Forhandlinger

Tirsdag den 24. april 2007 - Strasbourg

4. Decharge for regnskabsåret 2005 (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- betænkning af Salvador Garriga Polledo for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2005 (SEK(2006)0916- C6-0263/2006 - 2006/2070(DEC)) (SEK(2006)0915 - C6-0262/2006 - 2006/2070(DEC)) Sektion III − Kommissionen (A6-0095/2007),

- betænkning af Bart Staes for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2005 (C6-0465/2006 - 2006/2071(DEC)) Sektion I - Europa-Parlamentet (A6-0094/2007),

- betænkning af Daniel Caspary for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2005 (C6-0466/2006 - 2006/2072(DEC)) Sektion II − Rådet (A6-0108/2007),

- betænkning af Daniel Caspary for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2005 (C6-0467/2006 - 2006/2073(DEC)) Sektion IV − Domstolen (A6-0109/2007),

- betænkning af Daniel Caspary for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2005 (C6-0468/2006 - 2006/2074(DEC)) Sektion V − Revisionsretten (A6-0107/2007),

- betænkning af Daniel Caspary for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2005 (C6-0469/2006 - 2006/2075(DEC)) Sektion VI − Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (A6-0110/2007),

- betænkning af Daniel Caspary for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2005 (C6-0470/2006 - 2006/2076(DEC)) Sektion VII − Regionsudvalget (A6-0106/2007),

- betænkning af Daniel Caspary for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2005 (C6-0471/2006 - 2006/2063(DEC)) Sektion VIII A - Den Europæiske Ombudsmand (A6-0104/2007),

- betænkning af Daniel Caspary for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2005 (C6-0472/2006 - 2006/2170(DEC)) Sektion VIII B - Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (A6-0111/2007),

- betænkning af Mogens N.J. Camre for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af 6., 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2005 (KOM(2006)0429 - C6-0264/2006 - 2006/2169(DEC)) (A6-0115/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2005 (C6-0386/2006 - 2006/2153(DEC)) (A6-0097/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene for regnskabsåret 2005 (C6-0387/2006 - 2006/2154(DEC)) (A6-0098/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Genopbygningsagentur for regnskabsåret 2005 (C6-0388/2006 - 2006/2155(DEC)) (A6-0116/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad for regnskabsåret 2005 (C6-0389/2006 - 2006/2156(DEC)) (A6-0118/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2005 (C6-0390/2006 - 2006/2157(DEC)) (A6-0100/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Miljøagentur for regnskabsåret 2005 (C6-0391/2006 - 2006/2158(DEC)) (A6-0103/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur for regnskabsåret 2005 (C6-0392/2006 - 2006/2159(DEC)) (A6-0105/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2005 (C6-0393/2006 - 2006/2160(DEC)) (A6-0101/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2005 (C6-0394/2006 - 2006/2161(DEC)) (A6-0099/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Eurojust for regnskabsåret 2005 (C6-0395/2006 - 2006/2162(DEC)) (A6-0120/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut for regnskabsåret 2005 (C6-0396/2006 - 2006/2163(DEC)) (A6-0113/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Søfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2005 (C6-0397/2006 - 2006/2164(DEC)) (A6-0114/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2005 (C6-0398/2006 - 2006/2165(DEC)) (A6-0121/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet for regnskabsåret 2005 (C6-0399/2006 - 2006/2166(DEC)) (A6-0112/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2005 (C6-0400/2006 - 2006/2167(DEC)) (A6-0119/2007) og

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed for regnskabsåret 2005 (C6-0401/2006 - 2006/2168(DEC)) (A6-0102/2007).

  Salvador Garriga Polledo (PPE-DE), ordfører. - (ES) Hr. formand, mine damer og herrer, kommissær Kallas! Vi er endelig nået til afslutningen af budgetproceduren for 2005 efter forudgående udarbejdelse, vedtagelse og gennemførelse af budgettet samt efterfølgende decharge.

Jeg er nødt til at sige, at 2005 ud fra et budgetmæssigt synspunkt ikke har været et dårligt år. Det har været et vanskeligt regnskabsår i den forstand, at Kommissionen og kommissærkollegiet stod over for nogle ret vanskelige omstændigheder, da det drejede sig om det første fulde budget for det udvidede EU, og da det desuden er det første budget, der i sit fulde omfang skal gennemføres af det nye kommissærkollegium.

Jeg vil derfor begynde med at sige, at Kommissionen ikke har gjort en dårlig indsats. Det er derfor, at jeg foreslår, at vi meddeler decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2005, og det er det, der bliver sat under afstemning blandt medlemmerne.

Det betyder dog ikke, at der ikke findes en hård og velbegrundet kritik, såvel med hensyn til visse generaldirektorater som med hensyn til en strukturel kritik af nogle spørgsmål vedrørende finansiel kontrol, som er meget vanskelige at løse, men som Kommissionen bør forbedre i de kommende år.

Jeg vil også gerne påpege, at Kommissionen har reageret udmærket i forbindelse med Revisionsrettens beretning, og den har allerede fremmet flere linjer i sin nye handlingsplan, der forhåbentligt vil tillade en positiv kontrol i de kommende år.

I min beslutning har jeg grundlæggende baseret mig på spørgsmålet om nationale erklæringer. De nationale forvaltningserklæringer er meget vigtige for Europa-Parlamentet. De opstod i 2003 og har til formål at sikre, at medlemsstaterne råder over effektive systemer til revision af Fællesskabets udgifter.

Derudover skal de underskrives af en person med et vis myndighed på nationalt niveau, og selv om det fastsættes i traktaten, at Kommissionen er ansvarlig for at forvalte budgettet, må vi ikke glemme, at 80 % heraf forvaltes af medlemsstaterne.

Det er derfor efter vores mening nødvendigt at komme med et nyt initiativ til nationale erklæringer. Vi støtter de efter vores opfattelse gode initiativer, som nogle medlemsstater har taget - og jeg tænker især på Nederlandene og Det Forenede Kongerige - som i Rådet har fremført disse tanker om nationale kontrolerklæringer, der muligvis ikke kan følges af andre medlemsstater, fordi de territorialt er opbygget anderledes. Men det er et skridt fremad. Det, vi foreslår i betænkningen, er, at man lader formen på de kommende erklæringer stå åben, så de kan afspejle de politiske systemers realitet i de enkelte medlemsstater.

Men grundlæggende ønsker vi i Europa-Parlamentet, at de nationale erklæringer nyder fremme, for det er den eneste måde, vi reelt kan involvere medlemsstaterne i ansvaret med kontrollen af fællesskabsfondene, som er det reelle grundlag for denne dechargemeddelelse.

Derudover er der et meget vigtigt spørgsmål med hensyn til de nationale erklæringer, nemlig de såkaldte DAS, der efter Europa-Parlamentets medlemmers mening er en blindgyde, og det har vi medlemmer, der har fulgt de positive revisionserklæringer på tæt hold, vidst i de sidste 12 år.

I dag er det umuligt at fastsætte lovligheden af de underliggende transaktioner i medlemsstaterne, især i forbindelse med strukturfondene.

Det er derfor nødvendigt, at vi gør noget for at forbedre kvaliteten af revisionen, og at vi involverer medlemsstaterne, og derfor anmoder vi Rådet om en national forvaltningserklæring, som dækker alle de samforvaltede fonde på basis af erklæringer fra de forskellige nationale organer, der er ansvarlige for forvaltningen af udgiften.

Selv om min betænkning dækker flere emner, synes jeg, hr. formand, og nu slutter jeg, at vi burde kunne opnå en positiv DAS i de kommende år, hvilket er nødvendigt for fællesskabsinstitutionerne og i særdeleshed for offentligheden, som ønsker troværdighed, gennemsigtighed og kontrol af selv den sidste euro fra de offentlige fonde, der administreres af såvel Kommissionen som medlemsstaterne.

  Bart Staes (Verts/ALE), ordfører. - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Min betænkning vedrører decharge for Parlamentets budget. Jeg vil behandle fire punkter.

For det første konstaterer jeg, at vi i årevis i adskillige beslutningsforslag om decharge har sagt, at Parlamentets decharge ikke blot bør omfatte generalsekretærens og administrationens forvaltningsaktiviteter, men også politikken og de afgørelser, der træffes af Parlamentets styrende organer, dvs. formanden, Præsidiet og Formandskonferencen. Desuden meddeler vi ikke decharge til generalsekretæren, men til formanden for Europa-Parlamentet. På denne baggrund er det punkt, hvori der står, at formanden for Europa-Parlamentet under dechargeproceduren skal stå til rådighed for Budgetkontroludvalget med henblik på en formel offentlig dialog, efter min mening uhyre vigtigt. Jeg foretrækker i den forbindelse min formulering frem for fru Grässles og PPE-DE-Gruppens ændringsforslag. Jeg synes for øvrigt, at fru Grässles ændringsforslag er i modstrid med det, vi godkendte sidste år med Ferber-betænkningen.

For det andet er bygningspolitikken vigtig. Det drejer sig om mange penge, og jeg henleder opmærksomheden på uenigheden mellem Europa-Parlamentet og den belgiske regering. Denne har for mange år siden ligesom andre regeringer i lande, hvor Parlamentet råder over bygninger, lovet at refundere grundens pris og byggemodningsomkostningerne. Nu er der opstået uenighed i Bruxelles om dette spørgsmål, og det drejer sig om et beløb på omkring 15 millioner euro. Det er temmelig mange penge. Den belgiske regering indfrier ikke sine løfter, og derfor anmoder jeg i dette beslutningsforslag ganske udtrykkeligt den belgiske regering om at gøre dette. Det betyder en konkret opbakning til vores forhandlere, formanden for Europa-Parlamentet og næstformanden, som er ansvarlige for bygningspolitikken. I beslutningsforslaget gør jeg også særligt opmærksom på de konsekvenser, som Europa-Parlamentets tilstedeværelse i Bruxelles har for beboerne i nabolaget, som er stærkt generet på grund af trafikken og ringere arbejds- og levevilkår. Jeg mener, at drøftelserne mellem Parlamentet og områdets beboere er overordentlig vigtige. Jeg synes, vi skal være gode naboer, og derfor er drøftelser vigtige. Jeg ønsker, at der aflægges beretning herom inden dechargen af budgettet for næste år.

For det tredje er der det meget ømfindtlige punkt vedrørende den frivillige pensionsfond. Denne har i dag et aktuarmæssigt underskud på 28,8 millioner euro. Det er temmelig mange penge. Jeg må indrømme, at underskuddet er faldende, for sidste år var det endnu 43,7 millioner euro. Denne frivillige pensionsfond omfatter i øjeblikket et samlet beløb på 202 millioner euro, som er investeret på børsen. Nu ved vi alle sammen, at det kan være risikofyldt at handle på børsen, og at resultaterne på en børs ikke altid er lige positive. En børs kan være uberegnelig. Det kan således ske, at der tabes temmelig mange af disse penge. Derfor anmodes der om, at der foretages "lavrisiko"-investeringer, og at det, som vi faktisk allerede selv har besluttet i en hel del beslutningsforslag, nemlig at opmuntre til at investere etisk, også gennemføres. Parlamentet har i budgettet for 2005 afsat 11,4 millioner euro til denne frivillige pensionsfond. Også det er mange penge, og det forekommer mig derfor at være normalt, at listen over de endelige støttemodtagere offentliggøres.

Landbruget, som modtager temmelig mange penge fra EU-budgettet, anmoder vi om at offentliggøre listen over endelige støttemodtagere. Det går alle ind for! Det sker også, hvilket kan læses på et websted. Hvorfor hugger vi så bremserne i, når det gælder vores egne parlamentsmedlemmer? Det kan da ikke længere accepteres?

Jeg kan se på stemmelisten, at PPE-DE-Gruppen har stillet fire ændringsforslag om at slette forskellige ting, og jeg ser også, at Den Socialdemokratiske Gruppe har anmodet om en række delte afstemninger. Det er deres demokratiske ret. Jeg formoder, at det er hensigten, at alle disse punkter skal nedstemmes. For gennemsigtighedens skyld - og det bebuder jeg allerede nu - har jeg anmodet om afstemning ved navneopråb. Så kan de medlemmer, som stemmer imod, stå til regnskab over for deres vælgere. Jeg synes i hvert fald ikke, at det er acceptabelt, at Europa-Parlamentet i sidste instans skal betale hele regningen. Det er ikke acceptabelt, og det er forkert anvendelse af penge og offentlige midler.

Til sidst henleder jeg opmærksomheden på en Kyoto-plus-Plan. EU og Europa-Parlamentet er absolut pionerer, når det gælder bekæmpelsen af klimaændringerne. Herom har vi vedtaget gode og vigtige beslutningsforslag. Hvad vi anmoder borgerne, forbrugerne, husholdningerne, industrien og transportsektoren om, skal vi også pålægge os selv. I mit beslutningsforslag, i min betænkning, fremsætter jeg derfor en hel række konkrete forslag om at begrænse Europa-Parlamentets indvirkning på miljøet på en meget mere ambitiøs måde, end det hidtil har været tilfældet.

Jeg vil endelig også meddele, at jeg fuldt ud støtter de to ændringsforslag, som hr. Fjellner og andre har stillet.

  Daniel Caspary (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! De institutioner, hvis budgetdecharge jeg har været ansvarlig for hidtil, omfatter Rådet, Domstolen, Revisionsretten, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, og jeg ser ingen grund til at rejse nogen spørgsmål om de to sidstnævnte.

Hvis jeg må begynde med Rådet, har det, der betegnes som en gentlemanaftale, været gældende for visse budgetanliggender siden 1970, men siden den tid har Det Europæiske Fællesskab udviklet sig enormt. En række ting - hvoraf ingen er helt irrelevante - er sket, og de får gentlemanaftalen til at virke uhensigtsmæssig i dag. F.eks. vælges Europa-Parlamentet nu gennem direkte og frie valg ved hemmelig afstemning, og da jeg er overbevist om, at denne aftale omgående bør tilpasses til den aktuelle situation, foreslår jeg, at Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget i de kommende måneder holder et fælles møde for at drøfte dette vigtige emne og gennem en fælles holdning forlanger, at Rådet gennemfører de stærkt tiltrængte ændringer.

Nu, hvor jeg er ved Rådet, glæder det mig at konstatere, at den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik vejere stadig tungere, og det med rette, selv om det er uacceptabelt, at Rådet ikke holder sin del af aftalen og skelner klart mellem de driftsomkostninger, der skal opføres på Kommissionens budget, og de rent administrative udgifter, og derfor opfordrer jeg det til at følge disse regler i fremtiden.

Der er stadig mulighed for forbedringer i både Domstolen og Revisionsretten, f.eks. er offentliggørelsen af dommernes og revisorernes økonomiske og finansielle interesser endnu ikke afklaret. Det er et spørgsmål, som Parlamentet allerede har rejst mange gange, og derfor giver vi i vores beslutning disse to institutioner en frist til den 30. september 2007 til at underrette om, hvordan de agter at opfylde Parlamentets krav om offentliggørelse af disse økonomiske og finansielle interesser. Vi har allerede ventet alt for længe på disse erklæringer.

Allerede inden den seneste udvidelsesrunde blev der i Revisionsretten rejst et spørgsmål om, hvorvidt antallet af revisorer skulle forblive, som det var, og der har i nogen tid været flere forslag fremme om reform af Revisionsretten, f.eks. udarbejdede dens tidligere formand, professor Bernhard Friedmann, et meget fornuftigt forslag med en rotationsordning svarende til den, som ECB's Styrelsesråd anvender. Det kunne også være fornuftigt at erstatte den nuværende kollegiale ordning med oprettelsen af en stilling som rigsrevisor, og Revisionsretten bør ikke henvise til den eksisterende position i henhold til traktaterne for at begrunde sin manglende vilje til at overveje en reform, for der skal gennemføres reformer før eller siden, og det vil være godt, hvis Revisionsretten på eget initiativ stiller et fornuftigt, praktisk og gennemtænkt reformforslag.

De fælles tjenesters fremtid bliver drøftet i både Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, for der er noget galt med den måde, hvorpå disse tjenester er organiseret, når selv Regionsudvalget får den tanke, at det bliver forfordelt, så begge udvalg bør iværksætte en neutral analyse, baseret på passende referenceværdier, af de dermed forbundne udgifter, fordele og besparelser og rådføre sig med Revisionsretten eller et andet rådgivende organ, når det er nødvendigt til dette formål. Målet med debatten må være, at de fælles tjenester i fremtiden gør det fornødne arbejde omkostningsbevidst og med god koordinering.

Dette års decharge var specielt fokuseret på spørgsmålet om ikke bare Regionsudvalgets, men også andre institutioners tvivlsomme brug af justeringskoefficienten. Dechargeproceduren er hverken tid eller sted for nogen afgørelse om lovligheden af disse betalinger, det er domstolenes opgave. Spørgsmålet er, om Regionsudvalgets ledelse reagerede korrekt, og hvilke principper de anvendte. Jeg er overbevist om, at Regionsudvalget stadig har visse udestående opgaver. I alle tilfælde af svig skal der træffes disciplinære forholdsregler hurtigst muligt, således at de ansvarlige stilles til regnskab. Parlamentet vil vedblive med at overvåge denne sag, og vi vil undersøge tjenestemandsvedtægten med henblik på at finde ud af, om fortolkningen af regler og overgangsregler kan overlades til tjenestemændene alene, og jeg mener, at Unionens lovgivende institutioner bør give deres administratorer væsentligt mindre råderum, end de har gjort hidtil.

Som helhed fremhæver resultatet af budgetdechargen betydningen af, at Europa-Parlamentet kontrollerer budgetterne nøje. Jeg takker alle institutionerne for deres samarbejde og for at have stillet de påkrævede oplysninger til rådighed, og jeg anbefaler, at de bliver meddelt decharge, samtidig med at de allerede nævnte forhold tages i betragtning.

  Mogens N.J. Camre (UEN), ordfører. - Hr. formand! Den årlige regnskabsgodkendelse omfatter samtlige regnskaber og delregnskaber for EU's institutioner. Der udføres et omfattende arbejde med at gennemgå Revisionsrettens beretninger. Kommissionen har medvirket aktivt til belysningen, og Budgetkontroludvalgets sekretariat har udført et meget stort arbejde for at gøre det muligt for medlemmerne at vurdere regnskabernes indhold.

Der er grund til igen i år at beklage, at Revisionsretten ikke har kunnet afgive en blank revisionserklæring. Der er ved at brede sig den opfattelse, at de vilkår, hvorunder EU arbejder, gør det nærmest umuligt for Revisionsretten at afgive en sådan blank erklæring. Det hænger i høj grad sammen med det forhold, at omkring 80 % af EU's midler sendes tilbage til medlemslandene og forvaltes der med stærk vekslende mulighed for at få et samlet overblik på grund af de nationale forvaltningers mange former og forskellige kvaliteter.

Hvis vi skal undgå de problemer, der er omkring den korrekte forvaltning af EU's midler, er det næppe nok blot at kræve mere kontrol. Vi må spørge os selv, om den nuværende støttelovgivning både på landbrugsområdet og for strukturfondenes vedkommende bør laves fuldstændig om. Den tidligere hollandske kommissær, Bolkestein, har for nylig påpeget, at 85 % af EU's udgifter med fordel kunne skæres væk. Det er jo i realiteten meningsløst, at de 15 gamle EU-lande giver penge til hinanden. Det er ligesom med sociale ydelser fra mellemklassen til mellemklassen i et enkelt land. De gamle medlemslande kunne langt bedre organisere den nødvendige hjælp til deres udvikling med egne midler. Det bliver en sovepude, at andre lande i kraft af EU's lovgivning skal betale til noget, som et land ikke selv vil betale til, eller som det selv kunne betale til. De, som ikke gennemfører reformer, får hjælp af dem, som har gennemført reformer, og de behøver så ikke selv at gøre noget. Og som den tidligere svenske statsminister Göran Persson sagde: "Det kan ikke være rigtigt, at vi, der er villige til at opkræve høje skatter af vore borgere, skal betale til lande, som ikke vil beskatte deres egne borgere". I mit land opkræver man eksempelvis 200 % skat på personbiler for bl.a. at kunne sende mange penge til lande, hvor jeg kan se mange flere nye biler end i København, og dem er der ikke betalt en cent i afgift af. Det virker jo ikke fornuftigt.

Min gruppe vil for de fleste medlemmers vedkommende stemme for dechargen. Jeg har selv nogle forbehold, fordi jeg finder, at dele af udgiftsforvaltningen i Kommissionen og i nogle udvalg ikke lever op til normal standard. Jeg vil gerne takke Budgetkontroludvalgets sekretariat for et meget stort stykke arbejde og ligeledes takke mine kolleger i udvalget for mange væsentlige bemærkninger i denne debat og for det gode samarbejde, der i det hele taget eksisterer i udvalget.

  Edit Herczog (PSE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne forelægge min holdning til decharge for de 16 EU-agenturer for 2005.

Agenturerne spiller en vigtig rolle for EU-institutionernes image, fordi alle EU's borgere deler deres mål og engagement. Derfor anvendes denne 1 % af EU's samlede budget klogt.

Jeg bifalder konklusionerne fra Revisionsretten, som bekræftede, at alle 16 agenturers regnskaber i alt væsentligt var rigtige, lovlige og formelt rigtige, bortset fra nogle få specifikke bemærkninger. Den positive revisionserklæring for alle agenturer er en stor bedrift, og jeg vil benytte lejligheden til at lykønske dem med alle sammen med deres indsats.

Jeg har fokuseret på agenturernes generelle funktion, og i dag vil jeg mest tale om den. For regnskabsåret 2005 kan vi konkludere, at agenturerne i det store og hele blev forvaltet godt. Der er imidlertid stadig områder, hvorpå der kan ske forbedringer. Der var en række problemer på visse regnskabsmæssige områder. Et andet problematisk område i nogle agenturer var den manglende overholdelse af regler for offentlige indkøb. IT-systemerne var ikke altid tilpasset til behovene. Desuden er det værd at nævne, at mangler ved personaleforvaltningen, navnlig rekrutteringsprocedurerne, gav en række problemer.

Sidst, men ikke mindst skal det nævnes, at der ikke overraskende opstod nogle typiske begyndervanskeligheder i de nyoprettede agenturer. Jeg vil forelægge mine ni forslag i betænkningen, som kunne forbedre agenturernes effektivitet væsentligt i Unionens interesse.

Det stadig større antal agenturer er ikke altid et udtryk for Unionens og dens borgeres reelle behov. Derfor bør oprettelsen af nye agenturer ledsages og underbygges af en cost-benefit-analyse. Revisionsretten bør forelægge sin holdning til cost-benefit-analysen, før Parlamentet træffer beslutning. Europa-Parlamentet bør anmode Kommissionen om hvert femte år at forelægge en undersøgelse af den merværdi, hvert enkelt eksisterende agentur tilfører. I tilfælde af en negativ evaluering af den merværdi, et agentur tilfører, bør alle relevante institutioner træffe de nødvendige foranstaltninger til at omformulere det pågældende agenturs mandat eller lukke det.

Jeg opfordrer på det kraftigste Parlamentet til at anmode Revisionsretten om at oprette et supplerende kapitel i årsberetningen til alle de agenturer, der skal meddeles decharge i forbindelse med Kommissionens regnskaber, for at få et meget tydeligere billede af agenturernes udnyttelse af EU-midler. Parlamentet bør opfordre Kommissionen til at forbedre den administrative og tekniske støtte til agenturerne. Vi bør opfordre Kommissionen til at udarbejde et forslag til harmonisering af formatet for agenturernes årlige indberetning med henblik på at udvikle præstationsindikatorer, der gør det muligt at foretage en sammenligning af deres effektivitet.

I min betænkning glæder jeg mig over de store forbedringer i den indbyrdes koordinering mellem EU-agenturerne. Vi opfordrer alle agenturer til i højere grad at anvende SMART-mål, hvilket burde føre til en mere realistisk planlægning og gennemførelse af mål. Jeg mener, at agenturernes arbejdsprogrammer burde give udtryk for deres bidrag på en umiddelbart anvendelig og målelig måde, og at der skal tages behørigt hensyn til Kommissionens standarder for intern kontrol.

Jeg vil nu sige noget specifikt om dechargeproceduren for alle agenturer. Jeg vil understrege, at alle EU-agenturer gennemgår en dechargeprocedure, men på to forskellige måder. De 16 agenturer, som vi beskæftiger os med i dag, skal meddeles individuel decharge, mens de øvrige skal meddeles decharge inden for rammerne af Kommissionens budget. Derfor er alle agenturer underkastet Revisionsrettens kontrol. Men der mangler i høj grad gennemskuelighed i forvaltningen af de agenturer, der udelukkende meddeles decharge inden for rammerne af Kommissionens regnskaber. Med henblik på at fastholde Kommissionens medansvar og øge dechargeprocedurens klarhed og åbenhed for alle agenturer opfordrer jeg Revisionsretten til at oprette et supplerende kapitel i årsberetningen, der omfatter alle EU-agenturer.

Til sidst vil jeg tale om Det Europæiske Genopbygningsagentur. De resultater, som agenturet har opnået, og de væsentlige forbedringer, det har gennemført for at imødekomme Revisionsrettens og Parlamentets henstillinger, er meget tilfredsstillende. Jeg lykønsker direktøren og personalet med deres arbejde. I betragtning af agenturets store værdi bør Parlamentet anmode Kommissionen om at ændre agenturets mandat, som udløber i 2008, og omdanne det til et agentur med ansvar for gennemførelse af visse af EU's eksterne foranstaltninger, navnlig i efter-kriseområder.

Jeg takker skyggeordførerne og alle mine kolleger og sekretariatet for deres arbejde. Jeg anbefaler, at Parlamentet meddeler alle 16 agenturer decharge.

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg er taknemmelig for denne betænknings kvalitet og balance. Det takker jeg Budgetkontroludvalget, udvalgets tidligere formand, hr. Fazakas, dets nuværende formand, hr. Bösch, og naturligvis ordføreren, hr. Garriga Polledo, for.

I hr. Garriga Polledos betænkning foreslås det, at Parlamentet meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet og godkender regnskabsafslutningen. Det glæder Kommissionen sig over. Jeg vil redegøre for, hvorfor jeg mener, at det er rimeligt.

For det første vil Deres henstillinger blive fulgt op. Vi har faktisk allerede gjort meget, bl.a. følgende:

Vi gennemfører den reviderede finansforordning, hvilket bl.a. indebærer styrkelse af de aftalte bestemmelser om, at medlemsstaterne på det relevante nationale plan skal fremlægge "en årlig oversigt over de foreliggende revisioner og erklæringer".

Vi vil fortsat informere om, hvordan det går med vores handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol, hvilket De anmoder om i punkt 56. Faktisk forelægger jeg statusrapporten for Budgetkontroludvalget i næste uge.

Vi kan og vil forbedre regnskaberne, og det har vi også gjort. For 2006-regnskaberne har vi allerede givet bedre oplysninger om inddrivelser og finansielle korrektioner. Det betyder, at De kan stole på vores regnskabers rigtighed.

Vi følger op på det europæiske åbenhedsinitiativ. Med Parlamentets støtte sker der fremskridt på dette område hver eneste dag.

I dette års betænkning støtter Parlamentet "fuldt ud Kommissionen med hensyn til en konsekvent håndhævelse af lovgivningen om suspension af betalinger til medlemsstaterne". Da jeg gav møde i Budgetkontroludvalget den 1. marts for at drøfte udkastet til Garriga Polledo-betænkningen, sagde jeg, at jeg ville foreslå mine kolleger i Kommissionen en tilbundsgående analyse af de spørgsmål, der førte til forbehold i generaldirektørernes erklæringer i år, og, alt efter problemernes omfang og risikoen, suspendere betalingerne eller foretage finansielle korrektioner. Vi drøftede spørgsmålet i over to timer, og resultatet var en meget stærk bekræftelse af kollegiets beslutning om at tage de fornødne skridt.

I dag vil jeg fremhæve flere konkrete beslutninger, der er truffet. Hvad for det første angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) i Grækenland og landbrugsstøtte, er der nu indgået en aftale med Grækenland om en meget klar handlingsplan for at sikre, at IFKS gennemføres korrekt i landet. I handlingsplanen fastsættes der utvetydige frister for de tiltag, der skal gøres. Som kommissær Fischer Boel sagde uden omsvøb under dechargehøringen i Budgetkontroludvalget i november sidste år, vil Kommissionen suspendere betalingerne til Grækenland for direkte støtte, hvis de græske myndigheder ikke overholder den aftalte handlingsplan og fristerne. Den første vigtige rapport fra de græske myndigheder ventes den 15. maj.

Jeg vil også minde om, at Kommissionen rutinemæssigt kræver tilbagebetaling af landbrugsmidler fra EU, som medlemsstaterne har brugt uretmæssigt, og returnerer midlerne til fællesskabsbudgettet under regnskabsafslutningsproceduren.

I henhold til den seneste beslutning truffet i sidste uge bliver i alt 285,3 millioner euro inddrevet fra 14 medlemsstater, navnlig på grund af medlemsstaternes manglende kontrol og manglende overholdelse af betalingsfrister.

For det andet suspenderede Kommissionen på strukturforanstaltningsområdet den 4. april 2007 betalingerne til EFRU-programmer i fem af Englands ni regioner plus et program i en sjette. Hvis der ikke skrides ind, eller ikke skrides tilstrækkeligt ind, fastsætter Kommissionen en fast korrektion fra 5 % til 10 % eller 25 % af de udbetalte beløb og specifikt for hvert enkelt program for at sætte en stopper for overtrædelsen af bestemmelserne og omfanget og de finansielle følger af de resterende mangler.

Suspensioner og forbehold fører ofte til de nødvendige forbedringer. I 2005 f.eks. havde GD for Regionalpolitik forbehold vedrørende kontrolsystemernes hensigtsmæssighed i Spanien. I 2006 reviderede generaldirektoratet området igen, og det fandt, at der var sket fremskridt, som gjorde det overflødigt at gentage forbeholdet.

På samme måde med Den Europæiske Socialfond, hvor Kommissionen i begyndelsen af 2006 gav udtryk for forbehold over for de eksisterende systemer i Det Forenede Kongerige. Det Forenede Kongerige gennemførte forbedringer, og forbeholdet kunne hæves.

Disse eksempler viser, at Kommissionen kan suspendere betalinger, og at den også gør det. Den slags beslutninger skal være begrundede og udførligt forklaret. Derfor har vi igen i år gjort en stor indsats for at forbedre kvaliteten af de årlige aktivitetsrapporter fra Kommissionens generaldirektorater.

Revisionsretten var temmelig kritisk over for Kommissionens kontrol på forskningsområdet. Kommissionen forvalter dette direkte, og vi har prioriteret det meget højt. Der findes nu en efterfølgende revisionsstrategi for de generaldirektorater, der varetager forskning, i forbindelse med revisioner af sjette rammeprogram for forskning (6. RP). Det er en solid strategi, og den ledsages af en betydelig stigning i den procentdel af forskningsbudgettet, der er omfattet af efterfølgende revision. Der bliver 300 revisioner for 6. RP i 2007 sammenlignet med 45 i 2006.

I overensstemmelse med prioriteringen af dette omfordeler Kommissionen et stort antal medarbejdere til revisionsopgaver og ansætter det fornødne ekstra personale.

Desuden overvejes det gradvist at indføre faste tilskudsbeløb på visse områder af rammeprogrammet.

Jeg vil sige lidt om agenturer. Kommissionen har noteret sig Parlamentets stigende bekymring over reguleringsagenturer. Vi yder allerede betydelig støtte til agenturerne, og jeg mener, at forventninger og ansvar skal præciseres, navnlig før der oprettes nye agenturer.

Derfor vil vi presse på for, at der hurtigt sker fremskridt med den foreslåede interinstitutionelle aftale. Rådet har erklæret sig villigt til at fortsætte drøftelserne om den. Dens vedtagelse ville virkelig bidrage til opfølgningen på Parlamentets henstillinger om spørgsmål såsom systematisk og regelmæssig evaluering, cost-benefit-analyser af agenturerne og harmonisering af deres årsrapporter.

Kommissionen er stadig ansvarlig over for budgetmyndigheden, når den gennemfører budgettet. Det ansvar varetager vi ved at informere Dem åbent og ærligt om vores styrker og svagheder. Vi er taknemmelige for Deres retfærdige anerkendelse af begge dele.

  Ralf Walter (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil indlede med at takke hjerteligt for samarbejdet mellem Udviklingsudvalget og Kommissionen, Revisionsretten og de to ordførere, hr. Camre og hr. Garriga Polledo. Det er dejligt at opleve, at Parlamentet fuldt ud tager vores bemærkninger i betragtning, når det træffer beslutninger.

Det er Udviklingsudvalgets opgave at kontrollere, at de midler, som vi udbetaler for at give verdens mest sårbare mennesker en hjælpende hånd og gøre dem selvforsynende, anvendes korrekt og hensigtsmæssigt. Befolkningens accept af dette afhænger i høj grad af, at man ikke får det indtryk, at dette drejer sig om, at en eller anden magthaver får forgyldt sine vandhaner, men at pengene virkelig når ud til de mennesker, der har brug for dem, og det er det, vi har undersøgt indgående.

Som i mange andre sammenhænge har Revisionsretten konstateret, at der blev begået alvorlige fejl, hvad angår måden, hvorpå pengene blev anvendt. Vi har gennemgået dem alle én for én og har, naturligvis, måttet konstatere, at der er sket fejl i proceduren, efter hvilken pengene er blevet brugt. I stedet for at være den type fejl, der kunne vise sig at være ufordelagtige for EU, var de faktisk proceduremæssige, og der skal ske forbedringer, hvis vi uden vaklen skal kunne sige, at midlerne er anvendt korrekt.

Det skal dog siges, at dechargeproceduren også har politisk karakter, eftersom vi undersøger, om Kommissionen nu også har gjort det, som var hensigten, da budgettet blev udarbejdet. Derfor undersøgte vi, om miljølovgivningen virkelig var blevet prioriteret, om der var sket nogen reelle forbedringer på kriseforebyggelsesområdet, og om - og dette var der stor uenighed om - 20 % af midlerne til grunduddannelse og sundhedspleje virkelig var brugt i udviklingslandene. Det skal siges, at tallene er på vej op, men de er stadig langt fra de 20 %, som vi havde aftalt. Erklæringen om, at det hænger sammen med, at der er så mange donorer og institutioner til at koordinere, er er ikke specielt beroligende.

Jeg må gøre det klart for Parlamentet, at EU - sammen med medlemsstaterne - er langt den største donor i verden, og det kan vi være stolte af. På den anden side er det ikke acceptabelt, at nogen stiller sig op i Parlamentet og siger, at de har fokuseret på andre emner, og vi håber, at de prioriteringer, som Parlamentet og Rådet har fastsat i deres beslutninger, på et tidspunkt bliver respekteret.

Vores samarbejde med Kommissionens tjenestemænd gik fint. Der blev givet tilsagn om, at vi i løbet af året vil få de oplysninger og indikatorer, som vi har brug for, og at der vil være tegn på tydelige forbedringer. Som en, der altid har lagt stor vægt på budgetproceduren, kan jeg forsikre Dem for, at jeg også, når det næste budget opstilles, vil sørge for, at vi holder godt øje med de forbedringer af budgetgennemførelsen, som er blevet bebudet - ikke bare hvad angår anvendelsen af midlerne til deres tilsigtede mål, men også hvad angår opnåelsen af politiske mål - og at vores adfærd som parlament vil være bestemt af, om man faktisk gør det, som man har påtaget sig at gøre.

  Jutta Haug (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Den del af budgettet, der står til rådighed for politikker, som er af særlig interesse for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, er ikke særlig stor. I 2005 - det regnskabsår, for hvilket vi forventes at bekræfte den korrekte forvaltning af de europæiske skatteyderes penge - beløb den sig til under 0,5 % af det samlede budget på 116 milliarder euro.

Jeg vil indlede med at sige, at der ikke er noget til hinder for, at direktørerne for de fire agenturer - EMEA, EEA, EFSA og ECDC - meddeles decharge for deres forvaltning af deres respektive budgetter.

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme klarede de første måneders drift i 2005 fint, og GD Sundhed havde ansvaret for forvaltningen af dets budget.

I 2005 var Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet i sit tredje driftsår i gang med at flytte til Parma, hvilket skabte vanskeligheder med at rekruttere det fornødne højt kvalificerede personale og utvivlsomt gjorde det umuligt at anvende alle de tildelte midler, så over 4 millioner euro blev tilbageført til fællesskabsbudgettet. Hvordan disse penge, som er EFSA's, bliver stillet til rådighed for os igen i år, er ikke noget, vi skal drøfte under denne dechargeprocedure, men vi må diskutere det med Kommissionen.

Vi har generelt været tilfredse med Det Europæiske Lægemiddelagenturs arbejde, og det har ikke brugt alle sine penge. En af grundene er, at der var tekniske vanskeligheder med konverteringen af dets it-system.

Det Europæiske Miljøagentur gjorde som vanligt et glimrende stykke arbejde, anvendte alle sine midler korrekt og kunne uden tvivl have brugt endnu flere.

Miljøudvalget har ingen grundlæggende kritik af forvaltningen af dets fire agenturers budgetter, men vi har benyttet denne dechargeprocedure til at forlange det af de to "gamle" agenturer - EMEA og EEA - der allerede kræves af de "nye" i henhold til deres oprettelsesforordninger, nemlig at deres arbejde regelmæssigt revideres og evalueres af uvildige eksperter. Vi ønsker, at Europa opnår merværdi gennem alle former for administrativ aktivitet i Europa - det gælder også agenturerne.

Jeg vil nu tale om den side af miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed, som Kommissionen har ansvar for, og selv om udnyttelsesgraden for forpligtelsesbevillingerne var yderst tilfredsstillende på alle områder, skal det siges, at gennemførelsesgraderne for betalinger lod meget tilbage at ønske, eftersom de var under 80 % for både folkesundhed, fødevaresikkerhed og miljø. Der er naturligvis faktorer, der forklarer årsagen til det. Den ene er, at oprettelsen af forvaltningsorganet for folkesundhed endnu ikke var fuldført, og samtidig var personalet optaget af at udarbejde det nye sundheds- og forbrugerbeskyttelsesprogram, mens problemerne med budgetforpligtelser i 2004 førte til betalingsproblemer i miljøsektoren i 2005.

Selv om Kommissionens tjenestegrenes forklaringer er forståelige, må Kommissionen lære at forudse problemer, før de opstår, for omgående at kunne skride ind for at løse dem. Kommissionen er jo ikke helt uerfaren med at løse administrative problemer.

  Michael Cramer (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Transport- og Turismeudvalget. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Transport- og Turismeudvalget bemærker, at der i 2005-budgettet ikke var tildelt meget mere end 1 milliard euro i forpligtelsesbevillinger og lidt mere i betalingsbevillinger til transportpolitik, hvoraf størstedelen - nemlig 670 millioner euro i forpligtelsesbevillinger og 750 millioner euro i betalingsbevillinger - gik til transeuropæiske net, og udvalget er yderst tilfreds med, at disse tal omfatter betalinger til transportsikkerhed og forpligtelser til Marco Polo-programmet, hvor der er afsat 70 millioner euro i forpligtelser og 60 millioner euro i betalinger til transportagenturerne.

Udvalget er imidlertid bekymret over den fejlrate, der er påvist for transportforskningskontrakter, som ligger over den gennemsnitlige fejlrate, og over, at kun 51 % af de tilgængelige midler blev afsat til transportsikkerhed, som i betragtning af vores ønske om at skære ulykkestallene ned til det halve er et vigtigt program.

Hvad angår transeuropæiske net, er det vigtigt, at vi fokuserer på de ting, der gør transporten effektiv, i stedet for straks at begynde med de store projekter for bagefter at opdage, at halvdelen af de nødvendige midler mangler. I mange medlemsstater er projekter blevet suspenderet på grund af manglende midler. Det er nødvendigt, at vi prioriterer at modernisere den infrastruktur, vi allerede har, og først derefter planlægger nye byggearbejder, hvilket betyder, at det er nødvendigt at bruge knappe ressourcer så effektivt som muligt.

Vi må heller ikke udelukkende fokusere på de projekter, der forbinder Nord og Syd, for Europa skal vokse sammen, og det er grunden til, at jernbaneprojekterne fra Øst til Vest også skal moderniseres, for mange af de linjer er stadig, som de var i det forrige århundrede, i damplokomotivernes tidsalder.

Klimaændringer er naturligvis også vigtige. Transportsektoren er en af de store kilder til CO2 og tegner sig for 30 % af udslippene, og derfor skal vi i vores forskningsprojekter prioritere politikker om klima og bæredygtighed. På det punkt har de været helt utilfredsstillende hidtil, og det skal der laves om på.

Vi har meddelt agenturerne decharge, men de har stadig behov for de ressourcer, der er nødvendige for, at de kan udføre de opgaver, som de er pålagt.

  Helga Trüpel (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det første, jeg vil sige som ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget, er, at vi ikke er overbeviste om, at det, vi bruger på kultur og uddannelse, er tilstrækkeligt. Kultur- og Uddannelsesudvalget var langt mere ambitiøst og beklager, at Parlamentet, Kommissionen og Rådet ikke som helhed har stillet flere midler til rådighed til det, vi ønsker, som er at give Europa en sjæl, at give alle studerende mulighed for at studere i Europa, og med henblik herpå kræver Lissabon-strategien, at der sker ændringer på disse områder i løbet af de kommende år.

Meget generelt vil jeg sige, at det, navnlig inden for de vigtigste kultur- og ungdomsprogrammer, er vigtigt, at vi fører en meget forsigtig - dvs. ansvarlig og gennemsigtig - udgiftspolitik, samtidig med at vi afholder os fra overdreven anvendelse af de eksisterende regler til at søge ind i bureaukratiske blindgyder. Jeg er godt klar over, at vi efter korruptionssagen og skandalerne må være meget forsigtige, men vi må heller ikke overdrive det. Især når projekterne er små og blot drejer sig om ca. 20.000 euro, må man ikke forlange af ansøgerne, at de skal forelægge bunker af papir for at få deres ansøgninger godkendt.

Min anden kommentar er, at vi på ingen tid vil miste kontrollen, hvis vi har 99 nationale kulturorganer, og her er bedre forvaltning ønskværdig.

Det tredje, jeg vil sige, er, at jeg mener, at det er forkert, at vi stadig finansierer dette andet parlament i Strasbourg via vores budget. Hvis franskmændene ikke ønsker at opgive dette andet hjemsted og dermed spare penge, bør det i fremtiden være Rådet, som tager ansvar for de penge, der bruges på det.

  Bárbara Dührkop Dührkop (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - (ES) Hr. formand! Jeg taler som ordfører for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i forbindelse med budgettet for 2005.

Det drejer sig om forholdsvis mange agenturer, hvoraf fru Haug allerede har nævnt et par stykker, og generelt har vi de samme kommentarer.

Men først vil jeg gerne henvise til gennemførelsen af Udvalget om Borgernes Rettigheders budget, og det kan gøres ganske kort.

Vi konstaterer, at der er sket fremskridt i gennemførelsen af forpligtelserne, men vi er imidlertid skuffede over gennemførelsesgraden for betalinger. Den er i 2005 på 79,8 % i forhold til 80,3 % i 2004. Det er et af udvalgets laveste niveauer.

Fru Haug har allerede nævnt andre, der ser ud til at være i samme situation. Det siger sig selv, at denne situation skal forbedres. Vi ved desuden, at pengene for næste år er i fare, hvis vi ikke får brugt dem.

Med hensyn til gennemførelsen af budgettet for Eurojust (den europæiske enhed for retligt samarbejde) konstaterer vi, at Revisionsretten har fornuftige garantier for, at årsregnskabet for dette regnskabsår har været troværdigt, og med hensyn til de pågældende transaktioner, der naturligvis alle er lovlige og regelrette.

Alting kan imidlertid forbedres. Her skal vi også anmode Eurojust om at fortsætte i denne retning og forbedre sin finansielle forvaltning.

Med hensyn til gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad glæder udvalget sig også, hvad angår de underliggende transaktioners lovlighed. Vi konstaterer imidlertid, at vi skal anmode observatoriet om at forbedre åbenheden, i særdeleshed gennemsigtigheden i forbindelse med dets licitationsprocedurer.

Endelig vil jeg komme ind på gennemførelsen af Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. I dette tilfælde vil Udvalget om Borgernes Rettigheder i lighed med Revisionsretten gerne komme med to alvorlige advarsler.

Der er fundet forskellige uacceptable afvigelser i kontraherings- og licitationsprocedurerne, og en betydelig forbedring af disse procedurer er påkrævet. Det må dog indrømmes, at nogle af foranstaltningerne allerede har virket, men der er stadig lang vej, før alt, lad os sige det sådan, er acceptabelt og korrekt.

Måske er det vanskeligste ved det hele - vi har allerede bedt Kommissionen om en forklaring - at vi i lighed med Revisionsretten konstaterer og beklager den dårlige forvaltning i forbindelse med en medarbejder, der blev sendt til Bruxelles på en langvarig mission uden en klar definition af hans mål, og især at der er stor dunkelhed om hans senere tilknytning til Kommissionen. Der er brug for en forklaring i forbindelse med mange af de europæiske skatteyderes penge.

Udvalget om Borgernes Rettigheder anmoder derfor om, at denne sag bliver undersøgt til bunds, og at der tages de nødvendige skridt til at undgå, at sådanne sager opstår igen.

Anbefalingen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder, der falder sammen med Budgetkontroludvalgets, er således, at der meddeles decharge.

  Lissy Gröner (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! For Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling er denne evaluering ikke enkel, for vi har allerede gentagne gange påpeget, at kønsspecifikke data er påkrævede, hvis udgifterne skal vurderes, og til vores ærgrelse er disse data stadig ikke tilgængelige, og dermed er det stadig begrænset, hvor meget kønsspecifik budgettering og integrering af ligestillingsaspektet det er muligt at inddrage i vurderingen. Vi anmoder om, at disse data bliver tilvejebragt i de næste betænkninger om budgetdecharge.

Det er navnlig i strukturfondsprogrammerne og lignende, at nøjagtige data er afgørende, hvis vi i den endelige analyse skal kunne se, hvor meget der er afsat til støtte af kvinder. Det har vist sig, at strømmen af midler i Daphne-programmet er blokeret, og det er et stort problem, for vi ved, at der er masser af tilfælde af vold mod kvinder, børn og unge. Vi ved, at de foreslåede projekter var gode, men alligevel er pengene ikke blevet anvendt, og det betyder, at der er brug for hjælp.

I den sag, jeg refererer til, blev en række transeuropæiske projekter forkastet. Vi er i gang med at forberede det europæiske år mod vold, og Europarådet har indledt en kampagne. Der er et enormt behov på dette område, og Kommissionen må se at komme i gang.

  Véronique Mathieu, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Med hensyn til decharge for agenturerne, vil jeg allerførst gerne komme med et par bemærkninger. Den første er, at antallet af agenturer stiger støt, og at denne stigning er bekymrende, da den synes at ske uden for en global vejledende ramme. Denne situation rejser forskellige problemer. Problemet med at udøve finansiel kontrol med disse agenturer og problemet med deres konstaterede organisatoriske svagheder, som ikke altid bliver løst.

Hvad angår det første aspekt, er det efter min mening altafgørende at få opstillet klare regler i dechargeproceduren. 16 ud af 35 agenturer skal i dag meddeles individuel decharge fra Parlamentets side. For at undgå den for øjeblikket manglende konsekvens med hensyn til gennemførelsen af finansforordningens artikel 185, eftersom en lang række agenturer fortsat skal meddeles global decharge under Kommissionens almindelige budget, ville det være hensigtsmæssigt, at samtlige agenturer uanset status for fremtiden skulle meddeles individuel decharge fra Parlamentets side.

Det andet aspekt, jeg vil nævne, er den effektive drift af agenturerne. Der er ganske vist sket fremskridt på dette område, men de er utilstrækkelige. Derfor skal det prioriteres at styrke regnskabssystemerne, det skal sikres, at udbudsprocedurerne og reglerne om intern kontrol gennemføres korrekt, og endelig skal ansættelsesprocedurerne gøres mere gennemsigtige. På samme tid skal Kommissionen fortsætte sine bestræbelser på at forbedre agenturernes synlighed ved at udarbejde en effektiv kommunikationsstrategi, på at skabe synergier og på at stille flere tekniske og administrative tjenester, der passer til deres behov, til rådighed.

Jeg støtter i øvrigt de to forslag om at gøre det obligatorisk at forelægge en costbenefit-analyse, inden der oprettes nye agenturer, og om, at der hvert femte år skal forelægges en undersøgelse af den merværdi, hvert enkelt agentur tilfører inden for sit område. Disse to forslag er afgørende for at sikre, at agenturernes aktiviteter stemmer overens med de specifikke behov i de forskellige sektorer.

Til slut vil jeg gerne understrege, at selv om Revisionsretten har taget forbehold i forbindelse med tre af agenturerne, glæder jeg mig over, at agenturerne generelt udviser fremgang i forhold til 2004, og jeg opfordrer dem til at fortsætte ad denne vej.

  Dan Jørgensen, for PSE-Gruppen. - Hr. formand! I Den Socialdemokratiske Gruppe anbefaler vi at give decharge. Vi anbefaler, at vi godkender budgetterne for 2005, men vi gør det ikke uden anmærkninger, og vi gør det ikke uden krav. Vi har to grundlæggende krav. Vi mener for det første selvfølgelig, at kontrollen skal strammes endnu mere. Vi mener ikke, der endnu er nok styr på skatteborgernes penge. Vi mener for det andet også, at der er behov for mere åbenhed, der er behov for mere gennemsigtighed.

I forhold til den første pointe må man sige, at der er sket visse fremskridt. Det anerkender vi. Der er også ros fra vores side, fordi man har implementeret et nyt regnskabssystem i Kommissionen. Det har ikke været nogen nem proces, men det er forløbet over al forventning. Jeg anerkender også, at det integrerede finanskontrolsystem, specielt vedrørende landbrugsmidlerne, er implementeret for en stor del af budgettet, og det er selvfølgelig meget positivt. Men vi er også kritiske i forhold til de områder, hvor Revisionsretten jo altså desværre har haft nogle ret markante kritikpunkter. Det drejer sig specielt om de interne politikker, det drejer sig desværre også om en del af landbrugsmidlerne. Der bliver vi simpelthen nødt til at stramme op. Kommissionen må stramme op, men i særdeleshed jo også ude i medlemslandene. Det er sådan, at omkring 80 % af EU's midler, som medlemmerne ved, forvaltes via delt forvaltning, dvs. at pengene faktisk bruges ude i medlemsstaterne. Der er det klart, at der er vi selvfølgelig fuldstændig afhængige af, Kommissionen er afhængig af, vi som Parlament er afhængige af, at man tager det ansvar alvorligt ude i medlemsstaterne, og det føler vi desværre ikke, at man gør. Vi har behov for en klar placering af det politiske ansvar, og det skal der følges op på i forhold til næste år.

Ydermere er det selvfølgelig klart, at hele åbenhedsdebatten har kørt nu i et par år. Og det er vi glade for. Vi er også glade for de selvfølgelig meget gode tiltag, der er kommet fra Kommissionen. Vi mener, at det skal være muligt for den enkelte borger i Europa at gå ind på nettet og se, hvordan EU's penge er blevet delt ud til landbrugsmidler, til strukturmidler osv. Denne proces er i gang, men den skal selvfølgelig følges helt til døren. Derudover skal vi have større åbenhed omkring de mange arbejdsgrupper. Vi skal have navnene på dem, der deltager.

  Jan Mulder, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Allerførst vil jeg give ordførerne en kompliment. Jeg kan meddele dem, at ALDE-Gruppen deler deres opfattelse. Også vi støtter dechargen, således som den er anbefalet.

Det år, vi taler om, 2006, er det første hele regnskabsår, som Kommissionen var fuldstændig ansvarlig for. Atter har vi, for 12. gang i træk, modtaget en negativ revisionserklæring fra Revisionsretten, og alle ved naturligvis, at det ikke kan fortsætte på den måde. Jeg er glad for, at Revisionsretten har bebudet, at der kommer et såkaldt peer review (bedømmelse foretaget af ligestillede personer), og at de nøje vil lade andre bedømme deres egen metode. Det bifalder vi, men hvordan man end vender og drejer det, så er Kommissionen altid ansvarlig, og dette ansvar kan ikke skydes over på medlemsstaterne.

Sidste år underskrev vi de finansielle overslag, og for første gang står der deri en bestemmelse om, at medlemsstaterne på et passende politisk plan bør afgive nationale erklæringer om, at de har gennemført budgettet ordentligt. Mit centrale spørgsmål er, hvad Kommissionen præcist har gjort med denne artikel i de finansielle overslag. Har den sendt et brev til medlemsstaterne for at gøre dem opmærksom på dette? Hvilken strategi har Kommissionen på dette område?

Jeg vil også gøre Kommissionen opmærksom på, at 2008 er et afgørende år for Kommissionen. I 2008 er det 10 år siden, nemlig i 1998, at Parlamentet nægtede at meddele decharge. Jeg vil bestemt ikke sige, at det vil ske endnu en gang, for det afhænger af udviklingerne, men der skal klart ske fremskridt. Det er uacceptabelt, hvis Parlamentet om et år, lige inden det næste valg til Europa-Parlamentet, uden tøven atter meddeler Kommissionen decharge, selv om det er åbenlyst, at Kommissionen ikke har gjort alt, hvad der var muligt, for at forbedre situationen. En af løsningerne er, at de finansielle overslag overholdes.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! I dag vil Parlamentet beslutte, om det vil meddele decharge for EU-institutionernes gennemførelse af budgettet for 2005.

Da der i Revisionsrettens beretning ikke er udtrykt nogen større forbehold over for nogen af disse institutioner, mener jeg, at vi kan meddele dem alle sammen decharge. Det er dog ikke ensbetydende med, at de årsregnskaber, der er fremsendt til Parlamentet, er fejlfri.

Selv om Revisionsretten for det første anerkendte, at årsregnskabet for De Europæiske Fællesskaber i alt væsentligt giver et retvisende billede af Fællesskabernes finansielle stilling pr. 31. december 2005, og at den ikke fandt nogen fejl af betydning, fandt den adskillige fejl i både de beløb, der var registreret i det centrale regnskabssystem, og i de regnskaber, som de enkelte medlemsstater havde forelagt. Det er særlig foruroligende, at nogle af disse unøjagtigheder forekommer år efter år, selv om både Revisionsretten og Europa-Parlamentet har påtalt dem.

For det andet er jeg enig med dem i både Revisionsretten og Parlamentet, der kræver større åbenhed om brugen og forvaltningen af EU's midler. Jeg støtter især Kommissionens hensigt om at offentliggøre direkte støtte modtaget af de største landbrugsproducenter i visse medlemsstater, og jeg ser også frem til en forenkling af procedurerne, hvad angår både aftaler og tilskud, hvilket vil øge gennemsigtigheden i Kommissionens aktiviteter og mindske risikoen for korruption.

  Bart Staes, for Verts/ALE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Også vores gruppe er rede til at meddele Kommissionen decharge, faktisk på næsten de samme betingelser, som hr. Jørgensen for lidt siden nævnte. Hr. Mulder sagde netop, at det er 12. gang i træk, at det ikke lykkes Revisionsretten at afgive en positiv revisionserklæring, og sådan kan det faktisk ikke blive ved. Hr. Kallas sagde under høringen i vores udvalg, da han skulle ansættes, at der under hans mandatperiode ville blive afgivet en positiv revisionserklæring. Det var i hvert fald hans mål. Jeg ved, at kommissæren i øjeblikket er lidt på kant med Revisionsretten. Der kommer et peer review af de metoder, den anvender, og jeg håber stadig, at der på et tidspunkt afgives en positiv revisionserklæring, i hvert fald under denne mandatperiode. Der er faktisk vedvarende problemer, også på landbrugsområdet. I den forstand er jeg glad for det, kommissæren sagde om det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem. Vi ved alle sammen, at Grækenland svigter kraftigt på dette område. Det er meddelt to gange i Revisionsrettens årsberetning. Nu er der en konkret handlingsplan, og kommissæren har klart og tydeligt sagt, at han er rede til at suspendere betalinger, hvis Grækenland ikke opfylder betingelserne og ikke gennemfører handlingsplanen korrekt. Herom er der stillet to ændringsforslag, et fra PPE-DE-Gruppen og et fra vores gruppe. Jeg håber derfor, at mindst et af disse to ændringsforslag opnår flertal, og at det er en vigtig støtte til kommissæren, hvis han bliver nødt til at afgøre, om betalingerne skal suspenderes.

Hvad angår de nationale forvaltningserklæringer, konstaterer jeg, at Rådet er fraværende, hvilket er skandaløst. Jeg beklager i allerhøjeste grad, at Rådet ikke er til stede under en forhandling om decharge, som vi også skal meddele Rådet, på et tidspunkt, hvor vi ved, at 80 % af alle finansielle midler forvaltes af medlemsstaterne selv.

Jeg støtter også hr. Mulders spørgsmål til Kommissionen om, hvad den har gjort for at sørge for, at medlemsstaterne virkelig afgiver nationale revisionserklæringer. I vores debat med den tyske statssekretær blev det sagt, at det hele skyldes vores føderale struktur. Jeg kan ikke forestille mig, at det er rigtigt. Jeg kan dog godt forestille mig, at en føderal stat som f.eks. Belgien siger, at tre regioner afgiver erklæringer, hvoraf en er i orden, men to ikke er det. Hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre? Jeg opfordrer derfor kraftigt til, at også medlemsstaterne afgiver positive revisionserklæringer.

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

  Esko Seppänen, for GUE/NGL-Gruppen. - (FI) Fru formand, hr. kommissær! Revisionsretten har ikke afgivet en positiv revisionserklæring om Unionens regnskaber i 10 år. En af hovedårsagerne til det er nok, at pengene tildeles af Kommissionen, men at det er medlemsstaterne, der er ansvarlige for at kontrollere, hvordan de bliver brugt. Det organ, der er ansvarligt for at tildele pengene, overvåger ikke brugen af dem. Nogle medlemsstater overvåger de midler, som de modtager fra Unionen, mere sløset end andre. Vores gruppe tilslutter sig synspunktet i betænkningen om, at Revisionsretten i fremtiden oftere bør nævne de lande ved navn, som gør sig skyldig i utilstrækkelig overvågning. Der er ingen grund til ikke at hænge Grækenland og andre lande, der er sløsede på dette område, ud.

Parlamentet har altid ment, at medlemsstaterne bør udstede en erklæring om forvaltningen på nationalt plan af de midler, som de modtager fra Unionen. Nogle medlemsstater har gjort netop det, f.eks. Nederlandene, oven i købet med ministerens underskrift. De fleste medlemsstater er modstandere af at udstede en erklæring. På den anden side skal det siges, at Martha Andreasen-sagen ikke har ført til en situation, hvor chefrevisoren i Kommissionen ville bekræfte regnskabernes rigtighed med sin underskrift. Parlamentet forlanger med rette, at hun får retlige beføjelser.

I år går vores gruppe ind for, at der meddeles decharge.

  Nils Lundgren, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Fru formand! Kravet om ansvarlighed er afgørende for den demokratiske proces. Parlamentets tidligere bestræbelser på dette område har været forfærdelige. På trods af betænkning efter betænkning, som har peget på svig, uregelmæssigheder, inkompetence og sløseri, meddeler Parlamentet år efter år decharge med flertal, der nærmest er Nordkorea værdige.

Sidste år var en undtagelse. Parlamentet havde betalt for høj leje for den bygning, som vi nu befinder os i. Det blev umuligt at feje problemet ind under gulvtæppet. I stedet opstod den patetiske situation, at de store gruppers formænd optrådte som "grædekoner". De forsikrede, at deres nej til decharge egentlig kun var simuleret. Sådan udfører flertallet i Parlamentet sin demokratiske opgave.

Sidste år var jeg ordfører og fandt det umuligt at meddele decharge til Regionsudvalget. En korrupt kultur syntes at brede sig i dets sekretariat. På trods af, at der stadig pågik tre forskellige undersøgelser af Regionsudvalget, meddelte Parlamentet decharge alligevel. Nu har OLAF indsendt sin rapport, og de nationale myndigheder har bragt sagen for retten. Der er derfor nu endnu mere grund til ikke at meddele decharge til Regionsudvalget i år. Desuden har ordføreren, fru Herczog, vist, at hverken Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed eller Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet bør meddeles decharge. Lad os derfor nægte at meddele decharge.

  Ashley Mote, for ITS-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg mener, at Ministerrådet omgående bør overveje at udpege et hold af helt uafhængige, internationalt anerkendte revisorer til at gennemføre en omfattende undersøgelse og analyse af denne institutions revisionsarbejde, dens likviditet, dens regnskabssystemer og -kontroller og ligeledes alle dens operationelle institutioner, hvoraf mange driver virksomhed og alligevel rutinemæssigt undgår lovgivningens fulde styrke i deres finansielle og erhvervsmæssige forvaltning.

Tag bare regnskaberne for 2005: Et hold uafhængige registrerede revisorer har konkluderet, at betalinger til en værdi af 27 milliarder euro ganske enkelt ikke var registreret nøjagtigt i regnskaberne, og en sådan utrolig uansvarlighed har fået nogle lige så utrolige og uacceptable følger. Nu ved vi f.eks., at EU har mistet omkring 600 milliarder euro gennem årene, og det overstiger langt Det Forenede Kongeriges nettobidrag på 75 milliarder engelske pund, siden vi tiltrådte.

Revisionsrettens formand har indrømmet, at der er alvorlige, vedvarende problemer. De remses op side op og side ned i hver eneste årsberetning, og det fører i grunden ikke til noget. Revisionserklæringen skal dække alt "frem til de afgiftspligtige". Alligevel tilsidesættes deres interesser år efter år. Uoverensstemmelserne mellem saldiene i et år og det næste er faste, rutinemæssige og uacceptable. I 2002 f.eks. var differencen 200 millioner euro. Sidste år var den 179 millioner euro, hvilket ikke er nogen særlig forbedring i løbet af fire år. Og det drejer sig ikke bare om fejl: Revisorerne betegner det som alvorlig finansiel pligtforsømmelse.

  Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Fru formand! Det er ikke meningen med en dechargeprocedure som denne udelukkende at se tilbage, men også at overveje, hvilke konklusioner der kan drages af den. Jeg er sikker på, at kommissæren lytter meget opmærksomt til det, der bliver sagt om agenturerne, og at han også er klar over, at de, der ønsker at udøve en vis kontrol, bliver knap så tilfredse med det, der sker på mange områder, hvor der hersker stor forvirring, og hvor tingene er ved at komme ud af kontrol. Jeg er også sikker på, hr. Kallas, at De ved, hvordan trilogforhandlingerne er ved at udvikle sig. Det er temmelig bekymrende at høre medlemmer af Budgetudvalget, som har tumlet med disse problemer i årevis, indrømme gang på gang, at selv de ikke kan se nogen udvej, og at der ikke er nogen klare skillelinjer mellem driftsbudgettet og det administrative budget, og det er naturligvis der, der foregår et alvorligt misbrug, som mest består i, at administrative udgifter skjules i programmerne.

Hr. kommissær! Det er helt i strid med det, De forsøger at gøre med Deres bestræbelser på gennemsigtighed, og jeg vil opfordre Dem til at forsøge at gøre det på Deres eget område, som De allerede er begyndt at gøre på landbrugsområdet, nemlig at offentliggøre, hvordan midlerne anvendes helt ned til den sidste euro. Det er enhver moderne virksomhed i stand til at gøre. De har altid omkostningscentre og klare henvisninger, de ved endog nøjagtigt, hvad der er sket på forretningsrejser. At vi ikke gør det samme, er efter min opfattelse overordentligt beklageligt og ødelæggende, og jeg er sikker på, at De er enig med mig i, at der kræves generelle nedskæringer, for der hersker ingen tvivl om, at der opnås bedre effektivitet ved at have færre medarbejdere og ikke omvendt, som det er tilfældet for øjeblikket.

  Esther de Lange (PPE-DE). - (NL) Fru formand! Jeg vil nøjes med at fremsætte bemærkninger om Europa-Parlamentet. Jeg vil først og fremmest takke ordføreren hr. Staes for hans meget grundige betænkning. Vi støtter hans forslag om at meddele decharge, og vi støtter også de fleste af hans bemærkninger og af de kommentarer, som han knytter hertil. Selvfølgelig vil vores gruppe opstille en række prioriteter, idet jeg navnlig gør opmærksom på vores ændringsforslag 3, som i højere grad end den nuværende tekst opfordrer til et konstruktivt samarbejde og politisk dialog med formanden for Parlamentet, som meddeles decharge, men som endnu ikke var udnævnt i den regnskabsperiode, som vi nu drøfter.

Desuden gør jeg opmærksom på hr. Fjellners ændringsforslag, som også jeg har underskrevet, om, hvilke omkostninger der faktisk er forbundet med opretholdelsen af tre mødesteder i en situation med 27 medlemsstater. De nuværende tal stammer fra den tid, hvor der kun var 15 medlemsstater.

Personligt vil jeg sige, at jeg som forhenværende assistent naturligvis har set kritisk på bemærkningerne om sekretariatsvederlag og situationen for parlamentsmedarbejdere, hvor der i individuelle tilfælde er hårdt brug for forbedringer.

Til sidst er der historien uden ende om den frivillige pensionsfond. Efter min og min delegations opfattelse er det i den forbindelse overordentlig vigtigt, at vi undgår ethvert indtryk af, at offentlige midler - de almene omkostningsgodtgørelser - anvendes til private indkomster, nemlig til finansiering af bidraget til den frivillige pensionsfond.

Endelig giver jeg de 20 sekunder, som jeg har tilbage, til den næste taler.

  Edith Mastenbroek (PSE). - (NL) Fru formand! Allerførst vil jeg takke hr. Staes for hans fremragende betænkning og for de 20 sekunders taletid, jeg fik af den forrige taler. Kommer vi mon fra samme medlemsstat? Det lader det næsten til, for jeg vil fremhæve de samme punkter, som De fremhævede.

Jeg begynder med hr. Staes' betænkning. Jeg takker endnu en gang for den glimrende betænkning. For første gang, siden jeg blev valgt, er det lykkedes Dem at meddele decharge, uden at det i ugen forinden førte til stor uenighed. Jeg vil nævne en række punkter. Det er desværre i denne procedure snarere en regel end en undtagelse, at vi gang på gang må anmode om de samme ting. Det drejer sig ikke blot om ting som f.eks. en elektronisk underskrift eller minimering af papirstrømmene her i Parlamentet, men også om noget så vigtigt som spørgsmålet om, hvem vi egentlig meddeler decharge. Vi støtter hr. Staes' formulering, hvad det angår.

Jeg vil gerne personligt gøre opmærksom på hr. Fjellners ændringsforslag. Jeg mener, at det er overordentlig vigtigt, at vi præcist ved, hvad vi bruger Parlamentets penge til, og derfor synes jeg faktisk også, at det er meget vigtigt for forhandlingen, at vi ved, hvad det præcist koster at fordele vores arbejdstid over tre steder. Så er der vedtægten for medlemmernes assistenter. Nu hvor vi har truffet bestemmelser om en statut for medlemmerne, håber jeg ikke, at vi behøver tage dette emne op igen til næste år. Der er en arbejdsgruppe inden for Præsidiet, som beskæftiger sig med dette vigtige emne. Jeg synes, det er overordentlig vigtigt, at denne vedtægt for medlemmernes medarbejdere hurtigst muligt udarbejdes, og at vi får en ordentlig indsigt i disse medarbejderes arbejdsposition, deres sociale sikring og deres skatteordning.

  Bill Newton Dunn (ALDE). - (EN) Fru formand! Det er en fornøjelse at se Dem føre forsædet og lede mødet effektivt.

Allerførst en bemærkning til hr. Mote, der desværre ikke har gjort sig den ulejlighed at blive her og lytte til resten af debatten. Hans løsning på problemerne med korruption og spild i Europa er at tilføje endnu et bureaukratisk lag ved at hyre et hold revisorer fra den private sektor. Det er efter min opfattelse en helt absurd løsning, der indebærer endnu flere udgifter.

Vores gruppe vil støtte ændringsforslag 1 og 3, hvor der opfordres til en præcisering af udgifterne ved, at vi arbejder tre forskellige steder, hvilket er en tåbelighed, som offentligheden og vi ikke kan forstå. Det vil vi gerne have præciseret. Vi er imidlertid meget forvirrede over, at PPE-DE-Gruppen har stillet fire ændringsforslag - 79, 80, 81 og 83 - som ville fjerne andre nyttige dele af denne betænkning. Fru De Lange, som netop talte på vegne af PPE-DE-Gruppen, forvirrer mig. Hun sagde, at vi vil undgå at give offentligheden indtryk af, at pengene bruges forkert til pensionsfonden. Jeg er enig. Men i ændringsforslag 83 foreslår PPE-DE-Gruppen at ophøre med revisionen af godtgørelser til medlemmerne, og hvordan de bruges, og det giver overhovedet ingen mening. Jeg opfordrer hende til at overtale sine kolleger til at tage de ændringsforslag tilbage, der har til formål at fjerne nyttige ting fra denne betænkning, og til at støtte den.

  Janusz Wojciechowski (UEN). - (PL) Fru formand! Jeg lykønsker ordførerne med deres indsigtsfulde og meget gennemarbejdede betænkninger. Jeg takker også Revisionsretten, hvis beretninger har givet os mange oplysninger om, hvordan budgettet opstilles. Jeg mener imidlertid, at betænkningerne er skrevet i et sprog, der er vanskeligt at forstå for den almindelige borger, og at vi bør forbedre vores dokumenters klarhed, eftersom vi, når alt kommer til alt, ikke bare udarbejder dem for os selv, men også for offentligheden.

Hvad angår kontrolprocedurerne, vedrører de fleste bemærkninger regnskabernes rigtighed. Det er vigtigt, men inden for regnskabsvæsen bringes alt i balance, mens midlerne i virkeligheden ødsles bort og bruges ineffektivt. I fremtiden ser jeg gerne, at der sættes mere fokus på en grundig vurdering af individuelle udgifter end på deres formelle rigtighed.

  Paul van Buitenen (Verts/ALE). - (NL) Fru formand! Siden 2000 har to interne revisorer i Regionsudvalget hver for sig konstateret alvorligt svig. Det har Kontoret for Bekæmpelse af Svig også bekræftet i adskillige rapporter. I alle disse år har Regionsudvalget bagatelliseret problemerne og lovet bod og bedring, og vi i Parlamentet har hver gang meddelt decharge.

Så sent som sidste år skulle der afholdes en høring med de to revisorer, som Regionsudvalget havde afskediget. På grund af intensivt lobbyarbejde har Regionsudvalget imidlertid i sidste øjeblik slettet høringen på Budgetkontroludvalgets dagsorden. Atter meddeler vi bare decharge til Regionsudvalget. For et par måneder siden blev den foreløbig sidste OLAF-rapport i denne saga offentliggjort. OLAF anbefaler ikke blot disciplinære foranstaltninger, men endda retsforfølgelse. Efter at Regionsudvalget gentagne gange havde afvist det, fik Budgetkontroludvalget omsider lov at få aktindsigt i denne rapport i begyndelsen af 2007. Det viser sig, at det drejer sig om strukturelt, organiseret underslæb, som flere niveauer inden for hierarkiet er involveret i. Der kommer endvidere atter nye anonyme indberetninger. Jeg har ikke lov at citere fra OLAF-rapporten, for sådan er reglerne, men efter årelangt svig er der stadig ingen disciplinære foranstaltninger, og de to revisorer er afskediget.

Det er utroligt, hvis vi om lidt igen meddeler Regionsudvalget decharge.

  Jiří Maštálka (GUE/NGL). - (CS) Fru formand! Jeg lykønsker ordførerne og har nogle få, både generelle og specifikke, bemærkninger baseret på mine egne erfaringer.

For det første erklæres det i punkt 1, at agenturerne generelt ikke altid har et godt ry. Jeg vil gerne forsvare Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur i Bilbao, der helt klart er en undtagelse, som dette punkt ikke gælder for.

Som ordfører samarbejdede jeg med dette agentur om at udarbejde en vurdering af rammedirektivet om arbejdsmiljø, og for øjeblikket samarbejder vi om udarbejdelse af nye standarder for statistikker om arbejdsulykker. Desuden har jeg besøgt agenturet to gange, og jeg kan bekræfte, at det giver os meget værdifulde oplysninger.

Hvad angår punkt 11, hvor der opfordres til bedre teknisk støtte til agenturerne, vil jeg sige en ting: Det drejer sig ikke udelukkende om teknisk støtte, det drejer sig om bedre formulering af de krav, vi stiller til Parlamentets agenturer. På dette punkt må vi være mere proaktive som parlament.

Det vedrører i sidste instans også punkt 15, som drejer sig om samarbejde med andre organisationer. I denne forbindelse kan jeg fortælle, at agenturet i Bilbao arbejder snævert sammen med WHO og tilvejebringer meget interessante statistiske data.

Til sidst vil jeg sige, at jeg går stærkt ind for punkt 25, og det glæder mig at kunne oplyse, at agenturet har forbedret sin kommunikation, og at dets ekspertise i stigende grad benyttes, navnlig af SMV'er.

  John Whittaker (IND/DEM). - (EN) Fru formand! Gang på gang hører vi Kommissionen sige "Det er ikke vores skyld! Hvordan kan vi kontrollere Fællesskabets penge?" Dvs. at medlemsstaternes skatteyderes penge bruges af medlemsstaterne. Sidste år var vi vidne til den bemærkelsesværdige situation, at Kommissionen straffede Revisionsretten for at slå ned på den.

Men måske peger Kommissionen på noget vigtigt, og denne tankegang har fået regeringerne i Det Forenede Kongerige, Sverige og Nederlandene til at acceptere erklæringer om den fremtidige forvaltning af EU-midler - hvad det så end betyder. Men egentlig afslører Kommissionens holdning systemets store svaghed. Agenturerne i medlemsstaterne, som bruger EU's midler, har ingen særlig grund til at bekymre sig om de skatteydere i andre medlemsstater, som tilvejebragte dem.

Hvad gør vi så ved det? Jeg vil fortsat fortælle borgerne i Det Forenede Kongerige, at spild og finansielle uregelmæssigheder er en uheldig, men uundgåelig følge af systemet - et fejlbehæftet system, hvor afstanden mellem skatteyderne, som tilvejebringer midlerne, og de, der bruger dem, bliver endnu større.

  Alexander Stubb (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Ligesom en spejder er jeg altid beredt. Jeg har tre kommentarer.

For det første mener jeg, at vi synes at glemme, hvorfor vi er her. Vi taler om beretningen, som drejer sig om forsvarlig økonomisk forvaltning. Jeg mener, at der er tre grunde til, at vi har disse beretninger. Den første er tillid. Vi har brug for, at markederne har tillid til os. Den anden er demokrati. Vi har brug for, at befolkningen har tillid til os. Hvis vi har forsvarlig økonomisk forvaltning, vil andre følge trop. Den tredje er gennemsigtighed, som fører til mindre skepsis. Vi forsøger at forbedre finanskontrollen. Min første pointe er derfor, at der er en årsag til, at vi gør dette. Jeg mener i modsætning til den foregående taler, at Kommissionen gør et godt stykke arbejde.

For det andet - og dette er et historisk øjeblik for mig, for jeg er grundlæggende enig med min landsmand på venstrefløjen - har hr. Seppänen helt ret, og det samme gælder alle de foregående talere, som sagde, at fejlen ikke ligger i den måde, hvorpå Kommissionen forvalter pengene, men i den måde, hvorpå medlemsstaterne forvalter dem. Med andre ord forvalter medlemsstaterne 80 % af midlerne. Der er absolut intet økonomisk ansvar. Jeg har et forslag. Hvis vi på den næste regeringskonference tager fat på nogle institutionelle spørgsmål, hvorfor så ikke gøre det samme med medlemsstaterne, som vi gør med Kommissionen? Hvorfor indsætter vi ikke i de nye traktater en bestemmelse om, at medlemsstaterne er retligt forpligtede til at stå til regnskab for de EU-midler, som de bruger? Måske ville det med tiden føre til en positiv revisionserklæring.

Endelig er jeg for det tredje enig med alle dem, der støtter hr. Fjellners ændringsforslag: Hr. Newton Dunn, fru De Lange, hr. Staes og fru Mastenbroek. Vi mangler to ting i denne betænkning. Den ene er en vurdering af virkningerne på miljøet af udgifterne forbundet med de tre hjemsteder, og den anden er udgifterne forbundet med Europa-Parlamentets tre hjemsteder.

  Paulo Casaca (PSE). - (PT) Fru formand! Jeg vil gerne takke alle ordførerne for det fremragende arbejde, som her er udført, en tak, der naturligvis også gælder formændene for vores udvalg, hr. Fazakas og hr. Bösch. Jeg vil også gerne udtrykke min påskønnelse af det, som Kommissionens næstformand, hr. Kallas, har sagt om de efterfølgende revisioner, der skal gennemføres af den direkte fondsforvaltning, og gerne med det samme sige, at vi meget opmærksomt vil følge disse revisioner, hvordan de afvikles, hvor mange fejl der findes, og den nødvendige sammenligning med Revisionsrettens resultater.

Jeg vil dog frem for alt gerne sige til hr. Kallas, at Europa-Parlamentet besidder afgørende beføjelser, hvad angår dechargen, og at de ganske givet vil blive benyttet fuldt ud, når vi til næste år skal vurdere spørgsmålet om inddrivelse af midler.

Jeg har været ordfører for en ganske kritisk betænkning om den måde, hvorpå Kommissionen håndterer denne problematik. Revisionsretten har udtalt i Budgetkontroludvalget, at den ikke har kunnet finde de milliarder euro i inddrivelser, som Kommissionen har meddelt. Jeg kan heller ikke finde disse inddrivelser, og jeg vil derfor gerne sige, at dette spørgsmål næste år skal behandles på en helt anden måde, da vi ellers må indtage en væsentlig hårdere linje.

  Kyösti Virrankoski (ALDE). - (FI) Fru formand! Forvaltningen af EU's midler er en temmelig vanskelig opgave. Hvis budgettet skal gennemføres effektivt, skal der være klare retsakter og klar arbejdsdeling. Der kan ske forbedringer på begge områder. Desuden forvaltes EU's midler som bekendt hovedsageligt af de nationale myndigheder.

Der sker tilsyneladende ingen fremskridt med forenkling af lovgivningen. Samtidig med at antallet af gamle forordninger mindskes, bliver der hele tiden udarbejdet nye. Folk bliver lokket med pertentlig mikroforvaltning, og ingen tør delegere beslutningstagningen nedad. Det har ført til og fører til et stigende behov for overvågning. EU's midler kontrolleres i det mindste på det lovgivningsmæssige område nøjere. På den anden side forbedrer omfanget af overvågning ikke nødvendigvis dens kvalitet eller den måde, hvorpå den forvaltes. Alt for meget overvågning kan forsinke og bremse initiativer. F.eks. er private virksomheder nu mindre stemt for at deltage i EU's strukturfondsprojekter, fordi de er meget bureaukratiske. Det er grunden til, at det er positivt, at institutioner som Revisionsretten er begyndt at lægge større vægt på kvaliteten end på omfanget af den overvågning, der foregår.

Budgetovervågning kræver en klarere ansvarsfordeling. Det ansvar, som en tjenestemand har, bør være helt klart. Systemet må ikke være for hierarkisk. Kollektivt ansvar er ensbetydende med intet ansvar. Derfor går finansiel overvågning hånd i hånd med forenkling af lovgivningen og afklaring af tjenestemændenes ansvar.

  Ingeborg Gräßle (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! På vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater takker jeg alle ordførerne for de fremskridt, vi kan gøre som følge af deres arbejde, og det kan meget vel være, at vi har gjort mere ud af agenturerne end af alt andet, og derfor takker jeg fru Herczog for de glimrende idéer, som hun har bidraget med.

Det er afgørende, at der bliver tættere forbindelser mellem agenturerne og Kommissionen, som skal have en spærreminoritet i deres tilsynsorganer og må forstå og acceptere, at disse agenturer er partnere i forbindelse med lovgivning og forvaltning af EU's programmer. Desværre er situationen omkring Kommissionens budget imidlertid stort set uændret.

Fra nu af og til periodens udløb må vi være opmærksomme på, hvordan der opnås en revisionserklæring uden forbehold, i hvert fald for de direkte forvaltede midler, og på sit eget område viser Kommissionen, at den formår at gøre det, og det skal den gøre en indsats for. Vi ønsker at samarbejde med Dem om dette og støtte Dem, men det forudsætter, at De tager initiativet. Vi vil støtte Dem hele vejen fra det acceptable risikoniveau til de enkelte revisioner og alle de dermed forbundne problemer.

Jeg vil også takke Revisionsretten - som efter vores opfattelse er en meget vigtig institution - og medarbejderne, som har gjort et godt stykke arbejde, som vi stoler på, og som vi fortsat vil stole på i de kommende år.

Jeg må sige til kommissæren, at vi stadig har noget arbejde, der skal gøres, og der er noget, som vi måske bør prioritere, for De skylder os stadig oplysninger om tallene og tilbagebetalingen af midler, som vi endnu ikke har fået fat i. Vi mener, at det er meget vigtigt, at De fortæller Parlamentet, hvilke tal vi kan regne med, for der har været tale om mindst fire i de seneste 6-8 uger.

Hvad angår Parlamentets budget, har vi stillet ændringsforslag om at lade teksten vedrørende pensionsfonden udgå, ikke fordi vi er imod den eller ønsker at sige noget om dens indhold, men fordi vi ikke ønsker at foregribe det arbejde, som den arbejdsgruppe, som vi sammen har udpeget, skal udføre, for hvorfor skulle vi nu ønske at begrænse dens arbejde? Jeg opfordrer derfor på det kraftigste til, at De støtter disse ændringsforslag. I stedet for at foregribe, hvad der måtte komme frem om disse emner senere, giver de gruppen mulighed for at gøre det, som den finder rigtigt.

  Herbert Bösch (PSE). - (DE) Fru formand! Ordførerne skal lykønskes, for skatteyderne lægger vægt på, at Parlamentet gør en ordentligt indsats for at beskytte deres penge.

Jeg er udmærket klar over - og det er måske også det, som fru Gräßle ville sige - at det altid er vanskeligt at finde frem til de virkelige prioriteringer, når en masse mennesker råber op om, hvad de ønsker, at der bliver gjort, men det er netop dette tekniske problem, som vores udvalg opfatter som en udfordring. Jeg mener, at problemet er blevet løst tilfredsstillende, og vi vil vedblive med at holde øje med de spørgsmål, der er blevet rejst, vi ønsker at lukke hullet i IFKS, og jeg er taknemmelig for Kommissionens støtte, som hr. Kallas igen har forsikret os om.

Vi vil gerne kunne sige til vælgerne, at det er blevet bekræftet, at den fælles landbrugspolitik er forsvarlig, og det kan vi næsten. Der er sket fremskridt, og det er meget opmuntrende.

For det andet ønsker vi, at medlemsstaterne redegør for de 80 % af dette budget på 100 milliarder euro, der bruges gennem dem, og jeg synes, at Rådets fravær i dag er en skændsel. De - som for øjeblikket er fra Tyskland og på et andet tidspunkt er fra et andet land, for jeg ønsker ikke at fremhæve et enkelt land - er muligvis vores herrer og mestre, men vi vil minde dem om det, næste gang de stiller sig op foran deres egne vælgere og taler om, hvilket forfærdeligt rod der er i Bruxelles.

Medlemsstaternes fravær, når vi debatterer disse ting, er noget, som vi ikke kan forvente, at vores skatteydere skal finde sig i, og jeg kan tilføje, at det samme kan siges om Parlamentets ledelse, for hverken generalsekretæren eller formanden er til stede, og det siger jeg uden noget ønske om at rejse tvivl om Deres kompetence, fru næstformand. I fremtiden ønsker vi, at medlemsstaterne tager et ansvar.

Endelig, hr. Kallas, var jeg temmelig bestyrtet over Deres udtalelse - som forhåbentlig ikke gentager sig - om, at Revisionsretten eksisterer for at overvåge og kritisere Kommissionen og ikke omvendt, og at det sker i en demokratisk styret stat.

  Formanden. - Vi har noteret os Deres ord om visse parters fravær.

  Margarita Starkevičiūtė (ALDE). - (LT) Fru formand! Jeg støtter fru Herczogs syn på agenturerne, og jeg vil gerne understrege, at der sammenlignet med sidste år er langt mere budgetdisciplin på dette område.

Agenturerne skyder imidlertid op som paddehatte. Mens vi i 1990 havde tre agenturer, har vi nu 23 ud over forvaltningsorganerne. Det står klart, at der ikke er nogen strategisk plan for oprettelse af agenturer. I maj sidste år inviterede Kommissionen os til at blive bekendt med aktiviteterne i Forvaltningsorganet for Intelligent Energi. Hvilket glimrende eksempel på drift af agenturer: Ved årets udgang stillede Kommissionen et forslag om, at dette agentur skulle reorganiseres.

Vi bør naturligvis fokusere mere på det overordnede problem: Hvor mange agenturer har vi brug for, og er de virkelig nødvendige?

For øjeblikket er denne proces vilkårlig. Forskellige kommissærer henvender sig til forskellige parlamentariske udvalg, som er ansvarlige for visse områder, og de henvender sig til Budgetudvalget. Derfor er det vanskeligt at evaluere hele processen for oprettelse af agenturer og behovet for dem, selv om det lader til, at der er defineret mange proceduremæssige områder.

Derfor mener jeg, at Budgetkontroludvalget sammen med hele Parlamentet bør støtte initiativet og tilskynde til, at der hurtigere opnås en aftale mellem institutionerne om driften af europæiske agenturer, deres arbejdsprocedurer og deres oprettelse.

  José Javier Pomés Ruiz (PPE-DE). - (ES) Fru formand! Jeg vil gerne begynde med et spørgsmål vedrørende proceduren. Fru formand, hvor er Rådet?

Jeg gentager, hvor er Rådet?

Vi taler om et budget, som medlemsstaterne bruger for 90 procents vedkommende. Hvor er Rådet? Hr. Kallas, hvor er Rådet? Kære Herbert Bösch, kære repræsentanter for den tyske presse, som følger os, Frankfurter Allgemeine, Die Welt, hvor er Rådet? Hvorfor er det ikke til stede her, når vi taler om, hvordan Rådet bruger 90 % af vores budget?

Kære Herbert Bösch, kære Markus Ferber, kære tyske kolleger! Vi har et tysk formandskab, så hvor er Rådet? Hvorfor er Rådet ikke her, så det selv kan lytte til alle vores synspunkter om, hvordan medlemsstaterne bruger budgettet?

Jeg håber, at vi i Budgetkontroludvalget, der ledes af hr. Bösch, kan tage initiativ til at sige, at det er en skandale - hvis ikke pressen siger det - at Rådet ikke er til stede her, en eller anden fra Rådet, så de kan svare på de kommentarer, vi kommer med, hvis det er nødvendigt. Jeg kan vist ikke sige det tydeligere.

Når dette er sagt, og det er alvorligt, får denne forhandling mere og mere vægt for hvert år, der går, og vi forstår, og det glæder jeg mig over, meddelelsen fra næstformand Siim Kallas om, at vi har fået 2,1 milliarder euro tilbage fra de medlemsstater, der har haft en dårlig forvaltning. Vi er ved at få pengene tilbage. Jeg vil gerne vide, hvordan disse 2,1 milliarder euro skal fordeles. Vi har bedt ham om denne information, og vi er sikre på, at vi inden for rammerne af det gennemsigtighedsinitiativ, han står i spidsen for, og som Parlamentet vil bakke op om, kan få detaljerne at vide.

Det er måske en måde at få Rådet til at komme til fornuft på. Dvs. at det, der ikke bliver brugt, vender tilbage til Fællesskabets kasse, og derfor glæder vi os meget over hr. Kallas' initiativ om at være særlig hård, hæderlig og håndfast i forbindelse med tilbagebetalingen af de dårligt forvaltede fonde.

  Formanden. - Eftersom flere talere har rejst spørgsmålet, vil jeg, for at der ikke skal herske nogen tvivl om det, sige, at dagsordenen helt klart lægger op til Rådets deltagelse. Rådet kan selv bestemme, om det vil være til stede, og det har åbenbart besluttet ikke at være til stede. Det vil blive noteret, og det er tydeligvis blevet bemærket.

  Szabolcs Fazakas (PSE). - (HU) Fru formand! Dechargen for 2005 repræsenterer en af de vigtige milepæle for de reformer, som Budgetkontroludvalget indledte for tre år siden. Et af målene med reformen var at forenkle proceduren, hvilket ud over at blive støttet af alle deltagere også er noget, der kan gennemføres omgående.

Det har vist sig at være en langt mere vanskelig og kompleks opgave at nå det mål, som vi deler med kommissær Siim Kallas, hvorefter en positiv revisionserklæring ville være garanteret i 2009, hvilket ville forebygge den ofte grundløse kritik. Hvis Den Europæiske Revisionsret skal kunne udstede en revisionserklæring uden forbehold, må vi have erklæringer fra medlemsstaterne, som bruger 80 % af pengene. Dem har medlemsstaternes regeringer indtil videre undgået. Sidste år lykkedes det os også at indgå en interinstitutionel aftale om dette, hvorved behovet for en positiv erklæring blev bekræftet, og de nationale revisionskontorer er rede til at samarbejde med Den Europæiske Revisionsret. Det skyldes alt sammen de nationale parlamenters engagement, som betød, at vi opnåede det nødvendige politiske grundlag.

  James Elles (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg vil lykønske ordførerne under netop denne debat, navnlig Salvador Garriga Polledo med dechargebetænkningen om Kommissionen, som jeg vil sætte fokus på.

Hr. kommissær! Jeg tror, at vi i Parlamentet og under denne debat mærker, at der virkelig er sket fremskridt i Kommissionen under hr. Barroso, så de europæiske borgere har sikkerhed for, at der tages ansvar for midlerne. Men af Revisionsrettens beretning fremgår det, at selv om de underliggende transaktioner var lovlige og formelt rigtige, er der i visse dele af budgettet væsentlige fejl, som varer ved for dele af de operationelle programmer, og derfor er der ingen positiv revisionserklæring for 12. år i træk, hvilket er helt uacceptabelt, som vi alle sammen understreger. Spørgsmålet er, hvordan vi opnår en positiv revisionserklæring.

I henhold til traktaterne er Kommissionen ansvarlig for forvaltningen af budgettet, men vi ved, som andre kolleger har sagt, at 80 % forvaltes af medlemsstaterne. Det er logisk, at der ikke vil blive afgivet nogen positiv revisionserklæring, før medlemsstaterne udarbejder nationale erklæringer. Det glæder mig, at Rådets formandskab i det mindste møder op til afslutningen af debatten, for dette drejer sig om formandskabet og dets ansvar for at muliggøre udarbejdelsen af nationale erklæringer.

Vi har naturligvis i den interinstitutionelle aftale gjort visse fremskridt ved at anmode medlemsstaterne om at udarbejde nationale erklæringer. Jeg er enig med ordføreren i, at vi må have et forslag fra Kommissionen, som kan tilskynde medlemsstaterne til at gøre det, men man fornemmer, at medlemsstaterne er ligeglade med EU-midler, der anvendes i deres lande, for de siger, at det ikke er deres penge. Men det er det jo! Det er skatteydernes penge, og der skal aflægges regnskab for dem.

Når jeg ser på den glimrende betænkning af hr. Garriga Polledo, konkluderer jeg derfor, at hvis der afholdes en regeringskonference senere i år, må vi gøre det til et juridisk bindende krav, at alle medlemsstaterne udarbejder nationale forvaltningserklæringer, for retsgrundlaget er helt klart utilstrækkeligt på nuværende tidspunkt, og nogle medlemsstater slår det bare hen og siger, at de er ligeglade, fordi det ikke angår dem. Men det angår alle.

  Formanden. - Selv om vi er glade for at se, at der er repræsentanter for Rådet til stede, får jeg oplyst, at de faktisk er her med henblik på den næste debat.

  Markus Ferber (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Jeg vil indlede med at takke alle ordførerne for at have gjort et glimrende stykke arbejde. Måske vil sundhedsministeren på vegne af Rådet gøre sit til, at budgetkontrollen bliver lidt mere gennemsigtig, for hun arbejder hårdt for det i sundhedssektoren, og måske er det et eksempel til efterfølgelse for os.

I Tyskland har vi et ordsprog om, at når man rider ud, skal ens stald være ren. Dermed mener jeg, at 80 % af midlerne forvaltes af medlemsstaterne, men når jeg tænker på de store overskrifter i de senere år, eller endog i de senere måneder, om Kommissionens bygningspolitik og visse strukturer, der ikke ligefrem bidrog til, at gennemsigtige procedurer blev standard ved tildeling af kontrakter, står det klart, at vi må undersøge de 20 %, som Kommissionen forvalter, meget nøje.

Kommissionen og medlemsstaterne giver sorteper videre til hinanden, og det fører ikke til noget, for alle har et ansvar. Også i Kommissionen skal der gøres en stor indsats, hvis denne type strukturer skal nedbrydes. Jeg husker stadig tydeligt alle de ting, som Kommissionen her i Parlamentet lovede os i 1999 i forbindelse med den daværende Kommissions tilbagetræden.

Hvad angår gennemsigtighed, har jeg til tider ingen idé om, hvilke aspekter af denne debat der giver mening, og hvilke der ikke gør det, og jeg håber, at nogen kan forklare mig det.

Om IFKS vil jeg til hr. Bösch sige, at forekomsterne af svig i Tyskland - som faktisk ikke har noget med svig at gøre, men er fejl, fordi ansøgninger er udfyldt forkert, men uden kriminelt sigte - er 0,9 %. Når jeg ser den store administrative indsats, der skal til for at skære det ned fra 0,9 % til 0,5 %, frygter jeg af og til, at udgifterne til det bureaukrati, som vi dermed skaber, er langt større end det, vi kan spare skatteyderne for, og hvis vi finder en fornuftig balance, er vi på rette vej.

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg har nogle få bemærkninger.

Jeg vil allerførst takke Dem alle sammen for Deres indlæg. Hvad angår mindre problemer såsom midlertidige ansættelser, vil vi undersøge spørgsmålet om integrering af ligestillingsaspektet. Der er en pilotundersøgelse i gang, og det er vanskeligt at indsamle oplysninger om politikker forbundet med kønsspørgsmål.

Jeg vil også understrege, at den interinstitutionelle dialog om agenturerne er overordentligt værdifuld, hvis Parlamentet går ind for tanken. Kommissionen foreslog en interinstitutionel aftale om agenturer i 2005, og den blev blokeret i Rådet. Nu har De under det tyske formandskab forsøgt at genoplive interessen for aftalen. Dette er afgørende, hvis vi skal bringe denne sag i orden.

Hvad angår nogle mindre detaljer, spurgte et medlem om størrelsen på tabene fra EU's budget. Jeg vil blot gentage, at tabene i nøjagtige regnskabstermer er de beløb, der er afskrevet fra balancen. I 2005 var beløbet 90.805.147,47 euro, hvilket svarer til 0,09 % af budgettet. Det er det eksakte beløb i henhold til definitionen af tab.

Jeg vil også sige til hr. Seppänen, at vores regnskabsfører allerede har underskrevet regnskaberne for 2006. Agenturerne er et vigtigt spørgsmål. For det andet nævnte mange af talerne nationale erklæringer og sagde, at der er problemer med delt forvaltning af EU-midler. Ordlyden fra den interinstitutionelle aftale blev inddraget i den reviderede finansforordning. I artikel 53b står der, at medlemsstaterne på det relevante nationale plan skal fremlægge en oversigt over de foreliggende revisioner og erklæringer. Det er aftalt med Rådet, at der den 15. februar 2008 offentliggøres en årlig oversigt over revisioner på landbrugsområdet. De tekniske aspekter ved at gøre det samme på andre områder, navnlig i forbindelse med strukturfondene, drøftes stadig, men der vil bestemt komme klare resultater.

Kommissionen rejste den 27. marts dette spørgsmål i Økofin-Rådet, og i går blev det drøftet i Rådets Finansielle Udvalg. Vi har været i forbindelse med det tyske formandskab og den tyske finansminister med henblik på igen i juni at drøfte, hvordan vi kan nå frem til et endeligt resultat i spørgsmålet om delt forvaltning. Hovedproblemet, som skinner igennem i alle disse drøftelser, er, at dette skal gøres sådan, at Revisionsretten får beviser. Der kunne opstå store spændinger, hvis Revisionsretten siger: "De kan give os Deres nationale erklæringer, men det betyder ikke noget. Vi vil stadig gennemføre vores kontroller og revisioner og evaluere situationen". Der skal findes en fornuftig løsning.

Kommissionen har altid støttet tanken om delt forvaltning. Vi samarbejder med nationale revisionsorganer for at inddrage dem i denne proces, men der skal også være klare beviser for Revisionsretten. Det går fremad. Fem lande har allerede erklæret, at de er rede til at udstede nationale erklæringer. Når jeg sammenligner de rådsmøder, som jeg deltog i, da denne Kommission indledte sit arbejde, med situationen i dag, som er helt anderledes, ser jeg, at der er sket store fremskridt.

Jeg har en sidste kommentar til et spørgsmål, som nogle medlemmer rejste. Ja, der kommer en regeringskonference. Vi forstår, at der bliver gjort store forberedelser til den. Dette er en situation, hvor vi også kan få nogle bidrag vedrørende dette spørgsmål om decharge, måske set ud fra den synsvinkel, som hr. Elles nævnte, eller hvad angår revisionserklæringens ordlyd. Der kan i hvert fald gøres noget. Hvis Parlamentet også udtrykker stor interesse i disse mulige ændringsforslag, vil det utvivlsomt være med til at bane vej for en positiv revisionserklæring.

  Bart Staes (Verts/ALE), ordfører. - (NL) Fru formand! Det er snarere et indlæg til proceduren på grundlag af forretningsordenens artikel 165. Adskillige talere har spurgt, hvorfor det tyske formandskab ikke var til stede under denne forhandling. Det tyske formandskab ankom ved afslutningen af forhandlingen. Jeg går ud fra, at det var for at føre ordet i den næste forhandling.

Jeg vil udtrykkeligt spørge det tyske formandskab, hvad grunden er til, at det ikke deltog i dechargeforhandlingen. Det er en vigtig forhandling, da det drejer sig om 80 % af de midler, som Kommissionen og medlemsstaterne anvender. Det har adskillige talere allerede sagt. Hvis der ikke er en god grund til det, har jeg faktisk ikke lyst til at anbefale min gruppe at meddele Rådet decharge. Så foretrækker jeg, at vi stemmer imod decharge til Rådet, således at vi kan gentage denne forhandling om seks måneder.

  Formanden. - Tak, hr. Staes. De tilstedeværende repræsentanter for Rådet kommer fra det tyske sundhedsministerium, og jeg mener, at det ville være urimeligt at anmode dem om at svare på dette.

Som følge af holdningen i en række taler har jeg gjort det klart, at vi er utilfredse med den manglende tilstedeværelse, og det vil blive fulgt op. Jeg vil ikke anmode den tilstedeværende repræsentant om at svare på dette, men det var en relevant bemærkning, som er taget til efterretning.

Forhandlingen under ét er afsluttet. Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.