Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 25. april 2007 - Strasbourg

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

(Mødet åbnet kl. 9.00)

2. Transatlantiske forbindelser (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om transatlantiske forbindelser.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! "Sammen kan EU og USA udrette overordentlig meget til gavn for verden." Dette citat har jeg hentet fra den europæiske sikkerhedsstrategi.

At styrke det transatlantiske fællesskab yderligere og udvide vores forbindelser til USA - det er et centralt element i vores formandskab. Det gælder såvel for politik og økonomi som for energiforsyningssikkerhed og klimabeskyttelse. Det skal også være budskabet fra topmødet mellem EU og USA, som finder sted den 30. april i Washington.

Det er godt, at vi i dag - få dage før topmødet - udveksler synspunkter og sender dette vigtige signal fra Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet spiller en aktiv rolle i de transatlantiske relationer. Jeg vil her blot nævne Transatlantic Legislators Dialogue, som er en vigtig del i netværket af bilaterale forbindelser, som knytter de to sider af Atlanterhavet sammen på mange forskellige niveauer. Jeg vil gerne takke Dem, hr. formand, og hele Parlamentet for dette engagement.

For EU er USA fortsat en partner, som vi plejer meget tætte og mangfoldige forbindelser med. Det transatlantiske forhold står på et solidt grundlag, et grundlag, som består af fælles historiske erfaringer, meget ens interesser og især i fælles værdier - frihed, demokrati, retsstat og tolerance. Erfaringerne har vist, at dette grundlag - som lejlighedsvis bliver sat på en hård prøve - kan holde til en hel del. Så meget desto vigtigere er det, at de transatlantiske forbindelser løbende bliver fornyet og indrettet på fremtidens behov. Konkret fælles handling er efter min opfattelse den mest bæredygtige måde at underbygge betydningen af det transatlantiske partnerskab på, også for fremtiden.

Det transatlantiske partnerskab er ikke begrænset til bilaterale spørgsmål, men har også en stærk global dimension. Der findes næppe den krise - fra Afghanistan over Iran til Kosovo - hvor de transatlantiske partnere ikke forsøger at finde løsningsmodeller i fællesskab. Mens vi langt hen ad vejen er enige om analysen af de centrale risici og udfordringer og om de grundlæggende mål for vores politik, har der været og er der fortsat forskellige opfattelser i EU og USA med hensyn til prioriteringen, instrumenterne og metoderne. Det vil der også være fremover, og det ville være urealistisk at forvente, at vi altid skulle være helt enige.

Vi undgår ikke de vanskelige spørgsmål, men fører en intensiv dialog med USA netop om disse spørgsmål. I denne forbindelse vil vi ikke give køb på vores holdning om, at foranstaltninger til bekæmpelse af terror skal være fuldt ud i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser, herunder menneskerettighederne, flygtningeretten og den humanitære folkeret og skal træffes på grundlag af vores fælles værdier. Europa-Parlament har ved flere lejligheder udtalt sig meget klart om disse spørgsmål, og vi vil også blive ved med at tage det op i dialogen med vores amerikanske partnere.

Det afgørende er, at vi ikke lader os splitte i disse spørgsmål, for et tæt partnerskab mellem EU og USA er nødvendigt for begge parter. Det skal også være budskabet fra det forestående topmøde mellem EU og USA, som finder sted den 30. april i Washington.

Ud over samarbejdet om politiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål vil styrkelsen af den transatlantiske økonomi og intensiveringen af samarbejdet om klimabeskyttelse og energipolitik være centrale spørgsmål.

I forbindelse med dette topmøde vil vi underskrive luftfartsaftalen mellem EU og USA, som er endnu et vigtigt skridt til at liberalisere de transatlantiske markeder. Det vil være til gavn for borgerne og virksomhederne.

I denne forbindelse mener jeg også, at vores borgeres mobilitet er en vigtig faktor. Som De ved, skal borgerne i 12 EU-stater stadig have visum, også til korte ophold i USA. Formandskabet arbejder i forhold til USA intensivt på at opnå, at alle EU-borgere fremover kan nyde godt af US Visa Waiver Programme. Det vil også blive taget op på topmødet. Det vil jeg gerne understrege endnu en gang ved denne lejlighed, for der har i de seneste dage været en vis irritation i nogle medlemsstater over, at formandskabet måske ikke ville gøre dette. Jeg understreger udtrykkeligt efter aftale med de efterfølgende formandskaber: Vi vil have alle medlemsstater med i US Visa Waiver Programme.

USA og EU er allerede i dag de økonomiske områder i verden, som er tættest forbundet med hinanden. Vi tror - og jeg ved, at mange af Dem har samme opfattelse - at potentialet for økonomisk samarbejde langtfra er udtømt. De forskellige reguleringsmodeller i EU og USA skaber unødvendige transaktionsomkostninger, og der er hårdt brug for at fortsætte arbejdet med at fjerne ikketoldmæssige handelshindringer. Derfor vil vi på topmødet mellem EU og USA lancere et initiativ til styrkelse af den transatlantiske økonomi. Kernen i initiativet er en gensidig politisk forpligtelse til at uddybe samarbejdet med henblik på at opnå regulatorisk konvergens og en yderligere intensivering af den økonomiske sammenknytning. Med dette initiativ vil vi forsøge at give ny dynamik til samarbejdet på en række områder, f.eks. investeringsbetingelser, regulering af det finansielle marked, nye industriteknologier og intellektuel ejendomsret.

Vi forventer, at vi kan lave en ambitiøs pakke, som kan være en ny drivkraft for det transatlantiske økonomiske samarbejde.

Jeg vil gerne understrege, at dette initiativ udtrykkeligt ikke er rettet mod multilaterale bestræbelser for at opnå handelslettelser. Det skal tværtimod supplere disse bestræbelser og bidrage til at opnå en positiv afslutning på Doha-runden.

Et andet centralt punkt på topmødet vil være spørgsmålet om energisikkerhed og klimabeskyttelse - transatlantiske spørgsmål, som efter formandskabets opfattelse er helt centrale fremtidsspørgsmål. På forårstopmødet den 8.-9. marts aftalte vi vidtgående målsætninger for klimabeskyttelsen og vedtog en energihandlingsplan. I lyset af disse beslutninger vil vi bruge topmødet mellem EU og USA til at intensivere vores samarbejde med USA på disse områder.

I denne kreds behøver jeg ikke at understrege, at der netop med hensyn til klimabeskyttelsen i de sidste år og årtier har været forskellige holdninger i EU og USA, også af helt principiel karakter. Jeg tror imidlertid ikke, det er forkert at antage, at der er kommet bevægelse i sagerne i denne forbindelse i USA. Især i forbindelse med spørgsmål om forsknings- og teknologisamarbejde er der også på amerikansk side stor interesse for at intensivere samarbejde med EU. Vores mål må være at forene kræfterne og gøre innovationscykluserne for nye metoder og teknologier radikalt kortere, ikke mindst, fordi der også er tale om et vigtigt fremtidigt marked. Når det gælder dette spørgsmål, må de transatlantiske partnere i deres egen interesse påtage sig en lederrolle. Det siger jeg også med henblik på det europæiske forskningslandskab og Parlamentets indflydelsesrige rolle på dette område. Jeg er overbevist om, at energiforsyningssikkerhed og klimabeskyttelse er et af det 21. århundredes transatlantiske projekter!

En fredelig og stabil udvikling i alle dele af verden er en grundlæggende forudsætning for sikkerhed og velstand i Europa og Amerika. Derfor vil vi ikke mindst bruge topmødet mellem EU og USA til at sende et signal om så vidtgående enighed som muligt om de udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.

I mellemøstkonflikten har vi med genoplivningen af kvartetten - her vil jeg være meget forsigtig - i det mindste åbnet døren et lille stykke for en løsning. Over for Iran og dets atomprogram er det lykkedes os at bevare enigheden i det internationale samfund, hvilket efter min mening er en grundlæggende forudsætning for, at vi alligevel kan nå frem til en mindelig løsning med Iran. I forbindelse med den civile og militære stabilisering af Afghanistan arbejder vi tæt sammen med NATO og USA. Vi vil intensivere dette samarbejde yderligere især inden for uddannelse af politiet. Det samme gælder for den planlagte ESFP-mission i Kosovo.

Dette er kun et brøkdel af de internationale spørgsmål, som kræver et tæt transatlantisk samarbejde.

Lad mig til slut komme tilbage til den europæiske sikkerhedsstrategi. Dér står der: "Intet land er i stand til at løse nutidens komplicerede problemer på egen hånd." Det gælder for EU, og det gælder for USA. Kun hvis det lykkes os at forene Europas og Amerikas vægt, erfaringer og muligheder og mobilisere de bedste kræfter og idéer, vil vi finde bæredygtige svar for vores fælles fremtid og fremtiden for de generationer, der kommer efter os.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (DE) Først vil jeg gerne undskylde min kollega fru Ferrero-Waldners fravær. Hun måtte rejse til den tidligere præsident for Den Russiske Føderation Boris Jeltsins begravelse.

Hr. formand, ærede Parlament! Topmødet mellem EU og USA den 30. april er en ny chance for at styrke de politiske og økonomiske bånd med USA. Lad mig derfor kort forklare målene for dette topmøde.

For det første vil vi arbejde for en transatlantisk økonomisk konvergens. Med 40 % af verdens totale handelsvolumen hører de økonomiske forbindelser mellem USA og EU til verdens vigtigste. Alligevel har de brug for nye politiske impulser. Fjernelse af handels- og investeringshindringer ville være en stor gevinst for vores forbrugere og erhvervsliv.

Kommissionen hilser derfor fremstødet fra forbundskansler Merkel velkommen, som har udtalt sig til fordel for et nyt og ambitiøst økonomisk partnerskab mellem EU og USA. Lovgivningsorganerne og reguleringsinstanserne bør involveres i det, og topmødedeltagerne bør overtage den vigtige kontrol- og ledelsesopgave.

På topmødet vil vi udpege konkrete politiske områder, hvor vi kan opnå bæredygtige fremskridt. Det omfatter bl.a. reguleringssamarbejde om produkter, energi, innovation, finansielle markeder og investeringer.

For det andet vil vi inden for udenrigspolitikken drøfte en række centrale områder, hvor vi har sammenfaldende interesser med USA. I Kosovo og Afghanistan vil vi fortsat samarbejde tæt i bestræbelserne for at opnå stabilitet, velstand og retssamfund.

Som medlemmer af mellemøstkvartetten arbejder EU og USA konstruktivt sammen for at genoplive en politisk proces mellem de israelske og palæstinensiske regeringsledere. Vores vilje til at forhandle med den nationale enhedsregering for at støtte den vil ikke kun afhænge af denne regerings politik, men også af, om den handler efter kvartettens principper.

Kommissionen spiller en særlig rolle i forbindelse med udviklingen af en international hjælpemekanisme for den palæstinensiske befolkning, som skal støtte befolkningen og forbedre regeringsførelsen på stedet.

Et andet højdepunkt på topmødet er underskrivelsen af luftfartsaftalen mellem EU og USA, som blev indgået for nylig, og som er historisk og åben. Aftalen vil på begge sider af Atlanten skabe store økonomiske fordele, som skønnes at have en værdi af 12 milliarder euro, og omkring 80.000 nye arbejdspladser. Samtidig vil vi bekræfte vores engagement i andet trin af forhandlingerne om en omfattende aftale om lufttrafiktjenester, som yderligere vil udvide de økonomiske fordele ved liberaliseringen af denne vigtige sektor.

Forberedelserne til topmødet er endnu ikke afsluttet, og et centralt spørgsmål i denne forbindelse er klimaændring og energi. Vores mål er at forpligte USA på en politik, som bygger på en målsætning om markedsmekanismer og ren teknologi samt på en global model. Arbejdet på europæisk side bygger i denne forbindelse på den europæiske enighed, der blev opnået på Det Europæiske Råd den 9. marts 2007, og som fastsætter, at vi må handle globalt for at mindske udledningen af drivhusgas.

På det forestående topmøde bør samarbejdet mellem Europa og USA på dette område styrkes. Jeg håber, at der med erklæringen fra det transatlantiske topmøde bliver forberedt klare standpunkter for G8 og for FN's klimakonference på Bali i december 2007. Desuden vil vi tale om spørgsmål vedrørende energiforsyningssikkerhed og energieffektivitet og finde frem til fælles mål for udviklingen af ren teknologi og anvendelsen af denne på kort og mellemlang sigt.

Hvad visumpolitikken angår, vil vi på topmødet mellem EU og USA opfordre præsident Bush til at arbejde for, at alle EU-borgere kan rejse ind i USA uden visum. Der kræves ikke længere visum af USA-borgere ved indrejse i EU. Vi ville hilse det meget velkommen, hvis USA ville udvide ophævelsen af denne visumpligt til alle EU-medlemsstater og dermed ophæve de facto-diskrimineringen af EU-borgere.

Desuden vil vi opfordre USA til at tilslutte sig en løsning på spørgsmålet om udlevering af oplysninger om flypassagerer til USA, som lever op til de højeste krav til databeskyttelse. Denne nye ramme skal afløse den nuværende overgangsordning.

Ikke mindst vil vi naturligvis bekræfte nødvendigheden af et tættere samarbejde om bekæmpelsen af terror med henvisning til den forpligtelse, vi har påtaget os til at sørge for, at disse bestræbelser skal være i overensstemmelse med vores forpligtelser i henhold til international ret. Dette er af afgørende betydning for troværdigheden af fælles foranstaltninger på dette område.

(Bifald)

  Joseph Daul, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, hr. minister og repræsentant for formandskabet for Rådet, mine damer og herrer! Eftersom jeg blev født for 60 år siden i Alsace, er jeg ud af en generation, som kan bevidne, hvor megen tak europæerne skylder amerikanerne, da jeg selv har oplevet det.

De meget stærke transatlantiske forbindelser, som forener vores to kontinenter, er baseret på millioner af personlige historier som min. De har bidraget til at forme vores historie og vores fælles værdier.

Under den nylige fejring af Rom-traktatens 50-årsdag omtalte PPE-DE-Gruppen varmt USA's nøgleposition i oprettelsen af det, der skulle blive til Den Europæiske Union. For uden støtte fra Marshall-planen, uden den afgørende rolle, som USA og Canada spillede i NATO, ville genopbygningen af Europa uden tvivl ikke have været mulig. Selv i vanskelige tider har vi altid troet på den vitale betydning af det transatlantiske partnerskab, et partnerskab baseret på dialog og respekt.

I Europa-Parlamentet er det vores gruppe, som er den mest afgjorte fortaler for snævre transatlantiske forbindelser. Det er grunden til, at jeg gerne ville have, at den første rejse uden for Unionen gik til Washington. Europa-Parlamentet skal knytte stærkere forbindelser til Kongressen og USA's regering for at samarbejde mere proaktivt om emner af fælles interesse. Og jeg vil gerne her foreslå, at parlamentsformanden inviterer den nye formand for Repræsentanternes Hus til at tale på en plenarforsamling.

Jeg var glad for at høre, at den amerikanske Kongres ligesom os har nedsat et midlertidigt udvalg om klimaspørgsmål. Jeg håber, at de to udvalg vil få et nært samarbejde.

Etableringen af et fælles transatlantisk marked inden 2015 er en af vores prioriteter. Vi skal rydde op i regeljunglen, fremme konkurrencen og harmonisere de tekniske standarder på begge sider af Atlanten. Giv os en bindende køreplan med en nøjagtig tidsplan, som har 2015 som skæringsdato for åbningen af et transatlantisk marked uden barrierer.

Europa-Parlamentet skal involveres dybt i denne proces, men som de venner, vi er, har vi også pligt til at tale åbent og ærligt til hinanden og udtrykke kritik om nødvendigt.

Som præsident Kennedy bemærkede i 1963, skal vi ikke underkende vores uoverensstemmelser, men vi må også interessere os for, hvordan vi løser vores uoverensstemmelser. Jeg vil også gerne understrege, hvor bekymret jeg er ved risikoen for, at strengere amerikanske grænsekontroller skal blive til skjulte handelsbarrierer.

Vi skal fortsat være agtpågivende uden at skade den åbne samhandel. På samme måde skaber den amerikanske lovgivning om beskyttelse af persondata stadig tvivl om, hvorvidt beskyttelsen af privatlivets fred og borgernes rettigheder respekteres fuldt ud.

Europa er fast besluttet på at kæmpe imod terror og organiseret kriminalitet, men denne kamp skal støtte sig på det rigtige retsgrundlag. Respekten for de grundlæggende rettigheder vil kun styrke vores aktivitet og vores indflydelse i verden.

Vi deler også forpligtelsen til at skabe betingelser for stabilitet, fred og fremgang i EU's nabolande. Vi har allerede haft et positivt samarbejde i Belarus, Ukraine og Kosovo. Men vi skal også gøre vores indflydelse gældende i Afrika. Det er en moralsk og historisk pligt at give nyt håb til jordens fattigste mennesker.

Folkemordet i Darfur eller voldsherredømmet i Zimbabwe viser, at vi ikke står mål med udfordringerne. Vi skal også overtale andre nationer som f.eks. Kina, Indien, Brasilien eller Sydafrika til at støtte vores bestræbelser i udviklingslandene.

Desuden skal vi gøre Doha-aftalen til en succes, for det er en udviklingscyklus for de fattigste lande. Europa og USA skal hurtigst muligt sikre en global aftale.

Endelig tror vores gruppe på mulighederne for en sikrere verden. Spredningen af atomvåben har gjort verden til et farligere sted at være. Vi støtter en forhandlingsløsning for det iranske atomprogram. Europæere og amerikanere har fælles rødder, som i stort omfang har formet vores verden. Vi skal bevare vores position i en verden med mange poler, og som Jean Monnet sagde, forsvarer amerikanerne og europæerne i fællesskab en fælles civilisation.

(Bifald)

  Jan Marinus Wiersma, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg tror, vi alle kan konstatere, at vinden blæser fra en anden kant i Washington, og det betyder chancer, også for samarbejdet med EU. Først og fremmest er der selvfølgelig det demokratiske flertals sejr i begge Kongressens kamre, hvilket vi endnu en gang vil lykønske dem med. Men også i Bush-regeringen er der tale om forandringer. Tonen er ændret, og hvad vi kan konstatere, er, at udenrigsministeriets og Condoleezza Rices indflydelse er øget stærkt. Der søges i højere grad samarbejde, og det må vi benytte os af.

I sidste uge var jeg med delegationen i Washington, hvor der er ved at ske en mærkbar ændring. Først og fremmest er der mere støtte til noget, som altid har været meget vigtigt for os, nemlig en effektiv multilateralisme. Støtten hertil vokser, og man søger også øget samarbejde med EU på dette område. Man er klar over, at Irak-metoden er en fiasko, og at vi søger andre måder at samarbejde på, når det gælder løsning af sikkerhedsproblemer.

Afghanistan nævnes af mange som et eksempel. Vi tror, at EU og lande i EU kan samarbejde med amerikanerne inden for rammerne af NATO om projekter, som både gælder sikkerhed og genopbygning. Også her er der en debat i gang om missilforsvar. Vi lagde mærke til, at der i højere grad søges en dialog med europæerne, men også med russerne. Vi er dog stadig kritiske, hvad angår resultatet af denne proces.

Et andet vigtigt punkt, som vi tog op, er Mellemøsten-konflikten. Vi vil endnu en gang understrege - og vi håber også, at formandskabet lader dette spille en rolle - at vi skal sikre, at den nye nationale samlingsregering i Palæstina ikke bliver stående ude i kulden, og vi søger efter muligheder for at støtte denne nye udvikling.

Hvad vi også lagde mærke til, er, at navnlig demokraterne søger en ny social dagsorden for USA, hvori der lægges stor vægt på problemet med sundhedsvæsenet, men hvori også Doha undersøges. Hvad kan vi gøre i fællesskab for at sikre, at miljø og arbejdsvilkår også spiller en vigtig rolle i handelsdrøftelserne?

Vi havde selvfølgelig også kritik, bl.a. når det gælder overførsel af fanger, hemmelige fangelejre og aftaler om beskyttelse af oplysninger. Det er ting, som vi fortsat skal lægge vægt på. Alt i alt, når man tager det hele i betragtning, er der en vigtig dagsorden for samarbejde, også på grundlag af de fælles værdier, som er nævnt her.

Til sidst har jeg lige et lille punkt. Forhåbentlig kan formandskabet også tage Wolfowitz-sagen op på topmødet, hvis det er nødvendigt, for efter vores opfattelse er det uholdbart, at den mand fortsætter som direktør for Verdensbanken i betragtning af dennes vigtige rolle i kampen mod korruption.

(Bifald fra venstre)

  Graham Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Efter den 11. september skrev Le Monde: "Nous sommes tous Américains". Tiderne har ændret sig.

Af økonomiske, miljømæssige og etiske grunde har den amerikanske regering vraget det værdier, som vi har respekteret USA for. Udfordringen for EU's medlemsstater består i at modstå den amerikanske bevægelse i retning af unilateralisme, både inden for handelspolitik, vedrørende Kyoto eller med hensyn til folkeretten. Dette vil kræve en åben, ærlig og undertiden spændt transatlantisk dialog om spørgsmål som ordningen for visumfritagelse, udvisning og "åben himmel", som vores medlemsstater hidtil har modsat sig. Men præsident Bush har mindst lige så stor succes med sin "del-og-hersk"-politik over for Europa som præsident Putin.

Topmødet er et tidspunkt for nogle drøje sandheder. Afskaffelsen af lovbestemte hindringer og harmoniseringen af standarder mellem verdens største handelspartnere skal være vores topprioritet. Men det må ikke ske på bekostning af en vellykket Doha-runde, inden hr. Bushs mandat udløber den 1. juli.

Vi skal også bruge topmødet til at gennemtvinge anerkendelsen af den største sikkerhedstrussel i moderne tid - klimaforandringerne - og få amerikanerne til at acceptere en stabilisering og en reduktion af drivhusgasudledningerne. FN's Sikkerhedsråd diskuterede emnet første gang i sidste uge, hvilket understreger situationens alvor.

Men vi må også insistere på, at administrationen præciserer sin stilling til påstande om tortur, hemmelige fængsler og ekstraordinær udlevering i forbindelse med krigen mod terror. Det er ikke bare det rigtige, men det er det eneste, der kan genoprette USA rygte.

På længere sigt kan kun en mere omfattende demokratisk undersøgelse med deltagelse af Europa-Parlamentet og den amerikanske Kongres og Senatet, måske under et transatlantisk Schengen-lignende system, styrke vores strategiske forhold og hindre den form for juridisk tomrum, vi oplever med passageroplysninger eller SWIFT-betalingstransaktioner.

Succes i krigen mod terror skal være baseret på en ligevægt mellem frihed og sikkerhed, uden at vi ofrer vores borgerlige frihedsrettigheder.

Kaoset i Irak er bevis på, hvad der sker, hvis ikke vi rammer den ligevægt. USA og Den Europæiske Union bør bidrage til at reparere skaderne og udvise solidaritet med Iraks to millioner flygtninge. Amerikanerne har taget imod præcis 466 irakiske flygtninge siden 2003. Vi ved, at de ikke ønsker at anerkende en flygtningestrøm, der er et symptom på deres fiasko, men vi har brug for et entydigt og omfattende bistandsbudget og en aftale om fordeling af byrden af asylansøgere.

Endelig må vores forhandlere ikke være bange for at tage initiativet. Paul Wolfowitz har undergravet Verdensbankens moralske autoritet. Vores budskab til dem må være, at tiden er inde til, at han går af.

Sammenfattende skylder jeg en amerikansk digter, Ralph Waldo Emerson, tanken om, at der ikke findes historie, kun biografi. Europas ledere skal huske på, at de vil blive vurderet som enkeltpersoner for det mod, som de mønstrer i Washington.

  Angelika Beer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! I morgen vil vi enstemmigt og i fællesskab vedtage en beslutning, som fordømmer de russiske statsstyrkers brutale fremfærd mod demonstranterne. Vi forventer, at der vil blive talt lige så klart under topmødet mellem EU og USA. Naturligvis ønsker vi nye økonomiske forbindelser, en styrkelse af de transatlantiske forbindelser på et nyt grundlag. Men dette grundlag skal bestå af klare værdier, demokratiske værdier, som EU selv har forpligtet sig til at forsvare.

Vi har brug for en bro efter det, der er sket i Guantánamo med tortur og fængsling af uskyldige, og denne bro kan kun være, at vi opfordrer USA's regering til fremover at lade sin politik følge det demokratiske grundlag. Når vi - som i de seneste uger, men også fremover - taler om et moratorium for dødsstraf, så gør vi det ikke kun for at redde de potentielle ofre i Iran fra en sådan død, vi forventer også, at amerikanerne tilslutter sig et moratorium for dødsstraf.

Når vi taler om terrorbekæmpelse, så forventer vi ligeledes, at de grundlæggende værdier bliver defineret på ny i fællesskab, og at den parlamentariske kontrol bliver udvidet i de nationale parlamenter såvel som i Europa-Parlamentet. Det, som vi har oplevet, kan vi nemlig ikke acceptere som virkelig terrorbekæmpelse, fordi vi på den måde begrænser Europas, menneskenes og samfundenes grundlæggende frihedsrettigheder.

Jeg har en appel til begge parter, hvad Afghanistan og Kosovo angår: Vi har brug for dette strategiskift i Afghanistan, ikke kun som en floskel, men også i praksis. Operationen Enduring Freedom har ikke noget juridisk grundlag længere og må ændres. Vi europæere må imidlertid også tage flere penge op af lommen, hvis vi overhovedet skal skabe mulighed for en fredelig udvikling i Afghanistan inden for narkobekæmpelse, uddannelse og støtte til de demokratiske borgere i Afghanistan, især kvinderne.

Det gælder også for Kosovo. Vi kan ikke vente på, at amerikanerne løser denne knude for os. Jeg appellerer endnu en gang til EU og til udenrigsministrene om at slippe Kosovo fri i uafhængighed nu for at undgå endnu en krig.

Hvad Iran angår, er det på tide at tage afsked med det regime change, som Bush stadig vil have. Det er den eneste mulighed for at forhindre den næste krig gennem forhandlinger. Jeg håber, at EU vil tage klart stilling i dette spørgsmål!

  Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Hvad kan vi egentlig vente os af det transatlantiske økonomiske partnerskab?

Ifølge fru Merkel drejede det sig hverken om frihandel eller fællesmarked, men om markedsregulering, beskyttelse af patenter, harmonisering af regler og samarbejde for at styrke den globale økonomiske styring. Hendes statssekretær, hr. Würmeling, var mere direkte, da han erklærede, at målet var at opnå et transatlantisk marked uden barrierer. Kansleren havde selv først antydet, at erfaringen fra det indre marked kunne tjene som model for dette nye område.

Men er det nødvendigt at minde om, hvilken definition på det indre marked hr. McCreevy, kommissæren med ansvar for opfølgning på det, gav? Som han understregede, er det indre marked langtfra den mest fremskredne øvelse i deregulering i Europas senere historie. Er det mon denne erfaring, vi skal gentage i en større atlantisk målestok?

Spørgsmålet fortjener så meget desto mere at blive stillet, eftersom dette projekt allerede har en tumultarisk forhistorie. Det var i marts 1998, at kommissær Leon Brittan, som på dette tidspunkt var det liberale Europas galionsfigur, lancerede forslaget om et New Transatlantic Market, som var en efterligning af den nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA. Samtidig forhandlede man i OECD i største hemmelighed om forslaget til en multilateral investeringsaftale, MAI, som allerede sigtede mod at drive jagt på enhver form for lovgivning, der af investorerne blev opfattet som en hindring for deres mere og mere snirklede finansielle transaktioner.

De to forslag skabte en sådan opstand i den europæiske opinion, at de skulle have været opgivet. Men siden er lobbyer som Transatlantic Business Dialogue blevet ved med at sætte dette strategiske forslag på dagsordenen i en ny udgave. Sidste års vedtagelse af de amerikanske regnskabsstandarder og New Yorks børs' nylige overtagelse af de europæiske Euronext-børser følger denne foruroligende tendens.

Langt fra at være det konstruktive samarbejde, man forsøger at sælge til os, drejer det sig kort og godt om en større front i kampen om udformningen af Europas fremtid. Både dets samfundsmodel og dets demokratiske identitet står på spil. Jeg minder om, at den betænkning, som Parlamentet vedtog i den forbindelse i juni sidste år, beklagede, "at forholdet mellem EU og USA i høj grad overskygges af politiske konflikter, og at det ofte er karakteriseret ved retorik".

Vil vi skulle tie stille om krigen i Irak eller om Guantánamo i Transatlantic Business Dialogue's fælles værdiers navn? Om dødsstraffen eller Den Internationale Straffedomstol? Om Kyoto eller gmo'erne? Om persondataene, SWIFT-sagen eller CIA's flyvninger? Selv om den proces, der skal føre til en ny europæisk traktat, er indledt, er forbindelserne mellem EU og USA et så altafgørende anliggende, at de skal behandles i fuld åbenhed.

  Godfrey Bloom, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne på den meget korte tid, jeg er blevet tildelt, fremsætte en eller to bemærkninger og måske komme med en advarsel. I de sidste par år har jeg set, at man har udviklet en afhængighed af politiske spilfægterier her, og det skal vi være meget påpasselige med at undgå i vores forbindelser med USA. Indvirkningen af lovgivning er f.eks. fuldstændig global. Alt, hvad vi gør, har en global dimension. Den store vækst i BNP foregår langs Stillehavet og i Indien og Kina for slet ikke at tale om andre dele af Stillehavsområdet og Japan, så vi skal passe meget på ikke at brænde vores broer i forhold til USA, som også har et meget kraftigt protektionistisk element i sit samfund. Som briterne ved, er USA Det Forenede Kongeriges største handels- og investeringsparter og har været det i årevis. Det er en skam, at briterne er blevet tvunget til at opgive det imperiske mål, som vi naturligvis deler med USA, og som gav os en særlig fordel her. Men det får vente til en anden god gang.

  Frank Vanhecke, for ITS-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Som de fleste her håber jeg, at topmødet den 30. april og det nye transatlantiske partnerskab bliver en succes. Men vi må naturligvis sige, at dette nye partnerskab skal være baseret på gensidighed og respekt for gensidige, væsentlige interesser. Således skal amerikanerne, det amerikanske diplomati, f.eks. lære, at Tyrkiet ikke er et europæisk land og heller ikke kan blive medlem af EU, uanset hvilke interesser USA har i den sag.

I april vil der i Washington blive talt om vores handelsforbindelser med USA, om energi og om klimaændringer, men jeg tror også, det er en god lejlighed til at tænke videre over den fælles kamp, som vi må føre mod den internationale terrorisme og især mod den islamiske fundamentalisme, der vinder frem. Lad os ikke glemme, at denne kamp er baseret på de vestlige værdier, som vi deler, og at det er disse vestlige værdier, som den islamiske fundamentalisme og terrorismen retter skytset mod, hvilket alt for ofte glemmes, også her i Parlamentet.

USA's udenrigspolitik giver meget ofte anledning til kritik, men det er ikke særlig konstruktivt at kritisere så ensidigt og negativt her i Parlamentet. Jeg tænker f.eks. på de ensidige aktiviteter og de ensidige konklusioner i det midlertidige udvalg om CIA-aktiviteter i Europa og på spørgsmålet om personlige oplysninger. Lad os for guds skyld ikke tage fejl af vores fjender. Hvad angår USA, har vi ganske vist mange misforståelser og forskellige opfattelser. USA er dog ikke en fjende, men en forbundsfælle.

  Brian Crowley, thar ceann an Ghrúpa UEN. - A Uachtaráin, tá an gaol eacnamaíochta idir an tAontas Eorpach agus Meiriceá ar an ngaol eacnamaíochta is tábhachtaí ar domhan. Is dhá chóras pholaitiúla sinn, le haidhm láidir a chinntíonn caomhnú agus cur chun cinn an daonlathais ar fud an domhain. Bíonn ár naimhde ag iarraidh aird a tharraingt ar an difríocht pholaitiúil atá idir an dá réimeas. Ní mór dóibh cuimhneamh, áfach, go bhfuil i bhfad níos mó nithe comónta eadrainn ná mar atá difríochtaí.

Vi mener navnlig, at forbindelserne mellem Europa og USA med hensyn til indsatsen på den globale scene, er endnu vigtigere nu for at komme videre, trods de vanskeligheder og meningsforskelle, vi tidligere har haft.

Bare tag et kig på verden. I Afghanistan skal vi ikke kun samarbejde med USA for at sikre stabiliseringen af situationen der, ikke bare for landets egen skyld, men også fordi 90 % af den heroin, der bruges i Europa i øjeblikket, kommer fra Afghanistan. I Sydamerika skal vi også gøre en fælles indsats for at sikre, at der kan findes alternative afgrøder til landbrugerne, fordi der kommer kolossale mængder af kokain derfra.

Hvis vi ser nøjere på Darfur, kan vi se, at det internationale samfund undlader at handle og reagere på det folkemord, der foregår der. Det påhviler os i Europa at få USA med til at handle mere og gøre det mere konsekvent. I dag er det verdens malariadag, og her gælder det også, at de foranstaltninger, vi kan gennemføre i fællesskab, batter langt mere end dem, vi kan gennemføre hver for sig.

Vigtigst af alt er dog foranstaltningerne inden for verdenshandelen, hvor vi skal forsøge at sikre et retfærdigt og mere lige samfund for alle. Jeg opfordrer Kommissionen og andre til ikke længere at ophæve vores aftaler med andre lande for at beskytte og hjælpe de fattigste lande i verden. I fællesskab kan vi opnå mere end det, der skiller os, og på den måde kan vi komme ud over vores politiske meningsforskelle om de ubetydelige spørgsmål.

  Roger Helmer (NI). - (EN) Hr. formand! Her i Parlamentet elsker vi at prale over vores grønne resultater og kritisere USA og præsident Bush for deres hærværk på miljøet. Når alt kommer til alt, har vi underskrevet Kyoto-protokollen, og det har de ikke.

Lad os lige kigge på realiteterne. Rent faktisk har USA underskrevet Kyoto-protokollen, men de har ikke ratificeret den. Her i Europa har vi ratificeret den, men vi leverer ikke resultater. Selv om Kommissionen har brugt de sidste 10 år på at forsøge at pynte på Kyoto-tallene, ser det stadig ud til, at måske kun to medlemsstater rent faktisk vil kunne opfylde Kyoto-målene.

Vi siger, at USA er den største forurener i verden, men kun fordi det er verdens største økonomi. Siden Kyoto blev indført, har udviklingen inden for CO2-emissioner i USA været bedre end i Europa! Jeg vil gentage det for hr. Graham Watson, at udviklingen med hensyn til emissionerne i USA de senere år har været bedre end for EU. Energiintensiteten i den amerikanske økonomi svarer til vores egen og set ud fra de aktuelle tendenser vil den amerikanske økonomi være grønnere end den europæiske i 2010. USA har et omfattende program for biobrændsel. De investerer i grøn teknologi, og deres AP6-partnerskab omfatter Kina og Indien, uden hvem ingen globale programmer kan blive en succes. Kommissær Špidla opfordrer USA til at anlægge en global indfaldsvinkel, men det har man allerede gjort.

Det er på tide, at vi her i Parlamentet holder inde med vores moralske belæringer og begyndte at behandle vores amerikanske allierede med mere høflighed og respekt.

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Jeg synes, at det er vigtigt, at vi undgår enhver form for ideologisk snak i forbindelse med denne forhandling om de transatlantiske transaktioner.

Jeg ved ikke, om Verdensbankens formand, som det står i den forhandlede fælles beslutning, skal trække sig tilbage eller ej, men jeg synes under alle omstændigheder, at det er vigtigt, at EU begynder at tænke strategisk og optræder som en moden spiller på den internationale arena. Jeg ved, at kommissær Ferrero bruger alle sine kræfter - og det siger ikke så lidt - på området.

Efter min mening må dette ikke få os til at glemme, at de transatlantiske bånd ikke er en del af EU's genetiske kode, og at det er USA, der - måske fordi vi ikke selv har været i stand til det - har været garant for sikkerheden i Europa, og i dag er der på sikkerhedsområdet ikke noget alternativ til de transatlantiske bånd.

Hr. formand, jeg er af den opfattelse, at vi, hvis vi ønsker, at EU skal blive en europæisk magt, ikke kan gøre dette i opposition til USA. Vi skal derimod gøre det sammen med USA, som to partnere, der respekterer hinanden, som deler en række værdier, og som har det samme verdensbillede.

Det betyder naturligvis ikke, at vi skal underskrive en blankocheck, og EU skal stå fast på sine principper i forbindelse med dødsstraf, Den Internationale Straffedomstol, Kyoto-protokollen og de love, der har grænseoverskridende virkninger.

Det betyder også, at USA skal lære at respektere EU, som i dag er en stabilitetsfaktor i verden, og som skal spille en vigtig rolle, når den gør sin indflydelse gældende i mange regioner.

Hr. formand, kommissæren sagde ved en anden lejlighed her i salen, at det, for at EU kan nå sine mål og målsætninger - herunder ønsket om, at menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder bliver respekteret i alle dele af verden - var helt afgørende at samarbejde med USA, ligesom USA's mål kun kunne nås ved at samarbejde med EU.

Hvis EU og USA samarbejder, vil det, hr. formand, gå bedre med fremgangen, stabiliteten og sikkerheden i verden, og jeg synes, at det er de mål, som dette transatlantiske topmøde skal bidrage til, og som vi skal samarbejde om.

  Poul Nyrup Rasmussen (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissæren og hr. Gloser for deres erklæringer om forholdet mellem USA og EU.

Jeg har en følelse af, at USA's holdning og strategi gradvist og langsomt er ved at ændre sig fra unilateralisme til multilateralisme. For bare seks dage siden, besøgte jeg selv, min gode kollega hr. Wiersma, næstformand i vores gruppe, og andre kolleger den amerikanske Kongres og Senatet, og det er helt klart, at der er en holdningsændring på vej. Dette giver Den Europæiske Union en ny mulighed.

Jeg har tre overvejelser, jeg gerne vil dele med Dem. For det første mener jeg, at det er en forudsætning for fremskridt i WTO-forhandlingerne, at vi på en eller anden måde får indarbejdet "dagsordenen om rimelige arbejdsforhold". Vi må se det i øjnene: Det er ikke muligt at opnå nye og betydelige fremskridt uden dette.

For det andet er tiden inde til at erkende, at finansmarkederne og den seneste udvikling med hensyn til hedgefonde og de meget store og magtfulde private kapitalfonde ikke er fuldt ud forenelige med Lissabon-målsætningerne og vores langsigtede behov for investeringer og finansiering. Denne bemærkning kommer ikke kun fra Europa, men også i stigende grad fra Det Demokratiske Parti, som har flertal i den amerikanske Kongres og Senatet. Derfor håber vi, at dette signal bliver tydeligt, og at spørgsmålet vil blive drøftet på det kommende G8-møde i Heiligendamm.

For det tredje vedrørende Mellemøsten. Her må vi ikke være naive og forvente større ændringer i den amerikanske politik inden for de kommende to uger. Det vil imidlertid være umagen værd at intensivere vores dialog med vores amerikanske venner og kolleger og insistere på at bakke den palæstinensiske samlingsregering op. Hvis denne regering falder, vil Hamas vinde, og det er der ingen, der ønsker.

(Bifald fra venstre)

  Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Hr. formand! Under Parlamentets besøg i Washington sidste uge lærte vi mere om kontraktgruppen på højt niveau om sikkerhed, end vi gjorde i Bruxelles. Gudskelov for kulturen med informationsfrihed i USA! Vi hørte også om de nye transatlantiske drøftelser på embedsmandsplan om retsgrundlaget for udlevering. Kongresmedlemmer og medlemmer af Europa-Parlamentet skal ikke bare holdes underrettet, men også inddrages i debatten.

Taktikken i den globale krig mod terror er slået fejl ifølge Scotland Yards leder af terrorbekæmpelse. Han sagde i går, at al-Qaeda ikke bare har overlevet seks års angreb, men også har fået ny dynamik.

Vi skal bestemt forsøge at opbygge et fælles, transatlantisk område med retfærdighed og rejsemuligheder, der er kendetegnet af en maksimal informationsudveksling. Men vi må insistere på en maksimal sikring af og respekt for de grundlæggende rettigheder. Hvis de udvekslede oplysninger er baseret på tvivlsomme profileringsmetoder eller datasøgning, eller hvis de er plettet af tortur, hvor stor værdi har de da? Som en af embedsmændene i Washington sagde på den forfriskende direkte amerikanske måde: "affald ind, affald ud". De potentielle skader for den enkelte er kolossale.

Vi er nødt til at øge samarbejdet mellem den amerikanske Kongres og Europa-Parlamentet for at få indført en højere grad af demokratisk ansvarlighed samt det ønskede mål om et transatlantisk område i stil med Schengen.

  Konrad Szymański (UEN). - (PL) Hr. formand! Af alle Europas vigtigste politiske og økonomiske problemer kan ikke et eneste løses uden dialog og samarbejde med USA. Kun et fælles europæisk-atlantisk marked kan sætte os i stand til at konkurrere med Kina og Indien. Kun et amerikansk-europæisk samarbejde vil sætte os i stand til at dæmme op for sikkerhedstruslen fra Iran, som i dag udgør den største trussel mod verdensfreden, en atommagt og en svoren fjende af vestlig civilisation. Kun i fællesskab kan vi hindre Korea i ukontrolleret aggression. Og for nu at holde fast i proportionerne vil vi kun i fællesskab kunne hindre Rusland i at udnytte sin militære og energimæssige magt over for Europa og nabolandene. I dag har vi mulighed for at handle mere pragmatisk. Det er ikke kun et spørgsmål om et regeringsskifte i Washington, men også i Paris og Berlin. Jeg lever i håbet om, at det vil lykkes for os, og at den europæiske identitet aldrig igen vil blive reduceret til en billig og skadelig pseudokonfrontation med USA i lyset af disse alvorlige trusler mod vores sikkerhed og værdier.

  Johannes Voggenhuber (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Partnerskab bygger på gensidig respekt, og den begynder med gensidig agtelse af ret og fælles værdier. Der er nok en og anden besværgelse af den transatlantiske harmoni i dagens debat, som ville udløse stor undren og manglende forståelse i Østrig i øjeblikket.

Der er to hændelser i Østrig, som optager og foruroliger offentligheden. En stor bank, som er blevet opkøbt af en amerikansk fond, bliver fra den ene dag til den anden tvunget til at opsige sine kunder, hvis de er af cubansk oprindelse, og det sker uden varsel og uden anden begrundelse end deres nationalitet - i strid med folkeretten, med europæisk ret, med østrigsk strafferet. En stor oliekoncern skal tvinges til at indstille sine forretninger med Iran - i strid med østrigsk ret, i strid med europæisk ret, i strid med folkeretten.

Det undrer mig meget, at dette afgørende spørgsmål ikke bliver nævnt i denne debat. Hvis vores partnere anerkender vores retsorden og vores værdier, så er vi partnere. Ellers er der tale om et forhold mellem en overordnet og en underordnet. Kommissionens reaktion på disse to hændelser i Østrig, som vækker stor opstandelse og uro, er ikke egnet til at give offentligheden tillid til dens evne og vilje til at beskytte og håndhæve europæisk ret. Det er imidlertid grundlaget for partnerskab.

(Bifald)

  Miguel Portas (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! I en af Bagdads bydele er den amerikanske hær i gang med at bygge en mur, der i sikkerhedens navn adskiller irakere fra irakere. Det gør den trods indbyggernes protester og kritik fra selve premierministeren. Bush-regeringen elsker mure og placerer dem i Baghdad, i Palæstina og langs USA's grænse til Mexico. Europæerne kan kun se anderledes på tingene. Det var i Berlin, at den mur faldt, der skulle have været den sidste.

De euro-atlantiske forbindelser må derfor sætte politik øverst på dagsordenen. For den økonomiske liberalismes Europa drejer politik sig om handel, også selv om dollarens forringelse, miljødumping ved ikke at ratificere Kyoto-protokollen og forskellige sociale rettigheder viser, hvor farligt et eventyr det er blindt at rive kapitalbevægelsernes barrierer ned i en verden af mure.

  Bastiaan Belder (IND/DEM). - (NL) Hr. formand! EU og USA står i dag begge over for enorme problemer i den globale politik. Først og fremmest er der den overalt lurende fare for den islamiske terrorisme. Hvad er mere indlysende end sammen at gøre front mod fælles trusler? Så enkelt har det imidlertid ikke været i årevis inden for de transatlantiske forbindelser. Det er for simpelt, at Europa retter en anklagende finger mod USA. Ustandseligt dukker der stereotype antiamerikanske reflekser op inden for EU. De truer gang på gang med at lamme det transatlantiske samarbejde. Dette drejer sig vel at mærke om intet mindre end en nødvendig overlevelsesstrategi.

Jeg ønsker derfor Rådet og Kommissionen held og lykke med at skabe et godt transatlantisk arbejdsklima. Disse bestræbelser fra vores side stemmer ikke med den amerikanske opfattelse, nemlig at vi er uregerlige, eksotiske europæere. Hvis de transatlantiske kræfter forenes, resulterer det under alle omstændigheder i en konstruktiv arbejdsforbindelse. Det er jo det, det gælder om på alle transatlantiske topmøder.

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Forud for invasionen af Irak havde EU chancen for at forlade USA's betænkelige kølvand og påtage sig en selvstændig formidlerrolle, som var båret af fornuft. Senest i forbindelse med CIA-overflyvningerne og de hemmelige torturfængsler skulle man have distanceret sig klart fra George Bush og Co.'s menneskeforagtende og folkeretsstridige handlinger og have fordømt disse, i stedet for at forsøge at lade de europæiske skatteydere betale for USA's krigspolitik.

Med den planlagte skærpelse af sanktionerne mod Iran ville man endnu en gang blindt følge instrukserne fra Washington. I den islamiske verdens øjne kunne det kun i endnu højere grad gøre os til et fjendebillede. Det ses tydeligt af de hidtidige terrorangreb og de seneste trusler mod Tyskland og Østrig. Den møjsommeligt tilstræbte formidlerrolle bliver uden betænkeligheder kastet over bord, velsagtens for at berede jorden for topmødet mellem EU og USA. Så meget for vores selvstændige og selvbevidste udenrigspolitik.

Igen og igen har USA vist, at de ikke er særligt interesserede i en partner som EU, men at man tværtimod ønsker at svække EU med overbelastning med interne problemer og kriseregioner ved grænserne, som f.eks. ville opstå med Tyrkiets tiltrædelse. Stridigheder skal gøre EU ude af stand til at handle. Her passer de planlagte raketforsvarssystemer perfekt ind i billedet.

Politiske magter har ingen venner, men interesser. USA forsøger benhårdt at sætte sine egne interesser igennem, også på de angivelige europæiske venners bekostning.

  Jana Bobošíková (NI). - (CS) Hr. formand! Jeg bakker fuldt op om aftalen om økonomisk partnerskab mellem Unionen og USA.

Fælles standarder og regler for erhvervsliv og finansverdenen forenkler ikke bare samhandelen, men sparer også milliarder af dollars og euro. Jeg mener, at afskaffelsen af visumpligten for EU-borgere er en indlysende del af en sådan aftale.

De transatlantiske relationer kan imidlertid ikke indskrænkes til blot at omfatte visumspørgsmål og samhandel. Vi må udarbejde forskellige metoder til løsning af situationen i Irak og samarbejder om at udvikle energikilder, der ikke forurener planeten, og som vil føre til en vedvarende og bæredygtig udvikling.

Mine damer og herrer, jeg mener helt klart, at æraen med skarp rivaliseren mellem EU og USA er overstået. At tage boksehandskerne på i en ring bygget på et fundament af vores fælles værdier frihed, demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet bibringer ikke EU-borgerne nogen merværdi.

Efter min mening haster det langt mere med en fælles reaktion over for udfordringen fra Indien og Kina, som begynder at distancere os med hensyn til økonomisk og politisk udvikling. Disse magter er baseret på andre miljø- og samfundsmæssige værdier end vores. EU og USA har sociale systemer baseret på tidligere erfaringer.

Vi står over for den vanskelige opgave med at sikre, at konkurrenceevne i vores fælles kulturelle model og vores borgeres levestandard opretholdes i det lange løb og ikke sænkes. Derfor mener jeg, at den største udfordring inden for de transatlantiske forbindelser består i at forsvare positionen for den førende kultur på planeten. Tak.

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Det næste topmøde mellem EU og USA bliver historisk, og jeg støtter fuldt ud det tyske formandskabs initiativ til et omfattende økonomisk partnerskab mellem EU og USA, som nu tegner sig for omkring 40 % af verdenshandelen, og navnlig kansler Merkels ambitiøse mål om et transatlantisk marked uden hindringer i 2015 gennem gensidig anerkendelse af ensartede standarder for forskellige brancher og tjenester, navnlig inden for den finansielle sektor.

Nogle her i Parlamentet vil beklageligvis kalde dette en transatlantisk "rivaliseren" snarere end et "partnerskab", fordi de anser EU for at være i konkurrence med USA. Hvis det forholder sig sådan, er USA helt klart ved at vinde. De sunde, langsigtede udsigter for den amerikanske økonomi baseret på det frie initiativ står i skarp kontrast til EU's gradvise nedsynkning i overreguleringens hav, hvilket vi er nødt til at rette op på, inden det er for sent. Relationerne mellem EU og USA er i lighed med relationerne mellem EU og Indien - og jeg glæder mig i særlig grad over Indiens præsident Kalams besøg her i Parlamentet senere på dagen - er et partnerskab bygget på vores fælles værdier demokrati, menneskerettigheder, frihed og sikkerhed.

På verdensplan vil vi være USA taknemmelige, fordi de er villige til at løfte en uforholdsmæssig stor del af byrden i kampen mod den globale terror, med deres kompromisløse holdning til Irans udvikling af atomvåben, som nu kræver en tilsvarende reaktion fra EU's regeringer. USA har ført an i kravet om sanktioner mod Sudan på grund af folkedrabet i Darfur og har modsat sig våbeneksport til Kina. USA hjælper også med at gøre Europa sikrere gennem indsættelse af missiler og etablering af missilskjold, og landet samarbejder nu med EU om at forsvare kvartettens principper for en varig fred mellem arabere og israelere. Dets kontakter med lande som Georgien, Moldova, Belarus og Ukraine i et forsøg på at løse fastfrosne konflikter er ligeledes særdeles velkomne.

Endelig må vi i fællesskab opfordre Rusland til at opføre sig som en pålidelig energileverandør og til at overholde sine forpligtelser vedrørende demokrati og menneskerettigheder.

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

  Erika Mann (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil kommentere nogle få aspekter, som vedrører idéen om det transatlantiske marked. Når man lytter til medlemmerne, mærker man hele tiden, at forholdet mellem Europa og USA står i et mærkeligt spændingsforhold - på den ene side permanente frustrationer og på den anden side permanent entusiasme, hvad forventningerne angår. Det er ikke noget sundt grundlag. Vi har brug for en sund realisme. Derfor vil jeg gerne udtrykkeligt ønske det tyske formandskab tillykke, fordi det har taget idéen om det transatlantiske marked op. Det har Europa-Parlamentet jo formuleret i mange beslutninger, og vi har gennem mange år arbejdet intensivt for det sammen med den amerikanske side - og naturligvis med mange rådsformandskaber og Kommissionen. Derfor vil jeg gerne takke alle dem, som har medvirket til det.

Denne sunde realisme har vi brug for i fremtiden. Vi har brug for en model, et regulatorisk miljø, hvor begge parter i højere grad samarbejder økonomisk, samarbejder og ser ind i fremtiden, men hvor det ikke handler om kohærens, men om, at de to økonomiske områder ligesom samfundene fortsat udvikler sig i deres egen selvbestemmelse. Der vil også være stridigheder fremover, det hører alt sammen med. Vi er ikke et fælles økonomisk område, vi er forskellige på mange områder. Men denne sunde pragmatisme, den har vi brug for, og jeg håber, at de kommende rådsformandskaber og Kommissionen vil medvirke kraftigt til at udvikle den inden for de forskellige områder.

Man ser også, at det ikke kun gælder økonomien. I mange dialoger, fra forbrugerbeskyttelse til fagforeninger, har denne model igen og igen fundet tilslutning. Det har et bredt grundlag i samfundet. Jeg plæderer for, at parlamentsmedlemmerne også bliver inddraget i samarbejdet i fornuftigt omfang, ellers kan De naturligvis ikke udvikle en sådan fremtidsorienteret model. Bekymringen for, at dette kunne skade udviklingslandene, som nogle medlemmer har givet udtryk for, er efter min mening ubegrundet. Det er noget vrøvl. Tværtimod vil vi med dette samarbejde hjælpe udviklingslandene, ikke splitte dem.

  Sophia in 't Veld (ALDE). - (NL) Hr. formand! EU er med rette kritisk, når det gælder den metode, som Bush-regeringen anvender i kampen mod terrorisme. Men det er ikke antiamerikanisme, således som nogle tomme og billige bebrejdelser lyder her i salen, for i USA selv er holdningen til Bush-regeringen og den måde, hvorpå menneskerettighederne krænkes groft, betydeligt mere kritisk end her i Europa. Det er dog ikke nok at klage over, at USA pålægger Europa sin politik eller udtrykke vores modvilje. I stedet for at brokke os og klage er EU omsider nødt til at tale med én stemme, for kun da kan vi gennemtvinge vores egne principper. Vi skal være en stærk og troværdig samtalepartner for USA, for at protestere med 27 pibestemmer gør overhovedet ikke indtryk. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at skandalerne om CIA's overførsel af fanger, SWIFT-skandalen, illegal aflytning og FBI's misbrug af National Security Letters (nationale sikkerhedsbreve) ikke kritiseres af europæerne, men af USA selv.

Endelig går jeg ind for samarbejde med amerikanerne, ikke i hemmelige, udemokratiske små grupper såsom arbejdsgruppen på højt plan, men simpelthen i en demokratisk procedure.

  Mario Borghezio (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det tyske formandskab har skabt et bedre klima i de transatlantiske forbindelser og gjort en kraftig indsats mod terrorisme. Alt dette er f.eks. i strid med politikken i en medlemsstat, nemlig Prodi-D'Alema-regeringens udenrigspolitik, som er en tvivlsom og yderst farlig politik, og som måske ligefrem er en selvmordspolitik. Det er en regering, der positivt indstillet over for Hizbollah og i dialog med Hamas, for ikke at tale om regeringens støtte til Hugo Chávez og Evo Morales eller de tvivlsomme forhandlinger med Taleban om løsladelsen af en journalist. Alt dette strider imod forbedringen af de transatlantiske forbindelser og gør også den europæiske politik uklar.

Efter min mening er det befolkningernes Europa, som vi gerne vil repræsentere, bestemt ikke ensbetydende med, at vi skal være underlagt USA på alle områder, f.eks. når det gælder gmo, handelspolitik og Tyrkiet-spørgsmålet, som vi vil opfordre USA til at overveje nærmere. Jeg mener til gengæld, at forbindelserne mellem Europa og USA skal medtages i en politik, hvor der er fuld solidaritet, gensidig tillid og loyalitet. Dette er i tråd med Edmund Burkes visioner, for det, som han har givet os, er de dybtfølte værdier, som vi har til fælles med det ægte USA, der har dybe rødder, og som er forankret i sine traditioner og i sine historiske, religiøse og kulturelle værdier.

  Georgios Karatzaferis (IND/DEM). - (EL) Hr. formand! Det er ikke længe siden, præsident Bush sagde direkte henvendt til Europa: "De, der ikke er med mig, er imod mig". Ikke engang Hitler sagde sådan!

Har vi allerede glemt denne afpresning og kommer løbende for at bede om samarbejde? Har Kongressen haft en lignende afstemning om os? Kan vi virkelig have glemt denne persons, dette folks adfærd med de hemmelige flyvninger over Europa? Hvad er det for et samarbejde, vi ønsker for industrien og økonomien i Europa, når Amerika er så skånselsløs? Vores industrier følger reglerne i Kyoto-protokollen, de amerikanske gør ikke. Hvordan kan der blive samarbejde? Hvordan kan der blive samarbejde, når vi har en dyr valuta og ikke kan eksportere noget, men amerikanerne godt kan eksportere?

Hvis vi vil have et samarbejde, i en transatlantisk handel, er vi nødt til at tilpasse de to valutaer til hinanden. Vi kan ikke tillade os denne luksus. Det eneste, der sælges i hele verden, er amerikanske produkter. Hvis vi virkelig vil se drømmene om Europa, om frihed, demokrati og internationale relationer realiseret, må vi kræve Wolfowitz' og Bushs afgang.

  Jonathan Evans (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Som formand for den transatlantiske dialog mellem lovgivende forsamlinger (TLD) havde jeg torsdag i sidste uge æren af at anføre Parlamentets delegation ved briefingen af Kongressen i Washington om resultaterne af arbejdet i Det Midlertidige Udvalg om CIA's Påståede Brug af Europæiske Lande ved Transport og Ulovlig Tilbageholdelse af Fanger. Vi fik en markant reaktion fra formanden for underudvalget vedrørende internationale organisationer, kongresmedlem Delahunt fra Massachusetts, som ikke bare gav os sin støtte, men også takkede Parlamentet for dets arbejde med dette spørgsmål.

Det var første gang, et sådant møde blev afholdt, i dette tilfælde med Udvalget om Borgerlige Rettigheder, Retlige og Indre Anliggender, inden for rammerne af TLD og i den amerikanske Kongres. Som vores ordfører, hr. Fava, fortalte vores amerikanske kolleger, tjente det Kongressen til ære, at den var det første parlamentariske organ, der bad Parlamentets udvalg om at videregive og diskutere resultaterne af dets arbejde. Vores kritik har også været rettet mod de europæiske regeringer og nationale parlamenter, som hidtil ikke har efterfulgt Kongressens eksempel.

Som jeg fortalte Kongressen, er vi allierede med de fælles værdier frihed, demokrati og retsstatsprincippet, men når vi søger at fremme disse værdier andre steder i verden, skal vi sikre, at vi også opretholder dem i vores egne lande. Jeg håber, at dette initiativ fra Kongressens side inden for rammerne af TLD vil blive taget op af andre udvalg her i Parlamentet i de kommende uger og måneder.

I den kommende weekend skal jeg anføre en lille delegation fra Parlamentet, som skal til Washington og føre drøftelser på højt niveau sideløbende med mandagens topmøde mellem EU og USA. Jeg ved, at Rådet og Kommission prioriterer en betydelig forbedring af dybden og regelmæssigheden af dialogen mellem de transatlantiske lovgivende organer. Under forberedelserne til dette topmøde har man lanceret en række forskellige idéer. Vi må vente til mandag med at se, hvor mange der kommer igennem. Men det er vigtigt, at man i topmødeerklæringen klart giver udtryk for behovet for en tættere dialog.

Jeg vil slutte med at sige, at det er værd at bemærke, at de tre "præsidenter", hr. Barroso, hr. Bush og fru Merkel, vil afholde en formel briefing med TransAtlantic Business Dialogue og administrerende direktører for globale selskaber, men endnu ikke har planlagt et sådant møde med lovgivende organer fra hverken USA eller EU. Jeg håber, at de vil rette op på denne fejl ved kommende topmøder.

  Formanden. - Held og lykke med Deres delegation, hr. Evans.

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg husker stadig en af kommissionsformand Barrosos første taler, hvor han sagde, at vi skulle møde USA i øjenhøjde. Det synes jeg er helt rigtigt! Vi har brug for et økonomisk partnerskab. Jeg går helt klart ind for at etablere et fælles marked, som også anerkender de almindelige internationale regler, f.eks. WTO's regler.

Men som det allerede er blevet nævnt, er det ikke acceptabelt, at USA - i hvert fald Bush-regeringen - lejlighedsvis og i den seneste tid endda ofte forsøger på trods af FN-beslutninger og andre regler at lægge pres på Europa og foreskrive Europa, hvordan det skal forholde sig.

Der findes en konkret sag i Østrig, som allerede er blevet nævnt. De nye ejere af en stor østrigsk bank - BAWAG - tvinges til at afbryde alle forretningsforbindelser med cubanere. Det er en skandale! Det er ikke den amerikanske regering, der skal bestemme, hvordan europæiske banker skal agere, ligesom vi ikke skal bestemme, hvordan amerikanske banker skal agere. Jeg forventer, at Kommissionen eller Rådet tager klar stilling til denne sag!

I en anden sag har jeg i denne forbindelse fået et helt klart svar fra Kommissionen. Rådssekretariatets svar var noget vagt. Her bør man indtage en entydig holdning netop for ikke at bære ved til antiamerikanske følelser, men i stedet bevare et positivt og korrekt forhold mellem Europa og USA.

I øvrigt mener jeg, at hr. Wolfowitz skal træde tilbage. Når man kæmper mod korruption, må man holde sin sti ren! Også det bør USA og EU ordne i fællesskab.

(Bifald fra venstre)

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Hr. formand! Det er udmærket, at man på begge sider af Atlanten erkender, at samarbejdets broer skal genopbygges. Et fælles værdisæt og en fælles historie har hidtil udgjort grundlaget for de transatlantiske forbindelser. Vi må imidlertid erkende, at vi ikke kan overleve på tidligere tiders bedrifter og resultater.

Under og efter Anden Verdenskrig var vi forenet gennem et fælles syn på menneskerettigheder. I dag må vi nok spørge, hvad der er sket med dette fælles syn. Hvis kampen mod terror skal blive en succes, må vi ikke ofre borgernes rettigheder og grundlæggende rettigheder, og jeg håber, at man også vil drøfte dette ved topmødet.

Valget til Kongressen sidste efterår varslede en ny stemning, og jeg mener, at forslaget om, at Nancy Pelosi inviteres til at tale her i Parlamentet, er værd at støtte. Det vil styrke samarbejdets broer mellem Europa-Parlamentet og Kongressen.

  Miloslav Ransdorf (GUE/NGL). - (CS) Tak, hr. formand! Den nuværende situation i Irak viser, at den amerikanske filosof Santayana havde ret, da han sagde, at de, der ikke har lært af historien, er dømt til at gentage den.

Da det drejede sig om at angribe Irak, nægtede nogle lande som Frankrig, Tyskland og Belgien at tage del i det dristige projekt. Dengang opdelte forsvarsminister Rumsfeld Europa i det nye og det gamle Europa og anlagde et mørkt syn på lande som Frankrig og Tyskland. I realiteten var de lande, der støttede angrebet på Irak, landene i det gamle Europa. Det var de lande, der rent faktisk var tilhængere af traditionerne med kolonikrige og den stærkes magtbrynde.

Jeg mener, at det nye Europa er baseret på tanker om tolerance, dialog og gensidig forståelse mellem civilisationer, uden at man taber vores kontinents store resultater af syne. I dag føler jeg, at mens EU er fornuftens og den menneskelige værdigheds stemme i verden, må vi håbe, at USA også vil tilslutte sig fornuftens og den menneskelige værdigheds stemme efter landets næste præsidentvalg.

  Paul Marie Coûteaux (IND/DEM). - (FR) Hr. formand! Det, vi har hørt siden i morges om de såkaldte transatlantiske forbindelser - et ganske vildledende udtryk, for vores hovedstæder opretholder yderst forskellige forbindelser til USA - beroliger os ikke.

I virkeligheden skjuler dette udtryk dårligt et afhængighedsforhold, som desuden synes at blive større og større. Overalt giver vi efter. Hvad enten det drejer sig om overførslen af persondata af diverse årsager, om de overraskende afgivelser af suverænitet, som er skammelige for hele Europa, nemlig CIA's hemmelige fængsler og andre sager i samme genre, som for øvrigt er alt for hurtigt glemt, om vores velvilje til at acceptere selve begrebet internationalt fællesskab, som næppe betyder andet end imperiemagten og dens håndlangere, eller om det generelt set drejer sig om den plads, vi i øvrigt kender alt for lidt til, som USA's ambassade optager i Unionens centrale organer, så skjuler disse relationer dårligt de forskellige interesser, principper og syn på verden.

Jeg opfordrer medlemsstaterne til at gøre det, som Frankrig forsøger at gøre, ganske vist med vekslende succes, nemlig at vise en smule mere værdighed og uafhængig tankegang over for Washington, til hele Europas bedste.

  Alexander Radwan (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg taler her især for Økonomi- og Valutaudvalget. Her drejer det sig om de finansielle markeder. Når det gælder de finansielle markeder, har vi jo fra europæisk side længe været en del af et internationalt og transatlantisk fletværk. Derfor taler jeg til dels også som praktiker om et projekt inden for det europæisk-amerikanske samarbejde på det økonomiske område, som vi hilser velkommen og støtter.

Her findes der nogle vilkår og erfaringer, særligt på lovgivningsområdet. Som stikord vil jeg nævne Basel II og AFAS. Jeg henvender mig især også til Rådet, hr. Gloser. Her skal vi være opmærksomme på, at der lægges tilstrækkelig vægt på Parlamentets rettigheder og på Europas rettigheder, så vi kan fastlægge reglerne i en ligeberettiget dialog med amerikanerne. I forbindelse med Basel II oplevede vi jo, at amerikanerne til sidst besluttede ikke at gennemføre denne pakke.

Det drejer sig om reguleringsspørgsmålet. Hvor anvendes hvilken regulering? Tag f.eks. Sarbanes-Oxley. Vi har flere gange spurgt Kommissionen, hvad konsekvenserne af inkluderingen af newest stock exchange i Euronext er. Får vi den amerikanske regulering? Kommissionen har hidtil sagt, at det afgøres af kapitalmarkedet.

BAWAG er et aktuelt eksempel, hvor den amerikanske regulering går direkte ind på det europæiske marked for at regulere det uafhængigt af de europæiske bestemmelser. Det må Kommissionen klart vende sig imod og spørge, hvad de har tænkt sig. Det gælder naturligvis også for Rådet, hr. Gloser. Her er stikordet SWIFT. Også her har den amerikanske regulering fortrængt de europæiske bestemmelser.

Jeg opfordrer Kommissionen til langt om længe at gøre noget på hedge fond-området. Amerikanerne går ind i dette område. Vi har nationale diskussioner. Det et et globalt spørgsmål, det bliver fremmet, og Kommissionen tier stålsat. Den ansvarlige kommissær siger jævnligt: Det er markedet!

Når internationale kooperationer vokser sammen, så skal man især også være opmærksom på, at den parlamentariske kontrol ikke bliver sat ud af spillet i denne forbindelse. Det siger jeg især med henblik på Rådet. Med udgangspunkt i diskussionerne om komitologi og den demokratifjendtlige adfærd i udenrigsministerierne i Europa vil jeg insistere på, at Parlamentet fremover bliver inddraget i god tid i sådanne projekter og ikke bliver stillet over for et fait accompli.

  Martine Roure (PSE). - (FR) Hr. formand! Udvalget om Borgernes Rettigheder sendte i sidste uge en delegation, som viste sig at være svært nyttig, for at tage fat på spørgsmålene om visumfritagelse og databeskyttelse, f.eks. om forhandling af en PNR-aftale og naturligvis også de problemer, som SWIFT skaber. Det er beklageligt, at vi blev nødt til at rejse til Washington for at få svar på de spørgsmål, som vi havde stillet vores institutioner uden resultat.

For Europa-Parlamentet er det afgørende at skelne mellem forhandlingerne om visumfritagelse og forhandlingerne om PNR. De medlemsstater, som er udelukket fra visumfritagelse, er udsat for afpresning. Hvad disse to emner angår, kan ingen bilateral forhandling accepteres. Kun aftaler på EU-plan kan komme i betragtning. De amerikanske borgere er beskyttet af den europæiske lovgivning om databeskyttelse, men den amerikanske lovgivning udelukker europæerne og giver dem ingen klagemulighed.

Så efter min mening må Europa foreslå en forhandling om en global aftale om udveksling og beskyttelse af persondata med USA. Vi skylder os selv at beskytte vores borgeres data.

  Jerzy Buzek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! I dag svinger EU's medlemsstater mellem to yderpunkter: afstandtagen og distance i forhold til USA eller helhjertet støtte, hvor de europæiske interesser tilsidesættes. Ingen af disse er den rigtige vej. Svaret på det evige spørgsmål - mere konkurrence eller mere samarbejde med USA - er indlysende. I vore dage er et velfunderet og klogt samarbejde den eneste vej frem for både USA og EU.

Lad os starte med et helhjertet og entydigt samarbejde inden for erhvervsliv og teknologi. Der er ingen grund til at gentage forskning, som allerede er udført på den anden side af Atlanten - vi er f.eks. længere fremme inden for vedvarende energikilder, mens USA er foran inden for rene kulteknologier.

Lad os åbne vores markeder fuldstændig for hinanden og for teknologiudveksling. Lad os etablere et bredere samarbejde inden for det syvende europæiske rammeprogram og det amerikanske National Science Foundation. Vi skal ikke konkurrere så stædigt om olie- og gasmarkederne. Lad os være enige om at handle i fællesskab. Diversificering er vigtig for begge sider af Atlanten.

  Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Hr. formand! Forbindelserne mellem to vigtige verdensmagter som USA og EU har altid givet anledning til store følelser, ikke blot på grund af deres betydning for den internationale orden, men også på grund af deres kompleksitet og den række af spørgsmål, som de vedrører.

Alle de spørgsmål, der tages op i beslutningsforslaget, skal anses for vigtige og bør drøftes grundigt på det kommende topmøde. Begge partneres engagement i det fælles samarbejde om at styrke det transatlantiske marked er et meget positivt aspekt. Jeg er også enig i, at disse forbindelser har behov for ny dynamik, og en af måderne at opnå dette på er ved at ajourføre den nye dagsorden.

Vi lever i en tid med kraftigt forøget international konkurrence fra lande som Kina, Indien og Rusland. Derfor er en forbedring af vores handels- og erhvervssamarbejde gennem indførelse af en fælles metodologi og ved at undgå juridiske forskelle en fordel for den økonomiske udvikling i både EU og USA.

Jeg vil også gerne henlede opmærksomheden på en stor anstødssten i forholdet mellem EU og USA, nemlig missilskjoldet. Vi skal have det afklaret offentligt, hvorvidt spørgsmålet om missilskjoldet skal være genstand for en fælles politisk beslutning mellem NATO og EU inden for rammerne af en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Selv om jeg er enig i, at vi skal støtte USA i deres kamp mod terror og bestræbelser på at varetage sikkerheden i verden, betyder det ikke, at vi må tillade, at der opstår nye skillelinjer i Europa. Og sådanne skillelinjer findes fortsat i Den Europæiske Union, f.eks. inden for visumordningen. Der diskrimineres fortsat mod borgerne i de nye medlemsstater og Grækenland, når disse skal til USA. Jeg opfordrer til, at man respekterer principperne om loyalt samarbejde og ikkediskriminering.

  Bogdan Klich (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! I adskillige år har vi nu krævet, at USA afskaffer visumrestriktionerne for borgere fra visse medlemsstater. Men de manglende fremskridt har skabt forståelig frustration i de berørte lande, herunder Polen. Den amerikanske visumpolitik bør ikke føre til første- og andenrangs borgere i Europa ved at give den ene gruppe lov til at rejse til USA uden visum, mens andre er tvunget til at vente tålmodigt i kø på deres visa.

Siden december sidste år har USA imidlertid vist vilje til at foretage ændringer i sit visumfritagelsesprogram. Vi har hørt dette både fra Kongressen og fra udenrigsministeriet og ministeriet for indre sikkerhed. Vi skal udnytte muligheden og på det kommende topmøde opfordre USA til at indføre konkrete foranstaltninger og indføre visumfritagelse for alle EU-borgere. Jeg appellerer til formandskabet og Kommissionen om at gøre dette. Samtidig skal vi sikre, at udvekslingen af personoplysninger for rejsende til USA ikke sker i strid med reglerne om beskyttelse af personoplysninger.

  Helmut Kuhne (PSE). - (DE) Hr. formand! Hr. formand for Rådet, jeg henviser endnu en gang specifikt til Deres udtalelse om, at kravet om udvidelse af visa waiver programme til at omfatte alle EU-borgere vil blive fremsat på topmødet. Det er en meget vigtig udtalelse, for hvis det kommer i stand, kan alle EU-borgere her mærke de praktiske konsekvenser af europæisk politik, og den omtalte splittelse, som hersker mellem vores borgere i denne sag, kan ophæves.

Med hensyn til sikkerhedspolitikken kan vi europæere være stolte at, at den politiske model, som vi har lanceret - kombinationen af diplomati, pres og tilbud til Iran - nu er blevet den fælles politik for EU og USA, og at det var denne model, der forenede verdenssamfundet. Andre modeller ville have splittet verdenssamfundet.

Men hvis der er en fælles politik, så opstår der naturligvis et spørgsmål med hensyn til raketforsvarsprogrammet, som er blevet nævnt flere gange. Hvis vi er overbevist om, at denne fælles model er hensigtsmæssig, så skal følgende spørgsmål afklares, før man kan diskutere stationeringen og hvem der skal deltage i det: Hvis det er muligt med fredelige midler og ad forhandlingens vej at få Iran til at afstå fra atomoprustning, hvorfor er det så overhovedet nødvendigt at træffe afgørelse om stationeringen nu? Jeg har hidtil ikke hørt noget fra nogen af deltagerne i denne sikkerhedspolitiske diskussion, som kunne bidrage til at opklare dette spørgsmål. Det ville glæde mig meget, hvis dette spørgsmål også blev sat på dagsordenen.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Som fru Merkel har sagt, har vi brug for et nyt, ambitiøst økonomisk partnerskab mellem USA og EU, men det skal gå hånd i hånd med et nyt, ambitiøst miljøpartnerskab.

På det seneste møde for G8's miljøministre erklærede man sig enig i den ekspertvurderede videnskabelige rapport fra 2.500 videnskabsfolk fra hele verden om, at menneskeskabte klimaforandringer bliver stadig mere udtalte, og at klimaforandringerne ikke kun har konsekvenser for det naturlige miljø, men også for økonomisk vækst og udvikling, det globale fattigdomsniveau, international sikkerhed og energiforsyningen. Man erklærede enstemmigt, at klimaforandringerne kræver "umiddelbar handling" og "hurtige og beslutsomme politiske svar". Der var imidlertid mindre enighed, desværre, men ikke overraskende, om, hvad de politiske svar bør bestå i. I punkt 16 i vores beslutningsforslag bemærker vi skuffelsen over, at USA har afvist at arbejde videre med spørgsmål som emissionsmål og indførelsen af globale ordninger for CO2-handel.

Men med Stern-rapporten, de seneste valg i USA, IPCC-rapporten og det voksende krav fra borgere på begge sider mener jeg, at den transatlantiske dialog og samarbejdet om klimaforandringer bliver styrket, og at det vil og skal føre til en aftale for perioden efter Kyoto i 2012, der også omfatter USA.

  Adrian Severin (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg kommer fra en del af Europa, hvor USA har været opfattet og stadig opfattes som en europæisk magt.

Der findes ikke det globale problem, fra Mellemøsten og Balkan til energi og klimaforandringer, der ikke kunne løses, hvis Den Europæiske Union og USA arbejdede sammen. Dette bør være hovedprincippet, som den transatlantiske dialog baseres på.

De demokratiske principper og retorikken hos USA og Den Europæiske Union er ofte forskellige, men de er simpelthen to dialekter af samme sprog, og dette sprog er rodfæstet i de samme grundværdier. Vi skal bygge videre på dette, og ved topmødet skal vi insistere på, at vores amerikanske venner vender tilbage til princippet om "sammen, når det er muligt, alene, når det er nødvendigt" og giver afkald på princippet om "alene, når det er muligt, sammen, når det er nødvendigt".

Et af problemerne med den transatlantiske dialog er, at vi ikke taler med én stemme. Et tilsvarende problem er, at vi ikke ofte nok erkender, at der findes forskellige tankegange i USA. Vi er nødt til at opmuntre dem, der ønsker at vende tilbage til realismen, og fraråde fortsættelsen af den nykonservative unilateralisme.

Hvis dette skal lykkes for os, må vi handle for at afskaffe asymmetrier og forskelle med hensyn til udgifterne til forskning, teknologiske forbedringer og sikkerhed.

Endelig må vi rose det tyske formandskabs ambitiøse tanker om et transatlantisk partnerskab. Tiden er inde til at arbejde for et transatlantisk frihandelsområde, der kan bane vejen for et institutionaliseret transatlantisk samarbejde. Vi har brug for mere partnerskab og mindre rivaliseren.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Som bekendt er EU og USA førende aktører inden for den globale handelspolitik. Som medlem af Udvalget om International Handel vil jeg gerne sige, at forståelse og gnidningsløse og funktionelle relationer mellem de to parter ikke kun skaber bilaterale positive resultater. Det spredes til hele det multilaterale handelssystem og påvirker hele den globale handelsbalance, ikke med politisk magt, men med gensidig økonomisk afhængighed.

Jo stærkere den handelspolitiske konvergens bliver, desto mere synlig bliver dens effekt på det internationale økonomiske og politiske samarbejde. De, der taler imod det multilaterale handelssystem under WTO, giver kun mulighed for en opsplittelse af det globale handelssystem og levner ikke noget andet valg end bilateralisme.

Ville den disciplin, der findes inden for WTO, acceptere et liberaliseret europæisk-atlantisk stormarked, som i dag omfatter 40 % af verdenshandelen? Hvad ville konsekvenserne være for de øvrige lande, især ulandene?

  Richard Falbr (PSE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Gennem hele deres historie har tjekkiske brandmænd været i konflikt med to begreber i amerikansk udenrigspolitik, nemlig principperne om fyrtårnet og korsfareren. Monroe-doktrinen fra 1823 og Roosevelts akter fra 1904, med andre ord retten til at intervenere og de faktiske interventioner i Vestindien - Haiti, Panama, Den Dominikanske Republik, Cuba og Guatemala - er meningsfyldte illustrationer af en mere end 100 år gammel doktrin, der nu er blevet genoplivet. Siden det betydningsfulde NATO-topmøde i Washington under bombningerne af Serbien har det været klart, at USA kan fortsætte uden Sikkerhedsrådet og NATO.

Globaliseringen af den militære intervention er kommet frem sideløbende med den økonomiske globalisering. Bush-administrationen er således gået hundrede år tilbage i tiden. Dette kan ikke fortsætte. USA må i stedet mindes om, at "folkeretten ikke hører til i skraldespanden, at tortur ikke er et instrument, der giver troværdige resultater, og at demokrati ikke kan eksporteres ved hjælp af bajonetter."

Jeg siger ja til transatlantiske forbindelser, men på lige vilkår, uden den form for servil adfærd, som nogle af de nye medlemsstater typisk udviser.

  Antonio Tajani (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I Italien fejrer vi i dag den nationale befrielsesdag og diktaturets og krigens afslutning. Vi kunne dog ikke mindes den 25. april 1945, hvis ikke tusinder af unge amerikanere også havde ofret deres liv. Uden USA's indsats havde Europa ikke kunnet besejre nazismen og heller ikke kommunismen.

Når vi taler om de transatlantiske forbindelser, må vi heller ikke glemme dem, der kæmpede for vores frihed, fordi de tror på vores vestlige samfunds grundlæggende værdier. Derfor skal forbindelserne med verdens største demokrati være et nøgleelement i Europas politik, både når det gælder sikkerhed, bekæmpelse af terrorisme, bekæmpelse af narkotikahandel, vores stræben efter energisikkerhed og spørgsmålet om klimaændringer.

I denne sammenhæng bør Europa støtte Angela Merkels forslag om at indføre et transatlantisk frihandelsområde. Jeg er ligeledes af den opfattelse, at den kommende oprettelse af en europæisk hær ikke må komme i konflikt med NATO, der er et nyttigt instrument for FN og for vores alle sammens sikkerhed.

Ligesom Europa har brug for USA, kan USA heller ikke undvære et stærkt Europa, der er en loyal, troværdig og pålidelig dialogpartner og en vigtig hovedaktør, når det gælder om at forsvare de fælles værdier, som vores demokratier bygger på, og som USA's demokrati bygger på.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I betragtning af det sene tidspunkt vil jeg fatte mig i korthed, men jeg vil også takke Dem varmt for den engagerede og åbne debat.

Der er kommet et vigtigt punkt frem, nemlig at det er bedre at tale med hinanden end om hinanden. Den måde, som der finder kontakter sted på mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og den amerikanske kongres, viser, at man kun kan lære af hinanden og komme til at forstå hinanden bedre, hvis man taler med hinanden.

De transatlantiske forbindelser har været vigtige tidligere, og de er også vigtige i fremtiden, især i betragtning af de udfordringer, som vi i fællesskab har konstateret i EU - spørgsmålet om energi og klimaændring, men også f.eks. kampen mod den internationale terrorisme. Forholdet til andre store økonomiske aktører viser, at vi kun kan gøre alt dette i fællesskab og ikke imod hinanden. Fru Mann sagde, at hverken åben entusiasme eller frustration hjælper noget i denne forbindelse. De talte om pragmatisme. Det er den rigtige vej. Pragmatisme er vigtig i en stadig dialog med USA.

Der er blevet nævnt nogle kritiske punkter, f.eks. sikkerhedsaspekter for USA, men også aspekter for EU, f.eks. standarderne for databeskyttelse, spørgsmålet om passageroplysninger og spørgsmålet om SWIFT. Disse spørgsmål bliver også taget åbent op. Der bliver ikke krøbet uden om. Kommissionen og formandskabet sagde i sin tid udtrykkeligt, at alt dette skal aftales med amerikanerne. Jeg vil også endnu en gang understrege visumfriheden. Der må ikke finde forskelsbehandling sted inden for EU i spørgsmålet om, hvem der kan rejse til USA uden at skulle have visum. Denne mulighed skal gælde for borgerne i alle EU's medlemsstater, for vi optræder samlet i EU over for USA.

Jeg vil også kommentere nogle kritiske bemærkninger. Jeg tror, at det er lykkedes for EU at komme fri af unilateralismen i visse internationale konflikter og gå over til multilateralisme. Således er det lykkedes for EU i forbindelse med initiativerne vedrørende Iran også at inddrage USA - også i partnerskab og efter aftale med Kina og Rusland. På denne måde er der taget vigtige skridt. Jeg ved, at parlamentsmedlemmer aldrig kan være tilfredse med det, der hidtil er blevet opnået med hensyn til Mellemøsten. Men efter konflikten mellem Libanon og Israel har der været en intensiv kampagne i gang for at mobilisere mellemøstkvartetten igen. Her er det et vigtigt bidrag at tage fat på disse ting sammen med USA. Jeg håber, at dette fælles topmøde mellem EU og USA vil føre til, at der dannes et bæredygtigt grundlag for, at man fremover også kan drøfte kritiske emner. Man skal ikke altid tro, at et forbund eller en relation er blevet dårligere, bare fordi man diskuterer med hinanden.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Denne diskussion gik naturligvis i dybden, og jeg vil tillade mig at tale lidt længere end sædvanligt. Der blev nævnt mange interessante modeller, og jeg mener, at det ville være godt at komme med de relevante svar.

Jeg glæder mig over Parlamentets opfattelse af, at vi sammen med USA bør bestræbe os på at finde multilaterale løsninger på fælles udfordringer. Det er jeg helt enig i. Jeg vil gerne forsikre Dem om, at vi arbejder intensivt på at sikre, at der i erklæringen i forbindelse med topmødet mellem EU og USA klart og tydeligt bliver givet udtryk for vores fælles vilje til at styrke FN og give organisationen de midler, den har brug for for at kunne løse sine opgaver.

På topmødet mellem EU og USA vil vi desuden opfordre USA til at ty til FN for at finde en løsning på kriser som i Iran, Sudan og Afghanistan og naturligvis til at følge modellen med mellemøstkvartetten i forbindelse med fredsprocessen i Mellemøsten.

Et andet eksempel er klimaændringen, som vi kun kan imødegå effektivt på multilateralt niveau. På topmødet vil vi forsøge at få USA's støtte til, at der kan indledes forhandlinger om en global ramme under de samtaler, som FN har taget initiativ til, og som skal indledes på Bali i Indonesien i december.

Kommissionen har til stadighed støttet de enkelte formandskabers bestræbelser for at gøre det klart over for USA, at vi må bekende os fuldt ud til folkeretten i humanitære spørgsmål og på menneskerettighedsområdet. Jeg vil gerne minde om, at det på topmødet i 2006 lykkedes EU at få præsident Bush til at erklære, at han ønsker Guantánamo lukket, og at de tilbageværende indsatte enten skal stilles for en domstol eller løslades. De anliggender, som De har givet udtryk for, var en af hovedårsagerne til at indlede dialogen mellem EU's trojka og det amerikanske udenrigsministeriums juridiske rådgiver.

Jeg hilser også idéen om en styrket dialog mellem medlemmerne af Europa-Parlamentet og de amerikanske folkevalgte velkommen. Dialogen mellem parlamentsmedlemmerne på begge sider er en vigtig søjle i forbindelserne mellem EU og USA. Kommissionen har til stadighed bestræbt sig på at involvere lovgivningsorganerne mere i de transatlantiske relationer, og den har til dette formål etableret den transatlantiske dialog mellem lovgivningsorganerne. Medlemmerne af disse organer ville kunne styrke deres position yderligere, hvis man organiserede de årlige TLD-møder umiddelbart før topmøderne mellem EU og USA, ligesom det er tilfældet i den transatlantiske økonomiske dialog.

Som sædvanlig har Kommissionen også i år forsøgt at få vores amerikanske værter til at inddrage de lovgivende organer i arrangementerne i forbindelse med topmødet. Så vidt jeg ved, vil USA efter de nuværende planer invitere TLD-repræsentanterne til en briefing af gruppen af højtstående embedsmænd fra EU og USA om eftermiddagen efter topmødet.

I den nye politiske aftale om fremme af de økonomiske forbindelser planlægger vi at give en politisk personlighed på begge sider til opgave at fremme topmødeprocessen mellem USA og EU. Vi foreslår USA, at disse såkaldte kontaktpartnere bliver rådgivet af en lille uformel gruppe, som består af udvalgte personligheder fra lovgivende organer, økonomiske organisationer og forbrugerorganisationer.

Vores fælles mål for udvikling og udnyttelse af miljøvenlig energi indeholder på mellemlang sigt følgende områder og vil udelukkende blive koncentreret om disse: Fremme af meget emissionsfattig udnyttelse af kul, udvikling og anvendelse af vedvarende energikilder, særligt biobrændstoffer, fremme af energieffektiviteten. Inden for hvert enkelt af disse områder vil vi arbejde for at fastsætte kvalificerbare mål både for EU og for USA. EU vil arbejde på grundlag af den solide politiske platform, som blev aftalt på Det Europæiske Råds møde den 9. maj.

Hvad angår visumspørgsmålet må jeg understrege, at den amerikanske regerings løfte om at reformere systemet er positivt. Det er imidlertid for tidligt at tage stilling til reformen af USA's visumprogram. Vi må afvente den endelige tekst. Denne skulle kunne blive vedtaget af den amerikanske kongres inden sommer. Først da vil Kommissionen være i stand til at vurdere, om det nye program er et fremskridt med hensyn til større gensidighed mellem EU og USA.

Vores holdning har været klar fra begyndelsen. Alle EU-borgere skal kunne rejse ind i USA uden visum, ligesom USA's borgere allerede i dag kan rejse ind i EU uden visum. Vi har gentagne gange taget dette spørgsmål op over for USA på alle niveauer og krævet, at visumfriheden bliver udvidet til at omfatte alle EU-medlemsstater, så der sikres ligebehandling af alle EU-borgere.

Forhandlingerne om spørgsmålet om flypassageroplysninger blev indledt i Washington den 26. februar. Vi forventer at afslutte dem i slutningen af juli, dvs. inden den nuværende aftale om flypassageroplysninger udløber. I sidste uge blev der igen ført konstruktive samtaler med USA. Det kan næstformand Frattini give Dem detaljerede oplysninger om.

Også i forbindelse med SWIFT har vi planer om at sørge for lignende sikkerhedsforanstaltninger, som sikrer, at databeskyttelse for europæiske borgere er sikret på passende vis i USA. Sammen med USA arbejder vi fortsat på at aftale en række generelle principper for databeskyttelse på længere sigt. Dialogen på ekspertniveau har hidtil været positiv. Vi er dog endnu ikke kommet så langt, at vi kan gå over til forhandlinger om en formel aftale.

Spørgsmålet om raketskjoldet blev også nævnt. Jeg tilslutter mig, hvad Javier Solana sagde til Parlamentet om dette spørgsmål den 29. marts, nemlig at EU ikke er en forsvarsalliance, og at suveræniteten på dette område i henhold til traktaterne ligger hos medlemsstaterne. Det betyder imidlertid ikke, at EU er helt uberørt af denne sag. I betragtning af at EU har en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og en sikkerheds- og forsvarspolitik, og at det muligvis kan påvirke spørgsmål af fælles interesse som f.eks. relationerne mellem EU og Rusland, synes jeg, det er vigtigt, at der bliver fundet en lejlighed til at drøfte dette spørgsmål på EU-niveau.

Spørgsmålet om BAWAG er interessant, men Kommissionen har endnu ingen oplysninger om, at BAWAG faktisk har gennemført sådanne foranstaltninger. Hvis BAWAG havde truffet en sådan beslutning, skulle Kommissionen have været underrettet om det. Efter vores retsforskrifter er det ikke muligt at acceptere en sådan ekstraterritorialitet. Sagen er endnu uklar, men generelt tillader EU's bestemmelser ikke sådanne foranstaltninger og en sådan ekstraterritorialitet.

Når man taler om økonomiske kontakter, er det ikke ensbetydende med ren deregulering, men med en effektiv regulering af de fælles sammenhænge, så vi virkelig kan udnytte det økonomiske potentiale på begge sider af Atlanten.

Jeg er helt sikker på - og det kom også klart til udtryk under debatten - at relationerne og de fælles berøringspunkter mellem USA og EU er meget vigtige, og at der ikke findes vigtigere relationer for Europa. Der findes næsten ikke det vigtige spørgsmål, som Europa og USA ikke er involveret i sammen. Det betyder - og det er også blevet sagt klart - at vi skal møde USA i øjenhøjde og føre en virkelig rationel dialog, hvor vi ikke må glemme vores fælles europæiske værdier.

  Formanden. - Hr. kommissær, tak for Deres bestræbelser på at forkorte, hvad der tydeligvis var en meget længere tale.

Jeg har modtaget syv beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted senere i dag.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det tyske formandskab for EU blev indledt med fru Merkels besøg i USA for igen at præsentere forslaget om et strategisk partnerskab mellem EU, Tyskland og USA for et "delt lederskab i verden", og dét på et tidspunkt, hvor Bush-regeringen er i store vanskeligheder og synes at stå stadig mere isoleret.

Hvad angår rivaliseringen/forbrødringen mellem de store kapitalistiske magter i Europa - med Tyskland i spidsen - og USA, kan den aktuelle situation karakteriseres ved forsøget på at relancere de såkaldte transatlantiske forbindelser. Det topmøde, der skal finde sted den 30. april, bliver resultatet af de bestræbelser, der udfoldes for at overvinde eller og nedtone divergenserne og samstemme dagsorden på de to sider af Atlanterhavet, politisk, økonomisk og militært.

En af de prioriteter, som Merkel vil have sat højt på den omfattende dagsorden, er styrkelse af det såkaldte nye transatlantiske økonomiske parrtnerskab, hvis formå er at skabe et grænseløst transatlantisk marked i de kommende år.

Disse bestræbelser - som Merkel og hendes borgerlige-socialdemokratiske koalitionsregering står bag - sker i en situation, hvor USA udbygger sit militære apparat i Europa, med nye militærbaser og planer om at opstille antimissilsystemer, der betyder nye trusler for freden.

Imperialistiske manøvrer ...

(1) Se protokollen.

3. Periodisk rapport 2006 om Kroatien (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Hannes Swoboda for Udenrigsudvalget om periodisk rapport 2006 om Kroatiens fremskridt mod tiltrædelse (2006/2288(INI)) (A6-0092/2007).

  Hannes Swoboda (PSE), ordfører. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke mine kolleger, især fra Udenrigsudvalget, for det virkelig gode og frugtbare samarbejde.

Jeg vil også gerne takke alle de kroatiske repræsentanter, som har ydet et stort bidrag til at forberede Kroatiens vej til EU - ambassadøren i EU, chefforhandleren, udenrigsministeren, men især premierminister Sanader, som i de sidste år af sin regeringstid i høj grad bidrog til at få skred i forberedelserne. Min tak gælder også den tidligere premierminister Račan, som er en personlig ven, men som desværre er alvorligt syg. Det var ham, der begyndte at forberede Kroatiens vej til EU. Alle disse personer er ikke kun kroatiske personligheder, men europæiske personligheder, fordi de jævner vejen for, at hele den sydøsteuropæiske region kan komme med i EU, når kriterierne er opfyldt.

Jeg bliver nogle gange spurgt, om ikke jeg er for venlig over for Kroatien. Det er rigtigt, at jeg er nært knyttet til dette land, men jeg ser også de kritiske elementer - de ting, der stadig mangler at blive gjort. Jeg er derfor imod, at vi bare stryger visse kritiske elementer i den betænkning, der ligger foran os. Vi skal være ærlige over for Kroatien. Vi hjæler ikke Kroatien ved at lægge låg på tingene, vi hjælper ved at pege på de spørgsmål, der stadig ikke er løst.

Der er allerede taget fat på mange ting, men der mangler endnu nogle reformer, især hvad retsvæsenet og de økonomiske reformer angår. Jeg håber, at disse reformer fortsætter trods valget, som finder sted i år. Jeg glæder mig over det samarbejde, der har fundet sted med Den Internationale Straffedomstol i Haag. Det var et meget vigtigt skridt, Kroatien tog her, og jeg håber, at naboen Serbien også vil tage dette skridt. Alligevel skal dette arbejde fortsættes i den kommende tid.

Flygtningenes hjemvenden er heller ikke helt afsluttet endnu. Når man ved, at nogle landsbyer hverken har vand- eller strømforsyning, så forstår man også, at det ikke ligefrem er attraktivt for flygtningene at vende hjem. Der er stadig en del, der skal gøres.

Der er også grænseproblemer. Det er ikke mærkeligt, at grænserne efter Jugoslaviens sammenbrud ikke er fastlagt 100 % på forhånd. Det bedste er bilaterale løsninger, altså hvis Kroatien selv kan finde en løsning med sine naboer. Hvis en sådan løsning ikke kan lade sig gøre med det ene eller andet land, så bør man også inddrage tredjeparter, som kan mægle, og som også kan træffe en afgørelse for at løse problemerne på europæisk manér, dvs. ikke som en principiel strid, men som et konkret økonomisk og statspolitisk spørgsmål.

I min betænkning har jeg helt bevidst peget på, at Kroatien bør satse alt på at kunne afslutte forhandlingerne senest i 2008, så Parlamentet kan give sin principielle tilslutning før valget til Europa-Parlamentet i juni 2009. Om det vil være muligt, at vi virkelig kan stemme for af overbevisning, er et spørgsmål, som det primært er Kroatien, der skal løse.

De kroatiske politikere i regeringen og oppositionen ved, at det bliver stadig sværere at få tilslutning til en udvidelse, til det nye medlemskab, fordi der naturligvis er indtrådt en vis træthed med hensyn til udvidelsesspørgsmål. Men vi skal være ærlige og anstændige. Under Thessaloniki-processen sagde vi klart og tydeligt, at når Københavnskriterierne er opfyldt, og samarbejdet med Den Internationale Straffedomstol er på plads, så har disse lande ret til medlemskab. Kroatiens medlemskab kunne være et godt signal til de andre lande. Ikke at de så automatisk eller lettere kunne blive medlemmer. Men de kan se, at hvis et land gør sit hjemmearbejde, så har det mulighed for at blive medlem af EU. Ingen kan være interesseret i at skabe et sort hul i denne region.

Vi mener helt klart, at EU også skal gøre sit hjemmearbejde og afslutte forfatningsprocessen gennem en institutionel reform. Jeg kan kun gentage, hvad Martin Schulz sagde til fru Merkel under sin sidste tale i Bruxelles: Rådet og Kommissionen må gøre alt for at sikre, at også denne proces bliver afsluttet samtidig og parallelt med forhandlingerne med Kroatien, så Kroatien får mulighed for og ikke bliver nægtet at blive medlem af EU. Vi må ikke give afkald på fordybelsen, på den institutionelle reform af EU. De to ting skal gå hånd i hånd, så vi virkelig som et styrket EU kan optage Kroatien som nyt medlem af EU.

(Bifald)

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! På det tyske formandskabs vegne takker jeg Dem og især også Dem, hr. Swoboda, for det afbalancerede forslag til Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens seneste fremskridtsberetning for Kroatien. Jeg synes, som De også sagde, at forslaget deler sol og vind lige så klart som Kommissionens fremskridtsberetning selv. Den tør også tage klart politisk stilling, især til status i opfyldelsen af de politiske Københavnskriterier. Det er positivt.

Europa-Parlamentet yder et vigtigt arbejde i udvidelsesprocessen. Europa-Parlamentets aktive og kritiske ledsagelse bidrager klart til at gøre denne udvidelsesproces mere gennemsigtig, og den er også med til at forankre den bedre i den europæiske befolkning. Vi ved, at der af og til lyder kritik, f.eks. af tempoet. Det er vigtigt, at Europa-Parlamentet ledsager denne proces.

Det glæder mig, at Parlamentets og Rådets holdninger på dette område i vidt omfang er sammenfaldende. Det er enormt vigtigt for at fortsætte udvidelsesprocessen i henhold til Det Europæiske Råds konklusioner. Som De nævnte, spiller Det Fælles Parlamentariske Udvalg mellem Europa-Parlamentet og det kroatiske Sabor en fremtrædende rolle i denne forbindelse. Det er også et forum, hvor ting kan fremføres i dialog.

Kroatien gør fortsat gode fremskridt på sin vej til EU, tiltrædelsesforhandlingerne skrider frem. Fremskridtene i forhandlingerne afhænger imidlertid fortsat af, hvor hurtigt Kroatien opfylder kravene fra screeningsprocessen og forhandlingerne.

Som det fastslås i Kommissionens fremskridtsberetning af 8. november 2006, ligger der trods alle fremskridt stadig meget arbejde foran Kroatien. Det bør fremskynde sine bestræbelser på visse områder yderligere. Dette gælder - det nævnte De også, hr. Swoboda - især for reformen af retsvæsenet og den offentlige forvaltning, bekæmpelse af korruption og den massive indsats for den økonomiske reform. Jeg vil kort kommentere enkelte områder.

Vi kan konstatere, at der i forbindelse med reformen af retsvæsenet ganske vist er opnået visse fremskridt, men at der også stadig er nogle problemer, der skal løses. Her må det endnu en gang understreges, at det er overmåde vigtigt at opbygge et uafhængigt, upartisk, pålideligt arbejdende, gennemsigtigt og effektivt retsvæsen. Det er også en vigtig forudsætning for at styrke retsstaten og korrekt anvendelse af EU's fælles acquis. Det er vigtigt med fremskridt på dette område for at kunne vurdere, om Kroatien i sidste ende er klar til EU-medlemskab.

Det samme gælder for korruptionen, som fortsat er et alvorligt problem. Også her kræver vi eftertrykkeligt større anstrengelser for at forhindre og afsløre korruption og retsforfølge den effektivt.

En professionel, regnskabspligtig, gennemsigtig og uafhængig offentlig forvaltning er et vigtigt grundlag for, at EU's fælles acquis kan anvendes positivt. Den er derfor meget vigtig for alle borgere og i sidste ende også for de investorer, som man jo har brug for. Det har vi jo også set i forbindelse med tidligere tiltrædelser.

Kroatien bør derfor fortsætte sine bestræbelser for at opnå gode relationer til naboerne. Derfor opfordrer vi indtrængende til at gøre mere for at finde definitive løsninger på alle de bilaterale spørgsmål med nabolande, som stadig er uløste, især grænsespørgsmål. Disse løsninger skal være acceptable for begge parter.

Med hensyn til de økonomiske kriterier glæder det os, at enigheden om de vigtige elementer i den økonomiske politik generelt er bevaret. Der har også kunnet konstateres positive indikatorer som lav inflation, stabil valutakurs og en øget vækst. Kroatien vil sandsynligvis på mellemlang sigt kunne leve op til konkurrencepresset og markedskræfterne i EU. Det er imidlertid en forudsætning, at landet målrettet gennemfører sine reformprogrammer og dermed fjerner de resterende svage punkter. I denne forbindelse har vi opfordret Kroatien til at øge tempoet i strukturreformerne, inklusive omstrukturering af virksomheder.

Endelig kan vi med tilfredshed konstatere, at Kroatien har forbedret sin evne til at gennemføre EU's acquis. På de fleste områder er der opnået fremskridt, men når det gælder tilnærmelse af retsforskrifterne og forvaltningskapaciteten generelt er der fortsat behov for beslutsomme bestræbelser. På mange områder er end ikke de kortsigtede prioriteter for tiltrædelsespartnerskabet gennemført endnu.

Derfor finder vi det meget positivt, at Kroatien for nylig har vedtaget et nationalt program for Kroatiens integration i EU. Det er en aktuel reaktion fra Kroatiens side på anbefalingerne i forbindelses med tiltrædelsespartnerskabet. Vi imødeser med stor forventning programmets gennemførelse.

Til sidst siger jeg endnu en gang hjertelig tak for samarbejdet omkring udvidelsesspørgsmål. Med en besindig holdning bidrager Europa-Parlamentet nemlig til en fornuftig udvidelsespolitik. Jeg glæder mig til at fortsætte dette samarbejde også i fremtiden. Der er jo stadig nogle projekter, vi må løse i fællesskab.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Kommissionen glæder sig over hr. Swobodas betænkning om Kroatien. Det er en afbalanceret betænkning, som omhandler de største udfordringer, Kroatien vil blive mødt med på vej mod tiltrædelse af Den Europæiske Union, især på det politiske område. Jeg er forvisset om, at Europa-Parlamentets vedtagelse af en beslutning om denne betænkning vil være et afgørende bidrag til processen med at udvide EU til også at inkludere Kroatien.

Tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien har fået en god start. Screeningsprocessen blev afsluttet med succes i oktober 2006. Den gav en samlet oversigt over, i hvilken grad landet på nuværende tidspunkt har tilpasset sig EU's acquis, samt over, hvilke spørgsmål der kræver yderligere tiltag. Den fart, hvormed Kroatien bevæger sig fremad mod tiltrædelse, afhænger stort set af dets evne til at opfylde alle de nødvendige kriterier. Det er ikke nogen let opgave. Kroatien skal tilpasse sin lovgivning til EU's utallige bestemmelser og sørge for, at de gennemføres og overholdes. Det skal også fortsætte sine bestræbelser inden for rammerne af de politiske og økonomiske kriterier.

Seks forhandlingskapitler ud af 33 er hidtil blevet åbnet. To af dem er blevet lukket midlertidigt. Målene er defineret for ni kapitler, og de skal være indfriet inden åbningen af forhandlingen på områder som f.eks. konkurrencepolitik, offentlige kontrakter og fri bevægelighed for kapital. EU og Kroatien forbereder deres forhandlingsposition for mange andre kapitler. Vi håber på at kunne åbne forhandlinger om andre kapitler i løbet af den tyske formandskabsperiode.

Generelt har Kroatien et solidt grundlag for at gøre yderligere fremskridt. Det kræver imidlertid en indsats, især hvad angår de politiske og økonomiske kriterier, hvor der stadig er vanskeligheder. Vi mener især, det er presserende, at Kroatien fortsætter sine bestræbelser og opnår konkrete resultater med reformen af retsvæsenet, den offentlige forvaltning og korruptionsbekæmpelsen.

Kroatien er begyndt at iværksætte sin strategi for retsreformer, og de første resultater begynder at dukke frem. Det er et positivt punkt. Men det kroatiske retsvæsen udviser alvorlige mangler og burde endnu gennemgå utallige forbedringer, som hr. Swoboda netop bemærker i sin betænkning. Retsvæsenet er meget tilbagestående. Procedurerne er alt for langsomme, og det er nødvendigt at overvåge, at retsafgørelserne føres ud i livet, og at styrke dommernes uafhængighed og professionalisme. Regeringen skal også fremlægge sin rationaliseringsplan for domstolenes organisation. Gennemførelsen af processer om krigsforbrydelser skal også forbedres. Korruption er fortsat et foruroligende problem. Der er truffet nogle foranstaltninger inden for programmet til korruptionsbekæmpelse, men gennemførelsen af dem er først lige begyndt.

Det er nødvendigt at gennemføre programmet i sin helhed, ligesom der er behov for en stærk politisk vilje for at intensivere bestræbelserne. De utallige svage punkter, som stadig findes i den offentlige forvaltning, gør det ikke lettere at bekæmpe korruptionen. Kroatien må i al hast fremskynde reformprocessen på dette område. Kroatien udvikler sig i den rigtige retning, hvad angår minoritetsrettigheder. Men der er stadig flere specifikke udfordringer, der skal tages op, hvad angår flygtningenes hjemvendelse. Nogle problemer er stadig ikke løst, f.eks. tildeling af boliger til de flygtninge, som havde beboelsesrettigheder eller lejerettigheder, inden de forlod Kroatien.

Betænkningen omtaler med rette Kroatiens positive indflydelse på regionen, især i dets egenskab af formand for den sydøsteuropæiske samarbejdsproces. Den understreger ikke desto mindre nødvendigheden af fortsat at opmuntre Kroatien i landets bestræbelser på at opnå gode naboskabsforbindelser, f.eks. ved at øge indsatsen for at løse de uafgjorte, bilaterale spørgsmål, især de spørgsmål, som har at gøre med fastlæggelse af grænser.

Hvad de økonomiske kriterier angår, er der i det store og hele gjort tilfredsstillende fremskridt. Kroatien kan faktisk betragtes som et land med en markedsøkonomi, der fungerer. Det er imidlertid i landets interesse at fortsætte frem mod en åben og konkurrencedygtig økonomi, således at det i tide kan imødegå EU's konkurrencepres. Det må fortsætte sine økonomiske reformer og træffe nogle vanskelige beslutninger, f.eks. hvad angår en industriel omstrukturering især inden for stålbranchen og skibsværftsbranchen.

Forhandlingens fremskridt afhænger af Kroatien. Kun fremtiden kan vise, hvornår landet er klar til tiltrædelse. Kommissionens holdning er ikke at fastsætte nogen skæringsdato for tiltrædelsen, før tiltrædelsesforhandlingerne er ved at være til ende. Kroatien har stadig meget arbejde tilbage, og fremskridtene i forhandlingen afhænger af landets evne til at opfylde tiltrædelseskravene. Kommissionen fortsætter med at sætte alt i værk for at hjælpe Kroatien med at nå dette mål.

  Bernd Posselt, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Hvis der fandtes sådan noget som historisk retfærdighed, så ville kroaternes europæiske folk have været blandt EU's grundlæggere. Det forhindrede kommunisme og jugoslavisme. Hvis der fandtes sådan noget som historisk retfærdighed, så ville Kroatien i det mindste være blevet optaget i EU for tre år siden i den historisk-kulturelle kontekst med Ungarn, Slovenien, Den Tjekkiske Republik og andre, som det altid har dannet en enhed sammen med. Det blev forhindret, fordi en tredjedel af landet i årevis var besat af en nabostat.

I dag er Kroatien endelig på vej ind i EU, og vi bør yde vores bidrag til historisk retfærdighed ved at give dette land mulighed for at komme med i EU endnu i dette årti. Det er det eneste europæiske land, som kan og også skal nå dette mål. Det betyder ikke, at vi overser de kritiske punkter. Jeg takker for det gode samarbejde med hr. Swoboda. Disse kritiske punkter skal tages op.

Vi må gøre alt, hr. kommissær, så der ikke bliver stillet kunstige barrierer op for Kroatien, som andre tiltrædelseskandidater ikke har været konfronteret med. Vi må nøje passe på, at man ikke må afreagere en udvidelsesfrustration på Kroatien, som er opstået på grund af de tidligere udvidelser. Man kan ikke slå Kroatien i hartkorn med hverken resten af Sydøsteuropa eller Tyrkiet. Det er et land, som i tiltrædelsesforhandlingerne utvivlsomt og trods visse mangler er nået længere på mange punkter end visse medlemsstater. Derfor skal vi også gøre vores hjemmearbejde og sætte EU i stand til at optage Kroatien hurtigt.

Jeg vil klart slå fast, at Kroatien med sin status i tiltrædelsesforhandlingerne og med sine fire en halv million indbyggere helt sikkert ikke overstiger EU's integrationskapacitet, men at det tværtimod vil være en vigtig stabiliserende søjle i en vanskelig region og vil styrke EU.

  Jan Marinus Wiersma, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Allerførst vil jeg takke min kære kollega og ven, ordføreren Swoboda, for det arbejde, han har gjort, og give ham en kompliment for hans betænkning. Af betænkningen fremgår det, at ordføreren nøje følger udviklingerne i kandidatmedlemsstaten Kroatien. Kroatien har gjort store fremskridt og taget vigtige skridt på vej mod EU, hvilket med rette fremhæves i denne betænkning. Samtidig er ordføreren ærlig og åben om det, der stadig skal gøres, og om de reformer, som vi forventer af den kroatiske regering i den kommende periode.

Min gruppe holder fast ved det europæiske perspektiv for de vestlige Balkanlande og støtter endnu en gang udtrykkeligt og enstemmigt Kroatiens kandidatur. Hvad angår Det Europæiske Råds tilsagn og spørgsmålet, om Kroatien kan blive medlem af EU, er min gruppe derfor ikke i tvivl. Dertil bemærker jeg dog, at vi går ud fra de tiltrædelseskriterier og den fornyede udvidelsesstrategi, som vi i december 2006 opnåede bred enighed om her i Parlamentet, og som også Kommissionen og Rådet støtter. Det betyder absolut ikke, at der gælder andre kriterier for Kroatien end for tidligere kandidatlande. Men det betyder, at vi kan forvente af den kroatiske regering, at den arbejder videre på det grundlag, som for en betydelig del er lagt af den forrige regering under ledelse af premierminister Racan.

Den sidste fælles udfordring er synkroniseringen af køreplanerne for afslutningen af forhandlingerne med Kroatien på den ene side og de nødvendige institutionelle reformer inden for EU på den anden side. Vi kan ikke forcere nogen af de to processer. I betragtning af at vi også på dette område bestræber os på at have en løsning på plads i midten af 2009, når det gælder forfatningens fremtid, kan vi, min gruppe og jeg, dog ikke se nogen uovervindelige hindringer for at afslutte Kroatiens tiltrædelsesproces uden unødig forsinkelse.

  István Szent-Iványi, for ALDE-Gruppen. - (HU) Hr. formand! Kroatien fortjener anerkendelse for de resultater, landet har opnået i de seneste par år. Man har påbegyndt interne reformer, harmoniseringen af lovgivningen forløber fint, og man samarbejder fuldt ud med Straffedomstolen. Men Kroatien skal stadig gøre en stor indsats, før landet kan blive medlem. De administrative reformer er først lige kommet i gang, og selv om der er gjort betydelige fremskridt i retning af en reform af retsvæsenet, er der behov for flere. Kampen mod korruption har hidtil kun givet begrænsede resultater, flygtninges tilbagevenden må støttes yderligere, og der er fortsat lang vej inden for miljøbeskyttelse. Så den kroatiske regering har hænderne fulde.

I modsætning til de tidligere forventninger hos begge parter er forhandlingerne bagud i forhold til tidsplanen, og det er ikke kun Kroatiens fejl. Vi må også gøre mere for at holde tidsplanen og forberede os på, at Kroatien på et tidspunkt kommer med i EU. Vi lægger stor vægt på Kroatiens evne til at løse udestående spørgsmål i forhold til nabolandene - herunder uenighed om grænsedragning - hurtigst mulig. Konstruktiv tænkning og fleksibilitet er påkrævede i den forbindelse, ikke kun hos Kroatien, men også hos partnerlandene. Hvis disse resultater ikke kommer på plads, virker det hensigtsmæssigt, at en tredjepart griber ind. I øjeblikket hersker der enighed blandt alle de politiske partier om EU-medlemskabet, mens størstedelen af befolkningen endnu ikke har besluttet sig.

Regeringen må gøre mere for at få den offentlige opinion med. Valget kommer nærmere i Kroatien, og man er i gang med en lang valgkamp. Den er allerede startet, og alene derfor er vi nødt til at sørge for at forholde os neutralt i følsomme, indenrigspolitiske spørgsmål. Vi må ikke vælge side, men i stedet sende et budskab til hele Kroatien. Efter min mening skal dette budskab være positivt. Jeg lykønsker hr. Swoboda, fordi han i sin afbalancerede betænkning peger på både fordele og problemer og tilskynder Kroatien til at fortsætte sine bestræbelser.

  Milan Horáček, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Swoboda for hans betænkning, som beskriver både Kroatiens mangler og fremskridt på vejen mod EU.

Vi skal klart benævne og kontrollere de kritiske punkter i forbindelse med tiltrædelseskriterierne, ikke kun med hensyn til reformen af forvaltningen og økonomien, kampen mod korruptionen og reformen af retsvæsenet, men på alle områder af lovgivning og gennemførelse.

Nogle eksempler: Demokratisering er også bearbejdning af fortiden. Derfor har vi stillet forslag om en grundig og uafhængig undersøgelse af for størstepartens vedkommende endnu ustraffede krigsforbrydelser mod menneskeheden. Det berettes, at forskellige ngo'er og andre aktivister er blevet overvåget og truet. Et levende civilsamfund og ngo'ernes aktive deltagelse i det politiske liv er en uundværlig forudsætning for et pluralistisk og demokratisk samfund og skal være dybt forankret før tiltrædelsen. Seksuelle mindretal bliver stadig miskrediteret offentligt, og forbrydelser i denne forbindelse bliver ikke retsforfulgt tilstrækkeligt.

Alligevel vil jeg gerne understrege, at landet er på rette vej til at tiltræde EU i nær fremtid, da det stiller op til Københavnskriteriernes politiske, økologiske og økonomiske udfordringer. Hvis vi opmuntrer Kroatien til at løse sine opgaver hurtigt og udvikle retssamfundet, demokratiet og menneskerettighederne, så bør vi også gennemføre vores reform samvittighedsfuldt og beslutsomt, så vi i fællesskab kan klare det senest i 2009.

  Pál Schmitt (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Som formand for Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Kroatien vil jeg gerne påpege, at Kroatien betragtes som et eksempel til efterfølgelse af alle nabostaterne på Vestbalkan, som også nærer ønske om at komme med i EU. Derfor har Europa-Parlamentet pligt til med alle midler at støtte sin allierede, som har forpligtet sig til de europæiske værdier, og til at sende et klart og positivt budskab, hvor man tilskynder til gennemførelsen af de nødvendige reformer.

Medlemmerne af den blandede parlamentariske delegation, som var til stede på det seneste møde i marts, kunne ved selvsyn konstatere, at den kroatiske regering er engageret i at forberede sig på tiltrædelsen. Deres konklusion var, at der på alle områder var sket betydelige fremskridt i retning af at opfylde de politiske, juridiske og økonomiske kriterier for medlemskab. Dynamikken i forhandlingerne er tilfredsstillende, og delegationen støttede Kroatiens ambitiøse mål om, at deres borgere skulle deltage i det næste valg til Europa-Parlamentet i 2009. Det fremgår klart, at regeringen træffer effektive foranstaltninger med henblik på at afskaffe korruption, reformere de administrative og juridiske strukturer, og at landet kan fremvise betydelige resultater med hensyn til flygtninges tilbagevenden, beskyttelse af mindretals rettigheder og inden for det regionale samarbejde.

Kroatiens tiltrædelse er allerede blevet udsat for længe. Tidligere med begrundelsen om manglende samarbejde med domstolen i Den Haag og nu med en begrundelse om EU's begrænsede integrationskapacitet - samt manglen på et juridisk og traktatmæssigt fundament - er Kroatien blevet hensat i uvished. Derfor er Den Europæiske Unions popularitet meget begrænset hos befolkningen. Jeg kan kun bifalde den nye kommunikationsstrategi, som den kroatiske regering har lagt sig fast på sammen med oppositionen, hvor man informerer befolkningen om de forventede fordele ved tiltrædelsen. Jeg anbefaler, at EU indfører en konsekvent informationshandlingsplan med henblik på at mindske de 4,5 millioner kroatiske borgeres skepsis og mistillid over for EU.

For at vende tilbage til hr. Swobodas betænkning vil jeg lykønske ordføreren, og personligt vil jeg stemme for den. Jeg håber, at ændringsforslagene fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater også vil blive vedtaget.

  Formanden. - Held og lykke med Deres delegation.

  Borut Pahor (PSE). - (SL) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne lykønske min kollega, ordføreren hr. Swoboda.

I sine hidtidige dokumenter har Europa-Parlamentet løbende opfordret Kroatien til at afklare uløste grænsedragningsspørgsmål med nabolandene gennem bilaterale aftaler. Trods disse bestræbelser har intet ændret sig. Formentlig har intet ændret sig, fordi de kroatiske politikere ikke ønsker at, eller ikke ved, hvordan de skal, tage ansvaret for at afklare sådanne uløste grænsedragningsspørgsmål gennem bilaterale aftaler, selv om nogle af Kroatiens naboer, herunder Slovenien, har gjort alt, hvad der stod i deres magt for at få sådanne aftaler på plads.

Derfor er det godt og rigtigt, at ordføreren hr. Swoboda skaber enighed ved at nævne en mulig mæglingsindsats fra tredjemand, og at dette skal gælde alle grænsedragningsspørgsmål og alle de lande, der har fælles grænse med Kroatien, og som for størstedelens vedkommende ikke har afklaret deres grænsedragningsspørgsmål i forhold til Kroatien.

Det er også rigtigt, at vi bør glæde os over de fremskridt, som Kroatien har gjort, og at vi bør tilskynde Den Europæiske Union til at gøre sit yderste for at indføre et retsgrundlag for Kroatiens tiltrædelse til Den Europæiske Union.

  Jelko Kacin (ALDE). - (SL) Hr. formand! Kroatien fortjener at blive lykønsket med alle de ting, som der henvises til i betænkningen, fordi der helt klart er gjort fremskridt på en lang række områder. Men Zagreb må nu på ny bekræfte sin vilje til at påtage sig sine forpligtelser til at gennemføre en reform af retsvæsenet, indførelse af en ikkediskriminerende markedsøkonomi, beskyttelsen af etniske mindretal samt flygtninge og fordrevnes tilbagevenden.

Vores forbindelser med nabolandet Kroatien er meget veludviklede, og derfor ser jeg frem til det øjeblik, hvor vores kolleger fra Zagreb vil kunne slutte sig til os her i salen som observatører. Men med henblik på at konsolidere de bilaterale forbindelser støtter jeg ændringsforslag 23 fra Alfonso Andria, en kollega fra Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa. Italien og Slovenien blev virkelig generet af det kroatiske parlaments beslutning i december sidste år om at aktivere Kroatiens miljø- og fiskeribeskyttelseszone. Denne ensidige provokation har utvivlsomt været skadelig for Kroatiens troværdighed og har undergravet de ellers gode forbindelser i regionen. Hr. Andrias ændringsforslag er vigtigt, fordi man heri understreger betydningen af den trilaterale aftale, som Italien, Kroatien og Slovenien nåede frem til i Bruxelles den. 4. juni 2004.

Jeg glæder mig ligeledes over hr. Swobodas positive reaktion på initiativet om, at ændringsforslag 24 skal suppleres med et mundtligt ændringsforslag. På denne måde har han udarbejdet en afbalanceret betænkning, idet Kroatien ligeledes har uafklarede grænsedragningsspørgsmål i forhold til Bosnien, Montenegro og Serbien. Vi må ikke glemme, at Bosnien, Montenegro og Serbien også fortjener en europæisk fremtid.

  Alojz Peterle (PPE-DE). - (SL) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne komplimentere ordføreren Hannes Swoboda og skyggeordføreren Bernd Posselt for det fremragende stykke arbejde, de har leveret, som har skabt grundlaget for en bred opbakning til denne betænkning.

Det glæder mig, at betænkningen indledes med at anerkende Kroatiens fremskridt på en lang række områder. Samtidig fremstiller man i betænkningen også et realistisk og detaljeret billede af de krævende opgaver, som Kroatien som kandidatland fortsat mangler at færdiggøre på sin vej mod tiltrædelse. Blandt disse opgaver nævner man i betænkningen Kroatiens uløste spørgsmål i forhold til nabolandene.

Jeg forventer, at Kroatien i denne betænknings ånd vil gennemføre alle sine forpligtelser i henhold til de aftaler, man hidtil har indgået med Slovenien og med andre nabolande. Jeg forventer også, at Kroatien sammen med disse lande vil bestræbe sig på at få afklaret bilaterale spørgsmål og opbygge et permanent godt naboskab, navnlig blandt indbyggerne i grænseområderne. Det gode naboskab bør indføres gennem fælles og ikke ensidige foranstaltninger.

Jeg glæder mig over ambitionen om, at hvis disse forpligtelser overholdes, skal forhandlingsprocessen afsluttes i tide til, at Europa-Parlamentet kan give sin godkendelse inden det næste valg til Europa-Parlamentet. Det europæiske integrationsprojekt skal fortsætte. Det er korrekt, at vi skal være opmærksomme på, hvor vigtige de skridt, som Kroatien og landene i Sydøsteuropa tager, er for indførelsen af europæiske værdier, principper og fælles spilleregler, og hvor meget Europa bør hilse dette velkommen.

Jeg glæder mig over, at man i betænkningen lægger vægt på, hvor vigtige Kroatiens fremskridt er for alle andre lande, hvis udsigter til fuldt medlemskab af Den Europæiske Union blev realistiske gennem de beslutninger, der blev truffet i Thessaloniki. Det er også korrekt, at vi skal være klar over, at vi vedtager en betænkning om de fremskridt, som sker i et af de lande, der blev hærget af krig i 1990'erne. Nogle af krigens spor kan kun fjernes gennem en reel forpligtelse over for den europæiske ånd, som også omfatter forsoningsbestræbelser. I den henseende er Kroatiens resultater også vigtige for fremskridtene i regionen som helhed.

Vi ved, at historien ikke altid er vores allierede. Med hensyn til nogle af de foreslåede supplerende bestemmelser må jeg dog sige, at jeg er overbevist om, at vi ikke gennem denne betænkning kan pålægge Kroatien som et demokratisk land og et land, der har fordømt alle former for totalitære styreformer, en opgave, som vestlige demokratier ikke tidligere har pålagt andre lande.

(Bifald)

  Pier Antonio Panzeri (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er enig i hr. Swobodas betænkning som helhed.

Der er ingen tvivl om, at der er sket en positiv udvikling i samarbejdet med domstolen i Haag, men det er nødvendigt, at regeringen og alle de kroatiske politikere gør en større indsats over for offentligheden for at bidrage til langt om længe at afslutte det kapitel, som de nationalistiske krav udgør.

Vi går ind for Kroatiens fremtidige tiltrædelse, da vi ønsker, at landet styrker sit tilhørsforhold til Europa og deler de europæiske værdier og politikker, så det bidrager til stabiliseringen af de vestlige Balkanlande. Det er noget, der efter Italiens mening er meget vigtigt.

I den forbindelse bør vi ikke rippe op i gamle sår. Vi vil til gengæld gerne opfordre til - sådan som der står i betænkningen - en omfattende sandheds- og forsoningsproces blandt alle de berørte parter i Kroatien og Balkanlandene. De legitime krav, der vedrører Kroatiens mindretal - heriblandt det italienske mindretal - skal være genstand for en fornuftig løsning, som er i tråd med international ret og alle EU-bestemmelserne, sådan som der i øvrigt er taget højde for i de igangværende forhandlinger. Deres fuldstændige integration på alle samfundsniveauer er stadig en grundlæggende målsætning. Også derfor vil vi følge med i forhandlingerne.

  Annemie Neyts-Uyttebroeck (ALDE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil fatte mig i yderste korthed. Jeg vil sige, at Kroatien ikke må blive gidsel i forhandlingerne mellem Kommissionen og Kroatien, hverken af de omskiftelige forhandlinger med Tyrkiet eller af EU's eventuelle manglende evne til at reformere sine institutioner tilstrækkeligt, inden landet tiltræder.

Min gruppe støtter Kroatien og håber, at det kan tiltræde Unionen, så snart forhandlingerne er afsluttet. Jeg gentager, at min gruppe håber, at disse forhandlinger føres i hast, hvilket i øvrigt ikke udelukker, at de føres med en fast hånd. Kroatien har al interesse i at forberede sig bedst muligt på en snarest mulig tiltrædelse.

  Formanden. - Parlamentet er taknemmelig for, at hr. Gloser fra Rådet og hr. Špidla fra Kommissionen giver afkald på deres taletid til sidst i forhandlingen.

Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Alexander Stubb (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg vil gerne gratulere min kollega, Hannes Swoboda, med hans betænkning om Kroatiens fremskridt i retning af EU-medlemskab.

Som sædvanlig har jeg tre punkter:

For det første er udvidelse EU's mest effektive udenrigspolitik. Incitamentet til EU-medlemskab har hjulpet EU's naboer til at udvikle deres samfund ud fra princippet om respekt for menneskerettigheder, markedsøkonomi, retsstaten og en effektiv administration. Mange af de tidligere naboer er nu medlemmer af EU.

For det andet bliver vi i betænkningen erindret om, at Nice ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag for udvidelsen. Nu må vi skabe orden i vores eget hus. Det er Unionen og ikke kandidatlandene, der har ansvaret. Forfatningstraktaten, uanset hvad den ender med at hedde, giver os de nødvendige redskaber.

Når man betænker på den nyeste historie, håber jeg af hele mit hjerte, at Kroatiens succeser er de første skridt i retning af medlemskab for hele regionen Vestbalkan. Denne proces er det centrale i EU, der selv startede som en forsoningsproces.

I hr. Swobodas betænkning siges det helt klart, at Kroatien har gjort betydelige fremskridt med hensyn til de politiske og økonomiske kriterier. Lad os derfor lykønske Kroatien.

FORSÆDE: Pierre MOSCOVICI
Næstformand

4. Mandat

  Formanden. - Inden afstemningerne har jeg en anmodning fra hr. Watson om at komme med et indlæg til forretningsordenen.

  Graham Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg tager ordet, fordi et medlem af min gruppe, hr. Geremek, vil få ophævet sit mandat som medlem af Europa-Parlamentet af sin egen regering med virkning fra den 19. april. De beføjelser, som den polske regering benytter til at ophæve hr. Geremeks mandat, er en "lutring" eller en tilsynslov, der blev vedtaget for nogle få måneder siden, og som er blevet anfægtet ved den polske forfatningsdomstol. Ifølge loven skal alle journalister, akademikere og parlamentsmedlemmer underskrive en erklæring om, at de aldrig har samarbejdet med sikkerhedstjenesterne fra kommunisttiden.

Hr. Geremek har tidligere underskrevet sådanne erklæringer. Hans afvisning af at underskrive i dette tilfælde har mere moralske end politiske årsager. Han protesterer med rette mod den heksejagt, som den polske regering søger at gennemføre.

(Kraftigt og vedvarende bifald)

Jeg vil bede om tre ting, hr. formand. Først vil jeg gerne spørge, om hr. Kaczyński, som mødtes med hr. Pöttering i sidste uge, tog dette spørgsmål op over for ham; for det andet, om det er rigtigt og muligt, at et medlem af Parlamentet bliver frataget deres demokratiske mandat på denne måde; og for det tredje, om De kan forsikre os om, at Parlamentet hurtigst mulig vil gribe ind og beskytte hr. Geremeks ret til at udøve sit demokratiske mandat.

(Kraftigt og vedvarende bifald)

  Formanden. - Det forekommer mig, at hr. Watson allerede i vidt omfang har givet udtryk for en fælles følelse.

  Martin Schulz, formand for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg henviser til Graham Watsons bemærkning. Jeg vil på min gruppes vegne erklære følgende: Hr. Geremek, jeg henvender mig til Dem personligt. Vi er uenige i mange af Deres politiske opfattelser - det ved De - men på ét punkt kan De regne med Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet, nemlig med vores gruppes - og nok hele Parlamentets - udelte solidaritet, når det gælder om at forhindre, at en regering i EU forfølger mænd, der som næppe nogen anden i deres land har kæmpet for Polens befrielse og demokratiske udvikling. Det er en skandale, at dette store land bliver regeret af en sådan regering!

(Vedvarende bifald)

Hr. Watson har sagt det nødvendige. Jeg forventer, at Parlamentets formand i morgen vil sige til Kaczyński-regeringen: Vi forventer den polske regerings beskyttelse til medlemmet af Europa-Parlamentet, Bronislaw Geremek! Vi vil fremover måle alt, hvad der har med Polen af gøre, på, hvordan man behandler dette parlamentsmedlem! Jeg forventer, at hr. Pöttering vil forelægge det i morgen med så klare ord!

(Bifald)

  Daniel Cohn-Bendit, næstformand for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi er ikke alene enige med hr. Geremek, vi har også i årevis bekæmpet stalinismen sammen med hr. Geremek, og det er utænkeligt, at vi i dag ...

(Tumult)

... og det er derfor, Europa-Parlamentet må stå urokkeligt fast.

(Da tumulten ikke ophørte, henvendte parlamentsmedlemmet sig til formanden)

Kan De ikke bede disse galninge om at tie stille?

  Formanden. - Mine dame og herrer, hr. Cohn-Bendit har ordet, og Deres opførsel i den forbindelse får ikke Parlamentet til at tage sig bedre ud.

  Daniel Cohn-Bendit, næstformand for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Europa-Parlamentet kan kun have én holdning til denne sag: Hvis en regering anvender stalinistiske eller fascistiske metoder, skal vi uden tøven beskytte vores kollega imod alle galningene i dette Parlament. Vi er solidariske.

(Bifald)

  Francis Wurtz, formand for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er hændt, og det hænder stadig, at jeg står i politisk opposition til hr. Geremek. Det gør mig blot endnu mere sikker, når jeg udtrykker min dybeste respekt for det politiske mod, han har udvist, og jeg vil gerne på min gruppes vegne udtrykke min fulde solidaritet med ham.

(Bifald)

  Formanden. - Det er nu formanden for Retsudvalget, hr. Gargani, som har ordet.

(Protest)

  Giuseppe Gargani (PPE-DE), formand for Retsudvalget. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Som formand for Retsudvalget vil jeg gerne forsikre Parlamentet og alle parlamentsmedlemmerne for, at lige så snart dette spørgsmål bliver behandlet - og det bliver det forhåbentlig snart - …

(Taleren blev afbrudt)

... nemlig lige så snart Præsidiet sender udvalget de dokumenter, der vedrører dette spørgsmål, vil vi behørigt undersøge alle papirerne med den store opmærksomhed på Parlamentets ret til selvbestemmelse, der er kendetegnende for Retsudvalget, og vi vil endnu en gang sikre Parlamentets selvbestemmelse og muligheden for, at parlamentsmedlemmerne, som er Europas repræsentanter, bliver beskyttet, når det gælder deres selvbestemmelse og frihed.

  Joseph Daul, formand for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg ville blot sige, at hver af de tilstedeværende kolleger her, uanset hvilket parti de tilhører, nyder parlamentarisk immunitet. Vi er et parlament, og vi overholder reglerne! For øjeblikket er der ingen anmodninger om og ingen retsundersøgelse, som hr. Gargani sagde. Hr. Geremek har al vores støtte, og jeg bekræfter også, at han har Det Europæiske Folkepartis støtte. Vi overholder retsreglerne i Europa-Parlamentet, for alle parlamentsmedlemmers vedkommende! Også hr. Geremek!

(Bifald)

  Formanden. - De indlæg, der har været, skulle kunne klarlægge både indhold og form i denne sag.

Mine damer og herrer, vi har ikke fået nogen meddelelse i dag om denne beslutning fra den polske regering, som i øvrigt er højst anfægtelig. Europa-Parlamentets rolle er at sikre og beskytte det parlamentariske hverv, som udføres af en af dets egne medlemmer.

Jeg forestiller mig, at det, der kommer til at ske, er, at Formandskonferencen kommer til at drøfte emnet, og at Retsudvalget i præcis de vendinger, hr. Gargani brugte, vil være stærkt opsat på at respektere Parlamentets uafhængighed, og jeg betragter derfor dagens forhandling for afsluttet.

(Protest)

Forhandlingen er afsluttet.

Vi går nu over til afstemning.

(Protesterne fortsatte trods formandens formaninger)

5. Afstemningstid

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

5.1. Indberetning af nationalregnskabsdata (afstemning)

Betænkning af García-Margallo y Marfil (A6-0122/2007)

(Nogle medlemmer fortsatte med at protestere og bad om ordet)

5.2. Aftale om et fælleseuropæisk luftfartsområde (afstemning)

Betænkning af Lichtenberger (A6-0060/2007)

(Efter afstemningen forstærkedes tumulten)

6. Mandat (fortsat)

  Formanden. - Meget vel, hvis De ikke vil tie stille, vil jeg give ordet til gruppeformændene, som endnu ikke har udtalt sig i denne sag.

  Brian Crowley, medformand for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenen. Jeg vil ikke sinke forhandlingerne længe, men jeg vil sige, at det var uretfærdigt af Dem ikke at give ordet til næstformanden for UEN-Gruppen, hr. Kamiński, som gjorde tegn til, at han gerne ville have ordet i den pågældende sag. Det er irrelevant, om De havde været enig eller uenig i det, han ville sige. Andre fik mulighed for at tage ordet, og han burde også have haft mulighed for at sige noget.

Nogle her i Parlamentet har en anden opfattelse end den tolkning, som nogle af de tidligere talere var inde på, og de burde have haft mulighed for at fremføre deres synspunkter, når vi nu havde lyttet til andres.

(Bifald)

  Formanden. - Hr. Crowley, vi kunne give alle 765 medlemmer af Europa-Parlamentet ordet i denne sag. Jeg har givet ordet til gruppeformændene, og De har udtalt Dem på vegne af Deres gruppe.

  Bruno Gollnisch, formand for ITS-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Jeg tror faktisk ikke, at jeg har færre rettigheder end de andre i min egenskab af gruppeformand. Vores kollega hr. Cohn-Bendit sagde, at vi måtte fordømme de fascistiske og stalinistiske handlinger. Jeg tror imidlertid, at hele problemet i denne sag netop er at vide, hvorvidt hr. Geremek har, og evt. i hvilket omfang han har, været medskyldig i de stalinistiske handlinger og i denne yderst modbydelige totalitarisme.

Jeg bemærker, at beskyttelse af parlamentsmedlemmernes rettigheder, som ligger os lige så meget på sinde som Dem, ud fra Deres synspunkt ofte er en variabel størrelse. Da Jean-Marie Le Pen kom i unåde efter en uretfærdig sag og efter en latterlig kampagneepisode, påberåbte De Dem national suverænitet. Da en af vores kolleger, hr. Ruiz Mateos, blev forhindret i at aflægge ed i Spanien, fordi han blev retsforfulgt, påberåbte De Dem national suverænitet. Da jeg blev retsforfulgt for min politiske ytringsfrihed, nægtede De at forsvare min immunitet, og De påberåbte Dem national suverænitet.

Hodie mihi, cras tibi, i dag mig, i morgen dig!

(Bifald fra ITS-Gruppen)

  Formanden. - Sagen bliver indbragt for Formandskonferencen. Den bliver drøftet i morgen tidlig, og jeg mener, at et altovervejende flertal i Europa-Parlamentet har givet udtryk for, at det vil støtte hr. Geremek. En gang er ingen gang, eftersom jeg er formand, men jeg tillader mig også at give min fulde støtte til ham.

(Bifald fra venstre)

7. Afstemningstid (fortsat)

7.1. Tilpasning af bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten vedrørende Domstolens kompetence (afstemning)

Betænkning af Szájer (A6-0082/2007)

Før afstemningen

  József Szájer (PPE-DE), ordfører. - (HU) Hr. formand! Europa-Parlamentet er forpligtet til at sikre de europæiske borgeres juridiske beskyttelse. Her i Europa-Parlamentet hersker der bred opbakning til traktaten om en forfatning for Europa, som vil være et stort skridt fremad med hensyn til Domstolens kompetence. Vi er ikke desto mindre i den heldige situation, at vi i denne sag ikke behøver at vente på forfatningstraktatens fødsel, eftersom Amsterdam-traktaten giver mulighed for en overgangsordning, en "passerelle".

I min betænkning anbefaler jeg helt klart, at man anvender overgangsordningen, eller "passerellen", og derved udvider De Europæiske Fællesskabers Domstols kompetence til spørgsmål vedrørende det europæiske visum samt til flygtninge- og indvandringspolitik. Dette garanterer fuldstændig juridisk beskyttelse for de europæiske borgere. Mit forslag vil således gøre det muligt at styrke EU's juridiske sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til de grundlæggende rettigheder. På denne måde ønsker jeg at lette en ensartet fortolkning og anvendelse af Fællesskabets regler og love samt at indføre et ensartet system af juridiske sikkerhedsforanstaltninger. Dette er ikke første gang, Parlamentet opfordrer Rådet til at fremskynde vedtagelsen af denne overgangsklausul, "passerellen", med henblik på at fjerne begrænsningerne på Rådets kompetence med hensyn til artikel 4 i traktaten. Jeg beder Parlamentet støtte mit forslag.

7.2. Rammeaftale om et multilateralt atom- og miljøprogram i Rusland (afstemning)

Betænkning af Remek (A6-0126/2007)

7.3. Sikkerhed inden for civil luftfart (afstemning)

Indstilling ved andenbehandling af Costa (A6-0134/2007)

Før afstemningen

  Robert Goebbels (PSE). - (FR) Hr. formand! I går under forhandlingen meddelte næstformand hr. Barrot, at han ville fremsende en skriftlig version af Kommissionens holdning til parlamentsmedlemmernes ændringsforslag, og jeg kan konstatere, at dette dokument ikke er blevet omdelt. Jeg opfordrer Dem til at sørge for, at Kommissionens holdninger gøres tilgængelige for parlamentsmedlemmerne, eftersom mange af dem forventer at få kendskab til Kommissionens holdninger.

  Formanden. - Meget vel, hr. Goebbels, det skal vi sørge for.

8. Velkomstord

  Formanden. - Mine damer og herrer, jeg har den glæde at meddele Dem, at delegationen fra Knesset under ledelse af Amira Dotan, som er formand for delegationen for forbindelserne med Europa-Parlamentet, i disse dage aflægger besøg i Europa-Parlamentet. Jeg ønsker fru Dotan og delegationens medlemmer meget varmt velkommen. Jeg understreger, at vi tillægger et sådant besøg stor betydning.

(Bifald)

De sidder i venstre side, og jeg sender dem en hjertelig hilsen.

9. Afstemningstid (fortsat)

9.1. Vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (afstemning)

Indstilling ved andenbehandling af Seeber (A6-0064/2007)

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Næstformand

10. Højtideligt møde - Indien

  Formanden. - Hr. formand, mine damer og herrer! Det er mig en stor glæde at byde præsidenten for Den Indiske Republik, hr. Abdul Kalam, hjertelig velkommen i Europa-Parlamentet. Hjertelig velkommen, hr. præsident!

Hr. præsident, allerede før De blev valgt, var De kendt som arkitekten bag det indiske rumfarts- og atomprogram, og De nyder international anerkendelse som en af Indiens betydeligste forskere. Den største del af Deres hidtidige liv har De viet til videnskab og teknologi. De har altid forfægtet den opfattelse, at udviklingslande ikke skal stå tilbage for andre, når det gælder om at høste frugterne af den førende teknologi, for teknologi skaber, hvis den bliver anvendt rigtigt, vækst og kan bidrage til at forbedre det daglige liv for de fattige. Vi er helt klart enige med Dem, og det glæder os derfor, at Indien deltager i EU-finansierede forskningsprogrammer og f.eks. samarbejder med EU om Galileo.

Ud over den centrale rolle, som De har spillet for at fremme forskning og teknologi, gjorde også Deres valg til præsident for Den Indiske Republik i 2002 indtryk på os, som De vandt med overvældende flertal på tværs af partigrænserne. Det er ikke så ringe en præstation for Dem, hr. præsident, som tamil og muslim i et land, hvor hinduerne udgør flertallet. Det beviser Deres store evne til at bringe folk sammen uanset oprindelse, kultur og religion. Indien er et land med mange folk og religioner, og som verdens største demokrati kan det opmuntre nye og unge demokratier.

Relationerne mellem EU og Indien har eksisteret siden begyndelsen af 1960'erne. Indien var et af de første lande, der oprettede diplomatiske forbindelser med det daværende Europæiske Økonomiske Fællesskab.

Også vores kontakter og vores samarbejde på parlamentarisk niveau er det positive resultat af en langvarig proces. Det første møde mellem Europa-Parlamentet og Lok Sabha fandt sted i 1981. De parlamentariske kontakter mellem Europa-Parlamentet og Indien har nu i nogle år været institutionaliseret i form af Delegationen for Forbindelserne med landene i Sydasien og Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde (SAARC). I de seneste år har både EU og Indien gennemgået grundlæggende forandringer.

Det er mig en stor glæde at kunne meddele Dem, at Europa-Parlamentet så sent som i sidste måned etablerede en EP-delegation for relationerne til Indien, som er adskilt fra SAARC-delegationen. Dermed tages der højde for Deres lands voksende betydning for EU. Det ville glæde os meget, hr. præsident, hvis der i Lok Sabha til gengæld kunne etableres en delegation for relationerne til Europa-Parlamentet, så vi kunne drage størst mulig nytte af disse intensiverede relationer og lette den interparlamentariske kontakt.

Hr. præsident, De blev inviteret af min ærede forgænger i embedet Josep Borrell Fontelles, som er til stede i dag, og det var en stor glæde at gentage denne invitation over for Dem.

Forholdet mellem Indien og Den Europæiske Union er ikke kun af den største økonomiske betydning, men også af den største politiske betydning. Dialogen mellem kulturer er ligeledes af den største betydning. Det er således med den største fornøjelse, hr. præsident, at jeg giver Dem ordet, så De kan tale til medlemmerne af Europa-Parlamentet.

(Bifald)

  Abdul Kalam, præsident for Republikken Indien. - (EN) Mine venner, jeg hilser Dem alle. Jeg vil især rette en hilsen til hr. Hans-Gert Pöttering, hr. Harald Rømer, hr. Klaus Welle og hr. Ciril Stokelj.

God eftermiddag, mine damer og herrer.

Det er mig en fornøjelse at være sammen med de ærede medlemmer af Europa-Parlamentet i år, hvor Den Europæiske Union fejrer sit 50-års jubilæum. Jeg har nogle tanker, som jeg gerne ville dele med Dem. Som De ved, har Indien som demokratisk nation erfaring i at lede mere end en milliard mennesker med flersprogede, multikulturelle og multireligiøse systemer. Det er den erfaring, jeg gerne vil dele med Dem, mine venner.

Den europæiske civilisation indtager en enestående plads i menneskets historie. Befolkningen har tappert givet sig i kast med at udforske Jorden, hvilket har ført til opdagelsen af mange tanker og systemer. Europa har været vidne til fødslen af pionerer inden for videnskab, hvilket har ført til udviklingen af teknologier. Europa har været skueplads for konflikter mellem nationer, der varede hundreder af år, herunder de to Verdenskrige. På denne baggrund og med denne dynamik har De nu skabt Den Europæiske Union med en vision og fred og fremgang for hele regionen. Den Europæiske Union er blevet et eksempel på forbindelser mellem nationer, formentlig uden mulighed for krig, der fører til en varig fred i regionen.

Før jeg begav mig ud på min rejse til Europa, tænkte jeg: Hvorfor er Europa og Indien enestående og naturlige partnere? Deler vi en fælles historie og en fælles arv og måske en fælles skæbne i fremtiden? Det var spørgsmålet. Jeg blev overrasket over det, jeg nåede frem til: Dybden og vitaliteten af vores forbindelser gennem sprog, kultur, gammel tro, ideologier og folkevandringer har vist deres værd. Dette er blevet modnet til et meget stærkt bånd gennem et vedvarende og intellektuelt tilfredsstillende samarbejde inden for mange områder af videnskab og teknologi. Den 23. april 2007 blev den italienske videnskabelige satellit Agile f.eks. opsendt af det indiske polare satellitopsendelsesfartøj og anbragt i en meget præcis bane. Videnskabsfolk fra Indien og Europa er meget begejstrede. Lad os lykønske dem.

Indien er et land, der i årenes løb har lært at udvikle sig og bevare en enestående enhed midt i mangfoldigheden. Tilsvarende har Den Europæiske Unions fornemste bidrag været at vise verden, at det er muligt at skabe en stærk union af nationer uden at gå på kompromis med den nationale identitet. Det er blevet en inspirerende model og et eksempel til efterfølgelse for alle regioner i verden. Den Europæiske Union og Indien er tilhængere af en social form for økonomisk udvikling, og vi fremmer en vækstmodel baseret på lighed. Begge er bevidste om behovet for, at væksten skal respektere miljøet og være bæredygtig for de kommende generationer. Med Indiens og Den Europæiske Unions århundredlange værdifulde erfaringer kan vi udvikle en doktrin for det globale samarbejde baseret på indførelse af regionalt samarbejde og vores nationers kernekompetencer.

Den Europæiske Union og Indien udsender et budskab til verden om, at regionalt samarbejde og interregionalt samarbejde vil føre til en situation med lutter vindere, så vi kan nå frem til en ny politisk og socioøkonomisk civilisation. Vores bidrag bliver en succes, hvis vi inden udgangen af det 21. århundrede kan få alle regioner omdannet tillykkelige unioner, der betyder fremkomsten af en verden bestående af unioner. I den forbindelse kommer jeg til at tænke på en drøm, som den indiske digter havde, da han for 3.000 år siden skrev i den tamilske klassiker: , hvilket betyder: "Jeg er en verdensborger. Alle borgere er mine venner og frænder". Det sagde han for 3.000 år siden.

På denne baggrund har jeg bragt et budskab med mig fra Indien om iværksættelsen af tre vigtige indisk-europæiske opgaver, der kan bidrage til fred og fremgang i verden. Jeg foreslår disse opgaver på grundlag af Indiens erfaring og Den Europæiske Unions dynamik.

Den første opgave er udviklingen af et oplyst samfund, hvor borgerne har et system af værdier, der fører til en verden af fremgang og fred.

Den anden tanke går ud på at skabe energiuafhængighed. Normalt taler man om energisikkerhed. Jeg taler om energiuafhængighed: en tredimensionel tilgang til valget af energikilder med henblik på at opnå en ren verden.

Det tredje mål er en videnplatform for verden, hvor vi skal samle alle de centrale færdigheder hos Den Europæiske Union og Indien inden for visse områder med henblik på at levere løsninger på kritiske spørgsmål såsom vand, sundhed og kapacitetsopbygning.

Når nationer slår sig sammen om at opbygge et samfund for alle, er det nødvendigt at sikre, at fordelene ved udviklingen bliver til gavn for alle dele af samfundet. Fattigdom, analfabetisme, arbejdsløshed og afsavn i verden er drivkræfterne bag vrede og vold. Disse kræfter hænger sammen med nogle tidligere reelle eller følte historiske fjendskaber, tyranni, uretfærdighed, ulighed, etniske problemer og religiøs fundamentalisme, der fører til udbrud af ekstremisme rundt om i verden. Både Indien og Den Europæiske Union har oplevet og oplever fortsat disse misliebige handlinger fra visse vildledte grupper i samfundet. Sammen må vi angribe de grundlæggende årsager til sådanne fænomener for at finde varige metoder til at fremme freden. Hvordan gør vi det?

Vi har brug for en bærer af eviggyldig godhed og korrekt menneskelig adfærd, som bærer navnet "retfærdighed". Som vi siger i Indien:

"Hvor der er retfærdighed i hjertet,

er der skønhed i sjælen.

Hvor der er skønhed i sjælen,

er der harmoni i hjemmet.

Når der er harmoni i hjemmet,

er der orden i nationen.

Når der er orden i nationen,

er der fred i verden."

(Bifald)

Ærede medlemmer, dette er sandt for hele verden. Når vi har brug for fred i verden, har vi brug for orden i nationen. Vi har brug for harmoni i hjemmet. Uanset om det er i Europa, Indien eller andre dele af verden, er udgangspunktet retfærdighed i hjertet. Hvordan indpoder vi retfærdighed i hjertet på alle mennesker i verden? Det område har jeg specialiseret mig i, og det vil jeg gerne fortælle Dem om.

Først vil jeg gerne diskutere udviklingen af et oplyst samfund. Med denne retfærdighedens ånd i hjertet vil jeg præsentere denne vigtige forsamling for en metode til udvikling af et lykkeligt, fremgangsrigt og fredeligt samfund i vores verden, som jeg kalder "udviklingen af et oplyst samfund". Jeg har beskrevet disse tanker for mange intellektuelle i nationale og internationale sammenhænge. Vi må skabe et oplyst samfund med tre bestanddele: 1) uddannelse med et værdisystem, 2) religion, der transformeres til åndelighed og 3) økonomisk udvikling med henblik på en forandring af samfundet.

For at starte med den første bestanddel har vi set, at kimen til fred i verden udspringer af retfærdigheden i den enkeltes hjerte. Sådanne retfærdige borgere fører til fremkomsten af et oplyst samfund. Uddannelse med et værdisystem skal udformes på en sådan måde, at retfærdigheden i hjertet udvikles i unge sind. Det skal være uddannelsens opgave. Den bedste indlæringsperiode er alderen mellem fem og 17 år. Det minder mig om det, en gammel græsk lærer sagde for nogle få tusinde år siden: "Giv mig et barn i syv år; derefter kan Gud eller Djævelen tage barnet. De kan ikke ændre mit barn".

Dette viser kraften i store lærere og de ting, som de kan indprente i unge sind. Forældre og lærere skal indpode moralsk lederskab i børnene. Det kræver evnen til indsigt i den menneskelige bevidstheds enestående karakter og universalitet. En virkelig uddannelse består i at tilegne sig oplyste følelser og oplyste evner til at forstå hverdagens begivenheder og forstå den permanente sandhed, der forbinder mennesket med dets sammenhænge, menneskelige såvel som planetariske.

Jeg kan huske de timer, jeg fulgte, da jeg var studerende for længe siden - for næsten 57 år siden - ved den jesuitiske institution St Joseph's College i Tiruchirappalli i det sydlige Indien, og som blev afholdt af skolens højeste myndighed, rektoren Fader Kalathil. Hver mandag holdt Fader Kalathil time. Han talte om gode mennesker både nu og før og om, hvad der gør et menneske godt. I disse timer fortalte han os om folk som Buddha, Kong-fu-tse, Skt. Augustin, Kalif Omar, Mahatma Gandhi, Einstein og Abraham Lincoln og fortalte moralske historier om vores civilisations arv. I timen om moral og etik plejede Fader Kalathil at sætte fokus på de bedste aspekter ved, hvordan disse store mennesker havde udviklet sig til gode mennesker gennem forældrenes omsorg, undervisning og læsning af gode bøger. Selv om jeg deltog i disse timer i 1950'erne, da jeg gik på gymnasiet, inspirerer de mig endnu i dag.

Det er vigtigt, at skoler og gymnasier i alle nationer har dygtige lærere på institutionen, der hver uge afholder timer i civilisationens arv og det afledte værdisystem. Man kan kalde det timer i etik og moral, og her kan unge sind lære at elske deres land og andre mennesker, og dette kan hæve dem op på et højere plan. Jeg har foreslået denne metode over for uddannelseseksperter i mit eget land. Den Europæiske Union kan overveje at udvikle et system, der kan give de studerende mulighed for at tillære sig disse grundlæggende færdigheder til gavn for alle.

Nu vil jeg gå over til spørgsmålet om at transformere religion til en åndelig kraft. Mange i verden mener, at det er en vanskelig opgave, men det er jeg ikke enig i. Jeg vil gerne fortælle om en erfaring, der har overbevist mig om, at det er muligt at omdanne religion til en åndelig kraft.

Hvordan gør vi det? Som De alle ved, består religion af to ting: teologi og spiritualitet. Selv om teologien er enestående for de enkelte religioner, spreder den spirituelle komponent værdier, som skal optages af mennesker for at fremme et godt liv og velfærd i samfundet i deres materielle liv. Jeg har været vidne til kombinationen af religion og videnskab til løsning af en stor opgave.

Først i 1960'erne havde grundlæggeren af det indiske rumforskningsprogram professor Vikram Sarabhai og hans hold fundet det teknisk mest velegnede sted til rumforskning efter at have overvejet mange alternativer. Byen Thumba i Kerala i det sydlige Indien blev udvalgt til rumforskning, eftersom den lå tæt på det magnetiske ækvator. Det gjorde den til det ideelle sted til forskning i ionosfæren og elektrostråler i den øvre atmosfære. Jeg havde det held at arbejde sammen med professor Vikram Sarabhai i omkring otte år.

Den største udfordring for Vikram Sarabhai var at få anbragt anlægget på et bestemt sted. Som det var kutyme henvendte professor Sarabhai sig først til administratorerne ved regeringen i Kerala. Efter at have besigtiget område inde i landet og ved kysten fik han at vide, at der boede tusindvis af fiskere, og at stedet havde en gammel kirke, St Mary Magdalene Church, et bispesæde og en skole. Derfor ville det være meget vanskelig at anvende dette område, og myndighederne var villige til at tildele ham jord i et andet område. Samtidig mente de politiske myndigheder også, at situationen ville blive vanskelig, fordi der fandtes disse vigtige institutioner, og på grund af deres bekymring for de mennesker, der skulle flyttes. Men professoren var imidlertid meget fast besluttet.

Man foreslog, at han skulle henvende sig til den eneste, som kunne rådgive og hjælpe. Det var biskoppen, fader Peter Bernard Pereira. Professor Sarabhai henvendte sig til biskoppen en lørdag aften. Jeg kan stadig huske deres møde, som viste sig at blive historisk. Mange af os var vidner til denne begivenhed. Fader Pereira udbrød: "Åh Vikram, du beder om mine børns hjem, fiskernes hjem, mit hjem, bispesædet, og Guds hjem kirken. Hvordan er det muligt?". Begge havde en særlig evne: De kunne smile selv i vanskelige situationer. Fader Pereira bad Professor Sarabhai komme i kirke søndag morgen kl. 9, og han kom om søndagen sammen med sit hold. Der blev fremsagt bønner, og fader Pereira læste fra Bibelen. Efter bønnen bad biskoppen professor Sarabhai om at komme op til alteret. Biskoppen præsenterede ham for menigheden. "Kære børn", sagde biskoppen, "her er en videnskabsmand, professor Vikram Sarabhai. Hvad laver videnskaben? Vi får alle, også denne kirke, lys fra elektricitet. Jeg kan tale til jer gennem mikrofonen på grund af teknologien. Læger behandler patienter takket være lægevidenskaben. Gennem teknologien skaber videnskaben mere komfort og kvalitet i menneskers liv. Hvad laver jeg som præst? Jeg beder for jer, for jeres helbred og for jeres fred. Kort fortalt gør Vikram og jeg det samme: Både videnskaben og det spirituelle søger den Almægtiges velsignelse til udviklingen af menneskers krop og sind. Professor Sarabhai siger, at han inden for et år vil bygge et alternativt anlæg tæt på kysten. Nu spørger jeg, kære børn, om vi kan give vores hjem, mit hjem, og Guds hjem til en fantastisk videnskabelig mission?"

Han stillede spørgsmålet. Der var fuldstændig tavshed, som der er her nu. Så rejste hele menigheden sig og sagde "Amen", så hele kirken rungede.

Det var den kirke, hvor vi havde vores designcenter, og hvor vi begyndte at samle raketterne, og videnskabsmændene arbejdede i bispesædet. Senere førte Thumba Equatorial Rocket Launching Station til etableringen af Vikram Sarabhai Space Centre, og rumfartsaktiviteterne førte til, at der opstod flere rumfartscentre rundt om i landet. Denne kirke er blevet et vigtigt undervisningscenter, hvor folk kan høre om den dynamiske historie bag Indiens rumfartsprogram og de to store ånder, videnskabsmanden og den åndelige leder. Naturligvis fik befolkningen i Thumba veludstyrede faciliteter, en kirke og et undervisningscenter et andet sted, som de var blevet lovet.

Når jeg tænker på denne begivenhed, kan jeg se, hvordan oplyste åndelige og videnskabelige ledere kan samarbejde om at vise menneskelivet ærbødighed. Naturligvis gav oprettelsen af TERLS og VSSC landet mulighed for at opsende satellitter og rumfartøjer, der har ført den samfundsmæssige og økonomiske udvikling i Indien op på et hidtil uset niveau.

Professor Vikram Sarabhai og fader Peter Bernard Pereira er ikke længere iblandt os, men de, der er ansvarlige for at skabe blomster og få dem til at blomstre, vil selv blive en anden slags blomst, som det beskrives i Bhagwat Gita. Der står "Se blomsten, hvor gavmildt den udsender sin duft og giver honning. Den giver til alle, giver af sin kærlighed uden noget til gengæld. Når dens opgave er afsluttet, visner den stille bort. Forsøg at være som blomsten, beskeden trods alle sine kvaliteter". Hvilket smukt budskab til menneskeheden om meningen med livet, som afspejler det åndelige aspekt. Kan vi slå bro til religionernes åndelige aspekt for at skabe fred for nationerne og for verden?

Jeg blev bedt om at tale om kulturel dialog, og jeg vil gerne fortælle om en situation, der er almindelig i mange dele af mit land. Jeg var vidne til denne episode, da jeg var 10 år gammel. I vores hus så jeg ofte tre enestående personer mødes: Pakshi Lakshmana Shastrigal, som var ypperstepræst i det berømte Rameshwaram-tempel, en Vedic-lærd, fader Bodal, som byggede den første kirke på øen Rameshwaram, og min far, som var imam i moskeen. De plejede alle tre at sidde og drøfte øens problemer og finde løsninger. Derudover opbyggede de adskillige religiøse forbindelser gennem barmhjertighed. Disse forbindelser bredte sig langsomt til andre på øen som duften fra blomsterne. Dette syn husker jeg altid, når jeg diskuterer dialogen mellem religioner med folk. Indien har haft denne fordel med integration af tanker i tusinder af år. Verden over føler man nu mere end nogensinde før behovet for en åben dialog mellem kulturer, religioner og civilisationer.

Disse to hændelser giver mig troen på, at man kan slå bro mellem religioner gennem de åndelige bestanddele. Når jeg møder unge og erfarne mennesker i mit land, fortæller jeg om disse to oplevelser. Mange i mit land og verden over har haft sådanne oplevelser. Vi må udbrede sådanne "glade tidender" til alle dele af verden.

Lad os nu diskutere den tredje vigtige bestanddel af et oplyst samfund, som er opnåelsen af økonomisk udvikling gennem en forandring af samfundet. Lad mig bruge Indien som eksempel. Det samme kan være tilfældet i mange andre dele af verden, også Den Europæiske Union.

Den indiske økonomi befinder sig i en opsvingsperiode. Der er tale om betydelig vækst inden for fremstillings- og servicesektorerne. Vi har en mission om at udbrede denne økonomiske vækst til hele landet, også til landdistrikterne. Næsten 220 millioner ud af en milliard mennesker skal have deres livskvalitet forbedret i både landdistrikter og byområder. Selv om væksten i BNP er tegn på vores økonomiske vækst, er befolkningens deltagelse vigtig for at nå de ønskede mål. Det er vigtigt at sørge for, at borgerne opnår en god livskvalitet med nærende kost, gode boliger, et rent miljø, sundhedsydelser, der er til at betale, uddannelse af høj kvalitet og produktiv beskæftigelse, som er integreret i vores værdisystem på grundlag af arven fra civilisationen, der fører til en altomfattende udvikling af nationen, der vil kalde smilet frem hos en milliard mennesker. Det er indikatorer for væksten i det nationale fremgangsindeks. For at opnå disse vækstrater har vi identificeret fem områder, hvor Indien har en central kompetence for integrerede foranstaltninger: 1) landbrug og forarbejdning af fødevarer, 2) uddannelse og sundhedsvæsen, 3) informations- og kommunikationsteknologi, 4) infrastrukturudvikling, herunder levering af bymæssige faciliteter til landdistrikterne og 5) uafhængighed inden for kritiske teknologier. Vi regner med at virkeliggøre visionen om at omdanne Indien til en udviklet nation inden 2020 ved at aktivere og tænde tankerne hos nationens 540 millioner unge under 25 år.

Hidtil har vi diskuteret den tredimensionelle fremgangsmåde med at tilbyde værdibaseret uddannelse, religion, der omdanner Indiens åndelige styrke og økonomisk udvikling til ændring af samfundet, der kan føre til udviklingen af et oplyst samfund. Denne integrerede tredimensionelle metode for udviklingen af et oplyst samfund vil bane vejen for fredelige, fremgangsrige og lykkelige nationer og dermed for en verden uden ekstremisme og yderligere kim til ekstremisme. På mit websted har jeg beskrevet, hvordan en selvstændig verden er væsentlig for udviklingen af nationer bestående af oplyste borgere. Jeg vil med stor glæde udveksle tanker, idéer og handlinger om denne opgave med de ærede medlemmer, når De har set mit websted.

Lad os nu gå videre til den anden mission, energiuafhængighed. Når vi analyserer, de kritiske problemer, som planeten står over for i dag, kommer vi til at tænke på to vigtige spørgsmål. For det første den fortsatte tømning af lagrene af olie-, gas- og kulreserver baseret på fossile materialer, som forudses af verdens energiforum, hvilket De alle er klar over. Den anden ting er den fortsatte ødelæggelse af miljøet, især på grund af overdreven brug af fossile materialer til energiproduktion. Løsningen på disse problemer kan findes i energiuafhængighed, som jeg har præsenteret for mit land. Det kan finde anvendelse i mange nationer. Hvilken form for energiuafhængighed foreslår jeg i Indien?

Indien har 17 % af den samlede befolkning i verden, men kun omkring 0,8 % af verdens kendte olie- og naturgasressourcer. Baseret på fremskrivninger af udviklingen i landet for de kommende to årtier skal energiproduktionen øges til 400.000 MW i 2030 fra den nuværende kapacitet på 130.000 MW. I disse tal tages der højde for de planlagte energibesparelser samt udformningen og fremstillingen af energieffektivt udstyr og systemer.

Jeg har foreslået forskellige systemer. Solcellernes effektivitet, som er fælles for Den Europæiske Union og Indien, skal hæves fra de nuværende 20 % til 55 % gennem intensiveret forskning i solceller baseret på kulstof-nanorør. Med hensyn til thoriumreaktorer er thorium et ikkefissilt materiale. Det skal omdannes til et fissilt materiale ved hjælp af formeringsteknologi. Inden for biobrændsel består udfordringen i at fremavle biobrændselafgrøder med højere udbytte, esterificeringsteknologier med højere udbytte og ændring af kraftværker. Disse tre forskningsområder kræver et intensivt samarbejde mellem Den Europæiske Union og Indien. Jeg vil foreslå, at vi opretter et udviklingsprogram for vedvarende energi mellem Indien og EU om avanceret F&U inden for alle former for vedvarende energi, der kan føre til etablering af kommercielt levedygtige, store kraftværker inden for det kommende årti.

(Bifald)

Jeg vil gerne slutte med "verdens videnplatform". Med Indiens erfaringer med to vellykkede, internationale samarbejdsprojekter fra design til virkeliggørelse og markedsføring vil jeg foreslå, at man udvikler "verdens videnplatform" for at samle kernekompetencerne fra EU og Indien inden for videnskab og teknologi, hvilket kan føre til enestående systemer, der kan anvendes globalt. "Verdens videnplatform" vil skabe mulighed for fælles design, udvikling, omkostningseffektiv produktion og markedsføring af videnbaserede produkter, systemer og tjenester inden for forskellige områder baseret på partnerlandenes kernekompetence på det internationale marked. "Verdens videnplatform" er et mødested for videnskab, teknologi, erhvervsliv, ledelse og markedsføring.

De spørger måske, hvilke opgaver "verdens videnplatform" skal udføre. Sammensmeltningen af bioteknologi, nanoteknologi og it ventes at berøre alle områder af betydning for mennesket. "Verdens videnplatform" vil tage opgaver op inden for nogle af de områder, der diskuteres nærmere, som er af allerstørste betydning for os alle, og som gør vores verden til et sikkert, bæredygtigt, fredeligt og fremgangsrigt sted at bo.

Det første er vand: afsaltning af havvand ved hjælp af solenergi, kanalisering, netværk mellem floder og omkostningseffektivt, sikkert drikkevand.

Det andet er sundhedsområdet: diagnosticering, et system til levering af lægemidler, udvikling og fremstilling af vacciner mod hiv, tuberkulose, malaria og hjertesygdomme.

Det tredje er landbrug og forarbejdning af fødevarer: øget produktion af korn til fødevarer i en situation med mindre landbrugsjord, mindre vand og mindre arbejdskraft, konservering af fødevarer, forarbejdning af fødevarer, omkostningseffektiv opbevaring og distribution.

Det fjerde er videnprodukter: hardware, software samt netværks- og oplagringsprodukter, herunder håndholdte mikro- og nanoelektroniske enheder.

Det femte er transportsystemer: transportsystemer, der ikke bruger fossile brændstoffer, men vedvarende energi, sikkerhedssystemer samt integration af hardware og indlejret software.

Det sjette er boligen: en energieffektiv, vandeffektiv og forureningsfri bolig.

Det syvende er forudsigelse og håndtering af katastrofer: forudsigelser af jordskælv, forudgående vurdering af regnmængderne ved særlige skyforhold.

Endelig kapacitetsopbygning: udvikling af menneskelige ressourcer af høj kvalitet på alle ovenstående områder, herunder udvikling af medarbejdere med færdigheder i verdensklasse.

Den Europæiske Union står for en rigdom af videnskabeligt potentiale med en rig forskerkultur. Indien er blevet til et førende land og har bevist sit videnskabelig og teknologiske potentiale inden for mange samfundsområder og gør nu yderligere fremskridt. Landenes kombinerede styrke kan bruges til gavn for både Indien og EU, hvis vi går sammen som partnere om at skabe "verdens videnplatform".

Sammenfattende er der, som vi har set, en klar fælles tråd i vores drømme og problemer. Når jeg er sammen med Dem, har jeg en følelse af, at der findes smukke løsninger, der kommer fra smukke sind. Smukke sind skaber kreativitet. Det er den fælles arv for Indien og Den Europæiske Union.

Jeg har præsenteret tre missioner: "udviklingen af et oplyst samfund", "vejen mod energiuafhængighed" og "oprettelsen af verdens videnplatform". Disse missioner for Indien og EU vil betyde en yderligere styrkelse af vores strategiske partnerskab og komme til at udgøre grundlaget for forandringer for disse 1,5 milliarder mennesker og i sidste ende føre til, at civilisationerne flyder sammen.

For at møde udfordringerne ved disse missioner kan vi hente inspiration fra Maharishi Patanjalis ord fra omkring 2.500 år siden. Han sagde: "Når man er inspireret af et større mål, et ekstraordinært projekt, bryder alle ens tanker deres grænser. Ens sind kender ingen grænser, ens bevidsthed udvider sig i alle retninger, og man befinder sig i en ny, fantastisk og smuk verden. Sovende kræfter, evner og talenter vækkes til live, og man opdager, at man er en større person, end man nogensinde havde drømt om."

Jeg nærer stor beundring for Den Europæiske Union. Jeg har skrevet et digt til denne lejlighed, som jeg gerne vil læse op for Dem.

(Bifald)

Digtet hedder "Budskabet fra Moder Indien til Den Europæiske Union".

"Smukke omgivelser fører til smukke sind.

Smukke omgivelser fører til smukke sind.

Smukke sind skaber friskhed og kreativitet,

Skabte jordens og havenes udforskere,

Skabte Den Europæiske Union,

Skabte jordens og havenes udforskere,

Skabte sind, der fornyer,

Skabte store videnskabsfolk overalt. Hvorfor?

Vend tilbage til de mange opdagelser.

Opdag kontinentet.

Ved du, at du har opdaget et kontinent?

Opdag kontinentet og ukendte lande.

Vov dig ud i det ukendte.

Skab nye veje.

I de bedstes tanker,

I de bedstes tanker fødtes også,

Lagdes kimen til kampe og had,

Hundreder af år med krig og blod.

Millioner af mine dejlige børn gik tabt på landjorden og på havet.

Tårer oversvømmede mange nationer,

Mange opslugt af et hav af sorg.

Da kom visionen om Den Europæiske Union.

Svor aldrig at bruge menneskers kundskaber mod sig selv og eller andre.

Forenede i deres tanker, handlinger opstod, der gav Europa fremgang,

Og freden bandt Den Europæiske Union.

Dette glade budskab fangede menneskene på planeten i min galakse.

Dette glade budskab fangede menneskene på planeten i min galakse.

Oh, Europæiske Union, lad din mission blive udbredt overalt som luften, vi indånder.

Det er mit digt.

(Bifald)

Endelig, mine venner, vil jeg gerne viderebringe hilsener fra en milliard mennesker i mit land til alle medlemmerne af Europa-Parlamentet og via Dem til alle borgere i landene i Den Europæiske Union.

Gud velsigne Dem alle.

(Parlamentet gav taleren et stående bifald)

  Formanden. - Præsident Kalam, på Europa-Parlamentets vegne vil jeg takke Dem for en vigtig og inspirerende tale. Det var en af de mest bemærkelsesværdige taler, vi nogensinde har hørt.

(Bifald)

Den blev holdt af en statsmand, en videnskabsmand og en digter, og den var enestående. Tak. Jeg tror på, at det vigtigste er, at vi lytter til hinanden for at kunne forstå hinanden bedre og respektere og samarbejde med hinanden. Det var Deres budskab. Mine bedste ønsker til Dem og Deres store nation, og jeg vil også gerne udtrykke mine bedste ønsker for samarbejdet mellem den store nation Indien og Den Europæiske Union.

(Vedvarende bifald)

FORSÆDE: Pierre MOSCOVICI
Næstformand

11. Afstemningstid (fortsat)

11.1. Lægemidler til avanceret terapi (afstemning)

Betænkning af Mikolášik (A6-0031/2007)

Før afstemningen

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand! I min egenskab af ordfører vil jeg gerne benytte lejligheden til at komme med en præcisering ved fremlæggelse af denne betænkning.

Jeg ønsker at fordømme og på det kraftigste protestere mod adfærden hos nogle af de andre skyggeordførere, som ved at forbigå ordføreren og fremstille blok et som et såkaldt kompromis med Rådet undergraver Parlamentets rolle.

Der er otte politiske grupper her i Parlamentet, men kun tre grupper - PSE, ALDE og GUE/NGL - er blevet enige om disse mere end 70 ændringsforslag. Rådet har ikke meddelt os, at Coreper has accepteret denne pakke. Derfor opfordrer jeg Dem til at forkaste blok et og støtte blok to, som er resultatet af det arbejde, der er udført i Parlamentets udvalg.

Men samtidig vil jeg gerne klart sige, at jeg vil lytte til Parlamentets stemme, og som hovedordfører vil jeg give forslaget min fulde støtte.

  Dagmar Roth-Behrendt (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil blot gerne understrege, at jeg selv og medlemmer fra nogle af de andre politiske grupper benyttede vores demokratiske ret til at indgive ændringsforslag i tide. Jeg vil gerne understrege, at alle ændringsforslagene i blok et afspejler afstemningerne i udvalget og er i overensstemmelse med en aftale, som blev opnået ved en teknisk trilog med ordføreren, som derefter besluttede ikke at fortsætte trilogen. Vi har ikke overskredet vores beføjelser i forhold til nogen af disse punkter, og jeg vil foreslå, at vi går videre til afstemningen. Jeg respekterer altid de gældende demokratiske procedurer her.

(Bifald)

Før afstemningen om ændringsforslag 66

  Hartmut Nassauer (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg mener ikke, at ændringsforslag 66 er omfattet af kompromisforslaget, og jeg ville være taknemmelig, hvis vi kunne stemme særskilt om det.

  Formanden. - Ændringsforslag 66 er ifølge den analyse, der er foretaget, dækket af ændringsforslag 127, som omhandler undtagelser for hospitalerne. Vi mener således, at alt har været under afstemning.

  Alejo Vidal-Quadras (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Af hensyn til afstemningen vil jeg gerne bede Dem om, at De, når De meddeler, at afstemningen ved navneopråb begynder, giver os lidt mere tid, før De slutter afstemningen, for der er nogle kolleger, der har svært ved at følge med i Deres høje tempo.

(Bifald)

Jeg beder Dem derfor om at give os et par sekunder mere mellem indledningen og afslutningen af afstemningen. Mange tak!

Før afstemningen om Kommissionens ændrede forslag

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE), ordfører. - (FR) Hr. formand! Ifølge min afstemningsliste skulle vi også have stemt om ændringsforslag 24, 35, 44, 45, 61, 62 ad to omgange og 66, hvilket ikke er sket. Jeg beder Dem derfor være så venlig at sætte dem under afstemning.

  Formanden. - Disse ændringsforslag, hr. ordfører, blev omfattet af den første blok.

11.2. Intellektuelle ejendomsrettigheder (afstemning)

Betænkning af Zingaretti (A6-0073/2007)

Før afstemningen ændringsforslag 46

  Ignasi Guardans Cambó (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne præcisere, at dækningsområdet for dette direktiv bør begrænses til piratkopiering og forfalskning. Eftersom det skal gælde i forskellige medlemsstater med forskellige retssystemer, foreslår vi "copyright og tilsvarende rettigheder", hvor man i dette ændringsforslag taler om "intellektuel ejendomsret". "Intellektuel ejendomsret" betyder ikke bare copyright, men copyright og tilsvarende rettigheder. Dette er et mundtligt ændringsforslag.

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

11.3. Trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet (afstemning)

Betænkning af Sterckx (A6-0086/2007)

Før afstemningen ændringsforslag 46

  Luis de Grandes Pascual (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil kort forklare baggrunden for det mundtlige ændringsforslag. Transportudvalget vedtog i sin tid ændringsforslag 46, som jeg selv havde udarbejdet, og ændringsforslag 50, som hr. Sterckx havde udarbejdet. Senere har tjenestegrenene konstateret, at der er en vis uforenelighed mellem dem med hensyn til nogle datoer.

Vi er blevet enige og mener, at den bedste løsning er et mundtligt ændringsforslag til ændringsforslag 46, som jeg foreslår Parlamentet, og som blot består i en tilføjelse, nemlig: "og under alle omstændigheder senest den 1. juli 2008".

På denne måde ændres meningen ikke i nogen af de to ændringsforslag, og det ville være en lovlig løsning på konflikten.

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

11.4. Undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren (afstemning)

Betænkning af Kohlíček (A6-0079/2007)

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL), ordfører. - (FR) Hr. formand! Jeg ville gerne ændre afstemningernes rækkefølge. Hvad angår betragtning 11, ville det være at foretrække først at stemme om ændringsforslag 26, for det er større end ændringsforslag 1.

  Formanden. - Afstemningslisten er udfærdiget i henhold til forretningsordenen, men hvis Parlamentet ikke har nogen indvendinger, vil vi gøre, som ordføreren ønsker.

11.5. Ulykker under passagertransport ad søvejen og indre vandveje (afstemning)

Betænkning af Costa (A6-0063/2007)

Før afstemningen

  Paolo Costa (ALDE), ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! For klarhedens skyld vil jeg blot sige, at jeg som ordfører opfordrer alle til under afstemningerne ved navneopråb at stemme imod alle de forslag, som udvalget ikke har stillet.

Det gør jeg for at undgå, at EU bliver nødt til at gribe ind næste gang, der sker en ulykke på en af Europas store floder. Det risikerer nemlig at ske, hvis ikke vi udvider forbrugerbeskyttelsen, så den også omfatter denne sektor.

  Georg Jarzembowski (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Det var en meget kort beskrivelse af problematikken. Min og andre grupper mener, at vi kan beskytte passagererne på skibe på de indre vandveje bedre med en særskilt regulering, fordi de nuværende forskrifter, som vi stemmer om, gælder for skibstrafikken på havene. Jeg vil således kun fremhæve, at vi ikke gør mindre for passagerernes sikkerhed, når vi stiller vores forslag og forhåbentlig får flertal for dem.

11.6. Havnestatskontrol (afstemning)

Betænkning af Vlasto (A6-0081/2007)

11.7. Inspektion og syn af skibe (afstemning)

Betænkning af de Grandes Pascual (A6-0070/2007)

11.8. Internationale regnskabsstandarder for finansinformation (afstemning)

Forslag til beslutning (B6-0157/2007)

Før afstemningen

  Pervenche Berès (PSE). - (FR) Hr. formand! Økonomi- og Valutaudvalget ønsker på grundlag af forretningsordenens artikel 170, stk. 4, at udsætte afstemningen om denne beslutning til den anden mødeperiode i september 2007. Udsættelsen har til formål at tilpasse vores tidsplan til den nye tidsplan, som på vores anmodning blev fastlagt af Kommissionens tjenestegrene for godkendelse af regnskabsstandard IFRS 8 til erstatning af standard IAS 14.

Kommissionens forslag om at godkende IFRS 8 ville betyde, at vi indlemmede den tilsvarende amerikanske regnskabsstandard i europæisk lovgivning, uden at der var blevet foretaget en konsekvensanalyse af virkningen af en gennemførelse af en sådan standard på de børsnoterede selskaber i Europa.

Økonomi- og Valutaudvalget vil gerne minde om, at den overensstemmelse mellem regnskabsstandarderne IFRS og US GAAP, som kommissær McCreevy så brændende ønsker sig, skal føre til standarder, som giver os mulighed for at opnå den bedst mulige finansinformation. Reel overensstemmelse er langt mere, end at en af parterne blot kopierer den anden parts regnskabsstandarder.

I den forbindelse har Kommissionens tjenestegrene accepteret at revurdere deres tidsplan og på denne måde give plads for, at der gennemføres en konsekvensanalyse. Denne oplysning modtog vi pr. brev i går aftes. Økonomi- og Valutaudvalget vil også gerne minde om, at Kommissionens forslag om gennemførelsesforanstaltninger, i hvert fald på det finansielle område og inklusive standarderne for finansinformation, skal behandles inden 3 måneder. Vi håber, at Kommissionen på ny vil kunne fremlægge denne gennemførelsesforanstaltning samt resultaterne af den konsekvensanalyse, som vi nu har bedt om, for vores udvalg den 10. september 2007, således at Parlamentet under mødeperioden i september definitivt kan godkende eller afvise gennemførelsen af denne standard i europæisk lovgivning.

(Parlamentet vedtog forslaget om udsættelse af afstemningen)

11.9. Nedsættelse af et midlertidligt udvalg om klimaændringer (afstemning)

Forslag til beslutning (B6-0158/2007)

11.10. Grønbogen om erstatningssøgsmål (afstemning)

Betænkning af Sánchez Presedo (A6-0133/2007)

11.11. Multilateral aftale om oprettelse af et fælleseuropæisk luftfartsområde (afstemning)

Forslag til beslutning (B6-0148/2007)

11.12. Bæredygtig udnyttelse af naturressourcer (afstemning)

Betænkning af Liotard (A6-0054/2007)

11.13. Transatlantiske forbindelser (afstemning)

Forslag til beslutning (RC-B6-0149/2007)

Før afstemningen punkt 13

  Sophia in 't Veld (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne foreslå følgende ændringer af punkt 13. For det første, at ordet "glæder sig over" erstattes med ordet "noterer". For det andet, at vi mod slutningen tilføjer: "beklager imidlertid det manglende demokratiske tilsyn, fordi Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter er udelukket fra denne dialog". Endelig foreslår vi, at ordet "politiske" slettes foran "ramme".

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Jeg ønsker blot at sige, at min gruppe er enig i to af de bemærkninger, der er fremkommet, dvs. at ændre ordene "Glæder sig over" med ordene "Noterer sig" samt at fjerne ordet "politisk".

For at kunne give vores tilslutning til forslaget vil vi imidlertid gerne anvende en positiv vending og sige: "Opfordrer imidlertid til at inddrage Europa-Parlamentet med det formål at give denne dialog en større demokratisk legitimitet".

  Sophia in 't Veld (ALDE). - (EN) Hr. formand! Det kan jeg godt acceptere.

(Parlamentet vedtog de mundtlige ændringsforslag)

11.14. Periodisk rapport 2006 om Kroatien (afstemning)

Betænkning af Swoboda (A6-0092/2007)

Før afstemningen ændringsforslag 18

  Hannes Swoboda (PSE), ordfører. - (DE) Hr. formand! Vi var blevet enige med skyggeordførerne om, at vi i stedet for the government and local authorities bare skriver the Croatien authorities.

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen ændringsforslag 24

  Hannes Swoboda (PSE), ordfører. - (DE) Hr. formand! Jeg har endnu en præcisering efter aftale med skyggeordførerne. Denne bestemmelse skal gælde for alle grænseproblemer. Derfor beder jeg om, at vi tilføjer with neighbouring countries. Denne bestemmelse om at inddrage en tredjepart skulle altså i princippet gælde for alle uløste grænseproblemer.

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

  Formanden. - Afstemningstiden er afsluttet.

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har en bøn. Vi har altid forholdsvis få afstemninger om tirsdagen og altid mange afstemninger om onsdagen. Hvorfor holder vi altid højtidelige møder om onsdagen? Kunne vi ikke flytte dem til tirsdag? Det ville være lige så godt, og så kunne vi meget bedre organisere vores tidsplan.

  Formanden. - Vi skal lade Deres bemærkning gå videre til rette vedkommende og sørge for, at De får et svar.

12. Stemmeforklaringer

Betænkning af Lichtenberger (A6-0060/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne associationsaftale hænger sammen med det igangværende initiativ om et fælles europæisk luftrum, der som et af sine vigtigste mål har gradvis liberalisering af transporten mellem de associerede parter og "tilpasning" af de statslige monopoler, som det eufemistisk formuleres. Denne type aftaler tjener til at gennemfører disse mål.

Deroverfor fastholder vi princippet om, at det enkelte stat har ret til at beslutte, hvordan og under hvilke betingelser lufttransport skal foregå, og om den selv skal står for det.

Vi fastholder ligeledes, at det overordnede princip for alle foranstaltninger under disse aftaler må være samarbejde og respekt for den enkelte stats suverænitet, inklusive forvaltning af dens eget luftrum.

Liberalisering af lufttransporten har betydet ringere kvalitet i tjenesteydelserne og angreb på arbejdstagernes rettigheder i denne strategiske sektor. Samtidig har liberaliseringen gavnet de store internationale operatørers interesser og medført koncentrationer inden for branchen til skade for de mindre operatører.

Endelig bør påpeges det uforståelige i, at De Forenede Nationers midlertidige administrative mission i Kosovo er part i denne aftale.

Indstilling ved andenbehandling af Costa (A6-0134/2007)

  Daniel Hannan (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Hvor ofte hører vi argumentet om, at fordi et bestemt politikområde har en international dimension, skal EU have kompetence på området? Dette argument er plausibelt på overfladen, men en nærmere gennemgang viser, at det er fejlagtigt, og intetsteds er dette tydeligere end inden for luftfartspolitikken.

Dette er helt klart et spørgsmål, der går på tværs af landegrænserne, men måden, det skal behandles på, som vi har set i denne betænkning, er international snarere end overnational og omfatter stater både uden for EU og inden for EU.

Dette er helt klart en bedre model, når vi skal organisere vores kontinent, end at alle grænseoverskridende spørgsmål styres fra Bruxelles. Lad os udvide denne undtagelse til at omfatte mere end luftfart.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for forordningen om sikkerhed i civil luftfart.

Jeg går desuden ind for, at detaljerede foranstaltninger som f.eks. forbuddet mod at medbringe drikkevarer og væsker om bord udløber efter seks måneder. Den øjeblikkelige situation, hvor lufthavnene anvender denne bestemmelse forskelligt og uprofessionelt, og hvor mange rejsende derfor ikke ved præcist, hvilke genstande de egentlig må tage med, og hvilke regler der faktisk findes, er ikke holdbar og skaber forståelig misstemning i befolkningen. Det er nødvendigt at informere de rejsende præcist om sikkerhedspersonalets rettigheder og pligter i lufthavnene for at kunne sikre en fredelig og effektiv afvikling i lufthavnene.

Hvis et medlemsland skulle beslutte noget andet, skal der først gennemføres en grundig nyvurdering af sikkerhedsrisiciene og en grundig kontrol af udgifterne i denne forbindelse og af konsekvenserne for flydriften.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for henstillingen om Europa-Parlamentets og Rådets fælles holdning om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart og ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002.

Hr. Paolo Costa påpegede med rette, at Kommissionens forslag om supplerende sikkerhedsforanstaltninger ikke vil betyde obligatorisk, bevæbnet sikkerhedspersonale om bord på flyene. Ifølge ordføreren vil en sådan beslutning skulle træffes af de relevante myndigheder i medlemsstaterne.

Problemet med finansiering af de supplerende sikkerhedsforanstaltninger blev også behandlet på korrekt vis. Udgifterne til sikkerhed skal til dels afholdes af medlemsstaterne og ikke kun af flyselskaberne, således som Kommissionen foreslår. Alle udgifter til sikkerhed om bord, som er inkluderet i billetprisen, skal anføres separat på billetten eller meddeles passagererne på en forståelig måde.

Jeg er også enig i forslaget i betænkningen om, at de særlige instrumenter til indførelse af fælles minimumsstandarder, såsom Kommissionens beslutning om at begrænse mulighederne for at medtage væsker om bord, bør udløbe seks måneder efter indførelsen. Hvis de skal forlænges, skal de først underkastes en grundig nyvurdering af sikkerhedstruslen og udgifterne ved foranstaltningen.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod ændringsforslagene om, at den europæiske flysikkerhedsmyndighed skal tildeles en sikkerhedsrolle. Det er et særskilt spørgsmål, og de ting skal ikke blandes sammen.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Bedre fælles luftfartssikkerhedsregler er et centralt transportpolitisk mål.

Trusler om terror skal imødegås klart og præcist. Vores mål må være at garantere størst mulig sikkerhed for passagererne og kompromisløst bekæmpe denne type forbrydelse.

Vi må derfor have effektivitet, klarhed og sammenhæng som de primære mål.

Der står flere væsentlige spørgsmål tilbage at løse, f.eks. omkostningsdeling i forbindelse med luftfartssikkerhed, en eller flere medlemsstaters strengere foranstaltninger og transport af væsker om bord. I løsningen heraf bør vi dog ikke tabe hovedformålet af syne, som er at garantere borgernes sikkerhed, selv om det undertiden kan påvirke luftfartstjenesternes komfort og punktlighed. Vores forpligtelse er således at finde en balance mellem sikkerhed og lufttransportens kvalitet. Hvad er transport af høj kvalitet dog værd, hvis den ikke lever op til høje sikkerhedskrav?

Betænkning af Seeber (A6-0064/2007)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Formålet med dette direktiv er at fastlægge en lovgivningsmæssig ramme for vurdering og styring af oversvømmelsesrisici med henblik på at kunne sikre beskyttelsen af menneskers sundhed, miljøet, kulturarven og økonomiske aktiviteter. For at nå disse mål har man valgt en strategi i tre etaper, idet der først foretages en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen for at fastslå, hvilke områder der er truet, dernæst udarbejdes kort over risikoen for oversvømmelse, og til sidst udarbejdes der risikostyringsplaner for oversvømmelser i vandløbsoplandene.

Uden at ville betvivle dette forslags principper og mål er det interessant at vide, hvorfor der ikke indføres et lignende instrument for tørke, der hvert år berører tusindvis af borgere i EU, med alvorlige følger særlig for landbruget og befolkningens vandforsyning.

Denne mangel er så meget alvorligere, når man ved, at der er en henstilling fra Europa-Parlamentet i dets beslutning af 18. maj 2006 om naturkatastrofer, der bl.a. indeholder en opfordring til Kommissionen om at fremsætte en strategi for tørke, som kan danne grundlag for en europæisk politik for risikoforebyggelse og forvaltning i forbindelse med tørke, herunder strategier til minimering af konsekvenserne heraf.

Selv om vi har stemt for denne betænkning, beklager vi denne mangel og fastholder, at der er behov for en strategi for tørke.

  Christa Klaß (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Vand er en naturkraft, når det kommer til os som oversvømmelser. Så truer det vores sundhed, miljøet, infrastrukturer og vores ejendom. Vand kender ingen grænser. Det er vigtigt, at EU fremmer det grænseoverskridende samarbejde med det foreliggende forslag til et direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser. Grundlaget for samarbejdet skal være de eksisterende planer og optegnelser i medlemsstaterne. Disse kort og planer bør bygge på de bedste tilgængelige data, metoder og teknologier, som findes inden for styring af risikoen for oversvømmelser.

Det glæder mig, at der er opnået enighed om de sidste uafklarede spørgsmål. Det betyder, at det nye direktiv hurtigt kan komme i funktion.

Oversvømmelser er en konstant risiko for de mennesker, som bor i floddalene. I et vist omfang kan man indrette sin ejendom, så den kan modstå oversvømmelser. For min nabolandsby ved Mosel var opførelsen af et dige som en forløsning. Endnu bedre og mere effektive er forebyggende foranstaltninger, som inddrager alle borgere.

Parlamentet taler i sin betænkning om solidaritetsprincippet. Det træder i funktion i landsbyerne, når der kommer oversvømmelse. Alle hjælper alle, og de frivillige redningskorps yder en meget engageret indsats. Dette solidaritetsprincip skal udvides og støttes ud over de berørte landsbyer og hen over grænserne.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Fællesskabets indsats over for klimaændringerne er af største betydning for fremtiden. Derfor mener jeg, at Fællesskabet og medlemsstaterne ikke må iværksætte for snævre foranstaltninger, der koncentrerer sig om en del af fænomenerne og ignorerer de øvrige.

Der skal gennemføres integrerede foranstaltninger over for klimafænomenerne. Når vi stemmer for vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser, ignorerer vi således, at oversvømmelser hænger tæt sammen med tørke og brande.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Her ser vi et af naturens luner. Samtidig med, at en varmebølge uden fortilfælde rammer Nordeuropa i april 2007, har Europa-Parlamentet netop her til middag sagt JA til en bedre koordinering mellem medlemsstaterne i kampen mod oversvømmelserne.

Det er et konkret svar på de mere og mere hyppige og dramatiske naturkatastrofer på vores territorier. Mine belgiske landsmænd vil huske oversvømmelserne i december 2002, og hvordan kan man undgå her at nævne de oversvømmelser, der ramte Central- og Østeuropa i somrene 2002 og 2005! To dramaer, som retfærdiggjorde aktiveringen af den europæiske civilbeskyttelsesmekanisme.

I den forbindelse glæder jeg mig over Kommissionens rolle som koordinator for styring af større katastrofer gennem informations- og kontrolcentret i Bruxelles.

Jeg har et forslag. Det europæiske center burde med tanke på effektiviteten koordineres med de 27 medlemsstaters meteorologiske og hydrologiske institutter.

For at undgå lidt for hyppige oversvømmelser i Europa og i tråd med Seeber-betænkningen mener jeg, at det er yderst presserende, at byggetilladelser i områder uden fare for oversvømmelse, skovrydning og landbrugsafgrøder tages med i risikostyringsplanerne.

Betænkning af Mikolášik (A6-0031/2007)

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Vi har netop stemt om en betænkning, hvor jeg opfordrede til vedtagelse af en tekst og ændringsforslag, som både nu og fremover vil udelukke muligheden af, at alle EU-medlemsstater tvinges til at acceptere brugen af menneskelige embryoer til forskning og muligvis til behandling samt skabelse af hybrider mellem mennesker og dyr, der skal sælges på grund af deres væv, og ligeledes indgreb i den menneskelige kimbane.

På grundlag af, hvordan flertallet her i Parlamentet har stemt, lader det til, at vi indtil videre har vedtaget en tekst, der er etisk neutral, men kun vil være det, indtil produkter baseret på stamcelleforskning dukker op på markedet. Som menneske, far og læge vil jeg altid presse på for nationernes ret til ikke at anvende ovennævnte metoder. Jeg afviser på det kraftigste enhver fremtidig mulighed for at handle med menneskeligt væv, købe og sælge embryoer, brug af eugenik eller eugeniske ændringer af det menneskelige genom.

Den 23. april forsikrede Kommissionen os her i Parlamentet om, at det er udelukket at handle med menneskekroppen, fordi den er omfattet af europæisk lovgivning. Jeg kan forsikre Dem om, at jeg og Europa-Parlamentet vil holde et vågent øje med overholdelsen af dette princip.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Parlamentet har stemt for en harmonisering på områderne genterapi, celleterapi og produkter fremstillet med vævsmodificering. Et centralt register vil føre til integration af markedet, reducere udgifterne, forbedre Europas konkurrenceevne og skabe håb for behandling af alvorlige sygdomme. Det var så fordelene.

Rent principielt, mine damer og herrer, protesterer jeg over, at De har afvist at indføre grænser for eksperimenter med menneskelige gener. De europæiske liberale, socialister og den yderste venstrefløj fulgte ikke ekspertudtalelserne fra tre udvalg og forkastede vores pakke med ændringsforslag om forbud mod skrækkelige idéer såsom transplantering af menneskeligt DNA til dyreembryoer. Der er også skabt mulighed for at ændre menneskelige celler og for handel med den menneskelige krop. Jeg vil gerne vide, efter hvilke kriterier registret i London kommer til at fungere efter.

Hvordan kan vi opfylde målet om det indre marked, når man i nogle af de gamle medlemsstater ikke betragter kloninger mellem mennesker og dyr og andre eksperimenter, der truer menneskets udvikling, som forbrydelser? Desværre mangler nogle lande fortsat at ratificere konventionen om menneskerettigheder og biomedicin. Mit "nej" ved den endelige afstemning er et udtryk for sund fornuft, som tilsiger, at dette er et yderst uansvarligt og letsindigt skridt.

  Jim Allister (NI), skriftlig. - (EN) I dag stemte jeg for pakken med ændringsforslag, der skulle sikre at lovgivningen om lægemidler til avanceret terapi skal indeholde centrale, etiske sikkerhedsforanstaltninger. Ændringsforslagene har til formål at beskytte principperne om, at menneskekroppen og dens forskellige dele ikke må udnyttes kommercielt gennem frivillig og ulønnet donation af væv og celler, om forbud mod ethvert indgreb i den menneskelige kimbane, som kan videreføres til kommende generationer, og om at sikre, at intet materiale fra hybrid-embryoer mellem mennesker og dyr eller kimærer vil blive anvendt i forskningsøjemed. Endelig glæder jeg mig over ændringsforslagene om overholdelse af subsidiaritetsprincippet, hvilket i dette tilfælde giver medlemsstaterne en juridisk mulighed for at fravælge brugen af visse etisk kontroversielle celler.

  Hiltrud Breyer (Verts/ALE), skriftlig. - (DE) Flertallet i Europa-Parlamentet har ladet sig forblænde af en alliance af socialdemokrater, Kommissionen og den tyske forbundsregering og givet grønt lys for den juridisk set noget upræcise regulering af nye terapiformer. Der er tale om et udsalg af værdier. Det er beskæmmende, at medlemmerne stryger det klare forbud mod at kommercialisere den menneskelige krop, gribe ind i kimbanen og fremstille blandingsvæsener af menneske og dyr.

Den tyske forbundsregering har øvet massiv indflydelse på afstemningen gennem et intensivt lobbyarbejde. Som formandskab har forbundsregeringen bidraget til, at de europæiske værdier, som blev understreget så sent som i Berlin-erklæringen, bliver mishandlet og degraderet til tomme floskler.

Det er kun Restudvalgets forslag (ordfører Breyer) om at undtage menneskelige embryonale stamceller fra forordningens gyldighedsområde, der kunne have skabt retsklarhed og retssikkerhed. Der er bestyrket mistanke om, at repræsentanter for den tyske regering via EU har villet sætte den tyske stamcellelovgivning ud af spillet. Kommissionens undtagelsesbestemmelse, som nu principielt støttes af Europa-Parlamentet, holder ikke for en domstolsprøvelse.

Europa-Parlamentet er i dag faldet tilbage bag den eksisterende europæiske konsensus om EU's charter om grundlæggende rettigheder og lovgivningen i biopatentdirektivet og åbner døren for kommercialiseringen af mennesket. Man må håbe, at andre EU-medlemsstater i Rådet vil have modet til at bremse den bioetiske rutsjebane, der er indvarslet i dag, og indvarsle en kursændring.

  Niels Busk, Anne E. Jensen og Karin Riis-Jørgensen (ALDE), skriftlig. Stemmeforklaring på vegne af Karin Riis-Jørgensen, Anne E. Jensen og Niels Busk, ALDE.

Der er fremsat nogle etiske ændringsforslag, som er ganske overflødige, og som højst opnår at forkludre, hvad der er op og ned i denne sag.

Princippet om donation af væv og celler uden betaling er allerede nedfældet i direktivet om væv og stamceller. Vi støtter dette princip, der gælder før, under og efter denne afstemning.

Medlemsstaterne har, og skal have, beslutningskompetencen vedrørende etiske beslutninger.

  Marco Cappato (ALDE), skriftlig. - (IT) Vi stemte for de kompromisændringsforslag, som ALDE-Gruppen har stillet sammen med PSE-Gruppen og GUE/NGL-Gruppen, da vi mener, at det kun er en hurtig vedtagelse af EU-bestemmelser om lægemidler til avanceret terapi, der kan hjælpe millioner af borgere, som venter på en effektiv behandling, og sikre den videnskabelige forsknings frihed. Lægerne og forskerne skal være i stand til at bevæge sig inden for et sikkert retsgrundlag, som anerkender deres arbejde på europæisk plan, og som sikrer, at alle patienter, der har brug for det, har adgang til behandling.

Parlamentet stemte med et stort flertal imod de såkaldte "etiske ændringsforslag", der i virkeligheden er uvidenskabelige, og som udelukkende har det formål at forsinke og forhindre vedtagelsen af en lovgivning, der gør Europas videnskabelige forskning mere funktionel og konkurrencedygtig, og som giver patienterne et håb.

Alle de såkaldte etiske indvendinger er fuldstændigt overflødige, eftersom medlemsstaternes uafhængighed sikrer, at de selv kan opstille begrænsninger for forskningen, sådan som det stadig er tilfældet i Italien med hensyn til brugen af embryonale stamceller. Afstemningen i dag er således blot et nødvendigt skridt for at sikre de europæiske borgere lige adgang til behandling og give et håb til alle dem, der i dag er tvunget til at foretage dyre rejser for at få en mere passende behandling. Samtidig styrkes den videnskabelige frihed.

  Bairbre de Brún (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Vores holdning til dagens afstemning og navnlig til blok 3 afspejler en række faktorer, herunder en overbevisning om, at beslutninger om sådanne spørgsmål bør træffes på nationalt plan, og det forhold, at vores parti endnu ikke har en formel holdning til visse af de spørgsmål, der kom frem ved dagens afstemning.

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for alle de ændringsforslag, som var for avanceret terapi, og især for produkter til celleterapi. Jeg har stemt imod ændringsforslagene fra de evigt reaktionære, som under påskud af at forsvare det spirende liv, fosteret, vil forbyde enhver brug af celler, som, selv indirekte, stammer fra et foster. I et ihærdigt forsøg på at helliggøre enhver fostercelle, glemmer forsvarerne af det spirende liv det liv, som allerede er der, de genetiske sygdomme og alle de menneskelige lidelser, som kunne undgås eller lindres takket være avanceret terapi.

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Jeg har stemt for den tredobbelte pakke, som jeg for nemheds skyld kalder den. Med denne lovgivning og denne fremgangsmåde vil vi hurtigst muligt give syge og lidende mennesker en chance for at benytte nye, avancerede terapier. Jeg har nøje set på forslaget til en forordning og ændringsforslagene og når frem til den konklusion, at vi med god samvittighed kan vedtage denne lovgivning uden at gribe ind i medlemsstaternes autonomi.

Jeg er derfor, ligesom mange patienter, glad for, at afstemningen er forløbet godt.

  Thomas Ulmer (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for betænkningen, også på den betingelse, at ikke alle Retsudvalgets forslag kommer igennem, og at de heller ikke alle sammen kan vurderes positivt. Den etiske problemstilling er reguleret tilstrækkeligt subsidiært. Bestemmelsen, som næsten udelukkende vedrører produkter, som er etisk uomtvistede, skal træde i kraft for at sikre patientbeskyttelse og patientsikkerhed i Europa.

Jeg er modstander af kommercialiseringen af den menneskelige krop eller dele af den.

  Anna Záborská (PPE-DE), schriftlich. Das so genannte „Kompromisspaket" von Kommunisten, Sozialisten und Liberalen lehnt wichtige Forderungen nach gemeinsamen ethischen Standards ab. Außerdem wurde die Verantwortlichkeit der Mitgliedstaaten im Bereich der nationalen Gesundheitsversorgung entkräftet.

Der angenommene Kompromiss ist überhaupt nicht sachgerecht. Kleine und mittlere Unternehmen, die auf nationaler Ebene mit Krankenhäusern zusammenarbeiten, werden von der Forderung einer europäischen Zulassung ausgenommen. Andere werden gezwungen, zur Agentur nach London zu gehen. Der Kompromiss ist von der Großindustrie und der Krankenhauslobby gegen die Interessen des Mittelstandes diktiert worden.

Die Mitgliedstaaten verlieren darüber hinaus ihre Eigenständigkeit im Bereich der Volksgesundheit, denn die Zulassung von Medikamenten wird jetzt durch eine Agentur in England entschieden. Dies widerspricht dem Verständnis von Subsidiarität und nationalstaatlicher Verantwortung in so grundsätzlichen Bereichen wie der Volksgesundheit und dem Verbraucherschutz.

Die Chance wurde verpasst, grundlegende ethische Prinzipien für ganz Europa zu verankern. Bisher galt, dass Eingriffe in die menschliche Keimbahn in Europa nicht unterstützt werden und dass die Kommerzialisierung des menschlichen Körpers und seiner Teile als solche ausgeschlossen werden muss. Der erzielte Kompromiss lehnt diese Prinzipien des Respekts des menschlichen Lebens ab. Es gibt jedoch essentielle Aspekte, die unlautere politische Kompromisse nicht dulden. Dazu zählt die Manipulation des menschlichen Lebens. Daher stimmte ich gegen den Bericht.

Betænkning af Zingaretti (A6-0073/2007)

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt imod Zingaretti-betænkningen, selv om beskyttelsen af intellektuel ejendom naturligvis er vigtig og en afgørende succesfaktor for virksomhederne. Hvis EU imidlertid vil tage beskyttelsen af intellektuel ejendom, som er beskyttet i chartret om grundlæggende rettigheder, virkelig alvorligt, så må det i højere grad bekæmpe overtrædelsen af den, f.eks. i Kina. I stedet for langt om længe at tage fat på dette problem i større stil vil man tilsyneladende forhindre nye opfindelser og straffe overtrædelser, som finder sted i privat regi uden tanke om vinding, som en forbrydelse. Det er nemlig præcis, hvad direktivet i den foreliggende form ville føre til. De nuværende vage formuleringer kunne efter min opfattelse skade konkurrencen, hindre den økonomiske vækst og berede vejen for en ting som censur.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg stemte imod direktivet om kriminalisering af overtrædelser af intellektuelle ejendomsrettigheder. Det startede som en god idé, og jeg er stor tilhænger af sanktioner for forfalskning og piratkopiering.

Desværre vil direktivet i dets nuværende form ikke bidrage meget til bekæmpelsen af forfalskninger fra Asien. I stedet for at sikre innovative forretningsfolk beskyttelse lægger inkonsekvensen i nogle af punkterne dem tværtimod vidt åbne for misbrug i kampen for konkurrenceevne. Også europæiske forretningsfolk kan fremover blive stillet over for urimelige klager, måske fra asiatiske falsknere. Unionen bør fokusere på at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder uden for sine grænser og ikke på at kriminalisere sine egne borgere og virksomheder.

Jeg er modstander af tanken om, at Unionen for første gang i sin historie vil blande sig i medlemsstaternes straffelovgivning. Jeg er ikke enig i, at Unionen skal håndhæve strafferetlige foranstaltninger over for juridiske enheder i lande som Den Tjekkiske Republik, som ikke har det i deres egen lovgivning. Jeg er modstander af, at den brede befolkning, journalister, videnskabsfolk og almindelige forbrugere kan straffes under det såkaldte "afledte strafferetlige ansvar".

Afslutningsvis vil jeg gerne bede om, at min stemmeafgivelse ved afstemningen om artikel 43 og 44 ændres. Jeg var for, men kom ved en fejl til at trykke på den røde knap.

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi stemte for ændringsforslag 43 og 44 og imod betænkningen i den endelige afstemning, da vi mener, at det ikke er tilstrækkelig bevist, at der findes retlige grunde i henhold til den første søjle for fælles strafferetlige foranstaltninger på området for intellektuelle ejendomsrettigheder. Kommissionens omfattende fortolkning af EF-Domstolens dom i sag C-176/03 er draget i tvivl og kan ikke uden yderligere undersøgelse udvides på denne måde til også at omfatte området for intellektuelle ejendomsrettigheder.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for den fremragende betænkning af min kollega hr. Zingaretti om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Kommissionen har naturligvis ikke og skal ikke have strafferetlig kompetence, undtagen hvad angår at mægle mellem befolkningerne. Strafferetsplejen tilhører befolkningerne og ikke EU. Det forhindrer os ikke i at stille forslag til direktiver med budskaber til medlemsstaterne for at sikre fællesskabsrettens effektivitet. Det er således yderst presserende at få etableret en troværdig og respekteret europæisk retsramme på patentområdet og mere generelt på området for intellektuelle ejendomsrettigheder. Forfalskning, piratkopiering, kopiering, tyveri osv. er nu for alvorligt til, at vi ikke skal gribe ind.

  Marco Cappato (ALDE), skriftlig. - (IT) De radikale medlemmer af ALDE-Gruppen stemte sammen med gruppen imod hr. Zingarettis betænkning, da vi mener, at det er nødvendigt med forsigtighed og balance, når man for første gang indfører strafferetlige bestemmelser for krænkelsen af ophavsrettigheder. Denne forsigtighed og balance kommer ikke til udtryk i de ændringsforslag, der er vedtaget.

Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at bekæmpe de internationale forfalskningsorganisationer og -mafiaer, men at risikere at kriminalisere millioner af borgere ved måske blot at anlægge forhastede retssager mod dem, der bruger internettet til at downloade musik via peer-to-peer-netværk, er en politik, der er ude af trit med virkeligheden, og som vil virke stik imod hensigten, hvis målsætningen er at bekæmpe kriminelle organisationer.

ALDE-Gruppen havde stillet nogle pragmatiske ændringsforslag for at gøre betænkningen mere harmonisk, så direktivets anvendelsesområde begrænses til ophavsrettigheder og firmamærker, og så de skærpende omstændigheder klart er angivet, såsom organiseret kriminalitet eller et angreb på den offentlige sundhed og sikkerhed, hvilket medfører strafferetlige sanktioner. Vi havde også forsøgt at begrænse mandatet for de "fælles efterforskningshold", som ville give virksomhederne mulighed for at deltage aktivt i undersøgelserne og i bevisindsamlingen.

  Charlotte Cederschiöld, Lena Ek, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark, Anna Ibrisagic, Olle Schmidt, Anders Wijkman og Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater har stemt imod hr. Zingarettis betænkning ud fra den begrundelse, at strafferetten ifølge EU-traktaterne henhører under national kompetence. I de tilfælde, hvor medlemsstaterne alligevel har valgt at samarbejde på området (f.eks. visse former for grænseoverskridende kriminalitet), skal beslutningen træffes af Rådet, og retsgrundlaget skal konsekvent findes under EU's tredje og mellemstatslige søjle (retlige og indre anliggender) og ikke under første søjle, som består af overstatlig EU-ret.

Så længe vi ikke har en forfatningstraktat med grundlæggende rettigheder på EU-niveau, kan vi heller ikke have en fælles europæisk strafferet.

  Ole Christensen, Dan Jørgensen, Poul Nyrup Rasmussen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen (PSE), skriftlig. - De danske socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet har stemt for ændringsforslag nr. 43, fremsat af Umberto Guidoni, Jens Holm, Athansasios Pafilis, Vladimir Remek og Ilda Figueiredo for GUE/NGL-Gruppen.

Det er delegationens opfattelse, at direktivets kvalitet ikke er høj nok. Det formår på den ene side ikke dækkende at forhindre den organiserede kriminalitet på området, som er formålet med forslaget. På den anden side beskytter det i for ringe grad de borgere, der uforvarende har forbrudt sig mod intellektuelle ejendomsrettigheder.

De danske socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet har undladt at stemme om det samlede forslag, da det er delegationens opfattelse, at forslaget er imod gældende regler. Delegationen ønsker imidlertid at understrege sin støtte til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

  Brian Crowley (UEN), skriftlig. - (EN) Jeg er ikke enig i beslutningen, der blev vedtaget i dag, hvorved man forsøger at give Den Europæiske Union beføjelser til at indføre strafferetlige sanktioner over for personer, der overtræder de intellektuelle ejendomsrettigheder.

Jeg håber, at EU's Ministerråd vil indtage den modsatte holdning af den, Europa-Parlamentet har indtaget i dag. Dette skyldes, at vi i Irland har et system, der betegnes det sædvaneretlige system, i modsætning til det civilretlige system, der anvendes i de fleste andre EU-medlemsstater. I Irland har vi et juridisk system, hvor man anses for uskyldig, indtil det modsatte er bevist, mens det omvendte system findes i mange andre EU-medlemsstater.

Vi må ikke tillade, at der udvikler sig et system, hvor Den Europæiske Union får frie hænder til at indføre strafferetlige sanktioner i Europa.

De Europæiske Fællesskabers Domstol kan indføre strafferetlige sanktioner for alvorlige overtrædelser af EU's miljølovgivning. Men denne vurdering kan ikke tolkes således, at Den Europæiske Union nu kan indføre strafferetlige sanktioner for alle de foranstaltninger, den finder for godt.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi forkaster fuldstændig det retsgrundlag, som Kommissionen benytter for at fremlægge dette forslag om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, og vi beklager, at vores forslag om at forkaste det ikke er blevet vedtaget.

Med udgangspunkt i en afgørelse fra Domstolen på miljøområdet, som også er omstridt, har Kommissionen fremlagt et direktivforslag om strafferetlige foranstaltninger, som medlemsstaterne skal gennemføre ved krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Strafferet henhører under medlemsstaternes enebeføjelser, og vi mener derfor, at Kommissionen ikke har beføjelser til at fremsætte forslag til lovgivning på dette område.

Vi beklager, at de fleste af vores forslag er blevet forkastet, da de sigtede på at imødegå de mest negative sider af Kommissionens forslag. Den betænkning, som flertallet har vedtaget, indeholder dog enkelte positive punkter, men er som helhed uacceptabel. Vi finder det ligeledes uantageligt, at man tillader private deltage i strafferetlig efterforskning, således som Kommissionen foreslår.

Vi har derfor stemt imod.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten har ved gentagne lejligheder påpeget, at strafferetten ikke bør henhøre under EU's kompetence. Det er generelt blevet bekræftet i EF-Domstolens dom af den 13. september 2005 i sag C-176/03, Kommissionen mod Rådet. Ordføreren mener i stedet, at initiativer til at indføre bøder på EU-niveau er "helt i overensstemmelse med den ekstensive fortolkning, Kommissionen har anlagt af Domstolens dom".

Betænkningen er ikke forsvarlig ud fra et juridisk perspektiv. Vi er bekymret for ytringsfriheden og retten til informationsudveksling. Det er åbenlyst, at Kommission og mange parlamentsmedlemmer bøjer sig for den magtfulde musik- og filmindustri og dens særinteresser. Det gør de uden at tage hensyn til hverken EF-Domstolens tydelige fortolkning af EU's beføjelser eller borgernes behov for retssikkerhed. Bortset fra nogle ændringsforslag, som Junilisten støtter, er det svært at finde noget, der taler til borgernes fordel, når det drejer sig om retten til ytringsfrihed og informationsudveksling. Derfor har vi valgt at afstå fra at stemme om de ændringsforslag, hvor vi kunne vælge mellem pest og kolera.

Junilisten forsvarer beskyttelsen af ophavsret, men mener, at forslaget fra Kommissionen er en trussel mod demokratiet.

Junilisten stemmer derfor nej til betænkningen i sin helhed.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod denne betænkning, eftersom den havde til formål at indføre strafferetlige sanktioner på slutbrugerne af forfalskede produkter, dvs. forbrugerne. Jeg mener, at det er producenterne af disse varer, der skal straffes, ikke forbrugerne.

  Arlene McCarthy (PSE), skriftlig. - (EN) Selv om Labour i Europa-Parlamentet i høj grad støtter det arbejde, som ordføreren hr. Zingaretti har udført med forslaget om strafferetlige sanktioner til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, har vi fortsat store forbehold over for Kommissionens forslag om hurtigst mulig at udvide de strafferetlige sanktioner til lovgivning under første søjle inden afslutningen af de igangværende sager ved EF-Domstolen.

Nogle af de forslag, der blev vedtaget i dag om definitionen af bevidste overtrædelser og kommerciel skala, truer med at afskaffe skønsmulighederne for erfarne og kvalificerede nationale dommere, som tager hensyn til omstændighederne i hver enkelt sag. Sådanne beslutninger bør overlades til de nationale domstole og de nationale dommere, som har en kolossal erfaring med at behandle sådanne sager. Den tekst, som Parlamentet har vedtaget, risikerer at sende uskyldige forbrugere i fængsel, samtidig med at man skaber smuthuller for de kriminelle, der beskæftiger sig med organiseret og alvorlig kriminalitet.

Kompromiset, som ordføreren gik med til, vil føre til juridisk usikkerhed og fjerne et væsentligt element af skøn fra dommerne og de nationale domstole. Derfor har Labour i Europa-Parlamentet stemt imod dette.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Direktivet er et forsøg på "ad bagvejen" at indføre nogle grundlæggende reaktionære bestemmelser i den "europæiske forfatning", som befolkningerne vendte tommelfingeren nedad til. Kommissionen og Parlamentet forsøger åbenlyst at ophæve princippet om enstemmighed mellem medlemsstaterne for at indføre strafferetlige bestemmelser på EU-plan, hvorved man afskaffer et af de grundlæggende principper om medlemsstaternes nationale suverænitet.

På den anden side er selve indholdet i direktivet, som blev vedtaget i Europa-Parlamentet af den berømte "hellige alliance" mellem Gruppen for Det Europæiske Folkeparti, Den Socialdemokratiske Gruppe og Den Liberale Gruppe, intet andet end en imødekommelse af monopolernes provokerende krav om uhindret dominans, når det gælder intellektuelle ejendomsrettigheder. Med den forsætlige uklarhed i definitionen af strafbare krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, med indførelse af hårde straffe (strafferamme på fire års fængsel og bøde på mindst 300.000 euro) og den uhørte privatisering af strafferetlige procedurer med de store virksomheders deltagelse i den retslige og politimæssige efterforskning af overtrædelser af deres rettigheder, forsøger man fra monopolernes side at indføre en streng kontrol på alle intellektuelle ophavsområder. EU er gået så vidt, at man straffer arbejdstagernes frie adgang til intellektuelle værker, så man også kvæler dette område af den menneskelige kreativitet til gavn for EU-kapitalens profitskabelse.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Ifølge forslaget til et direktiv om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er medlemsstaterne forpligtet til at straffe enhver forsætlig krænkelse af disse rettigheder, hvis det sker i kommercielt øjemed. Forfalskninger og piratkopiering er klare forbrydelser. Det er jeg enig i.

Jeg kan imidlertid ikke støtte Zingaretti-betænkningen, og det er der forskellige grunde til. Den udtømmende liste over ejendomsrettigheder øger retsusikkerheden. Det er forkert, at virksomheders innovation, kreativitet og investeringer modvirkes, hvis det viser sig, at de uforsætligt krænker disse rettigheder og med det samme retsforfølges for dette.

Heller ikke begrebet "handelsrelateret" er formuleret tydeligt nok. Falder gademusikanter ind under det? Er personlig brug udelukket?

Jeg har desuden alvorlige indvendinger imod subsidiariteten og proportionaliteten. Det er ikke EU's opgave at fastsætte, hvilken straf der skal idømmes, og hvor streng den skal være, i hvert fald ikke, når det gælder de personlige frihedsrettigheder. Det er heller ikke acceptabelt, at retsforfølgelse privatiseres, som betænkningen antyder i artikel 7 (rettighedshavernes samarbejde med fælles efterforskningshold).

Befolkningen har ret til tydelig lovgivning, og det er ikke lykkedes i denne betænkning.

Betænkning af Sterckx (A6-0086/2007)

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Siden 1999 har Fællesskabets indsats over for sikkerhed til søs stået øverst på den europæiske politiske dagsorden. Katastroferne med Erika i 1999 og Prestige i 2002 har med al tragisk tydelighed vist, hvor utilstrækkelig Fællesskabets politik og medlemsstaternes strategier har været i tilfælde af skibsforlis.

Jeg mener, at denne betænkning vil medvirke til at øge skibsfartens sikkerhed og effektivitet.

Hvad angår følgevirkninger for fiskeriet, finder jeg betænkningen afbalanceret, idet der tages hensyn til mindre fiskerfartøjer, der ikke synes forpligtet til at indføre AIS-udstyr.

Jeg stemmer for betænkningen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi støtter i det store og hele forslaget om at indføre et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten med henblik på at forebygge ulykker og styrke sikkerheden til søs.

Der er dog nogle af forslagene, som vi ikke kan støtte. Det gælder eksempelvis overdragelse af beslutningskompetence angående modtagelse af et nødstedt skib til en såkaldt uafhængig myndighed. der overhovedet ikke bliver uafhængig i betragtning af de involverede interesser, således som det viste sig i tilfældet med Prestige-ulykken, herunder navnet på nødhavnen.

Dette ansvar tilkommer den enkelte medlemsstat, hvis myndigheder forvalter den eksklusive økonomiske zone under deres suverænitet. Det er medlemsstaternes opgave at varetage forvaltningen af deres maritime ressourcer.

Vi sætter derfor det princip for ethvert initiativ på fællesskabsplan om sikkerhed til søs, som vi finder vigtigt og relevant, at det gennemføres som samarbejde mellem stater, og uden at disses suverænitet krænkes.

Betænkning af Costa (A6-0063/2007)

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Trods forsøgene fra mange euroskeptiske UKIP-kolleger på at dæmonisere denne betænkning vil jeg stemme for den, fordi Kommissionens og ordførerens forsøg på at udvide den til også at omfatte indre vandveje blev forkastet. Med hensyn til medtagelsen af indenlandsk søtransport gælder reglerne heri allerede i vid udstrækning for Det Forenede Kongerige. Den udgør således ikke nogen trussel mod færgesejladsen i min region, til Scilly Isles eller Lundy, og den internationale dimension vil heller ikke få konsekvenser for betjeningen af Gibraltar. Jeg ser ingen grund til, at rejsende på skibe ikke skal have det samme beskyttelsesniveau som folk, der rejser med tog eller fly.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi støtter alt i alt dette forslag om transportørers erstatningsansvar ved ulykker under passagertransport ad søvejen.

Det er et forslag, der primært har til formål at sikre passagerernes rettigheder i denne type transport, således som det i øvrigt allerede er tilfældet for lufttransporten. Det foreliggende forslag gør det eksempelvis obligatorisk for transportørerne at have en forsikring, der kan træde i kraft i tilfælde af ulykke, ligesom det udvider transportørernes erstatningsbegrænsning med hensyn til særlig niveauet for finansiel erstatning til passagererne i tilfælde af ulykke.

Vi finder det dog utilfredsstillende, at afstemningen i dag har medført, at transport ad indre vandveje er fjernet fra forordningens anvendelsesområde.

Vi mener, at behovet for at indføre denne type instrumenter skyldes den vedvarende forringelse af sikkerhedsstandarderne, der har været en følge af, at de statslige transportører er blevet fjernet eller har fået begrænset deres virksomhed, og at der i stedet er kommet private operatører, der ofte ikke overholder kvalitetsstandarder og arbejdsbetingelser, således som det også ses i den stigende brug af usikre ansættelseskontrakter. Respekt for passagerernes sikkerhed forudsætter respekt for arbejdstagernes rettigheder.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning for at sikre beskyttelse i tilfælde af ulykker til søs. Jeg stemte imidlertid imod de ændringsforslag, hvormed man forsøgte at udelukke indre vandveje fra lovgivningen, idet jeg mener, at der er en forskel i ansvarsdækningen for ulykker til søs og ulykker på vandveje som f.eks. floder.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for at tage de indre vandveje ud af direktivets dækningsområde af en række forskellige grunde.

For det første blev betænkningen udarbejdet for at lette adgangen til en rimelig erstatning for søgående skibe, ikke indre vandveje, herunder floder og flodmundinger.

For det andet ville enhver udvidelse af forslagets dækningsområde til at omfatte indre vandveje have skabt alvorlige problemer ikke bare på de fritidsbaserede indre vandveje i Det Forenede Kongerige, men også ved de mange overfarter over floder, der udgør en væsentlig offentlig tjeneste som et led i det offentlige transportnet.

Hvis man havde taget overfarter over flodmundinger med ind under denne lovgivning, ville det have medført en betydelig omkostningsbyrde for operatørerne og have bragt levedygtigheden af nogle overfarter i fare.

Det overraskede mig, at De Liberale Demokrater støttede forsøget på at medtage indre vandveje, eftersom dette kunne have haft en negativ indvirkning på færgeoverfarter over Mersey-floden, som de hævder at støtte.

Heldigvis har plenaren i sin visdom nu tilsidesat vores liberale ordførers holdning og fjernet det problem, som jeg har henvist til.

Dette betyder, at jeg med glæde kan stemme for betænkningen som ændret på plenum.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Sammen med min kolleger i Labour i Europa-Parlamentet stemte jeg for at holde de indre vandveje uden for disse foranstaltninger. Det blev vedtaget trods modstanden fra De Liberale Demokrater, som ønskede at medtage disse små fartøjer, hvilket ville føre til uforholdsmæssigt store udgifter, reducere den økonomiske levedygtighed og føre til serviceforringelser.

Jeg fordømmer navnlig de utilstedelige pressemeddelelser, som visse politiske partier foreslog forud for disse afstemninger, som førte til unødvendige bekymringer. Naturligvis vil operatører som færgefarten til Isle of Wight være blevet tvunget til at overveje deres økonomiske ansvar på grund af sådanne opportunistiske pressemeddelelser. Det er derfor glædeligt, som jeg sagde tidligere, at man ikke vil indføre sådanne foranstaltninger.

Betænkning af Vlasto (A6-0081/2007)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for den fremragende betænkning af min kollega og ven fru Vlasto om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om havnestatskontrol. Jeg er ikke specialist på området, men jeg glæder mig over det store arbejde, fru Vlasto har gjort for at bevare en afbalanceret holdning i lovgivningen om inspektion af fartøjer, som anløber en havn i EU. Enhver forstår jo desværre i lyset af de ulykker, der er sket, at flagstatskontrollen skal suppleres med en havnestatskontrol. Omformningen af fru Vlastos direktiv, som er langt mere ambitiøs end Kommissionens oprindelige forslag, giver os mulighed for at opnå større og større sikkerhed til søs til fordel for de europæiske kyststrækninger, miljøet, virksomhederne og borgerne.

Betænkning af Sánchez Presedo (A6-0133/2007)

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for denne betænkning.

Betænkningen rejser spørgsmålet om de potentielle forbedringer for EU's konkurrencemiljø, især for private erstatningssøgsmål for overtrædelser af konkurrenceloven, som anlægges ved civile domstole. Jeg forsvarer tanken om, at det burde gøres lettere at anlægge sådanne erstatningssøgsmål. Målet er at "fremme konkurrence frem for retstvister". Det ville være hensigtsmæssigt at favorisere hurtige, mindelige løsninger af udenretslig karakter. 90 % af tvisterne mellem erhvervsfolk og forbrugere afgøres i mindelighed. Virksomhederne har tendens til at indgå forlig, selv når de ikke er ansvarlige, for at undgå en langvarig retsprocedure. Vi håber ikke, Europa direkte importerer den amerikanske retsmodel. Vi skal derfor fremme alternative måder at afgøre tvister på. Selv om alle tænker på de store koncerner, som ville blive ramt på denne måde, er de små og mellemstore virksomheder naturligvis ikke uden for fare. Fra nu af må vi være på vagt, således at vi ikke bringer firmaernes overlevelse i fare.

Betænkning af Liotard (A6-0054/2007)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for betænkningen om temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Ingen er længere i tvivl om, at vores naturressourcer er truet. Den nuværende befolkningstilvækst på jorden med 1 milliard ekstra indbyggere på 12 år og med en befolkning, som i dag er på 6,5 milliarder indbyggere, berettiger i sig selv den opmærksomhed, vi skal rette mod vores naturressourcer. Selv om betænkningen kunne have været mere ambitiøs, struktureret og dokumenteret, er den ikke desto mindre et godt dokument at have i hånden til den vanskelige opgave, der hedder bæredygtig udvikling.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har i dag stemt imod denne betænkning. Hovedbudskabet i den er, at vi skal reducere vores udnyttelse af naturressourcerne drastisk, og at den bedste metode til at få en sådan reduktion er en omfattende politisk regulering. Det stiller vi svenske konservative os tvivlsomme over for.

Vi mener i stedet, at en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne forudsætter tydelig ejendomsret, som muliggør en anvendelse af naturressourcerne, der styres af markedsmekanismerne og ikke af politiske beslutninger. Udnyttelsen af naturressourcer inden for en markedsøkonomi opmuntrer i langt højere grad til sparsommelighed og teknologisk udvikling, end det er tilfældet med politisk regulering.

Menneskeliv og kreativitet har til formål at sætte aftryk. Menneskehedens triumf er, at vi har udviklet idéer og teknik, der har øget produktiviteten og mindsket verdens fattigdom med to tredjedele i løbet af 50 år. Vi svenske konservative mener, at vi gennem produktion og handel ikke blot kan sætte en stopper for fattigdommen, men også forbedre vores miljø. Det er netop velstand og teknologi, som giver os viljen og metoderne til at gøre det.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Kommissionens forslag om strategien for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer er for begrænset, som det påpeges af ordføreren Kartika Liotard, medlem af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre. Gennem de forslag, som hun har stillet, har hun derfor søgt at udstrække strategiens rækkevidde. Det drejer sig jo om grundlæggende goder som vand, træer, jordbund og olie, der ikke blot er afgørende for vores økonomi, men også for selve vores eksistens.

Vi glæder os derfor over, at hendes betænkning er blevet vedtaget, da den står for bæredygtig økonomisk udvikling kombineret med retfærdig og rimelig deling af naturressourcernes goder og adgangen til ressourcer og markeder for at bekæmpe fattigdom og skabe mere velfærd. Vi beklager dog, at ikke alle hendes forslag - som vi støttede - er blevet medtaget i den endelige beslutning.

Vi glæder os også over, at der er blevet medtaget forslag om genbrug ved siden af genanvendelse og om, at Kommissionen skal opfordres til at fremme teknologier, der fører til holdbare, reparable, genbrugelige og genanvendelige produkter, og at princippet om nærhed skal gælde for al lovgivning.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Jeg stemmer for skatteomlægning som princip, selv om det er uheldigt formuleret i teksten. Jeg mener, at skat på kapital og forbrug fremmer velfærd og retfærdighed, og at EU skal tillade medlemsstaterne at omlægge fra en slags skat til en anden.

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Jeg har i dag valgt at støtte ændringsforslag 3 fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance til fru Liotards betænkning om en bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Jeg støtter princippet om at omlægge skatten, så væksthæmmende skatter på arbejde, kapital og forbrug erstattes af skatter på aktiviteter, der skader miljøet. Skatten bør desuden omlægges fra skat på arbejde til skat på alkohol og tobak.

Derimod kunne jeg ikke støtte fru Liotards betænkning i sin helhed. Årsagen til dette er en række uheldige udtalelser. Bl.a. betegnes langdistancetransport af landbrugsprodukter og detailvarer som værende uønskelig. Handelen, som denne transport er et resultat af, har hjulpet millioner af mennesker ud af fattigdommen. Det, som i stedet bør begrænses, er de udslip, som denne transport forårsager.

Transatlantiske forbindelser (RC-B6-0149/2007)

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil stemme for denne betænkning. Et af de spørgsmål, som Europa straks skal tage sig af, er den amerikanske anmodning om at etablere Theatre Missile Defence-anlæg ved vores østgrænse. Disse forslag truer med at destabilisere vores forhold til Rusland, tilskynde dem til at modernisere og ajourføre deres egne missiler og atomvåben, samtidig med at man driver dem til at fremstille en islamisk bombe snarere end at afskrække dem fra det. Europas reaktion bliver en vigtig prøve for vores evne til at fremføre vores egen udenrigspolitiske interesser i stedet for at tilslutte os USA's nykonservative dagsorden, der truer os alle.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Beslutningen om transatlantiske forbindelser - foreslået af de borgerlige og socialdemokraterne og i dag vedtaget af Parlamentets flertal - er et godt sted at tage pulsen på forbindelserne mellem EU og USA. Parlamentets flertal har her opstillet sin dagsorden og sine prioriteter, hvoraf særlig skal fremhæves, at man:

- "glæder sig over de forbedrede forbindelser mellem EU og USA" og udtrykker sit ønske om at dele ansvaret for en såkaldt global styring,

- ønsker at "styrke det transatlantiske marked", med liberalisering af de finansielle tjenester som "et af de spørgsmål, der har størst betydning", og om "reguleringskonvergens og lige vilkår" med henblik på den multilaterale aftale om investeringer,

- "mener, at EU og USA (…) har reelle muligheder for at indgå et nært samarbejde", hvad angår "Vestbalkan, det sydlige Kaukasus, Centralasien, Mellemøsten, Afghanistan, Middelhavet, Latinamerika og Afrika",

- og mener, at samarbejdet må styrkes i sammenhæng med det, der kaldes "bekæmpelse af terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben" som "de største udfordringer på sikkerhedsområdet for begge parter", med NATO som "transatlantisk forum for politisk debat i et sandt partnerskab mellem ligestillede".

Denne dagsorden udtrykker de store europæiske kapitalistiske magters ambitioner, særlig Tysklands, i forhold til USA.

  Willy Meyer Pleite (GUE/NGL), skriftlig. - (ES) Jeg har stemt imod beslutningen om transatlantiske forbindelser ud fra den betragtning, at disse forbindelser bør bygge på fælles værdier, som USA ved mange lejligheder har vist, at de ikke respekterer, f.eks. præsident Bushs forfejlede militaristiske udenrigspolitik, herunder planerne om at placere missiler i nogle europæiske lande. USA's regering er ansvarlig for alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne i Afghanistan, Irak og Guantánamo samt for ulovlige anholdelser og udleveringer i forbindelse med CIA's flyvninger.

Det burde være en absolut betingelse for forbindelserne mellem EU og USA, at Folkeretten bliver respekteret helt og holdent. Hvad angår Irak, er vi fortalere for en tilbagetrækning af tropperne og respekten for naturressourcerne. EU burde kræve, at USA ratificerer forskellige internationale traktater, f.eks. traktaten om forbud mod atomprøvesprængninger, Ottawa-konventionen mod landminer og Kyoto-protokollen. På samme måde skal EU fordømme den manglende legalitet i forbindelse med Helms Burton-loven og USA's handelsblokade mod Cuba.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Som det så rigtigt påpeges i beslutningen, er de transatlantiske forbindelser blevet afgørende forbedret i de seneste år og har igen fået den kvalitet, som de bør have, selv om de naturligvis aldrig kan - og heller ikke bør være - uden problemer og vanskeligheder. Der skal investeres i dette gode forhold. Når vi ser os omkring, både på den gamle verden i 1970'erne, 1980'erne og 1990'erne og på den nye, der opstod med Berlin-murens fald og med globaliseringen, må vi uundgåeligt drage den konklusion, at USA var og er vores vigtigste allierede, vores bedste ven og vores partner i opgaven med at gøre verden til et friere og mere udviklet sted. Betydningen af alliancen med USA er uomgængelig og enestående og må ikke bringes i fare på grund af politiske holdninger, der nu som før hviler på den opfattelse, at USA er problemet og ikke en afgørende faktor for fred, velstand, demokrati og frihed.

Derudover vil jeg også gerne benytte denne anledning til at give udtryk for min tilslutning til det, som lederen af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater har sagt om at indføre et stort transatlantisk marked inden 2015 og om, at parlamenterne på begge sider af Atlanterhavet bør engagere sig mere i at udarbejde den lovgivning, der skal gøre dette til virkelighed.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Relationerne mellem Den Europæiske Union og USA har vist sig at være meget frugtbare i det seneste årti. Finansielle tjenesteydelser er især et meget positivt område, hvor myndigheder og politikere på begge sider af Atlanten virkelig har oplevet fremskridt.

Hvis målene med OECD's arbejdsdokument fra den 29. maj 2005 - som er vedtaget af begge sider - kan omsættes til praksis, vil det betyde store fordele. Hvis de forhindringer, som nævnes i dokumentet, kan afskaffes, vil det føre til en vækst i BNI på over 3 % årligt set i forholdet til året før. Det transatlantiske marked har brug for hårdt arbejde fra begge sider. Hvis ikke det sker, vil vores erhvervsliv blive ladt i stikken og vores befolkninger udsat for økonomisk risiko på den globale scene.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Mit møde med Indiens præsident betød, at jeg ikke kunne være med til afstemningen om dette beslutningsforslag. Som en stærk tilhænger af det transatlantiske samarbejde ville jeg have stemt for. Men jeg er en stærk modstander af noget, der er blevet et regelmæssigt og meget farligt trick i EU's politiske dokumenter - at vi erstatter vores nationalregeringer med EU, i dette tilfælde i bestræbelserne på at blive én partner med USA i det transatlantiske forhold. Dette har særlig betydning for Det Forenede Kongerige. Denne sprogbrug går igen i henvisningen til NATO. Man skal desuden huske på, at tanken om et transatlantisk fælles marked var et initiativ fra de britiske Konservative for mange år siden, og som er kommet med i senere betænkninger i kraft af mine egne ændringsforslag. Eftersom jeg ikke kan se nogen begrundelse for, at Europa-Parlamentet skal have kontorer i andre lande, er jeg bestemt modstander af, at Europa-Parlamentet skal have en permanent officiel repræsentation i Washington DC.

Betænkning af Swoboda (A6-0092/2007)

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Jeg har et par korte bemærkninger til fremskridtsberetningen om Kroatien. Kroatien har med sin åbning af ejendomsmarkedet for Slovenien opfyldt sine forpligtelser fra stabiliserings- og associeringsaftalen, og dette stridspunkt skulle dermed være klaret. Der er også sket en del inden for bearbejdningen af krigsforbrydelserne. Endelig har selv Regionaludvalget i den betænkning, det vedtog i går, konstateret, at Kroatiens tiltrædelse kun ville have ringe økonomiske konsekvenser.

Derfor er det efter min mening en skændsel, at man har holdt Kroatien, som helt klart hører med til den europæiske familie og opfylder alle tiltrædelseskriterier, hen så længe. I stedet for at spilde tiden på Tyrkiet, som hverken er i stand til eller har viljen til at opfylde EU's krav, og som alligevel med en fantastisk vedholdenhed forlanger at få fastlagt en tiltrædelsesdato, skal man efter min mening koncentrere alle kræfter om hurtigt at få afsluttet forhandlingerne med Kroatien.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Vi har netop vedtaget en særdeles vigtig betænkning om de skridt, som Kroatien har taget for at slutte sig til de 27 EU-medlemsstater. Ingen skal være i tvivl om, at Kroatien tilhører vores europæiske hjemland, og at landet bør blive fuldgyldigt medlem af Fællesskabet.

Selv om nogle lande reagerer negativt over, at de fortsatte udvidelser skal omfatte Tyrkiet eller Ukraine, og trods behovet for at reformere EU-institutionerne, så de kan fungere gnidningsløst, kan integrationsprocessen, der blev indledt for 50 år siden, ikke sættes i stå.

Jeg er overbevist om, at Kroatien vil gå videre med de reformer, man har indledt, herunder inden for retsvæsen, administration og kampen mod korruption, som vil sætte landet i stand til at opfylde alle de politiske og økonomiske kriterier for EU-medlemskab, navnlig Københavnskriterierne og betingelserne for stabiliserings- og associeringsprocessen. Jeg håber, at Kroatien bliver det 28. medlem af EU, noget, jeg ønsker både for landet selv og for os.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi mener, at en udvidelse af EU er positiv. Det kan imidlertid ikke ske, før kandidatlandene de facto opfylder alle de krav, som stilles til medlemskab. Den seneste udvidelse, hvor Rumænien og Bulgarien blev medlemmer, skete alt for tidligt, da landene og deres systemer ikke var modne til det.

Kroatien har også lang vej tilbage, bl.a. i relation til at reformere den offentlige forvaltning og retssystemet, inden medlemskab kan komme på tale. Det er positivt at se, at der sker fremskridt, men for såvel Kroatiens som for EU's skyld handler det ikke om at haste igennem denne vigtige og uigenkaldelige proces.

Endvidere er det nedslående, at Europa-Parlamentet anvender noget så vigtigt som udvidelsen til at propagandere for EU-konstitutionen på en udemokratisk måde. I betragtning G står der, at den nuværende udgave af forfatningstraktaten bør træde i kraft, på trods af at Frankrigs og Nederlandenes befolkninger klart og tydeligt modsætter sig det. Desuden påpeges "den faldende opbakning omkring EU-medlemskab i Kroatien" i punkt 7. Hvis det er tilfældet, og flertallet i Kroatien modsætter sig EU-medlemskab, er det kun demokratisk, at Kroatien ikke bør tiltræde EU.

Vi har som følge heraf stemt nej til betænkningen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Efter at have været med i forreste geled for Jugoslaviens opløsning - hvor man erindrer Tysklands rolle i Kroatiens anerkendelse efter NATO's brutale militære aggression, hvor der igen kom krig på det europæiske kontinent siden Anden Verdenskrig - og efter EU's og NATOs flerårige militære besættelse på Balkan ønsker (de store magter i) EU nu at gå videre til en ny fase af sin dominans ved politisk og økonomisk at opsluge disse lande ved "integration" af dem.

Hvad angår de mål, der opstilles i betænkningen, skal følgende fremhæves:

- forsøget på at gøre nye udvidelser af EU betinget af det falske behov for en reform af traktaterne, med (gen)gennemtvingelse af den såkaldte forfatningstraktat som følge,

- den indstændelige fastholden af, at Fællesskabets lovværk skal overtages, altså den neoliberale dagsorden om en "åben, konkurrencedygtig markedsøkonomi" - hvilket underlægger et autonomt nationalt udviklingsprojekt de store magters og deres store finansielle/økonomiske gruppers interesser - og at Kroatien skal gennemføre "reformer" som f.eks. åbne for "omfattende private investeringer" og "salg af minoritets- og majoritetsandele af statsejede interesser i selskaber",

hvilket nu som før viser, at det ikke er arbejdstagernes eller befolkningernes interesser i denne region, der ligger EU på sinde.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, hvor Kroatien lykønskes for de ændringer, som landet har gennemført med henblik på at opfylde tiltrædelseskriterierne.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Min gruppe havde i formiddags desværre ingen taletid vedrørende Kroatien. Vi beklager, at forhandlingerne med Kroatien er alvorligt forsinkede som følge af krigen i 1990'erne, og at landet ikke kunne blive medlem af EU samtidig med Slovenien. I mellemtiden dominerer ekstreme nationalister ikke længere Kroatien, som accepterer, at mindretal beskyttes og får lov at vende tilbage. Kroatien er i øjeblikket bedre forberedt på EU-medlemskab end nogle af de lande, der allerede er tiltrådt. Kroatien forfordeles hovedsageligt, fordi nogle inden for EU ikke ønsker nye medlemsstater, så længe EU-forfatningen, som de nederlandske og de franske vælgere forkastede, ikke indføres. Fortørnet over denne udsættelse vender den kroatiske offentlighed nu ryggen til EU.

Min gruppe synes, at Swoboda-betænkningen stiller ekstreme krav til salg af statsvirksomheder og lukning af skibsværfter. Hidtil er det altid hævdet, at EU ikke udtaler sig om, hvad det foretrækker, når det gælder ejendom inden for økonomi, og at offentlige og private virksomheder frit kan eksistere side om side. Nu truer vi med at stille strenge krav til nye medlemmer. Min gruppe afviser også alle ændringsforslag om italienske krav om kroatisk område og om på benægtelse af krigsforbrydelser under Mussolinis besættelse.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for Hannes Swobodas betænkning om Kroatiens fremskridt i 2006.

Ordføreren har foretaget en indsigtsfuld analyse af den nuværende politiske, økonomiske og sociale situation i Kroatien. Betænkningen er objektiv, idet man på den ene side påpeger den indsats, som den kroatiske regering har gjort for at opfylde EU's krav, f.eks. i forhold til de politiske tiltrædelseskriterier, men samtidig nævner de problemer, som man fortsat mangler at finde en løsning på.

Et vigtigt aspekt i denne forbindelse er gennemførelsen af EU's acquis i alle områder af det nationale retssystem, eftersom den fælles høringsproces blev afsluttet med held i oktober 2006, og forhandlingerne om specifikke aspekter af acquis'et nu er i gang.

Ordføreren påpegede også med rette, at Kroatien spiller en positiv førerrolle i det sydøstlige Europa.

  Charles Tannock (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske Konservative støttede Swoboda-betænkningen, men stemte mod ændringsforslagene til betragtning G. De Konservative er stærke støtter af EU's udvidelse, navnlig med Kroatien, som bliver en forholdsvis ukompliceret proces, men modsætter sig på det kraftigste tanken om, at forfatningen er en forudsætning for den videre udvidelse som anført i betragtning G.

Betænkninger af Sterckx (A6-0086/2007), Kohlìček (A6-0079/2007), Costa (A6-0063/2007), Vlasto (A6-0081/2007) og de Grandes Pascual (A6-0070/2007)

  Marie-Arlette Carlotti (PSE), skriftlig. - (FR) Kort tid efter skibsulykkerne med olietankerne Erika og Prestige kæmpede de europæiske socialdemokrater en kamp for at få EU til at vedtage lovgivning til forbedring af sikkerheden til søs og forebyggelse af utilsigtet forurening i sine territorialfarvande.

Denne kamp bar frugt, men etableringen af et egentligt rum for europæisk sikkerhed til søs er endnu ikke tilendebragt.

Denne "tredje lovgivningspakke til fordel for sikkerhed til søs" er en afgørende etape på vejen mod dette mål. De fem betænkninger, som er forelagt Europa-Parlamentet, indeholder flere store fremskridt:

- en klar og præcis lovramme for nødområder for skibe i havsnød under ledelse af en uafhængig myndighed,

- et permanent inspektionskorps, der skal lette undersøgelserne,

- et højt niveau af passagerbeskyttelse, som sidestilles med de andre transportmidler og

- øget kvalitet og effektivitet i de europæiske havnekontroller med særligt fokus på "højrisikoskibe".

Jeg stemmer derfor for betænkningerne. Jeg håber, at EU for fremtiden også vil forbedre sin lovgivning imod "havsvinene", som er ansvarlige for "daglige olieudslip" i Middelhavet, nemlig 650.000 t olieaffald hvert år fra ulovlig afgasning, eller en mængde, der tilsvarer 75 Erika-udslip!

13. Stemmerettelser fra foregående møder: se protokollen

(Mødet udsat kl. 14.00 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

14. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

15. Årsberetning om menneskerettighederne i verden 2006 og EU's menneskerettighedspolitik - Moratorium for dødsstraf (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- betænkning af Simon Coveney for Udenrigsudvalget om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2006 og EU's menneskerettighedspolitik (2007/2020 (INI)) (A6-0128/2007) og

- redegørelser fra Rådet og Kommissionen om moratorium for dødsstraf.

  Simon Coveney (PPE-DE), ordfører. - (EN) Tak, fru formand, hr. formand for Rådet og hr. kommissær. Jeg er beæret over som ordfører at forelægge Europa-Parlamentets årsberetning om menneskerettigheder 2006.

Denne betænkning er den mest omfattende og betydningsfulde politiske erklæring, som Europa-Parlamentet hvert år fremsætter om menneskerettigheder og fremme heraf. Som ordfører har jeg bevaret den direkte vurderingsstil, der blev vedtaget i fjor for 2005-beretningen. Egentlig er det en konstruktiv og kritisk analyse af Rådets, Kommissionens og Parlamentets indsats for at fremme og forsvare menneskerettigheder i hele verden. Betænkningen er kulminationen på fem måneders arbejde i Europa-Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder og Udenrigsudvalget, hvor der blev skabt bred enighed gennem samtaler, drøftelser og kompromisændringsforslag.

Et af fokuspunkterne i betænkningen er EU's rolle i det nye FN-Menneskerettighedsråd. Påstandene bygger på Parlamentets deltagelse i en række af Menneskerettighedsrådets møder i Genève. Rådets og Kommissionens nylige årsberetning kunne ikke henvise til UNHRC, så jeg fandt det passende, at vi fokuserer på det i betænkningen og under dagens forhandling.

I betænkningen erkender vi, at selv om FN-Menneskerettighedsrådet har potentialet til at skabe en værdifuld ramme for EU's multilaterale menneskerettighedsbestræbelser, så har FN-Menneskerettighedsrådet endnu ikke været en succeshistorie. FN-Menneskerettighedsrådet her ikke kunnet skabe enighed og et acceptabelt kompromis i vigtige spørgsmål som f.eks. Mellemøsten, Darfur og Burma. I stedet er det undertiden blevet brugt som et sted, hvor der kan scores politiske point, og vi skal undersøge, hvordan man kan forhindre, at det bruges som et politisk forum for konflikter mellem forskellige geografiske eller ideologiske blokke af lande.

Et godt eksempel herpå er svagheden i Menneskerettighedsrådets resolution om Darfur. En opbremsning af voldens udbredelse og beskyttelsen af uskyldige i Darfur skulle have været den eneste prioritet for en FN-struktur til håndtering af menneskerettigheder, men det var desværre ikke tilfældet. Forhandlinger om Darfur og forsøg på at nå til enighed om Darfur blev brugt som et politisk bytteobjekt eller som en løftestang i forsøg på at skabe enighed om andre beslutninger. Jeg vil derfor opfordre Det Europæiske Råd til på dette område at undersøge muligheden for at indføre skrappere foranstaltninger vedrørende den humanitære krise i Darfur. Det er et spørgsmål, som jeg tog op i går på et udvalgsmøde med deltagelse af den repræsentant for Rådet, som er til stede her i mødesalen i dag.

Kernen af betænkningen er EU's gennemførelse af de menneskerettighedsrettighedslinjer, det opstiller for sig selv. Der er fem EU-menneskerettighedsretningslinjer, som Europa skal fremme. Det handler om dødsstraf, tortur, børn og kvinder i væbnede konflikter, menneskerettighedsforkæmpere og selvfølgelig dialoger med tredjelande. Jeg fandt det vigtigt at foretage en kritisk analyse af Rådets præstationer vedrørende specielt gennemførelsen af disse retningslinjer, da det i særlig grad har forpligtet sig til at udbrede disse redskaber til fremme af menneskerettigheder i tredjelande. Rådet og Kommissionen skal i særdeleshed fremme retningslinjerne i EU's embassader og missioner i udlandet. Der er fortsat bekymring over, at nogle delegationer har et begrænset eller helt manglende kendskab til selve retningslinjerne eller til, hvordan de bedst fremmes i situationer i tredjelande.

I betænkningen opfordres der også til flere høringer mellem Rådet og Europa-Parlamentet og i særdeleshed Underudvalget om Menneskerettigheder i forhold til Rådets og Kommissionens beretning om menneskerettigheder, så vi kan bevæge os i retning af én altomfattende beretning med Parlamentets, Rådets og Kommissionens synspunkter. Det forsøger vi at gøre ved at ændre strukturen i vores betænkning.

I betænkningen lægges der også vægt på behovet for at styrke og forbedre EU-Kina menneskerettighedsdialogen betydeligt. Det anerkendes, at Kina nu har besluttet at få revideret alle dødsstraffe ved Højesteret, hvilket viser, at landet gør fremskridt i spørgsmålet om dødsstraf, men man er også bekymret over, at Kina fortsat gennemfører flere eksekutioner end noget andet land.

I betænkningen glæder man sig også over Parlamentets vedtagne beslutninger, der opfordrer til en lukning af Guantánamo-lejren og de bidrag, som Parlamentet har ydet for at skabe opmærksomhed omkring menneskerettighedsproblemerne i denne lejr. Selve Guantánamo-lejrens eksistens sender et forkert signal om, hvordan kampen mod terrorisme føres af Vesten med USA i spidsen.

Jeg var meget glad for i betænkningen at nævne behovet for en klar, effektiv og harmoniseret fælles politik for kontrol med våbeneksport, da handelen med specielt håndskydevåben har en markant betydning for menneskerettighedskonflikter i forskellige dele af verden. Vi skal klart bevæge os i retning af en international konvention om våbenhandel, hvilket Parlamentet gentagne gange har bedt om.

Afslutningsvis vil jeg takke alle de øvrige grupper for deres samarbejde på dette område. Dette er ikke en PPE-DE-beslutning om menneskerettigheder. Den er forhåbentlig udtryk for hele Parlamentets og alle gruppernes holdning. Jeg vil gerne takke alle, der har samarbejdet med mig om denne beslutning.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det glæder mig, at jeg i dag på formandskabets vegne kan deltage i Parlamentets debat om årets beretning om menneskerettighederne og om menneskerettighedernes situation i verden.

Denne beretning beskæftiger sig ligesom beretningerne fra de foregående år kritisk med EU's aktiviteter i forbindelse med menneskerettighedspolitikken. Vi hilser denne kritiske tilgang velkommen, for vi er overbevist om, at den bidrager til at styrke og forbedre vores fælles handlinger til beskyttelse af menneskerettighederne. Vi kender kun alt for godt de daglige udfordringer på dette område. Jo bedre dialogen mellem vores institutioner fungerer, jo hurtigere vil vi være i stand til at udforme vores fælles handlinger inden for menneskerettighedspolitikken mere effektivt.

Jeg vil lægge ud med et operativt forslag. Jeg vil bede om, at Rådets arbejdsgruppe med ansvar for EU's internationale menneskerettighedspolitik (COHOM) drøfter Parlamentets beretning og beskæftiger sig mere intensivt med de krav og anbefaliger, der er relevante for dens arbejde. På grundlag af den endeligt vedtagne version af beretningen og kommentarerne fra den ansvarlige arbejdsgruppe i Rådet kunne man så fortsætte debatten på et senere tidspunkt. I dag vil jeg derfor kun komme ind på nogle få anbefalinger.

I beretningen anerkendes det styrkede samarbejde mellem Europa-Parlamentet og EU's formandskaber om udarbejdelsen af og debatten om EU's årsberetning om menneskerettighedssituationen. Det er et fremskridt i vores samarbejde, at Europa-Parlamentet præsenterer sit arbejde på menneskerettighedsområdet i et særskilt kapitel i EU's årsberetning. Vi ønsker at fortsætte dette samarbejde og dialogen med Europa-Parlamentet, især med Underudvalget om Menneskerettigheder. Vi er klar over, at Europa-Parlamentet yder et vigtigt bidrag til beskyttelsen af menneskerettighederne, og denne indsats skal have behørig anerkendelse i EU's årsberetning om menneskerettigheder. Jeg vil imidlertid gerne fremhæve, at vores samarbejde skal ske inden for rammerne af og under overholdelse af det gældende retsgrundlag for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og at Europa-Parlamentets rolle, som det med rette er anført i begrundelsesdelen i Coveney-betænkningen, består i kritisk at kontrollere EU's aktiviteter inden for menneskerettighedspolitikken.

Et vigtigt aspekt i menneskerettighedspolitikken i år vedrører FN's nye Menneskerettighedsråd. Europa-Parlamentets betænkning understreger rådets betydning og fremhæver med rette det potentiale, som dette nye organ har for at udvikle sig til et værdifuldt forum som EU's multilaterale arbejde i forbindelse med indsatsen for at beskytte menneskerettighederne. I betænkningen beklages det, at det nye Menneskerettighedsråd har vist sig at være for ineffektivt til at kunne reagere passende på menneskerettighedskriserne i verden. Hertil vil jeg gerne svare, at det endnu er for tidligt at afsige denne dom, og at vi må afvente resultatet af den institutionelle beslutningsproces, som forventes i slutningen af juni. EU vil gøre alt, hvad der står i dets magt for at sikre, at Menneskerettighedsrådet udvikler sig til en effektiv og troværdig del af FN's menneskerettighedssystem.

Med hensyn til et af de vigtigste spørgsmål, der blev behandlet på det sidste møde i Menneskerettighedsrådet, nemlig situationen i Darfur, kræves det, at EU og medlemsstaterne skal gøre deres holdning stærkere gældende, så Menneskerettighedsrådet - efter rapporten fra dets særlige mission - kan reagere med egnede foranstaltninger på den humanitære katastrofe i Darfur. Hertil vil jeg gerne sige, at den enstemmige vedtagelse af teksten om Darfur på det 4. Menneskerettighedsråd må vurderes som en betydelig succes for EU.

Jeg vil nu kort komme ind på andre vigtige instrumenter i vores EU-menneskerettighedspolitik, nemlig de EU-retningslinjer, der er opstillet om afskaffelse af dødsstraffen, bekæmpelse af tortur, beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere og om børn i væbnede konflikter med henblik på EU's forhold til tredjelande. I Europa-Parlamentets årsberetning fremhæves vigtigheden af disse EU-retningslinjer og nødvendigheden af en øget gennemførelse. Vi deler denne opfattelse og hilser også det hidtidige arbejde i Europa-Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder velkommen. Det tyske formandskab vil ved udløbet af sin embedsperiode komme med en detaljeret redegørelse for, hvordan de forskellige retningslinjer er blevet gennemført.

Jeg vil i dag gerne særligt fremhæve formandskabets hidtidige bestræbelser i spørgsmålet om afskaffelse af dødsstraffen, som er en af de øverste prioriteter for Rådet i forbindelse med EU's initiativer inden for menneskerettighedspolitikken. For at opnå yderligere fremskridt ad denne vej har formandskabet opstillet en aktionsplan for 2007, som er ved at blive gennemført, og som har som mål at få taget afskaffelsen af dødsstraffen op på et passende niveau i FN. Det vender jeg tilbage til.

Et andet fremtrædende instrument i vores menneskerettighedspolitik er dialoger og konsultationer om menneskerettigheder med tredjelande, som vil blive behandlet i en betænkning fra Parlamentet. Vi hilser dette initiativ velkommen og vil med stor opmærksomhed tage Europa-Parlamentets anbefalinger til efterretning. Trods de indbyggede vanskeligheder i menneskerettighedsdialogerne mener vi, at disse dialoger er et instrument, som ikke må undervurderes, når det gælder om at give udtryk for vores betænkeligheder vedrørende menneskerettighedssituationen i et tredjeland og udvirke en ændring af situationen, om end mange gange kun på lang sigt.

I denne forbindelse kan jeg meddele Dem, at formandskabet hilser Rådets beslutning om at etablere en menneskerettighedsdialog mellem EU og Usbekistan velkommen. Forberedelserne til første runde af denne nye menneskerettighedsdialog er i gang. De næste runder af menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina og menneskerettighedskonsultationerne med Rusland finder også sted i nærmeste fremtid, dvs. i begyndelsen og midten af maj i Berlin. Hvad konsultationerne med Rusland angår, så vil jeg gerne informere Dem om, at europæiske og russiske ngo'er er involveret i konsultationerne i overensstemmelse med kravene i Europa-Parlamentets årsberetning.

Europa-Parlamentets medlemmer bør inddrages mere i gennemførelsen af dialogerne og konsultationerne, lyder et af kravene i årsberetningen. Rådet opfordres til at sikre denne inddragelse. Tillad mig at give følgende svar på det: Sammensætningen af de EU-delegationer, som fører dialogerne med tredjelande, afspejler kompetencefordelingen i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det er derfor ikke muligt at inddrage medlemmer af Parlamentet i dialogerne. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke finder en permanent orientering og en permanent dialog sted om udviklingen.

Fru formand, med Deres tilladelse vil jeg gerne sige noget om formandskabets erklæring om udsættelsen af anvendelsen af dødsstraf.

Kampen mod dødsstraf har i lang tid været et kerneelement i EU's fælles menneskerettighedspolitik. EU's første retningslinjer om dette spørgsmål, som Rådet vedtog i 1998, handler om kampen mod dødsstraf. Fortsættelsen af de forskellige foranstaltninger, hvormed EU siden 1998 konsekvent har arbejdet for dødsstraffens afskaffelse, er også et af de centrale punkter for det tyske formandskab inden for EU's menneskerettighedspolitik.

Senest drøftede vi spørgsmålet om dødsstraf på et minimøde i januar. Ved denne lejlighed bebudede jeg, at det tyske formandskab ville udvikle en velgennemtænkt handlingsplan for, hvordan vi i første halvår af 2007 ville bestræbe os på at få kampen mod dødsstraffen ind i FN. Jeg kan i dag meddele Dem, at vi har gennemført dette løfte som planlagt.

På grundlag af en analyse fra lederne af alle EU-partneres permanente repræsentationer i Genève og New York samt talrige samtaler med repræsentanter for ngo'er præsenterede Tyskland i slutningen af februar en handlingsplan for 2007, som indeholder konkrete initiativer til en gradvis procedure til at få taget dødsstraffen op i FN. Denne blev vedtaget i enighed af alle EU-partnere, og formandskabet har siden gennemført den konsekvent.

Som første skridt i denne handlingsplan blev spørgsmålet om dødsstraf taget op på højt niveau i forbindelse med åbningen af Menneskerettighedsrådets 4. møde i Genève. Forbundsminister Steinmeier omtalte i sin egenskab af EU-rådsformand målrettet spørgsmålet om dødsstraf i sin tale. Flere ministre fra EU-medlemslande, som ligeledes deltog i åbningen af Menneskerettighedsrådets 4. møde, plæderede ligesom formandskabet indtrængende for en afskaffelse af dødsstraffen. Desuden blev erklæringen mod dødsstraf, som på EU's initiativ blev afgivet på FN's Generalforsamling i december 2006 og underskrevet af i alt 85 stater fra alle regionale grupper, i marts på ny oplæst i Menneskerettighedsrådet under nævnelse af nye støtter.

Som andet skridt i handlingsplanen indledte formandskabet i april en verdensomspændende lobbyaktion. Denne har til formål at samle yderligere stemmer for erklæringen mod dødsstraffen fra december 2006 samt at smede en overregional alliance, som er villig til at støtte en resolution i FN.

Efter afslutningen af denne verdensomspændende demarcheaktion i slutningen af maj vil EU foretage en omfattende evaluering af resultaterne af denne lobbyaktion. På dette grundlag vil EU så afgøre, om og hvornår tiden er moden til en resolution i FN.

Her vil jeg gerne understrege, hvad jeg allerede nævnte i januar, nemlig at det på nuværende tidspunkt, hvor demarcheaktionen endnu ikke er afsluttet, ville være strategisk uklogt at genoptage debatten i FN. Det er nemlig usandsynligt, at et sådant forslag ville få den nødvendige tilslutning fra to tredjedele af medlemsstaterne. Dette kunne desuden skabe negativ præcedens. Andre medlemsstater kunne føle sig opmuntret til til gengæld at sætte andre følsomme spørgsmål på dagsordenen igen uden for Generalforsamlingens regulære mødeperioder. Frem for alt ved vi endnu ikke, om vi kan samle det nødvendige flertal af støtter fra alle regioner for en sådan resolution. Det er formålet med vores løbende verdensomspændende demarcheaktion at finde ud af dette, og dette resultat bør vi afvente, før der tages yderligere beslutninger.

Lad mig derfor endnu en gang understrege, at kampen mod dødsstraffen er lige så vigtigt et spørgsmål for Rådet som for Europa-Parlamentet. Ligesom De vil vi have denne grusomme, umenneskelige og også virkningsløse straf afskaffet i hele verden så hurtigt som muligt. Men det er ikke nogen let kamp. Det er ikke nok med den gode vilje, vi kan kun arbejde for dette mål med en strategisk model. Det er vi, det tyske formandskab, sammen med vores partnere i Rådet fast besluttet på, og vi håber meget, at vi også kan regne med Europa-Parlamentets fulde støtte i denne sag.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg glæder mig over hr. Coveneys betænkning om menneskerettigheder i verden i 2006 og om EU's menneskerettighedspolitik. Jeg er særligt glad for, at man har bevaret betænkningens innovative tilgang, og at der fokuseres på en gennemgang af EU-institutionernes indsats vedrørende gennemførelsen af menneskerettighedsmandaterne. Jeg er også glad for henstillingerne om at gå i retning af en ægte interinstitutionel EU-årsberetning, der afsejler Rådets, Kommissionens og Parlamentets aktiviteter vedrørende menneskerettigheder og fremme af demokratiet i verden.

Dette forslag, som jeg fuldt ud tilslutter mig, indikerer ikke på nogen måde, at Parlamentet skal opgive sine beføjelser til at udsende sin egen beretning om denne sag, eller at der er en mulig krænkelse af fordelingen af beføjelser mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen. Formålet med dette forslag, som det kommende portugisiske formandskab forhåbentlig vil følge op på, er tværtimod at tilbyde EU-borgerne og vores partnere i verden en fælles omfattende beretning, der øver retfærdighed til alle de tre institutioners foranstaltninger, og som repræsenterer de fælles værdier og mål på dette område.

Kommissionen glæder sig over forslagene i betænkningen om at øge synergierne mellem de tre institutioner og fuldt ud udnytte deres specifikke målsætninger vedrørende fremme af menneskerettigheder. I denne henseende vil jeg konkret nævne undersøgelsen fra European Inter-University Centre, som vi støtter. Denne undersøgelse indeholder en række praktiske forslag, der fortjener vores fulde opmærksomhed. I samme ånd blev det gode samarbejde mellem vores institutioner på menneskerettighedsområdet bestemt også afspejlet med indførelsen af den nye demokratiske kontrol med geografiske og tematiske samarbejdsstrategier.

Europa-Parlamentets mødeperiode i december, hvor EU's årsberetning præsenteres, er en god lejlighed til yderligere at udvikle vores fælles forpligtelse til menneskerettigheder og demokrati.

Jeg vil gerne nævne to eksempler fra den betænkning, der præsenteres for os i dag: FN-Menneskerettighedsrådet og menneskerettighedsdialoger. I betænkningens punkt 22 opfordres EU til at bruge sin indflydelse mere effektivt til at fremme vigtige spørgsmål på Menneskerettighedsrådets dagsorden og være bedre til at finjustere sine evner til at yde lobbyvirksomhed og outreach-aktiviteter. Som De ved, var Kommissionen oprindeligt noget skeptisk med hensyn til dette råd, og den følte fortsat ikke, at det var ambitiøst nok, da det blev godkendt på FN's Generalforsamling i 2005. Der er fortsat tvivl herom af følgende årsager.

Sammensætningen er ikke blevet meget bedre. Med hensyn til håndtering af landesituationer er færre genstand for opmærksomhed, og der er spørgsmål vedrørende de særlige mekanismers mandater. Der er ikke desto mindre positive tegn såsom missionen til Darfur og den enstemmige beslutning derefter. Efter min mening er det forkert at opgive, hvad der fortsat er det vigtigste globale menneskerettighedsforum. Vi skal tværtimod forstærke indsatsen for at forbedre den til gavn for alle de mennesker, der hver dag udsættes for alvorlige menneskerettighedskrænkelser.

EU og ligesindede partnere skal bryde politiseringscyklussen og række mere effektivt ud til partnerlande blandt G27-landene.

Parlamentet har nøje fulgt særlige udviklinger i det nye FN-organ fra første færd - specielt gennem planlægningsgrupper og ved at invitere den nuværende formand til at drøfte spørgsmål af fælles interesse. I lyset af den mission, der er planlagt til juni måned, vil jeg foreslå et uformelt møde for de tre institutioner for at informere Dem om vurderingerne af situationen og for at tilbyde vores fulde opbakning til forberedelsen af missionen.

I betænkningens punkt 78 opfordres der også til øget inddragelse af Europa-Parlamentet i menneskerettighedsdialoger med tredjelande. Disse dialoger er blevet et vigtigt værktøj til at fremme respekten for menneskerettighederne, selv om der selvfølgelig er blandede erfaringer afhængig af dialogpartneren. Det ville bestemt øge vores indflydelse, hvis vi kunne få vores meningsudvekslinger med disse lande videre end til dem med folk i udøvende magt. Skønt der i praksis kan være hindringer for fuld inddragelse af Europa-Parlamentet i de formelle dialogmøder, vil parlament-til-parlament-dialoger bestemt komplementere de igangværende bestræbelser. Jeg ser frem til at finde konstruktive forslag i Parlamentets initiativbetænkning om dette emne. Under alle omstændigheder ser jeg fordele ved en forbedret udveksling af informationer mellem EU's institutioner samt ved udarbejdelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på dialogøvelser.

Nu vil jeg gå videre med det andet emne på vores dagsorden. Jeg vil gerne understrege, hvor vigtigt det er for EU fortsat at fremme en universel afskaffelse af dødsstraffen. Det er et centralt mål for vores menneskerettighedspolitik, og jeg ønsker personligt, at EU skal spille en vigtig rolle i denne indsats - specielt i FN. Jeg glæder mig derfor over alle initiativer om at diskutere, hvordan man kan indføre et universelt moratorium for dødsstraf. En resolution fra FN's Generalforsamling om sagen vil bestemt være et vigtigt skridt. Men som vi også diskuterede på Rådets møde tidligere på ugen, skal vi imidlertid meget nøje planlægge en sådan indsats. En resolution vil kun være effektiv, hvis den får tilslutning fra et klart flertal af FN's medlemsstater, og vi skal gøde jorden godt, inden vi præsenterer et sådant projekt.

I forbindelse med disse og andre aktuelle emner skal vi holde vores fælles overordnede mål om fremme af menneskerettigheder og demokrati for øje, ligesom vi skal sørge for at arbejde pragmatisk side om side for at nå målet.

  Roberta Alma Anastase, în numele grupului PPE-DE. - Doresc în primul rând să mulţumesc colegului Simon Coveney pentru concluziile constructive din raportul său şi, mai ales, pentru recomandările făcute cu privire la dialogul şi consultările Uniunii Europene în domeniul drepturilor omului cu ţările terţe, subiect al unui viitor raport la care am onoare să fiu shadow rapporteur. Respectarea drepturilor omului, a principiilor democratice şi a bunei guvernări reprezintă însăşi esenţa Uniunii Europene. Este obligaţia noastră morală de a promova aceste valori în numele păcii şi dezvoltării în întreaga lume. Intensificarea continuă a eforturilor noastre în promovarea democraţiei în vecinătatea Uniunii Europene trebuie să constituie, fără îndoială, o prioritate a politicii Uniunii Europene în domeniul drepturilor omului. Crearea unui spaţiu veritabil de democraţie la frontiera noastră externă şi asigurarea ireversibilităţii acestui proces este una dintre condiţiile necesare pentru a asigura stabilitatea şi dezvoltarea durabilă în ţările vecine. În sfârşit, promovarea drepturilor omului în vecinătatea Uniunii Europene trebuie să beneficieze de toate instrumentele Uniunii Europene care îi stau la dispoziţie.

Salut şi eforturile recente de a impulsiona aceste activităţi prin instrumente de cooperare regională, inclusiv prin cooperare cu şi în cadrul zonei Mării Negre. Îmi exprim în acest sens speranţa că acţiunile propuse în domeniul democraţiei şi drepturilor omului în cadrul noii comunicări a Comisiei Europene privind sinergia în Marea Neagră vor fi implementate cât mai rapid şi mai eficient.

  Józef Pinior, for PSE-Gruppen. - (PL) Fru formand! Først vil jeg gerne lykønske Simon Coveney med hans bidrag til fremlæggelsen af denne betænkning her i Parlamentet. Som medordfører for Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet vil jeg også gerne takke hr. Coveney for hans samarbejdsvilje. Hr. Coveneys samarbejde med de øvrige politiske grupper bør tjene som skoleeksempel for det politiske arbejde her i Parlamentet, og det vil jeg gerne påpege for alle de tilstedeværende.

Den foreliggende betænkning er et af de vigtigste dokumenter i Europa-Parlamentet. Spørgsmålet om rapporter om menneskerettighederne på verdensplan drejer sig om, hvordan materialet er struktureret, idet vi skal behandle talrige rapporter om menneskerettighedsovertrædelser verden over. Disse stammer fra internationale organisationer om Human Rights Watch eller Amnesty International. De stammer også fra medlemsstaternes parlamenter og fra den amerikanske Kongres. Dette sætter Parlamentet i en vanskelig situation, hvor man skal samle alle de vigtigste menneskerettighedsspørgsmål i en enkelt betænkning.

Vi har arbejdet meget tæt sammen med internationale organisationer - Human Rights Watch og Amnesty International - og med medlemsstaternes nationale parlamenter, mens vi inden for EU-USA-delegationen var i dialog med medlemmer af den amerikanske Kongres vedrørende de menneskerettighedsovertrædelser, der beskrives i betænkningen.

En af de vigtigste ting, vi skal koncentrere os om nu, er spørgsmålet om, hvor effektivt Europa-Parlamentet er i forbindelse med menneskerettigheder. Jeg vil gerne påpege, hvad vores største succeser gennem det forløbne år efter min mening har været. F.eks. opretholdelsen af menneskerettigheder i Belarus eller Kommissionens aktiviteter i forhold til CIA's brug af europæiske lande til transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger og dens rapport til Parlamentet om dette. Parlamentet kan helt sikkert være stolt af disse resultater. Menneskerettigheder skal være en central politisk platform i Den Europæiske Unions udenrigspolitik.

  Anneli Jäätteenmäki, for ALDE-Gruppen. - (FI) Fru formand! Først og fremmest vil jeg også gerne takke Simon Coveney for hans fremragende samarbejdsvilje. Forhandlingen er gået godt, og vi bør være godt tilfredse med resultatet. Jeg er også enig med hr. Pinior i, at der er tale om et meget vigtigt dokument. Problemet er bare, at vi først erkender, hvor vigtige menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder er, når vi rent faktisk tager disse spørgsmål op, og der er opstået problemer.

Et stort problem for Parlamentet og Den Europæiske Union er, at EU tilsyneladende er uvillig til at kontrollere og undersøge direkte, hvordan menneskerettighederne fungerer i dens egne medlemsstater. Anvendes menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder i EU på samme måde, som vi lærer andre lande at gennemføre dem, og som vi forventer af tredjelande?

Denne betænkning er således fremragende. Der hentydes til mange aspekter af den utilfredsstillende situation på internationalt plan, som vi er nødt til at undersøge, og hvor EU har udført et prisværdigt stykke arbejde. Vores arbejde i kampen for menneskerettigheder vil imidlertid kun forblive smukke ord, hvis vi ikke har modet til at se os selv i spejlet.

Et problem, der kom i fokus sidste år, var samarbejdet mellem europæiske lande og de amerikanske efterretningstjenester. I kampen mod terror har USA kunnet forlade sig mere på EU og enkelte medlemsstater, end vi måske bryder os om at indrømme.

Det fælles dokument om menneskerettigheder, som Kommissionen har foreslået, er efter min mening en fremragende idé. Det vil også give os mulighed for at skride til handling på præcis det rette tidspunkt og som tre institutioner, der arbejder sammen. Jeg mener bestemt, at vi bør overveje dette.

  Inese Vaidere, for UEN-Gruppen. - (LV) Mine damer og herrer! Først og fremmest vil jeg gerne takke Simon Coveney for hans virkeligt fremragende arbejde med denne betænkning. Den er realistisk og rummer samtidig en sund kritik. Vi må erklære os enige i hans vurdering af FN's Menneskerettighedsråds første arbejdsår. Det har ikke kun været vellykket, og de vedtagne resolutioner har været svage. Et andet positivt aspekt er, at betænkningen er selvkritisk i sin behandling af Parlamentets aktiviteter på menneskerettighedsområdet. I lyset af den forværrede situation med hensyn til demokrati, ytringsfrihed, pressefrihed og menneskerettigheder i Rusland skal Kommissionen og Rådet i den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale ud over menneskerettighedsklausulen pålægge Rusland strengere krav og skabe mere effektive overvågningsprocedurer. Rådet og Kommissionen skal gøre, hvad de kan for at mindske antallet af overtrædelser af menneskerettighederne i Belarus. Denne uges kommentar fra præsident Lukasjenko om forbedringen af forholdet mellem Belarus og Rusland - "Vi har ikke brug for inspektører, tilsynsførende eller lærere!" - er et signal om, at Den Europæiske Union ikke blot skal overvåge situationen nøje, men også øge sin støtte til aktiviteter, der gennemføres af det civile samfund og oppositionen i Belarus. Tak.

  Hélène Flautre, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Fru formand! Jeg tilslutter mig lykønskningerne af hr. Coveney uden forbehold. Han har gjort et fremragende arbejde. Hans betænkning opremser ikke overtrædelserne i hele verden, som De har set. Han gør en stor indsats for at evaluere den politik for menneskerettigheder og demokrati, som EU har iværksat, og jeg vil virkelig gerne understrege merværdien af en sådan analyse, hvis vi skal øge konsekvensen og virkningen af vores handlinger. Jeg glæder mig i øvrigt over, at Rådets formandskab har lovet at følge op på betænkningen med nogle tiltag.

Parlamentet mener set i lyset heraf, at det er afgørende for at opnå større effektivitet, at det deltager i en eller anden form i menneskerettighedsdialogen og i iværksættelsen af retningslinjer. Jeg bemærker for øvrigt, at retningslinjernes effektivitet er svækket af, at nogle af Unionens missioner i visse lande indimellem stadig tilsidesætter dem. Det er derfor fortsat vigtigt, ja altafgørende, at informere dem og mobilisere dem for at opnå maksimal anvendelse.

Jeg vil gerne ligesom alle andre her understrege bekymringerne for FN's Menneskerettighedsråd på et tidspunkt, hvor vi burde se en konkretisering af en reform fuld af løfter, for at FN skal kunne råde over en troværdig og effektiv fæstningsmur til beskyttelse af menneskerettighederne og demokratiet. Der er for mange medlemsstater i rådet, som modarbejder det i retning af en svækkelse af den kreative formåen og uafhængigheden i de særlige procedurer og promoverer en partipolitisk vision. Unionen må sætte alt ind på at grundfæste denne internationale fæstnings prestige, eftersom den er den eneste, som stadig kan høre klagesangene fra ofrene for verdens overgreb på menneskerettighederne.

Betænkningen giver mig også mulighed for at understrege vores støtte til dem, der forsvarer menneskerettighederne. De nye foranstaltninger i EIDHR vil give Unionen lejlighed til at konkretisere sin indsats, idet de tillader hurtig støtte til og beskyttelse af forsvarerne af menneskerettighederne i nødsituationer.

  Miguel Portas, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Fru formand! Over det meste af verden venter 5.186 dømte på den dag, hvor de vandrer hen ad dødsgangen uden at kunne vende tilbage. Den 19. april var familiemedlemmer til de fem bulgarske sygeplejersker her i Parlamentet for at henlede vores opmærksomhed på den uigennemskuelige retssag, hvor de libyske myndigheder har dømt disse sygeplejersker til døden. Da vi i dag diskuterede vores forbindelser med USA, var der væsentlig flere henvisninger til fælles værdier end kritik af det forhold, at der stadig er dødsstraf i 38 af USA's delstater.

I mere end 100 lande er der stadig dødsstraf, og i flere af dem, der har afskaffet den, er der folk, der kræver den genindført. Populisme, autoritære strømninger og ulovlig krig mod terror sender vores samfund ned i en sikkerhedsmanisk afgrund. Det europæiske initiativ om et universelt moratorium for dødsstraf er ikke kun et skridt hen imod dens afskaffelse. I disse tider er det et tegn på håb over for dette stormløb.

  Gerard Batten, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! Med hensyn til menneskerettigheder vil jeg gerne gøre opmærksom på en politisk fanges tilstand i EU. Han har været fængslet i Rom i de seneste fire måneder. Hans fysiske og mentale tilstand er nu ret dårlig. Han tilbageholdes uden udsigt til frigivelse eller retssag i et forsøg på at knække ham og få ham til at underskrive falske tilståelser for ham selv og andre. Han hedder Mario Scaramella, og hans påståede forbrydelser er konstruerede anklager uden substans.

Hr. Scaramella var selvfølgelig den mand, der tog til London i november 2006 for at advare Alexander Litvinenko om, at han skulle myrdes. Hr. Scaramella og hr. Litvinenko var begge blevet sat i forbindelse med Mitrokhin-kommissionen for at undersøge forbindelser mellem italienske politikere og KGB. Hr. Scaramella skal straks frigives og sendes tilbage til sin familie, indtil han stilles for retten.

  Jim Allister (NI). - (EN) Fru formand! Dette er min tale nummer 100 her i Europa-Parlamentet. Jeg er glad for at tale om menneskerettigheder. Det er noget, vi alle tager for givet, men som millioner af mennesker kun kan stræbe efter. Som en vigtig aktør på specielt handelsområdet spiller EU en central rolle. Vi kender alle flosklerne vedrørende menneskerettigheder, men fører vi dem ud i livet? Tag f.eks. Kina, som vi har en enorm samhandel med. Helt ærligt gør vi imidlertid ikke meget for at insistere på en sideløbende overholdelse af menneskerettighederne. Vi kan gøre langt mere.

Hævdvundne interesser er ingen undskyldning - heller ikke for det vesten-venlige Pakistan. Her breder den brutale forfølgelse af kristne sig voldsomt under den islamiske ekstremismes auspicier sammen med ondskabsfulde blasfemilove og tvungne omvendelser. Her er EU's rolle ikke kun imødekommende eller ambivalent - det er et område, hvor vi medvirker gennem de millioner af euro, som vi hælder ind i madrassa-skolerne. Mange af disse skoler som f.eks. Lalmasjid er eksercerpladser for islamisk ekstremisme, så hvorfor bliver vi ved med at finansiere dem?

Både i vores handelsaftaler og vores udviklingsbistand skal vi beskytte vores aktioner mere mod ægte menneskerettighedsstandarder.

Afslutningsvis vil jeg rose ordføreren for endnu en omfattende betænkning.

  Maria da Assunção Esteves (PPE-DE). - (PT) Fru formand! Det var i hjertet af Europa, i det gamle Königsberg, at filosoffen Immanuel Kant udtalte det mest universelle retfærdighedsprincip, at mennesket er et mål i sig selv. EU opstod og har udviklet sig på grundlag af en rettighedskultur, hvis udgangspunkt er, at det enkelte individ er unikt og enestående. Dette på én gang politiske og moralske perspektiv er retningsgivende for det europæiske projekt.

I dag mere end nogensinde er Europas skæbne bestemt af dets evne til at stille sig i spidsen for kampen for rettigheder i verden. På dette punkt næres der et umådeligt håb til Europa. De grænser, som vi endnu har tilbage at bryde ned, er dem, der adskiller barbari og civilisation. Tro mod sine oplysningsidéer må EU ikke vige over for de strategiske interessers og realpolitikkens fristelser.

Vi må vedstå, at Europa er nødt til at udfylde det tomrum, som andre demokratiske magter har efterladt i kampen for menneskerettighederne. Dertil behøver Europa politisk integration, beslutningskraft og universelle rettigheder. Dertil behøver det en forfatning og menneskerettighederne som et tværgående element i alle foranstaltninger og på alle fronter. Vi skal huske, at de grundlæggende rettigheder ikke kun krænkes i underudviklingens og diktaturernes mørke. Lande, der ser sig selv som avancerede demokratier, udfører dødsstraf, mens vi tier stille. Her kan EU ikke have to forskellige standarder.

Det ville være godt, hvis dødsstraf kom på den politiske dagsorden på topmødet mellem EU og USA, det ville være godt, hvis Europa-Parlamentets beslutning om dødsstraf vandt terræn og ikke blot var en enlig svale. Én ting står nemlig klart, og dét er, at de alvorlige problemer, som vi står over for, finder deres svar i menneskerettighederne. Der bliver kun dialog, fred, sikkerhed og frihed i en mere retfærdig verden.

  Raimon Obiols i Germà (PSE). - (ES) Kvaliteten af Coveneys betænkning understreges klart af den meget brede opbakning, den har opnået ved afstemningen i Udenrigsudvalget.

Hr. Coveney har forstået at forlige de forskellige gruppers synspunkter, og efter vores mening har han gjort ret i at forsætte den nye tankegang bag disse betænkninger, der blev indledt af vores kollega hr. Howitt i betænkningen vedrørende 2005.

Resultatet af afstemningerne om ændringsforslagene afspejler en rimelig konsensus mellem gruppernes holdning og den relative mangel på konfliktpunkter, hvilket bidrager til at give verden et billede af et enigt Parlament med hensyn til beskyttelse og fremme af menneskerettighederne, hvilket vi alle ønsker.

For at opnå en større myndighed, så denne tekst bliver en referencetekst, er der brug for nøgternhed, præcision og den størst mulige konsensus. Efter min mening er Coveneys betænkning et klart skridt fremad i denne retning.

Vi bør anstrenge os for at komme med et vigtigt budskab, nemlig at Europa ikke kan tillade sig at anvende en forskellige målestok for de enkelte lande, når vi måler menneskerettighederne i verden. Uanset hvilke interesser, der står på spil, skal EU's doktrin på menneskerettighedsområdet være utvetydig og klar.

Jeg vil gerne sige, at teksten for os ikke tilstrækkeligt klart afspejler, at vi i verden af i dag, i forbindelse med terrorbekæmpelsen, desværre er vidne til en udbredelse af tilbageholdelsescentre, der ikke er underlagt retsstatsprincippet, og hvis praksisser ikke er underlagt lovgivningen i den stat, som etablerer dem. Jeg taler om Guantánamo, og jeg taler om de hemmelige fængsler.

For socialdemokraterne er det et ufravigeligt mål at gøre en ende på disse ulovlige situationer i verden.

Vi mener, at forslaget til beslutning om et universelt moratorium for dødsstraf er i overensstemmelse med vores prioriteringer. Det er en god nyhed, at Rådet i denne uge har udtrykt, at det har til hensigt at fremme og styrke den indsats, som alle Parlamentets grupper anmoder om.

  Marco Pannella (ALDE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer, hr. Borg, hr. Gloser! Jeg har 60 sekunder til at tale om det vigtige spørgsmål, som moratoriet for dødsstraf er.

Eftersom jeg ikke kan behandle dette spørgsmål på den måde, som jeg burde, vil jeg straks herefter sørge for dokumentation andetsteds for Rådets aktuelle embedsmisbrug og dets reelle krænkelse af regler og løfter i de sidste 10 år. I FN har man i de sidste 14 år forsøgt at forhindre erklæringen af et moratorium for dødsstraf.

I 1994 var vi således fire stemmer fra at få vedtaget en beslutning om et moratorium. Disse fire stemmer blev afgivet af fundamentalistiske afskaffelsestilhængere mod et moratorium, der allerede var blevet indført. Hr. formand for Rådet! For 14 år siden var der i FN 97 lande, som gik ind for dødsstraf. I dag er der 51.

Siden 1988 har vi vist Dem, at der er et sikkert flertal, og jeg er ligeglad med, om det skyldes Kinas, USA's eller Europas interesser - et Europa, der endnu en gang ikke opfører sig som Europa - for De har ikke opfyldt Deres forpligtelser over for Parlamentet.

Kl. 18.30 vil jeg bevise for pressen, at der i Rådet den 16. og 17. april fandt et meget alvorligt forsøg sted på svigagtigt at se bort fra det, som De har erklæret, at De accepterer. Jeg kan ikke finde et ord på italiensk, som beskriver dette, men der er tale om en ægte forfaiture, dvs. et embedsmisbrug, og det er, hvad jeg anklager Dem for: "Ou pas ça, ou pas vous!" - enten må det forsvinde, eller også må De forsvinde!

  Liam Aylward (UEN). - (EN) Fru formand! Et område, hvor EU bør spille en lederrolle, er med hensyn til beskyttelse og fremme af menneskerettigheder i Mellemøsten. Som et fællesskab af 27 medlemsstater, der repræsenterer 500 millioner mennesker, er EU i stand til at handle som en hæderlig mægler i Mellemøsten.

Jeg glæder mig over den nylige dannelse af den palæstinensiske enhedsregering. Det er en positiv udvikling, der kan føre til politisk enhed i regionen, og som kan skabe fredelige forbindelser mellem det palæstinensiske og det israelske folk.

Man skal imidlertid respektere det palæstinensiske folks menneskerettigheder. Israel bør øjeblikkeligt frigive alle tilbageholdte palæstinensiske lovgivere. Også den israelske soldat, korporal Shalit, der holdes fanget i Palæstina, skal straks frigives.

Den uopsættelige udfordring består nu i genoptagelsen af en troværdig politisk proces, der kan skabe fred og sikkerhed for det israelske og det palæstinensiske folk. EU skal indlede positive samtaler med den nye palæstinensiske enhedsregering. Vi skal ikke kun give politisk støtte, men også finansielt støtte en økonomisk genrejsning i palæstinensiske områder.

Til slut vil jeg lykønske min irske kollega hr. Coveney med en udmærket betænkning.

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Som Udviklingsudvalgets ordfører for finansieringsinstrumentet for menneskerettigheder lagde jeg særlig vægt på demokratiets rolle og respekten for menneskerettighederne i forbindelse med den økonomiske, politiske og sociale udvikling i mange tredjelande.

Den pågældende betænkning giver os dog også en lejlighed til at feje for vores egen dør, eftersom episoder med religiøs intolerance, racediskrimination og kønsdiskrimination desværre stadig hører til dagens orden. Børn, som efterlades på gaden eller i faldefærdige institutioner, vold i hjemmet og homofobiske overfald - for blot at nævne nogle eksempler - er stadig et problem, og derfor er det nødvendigt at fremme foranstaltninger, der reducerer disse fænomener.

Hvad den eksterne dimension angår, er det tydeligt, at der mangler en sammenhæng mellem vores gode intentioner og forslag på den ene side og handelspolitikkerne, udviklingsbistanden og udenrigspolitikken på den anden side. I Latinamerika er vores bistandsprioritering handel og højere uddannelse, mens millioner af børn ikke har adgang til grundskoleuddannelse eller går ud af skolen. I den forbindelse vil jeg gerne minde om, at læse- og skrivefærdigheder er en ret, og at det også er et af millenniummålene.

I forbindelserne med Kina, USA og Rusland lægges der alt for ofte ikke tilstrækkelig vægt på menneskerettighederne. Desuden undervurderer vi situationens alvor i visse lande som Cuba eller Belarus, og Parlamentets beslutninger og uopsættelige forhandlinger i den forbindelse ignoreres.

Årsberetningen for 2006 lader således i højere grad til at være en liste over det, der ikke er blevet gjort, end en liste over gode resultater. Det skal dog understreges, at så længe EU ikke taler med én kraftig stemme på det udenrigspolitiske område, vil en lang række målsætninger forblive det, de er, nemlig målsætninger.

  Kinga Gál (PPE-DE). - (HU) Fru formand! Først og fremmest vil jeg lykønske min kollega hr. Coveney for hans fint sammensatte betænkning, der analyserer et meget vigtigt emne. Med årsberetningen for 2006 gør ordføreren os opmærksom på konkrete måder, hvorpå et større engagement fra EU-institutionerne eller medlemsstaterne kan medvirke til at løse problematiske situationer ved forsvaret af menneskerettigheder over hele verden. Endvidere præsenteres alle de måder, det kan gøres på, i betænkningen. Der er tale om velkendte praktiske metoder: regionale handelsaftaler, systemet med bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne samt EU's fem politiske retningslinjer vedrørende menneskerettigheder, som medlemsstaternes ambassader og EU-missionerne skal anvende systematisk rundt omkring i verden.

Jeg finder det vigtigt, at teksten fastslår følgende: at EU's interne menneskerettighedsrenommé har direkte indflydelse på EU's troværdighed og evne til at gennemføre en effektiv ekstern politik. Jeg vil derfor gøre opmærksom på de regioner, hvor menneskerettighedsproblemer uden for EU for længe siden også er blevet vores egne interne problemer. Det drejer sig bl.a. om fremme af børns rettigheder og bekæmpelse af handelen med kvinder og børn, der hvert år har 100.000-120.000 ofre her i EU, hvoraf 40 % er børn. Lige så vigtigt er større følsomhed over for samt større opmærksomhed på situationen for etniske eller oprindelige nationale mindretal, der også venter på løsninger i EU eller i regioner, der grænser op til EU som f.eks. Voivodina eller den nedre del af Karpaterne. Med hensyn til nationale og etniske mindretal er forbuddet mod forskelsbehandling den mindste nødvendige, men ikke tilstrækkelige betingelse for at forsvare disse samfund.

Endelig vil jeg gerne, mine damer og herrer, som Det Europæiske Folkepartis delegerede til agenturet for grundlæggende rettigheder have lov til at udtrykke mit håb om, at det nye EU-agentur, der starter den 1. marts, med sin egen indsats og gennem samarbejdsaktiviteter kan give troværdighed til de EU-foranstaltninger, der skal forbedre menneskerettighedssituationen rundt omkring i verden.

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (FR) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske hr. Coveney. Det største problem i EU, som betænkningen så fint afspejler, er, at det ikke har nogen standarder eller nogen mekanisme til beskyttelse af nationale mindretal. Ikke langt herfra, omtrent 500 m, har Europa-Rådet faktisk forstået det, mens vi her endnu ikke har forstået, at menneskerettighederne og de nationale mindretals rettigheder er tæt forbundet, samtidig med at de udgør hver deres særlige område.

Jeg er fuldstændig enig med fru Gál og fru Jäätteenmäki om, at EU's troværdighed afhænger af dets interne forhold. Hvordan er forholdene for slovenerne i Østrig eller i Italien? Det er et indfødt, traditionelt nationalt mindretal. I Letland er der 450.000 mennesker af russisk oprindelse, som ikke er borgere i landet, et EU-medlemsland. Frankrig har aldrig ratificeret de to dokumenter fra Europa-Rådet, som de nye medlemslande er tvunget til at skrive under på.

Det er derfor, der er forskelsbehandling, og vi er ikke rigtigt troværdige, når vi retter kritik mod tredjelande. Vi må involvere vores Agentur for Grundlæggende Rettigheder i Wien og rette op på denne mangel i næste betænkning.

Og jeg har endnu ikke talt om den totale krise i integreringen af de nye indvandrende mindretal i Frankrig, Nederlandene og England. Det er Europas største udfordring, nemlig at give de indvandrende mindretal muligheden for at blive integreret i de vesteuropæiske lande. Jeg tror ikke, vi kan undgå disse problemer i fremtiden, problemer, som er afgørende for hele Europa, hele Den Europæiske Union.

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Ordføreren leverer i sin betænkning ikke kun en glimrende og kritisk analyse, han opstiller også konklusioner og kræver konsekvenser. Det synes jeg er positivt. Lad mig i denne forbindelse henlede opmærksomheden på kapitlet om væbnede konflikter og den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik.

Hvorfor? Det er helt klart, at menneskerettighederne bliver ringeagtet overalt, hvor der finder væbnede konflikter sted, sådan som det i øjeblikket f.eks. er tilfældet i mange afrikanske stater. Konsekvenserne mærker vi i Europa. Mange mennesker er på flugt, på jagt efter et bedre liv. De kommer ofte i kløerne på menneskesmuglere og strander som illegale flygtninge på Spaniens kyster - alene sidste år drejede det sig om 31.000 mennesker. Også i de første måneder af 2007 har vi allerede set en lignende dramatisk situation.

Hr. Coveney roser det østrigske formandskab i sin betænkning, fordi der under det østrigske formandskab blev vedtaget gennemførelsesstrategier, ifølge hvilke menneskerettighedsspørgsmål skal inddrages i planlægningen af operationer under den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik. Nu handler det om, at vi også virkelig kræver, at denne gennemførelse bliver realiseret. Jeg anmoder indtrængende Rådet om fremover at planlægge styrkede indsatser af militære og politimæssige strukturer - som f.eks. i Kinshasa - også i andre stater. På den måde hjælper vi med til at opbygge grundlæggende strukturer i disse stater og sørge for stabilitet og sikkerhed.

For det første etableres der demokratiske strukturer, for det andet bliver menneskerettighederne efterfølgende faktisk overholdt, og for det tredje skaber vi forudsætningerne for, at der opbygges økonomiske grundstrukturer. Det har alt sammen positive virkninger for de pågældende stater, menneskene på stedet og for os, for på den måde reduceres den illegale migration til Europa.

Hvis det desuden også kunne lykkes at inddrage Kommissionens udenrigshjælpeprogrammer, så håber jeg, at menneskerettighederne i disse stater vil blive respekteret i langt højere grad end hidtil.

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Hr. formand! Først vil jeg lykønske hr. Coveney. I sin betænkning har han vedtaget den nye tilgang, som vi blev enige om sidste år, om, at Parlamentets arbejde med hensyn til en årsberetning om menneskerettigheder skal bestå i nøje at undersøge, hvad Rådet og Kommissionen gør, samt i at fremme, hvad vi kan gøre i hele EU for at fremme menneskerettigheder og ikke kun kommentere dem.

Jeg takker ham og lykønsker ham hermed. Jeg var meget ked af at høre, at han fremover vælger en national parlamentarisk karriere, og at han ikke genopstiller til Europa-Parlamentet. Jeg vil gerne have ført til protokols, at han har været en god forkæmper for menneskerettigheder samt en god kollega.

Under denne forhandling kan vi efter min mening understrege, at EU kan gøre mere for at fremme menneskerettigheder. Mange af os bekymrer os herom. Parlamentet vil fortsat være tæt engageret i at sikre, at Europas indsats og engagement i FN-Menneskerettighedsrådet bliver mere effektivt. Det har ikke fået den start, vi alle håbede på. I beslutningen gjorde vi opmærksomme på det faktum, at Kommissionen præsiderer Kimberley-processen. Lad os bruge det til at få indført det uafhængige kontrolsystem, som ngo'erne krævede inden St. Valentins dag 2007, hvilket var en god målsætning.

Vi glæder os over det faktum, at Kommissionen efter vores kritik af Europas holdning over for Belarus og ILO i fjor og i betragtning af angreb på og chikanerier af fagforeningsmedlemmer nu har anbefalet en fjernelse af handelspræferencer for Belarus. De har lyttet. Tak for det. Vi kan gøre mere.

Med hensyn til menneskerettighedstraktater er vi bekymret over klyngebomber. Mange europæiske lande anført af Belgien og - er jeg glad for at sige - med deltagelse af mit eget land, Det Forenede Kongerige, støtter nu en bindende traktat om at forbyde klyngebomber.

Jeg er meget glad for, at Europa har ført an i bestræbelserne på at få en FN-konvention om handicappedes rettigheder. Det var den hurtigst vedtagne menneskerettighedskonvention i FN's historie. EU har underskrevet den for første gang. Næste år skal vi lade Fællesskaberne og medlemsstaterne underskrive den frivillige protokol, så der er en klageprocedure. Vis os, at De fortsat lytter.

  Patrick Gaubert (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Tillad mig som næstformand i Underudvalget om Menneskerettigheder først og fremmest at lykønske hr. Coveney for kvaliteten og udførligheden af hans arbejde, som har gjort det muligt at nå frem til denne fuldendte og udtømmende betænkning, men også for den åbenhed, han har vist os, således at vi kunne opnå den størst mulige konsensus om denne førsteklasses betænkning i Europa-Parlamentet. Han har således accepteret at tage næsten alle de ændringsforslag, som jeg havde stillet i udvalget, med i betragtning og medunderskrive dem, og det takker jeg ham for.

Betænkningen har den fordel, at den tager fat på alle problematikkerne og dækker flere geografiske områder. Jeg støtter især, at der lægges vægt på det nye FN's Menneskerettighedsråds aktivitet, på den dramatiske situation i Darfur eller f.eks. de gentagne brud på menneskerettighederne i Rusland.

Hvad angår Europa-Parlamentets og især Underudvalget om Menneskerettigheders aktivitet, tror jeg, vi alle kan lykønske os selv med dets konstruktive foranstaltninger, som har gjort det muligt f.eks. hurtigt at vedtage det nye finansielle instrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder.

Desuden tror jeg, at betænkningen meget præcist gør opmærksom på den vigtige interaktion mellem den europæiske menneskerettighedspolitiks interne og eksterne dimension. Hver af vores medlemsstater skal mere end nogensinde før være et godt eksempel på området. Vores ansvarlighed og troværdighed i udlandet afhænger heraf. Jeg glæder mig i den forbindelse over, at justitsministrene i sidste uge vedtog beslutningen om fælles strafferetlige sanktioner mod racisme og holocaustbenægtelse. Endnu en gang vil jeg gerne lykønske ordføreren med betænkningen og give ham min fulde støtte.

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Et EU baseret på værdier som f.eks. forsvaret af menneskelig værdighed, demokratiske principper og individuelle frihedsrettigheder skal til stadighed udsende et klart budskab om, at det ikke kun bekender sig til disse værdier, men at det også er villigt til at kæmpe aktivt for dem samt for de personer, der forfølges på grund af deres overbevisning eller religion, eller som torteres eller fængsles på grund af deres synspunkter.

I betænkningen gøres der behørigt opmærksom på behovet for en international fredsstrategi for Darfur-regionen, hvor EU skal koordinere en indsats med FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder. Kun en effektiv EU-indsats på FN-plan vil gøre det muligt at træffe hurtige og effektive foranstaltninger som en målrettet reaktion på denne menneskelige tragedie i Afrika.

Der er imidlertid mange usikre emner, hvor der ikke er gjort fremskridt i det seneste år. Blandt disse er skæbnen for de fem bulgarske sygeplejersker og den palæstinensiske læge, der er fængslet og dømt til døden i Libyen på grund af latterlige anklager om bevidst smitte af børn med hiv, krænkelserne af de religiøse mindretals rettigheder i Kina, begrænsninger i ytringsfriheden og undertrykkelse af demokrativenlige aktivister i Rusland, terror i det kommunistiske Cuba og endelig Tyrkiet. Situationen i sidstnævnte land er meget bekymrende.

Med sine ambitioner om et EU-medlemskab har Tyrkiet ikke gjort væsentlige fremskridt med hensyn til forsvaret af menneskerettigheder. Faktisk er religionsfriheden blevet voldsomt undergravet, hvilket fremgår af de seneste dages begivenheder, hvor tre kristne ansatte i en forlagsvirksomhed, der trykker biblen, blev dræbt. De tyrkiske medier synes at være stærkt optaget af en heksejagt med de kristne som ofre.

Efter min mening er De Europæiske Fællesskabers 50-årsdag og forhandlingen om Tyrkiets fremtid en god lejlighed til at udarbejde en ny og effektiv politik for forsvaret af menneskerettigheder uden for vores grænser. EU's internationale rolle i denne henseende skal styrkes, en relevant lovgivning skal inkorporeres i den nye traktat, og vigtigst af alt skal vi genoverveje, hvilken rolle agenturet for grundlæggende rettigheder skal spille i denne henseende.

  David Casa (PPE-DE). - (MT) Mange tak, hr. formand! Vi taler meget ofte om menneskerettigheder, og man tænker straks på udviklingslandene, og det er godt, at vi skal tage de nødvendige skridt for at beskytte borgerne i disse lande og give dem den værdighed, de fortjener.

Jeg må imidlertid også udtrykke min bekymring over det faktum, at disse rettigheder trædes under fode i EU-landene eller i lande, der ønsker at blive EU-medlemsstater.

F.eks. blev fire mennesker for få dage siden brutalt myrdet på grund af deres religiøse overbevisning i et land, der stræber efter at komme med i EU. Det er uacceptabelt og skal fordømmes. EU skal være hård og indstille støtten til ethvert land, der ikke respekterer minoriteters rettigheder, eller som ikke anerkender minoriteter i landet, samt til ethvert land, der ikke respekterer EU's charter om de grundlæggende rettigheder.

Vi skal gøre en øjeblikkelig indsats, og vi kan ganske enkelt ikke acceptere, at lande i år 2007 regeres af diktatorer, som fornægter retten til ytringsfrihed, sådan som det desværre sker i Venezuela. Det er yderst beklageligt, at der i vores tid ikke tages hensyn til etniske minoriteter. Man skal til enhver tid respektere en persons race, hudfarve og tro. Vi skal arbejde på at sikre, at ingen lades i stikken, og at alle respekterer disse ukrænkelige rettigheder. Det er imidlertid uacceptabelt, at Kommissionen ignorerer Europa-Parlamentets beslutninger. Parlamentet er den eneste institution med demokratisk valgte repræsentanter. Disse beslutninger fra Parlamentet indeholder et budskab, og Rådet og Kommissionen bør anerkende dette budskab og ikke ignorere beslutninger, der er vedtaget af denne institution, sådan som det desværre er sket ved tidligere lejligheder.

Til slut, hr. formand, vil jeg også lykønske min kollega hr. Simon Coveney for hans fantastiske betænkning om det emne, vi drøfter i øjeblikket.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne udtrykkeligt takke Dem for den engagerede debat, som jo bygger på ordførerens betænkning. Ingen - heller ikke formandskabet - har under debatten sagt, at vi kunne være tilfredse med menneskerettighedssituationen i verden. Tværtimod. Vi oplever dagligt, at menneskerettighederne bliver trådt under fode!

Argumentet om, at EU ser den anden vej - jeg tror, det var hr. Allister, der sagde det - kan jeg ikke lade stå uimodsagt. Selv om vi ikke kan være tilfredse med situationen, selv om vi må notere tilbageslag, så har EU gennemført rigtig mange aktiviteter for at ændre situationen og gøre den bedre for menneskene. Jeg vil - fordi det har spillet en rolle i de sidste to dage i forskellige udvalg og også nu til morgen under debatten i plenum - eksempelvis nævne, at det under den fortsatte behandling af Centralasien-strategien i Udenrigsministerrådet sidste mandag ikke kun, som det nogle gange bliver kritiseret, var interessen for energi og ressourcer, der spillede en rolle, men at vi udtrykkeligt sagde, at vi vil føre en intensiv menneskerettighedsdialog med landene i Centralasien. Det samme gælder for Kina, selv om vi ikke altid kan se de nødvendige fremskridt.

Sidste tirsdag fandt der et møde sted i Luxembourg mellem EU og ECOWAS, altså landene i det Vestafrikanske Økonomiske Fællesskab, hvor det endnu en gang blev tydeligt, hvor vigtig menneskerettighedsprocessen i disse lande er. Eller lad mig nævne topmødet mellem Den Afrikanske Union og EU om spørgsmålet om migration sidste år i Tripolis, hvor det handlede om, hvordan man kan bekæmpe årsager til flugt.

Man kan simpelthen ikke bekæmpe dem alene! Det er vigtigt, at vi har beskyttelsesmekanismer. Men good governance, positive fremtidsudsigter for folk og opretholdelse af frihed og de grundlæggende frihedsrettigheder er vigtige punkter, som i sidste ende fører til, at folk bliver i deres lande. Jeg tror, at EU også gennem mange initiativer inden for ESFP har ydet et bidrag til, at menneskerettigheder bliver overholdt.

Et andet punkt, og det er henvendt til hr. Pannella, er, at der ikke findes nogen sammensværgelse i formandskabet. Også for Rådets vedkommende, som i mandags endnu en gang behandlede spørgsmålet om et moratorium for dødsstraffen, må det klart konstateres, at vi går ind for et sådant moratorium. Der er heller ikke nogen forhalingsmekanismer, tværtimod kan det klart siges, at det tyske formandskab med støtte fra alle medlemsstater vil forstærke sine demarcher og sin indsats for at nå det fælles mål, så vi i maj kan fremlægge en afsluttende rapport for at nå det mål, der forener os.

Det ville imidlertid være ærgerligt, hvis vi på grund af en forhastet fremfærd inden for FN i sidste ende ikke kunne nå det fælles mål, fordi de nødvendige flertal ikke var til stede.

Jeg takker endnu en gang udtrykkeligt Europa-Parlamentet for den engagerede diskussion. I mange indlæg har De gjort det klart, at De ikke giver efter, og at De vil sørge for, at formandskabet, medlemsstaterne, regeringerne og parlamenterne ikke lader dette spørgsmål glide i baggrunden, men beholder det øverst på dagsordenen.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig meget over vedtagelsen af denne betænkning, og jeg vil viderebringe de værdifulde forslag, De har stillet under denne forhandling og i betænkningen, til fru kommissær Ferrero-Waldner.

Jeg vil gerne understrege, at Kommissionen fuldt ud støtter Europa-Parlamentets støtte til EU's menneskerettighedsretningslinjer, der potentielt er et af de mest effektive EU-instrumenter på dette område.

Inden for disse rammer er jeg glad for at meddele, at EU-menneskerettighedsretningslinjerne bliver det primære fokus for dette års interne træningsprogram om menneskerettigheder for Kommissionens personale, og vi vil også instruere vores delegationer i overensstemmelse hermed.

Kommissionen har forbehold vedrørende forslaget i betænkningen om at lade årsberetningen indeholde en liste over særligt problematiske lande, hvad angår krænkelser af menneskerettighederne. Vi bør undgå lister på dette område, da det er vanskeligt at opstille kriterier på så generel en baggrund. Det er ikke det samme som f.eks. at udarbejde en liste over lande, der tillader indkaldelse af børnesoldater, hvor der er meget tydelige indikatorer. Kommissionen ville foretrække at støtte en praksis med at identificere lande, der skal have målrettede demarcher og foranstaltninger fra sag til sag.

Nu vil jeg kort kommentere nogle af de emner, der har været berørt under denne forhandling.

Med hensyn til Guantánamo har EU gentagne gange understreget, at kampen mod terrorismen skal foregå i overensstemmelse med den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslov. Kommissionen mener, at Genève-konventionen gælder for alle personer, der er pågrebet på slagmarken. Kommissionen mener også, at bestemmelserne i den international konvention om borgerlige og politiske rettigheder og FN's konvention om tortur gælder for Guantánamo. Alle tilbageholdte personer skal beskyttes af den internationale ret og har ret til ikke at blive vilkårligt tilbageholdt samt til at få en retfærdig rettergang. Guantánamo er en anomali, og EU kræver den fortsat lukket.

Med hensyn til Belarus vil Kommissionen fortsat arbejde på at bekæmpe menneskerettighedskrænkelser i Belarus. Skønt den nuværende regerings autoritære natur gør det umuligt for EU at tilbyde Belarus fuld deltagelse i den europæiske naboskabspolitik, mener Kommissionen, at iværksættelsen af en skyggehandlingsplan for EU-naboskabspolitik har været meget nyttig med hensyn til at øge kendskabet blandt belarussiske borgere til de mulige fordele ved den europæiske naboskabspolitik, hvis myndighederne ville udvise respekt for demokratiske værdier og menneskerettigheder. Kommissionen finansierer allerede en lang række projekter til støtte for civilsamfundet som f.eks. projekter til fremme af mediefrihed i Belarus og til støtte af det europæiske humanistiske universitet i eksil. Kommissionen vil naturligvis bestræbe sig på at støtte lignende initiativer fremover.

EU afholder fortsat menneskerettighedskonsultationer med Rusland to gange årligt. Disse konsultationer giver EU mulighed for at diskutere en masse forskellige sager såsom situationen i Tjetjenien, behandlingen af menneskerettighedsforkæmpere og effekten af de reviderede love vedrørende ngo'er og antiekstremister. EU tager ikke udelukkende menneskerettighedsspørgsmål op under konsultationerne, men også på andre relevante møder.

Med hensyn til Kina glæder Kommissionen sig over Parlamentets konstruktive kommentarer til EU-Kina menneskerettighedsdialogen. Kommissionen erkender også behovet for at styrke og forbedre EU-Kina menneskerettighedsdialogen, og det har den netop sagt i klare vendinger i sin seneste meddelelse "EU-Kina: Tættere partnerskab, større ansvar".

Nogle af det seneste tiårs hårdt tilkæmpede succeser skal ikke gå ubemærket hen. Besøget fra FN's særlige rapportør om tortur i december 2005 var noget, som EU regelmæssigt havde anmodet om i over fem år. Hans besøg i Beijing var derfor et vigtigt resultat. Højesterets revision af alle dødsstraffe, der nævnes i Parlamentets betænkning, har været et vigtigt resultat af dialogen.

Med hensyn til tvangsarbejde er Kommissionen ligesom Parlamentet bekymret over den høje forekomst af Laogai-lejre samt eksporten af varer herfra.

Hvad angår Menneskerettighedsrådet, som jeg havde lejlighed til at udtale mig om tidligere, og til trods for en første skepsis, er det fortsat det vigtigste menneskerettighedsforum, og det har vist positive tegn - f.eks. i forbindelse med Darfur. Kommissionen er indstillet på at samarbejde med de øvrige EU-institutioner og ligesindede partnere om at bryde Menneskerettighedsrådets politisering og samarbejde med partnerlande.

Hvad angår agenturet for grundlæggende rettigheder, fremgik det tydeligt af debatten i Rådet under vedtagelsen af forordningen om agenturets oprettelse, at de fleste går ind for at udvide agenturets mandat til at dække tredjelande. Ikke desto mindre indeholder forordningen bestemmelser om, at der skal foretages en vurdering af agenturets drift efter tre år. Denne vurdering vil dække spørgsmålet om, hvorvidt agenturets anvendelsesområde eller opgaver skal udvides.

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget et beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen under et er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

For øvrigt vil jeg, da vi har fået meddelelse om, at hr. Coveney forlader Parlamentet, benytte lejligheden til at lykønske ham ikke kun med denne fremragende betænkning, som alle talerne har betegnet som sådan, men også med den indsats, han løbende har gjort, og ønske ham held og lykke med hans nye ansvarsområder og opgaver.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. - (FI) Hr. formand! Bemærkningerne i årsberetningen om menneskerettigheder vedrørende situationen i Tyrkiet fortjener at blive opdateret med de seneste nyheder. Jeg tænker på de brutale mord, der fandt sted i Malatya i sidste uge. Fem unge muslimske studerende brød ind i kontoret til en lille kristen forlagsvirksomhed og bandt tre mænds hænder og fødder fast til stole, hvorefter de torterede dem, inden de til sidst skar halsen over på alle tre. En af de myrdede mænd var en 46-årig tysker med tre børn i skolealderen. De to øvrige var tyrkere. Der var mere end 160 stiksår på tyskerens krop.

Beklageligvis kan hændelsen ikke udelukkende ses som et enkeltstående voldstilfælde uden politiske dimensioner. Dets sammenhæng med den propaganda, der praktiseres og tolereres i landet er meget klar. Forud for drabene havde der i årevis været antikristen og specielt antimissionær propaganda i Tyrkiet og specielt i Malatya. Alle former for medier samt myndighederne, politiet, guvernøren, imamer og lærere deltog. Samme slags propaganda er mærkbar i medier i hele landet, og den har ved enkelte lejligheder antaget absurde dimensioner, hvor der har været fremsat påstande om, at missionærerne ønsker at dele Tyrkiet for at få fingre i landets enorme mineralske ressourcer.

Hændelserne er en logisk konsekvens af den form for nationalisme og fremmedhad, som medierne indlader sig på. Deres mål kan være kurderne, jøderne eller de kristne. Det er mærkeligt, at mens ytringsfriheden i medfør af den tyrkiske straffelovs artikel 301 er begrænset betydeligt, synes den samme artikel om nedrakning af tyrkiskhed at få folk til at skrive ting, der er helt ubegrundede, og som fungerer som brændstof til disse voldshandlinger.

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er modstander af et tyrkisk EU-medlemskab. Tyrkiet skal ikke desto mindre kunne overbevise Europa om, at det ønsker at standse denne form for propaganda, der er blevet en del af dagligdagen, og som nu koster menneskeliv.

  Jules Maaten (ALDE), skriftlig. - (NL) Jeg bifalder denne betænkning om menneskerettighederne og i særdeleshed den valgte kurs, der omfatter selvevaluering. Det er vigtigt, at den europæiske menneskerettighedspolitiks effektivitet undersøges ordentligt, og at der faktisk foretages en kritisk evaluering.

Jeg er ligeledes overbevist om, at en konsekvent europæisk udenrigspolitik absolut skal prioritere fremme af demokrati, i betragtning af at et demokratisk samfund er den eneste grobund for respekt for menneskerettighederne.

Jeg er også tilhænger af et uafhængigt og operationelt europæisk instrument til fremme af demokrati, med eksemplet fra USA, Endowment for Democracy i baghovedet. Vi har nemlig brug for en menneskerettighedspolitik, som er uafhængig af diplomatiske og økonomiske forbindelser.

(1) Se protokollen.

16. Ukraine (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om Ukraine.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi glæder os meget over Deres beslutning om at sætte en drøftelse af den aktuelle situation i Ukraine og EU's relationer til Ukraine på dagsordenen. Ukraines betydning for stabiliteten i Europa må ikke undervurderes. Derfor glæder det mig, at jeg får lejlighed til at tage stilling til Ukraine også på formandskabets vegne.

Den orange revolution beviste overbevisende den kraft, der ligger i de civile bevægelser i Østeuropa. Det i vidt omfang frie og fair demokratiske parlamentsvalg i marts 2006 er et eksempel og forbillede for andre stater i denne region.

Men Ukraine står i sin vanskelige transitions- og transformationsproces igen ved et meget vanskeligt punkt. Den orange revolution, som jo i sig selv var en kritisk tilspidsning af en politisk konfrontation, så et månedlangt tovtrækkeri, vanskelighederne ved at danne koalition og regering efter parlamentsvalgene i marts 2006 som en diskussion om landets indre og ydre orientering, og nu præsident Jusjtjenkos beslutning af 2. april 2007 om at opløse parlamentet og parlamentets nægtelse af at følge denne beslutning.

Begge parters holdning møder betydelige forfatningsretlige betænkeligheder i Ukraine selv. Det ukrainske parlament er jo gået til forfatningsdomstolen for at få den til at afgøre, om præsidentens opløsningsbeslutning er i overensstemmelse med forfatningen.

Rådet følger begivenhederne i Kijev med stor opmærksomhed, men naturligvis også med bekymring. Siden krisen brød ud, har EU haft tætte kontakter med begge parter i konflikten. Javier Solana har flere gange talt med parterne og givet udtryk for EU's holdning. Formandskabet opfordrede dagen efter meddelelsen om opløsningsbeslutningen til mådehold og dialog på grundlag af demokratiske regler og den ukrainske forfatning. Desuden er formandskabet på stedet i tæt kontakt med de grupper, der er involveret i krisen, og med fortalerne på begge sider. EU vil fortsætte disse kontakter.

Kun hvis den ukrainske forfatningsdomstol uden ydre pres kan træffe afgørelse om, hvorvidt opløsningen af parlamentet er i overensstemmelse med forfatningen, kan den løse sin vanskelige opgave. En holdbar løsning på den politiske krise kræver imidlertid kompromiser på politisk niveau. Vi glæder os derfor over, at der fortsat er uformindsket vilje til dialog mellem præsident Jusjtjenko og premierminister Janukovitj. Vi glæder os naturligvis over begges parters forsikringer om, at vold ikke kan komme på tale for at løse konflikten. Vi forventer, at begge parter vil holde sig til deres offentlige udtalelser og deres løfter over for EU for at undgå, at krisen eskalerer yderligere.

Trods alle forandringer i de politiske forhold i Kijev er demokrati, frie og fair valg, ytrings- og pressefrihed grundlaget for det politiske og samfundsmæssige liv. Også derfor har vi tillid til, at Ukraine vil finde en vej ud af denne politiske krise, som lever op til vores fælles forestillinger om demokrati og retsstat. På denne vej kan Ukraine også fortsat regne med EU's støtte.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg takker Dem for invitationen til at tale her i dag om forholdet mellem EU og Ukraine. Denne debat er af største vigtighed og mere aktuel end nogensinde. Det skyldes bl.a., at vi den 5. marts indledte forhandlingerne om at indgå en ny, udvidet aftale, som vil stille vores relationer til Ukraine på et nyt fundament.

Det skyldes også udviklingen i den indenrigspolitiske situation i Ukraine. Af hensyn til et fortsat befæstelse af de demokratiske forhold i landet og kontinuiteten i reformprocesserne er det af største vigtighed, at der bliver fundet en løsning på den nuværende krise. Kommissionen har opmærksomt fulgt den seneste indenrigspolitiske udvikling i Ukraine. Vi følger med bekymring den skærpelse af fronterne mellem præsident Jusjtjenko og ministerpræsident Janukovitj, der er sket efter præsident Jusjtjenkos beslutning om at opløse parlamentet.

Det ligger os meget på sinde, at Ukraine fortsætter sin reformkurs i retning af fuldstændig demokratisering, stabilitet og velstand. Stabilitet er af eksistentiel betydning for Ukraine og dets fremtid i Europa, og den er også vigtig for EU, for vi har brug for stabilitet og velstand i vores nabolag.

Det ukrainske demokrati gennemgår i øjeblikket en modenhedsprøve. Kommissionens formand hr. Barroso pegede i forbindelse med sit møde med præsident Jusjtjenko i sidste uge på, at der i et demokrati ikke findes noget politisk problem, som der ikke kan findes en politisk løsning på, som er i overensstemmelse med loven. Den åbne politiske debat og de hidtil i vidt omfang fredelige demonstrationer i Kijevs gader har vist, at befolkningen i Ukraine forstår at løse en indenrigspolitisk strid på en ansvarlig og demokratisk måde.

Det afgørende er, at alle relevante politiske kræfter samarbejder konstruktivt og oprigtigt arbejder for at finde et politisk kompromis. Dette skal ske med fuld overholdelse af principperne om demokrati og retsstat. Alle politiske kræfter skal overholde de demokratiske spilleregler, kæmpe mod korruption og respektere forfatningsdomstolens uafhængighed og dens domme.

I Ukraine er der desuden behov for en proces, som alle har del i, og som fører til en forfatningsreform bygget på et politisk kompromis af en ny type, som er holdbart, og som forsyner det politiske system med klare kontrol- og reguleringsmekanismer. Det kan ikke være EU's rolle at gribe ind i denne krise gennem direkte mægling. Derimod kan og bør vi appellere til tilbageholdenhed og fornuft hos alle politisk aktive i Ukraine og opfordre dem til sammen at finde et kompromis.

Det bør være vores budskab, i tillid til, at det unge ukrainske demokrati vil bestå denne prøve, og at politikerne fortsat vil arbejde for hele landets vel og for de fremtidige forbindelser mellem EU og Ukraine. Siden den såkaldte orange revolution og vedtagelsen af handlingsplanen EU-Ukraine er EU og Ukraine kommet betydeligt tættere på hinanden, og vores forbindelser har udviklet sig i en positiv retning.

Ukraine er et fint eksempel på den europæiske naboskabspolitiks succes. Vores politiske dialog har nået en høj grad af intensitet, og antallet af sektorer under vores samarbejde vokser hele tiden. Vi har besluttet at øge vores årlige støtte under det nye instrument det europæiske naboskabs- og partnerskabsprogram til 120 millioner euro. Vi har forberedt aftalerne om visumlettelser og tilbagetagelse og er ved at forberede vidtgående skridt på handelsområdet, som i forbindelse med den nye udvidede aftale vil føre os på vej mod en frihandelszone.

Vi er netop begyndt at gøre vores forbindelser endnu tættere. Den 5. marts indledte Kommissionen forhandlinger med Ukraine om den nye udvidede aftale. Under disse forhandlinger drejede det sig om at indgå en aftale, som afspejler betydningen af relationerne mellem EU og Ukraine, og som åbner nye perspektiver, f.eks. perspektivet om et uddybet partnerskab inden for energisektoren.

Den 2. og 3. april fandt anden forhandlingsrunde sted i Kijev. Samtalerne er forløbet til vores fulde tilfredshed, for der blev opnået solide fremskridt, og Ukraine lagde et stærkt engagement for dagen. Kommissionen agter at fortsætte forhandlingerne om den nye udvidede aftale som planlagt. Ukraine er en nøglepartner for EU, og vi er fortsat fast besluttet på at videreudvikle og styrke vores forbindelser til dette vigtige naboland.

  Jacek Saryusz-Wolski, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, hr. formand for Rådet og hr. kommissær! Den politiske krise i Kijev giver anledning til bekymring hos dem, der glæder sig over de politiske fremskridt efter den orange revolution. Jeg vil minde de tilstedeværende om den ledende og banebrydende rolle, som Parlamentet spillede i 2004.

Det er helt afgørende, at den aktuelle situation løses i henhold til retsstatsprincipper og demokratiske principper og i overensstemmelse med europæiske værdier samt først og fremmest det ukrainske folks demokratisk udtrykte ønsker.

Efter min mening kunne vi have gjort mere for at forhindre udviklingen af denne krise - i særdeleshed ved at yde en større moralsk og finansiel støtte for at hjælpe Ukraine med at overvinde den meget vanskelige politiske arv fra dens sovjetiske fortid.

Vi skal gøre vores yderste for at nære og fremme Ukraines demokratiske fremgang. Tiden er inde til, at Europa indtager en mere engageret og vedholdende rolle. En ny forbedret aftale bør skabe relationer mellem EU og Ukraine på et nyt og forstærket grundlag, der svarer til virkelighedens udfordringer.

EU skal forstå og anerkende baggrunden for krisens opståen. Det nytter ikke noget at opfordre Ukraines ledere til at finde en fornuftig intern løsning, når ikke alle konfliktens parter er villige til at dele magten, og de normale forfatningsmæssige mekanismer er i forfald.

Der er mange, der bruger krisen i Ukraine som en undskyldning for ikke at gøre noget, idet de hævder, at den aktuelle situation udgør en hindring for et mere seriøst engagement fra vores side. Det er præcist det modsatte af det, vi bør gøre. Den vanskelige interne situation er en udfordring for EU om at anlægge en mere praktisk kurs for at løse krisen, der kan få mere vidtgående følger for Europa. Det er på høje tid, at vi gør mere for Ukraine. Der er gjort håndgribelige fremskridt siden den orange revolution, men de kan gå tabt, hvis ikke der følges op på dem. Lad os støtte Ukraine i dets europæiske valg.

  Jan Marinus Wiersma, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Også vi er bekymrede over den vedvarende politiske ustabilitet i Ukraine. Den situation, som er opstået på grund af konflikten mellem præsidenten og parlamentet, er uheldig for landet. Den vil uden tvivl også påvirke samarbejdet mellem EU og Ukraine. Så længe landet befinder sig i et konstitutionelt dødvande, vil det være vanskeligt at føre yderligere samtaler om et tættere samarbejde, for slet ikke at tale om at gøre konkrete fremskridt.

Jeg synes dog ikke, at vi skal lade os friste til at tro, at denne krise ødelægger resultaterne af de gennemgribende begivenheder i vinteren 2005-2006. Den orange revolution har ført til en fundamental demokratisering af landet. Ukraine i dag er et væsentligt andet land end Ukraine før den orange revolution, og hvad denne forandring angår, har EU spillet en vigtig rolle. Samtidig må vi konstatere, at den orange revolution ikke har løst problemet med de store modsætninger i landet. Der er stadig ikke enighed om landets kurs. Den nuværende konflikt er udtryk for landets uenighed. Den er også udtryk for den kendsgerning, at der åbenbart stadig ikke er fundet en stabil balance mellem de forskellige politiske aktørers rolle, de forskellige institutioners magt og de forskellige opfattelser, når det gælder landets fremtid.

Det er ikke i første række vores opgave at vælge side nu. I øjeblikket ligger sagen hos forfatningsdomstolen i Kijev. På nuværende tidspunkt kan jeg ikke se nogen god grund til at tvivle på, at den vil være i stand til at afsige en korrekt dom om den rette institutionelle balance. Domstolen har tidligere bevist, at den kan indtage en uafhængig holdning. En meget vigtig del af ansvaret ligger imidlertid hos de politiske aktører og hos den politiske klasse.

Uden et kompromis fra deres side vil heller ikke konstitutionelle løsninger virke. De er altså nødt til at gøre alt for at investere i et kompromis, som ikke driver grupperingerne yderligere fra hinanden, men bringer dem tættere på hinanden. Her kan og skal de europæiske aktører absolut spille en rolle, en mæglerrolle, og jeg bifalder de bemærkninger, som hr. Gloser har fremsat derom.

Det er også i vores interesse, for hvis de fortsætter med at fjumre rundt, som de gør nu, resulterer det kun i tabere i Ukraine, men det gør også EU til en taber, fordi vi har svært ved at spille en rolle der. Det er nu en udfordring at overvinde interne modsætninger, således at man kan fortsætte med de reformer, som er nødvendige for at knytte tættere bånd med EU og for at gennemføre Ukraines egne ambitioner om at blive medlem af EU. Dette er det eneste troværdige grundlag for at gennemføre de ambitioner, som alle politiske partier har.

  István Szent-Iványi, for ALDE-Gruppen. - (HU) Hr. formand! Ukraine er en strategisk vigtig partner for EU. Vi har en grundlæggende interesse i, at Ukraine bliver et stabilt og demokratisk land med en velfungerende markedsøkonomi. Derfor støttede og fulgte vi med store forhåbninger begivenhederne i forbindelse med den orange revolution. Desværre har perioden siden da vist, at landets demokratiske, sociale og økonomiske forandring er langt mere kompleks og kontradiktorisk, end vi havde håbet. Den aktuelle krise er endnu et tegn på, at det er tilfældet. Krisen i Ukraine handler i bund og grund om indenrigspolitik, og derfor skal løsningen findes på det indenrigspolitiske område af ukrainske politikere gennem fredelige forhandlinger.

Vi kan medvirke til denne proces gennem vores aktive neutralitet. Vi er neutrale med hensyn til debattens parter, men ikke med hensyn til resultatet af drøftelserne. For det er i vores interesse, at Ukraine i sidste ende bliver en stabil demokratisk stat, der ledes i henhold til retsstatsprincipper, og som har tætte forbindelser til Europa.

Vi kan ikke forvente meget fra den ukrainske forfatningsdomstol i retning af en løsning på konflikten, da den selv er en del af problemet. Det største ansvar hviler derfor på de interne politiske kræfter i Ukraine samt på landets politikere. I øjeblikket er der drøftelser mellem EU og Ukraine om et tættere samarbejde. Disse drøftelser forløber gnidningsløst.

Vi er interesseret i, at disse drøftelser hurtigst muligt får en vellykket afslutning, men de ukrainske ledere skal også forstå, at båndene mellem deres land og EU kun styrkes, hvis Ukraine finder tilbage på det spor, som landet befandt sig på inden krisen. Derfor understreger vi, at der hurtigst muligt skal findes en fredelig forhandlingsløsning på den interne krise, og at vi gerne vil være behjælpelige med at finde frem til en sådan løsning. Vi vil hjælpe med enhver proces, der fører til en konsolidering af et demokratisk Ukraine.

  Guntars Krasts, for UEN-Gruppen. - (LV) Mange tak, hr. formand! Begivenhedernes udvikling i Ukraine er særligt interessant for Europa-Parlamentet, og det ikke kun fordi Ukraine grænser op til Europa. Skønt Ukraine i hvert fald ikke i den nærmeste fremtid bliver et EU-ansøgerland, vil en vellykket udvikling af de demokratiske processer og landets voksende økonomiske potentiale på mellemlang sigt ikke udelukke en sådan mulighed. Udviklingen af de demokratiske processer i Ukraine, landets integration i verdensøkonomien samt den mangesidige udvikling af forbindelser med EU skabte et solidt grundlag for at styre landets interne politiske kontradiktioner hen imod konstruktive løsninger og en forening af det ukrainske samfund. Den aktuelle politiske krise er en prøvesten for den demokratiske udvikling i Ukraine, og en løsning af denne krise vil bestemme retningen for landets fremtidige udvikling. EU skal fremme en kompromisløsning blandt Ukraines stridende politiske grupperinger. De politiske rivaler skal kunne blive enige om at eliminere fejl i den forfatningsmæssige reform for at styre reformerne hen imod en bibeholdelse af balancen mellem den nationale regerings institutioner og for at sikre stabiliteten af statens politiske system. Løsningerne på den politiske krise skal hvile på demokratiske metoder inklusive nært forestående valg, hvilket vil give det ukrainske folk det afgørende ord i løsningen af den politiske krise. Mange tak.

  Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Hvis man vil forsøge at bedømme Ukraines vej mod demokratiet, bør man i disse dage rette blikket mod både Moskva og Kijev. Denne sammenligning viser, at der er lysår mellem Moskva og Kijev, hvad respekten for demokratiet angår, og at de demokratiske forhold i Kijev trods forvirringen er meget mere stabile, end man havde turdet håbe for tre eller fire år siden.

Fordi Europa, som alle medlemmerne har sagt, må have en så stor interesse i en stabil demokratisk udvikling i Ukraine, vil jeg her ikke forholde mig neutralt til det, præsident Jusjtjenko har besluttet. Jeg anser hans politiske begrundelse for nyvalg for rigtig. Hvis en politisk kraft som Regionspartiet siger, at den vil samle 300 stemmer i det ukrainske parlament i sin lejr, så kan præsidenten med fuld ret erklære, at hvis man vil det, må man forsøge at få disse flertalsforhold ved et valg.

Jeg tror, at dette valg er nødvendigt, at Jusjtjenko har ret med den politiske tilspidsning, og at det også er i Europas interesse. Hvis der bliver udskrevet valg, skal alle partierne imidlertid respektere resultatet af valget og gøre meget mere for at sikre, at der langt om længe sker de forfatningsreformer, som har været bebudet så længe, og som er blevet udsat.

Jeg har også en bemærkning til medlemmet fra Polen, for Warszawa er Ukraines vigtigste advokat i EU. Warszawa er i mødet med Ukraine faktisk meget kontinentalt orienteret, meget europæisk. Jeg ville ønske, at de polske medlemmer - som jeg på mange punkter er enig med - også ville repræsentere disse europæiske modeller, denne kontinentale tænkemåde, denne europæiske orientering i andre diskussioner, så vi i fællesskab igen kan føre en god østpolitik, i Ukraine, men også i andre lande i øst.

  Helmuth Markov, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær! Når en statspræsident opløser et parlament, skal han naturligvis gøre det i overensstemmelse med reglerne i den pågældende stats forfatning. Ligesom præsident Jusjtjenko har gjort det i henhold til den ukrainske forfatnings artikel 90, som klart og tydeligt fastlægger, under hvilke betingelser parlamentet kan opløses - og det er hans gode ret - således har også parlamentet ret til at gå til forfatningsdomstolen og sige: "Vi mener noget andet. Denne artikel bliver ikke anvendt i overensstemmelse med forfatningsteksten." Til det brug har man i et demokratisk samfund en deling af magten, som sikrer, at det i sidste ende er den dømmende magte, der afgør, hvordan teksten skal fortolkes. Det er i første omgang ikke en politisk fortolkning, men en juridisk.

Det er også ethvert parlamentsmedlems gode ret at tage moralsk stilling til, om det er godt eller ej, når medlemmer skifter side. Jeg vil gøre Dem opmærksom på, at det også er sket her i Europa-Parlamentet, at der er blevet dannet nye grupper, og at medlemmer har forladt en gruppe og er trådt ind i en anden. Det er en helt normal ting i mange lande i EU.

Der findes ikke noget imperativt mandat i Ukraine! Og så længe der ikke findes et imperativt mandat, kan man ganske vist drage medlemmerne moralsk til ansvar, men ikke på det retslige niveau.

Fru Harms, De har ret i, at der er stor forskel på Moskva og Kijev. Man skal huske, at den nu afdøde Boris Jeltsin som russisk præsident lod parlamentet sønderskyde, fordi det ikke opfyldte hans ønsker. Den slags sker ikke i Ukraine! I Ukraine findes de demokratiske kræfter, som vil forhindre det. Heldigvis!

Det generer mig undertiden i denne debat, at man forhastet sætter de rivaliserende parter i bås - det gør vi også nogle gange - under devisen, at præsident Jusjtjenko er partner for EU, og ministerpræsident Janukovitj er Ruslands fortaler og protegé. De to er naturligvis af forskellig nationalitet. Den ene er ukrainer, den anden er russer. De er imidlertid begge statsborgere i Ukraine, og de repræsenterer begge dette lands interesser. Det er helt normalt, at deres idéer om, hvordan de vil gennemføre disse interesser, er forskellige. Det er nøjagtig det samme som i alle EU's medlemsstater.

Derfor må vi efter min mening gøre fire ting. For det første skal vi anmode om, at der kommer en afgørelse fra forfatningsdomstolen inden for et overskueligt tidsrum. For det andet bør vi overveje og drøfte, om ikke vi skulle sende en delegation til Ukraine. For det tredje ville det også være en mulighed at invitere alle grupper i Verkhovna Rada til at komme her for at føre en debat med dem. For det fjerde kunne man også invitere de stridende forkæmpere til at komme her den samme dag og så føre en fælles debat. Vi ønsker ikke, at hr. Janukovitj kommer den ene dag, den næste fru Timosjenko og den tredje hr. Jusjtjenko, det skal tværtimod være en fælles debat.

(Formanden afbrød taleren)

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! EU's fremtid og Ukraines fremtid ligger efter min opfattelse i hinandens politiske forlængelse. EU-27 skal traktatmæssigt bekende kulør, hvad angår dets geografiske rækkevidde og dets ydre grænser. Ukraine bør som europæisk land falde inden for disse.

Når denne klarhed er skabt, åbner der sig samtidig europæiske fremtidsudsigter for Ukraine, hvilket bestemt er et væsentligt incitament for de ukrainske reformkræfter. Det er for øvrigt et ærligt valg for alle ukrainske borgere.

I betragtning af den almindelige politiske krisesituation, som Ukraine i øjeblikket befinder sig i, lyder alt dette stadig som fremtidsmusik. Også inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik kræver uenigheden i Kijev imidlertid et kraftigt og kreativt bidrag fra Bruxelles. Da en varig stabilitet ved vores østlige grænser er vigtig, kan Rådet og Kommissionen ikke tillade sig at vaske deres hænder, når det gælder Ukraine! Hvordan forener De Unionens strategiske interesser med et vinkende perspektiv for Ukraine?

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg var så privilegeret at følge valget til det ukrainske parlament i 2006, der blev afholdt på eksemplarisk vis. Desværre førte resultaterne af valget hverken til en stabil regering eller et klima med økonomisk redelighed blandt mange af Verkhovna Rada-parlamentsmedlemmerne, der ikke var synderligt interesserede i politik, men som i virkeligheden kun havde en økonomisk interesse i at beskytte deres erhvervsmæssige interesser eller undgå retsforfølgning gennem deres parlamentariske immunitet. Jeg var derfor ikke overrasket over at høre påstandene om, at parlamentsmedlemmerne modtog store summer i bestikkelse for at støtte regeringskoalitionen, så den kunne få de magiske 300 mandater eller det forfatningsmæssige flertal, der endelig kunne fratage præsident Jusjtjenko hans resterende beføjelser.

Personligt har jeg altid forsvaret Ukraines indre ret i henhold til traktatens artikel 49 til at søge om EU-medlemskab. Der er fortsat et stykke vej i betragtning af udvidelsestrætheden og nogle medlemsstaters frygt for at fornærme Rusland. Jeg mener ikke desto mindre, at Rådet forpassede en chance under den orange revolutions berusende dage ved ikke at give Ukraine samme status som landene på det vestlige Balkan som f.eks. Albanien, der kan kalde sig en potentiel kandidat til en mulig tiltrædelse af EU. Det ville have været en stor gulerod for en europæisering af de demokratiske reformvenlige styrker. Det er meget beklageligt, at det ikke skete.

Jeg tror, at Ukraine vil komme over denne seneste forfatningskrise uden vold og med fuld respekt for europæiske demokratiske normer, menneskerettigheder og retsstatsprincipper. Jeg fordømmer på det kraftigste de påståede forsøg på at skræmme forfatningsdomstolenes dommere i deres juridiske overvejelser vedrørende præsident Yushchenkos opløsning af Verkhovna Rada. Jeg glæder mig imidlertid over EU's planer om et frihandelsområde og et visumfremmet rejseområde, når Ukraine kommer med i WTO. Ideelt set skal partnerskabs- og samarbejdsaftalen ved udløbet i 2008 erstattes af en associeringsaftale. Under alle omstændigheder skal ukrainerne bringes tættere på EU, hvor de rettelig hører hjemme. Det står mig klart, at den blivende arv fra den orange revolution, nemlig en fri presse og demokratiske valg, fortsat er intakt.

  Adrian Severin (PSE). - (EN) Hr. formand! Essensen af krisen i Ukraine ligger i de politiske aktørers forskellige synspunkter vedrørende kontrolmekanismerne og magtens adskillelse. Krisen stimuleres af svagheder i den interinstitutionelle balance og de statslige institutioners funktion.

EU skal spille sin rolle og påtage sig et ansvar, da det ikke gjorde meget for at undgå det demokratiske underskud eller demokratiets skrøbelighed, der førte til denne krise.

Den gode nyhed er, at parterne nu synes at forhandle, og at der er udsigt til et kompromis. Vi skal ikke vælge side. Det er forkert at se det ukrainske folk som provestlige eller lignende. Efter min mening skal vi ikke dømme dem efter deres retorik, men efter deres handlinger i overensstemmelse med vores værdier.

Samtidig skal vi for enhver pris undgå personlige initiativer, der kan være vildledende, eller som kan misbruges. Vi skal også undgå at gribe situationen i Ukraine an på basis af vores nationale dagsordener, og vi skal undgå konkurrence i EU eller Parlamentet, hvilket kan virke mod hensigten.

På den anden side skal vi ikke være ligeglade med visse værdier. Som jeg tidligere sagde, har vi særlige værdier, som vi er berettigede til at fremføre i behandlingen af denne krise.

Vi skal tilskynde alle aktører til at udvise kompromisvilje samt respekt for retsstatsprincipper og demokrati. Vi skal også bede dem om at acceptere forfatningsdomstolens afgørelser, også selv om den endnu ikke er fuldt funktionsdygtig.

Vi skal tilskynde dem til at forhandle om en pakke af forfatningsmæssige ændringer og forbedringer, der helst skal vedtages, inden forfatningsdomstolen træffer sin afgørelse.

Parlamentets delegation for forbindelser mellem EU og Ukraine er i permanent kontakt med de berørte parter, og den er parat til at hjælpe. Vi gjorde det klart, at resultatet bliver en prøve på Ukraines evne til at samarbejde med EU og integrere med vores strukturer.

Vi har også erklæret, at man ikke skal ofre retsstatsprincipperne for en bedre institutionel ligevægt eller omvendt. På den anden side skal vi se på os selv. Har vi en klar vision for den fremtidige status i forbindelserne mellem Ukraine og EU? Ved vi virkelig, hvilken slags stat, Ukraine skal være? Udtrykte vi vores forventninger klart nok? Har vi en strategi for, hvordan vi kan fremme samarbejdet mellem Ukraine og EU? Har vi en plan for, hvordan vi kan trække Ukraine og dets euroskeptikere tættere på os? Er vi interaktive eller kun reaktive? Jeg er bange for, at svaret på mange af disse spørgsmål kan være et "nej".

Hvis ikke vi ændrer tilgangen, er jeg bange for, at udsigterne mildt sagt er tvivlsomme.

  Grażyna Staniszewska (ALDE). - (PL) Hr. formand! Europa-Parlamentet engagerede sig meget i Ukraine under den orange revolution. Vi var stærkt berørte af opfordringerne fra Kijevs uafhængighedsplads om at respektere den menneskelige værdighed og om at skabe et demokratiske land baseret på retsstatslige principper og uden økonomisk og politisk korruption. Det var det Ukraine, alle havde ventet på.

Her fra Europa-Parlamentets mødesal vil jeg nu opfordre begge parter i den ukrainske konflikt - præsident Jusjtjenko og Yulia Timoshenko, der begge symboliserer den orange revolution, samt premierminister Janukovitj, der repræsenterer regeringskoalitionen - til at løse krisen gennem forhandlinger.

Kompromiser er noget, vi sætter stor pris på i EU, og det er en værdi, der gentagne gange har bevist sit værd med hensyn til at undgå konflikter. Det er godt, at begge sider nu har sat sig til forhandlingsbordet. Vi håber, at forhandlingerne snart får en vellykket afslutning. Her i Europa-Parlamentet vil vi gerne forblive overbevist om, at der er god grund til at erklære os åbne over for et fremtidigt ukrainsk EU-medlemskab.

  Jerzy Buzek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! For tre år siden støttede vi med rette demokratiske forandringer i Ukraine. I dag har Ukraine mediefrihed og mere effektive demokratiske institutioner. Nu er det op til ukrainerne selv at beslutte, hvor deres land skal bevæge sig hen, og hvordan man ønsker at løse demokratiske spændinger og kriser. Men det betyder ikke, at vi blot skal se passivt til. Ved at støtte ændringerne i Ukraine påtog os vi visse moralske forpligtelser, og det er vores opgave at bevare gode forbindelser til landet.

Derfor skal vi for det første indlede seriøse forhandlinger med Ukraine om et tættere energisamarbejde. Det vil hjælpe os med at sikre olie- og gasforsyninger til EU via Ukraine og uafhængigt af Rusland.

For det andet er der behov for investeringer i Ukraine - primært i olie- og gasledninger, der har manglet finansiering, eller som er ufærdige.

For det tredje skal EU indlede en diplomatisk offensiv blandt de kaspiske stater, der er potentielle leverandører af olie og gas til EU via Ukraine.

For det fjerde og vigtigst af alt skal vi føre den åbne dørs politik over for Ukraine og behandle landet som vores tætteste strategiske partner og et kommende EU-land. Det er en måde hvorpå man kan yde sand støtte til et uafhængigt, stabilt og demokratisk Ukraine med et frit marked. Det er op til os, og det er vores pligt at få det til at fungere.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi er enige på mange punkter med hensyn til vurderingen af situationen i Ukraine, og jeg vil tage det op, som mange af Dem sagde under debatten, nemlig at de politisk ansvarlige nu sidder med afgørelsen, at de må træffe en afgørelse også med respekt for de institutioner, der nu er etableret i Ukraine, f.eks. forfatningsdomstolen. Man skal kunne træffe en afgørelse om det uden pres.

Det er heller ikke tidspunktet for EU til at spille en form for mæglerrolle, det er i første omgang et internt spørgsmål, hvor de ansvarlige - statspræsident og premierminister - må gå hinanden i møde og finde en vej ud af denne krise. På den anden side - det gjorde kommissær Špidla meget klart - har EU også peget på muligheden for et tættere samarbejde, idet der er indledt forhandlinger, og der er mulighed for mange skridt, der kan bidrage til Ukraines økonomiske og politiske udvikling. Det bør også være vores vej i de kommende uger.

Jeg nævnte, at Javier Solana har tæt kontakt til begge grupper. Det er vigtigt, at vi ikke holder os væk, men at vi forholder os neutralt til det, som andre må gøre i Ukraine.

Jeg håber imidlertid, at dette perspektiv, som EU har givet den ukrainske befolkning, bliver accepteret af borgerne. Det gør mig forhåbningsfuld, at ingen af de to politiske lejre har tabt retningen mod Europa af syne, og at der er enighed om det.

FORSÆDE: Mechtild ROTHE
Næstformand

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Kommissionen er i store træk enig i den vurdering af den aktuelle politiske krise, som Europa-Parlamentet har givet udtryk for, og glæder sig over den omtanke, som Europa-Parlamentet hidtil har udvist i betragtning af den aktuelle situation. Vi vil fra vores side aktivt følge krisens videre forløb og yde vores bidrag ved at opmuntre de ansvarlige i Ukraine til at forsøge at finde et holdbart kompromis til gavn for deres land.

Som det allerede er blevet understreget, står Kommissionen nu som før fast bag forhandlingerne om den nye udvidede aftale og anser fuldt og helt Ukraine for en af vores nøglepartnere. Vi vil med interesse følge Europa-Parlamentets videre debat om Ukraine og imødeser nu den endelige udgave af Kamiński-betænkningen.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

17. Homofobi i Europa (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om homofobi i Europa.

Jeg skal meddele Dem, at der i henhold til forretningsordenens artikel 167 er indkommet et forslag fra UEN-Gruppen om at afvise forhandlingen om dette punkt af formelle grunde. Jeg giver ordet til hr. Szymański, som vil begrunde dette forslag.

  Konrad Szymański (UEN). - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne have forslaget om en forhandling om homofobi erklæret uantageligt i henhold til forretningsordenens artikel 167. Forslaget bør afvises, fordi Parlamentet blev vildledt med hensyn til præmisserne for forhandlingen, der var en debat om en lov, der aldrig har eksisteret, som ikke eksisterer, og som aldrig vil eksistere, sådan som den polske premierminister ganske tydeligt sagde.

Ifølge forslaget skal vi diskutere udtalelser fra visse polske politikere, hvilket den polske premierminister rettede ved at præcisere, at den polske regering ikke har foreslået nogen form for diskriminerende politik over for homoseksuelle kredse. Efter min mening er det tilstrækkeligt til at trække forslaget om en forhandling om homofobi tilbage, da præmisserne for forhandlingen ikke findes.

  Manfred Weber, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Det Europæiske Folkeparti har en helt klar holdning til antidiskrimination og står entydigt bag Parlamentets beslutninger, som vi har givet udtryk for i forskellige beslutninger og i forskellige retsakter.

Da vi diskuterede den polske ministers udtalelser i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, bad vi Parlamentets juridiske tjeneste om en vurdering af, hvordan disse udtalelser skal vurderes, og om de er forenelige med europæisk ret eller ej. Den juridiske tjeneste svarede, at den desværre ikke kunne tage stilling til det, fordi der ikke forelå et juridisk sagsforhold, sådan som medlemmet fra UEN-Gruppen gjorde det klart.

Det Europæiske Folkeparti ønsker, at dette spørgsmål bliver taget alvorligt, og derfor har vi forlangt, at vi giver vores agentur, som vi har oprettet for nylig til samme formål, til opgave at observere udviklingen på dette område og sætte fokus på det. Jeg vil gerne præcisere, at Det Europæiske Folkeparti står ved disse beslutninger. Vi mener imidlertid ikke, at der er grund til, at Europa-Parlamentet beskæftiger sig med det en gang til. Derfor går vi ind for at tage dette punkt af dagsordenen.

  Kathalijne Maria Buitenweg, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Fru formand! PPE-DE-Gruppen ved sikkert også, at vi i dag ikke kun taler om én erklæring fra én minister. Det er en langt bredere forhandling. Det er sikkert indlysende for flertallet af Parlamentets medlemmer, at dette forslag kun er stillet, fordi nogle folk ikke ønsker at diskutere forskelsbehandling af homoseksuelle. Vi er imidlertid politikere i et demokrati, og hvis man ikke bryder sig om en beslutning, stemmer man blot imod den.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor det skulle være utilladeligt. Næste gang erklærer vi vel en forhandling om det indre marked utilladelig! Emnet falder inden for EU's kompetenceområde. Ligeret er helt grundlæggende for EU. Jeg ved ikke, om nogen er klar over det, men i henhold til artikel 13 i Amsterdam-traktaten spiller vi en rolle i lovgivningen mod diskrimination. Det er ikke første gang, at vi har diskuteret homofobi, og det bliver desværre heller ikke sidste gang.

Jeg har følgende helt klare pointe. Det er tilladeligt, fordi det falder ind under vores kompetenceområde. Det kan kun være anderledes, fordi De ikke ønsker at debattere det. Lad os drøfte det i eftermiddag, og lad os tage højde for det under afstemningen, men lad os ikke fordreje en forhandling.

(Bifald)

(Parlamentet forkastede afvisningen af forhandlingen af formelle grunde)

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Europa lykkes i fællesskab! Det er mottoet for det tyske EU-formandskab. Europa lykkes i fællesskab. Hvad betyder det? Det betyder, at vi i Europa hele tiden må holde os de positive aspekter af mangfoldighed, respekt, anerkendelse og tolerance for øje. For mangfoldighed, respekt, anerkendelse og tolerance er de centrale værdier, som vi bygger vores fælles Europa på.

Ved første øjekast ser det ud, som om accept og tolerance over for homoseksuelle orienteringer er mere udbredt i dag end nogensinde før. Det yder organisationernes arbejde et vigtigt bidrag til. Bevægelser for lesbiske og bøsser er stadig bedre organiseret og giver deres medlemmer mod til åbent at stå ved deres seksuelle orientering. Efter århundreders systematisk diskriminering er det en glædelig udvikling. Jeg taler for Tyskland. Netop vi har et særligt historisk ansvar. For 60 år siden blev også homoseksuelle ofre for den nationalsocialistiske ødelæggelsesmaskine.

Når man ser nærmere efter, bliver det hurtigt klart, at homofobien stadig er yderst levende i mange dele af Europa. Det viser aktuelle begivenheder på beskæmmende vis. Homoseksuelle udsættes stadig for fordomme, intolerance og officielt billiget diskriminering. Hadefulde tirader og voldelige overgreb mod seksuelle mindretal er stadig på dagsordenen, og det sker ofte, uden at det får strafferetslige konsekvenser.

Jeg kan her fuldt ud tilslutte mig Hans Winklers ord, da han som repræsentant for det østrigske formandskab for knap et år siden understregede her i Parlamentet: "Hvis blot en enkelt kvindes eller en enkelt mands sikkerhed og værdighed inden for EU er truet, er vores alles sikkerhed og værdighed i fare, og dermed også EU's, dets princippers og institutioners troværdighed." Det gælder stadig!

(Bifald)

Diskriminering af homoseksuelle er et problem, som vi må imødegå med alle til rådighed stående midler. Kampen mod homofobi kræver tålmodighed. Det handler om i et kontinuerligt arbejde skridt for skridt på den ene side at rive murene af fordomme og intolerance i hovederne ned, og på den anden side skal der skabes nye strukturer, som bygger på accept, ligeberettigelse og respekt. Man kan ganske vist ikke ændre mentaliteter fra den ene dag til den anden, men officielle standpunkter og love kan og skal ændres, når det handler om beskyttelse af grundlæggende menneskerettigheder. Her er vi allerede kommet et stort skridt fremad i Europa.

EU bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Især EF-traktatens artikel 13, men også EU's charter om grundlæggende rettigheders artikel 21 forbyder udtrykkeligt enhver form for diskriminering på grund af seksuel orientering. Desuden har EU's medlemsstater som medlemmer af Europarådet forpligtet sig til at overholde den europæiske menneskerettighedskonvention.

Siden Amsterdam-traktatens ikrafttræden i 1997 har EU haft beføjelse til at tage fat på diskriminering på grund af et bredt spekter af grunde, herunder diskrimineringer på grund af den seksuelle orientering. Siden har EU med vedtagelsen af ligestillingsdirektiverne skabt en bred vifte af bestemmelser for at kunne skride ind over for diskrimineringer i hele EU. F.eks. er diskriminering i en arbejdsmæssig kontekst på grund af religiøs overbevisning, handicap eller seksuel orientering forbudt med et EU-direktiv.

Selv om vi allerede er kommet et godt stykke på EU-niveau med tilpasningen af lovgivningen om beskyttelse mod diskriminering og om fremme af lige muligheder, er det ikke nogen grund til at læne sig tilbage. Selv de mest forfinede retsforskrifter kan nemlig ikke udrette noget, hvis den politiske vilje til at gennemføre dem varigt ikke er stærk nok, og den ikke støttes af hele befolkningen.

(Bifald)

Her er der bud efter Kommissionen. Det er Kommissionens opgave at kontrollere, om direktiver som de her nævnte bliver gennemført rettidigt og korrekt af medlemsstaterne. På dette område vil også det nyetablerede EU-agentur for grundlæggende rettigheder fremover yde ekstra støtte, så snart det er helt arbejdsdygtigt. Men jeg må også understrege, at ansvaret ikke ligger hos Kommissionen alene.

Som politiske lederfigurer på EU-niveau og på nationalt og regionalt niveau kan og skal vi vise et godt eksempel ved at fremme tolerance, forståelse, gensidig respekt og fredelig sameksistens. Her er det også vigtigt opmærksomt at følge Kommissionens monitoring i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande. I forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne og i forbindelse med stabiliserings- og associeringsprocessen skal alle betingelser opfyldes, det gælder også og netop for seksuelle mindretals menneskerettigheder.

Endelig skal vi også påvirke mentaliteten, så murene af fordomme og intolerance i hovederne kan falde. Det glæder mig, at det på fælles initiativ fra Kommissionen og det tyske formandskab lykkedes at gennemføre det første europæiske ligestillingstopmøde i Berlin den 30. og 31. januar. Topmødet dannede optakt til Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle. Dette Europæiske År for Lige Muligheder er en enestående lejlighed til at arbejde for et solidarisk samfund og mobilisere alle berørte for på denne måde at fremme EU's nye rammestrategi for ikkediskriminering og lige muligheder også efter 2007.

Programmet skal skærpe offentlighedens bevidsthed om retten til ligestilling og bekæmpelse af diskrimination og udbrede det budskab, at alle mennesker har krav på ligebehandling uanset køn, race, etnisk oprindelse, religion eller verdensopfattelse, handicap, alder eller seksuel orientering. Lad os benytte denne lejlighed til sammen at kæmpe mod intolerance og diskriminering og gøre reklame for de positive aspekter ved mangfoldighed, respekt, anerkendelse og tolerance.

Kun i fællesskab kan vi opnå, at EU med stolthed kan sig om sig selv: Forenet i mangfoldighed!

(Bifald)

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Fru formand, ærede medlemmer! Først vil jeg gerne minde Europa-Parlamentet om, at Kommissionen i mine erklæringer om homofobi den 17. januar 2006 og om stigende vold på grund af racisme og homofobi i Europa den 14. juni 2006 stærkt fordømte alle former for homofobi, hvilket repræsenterer et angreb på den menneskelige værdighed.

Kommissionen ønsker at understrege sit seriøse engagement i at værne om de grundlæggende rettigheder, som EU blev bygget på. Kommissionen vil gøre, hvad den kan, for at bekæmpe homofobi. Det er nødvendigt at bekæmpe forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, der klart er ulovligt i henhold til artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder. Endvidere giver traktatens artikel 13 mulighed for på europæisk plan at vedtage passende foranstaltninger i kampen imod forskelsbehandling på grund af køn.

I år 2000 vedtog Rådet et direktiv på grundlag af artikel 13 om oprettelse af generelle rammer for bekæmpelse af forskelsbehandling i beskæftigelse og erhverv af adskillige årsager inklusive seksuel orientering. Kommissionen vil overvåge direktivets gennemførelse i alle medlemsstater inklusive Polen. Den vil ikke tøve med at træffe faste foranstaltninger over for medlemsstaterne, hvis ikke direktiverne gennemføres ordentligt. Kommissionen ønsker at pointere, at det i 2005 iværksatte undersøgelser om de aktuelle nationale forskrifter, der forbyder alle former for forskelsbehandling inklusive forskelsbehandling på grund af seksuel orientering inden for andre områder end beskæftigelse og erhverv.

Disse undersøgelser viste, at alle medlemsstater, som disse undersøgelser vedrørte, på nogle områder er gået videre - ofte meget videre - end fællesskabsretten. Der er imidlertid betydelige uoverensstemmelser mellem medlemsstaterne, hvad angår beskyttelsens omfang. Kommissionen erklærede også i sin politikstrategi for 2008, at den vil foreslå nye initiativer med henblik på at forhindre forskelsbehandling på andre områder end på arbejdsmarkedet inklusive diskrimination på grund af seksuel orientering.

I denne sammenhæng iværksatte Kommissionen i februar måned en konsekvensanalyse for at påvise, hvorvidt der er grund til yderligere EU-interventioner på andre områder end beskæftigelse og erhverv. Kommissionen gennemfører nu omfattende høringer af offentligheden og interesserede parter såsom ngo'er og arbejdsmarkedets parter. Resultaterne af konsekvensanalysen forventes at foreligge ved udgangen af år 2007. Kommissionen er klar over, at beskyttelse under loven alene ikke er tilstrækkeligt til at sikre beskyttelse af de pågældende folk. Det er også vigtigt at bekæmpe fordomme og stereotyper.

Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle 2007 opstiller følgende målsætninger: at informere alle borgerne om deres rettigheder, at støtte mangfoldighed som en fordel, at fremme lige muligheder for alle i det økonomiske, sociale, kulturelle og politiske liv. Kommissionen glæder sig over de nationale strategier, som medlemsstaterne har udarbejdet i forbindelse med Det Europæiske År. Alle lande inklusive Polen har inkorporeret alle årsager til forskelsbehandling i deres strategier.

Kommissionen er blevet opmærksom på udtalelserne fra et medlem af det polske parlament, der ønsker at stille et lovforslag, der vil forbyde fremme af homoseksualitet i skoler og alle andre ungdoms- eller fritidsorganisationer. Ifølge Kommissionens oplysninger er det pågældende forslag endnu ikke blevet udarbejdet, og erklæringerne fra den polske regering er ikke bindende. Skulle denne lov blive til noget, kunne den være et brud på de grundlæggende love i den europæiske menneskerettighedskonvention og EU's charter om grundlæggende rettigheder. Den kunne også være i strid med princippet om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, dvs. direktiv 2078/EF.

Kommissionen vil nøje overvåge den videre udvikling, og den vil ikke tøve med at træffe foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af fællesskabslovgivningen.

  Manfred Weber, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne - måske lidt mindre oprevet end før - præcisere, at vi i Det Europæiske Folkeparti står fuldt ud bag Europa-Parlamentets beslutninger og bag de direktiver, der er blevet vedtaget her og præsenteret af Kommissionen. Europa er et område med retfærdighed, som vi skal forsvare.

Imidlertid er anledningen til dagens diskussion, nemlig udtalelsen fra denne polske minister, som er uacceptabel, og som Det Europæiske Folkeparti afviser, ikke nogen grund til at føre en sådan debat. Allerede da vi for få uger siden - kommissær Špidla nævnte det - diskuterede spørgsmålet om diskriminering af homoseksuelle, så vi, at der desværre forekommer uacceptable udtalelser fra politikere i Europa, og dem må vi bekæmpe politisk.

Jeg vil gerne sige, at det bør give os anledning til overvejelser, når polske medlemmer på tværs af alle grupper - jeg tænker især på diskussionerne hos De Liberale - har erklæret, at det er uacceptabelt, hvad der er sket i Polen, men at debatten primært skal føres i selve Polen, og at Polen selv må klare de uacceptable udtalelser, der er faldet dér. Det blev sagt, at Polen ikke havde brug for nogen big brother, som talte til det, men at man selv ville klare det. Det bør give os noget at tænke over. Vi gør heller ikke de mennesker nogen tjeneste, som i vores ånd kæmper mod diskriminering i Polen, når vi gør det til et stort tema her.

Derfor beder jeg Dem tro os - det er et procedurespørgsmål, vi taler om her - at vi anser det for forkert at diskutere dette emne i dag, da vi har nok beslutninger og direktiver om det. Nej til diskriminering, nej til homofobi i Europa! Derfor foreslår vi, at vores agentur fortsat skal observere situationen og have et øje på det. Det Europæiske Folkeparti vil forholde sig tilsvarende i morgen.

  Martine Roure, for PSE-Gruppen. - (FR) Fru formand! Den 16. januar 2006 talte jeg netop her på samme sted for at forsvare resolutionen mod homofobi. Det var ikke første gang, og jeg frygter, at det heller ikke bliver den sidste. Faktisk ønskede vi at sætte en stopper for forskelsbehandlingen af homoseksuelle på Unionens territorium, og vi er godt klar over, at vi endnu har lang vej at gå. Husk på, at vi bare er få dage fra den internationale dag mod homofobi.

Den betænkning, vi har fået forelagt i dag, omtaler afgjorte tilfælde af homofobi i flere EU-lande, men faktisk også en erklæring fra den polske vicepremierminister. Der er ikke tale om at stigmatisere den eller den regering eller den eller den stat, men de voldsomme angreb er afslørende for den øgende homofobi i EU. Udtalelserne afslører virkelig en uacceptabel tankegang, og det er ikke hr. Hvem-som-helst, som er kommet med dem. Der er tale om et regeringsmedlem.

Dette må høre op. Vi skal endnu en gang rejse os imod disse modbydelige udtalelser, og jeg ønsker her og nu på det kraftigste at advare imod den nye oprørende og infame udgivelse fra hr. Giertych, medlem af Europa-Parlamentet, som netop har omdelt sit andet værk, hvor han insinuerer, at homoseksuelle skulle være syge mennesker. Alle de, der med rette føler sig sårede over disse handlinger og disse hadefulde diskurser, alle de unge, som opdager, at de er anderledes, og hvoraf nogle går så langt som til at begå en uigenkaldelig handling mod sig selv, skal vide, at det ikke er det, Europa handler om.

Vi kan ikke bruge tiden på at vedtage resolutioner for at bekæmpe den diskrimination, som homoseksuelle udsættes for. Vi skal fremover overveje, hvilke værktøjer der vil give os mulighed for at handle effektivt. Hver og en af os i Unionen må nu påtage sig sit ansvar.

(Bifald fra venstre)

  Sophia in 't Veld, for ALDE-Gruppen. - (NL) Fru formand! Jeg vil lige fjerne en misforståelse. Dette beslutningsforslag vedrører ikke Polen, men homofobi. Desværre har Polen ikke monopol på homofobi, som beklageligvis findes overalt. Det er dog en kendsgerning, at vi allerede for halvandet år siden talte om problemerne i Polen, og at vi stadig taler om dem i dag. Som Martine Roure med rette sagde for lidt siden, er det ikke hvem som helst, der har fremsat disse udtalelser, men opinionsledere, regeringsmedlemmer, som bidrager til et klima, hvor had og vold er blevet normen.

For to uger siden var der i Nederlandene - et land som er yderst tolerant og liberalt - en homoseksuel mand, som blev dræbt på gaden, fordi der var nogen, der mente, at han så kvindelig ud. Dræbt! Kan De forestille Dem det? Sådanne ting sker i en atmosfære, som skabes af mennesker, der gør sig skyldige i homofobiske udtalelser. Man kan altså ikke sige, at der intet er galt, fordi der endnu ikke foreligger et lovforslag. Hvad det angår, er jeg også yderst tilfreds med, at hr. Weber på PPE-DE-Gruppens vegne, ligesom ombudsmanden, kraftigt har taget afstand fra den pågældende polske ministers udtalelser.

Jeg ville gerne have en lige så kraftig udtalelse fra Rådet og Kommissionen. Kommissionen og især Rådet har sagt, at vi har love, og at vi har regler og traktater. Det er alt sammen glimrende, men det har hidtil ikke afholdt disse mennesker fra at fremsætte den slags homofobiske udtalelser. Vi ønsker mere handling. Vi vil gerne have, at Rådet f.eks. oplyser, hvilke foranstaltninger det træffer over for denne undervisningsminister. Vil De tolerere, at denne undervisningsminister deltager i de europæiske undervisningsministres møder, eller er De rede til at overveje en suspension af denne minister, så længe han nægter at tage afstand fra sine udtalelser?

Det er første gang, at vi fremsætter den slags udtalelser om medlemsstater. Jeg bruger flertal, for der er flere af dem i EU. Vi er altid hurtigt på pletten, når det gælder om at pege fingre ad andre lande, men hvis vi tager Europa alvorligt, hvis vi er et værdifællesskab, synes jeg, at vi først skal feje for vores egen dør. Jeg håber, vi i Europa-Parlamentet i dag afgiver et helt klart signal til Europa og til verden om, at vi støtter disse værdier.

  Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Aggressiv opførsel over for homoseksuelle er et problem i mange europæiske samfund, men det er bestemt ikke det største problem. Vi har også problemer med en sådan opførsel fra offentlige organer som f.eks. politiet i lande som Tyskland, Det Forenede Kongerige og Italien. Ikke desto mindre ville det aldrig falde mig ind at drøfte sagen i Europa-Parlamentet og rådgive herom. Medlemsstaternes regeringer ved bedst selv, hvordan de skal håndtere sådanne sager.

Det er uheldigt, at nogle af kollegerne her i mødesalen ikke tror, at denne regel gælder i f.eks. Polen. Det kan der kun være én grund til, nemlig at Europa-Parlamentet trækkes rundt ved næsen af en gruppe ekstremistiske medlemmer af Europa-Parlamentet, der irriteres over enhver polemik (bifald), der stipulerer eller nævner homoseksualitet. Jeg vil gerne pointere, at homoseksuelle ikke er hævet over enhver kritik. Det er grundlaget for demokrati. Det er blevet Parlamentets adelsmærke beredvilligt at underkaste sig homoseksuel censur. Efter min mening er det ikke befordrende for vores autoritet.

(Bifald)

  Kathalijne Maria Buitenweg, for Verts/ALE-Gruppen. - (NL) Fru formand! Allerførst vil jeg berolige den sidste taler. Vi har faktisk talt om hooliganisme i Parlamentet, men dette er en helt anden sag. Hvad angår hooliganisme, opfordrer regeringen ikke til at begå al mulig vold, mens jeg i dette tilfælde, i hvert fald i Polen, begynder at få en fornemmelse af, at homofobi er noget, der så at sige iscenesættes af staten, i hvert fald når man ser på, hvilke udtalelser der sommetider fremsættes af medlemmer af den polske regering, såsom at homoseksualitet er demoraliserende, pervers, en psykisk afvigelse og en trussel for samfundet.

Jeg har lyttet opmærksomt til det, som kommissær Špidla sagde, nemlig at han vil reagere, hvis der stilles lovforslag. Det værdsætter jeg, og jeg tror også, at kommissær Špidla kan se, hvorfor en sådan lov ville være en trussel mod de europæiske værdier og en overtrædelse af de europæiske love. Men der er allerede problemer nu, og det savner jeg i hans tale, for det er naturligvis ikke sådan, at regeringer uforpligtende kan stille alle mulige forslag for derefter at trække dem tilbage, og at vi derefter kan sige, at der jo egentlig ikke er nogen problemer.

Der sættes selvfølgelig noget i gang. Homofobi bliver naturligvis på denne måde noget mere udbredt i samfundet, og De er også ansvarlig for overholdelsen af antidiskrimineringslovgivningen på arbejdsmarkedet. De tror da bestemt ikke, at der kan være tale om lige muligheder på et arbejdsmarked, hvis homofobi er vidt udbredt i samfundet? Hvordan vil De håndtere dette? Hvordan håndterer De regeringer, som faktisk tilskynder til homofobi? Hvilke konsekvenser har det for arbejdsmarkedet? Det vil jeg gerne have at vide af Dem.

Til sidst vil jeg sige til PPE-DE-Gruppen, at jeg synes, det er ærgerligt, at De har støttet UEN-Gruppen. De siger, at det kun var af proceduremæssige grunde. Det ville være glimrende, hvis vi med en hel delegation fra Parlamentet, inklusive Deres gruppe, deltog i en række gay pride-optog i Warszawa, Riga og i en masse andre lande. Jeg ville sætte meget stor pris på det, hvis vi kunne stå der hånd i hånd. Dette er en indbydelse fra mig. Måske kan vi føre det ud i livet!

  Giusto Catania, for GUE/NGL-Grupppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg tror, at det ville være meget hyklerisk, hvis Europa-Parlamentet ikke skulle drøfte dette spørgsmål i dag, dvs. hvis vi ikke skulle tale om den kendsgerning, at der er blevet flere offentlige homofobiske tilkendegivelser og udtalelser i Europa i de senere år.

Den polske ministers udtalelser er pinlige, og de kommer efter den polske regerings forbud mod at afholde Gay Priden. Selv om befolkningen blev forarget, har ministeren aldrig trukket sine alvorlige udtalelser tilbage.

Det er desværre ikke det eneste tilfælde i Europa. I vores civile Europa bliver der flere og flere tilkendegivelser af intolerance. Vi kan ofte læse om vold mod mænd og kvinder på grund af deres seksuelle orientering, og vi står hjælpeløse over for de alvorlige tilfælde af mobning, der stadig oftere finder sted i skolerne, og som undertiden får de unge til at begå selvmord, sådan som det skete i Italien for nylig.

Derfor må politikerne ikke give udtryk for intolerance eller komme med udtalelser ligesom dem, den polske minister kom med, for på denne måde risikerer man at legitimere homofobiske holdninger.

Det gælder ikke bare for politikerne, men også for de kirkelige repræsentanter, der stadig oftere benytter enhver lejlighed til at give udtryk for deres aversion mod homoseksuelle, og som stempler disse mennesker som syndere. Det er ikke acceptabelt, at der foretages en forskelsbehandling, og derfor er det heller ikke acceptabelt, at der foretages en forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering.

Europa-Parlamentet ønskede ikke Rocco Buttiglione som kommissær på grund af hans udtalelser. Jeg tror, at det er nødvendigt med et stærkt budskab fra Kommissionens side, så den holder sine løfter om at vedtage konkrete foranstaltninger mod enhver form for forskelsbehandling.

Europas historie og kultur står i stor gæld til de intelligente mænd og kvinder, der blev forfulgt af autoritære regimer, og som stadig kriminaliseres af reaktionære og racistiske kulturer i Europa. Vi står i stor gæld til Sapfo, Pier Paolo Pasolini, Oscar Wilde, Michel Foucault og André Gide. Havde det stået til disse obskurantistiske kulturer - og det er efter min mening alvorligt - ville disse store kunstnere aldrig have kunnet udfolde sig.

Efter min mening - og jeg håber, at Parlamentet er enigt med mig - er en kultur, der er imod homoseksuelle, ikke acceptabel, og den bør kraftigt bekæmpes.

  Hélène Goudin, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Fru formand! At homofobi stadig er et problem i Europa i år 2007 er dybt beklageligt og skræmmende. Hvad der er endnu mere beklageligt, er, at der findes kolleger her i Parlamentet, der med deres tydelige homofobiske udtalelser er med til at forværre situationen for homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle. De fremsætter ikke alene disse udtalelser her i Europa-Parlamentet, men også i stor udstrækning i deres hjemland. Når den homofobiske stemning piskes op, får det også som konsekvens, at homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle risikerer at blive udsat for såvel fysisk som psykisk vold, som det skete ved flere bøsseparader i Europa sidste år.

Endnu værre er, når tro og religion anvendes som undskyldning for at diskriminere mod EU-borgere. De kan sikkert regne ud, hvad jeg har i tankerne. Det er middelalderværdier, som ikke hører hjemme i vores moderne samfund. Europa i år 2007 burde være kommet længere end det. Lad os bekæmpe homofobien overalt, hvor den forekommer, i politik, i medierne og i de miljøer, som vi alle bevæger os i.

  Philip Claeys, for ITS-Gruppen. - (NL) Fru formand! I januar sidste år havde vi en debat om homofobi i Europa. Jeg sagde dengang bl.a., at ingen i Europa-Parlamentet må acceptere, at homoseksuelle på nogen måde diskrimineres, angribes eller intimideres på grund af deres seksuelle orientering. Jeg advarede samtidig mod mentaliteten med politisk korrekthed, som lidt efter lidt er ved at kvæle ytringsfriheden. Foruden homofobi og andre fobier er der faktisk også en slags ytringsfrihedsfobi, der begynder at udvikle sig, en irrationel angst for at lade folk frit sige deres mening. Hvad min gruppe ikke kan lide i forhandlingen i dag og i de beslutningsforslag, der er fremsat, er, at man peger på en bestemt medlemsstat, og det tilmed på grundlag af oplysninger, hvis korrekthed bestrides. Det er ikke en rigtig handlemåde. Vi burde gå mere forsigtigt til værks for at undgå, at befolkningen i denne medlemsstat vender sig endnu mere bort fra EU.

  Michael Cashman (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg tager ordet i vemod og ikke i vrede. Efter Anden Verdenskrig har vi fortsat ikke lært lektien. I 1930'erne stod vi og så på, mens jøder, kommunister, fagforeningsmedlemmer og homoseksuelle blev ført bort til lejrene. Vi stod bare. Vi sagde og gjorde intet.

Nu er vi kommet videre. Jeg siger til de lande, der har levet med dominans og undertrykkelse, at de af alle lande bør kende værdien af grundlæggende menneskerettigheder, foreningsfrihed, ytringsfrihed og retten til et privatliv.

(Bifald)

De bør lære os om grundlæggende værdier. Derfor tøver vi ikke med at forsvare menneskerettigheder og menneskerettighedsforkæmpere, hvor de end befinder sig.

Jeg vil sige til alle, der føler sig angrebne, uanset hvor de er - og som en homoseksuel mand kunne jeg være født i Polen, Letland eller Tjekkiet og frygte for mit liv og mit job - at I ikke er alene, at vi støtter jer, og at vi vil vinde af den simple grund, at godhed og retfærdighed altid sejrer til sidst.

Når vi taler om aktive politikere og deres erklæringer, taler vi ikke om en engangserklæring, men snarere om en række erklæringer, der er udtænkt og fremsat i årenes løb. Hadefuld tale skaber et klima, hvor liv på en eller anden måde er af inferiør betydning, og hvor personer udgør en trussel for samfundet. Der skabes en stemning, der skabes frygt, og rettigheder trues. Det sagte kan ikke tages tilbage, skaden fortsætter, og ordene giver alt for ofte magt til banditter, hvilket fører til vold.

Jeg bemærker, at hr. Weber siger "nej til homofobi". Det er imidlertid trist, at han også siger "nej" til at gøre noget ved det her i Parlamentet i dag.

Afslutningsvis vil jeg sige, at vi får succes. Men det betyder, at vi skal påtage os vores ansvar for at forsvare menneskerettigheder og gøre en ende på menneskerettighedskrænkelser, hvor end de måtte forekomme.

(Bifald)

  Jan Jerzy Kułakowski (ALDE). - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne sige et par ord på vegne af den polske delegation i den liberale demokratiske gruppe af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa.

For det første accepterer vi ingen former for forskelsbehandling, og vi går ind for fuldstændig tolerance i sager vedrørende denne forhandling.

For det andet vil vi gerne pointere, at der er en stor forskel på ikkeforskelsbehandling på dette område og på fremme af homoseksuelle holdninger. Tolerance, ja, ikkeforskelsbehandling, ja, men fremme, nej, fordi en sådan fremme ikke er et mål på respekten for menneskerettigheder.

Og endelig er dette ikke et politisk emne, og det skal heller ikke behandles som sådant. Det er et moralsk spørgsmål, der er tæt forbundet med pluralisme, hvilket bør karakterisere EU.

  Bogdan Pęk (UEN). - (PL) Fru formand! De personer, der velvilligt stemte for nødvendigheden af denne forhandling, var lige så villige og hurtige til at forlade mødesalen. Det er den bedste illustration af, at deres hensigter ikke var reelle, men kunstige og politisk funderede. Det er et forsøg på at forfølge en regering i et land, der ikke behager forskellige optioner: de liberale, venstrefløjen, de venstreorienterede osv.

Det kan jeg godt forstå, men for himlens skyld, mens tusindvis af bål brændte i Deres lande i en ikke alt for fjern fortid, samledes de mennesker, der flygtede for disse bål, i Polen. Jøder, der blev forfulgt i hele Europa, samledes i Polen. Polen er et symbol på tolerance. Dette forsøg på at overbevise verden og Europa om, at Polen er et arnested for intolerance over for homoseksuelle, er en enorm obskønitet og politisk bagvaskelse, en kynisk skinmanøvre for at vildlede den europæiske offentlighed. Jeg protesterer imod denne manøvre, fordi den er grundlæggende usand.

(Bifald)

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). - (ES) Jeg synes, at hr. Cashman er kommet med en meget god definition på den følelse, som flertallet af Parlamentet deler, og jeg synes derfor, at jeg har en forpligtelse til endnu en gang at gentage, at man skal råbe op over for visse holdninger.

Problemet drejer sig ikke om ytringsfrihed. Problemet er, at visse fjendtlige erklæringer om den seksuelle frihed kommer fra regeringsinstitutioner, fra stater og regeringer, der er en del af EU, og som har undertegnet traktater, f.eks. Traktaten om Den Europæiske Union, hvis artikel 6 klart definerer valgfriheden, herunder den seksuelle.

Lad os ikke blande propagandaen sammen med retten til frit at være det, som man ønsker at være på et hvilket som helst tidspunkt, under en hvilken som helst omstændighed og i hvilken som helst stat, der er medlem af EU.

Jeg synes derfor ikke, som hr. Cashman så udmærket udtrykte det, at disse erklæringer er isolerede tilfælde, de er en del af en tendens, af en velovervejet strategi, der går ud på at sætte spørgsmålstegn ved EU's grundlæggende værdier. Det må ikke forblive ustraffet.

Europa-Parlamentet var nødt til at reagere - det synes jeg, at det gør - selv om jeg desværre er bange for, at det ikke er første gang, men vi vil altid insistere, og selv om det er trættende at skulle gentage selvfølgeligheder, skal vi blive ved med at gøre det, for vi har - som hr. Cashman også nævnte - ret, og vi vil få ret.

  Witold Tomczak (IND/DEM). - (PL) Fru formand! Alle har ret til at leve og fortjener respekt og hjælp. Det gælder også vildledte og sårede personer, der er bukket under for homoseksuelle tilbøjeligheder. Løsningen er imidlertid hverken blind accept eller intolerance, men forståelse og venlighed. Løsningen består i at hjælpe de berørte med at få det bedre, hvilket forventes af os.

At acceptere homoseksualitet som noget naturligt og normalt er en glorificering af smerte og lidelse. Det er en forkert og farlig politisk korrekthed. Homoseksuelle handlinger strider mod naturlovene, fordi de udelukker livets gave. At udbrede sådanne handlinger er et angreb på familien, og det fører til abnormiteter.

Kære europæere! I stedet for at rette en urimelig kritik mod Polen burde De følge Polens eksempel med hensyn til moral, tolerance og normalitet. I dette land har udkom bogen Coming out Straight. Understanding and Healing Homosexuality (en bog om at forstå og helbrede homoseksualitet). Forfatteren er Richard Cohen, der befriede sig selv fra homoseksualitet, og som nu er en lykkelig mand og far. Lad os nyde godt af hans erfaring.

Jeg vil spørge de såkaldte menneskerettighedsforkæmpere, der laver et sådant postyr i dag og overdriver problemet, hvorfor De ignorerer mediernes moralske forfald og forskelsbehandlingen af normale familier, og hvorfor De lukker øjnene for massemord på børn i deres mødres skød. Er De klar over, at De ved at fremme en civilisation af falskhed og død forårsager Europas ødelæggelse?

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Fru formand! Kampagnen mod homofobi og Lambda-foreningen præsenterede en rapport om de biseksuelles og homoseksuelles situation i Polen i årene 2005 og 2006. Rapporten tegner et billede af forfølgelse. Hver femte homoseksuelle er blevet skubbet eller sparket. Halvdelen af de adspurgte er blevet fornærmet, chikaneret eller udsat for pengeafpresning. Antallet af chikanerier er steget på det seneste. Af de personer, der har været udsat for fysisk vold, har 42 % oplevet mere end tre voldelige hændelser i løbet af de seneste fem år.

Det er med dyb beklagelse, at jeg må bekræfte, at homoseksuelle i dag ikke kan stole på, at institutionerne i den polske stat, der regeres af en konservativ/nationalistisk/populistisk alliance, vil sikre dem effektiv beskyttelse. I mange erklæringer giver repræsentanter for regeringen åbent udtryk for had, intolerance og diskrimination over for homoseksuelle kredse. Det er det, der gør dagens beslutning så vigtig, mine polske landsmænd fra højrefløjen! For disse mennesker er Europa-Parlamentet blevet en retfærdighedens forkæmper og et fyrtårn, der bevarer deres forhåbninger om, at man vil værne om deres grundlæggende rettigheder og retten til et værdigt liv.

(Bifald)

  Formanden. - Der er en bemærkning til forretningsordenen.

  Alexander Stubb (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Nej, det kan jeg ikke gøre, for der er ingen. Jeg ville blot sige, at hr. Tomczaks udtalelser beviser, præcist hvorfor vi har brug for en forhandling om homofobi her i Parlamentet. Det var de mest homofobiske udtalelser, jeg har hørt her i Parlamentet i meget lang tid, og de gør mig virkelig trist.

(Bifald)

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne benytte denne debat til at vende tilbage til en tale, som rådsformanden holdt her i Parlamentet, nemlig om værdiernes og tolerancens Europa. Det er et meget vigtigt punkt, som gælder for rigtig mange områder.

Vi har i dag diskuteret meget om forskellige andre spørgsmål, hvor vi har rettet blikket mod problemer uden for EU. Når vi gør det - og gør det med rette - er det helt legitimt også at se på de ting, som vi endnu ikke har fået på plads i vores eget hus, nemlig intolerancen over for homoseksualitet. Derfor beder jeg om, selv om mange har en anden opfattelse af dette spørgsmål, at man i det mindste tilvejebringer tolerance for, at der må være en debat, og at det også er vigtigt, at Kommissionen har instrumenter, som den kan bruge til at imødegå denne diskriminering.

Fra formandskabets side kan jeg kun endnu en gang understrege, at vi har denne forpligtelse, at det ikke kun ligger hos Kommissionen eller parlamenterne, men at vi aktivt må bevidstgøre vores samfund om dette spørgsmål, så denne diskrimination kan ophøre. Det håber jeg, at dagens debat i det mindste har kunnet yde et lille bidrag til!

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Mine damer og herrer! Menneskerettigheder er umistelige rettigheder, og efter min mening er det en grundlæggende værdi, som hele det europæiske projekt bygger på.

I betragtning af at vi har haft en meget indgående og følelsesmæssig forhandling, vil jeg citere, præcist hvad den polske vicepremierminister sagde i sin tale. Ifølge vicepremierministeren vil lovforslaget berøre alle, der fremmer homoseksualitet eller andre afvigelser. Efter min mening er denne detalje et tilstrækkeligt klart signal til, at vi kan konkludere, at en vedtagelse af denne lov vil stigmatisere en bestemt befolkningsgruppe på grund af deres seksuelle orientering, og at den derfor er uacceptabel i henhold til de europæiske retsprincipper.

Mine damer og herrer! Kommissionen vil gøre sit yderste for at forsvare alle borgeres rettigheder i alle medlemsstater, og efter min mening fremgår det klart af denne forhandling, at homofobi ikke kun er et fænomen, der berører nogle medlemsstater, men at det snarere et universelt fænomen. Det er selvfølgelig sandt, at vi i dag debatterer en tale, der er holdt af et parlamentsmedlem i et bestemt land.

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget fire beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 12.00.

(Mødet udsat kl. 17.50 og genoptaget kl. 18.00)

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

(1) Se protokollen.

18. Spørgetid (spørgsmål til Rådet)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0017/2207).

Vi behandler en række spørgsmål til Rådet.

Spørgsmål nr. 1 af Manuel Medina Ortega (H-0177/07)

Om: Styrkelse af Frontex-agenturet

Hvilke foranstaltninger har Rådet truffet for at styrke arbejdet i Agenturet for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) med henblik på at hindre, at der sker en massiv tilstrømning af indvandrere, som det var tilfældet sidste år?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. Ortega! Jeg vil besvare Deres spørgsmål således: Det Europæiske Råd konstaterede i sine konklusioner fra december 2006 følgende: Kapaciteten i Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser - altså det europæiske grænsebeskyttelsesagentur FRONTEX - bliver hastigt udvidet. Til dette formål sikres der passende økonomiske og personalemæssige midler, der fastlægges procedurer for nødsituationer, de operative midler bliver forbedret, forbindelserne til nettet af forbindelsesofficerer for indvandringsspørgsmål styrkes og den planlagte kontrol af agenturet og dets opgaver bliver afsluttet i 2007.

Agenturets budget for 2007 er blevet forøget betydeligt og andrager nu i alt 22,2 millioner euro. Også antallet af medarbejdere bliver til stadighed forøget, i 2007 vil det være i alt 87. Med hensyn til fastlæggelsen af procedurer til nødsituationer afsluttede Rådet for nylig drøftelserne med Europa-Parlamentet om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om hurtige indsatshold ved grænserne og ændring af Rådets forordning vedrørende denne mekanisme. Europa-Parlamentet skal stemme om forordningen i slutningen af april. Rådet (retlige og indre anliggender) vil afslutte sin behandling af denne forordning i juni.

Ud over udstationering af personale er FRONTEX i øjeblikket i færd med at etablere et centralt register over det eksisterende tekniske udstyr i medlemsstaterne til kontrol og overvågning af de ydre grænser, den såkaldte tool box, som medlemsstaterne på frivillig basis og efter anmodning fra en anden medlemsstat er villige til at stille til rådighed. Rådet undersøgte den 15. februar 2007 fremskridtene i forbindelse med etableringen af tool box og opfordrede medlemsstaterne til at yde et aktivt bidrag til dette projekt. En yderligere undersøgelse fandt sted på Rådets møde den 19. og 20. april.

Med Rådets konklusioner af 14. og 15. december 2006 blev FRONTEX pålagt i samarbejde med medlemsstaterne i regionen at etablere et permanent kystpatruljeringsnet ved EU's sydlige ydre grænser til søs. Indførelsen af dette net er et vigtigt skridt til i fællesskab og især koordineret med medlemsstaterne i regionen at kunne skride ind over for den illegale immigration ved de sydlige ydre grænser til søs. Netværket er et effektivt instrument til at håndtere de kommende ugers og måneders forventede voksende migrationspres i denne region. Det er planen, at kystpatruljeringsnettet skal starte den 24. maj 2007.

Endelig vil Kommissionen i overensstemmelse med Haagerprogrammet, som Det Europæiske Råd vedtog den 4. november 2004, inden udgangen af 2007 forelægge Rådet en rapport til vurdering af agenturet, og i forbindelse med denne vurdering kunne man overveje muligheden for at overdrage yderligere opgaver eller beføjelser til FRONTEX.

  Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) Hr. formand! Hr. formand for Rådet, jeg vil gerne give udtryk for min anerkendelse af Rådets indsats på dette område, og jeg synes, at det har forklaret det meget tydeligt.

Vores eneste bekymring er imidlertid, at det ser ud til, at de foranstaltninger, der er blevet iværksat - nærmere bestemt ERA 1, ERA 2 og ERA 3 - bliver afbrudt på et vist tidspunkt med hensyn til beskyttelsen af den atlantiske søgrænse, og der opstår en følelse i befolkningen af, at beskyttelsen, da foranstaltningerne er af midlertidig karakter, kun er midlertidig og ikke permanent.

Mener formandskabet, at man med disse foranstaltninger kan sikre en permanent kontrol af denne grænse - som på nuværende tidspunkt er en følsom grænse - for EU som helhed?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) For det første er beskyttelsen af de ydre grænser naturligvis det enkelte medlemslands opgave. I særlige situationer kan FRONTEX dog kaldes til hjælp. Det er jo det, denne institution blev oprettet til. Det betyder, at der kan være tilfælde, hvor FRONTEX ikke behøver træde i aktion, fordi det kan klares af den berørte medlemsstat alene. Men naturligvis skal det formidles, at EU i visse situationer som f.eks. den illegale indvandring optræder solidarisk - det var jo det, dette europæiske initiativ handlede om. Det kan bare ikke være nogen permanent indsats. FRONTEX bør virkelig kun træde i aktion i visse tilfælde.

  Alexander Stubb (PPE-DE). - (EN) Hr. formand for Rådet! Mange tak for Deres svar om, hvordan man kan støtte Frontex-agenturet. De talte meget om at få mere personale eller med andre ord om at få flere penge. Hvis det er Deres tese, hvordan vil De så anbefale, at Frontex' personale skal udvides, og hvor mange penge skal vi komme ind i Frontex-budgettet?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. medlem! Jeg kan ikke komme med konkrete tal her. Vi har nu oprettet dette agentur, og nu må vi se, hvilke krav der bliver stillet til denne institution, hvilke opgaver medlemsstaterne kan påtage sig, og hvilke opgaver FRONTEX kan sikre. Men det er stadig åbent i de pågældende drøftelser.

I hvert fald må vi, hvis jeg forstod medlemmet ret, også sende et signal, så vi ikke bare har skabt en pseudoinstitution, men så borgerne også oplever, at her har EU indset, at det er nødvendigt at gribe effektivt ind med et agentur. Så må vi naturligvis også være i stand til at stille de tilsvarende ressourcer til rådighed.

  Formanden. - Spørgsmål nr. 2 er trukket tilbage.

Spørgsmål nr. 3 af Sarah Ludford (H-0183/07)

Om: Efterforskning og strafforfølgning vedrørende folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser

For at gøre de retshåndhævende myndigheders efterforskning og strafforfølgning af personer, som har begået folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, mere effektiv vedtog Rådet afgørelse 2002/494/JHA⁽¹⁾ om oprettelse af et europæisk net af kontaktpunkter vedrørende folkedrab og afgørelse 2003/335/JHA⁽²⁾ om efterforskning og strafforfølgning af alvorlige internationale forbrydelser.

Hvilke planer har Rådet for at forbedre netværkets institutionelle infrastruktur for at styrke samarbejdet mellem de nationale myndigheder og bidrage til at skabe en konsekvent fremgangsmåde i medlemsstaterne med henblik på at kæmpe mod straffrihed for alvorlige internationale forbrydelser? Hvad er Rådets holdning med hensyn til et forslag om at gøre Eurojust til sekretariat for netværket? Vil Rådet overveje at sætte netværket på dagsordenen for møderne i artikel 36-udvalget (CATS) for at sikre en opfølgning af netværkkonklusionerne? Hvordan vil Rådet på baggrund af artikel 4 i Rådets afgørelse 2003/335/JHA behandle den nuværende mangel på specialiserede krigsforbrydelsesenheder i medlemsstaterne?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Der drøftes i øjeblikket ingen forslag om forbedring af den institutionelle infrastruktur for det europæiske net af kontaktpunkter. Hidtil bliver de møder, der afholdes i forbindelse med dette net, forberedt i samarbejde med formandskabet og Rådets Generalsekretariat. Der foreligger heller ingen forslag for Rådet om at etablere et sekretariat for nettet inden for rammerne af Eurojust. Hvis der skulle blive stillet et sådant forslag, vil Rådet drøfte det.

Formandskabet kan meddele Dem, ærede fru medlem, at det næste møde i det europæiske net af kontaktpunkter vedrørende personer, som er ansvarlige for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, finder sted den 7. og 8. maj. I overensstemmelse med den hidtidige praksis vil resultaterne af dette møde blive fremsendt til udvalget i henhold til artikel 36 til videre drøftelse.

Efter Rådets beslutning fra 2003 er det op til medlemsstaterne at etablere specialenheder for krigsforbrydelser. Alle medlemsstater har udpeget kontaktpunkter for efterforskning af folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

  Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Fru formand! Ja, det er rimeligt opmuntrende. Forhåbentlig vil De konkludere, at Eurojust skal være et sekretariat eller i det mindste et kontaktpunkt. Jeg er glad for, at kontaktgruppen afholder et møde i maj måned. Desværre var der ikke noget under det forrige formandskab. Kan de forsikre mig om, at Europa-Parlamentet bliver informeret om konklusionerne fra det møde?

Når Rådet begynder processen med at udvikle JHA-programmet efter Haag, hvilke foranstaltninger vil der så blive truffet for at sikre, at EU's tilsagn om at bekæmpe straffrihed for internationale forbrydelser, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser både i og uden for EU medtages som en vigtig del af dagsordenen for retfærdighed, frihed og sikkerhed med henblik på at skabe et fælles område med retfærdighed for ofre for de alvorligste forbrydelser?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Med hensyn til det første punkt er det - som jeg også sagde før - vigtigt, at Parlamentet bliver underrettet om dette møde i henhold til artikel 36. Jeg kan ikke i dag sige Dem, hvilke konklusioner der vil blive draget på dette grundlag, og hvordan de vil indgå i hvilke processer. Men det vil man så kunne se, når dette første møde har fundet sted den 7. maj.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 4 af Glenis Willmott (H-0184/07)

Om: Type 1 diabetes

Type 1 diabetes, som er en tilstand, som oftest konstateres hos børn, er en sygdom, som hovedsagelig berører befolkningerne i Europa i højere grad end den meget omtalte type 2 diabetes. Finland har det højest registrerede antal diabetikere i verden med Det Forenede Kongerige som nummer fire på listen. Man ved ikke rigtig, hvad der forårsager type 1 diabetes, og man bør lægge vægt på at sikre, at patienterne kan få den bedst mulige livskvalitet. En tidlig og nøjagtig diagnose og effektiv kontrol er vigtig med henblik herpå.

Hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe ikke blot for at sikre, at alle diabetikere har adgang til et minimumsniveau af pleje i medlemsstaterne, men også for at sikre, at insulinpumpen, der menes at være det bedste redskab, der for øjeblikket findes, til at hjælpe velmotiverede diabetikere til at få bedre kontrol over sygdommen og livskvalitet, er til rådighed for alle dem, som har brug for den?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Til dette spørgsmål vil jeg gerne sige, at initiativretten inden for folkesundheden udelukkende ligger hos Kommissionen. I øjeblikket foreligger der heller ikke noget lovgivningsforslag om diabetes for Rådet. Jeg henviser til, at et sådant forslag i henhold til EF-traktatens artikel 152, stk. 4, jf. artikel 241 ville høre under den fælles beslutningsprocedure. I øvrigt henviser jeg til Rådets svar på forespørgslen til skriftlig besvarelse fra 2006.

  Glenis Willmott (PSE). - (EN) Fru formand! I betragtning af at type 1 diabetes primært rammer børn, og at dårlig håndtering af diabetes hos børn kan give problemer på lang sigt i form af f.eks. nyresvigt, blindhed og amputationer, hvilke foranstaltninger kan Rådet så træffe for at sikre en hensigtsmæssig uddannelse af patienten og dennes familie og for at fremme uddannelseskampagner for sygdommen med henblik på at forebygge den forskelsbehandling, som mange diabetespatienter udsættes for?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) De har med rette nævnt rækkevidden af diabetes 1, især hos børn. Jeg vil imidlertid gerne henvise til - misforstå mig nu ikke - at det primært er en opgave for medlemsstaterne.

Men det er vigtigt, at man forsker og opnår viden, og at man så udveksler resultaterne på europæisk niveau, selv om kompetencen for sundhedsområdet ligger hos medlemsstaterne. Det handler om børnenes vel og fremtid, og her er det den rigtige vej at udveksle resultaterne rettidigt og effektivt.

  Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Fru formand! Formanden for Rådet svarede, at EU ikke har nogen lovgivningsmæssig kompetence, hvilket er sandt, men det har rammeprogrammet for forskning.

Mener Rådet, at EU giver tilstrækkelig økonomisk støtte til forskning i type 1 diabetes? Som jeg forstår det, mener videnskabsfolkene, at der kan findes en kur for type 1 diabetes, selv om det kræver en samordnet indsats. Det er sandsynligvis den globale sygdom, vi har størst chance for at finde en kur for.

Jeg vil tilføje, at jeg har en interesse i dette emne, da min mand er formand for den britiske gren af den internationale diabetesforskningsfond Juvenile Diabetes Research Foundation, der støtter forskning i type 1 diabetes.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Jeg er helt enig med Dem i, fru medlem, at man naturligvis skal undersøge årsagerne, og her er det nødvendigt med forskning. Som De nævnte, er det inden for rammerne af det syvende forskningsrammeprogram muligt at undersøge denne sygdom nøje og forske tilsvarende.

Initiativerne ligger naturligvis i første omgang hos medlemsstaterne, men man kan starte tilsvarende initiativer omkring dette instrument, som bestemt er nødvendigt, inden for rammerne af det syvende forskningsrammeprogram.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 5 af Philip Bushill-Matthews (H-0186/07)

Om: Børnepasning

Kan Rådet - i lyset af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002, hvor medlemsstaterne blev enige om, at der inden udgangen af 2010 skulle tilbydes børnepasning til mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen fra 3 til 6 år og til mindst 33 % af alle børn under 3 år, samt af Kommissionens seneste meddelelse om demografiske ændringer i Europa - oplyse, hvor tæt de enkelte medlemsstater er på at opfylde disse mål?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Kommissionen konstaterede i sin forårsredegørelse 2007, at adgang til et overkommeligt børnepasningstilbud i nogle medlemsstater er et problem, og at det derfor er vanskeligt at forene arbejds- og familieliv. I den fælles rapport om beskæftigelse 2006-2007 peges der udtrykkeligt på, at nogle medlemsstater har sat nationale mål for børnepasning. Denne anstrengelse skal anerkendes. Samtidig gælder det imidlertid om at holde øje med den fortsatte udvikling i medlemsstaterne, så forpligtelserne på grundlag af Barcelona-processen bliver overholdt.

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE). - (EN) Mange tak, hr. formand for Rådet, men med al respekt var det et meget overordnet svar. Det er måske det eneste, De på nuværende tidspunkt kan give mig, men jeg vil gerne bede Dem om at sende mig en mail med de detaljer, De måtte have, eller om at indikere, hvor jeg kan finde en detaljeret fordeling efter medlemsstat, for som De ganske rigtigt sagde, er det en prioritering at forbedre livsbalancen mellem arbejde og familie, og det er fortsat i vores interesse at sikre en bred opbakning til denne prioritering. Forhåbentlig vil De opfordre Deres efterfølger som rådsformand til også at have det som en prioritering.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Vi havde for få uger siden en debat på baggrund af alliancen for familier og de mål, vi satte os i Barcelona. Under denne debat foreslog jeg på formandskabets vegne, at der næste år skal fremlægges en rapport om gennemførelsen af disse mål i de enkelte medlemsstater. Vi har nu også udarbejdet en liste over de kriterier, som denne rapport skal udarbejdes efter i 2008. Det er et vigtigt punkt.

Det glæder mig også, at netop børnepasning har spillet en væsentlig rolle i de seneste uger på forskellige konferencer, også i forbindelse med debatten om alliancen for familier. Jeg kommer som bekendt fra Tyskland og kender den debat, der i øjeblikket føres i Tyskland. Vi har imidlertid også konstateret, at det ikke kun er et tysk problem.

Hvad kan vi så gøre? I overensstemmelse med bedste praksis gælder det om at præsentere erfaringer og resultater med henblik på at nå disse mål til næste år i den nævnte rapport.

De informationer, De har brug for, vil vi lade tilgå Dem.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (DE) Hr. minister! De nævnte Tyskland. Jeg vil gerne vide, hvordan det ser ud med børnepasningen i de nye og de gamle delstater. Efter min mening er det et problem for EU, at situationen omkring børnepasning er særligt slem i de nye lande i EU. Hvordan vurderer De dette problem?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Der er naturligvis forskellige udviklinger i EU, og man behøver slet ikke skelne mellem gamle og nye medlemsstater. Vi har konstateret, at der i nogle medlemsstater gennem mange år er blevet opbygget en fornuftig infrastruktur - det har været en politisk målsætning - mens andre lande halter bagefter. I de østtyske delstater fandtes der allerede før genforeningen en anden struktur, og der findes der sådanne institutioner.

Naturligvis har vi et andet problem at kæmpe med i de østtyske delstater, nemlig spørgsmålet om affolkning, at folk flytter væk fra visse områder, fordi den økonomiske situation ikke er sådan, som folk havde forestillet sig. Det er en generel opgave for medlemsstaten Tyskland at finde en vej, så heldagspasning og pasning af småbørn under tre år bliver sikret. I øjeblikket drøftes det i den tyske forbundsdag, hvordan vi kan nå de mål, som vi har sat os i forbindelse med Barcelona.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Jeg vil påpege, at pasningsfaciliteter ikke kan erstatte, men kun supplere, familien. Derfor vil jeg gerne spørge vedrørende kvaliteten af de faciliteter, der tilbydes, dvs. hvordan man sikrer, og hvordan vi kan vide, at personalet i disse institutioner er i stand til at opdage eventuelle indlæringsvanskeligheder og andre svagheder, så man beskytter børnene under deres opvækst og sikrer dem en god uddannelsesmæssig fremtid resten af livet.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Det handler ikke om at foreskrive, at forældrene skal sætte deres børn i institution, men vi er ganske enkelt nået frem til den erkendelse, at forældre - og i visse medlemsstater overvejende kvinderne - skal kunne vælge, om de vil være på arbejdsmarkedet, muligvis af økonomisk nødvendighed. Så skal de også have adgang til pasningsordninger til børnene.

Det er ikke op til formandskabet at vurdere ordningernes udstyr eller kvalitet. Hver medlemsstat vil selv sørge for, at personalet er så uddannet, at det kan løse opgaven.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 6 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0188/07)

Om: Ajourføring af direktivet "Fjernsyn uden grænser" og bekæmpelse af vold og diskrimination

Agter Rådet som led i moderniseringen af fællesskabsdirektivet om de audiovisuelle medier, også kendt under titlen "Fjernsyn uden grænser", at vedtage en fælles politik, der går imod brug af vold og krænkelse af den menneskelige værdighed, især når massemedierne henvender sig til børn og unge, eller indholdet af deres programmer vedrører kvindespørgsmål og forfordelte samfundsgrupper?

Er det muligt, at bevidstgørelsen af Rådets medlemmer om de ovennævnte spørgsmål er af mere afgørende betydning end reglerne vedrørende det frie marked, konkurrence og Unionens internationale forpligtelser?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Først vil jeg gerne pege på, at ændringen af direktivet "Fjernsyn uden grænser" bliver vedtaget i fælles beslutningsprocedure. Europa-Parlamentet har derfor som medlovgiver samme ret som Rådet til at påvirke indholdet i lovgivningsakten.

Rådet har i forbindelse med revisionen af direktivet taget højde for de spørgsmål, De nævner. Rådet overvejer især at udvide direktivets anvendelsesområde, så rimelige retsforskrifter om beskyttelse af mindreårige og et forbud mod opildning til had også kommer til at gælde for de nye on demand-tjenester samt tjenester, som tilbydes via nye platforme som mobilnet og internettet. Rådet ønsker, at det i det reviderede direktiv anerkendes, at ko- og selvreguleringsinstrumenter kan yde et vigtigt bidrag til dette. De ved jo også, at det endelige omfang af revisionen skal aftales med Parlamentet.

Jeg understregede i går under formændenes møde endnu en gang, at formandskabet er meget interesseret i nå frem til en hurtig løsning sammen med Europa-Parlamentet.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Jeg vil helt konkret spørge repræsentanten for Rådet vedrørende det frie marked og den frie konkurrence med hensyn til disse produkter og de hindringer, dette direktiv evt. kan skabe med forbuddet mod visse produkter, der er farlige for børn.

Jeg vil også gerne spørge, om man vil indføre regler om handelsforbindelserne med tredjelande, så importerede varer også bliver kontrolleret.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Dette spørgsmål bliver stadig diskuteret. Naturligvis spiller de grænseoverskridende udsendelser også en vigtig rolle. Vi fører fortsat en intens dialog med Europa-Parlamentet om det vigtige spørgsmål om, hvordan vi kan beskytte børn og unge mod visse produkter.

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. minister! Er der mulighed for, at man i forbindelse med dette direktiv kunne få i det mindste de offentlig-retlige medier i de europæiske medlemsstater til i vidt omfang at afstå fra at sende fremstillinger af vold i fjernsynet og i radioen?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) I første omgang gælder det om ikke at skelne mellem private og offentlig-retlige fjernsynskanaler; der er tale om et generelt fjernsynsdirektiv på europæisk niveau. I øvrigt går jeg ud fra, at en række fjernsynsstationer har pålagt sig selv en vis forpligtelse, så ingen bliver opildnet til had og lignende af deres udsendelser.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Fru formand! I vores lokale tv-stationers programmer er der meget materiale fra USA. Det er fra netop USA, at vi ser masser af vold og aggressive programmer og film, som har en meget dårlig indflydelse på børn og unge. Vi ser begivenheder fra USA's hverdag: massakrer på skoler og universiteter. Kan vi få nogen indflydelse på, hvor meget af denne type materiale der bliver importeret og sendt i Europa?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Jeg er ikke sikker på, at et direktiv kan forhindre alt, men i samtalerne mellem formandskabet og Europa-Parlamentet drejer det sig om at finde måder til at mindske risikoen til et minimum.

Jeg gentager, at vi bliver nødt til at finde en balance mellem den såkaldte informationsfrihed på den ene side og beskyttelsen af børn og unge på den anden side. Naturligvis skal børn beskyttes. Vi får se, hvad der kan opnås enighed om under samtalerne i de kommende dage.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 7 af Bernd Posselt (H-0189/07)

Om: Tilnærmelse af Makedonien til EU

Hvilke muligheder er der efter formandskabets opfattelse for yderligere at fremme Republikken Makedoniens tilnærmelse til EU, og hvilke konkrete fremskridt skulle dette lands status som kandidatland kunne medføre i den nærmeste fremtid?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. Posselt! Det Europæiske Råds beslutning af 15. og 16. december 2005 om at give Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien status som ansøgerland er en anerkendelse af reformresultaterne i landet. Det Europæiske Råd understregede, at der alt efter opfyldelsen af de i konklusionerne fastlagte betingelser og krav vil blive overvejet yderligere skridt til en tilnærmelse til EU.

Kommissionen vil i sine fremskridtsberetninger informere om udviklingen på dette område. På sit møde den 11. og 12. december sidste år udtalte Rådet efter at have undersøgt udviklingen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ved hjælp af Kommissionens fremskridtsberetninger sin beklagelse af, at reformtempoet var svækket i 2006.

Det Europæiske Råd bekræftede den 14. og 15. december sidste år, at de enkelte landes fremskridt på vejen mod EU afhænger af deres bestræbelser for at opfylde Københavnskriterierne og betingelserne i stabiliserings- og associeringsprocessen. Hvad Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien angår, så opfordrede Rådet landet til at øge reformtempoet på de centrale områder og gennemføre de prioriteter, der er fastsat i det europæiske partnerskab for at komme videre i tiltrædelsesprocessen.

Landets regering står over for store udfordringer, især hvad reformen af politiet og retsvæsenet og kampen mod korruption angår. Som jeg understregede allerede i marts ved besvarelsen af en forespørgsel fra medlemmet Ryszard Czarnecki, skal der nu snarest tages fat på de åbne spørgsmål. Tempoet i tiltrædelsesprocessen afhænger således først og fremmest af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens egne anstrengelser og præstationer. Det vil blive behandlet i Kommissionens næste fremskridtsberetning. EU vil fortsat støtte landet aktivt i at gennemføre dette mål.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Jeg har tre korte bemærkninger til dette udmærkede svar. For det første vil jeg gerne spørge Dem, hvordan det går med at gennemføre Ohrid-aftalen, især med kommunalreformen. Er De tilfreds med den interne udvikling?

For det andet, hvordan vurderer De det kommende slovenske formandskabs meddelelse om at ville arbejde for en dato?

For det tredje, er der tegn på afspænding i det prekære navnespørgsmål?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Jeg begynder med det sidste punkt, fordi jeg også ved, at det er meget omstridt. Det bedste ville være, hvis der kunne opnås en ordning mellem de to berørte lande, men der foreligger endnu ikke noget resultat, som man har kunnet blive enige om.

Med hensyn til datoen, så handlede det, hvis jeg forstod Dem rigtigt, om det slovenske formandskab. Det, jeg sagde før, viser jo, at Det Europæiske Råd ganske vist har givet et signal ved at give dette land status som tiltrædelseskandidat, men at vi endnu ikke fører tiltrædelsesforhandlinger, i det håb at kunne opnå yderligere fremskridt efter denne forhandling. Jeg tror ikke, det er gavnligt at fastsætte en dato her.

Når de relevante forudsætninger er opfyldt, når det rigtige reformtempo er nået, når resultaterne foreligger, så er Det Europæiske Råd klar til at fastsætte konkrete datoer, så de næste skridt kan indledes.

Med hensyn til Ohrid-aftalen, hr. Posselt, kan jeg i øjeblikket ikke komme med en nøjagtig vurdering af situationen, men jeg vil gerne lade svaret tilgå Dem senere.

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. minister! Hvis Makedonien virkelig skulle tiltræde EU på et eller andet tidspunkt, ville det kunne udløse en babylonisk sprogforvirring, da der alene i denne stat er seks officielle sprog. Er Rådet egentlig klar over denne problematik med en truende sprogeksplosion?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) På topmødet i Thessaloniki gav EU enstemmigt udtryk for, at det i betragtning af den tidligere udvikling i landene på det vestlige Balkan er nødvendigt at give disse lande udsigt til tiltrædelse. Denne beslutning var styret af ønsket om at skabe stabilitet i regionen.

Alle de ting, som De nu nævner netop i forbindelse med den sproglige mangfoldighed, har man ikke været opmærksom på lige fra starten. Det vigtige er imidlertid, at vi yder et bidrag til stabiliteten i denne region, og derfor er den problematik, De nævner, i første omgang et underordnet punkt. EU har i øvrigt tidligere løst problemer af en helt anden størrelsesorden.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (DE) Er De enig i, at forberedelse og godkendelse af en ny grundtraktat eller forfatningstraktat eller bare en ny traktat er en forudsætning for Makedoniens, Kroatiens eller andre lande på Vestbalkans tiltrædelse?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Vi har ved flere lejligheder her i Parlamentet drøftet hastigheden i udvidelsen og naturligvis også grænserne for udvidelsen. Samtidig har vi imidlertid på baggrund af allerede trufne afgørelser sagt - f.eks. den tidligere citerede afgørelse fra Thessaloniki - at EU skal bevare sin handlekraft i forbindelse med kommende udvidelser.

Det stod allerede klart, at EU-15 skulle bruge andre strukturer for at bevare sin handlekraft. Dette gælder for alvor med 25 eller 27 medlemsstater. Hvis der skal være udsigt til yderligere tiltrædelser, må EU først opfylde disse forudsætninger, altså være handlekraftig og gennemsigtig.

Derfor siger jeg igen og igen, som også rådsformanden allerede har sagt det her i Strasbourg: De, som kræver en hurtigere udvidelse af EU, er nogle gange de samme, som har det svært med forfatningstraktaten. Men hvis man ønsker en snarlig tiltrædelse eller en tiltrædelse på mellemlang sige for tiltrædelseskandidaterne - og det ønske kan man jo bestemt have af politiske grunde - så må man skabe forudsætningerne for, at EU kan være handlekraftigt. Disse forudsætninger er ikke til stede i dag!

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 8 af Sajjad Karim (H-0192/07)

Om: Darfur

Den sudanske regering påtager sig fortsat ikke ansvaret for at beskytte sine borgere i Darfur, men fortsætter med at støtte Janjaweed-militserne, der sammen med den sudanske regerings styrker har det største ansvar for de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og den internationale humanitære ret i dette område. I lyset af den sudanske regerings afslag på at give visum til delegationen på højt plan udsendt af FN's Menneskerettighedsråd til Darfur, hvilket ligger i forlængelse af en konsekvent modstand mod den nødvendige udsendelse af en fredsbevarende FN-styrke, er Rådet da villigt til at overveje målrettede sanktioner mod Khartoum, og er det i stand til at bekræfte, at det gør alt for at presse Rusland og Kina til at handle, eftersom deres strategiske olieinteresser i Sudan giver dem gode muligheder for at påvirke den sudanske regering?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Rådet har reageret energisk på den sudanske regerings afvisning af at give FN's Menneskerettighedsråds delegation visa til Sudan og dybt beklaget den sudanske regerings manglende samarbejdsvilje.

Forud for dette har EU gentagne gange foretaget demarcher hos den sudanske udenrigsminister og appelleret til Sudan om at samarbejde med denne mission. Rådet hilser det velkommen, at FN's Menneskerettighedsråd på sit fjerde møde tog delegationens rapport til efterretning og i enighed vedtog en resolution om menneskerettighedssituationen i Darfur, hvor et udvalg af særlige ordførere får til opgave at kontrollere alle hidtidige anbefalinger til forbedring af menneskerettighedssituationen i Darfur og arbejde for at få dem gennemført.

Rådet bekræftede den 15. marts 2007, at det støtter en presserende undersøgelse af yderligere skridt mod Sudan fra FN's Sikkerhedsråds side, og pegede på, at de, der forhindrer fredsprocessen, i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1591 skal drages til ansvar, og at der skal træffes egnede foranstaltninger. Rådet har ligeledes givet udtryk for sin vilje til at overveje yderligere foranstaltninger især inden for FN's rammer mod enhver part i konflikten, som hindrer gennemførelsen af FN's støtte til Den Afrikanske Unions mission i regionen Darfur i Sudan, herunder gennemførelsen af den aftalte hybride AU-FN-operation.

Darfur-konflikten er regelmæssigt blevet drøftet under samtaler med såvel Kina som Rusland, f.eks. også på møder inden for rammerne af den politiske dialog. Herunder har man konsekvent forfægtet det synspunkt, at den sudanske regering må arbejde for en politisk løsning på konflikten og give sin entydige tilslutning til gennemførelsen af hele FN's støttepakke til AMIS-missionen.

  Fiona Hall (ALDE), stedfortræder for ordføreren. - (EN) Der er et frygteligt dødvande i Darfur med en masse hændervridning, men ingen fremskridt, og denne følelse er forstærket af den seneste tids hændelser.

I fraværet af en aftale om en fredsbevarende FN-styrke overvejer Rådet så blandt de yderligere foranstaltninger, det i øjeblikket undersøger, muligheden for en EU-håndhævet flyveforbudszone, hvor håndhævelsesflyene overflyver grænsen i Tchad? Det har man periodevist diskuteret siden 2004. Mener formanden for Rådet, at tiden nu er inde til at gennemføre det?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Udenrigsministerrådet beskæftigede sig endnu en gang med Sudan og Darfur i mandags i Luxembourg. Som De måske ved, deltog FN's særlige udsending Jan Eliasson i mødet.

Situationen, som i forvejen var vanskelig i denne region, er ikke blevet bedre, fordi der foruden de allerede eksisterende konflikter mellem de forskellige parter i Sudan nu er kommet en ny konflikt til, idet stammer pludselig er begyndt at bekrige hinanden.

Rådet har imidlertid efter den særlige udsendings udtrykkelige ønske i første omgang ikke truffet yderligere foranstaltninger. Den særlige udsending talte for, at man endnu en gang skal gå politiske og diplomatiske veje for måske med en ændret holdning hos Kina at opnå tilslutning til en FN-støttet mission.

Udenrigsministrene har imidlertid erklæret, at EU overvejer yderligere effektive foranstaltninger over for Sudan, hvis ikke der kommer positive signaler inden for en overskuelig tid. Og det kan ikke udskydes i det uendelige, man kan ikke udsætte det i uger og måneder og bare afvente.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Fru formand! Da forbundskansler Merkel præsenterede Berlin-erklæringen betegnede hun Darfur som et fælles sår, og hun sagde, at det er på tide, at EU træffer ensidige foranstaltninger.

Jeg vil spørge en gang til: Hvor længe skal vi vente på disse beslutninger? Er der stadig diplomatiske forhandlinger i gang, selv om de ikke har ført til nogen resultater hidtil, og sikkert aldrig kommer til at gøre det?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Jeg har forsøgt at gøre det klart - det var holdningen på udenrigsministrenes forrige rådsmøde - at vi endnu en gang vil danne os et indtryk, og nu via FN's særlige udsending, men også via informationer fra Den Afrikanske Unions særlige udsending. Jeg skal gerne indrømme, at det virkelig er et åbent sår. Jeg beder imidlertid om, at man tager den særlige udsendings ønske alvorligt og forsøger at vurdere, om visse bevægelser, der har været i den sidste tid, måske alligevel kan føre til en løsning, så der er mulighed for en blandet mission.

Jeg gentager imidlertid, at det ikke er et projekt, hvor vi kan vente i ugevis, uden at der kommer resultater. Der bør indledes relevante skridt fra EU's side, hvis denne proces, som hr. Eliasson ønsker, og som vi også ønsker, ikke kommer i gang.

  Esko Seppänen (GUE/NGL). - (FI) Fru formand, hr. minister! EU har kampstyrker med tyske, finske og nederlandske tropper i reserven for øjeblikket. Kan De forestille Dem en situation, hvor der bliver sat kampstyrker ind for at neddæmpe situationen i Darfur?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Soldaterne fra Europa har en meget snævert beskrevet opgave. Primært er der tale om en opgave for Den Afrikanske Union. Derfor gjorde vi det endnu en gang klart sidste mandag, at pengene til at opretholde denne mission så småt er ved at slippe op, og at EU så efter denne dato naturligvis må støtte den afrikanske aktion økonomisk. Rådsformandskabet har også indtrængende opfordret til overvejelser om, hvorvidt medlemsstaterne endnu en gang kunne give penge bilateralt for at støtte Den Afrikanske Unions aktion i Sudan, i Darfur, hvis pengene på det europæiske niveau ikke slår til.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 9 af Tobias Pflüger (H-0196/07)

Om: Udenretslige henrettelser på Filippinerne

Hvordan vurderer Rådet den politiske situation på Filippinerne, hvor der, siden Gloria Macapagai-Arroyos regering blev indsat i 2001, er blevet foretaget udenretslige henrettelser af mere end 830 politiske aktivister, journalister, sagførere, dommere, menneskerettighedsforkæmpere, præster og fagforeningsmænd, som FN's særlige ordfører Phillip Alston først for nylig kritiserede skarpt? Hvordan vurderer Rådet i denne forbindelse Arroyo-regeringens tydeligvis passive holdning og beretningerne om, at den filippinske hær står bag disse mord?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. Pflüger! Som det blev anført allerede i besvarelsen af forespørgsel 619/2007, er Rådet informeret om de udenretslige henrettelser på Filippinerne. EU giver regelmæssigt udtryk for sin dybe bekymring over disse hændelser og opfordrer indtrængende myndighederne til hurtigt at tage fat på problemet og tillade uafhængige undersøgelser, så gerningsmændene kan stilles for retten, og der kan træffes forebyggende foranstaltninger.

Som det blev konstateret allerede i det nævnte svar, er EU villig til at hjælpe Filippinerne med at opbygge retssystemet. EU er fuldt ud klar over, at der ikke kun kræves faglig kompetence for at sætte en stopper for de udenretslige henrettelser på Filippinerne, men at det også kræver den afgørende politiske vilje fra den øverste ledelse. EU vil også fortsat udtrykkeligt presse på for at få et udtryk for denne vilje. Vi håber, at en korrekt undersøgelse og retsforfølgelse af disse forbrydelser også vil have en forebyggende virkning.

EU's medlemsstater og Kommissionen vil i april forberede en undersøgelsesmission, som med kort varsel kan sendes til Manila for at vurdere behovet for faglig støtte. Dette sker efter anmodning fra udenrigsminister Romulo, som har bedt om støtte, så anbefalingerne fra Melo-kommissionen, som har fået til opgave at opklare de uopklarede drab, kan gennemføres.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL). - (DE) Har Rådet kendskab til følgende udenretslige henrettelser: Cipriano Ligaspo, myrdet den 14. marts; Carlito Getrosa, myrdet den 11. marts; Che Che Gandinao, myrdet den 10. marts; Felisa Timog Ocampo og Renato „Atong" Torrecampo Pacaide, myrdet den 2. marts?

Mit spørgsmål er, om man egentlig overvejer sanktioner. De sagde netop, at den filippinske regering skal have hjælp efter eget ønske. Problemet er jo især, at regeringen er involveret i det. Er det så den rigtige model?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Jeg ved, at der er sket mange beklagelige udenretslige henrettelser. Jeg kender ikke de enkelte navne, men det kan man undersøge. Jeg tror, at det i processen mellem EU og Filippinerne er nødvendigt at nå den politiske adresse, som har indflydelse på visse udviklinger. Det er også rigtigt og vigtigt, at EU, når landet selv konstaterer mangler i det retslige system, træffer egnede foranstaltninger for at hjælpe og forhåbentlig også kan bidrage til at opklare sagerne.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 10 af Sahra Wagenknecht (H-0199/07)

Om: Angreb på antikrigsaktivister i Sri Lanka

Den 9. januar blev medlemmer af United People's Movement (UPM) i Sri Lanka angrebet og forfulgt af en bevæbnet voldsgruppe ved et offentligt møde. Ifølge beretninger i medierne deltog også en viceminister ved navn Mervyn Silvan i angrebene.

Hvordan stiller Rådet sig til srilankanske regeringsmedlemmers direkte angreb på fredsaktivister i Sri Lanka? Hvilke konsekvenser drager Rådet af disse hændelser for sin politik til støtte for Sri Lankas regering i fremtiden?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Der foreligger ingen beviser for Rådet for, at regeringen i Sri Lanka har haft forbindelse med denne hændelse. Så kan der heller ikke drages konklusioner med hensyn til konsekvenserne af denne hændelse for relationerne mellem EU og Sri Lankas regering.

Mere generelt er Rådet imidlertid meget bekymret over udviklingen i Sri Lanka. EU opfordrer indtrængende begge parter til straks at ophøre med volden og øjeblikkeligt vende tilbage til forhandlingsbordet, så der på grundlag af konstruktive forslag kan findes en bæredygtig løsning på konflikten. Uanset de åbenlyse vanskeligheder undersøger EU i forbindelse med sin rolle som medformand for donorlandenes konference i Tokyo fortsat alle muligheder for at støtte fredsprocessen i Sri Lanka.

  Sahra Wagenknecht (GUE/NGL). - (DE) De sagde, at Rådet er meget bekymret, men mit spørgsmål er nu meget konkret: Hvad vil Rådet gøre for at påvirke Sri Lanka, så den militære offensiv mod befrielsestigrene fra Tamil Eelam - som allerede har krævet mange civile ofre - bliver indstillet, og de bliver tvunget til at vende tilbage til forhandlingsbordet?

Det andet spørgsmål er, om Rådet er bekendt med, at der også anvendes våben fra EU-medlemsstater i denne konflikt.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Det sidste punkt ved jeg ikke noget om. Vi vil imidlertid undersøge, om der foreligger informationer om dette.

Til spørgsmålet om, hvad Rådet agter at gøre, kan jeg sige, at Rådet støtter Monitoring Missions arbejde i Sri Lanka og også den indsatte norske mægler. Vi har gentagne gange opfordret konfliktens parter til at overholde våbenstilstandsaftalen fra 2002 og krævet menneskerettighederne overholdt.

Desuden har EU også i Menneskerettighedsrådet i Genève stillet et særskilt resolutionsforslag om menneskerettighedssituationen i Sri Lanka. Dette forslag giver udtryk for EU's bekymring over den seneste eskalering af volden i Sri Lanka og opfordrer til straks at indstille volden og den medfølgende overtrædelse af menneskerettighederne og de humanitære grundlæggende rettigheder.

Jeg håber, at det vil føre til et næste skridt. Vi vil endnu en gang undersøge Deres spørgsmål og lade informationer tilgå Dem.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL). - (DE) I begyndelsen af den nuværende eskalation af konflikten i Sri Lanka blev det jo også drøftet her i Parlamentet, om det var fornuftigt af EU at sætte LTTE på EU's terrorliste. Hvordan vurderer De i dag beslutningen om at sætte LTTE på terrorlisten, nu hvor konflikten er eskaleret enormt? Var det hensigtsmæssigt, set i bagklogskabens lys? Var det især hensigtsmæssigt på dette tidspunkt?

Et andet spørgsmål er, at Norge spiller en meget positiv rolle i denne konflikt, især på forhandlingsniveauet, og Norge har ad diplomatiske kanaler kritiseret EU for at spille en for ensidigt regeringsvenlig rolle. Hvad er Deres mening om det?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Jeg er ikke enig i den sidste konstatering. Jeg sagde før, at det i betragtning af konflikterne og problemerne også er nødvendigt for civilbefolkningen, at begge parter bliver involveret i at løse konflikten. EU har derfor ikke vist nogen af parterne større tillid end den anden, heller ikke regeringen. Målet for EU's og andre institutioners foranstaltninger, som er aktive i landet, må være at løse konflikten varigt.

Det første spørgsmål kan jeg personligt ikke komme med en vurdering af. Men jeg vil lade det undersøge.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 11 af Danute Budreikaite (H-0201/07)

Om: Miljømæssige virkninger af den nordeuropæiske gasledning

Som led i den nye politik for den nordlige dimension, som også omfatter strategien for Østersøområdet, rettes opmærksomheden især mod miljøbeskyttelse og klimaændringer. Østersøen er et af verdens mest forurenede have. På havbunden ligger der desuden 282.000 t farlige våben fra 2. verdenskrig. En øget økonomisk aktivitet i Østersøområdet og især det planlagte anlæg af en nordeuropæisk gasledning kan resultere i en miljømæssig katastrofe med uoverskuelige konsekvenser.

Er det land, der varetager formandskabet, og som deltager i projektet, ikke af den opfattelse, at EU inden iværksættelsen af et sådan projekt burde have indhentet en uvildig ekspertrapport om de eventuelle miljømæssige virkninger af anlægget af gasledningen? Projektlederne, som udtaler sig om egne interesser, vil formentlig ikke kunne overbevise EU-borgerne om projektets sikkerhed.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Rådet spiller ikke nogen direkte rolle i forbindelse med planlægningen eller opførelsen af rørledningen, for gennemførelsen af Fællesskabets retsforskrifter hører under medlemsstaternes kompetence, og det er Kommissionens opgave at sikre, at medlemsstaterne anvender disse retsforskrifter korrekt.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Fru formand! Jeg er på ingen måde tilfreds med det svar. Det betyder ikke, at EU's medlemsstater kan gøre, hvad de vil på EU's territorium. Russiske eksperter har allerede fastslået, er der ligger en masse våben på havbunden, og nu overvejer de at ændre gasledningens forløb.

Russerne mener, at Gazprom får lov til at opstille væbnede militsenheder, som sammen med baltiske flådeenheder vil kontrollere hele rørledningen og alle, der sejler i området og bruger miljøet.

Østersøen tilhører os alle, og jeg mener ikke, at dette udelukkende er op til to lande.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Jeg vil gerne endnu en gang præcisere, at denne rørledning ikke bliver planlagt af en stat, men af private virksomheder. Disse virksomheder skal indsende de relevante ansøgninger. Da der er forskellige medlemsstater involveret, skal de relevante forskrifter overholdes.

Som jeg sagde allerede for nogen tid siden, så er der forskellige aspekter. De nævnte fundene af ammunition, som ganske rigtigt findes. Der skal tages hensyn til det økologiske system og andre spørgsmål. Det kan imidlertid alt sammen kun undersøges med henblik på de europæiske retsforskrifter, hvis der er indsendt en ansøgning og proceduren er indledt. Der findes ingen særrettigheder for den ene eller anden virksomhed, tværtimod skal de nationale forskrifter og EU-forskrifterne overholdes, især med hensyn til miljøbeskyttelse.

  Nils Lundgren (IND/DEM). - (SV) Hvis der opstår en tvist, og der foretages en miljøprøvning i de svenske farvande, er det så EF-Domstolen eller den svenske miljødomstol, som afgør sagen?

Det har været meget forskellige beskeder om, hvorvidt Rådet har godkendt anlægget af en tysk-russisk gasledning under Østersøen. Har Rådet truffet en sådan beslutning?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Så vidt jeg ved, ville intet Råd komme med en vurdering i denne forbindelse. For det første er det private virksomheders forretningsmæssige beslutning. Det er jo ikke Forbundsrepublikken Tyskland, der bygger. Det er konsortier fra Tyskland med nederlandske andele, der bygger - eller vil bygge. Hvis der bliver indledt sager, og medlemsstaterne for deres område skal afgøre, om byggeprojektet opfylder disse forskrifter, eller hvis ansøgeren ikke er indforstået med denne afgørelse, så kommer sagen naturligvis i første omgang for de nationale domstole.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 12 af Georgios Papastamkos (H-0203/07)

Om: EU's territoriale dagsorden

En af prioriteterne i det tyske EU-formandskabs arbejdsprogram er indførelsen af en "territorial dagsorden" for EU.

Gennem hvilke praktiske foranstaltninger agter Rådet at fremme en integreret politik for byudvikling og udvikling af landdistrikter? Vil det "Leipzig-charter", der er under udarbejdelse, skabe forbindelse mellem denne politik og en regionalpolitik, der er orienteret mod udvikling, og i bekræftende fald på hvilken gennemførlig måde?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Rådet som sådan deltager ikke i de initiativer, som hænger sammen med Leipzig-chartret og EU's territoriale dagsorden. Disse initiativer tages af medlemsstaterne i en uformel ramme.

Leipzig-chartret og EU's territoriale dagsorden er tilbud fra de europæiske ministre for land- og byudvikling om i højere grad at tage højde for de bymæssige og territoriale forhold ved gennemførelsen af EU's politikker, eksempelvis i spørgsmålet om, hvordan en integreret land- og byudviklingspolitik kan bidrage til Lissabon- og Göteborg-målene - mere bæredygtig økonomisk vækst og styrkelse af den europæiske sociale model. Derfor skal resultaterne af det uformelle ministermøde sendes til alle europæiske institutioner. Disse kan så i eget regi undersøge, om det er nyttigt at tage højde for bymæssige og territoriale hensyn for at nå deres politiske mål.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Jeg vil gerne takke ministeren for hans svar. Den territoriale dagsorden er imidlertid en af det tyske formandskabs prioriteter, som indtager en vigtig plads i dets program. Jeg vil derfor bede ministeren forklare os nærmere om målene for denne territoriale dagsorden. Hvordan ser det tyske formandskab på den, og hvordan indgår den i det videre program frem til udgangen af juni?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Først må man vurdere visse resultater, og så kan man give dem videre til de relevante institutioner i hvert fald på de områder, hvor man har aftalt emner.

Modellen var, at der netop også på det grænseoverskridende område var muligheder for en integreret byudvikling eller egnsudvikling. Vores formandskab varer kun lidt over to måneder endnu. Jeg går ud fra, at formanden ved afslutningen af sit formandskab vil fremlægge resultater og stille dem til rådighed for de relevante institutioner.

  Formanden. - Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag).

Jeg vil gerne takke formanden for Rådet og medlemmerne af Parlamentet.

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 19.00 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

(1) EFT L 167 af 26.6.2002, s. 1.

(2) EUT L 118 af 14.5.2003, s. 12.

19. Hurtige grænseindsatshold (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Gérard Deprez for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold og ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 med hensyn til denne ordning (KOM(2006)0401 - C6-0253/2006 - 2006/0140(COD)) (A6-0135/2007).

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kommissionen glæder sig meget over Europa-Parlamentets og Rådets udmærkede kompromis om forordningen om hurtige grænseindsatshold.

Som De ved, har EU i de seneste fem år oplevet et stigende behov for at yde operativ bistand til de medlemsstater, der på grund af deres geografiske placering og deres ydre grænsers sammensætning har båret de tungeste byrder med hensyn til grænsekontrol. Som svar herpå oprettede EU i 2004 Frontex-agenturet som en foranstaltning til kanalisering af solidariteten mellem medlemsstaterne og Fællesskabet i form af et operativt samarbejde. Endvidere vil man fra næste år bruge en ny Fond for De Ydre Grænser til at sikre finansiel solidaritet ved at øge alle medlemsstaternes evne til at håndtere udfordringerne fra deres forskellige ydre grænser.

Indførelsen af en mekanisme til oprettelse og indsættelse af hurtige grænseindsatshold er en yderligere solidaritetsforanstaltning. Det er et vigtigt fremskridt i samarbejdet mellem medlemsstaterne og Fællesskabet ved at kontrollere EU's ydre grænser og foretage kontroller af folk ved disse grænser.

De hurtige grænseindsatshold bliver en højtuddannet og meget specialiseret reserve af grænsevagter, som Frontex-agenturet kan indsætte med kort varsel i en medlemsstat, der har brug for denne form for bistand. Som noget nyt og banebrydende i denne forbindelse vil de hurtige indsatshold kunne varetage alle nødvendige funktioner vedrørende kontroller af folk ved de ydre grænser på samme måde som kontroller gennemføres af værtsmedlemsstaternes nationale grænsevagter.

I denne forbindelse vil Kommissionen gerne fremsætte følgende mundtlige erklæring om den internationale havret og internationale beskyttelsesforpligtelser.

Alle medlemsstater, der deltager i operationer koordineret af Frontex-agenturet på havene, er fuldt ud bundet af deres individuelle pligt til at overholde princippet om non-refoulement, der er knæsat i specielt Genève-konventionen vedrørende flygtninges status af 28. juli 1951 samt FN-konventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf over for alle folk under deres kompetence. Når en opsnappelses- eller redningsoperation foretages i en medlemsstats territorialfarvand, finder den gældende fællesskabsret om asyl anvendelse. Det omfatter Dublin-forordningen. I fraværet af andre relevante kriterier vil den medlemsstat, i hvis farvand en sådan opsnappelses- eller redningsoperation foregår, være ansvarlig for at undersøge alle asylkrav. Disse principper er fuldt gyldige ved fremtidige indsættelser af hurtige grænseindsatshold efter vedtagelsen af denne forordning.

Som Kommissionen fremhævede i sin meddelelse af 30. november 2006 om styrkelse af forvaltningen af de sydlige ydre maritime grænser, er det ikke klart, under hvilke omstændigheder en stat er forpligtet til at påtage sig ansvaret for at undersøge et asylkrav, når en opsnappelses- eller redningsaktion finder sted på åbent hav eller i et tredjelands territorialfarvand. Det er ligeledes uklart, under hvilke omstændigheder en medlemsstat, der er vært for en Frontex-koordineret operation, i sidste ende er ansvarlig for overholdelse af dette princip.

Den videre udvikling af et integreret system til forvaltning af de ydre maritime grænser skal selvfølgelig baseres på en klar fælles forståelse af medlemsstaternes beskyttelsesforpligtelser. Til dette formål foreslog Kommissionen, at medlemsstaterne skal tage disse problemer op sagligt og i fællesskab inden for rammerne af bredere bilaterale eller regionale aftaler eller gennem udviklingen af praktiske retningslinjer i tæt samarbejde med Den Internationale Søfartsorganisation, FN's Flygtningehøjkommissær og andre relevante interessenter.

For at støtte denne proces vil Kommissionen snart offentliggøre en undersøgelse om havretten, hvor disse og andre relevante spørgsmål behandles. Offentliggørelsen af undersøgelsen bliver efterfulgt af et ekspertmøde med medlemsstaterne for at identificere den praktiske opfølgning med hensyntagen til grænserne for Fællesskabets ansvar på dette område samt den mundtlige erklæring.

Til slut vil jeg atter understrege, at Kommissionen er yderst tilfreds med det gode samarbejde mellem de tre institutioner, der er involveret i at skabe enighed om denne meget vigtige nye fællesskabslov, og jeg vil rette en varm tak til ordføreren hr. Deprez, skyggeordførerne samt Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender for deres udmærkede bidrag til den vellykkede færdiggørelse af dette dokument.

  Gérard Deprez (ALDE), ordfører. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Tillad mig at sige det med det samme, så jeg kan glæde mig over det. Når forslaget til forordning kaldet RABIT kan forelægges Parlamentet til afstemning allerede i morgen med henblik på en aftale ved førstebehandlingen, er det takket være det faktum, at vores tre institutioner har samarbejdet på det, jeg ville kalde eksemplarisk vis.

Først er der Kommissionen, hvis oprindelige forslag var af høj kvalitet, og som igennem hele processen med drøftelser altid viste stor evne til at slibe kanterne af og fremme et kompromis. Dernæst er der Rådet, som især under det finske og nu det tyske formandskab altid stod fast på at nå frem til en løsning, og som ikke sparede på kræfterne for at overbevise alle medlemsstater. Jeg vil især takke fru Schmitt-Vockenhausens sidste formandskab. Og for mit eget vedkommende og på Parlamentets vegne har jeg helt fra begyndelsen kunnet regne med en solid støtte og tillid fra et flertal af skyggeordførerne fra de andre politiske grupper i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, og det vil jeg gerne takke dem for i al offentlighed. Jeg håber, at min taknemmelighed kommer til udtryk heri.

Problemet i sin kerne er både enkelt og presserende. Det drejer sig om at organisere assistance fra Unionens medlemsstater til de af dem, som står over for en pludselig og massiv ankomst af illegale indvandrere, der brændende ønsker at overskride Unionens ydre grænser. Dette problem har vi i dag, som vi ved - og vi bliver konstant mindet om det via dramatiske billeder - i de sydlige EU-lande. Men der er ingen, som kan udelukke, at det i morgen kan være andre grænser, især i sydøst eller i øst, som bliver genstand for det samme pludselige og tilbagevendende pres.

Det forslag til forordning, der er forelagt Parlamentet, bekræfter fire store principper, som jeg altid har forsvaret indgående på vegne af Parlamentet. Det første princip er, at solidaritet med hensyn til kontrol med de ydre grænser ikke er et valg, det er en pligt. Derfor er det fastlagt i forslaget til forordning, at medlemsstaterne skal bidrage til en hurtig indsatspulje, og at de på Frontex' anmodning stiller grænsevagter til rådighed for denne, medmindre de selv står over for en krisesituation, som de må håndtere.

Det andet store princip er, at de grænsevagter, som tilhører puljen, ikke er reservevagter eller andenrangsbetjente i forhold til medlemsstatens grænsevagter. Det er sandt, og det siger sig selv, at holdmedlemmerne modtager deres instrukser fra den værtsmedlemsstat, som de befinder sig i, men hvad resten angår, er de på lige fod med de nationale grænsevagter. De kan udføre de samme opgaver. De har ret til at bære deres egen uniform med tilføjelse af et europæisk armbind. De kan bære deres tjenestevåben i henhold til den nationale lovgivning i deres EU-oprindelsesland, medmindre der er en uoverensstemmelse mellem de pågældende to medlemsstater. De kan få tilladelse til at konsultere de nationale og europæiske databaser, og deres akkrediteringsdokument, som var medtaget i det oprindelige forslag, er blevet renset for de stødende elementer, som det efter min mening indeholdt.

Det tredje store princip er, og det er især henvendt til hr. Catania, at respekten for de grundlæggende rettigheder gælder uanset hvad. Det er derfor, at forslaget til forordning fastslår, for det første, at holdmedlemmerne såvel som de nationale grænsevagter skal afholde sig fra enhver form for forskelsbehandling, for det andet, at de skal handle under overholdelse af medlemsstaternes forpligtelser vedrørende international beskyttelse og non-refoulement, og for det tredje, at holdmedlemmerne skal handle i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af den internationale havret, navnlig hvad angår eftersøgnings- og redningsoperationer, i fuld udstrækning. Og det er netop, hvad kommissæren har bekræftet for os. Derfor, hr. Catania, er det ændringsforslag, De stiller, ikke nødvendigt. Jeg vil nærmest sige, at det er fornærmende, for det opstiller den hypotese, at grænsevagterne inklusive nu også de spanske, italienske eller maltesiske grænsevagter, ikke skulle have til hensigt at redde folk, når de ser skibe i nød. Endelig fastslår forslaget til forordning, at de europæiske direktiver om beskyttelse af persondata finder fuld anvendelse.

Det fjerde princip er, at hvis der opstår en krise, så angår krisen os alle. Forudsat at det drejer sig om at løse krisesituationer, fastslår forordningens bestemmelser meget korte frister for iværksættelse af en indsats. Direktøren i Frontex har højst fem arbejdsdage til at træffe beslutning om en indsats. Når den operative plan først er fastsat, skal indsættelsen af de hurtige grænseindsatshold ske senest fem arbejdsdage efter. Og når det er sådan, var det derfor normalt, at budgetmyndigheden påtog sig forpligtelsen til i henhold til finansforordningens bestemmelser øjeblikkeligt af finde en økonomisk løsning i tilfælde af en berettiget indsats, som Frontex desværre ikke havde tilstrækkelige budgetmidler til at påtage sig. Det er indholdet af det ændringsforslag, som blev tilføjet forslaget til forordning, og som formaliserer den aftale, som er indgået i den forbindelse mellem Kommissionen, Parlamentet og Rådet.

Det er det forslag, Europa-Parlamentet skal stemme om i morgen. Jeg håber, og jeg tvivler ikke på, at det vil få bred støtte fra Dem.

  Agustín Díaz de Mera García Consuegra, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg vil ikke bruge de tre minutter, jeg råder over, for vi behandler en meget velgennemført betænkning, hvor der er anvendt en prisværdig arbejdsmetode, og mine første ord skal derfor være en lykønskning af hr. Deprez.

For det andet vil jeg også gerne udtrykke min glæde over den store aftale, der er opnået mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet.

Endelig vil jeg gerne komme med et par betragtninger.

Jeg gentager og fastholder - som jeg gjorde det i Præsidiet i mit parti i sidste uge, i Granada - at kompetencen til overvågning af grænserne og de ydre grænse ligger hos medlemsstaterne og udelukkende hos medlemsstaterne.

Hvad er så Frontex? Frontex og de hurtige grænseindsatshold drejer sig først og fremmest om koordinering og samarbejde.

De hurtige grænseindsatshold er endnu et samarbejdsinstrument for at undgå, at gennemtrængeligheden af EU's ydre grænser bliver lagt oven i gennemtrængeligheden af de indre grænser og hermed til sammen skaber et scenarium af humanitær fortvivlelse. Vi skal huske på, at EU på grund af den gængse praksis med at krydse Atlanterhavet ved hjælp af mafiaernes kriminelle instrumenter netop har opregnet antallet af omkomne til 10.000 som følge af denne umenneskelige sejlads.

De hurtige grænseindsatshold, der er opnået en sådan konsensus og enighed om, er endnu et samarbejdsinstrument.

Denne obligatoriske solidaritet er ikke, hr. formand, en semantisk selvmodsigelse. Det er en nødvendig realitet, som vi i dag har udmøntet i en aftale, som jeg håber vil få bred opbakning fra Parlamentet i morgen.

Det finansielle instrument, som hr. Deprez har omtalt, er meget mere end en hensigtserklæring om at kunne håndtere kritiske situationer og en massiv invasion af en del af vores territorium. Det er et umiddelbart svar, der er tegn på solidaritet og stiller budgetressourcer til rådighed.

Hr. formand, jeg slutter, hvor jeg begyndte, med at glæde mig over, at vi har opnået et meget solidarisk og nyttigt instrument til kontrol med EU's grænser.

  Javier Moreno Sánchez, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Jeg vil anvende ordførerens modersmål til at lykønske og takke ham for et samvittighedsfuldt stykke arbejde og resultatet heraf, nemlig den fremragende betænkning, som vi skal vedtage i morgen.

Hr. Deprez, uden at gå i fælden med letvindte ordspil tror jeg, at De i sandhed sammen med skyggeordførerne har været i stand til at oprette et hurtigt indsatshold i LIBE-udvalget, hvilket har givet os mulighed for at handle hurtigt for at vedtage et forslag ved førstebehandlingen, som var genstand for meget bred konsensus ved afstemningen i udvalget.

Vi har også kunnet gøre vores forslag gældende over for Rådet takket være den konstruktive dialog, som vi har etableret med det tyske formandskab, der har indlemmet forordningen blandt sine prioriteter og har været meget lydhørt over for vores forslag.

Hr. formand! Mine damer og herrer, vi har i fællesskab forbedret teksten, hvilket endnu en gang viser Parlamentets modenhed i forbindelse med lovgivning på et så følsomt område som bekæmpelse af den hemmelige indvandring. Derfor er det nødvendigt at udvide den fælles beslutningstagen til alle områder af indvandringspolitikken.

Vi glæder os over, at RIA-Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog forordningen sidste torsdag i Luxembourg, og over det kompromis, der er opnået af de tre institutioner med henblik på en passende finansiering af operationerne.

Vi håber, at holdene er operative til sommer, måske før, som næstformanden i Kommissionen, hr. Frattini, har anmodet om.

Mine damer og herrer, jeg tror, at vi går i den rigtige retning. Det går langsomt, men det går den rigtige vej. Vi har taget et lille skridt videre frem mod en fælles indvandringspolitik.

Vores respektive regeringer har forstået, at indvandringen er en fælles europæisk udfordring, som vi skal komme med et samlet og fælles svar på med udgangspunkt i solidaritet, gensidig tillid og et fælles ansvar.

I denne henseende er det obligatoriske princip om medlemsstaternes solidaritet, der er omhandlet i forordningens artikel 3, særdeles vigtigt. Instrumentet er ikke et universalmiddel, men det er et skridt fremad i kampen mod den ulovlige indvandring og menneskehandel.

Disse hold vil bidrage til at øge solidariteten og den fælles bistand med det formål at kunne overvåge Europas ydre grænser, redde liv - især i Atlanterhavet og Middelhavet - og behandle de indvandrere, der forsøger at komme ulovligt ind i EU, værdigt.

Vores borgere ønsker, at EU kommer med et svar på deres bekymringer. De hurtige grænseindsatshold er et konkret svar.

Nuvel, vores borgere og indvandrerne fortjener, at vi behandler spørgsmålet om den ulovlige indvandring seriøst. Jeg vil derfor bede Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater om at være konsekvent. Man kan ikke i Granada kritisere den regulering, som den spanske regering gennemfører,, samtidig med at to regeringer i Luxembourg under ledelse af Deres politiske familie kommer med udmeldinger om umiddelbart forestående reguleringer, som vi socialdemokrater for øvrigt forstår og respekterer fuldt ud.

Kære venner fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, lad jer ikke lede af Folkepartiet, som skyder med vådt krudt mod den spanske regering.

  Bernat Joan i Marí, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne indlede med at lykønske ordføreren hr. Deprez med hans betænkning. Jeg tror, at det er en meget stringent, meget interessant og meget vellykket betænkning om et virkelig vanskeligt emne. Jeg tror, at vi kan tale om en aftale i flere etaper.

Hr. formand! Vi kan tale på lang sigt, på mellemlang sigt eller på kort sigt. Jeg synes, at det er en god betænkning og en god løsning på nuværende og tidligere problemer i EU. De hurtige grænseindsatshold under fælles bestemmelser bliver et godt instrument til at skaffe de nødvendige foranstaltninger til håndtering af de folk, der kommer ind i EU på illegal vis.

På den anden side har Europa efter min mening brug for en fælles indvandringspolitik. Som medlem af Den Europæiske Fri Alliance er jeg ikke enig i, at medlemsstaterne skal eje grænserne. Efter min mening skal EU's grænser i fremtiden være et fælles anliggende. Vi skal samarbejde om dette spørgsmål og overveje en fælles indvandringspolitik, der skal være i overensstemmelse med de vigtigste europæiske værdier og EU's principper. EU skal være mere konsekvent for at finde frem til de bedste foranstaltninger i disse sager.

Vi skal også fremme udviklingen af AVS-staterne og i særdeleshed udviklingen af vores naboer i det sydlige Middelhavsområde. Hvis vi finder en løsning i denne del af verden, er det en garanti for en løsning på vores aktuelle problem. Vi undgår bedst den undertiden tragiske situation med indvandring til EU ved at løse problemerne i de lande, hvorfra indvandringen sker.

Det er ikke kun medlemsstaterne, men hele EU, der skal være opmærksomme på indvandringspolitikken, herunder regioner med grundlovsfæstede beføjelser som f.eks. de Canariske Øer. De Canariske Øers regering skulle have haft noget at sige i den nylige krise i denne del af verden. Jeg vil gerne nævne, at det i dag er 300-årsdagen for slaget ved Almansa, hvor landet Valencia blev besejret, og den catalanske nations endeligt begyndte. Efter min mening har regionerne, de statsløse nationer og alle de politiske organer i EU noget at sige i sådanne sager.

Som sagt finder jeg betænkningen færdiggjort og meget god og interessant. Vi har nogle bekymringer - måske fra et ansvarsmæssigt synspunkt - inklusive frygten for, at indsatsholdenes aktioner kan forhindre folk i at søge beskyttelse, hvorved de nægtes retten til asyl i henhold til internationale konventioner. Vi så det, da vi talte til ulovlige indvandrere på de Canariske Øer. Det er ikke let for disse folk at søge asyl, når de virkelig ønsker det, fordi informationerne ikke flyder på passende vis og på grund af andre omstændigheder.

Verts/ALE-Gruppen mener, at de hurtige grænseindsatshold er en del af den værktøjskasse, der er udviklet under Frontex-forordningen, og at de specielt skal anvendes til at løse de mere presserende støttebehov ved de ydre grænser. Man kan derfor hævde, at fordele og ulemper er nøje forbundet med gruppens holdning til Frontex' operationer. Vi ser forordningen som et instrument til en øjeblikkelig indsats på dette område.

  Giusto Catania, for GUE/NGL-Grupppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke hr. Deprez for hans arbejde, der gør det muligt for os at vedtage hans betænkning under førstebehandlingen. Det viser hans evne til at skabe enighed mellem de politiske grupper, Rådet og Kommissionen.

Jeg vil gerne takke ham, selv om jeg stadig er forbeholden over for denne forordning. Jeg mener nemlig, at den i virkeligheden kun har til formål at give nogle opgaver til Frontex - dette overflødige lille agentur, som EU-institutionerne har oprettet, og som hidtil ikke har haft nogen opgaver. Efter min mening er oprettelsen af hurtige grænseindsatshold ikke andet end propaganda, for det er tydeligt, at EU's problem med illegal indvandring ikke kommer fra Sydeuropa eller fra de både, der kommer sejlende. Dette dokumenteres i høj grad af alle de oplysninger og statistikker, som vi har til rådighed. Selv Kommissionen har sagt, at kun 14 % af de illegale indvandrere, der lever i Europa, ankommer ad søvejen.

Derfor forstår jeg ikke, hvorfor det er nødvendigt at oprette disse hurtige grænseindsatshold. Dette gælder også for de sydeuropæiske lande, nemlig for Italien, Spanien og Malta, som er et land, vi skal hjælpe. Hr. Borg ved sikkert bedre end jeg, at vi bør forsøge at hjælpe Malta. Det bør vi sandsynligvis gøre ved at ændre Dublin II-forordningen og ikke ved at bede om hurtige grænseindsatshold, der får svært ved at gribe ind i dette havområde og ved at se, om der er tale om italiensk eller maltesisk farvand.

Jeg mener således, at vi bør forsøge at føre en konsekvent og seriøs politik på dette område, og det skal vi formodentlig gøre ved hjælp af en helt anden indfaldsvinkel. Derfor vil jeg gerne gentage, at den eneste seriøse opgave, som disse grænseindsatshold kan have, er at redde menneskeliv på havet.

Hr. Deprez! Spørgsmålet er ikke, om politifolk er gode eller onde. I de senere år har vi i høj grad kunnet konstatere, at tragedierne på havet er tiltagende. Der er statistikker, som uden den mindste tvivl viser, at tusindvis af mennesker er druknet i Middelhavet og i Atlanterhavet. Derfor mener jeg, at det er nødvendigt med beredskabsstyrker, der har til opgave at redde alle de mænd og kvinder, der forsøger at nå til Europa.

Jeg mener ikke, at det er overflødigt at gentage denne nødvendighed i den betænkning, vi drøfter nu, og derfor vil jeg opfordre hr. Deprez og Parlamentet til at støtte mit ændringsforslag, hvor der klart står, at en af disse grænseindsatsholds primære opgaver skal være at redde menneskeliv på havet.

Hvis vi vælger denne indfaldsvinkel, tror jeg, at vi giver et seriøst bidrag til at gøre indvandringspolitikken og kontrollen af de ydre grænser til en fælles indsats, der er nyttig for EU.

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Allerførst vil jeg lykønske ordføreren med den hurtige behandling af hans betænkning. Det lover godt for de hurtige udrykningsstyrker.

Sidste år var jeg så heldig at besøge Frontex-agenturet i Warszawa sammen med hr. Deprez og andre. Det var en særdeles lærerig erfaring. Agenturet havde kun eksisteret i kort tid, og arbejdet var i fuld udvikling. Tilmed har offentligheden og politikerne høje forventninger, hvilket kan føre til skuffende resultater. Frontex' mandat er nemlig begrænset. Hvis hurtige udrykningsstyrker skal sættes ind, er agenturet afhængigt af medlemsstaternes medvirken.

Der er imidlertid to punkter, der bekymrer mig i forbindelse med gennemførelsen af forslaget. Måske kan kommissær Borg svare og fjerne min bekymring. For det første er jeg bekymret over, om mandskab og materiel er til rådighed. Frontex inddrager medlemsstaterne, som har forpligtet sig til at medvirke. Kun i ganske særlige tilfælde kan medlemsstater unddrage sig denne forpligtelse. Jeg vil gerne have at vide af kommissæren, hvilke undtagelser medlemsstaterne har betinget sig. Er dette defineret tilstrækkeligt, således at Frontex får stillet mandskab og materiel til rådighed inden for den fastsatte frist?

For det andet er jeg bekymret over koordineringen i medlemsstaterne. Frontex kræver jo specifikt uddannede mennesker. Desuden er der især i Middelhavsområdet behov for sødygtigt materiel. Det forekommer mig, at det hovedsageligt er medlemsstaternes forsvarsorganisation, som er i stand til at stille disse mennesker og dette materiel til rådighed, selv om justitsministrene afgiver tilsagn herom i Rådet. Således skal den nederlandske justitsminister føre drøftelser med forsvarsministrene og indenrigsministrene om tilsagn om mandskab og materiel. Hver minister har i den sammenhæng sine egne interesser. Kan kommissæren oplyse, om dette koordineringsproblem også findes i andre medlemsstater, og i hvilket omfang forsvarsorganisationerne er involverede?

  Giuseppe Castiglione (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. kommissær! Først vil jeg gerne takke ordføreren, hr. Deprez, for hans store arbejde med denne betænkning. Jeg vil gerne lykønske ham hjerteligt med, at det på så kort tid er lykkedes ham at indgå et kompromis med Rådet om et så vigtigt og presserende spørgsmål.

Illegale indvandringsstrømme ligesom dem, vi så sidste sommer ved EU's sydlige grænser, vedrører ikke kun de medlemsstater, der bliver direkte berørt, men alle EU's medlemsstater, og som hr. Catania sikkert er klar over, er det på Sicilien tydeligt, at det er tvingende nødvendigt at tage dette spørgsmål op og løse det.

I de kommende måneder vil der - sådan som det er tilfældet hvert eneste år - gå illegale indvandrere i land på øen Lampedusa og på de andre øer. Dette vil ske uophørligt døgnet rundt, i forfærdeligt vejr og under meget ringe sikkerhedsforhold. En effektiv forvaltning af de ydre grænser kræver således nogle realistiske forebyggelsespolitikker med henblik på den interne sikkerhed og politikker til bekæmpelse af illegal indrejse og menneskehandel.

Oprettelsen af hurtige grænseindsatshold er det første konkrete fælles beredskabsinstrument, som bygger på solidaritet, respekt for menneskerettighederne og gensidig hjælp mellem medlemsstaterne, der skal deltage i disse ved at stille finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed. Vores nationale politistyrker må ikke længere være alene om den omfattende opgave, som det er at forsvare vores grænser, men også og ikke mindst at modtage og hjælpe de illegale indvandrere.

Borgerne kan ikke blive ved med at leve med denne mangel på sikkerhed og stabilitet, og de beder os konstant om konkrete foranstaltninger for at bekæmpe de organiserede kriminelle bander, der står bag den illegale indvandring, og som alt for ofte forsyner markedet for sort arbejde og prostitution. For at vi kan efterkomme disse ønsker, håber jeg, at medlemmerne af de hurtige grænseindsatshold kan påbegynde deres arbejde allerede her i sommer.

Samtidig skal vi fortsat gøre en indsats på dette felt og finde de bedst mulige løsninger på indvandringsspørgsmålet. Det forekommer mig ikke, at den italienske regerings lovforslag går i den retning. I stedet for seriøst at bekæmpe den illegale indvandring foretrækker regeringen nemlig at føre selvmodsigende og improviserede politikker, der ikke kan undgå at få alvorlige følgevirkninger i hele EU.

Hr. kommissær! Eftersom det er tvingende nødvendigt at sikre kontinuiteten mellem EU og medlemsstaterne, vil jeg kraftigt opfordre Dem til at være yderst opmærksom på dette vanskelige spørgsmål, så vores vigtige løfte om solidaritet med de svageste i stadig større grad kombineres med det voksende behov for sikkerhed.

  Wolfgang Kreissl-Dörfler (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Også jeg vil gerne takke hr. Deprez varmt for hans - som altid - fremragende arbejde om dette spørgsmål og på andre områder.

Med dette projekt har vi taget et skridt fremad. Solidariteten mellem medlemsstaterne styrkes, og ansvaret deles. Vi kan ikke tillade, at lande som Spanien, Malta eller Italien lades i stikken med dette problem. Vi skal imidlertid også være opmærksomme på den grønne grænse. Også her sker der en indvandring i stor skala.

Det er imidlertid også afgørende for os socialdemokrater, at alle holdningerne om menneskerettigheder ikke kun står på papiret, at der ikke bliver diskrimineret, og at vi i Parlamentet kontrollerer, hvordan dette bliver gennemført i praksis. Hvad sker der med de mennesker, der bliver sendt tilbage? Bliver de atter overgivet til disse til dels korrupte regeringer? Vi så jo katastrofen i Marokko, hvor de hjemsendte bare blev fragtet ud i Sahara, og man helst bare ville have ladet dem tørste ihjel! Disse overvejelser skal vi også have med i betragtning.

Jeg advarer mod at tro, at FRONTEX og indsatsholdet er et universalmiddel. De er et instrument, men ikke løsningen på problemet! Vi har brug for en fælles migrationspolitik, ikke bare en fælles udvisningspolitik! Det, vi har brug for, er ikke en ny beskyttelsesmur for Europa, ikke et jerntæppe i Atlanterhavet eller Middelhavet, vi må i stedet tage grundlæggende fat på problemet. Og til det formål må vi også fremme problemløsningerne i landene.

Jeg siger Dem: Hvis klimaændringen forværres yderligere, hvis regeringerne i oprindelseslandene bliver mere korrupte og bliver ved med at være det, så skal vi regne med en større tilstrømning. Vi ville heller ikke handle anderledes, vi ville også søge lykken et andet sted i stedet for at dø af sult og krepere elendigt!

Jeg ønsker Dem endnu en gang tillykke med betænkningen. Det glæder mig, at vi klarede det! Parlamentet skal også kontrollere de kommende skridt.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! Er det virkelig nødvendigt for at håndtere elendige flygtninge eller redde dem, der kæmper i havet i forsøg på at finde et bedre liv, at vi har hurtige grænseindsatshold, udstyret med den nyeste teknologi, som har ret til at foretage anholdelser, som bærer våben og har ret til at bruge deres våben i selvforsvar, som anvender vold og optræder som specialstyrker med avanceret teknologisk udstyr, dvs. fungerer som en militærstyrke? Vil De virkelig have os til at tro på, at det er det, disse styrker skal bruges til?

Vi mener, at denne forordning og denne betænkning afslører den sande aggressive karakter af Deres politik. De opretter hurtige indsatshold, som skal bruges til invasioner af andre lande, og hurtige indsatshold, som kan anvendes, hvor som helst der er krise, og også bruges mod befolkningerne selv. Derfor er vi ikke enige.

Med argumenterne om, at disse indsatshold skal bekæmpe mafiaen, mener jeg, man undervurderer den almindelige sunde fornuft. Hvis den politiske vilje er til stede, kan man også finde frem til alle disse menneskesmuglere og bekæmpe mafiaen. Hvordan kan de illegale indvandrere finde dem, hvis de forskellige politistyrker ikke kan finde dem? Den politiske vilje er imidlertid ikke til stede, fordi denne mafia forsyner den europæiske kapital med billigt kød, billig arbejdskraft, i form af indvandrere. Og hvis De virkelig bekymrer Dem om de illegale indvandreres overlevelse, hvorfor giver De så ikke flere penge til at oprette nationale organer, der kan gribe ind og redde deres liv? Vi er ikke enige. Vi finder dette antidemokratisk. Det går i en forkert retning, når man indfører repressioner, og hele Deres politik går i en forkert retning.

  Carlos Coelho (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne udtrykke min enighed med hr. Díaz de Mera og hr. Castiglione, der har rost Gérard Deprez' arbejde, da han som vanligt har forelagt en fremragende betænkning og ydet en bemærkelsesværdig indsats for at finde et kompromis mellem alle de politiske grupper og Rådet med henblik på en aftale ved førstebehandlingen.

Dette initiativ er meget velkomment i en situation, hvor Europa står i den alvorligste migrationskrise i sin historie. Den massive strøm af ulovlige indvandrere til de europæiske kyster har gjort hurtige foranstaltninger særdeles påkrævede. Selv om de mest direkte berørte regioner ligger i det sydlige Europa, må vi ikke opfatte dette problem som begrænset til kun disse medlemsstater eller regioner. Den massive ulovlige indvandring, den menneskelige tragedie, som den udgør, har følger for hele EU's sikkerhed og samhørighed.

Jeg støtter de forskellige operative foranstaltninger, hvad angår forvaltningen af de ydre søgrænser mod syd. Det gælder således, at der oprettes et operativt kommandocenter, der skal samordne et patruljenetværk langs middelhavskysterne, og at der indføres et centralt register over disponibelt teknisk udstyr, der skal bruges til kontrol og overvågning af de ydre grænser, hvorved de nødvendige midler (skibe, helikoptere, fly osv.), der skal benyttes i de fælles operationer, vil blive tilvejebragt. Jeg støtter også, at der oprettes hurtige grænseindsatshold, der skal yde hurtig teknisk og operativ bistand til de medlemsstater, der anmoder om det.

På denne måde bidrages der til øget solidaritet og gensidig bistand mellem medlemsstaterne. Denne forordning sigter på indsættelse af hurtige grænseindsatshold for at yde hurtig støtte i situationer svarende til dem, der har været ved f.eks. De Kanariske Øer. Jeg er enig i, at støtten skal ydes i en begrænset periode, i ekstraordinære og akutte situationer og efter anmodning fra den berørte medlemsstat.

Hr. formand, det europæiske agentur Frontex skal spille en afgørende rolle med at samordne denne bistand og gøre det hurtigt og effektivt. Der skal træffes en beslutning inden for fem dage og udarbejdes en operativ plan, der skal specificere varighed, sted, opgave, sammensætning, antal og profil på de eksperter, som den enkelte medlemsstat skal stille til holdets rådighed. Vi skal alle -Parlamentet, Kommissionen og Rådet - på det institutionelle niveau og med hensyn til de menneskelige og finansielle ressourcer sikre de nødvendige midler, så opgaven kan blive løst effektivt.

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Mange tak for Deres tålmodighed. Så sent som i dag har polske medlemmer af Europa-Parlamentet fra forskellige politiske grupper mødt chefen for det polske grænsepoliti, som også er kommunikationsmedarbejder ved vores ambassade i Belgien. Han informerede os indgående om, hvor alvorligt det problem, vi drøfter i dag, er.

Jeg repræsenterer Polen, som har EU's næstlængste ydre landgrænse efter Finland. Det betyder, at spørgsmål om effektiv forvaltning af de ydre grænser gennem kontrol og beskyttelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel er meget relevant for os.

De hold, som vi drøfter i dag, bliver endnu mere nødvendige, efterhånden som EU bliver et mere og mere attraktivt økonomisk paradis for migranter fra adskillige kontinenter plus det tidligere Sovjetunionen. Jeg er enig i hr. Coelhos bemærkninger om den enorme forestående krise, der venter os. Den eneste betingelse for oprettelse af hurtige grænseindsatshold er vores fulde enighed i den begæring, som de medlemsstater, hvis grænser er berørt af problemet, fremsætter.

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Den illegale indvandring har antaget dramatiske dimensioner. Seriøse skøn taler om ca. 15 millioner illegale i Europa. Hvis man bare sammenligner tallene fra 2005 og 2006, ser man, at der er tale om en seksdobling.

Menneskesmugling er blevet til en kæmpe forretning og en del af den organiserede kriminalitet. Nogle medlemsstater kan ikke magte denne situation. De må ikke lades i stikken, og de har brug for hjælp. Det er her, EU's initiativ sætter ind.

Det glæder mig, at FRONTEX er blevet oprettet, og det glæder mig endnu mere, at der nu bliver oprettet et fungerende instrument, nemlig de hurtige indsatshold, så der efter anmodning fra medlemsstaterne bliver ydet tidsmæssigt og lokalt begrænset hjælp, men at det også - som hr. Díaz de Mera García Consuegra sagde - bliver præciseret, at kompetencen for grænsesikringen fortsat ligger hos medlemsstaterne. RABIT giver en kortsigtet hjælp, det skal vi være klar over. På mellemlang og lang sigt har vi brug for ekstra foranstaltninger. Jeg forventer, at der kommer en samarbejdsaftale i stand mellem FRONTEX og Europol med henblik på en bedre bekæmpelse af menneskesmuglingen, at der også kommer konsekvenser for illegalitet - her må vi også tænke på hjælp til tilbagesendelse - og at der ikke sker en masselegalisering, for det vil altid føre til en tiltrækningseffekt og flytning af problemet til andre stater.

Vi har imidlertid også brug for oplysningskampagner af hensyn til forebyggelsen, så potentielle migranter ved, hvordan legal indvandring fungerer, hvad konsekvenserne af en illegal indvandring er, og hvilke risici der er forbundet med det. Desuden skal vi fremskynde stabiliserings- og hjælpeprogrammer i migrationens oprindelseslande. Med disse RABIT viser EU i hvert fald, at vi er på vej i retning af en sikkerhedsunion, men samtidig overvejer, hvordan vi på mellemlang og lang sigt kan løse problemerne med migrationen og især den illegale migration.

Jeg takker ordføreren for hans udmærkede koordination.

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Først vil jeg ligesom mine kolleger takke ordføreren hr. Deprez for hans udmærkede arbejde og i særdeleshed for at have færdiggjort denne betænkning inden førstebehandlingen.

Jeg glæder mig meget over denne lov, fordi den er et solidaritetsinstrument. Da jeg kommer fra en af de sydlige medlemsstater, glæder jeg mig endnu mere over den, fordi jeg ved, at solidaritet ikke er noget, man opnår let eller billigt.

Denne lov betyder, at medlemsstaterne nu forpligter sig til at hjælpe andre lande med problemer. Som hr. Deprez sagde, er denne solidaritet obligatorisk og ikke valgfri. Det gør den ægte solidarisk. Der er ikke tale om velgørenhed, for velgørenhed er frivillig. Det er en bindende forpligtelse. Takket være denne lov vil lande, der befinder sig i indvandringsmæssige nødsituationer, endelig begynde at føle, at de ikke længere står helt alene.

Derfor er denne lov et godt fremskridt. Den er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkelig til at overvinde udfordringen ved ulovlig indvandring. Vi skal derfor undgå at skabe forventninger hos offentligheden om, at denne lov løser alle problemer, hvilket den ikke kan. Derfor skal vi også gøre mere for at styrke EU's sydlige grænser. I november måned udsendte Kommissionen en meddelelse om en styrkelse af hele den sydlige søgrænse, og jeg vil opfordre Kommissionen til at gå videre med de initiativer, der er nævnt i meddelelsen. Lad os ikke glemme, at den ydre grænsekontrol er i alle medlemsstaters interesse og ikke kun et anliggende for de lande, der har problemer. Og når det er i alles interesse, må det også være alles ansvar - et fælles ansvar.

  Formanden. - Mange tak, hr. Busuttil, og også tak for Deres forståelse. Jeg ved, at De gerne ville have talt på maltesisk her til aften, men desværre var vores hold ikke disponible, og jeg takker Dem for Deres fleksibilitet.

  Francesco Musotto (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. kommissær! Jeg tror, at vi her i aften har nået en vigtig målsætning. Aftalen om de hurtige grænseindsatshold har nemlig vist, at alle EU-institutionerne har forstået, at illegal indvandring er et problem, som ikke kun kan løses af de regioner, der er udsat for massive indvandringsstrømme på grund af deres geografiske placering.

Sådan som vi påpegede i den betænkning om øer, der blev vedtaget af Parlamentet, kunne Europa ikke blive ved med at forholde sig passivt til den permanente nødsituation i regioner som min egen region, Sicilien, og hvor Lampedusa, Kanarieøerne og Malta er særlig hårdt ramt som følge af de illegale indvandreres ankomst. Europa kunne ikke forholde sig passivt til den menneskelige tragedie med synkefærdige både, der forliser i Middelhavet, eller den organiserede kriminalitet, der udnytter disse menneskers desperation. Med de interne grænsers åbning er de ydre grænser blevet vores fælles grænser, og derfor er det kun på europæisk plan, at vi kan finde hensigtsmæssige og langsigtede løsninger på indvandringsspørgsmålet.

Oprettelsen af hurtige grænseindsatshold er naturligvis kun det første skridt. Europa bør snarest vedtage en politik for lovlig indvandring, eftersom det ikke udelukkende må overlades til regeringerne at løse et så vigtigt spørgsmål. Den italienske regering har lige vedtaget en lov, som ændrer den tidligere lovgivning, men der er ikke tale om definitive løsninger, som fører til en bedre modtagelse og en bedre fremtid.

Europa skal som helhed gøre det modsatte, nemlig udarbejde en politik for lovlig indvandring, hvor man forvalter indvandringsstrømmene, der ligesom vinden ikke kan standses, men som man er nødt til at kontrollere.

  Barbara Kudrycka (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Hurtige grænseindsatshold har mulighed for at blive et effektivt redskab for medlemsstaterne og Frontex, selv om dette i øvrigt ikke er noget nyt for Frontex. Vi har været involveret i fælles operationer tidligere. Vi må have hurtige grænseindsatshold, forudsat at de ikke udnyttes til at fralægge sig ansvaret for at patruljere sin egen grænse, hvilket i henhold til de gældende traktater er medlemsstaternes ansvar. Derfor er det vigtigt, at disse hold er forbeholdt rigtige krisesituationer, der falder uden for tidligere risikoanalysers område. Kun i sådanne tilfælde har medlemsstaterne ret og pligt til at gøre brug af de europæiske solidaritetsmekanismer.

Jeg er godt klar over, at byrden med at kontrollere EU's ydre grænser er ulige fordelt mellem medlemsstaterne. Der er sydlige stater med vanskelige søgrænser og lande med lange landgrænser. Holdene vil, sammen med andre elementer i et integreret grænseforvaltningssystem, som efter min opfattelse er en vigtig ressource for vores ydre grænser, bidrage til bedre samarbejde og samordning af bestræbelserne og til bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel. Jeg forventer dog, at Frontex og de hurtige grænseindsatshold tager hensyn til de rettigheder og behov, som personer, der passerer grænsen i god tro, har. Derfor må vi også forbedre samordningen af grænsetjenester for denne type rejsende. Hvad angår de hurtige grænseindsatshold, vil jeg gerne påpege nødvendigheden af offentlige oplysninger om dem og om, hvilke rettigheder og forpligtelser almindelige mennesker har, når de møder disse hold, for at undgå misforståelser og forvirring. Det kræver oplysningskampagner. Til sidst vil jeg udtrykke min tilfredshed med, at vi blev enige om at oprette disse hold, og jeg lykønsker hr. Deprez med hans glimrende betænkning.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Som tidligere nævnt glæder Kommissionen sig meget over de tre institutioners kompromis om dette dokument. Det er et vigtigt skridt i samarbejdet mellem medlemsstaterne, og det er et glimrende eksempel på solidaritet i forbindelse med grænsekontrol.

Med hensyn til de spørgsmål, der er rejst under forhandlingen af specielt hr. Blokland, vil jeg fastslå, at de fleste medlemsstater på sidste uges rådsmøde for retlige og indre anliggender allerede havde stillet teknisk udstyr m.v. til rådighed for Frontex til fælles operationer. Endvidere opfordrede Kommissionens næstformand hr. Frattini de medlemsstater, der ikke allerede havde gjort det, til at overveje også at yde et bidrag.

Med hensyn til det andet spørgsmål vedrørende koordinering vil jeg præcisere, at Frontex vil koordinere operationer, der involverer de kompetente myndigheder i de mange berørte medlemsstater.

Afslutningsvis vil jeg lykønske ordføreren hr. Deprez med hans store indsats, og jeg glæder mig over aftalen mellem institutionerne om forordningen om hurtige grænseindsatshold. Jeg gentager, at det er et udmærket eksempel på solidaritet og operationelt samarbejde.

  Formanden. - Tak, hr. kommissær.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Louis Grech (PSE), skriftlig. - (EN) Den nuværende grænsekontrol ved de ydre grænser mangler de fornødne ressourcer til at sikre en effektiv bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskesmugling. Dette problem gælder ikke kun for ét land eller én region, men for alle medlemsstaterne.

I denne forbindelse kaster hr. Deprez' betænkning lys over de forskellige mangler og de vigtige punkter vedrørende indsættelsen af hurtige grænseindsatshold. Det må indrømmes, at oprettelsen af disse hurtige grænseindsatshold er et positivt skridt i den rigtige retning, og at projektet derfor bør bevilges de fornødne midler til at gøre det levedygtigt.

En effektiv forvaltning af kontrollen med de ydre grænser vil kun løse en lille del af dette grundlæggende problem. Jeg har desværre indtryk af, at institutionerne og specielt Rådet ikke behandler dette tragiske problem med det nødvendige engagement og den hast, som det fortjener. Byrdefordelingsprincippet anvendes langtfra på en konkret, håndgribelig og seriøs måde.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) I henhold til EU-retten har medlemsstaterne selv, også Polen, ansvar for at kontrollere deres ydre grænser.

Vi må desværre konstatere, at den støtte, der for øjeblikket ydes på europæisk plan til reaktioner ved de ydre grænser og beskyttelse af disse grænser ikke er tilstrækkelig. Det er noget, vi ikke kan se bort fra, for kontrol af EU's ydre grænser drejer sig dels om bekæmpelse af menneskehandel og ulovlig indvandring, dels om hindring af andre trusler mod medlemsstaternes indre sikkerhed, den offentlige orden, folkesundheden og de internationale forbindelser. Derfor er grænsekontrol ikke bare i den pågældende medlemsstats interesse, den er også vigtig for alle medlemsstater, der har ophævet kontrollen ved deres indre grænser.

Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) er allerede oprettet på Rådets foranledning. Nu må vi tage det næste skridt, som består i at oprette hurtige grænseindsatshold, som kan sendes til en medlemsstat, der har behov for det, men som ikke skal yde langsigtet bistand. Det bør imidlertid henhøre under agenturets kompetenceområde at koordinere sammensætningen, uddannelsen og indsættelsen af de hurtige grænseindsatshold.

Denne tilgang vil øge solidariteten og den gensidige bistand blandt medlemsstaterne.

  Luca Romagnoli (ITS), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Indvandringen hilses alt for ofte velkommen som en ressource - ja, ligefrem en uundværlig ressource - og man undervurderer dens dramatiske konsekvenser for de mennesker, som den reelt går ud over. De, der forlader deres befolkninger og lande, er som regel ikke de fattigste, men veluddannede unge mennesker og - det siger jeg uden nogen form for demagogi - personer, der er potentiel arbejdskraft for den organiserede kriminalitet i værtslandene.

Nødvendigheden af at indføre fælles bestemmelser for grænsevagternes opgaver og hurtige grænseindsatshold skyldes de menneskemasser, der trænger ind over EU's grænser. Disse indvandringsstrømme giver næring til den forkastelige menneskehandel, hvis dramatiske omstændigheder er velkendte. Medskyldige er efter min mening de politikere, som siger, at det er rigtigt, hensigtsmæssigt eller ligefrem vores pligt at modtage disse mennesker uden at tage højde for årsagerne eller for deres modtagelsesmuligheder. Italien har sågar besluttet at modtage enhver, der ankommer til landets grænser, uden at der er nogen, som garanterer dem et arbejde eller en bolig.

I den forbindelse spørger jeg mig selv, hvad vi skal bruge de bebudede foranstaltninger til. I Italien vil de kun have det formål at yde assistance og fremme den illegale indvandring af personer, som giver ngo'erne penge i kassen. Hvad skal vi bruge et Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser til, når medlemsstaternes indvandringspolitikker er så forskellige? Ikke til andet end endnu en gang at bruge skatteydernes penge og føre demagogi, der kun skaber socialt kaos og uorden.

20. De offentlige finanser i ØMU i 2006 (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Kurt Joachim Lauk for Økonomi- og Valutaudvalget om de offentlige finanser i ØMU i 2006 (2007/2004(INI)) (A6-0076/2007).

Jeg vil gerne påpege, at hr. Schwab træder i stedet for ordføreren.

  Andreas Schwab (PPE-DE), stedfortrædende ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Det glæder mig, at vi i denne sene time taler om EU's økonomiske og monetære område. Med denne initiativbetænkning udtaler Europa-Parlamentet sig for første gang om revisionen af stabilitets- og vækstpagten, som blev vedtaget af stats- og regeringscheferne i marts 2005. Revisionen angik det præventive og det korrektive område af denne pagt.

Målet med pagten var og er at undgå et overdrevet underskud samt på mellemlang og lang sigt at opnå et afbalanceret budget og sunde offentlige finanser. Den foreliggende betænkning er en etårsstatus. Erfaringsperioden er dermed meget kort, faktisk for kort, og den falder i et år, 2006, som har været præget af en meget gunstig økonomisk konjunktur. Denne gunstige udvikling har indvirket positivt på medlemsstaternes finanspolitik. Det siger sig selv, at en vurdering, som kun tager udgangspunkt i denne korte periode, ikke kan være endelig. Den egentlige stresstest for den reviderede pagt venter os i de kommende år.

Betænkningen er en vurdering af den nuværende situation. Ordføreren Kurt Joachim Lauk, som desværre ikke kan være til stede i dag, har bevidst undgået at nævne de enkelte medlemsstater ved navn med deres individuelle præstation. Det var nemlig ikke hensigten med betænkningen af uddele karakterer, det ville efter ordførerens opfattelse ikke have været formålstjenligt. Det er hensigtsmæssigt at foretage en samlet vurdering af, hvad der er opnået indtil i dag.

Økonomi- og Valutaudvalget har beskæftiget sig udførligt med denne betænkning, og diskussionen har været meget konstruktiv og frugtbar. På hr. Lauks vegne vil jeg især gerne takke Socialdemokraternes skyggeordfører hr. Rosati og De Liberales skyggeordfører fru in 't Veld for deres gode og konstruktive samarbejde. Betænkningen blev vedtaget i udvalget med overvældende flertal.

Jeg vil kun komme kort ind på de vigtigste punkter. De statistiske undersøgelser understreger, at spændvidden mellem underskud og vækst er for stor, og at der er en korrelation mellem et stort underskud og en lav vækst. Tallene fra 2006 viser, at 21 af 25 medlemsstater med et lavt underskud eller et lille overskud samtidig opviser en høj vækst. Dette forhold bekræfter den opfattelse, at en nedbringelse af underskuddet fremmer aktiviteten og den økonomiske produktion og dermed forringer arbejdsløsheden.

På denne baggrund fremhæver man i betænkningen især tre centrale punkter. For det første plæderer Økonomiudvalget med denne betænkning afgørende for at udnytte de økonomisk gode tider til at foretage en strukturel sanering af de offentlige budgetter. Medlemsstaterne skal benytte det økonomiske opsving især på grund af forbedrede skatteindtægter til at nedbringe gælden. Vi skal hele tiden gøre os klart, at en stimulering af væksten fører til øget efterspørgsel samt til højere beskæftigelsestal. Kritisk skal det siges, at de gunstige konjunkturer i medlemsstaterne ikke i tilstrækkelig grad bliver brugt til at konsolidere budgetterne.

For det andet kræver vi, at medlemsstaterne senest i 2015 erklærer ny statslig gældsættelse for forfatnings- eller lovstridig, sådan som visse stater og regioner i EU allerede har gjort. Ændringsforslaget vedrørende pkt. 20, som ordfører Kurt Joachim Lauk har stillet, vil præcisere dette. Han siger, at dette kun skal være obligatorisk for medlemsstaterne i euroområdet, ikke for alle EU's 27 medlemsstater. Det virker fornuftigt, og jeg beder Dem på ordførerens vegne stemme for dette ændringsforslag, som PPE-DE-Gruppen har stillet.

For det tredje forlanges det i betænkningen, at medlemsstaternes underskudsberegninger bliver udarbejdet på et sammenligneligt grundlag. Det er et vigtigt punkt, for det er nødvendigt med et fælles grundlag for, hvor stor gældsættelsen faktisk er, på baggrund af de stadig tættere forbindelser i ØMU'en.

Jeg vil bruge de sidste 20 sekunder på to afsluttende bemærkninger. Den reviderede stabilitets- og vækstpagt fungerede i det store hele godt i 2006. Det er fortsat en regelbunden ramme. Siden revisionen betragtes alle underskud, som overstiger 3 % af bruttonationalproduktet, som for store. Ikke desto mindre er der bekymring over det langsomme tempo i nedbringelsen af den offentlige gæld i alle medlemsstater.

På kort sigt har stabilitets- og vækstpagten altså fungeret. Om den fungerer på lang sigt, må vi vente og se. Den egentlige stresstest kommer i de kommende år. Vi forventer af medlemsstaterne, at de foretager de nødvendige anstrengelser i denne forbindelse.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kommissionen glæder sig meget over hr. Lauks betænkning, og den er taknemmelig for den kvalitetsfyldte indsats fra Parlamentets Udvalg om Økonomi og Valutaspørgsmål. Med det igangværende stærke økonomiske opsving i Europa og i euroområdet har medlemsstaterne en enestående mulighed for at forbedre deres offentlige finanser og forberede sig på fremtidige udfordringer som f.eks. den aldrende befolkning. I denne forbindelse er hr. Lauks betænkning meget aktuel.

Kommissionen er helt enig i betænkningens vurdering af, at den reviderede stabilitets- og vækstpagt indtil videre fungerer godt. I særdeleshed har mange af medlemsstaterne gjort en stor indsats for at opfylde deres forpligtelser i henhold til pagten. Siden reformen af pagten har både den korrigerende og den forebyggende del været udnyttet fuldt ud i overensstemmelse med reformens bestemmelser. Endvidere er det klart, at der ikke har været nogen lemfældighed i håndhævelsen af den reformerede pagt.

I fjor blev der rettet ganske betydeligt op på det offentlige underskud i euroområdet og i de enkelte medlemsstater. For euroområdet var der tale om en nominel forbedring på 0,9 %, hvilket betyder, at den strukturelle forbedring sandsynligvis også er højere end de 0,3 %, som Kommissionen forventede sidste efterår.

De overordnede økonomiske udsigter for 2007 er ligeledes opmuntrende. De igangværende cyklisk gunstige forhold i euroområdet opfordrer til en yderligere finanspolitisk konsolideringsindsats i 2007 og derefter. Man bør intensivere tilpasningen til de mellemfristede budgetmål og undgå procykliske budgetpolitikker.

Euroområdets finansministre bekræftede i sidste uge deres tilsagn om fuldt ud at udnytte den aktuelle økonomiske vækst og de bedre end forventede skatteindtægter til at føre gode finanspolitikker og til at udnytte de uventede ekstraindtægter til underskuds- og gældsnedbringelse.

Kommissionen deler også Parlamentets bekymring vedrørende den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, og den lægger øget vægt på sin vurdering. I denne henseende udsendte Kommissionen i oktober 2006 en ny rapport om de offentlige finansers langsigtede holdbarhed i EU. Denne rapport bygger på EU's fælles aldersrelaterede udgiftsprojektioner. Den bekræfter vigtigheden af at håndtere holdbarhedsudfordringen med en kombination af finanspolitisk konsolidering og strukturreformer.

Kommissionen har fortsat sit arbejde med at optage overvejelser vedrørende holdbarhed i opstillingen af de mellemfristede budgetmål. Forbedringen af de finanspolitiske balancer på mellemlang sigt bidrager til opfyldelsen af de langsigtede bæredygtighedsmæssige virkninger.

En anden vigtig udvikling er vægten på at forbedre kvaliteten af de offentlige udgifter i overensstemmelse med Lissabon-strategien. Denne politiske retningslinje er bestemt en del af de integrerede retningslinjer, som Det Europæiske Råd vedtog i marts måned i år. Kommissionen er også taknemmelig for betænkningens anerkendelse af indsatsen for at forbedre den statistiske styring. Kommissionen rapporterede for nylig til Parlamentet og Rådet om kvaliteten af de data, som medlemsstaterne har indsendt.

Til slut vil jeg sige, at mens den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten har leveret de forventede resultater, så er billedet mere blandet med hensyn til den forebyggende del. Nationale skatteregler og institutioner kan spille en vigtig rolle i denne henseende. Der blev gjort fremskridt på dette område i fjor, og Kommissionen arbejder i øjeblikket på yderligere at forbedre pagtens forebyggende del. I denne forbindelse anerkender jeg fuldt ud Parlamentets støtte til denne tilgang.

  José Manuel García-Margallo y Marfil, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Hr. kommissær, hr. Schwab er kommet med en så fremragende og nøjagtig beskrivelse af hr. Lauks betænkning, at jeg vil følge de overordnede linjer, han har lagt frem.

Jeg deler hr. Schwabs bekymring over udviklingen i den offentlige gæld. Forrige år voksede vi meget mere end i de foregående år, vi har nærmet os vores vækstpotentiale, men ikke desto mindre ligger den offentlige gæld fortsat under de grænser, vi har fastsat i Maastricht-traktaten.

Til næste år tyder alt på, at vi vil få en god vækst, men vi vil vokse mindre end sidste år, og det vil sige, at den offentlige gæld fortsat vil give anledning til bekymring.

Bekymringen - og her er jeg igen enig med ordføreren og kommissæren - vokser, hvis vi husker på, at forudsigelserne om befolkningsudviklingen, også kaldet den aldrende befolkning, kan blive en af de største udfordringer i det århundrede, vi netop har taget hul på.

Den forventede levealder stiger, fertiliteten er fortsat særdeles lav, og det betyder, at den arbejdsdygtige befolkning bliver mindre, og at vi derfor før eller siden bliver vidne til en indskrænkning af arbejdsmarkedet, og det betyder, at vi om kort tid vil stå med mange flere ydelsesmodtagere og meget færre personer, der bidrager til socialsikringsordningerne.

Hverken hr. Schwab - som er kristdemokrat ligesom jeg - eller jeg selv mener, at man kan diskutere eller sætte spørgsmålstegn ved det sociale sikringssystems levedygtighed. Det drejer sig om at finde de fundamenter, der styrker det, og som gør det muligt at opfylde vores sociale forpligtelser.

Der er nogle anbefalinger i hr. Lauks betænkning, som jeg tillader mig at understrege, og som jeg vil supplere med nogle af mine egne forslag.

Jeg er enig i, at vi skal fastsætte nogle sammenlignelige grundlag i budgetterne for at gøre sammenligningerne mere homogene, men jeg kunne godt tænke mig, at vi lånte en regnskabsteknik fra den private sektor og indførte en slags budgetprognose eller regnskabsprognose, så vi kan tage højde for de forpligtelser, vi kender.

Jeg synes, at det er oplagt, at vi skal udnytte de gode perioder til at reducere den offentlige gæld mere, og det gør vi ikke, eller også gør vi det ikke i tilstrækkeligt omfang.

For det tredje synes jeg, at vi skal genoverveje hele vores offentlige udgifts- og indtægtssystem, så vores økonomier bliver mere produktive, så vi får flere ressourcer, bl.a. til at tackle udgifterne til social forsorg. Jeg synes, at man burde ændre tanken om pensionering som en alder, der betyder en forpligtelse, så det snarere bliver til en rettighed, som giver mulighed for at gå på pension, og orientere de offentlige finanser, eftersom vi taler om offentlige finanser, så folk får et incitament til at blive flere år på arbejdsmarkedet.

Endelig synes jeg, at vi skal tænke på at erstatte de sociale bidrag som det grundlæggende og nærmest eneste element i socialsikringsordningerne med en skattefinansieret ordning, primært via momsen, hvilket præsidentkandidat Sarkozy så fremragende har kaldt "den sociale moms" i de drøftelser, der føres i Frankrig.

Jeg lykønsker endnu en gang ordføreren, der ikke er til stede i dag, den person, der har repræsenteret ham, og kommissæren, fordi han har taget en stor del af vores anbefalinger til sig.

  Dariusz Rosati, for PSE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Sunde offentlige finanser er grundlaget for bæredygtig økonomisk udvikling. Det glæder mig, at der i det seneste år er sket store forbedringer i EU i den henseende. Den aktuelle positive økonomiske situation er imidlertid en mulighed for at nedbringe gæld og underskud yderligere. Det er grunden til, at Europa-Parlamentet i dette års betænkning af hr. Lauk opfordrer medlemsstaterne til at udnytte den gunstige markedssituation til at tilpasse deres offentlige finanser efter behov og fremskynde strukturreformer såsom arbejdsmarkedsreformer og reformer i tjenesteydelsessektoren eller begrænse bureaukratiet for virksomhederne.

Jeg lykønsker hr. Lauk med hans fremragende betænkning og takker ham for hans samarbejde. Der er fire forhold, som jeg vil gøre opmærksom på.

For det første opfordres Kommissionen i betænkningens punkt 26 til at undersøge fordelene ved at oprette uafhængige nationale organer med ansvar for at fastsætte det årlige underskud i overensstemmelse med målsætningen på mellemlang sigt om et afbalanceret budget. Jeg opfordrer imidlertid ved hr. Borgs mellemkomst kommissær Alumnia til at undersøge, om finanspolitiske råd, som er uafhængige af politisk pres, ville være et effektivt middel i bestræbelserne på at mindske underskuddet. Dette er særlig relevant for bedre udnyttelse af perioder med økonomisk opsving til at forbedre de offentlige finansers situation. På dette punkt tror jeg, at jeg er enig med de foregående talere. Som utallige undersøgelser har vist, har regeringerne en tendens til at skabe uforholdsmæssigt store underskud og kun gennemføre reformer i krisetider.

For det andet vil jeg gerne påpege, at vi ikke er enige i punkt 20, hvor ny offentlig gæld erklæres for forfatningsstridig. Enhver regering har ret til at handle inden for rammerne af Maastricht-traktaten, som tillader en offentlig gæld på op til 60 %. Gæld, der overstiger dette niveau, kan naturligvis erklæres for forfatningsstridig, og det er grunden til, at jeg støtter ALDE-Gruppens ændringsforslag om at definere grænsen på denne måde.

For det tredje understreges det i betænkningen, at den reviderede stabilitets- og vækstpagt er et vigtigt instrument til at fastholde budgetdisciplinen i medlemsstaterne. Jeg er enig med ordføreren i, at reformen af pagten øgede såvel dens fleksibilitet som dens effektivitet. Derfor opfordrer vi Kommissionen til at føre nøje kontrol med, hvordan medlemsstaterne overholder pagten.

For det fjerde og sidste anbefaler Parlamentet en undersøgelse af, om det er muligt at indføre en fælles budgetprocedure for samtlige medlemsstater. En sådan procedure ville omfatte både en fælles tidsplan for budgetprocedurer og fælles antagelser om de centrale makroøkonomiske parametre, som vurderes ensartet over hele EU. Efter min mening ville disse ændringer ikke bare gøre det muligt at styrke budgetdisciplinen i medlemsstaterne, de ville også forbedre samordningen af finanspolitikken på EU-plan.

  Wojciech Roszkowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Hr. Lauks betænkning er en præcis beskrivelse af den aktuelle situation og er utvivlsomt lærerig for de lande, der endnu ikke har tiltrådt ØMU'en. Hr. Lauk understregede med rette de vigtigste trusler for EU, som er vedvarende store budgetunderskud og ukontrolleret vækst i budgetudgifterne på grund af den aldrende befolkning i EU. I betænkningen står der også, at stigende vækstrater kan afværge en katastrofe. Der gives imidlertid ikke noget svar på, hvordan denne vækst skal opnås, når medlemsstaternes økonomier er mindre konkurrencedygtige end verdens førende økonomier, og der ikke føres nogen aktiv familiepolitik i noget EU-land. Hr. Lauks betænkning viser tydeligt, at ØMU'en, som i virkeligheden er en privat medlemsklub inden for EU, ikke har nogen opskrift på, hvordan den forestående trussel kan afværges. Jeg har givet to eksempler på, hvordan de største udfordringer, som EU's medlemsstater står over for, kan klares. Under EU-debatter betragtes udflytning ikke som en mulighed, men som en trussel mod arbejdspladser i lande, hvor produktionsomkostningerne er højere end i andre lande. I disse debatter nævnes den "demografiske udfordring" ofte, som om ingen tænker på, at den er resultatet af et dramatisk fald i fødselstallet. Der bliver sagt en masse om, hvordan man undgår graviditet og om retten til abort, og der er afholdt utallige debatter om homofobi - i dag har vi haft den tredje debat på to år. Men det, jeg efterlyser, er en debat om en aktiv politik for flere børnefødsler i EU. Kun ved at hæve fødselstallet kan vi undgå at skærpe den mystiske "demografiske udfordring". Medlemsstaternes repræsentanter kan diskutere andre landes modenhed eller mangel på samme, men for de lande, der har indført euroen, er dette utvivlsomt en vigtig lærestreg.

  Sahra Wagenknecht, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Efter vores opfattelse går den foreliggende betænkning stik i den forkerte retning! Den forspilder chancen for at fremme en yderst nødvendig korrektur af kursen. Den indeholder ikke et eneste kritisk ord om ECB's politik, som udelukkende satser på prisstabilitet og dermed bremser og strangulerer EU's vækstpotentiale. I betænkningen anbefaler man udelukkende medlemsstaternes budgetpolitikere at spare for at sænke underskuddene. Ikke et ord om den katastrofale skattekonkurrence i EU med den fortsatte nedsættelse af virksomhedsskatterne. I Tyskland oplever vi netop en ny runde i dette dumpingkapløb.

Det er indlysende, at de offentlige finanser i medlemsstaterne ville være langt bedre tjent med, at rige og formuende og især disse multinationale virksomheder med deres kæmpe indtjening endelig blev bedt om at betale, i stedet for at give dem flere og flere lettelser.

Betænkningen sparer derimod ikke på forslag til en neoliberal økonomisk politik. Således forlanges der en omdirigering af de offentlige udgifter ved hjælp af oprettelse af offentlig-private partnerskaber også på uddannelsesområdet. Således skal endnu et centralt område inden for forsyningspligtydelserne ofres for profitprincippet, koste hvad det vil!

Betænkningens krav om, at medlemsstaterne inden 2015 skal erklære statslig gældsætning for forfatnings- eller lovstridig, er ganske enkelt eventyrligt. Hvis et sådant forbud blev gennemført, ville det føre til en strangulering af enhver budgetpolitik.

Med betænkningen har man forspildt chancen for på europæisk niveau at fremme en politik, som sigter mod en socialt retfærdig og solidarisk udvikling! Min gruppe vil derfor forkaste den.

  John Whittaker, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Ordføreren erkender, at de offentlige finanser i adskillige lande i euroområdet endnu ikke er i god form. Statsgælden i Italien og Grækenland er ikke faldet markant, og faldet i underskuddet skyldes en højere økonomisk vækst, der er hjulpet på vej af den globale konjunkturfremgang. Det er ikke et bevis på, at stabilitetspagten fungerer.

Denne uges nyheder fra Spanien har vist, at svage offentlige finanser ikke er den eneste trussel mod euroens funktion. Spanien har et stort handelsunderskud på 9,5 % af BNP, og den kraftige prisstigning i byggesektoren, der har drevet den indenlandske efterspørgsel, er nu definitivt ovre. Opsvinget var drevet af euro-renten, der havde været alt for lav, men som nu er for høj. Spanien kan nu se frem til alvorlige økonomiske problemer med stigende arbejdsløshed og svækkede offentlige finanser. Normalt ville løsningen på dette dilemma være, at Spanien sænkede renten og foretog en devaluering, men ingen af disse ting er mulige, da landet er med i den fælles valuta.

Der er derfor tre mulige scenarier. For det første kan Den Europæiske Centralbank for at forebygge en krise sænke eurorenten. Det vil Tyskland ikke bryde sig om, da det vil føre til stigende inflation. Det vil også betyde, at Den Europæiske Centralbank vil miste sit hårdt tilkæmpede ry for at holde inflationsforventningerne i ave.

For det andet kan Spanien forlade euroområdet og genindføre sin egen valuta, så det får mulighed for at devaluere og få passende lave renter. Vi er faktisk nået til et punkt, hvor det ikke længere er utænkeligt. Det vil resultere i alvorlige problemer med manglende tilbagebetaling af privat og offentlig gæld, og effekten heraf vil brede sig i hele euroområdet.

Det er ikke noget, som andre lande ønsker, og derfor er den tredje mulighed måske den mest sandsynlige. Skønt det er i strid med Maastricht-traktaten, vil den tredje mulighed bestå i en storstilet støtteaktion fra andre lande og en efterfølgende centralisering af kontrollen med de offentlige spanske finanser.

Jeg ved ikke, hvilket af de tre scenarier, der kommer til at finde sted, men det er på tide, at vi ser realiteterne i øjnene. Spanien er et stort land, og EU vil dårligt kunne se passivt til, mens det lider under en konjunkturtilbagegang.

  Zsolt László Becsey (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Jeg vil personligt lykønske hr. Lauk med den glimrende betænkning, som indeholder en klar holdning til de offentlige finansers manglende holdbarhed i euroområdet. Jeg mener, at det er vigtigt at have tilsvarende analyser af ikke bare underskud på de offentlige finanser, men også f.eks. medlemsstaternes overholdelse af inflationskriteriet. Desuden er der også på dette punkt mulighed for at gennemføre en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

Jeg vil understrege fem ting. For det første er det umuligt at analysere de årlige og kumulerede underskud statisk, uafhængigt af økonomisk vækst, eftersom den vigtigste opgave for de nye medlemsstater, der bestræber sig på at tiltræde euroområdet, er et indhente de øvrige. Målet med strukturfondene og Samhørighedsfonden er at fremme dette, og som følge heraf kan øget vækst midlertidigt være ledsaget af et årligt underskud på over 3 %. Nogle eksempler herpå er Den Tjekkiske Republiks resultat i 2005 og Slovakiets resultat i 2006. Hvis den kumulerede gæld kan nedbringes, er det tegn på en sund udvikling.

For det andet må vi være særligt påpasselige med, at de enkelte medlemsstater ikke forsøger at skjule engangsprivatiseringer eller OPP-konstruktioner og tæller dem med i nedbringelsen af underskuddet. Denne praksis og faren forbundet hermed har ordføreren redegjort klart for. De medlemsstater, der gør det, støtter nemlig virksomheder med økonomisk tvivlsomme resultater og mindsker gennemsigtigheden. Her skal de instrumenter, som Kommissionen råder over til at påvise den slags kneb, styrkes. Lad os se, hvordan det virkelig står til i de enkelte medlemsstater. Vurderingsovervejelser bør kun komme ind i billedet i tilfælde af procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Dette er ikke bare vigtigt for euroområdets stabilitet, men også fordi underskud, der først påvises efterfølgende, eller som er blevet skjult, mindsker EU-institutionernes troværdighed i de pågældende medlemsstater. Det var det, der for nylig skete i Ungarn, hvor en medlemsstat, der havde opnået gode resultater, endte på grænsen til national konkurs, mens Kommissionen så på. Kommissionens politiske rolle bør tages op i en særskilt debat.

For det tredje mener jeg, at det, at kriterierne for at blive optaget i euroområdet er højere end dem, der gælder for de nuværende medlemmer, er et udtryk for politisk dobbeltmoral, og det skal der laves om på. Denne praksis er aldrig blevet sanktioneret, men at nægte et land optagelse i euroområdet er i sig selv helt klart en sanktion. De franske, tyske eller italienske resultater kan tjene til eksempel, for faktisk blev der ikke krummet et hår på nogens hoved som følge heraf, og ikke en eneste euro måtte deponeres.

For det fjerde går jeg set ud fra et synspunkt om stabilisering af euroområdet ind for, at der i den nationale lovgivning indføres et forbud mod yderligere gæld. Selv om de enkelte medlemsstater skal løse dette problem på egen hånd, og deres situation er forskellig, bør det være et minimumskrav til medlemmerne af euroområdet, at de har en positiv primær saldo.

For det femte er det hovedmålet at opfylde målene i Lissabon-strategien og forbedre finanspolitikken, f.eks. med en hensigtsmæssig reaktion på de udfordringer, som vores aldrende befolkning repræsenterer. På dette punkt er den vigtigste indikator beskæftigelsesfrekvensen, som er mere afslørende og et bedre mål for de offentlige finansers holdbarhed end arbejdsløsheden. Derfor bør vi oftere anmode de medlemsstater, der er i risikogruppen, om dette tal. Desuden er lettelse af skattebyrden også et vigtigt mål, eftersom en række medlemsstater praler med en omfordelingsrate på over 50 %, mens deres traditioner ikke henleder tanken på den skandinaviske model.

  Pervenche Berès (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg ville blot sige til den foregående taler, at denne betænkning tydeligvis ikke handler om udvidelse af euroområdet, men derimod om de offentlige finansers tilstand i EU.

I den forbindelse vil jeg gerne advare Europa-Parlamentet imod en fristelse, som er introduceret af ordføreren og desværre godkendt af vores udvalg, nemlig at skabe total ubalance i reformen af stabilitetspagten, sådan som den er blevet formuleret, eftersom betænkningen foreslår os intet mindre end at betragte det offentlige underskud som ukonstitutionelt. Jeg håber, at Europa-Parlamentet har sans nok til at censurere eller korrigere denne opfattelse, som forekommer mig at være i total modsætning til en optimal anvendelse af de offentlige finanser, som naturligvis skal bidrage til økonomisk stabilitet og sørge for, at de kommende generationer ikke skal betale vores gæld. Men det forekommer mig også, at det at betragte ethvert offentligt underskud som ukonstitutionelt udspringer af en mildest talt snæversynet ideologi, hvis vi ønsker at være trofaste mod vores strategi, som kræver langsigtede investeringer.

Jeg vil desuden understrege, at betænkningens bidrag til en bedre koordinering af de økonomiske politikker og hr. Juncker og kommissær Almunias dynamiske vision gør det muligt at bevæge sig langsomt - for langsomt, men sikkert, håber jeg - fremad på vejen mod en koordinering af budgettidsplanerne og en større hensyntagen til makroøkonomiske data, som er kohærente for hele euroområdet. Jeg har et stort håb om, at det, der netop er sket i Eurogruppen, nemlig en dynamisk drøftelse inden hver enkelt medlemsstat kaster sig ud i at definere sine egne budgetstrategier, bliver reglen, i det mindste inden for euroområdet.

Tillad mig på Økonomi- og Valutaudvalgets vegne at mene, at hvis det var tilfældet, ville det naturligvis være nødvendigt, at den parlamentariske dimension af denne foregriben af de nationale budgetstrategier blev styrket, og at der i den forbindelse blev etableret eller opmuntret til et godt samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter.

  Dariusz Maciej Grabowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Ordføreren skal have tak for at rejse sådan et vigtigt spørgsmål og gøre opmærksom på den udfordring, som medlemsstaterne står over for i form af deres aldrende befolkning. Jeg takker ordføreren for hans diagnose af og prognose for denne sygdom.

Det, jeg er helt uforstående over for, er den foreslåede behandling, som består i at begrænse medlemsstaternes budgetunderskud og standardisere deres finanspolitikker. Det er paradoksalt, at behandlingen er foreslået af et medlem fra Tyskland, som ikke har holdt sig inden for grænserne for budgetunderskud, og som øger beskatningen, f.eks. momsen.

Ordførerens foreslåede behandling skaber uenighed på mange punkter. På grund af den begrænsede tid vil jeg nøjes med at nævne de to, som efter min opfattelse er de vigtigste. For det første kan problemet med finansiering af pensioner kun løses med en aktiv strategi for at støtte erhvervslivet og begrænse bureaukratiet og en radikal forøgelse af infrastrukturinvesteringerne, hvor man går bort fra den kostbare politik med landbrugsstøtte og omfordeler midlerne til forskning og udvikling og regionaludvikling.

For det andet er en fælles budget- og skattepolitik et forsøg på at lægge begrænsninger på de nye medlemsstaters finanser og ignorere deres specifikke udviklingsbehov og dermed forhindre dem i at udjævne eventuelle udviklingsforskelle.

Derfor er vi uenige i ordførerens konklusioner og mener det modsatte. EU skal give medlemsstaterne større budget- og skattepolitisk frihed, for kun på den måde er det muligt at undgå et fattigt samfund.

  Othmar Karas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Betænkningen og debatten viser tydeligt, at stabilitets- og vækstpagten er en succes. Den er en succes, fordi en offentlig debat om de offentlige finanser uden stabilitets- og vækstpagten ikke ville finde sted i denne form, hverken i medlemsstaterne eller på europæisk niveau. Den er en succes, fordi den skaber klarhed og sikkerhed og definerer samme mål for alle. Den er en succes, fordi den fastlægger en økonomisk politisk ramme for de nationale budgetpolitikker. Stabilitets- og vækstpagten er det europæiske, politiske supplement til den fælles valuta, og den fælles valuta er vores vigtigste og mest succesrige svar på globaliseringen.

Det viser sig også, at stabilitets- og vækstpagten er en succes, fordi det er lykkedes procentuelt at sænke ny gældsætning. Vi er imidlertid langtfra i mål, og vi har muligheden for at fremskynde processen. Konjunkturen giver os rygvind til at fjerne de strukturelle svagheder, intensivere liberaliseringen og taget modigt fat på udfordringerne fra den demografiske udvikling. Det er gælden for gældens skyld, ikke gælden til fremtidsinvesteringer, der gør de unge til nationens pakæsler. Gæld for gældens skyld er ensbetydende med at sælge ud af fremtiden. Vi har brug for det årlige overskud for at reducere statens underskud i alle medlemsstater og øge vores fremtidige spillerum. Det kan betænkningen give os yderligere inspiration til.

  Donata Gottardi (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er vigtigt, at EU-landenes offentlige finanser er bæredygtige, og det er det ikke som et mål i sig selv, men som et instrument til at gennemføre den europæiske socialmodel, der er kendetegnet af forskning, investeringer, innovation, konkurrenceevne, social samhørighed og miljø- og energimæssig bæredygtighed.

Den nye og reviderede stabilitets- og vækstpagt skal ikke betragtes som det eneste instrument til en samordning af EU's økonomiske politikker, men skal kombineres med de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse og med målsætningen om en politisk og økonomisk samordning af euroområdet.

Den tekst, som vi skal vedtage, er vigtig, eftersom den vil muliggøre ensartede procedurer, fælles parametre og en forhandling under ét om budgetforslagene. Det betyder dog ikke, at vi udelukkende ønsker en regnskabsmæssig indfaldsvinkel. Hvis vi skal sikre, at underskuddet og den offentlige gæld bliver reduceret, er det nødvendigt at træffe stringente foranstaltninger, men også proaktive foranstaltninger, der tager sigte på en bæredygtig økonomisk og social udvikling.

Også jeg vil gerne gøre opmærksom på, at den løsning, hvor medlemsstaterne opfordres til at erklære et uforholdsmæssigt stort underskud for forfatningsstridigt, er yderst diskutabel, ikke mindst ud fra et juridisk synspunkt, når det gælder subsidiaritetsforbindelserne mellem EU og medlemsstaterne.

Til sidst vil jeg gerne sige, at det efter min mening er vigtigt at slå fast, hvilken rolle vi ønsker at spille, dvs. skabe grundlaget for et europæisk system med offentlige finanser, der tager sigte på vækst.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil bidrage til debatten om betænkningen om de offentlige finanser i ØMU-landene i 2006 med nogle få bemærkninger.

Selv om det for det første er rigtigt, at de fleste EU-landes offentlige finanser forbedrede sig væsentligt i 2006, tvivler jeg alvorligt på, om dette er en følge af reformen af stabilitets- og vækstpagten, hvilket Kommissionen mener. Efter min opfattelse er det snarere resultatet af et godt økonomisk klima.

For det andet mener jeg til trods for disse forbedringer ikke, at de offentlige finansers situation i de enkelte medlemsstater er tilfredsstillende. Til trods for det gode økonomiske klima kunne kun tre af landene i euroområdet fremvise budgetoverskud. Over halvdelen af landene i området har et offentligt underskud på over 60 % af BNP.

For det tredje vil jeg gerne påpege, at de offentlige finansers situation er bedre i de nye medlemsstater end i de gamle, f.eks. var den gennemsnitlige offentlige gæld i euroområdet over 63 % i de gamle 15 stater, mens den ikke overskrider tærsklen på 60 % i de 12 nye.

For det fjerde vil jeg sige, at Kommissionens favorisering af de største medlemsstater ikke har ændret sig til trods for revisionen af pagten. Den tolererer stadig betydelige underskud og endog offentlig gæld blandt disse lande, hvilket står i stærk kontrast til dens strenge holdning til mindre medlemsstater og navnlig de nye.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! På vegne af hr. kommissær Almunia vil jeg takke Dem for denne meget konstruktive forhandling. Han beder mig undskylde, at han ikke kan være til stede i dag på grund af andre uopsættelige arbejdsmæssige forpligtelser.

Som nogle af medlemmerne nævnte, giver det igangværende stærke økonomiske opsving i Europa og euroområdet medlemsstaterne mulighed for at forbedre de offentlige finanser og forberede sig på fremtidige udfordringer som f.eks. den aldrende befolkning. Som følge heraf offentliggjorde Kommissionen i oktober 2006 sin rapport om de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, og den lægger vægt på at håndtere holdbarhedsudfordringen i forbindelse med udgifterne til en aldrende befolkning.

Kommissionen finder tanken om fastsættelse af en fælles tidsplan for budgetbehandlingen i hele EU interessant. Vi skal imidlertid være forsigtige, da en sådan idé kræver medlemsstaternes opbakning. Endvidere vil den praktiske gennemførelse være noget kompliceret. Når det så er sagt, behandlede man på sidste uges uformelle Økofin-møde den mellemsigtede revision af stabilitetsmål forud for medlemsstaternes udarbejdelse af deres statsbudgetter. Det er et vigtigt skridt i retning af en mere sammenhængende og koordineret udarbejdelse af statsbudgetterne.

  Formanden. - Tak, hr. kommissær.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Gábor Harangozó (PSE), skriftlig. - (EN) Det voksende budgetunderskud i nogle af de nye medlemsstater kræver en determineret og vedholdende indsats, så man gennem tilpassede konvergensprogrammer kan gennemføre en levedygtig finanspolitisk konsolideringsstrategi. Ikke desto mindre vil vilkårlighed i gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten sandsynligvis reducere incitamentet til en finanspolitisk tilpasning i disse medlemsstater. Denne betænkning om de offentlige finanser i ØMU i 2006 er derfor en mulighed for at skabe øget opmærksomhed om en alt for streng tilgang i forbindelse med forvaltningen af uforholdsmæssigt store offentlige underskud. For at undgå regelmæssige overtrædelser fra medlemsstater, der har problemer med at skaffe balance på de offentlige finanser, bør stabilitets- og vækstpagten fortsat være et incitament til fremme af en finanspolitisk tilpasning i medlemsstaterne, hvorfor revisionen skal undgå en øget vilkårlighed i gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten.

Budgetdisciplin er selvfølgelig et væsentligt element i konvergensen af de nye medlemsstaters indkomstniveauer med EU-15. Det er imidlertid nødvendigt med øget gennemførelsesgennemsigtighed for at undgå stive og tilfældige procedurer samt med bedre sammenlignelighed og pålidelighed af data ikke kun for at fremme de nye medlemsstaters tiltrædelse af den fælles valuta, men også af hensyn til udsigten til en ægte forbedring af væksten og konkurrenceevnen i disse lande.

21. Styrkelse af den europæiske lovgivning om information og høring af arbejdstagere (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om styrkelse af den europæiske lovgivning om information og høring af arbejdstagere.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Information og høring af arbejdstagerne er et vigtigt element i den europæiske sociale models reaktion på udfordringer som følge af globalisering, økonomisk konkurrence og teknologiske ændringer. Denne reaktion omfatter håndtering af forandringer, foregribelse af forandringer og social dialog.

Jeg behøver ikke at minde Parlamentet om den betydning, som Kommissionen tillægger de europæiske samarbejdsudvalg. De giver os mulighed for at udjævne de skævheder, der opstår som følge af utilstrækkelig repræsentation, med andre ord som følge af, at et stigende antal beslutninger træffes på overnationalt plan, mens lovgivningen om information af arbejdstagerne og problemløsning hovedsageligt gennemføres på nationalt plan.

De yder støtte til arbejdsmarkedets parter i de enkelte lande og fremmer almindelig forståelse for virksomhedernes strategiske problemer og søgningen efter løsninger. De giver især mulighed for foregribelse og håndtering af forandringer. I globaliseringens tidsalder skal Europa løse en række økonomiske og sociale problemer.

Vi er udmærket klar over, at omstrukturering af virksomheder er noget, som ikke bare arbejdstagerne, men også andre borgere frygter. Vi ved også, at der kun er en mulig tilgang til dette fænomen, og det er at være beslutsom, proaktiv og dynamisk. EU må bidrage til forberedelse af de forandringer, som omstrukturering medfører, og til ansvarlig håndtering af dem - enten gennem strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond, eller gennem politisk dialog i forbindelse med de fora for omstrukturering, som Kommissionen har indført - og til gennemførelsen af Fællesskabets lovgivning om information og høring af arbejdstagerne.

De seneste begivenheder på Folkevognsfabrikkerne var navnlig et bevis på, at arbejdstagerne skal informeres og høres tidligst muligt i beslutningsprocessen, så de er klar til omstruktureringen, og denne gennemføres til alles bedste. De europæiske samarbejdsudvalg skal kunne varetage denne funktion i forbindelse med overnationale operationer. Hvordan nås det mål? For det første er det vigtigt at sikre overholdelse af fællesskabslovgivningen om information og høring af arbejdstagerne. Jeg vil imidlertid understrege, at det primært er medlemsstaternes opgave at håndhæve fællesskabslovgivningen.

Der bør også rejses spørgsmål om revisionen af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg. Jeg er godt klar over, at dette spørgsmål er meget følsomt. Som bekendt indledte Kommissionen processen med revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg i 2004. I forbindelse med meddelelsen fra 2005 om omstruktureringer og beskæftigelsen opfordrede Kommissionen de europæiske arbejdsmarkedsparter til at indlede forhandlinger om dette spørgsmål. Arbejdsmarkedets parter har indarbejdet støtte og evaluering af de fælles tekster om europæiske samarbejdsudvalg og omstrukturering i deres arbejdsprogrammer for 2006-2008. Vi afventer resultaterne af dette arbejde med stor interesse.

Jeg ved, at arbejdsmarkedets parter har forskelligt syn på spørgsmålet om europæiske samarbejdsudvalg. Alle er enige om, at der er et stigende behov for social dialog på nationalt plan, og mange er klar over, at de europæiske samarbejdsudvalgs arbejde ofte overses og undervurderes. Spørgsmålet er, om revisionen af den europæiske lovgivning vil forbedre den måde, de fungerer på, eller om det vil være nok at intensivere udvekslingen af gennemprøvede metoder mellem arbejdsmarkedets parter. Vi bifalder alle forslag, der bidrager til udviklingen af lovgivningen. Denne udvikling vil medvirke til at garantere større sammenhæng og effektivitet, hvad angår information og høring af arbejdstagerne, begrænsning af den retlige usikkerhed, når der er tale om større ændringer af virksomheders størrelse, og afklaring af omfanget af processen for information og høring af arbejdstagerne på europæisk og nationalt plan og den rolle, den skal spille.

Det står klart, at der i Kommissionens initiativ tages hensyn til de tiltag, som arbejdsmarkedets parter har iværksat med henblik på at støtte anvendelsen af gennemprøvede metoder. Der tages også hensyn til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs krav. Kommissionen vil støtte søgningen efter løsninger, der udspringer af partnerskabet og sammenkæder de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter. Denne tilgang støttes også i Kommissionens meddelelse fra 2005 om omstruktureringer og beskæftigelsen og meddelelsen fra 2006 om virksomhedsansvar. Kommissionen afventer med interesse Parlamentets beslutning om spørgsmålet, som vil spille en vigtig rolle for Kommissionens næste skridt. Kommissionen er rede til at drøfte spørgsmålet om information og høring af arbejdstagerne med Parlamentet.