Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 25. april 2007 - Strasbourg

17. Homofobi i Europa (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om homofobi i Europa.

Jeg skal meddele Dem, at der i henhold til forretningsordenens artikel 167 er indkommet et forslag fra UEN-Gruppen om at afvise forhandlingen om dette punkt af formelle grunde. Jeg giver ordet til hr. Szymański, som vil begrunde dette forslag.

  Konrad Szymański (UEN). - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne have forslaget om en forhandling om homofobi erklæret uantageligt i henhold til forretningsordenens artikel 167. Forslaget bør afvises, fordi Parlamentet blev vildledt med hensyn til præmisserne for forhandlingen, der var en debat om en lov, der aldrig har eksisteret, som ikke eksisterer, og som aldrig vil eksistere, sådan som den polske premierminister ganske tydeligt sagde.

Ifølge forslaget skal vi diskutere udtalelser fra visse polske politikere, hvilket den polske premierminister rettede ved at præcisere, at den polske regering ikke har foreslået nogen form for diskriminerende politik over for homoseksuelle kredse. Efter min mening er det tilstrækkeligt til at trække forslaget om en forhandling om homofobi tilbage, da præmisserne for forhandlingen ikke findes.

  Manfred Weber, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Det Europæiske Folkeparti har en helt klar holdning til antidiskrimination og står entydigt bag Parlamentets beslutninger, som vi har givet udtryk for i forskellige beslutninger og i forskellige retsakter.

Da vi diskuterede den polske ministers udtalelser i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, bad vi Parlamentets juridiske tjeneste om en vurdering af, hvordan disse udtalelser skal vurderes, og om de er forenelige med europæisk ret eller ej. Den juridiske tjeneste svarede, at den desværre ikke kunne tage stilling til det, fordi der ikke forelå et juridisk sagsforhold, sådan som medlemmet fra UEN-Gruppen gjorde det klart.

Det Europæiske Folkeparti ønsker, at dette spørgsmål bliver taget alvorligt, og derfor har vi forlangt, at vi giver vores agentur, som vi har oprettet for nylig til samme formål, til opgave at observere udviklingen på dette område og sætte fokus på det. Jeg vil gerne præcisere, at Det Europæiske Folkeparti står ved disse beslutninger. Vi mener imidlertid ikke, at der er grund til, at Europa-Parlamentet beskæftiger sig med det en gang til. Derfor går vi ind for at tage dette punkt af dagsordenen.

  Kathalijne Maria Buitenweg, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Fru formand! PPE-DE-Gruppen ved sikkert også, at vi i dag ikke kun taler om én erklæring fra én minister. Det er en langt bredere forhandling. Det er sikkert indlysende for flertallet af Parlamentets medlemmer, at dette forslag kun er stillet, fordi nogle folk ikke ønsker at diskutere forskelsbehandling af homoseksuelle. Vi er imidlertid politikere i et demokrati, og hvis man ikke bryder sig om en beslutning, stemmer man blot imod den.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor det skulle være utilladeligt. Næste gang erklærer vi vel en forhandling om det indre marked utilladelig! Emnet falder inden for EU's kompetenceområde. Ligeret er helt grundlæggende for EU. Jeg ved ikke, om nogen er klar over det, men i henhold til artikel 13 i Amsterdam-traktaten spiller vi en rolle i lovgivningen mod diskrimination. Det er ikke første gang, at vi har diskuteret homofobi, og det bliver desværre heller ikke sidste gang.

Jeg har følgende helt klare pointe. Det er tilladeligt, fordi det falder ind under vores kompetenceområde. Det kan kun være anderledes, fordi De ikke ønsker at debattere det. Lad os drøfte det i eftermiddag, og lad os tage højde for det under afstemningen, men lad os ikke fordreje en forhandling.

(Bifald)

(Parlamentet forkastede afvisningen af forhandlingen af formelle grunde)

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Europa lykkes i fællesskab! Det er mottoet for det tyske EU-formandskab. Europa lykkes i fællesskab. Hvad betyder det? Det betyder, at vi i Europa hele tiden må holde os de positive aspekter af mangfoldighed, respekt, anerkendelse og tolerance for øje. For mangfoldighed, respekt, anerkendelse og tolerance er de centrale værdier, som vi bygger vores fælles Europa på.

Ved første øjekast ser det ud, som om accept og tolerance over for homoseksuelle orienteringer er mere udbredt i dag end nogensinde før. Det yder organisationernes arbejde et vigtigt bidrag til. Bevægelser for lesbiske og bøsser er stadig bedre organiseret og giver deres medlemmer mod til åbent at stå ved deres seksuelle orientering. Efter århundreders systematisk diskriminering er det en glædelig udvikling. Jeg taler for Tyskland. Netop vi har et særligt historisk ansvar. For 60 år siden blev også homoseksuelle ofre for den nationalsocialistiske ødelæggelsesmaskine.

Når man ser nærmere efter, bliver det hurtigt klart, at homofobien stadig er yderst levende i mange dele af Europa. Det viser aktuelle begivenheder på beskæmmende vis. Homoseksuelle udsættes stadig for fordomme, intolerance og officielt billiget diskriminering. Hadefulde tirader og voldelige overgreb mod seksuelle mindretal er stadig på dagsordenen, og det sker ofte, uden at det får strafferetslige konsekvenser.

Jeg kan her fuldt ud tilslutte mig Hans Winklers ord, da han som repræsentant for det østrigske formandskab for knap et år siden understregede her i Parlamentet: "Hvis blot en enkelt kvindes eller en enkelt mands sikkerhed og værdighed inden for EU er truet, er vores alles sikkerhed og værdighed i fare, og dermed også EU's, dets princippers og institutioners troværdighed." Det gælder stadig!

(Bifald)

Diskriminering af homoseksuelle er et problem, som vi må imødegå med alle til rådighed stående midler. Kampen mod homofobi kræver tålmodighed. Det handler om i et kontinuerligt arbejde skridt for skridt på den ene side at rive murene af fordomme og intolerance i hovederne ned, og på den anden side skal der skabes nye strukturer, som bygger på accept, ligeberettigelse og respekt. Man kan ganske vist ikke ændre mentaliteter fra den ene dag til den anden, men officielle standpunkter og love kan og skal ændres, når det handler om beskyttelse af grundlæggende menneskerettigheder. Her er vi allerede kommet et stort skridt fremad i Europa.

EU bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Især EF-traktatens artikel 13, men også EU's charter om grundlæggende rettigheders artikel 21 forbyder udtrykkeligt enhver form for diskriminering på grund af seksuel orientering. Desuden har EU's medlemsstater som medlemmer af Europarådet forpligtet sig til at overholde den europæiske menneskerettighedskonvention.

Siden Amsterdam-traktatens ikrafttræden i 1997 har EU haft beføjelse til at tage fat på diskriminering på grund af et bredt spekter af grunde, herunder diskrimineringer på grund af den seksuelle orientering. Siden har EU med vedtagelsen af ligestillingsdirektiverne skabt en bred vifte af bestemmelser for at kunne skride ind over for diskrimineringer i hele EU. F.eks. er diskriminering i en arbejdsmæssig kontekst på grund af religiøs overbevisning, handicap eller seksuel orientering forbudt med et EU-direktiv.

Selv om vi allerede er kommet et godt stykke på EU-niveau med tilpasningen af lovgivningen om beskyttelse mod diskriminering og om fremme af lige muligheder, er det ikke nogen grund til at læne sig tilbage. Selv de mest forfinede retsforskrifter kan nemlig ikke udrette noget, hvis den politiske vilje til at gennemføre dem varigt ikke er stærk nok, og den ikke støttes af hele befolkningen.

(Bifald)

Her er der bud efter Kommissionen. Det er Kommissionens opgave at kontrollere, om direktiver som de her nævnte bliver gennemført rettidigt og korrekt af medlemsstaterne. På dette område vil også det nyetablerede EU-agentur for grundlæggende rettigheder fremover yde ekstra støtte, så snart det er helt arbejdsdygtigt. Men jeg må også understrege, at ansvaret ikke ligger hos Kommissionen alene.

Som politiske lederfigurer på EU-niveau og på nationalt og regionalt niveau kan og skal vi vise et godt eksempel ved at fremme tolerance, forståelse, gensidig respekt og fredelig sameksistens. Her er det også vigtigt opmærksomt at følge Kommissionens monitoring i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande. I forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne og i forbindelse med stabiliserings- og associeringsprocessen skal alle betingelser opfyldes, det gælder også og netop for seksuelle mindretals menneskerettigheder.

Endelig skal vi også påvirke mentaliteten, så murene af fordomme og intolerance i hovederne kan falde. Det glæder mig, at det på fælles initiativ fra Kommissionen og det tyske formandskab lykkedes at gennemføre det første europæiske ligestillingstopmøde i Berlin den 30. og 31. januar. Topmødet dannede optakt til Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle. Dette Europæiske År for Lige Muligheder er en enestående lejlighed til at arbejde for et solidarisk samfund og mobilisere alle berørte for på denne måde at fremme EU's nye rammestrategi for ikkediskriminering og lige muligheder også efter 2007.

Programmet skal skærpe offentlighedens bevidsthed om retten til ligestilling og bekæmpelse af diskrimination og udbrede det budskab, at alle mennesker har krav på ligebehandling uanset køn, race, etnisk oprindelse, religion eller verdensopfattelse, handicap, alder eller seksuel orientering. Lad os benytte denne lejlighed til sammen at kæmpe mod intolerance og diskriminering og gøre reklame for de positive aspekter ved mangfoldighed, respekt, anerkendelse og tolerance.

Kun i fællesskab kan vi opnå, at EU med stolthed kan sig om sig selv: Forenet i mangfoldighed!

(Bifald)

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Fru formand, ærede medlemmer! Først vil jeg gerne minde Europa-Parlamentet om, at Kommissionen i mine erklæringer om homofobi den 17. januar 2006 og om stigende vold på grund af racisme og homofobi i Europa den 14. juni 2006 stærkt fordømte alle former for homofobi, hvilket repræsenterer et angreb på den menneskelige værdighed.

Kommissionen ønsker at understrege sit seriøse engagement i at værne om de grundlæggende rettigheder, som EU blev bygget på. Kommissionen vil gøre, hvad den kan, for at bekæmpe homofobi. Det er nødvendigt at bekæmpe forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, der klart er ulovligt i henhold til artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder. Endvidere giver traktatens artikel 13 mulighed for på europæisk plan at vedtage passende foranstaltninger i kampen imod forskelsbehandling på grund af køn.

I år 2000 vedtog Rådet et direktiv på grundlag af artikel 13 om oprettelse af generelle rammer for bekæmpelse af forskelsbehandling i beskæftigelse og erhverv af adskillige årsager inklusive seksuel orientering. Kommissionen vil overvåge direktivets gennemførelse i alle medlemsstater inklusive Polen. Den vil ikke tøve med at træffe faste foranstaltninger over for medlemsstaterne, hvis ikke direktiverne gennemføres ordentligt. Kommissionen ønsker at pointere, at det i 2005 iværksatte undersøgelser om de aktuelle nationale forskrifter, der forbyder alle former for forskelsbehandling inklusive forskelsbehandling på grund af seksuel orientering inden for andre områder end beskæftigelse og erhverv.

Disse undersøgelser viste, at alle medlemsstater, som disse undersøgelser vedrørte, på nogle områder er gået videre - ofte meget videre - end fællesskabsretten. Der er imidlertid betydelige uoverensstemmelser mellem medlemsstaterne, hvad angår beskyttelsens omfang. Kommissionen erklærede også i sin politikstrategi for 2008, at den vil foreslå nye initiativer med henblik på at forhindre forskelsbehandling på andre områder end på arbejdsmarkedet inklusive diskrimination på grund af seksuel orientering.

I denne sammenhæng iværksatte Kommissionen i februar måned en konsekvensanalyse for at påvise, hvorvidt der er grund til yderligere EU-interventioner på andre områder end beskæftigelse og erhverv. Kommissionen gennemfører nu omfattende høringer af offentligheden og interesserede parter såsom ngo'er og arbejdsmarkedets parter. Resultaterne af konsekvensanalysen forventes at foreligge ved udgangen af år 2007. Kommissionen er klar over, at beskyttelse under loven alene ikke er tilstrækkeligt til at sikre beskyttelse af de pågældende folk. Det er også vigtigt at bekæmpe fordomme og stereotyper.

Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle 2007 opstiller følgende målsætninger: at informere alle borgerne om deres rettigheder, at støtte mangfoldighed som en fordel, at fremme lige muligheder for alle i det økonomiske, sociale, kulturelle og politiske liv. Kommissionen glæder sig over de nationale strategier, som medlemsstaterne har udarbejdet i forbindelse med Det Europæiske År. Alle lande inklusive Polen har inkorporeret alle årsager til forskelsbehandling i deres strategier.

Kommissionen er blevet opmærksom på udtalelserne fra et medlem af det polske parlament, der ønsker at stille et lovforslag, der vil forbyde fremme af homoseksualitet i skoler og alle andre ungdoms- eller fritidsorganisationer. Ifølge Kommissionens oplysninger er det pågældende forslag endnu ikke blevet udarbejdet, og erklæringerne fra den polske regering er ikke bindende. Skulle denne lov blive til noget, kunne den være et brud på de grundlæggende love i den europæiske menneskerettighedskonvention og EU's charter om grundlæggende rettigheder. Den kunne også være i strid med princippet om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, dvs. direktiv 2078/EF.

Kommissionen vil nøje overvåge den videre udvikling, og den vil ikke tøve med at træffe foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af fællesskabslovgivningen.

  Manfred Weber, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne - måske lidt mindre oprevet end før - præcisere, at vi i Det Europæiske Folkeparti står fuldt ud bag Europa-Parlamentets beslutninger og bag de direktiver, der er blevet vedtaget her og præsenteret af Kommissionen. Europa er et område med retfærdighed, som vi skal forsvare.

Imidlertid er anledningen til dagens diskussion, nemlig udtalelsen fra denne polske minister, som er uacceptabel, og som Det Europæiske Folkeparti afviser, ikke nogen grund til at føre en sådan debat. Allerede da vi for få uger siden - kommissær Špidla nævnte det - diskuterede spørgsmålet om diskriminering af homoseksuelle, så vi, at der desværre forekommer uacceptable udtalelser fra politikere i Europa, og dem må vi bekæmpe politisk.

Jeg vil gerne sige, at det bør give os anledning til overvejelser, når polske medlemmer på tværs af alle grupper - jeg tænker især på diskussionerne hos De Liberale - har erklæret, at det er uacceptabelt, hvad der er sket i Polen, men at debatten primært skal føres i selve Polen, og at Polen selv må klare de uacceptable udtalelser, der er faldet dér. Det blev sagt, at Polen ikke havde brug for nogen big brother, som talte til det, men at man selv ville klare det. Det bør give os noget at tænke over. Vi gør heller ikke de mennesker nogen tjeneste, som i vores ånd kæmper mod diskriminering i Polen, når vi gør det til et stort tema her.

Derfor beder jeg Dem tro os - det er et procedurespørgsmål, vi taler om her - at vi anser det for forkert at diskutere dette emne i dag, da vi har nok beslutninger og direktiver om det. Nej til diskriminering, nej til homofobi i Europa! Derfor foreslår vi, at vores agentur fortsat skal observere situationen og have et øje på det. Det Europæiske Folkeparti vil forholde sig tilsvarende i morgen.

  Martine Roure, for PSE-Gruppen. - (FR) Fru formand! Den 16. januar 2006 talte jeg netop her på samme sted for at forsvare resolutionen mod homofobi. Det var ikke første gang, og jeg frygter, at det heller ikke bliver den sidste. Faktisk ønskede vi at sætte en stopper for forskelsbehandlingen af homoseksuelle på Unionens territorium, og vi er godt klar over, at vi endnu har lang vej at gå. Husk på, at vi bare er få dage fra den internationale dag mod homofobi.

Den betænkning, vi har fået forelagt i dag, omtaler afgjorte tilfælde af homofobi i flere EU-lande, men faktisk også en erklæring fra den polske vicepremierminister. Der er ikke tale om at stigmatisere den eller den regering eller den eller den stat, men de voldsomme angreb er afslørende for den øgende homofobi i EU. Udtalelserne afslører virkelig en uacceptabel tankegang, og det er ikke hr. Hvem-som-helst, som er kommet med dem. Der er tale om et regeringsmedlem.

Dette må høre op. Vi skal endnu en gang rejse os imod disse modbydelige udtalelser, og jeg ønsker her og nu på det kraftigste at advare imod den nye oprørende og infame udgivelse fra hr. Giertych, medlem af Europa-Parlamentet, som netop har omdelt sit andet værk, hvor han insinuerer, at homoseksuelle skulle være syge mennesker. Alle de, der med rette føler sig sårede over disse handlinger og disse hadefulde diskurser, alle de unge, som opdager, at de er anderledes, og hvoraf nogle går så langt som til at begå en uigenkaldelig handling mod sig selv, skal vide, at det ikke er det, Europa handler om.

Vi kan ikke bruge tiden på at vedtage resolutioner for at bekæmpe den diskrimination, som homoseksuelle udsættes for. Vi skal fremover overveje, hvilke værktøjer der vil give os mulighed for at handle effektivt. Hver og en af os i Unionen må nu påtage sig sit ansvar.

(Bifald fra venstre)

  Sophia in 't Veld, for ALDE-Gruppen. - (NL) Fru formand! Jeg vil lige fjerne en misforståelse. Dette beslutningsforslag vedrører ikke Polen, men homofobi. Desværre har Polen ikke monopol på homofobi, som beklageligvis findes overalt. Det er dog en kendsgerning, at vi allerede for halvandet år siden talte om problemerne i Polen, og at vi stadig taler om dem i dag. Som Martine Roure med rette sagde for lidt siden, er det ikke hvem som helst, der har fremsat disse udtalelser, men opinionsledere, regeringsmedlemmer, som bidrager til et klima, hvor had og vold er blevet normen.

For to uger siden var der i Nederlandene - et land som er yderst tolerant og liberalt - en homoseksuel mand, som blev dræbt på gaden, fordi der var nogen, der mente, at han så kvindelig ud. Dræbt! Kan De forestille Dem det? Sådanne ting sker i en atmosfære, som skabes af mennesker, der gør sig skyldige i homofobiske udtalelser. Man kan altså ikke sige, at der intet er galt, fordi der endnu ikke foreligger et lovforslag. Hvad det angår, er jeg også yderst tilfreds med, at hr. Weber på PPE-DE-Gruppens vegne, ligesom ombudsmanden, kraftigt har taget afstand fra den pågældende polske ministers udtalelser.

Jeg ville gerne have en lige så kraftig udtalelse fra Rådet og Kommissionen. Kommissionen og især Rådet har sagt, at vi har love, og at vi har regler og traktater. Det er alt sammen glimrende, men det har hidtil ikke afholdt disse mennesker fra at fremsætte den slags homofobiske udtalelser. Vi ønsker mere handling. Vi vil gerne have, at Rådet f.eks. oplyser, hvilke foranstaltninger det træffer over for denne undervisningsminister. Vil De tolerere, at denne undervisningsminister deltager i de europæiske undervisningsministres møder, eller er De rede til at overveje en suspension af denne minister, så længe han nægter at tage afstand fra sine udtalelser?

Det er første gang, at vi fremsætter den slags udtalelser om medlemsstater. Jeg bruger flertal, for der er flere af dem i EU. Vi er altid hurtigt på pletten, når det gælder om at pege fingre ad andre lande, men hvis vi tager Europa alvorligt, hvis vi er et værdifællesskab, synes jeg, at vi først skal feje for vores egen dør. Jeg håber, vi i Europa-Parlamentet i dag afgiver et helt klart signal til Europa og til verden om, at vi støtter disse værdier.

  Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Aggressiv opførsel over for homoseksuelle er et problem i mange europæiske samfund, men det er bestemt ikke det største problem. Vi har også problemer med en sådan opførsel fra offentlige organer som f.eks. politiet i lande som Tyskland, Det Forenede Kongerige og Italien. Ikke desto mindre ville det aldrig falde mig ind at drøfte sagen i Europa-Parlamentet og rådgive herom. Medlemsstaternes regeringer ved bedst selv, hvordan de skal håndtere sådanne sager.

Det er uheldigt, at nogle af kollegerne her i mødesalen ikke tror, at denne regel gælder i f.eks. Polen. Det kan der kun være én grund til, nemlig at Europa-Parlamentet trækkes rundt ved næsen af en gruppe ekstremistiske medlemmer af Europa-Parlamentet, der irriteres over enhver polemik (bifald), der stipulerer eller nævner homoseksualitet. Jeg vil gerne pointere, at homoseksuelle ikke er hævet over enhver kritik. Det er grundlaget for demokrati. Det er blevet Parlamentets adelsmærke beredvilligt at underkaste sig homoseksuel censur. Efter min mening er det ikke befordrende for vores autoritet.

(Bifald)

  Kathalijne Maria Buitenweg, for Verts/ALE-Gruppen. - (NL) Fru formand! Allerførst vil jeg berolige den sidste taler. Vi har faktisk talt om hooliganisme i Parlamentet, men dette er en helt anden sag. Hvad angår hooliganisme, opfordrer regeringen ikke til at begå al mulig vold, mens jeg i dette tilfælde, i hvert fald i Polen, begynder at få en fornemmelse af, at homofobi er noget, der så at sige iscenesættes af staten, i hvert fald når man ser på, hvilke udtalelser der sommetider fremsættes af medlemmer af den polske regering, såsom at homoseksualitet er demoraliserende, pervers, en psykisk afvigelse og en trussel for samfundet.

Jeg har lyttet opmærksomt til det, som kommissær Špidla sagde, nemlig at han vil reagere, hvis der stilles lovforslag. Det værdsætter jeg, og jeg tror også, at kommissær Špidla kan se, hvorfor en sådan lov ville være en trussel mod de europæiske værdier og en overtrædelse af de europæiske love. Men der er allerede problemer nu, og det savner jeg i hans tale, for det er naturligvis ikke sådan, at regeringer uforpligtende kan stille alle mulige forslag for derefter at trække dem tilbage, og at vi derefter kan sige, at der jo egentlig ikke er nogen problemer.

Der sættes selvfølgelig noget i gang. Homofobi bliver naturligvis på denne måde noget mere udbredt i samfundet, og De er også ansvarlig for overholdelsen af antidiskrimineringslovgivningen på arbejdsmarkedet. De tror da bestemt ikke, at der kan være tale om lige muligheder på et arbejdsmarked, hvis homofobi er vidt udbredt i samfundet? Hvordan vil De håndtere dette? Hvordan håndterer De regeringer, som faktisk tilskynder til homofobi? Hvilke konsekvenser har det for arbejdsmarkedet? Det vil jeg gerne have at vide af Dem.

Til sidst vil jeg sige til PPE-DE-Gruppen, at jeg synes, det er ærgerligt, at De har støttet UEN-Gruppen. De siger, at det kun var af proceduremæssige grunde. Det ville være glimrende, hvis vi med en hel delegation fra Parlamentet, inklusive Deres gruppe, deltog i en række gay pride-optog i Warszawa, Riga og i en masse andre lande. Jeg ville sætte meget stor pris på det, hvis vi kunne stå der hånd i hånd. Dette er en indbydelse fra mig. Måske kan vi føre det ud i livet!

  Giusto Catania, for GUE/NGL-Grupppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg tror, at det ville være meget hyklerisk, hvis Europa-Parlamentet ikke skulle drøfte dette spørgsmål i dag, dvs. hvis vi ikke skulle tale om den kendsgerning, at der er blevet flere offentlige homofobiske tilkendegivelser og udtalelser i Europa i de senere år.

Den polske ministers udtalelser er pinlige, og de kommer efter den polske regerings forbud mod at afholde Gay Priden. Selv om befolkningen blev forarget, har ministeren aldrig trukket sine alvorlige udtalelser tilbage.

Det er desværre ikke det eneste tilfælde i Europa. I vores civile Europa bliver der flere og flere tilkendegivelser af intolerance. Vi kan ofte læse om vold mod mænd og kvinder på grund af deres seksuelle orientering, og vi står hjælpeløse over for de alvorlige tilfælde af mobning, der stadig oftere finder sted i skolerne, og som undertiden får de unge til at begå selvmord, sådan som det skete i Italien for nylig.

Derfor må politikerne ikke give udtryk for intolerance eller komme med udtalelser ligesom dem, den polske minister kom med, for på denne måde risikerer man at legitimere homofobiske holdninger.

Det gælder ikke bare for politikerne, men også for de kirkelige repræsentanter, der stadig oftere benytter enhver lejlighed til at give udtryk for deres aversion mod homoseksuelle, og som stempler disse mennesker som syndere. Det er ikke acceptabelt, at der foretages en forskelsbehandling, og derfor er det heller ikke acceptabelt, at der foretages en forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering.

Europa-Parlamentet ønskede ikke Rocco Buttiglione som kommissær på grund af hans udtalelser. Jeg tror, at det er nødvendigt med et stærkt budskab fra Kommissionens side, så den holder sine løfter om at vedtage konkrete foranstaltninger mod enhver form for forskelsbehandling.

Europas historie og kultur står i stor gæld til de intelligente mænd og kvinder, der blev forfulgt af autoritære regimer, og som stadig kriminaliseres af reaktionære og racistiske kulturer i Europa. Vi står i stor gæld til Sapfo, Pier Paolo Pasolini, Oscar Wilde, Michel Foucault og André Gide. Havde det stået til disse obskurantistiske kulturer - og det er efter min mening alvorligt - ville disse store kunstnere aldrig have kunnet udfolde sig.

Efter min mening - og jeg håber, at Parlamentet er enigt med mig - er en kultur, der er imod homoseksuelle, ikke acceptabel, og den bør kraftigt bekæmpes.

  Hélène Goudin, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Fru formand! At homofobi stadig er et problem i Europa i år 2007 er dybt beklageligt og skræmmende. Hvad der er endnu mere beklageligt, er, at der findes kolleger her i Parlamentet, der med deres tydelige homofobiske udtalelser er med til at forværre situationen for homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle. De fremsætter ikke alene disse udtalelser her i Europa-Parlamentet, men også i stor udstrækning i deres hjemland. Når den homofobiske stemning piskes op, får det også som konsekvens, at homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle risikerer at blive udsat for såvel fysisk som psykisk vold, som det skete ved flere bøsseparader i Europa sidste år.

Endnu værre er, når tro og religion anvendes som undskyldning for at diskriminere mod EU-borgere. De kan sikkert regne ud, hvad jeg har i tankerne. Det er middelalderværdier, som ikke hører hjemme i vores moderne samfund. Europa i år 2007 burde være kommet længere end det. Lad os bekæmpe homofobien overalt, hvor den forekommer, i politik, i medierne og i de miljøer, som vi alle bevæger os i.

  Philip Claeys, for ITS-Gruppen. - (NL) Fru formand! I januar sidste år havde vi en debat om homofobi i Europa. Jeg sagde dengang bl.a., at ingen i Europa-Parlamentet må acceptere, at homoseksuelle på nogen måde diskrimineres, angribes eller intimideres på grund af deres seksuelle orientering. Jeg advarede samtidig mod mentaliteten med politisk korrekthed, som lidt efter lidt er ved at kvæle ytringsfriheden. Foruden homofobi og andre fobier er der faktisk også en slags ytringsfrihedsfobi, der begynder at udvikle sig, en irrationel angst for at lade folk frit sige deres mening. Hvad min gruppe ikke kan lide i forhandlingen i dag og i de beslutningsforslag, der er fremsat, er, at man peger på en bestemt medlemsstat, og det tilmed på grundlag af oplysninger, hvis korrekthed bestrides. Det er ikke en rigtig handlemåde. Vi burde gå mere forsigtigt til værks for at undgå, at befolkningen i denne medlemsstat vender sig endnu mere bort fra EU.

  Michael Cashman (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg tager ordet i vemod og ikke i vrede. Efter Anden Verdenskrig har vi fortsat ikke lært lektien. I 1930'erne stod vi og så på, mens jøder, kommunister, fagforeningsmedlemmer og homoseksuelle blev ført bort til lejrene. Vi stod bare. Vi sagde og gjorde intet.

Nu er vi kommet videre. Jeg siger til de lande, der har levet med dominans og undertrykkelse, at de af alle lande bør kende værdien af grundlæggende menneskerettigheder, foreningsfrihed, ytringsfrihed og retten til et privatliv.

(Bifald)

De bør lære os om grundlæggende værdier. Derfor tøver vi ikke med at forsvare menneskerettigheder og menneskerettighedsforkæmpere, hvor de end befinder sig.

Jeg vil sige til alle, der føler sig angrebne, uanset hvor de er - og som en homoseksuel mand kunne jeg være født i Polen, Letland eller Tjekkiet og frygte for mit liv og mit job - at I ikke er alene, at vi støtter jer, og at vi vil vinde af den simple grund, at godhed og retfærdighed altid sejrer til sidst.

Når vi taler om aktive politikere og deres erklæringer, taler vi ikke om en engangserklæring, men snarere om en række erklæringer, der er udtænkt og fremsat i årenes løb. Hadefuld tale skaber et klima, hvor liv på en eller anden måde er af inferiør betydning, og hvor personer udgør en trussel for samfundet. Der skabes en stemning, der skabes frygt, og rettigheder trues. Det sagte kan ikke tages tilbage, skaden fortsætter, og ordene giver alt for ofte magt til banditter, hvilket fører til vold.

Jeg bemærker, at hr. Weber siger "nej til homofobi". Det er imidlertid trist, at han også siger "nej" til at gøre noget ved det her i Parlamentet i dag.

Afslutningsvis vil jeg sige, at vi får succes. Men det betyder, at vi skal påtage os vores ansvar for at forsvare menneskerettigheder og gøre en ende på menneskerettighedskrænkelser, hvor end de måtte forekomme.

(Bifald)

  Jan Jerzy Kułakowski (ALDE). - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne sige et par ord på vegne af den polske delegation i den liberale demokratiske gruppe af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa.

For det første accepterer vi ingen former for forskelsbehandling, og vi går ind for fuldstændig tolerance i sager vedrørende denne forhandling.

For det andet vil vi gerne pointere, at der er en stor forskel på ikkeforskelsbehandling på dette område og på fremme af homoseksuelle holdninger. Tolerance, ja, ikkeforskelsbehandling, ja, men fremme, nej, fordi en sådan fremme ikke er et mål på respekten for menneskerettigheder.

Og endelig er dette ikke et politisk emne, og det skal heller ikke behandles som sådant. Det er et moralsk spørgsmål, der er tæt forbundet med pluralisme, hvilket bør karakterisere EU.

  Bogdan Pęk (UEN). - (PL) Fru formand! De personer, der velvilligt stemte for nødvendigheden af denne forhandling, var lige så villige og hurtige til at forlade mødesalen. Det er den bedste illustration af, at deres hensigter ikke var reelle, men kunstige og politisk funderede. Det er et forsøg på at forfølge en regering i et land, der ikke behager forskellige optioner: de liberale, venstrefløjen, de venstreorienterede osv.

Det kan jeg godt forstå, men for himlens skyld, mens tusindvis af bål brændte i Deres lande i en ikke alt for fjern fortid, samledes de mennesker, der flygtede for disse bål, i Polen. Jøder, der blev forfulgt i hele Europa, samledes i Polen. Polen er et symbol på tolerance. Dette forsøg på at overbevise verden og Europa om, at Polen er et arnested for intolerance over for homoseksuelle, er en enorm obskønitet og politisk bagvaskelse, en kynisk skinmanøvre for at vildlede den europæiske offentlighed. Jeg protesterer imod denne manøvre, fordi den er grundlæggende usand.

(Bifald)

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). - (ES) Jeg synes, at hr. Cashman er kommet med en meget god definition på den følelse, som flertallet af Parlamentet deler, og jeg synes derfor, at jeg har en forpligtelse til endnu en gang at gentage, at man skal råbe op over for visse holdninger.

Problemet drejer sig ikke om ytringsfrihed. Problemet er, at visse fjendtlige erklæringer om den seksuelle frihed kommer fra regeringsinstitutioner, fra stater og regeringer, der er en del af EU, og som har undertegnet traktater, f.eks. Traktaten om Den Europæiske Union, hvis artikel 6 klart definerer valgfriheden, herunder den seksuelle.

Lad os ikke blande propagandaen sammen med retten til frit at være det, som man ønsker at være på et hvilket som helst tidspunkt, under en hvilken som helst omstændighed og i hvilken som helst stat, der er medlem af EU.

Jeg synes derfor ikke, som hr. Cashman så udmærket udtrykte det, at disse erklæringer er isolerede tilfælde, de er en del af en tendens, af en velovervejet strategi, der går ud på at sætte spørgsmålstegn ved EU's grundlæggende værdier. Det må ikke forblive ustraffet.

Europa-Parlamentet var nødt til at reagere - det synes jeg, at det gør - selv om jeg desværre er bange for, at det ikke er første gang, men vi vil altid insistere, og selv om det er trættende at skulle gentage selvfølgeligheder, skal vi blive ved med at gøre det, for vi har - som hr. Cashman også nævnte - ret, og vi vil få ret.

  Witold Tomczak (IND/DEM). - (PL) Fru formand! Alle har ret til at leve og fortjener respekt og hjælp. Det gælder også vildledte og sårede personer, der er bukket under for homoseksuelle tilbøjeligheder. Løsningen er imidlertid hverken blind accept eller intolerance, men forståelse og venlighed. Løsningen består i at hjælpe de berørte med at få det bedre, hvilket forventes af os.

At acceptere homoseksualitet som noget naturligt og normalt er en glorificering af smerte og lidelse. Det er en forkert og farlig politisk korrekthed. Homoseksuelle handlinger strider mod naturlovene, fordi de udelukker livets gave. At udbrede sådanne handlinger er et angreb på familien, og det fører til abnormiteter.

Kære europæere! I stedet for at rette en urimelig kritik mod Polen burde De følge Polens eksempel med hensyn til moral, tolerance og normalitet. I dette land har udkom bogen Coming out Straight. Understanding and Healing Homosexuality (en bog om at forstå og helbrede homoseksualitet). Forfatteren er Richard Cohen, der befriede sig selv fra homoseksualitet, og som nu er en lykkelig mand og far. Lad os nyde godt af hans erfaring.

Jeg vil spørge de såkaldte menneskerettighedsforkæmpere, der laver et sådant postyr i dag og overdriver problemet, hvorfor De ignorerer mediernes moralske forfald og forskelsbehandlingen af normale familier, og hvorfor De lukker øjnene for massemord på børn i deres mødres skød. Er De klar over, at De ved at fremme en civilisation af falskhed og død forårsager Europas ødelæggelse?

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Fru formand! Kampagnen mod homofobi og Lambda-foreningen præsenterede en rapport om de biseksuelles og homoseksuelles situation i Polen i årene 2005 og 2006. Rapporten tegner et billede af forfølgelse. Hver femte homoseksuelle er blevet skubbet eller sparket. Halvdelen af de adspurgte er blevet fornærmet, chikaneret eller udsat for pengeafpresning. Antallet af chikanerier er steget på det seneste. Af de personer, der har været udsat for fysisk vold, har 42 % oplevet mere end tre voldelige hændelser i løbet af de seneste fem år.

Det er med dyb beklagelse, at jeg må bekræfte, at homoseksuelle i dag ikke kan stole på, at institutionerne i den polske stat, der regeres af en konservativ/nationalistisk/populistisk alliance, vil sikre dem effektiv beskyttelse. I mange erklæringer giver repræsentanter for regeringen åbent udtryk for had, intolerance og diskrimination over for homoseksuelle kredse. Det er det, der gør dagens beslutning så vigtig, mine polske landsmænd fra højrefløjen! For disse mennesker er Europa-Parlamentet blevet en retfærdighedens forkæmper og et fyrtårn, der bevarer deres forhåbninger om, at man vil værne om deres grundlæggende rettigheder og retten til et værdigt liv.

(Bifald)

  Formanden. - Der er en bemærkning til forretningsordenen.

  Alexander Stubb (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Nej, det kan jeg ikke gøre, for der er ingen. Jeg ville blot sige, at hr. Tomczaks udtalelser beviser, præcist hvorfor vi har brug for en forhandling om homofobi her i Parlamentet. Det var de mest homofobiske udtalelser, jeg har hørt her i Parlamentet i meget lang tid, og de gør mig virkelig trist.

(Bifald)

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne benytte denne debat til at vende tilbage til en tale, som rådsformanden holdt her i Parlamentet, nemlig om værdiernes og tolerancens Europa. Det er et meget vigtigt punkt, som gælder for rigtig mange områder.

Vi har i dag diskuteret meget om forskellige andre spørgsmål, hvor vi har rettet blikket mod problemer uden for EU. Når vi gør det - og gør det med rette - er det helt legitimt også at se på de ting, som vi endnu ikke har fået på plads i vores eget hus, nemlig intolerancen over for homoseksualitet. Derfor beder jeg om, selv om mange har en anden opfattelse af dette spørgsmål, at man i det mindste tilvejebringer tolerance for, at der må være en debat, og at det også er vigtigt, at Kommissionen har instrumenter, som den kan bruge til at imødegå denne diskriminering.

Fra formandskabets side kan jeg kun endnu en gang understrege, at vi har denne forpligtelse, at det ikke kun ligger hos Kommissionen eller parlamenterne, men at vi aktivt må bevidstgøre vores samfund om dette spørgsmål, så denne diskrimination kan ophøre. Det håber jeg, at dagens debat i det mindste har kunnet yde et lille bidrag til!

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Mine damer og herrer! Menneskerettigheder er umistelige rettigheder, og efter min mening er det en grundlæggende værdi, som hele det europæiske projekt bygger på.

I betragtning af at vi har haft en meget indgående og følelsesmæssig forhandling, vil jeg citere, præcist hvad den polske vicepremierminister sagde i sin tale. Ifølge vicepremierministeren vil lovforslaget berøre alle, der fremmer homoseksualitet eller andre afvigelser. Efter min mening er denne detalje et tilstrækkeligt klart signal til, at vi kan konkludere, at en vedtagelse af denne lov vil stigmatisere en bestemt befolkningsgruppe på grund af deres seksuelle orientering, og at den derfor er uacceptabel i henhold til de europæiske retsprincipper.

Mine damer og herrer! Kommissionen vil gøre sit yderste for at forsvare alle borgeres rettigheder i alle medlemsstater, og efter min mening fremgår det klart af denne forhandling, at homofobi ikke kun er et fænomen, der berører nogle medlemsstater, men at det snarere et universelt fænomen. Det er selvfølgelig sandt, at vi i dag debatterer en tale, der er holdt af et parlamentsmedlem i et bestemt land.

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget fire beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 12.00.

(Mødet udsat kl. 17.50 og genoptaget kl. 18.00)

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

(1) Se protokollen.