Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 23. april 2007 - Strasbourg

20. Budget 2008: Kommissionens årlige strategiske prioriteter (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Kyösti Virrankoski for Budgetudvalget om Kommissionens årlige politikstrategi for 2008-budgetproceduren (2007/2017(BUD)), Sektion III - Kommissionen (A6-0123/2007).

  Kyösti Virrankoski (ALDE), ordfører. - (FI) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke det tyske formandskab og især Dalia Grybauskaitė for deres fremragende samarbejde, samt formanden for Budgetudvalget og alle koordinatorerne og skyggeordførerne fra de politiske grupper.

Kommissionens meddelelse om den årlige politikstrategi er det første skridt i udarbejdelsen af det nye budget. Parlamentets svar er dets oprindelige holdning.

Først vil jeg gerne tale om meddelelsens opbygning. Kommissionen bruger sit eget system til at definere politiske områder, nemlig velstand, solidaritet, sikkerhed og virkninger udadtil. Denne opdeling er vanskelig at følge, fordi den ikke svarer til hverken strukturen i de flerårige finansielle overslag eller i budgettet. Af hensyn til gennemsigtigheden bør denne klassifikation tages op til overvejelse.

Kommissionen præsenterer en strategi, som omhandler f.eks. klimaændring og aktiviteter inden for energisektoren. Lissabon-strategien er stadig vigtig, og det samme er kontrol med immigrationen og initiativer, som gør EU til en stærkere global aktør, men det er kun nogle af Parlamentets prioriteter. Andre centrale mål for Parlamentet er vellykket gennemførelse af vedtagne programmer, mindre bureaukrati og bedre, mere effektiv og passende forvaltning. I forbindelse med dette års budget blev det aftalt at foretage en vurdering af personaleforbruget. Denne undersøgelse forventes afsluttet i denne måned. Parlamentet mener, at den er meget vigtig.

Aktivitetsbaseret budgettering og forvaltning er nøglen til bedre forvaltning. Det blev påbegyndt efter Santer-Kommissionens fratrædelse. Parlamentet vil gerne understrege, hvor vigtigt det er at fortsætte denne udvikling. Kun på den måde kan vi øge effektiviteten, mindske bureaukratiet og klarlægge ansvaret. Generaldirektørernes årlige rapporter er en vigtig del af dette.

Forvaltningen blev en vigtig del i denne betænkning, fordi Kommissionen igen har foreslået flere decentraliserede agenturer, nemlig to udførende agenturer og et forskningsagentur, Det Europæiske Teknologiske Institut. Desuden er det tanken at øge midlerne til flere agenturer på bekostning af operationelle midler.

Decentraliserede agenturer er problematiske, fordi de finansieres af forskellige udgiftsområder og sågar programmer. Deres forvaltningsmæssige udgifter kommer derfor normalt ikke med under udgiftsområde 5, hvilket giver manglende gennemsigtighed. Desuden vil det personale, der er ansat i sådanne agenturer, ikke nødvendigvis figurere på EU's budget. Derfor er det vigtigt at overvåge det totale antal ansatte i EU. For det tredje kan agenturernes ansvarsområder være uklare. Det skal gøres helt klart over for offentligheden, hvem der har ansvaret for hvilke beslutninger. Det er netop denne anonymitet i beslutningsprocessen, der skaber en enorm barriere, når det gælder offentlighedens tillid til EU. For det fjerde må vi spørge, hvordan en hierarkisk forvaltning kan gavne udøvelsen, hvis den overhovedet gør det. Derfor vil Parlamentet nøje undersøge etableringen af de nye decentraliserede agenturer og andre forvaltningsmæssige udgifter. Af alle disse grunde enedes Parlamentet og Rådet i trilogen om en beslutning om at være opmærksom på disse spørgsmål og opfordre Kommissionen til at foreslå visse yderligere foranstaltninger.

Et andet problem er forsinkelser i programmer, som der allerede er opnået enighed om. Kommissionen har opstillet en politikstrategi for næste år, som i vidt omfang forsinker programmer, der allerede er vedtaget. Denne form for frontloading og backloading er unødvendig, eftersom de flerårige finansielle overslag kun har været i kraft i nogle få måneder. Programmer, som er vedtaget, skal gå i gang som planlagt. Når man tager midler fra marginer, forringer man i øvrigt yderligere Parlamentets muligheder for f.eks. at investere i pilotprojekter og forberedende aktioner, især under udgiftsområde 1a og 3. En anden risiko er den forsatte vækst i ubrugte forpligtelser, RAL, som gør det vanskeligere senere at opnå politikmål.

Parlamentets politikmål vedrører, som jeg nævnte før, Lissabon-strategien, bæredygtig klima- og energipolitik, hurtig gennemførelse af struktur- og samhørighedspolitikken, en fast kontrol med indvandringen, en ordentlig informations- og kommunikationspolitik og en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Vi håber, at det foreløbige budgetforslag vil skabe en frugtbar basis for udarbejdelsen af næste års budget.

  Dalia Grybauskaitė, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Den årlige politikstrategi er struktureret på grundlag af Barroso-Kommissionens fire strategiske prioriteter, som vi blev enige om fra starten. Ændringerne i forhold til det tidligere regnskabsår er imidlertid opdelt i politikområder i overensstemmelse med aktivitetsbaseret budgettering. Den årlige politikstrategi fungerer som en sammenhængende referenceramme under udarbejdelsen af det foreløbige budgetforslag og vores lovgivnings- og arbejdsprogram. Det endelige resultat foregribes naturligvis ikke, idet der vil blive taget hensyn til Parlamentets og Rådet prioriteter.

Det andet element, som vi ønsker at afspejle, er den screening, som Kommissionen netop har færdiggjort efter anmodning fra Parlamentet. Den vil blive godkendt på Kommissionens møde i morgen. Jeg kan imidlertid allerede meddele, at udfaldet af denne tilbundsgående og seriøse screening er ganske tilfredsstillende, navnlig fordi vi fik bekræftet, at de ressourcer, der er behov for i forbindelse med udvidelsen, svarer nøje til de beløb, som vi nåede til enighed om med Parlamentet i 2002. De yderligere 1.600 stillinger, der er behov for som følge af nye prioriteter i Rådet, Parlamentet og Kommissionen, vil udelukkende blive dækket gennem intern omfordeling. Det er et meget godt resultat af denne øvelse, som vi gennemførte efter anmodning fra Parlamentet.

Vi agter ligeledes at tage hensyn til Parlamentets og Rådets bekymringer omkring finansieringen af de 25 decentraliserede agenturer, og vi vil således tilpasse vores strategi i det foreløbige budgetforslag, som jeg forelægger for Parlamentet i næste uge.

Med hensyn til forvaltningsorganerne - vi har i øjeblikket fire og stiller forslag om yderligere to - vil Kommissionen som altid opfylde kravene om omkostningseffektivitet og gennemsigtighed, inden der oprettes nye agenturer af denne art. Kommissionen drøfter gerne spørgsmålet med Parlamentet, herunder som meddelt under trepartsmøderne eventuelle yderligere forbedringer af aftalerne mellem Kommissionen og Parlamentet om disse forvaltningsorganer.

I ordførerens betænkning stilles der krav om et "resultatorienteret budget", og jeg er enig med hr. Virrankoski på dette område. Som aftalt under Budgetkontroludvalgets møde vil jeg derfor forelægge det foreløbige budgetforslag næste onsdag, hvor jeg i muligt omfang vil forsøge at imødegå, tage hensyn til og afspejle de synspunkter, der er blevet givet udtryk for under drøftelserne i dag.

Jeg håber, at vores nye procedure for det nye budgetår vil komme godt fra start.

  Michael Gahler (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. - (DE) Hr. formand! En overskrift i en udtalelse fra Udenrigsudvalget lyder: Vi skal stille tilstrækkelige midler til rådighed til det stigende antal af aktioner inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Jeg sætter min lid til, at fru kommissær også vil anvende de planer, som hun annoncerede for den kommende uge, på den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Vi fremhævede navnlig nogle enkelte politikker, f.eks. naboskabspolitikken med staterne i øst og syd, som også har til hensigt at fremme demokrati og menneskerettigheder dér. Vi sagde, at vi prioriterer politikken over for det vestlige Balkan højt. Det må forventes, at vi skal foretage betydelige finansielle investeringer i Kosovo i 2008 med henblik på at støtte den civile ESFP-mission og Den Høje Repræsentants Kontor her. Vi forlanger, at der så hurtigt som muligt gennemføres en vurdering af denne missions konsekvenser for bæredygtigheden af det nuværende FUSP-budget.

Et andet stikord er energiudenrigspolitikken, hvor vi kræver en gradvis opbygning af en fælles ekstern energipolitik. Stikord Afghanistan: Parallelt til en forbedring af sikkerhedssituationen har vi brug for en passende finansiering af den civile genopbygning, for ellers vil vi ikke kunne vinde befolkningens hjerte og sjæl i længden. Stikord Afrika: I december 2007 finder der et stort EU-Afrika-topmøde sted i Lissabon, og det må forventes, at vi skal lade de her trufne beslutninger følge op af handlinger, hvilket især er vigtigt med henblik på at yde støtte til de afrikanske tropper i forbindelse med løsningen af afrikanske konflikter med afrikanske midler. Vi skal også sende politiske signaler i den ånd.

  Richard James Ashworth, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Denne betænkning om Kommissionens årlige politiske erklæringer giver medlemmerne af Parlamentet mulighed for at gøre Kommissionen opmærksom på en række punkter, som vi fremlagde i de finansielle overslag.

For det første gør vi Kommissionen opmærksom på, at opfyldelsen af de målsætninger, der blev fastlagt i Lissabon-strategien, er og fortsat skal være den vigtigste prioritet. Jeg mener, at EU har mulighed for at spille en større rolle i de europæiske borgeres tilværelse i dag ved at stimulere jobskabelsen, støtte økonomisk vækst og fremme den globale konkurrenceevne.

For det andet skal vi understrege over for Kommissionen, at det er vigtigt at sikre, at budgettet giver mere valuta for pengene. Jeg vil gerne understrege vores bekymring over oprettelsen af agenturer. Vi er alvorlig bekymret over disse agenturers kontrollerbarhed og over den effektive udnyttelse af de menneskelige ressourcer i institutionerne som helhed.

For det tredje mener jeg, at det er yderst vigtigt, at Kommissionen lægger langt større vægt på at tilstræbe en positiv revisionserklæring. Parlamentet stiller i sin betænkning krav om større gennemsigtighed, og Kommissionen skal gøre en langt større indsats for at styrke sammenhængen mellem sit lovgivnings- og arbejdsprogram og budgetproceduren.

Med hensyn til Det Europæiske Teknologiske Institut glæder jeg mig endelig over, at Kommissionen er fast besluttet på at opfylde Lissabon-målsætningerne, og jeg beundrer dens visioner og initiativer. Jeg vil imidlertid gerne give udtryk for min store bekymring på to områder. For det første blev forslaget fremlagt efter Kommissionens fastlæggelse af de planlagte udgifter i de finansielle overslag, og forelæggelsen af et så omfattende projekt vil uundgåeligt indvirke på andre prioriteter. Selv om jeg anerkender, at forslag udvikler sig hele tiden, forekommer det mig, at da der er tale om et koordinerende organ for bedste praksis, er der risiko for overlapning af aktiviteter mellem instituttet og andre koordinerende organer, således at det positive bidrag bliver for lille.

FORSÆDE: Adam BIELAN
Næstformand

  Catherine Guy-Quint, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil først gerne lykønske ordføreren med sit arbejde og indholdet i hans betænkning om den årlige politikstrategi. Betænkningen er indledningen til vores budgetprocedure, og vi er enige i hovedparten af de bekymringer og ofte de prioriteter, der gives udtryk for i den.

Jeg vil koncentrere mig om to specifikke emner. Som det hvert år er tilfældet, fremsætter Parlamentet de prioriteter, som det gerne ser, at Kommissionen gennemfører. Blandt de mål, som Parlamentet i år har til hensigt at lade indgå i budgetprocessen, er idéen om et resultatorienteret budget, som efter vores mening er ensbetydende med klare mål, der sikrer, at disse prioriteter gennemføres omhyggeligt. Jeg tilslutter mig denne idé. Det er vigtigt, at vi viser vores vilje til at sikre, at EU's udgiftsprogrammer er med til at gennemføre de politiske mål, som de skulle opfylde, og det er der flere årsager til. Opfyldelsen af disse politiske mål er afgørende for at sikre, at EU fremstår legitimt i borgernes øjne. Vi skal støtte Kommissionens plan om at udvikle princippet om "bedre lovgivning" i dets nye initiativer og arbejdsmetoder. Endelig er jeg helt overbevist om, at der skal bevilges de nødvendige midler til et effektivt administrativt system for EU.

Jeg må imidlertid give udtryk for en vis tvivl omkring måden, hvorpå resultaterne af denne praksis anvendes, og her henvender jeg mig til Rådet, som desværre ikke er til stede. Jeg er enig i, at der bør rettes større opmærksomhed mod målene og evalueringen af resultaterne af de førte politikker. Jeg mener også, at denne evaluering skal gå videre end blot at tilvejebringe oplysninger om den administrative proces, sådan som det tidligere var tilfældet, da den var en del af det foreløbige budgetforslag. Min gruppe vil ikke desto mindre kraftigt modsætte sig muligheden for, at denne evaluering anvendes til at understøtte budgetnedskæringer i forbindelse med administrative beslutninger eller menneskelige ressourcer. Personlig ansvarlighed for EU's drift er en vigtig del af den aktivitetsbaserede budgettilgang. Hvis denne ansvarlighed imidlertid skal forvandles til initiativ, er det nødvendigt at give Kommissionen ressourcerne til at handle.

Til sidst vil jeg gerne minde jer om den store betydning, som min gruppe tillægger kommunikationsproblemer. Vi bør huske på, at hovedaspektet ved kommunikations- og informationspolitikken er at oplyse enhver EU-borger om institutionernes arbejde. Jeg støtter derfor Kommissionens forslag, som har til formål at lancere kampagner om EU's politiske prioriteter. Disse kampagner vil kunne lanceres, så snart Parlamentet har vedtaget prioriteterne. Vi forventer ikke desto mindre, at der kommer mange ting ud af den høring, som Budgetudvalget har arrangeret. Konklusionerne derfra skal underbygge udkastet til en ny kommunikationspolitik. Demokrati er en vanskelig opgave, og oplysning er en af dets bærende søjler.

  Anne E. Jensen, for ALDE-Gruppen. - Hr. formand! Jeg vil også gerne takke vores ordfører, hr. Virrankoski, for en betænkning, der meget klart opridser nogle af de problemstillinger, som vi ser her forud for Kommissionens fremlæggelse af forslaget til budget for 2008. Vi er i ALDE-Gruppen enige i, at EU via budgettet skal bevare sit fokus på Lissabon-processen for også at kunne reagere hurtigt, når nye temaer som energi og klimaændringer melder sig. Men vi må jo alle blankt erkende, at der er meget snævre og ufleksible rammer for budgettet. Det gør det vanskeligt at få alle ønsker opfyldt. Her er det så, at jeg på det varmeste opfordrer Kommissionen til at interessere sig for Parlamentets prioriteter. Kommissionen læner sig gerne tæt op ad Parlamentet, når den mangler ansatte og penge, men når det handler om Parlamentets prioriteter bliver det straks vanskeligere. Det gælder i det store, og det gælder i det små. F.eks. har Parlamentet for nogle år siden vedtaget et pilotprojekt, der skal hindre overfald på chauffører og sikre dem anstændige forhold, når de hviler. Og hvad gør Kommissionen ved denne sag, som følges med opmærksomhed af vognmænd, chauffører og deres familie? Meget lidt, alt for lidt! Lydhørheden over for offentligheden er alt for lille, arrogancen er alt for stor! Hvis jeg skal gå ud og forklare mine vælgere, at der er brug for flere ansatte i Kommissionen, så vil det hjælpe ganske meget, hvis jeg også kunne sige, at disse ansatte faktisk interesserer sig for vælgernes bekymringer og ønsker. Sig det til Deres kolleger, fru kommissær, når De kommer og beder om flere ansatte. Jeg ser frem til den kommende gennemgang af personalebehovene. Vi bør også se på, om personalepolitikken er tilstrækkelig fleksibel til at de politiske prioriteter føres ud i livet.

En sidste ting: Kommissionen har allerede nu foreslået en ændring af den finansielle programmering for perioden 2007-2013. Det er bevillinger til vækst, f.eks. bygninger, broer og jernbaner, der skal kanaliseres til agenturers personale. Det er bevillinger til retspolitikken, der skal gå også til agenturer. Rammen er stram, og der er behov for en midtvejsevaluering af de finansielle overslag. Det kan vi jo se nu.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg taler for Gruppen Union for Nationernes Europa i denne debat om den årlige politikstrategi for budgettet for 2008. Jeg vil gerne fremhæve tre punkter.

For det første har ordføreren valgt den rette tilgang. Han foreslår, at Kommissionen skal forberede et "budget for resultater" for 2008 og på den måde sikre, at de begrænsede finansielle ressourcer bliver brugt optimalt.

For det andet er det også rigtigt af ordføreren at henlede opmærksomheden på, at afskaffelse af decentraliserede agenturer og oprettelse af nye helt sikkert vil mindske rådighedsmarginerne i visse kapitler af de flerårige finansielle overslag og dermed mindske de operationelle midler inden for ressourcerne til individuelle programmer. Det kan resultere i, at budgettet bliver mindre fleksibelt, og at gennemførelsen af visse operationelle programmer bliver begrænset.

Mit tredje og sidste punkt er, at det ser ud til, at ordførerens forventninger til den planlagte evaluering af budgetudgifterne mellem 2008 og 2009 er for store. Det er en helt uacceptabel tanke, at det skulle være muligt at sætte spørgsmålstegn ved effektiviteten af udgifterne til den fælles landbrugspolitik på basis af denne evaluering. Den fælles landbrugspolitik garanterer trods alt fødevaresikkerheden for de enkelte medlemsstater i EU og for Fællesskabet som helhed. Den sikrer derfor den vigtigste form for sikkerhed set fra det enkelte menneskes synspunkt. Det ville være vanskeligt at sætte spørgsmålstegn ved udgifter til dette formål, for man kan ikke sætte en pris på denne form for sikkerhed.

  Marie Anne Isler Béguin, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, fru kommissær! Den årlige strategi, som Kommissionen foreslår for budgetproceduren 2008, skal nøje gennemføre lovgiverens beslutninger. Den må ikke nedtone dem. Til trods for at de aktuelle begivenheder er præget af klimaændringer - jeg henviser her til Stern-rapporten og IPPC-konklusionerne - udvander Kommissionens forslag konceptet bæredygtig udvikling. Den nævner blot udgiftsområderne velstand, solidaritet, sikkerhed og virkningerne udadtil, hvis indhold fortsat er vilkårligt.

Man kan på det punkt, fru kommissær, minde om vores bestræbelser på - i forbindelse med de finansielle overslag - at opnå en saltvandsindsprøjtning på 100 millioner euro til miljøbeskyttelse, som Kommissionen straks halverede. Mens det var meget vanskeligt at opnå midler til miljøprogrammet, bemærker jeg, hvor let det var at frigive ekstra midler til finansiering af Frontex-agenturet som et instrument til bekæmpelse af illegal indvandring.

Disse budgetmæssige signaler illustrerer i hvilken grad, vores fleksibilitet er begrænset af de finansielle overslag, og viser endnu en gang, at miljøbudgettet bliver udhulet. Trods uopsætteligheden og miljøets betydning for vores medborgere, er det et forfærdeligt lille budget til at håndtere udfordringerne i kampen mod klimaændringer og ødelæggelsen af biodiversiteten. Lad os ikke glemme, at Natura 2000-nettet årligt bør modtage seks milliarder euro for at fungere hensigtsmæssigt.

Trods disse svagheder vil jeg gerne give udtryk for min interesse i Kommissionens nye initiativer inden for udgiftsområdet "virkningerne udadtil". Fonden for vedvarende energi og energieffektivitet og den globale klimaalliance skal hjælpe AVS-landene, navnlig Afrika, med at indlede en form for udvikling, der integrerer miljøsøjlen og den sociale søjle på mere ligefrem vis, end vi har gjort, og dermed fremme konceptet bæredygtig udvikling.

Jeg vil skifte til et andet emne. Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance ser frem til Kommissionens rapport om personalebehovet på mellemlang sigt. Fru kommissær, vores gruppe har altid været tilhænger af at have tilstrækkelige og stabile menneskelige ressourcer. I forbindelse med forvaltningsorganerne er vi nødt til sag for sag at undersøge, hvorvidt programmerne bedst gennemføres via et forvaltningsorgan, eller om vi er nødt til at bevare en centraliseret tilgang, som Parlamentet har krævet for LIFE+.

  Esko Seppänen, for GUE/NGL-Gruppen. - (FI) Hr. formand! Ordføreren hr. Virrankoski siger, at næste års budget skulle give gode resultater. Det er imidlertid vanskeligt at måle resultater, i praksis er det umuligt. Når man bedømmer resultater, må man arbejde ud fra, hvad der ville være sket, hvis EU ikke havde brugt sine budgetmidler til de formål, det bruger dem til i overensstemmelse med budgetproceduren, og det ved vi ikke noget om. Det kan måske lade sig gøre at måle resultater på nogle enkelte politikområder med hensyn til et enkelt program, men når det gælder budgettet som helhed, er det en meget ambitiøs opgave. Det blev faktisk klart under den tidligere hovedordfører, da Parlamentets krav om resultater gradvis blev mindre stringente, jo tættere vi kom på datoen for udarbejdelsen af det endelige budget.

Et godt udgangspunkt for at forbedre resultaterne er den kendsgerning, at der sidste år var færre budgetmidler, som Kommissionen ikke havde brugt, end der havde været i årevis. Det ser ud til, at Kommissionen har forbedret sin måde at gennemføre programmer på. Man må håbe, at der ikke kun var tale om en midlertidig forbedring i de foregående finansielle overslags sidste år.

På min gruppes vegne ønsker jeg ophavsmændene til et budget, som skal fokusere på resultater, held og lykke. Samtidig vil jeg sige, at det totale beløb for budgettet sandsynligvis vil være så lille, at EU ikke vil kunne tage nogen store skridt fremad som f.eks. en prioritet inden for energipolitikken som besluttet på topmødet i marts. I stedet vil pengene blive brugt på at militarisere EU og på europapropaganda under dække af information og kommunikation som hidtil.

  Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Hr. formand! Når en så lille gruppe mennesker sidder sammen så sent om aftenen, og man egentlig kender hinandens argumenter ganske godt, mener jeg også, at man kan benytte lejligheden til at komme med nogle opmuntrende ord. Jeg mener, at tingene begynder at røre på sig i Kommissionen, selv om vi godt kunne tænke os at se lidt mere.

Jeg er enig med den forrige taler i, at resultatorientering er en god idé, men det er muligt at være langt mere beskeden og alligevel fremstå næsten revolutionær i Deres øjne. Mere specifikt er det fortsat ret vanskeligt for borgerne at forstå, hvem der gør hvad i Kommissionen og med hvor mange penge. Hvilke instanser arbejder reelt for hvem? Prøv en gang at bruge internettet til at finde ud af, hvor højt f.eks. Tysklands nettobidrag var sidste år og i 2005. Det vil tage lang tid, før De finder oplysninger om dette nogetsteds, hvilket f.eks. også gælder for informationer om, hvilke projekter der modtager støtte, og hvor og hvordan dette sker. Jeg klikker på landet i et forsøg på at se, hvem der modtager støtte i min region, men jeg får ingen informationer frem. Det er simpelthen utroligt!

Hvis den relevante gennemsigtighed allerede var en realitet - hvad enten den er god eller dårlig - er jeg overbevist om, at vi ville se nogle markant bedre og højkvalitative forhandlinger, end dem vi fører i øjeblikket. Jeg håber naturligvis, at det vil lykkes os at komme godt i gang, hvis dette f.eks. bliver bestemt på europæisk plan på området for landbrugssubsidier. Men også her vil der være problemer med den praktiske gennemførelse heraf. Ellers vil jeg henvise til talerne efter mig, som vil komme ind på agenturerne, hvilket er et andet område, hvor man på eksemplarisk måde kunne vise, hvordan man gennemfører gennemsigtighed i praksis.

  Salvador Garriga Polledo (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Mine damer og herrer, fru kommissær, jeg vil gerne lykønske den fremragende finansielle forvaltning, som Generaldirektoratet for Budget har udøvet på dette tidspunkt af 2007.

År efter år, det finansielle overslag efter det andet, stiller Rådet Kommissionen over for omstændigheder, det er meget vanskeligt at overvinde. Hvert år forpligtes Kommissionen til at dække stadig mere ambitiøse mål med stadig mere begrænsede finansielle midler.

Det ser ud til, at medlemsstaterne anser EU for et perfekt udstillingsvindue til på billig vis at tilfredsstille de nationale offentlige meninger.

Når medlemsstaterne opdager, at deres borgere er bekymrede - såvel for væksten som for beskæftigelsen - lancerer de Lissabon-strategien og siger til Kommissionen, at den skal finde finansiering.

Når de opdager, at europæerne bekymrer sig over indvandringen eller energien eller den globale opvarmning, beder de Kommissionen om at finde finansiering til disse spektakulære foranstaltninger. Problemet er, at forpligtelserne ikke ophører, og at de prioriteringer, der fandtes i går, ikke forsvinder, fordi der besluttes nye prioriteringer.

På et tidspunkt før eller siden vil Kommissionen - til trods for dens Generaldirektorat for Budget - have strakt sig for langt, og alle de fantastiske finansielle finurligheder i form af back-loading og front-loading vil ikke være nok til at imødekomme så mange prioriteringer. Tiden er måske snart inde til store finansielle beslutninger, og vi håber, at Kommissionen, når det når så vidt, er politisk på højde med det, den i dag har opnået med sin finansielle behændighed.

  Göran Färm (PSE). - (SV) Fru kommissær, hr. formand! Kommissionens årlige politiske strategi viser, at vi står over for store og delvis nye udfordringer. Jeg tænker på klimaspørgsmålet, som kræver en indsats inden for såvel forskning, miljø og energi. Jeg tænker på forskning og innovationer, hvor det gælder at skabe et Europa, der ifølge Lissabon-ånden kan blive lige så attraktivt for forskere som USA og give lige så store muligheder for at omsætte forskningsresultater til job og produktion. At gennemføre innovationsprogrammet CIP og et europæisk teknisk institut af højeste klasse er nøglespørgsmål.

Jeg tænker på Balkan. Vi har et ansøgerland, Kroatien, som gerne snart vil tiltræde EU, og som stadig har store sikkerhedsbehov i Bosnien. Vi har helt nye lande, bl.a. Montenegro og måske Kosovo, som vil kræve en stor indsats fra EU's side. Jeg tænker på demokrati og kommunikation, som kræver et bredere demokratisk samarbejde mellem individer, partier og ikkestatslige organisationer. Med valget til Europa-Parlamentet og debatten om en ny traktat m.m. for øje vil 2008 blive et gennembrudsår for ressourcer til EU's nye kommunikationsstrategi. Billedet af, hvad EU gør og vil, skal blive tydeligere, ikke mindst i medlemsstaterne.

Disse udfordringer kræver, at EU kan både træffe politiske beslutninger, tildele budgetmidler og gennemføre aktiviteter, som gør, at vi kan gøre fremskridt. Men vi har ærlig talt et stykke vej tilbage. EU's budget er stadig stift. Det er svært at skifte prioriteringer og frem for alt at gennemføre nye prioriteringer, selv om princippet om at omfordele personale til nye politiske prioriteringer snart vil slå igennem.

På sigt, måske allerede ved midtvejsevalueringen, skal vi have bedre muligheder for at satse kraftigere på nye områder og på tilsvarende måde at nedprioritere andre. I dagens verden øges omstillingskravene til alle, ikke kun til virksomheder, individer, regioner, men også til EU. Så er syv år, som vores langsigtede budget strækker sig over, oceaner af tid. Der skal være bedre forbindelse mellem lovgivningsarbejdet og budgettet. Jeg tror, at ETI, europæisk teknologisk institut, er et eksempel herpå. Instituttet er en udmærket idé, men det bliver problematisk, hvis andre forskningsindsatser skal reduceres.

Jeg mener, at forordninger stadig ofte er både bureaukratiske og vanskelige at håndtere. Vanviddet med at udfylde formularer og revisionens detaljeringsgrad kan ikke karakteriseres som moderne ledelse, og det samme gælder forvaltningen. Mange fulgte med spænding kommissær Kinnocks ambitioner om en fladere organisation, bedre personalepolitik og øget ligestilling. Nu må vi fortsætte med at reformere i hans ånd. Kommissionens årlige politiske strategi udpeger områder, men nu gælder det om at være offensiv og gennemføre ændringer på disse områder. Så skal vi turde mere, og den rolle får Parlamentet måske lov til at tage på sig.

  Nathalie Griesbeck (ALDE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne støtte talen af vores budgetordfører, hr. Virrankoski, og varmt takke ham for kvaliteten af hans arbejde og for den konstante vilje til dialog, som han har udvist.

Jeg vil her til aften begrænse mig til at fremsætte fire korte bemærkninger. For det første så jeg gerne, at Kommissionen rettede endnu større opmærksom mod bestemmelserne i budgetreformen med henblik på at udarbejde et årsbudget ved hjælp af aktiviteter, der giver de enkelte direktorater og afdelinger, som står for gennemførelsen, et større ansvar. For det andet og vedrørende agenturerne kan Kommissionen ikke, som tingene står, planlægge at oprette nye decentraliserede organer uden først at vurdere de budgetmæssige konsekvenser for unionens finansielle midler. For det tredje skal personaleudgifterne være mere gennemsigtige, og der skal iværksættes omskolingsplaner, som i endnu højere grad fokuserer på Parlamentets lovgivningsmæssige prioriteter.

For det fjerde og sidste vil jeg afslutningsvis sige, at såfremt vi skal kunne matche globaliseringsudfordringerne og vende globaliseringen til vores økonomis fordel, hvad angår beskæftigelse, skal vi arbejde endnu hårdere for at fremme forskning og innovation. Indtil EU imidlertid får adgang til større midler, vil Kommissionen være nødt til at fokusere sin indsats omkring de politiske og budgetmæssige prioriteter, som Parlamentet vedtager.

  Reimer Böge (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, Fru kommissær! Jeg vil gerne starte med at takke ordføreren hjerteligt. Som De ser, fru kommissær, støtter det store flertal af ordførerne den vej, som vores hovedordfører foreslår for budgetproceduren 2008. Ud over budgetproceduren, som begynder med Kommissionens foreløbige budgetforslag, har vi skabt en lang række ledsageforanstaltninger og supplerende strukturer, f.eks. den årlige strategiplanlægning eller screeningrapporten, som efter planen skal fremlægges i næste uge.

Vi er også Kommissionen særligt taknemmelig for, at den tog initiativ til at fremlægge den faktiske gennemførelse af budgettet to gange om året for offentligheden, herunder for Parlamentet, således at vi ved, hvor der er mangler, hvor der kan ske forbedringer, og hvilke konsekvenser dette vil få for bl.a. den efterfølgende budgetprocedure. Dette er ekstremt formålstjenligt, og vi bør alle sammen gøre brug af dette. Ikke desto mindre skal vi set i lyset af de mange instrumenter undersøge muligheden for en yderligere optimering af det tidsmæssige forløb og af interlinking. Vi skal arbejde på dette med stor omtanke.

Jeg kunne godt have tænkt mig, at Kommissionens årlige strategiplanlægning ikke kun gik på at formulere spørgsmålet om de gamle og de nye prioriteringer så korrekt som muligt på forhånd, men også at der sker prioritering af den "bedre retsskabelse" som et kernestykke i det daglige arbejde. Tillad mig, hr. formand, med hensyn til de budgetpolitiske aspekter at henvise til den kendsgerning endnu en gang, at vi netop har haft to triloger, den 7. marts og den 18. april. I tilknytning hertil vil vi forhåbentlig i løbet af de kommende måneder kunne stille spørgsmålet om agenturerne, forvaltningsorganerne, fællesforetagenderne, og alt det, der er blevet skabt af nye forvaltningstiltag, på et fælles fundament af retsskabelse, aftaler, finansiering, cost-benefit-analyse og decharge, for der er mange selvmodsigelser, som vi ikke kan tolerere som en del af god regeringsførelse på længere sigt.

  Paulo Casaca (PSE). - (PT) Hr. formand, fru kommissær, hr. Virrankoski, mine damer og herrer! Vi er ved at afslutte en debat, som jeg synes har været meget instruktiv, og hvor jeg gerne vil fremhæve de vigtigste punkter. Det første er budskabet om, at vi under ingen omstændigheder må lade os friste af at renationalisere Europa ved at beskære de menneskelige ressourcer og den bemanding, som Kommissionen har brug for, hvis den skal fungere.

Det er et afgørende punkt, som fru Guy-Quint også har nævnt, og som jeg mener er det vigtigste i gennemførelsen af budgettet for 2008. I denne betænkning, som jeg takker hr. Virrankoski for, vil jeg gerne fremhæve punkt 8, hvor man dels understreger betydningen af klarhed, konsekvens og gennemsigtighed i forbindelse med opstillingen af budgettet, dels støtter den aktivitetsbaserede budgettering, hvis kontoplan dog ikke udviser nogen overensstemmelse med udgiftsområderne, som læseren kan forstå.

EU's budget bør fremlægges på en helt tydeligt og samordnet, så alle poster kan læses på flere måder, uden at vi mister det overblikket. Det er aldeles nødvendigt, som det så udmærket beskrives i punkt 8.

Hvad angår Udenrigsudvalgets opfattelse, vil jeg gerne fremhæve punkt 12 om Irak, hvor det efter meget rigtigt påpeges, at den europæiske investering i Irak ikke er synlig. Det bør den blive. Det gælder i form af udviklingsbistand, hvor det er muligt, som i irakisk Kurdistan, og det gælder det øvrige Irak og i forhold til de mange irakiske flygtninge, hvor Europa må gribe ind straks, som flygtningehøjkommissær António Guterres sagde sidste uge i Genève.

  Dalia Grybauskaitė, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for den vellykkede og grundige indledning af vores årlige procedure. Jeg er enig med formanden for Budgetudvalget, navnlig vedrørende den strategiske tilgang. I forbindelse med den årlige budgetprocedure for 2008, som vi nu har taget hul på, kan vi også anvende en mere strategisk tilgang. Vi kan f.eks. se på, hvordan vi kan forbedre den årlige budgetprocedure generelt samt forbindelserne mellem de to institutioner, da der bør ske forbedringer på visse områder. Vi skal gøre den hurtigere og mindre bureaukratisk, og vi skal være mere realistiske med hensyn til den begrænsede tidsramme og det antal dokumenter, som vi udarbejder.

Det ligger mellem linjerne under drøftelserne i dag om den årlige politikstrategi, at vi, der er involveret i budgettet, er mere eller mindre enige, men vi kan ikke udelukkende tage udgangspunkt i vores egne holdninger, idet vi også er nødt til at tage hensyn til de miljøer, som vi samarbejder i. Vi kan således indføre forbedringer, og jeg tror, at vi vil nå frem til en betydelig gensidig forståelse, som vi har gjort i de seneste år. Jeg håber, at vi sikrer det bedst mulige udfald af budgetprocedurerne for 2008, men vi kan også forsøge at opfylde nogle flere strategiske målsætninger i fællesskab.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag kl. 12.00.