Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 29. marts 2007 - Bruxelles

9. Stemmeforklaringer

Betænkning af Ulmer (A6-0332/2006)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for betænkningen af Ulmer om ændring af diverse direktiver om medicinsk udstyr.

Udtrykket "medicinsk udstyr" omfatter en lang række produkter, bl.a. sprøjter, briller, udstyr til diagnosticering, mindre implantabelt udstyr, teknologi til billeddiagnostik osv., og det blev nødvendigt at styrke konkurrenceevnen og den lægelige sikkerhed i denne sektor. I den forbindelse var det nødvendigt at forbedre den nuværende lovramme, som består af tre direktiver, i hvilke de grundlæggende krav til medicinsk udstyr fastsættes, og særlig vedrørende bl.a. klinisk evaluering, gennemsigtighed, kontrol med markeder, udstyr efter mål, anvendelse af humant væv og koordination mellem uafhængige organer.

De praktiske bestemmelser, vi har vedtaget i dette dokument, vil styrke harmoniseringen af denne meget komplekse og diversificerede sektor ved at indføre klarere og enklere regler. Det er værd at bemærke, at mange erhvervsvirksomheder i denne sektor opererer på verdensmarkedet, og derfor er det nødvendigt at gøre en indsats for at fremme det internationale samarbejde, særlig ved at harmonisere standarder.

  Hiltrud Breyer (Verts/ALE), skriftlig. - (DE) Med enigheden i dag under førstebehandlingen om medicinalprodukter udeblev det store spring for et forbud mod meget farlige stoffer i medicinalprodukter. Det er et fattigdomstegn, at kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer (CMR-stoffer) på grund af EU-medlemsstaternes blokade fortsat må anvendes, selv i tilfælde, hvor der længe har været sikre alternativer til stede.

De klare begrænsninger for anvendelsen af risikabel blød pvc i ventileringsslanger, mavesonder og infusionsudstyr burde have været indført for længst. Disse indeholder høje koncentrationer af den reproduktionstoksiske blødgører DEHP, som især er farlig for spædbørn, børn og dialysepatienter. Alene fra slanger optager for tidligt fødte børn en DEHP-dosis, som er forhøjet op til 200 gange.

Et lille håb er den vedtagne mærkningspligt for farlige blødgørere, som giver det medicinske personale mulighed for helt bevidst at anvende produkter uden blød pvc. Forbrugerne kan nu også aktivt kræve dette. Desuden styrkes producenternes pligt til at begrunde, hvorfor medicinalprodukter med blød pvc kan anvendes til børn og gravide.

Under alle omstændigheder er dette kun en overgangsløsning, for i denne uge har Kommissionen langt om længe på grundlag af en risikovurdering, som har foreligget siden 2001, anbefalet et forbud mod anvendelse af DEHP i medicinalprodukter til bestemte risikogrupper. Dette forbud burde ganske vist have været indført for længst, men bedre sent end aldrig. Kommissionen opfordres til at fremlægge et lovforslag inden årets udgang.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for denne revision.

Selv om det er beklageligt, at forslaget om forbuddet mod medicinsk udstyr indeholdende stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske, er blevet forkastet, er dette kompromis alligevel et afgørende første skridt, som vil bidrage til at afskaffe anvendelsen af toksiske kemiske stoffer i medicinsk udstyr, som senere findes i patienters krop. I henhold til lovgivningen skal producenter af medicinsk udstyr mærke det, når det indeholder phthalater, som tilhører en familie af kemiske stoffer, der anvendes til at blødgøre plastik.

EU har klassificeret phthalatet DEHP som et reproduktionstoksisk stof, og der er alvorlig bekymring for, om det finder vej fra anordningen ind i patienter, små børn og navnlig dialysepatienter.

Mærkningen af anordninger vil advare læger om risikoen for, at deres patienter bliver udsat for dem, og personer med ansvar for at købe udstyr til hospitaler vil let kunne identificere de plastikvarer uden DEHP, som allerede fås på markedet. Producenter skal, særlig i forbindelse med sårbare patienter, forklare risiciene ved anvendelse af udstyr, der indeholder toksiske kemiske stoffer, og foreslå forsigtighedsforanstaltninger.

  Richard Seeber (PPE-DE), skriftlig. - (DE) I anledning af den aktuelle ændring af EU's direktiv om medicinalprodukter støtter jeg, at Europa-Parlamentet har udtalt sig til fordel for en logisk adskillelse af reguleringen, og at spørgsmålet om "genanvendelse" skal reguleres i et særskilt direktiv. Som befolkningens repræsentanter må vi øge indsatsen for at få fornuftige og forståelige ordninger. Vi må modstå fristelsen til at ville tvinge forskellige reguleringsområder ind under samme hat. Nu må Kommissionen hurtigst muligt stille forslag om et særskilt direktiv, ikke først om tre år.

Med hensyn til de farlige kemikalier i medicinalprodukter er det lykkedes vores ordfører hr. Ulmer, som jeg også gerne vil takke for hans fremragende arbejde, at opnå et godt og afbalanceret kompromis. Jeg tror, alle vil give mig ret i, at lægemidler så vidt muligt ikke skal indeholde skadelige stoffer, eller i det mindste kun i små mængder. Derfor må målet være en effektiv udfasning af alle CMR-stoffer.

Netop i denne forbindelse vil jeg gerne endnu en gang pege på, at det er nødvendigt med en fornuftig produktmærkning. Mærkningen gennem Global Medical Device Nomenclature, som Kommissionen går ind for, mener jeg er forkert. Koden skaber omkostninger. Disse skal primært dækkes af de europæiske producenter og samfundet. Det skader konkurrencen, og det hjælper ikke patienterne.

Betænkning af Vincenzi (A6-0058/2007)

  Bruno Gollnisch (ITS). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Formålet med fru Vicenzis betænkning er at harmonisere regler, særlig vedrørende de undtagelser, EU-flagstater kan bevilge fra de standarder, Den Internationale Arbejdsorganisation og Den Internationale Søfartsorganisation har fastlagt.

Dette mål er yderst prisværdigt, men i virkeligheden løser det ikke alle de problemer, som skal tages op. Det er almindeligt kendt, at det største problem i kommerciel skibsfart er bekvemmelighedsflag. Her tænker jeg især på den måde, et land som Liberia, hvor der hersker totalt anarki, kan have en af de største flåder i verden, med hvilken det tydeligvis er ude af stand til at udøve reel kontrol.

Der skal gøres en ende på denne fuldstændig vildfarne situation, som medfører social dumping, og det skal tages i betragtning, hvilke sikkerhedsbetingelser der rent faktisk findes. Den pågældende flagstat fastsætter imidlertid, på hvilke betingelser den tillader eller afviser at anvende dens flag, og reglerne for de skibe, der anvender dens flag, samt for besætningen, men den frihed er udelukkende staters ret til at nægte adgang til deres territorialfarvand, til deres økonomiske områder, som de har eneret til, og til deres nationale farvande for skibe, som tydeligvis overtræder minimumsreglerne, og som er til fare for sikkerheden i en stat, der grænser til en flod.

Det er i denne retning, vi kunne tænke os, at Parlamentets overvejelser skal gå.

  Jim Allister (NI), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod direktivet om flagstaters ansvar, fordi det blot belaster skibsfarten med endnu mere EU-lovgivning uden at løse det virkelige problem, som ligger i den adfærd, som flagstater uden for EU med store flåder udviser. EU's medlemsstater overholder IMO's konventioner og er således ikke problemet.

Jeg forkaster også dette direktiv, fordi det undergraver medlemsstaternes suverænitet ved at overdrage kompetence til Fællesskabet. De enkelte medlemsstater er allerede forpligtede som parter i IMO-konventionerne. Det er tilstrækkeligt, og sådan bør det vedblive med at være.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning indgår i "den tredje søfartssikkerhedspakke", hvis overordnede mål er at forebygge ulykker og bekæmpe deres følger.

Det er medlemsstaternes forpligtelse at sikre, at de skibe, der er opført i deres registre, overholder de internationale bestemmelser. Intet initiativ fra EU's side for at fremme forebyggelse og bekæmpelse af ulykker til søs må undergrave denne forpligtelse.

Med dette som udgangspunkt kan vi i det store og hele tilslutte os de foreslåede foranstaltninger. Det gælder således, at hver medlemsstat skal sørge for, at de internationale regler og bestemmelser overholdes, når skibene registreres, herunder i form af dokumentation herfor, at den skal udarbejde og gennemføre et kontrol- og overvågningsprogram for de skibe, der fører dets flag, og at den skal sikre uddannelse af og tilsyn med inspektører og andet personale.

Fællesskabet bør imidlertid yde bidrag til de finansielle midler, der er brug for til at gennemføre disse foranstaltninger, men det fremgår ikke klart af dette forslag.

Da vi stadig tydeligt husker de nylige ulykker med Erika og Prestige, mener vi, at alle forslag på dette område bør diskuteres grundigt, og at søfartens ansatte og befolkningerne skal inddrages.

Betænkning af Savary (A6-0055/2007)

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE), skriftlig. - (PT) Efter ulykkerne med Erika og Prestige, den sidste i 2002 lige uden for Portugals eksklusive økonomiske zone, har EU udarbejdet forskellige lovgivningsforslag, hvis formål er at undgå denne type katastrofer eller i hvert fald mindske deres følger og afdække, hvem der bærer ansvaret.

Gilles Savarys fremragende betænkning, som jeg har stemt for, drejer sig om et af disse forslag. Jeg finder forslaget overordentligt vigtigt, da det har til formål at sikre gennemførelse af fælles minimumsregler for alle medlemsstater vedrørende erstatningsansvar og forsikring i forhold til rederne (såvel som enhver anden person med ansvar) og regler, der sigter på at forebygge ulykker og ratificering af nogle internationale konventioner, særlig Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) LLMC-konvention, den internationale konvention om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer (HNS-konventionen) og den internationale konvention om civilretligt ansvar for forureningsskader forårsaget af bunkerolie (bunkeroliekonventionen).

Jeg glæder mig ligeledes over forslaget om at oprette en solidaritetsfond, der har til formål at sikre, at der også ved skader forvoldt af skibe uden finansiel garanti ydes passende beskyttelse og finansiel dækning.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning indgår i "den tredje søfartssikkerhedspakke", en lovgivningspakke, hvis formål er bedre forebyggelse af ulykker og forurening og indsats over for ulykkernes følger.

Dette forslag sigter på at indføre en erstatningsansvarsordning for redere ved skader tilføjet tredjeparter og udforme regler med henblik på at forebygge ulykker.

Først og fremmest opfordres alle medlemsstaterne til at blive kontraherende parter i forskellige internationale konventioner og indføre en bedre garanti for erstatning til skadelidte og personale om bord i tilfælde af ulykke. Det foreslås ligeledes at oprette en solidaritetsfond, der kan dække skader forvoldt af skibe uden finansielt garanticertifikat, da den stat, på hvis område ulykken sker, ikke bør påtage sig denne erstatning. Det er medlemsstaternes opgave at overvåge, om alle bestemmelser overholdes, og gennemføre sanktioner, hvis de overtrædes.

Det er foranstaltninger, som vi støtter. Den mulighed står dog åben, at overvågningsforanstaltningerne i fremtiden ikke mere henhører under medlemsstaterne, men under et fællesskabsorgan, som det foreslås i betænkningen, en EF-registreringsmyndighed, hvilket vi er meget forbeholdne over for.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Selv om man kan være enig i strategien om at gøre tredjepartsansvar til en standardtilgang, er der åbenbare inkonsekvenser, som der skal rettes op på, før man kan gå videre.

En af de vigtigste er, at medlemsstaterne ikke har ratificeret LLMC-konventionen, hvilket er årsagen til, at det er helt påkrævet, at EU handler. Rådet skal på medlemsstatsplan ved ratificering bekræfte, at det er bundet af konventionen, før det kan fremsætte en egentlig kritik af EU's kompetence på dette område, som det sætter spørgsmålstegn ved.

Betænkning af Aubert (A6-0061/2007)

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! Inden for økologisk landbrug lægger forbrugerne stor vægt på anvendelse af naturlige stoffer i stedet for syntetiske. Syntetiske nitrogengødningsstoffer bør ikke anvendes.

Der er imidlertid overhovedet ingen grund til at forbyde naturlige mineralske gødningsstoffer eller nogen andre former for naturlige mineralske gødningsstoffer såsom nitrogengødningsstoffer. Det er grunden til, at jeg beklager, at hr. Tarabellas ændringsforslag 168 og 169 til denne betænkning ikke blev vedtaget. Det er en alvorlig svækkelse af logikken i den holdning, som vi har indtaget, og jeg håber, at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter nu, da sagen er henvist til fornyet udvalgsbehandling, vil tage dette spørgsmål op igen.

  Jan Andersson og Anna Hedh (PSE), skriftlig. - (SV) Vi har stemt imod visse ændringsforslag om reducerede procentsatser for gmo-mærkning af økologiske produkter. Selv om vi principielt mener, at økologiske produkter skal være gmo-frie, er vi bekymrede for, at forskellige grænser for økologiske fødevarer og andre fødevarer vil være en ulempe for den økologiske produktion.

Vi mener, at gmo'er skal behandles med forsigtighed, og at man skal iværksætte foranstaltninger for at mindske risikoen for utilsigtet kontaminering, men vi vil ikke skabe en unødvendig tung bevisbyrde, som kan føre til reduceret økologisk dyrkning.

  Luis Manuel Capoulas Santos, Fausto Correia, Edite Estrela, Emanuel Jardim Fernandes, Elisa Ferreira, Jamila Madeira og Manuel António dos Santos (PSE), skriftlig. - (PT) Kommissionens forslag til forordning og Landbrugsudvalgets betænkning udgør tilsammen et altovervejende positivt bidrag til udformningen af fælles principper og bestemmelser for økologisk produktion med det hovedformål at øge forbrugernes tillid, selv om de efter vores opfattelse fortsat præges af en del mangler.

Vi har dog alligevel stemt for betænkningen, fordi vi mener, at spørgsmålet om gmo-forurening af økologiske produkter er helt centralt, og fordi De Europæiske Socialdemokraters Gruppes fornuftige og realistiske ændringsforslag om at fastsætte en maksimumgrænse på 0,1 % - men kun ved utilsigtet indhold - er blevet vedtaget.

  Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for beslutningsforslaget om, at Aubert-betænkningen om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter henvises til fornyet behandling i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

Grænsen for tilfældig forurening med gmo'er skal ikke være den samme som i konventionelt landbrug, dvs. omkring 0,9 %, da man derved ville indrømme, at forurening ikke længere kan forhindres, og at man ikke kan garantere, at et produkt er fri for gmo'er, selv om det er godkendt som et økologisk produkt.

I den forbindelse støttede jeg forslaget fra Den Socialdemokratiske Gruppe, i henhold til hvilket tilstedeværelsen af gmo'er i økologiske produkter skal begrænses udelukkende til en tilfældig eller teknisk uundgåelig forurening med mængder på højst 0,1 %, og at udtrykket økologisk ikke skal anvendes til at beskrive produkter, som er forurenet tilfældigt med gmo'er ud over en påviselig grænse på 0,1 %.

Endelig støtter jeg beslutningsforslaget om, at der skal findes et andet retsgrundlag for dette spørgsmål vedrørende økologisk landbrug. Parlamentet har hidtil været "konsulent", men det agter at blive "medbeslutningstager" i forbindelse med problemer som disse, og det vil være et fremskridt.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som bekendt ønsker ca. 70 % af de europæiske forbrugere ikke at indtage genetisk modificerede produkter. Det kan ikke accepteres, at forordningen tillader et indhold på op til 0,9 % genetisk modificerede organismer i de økologiske produkter, hvilket også er en trussel for selve det økologiske landbrug. At tolerere 0,9 % gmo-forurening, som det foreslås i betænkningen, eller 0,1 %, som nogen har foreslået, og som det er blevet vedtaget i plenarforsamlingen, er at acceptere gmo-forurening af økologiske produkter, hvilket uundgåeligt vil få konsekvenser for forbrugerne og udgøre en alvorlig og uacceptabel trussel for det økologiske landbrugs overlevelse.

Forbrugerne vælger økologiske produkter, fordi de fremstilles på en mere bæredygtig måde, uden brug af pesticider, og fordi de er helt gmo-fri. At acceptere gmo-indhold selv i minimale mængder er manipulation af forbrugerne og kan få alvorlige følger for miljø og folkesundhed.

Til forskel fra den vej, som foreslås i denne betænkning og dens "produktivistiske" model, er der behov for mere bæredygtige økologiske produktionsformer, der bygger på det enkelte lands og den enkelte regions produktionsdiversitet, og som giver mere rum til de små og mellemstore landmænd og familielandbruget.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg mener ikke, at produkter, der bærer mærket "økologisk", bør indeholde nogen procentdel af genetisk modificerede organismer, da forbrugerne har ret til denne garanti, når de køber et produkt mærket som "økologisk".

Hvis produkter med 0,9 % gmo-indhold mærkes som økologiske, vil vi ydermere risikere, at der fremkommer en anden type mærkning, "gmo-fri", hvilket bringer selve det økologiske landbrugs status i fare.

Jeg har derfor stemt for de ændringsforslag, der sigter på helt at forbyde anvendelse af gmo'er i økologisk landbrug og i mærkningen af økologiske produkter.

Jeg har også stemt for det ændringsforslag, der bringer produkter som salt, uld, fiskekonserves, kosmetik, kosttilskud og flygtige vegetabilske olier ind under denne forordning, eftersom disse produkter er knyttet til det naturlige miljø under i hvert fald en del af deres forarbejdning.

  Mathieu Grosch (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Den nye forordning erstatter forordning 2092/91/EØF om økologisk landbrug.

Den primære bekymring er stadig, at produkter, der er mærket som økologiske, indeholder gmo'er. Kommissionen havde fastsat en grænse på 0,9 % for tilstedeværelsen af gmo'er, selv om de kan påvises fra 0,1 % og derover. Vi skal være forsigtige med gmo'er generelt, og det er navnlig nødvendigt, at forbrugere informeres korrekt om, hvad de indtager og anvender. Det er dernæst afgørende, at forventningerne hos de forbrugere, der vælger et økologisk produkt, bliver opfyldt, dvs. at de kan være sikre på, at deres produkt ikke indeholder gmo'er.

Det glæder mig derfor, at Parlamentet i Aubert-betænkningen har indført grænsen på 0,1 %, og jeg opfordrer landbrugsministrene i Rådet til at reagere på resultatet af denne afstemning ved at foretage en grundig gennemgang af forordningen.

Jeg støtter endvidere Parlamentets anmodning om, at forordningen vedtages ved fælles beslutningstagning mellem Rådet og Parlamentet, og jeg forventer, at Kommissionen går ind for dette, da valgte repræsentanters mening skal tælle mere end embedsmænds holdning.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Økologisk produktion er meget vigtig fra såvel et miljø- som et sundhedssynspunkt. Vi har imidlertid stemt nej til betænkningen, da vi mener, at landbrugsprodukter skal sælges på et frit marked uden indblanding på EU-niveau. Det er vores overbevisning, at de frie markedskræfter, med bevidste europæiske forbrugere i spidsen, selv klarer den omtalte omstilling til et økologisk og bæredygtigt landbrug. Vi mener desuden, at denne udvikling fremskyndes, og at gennemslagskraften bliver større, hvis mærkningen af økologiske produkter overladets til de nationale parlamenter.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den vil styrke bestemmelserne i Kommissionens forslag om produktion og mærkning af økologiske produkter. Jeg støtter brugen af det europæiske logo ("EU-økologisk") for varer, der indeholder 95 % økologiske ingredienser, og kravet om, at operatører i tredjelande skal forelægge en attest udstedt af en kompetent EU-kontrolmyndighed for deres nationale myndigheder.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Flertallet af den europæiske befolkning (58 %) er stadig mistænksom over for genetisk modificerede fødevarer. Europæernes skepsis over for tilstedeværelsen af gmo'er i konventionelt landbrug kan opfattes som støtte til økologisk landbrug.

Det er derfor vigtigt, at EU fremmer økologisk landbrug som reaktion på et stigende krav fra forbrugerne, for det er også en udvikling hen imod den drastiske reform af den fælles landbrugspolitik i retning af et ægte bæredygtig udvikling.

Fru Auberts betænkning gør opmærksom på, at hvis økologiske produkter skal fremmes, skal vi anvende visse regler for sund fornuft. For det første skal vi protestere imod Kommissionens forslag til forordning, der sigter på at fastsætte den samme procent for tilfældig forurening, nemlig 0,9 %, for de forskellige sektorer.

Dernæst skal grænsen for tilfældig tilstedeværelse af gmo'er som en modforanstaltning, den økologiske sektor anmoder om, og som allerede er indført i mange europæiske lande og regioner, fastsættes så lavt som muligt, dvs. til 0,1 %, som svarer til den grænse, hvor det er muligt at påvise dem videnskabeligt.

Endelig skal princippet om, at forureneren betaler, finde anvendelse, da det er udelukket, at landmænd, der driver økologisk landbrug, skal betale regningen for risikoen ved, at de to former for landbrug sameksisterer.

Betænkning af Catania (A6-0052/2007)

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Med henblik på europamesterskabet i fodbold, som finder sted til næste år også i Østrig, har jeg stemt for Catania-betænkningen. Der er efter min opfattelse nogle betænkelige udviklingstendenser inden for professionel fodbold. For det første er der bedragerier, uklare finansielle metoder og unfair konkurrence, som vi nu må bekæmpe målrettet på EU-niveau. Desuden er de voldelige tendenser inden for fodbolden vokset betydeligt. Nogle få såkaldte fans holder hundredvis af politifolk i ånde, som så mangler andre steder, og som medfører store udgifter.

Det vil være hensigtsmæssigt at standse hooligans allerede ved grænsen. Stadions bør have separate ind- og udgange for de forskellige grupper. Ikke kun skal bannere og plakater, som opfordrer til vold, bandlyses, straffene til sådanne fredsforstyrrere skal også skærpes betydeligt.

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Desværre er vold i forbindelse med fodboldkampe ikke isolerede tilfælde, men et fænomen, der er forekommet igen og igen i de senere år, f.eks. under VM i Tyskland i 2006 og i de aktuelle nationale turneringer i Italien, Spanien, Kroatien og England.

Der må derfor træffes passende foranstaltninger for at sikre, at denne type sportsbegivenheder kan foregå under størst mulig ro, uden vold og racisme.

Jeg støtter derfor dette østrigske initiativ, hvis formål er at ajourføre afgørelsen om i hver enkelt medlemsstat at oprette et nationalt kontaktpunkt for fodboldinformation, der skal fungere som kontaktpunkt for udveksling af politioplysninger i forbindelse med internationale fodboldkampe.

De kompetente myndigheder må forstærke deres samarbejde og gøre informationsudvekslingen mere professionel, ligesom den enkelte medlemsstat må foretage en effektiv risikovurdering.

Forebyggende foranstaltninger bør være en prioritet og erstatte repressive indgreb og den militarisering af stadionerne, som er blevet det almindeligste middel til at imødegå denne type vold.

  Stephen Hughes (PSE), skriftlig. - (EN) Ved at stemme for Giusto Catania-betænkningen (A6-0052/2007) håber jeg stærkt at se en markant forbedring af det internationale samarbejde mellem politistyrker for at modvirke vold i forbindelse med fodboldkampe.

Uskyldige tilhængere og familier fra Middlesbrough blev indblandet i vold i Rom i marts 2006 i forbindelse med turneringskampen mellem Middlesbrough og Rom under Europacuppen. Tre tilhængere blev stukket ned som følge af romerske tilhængeres uprovokerede angreb. Udvalget for Andragender behandlede et andragende fra Middlesbrough-tilhængere i efteråret. Jeg beklager dybt, at formanden for Udvalget for Andragender et år efter volden i Rom endnu ikke har fået noget svar på et brev, som han sendte til Italiens indenrigsminister, hvor han forsøgte at få garanti for, at de fejl, der gjorde, at volden kunne finde sted, ikke gentager sig.

Jeg håber stærkt, at ministeren, selv på dette sene tidspunkt, vil benytte lejligheden til at svare og give Middlesbroughs indbyggere en klar undskyldning.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Catania-betænkningen om forbedring af politisikkerheden ved fodboldkampe. Jeg støtter styrkelsen af de nationale kontaktpunkter som kontaktpunkt for udveksling af politioplysninger i forbindelse med vold under internationale fodboldkampe. Jeg mener dog, at alle overførsler af personoplysninger skal beskyttes af eksisterende lovgivning om privatlivets fred og aldrig må anvendes til andre formål.

  Martine Roure (PSE), skriftlig. - (FR) Nutidens fodbold har et reelt problem med sikkerheden under internationale fodboldkampe, og Europa er nødt til at slås med vold på fodboldstadioner, særlig når der afholdes europæiske eller internationale arrangementer. For at undgå tragedier eller kampe mellem hooliganer har EU fået den idé at oprette et netværk med information om den mulige risiko for voldelige udbrud af denne art, og således kommer europæisk solidaritet og forudseenhed til at spille en vigtig rolle i forbindelse med at garantere sikkerheden for de europæere, der overværer fodboldkampe.

Vi må ikke lade "falske" supportere bevirke, at fodboldens værdier stilles i et dårligt lys, og med denne betænkning fremmes oprettelsen af nationale fodboldinformationspunkter som steder, hvor der kan udveksles oplysninger med henblik på at forberede og træffe passende foranstaltninger til at opretholde lov og orden under fodboldkampe. Sådanne oplysninger kan vedrøre personer, som udgør eller kan udgøre en risiko for lov og orden og sikkerheden.

Megen periodisk og vedvarende vold under fodboldkampe har ændret disse sportsbegivenheders rolle som noget, man tager hen og overværer. EU kan ikke lade det gå upåagtet hen.

Betænkning af Lagendijk (A6-0067/2007)

  Eugen Mihăescu (ITS). - Marele Napoleon spunea: „Dacă este posibil, este ca şi făcut, iar dacă este imposibil, se va face oricum." Aşa este şi cu Serbia, şi cu Kosovo. Sunt naţionalist şi mă interesează Serbia mai mult decât politica. Kosovo este inima naţiunii şi nu poate fi smulsă din pieptul Serbiei decât cu riscuri nebănuite.

Filozoful francez Régis Debray a vorbit primul, fiind martor la tragedia Serbiei în momentul atacului de către forţele care erau împotriva ei. Europa nu poate să rişte o instabilitate în Balcani. Monsieur Athisaari nu ne spune adevărul. După cel de-al doilea război mondial, în Kosovo erau 15% albanezi şi 85% (majoritatea) erau sârbi. Albanezii erau veniţi de peste munţi, din Albania. Thaçi şi ai lui, maoişti crescuţi de Enver Hoxha şi Mehmet Shehu, se folosesc de doctrina divide et impera. Este paradoxal, pentru că vor să întemeieze o Albanie compusă din bucăţi rupte din teritoriul Serbiei, Macedoniei şi Greciei. Americanii care învaţă geografia făcând războaie ştiu mai bine unde se găseşte America, dar nu ştiu unde se găseşte Kosovo. Din fericire, trecutul nu vrea să treacă.

  Димитър Стоянов (ITS). - Гласувах против доклада относно бъдещето на Косово, защото ми омръзна да слушам колко зле и дискриминирани са албанците. Никой не е пресметнал колко много сърби бяха избити и изхвърлени от Косово от албанските главорези. Колко православни църкви бяха унищожени и превърнати в складове и в конюшни от тези наркотрафиканти, които това е основното нещо, с което се занимават, трафик на наркотици.

Аз искам да ви припомня `99 година, защото в момента сме пред най-светлия християнски празник за православните християни, Великден. `99 година натовските бомбардировачи потъпкаха и се погавриха с този християнски празник, като не спряха своите бомбардировки, а продължиха да хвърлят своите клъстерни бомби, предназначени не срещу инфраструктурата, а да убиват хора и при това ги надписаха с обидни надписи спрямо православното християнство.

Европа трябва да спре да се меси на Балканите, защото предизвиква само по-лоши неща. Оставете Балканите на мира.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg støttede Joost Lagendijks betænkning om Kosovos fremtid og EU's rolle. Jeg er enig med ordføreren i, at Europa-Parlamentets holdning skal være forenet og klar, eftersom det er vores fremtidige EU-grænse og -territorium, der står på spil. Alle er klar over, at den aktuelle situation er uholdbar, og at yderligere taktfulde og tålmodige forhandlinger er nødvendige, herunder stærkt europæisk engagement.

Jeg opfatter Ahtisaari-dokumentet som et udgangspunkt for drøftelser og bestræbelser på at opnå et kompromis. Europa skal indtage en holdning, der utvetydigt peger i retning af en aftale. Jeg er overbevist om, at den endelige ordning ikke kan indføres med truslen om radikalisering i Kosovo eller Serbien, men at den skal afspejle både Serbiens befolknings og kosovoalbanernes interesser.

De to befolkningsgrupper må ikke leve i had, for had avler vold og er en hindring for regionens stabilitet og sikkerhed. Jeg mener, at Europa-Parlamentets betænkning vil sende et stærkt budskab, der giver det vestlige Balkan et europæisk perspektiv og fører til et acceptabelt kompromis baseret på respekt for folkeretten og europæiske demokratiske værdier. Vi parlamentsmedlemmer fra de nye medlemsstater ved især, i hvor høj grad udsigten til tiltrædelse af EU motiverede vores lande til at gennemføre mange politiske og økonomiske reformer. Der er ingen vej tilbage til perioden før marts 1999, og derfor tror jeg på en fremtidig aftale, der sikrer fred og stabilitet på det vestlige Balkan.

  Árpád Duka-Zólyomi (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg stemte for betænkningen om Kosovo af flere grunde. Forslaget om kontrolleret suverænitet støttet af permanent international tilstedeværelse, når Sikkerhedsrådet har truffet en endelig afgørelse, er en særligt vigtig løsning. Samtidig er skabelsen af et samfund bestående af borgere med lige rettigheder det eneste rigtige.

Jeg støtter fuldt ud idéen om, at etniske mindretal og samfund har lige rettigheder og klart definerede rettigheder til at bibeholde og udvikle deres identitet og deres egen offentlige forvaltning. Samtidig går jeg stærkt ind for at sikre størst mulige rettigheder og mest mulig sikkerhed, dvs. omfattende selvstyre for det serbiske samfund.

EU kommer til at spille en central rolle i processen, og derfor er det nødvendigt at udarbejde en klar strategisk handlingsplan. Samtidig bør vores opgave bestå i at understrege udsigten til en fremtid i EU for Balkanlandene, eller Serbien og Kosovo. Men for at nå dette mål er det nødvendigt at sikre fred og stabilitet i regionen. Vi må arbejde på at sikre, at Balkanlandene bliver optaget i EU. Hvis det ikke sker, vil vores Fællesskab fortsat være ufuldstændigt.

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Også jeg har stemt mod Lagendijk-betænkningen, fordi jeg mener, det er yderst farligt at sige, at potentialet for forhandlinger nu er udtømt, og at man må foreslå uafhængighed for provinsen Kosovo. Det mener jeg er et farligt eksperiment.

Situationen i dag har en slående lighed med situationen ved begyndelsen af den kroatiske krig, som jo også begyndte med udråbelsen af Kroatiens uafhængighed. Hvis ikke vi går yderst følsomt frem og især har virkelige løsninger parat, før der med en eventuel tilbagetrækning af FN-forvaltningen opstår et magtvakuum, vil enten serberne ville beskytte deres landsmænd, eller de albanske kosovoere vil beskytte deres selvbestemmelsesret. Så har vi på meget kort tid ikke bare ødelagt ethvert fremskridt og enhver indbyrdes tilnærmelse, vi vil muligvis også endnu en gang have destabiliseret hele regionen. Derfor har jeg stemt imod.

  Jan Andersson og Anna Hedh (PSE), skriftlig. - (SV) Vi støtter FN's fredsbestræbelser i Kosovo og Matti Ahtisaaris arbejde. Vi valgte at stemme imod en formulering om, at suverænitet for Kosovo er den bedste vej til at opnå stabilitet og en politisk løsning for Kosovo. Vi mener ikke, at det er rigtigt at tage dette op i betænkningen, idet det er dumt at låse sig fast på en sådan formulering i den aktuelle situation, selv om det er et ønskeligt mål fremover.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten mener, at spørgsmålet om Kosovo skal løses ved FN's mellemkomst, hvilket også er ved at ske. Hvis FN efterfølgende beder EU om at spille en vigtig rolle i spørgsmålet, forholder vi os positivt over for det.

Denne betænkning indeholder en del gode formuleringer, men også mange dårlige. Vi vender os bl.a. imod, at Europa-Parlamentet vil have et overvågningsansvar, når det handler om spørgsmålet om at fastslå Kosovos status. Det er ikke et spørgsmål for EU.

Der udtrykkes også håb om, at der skal dannes en proeuropæisk regering i Serbien. Det er muligt, at det er ønskeligt, men det er det serbiske folk, som vælger sin regering, og det skal, i demokratiets navn, respekteres, uanset udfaldet.

Endvidere skal Europa-Parlamentet ikke forholde sig til medlemsstaternes holdning i Ministerrådet eller til, hvordan medlemsstaterne skal agere i FN's Sikkerhedsråd.

Da der efter vores mening er for mange dårlige elementer i betænkningen, har vi stemt imod den i sin helhed ved dagens afstemning.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den alvorlige situation på Balkan, særlig i den serbiske provins Kosovo, er resultatet af en lang proces af indblanding, aggression og militær besættelse fra EU's og USA's side, der har udnyttet de reelle konflikter og vanskeligheder i Jugoslavien til at gennemtvinge deres herredømme i regionen.

Situationen i Kosovo er særlig betegnende. Efter NATO's militære aggression har USA og EU oprettet et protektorat og vigtige militærbaser i denne serbiske provins, i direkte modstrid med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244.

Den "løsning", som Martti Ahtisaari, FN's generalsekretær særlige udsending, gennemtvinger for Kosovos fremtid, går i fuldstændig samme retning. Det betyder, at Serbien mister suverænitet over en del af sit territorium, med (pseudo)"uafhængighed for Kosovo under EU's og USA's besættelse, gennem EU's såkaldte civile tilstedeværelse inden for rammerne af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, understøttet af NATO-tropper og en såkaldt international civil repræsentant med alle magtbeføjelser.

Vi mener, at løsningen på situationen i Kosovo bør overholde folkeretten og respektere Serbiens suverænitet, der jo garanteres i resolution 1244. Enhver anden (falsk) løsning kan få uforudsigelige følger i denne strategiske region.

Derfor har vi stemt imod.

  Richard Howitt (PSE), skriftlig. - (EN) Medlemmerne af Labour-Partiet i Europa-Parlamentet støtter denne beslutning, navnlig den stærke støtte til den FN-styrede proces og opbakningen til den særlige udsending for Kosovo, Martti Ahtisaari, og hans detaljerede forslag til en statusaftale for Kosovo. Vi undlod imidlertid at stemme om ændringsforslag 13, fordi dets formuleringer ikke er forenelige med Ahtisaari-planen, og derfor er det ikke formålstjenligt, så længe der finder drøftelser sted i FN's Sikkerhedsråd.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning om Kosovos fremtid og EU's rolle. For at målene om et fredeligt, selvforstærkende Kosovo kan nås, må EU deltage i de igangværende internationale forhandlinger om en aftale. Jeg støtter især det FN-styrede forsøg på at fastlægge Kosovos endelige status og Ahtisaari-forslaget.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Emnet Kosovo splitter politiske strømninger. Min gruppe, Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, modsatte sig enstemmigt den krig, som NATO i 1999 førte mod Jugoslavien. Hensigten med denne krig var ikke at befri Kosovo, men større kontrol udefra over Serbien og Montenegro. En del af mine gruppefæller frygter stadig, at USA misbruger problemet med Kosovo til at splitte europæiske lande i små militære protektorater. De påberåber sig desuden folkeretten, som går ud fra, at der ikke kan dannes nye stater, uden at den stat, som mister et område, på forhånd godkender det.

Hvis vi følger denne argumentation, er mange af de nuværende europæiske lande såsom Grækenland, Belgien, Bulgarien, Irland, Polen, Tjekkiet og Slovenien ligeledes ulovlige. Jeg sammenligner det hellere med tidligere europæiske koloniers opnåelse af uafhængighed, såsom Indonesien, Algeriet eller Angola, som i deres kamp for uafhængighed blev støttet af venstrefløjen i Europa. Hvis demokratiet og ligeberettigelsen for Kosovos indbyggere nødvendiggør, at de bliver uafhængige, må venstrefløjen føre an i stedet for at halte bagefter. Ligeså anerkender jeg selvbestemmelsesretten for flertallet af serbiske indbyggere i Kosovska Mitrovica og den nordligste del af Kosovo, som ønsker at vende tilbage til Serbien permanent.

Betænkning af Ville Itälä (A6-0069/2007)

  Astrid Lulling (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Jeg har stemt imod denne betænkning om retningslinjer for budgetproceduren, da den ligesom de tidligere betænkninger om EU-budgettet, indeholder bemærkninger, som jeg ikke er enig i, om vores tre arbejdssteder. Jeg minder om, at de er fastsat i traktaten. Jeg hører ikke til dem, der som det overdrevent udtrykkes i betænkningen "beklager den geografiske spredning af administrationen på de tre arbejdssteder". Jeg kan ikke se, at de geografiske aftaler for Parlamentet har haft negative virkninger - faktisk tværtimod.

Jeg protesterer imod punkt 33, og særlig imod forslaget om antallet af tjenesterejser, der foretages af de ansatte mellem de tre arbejdssteder. Jeg ved, at administrationen er meget opmærksom på, hvor mange penge den bruger på dette. Jeg går ikke ind for at pålægge generalsekretæren at forelægge en rapport senest den 1. juli 2007 vedrørende tjenesterejser mellem de tre arbejdssteder. Han har ligesom os andre andet at lave, og jeg falder ikke for dette.

Den tilgrundliggende hensigt er forbundet med det, der beskrives som et forsøg på rationalisering med henblik på at tømme Luxembourg og Strasbourg for deres betydning som arbejdssted. Jeg kan ikke gøre andet end understrege min misbilligelse af den absurde ordning, der er nævnt i punkt 40 om at udsætte en yderligere vækst i fast ejendom, og om at Parlamentet skal afstå fra enhver udvidelse af dets bygninger. Vores ejendomspolitik, som består i, at vi køber de bygninger, der er nødvendige for, at vi kan fungere korrekt, i stedet for at leje dem, har sparet skatteyderne mange penge - faktisk flere tusinde euro - og jeg kan kun sige, at jeg er forbavset over, at de fleste medlemmer af Budgetudvalget ikke synes at forstå, eller ikke ønsker at forstå, at vi i 2008 er nødt til at anvende det spillerum, vi har inden for loftet på 20 % til at foregribe ejendomsudgifter. De, hr. formand, er klar over, og det er vigtigt at sige det, at denne praksis med ejendomsudgifter gør det muligt at gennemføre betydelige besparelser, og det er skatteyderne, der går gavn af dem.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, ændringsforslagene om en statut for medlemmernes assistenter og om reduktion af energiudgifterne til bl.a. Parlamentets bilpark. Desværre blev det ændringsforslag nedstemt. Jeg vil gerne vide, om de, der stemte for ændringsforslaget, og som har en vis indflydelse på valget af det køretøj, de benytter, nemlig gruppelederne, følger deres idealer eller fortsætter med at bruge deres nuværende benzinslugere.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om det ikke er retningslinjer for det, som vi kunne kalde EU's hovedbudget - Kommissionens budget - giver de dog et indtryk af næste års prioriteter og perspektiver.

Hvad angår retningslinjerne for institutionernes budget i 2008, kan det forudses, at det vil holde sig på samme niveau som i de foregående år, især på personalesiden.

Selv om Europa-Parlamentet har anmodet om en række rapporter om udviklingen i ansættelsen af personale og det ansatte personales status, er der endnu stillet nogen oplysninger til rådighed. Det er dog med bekymring, at vi konstaterer, at kontrakter om fast ansættelse i stigende grad erstattes af kontrakter om levering af tjenesteydelser, at adskillige ansatte efter årtiers beskæftigelse stadig ikke har opnået fast ansættelse, og at mange ansatte "overføres" til virksomheder med deltidsansættelse.

Faktum er, at man fremmer usikker beskæftigelse og nedbryder arbejdstagernes rettigheder, når det så opreklamerede (falske) "nye sociale Europa" gennemføres over for Europa-Parlamentets ansatte …, altså den dybt uacceptable "flexicurity".

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning om retningslinjerne for 2008-budgetproceduren, som fokuserede på at forbedre kommunikationen i Europa-Parlamentet for at oplyse EU's borgere. Jeg støtter navnlig det særlige fokus, der lægges på at informere lokale og regionale medier. Et andet vigtigt aspekt ved denne betænkning var vedtagelsen af en reel og fornuftig statut for medlemmernes assistenter. Jeg mener, at en sådan statut kan bidrage til at forbedre kvaliteten af medlemmernes aktiviteter.

Betænkning af Lamassoure (A6-0066/2007)

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Afstemningen i dag var afslutningen på første fase af arbejdet med at sikre EU's egne indtægter i fremtiden. Det er efter min opfattelse den allerførste fase i processen, og selv om jeg ikke er enig i mange af de holdninger, der kommer til udtryk, stemte jeg for betænkningen, fordi jeg mener, at meget kan ændres hen ad vejen.

Den foreslåede ordning for egne indtægter bør være gennemsigtig og retfærdig. Vi bør udnytte erfaringerne fra revisionen af EU's budget, som finder sted i 2008 og 2009, og de prioriteringer, som vi fastsætter for EU for 2013 og fremefter. Endelig må vi holde fast ved Unionens grundlæggende princip, nemlig samhørighed, og derfor øge udviklingsniveauerne i de mindst udviklede regioner. Der skal lægges særlig vægt på ordningen for finansiering af fødevare- og energisikkerhed samt miljøproblemer.

  Jim Allister (NI), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod Lamassoure-betænkningen om egne indtægter, fordi den tager sigte på at fremme forestillingen om at gøre EU til en stat ved at iværksætte en proces med suveræn finansiering, som fører til fuldstændig absurd EU-beskatning. Desuden kræver angrebet på den helt berettigede "britiske rabat" af mine vælgere, at de skal være endnu mere generøse velgørere over for det grådige EU med alt dets sløsede spild. Det Forenede Kongerige mister allerede netto over 4 milliarder engelske pund om året til finansiering af EU, og vi kan ikke give mere.

  Jan Andersson og Anna Hedh (PSE), skriftlig. - (SV) Vi synes, at betænkningen i det store hele er god. Dog har vi valgt at stemme imod alle punkter om en EU-skat. Vi valgte også at støtte samfinansiering inden for rammerne af Unionens landbrugspolitik.

  Liam Aylward, Brian Crowley, Seán Ó Neachtain og Eoin Ryan (UEN), skriftlig. - (EN) Vi, Fianna Fáil-delegationen, har forkastet Lamassoure-betænkningen af følgende grunde:

Den vigtigste er, at den reform, som ordføreren taler om, er et tydeligt skridt på vejen mod harmoniseret beskatning i EU, som den irske regering er stærk modstander af.

Faktisk stemte flertallet i Europa-Parlamentet i dag for at bemyndige EU til når som helst for en begrænset periode at afskaffe de enkelte medlemsstaters fiskale suverænitet, som er knæsat i traktaterne. Det kan vi ikke acceptere. Tværtimod stemte Fianna Fáil-delegationen sammen med 153 andre parlamentsmedlemmer for forslaget om at fremhæve medlemsstaternes ukrænkelige autonomi, når det gælder skatter, konstatere, at der kræves enstemmighed mellem medlemsstaterne for at indføre enhver form for EU-beskatning, og understrege, at alle medlemsstater har vetoret i dette spørgsmål.

Desuden var den eksisterende finansielle pakke en hårdt tilkæmpet aftale, som var fordelagtig for Irland, og formålet med denne betænkning er at ændre denne form for finansiering i fremtiden. Irland har kun draget fordel af tidligere aftaler om de finansielle overslag. Desuden ville de fattigere lande blive ugunstigt stillet, og desuden mener vi, at de irske borgere og EU's borgere ville misbillige en EU-skat taget direkte fra borgernes lommer.

  Luis Manuel Capoulas Santos, Fausto Correia, Edite Estrela, Emanuel Jardim Fernandes, Elisa Ferreira, Jamila Madeira og Manuel António dos Santos (PSE), skriftlig. - (PT) Vi har stemt imod tredje del af Lamassoure-betænkningens punkt 25 af to hovedårsager:

For det første kan vi som portugisiske socialister ikke acceptere noget forsøg på at tilbageføre det mest fælles europæiske politikområde. Det foreslåede er ensbetydende med en gennationalisering af den fælles landbrugspolitik.

Forslaget om medfinansiering, der indebærer, at medlemsstaterne delvist skal finansiere budgettet for den fælles landbrugspolitiks første søjle, savner begrundelse, eftersom der er andre løsninger til at sikre, at Rådets finansielle forpligtelser fra oktober 2002 lader sig indfri, uden at der bliver brug for bidrag fra de 15 medlemsstaters budgetter, der udgjorde EU før udvidelsen i 2004.

Som alternativ til medfinansiering kan der indføres maksimumlofter for den individuelle landbrugsstøtte - ligesom det sker i USA, hvor grænsen er 250.000 amerikanske dollars - og en "obligatorisk modulering", altså en procentuel reduktion af støtten til de største modtagere af direkte støtte fra den fælles landbrugspolitik, hvorved der spares tilstrækkeligt til at indfri de indgåede forpligtelser.

For det andet er der en uløselig modsigelse i dette punkts udformning. På den ene side rummer det en højtidelig erklæring imod gennationalisering af den fælles landbrugspolitik, men på den anden foreslås det, at den nuværende fuldstændige fællesskabsfinansiering fjernes ved at indføre national medfinansiering, der netop er det vigtigste redskab til at gennationalisere den fælles landbrugspolitik. Landmænd fra medlemsstater med større budgetter vil således få klare fordele over for landmænd fra medlemsstater med mere beskedne budgetter.

  Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for Lamassoure-betænkningen om Den Europæiske Unions egne indtægter i fremtiden.

Det nuværende system bevirker faktisk, at EU-budgettet bliver for afhængigt af, hvad medlemsstaterne ønsker, og jeg støtter ordførerens analyse, der går ud på, at dette system i tidens løb er blevet for komplekst og uegnet til at klare de udfordringer, EU står over for, og det er således nødvendigt at vende tilbage til et egentligt system for egne indtægter som fastsat i oprettelsestraktaterne.

Jeg glæder mig over forslaget som et første skridt til afskaffelse af alle former for rabat og kompensation til medlemsstaterne og om direkte finansiering af EU-budgettet ved imidlertid anvendelse af en afgift, som allerede er indført i medlemsstaterne, hvilket ville være den bedste måde at sikre, at EU finansieres på en bæredygtig måde, som de nationale parlamenter også kan acceptere.

Jeg stemte imidlertid imod punkt 25 i beslutningen, som blev forkastet af et snævert flertal. Selv om jeg ikke ønsker at genåbne en debat om oprettelse af et nyt finansieringssystem, er jeg imod tanken om, at man i EU-15 skal overveje at indlede en proces med obligatorisk medfinansiering af den fælles landbrugspolitik, som ville ende med, at den vigtigste EU-politik vender tilbage til det nationale niveau.

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støttede Lamassoure-betænkningen om Den Europæiske Unions egne indtægter i fremtiden, fordi jeg mener, at den er et godt bidrag til den hårdt tiltrængte videre debat om EU's udgifter. Et budget på 1 % af BNP er ganske enkelt utilstrækkeligt til at klare Europas politiske udfordringer, herunder fremme af en stærk social og forskningsmæssig dimension. Der kræves mindst 3 %. Disse spørgsmål bør være centrale for de nye bestræbelser på at reformere traktaterne.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for denne betænkning, fordi jeg mener, at den nuværende ordning for de egne indtægter, der næsten udelukkende hviler på medlemsstaternes bidrag, ikke er så gennemsigtig, hensigtsmæssig og rimelig, som kunne være at ønske. Ordningen må derfor snarest muligt reformeres, da der ellers er fare for at forværre den budgetubalance og ulighed, der er opstået på grund af manglende erkendelse af, at en bedre union kun lader sig opnå med flere og bedre politikker, også på budgetområdet, og med tilstrækkelige ressourcer.

Efter at have udtalt mig om dette spørgsmål i Regionaludviklingsudvalget, der har forelagt Budgetudvalget en udtalelse, stillede jeg nogle ændringsforslag, der siden er blevet vedtaget af et stort flertal. Disse forslag sigter dels på at etablere en direkte forbindelse mellem Unionen og dens borgere ved betaling af en del af en eksisterende afgift for ikke at forøge de europæiske skatteyderes i forvejen tunge byrde, dels på at fjerne de budgetrabatter, som visse lande har fået, deriblandt flere med et velstandsniveau over det europæiske gennemsnit, f.eks. Storbritannien.

Endelig har jeg også foreslået, at fremtidige overvejelser om EU's egne indtægter bør tage hensyn til de særlige beskatningsmæssige bestemmelser, som traktaterne indeholder, hvad angår EU's regioner i den yderste periferi.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Europa-Parlamentet ønsker at sætte gang i debatten om EU's egne indtægter, hvorved det tager forskud på den diskussion, der skal foregå i 2008/2009, i kraft af revisionsklausulen i den interinstitutionelle aftale om de finansielle overslag for 2007/2013.

Idet man kritiserer den nuværende ordning, som man før har bifaldet, og idet man sætter spørgsmålstegn ved Rådets enstemmighedsregel - der gælder for enhver ændring - foreslår man, at visse eller alle de skatteindtægter, som medlemsstaterne opkræver, på sigt skal kanaliseres til EU's budget, samtidig med at man også åbner for muligheden af at indføre nye skatter til dette formål. De nationale parlamenter har nemlig givet udtryk for, at "tiden endnu ikke er inde til en egentligt ny europæisk skat på kort sigt".

Vi forkaster ethvert forsøg på direkte eller i det dulgte at indføre europæiske skatter, hvad enten det er på lang eller kort sigt.

Vi mener, at en retfærdig ordning for de egne indtægter må hvile på de nationale bidrag afhængigt af det enkelte lands relative velstand (ud fra dets BNI), således at skattebyrden bliver den samme for alle borgere i EU's medlemsstater, idet det samtidig sikres, at fællesskabsbudgettet får en passende omfordelingsrolle, hvor realkonvergens og effektiv økonomisk og social samhørighed prioriteres højest.

  Anne E. Jensen og Karin Riis-Jørgensen (ALDE), skriftlig. - Vi stemte for betænkningen, fordi den angiver en praktisk vej til at komme ud af det nuværende indviklede system for EU's egne indtægter med rabatter og særordninger. Landenes selvbestemmelsesret på skatteområdet skal selvsagt respekteres i et nyt system. Desuden er det vigtigt, at en ny indtægtskilde for EU ikke betyder højere skatter.

  Marie-Noëlle Lienemann (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte hverken for eller imod hr. Lamassoures betænkning, da jeg ikke går ind for samfinansiering af den første søjle i den fælles landbrugspolitik, der nævnes i punkt 25, som åbner for en uundgåelig renationalisering af en af de få virkelig fælles politikker. Jeg kan tilføje, at denne tanke allerede er blevet fremsat - men at den med rette blev forkastet - i forbindelse med Berlin-aftalen fra 2000.

Det forekommer mig ikke at være tilrådeligt at give den fælles landbrugspolitik, som skulle være mere retfærdig og i bedre overensstemmelse med bæredygtig udvikling, en ny retning, fordi den samfinansieres af medlemsstaterne.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) I betænkningen om EU's egne indtægter i fremtiden forbereder EU sig på at udvide medlemsstaternes regeringers omfattende skattepolitik. Det bliver arbejderne, der kommer til at betale langt størstedelen af udgifterne til fremme af EU's græsrodsfjendtlige politikker.

De grundlæggende foreslåede foranstaltninger såsom forhøjelse af momssatsen og afgiften på energiforbrug fra og med 2014 vil stille arbejderne endnu ringere. I Grækenland har forhøjelsen af momssatsen med 1 procentpoint og de konstante prisstigninger på energi gjort det endnu vanskeligere for almindelige familier at få pengene til at slå til.

Det grundlæggende element i den korrektion af budgetuligevægte, der nævnes i betænkningen, er en nedsættelse af udgifterne i landbrugssektoren, som betyder, at endnu flere små og mellemstore landbrug må give op. Dette præsenteres som en retfærdigere fordeling af ressourcerne. Samtidig styrker EU angiveligt sin terrorbekæmpelsespolitik, men i virkeligheden styrker det sit angreb på folkets rettigheder og frihedsrettigheder.

EU's kommunikationspolitik er baseret på et "nødvendigt at vide"-grundlag i et forsøg på at fremelske en "europæisk bevidsthed", med andre ord tvinge arbejderne til at underkaste sig græsrodsfjendtlige politikker.

I betænkningen tales der om medlemsstaternes indirekte indtægter gennem EU's politikker. Dette er en gave fra det kapitalistiske EU til kapitalen. Arbejderne ser bare deres levestandard falde.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning med et forslag til ændring af ordningen for egne indtægter, som vil understrege ligheden mellem medlemsstaterne. Den eksisterende ordning er kompleks og ugennemsigtig for offentligheden, og derfor glæder det mig, at den bliver ændret.

  Jean-Claude Martinez (ITS), skriftlig. - (FR) Ulig EKSF, som finansierede sig selv med egne indtægter i ordets egentlige forstand, finansierer EU, der som følge af den globale frihandel næsten helt er holdt op med opkræve toldafgifter, som nu kun udgør 9,8% af dets indtægter, sit budget på samme måde som enhver anden ubetydelig mellemstatslig organisation, dvs. med et kontant bidrag i forhold til BNP, der beløber sig til 73,8 % af EU's indtægter.

I dag har indtægterne nået et loft på 1,24 % af BNP, og der bliver de. Det fastsættes blot, at der efter 2014 vil blive indført et nyt system, som er baseret på den traditionelle føderale løsning med at dele overskuddet fra en afgift mellem EU og medlemsstaterne. Der er foreslået 12 afgifter, som skal deles på denne måde, lige fra moms til Tobin-afgiften og en økoafgift på virksomheder.

Det er det system, der blev anvendt i Frankrig fra 1791 til 1917, hvor der blev lagt procenter på statsskatten for at finansiere lokalsamfund.

Hvis EU førte en politik med store investeringer i sundhed, forskning, universiteter og jernbaner i stedet for den malthusianske strategi, der fastsættes i Maastricht-traktatens artikel 104, litra c), ville støtten fra borgerne nationalt gøre det muligt enten at finansiere dem med lån eller endog med en pantebehæftet afgift, der gøres spiselig, fordi den er til gavn for samfundet.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Jeg undlod at stemme om Lamassoure-betænkningen om Den Europæiske Unions egne indtægter i fremtiden. Jeg er enig i, at EU's ordning med indtægter og udgifter skal reformeres og gøres mere gennemsigtig, men man går dog for langt i denne betænkning. Jeg fastholder, at EU skal finansieres via medlemsafgifter og vil ikke se en udvikling hen imod en EU-skat.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for Alain Lamassours betænkning om Den Europæiske Unions egne indtægter i fremtiden.

Den er et vigtigt led i forberedelserne af en tilbundsgående revision af alle aspekter af EU's finansiering og udgifter, eftersom den nuværende ordning for egne indtægter er behæftet med grundlæggende fejl.

Denne ordning omfatter fire forskellige finansieringskilder og en række rabatordninger. Det er værd at huske på, at næsten 70 % af EU's indkomst ikke hidrører fra dets egne indtægter, men fra midler udbetalt direkte fra de nationale budgetter. Desuden kan vi ikke som følge af de aktuelle budgetunderskud, navnlig de store medlemsstaters, garantere, at EU har tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre alle strategier forbundet med dets politikker.

EU har brug for en effektiv og gennemsigtig finansieringsordning. Målet med at reformere Fællesskabets indkomst bør være at skabe virkelige egne indtægter for EU. Disse indtægter bør være baseret på eksisterende skatter opkrævet i medlemsstaterne, som kan bidrage til Unionens budget. Efter min mening bør vi også overveje muligheden for at indføre en ægte EU-skat.

Betænkning af Belet (A6-0036/2007)

  Jaroslav Zvěřina (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Sammen med de øvrige medlemmer af Parlamentet fra det tjekkiske civildemokratiske parti (ODS) stemte jeg imod Belet-betænkningen, fordi jeg mener, at den er et noget forhastet skridt til en debat om eventuel harmonisering af det komplekse område, som professionel fodbold i medlemsstaterne er.

I betænkningen bliver der givet tilsagn om at skabe det, der betegnes som en europæisk fodboldmodel. En sådan model eksisterer imidlertid næppe. Der hersker ingen tvivl om, at professionel fodbold i dag er et enormt globaliseret fænomen, og efter min mening er det ikke nogen særlig god idé at forsøge på en eller anden måde at regulere den set ud fra et europæisk perspektiv. Parlamentet er endnu ikke en slags global ledelsesorganisation, der kan løse alverdens problemer.

Jeg er helt enig i de dele af betænkningen, der drejer sig om konflikten mellem professionel fodbold og vores administrative og økonomiske regler. Jeg kan imidlertid ikke acceptere de dele af betænkningen, hvor det foreslås at regulere områder, der ikke henhører under EU's kompetenceområde. Det drejer sig primært om forslaget om at oprette specifikt målrettede kontrolorganer.

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! Medlemmerne af Labour-Partiet i Europa-Parlamentet stemte for Belet-betænkningen til trods for forbehold på et par punkter. Det skyldes, at hovedsigtet med betænkningen er at hjælpe fodboldmyndighederne med at løse nogle meget reelle problemer, som de står over for, ved at sikre, at EU-lovgivning, der er vedtaget til andre formål, ikke lægger hindringer i vejen for dem, når de løser disse problemer. Det er med andre ord lige det modsatte af, hvad den foregående taler sagde. Vi forsøger ikke at harmonisere bestemmelserne om fodbold eller at få kontrol med fodbold. Vi forsøger at give fodboldmyndighederne lidt mere spillerum, så de kan løse deres problemer på egen hånd.

I den forbindelse vil jeg gerne tilføje, at jeg var meget overrasket over, at hr. Heaton-Harris stillede et ændringsforslag, som en lobbyist fra Real Madrid gav ham. Virkningen af at tillade, at de enkelte klubber individuelt kan sælge tv-rettigheder, i stedet for at de bliver solgt kollektivt af en liga med fordeling til alle klubber, vil nu kunne mærkes i Spanien alene blandt de 27 medlemsstater. Det ødelægger ikke blot turneringer inden for den spanske liga - for Barcelona og Real Madrid vil hver især få milliarder af euro i de kommende år - det fordrejer også turneringer på europæisk plan ved at give disse klubber en urimelig fordel i forhold til klubberne i alle andre ligaer i Europa. Jeg er forbavset over, at hr. Heaton-Harris har stillet sådan et ændringsforslag.

  Jan Andersson og Anna Hedh (PSE), skriftlig. - (SV) Vi gav vores støtte til betænkningen om professionel fodbolds fremtid i Europa. Det er hovedsageligt en god betænkning, hvor man bl.a. beskæftiger sig med problematikken med de små fodboldklubbers behov for bedre økonomiske forudsætninger for at drive ungdomsvirksomhed. I betænkningen tager man også de nationale landshold op, som skal kunne anvende spillere uden omkostninger. Andre vigtige aspekter i betænkningen er den fortsatte kamp mod udnyttelse af unge spillere, vold på stadionerne, racisme, doping og korruption. Vi mener, at EU bør samarbejde med de styrende fodboldorganer på nationalt og europæisk niveau (f.eks. UEFA) for at løse disse problemer.

Dog kan vi ikke se i dag, at der er behov for nogen nye retlige instrumenter for at løse problemerne, med undtagelse af et eventuelt direktiv om spilleragenter. Vi kan heller ikke se, at medlemsstaterne skal ændre deres social- og skattelovgivning, fordi forskellene landene imellem skaber problemer ved grænseoverskridende udveksling af fodboldspillere. Desuden tolker vi begrebet "tvangsprostitution" i betænkningen som omfattende al prostitution, da al prostitution sker under en eller anden form for tvang.

  Derek Roland Clark (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti accepterer ikke, at sport henhører under EU's kompetenceområde, og forkaster denne betænkning som helhed for at forsvare alle EU's medlemsstaters, deres klubbers og deres tilhængeres rettigheder og for at holde politik ude af sport.

Accepterer, at indtægter fra transmissionsrettigheder i vid udstrækning bestemmes af de nationale transmissionsmarkeders størrelse.

Afviser, at fagforeninger, "tilhængerforeninger" og EU skal bestemme over sport. Tilhængere støtter vinderholdene, ikke dem med en god bestyrelse.

Er imod indblanding i FIFA's og UEFA's beslutningstagning.

Støtter forsikring af nationale holdspillere.

Er imod, at EU's flag vajer, og EU's hymne afspilles ved fodboldkampe. Der findes intet EU-hold. Schweiz vil være medvært for Euro 2008.

Er imod EU's indblanding i klubbers finansielle forhold.

Støtter bedre uddannelse af unge spillere uden for EU's jurisdiktion.

Støtter, at nationer i medlemsstaterne har deres eget hold (f.eks. Skotland).

Afviser den uafhængige undersøgelse om europæisk sport.

Støtter medlemsstaternes samarbejde om bekæmpelse af fodboldvold, men afviser kategorisk EU's jurisdiktion, eftersom EU ikke har nogen kompetence inden for retlige og indre anliggender.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Betænkningen har mange gode elementer, men vi har forbehold over for den endelige version af visse punkter.

Vi mener, at der må ses på tilgangen til professionel fodbold. Man kan ikke reducere det hele til organiseret konkurrence og udelade de vigtigste sider af fodbold, der er selve spillet og dets bidrag til børns og unges udvikling, hvad angår evne til at tænke forud, bruge deres fantasi, arbejde som hold og udtrykke sig kreativt samt ikke mindst forståelse af sig selv og andre.

Det kunstige skel mellem professionel og amatøridræt (der findes i visse konkurrencebetonede sportsgrene, hvor udøverne har forskellige erhverv og lønnede beskæftigelser) er til skade for de rettigheder, der naturligt bør følge med de forpligtelser, som professionel fodbold indebærer i forhold til klubber, tilhængere, bestyrelser, idrætsforbund samt regler, bestemmelser og strukturer. Det er virkeligheden, og så længe den findes, kan vi ikke stikke hovedet i busken og undlade at tage stilling.

Uden at være formynderiske må vi derfor medvirke til at skabe betingelser for, at de professionelle fodboldspillere kan hævde deres rettigheder i forbindelse med en aktivitet, hvor der er stor risiko for hurtig nedslidning og tidlig social udstødelse.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil stemme for hr. Belets betænkning, som efter min opfattelse er i spillets bedste interesse i Europa og i vid udstrækning støtter UEFA's egne syn på spørgsmålet. Det gør jeg til trods for, at UEFA for nylig forskelsbehandlede Gibraltar, som jeg repræsenterer, groft. UEFA gav på sit sidste møde Gibraltar afslag på en ansøgning om medlemskab, selv om dets indbyggertal er det samme som San Marinos - som længe har været medlem af UEFA - og De Nederlandske Antillers, en koloni, der var med i finalen under det tredje VM i 1938.

Jeg støtter også nationale ligaers kollektive salg af tv-rettigheder for at mindske de stigende finansielle forskelle mellem klubber, men ikke samlet køb af sådanne rettigheder, hvilket ville give et enkelt tv-selskab et monopol, som det ville udnytte til skade for seerne.

Fodbold kan heller ikke undtages fra EU-lovgivningen for at give et begrænset antal klubber mulighed for at øge deres indtjening på bekostning af de øvrige. Lempelse af regler skal tjene almenvellet, ikke privatkapitalen.

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Denne betænkning burde ikke have været behandlet i Parlamentet i det hele taget. Dette er et spørgsmål for de nationale fodboldforbund og deres samarbejdsorganisationer samt for de respektive nationale parlamenter.

Vi vender os også imod, at der i forslaget til betænkningen bl.a. refereres til forslaget om EU-forfatningen, som allerede er faldet i to folkeafstemninger i Europa, at en retlig ramme på EU-niveau skal udarbejdes for fodbold, og at man skal overveje at indføre en retlig EU-status for idrætsorganisationer.

Junilisten stemmer derfor nej til denne betænkning.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning om professionel fodbolds fremtid. Jeg støtter især opfordringen til, at Kommissionen præciserer fodbolds retlige status, og jeg støtter henstillingen til, at der gøres en indsats for at skabe mere åbenhed og god forvaltningspraksis i europæisk professionel fodbold. For mig er eksistensen af et særskilt styrende organ for skotsk fodbold - dvs. det skotske fodboldforbund - vigtig, og jeg støtter Verts/ALE-Gruppens ændringsforslag, som skal sikre, at den slags uafhængige styrende organer forbliver, som de er, uden at blive inddraget i et fodboldforbund, der omfatter hele Det Forenede Kongerige.

  Eoin Ryan (UEN), skriftlig. - (EN) Jeg støtter UEFA's tidligere præsident Lars Olsens udsagn om, at en af de største udfordringer, som professionel fodbold står over for, er spilleragenterne. I betragtning af henstillingerne i den for nylig offentliggjorte Stevens-rapport i Det Forenede Kongerige mener jeg, at det er nødvendigt, at der indføres strenge standarder og kriterier for spilleragenters transaktioner. Det nuværende system giver mulighed for dobbelt repræsentation og mangler finansiel gennemsigtighed, navnlig i forbindelse med transferer uden for Europa. Derfor er resultatet enten, at UEFA regulerer og ændrer den aktuelle situation, eller at Kommissionen opfordres til at forelægge et direktiv om en fælles licensordning for agenter.

Et af hovedmålene med denne betænkning er er fremhæve, hvordan lige konkurrencevilkår kan fremmes inden for fodbold. Jeg mener, at Charleroi-sagen, der for øjeblikket verserer ved Domstolen, hvis den bliver vundet, vil få betydelig negativ indvirkning på mindre internationale fodboldforbunds konkurrenceevne i Europa. Jeg går stærkt ind for, at klubberne bør frigive deres spillere til landskampe uden at være berettiget til kompensation. Derfor støtter jeg opfordringen til, at Kommissionen bakker udviklingen af en kollektiv forsikringsordning for spillere op.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Fodbold er en lidenskab, der optager mennesker lige fra Vestens moderne og sofistikerede byer til de fjerneste egne i Australien og Stillehavet over de mindste landsbyer i Centralasien eller dybt inde i Afrika.

Fodbold er ikke blot en lidenskab, men også et af de stærkeste universelle sprog.

Det er disse kendetegn - lidenskaben og det universelle sprog - der giver fodboldspillet dets styrke og dets uforlignelige evne til at bringe folk sammen.

At denne styrke ikke blot kommer til udtryk som underholdning og en egen, legitim økonomi, men også som sociale årsager af ligeledes universelt omfang og rækkevidde, er et enormt potentiale, der ikke bør overses.

Jeg støtter denne betænkning og vil gerne fremhæve, at selv om fodboldsportens styrende organer kan nære legitime ønsker om at bevare deres interne procedurer, er henvendelse til de almindelige domstole ikke at betragte som en disciplinær forseelse.

Jeg råder derfor fodboldsportens styrende organer til at revidere deres statutter for at finde en balance mellem den rettighed, som enhver idrætsudøver har om adgang til de almindelige domstole, og sportskonkurrencernes normale virkemåde.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Professionel fodbold i EU står over for mange udfordringer. Der er behov for større gennemsigtighed og demokrati i spillets ledelsesstrukturer. Et system for spillere af egen avl bør støttes. Jeg mener dog, at vi bør anerkende sportens selvstændighed og dens ret til selvstyre.

  Jeffrey Titford (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti accepterer ikke, at sport henhører under EU's kompetenceområde, og forkaster denne betænkning som helhed for at forsvare alle EU's medlemsstaters, deres klubbers og deres tilhængeres rettigheder og for at holde politik ude af sport.

Accepterer, at indtægter fra transmissionsrettigheder i vid udstrækning bestemmes af de nationale transmissionsmarkeders størrelse.

Afviser, at fagforeninger, "tilhængerforeninger" og EU skal bestemme over sport. Tilhængere støtter vinderholdene, ikke dem med en god bestyrelse.

Er imod indblanding i FIFA's og UEFA's beslutningstagning.

Støtter forsikring af nationale holdspillere.

Er imod, at EU's flag vajer, og EU's hymne afspilles ved fodboldkampe. Der findes intet EU-hold. Schweiz vil være medvært for Euro 2008.

Er imod EU's indblanding i klubbers finansielle forhold.

Støtter bedre uddannelse af unge spillere uden for EU's jurisdiktion.

Støtter, at nationer i medlemsstaterne har deres eget hold (f.eks. Skotland).

Afviser den uafhængige undersøgelse om europæisk sport.

Støtter medlemsstaternes samarbejde om bekæmpelse af fodboldvold, men afviser kategorisk EU's jurisdiktion, eftersom EU ikke har nogen kompetence inden for retlige og indre anliggender.

Betænkning af Tabajdi (A6-0037/2007)

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Da EU i 2004 blev udvidet med 10 nye medlemsstater, blev der aftalt diskriminerende betingelser i forbindelsen med gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik. Der blev indført en overgangsperiode på ni år for de nye medlemsstater. Det første års støtte beløb sig til kun 25 % af det, som de gamle medlemsstater modtog. Dette har haft følger for konkurrencevilkårene mellem de nye og de gamle EU-lande på markedet for landbrugsprodukter.

Det stærkeste budskab i betænkningen er, at de nye medlemsstater ikke har haft nogen negativ indvirkning på de gamle medlemsstaters landbrugsprodukter på markedet. Hvad med indvirkningen på de nye medlemsstater? Kun Polen er nævnt - og Kommissionen vægrer sig ved at tage fat på problemerne.

Litauen har mistet sit traditionelle hørmarked som følge af den fælles landbrugspolitik. Litauen var forpligtet til at nedsætte støtten til hørproducenterne halvanden gange. Hørhøsten blev halveret.

De gamle medlemsstater fik gunstige betingelser for adgang til de nye medlemsstaters markeder for landbrugsprodukter. Jeg mener ikke, at betænkningen afspejler den aktuelle situation tilstrækkeligt, og derfor har jeg stemt imod integration af nye medlemsstater i den fælles landbrugspolitik.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi mener, at den fælles landbrugspolitik skal afskaffes. Det er urimeligt at lukke nye medlemslande ind i et forældet system og gøre dem fortrolige med dette systems regler og subventioner. Vi går derimod ind for økonomisk støtte til Unionens nye medlemslande, men den skal kanaliseres til tilbagestående regioner og være rettet mod uddannelse, infrastruktur og retsinstitutioner.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Da de 10 nye medlemsstater blev integreret, måtte de afskaffe deres eksportsubsidier og afgifter på import fra de 15 EU-medlemsstater og dermed åbne deres markeder for eksport og investeringer fra EU-15. Som følge heraf udvidede erhvervslivet i EU-15 deres markeder og investeringer til de 10 nye medlemsstaters landbrugs- og fødevaresektorer.

Følgerne fremgår af betænkningen med fremtidige nedsættelser af landbrugsudgifterne, hvilket betyder, at masser af små og mellemstore landbrug i de nye medlemsstater må give op. Samtidig bliver støtten til små og mellemstore landbrug i de gamle medlemsstater naturligvis skåret ned.

Udvidelsens vindere er derfor erhvervslivet, navnlig i de gamle medlemsstater, og taberne er, måske i en anden udstrækning, de små og mellemstore landbrug i både de nye og de gamle medlemsstater.

I betænkningen anføres det, at antallet af kooperativer og deres rolle er utilstrækkelig i de nye medlemsstater, og at der mangler producenter i industrien for fødevareforarbejdning. Man undlader bevidst at nævne, at en af de grundlæggende betingelser for tiltrædelse, som EU stillede de tidligere socialistiske lande, var, at producentkooperativerne, der var fremherskende i landbrugsøkonomien, blev lukket, og at statslige kooperativer beskæftiget med forarbejdning af landbrugsprodukter blev privatiseret. Det er en betingelse, der tydeligvis er i erhvervslivets interesse på bekostning af de små og mellemstore landbrug og forbrugerne.

Det er grunden til, at vi stemte imod forslaget.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for betænkningen, hvor Kommissionen opfordres til at tage mere hensyn til de nye medlemsstaters behov i sine beslutninger om den fælles landbrugspolitik. De nye medlemsstaters behov strækker sig fra store bestræbelser på at overholde Fællesskabets sundheds- og hygiejneregler til større produktionsomkostninger. Jeg mener, at den begrænsede direkte støtte, som disse lande modtager, skaber ulige konkurrencevilkår, og det glæder mig, at vi tilskynder Kommissionen til at undersøge dette nærmere.