Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 23. april 2007 - Strasbourg

1. Genoptagelse af sessionen

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand

(Mødet åbnet kl. 17.00)

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt den 29. marts 2007, for genoptaget.

2. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

3. Erklæringer fra formanden

  Formanden. - I forrige uge blev tre medarbejdere på det kristne Zirve-forlag i den tyrkiske by Malatya ofre for et særligt grusomt mord. Jeg fordømmer denne forfærdelige handling på det skarpeste og opmuntrer de tyrkiske myndigheder til at fortsætte deres bestræbelser på en fuldstændig opklaring af omstændighederne ved denne forbrydelse. Den tyrkiske regering har fordømt angrebene skarpt. Jeg vil med al eftertrykkelighed bestyrke regeringen i at stille de ansvarlige til regnskab. Beskyttelsen af religiøse mindretal og deres rettigheder er en vigtig opgave i den demokratiske retsstat. Europa-Parlamentet fordømmer alle forbrydelser, som udøves af fanatikere af politisk eller religiøs art, fordi de repræsenterer andre meninger og overbevisninger.

Mine damer og herrer! Vi har netop fået at vide, at den tidligere russiske præsident Boris Jeltsin, Ruslands første præsident, er død. Vi vil gerne give udtryk for vores deltagelse over for det russiske folk.

4. Modtagne dokumenter: se protokollen

5. Tekster til aftaler sendt af Rådet: se protokollen

6. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter: se protokollen

7. Skriftlige erklæringer og mundtlige forespørgsler (modtagne dokumenter): se protokollen

8. Skriftlige erklæringer (artikel 116): se protokollen

9. Reaktionen på Parlamentets beslutninger: se protokollen

10. Parlamentets sammensætning: se protokollen

11. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

12. Undertegnelse af retsakter vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure: se protokollen

13. Arbejdsplan

  Formanden. - Det endelige forslag til dagsorden for dette møde, som blev fastlagt på Formandskonferencen på dens møde torsdag, den 19. april 2007, i henhold til artikel 130 og 131 i forretningsordenen, er omdelt. Til dette forslag blev der anmodet om følgende ændringer:

Vedrørende mandag

Den Socialdemokratiske Gruppe har anmodet om at udskyde afstemningen om hr. Sánchez Presedos betænkning om grønbogen om erstatningssøgsmål for overtrædelse af EF's kartel- og monopolregler (A6-0133/2007) til onsdag, kl. 11.30.

  Antolín Sánchez Presedo (PSE), ordfører. - (ES) Hr. formand! Denne betænkning er et resultat af det styrkede samarbejde mellem Økonomi- og Valutaudvalget og Retsudvalget. Vi skal drøfte den sent i aften, og der er et par ændringsforslag, som vi gerne vil overveje i et forsøg på at sikre betænkningen den størst mulige konsensus.

Det er baggrunden for min anmodning om at få udsat afstemningen indtil på onsdag, hr. formand.

(Parlamentet vedtog forslaget)

Vedrørende onsdag

Den Liberale Gruppe har anmodet om at udskyde afstemningen om Sharon Bowles-betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for indberetning af basisoplysninger om købekraftpariteter og for beregningen og offentliggørelsen (A6-0077/2007) til torsdag, kl. 12.00.

  Sharon Bowles (ALDE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg vil fatte mig i korthed. Dette skyldes blot, at vi modtog en juridisk udtalelse fra Parlamentets Juridiske Tjeneste meget sent i fredags, og vi er nødt til at sammenholde nogle få punkter i denne udtalelse med den tekst, som vi er nået til enighed om med Rådet.

(Parlamentet vedtog forslaget)

(DE) Den Socialdemokratiske Gruppe har anmodet om, at der som afslutning på forhandlingen kan indgives beslutningsforslag efter Kommissionens erklæring om styrkelse af de europæiske retsforskrifter i forbindelse med information og høring af arbejdstagerne. Der skal stemmes om teksterne på næste møde.

  Stephen Hughes (PSE). - (EN) Hr. formand! Vi glæder os over, at kommissær Špidla vil redegøre for spørgsmålet om information og høring onsdag aften. Vi vil meget gerne have mulighed for at fremsætte et beslutningsforslag for at understrege Parlamentets ofte gentagne holdning, nemlig at direktivet om europæiske samarbejdsudvalg bør revideres. Vi har imidlertid forståelse for vores liberale kollegers holdning. De foretrækker at afvente kommissærens redegørelse, før de forpligter sig endeligt til en beslutning. Vi anmoder derfor om, at beslutningsforslaget vedføjes erklæringen, men at afstemningen herom udsættes til den næste mini-mødeperiode i Bruxelles.

  Gunnar Hökmark (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Vi er imod beslutningsforslaget og spørgsmålet om, hvorvidt vi skal udsætte afstemningen herom til mødeperioden i Bruxelles, da vi mener, at vigtige spørgsmål bør behandles på udvalgsmøderne. Formålet med udvalgene er at sikre, at Parlamentets afgørelser er stærke, betydningsfulde og troværdige, og det holder vi fast ved. Vigtige spørgsmål skal behandles på udvalgsmøderne. Det er formålet med Parlamentets udvalg.

(Parlamentet vedtog forslaget)

(Parlamentet fastsatte arbejdsplanen)

14. Erklæring om økonomisk interesse: se protokollen

15. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager.

  Erna Hennicot-Schoepges (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Stillingen som leder i Europa-Parlamentet i Luxembourg har været ubesat i syv måneder nu. På mit spørgsmål i den forbindelse fra december 2006 svarede De, hr. formand, den 1. februar 2007, at det interne opslag ikke havde givet noget resultat, og at stillingen ville blive slået op eksternt. To måneder senere svarede Deres forvaltning min kollega hr. Turmes præcist det samme. Nu er en tjenestemand fra Kommissionen opført på Parlamentets personaleliste som midlertidigt ansat, som om den kvindelige tjenestemand med mange års erfaring, der har stillingen for nærværende, havde brug for en person til at se efter sig.

Jeg vil nu gerne vide, om der er gjort indsigelser imod en hurtig og korrekt besættelse af denne post - f.eks. fra Budgetudvalgets eller kvæstorernes side. Eller hvordan kan denne forsinkelse i rekrutteringsprocessen forklares?

  Formanden. - Mange tak. Det vil vi undersøge.

  Yannick Vaugrenard (PSE). - (FR) Hr. formand! EU's samlede støtte til Darfur siden 2004 beløber sig til 304 millioner euro, og det er positivt. Hvad afholder os imidlertid fra at handle mere effektivt på politisk plan, fra omsider at få stoppet de forbrydelser mod menneskeheden, som begås i den del af verden? 200.000 døde, to millioner fordrevne mennesker - hvad mere skal der til, for at vi reelt griber ind og ikke blot stiller os tilfredse med at drage konklusioner, som blot er en opremsning af vores bekymringer? Hvor mange flere skal dø, før vi endelig beslutter at sætte handling bag vores ord?

Anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol har fremlagt kraftige beviser mod enkeltpersoner, som står anklaget for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, en af dem er minister i den sudanske regering. Vi har været i stand til at indføre en lang række sanktioner over for moldoviske separatister, oprørere i Congo, Liberia og Elfenbenskysten samt belarussiske ledere. Lad os indføre de samme sanktioner - visumforbud, indefrysning af midler - over for alle personer, som er inddraget i rapporter fra FN's undersøgelseskommission og ekspertgruppe. Lad os holde op med at fremsætte erklæringer, der kan lette vores samvittighed, og lad os omsider handle mere praktisk, mere politisk uden at bekymre os om geopolitiske forudsætninger.

  Graham Watson (ALDE). - (EN) Hr. formand! Den 13. april nægtede Singapores regering visse medlemmer af Europa-Parlamentet adgang til at tale ved en multinational konference i Singapore som oprindeligt planlagt. De fik rent faktisk at vide, at de i modsat fald ville blive arresteret øjeblikkeligt.

Denne konference vedrørte ikke specifikt Singapore. Der var tale om en konference med deltagelse af liberale og demokratiske parlamentsmedlemmer fra Asien og Europa om udvikling af demokrati på begge kontinenter. Samarbejdet mellem europæiske og asiatiske parlamentsmedlemmer, der har resulteret i afholdelsen af en lang række konferencer af denne art i mange asiatiske og europæiske lande - hvor ingen er blevet nægtet adgang til at tale - er et resultat af Asien-Europa-Fondens arbejde. Dette samarbejde er af afgørende betydning for EU's strategi i Asien. Ved et sammentræf blev forbuddet nedlagt 10 år efter oprettelsen af Asien-Europa-Fonden.

Jeg beder Dem om at rette henvendelse til formanden for Kommissionen og Rådets generalsekretær og anmode dem om at gøre kraftig indsigelse over for Singapores regering og opfordre den til at overveje, om Asien-Europa-Fonden bør have hjemsted i Singapore i lyset af regeringens handlemåde.

  Formanden. - Mange tak, Graham Watson. Det er en direkte opgave til parlamentsformanden. Indholdsmæssigt kan jeg kun støtte det, De sagde. Skrivelsen forberedes i den skarpest mulige form.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand! Polske æbleavlere og producenter af bærfrugt såsom jordbær, solbær, kirsebær og stikkelsbær står over for en katastrofe. Jeg sender Dem derfor en protestskrivelse ledsaget af en række forslag, der er blevet underskrevet af flere tusinde borgere

Denne protestskrivelse er udtryk for utilfredshed med situationen i sektoren for bærfrugt og en appel fra tusindvis af landbrugere, der befinder sig i denne kritiske situation som følge af de fejl, der er blevet begået i forbindelse med den fælles landbrugspolitik. De udsender en offentlig appel om hjælp, da de føler, at de er blevet ignoreret og forrådt af EU, og at EU har nægtet dem adgang til retfærdighed. Parlamentet er nødt til at følge op på denne appel og reagere behørigt. Derfor anmoder jeg formanden og Parlamentet som helhed om at støtte de løsninger, som de polske landbrugere har foreslået.

  Milan Horáček (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! I det autoritært ledede regime under Vladimir Putin gribes der til mere og mere voldsomme midler for at afværge krav om mere demokrati. I de seneste måneder er flere demonstrationer, som oppositionen har organiseret, blevet rabiat opløst. Igen og igen anholdes og forhøres mennesker til skræk og advarsel. I forrige weekend nåede de brutale politiaktioner deres foreløbige højdepunkt, da ikkedeltagende forbipasserende og journalister - også fra ARD og ZDF - endda blev angrebet og anholdt. Den russiske ledelse udnytter altså ikke længere kun sine domstole, som i Khodorkovsky- og Lebedev-sagerne, men også hele sikkerhedsapparatet for at intimidere politiske fanger og for at bringe dem til tavshed.

EU må ved de kommende forhandlinger om en ny partnerskabsaftale med Rusland derfor ikke lade sig lede af den eksisterende afhængighed af energisektoren. Overholdelsen af menneskerettighederne, især ytrings- og pressefriheden, samt opklaringen af disse sager og de forskellige lejemord er meget vigtige for det fortsatte samarbejde.

  Formanden. - Hr. Horáček! Jeg vil gerne informere Dem om følgende: Jeg vil også straks informere Præsidiet om det, men da De har rejst dette spørgsmål, vil jeg også informere plenarforsamlingen. I sidste weekend besøgte et medlem af mit kabinet Moskva - af andre grunde. Det handlede om spørgsmål, der havde med Andrei Sakharov at gøre.

Da jeg hørte om demonstrationerne i Moskva og Skt. Petersborg, bad jeg medlemmet af mit kabinet om at tage kontakt med Garry Kasparov, og der kom en samtale i stand. Jeg sagde til min medarbejder, at han skulle viderebringe til Garry Kasparov, at han, når han kan komme til Strasbourg eller Bruxelles, er meget velkommen her, og at vi vil give ham lejlighed til i en egnet form at levere informationer til os. Det er meget sandsynligt, at Garry Kasparov kommer til Strasbourg i maj, således at der så også bliver lejlighed til at tale med ham. Jeg vil gerne sige til ham, at vi også har været aktive her i Deres forstand.

  Adamos Adamou (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! Jeg vil fordømme anholdelsen af et medlem af Europa-Parlamentet, hr. Matsakis, der blev anholdt af myndighederne på de britiske baser på Cypern under Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerheds officielle besøg. Anholdelsen skete oven i købet i bussen, og der er tale om en alvorlig krænkelse af Europa-Parlamentet som institution. Denne koloniherreadfærd fra en medlemsstats side må ophøre, og jeg vil bede Dem anmode om en ny undersøgelse af den del af aftalen, der bestemmer, at de britiske baser på cypriotisk territorium er uden for EU. Det er uacceptabelt, at en medlemsstat holder en del af en anden medlemsstats territorium besat, og at EU's acquis ikke gælder der. Er de borgere, der bor i disse områder, ikke europæere? Det er en uacceptabel situation.

  Urszula Krupa (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! En polsk forfatter har foreslået, at Natura 2000-miljøbeskyttelsesprogrammet ændres, således at det kommer til at omfatte ufødte børns liv. Ufødte børn vil således blive beskyttet på samme måde som planter, orme og padder. Deres liv før og efter fødslen ville blive beskyttet i fornødent omfang.

Strasbourg-Domstolens afgørelse, der gik imod Polen, fordi mit land nægter at dræbe børn, illustrerer den dybe moralske krise, som EU befinder sig i. En afgørelse om, at det er ulovligt at nægte at dræbe et barn, er måske det første skridt hen imod anerkendelsen af abort som en menneskeret. Jeg vil gerne minde om den polske pave Johannes Paul II's lære. Han advarede om, at et demokrati uden værdier før eller senere vil udvikle sig til et åbenlyst eller skjult totalitært regime.

Hvordan beskriver man et system, hvor en gruppe mennesker, der allerede er blevet født, kræver monopol på retten til liv, samtidig med at de nægter at give denne ret til ufødte børn og til personer, over for hvem de accepterer anvendelsen af aktiv dødshjælp med den begrundelse, at de ikke længere kan bruges til noget.

  Formanden. - Mange tak, fru Krupa. Jeg er af den opfattelse, at det er en sag for det polske parlament. Det er jo i Deres gruppes interesse - og det siger vi alle - at subsidiaritetsprincippet gælder. Derfor er det en sag for det polske parlament, hvis De tillader, at jeg kommer med denne bemærkning.

  Ashley Mote (ITS). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at Parlamentets integritet er truet. Ifølge en britisk domstolsafgørelse i sidste uge kan det antages, at Europa-Parlamentet, når det har godkendt en anmodning om ophævelse af immunitet for et medlem på grundlag af et specifikt anklagepunkt, som den pågældende er blevet sigtet for, samtidig og indirekte har ophævet immuniteten i forbindelse med eventuelle andre anklagepunkter uden yderligere undersøgelse af kendsgerningerne. Ved en umiddelbar betragtning forekommer en sådan afgørelse at være udtryk for foragt for Parlamentet. Den giver medlemsstaterne mulighed for at fremsende generelle anmodninger, og enhver kommende regering får mulighed for at fremsende anmodninger vedrørende et hvilket som helst medlem efter forgodtbefindende. Hvis der ikke gøres indsigelse mod denne afgørelse, vil den underminere Parlamentets regler og procedurer. Jeg er klar over, at dette spørgsmål er foranlediget af et medlem, der som bekendt er skeptisk over for denne institution, men jeg tillader mig at gøre opmærksom på, at jeg også er fortaler for retsstatsprincippet, uanset hvor.

Hr. formand, jeg har i dag fremsendt nærmere oplysninger om sagen til Dem, Parlamentets generalsekretær og formanden for Retsudvalget og anmodet om, at følgerne af denne afgørelse undersøges nærmere.

  András Gyürk (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! På topmødet i marts støttede alle medlemsstaterne udviklingen af en fælles energipolitik. Dette giver endelig EU mulighed for at mindske sin afhængighed af råmaterialer fra lande, der befinder sig i en mere fordelagtig situation, betydeligt.

En af grundpillerne i den fælles energipolitik under udformning kunne være anlægningen af Nabucco-gasrørledningen, et projekt, der er blevet sat fornyet skub i efter medlemsstaternes opmuntrende afgørelse og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udviklings tilsagn. I lyset af ovenstående er det særlig bekymrende at høre den ungarske premierminister Ferenc Gyurcsány udtale, at Nabucco er en drøm, og at vi ikke har brug for drømme.

Udtalelser af denne art er til gavn for dem, der ud fra magthensyn, der rækker ud over økonomiske hensyn, ønsker at skabe splittelse i EU omkring samarbejdet om energipolitikken. En fælles energipolitik skal være baseret på fælles tiltag, og vi skal undgå særaftaler, da opfyldelsen af kortsigtede målsætninger ikke må ske på bekostning af EU's energiforsyningssikkerhed. EU kan kun forsvare sine interesser på energiområdet, hvis vi taler med én stemme.

  Pervenche Berès (PSE). - (FR) Hr. formand! Vores Parlament må skride til handling for at kræve og sikre, at hr. Wolfowitz træder tilbage som chef for Verdensbanken. Alle her i Parlamentet vil huske de omstændigheder, hvorunder hr. Wolfowitz - i kølvandet på amerikanske interne politiske manøvreringer - blev udnævnt til chef for denne institution, som er en af de vigtigste i vores internationale finansielle system.

På grund af systematikken i artikel 115 kan vi i dag ikke gøre gældende, at det at beholde hr. Wolfowitz på posten som chef for Verdensbanken er en overtrædelse af reglerne inden for denne institution. Jeg opfordrer ikke desto mindre alle de politiske grupper til at bruge den beslutning, som vi skal vedtage om transatlantiske forbindelser, til at vise, hvor fast besluttede vi er på at opnå denne tilbagetrædelse, og såfremt den ulykkeligvis ikke skulle have fundet sket på tidspunktet for afholdelsen af vores miniplenarmøde i Bruxelles, da få Kommissionen til at fremsætte en erklæring i Parlamentet, så vi kan understrege, at Verdensbanken ved sit ror skal have en person, som ikke underminerer troværdigheden til en institution, som skal kunne udvise handlekraft på et tidspunkt, hvor verdensordenen har så hårdt brug for det.

  Árpád Duka-Zólyomi (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Grev János Esterházy, lederen af ungarerne i Slovakiet og deres parlamentsmedlem mellem de to verdenskrige og under Anden Verdenskrig, led martyrdøden for 50 år siden.

Han var den eneste i parlamentet i den såkaldte slovakiske stat, der i 1942 ikke stemte for loven om deportation af jøder, og han reddede en lang række tjekkere, slovakker og jøder. Sovjetunionen fjernede Esterházy i 1945 og idømte ham en straf på 10 år i en arbejdslejr. I 1947 blev han dømt til døden in absentia af den slovakiske folkedomstol. I 1949 blev Esterházy, der led af en alvorlig lungesygdom, overført til Tjekkoslovakiet, hvor han først blev idømt livsvarigt fængsel, en dom der senere blev ændret til 25 års fængsel. Han døde i 1957 i Mirov-fængslet i Moravia.

János Esterházy var uskyldig. Russerne har skaffet ham oprejsning, men det har de slovakiske myndigheder endnu ikke formået Han led martyrdøden alene af den grund, at han kæmpede for europæiske kristne værdier, for menneske- og mindretalsrettigheder og for ægte tolerance mellem mennesker. Vi bør ære János Esterházys minde.

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Hr. formand! Vi har i øjeblikket ingen fælles energipolitik, selv om mange mennesker ønsker en sådan. To grundlæggende forudsætninger skal opfyldes. For det første skal der skabes et retsgrundlag, og for det andet skal der tilføres EU-midler.

Vi må gøre det klart, at ønsket om at diversificere forsyningskilderne og reducere afhængigheden af Rusland er meget positive målsætninger, men disse dækker over en hel del politisk manipulering, mange vildledende argumenter og kontante økonomiske, transkontinentale og europæiske geopolitiske interesser og holdninger. Der er tilsyneladende ved at udvikle sig en ugudelig teologisk debat om Nabucco- og Blue Stream-gasrørledningerne. Mange støtter anlægningen af Nabucco-rørledningen, der også støttes af hele den ungarske regering.

Lad os gøre vores yderste for at sikre, at der nu endelig bliver adgang til privat kapital til finansiering af Nabucco-projektet, at der er tilstrækkelig adgang til centralasiatisk og iransk gas, og at der er stabilitet i regionen. Lad os stoppe den falske og skadelige modstand! Nabucco-rørledningen bidrager til diversificeringen af gasforsyningen, og Blue Stream-rørledningen bidrager til diversificeringen af transitruten for russisk gas. Alt andet er politisk manipulering og løgn og en skændsel for vores regering.

  Eduard Raul Hellvig (ALDE). – De la 1 ianuarie 2007 România a dobândit statutul de graniţă externă a Uniunii Europene, pe lângă cel de graniţă externă a NATO. Este o poziţie geopolitică importantă, deopotrivă o provocare şi o responsabilitate care oferă României oportunitatea de a juca un rol activ în procesul de stabilizare regională. Unul dintre obiectivele principale de politică externă al României îl constituie crearea unui spaţiu de stabilitate, securitate, prosperitate şi democraţie în regiunea Mării Negre. Conectarea acestei zone geografice la structurile europene şi euro-atlantice reprezintă o modalitate de prevenire şi combatere a noilor riscuri şi ameninţări la adresa securităţii regionale. Pentru a se realiza însă acest obiectiv foarte important al politicii de vecinătate a Uniunii Europene şi, totodată, al României este adevărat că este nevoie de timp şi, când spun timp, mă refer la faptul că atunci când analizăm raporturile comunităţii euro-atlantice cu zona Mării Negre supunem de fapt cercetării un proces profund şi complex, un proces care în acest moment se bazează pe principii sau reguli de conduită mai mult sau mai puţin împărtăşite de unii actori individuali. Din aceste considerente cred că acest proces are nevoie de comunicare, determinare, acţiune şi eficienţă din partea tuturor actorilor de la toate nivelurile.

  József Szájer (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Ytrings- og forsamlingsfriheden er grundlæggende borgerrettigheder. Vi kan ikke betegne et land som et ægte demokrati, hvis myndighederne tillader politiets magtanvendelse, forbyder demonstrationer imod myndighederne og søger at splitte forsamlinger af fredelige demonstranter med sigte på at lægge låg på holdninger, som de ikke kan lide. Det er uacceptabelt at stemple fredelige demonstranter som ekstremister og at tillade politiets brug af magt over for demonstranter i et land, der kalder sig et demokrati.

Jeg protesterer imod begivenhederne i Rusland i sidste uge. Det er navnlig vigtigt at gøre opmærksom på politiets brutalitet i Moskva og St. Petersborg, da disse begivenheder fandt sted i et land, hvor det kommunistiske diktatur først blev væltet for 10 og et halvt år siden. Vi er nødt til at minde Rusland og de nuværende ledere om, at vi kun kan betragte Rusland som en virkelig EU-partner og en retsstat, hvis de respekterer de civile frihedsrettigheder. Det er ikke muligt at genindføre diktaturet.

Vi er dog også nødt til at gøre os klart, at EU's kritik kun vil være troværdig, hvis vi også konsekvent stiller krav om fuld overholdelse af de civile frihedsrettigheder i vores egne lande. Vi kan ikke anvende to forskellige standarder, én for os selv og én for de andre.

  Teresa Riera Madurell (PSE). - (ES) Hr. formand! Videnskaben udgør en vigtig del af vores liv, og hermed af vores kultur.

At udbrede kulturvidenskaben kræver, at man kan bringe information om videnskab og teknologi tættere på folk, stimulere de unges nysgerrighed og tilbyde de voksne nogle umiddelbare og tilgængelige mekanismer, der kan hjælpe dem med at få kendskab til disse områder. Der er også behov for en større støtte til offentlig udbredelse af forskningsresultaterne og forskningspolitikkerne.

Det er disse mål, der har fået regeringen i mit land, Spanien, til at erklære 2007 for Videnskabens År, hvilket falder sammen med hundredårsdagen for oprettelsen af Forsamlingen til Udbredelse af Videnskabelige Studier og Forskning, som blev ledet af nobelpristageren Santiago Ramón y Cajal, og som er blevet defineret som det tiltag, der har bidraget mest til moderniseringen af videnskaben i mit land. Dette tiltag blev desværre afbrudt af 40 års diktatur.

I den anledning afholdes der kongresser, udstillinger og allehånde aktiviteter til udbredelse af videnskaben i samarbejde med såvel offentlige som private institutioner og foretagender.

Det er et meget positivt eksperiment, hr. formand, som vi bør støtte, og som jeg gerne vil henlede Deres opmærksomhed herpå, så andre medlemsstater får lyst til at gøre det samme.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Formanden for Det Europæiske Råd, kansler Merkel, udtalte for nylig:

Jeg citerer: "Vi kunne have 1-2 % mere vækst i Europa, hvis vi var bedre til at organisere mange ting for de små og mellemstore virksomheder." Citat slut.

(EL) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne understrege, at der - på trods af de verbale erklæringer - kun er kommet beskedne resultater ud af strategien for at forbedre lovgivningsmiljøet med henblik på bedre lovbestemmelser vedrørende små og mellemstore virksomheder. Jeg vil på Deres vegne spørge den tilstedeværende kommissær, hr. McCreevy, om han går ind for, at europæiske små og mellemstore virksomheder skal gives øget adgang til offentlige kontrakter inden for rammerne af forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen.

  Willy Meyer Pleite (GUE/NGL). - (ES) Hr. formand, i sidste uge afholdtes der en generalstrejke i Cadiz-bugten i Spanien, som blev bakket op af alle borgerne i området, imod den annoncerede lukning af Delphi-fabrikken, som vil betyde, at 1.600 arbejdstagere mister deres job.

Firmaet Delphi hører under General Motors, det har modtaget statsstøtte, og derfor har det forpligtet sig til at bevare produktionen indtil 2010.

Parallelt hermed - også i sidste uge - meddelte General Motors, at de vil nedlægge 1.400 arbejdspladser på deres fabrik i Antwerpen i Belgien. Det er helt symbolsk. Det ser ud som om, at EU, de europæiske institutioner, ikke har politisk kapacitet til at regulere automobilbranchen og satse klart på en samfundsmodel, der forhindrer de internationale selskaber i at skalte og valte med arbejdstagerne i Europa. Det er offentlige virksomheder, der modtager offentlig støtte, men ikke desto mindre udflytter de virksomhederne og forvolder arbejdstagerne uoprettelig skade.

Vi mener derfor, at det er nødvendigt, at Europa-Parlamentet sammen med Kommissionen og de pågældende regeringer sætter en stopper for denne situation og forsvarer arbejdstagernes job.

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! I lighed med hr. Szájer vil jeg også gerne udtrykke min bekymring over chikanen og gennembankningen af fredelige demonstranter i Moskva og St. Petersborg for otte eller ni dage siden. Der var tale om en magtdemonstration fra de russiske myndigheders side over for deres egne borgere, da tusindvis af sikkerhedsstyrker blev sat ind mod demonstranterne fra Et Andet Rusland i forholdet fire til én. Desværre bekræfter en sådan adfærd blot, at den internationale organisation Freedom House med rette har klassificeret Rusland som et ufrit land. Oppositionslederne Kasparov og Illarionov har begge påpeget, at Rusland med den nuværende kurs nærmer sig Belarus eller Zimbabwe.

Rusland vil meget gerne opfattes som en magtfuld stat. Det virker fuldstændig mod hensigten at demonstrere statens magt på bekostning af borgerne, ligesom zarerne eller Bresjnev gjorde det.

Hr. formand, det glæder mig meget, at De deler disse bekymringer på vegne af Parlamentet, og at De bl.a. har taget initiativ til at kontakte hr. Kasparov.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Det barbariske mord på tre kristne arbejdere i Tyrkiet i sidste uge er led i en kæde af brutale handlinger rettet mod den kristne minoritet i landet. Sådanne handlinger er begrundet i en klar fælles politisk målsætning, nemlig at sætte en stopper for Tyrkiets tilnærmelse til EU. De folk, der står bag disse provokerende handlinger, er velkendte både i Tyrkiet og i udlandet. De udgør en del af den dybe stat, som premierminister Erdogan nu i mange år har bekæmpet med stort mod. Disse mørke kræfter er rent faktisk de tyrkiske hærchefer, for hvem en tiltrædelse af EU er en forbandelse, da den vil betyde enden på hærens kvælertag på Tyrkiets politiske liv.

Tyrkiet befinder sig ved et vendepunkt i sin historie, og Parlamentet bør sende et stærkt budskab til de tyrkiske hærgeneraler om, at hverken vi eller den tyrkiske befolkning lader sig narre af deres provokerende handlinger. Vi bakker fuldt ud op om Tyrkiets demokratiske traditioner og støtter den tyrkiske befolknings kamp for en mere demokratisk, fredelig og velstående europæisk fremtid.

  László Surján (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Vi er borgere og parlamentsmedlemmer fra lande, hvor brugen af vores modersmål anses for at være en grundlæggende værdi. Vi ved ikke, hvordan vi skal tolke nyligt fremkomne oplysninger om, at et kandidatland ønsker at opløse en lokal regering, fordi dens repræsentanter har besluttet at tillade borgerne at anvende det lokale mindretalssprog, når de henvender sig officielt til kommunen. Det er ligeledes uforståeligt for os, at man kan indlede en retssag mod en borgmester, fordi han skrev et lykønskningskort på et mindretalssprog til de borgere, der stemte på ham.

Jeg taler om Tyrkiet. Jeg mener, at vi er nødt til at få disse historier bekræftet og gøre det klart over for vores tyrkiske partnere, at Københavnskriterierne er bindende for os alle. Jeg håber, at vi vil kunne gribe effektivt ind.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Der er en stærk tradition for at invitere tidens aktuelle personligheder på besøg i Europa-Parlamentet. Jeg tillader mig derfor at opfordre Dem til at invitere den hellige fader Benedikt XVI til Parlamentet. Jeg er sikker på, at mange andre tilstedeværende parlamentsmedlemmer støtter min opfordring. Pave Benedikt er for nylig blevet inviteret til FN.

Benedikt XVI er både leder af den katolske kirke og den øverste myndighed i Vatikanet. Hans budskab til Europa og den øvrige verden er ikke udelukkende religiøst. Det vedrører også de vigtigste problemer i det moderne samfund. Hvis vi inviterer paven, vil vi ikke blot vise vores gæstfrihed, idet vi også skaber mulighed for udbredelsen af et større kendskab til denne hvide skikkelses humanitet og ædelhed. Paven er ganske vist ikke delingschef, men han er ikke desto mindre optaget af Europas fremtid, et Europa, der ikke må skamme sig over sine kristne rødder.

  Pál Schmitt (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Det lader til, at mange taler om Tyrkiet i dag. Jeg vil gerne i min egenskab af næstformand for Kultur- og Uddannelsesudvalget sige et par ord om tyrkiske forbindelser.

I den nordlige del af Cypern, i det tyrkisk besatte område, er der på det seneste forsvundet en lang række kunstværker. Beskyttede kunstværker, ikoner, malerier, mosaikker og andre kunstneriske værker, navnlig fra kirker, der udgør en vigtig del af hele Europas kulturarv, er ganske enkelt blevet solgt på markedet. Vi har fået oplyst, at disse kunstværker især er havnet i Amerika og Tyskland. Der verserer en række retssager i øjeblikket. Jeg ønsker, at vi på en eller andet måde når frem til et punkt, hvor medlemmerne af Det Europæiske Råd er i stand til at gribe effektivt ind - enten gennem deres kulturministre eller på anden vis - hvad ved jeg - for at sikre, at disse kunstværker leveres tilbage til deres oprindelige ejere, de smukke og mere end 1.000 år gamle cypriotiske kirker.

  Panayiotis Demetriou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Der findes kun én spøgelsesby i hele verden. Den er ubeboet og ligger i ruiner, og det er Famagusta. Byen ligger i Republikken Cypern, og Republikken Cypern er medlem af EU. Denne by, og altså en del af dette land, er besat af Tyrkiet. Og Famagusta er gidsel i den tyrkiske besættelse. Alle dens indbyggere har kæmpet i 30 år og drømt om at komme hjem.

I søndags sluttede underskriftskampagnen for anmodningen om deres tilbagevenden. Det er på tide, at EU ophører med at spille ligeglad! Det er på tide, at man indstiller den politik, som Olli Rehn har været talsmand for, nemlig at det er et spørgsmål, der hører under FN. Det er et europæisk anliggende, og EU er nødt til at indse, at Famagusta-spørgsmålet handler om konsekvens, troværdighed og anseelse for EU's vedkommende.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Bygherrerne af "Nord Stream" har planlagt at påbegynde etableringen af gasrørledningen i 2008 uden forinden at have undersøgt havbunden i Østersøen og uden viden om indholdet af ammunitionslageret på havbunden fra krigens tid. De har imidlertid nu erkendt, at det ville være mere hensigtsmæssigt at etablere rørledningen tættere ved den estiske kystlinje inden for Estlands økonomiske zone.

Som om det ikke var nok, planlægger Kreml at give Gazprom tilladelse til at skabe sin egen veludrustede hær, der sammen med de baltiske landes flåder kan beskytte den gasrørledning, der lægges på havbunden i Østersøen i retning mod Tyskland.

Ifølge nogle nyhedskilder vil sådanne bevæbnede enheder have ret til at visitere folk og undersøge deres transportmidler samt at anvende våben med henblik på at beskytte land og ejendom.

Dette vidner ikke blot om Ruslands ønske om at øge sin flådestyrke i Østersøen, men også om ønsket om at drage fordel af øgede muligheder for spionage i området omkring gasrørledningen. Koordinerer Rusland sine foranstaltninger med Tyskland? Er situationen ved at udvikle sig som i 1939 (Hitler-Stalin-pagten)? Vil vi, nationerne i et demokratisk EU, tillade en sådan egenrådighed?

  John Attard-Montalto (PSE). - (MT) Hr. formand! Vi har stemt om jagt og fældefangst i Malta. De maltesiske medlemmer af Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet valgte at undlade at stemme, og jeg tror, at denne beslutning blev kritiseret, da man ikke forstod baggrunden herfor. Vi stillede ændringsforslag, som fuldstændigt ændrede synsvinklen i det beslutningsforslag, som Parlamentet fik forelagt.

Vedtagelsen af disse ændringsforslag resulterede i en mere lempelig forordning, idet den tidligere version efter vores opfattelse var for skrap. Vi kunne derfor ikke forkaste de ændringsforslag, som vi selv havde stillet, da det ikke ville have givet mening.

Jeg takker for ordet.

  Alojz Peterle (PPE-DE). - (SL) Hr. formand! Jeg vil gerne gøre medlemmerne opmærksom på, at hr. Anton Berisha, chefen for Kosovos telekommunikationsvæsen, den 12. april 2007 overlevede det andet attentatforsøg rettet mod ham i år.

Det første attentatforsøg blev udført den 28. februar i år. Det andet forsøg blev udført med antitank-granatkastere, og det var et rent lykketræf, at hr. Berisha overlevede det andet attentatforsøg. En af de politifolk, der beskyttede ham, blev desværre alvorligt såret under angrebet.

Parlamentet har konsekvent fordømt voldshandlinger og krænkelser af de mest grundlæggende menneskerettigheder, da de ikke fører noget godt med sig. Parlamentet bør opfordre myndighederne i Kosovo til at gøre deres yderste for at få fat på de folk, der står bag sådanne terrorhandlinger, og stille dem for en domstol.

Fred og tillid til de offentlige myndigheder vil kun blive genoprettet i Kosovo, hvis de offentlige sikkerhedsorganer konsekvent forfølger og fanger de skyldige og indleder straffesager mod dem.

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Tak for Deres liberale indstilling over for medlemmer, der ønsker at få ordet, selv om De ikke hører til den liberale fløj i Parlamentet.

Kommissær Kyprianou mødtes med den russiske udenrigsminister i Cypern i går. Parterne drøftede hovedsageligt forbuddet mod eksport af polsk kød til Den Russiske Føderation. Alle er klar over, at det udelukkende handler om politik og ikke om polsk kød. Det handler om Ruslands strategi over for EU. Rusland ønsker at følge sin egen dagsorden i forhold til EU og bruger denne sag som et forhandlingsobjekt i forbindelse med fremtidige forhandlinger om helt andre spørgsmål. Det er en gammel russisk taktik, som landet har benyttet sig af gennem hele sin historie. Når russerne taler om kød, tænker de rent faktisk på noget andet.

Jeg er sikker på, at EU vil udvise solidaritet i forbindelse med håndteringen af dette og andre spørgsmål, og at EU fremover ikke blot vil handle på vegne af EU som helhed, men også på vegne af individuelle medlemsstater, der er stødt på problemer på handelsområdet i forhold til Moskva.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! I år fejrer vi det europæiske år for lige muligheder for alle, men der er mange af vores handicappede medmennesker og medborgere, som ikke har lige muligheder, hvad angår retten til forsikring, både forsikring mod ulykker og forsikring mod arbejdsløshed.

Det medfører, at de også er afskåret fra andre handlinger og f.eks. ikke kan optage lån i en bank, fordi de ikke er forsikret. Hvis de kommer ud for en ulykke, risikerer deres familie at havne i fattigdom, fordi de skal betale regningen.

Jeg opfordrer derfor alle europæiske institutioner til at hjælpe de handicappede, så de kan sikre sig, under hensyn til deres handicap eller sygdom, sådan som vores andre medborgere kan.

  Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Jeg står ikke med en flaske elsassisk vin, men med en total mangel på respekt for EU's beslutningstagere, de europæiske forbrugeres skuffelse, en parodi på ulighederne mellem medlemsstaterne og de håndhævende myndigheders fallit.

Her, hvor EU-lovgivningen bliver til, i Europa-Parlamentet, i den by, hvor Domstolen afsagde dom i denne sag, kan man stadigvæk købe falsk vin fra Tokaj. En overgangsordning på 13 år - så længe har vi ventet på, at producenterne af produkter, som markedsføres under samme navn som verdens bedste dessertvin, den ungarske Tokaj, fjerner deres produkter fra markedet. Pr. 31. marts 2007 må denne vin ikke længere markedsføres under dette navn. EU-lovgivningen gælder imidlertid tilsyneladende ikke for alle. Hvad er grundlaget for EU? Ældgammel kynisme efter devisen "Quod licet Iovi, non licet bovi" eller lighed for loven?

Jeg håber, at Domstolen i Strasbourg vil statuere et eksempel i denne skandaløse sag og pålægge lovovertræderne bøder, der kan tjene til skræk og advarsel. Tak.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! I sidste uge besluttede General Motors' ledelse i Belgien, at der frem til årsskiftet skal fyres 1.400 af de 4.500 ansatte, der arbejder i datterselskabet Opels fabrik i Antwerpen. Bilindustrien i Belgien er i alvorlig knibe, og vi husker alle sidste års fyringer på Volkswagens fabrik i Bruxelles. Desværre holder Kommissionen sig på sidelinjen, mens dette foregår, og nøjes med at fortælle os, at Lissabon-strategien vil føre os til et økonomisk nirvana.

Som folkevalgte repræsentanter for Europas borgere kan vi ikke forholde os passive i denne sociale tragedie, uanset hvilken politisk holdning vi har. Jeg vil derfor opfordre til, at vi organiserer os og udarbejder et beslutningsforslag, hvor vi fordømmer massefyringerne og fremmer et socialt Europa, som på nuværende tidspunkt kun eksisterer på papiret.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE). – Milioane de cetăţeni europeni sunt afectaţi de o taxă injustă şi care nu se regăseşte în spiritul european. Sub pretextul că apără mediul înconjurător sau că protejează locuri de muncă, câteva guverne din Uniunea Europeană au impus o taxă discriminatorie de primă înmatriculare la importurile autovehiculelor second-hand. Comisia şi Curtea Europeană de Justiţie au arătat în mod repetat că aceste taxe încalcă Articolul 90 din Tratat. După ce au fost declarate incompatibile cu dreptul comunitar, taxele au trebuit rambursate cetăţenilor. Problematice sunt însă două aspecte: un număr mic de oameni îşi pot permite un proces cu statul (în Ungaria numai 3% dintre păgubiţi au mers în instanţă) şi, în al doilea rând, statul returnează banii fără a plăti dobânzi şi penalităţi.

Deşi procedura de neîndeplinire a obligaţiilor a fost declanşată de Comisie printr-o scrisoare de somare, noul guvern al României s-a decis să rămână de partea prietenilor politici din industria auto şi să ignore acest preaviz, la fel cum ignoră şi corul de cetăţeni români revoltaţi de limitarea opţiunilor lor de a cumpăra de pe piaţa europeană. Guvernul României ignoră avertismentele Comisiei şi riscă un proces în faţa Curţii Europene de Justiţie. Doamnelor şi domnilor, aceste situaţii sunt anormale, iar Parlamentul European trebuie să transmită acestor guverne un mesaj ferm, în sensul că guvernul trebuie să pună în aplicare obligaţiile asumate în procesul de aderare.

  Umberto Guidoni (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! De amerikanske myndigheder har løsladt den kendte terrorist Luis Posada Carriles, som offentligt har tilstået, at han var ansvarlig for det attentat, der kostede den europæiske borger Fabio Di Celmo livet i november 1997. Samme Carriles stod bag et attentat, der dræbte 73 mennesker om bord på et civilt fly.

I løsladelsesafgørelsen anerkender dommeren, Kathleen Cardone, at Carriles har deltaget i nogle af de værste terrorhandlinger i det 20. århundrede. Hvorfor kan en sådan terrorist så gå frit rundt i USA? Vi må protestere imod Bush-regeringen, som endnu en gang gør forskel, når det gælder bekæmpelse af terrorisme.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Der er en løbende debat om sundhedstjenesterne i Parlamentet, navnlig i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Disse tjenester blev udelukket fra tjenesteydelsesdirektivets anvendelsesområde på grund af deres særlige karakter. Udvalget vil under sit møde i aften drøfte, om det er hensigtsmæssigt at støtte et forslag om, at Kommissionen udarbejder et direktivforslag på dette område.

Jeg er fuldstændig imod et sådant tiltag af mange grunde, bl.a. fordi sundhedstjenester hører under de enkelte medlemsstaters kompetenceområde, og EU har ikke kompetence til at regulere disse. Der er derfor ikke hjemmel i traktaten til at stille krav om et direktivforslag.

I stedet for at foreslå yderligere lovgivning, bør vi fokusere på de løsninger, der allerede eksisterer på markedet. Jeg kunne nævne forbedring af samarbejdet og udveksling af oplysninger mellem lande, fremme af patientmobiliteten og som en sidste udvej, indledning af overtrædelsesprocedurer. Jeg mener, at dette er en langt bedre og frem for alt mere effektiv løsning end forslag om yderligere direktiver.

  Tatjana Ždanoka (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på den skandaløse proces, der vil blive indledt i Tallinn om to dage. De estiske myndigheder er ved at træffe forberedelser til fjernelsen af gravene for de soldater, der faldt under kampen for Tallinns befrielse mod den fascistiske besættelsesmagt i september 1944, og det monument, der blev rejst for disse soldater. Det er et led i den aktuelle politik at frikende de estere, der kæmpede på nazisternes side under Anden Verdenskrig, og ignorere det heltemod, der blev udvist af de soldater, der ofrede deres liv for at besejre Hitler og hans lokale allierede. En lignende politik føres desværre i mit land, Letland.

Jeg protesterer imod denne farlige politik, ikke blot på egne vegne, men også på vegne af en gruppe bestående af 37 repræsentanter for russisktalende borgere, jøder og de russiske medier i 15 EU-medlemsstater - herunder Estland - der er til stede i Parlamentet i dag.

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

16. Betalingstjenester i det indre marked (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Jean-Paul Gauzès for Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2000/12/EF og 2002/65/EF (KOM(2005)0603 - C6-0411/2005 - 2005/0245(COD)) (A6-0298/2006).

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne indledningsvis takke Økonomi- og Valutaudvalget, herunder navnlig ordføreren Jean-Paul Gauzès, for den fremragende indsats i forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen om direktivet om betalingstjenester i det indre marked. Jeg takker også for den tålmodighed, der er blevet udvist i forbindelse med udsættelsen af denne plenarafstemning. Dette har givet de tre institutioner den nødvendige tid til at finde fælles fodslag.

I dag er der 27 forskellige nationale regelsæt til regulering af betalingstransaktioner. Selv om vi har euroen, er de nationale betalingsmarkeder fortsat fragmenterede, og desværre er betalingsprocedurerne alt for ofte langsomme og dyre, og forbrugerne tilbydes en ringe service. Det gør det mere besværligt for vores borgere og virksomheder, end det burde være. Deres daglige aktiviteter forsinkes, og der lægges hindringer i vejen for virksomhedernes udvikling. I visse tilfælde er ønskelige betalingsprodukter som f.eks. direkte debiteringer ganske enkelt ikke tilgængelige. Formålet med direktivet er at rette op på denne situation på to måder, dvs. på den ene side ved at øge retssikkerheden og forbedre forbrugerbeskyttelsen og på den anden side ved at åbne betalingsmarkederne for yderligere konkurrence med henblik på at fremme anvendelsen af effektive og innovative metoder.

Direktivet øger retssikkerheden, idet der fastsættes en række harmoniserede rettigheder og forpligtelser for brugere og tjenesteudbydere såvel som klare informationskrav. Begge disse aspekter er af afgørende betydning for et integreret europæisk betalingsmarked baseret på SEPA, Det Fælles Eurobetalingsområde. SEPA er et brancheinitiativ, som EU-institutionerne støtter kraftigt. SEPA vil skabe mulighed for oprettelse af et integreret marked, hvor betalingerne kan gennemføres hurtigere og nemmere i hele EU. Vores betalingssystemer skal effektiviseres, og betalingsomkostningerne for økonomien som helhed skal reduceres. Det er således af afgørende betydning for en vellykket iværksættelse af SEPA, at direktivforslaget vedtages.

Billedet ville imidlertid ikke være fuldstændigt uden direktivets andet formål, nemlig fremme af øget konkurrence på betalingsmarkederne gennem etablering af en passende og afbalanceret tilsynsramme for nye markedsaktører. Nye betalingsinstitutter som f.eks. remittenter, udbydere af mobile betalinger og detailhandlere bør anspore til innovation.

Under disse månedslange forhandlinger har både Rådet og Kommissionen været meget opmærksom på de synspunkter, der er fremlagt i den betænkning, som Økonomi- og Valutaudvalget vedtog i september sidste år. Formålet med den kompromistekst, der er blevet fremlagt som ændringsforslag 286, er således at opfylde disse målsætninger, og der stilles navnlig krav om en styrkelse af tilsynsrammen for de nye betalingsinstitutter. Ud over de kvalitative tilsynskrav, som Kommissionen allerede har foreslået, vil disse nye institutter nu blive underlagt passende og afbalancerede kapitalkrav både med hensyn til startkapital og egenkapital, og hybridinstitutter som f.eks. detailhandlere eller telekommunikationsselskaber skal også opfylde sikkerhedskrav såsom øremærkning.

Direktivet gælder kun for betalinger i EU. Det er imidlertid vigtigt ikke at se bort fra betalingstransaktioner, der involverer tredjelande eller tredjelandsvalutaer. Forbrugerne forventer med rette, at de bestemmelser, der beskytter dem mod tyveri, tab eller uberettiget tilegnelse af betalingsinstrumenter, finder anvendelse, uanset om den uautoriserede anvendelse sker inden for eller uden for EU. Afviklingen og kvaliteten af og prisen for betalinger til tredjelande bør også forbedres. De europæiske forbrugere overfører betydelige beløb til tredjelande, ofte til understøttelse af deres familier. Betalingsomkostningerne kan være meget høje. Direktivets anvendelsesområde bør derfor tages op til revision tre år efter ikrafttrædelsen med henblik på at vurdere, om "ensidige betalinger", hvor kun den ene af de involverede aktører er hjemmehørende i EU, eller betalinger i tredjelandsvalutaer skal omfattes.

Jeg vil gerne afslutningsvis påpege, at de europæiske borgere og virksomheder har brug for et indre marked for betalinger til udlandet, hvor betalingerne kan gennemføres lige så hurtigt, effektivt og hensigtsmæssigt som indenlandske betalinger. Dette direktiv kan sikre markedet det nødvendige retsgrundlag for SEPA og en ny tilsynsramme, der øger konkurrencen.

  Jean-Paul Gauzès (PPE-DE), ordfører. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den 1. december 2005 offentliggjorde Kommissionen et forslag til et direktiv om betalingstjenester i det indre marked med henblik på at skabe et egentligt indre marked for betalinger i EU.

Ved min udnævnelse til parlamentarisk ordfører i januar 2006 mente jeg, at selv om nogle af Kommissionens prognoser virkede ret optimistiske, ville oprettelsen af et sådant marked gennem en harmonisering af de nationale lovgivninger gøre det muligt at fjerne visse hindringer og påvirke væksten positivt. Derfor godkendte jeg principielt Kommissionens initiativ.

Endvidere kom dette forslag til direktiv på et belejligt tidspunkt med henblik på at sikre en vellykket gennemførelse af banksektorinitiativet om etablering af et fælles eurobetalingsområde. Kommissionens erklærede mål var at øge konkurrencen ved at indføre en ny kategori af udbydere - hvilket De netop pointerede, hr. kommissær - med henblik på at gøre markedet mere gennemsigtigt for udbydere og brugere og klarlægge udbyderes og brugeres rettigheder og forpligtelser.

I et forsøg på at gøre dette lovgivningsforslag mere effektivt og for at tage hensyn til de tekniske begrænsninger inden for branchen - under fastholdelse af målet om at reducere omkostningerne til fordel for brugerne - vedtog Økonomi- og Valutaudvalget en række indbyrdes koordinerede ændringsforslag, som samtlige udvalgsmedlemmer til sidst kunne tilslutte sig.

Gennem hele forløbet har der fundet uformelle drøftelser sted mellem repræsentanter for Parlamentet, for de skiftende formandskaber og for Kommissionen. Gennem disse drøftelser formåede Parlamentet - som ved denne sjældne lejlighed indtog et standpunkt, før Rådet var nået til enighed - at få reel indflydelse på forhandlingerne i Rådet. Jeg er særligt tilfreds med vores frugtbare samarbejde med det tyske formandskab, som har gjort en stor indsats, og med Kommissionen.

På rådsmødet for økonomi- og finansministrene den 27. marts 2007 blev der endelig enstemmigt vedtaget en generel indstilling til en kompromistekst. Dette kompromis er efter min mening i dag acceptabelt. Jeg vil gerne takke det tyske formandskab. Dets effektive indsats og stærke samarbejde med Parlamentet har betydet, at vi nu læner os op ad en succes.

Rådet har nærmet sig Parlamentet på de vigtigste punkter, nemlig at indsnævre anvendelsesområdet til betalinger gennemført i euro eller andre valutaer, som anvendes inden for EU - med mulighed for tilpasning efter en prøveperiode - at begrænse udøvelsen af betalingsvirksomhed til juridiske personer, at fastsætte strenge autorisationskrav til udbydelse af betalingstjenester, at indføre krav om startkapital og løbende kapital, at øremærke midler ved indførsel af et separat bogføringssystem, at begrænse långivning til 12 måneder med forbud mod revolverende lån og at indføre en bestemmelse om, at långivning ikke må være i strid med nationale og europæiske regler om bl.a. forbrugslån.

Der er også sket en tilnærmelse med hensyn til bedre oplysning af forbrugerne takket være en sondring mellem oplysninger, der aktivt skal meddeles forbrugerne, og oplysninger, der blot skal være tilgængelige for forbrugerne, med hensyn til mikrovirksomheders mulighed for at drage fordel af den samme beskyttelse som forbrugerne, hvad angår oplysning, og til sidst med hensyn til den begrænsede undtagelsesmulighed med en maksimal transaktionsvolumen på 3 millioner euro.

I sin nuværende udformning fastsætter teksten en gennemførelsestid på d+1 og indfører en klar opdeling af ansvaret mellem de forskellige udbydere af betalingstjenester i tilfælde af en utilfredsstillende gennemførelse af en transaktion. Det er denne kompromistekst, som Parlamentet stemmer om i morgen.

I betragtning af de store fremskridt, der blev opnået på Økofin-mødet, hvad angår Parlamentets holdning og målet om, at de involverede parter skulle nå til enighed ved førstebehandlingen, har jeg blot fremsat et enkelt ændringsforslag i plenarforsamlingen, som er i tråd med ØKOFINs kompromis. Jeg opfordrer mine kolleger til at godkende dette ændringsforslag.

Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre har fremsat et ændringsforslag 287 vedrørende databeskyttelse med henblik på ændring af artikel 71. Jeg mener ikke, at dette ændringsforslag bør vedtages af Parlamentet. På den anden side ville det hjælpe, hr. kommissær - og jeg henvender mig samtidig til repræsentanterne fra formandskabet og Rådet - hvis der blev givet tilsagn om databeskyttelse over for Parlamentet.

Kompromisteksten er langtfra perfekt, og nogle af mine kolleger vil måske få lejlighed til at give udtryk for netop det. Den har imidlertid den fordel, at den allerede fra starten danner et solidt grundlag for et indre marked for betalinger. Det er vigtigt at understrege, hvad dette fremskridt, som vil resultere i en harmonisering af, hvad der i dag er strengt nationale betalingssystemer, repræsenterer. Det er værd at fremhæve, at vi her ikke blot taler om grænseoverskridende betalinger, som udgør under 5 % af betalingerne, men om alle gennemførte betalinger.

Til trods for tekstens meget tekniske karakter har den en decideret politisk betydning. Den forbedrer forholdet mellem forbrugere og udbydere af finansielle betalingstjenester og bidrager til Lissabon-strategien. Jeg vil imidlertid også gerne påpege, at i dette specifikke og særligt følsomme spørgsmål - specifikt og særligt følsomt, fordi det kunne give anledning til interessekonflikter - har Parlamentet, som den mangfoldige institution den er, hurtigere fundet frem til en løsning end regeringerne. Det er måske fordi, at vi her i Parlamentet i forhold til andre steder har mere …

(Formanden fratog taleren ordet)

FORSÆDE: Manuel António dos SANTOS
Næstformand

  Mia De Vits (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er efter min opfattelse en særdeles væsentlig sag, vi i morgen sætter under afstemning. Sagen er særdeles væsentlig for såvel mennesker som virksomheder og banker. Det glæder mig, at Europa-Parlamentet har kunnet påvirke beslutningstagningen ganske betragteligt. Jeg takker i den forbindelse alle kollegerne, navnlig ordføreren, hr. Gauzès, som med sin indsigt i den omhandlede sektor har behandlet sagen på yderst objektiv vis, ligesom jeg takker alle skyggeordførerne.

Som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse finder jeg det særdeles væsentligt, at det, selv om vi stod over for 27 forskellige betalingssystemer og dermed 27 forskellige lovgivninger, er lykkedes at opnå en meget høj grad af forbrugerbeskyttelse. Både når det gælder bankernes informationspligt, og når det gælder deres ansvar i forbindelse med fejlagtige transaktioner, tab og svig, finder jeg teksten fuldt tilfredsstillende.

Størst debat var der om betalingsudbyderne, og også på det område blev der efter min opfattelse i sidste ende fundet et forsvarligt kompromis, om end vi i vores gruppe gerne havde set noget strengere forskrifter. Det er ikke nogen skam at drive bankvirksomhed. Direktivet drejer sig om betalinger, ikke i første række om kreditgivning. Vil man udbyde kreditgivning, må man efterleve forskrifterne herfor og kontrollen med bankerne.

Jeg vil dog pege på et forhold, som vækker en vis bekymring. Etableringen af et fælles betalingsområde (SEPA-projektet) må ikke gennemføres på den lille mands bekostning. Jeg konstaterer med tilfredshed, hr. kommissær, at Kommissionen har iværksat en undersøgelse vedrørende taksterne for kortbrug. Jeg anmoder derfor Kommissionen om at gribe ind med forskrifter, hvis det viser sig, at bankerne misbruger deres magtposition. Direktivet kommer på det rigtige tidspunkt. Der er tale om et godt projekt, og jeg tror også, det er på tide at sikre, at det gennemføres korrekt.

  Rainer Wieland (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - (DE) Hr. formand! Vi taler i disse dage meget om, at vi skal forklare fordelene ved Europa for borgerne. Vi har med dette direktiv et strålende eksempel, selv om det igen bliver tydeligt i forhandlingen i plenarforsamlingen i dag, at dette direktiv også har en teknisk side. Denne tekniske side er ikke altid særligt sexet. Vi skal i høj grad bestræbe os på også at fremlægge fordelene i al åbenhed, således at borgerne forstår dem.

Siden indførelsen af euroen har vi haft et europæisk betalingsområde, et indre marked for betalinger. Et betalingsområde har også altid været et område for betalingstjenester. Og netop dette område for betalingstjenester fremmer vi nu. Det, som vi indførte for nogle år siden med den grænseoverskridende massebetalingstrafik, fremmer vi nu med dette direktiv. Vi bør også have mod til at sige dette og ikke vikle os for meget ind i detaljer.

Vi kan glæde os over, at der kunne tages højde for de særlige forhold i de enkelte medlemsstater, som f.eks. det omkostnings- og forbrugergunstige system med direkte debiteringer. Vi bør fremover være opmærksomme på - fru de Vits nævnte det - hvordan markedet udvikler sig. Især bør vi i højere grad være ekstra opmærksomme på, hvorvidt de indkommende - ikke de udgående - betalinger belastes med gebyrer. Det bør vi i højere grad fokusere på, for jeg har indtryk af, at der i den seneste tid har fundet misbrug sted.

Når vi taler om SEPA nu - et fælles område for betalinger i euro eller Single European Payments Area - bør vi vise, at vi er fremme som Parlament. Dér, hvor vi taler om open skies, kan vi tale om et fælles europæisk luftrum eller Single European Flight Area (SEFA). Og når der nu diskuteres roaming-gebyrer, kan der være tale om Single European Telecommunications Area (SETA). Så bliver Europa til at kende igen, og enkelte projekter vil ikke blive tynget af nyere og nyere idéer, således at folk ikke kan kende det igen.

  Alexander Radwan, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke vores kollega Jean-Paul Gauzès særligt. Han har fremmet dette projekt med en stor indsats sammen med Parlamentet. Vi har haft euroen i nogen tid, det fælles betalingsområde i Europa fremmes af Parlamentet, af EU. Det startede med de grænseoverskridende gebyrer, og man går nu det næste skridt hen imod SEPA. Og her gælder det om at understrege Parlamentets særlige rolle.

Det er lykkedes os at få en fælles løsning i stand trods de mest forskelligartede kulturer og de forskellige standarder for betalingstrafik i Europa. Afgørelsen faldt i september sidste år. Kun via pres fra Parlamentet var det muligt at motivere Rådet til at finde en løsning her.

Desværre er nogle medlemsstater fortsat af den opfattelse, at de skulle fastholde deres stive systemer på europæisk niveau. Men det er ikke Europa! Europa er en sammenføring af alt - og hr. Wieland nævnte det. EU kan med sådanne projekter konkret vise, hvad det betyder for borgerne. Til sidst var der kompromiser som ved D+1, ved kreditterne, ved udbyderne af betalingstjenester og ved forbrugerbeskyttelsesbestemmelserne. Her bør målet i sidste ende fortsat være at have den myndige borger som benchmark. Men jeg ser et vigtigt skridt her fortsat og håber, at direktivet gennemføres tilsvarende. Men på nogle punkter er der stadig åbne spørgsmål!

I den senere tid er der kommet flere og flere spørgsmål på mit kontor om, hvad der egentlig sker ved overførsler, som indtastes forkert og derefter udføres. Blot et eksempel: En person har fra Tyskland til Italien overført 150 euro, og på grund af en forkert indtastning blev der tilbageholdt 113 euro i gebyrer. Hvis bankerne fortsætter sådan, vil de foranledige de næste skridt.

Derfor appellerer jeg om en fornuftig selvregulering og om at orientere sig mere efter borgernes ønsker. Jeg håber ikke, at denne appel fører til, at lyset går ud igen. Så slemt var det jo heller ikke. Jeg takker endnu en gang hr. Gauzès og Kommissionen mange gange, fordi det sammen lykkedes os at bringe Rådet på samme linje.

  Gianni Pittella, for PSE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Også jeg vil gerne rette en særlig tak til ordføreren, hr. Gauzès, for det glimrende arbejde, han har udført, men også for hans dialog, stil og evne til at rådføre sig med de politiske grupper og med Kommissionen og Rådet. Jeg vil også gerne takke kommissæren, hr. McCreevy.

Parlamentet har som helhed spillet en afgørende rolle, når det gælder direktivet om betalingstjenester, og også her har Parlamentet bekræftet, at det er den mest handlekraftige institution i denne historiske fase. Det er takket være Parlamentet og takket være vores arbejde, at vi er nået frem til en aftale, og at Rådet har vedtaget betænkningen - der blev næsten enstemmigt vedtaget i Økonomi- og Valutaudvalget - som sit arbejdsgrundlag. Det er takket være vores rolle, at de vanskelige problemer er blevet taget op, og det er takket være vores arbejde - og her vil jeg også gerne minde om den specifikke rolle, som PSE-Gruppen har spillet med fru van den Burgs, fru De Vits', fru Berès' og undertegnedes indsats - at visse spørgsmål også er blevet behandlet på en positiv måde, f.eks. långivning, som nu med rette bliver taget op i direktivet om forbrugslån.

Efter min opfattelse er den aftale, som Økofin-Rådet indgik i marts takket være det tyske formandskabs ihærdighed og det finske formandskabs forarbejde, et glimrende resultat, og jeg mener, at det er en holdning, som vi bør støtte. Jeg vil derfor gerne sige, at PSE-Gruppen stemmer for, så vi undgår enhver forsinkelse. Der må ikke opstå yderligere forsinkelser, da det ville gå ud over forbrugerne - sådan som Mia De Vits mindede om - og over virksomhederne og bankerne. Hvad bankerne angår, er Kommissionens undersøgelse vigtig, når det gælder om at konstatere en eventuel mangel på sammehæng. Selv om vi er nødt til at være hårde i vores bedømmelse, bør vi efter min mening også understrege, når bankerne gør en positiv indsats. I øjeblikket gør bankerne nemlig en indsats for at rette sig efter direktivet, der svarer til den indsats, som de gjorde i forbindelse med euroens indførelse. En forsinkelse ville således gå ud over disse bankers interesser, og med afstemningen i morgen bør vi så afgjort undgå, at der opstår en sådan forsinkelse.

  Sharon Bowles, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Er jeg tilfreds med denne pakke? Svaret er "egentlig ikke". Støtter jeg den? Ja, fordi jeg mener, at det er fornuftigt at indføre et europæisk betalingssystem, der forbedrer det indre marked, og det er derfor fornuftigt at gennemføre dette tiltag, selv om det er langtfra perfekt.

Det har overrasket mig, at det har været så vanskeligt at bringe os ud af den mørke middelalder med hensyn til betalingsfrister, kapitalkrav og elektroniske penge. Det spørgsmål, jeg som oftest er blevet stillet i forbindelse med dette direktiv, er "Vil betalingsomkostningerne blive reduceret?", og ikke "Vil betalingerne blive mere sikre?" Der er imidlertid ikke tale om et prisreguleringsdirektiv, så betalingsomkostningerne kan kun reduceres gennem øget konkurrence og gennemsigtighed, således at forbrugerne ved, hvad de får.

Vi har skabt større gennemsigtighed, hvilket jeg hilser velkommen sammen med de andre nyttige beskyttelsesforanstaltninger til gavn for forbrugerne. Forhåbentlig vil udbyderne af betalingstjenesters mulighed for at tilbyde tjenester i de øvrige medlemsstater øge konkurrencen, men jeg frygter, at de nuværende kapitalkrav, herunder navnlig justeringsfaktorerne på 0,5 og 0,8 for henholdsvis remittenter og udbydere af mobile betalinger, er en gentagelse af de fejl, der blev begået i forbindelse med direktivet om e-penge.

Det kan derfor blive interessant at gennemgå kapitalkravene efter tre år på grundlag af indhøstede erfaringer og evt. efter gennemførelse af den yderste fleksibilitetsgrænse på 20 %. Det er helt sikkert en afgørende bagstopper, der gør, at jeg kan støtte forslaget, hvilket også gælder for muligheden for at tage anvendelsesområdet op til revision efter tre år. Jeg er meget skuffet over, at ensidige betalinger ikke er omfattet af det nuværende anvendelsesområde.

Med hensyn til ændringsforslag 287 overbeviste jeg min gruppe om ikke at stille et lignende forslag, da spørgsmålet om databeskyttelse ud over de tekniske detaljer rækker ud over dette direktiv. Det betyder ikke, at det ikke er nødvendigt at behandle dette spørgsmål, eller at en eventuel forkastelse af dette ændringsforslag er en forkastelse af det bagvedliggende princip, men jeg håber, at der kan findes en anden løsning, hvor dette princip fastholdes, uden at muligheden for at nå til enighed under førstebehandlingen ødelægges.

  Dariusz Maciej Grabowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Direktivforslaget er helt sikkert hensigtsmæssigt og berettiget. Det rejser ikke desto mindre en række spørgsmål. Etableringen af betalingsinstitutter rejser spørgsmålet, om de vil handle i overensstemmelse med princippet om profitmaksimering eller i almenvellets interesser. Disse to strategier er indbyrdes uforenelige. Spørgsmålet er herefter, om der vil blive skabt reel øget konkurrence mellem institutterne, eller om der inden for en kort periode vil blive skabt en koncentration på betalingsmarkedet med oligopoldannelse til følge. Hvis dette er tilfældet, er det meget vigtigt at indføre denne løsning i landene i euroområdet. De nye medlemsstater vil herefter have mulighed for at vurdere, om det indførte system er gavnligt eller ej. De vil også få indblik i de omkostninger, der er forbundet med indførelsen af et sådant system. Omkostningerne vil sandsynligvis være relativt høje på grund af den krævede software og overvågning, og det er vanskeligt at vurdere niveauet i øjeblikket.

  John Whittaker, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Ordføreren ønsker af tekniske årsager en skarp adskillelse mellem betalingstjenester og andre kommercielle aktiviteter, dvs. bankvirksomhed. Formålet med denne adskillelse er formodentlig at minimere risikoen. Alle betalinger, bortset fra et meget begrænset antal kontante betalinger, er overførsler mellem bankkonti. Det er således naturligt for bankerne at drive betalingssystemer, og jeg tror ikke, at en sådan adskillelse er hverken gennemførlig eller endog ønskelig af hensyn til effektiviteten. Direktivets erklærede og agtværdige målsætninger er bl.a. øget konkurrence, gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse. Gad vide, om det vil få samme skæbne som andre finansielle direktiver som f.eks. direktivet om markeder for finansielle instrumenter. Det er i dag gået op for mange af de folk, der arbejder i City of London, at omkostningerne forbundet med overholdelsen af direktivet om markeder for finansielle instrumenter er langt større end eventuelle potentielle fordele.

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne indledningsvis påpege, at jeg er fuldstændig uenig med hr. Whittaker om direktivet om markeder for finansielle instrumenter og dets følger. Jeg mener, at direktivet om markeder for finansielle instrumenter vil få revolutionerende indvirkning på handelen på de europæiske markeder, og at det vil skabe meget fine resultater i Europa. Jeg tror, at kommissæren er enig med mig på dette punkt.

Direktivet om betalingstjenester er overordnet set et meget positivt tiltag til fremme af harmoniseringen af det indre marked. I lighed med kommissæren mener jeg, at vi med den nuværende aftale har sikret en balance mellem bankerne og andre tjenesteudbydere på den ene side og forbrugerne på den anden side. Der var her tale om en situation, hvor markedet ikke leverede de bedst mulige resultater, og det var virkelig nødvendigt at indføre lovgivning.

Jeg vil gerne kort berøre tre vigtige punkter. For det første er jeg meget enig med fru Bowles med hensyn til kapitalkrav. Jeg ville have foretrukket EU's oprindelige forslag om kapitalkrav. Jeg mener, at spillereglerne måske ikke er tilstrækkelig ensartede, og der vil muligvis opstå nye adgangsrelaterede barrierer, navnlig for andre foretagender end banker. Jeg havde gerne set mere liberale konkurrenceregler på disse områder.

Med hensyn til långivning, navnlig lån ydet af kreditkortselskaber, der ikke er banker, er der for det andet muligvis visse ulemper for disse kreditkortselskaber, men vi kan se på disse spørgsmål igen i forbindelse med revisionen om ca. tre år.

Med hensyn til udbyderne af betalingstjenesters ansvar er jeg for det tredje opmærksom på, at der er indbygget en fleksibilitet i betalingskontrakterne f.eks. vedrørende betalerens ansvar i de tilfælde, som hr. Radwan henviste til, når betalingen ikke når frem til tiden. Jeg mener imidlertid, at den strenge definition af ansvar, der er fastlagt i direktivet, måske er for streng og ufleksibel, og den burde have været ændret. Vi kan på den anden side også vende tilbage til dette spørgsmål i forbindelse med revisionen.

Med hensyn til førstebehandlingen mener jeg endelig, at Parlamentet, Kommissionen og Rådet har haft et vældig godt samarbejde. Vi blev imidlertid tvunget til at sige enten ja eller nej, og det ville have været bedre, hvis Parlamentet havde fået mulighed for at stille vigtige ændringsforslag inden plenarafstemningen. Det forhold, at vi kan nøjes med én enkelt behandling, er imidlertid overordnet set et positivt tiltag, der bidrager til moderniseringen af vores lovgivningsprocesser, men det er ikke et mål i sig selv. Vi er nået frem til et godt kompromis om dette direktiv, men når dette ikke er tilfældet, bør vi ikke nøjes med én behandling.

  Pervenche Berès (PSE). - (FR) Hr. formand! Her otte år efter overgangen til euroen mener jeg, at det er fornuftigt, at EU får sit eget indre marked for betalingstjenester. Jeg mener, at det er lige så fornuftigt, at Parlamentet har insisteret på, at vi samtidig med gennemførelsen af dette indre marked for betalinger lovgiver om den nye aktør, der kommer ind på markedet, nemlig betalingsinstitutter.

Når jeg ser på alle de parter, der er involveret i at skabe denne nye dimension på det indre marked - det være sig banker, distributører, myndigheder eller forbrugere - føler jeg, at vi i sidste ende i højere grad ville værdsætte den lovgivning, som vi skal til at vedtage, hvis betalingstjenester i fremtiden blev billigere for forbrugerne, og hvis deres diversitet blev fremmet, således at adgangen til moderne betalingsmetoder blev lettet.

Jeg mener også, at vi med rette insisterede på, at betalingsinstitutter muligvis ikke skulle underlægges samtlige standarder i Basel II, men at deres stabilitet og levedygtighed som et minimumskrav skulle garanteres af hensyn til forbrugerne.

I øvrigt beklager jeg, at der har været nogen forvirring omkring forskellen mellem begreberne lån og betaling. Jeg håber ikke, at aftalen om denne tekst vil påvirke en aftale om et direktiv om forbrugslån, som EU har hårdt brug for.

Endelig vil jeg gerne understrege betydningen af ændringsforslag 287 og først og fremmest det brev, som formanden for Parlamentet har modtaget fra formanden for Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse i EU. Vi kan ikke acceptere at stemme om hr. Gauzès' betænkning i dag uden at have fået garantier fra såvel Kommissionen og Rådet. Derfor henvender jeg mig til vores to institutionelle partnere, således at vi ikke, når SEPA-systemet er blevet gennemført, står i en situation, hvor vi med vores viden om SWIFT-systemet, kommer til at forværre den uheldige udvikling, som vi oplever.

Vi har behov for at vide, at når SEPA-systemet træder endegyldigt i kraft, vil vi have et system, som giver os mulighed for at beskytte de data, der udveksles via SWIFT. Vi har også behov for - og på det punkt forventer jeg en udtalelse fra de to andre institutioner - at forhandlingerne involverer vores amerikanske partnere, så vi kan kontrollere betingelserne, hvorunder de data, som overføres via SWIFT, videregives til de amerikanske myndigheder.

  Margarita Starkevičiūtė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne understrege, at det er vigtigt, at dette direktiv ikke blot finder anvendelse i landene i euroområdet, men også i lande, der i øjeblikket stadig anvender andre valutaer end euroen. Det er vigtigt, da de finansielle markeder i disse lande således også vil blive moderniseret. Jeg vil gerne takke ordføreren for hans fremragende betænkning.

Der er i dag blevet redegjort for en lang række af problemerne forbundet med gennemførelsen af dette direktiv. I lighed med ordføreren vil jeg også gerne påpege, at der er tale om et meget teknisk dokument. Der er fortsat en række spørgsmål, der skal afklares, først og fremmest tilsynet med gennemførelsen af betalingsdirektivet i lyset af de store bankkoncerner og finansielle koncerner på markedet. Hvem vil være ansvarlig herfor? Selv om dette tilsyneladende er fastlagt i direktivet, er der ikke desto mindre fortsat en lang række uklare punkter.

Et andet vigtigt spørgsmål er tilsynet med andre finansielle institutioner end banker, en virkelig nødvendig og positiv foranstaltning. Differentiering kan til tider træde i stedet for tilsyn, og det kan koste mere end selve operationerne i små lande.

  John Purvis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Tak hr. formand og fint arbejde, hr. Gauzès. Vi har ventet længe, men nu er vi endelig fremme. Fint arbejde! Det er vigtigt at understrege, at direktivet om betalingstjenester giver andre foretagender end banker adgang til betalingsmarkedet. Problemerne med adgangsbarrierer og kvælning af innovation er i det mindste til en vis grad blevet løst gennem en række forskellige dispensationer til mindre aktører og fleksibilitet i medlemsstaterne med hensyn til anvendelse af elektroniske penge og andre nye betalingsmidler som f.eks. e-purse.

Jeg mener imidlertid, at vi på visse områder har haft mulighed for at øge konkurrencen yderligere, men at vi ikke er gået langt nok. Det er ikke nødvendigt at pålægge andre foretagender end banker de strenge kapitalkrav, som man er nået til enighed om med Rådet. Selskaber, der udbyder betalingstjenester, f.eks. remittenter, selskaber, der betaler regninger, og selskaber, der tilbyder kortbaserede betalingstjenester, modtager ikke indskud, og der er derfor ikke behov for samme sikkerhed som i forbindelse med kommercielle banker, der modtager indskud. Man får mistanke om, at dette mere handler om at beskytte de traditionelle banker mod nye konkurrenter end om at beskytte forbrugerne.

I denne tidsalder med øjeblikkelig kommunikation er selv én dag desuden helt sikkert mere end rigeligt til at overføre penge fra den ene ende af kloden til den anden, for slet ikke at tale om fra Strasbourg til Freiburg. Hvorfor er bankerne bange for gennemsigtige priser for deres tjenester, samtidig med at de pålægger skjulte omkostninger i form af uberettigede lange afviklingsperioder? Vi bør vel i tråd med Lissabon-strategien indtage en global førerposition og anvende moderne teknologi i forbindelse med pengeoverførsler, der bør være øjeblikkelige og uden forsinkelser overhovedet. Tjenesteudbyderen bør desuden udvise fuld åbenhed omkring tjenestens samlede omkostninger.

Dette direktiv, som der endelig er opnået enighed om ad omveje, er et skridt i den rigtige retning hen imod at sikre de europæiske borgere og SMV'er en moderne, effektiv pengeoverførselstjeneste til en rimelig pris. Vi bør imidlertid ikke stille os tilfreds hermed. Hr. kommissær, der vil forhåbentlig blive truffet yderligere foranstaltninger.

  Ieke van den Burg (PSE). - (NL) Hr. formand! Indledningsvis vil jeg gerne tilslutte mig fru Kauppis afsluttende bemærkninger om proceduren for førstebehandlingen. Vi bør efter min opfattelse afgjort håndtere den på behørig vis her i Europa-Parlamentet. Det er glimrende, at det nu er lykkedes. Jeg vil også gerne sige, at ordføreren og skyggeordførerne har holdt de øvrige medlemmer af Økonomi- og Valutaudvalget orienteret på bedste vis, og det er sket i fuld åbenhed, hvilket ikke altid er tilfældet under førstebehandlingen. Det er positivt, at vi nu har øget hastigheden og kan komme videre med denne sag.

Jeg vil gerne fremføre to bemærkninger til indholdet. For det første tilslutter jeg mig til dels, hvad hr. Purvis sagde om konkurrence på markedet for betalingstjenester. I Nederlandene volder den omhandlede diligensklausul ikke større besvær, da vi også håber, der vil blive udviklet nye tjenester, og nye tjenesteudbydere vil finde vej til markedet. Det gælder navnlig, når jeg ser på indvandrere, som eksempelvis ønsker at sende penge til hjemlandene. Det er typisk en tjeneste, som giver anledning til, at nye tjenesteudbydere udvikles. Det er endvidere en tjeneste, jeg gerne ser indgå i det officielle kredsløb og ikke udviklet illegalt og i det skjulte. Jeg er af den opfattelse, at vi bør give en sådan udvikling og sådanne muligheder en chance, netop når det drejer sig om mindre beløb og ganske enkle tjenester. Hvorfor skal folk være tvunget til at benytte bekostelige banktjenester?

For det andet, og det skal være min sidste bemærkning, vil jeg pege på et forhold, som flere talere har bragt på bane. Lad os - og det er også et budskab til Kommissionen og Generaldirektoratet for Konkurrence - holde øje med, at der ikke igen dannes nye monopoler, oligopoler eller karteller på dette marked, således at det i sidste instans ikke fører til billigere og bedre tjenesteydelser for kunderne.

  Zsolt László Becsey (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Jeg lykønsker ordføreren og håber, at dette er et historisk øjeblik. På området for tjenester på det indre marked er det kun lykkedes os at opnå delvise resultater, men jeg håber, at vi vil skabe et virkeligt gennembrud på området for betalingstjenester.

Jeg kommer fra et land, der stadig betragtes som en ny medlemsstat, og jeg er sikker på, at vi vil kunne drage fordel af en åbning af det indre marked på trods af de mange ulemper. Derfor blev jeg skuffet sidste år, hvor vi burde have haft mod til at liberalisere disse tjenester, hvilket ville have været en komparativ fordel for de nye medlemsstater og styrket konkurrencen på det indre marked. Nu står vi her igen, og vi håber på ny, at der ikke blot er tale om at indføre regler på området for betalingstjenester, der hidtil ikke har været omfattet af en kompleks lovgivning, men at det også vil lykkedes os at gennemtvinge en reel nedsættelse af priserne på betalingstjenester af høj kvalitet ved at sikre nye aktører adgang til markedet.

Det er yderst vigtigt, at retten til fri etablering og retten til fri udveksling af tjenesteydelser sikres reelt. Kommissionens oprindelige forslag var modigt på dette punkt, da det ville have gjort det muligt at introducere nye tjenester uden særlige kapitalkrav, således at bankernes monopol på dette område ville blive brudt. Fru Neelie Kroes' vurdering er et tydeligt bevis herpå. Jeg er ked af, at der er blevet indført strengere kapitalkrav sammenlignet med det oprindelige forslag, men jeg håber, at dette ikke vil hindre nye aktørers adgang til markedet.

Det andet vigtige aspekt er, at pengeoverførsler bør nå frem til modtageren så hurtigt som muligt, således at sidstnævnte kan råde over disse midler hurtigst muligt. Det nuværende kompromis er måske et fremskridt på dette område, da det forkorter den lange periode, hvor bankerne råder over vores penge gratis.

Jeg glæder mig også over, at der i forslaget fokuseres særligt på mikrovirksomheder som individuelle forbrugere. Jeg vil stemme for denne aftale indgået af en sluttet og elitær kreds. Det vigtigste punkt kommer imidlertid tre år efter gennemførelsen i national lovgivning, når den skal revideres, idet en ting først viser sin værdi i praksis. Hvis ovennævnte tre positive ændringer gennemføres på dette område, hvilket efter min opfattelse er vigtigt, og hvis udsatte centraleuropæiske forbrugere og små virksomheder får adgang til billigere betalingstjenester, vil vi have skabt noget positivt. Hvis dette ikke er tilfældet, fordi nye aktører ikke er kommet ind på markedet, er vi nødt til at indføre yderligere ændringer, og dette vil kræve mod. I så fald vil vi forhåbentlig have det nødvendige mod.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). – Doresc să-l felicit pe domnul Gauzès pentru raport. Directiva privind serviciile financiare în cadrul pieţei comune completează iniţiativa sectorului bancar privind înfiinţarea zonei unice pentru plăţi în euro prin armonizarea legislaţiei din statele membre. Deşi în Uniunea Europeană 96% din plăţi au un caracter naţional şi doar 4% din plăţi se realizează între furnizorii de servicii financiare din state membre diferite, directiva propusă va încuraja competiţia, va reduce costurile, va asigura o mai mare transparenţă privind condiţiile si tarifele aplicabile precum şi o mai bună protecţie a utilizatorilor şi furnizorilor prin definirea drepturilor şi obligaţiilor acestora. Sistemele electronice de plăţi asigură un timp de procesare redus şi facilitează tranzacţiile între furnizorii de servicii financiare din state membre diferite, dar implementarea acestora necesită investiţii importante. Mobilitatea cetăţenilor necesită mijloace electronice de plată. În ultimii ani s-au dezvoltat sisteme electronice de plată şi, în acest context, securitatea plăţilor electronice este crucială pentru încrederea utilizatorilor acestor servicii. Consider că, pentru protecţia consumatorilor şi încrederea acestora în serviciile financiare, este important ca pentru instituţiile plătitoare să existe condiţii de autorizare şi funcţionare foarte clar definite. Felicit încă o dată raportorul.

  Karsten Friedrich Hoppenstedt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Den opnåede enighed under førstebehandlingen udgør et vigtigt skridt hen imod det fælles betalingsområde for euroen, da det kun er på den måde, at de første foranstaltninger kan starte rettidigt i begyndelsen af 2008. Her gælder min tak naturligvis ordføreren Jean-Paul Gauzès og det tyske rådsformandskab, og Kommissionen inkluderer jeg også her. Den europæiske kreditverden har ventet på dette vigtige politiske signal som startskud. Man bør i høj grad takke den for det konstruktive og meget effektive arbejde.

For forbrugerne udgør disse bestemmelser et skridt hen imod et virkelig fælles indre marked for finansielle tjenesteydelser. Den tidligere taler påskønnede det også.

Trods en berettiget grund til at juble bør vi ikke glemme, at et kompromis altid betyder fradrag i forhold til den optimale løsning. Der opstår betydelige omkostninger især for kreditinstitutterne f.eks. på grund af udførelsesfristen på kun én bankdag, men også på grund af andre strukturelle foranstaltninger. Man taler om ca. 23 milliarder euro, som allerede er blevet investeret i strukturel orientering mod hele SEPA-området. En udførelsesfrist på to bankdage uden undtagelser ville have været lettere, mere gennemsigtig og mere konkurrencevenlig for den europæiske finansverden og i hvert fald billigere. Vi lever dog med den afgørelse, vi træffer i morgen.

Det større grænseoverskridende udvalg af kreditinstitutter skal hilses velkommen set ud fra et forbrugersynspunkt. Med hensyn til aspektet forbrugerbeskyttelse skal man dog bemærke kritisk, at ikke alle udbydere er underlagt de samme tilsynsretlige bestemmelser. Princippet om samme betingelser for alle markedsaktører opfyldes ikke i alle tilfælde. Retningslinjerne for vores politiske handlen bør altid være forbrugerne og et velfungerende og konkurrencedygtigt finansielt marked. Velfungerende, billige og accepterede nationale procedurer og finansielle produkter må derfor ikke i hvert tilfælde ofres på de europæiske betalingstransaktioners alter - som bliver relativt dårligere og dårligere.

  Corien Wortmann-Kool (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Med det direktiv, vi i morgen sætter under afstemning, stemmer vi om et i enhver henseende forsvarligt kompromis. Vi er vores kollega hr. Gauzès tak skyldig. Kommissær McCreevy indledte helt berettiget med endnu en gang udførligt at redegøre for de mål, vi forfølger, nemlig øget effektivitet og øget konkurrence. I betragtning 4 er det udførligt angivet, at der skal være tale om et betydeligt skridt fremad, hvad angår omkostninger og effektivitet for forbrugeren og for små og mellemstore virksomheder. Hvordan ser det ud i praksis? I Nederlandene og også i andre lande tilkendegiver bankerne allerede nu, at det i medfør af de fællesskabsretlige forskrifter vil blive dyrere for forbrugeren og for små og mellemstore virksomheder. Omkostningerne til kortbetalinger vil stige. Vi ser det også allerede i flere lande. Kommissær McCreevy, projektet er ikke færdigt, det er kun lige begyndt. Hvordan vil De være involveret fremover? Hvordan vil De sikre, at målene rent faktisk nås, og at det rent faktisk kommer forbrugerne til gode? Hvilke foranstaltninger vil De, i samarbejde med kommissær Kroes, træffe i de nærmeste år for at løse denne opgave?

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg har lyttet opmærksomt til debatten om forslaget til direktiv om betalingstjenester i det indre marked, og jeg vil gerne takke for alle bidragene.

Vi kan ikke indføre et indre marked for betalinger uden et harmoniseret retsgrundlag på EU-niveau i stedet for et broget mønster af 27 forskellige nationale regelsæt. Vi har samtidig behov for mere konkurrence og innovation på betalingsmarkederne. Dette vil være til stor fordel for borgerne, virksomhederne, de offentlige forvaltninger og økonomien som helhed. Betalinger er ganske enkelt helt afgørende for vores økonomi, og et effektivt betalingssystem er en forudsætning for et effektivt indre marked.

Spørgsmålet om databeskyttelse blev rejst af hr. Gauzès, fru Bowles og fru Berès. Jeg vil gerne sige to ting i denne forbindelse. For det første har Kommissionen allerede reageret på Parlamentets beslutning af 14. februar 2007 om SWIFT-sagen. I henhold til artikel 19 i direktivforslaget kan de kompetente myndigheder med ansvar for beskyttelse af personoplysninger og den kompetente myndighed, der har ansvar for at føre tilsyn med betalingsinstitutter, udveksle oplysninger. Dette er i overensstemmelse med konklusionerne i Artikel 29-Gruppens udtalelse af 22. november 2006 om behandling af personoplysninger i SWIFT.

For det andet ville det rent faktisk være i strid med direktivet om beskyttelse af personoplysninger at begrænse behandlingen af personoplysninger til EU-lande som foreslået i ændringsforslag 287. Dette direktiv indeholder specifikke bestemmelser, der gør det muligt at overføre personoplysninger til tredjelande, der stiller den nødvendige sikkerhed. Formålet med disse bestemmelser er at sikre, at de europæiske standarder for beskyttelse af personoplysninger ikke undermineres som følge af overførsel af personoplysninger til lande med mindre strenge krav.

SWIFT-sagen har vist, at vi skal forblive agtpågivende, når der er tale om beskyttelse af personoplysninger. Bekæmpelse af terrorisme og finansiering af terrorisme er vigtige spørgsmål. Beskyttelsen af privatlivets fred er imidlertid også et grundlæggende princip i alle EU-medlemsstaterne. Kommissionen vil bruge alle tilgængelige midler til at sikre, at alle medlemsstaterne overholder alle bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger, herunder om overførsel af personoplysninger til tredjelande. Jeg vil orientere min kollega, kommissær Frattini, der har det direkte ansvar for dette område, om de synspunkter, der er blevet fremlagt i dag.

I morgen har Parlamentet mulighed for at godkende forslaget, der afspejler de holdninger, der allerede er blevet givet udtryk for i betænkningen fra dets korresponderende udvalg, og som sikrer et retsgrundlag for et effektivt og moderne betalingsmarked. Kommissionen støtter fuldt ud kompromisforslag med dette formål. Jeg vil gerne på ny takke ordføreren, hr. Gauzès, og Parlamentet for den udviste tålmodighed i forbindelse med udsættelsen af denne afstemning. Jeg vil i lighed med ordføreren også gerne understrege, at Parlamentets afstemning er et historisk øjeblik for de europæiske betalingsmarkeder.

  Pervenche Berès (PSE). - (FR) Hr. formand! Rådet er repræsenteret i Parlamentet, og der er blevet rettet nogle meget klare spørgsmål direkte til det, ikke mindst vedrørende Rådets tilsagn om at tage hensyn til Parlamentets bekymringer vedrørende databeskyttelse. Jeg så derfor gerne, at Rådet udtalte sig om dette anliggende.

  Formanden. - Da Rådet ikke ønsker at få ordet, er forhandlingen afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

17. Lægemidler til avanceret terapi (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Miroslav Mikolášik for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lægemidler til avanceret terapi og om ændring af direktiv 2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004 (KOM(2005)0567 - C6-0401/2005 - 2005/0227(COD)) (A6-0031/2007).

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er utroligt glad for, at vi kan tale om den længe ventede forordning om lægemidler til avanceret terapi i dag. Dette er en forordning, som er af meget stor betydning for utallige syge mennesker i Europa. Disse avancerede terapier betyder håb om nye livreddende behandlinger for mange syge mennesker. Jeg taler ikke om forkølelse, jeg taler om sygdomme som kræft, parkinson, aids og andre forfærdelige svøber. Hidtil har der ikke været nogen harmoniseret lovramme. Dvs. at mange patienter ikke får de behandlinger, der er mulige. Eller de får ordineret lægemidler, som ikke er sikre. Med denne forordning åbner vi vejen for en lettere og sikrere adgang til livreddende lægemidler.

Forslaget har samtidig stor betydning for forskningsområdet Europa. I den nuværende situation kan de europæiske forskere og producenter - ofte små og mellemstore virksomheder - hverken vokse eller klare sig i den internationale konkurrence.

Lad mig sige nogle ord til lovgivningsproceduren: Det er selvfølgelig et anliggende for Parlamentet, hvordan det håndterer proceduren. I betragtning af nødvendigheden af at skabe klare betingelser for disse så længe ventede innovative terapier beder jeg Dem imidlertid om at tillade mig at appellere indtrængende til Dem om ikke at forsinke proceduren yderligere og komme frem til en afgørelse her. Jeg bifalder derfor så meget desto mere, at tre grupper har fremlagt en omfattende kompromispakke, således at det bliver muligt at opnå en sådan hurtig enighed.

På vegne af Kommissionen kan jeg erklære, at denne samlede pakke kan støttes uforandret af os. Jeg tror også, at rådsformandskabet er overbevist - det vil vi jo få at høre - om, at pakken også vil blive vedtaget sådan af Rådet.

Jeg er i høj grad bevidst om, at vi har at gøre med et særligt følsomt emne her, og vi skal være særligt varsomme, når det handler om etiske spørgsmål af en sådan betydning. Derfor vil jeg gerne sige med al tydelighed, at det med denne forordning udelukkende skal sikres, at patienterne får ufarlige og virksomme lægemidler. Andet er formålet ikke.

Det fastsættes netop ikke i forordningen, om lægemidler kan accepteres fra et etisk synspunkt. Her overholdes subsidiaritetsprincippet striks: Etiske spørgsmål henhører under medlemsstaternes kompetenceområde. Vi kan ikke nå dertil i EU, at en vil trænge sig på hos den anden med sine etiske overbevisninger. Det går ikke! Det kan kun være sådan, at vi lader de etiske spørgsmål blive under medlemsstaternes kompetence. Således har vi også altid handlet hidtil. Det er der ikke noget nyt i. Der har i mange år været en klar, etableret politik med mange eksempler.

Med forslaget fremtvinges der derfor ikke en national tilladelse af etisk følsomme teknologier, og de forbydes heller ikke i Europa. Forslaget er begrænset til at overholde de nationale afgørelser. Også de vigtige principper om, at organ- og vævsdonationer skal være frivillige og gratis, gælder selvfølgelig. De er allerede fast forankret i andre retsakter. Derfor er en gentagelse i det foreliggende forslag overflødig.

Under alle omstændigheder bør vi fastlægge fælles sikkerhedsstandarder for sådanne produkter. Jeg kan ikke se noget argument, med hvilket vi vil kunne retfærdiggøre, at vi accepterer et forskelligt beskyttelsesniveau i forskellige medlemsstater. Det vil i øvrigt blot medføre, at vi får en europæisk patientturisme i forbindelse med forskellige sygdomme.

I modsætning til Retsudvalgets ændringsforslag bør vi derfor netop ikke undtage etisk følsomme produkter - f.eks. fra fosterstamceller - fra forordningens anvendelsesområde.

Lad mig endnu en gang sige med stor alvorlighed: Vi har i dag en enestående politisk chance for at vedtage en forordning, som de syge mennesker i Europa og den europæiske lægemiddelindustri har ventet på længe. Vi har ikke råd til at forpasse denne chance. Jeg beder derfor alle medlemmer af Europa-Parlamentet om at støtte den kompromispakke, som fru Roth-Berendt, fru Ries og hr. Adamo har fremlagt på vegne af deres grupper og at forkaste andre forslag. Vedtages denne forordning, vil den fremme innovation, styrke konkurrenceevnen for vores forskning og industri og især hjælpe med at redde mennesker og befri dem for alvorlige lidelser. Ved at støtte denne pakke kan De opnå alt dette.

FORSÆDE: Marek SIWIEC
Næstformand

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg taler til Dem i dag i egenskab af ordfører for betænkningen om forslaget til forordning om lægemidler til avanceret terapi. I min egenskab af læge vil jeg desuden gerne komme ind på udviklingen på medicinalområdet af yderst specifikke nye lægemidler på det europæiske marked til behandling af patienter med de sygdomme, som kommissæren nævnte.

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke Kommissionen for dens forslag. Tiden er inde til at behandle patienter med sikre, effektive og ukontroversielle produkter.

Siden starten af 2006 har Parlamentet arbejdet hårdt med dette forslag sammen med Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Retsudvalget. Den endelige betænkning vedtoges med et stort flertal. Der er bred enighed i Parlamentet om, at nærværende betænkning til afstemning fra Udvalget om Miljø er fremragende. Alle aktører, repræsentanter fra både bioindustrien og patientgrupper, hilste den velkommen efter vedtagelsen i januar.

I sidste uge stillede tre medlemmer på vegne af deres politiske grupper - Socialdemokraterne, De Liberale og GUE - en række ændringsforslag, der blev præsenteret som et såkaldt kompromis med Rådet og Kommissionen. Ordføreren havde ikke kendskab til dette selvstændige initiativ.

Jeg vil gerne understrege, at der ikke blev indgået en aftale med de to andre institutioner i forbindelse med det uformelle trepartsmøde, der fandt sted i sidste måned. 90 % af disse ændringsforslag er taget direkte fra udvalgets betænkning, hvorefter der er blevet foretaget kosmetiske ændringer. De mest relevante er de 10 %. Disse ændringsforslag om de mere følsomme politiske spørgsmål er foranlediget af tre af vores kolleger, der har handlet på eget initiativ. Som de påpegede i deres brev i sidste uge, er den interinstitutionelle aftale endnu ikke endeligt udarbejdet. Mange af ændringsforslagene i pakken støttes desuden ikke af det korresponderende udvalg, de to andre udvalg eller af ordføreren. Jeg vil derfor opfordre mine kolleger til at støtte betænkningen fra det korresponderende udvalg, Udvalget om Miljø, under afstemningen på onsdag.

Der blev afholdt uformelle trepartsmøder med Rådet og Kommissionen i sidste måned med henblik på at fremskynde lovgivningsproceduren. Der blev givet udtryk for holdningsforskelle under de tre møder. Ud fra en indholdsmæssig betragtning er en række politisk følsomme spørgsmål ikke blevet løst. Ud fra en proceduremæssig betragtning blev der sat spørgsmålstegn ved de to ændringsforslag fra Retsudvalget, som blev direkte indarbejdet i betænkningen under den udvidede samarbejdsprocedure. Som hovedordfører har jeg forsøgt at understrege, at dette udvalgs kompetenceområde skal respekteres. På trods af de klare bestemmelser i forretningsordenen om udvidet samarbejde mellem Parlamentets udvalg nægtede visse kolleger fra de to andre institutioner og nogle skyggeordførere at overveje disse ændringsforslag i forbindelse med førstebehandlingen. Udvidet samarbejde respekteres tilsyneladende kun, når det passer visse kolleger. Det bifaldes i forbindelse med behandling af f.eks. Reach-forslaget, men ikke i forbindelse med avanceret terapi. Nogle går videre endnu og misbruger patientgruppernes udtalelser, idet de erklærer, at den udvidede samarbejdsprocedure er udemokratisk.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på et aspekt i forslaget, der stadig bekymrer mig, nemlig subsidiaritetsprincippet. Kommissionen giver i sit fuldt ud harmoniserede forslag medlemsstaterne mulighed for at anvende deres restriktive nationale lovgivning i forbindelse med visse kontroversielle produkter. Det indebærer i praksis, at visse produkter ikke vil få adgang til markedet i alle medlemsstaterne. Ifølge Parlamentets Juridiske Tjeneste er denne bestemmelse yderst problematisk, idet den er i strid med retsgrundlaget, hvorfor den vil kunne blive annulleret af EF-Domstolen. Hvis dette sker, vil der være tale om en egentlig harmoniseringsforanstaltning for alle produkter, herunder produkter, der er forbudt i nogle medlemsstater. De to ændringsforslag fra Retsudvalget skaber retssikkerhed på dette område ved at undtage produkter, der indeholder eller er fremstillet af embryonale stamceller, fra forordningens anvendelsesområde.

Som ordfører er jeg nødt til at respektere de 27 forskellige regelsæt vedrørende forskning i embryonale stamceller, fra fuldstændig fri forskning til forbud mod destruktion af embryoner til forskningsformål. Hvis vi ikke støtter ændringsforslagene fra Retsudvalget, vil denne forordning i praksis fremme udviklingen af produkter fremstillet af embryonale stamceller, selv om borgerne og medlemsstaterne måske mener, at det er etisk uacceptabelt.

Som valgt repræsentant i Parlamentet er jeg forpligtet til at lytte til alle synspunkter, at forene holdninger og at præsentere vores borgere for en moderne og progressiv tekst, der er i overensstemmelse med universelle principper og værdier såsom menneskelig værdighed. Jeg bifalder tonen i den nylige Berlin-erklæring om europæiske værdier samt programmet fra formanden for Europa-Parlamentet, der har understreget, at hensynet til den menneskelige værdighed er af afgørende betydning for hans og for Europa-Parlamentets holdning til vedtagelsen af europæisk lovgivning.

  Giles Chichester (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (EN) Hr. formand, hr. kommissær! For det første vil jeg gerne takke kommissæren for hans bemærkninger vedrørende forslaget og betænkningen. Jeg støtter disse varmt.

Jeg vil også gerne gøre det helt klart, at mit udvalg, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, støtter dette forslag og håber, at det vil blive vedtaget uden hindringer. Vi er således enige om denne målsætning.

Jeg vil desuden gøre kollegerne opmærksom på, at interessegrupperne - de patientgrupper, der med størst sandsynlighed vil blive berørt af denne foranstaltning og drage fordel heraf - bakker fuldt ud op om foranstaltningen. Jeg støder jævnligt på artikler i pressen om spændende nye behandlingsformer og udviklingstendenser på dette område, men det foregår i USA og ikke i Europa, hvilket er vores tab.

Jeg vil gerne lykønske ordføreren med betænkningen, men jeg tillader mig at være uenig med ham om de to ændringsforslag fra Retsudvalget, idet jeg og mange af medlemmerne i mit udvalg mener, at de er et tilbageskridt, der går fuldstændig imod forslaget. Jeg støtter således også kompromispakken, der navnlig er blevet fremlagt af min ærede kollega fru Roth-Behrendt, ikke mindst fordi denne pakke ifølge uafhængige observatører er i overensstemmelse med ITRE-udvalgets holdning. Derfor støtter jeg naturligvis pakken.

(Afbrydelse fra fru Breyer: "Taler de på vegne af udvalget eller på egne vegne?")

Jeg taler på vegne af udvalget. Jeg taler, når det er min tur, og De bør vente, til det er Deres tur.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at verden omkring os er i forandring både på det tekniske, sociale (selv om manererne måske ikke ændrer sig), videnskabelige, og som det fremgår af denne betænkning, biomedicinske område. Vi må ikke nægte fremtidens patienter morgendages behandlingsmetoder.

  Hiltrud Breyer (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - (DE) Hr. formand! Før jeg taler på vegne af udvalget, vil jeg gerne gøre kommissær Verheugen opmærksom på en fejl: Jeg synes, at det er urimeligt, hvis De giver indtryk af, at de, som har indgivet kompromiset, skulle have sørget for, at det gik hurtigt fremad! Det var præcis omvendt. Netop de, der har indgivet kompromiset individuelt, stemte imod under den første afstemning i udvalget.

Men nu vil jeg gå over til min tale på vegne af udvalget. Udvalget - og jeg håber, at alle accepterer det her i Parlamentet, ikke kun Rådet og Kommissionen, men også mange kolleger - har i henhold til forretningsordenen en særlig fremtrædende stilling, hvad angår behandlingen af etiske spørgsmål. Jeg håber ikke, at der er nogen her i Parlamentet, der ønsker at frakende kollegerne i Retsudvalget den retlige kompetence. Vi har beskæftiget os meget indgående med denne betænkning og vedtaget en række ændringsforslag. Især blev to ændringsforslag, nemlig ændringsforslag 3 og 17, henvist direkte til plenarforsamlingen i henhold til den udvidede procedure, og disse er enormt vigtige.

Udvalget kræver fjernelse af fosterstamcellerne. Hvorfor? De ved, at EF-Domstolen i henhold til artikel 95 ikke tillader nogen undtagelsesordning for medlemsstater i forbindelse med en fuldt harmoniseret foranstaltning. Det er altså tvivlsomt, om artiklen holder stand under en prøvning fra EF-Domstolens side. Derfor har udvalget foreslået en præcis formulering som supplement til artikel 28. Det er kun på den måde, at der skabes retssikkerhed og retsklarhed, og at der især kan gøres front mod EF-Domstolen.

  John Bowis, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Som kommissæren påpegede, er det en spændende tid for medicinsk forskning. Vi står over for nye gennembrud, der er baseret på udviklingen af avancerede terapier i form af gen- og celleterapi og vævsmanipulering.

Lægemidler til genterapi og somatisk celleterapi testes allerede klinisk. Nogle af lægemidlerne fremstillet ud fra manipuleret væv er allerede tilgængelige. Formålet med dette forslag er at sikre, at vi behandler et kompliceret spørgsmål på en fornuftig og overordnet måde gennem centraliseret godkendelse, således at vi kan samle den begrænsede sagkundskab på EU-niveau, sikre de højeste standarder for patientsikkerhed i hele EU og sikre adgang til det europæiske marked og således til alle patienter. Det er sagens kerne og baggrunden for, at jeg glæder mig over min ærede vens betænkning og lykønsker ham med den indsats, som han har ydet, ikke blot for at få betænkningen gennem Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, men også under forhandlingerne med formandskabet på trepartsmøderne. Vi var nødt til at se på forskellige spørgsmål, såsom hospitalsspørgsmålet, de små og mellemstore virksomheder og spørgsmålet om medicinsk udstyr. Der er naturligvis også en række etiske spørgsmål i denne forbindelse, og de er vigtige. Jeg mener imidlertid, at EU's opgave er at garantere sikkerheden og effektiviteten, og medlemsstaterne bør tage stilling til de etiske spørgsmål.

Jeg mener, at dette må være konklusionen på denne vigtige foranstaltning. Vi er nu nødt til at overveje de forskellige muligheder i forbindelse med afstemningen på onsdag nøje og sikre, at vi vedtager en tekst, der har Parlamentets fulde opbakning.

  Dagmar Roth-Behrendt, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg vil blot komme med to kommentarer til indholdet - det kender alle vi, der er her - og så vil jeg sige noget om proceduren.

Tusindvis af patienter i hele EU venter hændervridende på avancerede terapier, således at de kan få lindret deres smerter eller måske blive reddet. Til alle dem, der mener, at bestemte terapigrupper skal udtages i alle landene, uanset hvilket retsgrundlag der hersker dér, siger jeg endnu en gang det her, som jeg også har sagt i udvalget - og jeg mener det: De er kyniske, og De er uansvarlige, og De burde skamme Dem, og De burde sige det direkte op i ansiget på patientgrupperne! Fru Breyer er ellers heller ikke sart, det skal hun også høre nu.

Og så vil jeg gerne sige noget om proceduren.

Jeg vil sige dette på engelsk, således at hr. Mikolášik forstår mig direkte. Hr. Mikolášik talte om indgivelse af ændringsforslag uden ordførerens vidende. Det er ikke nødvendigvis altid tilfældet, at disse forelægges ordføreren forinden. Det ville jeg meget gerne have gjort, hr. Mikolášik, men De indstillede samarbejdet på et tidligt tidspunkt under trepartsmøderne.

Jeg ønsker at redegøre for de tiltag, der blev truffet af undertegnede, fru Ries, hr. Adamou og andre tilstedeværende medlemmer, således at alle er klar over, hvad der foregik.

Vi indgav en pakke med 75 ændringsforslag. 32 af ændringsforslagene er fuldstændig identiske med ændringsforslagene fra udvalget, i 18 ændringsforslag er der foretaget mindre sproglige ændringer, 10 ændringsforslag vedrører et kompromis, som vi to allerede nåede til enighed om, inden De indstillede samarbejdet, og 15 ændringsforslag er af sproglig eller juridisk karakter. Sådan ser situationen ud i øjeblikket.

Jeg vil gerne knytte en bemærkning til Deres udtalelser om den interinstitutionelle aftale. Jeg mener, at vi bør fokusere på at opnå et resultat så hurtigt som muligt. De påpegede også, at vi bør nå til enighed under førstebehandlingen. Det er jeg enig i, da tusindvis af mennesker afventer dette udfald.

Jeg glæder mig over, at Kommissionen og Rådet virkelig støttede os i at nå frem til et resultat. Jeg mener, at de har imødegået Parlamentets holdninger i muligt omfang, og jeg har ikke set dem strække sig så langt tidligere, hvilket jeg heller ikke havde forventet.

Vi gik naturligvis på kompromis: Jeg gik på kompromis, og det gjorde De også, hr. Mikolášik. Jeg gik rent faktisk på kompromis med hensyn til Deres gruppes holdning til fritagelser for hospitaler og andre spørgsmål, da jeg i lighed med andre medlemmer mente, at vi bør indføre en stærk og sikker forordning, der sikrer patienterne den bedste videnskabelige støtte og den bedste behandling i sikre omgivelser.

Med hensyn til de såkaldt "etiske" ændringsforslag bør medlemsstater, der ønsker at forbyde brugen af føtale stamceller, ganske rigtigt have mulighed herfor, og fru Breyer, enhver, der påstår, at Domstolen vil nægte dette i henhold til artikel 95, har manglende kendskab til spørgsmålet - hvilket gælder for Dem - således at der desværre tegnes et forkert billede af situationen. Hvis man læser traktatens artikel 30, fremgår det helt tydeligt, at en medlemsstat altid vil kunne anvende forbud begrundet i hensynet til den offentlige moral. Det har man gjort tidligere, og det gør man i dag i EU. Vi har altid sagt, at de medlemsstater, der tillader forskning på dette område, også kan gøre dette fremover.

Patienterne bør imidlertid også have adgang til de sikreste og bedste produkter på markedet, og derfor stillede jeg et ændringsforslag om subsidiaritet med henblik på at sikre denne ret fremover. Dette ændringsforslag er indeholdt i pakken. Ifølge ændringsforslaget har enhver medlemsstat, der mener, at et produkt end ikke bør produceres eller markedsføres i den pågældende stat, mulighed for at forbyde det. I andre medlemsstater bør patienterne have mulighed for at få adgang til det. Det er vores opgave at sikre denne ret.

  Frédérique Ries, for ALDE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, hr. minister! Eftersom ordføreren allerede udførligt har redegjort for detaljerne, vil jeg ikke også komme med en detaljeret beskrivelse af avanceret terapi. Jeg vil blot minde om, at det er et utroligt lovende forskningsmæssigt og medicinsk område, der indeholder reelle løsninger for personer med tredjegradsforbrændinger, patienter, der lider af venøse sår, diabetes, arveligt betingede sygdomme eller hjertekarsygdomme, og samtidig giver håb for patienter med Parkinsons og Alzheimers sygdom og måske en dag kan løse den tragiske knaphed på organer, som hvert år er skyld i, at tusindvis af patienter, der venter på donororganer, dør i Europa.

Med andre ord er der utallige patienter - millionvis - som venter på denne forordning. Det er ikke blot patienterne, der venter på den. Der gør virksomhederne i sektoren også, for ud over krav til produkternes kvalitet, sikkerhed og effektivitet og ud over behovet for at gøre dem tilgængelige for alle på lige vilkår er formålet med denne tekst, som kommissæren påpegede, også at fremme forskning og innovation. De, som forsøger at påtvinge os deres vision om etik og moral - og ordføreren er en af dem - har allerede tre gange forsinket og forsinker fortsat vedtagelsen af denne forordning, nemlig i udvalg, under trepartsforhandlingerne - hvilket vores kollega fru Roth-Behrendt netop mindede os om - og muligvis igen på onsdag, er jeg bange for, med en anmodning om, at betænkningen sendes tilbage i udvalg.

Centrum for polemikken og den fastlåste situation er lægemidler fremstillet af embryonale stamceller, også kaldet fosterstamceller, som ordføreren ønsker at udelukke fra den centraliserede procedure og dermed udelukke fra forordningens anvendelsesområde. Nogle ting skal gøres klart, lige så klart som i vores ændringsforslag 62, som er en del af pakken og er godkendt af de tre institutioners juridiske tjenester. Jeg vil gerne påpege, at medlemsstaterne og alene medlemsstaterne træffer beslutning om, hvilken forskning og hvilke produkter, der vil blive gjort tilgængelige på deres territorium. De vil ikke blive påtvunget noget, som er i strid med deres nationale lovgivning om etiske spørgsmål. Det er rent faktisk, mener jeg, definitionen på subsidiaritet, og de, som under henvisning til subsidiariteten agter - hvilket er noget af en præstation - at forbyde disse produkter i hele Europa og forhindre lande, som ønsker dem, i at gøre fremskridt, forvirrer mig. Derfor forkaster jeg formelt ændringsforslag 3 og 17 fremsat af Retsudvalget samt rækken af ændringsforslag, som bakkes op af hr. Gargani og andre.

Mine damer og herrer, valget er i sidste ende enkelt. Vores troværdighed står på spil her, hvilket også gælder sammenhængen i vores arbejde og vores beslutninger. Jeg vil minde jer om, at i juni sidste år godkendte vi finansiering af forskning i embryonale stamceller i det syvende rammeprogram for forskning. Jeg opfordrer jer i dag indtrængende til at støtte den kompromispakke, som er fremsat af De Europæiske Socialdemokrateres Gruppe, Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa og Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre. Noget, som endnu ikke er blevet nævnt, er, at denne pakke også støttes af en række medlemmer fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, og i modsætning til, hvad ordføreren forklarede, anerkendes den af Kommissionen og Rådet. Denne pakke løser alle de tekniske spørgsmål. Den er et kompromis, som gør det klart, at det ikke er EU's rolle at lovgive om etik, fordi, mine damer og herrer, hvis der i løbet af de næste få år skal ske revolutioner, er det op til os at give dem substans og give folk håb, ikke ødelægge det.

  Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! På trods af den meget store indsats, som ordføreren, hr. Mikolášik, har ydet, er vores holdning til avancerede terapier måske svag på en lang række områder. Hvis de etiske ændringsforslag ikke støttes, vil de lande, der ikke ønsker at destruere menneskeliv i terapeutisk øjemed, ikke få tilstrækkelige garantier. Menneskets værdighed er muligvis heller ikke sikret i tilstrækkelig grad. Menneskets værdighed trues i øjeblikket af kommercialiseringen af menneskekroppen, manipulation af menneskets genetiske arvemasse og muligheden for at skabe dyr-menneske-hybrider.

Europa bør ganske rigtigt fastsætte menneskerettighedsstandarderne globalt, selv om det til tider forekommer at være en håbløs opgave. Hvorfor indtager vi så en så passiv holdning til bioteknologi og avancerede terapier? Vi bliver måske tvunget til at give efter to gange. Uden et klart forbud mod kommercialisering af menneskekroppen risikerer vi at blive tvunget til at give efter for markedet, der styrer handelen med celler. Uden et klart forbud mod manipulation af et menneskes genetiske arvemasse risikerer vi at blive tvunget til at give efter for en grusom, racehygiejnisk og umenneskelig filosofi. Ifølge denne filosofi er livskvalitet altid vigtigere end livets iboende værdi og værdighed. Vi bør skamme os over, at Asien fastsætter standarderne for EU på dette område i dag. Den pågældende lovgivning kan ikke accepteres uden de etiske ændringsforslag.

  Hiltrud Breyer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Afstemningen i overmorgen vil være en prøvesten for, hvor alvorligt vi mener det med Berlin-erklæringen, hvor der tales meget om værdier og om, hvorvidt vi er parate til virkelig også at gennemføre dem i europæisk lovgivning, eller om den blot bliver tomme ord og spild af papir.

Der er tre principper, som er uomgængelige for os. For det første er der forbuddet mod kommercialisering af menneskekroppen. Det passer ikke, hr. Verheugen, at det er skriftligt fikseret andetsteds! Dette princip er ikke fastsat retligt bindende nogen steder. Jeg undrer mig over den heftighed, som nogle ønsker at forhindre dette med.

For det andet ønsker vi ingen indgreb i menneskets kønsceller. Vi ønsker ingen mennesker efter mål! Det er ikke blot nedfældet i chartret om grundlæggende rettigheder, men også i biopatentdirektivet. Vi ønsker ikke, at pengepungen skal bestemme over en terapi, eller at der forekommer indgreb i genetisk materiale fremover, som ikke længere kan føres tilbage.

Og vi ønsker for det tredje heller ingen kimærer eller hybrider! Vi ønsker helt klare forbud! Det ville være et katastrofalt signal, ligefrem et etisk digebrud, hvis Europa-Parlamentet ville gøre front mod disse tre etiske principper.

Det kan ikke være rigtigt, at formålet med naive forhåbninger og falske helbredsløfter i forbindelse med fosterterapi, der ligger milevidt væk, er, at Parlamentet vil satse på den etiske rutschebane, men at vi skal sende et meget klart signal her for europæiske værdier og sørge for, at …

(Formanden afbrød taleren)

  Adamos Adamou, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Også jeg vil gerne understrege, at formålet med dette forslag ikke er at harmonisere moralske eller etiske spørgsmål, men at sikre respekten for medlemsstaternes nationale beføjelser med hensyn til, om man skal anvende etisk følsomme produkter eller ikke.

Sådanne beslutninger skal træffes på grundlag af subsidiaritetsprincippet og fortsat høre under de enkelte medlemsstaters nationale beføjelser. Vores egne personlige moralske og etiske holdninger kommer ikke i konflikt med denne fremgangsmåde, da den enkelte medlemsstat bliver ansvarlig for beslutningen om, hvilken form for produkter der må importeres, og hvilke der ikke må. Det afgørende spørgsmål er, om vi skal acceptere, at Europa bestemmer, hvilke produkter vi skal markedsføre, og hvilke vi skal forbyde. Mit svar er nej.

Desuden vil jeg gøre Dem opmærksom på den pakke, der består af ændringsforslag 82-156, som også afspejler flere måneders forhandlinger og forsøg på at indgå kompromis med Rådet og Kommissionen. Vores mål er at nå frem til et kompromis ved førstebehandlingen, hvilket også er flertallet af patientforeningernes ønske. Og det er i mange tilfælde deres liv, der afhænger af et højteknologisk medicinsk produkt. Kort sagt ville forordningens øjeblikkelige ikrafttrædelse betyde nemmere, hurtigere og mere sikre, avancerede behandlinger for de europæiske patienter. Europa har brug for denne forordning, og den har brug for den nu.

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Forestil Dem en person, som har økonomiske problemer og leder med lys og lygte efter en løsning. Denne person beslutter at sælge væv og celler fra sin krop for at skaffe penge til livets ophold. Situationen kan forekomme, hvis forbuddet mod kommercialisering af menneskekroppen ikke er omfattet af denne forordning. Jeg vil gerne opfordre til, at man støtter ændringsforslaget herom, navnlig for at overholde Oviedo-konventionen og EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Endvidere finder jeg de tekniske muligheder bekymrende, hvad angår fremstilling af lægemidler, som ændrer menneskets kønsceller, eller lægemidler, der stammer fra hybrider af mennesker og dyr. Sådanne teknikker anfægter i høj grad den menneskelige værdighed. Endvidere anlægger medlemsstaterne meget forskellige synspunkter, hvad dette angår. Det er derfor mit håb, at vi kan holde sådanne produkter uden for forordningens anvendelsesområde og dermed fortsat respektere menneskekroppens værdighed og de enkelte medlemsstaters valg. Efter min opfattelse bidrager vi også til at styrke subsidiaritetsprincippet, hvis disse produkter holdes uden for forordningens anvendelsesområde. Da forordningens retsgrundlag er artikel 95 om det indre marked, synes det med den nuværende formulering af forslaget muligt, at retssubjekter kan indbringe et nationalt forbud mod et lægemiddel, som har opnået godkendelse på europæisk plan, for Domstolen og få medhold. Den situation bør undgås.

  Françoise Grossetête (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Her til aften drøfter vi et særligt vigtigt fremskridt, som skal gøre kommende generationer i stand til at drage fordel af højteknologisk lægebehandling. Patienter i EU skal derfor have adgang til disse revolutionære produkter på lige vilkår på grund af det potentiale, som de indeholder. Det er også vigtigt at sørge for, at disse produkter er sikre og effektive.

Sagen er, at uden fællesskabslovgivning vil situationen være forskellig fra land til land, og det er ikke retfærdigt over for patienterne, hvis nogle har adgang til produkterne, mens andre må undvære. Som De selv sagde, hr. kommissær, vil der i en sådan situation opstå patientturisme. Hvis vi skal løse disse problemer, er der derfor behov for en klar og stram ramme, som fremmer investering og vækst i den europæiske biotekindustri.

Den tekniske del er derfor fuldstændig formålsløs i den forbindelse, eftersom hver enkelt medlemsstat under henvisning til subsidiaritetsprincippet selv kan beslutte, om den vil forbyde denne form for celleteknologi på dens nationale marked eller ej.

Jeg støtter især den tekniske pakke, som fru Roth-Behrendt har fremsat i form af ændringsforslag, og som medtager alle de punkter, der blev opnået enighed om under forskellige uformelle trepartsforhandlinger med Rådet og Kommissionen. Jeg håber inderligt, at vi vil stemme for denne tekniske pakke, fordi vi ved at gøre det vil kunne nå til enighed ved førstebehandlingen og hurtigere opfylde patienternes forventninger.

Jeg ærgrer mig meget over ændringsforslag 3 og 17 fremsat af Retsudvalget. Forslagene forbyder slet og ret enhver form for centraliseret godkendelse af lægemidler til avanceret terapi fremstillet af embryonale stamceller. Jeg vil derfor gerne påpege, at formålet med denne tekst er at garantere sikkerheden ved ny terapi og samtidig fremme forskning og udvikling og godkendelse af produkter, der er afledt af denne avancerede terapi. Ændringsforslag 3 og 17 udgør en reel fare for patienternes sikkerhed ved at udelukke visse produkter fra de meget strenge folkesundhedsmæssige krav, som er fastsat i forordningen.

Når patienternes sikkerhed står på spil, kan der ikke accepteres nogen form for forskelsbehandling. Gennemførelsen af en fælles teknisk ramme, som patienterne og industrien har ventet på i adskillige år nu, må ikke blive et påskud for at gennemtvinge bestemte ideologiske synspunkter.

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke de medlemmer, der deltog i den detaljerede behandling af denne forordning. Det er ekstremt vigtigt, at sådanne følsomme og komplicerede spørgsmål er omfattet af den fælles beslutningsprocedure. Det beroliger borgerne i de enkelte lande, hvor de nationale parlamenter ikke har mulighed for at ændre en forordning, at deres repræsentanter i Europa-Parlamentet er involveret i udarbejdelsen af en afbalanceret og effektiv lovgivning, der har til formål at øge deres livskvalitet.

De behandlingsformer, der er omfattet af denne forordning, åbner store muligheder for behandling af kræft, Alzheimers og Parkinsons syge. Desværre, og ikke uventet, hævder visse reaktionære kræfter fejlagtigt, at medlemsstaternes rettigheder på det etiske område tilsidesættes med dette forslag. De ønsker at undtage produkter fremstillet af embryonale stamceller fra forordningens anvendelsesområde. Dette vil betyde, at produkternes sikkerhed, kvalitet og virkning fortsat ikke vil blive omfattet af regulering i mange medlemsstater.

I modsætning til, hvad der er blevet fremført i forbindelse med disse vilde beskyldninger, begrænser denne forordning ikke medlemsstaternes ret til at støtte behandlingsformer baseret på embryonale stamceller. Jeg ville rent faktisk tage afstand fra ethvert forbud af denne art i medlemsstaterne. Formålet med denne forordning er at redde liv og øge livskvaliteten og ikke at ødelægge den, som visse medlemmer har hævdet i aften. Vi skylder de titusindvis af patienter og familier at gøre vores yderste for at fremme og sikre de mest avancerede behandlingsformer for nogle af de mest komplicerede sygdomme, som samfundet står over for i dag. Vi er også nødt til i muligt omfang at garantere, at de er sikre og af højeste kvalitet, og at de rent faktisk virker. Det er formålet med denne forordning.

Jeg støtter fuldt ud PSE-Gruppens holdning og opfordrer alle medlemmer - herunder navnlig alle mine irske kolleger - til at støtte denne forordning.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Denne forordning om lægemidler fremstillet ud fra manipuleret væv er både nødvendig og uundgåelig i en tid præget af hurtige bioteknologiske fremskridt. Sådanne fremskridt åbner muligheder for behandling af hidtil uhelbredelige sygdomme. Som vi har set mange gange før, er en af de største hindringer for medicinske fremskridt imidlertid ikke videnskabelige begrænsninger, men pseudoetiske dogmer grundet i religiøse misforståelser omkring, hvad Gud ønsker for os.

Denne manglende forståelse har desværre ikke ændret sig meget siden forståelsen for den psykiske verden i den mørke middelalder. Vi har derfor under disse lovgivningsforhandlinger igen været vidne til ophedede diskussioner om etiske spørgsmål, og der er blevet stillet krav om forbud mod alt, der har at gøre med fosterstamceller, hybrider eller kimærer og betaling for humant væv. Hvad er der i etisk henseende galt med at indføre humant genetisk materiale i et dyrs ovarie med henblik på at fremstille et bestemt humant kemisk stof og redde en persons liv? Hvad er der i etisk henseende galt med at udtage unikt humant væv fra en donor mod betaling og anvende dette til behandling af et barn, der lider af kræft? Hvad er egentlig mindst etisk korrekt: at anvende embryonale stamceller eller hybrider og kimærer og at tillade betaling eller at lade et barn dø?

  Urszula Krupa (IND/DEM). - (PL) (tekst mangler) og fremskridt inden for bioteknologi og biomedicin fører til udvikling af såkaldt avancerede terapier, herunder genterapi, somatisk celleterapi og genteknologi, der alle skulle have til formål at forebygge sygdomme og forbedre menneskers sundhed. Der er imidlertid sket det, at den eksperimentelle teknologi er blevet anvendt til at fremstille dyr-menneske-hybrider og kimærer. Den er også blevet anvendt til kloning og til forsøg, der har til formål at ændre menneskers genetiske arvemasse. Teknikker af denne art er i strid med etiske principper, og de er også problematiske ud fra et lægeligt synspunkt. De kan have bivirkninger, da de indvirker negativt på sundheden, og de fører til kommercialisering af menneskekroppen.

Situationen forværres af den intense konkurrence mellem medicinalvirksomhederne. Det er ikke første gang, at dette har ført til produktion af lægemidler eller anvendelsen af D-terapier med dramatiske bivirkninger.

Det er udtryk for uansvarlighed at forkaste ændringsforslagene om forbud mod umoralsk praksis, idet de pågældende bringer andre menneskers helbred og endog liv i fare ved at acceptere den manglende respekt for den menneskelige værdighed i stedet for at hjælpe dem. Samtidig kan løsninger på EU-niveau give tilhængere, der ikke mener, at forslaget er i strid med moralske principper, mulighed for at gennemtvinge deres holdning. Dermed fordrejes vores værdier, og der sættes en stopper for videnskabelig forskning, som er i overensstemmelse med principperne om respekt for den menneskelige værdighed.

  Peter Liese (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Vi bør være klar over, at alle, som beskæftiger sig med denne forordning, ønsker at hjælpe patienterne. Hr. Mikolášik er læge - præcis som jeg. Hvis vi repræsenterer en anden mening ved nogle ændringsforslag, skal De ikke tro, at det er et udtryk for, at vi ikke arbejder mod hjælp til patienter. Jeg støtter personligt hr. Mikolášik og også Retsudvalgets forslag, som nu igen er indgivet af hr. Gargani, hr. Morillon, fru Auken m.fl. Dette - det bør De også vide - er PPE-DE-Gruppens overvældende flertalsholdning, som vi fastlagde sidste onsdag ved afstemningen.

Jeg vil gerne komme ind på et emne, som slet ikke har spillet nogen rolle her hidtil, men som er meget vigtigt, når det handler om, hvordan vi kan give de firmaer, der ønsker at hjælpe patienter, de rigtige rammebetingelser. Vi har for nærværende en hel række små og mellemstore virksomheder, der allerede gennemfører terapier - ambulant og på hospital. Disse firmaer henvendte sig til mig for nogen tid siden og sagde til mig, at hvis forordningen kom i uændret form, og vi ikke fik nogen lettelser for små og mellemstore virksomheder som led i en national godkendelse, ville vi ikke kunne tilbyde vores tjenester længere.

Det bør vi være opmærksomme på, ikke tilfældige helbredsløfter, men konkrete virksomheder, som hjælper patienter i dag og siger, at forslaget til en forordning fra Kommissionen ikke er så godt, som det bliver fremstillet. Heller ikke i den såkaldte kompromispakke er der indeholdt en god løsning på dette problem for de små og mellemstore virksomheder.

I ændringsforslag 127 er det fastsat, at SMV'er, som samarbejder med et hospital, er fritaget fra pligten til at ansøge om tilladelse. SMV'er, som arbejder ambulant, hvor risikoen således er mindre, skal til London med henblik på en tilladelse - med de mange gebyrer og den komplicerede procedure, som er forbundet hermed. En kollega siger igen og igen, at nogle gange bliver enighed til nonsens. I det tilfælde har de, som har udarbejdet dette såkaldte kompromis, sørget for det.

Hr. Verheugen sagde, at vi ikke taler om etik. Derefter sagde han, at princippet om forbud mod kommercialisering af menneskekroppen er afdækket. Hvad så nu? Taler vi om det, eller taler vi ikke om det? Hvis det er afdækket, har vi også en europæisk ordning herfor, og så skal vi undersøge, om den er god. Jeg var ordfører dengang, og jeg ved, at Parlamentet ønskede en strengere regulering. Under henvisning til retsgrundlaget afviste Kommissionen det dengang. Nu har vi et andet retsgrundlag. For så vidt burde De i det mindste overveje en god begrundelse og kan ikke bare sige, at det allerede er afdækket.

Vi har brug for denne forordning, og jeg har i fem år været tilhænger af, at vi fik den. I Kommissionen blev den lagt på is i tre år - det er godt nok ikke hr. Verheugens ansvar, men alligevel havde Kommissionen ansvaret for tre års forsinkelse. Fru Roth-Berendt, fru Ries m.fl. har ansvaret for endnu et halvt års forsinkelse, fordi de forkastede forordningen i september. Giv os endnu en måned nu til at diskutere sagen i en fornuftig parlamentarisk procedure ...

(Formanden afbrød taleren)

  Jorgo Chatzimarkakis (ALDE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Den forordning, vi diskuterer her, er virkelig nødvendig, og den er især vigtig. Det handler om avancerede terapier, om fælles kvalitetsstandarder, om en hurtigere tilrådighedsstillelse af produkter af høj kvalitet. I sidste ende handler det også om det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne.

Derfor gratulerer jeg de kolleger, der deltog i udarbejdelsen af kompromiserne: Det var et rigtigt skridt, der kom på rette tid. Jeg har også ondt i maven her og der, især dér, hvor det handler om de små og mellemstore virksomheder, som der er blevet set bort fra i forbindelse med kompromispakken. Men vi skal netop alle yde en ekstra indsats engang imellem. Det handler om kohærens her, om, at vi opnår ensartethed i vores acquis, også med henblik på det syvende forskningsrammeprogram. Ja, det handler også om etik, det handler også om, at forskellige etiske standarder støder hårdt sammen, og at der er en udfordring dér. I sidste ende handler det dog om mennesket, som bør stå i centrum!

At forhindre lidelse - det er det, vi kæmper om her! Derfor vil jeg gratulere rådsformandskabet: De har også ydet en enorm indsats - jeg ved det, hr. Schröder - og netop derfor kan jeg ikke forstå al det hysteri, især hos De Grønne!

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! I sidste måned besøgte den ukrainske premierminister Parlamentet. Jeg spurgte ham under en udvalgsdrøftelse om handelen med menneskers kropsdele, navnlig børns kropsdele før og efter fødslen. Premierministeren anerkendte eksistensen af denne grusomme handel, som han betegnede som smertelig. Han påpegede, at denne handel også omfattede embryoner. Han sagde, at problemet ikke kun kunne tilskrives de ukrainske udbydere, men også de velhavende internationale købere.

Han bad om vores hjælp til at sætte en stopper for denne form for menneskehandel. Vores hjælp. Udfaldet af afstemningen i morgen vil være afgørende for, om vi har mulighed for at hjælpe. Hvis vi opretholder forbuddet mod markedsføring, og hvis vi undtager humane embryoner fra dette direktivs anvendelsesområde, vil vi kunne sætte ind over for de velhavende købere i EU. Hvis vi imidlertid giver grønt lys for markedsføring og destruktion af embryoner, vil vi ikke blot være ude af stand til at hjælpe Ukraine og sætte ind over for de købere, der holder handelen i gang, men vi vil også skabe den samme smertelige situation i Europa, hvor de mennesker, der desperat mangler penge, udnyttes af folk, der har penge nok til at betale for deres kropsdele.

  Antonios Trakatellis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Vi er nødt til at have denne forordning, og det skal gå hurtigt, da lægevidenskaben er langt fremme, der sker fremskridt, og der er store forhåbninger til de nye behandlinger.

Jeg mener ikke, at man skal undtage noget som helst. Alt bør være omfattet af denne forordning, og det er der en helt simpel og praktisk forklaring på: Er der nogen, der tror på, at borgerne ikke vil tage andre steder hen, hvis vi i EU forbyder, at der gives tilladelse til visse nye behandlinger, som er godkendt andre steder? Jeg foretrækker helt klart, at der gives tilladelse fra centralt hold. Og det eneste krav, jeg personligt har lige nu - og jeg tror, forordningen dækker det - er, at der foretages en streng videnskabelig vurdering af disse nye behandlinger med fuld sikkerhed. Forestil Dem, hvad der sker i EU, hvis vi splitter det op og ophører med at give tilladelse i de enkelte medlemsstater. Vi vil få medlemsstater, der tillader behandlingerne, og medlemsstater, som ikke tillader dem.

Som flere talere har været inde på, er der heller ingen, der forbyder en medlemsstat at tillade eller forbyde noget, som der er givet tilladelse til. Derfor forstår jeg slet ikke, hvorfor vi skal have hele denne diskussion, når folk venter på de nye behandlinger, når der er kroniske sygdomme, og når patienterne har så høje forhåbninger. Jeg mener ikke, at vi skal stå i vejen for, at der snart findes en behandling for Parkinsons syge, diabetes, forskellige kræftformer osv.

Jeg mener således, at vi bør tage skridtet og vedtage forordningen, som den er fremlagt af Miljøudvalget, og jeg er naturligvis imod de to ændringsforslag fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.

  Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Hver gang, vi begynder at tale om lægemidler til avanceret terapi, stamcelleterapi, embryonal celleterapi, forskning i embryoner eller organtransplantation indledes uundgåeligt en heftig debat. Vi har meget forskellige holdninger uanset alder, køn, nationalitet eller politiske synspunkter, et sikkert tegn på spørgsmålets kompleksitet.

Beslutningen om at udarbejde en lovgivning med det formål at sikre en ensartet regulering af dette grænseområde mellem etik og videnskab kræver en stor indsats. Disse terapier og lægemidler er i stigende grad et spørgsmål om liv og død. Vi træffer beslutninger om menneskeliv, uanset om vi bruger dem eller ej. Avanceret terapi har reddet tusindvis af europæiske borgeres liv. Den er det sidste svage håb, der giver mulighed for en sundere og mere indholdsrig tilværelse.

I udviklingslandene kan den imidlertid betyde døden, da den ulovlige handel med organer allerede er årsag til tusindvis af menneskers lemlæstelse og død. Vi bør dog ikke have som målsætning at stoppe den teknologiske udvikling. Vi kan imidlertid bestræbe os på at finde svar på de moralske og etiske spørgsmål, som de tekniske fremskridt har givet anledning til. Den gældende lovgivning skal vise vejen og medvirke til at sikre, at den tekniske udvikling er en bekræftelse på livet. Det er ikke et spørgsmål om kampen mellem det gode og det onde, men om etisk forsvarlige tekniske muligheder.

Jeg vil gerne takke hr. Mikolášik og mine andre kolleger for det meget fine kompromis, som de har udarbejdet, og jeg er sikker på, at den lovgivning, der vil blive gennemført med vores støtte, vil være en bekræftelse på livet.

  John Purvis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! I mange familier i Europa er der medlemmer med alvorlige sygdomme. Der er også mange medicinske forskere og behandlere, der har midlerne til at hjælpe disse patienter, og de afventer alle denne lovgivning. Den vil sikre et fælles retsgrundlag, der giver nemmere, bredere og mere sikker adgang til disse innovative behandlingsformer. Den er påtrængende nødvendig og vil være til stor gavn, og der er ingen grund til at forsinke gennemførelsen ved at overlæsse den med unødvendige etiske bestemmelser og undtagelsesbestemmelser, som det ikke er muligt at nå til enighed om med Rådet.

Det ligger helt fast, at etiske restriktioner henhører under de enkelte medlemsstater, der kan indføre forbud eller begrænsninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, der er af afgørende betydning. Der er imidlertid al mulig grund til at indføre en europæisk standard for regulering af sikker brug af sådanne behandlingsformer, hvor de anvendes. Jeg anmoder derfor mine kolleger, herunder navnlig min gode ven, ordføreren, om at lade denne meget vigtige lovgivningstekst gå igennem i denne uge, således at vi kan nå til enighed med Rådet.

Mange af vores mindre heldige europæiske medborgere vil takke os, når denne lovgivning træder i kraft, men hvis den forsinkes yderligere, svækkes eller standses helt af Parlamentet, vil de have meget vanskeligt ved at forstå det. Vi står her i en af de situationer, hvor det er virkelig vigtigt, at vi bruger vores indflydelse med omtanke og ansvarlighed og gør det muligt at afslutte denne sag.

  Carlo Casini (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg erklærer mig enig med ordføreren og går således også ind for de to punkter, som i tråd med Retsudvalgets udtalelse medtages i ændringsforslag 3 og 17, ligesom jeg støtter alle de ændringsforslag, som Retsudvalget har stillet.

Nogle sagde, at de ikke forstår, hvorfor debatten er så heftig. Det er den, fordi vi er nødt til at besvare to vigtige spørgsmål. Det første spørgsmål er, om hensigten helliger midlerne. Jeg minder om, at der i artikel 2 i Oviedo-konventionen om bioetik står, at menneskets interesser og velfærd skal have forrang frem for interesser, der alene vedrører samfundet og videnskaben. Derfor er det første spørgsmål følgende: Når man tænker på, at videnskaben har mulighed for at nå nye mål, skal man så altid gennemføre det, som videnskaben angiver? Gør det, at noget kan gennemføres, det til rigtigt at gennemføre, eller er der en regel eller en etik, som fortæller, om det er rigtigt?

Det andet spørgsmål er følgende: Mennesket har forrang. Men hvem er mennesket? Vi kan ikke længere se bort fra dette spørgsmål, som er epokegørende, og som omfatter hele verden, eftersom hele menneskerettighedsdoktrinen, som alle siger, at de ønsker at tage udgangspunkt i, bygger på dette punkt: Hvem er mennesket? Når vi taler om fostre, er vi nødt til at tage stilling til, om fosteret er et menneske eller ej. Det er ikke bare et etisk spørgsmål, men først og fremmest et juridisk og politisk spørgsmål. Det er ikke ordkløveri, men et alvorligt spørgsmål, og tvivlen burde i det mindste få os til at ryste på hænderne, når vi stemmer.

Eftersom vi allerede har besluttet, at medlemsstaterne kan gøre, som de vil, kan jeg ikke se, hvorfor vi skulle indføre en anden indfaldsvinkel ved hjælp af en EU-forordning. Under alle omstændigheder vil jeg med min tale gerne opfordre parlamentsmedlemmerne til nøje at overveje dette komplekse spørgsmål, hvor det er mennesket, det gælder, og ikke bare det menneske, der venter på nye behandlingsformer, men også det menneske, hvis krop og liv risikerer at blive ofret til gavn for andre mennesker.

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Det aktuelle forslag vedrører primært indførelsen af en centraliseret procedure, der giver Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering ret til at udstede markedsføringstilladelse for alle lægemidler til avanceret terapi. Kommissionen ønsker også at sikre finansiel støtte til de virksomheder, der fremstiller disse produkter.

Disse forslag fortjener vores støtte, eller snarere, de ville have fortjent vores støtte, hvis det ikke var for den kendsgerning, at produkter baseret på kontroversielle teknologier er blevet omfattet af produkter til avanceret terapi. Jeg tænker her på produkter, som indebærer anvendelsen af humane embryoner, eller som er fremstillet af hybrider eller kimærer af mennesker og dyr, samt lægemidler, der ændrer menneskers genetiske arvemasse.

I en række EU-medlemsstater som f.eks. Tyskland har produkter, som indebærer anvendelsen af uetiske metoder, ikke adgang til markedet. Kommissionens forslag indeholder en undtagelsesbestemmelse, der giver disse stater mulighed for at undlade at tilslutte sig princippet om et fælles marked i forbindelse med disse kontroversielle produkter. Det påpeges nu, at der er en juridisk fejl, der både berører det aktuelle forslag og direktivet fra 2001. Tilhængere af dette synspunkt hævder, at i henhold til traktatens artikel 95 om fuld harmonisering af markedet vil en henvisning til denne som retsgrundlag for et forslag til forordning om lægemidler til avanceret terapi medføre dannelse af et åbent europæisk marked for disse produkter.

Parlamentet befandt sig derfor i en situation, hvor det var nødt til at vælge mellem at støtte Kommissionens forslag eller udvise forsigtighed og undlade at bifalde kontroversielle eksperimenter. Medlemmerne af Parlamentets Retsudvalg mente ikke, at uetiske produkter skulle være omfattet af forordningen, idet de fremførte, at vi ikke bør gå på kompromis med menneskerettighederne, uanset medlemsstaternes rettigheder og på trods af den hurtige udvikling på visse områder. De holdt fast ved, at principperne om forbud mod anvendelse af den menneskelige krop i kommercielt øjemed skal fastholdes, og at fremstillingen af hybrider eller kimærer af mennesker og dyr er i strid med princippet om menneskets integritet og en hån mod den menneskelige værdighed.

  Klaus Theo Schröder, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! De skal stemme om forordningen om lægemidler til avanceret terapi på onsdag. Denne forordning er blevet fremmet siden begyndelsen af 2006 først af det østrigske rådsformandskab og siden af de finske kolleger, og vi har siden begyndelsen af året gjort alt, hvad der står i vores magt, for hurtigt at nå til enighed. Formålet med forordningen er på et meget innovativt, yderst vigtigt område af lægemiddelfremstillingen at skabe sikkerhed for alle patienter, der har brug for disse lægemidler, ved hjælp af fælles kvalitetsstandarder i Europa. For så vidt er det rigtigt, når man siger i dag, at det er livet, forbedringen af livsbetingelserne, mulighederne for et nyt liv, der i virkeligheden står på dagsordenen. Ikke mindst handler det også om den europæiske bioteknologibranches konkurrenceevne.

I de seneste uger har der i forbindelse med forhandlingerne om forordningen i Rådets arbejdsgruppe og også med henblik på enighed med Parlamentet kunnet opnås afgørende fremskridt. Netop forhandlingerne under hensyntagen til utroligt mange fagligt fremragende ændringsforslag fra det korresponderende udvalg var og er grundlaget for et godt kompromis og en hurtig fælles aftale mellem Parlamentet og Rådet. Efter den aktuelle forhandlingsstatus at dømme er det muligt at opnå enighed på basis af det, som står til afstemning på onsdag. Ordføreren har fremlagt en pakke af ændringsforslag, og PSE-, ALDE- og GUE-Gruppen har også udarbejdet en pakke af ændringsforslag. Begge pakker vedrører i videst muligt omfang debatten i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og de dér udarbejdede forslag. Begge pakker ligger for så vidt tæt på hinanden, og det er klart, at pakken fra skyggeordførerne fra de nævnte grupper er mulig at blive enig om i Rådet.

Ved alle kontroversielle debatter er det efter min mening væsentligt at fremhæve, at det ved disse avancerede terapier først og fremmest handler om kvalitet og sikkerhed. Det er fuldstændig klart, at etiske overvejelser i denne forbindelse spiller en rolle. Men siden beslutningen om et direktiv om emnet humane væv og celler har der været enighed i retning af, at etikken hos os i Europa er anbragt på subsidaritetsområdet og derfor skal reguleres med medlemsstaternes ansvar. Derfor er to etisk motiverede ændringsforslag, som Retsudvalget har stillet, ikke blevet godkendt i Rådets arbejdsgruppe og ville entydigt stå i vejen for en enighed mellem Parlamentet og Rådet. Det tyske formandskab anmoder Dem om at tage højde for dette ved afstemningen.

Med en behandling i henhold til subsidiaritetsprincippet er det sikret, at den nationale lovgivning - f.eks. om stamceller, fru Breyer - ikke berøres af forordningen. Det er ikke blot vores konstatering, men det er også entydigt fastlagt fra Retsudvalgets side. Således bliver lovgivningen om stamceller i f.eks. mit land ikke berørt. På den anden side ville vi have en så stor sikkerhed som muligt for alle andre med forordningen.

Den ene eller anden af Dem er fuldstændigt med rette kommet med bemærkninger til den etiske ramme. Der var advarsler om, hvad der kunne ske. Jeg deler i høj grad disse betænkeligheder, og jeg er meget sikker på, at medlemsstaterne alligevel tager højde for dem. Derudover kender jeg ikke nogen læger i Europa, der ville gøre ting, som den ene eller den anden har malet på væggen i dag i denne forhandling. Det tyske formandskab har, hvad angår vigtigheden af det dokument, der skal træffes afgørelse om - det handler om mange patienters fremtid i Europa - stor interesse i at gøre denne lovgivningsmæssige procedure til en succes så hurtigt som muligt. Vi har stor mulighed for at vise vores borgere på dette vigtige område, at vi er i stand til at skabe europæisk merværdi meget konsekvent og målrettet. På baggrund af vores etiske ansvar er der ikke nogen alternativer til en hurtig og nødvendig afgørelse, en basis for gode produkter af høj kvalitet.

Derfor lyder vores eftertrykkelige bøn således: Den ene eller anden betænkelighed vil der jo være. Måske kan De feje denne til side i betragtning af det vigtige højere mål om at få denne forordning gennemført hurtigt. Vi - og også borgerne i Europa, patienterne - ville være Dem overordentligt taknemmelige.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionenen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvis der i et fællesskab af 27 stater ikke er konsensus i et etisk spørgsmål - og det er tilfældet her - er der kun én mulighed for, hvordan civiliserede mennesker tackler det: tolerance og respekt. Så skal vi tolerere og respektere den andens mening.

Det er i øvrigt også sådan i vores liv, at vi skal overholde det, som vores samvittighed siger os. Men vi kan ikke gøre det til målestok for andres handlen. Min samvittighed siger mig f.eks. i dette spørgsmål, at jeg ikke ville kunne tage ansvar for blot at efterlade dette nye medicinske område i en retlig gråzone, men også at overgive det i en tilstand, hvor - i hvert fald i bestemte dele af Europa - alt var muligt uden nogen retlig og kvalitativ begrænsning! Derfor siger min samvittighed mig, at vi har brug for denne forordning.

Og min samvittighed siger mig også, at jeg ikke ville kunne tage ansvar for at sige følgende til et dødsygt menneske: Her er et lægemiddel, som kan hjælpe dig, men her var der et par ideologiske betænkeligheder med hensyn til, hvorfor vi ikke må anvende dette lægemiddel. Min samvittighed siger mig, at jeg ikke har ret til det. Og derfor siger jeg til Dem: Den eneste mulighed for, hvordan vi kan tackle dette spørgsmål, er at gøre det således, som det er blevet foreslået her, nemlig at tillade dem, der har etiske betænkeligheder, at handle i overensstemmelse hermed, og dem, som ikke har disse betænkeligheder, at gøre, hvad de vil, inden for rammerne af det, som tillades i forordningen - for her tillades ved gud ikke alt.

Lad mig komme ind på nogle af de argumenter, som blev anført her. Til spørgsmålet om forbud mod kommercialisering af menneskekroppen kan jeg sige følgende: Ja, det er uomgængeligt, og De vil ikke finde nogen, som tilslutter sig det mere end mig. Dette princip er allerede fast forankret i direktivet om humane væv og celler. De europæiske principper om donors og modtagers anonymitet og donors altruisme skal overholdes. Det gælder entydigt også i denne sammenhæng, og det kan der ikke være nogen tvivl om!

Det blev sagt, at Kommissionens forslag ikke er entydigt, det er så at sige ikke vandtæt, når det handler om nationale forbud og deres fortsatte eksistens. Repræsentanten for formandskabet har nu allerede givet det nødvendige svar her. Jeg kan kun bekræfte det. De nødvendige ændringer, hvormed der tages højde for Parlamentets Juridiske Tjenestes betænkeligheder, er indeholdt i kompromispakken. Jeg har allerede sagt, at Kommissionen støtter denne kompromispakke, og vil gentage, hvad hr. Schröder sagde: Parlamentets Juridiske Tjeneste har udtrykkeligt erklæret, at problemet løses med disse ændringer, og han har bifaldet det udtrykkeligt.

Jeg vil sige tydeligt, at det ikke er nogen korrekt fortolkning af traktaten at sige, at det i artikel 95 - altså artiklen om det indre marked - ikke garanteres, at der ikke tillades produkter, som en medlemsstat ikke vil have tilladt. Reglerne for det indre marked er fuldstændig entydige i dette spørgsmål. Hver medlemsstat har til enhver tid ret til ikke at tillade et bestemt produkt på sit marked, hvis det anfører etiske grunde eller grunde hidrørende fra den offentlige moral. Her er der slet ingen tvivl: Vi har en sikker retspraksis, en sikker praksis og også et sikkert retsgrundlag i EU-traktaten. Her behøver De virkelig slet ikke at have nogen bekymringer!

Mit sidste punkt er som følger: Det blev sagt, at den tekniske pakke er utilstrækkelig. Til det vil jeg sige, at Rådet og Kommissionen virkelig har været yderst kompromisvillige for at muliggøre en tidlig afslutning. Vi har accepteret langt de fleste ændringsforslag fra Parlamentet - det gælder især de små og mellemstore virksomheder - f.eks. ved gebyrlettelser og undtagelser fra den centrale tilladelse. Alt dette er indeholdt heri. Det, vi har i lovforslaget, rækker ud over det, vi allerede har gjort. Vi har allerede Kommissionens egen forordning, som gør det muligt for små og mellemstore virksomheder i tilladelsesproceduren at opnå lettelser på op til 90 % ved omkostninger. Også her er der efter min mening gjort alt, hvad der var muligt.

Jeg anmoder Dem altså endnu en gang om at overveje, om det virkelig ikke er på tide at afslutte denne forhandling på en god måde: en god måde for dem, som forsker på dette område, fordi de ønsker at hjælpe mennesker, og en god måde for dem, som er tvunget til at indtage disse lægemidler.

(Bifald)

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Vi lever i dag i en verden præget af utrolige tekniske fremskridt. På trods af de fremskridt, der er sket på det medicinske område, skaber moderne sygdomme imidlertid stadig frygt. Anvendelsen af progressive terapier, herunder gen- og cellebaseret terapi såvel som vævsmanipulering, er en ny udvikling, der giver patienterne store forhåbninger.

Der er ingen tvivl om, at avancerede, medicinske terapier indebærer meget store muligheder for udvikling af revolutionerende behandlinger for alvorlige sygdomme som f.eks. kræft, Parkinsons syge og hudforbrændinger, og jeg glæder mig derfor over Kommissionens forordning, der har til formål at harmonisere procedurerne på dette område i hele EU og at sikre, at de syge har adgang til sikre behandlinger for disse alvorlige sygdomme.

Fjernelsen af barrierer på det europæiske marked vil give patienterne øget adgang til eksisterende terapier gennem en EU-godkendelse af disse produkter.

Med henblik på at fastholde det indre markeds underlæggende principper og af hensyn til et velfungerende indre marked såvel som for at sikre retsgrundlaget bør denne forordning kun finde anvendelse på cellebaserede produkter, der muligvis vil blive indført på markedet inden for kort tid, og som ikke skaber polemik.

Det er derfor helt uacceptabelt at se bort den holdning, der er blevet udtrykt af Retsudvalget, Parlamentets hovedansvarlige organ, hvad angår nye teknologiers etiske aspekter.

Endelig vil jeg gerne lykønske ordføreren, hr. Mikolášik, og takke ham for hans principielle holdning til etiske spørgsmål og for hans personlige integritet, der er i overensstemmelse med Oviedo-aftalen og chartret for grundlæggende rettigheder.

18. Intellektuelle ejendomsrettigheder (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Nicolę Zingarettiego for Retsudvalget om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (KOM(2006)0168 - C6-0233/2005 - 2005/0127(COD)) (A6-0073/2007).

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder tager kontinuerligt til og udgør imidlertid en virkelig seriøs fare for samfundsøkonomien i Europa og fællesskabet i Europa.

Sanktionsordningerne, som er forskellige fra land til land, begrænser ikke blot, at det indre marked fungerer gnidningsløst, men gør det også vanskeligt effektivt at bekæmpe varemærkeforfalskning og piratkopiering. Det er vigtigt, at rettighedshaverne nyder en ligeværdig beskyttelse overalt i Fællesskabet.

Her opstår der også problemer med forbrugerbeskyttelsen i forbindelse med sundheds- og sikkerhedsspørgsmål. Falsknere nyder godt af internettet, fordi de lader forfalskede produkter eller efterligninger sælge globalt via internettet uden tidstab. Disse aktiviteter optræder tydeligt mere og mere i forbindelse med organiseret kriminalitet, og jeg må gøre opmærksom på, at antallet af produkter, som skal fjernes fra det indre marked, har tiltaget bekymrende meget i den seneste tid. I den forbindelse handler det som regel om produktforfalskninger. Bekæmpelsen af forfalskede varer er derfor af allerstørste betydning for Fællesskabet, afstemningen her i Parlamentet er et vigtigt skridt på vejen.

Kommissionen glæder sig over, at Europa-Parlamentet accepterer og støtter det generelle princip, som dette ændrede direktivforslag er baseret på. Jeg vil ved denne lejlighed gerne takke ordføreren hr. Zingaretti udtrykkeligt.

Allerede i sin beslutning af 7. september 2006 om forfalskning af lægemidler støttede Parlamentet Kommissionen i dens opfattelse af, at de strafferetlige sanktioner bør ensartes så hurtigt som muligt. Kommissionen bifalder også, at der i udvalgets betænkning fastsættes den samme strafudmåling for disse strafbare handlinger som for alvorlige strafbare handlinger.

Kommissionen er dog ked af nogle af de punkter, som har vist sig i diskussionen: Først og fremmest at Parlamentet ønsker at begrænse direktivets anvendelsesområde udelukkende til området for Fællesskabets kompetence - jeg skal gøre opmærksom på, at det vil føre til store vanskeligheder i forbindelse med den praktiske gennemførelse af direktivet. Desuden forekommer definitionen af begrebet "intellektuel ejendomsrettighed" ikke at være tilstrækkelig, da en hel række aspekter fortsat er uklare. Endelig giver definitionen af begreberne "krænkelse, der er handelsrelateret" og "forsætlig krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed" ikke nogen ekstra fordel. Den kan misforstås og undergrave retssikkerheden.

Med henblik på forbrugernes sikkerhed og erhvervslivets konkurrenceevne anmoder jeg Dem om at godkende Kommissionens forslag.

  Nicola Zingaretti (PSE), ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke kommissæren for de venlige ord, som han brugte om denne betænkning.

Dette vigtige direktivs vedtagelsesforløb er nu langt om længe ved at blive afsluttet, og jeg vil gerne starte med at takke alle dem, der har deltaget i en meget interessant og efter min mening meget nyttig debat, ikke mindst skyggeordførerne og alle tjenestemændene. Uden deres hjælp havde vi ikke kunnet tage nogle så komplekse spørgsmål op.

Der har været talt meget om dette direktiv - nogle gange med kendskab til sagen og andre gange på en fejlagtig måde og uden at vide, hvad det drejer sig om, eftersom der er tale om nogle meget komplekse spørgsmål. Derfor er det efter min mening vigtigt at slå fast, hvad vi taler om. Dette direktiv tager sigte på at bekæmpe organiseret kriminalitet, og jeg vil gerne understrege, at det i den sidste ende skal bekæmpe den traditionelle form for organiseret kriminalitet og en form for organiseret kriminalitet, der er opstået for nylig. Der er med andre ord tale om et direktiv mod de skader, som kriminaliteten påfører Europa gennem forfalskning af varer og krænkelser af de intellektuelle ejendomsrettigheder.

Mange af parlamentsmedlemmerne har i de sidste par måneder spurgt mig, hvorfor vi skal harmonisere dette område. Jeg kan kun svare, at organiseret kriminalitet længe har omfattet ulovlige aktiviteter, der finder sted på globalt plan, som ikke kender nogen grænser, og som har enormt store ressourcer til rådighed. Retsbestemmelserne er til gengæld opsplittet i forskellige retssystemer, der undertiden er i strid med hinanden, og derfor står de ikke lige så stærkt. Man har regnet ud, at mængden af kopivarer er steget med 1.600 % i de sidste 10 år, og jeg mener, at Europa bør gøre noget, eftersom der er tale om et meget stort marked og om nogle meget konkrete og materielle ting, bl.a. legetøj, tøj, sko, fødevarer, kosmetik, kemiske stoffer, gastronomiske produkter med falsk oprindelsesbetegnelse, briller, cd'er og dvd'er, dvs. varer, som de europæiske borgere køber hver eneste dag.

Som det blev sagt før, medfører dette fænomen nogle meget store skader. Det går ud over de europæiske industrier, eftersom forfalskningen selvfølgelig er i strid med alle de grundlæggende markeds- og konkurrenceregler, og det går ud over arbejdstagerne, eftersom de, der fremstiller kopivarer, selvfølgelig gør dette uden nogen som helst hensyntagen til lovgivningen om arbejdstagernes rettighederne, og eftersom markedsforfalskning, der bygger på svig, skaber afmatning og arbejdsløshed.

Det siges, at dette fænomen har skabt 125.000 nye arbejdsløse i Europa i de sidste 10 år. Det går ud over økonomien, fordi der er tale om skattesvig, og det går ud over forbrugerne, fordi vi her i Parlamentet bruger meget tid på fastlægge regler, der skal beskytte de europæiske borgere, men ikke sørger for en effektiv bekæmpelse af forfalskning og ikke har nogen instrumenter til at sikre, at disse regler bliver overholdt.

Særligt alvorlig er efter min mening varemærkeforfalskning af lægemidler, som ofte bliver solgt i udviklingslandene, og det glæder mig meget, at eksekutivsekretæren for Verdenssundhedsorganisationens arbejdsgruppe til bekæmpelse af forfalskning har udtalt sig positivt om betænkningen, fordi den specifikt nævner sundhedsrisiciene, og fordi man i betænkningen fastslår, at forfalskning af lægemidler er meget alvorligt.

Derfor bør vi efter min opfattelse gøre fremskridt i den retning. Jeg mener, at direktivets tekst indeholder vigtige nyheder i forhold til Kommissionens tekst, og at vi har indgået et godt kompromis. Efter min mening er det vigtigt, at vi har begrænset direktivets anvendelsesområde og gjort det klarere, f.eks. ved ikke at medtage patenterne. Her er det stadig civillovbogen, der er det mest velegnede instrument til at løse tvistemål.

Selv om der er tale om en meget omstridt tekst, mener jeg ikke, at vi bør stoppe her, eller at vi bør se bort fra, at der er tale om konkrete argumenter. Med harmoniseringen af de kriminalitetsbekæmpende bestemmelser tager vi et skridt i retning af et ægte europæisk indre marked, som naturligvis fremmes af regler, men også af direktiver som dette, der forhindrer, at reglerne ikke bliver overholdt. Når vi gør en indsats i den retning, styrker vi således det politiske Europas identitet, men også og ikke mindst idéen om et Europa, der er til gavn for de europæiske borgere.

Når vi nu skal stemme her i Parlamentet, glæder det os, at der var meget bred opbakning til direktivet i Retsudvalget. Jeg håber således, at et stort flertal vil støtte dette kompromis. I disse timer er der nemlig magtfulde interesser og lobbyer, som håber på, at Parlamentet ikke foretager sig noget. Efter min mening ville det dog gå ud over vores ry og være politisk uheldigt, hvis Europa-Parlamentet over for en så ødelæggende forbrydelse som forfalskning trak på skuldrene og sagde, at EU ikke kan gøre noget ved denne form for kriminalitet. Parlamentet har tidligere været langt fremme, når det gælder om at skabe et indre marked og et politisk Europa, og det er jeg sikker på, at vi også er ved denne lejlighed.

  David Hammerstein Mintz (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (ES) Hr. formand! Den tekst, vi skal stemme om, Kommissionens tekst, har intet at gøre med udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, og den har intet at gøre med den legitime kamp mod svig og piratvirksomhed, som berører menneskers sikkerhed og sundhed. Det er vi alle enige i.

Til gengæld forsøger man med dette ændrede forslag om intellektuelle ejendomsrettigheder at kriminalisere udveksling af information og kultur. Hvis Parlamentet stemmer for det ændrede forslag om intellektuelle rettigheder i dets nuværende form, behandler det mafiamedlemmer og almindelige borgere ens. Der skabes hverken klarhed over det lukrative sigte eller forbrydelsens omfang. Direktivets anvendelsesområde er ukritisk og lægger alt ind under samme strafferetlige område, selv om det civile område generelt allerede fungerer godt.

Der skabes desuden en stor retsusikkerhed, der vil føre til en reel og hysterisk heksejagt, der går i alle retninger, og som forskrækker borgerne og får innovationen til at stivne i tusindvis af små og store virksomheder, som ikke bør frygte fængsel, og vi kan allerede se den massive modstand mod direktivet på internettet.

Vi kan ikke handle på denne måde imod informations- og kulturflowet.

  Rainer Wieland (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - (DE) Hr. formand! Retsudvalget er korresponderende udvalg for denne betænkning, mit egentligt nedarvede udvalg, som hovedsageligt beskæftiger sig med intellektuelle ejendomsrettigheder. Jeg er nu ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i dette spørgsmål, og jeg vil også begrænse mig til denne vinkel.

Hr. Verheugen har været inde på, at vi har brug for denne retstekst. Det er rigtigt! Men vi bør ikke altid kun begrænse os til at pille ved minimumsstrafferammen. I sidste ende er ingen tjent med, at man ændrer minimums- eller maksimumsstraffen op eller ned med et helt eller et halvt år. Jeg er fast overbevist om - og det har også været gældende i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender - at vi skal begynde med at arbejde med bestemmelsesprincippet. Vi har arbejdet for, at der opføres et positivkatalog for anvendelsesområdet i dette direktiv - uafhængig af, om der registreres patenter eller ej, det er i første omgang ligegyldigt - således at adressaten for retsteksten - borgeren - ikke læser et eller andet udflydende begreb, men kan se et katalog, hvoraf det fremgår, på hvilke områder han kan gøre sig strafbar.

I den forbindelse kommer vi - hr. kommissær, det har De sagt udtrykkeligt - ind på definitionerne. Hvis vi i civilretten begynder at oprette en såkaldt toolbox, en værktøjskasse, skal vi også på det strafferetlige område i gang med at fastlægge tilsvarende definitioner. Det nytter ikke at pille ved retsfølgerne, vi skal også arbejde på definitionerne. Derfor er dette direktiv en begyndelse! Jeg forstår derfor ikke kritikken helt. En begyndelse er et forsøg på at definere begrebet "handelsrelateret". Vi forsøger at definere begrebet "forsætlig", men venligst ikke kun med hensyn til dette anvendelsesområde, men også …

(Formanden afbrød taleren)

  Hans-Peter Mayer, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Som skyggeordfører og på vegne af Retsudvalget vil jeg gerne takke hr. Zingaretti for hans vellykkede betænkning og frem for alt for det glimrende samarbejde.

Jeg vil gerne understrege, at hensigten med betænkningen ikke er at kriminalisere EU-borgerne. Vi ønsker at straffe de kriminelle sammenslutninger, den organiserede kriminalitet, de professionelle svindlere. Jeg lægger selv stor vægt på, at private brugere med personlige formål og uden gevinst for øje undtages herfra.

Det kompromis vedrørende definitionen, man opnåede i Retsudvalget, er ganske enkelt også en løsning, der er anvendelig i praksis. Ligesom hr. Wieland bifalder jeg derfor også definitionen på en "krænkelse, der er handelsrelateret", eller en "forsætlig krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed". Jeg bifalder desuden positivlisten, som patenter er undtaget fra.

Det har også været muligt at opnå en tilfredsstillende løsning med hensyn til de strafferetlige overtrædelser i artikel 3, således at følgende anses for en strafferetlig overtrædelse: for det første enhver forsætlig krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed, der er handelsrelateret, for det andet forsøg på en sådan krænkelse, og for det tredje medvirken og opfordring hertil. Da det mundtlige ændringsforslag om opfordring til en krænkelse stammer fra mig, vil jeg gerne påpege endnu en gang, at oversættelsen på dette punkt har været vanskelig og til dels også er helt forkert.

Hvad angår bøderne, bør det undgås, at de skaber uorden i de nationale strafferetsregler vedrørende juridiske personer. Medlemsstaterne skal selv afgøre, om de ønsker at idømme juridiske personer strafferetlige sanktioner eller blot bøder.

Alle medlemsstater kan skærpe disse europæiske regler, hvilket sker allerede i dag, og vi vil også lade det være op til de pågældende medlemsstater.

  Manuel Medina Ortega, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Hr. Zingarettis betænkning om det ændrede forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er et meget afbalanceret forslag, der har opnået bred støtte i Retsudvalget og også i et vist omfang i andre udvalg, der har beskæftiget sig med spørgsmålet.

Den intellektuelle ejendomsret fortjener som påpeget af hr. Zingaretti beskyttelse, og jeg synes, at det, som Retsudvalget har gjort med de forskellige ændringsforslag, det har stillet, måske er at nedtone dele af det ordvalg, som hr. Mayer, der netop har talt for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, har brugt.

F.eks. giver det ingen mening at udvide den strafferetlige beskyttelse til at omfatte patenter - området for intellektuel ejendomsret - som reelt er beskyttet inden for det civilretlige område, på grund af de komplikationer, som dette medfører.

Det giver heller ingen mening at kriminalisere en række aktiviteter, der udføres af kritikere, journalister, intellektuelle eller lærere, som kan komme "bag tremmer" på grund af et enkelt citat - eller aktiviteter, der udøves af en uskyldig bruger af de spredningsmedier, som internetteknologien i dag stiller til vores rådighed, hvorved man ved at trykke på en tast på et bestemt tidspunkt kan være ved at begå en strafferetlig overtrædelse.

Jeg synes, at det er vigtigt, at vi styrker den strafferetlige beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret, men når vi gør det, skal det ske i overensstemmelse med visse principper, således at denne strafferetlige beskyttelse ikke gøres mere omfattende end strengt nødvendigt. Strafferetlig beskyttelse er altid en beskyttelse af exceptionel karakter, eftersom der allerede findes andre midler inden for retsordenen til at opnå en sådan beskyttelse.

Jeg synes, at de forslag, som hr. Zingaretti har stillet - som er medtaget i betænkningen fra Retsudvalget, og de ændringsforslag, som det til sidst har stillet sammen med hr. Mayer - gør det muligt for os at begrænse den strafferetlige beskyttelses anvendelsesområde, og derfor bør plenarforsamlingen vedtage betænkningen og støtte de ændringsforslag, den finder nødvendige, under den pågældende afstemning.

  Toine Manders, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Zingaretti for samarbejdet. Vi har brugt mange timer på at drøfte dette emne, for det er et følsomt emne.

I henhold til OECD udgør forfalskede varer på verdensplan, hvad der svarer til et beløb på ca. 600 milliarder euro om året. Det drejer sig især om kriminelle organisationer, som opererer verden over. Det betyder også, at forfalskede varer udgør en kraftig åreladning for skattemyndighederne, hvad angår skatteindtægterne. Lovlig virksomhed betyder bl.a. betaling af skat og beskæftigelse af arbejdstagere. Myndighederne anvender skatterne på bedste vis. Beskæftigelse er positivt, og vi mangler åbenbart mod til på tilstrækkeligt effektiv vis at gribe ind og rent faktisk gennemføre straffesanktioner og gøre noget ved problemet. Straffesanktioner alene gør det naturligvis ikke, det drejer sig også om bevidstgørelse. Toldmyndighederne bør kunne foretage bedre og mere effektiv kontrol, således at det fremover ikke vil være muligt, som vi oplevede det i Hamburg, at et skib med 3 millioner par sko om bord slipper igennem tolden, uden at nogen bemærker det. Der var i det pågældende tilfælde tale om varer fra Kina, og alle var forfalskede varer. Det bør vi efter min mening gøre noget ved.

Ydermere bør forbrugeren også blive væsentligt mere bevidst om problemet. Jeg har derfor stillet et ændringsforslag for at indføre begrebet uagtsomt hæleri. Det betyder, at en forbruger, som køber usædvanligt billige varer, bør være klar over, at han køber forfalskede varer og dermed lægger hindringer i vejen for et velfungerende samfund og en velfungerende økonomi.

Det er ærgerligt, at vi i for høj grad ønsker at skåne forbrugerne, for morsomt nok er hæleri i form af køb af forfalskede varer rent faktisk strafbart i Frankrig og Italien, og der er opsat store plakater med advarsler herom. Det har vi beklageligvis ikke haft mod til. Jeg finder det også ærgerligt, at intellektuelle ejendomsrettigheder, hvad dette angår, stadigvæk er utilstrækkeligt beskyttet i Europa, at der ikke er tilstrækkelig bevidsthed herom, for på den måde når vi aldrig Lissabon-målene om at blive den mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi i verden. Jeg håber, vi vil fortsætte bestræbelserne for både at støtte toldmyndighederne og forbedre lovgivningen. Jeg tænker i den forbindelse også på ensartede definitioner på globalt plan.

Sker det, vil jeg være tilfreds. Sker det ikke, bliver Europa isoleret, og det er til skade for såvel økonomi som beskæftigelse.

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er korrekt, at den massive import af forfalskede varer anretter stor skade på den europæiske økonomi, navnlig inden for kvalitetsproduktion. Ja, jeg er tilhænger af, at der skal gøres noget for at bekæmpe dette. Der skal frem for alt skabes mulighed for, at de store kriminelle organisationer, som vi allerede har været inde på, bedre kan blive straffet eller draget til ansvar ved hjælp af europæisk lovgivning. Målet er vi alle enige om. Det er imidlertid midlet, vi er uenige om.

I denne forbindelse vil jeg gerne rette en stor tak til hr. Zingaretti. Han har gjort sig store bestræbelser på virkelig at opnå enighed. Vi er dog alle nødt til at behandle spørgsmålet med største præcision, også fordi vi retligt set befinder os på temmelig tynd is. Man har gjort brug af en miljøbeskyttelsesbestemmelse fra strafferetten for at komme videre, men det betyder, at vi har et ansvar for at gå yderst forsigtigt og præcist frem. Inden for europæisk lovgivning skal vi beskæftige os med det, medlemsstaterne ikke kan klare på egen hånd, navnlig når det gælder strafferetlige anliggender, og det er i dette tilfælde håndteringen af store kriminelle organisationer. Til det formål har vi brug for en præcis definition af disse bestemmelsers anvendelsesområde.

Hvis vi lader det stå åbent - sådan som visse mennesker ønsker - eller hvis vi også inddrager forbrugerne, så skyder vi gråspurve med kanoner og vil ikke være i stand til virkelig at nå de store organisationer, der skader europæisk økonomi i så høj grad. Hvis vi ikke har nogen præcis definition, er der nemlig risiko for, at vi rammer små virksomheder, der ofte ikke ved, hvis varer de sælger, eller hvorfra varerne kommer, med strafferetlige sanktioner.

Det gælder især de unge. Størstedelen af de unge i Europa kan ikke skelne mellem, hvad man må downloade fra internettet, og hvad man ikke må. Vi ønsker på ingen måde at kriminalisere de endelige forbrugere. Vi ønsker at koncentrere os om de punkter, hvor EU-lovgivning hører hjemme. Det andet er omfattet af national lovgivning.

Når hr. Manders gerne vil skærpe forbrugernes bevidsthed, vil jeg blot sige følgende til ham: Hvis man kan købe en Gucci-taske til 10 euro, så vil forbrugerne måske nok kunne gennemskue det, men der er mange andre produkter, hvor dette ikke er tilfældet. Jeg ønsker ikke, at EU-lovgivning skal anvendes i overdrevent omfang på områder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt. De anvendelsesområder, navnlig på det kommercielle område, er vi nødt til …

(Formanden afbrød taleren)

  Umberto Guidoni, for GUE/NGL-Grupppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Også jeg vil gerne starte med at takke ordføreren, hr. Zingaretti, for samarbejdet og for hans forsøg på at mægle i forbindelse med dette direktiv, der kræver anvendelse af strafferetten i forfalskningsspørgsmål. Direktivet mangler en referenceramme, som definerer forfalskning, og man samler således overtrædelser af mærkerettigheder, patentrettigheder og ophavsrettigheder under samme hat.

Ved at sammenblande kampen mod kopivarer med krænkelser af den intellektuelle ejendomsret risikerer vi at gøre bekæmpelsen af kriminel forfalskning mindre effektiv. Det havde været bedre at begrænse direktivets anvendelsesområde til udelukkende at omfatte krænkelser af ophavsrettigheder, der vedrører kommerciel fremstilling af forfalskede multimedieprodukter, som er et område, hvor den organiserede kriminalitet gør sig gældende.

En fejlagtig medtagelse af ophavsrettigheder kan derimod medføre alvorlige risici for privatlivets fred hos forbrugerne af multimedieprodukter. Desuden går man, når det gælder ophavsrettigheder, i direktivet bort fra begrebet "kommerciel brug" og risikerer dermed at gøre privat og ikkekommerciel brug strafbar for de brugere, der anvender internettet til peer-to-peer, videostreaming osv.

Direktivet pålægger medlemsstaterne at foretage en retsforfølgning - også uden en klage fra den berørte parts side - og giver netop privatpersoner en direkte rolle i undersøgelserne, der går længere end til teknisk bistand til myndighederne og ender med at blive en drivende og retningsgivende rolle. Endelig mangler direktivet en økonomisk og social analyse. En skærpelse af sanktionerne i Italien har ikke haft nogen effekt. Derfor mener vores gruppe, at direktivet bør forkastes.

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne give udtryk for min modstand mod EU's uhyrlige indblanding i medlemsstaternes straffelovgivning, der går så vidt som til at stille krav om indførelse af nye strafbare handlinger og diktere strafferammen i Det Forenede Kongerige og andre lande. Baggrunden for denne utålelige krænkelse af national suverænitet er Domstolens skændige afgørelse fra september 2005. Vi er nu blevet præsenteret for et forslag, der indebærer en omsiggribende udvidelse af Kommissionens beføjelser.

Dette direktiv er endnu mere forkasteligt ud fra en britisk synsvinkel, fordi en krænkelse af patentlovgivningen for første gang bliver en strafbar handling med en strafferamme på mindst fire års fængsel, ikke fordi det valgte Underhus mener, at det er nødvendigt eller klogt, men fordi den ikkefolkevalgte Kommission dikterer dette. Jeg protesterer imod og afviser denne utålelige indblanding fra EU's side, og jeg forkaster derfor dette direktiv.

  Jacques Toubon (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Vi ønsker alle at gøre fremskridt og effektivt straffe piratkopiering, som er økonomisk, socialt og kulturelt uacceptabelt, og hr. Zingaretti har gjort en stor indsats for at nå frem til dette kompromisforslag.

Jeg er i denne debat imidlertid forbavset over den store forvirring blandt dem, som i deres forsvar af forbrugerne lader hånt om kunstnernes rettigheder, og blandt dem, som på en og samme tid forsvarer fællesskabskompetencen og ønsker, at de nationale domstole skal forblive suveræne enheder. Jeg mener, at der dér er nogle reelle problemer, som kræver at blive undersøgt nærmere.

Jeg har under alle omstændigheder en klar holdning til et punkt, og det er tekstens kulturelle betydning. Jeg henviser til ændringsforslagene til artikel 2 og 3, som blev vedtaget af Retsudvalget. Der foreslås definitioner af intellektuelle ejendomsrettigheder. Det er ikke formålet med direktivet. Der foreslås en restriktiv formulering af forsætlig krænkelse og handelsrelateret. Det er i strid med de nationale domstoles skønsmæssige kompetence og vigtigst af alt, formår det rent faktisk ikke at gøre peer-to-peer-fildeling til en strafbar handling.

Resultatet er, at bestemmelserne på den ene side er i strid med fællesskabsretten, navnlig direktivet fra 2001 om ophavsret, og på den anden side udgør en betydelig risiko for kunsten og den kulturelle diversitet, idet de underminerer de nationale love, som begrænser sådan adfærd, og dermed forringer kunstnernes rettigheder.

Derfor støtter jeg i dette tilfælde ordlyden i det oprindelige forslag fra Kommissionen og under alle omstændigheder under vores debat ændringsforslag 30 af fru Bowles. Vi bevæger os ud på meget farlig grund, hvad angår den kulturelle diversitet.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand! Direktivet om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er udtryk for en holdningsændring fra Kommissionens side til strafferetlige foranstaltninger.

Direktivforslaget afspejler fortolkningen af den dom, som blev afsagt af EF-Domstolen den 12. september 2005, som Kommissionen har accepteret, og som gør det muligt at anvende strafferetlige foranstaltninger på EU-plan, hvis de er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af EU's bestemmelser. I lyset af det stigende problem med krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder globalt synes Kommissionens foreslåede tilgang ikke blot passende, men også nødvendig. Varemærkeforfalskede produkter reducerer EU's årlige BNP med ca. 8 milliarder euro. De enkelte virksomheder mister ca. 45-65 milliarder euro hvert år af samme grund. Problemet er så stort, at det anslås, at ca. 40 % af den globale computersoftware og 36 % af al musik på CD og kassetter hidrører fra ulovlige kilder.

Vi bør derfor glæde os over, at maksimumsstraffen for alvorlige forbrydelser begået af kriminelle organisationer er fastsat til hele 300.000 euro og/eller fire års fængsel. Det bør imidlertid bemærkes, at der udelukkende vil blive truffet strafferetlige foranstaltninger over for enkeltpersoner eller enheder, der bevidst overtræder loven i kommercielt øjemed. Det er meget vigtigt, at private brugere, der krænker ovennævnte intellektuelle ejendomsrettigheder, men som ikke er motiveret af kommercielle gevinster, ikke er omfattet af direktivets bestemmelser. Det synes desuden berettiget at udelukke patentrettigheder fra det foreslåede direktivs anvendelsesområde, da vi således ikke behøver at fastlægge indholdet af fremtidige bestemmelser på dette område, og det pågældende direktivs anvendelsesområde er således udelukkende begrænset til intellektuelle ejendomsrettigheder.

Jeg vil gerne afslutningsvis takke ordføreren, hr. Zingaretti, for en meget gennemarbejdet betænkning.

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

  Sharon Bowles (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg har forståelse for formålet med dette direktiv og det budskab, som De ønsker at sende til andre lande. En udvidelse af definitionen af strafbare handlinger, der er mere vidtrækkende end den, der er fastlagt i TRIPs-aftalen, og som går langt ud over varemærkeforfalskning og piratkopiering, er imidlertid at gå for langt, i hvert fald for indeværende, og den er ikke blevet begrundet af nogen af talerne.

Mange af medlemmerne anerkender, at en krænkelse af et patent, der er blevet erklæret ugyldigt, er en normal kommerciel aktivitet. Dette gør sig imidlertid ikke kun gældende på patentområdet, idet det samme gør sig gældende inden for design og varemærker. Dette siger jeg på baggrund af mine 25 års erfaring som advokat inden for patent- og varemærkeret, inden jeg blev valgt ind i Parlamentet.

Der er blevet stillet ændringsforslag med sigte på at løse dette problem. I mit eget ændringsforslag 31 begrænses anvendelsesområdet til TRIPs-kriterierne - piratkopiering og varemærkeforfalskning - eller til aktiviteter knyttet til organiseret kriminalitet, eller ud fra hensynet til sundhed og sikkerhed. I ændringsforslag 33 tages der højde for invaliditetsvurderingen. Jeg kan meddele hr. Toubon, at der vil blive afholdt særskilt afstemning om de enkelte dele i ændringsforslag 30, der er blevet stillet med et andet formål, end man måske umiddelbart skulle tro.

Jeg vil gerne påpege over for Kommissionen, at dette spørgsmål er meget vigtigt, og at det derfor ikke må gå galt. Jeg er bange for, at vi ikke kan afgøre dette spørgsmål på grundlag af løse kompromiser. Jeg kan derfor ikke stemme for forslaget uden de restriktioner, som jeg har nævnt.

  Carl Schlyter (Verts/ALE). - (SV) Hr. formand! Der findes et parallelt forslag om alvorlig miljøkriminalitet - klart defineret kriminalitet, som skader mennesker alvorligt og forårsager død. På trods af det tydelige mål er forslaget kontroversielt, da EU går ind på det strafferetlige område. Her har vi et lovforslag, der har til formål at beskytte kommercielle interesser uden risiko for forbrugere og miljø. Til trods herfor er denne definition meget bredere og skaber retsusikkerhed. I dets nuværende form handler forslaget ikke om at bekæmpe organiseret kriminalitet. Tværtimod er denne lov i sig selv organiseret kriminalitet. Den er en forbrydelse imod menneskelige friheder og menneskerettigheder og et angreb på almindelig kommunikation mellem forbrugere og virksomheder.

Tag Betamax-eksemplet. MP3-afspillere kan i dag bruges til kopiering. Skal man så bevise, at disse ikke kan anvendes til at overtræde loven med, inden man sælger dem? Når man sælger dem, vil forbrugerne blive ramt af tekniske begrænsninger og tekniske forhindringer, når de vil anvende de produkter, den musik og den film, de har købt? Forslaget er et urimeligt angreb mod forbrugernes rettigheder og bør forkastes i sin helhed.

  Daniel Strož (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er et af de parlamentsmedlemmer, der er grundlæggende imod betænkningen om direktivforslaget om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Jeg har tre grundlæggende indvendinger. For det første er retsgrundlaget for dette direktiv ikke blevet klart defineret. Som alle ved, afventer vi stadig den længe ventede nærmere redegørelse fra Domstolen vedrørende dommen af 13. september 2005.

For det andet er det et alvorligt problem, at patenter og typer, der er et afgørende element i lovgivningen om intellektuelle ejendomsrettigheder og en forudsætning for den nødvendige systematiske tilgang på dette område, ikke er inkluderet i betænkningens definition af de intellektuelle ejendomsrettigheder, der er omfattet af direktivet.

Den tredje årsag hænger tæt sammen med ovenstående. Direktivets strafferetlige aspekter bør være et supplement til det eksisterende direktiv 2004/48/EF om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, der omhandler det civilretlige ansvar og administrative anliggender, og som finder anvendelse på alle intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder patenter og typer. Vi har brug for en omfattende drøftelse af baggrunden for forslaget om at udelukke tekniske løsninger fra strafferetlig beskyttelse. Jeg er imidlertid bange for, at dette desværre bl.a. skyldes pres fra indflydelsesrige interessegrupper. Tak for opmærksomheden.

  Tadeusz Zwiefka (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! På trods af de udtalelser, som de øvrige parlamentsmedlemmer er fremkommet med, er baggrunden for dette direktivforslag det stadig omsiggribende tyveri af intellektuelle ejendomsrettigheder. Vi er udmærket klar over, at en fællesskabspolitik med hensyn til sanktioner til bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering ikke er afspejlet i den aktuelle EU-lovgivning. Derudover er de systemer, der anvendes i de enkelte medlemsstater, meget forskellige. Dette er naturligvis til hinder for en effektiv beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, hvilket indvirker direkte negativt på værdien af investeringer i innovation.

Jeg er overbevist om, at det er af afgørende betydning at imødegå denne praksis på EU-plan. Henseende til at forfalskning af fuldstændig nye produkter som f.eks. lægemidler eller legetøj kan udgøre en fare for menneskets liv og helbred, bliver problemet endnu mere alvorligt. I forbindelse med enhver form for varemærkeforfalskning skal der fremstilles emballage og ansættes personale som f.eks. grafikere og distributører. Alt dette kan ikke klares at én person, men involverer velorganiserede kriminelle bander, og formålet med direktivet er netop at slå hårdt ned på deres aktiviteter.

Det bør anerkendes, at foranstaltningerne i direktivforslaget er gavnlige. Krænkelse af intellektuelle rettigheder er en forbrydelse, der skal straffes. Vi bør imidlertid videredrøfte spørgsmålet om ansvarsbegrænsning, herunder navnlig spørgsmålet om, hvem der skal holdes ansvarlig. Producenterne af varemærkeforfalskede produkter, der indføres på markedet, skal helt sikkert straffes. Det ville på den anden side være helt uacceptabelt at straffe personer, der køber eller anvender varer eller tjenesteydelser uden kendskab til deres ulovlige oprindelse. Forsætlige krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder defineres ikke tilstrækkelig klart i Kommissionens forslag, og det skal der rettes op på.

Det er kort sagt meget vigtigt, at dette direktivforslag vedtages, og vi kan kun beklage, at vi endnu ikke er i stand til at tage det næste vigtige skridt fremad. Det er trods alt muligt at identificere forskellige typer af forbrydelser, der er særlig vanskelige at bekæmpe i nutidens globaliserede verden på grundlag af en lang række forskellige retssystemer. Jeg mener, at en øget harmonisering af strafferetten i EU i høj grad vil øge foranstaltningernes effektivitet, hvilket debatten i dag bekræfter.

  Edith Mastenbroek (PSE). - (EN) Hr. formand! Vi lever i 2007, så De må gerne tiltale mig "frøken"!

Jeg vil også gerne lykønske min kollega, hr. Zingaretti, selv om han ved, at vi er enige om at være uenige om dette spørgsmål. Forslagets retsgrundlag er en afgørelse fra Domstolen. Kommissionen fortolker denne afgørelse, således at den også kan finde anvendelse på andre sager, og betragter denne afgørelse som retsgrundlag for harmonisering af visse strafferetlige sanktioner med henblik på at beskytte det indre marked.

Årsagen til, at jeg overvejer at forkaste dette direktiv som helhed, er ikke, at jeg er imod en udvidelse af EU's beføjelser til at omfatte strafferetlige sanktioner. Det er jeg ikke. Jeg er imidlertid meget bekymret over den proces, der ligger til grund for udvidelsen af beføjelserne, da et retsgrundlag ikke er det samme som et politisk mandat. Vigtige skridt af denne art skal være baseret på en dybtgående politisk debat og et klart valg på det pågældende område. Vi er i stedet ved at tage et stort skridt fremad i forbindelse med vedtagelsen af en enkelt politisk foranstaltning på et meget specialiseret og begrænset område. Jeg mener ikke, at dette er den bedste fremgangsmåde, hvis vi ønsker at fremme integrationen. Den styrker også den almindelig udbredte holdning, at EU er et organ, der primært søger at imødekomme de store virksomheders interesser, hvilket ikke er tilfældet.

  Ignasi Guardans Cambó (ALDE). - (ES) Hr. formand! Hr. kommissær, man kan ikke lege kispus med strafferetten. EU kan nu udøve - og det er godt, at den kan det - en ny beføjelse, som er blevet anerkendt af Domstolen. EU kan påtage sig de strafferetlige beføjelser, som den har ret til at udøve. Det er efter min mening meget fornuftigt, og vi bør alle støtte det.

Men EU skal optræde med forsigtighed, fornuft og juridisk kvalitet. Ingen af disse tre ting er til stede i den tekst, som vi taler om her: Der mangler forsigtighed, der mangler fornuft, og der mangler juridisk kvalitet. Jeg siger det med fuld respekt for dem, der har deltaget direkte i udarbejdelsen af betænkningen.

Der er meget lidt heraf i denne betænkning. Anvendelsesområdet er for stort. Anvendelsesområdet er som allerede nævnt helt forvirrende i forbindelse med et så vigtigt område som strafferetten. Der anvendes begreber fra områder, der ikke er harmoniseret i EU.

Vi siger naturligvis ja til bekæmpelse af piratvirksomhed, herunder strafferetlig. På det punkt kan vi godt støtte betænkningen og bekæmpelsen af piratvirksomheden inden for det strafferetlige område. Men at udbrede det til spørgsmål, som altid har hørt under det civilretlige område i medlemsstaterne, giver ingen mening, og endnu mindre, når begreberne ikke er harmoniseret, og ordene ikke betyder det samme, ikke engang inden for piratvirksomhedsområdet. Det giver ingen mening at komme med et budskab om, at det er borgeren, der er den direkte forbryder, når denne ikke har haft kommercielle hensigter, og borgerens aktiviteter kun er af mindre omfang.

Det skal vi tilstræbe, og i modsat fald vil der blot være tale om fine ord, men ingen handling, hr. kommissær.

  Maria Badia i Cutchet (PSE). - (ES) Hr. formand! Efter en lang proces skal Europa-Parlamentet endelig tage stilling til vedtagelsen af strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder, der efter min mening alle er nødvendige.

Jeg vil gerne komme med et par kommentarer ud fra et kulturelt synspunkt.

Med det formål at fremme udviklingen af knowhow i almindelighed og af kulturen i særdeleshed er det nødvendigt at anerkende den dobbelt økonomiske og kulturelle værdi, som kreativ udfoldelse bidrager med som drivkraft til kunstnerisk og videnskabelig udvikling, kulturel mangfoldighed og forskning.

I den voksende digitaliserings- og handelsliberaliseringsæra - også af kulturelle varer og tjenester - er det vigtigt at opnå en passende og retfærdig balance mellem indehaverne af ophavsrettigheder og brugerne eller forbrugerne med det formål at sikre en effektiv adgang til kultur- og vidensområdet og samtidig bekæmpe piratvirksomhed og forfalskninger inden for rammerne af den størst mulige fællesskabsharmonisering.

I denne henseende vil jeg gerne lykønske ordføreren med hans indsats, især for det kompromis, der er opnået ved at udelukke overtrædelser, der er sket med henblik på personlig og ikke lukrativ brug, fra direktivets anvendelsesområde, eftersom de ikke fortjener samme behandling som bevidst overtrædelse af en intellektuel ejendomsret i kommercielt omfang, som efter min mening naturligvis skal kunne strafforfølges.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke Dem for en forhandling med mange værdifulde og vigtige bemærkninger og idéer. Jeg vil gerne komme ind på et par punkter, som blev taget op under forhandlingen.

Hvad angår begrænsningen af direktivets anvendelsesområde til kun at omfatte fællesskabsanliggender, mener Kommissionen, at dette er et vigtigt punkt, hvis man vil dække tilfælde, der falder ind under både fællesskabsret og national ret. Hvis det ikke sker, kan det give betydelige problemer i forbindelse med gennemførelsen af direktivet, fordi fællesskabsret og national ret er tæt forbundet med hinanden på dette punkt. Der vil være risiko for, at borgerne slet ikke forstår, hvilken lovgivning der rent faktisk gælder. Der er altså risiko for, at retssikkerheden forringes.

Ifølge Kommissionen fortjener alle former for intellektuel ejendomsrettighed også strafferetlig beskyttelse. Kommissionen går derfor ind for, at patenterne bliver inddraget. Det skal dog ikke være en politisk hindring for at gennemføre direktivet. Kommissionen kan acceptere, at patenter bliver undtaget fra direktivets anvendelsesområde. Derimod forkaster den ethvert ændringsforslag som det foreliggende ændringsforslag 1, der ville sætte spørgsmålet om Fællesskabets kompetence inden for strafferetlige foranstaltninger i forbindelse med patenter til fornyet debat.

Med undtagelse af definitionen på juridisk person har Kommissionen undladt at foretage definitioner, fordi de er unødvendige, eller fordi de kunne skabe retsusikkerhed. Kommissionen foretrækker altså at give medlemsstaterne frie hænder, så de kan træffe deres beslutninger i overensstemmelse med deres lovgivning og i lyset af de foranstaltninger, de allerede har truffet.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Tokia Saïfi (PPE-DE). - (FR) I kraft af stigningen i piratkopiering og varemærkeforfalskning er det altafgørende, at vi arbejder effektivt for at sikre, at intellektuelle ejendomsrettigheder beskyttes. En sådan beskyttelse skal ledsages af sanktioner, fordi varemærkeforfalskning er uacceptabelt såvel fra et økonomisk som fra et socialt eller kulturelt synspunkt.

Med Kommissionens forslag indføres strafferetlige sanktioner for enhver form for forsætlig, handelsrelateret krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed, hvilket således er i tråd med de anbefalinger om fremtiden for tekstil- og beklædningsindustrien efter 2005, som blev godkendt i 2005.

Vi kan kun bifalde den vilje, der er blevet vist til at kæmpe for at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder, som beskytter vores økonomiers konkurrenceevne og industriens vækst, og som holder den kreative verden i gang.

Ved imidlertid at foreslå definitioner af intellektuelle ejendomsrettigheder og ved at indføre en restriktiv definition af "handelsrelateret" og "forsætlig krænkelse" underminerer Parlamentets Retsudvalg princippet om subsidiaritet i strafferetlige anliggender og anfægter fællesskabsretten på området. I forbindelse med styrkelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder inden for EU skal de nationale domstoles ret til at fortolke de to førnævnte begreber opretholdes.

Derfor bør vi støtte den ordlyd, som foreslås af Kommissionen.

  Katalin Lévai (PSE). - (HU) Beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder er en meget vigtig målsætning, navnlig da denne sektor bidrager til EU's BNP med 5-7 %.

Varemærkeforfalskning og piratkopiering og krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder generelt er et fænomen i stadig stigning, der i dag har internationale dimensioner og udgør en alvorlig trussel for staterne og samfundsøkonomierne. Forskellene mellem de nationale sanktionsordninger vanskeliggør bekæmpelsen af varemærkeforfalskning og piratkopiering. Ud over de økonomiske og sociale konsekvenser af disse forskelle er varemærkeforfalskning og piratkopiering ligeledes problematisk for forbrugerbeskyttelsen, navnlig når det gælder sundhed og sikkerhed.

Den øgede brug af internet giver en øjeblikkelig og global udbredelse af piratkopierede produkter. Endelig er fænomenet i stadig højere grad knyttet til organiseret kriminalitet.

Det er derfor vigtigt, at EU bekæmper dette fænomen. Der synes således at være grundlag for fælles tiltag på EU-plan på det strafferetlige område, således at de skyldige ikke får mulighed for at drage fordel af forskellene mellem de nationale sanktionsordninger.

Jeg er generelt og grundlæggende enig i, at vi skal anvende strafferetlige instrumenter i bekæmpelsen af de stadig stigende og stadig mere alvorlige krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Jeg er også enig i, at en mulig harmonisering af disse strafferetlige instrumenter, der skal anvendes som en sidste udvej, er en særlig vigtig anvendelse af subsidiaritetsprincippet.

Jeg mener imidlertid, at det er absolut afgørende, at Kommissionen gennemfører grundige konsekvensanalyser, der underbygger harmoniseringen på fællesskabsplan af strafferetlige foranstaltninger, der kan anvendes som en allersidste udvej.

19. Samhørighedspolitikkens effektivitet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Markus Pieper for Regionaludviklingsudvalget om konsekvenserne af fremtidige udvidelser for samhørighedspolitikkens effektivitet (2006/2107(INI)) (A6-0087/2007).

  Markus Pieper (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Strukturpolitikken er det stærkeste udtryk for det europæiske solidaritetsfællesskab. Samhørighedspolitikken er imidlertid også blevet den største budgetpost, efter landbrugsreformen er blevet gennemført. Strukturstøtte og regionalpolitik er således i fokus hos den europæiske offentlighed, både hvad angår indhold og finansiering.

Vi har givet os selv nogle regler på dette område, der har fungeret hidtil. Udvidelsen mod syd og Irland er store succeser set ud fra et regionalpolitisk synspunkt. Vi vil gerne fortsætte denne succeshistorie, men udfordringerne bliver større. Globaliseringen forstærker de regionale forskelle, det demografiske perspektiv giver os nogle ugunstige aldersstrukturer. Situationen med hensyn til de offentlige budgetter er sprængfarlig og ser i dagens Vesteuropa helt anderledes ud end for 20 år siden. Vestbalkan og især Tyrkiet stiller os over for nye udfordringer. Aldrig tidligere er et land af denne størrelse med et så svagt økonomisk udgangspunkt og så graverende interne forskelle blevet integreret i EU.

Opgaverne og rammebetingelserne stiller altså strukturpolitikken over for nogle enorme udfordringer. Samtidig vokser det finansielle behov i takt med optagelsen af nye medlemmer. Her vil jeg blot nævne et enkelt tal: Hvis vi foretager en fuldstændig beregning af virkningen af Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse på strukturpolitikken, og vi samtidig antager, at de lande, der modtager førtiltrædelsesstøtte - dvs. landene på Vestbalkan, Tyrkiet og Kroatien - allerede er medlem af EU, så vil strukturpolitikken ifølge de nuværende regler og i den aktuelle periode koste 150 milliarder euro mere. Heraf vil 63 % tilfalde Tyrkiet alene. Et ufatteligt stort beløb! Naturligvis tiltræder disse lande ikke EU samtidig, det ved vi godt. De er ikke desto mindre interesseret i at blive medlem af EU så hurtigt som muligt. Derfor er vi nødt til at forholde os til den mulige virkning af disse tiltrædelser i dag.

Jeg er skuffet over Kommissionen - det indrømmer jeg gerne åbent. Den mener ikke, tiden er inde til at drøfte dette emne. Det finansielle kapitel skal først forhandles på et senere tidspunkt. Selvfølgelig er tiden inde til at drøfte dette emne nu! Det kan ikke være rigtigt, at vi forhandler i en munter tone om tiltrædelser og først til sidst mærker, at vi måske slet ikke mere har råd til en EU-udvidelse efter den sædvanlige model.

Derfor skal min betænkning også ruske op i folk. Set ud fra et regionalpolitisk synspunkt kan der ikke blive tale om at fortsætte den europæiske udvidelsespolitik på denne måde. Vi kræver informationer om det, vi står over for set ud fra et strukturpolitisk synspunkt. Endelig kræver vi forslag fra Kommissionen til, hvordan den vil vurdere udvidelsesstrategien ud fra et regionalpolitisk synspunkt. Vi kræver desuden, at Parlamentet bliver inddraget ligeberettiget i den indholdsmæssige udformning af førtiltrædelsesstøtten. I sidste ende vil den europæiske befolkning nemlig kun acceptere en gennemsigtig udvidelsesstrategi med deltagelse af de valgte repræsentanter.

Parlamentet har ydet et stykke forarbejde på tre punkter. For det første er vi nået frem til sagens kerne og er blevet enige om, at vi skal have nogle vigtige grundlæggende principper for det europæiske solidaritetssamfund. Dette kræver tilstrækkelige midler til strukturfondene, og vi skal undgå, at kommende udvidelser bliver finansieret ved, at vi fratager regioner deres støtteberettigelse, uden at deres økonomiske situation er blevet bedre.

For det andet skal strukturpolitikken reformeres konsekvent på andre punkter, hvis den fortsat skal kunne tilbyde de europæiske regioner et udlignings- og vækstpolitisk perspektiv. Vi kræver eksempelvis et større eget ansvar på regionalt og nationalt plan, f.eks. i form af øget lånefinansiering, kontrol med brugen af midler i regioner, der har modtaget støtte gennem lang tid, kontrol af virksomhedsstøtten samt en sammenkædning af europæisk støtte og en fornuftig national økonomisk politik.

Regionaludviklingsudvalget foreslår således nogle punkter, der kræver nytænkning i mange europæiske regioner, hvilket ikke altid bliver let. Ligesom vi kræver af det eksisterende samfund, at det skal gennemføre smertefulde samhørighedspolitiske reformer, skal der også være en anden udvidelsesstrategi. Vi vil og kan give de lande, der modtager førtiltrædelsesstøtte, et regionalpolitisk perspektiv.

De ændringsforslag, Regionaludviklingsudvalget har stillet til min betænkning, har imidlertid kraftigt understreget, at Tyrkiet udgør en særlig dimension. Derfor foreslår vi, hvad angår store udfordringer af denne art, en plan for en gradueret udvikling inden for regionalpolitikken, som også kan hjælpe Tyrkiet med at tilnærme sig den europæiske samhørighed. I stedet for en udligningspolitisk støbekande foreskriver den graduerede plan først og fremmest en målrettet vækststøtte, dvs. støtte til centrale regioner og brancher med udviklingspotentiale. Og vi forbinder regionalpolitikken med en overførsel af værdier, f.eks.i forbindelse med ligestillingsemnerne.

Denne graduerede plan kan udformes afhængigt af de politiske fremskridt i kandidatlandene. Der bliver således ikke tale om nogen forhindringer, som Tyrkiet ikke selv kan overkomme, selv om regionalpolitikkens tiltrædelsesmekanisme ikke er det samme som en ensrettet gade. Der er på den anden side heller ikke tale om nogen smutvej til regionalpolitikkens tiltrædelsesmekanisme. Jeg er klar over, at dette koncept med gradvis tiltrædelse med åben udgang bliver kritiseret af visse europæiske partier. Jeg er dog af den faste overbevisning, at det er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at Tyrkiet bliver tilknyttet Europa, og derfor er dette den eneste farbare vej, i hvert fald set ud fra et regionalpolitisk synspunkt.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke mine kolleger, der har bidraget med mange ændringsforslag til betænkningen. Jeg vil gerne takke Parlamentets Forskningstjeneste, der har støttet os på kompetent og pålidelig vis med talrige beregninger. Vi forventer af Kommissionen, at også den beskæftiger sig med emnerne øget effektivitet og udvidelse set ud fra et regionalpolitisk synspunkt. Vi ser i spænding frem til den fjerde samhørighedsrapport og den strukturpolitiske vurdering af budgetgennemgangen.

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er tale om en meget vigtig betænkning, og jeg ønsker at fremhæve fem punkter under mine tre minutters taletid.

For det første er jeg helt enig i Deres vurdering af betydningen af et vellykket resultat af samhørighedspolitikkens målsætninger om begrænsning af uligheder gennem vækstfremmende investeringer, om fremme af social, økonomisk og territorial samhørighed i Europa og om forbedring af forvaltningen, herunder den offentlige forvaltning, navnlig på subnationalt niveau. Den fjerde samhørighedsrapport, der offentliggøres ultimo maj, vil omfatte en analyse af situationen og af de økonomiske, sociale og territoriale udviklingstendenser i EU samt bidrag til samhørigheden i EU fra den europæiske samhørighedspolitik, de nationale politikker og andre fællesskabspolitikker. Der vil på denne baggrund blive redegjort for de indledende overvejelser om udformningen af den fremtidige europæiske samhørighedspolitik, og rapporten vil således forhåbentlig også bidrage til den overordnede gennemgang, uden at der tages stilling til de forskellige valgmuligheder på forhånd. I den femte samhørighedsrapport, der planlægges offentliggjort i 2010, vil der blive taget hensyn til budgetgennemgangen og den vil sandsynligvis omfatte Kommissionens detaljerede forslag til reform af samhørighedspolitikken.

For det andet er jeg fuldt ud enig i Deres vurdering af de nye udfordringer, som samhørighedspolitikken står over for internt og som følge af den globale udvikling, navnlig Deres vurdering af følgerne af den demografiske udvikling, klimaforandringer og det øgede pres fra dynamiske konkurrenter. Jeg vil også gerne forsikre Dem om, at jeg mener, at Deres spørgsmål om følgerne af eventuelle mulige udvidelser på anvendelsesområdet for samhørighedspolitikken er berettiget. Jeg ønsker imidlertid også at understrege, at vi har ændret og moderniseret samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013 netop med det formål at imødegå disse udfordringer.

Med hensyn til følgerne af Kroatiens og det vestlige Balkans eventuelle tiltrædelse vil jeg for det tredje gerne understrege, at det anslås, at de mulige følger af Kroatiens tiltrædelse vil være ret små, nemlig et fald på 0,5 % af BNP pr. indbygger sammenlignet med BNP i EU-27. Kommissionens vil vurdere de budgetmæssige konsekvenser af Kroatiens eventuelle tiltrædelse på et senere tidspunkt under tiltrædelsesforhandlingerne. I overensstemmelse med tilgangen til tidligere udvidelser træffer Det Europæiske Råd den endelige afgørelse om den finansielle tildeling.

Med hensyn til Tyrkiet vil jeg for det fjerde gerne understrege, at tiltrædelsesforhandlingerne er en åben proces, og at udfaldet ikke kan garanteres på forhånd. Idet Tyrkiets tiltrædelse kan få betydelige finansielle konsekvenser, kan der først træffes afgørelse om tiltrædelsesforhandlingernes finansielle aspekter og om eventuelle heraf følgende finansielle reformer efter etableringen af den finansielle ramme for perioden efter 2013. Det bør med indførelsen af nye ordninger sikres, at de finansielle byrder fordeles helt ligeligt mellem medlemsstaterne. Vi er imidlertid nødt til at erkende, at Tyrkiets økonomi kan se meget anderledes ud på mellemlang sigt end i dag.

Jeg er for det femte enig i Deres forslag vedrørende finansiel tildeling, effektivitet og forsvarlig forvaltning af samhørighedspolitikken. Jeg mener også, at en tilstrækkelig finansiel tildeling er en forudsætning for en vellykket politik. Samhørighedspolitikkens indvirkning rækker langt ud over dens finansielle aspekter og omfatter ledelse, informations- og erfaringsnetværk, bedste praksis og vækstfremme. Der er allerede i forbindelse med reformen af samhørighedspolitikken blevet lagt vægt på politikkens øgede løftestangseffekt gennem en styrkelse af private investeringer og gennem anvendelse af nye finansielle instrumenter. Jeg er imidlertid enig i, at det er nødvendigt at arbejde videre i denne retning med henblik på at øge samhørighedspolitikkens indvirkning på vækst og samhørighed og konkurrencen. Vi er også fuldt ud klar over, at det er vigtigt at udvikle den administrative kapacitet, at gennemføre forsvarlige kontrol- og forvaltningssystemer og at bekæmpe korruption for at sikre samhørighedspolitikkens effektivitet.

Jeg vil lytte opmærksomt til debatten om betænkningen.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. - (FR) Hr. formand! Budgetudvalgets rolle var ved en enstemmig afstemning bortset fra en stemmeundtagelse at fremsætte en holdning, der naturligvis hovedsageligt vedrørte de budgetmæssige konsekvenser af fremtidige udvidelser for samhørighedspolitikkens effektivitet. Mens samhørighedspolitikken ligesom alle strukturpolitikkerne er det ypperste udtryk for solidaritet blandt den europæiske befolkning, er der imidlertid behov for at modsvare dette ønske om intelligent solidaritet med passende budgetmidler.

Det er i den forbindelse, at jeg ønsker at fremhæve to vigtige idéer, som Budgetudvalget har givet udtryk for. Formålet med den første idé er at kræve, at Kommissionen og Rådet systematisk redegør for de finansielle scenarier, inden de beslutter at indlede forhandlinger med et kandidatland, samt redegør for detaljerede finansielle scenarier gennem hele forhandlingsprocessen. Formålet med den anden idé er at understrege, at sådan som EU's ressourcesystem ser ud i øjeblikket, kan eventuelle fremtidige udvidelser ikke finansieres, uden at det går ud over de nuværende politikkers effektivitet.

Derfor tilskynder jeg på det kraftigste Rådet og Kommissionen til her i aften at starte en løbende, konstruktiv dialog med Parlamentet, som, I må huske på, er medansvarlig for budgettet.

  Lambert van Nistelrooij, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Hr. Piepers betænkning kommer i rette øjeblik. Vi har fastsat forordninger, som er alment accepteret her i Europa-Parlamentet, mellem institutionerne for tidsrummet 2007-2013, og arbejdet med de operationelle programmer er i fuld gang. Samhørighedspolitikken er det væsentligste grundlag for solidaritet i EU og for konkurrenceevne. Alle europæiske regioner kan gøre brug heraf takket være de tre målsætninger, vi har aftalt. Det drejer sig om et Europa, som er tæt på borgerne i alle regioner. Uanset hvor succesfuld denne politik har været, er der behov for i god tid at genoverveje denne politiks bæredygtighed. Regionalpolitikken bør, som fru Hübner påpegede for et øjeblik siden, aktivt forberedes til midtvejsevalueringen, hvilket kun er naturligt, da det drejer sig om de fornødne finansielle rammer som følge af den foreslåede udvidelse. Ved hr. Piepers betænkning åbnes denne debat, og Kommissionen opfordres til at skitsere særlige finansielle konsekvenser. Det er, som det fremgår af Pieper-betænkningen, ikke udelukkende et spørgsmål om penge, men også om øget fleksibilitet, målrettet inddeling i faser, øget kreativitet og en ændret tilgang til samfinansiering.

Jeg vil gerne tilføje, at Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, under forudsætning af at grundlaget for regionalpolitikken i medlemsstaterne bevares, er parat til at overveje en anderledes og mere fleksibel model, hvilket vi får muligheden for i forbindelse med den fjerde samhørighedsrapport, allerede i næste måned, og senere i forbindelse med den femte samhørighedsrapport. Budskabet er imidlertid klart. Det vil langtfra i alle tilfælde være muligt at føre en uændret politik. Det er derfor positivt, at Europa-Parlamentet ved denne initiativbetænkning inddrages så tidligt i valgperioden, og at konsekvenserne klarlægges.

Afslutningsvis vil jeg udtrykke ønske om, at Europa-Parlamentet inddrages langt mere i debatten, navnlig i det kommende halvandet år, inden vi gennemfører midtvejsevalueringen.

  Gábor Harangozó, for PSE-Gruppen. - (HU) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest gerne lykønske ordføreren, hr. Pieper, for hans egeninitiativbetænkning. Det er et godt tidspunkt at sætte dette spørgsmål på dagsordenen. Jeg vil samtidig gerne takke ham for hans vilje til at gå på kompromis og for den enorme indsats, han har ydet for at sikre, at vi alle kunne støtte det endelige forslag.

Som socialdemokratisk skyggeordfører er jeg efter afstemningen i udvalget tilfreds med resultatet og mener, at det endelige resultat vil være en afbalanceret betænkning. Hvis vi skal kunne hævde dette, er vi imidlertid nødt til at ændre den oprindelige tekst. Det antages i denne tekst, at alle kandidatlande og potentielle kandidatlande vil tiltræde EU på én gang. Det udledes af en konsekvensanalyse, at dette vil få finansielle konsekvenser, som overhovedet ikke er realistiske.

Jeg har stillet en række ændringsforslag og forsøgt at nå frem til kompromiser, der vil give os et klart billede af begrænsningerne for fremtidige udvidelser og give os mulighed for at følge en korrekt og hensigtsmæssig strategi i forhold til kandidatlandene. Hvis vi undersøger indvirkningen af de enkelte landes tiltrædelse på den aktuelle samhørighedspolitik, kan vi konstatere, at hverken Kroatiens eller de vestbalkanske landes tiltrædelse indebærer en overhængende fare for EU's samhørighedspolitik. Hvad angår samhørigheden i Europa, indebærer disse landes tiltrædelse nemlig langt flere muligheder end skjulte farer. Jeg er overbevist om, at en integration af Vestbalkan hurtigst muligt i høj grad kan medvirke til at sikre, at de regioner, der støder op til nuværende medlemsstater, kommer op på samme niveau. Vi er nødt til at sikre, at de regioner, der i øjeblikket nyder godt af samhørighedspolitikken, undergår en økonomisk og social udvikling, dvs. at de bliver i stand til at nå op på EU-gennemsnittet. EU er nødt til at garantere, at EU's regioner ikke mister deres støtteberettigelse på grund af den statistiske effekt af yderligere udvidelser. I forbindelse med tiltrædelsen af nye medlemsstater er vi nødt til at tage hensyn til EU's kapacitet til at integrere nye medlemmer, og om vi er i stand til at finansiere vores politikker på grundlag af den tilgængelige budgetramme.

Tyrkiet er et kandidatland, og dets integration afhænger først og fremmest af dets evne til at opfylde betingelserne og for det andet af EU's evne, og ikke vilje, til at integrere nye lande. Hvis vi efterfølgende sætter spørgsmålstegn eller stiller betingelser, skader vi således EU's troværdighed. Jeg vil gerne præcisere, at formålet med denne egeninitiativbetænkning er at undersøge indvirkningen og konsekvenserne af fremtidige udvidelser på samhørighedspolitikken og ikke at indtage en holdning til de enkelte kandidatlandes eller potentielle kandidatlandes tiltrædelse eller til en særlig form for medlemskab. Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet foreslog derfor at slette betænkningens punkt 14. Vi er nødt til at gøre os klart, at den europæiske samhørighedspolitik ved Tyrkiets tiltrædelse vil antage helt nye dimensioner i lyset af landets størrelse, befolkning og økonomiske udvikling. Jeg støtter alle initiativer om en mere målrettet finansiering med henblik på at give Tyrkiet mulighed for at blive integreret så hurtigt og så problemfrit som muligt, og jeg støtter derfor betænkningens punkt 13.

Denne betænkning indeholder konkrete forslag til udformningen af samhørighedspolitikken fremover, som vil fremme de igangværende processer.

  Grażyna Staniszewska, for ALDE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Det er naturligvis nødvendigt at overveje konsekvenserne af fremtidige udvidelser på samhørighedspolitikkens effektivitet, men vi bør ikke blot overveje de negative konsekvenser, men også de positive. Det er desværre mit indtryk, at hr. Piepers betænkning i bund og grund er udtryk for utilfredshed og frustration over de seneste udvidelser, og at han uden hensyntagen til politiske beslutninger forsøger at skabe finansielle hindringer for alle potentielle fremtidige udvidelser af EU, navnlig for Tyrkiet. Tyrkiet får en særlig barsk behandling.

Det antages i betænkningen, at fremtidige udvidelser næsten udelukkende er en økonomisk byrde, og der henvises ikke til de positive aspekter. Den giver heller ikke noget svar på, hvordan samhørighedspolitikken finansieres mest hensigtsmæssigt fremover.

Jeg mener, at der er tale om et meget kontroversielt dokument. Regionaludviklingsudvalget forsøgte ihærdigt at ændre dets negative og destruktive karakter under behandlingen. Det lykkedes os desværre ikke helt.

Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa stiller nu en række principielle ændringsforslag. Hvis denne pakke ikke vedtages, er vi imidlertid nødt til at forkaste hele betænkningen. Vi mener ikke, at vi kan ændre hele EU's politik, uden at Udenrigsudvalget bliver hørt. Dette udvalg er trods alt ansvarlig for udvidelsesprocessen.

  Ryszard Czarnecki, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Der er et gammelt polsk ordsprog, der siger, at man altid kan finde en kæp, hvis man ønsker at banke hunden. Hvis Europas elite, herunder Europa-Parlamentet, ikke ønsker at udvide EU med nye lande, er det altid muligt at finde på en undskyldning med det formål at hindre en udvidelse.

Den mest elegante måde, hvorpå man kan forsinke selv Balkanlandenes tiltrædelse, den såkaldte fløjlshandskemetode, består i på snedig vis at gøre udvidelsen af EU's strukturer betinget at en institutionel reform af EU. Jeg vil gerne understrege, at vi intet ved om, hvornår denne reform vil blive gennemført, og hvilken form den vil tage, hvis den overhovedet gennemføres. For det andet gøres udvidelsen af EU's strukturer betinget af en ændring af principperne for finansiering af nye EU-medlemsstater. Der redegøres udførligt for dette aspekt i betænkningen.

Det er manipulering at rejse spørgsmålet om enorme støttebeløb til Tyrkiet, hvis landet blev medlem af EU på et senere tidspunkt. Vi bør naturligvis byde lande som Kroatien, Montenegro, Makedonien, Serbien, Bosnien-Hercegovina og Albanien velkommen i den europæiske familie, før vi optager Tyrkiet. Jeg vil gerne afslutningsvis påpege, at vi ikke bør give efter for vores tvangstanker til skade for disse lande.

  Gisela Kallenbach, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Det er fint, at EU forbereder sig på yderligere udvidelser i tide. Dette omfatter både de institutionelle reformer, der har været påkrævet i årevis, og de dybtgående analyser af effektiviteten i anvendelsen af europæiske midler. De regler, der gjaldt for EU-15, kan ikke anvendes på samme måde for EU-27 eller i det hele taget for et EU med flere medlemsstater. For så vidt er vi fuldstændig enige med ordføreren. Jeg vil også gerne sige tak for det grundlæggende gode og konstruktive samarbejde.

Der var dog et væsentligt punkt, hvor vi ikke kunne opnå enighed, nemlig punktet om Tyrkiets og til dels også de tidligere jugoslaviske landes meget specielle og ensidige synsvinkel. Kommissær Hübner har lige endnu en gang understreget, hvilken indflydelse en udvidelse med Kroatien vil få. Man forsøger at bedømme udvidelsen eller integrationen næsten udelukkende ud fra skattemæssige synspunkter. Fremskridt, der også ville kunne opnås i samhørighedspolitisk regi inden 2013, tages der stort set ikke højde for. Og dertil kommer, at begrebet privilegeret partnerskab - trods modsatrettede erklæringer - igen skal gøres stuerent ad bagdøren. Efter min mening overskrider Regionaludviklingsudvalget her klart sine kompetencer - og det endda med en initiativbetænkning!

For os er det heller ikke acceptabelt, når man gør forsøg på at gennemføre forskellige lovgivninger i EU, dvs. én lovgivning for dem, der allerede er medlem, og en anden for dem, der kommer til senere. Ja, vi har brug for en revision af budgettet, også inden for samhørighedspolitikken! Men resultatet skal gælde for alle. Jeg ønsker ikke første- og andenklassesmedlemmer!

  Kyriacos Triantaphyllides, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Den betænkning, vi drøfter, indeholder flere moderate politiske punkter, som imidlertid overskygges af nogle negative tekniske punkter. Således er flere af de ting, der omtales i betænkningen, ikke realistiske, f.eks. den radikale revision af samhørighedspolitikken midt i planlægningsperioden.

Der er også tre andre negative punkter, jeg vil nævne: For det første omtales EU hele tiden som den mest konkurrencedygtige og dynamiske økonomi. Ud over at være trættende er dette også usandt og paradoksalt, da betænkningen ikke selv nævner noget om en forhøjelse af budgettet, som ville gøre det muligt for europæisk økonomi rent faktisk at nå de højder, som man ynder at udbrede sig om.

For det andet er der en uoverensstemmelse med hensyn til forhøjelsen af EF-udgifterne til samhørighedspolitikken. I teksten tales der om et loft på 1,18 % af BNI. Det betyder, at Parlamentet bliver mere katolsk end paven, eftersom Kommissionen selv, på grundlag af tallene for planlægningsperioden 2000-2016, har fremhævet, at der er behov for 1,24 % af BNI. Man kan ikke få mere Europa for mindre penge, og det er vi nødt til at understrege.

For det tredje er der den tekniske del, der indeholder flere bestemmelser, som vil skabe mange problemer. Det fastsættes således i teksten, at EU i fremtiden skal bevæge sig væk fra ren finansiering til et system med lån på fordelagtige vilkår. Dette er helt klart problematisk, da det vil give regioner i EU, som allerede har problemer, endnu større økonomiske problemer.

Endvidere nævnes bekymringen over, at målretningen for fællesskabsstøtten er slået fejl i bestemte områder med det resultat, at der ikke sker nogen forbedring af situationen i de pågældende områder på trods af mange års finansiel støtte, hvorved EF-midlerne går til spilde. Der kræves fastsat en maksimumgrænse for, hvor længe regionerne kan modtage strukturstøtte, så man undgår tilstande, hvor de områder, der har modtaget EF-støtte gennem mange år, bliver ved med at ligge på det samme lave udviklingsniveau. På denne måde fremmer vi den taktik, der hedder "den enes død, den andens brød", hvor randområderne konkurrerer med hinanden om at sikre fællesskabsstøtte. Det er ikke holdbart, og det kan vi naturligvis ikke støtte.

  Jens-Peter Bonde, for IND/DEM-Gruppen. - Hr. formand! Jeg er lige kommet hjem fra EU's fattigste medlemsland, Rumænien. Det slår mig igen, at hjertelighed og gæstfrihed er størst, hvor nøden er størst. Men man kan altså ikke betale en beskeden lejlighed for en rumænsk lærerløn på 180 €. Vore lande er netop ved at ratificere en særlig kontingentrabat til rige lande som Storbritannien, Sverige, Holland, Østrig og Tyskland. Fattige lande som Bulgarien og Rumænien skal bidrage til at betale kontingent for de rigeste medlemslande! Sheriffen af Nottingham har sat sig på EU-kassen, hvor er Robin Hood?

Da Danmark kom i EF sammen med Storbritannien og Irland, fik vi rabat. Vi betalte 20 % det første år, 40 % det næste, så 60, 80 og først 100 % i det femte år. Vi var rige, vi fik rabat. Rumænien og Bulgarien skal sammen med de andre nye medlemslande betale fuld kontingent. Til gengæld får de så reduktion i udbetalingerne. Kun 25 % af landbrugsmidlerne det første år, så 30, 35 osv. Hvor usle kan vi være?

Må jeg ikke opfordre Budgetudvalget til at gennemgå de fordelingsmæssige virkninger af EU-budgettet og den europæiske integration og foreslå en budgetreform, som omfordeler fra de rige til de fattige i EU? Hvorfor ikke give lande med f.eks. under 75 % af gennemsnitsindkomsten frit medlemskab? Hvorfor ikke fjerne al støtte til landbrug over f.eks. 40 000 €? Hvorfor ikke standse udbetalingen af strukturmidler i den rigeste halvdel af landene og så fokusere hjælpen til de fattigste? Et sådant budget ville betyde færre indtægter til Danmark. Jeg er sikker på, at vore vælgere gerne vil betale bidrag til at hjælpe de nye medlemslande. Til gengæld må al hjælp til Rumænien og Bulgarien være gennemskuelig, så vi kan se, om pengene går til udvikling eller til en gammel garde af korrupte politikere og deres oligarkvenner.

Jeg har netop læst Gusas bog om Rumænien. Den er udleveret til alle medlemmer på engelsk. Det er rystende læsning om korruption. En sætning, hr. formand: Budgetkontroludvalget bør snarest kontrollere, om Gusas påstande holder vand. Fyringen af justitsministeren og et voldeligt overfald på Gusa og hans kollega før weekenden tyder desværre på, at Gusa har ret. Rumænien bør kigges efter med i sømmene, men også opmuntres med et mere retfærdigt budget.

  Dumitru Gheorghe Mircea Coşea, în numele grupului ITS. – Încă de la început, vreau să subliniez utilitatea acestui raport şi vreau să-l felicit pe raportor pentru munca deosebit de interesantă pe care a depus-o. Consider că, în condiţiile în care în numai trei ani Uniunea Europeană s-a lărgit de la 15 state la 27, problema implicaţiilor extinderii devine din ce în ce mai importantă, mai interesantă şi mai presantă din punct de vedere financiar. Este evident că orice extindere costă, este evident că orice extindere costă mai mult şi, din acest punct de vedere, cred că raportul pe care îl discutăm astăzi este interesant nu numai pentru a ne explica ceea ce s-a întâmplat, ci şi pentru a putea preveni anumite dificultăţi în viitor. De aceea, cred că acest raport trebuie să fie sprijinit, trebuie să fie extins şi trebuie să fie în atenţia noastră şi în continuare pentru că, pe parcursul discuţiilor viitoare vom avea poate alte puncte de vedere nu numai în legătură cu Croaţia ci şi cu Turcia. Cred că la acest nivel însă, ar trebui să subliniem câteva elemente pe care eu le consider esenţiale din punct de vedere a ceea ce se va întâmpla în viitor cu ţări pe care antevorbitorii le-au menţionat, pe care le reprezint într-un fel, fiind deputat din partea României. În primul rând, cred că orice extindere trebuie să beneficieze de o analiză prealabilă foarte atentă în legătură cu posibilităţile bugetare şi financiare ale Uniunii, în acelaşi timp corelate cu posibilităţile de fonduri colaterale ale ţării respective. Numai după o astfel de analiză, trebuie să se treacă la o definitivare a actului de aderare. În al doilea rând, cred că trebuie să se realizeze cât mai curând posibil o revizuire a cadrului financiar al Uniunii, în primul rând prin analiza modului în care sunt folosite principalele fonduri şi, mă refer aici la Fondul European de Dezvoltare Regională, la Fondul Social European şi la Fondul de Coeziune. În al treilea rând, cred că trebuie definite sursele proprii bugetare. În al patrulea rând un lucru extrem de important din punctul meu de vedre este urmărirea mai atentă a modului în care sunt folosite fondurile şi aplicarea unui regim mai strict de sancţiuni în cazuri de folosire netransparentă sau coruptă a fondurilor. Această situaţie este încă foarte prezentă în multe ţări şi aduce daune considerabile situaţiei financiare a extinderii.

  Jana Bobošíková (NI). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi drøfter de mulige konsekvenser af fremtidige udvidelser på naboskabspolitikkens effektivitet. Betænkningen ser på spørgsmålet om EU's udvidelse mod øst, og det beregnes, hvordan de nuværende EU-medlemsstater skal finansiere denne udvidelse, hvis den institutionelle struktur ikke ændres, og hvis det finansielle bidrag til det fælles budget ikke øges.

Der vil ikke være tilstrækkelige midler til at hjælpe de nye medlemsstater, og der vil ikke være noget til overs til de velstående regioner. Det er meningsløst at drøfte de faldende BNP-koefficienter i lande, der i øjeblikket har udsigt til EU-medlemskab. Problemet ligger et andet sted, og jeg mener, det ligger i, hvad EU har at tilbyde. Hvis vi kun optager de fattige Balkanlande, vil omkostningerne i forbindelse med udvidelsen være høje, og borgerne i EU-27 skal således beslutte, om de ønsker at udvise solidaritet og betale regningen. Det mener jeg personligt, at de bør gøre. En udvidelse af EU har ikke kun en økonomisk dimension, men frem for alt en politisk dimension, hvilket jeg gerne vil understrege.

Jeg mener, at vi også bør spørge, hvorfor lande, som ikke har brug for EU med henblik på at opnå udviklingsstøtte, ikke ønsker at tilslutte sig EU's værdier og politikker. Hvorfor er f.eks. Norge, Schweiz og Island ikke ivrige efter at blive medlem af EU? Jeg mener, at dette skyldes EU's altfavnende solidaritet, den bolsjevistiske landbrugspolitik og den fuldstændig manglende evne til at fremme konkurrencen.

Jeg er overbevist om, at en snæver udvidelse ikke vil styrke hverken EU's økonomi eller EU's globale politiske indflydelse. EU kan kun blive styrket, hvis der sker en grundlæggende ændring, således at vi går væk fra den overdrevne fokus på solidaritet, der præger den nuværende politik, patriarkalske metoder og regulering til fordel for en politik, der fremmer en sund og fri konkurrence. Tak.

  László Surján (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Når vi ser på konsekvenserne af en yderligere udvidelse på EU's samhørighedspolitik, går vi ud fra den antagelse, at medlemsstaterne er solidariske med hinanden, og at de ønsker at mindske forskellene mellem deres regioner. Vores kapacitet sætter imidlertid grænser for disse gode hensigter.

Det er prisværdigt, at ordføreren konfronterer os med de virkelige problemer. Det vil ikke være muligt at finansiere samhørighedspolitikken på det nuværende niveau, hvis de nuværende kandidatlande også skal være omfattet heraf. Vi kan imidlertid ikke behandle alle kandidatlande, som om de var ens. Kroatiens tiltrædelse vækker f.eks. ikke bekymring, hverken i lyset af landets størrelse eller dets økonomiske situation. Lad os være ærlige! Det er et problem, hvis kandidatlande bliver skuffede straks efter tiltrædelsen. Hvis vi foretager nedskæringer i de eksisterende programmer med henblik på at udligne forskellene, vil borgerne i de nuværende medlemsstater føle, at de er blevet taget ved næsen. I begge tilfælde forringes samhørighedsfølelsen. Der er desuden ikke tale om fremtidsmusik, idet vi allerede kan konstatere ubegrundede uligheder. Der er ikke nogen teknisk begrundelse for, at mit land, Ungarn, i løbet af de første syv år modtog dobbelt så meget udviklingsstøtte pr. indbygger som nabolandet Rumænien. Vi kan konstatere, at det uundgåelige kompromis, som vi indgik vedrørende den nuværende ramme, begrænser mulighederne.

Med hensyn til fremtiden kan vi drage den vigtige lære, at EU ikke kan fungere ordentligt på et lavere niveau end anbefalet af Parlamentet i forbindelse med vedtagelsen af Böge-betænkningen. Jeg håber, at det ikke vil være for sent at gennemføre visionerne i Böge-betænkningen efter 2013.

  Constanze Angela Krehl (PSE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne på min gruppes vegne endnu en gang præcisere med al tydelighed, at Pieper-betænkningen ikke er en betænkning om udvidelse, men derimod en betænkning om den fremtidige samhørighedspolitik. Den kommer også på det helt rigtige tidspunkt. For hvis vi sover fra en reform af samhørighedspolitikken og måske først i 2011, 2012 eller 2013 begynder at overveje, hvilken politik vi ønsker at føre det følgende år, så er det for sent til reformer!

I denne betænkning træffes der heller ikke afgørelse om Tyrkiets eller et eller andet EU-ansøgerlands eller kommende EU-ansøgerlands tiltrædelse. For at fjerne enhver tvivl og også udelukke en mulig irritation vil vi dog stemme for, at nr. 14 slettes fra betænkningen. Men ikke desto mindre er vi i dag nødt til at begynde at tænke over, hvilken samhørighedspolitik vi ønsker fremover. Her er det korrekt, at vi definerer et produkt, som indeholder effektivitet, solidaritet, bæredygtig udvikling og fokus på borgerne. Alt det skal vi se på samlet og finde ud af, hvordan det, vi ønsker at gøre, kan blive gennemført i praksis.

Det er helt korrekt, at ordføreren nævner stikord som ændring af EU's ordning med de egne indtægter, fjernelse af skævheder i hele EU og ikke kun en del heraf, medlemsstaternes eget ansvar samt spørgsmålet om, hvorvidt der fremover skal foretages flere lånefinansieringer, og om, hvordan man kan styrke og i højere grad gøre brug af privat samfinansiering. Vi bliver også nødt til at tage hånd om de demografiske ændringer - udvidelse eller ej.

Derfor er de idéer, hr. Pieper oplister i sin betænkning, en ansporing til debatten, og vi har brug for tid, fordi debatten helt sikkert også bliver kontroversiel. Efter min mening er en midtvejsevaluering et yderligere skridt på vejen til reform, men reformen er tvingende nødvendig, og derfor anmoder jeg om bred støtte til Pieper-betænkningen!

  Jean Marie Beaupuy (ALDE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær! Denne betænkning har i mine øjne en fordel og en ulempe. Den har den fordel, at den vil gøre os i stand til - håber jeg vitterlig - at få bedre indsigt i konsekvenserne af fremtidige udvidelser. Den kan samtidig have en ulempe, såfremt vi udelukkende ser på de negative aspekter ved fremtidige udvidelser. Vores kollega har fremhævet en række ulemper, som rent faktisk kunne give anledning til bekymring, og det forstår jeg godt.

Fru kommissær, hvad, jeg personligt ønsker, er, at De i Deres svar - som jeg er sikker på, at De vil give os - fokuserer på tre ting. De bliver nødt til at oplyse os om de finansielle konsekvenser, ikke kun hvad angår udgifter, men også hvad angår indtægter, samt oplyse os om andre former for vinding, f.eks. ud fra et menneskeligt perspektiv. De er også nødt til at fortælle os, hvilke andre politiske muligheder og konsekvenser der er.

Lad os ikke stikke hovedet i busken. Spørgsmålet om Tyrkiet er blevet rejst. Jeg er ikke tilhænger af at optage Tyrkiet, men jeg er tilhænger af, at vi undersøger spørgsmålet meget hurtigt på anskuelig og realistisk vis og finder frem til de rette løsninger i EU's, Tyrkiets og de tyrkiske borgeres interesse. Jeg ville være Dem taknemmelig, fru kommissær, hvis De ville kommentere disse tre områder: indtægter, udgifter og politisk udvikling.

  Jan Tadeusz Masiel (UEN). - (PL) Hr. formand! Udvidelsespolitikken og samhørighedspolitikken er uden tvivl to af EU's mest værdifulde og virkningsfulde instrumenter, men kun hvis de anvendes klogt.

Ifølge Det Europæiske Råds afgørelse fra april 2006 skal EU i forbindelse med tiltrædelsen af nye medlemsstater være i stand til at opretholde fremdriften i den europæiske integration. Det fremgår klart af nærværende betænkning, at EU ikke er parat til at give Tyrkiet adgang til EU, bl.a. af budgetmæssige årsager. Jeg vil ikke komme ind på problemet med kulturchok og de europæiske borgeres modvilje i dag. Tyrkiets tiltrædelse ville reducere EU's BNP med 10,5 % pr. indbygger. EU er ikke i stand til at absorbere dette tab. Ud fra et økonomisk synspunkt ville det være nemmere for os at give alle landene på det vestlige Balkan, Ukraine og Belarus adgang på én gang end at acceptere Tyrkiet.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! Økonomisk og social samhørighed, der jo som bekendt er befæstet i traktaterne, bør være retningsgivende for Fællesskabets politikker og gennemføres for bl.a. at sikre fællesskabsbudgettets omfordelingsfunktion. Her er regionaludviklingspolitikken et uundværligt redskab til at mindske de regionale forskelle og fremme real konvergens, økonomisk vækst og beskæftigelse, idet den angiveligt skal yde økonomisk mindre udviklede regioner og lande en slags kompensation for virkningerne af det indre marked, euroen og liberaliseringen af de offentlige tjenester og af handelen med varer og tjenesteydelser.

Den nuværende samhørighedspolitik har dog fået både ændret sine mål og beskåret bevillingerne i den finansieringsrammen for 2007-2013. I denne betænkning skærpes disse negative tendenser med forslag, hvis retningslinjer vil fordreje og undergrave en reel samhørighedspolitik, såfremt de gennemføres.

Vi er derfor imod de forslag, der for at fastholde de nuværende finansieringsressourcer ved fremtidige udvidelser sigter på at omfordele de finansielle midler mellem samhørighedsregionerne og -landene, således at det stadig bliver de økonomisk mindre udviklede lande, der skal betale udvidelsen, og de økonomisk mere udviklede lande, der drager de største fordele af den. Vi er også imod forslagene om at erstatte en del af finansieringen fra fællesskabsfonden med øget national medfinansiering, adgang til lån og privat medfinansiering, om at indføre en maksimumperiode for, hvor længe regioner kan modtage strukturstøtte, og om at gøre tildelingen af samhørighedsmidler betinget af, om medlemsstaten fører en økonomisk politik, der følger Lissabon-strategiens og stabilitetspagtens kriterier.

Da vi således er fuldstændig uenige i disse og andre forslag i betænkningen, har vi stillet diverse ændringsforslag, som vi håber bliver vedtaget, da de har til formål reelt at sikre samhørighedspolitikken.

  Jan Olbrycht (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Den betænkning, som vi drøfter i dag, er af særlig betydning, da den indeholder et forslag til Europa-Parlamentets første udtalelse om samhørighedspolitikken efter 2013. Det er blevet klart under debatten, at alle tolker denne betænkning forskelligt. Nogle mener, at den indeholder udtalelser om samhørighedspolitikken, mens andre mener, at den udelukkende handler om udvidelse og følgelig om EU's udenrigspolitik.

Betænkningen rejser nye spørgsmål. Vi opfordres til at fastlægge den fremtidige politik. Vi stilles på ny over for spørgsmålet om en renationalisering af politikken samt spørgsmålet om, hvorvidt samhørighedspolitikken udelukkende skal rettes mod de mindst udviklede lande, eller om den også skal være en mekanisme til fremme af økonomisk vækst og skabelse af nye arbejdspladser som i øjeblikket. I sidstnævnte tilfælde skal den også være tilgængelig for mere aktive lande.

Den første mulighed, dvs. at fokusere på de fattigste lande, rejser på ny spørgsmålet om kriterierne for identificering af de svageste regioner. Dette vil derfor også indebære en fremtidig drøftelse af de finansielle overslag. Det vil blive nødvendigt at beslutte, om vi først skal beregne de nødvendige ressourcer på grundlag af politiske retningslinjer og på grundlag af de behov, der opstår som følge af de anvendte kriterier, eller om vi først skal fastlægge, hvilke ressourcer, der er tilgængelige, og herefter tilpasse kriterierne og fordelingsmetoderne i overensstemmelse hermed.

I løbet af 2007-2013 vil det sandsynligvis blive klart, at det var klogt at udvide samhørighedspolitikkens anvendelsesområde til at omfatte tiltag til støtte for Lissabon-strategien, men det vil være vanskeligt at foretage vurderinger og planlægge ændringer af denne politik i øjeblikket. I forbindelse med enhver politisk beslutning om fremtidige udvidelser skal der helt klart tages hensyn til samhørighedspolitikkens udformning efter en udvidelse.

Fremtidige udvidelser vil medføre ændringer af samhørighedspolitikken, herunder af anvendelsesområdet og de retlige og finansielle instrumenter. En udvidelse er ikke en trussel mod denne politik. Der er ikke blot tale om en omkostning. Nuværende medlemsstater vil også drage visse fordele af en udvidelse. Samhørighedspolitikkens effektivitet bør tjene som incitament til at følge en konsekvent integrationspolitik gennem yderligere udvidelser. De finansielle og retlige instrumenter forbundet med disse udvidelser skal forberedes godt.

  Stavros Arnaoutakis (PSE). - (EL) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! 50 års europæisk historie har lært os, at fred, demokrati, sikkerhed, stabilitet og velstand grundlægges gennem udvidelser. EU har altid og bør fortsat holde døren åben for fremtidige udvidelser.

Men EU er nødt til at være effektivt og funktionelt for at kunne leve op til denne udfordring. Det er mere nødvendigt end nogensinde før, at EF-politikkerne, og især samhørighedspolitikken, som er et udtryk for princippet om solidaritet med de svageste grupper i nogle af EU's regioner, er effektive og giver resultater.

Hvorvidt en fremtidig samhørighedspolitik bliver effektiv og funktionel, vil afhænge af de midler, der er til rådighed. Det bør stå helt klart med henblik på midtvejsevalueringen af de finansielle overslag for 2008-2009. Samhørighedspolitikken er nemlig en politik, der bringer Europa tættere på borgerne, og vi er nødt til at sikre disse midler, så den er effektiv.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Der er ingen tvivl om samhørighedspolitikkens betydning og resultaterne af dens gennemførelse med hensyn til fremme og større integration af EU-medlemsstaternes økonomier og øget velfærd. I nærværende betænkning skildres den sidste udvidelsesrunde og fremtidige nye EU-medlemsstater som årsagen til alle EU's ulykker.

Kravet om at begrunde konsekvenserne af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU på grundlag af samhørighedspolitikken, selv efter deres tiltrædelse af EU, er i strid med det solidaritetsprincip, som støttes i betænkningen.

Det er ikke kun samhørighedspolitikken, der er vigtig for EU, men også konsekvenserne af den fælles landbrugspolitik på økonomien og på den sociale velfærd. De tilgængelige midler til fordeling under samhørighedspolitikken vil afhænge af reformen af den fælles landbrugspolitik, af EU's budgetreform og af gennemførelsen af en fælles udenrigs- og forsvarspolitik.

Det foreslås i betænkningen, at der indføres nye samhørighedskriterier for kandidatlande. Disse lande har allerede indledt tiltrædelsesforhandlinger på grundlag af "Københavnskriterierne", som alle er bekendt med.

I denne betænkning om samhørighedspolitikken anskues spørgsmålet om samhørighed særskilt fra andre EU-politikker, og den er tendentiøst vendt imod en udvidelse ud fra ønsket om at beskytte de rige EU-medlemsstaters interesser.

  Margie Sudre (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Siden oktober 2005 har EU ført tiltrædelsesforhandlinger med Kroatien og Tyrkiet uden på forhånd at dømme resultaterne af denne proces. EU har også anerkendt Makedoniens status som kandidatland samt de øvrige Balkanstaters ønske om at blive kandidatlande. Med undtagelse af det særlige spørgsmål om Tyrkiet støtter jeg dette perspektiv. Når det er sagt, mener jeg ikke desto mindre - selv om jeg er af den opfattelse, at uden Balkanstaterne vil Europas forening fortsat være ufuldstændig - at vejen vil være lang og belagt med forhindringer og frem for alt, at muligheden for yderligere udvidelser kræver, at vi hurtigt finder præcise løsninger på tre spørgsmål, som vedrører de institutionelle, politiske og finansielle reformer, som EU har så hårdt brug for.

For det første skal vi afslutte en debat, som medlemsstaterne alt for længe har forsøgt at undgå, og fastsætte de endelige grænser for EU fremover. Denne beslutning vil samtidig gøre os i stand til at fastslå indholdet i det privilegerede partnerskab, som skal tilbydes som led i en styrket naboskabspolitik.

Det andet spørgsmål skal give os anledning til at klarlægge fremtiden for princippet om økonomisk, social og territorial samhørighed inden for EU. Det er uacceptabelt, at de successive udvidelser resulterer i, at stadig flere regioner ikke berettiges til europæisk solidaritet alene på grund af statistikker, uden at de eksisterende forskelle reelt er blevet fjernet. Vi skal overveje en mere progressiv model for samhørighedspolitikken med længere overgangsperioder både for de nye støttemodtagere og for dem, som ikke længere har ret til støtte.

Endelig er der det sidste spørgsmål, som naturligvis vedrører den finansielle reform. I kraft af vores budgets nuværende tilstand vil eventuelle fremtidige udvidelser ikke kunne finansieres, uden at de nuværende samhørighedspolitikkers effektivitet trues. EU har behov for nye, egne indtægter og et budget, som svarer til EU's ambitioner. Alle disse spørgsmål kan slås sammen til et: ønsker vi at give EU kapacitet til at integrere nye medlemsstater? Vi bliver nødt til at træffe en beslutning. Vi har et ansvar over for vores medborgere og over for de lande, som banker på vores dør.

  Miloš Koterec (PSE). - (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for hans grundige betænkning om dette spørgsmål. Parlamentets initiativ på dette område bekræfter blot, at Parlamentet lægger stor vægt på velfungerende EU-systemer, herunder samhørighedspolitikken. Jeg mener ikke, at formålet med betænkningen er at tage stilling til en bestemt udvidelse, men snarere til udvidelser generelt. Det spørgsmål, som behandles i betænkningen, bør anskues ud fra mindst to synsvinkler, nemlig EU's samhørighedspolitiks effektivitet og de mulige konsekvenser af en udvidelse på denne politik, dvs. hvordan samhørighedspolitikken skal defineres i forbindelse med en udvidelse.

Da der ikke foreligger nogen pålidelig vurdering af konsekvenserne af EU's regionaludviklingsstøtte, kan vi kun tale generelt om udvidelsers mulige indvirkninger på samhørighedspolitikken. Selv om vi havde en god metode til at gennemføre og evaluere regionalpolitikken, ville vi imidlertid ikke være i stand til at anvende denne uden en professionel tilgang fra medlemsstaternes side, garanterne for retfærdighed, og uden gennemsigtighed, høje forvaltningsstandarder og begrænsning af misbruget af midler. Det bliver interessant at se midtvejsevalueringen af regionalpolitikken i 2008-2009.

Medlemsstaterne er også nødt til at finde passende metoder, der sikrer en tilstrækkelig finansiering af EU's samhørighedspolitik. Den bør ikke udformes således, at mindre udviklede regioner er nødsaget til at skrabe hver en euro sammen. EU-politikken skal være tilstrækkelig objektiv, således at den ikke reduceres til et spørgsmål om, hvem der får hvad fra hvem. Det er imidlertid i denne forbindelse nødvendigt at tilføre tilstrækkelige midler. I en beslutning fra 2005 understregede Parlamentet klart, at regionaludviklingsbudgettet for perioden 2007-2013 skal øges betydeligt.

Løsningen er at revurdere EU-budgettets opbygning, og hvis dette ikke sker, vil det helt klart være nødvendigt, at de medlemsstater, der modtager støtte, og som vil modtage støtte fremover, i højere grad involverer sig direkte økonomisk. Hvad så med vores legendariske europæiske solidaritet? Jeg vil gerne afslutningsvis bemærke, at samhørighedspolitikken ikke må blive offer for udvidelser, og at samhørighedspolitikken heller ikke må være til hinder for udvidelser. I sidste ende vil det eneste system, der fungerer, naturligvis være et system, hvor sammenhængen mellem alle aspekter tages i betragtning, herunder udvidelser og samhørighed.

  Valdis Dombrovskis (PPE-DE). - (LV) Hr. formand, mine damer og herrer! Når der træffes beslutninger om udvidelser af EU, er det vigtigt at vurdere deres indvirkning på EU-budgettet. Tiltrædelsen af store og mindre økonomisk udviklede lande som f.eks. Tyrkiet vil have en betydelig indvirkning på regionalpolitikken, idet vi enten bliver nødt til at omfordele ressourcerne til gavn for nye medlemsstater eller tilføre betydeligt flere midler til finansiering af regionalpolitikken. I begge tilfælde bliver Kommissionen nødt til at tilvejebringe detaljerede oplysninger om udvidelsens forventede indvirkning på budgettet og mulige løsninger på det regionalpolitiske område i EU. Det er muligt at øge ressourcerne til EU's regionalpolitik i et vist omfang. Parlamentet har støttet udgifter i det kommende finansielle overslag på 1,18 % af EU's BNP, herunder 0,41 % af EU's BNI til EU-fondene, hvilket er en betydelig højere sats end den nuværende sats på 0,37 %. Jeg går ud fra, at vi bliver nødt til at komme tilbage til dette spørgsmål under midtvejsevalueringen af de finansielle overslag i forbindelse med yderligere udvidelser af EU som f.eks. Kroatiens tiltrædelse. Jeg glæder mig over ordførerens forslag om differentieret samfinansiering. Det gør det muligt at yde en mere intensiv støtte til mindre udviklede regioner og stater. En sådan tilgang er i fuld overensstemmelse med målsætningerne for EU's regionalpolitik, og den er allerede blevet godkendt i Parlamentets betænkning om de finansielle overslag. BNP pr. indbygger i regionerne bør fremover være hovedkriterium, når det skal vurderes, om der er EU-midler til rådighed for regioner og stater. Forslaget om at øge medlemsstaternes andel i finansieringen, tilsyneladende med henblik på at øge regionalpolitikkens effektivitet, er imidlertid bekymrende. Vi er nødt til at erkende, at medlemsstaternes andel i samfinansieringen rent faktisk blev øget for nylig i forbindelse med udelukkelsen af moms, der ikke skal tilbagebetales. Det er allerede forbundet med al for meget bureaukrati at opnå EU-støtte, og selv om ordførerens forslag om en yderligere kobling mellem EU-fondene og Lissabon-strategiens målsætninger og om større gennemsigtighed kan godkendes som helhed betragtet, må de imidlertid ikke skabe yderligere bureaukratiske hindringer for opnåelse af EU-støtte. Tak for opmærksomheden.

  Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Hr. formand! Yderligere udvidelser af EU er uundgåelige. Fremtidige udvidelsers indvirkning på den nuværende samhørighedspolitiks effektivitet er et vigtigt spørgsmål, som drøftes på europæisk niveau. Der er ikke tvivl om, at initiativer til at modtage flere nye medlemmer i EU er vigtige for at uddybe integrationen af vores kontinent.

Ikke desto mindre skal vi være særligt omhyggeligt i vores behandling af spørgsmålet om yderligere udvidelser i betragtning af de krav, som Lissabon-dagsordenen stiller til os, og i betragtning af at der stadig er store forskelle i det økonomiske udviklingsniveau og dermed i levestandarden i EU's nuværende medlemsstater.

EU's budget er ikke en blankocheck. Det har visse grænser. Vi ved alle, hvor store midler der er blevet afsat til regionalpolitikken frem til 2013. Vi bør prioritere at opretholde de processer og aktioner, der er indledt til gavn for samhørigheden, og at udligne leveforholdene i EU. Regioner skal ikke miste deres ret til støtte, så snart deres konkurrenceevne og de strukturelle ændringer anses for tilfredsstillende som følge af den statistiske effekt. Lande, som ønsker at tiltræde EU, bør tilbydes en attraktiv pakke af førtiltrædelsesstøtte, som kan stimulere deres økonomiske vækst og udvikling og de strukturelle ændringer, før de kan drage fuld nytte af samhørighedspolitikken.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand! I den betænkning, vi diskuterer, fremsættes der forslag til at rationalisere udgifterne til regionaludvikling, og der foretages en vurdering af de mulige indvirkninger af Tyrkiets, Kroatiens, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og landene på Vestbalkans tiltrædelse af EU. Ifølge de gennemførte undersøgelser kunne fremtidige udvidelser af EU på den ene side føre til en forøgelse af EU's territorium på 35 % og en stigning på 27 % i antallet af indbyggere, og på den anden side til en vækst i Fællesskabets BNP på bare 4 %. Det svarer til et fald på 18 % i BNP pr. indbygger. Der er således både fordele og ulemper, som skal tages med i betragtning.

Ikke desto mindre bør EU udvikle sig. Efter evalueringen af de finansielle overslag mellem 2008 og 2009 bør der tages en beslutning om en institutionel, finansiel og politisk reform af EU. En vurdering af resultatet af den nuværende samhørighedspolitik vil gøre det muligt at afgøre, om vi har råd til flere udvidelser. Det er imidlertid værd at huske, at alle udvidelser indtil nu har været en fordel for EU. Jeg har tillid til, at det også vil være tilfældet i fremtiden.

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne gøre det klart, at jeg tolker denne betænkning som udtryk for et ønske om at fastholde, eller endog forbedre, den europæiske samhørighedspolitiks indvirkning i forbindelse med gennemførelsen af EU's udvidelsesstrategi. Der er ligeledes blevet fremlagt en række idéer under debatten, som jeg vil tage med mig.

Jeg vil gerne understrege tre punkter, som vi skal være opmærksom på, når vi drøfter samhørighedspolitik og udvidelse. For det første er der blevet truffet afgørelse om den finansielle ramme og reglerne vedrørende støtteberettigelse for perioden 2007-2013, og de vil blive gennemført i løbet af denne periode, uanset om der gennemføres yderligere udvidelser.

For det andet vil der blive foretaget en revision af samtlige aspekter af EU's udgifter og indtægter i 2008-2009 i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner. Denne revision vil blive foretaget i tæt samarbejde med Parlamentet, og der vil også blive gennemført en bred høring.

Med hensyn til spørgsmålet om udvidelse vil jeg for det tredje gerne gentage, at Kommissionen i sin meddelelse om udvidelsesstrategien og Det Europæiske Råd på sit møde i december 2006 bekræftede, at udvidelsesstrategien afhænger af EU's evne til at integrere nye medlemsstater. Tiltrædelsesprocessens tempo vil også afhænge af resultaterne af reformerne i det pågældende land. Tiltrædelsen af nye medlemsstater vil altid være baseret på opfyldelsen af kriterier. Dette princip vil blive fastholdt. Vi blev også enige om, at EU først vil fastsætte frister for tiltrædelse i forhandlingernes sidste fase. Kommissionen vil foretage konsekvensanalyser på de vigtigste politikområder i løbet af forhandlingerne.

Jeg er åben over for nye idéer, navnlig vedrørende nødvendige nye gennemførelsesmekanismer, der gør det nemmere at tilpasse samhørighedspolitikken til en verden i hurtig forandring, og nye metoder til at skabe yderligere synergi mellem udviklingsstrategier gennemført på fællesskabsplan, på nationalt plan og på regionalt plan. Vi er nødt til at sikre, at vores samhørighedspolitik er i overensstemmelse med en forsvarlig og bæredygtig national vækstpolitik, Lissabon-strategien og de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse. Jeg er helt enig i, at vi er nødt til at undersøge hele denne sammenhæng yderligere.

Endelig vil jeg gerne understrege, at De ikke kan forvente, at jeg støtter idéer, der svækker samhørighedspolitikkens fællesskabsaspekt.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Antonio De Blasio (PPE-DE), skriftlig. - (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg finder det yderst vigtigt, at Europa-Parlamentet undersøger indvirkningerne af fremtidige udvidelser set ud fra samhørighedspolitikken, og derfor kan nye, budgetmæssige overvejelser og holdninger også medtages i debatten om udvidelserne.

Baggrundsundersøgelsen for betænkningen fastslår, at i et EU med 34 medlemmer ville Kroatien ud fra de nuværende regler kun stå for 7 % af de ekstra midler under samhørighedspolitikken, mens Tyrkiet ville modtage 63 % af de ekstra midler. Efter min mening kan vi lære af dette, at vi på ingen måde kan behandle alle tiltrædelseslandene på samme niveau.

Jeg vil gerne understrege, at Kroatien på grund af sin befolkning og sit økonomiske udviklingsniveau ikke ville være nogen nævneværdig byrde for EU's budget. Af de potentielle kandidatlande, som undersøges i betænkningen, er det kun Kroatiens tiltrædelse, som ikke ville afføde nogen statistisk effekt med hensyn til de berettigede områder på regionalt og nationalt niveau - der er altså ikke et eneste af de områder, der modtager støtte i dag, der ville miste deres ret til EU-støtte.

Jeg foreslår derfor, at vi før godkendelsen af hvert enkelt kandidatland tager højde for, hvordan EU er i stand til at integrere den pågældende stat, og at vi gennemfører en detaljeret analyse af, hvor forberedte vi er på en omfattende finansiel reform til gavn for fremtidige udvidelser. Efter min mening giver omfattende reformer først mening, når vi har nået vores nuværende mål med hensyn til samhørighedspolitikken.

  Richard Seeber (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Som medlem af Regionaludvalget vil jeg gerne takke ordføreren hjerteligt, fordi det er lykkedes ham at foretage en kritisk belysning af det politisk vigtige, men samtidig yderst følsomme aspekt af regionalpolitikken med hensyn til fremtidige udvidelser af EU.

I den europæiske regionalpolitik skal der ikke kun tages hensyn til den anspændte offentlige budgetsituation og det tiltagende konkurrencetryk i de 27 medlemsstater, men også til forventningerne til den europæiske strukturpolitik og til Lissabon-strategien, hvor der også sker en sikring af handleevnen.

Jeg vil især godt takke ordføreren for, at han gjorde det klar og tydeligt, at fastholdelsen ved de samhørighedspolitiske målsætninger kun kan opnås ved hjælp af en trindeling af udvidelsesprocessen og gennem reformer med henblik på at sætte skub i effektiviteten. Netop på denne baggrund bør der udarbejdes en mere omfattende definition af begrebet om en "styrket naboskabspolitik", og der bør frem for alt også finde en åben diskussion sted i Tyrkiet-spørgsmålet om, hvorvidt en tiltrædelse eller et privilegeret partnerskab kan være hensigtsmæssigt for alle parter.

Som medlemmer af Parlamentet og som repræsentanter for EU-borgerne skylder vi ikke alene befolkningerne i de nye, men også i de gamle medlemsstater, at føre en regionalpolitik, hvormed der vil kunne opnås udlignings- og vækstorienterede virkninger, som også i fremtiden vil kunne garantere sammenholdet i EU.

20. Budget 2008: Kommissionens årlige strategiske prioriteter (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Kyösti Virrankoski for Budgetudvalget om Kommissionens årlige politikstrategi for 2008-budgetproceduren (2007/2017(BUD)), Sektion III - Kommissionen (A6-0123/2007).

  Kyösti Virrankoski (ALDE), ordfører. - (FI) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke det tyske formandskab og især Dalia Grybauskaitė for deres fremragende samarbejde, samt formanden for Budgetudvalget og alle koordinatorerne og skyggeordførerne fra de politiske grupper.

Kommissionens meddelelse om den årlige politikstrategi er det første skridt i udarbejdelsen af det nye budget. Parlamentets svar er dets oprindelige holdning.

Først vil jeg gerne tale om meddelelsens opbygning. Kommissionen bruger sit eget system til at definere politiske områder, nemlig velstand, solidaritet, sikkerhed og virkninger udadtil. Denne opdeling er vanskelig at følge, fordi den ikke svarer til hverken strukturen i de flerårige finansielle overslag eller i budgettet. Af hensyn til gennemsigtigheden bør denne klassifikation tages op til overvejelse.

Kommissionen præsenterer en strategi, som omhandler f.eks. klimaændring og aktiviteter inden for energisektoren. Lissabon-strategien er stadig vigtig, og det samme er kontrol med immigrationen og initiativer, som gør EU til en stærkere global aktør, men det er kun nogle af Parlamentets prioriteter. Andre centrale mål for Parlamentet er vellykket gennemførelse af vedtagne programmer, mindre bureaukrati og bedre, mere effektiv og passende forvaltning. I forbindelse med dette års budget blev det aftalt at foretage en vurdering af personaleforbruget. Denne undersøgelse forventes afsluttet i denne måned. Parlamentet mener, at den er meget vigtig.

Aktivitetsbaseret budgettering og forvaltning er nøglen til bedre forvaltning. Det blev påbegyndt efter Santer-Kommissionens fratrædelse. Parlamentet vil gerne understrege, hvor vigtigt det er at fortsætte denne udvikling. Kun på den måde kan vi øge effektiviteten, mindske bureaukratiet og klarlægge ansvaret. Generaldirektørernes årlige rapporter er en vigtig del af dette.

Forvaltningen blev en vigtig del i denne betænkning, fordi Kommissionen igen har foreslået flere decentraliserede agenturer, nemlig to udførende agenturer og et forskningsagentur, Det Europæiske Teknologiske Institut. Desuden er det tanken at øge midlerne til flere agenturer på bekostning af operationelle midler.

Decentraliserede agenturer er problematiske, fordi de finansieres af forskellige udgiftsområder og sågar programmer. Deres forvaltningsmæssige udgifter kommer derfor normalt ikke med under udgiftsområde 5, hvilket giver manglende gennemsigtighed. Desuden vil det personale, der er ansat i sådanne agenturer, ikke nødvendigvis figurere på EU's budget. Derfor er det vigtigt at overvåge det totale antal ansatte i EU. For det tredje kan agenturernes ansvarsområder være uklare. Det skal gøres helt klart over for offentligheden, hvem der har ansvaret for hvilke beslutninger. Det er netop denne anonymitet i beslutningsprocessen, der skaber en enorm barriere, når det gælder offentlighedens tillid til EU. For det fjerde må vi spørge, hvordan en hierarkisk forvaltning kan gavne udøvelsen, hvis den overhovedet gør det. Derfor vil Parlamentet nøje undersøge etableringen af de nye decentraliserede agenturer og andre forvaltningsmæssige udgifter. Af alle disse grunde enedes Parlamentet og Rådet i trilogen om en beslutning om at være opmærksom på disse spørgsmål og opfordre Kommissionen til at foreslå visse yderligere foranstaltninger.

Et andet problem er forsinkelser i programmer, som der allerede er opnået enighed om. Kommissionen har opstillet en politikstrategi for næste år, som i vidt omfang forsinker programmer, der allerede er vedtaget. Denne form for frontloading og backloading er unødvendig, eftersom de flerårige finansielle overslag kun har været i kraft i nogle få måneder. Programmer, som er vedtaget, skal gå i gang som planlagt. Når man tager midler fra marginer, forringer man i øvrigt yderligere Parlamentets muligheder for f.eks. at investere i pilotprojekter og forberedende aktioner, især under udgiftsområde 1a og 3. En anden risiko er den forsatte vækst i ubrugte forpligtelser, RAL, som gør det vanskeligere senere at opnå politikmål.

Parlamentets politikmål vedrører, som jeg nævnte før, Lissabon-strategien, bæredygtig klima- og energipolitik, hurtig gennemførelse af struktur- og samhørighedspolitikken, en fast kontrol med indvandringen, en ordentlig informations- og kommunikationspolitik og en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Vi håber, at det foreløbige budgetforslag vil skabe en frugtbar basis for udarbejdelsen af næste års budget.

  Dalia Grybauskaitė, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Den årlige politikstrategi er struktureret på grundlag af Barroso-Kommissionens fire strategiske prioriteter, som vi blev enige om fra starten. Ændringerne i forhold til det tidligere regnskabsår er imidlertid opdelt i politikområder i overensstemmelse med aktivitetsbaseret budgettering. Den årlige politikstrategi fungerer som en sammenhængende referenceramme under udarbejdelsen af det foreløbige budgetforslag og vores lovgivnings- og arbejdsprogram. Det endelige resultat foregribes naturligvis ikke, idet der vil blive taget hensyn til Parlamentets og Rådet prioriteter.

Det andet element, som vi ønsker at afspejle, er den screening, som Kommissionen netop har færdiggjort efter anmodning fra Parlamentet. Den vil blive godkendt på Kommissionens møde i morgen. Jeg kan imidlertid allerede meddele, at udfaldet af denne tilbundsgående og seriøse screening er ganske tilfredsstillende, navnlig fordi vi fik bekræftet, at de ressourcer, der er behov for i forbindelse med udvidelsen, svarer nøje til de beløb, som vi nåede til enighed om med Parlamentet i 2002. De yderligere 1.600 stillinger, der er behov for som følge af nye prioriteter i Rådet, Parlamentet og Kommissionen, vil udelukkende blive dækket gennem intern omfordeling. Det er et meget godt resultat af denne øvelse, som vi gennemførte efter anmodning fra Parlamentet.

Vi agter ligeledes at tage hensyn til Parlamentets og Rådets bekymringer omkring finansieringen af de 25 decentraliserede agenturer, og vi vil således tilpasse vores strategi i det foreløbige budgetforslag, som jeg forelægger for Parlamentet i næste uge.

Med hensyn til forvaltningsorganerne - vi har i øjeblikket fire og stiller forslag om yderligere to - vil Kommissionen som altid opfylde kravene om omkostningseffektivitet og gennemsigtighed, inden der oprettes nye agenturer af denne art. Kommissionen drøfter gerne spørgsmålet med Parlamentet, herunder som meddelt under trepartsmøderne eventuelle yderligere forbedringer af aftalerne mellem Kommissionen og Parlamentet om disse forvaltningsorganer.

I ordførerens betænkning stilles der krav om et "resultatorienteret budget", og jeg er enig med hr. Virrankoski på dette område. Som aftalt under Budgetkontroludvalgets møde vil jeg derfor forelægge det foreløbige budgetforslag næste onsdag, hvor jeg i muligt omfang vil forsøge at imødegå, tage hensyn til og afspejle de synspunkter, der er blevet givet udtryk for under drøftelserne i dag.

Jeg håber, at vores nye procedure for det nye budgetår vil komme godt fra start.

  Michael Gahler (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. - (DE) Hr. formand! En overskrift i en udtalelse fra Udenrigsudvalget lyder: Vi skal stille tilstrækkelige midler til rådighed til det stigende antal af aktioner inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Jeg sætter min lid til, at fru kommissær også vil anvende de planer, som hun annoncerede for den kommende uge, på den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Vi fremhævede navnlig nogle enkelte politikker, f.eks. naboskabspolitikken med staterne i øst og syd, som også har til hensigt at fremme demokrati og menneskerettigheder dér. Vi sagde, at vi prioriterer politikken over for det vestlige Balkan højt. Det må forventes, at vi skal foretage betydelige finansielle investeringer i Kosovo i 2008 med henblik på at støtte den civile ESFP-mission og Den Høje Repræsentants Kontor her. Vi forlanger, at der så hurtigt som muligt gennemføres en vurdering af denne missions konsekvenser for bæredygtigheden af det nuværende FUSP-budget.

Et andet stikord er energiudenrigspolitikken, hvor vi kræver en gradvis opbygning af en fælles ekstern energipolitik. Stikord Afghanistan: Parallelt til en forbedring af sikkerhedssituationen har vi brug for en passende finansiering af den civile genopbygning, for ellers vil vi ikke kunne vinde befolkningens hjerte og sjæl i længden. Stikord Afrika: I december 2007 finder der et stort EU-Afrika-topmøde sted i Lissabon, og det må forventes, at vi skal lade de her trufne beslutninger følge op af handlinger, hvilket især er vigtigt med henblik på at yde støtte til de afrikanske tropper i forbindelse med løsningen af afrikanske konflikter med afrikanske midler. Vi skal også sende politiske signaler i den ånd.

  Richard James Ashworth, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Denne betænkning om Kommissionens årlige politiske erklæringer giver medlemmerne af Parlamentet mulighed for at gøre Kommissionen opmærksom på en række punkter, som vi fremlagde i de finansielle overslag.

For det første gør vi Kommissionen opmærksom på, at opfyldelsen af de målsætninger, der blev fastlagt i Lissabon-strategien, er og fortsat skal være den vigtigste prioritet. Jeg mener, at EU har mulighed for at spille en større rolle i de europæiske borgeres tilværelse i dag ved at stimulere jobskabelsen, støtte økonomisk vækst og fremme den globale konkurrenceevne.

For det andet skal vi understrege over for Kommissionen, at det er vigtigt at sikre, at budgettet giver mere valuta for pengene. Jeg vil gerne understrege vores bekymring over oprettelsen af agenturer. Vi er alvorlig bekymret over disse agenturers kontrollerbarhed og over den effektive udnyttelse af de menneskelige ressourcer i institutionerne som helhed.

For det tredje mener jeg, at det er yderst vigtigt, at Kommissionen lægger langt større vægt på at tilstræbe en positiv revisionserklæring. Parlamentet stiller i sin betænkning krav om større gennemsigtighed, og Kommissionen skal gøre en langt større indsats for at styrke sammenhængen mellem sit lovgivnings- og arbejdsprogram og budgetproceduren.

Med hensyn til Det Europæiske Teknologiske Institut glæder jeg mig endelig over, at Kommissionen er fast besluttet på at opfylde Lissabon-målsætningerne, og jeg beundrer dens visioner og initiativer. Jeg vil imidlertid gerne give udtryk for min store bekymring på to områder. For det første blev forslaget fremlagt efter Kommissionens fastlæggelse af de planlagte udgifter i de finansielle overslag, og forelæggelsen af et så omfattende projekt vil uundgåeligt indvirke på andre prioriteter. Selv om jeg anerkender, at forslag udvikler sig hele tiden, forekommer det mig, at da der er tale om et koordinerende organ for bedste praksis, er der risiko for overlapning af aktiviteter mellem instituttet og andre koordinerende organer, således at det positive bidrag bliver for lille.

FORSÆDE: Adam BIELAN
Næstformand

  Catherine Guy-Quint, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil først gerne lykønske ordføreren med sit arbejde og indholdet i hans betænkning om den årlige politikstrategi. Betænkningen er indledningen til vores budgetprocedure, og vi er enige i hovedparten af de bekymringer og ofte de prioriteter, der gives udtryk for i den.

Jeg vil koncentrere mig om to specifikke emner. Som det hvert år er tilfældet, fremsætter Parlamentet de prioriteter, som det gerne ser, at Kommissionen gennemfører. Blandt de mål, som Parlamentet i år har til hensigt at lade indgå i budgetprocessen, er idéen om et resultatorienteret budget, som efter vores mening er ensbetydende med klare mål, der sikrer, at disse prioriteter gennemføres omhyggeligt. Jeg tilslutter mig denne idé. Det er vigtigt, at vi viser vores vilje til at sikre, at EU's udgiftsprogrammer er med til at gennemføre de politiske mål, som de skulle opfylde, og det er der flere årsager til. Opfyldelsen af disse politiske mål er afgørende for at sikre, at EU fremstår legitimt i borgernes øjne. Vi skal støtte Kommissionens plan om at udvikle princippet om "bedre lovgivning" i dets nye initiativer og arbejdsmetoder. Endelig er jeg helt overbevist om, at der skal bevilges de nødvendige midler til et effektivt administrativt system for EU.

Jeg må imidlertid give udtryk for en vis tvivl omkring måden, hvorpå resultaterne af denne praksis anvendes, og her henvender jeg mig til Rådet, som desværre ikke er til stede. Jeg er enig i, at der bør rettes større opmærksomhed mod målene og evalueringen af resultaterne af de førte politikker. Jeg mener også, at denne evaluering skal gå videre end blot at tilvejebringe oplysninger om den administrative proces, sådan som det tidligere var tilfældet, da den var en del af det foreløbige budgetforslag. Min gruppe vil ikke desto mindre kraftigt modsætte sig muligheden for, at denne evaluering anvendes til at understøtte budgetnedskæringer i forbindelse med administrative beslutninger eller menneskelige ressourcer. Personlig ansvarlighed for EU's drift er en vigtig del af den aktivitetsbaserede budgettilgang. Hvis denne ansvarlighed imidlertid skal forvandles til initiativ, er det nødvendigt at give Kommissionen ressourcerne til at handle.

Til sidst vil jeg gerne minde jer om den store betydning, som min gruppe tillægger kommunikationsproblemer. Vi bør huske på, at hovedaspektet ved kommunikations- og informationspolitikken er at oplyse enhver EU-borger om institutionernes arbejde. Jeg støtter derfor Kommissionens forslag, som har til formål at lancere kampagner om EU's politiske prioriteter. Disse kampagner vil kunne lanceres, så snart Parlamentet har vedtaget prioriteterne. Vi forventer ikke desto mindre, at der kommer mange ting ud af den høring, som Budgetudvalget har arrangeret. Konklusionerne derfra skal underbygge udkastet til en ny kommunikationspolitik. Demokrati er en vanskelig opgave, og oplysning er en af dets bærende søjler.

  Anne E. Jensen, for ALDE-Gruppen. - Hr. formand! Jeg vil også gerne takke vores ordfører, hr. Virrankoski, for en betænkning, der meget klart opridser nogle af de problemstillinger, som vi ser her forud for Kommissionens fremlæggelse af forslaget til budget for 2008. Vi er i ALDE-Gruppen enige i, at EU via budgettet skal bevare sit fokus på Lissabon-processen for også at kunne reagere hurtigt, når nye temaer som energi og klimaændringer melder sig. Men vi må jo alle blankt erkende, at der er meget snævre og ufleksible rammer for budgettet. Det gør det vanskeligt at få alle ønsker opfyldt. Her er det så, at jeg på det varmeste opfordrer Kommissionen til at interessere sig for Parlamentets prioriteter. Kommissionen læner sig gerne tæt op ad Parlamentet, når den mangler ansatte og penge, men når det handler om Parlamentets prioriteter bliver det straks vanskeligere. Det gælder i det store, og det gælder i det små. F.eks. har Parlamentet for nogle år siden vedtaget et pilotprojekt, der skal hindre overfald på chauffører og sikre dem anstændige forhold, når de hviler. Og hvad gør Kommissionen ved denne sag, som følges med opmærksomhed af vognmænd, chauffører og deres familie? Meget lidt, alt for lidt! Lydhørheden over for offentligheden er alt for lille, arrogancen er alt for stor! Hvis jeg skal gå ud og forklare mine vælgere, at der er brug for flere ansatte i Kommissionen, så vil det hjælpe ganske meget, hvis jeg også kunne sige, at disse ansatte faktisk interesserer sig for vælgernes bekymringer og ønsker. Sig det til Deres kolleger, fru kommissær, når De kommer og beder om flere ansatte. Jeg ser frem til den kommende gennemgang af personalebehovene. Vi bør også se på, om personalepolitikken er tilstrækkelig fleksibel til at de politiske prioriteter føres ud i livet.

En sidste ting: Kommissionen har allerede nu foreslået en ændring af den finansielle programmering for perioden 2007-2013. Det er bevillinger til vækst, f.eks. bygninger, broer og jernbaner, der skal kanaliseres til agenturers personale. Det er bevillinger til retspolitikken, der skal gå også til agenturer. Rammen er stram, og der er behov for en midtvejsevaluering af de finansielle overslag. Det kan vi jo se nu.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg taler for Gruppen Union for Nationernes Europa i denne debat om den årlige politikstrategi for budgettet for 2008. Jeg vil gerne fremhæve tre punkter.

For det første har ordføreren valgt den rette tilgang. Han foreslår, at Kommissionen skal forberede et "budget for resultater" for 2008 og på den måde sikre, at de begrænsede finansielle ressourcer bliver brugt optimalt.

For det andet er det også rigtigt af ordføreren at henlede opmærksomheden på, at afskaffelse af decentraliserede agenturer og oprettelse af nye helt sikkert vil mindske rådighedsmarginerne i visse kapitler af de flerårige finansielle overslag og dermed mindske de operationelle midler inden for ressourcerne til individuelle programmer. Det kan resultere i, at budgettet bliver mindre fleksibelt, og at gennemførelsen af visse operationelle programmer bliver begrænset.

Mit tredje og sidste punkt er, at det ser ud til, at ordførerens forventninger til den planlagte evaluering af budgetudgifterne mellem 2008 og 2009 er for store. Det er en helt uacceptabel tanke, at det skulle være muligt at sætte spørgsmålstegn ved effektiviteten af udgifterne til den fælles landbrugspolitik på basis af denne evaluering. Den fælles landbrugspolitik garanterer trods alt fødevaresikkerheden for de enkelte medlemsstater i EU og for Fællesskabet som helhed. Den sikrer derfor den vigtigste form for sikkerhed set fra det enkelte menneskes synspunkt. Det ville være vanskeligt at sætte spørgsmålstegn ved udgifter til dette formål, for man kan ikke sætte en pris på denne form for sikkerhed.

  Marie Anne Isler Béguin, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, fru kommissær! Den årlige strategi, som Kommissionen foreslår for budgetproceduren 2008, skal nøje gennemføre lovgiverens beslutninger. Den må ikke nedtone dem. Til trods for at de aktuelle begivenheder er præget af klimaændringer - jeg henviser her til Stern-rapporten og IPPC-konklusionerne - udvander Kommissionens forslag konceptet bæredygtig udvikling. Den nævner blot udgiftsområderne velstand, solidaritet, sikkerhed og virkningerne udadtil, hvis indhold fortsat er vilkårligt.

Man kan på det punkt, fru kommissær, minde om vores bestræbelser på - i forbindelse med de finansielle overslag - at opnå en saltvandsindsprøjtning på 100 millioner euro til miljøbeskyttelse, som Kommissionen straks halverede. Mens det var meget vanskeligt at opnå midler til miljøprogrammet, bemærker jeg, hvor let det var at frigive ekstra midler til finansiering af Frontex-agenturet som et instrument til bekæmpelse af illegal indvandring.

Disse budgetmæssige signaler illustrerer i hvilken grad, vores fleksibilitet er begrænset af de finansielle overslag, og viser endnu en gang, at miljøbudgettet bliver udhulet. Trods uopsætteligheden og miljøets betydning for vores medborgere, er det et forfærdeligt lille budget til at håndtere udfordringerne i kampen mod klimaændringer og ødelæggelsen af biodiversiteten. Lad os ikke glemme, at Natura 2000-nettet årligt bør modtage seks milliarder euro for at fungere hensigtsmæssigt.

Trods disse svagheder vil jeg gerne give udtryk for min interesse i Kommissionens nye initiativer inden for udgiftsområdet "virkningerne udadtil". Fonden for vedvarende energi og energieffektivitet og den globale klimaalliance skal hjælpe AVS-landene, navnlig Afrika, med at indlede en form for udvikling, der integrerer miljøsøjlen og den sociale søjle på mere ligefrem vis, end vi har gjort, og dermed fremme konceptet bæredygtig udvikling.

Jeg vil skifte til et andet emne. Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance ser frem til Kommissionens rapport om personalebehovet på mellemlang sigt. Fru kommissær, vores gruppe har altid været tilhænger af at have tilstrækkelige og stabile menneskelige ressourcer. I forbindelse med forvaltningsorganerne er vi nødt til sag for sag at undersøge, hvorvidt programmerne bedst gennemføres via et forvaltningsorgan, eller om vi er nødt til at bevare en centraliseret tilgang, som Parlamentet har krævet for LIFE+.

  Esko Seppänen, for GUE/NGL-Gruppen. - (FI) Hr. formand! Ordføreren hr. Virrankoski siger, at næste års budget skulle give gode resultater. Det er imidlertid vanskeligt at måle resultater, i praksis er det umuligt. Når man bedømmer resultater, må man arbejde ud fra, hvad der ville være sket, hvis EU ikke havde brugt sine budgetmidler til de formål, det bruger dem til i overensstemmelse med budgetproceduren, og det ved vi ikke noget om. Det kan måske lade sig gøre at måle resultater på nogle enkelte politikområder med hensyn til et enkelt program, men når det gælder budgettet som helhed, er det en meget ambitiøs opgave. Det blev faktisk klart under den tidligere hovedordfører, da Parlamentets krav om resultater gradvis blev mindre stringente, jo tættere vi kom på datoen for udarbejdelsen af det endelige budget.

Et godt udgangspunkt for at forbedre resultaterne er den kendsgerning, at der sidste år var færre budgetmidler, som Kommissionen ikke havde brugt, end der havde været i årevis. Det ser ud til, at Kommissionen har forbedret sin måde at gennemføre programmer på. Man må håbe, at der ikke kun var tale om en midlertidig forbedring i de foregående finansielle overslags sidste år.

På min gruppes vegne ønsker jeg ophavsmændene til et budget, som skal fokusere på resultater, held og lykke. Samtidig vil jeg sige, at det totale beløb for budgettet sandsynligvis vil være så lille, at EU ikke vil kunne tage nogen store skridt fremad som f.eks. en prioritet inden for energipolitikken som besluttet på topmødet i marts. I stedet vil pengene blive brugt på at militarisere EU og på europapropaganda under dække af information og kommunikation som hidtil.

  Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Hr. formand! Når en så lille gruppe mennesker sidder sammen så sent om aftenen, og man egentlig kender hinandens argumenter ganske godt, mener jeg også, at man kan benytte lejligheden til at komme med nogle opmuntrende ord. Jeg mener, at tingene begynder at røre på sig i Kommissionen, selv om vi godt kunne tænke os at se lidt mere.

Jeg er enig med den forrige taler i, at resultatorientering er en god idé, men det er muligt at være langt mere beskeden og alligevel fremstå næsten revolutionær i Deres øjne. Mere specifikt er det fortsat ret vanskeligt for borgerne at forstå, hvem der gør hvad i Kommissionen og med hvor mange penge. Hvilke instanser arbejder reelt for hvem? Prøv en gang at bruge internettet til at finde ud af, hvor højt f.eks. Tysklands nettobidrag var sidste år og i 2005. Det vil tage lang tid, før De finder oplysninger om dette nogetsteds, hvilket f.eks. også gælder for informationer om, hvilke projekter der modtager støtte, og hvor og hvordan dette sker. Jeg klikker på landet i et forsøg på at se, hvem der modtager støtte i min region, men jeg får ingen informationer frem. Det er simpelthen utroligt!

Hvis den relevante gennemsigtighed allerede var en realitet - hvad enten den er god eller dårlig - er jeg overbevist om, at vi ville se nogle markant bedre og højkvalitative forhandlinger, end dem vi fører i øjeblikket. Jeg håber naturligvis, at det vil lykkes os at komme godt i gang, hvis dette f.eks. bliver bestemt på europæisk plan på området for landbrugssubsidier. Men også her vil der være problemer med den praktiske gennemførelse heraf. Ellers vil jeg henvise til talerne efter mig, som vil komme ind på agenturerne, hvilket er et andet område, hvor man på eksemplarisk måde kunne vise, hvordan man gennemfører gennemsigtighed i praksis.

  Salvador Garriga Polledo (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Mine damer og herrer, fru kommissær, jeg vil gerne lykønske den fremragende finansielle forvaltning, som Generaldirektoratet for Budget har udøvet på dette tidspunkt af 2007.

År efter år, det finansielle overslag efter det andet, stiller Rådet Kommissionen over for omstændigheder, det er meget vanskeligt at overvinde. Hvert år forpligtes Kommissionen til at dække stadig mere ambitiøse mål med stadig mere begrænsede finansielle midler.

Det ser ud til, at medlemsstaterne anser EU for et perfekt udstillingsvindue til på billig vis at tilfredsstille de nationale offentlige meninger.

Når medlemsstaterne opdager, at deres borgere er bekymrede - såvel for væksten som for beskæftigelsen - lancerer de Lissabon-strategien og siger til Kommissionen, at den skal finde finansiering.

Når de opdager, at europæerne bekymrer sig over indvandringen eller energien eller den globale opvarmning, beder de Kommissionen om at finde finansiering til disse spektakulære foranstaltninger. Problemet er, at forpligtelserne ikke ophører, og at de prioriteringer, der fandtes i går, ikke forsvinder, fordi der besluttes nye prioriteringer.

På et tidspunkt før eller siden vil Kommissionen - til trods for dens Generaldirektorat for Budget - have strakt sig for langt, og alle de fantastiske finansielle finurligheder i form af back-loading og front-loading vil ikke være nok til at imødekomme så mange prioriteringer. Tiden er måske snart inde til store finansielle beslutninger, og vi håber, at Kommissionen, når det når så vidt, er politisk på højde med det, den i dag har opnået med sin finansielle behændighed.

  Göran Färm (PSE). - (SV) Fru kommissær, hr. formand! Kommissionens årlige politiske strategi viser, at vi står over for store og delvis nye udfordringer. Jeg tænker på klimaspørgsmålet, som kræver en indsats inden for såvel forskning, miljø og energi. Jeg tænker på forskning og innovationer, hvor det gælder at skabe et Europa, der ifølge Lissabon-ånden kan blive lige så attraktivt for forskere som USA og give lige så store muligheder for at omsætte forskningsresultater til job og produktion. At gennemføre innovationsprogrammet CIP og et europæisk teknisk institut af højeste klasse er nøglespørgsmål.

Jeg tænker på Balkan. Vi har et ansøgerland, Kroatien, som gerne snart vil tiltræde EU, og som stadig har store sikkerhedsbehov i Bosnien. Vi har helt nye lande, bl.a. Montenegro og måske Kosovo, som vil kræve en stor indsats fra EU's side. Jeg tænker på demokrati og kommunikation, som kræver et bredere demokratisk samarbejde mellem individer, partier og ikkestatslige organisationer. Med valget til Europa-Parlamentet og debatten om en ny traktat m.m. for øje vil 2008 blive et gennembrudsår for ressourcer til EU's nye kommunikationsstrategi. Billedet af, hvad EU gør og vil, skal blive tydeligere, ikke mindst i medlemsstaterne.

Disse udfordringer kræver, at EU kan både træffe politiske beslutninger, tildele budgetmidler og gennemføre aktiviteter, som gør, at vi kan gøre fremskridt. Men vi har ærlig talt et stykke vej tilbage. EU's budget er stadig stift. Det er svært at skifte prioriteringer og frem for alt at gennemføre nye prioriteringer, selv om princippet om at omfordele personale til nye politiske prioriteringer snart vil slå igennem.

På sigt, måske allerede ved midtvejsevalueringen, skal vi have bedre muligheder for at satse kraftigere på nye områder og på tilsvarende måde at nedprioritere andre. I dagens verden øges omstillingskravene til alle, ikke kun til virksomheder, individer, regioner, men også til EU. Så er syv år, som vores langsigtede budget strækker sig over, oceaner af tid. Der skal være bedre forbindelse mellem lovgivningsarbejdet og budgettet. Jeg tror, at ETI, europæisk teknologisk institut, er et eksempel herpå. Instituttet er en udmærket idé, men det bliver problematisk, hvis andre forskningsindsatser skal reduceres.

Jeg mener, at forordninger stadig ofte er både bureaukratiske og vanskelige at håndtere. Vanviddet med at udfylde formularer og revisionens detaljeringsgrad kan ikke karakteriseres som moderne ledelse, og det samme gælder forvaltningen. Mange fulgte med spænding kommissær Kinnocks ambitioner om en fladere organisation, bedre personalepolitik og øget ligestilling. Nu må vi fortsætte med at reformere i hans ånd. Kommissionens årlige politiske strategi udpeger områder, men nu gælder det om at være offensiv og gennemføre ændringer på disse områder. Så skal vi turde mere, og den rolle får Parlamentet måske lov til at tage på sig.

  Nathalie Griesbeck (ALDE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne støtte talen af vores budgetordfører, hr. Virrankoski, og varmt takke ham for kvaliteten af hans arbejde og for den konstante vilje til dialog, som han har udvist.

Jeg vil her til aften begrænse mig til at fremsætte fire korte bemærkninger. For det første så jeg gerne, at Kommissionen rettede endnu større opmærksom mod bestemmelserne i budgetreformen med henblik på at udarbejde et årsbudget ved hjælp af aktiviteter, der giver de enkelte direktorater og afdelinger, som står for gennemførelsen, et større ansvar. For det andet og vedrørende agenturerne kan Kommissionen ikke, som tingene står, planlægge at oprette nye decentraliserede organer uden først at vurdere de budgetmæssige konsekvenser for unionens finansielle midler. For det tredje skal personaleudgifterne være mere gennemsigtige, og der skal iværksættes omskolingsplaner, som i endnu højere grad fokuserer på Parlamentets lovgivningsmæssige prioriteter.

For det fjerde og sidste vil jeg afslutningsvis sige, at såfremt vi skal kunne matche globaliseringsudfordringerne og vende globaliseringen til vores økonomis fordel, hvad angår beskæftigelse, skal vi arbejde endnu hårdere for at fremme forskning og innovation. Indtil EU imidlertid får adgang til større midler, vil Kommissionen være nødt til at fokusere sin indsats omkring de politiske og budgetmæssige prioriteter, som Parlamentet vedtager.

  Reimer Böge (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, Fru kommissær! Jeg vil gerne starte med at takke ordføreren hjerteligt. Som De ser, fru kommissær, støtter det store flertal af ordførerne den vej, som vores hovedordfører foreslår for budgetproceduren 2008. Ud over budgetproceduren, som begynder med Kommissionens foreløbige budgetforslag, har vi skabt en lang række ledsageforanstaltninger og supplerende strukturer, f.eks. den årlige strategiplanlægning eller screeningrapporten, som efter planen skal fremlægges i næste uge.

Vi er også Kommissionen særligt taknemmelig for, at den tog initiativ til at fremlægge den faktiske gennemførelse af budgettet to gange om året for offentligheden, herunder for Parlamentet, således at vi ved, hvor der er mangler, hvor der kan ske forbedringer, og hvilke konsekvenser dette vil få for bl.a. den efterfølgende budgetprocedure. Dette er ekstremt formålstjenligt, og vi bør alle sammen gøre brug af dette. Ikke desto mindre skal vi set i lyset af de mange instrumenter undersøge muligheden for en yderligere optimering af det tidsmæssige forløb og af interlinking. Vi skal arbejde på dette med stor omtanke.

Jeg kunne godt have tænkt mig, at Kommissionens årlige strategiplanlægning ikke kun gik på at formulere spørgsmålet om de gamle og de nye prioriteringer så korrekt som muligt på forhånd, men også at der sker prioritering af den "bedre retsskabelse" som et kernestykke i det daglige arbejde. Tillad mig, hr. formand, med hensyn til de budgetpolitiske aspekter at henvise til den kendsgerning endnu en gang, at vi netop har haft to triloger, den 7. marts og den 18. april. I tilknytning hertil vil vi forhåbentlig i løbet af de kommende måneder kunne stille spørgsmålet om agenturerne, forvaltningsorganerne, fællesforetagenderne, og alt det, der er blevet skabt af nye forvaltningstiltag, på et fælles fundament af retsskabelse, aftaler, finansiering, cost-benefit-analyse og decharge, for der er mange selvmodsigelser, som vi ikke kan tolerere som en del af god regeringsførelse på længere sigt.

  Paulo Casaca (PSE). - (PT) Hr. formand, fru kommissær, hr. Virrankoski, mine damer og herrer! Vi er ved at afslutte en debat, som jeg synes har været meget instruktiv, og hvor jeg gerne vil fremhæve de vigtigste punkter. Det første er budskabet om, at vi under ingen omstændigheder må lade os friste af at renationalisere Europa ved at beskære de menneskelige ressourcer og den bemanding, som Kommissionen har brug for, hvis den skal fungere.

Det er et afgørende punkt, som fru Guy-Quint også har nævnt, og som jeg mener er det vigtigste i gennemførelsen af budgettet for 2008. I denne betænkning, som jeg takker hr. Virrankoski for, vil jeg gerne fremhæve punkt 8, hvor man dels understreger betydningen af klarhed, konsekvens og gennemsigtighed i forbindelse med opstillingen af budgettet, dels støtter den aktivitetsbaserede budgettering, hvis kontoplan dog ikke udviser nogen overensstemmelse med udgiftsområderne, som læseren kan forstå.

EU's budget bør fremlægges på en helt tydeligt og samordnet, så alle poster kan læses på flere måder, uden at vi mister det overblikket. Det er aldeles nødvendigt, som det så udmærket beskrives i punkt 8.

Hvad angår Udenrigsudvalgets opfattelse, vil jeg gerne fremhæve punkt 12 om Irak, hvor det efter meget rigtigt påpeges, at den europæiske investering i Irak ikke er synlig. Det bør den blive. Det gælder i form af udviklingsbistand, hvor det er muligt, som i irakisk Kurdistan, og det gælder det øvrige Irak og i forhold til de mange irakiske flygtninge, hvor Europa må gribe ind straks, som flygtningehøjkommissær António Guterres sagde sidste uge i Genève.

  Dalia Grybauskaitė, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for den vellykkede og grundige indledning af vores årlige procedure. Jeg er enig med formanden for Budgetudvalget, navnlig vedrørende den strategiske tilgang. I forbindelse med den årlige budgetprocedure for 2008, som vi nu har taget hul på, kan vi også anvende en mere strategisk tilgang. Vi kan f.eks. se på, hvordan vi kan forbedre den årlige budgetprocedure generelt samt forbindelserne mellem de to institutioner, da der bør ske forbedringer på visse områder. Vi skal gøre den hurtigere og mindre bureaukratisk, og vi skal være mere realistiske med hensyn til den begrænsede tidsramme og det antal dokumenter, som vi udarbejder.

Det ligger mellem linjerne under drøftelserne i dag om den årlige politikstrategi, at vi, der er involveret i budgettet, er mere eller mindre enige, men vi kan ikke udelukkende tage udgangspunkt i vores egne holdninger, idet vi også er nødt til at tage hensyn til de miljøer, som vi samarbejder i. Vi kan således indføre forbedringer, og jeg tror, at vi vil nå frem til en betydelig gensidig forståelse, som vi har gjort i de seneste år. Jeg håber, at vi sikrer det bedst mulige udfald af budgetprocedurerne for 2008, men vi kan også forsøge at opfylde nogle flere strategiske målsætninger i fællesskab.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag kl. 12.00.

21. Import til Bulgarien og Rumænien af rårørsukker (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Friedricha-Wilhelma Graefe zu Baringdorf for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets forordning om åbning af toldkontingenter for import til Bulgarien og Rumænien af rårørsukker til raffinering i produktionsårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09 (KOM(2006)0798 - C6-0003/2007 - 2006/0261 (CNS)) (A6-0072/2007).

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! For det første vil jeg gerne indledningsvis takke hr. Graefe zu Baringdorf og naturligvis medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for deres grundige analyse af det aktuelle forslag og for udarbejdelsen af denne betænkning.

Jeg vil gerne kort redegøre for forslagets målsætninger og baggrund. Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse har øget betydningen af raffineringsindustrien i sukkersektoren i hele EU. Som følge af deres temmelig marginale produktion af roesukker har begge medlemsstater traditionelt imødegået den indenlandske efterspørgsel efter sukker ved at raffinere importeret rårørsukker. Under tiltrædelsesforhandlingerne blev parterne enige om, at de to medlemsstater kunne importere i alt 530.000 t rårørsukker til raffinering internt. Selv om der tages højde for den aftalte sukkerroekvote, forventes det, at begge lande forbliver nettoimportører i begrænset omfang, da deres samlede forbrug kommer op på mellem 800.000 og 900.000 t. Åbning af det foreslåede toldkontingent vil således ikke indvirke negativt på den overordnede ligevægt på EU's marked for sukker.

For sukkerindustrierne i de to medlemsstater skete tiltrædelsen af EU på et meget vanskeligt tidspunkt, da den faldt sammen med gennemførelsen af sukkerreformen samme år. Det var derfor nødvendigt at tilpasse visse foranstaltninger for at sikre en problemfri indlemmelse i den nye fælles markedsordning for sukker. På denne baggrund besluttede Rådet, at de godkendte mængder af importeret råsukker skulle forbeholdes disse to medlemsstater indtil udgangen af produktionsåret 2008-2009. Fra produktionsåret 2009-2010 skulle raffineringsindustriens traditionelle forsyningsbehov, der er fastsat til 2,3 millioner t på EU-plan, ikke længere fordeles mellem medlemsstaterne. Denne ordning vil naturligvis øge den europæiske sukkerindustris konkurrenceevne, men det forventes også, at ordningen vil være til gavn for vores leverandører af råsukker. Det aktuelle forslag om åbning af toldkontingenterne med henblik på forsyning af raffineringsindustrierne i Rumænien og Bulgarien vil være begrænset til to år, som foreslået i Deres betænkning.

Ifølge Deres ændringsforslag skal der ikke gives yderligere toldkontingenter fra og med produktionsåret 2009-2010 uden for rammerne af ØPA og AVS-landenes initiativ. Jeg kan desværre ikke støtte dette ændringsforslag af forskellige årsager. For det første vedrører forslaget til forordning udelukkende produktionsårene til og med produktionsåret 2008-2009. For det andet er EU forpligtet til at indlede drøftelser med Bulgariens og Rumæniens traditionelle handelspartnere som led i opfyldelsen af sine internationale forpligtelser. Endelig kan EU ikke ensidigt ændre, endsige fuldstændig ophæve, den aftalte privilegerede adgang til markedet for det vestlige Balkan eller de toldkontingenter, der er blevet åbnet.

  Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE), ordfører. - (DE) Hr. formand, Fru kommissær! I udvalget gjorde vi os overvejelser om, hvorvidt vi skulle fremlægge en betænkning om dette, for vi anser ikke emnet for at være specielt vigtigt - og hvad tiden angår, ligger vi ikke særlig langt fra hinanden. Vel vidende, at De i henhold til artikel 37 ikke vil vedtage vores forslag, hvis De er uenig i dem, besluttede vi os alligevel for at gøre det. Situationen ville have været anderledes, hvis den fælles beslutningsprocedure fandt anvendelse på dette område, og forfatningen havde været vedtaget.

Vi ønsker dermed at tydeliggøre og vise udadtil, at Parlamentet og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter i bestemte henseender afviger fra Kommissionens generelle planer for sukkermarkedsreformen. Desuden ønsker vi at tydeliggøre, at vi går ind for en udvikling heni mod europæisk eller AVS-sukker, som vi har indgået aftaler om. Vi kan ikke bifalde den aktuelle udvikling, hvor sukkerindustrien tenderer til at importere rørråsukker fra andre lande, fordi den er billigere dér, for så efterfølgende at raffinere den her, og at vi dermed kommer til at true den indenlandske sukkerroeproduktion.

Vi ønsker at præcisere, at de forslag, som vi stillede i forbindelse med sukkerreformen, muligvis ville have haft større succes end det aktuelle scenario, som vi skal forholde os til. De valgte også en anden vej med hensyn til kvoter eller administrative foranstaltninger med henblik på at reducere disse.

I de dokumenter, som kommer fra Kommissionen, nævnes der nu også muligheden for administrative foranstaltninger, fordi alternativet ikke har fungeret. Hvad der imidlertid har fungeret, er skabelsen af et stort morads på lokalt plan. Restruktureringsforanstaltningerne er ikke blevet vedtaget. Vores forslag om, at fabrikkerne, når de modtager penge, bør og skal fastlægge en udviklingsplan for landdistrikterne, er ikke blevet gennemført, selv om De også har bekræftet her, at dette er hensigtsmæssigt. Kommissionen stipulerer en politik, hvor der nedlægges fabrikker, uden at der etableres en eller anden form for erstatning til landdistrikternes økonomi. Resultatet er, at sukkerindustrien bygger biobrændstofanlæg, som imidlertid kører på basis af majs, palmeolie og korn og netop ikke på sukkerroebasis. Det er alt sammen et stort morads.

Hvis man kigger Kommissionens forslag igennem, ved jeg ikke, om administrationen stadig kan gennemskue, hvor mange forskellige foranstaltninger der nu igen skal træffes. Der er ikke nogen klar linje, og det er beklageligt, at Parlamentets ekspertise og i dette tilfælde Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ikke får en chance, fordi vi ikke har mulighed for at deltage i den fælles beslutningsprocedure. Kommissionen og Rådet lytter efter, men når først Parlamentet har stemt, gør de alligevel, som det passer dem.

Men dermed er denne sag ikke afsluttet, for dette modsætningsforhold, fru Fischer Boel, foregår måske ikke så meget på det politiske plan. Jeg har fuld tillid til, at De virkelig ønsker at inddrage Parlamentet, men det ønsker administrationen ikke. Efter min opfattelse modsætter administrationen sig dette, og den vil gøre alt for at forsvare sin magt og forpurre Parlamentets politiske indflydelse. Jeg håber, at situationen vil være en anden efter det franske valg, og at vi kommer videre i forfatningsspørgsmålet, og at det nye Parlament er en del af den fælles beslutningsprocedure på landbrugsområdet efter valget i 2009.

Lad mig i denne forbindelse kommentere et andet område, hvis jeg har fem minutters taletid, nemlig forordningen om organisk produktion, hvor vi oplever divergerende opfattelser af tingene, for vi kræver artikel 95, men Kommissionen modsætter sig dette. Også i denne forbindelse stillede vi nogle gode forslag. F.eks. indfører Rådet nu - jeg håber, at vi kommer til at forhandle om dette igen - en undtagelsesregel for genetisk modificerede stoffer i levnedsmiddeltilsætningsstoffer, hvilket er fuldstændig vanvittigt, fordi vi her principielt siger, at der ikke må anvendes genteknik.

Dette er procedurer, som kunne undgås, hvis vi havde en større samhørighed, og hvis vi kunne inddrage Parlamentets ekspertise og politiske fremsyn.

  Atilla Béla Ladislau Kelemen, în numele grupului PPE-DE. – Când Uniunea Europeană a votat documentul despre reforma zahărului în noiembrie 2005, România şi Bulgaria nu erau încă membrii în UE. Raportul zu Baringdorf este un raport cu caracter tehnic şi se referă la posibilitatea importării zahărului brut din ţări terţe în anii agricoli 2006-2007, 2007-2008, 2008-2009 şi a prelucrării acestuia. Importul de zahăr brut este tradiţional în aceste două ţări, în special din Brazilia şi Cuba. Raportul fixează atât cantităţile cât şi preţul zahărului brut importat pentru a evita o eventuală competiţie neloială în acest sector. Singurul amendament sosit la acest raport specifică faptul că, după trei ani, aceste reglementări preferenţiale nu trebuie să se mai aplice. Atât raportul cât şi amendamentul au fost votate în unanimitate în Comisia pentru agricultură. În paranteză, aş vrea să adaug că, în ceea ce priveşte România, bineînţeles, cultivarea sfeclei de zahăr şi cotele aprobate de Comisie ar putea să fie eventual rediscutate pentru a folosi pe deplin tradiţia existentă pentru aceste culturi în anumite zone din România.

  Marc Tarabella, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Reformen af den fælles markedsordning for sukker i 2006 havde til formål at reducere mængden af sukker produceret inden for EU til fordel for toldfri præferenceimport fra AVS-landene, Indien og landene på Vestbalkan som led i initiativet "Alt undtagen Våben".

Kommissionen mener med rette, at sukkerindustrien i Bulgarien og Rumænien i overensstemmelse med de traditionelle forsyningsbehov i to år bør have lov til at importere sukker til en præferencetoldsats på 98 euro pr. ton, således at disse to lande ikke påvirkes negativt af deres tiltrædelse af EU, og at deres markeder kan stabilisere sig på det indre marked. Hvis vi således skal sikre loyale konkurrencebetingelser og gennemføre konsekvente importbestemmelser, bør vi med tiden begrænse mængden af importeret sukker, der indrømmes en præferencetold.

Efter den enstemmige afstemning den 21. marts i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter bør Parlamentet godkende åbningen af toldkontingenter for import til Bulgarien og Rumænien af rårørsukker til raffinering, men kun i produktionsårene 2006-2007, 2007-2008 og 2008-2009. Jeg støtter derfor fuldt ud forslaget fra vores kollega hr. Graefe zu Baringdorf om at indføre kvoter, der kan sikre, at denne dobbelte målsætning om at støtte den bulgarske og rumænske industri og beskytte de europæiske landmænds interesser opfyldes.

  Dumitru Gheorghe Mircea Coşea, în numele grupului ITS. – Propunerea de regulament al Consiliului privind deschiderea contingentelor tarifare pentru importurile de zahăr brut din trestie de zahăr este agreată de către Guvernul României, care consideră că atât cota afectată cât şi preţul pe tonă sunt în consens cu interesele industriei de zahăr din România. Studiile pe care România le-a realizat în ultima perioadă au demonstrat că atât nevoile de prelucrare, cât şi cele ale cererii pe piaţă, sunt posibil de acoperit din importul unei cantităţi de zahăr brut de 329 636 000 de tone pentru campaniile de comercializare 2007-2008, 2008-2009. De asemenea se consideră rezonabilă şi posibilitatea creşterii sau diminuării preţului de 98 de euro pe tonă cu 0,14% în funcţie de gradul de polarizare a zahărului brut importat de pe pieţele terţe. De aceea susţinem propunerea prezentată în raport. Informez însă asupra faptului că, în unele cazuri, pentru unităţile de rafinaj apare o dificultate în emiterea certificatelor de import datorită existenţei unor diferenţe de interpretare legislativă între normele româneşti şi cele cuprinse în articolul 17 din Regulamentul (CE) nr. 0318/2006 al Consiliului. Informez, de asemenea, că actualmente Ministerul Agriculturii şi Dezvoltării Rurale din România a declanşat o acţiune de simplificare a respectivelor norme pentru a facilita eliberarea certificatelor de import.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg kan fatte mig i korthed. Det var en interessant diskussion om et meget teknisk spørgsmål, og det lykkedes også ordføreren at komme ind på et par andre emner.

Med hensyn til hele diskussionen om Parlamentets deltagelse i den fælles beslutningstagning på landbrugsområdet ved vi alle, at dette er fastlagt i traktaten, som blev forkastet af to medlemsstater. Ordføreren ved, at jeg altid har ment, at landbrugssektoren bør underlægges den fælles beslutningsprocedure.

Det er ikke rimeligt at sige, at Kommissionen ikke lytter til Parlamentet. Jeg vil gerne fremdrage sukkerreformen som et eksempel. Vi havde et meget godt og meget tæt samarbejde omkring dette spørgsmål, og så vidt jeg husker - ordføreren husker det helt sikkert - var omstruktureringsfonden Parlamentets idé, og den blev medtaget i den endelige reform. Selv om vi ikke anvender den fælles beslutningsprocedure, samarbejder vi således alligevel, og jeg mener, at det er en meget god løsning for indeværende.

Jeg vil ikke gå i detaljer omkring sukkerreformen. Vi ved, at der har været visse mangler. I næste måned fremlægger jeg en rapport for Rådet, som helt sikkert vil afhjælpe de problemer, der er blevet konstateret indtil videre, således at vi kan opfylde vores målsætning om at reducere den interne sukkerproduktion med mellem 5 og 6 millioner t pr. år et år inden udgangen af strukturomlægningsperioden.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag kl. 12.00.

22. Kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Janusza Wojciechowskiego for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1868/94 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse (KOM(2006)0827 - C6-0046/2007 - 2006/0268(CNS)) (A6-0137/2007).

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Wojciechowski, og medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for udarbejdelsen af denne betænkning.

Jeg vil gerne indledningsvis redegøre for baggrunden for dette forslag. Siden indførelsen af kvoteordningen for produktion af kartoffelstivelse i 1995 har vi forsøgt at definere en strategi, der kan sikre, forbedre og fremme udviklingen af denne vigtige sektor. I løbet af de sidste 10 år har EU's landbrugspolitikker imidlertid ændret sig dramatisk, idet de er blevet mere markedsorienterede, de fleste støtteudbetalinger er blevet afkoblet, og der er gennemført reformer af markedsordningerne i næsten alle sektorer.

På trods af kvoterne overstiger produktionen af kartoffelstivelse efterspørgslen på det europæiske marked, hvilket betyder, at vi er nødt til at eksportere ca. 40 % af vores produktion til verdensmarkedet, og der ydes normalt eksportrestitutioner i denne forbindelse. Med hensyn til de forslag, som vi drøfter i dag, er det af afgørende betydning at fastholde stabiliteten i denne meget følsomme sektor og samtidig tage højde for de grundlæggende ændringer som følge af reformen af den fælles landbrugspolitik.

Det vigtigste formål med forslagene er for det første at videreføre kvoteordningen i yderligere to år, hvilket vil give os mulighed for at gennemgå kartoffelstivelsessystemet i forbindelse med sundhedskontrollen. En forlængelse på fire år som foreslået i betænkningen vil ikke give os mulighed for at benytte lejligheden til at undersøge denne sektor i detaljer i forbindelse med sundhedskontrollen, og De forstår derfor, hvorfor vi ikke kan acceptere dette ændringsforslag.

Det andet vigtige formål er at videreføre den eksisterende kvoteordning, som rent faktisk har sikret et relativt stabilt marked for kartoffelstivelse i EU. Jeg ved godt, at visse medlemsstater gentagne gang har anmodet om en forhøjelse af deres kvoter, og jeg har ikke glemt Rådets erklæring. En analyse af den nuværende markedssituation har imidlertid vist, at vi ikke bør forhøje kvoterne for produktion af kartoffelstivelse for indeværende. Hvis vi øger kvoterne på et tidspunkt, hvor der er overproduktion i Europa, vil priserne komme under yderligere pres. Vi bør udnytte muligheden for en forlængelse på to år som foreslået og herefter undersøge spørgsmålet i detaljer i forbindelse med sundhedskontrollen for at finde ud af, hvordan vi kan sikre en bæredygtig produktion af kartoffelstivelse fremover.

  Janusz Wojciechowski (UEN), ordfører. - (PL) Hr. formand! Det er femte gang Europa-Parlamentet behandler forordningen om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse. Det glæder mig at kunne fremlægge betænkningen om denne forordning for anden gang. Jeg havde tidligere fornøjelsen i 2005.

I praksis er der brug for beslutninger om to spørgsmål. For det første om hvor længe systemet med begrænsning af produktionen af kartoffelstivelse skal forlænges, og for det andet om hvorvidt de produktionskvoter, som de enkelte lande er tildelt, skal forblive uændrede eller ændres. Kommissionen har foreslået, at man bevarer kvotesystemet i endnu to år med uændrede kvoter. Mange medlemmer af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter påpegede imidlertid, at to år er en alt for kort periode til at foretage en fornuftig planlægning. Kommissionen gik derfor med til en fireårig periode.

Som ordfører støttede jeg dette forslag. Det er et fornuftigt forslag, for man bør ikke pålægge landmændene og producenterne hurtige og øjeblikkelige ændringer med kort varsel.

Kvotestørrelsen for produktionen af stivelse er et vanskeligere spørgsmål. To nye medlemsstater, Polen og Litauen, påpegede, som de havde gjort to år tidligere, at de kvoter, de havde fået tildelt, var for små i forhold til deres potentiale og behov. Litauens kvote er på ca. 1.200 t. Det er ikke nok til at holde bare et produktionsanlæg kørende, og Litauen er derfor ophørt med at producere stivelse, selv om landet har behov for at fremstille omkring 4.700 t og ønsker at gøre det. Polen er den største producent af kartofler i Europa, eller mere præcist i EU, men er blevet tildelt en kvote på 144.000 t. Det er flere gange mindre end de største franske, tyske og hollandske kvoter.

Som ordfører foreslog jeg at forøge kvoterne for Polen og Litauen. Den foreslåede forøgelse udgjorde i alt lige under 40.000 t, hvilket er mindre end 2 % af den totale kvotemængde på 1.948.000 t. Et lille flertal i udvalget stemte imidlertid imod dette forslag. 20 medlemmer stemte imod forslaget, og 17 stemte for.

Som ordfører skal jeg fremføre flertallets argumenter, også selv om det er et lille flertal. Jeg skal også nævne argumenterne fra mindretallet, som har stillet ændringsforslag. Der var i udvalget udbredt bekymring for, at en forøgelse af kvoterne kunne destabilisere markedet. Jeg mener, at denne bekymring savner grundlag, af følgende årsager. For det første er der ikke tale om en stor stigning, idet den kun udgør 2 % af den totale mængde. For det andet har markedet ændret sig. Selv om kartoffelstivelse er af højere kvalitet, bliver den fortrængt af kornstivelse af ringere kvalitet. Kartoffelstivelsens andel af den totale produktion er faldet fra 25 % til 20 % i de sidste tre år. Det betyder, at der faktisk er mangel på kartoffelstivelse. For det tredje er der ubalance i forholdet mellem de gamle og nye medlemsstater. 90 % af kvoten går til de gamle medlemsstater og kun 10 % til de nye, selv om de nye råder over 25 % af EU's menneskelige kapital. For det fjerde bliver de tildelte kvoter ofte ikke opbrugt. Nogle gange bliver så meget som flere dusin procentpoint ikke brugt. Hvis afgrøden slår fejl, opstår der mangel på stivelse på markedet. Det bliver der ikke kompenseret for i de følgende år, i hvert fald ikke ud over den tilladte kompensation på omkring 5 % af kvoten. For det femte har Kommissionen selv anerkendt den skade, som kvotesystemet har påført Polen og Litauen. Kommissær Fischer Boel er til stede i Parlamentet i dag, og hun lovede for to år siden, at der ville blive taget højde for de særlige omstændigheder i disse to lande, men det er ikke sket. Endelig skal Europa vise solidaritet, ikke selviskhed som svar på behovene i disse to medlemsstater, som helt tydeligt har lidt under det nuværende system. Visse spørgsmål blev lukket for fem år siden under tiltrædelsesforhandlingerne, men det betyder ikke, at vi skal blive ved med at være bundet af disse aftaler for evigt og ignorere de økonomiske forandringer, der er sket siden da.

Jeg vil gerne afslutte med at henlede Deres opmærksomhed på ændringsforslag 8, som kunne danne grundlag for et godt kompromis. Det indebærer, at hvis visse kvoter ikke bliver brugt i et bestemt år, så kan interesserede medlemsstater, men kun de nye, næste år ansøge Kommissionen om at få tildelt ekstra kvoter op til den mængde, der ikke blev brugt det foregående år. På denne måde ville den faktiske produktionsmængde set over flere år ikke overstige loftet på 1.948.000 t, og de nye medlemsstater ville kun søge om større kvoter. Jeg beder Dem overveje at vedtage denne ændring, da det kunne føre til et fornuftigt kompromis.

  Esther de Lange, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg blev taget i ed i eftermiddag, og nu holder jeg min jomfrutale, som omhandler kartofler, nærmere bestemt stivelseskartofler. Det kan da næsten ikke være en tilfældighed. Jeg er vokset op med en far, som ofte læste højt for os af tyske børnebøger - det vil måske glæde hr. Graefe zu Baringdorf - og der var altid en historie om "Die Bedeuting der Kartoffel". Jeg ved ikke, hvem der havde skrevet historien, men min far læste den gerne højt for os. Så det kan da næsten ikke være en tilfældighed, at min jomfrutale drejer sig om kartofler.

Spøg til side. Kommissionens forslag har naturligvis stor betydning for en række regioner i Europa, herunder også den nordøstlige del af Nederlandene, hvor stivelsesindustrien skaber en betydelig beskæftigelse og produktion. For sektoren og dermed producenterne og deres regioner er det væsentligt, at der hersker klarhed og sikkerhed i forbindelse med planlægning og drift af den enkelte virksomhed. Det gælder ikke mindst efter den grundlæggende reform af den fælles landbrugspolitik i 2003 og set i lyset af den usikkerhed, der knytter sig til de stadigvæk igangværende WTO-forhandlinger.

Det er allerede påpeget, at Europa-Parlamentet i forbindelse med den seneste forlængelse af den nuværende ordning for kartoffelstivelse gerne havde set en længere periode. Kommissionen foreslår nu igen en forlængelse med to år, ordføreren foreslår tre år, og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har i sidste instans udtrykt ønske om fire år. Det er, som jeg ser det, et klart budskab til Kommissionen og Rådet. Vi støtter i princippet den foreslåede forlængelse, men helst for en lidt længere periode, således at de berørte ved, hvor de står i de kommende år. At vide, hvor man står, er efter min opfattelse også ensbetydende med, at der i det omhandlede tidsrum ikke ændres ved de nuværende kvoter. Forslag om forhøjelse af kvoterne i konkrete medlemsstater kan derfor under ingen omstændigheder påregne støtte fra vores side.

  Bogdan Golik, for PSE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Dette er den anden debat i Parlamentet i denne samling om kvoterne for kartoffelstivelse. Spørgsmålet blev tidligere diskuteret i maj 2005. Desværre er der ikke sket store fremskridt i de to sidste år med hensyn til at øge kvoterne for kartoffelstivelse for de to nye medlemsstater Polen og Litauen. På trods af Kommissionens udtalelse i 2005 om, at kvoterne ville blive undersøgt, og at ønsker om forhøjelse af kvoterne til disse lande ville blive taget i betragtning, er der ikke opnået noget i denne henseende.

Jeg vil derfor gentage, hvad jeg sagde i min udtalelse for to år siden, nemlig at de kvoter for produktionen af kartoffelstivelse, som Kommissionen har tildelt, ikke svarer til produktionskapaciteten på polske og litauiske anlæg, deres forsyning med råstoffer og den voksende efterspørgsel efter stivelse.

Der er blevet udtrykt bekymring for, at en forhøjelse af produktionskvoterne ville være som at åbne Pandoras æske, således at hvis Polens og Litauens kvoter blev forhøjet, ville det føre til lignende anmodninger fra de andre medlemsstater med hensyn til andre landbrugsprodukter. Det er imidlertid vigtigt at huske, at markedet for stivelsesprodukter er under konstant udvikling, og at der er stigende efterspørgsel efter disse produkter. Desuden kan det konstateres, at efter at Polen er blevet medlem af EU, er importen af stivelse og stivlesesprodukter vokset støt. Der er sket en markant forværring i handelsunderskuddet for stivelse, og dette skyldes netop restriktionerne på produktionen.

Kommissionens holdning er, at WTO-forhandlingerne forventes at føre til en nedsættelse af eksportrestitutionerne og en reduktion af toldbeskyttelsen for importen af tapiokastivelse og dermed at øge mængden af stivelse på Fællesskabets marked. Kommissionen har imidlertid ikke taget højde for, at der i den periode, hvor kvoterne gælder, dvs. i de næste to markedsføringsår, praktisk talt ikke er nogen chance for, at nogen af bestemmelserne i en fremtidig aftale om landbrugsprodukter inden for WTO bliver gennemført. Multilaterale aftalers indvirkning på forsyningen af importeret stivelse på Fællesskabets marked vil derfor være stort set ikkeeksisterende. Jeg har tillid til, at medlemmerne af Parlamenet vil støtte hr. Wojciechowskis betænkning, og at Kommissionen vil imødekomme anmodningerne fra Polens og Litauens regeringer om at forhøje deres kvoter.

  Kyösti Virrankoski, for ALDE-Gruppen. - (FI) Hr. formand, fru kommissær! Først vil jeg gerne takke ordføreren, hr. Wojciechowski, for en glimrende betænkning. Jeg vil sige, at kartofler er en ganske drilsk afgrøde at dyrke. Det årlige høstudbytte varierer meget, og priserne er også meget svingende. Kartoflen er også meget velegnet til mere udfordrende regioner, herunder den nordligste del af EU, og i den forstand er den en meget værdifuld afgrøde. På mange landbrug er den klart en salgsafgrøde. I Finland f.eks. produceres omkring en tredjedel af kartoffelstivelsen i indlandet, og to tredjedele importeres, fordi skovindustrien bruger hovedparten af det. Så når vi undersøger kvoterne, håber vi, at der vil blive taget bedre højde for denne non food-brug af produktet.

  Andrzej Tomasz Zapałowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Denne debat giver et temmelig tydeligt billede af den form for solidaritet, som de 15 gamle medlemsstater udviser, når det gælder om at sætte de nye medlemsstater i stand til at sikre produktionen af kartoffelstivelse, om end kun til hjemlig brug. Selv om Polen traditionelt har produceret kartoffelstivelse, må landet nu importere det. Der er opstået en lignende situation med hensyn til mælkekvoter, hvor de grænser, som Kommissionen har sat, også er mindre end det hjemlige forbrug.

Parlamentet diskuterede for nylig spørgsmålet om bær. Det blev klart for Parlamentet, hvor lidt Kommissionen kerer sig om at hjælpe de nye medlemsstater med at beskytte deres markeder. Kommissionen henviser hele tiden bagud til tiltrædelsestraktaterne, som blev forhandlet under enormt pres til de nye medlemsstaters ulempe, hvad mange kvoter angår. Det gør det umuligt for de nye medlemmer at konkurrere på lige betingelser på Fællesskabets markeder.

Der bliver sagt meget i Parlamentet om de nye medlemsstater behov for at indhente de øvrige med hensyn til udvikling. Handlinger som Kommissionens insisteren på at opretholde produktionskvoter, som fører til lukning af produktionsfaciliteter og nedlægning af landbrug, viser, at de nye medlemsstater ikke bliver behandlet som ligestillede partnere i EU. Hvis Parlamentet forkaster denne symbolske ændring en gang til, vil det bevise, at der i virkeligheden er to unioner. Alt dette sætter også spørgsmålstegn ved processen om yderligere udvidelse af EU. Måske skulle man sætte farten alvorligt ned?

  Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, Fru kommissær! Kvoterne for kartoffelstivelse er ikke fastsat vilkårligt af Kommissionen, men er blevet forhandlet på plads og underskrevet af den polske regering i løbet af tiltrædelsesprocessen. Der foreligger altså en aftale, som man skal holde sig til. Jeg tror, at den polske sjæl gerne beklager sig, nøjagtig ligesom andre lande har deres særlige følsomheder. Efter min vurdering vil dette ændringsforslag og udligningsordningen blive vedtaget i morgen. Som De sikkert kan huske, er ændringsforslaget allerede blevet vedtaget én gang, men Kommissionen havde imidlertid tekniske vanskeligheder ved gennemførelsen i praksis.

Det var netop igen tilfældet i udvalget. Jeg beder Dem om, at De i forbindelse med morgendagens afstemning om det ændringsforslag, som ikke vedrører forhøjelsen af den samlede kvote, men derimod udligningsordningen, ikke fortæller de folk, som beskæftiger sig hermed, hvordan det ikke vil fungere, men hvordan det vil fungere, således at der indtages en positiv holdning i denne sag. Dette betyder ikke nødvendigvis, at den samlede mængde af det, der skal udlignes, bliver stillet til rådighed. Men at vise sin god vilje her - og dette evt. inden for en passende tidsramme - ville immervæk være et rimeligt tilbud fra Kommissionens side.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Når vi diskuterer kvotesystemet for produktionen af kartoffelstivelse, gør vi klogt i at holde os nogle centrale faktorer omkring dette marked for øje. De argumenter, der fremføres af modstanderne af at øge kvoterne, om angivelige potentielle vanskeligheder for markedet og opbygnig af store overskud af kartoffelstivelse, har ikke noget med virkeligheden at gøre. Desuden er argumenterne om WTO-forhandlingerne ikke særlig relevante. Et af de forventede resultater af disse forhandlinger er afskaffelsen af eksportrestitutionerne, formentlig efter 2013, men det vi diskuterer er kvoter for de kommende to år, 2007-2009.

Jeg tror ikke, alle er klar over de mange forskellige ting, kartoffelstivelse anvendes til. Jeg vil minde Parlamentet om, at denne stivelse bliver brugt i fødevarer, foder, papir, farmacutiske og tekstile produkter. Det bliver sågar også brugt i stålindustrien. Eftersom markedet for stivelse er voksende, og efterspørgslen efter mange stivelsesprodukter er stigende, kan jeg ikke se, hvorfor man ikke kan forhøje de ødelæggende små polske og litauiske kvoter. Der findes faktisk over 600 stivelsesprodukter.

Fru Fischer Boel, kvaliteten af de polske stivelsesprodukter er høj, og de kan derfor konkurrere på det eksterne marked. Deres erklærede mål er at gøre EU's landbrug konkurrencedygtigt på globalt niveau, fru kommissær, men hvordan skal man opnå det, hvis produktionen bliver begrænset af lave kvoter? Hvis signalerne fra markedet er, at der er et voksende behov for dette produkt, vil det være passende at tillade større kvoter til de lande, som beder om en forhøjelse. I betragtning af at 2003-reformerne havde til formål at gøre EU's landbrugssektor mere markedsorienteret, bør kvoterne forhøjes.

  Marc Tarabella (PSE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne lykønske min kollega hr. Wojciechowski med sit arbejde som ordfører for kvoteordningen for produktionen af kartoffelstivelse. Jeg vil gerne fokusere på de ændringsforslag, der har til formål at hæve produktionskvoterne for Litauen og Polen.

Ved at foreslå en ændring af Litauens kvote fra 1.211 til 4.855 t, dvs. en firdobling, og en ændring af Polens kvote fra 144.985 til 180.000 t mener jeg, selv om jeg godt kan forstå det grundlæggende princip i ændringsforslag 5 og 6 og ændringsforslag 7 - som svarer til de to førstnævnte, eftersom det vedrører små producenter - at disse ændringsforslag, såfremt de vedtages, vil åbne Pandoras æske og give andre medlemsstater mulighed for at kræve, at kvoterne for deres produktion hæves til højeste niveau. Jeg tænker her på olivenolie, mælk og en uendelig lang række af andre produkter.

Derfor, mine damer og herrer, vil jeg gøre, som jeg gjorde i Udvalget om Landbrug og Udvikling af landdistrikter, og tale for vedtagelsen af denne fremragende betænkning, men uden de ændringsforslag, som blev foreslået i mødeperioden. I henhold til kalenderen stemmer vi i morgen kl. 12.00 om det, som vi drøfter her til aften den 23. april på plenarmødet, og mellem disse to begivenheder skal vi afholde et arbejdsgruppemøde i min gruppe om emnet landbrug. På mødet vil vi endnu en gang drøfte spørgsmålet med vores kolleger, fordi holdningerne samtidig er forholdsvis delte om disse ændringsforslag - skyggeordføreren, hr. Golik, vil ikke modsige mig på det punkt. Lad der imidlertid ikke være nogen tvivl om, at vi i morgen tidlig inden afstemningen vil vedtage vores endelige holdning til disse ændringsforslag.

  Jan Mulder (ALDE). - (NL) Hr. formand! Jeg vil også gerne komplimentere ordføreren. Ligeledes vil jeg gerne lykønske min nye nederlandske kollega, Esther de Lange, med jomfrutalen. Hvem kunne nu vide, at emnet var så relevant?

Jeg anbefaler Kommissionen en forlængelse med fire år. Hvorfor fire år? Jeg tror, alle ønsker en smule sikkerhed. Det gælder også landmænd. Fire år er også et passende tidsrum til at vurdere sukkerreformen. På nuværende tidspunkt er billedet afgjort endnu ikke klart. Der er en umiskendelig forbindelse mellem isoglucose og kartoffelstivelse. Jeg tror ikke, vi ved, hvor vi står, før om fire år, derfor støtter jeg i høj grad forslaget om fire år.

Flere talere har allerede erklæret, at Graefe zu Baringdorfs ændringsforslag er perfekt. Jeg ved ikke, om det er tilfældet. Hvordan kan man på grundlag af sidste års høst forudsige dette års høst? Kvoter kan ikke overføres fra det ene år til det andet. Gør man det, kan det ikke bruges til ret meget, selv om kvoten det ene år er for lav og det andet år for høj. En landmand kan aldrig forudsige sin produktion. Jeg ved derfor ikke, om ændringsforslaget er teknisk gennemførligt.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand! Spørgsmålet om kartoffelstivelsen bliver diskuteret i Parlamentet endnu en gang, og det vil blive ved med at dukke op på vores dagsorden, indtil der bliver taget fair og ansvarlige beslutninger. Kartoffelstivelse vil blive ved med at være et problem, så længe den største producent af kartofler i EU, nemlig Polen, bliver ved med at lide som følge af kvoter på stivelsesproduktionen, og så længe Kommissionen bliver ved med at lade hånt om Parlamentet. Jeg vil minde Parlamentet om, at Europa-Parlamentet for to år siden næsten enstemmigt støttede idéen om at flytte ubrugte kvoter i de gamle medlemsstater til de nye medlemsstater. Kommissionen handlede ikke efter denne anbefaling. Nu siger den nej igen. Det kommer ikke som nogen overraskelse for de polske medlemmer af Parlamentet. Kommissær Fischer Boel siger altid nej, når Polen er involveret. Hendes aversion mod Polen og de polske landmænd er velkendt. Hun viser heller ingen nåde over for lille Litauen. Afvisningen af at give Litauen en ekstra tildeling på bare 3.500 t stivelse viser, hvordan de stærke kan få alt, hvad de vil have, i vores EU, mens de svage må gå tiggergang. Ikke desto mindre er der et lille glimt af håb. Hr. Graefe zu Baringdorfs indlæg i dag viser, at nogle medlemmer er i stand til at se på samfundet som en helhed og til at forstå underhunden. Det er jeg hr. Graefe zu Baringdorf dybt taknemmelig for.

  Šarūnas Birutis (ALDE). - (LT) Hr. formand! Der er opstået en situation, som jeg vil kalde paradoksal. Sådanne ting burde ikke forekomme blandt partnere.

På grund af lave kvoter for stivelse står fabrikker i Litauen uvirksomme hen, og folk er arbejdsløse. Litauens kvote er kun en tiendedel af, hvad der er behov for i landet. Derfor må man importere stivelse, mens Litauens produktionsapparat står stille. Samtidig er der lande, hvor stivelseskvoterne er for store og ikke bliver brugt. Kan man tolerere det på et fælles marked?

I forhold til den periode, der bliver diskuteret, betyder Litauens kvote på 1.200 t stivelsesproduktion, at fabrikkerne kun arbejder på 9 % af deres produktionskapacitet. Derfor er EU's institutioner blevet bedt om at forhøje produktionskvoten. Det ville have skabt grundlag for en økonomisk rentabel drift af fabrikkerne og en fortsættelse af traditionen for kartoffeldyrkning i Litauen. Man modtog et negativt svar.

En forhøjelse af Litauens og Polens kvoter ville på ingen måde skade andre medlemsstater, og det ville være meget vigtigt for Litauens økonomi. Det ville også være en demonstration af solidaritet og fælles interesser.

  Wiesław Stefan Kuc (UEN). - (PL) Hr. formand! Dagens debat om kvotesystemet for produktionen af kartoffelstivelse er et strålende eksempel på sandheden i talemåden om, at den rige aldrig forstår den fattige. Det er svært at forstå, hvorfor produktionskvoter, der ikke bliver brugt i visse medlemsstater, ikke kan tildeles til andre stater, hvis kvoter er for små. Det er endnu sværere at forklare det til landmændene.

Hvorfor skal bekymringerne hos EU's bureaukrater veje tungere end logikken, behovet og solidariteten mellem EU's medlemsstater? Hvis landmænd i Danmark, Frankrig eller Tyskland skulle blive behandlet dårligt, ville deres polske kolleger stå skulder ved skulder med dem. Den forøgelse af kvoterne, som ordføreren foreslår, vil ikke skade nogen, og den vil heller ikke medføre ændringer i budgettet. Men hvis man ikke gennemfører den, vil det stå lysende klart, at EU styres efter princippet om, at "hvad der er dit er mit, og hvad der er mit er urørligt". Er det virkelig det, vi alle ønsker?

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand! Polske medlemmer har taget spørgsmålet om en forhøjelse af kvoterne for produktion af kartoffelstivelse for Polen og Litauen op over for kommissæren lige siden Polen blev medlem af EU. På mødet i Rådet den 30. maj 2005 erklærede Kommissionen faktisk, at den var villig til at overveje Polens og Litauens anmodning om dette, men først efter den toårige gyldighedsperiode for de nuværende produktionskvoter. Denne periode er næsten forbi. Vi diskuterer nu Rådets forordning om spørgsmålet, men hverken Rådet eller Kommissionen har tænkt sig at stå ved deres tidligere udtalelser.

Der er mindst tre grunde til, at lofterne for produktionen af stivelse bør hæves for de nye medlemsstater, især Polen og Litauen. For det første er hele 90 % af kvoten i den nuværende kvotefordeling for kartoffelstivelse tildelt de 15 gamle medlemsstater, og under 10 % er tildelt de 10 nye medlemsstater. Det skal ses i forhold til, at de gamle medlemsstater kun står for 70 % af kartoffelproduktionen, og de nye stater for hele 30 %. For det andet sker stivelsesproduktionen i de nye medlemsstater i små produktionsanlæg, som spiller en vigtig rolle i den lokale økonomi og udviklingen af landdistrikter. En forøgelse af produktionskvoterne ville derfor være et vægtigt bidrag til at mindske arbejdsløsheden i disse områder. For det trejde har der været store fald i landbrugsproduktionen i de nye medlemsstater, som påvirker både plantesektoren og den animalske sektor. Disse fald har en negativ virkning på udviklingen af landdistrikter.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det har været en meget interessant debat, der tydeligt viser, at medlemmerne har meget forskellige holdninger til muligheden for en ændring af kartoffelstivelseskvoterne for to medlemsstater, nemlig Polen og Litauen.

Det er allerede blevet nævnt i dag, at de nye medlemsstater fik tildelt disse kvoter på grundlag af deres historiske produktion. Alle de nye medlemsstater accepterede disse kvoter, herunder Polen og Litauen. Vi må ikke glemme, at vi skal være meget påpasselige med at fastholde et marked i ligevægt. Jeg ønsker ikke at forstyrre denne ligevægt, og det ønsker de kartoffelstivelsesproducerende medlemsstater heller ikke.

Jeg mener, at forslaget om en forlængelse på to år som tidligere nævnt vil give os mulighed for at drøfte de fremtidige stivelseskvoter i forbindelse med sundhedskontrollen. Det vil give os mulighed for at analysere de første indvirkninger af sukkerreformen, hvor sødemidler, der også fremstilles på grundlag af kornstivelse, nu vil blive underlagt skarp konkurrence fra sukker uden for kvoten i kemikalieindustrien og fermenteringsindustrien. Jeg er helt sikker på, at dette kan få følgevirkninger for stivelsesmarkedet, hvilket vil lægge yderligere pres på kartoffelstivelsesmarkedet.

Endelig ønsker jeg at knytte en kort kommentar til spørgsmålet om omfordeling af uudnyttede kvoter, der blev rejst af ordføreren. Det er også blevet inkluderet i et nyt ændringsforslag. Det er åbenlyst, at dette forslag vil føre til en stigning i den samlede produktion af kartoffelstivelse. Dette forslag skal derfor ses i sammenhæng med efterspørgselssituationen på kartoffelstivelsesmarkedet, hvor det i øjeblikket er nødvendigt at eksportere 40 % af produktionen, som jeg nævnte før. Det rejser også spørgsmålet om ligebehandling, da kvoterne fastsættes på grundlag af den samme metode for alle medlemsstaterne. Jeg tror, at de medlemsstater, der har genereret denne underproduktion, ønsker at drage fordel af fremførslen. Kommissionen vil derfor ikke støtte forslaget om en forlængelse på fire år.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Witold Tomczak (IND/DEM) , skriftlig. - (PL) Hr. formand! Kan man tro, at man kan klare verdens problemer, hvis man ikke først fejer for egen dør? I EU's tilfælde er denne tanke nærliggende, når man ser på, hvordan de nye medlemsstaters problemer bliver behandlet.

Vi diskuterer i dag endnu et nyt problem, som de nye medlemsstater oplever. Denne gang gælder problemet markedet for kartoffelstivelse, og det berører kun to lande. Tallene viser tydeligt, at den nuværende organisation af dette marked er kunstig og unfair og ikke tager højde for den virkelige situation. Polen er EU's førende kartoffelproducent, men det er blevet importør af kartoffelstivelse. Det skyldes ikke, at landet ikke kan fremstille stivelse, eller at dets stivelse er for dyr eller af ringe kvalitet. Polen importerer stivelse som følge af politiske beslutninger om størrelsen af kvoterne. Vi burde skamme os over disse beslutninger, for de er irrationelle og tåbelige. De har ført til en situation, hvor kornstivelse af ringere kvalitet erstatter kartoffelstivelse af bedre kvalitet. Skal vi virkelig gøre EU til grin og miste troværdighed på globalt niveau?

Det er blevet sagt, at kloge mennesker retter deres fejl, mens de dumme trives med dem. Den nuværende fordeling af stivelseskvoterne må virkelig klassificeres som en fejl. Jeg har tillid til, at EU vil være i stand til at rette den. Opbygningen af det udvidede EU minder ofte om at bygge et hus fra taget og nedefter i stedet for at bygge opad fra fundamentet.

23. Grønbogen om erstatningssøgsmål (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Antolína Sáncheza Presedo for Økonomi- og Valutaudvalget om grønbogen om erstatningssøgsmål for overtrædelse af EF's kartel- og monopolregler (2006/2207(INI)) (A6-0133/2007).

  Antolín Sánchez Presedo (PSE), ordfører. - (ES) Hr. formand! Kommissær Kroes, mine damer og herrer, den økonomiske frihed, det indre markeds funktion og bæredygtigheden i den europæiske udvikling er nært knyttet til konkurrencepolitikken. Siden undertegnelsen af Rom-traktaten for 50 år siden er den hele tiden vokset i betydning. Konkurrence er en indikator for europæisk vitalitet og excellence, en central politik til opfyldelse af Lissabon-strategien og opnåelse af EU's mål.

De konkurrencebegrænsende overtrædelser ændrer det ærlige spil, de påvirker handelsstrømmene mellem medlemsstaterne og formindsker tilliden til reglerne, ligesom de bremser EU's dynamik og resultater. Det er vigtigt at råde over afskrækkende og reaktive midler.

Overtrædelserne er især blevet behandlet ved hjælp af offentlige søgsmål af administrativ karakter. Centraliseringen af anvendelsen af stk. 3), i artikel 81 ved hjælp af Kommissionens a priori-kontrol, der er blevet opblødt med undtagelsesforordninger siden 1980'erne, blev offer for sin egen succes. Efterspørgslen efter mere og bedre konkurrence afslørede dens økonomiske ineffektivitet og juridiske utilstrækkelighed.

De private søgsmåls rolle blev understreget af EF-Domstolen, da dommen Courage mod Crehan fra 2001 anerkendte muligheden for, at enhver person kan gøre sine krav gældende over for de nationale jurisdiktionelle organer for de skader, som lovovertræderen har forvoldt.

Moderniseringen af Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 brød Kommissionens monopol og anerkendte et mere åbent system, der kan anvendes decentralt af de administrative myndigheder, der indgår i netværket af europæiske konkurrencemyndigheder, og også direkte af de nationale domsmyndigheder.

Muligheden for private søgsmål er ikke noget eksotisk, men derimod en tilbagevenden til den klassiske retspraksis om, at fællesskabsretten pålægger staterne og borgerne nogle forpligtelser og medfører vertikale og horisontale virkninger, der er underlagt retsbeskyttelse. Anvendelsen heraf i medlemsstaterne afslører - i henhold til en undersøgelse bestilt af Kommissionen - en overraskende mangfoldighed og total underudvikling - til forskel fra USA, hvor ni ud af 10 sager om anvendelse anlægges ved retten. Ordføreren er positivt stemt over for Kommissionens offentliggørelse af en grønbog med det formål at identificere hindringerne for udøvelsen af private søgsmål og finde svar, så disse hindringer kan fjernes.

I et avanceret konkurrencesystem bør offentlig påtale af lovovertrædernes straffrihed suppleres med private søgsmål mod straffrihed og sikkerhed for skadesløsholdelse for de skader, som deres adfærd har forvoldt ofrene. At fremme udøvelsen af private søgsmål vil gøre konkurrencereglerne mere effektive. Det kan begrundes af såvel hensynet til effektiviteten som retfærdigheden. Pålæggelse af bøder er utilstrækkeligt, hvis det ikke ledsages af private søgsmål, der forhindrer, at lovovertræderen nyder fordele på bekostning af konkurrenterne på grund af overtrædelsen, og giver ofrene for de forvoldte skader erstatning. Det fremgår af betænkningen, at offentlig påtale og private søgsmål udgør to grundpiller med det komplementære formål at beskytte markedsdisciplinen i det offentliges interesse samt beskytte deltagernes private interesser.

De administrative og retlige myndigheders anvendelse af fællesskabsretten på konkurrenceområdet bør ikke føre til, at den ikke anvendes ensartet. En afgørelse må ikke variere afhængig af den myndighed, der træffer den. Det er et centralt punkt. Det er nødvendigt at bevare den gældende fællesskabsret og effektiviteten i programmerne om bødenedsættelsesordninger, koordinere de offentlige og de private søgsmål og styrke samarbejdet mellem alle konkurrencemyndighederne.

Betænkningen foreslår en fællesskabsmodel i overensstemmelse med EU's juridiske kultur, som tager højde for medlemsstaternes juridiske traditioner. Den afviser en glidning mod den nordamerikanske model, da den ikke er enig i hensigtsmæssigheden i nævnte models besynderlige karakteristika så som muligheden for domstole bestående af ikkefagfolk - de såkaldte class actions - fastsættelse af tredobbelte skadeserstatninger, strenge krav til aktindsigt og systemet med advokaternes honorarer eller sagsomkostningerne.

Vi skal kompensere for disse ubalancer og sikre, at overtræderen påtager sig sit ansvar, uden at ødelægge retsplejeprincippet om parternes ligestilling eller kunstigt at tilskynde til sagsanlæg. Det drejer sig om at opmuntre til en rationel anvendelse af søgsmålsretten og ikke til juridisk aktivisme, og ikke mindst at fremme en mindelig og tidlig konfliktløsning.

En EU-beføjelse er en beføjelse, der udelukkende henhører under EU. De nationale administrative og retslige procedurer ændrer ikke dette forhold, og de bør ikke hindre, at der findes fælles sanktionsretningslinjer i henhold til principperne om den bedste lovgivning.

Jeg slutter med at takke ordføreren for Retsudvalget, hr. Doom, for hans værdifulde samarbejde, bistanden fra de stedfortrædende ordførere og bidragene fra de medlemmer, der har stillet ændringsforslag.

Jeg værdsætter den konstante og eksemplariske dialog med Kommissionen under udarbejdelsen af betænkningen, og jeg opfordrer kommissæren til at blive ved med at komme med beviser på sin forpligtelse i den næste hvidbog.

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi er her i aften for at drøfte et spørgsmål af grundlæggende betydning, nemlig rettigheder.

Domstolen har truffet en klar afgørelse, nemlig at retten til at kræve erstatning er nødvendig for at sikre overholdelsen af EU's konkurrenceregler. Forbrugerne og erhvervskunderne gør imidlertid ikke brug af deres rettigheder. Der ydes ikke erstatning for skader, idet samfundet og økonomien absorberer tabet. Det er ganske enkelt en realitet. Det er helt klart uretfærdigt og i strid med fællesskabsretten og med vores fælles målsætninger om konkurrencedygtighed. Kommissionen - og efter min opfattelse de fleste medlemmer af Europa-Parlamentet - vil ikke acceptere denne situation.

Der redegøres for problemerne i vores grønbog. Hvis vi skal finde passende løsninger, er vi nødt til at anvende en meget omhyggelig og velovervejet tilgang, hvor der tages udgangspunkt i europæiske retlige traditioner, og som udvikles gennem dialog med aktører, herunder navnlig med Parlamentet. Derfor vil Kommissionen fremlægge en hvidbog ledsaget af en konsekvensanalyse omkring nytår med henblik på en yderligere drøftelse af spørgsmålet.

Hr. Sánchez Presedos betænkning indeholder en lang række relevante bidrag til denne proces. Jeg lykønsker ordføreren af hele mit hjerte og takker skyggeordførerne og Økonomi- og Valutaudvalget for deres indsats. Jeg takker også hr. Doorn og medlemmerne af Retsudvalget for deres bidrag. Vi vil overveje alle Parlamentets henstillinger nøje under udarbejdelsen af hvidbogen.

Jeg er opmærksom på, at nogle er bange for, at vi får en amerikansk søgsmålskultur, hvis vi gør det nemmere at anlægge private erstatningssøgsmål. Vi vil helt sikkert tage højde for dette aspekt under udarbejdelsen af hvidbogen. I dag er ofrene imidlertid dårligt stillet. Vi er nødt til at finde nøje afbalancerede europæiske løsninger. Fælles løsninger, der er i fuld overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet, bør kun udvikles, når nationale regler ikke garanterer, at der reelt kan rejses erstatningskrav.

Det er også blevet hævdet, at flere private søgsmål vil medføre yderligere omkostninger for virksomhederne. Der blev fremført lignende argumenter for mange år siden i forbindelse med indførelsen af forureneren betaler-princippet på miljøområdet. Kendsgerningerne i dag er, at karteller og andre ulovlige dannelser medfører enorme, om end skjulte, omkostninger. Empiriske undersøgelser har vist, at internationale karteller øger priserne med over 20 %. Kommissionen har for nylig truffet afgørelser i kartelsager vedrørende syntetisk gummi, gasisolerede afbryderanlæg og akrylglas. Alle disse karteller øgede virksomhedernes inputomkostninger og skadede den europæiske konkurrencedygtighed. Det er på tide at indføre lovovertræderen betaler-princippet på konkurrenceområdet. Vi må ikke glemme, at mens nogle industrier er nødt til at forurene til en vis grad, hvis de skal fungere, er det ikke nødvendigt at overtræde reglerne på konkurrenceområdet, og der er ikke nogen undskyldning herfor. Lovovertræderne bryder sig muligvis ikke om at betale erstatning for de skader, som de forårsager, men de bør ganske enkelt ikke overtræde reglerne i første omgang. Det er deres valg.

Jeg mener, at det er værd at kæmpe for at sikre, at virksomhederne og forbrugerne ikke står tilbage som ofre for visse selskabers ulovlige adfærd. Jeg håber, at Parlamentet vil sende et stærkt budskab til støtte for denne målsætning i denne uge. Vi vil drøfte spørgsmålet i detaljer på et senere tidspunkt på grundlag af en afbalanceret og velovervejet hvidbog, som vil blive underlagt Parlamentets strenge og meget værdifulde kontrol.

  Bert Doorn (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. - (NL) Hr. formand! Jeg tror, det nu er tredje gang, jeg står i Europa-Parlamentet og deltager i forhandlinger om konkurrenceretlige spørgsmål her hen under midnat. Jeg ved ikke, hvad det skyldes, men påfaldende er det. Tydeligvis forbindes emnet i en eller anden forstand med nattens mulm og mørke.

Jeg vil som ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget gerne fremføre et par bemærkninger. Det grundlæggende spørgsmål er, om borgere og virksomheder, som påføres skade som følge af overtrædelse af kartelretten, har ret til erstatning. Det bør de efter min opfattelse have, og samme holdning indtager Retsudvalget. Vi mener, at de pågældende i sådanne tilfælde bør have ret til erstatning i medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør fastlægge en procedure herfor. Hvordan de udformer den, er op til dem. I nogle medlemsstater vil myndighederne først skulle konstatere, at der rent faktisk er tale om en lovovertrædelse. I andre medlemsstater vil proceduren være en anden, men alt vil ske i overensstemmelse med medlemsstaternes procedurer. Spørgsmålet er nemlig også, om EU overhovedet kan pålægge medlemsstaterne sådanne procedurer. Man kan måske overbevise medlemsstaterne om, at de bør indføre procedurer af den art, men noget andet er, om man kan pålægge dem procedurer. Det kan vi have vores tvivl om. Det drejer sig jo i dette tilfælde ikke om kartelret, men om civilret. Civilretten henhører i lighed med strafferetten under medlemsstaternes kompetence, og EU kan ikke gribe ind på dette område. Derfor har vi vores tvivl om, hvilket retsgrundlag man kunne påberåbe sig i forbindelse med sådanne fællesskabsretlige foranstaltninger for at indføre de omhandlede procedurer.

Det samme gælder i virkeligheden alle andre spørgsmål og bemærkninger i grønbogen, som vedrører bevisførelse, eksempelvis udpegning af eksperter, eller fælles søgsmål. Det er alt sammen forhold, som henhører under den nationale civilret, og EU kan rent faktisk ikke fastsætte lovbestemmelser herom. Det er Retsudvalgets væsentligste bemærkninger.

  Jonathan Evans, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Kommissæren påpegede under sin redegørelse, at hun håbede, at Parlamentet ville bakke kraftigt op om tiltag på dette område. Jeg vil gerne gøre det klart på vegne af min gruppe, at vi glæder os over offentliggørelsen af grønbogen, og vi ser frem til offentliggørelsen af hvidbogen. Vi mener ikke, at borgernes rettigheder på dette område anvendes korrekt, og vi ønsker bestemt at sikre, at der gøres mere på dette område end i dag.

Som påpeget af kommissæren er vi imidlertid nødt til at sikre en fin balance, ikke mindst af de årsager, som hr. Doorn har redegjort for, og på baggrund af udfaldet af høringen organiseret af hr. Sánchez Presedo, hvor vi brugte en halv dag på at overveje disse vanskelige spørgsmål.

Jeg betragter personligt i høj grad fremskridt på dette område som en integreret del af hele Kommissionens dagsorden for modernisering af konkurrencepolitikken, og ingen bør derfor være i tvivl om, at vi støtter yderlige tiltag fra Kommissionens side.

Som kommissæren påpegede, er såvel medlemsstaternes regeringer som erhvervslivet imidlertid stærkt opsat på at undgå amerikanske tilstande. Det er ikke tilstrækkeligt blot at sige, at "vi ikke vil indføre de samme foranstaltninger som i USA", navnlig når hr. Sánchez Presedo efter endog meget nøje overvejelse af spørgsmålet i sin betænkning fremlægger en række forslag til løsning af så at sige alle disse problemer gennem ændring af bevisbyrden, indførelse af skadeserstatninger, der har karakter af straffesanktion - i det mindste i forbindelse med karteller - og sagsanlæg uden omkostninger, sammenblanding mellem EU's beføjelser og nationale beføjelser, ændring af oplysningskravene og vurdering af sagsomkostningerne uden hensyntagen til principperne om subsidiaritet og proportionalitet og et eventuelt retsgrundlag.

Når folk spørger, hvorfor vi er bekymret over denne betænkning, er det således fordi der er tale om et overpyntet juletræ. Vi går ind for en åbning på dette område, men vi går bestemt ikke ind for at fremme en proces, der kan føre til amerikanske tilstande, hvilket er imod Kommissionens ønsker og imod de ønsker, der er blevet udtrykt af alle de medlemmer, der har været involveret i udarbejdelsen af denne betænkning.

  Ieke van den Burg, for PSE-Gruppen. (NL) Hr. formand! Den Socialdemokratiske Gruppe hilser det initiativ, kommissæren har taget med denne grønbog, velkommen. Det er netop baggrunden for, at vi anbefaler, at man på visse punkter ikke allerede nu siger, at mulighederne ikke skal undersøges nærmere. Vi ønsker, at Kommissionen får vide rammer til at undersøge forskellige forhold på behørig vis og i forlængelse heraf udarbejde konsekvensanalyser for at se, hvilken indvirkning de får. Jeg kan godt forestille mig, at vi også når til den konklusion med hensyn til grønbogen, at det ikke er den mest farbare vej, og at der er forskellige forhold, som vi ikke ser nogen grund til at behandle nærmere eller konkretisere. Vi vil imidlertid helst ikke på nuværende tidspunkt træffe en afgørelse herom. Derfor opfordrer vi Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater til at tage nogle af disse punkter op til fornyet overvejelse eller måske finde en formulering, som i lidt højere grad lader det stå åbent, hvad konklusionen bliver, således at Kommissionen under alle omstændigheder får mulighed for at undersøge det nærmere. Vi vil så også se kritisk på vores egne ændringsforslag. Jeg vil hermed gerne opfordre Dem til endnu en gang at se nærmere herpå i morgen.

Personligt vil jeg også gerne behandle spørgsmålet fra en nederlandsk synsvinkel. Vi oplever nemlig i øjeblikket en ganske spændende debat om dette emne i Nederlandene. Nu oplever borgerne omsider, hvad konkurrenceret på europæisk plan indebærer, og hvordan vi bekæmper karteldannelserne. Vi har således for nylig haft en sag i Nederlandene, hvor kommissæren pålagde ølbryggerierne høje bøder. Det er naturligvis et emne, alle i Nederlandene mener, de kan tale med om. Det var et ganske sigende eksempel. Karteldannelsen drejede sig nemlig om prisaftaler ølbryggerierne imellem, hvilket også har stor indflydelse på hotel- og restaurationsbranchen, og som følge heraf havde slutbrugerne naturligvis betalt en alt for høj pris for deres øl. Det var allerede et samtaleemne i Nederlandene, også i forbindelse med indførelsen af euroen. Eksemplet viste imidlertid endnu en gang, at de bøder, der uddeles, først tilgår Kommissionen, hvorefter de kanaliseres tilbage til medlemsstaterne og ikke direkte ender hos forbrugerne. Erhvervsdrivende inden for hotel- og restaurationsbranchen vil måske anlægge sag mod de omhandlede ølbryggerier for at se, om de kan få dækket noget af deres tab, men det får forbrugeren, slutbrugeren, ingen glæde af. I så henseende er det et ganske interessant eksempel for at se, hvordan man kommer videre. Det er nemlig slutbrugeren, det går ud over, når der dannes sådanne karteller. Eksemplet er sigende efter min opfattelse. Jeg vil derfor gerne opfordre Europa-Parlamentet til at holde døren åben og undersøge, hvordan vi kan sikre, at forbrugeren, slutbrugeren, i højere grad får gavn af kartelpolitikken.

  Sharon Bowles, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Under de indledende drøftelser af Kommissionens grønbog følte jeg mig som en ny tids Kassandra, der spåede om alskens ulykker. Måske klarede jeg mig bedre end Kassandra, idet De, fru kommissær, og ordføreren tog nogle af mine bekymringer - jeg tøver med at kalde dem "forudsigelser" - alvorligt. Mine bekymringer er afspejlet i nærværende betænkning, om end måske kun ganske svagt, måske for svagt ifølge nogle af mine kolleger. Jeg støtter således, at De for mulighed for at undersøge valgmulighederne for både opfølgende og selvstændige sagsanlæg. Jeg deler visionen om gensidig anerkendelse af afgørelser, men jeg vil gerne præcisere, at det må komme senere, ikke her og nu.

Mine vigtigste resterende forbehold vedrører spørgsmålet om, hvor stor guleroden skal være for at få systemet i gang, navnlig med hensyn til selvstændige sagsanlæg. Jeg gør opmærksom på, at der netop er blevet offentliggjort en rapport i Det Forenede Kongerige om dette spørgsmål. Hvis guleroden er for stor i forhold til forbrugeren, advokaterne eller de konkurrerende selskaber, er jeg imidlertid bange for, at vi, uanset hvordan vi udformer vores regler, risikerer at blive skubbet i retning af nogle af de værste eksempler på erstatningssøgsmål, som vi hører om fra USA. Jeg siger "skubbet", fordi det er det, der sker. Ingen går i denne retning frivilligt. Idet sejrherren kan arbejde på hele EU's territorium, er vi nødt til at sikre en hårfin balance.

Jeg mener også, at det er vigtigt at sikre, at søgsmålene er velbegrundede, og at vi ikke kommer til at opleve afpresningssøgsmål i stil med dem, der anlægges i USA. Jeg er enig i, at det vil være vanskeligt at sikre den rette balance, og der skal tages hensyn til de forskellige nationale traditioner og retspraksis, men hvis det lykkedes os, får vi et meget nyttigt og meget værdifuldt redskab. Jeg ser også frem til hvidbogen, men jeg vil gerne advare om, at jeg måske ikke har lagt mine Kassandra-klæder væk endnu.

  Pervenche Berès (PSE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, De har en vanskelig opgave foran Dem, for jeg kan se, at holdningerne er meget delte. På den ene side vil De få støtte fra en række forbrugerorganisationer, som vil hilse Deres forslag velkommen. På den anden side, vil der være mange interessegrupper, som vil pege på risiciene ved en sådan tilgang på det konkurrenceretlige område.

Eftersom De ikke desto mindre fremsætter et initiativ på et af Deres områder vedrørende bekæmpelse af karteldannelse, handler De på et plan, hvor Kommissionens passivitet uden tvivl vil blive anfægtet i mindre grad end i andre sammenhænge. Jeg tænker navnlig på den måde, som Kommissionen vurderer et givet fusionsforslag på.

I forbindelse med karteldannelse er der på en måde større muligheder for en bredere aftale mellem medlemsstaterne og de offentlige aktører. Den grundlæggende idé er derfor at supplere den offentlige indsats med en privat indsats. Vi befinder os stadig kun i den indledende fase, og vi kan tydeligt se, at vejen vil være fuld af forhindringer. Der er dem, der som hr. Doorn forestiller sig, at Kommissionen ikke behøver at udtale sig om initiativer på dette område, fordi det alt sammen vil komme til at henhøre under medlemsstaternes civilret. Så er der dem - jeg tror, at alle aftenens talere har givet udtryk for holdninger i stil hermed - der er bekymret for, at potentialet for et sådant initiativ vil blive misbrugt, og når vi taler om misbrug på dette område, falder alles tanker på misbruget i det amerikanske system, hvor ofrene, som forsvaret hævder at hjælpe, reelt - hvis jeg må være så fri - er en pengemaskine for de juridiske erhverv. Der er naturligvis ingen i Parlamentet, som ønsker at se den europæiske konkurrenceret udvikle sig i en sådan retning.

De har bekendtgjort, at der senere vil komme en hvidbog og en konsekvensanalyse. Vi vil endnu en gang undersøge Deres forslag med henblik på at støtte Dem i ønsket om gennem disse forslag at gøre konkurrenceretten bedre i stand til at lette europæernes bekymringer og imødekomme deres normale forventninger til en retfærdig anvendelse af konkurrenceretten.

Endnu engang vil alt - og jeg er ikke den første person, der her til aften har nævnt det - der kan involvere os i et misbrug af procedurer, som er med til at tilføre penge til erhverv, der i øvrigt finder mange andre måder at sikre deres omsætning på, imidlertid ikke få vores støtte. Det er i denne ånd af åbenhed og med dette ønske, som vi ofte oplever i Parlamentet, om at beskytte forbrugernes rettigheder, at vi vil støtte og undersøge Deres forslag.

  Diana Wallis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissæren for hendes initiativ og ordføreren for hans betænkning. Jeg vil gerne fokusere på mulige forbrugeraktioner, såkaldt kollektive eller repræsentative søgsmål. Virksomhederne bør ikke opfatte disse som den store bussemand, hvilket ofte er tilfældet. Hvis vi ønsker oplyste og ansvarlige forbrugere, der ikke har brug for overdreven statslig beskyttelse, er følgen af en tilgang, hvor forbrugerne behandles som voksne mennesker, at vi må give dem mulighed for at anlægge kollektive erstatningssøgsmål. Hvorfor skal det egentlig kun være op til staten at gribe ind over for konkurrencebegrænsende adfærd? Det er forbrugeren, der lider tab som følge af konkurrencebegrænsende adfærd, og som ofte ikke får oprejsning eller erstatning.

Det er ikke et overraskende forslag, da Domstolen allerede har anerkendt retten til at anlægge søgsmål. Vores opgave er at gøre det nemmere, at give ofrene adgang til retssystemet og sikre en retfærdig fordeling af erstatningen, der ikke kun skal tilgå en privilegeret lille gruppe.

Denne tilgang bør anvendes over for oplyste forbrugere, der skal have reel magt gennem en øget adgang til retssystemet og til at klage. Dette vil rent faktisk bidrage til at forbedre det indre markeds funktion. Forbrugerne er ofte de bedste til at bedømme, hvad der er konkurrencebegrænsende adfærd. Vi bør ikke være bange for at udnytte denne evne i almenvellets interesse.

Alle har gjort det fuldstændig klart, at vi ikke ønsker kollektive søgsmål ("class actions"), som dem vi ser i USA, og vi har således her en enestående mulighed for at udforme europæiske regler med udgangspunkt i de europæiske værdier, som vores samfund og retssystemet bygger på.

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! For over 40 år siden afsagde Domstolen en dom i sagen van Gend & Loos, der sikrede de europæiske markedsaktører og borgerne de nødvendige rettigheder til at spille en afgørende rolle i vores europæiske projekt. De retlige vilkår, som ofrene for overtrædelser af kartel- og monopolreglerne er underlagt i øjeblikket, er ikke acceptable. Jeg har forstået, at der er bred enighed herom. Jeg vil gerne takke for den stimulerende debat her i aften om, hvordan vi gradvis kan forbedre dette retlige miljø, og jeg ser frem til Parlamentets afstemning om betænkningen. Så langt, så godt.

Jeg ønsker nu at kommentere et par af de punkter, der er blevet rejst under aftenens debat. Hr. Doorn kom ind på retsgrundlaget. Det er vigtigt og helt tydeligt. Tillad mig at sige, at det er alt for tidligt at drøfte retsgrundlaget med udgangspunkt i en grønbog og på et tidspunkt, hvor der endnu ikke foreligger et forslag fra Kommissionen. Traktaten indeholder passende, specifikke og generelle retsgrundlag for foranstaltninger på dette område. Det kan vi vist blive enige om. Det er imidlertid kun muligt at fastlægge et relevant retsgrundlag og således den relevante procedure på grundlag af karakteren af, målsætningerne for og omfanget af de individuelle foranstaltninger, der muligvis vil blive planlagt gennemført efter udarbejdelsen af hvidbogen. Jeg vil imidlertid overveje, i hvilket omfang det vil være hensigtsmæssigt at behandle de forskelle retsgrundlag i den kommende hvidbog. Der er således stadig noget at tage fat på.

Jeg er opmærksom på, at det er nødvendigt at tage hensyn til nationale procedureregler. Det er helt sikkert. Det er en helt klar advarsel. Med hensyn til egentlig lovgivning har vi allerede harmoniserede europæiske konkurrenceregler, og af naturlige årsager har overtrædelser af kartel- og monopolreglerne grænseoverskridende indvirkning, da de berører vores indre marked, som vi ønsker at beskytte. Jeg mener, at det er hensigtsmæssigt at sikre lige adgang til erstatningssøgsmål i hele det indre marked.

Kommissionen kan udelukkende søge at harmonisere medlemsstaternes procedureregler, hvis de ikke reelt sikrer de materielle rettigheder, der er fastsat i traktaten. Foreslåede foranstaltninger skal være i fuld overensstemmelse med principperne om subsidiaritet, proportionalitet og nødvendighed. Som allerede nævnt vil hvidbogen blive ledsaget af en konsekvensanalyse.

Hr. Evans påpegede, at vi bør undgå at fremme en søgsmålskultur og risikoen for uberettigede krav. Kommissionen fremmer en konkurrencekultur, der er i overensstemmelse med vores nuværende europæiske retskultur. Vi agter at tilstræbe en velovervejet og afbalanceret tilgang, da vi også lægger stor vægt på ikke at åbne op for de urimelige tilstande, der hersker inden for visse retsområder. Vi bør imidlertid ikke lade os styre af frygten. Ingen af den amerikanske kartel- og monopollovgivnings primære kendetegn er foreslået som en valgmulighed i grønbogen.

Mange af de medlemmer, der ønsker at gøre det nemmere at anlægge erstatningssøgsmål, f.eks. fru Bowles, understregede, at vi skal undgå at give de skadelidte fortrinsstilling. De anerkendte imidlertid samtidig, at ofrene i kartel- og monopolsager imidlertid er dårligere stillet i dag, og at der derfor skal gribes ind. Kommissionen tilstræber en velovervejet tilgang, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen, og som er udviklet efter høring af de berørte parter.

Fru Wallis kom ind på kollektive erstatningssøgsmål. I lyset af sagsomkostningerne vil den enkelte forbruger sandsynligvis ikke fremsætte små erstatningskrav over for overtræderne af konkurrencereglerne. Vi bør således se på mulighederne for kollektiv bilæggelse af tvister, som hun ganske rigtigt påpegede. I grønbogen behandles spørgsmålet om repræsentative søgsmål anlagt af forbrugerorganisationer. Lad os således gøre det klart - og jeg gentager - opt out-søgsmål ("opt-out class actions"), som dem vi ser i USA, er ikke på dagsordenen, og de kommer ikke på min dagsorden.

I forbindelse med disse opt out-søgsmål repræsenterer advokaterne en uidentificeret kreds af personer, og de plejer primært egne interesser. I forbindelse med repræsentative søgsmål har advokaterne ingen særskilte interesser, der adskiller sig fra deres skadelidte klienters interesser. Kommissionen mener således, at forbrugernes interesser i højere grad fremmes gennem repræsentative søgsmål end gennem opt out-søgsmål, og jeg håber, at dette også vil berolige fru Berès.

Parlamentets inddragelse er et tegn på vigtigheden af debatten lanceret med denne grønbog, og den giver håb, da vi alle er klar over, at der skal gribes ind på dette område. Dæmonen ligger helt sikkert i detaljen.

Jeg vil gerne slutte af med to vigtige budskaber. For det første håber jeg, at Parlamentet vil sende et stærkt signal om, at den nuværende situation ikke er acceptabel, og det er sket. Det handler om rettigheder, og Parlamentet har konsekvent bakket op om rettigheder i alle politikker og inden for alle europæiske samarbejdsområder. Vi er nødt til at give de europæiske borgere og de europæiske virksomheder mulighed for at gøre brug af deres rettigheder i henhold til EU's konkurrenceregler. På dette område har EU mulighed for at vise, at det spiller en rolle for borgerne og virksomhederne i dagligdagen.

For det andet vil vi få mulighed for at indføre forbedringer og samtidig undgå de kendte faldgruber gennem samarbejde og dialog, gennem idéer og konstruktiv kritik. Jeg glæder mig til at gå videre i denne proces i forbindelse med offentliggørelsen af hvidbogen ved årsskiftet.

Tak for en interessant debat og en særlig tak til ordføreren, der har arbejdet hårdt med dette vigtige spørgsmål.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.00.

24. Dagsorden for næste møde: se protokollen

25. Hævelse af mødet

(Mødet hævet kl. 00.05)