Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2006/0036(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0060/2007

Indgivne tekster :

A6-0060/2007

Forhandlinger :

PV 24/04/2007 - 14
CRE 24/04/2007 - 14

Afstemninger :

PV 25/04/2007 - 5.2
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0139

Forhandlinger
Tirsdag den 24. april 2007 - Strasbourg EUT-udgave

14. Multilateral aftale om oprettelse af et fælleseuropæisk luftfartsområde - Aftale om et fælleseuropæisk luftfartsområde (forhandling)
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- redegørelse fra Kommissionen om multilateral aftale om oprettelse af et fælleseuropæisk luftfartsområde og

- betænkning af Eva Lichtenberger for Transport- og Turismeudvalget om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den multilaterale aftale mellem Republikken Albanien, Bosnien-Hercegovina, Republikken Bulgarien, Republikken Kroatien, Det Europæiske Fællesskab, Republikken Island, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Kongeriget Norge, Serbien og Montenegro, Rumænien og De Forenede Nationers midlertidige administrative mission i Kosovo om oprettelse af et fælleseuropæisk luftfartsområde (FELO) (KOM(2006)0113 - C6-0218/2006 - 2006/0036(CNS)) (A6-0060/2007).

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil først lykønske fru Lichtenberger med hendes meget konstruktive betænkning. Aftalen om oprettelse af et fælleseuropæisk luftfartsområde er en stor udfordring.

Aftalen blev undertegnet i juni 2006 af 37 parter, hvilket uden tvivl er et hidtil uset antal for en luftfartsaftale. Det betyder, at vi kan oprette et fælles globalt luftfartsområde, som gør det muligt at tilnærme befolkninger, lande og kulturer. Luftfart spiller i den forbindelse en væsentlig rolle i opbygningen og den yderligere udvikling af EU som helhed. Således er aftalen om oprettelse af et fælleseuropæisk luftfartsområde mere end blot en åbning af markeder. Med aftalen bliver der skabt et fælles luftrum. Den betyder, at Balkanlandene og de sydøsteuropæiske lande bliver optaget i den europæiske familie.

Der bliver ikke blot flere luftruter som følge af denne aftale, de bliver også af bedre kvalitet. Luftruterne fremmer udvekslingen mellem befolkningerne, hvad enten det drejer sig om erhvervsforbindelser eller private rejser, f.eks. i forbindelse med turisme, som er i stærk fremgang i de fleste af de berørte lande. Således kan luftfart være en drivkraft for udviklingen af andre sektorer og bidrage til udviklingen af hele Balkan-området. Ligesom energitraktaten for Sydøsteuropa er aftalen om et fælleseuropæisk luftfartsområde et afgørende skridt hen imod en stadig tættere forening af europæerne, hvilket til stadighed er EU's mål. Det er en væsentlig etape med henblik på i 2010 at oprette et fælles luftfartsområde mellem EU og dets naboer, hvortil kommer den nylige aftale med Marokko og de forhandlinger, som lige er blevet indledt med Ukraine.

Formålet med denne aftale er klart og fremadrettet, men jeg vil også understrege betydningen af den anvendte strategi, som er baseret på to søjler. Den første søjle er lovgivningsmæssig konvergens, dvs. harmonisering af europæiske standarder og regler for luftfart på vigtige områder som sikkerhed, konkurrence, socialpolitik, forbrugerrettigheder, ja, endog miljøbeskyttelse. Harmonisering af national lovgivning og fællesskabslovgivning viser Balkanlandenes ønske om at dele EU's værdier og principper, og den lovgivningsmæssige konvergens er uden fortilfælde. Alle de parter, der har undertegnet denne aftale, har forpligtet sig til at bringe deres nationale lovgivning i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.

Den anden søjle drejer sig om, at der skabes nye muligheder takket være åbningen af markeder. Vi er ved at gennemføre et fælleseuropæisk luftfartsmarked med 35 lande for mere end 500 millioner borgere, og dette marked er i rivende udvikling. Siden 2001 er lufttrafikken mellem EU og Sydøsteuropa steget med godt 120 %. Denne udvikling vil blive fremskyndet i forbindelse med den fuldstændige integration af et område, i hvilken der forudses en stigning i flytrafikken på 6 % om året indtil 2011. Antallet af pladser på fly mellem EU og Balkanlandene er siden 2005 steget fra 12 til 14 millioner. De positive virkninger af denne aftale er tydelig for enhver.

Hvis dette forehavende skal lykkes, skal Kommissionen også henholde sig til en tredje søjle, som er teknisk bistand. Vi agter at kontrollere gennemførelsen af lovgivningen, samtidig med at vi giver parterne den støtte, de har brug for. Og jeg vil holde Dem underrettet om de fremskridt, der sker, og om hvordan situationen udvikler sig.

Jeg takker endnu en gang ordføreren, fru Lichtenberger, og jeg takker for Deres støtte til dette initiativ til oprettelse af et fælleseuropæisk luftfartsområde. Endnu en gang har alliancen mellem Parlamentet og Kommissionen gjort det muligt at opnå meget vigtige resultater, som er i overensstemmelse med den almene interesse i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Eva Lichtenberger (Verts/ALE), ordfører. - (DE) Hr. formand! Jeg vil takke kommissæren mange gange for hans indledende bemærkninger. Jeg vil også takke mine ærede kolleger for det faktum, at vi i fællesskab har formået at udarbejde en betænkning, der i alt væsentligt er et meget sammenhængende dokument. Jeg vil sige, at denne samordnede indsats ikke skal undervurderes.

Man siger altid om os østrigere, at vi har et slægtskab med Balkan, og det er en af grundene til, at jeg er glad for, at vi netop har indgået en aftale med de baltiske stater, der regulerer vores fælles udvikling inden for et særligt aktivitetsområde og giver en trinvis tilgang, der så effektivt som muligt tilgodeser de forskelligartede situationer i disse lande.

Balkanlandene, der har gennemlevet utroligt vanskelige tider i de seneste år med krige, stridigheder og nationalistiske konflikter, er meget forskellige med hensyn til deres flåder, deres infrastruktur, deres kontrolbeføjelser og deres regeringsstrukturer. Netop derfor skal man anvende en differentieret tilgang. Det er bestemt lykkedes med den aktuelle aftale.

Jeg vil gerne fremhæve nogle få punkter, der bliver helt afgørende for vores fælles indsats. Vi vil overvåge denne konvergensproces gennem støtte og bistand ved indførelsen af sikkerheds- og sikringsforanstaltninger, og jeg bruger de engelske udtryk, fordi de giver mig mulighed for at skelne mellem de to aspekter af det tyske ord Sicherheit. Det handler selvfølgelig alt sammen om den daglige rutine, om de praktiske detaljer i de daglige arbejdsprocedurer. Det skal naturligvis være krystalklart for os, at betingelserne skal opfyldes, at vi ikke kan vende det blinde øje til mangler, men at vi i de kommende par år skal samarbejde om fælles sikkerheds- og sikringsregler for europæisk luftfart, og at der sideløbende med denne indsats skal oprettes markedsadgangsmekanismer.

For mig at se er nogle punkter inden for det generelle regelsæt særligt centrale og væsentlige - f.eks. passagerernes rettigheder og i særdeleshed rettighederne for handicappede passagerer, der naturligvis skal gælde i både disse lande og vores egne lande. Kørestolsbrugere skal ikke forhindres i at rejse på grund af manglende infrastruktur og personale i balkanlandene. Social dumping i form af manglende overholdelse af fælles regler vedrørende arbejdstider skal naturligvis også forhindres, fordi det er et centralt emne, der nu har spredt sig til luftfartssektoren.

Det siger sig selv, at miljøbeskyttelse også spiller en vigtig rolle. Der er sagt meget i forbindelse med denne aftale om høje vækstrater i den fremtidige lufttrafik mellem EU og balkanlandene. Denne vækst skal ledsages af et miljømæssigt initiativ til reducering af emissioner og støjniveauer for at sikre, at en stigning i lufttrafikken ikke fører til en markant stigning i miljøforureningen.

Et sidste vigtigt punkt vedrører de funktionelle luftrumsblokke. Det bliver vanskeligt at danne en fælles blok eller følge fælles politikker, men jeg er en uhelbredelig gammel optimist, og jeg håber, at vi også kan få et tilfredsstillende resultat på dette område. Vi ved desværre, at disse ting ikke altid kører problemfrit - ikke engang i EU - men vi kan skabe betingelserne for et fælles lufttrafikstyringssystem. der skal reducere emissioner og gøre livet lettere for flypassagererne og for de ansatte i luftfartsselskaberne og lufthavnene.

Forhåbentlig bliver det regeringsmæssige samarbejde på Balkan under denne aftale yderligere et skridt hen imod en gensidig forståelse også på andre områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Georg Jarzembowski, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen! Først vil jeg rette en varm tak til ordføreren for hendes utrolige arbejdsindsats med denne betænkning og i særdeleshed med beslutningen, og jeg kan forsikre hende om, at hun ikke er en uhelbredelig gammel optimist men en ungdommelig optimist!

Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater støtter helhjertet oprettelsen af et bredere fælles luftrum, der omfatter EU, Island og Norge fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde samt nabolandene fra Sydøsteuropa, da alle disse lande gennem denne multilaterale aftale gradvist vil optage de samme luftfartsregler og i sidste ende skabe et ensartet retligt område i Europa, der dækker alle aspekter af luftfart fra flyveledelse og luftrumsstyring til konkurrence mellem luftfartsselskaber. På denne måde øger vi også luftfartssikkerheden og -sikringen og styrker de flyrejsendes rettigheder.

Jeg er ordføreren meget taknemmelig for at have udarbejdet beslutningen. Jeg forsøger ikke at sætte den økologivenlige mærkat på enhver aktivitet under alle omstændigheder, men jeg vil argumentere for et fornuftigt mobilitetsniveau. Derfor mener vi, at alle medlemsstater straks bør involvere sig i praktiske foranstaltninger for at realisere konceptet om et fælles europæisk luftrum gennem en effektiv luftrumsforvaltning. På denne måde kan vi reducere EU's CO2-udledning med op til 12 %.

Vi støtter også bestræbelserne på at indføre en forsvarlig europæisk ordning for handel med emissionsrettigheder for lufttransport for at opnå yderligere miljømæssige fordele. Det kløgtige i handel med emissionsrettigheder er imidlertid noget, vi skal diskutere senere i en anden sammenhæng.

Til slut vil jeg påpege, at det også er vigtigt for os at hjælpe hinanden med personaleuddannelse samt med indkøb og anvendelse af den nyeste flyveledelsesteknologi, for vi har brug for et sikkert og effektivt system til at styre brugen af det europæiske luftrum.

 
  
MPphoto
 
 

  Saïd El Khadraoui, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil allerførst selvfølgelig takke ordføreren, fru Lichtenberger, for det gode arbejde, hun har gjort i denne sag, men også i andre sager om luftfart, hvori vi har haft fornøjelsen af at samarbejde, for øvrigt ofte i bred enighed med de fleste grupper. Vi har gang på gang kunnet konstatere, at vi stræber efter samme mål, nemlig gradvist at udvide det liberaliserede europæiske luftfartsmarked, men også, og måske især, at sikre, at vi ved den lejlighed så at sige gradvist eksporterer EU's acquis, summen af alle europæiske love inden for luftfarten, til vores naboer og på længere sigt også til andre dele af verden. På den måde kan vores fælles regler på områderne sikkerhed, styring af lufttrafikken, konkurrence og sociale og miljømæssige aspekter overtages af tredjelande og således skabe lige vilkår på højt plan. Det er vigtigt, når vi liberaliserer hinandens markeder, men det er også vigtigt for vores passagerers sikkerhed og for opretholdelsen af den sociale sammenhæng i sektoren.

Det siger sig selv, at det ikke er lige nemt for alle involverede lande at anvende de nuværende regler. De har ofte ikke den nødvendige knowhow og tekniske bagage. Det er derfor også vigtigt, at aftalen indebærer, at Kommissionen faktisk yder teknisk, juridisk og forvaltningsmæssig støtte til disse lande. Det er ligeledes vigtigt, at vi i disse aftaler holder alle muligheder åbne for i fremtiden at træffe nødvendige foranstaltninger, f.eks. for så vidt muligt at afbøde de negative følger for klimaet, således som ordføreren også sagde. Emissionshandelssystemet er allerede nævnt, og SESAR-systemet (en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem) er et andet middel til at opnå dette. Fru Lichtenbergers betænkning og det dertil hørende beslutningsforslag støtter vi selvfølgelig fuldt ud. Da vi gerne ville skærpe visse punkter, har vi stillet et par ændringsforslag, som medlemmerne forhåbentlig vil støtte. De er symbolske, men vigtige og i overensstemmelse med lignende beslutningsforslag, som vi tidligere har vedtaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Jeanine Hennis-Plasschaert, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Selvfølgelig resulterer et fælles luftrum, der er baseret på fri markedsadgang, etableringsfrihed, lige konkurrencevilkår og fælles regler om sikkerhed, styring af lufttrafikken og naturligvis de sociale aspekter og miljøet, i en betydelig vind-vind-situation for alle involverede parter. Der er derfor ingen, som tvivler på nytten og nødvendigheden heraf.

Det tænkte jeg ærligt talt på, da vi mindedes flykatastrofen på Tenerife den 27. marts i år. For nøjagtigt 30 år siden stødte to fly af typen Boeing 747 sammen, hvorved 583 mennesker mistede livet. Det var den største katastrofe i luftfartens historie. Jeg indså også, at vi i mellemtiden har taget mange vigtige skridt, når det gælder fælles regler om europæisk luftfart, i særdeleshed om sikkerheden for luftfartspassagerer. Jeg var fuldstændig klar over, hvor stor fordel vi alle har af disse.

Oprettelsen af et europæisk fælles luftrum, der er baseret på de udgangspunkter, som næsten alle her i mellemtiden har nævnt, betragter jeg derfor atter som et vigtigt skridt fremad. Aftalen omfatter jo en gradvis udvidelse af EU's acquis på luftfartsområdet til også at omfatte partnerlandene. Foruden sikkerhed er den økonomiske interesse naturligvis indlysende.

Ligesom ordføreren og ligeledes de foregående talere synes jeg, det er vigtigt at understrege, at ikke alle partnerlande har samme udgangspunkter. Nogle lande står mildest talt over for en betydelig udfordring, og også luftfartssektorens generelle udvikling er temmelig forskellig i partnerlandene.

Fremskridtene i retning af et fælles luftrum vil med andre ord ikke være ensartede, og det må vi heller ikke ønske. Den foreslåede tekniske, juridiske og anden støtte fra EU til disse partnerlande betragter jeg derfor som et væsentligt instrument til virkelig at føre ambitionerne ud i livet, når det gælder om at oprette et fælles europæisk luftrum. Til sidst vil jeg selvfølgelig også takke ordføreren, Eva Lichtenberger.

 
  
MPphoto
 
 

  Mieczysław Edmund Janowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren med hendes arbejde.

På vegne af Gruppen Union for Nationernes Europa vil jeg gerne udtrykke min opbakning til denne multilaterale, internationale aftale, hvor EU spiller en fremtrædende rolle, trods visse tekniske forskelle partnerne imellem. Vi er ved at nå til afslutningen på en vanskelig og besværlig opgave, som blev indledt for mange år siden, og som vil resultere i et frit, sikkert og fælles marked for civil luftfart i Europa. Den hurtige udvidelse af luftfragt og passagertrafikken har haft både positive og negative følger. I denne forbindelse er jeg glad for at kunne sige, at det polske luftfartsmarked er det marked i Europa, der udvikler sig hurtigst, med et gennemsnit på over 11 % om året. Kun i Kina har luftfarten udviklet sig hurtigere. Udviklingen af lavprisselskaber har helt klart bidraget til denne vækst og har bidraget til at udvikle nogle store regionale knudepunkter. Vi kan nu sige, at omfanget af flytrafikken i Europa har nået et mætningspunkt, og en kritisk begivenhed som dårligt vejr, en ulykke eller strejker vil forårsage alvorlige forstyrrelser i hele det europæiske system. Jeg vil gerne understrege, at det fælles europæiske luftrum vil få ansvaret for at overvåge luftfartsmyndighederne i de enkelte lande og skal samarbejde med disse myndigheder og med Eurocontrol. SESAME-systemet får en vigtig rolle i denne forbindelse.

Og to ting her til sidst. Det fælles europæiske luftrum skal være en forløber for et fælles luftfartsområde på verdensplan. Her er jeg enig i kommissærens bemærkninger og for det andet skal man i alle de aktiviteter, der er omfattet af denne aftale, fastholde fokus på passagererne, herunder handicappede passagerer, som ordføreren nævner. I denne forbindelse mener jeg, at strejken for nylig blandt brandmændene i Bruxelles' lufthavn var et meget dårligt eksempel.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Remek, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne rose ordføreren for hendes arbejde, og som skyggeordfører vil jeg gerne takke hende for det gode samarbejde.

Et af de vigtigste bidrag fra denne aftale er efter min mening det forhold, at den vil føre til udvidelsen af specifikke europæiske standarder til endnu en region, i dette tilfælde Balkan, som også er en kompleks region.

Eftersom jeg har tilbragt en del af min professionelle karriere inden for luftfart, ved jeg, hvor vigtigt det internationale samarbejde er på dette område, og hvor nødvendigt det er som minimum at have en række specifikke regler. Med vedtagelsen af dette dokument opfylder vi de yderligere forudsætninger for udvidelsen af et fælles europæisk luftrum ud over EU's område. Det drejer sig ikke kun om at bidrage til at forbedre sikkerheden, men også om muligheden for at forbedre kvaliteten af passagerbetjeningen. Aftalen rummer også yderligere muligheder for det europæiske erhvervsliv. Efter min mening er disse ting lige så vigtige følger af den foreliggende aftale. Jeg mener ligeledes, at dette er et eksempel på et projekt, der vil bidrage til at udbrede europæiske tanker på en praktisk måde. Yderligere praktiske ordninger af denne art, som ikke blot er forsøg på at forvalte hverdagen i de europæiske lande på en bureaukratisk måde, og som nyder bred opbakning, vil bestemt højne EU's prestige.

Luftfarten i Europa er åben for alle lande, der ønsker at blive integreret i den europæiske luftfartsfamilie på tydelige og aftalte betingelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Claude Martinez, for ITS-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Et fælles marked, en fælles valuta og endog himlen, som nu bliver fælles. Alt dette bekræfter, at opbygningen af Europa er en juridisk, finansiel og økonomisk monoteisme, og man har selvfølgelig beføjelse til at udvide alle monoteismer. Vi ser det her med denne i sidste ende positive afgørelse fra Rådet om en multilateral aftale om oprettelse af et europæisk luftfartsområde, som skal være fælles for EU, Balkanlandene, Island og Norge, dvs. 37 lande, hvis jeg regner rigtigt.

Disse bestemmelser, som endnu en gang er positive, er en multilateral aftale med 35 artikler, fire bilag og otte protokoller. Den nationale lovgivning bliver tilpasset. Man opretter et fælles marked for luftfart, og himlen bliver ved Gud hurtigere harmoniseret end jorden. Vi har her én enkelt aftale, ved hvilken der indføres bestemmelser om kontinental luftfart på fem store områder, som er etableringsret og luftfartssikkerhed i artikel 11, luftfartssikkerhed, særlig i perioder med terrorisme, og eventuel ulovlig bemægtigelse af fly samt lufttrafikstyring og selvfølgelig konkurrence med statsstøtte, offentlige indkøb og markedsføring af varer.

Hertil kommer alle de klassiske regler, som er fælles for disse multilaterale traktater, dvs. regler om løsning af tvister, fortolkning og ikrafttræden, som i dette tilfælde skal ske gradvist med det klassiske problem, som endnu en gang er udgangspunkt og midlertidig anvendelse. For en gangs skyld kan man glæde sig over noget, som burde gøre både selskabers og fysiske personers liv lettere.

 
  
MPphoto
 
 

  Erna Hennicot-Schoepges (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Jeg tilslutter mig de meget positive bemærkninger fra den foregående taler. 37 lande skal ratificere denne aftale, inden den kan gennemføres endeligt. Indtil da finder eksisterende bilaterale aftaler anvendelse. Ordføreren understreger, at det er uhensigtsmæssigt at vælge én enkelt strategi, der skal passe til alle de deltagende lande.

Den mellemstatslige strategi med et blandet udvalg, der er meget større end nødvendigt, som fru Lichtenberger høfligt siger - og jeg vil lykønske hende med betænkningen - besværliggør imidlertid samarbejdet væsentligt. Det siger sig selv, at gennemførelsen af SESAR-systemet vil fremme lufttrafikstyringen, og vi kan kun støtte kommissær Barrot med henblik på at fremskynde udviklingen af SESAR mest muligt.

Det er unødvendigt at erindre om, at dette system vil være et væsentligt bidrag til miljøet, og at det bliver mere effektivt end det emissionshandelssystem, man nu vil pålægge den civile luftfart, med et bedre organiseret luftrum og en egentlig flybrændstofsøkonomi. Det indebærer ikke kun open sky, men også clean sky, som De sagde, hr. kommissær.

Jeg gentager imidlertid, at jeg frygter, at de aftaler, medlemsstaterne skal ratificere, forsinker gennemførelsen af SESAR. Den etape, vi får forelagt i aften, er vigtig, og tidsfristen 2010 er ambitiøs. Udviklingsfasen for SESAR bør kunne afsluttes i 2013. Hr. kommissær! Det er berettiget at sætte sig det mål at gøre fremskridt af hensyn til miljøbeskyttelse, men jeg vil spørge Kommissionen, om det ikke er muligt også at gøre fremskridt med arbejdet, og om hvor langt fremskredent lovgivningsarbejdet i medlemsstaterne er? Kan Kommissionen løbende informere Parlamentet om, hvor langt man er kommet med dette arbejde?

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - Felicit raportorul pentru munca depusă. Încep prin a menţiona că România şi Bulgarien, ca state membre, respectă acquis-ul comunitar. De asemenea acestora se aplică regulamentele în vigoare. Acordul multilateral pentru stabilirea spaţiului aerian comun europæisk se înscrie în politica de vecinătate a Uniunii Europene şi în procesul de extindere a pieţei interne de transport la statele vecine. Statele din Balcani sunt importante pentru Uniune Europeană. Este important pentru aceasta ca statele semnatare să respecte standardele şi reglementările europene privind siguranţa şi securitatea aviaţiei, drepturile pasagerilor, concurenţa, achiziţiile şi ajutorul de stat. Implementarea acordului se va face gradual, conform protocolului cu fiecare stat semnatar, urmând ca aplicarea integrală a acordului să se realizeze după ratificarea sa de către toate părţile semnatare. Până în acel moment se vor aplica acordurile bilaterale existente privind accesul la spaţiul aerian şi frecvenţele utilizate. Având în vedere importanţa spaţiului aerian comun europæisk pentru politica comunitară de transport, este important ca statele semnatare să primească din partea Comisiei Europene sprijinul tehnic, legal şi procedural necesar pentru implementarea sa. Felicit încă o dată raportorul pentru activitatea depusă.

 
  
MPphoto
 
 

  Arūnas Degutis (ALDE). - (LT) Hr. formand! Det beslutningsforslag, vi behandler i dag, er kort, men vigtigt. Det giver os mulighed for at nå frem til en multilateral aftale om det fælles europæiske luftrum. Denne aftale, som Kommissionen forhandlede på plads for et år siden med landene på Balkan samt Island og Norge, er vigtig, fordi den udvider anvendelsesområdet for Det Europæiske Fællesskabs standarder for flysikkerhed til de nævnte partnerlande.

Dette har stor betydning, ikke bare for disse lande, som gradvis forsøger at bringe deres standarder for flysikkerhed i overensstemmelse med europæiske standarder, men også for Europa, eftersom de europæiske standarder gradvis vil blive anvendt i ovennævnte geografiske område, navnlig inden for flysikkerheden, hvilket giver vores borgere mulighed for at rejse mere sikkert. Rejseaktiviteten til Balkan er konstant stigende, efterhånden som disse lande nærmer sig Europa.

Den internationale civile luftfart er et kompliceret og mangfoldigt område; derfor var det korrekt at vælge en asymmetrisk forhandlingsmodel i lyset af den særlige situation og graden af gennemførelse af de nuværende standarder i de enkelte lande, med hvem man skulle underskrive en protokol. Dette bør give mulighed for en hurtigere gennemførelse af standarderne, uden at de lande, der er længst fremme, holdes tilbage, og idet man indfører tilskyndelser for de lande, der er længst bagud.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Jeg takker Parlamentet, fordi alle talere har understreget betydningen af denne aftale, med hvilken der oprettes et europæisk luftrum for civil luftfart.

Jeg vil sige til fru Lichtenberger, at selvfølgelig omfatter aftalen miljømæssige og sociale aspekter, og den indeholder også EU-reglerne. Signatarstaterne har for øvrigt forpligtet sig til at gennemføre EU's acquis, særlig i forbindelse med passagerrettigheder og med hensyn til personer med nedsat bevægelighed, som De understregede fru Lichtenberger. Parterne i dette fælleseuropæiske luftfartsområde har også forpligtet sig til at gennemføre enhver fremtidig EU-lovgivning, f.eks. om sociale rettigheder. Dette europæiske luftfartsområde skal derfor også være en fælles ramme for luftfart, og det skal sikre alle de berørte parter ligebehandling.

Jeg vil også gøre opmærksom på, at SESAR vil medvirke til en bedre forvaltning af luftrummet, hvilket også er et vigtigt aspekt. Der er ligeledes mange her i Parlamentet, som har understreget, at det er nødvendigt ikke blot at kræve, at EU's acquis bliver overholdt, men også at der skal ydes en bistand, der skal svare til behovene hos den enkelte medlemsstat, som ikke alle er på samme niveau. Som svar til fru Hennicot-Schoepges, kan jeg sige, at jeg som ønsket vil holde Parlamentet underrettet om den lovgivningsmæssige udvikling i medlemsstaterne. Fru Lichtenberger, De gjorde ret i at fremhæve risikoen for, at ratifikationerne bliver forsinkede, selv om det netop er nødvendigt at iværksætte dette luftfartsområde hurtigt. Jeg er derfor meget opmærksom på det, De har sagt.

Hr. formand! Jeg tror, at jeg næsten har været hele vejen rundt omkring det, der er blevet sagt. Jeg kan tilføje, at Kommissionen vil foretage årlige evalueringer og forelægge en detaljeret rapport for Parlamentet om, hvilke fremskridt parterne i dette europæiske luftfartsområde har gjort.

Jeg vil til fru Ticău tilføje, at optagelsen i EU af Bulgarien og Rumænien var forudset i aftalen. Da de to lande nu er medlem af EU, deltager de i aftalen, og der er ikke planer om ændringer.

Hr. formand! Jeg vil slutte her. Jeg takker Parlamentet for den interesse, det har vist for denne aftale, som er afgørende for en harmonisering af det europæiske luftrum, og som hr. Martinez sagde, er vi måske af og til nødt til at begynde med himlen for at få enhed på jorden.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 11.30.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik