Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2006/2042(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0037/2007

Indgivne tekster :

A6-0037/2007

Forhandlinger :

PV 28/03/2007 - 21
CRE 28/03/2007 - 21

Afstemninger :

PV 29/03/2007 - 8.14
CRE 29/03/2007 - 8.14
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0101

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 28. marts 2007 - Bruxelles EUT-udgave

21. Nye medlemsstater og den fælles landbrugspolitik (forhandling)
Protokol
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Csaba Sándor Tabajdi for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om integration af nye medlemsstater i den fælles landbrugspolitik (2006/2042(INI)) (A6-0037/2007).

 
  
MPphoto
 
 

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE), ordfører. - (FR) Hr. formand! Integrationen af de 10 nye medlemsstater er meget kompliceret. Jeg synes, at jeg i min initiativbetænkning har forsøgt at analysere resultaterne og konsekvenserne af at integrere de 10 nye medlemsstater, da der generelt er tale om en vellykket integration af 10 nye medlemsstater. Vi er imidlertid nødt til at undersøge præcis, hvilke konsekvenser dette har i de forskellige sektorer.

Hvad angår konsekvenserne af integrationen for landbruget, må jeg sige, at de på trods af alle uoverensstemmelserne er meget positive. Dette er en vind-vind-situation. Det betyder, at de 15 gamle medlemsstater har vundet, fordi de har udvidet deres markeder. Det er lykkedes dem at spille en rolle i privatiseringen af denne sektor i de nye medlemsstater. Det er frem for alt producenterne, der har vundet. Det er de erhvervsdrivende og landbrugsproducenterne, der først og fremmest har vundet, men konsekvenserne var positive for dem, og de nye medlemsstater har også vundet trods forskelsbehandlingen i forbindelse med direkte betalinger. De har vundet, fordi landbrugsstøtten til dem i løbet af to år er blevet øget med 50 %.. Det er et væsentligt resultat, og vi skal fortsat tale om prisstabilitet, vi skal tale om garantier og f.eks. det indre marked.

Med hensyn til udvidelsen frygtede man, at de nye medlemsstater ville splitte det indre marked. Det er ikke tilfældet. Der er ikke sket en splittelse. Det har ikke været nødvendigt at anvende beskyttelsesklausulen. Det er meget vigtigt og meget positivt, og med hensyn til de nye medlemsstater har producenterne i disse lande kunnet anvende de direkte betalinger og fondene til udvikling af landdistrikterne, og man kan sige, at fødevaresikkerheden er blevet styrket.

Der er imidlertid samtidig en række uoverensstemmelser vedrørende udvidelsen. Producenterne i de 15 gamle og de 10 nye medlemsstater har ikke lige muligheder, da landmændene fra de nye medlemsstater sidste år kun modtog en tredjedel af de direkte betalinger fra fællesskabsbudgettet. Det er rigtigt, at de havde ret til at supplere disse betalinger med deres nationale budget, men de har ikke lige muligheder, det står klart. Fra begyndelsen var en finansiering på 25 % også en uoverensstemmelse. 50 % eller 60 % ville have været mere retfærdigt og berettiget.

Hvad angår budgettet, har der i årevis ikke eksisteret konkurrence mellem de gamle og nye medlemsstater, men der er konkurrence i det finansielle perspektiv, fordi "kagen" er den samme: Der er 27 medlemsstater, som deler den samme kage på grund af den indefrysning, som er foreslået af hr. Schroeder og hr. Chirac, der har indefrosset EU's landbrugsbudget.

Med hensyn til de nye medlemsstater tror jeg, at der er en række uoverensstemmelser i forbindelse med de igangværende reformer. Jeg har allerede ved flere lejligheder ikke mindst over for Mariann Fischer-Boel, understreget, at der med hensyn til reformen af frugt- og grøntsagsområdet og i vinsektoren, selv om der findes historiske fortilfælde, er en ny form for uoverensstemmelse, en ny form for forskelsbehandling af de nye medlemsstater.

Til sidst vil jeg sige, at jeg i betænkningen har forsøgt at tage ved lære med hensyn til fremtiden for den fælles landbrugspolitik, og jeg tror, at det, Mariann Fischer-Boel foreslår, nemlig at anvende det nationale rammesystem i reformen af vinsektoren, måske kan tjene som et godt eksempel i forbindelse med sundhedstjekket af hele den kommende reform, da vi selvfølgelig i forbindelse med de 27 meget forskellige medlemsstater i højere grad skal spille subsidiaritetskortet - fleksibilitetskortet.

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Inden jeg kommer nærmere ind på betænkningen, vil jeg gerne takke hr. Tabajdi og medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne for denne betænkning. Det er et godt tidspunkt at gøre status over situationen. Man kan sige, at det er en god opvarmning forud for vores drøftelse af det forestående health-check af den fælles landsbrugspolitik.

Jeg er helt enig med betænkningens ordfører i, at integreringen af de 10 nye medlemsstater har været til alle parters fordel. Jeg vil gerne understrege tre aspekter. For det første den positive udvikling af landbrugsindkomsterne i de nye medlemsstater. Jeg mener, at det har været af stor betydning, da en god indkomst ikke alene skaber grundlag for en anstændig tilværelse, men også for landbrugssektorens overlevelse på lang sigt. Hvis vi ser på indkomsttallene for de 10 nye medlemsstater, er de rent faktisk steget 60 % i perioden 2004-2006 sammenholdt med tallene for 2003. Hvis vi ser på tallene for de gamle medlemsstater, EU-15, i den samme periode, er tallene faldet 2 %. Jeg mener, at dette klart viser, at de nye medlemsstater har draget fordel af deres deltagelse i den fælles landbrugspolitik. Fordelingen af midlerne har forhåbentlig betydet, at der i landdistrikterne er blevet skabt en klar forståelse for medlemskabets betydning.

Med hensyn til handel, et spørgsmål, der også blev rejst af ordføreren, er det klart, at alle parter har draget fordel af det udvidede indre marked. Der er også her tale om en vindersituation for alle parter, og jeg håber, at den udvikling, der er sket, også vil fortsætte i de kommende år.

Udvikling af landdistrikterne er et meget vigtigt spørgsmål, ikke kun i de nye medlemsstater, men og i EU som helhed. Jeg tror, at de vanskeligheder, som De har nævnt i betænkningen, er udtryk for begyndervanskeligheder. Dette fremgår af de seneste tal. I 2006 blev der udbetalt lidt over 2,7 milliarder euro til finansiering af programmer til udvikling af landdistrikterne i de nye medlemsstater, en stigning på 21 % i forhold til tallene for 2005. Jeg håber, at disse midler vil blive brugt konstruktivt i de nye medlemsstater, og jeg er optimistisk med hensyn til de nye medlemsstaters evne til at gennemføre programmet for den nye programmeringsperiode 2007-2013 fuldt ud.

Dette bringer mig frem til spørgsmålet om health check. Formelt set er de nye medlemsstaters gennemførelse af reformen af den fælles landbrugspolitik ikke omfattet af en revisionsklausul. Jeg mener imidlertid, at vi bør benytte lejligheden i forbindelse med dette health check og vores drøftelser i 2008 til at forsøge at løse de fælles problemer, som alle 27 medlemsstater står over for, i muligt omfang.

Jeg ser frem til et meget konstruktivt samarbejde med Landbrugsudvalget omkring alle disse spørgsmål. Det er til stor fordel for alle parter, at vi har en meget stærk landbrugssektor i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Albert Deß, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil gerne takke ordfører Tabajdi varmt for det fælles kompromis, der blev fundet for betænkningen. Når jeg før de 10 nye medlemsstaters tiltrædelse rejste som landbrugspolitiker i Bayern eller i Tyskland, frygtede mange landmænd i Tyskland, at udvidelsen ville have slemme konsekvenser for landbruget i de gamle EU-medlemsstater. Man forventede voldsomme prisfald for visse landbrugsprodukter. Når jeg så rejste i kandidatlandene, var der også her landmænd, som var bekymrede og bange i forbindelse med optagelsen i EU. I dag kan man sige, at bekymringerne i øst og vest i vidt omfang var ubegrundede.

De nye medlemsstater har grundlæggende formået at integrere sig i den fælles landbrugspolitik på en positiv måde. I de nye medlemsstater har man som allerede nævnt primært nydt godt af stabiliseringen af markeder og priser og af de forbedrede handelsmuligheder. Sektorerne for fødevareforarbejdning og fødevarehandel i EU-15-landene har nydt godt af den voksende eksport og de store investeringsmuligheder i de nye medlemsstater. I betænkningen noteres det, at inddragelsen af de nye medlemsstater hidtil i vidt omfang er gået godt. Der har været store vanskeligheder på markedet for frugt og grøntsager og de uberettigede forbud mod import af polske varer fra Ruslands og Ukraines side. Kommissionen og Rådet opfordres til at reagere hurtigere på de nye medlemsstaters særlige problemer. Det noteres i betænkningen, at fremstilling af biomasse og bioenergi kommer til at spille en vigtig rolle for landbrugssektorens fremtid i EU. PPE-DE-Gruppen tilslutter sig kompromiset, selv om der visse forbehold med hensyn til nogle økonomiske krav.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogdan Golik, for PSE-Gruppen. - (PL) Hr. formand, hr. formand! Efter min mening taler tidspunktet for dette møde sit eget tydelige sprog om EU's forbindelser til de nye medlemsstater. Klokken er 10 minutter i midnat. Vi diskuterer det vigtige spørgsmål om de nye medlemsstaters optagelse i den fælles landbrugspolitik, som er EU's eneste fælles politik.

Først og fremmest vil jeg gerne ønske Csaba Tabajdi tillykke med hans initiativ til at udarbejde en betænkning om virkningerne af inddragelsen af de nye medlemsstater i den fælles landbrugspolitik og takke for hans mange måneder med hårdt arbejde med et spørgsmål, som er så vigtigt for os, de nye medlemsstater.

Erfaringerne fra vores første år som medlemmer har afsløret mange positive aspekter af integrationen, som omfatter større dynamiske sociale forandringer i landdistrikterne, bedre kvalitet og mere sikre fødevarer, forbedret dyrevelfærd og øget eksport. Vi skal imidlertid også huske, at landbrugssektoren i de nye medlemsstaterne i årene op til EU-medlemsskabet opererede på et grundlag, som var helt forskelligt fra landbrugssektoren i de gamle medlemsstater, uden direkte støtte eller instrumenter, som garanterede en stabil produktion.

Derfor er endnu mere uretfærdigt og uhensigtsmæssigt, at det er blevet besluttet at give mindre direkte støtte til de nye medlemsstater end til landmænd i det gamle EU, samtidig med at de uhensigtsmæssige produktionskvoter har negative konsekvenser for landmændenes konkurrenceevne i de nye medlemsstater, men ikke i de gamle.

Derfor er det vigtigt, at vi, når vi vurderer den nuværende form og diskuterer fremtiden for den europæiske landbrugsmodel i 2008-2009, især koncentrerer os om at forsøge at sørge for, at den i højere grad svarer til virkeligheden og forventningerne i disse lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Tchetin Kazak, for ALDE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil begynde med at takke hr. Tabajdi for det fremragende arbejde, han har udført som ordfører.

Jeg har læst betænkningen med stor interesse. Jeg synes, at den er meget oplysende for mit land, Bulgarien, og også et tegn på de problemer, de 10 nye medlemsstater har haft i forbindelse med deres første kontakt med den fælles landbrugspolitik.

Under førtiltrædelsesperioden gjorde Bulgarien ligesom de 10 andre tiltrædende lande en betydelig indsats for at gennemføre acquis communautaire i national lovgivning og for at etablere den institutionelle ramme, der var nødvendig for at anvende den fælles landbrugspolitik. De partnerskabsprogrammer, som EU finansierede, var en værdifuld hjælp i forbindelse med gennemførelsen af dette mål.

Man må imidlertid indrømme, at landmændene og landsamfundet i Bulgarien ikke er forberedt på de nye muligheder og udfordringer. EU har bevilget støtte til at udvikle den bulgarske landbrugssektor. De komplekse krav, der skulle opfyldes, og den forsinkede beslutningstagning har imidlertid betydet, at Sapard-programmet er blevet væsentlig forsinket, og at en betydelig del af bevillingerne først vil blive anvendt efter tiltrædelsen.

Ved hjælp af direkte betalinger, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og ordninger for statsstøtte til landbruget kan Bulgarien ligesom de 10 nye medlemsstater oprette et system, som passer bedre til udviklingen af dets landbrug og landsamfund. Visse regler skal imidlertid forenkles yderligere.

Endelig beklager vi i Bulgarien ligesom i de 10 andre lande, at de direkte betalinger indføres gradvist. Vi ønsker imidlertid selvfølgelig ikke at undergrave dem, da dette er en uigenkaldelig forpligtelse indgået i tiltrædelsestraktaten.

Derfor foreslår jeg, at De vedtager hr. Tabajdis initiativbetænkning, for den er efter min mening meget objektiv, der redegøres med velvilje for de problemer, de 10 nye medlemsstater står over for, og der fastsættes henstillinger, der sigter på at gennemføre en mere effektiv reform af den fælles landbrugspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Janusz Wojciechowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Hr. Tabajdis betænkning maler et rosenrødt billede af konsekvenserne af EU-udvidelsen. Selv om jeg er enig i, at udvidelsen bestemt har haft nogle positive konsekvenser for både de nye og de gamle medlemsstater, så er der også en anden side af medaljen, som er mindre optimistisk.

Det EU, vi lever i, er ikke det samme, som det vi tilsluttede os. Vi tiltrådte et EU, som var en slags landbrugsfanklub, men som nu er et EU, der er ved at udfase landbruget, skridt for skridt. Alle de såkaldte reformer af sukker-, frugt-, grøntsags-, vin- eller tobaksmarkedet har kun ét formål, nemlig at få landmændene til at producere mindre eller helst slet ingenting. Færre landbrugsproblemer giver færre problemer for bureaukraterne.

Vi tiltrådte EU i håbet om, at vi sammen med de gamle medlemsstater kunne udvikle vores landbrugssektor. I stedet er vi blevet medlem af et EU, hvor vi sammen med de gamle medlemsstater er i færd med at nedlægge den. Vi deltager i en kortsigtet politik, som skader Europas fødevaresikkerhed. Denne politik må ændres, for Europa vil blive sultent, og et sultent Europa vil ikke være i stand til yderligere integration.

 
  
MPphoto
 
 

  Dumitru Gheorghe Mircea Coşea, în numele grupului ITS. - Domnule Preşedinte, doamnă comisar, apreciez raportul domnului Tabajdi, deşi acesta nu cuprinde niciun aspect legat de o ţară mai nouă, ca de exemplu România. Este un raport care reprezintă o lecţie pentru noile state membre şi aş vrea să subliniez un lucru care ne interesează foarte mult, şi anume că politica agricolă comună ar trebui să fie mai flexibilă în ceea ce priveşte specificul şi trăsăturile acestor două noi ţări membre, România şi Bulgaria.

România are o tradiţie în agricultură, dar şi moşteniri comuniste care o fac să aibă un mare decalaj faţă de agricultura europeană. De aceea, cred că dacă această politică agricolă comună europeană s-ar apleca mai mult asupra trăsăturilor specifice României, am putea să eliminăm mai repede aceste decalaje.

Sugerez doamnei comisar, precum şi autorului acestui raport, pe care îl felicit încă o dată, să se aplece asupra a trei propuneri pe care doresc să le fac: în primul rând, să se acorde o mai mare atenţie organizaţiilor de agricultori şi patronale din agricultură, deoarece în aceste noi ţări membre, ele sunt încă la început. În al doilea rând şi foarte important, să se acorde atenţie prevenirii riscurilor în agricultură, riscuri care sunt în ultimul timp majore din punct de vedere climatic, al catastrofelor naturale şi chiar al unor disfuncţionalităţi ale pieţei. Şi, în al treilea rând, un lucru important este sprijinirea proiectelor de dezvoltare rurală, mai ales în zonele frontaliere, pentru că avem de învăţat de la ţările care au o tradiţie mai îndelungată decât noi în cooperare.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Baco (NI). - (SK) Hr. formand! Jeg anerkender ordførerens initiativ og enorme arbejde. Betænkningen fremhæver klart de diskriminerende konsekvenser af den fælles landbrugspolitik for landbruget i de nye medlemsstater. For at sikre, at betænkningen kan komme igennem, har man imidlertid formuleret ordlyden, så beskrivelsen af situationen grænser til idyl. Argumentet om, at både de gamle og de nye medlemsstater burde være glade, eftersom de nye medlemsstater modtager flere midler, og de gamle til gengæld har vundet en stor del af deres fødevaremarkeder, holder simpelthen ikke vand. Den kendsgerning, at en del af EU er støt på vej ned ad bakke, mens resten ekspanderer, er ikke kun i strid med bogstavet, men også med ånden i den fælles landbrugspolitik og EU's principper. Under tiltrædelsesprocessen voksede EU-15's landbrugssektor, mens landbrugsproduktionen i de nye medlemsstater var faldet med en tredjedel. Det er ikke sandt, at dette skyldtes, at landmændene i de nye medlemsstater ikke var i stand til at tilpasse sig til markedet. Det skyldtes politiske årsager. Det værste er, at denne tilbagegang i landbruget i de nye medlemsstater faktisk hele tiden har været forprogrammeret i form af de såkaldte historiske referencepunkter, som er blevet brugt som grundlag for at fastsætte støtteparametre for de nye medlemsstater på en diskriminerende måde.

De forskellige konsekvenser af den fælles landbrugspolitik for de gamle og de nye medlemsstater er også fortsat efter Slovakiets tiltrædelse af EU. Det ses af konsekvenserne af den seneste varereform, og det fremgår også af den dramatiske vækst i importen af fødevarer til de nye medlemsstater. Sidste år steg importen af fødevarer alene i Slovakiet med 60 % i forhold til det foregående år. Desuden forudser 2020-scenariet, at de nye medlemsstater vil vedblive at være et grundlag for råvarer til produktionen af dyrefoder og til biomasse inden for energisektoren. Merværdien vil i dette scenario blive skabt i EU-15.

Betænkningens budskab er derfor klart. Fru kommissær, jeg håber, De vil se det i dette lys og ikke på den måde, De viste i Deres indlæg. Det er nødvendigt at reformere den interne konkurrence mellem de gamle og nye medlemsstater i EU for at skabe ægte fælles og ens procedurer for alle EU-stater og øge den globale konkurrenceevne for EU's landbrugssektor. Vi bør især fokusere på lavere omkostninger, højere kvalitet og effektiv markedsføring.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Der er allerede gået tre år siden den store udvidelse af EU med 10 nye medlemsstater, som alle har et højt differentieret landbrug, som har måttet omstruktureres med meget store udgifter til følge.

Hvad landbruget angår, tilbød EU ikke gode betingelser for integrationen af de nye medlemsstater. Produktionskvoterne er for små, og den direkte støtte startede på 25 % af det, de gamle medlemsstater fik.

I juni 2003 blev der introduceret ugunstige ændringer af den fælles landbrugspolitik på et møde mellem landbrugsministrene for EU-15, på et tidspunkt, hvor vi endnu ikke havde stemmeret. Alt dette har sinket omstruktureringen af landbruget i de nye lande, selv om der kan ses positive resultater, det skal understreges.

Den fremlagte betænkning er overdrevet optimistisk og siger for lidt om problemer og vanskeligheder og for meget om succeser. Der er behov for yderligere arbejde i forbindelse med evalueringen af den fælles landbrugspolitik til næste år.

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand! De nye medlemsstater har haft store sociale og økonomiske omkostninger i forbindelse med tilpasningen til den fælles landbrugspolitiks regler. Disse omkostninger er opstået som følge af historiske forhold, men også som følge af den lavere direkte støtte i forhold til de gamle medlemsstater og Kommissionens og Rådets tydelige manglende vilje til at hjælpe de nye medlemmer. Bær, den russiske og ukrainske embargo mod polsk eksport og import af honning fra tredjelande er nogle eksempler på dette.

Denne erfaring rejser en række spørgsmål. Findes der overhovedet en fælles landbrugspolitik? Hvis der gør, hvorfor får de nye medlemsstater så ikke den hjælp, man skylder dem, ikke bare på de eksterne markeder, men også på det indre marked? Hvorfor er markedet blevet åbnet for gmo-produkter, som fordriver sunde, økologiske produkter fra de nye medlemsstater? Og hvad vil der ske med de familiedrevne landbrug, som udgør rygraden i landbrugssystemet i mange regioner af EU, og som er på randen af fallit?

 
  
MPphoto
 
 

  Димитър Стоянов (ITS). - Не съм мислил, че ще го кажа, но съм напълно съгласен с изказването на г-н Казак, с малкото допълнение, че в продължение на шест години Министерството на земеделието в България се държи от министър от неговата партия. Защо не направихте така, г-н Казак, че българските производители да знаят как да си поискат парите, които им се полагат от Европейския съюз. Десет години българите бяха подлъгвани с благините, които ги чакат в Евросъюза, а вместо това накрая получиха жестоки квоти и ужасна бюрокрация, която заплашва напълно да унищожи дребните производители в България. Докато общата земеделска политика не бъде направена така, че да може да достига до всички обикновени хора, без излишни административни пречки, аз в никакъв случай не мога да нарека тази политика обща.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Lad mig komme med en kort bemærkning her ved midnatstid. I dag skal vi efter min mening mere end nogensinde passe på at bevare vores landbrugsstrukturer og selvforsyningen. Vi må også anerkende, at det faldende antal landmænd og risikoen for mennesketomme egne på grund af flugten fra landet er en ny stor udfordring. Vi må desuden sørge for at opfylde ønsket fra de 70 % af EU's befolkning, som ikke ønsker genmodificerede fødevarer. Endelig må vi gå følsomt frem i forbindelse med de nye EU-medlemsstater og tænke på, at landbrugsprodukter fra disse lande i forbindelse med EU-tiltrædelsen ofte bliver eksportsucceser, som så fører til forsyningsflaskehalse i hjemlandet og til ødelæggende priskrige i eksportlandet.

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt timingen af denne forhandling afspejler betydningen af de nye medlemsstaters inddragelse, kan jeg for det første kun sig, at Parlamentet er ansvarlig for sin egen planlægning. Jeg kunne også påpege, at jeg havde foretrukket, at denne forhandling var blevet sat på dagsordenen tidligere i aften, men jeg er nødt til at rette mig efter Parlamentets planlægning

Næsten alle de medlemmer, der havde ordet, rejste spørgsmålet om gradvis optrapning af den direkte støtte. Der henvises også til dette spørgsmål i flere afsnit i betænkningen. Jeg vil gerne understrege, at denne optrapning ikke udelukkende blev indført af budgetmæssige årsager. I tiden inden tiltrædelsen gennemførte Kommissionen en grundig analyse af alle de relevante faktorer. På baggrund heraf blev tiltrædelsesstrategien for den fælles landbrugspolitik baseret på økonomiske, sociale og miljømæssige faktorer. Det var også nødvendigt at sætte skub i den vigtige omstrukturering i de nye medlemsstater. Denne beslutning blev ikke truffet af EU-15 i Rådet. Denne beslutning blev truffet i København i 2002, hvor alle de nye medlemsstater deltog i drøftelserne om den gradvise optrapning af den direkte støtte. Alle var således med ved forhandlingsbordet.

Med hensyn til påstanden om, at vores egne reformer er ødelæggende for landbruget, er jeg således nødt til at præcisere, at formålet rent faktisk er at sikre det europæiske landbrugs fremtid, og jeg er sikker på, at hvis vi samarbejder i Parlamentet, Rådet og Kommissionen, kan vi skabe en fremtid for europæisk landbrug, da vores landbrugssektors styrke ligger i at levere produkter af høj kvalitet, som vil blive efterspurgt fremover, og jeg tror, at importen af frosne jordbær fra Kina er et eksempel på et område, hvor vi kan finde anstændige løsninger, hvis vi samarbejder.

Spørgsmålet om forskelsbehandling inden for den fælles landbrugspolitik og i vinsektoren og fødevaresektoren blev rejst. Helt ærligt! Jeg tror, at vi har forsøgt at finde en løsning, der vil gøre de nye medlemsstater i stand til at slutte sig sammen i producentorganisationerne i frugt- og grøntsagssektoren ved at tildele de nye medlemsstater en højere samfinansiering, ved at tilskynde deres sektorer, deres frugt- og grøntsagsproducenter, til at tilslutte sig disse producentorganisationer, således at de kan stå meget stærkere i konkurrencen med den store detailsektor.

I stedet for at skændes bør vi således holde sammen og finde anstændige løsninger på den fælles landbrugspolitik i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 11.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Joseph Muscat (PSE), skriftlig. - (MT) På Malta er landmænd og landbefolkningen også ofre for den nationalistiske regerings svigefulde metoder.

Forud for Maltas tiltrædelse af EU gav den maltesiske regering disse befolkningsgrupper indtryk af, at hvis der skulle opstå problemer som følge af import af udenlandske produkter i løbet af medlemskabets første fem år, så ville regeringen have ret til at blokere for importen af disse produkter. Dette skulle være muligt under den såkaldte sikkerhedsklausul.

Labour-partiet udtalte straks, at dette ikke var tilfældet. Vi forklarede, at sikkerhedsklausulen kun kunne bruges under usædvanlige og yderst begrænsede omstændigheder.

Først og fremmest kan den maltesiske regering ikke selv beslutte at anvende denne klausul. Den ville i stedet først skulle henvende sig til Kommissionen, som så skulle træffe afgørelsen.

Nu lyder der andre toner fra den maltesiske regering.

Trods de konstante klager fra landmændenes og landbefolkningens side hævder den maltesiske regering, at den må ansøge Kommissionen om tilladelse til at bruge sikkerhedsklausulen, og at sagen ikke er stærk nok til at gøre dette. Kommissionen siger det samme.

Tiden har vist, at Labour-partiet havde ret.

 
  
MPphoto
 
 

  Witold Tomczak (IND/DEM) , skriftlig. - (PL) I 2004 gennemførte EU den største og vigtigste udvidelse i sin historie. Det er derfor vigtigt at foretage en første vurdering af denne kendsgerning. Spørgsmålet er, om denne vurdering bliver så sand som muligt, eller om den bliver fordrejet, for det er vigtigt for fremtiden for landbruget i EU.

Selv om jeg anerkender, at ordføreren stod over for en enorm opgave, er jeg ikke enig i formuleringen af alle kompromisforslagene. Man kan ikke argumentere med tal. Og disse viser tydeligt, at de nye medlemsstater er blevet snydt. Det afslører officielle EU-statistikker. Jeg vil gerne citere tallene for udgifterne til udvikling af landbrug og landdistrikter pr. ha dyrkningsareal i 2007 og 2013.

2007: EU-10: 147,8 euro/ha EU-15: 365,7 euro/ha

2013: EU-10: 251,5 euro/ha EU-15: 327,6 euro/ha

Kilde: "Financial Perspective 2007-2013: EP Working Document No 9 EP of 2.12.2004" og "The CAP Explained". EC DG for Agriculture, October 2004.

Med henblik på at bringe de fattigere landes økonomiske udvikling på niveau med den i de rigere EU-stater, modtager de, har de modtaget og vil de fortsat modtage mindre økonomisk støtte fra EU's budget! Den fælles landbrugspolitik modsiger i den nuværende form sine egne mål og principper.

I betragtning af denne generelle vurdering opfordrer jeg Dem til ved afstemningen af følge Deres samvittighed og Deres ansvarsfølelse for det europæiske landbrugs fremtid.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik