Janusz Wojciechowski (UEN), ordfører. - (PL) Hr. formand! Vi stemte for nylig om et ændringsforslag om at udvide kvoteordningen for stivelse til fire år. Det er godt for de gamle medlemsstater, som sidder på 90 % af disse kvoter, hvilket er nok til at dække deres behov.
Lad os nu gøre noget for de nye medlemsstater, som ikke er så tilfredse med deres kvoter, og vedtage ændringsforslag 8. Det vil give mulighed for at overføre kvoter fra et år til det næste - det, som de gamle medlemsstater ikke bruger et år, bør det efterfølgende år tildeles til de nye medlemsstater med Kommissionens samtykke.
Jeg vil gerne påpege, at dette ændringsforslag på lang sigt ikke vil føre til forhøjede kvoter, og jeg anmoder om, at det vedtages af hensyn til den europæiske solidaritet. Hvis dette ændringsforslag bliver vedtaget, har Gruppen Union for Nationernes Europa bemyndiget mig til at tage ændringsforslag 5, 6 og 7, som vil føre til forhøjede kvoter, tilbage.
Formanden. - Vi fik nogle informationer, der ville have været mere passende i forbindelse med den forhandling, der allerede har været om betænkningen.