Indeks 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
PDF 1240k
Tirsdag den 24. april 2007 - Strasbourg EUT-udgave
1. Åbning af mødet
 2. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag): se protokollen
 3. Afgørelse om uopsættelig forhandling
 4. Decharge for regnskabsåret 2005 (forhandling)
 5. Bekæmpelse af hiv/aids (forhandling)
 6. Velkomstord
 7. Afstemningstid
  7.1. Aftale EF/Malaysia om visse aspekter af lufttrafik (afstemning)
  7.2. Godtgørelser for Europols personale (afstemning)
  7.3. Import til Bulgarien og Rumænien af rårørsukker (afstemning)
  7.4. Anmodning om ophævelse af Vural Ögers parlamentariske immunitet (afstemning)
  7.5. Decharge 2005: Sektion IV, Domstolen (afstemning)
  7.6. Decharge 2005: Sektion V, Revisionsretten (afstemning)
  7.7. Decharge 2005: Sektion VI, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (afstemning)
  7.8. Decharge 2005: Sektion VIII A, Den Europæiske Ombudsmand (afstemning)
  7.9. Decharge 2005: Sektion VIII B, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (afstemning)
  7.10. Decharge 2005: 6., 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfond (EUF) (afstemning)
  7.11. Decharge 2005: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (afstemning)
  7.12. Decharge 2005: Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (afstemning)
  7.13. Decharge 2005: Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad (afstemning)
  7.14. Decharge 2005: Det Europæiske Observationscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (afstemning)
  7.15. Decharge 2005: Det Europæiske Miljøagentur (afstemning)
  7.16. Decharge 2005: Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (afstemning)
  7.17. Decharge 2005: Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (afstemning)
  7.18. Decharge 2005: Det Europæiske Lægemiddelagentur (afstemning)
  7.19. Decharge 2005: Eurojust (afstemning)
  7.20. Decharge 2005: Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (afstemning)
  7.21. Decharge 2005: Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (afstemning)
  7.22. Decharge 2005: Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (afstemning)
  7.23. Decharge 2005: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (afstemning)
  7.24. Decharge 2005: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (afstemning)
  7.25. Decharge 2005: Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (afstemning)
  7.26. Betalingstjenester i det indre marked (afstemning)
  7.27. Kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse (afstemning)
  7.28. Samhørighedspolitikkens effektivitet (afstemning)
  7.29. Budget 2008: Kommissionens årlige strategiske prioriteter (afstemning)
  7.30. Decharge 2005: Sektion III, Kommissionen (afstemning)
  7.31. Decharge 2005: Sektion I, Europa-Parlamentet (afstemning)
  7.32. Decharge 2005: Sektion II, Rådet (afstemning)
  7.33. Decharge 2005: Sektion VII, Regionsudvalget (afstemning)
  7.34. Decharge 2005: Det Europæiske Genopbygningsagentur (afstemning)
  7.35. Bekæmpelse af hiv/aids (afstemning)
 8. Stemmeforklaringer
 9. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
 10. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen
 11. Trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet - Undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren - Ulykker under passagertransport ad søvejen og indre vandveje - Havnestatskontrol - Inspektion og syn af skibe (forhandling)
 12. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)
 13. Afvisning af en sag af formelle grunde (homofobi i Europa): se protokollen
 14. Multilateral aftale om oprettelse af et fælleseuropæisk luftfartsområde - Aftale om et fælleseuropæisk luftfartsområde (forhandling)
 15. Galileo (forhandling)
 16. Sikkerhed inden for civil luftfart (forhandling)
 17. Vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (forhandling)
 18. Bæredygtig udnyttelse af naturressourcer (forhandling)
 19. Dagsorden for næste møde: se protokollen
 20. Hævelse af mødet


  

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

 
1. Åbning af mødet
  

(Mødet åbnet kl. 9.00)

 

2. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag): se protokollen

3. Afgørelse om uopsættelig forhandling
  

Anmodning om uopsættelig behandling fra Rådet om økologiske produkter (KOM(2005)0671 - C6-0032/2006 - 2005/0278(CNS))

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Hélène Aubert (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg skal meget kort opfordre samtlige grupper til at forkaste denne anmodning om uopsættelig behandling, som er helt ubegrundet. For det første taler vi om en forordning, der først skal træde i kraft den 1. januar 2009, og for det andet udfører Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter et omhyggeligt stykke arbejde. Vi behandlede spørgsmålet på vores seneste møde og vil tage det op igen den 7. og 8. maj, så vi kan komme videre med vores drøftelser med Rådet. Der er stadig to plenarmøder tilbage her i Strasbourg, inden det tyske formandskab udløber, og vi har styr på tingene. Vi fortsætter drøftelserne. Og der er altså ingen grund til at efterkomme denne anmodning om uopsættelig behandling fra Rådet.

 
  
  

(Parlamentet forkastede uopsættelig behandling)

 

4. Decharge for regnskabsåret 2005 (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- betænkning af Salvador Garriga Polledo for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2005 (SEK(2006)0916- C6-0263/2006 - 2006/2070(DEC)) (SEK(2006)0915 - C6-0262/2006 - 2006/2070(DEC)) Sektion III − Kommissionen (A6-0095/2007),

- betænkning af Bart Staes for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2005 (C6-0465/2006 - 2006/2071(DEC)) Sektion I - Europa-Parlamentet (A6-0094/2007),

- betænkning af Daniel Caspary for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2005 (C6-0466/2006 - 2006/2072(DEC)) Sektion II − Rådet (A6-0108/2007),

- betænkning af Daniel Caspary for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2005 (C6-0467/2006 - 2006/2073(DEC)) Sektion IV − Domstolen (A6-0109/2007),

- betænkning af Daniel Caspary for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2005 (C6-0468/2006 - 2006/2074(DEC)) Sektion V − Revisionsretten (A6-0107/2007),

- betænkning af Daniel Caspary for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2005 (C6-0469/2006 - 2006/2075(DEC)) Sektion VI − Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (A6-0110/2007),

- betænkning af Daniel Caspary for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2005 (C6-0470/2006 - 2006/2076(DEC)) Sektion VII − Regionsudvalget (A6-0106/2007),

- betænkning af Daniel Caspary for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2005 (C6-0471/2006 - 2006/2063(DEC)) Sektion VIII A - Den Europæiske Ombudsmand (A6-0104/2007),

- betænkning af Daniel Caspary for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2005 (C6-0472/2006 - 2006/2170(DEC)) Sektion VIII B - Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (A6-0111/2007),

- betænkning af Mogens N.J. Camre for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af 6., 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2005 (KOM(2006)0429 - C6-0264/2006 - 2006/2169(DEC)) (A6-0115/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2005 (C6-0386/2006 - 2006/2153(DEC)) (A6-0097/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene for regnskabsåret 2005 (C6-0387/2006 - 2006/2154(DEC)) (A6-0098/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Genopbygningsagentur for regnskabsåret 2005 (C6-0388/2006 - 2006/2155(DEC)) (A6-0116/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad for regnskabsåret 2005 (C6-0389/2006 - 2006/2156(DEC)) (A6-0118/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2005 (C6-0390/2006 - 2006/2157(DEC)) (A6-0100/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Miljøagentur for regnskabsåret 2005 (C6-0391/2006 - 2006/2158(DEC)) (A6-0103/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur for regnskabsåret 2005 (C6-0392/2006 - 2006/2159(DEC)) (A6-0105/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2005 (C6-0393/2006 - 2006/2160(DEC)) (A6-0101/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2005 (C6-0394/2006 - 2006/2161(DEC)) (A6-0099/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Eurojust for regnskabsåret 2005 (C6-0395/2006 - 2006/2162(DEC)) (A6-0120/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut for regnskabsåret 2005 (C6-0396/2006 - 2006/2163(DEC)) (A6-0113/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Søfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2005 (C6-0397/2006 - 2006/2164(DEC)) (A6-0114/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2005 (C6-0398/2006 - 2006/2165(DEC)) (A6-0121/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet for regnskabsåret 2005 (C6-0399/2006 - 2006/2166(DEC)) (A6-0112/2007),

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2005 (C6-0400/2006 - 2006/2167(DEC)) (A6-0119/2007) og

- betænkning af Edit Herczog for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed for regnskabsåret 2005 (C6-0401/2006 - 2006/2168(DEC)) (A6-0102/2007).

 
  
MPphoto
 
 

  Salvador Garriga Polledo (PPE-DE), ordfører. - (ES) Hr. formand, mine damer og herrer, kommissær Kallas! Vi er endelig nået til afslutningen af budgetproceduren for 2005 efter forudgående udarbejdelse, vedtagelse og gennemførelse af budgettet samt efterfølgende decharge.

Jeg er nødt til at sige, at 2005 ud fra et budgetmæssigt synspunkt ikke har været et dårligt år. Det har været et vanskeligt regnskabsår i den forstand, at Kommissionen og kommissærkollegiet stod over for nogle ret vanskelige omstændigheder, da det drejede sig om det første fulde budget for det udvidede EU, og da det desuden er det første budget, der i sit fulde omfang skal gennemføres af det nye kommissærkollegium.

Jeg vil derfor begynde med at sige, at Kommissionen ikke har gjort en dårlig indsats. Det er derfor, at jeg foreslår, at vi meddeler decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2005, og det er det, der bliver sat under afstemning blandt medlemmerne.

Det betyder dog ikke, at der ikke findes en hård og velbegrundet kritik, såvel med hensyn til visse generaldirektorater som med hensyn til en strukturel kritik af nogle spørgsmål vedrørende finansiel kontrol, som er meget vanskelige at løse, men som Kommissionen bør forbedre i de kommende år.

Jeg vil også gerne påpege, at Kommissionen har reageret udmærket i forbindelse med Revisionsrettens beretning, og den har allerede fremmet flere linjer i sin nye handlingsplan, der forhåbentligt vil tillade en positiv kontrol i de kommende år.

I min beslutning har jeg grundlæggende baseret mig på spørgsmålet om nationale erklæringer. De nationale forvaltningserklæringer er meget vigtige for Europa-Parlamentet. De opstod i 2003 og har til formål at sikre, at medlemsstaterne råder over effektive systemer til revision af Fællesskabets udgifter.

Derudover skal de underskrives af en person med et vis myndighed på nationalt niveau, og selv om det fastsættes i traktaten, at Kommissionen er ansvarlig for at forvalte budgettet, må vi ikke glemme, at 80 % heraf forvaltes af medlemsstaterne.

Det er derfor efter vores mening nødvendigt at komme med et nyt initiativ til nationale erklæringer. Vi støtter de efter vores opfattelse gode initiativer, som nogle medlemsstater har taget - og jeg tænker især på Nederlandene og Det Forenede Kongerige - som i Rådet har fremført disse tanker om nationale kontrolerklæringer, der muligvis ikke kan følges af andre medlemsstater, fordi de territorialt er opbygget anderledes. Men det er et skridt fremad. Det, vi foreslår i betænkningen, er, at man lader formen på de kommende erklæringer stå åben, så de kan afspejle de politiske systemers realitet i de enkelte medlemsstater.

Men grundlæggende ønsker vi i Europa-Parlamentet, at de nationale erklæringer nyder fremme, for det er den eneste måde, vi reelt kan involvere medlemsstaterne i ansvaret med kontrollen af fællesskabsfondene, som er det reelle grundlag for denne dechargemeddelelse.

Derudover er der et meget vigtigt spørgsmål med hensyn til de nationale erklæringer, nemlig de såkaldte DAS, der efter Europa-Parlamentets medlemmers mening er en blindgyde, og det har vi medlemmer, der har fulgt de positive revisionserklæringer på tæt hold, vidst i de sidste 12 år.

I dag er det umuligt at fastsætte lovligheden af de underliggende transaktioner i medlemsstaterne, især i forbindelse med strukturfondene.

Det er derfor nødvendigt, at vi gør noget for at forbedre kvaliteten af revisionen, og at vi involverer medlemsstaterne, og derfor anmoder vi Rådet om en national forvaltningserklæring, som dækker alle de samforvaltede fonde på basis af erklæringer fra de forskellige nationale organer, der er ansvarlige for forvaltningen af udgiften.

Selv om min betænkning dækker flere emner, synes jeg, hr. formand, og nu slutter jeg, at vi burde kunne opnå en positiv DAS i de kommende år, hvilket er nødvendigt for fællesskabsinstitutionerne og i særdeleshed for offentligheden, som ønsker troværdighed, gennemsigtighed og kontrol af selv den sidste euro fra de offentlige fonde, der administreres af såvel Kommissionen som medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), ordfører. - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Min betænkning vedrører decharge for Parlamentets budget. Jeg vil behandle fire punkter.

For det første konstaterer jeg, at vi i årevis i adskillige beslutningsforslag om decharge har sagt, at Parlamentets decharge ikke blot bør omfatte generalsekretærens og administrationens forvaltningsaktiviteter, men også politikken og de afgørelser, der træffes af Parlamentets styrende organer, dvs. formanden, Præsidiet og Formandskonferencen. Desuden meddeler vi ikke decharge til generalsekretæren, men til formanden for Europa-Parlamentet. På denne baggrund er det punkt, hvori der står, at formanden for Europa-Parlamentet under dechargeproceduren skal stå til rådighed for Budgetkontroludvalget med henblik på en formel offentlig dialog, efter min mening uhyre vigtigt. Jeg foretrækker i den forbindelse min formulering frem for fru Grässles og PPE-DE-Gruppens ændringsforslag. Jeg synes for øvrigt, at fru Grässles ændringsforslag er i modstrid med det, vi godkendte sidste år med Ferber-betænkningen.

For det andet er bygningspolitikken vigtig. Det drejer sig om mange penge, og jeg henleder opmærksomheden på uenigheden mellem Europa-Parlamentet og den belgiske regering. Denne har for mange år siden ligesom andre regeringer i lande, hvor Parlamentet råder over bygninger, lovet at refundere grundens pris og byggemodningsomkostningerne. Nu er der opstået uenighed i Bruxelles om dette spørgsmål, og det drejer sig om et beløb på omkring 15 millioner euro. Det er temmelig mange penge. Den belgiske regering indfrier ikke sine løfter, og derfor anmoder jeg i dette beslutningsforslag ganske udtrykkeligt den belgiske regering om at gøre dette. Det betyder en konkret opbakning til vores forhandlere, formanden for Europa-Parlamentet og næstformanden, som er ansvarlige for bygningspolitikken. I beslutningsforslaget gør jeg også særligt opmærksom på de konsekvenser, som Europa-Parlamentets tilstedeværelse i Bruxelles har for beboerne i nabolaget, som er stærkt generet på grund af trafikken og ringere arbejds- og levevilkår. Jeg mener, at drøftelserne mellem Parlamentet og områdets beboere er overordentlig vigtige. Jeg synes, vi skal være gode naboer, og derfor er drøftelser vigtige. Jeg ønsker, at der aflægges beretning herom inden dechargen af budgettet for næste år.

For det tredje er der det meget ømfindtlige punkt vedrørende den frivillige pensionsfond. Denne har i dag et aktuarmæssigt underskud på 28,8 millioner euro. Det er temmelig mange penge. Jeg må indrømme, at underskuddet er faldende, for sidste år var det endnu 43,7 millioner euro. Denne frivillige pensionsfond omfatter i øjeblikket et samlet beløb på 202 millioner euro, som er investeret på børsen. Nu ved vi alle sammen, at det kan være risikofyldt at handle på børsen, og at resultaterne på en børs ikke altid er lige positive. En børs kan være uberegnelig. Det kan således ske, at der tabes temmelig mange af disse penge. Derfor anmodes der om, at der foretages "lavrisiko"-investeringer, og at det, som vi faktisk allerede selv har besluttet i en hel del beslutningsforslag, nemlig at opmuntre til at investere etisk, også gennemføres. Parlamentet har i budgettet for 2005 afsat 11,4 millioner euro til denne frivillige pensionsfond. Også det er mange penge, og det forekommer mig derfor at være normalt, at listen over de endelige støttemodtagere offentliggøres.

Landbruget, som modtager temmelig mange penge fra EU-budgettet, anmoder vi om at offentliggøre listen over endelige støttemodtagere. Det går alle ind for! Det sker også, hvilket kan læses på et websted. Hvorfor hugger vi så bremserne i, når det gælder vores egne parlamentsmedlemmer? Det kan da ikke længere accepteres?

Jeg kan se på stemmelisten, at PPE-DE-Gruppen har stillet fire ændringsforslag om at slette forskellige ting, og jeg ser også, at Den Socialdemokratiske Gruppe har anmodet om en række delte afstemninger. Det er deres demokratiske ret. Jeg formoder, at det er hensigten, at alle disse punkter skal nedstemmes. For gennemsigtighedens skyld - og det bebuder jeg allerede nu - har jeg anmodet om afstemning ved navneopråb. Så kan de medlemmer, som stemmer imod, stå til regnskab over for deres vælgere. Jeg synes i hvert fald ikke, at det er acceptabelt, at Europa-Parlamentet i sidste instans skal betale hele regningen. Det er ikke acceptabelt, og det er forkert anvendelse af penge og offentlige midler.

Til sidst henleder jeg opmærksomheden på en Kyoto-plus-Plan. EU og Europa-Parlamentet er absolut pionerer, når det gælder bekæmpelsen af klimaændringerne. Herom har vi vedtaget gode og vigtige beslutningsforslag. Hvad vi anmoder borgerne, forbrugerne, husholdningerne, industrien og transportsektoren om, skal vi også pålægge os selv. I mit beslutningsforslag, i min betænkning, fremsætter jeg derfor en hel række konkrete forslag om at begrænse Europa-Parlamentets indvirkning på miljøet på en meget mere ambitiøs måde, end det hidtil har været tilfældet.

Jeg vil endelig også meddele, at jeg fuldt ud støtter de to ændringsforslag, som hr. Fjellner og andre har stillet.

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Caspary (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! De institutioner, hvis budgetdecharge jeg har været ansvarlig for hidtil, omfatter Rådet, Domstolen, Revisionsretten, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, og jeg ser ingen grund til at rejse nogen spørgsmål om de to sidstnævnte.

Hvis jeg må begynde med Rådet, har det, der betegnes som en gentlemanaftale, været gældende for visse budgetanliggender siden 1970, men siden den tid har Det Europæiske Fællesskab udviklet sig enormt. En række ting - hvoraf ingen er helt irrelevante - er sket, og de får gentlemanaftalen til at virke uhensigtsmæssig i dag. F.eks. vælges Europa-Parlamentet nu gennem direkte og frie valg ved hemmelig afstemning, og da jeg er overbevist om, at denne aftale omgående bør tilpasses til den aktuelle situation, foreslår jeg, at Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget i de kommende måneder holder et fælles møde for at drøfte dette vigtige emne og gennem en fælles holdning forlanger, at Rådet gennemfører de stærkt tiltrængte ændringer.

Nu, hvor jeg er ved Rådet, glæder det mig at konstatere, at den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik vejere stadig tungere, og det med rette, selv om det er uacceptabelt, at Rådet ikke holder sin del af aftalen og skelner klart mellem de driftsomkostninger, der skal opføres på Kommissionens budget, og de rent administrative udgifter, og derfor opfordrer jeg det til at følge disse regler i fremtiden.

Der er stadig mulighed for forbedringer i både Domstolen og Revisionsretten, f.eks. er offentliggørelsen af dommernes og revisorernes økonomiske og finansielle interesser endnu ikke afklaret. Det er et spørgsmål, som Parlamentet allerede har rejst mange gange, og derfor giver vi i vores beslutning disse to institutioner en frist til den 30. september 2007 til at underrette om, hvordan de agter at opfylde Parlamentets krav om offentliggørelse af disse økonomiske og finansielle interesser. Vi har allerede ventet alt for længe på disse erklæringer.

Allerede inden den seneste udvidelsesrunde blev der i Revisionsretten rejst et spørgsmål om, hvorvidt antallet af revisorer skulle forblive, som det var, og der har i nogen tid været flere forslag fremme om reform af Revisionsretten, f.eks. udarbejdede dens tidligere formand, professor Bernhard Friedmann, et meget fornuftigt forslag med en rotationsordning svarende til den, som ECB's Styrelsesråd anvender. Det kunne også være fornuftigt at erstatte den nuværende kollegiale ordning med oprettelsen af en stilling som rigsrevisor, og Revisionsretten bør ikke henvise til den eksisterende position i henhold til traktaterne for at begrunde sin manglende vilje til at overveje en reform, for der skal gennemføres reformer før eller siden, og det vil være godt, hvis Revisionsretten på eget initiativ stiller et fornuftigt, praktisk og gennemtænkt reformforslag.

De fælles tjenesters fremtid bliver drøftet i både Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, for der er noget galt med den måde, hvorpå disse tjenester er organiseret, når selv Regionsudvalget får den tanke, at det bliver forfordelt, så begge udvalg bør iværksætte en neutral analyse, baseret på passende referenceværdier, af de dermed forbundne udgifter, fordele og besparelser og rådføre sig med Revisionsretten eller et andet rådgivende organ, når det er nødvendigt til dette formål. Målet med debatten må være, at de fælles tjenester i fremtiden gør det fornødne arbejde omkostningsbevidst og med god koordinering.

Dette års decharge var specielt fokuseret på spørgsmålet om ikke bare Regionsudvalgets, men også andre institutioners tvivlsomme brug af justeringskoefficienten. Dechargeproceduren er hverken tid eller sted for nogen afgørelse om lovligheden af disse betalinger, det er domstolenes opgave. Spørgsmålet er, om Regionsudvalgets ledelse reagerede korrekt, og hvilke principper de anvendte. Jeg er overbevist om, at Regionsudvalget stadig har visse udestående opgaver. I alle tilfælde af svig skal der træffes disciplinære forholdsregler hurtigst muligt, således at de ansvarlige stilles til regnskab. Parlamentet vil vedblive med at overvåge denne sag, og vi vil undersøge tjenestemandsvedtægten med henblik på at finde ud af, om fortolkningen af regler og overgangsregler kan overlades til tjenestemændene alene, og jeg mener, at Unionens lovgivende institutioner bør give deres administratorer væsentligt mindre råderum, end de har gjort hidtil.

Som helhed fremhæver resultatet af budgetdechargen betydningen af, at Europa-Parlamentet kontrollerer budgetterne nøje. Jeg takker alle institutionerne for deres samarbejde og for at have stillet de påkrævede oplysninger til rådighed, og jeg anbefaler, at de bliver meddelt decharge, samtidig med at de allerede nævnte forhold tages i betragtning.

 
  
MPphoto
 
 

  Mogens N.J. Camre (UEN), ordfører. - Hr. formand! Den årlige regnskabsgodkendelse omfatter samtlige regnskaber og delregnskaber for EU's institutioner. Der udføres et omfattende arbejde med at gennemgå Revisionsrettens beretninger. Kommissionen har medvirket aktivt til belysningen, og Budgetkontroludvalgets sekretariat har udført et meget stort arbejde for at gøre det muligt for medlemmerne at vurdere regnskabernes indhold.

Der er grund til igen i år at beklage, at Revisionsretten ikke har kunnet afgive en blank revisionserklæring. Der er ved at brede sig den opfattelse, at de vilkår, hvorunder EU arbejder, gør det nærmest umuligt for Revisionsretten at afgive en sådan blank erklæring. Det hænger i høj grad sammen med det forhold, at omkring 80 % af EU's midler sendes tilbage til medlemslandene og forvaltes der med stærk vekslende mulighed for at få et samlet overblik på grund af de nationale forvaltningers mange former og forskellige kvaliteter.

Hvis vi skal undgå de problemer, der er omkring den korrekte forvaltning af EU's midler, er det næppe nok blot at kræve mere kontrol. Vi må spørge os selv, om den nuværende støttelovgivning både på landbrugsområdet og for strukturfondenes vedkommende bør laves fuldstændig om. Den tidligere hollandske kommissær, Bolkestein, har for nylig påpeget, at 85 % af EU's udgifter med fordel kunne skæres væk. Det er jo i realiteten meningsløst, at de 15 gamle EU-lande giver penge til hinanden. Det er ligesom med sociale ydelser fra mellemklassen til mellemklassen i et enkelt land. De gamle medlemslande kunne langt bedre organisere den nødvendige hjælp til deres udvikling med egne midler. Det bliver en sovepude, at andre lande i kraft af EU's lovgivning skal betale til noget, som et land ikke selv vil betale til, eller som det selv kunne betale til. De, som ikke gennemfører reformer, får hjælp af dem, som har gennemført reformer, og de behøver så ikke selv at gøre noget. Og som den tidligere svenske statsminister Göran Persson sagde: "Det kan ikke være rigtigt, at vi, der er villige til at opkræve høje skatter af vore borgere, skal betale til lande, som ikke vil beskatte deres egne borgere". I mit land opkræver man eksempelvis 200 % skat på personbiler for bl.a. at kunne sende mange penge til lande, hvor jeg kan se mange flere nye biler end i København, og dem er der ikke betalt en cent i afgift af. Det virker jo ikke fornuftigt.

Min gruppe vil for de fleste medlemmers vedkommende stemme for dechargen. Jeg har selv nogle forbehold, fordi jeg finder, at dele af udgiftsforvaltningen i Kommissionen og i nogle udvalg ikke lever op til normal standard. Jeg vil gerne takke Budgetkontroludvalgets sekretariat for et meget stort stykke arbejde og ligeledes takke mine kolleger i udvalget for mange væsentlige bemærkninger i denne debat og for det gode samarbejde, der i det hele taget eksisterer i udvalget.

 
  
MPphoto
 
 

  Edit Herczog (PSE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne forelægge min holdning til decharge for de 16 EU-agenturer for 2005.

Agenturerne spiller en vigtig rolle for EU-institutionernes image, fordi alle EU's borgere deler deres mål og engagement. Derfor anvendes denne 1 % af EU's samlede budget klogt.

Jeg bifalder konklusionerne fra Revisionsretten, som bekræftede, at alle 16 agenturers regnskaber i alt væsentligt var rigtige, lovlige og formelt rigtige, bortset fra nogle få specifikke bemærkninger. Den positive revisionserklæring for alle agenturer er en stor bedrift, og jeg vil benytte lejligheden til at lykønske dem med alle sammen med deres indsats.

Jeg har fokuseret på agenturernes generelle funktion, og i dag vil jeg mest tale om den. For regnskabsåret 2005 kan vi konkludere, at agenturerne i det store og hele blev forvaltet godt. Der er imidlertid stadig områder, hvorpå der kan ske forbedringer. Der var en række problemer på visse regnskabsmæssige områder. Et andet problematisk område i nogle agenturer var den manglende overholdelse af regler for offentlige indkøb. IT-systemerne var ikke altid tilpasset til behovene. Desuden er det værd at nævne, at mangler ved personaleforvaltningen, navnlig rekrutteringsprocedurerne, gav en række problemer.

Sidst, men ikke mindst skal det nævnes, at der ikke overraskende opstod nogle typiske begyndervanskeligheder i de nyoprettede agenturer. Jeg vil forelægge mine ni forslag i betænkningen, som kunne forbedre agenturernes effektivitet væsentligt i Unionens interesse.

Det stadig større antal agenturer er ikke altid et udtryk for Unionens og dens borgeres reelle behov. Derfor bør oprettelsen af nye agenturer ledsages og underbygges af en cost-benefit-analyse. Revisionsretten bør forelægge sin holdning til cost-benefit-analysen, før Parlamentet træffer beslutning. Europa-Parlamentet bør anmode Kommissionen om hvert femte år at forelægge en undersøgelse af den merværdi, hvert enkelt eksisterende agentur tilfører. I tilfælde af en negativ evaluering af den merværdi, et agentur tilfører, bør alle relevante institutioner træffe de nødvendige foranstaltninger til at omformulere det pågældende agenturs mandat eller lukke det.

Jeg opfordrer på det kraftigste Parlamentet til at anmode Revisionsretten om at oprette et supplerende kapitel i årsberetningen til alle de agenturer, der skal meddeles decharge i forbindelse med Kommissionens regnskaber, for at få et meget tydeligere billede af agenturernes udnyttelse af EU-midler. Parlamentet bør opfordre Kommissionen til at forbedre den administrative og tekniske støtte til agenturerne. Vi bør opfordre Kommissionen til at udarbejde et forslag til harmonisering af formatet for agenturernes årlige indberetning med henblik på at udvikle præstationsindikatorer, der gør det muligt at foretage en sammenligning af deres effektivitet.

I min betænkning glæder jeg mig over de store forbedringer i den indbyrdes koordinering mellem EU-agenturerne. Vi opfordrer alle agenturer til i højere grad at anvende SMART-mål, hvilket burde føre til en mere realistisk planlægning og gennemførelse af mål. Jeg mener, at agenturernes arbejdsprogrammer burde give udtryk for deres bidrag på en umiddelbart anvendelig og målelig måde, og at der skal tages behørigt hensyn til Kommissionens standarder for intern kontrol.

Jeg vil nu sige noget specifikt om dechargeproceduren for alle agenturer. Jeg vil understrege, at alle EU-agenturer gennemgår en dechargeprocedure, men på to forskellige måder. De 16 agenturer, som vi beskæftiger os med i dag, skal meddeles individuel decharge, mens de øvrige skal meddeles decharge inden for rammerne af Kommissionens budget. Derfor er alle agenturer underkastet Revisionsrettens kontrol. Men der mangler i høj grad gennemskuelighed i forvaltningen af de agenturer, der udelukkende meddeles decharge inden for rammerne af Kommissionens regnskaber. Med henblik på at fastholde Kommissionens medansvar og øge dechargeprocedurens klarhed og åbenhed for alle agenturer opfordrer jeg Revisionsretten til at oprette et supplerende kapitel i årsberetningen, der omfatter alle EU-agenturer.

Til sidst vil jeg tale om Det Europæiske Genopbygningsagentur. De resultater, som agenturet har opnået, og de væsentlige forbedringer, det har gennemført for at imødekomme Revisionsrettens og Parlamentets henstillinger, er meget tilfredsstillende. Jeg lykønsker direktøren og personalet med deres arbejde. I betragtning af agenturets store værdi bør Parlamentet anmode Kommissionen om at ændre agenturets mandat, som udløber i 2008, og omdanne det til et agentur med ansvar for gennemførelse af visse af EU's eksterne foranstaltninger, navnlig i efter-kriseområder.

Jeg takker skyggeordførerne og alle mine kolleger og sekretariatet for deres arbejde. Jeg anbefaler, at Parlamentet meddeler alle 16 agenturer decharge.

 
  
MPphoto
 
 

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg er taknemmelig for denne betænknings kvalitet og balance. Det takker jeg Budgetkontroludvalget, udvalgets tidligere formand, hr. Fazakas, dets nuværende formand, hr. Bösch, og naturligvis ordføreren, hr. Garriga Polledo, for.

I hr. Garriga Polledos betænkning foreslås det, at Parlamentet meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet og godkender regnskabsafslutningen. Det glæder Kommissionen sig over. Jeg vil redegøre for, hvorfor jeg mener, at det er rimeligt.

For det første vil Deres henstillinger blive fulgt op. Vi har faktisk allerede gjort meget, bl.a. følgende:

Vi gennemfører den reviderede finansforordning, hvilket bl.a. indebærer styrkelse af de aftalte bestemmelser om, at medlemsstaterne på det relevante nationale plan skal fremlægge "en årlig oversigt over de foreliggende revisioner og erklæringer".

Vi vil fortsat informere om, hvordan det går med vores handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol, hvilket De anmoder om i punkt 56. Faktisk forelægger jeg statusrapporten for Budgetkontroludvalget i næste uge.

Vi kan og vil forbedre regnskaberne, og det har vi også gjort. For 2006-regnskaberne har vi allerede givet bedre oplysninger om inddrivelser og finansielle korrektioner. Det betyder, at De kan stole på vores regnskabers rigtighed.

Vi følger op på det europæiske åbenhedsinitiativ. Med Parlamentets støtte sker der fremskridt på dette område hver eneste dag.

I dette års betænkning støtter Parlamentet "fuldt ud Kommissionen med hensyn til en konsekvent håndhævelse af lovgivningen om suspension af betalinger til medlemsstaterne". Da jeg gav møde i Budgetkontroludvalget den 1. marts for at drøfte udkastet til Garriga Polledo-betænkningen, sagde jeg, at jeg ville foreslå mine kolleger i Kommissionen en tilbundsgående analyse af de spørgsmål, der førte til forbehold i generaldirektørernes erklæringer i år, og, alt efter problemernes omfang og risikoen, suspendere betalingerne eller foretage finansielle korrektioner. Vi drøftede spørgsmålet i over to timer, og resultatet var en meget stærk bekræftelse af kollegiets beslutning om at tage de fornødne skridt.

I dag vil jeg fremhæve flere konkrete beslutninger, der er truffet. Hvad for det første angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) i Grækenland og landbrugsstøtte, er der nu indgået en aftale med Grækenland om en meget klar handlingsplan for at sikre, at IFKS gennemføres korrekt i landet. I handlingsplanen fastsættes der utvetydige frister for de tiltag, der skal gøres. Som kommissær Fischer Boel sagde uden omsvøb under dechargehøringen i Budgetkontroludvalget i november sidste år, vil Kommissionen suspendere betalingerne til Grækenland for direkte støtte, hvis de græske myndigheder ikke overholder den aftalte handlingsplan og fristerne. Den første vigtige rapport fra de græske myndigheder ventes den 15. maj.

Jeg vil også minde om, at Kommissionen rutinemæssigt kræver tilbagebetaling af landbrugsmidler fra EU, som medlemsstaterne har brugt uretmæssigt, og returnerer midlerne til fællesskabsbudgettet under regnskabsafslutningsproceduren.

I henhold til den seneste beslutning truffet i sidste uge bliver i alt 285,3 millioner euro inddrevet fra 14 medlemsstater, navnlig på grund af medlemsstaternes manglende kontrol og manglende overholdelse af betalingsfrister.

For det andet suspenderede Kommissionen på strukturforanstaltningsområdet den 4. april 2007 betalingerne til EFRU-programmer i fem af Englands ni regioner plus et program i en sjette. Hvis der ikke skrides ind, eller ikke skrides tilstrækkeligt ind, fastsætter Kommissionen en fast korrektion fra 5 % til 10 % eller 25 % af de udbetalte beløb og specifikt for hvert enkelt program for at sætte en stopper for overtrædelsen af bestemmelserne og omfanget og de finansielle følger af de resterende mangler.

Suspensioner og forbehold fører ofte til de nødvendige forbedringer. I 2005 f.eks. havde GD for Regionalpolitik forbehold vedrørende kontrolsystemernes hensigtsmæssighed i Spanien. I 2006 reviderede generaldirektoratet området igen, og det fandt, at der var sket fremskridt, som gjorde det overflødigt at gentage forbeholdet.

På samme måde med Den Europæiske Socialfond, hvor Kommissionen i begyndelsen af 2006 gav udtryk for forbehold over for de eksisterende systemer i Det Forenede Kongerige. Det Forenede Kongerige gennemførte forbedringer, og forbeholdet kunne hæves.

Disse eksempler viser, at Kommissionen kan suspendere betalinger, og at den også gør det. Den slags beslutninger skal være begrundede og udførligt forklaret. Derfor har vi igen i år gjort en stor indsats for at forbedre kvaliteten af de årlige aktivitetsrapporter fra Kommissionens generaldirektorater.

Revisionsretten var temmelig kritisk over for Kommissionens kontrol på forskningsområdet. Kommissionen forvalter dette direkte, og vi har prioriteret det meget højt. Der findes nu en efterfølgende revisionsstrategi for de generaldirektorater, der varetager forskning, i forbindelse med revisioner af sjette rammeprogram for forskning (6. RP). Det er en solid strategi, og den ledsages af en betydelig stigning i den procentdel af forskningsbudgettet, der er omfattet af efterfølgende revision. Der bliver 300 revisioner for 6. RP i 2007 sammenlignet med 45 i 2006.

I overensstemmelse med prioriteringen af dette omfordeler Kommissionen et stort antal medarbejdere til revisionsopgaver og ansætter det fornødne ekstra personale.

Desuden overvejes det gradvist at indføre faste tilskudsbeløb på visse områder af rammeprogrammet.

Jeg vil sige lidt om agenturer. Kommissionen har noteret sig Parlamentets stigende bekymring over reguleringsagenturer. Vi yder allerede betydelig støtte til agenturerne, og jeg mener, at forventninger og ansvar skal præciseres, navnlig før der oprettes nye agenturer.

Derfor vil vi presse på for, at der hurtigt sker fremskridt med den foreslåede interinstitutionelle aftale. Rådet har erklæret sig villigt til at fortsætte drøftelserne om den. Dens vedtagelse ville virkelig bidrage til opfølgningen på Parlamentets henstillinger om spørgsmål såsom systematisk og regelmæssig evaluering, cost-benefit-analyser af agenturerne og harmonisering af deres årsrapporter.

Kommissionen er stadig ansvarlig over for budgetmyndigheden, når den gennemfører budgettet. Det ansvar varetager vi ved at informere Dem åbent og ærligt om vores styrker og svagheder. Vi er taknemmelige for Deres retfærdige anerkendelse af begge dele.

 
  
MPphoto
 
 

  Ralf Walter (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil indlede med at takke hjerteligt for samarbejdet mellem Udviklingsudvalget og Kommissionen, Revisionsretten og de to ordførere, hr. Camre og hr. Garriga Polledo. Det er dejligt at opleve, at Parlamentet fuldt ud tager vores bemærkninger i betragtning, når det træffer beslutninger.

Det er Udviklingsudvalgets opgave at kontrollere, at de midler, som vi udbetaler for at give verdens mest sårbare mennesker en hjælpende hånd og gøre dem selvforsynende, anvendes korrekt og hensigtsmæssigt. Befolkningens accept af dette afhænger i høj grad af, at man ikke får det indtryk, at dette drejer sig om, at en eller anden magthaver får forgyldt sine vandhaner, men at pengene virkelig når ud til de mennesker, der har brug for dem, og det er det, vi har undersøgt indgående.

Som i mange andre sammenhænge har Revisionsretten konstateret, at der blev begået alvorlige fejl, hvad angår måden, hvorpå pengene blev anvendt. Vi har gennemgået dem alle én for én og har, naturligvis, måttet konstatere, at der er sket fejl i proceduren, efter hvilken pengene er blevet brugt. I stedet for at være den type fejl, der kunne vise sig at være ufordelagtige for EU, var de faktisk proceduremæssige, og der skal ske forbedringer, hvis vi uden vaklen skal kunne sige, at midlerne er anvendt korrekt.

Det skal dog siges, at dechargeproceduren også har politisk karakter, eftersom vi undersøger, om Kommissionen nu også har gjort det, som var hensigten, da budgettet blev udarbejdet. Derfor undersøgte vi, om miljølovgivningen virkelig var blevet prioriteret, om der var sket nogen reelle forbedringer på kriseforebyggelsesområdet, og om - og dette var der stor uenighed om - 20 % af midlerne til grunduddannelse og sundhedspleje virkelig var brugt i udviklingslandene. Det skal siges, at tallene er på vej op, men de er stadig langt fra de 20 %, som vi havde aftalt. Erklæringen om, at det hænger sammen med, at der er så mange donorer og institutioner til at koordinere, er er ikke specielt beroligende.

Jeg må gøre det klart for Parlamentet, at EU - sammen med medlemsstaterne - er langt den største donor i verden, og det kan vi være stolte af. På den anden side er det ikke acceptabelt, at nogen stiller sig op i Parlamentet og siger, at de har fokuseret på andre emner, og vi håber, at de prioriteringer, som Parlamentet og Rådet har fastsat i deres beslutninger, på et tidspunkt bliver respekteret.

Vores samarbejde med Kommissionens tjenestemænd gik fint. Der blev givet tilsagn om, at vi i løbet af året vil få de oplysninger og indikatorer, som vi har brug for, og at der vil være tegn på tydelige forbedringer. Som en, der altid har lagt stor vægt på budgetproceduren, kan jeg forsikre Dem for, at jeg også, når det næste budget opstilles, vil sørge for, at vi holder godt øje med de forbedringer af budgetgennemførelsen, som er blevet bebudet - ikke bare hvad angår anvendelsen af midlerne til deres tilsigtede mål, men også hvad angår opnåelsen af politiske mål - og at vores adfærd som parlament vil være bestemt af, om man faktisk gør det, som man har påtaget sig at gøre.

 
  
MPphoto
 
 

  Jutta Haug (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Den del af budgettet, der står til rådighed for politikker, som er af særlig interesse for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, er ikke særlig stor. I 2005 - det regnskabsår, for hvilket vi forventes at bekræfte den korrekte forvaltning af de europæiske skatteyderes penge - beløb den sig til under 0,5 % af det samlede budget på 116 milliarder euro.

Jeg vil indlede med at sige, at der ikke er noget til hinder for, at direktørerne for de fire agenturer - EMEA, EEA, EFSA og ECDC - meddeles decharge for deres forvaltning af deres respektive budgetter.

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme klarede de første måneders drift i 2005 fint, og GD Sundhed havde ansvaret for forvaltningen af dets budget.

I 2005 var Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet i sit tredje driftsår i gang med at flytte til Parma, hvilket skabte vanskeligheder med at rekruttere det fornødne højt kvalificerede personale og utvivlsomt gjorde det umuligt at anvende alle de tildelte midler, så over 4 millioner euro blev tilbageført til fællesskabsbudgettet. Hvordan disse penge, som er EFSA's, bliver stillet til rådighed for os igen i år, er ikke noget, vi skal drøfte under denne dechargeprocedure, men vi må diskutere det med Kommissionen.

Vi har generelt været tilfredse med Det Europæiske Lægemiddelagenturs arbejde, og det har ikke brugt alle sine penge. En af grundene er, at der var tekniske vanskeligheder med konverteringen af dets it-system.

Det Europæiske Miljøagentur gjorde som vanligt et glimrende stykke arbejde, anvendte alle sine midler korrekt og kunne uden tvivl have brugt endnu flere.

Miljøudvalget har ingen grundlæggende kritik af forvaltningen af dets fire agenturers budgetter, men vi har benyttet denne dechargeprocedure til at forlange det af de to "gamle" agenturer - EMEA og EEA - der allerede kræves af de "nye" i henhold til deres oprettelsesforordninger, nemlig at deres arbejde regelmæssigt revideres og evalueres af uvildige eksperter. Vi ønsker, at Europa opnår merværdi gennem alle former for administrativ aktivitet i Europa - det gælder også agenturerne.

Jeg vil nu tale om den side af miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed, som Kommissionen har ansvar for, og selv om udnyttelsesgraden for forpligtelsesbevillingerne var yderst tilfredsstillende på alle områder, skal det siges, at gennemførelsesgraderne for betalinger lod meget tilbage at ønske, eftersom de var under 80 % for både folkesundhed, fødevaresikkerhed og miljø. Der er naturligvis faktorer, der forklarer årsagen til det. Den ene er, at oprettelsen af forvaltningsorganet for folkesundhed endnu ikke var fuldført, og samtidig var personalet optaget af at udarbejde det nye sundheds- og forbrugerbeskyttelsesprogram, mens problemerne med budgetforpligtelser i 2004 førte til betalingsproblemer i miljøsektoren i 2005.

Selv om Kommissionens tjenestegrenes forklaringer er forståelige, må Kommissionen lære at forudse problemer, før de opstår, for omgående at kunne skride ind for at løse dem. Kommissionen er jo ikke helt uerfaren med at løse administrative problemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Michael Cramer (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Transport- og Turismeudvalget. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Transport- og Turismeudvalget bemærker, at der i 2005-budgettet ikke var tildelt meget mere end 1 milliard euro i forpligtelsesbevillinger og lidt mere i betalingsbevillinger til transportpolitik, hvoraf størstedelen - nemlig 670 millioner euro i forpligtelsesbevillinger og 750 millioner euro i betalingsbevillinger - gik til transeuropæiske net, og udvalget er yderst tilfreds med, at disse tal omfatter betalinger til transportsikkerhed og forpligtelser til Marco Polo-programmet, hvor der er afsat 70 millioner euro i forpligtelser og 60 millioner euro i betalinger til transportagenturerne.

Udvalget er imidlertid bekymret over den fejlrate, der er påvist for transportforskningskontrakter, som ligger over den gennemsnitlige fejlrate, og over, at kun 51 % af de tilgængelige midler blev afsat til transportsikkerhed, som i betragtning af vores ønske om at skære ulykkestallene ned til det halve er et vigtigt program.

Hvad angår transeuropæiske net, er det vigtigt, at vi fokuserer på de ting, der gør transporten effektiv, i stedet for straks at begynde med de store projekter for bagefter at opdage, at halvdelen af de nødvendige midler mangler. I mange medlemsstater er projekter blevet suspenderet på grund af manglende midler. Det er nødvendigt, at vi prioriterer at modernisere den infrastruktur, vi allerede har, og først derefter planlægger nye byggearbejder, hvilket betyder, at det er nødvendigt at bruge knappe ressourcer så effektivt som muligt.

Vi må heller ikke udelukkende fokusere på de projekter, der forbinder Nord og Syd, for Europa skal vokse sammen, og det er grunden til, at jernbaneprojekterne fra Øst til Vest også skal moderniseres, for mange af de linjer er stadig, som de var i det forrige århundrede, i damplokomotivernes tidsalder.

Klimaændringer er naturligvis også vigtige. Transportsektoren er en af de store kilder til CO2 og tegner sig for 30 % af udslippene, og derfor skal vi i vores forskningsprojekter prioritere politikker om klima og bæredygtighed. På det punkt har de været helt utilfredsstillende hidtil, og det skal der laves om på.

Vi har meddelt agenturerne decharge, men de har stadig behov for de ressourcer, der er nødvendige for, at de kan udføre de opgaver, som de er pålagt.

 
  
MPphoto
 
 

  Helga Trüpel (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det første, jeg vil sige som ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget, er, at vi ikke er overbeviste om, at det, vi bruger på kultur og uddannelse, er tilstrækkeligt. Kultur- og Uddannelsesudvalget var langt mere ambitiøst og beklager, at Parlamentet, Kommissionen og Rådet ikke som helhed har stillet flere midler til rådighed til det, vi ønsker, som er at give Europa en sjæl, at give alle studerende mulighed for at studere i Europa, og med henblik herpå kræver Lissabon-strategien, at der sker ændringer på disse områder i løbet af de kommende år.

Meget generelt vil jeg sige, at det, navnlig inden for de vigtigste kultur- og ungdomsprogrammer, er vigtigt, at vi fører en meget forsigtig - dvs. ansvarlig og gennemsigtig - udgiftspolitik, samtidig med at vi afholder os fra overdreven anvendelse af de eksisterende regler til at søge ind i bureaukratiske blindgyder. Jeg er godt klar over, at vi efter korruptionssagen og skandalerne må være meget forsigtige, men vi må heller ikke overdrive det. Især når projekterne er små og blot drejer sig om ca. 20.000 euro, må man ikke forlange af ansøgerne, at de skal forelægge bunker af papir for at få deres ansøgninger godkendt.

Min anden kommentar er, at vi på ingen tid vil miste kontrollen, hvis vi har 99 nationale kulturorganer, og her er bedre forvaltning ønskværdig.

Det tredje, jeg vil sige, er, at jeg mener, at det er forkert, at vi stadig finansierer dette andet parlament i Strasbourg via vores budget. Hvis franskmændene ikke ønsker at opgive dette andet hjemsted og dermed spare penge, bør det i fremtiden være Rådet, som tager ansvar for de penge, der bruges på det.

 
  
MPphoto
 
 

  Bárbara Dührkop Dührkop (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - (ES) Hr. formand! Jeg taler som ordfører for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i forbindelse med budgettet for 2005.

Det drejer sig om forholdsvis mange agenturer, hvoraf fru Haug allerede har nævnt et par stykker, og generelt har vi de samme kommentarer.

Men først vil jeg gerne henvise til gennemførelsen af Udvalget om Borgernes Rettigheders budget, og det kan gøres ganske kort.

Vi konstaterer, at der er sket fremskridt i gennemførelsen af forpligtelserne, men vi er imidlertid skuffede over gennemførelsesgraden for betalinger. Den er i 2005 på 79,8 % i forhold til 80,3 % i 2004. Det er et af udvalgets laveste niveauer.

Fru Haug har allerede nævnt andre, der ser ud til at være i samme situation. Det siger sig selv, at denne situation skal forbedres. Vi ved desuden, at pengene for næste år er i fare, hvis vi ikke får brugt dem.

Med hensyn til gennemførelsen af budgettet for Eurojust (den europæiske enhed for retligt samarbejde) konstaterer vi, at Revisionsretten har fornuftige garantier for, at årsregnskabet for dette regnskabsår har været troværdigt, og med hensyn til de pågældende transaktioner, der naturligvis alle er lovlige og regelrette.

Alting kan imidlertid forbedres. Her skal vi også anmode Eurojust om at fortsætte i denne retning og forbedre sin finansielle forvaltning.

Med hensyn til gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad glæder udvalget sig også, hvad angår de underliggende transaktioners lovlighed. Vi konstaterer imidlertid, at vi skal anmode observatoriet om at forbedre åbenheden, i særdeleshed gennemsigtigheden i forbindelse med dets licitationsprocedurer.

Endelig vil jeg komme ind på gennemførelsen af Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. I dette tilfælde vil Udvalget om Borgernes Rettigheder i lighed med Revisionsretten gerne komme med to alvorlige advarsler.

Der er fundet forskellige uacceptable afvigelser i kontraherings- og licitationsprocedurerne, og en betydelig forbedring af disse procedurer er påkrævet. Det må dog indrømmes, at nogle af foranstaltningerne allerede har virket, men der er stadig lang vej, før alt, lad os sige det sådan, er acceptabelt og korrekt.

Måske er det vanskeligste ved det hele - vi har allerede bedt Kommissionen om en forklaring - at vi i lighed med Revisionsretten konstaterer og beklager den dårlige forvaltning i forbindelse med en medarbejder, der blev sendt til Bruxelles på en langvarig mission uden en klar definition af hans mål, og især at der er stor dunkelhed om hans senere tilknytning til Kommissionen. Der er brug for en forklaring i forbindelse med mange af de europæiske skatteyderes penge.

Udvalget om Borgernes Rettigheder anmoder derfor om, at denne sag bliver undersøgt til bunds, og at der tages de nødvendige skridt til at undgå, at sådanne sager opstår igen.

Anbefalingen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder, der falder sammen med Budgetkontroludvalgets, er således, at der meddeles decharge.

 
  
MPphoto
 
 

  Lissy Gröner (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! For Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling er denne evaluering ikke enkel, for vi har allerede gentagne gange påpeget, at kønsspecifikke data er påkrævede, hvis udgifterne skal vurderes, og til vores ærgrelse er disse data stadig ikke tilgængelige, og dermed er det stadig begrænset, hvor meget kønsspecifik budgettering og integrering af ligestillingsaspektet det er muligt at inddrage i vurderingen. Vi anmoder om, at disse data bliver tilvejebragt i de næste betænkninger om budgetdecharge.

Det er navnlig i strukturfondsprogrammerne og lignende, at nøjagtige data er afgørende, hvis vi i den endelige analyse skal kunne se, hvor meget der er afsat til støtte af kvinder. Det har vist sig, at strømmen af midler i Daphne-programmet er blokeret, og det er et stort problem, for vi ved, at der er masser af tilfælde af vold mod kvinder, børn og unge. Vi ved, at de foreslåede projekter var gode, men alligevel er pengene ikke blevet anvendt, og det betyder, at der er brug for hjælp.

I den sag, jeg refererer til, blev en række transeuropæiske projekter forkastet. Vi er i gang med at forberede det europæiske år mod vold, og Europarådet har indledt en kampagne. Der er et enormt behov på dette område, og Kommissionen må se at komme i gang.

 
  
MPphoto
 
 

  Véronique Mathieu, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Med hensyn til decharge for agenturerne, vil jeg allerførst gerne komme med et par bemærkninger. Den første er, at antallet af agenturer stiger støt, og at denne stigning er bekymrende, da den synes at ske uden for en global vejledende ramme. Denne situation rejser forskellige problemer. Problemet med at udøve finansiel kontrol med disse agenturer og problemet med deres konstaterede organisatoriske svagheder, som ikke altid bliver løst.

Hvad angår det første aspekt, er det efter min mening altafgørende at få opstillet klare regler i dechargeproceduren. 16 ud af 35 agenturer skal i dag meddeles individuel decharge fra Parlamentets side. For at undgå den for øjeblikket manglende konsekvens med hensyn til gennemførelsen af finansforordningens artikel 185, eftersom en lang række agenturer fortsat skal meddeles global decharge under Kommissionens almindelige budget, ville det være hensigtsmæssigt, at samtlige agenturer uanset status for fremtiden skulle meddeles individuel decharge fra Parlamentets side.

Det andet aspekt, jeg vil nævne, er den effektive drift af agenturerne. Der er ganske vist sket fremskridt på dette område, men de er utilstrækkelige. Derfor skal det prioriteres at styrke regnskabssystemerne, det skal sikres, at udbudsprocedurerne og reglerne om intern kontrol gennemføres korrekt, og endelig skal ansættelsesprocedurerne gøres mere gennemsigtige. På samme tid skal Kommissionen fortsætte sine bestræbelser på at forbedre agenturernes synlighed ved at udarbejde en effektiv kommunikationsstrategi, på at skabe synergier og på at stille flere tekniske og administrative tjenester, der passer til deres behov, til rådighed.

Jeg støtter i øvrigt de to forslag om at gøre det obligatorisk at forelægge en costbenefit-analyse, inden der oprettes nye agenturer, og om, at der hvert femte år skal forelægges en undersøgelse af den merværdi, hvert enkelt agentur tilfører inden for sit område. Disse to forslag er afgørende for at sikre, at agenturernes aktiviteter stemmer overens med de specifikke behov i de forskellige sektorer.

Til slut vil jeg gerne understrege, at selv om Revisionsretten har taget forbehold i forbindelse med tre af agenturerne, glæder jeg mig over, at agenturerne generelt udviser fremgang i forhold til 2004, og jeg opfordrer dem til at fortsætte ad denne vej.

 
  
MPphoto
 
 

  Dan Jørgensen, for PSE-Gruppen. - Hr. formand! I Den Socialdemokratiske Gruppe anbefaler vi at give decharge. Vi anbefaler, at vi godkender budgetterne for 2005, men vi gør det ikke uden anmærkninger, og vi gør det ikke uden krav. Vi har to grundlæggende krav. Vi mener for det første selvfølgelig, at kontrollen skal strammes endnu mere. Vi mener ikke, der endnu er nok styr på skatteborgernes penge. Vi mener for det andet også, at der er behov for mere åbenhed, der er behov for mere gennemsigtighed.

I forhold til den første pointe må man sige, at der er sket visse fremskridt. Det anerkender vi. Der er også ros fra vores side, fordi man har implementeret et nyt regnskabssystem i Kommissionen. Det har ikke været nogen nem proces, men det er forløbet over al forventning. Jeg anerkender også, at det integrerede finanskontrolsystem, specielt vedrørende landbrugsmidlerne, er implementeret for en stor del af budgettet, og det er selvfølgelig meget positivt. Men vi er også kritiske i forhold til de områder, hvor Revisionsretten jo altså desværre har haft nogle ret markante kritikpunkter. Det drejer sig specielt om de interne politikker, det drejer sig desværre også om en del af landbrugsmidlerne. Der bliver vi simpelthen nødt til at stramme op. Kommissionen må stramme op, men i særdeleshed jo også ude i medlemslandene. Det er sådan, at omkring 80 % af EU's midler, som medlemmerne ved, forvaltes via delt forvaltning, dvs. at pengene faktisk bruges ude i medlemsstaterne. Der er det klart, at der er vi selvfølgelig fuldstændig afhængige af, Kommissionen er afhængig af, vi som Parlament er afhængige af, at man tager det ansvar alvorligt ude i medlemsstaterne, og det føler vi desværre ikke, at man gør. Vi har behov for en klar placering af det politiske ansvar, og det skal der følges op på i forhold til næste år.

Ydermere er det selvfølgelig klart, at hele åbenhedsdebatten har kørt nu i et par år. Og det er vi glade for. Vi er også glade for de selvfølgelig meget gode tiltag, der er kommet fra Kommissionen. Vi mener, at det skal være muligt for den enkelte borger i Europa at gå ind på nettet og se, hvordan EU's penge er blevet delt ud til landbrugsmidler, til strukturmidler osv. Denne proces er i gang, men den skal selvfølgelig følges helt til døren. Derudover skal vi have større åbenhed omkring de mange arbejdsgrupper. Vi skal have navnene på dem, der deltager.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Mulder, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Allerførst vil jeg give ordførerne en kompliment. Jeg kan meddele dem, at ALDE-Gruppen deler deres opfattelse. Også vi støtter dechargen, således som den er anbefalet.

Det år, vi taler om, 2006, er det første hele regnskabsår, som Kommissionen var fuldstændig ansvarlig for. Atter har vi, for 12. gang i træk, modtaget en negativ revisionserklæring fra Revisionsretten, og alle ved naturligvis, at det ikke kan fortsætte på den måde. Jeg er glad for, at Revisionsretten har bebudet, at der kommer et såkaldt peer review (bedømmelse foretaget af ligestillede personer), og at de nøje vil lade andre bedømme deres egen metode. Det bifalder vi, men hvordan man end vender og drejer det, så er Kommissionen altid ansvarlig, og dette ansvar kan ikke skydes over på medlemsstaterne.

Sidste år underskrev vi de finansielle overslag, og for første gang står der deri en bestemmelse om, at medlemsstaterne på et passende politisk plan bør afgive nationale erklæringer om, at de har gennemført budgettet ordentligt. Mit centrale spørgsmål er, hvad Kommissionen præcist har gjort med denne artikel i de finansielle overslag. Har den sendt et brev til medlemsstaterne for at gøre dem opmærksom på dette? Hvilken strategi har Kommissionen på dette område?

Jeg vil også gøre Kommissionen opmærksom på, at 2008 er et afgørende år for Kommissionen. I 2008 er det 10 år siden, nemlig i 1998, at Parlamentet nægtede at meddele decharge. Jeg vil bestemt ikke sige, at det vil ske endnu en gang, for det afhænger af udviklingerne, men der skal klart ske fremskridt. Det er uacceptabelt, hvis Parlamentet om et år, lige inden det næste valg til Europa-Parlamentet, uden tøven atter meddeler Kommissionen decharge, selv om det er åbenlyst, at Kommissionen ikke har gjort alt, hvad der var muligt, for at forbedre situationen. En af løsningerne er, at de finansielle overslag overholdes.

 
  
MPphoto
 
 

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! I dag vil Parlamentet beslutte, om det vil meddele decharge for EU-institutionernes gennemførelse af budgettet for 2005.

Da der i Revisionsrettens beretning ikke er udtrykt nogen større forbehold over for nogen af disse institutioner, mener jeg, at vi kan meddele dem alle sammen decharge. Det er dog ikke ensbetydende med, at de årsregnskaber, der er fremsendt til Parlamentet, er fejlfri.

Selv om Revisionsretten for det første anerkendte, at årsregnskabet for De Europæiske Fællesskaber i alt væsentligt giver et retvisende billede af Fællesskabernes finansielle stilling pr. 31. december 2005, og at den ikke fandt nogen fejl af betydning, fandt den adskillige fejl i både de beløb, der var registreret i det centrale regnskabssystem, og i de regnskaber, som de enkelte medlemsstater havde forelagt. Det er særlig foruroligende, at nogle af disse unøjagtigheder forekommer år efter år, selv om både Revisionsretten og Europa-Parlamentet har påtalt dem.

For det andet er jeg enig med dem i både Revisionsretten og Parlamentet, der kræver større åbenhed om brugen og forvaltningen af EU's midler. Jeg støtter især Kommissionens hensigt om at offentliggøre direkte støtte modtaget af de største landbrugsproducenter i visse medlemsstater, og jeg ser også frem til en forenkling af procedurerne, hvad angår både aftaler og tilskud, hvilket vil øge gennemsigtigheden i Kommissionens aktiviteter og mindske risikoen for korruption.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes, for Verts/ALE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Også vores gruppe er rede til at meddele Kommissionen decharge, faktisk på næsten de samme betingelser, som hr. Jørgensen for lidt siden nævnte. Hr. Mulder sagde netop, at det er 12. gang i træk, at det ikke lykkes Revisionsretten at afgive en positiv revisionserklæring, og sådan kan det faktisk ikke blive ved. Hr. Kallas sagde under høringen i vores udvalg, da han skulle ansættes, at der under hans mandatperiode ville blive afgivet en positiv revisionserklæring. Det var i hvert fald hans mål. Jeg ved, at kommissæren i øjeblikket er lidt på kant med Revisionsretten. Der kommer et peer review af de metoder, den anvender, og jeg håber stadig, at der på et tidspunkt afgives en positiv revisionserklæring, i hvert fald under denne mandatperiode. Der er faktisk vedvarende problemer, også på landbrugsområdet. I den forstand er jeg glad for det, kommissæren sagde om det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem. Vi ved alle sammen, at Grækenland svigter kraftigt på dette område. Det er meddelt to gange i Revisionsrettens årsberetning. Nu er der en konkret handlingsplan, og kommissæren har klart og tydeligt sagt, at han er rede til at suspendere betalinger, hvis Grækenland ikke opfylder betingelserne og ikke gennemfører handlingsplanen korrekt. Herom er der stillet to ændringsforslag, et fra PPE-DE-Gruppen og et fra vores gruppe. Jeg håber derfor, at mindst et af disse to ændringsforslag opnår flertal, og at det er en vigtig støtte til kommissæren, hvis han bliver nødt til at afgøre, om betalingerne skal suspenderes.

Hvad angår de nationale forvaltningserklæringer, konstaterer jeg, at Rådet er fraværende, hvilket er skandaløst. Jeg beklager i allerhøjeste grad, at Rådet ikke er til stede under en forhandling om decharge, som vi også skal meddele Rådet, på et tidspunkt, hvor vi ved, at 80 % af alle finansielle midler forvaltes af medlemsstaterne selv.

Jeg støtter også hr. Mulders spørgsmål til Kommissionen om, hvad den har gjort for at sørge for, at medlemsstaterne virkelig afgiver nationale revisionserklæringer. I vores debat med den tyske statssekretær blev det sagt, at det hele skyldes vores føderale struktur. Jeg kan ikke forestille mig, at det er rigtigt. Jeg kan dog godt forestille mig, at en føderal stat som f.eks. Belgien siger, at tre regioner afgiver erklæringer, hvoraf en er i orden, men to ikke er det. Hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre? Jeg opfordrer derfor kraftigt til, at også medlemsstaterne afgiver positive revisionserklæringer.

 
  
  

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Esko Seppänen, for GUE/NGL-Gruppen. - (FI) Fru formand, hr. kommissær! Revisionsretten har ikke afgivet en positiv revisionserklæring om Unionens regnskaber i 10 år. En af hovedårsagerne til det er nok, at pengene tildeles af Kommissionen, men at det er medlemsstaterne, der er ansvarlige for at kontrollere, hvordan de bliver brugt. Det organ, der er ansvarligt for at tildele pengene, overvåger ikke brugen af dem. Nogle medlemsstater overvåger de midler, som de modtager fra Unionen, mere sløset end andre. Vores gruppe tilslutter sig synspunktet i betænkningen om, at Revisionsretten i fremtiden oftere bør nævne de lande ved navn, som gør sig skyldig i utilstrækkelig overvågning. Der er ingen grund til ikke at hænge Grækenland og andre lande, der er sløsede på dette område, ud.

Parlamentet har altid ment, at medlemsstaterne bør udstede en erklæring om forvaltningen på nationalt plan af de midler, som de modtager fra Unionen. Nogle medlemsstater har gjort netop det, f.eks. Nederlandene, oven i købet med ministerens underskrift. De fleste medlemsstater er modstandere af at udstede en erklæring. På den anden side skal det siges, at Martha Andreasen-sagen ikke har ført til en situation, hvor chefrevisoren i Kommissionen ville bekræfte regnskabernes rigtighed med sin underskrift. Parlamentet forlanger med rette, at hun får retlige beføjelser.

I år går vores gruppe ind for, at der meddeles decharge.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Fru formand! Kravet om ansvarlighed er afgørende for den demokratiske proces. Parlamentets tidligere bestræbelser på dette område har været forfærdelige. På trods af betænkning efter betænkning, som har peget på svig, uregelmæssigheder, inkompetence og sløseri, meddeler Parlamentet år efter år decharge med flertal, der nærmest er Nordkorea værdige.

Sidste år var en undtagelse. Parlamentet havde betalt for høj leje for den bygning, som vi nu befinder os i. Det blev umuligt at feje problemet ind under gulvtæppet. I stedet opstod den patetiske situation, at de store gruppers formænd optrådte som "grædekoner". De forsikrede, at deres nej til decharge egentlig kun var simuleret. Sådan udfører flertallet i Parlamentet sin demokratiske opgave.

Sidste år var jeg ordfører og fandt det umuligt at meddele decharge til Regionsudvalget. En korrupt kultur syntes at brede sig i dets sekretariat. På trods af, at der stadig pågik tre forskellige undersøgelser af Regionsudvalget, meddelte Parlamentet decharge alligevel. Nu har OLAF indsendt sin rapport, og de nationale myndigheder har bragt sagen for retten. Der er derfor nu endnu mere grund til ikke at meddele decharge til Regionsudvalget i år. Desuden har ordføreren, fru Herczog, vist, at hverken Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed eller Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet bør meddeles decharge. Lad os derfor nægte at meddele decharge.

 
  
MPphoto
 
 

  Ashley Mote, for ITS-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg mener, at Ministerrådet omgående bør overveje at udpege et hold af helt uafhængige, internationalt anerkendte revisorer til at gennemføre en omfattende undersøgelse og analyse af denne institutions revisionsarbejde, dens likviditet, dens regnskabssystemer og -kontroller og ligeledes alle dens operationelle institutioner, hvoraf mange driver virksomhed og alligevel rutinemæssigt undgår lovgivningens fulde styrke i deres finansielle og erhvervsmæssige forvaltning.

Tag bare regnskaberne for 2005: Et hold uafhængige registrerede revisorer har konkluderet, at betalinger til en værdi af 27 milliarder euro ganske enkelt ikke var registreret nøjagtigt i regnskaberne, og en sådan utrolig uansvarlighed har fået nogle lige så utrolige og uacceptable følger. Nu ved vi f.eks., at EU har mistet omkring 600 milliarder euro gennem årene, og det overstiger langt Det Forenede Kongeriges nettobidrag på 75 milliarder engelske pund, siden vi tiltrådte.

Revisionsrettens formand har indrømmet, at der er alvorlige, vedvarende problemer. De remses op side op og side ned i hver eneste årsberetning, og det fører i grunden ikke til noget. Revisionserklæringen skal dække alt "frem til de afgiftspligtige". Alligevel tilsidesættes deres interesser år efter år. Uoverensstemmelserne mellem saldiene i et år og det næste er faste, rutinemæssige og uacceptable. I 2002 f.eks. var differencen 200 millioner euro. Sidste år var den 179 millioner euro, hvilket ikke er nogen særlig forbedring i løbet af fire år. Og det drejer sig ikke bare om fejl: Revisorerne betegner det som alvorlig finansiel pligtforsømmelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Fru formand! Det er ikke meningen med en dechargeprocedure som denne udelukkende at se tilbage, men også at overveje, hvilke konklusioner der kan drages af den. Jeg er sikker på, at kommissæren lytter meget opmærksomt til det, der bliver sagt om agenturerne, og at han også er klar over, at de, der ønsker at udøve en vis kontrol, bliver knap så tilfredse med det, der sker på mange områder, hvor der hersker stor forvirring, og hvor tingene er ved at komme ud af kontrol. Jeg er også sikker på, hr. Kallas, at De ved, hvordan trilogforhandlingerne er ved at udvikle sig. Det er temmelig bekymrende at høre medlemmer af Budgetudvalget, som har tumlet med disse problemer i årevis, indrømme gang på gang, at selv de ikke kan se nogen udvej, og at der ikke er nogen klare skillelinjer mellem driftsbudgettet og det administrative budget, og det er naturligvis der, der foregår et alvorligt misbrug, som mest består i, at administrative udgifter skjules i programmerne.

Hr. kommissær! Det er helt i strid med det, De forsøger at gøre med Deres bestræbelser på gennemsigtighed, og jeg vil opfordre Dem til at forsøge at gøre det på Deres eget område, som De allerede er begyndt at gøre på landbrugsområdet, nemlig at offentliggøre, hvordan midlerne anvendes helt ned til den sidste euro. Det er enhver moderne virksomhed i stand til at gøre. De har altid omkostningscentre og klare henvisninger, de ved endog nøjagtigt, hvad der er sket på forretningsrejser. At vi ikke gør det samme, er efter min opfattelse overordentligt beklageligt og ødelæggende, og jeg er sikker på, at De er enig med mig i, at der kræves generelle nedskæringer, for der hersker ingen tvivl om, at der opnås bedre effektivitet ved at have færre medarbejdere og ikke omvendt, som det er tilfældet for øjeblikket.

 
  
MPphoto
 
 

  Esther de Lange (PPE-DE). - (NL) Fru formand! Jeg vil nøjes med at fremsætte bemærkninger om Europa-Parlamentet. Jeg vil først og fremmest takke ordføreren hr. Staes for hans meget grundige betænkning. Vi støtter hans forslag om at meddele decharge, og vi støtter også de fleste af hans bemærkninger og af de kommentarer, som han knytter hertil. Selvfølgelig vil vores gruppe opstille en række prioriteter, idet jeg navnlig gør opmærksom på vores ændringsforslag 3, som i højere grad end den nuværende tekst opfordrer til et konstruktivt samarbejde og politisk dialog med formanden for Parlamentet, som meddeles decharge, men som endnu ikke var udnævnt i den regnskabsperiode, som vi nu drøfter.

Desuden gør jeg opmærksom på hr. Fjellners ændringsforslag, som også jeg har underskrevet, om, hvilke omkostninger der faktisk er forbundet med opretholdelsen af tre mødesteder i en situation med 27 medlemsstater. De nuværende tal stammer fra den tid, hvor der kun var 15 medlemsstater.

Personligt vil jeg sige, at jeg som forhenværende assistent naturligvis har set kritisk på bemærkningerne om sekretariatsvederlag og situationen for parlamentsmedarbejdere, hvor der i individuelle tilfælde er hårdt brug for forbedringer.

Til sidst er der historien uden ende om den frivillige pensionsfond. Efter min og min delegations opfattelse er det i den forbindelse overordentlig vigtigt, at vi undgår ethvert indtryk af, at offentlige midler - de almene omkostningsgodtgørelser - anvendes til private indkomster, nemlig til finansiering af bidraget til den frivillige pensionsfond.

Endelig giver jeg de 20 sekunder, som jeg har tilbage, til den næste taler.

 
  
MPphoto
 
 

  Edith Mastenbroek (PSE). - (NL) Fru formand! Allerførst vil jeg takke hr. Staes for hans fremragende betænkning og for de 20 sekunders taletid, jeg fik af den forrige taler. Kommer vi mon fra samme medlemsstat? Det lader det næsten til, for jeg vil fremhæve de samme punkter, som De fremhævede.

Jeg begynder med hr. Staes' betænkning. Jeg takker endnu en gang for den glimrende betænkning. For første gang, siden jeg blev valgt, er det lykkedes Dem at meddele decharge, uden at det i ugen forinden førte til stor uenighed. Jeg vil nævne en række punkter. Det er desværre i denne procedure snarere en regel end en undtagelse, at vi gang på gang må anmode om de samme ting. Det drejer sig ikke blot om ting som f.eks. en elektronisk underskrift eller minimering af papirstrømmene her i Parlamentet, men også om noget så vigtigt som spørgsmålet om, hvem vi egentlig meddeler decharge. Vi støtter hr. Staes' formulering, hvad det angår.

Jeg vil gerne personligt gøre opmærksom på hr. Fjellners ændringsforslag. Jeg mener, at det er overordentlig vigtigt, at vi præcist ved, hvad vi bruger Parlamentets penge til, og derfor synes jeg faktisk også, at det er meget vigtigt for forhandlingen, at vi ved, hvad det præcist koster at fordele vores arbejdstid over tre steder. Så er der vedtægten for medlemmernes assistenter. Nu hvor vi har truffet bestemmelser om en statut for medlemmerne, håber jeg ikke, at vi behøver tage dette emne op igen til næste år. Der er en arbejdsgruppe inden for Præsidiet, som beskæftiger sig med dette vigtige emne. Jeg synes, det er overordentlig vigtigt, at denne vedtægt for medlemmernes medarbejdere hurtigst muligt udarbejdes, og at vi får en ordentlig indsigt i disse medarbejderes arbejdsposition, deres sociale sikring og deres skatteordning.

 
  
MPphoto
 
 

  Bill Newton Dunn (ALDE). - (EN) Fru formand! Det er en fornøjelse at se Dem føre forsædet og lede mødet effektivt.

Allerførst en bemærkning til hr. Mote, der desværre ikke har gjort sig den ulejlighed at blive her og lytte til resten af debatten. Hans løsning på problemerne med korruption og spild i Europa er at tilføje endnu et bureaukratisk lag ved at hyre et hold revisorer fra den private sektor. Det er efter min opfattelse en helt absurd løsning, der indebærer endnu flere udgifter.

Vores gruppe vil støtte ændringsforslag 1 og 3, hvor der opfordres til en præcisering af udgifterne ved, at vi arbejder tre forskellige steder, hvilket er en tåbelighed, som offentligheden og vi ikke kan forstå. Det vil vi gerne have præciseret. Vi er imidlertid meget forvirrede over, at PPE-DE-Gruppen har stillet fire ændringsforslag - 79, 80, 81 og 83 - som ville fjerne andre nyttige dele af denne betænkning. Fru De Lange, som netop talte på vegne af PPE-DE-Gruppen, forvirrer mig. Hun sagde, at vi vil undgå at give offentligheden indtryk af, at pengene bruges forkert til pensionsfonden. Jeg er enig. Men i ændringsforslag 83 foreslår PPE-DE-Gruppen at ophøre med revisionen af godtgørelser til medlemmerne, og hvordan de bruges, og det giver overhovedet ingen mening. Jeg opfordrer hende til at overtale sine kolleger til at tage de ændringsforslag tilbage, der har til formål at fjerne nyttige ting fra denne betænkning, og til at støtte den.

 
  
MPphoto
 
 

  Janusz Wojciechowski (UEN). - (PL) Fru formand! Jeg lykønsker ordførerne med deres indsigtsfulde og meget gennemarbejdede betænkninger. Jeg takker også Revisionsretten, hvis beretninger har givet os mange oplysninger om, hvordan budgettet opstilles. Jeg mener imidlertid, at betænkningerne er skrevet i et sprog, der er vanskeligt at forstå for den almindelige borger, og at vi bør forbedre vores dokumenters klarhed, eftersom vi, når alt kommer til alt, ikke bare udarbejder dem for os selv, men også for offentligheden.

Hvad angår kontrolprocedurerne, vedrører de fleste bemærkninger regnskabernes rigtighed. Det er vigtigt, men inden for regnskabsvæsen bringes alt i balance, mens midlerne i virkeligheden ødsles bort og bruges ineffektivt. I fremtiden ser jeg gerne, at der sættes mere fokus på en grundig vurdering af individuelle udgifter end på deres formelle rigtighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Paul van Buitenen (Verts/ALE). - (NL) Fru formand! Siden 2000 har to interne revisorer i Regionsudvalget hver for sig konstateret alvorligt svig. Det har Kontoret for Bekæmpelse af Svig også bekræftet i adskillige rapporter. I alle disse år har Regionsudvalget bagatelliseret problemerne og lovet bod og bedring, og vi i Parlamentet har hver gang meddelt decharge.

Så sent som sidste år skulle der afholdes en høring med de to revisorer, som Regionsudvalget havde afskediget. På grund af intensivt lobbyarbejde har Regionsudvalget imidlertid i sidste øjeblik slettet høringen på Budgetkontroludvalgets dagsorden. Atter meddeler vi bare decharge til Regionsudvalget. For et par måneder siden blev den foreløbig sidste OLAF-rapport i denne saga offentliggjort. OLAF anbefaler ikke blot disciplinære foranstaltninger, men endda retsforfølgelse. Efter at Regionsudvalget gentagne gange havde afvist det, fik Budgetkontroludvalget omsider lov at få aktindsigt i denne rapport i begyndelsen af 2007. Det viser sig, at det drejer sig om strukturelt, organiseret underslæb, som flere niveauer inden for hierarkiet er involveret i. Der kommer endvidere atter nye anonyme indberetninger. Jeg har ikke lov at citere fra OLAF-rapporten, for sådan er reglerne, men efter årelangt svig er der stadig ingen disciplinære foranstaltninger, og de to revisorer er afskediget.

Det er utroligt, hvis vi om lidt igen meddeler Regionsudvalget decharge.

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Maštálka (GUE/NGL). - (CS) Fru formand! Jeg lykønsker ordførerne og har nogle få, både generelle og specifikke, bemærkninger baseret på mine egne erfaringer.

For det første erklæres det i punkt 1, at agenturerne generelt ikke altid har et godt ry. Jeg vil gerne forsvare Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur i Bilbao, der helt klart er en undtagelse, som dette punkt ikke gælder for.

Som ordfører samarbejdede jeg med dette agentur om at udarbejde en vurdering af rammedirektivet om arbejdsmiljø, og for øjeblikket samarbejder vi om udarbejdelse af nye standarder for statistikker om arbejdsulykker. Desuden har jeg besøgt agenturet to gange, og jeg kan bekræfte, at det giver os meget værdifulde oplysninger.

Hvad angår punkt 11, hvor der opfordres til bedre teknisk støtte til agenturerne, vil jeg sige en ting: Det drejer sig ikke udelukkende om teknisk støtte, det drejer sig om bedre formulering af de krav, vi stiller til Parlamentets agenturer. På dette punkt må vi være mere proaktive som parlament.

Det vedrører i sidste instans også punkt 15, som drejer sig om samarbejde med andre organisationer. I denne forbindelse kan jeg fortælle, at agenturet i Bilbao arbejder snævert sammen med WHO og tilvejebringer meget interessante statistiske data.

Til sidst vil jeg sige, at jeg går stærkt ind for punkt 25, og det glæder mig at kunne oplyse, at agenturet har forbedret sin kommunikation, og at dets ekspertise i stigende grad benyttes, navnlig af SMV'er.

 
  
MPphoto
 
 

  John Whittaker (IND/DEM). - (EN) Fru formand! Gang på gang hører vi Kommissionen sige "Det er ikke vores skyld! Hvordan kan vi kontrollere Fællesskabets penge?" Dvs. at medlemsstaternes skatteyderes penge bruges af medlemsstaterne. Sidste år var vi vidne til den bemærkelsesværdige situation, at Kommissionen straffede Revisionsretten for at slå ned på den.

Men måske peger Kommissionen på noget vigtigt, og denne tankegang har fået regeringerne i Det Forenede Kongerige, Sverige og Nederlandene til at acceptere erklæringer om den fremtidige forvaltning af EU-midler - hvad det så end betyder. Men egentlig afslører Kommissionens holdning systemets store svaghed. Agenturerne i medlemsstaterne, som bruger EU's midler, har ingen særlig grund til at bekymre sig om de skatteydere i andre medlemsstater, som tilvejebragte dem.

Hvad gør vi så ved det? Jeg vil fortsat fortælle borgerne i Det Forenede Kongerige, at spild og finansielle uregelmæssigheder er en uheldig, men uundgåelig følge af systemet - et fejlbehæftet system, hvor afstanden mellem skatteyderne, som tilvejebringer midlerne, og de, der bruger dem, bliver endnu større.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Stubb (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Ligesom en spejder er jeg altid beredt. Jeg har tre kommentarer.

For det første mener jeg, at vi synes at glemme, hvorfor vi er her. Vi taler om beretningen, som drejer sig om forsvarlig økonomisk forvaltning. Jeg mener, at der er tre grunde til, at vi har disse beretninger. Den første er tillid. Vi har brug for, at markederne har tillid til os. Den anden er demokrati. Vi har brug for, at befolkningen har tillid til os. Hvis vi har forsvarlig økonomisk forvaltning, vil andre følge trop. Den tredje er gennemsigtighed, som fører til mindre skepsis. Vi forsøger at forbedre finanskontrollen. Min første pointe er derfor, at der er en årsag til, at vi gør dette. Jeg mener i modsætning til den foregående taler, at Kommissionen gør et godt stykke arbejde.

For det andet - og dette er et historisk øjeblik for mig, for jeg er grundlæggende enig med min landsmand på venstrefløjen - har hr. Seppänen helt ret, og det samme gælder alle de foregående talere, som sagde, at fejlen ikke ligger i den måde, hvorpå Kommissionen forvalter pengene, men i den måde, hvorpå medlemsstaterne forvalter dem. Med andre ord forvalter medlemsstaterne 80 % af midlerne. Der er absolut intet økonomisk ansvar. Jeg har et forslag. Hvis vi på den næste regeringskonference tager fat på nogle institutionelle spørgsmål, hvorfor så ikke gøre det samme med medlemsstaterne, som vi gør med Kommissionen? Hvorfor indsætter vi ikke i de nye traktater en bestemmelse om, at medlemsstaterne er retligt forpligtede til at stå til regnskab for de EU-midler, som de bruger? Måske ville det med tiden føre til en positiv revisionserklæring.

Endelig er jeg for det tredje enig med alle dem, der støtter hr. Fjellners ændringsforslag: Hr. Newton Dunn, fru De Lange, hr. Staes og fru Mastenbroek. Vi mangler to ting i denne betænkning. Den ene er en vurdering af virkningerne på miljøet af udgifterne forbundet med de tre hjemsteder, og den anden er udgifterne forbundet med Europa-Parlamentets tre hjemsteder.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Casaca (PSE). - (PT) Fru formand! Jeg vil gerne takke alle ordførerne for det fremragende arbejde, som her er udført, en tak, der naturligvis også gælder formændene for vores udvalg, hr. Fazakas og hr. Bösch. Jeg vil også gerne udtrykke min påskønnelse af det, som Kommissionens næstformand, hr. Kallas, har sagt om de efterfølgende revisioner, der skal gennemføres af den direkte fondsforvaltning, og gerne med det samme sige, at vi meget opmærksomt vil følge disse revisioner, hvordan de afvikles, hvor mange fejl der findes, og den nødvendige sammenligning med Revisionsrettens resultater.

Jeg vil dog frem for alt gerne sige til hr. Kallas, at Europa-Parlamentet besidder afgørende beføjelser, hvad angår dechargen, og at de ganske givet vil blive benyttet fuldt ud, når vi til næste år skal vurdere spørgsmålet om inddrivelse af midler.

Jeg har været ordfører for en ganske kritisk betænkning om den måde, hvorpå Kommissionen håndterer denne problematik. Revisionsretten har udtalt i Budgetkontroludvalget, at den ikke har kunnet finde de milliarder euro i inddrivelser, som Kommissionen har meddelt. Jeg kan heller ikke finde disse inddrivelser, og jeg vil derfor gerne sige, at dette spørgsmål næste år skal behandles på en helt anden måde, da vi ellers må indtage en væsentlig hårdere linje.

 
  
MPphoto
 
 

  Kyösti Virrankoski (ALDE). - (FI) Fru formand! Forvaltningen af EU's midler er en temmelig vanskelig opgave. Hvis budgettet skal gennemføres effektivt, skal der være klare retsakter og klar arbejdsdeling. Der kan ske forbedringer på begge områder. Desuden forvaltes EU's midler som bekendt hovedsageligt af de nationale myndigheder.

Der sker tilsyneladende ingen fremskridt med forenkling af lovgivningen. Samtidig med at antallet af gamle forordninger mindskes, bliver der hele tiden udarbejdet nye. Folk bliver lokket med pertentlig mikroforvaltning, og ingen tør delegere beslutningstagningen nedad. Det har ført til og fører til et stigende behov for overvågning. EU's midler kontrolleres i det mindste på det lovgivningsmæssige område nøjere. På den anden side forbedrer omfanget af overvågning ikke nødvendigvis dens kvalitet eller den måde, hvorpå den forvaltes. Alt for meget overvågning kan forsinke og bremse initiativer. F.eks. er private virksomheder nu mindre stemt for at deltage i EU's strukturfondsprojekter, fordi de er meget bureaukratiske. Det er grunden til, at det er positivt, at institutioner som Revisionsretten er begyndt at lægge større vægt på kvaliteten end på omfanget af den overvågning, der foregår.

Budgetovervågning kræver en klarere ansvarsfordeling. Det ansvar, som en tjenestemand har, bør være helt klart. Systemet må ikke være for hierarkisk. Kollektivt ansvar er ensbetydende med intet ansvar. Derfor går finansiel overvågning hånd i hånd med forenkling af lovgivningen og afklaring af tjenestemændenes ansvar.

 
  
MPphoto
 
 

  Ingeborg Gräßle (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! På vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater takker jeg alle ordførerne for de fremskridt, vi kan gøre som følge af deres arbejde, og det kan meget vel være, at vi har gjort mere ud af agenturerne end af alt andet, og derfor takker jeg fru Herczog for de glimrende idéer, som hun har bidraget med.

Det er afgørende, at der bliver tættere forbindelser mellem agenturerne og Kommissionen, som skal have en spærreminoritet i deres tilsynsorganer og må forstå og acceptere, at disse agenturer er partnere i forbindelse med lovgivning og forvaltning af EU's programmer. Desværre er situationen omkring Kommissionens budget imidlertid stort set uændret.

Fra nu af og til periodens udløb må vi være opmærksomme på, hvordan der opnås en revisionserklæring uden forbehold, i hvert fald for de direkte forvaltede midler, og på sit eget område viser Kommissionen, at den formår at gøre det, og det skal den gøre en indsats for. Vi ønsker at samarbejde med Dem om dette og støtte Dem, men det forudsætter, at De tager initiativet. Vi vil støtte Dem hele vejen fra det acceptable risikoniveau til de enkelte revisioner og alle de dermed forbundne problemer.

Jeg vil også takke Revisionsretten - som efter vores opfattelse er en meget vigtig institution - og medarbejderne, som har gjort et godt stykke arbejde, som vi stoler på, og som vi fortsat vil stole på i de kommende år.

Jeg må sige til kommissæren, at vi stadig har noget arbejde, der skal gøres, og der er noget, som vi måske bør prioritere, for De skylder os stadig oplysninger om tallene og tilbagebetalingen af midler, som vi endnu ikke har fået fat i. Vi mener, at det er meget vigtigt, at De fortæller Parlamentet, hvilke tal vi kan regne med, for der har været tale om mindst fire i de seneste 6-8 uger.

Hvad angår Parlamentets budget, har vi stillet ændringsforslag om at lade teksten vedrørende pensionsfonden udgå, ikke fordi vi er imod den eller ønsker at sige noget om dens indhold, men fordi vi ikke ønsker at foregribe det arbejde, som den arbejdsgruppe, som vi sammen har udpeget, skal udføre, for hvorfor skulle vi nu ønske at begrænse dens arbejde? Jeg opfordrer derfor på det kraftigste til, at De støtter disse ændringsforslag. I stedet for at foregribe, hvad der måtte komme frem om disse emner senere, giver de gruppen mulighed for at gøre det, som den finder rigtigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Herbert Bösch (PSE). - (DE) Fru formand! Ordførerne skal lykønskes, for skatteyderne lægger vægt på, at Parlamentet gør en ordentligt indsats for at beskytte deres penge.

Jeg er udmærket klar over - og det er måske også det, som fru Gräßle ville sige - at det altid er vanskeligt at finde frem til de virkelige prioriteringer, når en masse mennesker råber op om, hvad de ønsker, at der bliver gjort, men det er netop dette tekniske problem, som vores udvalg opfatter som en udfordring. Jeg mener, at problemet er blevet løst tilfredsstillende, og vi vil vedblive med at holde øje med de spørgsmål, der er blevet rejst, vi ønsker at lukke hullet i IFKS, og jeg er taknemmelig for Kommissionens støtte, som hr. Kallas igen har forsikret os om.

Vi vil gerne kunne sige til vælgerne, at det er blevet bekræftet, at den fælles landbrugspolitik er forsvarlig, og det kan vi næsten. Der er sket fremskridt, og det er meget opmuntrende.

For det andet ønsker vi, at medlemsstaterne redegør for de 80 % af dette budget på 100 milliarder euro, der bruges gennem dem, og jeg synes, at Rådets fravær i dag er en skændsel. De - som for øjeblikket er fra Tyskland og på et andet tidspunkt er fra et andet land, for jeg ønsker ikke at fremhæve et enkelt land - er muligvis vores herrer og mestre, men vi vil minde dem om det, næste gang de stiller sig op foran deres egne vælgere og taler om, hvilket forfærdeligt rod der er i Bruxelles.

Medlemsstaternes fravær, når vi debatterer disse ting, er noget, som vi ikke kan forvente, at vores skatteydere skal finde sig i, og jeg kan tilføje, at det samme kan siges om Parlamentets ledelse, for hverken generalsekretæren eller formanden er til stede, og det siger jeg uden noget ønske om at rejse tvivl om Deres kompetence, fru næstformand. I fremtiden ønsker vi, at medlemsstaterne tager et ansvar.

Endelig, hr. Kallas, var jeg temmelig bestyrtet over Deres udtalelse - som forhåbentlig ikke gentager sig - om, at Revisionsretten eksisterer for at overvåge og kritisere Kommissionen og ikke omvendt, og at det sker i en demokratisk styret stat.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Vi har noteret os Deres ord om visse parters fravær.

 
  
MPphoto
 
 

  Margarita Starkevičiūtė (ALDE). - (LT) Fru formand! Jeg støtter fru Herczogs syn på agenturerne, og jeg vil gerne understrege, at der sammenlignet med sidste år er langt mere budgetdisciplin på dette område.

Agenturerne skyder imidlertid op som paddehatte. Mens vi i 1990 havde tre agenturer, har vi nu 23 ud over forvaltningsorganerne. Det står klart, at der ikke er nogen strategisk plan for oprettelse af agenturer. I maj sidste år inviterede Kommissionen os til at blive bekendt med aktiviteterne i Forvaltningsorganet for Intelligent Energi. Hvilket glimrende eksempel på drift af agenturer: Ved årets udgang stillede Kommissionen et forslag om, at dette agentur skulle reorganiseres.

Vi bør naturligvis fokusere mere på det overordnede problem: Hvor mange agenturer har vi brug for, og er de virkelig nødvendige?

For øjeblikket er denne proces vilkårlig. Forskellige kommissærer henvender sig til forskellige parlamentariske udvalg, som er ansvarlige for visse områder, og de henvender sig til Budgetudvalget. Derfor er det vanskeligt at evaluere hele processen for oprettelse af agenturer og behovet for dem, selv om det lader til, at der er defineret mange proceduremæssige områder.

Derfor mener jeg, at Budgetkontroludvalget sammen med hele Parlamentet bør støtte initiativet og tilskynde til, at der hurtigere opnås en aftale mellem institutionerne om driften af europæiske agenturer, deres arbejdsprocedurer og deres oprettelse.

 
  
MPphoto
 
 

  José Javier Pomés Ruiz (PPE-DE). - (ES) Fru formand! Jeg vil gerne begynde med et spørgsmål vedrørende proceduren. Fru formand, hvor er Rådet?

Jeg gentager, hvor er Rådet?

Vi taler om et budget, som medlemsstaterne bruger for 90 procents vedkommende. Hvor er Rådet? Hr. Kallas, hvor er Rådet? Kære Herbert Bösch, kære repræsentanter for den tyske presse, som følger os, Frankfurter Allgemeine, Die Welt, hvor er Rådet? Hvorfor er det ikke til stede her, når vi taler om, hvordan Rådet bruger 90 % af vores budget?

Kære Herbert Bösch, kære Markus Ferber, kære tyske kolleger! Vi har et tysk formandskab, så hvor er Rådet? Hvorfor er Rådet ikke her, så det selv kan lytte til alle vores synspunkter om, hvordan medlemsstaterne bruger budgettet?

Jeg håber, at vi i Budgetkontroludvalget, der ledes af hr. Bösch, kan tage initiativ til at sige, at det er en skandale - hvis ikke pressen siger det - at Rådet ikke er til stede her, en eller anden fra Rådet, så de kan svare på de kommentarer, vi kommer med, hvis det er nødvendigt. Jeg kan vist ikke sige det tydeligere.

Når dette er sagt, og det er alvorligt, får denne forhandling mere og mere vægt for hvert år, der går, og vi forstår, og det glæder jeg mig over, meddelelsen fra næstformand Siim Kallas om, at vi har fået 2,1 milliarder euro tilbage fra de medlemsstater, der har haft en dårlig forvaltning. Vi er ved at få pengene tilbage. Jeg vil gerne vide, hvordan disse 2,1 milliarder euro skal fordeles. Vi har bedt ham om denne information, og vi er sikre på, at vi inden for rammerne af det gennemsigtighedsinitiativ, han står i spidsen for, og som Parlamentet vil bakke op om, kan få detaljerne at vide.

Det er måske en måde at få Rådet til at komme til fornuft på. Dvs. at det, der ikke bliver brugt, vender tilbage til Fællesskabets kasse, og derfor glæder vi os meget over hr. Kallas' initiativ om at være særlig hård, hæderlig og håndfast i forbindelse med tilbagebetalingen af de dårligt forvaltede fonde.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Eftersom flere talere har rejst spørgsmålet, vil jeg, for at der ikke skal herske nogen tvivl om det, sige, at dagsordenen helt klart lægger op til Rådets deltagelse. Rådet kan selv bestemme, om det vil være til stede, og det har åbenbart besluttet ikke at være til stede. Det vil blive noteret, og det er tydeligvis blevet bemærket.

 
  
MPphoto
 
 

  Szabolcs Fazakas (PSE). - (HU) Fru formand! Dechargen for 2005 repræsenterer en af de vigtige milepæle for de reformer, som Budgetkontroludvalget indledte for tre år siden. Et af målene med reformen var at forenkle proceduren, hvilket ud over at blive støttet af alle deltagere også er noget, der kan gennemføres omgående.

Det har vist sig at være en langt mere vanskelig og kompleks opgave at nå det mål, som vi deler med kommissær Siim Kallas, hvorefter en positiv revisionserklæring ville være garanteret i 2009, hvilket ville forebygge den ofte grundløse kritik. Hvis Den Europæiske Revisionsret skal kunne udstede en revisionserklæring uden forbehold, må vi have erklæringer fra medlemsstaterne, som bruger 80 % af pengene. Dem har medlemsstaternes regeringer indtil videre undgået. Sidste år lykkedes det os også at indgå en interinstitutionel aftale om dette, hvorved behovet for en positiv erklæring blev bekræftet, og de nationale revisionskontorer er rede til at samarbejde med Den Europæiske Revisionsret. Det skyldes alt sammen de nationale parlamenters engagement, som betød, at vi opnåede det nødvendige politiske grundlag.

 
  
MPphoto
 
 

  James Elles (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg vil lykønske ordførerne under netop denne debat, navnlig Salvador Garriga Polledo med dechargebetænkningen om Kommissionen, som jeg vil sætte fokus på.

Hr. kommissær! Jeg tror, at vi i Parlamentet og under denne debat mærker, at der virkelig er sket fremskridt i Kommissionen under hr. Barroso, så de europæiske borgere har sikkerhed for, at der tages ansvar for midlerne. Men af Revisionsrettens beretning fremgår det, at selv om de underliggende transaktioner var lovlige og formelt rigtige, er der i visse dele af budgettet væsentlige fejl, som varer ved for dele af de operationelle programmer, og derfor er der ingen positiv revisionserklæring for 12. år i træk, hvilket er helt uacceptabelt, som vi alle sammen understreger. Spørgsmålet er, hvordan vi opnår en positiv revisionserklæring.

I henhold til traktaterne er Kommissionen ansvarlig for forvaltningen af budgettet, men vi ved, som andre kolleger har sagt, at 80 % forvaltes af medlemsstaterne. Det er logisk, at der ikke vil blive afgivet nogen positiv revisionserklæring, før medlemsstaterne udarbejder nationale erklæringer. Det glæder mig, at Rådets formandskab i det mindste møder op til afslutningen af debatten, for dette drejer sig om formandskabet og dets ansvar for at muliggøre udarbejdelsen af nationale erklæringer.

Vi har naturligvis i den interinstitutionelle aftale gjort visse fremskridt ved at anmode medlemsstaterne om at udarbejde nationale erklæringer. Jeg er enig med ordføreren i, at vi må have et forslag fra Kommissionen, som kan tilskynde medlemsstaterne til at gøre det, men man fornemmer, at medlemsstaterne er ligeglade med EU-midler, der anvendes i deres lande, for de siger, at det ikke er deres penge. Men det er det jo! Det er skatteydernes penge, og der skal aflægges regnskab for dem.

Når jeg ser på den glimrende betænkning af hr. Garriga Polledo, konkluderer jeg derfor, at hvis der afholdes en regeringskonference senere i år, må vi gøre det til et juridisk bindende krav, at alle medlemsstaterne udarbejder nationale forvaltningserklæringer, for retsgrundlaget er helt klart utilstrækkeligt på nuværende tidspunkt, og nogle medlemsstater slår det bare hen og siger, at de er ligeglade, fordi det ikke angår dem. Men det angår alle.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Selv om vi er glade for at se, at der er repræsentanter for Rådet til stede, får jeg oplyst, at de faktisk er her med henblik på den næste debat.

 
  
MPphoto
 
 

  Markus Ferber (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Jeg vil indlede med at takke alle ordførerne for at have gjort et glimrende stykke arbejde. Måske vil sundhedsministeren på vegne af Rådet gøre sit til, at budgetkontrollen bliver lidt mere gennemsigtig, for hun arbejder hårdt for det i sundhedssektoren, og måske er det et eksempel til efterfølgelse for os.

I Tyskland har vi et ordsprog om, at når man rider ud, skal ens stald være ren. Dermed mener jeg, at 80 % af midlerne forvaltes af medlemsstaterne, men når jeg tænker på de store overskrifter i de senere år, eller endog i de senere måneder, om Kommissionens bygningspolitik og visse strukturer, der ikke ligefrem bidrog til, at gennemsigtige procedurer blev standard ved tildeling af kontrakter, står det klart, at vi må undersøge de 20 %, som Kommissionen forvalter, meget nøje.

Kommissionen og medlemsstaterne giver sorteper videre til hinanden, og det fører ikke til noget, for alle har et ansvar. Også i Kommissionen skal der gøres en stor indsats, hvis denne type strukturer skal nedbrydes. Jeg husker stadig tydeligt alle de ting, som Kommissionen her i Parlamentet lovede os i 1999 i forbindelse med den daværende Kommissions tilbagetræden.

Hvad angår gennemsigtighed, har jeg til tider ingen idé om, hvilke aspekter af denne debat der giver mening, og hvilke der ikke gør det, og jeg håber, at nogen kan forklare mig det.

Om IFKS vil jeg til hr. Bösch sige, at forekomsterne af svig i Tyskland - som faktisk ikke har noget med svig at gøre, men er fejl, fordi ansøgninger er udfyldt forkert, men uden kriminelt sigte - er 0,9 %. Når jeg ser den store administrative indsats, der skal til for at skære det ned fra 0,9 % til 0,5 %, frygter jeg af og til, at udgifterne til det bureaukrati, som vi dermed skaber, er langt større end det, vi kan spare skatteyderne for, og hvis vi finder en fornuftig balance, er vi på rette vej.

 
  
MPphoto
 
 

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg har nogle få bemærkninger.

Jeg vil allerførst takke Dem alle sammen for Deres indlæg. Hvad angår mindre problemer såsom midlertidige ansættelser, vil vi undersøge spørgsmålet om integrering af ligestillingsaspektet. Der er en pilotundersøgelse i gang, og det er vanskeligt at indsamle oplysninger om politikker forbundet med kønsspørgsmål.

Jeg vil også understrege, at den interinstitutionelle dialog om agenturerne er overordentligt værdifuld, hvis Parlamentet går ind for tanken. Kommissionen foreslog en interinstitutionel aftale om agenturer i 2005, og den blev blokeret i Rådet. Nu har De under det tyske formandskab forsøgt at genoplive interessen for aftalen. Dette er afgørende, hvis vi skal bringe denne sag i orden.

Hvad angår nogle mindre detaljer, spurgte et medlem om størrelsen på tabene fra EU's budget. Jeg vil blot gentage, at tabene i nøjagtige regnskabstermer er de beløb, der er afskrevet fra balancen. I 2005 var beløbet 90.805.147,47 euro, hvilket svarer til 0,09 % af budgettet. Det er det eksakte beløb i henhold til definitionen af tab.

Jeg vil også sige til hr. Seppänen, at vores regnskabsfører allerede har underskrevet regnskaberne for 2006. Agenturerne er et vigtigt spørgsmål. For det andet nævnte mange af talerne nationale erklæringer og sagde, at der er problemer med delt forvaltning af EU-midler. Ordlyden fra den interinstitutionelle aftale blev inddraget i den reviderede finansforordning. I artikel 53b står der, at medlemsstaterne på det relevante nationale plan skal fremlægge en oversigt over de foreliggende revisioner og erklæringer. Det er aftalt med Rådet, at der den 15. februar 2008 offentliggøres en årlig oversigt over revisioner på landbrugsområdet. De tekniske aspekter ved at gøre det samme på andre områder, navnlig i forbindelse med strukturfondene, drøftes stadig, men der vil bestemt komme klare resultater.

Kommissionen rejste den 27. marts dette spørgsmål i Økofin-Rådet, og i går blev det drøftet i Rådets Finansielle Udvalg. Vi har været i forbindelse med det tyske formandskab og den tyske finansminister med henblik på igen i juni at drøfte, hvordan vi kan nå frem til et endeligt resultat i spørgsmålet om delt forvaltning. Hovedproblemet, som skinner igennem i alle disse drøftelser, er, at dette skal gøres sådan, at Revisionsretten får beviser. Der kunne opstå store spændinger, hvis Revisionsretten siger: "De kan give os Deres nationale erklæringer, men det betyder ikke noget. Vi vil stadig gennemføre vores kontroller og revisioner og evaluere situationen". Der skal findes en fornuftig løsning.

Kommissionen har altid støttet tanken om delt forvaltning. Vi samarbejder med nationale revisionsorganer for at inddrage dem i denne proces, men der skal også være klare beviser for Revisionsretten. Det går fremad. Fem lande har allerede erklæret, at de er rede til at udstede nationale erklæringer. Når jeg sammenligner de rådsmøder, som jeg deltog i, da denne Kommission indledte sit arbejde, med situationen i dag, som er helt anderledes, ser jeg, at der er sket store fremskridt.

Jeg har en sidste kommentar til et spørgsmål, som nogle medlemmer rejste. Ja, der kommer en regeringskonference. Vi forstår, at der bliver gjort store forberedelser til den. Dette er en situation, hvor vi også kan få nogle bidrag vedrørende dette spørgsmål om decharge, måske set ud fra den synsvinkel, som hr. Elles nævnte, eller hvad angår revisionserklæringens ordlyd. Der kan i hvert fald gøres noget. Hvis Parlamentet også udtrykker stor interesse i disse mulige ændringsforslag, vil det utvivlsomt være med til at bane vej for en positiv revisionserklæring.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), ordfører. - (NL) Fru formand! Det er snarere et indlæg til proceduren på grundlag af forretningsordenens artikel 165. Adskillige talere har spurgt, hvorfor det tyske formandskab ikke var til stede under denne forhandling. Det tyske formandskab ankom ved afslutningen af forhandlingen. Jeg går ud fra, at det var for at føre ordet i den næste forhandling.

Jeg vil udtrykkeligt spørge det tyske formandskab, hvad grunden er til, at det ikke deltog i dechargeforhandlingen. Det er en vigtig forhandling, da det drejer sig om 80 % af de midler, som Kommissionen og medlemsstaterne anvender. Det har adskillige talere allerede sagt. Hvis der ikke er en god grund til det, har jeg faktisk ikke lyst til at anbefale min gruppe at meddele Rådet decharge. Så foretrækker jeg, at vi stemmer imod decharge til Rådet, således at vi kan gentage denne forhandling om seks måneder.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Tak, hr. Staes. De tilstedeværende repræsentanter for Rådet kommer fra det tyske sundhedsministerium, og jeg mener, at det ville være urimeligt at anmode dem om at svare på dette.

Som følge af holdningen i en række taler har jeg gjort det klart, at vi er utilfredse med den manglende tilstedeværelse, og det vil blive fulgt op. Jeg vil ikke anmode den tilstedeværende repræsentant om at svare på dette, men det var en relevant bemærkning, som er taget til efterretning.

Forhandlingen under ét er afsluttet. Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

 

5. Bekæmpelse af hiv/aids (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Georgs Andrejevs for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om bekæmpelse af hiv/aids i Den Europæiske Union og i nabolandene i perioden 2006-2009 (2006/2232(INI)).

 
  
MPphoto
 
 

  Georgs Andrejevs (ALDE), ordfører. - (EN) Fru formand! Jeg vil indlede med at takke rådsformanden for hendes opmuntrende ord i Bremen - og forhåbentlig også under debatten her i salen i dag - og for hendes utrættelige engagement i kampen mod hiv/aids. Som den tyske forbundskansler, Angela Merkel, sagde i sin hovedtale på konferencen i Bremen, er bekæmpelse af hiv/aids alle medlemsstaternes ansvar. Jeg er overbevist om, at alle de nationale regeringer bør følge Tysklands eksempel og tage fuldt politisk ansvar ved at gøre bekæmpelse af hiv/aids til en af deres vigtigste politiske prioriteringer.

I dag skal Parlamentet stemme om min betænkning om bekæmpelse af hiv/aids i EU og i nabolandene i perioden 2006-2009, som indeholder mange vigtige forslag til, hvordan sygdommen kan bekæmpes. Flere kolleger bidrog til denne endelige konsoliderede udgave, og jeg vil benytte lejligheden til at takke alle mine kolleger, som bidrog til denne betænkning som skyggeordførere eller ved at stille ændringsforslag. Deres bidrag havde stor værdi, og jeg satte stor pris på dem.

Efter afstemningen i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed stillede de politiske grupper som bekendt flere nye ændringsforslag, som sættes under afstemning på mødet i dag. Jeg støtter de fleste af dem, men der var nogle, som jeg ikke kunne støtte. Et af ændringsforslagene ville, hvis det blev vedtaget, faktisk fastholde den aktuelle situation, hvor to medlemsstater i EU ikke rapporterer data til EU's overvågningsorganer for hiv/aids, navnlig til Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme. Derfor opfordrer jeg i betænkningen de ansvarlige myndigheder i de to medlemsstater til at begynde at rapportere data. De øvrige 25 medlemsstater rapporterer deres nationale data anonymt, hvilket ikke er krænker retten til beskyttelse af personoplysninger.

Jeg vil gøre Dem opmærksom på og anmode Dem om at støtte ændringsforslag 4 af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa om lige adgang til medicin i EU. Lad mig kort forklare, hvorfor dette forslag blev stillet. Som det allerede fremgår af betænkningen, varierer adgangen til antiretroviral behandling og antiretroviral medicin i EU's medlemsstater. Samtidig vil jeg gerne minde om, at EF-traktatens artikel 300 udgør et retsgrundlag for, at Kommissionen kan føre forhandlinger på vegne af alle medlemsstaterne, hvis Rådet bemyndiger den dertil. Hvis Europa-Parlamentet og Rådet i sådan et tilfælde traf beslutning til fordel for dette forslag, ville Kommissionens mandat i omfang og varighed være begrænset til udelukkende at omfatte disse forhandlinger, dvs. forhandlinger om lige adgang til antiretroviral medicin. En forhandling på vegne af 27 medlemsstater kunne føre til et gunstigt resultat for alle og give alle borgere i EU lige adgang til denne medicin.

Til sidst vil jeg endnu en gang takke alle mine kolleger, som deltog i arbejdet med denne betænkning. Arbejdet med at bekæmpe denne pandemi ophører ikke efter afstemningen i dag. Det fortsætter i marken. Derfor vil jeg opfordre alle de nationale regeringer og Kommissionen til at støtte ikkestatslige organisationer, sociale organisationer og samfundet som helhed i at bekæmpe hiv/aids. Jeg opfordrer til, at de støttes ved tildeling af de finansielle midler, der skal til for at styrke dem, der bekæmper denne epidemi i forreste række. Det civile samfunds rolle i denne kamp skal ikke undervurderes, og vi må garantere vores fulde politiske støtte.

 
  
  

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Ulla Schmidt, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg takker Dem for at give mig mulighed for at tale til Dem her i dag, og jeg takker hr. Andrejevs for forelæggelsen af hans betænkning, hvoraf det fremgår klart, at hiv/aids fortsat er en farlig sygdom, der, selv om vi ofte - og med rette - forbinder den med Afrika, også er et problem på det europæiske kontinent.

På dele af vores kontinent spredes smitten nu hurtigere end i andre dele af verden, og den er desværre stigende i alle EU's medlemsstater. Derfor må vi gøre noget ved det, for hiv/aids er mere end et sundhedsproblem, det har også at gøre med den økonomiske og sociale udvikling i de berørte stater.

Jeg er meget tilfreds med, at det lykkedes os at få over 41 europæiske stater, herunder nogle af vores naboer, repræsenteret ved ministre eller deres stedfortrædere på Bremen-konferencen, at vi formåede at fremhæve betydningen af alliancen mellem staten og det civile samfund i kampen mod hiv/aids, og at det også blev gjort klart, at hiv/aids skal opfattes som et stort problem. Jeg er meget taknemmelig for forbundskanslerens klare erklæring og ligeledes for, at resultaterne af denne konference og dens konklusioner vil være på dagsordenen for både Rådet (sundhed) og topmødet i juni.

Det vigtigste ved Bremen-erklæringen er den klare fastsættelse i fire hovedpunkter af vores prioriteringer, og de falder i høj grad sammen med det, som De har fastsat i Deres betænkning og i dens begrundelse.

I alle vores strategier må vi prioritere forebyggelse, for der findes hverken medicin eller vaccination, som kan hindre spredningen af hiv/aids.

Det er helt afgørende, at menneskerettighederne for personer, der har fået sygdommen, anerkendes, respekteres og fremmes, herunder deres ret til at blive beskyttet mod forskelsbehandling og stigmatisering.

Generel adgang til diagnose og behandling skal garanteres, og spørgsmålet om, hvorvidt vi kan forhandle om priserne for medicin, er netop blevet rejst. Et fremskridt, der blev opnået i Bremen, er, at medicinalindustrien har gjort det klart, at god pleje nødvendigvis kræver medicin til overkommelige priser, og har givet udtryk for, at den er rede til sammen med Kommissionen, Parlamentet og medlemsstaterne at finde en måde, hvorpå hver enkelt medlemsstat ved at forhandle om priserne kan sikre adgang til prismæssigt overkommelig behandling og vaccination. Det er et fremskridt.

Der skal også gøres en fornyet og større indsats inden for forskning og udvikling med bedre sammenkædning af centrene i Europa og flere investeringer i vacciner og mikrobicider.

Jeg mener, at denne konference har givet os mulighed for at gøre fremskridt, og det vil glæde mig, hvis medlemsstaterne sammen med Parlamentet og Kommissionen sætter dette spørgsmål øverst på dagsordenen og dermed påpeger, at aids angår os alle. Den er ikke bare et problem for vores nabostater, men for Europa. Den har meget at gøre med vores sociale og økonomiske udvikling og også med vores evne til at skabe merværdi for borgerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg takker ordføreren, hr. Andrejevs, og medlemmerne af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed for deres glimrende arbejde med denne betænkning. Jeg vil også takke de to andre udvalg, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, for deres bidrag til dette vigtige anliggende.

Jeg vil også sige, at jeg er glad for, at fru Schmidt, den tyske sundhedsminister, er her i dag. Det er første gang i mine tre år som kommissær, at min kollega i Rådet har deltaget i sådan en debat i Parlamentet. Jeg er meget glad, for det viser, hvor vigtigt det er, at alle tre institutioner arbejder snævert, fast og effektivt sammen om at bekæmpe denne sygdom.

Er hiv/aids et glemt problem eller en skjult sygdom? Mener vi, at den forsvinder, hvis vi ikke taler om den? Sådan fungerer det altså ikke. Så er spørgsmålet, er vi blevet selvtilfredse? Tager vi det for givet, at vi har overvundet dette problem, at det ikke er nødvendigt at handle, eller at det er et problem, som angår andre, som angår visse risikogrupper? At de derfor må tage sig af det, mens vi andre ikke behøver at bekymre os om det? Måske var det sådan, man tænkte tidligere, men det er heldigvis ikke tilfældet i dag. Nu ved vi, at det er et problem, som angår hele samfundet. Måske betaler samfundet nu prisen for vores selvtilfredshed tidligere, og nu er det på tide at gøre noget effektivt for at løse dette problem.

De fleste af Dem kender min frustration over, at borgere i EU, hvor vi har det højeste uddannelsesniveau i verden, det højeste sundhedsniveau og den højeste levestandard, stadig dør som følge af forkert valg af livsstil. Vores bestræbelser på at sikre forebyggelse tager sigte på det. For mig er det frustrerende og endog pinligt, at vi efter 20-25 år stadig må diskutere de samme spørgsmål om hiv/aids. Vi må stadig diskutere de samme foranstaltninger, der skal træffes, og det er foranstaltninger, som burde være standard og rutine i EU på nuværende tidspunkt. Vi må stadig forklare, at brug af kondom er den mest effektive måde at beskytte sig på. Sådan er det bare. Vi må også forklare, at alle er i farezonen. Vi kan ikke begynde at sige til nogle grupper, at det er deres problem, og at de, der ikke tilhører risikogruppen, ikke behøver at spekulere på det. Vi må stadig understrege, at simple forebyggende foranstaltninger beskytter.

Eurobarometer-undersøgelsens resultater var som bekendt chokerende. En stor del af borgene i EU mener stadig, at de kan blive smittet med hiv/aids ved at kysse på munden, drikke af samme glas eller benytte det samme toiletsæde. Det er pinligt, at folk efter 25 år stadig ikke ved mere end det. Eller endnu værre, at ansatte i sundhedssektoren faktisk kunne blive smittet ved at passe hiv-positive patienter.

Jeg mener, at vi må intensivere bestræbelserne. Nu er det et problem, der angår den almindelige befolkning, navnlig unge og kvinder. Mange unge blev seksuelt aktive, efter at kampagnerne i 1980'erne var afsluttet. Der var en enorm bølge af kampagner anført af berømtheder - skuespillere, regeringsledere og sangere - som gjorde opmærksom på dette problem og bidrog til at sætte fokus på, hvordan det skulle håndteres. Det er desværre slut. Vi troede, at vi havde det under kontrol, men det havde vi ikke. De nye generationer vokser op i uvidenhed. Derfor er jeg meget glad for, at det tyske formandskab, sundhedsministeren og forbundskansleren selv igen sætter fokus på denne sygdom og de enkle måder, hvorpå vi kan beskytte os selv.

Samtidig er det overordentligt vigtigt at investere i forskning, og det gør Kommissionen. Det er meget vigtigt at investere i medicin - jeg vil ikke gentage det, der allerede er blevet sagt - og at sikre adgang til prismæssigt overkommelig og effektiv ARV-medicin. Det er alt sammen vigtige foranstaltninger, som vi kan træffe. Vi prioriterer det meget højt, og det glæder mig som sagt meget, at Rådet og det tyske formandskab, og ligeledes Parlamentet, opfatter det på samme måde.

Vi vil genoptage og intensivere vores kampagner for at uddanne unge. Vi vil endnu en gang opfordre til brug af kondom. Vi vil forske i forebyggende foranstaltninger og medicin. Dette vil være kønsrelateret, for vi erkender, at der er ting, som er forskellige for mænd og kvinder, og vi vil tilpasse vores forskning og vores bestræbelser med henblik på at tage højde for dette. Jeg har bemærket afsnittet i betænkningen, og jeg er enig i, at vi i Kommissionen må sørge for at samarbejde internt blandt de tjenestegrene, der er ansvarlige for bestemte områder, samtidig med at vi håndterer spørgsmålet som et globalt problem. Vi ved, at det berører nabolandene, men også udviklingslandene, og vi har ansvar for også at samarbejde med dem.

Jeg vil rose ordføreren og Parlamentet for betænkningen. Den omfatter virkelig alle de vigtige spørgsmål. Vi vil arbejde med de spørgsmål. På nogle områder, f.eks. det indbyrdes samarbejde mellem tjenestegrenene i Kommissionen, gør vi det allerede. Vi vil også skride ind med finansiering og gennem programmer. F.eks. vil vi i 2007 arbejde med udvikling af bedste praksis i forbindelse med håndtering af risikabel seksuel adfærd blandt unge og forebyggelse af hiv/aids hos mænd, som dyrker sex med mænd, og udvikle uddannelsesprogrammer for ansatte i sundhedssektoren og ngo'er for at forbedre behandlingen og plejen af mennesker, der lever med hiv/aids.

Det er noget, vi prioriterer meget højt. Det drejer sig ikke bare om en politik eller en strategi. Det er et spørgsmål om moralsk forpligtelse. Jeg mener, at systemet som helhed har svigtet vores borgere i løbet af de sidste 20 år, og nu er det på tide at genoptage vores bestræbelser og rette vores fejl.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mange tak, hr. kommissær, for Deres indlæg, der var fuld af følelse og forpligtelse, og som også er på linje med de bekymringer og krav, som Parlamentet giver udtryk for.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Gurmai (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (HU) Hr. formand! Hiv/aids, som er en af vor tids farligste sygdomme, kender ingen grænser. I løbet af de sidste to år er antallet af piger og kvinder smittet med hiv steget i alle dele af verden og særlig hurtigt i Østeuropa, Asien og Latinamerika. Foranstaltninger mod denne epidemi kan derfor ikke begrænses til EU's territorium, men kræver globalt samarbejde. I 2005 var der næsten 5 millioner nye hiv-smittede på verdensplan, og aids-relaterede sygdomme krævede 3 millioner menneskeliv. Heraf var ca. 0,5 million børn.

Den anden stadig større risikogruppe er kvinder, eftersom flere og flere kvinder smittes med hiv-virus uden at vide det, og de bliver dermed bærere af en virus, som de kan overføre til deres børn. Et af de bærende elementer i en strategi mod hiv/aids bør være beskyttelse af kvinder og børn. De mest effektive redskaber i denne kamp er forebyggelse, oplysning, midler til offentlig uddannelse, øget anvendelse af de mest hensigtsmæssige kommunikationskanaler, dataindsamling, forskning og tidlig påvisning og behandling. Vi må sørge for, at der står ikkeudelukkende sundhedspleje af høj kvalitet til rådighed uanset den smittedes alder og køn.

 
  
MPphoto
 
 

  Antonios Trakatellis, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Hvis vi skal bekæmpe hiv/aids i EU og i EU's nabolande, er vi nødt til at have en samlet strategi, der fremmer forebyggelse både på EF-niveau og i nabolandene, men også globalt, vil jeg mene.

Antallet af personer, der er smittet med aids-virus, og personer, der lever med aids, vokser hele tiden, og der registreres hver dag ca. 12.000 nye smittede på verdensplan. Vi har ingen vaccine, der kan forebygge sygdommen, og ingen behandling har indtil nu været i stand til at helbrede sygdommen.

Den samlede strategi følger Hippokrates' ord om, at "det er bedre at forebygge end at helbrede", og består i at fremme en effektiv forebyggelse. Forebyggelse kan opnås med oplysning - som kommissæren også sagde - og vi giver således mulighed for, at der kan træffes de nødvendige forebyggende foranstaltninger.

Endvidere er vi nødt til at tage væsentlige skridt for at fjerne de fordomme, der er knyttet til netop denne sygdom. De personer, der er ramt af virussen, mødes konstant med intolerance og diskrimination. Og sideløbende med denne forebyggelsesindsats bør vi naturligvis fremme områder som forskning og innovation, som giver mulighed for nye former for medicin og evt. også vacciner.

Til sidst vil jeg gerne takke ordføreren, hr. Andrejevs, for det fremragende stykke arbejde, han har gjort. Vi har haft et udmærket samarbejde - det vil jeg gerne takke ham for - og jeg tror, at denne betænkning rent faktisk giver os mulighed for at iværksætte en fremragende forebyggelsesstrategi både i EU og globalt.

 
  
MPphoto
 
 

  Dorette Corbey, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Aids er stadig et drama, ikke blot i udviklingslande, men også i Europa, ikke blot blandt homoseksuelle og stofmisbrugere, men også blandt heteroseksuelle og dem, der afholder sig fra sex. Derfor takker jeg ordføreren mange gange. Hr. Andrejevs har gjort en meget stor indsats og skrevet en fremragende betænkning.

PSE-Gruppen mener, at vi skal gøre alt for at sætte en stopper for aids-epidemien, og derfor er vi nødt til at investere. Allerførst skal vi investere i mennesker, i kvinder. Vi skal tage prævention alvorligt. Vi skal tage kvinders, unges, sexarbejderes og stofmisbrugeres virkelighed alvorligt. Vi skal arbejde på grundlag af denne virkelighed. Ordentlig information på skoler og på hospitaler er væsentlig. Det skal være information, som respekterer menneskers moralske valg, og information om alle seksuelt overførbare sygdomme, fordi disse øger sårbarheden over for aids.

For det andet skal vi investere i nye midler, i mikrobicider, i midler, som sætter kvinder i stand til at beskytte sig mod aids, i medicin og vacciner, som er brugervenlige. Kondomer til mænd og kvinder skal være lettere tilgængelige og til rådighed overalt.

For det tredje skal vi investere i politisk fornyelse. Vi skal hurtigst muligt overvinde de nuværende hindringer. Lægemidler og vacciner er ofte ubetalelige for de grupper, som har hårdest brug for dem. Grunden til det er lægemidlernes høje udviklingsomkostninger og den forholdsvis korte genvindingsperiode, som gør ny medicin så dyr. Vi må se disse problemer i øjnene og påtage os det offentlige ansvar. Der findes mulige løsninger på denne situation, f.eks. flere offentlig-private partnerskaber med henblik på at udvikle aids-medicin og -vacciner. Det kan gøre det billigere. Desuden bør vi benytte alle eksisterende muligheder for at gøre patenter ugyldige, som er i offentlig interesse. TRIPs-aftalerne er en begyndelse hertil.

Endelig er der behov for en bedre forhandling med den farmaceutiske industri, når det gælder tilgængeligheden af væsentlige lægemidler til bekæmpelse af aids. Her kan Kommissionen spille en temmelig stor rolle, og jeg støtter kraftigt ordførerens ændringsforslag herom.

 
  
MPphoto
 
 

  Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, fru minister, hr. kommissær! Jeg lykønsker professor Andrejevs med hans fremragende betænkning. Aids er en alvorlig trussel mod den globale sundhed, og mærkeligt nok bliver den endnu alvorligere, efterhånden som behandlingen af patienterne bliver bedre, for med bedre behandling bliver patientoverlevelsen også bedre, og dermed bliver gruppen af smittebærere større.

Jeg vil benytte lejligheden til at sætte fokus på en enkelt ting, nemlig smitte som følge af stofmisbrugeres brug af inficerede kanyler. Mange tusinde mennesker smittes hvert år på denne måde. Dette problem kan let løses i EU's medlemsstater, hvis bare regeringerne kunne forstå, at stofmisbrug er en sygdom, ikke en forbrydelse, og at der derfor skal træffes behørige foranstaltninger, så stofmisbrugere får rene, uinficerede kanyler, når de skal behandle deres sygdom. Dette bør ske med behørig medicinsk kontrol og overvågning og uden inddragelse af politi eller retsmyndigheder. Jeg håber, at regeringerne omsider vil bruge medicinsk sund fornuft og ikke barske politimetoder i forbindelse med syge mennesker, der er stofmisbrugere.

Jeg vil gerne høre, hvad kommissæren og ministeren mener om dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Rogalski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Det er mig en glæde at tale i Parlamentet under denne vigtige debat om et af vor tids alvorligste problemer, nemlig hiv og aids, som også er en alvorlig trussel.

Verden synes at være blevet temmelig ligeglad med hiv/aids-problemet og er ikke opmærksom nok på det. Der investeres ikke nok i forhold til truslens alvor og omfang. Virkeligheden viser noget helt andet, for næsten 40 millioner mennesker verden over er smittet med hiv-virussen, og over 95 % af dem lever i udviklingslande. Det burde få os til at yde mere bistand til disse lande. Det foruroligende er, at over halvdelen af alle nye hiv-tilfælde forekommer blandt personer under 25 år. Antallet af tilfælde i EU og nabolandene stiger alarmerende. Vi må også huske på, at de mennesker, der er mest udsat for hiv-smitte, er stofmisbrugere, migranter og mænd, der dyrker sex med mænd. Alle disse grupper kræver særlig pleje og hjælp. Det er grunden til, at det er vigtigt, at alle institutioner og organisationer, der fremmer sikrere livsstil og risikoforebyggelse, regelmæssigt bør inddrage bekæmpelse af hiv i deres programmer. Det er også vigtigt, at Kommissionen udnytter sin naboskabspolitik til at nå ud til truede områder i EU's nabolande med særlig fokus på Kaliningrad-regionen, hvor truslen også stiger alarmerende. Men det, som vi bør fokusere mest på, er klare oplysningskampagner om hiv-smitte, for det er den vigtigste måde at standse vor tids plage på. Jeg vil endnu en gang understrege, at kun hiv-forebyggelse og uddannelse, navnlig blandt de unge, kan bidrage til at afværge en verdensomspændende epidemi.

 
  
MPphoto
 
 

  Umberto Guidoni, for GUE/NGL-Grupppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. kommissær! Aids er langtfra blevet udryddet. Der bliver stadig flere smittede, og man kan efterhånden tale om en global epidemi. Det, der er mest bekymrende, er, at halvdelen af de nye tilfælde er personer under 25 år.

I Europa tror over 50 % af befolkningen, at aids smitter gennem kys. Derfor er det nødvendigt med informationskampagner, der er udarbejdet på et videnskabeligt korrekt sprog, og som giver befolkningen klar information om forebyggelse, beskyttelse og risikoadfærd.

Vi skal bekæmpe enhver form for ghettodannelse, og vi skal sørge for politikker og programmer, der fremmer hiv-smittedes sociale integration og adgang til arbejdsmarkedet. Det er desuden nødvendigt med offentlig finansiering for at fremme de forsknings- og udviklingsaktiviteter, der er rettet mod den offentlige sundheds behov, og som sikrer, at også de fattigste patienter har adgang til forskningsresultaterne.

De lægemidler, som er nødvendige for at redde millioner af menneskers liv, må ikke betragtes som almindelige varer, der er underlagt markedsreglerne. Sådan som der står i betænkningen, skal vi sikre, at alle mennesker har ret til sundhedspleje og lægehjælp, og at de har adgang til medicin.

 
  
MPphoto
 
 

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! Jeg vil indlede med at takke ordføreren for en detaljeret betænkning, der omfatter alle forhold vedrørende bekæmpelse af denne lumske sygdom, Det er beklageligt, at EuroHIV mangler nationale data fra Spanien og Italien, selv om organet betragter dem som de to lande, hvor epidemien har den største udbredelse, og selv om det skønnede antal mennesker smittet med virussen i nogle EU-lande er næsten tre gange højere end det officielle tal. Slovakiet skønnes f.eks. at have 10 gange flere smittede, end de officielle statistikker viser.

Det er forståeligt nok vanskeligt at få nøjagtige statistikker, for der er patienter, som nægter at gå i behandling og forsvinder ud af lægernes søgelys. Lovgivning løser ikke dette problem, og til trods for smittefaren kan ingen tvinges til at gå i behandling. Det er ofte vanskeligt bare at fastslå smittekilden. Det er let at fastslå, om en person er smittet med syfilis. Det tager meget lang tid med hiv. Jeg støtter kommissær Kyprianou i det fokus, han sætter på forskningsproblemerne, og i hans bestræbelser på at sørge for, at behandling sikres under syvende rammeprogram.

 
  
MPphoto
 
 

  Michael Cashman (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - (EN) Hr. formand! Jeg vil indlede med at lykønske ordføreren med hans arbejde med denne overordentligt vigtige betænkning.

Jeg vil allerførst sige, at aids og hiv naturligvis ikke skelner. De rammer alle, der bliver sårbare, enten gennem anvendelse af dårligt behandlet blod, som ofte forurenes og sendes videre, usikker sex eller forkert brug af kanyler for blot at nævne nogle eksempler.

Det, vi skal beskæftige os med, er, hvordan vi kan forhindre overførsel. Efter min opfattelse bør hele spørgsmålet om oplysning og uddannelse stå øverst på dagsordenen. Vi må oplyse folk om, hvordan de kan beskytte sig. Vi må oplyse folk om deres rettigheder og om adgang til medicin. Samtidig må vi indlede en oplysningskampagne blandt samfund og enkeltpersoner, der mener, at de ikke selv er i farezonen eller ikke vil blive ramt af aids eller hiv.

Når vi især ser på Afrika, hvor millionvis af liv bliver ødelagt, og når vi ser ud over Europa, hvor stadig flere unge bliver smittet med hiv-virus, drejer det sig ikke kun om adgang til behandling, men også om udgifterne til behandling. Vi må gøre alt for at nedbringe udgifterne til behandlingen og for at give alle adgang til den.

Til de, der siger, at brug af kondom ikke forebygger overførsel af hiv-virusset, vil jeg sige, at de gør en masse skade og faktisk forårsager tab af menneskeliv. Kondomer fungerer. Udskiftning af kanyler fungerer. Gode praksis fungerer, og de redder liv. Og de, der taler for afholdenhed? Tja, hvis afholdenhed kan fungere i seksuelle forhold, vil den naturligvis fungere. Men hvad hvis afholdenhed ikke er noget valg? Den unge 14-årige pige, der bliver voldtaget på en landevej i Afrika: Har hun noget valg? Nej, hun har intet valg. Og det er her, at uddannelse, bevidstgørelse og ophør med den forskelsbehandling, der ødelægger livet for folk, som lever med aids og hiv, er så vigtigt.

Endelig tror jeg ikke, at Madonna, altså popstjernen, citeres så ofte her i Parlamentet, men jeg vil citere hende. Hun sagde engang, at man er en helt, hvis man står frem og bekendtgør sin seksualitet. At stå frem og sige, at man er hiv-positiv, og at håndtere den forskelsbehandling og vrede, som man følgelig udsættes for, er at stå frem som kriger: kriger, fordi man udkæmper slag, som man ikke ønsker, at nogen anden generation nogensinde skal udkæmpe igen.

Jeg anbefaler betænkningen, og jeg anbefaler den til Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Åsa Westlund (PSE). - (SV) Hr. formand! I 1998-2005 blev mere end 215.000 mennesker smittet med hiv i EU ifølge officiel statistik. I Europa blev næsten 650.000 personer smittet. Mange af dem var under 25 år.

På en måde gør dette mig utrolig bedrøvet og nedslået. Det gør mig også utrolig forarget, da dette, præcis som hr. Kyprianou sagde tidligere, sker helt unødvendigt. Disse mennesker kunne have undgået at blive smittet. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi i dag har denne forhandling. Jeg er utrolig glad for den betænkning, som vi skal stemme om, og for, at Kommissionen og Rådet har erklæret sig villige til at prioritere disse spørgsmål.

Det handler nemlig om at tage hånd om den uvidenhed, som tydeligvis findes, om, hvordan hiv og aids smitter. Det viser bare, at vi skal satse endnu mere på information og på åbenhed om seksualitet generelt. Vi skal turde tale om ligestilling og seksuel selvbestemmelse. At det hovedsagelig er de mest udsatte grupper i samfundet, som bliver ramt af hiv og smittespredning, viser, at vi skal arbejde på nye måder for virkelig at nå alle grupper i samfundet. At det er udsatte grupper, der bliver ramt, stiller også vores arbejde med at bekæmpe stigmatiseringen af hiv-smittede over for nogle meget vanskelige udfordringer. Det er noget, som vi skal prioritere utrolig højt.

Jeg er også utrolig glad for, at man i betænkningen fremhæver støtten til den globale fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria. Det er et utrolig vigtigt stykke arbejde, som jeg håber, at vi kan gøre mere for at støtte. Jeg er også utrolig glad for, at betænkningen og flere ændringsforslag peger på betydningen af at bekæmpe tuberkulose og hiv parallelt. Jeg er taknemmelig for det arbejde, som vi har lovet at udføre sammen, om at bekæmpe denne helt unødvendige smittespredning.

 
  
MPphoto
 
 

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand! Det, der gør forhandlingen i dag om bekæmpelse af hiv/aids i Den Europæiske Union og i nabolandene så vigtig, er, at vi selv i Parlamentet til tider glemmer sagens alvor.

Hiv/aids er fortsat en sygdomstrussel, ikke bare i afrikanske lande, men også i vores egne medlemsstater og i vores nabolande. Antallet af hiv-smittede stiger, og det skønnes, at det er tre gange højere end det officielle tal - hvilket er blevet nævnt flere gange i dag.

Det er dog positivt, at alle de europæiske institutioner endnu en gang har argumenteret for en effektiv krig mod denne truende sygdom. Jeg deler kommissær Kyprianous frustration, når vi står over for disse tal om nye smittede og over for vildledende oplysninger efter de mange år, hvor vi troede, at de nye generationer havde forstået budskabet. Der skal organiseres oplysningskampagner for ikke bare at forebygge nye tilfælde af hiv-smitte, men også for at forhindre, at hiv-smittede stigmatiseres, og for at give folk den viden, som de har brug for, for det er temmelig forbløffende, at folk stadig tror, at de kan blive smittet gennem et kys eller et glas vand, og vi må begynde inden for uddannelse og forebyggelse, hvor der er gjort alt for lidt.

Jeg bliver altid forfærdet over visse religiøse gruppers reaktion på uddannelse og oplysningskampagner iværksat af de relevante ministre i nogle medlemsstater, og også på dette punkt må vi fastholde vores politiske standpunkt.

Det, der bl.a. står på spil, er overholdelsen af gældende EU-ret. Der findes et direktiv om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning, behandling og distribution af humant blod, og vi må insistere på, at samtlige medlemsstater omsætter det fuldt ud, ikke mindst for at beskytte deres egne indbyggere.

 
  
MPphoto
 
 

  Ulla Schmidt, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand! Jeg takker alle medlemmerne af Europa-Parlamentet og naturligvis også Kommissionen for debatten i dag, som meget tydeligt viser, at vores fælles indsats for at begrænse nye smittetilfælde mest muligt og garantere smittede personer ubegrænset adgang til behandling i høj grad afhænger af, at spørgsmålet ikke er tabubelagt, og af, at de ramte ikke bliver stigmatiseret og forskelsbehandlet.

Det glæder mig, at det både her og på den store konference i Bremen er blevet påpeget, at hiv/aids skal sættes øverst på dagsordenen, for jeg er overbevist om, at kun hvis stats- og regeringscheferne engagerer sig i denne sag, kan vi overalt, ikke mindst i vores nabolande, sikre, at der skabes den infrastruktur, der er nødvendig, hvis samarbejdet med det civile samfund og ikke mindst med de ramte skal være frugtbart, og hvis de ting, der er blevet talt om, skal føres ud i livet.

Det første, vi skal gøre, er at overveje forebyggelse og oplysning og finde ud af, hvordan vi får budskabet ud til de unge, til indvandrerne og til dem, der har vanskeligt ved at få adgang, f.eks. kvinder, der er tvunget ud i prostitution. Det kan kun ske gennem tæt samarbejde mellem dem, der har politisk magt, og dem i det civile samfund, der accepterer ansvaret og samarbejder med os. Når vi taler om tvangsprostitution, står det klart, at dette ikke udelukkende drejer sig om sundhedspolitik, for regeringerne må gøre alt for at beskytte kvinder.

For det tredje er forebyggelse kun mulig, hvis vi taler åbent om, hvordan man bliver smittet, og det kan få os til i vores egne lande at vedtage en narkotikapolitik, der ikke kriminaliserer narkotika, for selv om der, også gennem lovgivningen, skal skrides ind over for narkotikahandlere, skal de, der er blevet syge som følge af deres afhængighed, have adgang til rene kanyler og let adgang til hjælp og tjenesteydelser. Alle disse ting spiller en rolle i denne sammenhæng. Det bliver ikke let, især ikke i vores nabolande, hvor medlemsstaterne og deres regeringer bliver beskyldt for, at de ved at føre en sådan politik selv optræder som narkohandlere og opmuntrer til narkotikamisbrug - et tabuemne i mange lande.

Derfor var jeg i Bremen meget glad for at se, at ministrene fra de nye østeuropæiske medlemsstater var rede til at tale meget ærligt om disse ting, for efter min opfattelse giver denne åbne og ærlige tilgang til disse problemer, hvor tabuerne er forsvundet, os mulighed for at gøre de ønskede fremskridt.

Hvis vi derfor samler bedste praksis på forebyggelsesområdet og udveksler idéer, hvis vi sammen investerer i forskning og udvikling og tager denne sag op, har vi allerede gjort fremskridt.

For det andet går jeg stærkt ind for, at Parlamentet, medlemsstaterne og Kommissionen sammen erkender, at en rigtig kampagne mod hiv/aids også kræver en infrastruktur, der muliggør sundhedspleje og samtidig sikrer, at de, der søger behandling, kommer til at tale med kvalificerede personer.

For det tredje må vi sikre, at der er adgang til medicin til overkommelige priser i samtlige medlemsstater ved at afsætte 10 % af sundhedsbudgettet til hiv-vaccinationer eller -behandlinger.

Jeg værdsætter debatten i dag, og jeg er meget glad for, at vi fortsætter det tætte samarbejde for at løse dette problem af hensyn til vores medmennesker og for, at unge kan blive beskyttet mod hiv/aids-smitte.

 
  
MPphoto
 
 

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg takker alle medlemmerne og ministeren for en meget interessant debat.

Som bekendt var mottoet for vores hiv/aids-kampagne i år "aids - remember me?". Desværre er vi stadig nødt til at minde folk - herunder beklageligvis også beslutningstagerne - om denne sygdoms eksistens.

Det skal ske på flere måder. Hvad for det første angår beslutningstagerne, vil jeg gentage det, som ministeren allerede har sagt: At bruge penge på denne bestræbelse er ikke nogen udgift, det er en investering. Det må vi minde vores ledere og beslutningstagere om. Desuden er bekæmpelse af hiv/aids i nabolande og i udviklingslande ikke bare en moralsk forpligtelse, som vi har over for vores partnertredjelande, det er også en foranstaltning til beskyttelse af os selv. Vi må bruge alle mulige argumenter for at overbevise beslutningstagerne.

Jeg er naturligvis enig i, at forebyggelse er den vigtigste politik, eftersom vi ikke er i stand til at helbrede sygdommen endnu. Men det kan ske mere effektivt gennem uddannelse og oplysning. Det skal ske på en meget afbalanceret måde: På den ene side skal vi oplyse folk, navnlig de unge, om, at dette er en farlig sygdom. Den er ikke som influenza: Man kan ikke tage antibiotika, og så forsvinder den. Den kan ende med at dræbe en. Vi må påpege risiciene ved sygdommen, men ikke på en sådan måde, at de, der er smittet, bliver marginaliseret, stigmatiseret eller diskrimineret. Stigmatisering forhindrer også bekæmpelse af sygdommen, fordi folk frygter stigmaet. De bliver ikke testet og ved derfor ikke, at de er smittet. De ender med at smitte andre og ikke søge behandling selv.

Det er en vanskelig balancegang, men det er vores opgave, og vi skal gøre det. Som det allerede er blevet nævnt, er det uheldigt, at unge i dag dyrker usikker sex. Som jeg sagde i mit indledende indlæg, er brug af kondom noget, som vi må minde de unge om hele tiden: Det er en vigtig måde at beskytte sig på. Afholdenhed bør baseres på moral eller religiøs overbevisning, ikke som et middel mod sygdommen, for vi ønsker, at folk ved, hvordan de skal beskytte sig selv, hvis de beslutter at dyrke sex. Alle har ret til at have deres moralske anskuelser. De kan handle ud fra dem, men uddannelsen skal være på plads. De må vide, hvordan de skal beskytte sig.

Som sagt vil vi også lægge særlig vægt på forsknings- og udviklingsforanstaltninger, navnlig forebyggende foranstaltninger for kvinder og især foranstaltninger, som kvinder kan træffe uden den mandlige partners samtykke. Derfor er jeg helt enig i det afsnit i betænkningen.

Det civile samfund er en meget vigtig faktor for os. Vi må udvikle partnerskaber - ikke bare de europæiske institutioner, men også de europæiske borgere - så vi agter at arbejde meget snævert sammen med det civile samfund, og det gør vi allerede. Vi oprettede et civilsamfundsforum vedrørende hiv/aids i 2005, og vi har gjort dette til et vigtigt aspekt i vores arbejde med at bekæmpe hiv/aids i Europa. Civilsamfundsforummet holdt faktisk møde i går og holder møde igen i dag i Luxembourg for at drøfte dette vigtige spørgsmål. Det består af ngo'er, kvindegrupper, grupper for mænd, som dyrker sex med mænd, prostituerede, indsatte i fængsler og stofmisbrugere. Vi må inddrage hele samfundet, når vi behandler dette spørgsmål.

Jeg er enig med hr. Matsakis i, at vi må arbejde med spørgsmålet om stofmisbrugere og udlevering af kanyler, for jeg mener også, at det er et sundshedsanliggende og ikke et forhold, der skal kriminaliseres.

Vi bør også nævne Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, som vi oprettede sammen, og som bør være en meget effektiv mekanisme til overvågning og håndtering af dette alvorlige problem. Derfor tror jeg, at denne debat, og de forhåbentlig senere debatter, ikke bare vil bidrage til at få alle de, der skal træffe de rigtige beslutninger, til at fokusere på problemet, men også vil hjælpe de europæiske borgere til at få oplysninger om, at problemet stadig eksisterer. På vegne af Kommissionen kan jeg forsikre Dem for, at dette vil forblive øverst på vores politiske dagsorden.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hermed er forhandlingen afsluttet.

Jeg synes, at det er på sin plads at lykønske hr. Andrejews endnu en gang med den fremragende betænkning, han har udarbejdet, og jeg synes naturligvis, at denne forhandling har været en af de mest tilfredsstillende, vi har haft i den seneste tid, idet den har vist, at der er stor harmoni mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet. Forhandlingen markerer et kompromis, og jeg synes, at den giver anledning til håb om det, der skal være EU's optræden som helhed, en interinstitutionel optræden i forbindelse med et problem, som er det meget vigtigt for os alle.

Afstemningen finder sted kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Véronique Mathieu (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Aids er historiens mest globale epidemi, som rammer alle territorier, alle sociale miljøer og alle aldre. I dag bliver en ny smittet med aids hvert sjette sekund.

Parlamentet skal give en mobilisering, som er ved at tabe gnisten, nyt liv, og jeg glæder mig over den initiativbetænkning, vi skal stemme om i dag.

Aids lader sig glemme, men sygdommen glemmer ikke os, og den florerer især hos de unge, kvinderne, de vandrende befolkninger og i Unionens nye medlemsstater. De unge europæere udviser mindre og mindre forsigtighed og synes at blande eksisterende behandling og helbredelse sammen. Vi skal huske, at aids stadig dræber den dag i dag.

Sygdommen kender ingen grænser, og vores solidaritet skal mere end nogensinde før være grænseoverskridende. Derfor glæder jeg mig over, at der i betænkningen bebudes europæiske tiltag med hensyn til både forebyggelse, information og forskning, men også verdensomspændende tiltag i kraft af naboskabspolitikken og Tacis-programmet.

Kampen mod aids er ikke blot en kamp mod en pandemi. Det er også en kamp for at fremme sundheden og de seksuelle rettigheder og især kvindernes rettigheder. Det er ikke blot en fælles politisk aktion - det er en universel pligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (NI), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Tallene for den aktuelle situation med hensyn til aids-bekæmpelse er rystende: Der er over 39 millioner hiv-smittede på verdensplan, og alene i 2006 blev 4,3 millioner mennesker smittet. Også tallet for EU er bekymrende, eftersom der er sket en væsentlig forøgelse af smittetilfældene i de sidste syv år.

Derfor er det nødvendigt, at de nationale institutioner og EU-institutionerne hurtigst muligt fastlægger en ny indfaldsvinkel, når det gælder om at sørge for forebyggende foranstaltninger, der er rettet mod risikogrupperne, og når det gælder om at støtte informationskampagner og seksualundervisningskampagner i skolerne, eftersom halvdelen af de nye smittetilfælde er unge under 25 år. På verdensplan har EU og det internationale samfund pligt til både at sikre adgangen til medicin og behandling til rimelige priser, også til de fattigste lande, idet man skal kæmpe imod medicinalvirksomhedernes lobby, og til at fortsætte forskningsaktiviteterne, så man hurtigst muligt når frem til nye og innovative virusbekæmpende lægemidler, vacciner og mikrobicider.

På baggrund af disse tal vil jeg gerne opfordre alle de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det - heriblandt Italien - til at frigøre de lovede midler til den globale fond. Det er nødvendigt, at den italienske regering hurtigst muligt giver et økonomisk bidrag - i dette tilfælde 260 millioner euro - til den globale fond for bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria.

 
  
  

(Mødet udsat kl. 11.50 og genoptaget kl. 12.00)

 
  
  

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

 

6. Velkomstord
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg har den ære at byde Mexicos tidligere præsident, Vicente Fox, som har taget plads i den officielle loge, velkommen til Parlamentet.

 

7. Afstemningstid
MPphoto
 
 

  Formanden. - Vi går nu over til afstemning

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

 

7.1. Aftale EF/Malaysia om visse aspekter af lufttrafik (afstemning)
  

Betænkning af Costa (A6-0093/2007)

 

7.2. Godtgørelser for Europols personale (afstemning)
  

Betænkning af Cavada (A6-0136/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! Kan De ikke sætte samtlige betænkninger, der falder ind under forretningsordenens artikel 131, til afstemning under ét?

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Ifølge budgetproceduren skal der stemmes særskilt om de enkelte betænkninger. For at gøre afstemningen hurtigere har jeg kun mulighed for lade være med at henvise til den forenklede procedure for hver betænkning.

 

7.3. Import til Bulgarien og Rumænien af rårørsukker (afstemning)
  

Betænkning af Graefe zu Baringdorf (A6-0072/2007)

 

7.4. Anmodning om ophævelse af Vural Ögers parlamentariske immunitet (afstemning)
  

Betænkning af Speroni (A6-0140/2007)

 

7.5. Decharge 2005: Sektion IV, Domstolen (afstemning)
  

Betænkning af Caspary (A6-0109/2007)

 

7.6. Decharge 2005: Sektion V, Revisionsretten (afstemning)
  

Betænkning af Caspary (A6-0107/2007)

 

7.7. Decharge 2005: Sektion VI, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (afstemning)
  

Betænkning af Caspary (A6-0110/2007)

 

7.8. Decharge 2005: Sektion VIII A, Den Europæiske Ombudsmand (afstemning)
  

Betænkning af Caspary (A6-0104/2007)

 

7.9. Decharge 2005: Sektion VIII B, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (afstemning)
  

Betænkning af Caspary (A6-0111/2007)

 

7.10. Decharge 2005: 6., 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfond (EUF) (afstemning)
  

Betænkning af Camre (A6-0115/2007)

 

7.11. Decharge 2005: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (afstemning)
  

Betænkning af Herczog (A6-0097/2007)

 

7.12. Decharge 2005: Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (afstemning)
  

Betænkning af Herczog (A6-0098/2007)

 

7.13. Decharge 2005: Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad (afstemning)
  

Betænkning af Herczog (A6-0118/2007)

 

7.14. Decharge 2005: Det Europæiske Observationscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (afstemning)
  

Betænkning af Herczog (A6-0100/2007)

 

7.15. Decharge 2005: Det Europæiske Miljøagentur (afstemning)
  

Betænkning af Herczog (A6-0103/2007)

 

7.16. Decharge 2005: Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (afstemning)
  

Betænkning af Herczog (A6-0105/2007)

 

7.17. Decharge 2005: Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (afstemning)
  

Betænkning af Herczog (A6-0101/2007)

 

7.18. Decharge 2005: Det Europæiske Lægemiddelagentur (afstemning)
  

Betænkning af Herczog (A6-0099/2007)

 

7.19. Decharge 2005: Eurojust (afstemning)
  

Betænkning af Herczog (A6-0120/2007)

 

7.20. Decharge 2005: Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (afstemning)
  

Betænkning af Herczog (A6-0113/2007)

 

7.21. Decharge 2005: Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (afstemning)
  

Betænkning af Herczog (A6-0114/2007)

 

7.22. Decharge 2005: Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (afstemning)
  

Betænkning af Herczog (A6-0121/2007)

 

7.23. Decharge 2005: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (afstemning)
  

Betænkning af Herczog (A6-0112/2007)

 

7.24. Decharge 2005: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (afstemning)
  

Betænkning af Herczog (A6-0119/2007)

 

7.25. Decharge 2005: Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (afstemning)
  

Betænkning af Herczog (A6-0102/2007)

 

7.26. Betalingstjenester i det indre marked (afstemning)
  

Betænkning af Gauzès (A6-0298/2006)

Før afstemningen

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Paul Gauzès (PPE-DE), ordfører. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Denne betænkning er resultatet af et langvarigt samråd med Ministerrådet og Kommissionen med henblik på at få den vedtaget under førstebehandlingen. Jeg opfordrer Dem derfor til at vedtage den.

Derimod anmoder jeg Dem om at forkaste ændringsforslaget til artikel 71, som ikke har noget som helst at gøre med direktivforslaget. Det drejer sig om et spørgsmål om beskyttelsen af data i bl.a. SWIFT-systemet, og i den forbindelse skal jeg oplyse vores kolleger om, at Kommissionen under gårsdagens forhandlinger nævnte, at den vil sørge for, at datasikkerheden garanteres. Jeg har i øvrigt netop modtaget en skrivelse fra det tyske formandskab, som tilslutter sig denne holdning. Jeg anmoder Dem derfor om at forkaste ændringsforslaget til artikel 71. Til gengæld er jeg for det mundtlige ændringsforslag, som fru Berès vil stille i forbindelse med afstemningen om den lovgivningsmæssige beslutning.

Jeg vil gerne slutte af med at takke alle dem, der har været med til at udarbejde denne betænkning, udvalget, skyggeordførerne og de rådgivende ordførere, samt alle dem, der har hjulpet mig på det rent tekniske område.

 
  
  

Før afstemningen om forslaget til lovgivningsmæssig beslutning

 
  
MPphoto
 
 

  Pervenche Berès (PSE). - (FR) Hr. formand! Efter aftale med ordføreren vil jeg gerne stille et mundtligt ændringsforslag til denne betænkning, hvorved der tilføjes følgende henvisning: "der henviser til skrivelse af 1. marts 2007 fra formanden for den gruppe, der blev nedsat i henhold til artikel 29 i direktiv 95/46/EF med hensyn til spørgsmål om databeskyttelse, navnlig i forbindelse med SWIFT-systemet, til Europa-Parlamentets formand,". Jeg beder Parlamentet om at godkende dette mundtlige ændringsforslag til den fremragende betænkning fra vores kollega, hr. Gauzès.

 
  
  

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

 

7.27. Kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse (afstemning)
  

Betænkning af Wojciechowski(A6-0137/2007)

Før afstemningen om ændringsforslag 8

 
  
MPphoto
 
 

  Janusz Wojciechowski (UEN), ordfører. - (PL) Hr. formand! Vi stemte for nylig om et ændringsforslag om at udvide kvoteordningen for stivelse til fire år. Det er godt for de gamle medlemsstater, som sidder på 90 % af disse kvoter, hvilket er nok til at dække deres behov.

Lad os nu gøre noget for de nye medlemsstater, som ikke er så tilfredse med deres kvoter, og vedtage ændringsforslag 8. Det vil give mulighed for at overføre kvoter fra et år til det næste - det, som de gamle medlemsstater ikke bruger et år, bør det efterfølgende år tildeles til de nye medlemsstater med Kommissionens samtykke.

Jeg vil gerne påpege, at dette ændringsforslag på lang sigt ikke vil føre til forhøjede kvoter, og jeg anmoder om, at det vedtages af hensyn til den europæiske solidaritet. Hvis dette ændringsforslag bliver vedtaget, har Gruppen Union for Nationernes Europa bemyndiget mig til at tage ændringsforslag 5, 6 og 7, som vil føre til forhøjede kvoter, tilbage.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Vi fik nogle informationer, der ville have været mere passende i forbindelse med den forhandling, der allerede har været om betænkningen.

 

7.28. Samhørighedspolitikkens effektivitet (afstemning)
  

Betænkning af Pieper (A6-0087/2007)

Før afstemningen

 
  
MPphoto
 
 

  Markus Pieper (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand! Jeg takker de medlemmer, der har bidraget til udarbejdelsen af denne betænkning. I udvalget blev vi enige om 19 kompromisændringsforslag, og der var flertallet klart, 35 mod 3. Jeg håber, at Parlamentet giver et tilsvarende samtykke.

 
  
  

Før afstemningen om ændringsforslag 26

 
  
MPphoto
 
 

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne påpege, at der er en fejl, som vi gerne vil rette. Det er i punkt 2a. Det begynder: "beklager den overenskomst, der er nået frem til om de finansielle rammer for perioden 2007-2013, især nedskæringerne i strukturfondene fra 0,47 %". Det skulle være "0,41 %".

 
  
  

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

 

7.29. Budget 2008: Kommissionens årlige strategiske prioriteter (afstemning)
  

Betænkning af Virrankoski (A6-0123/2007)

Før afstemningen om punkt 17

 
  
MPphoto
 
 

  Kyösti Virrankoski (ALDE), ordfører. - (FI) Hr. formand! Kunne ordet "revidere" erstattes med ordet "forbedre"?

(EN) I stedet for "revision", ordet "forbedring".

 
  
  

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

 

7.30. Decharge 2005: Sektion III, Kommissionen (afstemning)
  

Betænkning af Garriga Polledo (A6-0095/2007)

Før afstemningen

 
  
MPphoto
 
 

  Salvador Garriga Polledo (PPE-DE), ordfører. - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne stille et mundtligt ændringsforslag med det formål at fjerne to fodnoter i betænkningens afsnit 37 og 108 på side 16 og 25 i den engelske udgave. Baggrunden herfor er, at fodnoterne er overflødige og ikke bidrager med noget til betænkningen. Jeg beder alle Parlamentets grupper om at acceptere denne ændring.

 
  
  

(Parlamentet vedtog de mundtlige ændringsforslag)

 

7.31. Decharge 2005: Sektion I, Europa-Parlamentet (afstemning)
  

Betænkning af Staes (A6-0094/2007)

Før afstemningen om ændringsforslag 7

 
  
MPphoto
 
 

  Edith Mastenbroek (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenen i henhold til forretningsordenens artikel 166 og 71. Jeg vil gøre Parlamentet opmærksom på, at der, ud over hr. Fjellners ændringsforslag, hvor der anmodes om oplysninger om udgifterne ved at drive Parlamentets tre arbejdssteder, i punkt 83 i den oprindelige tekst også blev opfordret til en specificering af de miljømæssige konsekvenser. PPE-DE-Gruppens ændringsforslag 7D bør udgå.

 
  
  

Før afstemningen om punkt 77

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Caspary (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg er ikke helt sikker på det her, men jeg er bange for, at der ikke blev stemt om punkt 75. De sagde, at vi skulle stemme om punkt 76, men skærmen viste punkt 75. Så sagde De, at vi skulle stemme om punkt 77, men skærmen viste punkt 76. Jeg vil anmode Dem om at afklare denne usikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg mener, at det hele fandt sted efter forskrifterne. Vi stemte først om punkt 75, som blev vedtaget. Herefter stemte vi om punkt 76 - også ved navneopråb - og dette punkt blev vedtaget. Først nu siger jeg, at vi skal stemme om punkt 77, hvilket vi skal gøre ved navneopråb. Jeg erklærer afstemningen for påbegyndt.

 

7.32. Decharge 2005: Sektion II, Rådet (afstemning)
  

Betænkning af Caspary (A6-0108/2007)

Før afstemningen

 
  
MPphoto
 
 

  Herbert Bösch (PSE). - (DE) Hr. formand! Før vi meddeler Rådet decharge, vil jeg gøre Parlamentet opmærksom på, at Rådet ikke var til stede under debatten om budgetdecharge for Kommissionen og de øvrige institutioner og, som det kan konstateres, ikke er til stede ved afgørelsen.

I betragtning af at 80 % af EU's budgetmidler forvaltes via medlemsstaterne, som har ansvar for disse midler, mener vi, at dette er helt uacceptabelt. Vi forventer, at Rådet i de kommende måneder forelægger en endelig handlingsplan for udarbejdelsen af den nationale revisionserklæring.

(Kraftigt bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg noterer mig hr. Böschs bemærkninger, som naturligvis ikke er til hinder for, at vi fortsætter med afstemningen. Jeg erklærer afstemningen ved navneopråb om decharge for påbegyndt.

 

7.33. Decharge 2005: Sektion VII, Regionsudvalget (afstemning)
  

Betænkning af Caspary (A6-0106/2007)

 

7.34. Decharge 2005: Det Europæiske Genopbygningsagentur (afstemning)
  

Betænkning af Herczog (A6-0116/2007)

 

7.35. Bekæmpelse af hiv/aids (afstemning)
  

Betænkning af Andrejevs (A6-0091/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Afstemningen er afsluttet.

 

8. Stemmeforklaringer
  

Betænkning af Cavada (A6-0136/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Skønt jeg forstår Europols behov for interne tilpasninger af vederlag og tillæg, har Europa-Parlamentet siden 1998 kontinuerligt forkastet alle de initiativer, som det har fået forelagt, når det er blevet hørt om detailspørgsmål vedrørende Europol.

Denne type høring har ikke kunnet anses for relevant, så længe Europol henhørte under det mellemstatslige samarbejde, uden demokratisk eller retslig kontrol.

Jeg glæder mig derfor over, at Parlamentets gentagne anmodninger endelig er blevet imødekommet i form af Kommissionens forslag fra december 2006, så Europol får en mere acceptabel juridisk ramme som EU-agentur, der skal finansieres over fællesskabsbudgettet, og hvor vedtægten for tjenestemænd i EF finder anvendelse på dets personale.

Selv om denne ændring af Europol endnu ikke er tilendebragt, har jeg besluttet at stemme for dette finske initiativ om tilpasning af Europol-ansattes vederlag og tillæg som udtryk for god vilje og fuld opbakning til denne ændring, som jeg håber vil forløbe godt og ske så hurtigt som muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten mener, at en øget demokratisk, retslig og budgetrelateret kontrol af Europol er ønskværdig. Eftersom Europol-konventionen udgør et mellemstatligt samarbejde, er det dog de nationale parlamenter, som skal udøve denne kontrol, og ikke Europa-Parlamentet. Derfor har vi stemt nej til betænkningen.

 
  
  

Betænkning af Graefe zu Baringdorf (A6-0072/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) De bulgarske og rumænske sukkerraffinaderier er stærkt afhængige af importerede sukkerrør fra tredjelande.

For at forebygge svigtende forsyninger af sukkerrør til de disse to landes fuldtidsraffinaderier er en åbning af toldkontingenter derfor nødvendig for denne type sukker fra tredjelande til Bulgarien og Rumænien.

Kommissionens forslag skal ses i denne sammenhæng, og det har ingen virkning for andre medlemsstaters raffinaderier.

I betragtning af de særlige omstændigheder støtter jeg Kommissionens forslag og stemmer for Graefe zu Baringdorf-betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi har stemt imod denne betænkning. Junilisten er af den opfattelse, at en gennemgribende reform af sukkermarkedet inden for EU er nødvendig for snarest at liberalisere markedet og give de sukkerproducerende lande uden for EU muligheden for at kunne konkurrere på retfærdige vilkår.

Det er derfor urimeligt at optage nye medlemsstater i et dødsdømt system og vænne dem til systemets regler. Da Rumænien og Bulgarien har et velfungerende sukkermarked, bør de kunne beholde dem og ikke blive optaget i EU's fælles markedsordning for sukker. Denne fælles markedsordning bør i stedet afskaffes.

 
  
  

Betænkning af Herczog (A6-0118/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil stemme for denne betænkning. Som det medlem, der repræsenterer Europa-Parlamentet i Ministerrådets Rådgivende Kommission for Bekæmpelse af Racisme og Fremmedhad, støttede jeg stærkt oprettelsen af Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad. Siden dets oprettelse har det gjort et fremragende stykke arbejde. Da det blev oprettet, var jeg modstander af, at dets kompetenceområde skulle omfatte ikke bare EU, men også Europarådets territorium, fordi jeg mente, at det ville udvande centrets arbejde og betyde, at det satte mindre fokus på stigende racisme, fremmedhad og antisemitisme i Unionen.

Nu skal det gøres til et agentur for grundlæggende rettigheder. Det er efter min opfattelse en tilsvarende fejltagelse, som vil mindske den opmærksomhed, der skal rettes mod de yderliggående højreorienterede organisationer og partier i Unionen, navnlig i nogle af de nye medlemsstater. Nogle af dem, der støttede ændringen, var bare vildledt, men andre vidste udmærket, hvad de gjorde!

 
  
  

Betænkning af Herczog (A6-0121/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg har stemt for fru Herczogs betænkning om decharge for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for 2005.

Fru Herczog har kortlagt problemet med det stigende antal EU-agenturer, som ikke altid formår at opfylde de generelle krav, og hvis opgaver ikke altid opfylder EU's reelle behov eller lever op til borgernes forventninger.

Jeg støtter opfordringen til, at Kommissionen fastsætter en global vejledende ramme for oprettelsen af nye EU-agenturer, at der udarbejdes en cost-benefit-analyse, før et nyt agentur oprettes, og at der hvert femte år forelægges en undersøgelse af den merværdi, hvert enkelt eksisterende agentur tilfører.

Jeg støtter med glæde agenturets bestyrelses beslutning om at vedtage interne standarder for kontrol baseret på Kommissionens standarder og ISO 9000-standarderne.

 
  
  

Betænkning af Gauzès (A6-0298/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I kapitalismens nuværende monopolistiske fase skal økonomiens underlæggelse under finanssektoren løse modsigelserne i det system, der lever af finansspekulation, hvorfor finanssektoren er nødt til at tiltrække stadig flere penge. Det foreliggende direktiv skal fremme denne proces.

Dette forslag har til formål at indføre et indre marked for betalingstjenester og indgår i handlingsplanen for de finansielle tjenester, der sigter på at integrere EU's markeder for finansielle tjenester. Også dette område præges af det private initiativ, navnlig banksektoren, men formålet er altid det samme, nemlig at åbne de nationale markeder for ydelse af grænseoverskridende betalinger, svække beskyttelsesregler og tillade, at operatører, der ikke er underlagt bankernes finanstilsyn, leverer disse ydelser. Samtidig fremmes koncentrationen af denne sektor i EU.

Lande, der som Portugal allerede har avancerede betalingsoperatører og -tjenester som Multibanco-systemet, bliver særlig ramt i denne sammenhæng, da spørgsmålet om overførsel af oplysninger særlig fra eksterne informationstjenester ikke er afklaret.

Vi har derfor stemt imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) EU's borgere er interesserede i hurtige, tilgængelige betalingssystemer, oprettelse af et effektivt og funktionelt indre marked for de overførsler, de foretager, og de betalinger, de modtager.

Vi kan være fuldt ud tilfredse med vedtagelsen af betænkningen af hr. Gauzès, for for Europa-Parlamentet er der tale om et veludført stykke arbejde i alle interesse, som beviser over for borgerne, at Europa letter deres dagligdag.

Vi kunne imidlertid være nået frem til dette resultat langt tidligere. Vi afsluttede allerede vores arbejde i Økonomi- og Valutaudvalget den 12. september sidste år.

På trods af Parlamentets velvilje har det taget Rådet syv måneder endelig at lade sig overbevise om, at vores forslag også er de bedste med hensyn til forbrugerbeskyttelse.

Det var også vigtigt at sikre en retfærdig konkurrence mellem de betalingsinstitutter, som oprettes eller legitimeres i kraft af dette direktiv, og bankerne, der er underlagt strenge bestemmelser på kapitalområdet. Det er vigtigt at bevare betalingstjenestesektorens gode omdømme og holde alle tvivlsomme betalingsagenturer på afstand.

Den af Rådet fastsatte gennemførelsesfrist for betalinger er kortere end den, vi foreslår.

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163)

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi direktivet gerne skulle sikre, at bankerne behandler de europæiske borgeres betalinger hurtigere, at de europæiske borgeres kort accepteres i større udstrækning i andre lande, og at deres rettigheder beskyttes bedre i tilfælde af tvister. Jeg mener, at dette bliver en stor forbedring for de europæiske forbrugere.

 
  
MPphoto
 
 

  Eoin Ryan (UEN), skriftlig. - (EN) Betalinger er de finansielle smøremidler, der giver den virkelige økonomi mulighed for at fungere. For øjeblikket foretager hver EU-borger gennemsnitligt 138 ikkekontante betalinger årligt, og det tal stiger sandsynligvis. Jeg er overbevist om, at hvis de europæiske borgere og virksomheder skal have fuldt udbytte af dette indre marked, må de kunne forvente effektive, billige og sikre betalinger. Det er grunden til, at jeg støtter hr. Gauzès' betænkning om betalingstjenester.

For øjeblikket må både forbrugere og detailhandlere kæmpe med, at varer fysisk kan transporteres gennem EU på 1-2 dage, mens det kan tage 3-4 dage at betale for disse varer. De langsomme betalinger er ikke længere acceptable i en tid, hvor vi kan prale med nanosekundteknologi.

Jeg er overbevist om, at den europæiske konkurrenceevne først bliver forbedret, når virksomheder og forbrugere i f.eks. Irland kan foretage en betaling fra Dublin til Madrid lige så let som fra Dublin til Cork.

 
  
MPphoto
 
 

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Hr. formand! Jeg har stemt for, da jeg tror, at det indre marked og også betalingstjenesterne fungerer. Hvis det fælles eurobetalingsområde gennemføres ordentligt, må det føre til en øget konkurrence på et større marked, med større sikkerhed, bedre service og attraktive priser. Den bedste service med de laveste omkostninger kan vi kalde det.

Alligevel har vi ét forbehold. I lande med mere avancerede betalingsmarkeder såsom Belgien - men vi er ikke de eneste - er der frygt for, at overgangen fra de nuværende nationale betalingsordninger måske kunne føre til meromkostninger for virksomhederne og forbrugerne. Der henvises her især til størrelsen af udgifterne til de såkaldte interbankbetalingsafviklinger.

Som svar på en skriftlig forespørgsel om denne problematik forsikrede Kommissionen mig om, at den vil overvåge, at konkurrencereglerne overholdes, og at den forbeholder sig ret til om nødvendigt at gribe ind ved at fastsætte regler. Jeg regner med, at Kommissionen om nødvendigt benytter de interventionsmekanismer, som den har til rådighed.

Jeg håber især, at banksektoren er klog nok til at gøre dette overflødigt og optimalt medvirke til en yderligere harmonisering af det indre marked for finansielle tjenesteydelser.

 
  
  

Betænkning af Wojciechowski (A6-0137/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Da Litauen tiltrådte EU fik det tildelt en stivelseskvote, der kun gav stivelsesfabrikkerne mulighed for at udnytte 9,32 % af deres produktionskapacitet. For to år siden blev der på Rådet (landbrug og fiskeri) opnået enighed om, at kvoten for kartoffelstivelse skulle revideres efter to regnskabsår. Forbruget af stivelse er stigende i Litauen. For øjeblikket er det 10 gange højere end de tilladte produktionskvoter.

I betragtning af at EU's stivelsesproduktionskvoter i januar 2007 i henhold til Kommissionens oplysninger er underudnyttet med 5 %, ville en forøgelse af Litauens kvote til 10.000 t ikke engang udgøre 0,5 % af EU's stivelsesproduktionskvoter.

Derfor anmoder Litauen om, at dets stivelsesproduktionskvote øges til 10.000 t. Det er afgørende for ikke blot det indenlandske forbrug, men også for at skabe grundlag for fornyelse af kartoffelstivelsesproduktionskapaciteten, et stigende forbrug og sikring af et vist indkomstniveau for producenter af kartofler med højt stivelsesindhold. Det er urimeligt at give privilegier til andre lande på bekostning af Litauens stivelsesproduktionskapacitet og landbrugsproducenterne i almindelighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi modsætter os den aktuelle fælles landbrugspolitik og protesterer imod forandringer af mindre grundlæggende betydning inden for det aktuelle system. Vi kræver en samlet revision og gennemgang af hele den fælles landbrugspolitik, så det er svært at isolere enkelte områder som det, der nu er til afstemning.

Efter vores mening bør kvoteordningen for kartoffelstivelse absolut ikke forlænges. I stedet skal EU afskaffe alle former for kvoteordninger inden for landbruget.

Ligesom i maj 2005 fortsætter Parlamentets føderalistiske flertal med at tale for en forlængelse af kvoteordningen. Junilisten kan konstatere, at det i denne situation er heldigt, at Parlamentet ikke har medbestemmelsesret i relation til EU's landbrugspolitik. Ellers ville EU ende i en fælde af protektionisme og yde kraftig støtte til samtlige grupper inden for landbrugsbranchen.

 
  
MPphoto
 
 

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Selv om vi er klart imod kvoter, uanset hvilket landbrugsprodukt der er tale om, fordi EU opstiller barrierer for den vækst i produktionen, som kunne opnås i alle medlemsstater i overensstemmelse med deres behov og potentiale, er vi imidlertid enige i at forhøje kvoterne for produktion af kartoffelstivelse for Litauens og Polens vedkommende. I kvoteordningen for produktion af kartoffelstivelse konstaterer vi nemlig endnu en gang en åbenlys uretfærdig forfordeling af de nye medlemsstater. Det er provokerende uretfærdigt over for de nye medlemsstater, at de kun får ca. 10 % af kvoterne, når de står for ca. 30 % af produktionen.

Og med dagens forslag om at øge varigheden og procentdelen rettes der delvis op på uligheden for Litauens og Polens vedkommende. Det er typisk, at selv om Polen er førende i Europa inden for kartoffelproduktion, er landet med den kvote, det har fået tildelt, tvunget til at importere kartoffelstivelse på grund af begrænsningen af produktionen, og det betyder naturligvis, at de små og mellemstore landmænd sættes ud af spillet.

Lignende problemer findes i Grækenland, hvad angår andre produkter, som tvinger landet til at importere landbrugsprodukter på trods af dets produktionsmæssige fordele, hvad angår jord og klima, så dets underskud på landbrugshandelen øges voldsomt med flere millioner euro, og små og mellemstore landmænd tilintetgøres.

 
  
  

Betænkning af Pieper (A6-0087/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! I denne betænkning påpeges to grundlæggende problemer for EU. Det første er fremtidige udvidelser, og det andet er samhørighedens nye dimension efter den seneste tiltrædelsesrunde. Fremme af forhandlingerne med Kroatien og behovet for fuldstændig stabilisering af Vestbalkan betyder, at vi må analysere denne udvidelses virkning på hele EU. En sådan analyse bliver endnu vigtigere i lyset af, at vi ikke må glemme lande som Ukraine, selv om vi har haft en lang associeringsperiode og for øjeblikket forhandler med Tyrkiet. Betænkningen er et godt grundlag for arbejdet med budgetrevisionen i 2009. Den er en god forberedelse til Fællesskabets kommende 50 år. Tiltrædelsen af 10 lande fra Central- og Østeuropa i 2004 og Bulgarien og Rumænien i 2007 har øget konkurrencen og tilført hele Fællesskabet energi, samtidig med at den har tilvejebragt stabilitet, sikkerhed og solidt demokrati. Samhørighedspolitik er ensbetydende med solidaritet og er et middel til integration af mindre udviklede lande. Det er grunden til, at denne betænkning er vigtig.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Jeg stemte for Pieper-betænkningen, fordi det glæder mig, at EU omsider synes at erkende, at tyrkisk tiltrædelse ville stille alt for store økonomiske, politiske og sociale krav til os. Derimod er Kroatien allerede kommet så tæt på EU, at der næppe kan herske tvivl om dets snarlige tiltrædelse, navnlig eftersom det er blevet fastslået, at de økonomiske virkninger af det vil være minimale. De eksisterende skævheder mellem ikke blot medlemsstater, men også regioner er blevet større som følge af den sidste udvidelsesrunde, af globaliseringen, af en aldrende befolkning og ligeledes af migration fra tredjelande til større byer.

Det er muligt - som der står på EU's hjemmeside - at byer som London, Hamburg og Bruxelles er blandt de bedste steder at være, men vi må ikke glemme, at også i disse byer er afgrunden blevet større, og der er allerede opstået slum. Vi har allerede i Frankrig set, hvad det kan føre til, så det er på høje tid, at vi vender opmærksomheden mod intern samhørighed for at forhindre disse sociale krudttønder i at eksplodere.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Den europæiske samhørighedspolitik er drivkraften bag varig, bæredygtig udvikling, navnlig i de mindre udviklede regioner. Den bidrager væsentligt til at hæve befolkningens levestandard. Europa-Parlamentet har sammen med medlemsstaternes ministre det sidste ord, når EU's budget vedtages. I denne syvårige programmeringsperiode blev hele 347 milliarder euro øremærket til 84 regioner i 17 medlemsstater, hvis BNP er langt under 75 % af gennemsnittet i EU, og til 16 regioner, hvis BNP som følge af den statistiske effekt efter udvidelsen kun var en smule over 75 % af gennemsnittet i EU. Disse regioner ser på det irske opsving med enormt håb. Irland er samhørighedspolitikkens enestående succes. Ved at udnytte strukturfondene effektivt har det formået at gå fra at være Europas fattigste region til at være en af de rigeste, som kan sende bistand fra Den Europæiske Solidaritetsfond til dem, der er dårligst stillet.

Jeg støttede Markus Piepers ledelse, for Europa-Parlamentet er meget opsat på, at samhørighedspolitikken også skal blive en succes i Østeuropa. Hvis samhørighedspolitikken skal fungere, må vi regne med følgerne af fremtidige udvidelser, navnlig på mellemlang sigt hvad angår Tyrkiet og Kroatien, som allerede har officiel status som tiltrædelseslande, og som EU allerede har indledt tiltrædelsesforhandlinger med.

Så er der de syv stater på Østbalkan, som er potentielle kandidater til IPA-midler. Alene disse udvidelser ville kræve, at budgettet for samhørighedspolitikken blev forhøjet med 150 milliarder euro. Hvis Europa skal være den mest konkurrencedygtige økonomi ...

 
  
MPphoto
 
 

  Albert Deß (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Da jeg mente, at Pieper-betænkningen var god, ville jeg egentlig stemme for den, men eftersom begge mine ændringsforslag blev forkastet, endte jeg med at stemme imod. Jeg mener, at Tyrkiets tiltrædelse ville overgå EU's evne til at integrere gennem samhørighedspolitikken, og jeg er forbavset over, at et flertal her i Parlamentet ikke mener det samme.

Mit andet ændringsforslag lyder som følger: "mener, at det af økonomiske og politiske grunde ikke er muligt at anvende principperne for EU's strukturpolitik på Tyrkiet". Det er muligt, at flertallet har stemt imod dette ændringsforslag i dag, men jeg er overbevist om, at mit synspunkt på længere sigt vil vise sig at være rigtigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernadette Bourzai (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg vil gerne tilslutte mig følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag 25, 20 og 28, da det er nødvendigt at sikre en passende finansiering af regionalpolitikken for at mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle mellem regionerne og gennemføre fremtidige udvidelser.

Ændringsforslag 22 og 39, da jeg mener, det er utilstedeligt at tale om "en særlig form for EU-medlemskab", "en gradueret plan" for regionalpolitikken udelukkende for dette land og allerede nu at overveje, at de igangværende forhandlinger med Tyrkiet kunne munde ud i andet end Tyrkiets tiltrædelse.

Ændringsforslag 14 og 24, da en stigende national medfinansiering i de regioner, der har modtaget støtte fra strukturfondene i flere programperioder, som ordføreren foreslår, ville gøre det umuligt at videreføre denne politik i de mindst udviklede regioner i de gamle medlemsstater.

Jeg er imod ordførerens overdrevent gnieragtige indstilling og hans forslag om at indføre en maksimumsperiode for, hvor længe regioner kan modtage strukturstøtte. Det er efter min opfattelse netop disse regioner, der lider under naturbetingede eller menneskelige handicap eller en vanskelig økonomisk omstilling, og som ikke rigtig er rustet til at tage konkurrencen op på verdensmarkedet, vi skal fortsætte med at hjælpe via strukturfondene.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) I denne betænkning ses der ikke lyst på fremtidig udvidelse og især ikke på Tyrkiets eventuelle medlemskab af EU. Jeg er ikke helt enig, selv om jeg mener, at yderligere udvidelser vil være uacceptable for Europas befolkning i lang tid fremover, mens vi opsuger og integrerer de 12 nye medlemsstater fra 2004 og fremefter. Tyrkiet har stadig lang vej igen, bl.a. hvad angår behandlingen af fagforeningsrepræsentanter og menneskerettigheder for de kurdiske og assyriske mindretal, før det er i en politisk position til at tiltræde, selv om det formår at opfylde de økonomiske kriterier, der kræves af nye medlemsstater. Derfor undlader jeg at stemme om denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Ambroise Guellec (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Den territoriale samhørighed i Europa, som sigter mod at mindske forskellene mellem regionerne og internt i regionerne, er en grundlæggende målsætning for EU. I dag glæder jeg mig over vedtagelsen af denne betænkning, i hvilken spørgsmålet om EU's absorptionsevne rejses, og hvori det især understreges, at med den aktuelle ordning for Unionens egne indtægter vil eventuelle fremtidige udvidelser ikke kunne finansieres uden at skade de aktuelle samhørighedspolitikkers effektivitet.

I denne forbindelse er det nødvendigt at rationalisere de regionale udgifter. Der bør gennemføres en institutionel, finansiel og politisk reform i forbindelse med en revision af Fællesskabets finansielle ramme. Det er i øvrigt umuligt at føre en ærlig og effektiv samhørighedspolitik uden at øge EU's budget.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Efter vores forslag og indlæg glæder vi os over, at det er lykkedes at rense denne betænkning for de værste forslag, der ville undergrave samhørighedspolitikken og indskrænke debatten til at vedrøre den nuværende finansieringsrammes og samhørighedspolitikkens midtvejrevision. De forkastede forslag var særlig:

- øget national medfinansiering af samhørighedspolitikken,

- indførelse af en maksimumperiode for, hvor længe der kan modtages strukturstøtte, uden hensyn til støtteberettigelseskriterierne,

- tildeling af midler betinget af, om der føres en økonomisk og/eller budgetmæssig politik efter bestemte kriterier, f.eks. stabilitetspagtens.

Uanset holdningen til EU's udvidelsesproces glæder vi os ligeledes over, at betænkningen er blevet renset for forslag om at indføre en forskellig tiltrædelsesstatus for nye lande, hvor de ville blive helt integreret i det indre marked, men uden at være institutionelt repræsenterede eller deltage i beslutningsprocessen, hvilket ville skabe en neokolonialisme, hvor der altid vil ligge politiske krav bag den såkaldte bistand.

Betænkningen indeholder dog stadig bekymrende elementer, især hvad angår de finansielle midler og samhørighedspolitikkens mål, som vi ikke kan tilslutte os, og som begrunder, at vi stemmer imod.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg var bekymret over de negative henvisninger til Tyrkiet i denne betænkning, og eftersom plenarmødet støttede dem, havde jeg ikke noget andet valg end at stemme imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Samhørighed står centralt blandt EU's principper og værdier, hvad enten der er 12 eller 30 medlemsstater.

Det er dels ud fra den forudsætning, at alle deltagere i samme projekt bør drage lige fordele af det, dels ud fra den opfattelse, at jo større og bredere Fællesskabets økonomiske udvikling bliver, jo større succes får det og alle dets borgere. Jeg deler derfor mange af ordførerens bestræbelser, selv om jeg ikke er enig i alle de stillede forslag.

Der er dog også andre forhold, der må tages i betragtning. Den type økonomisk udfordring, som vi nu står over for, betinget af globalisering og hastig modernisering af de økonomiske strukturer, betyder, at vi må finde de løsninger, der bedst sætter os i stand til at ændre de vante mønstre. Idet vi bør stå fast på de grundlæggende værdier og principper, skal vi samtidig være kreative og fornyende i den måde, som vi møder de nye udfordringer på. At forberede de økonomisk mindre begunstigede regioner på det 21. århundrede er ikke længere en visionær gestus. Det er en nødvendig opgave nu og her. Det er andre tider, og der skal fornyende løsninger til.

 
  
MPphoto
 
 

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for betænkningen, fordi der for det første gøres opmærksom på den spændte situation for de offentlige budgetter, som medlemsstaterne efter alt at dømme vil komme ud for på grund af den demografiske udvikling i EU. Dette forhold er af allerstørste betydning, eftersom EU's udvidelse betyder, at de med samhørighedspolitikken forbundne udgifter ud fra et politisk synspunkt vil vokse til et urealistisk niveau.

For det andet vil det være uacceptabelt, at visse af EU's regioner ikke mere kan tilgodeses blot på grund af en ny udvidelses statistiske indvirkning, hvortil kan føjes de negative følger, som globaliseringen vil få for visse europæiske regioner.

Det er således en problematik, der fordrer megen omtanke, og jeg støtter derfor anmodningen til Kommissionen om at fremlægge en vurdering af de udgifter, som de kommende udvidelser måtte indebære, hvis de nuværende kriterier anvendes, og konsekvenserne heraf for de regioner, der hidtil har været støtteberettigede.

Endelig er jeg enig i, at der bør udvikles trinvise planer, der muliggør en yderligere skelnen mellem førtiltrædelsesstøtte og fuldt medlemskab i forbindelse med samhørighedspolitikken.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Medlemmerne af Labour-Partiet i Europa-Parlamentet forsøgte at ændre Pieper-betænkningen ved at lade de mest omstridte ændringsforslag udgå. De blev imidlertid vedtaget, og vores indsats var forgæves. Medlemmerne af Labour-Partiet i Europa-Parlamentet stemte imod en meget negativ betænkning, hvad angår det almindelige syn på fremtidige udvidelser og de specifikke henvisninger til Tyrkiet.

 
  
  

Betænkning af Virrankoski (A6-0123/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Jeg stemte imod Virrankoski-betænkningen, og det gjorde jeg, fordi jeg mener, at kontrollen med budgettet bør organiseres mere effektivt i betragtning af den bebudede revision af EU's budget i 2009, som skal skabe større gennemsigtighed ved bl.a. at rydde en sti gennem rabatjunglen. Det, der især er behov for, er, at der for en gangs skyld bliver gjort noget for at få tilbagebetalt de penge, der er udbetalt fejlagtigt, eftersom bedragere ellers fortsat vil kunne slippe ustraffet, og medlemsstaterne ikke vil have noget incitament til at stramme deres alt for tilfældige og slappe kontrol.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Med fremlæggelsen af Kommissionens politiske strategi for 2008 indledes forhandlingsprocessen om Fællesskabets budget. På baggrund af forsøget på at genoplive den forkastede forfatningstraktat og debatten om fællesskabsbudgettet for 2008-2009 skal 2008 ses som det næstsidste år i Europa-Parlamentets sjette lovgivningsperiode og i Barroso-Kommissionen.

Blandt de af Kommissionen opstillede politiske prioriteter fremhæver jeg på grund af de negative følger liberalisering af arbejdsmarkedet via den såkaldte flexicurity, finansiering af europæisk infrastruktur, der fremmer liberaliseringen af gas og elektricitet, indførelse af det europæiske patent og styrkelse af EU militaristiske komponent.

Kommissionen hævder, at "budgettet for 2008 bliver baseret på budgettet for 2007", hvilket nok en gang må være under loftet i de finansielle overslag for 2007-2013 og klart utilstrækkeligt til at dække de behov, som det udvidede EU's økonomiske og sociale samhørighed indebærer.

Vi afviser disse forslag og fastholder, at der bør vedtages politikker, der fremmer bæredygtig økonomisk udvikling og beskæftigelse, sætter ind over for arbejdsløshed, fattigdom, social udstødelse og indkomstulighed, mindsker de regionale asymmetrier og fremmer reel konvergens.

 
  
MPphoto
 
 

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) I betænkningen om Kommissionens årlige politikstrategi for 2008-budgetproceduren præsenteres et forsøg på at gøre budgettet for kapitalens EU mere effektivt, så man bedre kan fremme dets befolkningsfjendtlige politikker.

Man kræver undersøgelser, der skal godtgøre, hvor effektivt midlerne er blevet udnyttet til at fremme det regionale imperialistiske EU's prioriteter. Men man kræver ikke informationer om arbejdsløsheden, om udryddelsen af de små og mellemstore landmænd og andre af befolkningens problemer inden for sundhed, undervisning og social sikring, som er resultatet af EU's arbejderfjendtlige politik.

Man kræver en større margen i budgettet til "tvingende behov". Det er en margen til opfyldelse af kapitalismens tvingende behov.

Alle de befolkningsfjendtlige EU-politikker fremmes intenst, samtidig med at midlerne til fremme af den arbejderfjendtlige Lissabon-strategi øges, og man afventer undersøgelser med henblik på reformen af den fælles landbrugspolitik, så man kan fremskynde udryddelsen af de små og mellemstore landbrug. Foranstaltningerne til undertrykkelse af arbejdstagernes modstand forstærkes (med øgede midler til Eurojust) og man forsøger at få dem til at makke ret ved at styrke propagandamekanismerne.

Finansieringen af EU's imperialistiske interventioner prioriteres åbenlyst højest. Befolkningerne har oplevet "fredsaktiviteter", der har til formål at undertrykke folket for at tjene kapitalens interesse.

Alt i alt er der tale om et budgetforslag for 2008, der styrker kapitalens aggressive adfærd over for befolkningerne. Vi stemmer imod det og opfordrer befolkningerne til at bekæmpe det, da fordelingen af midlerne viser EU's reaktionære politik.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for Virrankoski-betænkningen om Kommissionens årlige politikstrategi for 2008-budgetproceduren.

Denne betænkning er et første skridt i den årlige budgetprocedure. Den indeholder Europa-Parlamentets strategiske prioriteringer for 2008 og tjener som en rettesnor for Kommissionen, når den skal udarbejde budgetforslaget for 2008.

Betænkningen omfatter de fleste vigtige spørgsmål. Spørgsmålet om øget integration mellem lovgivningsprogrammet og budgetproceduren rejses, og det understreges, at det er nødvendigt at respektere grundprincipperne for de finansielle overslag for 2007-2013.

Desuden har medlemmerne af Parlamentet erklæret, at de agter at basere deres arbejde med 2008-budgettet på princippet om et "resultatorienteret budget", som det også var tilfældet med budgettet for 2007.

 
  
  

Betænkning af Garriga Polledo (A6-0095/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte naturligvis som sædvanlig imod decharge for Kommissionens regnskaber. Det er så længe siden, at jeg ikke husker, hvornår Revisionsretten sidst afgav en positiv revisionserklæring om Kommissionens regnskaber. Jeg syntes, at det var temmelig morsomt, at det belgiske politi den dag, hvor Budgetkontroludvalget stemte for at viske tavlen ren og godkende regnskaberne, myldrede ind i Kommissionens kontorer for at arrestere nogen. De troede tydeligvis, at der var problemer.

Jeg gennemførte en omfattende undersøgelse i den region, jeg repræsenterer. Navnlig et sted, den dejlige Daventry-valgkreds, sendte jeg 15.000 spørgeskemaer ud og spurgte folk, om de mente, at Storbritannien skulle fortsætte med sit bidrag, når regnskaberne ikke er underskrevet. Over 10 % af borgerne sendte skemaerne tilbage, og 95 % af disse sagde, at vi ikke skulle indbetale nogen penge, så længe problemet varer ved.

 
  
MPphoto
 
 

  Gabriele Stauner (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Under afstemningen i dag om decharge for Kommissionen for budgettet for 2005 stemte jeg imod decharge, fordi Revisionsretten ikke har udstedt nogen revisionserklæring for det år, ligesom den heller ikke gjorde det for de foregående år. Det betyder, at fornuftig og effektiv anvendelse af midlerne ikke er mere garanteret, end den var det de foregående år. Som bekendt har Kommissionens formand, hr. Barroso, erklæret, at det er hans hensigt, at der skal opnås en revisionserklæring uden forbehold inden 2009, og på baggrund af den decharge, der er meddelt i dag, står det klart for mig, at der ikke er taget nogen konkrete skridt til at nå det mål.

 
  
  

Betænkning af Staes (A6-0094/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Christofer Fjellner (PPE-DE). - (SV) Hr. formand! Jeg vil blot gerne benytte lejligheden til at takke mine kolleger for støtten til de to ændringsforslag, som jeg havde stillet. Jeg har længe forsøgt at finde ud af, hvad flyttecirkusset til Strasbourg egentlig koster, og det pinlige er, at ingen har kunnet svare mig. Ingen ved altså, hvad det omrejsende cirkus koster.

Det er trods alt ikke vores egne, men skatteydernes penge, som vi bruger. Det mindste, som vi og skatteyderne til syvende og sidst har ret til at kræve, er, at der udføres en grundig undersøgelse af omkostningerne, hvilket jeg fremfører i de to ændringsforslag, som jeg har stillet i dag. Ifølge de eneste oplysninger, som jeg har fundet, koster det omrejsende cirkus 2 milliarder svenske kroner, men tallet er fra 2000, hvor vi kun havde 15 EU-medlemsstater.

Mit håb er, at vi nu får nye tal og nyt brændstof til denne debat, så vi forhåbentlig efter dagens afstemning kan tage det første skridt mod at afskaffe hele flyttecirkusset.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater har stemt ja til betænkning A6-0094/2007 om at meddele Europa-Parlamentet decharge for 2005.

Afstemningen skal delvis ses som en succes på trods af, at visse ændringsforslag om øget revision af parlamentsmedlemmernes pensionsordning, som vi støttede ved afstemningen, blev forkastet.

Vi svenske socialdemokrater har valgt ikke at indgå i Europa-Parlamentets pensionssystem. Vi mener, at systemet er umoralsk udformet, og har derfor valgt at stille os uden for det.

Da kun en meget lille del af Parlamentets aktivitet vedrører pensioner, finder vi det dog unødvendigt at stemme imod hele betænkningen, da netop disse ændringsforslag blev forkastet.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Budgetkontroludvalget har igen udvist for megen nidkærhed. Hvis vi gennemførte visse af dets forslag, skulle vi hyre en hel hær af tjenestemænd til overflødigt arbejde og unødvendig kontrol, som ikke bibringer os noget som helst med hensyn til gennemsigtighed og bekæmpelse af misbrug, og som udelukkende ville resultere i unødvendige omkostninger og skærmydsler.

Jeg beklager, at hverken ordføreren eller flertallet af udvalgets medlemmer har villet tage højde for bemærkningerne fra formanden for medlemmernes frivillige pensionsfond med henblik på at undgå åbenlyse usandheder, bl.a. med hensyn til den statut, der træder i kraft i 2009.

I stedet for at opføre sig som uansvarlige populister skulle flere af Budgetkontroludvalgets medlemmer hellere tage sig af de virkelige problemer, f.eks. de uhyrlige potentielle udgifter som følge af pensionsordningen for franske og italienske parlamentsmedlemmer, der ligger på omkring 150 millioner euro.

Jeg er for decharge, men har stemt imod en lang række forslag, der er lige så fjollede, som de er omkostningskrævende og fuldstændig overflødige, og som ikke har noget som helst at gøre med decharge for 2005.

 
  
  

Betænkning af Caspary (A6-0108/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater valgte at støtte ændringsforslag 1 om, at omkostningerne for Europa-Parlamentets virksomhed i Strasbourg skal debiteres Rådet, eftersom Rådet nægter at give Parlamentet ret til selv at afgøre placeringen af dets hovedsæde. Den bedste løsning var dog, hvis Parlamentet selv kunne bestemme, og hvis Parlamentet valgte at have sin virksomhed udelukkende i Bruxelles.

 
  
  

Betænkning af Caspary (A6-0106/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Normalt ville jeg kun tage ordet én gang eller afgive én stemmeforklaring om dechargerne og forklare, hvorfor jeg stemte imod dem. Men i netop dette tilfælde kan jeg forestille mig, at champagnepropperne allerede springer i Regionsudvalget, fordi Parlamentet uden de store skrupler har fejet alle de problemer, som har eksisteret i udvalget i årevis, ind under gulvtæppet.

For 2-3 år siden anmodede Parlamentet om, at der blev givet en undskyldning til Regionsudvalgets daværende interne revisor, Robert McCoy, som havde bedt os om at hjælpe med at anmode Parlamentet og Budgetkontroludvalget om at tvinge Regionsudvalget til at ændre sig og forvalte offentlighedens penge korrekt. Vi ignorerede det. Vi vedtog en beslutning om, at han skulle have en undskyldning, men Regionsudvalget ignorerede det, og til dato har hr. McCoy ikke fået nogen undskyldning, og Regionsudvalget ved, at det kan lade hånt om, hvad Parlamentet beslutter, for alle er ligeglade. Det er en stor skam.

 
  
  

Betænkninger af Caspary (A6-0110/2007), Garriga Polledo (A6-0095/2007), Staes (A6-0094/2007), Caspary (A6-0108/2007) og Caspary (A6-0106/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  James Elles (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Medlemmerne af det britiske Konservative parti vil stemme imod Parlamentets vigtigste betænkninger om budgetdecharge til Europa-Parlamentet, Kommissionen, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, fordi Revisionsretten for 12. år i træk ikke har kunnet afgive en positiv revisionserklæring om de samlede EU-regnskaber. De britiske konservative mener, at Kommissionen omgående skal løse dette problem, og at der altid skal være nultolerance i tilfælde af mangelfuld forvaltning og svig.

Ud over indførelsen af de nye regnskabssystemer og opfordringen til, at informanter står frem, fokuserer de britiske konservative på det vigtigste prioriterede område bestående af de 80 % af budgettet, der bruges i medlemsstaterne, som bekymrede revisorerne. Gennem begrebet "delt forvaltning" adskiller EU-systemet magt og ansvar: Kommissionen er ansvarlig for brugen af alle EU-midler, men i virkeligheden er magten delegeret til betalingsorganer i medlemsstaterne. Der er sket visse fremskridt ved, at der i aftalen om de finansielle overslag for perioden 2007-2013 er inddraget et tilsagn om, at det i fremtiden vil blive forlangt, at medlemsstaterne attesterer udgifterne. Det er vigtigt, at dette gennemføres fuldt ud. Der skal være større gennemsigtighed i medlemsstaternes brug af EU-midler ...

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163)

 
  
  

Betænkninger af Virrankoski (A6-0123/2007), Garriga Polledo (A6-0095/2007), Staes (A6-0094/2007), Caspary (A6-0108/2007), Caspary (A6-0106/2007) og Herczog (A6-0116/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støttede Revisionsrettens synspunkt om, at alle syv institutioner kan meddeles decharge.

 
  
  

Betænkning af Andrejevs (A6-0091/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Marcin Libicki (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne have ført det til protokols, at jeg, da vi under afstemningen om Andrejevs-betænkningen stemte om punkt L i præamblen (afstemning ved navneopråb), ved et uheld kom til at stemme for, selv om jeg ville stemme imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) De første forekomster af hiv-smitte blev påvist for 25 år siden. Sygdommen har spredt sig over hele verden. Det nøjagtige antal mennesker, der lider af denne sygdom, er ukendt. Behandlingen er dyr, og ikke alle har adgang til den, navnlig i EU's nye medlemsstater. I betænkningen var der en meget vigtig bemærkning om det komplekse forhold mellem hiv/aids-spørgsmålet og migrationsprocesser.

Strømme af migranter, navnlig fra lande, hvor hiv/aids er udbredt, og fra østlige lande, som vi ved meget lidt om, udgør en trussel om yderligere spredning af hiv/aids.

Forskning viser, at migranter bliver den største hiv/aids-risikogruppe i EU og dets nabolande. Helbredskontrol af 12.000 migranter i Moskva viste, at 10 % lider af hiv/aids og andre smitsomme sygdomme.

Jeg støtter forslaget om at anvende naboskabspolitikkens rammer til at yde støtte til forebyggelse og behandling af hiv/aids inden for udsatte grupper, navnlig blandt migranter. Dette er et problem, som kræver større opmærksomhed.

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto, Louis Grech og Joseph Muscat (PSE), skriftlig. - (MT) Min stemme på Andrejevs-betænkningen om bekæmpelse af hiv/aids i Den Europæiske Union og i nabolandene i perioden 2006-2009 er en stemme for en sammenhængende strategi, som tager sigte på at løse dette store og tragiske problem.

Jeg vil gerne præcisere, at min stemme ikke skal tolkes som en billigelse af abort.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward, Brian Crowley, Seán Ó Neachtain og Eoin Ryan (UEN), skriftlig. - (EN) Det siger sig selv, at mine kolleger og jeg fra Fianna Fáil-delegationen går stærkt ind for udryddelse og bekæmpelse af hiv/aids i EU og i nabolandene.

Vi og den irske regering er bekymrede over henvisninger til en stærk sammenkædning af forebyggelse af hiv/aids og seksuelle og reproduktive rettigheder i politikker, programmer, strategier og offentlig uddannelse. Den irske regering mener, at den slags henvisninger skal sættes ind i en sammenhæng ved at kæde disse rettigheder sammen med handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD), som fandt sted i Kairo i 1994, Beijing-handlingsprogrammet (1995) og FN's Generalforsamlings gennemgang af disse i 1999 og 2000 for at sikre, at den irske nationale lovgivning overholdes.

Både ICPD i Kairo og Beijing-erklæringen refererer til nødvendigheden af at give seksuelle og reproduktive rettigheder til kvinder, men disse rettigheder er betinget af nødvendigheden af at respektere nationale lovgivningsprocesser, når spørgsmålet om abort behandles. "Alle foranstaltninger eller ændringer forbundet med abort inden for sundhedssystemet kan kun besluttes på nationalt eller lokalt plan i overensstemmelse med den nationale lovgivningsproces". ...

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163)

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har stemt for denne betænkning, da den indeholder meget positive elementer, hvoraf særlig skal fremhæves følgende:

- Kommissionen opfordres indtrængende til at afsætte bevillinger til forebyggelsesforanstaltninger inden for rammer af programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed med henblik på bekæmpelse af hiv/aids, og det kræves af modtagere af offentlig støtte, at en bestemt del af deres forskning fokuserer på sådanne sygdomme,

- det fremhæves, at palliativ pleje spiller en vigtig rolle i behandlingen af hiv/aids-ramte, og der tilskyndes til udvikling og udbredelse heraf i hele EU,

- Kommissionen anmodes om især at være opmærksom på at fremme seksuelle og reproduktive sundhedsprogrammer for kvinder for at imødegå den stadig større udbredelse af epidemien blandt kvinder,

- Kommissionen og medlemsstaterne opfordres indtrængende til at støtte og tilvejebringe midler til forskning og udvikling inden for mikrobicider og femidomer, som giver kvinder mulighed for at beskytte sig selv og deres mandlige partner mod hiv/aids med eller uden partnerens samtykke, eftersom kondomer stadig er den mest velkendte og lettest tilgængelige form for beskyttelse mod hiv/aids og andre seksuelt overførte sygdomme, men kræver den mandlige partners samtykke.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for betænkningen om bekæmpelse af hiv/aids i Den Europæiske Union og i nabolandene i perioden 2006-2009.

Hr. Andrejevs' betænkning er en glimrende reaktion på Kommissionens program for bekæmpelse af hiv/aids i EU og EU's nabolande i perioden 2006-2009.

Ordføreren fastslår med rette, at der er behov for en omfattende offentlig oplysningskampagne, som både kan bidrage til at øge bevidstheden om, hvordan man undgår aids, og til at begynde at bekæmpe den stigmatisering og forskelsbehandling, som de smittede udsættes for. De seneste tal viser, at et stigende antal mennesker smittes med virussen.

Georgs Andrejevs har understreget den rolle, som internationale organisationer spiller for bekæmpelse af aids, og bemærker samtidig, at de ikke har midler nok til at spille den rolle fuldt ud.

Ordførerens initiativ om at tilskynde Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje, hvordan de kan støtte deres sundhedstjenester, som står over for den vanskelige opgave at sikre generel adgang til dyr antiretroviral behandling, fortjener vores støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) I betænkningen om bekæmpelse af hiv/aids i EU og nabolandene i 2006-2009 fremhæves visse korrekte aspekter af sagen. Imidlertid undgår man for enhver pris at omtale befolkningens behov for forebyggelse, håndtering og behandling af hiv/aids ved hjælp af fælles, offentlige, gratis og tidssvarende sundhedssystemer i medlemsstaterne. Man imødekommer ikke folkets krav om gratis adgang til al nødvendig medicin til patienterne. Forskningen i behandling af hiv/aids indgår i det befolkningsfjendtlige syvende rammeprogram for forskning, der er skræddersyet til de multinationale virksomheders behov.

Bekæmpelse af hiv/ads kræver en helhedsplanlægning fra medlemsstaternes side. Ngo'erne kan ikke spille den samme rolle. Kravet om at støtte ngo'erne tager sigte på at aflede arbejdstagernes opmærksomhed fra medlemsstaternes regeringers ansvar og fra befolkningens aktuelle behov på sundhedsområdet. Endnu en gang tvinges arbejdstagerne til at bære byrderne ved "frivilligt arbejde". Ansvaret for at bekæmpe hiv/aids er ikke individets, og samarbejde med private virksomheder vil heller ikke give resultater, da de kun interesserer sig for at skabe profit. Det er arbejdstagernes fælles sag, for de må kæmpe og tvinge regeringerne til at træffe helhedsforanstaltninger til forebyggelse og forskning samt adgang til den medicin og behandling, som er alt for dyr i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som tager sigte på at styrke bekæmpelsen af hiv/aids ved at fremme forebyggelse gennem uddannelse og oplysning og ved at bekæmpe forskelsbehandling og ulighed, hvad angår adgang til behandling og medicin.

 
  
MPphoto
 
 

  Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Jeg undlod at stemme, fordi jeg ikke mener, at dette initiativ kan vende tendensen med stigende hiv/aids-smitte i EU.

Hiv/aids forårsager store lidelser, og alligevel afviste Parlamentet på udvalgsplan at inddrage alle kendte, effektive midler.

Jeg ønsker at redde liv, og jeg vil vente med at stemme for, til der kommer et virkelig positivt initiativ.

 

9. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
  

(Mødet udsat kl. 13.20 og genoptaget kl. 15.05)

 
  
  

FORSÆDE: Mechtild ROTHE
Næstformand

 

10. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

11. Trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet - Undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren - Ulykker under passagertransport ad søvejen og indre vandveje - Havnestatskontrol - Inspektion og syn af skibe (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- betænkning af Dirk Sterckx for Transport- og Turismeudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet (KOM(2005)0589 - C6-0004/2006 - 2005/0239(COD)) (A6-0086/2007),

- betænkning af Jaromír Kohlíček for Transport- og Turismeudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af direktiv 1999/35/EF og 2002/59/EF (KOM(2005)0590 - C6-0056/2006 - 2005/0240(COD)) (A6-0079/2007),

- betænkning af Paolo Costa for for Transport- og Turismeudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om transportørers erstatningsansvar ved ulykker under passagertransport ad søvejen og indre vandveje (KOM(2005)0592 - C6-0057/2006 - 2005/0241 (COD)) (A6-0063/2007),

- betænkning af Dominique Vlasto for Transport- og Turismeudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om havnestatskontrol (KOM(2005)0588 - C6-0028/2006 - 2005/0238(COD)) (A6-0081/2007) og

- betænkning af Luis de Grandes Pascual for Transport- og Turismeudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed (KOM(2005)0587 - C6-0038/2006 - 2005/0237(COD)) (A6-0070/2007).

 
  
MPphoto
 
 

  Karin Roth, formand for Rådet. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg er meget glad for at være tilbage her i Strasbourg i dag for at diskutere de kommende dages parlamentariske arbejde med Dem.

Jeg har fire indledende bemærkninger, inden jeg tager fat på de enkelte emner. For det første er en forbedring af søfartssikkerheden i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles interesse. Vi har gjort betydelige fremskridt i denne henseende. Her tænker jeg bl.a. på forbedringen af sikkerheden for ro-ro-færger i 2002, den tidlige indførelse af dobbeltskrogede skibe i 2003 og medlemsstaternes nært forestående frivillige opgivelse af at gå rettens vej med hensyn til internationalt godkendte undtagelser for enkeltskrogede fartøjer. Det er alt sammen godt nyt.

For det andet finder jeg det også vigtigt at nævne arbejdstagernes arbejdsvilkår. Vi har allerede gjort betydelige fremskridt med hensyn til gennemførelsen af ILO's konvention om søfarendes arbejdsstandarder fra 2006. Det er et andet område, hvor der er bred enighed i Europa-Parlamentet og med de repræsentative ledelses- og arbejdstagerorganer.

Mit tredje punkt handler om klimabeskyttelse. Her venter vigtige opgaver, og nogle af disse vedrører skibsfartsoperationer. Forhåbentlig vil det også lykkes os at gøre gode fremskridt på dette område.

Min fjerde bemærkning vedrører vores ønske om at forbedre skibsfarten og havnene og de dermed forbundne aktiviteter inden for den maritime økonomi. Derfor vedtog vi den 28. februar en udtalelse fra Rådet (transport) om Lissabon-strategien. Det er vores mål at gøre de maritime virksomheder mere konkurrencedygtige for dermed at fremme EU som en virksomhedsadresse for sådanne operatører. Det bliver et vigtigt emne på vores konference om EU's fremtidige søfartspolitik, der afholdes i Bremen fra den 2. til den 4. maj, og forhåbentlig bliver der også udarbejdet gode forslag her, for jeg ved, at Europa-Parlamentet deler vores interesse i en europæisk vision for oceanerne og havene.

Jeg vil nu gå videre med de syv forslag til en forbedring af søfartssikkerheden, der er dagens emne. Skibsfart er en meget vigtig transportform i den globale økonomi. Hvis man skal sikre de maritime operationers bæredygtighed, skal deres sikkerhed og miljømæssige forenelighed til stadighed opgraderes.

Morgendagens afstemning i Europa-Parlamentet vil gøre det muligt for Rådet at skabe yderligere fremskridt i beslutningsprocessen. Det tyske formandskab for Rådet lægger meget stor vægt på de aktuelle forslag til forbedringer af søfartssikkerheden. Vi har ikke kun fortsat de samtaler, der blev igangsat under det østrigske og det finske formandskab, men vi har også forstærket og fremskyndet dem. Dermed forfølger vi realistiske mål og fokuserer på det gennemførlige.

Takket være en koncentrering af denne indsats om et beskedent antal lovgivningsforslag og takket være støtten fra Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet kan vi tage adskillige politiske beslutninger til Rådets møde i juni måned. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at give Dem en situationsbeskrivelse af initiativerne om søfartssikkerhed under Tysklands formandskab for Rådet. Direktivforslaget om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet var et af de første forslag, som Rådet undersøgte.

I juni 2006 blev der under det østrigske formandskab skabt enighed om en overordnet fremgangsmåde. Siden da har det kompetente rådsorgan undersøgt de ændringsforslag, som Europa-Parlamentets Udvalg om Transport og Turisme vedtog, og den har fundet frem til nogle punkter - f.eks. de kompetente myndigheders karakteristika og procedurerne for at give beskyttelse til fartøjer i havsnød - der kræver yderligere samråd. Der er imidlertid ingen tvivl om, at begge lovgivningsinstitutioner bestræber sig på at forbedre søtransportsikkerheden og forebygge miljøkatastrofer.

Efter morgendagens vedtagelse af den relevante betænkning vil Rådet gerne nå frem til en politisk beslutning i juni måned. Der er gjort gode fremskridt i vores arbejde med direktivforslaget om havnestatskontrol. I december 2006 formåede Rådet under det finske formandskab at udarbejde en generel orientering, og mens det tyske formandskab afventer vedtagelsen af Deres betænkning, der på mange punkter er helt i overensstemmelse med resultatet af Rådets overvejelser, agter det at skabe en politisk aftale på juni måneds møde i Rådet (transport). I denne aftale skal der også tages hensyn til resultatet af det næste møde i Havnestatskontroludvalget, der blev oprettet under Paris-aftalememorandummet. Dette udvalg skal mødes i Bonn om to uger.

Forhandlingerne om et direktivforslag om transportørers erstatningsansvar ved ulykker under passagertransport ad søvejen og indre vandveje viser sig at være noget vanskeligere. Drøftelserne om dette forslag blev indledt under det finske formandskab. Det tyske formandskab har ikke kun fortsat drøftelserne, men også intensiveret dem betydeligt. Rådets forhandlinger har vist, at der i princippet er enighed om forslaget til en forordning. Medtagelsen af transport ad indre vandveje afvises imidlertid.

Der er også nogle få punkter, der fortsat skal drøftes. Det drejer sig ikke kun om detaljer som f.eks. betingelserne for forskud, men også om visse grundlæggende spørgsmål. I hvilket omfang skal indenlandsk trafik (cabotagetrafik) omfattes af forordningen? Det skal afklares. I oktober 2006 vedtog IMO's juridiske komité teksten til et forbehold til 2002-protokollen til Athen-konventionen. Hvilke følger har dette forbehold for den europæiske lovgivning? Det er endnu et uløst problem. Hvad er forholdet mellem den foreslåede forordning og bestemmelserne i konventionen om begrænsning af ansvaret for søretlige krav og dets protokol fra 1996, der som bekendt forventes ratificeret i det forslag, som Parlamentet undersøger om et direktiv om skibsejeres civilretligt erstatningsansvar? Enighed i Rådet afhænger af en afklaring af disse detaljer og disse grundlæggende spørgsmål.

Direktivforslaget om undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren er introduceret under vores formandskab. De hidtidige drøftelser har vist, i hvor høj grad medlemsstaterne ønsker at forbedre retningslinjerne for tekniske undersøgelser af ulykker til søs samt deres ønske om hurtigst muligt at fastsætte fællesskabsbestemmelser på baggrund af den relevante IMO-lov og resultaterne af den aktuelle revision. I lyset af rådsorganernes aktuelle overvejelser og den parlamentsrapport, som De også skal stemme om i dag, bliver det muligt også at skabe politisk enighed om dette direktivforslag på juni måneds møde i Rådet (transport).

Kommissionen præsenterede Rådet for direktivforslaget om flagstaters ansvar som et arbejdsdokument i november 2006. Dengang fremgik det tydeligt, at de fleste af medlemsstaterne ikke støttede forslaget. Rådet vurderer sagen på baggrund af Europa-Parlamentets udtalelse fra marts 2007 under behørig hensyntagen til subsidiaritetsprincippet.

Det betyder, at der på rådsorganernes dagsorden er fem lovgivningsforslag om søfartssikkerhed, som vil blive undersøgt. Det tyske formandskab er udmærket klar over, at Europa-Parlamentet ønsker yderligere fremskridt. Derfor agter vi efter mødet den 7. og 8. juni i Rådet (transport) at indlede diskussioner om forslaget om et direktiv om klassifikationsselskaber. Parlamentets udtalelse om dette forslag er naturligvis også på dagsordenen for den nuværende mødeperiode.

Hvis der skal gøres væsentlige fremskridt, skal alle interesserede parter samarbejde. Derfor vil jeg gerne takke Dem, mine damer og herrer i Europa-Parlamentet, og i særdeleshed ordførerne for at medvirke til at sikre hastige fremskridt og gennemføre mål under dette formandskab. I det omfang, det ikke allerede er sket, skal vi medtage Europa-Parlamentets holdning i forberedelserne af mødet i Rådet (transport) og derefter også forsøge at skabe yderligere fremskridt vedrørende dette forslag.

Nu ser jeg frem til de livlige drøftelser, som jeg naturligvis har vænnet mig til her i Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil allerførst gerne takke fru Roth, som netop har vist, at det tyske formandskab er yderst engageret i spørgsmålet om sikkerheden til søs, og det er jeg hende dybt taknemmelig for.

I marts forelagde jeg Dem to af de syv forslag til den tredje lovgivningspakke om sikkerheden til søs. De afholdte drøftelser og afstemningen vidnede klart om Parlamentets omfattende støtte. Jeg er sikker på, at det samme er tilfældet i dag, hvad angår de fem øvrige forslag.

Tre af disse forslag hører ind under pakkens afsnit om forebyggelse, og jeg skal først nævne ændringen af direktivet om klassificeringsselskaber. Ved at godkende disse selskaber på fællesskabsplan kontrollerer vi indirekte knap 90 % af den samlede tonnage på verdensplan. Det viser, hvor vigtigt det er, at disse organisationers arbejde er af høj kvalitet. Derfor har Kommissionen foreslået, at der oprettes en uafhængig struktur, som skal certificere kvalitetskontrolordningerne.

Dernæst indfører vi en sanktionsordning med differentierede og forholdsmæssige bøder. Det er en mere fleksibel ordning end den eksisterende, som kun indeholder bestemmelser om inddragelse af godkendelsen. Dermed bliver det lettere for Kommissionen at få korrigeret eventuelle fejl.

Endelig vil certifikaterne for det ombordværende udstyr komme til at nyde godt af en gensidig anerkendelse fra de godkendte organisationers side. Denne gensidige anerkendelse, der baseres på ens standarder og det højeste tekniske niveau, får to positive resultater. Den fjerner de unødvendige barrierer for den frie bevægelighed på det indre marked og mindsker de omkostninger, der er forbundet med de mange forskellige certificeringsprocedurer, for fabrikanterne af maritimt udstyr. Besparelserne kan med fordel anvendes til forskning på sikkerhedsområdet.

Ud over den nødvendige formelle forenkling af direktivet om havnestatskontrol vil Kommissionen fremme en mere effektiv anvendelse af ressourcerne. Vi vil for det første erstatte medlemsstaternes individuelle målsætning om at inspicere 25 % af skibene med en kollektiv målsætning på europæisk plan. Vi vil kort sagt kontrollere samtlige skibe. For det andet vil vi foretage hyppigere inspektioner på skibe med høj risikoprofil. I dag unddrager alt for mange substandardskibe sig enhver form for kontrol.

Det skal det nye system gøre det muligt at undgå, og det skal samtidig belønne skibe af høj kvalitet med mindre hyppige inspektioner. De substandardskibe, der sejler i europæisk farvand uden at gå i havn, udgør en særlig risiko. Derfor har vi ønsket at styrke inspektionerne på skibe, der ligger for anker ud for de europæiske kyster.

Endelig er de skærpede bestemmelser med hensyn til adgangsforbud, navnlig takket være indførelsen af foranstaltninger vedrørende permanent adgangsforbud, en vigtig foranstaltning. Det er utilstedeligt, at skibe ikke blot tilbageholdes, men også forbydes adgang gentagne gange. Unionen skal sige meget klart, at den ikke accepterer vaneforbrydere i sine farvande.

Den tredje tekst, som styrker vores forebyggende arsenal, ændrer direktivet om trafikovervågning. De juridiske rammer for nødområder skal klarlægges for at gøre beslutningstagningen mere effektiv og hurtigere i forbindelse med ulykker til søs. Det kræver, at man er klar til at håndtere enhver situation, som involverer enhver type skib. Det altafgørende punkt i denne forbindelse er beslutningstagningens uafhængighed, som er en forudsætning for, at der kan træffes en hurtig beslutning, og altså for, at en farlig situation ikke ender i en miljøkatastrofe, som berører flere medlemsstater. Det handler i øvrigt om at konsolidere SafeSeaNet som et system til udveksling af oplysninger over hele Europa om skibstrafikken og om skibenes farlige eller forurenende laster.

Et sidste element i forslaget består i gradvist at udstyre fiskeskibe over 15 m med et automatisk identifikationssystem, som gør det muligt at mindske antallet af kollisioner med handelsskibe. Dermed vil man kunne undgå mange ulykker. Det var alt om de tre første forslag af forebyggende karakter.

De to sidste forslag sigter mod en bedre håndtering af konsekvenserne af ulykker til søs. Kommissionen foreslår, at der systematisk gennemføres tekniske undersøgelser efter en ulykke til søs. Der er ikke tale om at erstatte de retslige undersøgelser, men om at give EU et effektivt værktøj baseret på de internationale regler, som gør det muligt at få bedre kendskab til årsagerne til ulykker. Også her er spørgsmålet om undersøgelsesinstansernes uafhængighed et centralt element. Idéen er også at fremme samarbejdet mellem administrationerne, navnlig når flere medlemsstater er berørt af en og samme ulykke. Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, som allerede arbejder på en fælles metode for opklaring af ulykker, skal hjælpe os med at opstille rammer for et systematisk samarbejde i Fællesskabet.

Endelig vedrører det sidste forslag erstatning til ofre for ulykker. Det handler om at indlemme bestemmelserne fra Athen-konventionen af 2002 om passagerernes rettigheder i fællesskabsretten og udvide dem til national trafik og flodsejlads. Alle europæiske passagerer vil således kunne drage fordel af denne konventions beskyttelsesordning, uanset den anvendte transportform og den tilbagelagte rute. Det vil jeg gerne understrege. Hvordan skulle man kunne forklare, at en passager, der rejser mellem to havne i det samme land, ikke behandles på samme måde som en passager, der rejser mellem to havne i forskellige lande?

Det var mine indledende bemærkninger. Jeg skal på et senere tidspunkt give udtryk for Kommissionens holdning til betænkningerne af fru Vlasto og hr. Sterckx, hr. Kohlíček, hr. Costa og hr. Grandes Pascual. Jeg vil i øvrigt gerne takke dem alle på forhånd for det fremragende stykke arbejde, de har udført.

Jeg vil gerne slutte af med at sige, at hvis vi vil undgå nye olieforureningskatastrofer, skal vi nu være i stand til at sikre hele søtransportkæden, og i den forbindelse kan vi ikke undvære nogen af disse forslag. Disse syv forslag er nødvendige, for at vi kan få et effektivt instrument, et instrument, der virkelig kan gøre Europa til et forbillede for resten af verden, når det gælder sikkerheden til søs.

 
  
MPphoto
 
 

  Dirk Sterckx (ALDE), ordfører. - (NL) Fru formand, fru formand for Rådet, hr. kommissær! Jeg undskylder, at jeg ikke var til stede for at lytte til Dem, men der finder samtidig en forligsprocedure sted om jernbanepakken, hvor jeg også er en af ordførerne. Jeg havde en temmelig vanskelig diskussion med Deres ambassadør, men jeg håber, at det ender positivt.

Hvad angår sikkerheden til søs, hvordan kan vi undgå problemer, og hvordan håndterer vi ulykker, episoder og katastrofer inden for skibsfarten? Det er faktisk, hvad hele den pakke, som Kommissionen har forelagt, handler om. Forslaget om trafikovervågning og nødhavne er efter min mening en vigtig del af denne. Hvordan undgår vi problemer? Ved at kontrollere skibsfarten bedre og ved at have bedre kendskab til, hvad der sker i vores farvande. Derfor anmoder vi i denne betænkning om en strengere kontrol gennem AIS (automatisk identifikationssystem), som ganske vist eksisterer, men hvortil vi ønsker at føje en række ting såsom oplysninger om besætningen, oplysninger om skibet, men også mere detaljerede oplysninger om lasten og brændstoffet. Derfor foreslår jeg, at skibenes brændstof også bliver optaget som en af de ting, der skal meldes i AIS, fordi det jo sommetider drejer sig om meget store mængder brændstof, som kan anrette temmelig stor skade.

For det andet er der AIS for fiskerfartøjer. I princippet går vi ind for det, men det er stadig genstand for diskussion, fra hvilken skibsstørrelse denne udrustning er påkrævet. På dette punkt er jeg som ordfører ikke enig med Transportudvalget. Jeg er enig med Kommissionen i, at også mindre skibe med en længde på over 15 m skal udstyres med AIS, men Transportudvalget siger, at det kun skal gælde for skibe, der er længere end 24 m. Vi får at se, hvad afstemningen i morgen resulterer i. Et vigtigt punkt er brugen af oplysningerne og fortroligheden. Vi må overvåge, at oplysningerne bruges positivt, og at de ikke misbruges af AIS. Et kapitel og en række ændringsforslag vedrører langtrækkende identifikationssystemer, den nye generation. Hvordan anbringer vi denne nye generation i SafeSeaNet? Det er jo klart, at SafeSeaNet skal blive det nye kommunikationsmiddel mellem alle medlemsstater og mellem skibsfarten, således at alle oplysninger er kendt af alle.

For det tredje, hvad sker der i tilfælde af en ulykke? Det skal vi selvfølgelig på forhånd forberede os så godt som muligt på. Der har været en række tilfælde, hvor det ikke er sket, såsom ved skibskatastrofen med Erika og Prestige. Jeg er glad for, at Kommissionen har overtaget en række punkter i den betænkning, som vi udarbejdede her i Parlamentet i det midlertidige MARE-udvalg til højnelse af sikkerheden til søs efter katastrofen med Prestige. Hovedvægten skal jo især ligge på, i hvor høj grad medlemsstaterne forbereder sig. Hvad har de parat i det øjeblik, der opstår et problem?

Det vigtigste punkt, der diskuteres med Rådet, er en uafhængig, kompetent myndighed. Kommissionen ønsker, at hver medlemsstat har en uafhængig, kompetent myndighed, der kan træffe beslutninger i det øjeblik, der opstår et problem. Det er man imidlertid ikke så begejstret for i Rådet. Jeg forstår godt, at man har indvendinger imod Rådets korte definition. I Parlamentet gør vi det derfor lettere for medlemsstaterne. Vi har i ændringsforslag 31 og 32 forklaret, hvad vi nu præcist forventer af en sådan uafhængig, kompetent myndighed, nemlig at den redder menneskeliv, beskytter kysten, beskytter miljøet, sørger for sikkerhed og beskytter økonomien. Efter min opfattelse må alle da være enige om, at dette er myndighedens opgave. For det andet skal den selv kunne træffe beslutninger. Den skal også have beføjelser eller hurtigt kunne anmode om beføjelser. For det tredje skal denne myndighed også kunne gøre en række ting. Den skal kunne pålægge kaptajnen forskellige ting, den skal om nødvendigt kunne anvende redningshold, og den skal evt. selv kunne konstatere, hvilken skade der præcist er sket, for ikke alle skibsejere eller kaptajner er rede til med det samme at indrømme, at der er sket skade. Sommetider forsøger de at vinde tid, og i sådanne tilfælde skal den kompetente myndighed kunne træffe beslutninger. Det er hensigten med ændringsforslag 31 t/m 34, og disse beder jeg medlemmerne om at støtte, for de er væsentlige. Jeg vil gerne anmode Rådet om også at støtte denne argumentation og ikke uden videre afvise definitionen, men om at se på indholdet og diskutere dette med os. Alle medlemsstater bør have et system, der fungerer. Hvis det ikke er tilfældet, løber vi en stor risiko. Selv efter vedtagelsen af overvågningsdirektivet med afsnittet om lufthavne, er situationen i øjeblikket, at en række medlemsstater stadig ikke har en velfungerende myndighed, der kan træde til ved ulykker, og at de stadig ikke råder over de nødvendige planer og de nødvendige midler til at håndtere ved ulykker. Det er noget, som vi ikke længere kan tillade.

Som Kommissionen allerede sagde, er der syv betænkninger, der hører sammen. Det er derfor i Unionens interesse, at vi opbygger et helt system til at forbedre sikkerheden til søs. Jeg opfordrer altså Rådet til at støtte Parlamentet på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL), ordfører. - (CS) Mange tak, fru formand! Den tredje søtransportpakke er en række direktivforslag til forbedring af søtransportsikkerheden.

Det grundlæggende mål med hele pakken er at øge flagstaternes ansvar. Dette ansvar er fastsat i henhold til den internationale søret, og det omfatter bl.a. opgaven med at foretage tekniske undersøgelser af alle alvorlige søulykker. Selv hvis denne pakke ikke fandtes, ville der fortsat være et obligatorisk krav om at arbejde med andre deltagende lande.

Undersøgelsen eller rettere sagt den manglende undersøgelse efter Prestige-katastrofen viste - som det blev bekræftet af konklusionerne fra Det Midlertidige Udvalg om Øget Sikkerhed til Søs - at der er et behov for at udvikle mere præcise instrukser, der i tilfælde af ulykker kan gøre det muligt at gennemføre undersøgelser og offentliggøre konklusionerne herfra i realtid med henblik på at forhindre lignende ulykker.

Pakken som helhed indeholder også tekniske foranstaltninger, der skal reducere alle forekomster af ulykker. Forebyggelse er det centrale element her. Der skal derfor gennemføres tekniske undersøgelse af ulykker i situationer, hvor alle forebyggende foranstaltninger har slået fejl. Undersøgelsesresultaterne skal bruges til at undgå lignende ulykker fremover.

Man skal derfor undersøge årsagerne til en ulykke. Direktivet gælder for ulykker med de fartøjer, der nævntes i artikel 2, dvs. fiskerfartøjer på under 24 m samt passagerskibe med over 12 passagerer. Da andre dele af den tredje pakke også indeholder en lignende definition på anvendelighed og efter samtaler med kommissionsmedlemmer og eksperter, anbefaler jeg ikke en udvidelse, der omfatter alle fiskerfartøjer ikke under 24 m som foreslået i ændringsforslag 25, selv om jeg oprindeligt anbefalede en sådan udvidelse. Den logiske grænse ligger på 15 m som i den foregående betænkning.

Det overordnede kommissionsforslag, der blev suppleret og forbedret med de ændringsforslag, der blev vedtaget i udvalget og offentliggjort under nummer 2 til 24, er et godt teknisk direktiv. I medfør af SOLAS-aftalen og MARPOR-aftalen og i henhold til artikel 2 i FN's havretskonvention vil dette forslag identificere, hvem der undersøger ulykker, samt definere beslutningstagningsmekanismer og tidsfrister for beslutningstagning.

Et stort problem for nogle EU-medlemsstater er fortsat oprettelsen af et permanent og helt uafhængigt undersøgelsesudvalg. Sådanne udvalg opererer i de nordlige lande, men i Middelhavslandene er der fortsat problemer med sådanne organers formelle uafhængighed. Kun Spanien har erklæret, at det snart vil oprette et lignende udvalg.

Der også tvivl om, hvorvidt det er muligt for et uafhængigt undersøgelsesudvalg at arbejde med autorisation fra en anden stat. Jeg er blevet spurgt herom, og mit svar er, at der ikke er nogen formel hindring herfor, og at det faktisk er knæsat i direktivforslagets artikel 7, stk. 2. Slovenien og andre små lande har spurgt til denne mulighed.

Det er et grundlæggende krav i direktivet, at der gennemføres tekniske undersøgelser på betingelse af, at kun konklusionerne heraf kan gøres tilgængelige for andre undersøgelser. Et andet vigtigt punkt er kravet om at følge Den Internationale Søfartsorganisations (IMO's) retningslinjer om fair behandling af søfolk ved en søulykke. Vi ved, hvordan besætningen blev behandlet i Spanien, og hvor dårligt hele undersøgelsen åbenbart er gennemført.

Formålet med direktivet og IMO's retningslinjer er bestemt ikke at kriminalisere kaptajnen og besætningen. Endvidere har medlemsstaterne til opgave at sørge for, at udtalelser eller andre oplysninger fra vidner ikke misbruges i strafferetlige undersøgelser.

Kommissionen informerer hvert tredje år Europa-Parlamentet om gennemførelsesresultaterne og om de vedtagne bestemmelser i dette direktiv. Derefter vil en tilsynsrolle blive gennemført af et uafhængigt organ, der i dette tilfælde er Europa-Parlamentet, og Parlamentet kan vedtage passende foranstaltninger på baggrund af forslag fra Kommissionen.

Den tekniske del af direktivet, der omfatter bilag I og II, handler om formatet og indholdet af søulykkesrapporter. Bilag I indeholder en kort synopsis, og bilag II indeholder en liste over de oplysninger, der skal være en del af alle ulykkesrapporter. Efter min mening vil disse oplysninger udgøre et godt grundlag for en vurdering af direktivet, og de tekniske foranstaltninger, der vedtages på baggrund af de indsamlede oplysninger, vil resultere i et faldende antal ulykker.

Indholdet af dette direktiv er meget lig direktivet om undersøgelser af arbejdsulykker, som jeg arbejdede med i en række år, og efter min mening er det velskrevet ud fra et teknisk synspunkt. Forhåbentlig kan de overordnede elementer i dette direktiv fremover anvendes i forbindelse med andre skibstransportulykker - f.eks. i forbindelse med søtransport med mindre fartøjer eller undersøgelser af ulykker i forbindelse med flodtransport. Mange tak for Deres opmærksomhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Paolo Costa (ALDE), ordfører. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer, fru formand for Rådet, hr. næstformand i Kommissionen! Jeg tror, at EU er ved at genskabe noget af de europæiske borgeres tillid, også fordi EU med en vis konsekvens følger - det håber jeg i det mindste - en forbrugerbeskyttelsesstrategi, som i vores tilfælde er en strategi til beskyttelse af de rejsende, dvs. af forbrugerne, når de rejser.

Dette er allerede sket inden for civil luftfart, og jeg håber, at det også sker på jernbaneområdet. Jeg tror også, at det er på den måde, at vi skal fortolke den forordning, som jeg havde den ære at være ordfører for. Det er en forordning, hvor vi tager nogle små, men vigtige skridt i retning af en harmonisering af beskyttelsen af passagererne og deres bagage. Forordningen tager i den forbindelse sigte på at gøre det obligatorisk at følge Athen-konventionen - eller under alle omstændigheder at udvide dens anvendelsesområde - som allerede regulerer dette felt, når det gælder fastlæggelsen af regler og ansvar, samt kravet om en obligatorisk forsikring for alle dem, der transporterer personer, idet der identificeres nogle måder at opnå en øjeblikkelig erstatning på i tilfælde af ulykker, så der ydes en hurtig og tilfredsstillende kompensation.

Den pågældende forordning går lidt længere end Athen-konventionen. Jeg vil ikke komme ind på de tekniske aspekter her, men jeg vil gerne understrege, at denne beskyttelses gyldighedsområde nu bliver udvidet. Athen-konventionen var udelukkende gældende for international transport. Østersøen og Middelhavet er dog have, hvor mange transporter er interne transporter. Efter EU's udvidelse med Bulgarien og Rumænien bør de store indre vandveje i Europa desuden behandles på samme måde. Derfor gik og går jeg ind for - og jeg håber, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen gør det samme - en udvidelse af passagerbeskyttelsens dækning, så den også omfatter intern transport.

Hvad den interne transport angår, var der en smule modstand, men den forsvandt praktisk taget efter den sidste ulykke i starten af april, hvor Sea Diamond forliste ud for øen Santorini. Vi kan ikke acceptere, at de to personer, der omkom, ikke skulle beskyttes, mens de ville blive det, hvis de var omkommet i Atlanterhavet eller Det Indiske Ocean. Det er klart, at man ikke kan diskriminere på denne måde. Eftersom det lader til, at man stadig har lidt svært ved at acceptere beskyttelsens udvidelse til de indre vandveje, håber jeg ikke, at vi er nødt til at vente på, at der sker en ulykke på en flod, før vi beslutter at udvide dækningen, så den også omfatter intern transport. Efter min mening er det klart, at vi ikke må give dem, der rejser med store både på floderne, en anden beskyttelse end dem, der rejser med små skibe på de have, som vores beskyttelse omfatter.

Hvis vi ser på det tekniske aspekt af visse skibe, som sejler på både floder og have, ville det desuden være lidt latterligt, at de kun er dækket, når de sejler på havet, og ikke, når de sejler på floderne. Derfor går den forordning, som vi skal vedtage nu, efter min opfattelse i den rigtige retning af to grunde, eftersom den også tager højde for dette aspekt af sikkerheden til søs og dermed giver en større sikkerhed til dem, der også rejser på havet.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at personer med nedsat førlighed bliver beskyttet på en mere hensigtsmæssig måde, at enhver, der er ude for en ulykke, straks modtager en erstatning, og at der f.eks. også er grænser for transportørens ansvar, eftersom det ikke er ubegrænset, hvis Athen-konventionen anvendes. Der er tusind andre aspekter, men det grundlæggende aspekt er, at alle de europæiske borgere bliver behandlet ens, når de rejser, både på internationale strækninger, nationale strækninger, indre vandveje og sågar uden for europæisk farvand, når de er dækket af de europæiske bestemmelser.

Når det er sagt, håber jeg, at vi fortsætter i denne retning, og at vi på denne måde opnår de europæiske borgeres opmærksomhed på og anerkendelse af denne del af EU's aktiviteter, hvor EU fortsat giver alle borgerne nogle nyttige og væsentlige løsninger, hvilket på en måde også opvejer andre mangler i den mere generelle debat, der finder sted i øjeblikket.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE-DE), ordfører. - (FR) Fru formand, hr. Barrot, mine damer og herrer! Jeg skal lægge ud med at sige, at havnestatskontrol er et afgørende element i forbindelse med sikkerheden til søs, da kontrollen er forebyggende og gør det muligt at blotlægge de væsentligste uregelmæssigheder om bord på et skib. Derudover er det en meget avanceret kontrol, som vi, europæere, udfører i henhold til vores standarder, uanset hvilket flag skibet fører, hvilket gør kontrollen yderst pålidelig.

Det direktiv, vi arbejder med, er fra 2001 og forpligter medlemsstaterne til at inspicere 25 % af de skibe, der anløber deres havne. For at nå op på dette antal inspektioner inspicerer man alt for ofte skibe i god stand. Det betyder, at det går hurtigere at inspicere skibet, og at medlemsstaten dermed kan bryste sig af, at den har nået sit mål. Man skal imidlertid sørge for, at det er de farligste skibe, der bliver inspiceret i første række.

Det er det nye, slagkraftige element i inspektionsordningen, som jeg støtter. At inspicere 100 % af skibene alt efter den risiko, de reelt udgør. Jeg foreslår således, at inspektionerne tilpasses efter den risikoprofil, der oprettes for hvert enkelt skib. Der skal arbejdes med tre profiler, lav, standard og høj, der fastsættes ud fra de parametre, der defineres i betænkningen. Disse risikoprofiler bestemmer inspektionsintervallerne, som ikke kan overskride seks måneder for højrisikoskibe. Og omfanget af inspektionerne er ligeledes beskrevet i betænkningen.

Vores mål er enkelt, men klart: At udrydde de gamle, rustne skrog, der forurener. I denne henseende foreslår vi strengere foranstaltninger for at ansvarliggøre søtransportens aktører. Teksten indeholder således hårdere foranstaltninger, såsom adgangsforbud til havne og ankerpladser for farlige skibe, og indfører et permanent adgangsforbud for visse farlige skibe. Jeg vil gerne gøre det helt klart. Vi vil have rederierne til at respektere de europæiske regler. I dag er der stadig nogle, der er for skødesløse. Det er en af grundene til, at vi foreslår, at der udarbejdes en sortliste over rederier med lavt præstationsniveau, som offentliggøres på internettet.

Jeg vil gerne understrege, at der har været bred enighed om alle disse forslag, selv om betænkningen er langt mere ambitiøs end oprindeligt. Vi har med støtte fra Kommissionen - som jeg gerne vil takke for dens arbejde - besluttet os for at sætte farten op for at sikre, at vores kontrolordning forbliver et forbillede på internationalt plan. Derfor skal vi affinde os med de regler, der er blevet vedtaget i Paris-memorandummet, for at styrke EU's position i forhandlingerne med tredjelande, navnlig Rusland og Canada.

Rådet ser i det store og hele velvilligt på betænkningen, og jeg vil gerne takke de forskellige formænd, der har fået sagen til at skride fremad. Der er dog fortsat to punkter, der skaber uenighed. Det første er direktivets anvendelse på ankerpladser, navnlig ankerpladser på åbent hav. Jeg insisterer på dette punkt, for ellers er jeg bange for, at risikoskibene undgår havnene og ligger for anker og dermed slipper for at blive inspiceret. Rådet er afvisende over for det, da det frygter, at det er forbundet med høje omkostninger og er vanskeligt at gennemføre. Jeg spørger derfor: Er det ikke den pris, man må betale for at opnå større sikkerhed til søs? Vi skal ikke afvente den næste katastrofe, før vi accepterer det!

Endelig er der spørgsmålet om fleksibilitet. Rådet ønsker fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsen af inspektioner. Jeg er enig i, at man kan udskyde en inspektion fra én havn til den næste, men jeg vil ikke have sat tal på en tolerance for fejlslagne inspektioner. Jeg nægter at acceptere, at målet om at inspicere 100 % af skibene ikke nås.

Forhandlingerne fortsætter, og jeg tror på, at det er muligt hurtigt at få en aftale i stand med Rådet. Den enstemmige vedtagelse i Transportudvalget understreger i øvrigt den omfattende enighed, der hersker blandt os, hvilket viser, at Parlamentet altid har været meget engageret og har stået sammen om at forsvare og udvikle sikkerheden til søs. Med hr. Barrots beslutsomhed, Parlamentets støtte og Rådets enighed om de væsentligste punkter er jeg sikker på, at vi hurtigt skal få vedtaget denne nye havnestatskontrolordning.

 
  
MPphoto
 
 

  Luis de Grandes Pascual (PPE-DE), ordfører. - (ES) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg mener oprigtigt talt, at der er to grunde til at være tilfreds med de opnåede resultater, der skyldes det samarbejde og den konsensus, der findes i Parlamentet om et spørgsmål, der er så vigtigt for offentligheden som sikkerheden på vores have.

Det er den holdning, vi skal viderebringe til Rådet, og vi skal opfordre det til at deltage med den samme holdning, for vi skal lære lektien. Vi skal handle nu. Vi kan ikke vente på den konsensus, der altid følger efter katastroferne, de forfærdelige billeder af vores forurenede strande, vores fiskeres fartøjer, der ligger i havnene uden mulighed for at fiske, og de familier og regioner, der lever af havet, og som lider på grund af tragedien.

Vi bør behandle disse syv forslag som en helhed til trods for de vanskeligheder, der kan opstå, for de forskellige forslag hænger sammen. De omfatter alle aktørerne inden for søtransportsektoren.

Det er derfor ingen grund til at overveje, om nogle af disse forslag er unødvendige eller ubelejlige. De er alle nødvendige.

Der er dog et spørgsmål, der bekymrer mig meget, og som jeg gerne vil henvise til, for det vedrører et essentielt aspekt i forbindelse med pakken. Jeg tænker på, at de organer og myndigheder, der er oprettet til formålet, skal være uafhængige for at kunne træffe de bedst mulige beslutninger på den kortest mulige tid.

I denne henseende taler jeg konkret om den uafhængige myndighed, der ønskes oprettet i forbindelse med den altid vanskelige beslutning om at modtage et skib, der er i fare, i en nødhavn. Jeg vil således gerne give udtryk for min uenighed med den efter min mening voluntariske holdning, som Transportudvalget har indtaget i denne sag, og som vil betyde en yderligere svækkelse af den i forvejen skrøbelige beslutningstagningsstruktur i forbindelse med nødområder, som i sin tid blev foreslået af Kommissionen.

Det tjener intet formål at oprette en myndighed, der er uafhængig af politisk indflydelse, hvis den ikke får de nødvendige ressourcer og beføjelser til at kunne træffe beslutninger. Men det er endnu værre at udstyre den med beføjelser, hvis den, når det kommer til stykket, kun har én mulighed, nemlig at være tvunget til at modtage skibet, selv om det mangler forsikring og garantier.

På denne måde er det den berørte medlemsstat, der skal betale regningen, ud over at den bliver offer for de miljømæssige og sociale skader, som det kan medføre at modtage et skib i et nødområde og at skulle dække nævnte skader.

Lad os være realistiske og se på den historie, der gentager sig så tit. I Spanien har vi i de sidste tre måneder haft to skibe i havsnød tæt ved vores kyster, og i begge tilfælde besluttede den kompetente myndighed, efter en nøje vurdering af nødsituationen og med henblik på at minimere risiciene, ikke at lade skibet nærme sig vores kyster.

Det var naturligvis en stor lettelse for civilbefolkningen i området at se skibene sejle væk, for en ting er at se deres strande omgivet af luksusmotorcykler og de nyeste parfumer, men det er noget ganske andet at se sine strande, havmiljø og fauna indsmurt i tjære eller sine medborgere blive ramt af giftige gasser.

Vi støtter derfor oprettelsen af denne myndighed, men den skal gives permanente beføjelser, og det skal kun tillades et skib i vanskeligheder at komme til et nødområde, hvis en forudgående vurdering af situationen gør det muligt at konkludere, at modtagelsen af skibet er den bedste løsning, og at det begrænser risiciene.

Når det er sagt, glæder jeg mig over hr. Sterckx' vedholdenhed i forbindelse med den vanskelige opgave, han har stået i spidsen for. Jeg takker ham især for de fremskridt, han har opnået i forbindelse med instrumenterne til overvågning af skibene, der er absolut nødvendige for at reducere risicisituationerne.

Inden jeg går over til at tale om min betænkning, vil jeg gerne rose fru Vlastos og hr. Kohlíceks arbejde samt fremhæve hr. Costas kæmpe indsats. Vi håber, at nævnte forslag vil nyde fremme, for efter det, der er sket i de seneste dage med det krydstogtsskib, der sank i græsk farvand, er der mere end nogensinde før behov for forbedre de rejsendes ret til beskyttelse.

Nu vil jeg så endelig tale til Dem om min betænkning. Som De nok husker, har vi arbejdet med den fjerde revision af direktiv 94/57. Det drejer sig om den afgørende rolle, som de såkaldte klassifikationsselskaber spiller, herefter benævnt "anerkendte organisationer".

I forbindelse med den evaluering, som Kommissionen har gennemført i de sidste seks måneder, er det blevet konstateret, at proceduren til inspektion og certificering af verdensflådens sikkerhed er behæftet med alvorlige mangler. Vi mener derfor, at det er vores pligt endnu en gang at styrke disse organisationers handlemåde.

Med dette for øje foreslår Kommissionen en række reformer, som jeg støtter, og som er blevet styrket takket været dialogen med Kommissionen og de positive bidrag fra de berørte parter og medlemmerne af Transportudvalget.

Den eneste måde, vi har formået at styrke de anerkendte organisationers overvågningsmekanismer på, er oprettelsen af et uafhængigt evalueringsudvalg med permanente beføjelser og den nødvendige autonomi til udførelse af dets opgaver.

Det er den eneste måde, vi har kunnet opnå et mere fleksibelt, retfærdigt og ikke mindst mere effektivt sanktionssystem, for det sanktionerer ikke kun dem, der ikke optræder, som det burde, men det gør det i forhold til den begåede overtrædelses grovhed og organisationens økonomiske formåen. Det er også den eneste måde, vi har kunnet komme videre med det følsomme spørgsmål om anerkendelse af klassecertifikater og foreslået de betingelser, hvorunder de anerkendte organisationer skal anerkende hinanden på, uden herved at bringe sikkerheden til søs i fare, og bruge de mest krævende regler som reference. Mange tak.

 
  
MPphoto
 
 

  Willi Piecyk (PSE), ordfører for udtalelsen fra Fiskeriudvalget. - (DE) Fru formand, fru formand for Rådet, mine damer og herrer! Denne forhandling og morgendagens afstemning om de fem betænkninger om søfartssikkerhed afslutter førstebehandlingen af Erika III-pakken. Det fremhæver jeg, fordi vi som bekendt allerede har vedtaget betænkningerne fra Marta Vincenzi og Gilles Savary. Derfor må jeg atter minde Rådet om, at Erika III omfatter syv forslag, og at vi i Parlamentet er overbevist om, at de udgør en pakke, hvorfor vi ønsker at behandle dem samlet.

Da jeg taler i flere kapaciteter - ikke kun på vegne af Fiskeriudvalget, men også for min politiske gruppe - vil jeg indledningsvis takke alle ordførerne for deres arbejde. Ligesom afstemningerne i udvalget vil morgendagens plenarafstemning vise, at vi behandler alle disse sager med en høj grad af enighed. Som vi har hørt, har Rådet ikke ligefrem jublet af glæde over nogle af vores parlamentariske beslutninger og afstemninger, og det mangler fortsat at indlede drøftelser om en række punkter.

Hvor tæt de enkelte forslag er forbundet, illustreres af Sterckx-betænkningen. Jeg behøver næppe at sige, at det ville være godt, hvis medlemsstaterne én gang for alle udpegede nødhavnsfaciliteter og nødområder. Det ville også være godt, hvis en uafhængig myndighed i hvert land besluttede, hvad der skulle ske efter et skibsforlis, så en sådan hændelse ikke udløser oprettelsen af diskussionsfora men en beslutning. I tilfælde af en skibskatastrofe er det naturligvis utænkeligt, at skipperen på redningsfartøjet spørger kaptajnen, om han er forsikret for i benægtende fald at nægte at hjælpe og vende hjem til basen. Det siger sig selv, at redningsmandskabet skal hjælpe. Forsikringsspørgsmålet skal stilles som en del af havnestatskontrolprocessen. Det er også det, der lægges op til i Vlasto-betænkningen, som vi nåede til enighed om.

Der hvor vi ikke var helt enige - hvilket hr. Dirk Sterckx allerede har nævnt - var i spørgsmålet om, hvilke fiskerfartøjer der skulle udstyres med hvilke systemer. Det handler alt sammen om at optimere sikkerheden. Jeg er overbevist om, at det ikke er særligt fornuftigt at udstyre fartøjer under 24 m med automatiske identifikationssystemer, og at de samme resultater kunne opnås med andre kystbaserede ressourcer. Ulykkesstatistikkerne fortæller os ikke meget. Hvis vi skal være konsekvente, skal vi medtage alle private fartøjer og ikke kun de små fiskerfartøjer. Men måske kommer der en anden teknologisk løsning i fremtiden.

Jeg har nogle få kommentarer til havnestatskontrol - delvis på vegne af min ærede kollega hr. Robert Navarro, der ikke kan være her i dag. Efter min mening er det fornuftigt at opgive det stive princip om at kontrollere 25 % af fartøjerne. Det var sikkert nødvendigt som et første skridt, men en kontrol af 25 % af alle fartøjer i alle medlemsstater er mindre nyttigt end det, der nu er under opsejling, nemlig et forslag om at koncentrere sig om højrisikofartøjer. Det indebærer en kontrol med alle mistænkelige aktører fra det sorte får til får i alle nuancer af grå fra lysegrå til mørkegrå. Det giver imidlertid ikke den store mening at kontrollere de hvide får. En målrettet kontrolproces er utvivlsomt den logiske fremgangsmåde.

Én ting er imidlertid helt afgørende, og den har ikke været med i Kommissionens forslag, selv om vi understregede behovet for den i både Sterckx-betænkningen og i rapporten fra Det Midlertidige Udvalg om Øget Sikkerhed til Søs (MARE-udvalget). Alt vedrørende den menneskelige faktor - trivselsdimensionen eller med andre ord gode arbejdsforhold om bord - påvirker et skibs sikkerhed. Ud over at et skib skal være i god teknisk stand, er det også helt afgørende, at der er en god trivsel om bord. Hvis ikke den findes, reduceres fartøjets overordnede sikkerhed.

Som vi har sagt det flere gange her i Parlamentet, skyldes 80 % af ulykkerne menneskelige fejl. Derfor har vi brug for flere forslag fra Kommissionen om denne menneskelige faktor inklusive idéer om sikkerhedsovervågning. Først derefter kan denne sag lukkes.

 
  
MPphoto
 
 

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. - (EN) Fru formand! Jeg vil indlede med at lykønske hr. Costa og de medlemmer, der har deltaget i udarbejdelsen af denne vigtige betænkning om transportørers erstatningsansvar.

Som ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget vil jeg gøre opmærksom på nogle få ting. Jeg støtter fuldt ud indarbejdelsen af Den Internationale Søfartsorganisations Athen-konvention af 2002 i fællesskabsretten. Det er også afgørende, at lovgivningen er nævnt i EU's ordning for erstatningsansvar over for søfartspassagerer, herunder indre vandveje, i tilfælde af ulykker. Jeg er helt enig med ordføreren i, at dette bidrager stærkt til passagersikkerheden.

Hvad angår forsikring, er det vigtigt at forstå, at passagertransportører skal have mulighed for at tegne en forsikring, der dækker det erstatningsansvar, som er nævnt i Athen-konventionen. Med hensyn til små transportører, som driver virksomhed i indenlandske farvande, bør der tages højde for, at deres aktiviteter er sæsonbetingede. Det er ikke muligt for disse små virksomheder at overholde reglerne, og de bør kun finde anvendelse i de tilfælde, hvor begge parter er blevet enige om, at transportøren er omfattet af objektivt ansvar.

Jeg vil også understrege betydningen af at nævne de sjældne tilfælde af terrorisme. Eftersom målet for terrorisme sædvanligvis er en regering eller en politisk gruppe og ikke en transportør, er det urimeligt, at transportøren skal være ansvarlig for skader forårsaget af den type handlinger. Jeg håber, at det bliver gjort helt klart i fremtidige forhandlinger om Athen-konventionen.

Endelig er det meget vigtigt, at denne forordning i videst muligt omfang svarer til protokollen, og den bør gennemføres i EU samtidig med protokollen.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioannis Kasoulides, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Som skyggeordfører vil jeg på vegne af PPE-DE-Gruppen lykønske hr. Sterckx med hans fremragende betænkning om et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og sige, at vi støtter den, som den er.

Til spørgsmålet om udpegede nødområder vil jeg sige, at det er korrekt, at dette spørgsmål reguleres i hele EU, fordi medlemsstaterne let får tendens til - og det er desværre sket tidligere - at afvise nødstedte skibe, navnlig tankskibe, af frygt for katastrofal forurening, selv om det er påvist, at en større økologisk katastrofe kan undgås, hvis et nødstedt skib med begrænset skade kan opsøge udpegede nødområder. Jeg er sikker på, at medlemsstaterne kan klare dette ansvar.

Det andet vigtige aspekt ved søfartssikkerhed - bedre interoperabilitet mellem systemer til forbedret information og kommunikation - behandles også i denne betænkning.

I sammenhæng med debatten om søtransport er EU meget motiveret til at indføre forordninger, der forbedrer sikkerheden til søs, beskyttelsen af miljøet - både hav- og kystmiljøet - forbrugerbeskyttelse osv., som behandles i nogle af dagens betænkninger og i nogle tidligere betænkninger.

Hvad jeg imidlertid også gerne ser samtidig og parallelt hermed, er en samordnet indsats fra EU's side, denne gang som en global aktør, for gennem IMO og gennem andre multilaterale eller bilaterale aftaler at arbejde internationalt, således at tilsvarende foranstaltninger også finder anvendelse på globalt plan verden over. Dette erhverv opererer globalt. Vores konkurrenter må ikke kunne drage fordel af vores sårbarhed på bekostning af vores europæiske handelsflådes konkurrenceevne.

 
  
  

FORSÆDE: Luisa MORGANTINI
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Emanuel Jardim Fernandes, for PSE-Gruppen. - (PT) Fru formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær Barrot, mine damer og herrer! Når vi diskuterer Erika III-pakken om øget sikkerhed og den fremtidige europæiske søfartsstrategi, vil jeg gerne først erindre om betydningen af vores have og oceaner som offentlig ressource.

De yder et betydningsfuldt bidrag til EU's geografiske dimensioner og dets indre marked og dermed også til dets muligheder for international indflydelse, idet EU har det største havareal i verden, navnlig takket være dets regioner i den yderste periferi og de 320.000 km kyst, hvor en tredjedel af den europæiske befolkning bor. Havene fremmer også søtransporten til og fra samt inden for EU.

Som Den Socialdemokratiske Gruppes skyggeordfører på hr. Costas betænkning om transportørers erstatningsansvar vil jeg gerne takke hr. Costa og alle ordførerne for deres imødekommenhed og store indsats. Jeg har søgt at vise de forskellige parter, hvor vigtig denne betænkning er, og høre deres mening om den. Jeg har også søgt at styrke passagerernes rettigheder i tilfælde af ulykker og andre hændelser, så de sikres passende erstatning, der kan mindske de skader, som de måtte lide, hvis det værste skulle ske, og det sker, som vi alle ved, og som vi har set, da Erika og Prestige forulykkede.

Jeg mener, at transportørerne bør bære det største erstatningsansvar ved ulykker og andre hændelser, for det er dem, som vi sætter al vores lid til, hvis det værste skulle ske. Jeg mener, at ofre bør have adgang til hurtig og rimelig erstatning, og jeg har derfor stillet forslag herom. Jeg agter at stemme imod ændringsforslag, der sigter på at fjerne sådanne rettigheder fra forslagets anvendelsesområde, hvad angår de indre vandveje, eftersom der også dér sker tragiske hændelser, og fordi det er en transportmåde, der bør fremmes af miljømæssige og økonomiske grunde.

Som Kommissionens næstformand, hr. Barrot, har påpeget, bør sikkerhedsforordningen gælde for alle former for søfart, også i de indre vandveje. Er det, som det så rigtigt formuleres i hr. Costas bestænkning, acceptabelt at yde beskyttelse på en international transportvej og ikke gøre det, når et skib besejler en indre vandvej?

Det indre marked kan ikke gennemføres med juridiske tomrum, hvad angår ansvar, eller på bekostning af rettigheder, især når den private sektor kun skal bære beskedne økonomiske byrder, som Kommissionen har nævnt. De stillede ændringsforslag har haft til formål dels at styrke kravene om information til passagererne, så den bliver tydeligere og mere tilgængelig, dels at sikre passende finansiel bistand så hurtigt og direkte som muligt. I denne sammenhæng finder jeg det også positivt, at medlemsstaterne kan udvide den erstatning, som konventionen foreskriver.

Af disse grunde opfordrer jeg indtrængende til at stemme for disse betænkninger, sådan som de er lagt frem. Hvis blot ét offer får passende bistand som følge af vores arbejde her i dag, har det været møjen værd, og Parlamentet vil endnu en gang havde vist sig som en institution, der på rette vis repræsenterer Europas borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Josu Ortuondo Larrea, for ALDE-Gruppen. - (ES) Fru formand! Vi drøfter bl.a. den fjerde revision af direktivet om organisationer, der udfører inspektion, og om anerkendelse af skibe og de dertil hørende aktiviteter, som udføres af søfartsmyndighederne på vegne af flagstaterne.

Den tidligere revision, der var den tredje, var en del af den første lovgivningspakke, som havde til formål at sætte en stopper for og korrigere den uansvarlige adfærd i forbindelse med søtransport, der gav anledning til ulyksalige ulykker, f.eks. Erikas forlis, som ramte vores miljø og vores kyster så hårdt.

I dette nye forslag rejser Kommissionen spørgsmålet om, hvorvidt klassifikations- og inspektionssystemet som helhed gør en tilstrækkelig stor indsats for at nå de ønskede kvalitetsniveauer.

Jeg var ordfører for den tredje revision, og jeg er nødt til at svare, at indsatsen reelt ikke er stor nok. Men det er ikke kun søfartsindustriens skyld. Det er også nogle medlemsstaters skyld - de er de ansvarlige i sidste instans - og en del af Europa-Parlamentets medlemmers skyld, fordi de ikke ønskede at gøre mere.

Jeg husker, hvordan de fleste af de ændringsforslag, jeg foreslog i forbindelse med min betænkning, idet jeg ønskede større krav og mere kontrol ved inspektionerne, blev forkastet. Dengang gav jeg udtryk for min skuffelse og min overbevisning om, at revisionen ikke ville bidrage til at forbedre tingene. Sådan gik det desværre, og vi skrev endnu et trist kapitel med Prestige-ulykken, som på ny satte spørgsmålstegn ved den sidste af inspektionerne af nævnte skib, og den mangelfulde opfyldelse af anbefalingerne fra inspektionen.

Nu ændrer vi igen direktivet om de organisationer, der er anerkendt til at udføre inspektioner af skibe, og selv om jeg ikke bryder mig om, at nævnte organisationer kan være med i evalueringsudvalget, da det kan berøre dets uafhængighed, er jeg nødt til at erkende, at de ændringer, der blev vedtaget i Transport- og Turismeudvalget forbedrer det væsentligt og positivt. Det gælder f.eks. forbuddet mod at foretage ændringer i skibenes klasse, uden at den foregående organisation overdrager alle oplysninger om dens inspektioner til den nye klassifikationsorganisation, eller staternes tilsyn med de anerkendte organisationer og Kommissionens kontrol med deres inspektionsreglers og inspektionsstandarders effektivitet. Endelig er der den gensidige anerkendelse af nævnte regler blandt de forskellige anerkendte organisationer, idet de skal bruge de mest krævende og strengeste modeller som reference.

Jeg håber, at alle disse ændringer bliver vedtaget af Europa-Parlamentets plenarforsamling, for det vil betyde, at vores have og miljø løber en mindre risiko, og at vi alle vil nyde gavn heraf.

Jeg beklager, at jeg i forbindelse med nødhavnene ikke er enig i alt det, som hr. de Grandes Pascual, som ikke befinder sig i salen lige nu, har sagt, men jeg deler ikke hans opfattelse. Jeg synes, at beslutningen om at bede Prestige om at sejle væk fra de galiciske kyster var skadelig og betød, at konsekvenserne blev mere alvorlige, end hvis vi havde ført den til en nødhavn. Jeg vil ikke desto mindre lykønske hr. de Grandes Pascual med hans betænkning samt de øvrige kolleger, der har deltaget i og været ansvarlige for denne tredje lovgivningspakke.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberts Zīle, for UEN-Gruppen. - (LV) Mange tak, fru formand, fru Roth, hr. Barrot, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke alle ordførerne for Erika III-pakken for deres store arbejdsindsats. Jeg vil gerne tale om to aspekter af fru Vlastos betænkning om havnestatskontrol. For det første nævner betænkningsforslaget tanken om, at inspektioner skal udføres ved ankerpladser, uden at der foretages en ordentlig vurdering af, hvordan det skal foregå, eller hvad man kan opnå hermed. Hvis definitionen på "ankerpladser" omfatter alle områder under en havns kompetenceområde, vil det f.eks. i Østersøen omfatte inspektioner på åbent hav otte til 10 sømil fra kysten. Resultatet heraf - at et fåtal af fartøjer kontrolleres - vil ikke stå i et rimeligt forhold til de væsentlige ressourcer, der skal anvendes til direktivets gennemførelse, eller til den sikkerhedsmæssige risiko, som alle inspektørerne løber.

Endvidere muliggør de klimatiske forhold i Østersøen ikke inspektioner af høj kvalitet på havet under sådanne forhold, og jeg vil derfor opfordre mine kolleger til at genoverveje forslaget om at lade det være op til de enkelte medlemsstater at definere sådanne ankerpladser. Et andet aspekt vedrører den grå liste og den sorte liste. F.eks. er antallet af tilbageholdte lettiske fartøjer ikke større end i mange andre lande, der er på den hvide liste, men lettiske fartøjer er på den grå liste, og ifølge proceduren i Paris-memorandummet om havnestatskontrol er deres perspektiver langt værre end repræsentanterne for lande med store flåder. Det tilskynder ikke fartøjer til at vende tilbage til det lettiske flag, hvilket fører til noget i retning af en ond cirkel - vores fartøjer dukker ikke frem fra den grå liste, og derfor er det ikke muligt at fremme medtagelsen af Letlands liste på den hvide liste. Jeg vil derfor opfordre Dem til at støtte tanken om at ændre beregningsprocedurerne under Paris-memorandummet om havnestatskontrol. Mange tak.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacky Henin, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Fru formand! Transportsektoren er af afgørende betydning for udviklingen af vores samfund. Inden for denne sektor vinder søtransporten hvert år større og større indpas, og den kunne virkelig forbedre det miljømæssige og økonomiske landskab. De seneste 30 år er der imidlertid forlist flere skibe lastet med råolie, svær brændselsolie og kemikalier ud for Unionens kyster med dramatiske konsekvenser for de økonomiske aktiviteter og fritidsaktiviteter på havet, såsom fiskeri, østersavl, turisme, lystsejlads og mange andre. Der sker et skibbrud hver tredje dag. Hvert år omkommer 1.600 søfolk på havet. Over 6.000 skibe, der officielt er registreret som farlige, sejler dagligt på havene. Det er uacceptabelt!

Hvis vi virkelig vil gøre noget seriøst, kræver det, at vi tager energisk fat på den vigtigste årsag til usikkerheden til søs. De bekvemmelighedsflag og skattely, der dækker over dem og beskytter dem, det forbryderiske ledtog mellem klassificeringsselskaberne og forsikringsselskaberne, det er disse faktorer, der er ansvarlige for de gamle, rustne skrog, som sejles af besætninger under slaverilignende forhold. I lyset af denne virkelighed skal de inspektioner, der udføres i Unionens havne, vedrøre såvel skibets som besætningens tilstand med henblik på at kontrollere, at deres uddannelse, arbejdsforhold, aflønning og sundhedstilstand er forenelige med de sikkerhedskrav, der skal overholdes i forbindelse med søfart.

Hr. Barrot, fru Roth! Ville De gå om bord på et fly, hvor besætningen ikke var i stand til at tale sammen på et fælles sprog, hvor piloten ikke havde fået løn i tre måneder, og hvor andenpiloten ikke havde haft en hvilepause i seks måneder? Nej, selvfølgelig ikke! Men hvorfor skulle vi så acceptere det på et skib?

Et andet vigtigt emne er oprettelsen af en uafhængig myndighed, der skulle træde i stedet for medlemsstaterne for at håndtere krisesituationer. En sådan myndighed ville være tåbelig, ineffektiv, farlig og udemokratisk. Status for de fleste af Unionens uafhængige myndigheder, først og fremmest ECB, er så katastrofal for alle de europæiske befolkninger, at jeg ikke ville overdrage ansvaret for sikkerheden til søs ud for min by, Calais, til et pseudouafhængigt organ, hvis eneste mål som sædvanlig ville være at beskytte enkelte store selskabers finansielle interesser.

Min sidste bemærkning vedrører forslaget om at udstyre fiskeskibe med et antikollisionssystem til en pris af 2.000 euro. Kunne disse omkostninger afholdes af befragterne og især af befragterne af olietankere?

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Der henvises med rette til Erika- og Prestige-katastrofen for at begrunde bedre og strammere sikkerhedsbestemmelser inden for søtransport. Desværre er det ikke de eneste eksempler. Braer-olieudslippet ud for Shetlandsøerne er endnu en katastrofal ulykke, som havde langsigtede ødelæggende virkninger på øens samfund.

Min gruppe har generelt støttet Transport- og Turismeudvalgets betænkninger, efterhånden som de er blevet behandlet. I forbindelse med overvågning og information er det sund fornuft at stramme politikken for modtagelse af nødstedte skibe, og at medlemsstaterne skal udpege en uafhængig kompetent myndighed for at gennemføre dette. Når det er vigtigt at handle hurtigt, er det afgørende, at vi har klare ansvarsområder.

Jeg mener, at hr. Sterckx' betænkning fra Transport- og Turismeudvalget har bidraget konstruktivt til Kommissionens forslag. Jeg bifalder hr. Sterckx' anerkendelse af, at der er praktiske og finansielle aspekter i forbindelse med fiskerierhvervet, som der skal tages hensyn til i overvejelserne om et automatisk identifikationssystem og spørgsmålet om informationers fortrolighed i forbindelse hermed. Jeg støtter idéen om en kompensationsfond for nødområder og havne. Dette er særlig vigtigt, hvis et skib f.eks. er dårligt forsikret. Vi støttede Sterckx-betænkningen i udvalget, men som gruppe har vi stillet to ændringsforslag, som forhåbentlig bliver vedtaget under afstemningen. Vi mener, at de er baseret på sund fornuft, og de vedrører kortlægning af miljømæssigt følsomme områder. Der hersker ingen tvivl om, at det i forbindelse med vurderingen af potentielle nødområder er vigtigt at identificere sårbare kystressourcer og olieudslips mulige virkninger på disse ressourcer. Selv om disse oplysninger kan variere med årstiden og i mange tilfælde allerede findes for mange europæiske farvande, er de ganske enkelt ikke blevet samlet centralt og gjort tilgængelige for beslutningstagerne for at nedsætte reaktionstiden i tilfælde af nødsituationer.

I forbindelse med havnestatskontrol bifalder vi, samtidig med at det eksisterende direktiv omarbejdes, den nye inspektionsordning, de tre typer inspektion og de nye bestemmelser om forbud mod adgang til EU-havne. Vi mener imidlertid, at betænkningen fra Transport- og Turismeudvalget, igen ud fra sund fornuft, forenkler forslagets struktur og gør det mere sammenhængende. Den fremtidige inspektionsdatabase beskrives mere præcist, og forbindelsen mellem Fællesskabets inspektionsordninger og Paris-memorandummets inspektionsordning styrkes og præciseres, og derfor støttede vi den i udvalget.

Hvad angår organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, er spørgsmålet om gennemsigtighed og organisationernes uafhængighed meget vigtigt, som andre har nævnt. Under overvågningen af deres aktiviteter er det naturligvis sund fornuft at sørge for, at kontrollen og overvågningen af inspektionsorganisationernes aktiviteter er helt gennemsigtig, retfærdig og streng. I udvalget stillede vi ændringsforslag til Grandes Pascual-betænkningen om større bidrag fra Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed. De blev ikke accepteret med den begrundelse, at Kommissionen angiveligt agter at foreslå nye bestemmelser om EMSA's kompetenceområde. Jeg ser gerne en bekræftelse af, at Kommissionen virkelig agter at gøre noget konstruktivt på det område.

Den form for katastrofer, som vi for ofte har været vidne til, forårsager ikke bare kortsigtede miljøødelæggelser. De kan til tider fuldstændig ødelægge lokale erhverv, fra fiskeri til akvakultur, og have andre langsigtede virkninger. Dem skal der tages højde for. På EU-plan er der sket store fremskridt inden for søfartssikkerhed, og vi må bruge de erfaringer, vi har høstet af tidligere søfartspakker, som grundlag for at opnå yderligere forbedringer.

Jeg håber, at Rådet vil acceptere, at Parlamentets betænkninger fra Transport- og Turismeudvalget bidrager konstruktivt til processen på en efter vores opfattelse fornuftig måde. Jeg håber, at vores forslag bliver accepteret og fremmet.

 
  
MPphoto
 
 

  Graham Booth, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! Det Forenede Kongerige er et af de få lande, der har undertegnet Athen-konventioen, og derfor har det ikke brug for, at EU gør det på dets vegne. Hvad vigtigere er, beskyttede Det Forenede Kongeriges samtykke udtrykkeligt små indenlandske skibe og skibe, der sejler på de indre vandveje, mod de store overholdelsesomkostninger. Bruxelles er imidlertid ikke tilfreds med dette og ønsker, at Europa undertegner igen. Denne gang vil de fartøjer, der har mindst råd til bestemmelserne, være omfattet.

Desuden afspejler påstanden om, at indenlandske og indre vandveje i grunden er det samme som international rejse, muligvis situationen i størstedelen af det kontinentale Europa, men den afspejler ikke virkeligheden i Det Forenede Kongerige. For os betyder det at rejse udenlands faktisk, at vi må rejse over vand. Det er det, der ligger i at være en ø.

Hr. Costa indrømmer selv, at denne udvidelse vil medføre unødvendige vanskeligheder for operatørerne i denne sektor. Den britiske regering betegner dette som problematisk, men den siger ganske enkelt til disse små virksomheder: "Det er uheldigt, men det er bare ærgerligt. Vi gør det alligevel!" Det er indlysende for mig, at denne betænkning ikke har været underkastet nogen seriøs konsekvensanalyse.

Da mit kontor kontaktede den britiske regering for at få at vide, om denne forordning ville berøre kabel- og kædefærger, f.eks. Sandbanks-færgen nær Poole i min valgkreds, kom svaret med de skødesløse ord "så vidt vi ved". De skal vide! Den britiske regering og denne forordning stemmer ikke overens. Den ene siger, at den omfatter søgående fartøjer, mens den anden siger, at den omfatter indre vandveje.

Parlamentet må huske på, at det drejer sig om rigtige virksomheder, rigtige job, rigtige mennesker og rigtige familier, som kunne blive ødelagt af al denne ugennemtænkte og foreskrivende lovgivning. Det er ganske enkelt ikke godt nok. Hvad angår sikkerheden og sjælefreden for dem, der arbejder i denne sektor, er dette en foragt for deres interesser. Alt i alt er det indlysende, at denne betænkning er en alt for stor hammer, der ikke bare vil knække nøden, men også vil kunne knuse den fuldstændig.

 
  
MPphoto
 
 

  Fernand Le Rachinel, for ITS-Gruppen. - (FR) Fru formand, hr. Barrot, mine damer og herrer! Som fransk medlem fra den store region Nord-Ouest, en region med mange kystlinjer, er jeg helt naturligt berørt af spørgsmålene om sikkerheden til søs. Jeg støtter derfor helt og fuldt Kommissionens initiativ om oprettelse af en forsvarsmekanisme til beskyttelse af Europa mod forureningsulykker og ulykker på havet på baggrund af en lovgivningspakke.

På trods af de fremskridt, der er blevet gjort siden Erika og Prestiges forlis - især med de obligatoriske inspektioner af skibene i havn og udryddelsen af de enkeltskrogede olieskibe - mener jeg fortsat, at mekanismerne til forebyggelse af ulykker er utilstrækkelige. Denne kedelige kendsgerning er søfolkenes fagforeninger, miljøbeskyttelsesorganisationerne og de valgte repræsentanter fra hele det politiske spektrum desværre enige i.

Det drejer sig især om problemet med bekvemmelighedsflag, som man på trods af Kommissionen og Parlamentets vilje til at reformere dem stadig har alt for mange af. Knap 60 % af verdens flåde sejler fortsat under bekvemmelighedsflag, hvilket ud over at give skibene mulighed for at drage fordel af minimumsbeskatningsregler giver dem mulighed for at have adskillige mellemmænd med henblik på at fralægge sig ethvert ansvar for ulykker eller katastrofer. Bekvemmelighedsflagene tillader i øvrigt den slappeste holdning til skibenes sikkerhed og arbejdsret.

Endelig bør sikkerheden til søs naturligvis være baseret på en ansvarstrio: Flagstaten, rederen og de såkaldte klassificeringsselskaber, der vurderer skibene. Sådanne foranstaltninger figurerer ganske vist i den tredje pakke om sikkerheden til søs. Lad os ikke desto mindre håbe, at de rent faktisk bliver gennemført, for det er desværre ikke altid tilfældet.

 
  
MPphoto
 
 

  Corien Wortmann-Kool (PPE-DE). - (NL) Fru formand, fru formand for Rådet, hr. kommissær Barrot! Jeg er meget glad for den europæiske forpligtelse til uafhængig undersøgelse af skibskatastrofer. PPE-DE-Gruppen støtter derfor helhjertet dette initiativ, for formålet med en sådan undersøgelse er at finde ud af årsagen til katastrofen, således at der kan træffes foranstaltninger for at undgå gentagelser. Det har vi udmærkede erfaringer med, når det gælder flykatastrofer. Efter katastroferne med olietankskibene Erika og Prestige blev der ikke foretaget en uafhængig undersøgelse, og der var fare for, at regioner og medlemsstater især skød skylden over på hinanden. Hvis der finder en stor katastrofe sted i vores internationale farvande, er der uvægerligt flere medlemsstater og mange parter, der involveres. Med dette europæiske direktiv kommer vi til bunds i sagen og undgår, at medlemsstater i et sådant tilfælde lader sorteper gå videre til andre medlemsstater.

I Transportudvalget har vi skærpet undersøgelsens uafhængige karakter. Undersøgelsesinformationen må udelukkende bruges til at forbedre sikkerheden til søs. PPE-DE-Gruppen er derfor uenig med Kommissionen. Information, der stammer fra undersøgelsen af årsagen til katastrofen må ikke stilles til rådighed for strafferetlige procedurer i medlemsstaterne, for der er dermed stor risiko for, at involverede ikke tør fremlægge vigtige oplysninger af angst for retsforfølgelse. Det er derfor meget vigtigt, at der skelnes skarpt mellem strafferetlig undersøgelse og undersøgelse af årsagen til katastrofen.

Foruden ændringsforslag til dette punkt og ændringsforslag om at fremskynde undersøgelsen er der stillet nogle ændringsforslag om detaljer, som vi ikke tillægger nogen særlig betydning, men som helhed synes jeg, at det er en god betænkning.

Jeg vil også gerne fremsætte en bemærkning om direktivet om passagerers rettigheder. Dette var beregnet på søtransport, men nu falder indlandsskibsfarten pludselig også ind under det, og jeg har forstået, at selv kommissær Barrot støtter dette. Det forstår jeg ikke, for et passagerskib, som sejler på Donau, Maas-floden eller Rhinen, kan man ikke sammenligne med et søgående skib. Det bør De sammenligne med et tog eller med en turistbus. Jeg vil dermed sige, at risikoprofilen er helt anderledes. Som led i Naiades-handlingsprogrammet har De, kommissær Barrot, lovet, at De vil harmonisere europæisk lovgivning for indlandsskibsfart, og her taler vi om CCR-lovgivningen (Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen). Ved den første episode, som nu indtræffer, vil De anvende maritim lovgivning på indlandsskibsfarten. Det er at gå den forkerte vej. Jeg håber, at De alligevel vil harmonisere CCR-lovgivningen. De må gerne give den en tand til og gøre denne lovgivning strengere. Vi har atter stillet ændringsforslag for at fjerne indlandsskibsfarten, for jeg håber ikke, det opnår flertal, i hvert fald ikke kvalificeret flertal, og at Rådet får sin vilje på dette punkt.

 
  
MPphoto
 
 

  Rosa Miguélez Ramos (PSE). - (ES) Fru formand, mine damer og herrer, fru formand for Rådet, hr. kommissær! Prestige-ulykken i 2002 markerede ligesom Erika-ulykken i 1999 et før og et efter vedtagelsen af en fællesskabslovgivning om sikkerhed til søs, og Parlamentet kan være stolt over sin rolle i denne forbindelse.

I det tredje punkt i den tredje beslutning angående Prestige, som Europa-Parlamentet vedtog i september 2003, anmodedes Formandskonferencen om at se velvilligt på oprettelsen af et midlertidigt udvalg, der skulle foretage en grundig undersøgelse af årsagerne til katastrofen og dens følger, så der aldrig skulle ske en sådan ulykke igen.

Det midlertidige udvalg, som det var svært at få nedsat, var meget positivt over for Parlamentet. Det gjorde det muligt for os at påtage os vores ansvar i forbindelse med den politiske kontrol af en katastrofe af europæisk omfang og tilskynde til en reel europæisk lovgivning for søtransporten, for der er et ufravigeligt behov for efterforskning og tekniske og faglige undersøgelser af ulykkerne og hændelserne - herunder katastrofer til søs - for at undgå, at de gentager sig.

Erika og Prestige afslørede søtransportens dårlige tilstand, såvel med hensyn til selve fartøjerne som ud fra et fagforeningsmæssigt og et kommercielt synspunkt.

Vi stemte om Mare-beslutningen den 21. april 2004. Jeg husker et af de ændringsforslag, jeg stillede på vegne af min Gruppe, og hvori jeg anmodede om en overordnet og sammenhængende europæisk søfartspolitik, som gjorde det muligt for os at gøre søfartsindustrien mere gennemsigtig, fjerne bekvemmelighedsflagene og forbedre besætningsmedlemmernes uddannelse samt leve- og arbejdsvilkår.

De var, hr. Barrot, ansvarlig for at udarbejde de nye forslag, som vi langt om længe drøfter i dag. Det er imidlertid underligt, hr. kommissær, at denne pakke ikke har et navn. Der er nogle, der kalder den Erika III, men Parlamentet bad, hr. kommissær, om, at den kom til at hedde Prestige, og det står der i den vedtagne beslutning.

Det er måske en tvivlsom ære, men det er en del af den samme logik, der gør, at det kun er, når der har fundet en ulykke sted, at der opstår fornyet interesse for at indføre en strengere lovgivning.

Sagen er, at vi har to Erika-pakker, men ingen Prestige-pakke, hvorfor jeg vil blive ved med at fremføre mit ønske herom, eftersom det ikke er blevet imødekommet herfra.

Der er dog andre ønsker, der er blevet imødekommet, og det glæder jeg mig over. Denne pakke tilfredsstiller mange af dem: Den behandler spørgsmålet om nødhavne, ordningen for inspektion af fartøjer - som er en vigtig faktor i forbindelse med sikkerheden til søs - den udvider ordningen til skibe i transitfart - som skal medbringe dokumentation og garantier, der sikrer, at de vil kunne leve op til deres ansvar i tilfælde af skader eller ulykker. Den klargør ansvaret, styrker og harmoniserer fællesskabsordningen vedrørende de organer, der er godkendt som klassifikationsselskaber, og den forbedrer naturligvis kontrolordningen.

Endelig er der, hr. kommissær, noget, jeg fortsat savner, nemlig at bevillingerne til skibene er blevet halveret i de seneste 30 år. Som bekendt er de i dag utilstrækkelige til at foretage en korrekt vedligeholdelse.

Jeg beder Dem derfor om forslag til en forbedring af søfolkenes leve- og arbejdsvilkår samt uddannelse, en større respekt for søfartserhvervene og uddannelse af besætningerne, herunder sikkerhedsuddannelse, og et øget antal sociale inspektioner om bord på skibene.

Jeg vil slutte med at lykønske Dem og Deres team samt ordførerne og de stedfortrædende ordførere for deres indsats.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne E. Jensen (ALDE). - Fru formand! Fru minister Roth, kommissær Barrot! Hvis man skal pege på et område, hvor EU skaffer resultater for borgerne, er lovgivningen om søfartssikkerhed et godt eksempel. Der er megen god international og global regulering af søfartssikkerhed, og vi må aldrig glemme, at søfart er et globalt erhverv. Og EU har i de senere år udviklet sig til at være et område i front med krav om god søfartssikkerhed og med et stærkt beredskab over for olieudslip og andre forurenende ulykker. Det kan vi være glade for, også selv om det er sket på en tragisk baggrund, nemlig de store katastrofer som Erika- og Prestige-forlisene. Den tredje maritime sikkerhedspakke følger op på den lovgivning, der fulgte disse to katastrofer.

Jeg vil særligt fremhæve de to direktiver, hvor jeg har været min gruppes ordfører, nemlig direktivet om havnestatskontrol og direktivet om undersøgelse af ulykker. Jeg vil takke fru Vlasto for et fantastisk godt og stort arbejde med direktivet om havnestatskontrol. Hun bakker op om de principper, som Kommissionen har foreslået, nemlig at alle skibe skal kontrolleres, at de dårlige skibe skal kontrolleres ekstra meget, ja de allerdårligste skibe vil vi slet ikke se i de europæiske farvande. Havnestatskontrollen skal leve op til en ordentlig standard, så der bliver mere ensartet kontrol i alle EU-havne, og lodsernes rolle i forbindelse med indberetning af dårlige skibe afklares.

Fru Vlasto har omarbejdet Kommissionens forslag, så vi får en meget klarere opdeling af skibene i gode og dårlige skibe. Også det skal hun have stor ros for, og hun skal have ros for sin kompromissøgende og lydhøre måde at tackle arbejdet med denne betænkning på. ALDE-Gruppen har således ikke stillet ændringsforslag til den rapport, der forelå fra Transportudvalget.

Jeg skal også takke hr. Kohlíček for et godt samarbejde om direktivet om opklaring af ulykker. Havariundersøgelser og formidling af resultaterne heraf er jo vitale for at sikre, at ulykker ikke gentages. Vi skal lære af de ulykker, der faktisk finder sted, og så mange som muligt skal lære af andres erfaring. Jeg har lagt vægt på, at man i stil med, hvad vi kender fra luftfarten, sikrer incitamenter til, at alle involverede giver så åben og redelig en beskrivelse af ulykkesforløbet som muligt. Et vidneudsagn ved de opklarende forhør skal ikke bruges direkte i forbindelse med en sigtelse, hvor man jo skal afhøres med en sigtedes rettigheder. Det er en vanskelig balance, og jeg takker hr. Kohlíček for et godt resultat. ALDE-Gruppen foreslår, at også fiskefartøjer under 24 m omfattes af undersøgelserne. Der er nemlig mange ulykker her, men jeg kan acceptere, at vi sætter grænsen ved fiskefartøjer under 15 m, hvis det kan fremme forslaget. Så jeg håber på kollegernes opbakning.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastiano (Nello) Musumeci (UEN). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer, hr. kommissær! Jeg siger ikke noget nyt, når jeg understreger, at spørgsmålet om sikkerhed til søs i EU's territorielle farvande desværre stadig er aktuelt og undertiden også er dramatisk aktuelt.

For blot tre måneder siden skete der for 45. gang på 50 år en ulykke i Messina-strædet, som er et af de vigtigste knudepunkter for søtransporten i Middelhavet. Ulykken, hvor en færge og en flyvebåd stødte sammen, var endnu en gang årsag til omkomne og sårede. Denne ulykke kunne måske have været undgået, hvis det avancerede jordradarsystem, der skulle holde trafikken til søs under kontrol, havde fungeret ordentligt.

I dag er det således kun AIS - satellitsystemet til automatisk identifikation af fartøjer - der kontrollerer trafikken i Messina-strædet, og dette system er obligatorisk for skibe med en tonnage på over 300 t.

For at forbedre fiskernes og fartøjernes sikkerhed har Fiskeriudvalget i den forbindelse - og jeg vil gerne minde om, at en lang række alvorlige ulykker til søs skyldes, at fragtskibene ikke får øje på fiskerfartøjerne - i sin udtalelse vedtaget et ændringsforslag, hvor man opfordrer til, at AIS-systemet gøres obligatorisk for alle nye fiskerfartøjer.

Hvad de eksisterende fiskerfartøjer angår, er det nødvendigt at sørge for en finansiering. Det er det navnlig, når det gælder de små fiskerfartøjer, eftersom størstedelen af de fiskerfartøjer, der opererer i Middelhavet, tilhører små selvstændige erhvervsdrivende, der i forvejen er i meget store økonomiske vanskeligheder, eftersom de har måttet bringe meget store ofre for at tilpasse sig til fiskeripolitikkens såkaldte "blå bokse".

At håbe på en udvikling i søtransportsektoren er således ensbetydende med at garantere sikkerheden for alle og alle steder, både for passagererne og for arbejdstagerne om bord og både i de interne farvande og i andre farvande, men det er også ensbetydende med at øge kontrollen og skærpe straffene for lovovertræderne. Afstemningen i Parlamentet kan således være et konkret bevis på Europas ønske om at gå i den retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL). - (EL) Fru formand, hr. kommissær! Et overvejende flertal af de europæiske borgere kræver strengere foranstaltninger med hensyn til søfartssikkerhed og med hensyn til beskyttelse ikke kun af miljøet og folkesundheden, men også af fiskeri og turisme. Den tredje pakke af foranstaltninger inden for skibsfart er et vigtigt, positivt skridt.

Athen-konventionen af 1974, som ændret ved protokollen af 2002, bør sættes i kraft. Indtil nu har desværre kun fem medlemsstater undertegnet den relevante protokol, og der kræves 10 underskrifter. Jeg vil gerne appellere til alle medlemsstater, især mit eget land, Grækenland. Grækenland er en af verdens søfartsnationer, og derfor må landet ikke danne bagtrop, men bør ligge forrest, når det gælder søfartssikkerhed.

Jeg går ind for obligatorisk forsikring af skibspassagerer. Desværre kender passagererne ofte ikke engang deres lovfæstede rettigheder. Derfor bør der også lægges vægt på information af passagererne. Samtidig kræves imidlertid også en yderligere analyse af omkostningerne ved at sætte forordningen i kraft, og omkostningerne skal fordeles, så man undgår en uforholdsmæssig stor stigning af billet- og transportpriser. I øriger som Grækenland er dette er meget vigtigt aspekt.

Både jeg personligt og min politiske gruppe siger klart ja til, at der udarbejdes en sortliste over rederier og søfartsselskaber samt en grå- eller sortliste over flagstater. Vi siger ja til mere effektiv kontrol af skibe med meget strengere tilsyn og ja til indførelsen af strengere regler for skibsregistrenes drift og tilsyn. Vi siger nej til uansvarlige skibsejere og nej til skibsregistre, der udsteder utroværdige sødygtighedsattester. Ja til oprettelse af et permanent organ, som skal undersøge ulykker, og ja til indførelse af en ordning for overvågning af skibstrafikken, som kan fremme både forebyggelse og hurtig udrykning ved ulykker.

 
  
MPphoto
 
 

  Johannes Blokland (IND/DEM). - (NL) Fru formand! Jeg vil koncentrere mig om Costa-betænkningen. Denne viser sig at indeholde to vigtige punkter. For det første ansvarsordningen, når det gælder terroraktiviteter. Dette punkt er udførligt drøftet og afviklet i IMO (Den Internationale Søfartsorganisation). Det er et godt eksempel på den rette løsning på det rette plan.

For det andet er der forordningens anvendelsesområde. Athen-konventionen er udarbejdet med henblik på søfarten. Udvidelsen af anvendelsesområdet til også at omfatte indlandsskibsfarten har derfor overrasket mig. De store forskelle mellem søfart og indlandsskibsfart retfærdiggør ikke den samme ansvarsordning. Det gør konsekvenserne af, at de behandles ensartet, heller ikke. Det kan forventes, at det øgede erstatningsansvar for transportvirksomheder inden for indlandsskibsfart får så store konsekvenser, at disse servicevirksomheders finansielle levedygtighed kommer i fare. I betragtning af samfundets interesse i personbefordring ad indre vandveje i en række lande finder jeg dette uacceptabelt. Derfor foreslår min gruppe, at indlandsskibsfart fjernes fra dette forslag, og at der samarbejdes med Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen for at medvirke til, at ansvarsordningen for indlandsskibsfart forbedres. Jeg er glad for PPE-DE-Gruppens holdning i denne sag, og jeg håber helhjertet, at også de andre grupper vil tilslutte sig denne holdning.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (ITS). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer, hr. kommissær! Sikkerheden til søs, der er genstand for fem direktiver, som Parlamentet skal vedtage, udgør en pakke af foranstaltninger, der har det prisværdige formål at sørge for bedre forebyggelse og en mere effektiv indsats i tilfælde af ulykker til søs samt at håndtere deres miljømæssige konsekvenser.

Efter min mening er det en god ting, at vi indarbejder Athen-konventionen af 2002 i fællesskabsretten, så vi skaber klarhed omkring transportørernes ansvar og forsikringsdækningen af passagererne og deres bagage. Dermed får brugerne nogle rimelige garantier, og desuden opstår der en slags god cirkel for sikkerheden, som fremmer en større overvågning af fartøjerne og udstyret, og som fremmer sikkerhedsprocedurerne, fordi den maritime transports forskellige aktører er involveret.

Hvad navnlig Sterckx-betænkningen angår, er jeg af den opfattelse, at det er hensigtsmæssigt at udvikle Europas informationsudviklingssystem og at bruge det automatiske identifikationssystem for fiskerfartøjer, hvis blot EU yder en konkret støtte på 90 % til den tekniske tilpasning af fartøjerne, ikke mindst til de små erhvervsdrivende.

Til gengæld går jeg ikke ind for, at man fratager nationalstaterne deres råderum med hensyn til håndteringen af nødsituationer og modtagelsesprocedurer for skibe i nød. Jeg er dog enig i det ændringsforslag, der præciserer, at et land ikke kan fralægge sig sit ansvar for at hjælpe et skib, der er i nød. Jeg er også enig i hr. Vlastos og Kommissionens forslag om en yderligere styrkelse af inspektionsordningen for skibene og de hermed forbundne risikoprofiler.

Til sidst vil jeg gerne sige, at jeg er enig i alle de forslag, der går i retning af en europæisk politik for søfart og sikkerhed, når det gælder arbejdtagerne, miljøet og økonomien, og i alt, hvad der fremmer en forbedring og harmonisering af søfartsforvaltningernes ydelser, f.eks. registrering under EU-flag.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bradbourn (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg vil fokusere på Sterckx-betænkningen. Jeg vil tale om to af ordførerens ændringsforslag om begrænsning af adgangen til oplysninger. Selv om jeg forstår ordførerens hensigt om at forsøge at begrænse risikoen for kommercielt misbrug af oplysninger, mener jeg, at de utilsigtede følger vil opveje fordelene.

Eftersom der allerede er grebet ind i dette spørgsmål uden for EU, rejser det alvorlig tvivl om, hvorfor vi mener, at det er nødvendigt at lovgive på dette område. Jeg tænker på Lloyd's Register i London og dets nederlandske modstykkes indsats for at indføre en selvregulerende ordning. Disse drøftelser har ført til AIS-omstrukturering for netop at afklare de rejste spørgsmål og begunstige lovlige erhverv og statslige brugere. Som følge heraf har alle parter, der bruger disse AIS-oplysninger, accepteret at bruge disse foranstaltninger.

Jeg frygter, at hvis forslagene om begrænsning af adgangen til disse oplysninger bliver vedtaget, vil europæiske havne og virksomheder blive stillet i en ufordelagtig situation. Det skyldes, at oversøiske konkurrenter fortsat kan modtage tjenester, der gør brug af AIS-oplysninger. Og eftersom de oplysninger, der kan føre til kommercielt misbrug, let kan indhentes mere detaljerede fra andre kilder, hvorfor vælger vi så netop dette oplysningssystem?

Endelig vil disse bestemmelser være umulige at håndhæve. AIS-oplysninger overføres ved hjælp af normale højfrekvenssignaler, og der er en række modtageanlæg på markedet, som overhovedet ikke kan spores, hvilket betyder, at enhver, der ønsker at misbruge oplysningerne, stadig kan gøre det. Derfor opfordrer jeg Parlamentet til nøje at overveje indholdet af denne betænkning og til ikke at falde i overreguleringens fælde på et tidspunkt, hvor vi opfordrer Kommissionen til mindre regulering.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Evans (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg bifalder den tredje søfartspakke. Parlamentet har i lang tid taget sikkerhed til søs meget alvorligt. Efter Erika- og Prestige-katastrofen må vi sørge for, at intet af den slags nogensinde sker igen, og at vi stræber efter at blive verdens førende i at opnå de højeste standarder for sikkerhed til søs.

Jeg vil specielt tale om hr. de Grandes Pascuals betænkning. Jeg bifalder dette initiativ til at reformere Europas klassifikationsselskabers arbejde og forbedre disse organisationers kvalitet. Efter min opfattelse bidrager betænkningen væsentligt til at reformere inspektion, kontrol og certificering af skibe, der sejler under medlemsstaternes flag, men jeg har et par bemærkninger.

For det første talte De, hr. Barrot, i Deres indledende indlæg om behovet for et uafhængigt organ til kvalitetskontrol. Jeg tager ikke afstand fra Dem af den grund, men jeg mener, at denne betænkning, som den foreligger, er selvmodsigende. Hvis den virkelig skal have værdi, skal det nye udvalg, der foreslås, vurderingsudvalget, være uafhængigt af ikke blot de anerkendte organisationer, men også af medlemsstaterne og Kommissionen. Men i betænkningen står der, at Kommissionen "kan kræve, at udvalget træffer de foranstaltninger, som Kommissionen finder nødvendige". Det kan ikke siges at være ensbetydende med at give udvalget selvstyre og uafhængighed, hvis Kommissionen kræver, at det træffer de foranstaltninger, som den finder nødvendige.

Derfor opfordrer jeg Dem til at støtte mit ændringsforslag 73, som hr. de Grandes Pascual desværre siger, at han ikke har i sinde at støtte for øjeblikket. Mit ændringsforslag 73 vil tone det ned og give Kommissionen beføjelse til at rådgive eller foreslå snarere end at kræve, for et uafhængigt udvalg kan ikke tvinges til at gøre noget. I så fald mister det sin uafhængighed fuldstændig.

Hvad angår artikel 8, går jeg stærkt ind for et gradueret sanktionssystem for de anerkendte organisationer, og jeg mener ikke, at erstatningsansvarsordningen skal ændres noget videre. Hvad angår artikel 12 støtter jeg sanktioner over for anerkendte organisationer, der ikke opfylder deres forpligtelser, og dette er et langt mere retfærdigt system end det nuværende, hvor de nedlægges. Dette er en mere fleksibel arbejdsgang, som vil give mulighed for hurtigt at træffe korrigerende foranstaltninger, hvis en anerkendt organisation ikke opfylder sine forpligtelser. Jeg støtter fuldt ud en maksimal sanktion på 5 % i stedet for de oprindelige 10 %, og jeg støtter holdningen i artikel 20 om anerkendte organisationers gensidige anerkendelse af certifikater.

Jeg synes, at vi gør fremskridt. Jeg håber, at betænkningen bliver vedtaget med mit ændringsforslag, og jeg skal være den første til at støtte den.

 
  
MPphoto
 
 

  Marek Aleksander Czarnecki (UEN). - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne benytte lejligheden til at erklære mig enig i og til at støtte optagelsen af Den Internationale Søfartsorganisations Athen-konvention i fællesskabslovgivningen.

Min holdning er helt sammenfaldende med holdningen i Udvalget om Retlige Anliggender, som jeg er medlem af. Jeg går også ind for at udvide ansvaret, når der transporteres passagerer i EU's område - både på havet og på vejene. Efter min mening er alle hændelser, hvor passagerer kommer til skade, af særlig stor betydning, og derfor er det yderst vigtigt at øge passagersikkerheden.

Jeg mener således, at Den Internationale Søfartsorganisations Athen-konvention, inden den medtages i fællesskabslovgivningen, skal fokusere på spørgsmålet om transportvirksomhedernes forsikringer, der skal opfylde forpligtelserne i 2002-protokollen, samt på anvendelsen af rimelige toldsatser. Det vil også være værd at overveje muligheden for at indføre rimelige forsikringssatser for sådanne transportvirksomheder og frikende transportvirksomhederne for et ansvar i tilfælde af terrorhandlinger.

Afslutningsvis vil jeg sige, at der efter min mening skal være mere fokus på passagersikkerheden hos de små aktører på indre vandveje.

 
  
MPphoto
 
 

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL). - (EL) Fru formand! De seneste begivenheder, f.eks. skibet Sea Diamond, der sank ved Santorini, Napoli, der gik på grund ved Storbritanniens kyst, og de to skibe, der kolliderede ved Messina i Italien, bekræfter vores formodning om, at sikkerhed for menneskeliv på havet er søfartsindustriens største politiske og sociale problem.

Desværre bidrager lovrammerne inden for internationale konventioner og regler ikke til at begrænse og løse problemet og har vist sig at være ineffektive. Den grundlæggende årsag til problemet er, at både skibsfartsselskaberne og de offentlige og private instanser, der kontrollerer skibes sødygtighed og handelsaktiviteter, fungerer på grundlag af profit. De overtræder således sikkerhedsbestemmelserne, samtidig med at de har politisk dækning fra både EU og medlemsstaternes regeringer.

Særlig alvorligt er sikkerhedsproblemet på de skibe, der sejler under bekvemmelighedsflag i de sekundære registre. Livet på havet og arbejdet på dårligt vedligeholdte skibe gør søfolkene til moderne tiders slaver. Den holdning, som gives udtryk for fra Kommissionens, medlemsstaternes regeringers og rederiernes side, at den menneskelige faktor er den grundlæggende faktor bag skibsulykker, er yderst farlig. Den bagatelliserer betydningen af skibenes tilstand, resultatet af mangelfuld vedligeholdelse og forældelse. På denne måde undervurderes rederiernes ansvar og det ansvar, der ligger hos de instanser, som udsteder sødygtighedsattester. Besætningens ansvar øges drastisk med planerne om indførelse af flere kompetencer - især som skibsfører og maskinmester - som medfører endnu større farer for menneskeliv på havet.

Disse planer bør afværges på den kommende generalforsamling i IMO til oktober om sikkerhed til søs. Det er nødvendigt at gennemføre forbedringer af den offentlige søfartsuddannelse, skibsbesætningers operationelle sammensætning skal fastsættes på grundlag af de faktiske behov, og søfolkenes arbejdstid skal nedsættes, og deres arbejdsforhold forbedres. Dette kan ikke ske inden for rammerne af en politik, som ofrer menneskeliv og miljø på rederiernes profitalter og bruger søfolk som syndebuk for sine forbrydelser.

EU's bureaukratiske og teknokratiske direktiver og forordninger kan i virkeligheden ikke sikre en effektiv beskyttelse af menneskeliv, miljø og arbejdstagernes rettigheder. Vi støtter de krav, som fremsættes af søfolkenes fagforeninger, om forbedringer af søfartsuddannelsen, forbedringer af søfolks arbejdsvilkår, kontrol - med arbejdstagernes deltagelse - af regler, konstruktion og sødygtighed og oprettelse af nødhavne.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Karatzaferis (IND/DEM). - (EL) Fru formand, hr. kommissær! For tre uger siden besøgte De Grækenland. De mennesker, der arbejder inden for søfarten, havde store forventninger til Dem. De så, hvor hurtig De var til at nedlægge Olympic Airways, men de hørte ikke det, de havde forventet af Dem, som er den hovedansvarlige inden for søtransport.

Tre dage efter, at De var rejst, skete et tragisk forlis kun 20 m fra kysten. Et krydstogtskib med ca. 1.300 passagerer om bord sank 20 m fra en af Grækenlands mest besøgte øer, Santorini. To franskmænd omkom. Dette viser, at der er noget galt. Kaptajnen udtalte, at det udelukkende var hans ansvar. De er nødt til at bedømme kaptajner strengere. Vi kan ikke have sådanne tilstande, uden at det skaber øget interesse. Begge betænkninger går i den rigtige retning, men vi er nødt til at sikre menneskeliv. Netop nu står vi med en ulykke i Det Ægæiske Hav, og vi ved ikke, hvilket organ der skal stå for undersøgelsen og bjærgningen. Alting flyder. Hvis EU ikke på forhånd fastlægger, hvem de forskellige have tilhører, hvordan skal vi så kunne foretage undersøgelser og bjærgninger?

Et andet meget vigtigt spørgsmål er, hvordan vi kan sikre besætningernes arbejde. Der mangler arbejdspladser. Vi har flest arbejdsløse søfolk. Hvordan skal vi sikre en kommunikationslinje til de små øer? Vi har tusind øer i Grækenland. Halvdelen er beboede. Hvordan skal disse mennesker sikres kommunikation til landets centrum? På denne måde får vi et land med en befolkning, der forskelsbehandles. Alt dette må De se på og tage hånd om. Hvis ikke De kan gøre det i denne rapport, må De gøre det i den næste.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE). - (PT) Fru formand, mine damer og herrer, hr. kommissær! Spørgsmålet om sikkerhed til søs er omstridt og vanskeligt, men det er også overordentlig vigtigt, hvis fragt-, container- og tankskibe skal blive et sikkert og troværdigt transportmiddel i lyset af de ulykker og miljøkatastrofer, der har været. Det er et princip, som vi ikke må svigte. Jeg vil derfor gerne takke for det arbejde, som ordførerne har udført, og den indsats, som de har ydet, for at finde gode løsninger sammen med de organisationer, som forslagene berører.

De foranstaltninger, som vi diskuterer i dag, både forebyggende og udbedrende, hvortil vi naturligvis skal føje de to andre, som vi vedtog på det sidste møde, viser Parlamentets bestræbelser på at sikre en hurtig og sammenhængende indsats til gavn for sikkerheden til søs. Vi håber derfor, at Kommissionen og især Rådet vil handle med samme hurtighed og i den retning, som disse forslag udstikker.

Vi vil også gerne benytte anledningen til at takke Rådet for at have tilkendegivet, at det til juli agter at træffe en politisk beslutning i denne sag. Foranstaltninger, der styrker bestemmelserne for person- og tingserstatning i tilfælde af ulykker til søs, udvikling og forbedring af systemet for udveksling af oplysninger om transport af farlige stoffer, overvågning af søtransport og udveksling af oplysninger herom og præcisering af uafhængige permanente instansers sikkerhedsundersøgelsers art og omfang, medvirker til, at der kommer klarere bestemmelser, og at de forskellige myndigheders samlede indsats styrkes.

Yderligere vigtige initiativer, der vil betyde sikrere søtransport med mere forståelige og brugervenlige bestemmelser, er grundigere skibsinspektioner i havnene, med særlig fokus på farlige skibe, og bedre overvågningsordninger for certificerede instanser gennem en reform af sanktionssystemet og sikring af inspektionsinstansernes uafhængighed.

Sammenfattende vil vi således gennem mere dynamisk lovgivning og nøje overensstemmelse med Den Internationale Søfartsorganisations konventioner kunne bidrage til større sikkerhed og bedre søtransport, uden olieforurening, til gavn for miljø, mennesker og transporteret gods.

 
  
MPphoto
 
 

  Gilles Savary (PSE). - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg var selv ordfører for første del af denne pakke om sikkerheden til søs på vores seneste møde i marts måned, hvor vi besluttede os for at drøfte betænkningen af fru Vincenzi om flagstaten og min betænkning om erstatningsansvar.

Jeg mener, det er meget vigtigt i dag at bekræfte, at der er tale om en samlet pakke, og at sende det budskab til Rådet, at det ikke skal opføre sig som Horatierne og Curiatierne. Vi vil gerne være kohærente, og det, håber jeg, lykkes for os, for denne pakke består af en samling ekstremt vigtige og særdeles forbilledlige tekster.

En gang er ingen gang. Vi skal drøfte disse tekster om sikkerheden til søs, efter at den akutte hændelse er overstået, dvs. uden det pres, der er forbundet med katastrofale hændelser. Jeg har oplevet de to seneste hændelser her i Parlamentet, både Erika og Prestige. Jeg har også oplevet medlemsstaternes nogle gange hykleriske interpellationer, som påpegede Europas mangler. Men hvad gør Europa egentlig? Det er Europas skyld, at der er så megen ufremsynethed. Det er Europas skyld, man lader skibene sejle i en sådan tilstand. Det er Europas skyld, der ikke findes nogen retningslinjer for udbetaling af erstatning for de forårsagede miljøkatastrofer. Men hvis vi når til vejs ende med den opgave, vi har fået stillet i dag, er det ikke længere Europas skyld, men medlemsstaternes skyld, og man ser i øvrigt i de to første pakker, at når man siger "go for it" på lovområdet, ja så er de langt mindre entusiastiske, og det tager meget længere tid at få teksterne gennemført.

Her har vi således en lovgivningspakke bestående af syv særdeles kohærente tekster i et europæisk maritimt rum, der uden tvivl, det må vi se i øjnene, er et af verdens mest skrøbelige og mest farlige. Vi har en kompliceret geografi og flere risikoområder. Pas-de-Calais - den tiltagende trafik i Pas-de-Calais har afstedkommet og afstedkommer fortsat omfattende ulykker - Østersøen og Øresund, Bosporus og sidst men ikke mindst Gibraltar. Vi er desuden en af verdens absolut førende sømagter, formentlig den førende, selv om Kina er ved at overhale os. Det er således absolut afgørende, at vi har en effektiv samling af love og retsregler, der giver os mulighed for at beskytte Europa og udsende det signal til alle, at vi stiller sikkerhedsmæssige krav, og at disse krav først og fremmest er forebyggende.

Vi vil ikke have rederierne til at betale og gøre gengæld, men vi vil have rederierne og alle operatørerne inden for søfarten til at være langt mere forsigtige, og de skal vide, at deres forsikringsselskaber og alle deres partnere vil lægge pres på dem for at få dem til at være ekstremt rigoristiske og tage så få risici som muligt. Ulykker vil altid kunne opstå, men jeg mener, vi kan være stolte over, at vi har gjort vores ypperste og har holdt os inden for rammerne af Den Internationale Søfartsorganisations internationale lovgivning, og at vi i dag har et forbilledligt europæisk havretligt område.

 
  
MPphoto
 
 

  Stanisław Jałowiecki (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Indledningsvis vil jeg gerne citere Joseph Conrad, der måske er den største sømand i verden, og som i "The Mirror of the Sea" skrev: "Uundgrundeligt og hjerteløst har havet ikke givet noget af sig selv til bejlerne til dets tvivlsomme gunst. Som om at det er for stort og for mægtigt til fælles dyder kender havet ikke til barmhjertighed, tro, lov eller hukommelse."

Disse ord blev skrevet af Joseph Conrad mod slutningen af sejlets tidsalder, men havet er i det store og hele fortsat et uforudsigeligt element, og som hr. Conrad selv kunne have sagt, er det ikke så meget underlagt sig selv som lovløshed. Havnavigation kan derfor ikke sammenlignes med navigation i indre vande - specielt ikke Europas indre vandveje, der ofte består af menneskeskabte kanaler eller kunstigt kontrollerede og tæmmede floder.

Set fra dette perspektiv er Kommissionens forslag om at sidestille ansvaret for dem, der fragter passagerer på havet, med ansvaret for dem, der fragter passagerer på de indre vandveje, helt forkert. Det er godt, at Udvalget om Transport og Turisme forkastede dette forslag. Forhåbentlig kan vi fortsætte denne kurs under plenarforsamlingens afstemning.

Jeg har ikke tid til at nævne alle mine øvrige argumenter, så jeg vil blot nævne det faktum, at hvis vi virkelig ønsker at lette presset på vejtransporten, hvilket vi gør, så kan vi ikke lægge yderligere byrder på de potentielle alternativer, herunder sejlads ad indre vandveje.

 
  
  

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (PSE). - (PL) Hr. formand! Formålet med hr. Sterckx' betænkning er at undgå ulykker og kollisioner. I denne henseende er det vigtigt at analysere "tæt på"-sammenstød i luftfarten. Men forslaget om at udnævne et uafhængigt organ til at beskytte sikkerheden til søs giver anledning til en række spørgsmål. I Polen har vi f.eks. allerede marinekontorer med bemyndigelse til at håndhæve sikkerhedsbestemmelserne, hvilket de allerede gør. Det kan være tilstrækkeligt at udvide deres beføjelser til at undersøge ulykker, hvilket landene i østersøområdet er fuldt udrustede til at gøre. De kan også dele deres erfaringer med Middelhavs- og Sortehavsområdet. Jeg takker ordføreren hr. Kohlíček for hans dybtgående og fleksible betænkning - i særdeleshed i betragtning af at han repræsenterer en indlandsstat.

Hvad angår hr. Paolo Costas betænkning, er jeg glad for, at vi har kombineret ulykker med ansvarsforsikring for virksomheder, der transporterer passagerer på havet eller på de indre vandveje. Jeg går ind for ensartede bestemmelser og for medtagelse af alle former for transport inklusive passagertransport på indre vandveje og på havet i Athen-konventionen. Reguleringspakken øger ansvaret for større sikkerhed samt beskyttelse af livet og miljøet, men den kommer til at koste penge. De nye bestemmelser skal derfor gennemføres konsekvent. De skal gennemføres konsekvent, så alle skibsejere, havne og lande skal yde den samme indsats. Alle uoverensstemmelser i håndhævelsen af bestemmelserne vil skabe en skævvridning af den interne konkurrence i EU.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke hr. kommissær Barrot. Jeg støtter Kommissionens omfattende og fælles syv forslag om maritime anliggender.

 
  
MPphoto
 
 

  Ville Itälä (PPE-DE). - (FI) Hr. formand! I dag drøfter vi et meget vigtig emne, nemlig sikkerheden til søs. Den foreslåede forordning om en opstramning af standarder er helt afgørende, hvis vi skal reducere risikoen for ulykker til søs.

Jeg vil i særdeleshed henlede kommissærens opmærksomhed på situationen i Østersøen. I de seneste år har Rusland øget sine olieforsendelser i Østersøen betydeligt. Blot en enkelt ulykke i dette begrænsede havområde kan få katastrofale følger for både Østersøen og for landene langs dens kyster. Derfor er det udmærket, at der f.eks. er udarbejdet lovgivningsforslag om at forbyde brugen af enkeltskrogede olietankere, hvilket jeg gerne vil takke kommissæren for.

De særlige omstændigheder i Østersøen - særligt de iskolde forhold om vinteren - er af en sådan karakter, at skibene skal træffe særlige sikkerhedsforanstaltninger, selv om det desværre ser ud til, at ikke alle flagstater interesserer sig voldsomt for sikkerhed. Vi behøver faktisk bare at overvåge disse substandard-skibe. Forhåbentlig vil kommissæren indlede en dialog med Rusland, så Rusland også kan forpligte sig til at overholde disse fælles love, og så vi kan reducere risikoen for ulykker i Østersøen.

Jeg vil gerne nævne en anden vigtig sag vedrørende sikkerheden til søs i specielt Østersøen. Mange fartøjer slipper bundolie ud i havet, og det er nødvendigt med en streng lovgivning, der gælder for os alle, hvis vi skal sætte en stopper for det. Alle udledninger af bundolie er naturkatastrofer, og Østersøen kan ikke tåle det, hvis det fortsætter.

Efter min mening repræsenterer den lovgivning, der er under udarbejdelse, hvad offentligheden forventer af os.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). – Aş dori să încep prin a felicita raportorii pentru munca efectuată şi, mai ales, Comisia Europeană pentru importanţa acordată transportului maritim. Astăzi, pe căile maritime se realizează 39% din transportul intern de marfă şi 90% din schimburile de marfă dintre Uniunea Europeană şi ţările terţe. Până în 2020 se estimează că, în Uniunea Europeană ,55% din transportul de marfă se va realiza pe mare. De asemenea, 25% din flota maritimă internaţională se află sub pavilionul unui stat membru, iar 40% din navele maritime sunt în proprietatea armatorilor comunitari.

Prin aderarea României şi a Bulgariei, Uniunea Europeană a dobândit la frontiera de est vecinătatea cu Marea Neagră. Astfel, Uniunea Europeană are la nord, la vest, la sud şi la est frontiere maritime. Dezvoltarea transportului naval constituie o prioritate a politicii europene de transport deoarece este mai puţin poluant şi mai ieftin. Reţeaua europeană de transport, programul Marco Polo şi programul Naiades vor permite dezvoltarea transportului naval şi asigurarea transferului de marfă din sistem naval în sistem rutier, feroviar şi vice-versa. Din nefericire există însă şi accidente maritime şi imense pagube provocate de acestea. Tocmai de aceea, cel de al treilea pachet maritim va contribui la adoptarea de norme europene comune care să asigure îmbunătăţirea siguranţei maritime. Măsuri precum monitorizarea traficului şi echiparea navelor cu sisteme de identificare automată care să permită determinarea poziţiei, vitezei şi direcţiei unei nave maritime vor permite salvarea mai multor vieţi şi reducerea pagubelor datorate accidentelor maritime. Accidentele maritime trebuie investigate de către organisme independente şi în aceste investigaţii trebuie făcută o distincţie clară între intenţii criminale şi incidente tehnice. Inspecţia navelor ce intră în porturile maritime europene va determina armatorii şi statele membre să ia măsuri pentru ca navele aflate sub pavilionul lor să îndeplinească condiţiile de securitate maritimă impuse prin convenţiile internaţionale în vigoare. Este important ca pavilioanele statelor membre să nu se afle pe lista neagră a Organizaţiei Maritime Internaţionale. Deşi transportul maritim înregistrează un volum mic de pasageri, este important să fie clar definite răspunderile transportatorilor, despăgubirile pe care aceştia trebuie să le acorde persoanelor în caz de accident, iar pasagerii să-şi cunoască drepturile şi acestea să fie respectate. Dezvoltarea transportului maritim trebuie să se facă cu respectarea mediului şi, în acest context, siguranţa maritimă este esenţială.

Consider, însă, că pentru a creşte siguranţa maritimă trebuie ca şi condiţiile de muncă din acest sector să fie îmbunătăţite. Având în vedere că în Uniunea Europeană există aproximativ 3 000 000 de angajaţi, aştept cu interes viitoarele iniţiative ale Comisiei Europene în acest domeniu. Felicit încă o dată raportorii pentru munca depusă.

 
  
MPphoto
 
 

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Vi har en udmærket forhandling om søtransport i dag, selv om den som sædvanlig overskrider tidsfristen. Jeg vil forsøge at vinde noget af den tabte tid tilbage ved at begrænse mig til et enkelt punkt, som jeg finder vigtigt. Costa-betænkningen omfatter Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om transportørers erstatningsansvar ved ulykker under passagertransport ad søvejen og indre vandveje.

Jeg er ivrig efter at sikre mig, at tidligere med god grund vedtagne instrumenter vedrørende højsøsejlads - nemlig Athen-konventionen og den tilhørende lovgivning - ikke kritikløst udvides til at gælde for transport ad indre vandveje. Det er allerede blevet nævnt, at vi kan gøre mere skade end gavn på dette område. Jeg vil derfor bede Dem om at stemme for vores ændringsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Sifunakis (PSE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Med de syv lovforslag i Erika III-pakken og de tilsvarende betænkninger fra Europa-Parlamentet tager vi i Europa endnu et skridt til at øge sikkerheden til søs, bekæmpe havforurening og styrke passagerernes rettigheder i tilfælde af skibsulykker.

De foranstaltninger, der foreslås, som f.eks. bedre nødhavne, overvågning af skibe, undersøgelse af skibsulykker, streng parallel kontrol af skibe fra både flagstatens side og den stat, som de anløber, øget tilsyn og bedre standarder for skibsregistrene samt flere erstatningsrettigheder til passagererne, er nødvendige midler til at afværge skibsulykker og til at imødegå konsekvenserne.

Krydstogtskibet Sea Diamonds tragiske forlis for tre uger siden i Grækenland, hvor to passagerer mistede livet, og som også medførte forurening af havet, viste både den menneskelige uagtsomhed og de statslige myndigheders utilstrækkelige evne til at håndtere situationen og føre skibet i nødhavn.

Jeg vil gerne rose Kommissionen og Transportudvalgets ordførere for deres indsats, og jeg håber, at man med vedtagelsen af Erika III-foranstaltningerne vil kunne afværge lignende hændelser i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Karin Roth, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Tak for en interessant forhandling. Det har tydeligt vist sig, hvor stor betydning vi alle tillægger vedtagelsen af sikkerhedsbestemmelser for søtransport. Ordførerne har også på ny understreget vigtigheden af disse regler, ikke kun i lyset af den nylige skibsulykke i Grækenland, men også i forbindelse med tidligere hændelser. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi kan forbedre de forebyggende foranstaltninger og gøre en velovervejet indsats i tilfælde af ulykker.

Inden jeg kommenterer de forskellige konkrete punkter, vil jeg gerne gøre det klart, at jeg fuldt ud forstår Parlamentets ønske om i fællesskab at overveje og måske tilmed træffe afgørelser vedrørende alle disse forslag. Det er imidlertid et faktum, at der er meget store variationer i den hastighed, hvormed Rådet kan nå til enighed om de enkelte lovgivningsforslag. Det er måske et andet af de områder, hvor vi bør anvende den pragmatiske tilgang med at træffe beslutninger i Rådet med Europa-Parlamentets samtykke om de forslag, der er klar til vedtagelse, for på et senere tidspunkt at vedtage de forslag, der kræver yderligere overvejelser. Hvis vi ønsker at skabe større sikkerhed, er det måske også den klogeste politik for Rådet at handle på baggrund af gennemførlighed og pragmatisme.

Jeg vil gerne fokusere på nogle få punkter - først og fremmest kontrollen af skibe, hvilket har fået en del opmærksomhed her. Jeg vil sige, at Paris-memorandummet indeholder bestemmelser for afskaffelse af princippet med at kontrollere 25 % af alle fartøjer til fordel for en risikobaseret tilgang. Det indebærer naturligvis en undersøgelse og klassificering af risici for forskellige fartøjer. Deres synspunkter ligger derfor meget tæt op ad den tilgang, der foreslås i Paris-memorandummet. Det er særligt vigtigt at memorandummet også omfatter Rusland og Canada. En af de seneste talere nævnte Østersøen. Det er præcist denne forbindelse, der gør Ruslands støtte til denne erklæring så utrolig vigtig.

Mit andet punkt vedrører tilflugtssteder. Dette spørgsmål har også været diskuteret indgående her. Når det handler om at definere en uafhængig myndighed og fastsætte en procedure for fordeling af skyld, må det være målet at finde en pragmatisk løsning. Spørgsmålet om ansvar skal løses. Generelt set er der imidlertid bred enighed om, at der skal findes tilflugtssteder overalt. Spørgsmålet er kun, hvordan de skal registreres og offentliggøres. Det er et andet problem, som vi skal forsøge at løse sammen, fordi der ikke er de store forskelle om indholdet men kun om, hvem der regulerer hvad. Det skal diskuteres med medlemsstaterne.

Et andet spørgsmål er, hvordan vi kan sikre en uafhængig institution og dermed en uafhængig undersøgelse af ulykker til søs. Her er jeg også overbevist om, at vi vil gøre fremskridt under vores formandskab. Det er klogt og nødvendigt at træffe en uafhængig beslutning vedrørende undersøgelsen og den differentierede offentliggørelse af resultaterne heraf.

Det er blevet pointeret - og jeg kan fuldt ud tilslutte mig denne analyse - at sikkerhed til søs ikke kun handler om tekniske standarder - om overvågnings- og informationssystemer - men også om kvaliteten af det arbejde, der udføres om bord på skibene. Derfor understregede jeg i starten på min indledende tale, at vi lægger særlig vægt på Den Internationale Arbejdsorganisations Konvention om Søfarendes Arbejdsstandarder. Gennemførelsen af denne arbejdskonvention er en vigtig form for kvalitetssikring om bord - ikke kun fordi den kræver et vist kvalifikationsniveau hos skibets besætning, men også fordi kvaliteten af det arbejde, der udføres af skibets besætning, garanterer sikkerheden om bord. Det er et andet vigtigt aspekt af sikkerheden, der ikke dækkes i denne pakke, men som findes i andre instrumenter, og som dermed supplerer denne pakke. Derfor er jeg særligt glad for, at vi gør fremskridt vedrørende denne Konvention om Søfarendes Arbejdsstandarder i de enkelte EU-medlemsstater med henblik på at sikre en hurtig gennemførelse af Den Internationale Arbejdsorganisations minimumsstandarder, der gælder i hele verden og derfor også for skibe, der besøger de europæiske havne.

Det har alt i alt været en meget vigtig forhandling. I løbet af de næste par dage vil De træffe afgørelser vedrørende de forskellige forslag, og vi vil se, hvor gode muligheder der er for overensstemmelse mellem vores holdninger. Forhåbentlig vil vi snart kunne behandle denne pakke samt de øvrige forslag, der endnu ikke er på Rådets dagsorden. Jeg er sikker på, at vi alle er ivrige efter at tilkendegive vores engagement i sikkerhed til søs inden afslutning på det tyske formandskab i juni.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle Parlamentets medlemmer og fru Roth for denne yderst righoldige debat. Jeg håber, De kan tilgive mig, at jeg ikke svarer samtlige talere, men vi har taget mange notater, og jeg er Dem dybt taknemmelig.

Jeg vil først tage fat på havnestatskontrollen. Jeg vil gerne takke fru Vlasto for hendes arbejde. Hun ønsker at få Dem til at godtage princippet om en målsætning på fællesskabsplan om at inspicere samtlige skibe mere eller mindre hyppigt alt efter skibenes risikoprofil. Jeg glæder mig over den meget omfattende støtte til de øvrige elementer i Kommissionens forslag, navnlig forslaget om at inspicere skibe, der ligger for anker, og om at styrke reglerne om et permanent adgangsforbud. I denne forbindelse skal jeg i øvrigt understrege, at havnestatskontrollen gør det muligt at kontrollere, om visse af ILO's konventioner overholdes, navnlig hvad angår arbejdstiden, og det glæder mig i øvrigt, at fru Roth nævnte dette.

Lad mig vende tilbage til havnestatskontrollen. De foreslår, at der fra nu af tages hensyn til det tekniske arbejde, der udføres inden for rammerne af Paris-memorandummet, med hensyn til angivelsen af de nærmere bestemmelser om gennemførelsen af den nye ordning. Kommissionen kan uden problemer følge Parlamentet på dette punkt og kan acceptere en meget stor del af ændringsforslagene fuldt ud eller i hvert fald principielt. Det vil gøre den tekst, vi havde foreslået, mere klar.

De foreslår i øvrigt med ændringsforslag 17, at der tilføjes en definition af havnene. Ja, hvorfor ikke? Men den skal så hænge nøje sammen med definitionen af ankerpladser, og i artikel 3, stk. 1, om direktivets anvendelsesområde skal det nævnes, at inspektionerne ved ankerpladser målrettes mod højrisikoskibene.

Det eneste punkt, vi er uenige om i denne tekst om havnestatskontrol, finder vi i artikel 34, 36 og 37. De fastsætter ingen fleksibilitetsmargen i forbindelse med inspektionerne, som det er tilfældet i det nuværende direktiv. Jeg forstår Parlamentets ønske om at opstille meget strenge rammer for inspektionerne, men der skal være et minimum af fleksibilitet for at sikre, at den nye inspektionsordning kan fungere korrekt. Derfor glæder jeg mig over, at ændringsforslag 115 indfører større fleksibilitet i forbindelse med inspektioner på ankerpladser. Derudover mener jeg, selv om det er et mere teknisk spørgsmål, at de udvidede inspektioner skal udføres på skibe, der er over 12 år gamle, og ikke 15 år gamle, som det foreslås i ændringsforslag 107. Det var alt om denne første tekst om havnestatskontrol.

Jeg skal nu i overværelse af hr. Sterckx, hvis støtte jeg gerne vil sige mange tak for, henvise til forslaget om ændring af direktivet om trafikovervågning og især spørgsmålene om nødområder. Jeg skal i øvrigt understrege, at når vi taler om uafhængige organer i forbindelse med nødområder, drejer det sig ikke om et EU-organ. Det er op til medlemsstaterne at oprette sådanne organer på nationalt plan. Det, der er vigtigt for os, er deres uafhængighed.

De foreslår i ændringsforslag 31, 32 eller 33 en lidt anderledes præsentation af to væsentlige principper. For det første at nødstedte skibe skal modtages i et nødområde. Det er muligt at nægte skibet adgang til et nødområde, men dette må kun ske i undtagelsestilfælde med udgangspunkt i en objektiv vurdering af situationen på baggrund af de elementer, der fremgår af den forud udarbejdede nødplan. Beslutningen skal efterfølgende træffes af en uafhængig myndighed uden nogen form for politisk og økonomisk pres. Jeg kan acceptere denne præsentation, som forbedrer vores oprindelige forslag. Til gengæld er jeg ikke glad for ændringsforslag 55 og 56 om indførelse af kort over miljømæssige og menneskelige ressourcer på kysten, eftersom Kommissionen allerede har foreslået, at beskrivelsen af de miljømæssige og sociale forhold indlemmes i en nødområdeplan.

Kommissionen kan ligeledes acceptere flere tilføjelser, evt. med forbehold for deres udformning, der virker meget hensigtsmæssige. Det drejer sig f.eks. om fuld kompensation for økonomiske skader, ændringsforslag 41, den centrale rolle, SafeSeaNet spiller, som skal kunne fungere 24 timer i døgnet, ændringsforslag 64 og 65, oprettelsen af et europæisk center for langtrækkende identifikation og sporing af skibe til fremme af sikkerheden til søs, ændringsforslag 13, 14, 20, 24 og 41, og anmeldelse af transport af kulbrinte, ændringsforslag 62 og 63.

Jeg er i øvrigt helt enig i ændringsforslag 66, som sigter mod at beskytte sig mod risikoen for misbrug i forbindelse med udbredelsen af søfartsoplysninger, og som unægteligt er en forbedring i forhold til dette ændringsforslags tidligere ordlyd. Endelig kan jeg med hensyn til komitologiproceduren og som svar på ændringsforslag 58, 59, 60 og 61 oplyse, at Kommissionen om nødvendigt vil tilpasse sine forslag for at tage højde for den nye forskriftsprocedure med kontrol.

Der er dog en ting, jeg ikke kan acceptere. Kommissionen har foreslået, at fiskeskibe over 15 m skal udstyres med et automatisk identifikationssystem - AIS - for at forebygge kollisionsrisikoen. Hvis vi kun gør dette udstyr obligatorisk for fiskeskibe over 24 m, er jeg bange for, at denne bestemmelse mister en stor del af sin betydning, og her må jeg insistere over for Parlamentet, for det at redde menneskeliv er det væsentligste for os. I dag sker der ulykker med skibe på under 24 m, og det ville være en skam at give afkald på denne mulighed.

Hr. Sterckx, det var, hvad jeg kunne sige om det forslag, De har været ordfører for, og jeg vil gerne takke Dem endnu en gang.

Så kommer jeg til det forslag, der er blevet behandlet af hr. Kohlíček om undersøgelser af ulykker. Også her konstaterer jeg, at vi har Parlamentets fulde støtte, og jeg er klar til at acceptere en lang række ændringsforslag, som forbedrer teksten eller gør den mere klar. F.eks. ved at fastsætte en frist for, hvornår undersøgelsen skal indledes, ændringsforslag 12. Hvad angår anvendelsesområdet, ville ændringsforslag 25 om fjernelse af alle begrænsninger for fiskeskibe øge de berørte administrationers arbejdsbyrde voldsomt. Det kan Kommissionen ikke acceptere. Jeg har det ligeledes svært med ændringsforslag 1 og 14, som ganske vist lægger vægt på undersøgelsesinstansernes ressourcer, men som fratager dem deres permanente karakter og svækker bestemmelserne om deres uafhængighed, til trods for at det her drejer sig om en væsentlig forudsætning for undersøgelsernes kvalitet. Derimod er jeg helt enig i ændringsforslag 26.

Ændringsforslag 5, 9, 15 og 16 har til formål at sikre en endnu klarere adskillelse af de tekniske og de juridiske undersøgelser, navnlig de strafferetlige undersøgelser. Fru Wortmann-Kool har understreget på dette punkt. Kommissionen anerkender nødvendigheden af i videst muligt omfang at begrænse sammenfald mellem disse to proceduretyper, men der skal i denne forbindelse tages højde for medlemsstaternes juridiske traditioner. Jeg foreslår således Parlamentet, at vi bevarer ligevægten og bekræfter det princip, i henhold til hvilket de to typer undersøgelser skal foretages uafhængigt af hinanden, og samtidig i påkommende tilfælde bevarer dommerens privilegier.

Endelig rejses spørgsmålet om, hvorvidt IMO's retningslinjer om fair behandling af søfolk, der blev vedtaget i 2006, skal indlemmes i forslaget til direktiv. Her taler jeg om ændringsforslag 22. Selvfølgelig er Kommissionen opmærksom på dette aspekt. Disse retningslinjer overskrider dog i vid udstrækning det rene undersøgelsesaspekt, og vi skal være forsigtige med, hvilke referencer vi indlemmer i teksten.

Det bringer mig videre til forslaget om erstatning til ofre for ulykker. Jeg vil gerne takke hr. Costa for hans fulde støtte til Kommissionens forslag. Det glæder mig, at Transport- og Turismeudvalget har overtaget ordførerens holdning, og jeg regner nu med hele Parlamentets støtte.

Jeg er for ændringsforslag 8. Dets tilføjelse af en ny regel, i henhold til hvilken man ser bort fra konkurrerende konventioner, der kunne mindske den erstatning, der udbetales til ofrene, og skabe uensartede ordninger i Unionen, er yderst værdifuld.

Jeg støtter ligeledes ændringsforslag 13, 14 og 15, som fastsætter forskellige frister for gennemførelsen af forordningen med henblik på at tage hensyn til de forskellige sektorers tilpasningsvanskeligheder, f.eks. hvad angår færgeruter og transport ad indre vandveje. Det er en pragmatisk løsning, der er ganske fornuftig.

Ændringsforslag 16 og 27 sigter mod ganske enkelt at udelukke transport ad indre vandveje fra anvendelsesområdet. Hvis det skulle ske, ville den gældende ret fortsat være et patchwork af nationale regler, der for størstedelens vedkommende er utilpassede, og som ikke yder nogen reel beskyttelse af ofrene i tilfælde af forlis. Dette problem skal jeg også svare på, for jeg har følt stor tøven i Parlamentet med hensyn til udvidelsen af anvendelsesområdet til transport ad de indre vandveje.

Ulykkerne på de indre vandveje er heldigvis få, men de forekommer. 50 omkomne i Marchioness-katastrofen på Themsen i 1989, 20 omkomne - de fleste ældre passagerer - i forbindelse med Ocas forlis på Banyoles-søen i Spanien i 1999. Nogle af disse ulykker kunne ganske vist dækkes ind af CLNI, konventionen om begrænsning af ansvar for sejlads ad indre vandveje, men glem ikke, at denne konvention i dag er begrænset til Rhinen og Moselle og ikke vedrører andre floder og søer i Europa. Desuden skal jeg understrege de meget lave erstatningsgrænser, som har dårlige udsigter til at blive hævet. Ingen rigoristisk erstatningsansvarsordning i tilfælde af søfartsulykker, ingen obligatorisk forsikring, ingen mulighed for at rejse krav direkte over for forsikringsselskaberne - alt det får mig efter tilbundsgående undersøgelser til at sige, at vi skal bevare transport ad indre vandveje inden for anvendelsesområdet for denne nye erstatningsordning for ofre for ulykker.

Jeg mener i øvrigt, at det er vanskeligt at berettige ændringsforslag 9, som sigter mod at begrænse forskudsbetalinger til de tilfælde, hvor transportøren er ansvarlig uden fejl, dvs. kun i tilfælde af søfartshændelser i form af et forlis og ikke i tilfælde af hændelser af hoteltypen, hvor en passager f.eks. er faldet på dækket. Det var alt om betænkningen af hr. Costa om erstatningsansvar over for ofre for ulykker.

De må undskylde, hr. formand, at det tager lidt tid, men jeg er nødt til at være præcis, eftersom Parlamentet har arbejdet så konsekvent. Derfor er det logisk, at Kommissionen klart giver sin mening til kende. Det er en forudsætning for en god dialog mellem Parlamentet og Kommissionen - under formandens opmærksomme blik, og jeg vil gerne takke formanden for at have fulgt debatten så opmærksomt lige fra starten.

Jeg er nu kommet til betænkningen af hr. Grandes Pascual om forslaget om klassificeringsselskaberne. Hr. Pascual, jeg må sige, at de fleste ændringsforslag gør teksten mere klar og supplerer den effektivt, både med hensyn til på sigt at evaluere den gensidige anerkendelse af klassificeringscertifikaterne og drage eventuelle konsekvenser heraf på det lovgivningsmæssige område, og her taler jeg om ændringsforslag 53.

Jeg har nævnt, at et af forslagets væsentlige aspekter vedrører kvalitetskontrolordningen i de klassificeringsselskaber, der har tilladelse til at arbejde i Fællesskabet. Parlamentet ønsker, at den organisation, der skal vurdere dette system, skal oprettes af medlemsstaterne og de godkendte selskaber, ændringsforslag 58 og 74. Kommissionen kan acceptere princippet i disse ændringsforslag, men mener imidlertid, at inddragelsen af medlemsstaterne kræver anvendelse af komitologimekanismen, som giver klare og præcise juridiske retningslinjer. I øvrigt ville ændringsforslag 73 svække Kommissionens muligheder for at evaluere og korrigere denne organisations funktion. Derfor kan den ikke gøre andet end at forkaste det.

Generelt kan jeg med hensyn til komitologiproceduren og som svar på ændringsforslag 11 og 36 oplyse, at Kommissionen om nødvendigt vil tilpasse sine forslag for at tage højde for den nye forskriftsprocedure med kontrol.

Endelig skal jeg gøre Dem opmærksom på vores alvorlige tvivl om visse ændringsforslag vedrørende de godkendte organisationers erstatningsansvarsordning, ændringsforslag 28, 30 og 31. I den rapport, Kommissionen sendte til Parlamentet og Rådet, viste vi, at det er for tidligt at begynde at reformere ordningen på nuværende tidspunkt. Vi skal være forsigtige og ikke kaste os ud i en uovervejet reform, der risikerer at gøre ofrene endnu mere sårbare.

Jeg tænker især på den fælde, det ville være automatisk at udvide den beskyttelse og immunitet, som den flagstat, de godkendte organisationer arbejder for, til også at omfatte disse godkendte organisationer. Helt ærligt så mener jeg, at der bør være forskel på flagstaten og den godkendte klassificeringsorganisation, og at selv om immuniteten i visse tilfælde er forståelig, er den i andre tilfælde meget tvivlsom. Man ville se stort på, at disse organisationer på samme tid arbejder for skibsrederne i et rent privat forhold, og at en sådan immunitet mod retsforfølgning, en sådan beskyttelse ville være fuldstændig urimelig.

Det var mine væsentligste kommentarer til ændringsforslagene som helhed. De vil få fremsendt en fuldstændig liste over ændringsforslagene og Kommissionens holdning, hr. formand, som ligeledes vil blive sendt til Parlamentets sekretariat(1).

Jeg vil slutte af med at takke Parlamentet endnu en gang. Et af medlemmerne sagde, at Europa skal være verdens førende inden for sikkerhedsstandarder. Det er et fremragende udtryk. Det var hr. Evans, der brugte det. Det skal han have tak for. For et øjeblik siden blev det ligeledes sagt, at denne pakke er kohærent, og at det europæiske maritime rum er særdeles skrøbeligt med en række stræder, Østersøen og Sortehavet, og at dette nødvendiggør et tilstrækkelig solidt juridisk fundament.

Igen handler det ikke om at kriminalisere for enhver pris, men om at forebygge. Dét er det vigtigste for os. Og jeg er i øvrigt overbevist om, at de europæiske rederivirksomheder, eller nærmere betegnet medlemsstaternes nationale rederivirksomheder, vil drage fordel heraf i den internationale konkurrence takket være den højere kvalitet. Det er jeg helt overbevist om. Det at stræbe efter højere kvalitet hos de nationale rederivirksomheder i Europa sætter på ingen måde deres konkurrenceevne på verdensplan over styr.

Det var, hvad jeg havde at sige, og jeg skal takke Parlamentet mange gange for kvaliteten af denne forhandling og af det udførte arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 11.30.

Bilag - Kommissionens holdning

Betænkning af Paulo Costa (A6-0063/2007)

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 2, 3, 5, 6, 7, 8, 10, 11, 12, 13, 14 og 15.

Kommissionen kan delvist acceptere ændringsforslag 1.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 4, 9, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26 og 27.

Betænkning af Luis de Grandes Pascual (A6-0070/2007)

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 2, 3, 5, 6, 7, 9, 10, 12, 13, 15, 17, 18, 22, 25, 29, 32, 34, 35, 37, 38, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56, 59, 60, 61, 63, 66, 68, 70 og 72.

Kommissionen kan principielt acceptere ændringsforslag 11, 36 og 69.

Kommissionen kan delvist acceptere ændringsforslag 1, 4, 8, 16, 26, 45, 58, 62, 64, 65, 71 og 74.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 14, 19, 20, 21, 23, 24, 27, 28, 30, 31, 33, 46, 47, 48, 49, 57, 67, 73 og 75.

Betænkning af Jaromír Kohliček (A6-0079/2007)

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 3, 4, 11, 12, 15, 17, 21, 24 og 26.

Kommissionen kan principielt acceptere ændringsforslag 5, 8, 9, 10 og 22.

Kommissionen kan delvist acceptere ændringsforslag 7 og 20.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 1, 2, 6, 13, 14, 16, 18, 19, 23 og 25.

Betænkning af Dirk Sterckx (A6-0086/2007)

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 5, 8, 12, 13, 14, 17, 18, 20, 22, 24, 25, 27, 30, 31, 33, 34, 36, 38, 39, 40, 42, 62, 63, 64, 65 og 66.

Kommissionen kan principielt acceptere ændringsforslag 1, 4, 7, 9, 10, 16, 19, 26, 28, 29, 32, 35, 37, 41, 43, 48, 58, 59, 60 og 61.

Kommissionen kan delvist acceptere ændringsforslag 15 og 49.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 2, 3, 6, 11, 21, 23, 44, 45, 46, 47, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56 og 57.

Betænkning af Dominique Vlasto (A6-0081/2007)

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 1, 3, 4, 5, 7, 8, 14, 15, 16, 18, 19, 20, 22, 23, 24, 27, 28, 32, 33, 38, 47, 52, 53, 55, 59, 60, 62, 64, 65, 66, 67, 72, 74, 76, 78, 79, 80, 81, 83, 84, 85, 86, 87, 90, 94, 95, 97, 98, 99, 100, 101, 102, 104, 105, 106, 108, 113 og 115.

Kommissionen kan principielt acceptere ændringsforslag 2, 9, 13, 17, 25, 30, 39, 41, 43, 44, 45, 48, 49, 50, 51, 54, 57, 58, 61, 63, 69, 75, 77, 88, 89, 92, 103, 110 og 114.

Kommissionen kan delvist acceptere ændringsforslag 6, 10, 12, 21, 26, 29, 31, 34, 35, 36, 37, 40, 42, 46, 56, 68, 70, 71, 93, 96, 107,109, 111 og 116.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 11, 73, 82 og 91.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. - (EN) Intet nødstedt skib bør nægtes adgang til havn eller sikker fortøjning. For det første fordi bare et enkelt menneskeliv er for værdifuldt, og for det andet er dette den eneste måde at begrænse miljøkatastrofer og økologiske katastrofer på. For det tredje kan modtagelsen af det nødstedte skib påføre den pågældende havn store skader og omkostninger. Der skal indføres en kompensationsordning for havne og nødområder. Selv om der kan være mulighed for kompensation gennem forslaget til direktiv om rederes privatretlige ansvar og finansielle sikkerhed, kan havnemyndighederne være utilbøjelige til at tage imod nødstedte skibe, hvis de er dårligt forsikrede, og under alle omstændigheder vil forsikringen ikke dække kompensation for havnens økonomiske tab.

Det er grunden til, at en kompensationsordning er så vigtig. Desuden ville den tilskynde havnemyndighedens beslutningstagere til ikke at tøve og omgående modtage nødstedte skibe uden at besvære sig med og spilde tid på at kontrollere forsikringers gyldighed og finansielle instrumenter i sådanne nødsituationer.

 
  
  

(Mødet udsat kl. 17.40 og genoptaget kl. 18.00)

 
  
  

FORSÆDE: Manuel António dos SANTOS
Næstformand

 
  

(1)Kommissionens holdning til ændringsforslagene: se bilag.


12. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0017/2007).

Vi behandler en række spørgsmål til Kommissionen.

Første del

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 42 af Alain Hutchinson (H-0212/07)

Om: Afpresning af de ansatte på VW Forest - omvendt virksomhedsudflytning

Ved at lade den fortsatte drift af VW Forest være betinget af en forlængelse af arbejdstiden uden lønforhøjelse og større fleksibilitet har WV Forests ledelse truet arbejdstagerne på deres job. Sidstnævnte havde valget mellem at acceptere betingelserne eller se fabrikken lukke. I sin beslutning af 14 marts 2006 om virksomhedsudflytning og regionaludvikling kræver Europa-Parlamentet, at der træffes foranstaltninger til bekæmpelse af denne form for afpresning på beskæftigelsen, der kan betegnes som "omvendt udflytning", eftersom den indebærer en forringelse af arbejdsbetingelserne, uden at virksomhedens aktiviteter udflyttes.

Kan Kommissionen oplyse, hvilke foranstaltninger, den vil fremsætte forslag om for at forhindre sådanne omvendte udflytninger, der indebærer en forringelse af arbejdsbetingelserne, uden at virksomhedens aktiviteter udflyttes?

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! I henhold til den gældende fællesskabslovgivning udtaler Kommissionen sig om landenes beslutninger, og den griber kun ind mellem arbejdsmarkedets parter i tilfælde af krænkelser af fællesskabslovgivningen.

EU kan ikke desto mindre bidrage til ændringer og omstruktureringer og til at sikre, at de gennemføres på ansvarlig vis gennem strukturfondene og i særdeleshed Den Europæiske Socialfond. Kommissionen har også haft en politisk dialog vedrørende forummet for omstrukturering med henblik på at forbedre erfaringsudvekslingen, og den har prøvet og testet tilgangene mellem de vigtigste aktører og i særdeleshed mellem regeringer, arbejdsmarkedets parter og regionerne.

EU har også retlige rammer for information og høring af arbejdstagerne. Jeg nævner dette, fordi der er en række foranstaltninger, der gælder for godkendelse og forvaltning af omstrukturering - i særdeleshed direktiverne om kollektive afskedigelser, virksomhedsudflytninger og europæiske samarbejdsudvalg samt direktivet om de generelle rammer for information og høring af arbejdstagerne.

Det er helt afgørende at sikre overholdelse af fællesskabslovgivningen med hensyn til information og høring af arbejdstagerne. Jeg vil imidlertid understrege, at det primært er medlemsstaternes opgave at sørge for at håndhæve fællesskabslovgivningen.

Kommissionen respekterer fuldt ud princippet om autonomi for arbejdsmarkedets parter og fremhæver den sociale dialogs store betydning for at løse spørgsmål vedrørende organiseret arbejdskraft og arbejdsmarkedsrelationer. I denne henseende spiller de europæiske samarbejdsudvalg en vigtig rolle med at støtte en social dialog på nationalt plan og på fællesskabsplan.

I 2003 vedtog arbejdsmarkedets parter referenceprincipper på fællesskabsniveau for forvaltning af ændringer og den sociale effekt af ændringer. Kommissionen støtter arbejdsmarkedets parter i bestræbelserne på at fremme og indføre disse principper i hele EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Alain Hutchinson (PSE). - (FR) Hr. formand! Jeg takker hr. Špidla for hans svar. Jeg vil blot gøre opmærksom på, at jeg stillede dette spørgsmål i en lidt speciel forbindelse, nemlig begivenhederne hos Volkswagen. Men det, der er sket hos Volkswagen, sker hver dag i EU. Virksomhedsudflytninger er almindeligt udbredt i dag. Vi hører kun om de største udflytninger, men det foregår hele tiden. For nylig besluttede Opel i Belgien at afskedige tusinder af arbejdere. Dette er resultatet af en meget, meget aggressiv økonomisk politik.

De husker sikkert, hr. kommissær, at vi her i Parlamentet med et meget stort flertal vedtog en beslutning om virksomhedsudflytninger, som ikke har til formål at forhindre dem, for det kan vi ikke, men at sikre, at offentlige penge ikke bliver brugt til at fremme dem. Når jeg siger offentlige penge, tænker jeg hovedsagelig på strukturfondsmidler.

Jeg vil spørge Dem, om det er muligt at få en liste over virksomheder, der foretager udflytninger, med angivelse af de sanktioner, de evt. er blevet pålagt.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand! Jeg har noteret mig Deres spørgsmål, hr. Hutchinson. Jeg kan naturligvis ikke give Dem de nødvendige oplysninger her og nu, men jeg vil bede mine tjenestemænd om at indhente de ønskede oplysninger inden for en rimelig tidsfrist. Mange tak.

 
  
MPphoto
 
 

  Jörg Leichtfried (PSE). - (DE) Hr. formand! Lad mig stille spørgsmålet i mere generelle vendinger, hr. kommissær. De sagde i Deres indledende svar, at De som kommissær er EU-lovenes og -traktaternes vogter. Jeg er udmærket klar over, at den rolle pålægger Dem visse forpligtelser, men De er selvfølgelig også initiativtager til love. Jeg vil derfor gerne vide, om det ifølge Dem vil være gavnligt, hvis Kommissionen endelig opgiver processen med at lave love for store virksomheder, for økonomiske beslutningstagere og for alle, der skaffer sig store overskud fra erhvervsudøvelse, og i stedet også begynder at lave love for arbejdstagerne for at sikre, at noget sådant bliver mindre hyppigt forekommende fremover.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand! Kommissionen kan selvfølgelig tage initiativet til nye love inden for rammerne af dets beføjelser, og det gør den under alle omstændigheder.

Jeg vil gerne nævne forhandlingen om optisk stråling, der nu er afsluttet med succes, fordi det er et typisk eksempel på beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Der er andre sådanne direktiver, der enten er til forhandling i øjeblikket, eller som allerede er færdiggjorte. Under alle omstændigheder finder jeg det vigtigt aktivt at udnytte det område, der er blevet åbnet gennem muligheden for en social lovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Lukningen af fabrikker behandles ofte som et resultat af globalisering. Det er normalt. Vi i de nye EU-medlemsstater fik forklaret, at vi var uvidende om, hvad man burde gøre: Vi skulle outsource vores tekstilfabrikker til tredjelande, og så ville vi ikke have nogen problemer.

Min pointe er: Hvad med den bredere sammenhæng? Verden er en klode, og hvis vi flytter alt et andet sted hen, kommer der så ikke noget tilbage til os? Hvad er vores tankegang? Bør vi ikke have en fælles produktionsproces? Bør vi ikke investere i produktionsbrancher, som vi ikke med tiden er nødt til at outsource?

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand! Efter min mening hører den drøftelse, De har startet, fru Budreikaitė, mere ind under overskriften omstrukturering end under overskriften virksomhedsudflytninger.

Jeg vil gerne nævne nogle vigtige undersøgelser, der viser, at udflytninger i ordets traditionelle betydning tegner sig for mindre end 2 % af de årlige ændringer i EU's beskæftigelse. Det er med andre ord ikke en stor størrelse sammenlignet med den samlede bevægelse af arbejdstagere. På den anden side gælder de 2 % for EU som helhed, hvilket betyder, at det vedrører titusindvis af mennesker, og det er en betydelig størrelse.

Deres spørgsmål handler om omstrukturering. Verden er i konstant forandring, og mange virksomheder omstrukturerer. I dette tilfælde indtager Kommissionen en målrettet tilgang. Sagen behandles også af omstruktureringsforummet, der løser spørgsmål om, hvordan man bedst håndterer omstrukturering set ud fra et socialt og økonomisk perspektiv, og det omfatter søgning efter perspektiver.

Jeg vil gerne pointere, at nogle ting ikke er, som de umiddelbart ser ud til at være. Skønt tekstilindustrien f.eks. har gennemgået en omfattende omstrukturering, har en række firmaer - specielt i Sverige, men også i andre dele af verden - fundet deres plads i tekstilsektoren, specielt med produktionen af tøjtyper, der fra et teknisk synspunkt er meget krævende at arbejde med.

Samtidig er der opstået mange åbninger inden for miljøvarer, maskiner osv. Under alle omstændigheder kan jeg ikke på nuværende tidspunkt tilbyde konkrete forslag og idéer. Jeg kan kun påpege, at der på den ene side er virksomheder og brancher i tilbagegang, mens der på den anden side er sektorer af disse brancher, der udvikler sig hastigt, og at der tilmed opstår nye områder som f.eks. miljøteknologi.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 43 af Ignasi Guardans Cambó (H-0244/07)

Om: Risiko for vilkårlighed og inkonsekvent anvendelse af de nye bestemmelser om luftfartssikkerhed

Den 6. november 2006 trådte forordning (EF) nr. 1546/2006(1) om ændring af forordning (EF) nr. 622/2003(2) om luftfartssikkerhed i kraft. Det bilag, som indeholder de nye sikkerhedsbestemmelser, er hemmeligt, og der findes ikke præcise angivelser af, hvordan de nye sikkerhedsforanstaltninger skal anvendes. Har Kommissionen taget højde for de risici, som dette hemmelighedskræmmeri kan medføre i form af afvigende fortolkninger ved gennemførelsen af foranstaltningerne, ikke blot mellem medlemsstaterne indbyrdes, men også mellem lufthavnene i samme medlemsstat?

Har Kommissionen udarbejdet en undersøgelse af gennemførelsen af disse foranstaltninger i lufthavnene i EU?

Hvilke skridt vil Kommissionen tage for at undgå en uensartet gennemførelse i de europæiske lufthavne, som vil kunne undergrave de europæiske passagerers rettigheder?

 
  
MPphoto
 
 

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil indlede med at takke medlemmet for at have rejst spørgsmålet om dette meget interessante emne, for vi er alle sammen flyrejsende, og vi støder meget ofte på disse forordninger.

Da jeg kiggede i Europa-Parlamentets arkiv, bemærkede jeg, at der har været flere mundtlige forespørgsler om EU's begrænsninger på de væsker, som passagerer må medbringe i fly. Kommissionen gav Parlamentet et tilbundsgående svar på plenarmødet den 12. februar.

Som De ved, er jeg ikke den kommissær, der har ekspertviden på dette felt, og derfor vil jeg tillade mig at antyde, at de svar, som mine mere kyndige kolleger allerede har givet på dette spørgsmål, er tilstrækkelige. Men som opsummering af svarene på tidligere spørgsmål skal det siges, at medlemsstaterne anvender reglerne om væsker korrekt og ensartet over hele Fællesskabet til trods for, at lovgivningen er klassificeret som "EU restricted" i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2320/2002. Ansvaret for at anvende reglerne ligger hos medlemsstaterne, og Kommissionen overvåger dette gennem regelmæssige inspektioner.

Hvis medlemmet alligevel ønsker yderligere oplysninger om dette spørgsmål, vil jeg foreslå, at han rejser sine spørgsmål under debatten om luftfartssikkerhed. Denne debat finder tilfældigvis sted i aften, og min kollega, hr. Barrot, som er næstformand i Kommissionen og ansvarlig for transport, vil være til stede.

 
  
MPphoto
 
 

  Ignasi Guardans Cambó (ALDE). - (EN) Hr. formand! Kommissærens kollega undgår dette spørgsmål og vil hverken svare i aften eller på noget andet tidspunkt.

Den Kommission, som De og de øvrige kommissærer tilhører, vedtog en hemmelig forordning, som pålægger borgerne restriktioner og skaber en vilkårlig situation. Når borgerne tager i lufthavnen, er de som skolebørn foran en autoritær skoleinspektør, som de er nødt til at adlyde. Vi står over for anvendelsen af en hemmelig forordning og har ingen chance for at klage. Følgerne er, at der er forskellige fortolkninger af forordningen over hele Europa. Noget, der er forbudt i en lufthavn, er tilladt i en anden. Derfor opnåede De ikke det resultat, som var målet for den Kommission, som De og de øvrige kommissærer tilhører. De må naturligvis have tiltro til Deres kolleger i Kommissionen, men De er lige så ansvarlig.

 
  
MPphoto
 
 

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Som jeg sagde i mit indledende svar, er jeg selv flypassager, så jeg har ofte blandede følelser, men det ændrer ikke på det overordnede billede. Hvorfor er det for det første nødvendigt at have hemmelige forordninger? Reglerne om luftfartssikkerhed, herunder de, der er vedtaget i forordning (EF) nr. 1546/2006, er ikke offentligt tilgængelige, fordi potentielle terrorister kunne bruge oplysningerne til deres formål.

Kommissionens lovgivning om luftfartssikkerhed er klassificeret som "EU restricted" i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom. Hvordan skal vores lufthavne og luftfartsselskaber anvende forordninger - der er direkte anvendelige regler - som er hemmelige? Forordningerne om luftfartssikkerhed er henvendt til den kompetente myndighed i hver enkelt medlemsstat. De har i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2320/2002 en forpligtelse til at videreformidle oplysningerne til de berørte parter i et "behov for at vide"-omfang i overensstemmelse med de nationale regler om formidling af følsomme oplysninger. Således vil sikkerhedspersonalet i lufthavne få klar besked om deres forpligtelser, ikke fra Den Europæiske Unions Tidende, men fra den kompetente nationale myndighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! De har allerede indikeret, hr. kommissær, at Deres kollega, hr. kommissær Barrot, vil give os svar til rette tid. Jeg må imidlertid atter pointere, at der nu er gået seks måneder, siden de nye regler blev introduceret. Ikke én gang i løbet af disse seks måneder har der været beretninger om, at disse foranstaltninger har forhindret eller vanskeliggjort en terrorhandling. På den anden side har vi dag efter dag fået hundredvis af rapporter om europæiske statsborgere, der føler sig forurettet. Der er noget galt her. Kan De stille os en revision og tilbagetrækning af disse foranstaltninger i udsigt, eller kan De videregive denne anmodning til hr. kommissær Barrot?

 
  
MPphoto
 
 

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Ja, jeg mener, at det er en succes i sig selv, at der ikke er rapporteret om nogen terrorforsøg, for hvis man ikke må medbringe mere væske end 100 ml - som ifølge eksperterne ikke er tilstrækkeligt til at frembringe eksplosive materialer - vil terroristerne sandsynligvis ikke forsøge at overtræde denne forordning. Det kunne altså forklare, hvorfor der ikke er rapporteret om nogen terrorforsøg.

Hvad angår klager, kan jeg bekræfte dette, for jeg har mange gange i lufthavnen lyttet til diskussioner og skænderier mellem sikkerhedspersonale og passagerer, men jeg har på fornemmelsen og erfaring for, at denne situation er blevet mere afslappet, og at det nu glidere lettere, end det gjorde, da forordningerne lige var indført.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Hr. formand! Vi er alle eksperter i situationen i de europæiske lufthavne. I visse EU-lufthavne udføres standardsikkerhedsprocedurerne høfligt, hurtigt og belejligt, mens der i andre lufthavne er lange køer, og alle rejsende betragtes som potentielle terrorister.

Måske kunne Kommissionen udarbejde retningslinjer og henstillinger med eksempler på bedste praksis for, hvordan de rejsende skal behandles høfligt og sikkert.

 
  
MPphoto
 
 

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg har haft tilsvarende oplevelser med, at sikkerhedspersonale har opført sig uciviliseret uden for EU. Jeg mener dog ikke, at EU, Kommissionen eller nogen anden EU-institution kan få indflydelse på, hvordan lande uden for EU opfører sig.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 44 af Jacek Protasiewicz (H-0265/07)

Om: Anvendelse af statsstøtteregler på støtte til beskæftigelse af handicappede

Agter Kommissionen i betragtning af de erfaringer, der til dato er indhøstet med medlemsstaternes gennemførelse af foranstaltninger til støtte for beskæftigelse af handicappede i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2204/2002(3), og med henvisning til Kommissionens planlagte ændringer af lovgivningen om statsstøtte (handlingsplan for statsstøtte) fremover at ændre reglerne for tilsyn med støtte til beskæftigelse af sådanne arbejdstagere samt kravene for programmer, der er fritaget fra obligatorisk anmeldelse ved gruppefritagelsesforordninger, og, i tråd med fællesmarkedsprincipper, at indføre foranstaltninger, i henhold til hvilke de ekstraudgifter, der er forbundet med beskæftigelse af handicappede, fastsættes efter en enhedssats?

Mener Kommissionen, at den støtte, der i øjeblikket ydes til arbejdsgivere, der beskæftiger handicappede, i fremtiden bør behandles som statsstøtte?

 
  
MPphoto
 
 

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! De erfaringer, der er indhøstet fra anvendelsen af forordning (EF) nr. 2204/2002, anvender Kommissionen for øjeblikket til at fastsætte reviderede regler om støtte til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere i forbindelse med udarbejdelsen af en ny forordning fra Kommissionen, som vil revidere, konsolidere, forenkle og harmonisere de eksisterende gruppefritagelsesforordninger.

Denne nye forordning, som indgår i gennemførelsen af handlingsplanen om statsstøtte, vil erstatte de eksisterende instrumenter, herunder forordning (EF) nr. 2204/2002. Kommissionen vedtog netop i dag et første udkast til forordningen. Det vil give Kommissionen mulighed for at høre medlemsstaterne og lytte til andre interessenters, herunder Europa-Parlamentets, synspunkter i de kommende måneder i overensstemmelse med proceduren i Rådets forordning (EF) Nr. 994/98 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte.

Gruppefritagelsesforordninger finder kun anvendelse på foranstaltninger, der udgør statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 87 anførte betydning. At forordning (EF) nr. 2204/2002 indeholder bestemmelser om støtte til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere, betyder ikke, at alle statslige foranstaltninger, der begunstiger handicappede arbejdstagere, skal betragtes som statsstøtte. Som det fremgår af betragtning 6 i forordning (EF) nr. 2204/2002, udgør visse statslige foranstaltninger, der begunstiger handicappede arbejdstagere, ikke statsstøtte, f.eks. fordi de er generelle. Den slags foranstaltninger vil heller ikke blive betragtet som statsstøtte i fremtiden.

Formålet med gruppefritagelsen er at sikre, at medlemsstaterne ikke er forpligtede til at give Kommissionen meddelelse om disse statslige foranstaltninger, som ganske vist udgør statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 88, så længe den pågældende støtteforanstaltning opfylder en række betingelser, som er anført i forordningerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacek Protasiewicz, (PPE-DE) . - (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Mange tak! Problemet er den manglende retssikkerhed i nogle medlemsstater inklusive mit eget land, hvilket betyder, at antallet af virksomheder, der er interesserede i at ansætte handicappede er faldet voldsomt efter Polens EU-medlemskab på grund af tvivl om, hvorvidt man overskrider det tilladelige statsstøtteniveau.

Derfor vil jeg atter spørge om dette. Jeg går ind for aktivitet, så beskæftigelsen af handicappede, uanset hvor de bor, eller hvilken branche de arbejder i, ikke af Kommissionen betragtes som offentlig støtte men blot som en anden form for hjælp til folk, der ellers fortsat ville befinde sig på grænsen til at blive socialt aktive.

 
  
MPphoto
 
 

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Statsstøtteforanstaltninger, der begunstiger handicappede arbejdstagere, vil ligesom alle andre støtteforanstaltninger kun blive betragtet som statsstøtte, hvis de opfylder alle betingelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Dette indebærer bl.a., at hvis støtten ydes til handicappede personer og ikke til virksomheder, er foranstaltningen ikke statsstøtte. Tilsvarende er enhver foranstaltning, der begunstiger handicappede arbejdstagere, som ikke påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne, f.eks. fordi den betragtes som de minimis-støtte, ikke i strid med traktatens bestemmelser.

 
  
  

Anden del

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 45 af Martin Dimitrov (H-0219/07)

Om: Ændring af direktiv 92/84/EØF om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer

Kommissionen foreslår en ændring af direktiv 92/84/EØF(4) om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (KOM(2006)0486 - C6-0319/2006 - 2006/0165(CNS)). Forslaget stilles på baggrund af den omstændighed, at minimumssatserne siden 1992 ikke er blevet korrigeret for inflationen, der er på 31%.

Det er væsentligt at understrege, at minimumssatserne i de 15 år, hvor de har eksisteret, ikke har ført til en tilnærmelse af punktafgiftssatserne på EU-plan. De høje afgifter på alkoholiske drikke er den væsentligste årsag og hovedincitamentet til smugleri, især i Østeuropa. F.eks. blev der i Bulgarien indført en afgift på den hjemlige produktion af den bulgarske spiritus rakia, der vakte alvorlig utilfredshed i offentligheden.

Kommissionen bedes på denne baggrund besvare følgende: Er Kommissionen ikke af den opfattelse, at der i betragtning af de store indkomstforskelle inden for EU, især efter de to seneste udvidelser, ikke bør gælde minimumssatser for afgifter på alkoholiske produkter?

 
  
MPphoto
 
 

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil informere medlemmet om, at jeg mener, at minimumssatserne for afgifter på alkoholholdige produkter bør fortsætte. Som jeg sagde i min pressemeddelelse, da forslaget blev forelagt den 8. september 2006, er minimumssatserne hjørnestenen i EU's punktafgiftssystem, som i 1992 blev aftalt som det minimum, der er nødvendigt for, at det indre marked kan fungere. Det er nødvendigt at forhøje dem for at retablere deres værdi fra 1992.

Jeg er enig i, at der kræves en større tilnærmelse af punktafgiftssatserne i de forskellige medlemsstater for at begrænse konkurrenceforvridning og svig. Men som medlemmet ved, kan intet ændres uden alle medlemsstaternes samtykke. Men at konkludere, som medlemmet gør det, at dette er en grund til at afskaffe minimumssatser, synes ikke at være den rigtige løsning i betragtning af behovet for en vis harmonisering i det indre marked, og derfor er det ikke noget realistisk forslag.

Jeg har flere oplysninger om dette spørgsmål. På rådsmødet var der stor modstand blandt mange nye medlemsstater, som erklærede, at de ikke havde noget at gøre med udgangspunktet i 1993, hvor de ikke var medlem af EU. Derfor stillede vi sammen med formandskabet et kompromisforslag. I kompromisforslaget var udgangspunktet ændret til den 1. maj 2004, dvs. den dato, hvor de 10 nye medlemsstater tiltrådte. Det førte straks til en meget lavere inflationsrate: I stedet for 31 % er den nye foreslåede rate kun 4,5 %. Sådan var det nye forslag, men en medlemsstat nedlagde også veto mod det, nemlig Den Tjekkiske Republik.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand! Det er ikke et indlæg til forretningsordenen, men jeg spekulerer på, om spørgsmål nr. 46 vil blive besvaret i dag, for hvis det ikke er tilfældet, vil jeg gerne stille et tillægsspørgsmål til netop dette spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 46 er trukket tilbage.

 
  
MPphoto
 
 

  Мартин Димитров (PPE-DE). – Господин Ковач, уважаеми г-н Председател, не съм доволен от Вашия отговор. Оставам с впечатлението, че Вие сте решили да увеличите всички нива на акцизите. Вече има Ваши предложения за по-високи акцизи върху алкохолните продукти и върху дизела. Нивата на доходи в страни като България и Румъния са повече от десет пъти по-ниски в сравнение със „старите" страни-членки на Европейския съюз. Това създава непропорционално по-висока данъчна тежест и сериозни стимули за неплащане на данъци и „сива" икономика. Така че тези идеи за увеличение на акцизното облагане ще доведат до още по-сериозни протести, протести които вече са факт в България. Имаше митинги, имаше подписки срещу увеличението на акцизното облагане. Предложенията, които Вие сте внесли, не са обосновани. Не виждам икономическата логика зад тях. Те ще доведат единствено до още по-високи стимули за неплащане на данъци. Например, вземете предвид, че за 15 години акцизните ставки върху алкохолните продукти не са довели до сближаване на нивата. За 15 години. Така че това, което правите няма да има ефект.

 
  
MPphoto
 
 

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg er af den opfattelse, at Kommissionen er opmærksom på problemerne i de nye medlemsstater. Før de tiltrådte EU, måtte de acceptere den gældende fællesskabsret, og de måtte anvende minimumssatser, selv om de fik visse undtagelser. Nu er det temmelig vanskeligt for de nye medlemsstater, herunder Bulgarien, at forhøje minimumspunktafgiftssatserne på alkoholholdige drikkevarer.

Derfor stillede vi Rådet et forslag, som var generelt og uden nogen specifikke tal. På baggrund af en beslutning i Rådet blev vi enige om, at alle medlemsstater - uanset om de var nye eller gamle - der har vanskeligt ved at forhøje punktafgiftssatserne, kan anmode om en undtagelse. Bulgarien og Rumænien var ikke medlemmer af EU på det tidspunkt, men dette gælder naturligvis også for dem. Hvis Bulgarien derfor har vanskeligheder med at overholde de bestemmelser, der blev vedtaget på det tidspunkt, kan det anmode om en undtagelse, og jeg er sikker på, at Kommissionen vil støtte den.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Efter at have talt med hr. Rossa vil jeg undtagelsesvist tillade tre supplerende spørsgmål.

 
  
MPphoto
 
 

  John Purvis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Hr. kommissær, De og jeg har diskuteret dette problem mange gange tidligere, men De medgiver nok, at den enorme forskel på punktafgiftssatserne på alkoholholdige drikkevarer og andre punktafgiftsbelagte varer rundt omkring i Europa er en af de største hindringer for, at der kan skabes et ægte indre marked i Europa.

Er De enig i, at en forhøjelse med en hvilken som helst procentdel af minimumssatserne for punktafgifter, der i nogle lande er nul, ender med en forhøjelse på nul, så forskellen bliver endnu større? Sigter De ikke efter et uopnåeligt mål, og ville det ikke være bedst helt at afskaffe minimumssatser og give det frie marked mulighed for at handle frit med handelsvarer og varer til personlig brug?

 
  
MPphoto
 
 

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Hvis jeg forstod Dem ret, hr. Purvis, drejer Deres forslag eller idé sig ikke bare om alkoholholdige drikkevarer, men om alle punktafgifter. Men selv om De ikke mente det, ville det få indflydelse på punktafgifterne på energi og tobaksvarer, hvis vi besluttede at afskaffe minimumssatsen på alkoholholdige drikkevarer.

Jeg mener ikke, at det er nogen løsning, for hvis der ikke var nogen minimumssats, ville det tilskynde nogle medlemsstater til at vælge meget lave eller slet ingen punktafgifter. Det ville til gengæld skabe mere smugleri og mere grænsehandel, hvilket uden tvivl ville føre til yderligere forvridning af det indre marked. Jeg forstår logikken i Deres tankegang, men jeg mener ikke, at det ville løse problemet. Tværtimod ville det skabe yderligere forvridninger på det indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Jeg tror ikke, at en lav punktafgift eller fraværet af en punktafgift vil øge mængden af smuglergods. Det er netop de høje punktafgifter, der gør det muligt for smuglergods at flyde fra østlandene, hvor der ikke findes sådanne punktafgifter, og hvor alkohol er billig.

Hvis vi taler i bred forstand om punktafgifter på brændstof og andre produkter, vil en sænkning af punktafgifterne hjælpe økonomien med at vokse og blive mere konkurrencedygtig.

Jeg tager et bredere emne op. Jeg vil nemlig spørge, om vi, mens vi diskuterer punktafgifter på alkohol, ikke skulle overveje, hvordan offentligheden kan opdrages til at bruge mindre af dette produkt? For i øjeblikket er der et kraftigt alkoholforbrug blandt specielt unge mennesker.

 
  
MPphoto
 
 

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Der er forskellige hensyn at tage i forbindelse med punktafgifter på alkoholholdige drikkevarer og tobaksvarer, f.eks. sundhedshensyn. Mange medlemsstater ønsker ikke en lav punktafgiftssats af sundhedshensyn, og jeg forstår deres synspunkt.

Om energi vil jeg sige, at hvis vi ikke forhøjer punktafgiftssatsen på visse energiprodukter som brændstof, ville det føre til et højere brændstofforbrug, som igen ville føre til mere forurening og øget risiko for klimaændringer. Derfor spiller punktafgifter en vigtig rolle for ikke blot at forbedre det indre markedet, men også for andre områder såsom sundhed, klimaændringer og miljøfaktorer. Hvis vi har en punktafgift, er det helt naturligt at fastsætte en minimumssats, som medlemmerne ikke kan gå under.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønskede at stille et spørgsmål vedrørende spørgsmål nr. 46, og jeg vil i forbindelse med skatteforhold spørge kommissær Kovács om følgende: Hvilke planer eller beføjelser har Kommissionen for at kunne tvinge et land som f.eks. Irland til at forhøje sit selskabsskattegrundlag? Jeg antager, at Deres svar vil være, at De ikke har nogen. Jeg vil imidlertid sætte pris på, at De redegjorde for de beføjelser og planer, som Kommissionen har for at tvinge Irland til at forhøje selskabsskatten.

 
  
MPphoto
 
 

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Spørgsmålet har intet at gøre med det, vi drøfter, men det glæder mig at høre Deres spørgsmål og få lejlighed til at besvare dem.

For det første vil jeg påpege, at Kommissionen ikke kunne drømme om at forhøje eller harmonisere selskabsskatten - det har vi overhovedet ingen planer om. Det, vi har planer om, og som vi allerede har stillet et generelt forslag om - ikke engang et lovgivningsforslag - er en harmonisering af skattegrundlaget, dvs. beregningen af skattegrundlaget, som for øjeblikket er forskellig i alle medlemsstater. Vi har 27 forskellige måder at beregne skattegrundlaget på, hvilket medfører enorme konsekvensomkostninger og administrative byrder for virksomhederne. Den manglende konsolidering og gennemsigtighed gør det meget vanskeligt, eller meningsløst, at sammenligne selskabsskatten i Irland, som er 12,5 %, med selskabsskatten i Frankrig, som er over 30 %, fordi vi ikke kan sammenligne de to skattegrundlag.

Vi har ikke noget ønske om at harmonisere skattesatserne, kun metoden til beregning af skattegrundlaget, og vi har bestemt ingen beføjelser til at tvinge noget igennem. Hvis det foreliggende lovgivningsforslag i henhold til vores tidsplan bliver vedtaget enstemmigt i begyndelsen af 2008, skal Irland og alle de andre medlemsstater naturligvis overholde det. Hvis der ikke er enighed - og jeg tror, at der i hvert fald i begyndelsen ikke vil være enighed - kan vi gøre det, at vi forelægger et nyt forslag, ikke for alle 27 medlemsstater, men bare for dem, der vil være med. Det er det, vi kalder udvidet samarbejde. Udvidet samarbejde er frivilligt. Kun de medlemsstater, der er enige i formålet med tiltaget, vil deltage, og Irland vil efter min bedste overbevisning ikke være blandt de lande, der vil deltage.

Jeg tror imidlertid, at efter et stykke tid, når de positive erfaringer er velkendte, vil selv de medlemsstater, der for øjeblikket er modvillige, og som ikke vil være med ved det udvidede samarbejdes begyndelse, deltage, for en af betingelserne for udvidet samarbejde er at lade en dør stå åben for andre medlemsstater, som måske ønsker at være med på et senere tidspunkt.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Schlyter (Verts/ALE). - (SV) Hr. formand! Jeg anmodede om at få ordet vedrørende spørgsmål 45, dvs. inden hr. De Rossa fik ordet. Jeg fik dog ikke chancen for at stille mit spørgsmål til hr. Kovács vedrørende det spørgsmål, som vi faktisk drøftede, nemlig spørgsmål 45 om punktafgiftssatserne for alkohol.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Som De ved, tillader Præsidiet kun to supplerende spørgsmål. Jeg har undtagelsesvist tilladt tre, da hr. De Rossa skulle have talt om et andet spørgsmål, der i mellemtiden var trukket tilbage. Kommissær Kovács indvilligede elskværdigt i at besvare hr. De Rossas spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 47 af Gianluca Susta (H-0216/07)

Om: Europaskoler - indmeldelser

Der er nu åbent for indmeldelser til Europaskolerne i Bruxelles for næste skoleår. Indmeldelserne forvaltes af den centrale indmeldelsesmyndighed (Central Enrolment Authority).

Denne myndighed er i virkeligheden en tom skal, da den ikke råder over hverken personale eller finansielle midler. Navnlig indsamler den ikke alle de data, der er nødvendige for en effektiv kontrol

af oplysningerne vedrørende aktuelle og fremtidige indmeldelser (f.eks. mangler antallet af de søskende, der vil blive indskrevet i de kommende år). Desuden er oplysningskampagnen mangelfuld, og bl.a. modtager familierne ikke nogen kvittering for, at indmeldelserne er modtaget.

Mener Kommissionen ikke, at manglende professionalitet i skolernes generalsekretariat, sammen med forsømmelighed i de kompetente tjenestegrene i Generaldirektoratet for Personale og Administration, endnu en gang risikerer at underminere Det Øverste Råds forhåbninger om at sikre en gennemsigtig og upartisk indmeldelsesproces og navnlig bringer enhver fremtidig forbedring af indmeldelsespolitikken i fare?

Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for at sikre, at processen med indmeldelser på Berkendael-skolen ikke bliver en fiasko?

Hvad agter Kommissionen at gøre for at sikre, at afgørelser vedrørende indmeldelser, begyndende med de aktuelle indmeldelser, kan indbringes for Europaskolernes klagenævn af uanset hvilken retlig årsag?

 
  
MPphoto
 
 

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Spørgsmålet om Europaskolerne er et af de mest komplicerede inden for mit sagsområde, hr. Susta.

Europaskolernes Øverste Råd har oprettet en central indmeldelsesmyndighed for at håndtere den meget vanskelige situation, som værtslandet har skabt med hensyn til tilbuddet om en grund til den fjerde skole i Bruxelles. Kommissionen har hele tiden arbejdet for en klar og objektiv indmeldelsespolitik med den nødvendige grad af fleksibilitet og med mulighed for, at forældrene kan appellere.

Kommissionen har også regelmæssigt holdt forældrene og deres repræsentanter underrettet i skoleårets løb. Derfor deler Kommissionen ikke det ærede medlems mening, at den har forsømt sit ansvar.

Som det klart fastslås af Det Øverste Råd i dets meddelelse fra januar 2007, vil indmeldelsespolitikken for 2007-2008 kun gælde for dette skoleår. Indmeldelsespolitikken for næste år vil blive baseret på en grundig analyse og nøje overvågning af situationen under og efter første år, hvor Europaskolen i Berkendael er i gang. Politikken vil også tage hensyn til de relevante elementer og de fremskridt, eleverne i de forskellige Europaskoler i Bruxelles har gjort i løbet af skoleåret 2007- 2008.

Generalsekretæren for Europaskolerne har udarbejdet klare procedurer for individuel appel og har fremlagt et forslag for Det Øverste Råd, der skal godkendes ved dets møde i april for at give forældrene mulighed for at appellere under den igangværende indmeldelseskampagne. Et forslag om at modificere de generelle regler for Europaskolerne for at udstrække Klagenævnets beføjelser til afgørelser i forbindelse med indmeldelser blev drøftet i det blandede pædagogiske udvalg i marts 2007, i det administrative og finansielle udvalg fra den 19. til den 21. marts 2007 og i den centrale indmeldelsesmyndighed den 28. marts, før det blev forelagt for Det Øverste Råd den 17. april.

Forud for forelæggelse af forslaget for Det Øverste Råd, anmodede Kommissionen om, at der blev truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fristerne for svar på appellerne er forenelige med tidsplanen for begyndelsen af næste skoleår. Kommissionen er glad for, at Det Øverste Råd den 17. og 18. april vedtog en midlertidig bestemmelse, og at der er blevet sat kortere frister for klager fra forældre. Under mødet insisterede Kommissionen ikke desto mindre på, at der så snart som muligt bliver foretaget en evaluering af ændringerne af procedurerne og af de nødvendige midler, som Klagenævnet har til rådighed, for at imødekomme de krav, der har at gøre med udvidelsen af dets beføjelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Lapo Pistelli (ALDE), stedfortræder for spørgeren. - (IT) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissær Kallas.

Jeg vil spørge kommissæren, om Kommissionen - såfremt de fleste forældre til de elever, der nu burde gå på Berkendael-skolen, ikke siger ja til at indskrive deres børn i den midlertidige skole - for enhver pris agter at føre en politik, der går ud på at fylde Berkendael-skolen? Har man overvejet nogen alternativer? Er det f.eks. muligt - sådan som forældresammenslutningerne har bedt om - at acceptere ansøgningerne om en begrænset adgang til de historiske skoler i Bruxelles? Hvis ja, på hvilke betingelser kunne disse skoler da vælges?

 
  
MPphoto
 
 

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! For det første må jeg sige, hr. Pistelli, at problemet med skolerne i Bruxelles er meget kompliceret på grund af den store forøgelse af antallet af elever i de seneste år. Alle de vigtigste skoler er overfyldt, så som De sandsynligvis ved, har de belgiske myndigheder udpeget en placering til den næste skole i Laeken. Berkendael er en midlertidig placering. Indtil nu har jeg ingen oplysninger om, at forældrene har nægtet at acceptere placeringen i Berkendael. Jeg ved, at der har været diskussioner, men som De ved, er Europaskolerne en selvstændig enhed, der styres af et øverste råd, hvor alle medlemsstater er repræsenteret. Alle alternative beliggenheder og alle forslag vedrørende skolernes infrastruktur er afhængig af de belgiske myndigheder, for hvem spørgsmålet om de europæiske institutioners sociale infrastruktur er blevet mere og mere vanskeligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Er De klar over, hr. kommissær, at det bliver stadigt vanskeligere for forældre, der ikke arbejder for EU-institutionerne, at melde deres børn ind i Europaskolerne? Det skaber en slags ghettomentalitet og øger modstanden mod disse skoler blandt borgerne i Bruxelles.

I lyset af den meget ringe offentlige transport vil jeg også spørge, hvordan nogen kan have fået den idé at placere den fjerde skole i Laeken. De skolebusser, der skal indsættes, skal transportere elever tværs gennem hele byen, hvilket vil spilde en stor del af børnenes tid. Hvorfor kunne man ikke have fundet en bedre placering i samarbejde med de belgiske myndigheder?

 
  
MPphoto
 
 

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Vi har prøvet at arbejde med de belgiske myndigheder for at finde alle mulige beliggenheder, hr. Seeber. Der er ikke mange grunde i Bruxelles, der lever op til alle de nødvendige krav til denne komplicerede opgave. Indtil nu har det ligget i hænderne på de belgiske myndigheder. De stiller forslag om yderligere grunde og midlertidige adresser, og det kan vi ikke lave meget om på. Vi har forsøgt at finde andre løsninger sammen med Det Øverste Råd, men indtil videre bliver det fastsat af de belgiske myndigheder.

Med hensyn til kategori 3 og en mulig ghetto af europæiske embedsmænd i skoler af kategori 3 - jeg bruger et særligt sprog, som er mig velkendt - drejer det sig om elever, der ikke er børn af ansatte i de europæiske institutioner. Børn af ansatte i andre internationale institutioner befinder sig i hvad man kalder kategori 2. Katogori 3 involverer fripladser, der bliver givet til børn af andre forældre, for så vidt der er plads. Som jeg har sagt, bliver det mere og mere kompliceret at give forældre, der arbejder i vores institutioner, de nødvendige pladser i vores børneinstitutioner og skoler. Naturligvis må vi i henhold til regler og bestemmelser give vores eget personale en fortrinsstilling - for børn af dem, der arbejder i de europæiske institutioner. Men jeg er helt enig med Dem i, at der er et problem, og vi må finde måder at udvikle det europæiske skolesystem på. Der er nogle ekstra idéer om, hvordan vi gør systemet mere fleksibelt og udvikler andre typer af skoler, hvoraf den mest lovende er skoler af type 3, der faktisk er en form for Europaskoler. Under visse betingelser kan disse skoler give den europæiske studentereksamen. Det er den mest lovende del af projektet, og vi kan ikke klare os uden det. Systemet befinder sig i et alvorligt dødvande, men dette forslag blev vedtaget af medlemsstaterne på et rådsmøde med repræsentanter for undervisningsministrene, som jeg også tog del i.

Den grundlæggende idé findes derfor, og vi må have mange flere Europaskoler, som kan give den europæiske studentereksamen som en særlig form for eksamen, og det må være et langt mere åbent system.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg benytter mig lejligheden til at spørge, om børn med forskellige indlæringsvanskeligheder kan blive optaget i skolen, under hensyntagen til deres særlige problemer, og om elever, der allerede går i skoler, hvor man taler mindre udbredte sprog som f.eks. græsk, kan optages. Hvorfor tages der ikke hensyn til indlæringsvanskeligheder, som der gør i lovgivningen i de lande, de kommer fra?

 
  
MPphoto
 
 

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand, fru Panayotopoulos-Cassiotou! Grundlæggende ja. Der findes et system for, hvordan man skal klare børn med indlæringsvanskeligheder, men jeg kender ikke noget præcist til det. Vi har håndteret nogle enkelte tilfælde, hvor der har været store vanskeligheder ved at tilpasse systemet til det behov, børn med visse problemer har, men der findes et system, og Det Øverste Råd, Generalsekretariatet og Administrationen for Europaskolerne forsøger at tilpasse skolerne til de behov, børn med særlige problemer har.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 48 af Proinsias De Rossa (H-0247/07)

Om: Omstrukturering af Eurydice

Er Kommissionen klar over konsekvenserne for europæisk politik, når de forskningsfærdigheder og den ekspertise, der er blevet akkumuleret inden for europæisk uddannelsespolitik og -programmer, forsvinder som følge af beslutningen om, at Eurydice-kontorets nuværende professionelle personale skal erstattes med personale, der rekrutteres gennem en generel udvælgelsesprocedure, som hverken er rettet mod eller udformet til at lægge vægt på de erfaringer, som det nuværende Eurydice-kontors personale eller andet personale med direkte sammenlignelige erfaringer og færdigheder på dette område besidder? Vil Kommissionen foreslå skridt - og i givet fald hvilke - til at undgå det meningsløse tab af disse værdifulde ressourcer, som uundgåeligt vil blive følgen af dette initiativ?

 
  
MPphoto
 
 

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! I februar ændrede Kommissionen afgørelsen, der opretter et Forvaltningsorgan for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur, hr. De Rossa. Denne ændring forlængede forvaltningsorganets mandat til 2015 og bemyndigede det til at drive informationsnetværket om uddannelse i Europa - Eurydice - frem til 2008. Afgørelsen blev truffet, efter at man havde hørt den positive udtalelse fra Europa-Parlamentet og Rådets forvaltningsorganudvalg.

Et privat organ driver i øjeblikket programmet på basis af en kontrakt med Kommissionen, der udløber ved årets udgang. Kommissionen har ingen særlige vanskeligheder ved at rekruttere det nuværende personale, men personalepolitikken i forvaltningsorganet må i særdeleshed sikre, at udvælgelsesproceduren for kontraktansatte er gennemskuelig og giver lige behandling til alle kandidater, der er interesserede. Derfor har agenturet gjort det personale, der arbejder med Eurydice opmærksom på, at udvælgelsesprocessen for kontraktansatte for nylig er blevet sat i gang af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO). Hvis de deltager i denne udvælgelsesprocedure og får succes, vil agenturet kunne tilbyde dem kontraktansættelse.

Derudover indbefatter EPSO-udvælgelsesproceduren en række profiler. Hvis de består EPSO-udvælgelsesprocessen, vil den særlige erfaring, som det personale, der i øjeblikket arbejder med Eurydice, har, blive taget i betragtning ved rekruttering. Desuden har agenturet allerede forpligtet sig til at vente på resultaterne af EPSO-udvælgelsen, før man vælger de kontraktansatte, der vil blive brug for til Eurydice.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand! Kommissæren vil forstå bekymringen hos dem, der i øjeblikket er beskæftiget ved Eurydice-enheden, og som frygter, at de vil miste deres arbejde som et resultat af den rekrutteringsprocedure, der indføres. Det var faktisk meningen, at EPSO skulle være en mere generel rekrutteringsprocedure og ikke kun beregnet til netop dette agentur, og her har vi et personale, der er erfarne, har en masse ekspertise, og som enheden kan miste som følge af den procedure, der er blevet indført, fordi de, der får plads i panelet som resultat af EPSO-proceduren, naturligvis skal konkurrere med dem, der allerede befinder sig på stedet og har erfaringen og ekspertisen.

 
  
MPphoto
 
 

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Medlemmerne har sagt, hr. De Rossa, at disse mennesker mister deres arbejde på grund af en udvælgelsesprocedure. Det er ikke tilfældet. Kontrakten mellem den europæiske institution og det private organ vil udløbe, og funktionerne bliver overtaget af et europæiske organ, så det er en anden proces, og det er virkelig umuligt at overføre folk fra et privat organ til EU's personale uden de normale procedurer. De må forstå, at man i de europæiske institutioner har mennesker, som arbejder på fuldtid eller deltid, op til 40.000 mennesker, og reglerne for rekruttering af dem er meget strenge og følges nøje og overvåges af de ansattes fagforeninger, så Kommissionen er forpligtet til at følge disse regler til punkt og prikke. Reglerne siger, at alle skal behandles ens, og for at rekruttere folk udefra, må proceduren underkastes klare forordninger og regler for personalet, så det er grundlaget.

Vi havde disse problemer, da vi under de administrative reformer overførte folk fra forskellige typer af kontrakter til modellen med kontraktansatte, der blev vedtaget som en del af den administrative reform. Men det virkede udmærket, så jeg tror, at disse mennesker har alle muligheder for at fortsætte med deres arbejde, men de må gennemgå de nødvendige procedurer, og det er EPSO's udvælgelsesprocedure

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 49 af Leopold Józef Rutowicz (H-0251/07)

Om: Forvaltning af EU-midler

De midler, der er øremærket til driften af Parlamentets bygninger i Strasbourg (IPE-0, IPE-1 og IPE-2, også kendt som WIC- og SDM-Bygningerne), kunne anvendes til andre formål, der er til større gavn for samfundet, f.eks. videnskabelig forskning. Parlamentets administration skønner, at overbetalingen i forbindelse med lejen af disse bygninger beløber sig til mindst 32 millioner EUR i løbet af den 25-årige lejeperiode, hvilket har skabt stor kontrovers (A6-0280/2006, Ferber-rapporten).

Hvilke planer er der lagt for at sikre, at EU-midler forvaltes på en sådan måde, at udgifterne til leje af bygninger begrænses, og at bygningerne udnyttes mere hensigtsmæssigt, således at de administrative udgifter reduceres?

 
  
MPphoto
 
 

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Spørgsmålet drejer sig om finansiering af bygningspolitikken, hr. Rutowicz. Naturligvis er Kommissionen alene ansvarlig for sine egne bygninger, og kan ikke kommentere andre institutioners planer. For så vidt Kommissionen angår, gør vi os alle mulige bestræbelser for at sikre, at finansieringen af lokaler til Kommissionens personale bliver forvaltet skønsomt for at minimere de administrative omkostninger på dette område.

Kommissionen følger nøje ejendomsmarkedet i Bruxelles og Luxembourg og har vist sig som en succesrig forhandler om de finansielle betingelser for sine bygninger. Kommissionen analyserer omkostningseffektiviteten ved de forskellige muligheder - køb eller leje. Kommissionen har fastlagt en decentraliseringspolitik ved at anbringe nogle af sine kontorer og generaldirektorater uden for de europæiske hovedsæder i Bruxelles og Luxembourg. Derved opnår man ikke alene, at priserne for disse decentraliserede bygninger er lavere end for tilsvarende bygninger i det europæiske hovedsæde, men der er også mindre pres på ejendomspriserne her. Og hvad der er meget vigtigt, Kommissionen er særlig opmærksom på bygningseffektivitet ved at sikre fleksibilitet af udstyret og ved at anvende den størst mulige del af arealet. Spild af plads reduceres til et minimum. Ordningen for miljøstyring og miljørevision blev iværksat i 2002 for at forbedre resultaterne med hensyn til forbruget af energi, ressourcer og kontrol med udledninger fra bygningerne.

I øjeblikket er Kommissionen ved at udvikle en ny livscyklusmetode til beregning af omkostningerne for at vurdere den tekniske kvalitet af bygningerne, herunder energieffektivitet. Den forventes at blive anvendt fra september 2008. Alle de mindre effektive bygninger bliver gradvis erstattet af bygninger af bedre kvalitet og til lavere omkostninger.

Mange tak, fordi De har forklaret Parlamentets bygningspolitik, men som jeg har sagt, det her er Kommissionen, og vi kommenterer ikke andre institutioners planer for deres bygninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Leopold Józef Rutowicz (UEN). - (PL) Hr. formand! Det vigtige for os er, at disse besparelser ikke kun findes i Kommissionen men overalt, for der er enorme underskud i finansieringen af forskellige videnskabelige programmer og forskningsprogrammer, der alle vil give et godt udbytte i fremtiden.

I mellemtiden er de penge, der spildes på forskellige ubenyttede bygninger, et tab for os alle - Kommissionen, Rådet og Parlamentet. Mener kommissæren, at vi blot skulle analysere den generelle situation for de ejendomme, som EU ejer, og så gennemføre en strategisk handlingsplan for en mere effektiv anvendelse af disse bygninger og med tiden få noget ud af det?

 
  
MPphoto
 
 

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg kan kun sige, hr. Rutowicz, at vi har god udveksling af oplysninger og samarbejde mellem de relevante tjenestegrene i Kommissionen, når det drejer sig om bygningspolitik og de relevante tjenester inden for Parlamentet. Vi forsøger i det mindste fra Kommissionens side at komme til at drøfte problemer såsom hvordan vi kan anbringe alle vores tjenestegrene sammen med Parlamentet i Bruxelles. Naturligvis må udgangspunktet være effektivitet og den mest rationelle anvendelse af budgettets ressourcer.

 
  
MPphoto
 
 

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Vi vedtog et direktiv om certificering af bygninger til energieffektivitet, hr. kommissær. Ved De, om nogen af EU's bygninger allerede har et skilt ved indgangen, der indikerer dets energieffektivitetsniveau?

 
  
MPphoto
 
 

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg fattede nok ikke alle nuancerne i Deres spørgsmål, men det må siges, at set fra Kommissionens synspunkt har seks af vores bygninger fået gode karakterer af forskellige certifikationsagenturer med hensyn til miljømæssige krav og energieffektivitet. Naturligvis har vi mere end 60 bygninger til rådighed i Bruxelles og nogle af dem er meget gamle og bør erstattes, men seks bygninger er blevet anbefalet for deres energieffektivitet. Vi sammenligner også reduktionerne af CO2 i bygningerne, hvilket viser, at de nye bygninger er meget gode.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Da spørgeren ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 50.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 51 af Claude Moraes (H-0180/07)

Om: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

Kan Kommissionen forklare, hvordan de operationelle programmer under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling vil tage hensyn til ugunstigt stillede gruppers behov? Vil Kommissionen sikre, at de fattigere gruppers særlige problemer prioriteres i forbindelse med vurderingen af disse operationelle programmer?

 
  
MPphoto
 
 

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Vedrørende dette første spørgsmål, hr. Moraes, så findes der faktisk i Fællesskabets Strategiske Retningslinjer for samhørighedspolitikken for 2007-2013 en artikel, der sikrer ligestilling mellem mænd og kvinder og generelt ikkediskrimination. Denne bestemmelse fastslår klart, at medlemsstaterne skal tage passende skridt for at forhindre enhver diskrimination på ethvert stadium af forvaltningen eller etableringen af de europæiske strukturfonde.

Under forhandlingerne og overvågningen af programmet og diverse projekter lægger Kommissionen særlig vægt på at sikre, at dette generelle princip om ikkediskrimination fuldt ud bliver respekteret. Kommissionens regler for implementering indeholder også en forpligtelse for medlemsstater og regioner til at rapportere om implementeringen af de operationelle programmer, også med hensyn til respekten og indsatsen for at fremme princippet om lige muligheder inden for rammerne af de årlige og endelige reformer af gennemførelsen.

Med hensyn til den del af spørgsmålet, der drejer sig om de mindre begunstigede områder, lande og regioner, indtager samhørighedspolitikken en stærk og proaktiv tilgang til fattigdomsproblemet, der bestemt er større i disse mindre begunstigede lande og regioner. Gennem allokeringsmetoden muliggør denne politik, at disse mindre begunstigede regioner og lande kan få relativt større finansielle ressourcer. Under udarbejdelsen og gennemførelsen af programmerne understreger vi også vækst og jobskabelse, idet vi støtter investeringer.

I særdeleshed inden for Den Europæiske Socialfond støtter vi meget præcise aktioner, der sigter mod at styrke den sociale inddragelse af mindre begunstigede med henblik på bæredygtig integration og beskæftigelse af dem. For perioden 2007-2013 har vi også foretaget en kategorisering af investeringerne, som vi bruger til at overvåge udarbejdelsen af programmer. Så vil vi også overvåge gennemførelsen. Under kategoriseringen af udgifter er der også adskillige kategorier, der har at gøre med diskrimination. F.eks. har vi allerede programmer, foranstaltninger som allerede er synlige nu til at forbedre adgangen til beskæftigelse og forøge den bæredygtige deltagelse og fremgang for kvinder inden for en ramme på 2,7 milliarder euro, der skal investeres i hele Europa. Med henblik på de særlige aktioner til forøgelse af vandrende arbejdstageres deltagelse i beskæftigelsen, drejer det sig om 1,9 milliarder euro.

Der er også en kategori til forbedring af social inddragelse af mindre begunstigede, særlig fornyet beskæftigelse af mindre begunstigede. Vi ser allerede i dag, at der i medlemsstaterne under ét vil blive investeret næsten 8 milliarder euro i de kommende år i denne kategori for at tage fat på de problemer, De nævnte i Deres spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Claude Moraes (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg er særlig glad for kommissærens svar på spørgsmålet om mindre begunstigede områder. Jeg vil specielt gerne spørge hende om den europæiske regionale udviklingsfonds betalinger til min egen valgkreds, London, og nogle af de mindre begunstigede områder dér. Jeg skrev for nylig til kommissæren om dette, og jeg vil gerne vide, om hun kan være så venlig at forklare, hvordan en beslutning om at ophæve udbetalingen til projekter i London måske kan omgøres, og forsikre mig, at hvis Kommissionens revisorer er tilfredse, så kan det ske snart. Jeg ønsker ikke at bringe hende i forlegenhed, hvis hun ikke kan huske brevet, men jeg skrev faktisk til hende for nylig og vil gerne have et svar enten nu eller i nærmeste fremtid.

 
  
MPphoto
 
 

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne kort sige, hr. Moraes, at med hensyn til London håber vi at nå en løsning sammen med myndighederne meget snart. Jeg håber, at suspensionen snart vil blive ophævet, så snart alle de ændringer, vi forventer fra myndighederne, er foretaget. Jeg tager Deres bekymring for de mindre begunstigede områder i London til mig. For to år siden besøgte jeg et af de særlige programmer for mindre begunstigede og indvandrere i London. Jeg håber, at vi snart vil kunne afhjælpe Deres bekymring.

 
  
MPphoto
 
 

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru kommissær! Et af de største problemer for de dårligt stillede grupper er manglen på ordentlige sanitære forhold. Hvad er efter Deres mening den sandsynlige effekt på de dårligt stillede områder af udviklingerne efter strategien for vandpolitik og rensningsanlæg?

 
  
MPphoto
 
 

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg kan ikke i dag sige Dem præcis, hvor meget der vil gå til rensning af vandet i mindre begunstigede områder, hr. Rübig, men en af prioriteterne under det første mål for den europæiske politik - regioners tilgængelighed - tager også fat på miljøspørgsmål. Blandt miljøspørgsmålene er der også spørgsmål om adgang til vand samt de mange forskellige vandproblemer. Hvis De er interesseret, er jeg sikker på, at jeg sandsynligvis om et par uger kan give Dem mere præcise oplysninger om, hvor stor en del af midlerne, der vil gå til den slags investeringer, men det står højt på vores prioriteringsliste. I øjeblikket kan jeg kun sige dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 52 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0182/07)

Om: Regionalpolitik for øområder

Udnævnelsen af 2007 som "Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle" influerer på EU's regionalpolitik. For at kunne opnå lige muligheder behøver øområder, bjergegne, højtbeliggende områder og tyndt befolkede områder såsom de græske øer mere fleksible kriterier, hvad angår betingelserne for at komme i betragtning for foranstaltninger, og visse områder, der står over for særlige problemer (f.eks. adgangsvanskeligheder, klimaforhold, beskæftigelse betinget af særlige økonomiske forhold) kræver særbehandling inden for rammerne af regionalpolitikken.

Hvordan vurderer Kommissionen Unionens hidtidige behandling af disse områder? Hvordan forklarer Kommissionen den omstændighed, at disse områder fortsat er ufordelagtigt stillede i sammenligning med de spektakulære fremskridt, der er gjort i andre fastlandsområder og tætbefolkede områder?

 
  
MPphoto
 
 

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Så vidt jeg forstår, fru Panayotopoulos-Cassiotou, drejer spørgsmålet sig om lige muligheder og øområder.

Som De ved, er det politikkens vigtigste formål at reducere de socio-økonomiske uligheder mellem regionerne, og det gør vi ved bevilling af de finansielle ressourcer, vi har til rådighed til regionerne på basis af deres relative velstand. Men vi ser også på, hvad slags investeringer, der er behov for. Vi støtter investeringer, der vil fremme vækst, hvad angår de mindre begunstigede områder, såsom øer, for at tage fat på det, der bekymrer dem. For perioden 2007-2013 har vi anerkendt den særlige situation, som visse områder befinder sig i - ikke kun øer, men også tyndt befolkede områder og bjergområder. Vi har foreslået særlige bestemmelser, herunder en højere medfinansieringsrate, men der er også ekstra bevillinger til mange af disse mindre begunstigede områder.

Vi har også medtaget et særligt kapitel i vores strategiske retningslinjer for at fokusere medlemsstaternes opmærksomhed på den territoriale dimension af samhørighedspolitikken, og heri har vi understreget og betonet betydningen af disse territoriale enheder, der lider under forskellige former for handicap. På dette stadium af forhandlingerne med medlemsstaterne sikrer vi også, at medlemsstaterne tager passende hensyn til de særlige begrænsninger, der findes i disse områder og på disse øer, særligt når det gælder at udarbejde de operationelle programmer og vedtage foranstaltninger for de næste 10 år.

Vi har allerede foretaget en foreløbig vurdering af de programmer, Kommissionen har fremlagt til forhandling, for at se, i hvilken udstrækning øerne kan drage fordel heraf i fremtiden. Indtil nu har Kommissionen øremærket 3,6 milliarder euro til øerne. Der er også en særlig bevilling til de mest fjerntliggende regioner, som også er øer, og den bliver på 3,8 milliarder euro. Vi er også sammen med de kolleger, der er ansvarlige for observationscentret for EU's fysiske og funktionelle udvikling, ESPON, i Luxembourg, enedes om at arbejde på bedre indikatorer for disse mindre begunstigede områder, for at vi kan få bedre opdaterede informationer om dem.

Også inden for andre sagsområder, særlig kommissær Kroes', der har ansvaret for statslig bistand, har vi bedt om særbehandling for de små øer med hensyn til støtte til igangsættelse af virksomheder. Man tilbyder disse øer en bonus på 5 %.

I den anden del af Deres spørgsmål hedder det, at disse områder stadig er mindre begunstigede i forhold til andre områder. Jeg må sige, at den måde, disse områder har klaret sig på indtil nu, ikke udelukkende har været negativ. Vi har en række studier, der klart viser, at mange af disse områder, i særdeleshed øer, snarere lider under deres størrelse og demografiske forhold end under deres særlige beliggenhed. Mange områder har oplevet væsentlige forbedringer. Madeira, De Kanariske øer og også områder i Grækenland, såsom Notio Aigaio, har faktisk forbedret deres relative stilling på udmærket måde.

Jeg ville give et langt svar, fordi mange mennesker kommer til os med de samme bekymringer om disse mindre begunstigede områder. De ligger os alle meget på sinde. Vi er virkelig optaget af situationen i disse regioner, og vi kan også se nogle resultater. Når det er sagt, ved jeg, at der stadig er lang vej at gå, og vi har brug for samarbejde fra Dem på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil takke kommissæren for hendes svar, men jeg vil gerne insistere på, at man for at sikre ensartet vækst i hele Europa især bør sørge for at udarbejde programmer, som skaber vækst for områder, der bliver ved at være ugunstigt stillede. Ud over Madeira, som De nævnte før, er der andre øer, som ikke har nogen skibsforbindelser til et centralt område. Indeholder Deres program særlige bestemmelser og bedre incitamenter, så disse regioner bliver udvalgt?

 
  
MPphoto
 
 

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Vi forhandler nu også de nationale såvel som de operationelle programmer med Grækenland, fru Panayotopoulos-Cassiotou. Hvad vi ser der er, at myndighederne nu også foreslår specielt at prioritere tilgængelighed, især for øer, så jeg håber, at man inden for det operationelle program, der beskæftiger sig med de græske øer, også vil prioritere hjælp til at gøre øerne mere tilgængelige. Vi er udmærket bekendt med problemerne med adgang til øerne. Det er vi opmærksomme på, og når der foreligger et forslag, vil vi reagere positivt også på dette for også at arbejde sammen med Dem om dette.

Jeg ved ikke, om De har nogen mere præcise anmodninger om oplysninger i forbindelse med et særligt område. Hvis det er tilfældet, vil vi med glæde senere tage imod oplysninger om de særlige problemer, De henviser til.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! De globale turistdestinationer kan ikke bruges som et pålideligt sammenligningsgrundlag. Vi taler om øgrupper i Europa, vi taler om øområder i Grækenland, der er afskåret fra fastlandet, afskåret fra Europas centrum. Tænk bare, hvor mange ekstra omkostninger der kommer på et produkt, når det skal transporteres fra en lille ø i Det Ægæiske Hav til det centrale europæiske marked. Regionalpolitikken og samhørighedspolitikken for øområderne er ikke nok. Der er brug for en separat territorial dagsorden for øområderne i Europa. Det er mit forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Hvis De kommer med et sådant forslag, tager jeg det til mig, men lad mig også sige, at en væsentlig del af de græske øer, så vidt jeg husker, stadig henhører under konvergensmålet. Med hensyn til om finansiering kan komme i betragtning, er alt muligt, så det skulle vi ikke have nogen problemer med.

Lad mig også sige, som jeg gjorde i begyndelsen, at vi med hensyn til øerne også har vedtaget højere medfinansieringsrater, så der er nogle yderligere faciliteter eller foranstaltninger, der også kan hjælpe øerne, men jeg er åben for drøftelser om øerne. Vi kan fortsætte debatten senere.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 53 af Glenis Willmott (H-0185/07)

Om: Udbredelse af viden om anvendelse af EU-støtte i regionerne

I Det Forenede Kongerige er der, hvilket sikkert også er tilfældet i andre europæiske lande, meget lidt viden om og anerkendelse af de forskellige måder, hvorpå EU-penge er blevet anvendt til at skabe vækst i mindre velstående regioner. EU-støttede projekter i regionerne er nogle af de mest synlige fordele af et EU-medlemskab, og derfor bør de europæiske borgere i højere grad gøres opmærksomme på den rolle, som EU spiller for at forbedre deres hverdag.

Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen træffe for at sikre, at de regioner, der modtager støtte fra strukturfondene, også promoverer og oplyser om finansieringskilden? Har Kommissionen til hensigt at oprette en central database, der for hver enkelt region skulle indeholde informationer om EU-støtte og således gøre det muligt for borgerne at se præcist, hvor pengene investeres i deres region, og som således kan bringe EU tættere på folket?

 
  
MPphoto
 
 

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det er et spørgsmål, som jeg finder meget vigtigt for fremtiden. Vi har også indført nogle ændringer af vores forordninger, af vores tilgang, for at få større synlighed. Denne politik er baseret på princippet om delt forvaltning, og inden for dette delte ansvar sammen med medlemsstaterne er det faktisk op til disse at sikre passende oplysning og offentlighed om bidrag fra strukturfondene.

Vi har også i forordningen for perioden 2007-13 indført et krav, der på en måde konsoliderer og styrker de krav, vi har i dag i vores forordning. Der står tydeligt, at der for hvert operationelt program skal være en leder, og for ethvert sådant program skal der være en kommunikationsplan. Vi har også indføjet minimumskrav til denne type operationel plan om kommunikation i forordningen. Forpligtelsen til at informere berører også slutmodtagerne, der må informere offentligheden ved at sætte et stort skilt op under gennemførelsen af store projekter, der også er forbundet med fysiske investeringer og køb af fysisk materiel. Der er også et krav om at have en permanent plade med oplysninger og forklaringer for offentligheden om europæisk deltagelse i projektet. Det gælder også uddannelsesprojekter, hvor deltagerne skal informeres om, at der er involveret EU-midler.

Vi har også indført et helt nyt element her gennem en forordning. Vi vil også have en publikation med en liste over modtagere såvel som de beløb, de modtager i offentlig støtte. Så der skal være nationale databaser, som skal være tilgængelige for offentligheden, og så vil Kommissionen også etablere en hjemmeside og her have links til disse databaser. Alt dette skal være på plads ved begyndelsen af næste år.

Der vil også være databaser oprettet af både Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Ligestilling med informationer på programniveau - ikke på projektniveau, hvilket angår medlemsstaterne, men på programniveau. Det vil blive klassificeret efter land og region. Det vil også indeholde en beskrivelse af de operationelle programmer. Så der bliver helt sikkert adgang til informationer. Det er helt klart.

Vi påbegyndte erfaringsudvekslingen mellem alle de berørte kommunikationsfolk i november og december sidste år, men vi vil fortsætte og komme op på fuld fart ved udgangen af dette år. Så ved udgangen af dette år skal vi have det første store møde med kommunikationsfolkene fra alle de operationelle programmer bare for at dele bedste praksis og udveksle informationer om de kommunikationsaktiviteter, som vil have udviklet sig til den tid. Jeg håber, at vi gennem disse bestræbelser og nye forordninger vil være i stand til at gøre denne politik endnu mere synlig for borgerne. Vi håber også, at denne forøgede gennemskuelighed vil have en positiv indvirkning på kvaliteten af politikken og forvaltningen deraf.

 
  
MPphoto
 
 

  Glenis Willmott (PSE). - (EN) Hr. formand, fru kommissær! For at EU kan få stærkere bånd til sine borgere, er det ikke nok, at borgerne er opmærksomme på, at der strømmer EU-midler til deres region. EU's borgere har også behov for at være mere involverede i EU-finansieringsprocessen og den måde, EU's penge bliver anvendt på for at nå fælles politiske mål. Gennemskuelighed og ansvarlighed er essentielle krav, når det gælder at sikre, at EU's borgere er involverede i den politiske proces i Europa. Hvilke foranstaltninger er der indført for at sikre, at ikke kun medlemsstaterne, men også Kommissionen arbejder så gennemskueligt som muligt, når det gælder at distribuere penge fra EU via strukturfondene? Borgerne bør kunne forarbejde informationer om, hvem der får midler fra EU, hvor meget og til hvilke formål. Findes disse oplysninger?

 
  
MPphoto
 
 

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det er netop, hvad jeg prøvede at sige, hr. Willmott. Vi har nu disse nye initiativer om gennemskuelighed, så der bliver nationale hjemmesider, hvor medlemsstaterne og regionerne skal fremlægge og offentliggøre oplysninger om de endelige modtagere og de beløb, der er bevilget til dem. Kommissionen - alle de generaldirektorater, der er ansvarlige for strukturfondene - skal oprette et direkte link fra vores hjemmeside til de nationale hjemmesider med disse oplysninger. Vi vil også selv fremskaffe informationer om de operationelle programmer, som vil blive lagt på nettet. Der vil foregå flere aktiviteter gennem disse informationsmedarbejdere på stedet i regionerne i medlemsstaterne.

Jeg håber, at vi på denne måde kan nå ud til flere borgere med oplysningerne, men også at vi kan forøge gennemskueligheden og kvaliteten af programmet og projekterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 54 af Lambert van Nistelrooij (H-0195/07)

Om: De Nederlandske Antillers status og strukturfondene

I artikel 299 i traktaten om Den Europæiske Union henvises der til regionerne i den yderste periferi i EU. Øerne Sint Maarten og Curaçao, som i øjeblikket udgør en del af De Nederlandske Antiller, har i 2005 tilkendegivet, at de pr. 1. juli 2007 vil få særstatus i Kongeriget Nederlandene i lighed med Aruba. De andre tre øer, Saba, Sint-Eustachius og Bonaire, vil få en status i lighed med en nederlandsk kommune og vil få valgret til Europa-Parlamentet.

Det ser nu ud til, at nogle af disse øers myndigheder undersøger muligheden for at få status som en region i den yderste periferi. Herved bliver de pågældende øer en fuldgyldig del af EU.

Har Kommissionen kendskab til, hvilke af øerne i De Nederlandske Antiller der opfylder betingelserne for at få status som en region i den yderste periferi? Hvilke følger har dette efter Kommissionens opfattelse i så fald for tildelingen af midler fra EU's strukturfonde?

 
  
MPphoto
 
 

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Mine tjenestemænd og jeg har samarbejdet med den nederlandske regering i adskillige måneder om denne sag, i særdeleshed med udenrigsministeren. Så vidt jeg ved, er der en procedure, som jeg er sikker på, hr. van Nistelrooij kender, men så vidt vi ved i dag, er der stadig en intern drøftelse i den nederlandske regering, og der er endnu ikke blevet stillet forslag over for Rådet om at ændre traktaten, for denne proces vil kræve en traktatændring, og først på dette stadium vil Kommissionen blive anmodet om at fremsætte sin udtalelse.

Men i mellemtiden, inden Rådet har spurgt os, og inden hele processen er gået i gang, har vi arbejdet sammen med det nederlandske udenrigsministerium og givet dem informationer om, hvad dette ville betyde, hvilke plusser og minusser der skal tages hensyn til, hvad følgerne vil blive for disse territorier, hvis de bliver nye regioner i den yderste periferi, og jeg håber, at de oplysninger, som Kommissionen har givet indtil nu, kan hjælpe den nederlandske regering med at træffe en beslutning.

Ikke desto mindre kan hele processen først foregå, når Rådet får ansøgningen fra den nederlandske regering, og, som jeg har sagt, først da kan Kommissionen formelt foretage en vurdering af følgerne.

Hvad jeg kan sige i dag, er, at de tre øer, vi taler om, har en meget lille befolkning - kun 30.000. Så med hensyn til at forøge de udfordringer, fondene står over for, er det ikke meget. Men vi ved alle, at budgetrammen er blevet fastlagt for årene op til 2013, så alle yderligere midler skal forhandles og besluttes af i særdeleshed Rådet. Det vil højst sandsynligt være en del af hele processen med budgetændringer, men vi er i øjeblikket stadig langt fra dette stadium.

 
  
MPphoto
 
 

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, fru Hübner! Det drejer sig naturligvis om et ønske fra De Nederlandske Antiller selv. Det kunne måske føre til en tilpasning af traktaten. Det kunne også give disse øer muligheder, hvad angår beskæftigelse, uddannelse osv.

Mit spørgsmål til Dem er, om De sammen med de nederlandske myndigheder vil undersøge sagen yderligere. Der er evalueringsoplysninger til rådighed, f.eks. om Guadeloupe, Martinique og lignende områder. Vil De samarbejde om dette, således at der til sin tid kan træffes en optimal beslutning?

 
  
MPphoto
 
 

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Som jeg sagde, hr. van Nistelrooij, fik vi en henvendelse fra regeringerne, så vi gav alle de oplysninger, der var brug for. Vi kan gøre det samme for øerne, hvis vi bliver bedt om det af nogen, der behøver disse oplysninger. Det kan vi bestemt gøre, men hvis øerne skulle ændre status, og traktatændringen skulle finde sted, ville EU's lovgivning gælde og ville blive gennemført i disse territorier, herunder alle de forordninger, der har at gøre med den europæiske regionalpolitik. I mellemtiden kan vi, som jeg har sagt, give alle de oplysninger, der er brug for.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - De spørgsmål, som på grund af manglende tid ikke er besvaret, bliver besvaret skriftligt (se bilag).

Spørgetiden til Kommissionen er afsluttet.

 
  

(1) EUT L 286 af 17.10.2006, s. 6.
(2) EUT L 89 af 5.4.2003, s. 9.
(3) EFT L 337 af 13.12.2002, s. 3.
(4) EFT L 316 af 31.10.1992, s. 29.


13. Afvisning af en sag af formelle grunde (homofobi i Europa): se protokollen
  

(Mødet udsat kl 19.35 og genoptaget kl. 21.00)

 
  
  

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

 

14. Multilateral aftale om oprettelse af et fælleseuropæisk luftfartsområde - Aftale om et fælleseuropæisk luftfartsområde (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- redegørelse fra Kommissionen om multilateral aftale om oprettelse af et fælleseuropæisk luftfartsområde og

- betænkning af Eva Lichtenberger for Transport- og Turismeudvalget om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den multilaterale aftale mellem Republikken Albanien, Bosnien-Hercegovina, Republikken Bulgarien, Republikken Kroatien, Det Europæiske Fællesskab, Republikken Island, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Kongeriget Norge, Serbien og Montenegro, Rumænien og De Forenede Nationers midlertidige administrative mission i Kosovo om oprettelse af et fælleseuropæisk luftfartsområde (FELO) (KOM(2006)0113 - C6-0218/2006 - 2006/0036(CNS)) (A6-0060/2007).

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil først lykønske fru Lichtenberger med hendes meget konstruktive betænkning. Aftalen om oprettelse af et fælleseuropæisk luftfartsområde er en stor udfordring.

Aftalen blev undertegnet i juni 2006 af 37 parter, hvilket uden tvivl er et hidtil uset antal for en luftfartsaftale. Det betyder, at vi kan oprette et fælles globalt luftfartsområde, som gør det muligt at tilnærme befolkninger, lande og kulturer. Luftfart spiller i den forbindelse en væsentlig rolle i opbygningen og den yderligere udvikling af EU som helhed. Således er aftalen om oprettelse af et fælleseuropæisk luftfartsområde mere end blot en åbning af markeder. Med aftalen bliver der skabt et fælles luftrum. Den betyder, at Balkanlandene og de sydøsteuropæiske lande bliver optaget i den europæiske familie.

Der bliver ikke blot flere luftruter som følge af denne aftale, de bliver også af bedre kvalitet. Luftruterne fremmer udvekslingen mellem befolkningerne, hvad enten det drejer sig om erhvervsforbindelser eller private rejser, f.eks. i forbindelse med turisme, som er i stærk fremgang i de fleste af de berørte lande. Således kan luftfart være en drivkraft for udviklingen af andre sektorer og bidrage til udviklingen af hele Balkan-området. Ligesom energitraktaten for Sydøsteuropa er aftalen om et fælleseuropæisk luftfartsområde et afgørende skridt hen imod en stadig tættere forening af europæerne, hvilket til stadighed er EU's mål. Det er en væsentlig etape med henblik på i 2010 at oprette et fælles luftfartsområde mellem EU og dets naboer, hvortil kommer den nylige aftale med Marokko og de forhandlinger, som lige er blevet indledt med Ukraine.

Formålet med denne aftale er klart og fremadrettet, men jeg vil også understrege betydningen af den anvendte strategi, som er baseret på to søjler. Den første søjle er lovgivningsmæssig konvergens, dvs. harmonisering af europæiske standarder og regler for luftfart på vigtige områder som sikkerhed, konkurrence, socialpolitik, forbrugerrettigheder, ja, endog miljøbeskyttelse. Harmonisering af national lovgivning og fællesskabslovgivning viser Balkanlandenes ønske om at dele EU's værdier og principper, og den lovgivningsmæssige konvergens er uden fortilfælde. Alle de parter, der har undertegnet denne aftale, har forpligtet sig til at bringe deres nationale lovgivning i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.

Den anden søjle drejer sig om, at der skabes nye muligheder takket være åbningen af markeder. Vi er ved at gennemføre et fælleseuropæisk luftfartsmarked med 35 lande for mere end 500 millioner borgere, og dette marked er i rivende udvikling. Siden 2001 er lufttrafikken mellem EU og Sydøsteuropa steget med godt 120 %. Denne udvikling vil blive fremskyndet i forbindelse med den fuldstændige integration af et område, i hvilken der forudses en stigning i flytrafikken på 6 % om året indtil 2011. Antallet af pladser på fly mellem EU og Balkanlandene er siden 2005 steget fra 12 til 14 millioner. De positive virkninger af denne aftale er tydelig for enhver.

Hvis dette forehavende skal lykkes, skal Kommissionen også henholde sig til en tredje søjle, som er teknisk bistand. Vi agter at kontrollere gennemførelsen af lovgivningen, samtidig med at vi giver parterne den støtte, de har brug for. Og jeg vil holde Dem underrettet om de fremskridt, der sker, og om hvordan situationen udvikler sig.

Jeg takker endnu en gang ordføreren, fru Lichtenberger, og jeg takker for Deres støtte til dette initiativ til oprettelse af et fælleseuropæisk luftfartsområde. Endnu en gang har alliancen mellem Parlamentet og Kommissionen gjort det muligt at opnå meget vigtige resultater, som er i overensstemmelse med den almene interesse i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Eva Lichtenberger (Verts/ALE), ordfører. - (DE) Hr. formand! Jeg vil takke kommissæren mange gange for hans indledende bemærkninger. Jeg vil også takke mine ærede kolleger for det faktum, at vi i fællesskab har formået at udarbejde en betænkning, der i alt væsentligt er et meget sammenhængende dokument. Jeg vil sige, at denne samordnede indsats ikke skal undervurderes.

Man siger altid om os østrigere, at vi har et slægtskab med Balkan, og det er en af grundene til, at jeg er glad for, at vi netop har indgået en aftale med de baltiske stater, der regulerer vores fælles udvikling inden for et særligt aktivitetsområde og giver en trinvis tilgang, der så effektivt som muligt tilgodeser de forskelligartede situationer i disse lande.

Balkanlandene, der har gennemlevet utroligt vanskelige tider i de seneste år med krige, stridigheder og nationalistiske konflikter, er meget forskellige med hensyn til deres flåder, deres infrastruktur, deres kontrolbeføjelser og deres regeringsstrukturer. Netop derfor skal man anvende en differentieret tilgang. Det er bestemt lykkedes med den aktuelle aftale.

Jeg vil gerne fremhæve nogle få punkter, der bliver helt afgørende for vores fælles indsats. Vi vil overvåge denne konvergensproces gennem støtte og bistand ved indførelsen af sikkerheds- og sikringsforanstaltninger, og jeg bruger de engelske udtryk, fordi de giver mig mulighed for at skelne mellem de to aspekter af det tyske ord Sicherheit. Det handler selvfølgelig alt sammen om den daglige rutine, om de praktiske detaljer i de daglige arbejdsprocedurer. Det skal naturligvis være krystalklart for os, at betingelserne skal opfyldes, at vi ikke kan vende det blinde øje til mangler, men at vi i de kommende par år skal samarbejde om fælles sikkerheds- og sikringsregler for europæisk luftfart, og at der sideløbende med denne indsats skal oprettes markedsadgangsmekanismer.

For mig at se er nogle punkter inden for det generelle regelsæt særligt centrale og væsentlige - f.eks. passagerernes rettigheder og i særdeleshed rettighederne for handicappede passagerer, der naturligvis skal gælde i både disse lande og vores egne lande. Kørestolsbrugere skal ikke forhindres i at rejse på grund af manglende infrastruktur og personale i balkanlandene. Social dumping i form af manglende overholdelse af fælles regler vedrørende arbejdstider skal naturligvis også forhindres, fordi det er et centralt emne, der nu har spredt sig til luftfartssektoren.

Det siger sig selv, at miljøbeskyttelse også spiller en vigtig rolle. Der er sagt meget i forbindelse med denne aftale om høje vækstrater i den fremtidige lufttrafik mellem EU og balkanlandene. Denne vækst skal ledsages af et miljømæssigt initiativ til reducering af emissioner og støjniveauer for at sikre, at en stigning i lufttrafikken ikke fører til en markant stigning i miljøforureningen.

Et sidste vigtigt punkt vedrører de funktionelle luftrumsblokke. Det bliver vanskeligt at danne en fælles blok eller følge fælles politikker, men jeg er en uhelbredelig gammel optimist, og jeg håber, at vi også kan få et tilfredsstillende resultat på dette område. Vi ved desværre, at disse ting ikke altid kører problemfrit - ikke engang i EU - men vi kan skabe betingelserne for et fælles lufttrafikstyringssystem. der skal reducere emissioner og gøre livet lettere for flypassagererne og for de ansatte i luftfartsselskaberne og lufthavnene.

Forhåbentlig bliver det regeringsmæssige samarbejde på Balkan under denne aftale yderligere et skridt hen imod en gensidig forståelse også på andre områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Georg Jarzembowski, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen! Først vil jeg rette en varm tak til ordføreren for hendes utrolige arbejdsindsats med denne betænkning og i særdeleshed med beslutningen, og jeg kan forsikre hende om, at hun ikke er en uhelbredelig gammel optimist men en ungdommelig optimist!

Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater støtter helhjertet oprettelsen af et bredere fælles luftrum, der omfatter EU, Island og Norge fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde samt nabolandene fra Sydøsteuropa, da alle disse lande gennem denne multilaterale aftale gradvist vil optage de samme luftfartsregler og i sidste ende skabe et ensartet retligt område i Europa, der dækker alle aspekter af luftfart fra flyveledelse og luftrumsstyring til konkurrence mellem luftfartsselskaber. På denne måde øger vi også luftfartssikkerheden og -sikringen og styrker de flyrejsendes rettigheder.

Jeg er ordføreren meget taknemmelig for at have udarbejdet beslutningen. Jeg forsøger ikke at sætte den økologivenlige mærkat på enhver aktivitet under alle omstændigheder, men jeg vil argumentere for et fornuftigt mobilitetsniveau. Derfor mener vi, at alle medlemsstater straks bør involvere sig i praktiske foranstaltninger for at realisere konceptet om et fælles europæisk luftrum gennem en effektiv luftrumsforvaltning. På denne måde kan vi reducere EU's CO2-udledning med op til 12 %.

Vi støtter også bestræbelserne på at indføre en forsvarlig europæisk ordning for handel med emissionsrettigheder for lufttransport for at opnå yderligere miljømæssige fordele. Det kløgtige i handel med emissionsrettigheder er imidlertid noget, vi skal diskutere senere i en anden sammenhæng.

Til slut vil jeg påpege, at det også er vigtigt for os at hjælpe hinanden med personaleuddannelse samt med indkøb og anvendelse af den nyeste flyveledelsesteknologi, for vi har brug for et sikkert og effektivt system til at styre brugen af det europæiske luftrum.

 
  
MPphoto
 
 

  Saïd El Khadraoui, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil allerførst selvfølgelig takke ordføreren, fru Lichtenberger, for det gode arbejde, hun har gjort i denne sag, men også i andre sager om luftfart, hvori vi har haft fornøjelsen af at samarbejde, for øvrigt ofte i bred enighed med de fleste grupper. Vi har gang på gang kunnet konstatere, at vi stræber efter samme mål, nemlig gradvist at udvide det liberaliserede europæiske luftfartsmarked, men også, og måske især, at sikre, at vi ved den lejlighed så at sige gradvist eksporterer EU's acquis, summen af alle europæiske love inden for luftfarten, til vores naboer og på længere sigt også til andre dele af verden. På den måde kan vores fælles regler på områderne sikkerhed, styring af lufttrafikken, konkurrence og sociale og miljømæssige aspekter overtages af tredjelande og således skabe lige vilkår på højt plan. Det er vigtigt, når vi liberaliserer hinandens markeder, men det er også vigtigt for vores passagerers sikkerhed og for opretholdelsen af den sociale sammenhæng i sektoren.

Det siger sig selv, at det ikke er lige nemt for alle involverede lande at anvende de nuværende regler. De har ofte ikke den nødvendige knowhow og tekniske bagage. Det er derfor også vigtigt, at aftalen indebærer, at Kommissionen faktisk yder teknisk, juridisk og forvaltningsmæssig støtte til disse lande. Det er ligeledes vigtigt, at vi i disse aftaler holder alle muligheder åbne for i fremtiden at træffe nødvendige foranstaltninger, f.eks. for så vidt muligt at afbøde de negative følger for klimaet, således som ordføreren også sagde. Emissionshandelssystemet er allerede nævnt, og SESAR-systemet (en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem) er et andet middel til at opnå dette. Fru Lichtenbergers betænkning og det dertil hørende beslutningsforslag støtter vi selvfølgelig fuldt ud. Da vi gerne ville skærpe visse punkter, har vi stillet et par ændringsforslag, som medlemmerne forhåbentlig vil støtte. De er symbolske, men vigtige og i overensstemmelse med lignende beslutningsforslag, som vi tidligere har vedtaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Jeanine Hennis-Plasschaert, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Selvfølgelig resulterer et fælles luftrum, der er baseret på fri markedsadgang, etableringsfrihed, lige konkurrencevilkår og fælles regler om sikkerhed, styring af lufttrafikken og naturligvis de sociale aspekter og miljøet, i en betydelig vind-vind-situation for alle involverede parter. Der er derfor ingen, som tvivler på nytten og nødvendigheden heraf.

Det tænkte jeg ærligt talt på, da vi mindedes flykatastrofen på Tenerife den 27. marts i år. For nøjagtigt 30 år siden stødte to fly af typen Boeing 747 sammen, hvorved 583 mennesker mistede livet. Det var den største katastrofe i luftfartens historie. Jeg indså også, at vi i mellemtiden har taget mange vigtige skridt, når det gælder fælles regler om europæisk luftfart, i særdeleshed om sikkerheden for luftfartspassagerer. Jeg var fuldstændig klar over, hvor stor fordel vi alle har af disse.

Oprettelsen af et europæisk fælles luftrum, der er baseret på de udgangspunkter, som næsten alle her i mellemtiden har nævnt, betragter jeg derfor atter som et vigtigt skridt fremad. Aftalen omfatter jo en gradvis udvidelse af EU's acquis på luftfartsområdet til også at omfatte partnerlandene. Foruden sikkerhed er den økonomiske interesse naturligvis indlysende.

Ligesom ordføreren og ligeledes de foregående talere synes jeg, det er vigtigt at understrege, at ikke alle partnerlande har samme udgangspunkter. Nogle lande står mildest talt over for en betydelig udfordring, og også luftfartssektorens generelle udvikling er temmelig forskellig i partnerlandene.

Fremskridtene i retning af et fælles luftrum vil med andre ord ikke være ensartede, og det må vi heller ikke ønske. Den foreslåede tekniske, juridiske og anden støtte fra EU til disse partnerlande betragter jeg derfor som et væsentligt instrument til virkelig at føre ambitionerne ud i livet, når det gælder om at oprette et fælles europæisk luftrum. Til sidst vil jeg selvfølgelig også takke ordføreren, Eva Lichtenberger.

 
  
MPphoto
 
 

  Mieczysław Edmund Janowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren med hendes arbejde.

På vegne af Gruppen Union for Nationernes Europa vil jeg gerne udtrykke min opbakning til denne multilaterale, internationale aftale, hvor EU spiller en fremtrædende rolle, trods visse tekniske forskelle partnerne imellem. Vi er ved at nå til afslutningen på en vanskelig og besværlig opgave, som blev indledt for mange år siden, og som vil resultere i et frit, sikkert og fælles marked for civil luftfart i Europa. Den hurtige udvidelse af luftfragt og passagertrafikken har haft både positive og negative følger. I denne forbindelse er jeg glad for at kunne sige, at det polske luftfartsmarked er det marked i Europa, der udvikler sig hurtigst, med et gennemsnit på over 11 % om året. Kun i Kina har luftfarten udviklet sig hurtigere. Udviklingen af lavprisselskaber har helt klart bidraget til denne vækst og har bidraget til at udvikle nogle store regionale knudepunkter. Vi kan nu sige, at omfanget af flytrafikken i Europa har nået et mætningspunkt, og en kritisk begivenhed som dårligt vejr, en ulykke eller strejker vil forårsage alvorlige forstyrrelser i hele det europæiske system. Jeg vil gerne understrege, at det fælles europæiske luftrum vil få ansvaret for at overvåge luftfartsmyndighederne i de enkelte lande og skal samarbejde med disse myndigheder og med Eurocontrol. SESAME-systemet får en vigtig rolle i denne forbindelse.

Og to ting her til sidst. Det fælles europæiske luftrum skal være en forløber for et fælles luftfartsområde på verdensplan. Her er jeg enig i kommissærens bemærkninger og for det andet skal man i alle de aktiviteter, der er omfattet af denne aftale, fastholde fokus på passagererne, herunder handicappede passagerer, som ordføreren nævner. I denne forbindelse mener jeg, at strejken for nylig blandt brandmændene i Bruxelles' lufthavn var et meget dårligt eksempel.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Remek, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne rose ordføreren for hendes arbejde, og som skyggeordfører vil jeg gerne takke hende for det gode samarbejde.

Et af de vigtigste bidrag fra denne aftale er efter min mening det forhold, at den vil føre til udvidelsen af specifikke europæiske standarder til endnu en region, i dette tilfælde Balkan, som også er en kompleks region.

Eftersom jeg har tilbragt en del af min professionelle karriere inden for luftfart, ved jeg, hvor vigtigt det internationale samarbejde er på dette område, og hvor nødvendigt det er som minimum at have en række specifikke regler. Med vedtagelsen af dette dokument opfylder vi de yderligere forudsætninger for udvidelsen af et fælles europæisk luftrum ud over EU's område. Det drejer sig ikke kun om at bidrage til at forbedre sikkerheden, men også om muligheden for at forbedre kvaliteten af passagerbetjeningen. Aftalen rummer også yderligere muligheder for det europæiske erhvervsliv. Efter min mening er disse ting lige så vigtige følger af den foreliggende aftale. Jeg mener ligeledes, at dette er et eksempel på et projekt, der vil bidrage til at udbrede europæiske tanker på en praktisk måde. Yderligere praktiske ordninger af denne art, som ikke blot er forsøg på at forvalte hverdagen i de europæiske lande på en bureaukratisk måde, og som nyder bred opbakning, vil bestemt højne EU's prestige.

Luftfarten i Europa er åben for alle lande, der ønsker at blive integreret i den europæiske luftfartsfamilie på tydelige og aftalte betingelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Claude Martinez, for ITS-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Et fælles marked, en fælles valuta og endog himlen, som nu bliver fælles. Alt dette bekræfter, at opbygningen af Europa er en juridisk, finansiel og økonomisk monoteisme, og man har selvfølgelig beføjelse til at udvide alle monoteismer. Vi ser det her med denne i sidste ende positive afgørelse fra Rådet om en multilateral aftale om oprettelse af et europæisk luftfartsområde, som skal være fælles for EU, Balkanlandene, Island og Norge, dvs. 37 lande, hvis jeg regner rigtigt.

Disse bestemmelser, som endnu en gang er positive, er en multilateral aftale med 35 artikler, fire bilag og otte protokoller. Den nationale lovgivning bliver tilpasset. Man opretter et fælles marked for luftfart, og himlen bliver ved Gud hurtigere harmoniseret end jorden. Vi har her én enkelt aftale, ved hvilken der indføres bestemmelser om kontinental luftfart på fem store områder, som er etableringsret og luftfartssikkerhed i artikel 11, luftfartssikkerhed, særlig i perioder med terrorisme, og eventuel ulovlig bemægtigelse af fly samt lufttrafikstyring og selvfølgelig konkurrence med statsstøtte, offentlige indkøb og markedsføring af varer.

Hertil kommer alle de klassiske regler, som er fælles for disse multilaterale traktater, dvs. regler om løsning af tvister, fortolkning og ikrafttræden, som i dette tilfælde skal ske gradvist med det klassiske problem, som endnu en gang er udgangspunkt og midlertidig anvendelse. For en gangs skyld kan man glæde sig over noget, som burde gøre både selskabers og fysiske personers liv lettere.

 
  
MPphoto
 
 

  Erna Hennicot-Schoepges (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Jeg tilslutter mig de meget positive bemærkninger fra den foregående taler. 37 lande skal ratificere denne aftale, inden den kan gennemføres endeligt. Indtil da finder eksisterende bilaterale aftaler anvendelse. Ordføreren understreger, at det er uhensigtsmæssigt at vælge én enkelt strategi, der skal passe til alle de deltagende lande.

Den mellemstatslige strategi med et blandet udvalg, der er meget større end nødvendigt, som fru Lichtenberger høfligt siger - og jeg vil lykønske hende med betænkningen - besværliggør imidlertid samarbejdet væsentligt. Det siger sig selv, at gennemførelsen af SESAR-systemet vil fremme lufttrafikstyringen, og vi kan kun støtte kommissær Barrot med henblik på at fremskynde udviklingen af SESAR mest muligt.

Det er unødvendigt at erindre om, at dette system vil være et væsentligt bidrag til miljøet, og at det bliver mere effektivt end det emissionshandelssystem, man nu vil pålægge den civile luftfart, med et bedre organiseret luftrum og en egentlig flybrændstofsøkonomi. Det indebærer ikke kun open sky, men også clean sky, som De sagde, hr. kommissær.

Jeg gentager imidlertid, at jeg frygter, at de aftaler, medlemsstaterne skal ratificere, forsinker gennemførelsen af SESAR. Den etape, vi får forelagt i aften, er vigtig, og tidsfristen 2010 er ambitiøs. Udviklingsfasen for SESAR bør kunne afsluttes i 2013. Hr. kommissær! Det er berettiget at sætte sig det mål at gøre fremskridt af hensyn til miljøbeskyttelse, men jeg vil spørge Kommissionen, om det ikke er muligt også at gøre fremskridt med arbejdet, og om hvor langt fremskredent lovgivningsarbejdet i medlemsstaterne er? Kan Kommissionen løbende informere Parlamentet om, hvor langt man er kommet med dette arbejde?

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - Felicit raportorul pentru munca depusă. Încep prin a menţiona că România şi Bulgarien, ca state membre, respectă acquis-ul comunitar. De asemenea acestora se aplică regulamentele în vigoare. Acordul multilateral pentru stabilirea spaţiului aerian comun europæisk se înscrie în politica de vecinătate a Uniunii Europene şi în procesul de extindere a pieţei interne de transport la statele vecine. Statele din Balcani sunt importante pentru Uniune Europeană. Este important pentru aceasta ca statele semnatare să respecte standardele şi reglementările europene privind siguranţa şi securitatea aviaţiei, drepturile pasagerilor, concurenţa, achiziţiile şi ajutorul de stat. Implementarea acordului se va face gradual, conform protocolului cu fiecare stat semnatar, urmând ca aplicarea integrală a acordului să se realizeze după ratificarea sa de către toate părţile semnatare. Până în acel moment se vor aplica acordurile bilaterale existente privind accesul la spaţiul aerian şi frecvenţele utilizate. Având în vedere importanţa spaţiului aerian comun europæisk pentru politica comunitară de transport, este important ca statele semnatare să primească din partea Comisiei Europene sprijinul tehnic, legal şi procedural necesar pentru implementarea sa. Felicit încă o dată raportorul pentru activitatea depusă.

 
  
MPphoto
 
 

  Arūnas Degutis (ALDE). - (LT) Hr. formand! Det beslutningsforslag, vi behandler i dag, er kort, men vigtigt. Det giver os mulighed for at nå frem til en multilateral aftale om det fælles europæiske luftrum. Denne aftale, som Kommissionen forhandlede på plads for et år siden med landene på Balkan samt Island og Norge, er vigtig, fordi den udvider anvendelsesområdet for Det Europæiske Fællesskabs standarder for flysikkerhed til de nævnte partnerlande.

Dette har stor betydning, ikke bare for disse lande, som gradvis forsøger at bringe deres standarder for flysikkerhed i overensstemmelse med europæiske standarder, men også for Europa, eftersom de europæiske standarder gradvis vil blive anvendt i ovennævnte geografiske område, navnlig inden for flysikkerheden, hvilket giver vores borgere mulighed for at rejse mere sikkert. Rejseaktiviteten til Balkan er konstant stigende, efterhånden som disse lande nærmer sig Europa.

Den internationale civile luftfart er et kompliceret og mangfoldigt område; derfor var det korrekt at vælge en asymmetrisk forhandlingsmodel i lyset af den særlige situation og graden af gennemførelse af de nuværende standarder i de enkelte lande, med hvem man skulle underskrive en protokol. Dette bør give mulighed for en hurtigere gennemførelse af standarderne, uden at de lande, der er længst fremme, holdes tilbage, og idet man indfører tilskyndelser for de lande, der er længst bagud.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Jeg takker Parlamentet, fordi alle talere har understreget betydningen af denne aftale, med hvilken der oprettes et europæisk luftrum for civil luftfart.

Jeg vil sige til fru Lichtenberger, at selvfølgelig omfatter aftalen miljømæssige og sociale aspekter, og den indeholder også EU-reglerne. Signatarstaterne har for øvrigt forpligtet sig til at gennemføre EU's acquis, særlig i forbindelse med passagerrettigheder og med hensyn til personer med nedsat bevægelighed, som De understregede fru Lichtenberger. Parterne i dette fælleseuropæiske luftfartsområde har også forpligtet sig til at gennemføre enhver fremtidig EU-lovgivning, f.eks. om sociale rettigheder. Dette europæiske luftfartsområde skal derfor også være en fælles ramme for luftfart, og det skal sikre alle de berørte parter ligebehandling.

Jeg vil også gøre opmærksom på, at SESAR vil medvirke til en bedre forvaltning af luftrummet, hvilket også er et vigtigt aspekt. Der er ligeledes mange her i Parlamentet, som har understreget, at det er nødvendigt ikke blot at kræve, at EU's acquis bliver overholdt, men også at der skal ydes en bistand, der skal svare til behovene hos den enkelte medlemsstat, som ikke alle er på samme niveau. Som svar til fru Hennicot-Schoepges, kan jeg sige, at jeg som ønsket vil holde Parlamentet underrettet om den lovgivningsmæssige udvikling i medlemsstaterne. Fru Lichtenberger, De gjorde ret i at fremhæve risikoen for, at ratifikationerne bliver forsinkede, selv om det netop er nødvendigt at iværksætte dette luftfartsområde hurtigt. Jeg er derfor meget opmærksom på det, De har sagt.

Hr. formand! Jeg tror, at jeg næsten har været hele vejen rundt omkring det, der er blevet sagt. Jeg kan tilføje, at Kommissionen vil foretage årlige evalueringer og forelægge en detaljeret rapport for Parlamentet om, hvilke fremskridt parterne i dette europæiske luftfartsområde har gjort.

Jeg vil til fru Ticău tilføje, at optagelsen i EU af Bulgarien og Rumænien var forudset i aftalen. Da de to lande nu er medlem af EU, deltager de i aftalen, og der er ikke planer om ændringer.

Hr. formand! Jeg vil slutte her. Jeg takker Parlamentet for den interesse, det har vist for denne aftale, som er afgørende for en harmonisering af det europæiske luftrum, og som hr. Martinez sagde, er vi måske af og til nødt til at begynde med himlen for at få enhed på jorden.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 11.30.

 

15. Galileo (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om Galileo.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg takker Parlamentet, fordi det har taget initiativ til denne beslutning. Indholdet i beslutningen fremmer Kommissionens indsats. Vedtagelsen af den på plenarforsamlingen er et yderligere udtryk for EU's klare og aldrig svigtende vilje til at gennemføre dette store europæiske projekt, som Galileo er.

Hvad er situationen? Da forhandlingerne om kontrakten med konsortiets ansøger er gået i stå, og da der ikke er sket en udvikling i de betingelser, jeg fastsatte for et år siden, har jeg stillet et ultimatum med sidste frist for at komme ud af dette dødvande. På grundlag af dette ultimatum, som Rådet støtter, har jeg fået beføjelse fra Rådet til at undersøge alle muligheder. Kommissionens arbejde på grundlag af beføjelsen fra Rådet (transport) den 22. marts 2007, og som får en værdifuld støtte i beslutningen, skrider tilfredsstillende frem. På basis af resultatet af dette arbejde bliver der udarbejdet en meddelelse til Parlamentet og Rådet, som Kommissionen regner med at vedtage den 10. maj 2007, dvs. en måned før det næste møde i Rådet (transport) i juni 2007.

Den kommende meddelelse kommer til at opfylde Rådets anmodninger fra den 22. marts 2007, og de anmodninger, som Parlamentet har fremsat i den beslutning, De lige har vedtaget. Meddelelsen kommer til at omfatte en gennemgang af den nuværende situation, problemerne i forbindelse med programmet, og særlig grundene til, at forhandlingerne om koncessionskontrakten er gået i stå, en analyse af mulighederne for en hurtig indgåelse af koncessionskontrakten samt alternative løsninger på den hidtidige plan. Der bliver ingen tabuområder hverken vedrørende årsagerne til de nuværende problemer, de påtænkte tidsfrister eller vedrørende finansieringen eller styreformerne.

Hvad angår alternative løsninger, er der flere muligheder. De kan gå fra bibeholdelse af projektet i den nuværende form lige til lukning af det, hvilket jeg selvfølgelig ikke regner med. En midlertidig løsning kunne være, at den offentlige sektor overtager udbredelsen af en del eller hele satellitinfrastrukturen, og at en privat partner derefter driver den. Det er et af alternativerne. Men de enkelte alternativer skal undersøges nærmere med hensyn til de tekniske og økonomiske virkninger af dem samt styreformen.

Kommissionen er mest optaget af at sikre det bedste cost-benefit-forhold i projektet og samtidig undgå yderligere forsinkelser, hvilket er af afgørende betydning i forbindelse med risikoen for, at konkurrerende systemer bliver moderniseret. Hvis den nuværende plan bliver videreført, og forhandlingerne om koncessionskontrakten bliver genoptaget meget aktivt i løbet af de kommende uger, vil jeg holde Parlamentet underrettet om udviklingen.

Jeg vil nu tale om Egnos-programmet, som betyder, at GPS-systemet bliver forbedret for de europæiske brugere. Den Europæiske Rumorganisation afslutter gennemgangen af dette systems driftsegnethed i marts 2008. Egnos er derefter klar til at blive taget i brug, og der skal inden marts 2008 findes en virksomhed, som er i stand til at udnytte Egnos-faciliteterne. EU-institutionerne er ligeledes fra dette tidspunkt i stand til at sikre finansieringen af systemet. Jeg understreger dette, fordi vi med Egnos allerede kan vurdere en række anvendelser af satellitnavigationen, hvilket er meget vigtigt, da det er en første etape, som bringer klarhed over Galileos tilblivelse.

Vedrørende finansiering af europæiske programmer for satellitradionavigation stillede Kommissionen som bekendt allerede i juli 2004 et forslag til en forordning fra Parlamentet og Rådet. Dette forslag indeholdt for Galileo-programmet et særligt retligt instrument, som var i overensstemmelse med det fremtidige europæiske rumprogram og ønsket om god økonomisk forvaltning inden for de finansielle overslag for 2007-2013. Dette forslag omfatter en midlertidig finansiel intervention fra EU på en milliard euro. Rådet vedtog en generel delindstilling for dette forslag den 21. april 2005. Parlamentet vedtog ligeledes en positiv udtalelse ved førstebehandlingen den 5. september 2005. Den endelige opgørelse afhænger af de fastsatte valgmuligheder, og den bliver selvfølgelig forelagt budgetmyndigheden i rette tid.

Hvad angår styreformen for Galileo-programmet, overvejer Kommissionen for tiden, hvordan man kan opnå en mere effektiv koordination mellem de forskellige aktører i programmet, som er Kommissionen selv, tilsynsmyndigheden og Den Europæiske Rumorganisation.

Nu vil jeg sige et par ord om de eksterne forbindelser. De internationale aftaler om Galileo-programmet bliver forhandlet på grundlag af artikel 300 i traktaten. Den procedure, der er fastsat i denne artikel, omfatter stadig en høring af Parlamentet, inden de indgås. Jeg har selvfølgelig bemærket mig Parlamentets ønske om at blive inddraget i opfølgningen på styreformen.

Med hensyn til anvendelserne af Galileo og grønbogen om disse anvendelser er den offentlige debat ved at være afsluttet. Vi har modtaget mere end 70 bidrag fra meget forskellige aktører. Kommissionen skal nu gennemgå resultaterne, inden den fastsætter den handlingsplan, der skal iværksættes i 2008.

Som bekendt er Galileo det mest ambitiøse industrielle projekt, som EU nogensinde har iværksat. Derfor tøver jeg i aften ikke med at anmode om Parlamentets støtte i betragtning af vanskelighederne i foretagendet, men også i betragtning af vores ønske om at gennemføre det med et vellykket resultat. Den kommende måned bliver for Kommissionen og de ansvarlige tjenestegrene en tid med en stor arbejdsbyrde for at finde de bedste løsninger, således at det kan blive muligt for os at komme ud over den nuværende situation og gennemføre programmet til tiden.

Dette var, hvad jeg har at sige i aften til Parlamentet. Selvfølgelig vil jeg, efterhånden som de igangværende undersøgelser afvikles, holde Parlamentet underrettet. Jeg takker på forhånd for, at De i det beslutningsforslag, De stemmer om i morgen, giver os den nødvendige støtte til, at vi kan overbevise medlemsstaterne om, at et projekt som dette er af for stor betydning for EU's fremtid til ikke at blive gennemført med beslutsomhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Etelka Barsi-Pataky, for PPE-DE-Gruppen. - (HU) Hr. næstformand! Tak for de detaljerede oplysninger. Ved åbningen af fotoudstillingen om Airbus hørte vi om de imponerende resultater, som de europæiske udviklingsingeniører har opnået i det 21. århundrede. Men vi har også hørt fra Airbus' repræsentant, at der opstod problemer med produktionen, at forsinkelserne har forårsaget uoprettelige skader, og ligeledes at Airbus ikke er europæisk nok, men styres af medlemsstaternes overvejelser.

Nu er det samme ved at ske for Galileo, men siden rådsmødet i foråret har Rådet, Kommissionen og Parlamentet tilsyneladende været enige om, at disse fejl stadig kan undgås. Sidste efterår henledte Parlamentet Kommissionens og Rådets opmærksomhed på det stigende antal uløste problemer, og derfor, hr. næstformand, glæder vi os over Deres modige skridt og beslutsomme indsats. Jeg kan forsikre Dem for, hr. næstformand, at De har Europa-Parlamentets opbakning til løsningen af de vanskeligste spørgsmål, hvis vi endelig når frem til en gennemsigtig, entydig og gennemførlig tidsplan og en rimelig finansiering, enten gennem forhandling eller ved hjælp af alternative løsninger. Det er dette, vi har ventet på: effektiv, bedre offentlig forvaltning, en klar politisk ansvarsfordeling til anskaffelsen af de nødvendige værktøjer. Vi søger et utvetydigt svar på det overordnede behov for fællesskabsfinansiering og Fællesskabets ansvar. Vi afventer et klart svar fra aktørerne i den europæiske rumfartsindustri med hensyn til den økonomiske deltagelse, finansieringsmodellen baseret på 2/3-formlen, eftersom dette er angivet i udbudsindkaldelsen.

Galileo er den første fællesskabsinfrastruktur, og derfor følger Europa-Parlamentet den med stor interesse. Hr. næstformand, De nævnte, at Europa-Parlamentet har vedtaget at bevilge næsten 1 milliard euro til Galileo-programmet på sit syvårige budget. Beløbet er til rådighed pr. 1. januar, og vi vil gerne vide, hvad vi skal bruge det til, og hvordan vi skal bruge det.

 
  
MPphoto
 
 

  Norbert Glante, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, kommissær Barrot, mine damer og herrer! Det er virkelig en smule frustrerende at se det kritiske punkt, vi efterhånden er nået til på grund af forsinkelserne i Galileo-projektet. Det er utvivlsomt ambitiøst at skulle gennemføre et OPP-projekt på europæisk plan for første gang. Men de små og mellemstore virksomheder, der deltog i undersøgelsen i forbindelse med grønbogen, venter på grønt lys til at udforme, producere og markedsføre deres applikationer, således at de arbejdspladser, de alle håber at kunne skabe, rent faktisk bliver til noget.

Erhvervslivet forventer, at vi holder det uden for politisk indblanding. "Erhvervslivet driver forretning", plejer man at sige. Igen og igen får jeg imidlertid en følelse af, selv om jeg altid er meget erhvervsvenlig, at når erhvervslivet løber ind i vanskeligheder, tyr man til appeller om politisk bistand og afstår fra at tage en risiko.

En rimelig fordeling af investeringer, risici og overskud er af altovervejende betydning i OPP-modellen. Forslaget i udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi om, at der skulle hensættes midler i reserven til tilsynsmyndigheden, var i første række tænkt som en påmindelse til alle parter om at komme videre og indhente den tabte tid. Vi ved alle, at det svarer til at sparke hunden, når man ønsker at sparke dens herre, for at citere et gammelt mundheld, men desværre har vi ikke andre muligheder for at udøve pres.

Vi er fortsat optimistiske, og Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet støtter også fortsat projektet, men vores tålmodighed er ikke ubegrænset. Jeg håber, at tidsfristerne, som nu er blevet fastlagt, vil bidrage til at samle deltagerne fra erhvervslivet og det krævede konsortium. For at slutte med en anden talemåde vil jeg sige, at ord må afløses af handling. Det er på tide at skride til handling.

 
  
MPphoto
 
 

  Fiona Hall, for ALDE-Gruppen . - (EN) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg glæder mig over muligheden for at få denne drøftelse i aften om Galileo, men det giver mig en underlig fornemmelse af at befinde mig i en tidslomme.

Der er gået syv måneder, siden vi sidst havde en drøftelse i plenum af dette emne, og det er meget alarmerende at opdage, at der ikke er sket nogen fremskridt siden da. Ved den lejlighed i september gav jeg i lighed med andre medlemmer udtryk for bekymring over de hastigt stigende udgifter til projektet. Vi må være hensynsløst ærlige: ingen tabuer, som kommissæren sagde. Galileo har mulighed for at blive et stort europæisk projekt, men teknologien bevæger sig meget hurtigt. Der er sket så mange forsinkelser, at man kunne nå det punkt, hvor det simpelthen ikke er værd at udføre det mere. Galileo er afhængig af indtægter, og hvis det ikke giver nogen ekstra værdi, så vil ingen betale for at bruge det.

Jeg har med stor interesse hørt på, hvad kommissær Barrot sagde. Det ser ud til, at noget, der omsider har ændret sig, er Rådets og Kommissionens vilje til at gøre noget afgørende. Jeg glæder mig meget over fristen den 10. maj og over, at man insisterer på, at der inden da skal ske omfattende og øjeblikkelige fremskridt vedrørende de indledende betragtninger. Jeg glæder mig også over løftet om at undersøge alternativer med henblik på gennemførelsen af projektet, men jeg er foruroliget over muligheden for en midlertidig løsning, der er afhængig af offentlige midler.

Endelig har Kommissionen sagt, at den kan blive nødt til at se på nogle af de grundlæggende aspekter af sine tidligere antagelser og sin tidligere tilgang igen. Jeg vil spørge kommissæren, om han ikke set i bakspejlet vil indrømme, at det var en fejl i juli 2005 at gå med til en sammenslutning af de to konsortier. Det forekommer mig, at det var det punkt, hvor Kommissionen mistede al sin indflydelse. Er han nu ikke enig i, at det er drivkraften fra konkurrence og forekomsten af alternativer, som med størst sandsynlighed kan holde et partnerskab mellem den offentlige og den private sektor fast på sin tidsplan og sit budget?

 
  
MPphoto
 
 

  David Hammerstein Mintz, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! EU gør en stor indsats i de finansielle overslag for at lancere Galileo-programmet. Nu har vi en forpligtelse til at sikre, at EU's penge bruges og forvaltes ordentligt.

Hvis de private partnere i programmet ikke lever op til deres forpligtelse, bør de udskiftes øjeblikkeligt. Vi håber, at Galileo-systemet bliver operativt hurtigst muligt, og at det vil blive et centralt element med henblik på at bistå transporten og sikre en bedre observation af vores miljøproblemer, f.eks. klimaændringen.

Vi ser gerne, at Galileo-projektet også bliver kompatibelt og kan interagere med de konventionelle navigationssystemer - f.eks. GSM-systemet - og andre systemer. Det er vigtigt, at de kan kobles sammen og supplere hinanden. Sammen med det nordamerikanske GPS-system og det russiske GLONASS-system kan de bidrage til at forbedre vores navigationssystem.

Samtidig skal vi blive ved med at overvåge programmet, så Galileo-applikationerne lever op til selv de strengeste etiske normer og menneskerettigheder.

Vi spørger imidlertid os selv, om Galileo blot er en illusion, eller om det vil blive en realitet. Jeg spørger mig selv, om EU's forvaltningskapacitet er på højde med omstændighederne og udfordringer i forbindelse med Galileo. EU's prestige står på spil.

 
  
MPphoto
 
 

  Gerard Batten, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Der er et udmærket eksisterende satellitsystem til rådighed for EU-borgerne. Men vi ved alle, at Galileo i virkeligheden drejer sig om at udstrække EU's magt og herredømme, og at det med tiden skal bruges til militære formål af de væbnede styrker, som det er planen, at EU skal have.

I mellemtiden støder finansieringsplanerne for dette grandiose projekt, der vil koste milliarder af euro, ind i alvorlige vanskeligheder. Den britiske regering, der altid har øje for en ekstra beskatningsmulighed, har planlagt at bruge det til at gennemføre vejafgiftsordninger, så britiske borgere kan hjælpe med til at betale for det ved at blive beskattet for det privilegium at køre på deres egne veje.

Galileo har al mulig udsigt til at blive en Airbus i rummet, og, som Galileo Galilei påpegede, det, der stiger, må falde. I dette tilfælde ville det være meget bedre, hvis det slet ikke kom i luften.

 
  
MPphoto
 
 

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand! Galileo-satellitnavigationssystemet vil sikre EU's plads i den globale civilisation i det næste århundrede. Det vil ikke lykkes de egoistiske interesser hos enkelte selskaber og lande at undergrave hele Unionens begrundede interesse i dette. Europa-Parlamentet er bekymret over forsinkelserne med Galileo-projektet og kræver, at Kommissionen fremlægger en plan, der vil sikre, at EU's egen satellitnavigation rent faktisk kommer i gang. Europa-Parlamentet må støtte Kommissionen i dens bestræbelser på at få Galileo opbygget på en alternativ måde af en anden gruppe af deltagere end det konsortium, der blev oprettet i 2005. Vi må huske på, at Europa kan blive overhalet af det russiske GLONASS- eller det kinesiske BEIDOU-system. Galileo-systemet vil sikre EU en plads i fremtidens civilisation.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Først vil jeg takke fru Barsi-Pataky for hendes støtte til dette program, samtidig med at hun har været meget årvågen, da hun har altid stillet de rigtige spørgsmål vedrørende programmet.

Jeg vil gerne gøre det klart for Parlamentet: Jeg tror ikke, fru Hall, at problemet skyldes, at der kun er ét enkelt konsortium. Det egentlige problem er, at Galileo-programmet er blevet iværksat med et offentlig-privat partnerskab, som måske ikke har været tilstrækkeligt forberedt. Et offentlig-privat partnerskab er altid baseret på en detaljeret forretningsplan, og jeg kan tilføje, at man i USA har opnået uafhængighed på rumområdet ved hjælp af hærens militærbudget, hvilket har gjort det muligt for NASA at udvikle sine tjenester.

Jeg tror derfor, at vi nu skal gøre os overvejelser vedrørende indholdet. Skal det offentlig-private partnerskab, selv om vi bibeholder det, have nøjagtig samme form? Det er spørgsmålet. Jeg tror oprigtig talt ikke, fru Hall, at det egentlige problem er, om der er et eller to konsortier. Det egentlige problem er nu, om anvendelserne af Galileo tilfører en merværdi på en sådan måde, at de berettiger EU's deltagelse på det niveau, en sådan deltagelse er planlagt.

Jeg har også hørt, at Galileo er overflødigt. Vi skal finde ud af, om vi virkelig ønsker, at EU skal være uafhængigt på rumområdet, men også om vi ønsker en lang række fremskridt i dagliglivet, som borgerne får gavn af. Det er ikke kun et prestigeprogram. Det er et program, som grundlæggende er koncentreret om opfyldelse af behov, og jeg ved i kraft af min stilling, i hvor høj grad vi på transportområdet kan få gavn af Galileo-programmet.

Jeg har lovet at holde Parlamentet løbende underrettet om udviklingen i vores overvejelser. Jeg må sige, at jeg virkelig har taget denne sag til mig. Jeg ønsker oprigtigt at undersøge tingene nærmere, således at det kommer til at stå klart, at hvis vi er nødt til at ændre det oprindelige scenarium en anelse, er det for at være sikre på, at der kommer et godt resultat ud af det. Bl.a. hr. Glante har nævnt fordelene for borgerne ved Galileo samt for de små og mellemstore virksomheder, som får nye muligheder takket være Galileo. De har ret. Dette er det centrale i dette spørgsmål. Vi skal finde ud af, hvilken merværdi Galileo har, og hvordan det kan anvendes.

Vi er ved at undersøge alt dette nærmere. Dette er, hvad jeg har at sige i aften, men jeg står til Parlamentets rådighed med nærmere forklaringer på dette interessante, men vanskelige spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget et beslutningsforslag(1), jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 12.00.

 
  

(1) Se protokollen.


16. Sikkerhed inden for civil luftfart (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002 (14039/1/2006 - C6-0041/2007 -2005/0191(COD)) (Ordfører: Paolo Costa) A6-0134/2007).

 
  
MPphoto
 
 

  Paolo Costa (ALDE), ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. næstformand i Kommissionen! Jeg er ked af, at Rådet ikke bryder sig særlig meget om dette "Transport live night show", eftersom jeg navnlig gerne ville have henvendt mig til Rådet. Jeg tror nemlig, at de ting, som jeg vil gentage over for parlamentsmedlemmerne og næstformanden i Kommissionen, allerede er velkendte, og jeg tror også, at der er enighed om dem, mens der som bekendt er lidt problemer med Rådet.

Parlamentet sagde med stor interesse og forståelse ja til Kommissionens forslag om at revidere de bestemmelser, der omhandler sikkerheden imod ethvert angreb på lufthavne, fly og luftfartssystemet. Kommissionen har behandlet spørgsmålet med stor åbenhed, og den har taget højde for, at vi nu skal udføre en vigtig opgave, nemlig skabe et fælles sikkerhedssystem, der er mere bekvemt for passagererne, og som gør det muligt for os at forbedre sikkerheden og at organisere os bedre i den forbindelse.

Jeg mener at kunne sige, at vi har foretaget nogle forbedringer, idet vi har forsøgt at definere de grænser, inden for hvilke der kan gives tilladelse til bevæbnet personale om bord, at løse de tekniske problemer med hensyn til forskellen mellem traditionel godstransport og posttransport, at fastlægge betingelserne for inspektion i lufthavnene og at tage højde for mange andre tekniske aspekter.

Vi er dog stødt på et problem, hvor jeg ikke forstår logikken i Rådets modstand. Spørgsmålet er meget enkelt, nemlig at sikkerhed på én gang er et privat og et offentligt anliggende. Vi er alle sammen interesserede i at rejse på en sikker måde. Sikkerheden kan dog rammes af terrorangreb, og derfor er det så afgjort i samfundets interesse at forsvare sig imod sådanne angreb.

I USA anses dette spørgsmål f.eks. for udelukkende at være et offentligt anliggende, som skatteyderne skal afholde alle udgifter til. I den forbindelse vil vi gerne gentage det forslag, som vi har stillet - og som vi stædigt bliver ved med at stille - nemlig at man bør acceptere princippet om, at sikkerhedsomkostningerne både skal afholdes af de rejsende og af de lande, der forsvarer sig, også når det gælder infrastruktur og fly. Vi beder blot om, at dette princip bliver vedtaget, og at det overlades til de enkelte medlemsstater at bestemme, hvordan de to ting skal kombineres.

Det andet princip, som man efter vores mening bør følge, er, at de sikkerhedsomkostninger, som borgerne afholder, er gennemsigtige og klart definerede, og det tredje princip er en garanti for, at enhver overpris, der betales for sikkerheden, reelt bliver anvendt til sikkerhedsformål.

Vi beder blot om, at disse tre principper bliver vedtaget, og at man giver afkald på den interinstitutionelle aftale, der allerede blev indgået i 2001, og i henhold til hvilken Kommissionen skulle have stillet nogle meget mere detaljerede forslag om sikkerhedens finansiering, forslag, som Rådet selvfølgelig også skulle vedtage. Vi har endnu ikke fået noget svar i den forbindelse, og vi har ikke kunnet nå frem til en konklusion.

Jeg håber, at Parlamentet under afstemningen i morgen - selv om det måske ikke gentager den enstemmighed, der var i udvalget - i det mindste får skabt et bredt flertal, der ikke viser Parlamentets styrke, men dets vilje til at finde en egentlig løsning på problemet for de europæiske borgere.

Jeg vil gerne understrege, at sikkerhed desværre er et spørgsmål, som vi må leve med. At stikke hovedet i busken og lade, som om problemet med sikkerhedens finansiering ikke eksisterer, er ikke i tråd med tiden, problemet og vores forventninger. Derfor går vi så afgjort ind for en mere avanceret tilrettelæggelse af sikkerheden set ud fra et teknisk synspunkt, men vi beder om, at man i det mindste principielt løser dette problem. Jeg tror, at det er i borgernes interesse, at vi hurtigt når denne målsætning.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, hr. Costa! Det er rigtigt, at dette forslag er vigtigt. Bekæmpelsen af terrorisme prioriteres selvfølgelig stadig højt af alle EU-institutionerne. Luftfartsssikkerhed kræver konstant tilpasning. Vi skal fortsat undersøge, hvordan vi kan beskytte EU-borgerne bedre og mere effektivt. Vi skal tage ved lære af erfaringen og forene kravene om sikkerhed med aktørernes operationelle behov. De er den forvaltning, der har ansvar for gennemførelsesbestemmelser, dem, der driver en lufthavn, luftfartsselskaberne og selvfølgelig passagererne.

Den eksisterende lovramme for luftfartssikkerhed blev fastsat efter angrebene den 11. september 2001. Den blev indført i al hast, hvilket sandsynligvis forklarer det meget detaljerede bilag til forordning (EF) nr. 2320/2002. Dette normgivende og detaljerede bilag er et handicap, der forhindrer os i at indføre nye mere effektive teknologier eller nye sikkerhedssystemer, som passer bedre til de konkrete risici, vi skal tage højde for. Det gør det endelig ikke muligt at udfylde de lovmæssige tomrum inden for luftfragt og behandling af flyvninger fra tredjelande. Derfor er dette nye forslag, som skal erstatte forordning (EF) nr. 2320/2002 med en ny forordning, bedre, fordi det er enklere og klarere, og det er selvfølgelig ønskeligt.

Revisionen af reglerne om luftfartssikkerhed vil give en bedre beskyttelse af borgerne. Den vil gøre det muligt at imødekomme de berørte parters legitime interesse takket være en bedre ligevægt mellem risiciene og kontrollernes omfang. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg ville have foretrukket, at dette forslag var blevet vedtaget under førstebehandlingen. Denne forsinkelse er så meget desto mere beklagelig, når vi i dag kan konstatere, at hr. Costas betænkning bestemt bekræfter nødvendigheden af dette initiativ, og vi kan tilslutte os de fleste af de konkrete operationelle forslag.

Hr. formand! Jeg vil nu gå over til ændringsforslagene. I mere end halvdelen af dem genoptages de ændringsforslag, som Parlamentet vedtog under førstebehandlingen. Selvfølgelig er Kommissionens holdning den samme i den forbindelse.

Jeg har et par bemærkninger til nogle nye ændringsforslag. Jeg synes, at ændringsforslag 46 er hensigtsmæssigt. Det gør det muligt for Kommissionen at samarbejde tættere med Organisationen for International Civil Luftfart med henblik på at udveksle oplysninger og yde gensidig støtte med hensyn til kontroller og inspektioner. Hr. Costa, vi glæder os derfor over den holdning, der kommer til udtryk i dette ændringsforslag.

Med ændringsforslag 33 tilføjes en udløbsklausul for alle gennemførelsesforanstaltninger, som skal undersøges på ny efter seks måneder. Parlamentet og Rådet har imidlertid i en erklæring, der er vedføjet som bilag til den nye komitologiafgørelse, erkendt, at god lovgivning kræver, at Kommissionens gennemførelsesbeføjelser ikke er tidsbegrænsede. Jeg forstår godt argumentet om, at en tekst, der er trådt i kraft hurtigt, skal revideres senere, men jeg er alligevel bekymret. En systematisk anvendelse af dette princip kan medføre retlig usikkerhed, og luftfartssektoren kan således blive tvunget til at ændre sine procedurer eller at udforme nye procedurer, hvilket kan få en negativ indvirkning på procedurernes effektivitet, oplysningerne til passagerne og omkostningerne. Derfor anbefaler jeg, at ændringsforslag 33 forkastes i sin nuværende form. Jeg kan dog acceptere, at der tilføjes en forpligtelse til at revidere teksten.

Jeg vil benytte lejligheden til at understrege, at Kommissionen løbende kontrollerer, om de vedtagne foranstaltninger fungerer rigtigt, og at den ikke tøver med om nødvendigt at ændre dem. I sidste uge fremskyndede Kommissionen i forbindelse med den halvårlige gennemgang indførelsen af en begrænsning af størrelsen på håndbagage med et år, således at den kan undersøge, om denne foranstaltning er berettiget og evt. sikre en bedre planlægning af operatørernes gennemførelse af denne foranstaltning.

Med ændringsforslag 37 får medlemsstaterne mulighed for at lade være med at anvende foranstaltninger, som efter deres mening passer dårligt. Hvis denne bestemmelse blev vedtaget, kan det medføre, at systemet med harmoniserede basisniveauer for hele EU på luftfartssikkerhedsområdet bliver undergravet. Man risikerer at vende tilbage til et kludetæppe med 27 nationale lovsystemer, som ikke er koordineret, og at ødelægge fem års harmoniseringsindsats. Med dette ændringsforslag kan man også sætte ordningen med "etstedssikkerhed" for flyvninger inden for EU på spil.

Formålet med ændringsforslag 10, 67, 77, 79 og 81 er at fremme indgåelsen af sikkerhedsaftaler med tredjelande. Hensigten med disse ændringsforslag er god, men de er desværre ikke forbundet med en beføjelse. Virkningen af dem vil være, at opgaven bliver sværere i strid med formålet med dem. Derfor skal kapitel 4 og 5 i bilaget til forslaget til forordning gennemgås igen på grundlag af Rådets fælles holdning for at fastsætte, ud fra hvilke aspekter Kommissionen vil kunne nå frem til aftaler. Disse ændringsforslag er efter min mening imidlertid ikke nødvendige for at nå de fastsatte mål. Derfor anbefaler Kommissionen, at de forkastes.

Hr. Costa! De har særlig over for Rådet givet udtryk for, hvad der er den primære anstødssten, nemlig finansieringen af luftfartssikkerheden. Det er selvfølgelig en vigtig debat. Jeg er for mit vedkommende tilfreds med at behandle dette spørgsmål på en mere pragmatisk måde. EU har brug for et instrument, der kan sikre, at de vedtagne standarder for luftfartssikkerhed bliver gennemført i henhold til bestemmelser, der sikrer retfærdige konkurrencebetingelser. Og disse retfærdige spilleregler skal finde anvendelse både i EU, men også over for internationale konkurrenter.

Dernæst kan man spørge sig selv, hvem der skal betale regningen. Jeg vil som eksempel nævne et ændringsforslag, i hvilket det foreslås, at medlemsstater, som indfører flere og strengere sikkerhedsprocedurer end krævet i EU-lovgivningen, skal betale en godtgørelse til operatørerne for de meromkostninger, disse strengere foranstaltninger medfører. Jeg forstår udmærket den tankegang, der ligger til grund for dette synspunkt. Det er også rigtigt, at Kommissionen råder over et redskab på dette område, nemlig reglerne i traktaten om statsstøtte. Vi vil derfor overveje, hvordan disse regler kan anvendes bedst muligt i forbindelse med finansielle støtteforanstaltninger for tjenesteyderne på luftfartssikkerhedsområdet.

Jeg forstår fuldt ud det, hr. Costa sagde til Rådet. Men jeg vil gøre Parlamentet opmærksom på ulemperne ved en forsinket indførelse af bedre tekniske bestemmelser for luftfartssikkerhed. Faren ligger i, at dette projekt med fællesskabslovgivning bliver taget som gidsel til gengæld for økonomiske beslutninger, som medlemsstaterne skal træffe. Jeg ønsker derfor, at Parlamentet adskiller de tekniske standarder fra finansieringen af sikkerheden for at bane vej for en hurtig gennemførelse af styrkede bestemmelser. Dette er, hvad jeg ønsker, men det er Dem, der skal træffe beslutningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bradbourn, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne sige en ting. Jeg vil gerne have det noteret, at jeg er imod, at lovgivning, der er så vigtigt for Europas borgere, bliver sat på dagsordenen langt ud på aftenen. Det ser ud til at være almindelig praksis, at lovforslag under fælles beslutningstagning bliver drøftet, når der er færrest medlemmer af Parlamentet og af offentligheden til stede, og det er forkert.

De centrale spørgsmål, der drøftes på denne hundevagt, er revisionen af bestemmelserne af 2001 om sikkerhed inden for civil luftfart, som vi i høj grad hilser velkommen. At have fælles bestemmelser om dette spørgsmål, såvel som en fælles fortolkning af reglerne i alle EU's lufthavne, indebærer, at sikkerheden, også for passagererne, kan forbedres på et tidspunkt, hvor det er højst påkrævet.

Men vi kan ikke forlange, at de rejsende skal betale igen. Jeg sigter her til de kortsigtede særlige sikkerhedsforanstaltninger såsom dem, vi så sidste år i Heathrow lufthavn i London. Disse foranstaltninger er et direkte resultat af medlemsstaternes beslutninger, og derfor bør de finansieres ved almindelig beskatning, ikke af passagererne, der allerede bliver flået, når de flyver. Dette spørgsmål har været det mest omstridte i forhold til Rådet. Men Parlamentet står samlet. Det bør sende et stærkt budskab om, at dette spørgsmål ikke er til forhandling.

Ligeledes ser vi, når det gælder vores tidligere bestemmelser om sikkerhed inden for luftfarten, at problemet har udviklet sig, særlig med hensyn til gennemførelse. Problemet ligger i detaljerne. F.eks. bliver der konfiskeret tonsvis af toldfri varer i transit fra forbrugerne. Jeg hører nu, at man er ved at tage fat på dette spørgsmål, og at Kommissionen vil fremsætte forslag om at afhjælpe problemet. Jeg må udtrykke min anerkendelse over for hr. Barrot og Kommissionens formand, hr. Barroso, for at have taget et initiativ her, og jeg håber at se, at Kommissionens embedsmænd følger deres politiske linje og hurtigt kommer med gennemførlige løsninger.

Jeg må også insistere på, at Parlamentet skal holdes underrettet om udviklingen på dette og andre områder, da det er Parlamentets medlemmer, der skal stå til ansvar for deres borgere, når det begynder at gå galt i Europas lufthavne. Jeg ønsker ikke at se nogen udsættelse af gennemførelsen af disse forslag på grund af relativt set mindre betydelige spørgsmål.

Afslutningsvis vil jeg sige, at vi ikke må spille politisk hasard med passagerernes sikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Saïd El Khadraoui, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne allerførst på min gruppes vegne takke ordføreren for hans gode indsats og udtrykke vores støtte til den strategi, som han foreslår, nemlig at vi skal stå fast, så længe Rådet heller ikke ændrer holdning. Det er en vigtig sag for de europæiske borgere, og Parlamentet kan her spille en rolle.

For min gruppe er der to vigtige aspekter i forhandlingsprocessen. Som ordføreren også henviste til, er der for det første alt det, der har at gøre med finansieringen. Jeg giver en kort sammenfatning. Der er faktisk ingen problemer, hvad angår finansieringen af de foranstaltninger, som den famøse ekspertgruppe træffer. Det er jo logisk, at både industrien, passagererne og myndighederne er med til at bidrage til omkostningerne. Det er dog vigtigt, at dette sker gennemskueligt, og at forbrugerne med andre ord ved, hvad kostprisen for sikkerhed er, og at de sikkerhedsomkostninger, der beregnes, også virkelig går til sikkerhed og ikke til noget andet. Der er naturligvis problemet med de ekstra omkostninger. Vi synes, at disse skal betales af staterne, da vi må gå ud fra, at sikkerhedsforanstaltningerne er på et højt niveau og tilstrækkelige for alles sikkerhed.

Et andet aspekt, som jo heller ikke er uden betydning, hr. kommissær, er den demokratiske kontrol. De må forstå, at vi vanskeligt kan give en slags carte blanche til denne ekspertgruppe. Ikke fordi vi tvivler på disse menneskers kompetence, men hvis disse foranstaltninger har så stor indflydelse på, hvordan vores borgere bevæger sig, har vi pligt til at gøre vores arbejde for at finde ud af, om det er en god beslutning, om denne er proportional med truslen, om denne er effektiv, om folk informeres tilstrækkeligt osv.

Derfor vil vi finde en måde til at evaluere disse ting for at vurdere deres indflydelse, hvilket vi har stillet et ændringsforslag om. Vi er rede til at diskutere det, men jeg tror, det er vigtigt, at Parlamentet også får en rolle i den endelige ordning.

Nu kommer jeg til mit sidste punkt, hr. kommissær. For nogle uger siden bebudede De også en evaluering af ordningen om væsker. Nu vil jeg gerne spørge Dem, hvornår vi kan forvente denne.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Remek, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Først og fremmest vil jeg gerne rose ordførernes arbejde. Dokumentet foran os er komplekst, og det var bestemt ikke let at lede efter og finde kompromiser, hvilket forhandlingen også endeligt har påvist. Til trods for dette er den betænkning, der er kommet ud af det, meget solid, og som skyggeordfører vil jeg gerne takke både oversætterne og mine kolleger for deres samarbejde.

Jeg mener, at det er muligt at støtte betænkningen i princippet, selv om den indeholder omkring fire spørgsmål, hvor jeg efter at have rådført mig med eksperter fortsat har forbehold og gerne vil komme nærmere ind på.

Først og fremmest er der spørgsmålet om finansiering af sikkerhedsforanstaltningerne inden for den civile luftfart, som allerede er blevet nævnt. Jeg mener, at det vil være vanskeligt at løse finansieringsspørgsmålet inden for rammerne af denne forordning. I forbindelse med landevejs- og jernbanetransport krævede det f.eks. et parallelt direktiv at løse tilsvarende problemer. For civil luftfart har vi ikke en hensigtsmæssig retsakt, og vi foreslår en anden løsningsmodel.

En anden kontroversiel del af betænkningen er efter min mening forslagene om at indarbejde prisen på sikkerhed i billetprisen på en synlig måde. Det er vanskeligt at gennemføre, fordi de virksomheder, der sælger flybilletter, ikke har tilstrækkeligt overblik over lufthavnenes sikkerhedsomkostninger. De, der kender udgifterne, indarbejder dem i lufthavnsafgifterne. Tilsvarende problematisk er brugen af udtrykket "som beskytter sikkerheden inden for civil luftfart". Denne formulering gælder især for beskyttelsen af den civile luftfart mod terror, hvilket er vigtigt, men kun udgør en del af pakken af beskyttelsesforanstaltninger mod ulovlige handlinger. Jeg mener, at der er fare for upræcise tolkninger her, og for, at problemet indskrænkes til kun at omfatte terror, mens der også findes mange andre ulovlige handlinger inden for civil luftfart.

Med henvisning til de kontroversielle punkter i den foreliggende betænkning vil jeg på ingen måde kaste tvivl over arbejdets kvalitet og kvaliteten af dokumentet som helhed. Jeg vil imidlertid konkludere med at advare om, at ændringsforslag 4 og 45 vil betyde, at Kommissionens position i høj grad styrkes, hvilket efter min mening ikke er nødvendigt på nuværende tidspunkt.

Jeg er klar over, at disse bemærkninger er mere detaljerede end sædvanligt, hvilket skyldes, at forslaget til en vis grad har karakter af en teknisk forordning, der har til formål at indføre grundlæggende parametre for sikkerhedsstandarder inden for civil luftfart. Derfor har jeg ikke bare forsøgt at indarbejde dem i de fremsatte ændringsforslag, men også at udtrykke mine synspunkter som tidligere pilot, når jeg har anset det for nødvendigt, om dokumentet som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Georg Jarzembowski (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. næstformand! Min gruppe står last og brast med ordføreren.

Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Parlamentet erindrede tilbage i 2002 medlemsstaterne om, at de skulle afholde deres del af udgifterne til foranstaltninger til opretholdelse af den offentlige sikkerhed og orden. Vi bad Dem formulere en strategi til løsning af spørgsmålet om finansiering af sikkerhedsforanstaltninger uden at forvride konkurrencen mellem lufthavnene. Så fremlagde De en rapport, men i den rapport sagde De hverken "Her er en metode til at løse problemet uden at forvride konkurrencen", og De sagde heller ikke, at det ikke gav mening at fremsætte et forslag. Så vi venter stadig på et forslag. Sidste år fortalte vi Rådet, at vi forventede, at det klart ville anerkende sit økonomiske ansvar. Det erklærede endnu en gang, at det ikke var parat til dette. Vi er ikke længere indstillet på at lege på den måde, som har varet siden 2002, med andre ord i fem lange år.

Der er ikke noget pres for at foretage denne revision, fordi De kunne gennemføre de grundlæggende bestemmelser, vi nu har - foranstaltningen vedrørende væsker i håndbagage som det vigtigste eksempel - om styrken af disse regler. Jeg er ikke helt sikker på, om denne foranstaltning vil være her i længere tid. Der er ingen grund til at sige, at den skal skrottes nu, fordi den blokerer for andre sikkerhedsbestemmelser. Hvis De ønsker at foreslå nye sikkerhedsforanstaltninger, skal De foreslå dem for Parlamentet. Vi er åbne for nye forslag.

Det, vi mener, er, at ud over spørgsmålet om væsker i håndbagagen, som Transport- og Turismeudvalget skal afholde en høring om, skal vi hurtigst muligt løse problemet med risikoanalyse, og det håber jeg at kunne gøre sammen med Dem. Jeg har mine alvorlige tvivl om, hvorvidt den nuværende forordning rent faktisk øger sikkerheden, eller om den er for håndfast. Men lad os diskutere det åbent. Lad være med at sige: "Efterretningsfolkene har oplysninger, som de ikke kan videregive til os". Vi har et ansvar over for befolkningen om at levere ærlige svar. Deres tjenestegrene og særligt dem i Rådet skal være klar til at lægge kortene på bordet, for vi vil ikke længere tolerere den nuværende taktik.

 
  
MPphoto
 
 

  Ulrich Stockmann (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Den reviderede udgave af forordning 2320/2002 er god og bør gennemføres hurtigst mulig.

Først og fremmest har jeg to bemærkninger om udløbsklausulen. Vi står over for et dilemma. Ingen politikere og ingen embedsmænd vil tage ansvaret for at afvikle ineffektive sikkerhedsstrukturer. Derfor skal bevisbyrden ligge hos dem, der prøver at forlænge en gennemførelsesforordning, og ikke på dem, der ønsker at lade den udløbe. Det er det vigtigste argument.

For det andet er det nogle gange nødvendigt at reagere hurtigere, som De gjorde med hensyn til væskerne, men det er jo sådan, at risikovurderingen og omkostningsanalysen skal følge efter, så processen gennemføres på korrekt vis. Udløbsklausulen er også et godt middel til at opnå dette.

Nu til det største problem, striden om finansiering. Vi bør igen fokusere på det problem, der beskæftigede os i begyndelsen, nemlig, hvordan vi kan undgå konkurrenceforvridning og så vidt muligt opnå gennemsigtige og ensartede finansieringsmodeller i Europa. Kommissionen er nødt til at gribe ind her og spille en mæglerrolle. Vi skal ikke fokusere så kraftigt på, om hvorvidt det er skatteyderne eller passagererne, der skal betale regningen. Jeg mener, at den diskussion er blevet uproduktiv og ikke længere drejer sig om det virkelige spørgsmål. Vi har brug for forslag til, hvordan vi kan opnå gennemsigtige finansieringsmodeller i Europa, der er så ensartede som mulig.

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Higgins (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Selv om man taler højt og larmende om luftfartssikkerhed og dens restriktioner for internationale rejser og dens ulemper for passagererne, er virkeligheden, at der findes et reelt internationalt sikkerhedsproblem. 11. september fandt faktisk sted. Tusinder af mennesker døde. Truslen mod britisk luftfart var reel og ikke noget indbildt. De mennesker, der begik forbrydelsen den 11. september, såvel som de, der er ansvarlige for det afværgede angreb på Storbritannien, findes ikke bare stadigvæk, men de har også offentligt udtalt, at de agter at fortsætte deres internationale terrorkampagne.

Lad os være realistiske. Transport- og Turismeudvalget og Rådet har en fælles sag her, og hvad er den? Det er beskyttelse af luftfartssektoren og af de millioner af passagerer, der rejser hvert år. Hvis man ser på stillingskrigen mellem Rådet og Transport- og Turismeudvalget, skulle man tro, at vi havde en polarisering af to ender af planeten, som repræsenterede to forskellige interesser, i stedet for to politiske aktører her i Europa, der formodes at beskytte den rejsende offentligheds fælles interesser.

Hvis der skal være forlig, så lad os gøre det på den rigtige måde. Det, der er behov for, er en sikkerhedsaftale for civil luftfart, der garanterer kvaliteten sikkerhedskontrol og teknisk sikkerhed. Hvad der er brug for, er en aftale om civil luftfartssikkerhed, der tillader de enkelte medlemsstater at beslutte at fravælge visse foreslåede foranstaltninger, såsom sikkerhedsfolk i flyene. Hvad der er brug for, er en række foranstaltninger, som der er almindelig enighed om, og som sigter mod sikkerhed for passagererne, og som - og det er helt afgørende - for det første skal underkastes eftersyn hvert halve år og for det andet vurderes for at se, om de er vellykkede, for det tredje om der er behov for ændringer, og for det fjerde hvor meget de koster.

Det, der ikke er brug for, er den stillingskrig, som vi drøfter her til aften. Vi har alle et fælles mål - sikkerhed for passagererne - så lad os komme videre med det. Er det mærkeligt, at europæerne mildest talt er skeptiske over for den måde, vi fungerer på her i Parlamentet, når vi har den slags stillingskrig mellem Kommissionen på den ene side og Rådet på den anden samt Parlamentet, selv om vi alle har en fælles sag?

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Evans (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil også gerne komplimentere hr. Costa for hans betænkning. Som han sagde i sin indledning, ønsker vi alle at rejse sikkert.

Både hr. Higgins for lidt siden og hr. Bradbourn tidligere henviste til opstandelsen over væsker i Det Forenede Kongerige sidste sommer. I modsætning til hr. Jarzembowski mener de fleste af os, at denne trussel ikke bare altid er til stede, men at den også ændrer sig konstant. Vi kan ikke løsne grebet eller gå på kompromis, når det drejer sig om luftfartssikkerhed. De europæiske lande må arbejde sammen for at nå de højest mulige standarder, og ja, det betyder, at nogle lande kan ønske at gå videre og indføre yderligere foranstaltninger.

Men vedrørende andre aspekter er passagererne forvirrede. Hvorfor ser det ud til, at nogle lufthavne er mere sikre end andre? Hvorfor er der endnu ikke nogen europæisk aftale om tilladt håndbagage, om hvad der er tilladt, og hvad der ikke er? Hr. Barrot, De sagde, at vi skulle sikre, at sikkerhedsbestemmelserne blev anvendt, og det er afgørende. Men De talte også om fair konkurrence, og jeg er ikke sikker på, hvor konkurrencen kommer ind i billedet. Konkurrencen kunne betyde kompromis, og som andre har sagt, kan man ikke have noget kompromis, når det gælder luftfartssikkerhed. Vi må alle arbejde sammen på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Vi ønsker alle de højest mulige standarder. Det eneste spørgsmål er, hvem der skal beslutte, hvad der vil garantere det højst mulige sikkerhedsniveau. I en vis udstrækning kan vi alle her betragte os som eksperter, fordi vi nærmest rejser med fly hver eneste dag.

Noget af det, vi ved, er, at hver eneste af os let kan omgå de nye regler om væsker ved alle kontroller. Det, der er indført her, er placebo, det er beregnet på, at folk skal føle sig sikre, men som bestemt ikke øger sikkerheden. Det er det virkelige problem. Vi er nødt til at løse det, og det er formålet med de to ændringsforslag fra hr. Stockmann og mig selv, og med dem ønsker vi at sikre, at Parlamentet diskuterer, hvad der udgør en virkeligt sikkerhedsskabende foranstaltning, og hvad der blot er placebo.

I den henseende kan vi virkelig betragte os selv som eksperter, og vi kan helt klart sige, at seks måneder efter indførelsen af denne bestemmelse, har vi ingen brug for særregler; det, vi har brug for, er en mere rationel stillingtagen til dette spørgsmål end tidligere. Det, vi har her, er rent faktisk en form for eksterritorial amerikansk lovgivning, som er indført i fællesskab med Storbritannien. Sådan opfatter vi det. Den britiske eller sågar den amerikanske hund logrer med den europæiske hund. Det dur ikke.

Derfor opfordrer vi til en revision så hurtigt som mulig, og hvis denne revision ikke fører til en reel forbedring af sikkerheden, skal foranstaltningerne have lov at udløbe. Det ville tvinge os alle til igen seriøst at overveje mulige konkrete løsninger på det foreliggende problem.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Jeg vil først takke alle talerne og særlig hr. Costa for hans betænkning. Det er klart, at en bedre ligevægt mellem kravene om sikkerhed og de operationelle aspekter virkelig er en udfordring for os alle. Jeg vil understrege, at der derfor er behov for en ny forenklet og mere fleksibel lovramme.

Jeg vil svare på nogle spørgsmål, inden jeg går over til finansieringen. Hr. El Khadraoui, Kommissionen bestræber sig på løbende at holde Parlamentet underrettet, og der bliver i løbet af et par dage afholdt en eksperthøring, som hr. Costa har taget initiativ til. Jeg tror, at det er en god måde at forsøge at forstå og få en række oplysninger fra ophavsmændene til disse bestemmelser.

Hr. Bradbourn! Jeg vil sige til Dem, at vi arbejder aktivt på problemerne med toldfrie varer. Jeg håber, at jeg i løbet af et par uger kan give Dem svar på Deres spørgsmål. Han er der ikke, men jeg henvender mig til alle medlemmer af Parlamentet.

Jeg kommer nu til problemet med finansiering. Først vil jeg sige, at jeg godt forstår Kommissionens og hr. Costas holdning. Jeg tror, at man først og fremmest skal forsøge at undgå konkurrenceforvridning. Det er efter min mening helt logisk. Jeg erkender i lighed med hr. Jarzembowski, at vi skal forsøge at finde et kompromis. Vi skal imidlertid tage Rådet (finansministrene) i betragtning. Transportministrene lovgiver ikke fuldt og helt på dette område. Det er således dér, at vi støder på et problem.

Det, jeg har bemærket i denne meningsudveksling mellem os, er Deres ønske om gennemsigtighed i forbindelse med sikkerhedsomkostningerne. På dette punkt er jeg enig med Dem. Jeg tror faktisk, at det er nødvendigt at indføre gennemsigtighed i forbindelse med sikkerhedsomkostningerne, hvilket skal være en første fase. Jeg kan kun sige, at der er behov for denne forordning. Det har jeg forklaret Dem. Jeg ønsker imidlertid ikke, at alt dette resulterer i fuldstændig mangel på forståelse mellem Rådet og Parlamentet. Når dette er sagt, vil Kommissionen velvilligt spille sin rolle, og vi vil så vidt muligt forsøge at finde en løsning, da vi på sikkerhedsområdet skal have gode og hensigtsmæssige redskaber.

Derfor opfordrer jeg til at vedtage dette reviderede forslag, samtidig med at jeg erkender det berettigede i Parlamentets fremgangsmåde, som med hensyn til finansiering kræver større gennemsigtighed, øget retfærdig konkurrence og så vidt muligt harmonisering fra medlemsstaternes side.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 11.30.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Christine De Veyrac (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Med Kommissionens forslag indføres der bestemmelser, som muliggør et vist fremskridt på luftfartssikkerhedsområdet. Spørgsmålet om finansiering af sikkerhedsforanstaltninger er imidlertid ikke nævnt. De ændringsforslag, vi har vedtaget i Transport- og Turismeudvalget, løser dette problem, og der fastsættes berettigede og afvejede bestemmelser i det.

Det vil ikke være rimeligt at bebyrde passagererne med alle omkostninger til sikkerhedsforanstaltninger. Det er ønskeligt at undgå at belaste brugerne alt for meget økonomisk, da de allerede betaler meget høje afgifter på flybilletter.

Derfor mener jeg, at vi skal støtte forslaget om en blandet finansiering af sikkerhedsforanstaltninger, dvs. at de skal finansieres både af medlemsstaterne og brugerne, og at strengere foranstaltninger udelukkende skal finansieres af medlemsstaterne.

Endvidere støtter jeg ændringsforslag 33, som gør forlængelse af sikkerhedsforanstaltninger betinget af en nærmere vurdering af risici, omkostninger og virkningen af disse foranstaltninger.

Man kan ikke på ubestemt tid gøre foranstaltninger gældende, som er stærkt hæmmende for passagererne såsom begrænsninger af væske om bord på flyet uden at undersøge nærmere, om de stadig er hensigtsmæssige, samt deres virkninger på de rejsende.

 
  
MPphoto
 
 

  James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Luftfartssikkerhedsspørgsmål er af den største vigtighed for vores sikkerhed og må håndteres hurtigere, end det indtil nu har været tilfældet. Der er brug for en fælles minimumssikkerhedsstandard, ikke kun på grund af den reelle trussel om forbrydelser i luften, men også på grund af den trussel, som mangel på sikkerhed får offentligheden til at føle, at de er udsat for.

Det er afgørende, at medlemsstaterne betaler omkostningerne ved de nye sikkerhedsmekanismer og midlertidige særlige foranstaltninger. Det skulle ikke være nødvendigt, at passagererne betaler for sikkerheden. Mindre, regionale lufthavne kan få svært ved at betale for nye og kostbare foranstaltninger, og man kan ikke forlange, at luftfartselskaberne skal forøge deres billetpriser. Det drejer sig ikke om, at passagerer skal betale for det privilegium at have sikkerhed (det er ikke et privilegium, men en rettighed), det drejer sig om, at staterne skal forhindre, at flyene falder ned i tæt befolkede områder på jorden.

En effektiv vurdering af de foranstaltninger, vi indfører, er afgørende nødvendig. Visse foranstaltninger kan vise sig at være overfladiske, og andre skal måske gøres mere effektive. Det kan være nødvendigt at indføre nye mekanismer.

 

17. Vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (12131/6/06 - C6-0038/2007 - 2006/0005(COD)) (Ordfører: Richard Seeber) (A6-0064/2007).

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Seeber (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Lad mig bruge et øjeblik til at takke min ven Jacques Barrot for konstant at tage problemerne med godstransport over Alperne op og for at være vores våbenbror i den lange march mod en løsning af disse problemer.

I dag taler vi imidlertid om oversvømmelser, og hvad der kan gøres ved dem på europæisk plan. Ved denne skillevej vil jeg gerne takke kommissær Dimas og hans medarbejdere, skyggeordførerne og det tyske formandskab, som alle har samarbejdet meget konstruktivt med mig for at opnå en aftale ved andenbehandlingen, en vidtgående aftale, der dækker alle de centrale spørgsmål.

Jeg behøver næppe minde Dem om, at oversvømmelser er blevet den almindeligste form for naturkatastrofe i Europa. I 2002 og 2005 havde vi omfattende oversvømmelser med ødelæggende virkninger. De krævede menneskeliv og forårsagede alvorlige skader på boliger og infrastruktur. Disse oversvømmelser ramte os hårdt. Der er velunderbygget videnskabeligt belæg for, at voldsomme regnskyl bliver hyppigere og alvorligere, og at denne tendens hænger direkte sammen med menneskets aktiviteter.

Den første årsag ligger i koncentreret urbanisering, navnlig i højrisikoområder, med udbygning af bebyggelse og veje, udretning af floder og dårligt gennemtænkte byggeprojekter på flodsletter. Den anden grund er skovfældning, navnlig den godkendte rydning af floddale til bebyggelse som f.eks. opførelse af feriehuse, men også industribygninger og indkøbscentre. For det tredje betyder intensivt landbrug, at muldlaget forsegles med beton og mindsker udstrækningen af enge og flodsletter. For det fjerde har vi fænomenet med jorderosion, som ligeledes bidrager til denne udvikling.

Efter de katastrofale oversvømmelser i 2002 fremlagde Kommissionen et program for oversvømmelsesberedskab, der omfattede forbedringer med hensyn til forskning og oplysning. Kommissionen fremlagde også en meddelelse om forvaltning af oversvømmelsesrisici, hvor man analyserede situationen og foreslog et EU-handlingsprogram. En af bestanddelene i dette program er det foreliggende forslag til direktiv, som nu er kulmineret med kompromispakken, som vi stemmer om i morgen med henblik på at mindske de oversvømmelsesrelaterede risici for menneskers helbred, miljøet, infrastrukturen og økonomien.

I lyset af den voksende trussel om skader som følge af oversvømmelser er det virkeligt vigtigt at oprette en lovgivningsmæssig ramme på europæisk plan ved siden af de nationale regler, fordi langt størstedelen af floderne løber på tværs af landegrænserne. I alt 80 % af Europas floder er ikke begrænset til et enkelt land, men flyder hen over landegrænserne. Derfor var det også klart, at Europa måtte reagere på problemet med oversvømmelser.

Dette betyder imidlertid også, at man i lovgivningen skal tage skyldigt hensyn til subsidiaritetsprincippet. Det forholder sig sådan, at forholdene i en smal alpedal er anderledes end på en græsk ø eller i det finske lavland. Vi skal sørge for at undgå generelle bestemmelser, der ikke kan bruges i den virkelige verden.

Den foreliggende pakke indeholder klogt nok tre trin. Den første er identificeringen af de steder, hvor der rent faktisk er risiko for oversvømmelser. Det vil naturligvis være meningsløst at oprette forsvarsværker mod oversvømmelser på steder, hvor der ikke findes nogen særlig risiko. Det næste trin er udarbejdelsen af oversvømmelseskort, og det tredje er udformning af planer til forvaltning af oversvømmelsesrisikoen, men kun hvor disse er absolut nødvendige.

Mange medlemsstater har allerede gjort store fremskridt med hensyn til forebyggelse af oversvømmelser, og vi har også måttet passe på at undgå dobbeltarbejde. Derfor findes der meget omfattende regler, det er udformet med henblik på at sikre de eksisterende ordninger, og medlemsstaterne behøver ikke være bange for at blive tvunget til at indføre et nyt sæt foranstaltninger. De foranstaltninger, de selv har valgt, kan naturligvis gennemføres fuldt ud, når blot de er i overensstemmelse med direktivets målsætninger.

Rådets fælles holdning indeholdt nogle få punkter, som efter vores mening skulle forbedres. Vi kunne navnlig ikke finde ud af, hvorfor fænomenet med klimaforandringer havde fået så begrænset opmærksomhed. Under vores forhandlinger med Rådet var det lykkedes os at indarbejde spørgsmålet om klimaforandringer, som nu løber som en rød tråd gennem hele pakken. Det er kun ret og rimeligt, for vi skal reagere tydeligt på befolkningens bekymring.

For at sammenfatte vores resterende indsats vil jeg sige, at der er sket nogle ændringer af tidsfristerne, vi har lagt større vægt på flodsletterne og andre naturlige opsamlingsområder, og vi har argumenteret for en bæredygtig arealanvendelse og håndhævet solidaritetsprincippet fra start til slut. Reglen er, områder opstrøms ad floden ikke må foretage sig noget, der skader deres naboer længere nede ad floden. Dette er lykkedes for os i den bedste europæiske solidaritets ånd.

Jeg kan nu forelægge betænkningen for Parlamentet med ren samvittighed i morgen, og jeg anbefaler den for Dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke og komplimentere ordføreren, hr. Seeber, for hans fremragende arbejde om direktivet om oversvømmelser og hele Miljøudvalget for deres positive bidrag. Jeg er især tilfreds med de hurtige fremskridt, der er sket, både under førstebehandlingen og andenbehandlingen. Europa-Parlamentet har spillet en meget konstruktiv rolle i bestræbelserne på at opnå enighed om en rigtig god tekst, og jeg vil gerne fremhæve denne indsats.

Formålet med forslaget er at begrænse de risici for menneskeliv, økonomiske aktiviteter og miljøet, som er en følge af oversvømmelser. I sin nuværende form afspejler teksten rent faktisk disse formål og giver EU mulighed for at opfylde dem. De vigtigste karakteristika er følgende: Der indføres en procedure - som hr. Seeber også var inde på tidligere - i tre etaper, hvor den første er en vurdering af, i hvilke områder der kan være væsentlige risici for oversvømmelser. Det næste skridt er en kortlægning over risikoen for oversvømmelser inden for midlertidige og ekstreme scenarier.

Den tredje etape vedrører udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelser. Planerne koordineres for vandområder, områder, der går gennem flere lande samt ved kyststrækninger.

Desuden er der inden for rammerne af risikostyringen i forbindelse med oversvømmelser taget højde for muligheden af hyppigere og voldsommere oversvømmelser på grund af klimaændringerne, og her er jeg enig med hr. Seeber og glæder mig over, at Parlamentet har fastholdt, at der skulle være en tydelig henvisning til klimaændringer.

Da klimaændringerne allerede er i gang, er det klart, at vi ud over at bekæmpe og begrænse fænomenet også er nødt til at tilpasse os. EU er nødt til at forberede sig på endnu værre pludselige oversvømmelser ledsaget af endnu stærkere og mere uforudsigelige regnskyl. Pludselige oversvømmelser i kystområder som følge af storme vil, i kombination med forhøjelsen af vandstanden, sandsynligvis øge de risici, der er forbundet med oversvømmelser i kystområder. EU bør være parat til at imødegå de risici, der følger af de pågældende naturfænomener.

Den forbedrede koordinering med vandrammedirektivet er også en væsentlig fremgang. En integreret styring af vandområderne bør omfatte følgende to elementer: kontrol af vandkvaliteten og kontrol af risikoen for oversvømmelser. Det glæder mig meget, at Europa-Parlamentet har støttet Kommissionen i disse spørgsmål, og at anvendelsesområdet for en eventuel synergi mellem de to procedurer er blevet udvidet.

De grundlæggende punkter, der blev rejst under førstebehandlingen, er bevaret. Jeg tænker her på direktivets anvendelse i hele EU og den særlige vægt på vandområder, der går gennem flere medlemsstater. Med denne nye, vigtige retsakt vil EU være parat til at reducere og minimere de potentielle ødelæggende konsekvenser af oversvømmelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Anja Weisgerber, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke ordføreren, Richard Seeber, for den samarbejdets ånd, der har kendetegnet vores drøftelser. Han har forhandlet sig frem til et solidt kompromis med rådsformandskabet, et kompromis, der er en betydelig forbedring i forhold til Kommissionens forslag.

Det er vigtigt at anvende en europæisk metode til at forebygge skader som følge af oversvømmelser. Floder og oversvømmelser respekterer ikke landegrænser. De foranstaltninger, som et lands regeringer træffer opstrøms, har bestemte konsekvenser for områderne nedstrøms. I mange tilfælde tilhører disse områder et andet land. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at alle medlemsstater i EU træffer foranstaltninger til forebyggelse af oversvømmelser i stedet for at vente, til katastrofen indtræffer.

Som med andre forslag fra Kommissionen er det vores parlamentariske pligt at sikre, at unødvendigt bureaukrati, overdreven administration og påtrængende rapporteringskrav undgås. Det lykkedes os at forhindre og forbedre en række overdrevet bureaukratiske bestemmelser i betydelig grad. Jeg glæder mig i særlig grad over kompromiset om sikring af oversvømmelsesplaner- og -kort, der allerede findes eller er under udarbejdelse. Takket være vores indsats anerkendes alle kort og planer, som medlemsstaterne har udarbejdet, nu på linje med kort og planer, der er under udarbejdelse, når blot de er afsluttet inden udgangen af 2010.

Processen med at tegne og udarbejde disse oversvømmelseskort er i fuld sving i nogle lande. Hvis man havde flyttet målstregen på dette tidspunkt, ville det have forårsaget unødvendigt dobbeltarbejde, og den nye udbudsprocedure ville have medført betydelige ekstraudgifter uden nogen klare fordele i form af bedre forebyggelse af oversvømmelser. Derfor glæder jeg mig over, at kompromiset giver mulighed for at anerkende disse kort og planer inden for direktivets rammer. Derfor vil jeg stemme for kompromiset og vil gerne endnu en gang takke ordføreren for det konstruktive samarbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela, for PSE-Gruppen. - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne først takke ordføreren, hr. Seeber, for den måde, hvorpå han har ledet den uformelle forhandlingsproces. Det var meget frugtbare forhandlinger, der har muliggjort et kompromis om en række ændringsforslag, som der er vidtgående enighed om, og som Rådet bør kunne acceptere.

Den Socialdemokratiske Gruppe støtter dette kompromis, da det modsvarer direktivets grundlæggende mål, som er at beskytte folkesundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, idet der også tages højde for, at klimaændringerne kan betyde øget risiko for oversvømmelser. Der forekommer stadig hyppigere perioder med ekstrem tørke fulgt af perioder med omfattende nedbør, hvilket medfører flere oversvømmelser.

Det foreliggende forslag har til formål at sikre bedre beskyttelse af miljøet derved, at kort over risikoområder skal omfatte oplysninger om mulige kilder til miljøforurening som følge af oversvømmelser. Jeg bifalder også, at medlemsstaterne skal fremme bæredygtig arealanvendelse, altså gennemføre en mere omhyggelig fysisk planlægning. Der lægges endvidere vægt på, at der er solidaritet, dialog og samordning mellem nabolande.

Vi ved, at naturkatastrofer jævnligt efterlader et spor af død og ødelæggelse. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen er naturkatastrofer hvert år skyld i, at hundreder af mennesker omkommer. For at undgå værre følger må vi gå fra en defensiv til en offensiv holdning. Det er bedre at forebygge end at helbrede. Det har større effekt og koster mindre.

 
  
MPphoto
 
 

  Vittorio Prodi, for ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil naturligvis gerne takke hr. Seeber for det samarbejde, vi har haft under forhandlingen og ved udarbejdelsen af denne betænkning. Jeg vil ligeledes gerne takke kommissær Dimas, da hans tilstedeværelse i sådanne øjeblikke er altid yderst værdifuld og meget værdsat.

Der er tale om et direktiv, som efter min mening også er meget vigtigt i forbindelse med andre direktiver, f.eks. vanddirektivet, affaldsdirektivet og det jorddirektiv, som nu skal behandles. Disse direktiver udgør en meget vigtig forebyggelsesramme, navnlig når det gælder klimaændringerne, som er et fænomen, der skyldes den globale opvarmning, og som i store træk viser sig som en forværring af ekstreme vejrforhold, f.eks. heftigere regnbyger.

Derfor er det nødvendigt med en udbredt forebyggelse, navnlig når det gælder vedligeholdelsen af vores områder. Direktivet går i denne retning, eftersom man med dette direktiv har forsøgt at understrege den gode praksis, der kan udbredes, samt alle de infrastrukturer og den viden, der kan bidrage til forebyggelse på lang sigt og forudsigelse af oversvømmelser på kort sigt, så vi giver et vigtigt bidrag til civilforsvarets håndtering af nødsituationer.

Det er et direktiv, som efter min mening er meget fornuftigt, og jeg bifalder ligeledes det kompromis, man nåede frem til under trilogen. Derfor vil også jeg på min gruppes vegne opfordre til, at vi støtter denne tekst.

 
  
MPphoto
 
 

  Leopold Józef Rutowicz, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Direktivet om vurdering og forvaltning af oversvømmelsesrisici understreger behovet for handling, som desværre ikke altid respekteres af erhvervslivet i praksis. Vurdering og forvaltning af oversvømmelsesrisici bør danne grundlaget for langsigtede planer for anlægsarbejder, informationssystemer og andre metoder til begrænsning af skader som følge af oversvømmelser.

Direktivet bør være knyttet til bestemmelserne om vurdering og forebyggelse af risikoen for tørke, som også forårsager stor skade på økonomien og miljøet. Begge disse spørgsmål hænger sammen med forvaltning og bevaring af vandressourcer. Hvis vandet fra oversvømmelser indsamles, kan det bruges til at afhjælpe følgerne af tørke. Begge systemer skal dække hele afvandingsområder og tage hensyn til interesserne hos alle berørte lande og regioner.

Jeg vil gerne takke Richard Seeber for hans meget kompetente betænkning. De fremsatte ændringsforslag forbedrer og supplerer hans dokument.

 
  
MPphoto
 
 

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand! De sæsonbetonede og regionale forskelle i nedbør, langsigtede klimaforandringer og manglende koordinering mellem nogle lande har ført til katastrofale oversvømmelser, der tegner sig for 43 % af alle naturkatastrofer i Europa, og ofte er grænseoverskridende.

Menneskelige aktiviteter spiller en rolle i denne forbindelse. De omfatter træfældning i skovområder, hvilket har ført til jordbundserosion og hurtig afstrømning af regnvand eller byudvikling på flodsletter. Den stigende hyppighed og intensitet af oversvømmelser vil formentlig hænge tæt sammen med vejrforhold og klimaforandringer samt ændringer i flodernes løb. Dette gør det af største vigtighed at træffe foranstaltninger til at forhindre oversvømmelser og minimere virkningerne.

Selv om forebyggelse af den globale opvarmning er et vigtig element i disse bestræbelser, er planlægning og koordinering mellem medlemsstaterne i forbindelse med anlæggelse af opsamlingsbassiner, dæmninger, advarselssystemer og katastrofehjælp lige så vigtigt. Tidligere har tømning af reservoirer i det ene land ført til oversvømmelser i det andet. Fordi disse begivenheder er grænseoverskridende må vi sørge for et effektivt internationalt samarbejde, både regionalt og med nabolandene, inklusive tredjelande, som kan hjælpe os med at forberede os bedre og mindske virkningerne af oversvømmelserne.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer, for ITS-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, hr. Seeber! Det kan være, at oversvømmelserne er mindre hyppige end tidligere på grund af de stadig mere effektive forebyggende foranstaltninger, men virkningerne af dem er ikke desto mindre katastrofale.

Desværre har de tekniske fremskridt gjort os uforsigtige, hvilket betyder, at man stadig oftere bygger bygninger endnu tættere på områder, der risikerer at blive ramt af oversvømmelser. Sammen med den ofte letsindige indgriben i form af udretning af floder og fjernelsen af naturlige opsamlingsområder som flodsletter har disse handlinger skabt et selvforskyldt problem. Landbrugsstøtten fra De Europæiske Fællesskaber gennem de seneste årtier har uden tvivl ydet sit bidrag, og samspillet mellem landbrugsdrift og ændringer i jordbundsstrukturen er endnu en grund til at omlægge den fælles landbrugspolitik med henblik på at fokusere mere på støtten til økologisk dyrkning. Som led i det planlagte fælles system for forvaltning af oversvømmelsesrisici må man naturligvis også overveje foranstaltninger som genopretning af floders naturlige løb, etablering af forbindelser mellem flodsletter og fritlæggelse af indesluttet jord. Hvis vi mener det alvorligt med at forfølge målsætningerne om naturlige levesteder og tage udfordringen med klimaforandringer op, er vi nødt til at indføre nye og innovative metoder.

 
  
MPphoto
 
 

  Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! I morgen når vi forhåbentlig afslutningen på en lang rejse. For to år siden, de vi begyndte at drøfte dette direktiv, oplevede vi oversvømmelser over hele Europa, vandmasser, der fejede huse væk og ødelagde dæmninger overalt.

Mit land, Ungarn, ligger nedstrøms, et afvandingsområde, hvortil der flyder en masse vand fra mange forskellige steder. To af Europas fem største floder strømmer gennem mit hjemland, og derfor er det ikke overraskende, at det har den største mængde vand pr. indbygger. Skaderne er naturligvis også kolossale. I 2005 på tidspunktet for den store oversvømmelse, der allerede er blevet nævnt, var vi nødt til at investere mere end 200 millioner euro i forebyggelse af oversvømmelser. Der stod meget på spil for os.

Hvis jeg skulle understrege et særligt vigtigt aspekt ved det nye direktiv, vil jeg helt klart tale om samarbejde. Jeg mener, at den fælles, planlagte forberedelse, informationsdeling og den gensidige bistand alle er med i denne forordning og gør det klart, at vi kun kan håndtere og løse problemet med oversvømmelser, hvis vi samarbejder.

Jeg er enig med hr. Dimas: De fremtidige, globale klimaforandringer og svarene på disse udfordringer udgør et af de allervigtigste spørgsmål. Det er muligt, at der kommer hyppigere og mere uforudsigelige oversvømmelser i Europa sammen med mere omfattende stigninger i vandstanden og større ødelæggelser. Jeg har en fornemmelse af, at dette direktiv snart skal stå sin prøve, og jeg er fuldkommen sikker på, at det vil klare sig til ug med kryds og slange. Færre menneskeliv vil gå tabt, og skaderne vil blive mindre takket være dette direktiv. Jeg er fuldt ud tilfreds med de kompromiser, man er nået frem til, og jeg lykønsker hr. Seeber med hans fremragende indsats. Jeg mener, at det er lykkedes os at udforme et direktiv, der vil beskytte menneskeliv og øge den fysiske sikkerhed i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand! I kølvandet på klimaforandringerne, utilstrækkelig forvaltning af floderne og byggeri i områder, der er udsat for oversvømmelser, vil oversvømmelser uvægerligt blive stadig hyppigere. Befolkningstilvæksten og den tilhørende stigning i antallet af økonomiske aktiver i disse områder giver anledning til højere risiko og dyrere skader. Ud over deres økonomiske og samfundsmæssige virkninger kan oversvømmelser også have alvorlige konsekvenser for miljøet, f.eks. hvis de rammer industrianlæg, hvor man opbevarer store mængder af giftige kemikalier. Dette har vores ordfører forklaret på udmærket vis.

Kompromispakken, som vores ordfører har forhandlet sig frem til, vil give os mulighed for at forfølge målsætningerne med dette direktiv mere effektivt. Jeg vil gerne rette mine varmeste lykønskninger til ham. Vigtige punkter i hans betænkning er allerede blevet indarbejdet i den fælles holdning og kan i endnu højere grad komme i fokus med denne kompromispakke.

Det er vigtigt for Europa-Parlamentet, at der tages hensyn til klimaforandringernes indvirkning ved vurderingen af risikoen for oversvømmelser. Det ville have været meget vanskeligt at forklare en beslutning om at holde klimaforandringerne uden for ligningen ved vurderingen af risikoen for oversvømmelser. Det er et meget vigtigt krav, at man anvender den bedste praksis og den bedst mulige teknologi ved alle de tre trin, der foreskrives i dette direktiv, nemlig vurdering af oversvømmelsesrisikoen, udarbejdelse af kort og udformning af forvaltningsplaner.

 
  
MPphoto
 
 

  Johannes Blokland (IND/DEM). - (NL) Hr. formand, kommissær Dimas, mine damer og herrer! Nederlandene har spillet en vigtig rolle ved udviklingen af oversvømmelsesdirektivet, således som det foreligger nu. Det er vigtigt at have lovgivningsrammer til vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. Det, der kan gøres lokalt, gør vi også lokalt, såsom foranstaltninger til at forhindre, at kloaker løber over. Dermed beskyttes miljøet, folkesundheden og økonomien.

Da et lavtliggende land som Nederlandene er afhængigt af mange omkringliggende lande, når det gælder vandforvaltning. er det vigtigt, at medlemsstater ikke træffer foranstaltninger, som fører til større oversvømmelsesrisici i andre lande. En koordinering er derfor påkrævet. Jeg lægger stor vægt på begrebet solidaritet, som nævnes i dette forslag til direktiv og citeres endnu mere udtrykkeligt i ændringsforslag 48 og 61 i den kompromispakke, som jeg helhjertet støtter.

Foruden begrebet solidaritet er det også vigtigt, at vi inddrager den forventede klimaændring og de potentielle følger deraf i udarbejdelsen af risikostyringsplanerne for oversvømmelser for på den måde at være ordentligt forberedt på fremtiden. Til sidst vil jeg takke ordføreren, hr. Seeber, mange gange for det gode samarbejde og lykønske ham med dette resultat.

 
  
MPphoto
 
 

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle talerne ved aftenens debat for deres positive bidrag.

En række nøgleelementer er blevet medtaget i den samlede kompromispakke, der nu er foreslået. Hvad der er vigtigst, den indeholder en klarere og hurtigere opmærksomhed over for virkningen af klimaforandringer ved den indledende vurdering af risikoen for oversvømmelser; en aftale om et tidligere tidspunkt, nemlig 2011, for den første foreløbige vurdering af oversvømmelsesrisici, så man giver medlemsstaterne mere tid til at udarbejde kort over oversvømmelser; en styrket rolle for flodsletter og fremme af bæredygtig anvendelse af jord i forbindelse med styring af risiko for oversvømmelser; en fornuftig koordinering - også med hensyn til implementeringen - af rammedirektivet og en forbindelse til principperne om dækning af udgifter i dette direktiv; en yderligere styrkelse af formuleringerne om solidaritet i distrikter i floddale; og sidst men ikke mindst et krav om at fastsætte klarere prioriteter for gennemførelsen af foranstaltninger, der er medtaget i planerne om styring af risikoen for oversvømmelser.

Jeg ved, at alle disse elementer var meget vigtige for Parlamentet ved førstebehandling og i udvalget denne gang. Men jeg tror, at det nuværende kompromis, som der er stillet forslag om, vil stille parlamentet tilfreds, da man har vundet vigtigt terræn med hensyn til afgørende principper for fornuftig styring af risikoen for oversvømmelser. Det glæder mig også i særdeleshed at notere den vægt, som både Parlamentet og Rådet lægger på dette direktiv, der først blev foreslået af Kommissionen for 13 måneder siden. Det viser, at man forholdsvis hurtigt kan nå aftaler, når man står over for den alvorlige udfordring at berede Europa på risikoen for muligheden for forøgede oversvømmelser.

Afslutningsvis er Kommissionen meget tilfreds med resultatet af forhandlingerne. Kommissionen kan acceptere de stillede kompromisændringsforslag fuldt ud, og jeg vil gerne endnu en gang takke og komplimentere ordføreren, hr. Seeber, for alt hans arbejde med at nå frem til en aftale ved andenbehandling.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 11.30.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Gyula Hegyi (PSE), skriftlig. - (HU) Det er utroligt vigtigt for Ungarn, at EU vedtager et direktiv om et fælles forsvar mod oversvømmelser. Mit land er et typisk nedstrøms-land, hvor 95 % af ferskvandet kommer fra floder uden for grænsen. Derfor er det vigtigt at inddrage landene nedstrøms i et afvandingsområde i forbindelse med forebyggelse og forsvar. Jeg har tillid til, at de østrigske, slovakiske og rumænske eksperter vil samarbejde effektivt med de ungarske vandembedsmænd om denne opgave. Jeg finder det ligeledes vigtigt, at planer for beskyttelse mod oversvømmelser indeholder de potentielle farekilder, der kan forårsage miljøforurening i tilfælde af en oversvømmelse. I sådanne tilfælde er det ofte et oversvømmet industrianlæg eller en anden fabrik, der forårsager større skade end selve vandet. Eftersom oversvømmelser i lighed med luftforurening ikke kender nogen grænser, bør tredjelande som Ukraine inddrages i gennemførelsen af direktivet.

 
  
MPphoto
 
 

  Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Gennem en organisation, jeg er formand for i Irland, og som hedder Hope Project, har jeg deltaget i Kommissions-forskning med titlen "Rescuing Disabled People in Emergencies" (redning af handicappede i nødsituationer). I denne forskning har vi påvist, at oversvømmelser er en meget betydelig risiko for ældre, børn og handicappede. Vi er lige gået i gang med en opfølgende undersøgelse, som specifikt ser på oversvømmelser.

Der er to grunde til, at oversvømmelser bliver sådan et problem. For det første er der klimaforandringerne med mulighed for, at havet vil stige, og i Irland, at der vil falde mere regn. For det andet er der i hele Europa men i særdeleshed i Irland en tendens til at bygge på flodsletter. Det er ikke ualmindeligt, at marker, som tidligere lå under vand i adskillige uger om året, nu bebygges med boligkvarterer på 200 huse. Før eller siden vil denne praksis hævne sig.

Jeg opfordrer Parlamentet til at indføre sund fornuft og gribe til forebyggende foranstaltninger omkring oversvømmelser og kontrol hermed.

 

18. Bæredygtig udnyttelse af naturressourcer (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Kartika Tamara Liotard for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer (2006/2210(INI)) (A6-0054/2007).

 
  
MPphoto
 
 

  Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL), ordfører. - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer, som stadig er til stede på dette sene tidspunkt! Jeg tror, det er på et sådant tidspunkt, at den kvalitative del af Parlamentet skiller sig ud fra den kvantitative del. Det er sådan, vi skal se på det.

Det har taget Kommissionen fem år at udarbejde en strategi for bæredygtig anvendelse af naturressourcer. Det er lang tid. Det er derfor særdeles skuffende, at Kommissionen har stillet et så lidet ambitiøst forslag. Kommissionen har ganske vist klart identificeret problemet, nemlig at vi, hvis vi fortsætter på den nuværende måde, uigenkaldeligt i nær fremtid konfronteres med udpining af vores ressourcer og dermed med en alvorlig trussel mod vores økonomi og vores livskvalitet.

Kommissionen undlader imidlertid dernæst at fremlægge konkrete handlingspunkter. Den opfordrer til mere forskning og flere oplysninger. Det er udmærket, men det kan vi ikke vente på i årevis. Ligesom klimaændring er problemet med naturressourcerne i øjeblikket akut, og vi er nødt til at træffe konkrete foranstaltninger nu. Når man læser forslaget, ser det imidlertid ikke ud, som om Kommissionen har en fornemmelse af, at det haster. Det tilskynder heller ikke rigtigt borgerne til at tænke over denne problematik, selv om det jo i sidste instans er dem, der skal gøre det.

Kernen i problemet er simpel. Vores økologiske fodaftryk, dvs. vores forbrugs indvirkning på miljøet, er meget større, end hvad jorden kan klare. Jeg vil give et tydeligt eksempel. Hvis denne barnesko er det økologiske fodaftryk, som vi burde have for at få en god balance i vores naturressourcer, er denne store herresko det forbrug, som vi i øjeblikket har. De kan se, at denne virkelig er alt for stor. Dette er altså et illustrerende eksempel på, hvad vi i øjeblikket gør.

Jeg vil være helt ærlig, hr. kommissær. I første instans var Parlamentets Miljøudvalg tilbøjeligt til at sende hele dokumentet tilbage til Dem og lade Kommissionen gøre hjemmearbejdet om igen. Dette forekom mig imidlertid ikke at være særlig konstruktivt, og desuden har vi ikke tid til at vente fem år endnu på handling. Jeg besluttede derfor at bestræbe mig på at stille et ordentligt forslag, og jeg har opfordret alle mine kolleger til at hjælpe mig med det. Jeg kan sige Dem, at de har haft nogle forbløffende brainstorminger. Sammen har vi kunnet fremlægge en lang række idéer til forbedring af Kommissionens dokument, og det tog os ikke mere end tre til fire måneder. Jeg takker mine kolleger, for de har virkelig gjort et stort stykke arbejde. På grund af alle disse gode ændringsforslag er betænkningens layout imidlertid ikke særlig pænt, men jeg håber, at signalet er tydeligt. Parlamentet ønsker konkrete foranstaltninger og ikke udsættelse.

Jeg vil nævne en række forslag. Mit første forslag vedrører landbruget. Landbrug er ikke optaget i temastrategien, hvilket efter min mening er temmelig bizart, når man tager i betragtning, at landbrugssektoren er en af de største brugere og forbrugere af naturressourcer. Her går denne sektor derfor glip af en stor chance. Jeg har forstået, at årsagen hertil er, at Generaldirektoratet for Landbrug og Generaldirektoratet for Miljø ikke kunne opnå enighed herom. Det er imidlertid uacceptabelt, at indbyrdes småskænderi mellem europæiske tjenestemænd fører til, at strategien ikke får bred opbakning.

Jeg foreslår endvidere, at europæiske landbrugssubsidier kobles direkte til bæredygtighed. F.eks. skal der ikke længere gives subsidier til majs, hvis der i stor målestok finder kunstig vanding sted og altså vandspild, men der skal derimod gives subsidier til en landbrugsbedrift, som gør en indsats for at anvende alternative energikilder såsom vindenergi. Foruden landbrug er der også andre sektorer, der med urette ikke er involverede i strategien, f.eks. transport, fiskeri og byggeri. Også på disse områder skal vi gribe ind. Kort sagt, det skal være en strategi for alle politiske områder.

Strategiens struktur begynder i høj grad hos forbrugerne og producenterne. Endvidere har vi stillet forslag om livscyklusvurderinger, en prioriteringsliste over truede naturressourcer, skattemæssige incitamenter, information, inddragelse af ngo'er og eksperter, anvendelse af alternativ genanvendelse og genbrug. Kort sagt, det er faktisk for meget til at nævne her.

Jeg foreslår, at EU generelt skal stræbe efter en halvering af brugen af ressourcer hen imod 2030. Dette er ikke science fiction, men virkelig nødvendigt. Selvfølgelig skal europæisk politik ikke forhindre medlemsstaterne i at præstere endnu bedre. Ved at lade den bedst præsterende medlemsstat virke som et godt eksempel for en anden medlemsstat, kan dette fremmes yderligere.

Under kommissær Dimas' seneste besøg i Miljøudvalget glædede det mig at høre ham tale om betydningen af naturressourcer. Jeg sendte ham også et brev, hvori jeg anmoder om hans medvirken. Jeg har derfor forhåbninger om, at denne kommissær går ind for en mere ambitiøs politik, end det fremgår af det nuværende kommissionsdokument. Hvis det er rigtigt, kan en kritisk betænkning fra Parlamentet kun være velkommen for ham.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg kan forsikre fru Liotard for, at Parlamentet lyttede så opmærksomt til hende, som det er i stand til på dette tidspunkt.

 
  
MPphoto
 
 

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer! Først og fremmest vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet for den opmærksomhed, det har udvist for denne strategi. Jeg vil takke fru Liotard og skyggeordførerne, som har stået for udarbejdelsen af den betænkning, vi behandler i dag. Den indeholder mange konstruktive og nyttige punkter, som giver os anledning til overvejelser om mulige fremtidige foranstaltninger, som vi kan bygge videre på.

Udnyttelsen af naturressourcer er af kolossal betydning både for miljøet og for vores økonomiske vækst. Udviklingen er temmelig foruroligende, og konsekvenserne er mærkbare med et vedvarende tab af biodiversitet, emissioner af drivhusgasser, forringelser af vand-, luft- og jordkvaliteten, men også væsentlige økonomiske omkostninger.

Der er ingen tvivl om, at den måde, vi udnytter naturressourcerne på, er en trussel mod de økosystemer, som er grundlaget for vores livskvalitet og velfærd. Derfor er vi nødt til at tilpasse vores økonomiske aktiviteter til, hvad kloden kan bære.

Dette er formålet med strategien for naturressourcer, som er resultatet af en intens, men særdeles givtig dialog - ofte præget af uoverensstemmelser - som har varet over fem år. Strategien indeholder dels en model for miljøpolitikken, der fokuserer på naturressourcerne, dels en mere langsigtet ramme for reduktion af miljøkonsekvenserne af udnyttelsen af naturressourcerne i en økonomi under udvikling. Den tager ligeledes sigte på at gøre udnyttelsen af naturressourcer mere effektiv.

Det er meget ambitiøse mål, men de er realistiske. Det er allerede lykkedes Europa at stabilisere udnyttelsen af naturressourcerne inden for visse økonomiske sektorer. Vi er imidlertid sakket bagud i forhold til andre lande som f.eks. Japan, hvis udnyttelse af naturressourcerne er langt mere effektiv end Europas. Strategien fremmer produkter, teknologier og forbrugsmodeller, der er mere effektive i udnyttelsen af naturressourcer og mindre forurenende.

Der er allerede iværksat nye initiativer til gennemførelse af strategien. Jeg vil tillade mig at nævne tre eksempler: For det første er Kommissionen ved at opbygge et datacenter, hvor der kan indhentes oplysninger til brug ved politikudformningen, og dette vil være med til at give en større indsigt i anvendelsen af ressourcerne og konsekvenserne af forskellige økonomiske aktiviteter.

For det andet vil Kommissionen måle de fremskridt, der sker med hensyn til at forbedre miljøbeskyttelsen og bevare naturressourcerne, og til dette formål søge at udvikle en ny generation af indikatorer. Der er allerede indført mange kvantitative indikatorer, der vedrører udnyttelsen af naturressourcer, f.eks. inden for energi og klimaændringer. Fastsættelse af strenge kvalitative mål for atmosfærisk luft og vand og mål for recirkulering af affald bidrager til at nå målene for strategien vedrørende naturressourcer. Ved hjælp af denne strategi bliver vi i stand til at udarbejde det overordnede kvantitative mål for bevarelse af naturressourcer i vores økonomi.

For det tredje skal udnyttelsen af naturressourcer baseret på den samlede livscyklus indgå i alle vores politikker. Vi er nødt til at tage højde for miljøvirkningerne af naturressourcerne fra vugge til grav, så virkningerne ikke blot flyttes fra den ene fase af livscyklussen til en anden eller til andre lande. Når vi f.eks. importerer forarbejdet metal til Europa, må vi ikke ignorere udvindingens miljøvirkninger i tredjelande. De naturressourcer, vi udnytter i Europa, kommer faktisk i stigende grad fra ulande. Biobrændsel er et andet meget typisk eksempel.

Der er således tale om en global udfordring, og vi er nødt til at tage et ansvar. I samarbejde med FN's miljøprogram nedsætter vi et internationalt panel for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, som vil begynde at vurdere konsekvenserne for kloden af udnyttelsen af naturressourcer og foreslå foranstaltninger. Det nye internationale panels arbejdsprogram omfatter allerede emner som miljøkrav til produktion af biobrændsel og gennemførelse af foranstaltninger på globalt plan til fremme af genbrugssamfundet. Hvis dette panel kan opnå de samme resultater, som der er opnået i det internationale panel for klimaændringer, vil vi i vidt omgang nå vores mål.

Fundamentet er allerede lagt. På grundlag af Deres grundige behandling og de forslag, De har stillet, forpligter Kommissionen sig til at sikre en vellykket gennemførelse af strategien for naturressourcerne. På længere sigt leder denne strategi frem til en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne og kan danne sammenligningsgrundlag for andre politikker. Dette er blot den første etape i en længere proces. Lad os samarbejde nu med konkrete aktiviteter, så gennemførelsen bliver en del af udviklingen af vores politikker inden for alle områder af økonomien.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Kommissæren siger, at disse mål er ambitiøse. Det mener jeg ikke, hr. kommissær! Kommissionens betænkning blev udsat for en masse kritik, da Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed første gang drøftede den i oktober, da dette dokument er alvorligt begrænset i sine ambitioner efter at have været undervejs i fem år. I bedste fald kan det beskrives som et fornuftigt basisdokument, ud fra hvilket man kan starte drøftelsen, men det mangler konkrete mål og, som jeg har sagt, enhver form for ambition. Det kan sandsynligvis tilskrives de territoriale stridigheder mellem Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Generaldirektoratet for Miljø - gæt, hvem der vandt! Strategien for Generaldirektoratet for Miljø er stort set blevet begrænset til informationsindsamling og tager slet ikke hånd om visse centrale problematiske sektorer såsom - ikke overraskende - landbrug, skovbrug, transport og mange andre.

Skønt visse nye initiativer nævnes, såsom datacentret for naturressourcer, et højt placeret forum og et internationalt panel, er den foreslåede tidshorisont på 25 år helt uacceptabel. I modsætning hertil har ordføreren, fru Liotard, arbejdet hårdt for at få noget substans ind i forslaget. Hun påpeger korrekt, at Kommissionens meddelelse ikke svarer til de krav, der er fastlagt i den sjette miljøhandlingsplan med hensyn til konkrete mål og tidsplaner. Betænkningen opfordrer Kommissionen til at erstatte denne manglende strategi med ambitiøse forslag, herunder klare mål og bindende tidsfrister.

Jeg glæder mig over den vægt, der bliver lagt på en integreret politisk tilgang og den eksterne virkning af EU's politik om bæredygtige ressourcer. Det eneste problem er, at ordføreren kan have gjort sit arbejde for godt. Der er så bred en konsensus om hendes betænkning i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, at praktisk taget alle ændringsforslag, der blev stillet, blev vedtaget, hvilket gjorde betænkningen noget lang og bevirkede, at den stedvis gentog sig selv. Efter min opfattelse svækker dette budskabet. Af denne grund har jeg på afstemningslisten for min gruppe angivet en nejstemme ved visse punkter, som gentager punkter, der er nævnt andre steder i betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Gyula Hegyi, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Vi har arvet naturressourcer fra naturen eller Skaberen, men vi er ansvarlige for dem med henblik på de kommende generationer. Vi hører i stigende grad forskellige oplysninger om truslen mod balancen i naturen. To tredjedele af de økosystemer, menneskene er afhængige af, bliver svækket. Europas behov for naturressourcer er steget med næsten 70 % siden begyndelsen af 1960'erne. Denne farlige tendens må standses.

Vi ønsker økonomisk vækst, for mange mennesker lider stadig nød, men uden at forøge brugen af naturressourcer og med mindre indvirkning på miljøet. Denne løsrivelse af den økonomiske vækst fra den stigende brug af naturressourcer er det vigtigste budskab i denne betænkning. Den strategi, som Kommissionen foreslår, er temmelig svag og har ingen frister eller mål. Det er derfor, jeg har stillet ca. 25 ændringsforslag for PSE-Gruppen. Jeg er glad for, at de alle med undtagelse af ét er blevet godkendt af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

Mine medparlamentsmedlemmer og jeg har foreslået konkrete mål for at forbedre vores forpligtelser for fremtiden. Jeg foreslår specifikke mål omkring fødevarer, boliger og transportsektoren. I en markedsøkonomi er beskatning det rette redskab til at regulere anvendelsen af ressourcer. Det er derfor, det er så vigtigt at etablere et europæisk økobeskatningssystem. Denne betænkning bør efterfølges af særlige forordninger og direktiver, der skal standse det selvdestruktive overforbrug af naturressourcer.

 
  
MPphoto
 
 

  Mojca Drčar Murko, for ALDE-Gruppen. - (SL) Hr. formand! Større effektivitet ved brugen af energi og råstoffer er målet for den temastrategi, vi diskuterer her. Denne strategi er formentlig den vigtigste strategi inden for den sjette miljøhandlingsplan. Hovedformålet er at forebygge den unødvendig frådsen med vedvarende og ikkevedvarende kilder, som truer den økologiske balance.

Produkters livscyklus er en filosofi, der indtager en særlig plads blandt foranstaltningerne til begrænsning af et overdrevet forbrug. Der er mulighed for en betydelig forøgelse af mængden af produkter, der kanaliseres tilbage til økonomien ved afslutningen af deres livscyklus, og at genbruge dem. I denne henseende hænger strategien tæt sammen med revisionen af EU-lovgivningen om affaldsforvaltning.

De ambitiøse mål, som vi ønsker inden for denne temastrategi, er ikke urealistiske. Prioriteringerne inden for den politiske debat om en økonomisk anvendelse af naturressourcer har rent faktisk allerede gjort borgerne mere villige til at deltage i et nyttigt genbrug af affaldet. Vores byer er f.eks. potentielle råstofminer. På samme måde som vi udvinder malm fra minerne, kan vi bruge avancerede affaldsindsamlings- og sorteringsmetoder til at udvinde jern, zink, kobber og plastik, og ved denne proces vil vi bruge tre gange mindre energi, end vi ville bruge til at producere dem med nye råmaterialer. Denne minedrift i byerne er en lovende mulighed for at gøre den moderne by til et givtigt forråd af genbrugsmaterialer. Og det er ikke den eneste metode, der fører til en betydelig forbedring af effektiviteten ved brugen af naturressourcer.

 
  
MPphoto
 
 

  Wiesław Stefan Kuc, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Der er næsten et halvt århundrede siden, den første betænkning blev forelagt i Rom. Siden da er mængden af naturressourcer faldet, men vi har gjort store teknologiske fremskridt og lært at udnytte råmaterialer og energi mere effektivt og udnytte ressourcer, som vi ikke ville have drømt om for 50 år siden. Har vi gjort alt det, vores viden, teknologi og erfaring sætter os i stand til? Bestemt ikke. Det viser denne betænkning også klart.

Jeg går fuldt og helt ind for betænkningen, men jeg kan også se, at EU gør en hel del, langt mere end andre lande, for at beskytte jorden, luften og vandet. Den gør meget for at genbruge og genanvende sine råstoffer. Men vi er nødt til at intensivere vores bestræbelser i retning af en bedre udnyttelse af industriaffald, hvilket ikke kun vil mindske miljøforureningen, men også gøre vores udnyttelse af naturressourcerne mere effektiv.

 
  
MPphoto
 
 

  Satu Hassi, for Verts/ALE-Gruppen. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordføreren, Kartika Liotard, for hendes fremragende arbejde. I vore dage lever menneskeheden af et økologisk kreditkort, hvor der er overtræk på miljøkontoen. Menneskeheden som sådan bruger 25 % mere end det bæredygtige niveau af naturressourcer, hvilket betyder, at vi bruger vores børns kapital. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur oversteg forbruget af naturressourcer i Europa Europas egen biokapacitet helt tilbage i 1960'erne. Hvis den nuværende tendens fortsætter, vil vi i 2050 bruge det dobbelte af vores bæredygtige naturressourcer. Behovet for at reducere emissionerne til klimaet er kun en del af den mere overordnede udfordring med at bruge naturressourcerne mere økonomisk og klogt.

Hvis vores brug af naturressourcer skal bringes ned på et bæredygtigt niveau, hvor vi samtidig giver udviklingslandene mulighed for at slippe ud af fattigdommen, skal de rige lande som os selv over en periode på 50 år forøge forholdet mellem den opnåede fremgang og forbruget af naturressourcer med 10. Dette lyder som science fiction, men tager man det gradvis, kræver det kun en forbedring på 5 % om året. Vi har kunnet gøre noget tilsvarende med hensyn til at forbedre arbejdskraftens produktivitet, så hvorfor ikke forbedre produktiviteten af naturressourcerne? Dette århundrede skal være det århundrede, hvor vi forbedrer naturressourcernes produktivitet, forholdet mellem den opnåede fremgang og anvendelsen af naturressourcerne.

Som alle allerede har sagt, er den strategi, som Kommissionen har fremlagt, alt for løs, fordi den mangler konkrete mål og frister, selv om disse kræves i henhold til det sjette miljøhandlingsprogram. Videngrundlaget til at udarbejde dem findes. Vi har brug for klare mål og tidsfrister inden næste år, herunder sektordækkende handlingsprogrammer.

Den billigste måde at forbedre produktiviteten af anvendelsen af naturressourcerne på er at ophæve støtteordninger, der skader miljøet. Det skal ske straks. Kartika Liotards konklusion om, at vi har brug for mere kvalitet og mindre mængder kan også være et motto for vores brug af naturressourcer.

 
  
MPphoto
 
 

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne takke med at takke ordføreren for hendes fremragende arbejde og for hendes stillingtagen i dette spørgsmål. Jeg kan fuldt ud støtte alle punkterne i hendes betænkning om en temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Det forhold, at Kommissionen har arbejdet på dette dokument i fem år, er bevis på problemets alvor.

Kommissionens dokument indeholder ikke nogen specifikke tidsplaner og heller nogen beskrivelse af de metoder, der skal anvendes. Vi må erkende, at vi har en verdensomspændende vandkrise, navnlig med hensyn til drikkevand, samt med global opvarmning og truslen mod biodiversiteten, hvor Europas økologiske fodspor er dobbelt så stort som vores biologiske kapacitet, og hvert år dør mennesker af sygdomme, der skyldes et forurenet miljø. Dette kræver en mere proaktiv og radikal fremgangsmåde.

Jeg er enig i forslaget til en fuldstændig reform af tilskudssystemet. Tilskudsaktiviteter, som har negative følger for miljøet, må indskrænkes og standses, navnlig inden for landbruget. Hvis Kommissionen hævder, at man ikke har tilstrækkeligt gode indikatorer til indføre specifikke tidsplaner, nævner ordføreren adskillige i sin betænkning, f.eks. bruttonationalproduktet, indenlandsk forbrug af materialer osv.

Hvis vi ønsker at reducere vores afhængighed af naturressourcer, er jeg enig i, at inden 2012 skal 12 % af energien i EU stamme fra vedvarende kilder, og inden 2008 skal der gennemføres en specifik politik og specifikke foranstaltninger for de 20 vigtigste materialer, der har de største virkninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Riitta Myller (PSE). - (FI) Hr. formand! Kommissær Dimas eksempel var udmærket, for når produktionen af bioenergi sættes i vejret, skal det ske på et bæredygtigt grundlag og navnlig på globalt plan, selv om problemet med denne strategi f.eks. er, at landbruget og skovbruget ikke er omfattet af den.

Dette er en af de sidste temastrategier, der udgør en del af det sjette miljøhandlingsprogram. Det er allerede blevet anført her, at der er opstillet kvantitative og kvalitative mål inden for det sjette miljøhandlingsprogram for EU's miljøpolitik, og at de ikke er nævnt i Kommissionens forslag. Desuden har det inden for denne strategi for naturressourcer ikke været muligt at opfylde målsætningen om at sikre, at brugen af naturressourcer og deres virkninger ikke må overstige miljøets bæreevne.

Det sjette miljøhandlingsprogram skulle have været revideret for et år siden, og det er af vital betydning, at vi foretager en revision af et så analytisk program som dette, nu hvor vi er nået så langt i diskussionen om temastrategier. Derfor vil jeg gerne spørge kommissær Dimas, hvornår Kommissionen vil revidere det sjette miljøhandlingsprogram.

 
  
MPphoto
 
 

  Evangelia Tzampazi (PSE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke fru Liotard for hendes omfattende og gennemførte betænkning. De klimaændringer og den energikrise, som EU befinder sig midt i, gør det tvingende nødvendigt at handle på fællesskabsplan og udarbejde en velstruktureret strategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, som i hvert fald er i overensstemmelse med de krav, som er fastsat i det sjette miljøhandlingsprogram.

Jeg vil gerne understrege, at der er behov for en strategi, som tager sigte på en mere effektiv udnyttelse af naturressourcerne og en bedre forvaltning af disse og bedre forvaltning af affald med det formål at indføre mere bæredygtige produktionsmetoder og forbrugsstandarder, og som på den ene side adskiller udnyttelse af ressourcer og produktion af affald fra den økonomiske udviklingstakt og på den anden side sikrer, at udnyttelsen ikke belaster miljøet mere, end det kan bære. Jeg tror, kommissæren har ret i, at fundamentet allerede er lagt.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Før jeg giver ordet til hr. Dimas, vil jeg gerne sige til fru Liotard, at jeg har undersøgt forretningsordenen, og at det ikke er nødvendigt, at hun vedlægger de to sko, som hun f.eks. har brugt under protokollens udarbejdelse. Dem må hun gerne beholde.

 
  
MPphoto
 
 

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det var faktisk skoaftryk, ikke fodaftryk!

Hr. formand, mine damer og herrer! For det første, lad mig takke Dem for Deres konstruktive bemærkninger i betænkningen og i debatten i aften. Vi er alle enige om, at det nuværende forbrug af naturressourcer ikke er bæredygtigt. Faktisk er en bæredygtig anvendelse af naturressourcerne en fælles udfordring for os alle som politikere, som virksomheder og som borgere både i Europa og globalt.

Parlamentet har en afgørende rolle i at lede dette projekt og mobilisere den nødvendige offentlige støtte. I dag, mere end et år efter vedtagelsen af meddelelsen, har vi allerede gjort nogle fremskridt. Medlemsstaterne har tilsluttet sig strategien, og den bliver et globalt benchmark, der f.eks. fremmes af OECD.

Vi er ved at udvikle og komme videre med gennemførelsen på en åben, gennemskuelig og engageret måde. Deres betænkning og dagens drøftelser vil nu blive taget med i betragtning ved fremtidige aktioner.

Anvendelsen af en politik for naturressourcer er nært forbundet med den måde, hvorpå vi producerer og forbruger vores varer. Den kommende handlingsplan om bæredygtigt forbrug og produktion vil fokusere på økodesign af produkter, på at gøre indkøb grønnere og på foranstaltninger, der kan hjælpe forbrugerne med at træffe bedre valg.

Aktionerne vil begynde med fødevarer, boligsektoren og transport, de sektorer, der har den stærkeste indvirkning på miljøet. Der vil også blive gjort noget ved Deres andre prioriteter. Vi vil fremme en tilgang, der er baseret på bedste praksis, innovative og miljøeffektive løsninger og anvendelsen af økonomiske instrumenter. For bare en måned siden offentliggjorde Kommissionen en grønbog om anvendelsen af markedsbaserede instrumenter i energi- og miljøpolitikken, og jeg har lovet at se ud over bruttonationalproduktet, når vi vurderer de økonomiske, sociale og miljømæssige fremskridt i vores samfund.

Endelig forstår jeg fuldt ud de af Dem, som ønsker at se mere handling og hurtigere, og jeg takker Parlamentet for dets proaktive rolle her.

Jeg har også megen sympati for opfordringer til at få mere præcise mål. Som jeg tidligere har understreget, har vi allerede fået indført en række ambitiøse mål for anvendelsen af ressourcer, f.eks. det generelle mål for strategien om at fjerne de negative miljømæssige virkninger fra væksten på europæisk og globalt plan. Det må vist siges at være et meget ambitiøst mål, og det har fået formel tilslutning af Kommissionen og Rådet.

Vi vil vurdere nødvendigheden af at fastsætte et generelt mål for ressourceeffektivitet inden for rammerne af den revision af ressourcestrategien, der efter planen skal finde sted i 2010. Ressourcestrategien er et stort fremskridt, som tager fat på den miljømæssige virkning inden for rammerne af produkternes samlede levetid.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 11.30.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  András Gyürk (PPE-DE) , skriftlig. - (HU) Trods de stadig flere beviser på, at naturlige energikilder er blevet udnyttet irrationelt og overdrevet, og at hverdagen er blevet en del af bekymringerne over det naturlige miljøs bæredygtighed, savner menneskeheden, og navnlig de politiske ledere, i dag en klar fornemmelse af, hvordan problemet skal løses.

Det politiske begreb bæredygtig udvikling er for generelt til at kunne føre til konkrete resultater, og hvad mere er, forsøger man samtidig at beskytte det naturlige miljø og løse det komplekse problem med retfærdighed mellem generationer og nationer. Metoder til at måle miljøet (f.eks. livscyklusanalyser) og indikatorer (f.eks. økologiske fodspor) er belastet af metodologiske problemer og ofte er modstridende.

Uden at ville sætte spørgsmålstegn ved det nyttige i at udforme en ensartet, kompleks og klar videnbase om naturlige energikilder og et sæt indikatorer til måling af udnyttelsen af energikilder er det vigtigt at understrege, at selv i mangel på sådanne kan mange foranstaltninger tages i anvendelse.

Det er uheldigt, at hverken Kommissionens forslag og den ledsagende betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed indeholder noget som helst om den vigtige rolle, som markedet og markedsorienterede bestemmelser kan spille for en effektiv udnyttelse af naturlige energikilder. Det ville være en fejl at glemme, at forordningen om CO2-emissioner - trods regeringens uundgåelige overtildeling i den første tildelingsperiode - fungerede tilfredsstillende. Det ville være en fejl ikke at anerkende, at talrige løsninger, der beskytter de naturlige energikilder (f.eks. den bredere fordeling af vedvarende energikilder), begrænses netop på grund af manglen på et ensartet og ubegrænset konkurrencebetonet marked i Europa.

 

19. Dagsorden for næste møde: se protokollen

20. Hævelse af mødet
  

(Mødet er hævet kl. 23.45)

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik