 2012. I de seneste uger har SME Union flere gange haft møde med Kommissionen for at opfordre den til at begrænse de statistiske anmeldelseskrav for små og mellemstore virksomheder med 30 % i løbet af de næste tre år og bekæmpe den såkaldte "forkromnings-praksis" på nationalt plan.

Støtter Rådet sådanne forslag, og hvis dette er tilfældet, hvilke specifikke foranstaltninger har det til hensigt at træffe i løbet af det nuværende formandskab for at støtte Kommissionen og opfordre den til at gennemføre denne stærkt tiltrængte reformdagsorden?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Det er efter Rådets opfattelse vigtigt at mindske de administrative byrder for virksomheder, især for SMV'er, med henblik på at styrke konkurrenceevnen og den økonomiske vækst i EU. Den 19. februar 2007 drøftede Rådet Kommissionens handlingsprogram med henblik på at reducere de administrative byrder og konkluderede, at det kræver en stor fælles indsats at reducere de administrative byrder i EU betragteligt. Der blev opnået enighed om, at de administrative byrder forbundet med at gennemføre EU-lovgivning skal nedbringes med 25 % inden 2012, og at medlemsstaterne skal fastsætte egne ambitiøse internationale mål inden 2008, og Kommissionen blev opfordret til at indlede handlingsprogrammet med støtte fra medlemsstaterne på dette grundlag.

For at understrege den betydning, som Rådet tillægger fremskridt på dette område, har det besluttet at prioritere de hasteforanstaltninger, der nævnes i Kommissionens meddelelse, så snart de pågældende forslag fra Kommissionen foreligger.

Ifølge Amnesty International har der været flere tilfælde, hvor personer er blevet arresteret og tvunget til at forlade Saudi-Arabien uden nogen mulighed for at forsvare sig f.eks. ved en advokat. Udvisningerne skyldes åbenbart, at de tilhører eller mistænkes for at tilhøre Ahmadiyya-samfundet, der er et religiøst samfund, der betragter sig selv som en islamisk sekt. Dette synes at være en åbenlys overtrædelse af reglen om ikke-diskrimination på grund af religiøst tilhørsforhold.

Har Rådet truffet nogen foranstaltninger i anledning af denne situation, eller er det rede til at gøre det?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Rådet følger menneskerettighedssituationen i Saudi-Arabien meget nøje. Som led i den politiske dialog med alle tredjelande henstiller EU indtrængende til dem at ratificere alle relevante internationale menneskerettighedskonventioner, hvis de ikke allerede har gjort det.

EU går stærkt ind for at afskaffe enhver form for diskrimination og intolerance og har på den baggrund fremsat en resolution om afskaffelse af enhver form for intolerance og diskrimination på grund af religion eller overbevisning på FN's Generalforsamlings 61. samling. Resolutionen blev vedtaget enstemmigt, hvilket vidner om, at den har universel gyldighed. EU opfordrer derfor tredjelandene til at gennemføre principperne i resolutionen, som er blevet anerkendt som et vigtigt instrument for at værne om den enkeltes ret til tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed.

Hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe for at gøre det muligt for alle medlemsstater at deltage effektivt i kontrollen med EU's grænser og navnlig den operative mekanisme for beskyttelse af søgrænserne ved Frontex?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Det er medlemsstaternes ansvar at kontrollere og overvåge de ydre grænser. Grænsekontrollerne bliver dog ikke kun gennemført i den pågældende medlemsstats interesse, men i alle de medlemsstaters interesse, som har afskaffet kontrollerne ved de indre grænser. Oprettelsen af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (FRONTEX) ved Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004⁽¹⁾ var et vigtigt skridt med henblik på at fremme solidariteten blandt medlemsstaterne omkring beskyttelsen af EU's ydre grænser.

FRONTEX koordinerer medlemsstaternes operative samarbejde og gennemfører fælles operationer og pilotprojekter ved land-, luft- og søgrænserne.

For at hjælpe medlemsstater, hvis grænser bliver udsat for et pludseligt og ekstraordinært pres, har Kommissionen stillet et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold. Dette forslag bliver for øjeblikket drøftet i Rådet, idet man søger at opnå enighed med Parlamentet under førstebehandlingen.

Medlemsstaterne vil også kunne bidrage til at beskytte de ydre grænser ved at stille teknisk udstyr til rådighed for hinanden. I henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 2007/2004 udarbejder FRONTEX for øjeblikket en central fortegnelse over det tekniske udstyr (den såkaldte værktøjskasse), som medlemsstater er villige til at stille til rådighed for andre medlemsstater. På rådsmødet den 15. februar 2007 fremlagde FRONTEX en statusrapport, og de medlemsstater, der endnu ikke havde gjort det, blev opfordret til at yde et aktivt bidrag til værktøjskassen, som det er planen skal være klar til brug i sommeren 2007.

FRONTEX har også afsluttet to feasibility-undersøgelser (BORTEC og MEDSEA) om beskyttelsen af søgrænserne i 2006. Målet med disse undersøgelser er at indføre et europæisk overvågningssystem for de sydlige søgrænser, som bliver prioriteret i overensstemmelse med formandskabets konklusioner fra rådsmødet i december 2006. FRONTEX opfordres til at opbygge et permanent kystvagtsnetværk ved de sydlige søgrænser så hurtigt som muligt. FRONTEX overvejer for øjeblikket, hvordan dette netværk kan blive etableret, og hvordan medlemsstaterne kan deltage i det.

Rumænien og Bulgarien udgør nu en del af EU's ydre grænse. Hvilke drøftelser har Rådet haft med disse lande hvad angår grænsesikkerhed, ulovlig handel og organiseret kriminalitet? Hvordan kan EU sikre sine grænser, uden at det går ud over EU-borgernes ret til fri bevægelighed?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Fællesskabskodeksen for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks), som blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 15. marts 2006 i en procedure med fælles beslutningstagning⁽¹⁾, regulerer kontroller af personer, som passerer EU-medlemsstaternes ydre grænser. Denne kodeks er bindende for alle medlemsstater og finder anvendelse i disse undtagen i Irland og Det Forenede Kongerige fra og med ikrafttrædelsesdagen, dvs. den 13. oktober 2006, samt i Bulgarien og Rumænien fra og med det tidspunkt, de tiltræder EU.

Kravene om grænseforvaltning er derfor ens og bindende for alle disse medlemsstater, også selv om de Schengen-regler, der er indarbejdet i EU vedrørende ophævelse af personkontroller ved de indre grænser til medlemsstater og til medlemsstater tiltrådt i perioden 2004-2007, i henhold til artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003 og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 endnu ikke er trådt i kraft. Disse bestemmelser vil gælde i disse medlemsstater på baggrund af en beslutning, som Rådet træffer efter at have evalueret - i overensstemmelse med Schengen-evalueringsprocedurerne - om de nødvendige forudsætninger for at anvende alle dele af Schengen-reglerne er opfyldt, og efter at have hørt Europa-Parlamentet.

Kontrollerne ved de indre grænser til Rumænien og Bulgarien kan først ophæves, når Schengen-reglerne (Schengen-informationssystem II) er gennemført, og såfremt de relevante evalueringer i disse medlemsstater falder positivt ud.

Alle medlemsstater, herunder Rumænien og Bulgarien, deltager på alle planer i Rådet i drøftelserne om emner som grænseforvaltning, menneskehandel og organiseret kriminalitet.

Grænseforvaltningen og grænsekontrollerne er blevet evalueret i alle nye medlemsstater eller bliver det for øjeblikket for at fastslå, om de lever op til Schengen-reglernes krav, og om personkontrollerne ved de indre grænser således kan blive ophævet. For Bulgariens og Rumæniens vedkommende vil disse evalueringer blive gennemført, så snart disse lande har erklæret sig parat hertil.

I Nice-traktaten fastsættes det, at medlemmerne af Kommissionen vælges på grundlag af en ordning med ligelig rotation, når EU når op på 27 medlemsstater, og at medlemsstaterne behandles fuldstændig ligeligt for så vidt angår fastlæggelsen af rækkefølgen og varigheden af deres statsborgeres medlemskab af Kommissionen, samt at hver af de på hinanden følgende Kommissioner sammensættes således, at den demografiske og geografiske spredning i samtlige medlemsstater afspejles på tilfredsstillende måde.

Ovennævnte principper er overtaget i traktaten om en forfatning for Europa.

Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen, erklærede den 3. januar 2007 på den tyske TV-kanal ZDF, at en lille medlemsstat i EU kan håbe på at opnå større fordele ved at have en repræsentant i kabinettet hos en EU-kommissær med et betydningsfuldt ansvarsområde - f.eks. hos en næstformand - end hos en kommissær med ansvar for et mindre betydningsfuldt område.

Hvad mener man i det land, der har formandskabet i EU, om den holdning, som landets repræsentant, dvs. Kommissionens næstformand, giver udtryk for? Er næstformandens holdning i overensstemmelse med landets holdning?

Hvilke forslag er det påtænkt at stille til traktaten om en forfatning for Europa med hensyn til spørgsmålet om Kommissionens sammensætning?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Som svar på det ærede parlamentsmedlems første spørgsmål vil jeg gerne minde om, at Rådet generelt ikke kommenterer offentlige udtalelser fra medlemmer af Kommissionen.

Med hensyn til det andet spørgsmål skal jeg bemærke, at det ville være upassende at foregribe resultatet af de igangværende drøftelser med medlemsstaterne om forfatningstraktatens fremtid. Som det ærede parlamentsmedlem vil vide, tjener disse drøftelser som grundlag for en rapport, som det tyske formandskab vil forelægge for Det Europæiske Råd i første halvår af 2007. Der vil først blive truffet yderligere beslutninger om fortsættelsen af reformprocessen, når Det Europæiske Råd har gennemgået denne rapport.

Den vilkårlige og uensartede fortolkning af de gældende regler vedrørende afgiftsfrie indkøb i transitområdet har resulteret i et alvorligt tillidsknæk hos rejsende, der foretager lovlige indkøb. Denne uensartede anvendelse af de gældende regler har bevirket, at i tusindvis af liter af forskellige produkter er blevet konfiskeret i de seneste måneder, hvilket igen har ført til et kraftigt fald i de afgiftsfrie butikkers salg i både i EU og i tredjelande.

Er Rådet bevidst om denne krise, som har følger for hver enkelt medlemsstat og for i hundredvis af virksomheder i Den Europæiske Union? Hvad agter Rådet at foretage sig for at løse problemet?

Anser Rådets formand læbestift for en potentiel sikkerhedsrisiko? I bekræftende fald, hvorfor?

Agter Rådet at revidere de sikkerhedsregler, der følges i EU-lufthavne? Disse regler skaber ravage, fordi alle toldfrie væsker nu konfiskeres hos transitpassagerer, der rejser ind i Europa?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

De sikkerhedsforanstaltninger, som de ærede parlamentsmedlemmer henviser til, er fastlagt i Kommissionens forordning (EF) nr. 1546/2006 af 4. oktober 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 622/2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed⁽¹⁾. Disse foranstaltninger blev truffet af Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2320/2002 af 16. december 2002 ⁽²⁾, i hvilken den retlige ramme for luftfartssikkerheden i Fællesskabet er fastlagt. Derfor anmoder formandskabet de ærede parlamentsmedlemmer om at rette deres spørgsmål til Kommissionen, som bedre er i stand til at reagere på deres bekymringer. Der gøres opmærksom på, at de specifikke foranstaltninger, der henvises til, omfatter restriktioner vedrørende væsker og geler og skal revideres efter seks måneder.

Ifølge kommissionsmedlem Michel tilkommer der Republikken Djibouti en rolle som regional stabilisator, mægler, budbringer og fredsskaber, som han gav udtryk for under et nyligt besøg i Djibouti, hvor han anmodede præsident Guelleh om mere regelmæssigt at udbygge de politiske forbindelser mellem Djibouti og EU, som bl.a. er én af de største ydere af udviklingsbistand til landet. Republikken Djibouti er af indlysende strategisk interesse - både regionalt og internationalt - men det må ikke glemmes, at landet har et autoritært præsidentstyre. Kun få dage efter Michels besøg i Djibouti blev en række journalister og repræsentanter for oppositionspartiet Bevægelsen for Demokratisk Fornyelse (MRD: "Mouvement pour le Renouveau démocratique") ofre for vilkårlige anholdelser, som meddelt af Reportere uden Grænser. Den behandling, som modstanderne udsættes for af magthaverne i Djibouti, giver anledning til mange spørgsmål, som der er endnu større grund til at rejse i lyset af det planlagte parlamentstvalg i landet i januar 2008?

Hvordan agter Rådet at overvåge, at menneskerettighederne i Djibouti respekteres på et varigt grundlag, og har Rådet i denne situation til hensigt at støtte gennemførelsen af en EU-mission til overvågning af parlamentsvalget i 2008?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Rådet er bekendt med, at medlemmer af Bevægelsen for Demokratisk Fornyelse og medarbejdere på den uafhængige ugeavis Le Renouveau er blevet anholdt for nylig. Den regelmæssige politiske dialog med Djibouti i medfør af Cotonou-aftalens artikel 8 er en egnet ramme for EU til at give udtryk for sine bekymringer vedrørende menneskerettighedssituationen i Djibouti og - med det aftalte mål om at fremme et stabilt og demokratisk politisk miljø for øje - til helt generelt at tage spørgsmål om den politiske situation i landet op.

Af samme grund hører fremme af lokalt demokrati og en ansvarsfuld statsledelse gennem støtte til opbygning af decentrale institutioner og deres arbejde, som vil udgøre hovedsøjlen i demokratiet, til målene for EU's samarbejde med Djibouti.

Hvad en eventuel udsendelse af en EU-valgobservationsmission til Djiboutis parlamentsvalg i januar 2008 angår, er prioriteringerne med hensyn til EU's valgobservationsvirksomhed i 2008 endnu ikke blevet drøftet af de ansvarlige grupper i Rådet.

Hvad gør Rådet for at tilskynde til anvendelse af alternativ energi i de nationale transportplaner?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Rådet er fuldt ud klar over de alternative energikilders betydning på transportområdet, ikke kun hvad forsyningssikkerheden angår, men også med henblik på at begrænse klimaændringerne og nedbringe drivhusgasemissionerne. Som opfølgning på den energi- og klimapakke, som Kommissionen fremlagde den 10. januar 2007, tilkendegav Rådet (energi) i sine konklusioner af 15. februar 2007, at en andel for biobrændstoffers vedkommende på 10 % af det samlede benzin- og dieselforbrug til transportformål var det bindende minimumsmål, som skal være opfyldt i alle EU's medlemsstater inden 2020. Dette mål bekræftede Det Europæiske Råd på sit forårstopmøde. Ifølge en konklusion fra Rådet (energi) skal målet være bindende, hvis produktionen er bæredygtig, andengenerationsbiobrændstoffer er kommercielt til rådighed og direktiv om brændstofkvalitet bliver ændret, så det bliver muligt at benytte egnede blandinger.

I sine konklusioner kræver Rådet desuden en kohærent samlet ramme for vedvarende energi på grundlag af det forslag til et nyt, omfattende direktiv om anvendelse af alle vedvarende energikilder, som Kommissionen skal fremlægge i 2007. Desuden kræver det en omfattende og hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, som fremgår af Rådets konklusioner om Kommissionens handlingsplan for biomasse fra juni 2006, herunder navnlig demonstrationsprojekter for andengenerationsbiobrændstoffer.

Rådet tillægger denne sag stor betydning og vil følge udviklingen nøje, så snart Kommissionen har fremlagt sit forslag. Det håber også, at Europa-Parlamentet vil kunne støtte det i samme udstrækning og derved gøre det muligt at vedtage forslaget.

På baggrund af den kommende revision af EF's fælles holdning om Burma kan formandskabet da oplyse, om det vil støtte en fornyelse af den fælles holdning samt redegøre for, hvorfor det støtter en sådan eller ej? Hvis formandskabet støtter fornyelsen af den fælles holdning, vil det da være for at styrke den fælles holdning, således at den f.eks. omfatter støtte til ILO's initiativ med henblik på at anlægge sag mod SPDC (Rådet for Fred og Udvikling) ved Den Internationale Domstol, og/eller at øge EU's finansielle og politiske støtte til civile samfundsgrupper, der arbejder i og uden for landet?

Er formandskabet opmærksomt på, at den nuværende fælles holdning ikke omtaler de etniske nationaliteter, som udgør ca. 40% af befolkningen; ej heller henviser den til EU-støtte til et trepartsmøde mellem SPDC, Den Nationale Liga for Demokrati og de etniske nationaliteter, selv om både NLD og de etniske nationaliteter gentagne gange har udtalt, at dette er den eneste legitime vej frem hen imod en politisk ændring i Burma? Vil formandskabet forpligte sig til at gøre en indsats for at medtage en omtale af EU-støtte til en trilog og en anerkendelse af de etniske nationaliteters vigtige rolle i EU's fælles holdning?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Da der ikke er sket de store udviklinger i Myanmar, agter Rådet at videreføre den fælles holdning i sin nuværende form med forbehold for tekniske ændringer. Formandskabet mener, at den fælles holdning fortsat udgør en passende kombination af målrettede restriktive foranstaltninger og humanitær bistand til befolkningen i et af verdens fattigste lande. På baggrund af den fælles holdning giver EU regelmæssigt udtryk for sin bekymring over for regeringen og de partnere i regionen, som kan påvirke landet, og presser på for forandringer i Myanmar. Emner som krænkelser af menneskerettighederne, herunder tvangsarbejde, løsladelse af Daw Aung San Suu Kyi og andre politiske fanger og den manglende ægte og omfattende overgangsproces hen imod en legitimeret og demokratisk regering bliver regelmæssigt bragt på bane som led i denne proces.

Rådet har aktivt støttet Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) bestræbelser på at tage klagerne om tvangsarbejde i Myanmar op. Landets regering indgik i slutningen af februar en aftale med ILO om at behandle disse klager.

EU bruger allerede fællesskabsmidler på at støtte civile samfundsgrupper både i og uden for Myanmar. De samlede økonomiske forpligtelser til programmer i Myanmar er steget markant, og Kommissionen har til hensigt at bevilge endnu flere midler fra og med 2007. Ud over de geografiske budgetposter vil der blive anvendt en lang række tematiske budgetposter, og støtten til det civile samfund og respekten for menneskerettighederne vil udgøre en væsentlig bestanddel heraf.

EU har gentagne gange opfordret Myanmars regering til at indlede en omfattende overgangsproces, som alle kræfter i landet, herunder de enkelte etniske grupper, skal deltage i. Desuden er EU af den opfattelse, at en langsigtet stabilisering af landet kun vil være mulig, hvis dette sker som led i en national forsoning, som kræver inddragelse af alle etniske grupper i landet.

Den tidligere tyske forbundskansler Schröder, som er bestyrelsesformand i virksomheden Nord Stream, har i svensk tv (SVT Rapport den 8.2.2007) udtalt, at Rådet har fastslået, at medlemsstaterne er forpligtet til at lette og fremme bygningen af transeuropæiske net (TEN). Schröder konkluderer, at den russisk-tyske gasrørledning i Østersøen dermed har fået Rådets støtte. Afgørelsen om de transeuropæiske net blev truffet i forbindelse med samlingen i Rådet (energi) den 17. juni 2005. Deler Rådet den opfattelse, som Schröder gav udtryk for? Har Rådet godkendt nedlæggelsen af den russisk-tyske gasrørledning under Østersøen?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Det ærede parlamentsmedlem gøres opmærksom på, at Gerhard Schröder ikke er bestyrelsesformand i Nord Stream AG, men formand for aktionærudvalget i den pågældende virksomhed.

Hvad det første spørgsmål angår, vil formandskabet gerne præcisere, at det ikke kommenterer presseforlydender.

Med hensyn til det andet spørgsmål vil formandskabet gerne gøre opmærksom på, at - som det uden tvivl vil være det ærede parlamentsmedlem bekendt - Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1364/2006/EF om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet og om ophævelse af beslutning 96/391/EF og nr. 1229/2003/EF ⁽¹⁾ henviser til en gasledning mellem Rusland og Tyskland, som går gennem Østersøen eller "via offshore-linjeføringen", følgende tre steder:

i bilag I "Akser for prioriterede projekter, herunder lokaliteter med projekter af europæisk interesse, som defineret i artikel 7 og 8", punkt NG 1,

i bilag II "Supplerende kriterier til bestemmelse af projekter af fælles interesse omhandlet i artikel 6, stk. 2" under "Gasnet", punkt 9,

i bilag III "Projekter af fælles interesse og specifikationer herfor, aktuelt fastlagt i henhold til kriterierne i bilag II" under punkt 9, "Udbygning af transportkapaciteten (gasforsyningsrørledninger)" som det tredje af projekterne opført her: "Den nordeuropæiske gasledning: Rusland, Østersøen, Tyskland".

Som det ærede parlamentsmedlem uden tvivl er klar over, har Rådet og Parlamentet i beslutningens bilag I klassificeret en "nordeuropæisk gasledning" som et "projekt af europæisk interesse" - som betegner den kategori af projekter, der hører til de "højest prioriterede" (jf. betragtning 8).

Hvad de specifikke bestemmelser for projekter med denne status angår (f.eks. muligheden for samfinansiering med Fællesskabet, medlemsstaternes forpligtelser i relation til disse projekter og EU-koordinatorens rolle i tilfælde af væsentlige forsinkelser eller vanskeligheder med gennemførelsen), henviser Rådet det ærede parlamentsmedlem til teksten i ovennævnte beslutning, som blev vedtaget af Parlamentet og Rådet i en procedure med fælles beslutningstagning.

Efter den touaregiske opstand i Mali den 23. maj 2006 undertegnede Malis regering og den demokratiske alliance for ændring af 23. maj (Alliance démocratique du 23 mai pour le changement) den 4. juli 2006 den såkaldte Algier-aftale med henblik på at løse konflikten.

Ifølge denne aftale skal der afholdes et forum for udvikling i den nordlige del af Mali i Kidal-regionen med deltagelse af touaregerne.

Malis regering regner med at afholde dette forum i marts 2007, men uden deltagelse af medlemmer af den demokratiske alliance for ændring af 23. maj.

Hvad vil Rådet, da Mali har anmodet Den Europæiske Union om at være behjælpelig med at tilrettelægge dette forum. gøre for at sikre touaregernes deltagelse i forummet og sætte gang i udviklingen af Kidal-regionen?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Som det ærede parlamentsmedlem anfører i sit spørgsmål, finder forummet for udvikling i den nordlige del af Mali ifølge de seneste oplysninger sted den 23. marts. Dette tidspunkt blev aftalt for nylig efter at arrangementet var blevet udsat gentagne gange.

Den 15. februar modtog EU's diplomatiske repræsentationer breve fra den demokratiske alliance for ændring af 23. maj, hvori spørgsmålet om alliancens deltagelse i forummet blev rejst.

EU's missionschefer i Bamako fører for øjeblikket drøftelser om sagen og vil søge at tilvejebringe mere præcise oplysninger fra Malis regering.

Hvor langt er man fremme med dette system, der - så vidt jeg har forstået - skal afløse den papirbaserede udveksling af falske og ægte dokumenter mellem medlemsstaternes regeringer?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Som det ærede parlamentsmedlem vil vide, blev det europæiske billedlagringssystem (FADO) oprettet på baggrund af den fælles aktion, som Rådet vedtog den 3. december 1998⁽¹⁾.

Systemet benyttes til hurtig elektronisk udveksling af oplysninger i medlemsstaterne om ægte dokumenter og afslørede tilfælde af dokumentfalsk.

FADO er nu fuldt driftsklart og benytter det elektroniske system omtalt i bilaget til ovennævnte fælles aktion, som er blevet oprettet inden for Generalsekretariatet for Rådet, og det fungerer som net for forbindelserne med og mellem de pågældende centrale enheder i medlemsstaterne.

Kan Rådet på baggrund af resultatet af sekspartsdrøftelserne i Beijing oplyse, hvorledes det forestiller sig EU's inddragelse i processen, og om et trojkabesøg vil blive overvejet?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

EU hilser den aftale velkommen, som deltagerne nåede frem til den 13. februar i den netop afsluttede sidste runde af sekspartsforhandlingerne. I en erklæring fra formandskabet af 14. februar hedder det, at EU håber på en snarlig gennemførelse af denne aftale og på en fortsættelse af sekspartsforhandlingerne om alle de tilsagn, der er indeholdt i de seks parters fælles erklæring af 19. september 2005.

Desuden bekræftes det i denne erklæring, at EU fortsat vil yde politisk støtte til sekspartsforhandlingerne samt til fred og stabilitet på den koreanske halvø, og at man overvejer at sende en EU-trojkamission til Nordkorea. Dette trojkabesøg fandt således sted d. 6-8. marts.

Rådet har ikke besvaret mit spørgsmål H-0046/07⁽¹⁾, og jeg føler mig derfor tvunget til at gentage det og anmode om et klart og præcist svar på mit konkrete spørgsmål: Udgør klippeøen Imia i det østlige Ægæerhavet en del af EU's område?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Rådet har ikke noget at tilføje til det svar, som man allerede har afgivet på det ærede medlems mundtlige forespørgsel H-0046/07, men kan kun igen henvise til de holdninger, der kommer til udtryk i Rådets relevante konklusioner, og som det ærede parlamentsmedlem vil være bekendt med.

Prüm-traktaten fremmer indsamlingen, lagringen, udnyttelsen og udvekslingen af personoplysninger vedrørende borgerne (herunder DNA-analyser og elektronisk lagrede fingeraftryk) og tillader, at indenlandske og fremmede specialenheder befinder sig og opererer på medlemsstaternes territorium. Endvidere giver traktaten mulighed for, at politi- og specialenheder fra to eller flere medlemsstater kan samarbejde i sager af international betydning.

Er Rådet enig i, at anvendelsen af begreber som "større begivenheder og lignende" skaber et overvågnings- og sanktionsapparat, der er helt enestående i sin art? Er Rådet ikke bekymret for, at påberåbelsen af generelle begreber som "krisesituationer, terrorisme og beskyttelse af den offentlige orden" vil være tilstrækkelig begrundelse for, at politiet og andre ordensmyndigheder kan få adgang til personoplysninger og begrænse ytringsfriheden uden at skulle stå til ansvar over for nogen legitim eller uafhængig tilsynsmyndighed? Er man ikke bekymret for, at denne traktat kommer til at indebære, at overtrædelser af samtlige medborgeres frihedsrettigheder formelt legitimeres som led i kampen mod terrorismen og den organiserede kriminalitet, som dog kun udøves af et fåtal?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Af nedenstående årsager er formandskabet med al respekt ikke indforstået med det ærede parlamentsmedlems holdning. Begreberne "massearrangementer" eller "lignende store begivenheder" i artikel 18 i udkastet til Rådets afgørelse om en uddybning af det grænseoverskridende samarbejde, især om bekæmpelse af terrorisme og den grænseoverskridende kriminalitet, resulterer på ingen måde i "enestående overvågnings- og kontrolprocesser" og muliggør dem heller ikke. Rådet vil gerne henlede det ærede parlamentsmedlems opmærksomhed på, at artikel 18 i den nævnte rådsafgørelse kun forpligter de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at støtte hinanden i forbindelse med "massearrangementer og lignende store begivenheder samt ved alvorlige ulykker" i form af de foranstaltninger, der er fastsat i denne bestemmelse. Artikel 18 udgør derimod ikke noget retsgrundlag for hidtil ikkeeksisterende overvågningsforanstaltninger.

Med hensyn til terrorhandlinger begrænser forpligtelserne sig til informationsudveksling i henhold til artikel 16 i dette udkast til en rådsafgørelse, såfremt "bestemte kendsgerninger retfærdiggør den antagelse, at de berørte personer formodentlig vil begå strafbare handlinger i henhold til artikel 1-3 i Rådets rammeafgørelse 2002/475/JI af 13. juni 2002 om terrorismebekæmpelse". Heller ikke her bliver der pålagt nogen yderligere overvågnings- eller kontrolforpligtelser, og forpligtelsen begrænser sig ene og alene til samarbejde.

Det ærede parlamentsmedlems bange anelser om, at politi- og ordensmyndighederne ville blande sig i borgernes personlige anliggender og dermed indskrænke meningsfriheden, uden at disse myndigheder skulle stå til ansvar for et demokratisk kontrolorgan, er ubegrundede. Opretholdelsen af den offentlige orden har altid været en af de vigtigste opgaver for politimyndighederne i medlemsstaterne, og dette er ikke en funktion, som kan afledes af udkastet til en rådsafgørelse. Alle de foranstaltninger, som politimyndighederne træffer på grundlag af dette udkast til en rådsafgørelse, er underlagt tilsynsmyndighedernes kontrol, som er etableret med henblik på kontrol med politiet i overensstemmelse med de retsforskrifter, som medlemsstaterne har udstedt. Hvad angår databeskyttelse, indeholder udkastet til en rådsafgørelse særligt strenge bestemmelser om databeskyttelse (artikel 24-) for alle informationer, som bliver udvekslet inden for rammerne af denne afgørelse.

Det bekymrer os, at Nigeria agter at vedtage en lov indeholdende bestemmelser om forbud mod forhold og ægteskab mellem personer af samme køn og om andre hermed forbundne spørgsmål ("Act to Make Provisions for the Prohibition of Relationships between Persons of the Same Sex, Celebration of Marriage by Them, and for Other Matters Connected Therewith"). Loven ville i praksis kriminalisere nigerianske lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle og er, efter vor opfattelse, motiveret af frygt og had snarere end god sund fornuft. Den foreslåede lov er helt klart en krænkelse af FN's menneskerettighedsdeklaration samt af Cotonou-aftalens artikel 1, hvori der kræves "respekt for individets rettigheder", og artikel 8, hvori der kræves en politisk dialog, hvor respekt for menneskerettighederne, de demokratiske principper, retsstaten og god regeringsførelse er centrale forudsætninger for aftalens gyldighed.

Vil Rådet rejse spørgsmålet om denne lov i sine drøftelser med den nigerianske regering, og hvilke hasteforanstaltninger agter det at træffe for at sikre, at EU over for Nigeria gør det klart, hvilken holdning det har til menneskerettigheder? Vil Rådet på ny understrege EU's engagement i afskaffelsen af kriminalisering af forhold mellem personer af samme køn i overensstemmelse med afgørelserne fra FN's Menneskerettighedsudvalg, og hvilke foranstaltninger vil det træffe for at sikre overholdelse af Cotonou-aftalens artikel 1 og 8, hvis den her omhandlede lov skulle fortsætte sin gang og blive vedtaget?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Lovforslaget om forhold, ægteskab osv. mellem personer af samme køn er i virkeligheden blevet drøftet mellem EU og de nigerianske myndigheder. EU's missionschefer har fulgt udviklingen nøje siden 2006 og har også drøftet den med organisationer fra det nigerianske civilsamfund, som er imod lovforslaget.

I den sammenhæng præciserede EU, at denne lov, hvis den bliver vedtaget, vil være i strid med menneskerettighederne, som det ærede parlamentsmedlem ganske rigtigt påpegede.

Ud over de bestræbelser, som EU's missionschefer gør sig, har den nigerianske senator, som er formand for det kompetente udvalg (nemlig Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder), givet tilsagn om en revision af forslaget og vil sørge for, at dette er acceptabelt på internationalt plan og i overensstemmelse med den nigerianske forfatning.

Forhandlingerne om lovforslaget fortsætter, og set i lyset af de forestående parlaments- og præsidentvalg er en vedtagelse i denne lovgivningsperiode højest usandsynlig. EU vil fortsat følge udviklingen i det nyvalgte Parlament.

Rådet understregede for nylig i sine konklusioner fra den 20. februar, at det er fast besluttet på at bekæmpe klimaændringer. Rådet glædede sig også over Kommissionens forslag om at lade drivhusgasemissioner fra civil luftfart omfatte af EU's ordning for handel med emissioner. Det drøftede direktiv vil imidlertid først træde i kraft i 2011.

Kommissionens høring af de berørte parter på dette område gjorde det klart, at overflyvningsafgifter på emissioner og andre virkninger fra fly betragtes som det andet mest effektive middel til begrænsning af luftfartssektorens indvirkning på klimaændringer.

Selv om luftfartsselskaber og lufthavnsoperatører måske nok er bange for en obligatorisk ordning (da en sådan ville betyde højere priser for passagererne), ville en ordning med frivillige bidrag fjerne denne bekymring. Et sådant frivilligt bidrag ville højst udgøre mellem 2 og 5 % af billetprisen, og indtægterne fra det ville blive investeret i projekter vedrørende skovrejsning eller vedvarende energi i udviklingslande.

Vil Rådet overveje at deltage i en frivillig ordning med mulighed for betaling af kompensation ved bestilling af flybilletter, således at dets tjenestemænd kan påtage sig deres ansvar og kompensere for de emissioner, der er forbundet med deres flyrejser?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Af det ærede parlamentsmedlems spørgsmål fremgår, at der i øjeblikket finder forhandlinger sted, som er initieret af Kommissionen, hvor det især handler om spørgsmålet om frivillige eller obligatoriske bidrag til støtte for kampen mod klimaforandringer. Hvis disse forhandlinger i det videre forløb indbærer, at Kommissionen overdrager spørgsmålet til Rådet, vil Rådet ikke undlade at undersøge problematikken med al den nødvendige opmærksomhed. Hvis Rådet efter afslutningen af en sådan undersøgelse og på Kommissionens opfordring og under medvirken af Parlamentet udsteder retsforskrifter, vil det med sikkerhed sørge for, at der bliver truffet de nødvendige foranstaltninger, som muliggør de europæiske institutioners gennemførelse heraf. På nuværende tidspunkt er Rådet ikke i stand til at fremsætte prognoser for sådanne forskrifters indhold og rækkevidde.

I øvrigt henledes det ærede parlamentsmedlems opmærksomhed på de gældende forskrifter om spørgsmål i forbindelse med Parlamentets og Rådets relevante budgetforslag.

I de forløbne måneder har man i Grækenland kunnet konstatere en foruroligende vækst i tilstrømningen af illegale indvandrere til øerne i det østlige Ægæerhav fra Tyrkiet. I 2006 kom 20 % af de arresterede illegale indvandrere fra Tyrkiet (i forhold til 15,5 % i 2004 og 11,9 % i 2005).

Grækenland og Tyrkiet har i den forbindelse undertegnet en tilbagesendelsesprotokol (april 2002), og i hele perioden har de græske myndigheder anmodet Tyrkiet om tilladelse til at tilbagesende 22 945 arresterede illegale indvandrere, hvoraf 1 419 er blevet hjemsendt til deres oprindelsesland. I Kommissionens beretning om fremskridt i forbindelse med Tyrkiets tiltrædelse (november 2006) konstaterede Kommissionen i kapitel 24 (retfærdighed, frihed og sikkerhed), at kandidatlandet kun havde gjort ringe fremskridt i forbindelse med løsningen af problematikken omkring illegal indvandring, og at en enorm indsats var påkrævet for at sikre en tilpasning til EU's regelsæt. Agter Rådet at tage de relevante initiativer for at fremme de nødvendige reformer og en korrekt gennemførelse inden for de enkelte områder i det pågældende kandidatland? Der er sandsynligvis også store problemer, hvad angår udgifterne til tilbagesendelse af illegale indvandrere?

Er Rådet af den opfattelse, at Det Europæisk Agentur for Forvaltning af Det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser i overensstemmelse med artikel 9 i oprettelsesforordningen (EF) nr 2007/2004⁽¹⁾ om samarbejde omkring tilbagesendelse eventuelt kunne anvende EU-midler til løsning af ovenstående problem?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Der kan ikke herske tvivl om, at Rådet tillægger de bestræbelser, som Tyrkiet som ansøgerland skal iværksætte i forbindelse med bekæmpelsen af den illegale indvandring, stor betydning. Derfor blev dette aspekt også inkorporeret i de kortsigtede prioriteringer i det reviderede tiltrædelsespartnerskab, som Rådet vedtog den 23. januar 2006, og i denne sammenhæng er der udtrykkeligt tale om, at der skal indgås en tilbagesendelsesaftale hurtigst muligt. Dette spørgsmål behandles også i en screeningsrapport om forhandlingskapitel 24 (retfærdighed, frihed og sikkerhed), som Rådet p.t. undersøger. Fællesskabet har gentagne gange givet udtryk for, at disse forhandlinger skal afsluttes hurtigt, og dette vil utvivlsomt også fortsat blive tydeliggjort på alle niveauer og især i de organer, der er nedsat i forbindelse med associeringsaftalen.

I henhold til artikel 9 i Rådets forordning om etablering af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af Det Operative Samarbejde ved EU's ydergrænser ⁽²⁾ yder agenturet den nødvendige støtte til organisationen af medlemsstaternes fælles tilbagesendelsesaktioner. I henhold til denne artikel kan agenturet desuden anvende EU-midler, som er afsat til tilbagesendelseformål. Rådet har derfor den opfattelse, at agenturet kan anvende EU-midler, som er afsat til tilbagesendelsesformål med henblik på - i medfør af Fællesskabets tilbagesendelsespolitik - at yde støtte til organisationen af medlemsstaternes fælles tilbagesendelsesaktioner. Dette gælder vel at mærke kun for fælles tilbagesendelsesaktioner.

I øjeblikket forhandler Rådet om spørgsmålet om FRONTEX-agenturets deltagelse og rolle i forbindelse med organisationen af fælles tilbagesendelsesaktioner ad luftvejen. Dette var også emnet for Rådets konklusioner om et bedre operativt samarbejde i forbindelse med de fælles tilbagesendelsesforanstaltninger ad luftvejen, som vedtaget den 27. april 2006.

Justitsmyndighederne i Rumænien har frikendt "præsident Ion Antonescu", som var leder af den fascistiske Jerngarde og kollaboratør med det nazistiske Tyskland under den Anden Verdenskrig, og 19 andre medlemmer af "regeringen" for anklagen om krigsforbrydelser. Ved at ophæve den dom, som Antonescu var blevet idømt efter Rumæniens befrielse i 1944, giver domstolen Rumænien aflad for landets invasion i Sovjetunionen side om side med Hitler-Tyskland og for nazisternes forbrydelser mod menneskeheden. Afgørelsen er en hån mod i millioner af døde og alle dem, der i hele verden af al magt gjorde modstand mod og bekæmpede fascismen. Det er en fornærmelse mod det rumænske folk, som forud for og efter Antonescus fald bragte mange ofre i kampen mod fascismen og for demokrati og fred. Samtidig undergraver denne afgørelse grundlæggende internationale aftaler og er en alvorlig trussel mod de demokratiske frihedsrettigheder.

Hvilken holdning indtager Rådet til denne udemokratiske og reaktionære afgørelse?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Rådet har ikke drøftet spørgsmålet.

Rådet henviser til, at i henhold til artikel 6, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union "bygger Unionen på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til fælles".

Regeringen i Uganda har i nogen tid ført drøftelser med LRA, en bevægelse, der i årevis har udøvet terror i Norduganda og misbruger børn på afskyelig vis.

Den 26. august 2006 undertegnede de to parter en aftale om en våbenhvile, der udløb ved udgangen af februar. LRA er ikke dukket op på de aftalte mødesteder, men sætter kurs mod Den Centralafrikanske Republik. ICC har udstedt en international arrestordre på LRA-lederen Kony og fire andre kommandanter.

Hvilke foranstaltninger vil Rådet træffe for at få regeringerne i DRC og Den Centralafrikanske Republik til at arrestere LRA-lederne?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

I sine konklusioner af 15. maj 2006 erklærede Rådet, at kommandanterne fra "Lord's Resistance Army" (LRA), som der er rejst tiltale imod ved Den Internationale Straffedomstol, skal arresteres så hurtigt som muligt og stilles for en domstol. Det opfordrede både den ugandiske regering og Ugandas nabolande til i fællesskab at sørge for, at disse arrestordrer bliver udført.

Rådet følger ligeledes opmærksomt med i fredsprocessen mellem LRA og den ugandiske regering, som man støtter eftertrykkeligt. Det har bestyrket parterne i at fortsætte bestræbelserne på at nå frem til en bæredygtig fredsaftale, der skaber fred og retfærdighed, og som er forenelig med den nationale og internationale lovgivning, inklusive Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol. Rådet opfordrede desuden alle heraf berørte regionale parter udtrykkeligt til fortsat at bakke op om fredsprocessen.

I december 2005 foreslog Rådet, at der skulle indledes tiltrædelsesforhandlinger med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, uden at præcisere en dato. Betyder Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse den 1. januar 2007 ikke, at Rådet forventer at tage situationen op til fornyet overvejelse, hvad angår tidsplanen og rytmen i forhandlingerne mellem Skopje og Bruxelles?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Med Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse blev den femte udvidelsesrunde afsluttet. Med hensyn til kandidatlandene Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Tyrkiet, bekræftede Rådet i december 2006, at Unionen holder fast ved de afgivne tilsagn til disse lande. Rådet gjorde desuden klart og tydeligt opmærksom på, at tempoet i tiltrædelsesprocessen afhænger af resultaterne af reformerne i det land, som man forhandler med, i hvilken forbindelse der foretages en individuel vurdering af det enkelte land. I forbindelse med vestlige Balkanlande præciserede Rådet endnu en gang, at de enkelte landes fremskridt på vejen ind i EU afhænger af deres relevante bestræbelser, Københavnskriterierne og betingelserne i stabiliserings- og associeringsaftalen.

Disse generelle principper gælder naturligvis også for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Især som en anerkendelse af fremskridtene i gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen, tildelte Rådet landet kandidatstatus i december 2005. Fremskridtene i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien fortsatte ganske vist, men - som Kommissionen konstaterede i sin seneste fremskridtsrapport fra november 2006 - i et nedsat tempo. De områder, som stadig udestår, skal der nu tages hurtigt fat på. Hertil hører prioriteterne for det europæiske partnerskab med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og den fortsatte gennemførelse af den nævnte aftale. Regeringen står foran store udfordringer, især hvad angår politi- og retsreformer og kampen mod korruption. Tempoet i tiltrædelsesprocessen er således i første omgang afhængig af de bestræbelser og resultater, som Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien selv kan fremvise. Kommissionens næste fremskridtsrapport vil indeholde oplysninger herom. Unionen vil også fremover støtte landet i gennemførelsen af dette mål.

I løbet af de seneste dage er der i internationale og nationale massemedier blevet offentliggjort oplysninger om, at der er planer om et angreb mod Iran.

Ifølge oplysningerne har USA udarbejdet en detaljeret plan over luftangreb mod nukleare anlæg og andre anlæg i Iran. Samtidig kan man observere forhøjet aktivitet i det israelske luftvåben omtrent med samme hændelsesforløb.

Har USA orienteret Rådet om disse planer? Har USA anmodet om bistand eller ydelser fra EU’s medlemsstater? Hvad er Rådets holdning til disse planer?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Rådet støtter stadig bestræbelserne på at finde en langsigtigt forhandlingsløsning på det iranske atomspørgsmål. I tilknytning til rapporten fra generaldirektøren for Den Internationale Atomenergiorganisation af 22. februar til FN's Sikkerhedsråd havde Rådet den 5. marts en brainstorm om det iranske atomspørgsmål. Hvad angår Rådets holdning til dette spørgsmål, anvender EU som hidtil en tosporet fremgangsmåde i forhold til Iran. EU gennemfører de foranstaltninger, der er nævnt i FN's Sikkerhedsråds resolution 1737, som er rettet mod de mest følsomme dele af de iranske atom- og raketprogrammer. Samtidig støtter Rådet fortsat bestræbelserne på at tilvejebringe en langsigtet forhandlingsløsning, som vil bane vejen for nye relationer til Iran på grundlag af gensidig respekt og et udvidet samarbejde. I denne sammenhæng minder Rådet om de vidtrækkende forslag, som EU's Høje Repræsentant stillede Iran den 6. juni 2006.

USA er på få år blevet en af de største producenter af biobrændstoffer. Der er dukket tusinder af tankstationer, der sælger biobrændstoffer, op derovre, og der er allerede fremstillet flere millioner biobrændstofmotorer.

I Europa fortsætter urbaniseringen, hvilket forværrer trafikproblemerne. Skal denne opgave løses, er der behov for forskning, hurtig anvendelse af nye teknologier og etablering af kollektive miljøvenlige transportmidler, der hurtigt kan tages i anvendelse.

I Europa anvendes en stor del af den elektriske energi til belysning. Der er derfor behov for forskning til at udvikle nye, mere energieffektive og billigere belysningssystemer.

De europæiske borgere mener imidlertid ikke, at udviklingen går tilstrækkeligt hurtigt på dette område.

Hvilke foranstaltninger har Rådet til hensigt at træffe for at fremskynde udbredelsen og anvendelsen af forskning på dette område?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Som det sikkert er det ærede parlamentsmedlem bekendt, vedtog Parlamentet og Rådet for nylig afgørelse⁽¹⁾ nr. 1982/2006/EF om det Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) samt afgørelse⁽²⁾ nr. 1639/2006/EF om oprettelse af et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013).

Disse to programmer udgør de hovedforanstaltninger, som sigter imod at forbedre industriens, de politisk ansvarliges og samfundets udnyttelse og fremskynde anvendelsen af forsknings- og innovationsresultater i alle sektorer, hvor dette er nødvendigt med henblik på at lukke hullet mellem EU og dets hovedkonkurrenter på globalt plan. Med disse programmer ønsker man at opnå et af de vigtigste mål for EU, nemlig at øge potentialet for økonomisk vækst og styrke Europas konkurrenceevne gennem investeringer i viden, innovation og human kapital

Programmerne er forskellige, men har dog ikke nogen udelukkende karakter. De forventes at ville resultere i større kohærens og komplementaritet samt synergier med de forskellige støtteforanstaltninger, som allerede findes, og dette vil ikke kun ske på fællesskabsniveau, men vil også komme til at gælde for medlemsstaterne, tredjelandene og for de mellemstatslige initiativer, f.eks. strukturfondenes interventioner, COST, EUREKA osv.

På EU-niveau er energi et de 10 prioriterede emneområder, som hører under programmet "Samarbejde"⁽³⁾ i det syvende rammeprogram.

Desuden finansieres foranstaltningerne i programmet "Intelligent Energi - Europa"⁽⁴⁾ direkte fra rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation.

Hvad angår de specifikke punkter i spørgsmålet om EU's energibehov, henvises det ærede parlamentsmedlem til Rådets konklusioner om en energipolitik for Europa" af 15. februar 2007⁽⁵⁾, Rådets vedtagelse af en prioriteret handlingsplan for en energipolitik for Europa på mødet den 8. og 9. marts 2007 og den såkaldte energipolitiske pakke, som Kommissionen vedtog den 10. januar 2007⁽⁶⁾.

I forbindelse med den uacceptable boykot af Den Palæstinensiske Myndighed, som den israelske regering og USA’s regering har indført efter valget i januar 2006 i Palæstina, har EU også suspenderet sin økonomiske bistand. Denne boykot er en de facto “afstraffelse” af den palæstinensiske befolkning og bidrager dermed til den yderligere forværring af den allerede alvorlige humanitære situation, som den palæstinensiske befolkning er stillet over for, samtidig med at den også destabiliserer de palæstinensiske offentlige institutioner, navnlig den offentlige administration. Det er vanskeligt at forstå, hvordan EU i den nuværende situation kan foreslå som betingelser for at genoprette forbindelser med Den Palæstinensiske Myndighed (herunder økonomisk bistand) en forpligtelse til ”ikke-vold” (når det er Israel, som militært besætter palæstinensiske områder og undertrykker den palæstinensiske befolkning), anerkendelsen af Israel (når Israel i realiteten ikke anerkender den palæstinensiske befolknings ret til en uafhængig suveræn stat) og overholdelse af tidligere aftaler og forpligtelser, herunder køreplanen (når det er Israel, som ikke er i stand til at overholde FN’s resolutioner, Oslo-aftalerne og selve køreplanen og ud over andre uacceptable standpunkter fortsætter med at opføre en ulovlig mur og sin politik med bosættelser i de palæstinensiske områder).

Kan Rådet på baggrund af ovenstående oplyse, hvornår det agter at genoprette forbindelserne med og genindføre den økonomiske bistand til Den Palæstinensiske Myndighed i fuldt omfang?

En FN-rapport om Vestbredden og Gaza har belyst den fattigdom, som fjendtlighederne såvel som boykotten af Den Palæstinensiske Myndighed har tvunget regionens beboere ud i. Ifølge rapporten er knap 46 % af alle husstande ude af stand til at dække noget så enkelt som deres behov for fødevarer. I øvrigt anføres den økonomisk begrænsede adgang til fødevarer som følge af de gældende lokale politiske forhold som en af årsagerne til, at palæstinenserne er truet af underernæring.

Har Rådet til hensigt at ophæve forbuddet mod økonomisk støtte til Den Palæstinensiske Myndighed og opfordre det internationale samfund til at standse denne uacceptable boykot?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

I deres spørgsmål taler medlemmerne af Parlamentet om EU's økonomiske bistand til Den Palæstinensiske Myndighed.

EU og dets partnere i Mellemøstenkvartetten ønskede den palæstinensiske befolkning tillykke med valgprocessen, som resulterede i et frit, fair og sikkert valg til den lovgivende forsamling den 25. januar 2006. Med valgresultatet for øje fremhævede den Høje Repræsentant Javier Solana i sin tale til Europa-Parlamentet i Strasbourg den 5. april 2006, at EU principielt ikke er interesseret i, at Hamas-regeringen skal mislykkes. I sine konklusioner af 12. februar 2007 hilste Rådet velkommen, at man den 8. februar i Mekka indgik en aftale om dannelsen af en palæstinensisk samlingsregering. EU er parat til at samarbejde med en retmæssig palæstinensisk regering, som er enig om en platform, der er i overensstemmelse med kvartettens principper - afkald på magtanvendelse, anerkendelse af Israels eksistensberettigelse og anerkendelse af eksisterende aftaler og forpligtelser.

EU præciserede også sin forpligtelse til fortsat at yde den nødvendige bistand med henblik på at dække den palæstinensiske befolknings basale behov, som i 2006 alt i alt beløb sig til over 650 mio. euro; man sørgede ligeledes for, at den palæstinensiske offentlighed fik kendskab til disse bestræbelser.

EU lægger sig fortsat i selen for at finde en løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt ad forhandlingsvejen, som vil medføre eksistensen af to demokratiske stater, som lever i fred og sikkerhed ved siden af hinanden. Rådet er som hidtil parat til at gøre alt, hvad der står i dets magt for at bidrage til opnåelsen af dette mål.

I henhold til Bologna-processen og den protokol om anerkendelse af eksamensbeviser efter studier ved europæiske universiteter, som blev underskrevet i Bergen i Norge, skal medlemsstaterne udarbejde en "liste" over de universiteter, hvis eksamensbeviser ikke skal anerkendes uden yderligere procedurer. Disse lister er endnu ikke blevet udarbejdet, hvilket har resulteret i, at der er blevet indgivet mange andragender til Europa-Parlamentet, og at borgerne er bekymrede for deres børns fremtid. Hvilke regler gælder på fællesskabsplan, og hvilke foranstaltninger skal medlemsstaterne træffe for at følge EU's anvisninger? Har Rådet til hensigt at foreslå yderligere foranstaltninger i forbindelse med sagen?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Ifølge de informationer, som Rådet er i besiddelse af, er der hverken pressemeddelelse nogen henvisning blevet udarbejdet en "liste" over de universiteter, hvis eksamensbeviser ikke skal anerkendes uden yderligere procedurer, i forbindelse med Bologna-processen eller den protokol om anerkendelse af eksamensbeviser efter studier ved europæiske universiteter, som blev underskrevet ved konferencen i Bergen i 2005, som det ærede parlamentsmedlem henledte opmærksomheden på. Pressemeddelelsen indeholder imidlertid en opfordring fra ministrene om ratificering af Lissabon-anerkendelsesaftalen og en appel til deltagerlandene om ikke kun at drøfte de anerkendelsesproblemer, som ENRIC/NARIC-netværkene har konstateret, men også udarbejde nationale handlingsplaner med henblik på at opnå en generel forbedring af kvaliteten af proceduren om anerkendelse af eksamensbeviser efter studier ved europæiske universiteter.

Rådet minder om, at der - undtagen for bestemte regulerede erhverv - ikke findes nogen fællesskabsbestemmelser i den nuværende traktat på EU-niveau, som foreskriver gensidig anerkendelse af eksamensbeviser efter studier ved europæiske universiteter. Imidlertid er et af målene for Fællesskabets aktiviteter i henhold til artikel 149 i EF-traktaten at fremme anerkendelsen af universitetsgrader og studieophold ved europæiske universiteter. I denne forbindelse er der oprettet et netværk af informationscentre i Kommissionens regi med henblik på at tilbyde informationer og rådgivning om typen og værdien af de akademiske og erhvervsmæssige kvalifikationer, som er erhvervet i medlemsstaterne.

Hvad angår andre nødvendige foranstaltninger på dette område, henviser Rådet til, at det allerede har givet udtryk for sin generelle holdning hertil som svar på Kommissionens forslag til en europæisk kvalifikationsramme, og at man nu afventer Parlamentets holdning hertil. Selvom denne ramme ikke er bindende, er der håb om, at fastlæggelsen heraf vil bidrage betydeligt til fremme af anerkendelsen af de mest forskellige typer af kvalifikationer, uafhængigt af deres niveau og af, hvor i Europa de blev erhvervet.

Agter Rådet at revidere de gældende meget strenge regler om miljøbetinget landbrugsstøtte, som kræves overholdt, inden irske og europæiske landmænd kan få udbetalt deres årlige enkeltbetaling pr. bedrift?

Er Rådet klar over, at ordningen med uanmeldte inspektioner på landbrugsbedrifter skaber stor irritation hos landbobefolkningen, navnlig hos landmænd, der driver små og mellemstore bedrifter?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Rådet er rent faktisk bevidst om de vanskeligheder, som gennemførelsen af reglerne om krydsoverensstemmelse - den såkaldte Cross-Compliance-bestemmelse - vil medføre for landmændene - også i Irland. Dette har ministrene givet udtryk for i Rådet ved flere lejligheder.

En undersøgelse af den praktiske anvendelse af disse bestemmelser er et anliggende, som rådsformandskabet prioriterer højt, idet man anser dette for at være del af en politik til fremme af reformer med henblik på en forenkling og en reduktion af bureaukrati.

Rådet forventer, at Kommissionen fremlægger en rapport om anvendelsen af reglerne om krydsoverensstemmelse. Rådet vil drøfte denne rapport indgående og foretage konklusioner på grundlag heraf.

Rådet vil gennemføre en behørig undersøgelse af ethvert forslag fra Kommissionen om dette emne.

Kan Rådet oplyse, hvilke fremskridt der hidtil er gjort i Europa med hensyn til gennemførelse af Lissabon-strategien, og hvilke hindringer der i særlig grad står i vejen for den fuldstændige gennemførelse af Lissabon-processen?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Rådet hilsen den årlige fremskridtsrapport om Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelsen, som Kommissionen fremlagde den 12. december 2006, velkommen. Rådet tilslutter sig i vid udstrækning Kommissionens analyse. Medlemsstaterne og Kommissionen har på meget lovende påbegyndt gennemførelsen af nationale reformprogrammer og Fællesskabets Lissabon-proces. I de fleste medlemsstater kan foranstaltningerne imidlertid sagtens udbygges endnu mere, hvilket f.eks. gør sig gældende for følgende områder: de offentlige finansers langsigtede bæredygtighed, arbejdsmarkedets tilpasningsevne, forskning og udvikling samt innovationspolitik, bedre udnyttelse af virksomhedspotentialet, især af SMV'ernes, forbedring af energimarkedernes funktionsmåde samt af konkurrencen, navnlig i netværksindustrierne og i tjenesteydelsessektoren. På EU-niveau er det især Fællesskabets Lissabon-program, som har betydning, i forbindelse med forbedringen af Europas konkurrenceevne. Desuden er det vigtigt med foranstaltninger på området for bedre retsskabelse, som der blev redegjort for i Rådets konklusioner; hertil hører også det ambitiøse mål for en reduktion i det administrative arbejde, som opstår i forbindelse med EU's retsforskrifter.

Normalt er det enten ikke muligt eller også meget dyrt at få ændret navnet på flybilletter. Som resultat heraf tjener flyselskaberne mange penge på billetter, som kunderne har købt, men af en eller anden grund ikke kan benytte. Til sammenligning kræver internationale togbilletter som f.eks. Eurostar-billetter ikke navn, hvorfor de kan byttes.

Er det Kommissionens opfattelse, at flyselskaberne bør erkende denne skævhed og gøre det meget lettere og billigere at få ændret navnet på flybilletter?

(FR) Der findes ingen særlige regler om dette emne i fællesskabslovgivningen eller i internationale konventioner. Reglen, der forbyder overførsel af billetter fra en person til en anden, er udelukkende en kommerciel praksis, som de fleste flyselskaber har indført. En af grundene til, at den blev indført, var, at man ville forhindre arbitrage, som f.eks. når et rejsebureau køber pladser til en lav pris nogle måneder før afrejsen og derefter sælger dem videre til forbrugere til en højere pris lige før afgangen.

Denne praksis ser også ud til at hjælpe flyselskaber med at behandle alle passageroplysninger. Deres opgave bliver lettere, fordi oplysningerne kendes på forhånd, og derfor skal de ikke indføres i systemet manuelt i sidste øjeblik, hvilket kunne give forsinkelser ved check-in. Selv om det kun ville berøre et fåtal af passagererne, ville overførsel i sidste øjeblik af billetter uden tvivl give store problemer i forbindelse med flyvninger med store fly med flere hundrede passagerer.

Flyselskaber har ikke pligt til at overføre billetter, selv om nogle af dem gør det under særlige omstændigheder (selv via internettet), og man skal ofte betale et mindre beløb for denne tjeneste.

Under disse omstændigheder er det ikke klart, hvordan lovgivning på dette særlige område nødvendigvis ville være til fordel for forbrugere og luftfartsindustrien.

Passagererne skal sætte sig ind i de betingelser, der er knyttet til de billetter, de køber. I den forbindelse ligger det særligt Kommissionen på sinde, at de oplysninger, passagererne får, skal være så klare som muligt, og at kravet om klarhed fastsættes i EU-lovgivning.

Regionsregeringerne i Belgien påtænker at indføre en vejmærkat. Denne er en afgift for brugen af det belgiske vejnet. Undersøgelser har vist, at der hvert år er næsten 4 mio. udenlandske køretøjer, som benytter de belgiske veje, og at der er ca. 5 mio. køretøjer indregistreret i Belgien. De udenlandske (og fortrinsvis europæiske) trafikanters andel af denne transportafgift vil derfor blive lige så stor som for belgierne selv.

Har Kommissionen allerede fået henvendelse fra de belgiske regionsregeringer om den eventuelle indførelse af denne vejmærkat omkring 2009? Hvad er Kommissionens standpunkt hertil? Udgør denne ensidige indførelse ikke en overtrædelse af princippet om fri bevægelighed for personer og varer, og er der her ikke tale om uensartet behandling af EU-borgere, eftersom indførelsen af vejmærkaten vil blive ledsaget af en nedsættelse af transportafgifterne i Belgien?

(FR) Kommissionen er ikke blevet gjort opmærksom på de belgiske myndigheders plan om at indføre en vejmærkat i Belgien. Den er derfor på nuværende tidspunkt ikke i stand til at komme med en udtalelse om de tilsigtede foranstaltninger.

Hvis Kommissionen får en henvendelse om en sådan plan, vil den omhyggeligt vurdere, om den er i overensstemmelse med den gældende fællesskabslovgivning.

I øjeblikket er der ikke tilstrækkelige ressourcer tilgængelige til at gennemføre alle TEN-T-projekter, hvilket medfører, at EU-landene først og fremmest gennemfører nationale projekter i stedet for projekter af europæisk betydning. Således er mange projekter af europæisk betydning blevet standset.

Alle EU-lande har i en ånd af gensidig forståelse fastsat prioriteter med henblik på at etablere et velfungerende alsidigt frit marked i hele EU. Derfor bør der især tages hensyn til TEN-T-projekter.

Hvordan mener Kommissionen, at EU's 30 prioriterede trafikprojekter kan gennemføres, i betragtning af at der er blevet opført betydeligt færre ressourcer til TEN-T-projekter end forventet, og i betragtning af at de nye EU-landes muligheder for at få del i finansieringen af samtlige europæiske TEN-T-projekter er begrænsede?

(FR) Som det ærede medlem understreger, er der ikke tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at gennemføre alle de prioriterede projekter i det transeuropæiske transportnet (TEN-T) på trods af, at oprettelsen af TEN-T er et vigtigt element med henblik på at sikre, at alle aspekter af det indre marked i EU fungerer.

I den forbindelse føler Kommissionen sig forpligtet til at koncentrere de tilgængelige ressourcer under TEN-budgetudgiftsområdet om projekter med meget høj europæisk merværdi, dvs. grænseoverskridende sektioner og flaskehalse, ud af de 30 prioriterede TEN-T-projekter.

Nye medlemsstater kan endvidere anvende Samhørighedsfonden og Den Europæiske Regionaludviklingsfond under konvergensmålet til gennemførelse af projekter i transportsektoren og særlig de prioriterede TEN-T-projekter.

Der skal ligeledes overvejes andre finansielle instrumenter til gennemførelse af TEN-projekterne. Med den nye finansforordning for TEN vil mobiliseringen af Den Europæiske Investeringsbanks lånegarantiinstrument bidrage til, at der oprettes offentlig-private partnerskaber.

Efter EU's udvidelse i 2004 er Østersøen hovedsageligt omgivet af EU-medlemsstater, hvor en lang række økonomiske aktiviteter i de individuelle lande samt den stigende betydning af samarbejdet mellem EU's medlemsstater og nabolande skaber en efterspørgsel efter nye former for transporttjenesteydelser, og der kræves nye innovative løsninger for at strømline godstransporten i regionen.

Hvad er de seneste prioriteringer og tendenser i EU's transportpolitik over for Østersøregionen og i særdeleshed i forhold til de baltiske lande set på kortere og længere sigt?

(FR) Økonomierne i de baltiske lande oplever en højere vækstrate end gennemsnittet for EU. Dette medfører et øget behov for transport mellem de baltiske lande og landene uden for dette område.

Blandt de 30 prioriterede projekter i det transeuropæiske transportnet (TEN-T), som Parlamentet og Rådet fastlagde i 2004, vedrører syv projekter Østersøområdet. Trods de begrænsede muligheder i TEN-budgettet for 2007-2013 burde de nye medlemsstater i kraft af adgang til regionalfonde og særlig Samhørighedsfonden være i stand til at gennemføre de fleste af de prioriterede projekter inden for den fastsatte frist, men også til at modernisere deres jernbane- og vejnet samt nogle af de havne og lufthavne, der har regional eller international betydning.

Søtransport spiller en stigende rolle i det baltiske område. Ca. 50 % af udenrigshandelen sker ad søvejen. Der skal derfor lægges særlig vægt på investering i havneinfrastruktur og i baglandet. Motorveje til søs er også en vigtig faktor. De er blevet fastsat i Kommissionens meddelelse om udvidelse af de vigtigste transeuropæiske transportakser til nabolandene som en af de fem transnationale akser, der bidrager mest til at fremme international udveksling, handel, og trafik, og dette burde gøre det muligt at styrke det regionale samarbejde og den regionale integration på lang sigt. Den nordlige akse er særlig relevant for Østersøområdet. Den ville forbinde Rusland og Norge med de nordlige og baltiske medlemsstater.

Hvad angår jernbanetransport, omfatter EU's politiske prioriteter åbning af jernbanemarkederne i de berørte lande og udvikling af interoperabilitet mellem skinnesystemer med forskellige mål.

Kommissionen lægger nu større vægt på støtte til SMV'er og erkender, at SMV'er er rygraden i den europæiske økonomi. Vi har set et stigende antal initiativer til forbedring af de finansielle og forskriftsmæssige vilkår for SMV'er og øget information til SMV'er om markedsadgang. Det centrale mål for disse politikker er imidlertid at udvikle en stærkere iværksætterkultur i EU. Omkring 60% af EU's borgere har aldrig overvejet at starte en virksomhed, og det, der afholder dem herfra, er først og fremmest frygten for, at en sådan skulle slå fejl.

Hvilke konkrete initiativer har Kommissionen taget for at ændre denne holdning, navnlig blandt unge i EU? Hvor stort et held mener den, at den hidtil har haft med disse initiativer? Planlægger Kommissionen at øge samarbejdet med de relevante myndigheder i medlemsstaterne for at fremme iværksætterånden og etableringen af private virksomheder?

(EN) Lissabon-strategien omfatter som en af de vigtigste målsætninger fremme og udvikling af en stærkere iværksætterkultur i Europa. Uddannelse er uhyre vigtig i udviklingen af en stærkere iværksætterkultur, hvis vi skal få flere europæiske borgere til at etablere lovende virksomheder og overvinde frygten for at starte en virksomhed, f.eks. frygten for at gå konkurs. Derfor er iværksætteruddannelse blandt Kommissionens prioriteter som fastsat på Det Europæiske Råds møde i foråret, både på EU-plan og nationalt plan.

Hvis man skal fremme iværksætterånd, skal det være fordelagtigt for unge mennesker at etablere en virksomhed. Derfor er der i strategien for vækst og beskæftigelse lagt stor vægt på integrationen af iværksættervirksomhed i nationale skolepensa og inden for rammerne af livslang læring. I Kommissionens meddelelse fra 2006 "Fremme af iværksættertankegangen gennem uddannelse og læring" opfordres medlemsstaterne klart og tydeligt til at udvikle mere systematiske strategier, herunder støtte til etablering af minivirksomheder, som studerende skal drive.

I Kommissionens forslag til en henstilling om nøglekompetencer, som blev vedtaget den 9. november 2005, understreges behovet for at tilbyde alle unge midler til at udvikle iværksættervirksomhed og andre nøglekompetencer gennem grunduddannelse inden for rammerne af livslang læring. Kommissionens rolle i forbindelse med fremme af denne nøglekompetence er at skabe samarbejde og mobilitet i internationale projekter og netværk. Der ydes støtte til de forskellige aktiviteter gennem det nye program for livslang læring.

I den europæiske ungdomspagt vil der endvidere være fastsat tiltag til fremme og støtte af unge menneskers iværksætterkompetencer. Specifikke aktioner i programmet "Aktive unge" har til formål at udvikle de unges initiativ, iderighed og kreativitet.

Som følge af Kommissionens meddelelse "Fremme af iværksættertankegangen gennem uddannelse og læring" resulterede konferencen om iværksætteruddannelse, der fandt sted i Oslo i oktober 2006, i Oslo-dagsordenen for iværksætteruddannelse med forslag om nye initiativer, f.eks. oprettelse af fælles platforme, der omfatter programmer, projekter og undervisningsmateriale til fremme af formidlingen af bedste praksis. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og lokalsamfund og virksomheders involvering i formel og uformel uddannelse er andre vigtige spørgsmål. Derudover er Kommissionen i færd med at undersøge gennemførligheden af et Erasmus-lignende udvekslingsprogram for unge og potentielle iværksættere.

Med hensyn til fremskridt er der stor forskel i medlemsstaterne. I Kommissionens årlige situationsrapport om Lissabon-strategien fra december er det beskrevet, at nogle medlemsstaterne har udviklet en national strategi til fremme af iværksætteruddannelse på alle planer (Cypern, Spanien, Finland, Slovenien, Det Forenede Kongerige). Andre lande har mere generiske planer i denne sammenhæng (Danmark, Litauen, Letland, Malta). Men indtil nu er iværksætteruddannelse kun en veletableret del af undervisningen i Finland, Irland, Polen og Det Forenede Kongerige.

Kommissionens tjenestegrene samarbejder med relevante myndigheder i medlemsstaterne for at fremme iværksætterkultur og etablering af virksomheder. Den moderne politik om små og mellemstore virksomheder repræsenterer et nyt tiltag i Kommissionens politik om støtte af iværksætterkultur. F.eks. skal det nye netværk for nationale koordinatorer til etablering af virksomheder, som Kommissionen har oprettet, fremme spørgsmålet om iværksætterkultur på EU's politiske dagsorden. Derudover fokuserer Kommissionen på at fremme iværksætterkultur via de audiovisuelle medier og forbereder aktioner til håndtering af den negative side, som er forbundet med konkurs.

Til trods for, at det første rammeprogram for iværksætterånd og innovation (CIP-programmet) er trådt i kraft, har Kommissionen endnu ikke meddelt, om man agter at oprette et europæisk system med såkaldte innovationsvouchers. Et af rammeprogrammets aktionsområder er fremme af innovation blandt små og mellemstore virksomheder. Innovationsvouchers er støtte fra europæiske myndigheder, som teknologibaserede små og mellemstore virksomheder kan anvende for at give de europæiske forskningscentre eller videninstitutioner, der deltager, i opdrag at udføre videnskabelig forskning, der tager sigte på innovation.

Kan Kommissionen allerede nu give oplysning om en eventuel oprettelse af et europæisk system med innovationsvouchers og om, hvilken rolle de nationale og regionale myndigheder skal spille heri?

Hvilken rolle kan det kommende europæiske teknologiinstitut spille i forbindelse med tilrettelæggelsen af et sådant europæisk system med innovationsvouchers?

(EN) Som hr. van Nistelrooij har beskrevet, overvejer Kommissionen at oprette et europæisk system med innovationsvouchers for at fremme innovation blandt små og mellemstore virksomheder i henhold til det første rammeprogram for konkurrenceevne og innovation.

Kommissionen anerkender, at der i relation til et europæisk system med innovationsvouchers er behov for at udvikle supplerende aktioner samt nationale programmer, som følger subsidiaritetsprincippet.

Kommissionen har indtil nu ikke forelagt oplysninger om dette system, da den på nuværende tidspunkt er i færd med aktivt at undersøge de forskellige muligheder for at oprette et system med innovationsvouchers.

Kommissionen ønsker at benytte lejligheden til at oplyse hr. van Nistelrooij om, at etableringen af en ordning med tildeling af innovationspriser for små og mellemstore virksomheder indgår i det syvende rammeprogram. Disse priser vil gøre det muligt for små og mellemstore virksomheder at udforske mulighederne for at modtage støtte til deres forskningsprojekter via europæiske og nationale støtteprogrammer. Innovationspriserne vil blive udviklet i fællesskab med medlemsstaterne.

Kommissionen ønsker at forsikre hr. van Nistelrooij om, at den er overbevist om, at der kun kan oprettes et europæisk system med innovationsvouchere med aktiv deltagelse og store bidrag fra regioner og medlemsstater.

Vedrørende anden del af hr. van Nistelrooijs spørgsmål kan Kommissionen bekræfte, at den forestiller sig, at Det Europæiske Teknologiske Institut skal deltage i et europæisk system med innovationsvouchere eller lignende instrumenter, der yder begrænset støtte til små og mellemstore virksomheder til mindre forsknings- og udviklingsopgaver.

Ifølge et program for forebyggende kontrol af jordskælvssikkerheden foretaget af Organisationen for Planlægning og Beskyttelse imod Jordskælv er over 250 skoler i Grækenland blevet bygget uden hensyntagen til bestemmelserne om jordskælvssikkerhed. Foranstaltninger med henblik på at forstærke bygningerne betegnes som akut nødvendige, og visse af skolerne må rives ned. Hidtil er der kun foretaget kontrol af 3,5% af det samlede antal offentlige bygninger.

Agter Kommissionen at undersøge muligheden af at yde støtte til foranstaltninger med integreret kontrol af bygninger, der rummer mange mennesker, især offentlige bygninger, med henblik på at sikre, at såvel offentlige som private bygninger er modstandsdygtige mod jordskælv, idet man intensiverer bestræbelserne på at undersøge og eventuelt restaurere gamle bygninger, der ikke lever op til de moderne standarder for modstandsdygtighed mod jordskælv, især i områder, hvor der hyppigt forekommer jordskælv, såsom Grækenland?

(EN) Kommissionen er helt klar over problemerne og de alvorlige sikkerhedsrisici i forhold til bygningers og anlægs modstandsdygtighed over for jordskælv i flere medlemsstater med omfattende seismisk aktivitet, som hr. Manolakou har nævnt i relation til situationen i Grækenland. Kommissionen er enig i, at der er behov for en grundig undersøgelse af denne risiko og efterfølgende afhjælpning af manglerne for at sikre et højt beskyttelsesniveau. Det skal dog understreges, at spørgsmålene om bygningers sikkerhed og den dermed forbundne forebyggelse af risici udelukkende hører under medlemsstaternes kompetenceområde.

Angående støtte til foranstaltninger med henblik på udførelse af inspektioner og forstærkning af bygninger administrerer Kommissionen ikke midler, der kan anvendes til udførelse af disse opgaver. Kommissionen har imidlertid gennem en række tiltag medvirket til at fremme den tekniske evne til at håndtere sikkerhedsspørgsmål gennem bedre og mere modstandsdygtige konstruktioner i områder med seismisk aktivitet. Kommissionen har f.eks. været drivkraften i udviklingen af de såkaldte Eurokodekser, der er fælles europæiske konstruktionskodekser for bygninger og offentlige anlæg. Blandt disse kodekser er Eurokodeks 8, der fokuserer på udformningen af konstruktioner, som er modstandsdygtige over for jordskælv.

I visse medlemsstater har nogle virksomheder med en intern ordning, der afviger fra den nationale lovgivning, fastsat 58 år som minimumspensionsalder. Mener Kommissionen, at dette er foreneligt med det demografiske problem, som EU står over for? Mener Kommissionen, at det vil gøre det vanskeligt for forsikringssystemerne i medlemsstaterne at overleve, idet disse har tilsvarende problemer, og hvilke virkninger vil det have for socialforsorgen? Hvad ville Kommissionen råde medlemsstaterne til at gøre for at bekæmpe denne lovlige "førtidspensionering" i en alder af 58 år?

(EN) Ifølge EF-traktaten hører socialsikring under medlemsstaternes kompetenceområde. Kommissionen ønsker derfor ikke at gribe ind i de overordnede pensionsordninger inden for EU. Hvad angår ydelser gennem kontrakter mellem arbejdsgivere og ansatte har Kommissionen indført lovgivning, der har til formål at opretholde god forvaltningsskik og fornuftig forvaltning af disse ordninger. Kommissionen har dog ingen kompetence til at gribe ind over for specifikke punkter i sådanne ordninger.

Når dette er sagt, vedtog Det Europæiske Råd på mødet i Laeken i december brede fælles målsætninger for pensionsordninger, som medlemsstaterne bør inkludere i deres reformstrategier. Målsætningerne omfatter opnåelsen af et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, økonomisk bæredygtighed og modernisering. For at sikre økonomisk bæredygtighed bør de forskellige politikker omfatte foranstaltninger til fremme af højere beskæftigelse for ældre arbejdstagere og begrænsning af førtidspensionering. EU har endvidere fastsat specifikke målsætninger for forlængelse af arbejdstagernes tid på arbejdsmarkedet inden for rammerne af Lissabon-strategien: En forøgelse af beskæftigelsesraten for ældre arbejdstagere (i alderen 55-64) til 50 % og en forøgelse af den effektive alder for afgang fra arbejdsmarkedet med fem år inden udgangen af 2010. Hvis man er længere på arbejdsmarkedet, bidrager man i flere år og modtager pensionsydelser i færre år, og det vil bidrage direkte til opnåelsen af et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau og bæredygtighed for pensionsordningerne. Pensionsordninger er en vigtig del af arbejdsmarkedsinstitutionerne gennem ydelse af støtte. Det er derfor af afgørende betydning, at tilskyndelsesstrukturen i pensionsordningerne støtter beskæftigelse. Især skal der stadig fokuseres på førtidspensioneringen i en række medlemsstater (afgang inden den almindelige pensionsalder).

Yderligere forskelsbehandling af arbejdstagere på grund af alder er dækket i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv⁽¹⁾. I henhold til direktivet er uretmæssige former for forskelsbehandling på grund af alder forbudt, hvorved personer, der tilhører uhensigtsmæssige aldersgrupper, forhindres i at deltage fuldt ud på arbejdsmarkedet. I henhold til direktivet er enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering forbudt i forhold til:

adgang til beskæftigelse, beskæftigelse som selvstændig eller ansat

adgang til erhvervsuddannelse og vejledning

beskæftigelses- og arbejdsforhold, herunder fyring og løn

Medlemsstaterne havde frist indtil den 2. december 2003 til at implementere kravene i direktivet i national ret. Med hensyn til alder kunne overgangsperioden forlænges med tre år til den 2. december 2006 for de medlemsstater, der havde brug for ekstra tid for at tage højde for særlige forhold. Lovgivningen om ligebehandling er nødvendig for at fjerne de strukturelle hindringer for beskæftigelse af ældre arbejdstagere og sikre, at de ikke forskelsbehandles på jobbet, f.eks. med hensyn til uddannelse. Men ikke al forskelsbehandling vil være ulovlig, idet det muligvis kan bære berettiget i henhold til national arbejdsmarkedspolitik og med henblik på at øge beskæftigelsesmulighederne for ældre arbejdstagere. I henhold til artikel 6, stk. 2, i direktivet kan medlemsstaterne bestemme, at fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, herunder fastsættelse af forskellige aldersgrænser for ansatte eller grupper eller kategorier af ansatte, samt anvendelse af alderskriteriet til aktuarberegninger inden for rammerne af disse ordninger, ikke udgør forskelsbehandling på grund af alder, for så vidt dette ikke medfører forskelsbehandling på grund af køn.

Medlemsstaterne har accepteret at samarbejde for at sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau og bæredygtighed for pensionsordninger i EU. På Det Europæiske Råds møde i Laeken i december 2001 erkendte man, at der kan opnås betydelige fordele ved at styrke dialogen og samarbejdet om spørgsmål vedrørende reformen af pensionsordningerne. På mødet blev der fastlagt en arbejdsmetode baseret på den åbne koordinationsmetode. Den seneste rapport kan ses på hjemmesiden:

Vil Kommissionen gå ind for en ændring af direktivet om elektromagnetiske felter (2004/40/EF)⁽¹⁾ på baggrund af enigheden blandt førende videnskabelige eksperter på dette område om de negative følger for den fremtidige udvikling og anvendelse af medicinsk udstyr i EU og navnlig de muligvis katastrofale konsekvenser for klinisk magnetisk resonans scanning (MRI)?

(EN) Kommissionen er bekendt med de betænkeligheder, som flere europæiske lægeforeninger nærer i forhold til den eventuelle virkning af direktiv 2004/40/EF på anvendelsen af medicinske procedurer, der involverer klinisk magnetisk resonans scanning. Medlemsstaterne skal gennemføre de love, forskrifter og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at opfylde bestemmelserne i direktivet senest den 30. april 2008. For at vurdere virkningen på klinisk magnetisk resonans scanning af de grænseværdier for eksponering, som er fastsat i direktivet, og identificere eventuelle problemer på en kvantitativ og konsekvent måde har Kommissionen iværksat en uafhængig undersøgelse.

De første resultater af undersøgelsen forventes i sidste kvartal af 2007 og resultaterne vil blive analyseret af repræsentanterne for medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter i fællesskab inden for rammerne af Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på arbejdspladsen. Undersøgelsen vil endvidere tage højde for andre informationskilder, som f.eks. resultaterne af en rapport fra Det Forenede Kongeriges sundheds- og sikkerhedsmyndigheder, som udarbejdes i øjeblikket.

I lyset af disse resultater vil Kommissionen informere de øvrige institutioner om vurderingen og om nødvendigt foreslå initiativer til håndtering af spørgsmålet samtidig med sikring af tilstrækkelige beskyttelsesniveauer.

Flygtningestrømmen fra Irak til Europa er vokset hurtigt, og situationen i Irak bliver stadig værre. Ifølge nogle flygtningeeksperter er der tale om en masseflugtsituation. Af de godt 16 000 irakere, der søgte asyl i Europa mellem januar og november 2006, kom 45 % til Sverige. Hver anden asylsøger i Sverige er nu iraker. Intet tyder på, at flygtningestrømmen bliver mindre, snarere tværtimod. Hvad agter Kommissionen at gøre for, at disse personer, der kommer til Europa fra Irak, fordeles mere solidarisk mellem medlemsstaterne?

(EN) Kommissionen overvåger nøje udviklingen af situationen og er i løbende kontakt med flere internationale organisationer, herunder FN's Højkommissariat for Flygtninge.

Hvis situationen forværres yderligere inden for de næste to måneder, vil man overveje at træffe to foranstaltninger.

For det første vil Kommissionen undersøge situationen i lyset af kriterierne for direktivet om midlertidig beskyttelse⁽¹⁾ for at afgøre, om man skal anmode Rådet om at aktivere den midlertidige beskyttelsesmekanisme.

En midlertidig beskyttelsesordning kan etableres ved Rådets afgørelse, som skal være truffet af et kvalificeret flertal efter forslag fra Kommissionen. Kommissionen kan fremlægge et sådant forslag på eget initiativ, hvis den er overbevist om, at kravene i direktivet er opfyldt. Kommissionen er endvidere forpligtet til at undersøge enhver anmodning fra en medlemsstat om at fremlægge et sådant forslag for Rådet.

Etableringen af en midlertidig beskyttelsesordning for de irakiske asylansøgere kan sikre, at asylansøgerne modtager umiddelbar beskyttelse, og at der ydes økonomisk støtte til modtagelsen af disse personer samt oprettelse af modaliteter til en eventuel fordeling af asylansøgere blandt medlemsstaterne.

For det andet vil Kommissionen i tæt samarbejde med FN's Højkommissariat for Flygtninge undersøge muligheden for et koordineret tiltag fra EU-medlemsstaterne med henblik på at genetablere flygtningene fra den pågældende region. En sådan reetablering kunne især være rettet imod de meget sårbare kategorier af personer, f.eks. kvinder og uledsagede mindreårige.

I 2006 blev der afsat 10 millioner euro i støtte via FN til fordrevne personer. Den 15. februar 2007 blev der afsat yderligere 10 millioner euro til humanitærhjælp.

Derudover tildeler Kommissionen gennem Aeneas-programmet 1 million euro i støtte til aktioner, der gennemføres af FN's Højkommissariat i Jordan, Syrien og Libanon, som er de lande, hvor flertallet af irakiske flygtninge befinder sig, med det formål at øge beskyttelsen, yde målrettet nødhjælp til de mest sårbare irakiske flygtninge og forberede flygtningene til genbosættelse.

I 2007 er der på nuværende tidspunkt allerede afsat 1,5 millioner euro under Aeneas-programmet til projekter, der bl.a. har til formål at fremme beskyttelseskapaciteten i Irak, Syrien, Jordan, Tyrkiet, Libanon og Egypten. Der udvælges i øjeblikket projekter.

Kamphaner er en del af den franske Nord-regions og dermed EU's kulturarv. De tilhører en berømt fjerkræart og opdrættes systematisk i voliere.

Det er nødvendigt at vaccinere dem mod fugleinfluenzavirussen H5N1, hvis de uden problemer skal kunne deltage i arrangementer med kamphaner.

I den franske region Nord Pas de Calais bliver der tale om at vaccinere mellem 60 000 og 80 000 kamphaner.

Agter Kommissionen at acceptere, at disse hønsefugle optages blandt de arter, der kan vaccineres og dermed integrere dem i oversigtstabellen over fuglearter, der kan vaccineres, og optage dem i sit vaccinationsprogram?

(EN) I henhold til Rådets direktiv 2005/94/EF om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza kan medlemsstaterne foretage forebyggende vaccination på grundlag af nationale risikovurderinger.

Kommissionen har for nylig modtaget en plan fra Frankrig om vaccination af fjerkræ, der ikke holdes til erhvervsmæssige formål, og andre fugle i fangenskab, med henblik på godkendelse heraf. Planen omfatter fugle af arten hønsefugle, men der er ingen specifik henvisning til kamphaner.

Planen blev drøftet på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 6. februar 2007, og der blev rejst adskillige spørgsmål, som skal klarlægges yderligere af Frankrig. Kommissionen afventer i øjeblikket svar fra Frankrig.

Kommissionen har ikke i sinde at fraråde medlemsstaterne at ansøge om vaccination imod aviær influenza. Vaccination beskytter imod de kliniske tegn på sygdommen, selv om den ikke fuldt ud beskytter imod sygdommen. Når vaccinerede fugle kommer i kontakt med virussen, kan de stadig blive smittet og medvirke til at sprede virussen.

Der skal derfor være etableret tilstrækkelig overvågning gennem kliniske undersøgelser og laboratorieundersøgelser, sporing og kontrol med de vaccinerede fugles bevægelser, når vaccinationen er givet.

I tilfælde af sygdomsudbrud er det imidlertid forbudt at samle enten vaccinerede eller ikke-vaccinerede fugle.

I anledning af en drøftelse i Udvalget for Andragender (andragende nr 665/2006) om behovet for beskyttelse af ejendomsrettighederne i Den Europæiske Union og det vestlige Balkan bedes Kommissionen besvare følgende spørgsmål desangående: Agter Kommissionen - og med hvilke foranstaltninger - at beskytte de europæiske borgeres individuelle rettigheder, idet den sætter en stopper for det ulovlige køb og salg af jord og fast ejendom i det besatte Nordcypern, hvor Tyrkiet i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser fører kontrol med og bærer ansvaret for situationen gennem dets hærs ulovlige tilstedeværelse på øen? Har Tyrkiet, der er kandidat til optagelse i EU, lov til at overtræde de individuelle rettigheder, der tilkommer borgerne i en eller flere EU-medlemsstater?

(EN) Kommissionen ønsker at henlede hr. Matsis' opmærksomhed på protokol 10 til tiltrædelsesakten af 2003. I henhold til artikel 1, stk. 1, i protokollen suspenderes anvendelsen af EU-retten i de områder af Cypern, som regeringen for Republikken Cypern ikke har effektiv kontrol over.

Kommissionen støtter enhver hurtig indsats for at genoptage forhandlingerne under FN's auspicier med det formål at finde en løsning på Cypern-problemet. En sådan løsning vil endvidere afklare spørgsmålene om ejendom og den tyrkiske hærs tilstedeværelse på Cypern.

Kommissionen overvåger inden for rammerne af tiltrædelsesforhandlingerne Tyrkiets opfyldelse af de politiske Københavnskriterier.

Hvorfor offentliggøres informationer først på hjemmesiden tre måneder inden indledningen af den nye EU-støtteprogramperiode? Hvorfor henvises der ikke udtrykkeligt til væsentlige ændringer? Hvorfor oversættes programmet ikke rettidigt til alle sprog? Hvorfor forlænges ansøgningsfristen ikke, når der er tale om så graverende fejl?

(FR) De spørgsmål, det ærede medlem rejser, vedrører lanceringen af EF-handlingsprogrammet for unge (Youth in Action).

Det lå Kommissionen på sinde at sikre, at EF-handlingsprogrammet for unge blev iværksat hurtigst muligt. Faktisk er flere hundrede projekter inden ansøgningsfristen den 1. februar 2007 blevet indsendt med henblik på finansiering under programmet. Set ud fra dette synspunkt er situationen betydelig mere gunstig end ved iværksættelsen af det foregående program i 2000.

Dette er opnået trods den sene vedtagelse af afgørelsen om at oprette programmet. Den blev vedtaget den 15. november 2006 og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 24. november, og den grundlæggende retsakt trådte i kraft den 14. december, hvor forvaltningsprioriteterne for 2007 kunne vedtages efter høring af programudvalget. Dette gjorde det muligt at offentliggøre programvejledningen i begyndelsen af 2006, selv om Kommissionen offentliggjorde den med forbehold af, at afgørelsen blev vedtaget, før programmet rent faktisk trådte i kraft.

Programvejledningen er blevet udarbejdet i tæt samråd med de nationale agenturer, der er ansvarlige for gennemførelsen af programmet på nationalt niveau, og i samråd med andre parter, der er involveret i programmet. Det var ikke hensigtsmæssigt at nævne forskelle i forhold til de ansøgningsbetingelser, der var gældende i forbindelse med det foregående program, men snarere at give en vejledning, der passede til det nye program. I den forbindelse og for at undgå forvirring er der ikke gjort særlig opmærksom på forskellene mellem de to programmer i programvejledningen. Diverse parter, der er involveret i programmet, og som optræder som informationskilder for de endelige støttemodtagere, er imidlertid blevet gjort opmærksom på disse forskelle på informationsmøderne og har kunnet formidle denne information til potentielle støttemodtagere, som ville være kommet i betragtning under det foregående program.

Kommissionen har bestræbt sig på at stille programvejledningen til rådighed for potentielle støttemodtagere på alle fællesskabssprogene hurtigst muligt, idet den har taget højde for den nødvendige tid til at udarbejde og oversætte dette dokument. Publikationen var til rådighed på alle sprogene den 17. januar 2007, dvs. to uger før den første frist for indsendelse af ansøgninger om støtte.

Trods den sene vedtagelse af afgørelsen til oprettelse af EF-handlingsprogrammet for unge ønskede Kommissionen af hensyn til potentielle støttemodtagere, at forslag skulle indsendes inden den første årlige ansøgningsfrist, som er den 1. februar. Det er rigtigt, at i betragtning af de opståede problemer (særlig hvad angår oversættelse) gav ønsket om at give adgang til det nye program fra begyndelsen af 2007 og følgelig uden at afbryde kontinuiteten i forhold til det program, der sluttede den 31. december 2006, anledning til omstændigheder ved iværksættelsen, som af og til var mindre behagelige, end hvis man havde udsat iværksættelsen. Vi bør imidlertid lægge mærke til følgende karakteristika i EF-handlingsprogrammet for unge: Fristen for indsendelse af projekter inden for dette program med fem ansøgningsfrister om året betyder, at der rent faktisk er tale om en kontinuerlig indkaldelse af forslag, og at et projekt, der ikke indsendes senest den 1. februar kan indsendes senest den 1. april. Følgelig var det, da man gav ansøgere, som var klar til den første ansøgningsfrist, mulighed for at indsende et projekt senest den 1. februar, ikke til skade for andre ansøgere. Kommissionen mente derfor, at denne fremgangsmåde gav ansøgere, der var berettiget til støtte i henhold til programmet, størst fleksibilitet.

I november 2006 iværksatte Kommissionen et initiativ med henblik på at begrænse den administrative byrde for europæiske virksomheder med 25 % inden 2012. I de seneste uger har SME Union flere gange haft møde med Kommissionen for at opfordre den til at begrænse de statistiske anmeldelseskrav for små og mellemstore virksomheder med 30 % i løbet af de næste tre år og bekæmpe den såkaldte "forkromnings-praksis" på nationalt plan.

Kan Kommissionen redegøre for sine konkrete planer om at gennemføre denne stærkt tiltrængte reformdagsorden og tidsrammen herfor?

(EN) Lovgivning om statistik på EU-plan er ofte rettet imod harmonisering af udbytte, dvs. at medlemsstaterne frit kan afgøre, hvordan de vil indsamle oplysninger. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at indsamle oplysninger for at mindske byrden for de oplysningspligtige virksomheder, f.eks. gennem anvendelsen af administrative data. Som resultat heraf er de fleste af de små virksomheder allerede udelukket fra statistiske undersøgelser. I nogle tilfælde er der fastsat en tærskel i EU's forskrifter om statistik for helt at udelukke små virksomheder, f.eks. er der en tærskel på mindst 20 medarbejdere i undersøgelsen om industrifremstilling (Prodcom) og i bilaget om virksomhedstjenester i omarbejdningen af statistik over erhvervsstruktur.

For at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at mindske byrden for virksomhederne vil Kommissionen iværksætte et program om modernisering af erhvervs- og handelsstatistikker, hvorigennem der vil blive ydet støtte til fremme af bedre metoder til indsamling af data, f.eks. (a) datasammenhæng, (b) beregninger, (c) anvendelse af administrative data, (d) anvendelse af regnskabsdata. Programmet vil være iværksat fra 2008-2013.

Hvad angår forkromning er Kommissionen bekendt med, at medlemsstaternes statistiske undersøgelser af gennemførelsen af EU-lovgivningen sommetider indeholder flere spørgsmål, end EU-lovgivningen kræver. Kommissionen har allerede rejst dette spørgsmål over for medlemsstaterne inden for rammerne af initiativet om bedre lovgivning⁽¹⁾ og vil fortsat sikre, at alle unødvendige byrder undgås.

I Filippinerne vækker det bekymring, at aftalen om økonomisk samarbejde med Japan (JPEPA) indebærer, at Japan kommer til at dumpe sit giftige affald i Filippinerne. At et rigt land dumper farligt miljøaffald i et mindre rigt land burde stride mod internationale konventioner om eksport af farligt affald (f.eks. Baselkonventionen og Rotterdamkonventionen).

Mener Kommissionen, at der er grund til at handle for at udvirke, at de internationale konventioner følges, og at Filippinerne ikke bliver dumpningsplads for farligt affald?

(EN) Kommissionen er klar over, at bestemmelserne i artikel 29 i den økonomiske partnerskabsaftale mellem Japan og Filippinerne i 2006 medfører et præferencetoldkontingent på nul i forbindelse med import af bestemte affaldsmaterialer efter ikrafttrædelse af aftalen (som kræver godkendelse fra to tredjedele af regeringen i Filippinerne). I henhold til Filippinernes gældende nationale lovgivning (lov nr. 6969) er det forbudt at indføre farligt affald - også i transit - og overtrædelsen af denne lov er forbundet med hårde straffe. Derudover har både Japan og Filippinerne tiltrådt Basel-konventionen, i henhold til hvilken det ikke er forbudt at eksportere farligt affald, men hvor det pågældende affald reguleres via en ordning med forudgående meddelelse og tilladelse. De lande, der har tiltrådt konventionen, må ikke eksportere til lande, hvori det udtrykkeligt er forbudt at importere det pågældende affald. Begge lande har også tiltrådt Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, men det er vigtigt at bemærke, at affald ikke indgår i anvendelsesområdet, selv om konventionen dækker visse kemikalier og pesticider.

Effektiviteten af disse konventioner afhænger ikke blot af, at landene har fastsat relevant lovgivning, men også at de har tilstrækkelig overvågnings- og håndhævelseskapacitet til at forhindre ulovlig import af farligt affald. En række af udviklingslandene har i årevis kæmpet for at opnå strengere bestemmelser i relation til eksport af farligt affald til de pågældende lande.

I 1995 blev en ændring af Basel-konventionen enstemmigt vedtaget på partskonferencen, hvorved eksport af farligt affald til endelig bortskaffelse og genanvendelse blev forbudt fra lande, der har tiltrådt Basel-konventionen, og som er medlemmer af EU og/eller OECD⁽¹⁾, til andre lande, der har tiltrådt konventionen. Det ratifikationsniveau, der er påkrævet til gennemførelse af ændringen, er endnu ikke nået, og EU opfordrer de lande, der endnu ikke har ratificeret ændringen, til at prioritere dette. Hverken Japan eller Filippinerne har endnu ratificeret ændringen.

EU har allerede fuldt ud gennemført eksportændringen gennem forordningen om overførsel af affald og vil arbejde målrettet på at opnå harmonisering globalt på området for grænseoverskridende overførsel af affald.

Portugisiske arbejdstagere på den britiske kalkunfarm, der er blevet ramt af fugleinfluenza, har udtalt, at de ikke blev underrettet om smitteudbruddet. Arbejdstagerne blev først tilbudt vaccination som beskyttelse mod virussen syv dage efter, at udbruddet var konstateret. Ud over at være konfronteret med denne trussel mod folkesundheden frygter arbejdstagerne for deres arbejdspladser og deres rettigheder som arbejdstagere.

Der er stigende bekymringer for arbejdstagernes rettigheder, bl.a. i forbindelse med den stadige vækst i rekrutteringen af arbejdstagere fra udlandet, som enten rekrutteres direkte fra deres hjemland af arbejdsgiverne selv eller ved hjælp af agenter, som for nogles vedkommende samarbejder med udenlandske arbejdstagere, der allerede er bosat i Storbritannien. Der er mange eksempler på, at arbejdstagernes rettigheder tilsidesættes i Den Europæiske Union inden for områder, hvor det er almindeligt at ansætte arbejdshold. Vil Kommissionen på denne baggrund sikre, at alle relevante sociale og arbejdsretlige bestemmelser overholdes i denne sag?

(EN) Arbejdsgivernes specifikke forpligtelser, hvad angår beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed imod fugleinfluenza (som f.eks. tiltag til undgåelse af risici, risikovurdering, forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, uddannelse, oplysninger og høring af arbejdstagere), er fastsat i flere EU-direktiver⁽¹⁾.

Direktiv 2000/54/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet indeholder bestemmelser om formidling af oplysninger og notifikation af den kompetente myndighed, hygiejne og individuel beskyttelse, oplysninger og uddannelse af arbejdstagere, liste over udsatte arbejdstagere og sundhedstilsyn samt særlige foranstaltninger til industrielle processer, laboratorier og dyrerum. Fuld og nøjagtig gennemførelse af national lovgivning til implementering af EU-direktiver om sundhed og sikkerhed under arbejdet er afgørende for at kunne beskytte arbejdstagerne i tilstrækkelig grad. Ifølge artikel 4 i rammedirektiv 89/391/EØF skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at arbejdsgiverne, arbejdstagerne og arbejdstagernes repræsentanter omfattes af de retsforskrifter, som er påkrævet for iværksættelsen af dette direktiv. Medlemsstaterne skal navnlig påse, at der sikres fyldestgørende kontrol og tilsyn. I forbindelse med alle forebyggelsesforanstaltningerne skal der foretages en lokal risikovurdering. Arbejdsgiveren har ansvaret for denne vurdering og for at etablere beskyttelsesforanstaltninger og forebyggende foranstaltninger.

Det er Kommissionens holdning, at ovennævnte EU-lovgivning kan medvirke til at beskytte arbejdstagernes rettigheder i tilfælde at et udbrud af fugleinfluenza, som Joel Hasse Ferreira henviser til, hvis lovgivningen gennemføres fuldt ud.

Kan Kommissionen give oplysninger om perspektiverne med hensyn til integration af naboskabspolitikken til fordel for tredjelande i forslagene om udviklingen i områderne i den yderste periferi?

(FR) Hvad angår den europæiske naboskabspolitik, er samarbejde mellem regioner langs EU's eksterne grænse muligt fra 2007 i kraft af det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI)⁽¹⁾, som indeholder særlige foranstaltninger for grænseoverskridende samarbejde. Med dette instrument er der indført en innovativ strategi, som gør transaktioner mellem partnere i og uden for EU lettere.

I den forbindelse er partnere i de berørte områder ved at etablere 15 lokale grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, som omfatter EU's eksterne grænser (landegrænser eller maritime grænser). Derfor kan De Kanariske Øer nyde godt af støtte til grænseoverskridende samarbejde med de tilsvarende marokkanske regioner. Budgettet på 1,1 milliarder euro kommer fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og ENPI.

Der er fire hovedformål med programmerne, nemlig at fremme økonomisk og social udvikling, at tage fælles udfordringer op, at garantere sikker, effektiv forvaltning af grænser og at støtte lokalt samarbejde mellem befolkninger. Partnerne i programmerne kan frit vælge lokale prioriteter inden for denne ramme.

Fællesskabets indsats ville imidlertid ikke være fuldstændig uden aktioner, der særlig skal styrke økonomiske og sociale forbindelser mellem regionerne i den yderste periferi og de tredjelande, der grænser op til disse europæiske regioner, særlig landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene). Disse aktioner er indeholdt i handlingsplanen for naboskab ("Grand Voisinage"). Denne handlingsplan er ikke et separat finansielt instrument, men et initiativ fra Kommissionen, der sigter på en bedre koordination af EU's indsats inden for fællesskabspolitikkerne, og særlig inden for samhørighedspolitik, udviklingspolitik og fælles handelspolitik, således at regionerne i den yderste periferi kan integreres bedre i det geografiske område, de tilhører.

Siden Kommissionens meddelelse om regionerne i den yderste periferi fra 2004⁽²⁾ er der sket store fremskridt i gennemførelsen af denne handlingsplan:

Med hensyn til handelsaspekter har Kommissionen gjort fremskridt i forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler og har løbende informeret regionerne i den yderste periferi. Kommissionen har ligeledes ved flere lejligheder opfordret regionerne i den yderste periferi til at tilkendegive deres interesser i forbindelse med forhandlingerne, således at der kan tages hensyn til dem, særlig i den sidste forhandlingsfase om adgang til markeder. Hidtil har kun Spanien tilkendegivet sine interesser, og Kommissionen er ved at gennemgå dem.

Hvad angår gennemførelsen af regionale samarbejdsprogrammer og deres forbindelse med Den 10. Europæiske Udviklingsfond (EUF), er der sket væsentlige fremskridt med hensyn til at tage hensyn til samarbejdstemaet mellem AVS-lande og regionerne i den yderste periferi i planlægningen af EUF og det europæiske territoriale samarbejde inden for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). Således har det arbejde, som Kommissionen har udført inden for tjenestegrenene og sammen med medlemsstater, ført til en bedre organiseret planlægning, f.eks. bevilling af et finansielt rammebeløb i den 10. EUF og EFRU for 2007-2013, der er afsat til dette samarbejde, fælles fastsættelse af prioriteter, vejledende tildeling af ressourcer til dette samarbejde og fælles forhåndsudvælgelse af projekter, samtidig med at de programmerings-, forvaltnings- og kontrolmekanismer, som er relevante for den enkelte fond, overholdes.

Inden for andre fællesskabspolitikker har Kommissionen ligeledes vedtaget forslag, der skal støtte indsatsen for regional integration af regionerne i den yderste periferi.

På transportområdet har Kommissionen givet tilladelse til at give støtte til oprettelse af flytransporttjenester mellem regionerne i den yderste periferi og tilgrænsende tredjelande. Endvidere foreslår den i sin nylige meddelelse om udvidelse af transeuropæiske transportnet til tredjelande at integrere regionerne i den yderste periferi i den iberiske region i udvidelsen af aksen for motorvejene til søs til EU's nabolande.

Vedrørende forskning og udvikling lægges der i det syvende rammeprogram vægt på betydningen af samarbejde mellem AVS-lande og regionerne i den yderste periferi for udviklingen af internationale samarbejdsaktiviteter inden for dette program.

Der er også gennemført lignende aktioner på fiskeriområdet, f.eks. oprettelsen af rådgivende fiskeriråd.

Endelig er Kommissionen, hvad angår spørgsmålet om indvandring, meget bekymret over det stadigt stigende antal indvandrere, der ulovligt forsøger at nå frem til EU's område, endog med livet som indsats. Behandlingen af spørgsmålet om indvandring i regionerne i den yderste periferi skal være afvejet.

Bekæmpelsen af ulovlig indvandring skal følges op af foranstaltninger til integration af lovlige indvandrere. Bekæmpelsen af ulovlig indvandring må ikke begrænse den frie bevægelighed for lovlige udenlandske statsborgere fra tilstødende tredjelande, da denne frie bevægelighed er nødvendig for at integrere regionerne i den yderste periferi økonomisk i deres geografiske område, og fordi den begrænser deres afhængighed af fastlandet.

Nødforanstaltninger, der træffes for at klare bestemte situationer såsom de foranstaltninger, man har truffet på De Kanariske Øer, skal følges op af udviklingspolitik i oprindelseslandene. EU's finansielle ressourcer inden for rammerne af dets udviklingspolitik (EUF) og samhørighedspolitikken (strukturfondene) kan anvendes til dette formål.

Ifølge kommissionsmedlem Michel tilkommer der Republikken Djibouti en rolle som regional stabilisator, mægler, budbringer og fredsskaber, som han gav udtryk for under et nyligt besøg i Djibouti, hvor han anmodede præsident Guelleh om mere regelmæssigt at udbygge de politiske forbindelser mellem Djibouti og EU, som bl.a. er én af de største ydere af udviklingsbistand til landet. Republikken Djibouti er af indlysende strategisk interesse - både regionalt og internationalt - men det må ikke glemmes, at landet har et autoritært præsidentstyre. Kun få dage efter Michels besøg i Djibouti blev en række journalister og repræsentanter for oppositionspartiet Bevægelsen for Demokratisk Fornyelse (MRD: "Mouvement pour le Renouveau démocratique") ofre for vilkårlige anholdelser, som meddelt af Reportere uden Grænser. Den behandling, som modstanderne udsættes for af magthaverne i Djibouti, giver anledning til mange spørgsmål, som der er endnu større grund til at rejse i lyset af det planlagte parlamentsvalg i landet i januar 2008?

Hvordan agter Kommissionen at overvåge, at menneskerettighederne i Djibouti respekteres på et varigt grundlag, og har Kommissionen i denne situation til hensigt at gennemføre eller støtte gennemførelsen af en EU-mission til overvågning af parlamentsvalget i 2008?

(FR) Kommissionen har fulgt den politiske situation i Djibouti tæt, og særlig anholdelsen af en række journalister og repræsentanter for oppositionspartiet Bevægelsen for Demokratisk Fornyelse (MRD). Den har med glæde erfaret, at de anholdte endelig er blevet frifundet på trods af, at den offentlige anklager for republikken appellerede beslutningen om at løslade Houssein Ahmed Farah, som er journalist for Renouveau Djiboutien og bror til formanden for MRD.

Som kommissæren for udvikling og humanitær bistand igen understregede under hans mission på Afrikas Horn, lægger Kommissionen særlig vægt på politisk dialog som den ramme, inden for hvilken vigtige emner såsom god regeringsførelse, ret til opposition, reformer og menneskerettigheder skal drøftes.

Den politiske dialog mellem Kommissionen og myndighederne i Djibouti blev indledt i 2004. Disse myndigheder deltog aktivt og på højeste niveau i disse møder.

Trods de resterende store problemer og udfordringer er der gjort et vist fremskridt på menneskerettighedsområdet og særlig i forbindelse med sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder. Dette er særlig mærkbart i forbindelse med kvinders status, og navnlig indsatsen for frigørelse, uddannelse, information og kvinders udvikling. Der er sket fremskridt i forbindelse med retten til arbejde, til social sikring, sundhedspleje, særlig vedrørende aids og tuberkulose, og retten til at deltage i det kulturelle liv.

Kommissionen agter selvfølgelig at videreføre en konstruktiv og åben politisk dialog med myndighederne i Djibouti med henblik på at støtte og fremme indsatsen for god politisk regeringsførelse og menneskerettigheder.

Vedrørende gennemførelse af en EU-mission til overvågning af parlamentsvalget i 2008 kan denne mulighed undersøges, når regeringen i Djibouti anmoder om det. Kommissionen ønsker imidlertid at gøre det ærede medlem opmærksom på det begrænsede antal valgovervågninger, EU kan gennemføre med de tilgængelige ressourcer, og den prioritering af de modtagne anmodninger, den er nødt til at foretage.

Den tidligere tyske forbundskansler Schröder, som er bestyrelsesformand i virksomheden Nord Stream, har i svensk tv (SVT Rapport den 8.2.2007) udtalt, at Rådet har vedtaget, at medlemsstaterne er forpligtet til at lette og fremme bygningen af de transeuropæiske energinet (TEN). Schröder konkluderer, at den foreslåede russisk-tyske gasrørledning i Østersøen dermed har fået Rådets støtte. Afgørelsen om transeuropæiske net blev truffet i forbindelse med samlingen i Rådet (energi) den 17. juni 2005. Kommissionens dokument, KOM(2003)0742 endelig, var basisdokument for Rådets afgørelse i dette spørgsmål. Mener Kommissionen, at det nævnte dokument, KOM(2003)0742 endelig, fastlægger strækningen for den såkaldte North Transgas-rørledning? Mener Kommissionen, at der overhovedet er blevet truffet afgørelse om, hvorledes denne gasrørledning skal forløbe?

(EN) Kommissionen støtter en politik, der har til formål at diversificere gasforsyningen og gasforsyningsruterne. Ruterne betragtes som væsentlige elementer til forøgelse af forsyningssikkerheden og et vigtigt bidrag til fremme af energiforsyningen til EU. Det foreslåede projekt vil være en ny forsyningsrute af særlig betydning for Tyskland, Danmark, Det Forenede Kongerige og andre EU-medlemsstater.

I forbindelse med retningslinjerne for transeuropæiske energinet⁽¹⁾, der blev vedtaget efter Kommissionens forslag, blev den nordeuropæiske gasrørledning udvalgt som et af projekterne af europæisk interesse i gassektoren. Med den nordeuropæiske gasrørledning og Yamal II skabes der sammenkobling med Rusland.

Selv om Kommissionen støtter nye ruter til gasforsyning, ønsker den ikke at give udtryk for præference i forhold til de pågældende ruter.

Efter den touaregiske opstand i Mali den 23. maj 2006 undertegnede Malis regering og den demokratiske alliance for ændring af 23. maj (Alliance démocratique du 23 mai pour le changement) den 4. juli 2006 den såkaldte Algier-aftale med henblik på at løse konflikten.

Ifølge denne aftale skal der afholdes et forum for udvikling i den nordlige del af Mali i Kidal-regionen med deltagelse af touaregerne.

Malis regering regner med at afholde dette forum i marts 2007, men uden deltagelse af medlemmer af den demokratiske alliance for ændring af 23. maj.

Hvad vil Kommissionen, da Mali har anmodet Den Europæiske Union om at være behjælpelig med at tilrettelægge dette forum. gøre for at sikre touaregernes deltagelse i forummet og sætte gang i udviklingen af Kidal-regionen?

(FR) Det internationale samfund har altid støttet de forhandlinger, myndighederne har ført for at finde en fredelig løsning på krisen i Kidal-regionen. I den forbindelse fastsætter Algier-aftalen efter afvæbning og demobilisering af oprørerne, at der skal holdes et møde for at inddrage sponsorer i finansieringen af udviklingen af regionen det såkaldte Kidal-forum.

Alligevel er man i forbindelse med gennemførelsen af aftalen stødt på vanskeligheder, og afholdelsen af forummet er allerede blevet udsat flere gange. Først den 8. februar meddelte regeringen, at forummet vil blive afholdt den 23. marts.

Diplomatiske repræsentanter fra EU-medlemsstaterne og for Kommissionen har modtaget skrivelser fra den demokratiske alliance for ændring af 23. maj, som er afsendt den 15. februar, og hvor man stiller spørgsmålet om alliancens deltagelse i forummet. Cheferne for medlemsstaternes diplomatiske repræsentation og for Kommissionen har drøftet dette og kontaktet myndighederne i Mali for af afklare dette spørgsmål. Der blev afholdt et møde i Algier mellem de forskellige malesiske parter for at afklare visse punkter i Algier-aftalen, og det ser ud til, at den demokratiske alliance for ændring af 23. maj deltager i Kidal-forummet.

Handlen med registreringstjenester for generiske domænenavne (dvs. domænenavne, der ender med .com, .net eller .org) kontrolleres af en privat organisation i USA (ICANN), som også har en afdeling i Belgien.

ICANN fastsætter minimumsengrospriser for registrering af domænenavne og tildeler rettigheder til at administrere generiske internetdomæneregistre, som tilbyder tjenester inden for det indre marked og på internationalt niveau. ICANN opkræver en afgift for hvert generisk domænenavn, der registreres internationalt, herunder alle sådanne registreringer for selskaber, organisationer og forbrugere i EU-medlemsstaterne og i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

ICANN har for nylig indgået en række aftaler med andre virksomheder, herunder med en af de største virksomheder inden for registrering af domænenavne (Verisign), hvortil ICANN har tildelt eneret til .com- og .net-domæneregistrene mod betaling af en afgift, som i sidste ende pålægges forbrugeren, som ikke står i rimeligt forhold til de omkostninger, der er forbundet med tjenesten, og som har resulteret i prisstigninger for europæiske forbrugere.

Har Kommissionen modtaget klager fra europæiske borgere eller virksomheder, og vil den under alle omstændigheder undersøge, hvorvidt aftalerne mellem ICANN, Verisign og europæiske virksomheder inden for registrering af domænenavne er i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 81 og/eller 82?

(EN) Kommissionen ønsker at takke hr. Newton Dunn for oplysningerne.

Kommissionen er også blevet kontaktet af virksomheder, der har udtrykt bekymring om aftalen om domæneregistret .com, der er indgået mellem en privat organisation, ICANN, og VeriSign.

Kommissionen er på nuværende tidspunkt ikke i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at konkludere, om der er begrundelse for at indlede en undersøgelse af eventuelle overtrædelser af EU's konkurrenceregler.

Ideer og viden udgør en stigende andel af samhandlen, også på verdensplan. De markedsførte kulturprodukters og -tjenesters værdi afhænger af ophavsmændenes talent, opfindsomhed, kreativitet og innovation.

Under Uruguay-Runden fortsatte man gennem WTO-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS) at reducere forskellene mellem de forskellige lande, idet der blev fastlagt fælles, internationale mindstenormer for beskyttelse af ophavsretten. Man forsøgte at afveje eventuelle omkostninger for samfundet på kort sigt og fordelene på lang sigt ved, at værkerne er offentligt tilgængelige.

I øjeblikket drøfter man i EU et forslag til direktiv om kollektiv forvaltning af ophavsrettigheder på tværs af grænserne og beslægtede rettigheder i forbindelse med lovlige onlinemusiktjenester og respekten for ophavsrettigheder. Har Kommissionen en opfattelse af, hvorledes forhandlingerne under Doha-Runden kommer til at indvirke på Kommissionens reformforslag? Mener Kommissionen, at det vil være muligt for de berørte kreative foretagender at opretholde konkurrenceevnen, for kollektive rettighedsforvaltere at opretholde deres effektivitet og for brugerforetagender fortsat at være konkurrencedygtige - dette gælder navnlig for små rettighedsindehavere og brugere - og samtidig sikre kreativitet og kulturel diversitet?

(EN) På nuværende tidspunkt har Kommissionen ingen planer om at udarbejde et forslag til et EU-direktiv om grænseoverskridende kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder i tilknytning til lovlige musiktjenester på nettet. I Kommissionens henstilling af 18. oktober 2005 om grænseoverskridende kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder i tilknytning til lovlige musiktjenester på nettet beskrives en række politiske valgmuligheder for forvaltning af grænseoverskridende online-tjenester, der kan udvikles i et digitalt marked. I henstillingen beskrives forvaltningen af online-rettigheder på EU-plan, og det er meningen, at bestemmelserne i henstillingen skal finde anvendelse på alle online-tjenester, der benyttes i EU. Kommissionens online-politik følger princippet om ligebehandling af alle forfattere og andre rettighedshavere, som er beskyttet gennem alle relevante internationale konventioner, som enten EU eller EU's medlemsstater har tiltrådt.

Kommissionen vil vurdere udviklingen af Europas online-musiksektor i lyset af førnævnte henstilling. Kommissionen har opfordret alle interessenter til inden 1. juli 2007 at fremlægge deres synspunkter og kommentarer om deres indledende erfaring med henstillingen og generelt om deres syn på udviklingen af musiksektoren siden vedtagelsen af henstillingen.

Såvel Rådet som Kommissionen og Parlamentet (den 1. februar 2001 – med 474 stemmer mod 1) afviste klart at yde EU-støtte til første fase af Colombia-planen, som ansås for at være militaristisk.

Denne beslutning ser i dag ud til at have været rigtig, da planen er blevet en fiasko. Ifølge Alfredo Rangel, som er sikkerhedsekspert og rådgiver for præsident Uribe, og som i begyndelsen gik ind for planen, er problemet med narkotikahandelen meget større i dag end før Colombia-planen. Der udføres en langt større mænge kokain, og de ulovlige afgrøder har fået langt større udbredelse. Ifølge Rangel blev der før Colombia-planen dyrket koka i 4 provinser i Colombia, mens det nu sker i over 20 provinser.

Nu bebuder USA, at man vil skære ned på finansieringen af Colombia-planens fase 2, og den colombianske regering udfolder en aktiv diplomatisk indsats for at finde alternativer. Udenrigsministeren, Maria Consuelo Araujo, besøgte Bruxelles den 1. februar og forsvarsministeren, Juan Manuel Santos, den 8. februar.

Kan Kommissionen oplyse Parlamentet, om den overvejer at finansiere Colombia-planens fase 2 direkte eller indirekte?

(FR) Kommissionen agter ikke at finansiere Colombia-planens fase 2 direkte eller indirekte, på samme måde som den ikke finansierede den første fase.

Det samarbejde, der bliver finansieret i de kommende år fra fællesskabsbudgettet, er fastsat i forslaget til landestrategidokumentet for 2007-2013, som Kommissionen sandsynligvis vedtager i løbet af de næste uger.

I forslaget afsættes en finansieringsramme på 160 millioner euro, og der fastsættes tre områder for en prioriteret indsats:

1) fred og stabilitet, herunder alternativ udvikling: 70 % af budgettet;

2) retsstat, retlige anliggender og menneskerettigheder: 20 % af budgettet;

3) produktivitet, konkurrenceevne og handel: 10 % af budgettet.

Hvad angår forsøget på at opnå større social samhørighed i det konfliktramte Colombia, er hensigten under sektor 1 at konsolidere og udvide den strategi, som fredslaboratorierne har udarbejdet, ved at lægge større vægt på alternative udviklingsforanstaltninger. Denne sektor kommer også til at omfatte aktioner til fordel for fordrevne befolkningsgrupper.

Formålet med sektor 2 i landestrategidokumentet er at videreføre det arbejde, der er udført med henblik på at styrke den juridiske institution, og at forbedre den ved for første gang at medtage direkte samarbejde med staten på menneskerettighedsområdet.

Som led i en globaliseret økonomi er formålet med sektor 3 at styrke den colombianske økonomis konkurrenceevne.

Kan Kommissionen på baggrund af resultatet af sekspartsdrøftelserne i Beijing oplyse, hvorledes den forestiller sig EU's inddragelse i processen, og om et trojkabesøg vil blive overvejet?

(EN) Kommissionen vurderer, at resultatet af sekspartsforhandlingerne i Beijing den 13. februar 2007, herunder oprettelsen af arbejdsgrupper, potentielt er en vigtig og positiv udvikling i retning af at tackle de nukleare samt andre spørgsmål med Nordkorea.

EU har givet udtryk for sin vilje til fortsat at konsultere de seks parter om, hvordan EU bedst kan yde støtte til fremme af processen.

Der blev afholdt en EU-trojka (på politisk direktørplan) i Pyongyang den 6.-8. marts 2007.

Kan Kommissionen på baggrund af de seneste oplysninger om tilfælde af fugleinfluenza i lande i Den Europæiske Union, navnlig i Det Forenede Kongerige og Ungarn, og under henvisning til Europa-Parlamentets beslutninger om udryddelse, overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme i de forskellige medlemsstater, navnlig i forbindelse med fugleinfluenza, oplyse, hvilke foranstaltninger den agter at træffe på dette område?

(EN) Der er truffet en lang række harmoniserede EU-foranstaltninger til forebyggelse, overvågning og kontrol af fugleinfluenza, som kan ses på hjemmesiden for Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse (SANCO)⁽¹⁾.

Disse foranstaltninger var meget effektive sidste år, da sygdommen blev spredt via vilde fugle i 14 medlemsstater, også til fjerkræ i fem af medlemsstaterne.

De eksisterende foranstaltninger har også resulteret i meget hurtig og effektiv kontrol af de nye udbrud på to gåsefarme i Ungarn og en kalkunfarm i Det Forenede Kongerige.

Disse udbrud blev hurtigt opdaget og slået ned uden konsekvenser for folkesundheden takket være de meget effektive foranstaltninger, der blev truffet af de kompetente myndigheder i de to medlemsstater i tæt samarbejde med Kommissionen.

Der er endvidere foretaget relevante undersøgelser til identifikation af disse udbrud. Undersøgelserne har dog endnu ikke givet afgørende resultater.

Kommissionen gennemgår løbende de eksisterende foranstaltninger og er klar til at tilpasse dem efter nye videnskabelige beviser og ny erfaring inden for sygdomsforebyggelse og -kontrol.

Nylige rapporter fra Water Aid viser, at 1,1 mia. mennesker i udviklingslandene ikke har adgang til rent vand, og at 2,6 mia. mennesker ikke har adgang til grundlæggende sanitære faciliteter. Det medfører, at helt op til 5000 børn dør hver dag. Endvidere har disse mangler samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser. Unge kvinder får ingen uddannelse, fordi de har til opgave at hente vand, og som voksne skal de nødvendigvis passe deres syge børn. Økonomien påvirkes også: I Afrika går f.eks. skønsmæssigt 5 % af BNP tabt til sygdom og død forårsaget af snavset vand og mangel på sanitære faciliteter.

Hvilke planer har Kommissionen i lyset heraf om i højere grad at målrette bistanden på dette område til de fattigste lande med det største behov? Hvornår vil EU opnå, at 70 % af støtten går til lavindkomstlande? Har Kommissionen planer om at støtte den globale handlingsplan for vand og sanitære forhold med opbakning fra det internationale udviklingssamfund, som anbefales i den nylige UNDP-rapport om menneskelig udvikling?

(EN) Europa-Kommissionen yder gennem Den Europæiske Udviklingsfond støtte til sine partnere i udviklingslandene, der er rettet imod de lande i Afrika syd for Sahara, Vestindien og Stillehavet, som har tiltrådt Cotonou-aftalen, og gennem Kommissionens almindelige budget, hvor støtten er rettet imod andre regioner i verden, herunder Middelhavet, Østeuropa, Kaukasus og Centralasien, Asien og Latinamerika. Den Europæiske Udviklingsfond fokuserer hovedsageligt på de mindst udviklede lande og lavindkomstlandene, og disse lande har modtaget ca. 70 % af tildelingerne i vand- og sanitetssektoren under Den Europæiske Udviklingsfond.

EU's aktiviteter i vand- og sanitetssektoren finder sted og forberedes som led i landestrategier og nationale og regionale vejledende programmer. Disse dokumenter er udarbejdet i fællesskab med partnerlandene og afspejler de pågældende partnerlandes nationale prioriteter.

Under den 9. europæiske udviklingsfond, som er iværksat fra 2002-2007, er der afsat ca. 475 millioner euro til vand og sanitet i 16 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Derudover er der stillet yderligere 500 millioner euro til rådighed gennem AVS-EU-vandfaciliteten med det formål at fokusere på levering og gearing af investeringer i vand og sanitet. Programmeringen for den 10. europæiske udviklingsfond, som vil være iværksat fra 2008-2013, er snart afsluttet, og det er for tidligt at spå om niveauet for tildelinger til vand og sanitet. Derudover vil der blive ydet støtte gennem partnerskabet mellem EU og Afrika om infrastruktur og partnerskabets trustfond til regionale vandprogrammer, som vil bidrage til bæredygtig økonomisk vækst, fremme af regional handel og regional integration og bekæmpelse af fattigdommen. Partnerskabet støtte skal dække bæredygtig anvendelse af regionale vandressourcer og bedre forvaltning af vand i afvandingsområder og grundvand på nationalt og tværnationalt plan.

I rapporten, Human Development Report, fra UNDP⁽¹⁾, der blev offentliggjort i november 2006, fremmes en global handlingsplan for sanitet og vand som ramme for politisk handling og mobilisering af finansiering. Handlingsplanen fremmes endvidere gennem de nyligt oprettede ngo'er (Water Aid, Tear Fund & Streams of Knowledge) og kampagnen "End Water Poverty". EU bifaldt UNDP's Human Development Report fra 2006 og bifalder det fornyede fokus på betydningen for menneskelig udvikling af vand, sanitet og hygiejne. EU's vandinitiativ er en fælles indsats fra Kommissionen, EU-medlemsstaterne, partnerlandene og andre interessenter, herunder organisationer fra det civile samfund, den private sektor og lokalpolitiske organisationer med henblik på sammen med andre interesserede bilaterale og multilaterale donorer at bidrage til opfyldelsen af Millennium-målsætningerne for udvikling. EU's vandinitiativ fremhæves i den europæiske konsensus om udviklingspolitik som medvirkende til opfyldelse af EU's politiske målsætninger inden for vand og sanitet samt i EU's strategi for Afrika.

Epiros er en af EU's fattigste regioner. I Epiros findes der hverken jernbanenet, moderne motorveje eller lufthavne. Hvilke bevillinger er der indtil i dag blevet ydet via den tredje fællesskabsstøtteramme til departementerne Thesprotia, Preveza, Ioannina og Arta? I hvilken grad er disse bevillinger blevet udnyttet i hvert af de fire departementer?

(EN) I forbindelse med spørgsmålet om EU-støtte til de fire præfekturer i Epiros ønsker Kommissionen at understrege, at præfekturer ikke indgår som administrativt punkt i programmeringen af EU-støtte. EU-støtte programmeres på nationalt og regionalt plan. Tildelingen af støtte og gennemførelse på lavere administrativt plan er medlemsstaternes ansvar i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. Kommissionen formidler ikke oplysninger om programmeringen eller anvendelsen af EU-støtte til græske præfekturer.

Hvad angår regionen Epiros generelt modtager regionen først og fremmest støtte gennem det regionale operationelle program "Epiros" med et samlet budget på 625 millioner euro, hvoraf 450 millioner euro er EU-støtte. I midten af februar 2007 vil 356 millioner euro i udgifter være realiseret, og det svarer til en absorptionsrate på 57 %. Det ligger tæt på den gennemsnitlige absorptionsrate på 59 % for Grækenland generelt. Som Kommissionen har udtalt ved tidligere lejligheder udgør dette absorptionsniveau en klar forbedring i forhold til situationen for 2-3 år siden - både for Grækenland som helhed og for Epiros. Det er ikke desto mindre nødvendigt med en yderligere betydelig fremskyndelse af gennemførelsen af samfinansierede projekter for at mindske risikoen for tab af EU-midler mellem nu og slutningen af 2008.

Epiros-regionen drager stor fordel af EU-støtte, der er programmeret på nationalt plan, f.eks. gennem det nationale operationelle program for veje. Programmet samfinansierer i øjeblikket vigtige dele af Egnatia-vejen i Epiros, der forbinder regionen med resten af den nordlige og østlige del af Grækenland. Programmet for 2007-2013 er planlagt til at samfinansiere Ionia-vejen, som skal forbinde Epiros-regionen med den vestlige og sydlige del af Grækenland samt som en kapacitetsforøgelse for lufthavnen i Ioannina.

Sidst. men ikke mindst, drager Epiros fordel af EU-støtte under Samhørighedsfonden. Samhørighedsfonden samfinansierer i øjeblikket udvidelsen af havnen i Igoumenitsa, projekter til opførelse eller forbedring af vand- og spildevandsanlæg i Ioannina, Preveza, Igoumenitsa, Parga og Arta samt et projekt for forvaltningen af fast affald i forskellige dele af regionen.

Af Kommissionens svar på min forespørgsel (H-1083/06)⁽¹⁾ fremgår det, at det skal kunne påvises, at der ikke findes nogen produktion af tunfiskefileter i EU, AVS-landene og GSP+, for at de autonome kvoter kan åbnes. Er det rimeligt at stille sådan et krav, for at man kan ansøge om forhøjelser af kvoterne for tunfiskefileter?

Er Kommissionen klar over, at det er modstridende, at importen af tunfiskekonserves (position 16.04) fra tredjelande bliver pålagt en toldafgift på 24 %, mens importen af tunfiskefileter (også position 16.04) kommer ind i EU til en nedsat toldafgift på 6 % på grund af disse kvoter? Ville det ikke være mere logisk at behandle konserves og fileter ens, eftersom de hører under samme kapitel?

Råvarerne til tunfiskefileter udgør mere end 500.000 tons, som blandt andet fanges af flåderne i EU, AVS-landene og GSP+. Såfremt åbningen af kvoterne gennemføres som planlagt i 2007, vil det medføre, at skibsejerne i EU får samme pris for frossen tunfisk som for 15 år siden. Har Kommissionen kendskab til denne situation?

(EN) Kommissionen deler ikke synspunktet om, at autonome kvoter kun kan åbnes, hvis der ingen produktion er, hverken inden for EU eller landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) eller de lande, der har tiltrådt den generelle toldpræferenceordning. Faktisk kan åbningen eller forøgelsen af de autonome kvoter iværksættes på grund af et alvorligt forsyningsproblem for den europæiske forarbejdningsindustri og/eller behovet for at garantere lige adgang til råvarer for alle de pågældende medlemsstater.

Principielt er afgifterne for tunfisk og tunfiskefileter på dåse fastsat på samme niveau på 24 %. Kun i de særlige tilfælde, hvor tunfiskefileter skal underkastes yderligere forarbejdning, kan en meget begrænset mængde tunfiskefileter importeres med en reduceret afgiftsrate på 6 % i henhold til ordningen med autonome kvoter. Formålet med denne foranstaltning er at åbne op for forsyningen af flere råvarer, som ikke udelukkende kan dækkes af EU-fangster og fangster fra AVS-landene og de lande, der har tiltrådt den generelle toldpræferenceordning.

Det bør bemærkes, at de fleste traditionelle leverandører af tunfiskefileter til forarbejdning drager fordel af toldpræferenceordningerne. Ca. 80 % stammer fra de lande, der har tiltrådt den generelle toldpræferenceordning, og yderligere ca. 5 % fra AVS-landene. Tunfiskefileter fra begge disse blokke importeres til EU med en afgift på 0 %. Den autonome kvote på 6 % gælder derfor kun for 15 % af den relevante import. Da importdata har vist en betydelig prisstigning i løbet af årene fra 2004-2006, mener Kommissionen ikke, at åbningen af en autonom kvote vil have negative konsekvenser for priserne på tunfiskefileter til forarbejdning.

Kommissionen understregede for nylig sit klare engagement i bekæmpelse af klimaændringer ved at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om at lade drivhusgasemissioner fra civil luftfart omfatte af EU's ordning for handel med emissioner. Det foreslåede direktiv er i øjeblikket genstand for drøftelser, men vil først træde i kraft i 2011.

Kommissionens høring af de berørte parter på dette område gjorde det klart, at overflyvningsafgifter på emissioner og andre virkninger fra fly betragtes som det andet mest effektive middel til begrænsning af luftfartssektorens indvirkning på klimaændringer.

Selv om luftfartsselskaber og lufthavnsoperatører måske nok er bange for en obligatorisk ordning (da en sådan ville betyde højere priser for passagererne), ville en ordning med frivillige bidrag fjerne denne bekymring. Et sådant frivilligt bidrag ville højst udgøre mellem 2 og 5 % af billetprisen, og indtægterne fra det ville blive investeret i projekter vedrørende skovrejsning eller vedvarende energi i udviklingslande.

Vil Kommissionen overveje at deltage i en frivillig ordning med mulighed for betaling af kompensation ved bestilling af flybilletter, således at kommissærer og EU-tjenestemænd kan påtage sig deres ansvar og kompensere for de emissioner, der er forbundet med deres flyrejser?

(EN) Kommissionen mener, at det er vigtigt at træffe foranstaltninger til at nedbringe drivhusgasemissionerne fra civil luftfart, og at Kommissionens forslag om at lade civil luftfart omfatte af EU's ordning for handel med emissioner er den mest omkostningseffektive måde, hvorpå dette opnås. Konceptet om at erstatte denne ordning med en frivillig ordning er ikke en mulighed, som Kommissionen betragter som effektiv.

Kommissionen undersøger i øjeblikket spørgsmålet om kompensation af emissioner fra internationale rejser og andre operationelle aktiviteter. Dette forslag kan eventuelt omfatte enten køb af kredit under ordningen for handel med emissioner eller investering i projekter i forbindelse med mekanismen for bæredygtig udvikling, der realistisk kan sikre opfyldelsen af målsætningerne for nedbringelse af CO2.

I svar på forespørgsel P-4666/06, P-5186/06 og P-5449/06 forklarer Kommissionen, at de italienske myndigheder har truffet foranstaltninger over for netoperatørernes kartelagtige adfærd i Italien, idet disse beregner sig høje gebyrer for opladning af mobiltelefonkort.

Hvor langt er man kommet med disse foranstaltninger, og hvilke resultater har man hidtil kunnet konstatere?

(EN) Kommissionen ønsker at informere hr. Ebner om, at det italienske ministerium for økonomisk udvikling den 25. januar 2007 vedtog et dekret med forbud imod at forhøje gebyret for mobiltelefoner⁽¹⁾ i Italien.

Den europæiske it-industri straffes gennem overdrevne krav om betaling af uberettigede ophavsretlige afgifter. I 2005 konstaterede Kommissionen, at der var behov for en reform af 2001-lovgivningen om ophavsret. I september 2006 bekendtgjorde den et 10-punktsprogram med henblik på at fremme innovation som et hovedaktiv i EU's økonomi. Samtidig erklærede den, at en reform af ordningen for ophavsretlige afgifter var den vigtigste faktor i bestræbelserne på at øge EU's konkurrenceevne ved at øge gennemsigtigheden og effektiviteten i bestemmelserne om opkrævning og redistribution af afgifter i EU. I januar 2007 besluttede Kommissionen - uden at give nogen begrundelse herfor - at udsætte reformen på ubestemt tid. Dette har givet anledning til bekymring i hele itk-sektoren. Hvorfor har Kommissionen besluttet at udsætte reformen af ordningen for ophavsretlige afgifter, og hvornår agter den at vende tilbage til spørgsmålet?

(EN) Kommissionen vil holde øje med udviklingen fremover, hvad angår ordningen for ophavsretlige afgifter, der er iværksat på nationalt plan for at kompensere rettighedshavere for de problemer, der opstår som følge af forbrugeres kopiering af beskyttede værker til privat brug. Kommissionen vil endvidere vurdere, hvordan afgifter fungerer sammen med digitale tjenester og sektoren for informationsteknologi generelt.

Ifølge Kommissionens endelige rapport om banktjenester til privatpersoner og mindre virksomheder er der forskel på de forskellige medlemsstaters praksis i forbindelse med private konti og forbundne tjenester, hvilket hindrer den frie konkurrence og skader forbrugerne.

Hvilke særlige oplysninger har Kommissionen om Grækenland vedrørende gebyrer i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, der foretages med kort, de høje bankgebyrer for betalingskort, konkurrenceforvridende banksamarbejde og visse kreditinstitutters praksis med at "binde" deres kunder? Hvilke konkrete foranstaltninger er det ifølge Kommissionen nødvendigt at træffe over for Grækenland? Hvad kan der gøres for at sikre beskyttelse af de græske forbrugere og gøre det muligt for disse at kræve deres penge tilbage med tilbagevirkende kraft, hvis de førnævnte gebyrer anses for urimelige?

(EN) I juni 2005 lancerede Kommissionen en sektorundersøgelse på området for detailbanktjenester. Den første foreløbige rapport⁽¹⁾ om betalingskort blev offentliggjort den 12. april 2006. Endnu en foreløbig rapport⁽²⁾ blev offentliggjort den 17. juli 2006. Rapporten omhandler bl.a. konkurrencen inden for anfordringskonti og lignende tjenesteydelser. Under hensyntagen til resultaterne af de to foreløbige rapporter og kommentarerne fra interessenterne offentliggjorde Kommissionen den 31. januar 2007 en endelig rapport og fremlagde i en meddelelse⁽³⁾ de relevante foranstaltninger, der kunne træffes på grundlag af rapporternes resultater.

I henhold til sektorundersøgelsen kan nogle aspekter af samarbejdet blandt banker, herunder sparekasser og andelsbanker, mindske konkurrencen og skabe barrierer for markedsadgang. Emnet kræver yderligere indsamling af oplysninger og analyser, inden man kan drage konklusioner om situationen i de pågældende medlemsstater.

Det blev i henhold til sektorundersøgelsen vurderet, at omfanget af bundtning i medlemsstaterne er større i Grækenland end i de øvrige EU-medlemsstater, hvad angår de fleste produkter⁽⁴⁾. I 69 % af de græske banker (vægtet gennemsnit) er realkreditlån betinget af en anfordringskonto, og det ligger noget over det europæiske gennemsnit på 39 %. Der er ikke desto mindre syv andre lande, der har en højere procentdel af denne praksis.

Endelig afslørede sektorundersøgelsen, at priserne for betaling med kreditkort i Grækenland er de højeste i Europa. Kommissionen har allerede henledt opmærksomheden på denne situation i flere tidligere svar på skriftlige forespørgsler fra medlemmer af Parlamentet⁽⁵⁾.

De indhentede oplysninger i sektorundersøgelsen viser en gennemsnitspris på 10 euro pr. pengeoverførsel, og det er 10 gange højere end gennemsnitsprisen i Euroområdet. Samtidig viser statistiker, at Grækenland er det land, som har det laveste antal kreditkortbetalinger pr. indbygger. Der er sandsynligvis en forbindelse mellem den lave anvendelse af kontantløse betalingsinstrumenter, de høje priser for de græske forbrugere og konkurrenceniveauet i betalingsmarkedet.

Kommissionen vil følge op på disse spørgsmål. Som et første skridt vil Kommissionen drøfte med de græske konkurrencemyndigheder, hvordan man bedst følger op på resultaterne af sektorundersøgelsen vedrørende Grækenland.

Den 29. marts 2005 blev der efter afgørelse nr. 1043 af 30. december 2004, nr. 88 af 11. februar 2005 og nr. 190 af 15. marts 2005 fra Republikken Bulgariens ministerråd indgået kontrakt mellem den bulgarske stat og det portugisisk-bulgarske selskab "Magistrala Trakia" om koncession til at anlægge Trakia-motorvejen.

Deler Kommissionen den opfattelse, at koncessionskontrakten blev indgået uden udbudsprocedure og uden nogen som helst gennemsigtighed, hvilket er i modstrid med kapitel 3 om transport i tiltrædelsestraktaten for Republikken Bulgarien, idet Trakia-motorvejen skal bygges for EU-midler og med åbenlyse eller skjulte statsgarantier, og desuden i modstrid mod Lissabon-strategien, hvad angår afskaffelse af vejskatsystemet og indførelse af et elektronisk eurovignette-system?

(FR) Som det ærede medlem har gjort opmærksom på, blev koncessionskontrakten for Trakia-motorvejen indgået uden udbudsprocedure. Den pågældende sag opstod imidlertid før tiltrædelse og er derfor kun underlagt national lovgivning, og den opstod, fordi bulgarsk lovgivning på dette område stadig ikke var i overensstemmelse med acquis communautaire. Kommissionen gjorde opmærksom på dette forhold, og den understregede over for Bulgarien, hvor beklageligt det var. Kommissionens handlemuligheder var imidlertid begrænsede, først og fremmest fordi finansieringen af projektet ikke omfattede førtiltrædelsesmidler.

Dette punkt blev tydeligt slået fast på et bilateralt teknisk ad hoc-møde den 27. januar 2005 samt på mødet i Associeringsudvalget den 15. juni 2005. Man blev enige om en teknisk løsning, som var acceptabel i forhold til EU-transportlovgivning, og særlig i forbindelse med gennemførelse af foranstaltninger vedrørende vejafgifter og anvendelsesrettigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer. Som svar på det ærede medlems specifikke spørgsmål pålægges det i forbindelse med overensstemmelse med fællesskabslovgivning at overholde visse principper for beregning af vejafgifter, og der fastsættes bestemmelser for den indbyrdes anvendelighed af elektroniske systemer til opkrævning af vejafgifter. På den anden side kræves det ikke, at vejafgifter skal indføres eller afskaffes eller erstattes med et elektronisk vignette-system.

Det juridiske grundlag for statsgarantierne for projektet ligger også i artikel 65 i den europæiske associeringsaftale om konkurrence og statsstøtte. Dette spørgsmål er blevet drøftet nærmere mellem Kommissionens tjenestegrene og den bulgarske kommission for konkurrencebeskyttelse, som til sidst den 3. maj 2005 afgjorde, at med forbehold af visse betingelser omfattede koncessionskontrakten til Trakia Motorway JSC ikke elementer af statsstøtte.

Endelig har denne sag vist, at det er nødvendigt at gennemføre en grundig reform af bulgarsk lovgivning på dette område for at bringe den i overensstemmelse med acquis communautaire. I den forbindelse er der udarbejdet en ny lov om koncessioner (SG nr. 36/2.05.2006) med hjælp fra Kommissionens tjenestegrene. Den trådte i kraft den 1. juli 2006 og tillader ikke, at der tildeles en kontrakt på de betingelser, det ærede medlem beklager så meget.

Af ovennævnte grunde skal det understreges, at med hensyn til problemerne i forbindelse med dette projekt har Kommissionen kun optrådt som rådgiver.

Under alle omstændigheder er projekter, der samfinansieres af strukturfondene eller Samhørighedsfonden, efter at Bulgarien blev medlem af EU, betinget af overholdelse af fællesskabslovgivning og al anden relevant national lovgivning, som om nødvendigt er bragt i overensstemmelse med fællesskabslovgivning. Det pågældende projekt er ikke finansieret af strukturfondene eller af Samhørighedsfonden, og de bulgarske myndigheder ansøgte ikke om en sådan finansiering til projektet.

I oktober 2006 indførte Kommissionen midlertidig antidumpingtold på kinesiske frosne jordbær på grund af kinesiske dumpingpriser, og fordi polske producenter opfylder 60 % af den europæiske forarbejdningsindustris behov. Det forlyder, at denne antidumpingtoldordning ikke vil blive forlænget, hvilket vil medføre mange EU-producenters kollaps, især i Polen, og gøre EU afhængig af frosne jordbær fra Kina og Marokko. Dette har skabt bekymring blandt polske jordbærproducenter og -forarbejdningsvirksomheder. Den 18. februar 2007 blev der opfordret til protest, og der blev udpeget en komité, der skulle organisere denne. Protestaktionen vil finde sted i Polen og Den Europæiske Union. Er Kommissionen bevidst om den fare, der er forbundet med fortsat at ignorere truslen mod polske og europæiske landbrugere?

(EN) Kommissionen pålagde i oktober 2006 en midlertidig antidumpingtold på frosne jordbær fra Kina. Spørgsmålet om, hvorvidt foreløbige foranstaltninger nu skal bekræftes, vurderes nøje. Under denne vurdering skal Kommissionen tage højde for alle de involveredes interesser, herunder situationen for producenter, forarbejdningsvirksomheder og slutbrugere af frosne jordbær i Polen og EU. Det er især vigtigt at fastlægge, om definitive antidumpingforanstaltninger vil være i EU's generelle interesse.

Der skal være truffet en beslutning senest den 19. april 2007. Kommissionen kan på nuværende tidspunkt ikke klarlægge sin endelige holdning til spørgsmålet.

Hvornår vil den endelige beslutning om Det Europæiske Teknologiske Instituts hjemsted blive truffet? Vil der blive tale om flere hjemsteder med samme status? Ville det i så tilfælde være tænkeligt, at et af disse hjemsteder blev Wroclaw?

(EN) Kommissionens forslag til en forordning om oprettelsen af Det Europæiske Teknologiske Institut drøftes i øjeblikket i Rådet og Parlamentet. En beslutning forventes at blive truffet om placeringen af hovedkvarteret for Det Europæiske Teknologiske Institut, når forordningen er vedtaget, og Det Europæiske Teknologiske Institut er oprettet formelt.

Kommissær Stavros Dimas' udtalelser om Via Baltica-motorvejen i "New Europe" (nr. 718 af 25. februar 2007) skaber bekymring i Polen.

Planer om nye motorveje, lossepladser, genbrugsanlæg eller deponeringsanlæg i Polen giver altid anledning til protester, især lige inden konstruktionsarbejdet indledes.

Stavros Dimas' udtalelser er en pinlig indblanding i Polens indenrigsanliggender og vil hæmme konstruktionen af veje og andre vigtige infrastrukturer, der skal forbedre transportsektoren i Polen, som er et transitland mellem Øst- og Vesteuropa.

Kommissionens holdning til investering i veje bør tydeliggøres.

Hvad vil Kommissionen foretage sig for at sikre, at der ikke sker yderligere indblanding fra EU's side i konstruktionen af veje og andre infrastrukturer i Polen?

Den polske regering har vedtaget at anlægge en ringvej rundt om byen Augustow, selv om der sættes spørgsmålstegn ved, om dette projekt er foreneligt med EU-retten, særlig fugledirektivet (direktiv 79/409/EØF⁽¹⁾ og habitatdirektivet (direktiv 92/43/EØF⁽²⁾). Hvordan forholder Kommissionen sig til denne sag? Agter Kommissionen at lægge sag an mod Polen ved EF-Domstolen, hvis der efter Kommissionens opfattelse foreligger en overtrædelse af EU-retten?

(EN) Kommissionen har en grundlæggende forpligtelse til at sikre, at EU-lovgivningen gennemføres af medlemsstaterne. Polen har i tiltrædelsesakten accepteret de grundlæggende retsregler for EU og EU's acquis. Polen er - som alle andre medlemsstater - forpligtet til at overholde EU-retten. Direktivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter er en integreret del af EU's miljølovgivning, og direktivets bestemmelser skal overholdes.

Når en medlemsstat overtræder lovgivningen, forbeholder Kommissionen sig ret til at træffe foranstaltninger, som efter Kommissionens opfattelse er relevante og nødvendige i overensstemmelse med de beføjelser, der er overdraget Kommissionen i henhold til EF-traktaten. Kommissionen bifalder de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer for at sikre fuld overensstemmelse med EU-retten.

Kommissionen støtter stærkt opgraderingen af infrastrukturen, der er en del af det transeuropæiske transportnet, som også omfatter infrastrukturen i Polen, herunder langs vejkorridoren fra Helsingfors til Warszawa i den nordøstlige del af landet. Kommissionen mener imidlertid, at der skal etableres en bæredygtig tilgang for at finde den rette balance mellem transportbehov og beskyttelse af naturarven i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning.

Hvad angår motorvejsprojektet for Rospuda-dalen fremsendte Kommissionen en udførlig udtalelse til Polen den 1. marts 2007. Polen har en uge til at svare. Kommissionen vil derefter evaluere det pågældende svar.

På nuværende tidspunkt og indtil Kommissionen har modtaget svar fra Polen, er det således for tidligt at overveje eventuelle foranstaltninger. Kommissionen har dog allerede understreget, at den betragter spørgsmålet som vigtigt og presserende, og den vil fortsat tage højde for disse faktorer.

Domstolens dom af 23. november 2006 i sagen "Lidl Italia" har forværret situationen for mange detailhandlende, hvis SMV'er vil kunne gøres ansvarlige for nøjagtigheden af de obligatoriske angivelser på etiketter, skønt en sådan kontrol ikke er mulig at gennemføre i praksis. Gennemførelsen af fællesskabslovgivningen vil medføre en betydelig stigning i administrationsomkostningerne. Dette er også i modstrid med de initiativer, Generaldirektoratet for Erhvervspolitik har taget vedrørende forbedring af lovgivningen og reduktion af administrationsomkostningerne. Desuden medfører det handelshindringer og mindsker forbrugerbeskyttelsen.

Har Kommissionen kendskab til de problemer, den pågældende dom volder, og påtænker den blandt andet at benytte sig af den igangværende revision af direktiv 2000/13/EF⁽¹⁾ til nøje at klarlægge, hvor ansvaret for oplysningerne på etiketterne på færdigpakkede levnedsmidler og nøjagtigheden heraf skal placeres?

(FR) Sagen "Lidl Italia" vedrører spørgsmålet om erhvervsdrivendes ansvar i fødevaresektoren. EF-Domstolen har afsagt kendelse om, at direktiv 2000/13/EF ikke forhindrer, at det i en national bestemmelse fastsættes, at ansvaret for ikke at overholde forpligtelserne til mærkning i det nævnte direktiv påhviler alle aktører i fødevarekæden, herunder distributører. I dette tilfælde blev bestemmelserne om et sådant ansvar og sanktionsordningen i tilfælde af overtrædelser fastsat i italiensk lovgivning.

Kommissionen er ved at undersøge de juridiske virkninger af denne dom i forbindelse med revisionen af lovgivningen om mærkning.

Man må ikke glemme, at samspillet i praksis, hvad angår ansvar, mellem producenter, fabrikanter og distributører bliver mere og mere kompleks. Således er de primære producenter meget ofte bundet til fabrikanter og distributører af kontraktlige forpligtelser, som kræver overholdelse af standarder for kvalitet eller sikkerhed.

Flere og flere distributører tilbyder produkter, som er fremstillet under deres eget mærke, og de spiller en væsentlig rolle i forskellige faser af udformningen af produkterne.

Denne situation medfører, at de forskellige aktører i fødevarekæden får et større fælles ansvar, hvilket står i kontrast til de tidligere individuelle ansvar.

Den igangværende revision af fællesskabslovgivningen om mærkning vil imidlertid være en lejlighed til at undersøge dette spørgsmål og at vurdere, om det er nødvendigt eventuelt at gennemføre en EU-harmonisering for at undgå ulemperne ved forskelle mellem national lovgivning om ansvar.

Har Kommissionen iværksat narkotikaoplysningsprogrammer i Europa, og hvordan kan en frivillig organisation i givet fald sikre sig midler til at gennemføre sådanne programmer?

(EN) Kommissionen har i øjeblikket ingen narkotikaoplysningsprogrammer i Europa. Kommissionen finansierer imidlertid projekter til narkotikaforebyggelse via programmet om Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008). Kommissionen har endvidere fremlagt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse til etablering af det specifikke program om forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden som led i det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed. Forslaget drøftes i øjeblikket i Parlamentet og Rådet.

Frivillige grupper kan ansøge om støtte til narkotikaoplysningsprogrammer under disse programmer, forudsat at deres projekter er til gavn for EU. Fællesskabets indsats inden for folkesundheden, herunder forebyggelse af narkotikabrug, er et supplement til aktionerne i medlemsstaterne, og derfor modtager de fleste narkotikaoplysningsprogrammer støtte fra nationale, regionale eller lokale kilder.

Kan Kommissionen oplyse, hvor mange midler der i alt vil blive givet til Irland - både i nord og i syd - inden for rammerne af Interreg-programmet 2007-2013, og kan Kommissionen oplyse, hvordan disse midler vil blive brugt?

(EN) I tråd med de nye forordninger om samhørighedspolitikken for 2007-2013 vedtog Kommissionen den 4. august 2006 afgørelser om udarbejdelse af en liste over berettigede regioner og fastsættelse af den årlige fordeling blandt medlemsstaterne af forpligtelsesbevillinger for 2007-2013 til opfyldelse af de tre målsætninger i samhørighedspolitikken. I denne sammenhæng fastlagde Kommissionen endvidere tildelingerne fra Den Europæiske Regionaludviklingsfond for programmerne for europæisk territorialt samarbejde (som vil erstatte EU-initiativet Interreg i 2007-2013) med separate beløb til tværnationalt og transnationalt samarbejde. Det er imidlertid op til medlemsstaterne at fastlægge tildelingerne til de enkelte tværnationale og transnationale programmer, som de er involveret i.

Irland vil deltage i to tværnationale programmer: et program med Wales (tildelingen fra Den Europæiske Regionaludviklingsfond er 53 millioner euro) og et program med Nordirland og Skotland (192 millioner euro). Både Irland og Nordirland vil endvidere være involveret i Northern Periphery (35 millioner euro), Atlantic Space (104 millioner euro) og North-West Europe (350 millioner euro), som alle er transnationale samarbejdsprogrammer. Derudover vil Peace-programmet for første gang være iværksat inden for rammerne af målet om europæisk territorialt samarbejde med en tildeling fra Den Europæiske Regionaludviklingsfond på 225 millioner euro.

Programmet for Irland og Wales blev oprindeligt fremlagt for Kommissionen den 6. marts 2007. Kommissionen afventer den formelle fremlæggelse af de øvrige programmer i foråret 2007.

Da der endnu ikke er vedtaget et program, som involverer Irland og Nordirland, og da der kun er ét, som er fremlagt formelt, er det umuligt at sige med sikkerhed, hvordan støtten vil blive anvendt. Efter den igangværende offentlige høring om programmet for Irland/Nordirland/Skotland fremgår det dog tydeligt, at programpartnerne vil fokusere støtten på spørgsmål som regionalt samarbejde om erhvervsvirksomhed, turisme og samarbejde med henblik på udvikling og tværnationale infrastrukturer.

Kan Kommissionen fremlægge undersøgelser, der viser, at indførelse af et fælles selskabsbeskatningsgrundlag i Europa rent faktisk vil bidrage til at forbedre den europæiske økonomis konkurrenceevne?

Er det ikke tilfældet, at en fælles løsning ikke vil løse de strukturelle problemer, der findes i mange dele af den europæiske økonomi i øjeblikket?

(EN) Der er foretaget en række undersøgelser i de senere år om selskabsbeskatning og den europæiske økonomi. Nedenfor nævnes et par af de mere relevante undersøgelser.

Kommissionen offentliggjorde en stor undersøgelse foretaget af Kommissionens tjenestegrene med assistance fra to ekspertpaneler fra den akademiske sektor, erhvervssektoren og arbejdsmarkedets parter i 2001⁽¹⁾. I denne undersøgelse blev der bl.a. identificeret en række skattebarrierer, der forhindrer effektiv gennemførelse af det indre marked. På grund af disse barrierer er omkostningerne forbundet med grænseoverskridende erhvervsvirksomhed og investeringer i EU højere end for tilsvarende nationale aktiviteter, og det resulterer i dårligere konkurrenceevne i EU. For at fremme investering, vækst og beskæftigelse konkluderede Kommissionen efterfølgende, at den bedste måde, hvorpå disse hindringer kan fjernes, vil være gennem en indsats til indførelse af et fælles selskabsbeskatningsgrundlag.

I 2004 offentliggjorde Kommissionen endnu en undersøgelse om skatteefterlevelsesomkostninger⁽²⁾, hvori det blev fastlagt, at skatteefterlevelsesomkostninger, der opstår på grund af grænseoverskridende aktiviteter, er betydeligt højere end omkostninger forbundet med nationale aktiviteter. Indførelsen af et fælles selskabsbeskatningsgrundlag, der vil reducere antallet af potentielt gældende nationale skatteregler fra 27 til 1, forventes at reducere disse omkostninger, som på nuværende tidspunkt har ødelæggende konsekvenser for den europæiske økonomis konkurrenceevne.

På akademisk niveau er der foretaget en række undersøgelser af disse spørgsmål i de senere år⁽³⁾. I undersøgelserne simuleres væksten, beskæftigelsen og velfærdsvirkningerne af forskellige skattekoordineringspolitikker inden for selskabsbeskatning (inden for rammerne for ligevægt). Disse undersøgelser viser, at fordelene af bedre koordinering på området for selskabsskat på EU-plan, hvorpå det fælles selskabsbeskatningsgrundlag er et eksempel, afhænger af den gældende politik. Men generelt beregnes en overordnet velfærdsfordel på mellem 0,18-0,94 % af bruttonationalproduktet. Indtil nu omfatter undersøgelserne ikke simulerede økonomiske virkninger af de specifikke aspekter af forslaget om fælles selskabsbeskatningsgrundlag baseret på antagelser om f.eks. tilgængeligheden for virksomheder, konsolidering samt fordelingsmekanisme, manglende harmonisering af skatteprocenter osv., idet det indledende arbejde endnu ikke er afsluttet. Kommissionen vil imidlertid foretage en gennemgribende konsekvensanalyse, som skal ledsage lovforslaget, med inddragelse af disse områder.

Det er spørgsmålet, om en løsning, der passer alle, vil afhjælpe de strukturelle vanskeligheder for den europæiske økonomi. Inden for rammerne af spørgsmålet om det fælles selskabsbeskatningsgrundlag er det imidlertid tydeligt, at et fælles selskabsbeskatningsgrundlag ikke vil være en løsning, der passer alle. Kommissionen har til hensigt at foreslå dette som en frivillig foranstaltning for selskaber, ikke en obligatorisk foranstaltning. Det fælles selskabsbeskatningsgrundlag drejer sig grundlæggende kun om skattegrundlaget. Skatteprocenten vil fortsat høre under de forskellige medlemsstaters kompetenceområde. Kommissionen undgår altid omhyggeligt at fremme løsninger, der passer alle, hvad angår selskabsbeskatning, som det er illustreret yderligere i de seneste koordineringsmeddelelser⁽⁴⁾.

Kommissionen bebuder i sin seneste meddelelse (KOM(2007)0013 endel.) en ny pakke reaktionære forordninger, der skal gennemføres på arbejdstagernes og pensionisternes bekostning. Der er under påskud af at styrke de store monopollignende pensions-, sundheds- og socialsikringskoncerners rolle og indtjening og under henvisning til befolkningens aldring og pensionsordningernes levedygtighed planer om at udvide de fleksible arbejdsordninger, forringe socialsikringsbetingelserne, forhøje pensionsalderen og gennemføre radikale nedskæringer i pensionsydelserne på sundheds- og socialsikringsområdet. Arbejdstagerne og pensionisterne har tilkendegivet deres modstand mod ovenstående løsninger.

Mener Kommissionen, at forhøjelsen af pensionsalderen og den fortsatte privatisering af pensions-, sundheds- og socialsikringssektoren vil kunne forbedre arbejdstagernes levestandard? Hvilke foranstaltninger, mener Kommissionen kan sikre, at pensionsydelserne og mere generelt de sociale ydelser kan give alle pensionister mulighed for at leve en værdig tilværelse?

(EN) EU ønsker at modernisere den europæiske sociale model baseret på de fælles værdier for social retfærdighed og aktiv deltagelse af alle borgere i det økonomiske og samfundsmæssige liv.

Rådet vedtog en fælles rapport om social sikring og social integration den 22. februar 2007 på grundlag af Kommissionens meddelelse⁽¹⁾. I rapporten opsummeres konklusionerne fra første runde af den strømlinede åbne koordinationsmetode, der dækker social integration, pensioner, sundhedspleje og langsigtet pleje. Som nævnt i rapporten indeholder den fælles rapport om social sikring og social integration med bilag fra 2006⁽²⁾ en gennemgribende analyse.

I rapporten fra 2006 understreges det, at der har været en stærk stigning i levealder i de sidste 40 år (en stigning på fire år mellem 1960 og 2000, og der forudses en yderligere stigning på fire år indtil 2050) forbundet med tidligere afgang fra arbejdsmarkedet (gennemsnitlig alder for afgang fra arbejdsmarkedet ligger på nuværende tidspunkt under niveauet for slutningen af 1960'erne). Derfor er antallet af år, hvor arbejdstagerne bidrager til socialsikringsordningerne, faldet, hvorimod antallet af år, hvor arbejdstagerne modtager pensionsydelser, er steget, hvorved der lægges yderligere pres på finansieringen af pensionsordningerne.

Medlemsstaterne har for nylig gennemført omfattende reformer af deres pensionsordninger som følge af konsekvenserne for den aldrende befolkning og baby-boomer-generationen, der snart når pensionsalderen. Disse reformer har til formål at sikre socialsikringsordningernes økonomiske bæredygtighed. Kommissionen er af den opfattelse, at sådanne reformer ikke skal underminere opnåelsen af en anstændig indtægt for pensionister. For at opnå bæredygtige og tilstrækkelige pensionsordninger skal der ifølge Kommissionen være flere personer i beskæftigelse i længere tid. Som led i Lissabon-strategien har EU fastsat en målsætning for fremme af beskæftigelsen for ældre arbejdstagere (55-64) med 50 % og for udskydelse af den effektive alder for afgang fra arbejdsmarkedet med fem år. Pensionsordningerne skal derfor have til formål at støtte beskæftigelsen og begrænse førtidspensionering. Det er ligeledes uhyre vigtigt at skabe beskæftigelsesmuligheder for ældre arbejdstagere gennem tilstrækkelige arbejdsmarkedsreformer.

I rapporten fra 2006 understreges det, at de offentlige skattefinansierede pensionsordninger forventes at forblive den vigtigste indkomstkilde for pensionister. Tendensen til en bredere anvendelse af private pensionsordninger betyder ikke, at staten skal trække sig tilbage fra dette område. De offentlige myndigheder skal spille en vigtig rolle i overvågningen og reguleringen af de private pensionsordninger.

Som det er sædvane, indførtes der for de fiskere i det nordlige Portugal, som driver notfiskeri efter sardin, et fiskeristop af ca. to måneders varighed (gældende for omkring 50 % af flåden i februar/marts og den resterende del i marts/april).

Sigtet med fiskeristoppet er at beskytte sardinbestanden, der en vigtig fangstressource i området i et tidsrum, hvor de forskellige parametre er mest gunstige.

Der findes en fælles fiskerpolitik, ligesom der gælder en målsætning om en socioøkonomisk udvikling af fiskerisektoren og bevarelse af fiskeressourcerne. Det må desuden understreges, at fiskernes indkomst bør sikres under fiskeristoppet.

Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen på denne baggrund træffe for at sikre fiskernes indkomster i dette tidsrum?

(EN) I det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet ydes der kompensation for midlertidigt fiskeristop til fiskere og ejere af fartøjer under særlige omstændigheder.

Medlemsstaterne kan yde støtte med EU-samfinansiering under omstændigheder, der ikke kan forudses, især omstændigheder forårsaget af biologiske faktorer. Den pågældende forvaltningsmyndighed skal på forhånd forelægge Kommissionen den videnskabelige begrundelse for forslaget.

I dette tilfælde er den maksimale varighed for ydelse af støtte seks måneder i hele perioden 2000-2006. Endvidere er loftet for EU-støtte fra det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet for de enkelte medlemsstater i forhold til disse kompensationsforanstaltninger og for hele perioden fra 2000-2006 fastsat til 1 million euro eller 4 % af EU's økonomiske støtte fordelt til sektoren i den pågældende medlemsstat. EU's økonomiske bidrag må ikke overstige det højeste af disse to beløb.

For perioden 2007-2013, hvortil der vil blive vedtaget et nyt portugisisk operationelt program i 2007, er der taget højde for finansiering af støtteforanstaltninger for midlertidigt fiskeristop for fiskere og ejere af fartøjer, men det skal fortrinsvis være inden for rammerne af planerne for justering af fiskeriindsatsen. De portugisiske myndigheder, der har ansvaret for forvaltningen af denne sektor, skal garantere overensstemmelse med bestemmelserne i Den Europæiske Fiskerifond inden tildeling af støtte.