Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 28. marts 2007 - Bruxelles

17. EU's egne indtægter i fremtiden (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Alain Lamassoure for Budgetudvalget om Den Europæiske Unions egne indtægter i fremtiden (2006/2205(INI)) (A6-0066/2007).

Jeg er blevet informeret om, at ordføreren af familiemæssige årsager desværre ikke kan være her hos os i aften. Hr. Böge træder i stedet for ham.

  Reimer Böge (PPE-DE), stedfortræder for ordføreren. - (DE) Fru formand! Før jeg begynder, vil jeg gerne på vegne af Budgetudvalget - og det beder jeg Dem om ikke at regne med til taletiden - udtrykke vores ubehag ved, at de planlagte tidspunkter er blevet udsat betydeligt. Det har ført til, at hr. Lamassoure ikke længere kan være til stede af de nævnte grunde. Jeg beder derfor om Deres forståelse, for jeg har først lige fået at vide, at jeg skal præsentere hans indlæg i den originale version, altså på fransk. Kabinerne har fået en kopi. Derfor kommer det til at knibe med de fem minutter, for fransk er desværre kun mit tredje fremmedsprog.

(FR) Fru formand, mine damer og herrer! Betænkningen om egne indtægter i fremtiden er meget vigtig. Jeres Budgetudvalg har brugt en ny politisk indgangsvinkel. Den betænkning, der er forelagt Parlamentet, er den første situationsrapport.

For det første er det et vigtigt spørgsmål, for bag den politiske krise gennemgår EU en lige så stor budgetkrise. Aftalen om de finansielle overslag kun kunne nås på bekostning af en stagnering i EU's budget. Budgettet sikrer midler til CAP og støtte til nye medlemsstater, men yder f.eks. ikke støtte til transportnetværkene eller Galileo, og der er stort set ikke afsat nogen midler til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Vi har netop fejret Rom-traktatens 50-årsjubilæum. Vi glædede os over EU's succeser, en stadig tættere union end den, der blev skabt med traktaten. Lad os have modet til at erkende, at i budgetspørgsmål er EU gennem de sidste 50 år blevet stadig mindre "tæt", for budgetsolidariteten er ikke øget. Den er snarere blevet mindsket generelt set. For 10 år siden udgjorde EU's budget 1,17 % af BNP, mens budgettet for 2007 kun udgør knap 0,99 %.

De første traktater fastslog princippet om finansiering af fællesskabsudgifter med fællesskabsindtægter, dvs. skatte- og afgiftsindtægter, der direkte blev tildelt EU, enten nationale indtægter som toldafgifter eller sågar en egentlig EU-skat, f.eks. en skat på overskuddet i kul- og stålvirksomheder i forbindelse med EKSF.

Nogle af mine kolleger, som er meget bekymret for deres nationale suverænitet, synes fuldstændig at have glemt, at de traktater, som de tiltrådte - nogle gange efter en folkeafstemning - netop omfattede en EU-skat. Denne skat findes imidlertid ikke længere. Den er ikke blevet genindført, og toldafgifter indbringer nu kun, hvad der svarer til 10 % af EU's indtægter. Størstedelen af indtægterne kommer i dag fra bidrag fra de nationale budgetter, og det er årsagen til Fællesskabets økonomiske krise. Den eneste måde at løse den på er ved at vende tilbage til ånden og bogstavet i Rom-traktaten og at gøre det ved at aflaste de nationale budgetter og finansiere fællesskabsudgifter ved hjælp af nye skatteindtægter, der betales direkte til dækning af disse udgifter.

De europæiske ledere er bevidste om problemet og har aftalt at mødes i 2008-2009 med henblik på at genåbne hele sagen om EU's budget og kæde indtægtsområderne og udgiftsområderne sammen. Dette tilsagn fremgår direkte af aftalen om de finansielle overslag.

Derefter kommer den politiske indgangsvinkel, som er helt ny. I betragtning af spørgsmålets meget følsomme karakter, foreslog Budgetudvalget at inddrage de nationale parlamenters finansudvalg og at gøre det fra arbejdets start. I løbet af to år har vi afholdt fire fælles møder, og ordføreren har rejst til halvdelen af medlemsstaternes hovedstæder. Formålet er ikke at nå frem til en aftale mellem alle parlamenterne. Det ville hverken juridisk eller politisk være muligt. Desuden findes der ikke nogen procedure, der giver de nationale parlamenter mulighed for at fremsætte en udtalelse, men vi kan gøre det forberedende arbejde for Kommissionen og Rådet, fjerne misforståelser, notere os, hvor der er enighed og fælles politisk trav, og nå til enighed om, hvilke initiativer der skal forkastes eller undersøges nærmere.

Dagens betænkning er derfor en situationsrapport, som har til formål at gøre status over, hvilke emner der er forholdsvis bred enighed om blandt de delegerede, som de nationale parlamenter har udpeget. Der er enighed på tre fronter, nemlig enighed om svaghederne ved det nuværende system, enighed om den politiske retning i en reform og enighed om indholdet i første fase, der kunne starte forholdsvis hurtigt, og som først og fremmest ville bestå af en forenkling af det nuværende system. I stedet for at følge regler, som er blevet uendeligt komplicerede i løbet af årene, ville bidragene fra de nationale budgetter blot blive beregnet på baggrund af BNP.

Til gengæld er der fortsat ikke enighed om uopsætteligheden og indholdet af anden fase. Vi mener imidlertid, at denne anden fase er væsentlig. Den ville bestå i - blandt de eksisterende skatteindtægter - at vælge dem, som gradvist kunne erstatte de nationale bidrag uden at øge byrden for skatteyderne. På nuværende tidspunkt består situationsrapporten stort set kun af en liste over skatter, som kunne anvendes til dette formål, uden nogen anbefalinger. Det bliver formålet med anden situationsrapport, som jeg vil fremlægge i slutningen af året efter en endelig interparlamentarisk konference om dette spørgsmål, som det portugisiske formandskab har fastsat til den 4. og 5. november i år.

(Bifald)

  Formanden. - Mange tak, hr. Böge. Bifaldet fra vores kolleger siger vist alt.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, mine damer og herrer! På vegne af Kommissionen vil jeg takke Budgetudvalget og dets faste ordfører hr. Alain Lamassoure for det imponerende arbejde med denne betænkning om et meget følsomt emne. Jeg kan tilslutte mig bifaldet til hr. Böge for hans udmærkede præsentation.

Jeg vil også gerne påpege, at i overensstemmelse med den interinstitutionelle position af 17. maj 2006 og som led i samrådsproceduren og overvejelserne forud for gennemgangen af revisionen forpligter Kommissionen sig i forbindelse med analysen af situationen til at tage hensyn til dens indgående drøftelser med Europa-Parlamentet. Derfor glæder jeg mig over dagens forhandling.

  Elisa Ferreira (PSE), ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. - (PT) Fru formand! Det nuværende system er uretfærdigt og uforståeligt for borgerne. Den konklusion er Økonomi- og Valutaudvalget også nået frem til. Systemet må derfor revideres, og jeg hilser derfor denne initiativbetænkning velkommen og takker ordføreren for hans store indsats.

Europa må have tilstrækkelige midler til at gennemføre sine strategiske mål, særlig Lissabon-strategien og samhørighedspolitikken, både socialt og regionalt. Der må gøres op med idéen om "juste retour", der er ødelæggende for selve meningen med det fælles budget, og som ikke tager hensyn til gevinsterne ved det indre marked, der ikke kommer til udtryk i budgettet.

Det står også klart, at debatten om indtægterne nødvendiggør en revurdering af prioriteringerne på udgiftssiden. Det er endnu for tidligt at diskutere konkrete nye indtægtskilder og tidsrammer. Det skal dog sikres, at de bliver progressive, transparente og ikke øger skattetrykket.

Parlamentet giver i dag til kende, at det har vilje og evne til at indtage en afgørende rolle i denne proces, der må bringes videre til gavn for Europa og alle dets borgere.

  Gerardo Galeote (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. - (ES) Fru formand! Jeg vil indledningsvis lykønske hr. Böge med hans fremragende franskkundskaber, som jeg misunder ham meget, og naturligvis også ordføreren, hr. Lamassoure, med hans bestræbelser på at fremme en afgørende debat. Det vil senere vise sig, om de øvrige EU-institutioner har mod til at gå ind i denne debat.

Jeg mener, at de fleste af os er enige i den grundlæggende målsætning i betænkningen, nemlig indførelsen af et europæisk system, der er forståeligt for borgerne, og som naturligvis ikke øger skattetrykket. Jeg vil ikke desto mindre gerne fokusere på Regionaludviklingsudvalgets vigtigste krav om, at europæisk integration fortsat skal være baseret på solidaritet, navnlig efter de seneste udvidelser.

Et retfærdigt og afbalanceret finansieringssystem, hvor der både tages hensyn til relativ velstand og medlemsstaternes bidragsevne, er en forudsætning for økonomisk, social og territorial samhørighed. Det er således nødvendigt, at de regressive elementer i det nuværende system fjernes, at de rabatter, som de mest velstående lande har modtaget fra fællesskabsbudgettet, afskaffes, og at EU's egne indtægter fremover baseres på kriterier såsom rimelighed og progressivitet.

Fordelene ved EU's politikker kan ikke vurderes på grundlag af udregninger af nettobudgetbalancer, hvor der f.eks. ikke tages hensyn til handelsbalancerne mellem de enkelte EU-medlemsstater. Endelig mener jeg, at det er af afgørende betydning, at den fremtidige finansiering af EU sker på grundlag af bidrag baseret på medlemsstaternes bruttonationalindkomst.

  Carlos Carnero González (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. - (ES) Fru formand! Vi er alle enige om, at vores målsætning bør være et mere effektivt og demokratisk EU, og vi har i denne forbindelse brug for to instrumenter, nemlig forfatningen, der er ved at blive ratificeret, og materielle ressourcer, der giver os mulighed for at opfylde vores mål.

Vores ressourcer er hverken tilstrækkelige eller gennemsigtige, og den nuværende situation er derfor ikke holdbar. Det er rigtigt, at der med den europæiske forfatning indføres en ny balance, idet Europa-Parlamentets beføjelser som budgetmyndighed øges, om end disse beføjelser stadig ikke kommer til at omfatte egne indtægter. Selv om denne balance kan synes acceptabel i dag, skal Parlamentet have mulighed for at lovgive om disse egne indtægter fremover på grundlag af to faktorer, for det første et direkte forhold mellem borgerne og indtægterne, og for det andet afskaffelse af undtagelser, rabatter og checks.

Hvis Lamassoure-betænkningen går i denne retning, hvilket jeg mener, den gør, vil vi i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender arbejde i samme retning denne gang og i forbindelse med den fremtidige tekst.

  Salvador Garriga Polledo, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Fru formand! Desværre har vores ordfører, hr. Lamassoure, ikke mulighed for at deltage i forhandlingen om denne vigtige initiativbetænkning, og det er virkelig en skam, at vores parlamentariske arbejde begynder halvanden time for sent til skade for os alle.

Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristlige Demokrater) og De Europæiske Demokrater vil under alle omstændigheder støtte hr. Lamassoures betænkning, navnlig fordi den sidste aftale om det finansielle overslag viste, at systemet er utilstrækkeligt. Dette på trods af den kendsgerning, som hr. Lamassoure selv understreger i punkt 10, at hvis Rådet havde anvendt Edinburgh-afgørelsen fra 1992, hvori der blev fastsat et loft over egne indtægter på 1,24 % af BNI, fuldt ud, ville vi have haft yderligere 240 milliarder euro, hvilket ville have været tilstrækkeligt til at finansiere langt mere ambitiøse fællesskabspolitikker gennem årene, hvilket ville have været langt mere effektivt for de enkelte medlemsstater.

Edinburgh-afgørelsen fra 1992 indeholdt derfor de løsninger, som medlemsstaterne på dette tidspunkt ikke havde mulighed for at vedtage, som hr. Lamassoure selv påpeger.

Vi skal derfor forsøge at sikre det størst mulige EU-budget og ikke blot indføre nye egne indtægter - et spørgsmål, som vil blive behandlet i Lamassoure-betænkningen i anden fase, og som vi fuldt ud anerkender nødvendigheden af - men vi skal også, som ordføreren påpeger meget klart, skabe en direkte forbindelse mellem vores egne indtægter og de politikker, der skal finansieres, dvs. udgifterne, men på grundlag af ét grundlæggende princip, nemlig solidaritet. Dette indebærer, at modtagerne af strukturfondsmidler og landbrugsstøtte ikke bør bøde for de mangler, som medlemsstaterne pålægger os.

  Catherine Guy-Quint, for PSE-gruppen. - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Den initiativbetænkning, som vi drøfter i dag, vedrører et område, som er umådeligt vigtigt for EU's fremtid - nemlig dens indtægter. Når vi taler om EU's indtægter, taler vi om dens subsistensmidler og navnlig om dens muligheder for at varetage opgaver og udvikle offentlige politikker. Vi taler om videreførelsen af den europæiske idé og de innovative politikker, som alene EU gør det muligt for os at iværksætte.

Den Socialdemokratiske Gruppes hensigt er at nå disse to ambitiøse mål - videreførelsen af det europæiske projekt og politisk og økonomisk udvikling. Det vigtigste for Parlamentet er at vise medlemsstaterne, at projekternes Europa og solidaritetens Europa er muligt. Det betyder, at vi ikke kan insistere på vores nationale fordele. Det betyder, at vi skal vedtage et ansvarligt, parlamentarisk forslag i håbet om, at Rådet vil bevæge sig i retning af et gennemsigtigt, retfærdigt og effektivt system. Det er et faktum, at EU's indtægter - som tingene ser ud lige nu - i høj grad kræver forenkling. Det komplekse system er blevet uforståeligt for borgerne og de europæiske beslutningstagere. Det er et uretfærdigt og uhensigtsmæssigt system.

Det stykke arbejde, som vi har udført i samarbejde med de nationale parlamenter, har overbevist os om, at det vil tage lang tid at indføre et nyt indtægtsbudget, og at det vil skulle ske i to etaper. I øjeblikket er Fællesskabets budgetforhandlinger stort set et sammenstød mellem nationale egoer. Der er ved at blive skabt et forkert princip her, nemlig princippet om et rimeligt økonomisk udbytte af EU-medlemskabet, hvilket ødelægger den europæiske solidaritet og er i strid med vores projekt. Det er gift for EU-samarbejdet. Selve begrebet nettobalance bør afskaffes.

Takket være ordføreren og Budgetudvalgets ændringsforslag understreger teksten vigtigheden af én gang for alle at afskaffe alle former for kompensations- og rabatordninger. Det er derfor logisk midlertidigt at afskaffe momsindtægterne, fordi de i deres nuværende form legitimerer alle de tilfælde, hvor der gives en rabat. Vi bekræfter også modellerne i Böge-betænkningen om de finansielle overslag. Det er altafgørende at kæde reformen af indtægterne sammen med reformen af udgifterne. I den forbindelse kan samfinansiering af CAP overvejes, men uden renationalisering.

Vi må først tage afstand fra det uretfærdige system, så vi efterfølgende kan sikre EU indtægter, som bygger på et sundt og retfærdigt grundlag. Først da, når det er gjort, foreslår hr. Lamassoure at oprette en skat, som kunne tage mange former, under opretholdelse af medlemsstaternes suverænitet på skatteområdet. Vi støtter idéen om et konsolideret skattegrundlag, f.eks. selskabsskat eller miljøafgifter, som Jacques Delors foreslog helt tilbage i 1991, eller en skat på finansielle transaktioner, en valutatransaktionsskat.

I denne betænkning begrænser vi ikke de mulige scenarier. Vi forbereder anden fase af vores arbejde. Vi erkender derfor, at vi har et tåbeligt system, så vi kan få afskaffet det. Med undtagelse af toldafgifter og visse landbrugsafgifter er de andre indtægter ikke egne indtægter.

Afslutningsvis vil jeg sige, at ved at sikre EU sine egne indtægter øger vi Unionens økonomiske uafhængighed, så EU ikke længere kan blive genstand for en given medlemsstats blokering. Det betyder også, at budgettet igen bliver sammenhængende. Den, der træffer afgørelse om udgifter, er over for offentligheden ansvarlig for indtægterne. Endelig betyder det et farvel til idéen om afkast, som i årevis har undermineret alle vores EU-projekter og ødelagt selve den solidaritetsidé, hvorpå EU - hvis 50-årsjubilæum vi fejrer - er grundlagt.

  Jan Mulder, for ALDE-Gruppen. - (NL) Fru formand! Jeg vil give en kompliment til hr. Lamassoure, som ikke er til stede, og til hans stedfortræder, hr. Böge, for deres tale. Vi husker alle, hvad der skete under det nylige topmøde i 2005 og de begivenheder, som gik forud for det. Jeg synes ikke, at mundhuggeriet er et værdigt syn for Europa. Vi må finde en anden måde at løse problemet med egne indtægter på, og Lamassoure-betænkningen udgør en god anledning til det.

Et stort flertal i Den Liberale Gruppe kan støtte de vigtigste konklusioner i Lamassoure-betænkningen. Vi mener, at bruttonationalindkomsten sandsynligvis er den bedste metode til at måle landenes rigdom og derefter på grundlag deraf også at måle bidraget. Det behøver ikke være til hinder for, at vi senere undersøger andre midler, og, som mange har sagt, må det ikke føre til en forøgelse af skattetrykket, men vi skal bruge de nuværende skatter og afgifter til at skaffe Europa en del af indtægterne.

Vi deler ikke den opfattelse, at det er ærgerligt, at vi ikke har anvendt de 1,24 %, som blev fastlagt i Edinburgh. Hidtil har Kommissionen haft svært nok ved at gennemføre budgettet. Hvert år sendes der så mange milliarder euro tilbage til medlemsstaterne, at det er vanskeligt at retfærdiggøre, at der skal opføres endnu mere på budgettet og bruges mere.

Man skal udarbejde et budget på grundlag af reelle behov, og foreløbig har vi ikke nået dette loft på 1,24 %. Det er et tilfælde, at landbrugskommissæren er her i aften. Jeg kan meddele hende, at Den Liberale Gruppe mener, at den obligatoriske samfinansiering af visse landbrugsudgifter er en stor fordel for Europa, og at vi absolut skal fremme dette i fremtiden. Hvem ved, måske får hun i aften en idé til sit sundhedstjek næste år.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand, fru kommissær! Jeg vil gerne tilføje et par punkter til debatten om EU's egne indtægter i fremtiden.

For det første er den nuværende ordning for egne indtægter ikke gennemsigtig, og hvad mere vigtigt er, den er uretfærdig. Den blev yderligere kompliceret efter uddelingen af "julegaver" i forbindelse med Rådets møde i Bruxelles i december 2005.

For det andet viser denne ordning, at de enkelte medlemsstater tydeligvis er uvillige til at finansiere politikker, som de ikke selv drager nævneværdig fordel af. Det mest slående eksempel er den britiske rabatordning.

For det tredje er den foreslåede model for indførelse af en ny ordning for egne indtægter, herunder navnlig den foreslåede nye skat, uacceptabel af mindst to grunde. For det første vil den øge borgernes skattebyrde, og for det andet vil medlemsstaterne blive frataget nogle af deres skattemæssige beføjelser.

For det fjerde vækker påstandene i betænkningen om, at udgifterne til den fælles landbrugspolitik er ineffektive, stor bekymring. Spørgsmålet om fødevaresikkerhed i EU er af afgørende betydning for EU's eksistens, og alene af den grund bør der ikke sættes spørgsmålstegn ved landbrugsudgifterne. Forslaget om en renationalisering af den fælles landbrugspolitik er ligeledes uacceptabelt.

  Gérard Onesta, for Verts/ALE-gruppen. - (FR) Fru formand! Der var mange til stede i Parlamentet tidligere i dag, da vi talte om Berlin-erklæringen. Det er imidlertid her til aften - i et langt mindre fyldt Parlament - at vi måske skal give erklæringen substans, for hvis vi tror, at vi kan opbygge Europa uden at tildele os selv de nødvendige indtægter, så kommer vi ikke ret langt. Indtil nu har budgetmidlerne afhængt af systemer, der fungerede med seks lande, men som med 27 lande er blevet helt ubrugelige. Den store fordel ved hr. Lamassoures betænkning er, at den klart og tydeligt tager afstand fra sådanne systemer. Finansieringen fungerer ikke, når den er nationaliseret i en sådan grad, at hver gang vi giver en euro, pakker vi den ind i et nationalt flag og forsøger at få mere tilbage, end vi har givet. Når det er sagt, så er denne afstandtagen den del af betænkningen, som appellerer til De Grønne.

Der er imidlertid ting i betænkningen, som huer os langt mindre. Vi forstår ikke, hvorfor vi begrænser os selv, når der er tale om en initiativbetænkning. Vi ville gerne have kunnet finde begrebet "EU-skat". Jeg er sikker på, at vi har et flertal bag os i Parlamentet, når vi siger, at vi skal turde bruge dette begreb, hvis vi vil erstatte den tilslørede europæiske skat, som består af lidt moms her og et lille bidrag der. Vi skulle have turdet bruge dette begreb i betænkningen. Hvorfor i øvrigt tale om en overgangsperiode, når vi meget vel ved, hvad målet er? Ved for enhver pris at ville smigre nogle og forsikre nogle andre tager vi al styrken ud af denne betænkning, hvis udgangspunktet ellers var fremragende.

Jeg har en sidste bemærkning, som er meget vigtig for vores gruppe. Hvorfor gøre det sværere for os selv, inden vi overhovedet er kommet i gang, ved at sætte niveauet til 1,24 %? Hvorfor denne hellige ko, som Parlamentet, der altid har taget afstand fra det, forventes at skulle underkaste sig? Vi ved - og vi kommer til at drøfte det næste år, i 2008 - at dette niveau forhindrer europæiske politikker i at blive støttet med egentlige indtægter. Lad os sammenligne med, hvad vores naboer gør. I USA betaler de 20 % af BNP til den fælles kasse.

Det står derfor klart, at vi med Lamassoure-betænkningen desværre har været nødt til at give løfter til højre og venstre i en grad, at vi har sat begrænsninger for os selv. Vores spørgsmål er: hvordan kan vi tilskynde hr. Lamassoure til at gå videre uden samtidig at skulle svigte ham? Det bedste svar, som vi har kunnet give, er ved at undlade at stemme.

  Esko Seppänen, for GUE/NGL-Gruppen. - (FI) Fru formand! Ordføreren, hr. Lamassoure, har foretaget en korrekt vurdering, idet medlemsstaterne ikke bør give afkald på deres suverænitet i skatte- og afgiftsspørgsmål. Der er mange mangler i den nuværende ordning for egne indtægter. Der er ikke nogen begrundelse for Det Forenede Kongeriges rabatordning. De særlige fordele, som nogle af de øvrige medlemsstater opnåede i denne forbindelse på topmødet i 2005, kan heller ikke begrundes. Der henvises med rette til "Rotterdam-effekten" og den alt for store godtgørelse på 25 % for opkrævning af toldindtægter. Systemet kan ikke forbedres, hvis der ikke samtidig tages hensyn til fordelingen af EU's udgifter, herunder navnlig tilbagebetaling til medlemsstaterne i form af landbrugsstøtte. Samfinansieringen af landbruget fejes ind under gulvtæppet i betænkningen, og her vil man helt sikkert kunne finde den i forbindelse med midtvejsevalueringen af den finansielle ramme for 2007-2013. Der skal sættes fokus på disse problemer, og de bør ikke løses ved at give EU beføjelser til at pålægge skatter eller ved at lovgive om en fælles europæisk skat.

  Hélène Goudin, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Fru formand! Spørgsmålet om at indføre en EU-skat er blevet rejst, fordi der tydeligvis er dem, der mener, at EU har alt for få penge. Dette vil man løse ved, at EU skal opkræve skat direkte fra borgernes lommer. I betænkningens punkt 6 kritiseres kravet om, at samtlige medlemsstater skal være enige, når det handler om sådanne spørgsmål. Man skal tydeligvis kunne køre hen over modstræbende lande. Dette er en beklagelig holdning, ikke mindst ud fra et demokratisk perspektiv.

Junilisten tager stærk afstand fra, at EU skal tage del i den nationale beskatning. Betænkningen tager sigte på at tage endnu et skridt hen imod en EU-stat med beskatningsret, fælles udenrigsminister, fælles militær og fælles valuta - væmmelig tanke! Vi har stillet et ændringsforslag, hvor vi understreger medlemsstaternes ukrænkelige selvbestemmelsesret på skatteområdet. Efter vores mening kræves det, at alle medlemsstater er enige, hvis der skal indføres nogen som helst form for EU-beskatning. Dette er i tråd med borgernes opfattelse i adskillige EU-lande.

Vi medlemmer af Europa-Parlamentet skal følge vores vælgeres ønsker, dvs. borgernes synspunkter, og handle i overensstemmelse hermed. Jeg håber dermed, at vi siger klart og tydeligt nej til denne forkastelige betænkning ved afstemningen i morgen.

  Petre Popeangă, în numele grupului ITS. - Raportul Lamassoure, excelent prezentat de domnul Böge, este o continuare logică a demersurilor anterioare în acest deosebit de seducător domeniu al reformării sistemului resurselor financiare proprii Uniunii Europene.

Demersul este, cel puţin în plan teoretic, deosebit de interesant, motivat de faptul că, pornind de la realitatea insuficienţelor actualului sistem de finanţare a bugetului Uniunii Europene, prezintă o foarte curajoasă propunere de reformare a acestuia. Am limitat aprecierea la planul teoriei, deoarece consider că în stadiul actual de dezvoltare economică diferită a statelor membre, adoptarea unui sistem de finanţare bazat în întregime pe surse de natură fiscală, nu mi se pare total realistă.

Fără a nega necesitatea reformei, mult mai pragmatică mi s-ar părea o abordare progresivă a acestei acţiuni, bazată pe menţinerea resursei tradiţionale, descrescătoare în timp, dublată de resurse de natură fiscală în pondere crescătoare. Menţionez, de asemenea, că propunerea privind extinderea principiului adiţionalităţii asupra unor politici a căror implementare antrenează resurse consistente de la bugetul comunitar, este puternic defavorabilă statelor membre mai puţin dezvoltate, precum România, deoarece antrenează în mod automat cofinanţări de la bugetul naţional în detrimentul finanţării propriilor programe.

În sfârşit, dintre mai multe observaţii pe care le am în legătură cu modificarea sistemului resurselor proprii, propusă de autori pentru etapa a doua a reformei, o să mă opresc doar la două: cea privind posibila alegere a TVA ca sursă proprie a bugetului Uniunii, acţiune pe care o apreciez ca fiind complicată, chiar în condiţiile înscrierii în documente a cotei-părţi destinate bugetului comunitar şi, de asemenea, cea privind impozitul pe profit, datorită faptului că în această materie nu există armonizare legislativă necesară, fiecare stat membru având în prezent reglementări proprii, fapt ce face ca această resursă să fie, cel puţin deocamdată, de neluat în considerare.

  Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Fru formand! Jeg ser ind i øjnene på et menneske, hr. Böge, som også andre end jeg anser for at være yderst intelligent, og i salen her er der også andre til stede, om hvem man ved, at de godt kan lægge to og to sammen. Så ser jeg på denne betænkning og tænker: Hvor er I henne? Hvor uhyggeligt urealistisk er det lige? Det har måske en værdi som akademisk diskurs, men hvis det kun var for det, behøvede vi ikke denne sal.

Hvem i alverden køber dog et produkt, hvor han ikke er overbevist om, at det er prisen værd? Først må vi da korrigere det, som EU yder - og især ikke yder - sammenfatte det og så hurtigt gå i gang med at få bragt finansieringen på det rette niveau. Det gælder landbrugsområdet, samhørighedsfonde, fortsættelsen af så mange kasser og programmer, som for længst burde have afskaffet sig selv. Det er dér, vi må begynde først.

Jeg synes, at forslaget - som også kommer fra Deres land, vist endda fra Deres gruppe, hr. Böge - om at se på, om ikke vi på nogle områder virkelig kun har nettobetalinger, er fornuftigt, fordi det giver mulighed for kontrol. Hvis det så ikke er nok, og vi har brug for egne indtægter, så kan man tale om mange ting, men ikke den anden vej rundt, som det sker nu.

I øvrigt mener jeg, at vi har hårdt brug for mindre bureaukrati og til gengæld mere demokrati, netop også i dette tilfælde.

  Richard James Ashworth (PPE-DE). - (EN) Fru formand! I princippet glæder jeg mig over målsætningen om at forenkle ordningen for egne indtægter og gøre den mere gennemsigtig og letforståelig for borgerne. Jeg vil rose hr. Alain Lamassoure for hans arbejde med at stimulere forhandlingen og fremhæve behovet for ændringer.

Jeg giver ham ret i, at det aktuelle momsbaserede element er for kompliceret og trænger til ændringer. Men med hensyn til andre traditionelle egne ressourcer ser vi intet belæg for ændringer. Vi mener, at et finansieringssystem baseret på BNI er både logisk og rimeligt, og vi er glade for at støtte dette system. Vi accepterer imidlertid ikke, at denne ressource bliver en reel egen indtægt. Tværtimod. Vi ser kvaliteten i en sund debat mellem medlemsstaterne som kasserere og Kommissionen som tjenestemand. Det sender et klart budskab til offentligheden om, at EU ikke er en selvbærende institution, men at den er til for at hjælpe medlemsstaterne med at nå deres fælles mål.

Vi glæder os også over muligheden for at revidere den fælles landbrugspolitik. Det er nødvendigvis en vanskelig øvelse, fordi en reformeret fælles landbrugspolitik skal kunne hjælpe de nye medlemsstater med at udvikle deres landbrugsmæssige grundlag, samtidig med at EU-15 skal kunne overføre finansiering til disse miljømæssige elementer med bred opbakning og reducere Fællesskabets samlede omkostning.

Jeg er derfor enig i princippet om tvungen samfinansiering. Det er den mest logiske tilgang til en reform af udgiftssiden, og - som det påpeges i betænkningen - har det potentialet til at eliminere behovet for nedslag.

Jeg vil imidlertid atter understrege, at det bliver en kompliceret forhandling, der bestemt er bedre egnet til den planlagte budgetreform i 2008-9. Derfor stemmer jeg imod betænkningen.

  Jutta Haug (PSE). - (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Vi diskuterer i dag endnu en gang fremtiden for EU's egne indtægter. Det gør vi i øjeblikket egentlig kun af hensyn til protokollen. Den ansvarlige kommissær er ikke til stede, Rådets pladser står gabende tomme, og alle dem, jeg ser her, er de kolleger, som jeg allerede har diskuteret med i timevis i Budgetudvalget, da vi drøftede Alain Lamassoures foreløbige betænkning. Vi udvekslede endnu en gang alle de argumenter, som vi allerede i 1990, 1994, 2001 og 2005 mente var de vigtige punkter for en reform af EU's egne indtægter. Vi vil have et mere enkelt system end det, vi har i dag. Vi vil have større retfærdighed, større lighed blandt medlemsstaterne, også på indtægtssiden - væk med alle undtagelser - og vi vil have større gennemsigtighed på budgettets indtægtsside. Gennemsigtighed for alle medlemmer i Parlamentet, for Rådets medlemmer og især for alle borgerne. Det kan da ikke være så vanskeligt for Rådet at tage disse krav til sig. Vi kan ikke holde de berømte og berygtede festtaler, sådan som vi gjorde sidste søndag, uden at komme borgerne i møde. Samtidig er det jo ikke gjort med at lade borgerne forstå EU's budget. Det handler også om mere demokrati.

Europa-Parlamentet kan som repræsentant for Europas folk kun være med til at bestemme om EU's udgifter, men ikke om indtægterne. Det fører til den temmelig mystiske situation, at Rådet nægter os vores del af ansvaret, men samtidig beskylder Parlamentet for at være et udgiftsparlament, som kun kan gå ind for at øge udgifterne, fordi det ikke er ansvarligt for indtægterne og altså ikke skal begrunde disse. Det sker jo ikke, vil nogle af Dem nu sige. Jo, det er sket! Jeg har selv oplevet det. Inden for en halv time kom begge udtalelser fra en og samme mund på en og samme finansminister.

Samtidig er Parlamentet altid indstillet på at forhandle. Vi har aldrig bare villet fare frem. Det har Alain Lamassoure også bevist nu igen på sin charmerende facon med sit meget moderate forslag til en reform af EU's egne indtægter i to faser. Vi støtter ham næsten uden undtagelse, også i, at han i øjeblikket ikke vil antaste den nationale skattesuverænitet med kravet om en europæisk skat. Denne støtte - jeg indrømmer det gerne - får han også fra mig. Fra mig, som lige så længe, som jeg har været i Parlamentet, igen og igen har krævet: No representation without taxation. Som De kan se, har Europa-Parlamentet allerede nu bevæget sig, uden at forhandlingerne med Rådet overhovedet er begyndt. Nu forventer vi, at Rådet også vil sætte sig i bevægelse med forberedelsen af den fælles aftalte revision. Rådet bør for en gangs skyld også være samarbejdsvilligt.

  Gérard Deprez (ALDE). - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne tilkendegive min generelle støtte til denne fremragende betænkning af vores kollega hr. Lamassoure, som blev så glimrende præsenteret af vores kollega hr. Böge.

For det første støtter jeg den anvendte metode. Vores ordfører har helt korrekt forstået, at reformen af EU's finansiering ikke kan ske uden medlemsstaternes accept - med andre ord ikke uden de nationale parlamenters samtykke. Vi skal holde kontakten med dem ved lige, for vi skal overbevise dem.

For det andet støtter jeg - og det er væsentligt - den struktur, der lægges op til i betænkningen, og som består af en samlet reform, men i to faser. En første og uopsættelig fase, som har til formål at fjerne alle de sygdomme, der gennem årene har ophobet sig i systemet. Der ville blive sat en stopper for disse små gaver mellem venner og for rabatterne, for rabat på rabat, undtagelserne, lofterne og de ynkelige studehandler. Denne rengøring er det vigtigste. Hvad angår anden fase, vil vi få mulighed for at tale om den igen på et senere tidspunkt.

En allersidste ting, fru formand. Det vigtigste for os er forfatningstraktaten. Hvis denne debat om budgettet gør det vanskeligere at nå frem til den, må vi have modet til at udskyde budgetdebatten.

  Pierre Jonckheer (Verts/ALE). - (FR) Fru formand, hr. Böge! Jeg synes, at hr. Lamassoures og Budgetudvalgets arbejde er nyttigt. Vi er enige i hans kritik, og vi er enige i - og har længe været det, kan jeg tilføje - hovedidéen om, at der er behov for et nyt system med egne indtægter.

Jeg vil gerne personligt give udtryk for min bitre skuffelse vedrørende bl.a. artikel 28 ff., som efter min mening har til formål at forsikre borgerne, men på grundlag af en falsk virkelighed. En falsk virkelighed, for påstanden om, at medlemsstaternes suverænitet på skatteområdet bevares, holder ikke vand, eftersom en sådan suverænitet reelt ikke findes på grund af skattekonkurrencen inden for EU. En falsk virkelighed i forbindelse med afgiftsneutralitet, fordi den vil forårsage en yderligere restriktion af EU-budgettet, når medlemsstaternes skatte- og afgiftspolitikker kan være forskellige og udvikle sig over tid. Endelig opsættes der et falsk billede af budgettets størrelse.

I dette spørgsmål er jeg lodret uenig med det argument, som hr. Mulder fremsatte. Nej, vi har ikke penge nok. Nej, vi har ikke penge nok til Life+. Nej, vi har ikke penge nok til udenrigspolitikken. Nej, vi har ikke penge nok til uddannelses- og forskningspolitikken. Og nej, vi har ikke penge nok til de transeuropæiske netværk. Dette var en af Parlamentets holdninger, og jeg forstår ikke, hvordan vi i en initiativbetænkning kan foreslå tilbageskridt.

  Jeffrey Titford (IND/DEM). - (EN) Fru formand! En god undertitel til denne betænkning kunne være "starten på et skråplan". Jeg er altid mistroisk over for EU-betænkninger, der hævder at respektere principper - i dette tilfælde fuld respekt for medlemsstaternes fiskale suverænitet. Det er for det meste en optakt til præcist det modsatte. Trods erklæringen om førnævnte nøgleprincip går denne betænkning hastigt videre med udflugter om, at medlemsstaterne ikke desto mindre i en begrænset periode, der når som helst kan ophæves, kan tillade Unionen at drage direkte fordel af en bestemt andel af en skat.

Med andre ord forsøger Kommissionen at indføre princippet om, at EU tager skat direkte fra medlemsstaternes skatteborgere. Det er en enormt farlig præcedens at opstille, og den er endnu værre på grund af gårsdagens afsløring af, at Kommissionen udsættes for samtidige politirazziaer i flere lande.

Jeg er tidligere blevet taget i skole for at bruge ordet "svindel" her i mødesalen. Det er imidlertid klart, at politiet finder ordet berettiget.

I denne betænkning opfordres der også til en gradvis afskaffelse af den britiske rabat, hvilket jeg er lodret modstander af og vil kæmpe til det sidste for at undgå. 40 millioner britiske pund om dagen rækker. Storbritannien kan ikke forventes at betale mere til EU's utætte finansielle system.

  Sergej Kozlík (NI). - (SK) Fru formand! Der er ikke noget, der hedder EU's "egne" eller "ikke egne" indtægter. Der er tale om de europæiske skatteborgeres midler og de mere eller mindre sofistikerede ordninger for overførsel af disse midler til EU-budgettet, som EU-borgerne overhovedet ikke interesserer sig for.

Borgerne interesserer sig imidlertid for, hvordan disse indtægter anvendes. Det er ikke kun borgerne, der udtrykker tvivl om den effektive anvendelse, men også os, der sidder her i dag. Det er ikke muligt at sikre ressourcer til dækning af udgifter, som er tilstrækkeligt gennemsigtige i de europæiske skatteborgeres øjne, medmindre vi forinden finder en løsning på, hvordan vi anvender EU's budgetmidler effektivt og troværdigt.

Den almindelige regnskabssætning "forfaldne ikkebetalte mellemværender - betalte mellemværender" vil herefter blive erstattet med sætningen "forfaldne ikkebetalte mellemværender - modvilligt betalte mellemværender", hvilket er situationen i dag. Debatten om vores "egne" indtægter i fremtiden bør uden tvivl hilses velkommen. Problemet er imidlertid tæt knyttet til reformen af EU's udgifter.

  Valdis Dombrovskis (PPE-DE). - (LV) Fru formand, mine damer og herrer! EU-budgettets ordning for egne indtægter er blevet ændret betydeligt, siden den blev indført i 1970. De traditionelle egne indtægters og egne momsindtægters andel i EU's budgetindtægter er faldet gradvist, om end de BNI-baserede egne indtægter er blevet væsentligt forøget. Disse indtægter, der næsten kunne betegnes som en ekstra egen indtægt, udgør i dag ca. 75 % af EU's budgetindtægter. Selv om hovedvægten er lagt på BNI-baserede egne indtægter, hvilket sikrer, at medlemsstaternes betalingsevne er i overensstemmelse med deres relative velstand, vanskeliggøres finansieringen af EU-budgettet i betydelig grad. Medlemsstaterne bruger det meste af tiden på at drøfte størrelsen af deres bidrag i stedet for at fokusere på de vigtige spørgsmål, der kan løses i EU.

Resultaterne af denne diskussion frem og tilbage er i vid udstrækning afgørende for finansieringen af EU-budgettet, og der ses ofte bort fra de forpligtelser, som medlemsstaterne selv har indgået på et tidligere tidspunkt. EU-budgettet vokser derfor betydeligt langsommere end medlemsstaternes budgetter, og mange vigtige prioriteter for EU som helhed er ikke finansieret i tilstrækkelig grad. I forbindelse med gennemførelsen af en reform af EU's ordning for egne indtægter er det vigtigt at sikre en tilstrækkelig årlig stigning i EU's budgetindtægter. Denne stigning bør stå i forhold til væksten i EU's økonomi og bør ske automatisk på grundlag af strukturen i ordningen for egne indtægter og ikke være et resultat af medlemsstaternes diskussion frem og tilbage. En sådan struktur har naturligvis ingen indvirkning på loftet over de egne indtægter på 1,24 % af Unionens BNI. Det er et vigtigt princip, som bør understreges i lighed med principperne om lighed og solidaritet mellem medlemsstater, og et enkelt system, som EU-borgerne kan forstå. Med hensyn til særlige løsninger, der vil øge EU's budgetindtægter, kan en større andel f.eks. hidrøre fra egne momsindtægter, hvis en bestemt andel af momsindtægterne blev kanaliseret over i EU-budgettet. Det er vigtigt, at betalingsbyrden fordeles retfærdigt, dvs. på grundlag af medlemsstaternes velstand. Forbruget af energiressourcer eller naturressourcer er ikke direkte proportionalt med velstandsniveauet, og miljø- og energiafgifter er således ikke hensigtsmæssige i forbindelse med ordningen for EU's egne indtægter. Biler i fattigere EU-medlemsstater forbruger ikke mindre benzin end i rigere lande. Det er rent faktisk meget sandsynligt, at de forbruger mere benzin, da der er tale om ældre biler. De mindre udviklede landes betalingsbyrde ville således være uforholdsmæssig høj. Tak.

  Neena Gill (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg takker ordføreren for hans samarbejde. Han har foretaget en omfattende og retfærdig vurdering af den aktuelle situation og åbnet døren for diskussioner om mulige fremtidige løsninger.

Jeg føler imidlertid, at vi præsenterer Parlamentets synspunkter for tidligt. De er blot et indledende bidrag til debatten, fordi 2008 giver mulighed for en komplet revision af budgettet. Vi skal finde et system, der er gennemsigtigt og forståeligt, og som bygger på lige muligheder og retfærdighed mellem medlemsstaterne. Det skal afspejle prioriteringerne og ambitionerne hos morgendagens progressive og succesrige EU.

Jeg glæder mig overmåde over betænkningens afgørende vægt på forbindelsen mellem udgifter og indtægter og behovet for at se på begge ting samtidig, hvis der skal gøres reelle fremskridt med hensyn til en revision af EU-budgettet. Det er også vigtigt at erkende, at spørgsmålet om egne indtægter ikke kun handler om den britiske rabat. Det er et overforenklet og fejlagtigt synspunkt, der ikke er til megen hjælp, når drøftelserne skal videreføres på en betydningsfuld og konstruktiv måde.

Endelig glæder jeg mig over det faktum, at ordføreren erkender, at tanken om enhver ny EU-skat ikke vil være praktisk anvendelig eller populær. Det viser, at Parlamentet har lyttet til de synspunkter, som de nationale parlamentarikere har givet udtryk for under vores omfattende høringer.

  Kyösti Virrankoski (ALDE). - (FI) Fru formand! Ordføreren, hr. Lamassoure, har udarbejdet et meget troværdigt udkast til betænkning om EU's egne indtægter, som jeg gerne vil takke ham for. Der stilles i betænkningen krav om en klar, gennemsigtig og retfærdig ordning for egne indtægter. Det er der gode grunde til. Den nuværende ordning er kompleks og vanskelig at forstå. Der vil blive fastsat et loft over egne indtægter, nemlig 1,24 % af BNI. Dette er den mest effektive garanti for, at indtægterne ikke vil løbe løbsk. Ingen indtægtskilde øremærket til EU vil kunne overstige det loft, som budgetaftalerne generelt reducerer yderligere.

Den største fejl i den nuværende ordning er den britiske rabat. Den medlemsstat, som jeg repræsenterer, der har færre naturressourcer, og som genererer færre indtægter nationalt, er forpligtet til at betale ca. 130 millioner euro pr. år til dækning af denne refusion. Denne sum svarer til driftsomkostningerne for et mellemstort universitet. Jeg mener, at de enkelte medlemsstater bør påtage sig deres ansvar, da vurderingen af EU's fordele ikke kun afhænger af indtægterne fra budgettet, men også af det indre markeds og det politiske fællesskabs mange generelle indvirkninger.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE) . - (PT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg mener, at EU's nuværende finansieringsordning er udtømt. Jeg er dybt overbevist om, at det, hvis den nuværende ordning bevares, vil blive særdeles vanskeligt at vedtage en finansieringsramme efter 2013. Hvis den nuværende finansieringsordning fastholdes, vil EU's borgere føle endnu større afstand til de europæiske institutioner. Ordningen hviler nemlig på bestemmelser, der for en dels vedkommende skyldes meget specielle politiske forhold, og som kun skulle have været midlertidige, men som blev permanente, og som er så uigennemskuelige, at almindelige borgere har svært ved at forstå dem. Hvis den nuværende finansieringsordning fastholdes, tror jeg, at vi bevæger os imod en ødelæggelse af de grundlæggende værdier, der har været kendetegnende for EU's succes i de seneste årtier.

På en næsten ydmygende facon diskuterer vi i dag nærmest punkt for punkt, hvem der er nettobidragyder, og hvem der ikke er. Jeg er derfor meget glad for hr. Lamassoures betænkning, hvor der på en klar, velovervejet og fremadrettet måde præsenteres principper, henstillinger og fremgangsmåder, som jeg finder særdeles fornuftige. Jeg vil dog gerne pointere, at denne reform ikke kun angår det finansielle område, men har en større rækkevidde og først og fremmest er af politisk art. Debatten om den skal derfor ikke kun foregå i Europa-Parlamentet og Rådet, og slet ikke kun i Økofin.

For at denne reform skal blive en succes, er det en uomgængelig forudsætning, at alle institutioner - i både EU og medlemsstaterne - tager del i hele processen. Jeg vil derfor gerne slutte af med at prise den foreslåede metodologi, der fremhæver og befordrer de nationale parlamenters deltagelse.

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

  Göran Färm (PSE). - (SV) Hr. formand! Finansieringen af EU's budget er blevet et kaos. Der findes kun nogle få eksperter, som forstår, hvordan systemet fungerer. Men der er én ting, vi ved: Det er kortsigtet, og det er uretfærdigt. Derfor er der væsentlige grunde til at reformere det, så det bliver mere retfærdigt, åbent og langsigtet.

Alain Lamassoure har udarbejdet en vigtig betænkning, som vi svenske socialdemokrater tilslutter os i alt væsentligt. Vi ønsker ikke mindst, præcis ligesom hr. Lamassoure, at finde en enkel, regulær og mere retfærdig finansiering, f.eks. et BNI-baseret system uden rabatter. Vi vil derimod ikke give EU beskatningsret eller krænke medlemsstaternes suverænitet på skatteområdet. For mig er EU's specifikke karakter netop at kunne forene grundlæggende national suverænitet med evnen til på visse områder at sammenlægge magt for at kunne løse grænseoverskridende samfundsproblemer.

At skabe en rigtig EU-skat ville være at foregribe begivenhederne. Hvis vi nogensinde skal gå den vej, skal overbevisningen om fordelene herved komme nedefra, fra borgerne og medlemsstaterne. Dér er vi ikke i dag. Jeg er glad for, at Den Socialdemokratiske Gruppe er kommet meget tættere på et mere fælles syn, som ligger tæt op ad hr. Lamassoures linje. Dermed er der bred enighed i Parlamentet, og det kan blive meget vigtigt for fremtiden.

  László Surján (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! De ungarske kristlige demokrater støtter denne betænkning. Jeg vil gerne kommentere det, der er blevet sagt i debatten. Der træffes ikke nogen beslutning om budgettets størrelse i denne betænkning, og der udtrykkes heller ikke ønske om at indføre en europæisk skat, idet der blot er tale om overvejelser om muligheden herfor og om de potentielle konsekvenser.

Det er overhovedet ikke for tidligt at drøfte dette spørgsmål, snarere for sent! Denne reform har været længe undervejs, idet en nedbrydning af den fine balance af undtagelser går imod visse landes interesser, alle de lande, der har haft held med at hævde deres egne særlige behov i forskellige forhandlingssituationer. Vi er nødt til at komme videre.

Hr. Lamassoures fremragende forslag søger at skabe orden og en mere retfærdig fordeling af byrden i stedet for det nuværende kaos. Hvis vi vedtager dette, viser vi, at vi ønsker et stærkere, mere effektivt EU, et EU, der er mere gennemsigtigt i forhold til borgerne.

  Herbert Bösch (PSE). - (DE) Hr. formand! Der blev tidligere talt om sammenhængen mellem den nye forfatning og den debat, vi fører nu. Den der betaler befaler, siger et tysk ordsprog. Vi har tidligere oplevet, at et EU, som kun bliver finansieret 85-90 % af nationale bidrag, kommer til kort. Det ved vi, og derfor har vi brug for flere europæiske egne indtægter. Når man siger, at vi kunne fortsætte med dette system som hidtil og forbedre tingene, øge integrationen, påtage os mere politik, så lyver man for vælgerne. Derfor tror jeg, at vi i fremtiden må skrive nogle mere pointerede betænkninger.

Jeg synes, hr. Lamassoure har gjort et godt stykke arbejde. Men hvem har mon lyst til at sige ting, som måske ikke passer alle formiddagsaviser? Vi har brug for flere egne indtægter, og det betyder også, at vi må have modet til europæiske skatter. Her kan opfattelserne være forskellige, man kan tale for forskellige modeller. Kommissionen har allerede stillet et par fornuftige forslag. Jeg stemmer kun halvhjertet for denne betænkning, for vi har brug for flere europæiske egne indtægter, så det europæiske integrationsprojekt kan have en fremtid.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE). - Domnule Preşedinte, doamnelor şi domnilor, doresc să îl felicit şi eu pe domnul Lamassoure pentru munca sa, chiar dacă nu este prezent, şi mai ales pentru dialogul său permanent cu parlamentele naţionale. Mă bucură mult faptul că acest raport a inclus ideile lor, precum şi cele exprimate în Comisia pentru bugete, de către parlamentarii europeni din noile state membre.

În primul rând, trebuie să recunoaştem deficienţele sistemului actual de resurse bugetare, ce s-a vrut iniţial a fi unul de tranziţie. Este un sistem opac, complex, dificil de explicat cetăţenilor Uniunii, unde fiecare stat are propriul său rabat britanic şi propria sa excepţie. Poate cel mai mare inconvenient este faptul că numai 15% din resursele bugetare sunt veritabil europene. Este o situaţie inacceptabilă. O perioadă de tranziţie este necesară; eliminarea, în primă fază, a resursei calculate din TVA şi înlocuirea ei cu contribuţii naţionale este un pas înainte. Acest lucru reduce complexitatea actuală şi face mai uşoară trecerea la a doua fază, a resurselor europene veritabile.

În etapa a doua, din punctul de vedere al României, este preferabilă alegerea unui impozit simplu, care să nu crească presiunea fiscală asupra cetăţenilor europeni, sau să permită unor state membre să beneficieze de compensări injuste.

  Szabolcs Fazakas (PSE). - (HU) Hr. formand! Som det fremgår af hr. Lamassoures betænkning og af de efterfølgende reaktioner, står Parlamentet over for en historisk mulighed, da det takket være den interinstitutionelle aftale kan spille en afgørende rolle i forbindelse med budgetreformen, ikke blot i forbindelse med fastsættelsen af udgifterne, men langt om længe også i forbindelse med skabelsen af egne indtægter.

De ofte smålige og uværdige argumenter, der blev fremført i forbindelse med fastlæggelsen af den finansielle ramme for perioden 2007-2013, har bekræftet, at vi har brug for gennemsigtige indtægtskilder, der kan beregnes på lang sigt, således at vi får mulighed for at træffe afbalancerede beslutninger.

Parlamentet har udnyttet denne situation på eksemplarisk vis. Vi satte ikke blot lid til vores egen styrke, men involverede de nationale parlamenter i opgaven og organiserede mange fælles møder og høringer. I begyndelsen var de nationale parlamenter på grund af deres interne politiske problemer primært interesseret i kortsigtede løsninger, men de er nu nået frem til den erkendelse, at det er nødvendigt at tænke langsigtet, og at vi er nødt til at samarbejde med henblik på at finde en fremadrettet løsning til gavn for hele Europa.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kommissionen er enig med Parlamentet i, at den nuværende ordning for egne indtægter ikke er optimal. Kommissionen har gentagne gange angivet, at den er villig til at undersøge de forskellige muligheder for at forbedre og forenkle det nuværende finansieringssystem. Kommissionen noterer sig, at Parlamentet med udgangspunkt i nærværende betænkning agter at undersøge de forskellige valgmuligheder fremover i tæt samarbejde med de nationale parlamenter, inden det fastlægger sin endelige holdning;

Kommissionen vil betragte udfaldet af enhver interparlamentarisk konference som et bidrag til høringsprocessen.

Kommissionen gør opmærksom på, at dens forslag som tidligere nævnt forelægges på eget ansvar, hvilket fremgår udtrykkeligt af erklæringen bilagt den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning fra maj 2006.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 11.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Richard Corbett (PSE), skriftlig. - (EN) Selv om jeg glæder mig over, at man i en tidlig fase har gennemført en brainstorming om EU's fremtidige egne indtægter, og selv om jeg værdsætter, at dette spørgsmål er blevet udtrykkeligt sammenkædet med behovet for at indføre parallelle reformer på udgiftssiden, er jeg betænkelig ved visse sider af denne betænkning. Der er stadig for stor fokus på den britiske rabatordning, og det anerkendes ikke, at denne ordning ikke er en skævhed i sig selv, men en korrektion af en skævhed.

Det antydes også stærkt i betænkningen, at de BNI-baserede indtægter ikke er egentlige "egne indtægter" for EU, da de ikke udgør en beskatning af enkeltpersoner, men af medlemsstater, og således er mindre synlige for borgerne. Der er imidlertid tale om indtægter, der tilfalder EU. Selv om disse indtægter er mindre synlige, er de på den anden side mere retfærdige end mange af de andre foreslåede indtægtskilder, da de er knyttet til medlemsstaternes velstandsniveau. Disse indtægter er også mere stabile end visse af de andre indtægtskilder, der er blevet foreslået. Vi bør fastholde denne indtægtskilde!

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. - (FR) Denne betænkning, som undersøger alle muligheder for en reform i to faser, er et værdifuldt overblik over arbejdshypoteserne omkring reformen af EU's egne indtægter. Det er nødvendigt, at vi ser nøje på indtægts- og udgiftsområderne og fremhæver økonomi-, social- og forsknings- og udviklingspolitikker, og at vi gør det uden at fornægte de udviklingsmuligheder, som er blevet gjort mulige i løbet af de seneste 50 år takket være den fælles landbrugspolitik. Jeg håber, at aftalerne, som bygger på retfærdighed og solidaritet mellem medlemsstaterne, vil bryde med reglen om enstemmighed i skattespørgsmål.

Det er i forbindelse med de tydelige forskelle i medlemsstaternes bidrag til EU's budget vigtigt, at vi går lige til sagen og gennemfører en reform af ordningen for egne indtægter, som sikrer, at hver medlemsstats bidrag svarer til minimum 1,24 % af bruttonationalindkomsten. Det er på tide at afvikle den kompensationsordning, som har bestået i årevis og medført uberettigede fordele og vennetjenester.

Europa, som vi fortsat opbygger her 50 år efter underskrivelsen af Rom-traktaten, skal hente inspiration fra sine grundlæggeres tankegang, således at finansieringen af EU får et mere loyalt og gennemsigtigt image i vores medborgeres øjne og indbefatter vores indsats for at fremme solidaritet til fordel for vores fælles skæbne.

  Alexander Stubb (PPE-DE) , skriftlig. - (FI) For det første vil jeg gerne lykønske Alain Lamassoure med en fremragende betænkning. Han redegør på fremragende vis for den nuværende ordnings mangler.

Det nuværende finansieringssystem er kort sagt udemokratisk. EU-borgerne ved for det første ikke, hvor mange midler, der tilføres EU, og hvordan disse midler tilvejebringes.

For det andet fungerer de nationale parlamenter som gummistempler under budgetforhandlingerne. Når regeringerne har afsluttet drøftelserne af den finansielle ramme, er der ikke nogen parlamenter, der forkaster denne.

For det tredje spiller Europa-Parlamentet, et organ valgt ved direkte nationale valg, mildt sagt en besynderlig rolle under budgetforhandlingerne. Europa-Parlamentet er det eneste parlament i verden, der træffer beslutninger om udgifter, men ikke om indtægter.

Som bekendt hidrører EU's egne indtægter fra afgifter på landbrugs- og sukkerproduktion, told opkrævet ved de ydre grænser, moms og medlemsstaternes BNI-baserede bidrag.

Der lægges vægt på bidrag. Proportionssansen går tabt under disse ynkelige budgetforhandlinger. Den enkelte medlemsstat beregner, hvor meget EU koster, og hvor meget den får ud af det. EU's samlede budget udgør imidlertid kun ca. 1 % af hele regionens BNI.

EU er således stort set blevet reduceret til en bogføringsøvelse. Vi glemmer, at EU er et fredsprojekt. Ud fra denne synsvinkel er EU et billigt projekt. Vi har brug for et finansieringssystem, der understøtter formålet med EU.

Derfor bør vi støtte hr. Lamassoures betænkning.