Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 25. april 2007 - Strasbourg

22. Forenkling og rationalisering af fællesskabsdirektiver (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Ilda Figueiredo for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 89/391/EØF, dets særdirektiver og Rådets direktiv 83/477/EØF, 91/383/EØF, 92/29/EØF og 94/33/EF med henblik på forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse (KOM(2006)0390 - C6-0242/2006 - 2006/0127(COD)) (A6-0059/2007).

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, fru Figueiredo, mine damer og herrer! Jeg vil indlede med at takke Parlamentet og Rådet for deres bestræbelser på hurtigt at opnå enighed om dette forslag. Jeg bifalder også Figueiredo-betænkningen, som satte skub i den konstruktive dialog ledet af Rådet, hvor grunden blev lagt til vedtagelsen af det foreslåede direktiv under førstebehandlingen.

Kommissionens direktivforslag er et led i processen med at forenkle lovgivningen. Formålet med dette forslag er at forenkle og rationalisere medlemsstaternes og Kommissionens ansvar, hvad angår rapporter om gennemførelse af direktiver om arbejdstagernes sundhed og sikkerhed uden at fravige princippet om beskyttelse. Det er en grundlæggende forudsætning. I den nye tekst harmoniseres tidsfristerne for aflevering af nationale rapporter, som vil blive offentliggjort hvert femte år, og denne forpligtelse udvides til at omfatte alle gældende direktiver. Planen er, at der kun skal udarbejdes en enkelt rapport, som skal indeholde en generel del med rammedirektivets almindelige principper suppleret med særlige kapitler om de aspekter, der er specifikke for de enkelte direktiver. Dette giver mulighed for at få et overblik over den praktiske gennemførelse.

Forenklingen vil gælde for de nationale organer, som kun skal udarbejde en rapport hvert femte år, Kommissionen, som kun skal udarbejde en national rapport pr. medlemsstat i stedet for de nuværende 500 rapporter, og arbejdsmarkedets parter, som også skal udarbejde en rapport hvert femte år. Kommissionen vil i snævert samarbejde med Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen oprette et organ, som får til opgave at hjælpe medlemsstaterne med at udarbejde meningsfulde rapporter. Kommissionen er rede til at acceptere de ændringsforslag, som De vedtog. Jeg vil styrke Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsens indflydelse på rapporternes struktur og indhold og på fastsættelsen af medlemsstaternes og Kommissionens tidsfrist for udarbejdelse af rapporterne.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), ordfører. - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Spørgsmål vedrørende arbejdstagernes sundhed og arbejdsforhold, organiseringen af tjenesterne for sundhed, hygiejne og sikkerhed under arbejdet og selv fortegnelsen over erhvervssygdomme fik først Fællesskabets opmærksomhed i 1989 med offentliggørelsen af rammedirektiv 89/391.

Siden da er der blevet vedtaget andre direktiver, der dækker områder som arbejdstagernes sundhed, organiseringen af tjenesterne for arbejdsmiljø, arbejdsforhold, beskyttelse af unge arbejdstagere og arbejdstagere med et tidsbegrænset ansættelsesforhold og lægelig bistand om bord på skibe, med henblik på at efterkomme Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner.

Selv om næsten alle disse og andre direktiver fastsætter, at medlemsstaterne skal tilsende Kommissionen en rapport om deres gennemførelse i praksis og synspunkterne hos arbejdsmarkedets parter, er det en kendsgerning, at nogle medlemsstater ikke har fremsendt disse rapporter.

Med det foreliggende forslag må man håbe, at der bliver større opmærksomhed på gennemførelsen af disse direktiver og på arbejdsforhold, og at det kan medvirke til, at de millioner af ulykker, der sker hvert år i EU-landene, med tusinder af døde og permanent uarbejdsdygtige til følge, bliver færre.

På nuværende tidspunkt skal medlemsstaterne i medfør af flere af direktiverne udarbejde rapporter om den praktiske gennemførelse i medlemsstaterne, men med forskellig hyppighed, nogle hvert fjerde, andre hvert femte år, mens det i andre tilfælde ikke er specificeret.

Som kommissæren just har sagt, foreslår Kommissionen nu, at der udarbejdes en fælles rapport hvert femte år. For at forslaget om udarbejdelse af en fælles rapport hvert femte år kan opfylde behovet for at sikre sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen, må der ikke ske nogen opblødning eller forringelse af de specifikke bestemmelser i de enkelte direktiver, et spørgsmål, som denne betænkning har til formål at indfri.

Vi har derfor stillet flere forslag, hvor jeg vil fremhæve dem om selve rapportens struktur, der skal omfatte et særligt spørgeskema.

Den fælles rapport skal således omfatte en generel del, som dækker de fælles principper og aspekter, der finder anvendelse for alle direktiverne, og særlige kapitler om gennemførelsen af de særlige aspekter i de enkelte direktiver, omfattende specifikke indikatorer, når sådanne foreligger.

Femårsrapporten skal indeholde en evaluering af den praktiske gennemførelse af de forskellige direktiver og, når det er relevant og muligt, også kønsrelaterede oplysninger om lighed mellem mænd og kvinder. Den skal ligeledes indeholde relevante oplysninger om den forebyggende indsats i medlemsstaterne, så det fyldestgørende kan evalueres, hvordan lovgivningen fungerer i praksis.

Vi vil dog insistere på, at der er behov for en politik, der kan forbedre medlemsstaternes praksis. Kommissionen opfordres dog også til snarest muligt at forelægge en grundig rapport om situationen i medlemsstaterne, hvad angår arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Sluttelig vil jeg gerne fremhæve det tætte samarbejde, der har været med medlemmer fra de forskellige politiske grupper i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender samt med Kommissionen og Rådet, så vi ganske givet kan opnå enighed ved førstebehandlingen. Jeg takker alle for deres indsats.

  Mihael Brejc, for PPE-DE-Gruppen. - (SL) Hr. formand! Jeg vil indlede med på vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater at udtrykke tilfredshed med denne betænkning, for den er et af de første skridt til en betydelig lettelse af den byrde, der påhviler medlemsstaterne i forbindelse med forskellige administrative opgaver. Samtidig vil dette direktiv bidrage til forenkling og præcisering af Kommissionens arbejde. I PPE-DE-Gruppen er vi meget tilfredse med, at aftalen med ordføreren har fungeret, og at vi har været i stand til at opnå bred enighed i udvalget. Hvis jeg husker ret, vedtog vi denne betænkning med kun en stemme imod.

Indholdsmæssigt sender betænkningen endnu et klart signal til den europæiske offentlighed om, at Kommissionen, Rådet og Parlamentet træffer beslutninger om at rationalisere procedurerne og forbedre kommunikationen mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne, så alle kan drage fordel af dette tiltag.

Direktivet og den fælles rapport vil på ingen måde føre til en udvanding af standarderne for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Min politiske gruppe betragter denne betænkning som helhed, dvs. direktivet, som et stort fremskridt, men vi ser naturligvis gerne, at der tages tilsvarende initiativer på andre områder og af andre kommissærer. Lad mig nævne et enkelt eksempel: På terrorområdet har Europa-Parlamentet vedtaget omkring 60 forskellige dokumenter, direktiver, forordninger osv. Tingene er temmelig vanskelige at forstå, f.eks. Schengen-aftalen, det indre marked og en række andre eksempler. Kort sagt er denne betænkning et glimrende eksempel på, hvordan vi kan opnå bred enighed inden for de politiske grupper om regulering af vores fælles anliggender i fremtiden.

Jeg takker også kommissær Špidla for hans medvirken.

  Harald Ettl, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Mange tak til fru Figueiredo for hendes arbejde. Hun har arbejdet tæt sammen med skyggeordførerne og fremlagt et godt betænkningsforslag for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

Kommissionens forslag sigter mod en systematisering, et fælles skema for direktiverne om beskyttelse af arbejderne. I en samlet gennemførelsesrapport, som skal fremlægges hvert femte år, og som vi har ventet på gennem længere tid, skal medlemsstaterne aflægge rapport til Kommissionen om anvendelsen af de enkelte direktiver i praksis. Dette projekt vil med sikkerhed give de enkelte staters myndigheder et bedre overblik, og det er det vigtigste aspekt.

En omfattende og effektiv beskyttelse af arbejdstagerne er en grundlæggende forudsætning for at sikre og bevare arbejdstagernes sundhed. Hver år dør 4.500 arbejdstagere i EU som følge af ulykker på arbejdspladsen, og over 4 millioner mennesker rammes årligt af arbejdsulykker. En sådan samlet rapport kan give os vigtige informationer om, hvilke forebyggende foranstaltninger vi skal træffe, og yde et bidrag til at forbedre kvaliteten i beskyttelsen af arbejdstagerne.

  Leopold Józef Rutowicz, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Betænkningen om forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse af direktiver er overordentligt vigtig for beskæftigelsespolitikken. Det nye fælles jobmarked kræver konstant sundheds- og sikkerhedsovervågning for borgerne i EU's medlemsstater.

Forskellige forhold i de enkelte lande kræver konstant overvågning for at sikre, at direktiverne bliver overholdt, og der er behov for analyser af deres hensigtsmæssighed, effektivitet, gennemsigtighed, omkostninger og virkninger hvert femte år. Disse analyser, der vil være baseret på klare og gennemsigtige retningslinjer, skal bidrage til at forbedre den retlige situation og den fælles sundheds- og sikkerhedspolitik.

Der er også behov for løbende at overvåge sundheds- og sikkerhedsdirektiverne og disse direktivers indflydelse på medlemsstaternes sundheds- og sikkerhedsstrategier. I den forbindelse spiller Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene en vigtig rolle.

Jeg takker fru Figueiredo for betænkningen.

  Andreas Mölzer, for ITS-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Med den moderne arbejdsverden har nye fænomener også holdt deres indtog. Det går fra en stigning i psykiske problemer over spredning af sygdomme og tiltagende udbrændthed til nye aggressionsformer som mobning.

Det lader næsten til at høre med til god tone på arbejdspladsen at sætte medarbejderne under et permanent tidspres og pålægge dem ikkeplanlagt ekstraarbejde og restriktive tidsrammer. Hvis den permanente belastning slår sig på helbredet, må man forsvare sig i samtaler om fravær. Sygdom som følge af personlig forkert adfærd. Ældre arbejdstagere bliver storsindet sendt på førtidspension, og yngre bliver stemplet som ikke arbejdsduelige.

Initiativer som move europe om virksomhedernes sundhedspolitik er naturligvis positive. Desværre er det ofte firmaer med programmer til fremme af sundheden, der er organiseret således, at sygdom simpelthen ikke er tilladt. Det indre pres i virksomheden sørger sammen med frygten for at miste jobbet for, at medarbejderne slæber sig på arbejde i strid med lægens råd. Tidsbegrænsede ansættelser og deltidsarbejde giver desuden en stadig angst for at miste jobbet og for økonomiske bekymringer og giver sig dermed udslag i psykiske problemer. Fravær og arbejdsudygtighed giver imidlertid ikke kun store udgifter for virksomhederne, det belaster også sygekasserne.

Med disse rammebetingelser behøver vi ikke undre os over hverken stigningen i antallet af spiseforstyrrelser, fedme og psykisk sygdom eller over faldende børnetal. Så længe arbejde er ensbetydende med permanent stress, og børn er en fattigdomsfælde, vil den demografiske ændring vare ved, som betyder barnløshed og et aldrende samfund.

Derfor må vi sørge for større sikkerhed på arbejdspladsen. Det skal være muligt at forsørge en familie på en indtægt, og det skal være muligt, at en kvinde beslutter at få et barn uden at skulle suge på labben af den grund. Hvis man er syg, skal man have mulighed for at blive rask. Hvis vi klarer det, er vi kommet et stort skridt videre på vejen mod at nå Lissabon-målene.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Med hensyn til alle de tidligere direktiver er det vores indtryk, at kontrollen var mangelfuld, hvilket ikke bidrog til deres fulde gennemførelse. Indtil nu har man ikke engang kunnet løse problemet med den klare bestemmelse om, at medlemsstaterne skal forelægge rapporter om deres nationale bestemmelser sammen med udtalelser fra arbejdsmarkedets parter. Derfor glæder jeg mig over Deres forslag, da det er i overensstemmelse med målene for EU's øvrige politikker, især hvad angår forbedring af lovrammen med henblik på at øge virksomhedernes konkurrenceevne.

Dette forslag tilfører merværdi, fordi det - ved hjælp af en samlet rapport hvert femte år - giver mulighed for en bedre evaluering af konsekvenserne af fællesskabsbestemmelserne inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og sundhedstjenester. Det er tvingende nødvendigt at reducere ulykker på arbejdspladsen, og erhvervssygdomme bør bekæmpes, hvilket vil komme både arbejdstagerne, virksomhederne og samfundet som helhed til gode.

Jeg vil gerne rose ordføreren for hendes samarbejde med de politiske grupper, og fordi hun har opnået enighed med Rådet og fået indført et af mine ændringsforslag i betragtningerne, således at arbejdet i Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur i Bilbao og i Instituttet til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkår i Dublin udnyttes i forbindelse med resultaterne af evalueringen af de nationale politikker for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Det er vigtigt, at Kommissionen tager højde for de to nævnte organisationers resultater ved udarbejdelsen af det grundlæggende spørgeskema til medlemsstaterne, som skal erstatte de mange rapporter. Spørgsmålet er, om en nedsættelse af kvantiteten fører til forbedring af kvaliteten. Det håber vi.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg takker endnu en gang for det arbejde, som De har gjort med dette forslag.

Jeg er sikker på, at afstemningen vil bane vej for, at vi kan blive enige om forslaget, som vil føre til en væsentlig forenkling af den administrative proces, en begrænsning af unødvendige, bureaukratiske hindringer og, som det vigtigste, en mere effektiv gennemførelse af direktivet om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Jeg vil tilføje en ting til, for nogle af indlæggene vedrørte ikke bare dette direktiv, men sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i almindelighed. Tallet på 4.500 dødsulykker årligt synes naturligvis forholdsvis lavt, i betragtning af at der er tale om 250 millioner arbejdstagere, men det drejer sig om 4.500 menneskeliv. Set i det perspektiv er tallet alt for højt, og vi må gøre alt for at nedbringe det.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.