Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 26. april 2007 - Strasbourg

9. Stemmeforklaringer

Betænkning af Figueiredo (A6-0059/2007)

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Den stigende frygt for at miste jobbet, som ikke kun har medført en stigning i diverse sygdomme og dermed høje omkostninger for virksomheder og sygekasser, kombineret med den dermed forbundne fattigdomsrisiko begrænser også de europæiske kvinders mulighed for og lyst til at få børn. Men børn må ikke længere blive til en fattigdomsfælde, og det bevidste valg til fordel for hjem og barn må ikke blive straffet med et liv som fattiglem. Hvis vi fortsat fremmer vores politik med fuld beskæftigelse og tryghed i ansættelsen, vil vi ikke kun nedbringe fraværet på grund af sygdom, men måske også medvirke til en stigning i børnetallet.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Spørgsmål vedrørende arbejdstagernes sundhed og arbejdsforhold, organiseringen af tjenesterne for sundhed, hygiejne og sikkerhed under arbejdet og selv fortegnelsen over erhvervssygdomme fik først Fællesskabets opmærksomhed i 1989 med offentliggørelsen af rammedirektiv 89/391. Siden da er der blevet vedtaget andre direktiver, der dækker områder som arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Med det foreliggende forslag må man håbe, at der bliver større opmærksomhed på gennemførelsen af disse direktiver og på arbejdsforhold, og at det kan medvirke til, at de mere end 4 millioner ulykker, der sker hvert år i EU-landene, med mere end 450.000 døde og permanent uarbejdsdygtige til følge, bliver færre.

Vi insisterer på, at der er behov for en politik, der kan forbedre medlemsstaternes praksis. Kommissionen opfordres til snarest muligt at forelægge en grundig rapport om situationen i medlemsstaterne, hvad angår arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Endelig er det påkrævet, at Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner og anden lovgivning på dette område gennemføres.

Betænkning af Freitas (A6-0083/2007)

  Jean-Claude Fruteau (PSE), skriftlig. - (FR) Hr. Freitas' betænkning, som i dag er sat under afstemning, omhandler EU's randområder, navnlig Réunion. Randområderne lider under særlige geografiske og geopolitiske forhold, som forstærker deres geografiske isolation og bremser deres muligheder for at eksportere varer til det europæiske kontinent.

Med den her omhandlede ordning for godtgørelse af meromkostninger støttes den lokale fiskerisektor gennem forarbejdning, transport og markedsføring af fiskevarer til det europæiske kontinent. Ordningen bidrager også til at styrke lokale virksomheders og fiskerisektorens konkurrenceevne på europæisk plan. Godtgørelserne har muliggjort en såvel mængde- som værdimæssig stigning i Réunions eksport siden 2000, hvilket vidner om ordningens effektivitet.

Videreførelsen af denne godtgørelsesordning vil gøre det muligt at fortsætte indsatsen for at integrere randområdernes fiskerisektor i det indre marked, både hvad angår industrifiskeri, langlinefiskeri og kystnært fiskeri. Indsatsen bør støttes ved andre faktorer, eksempelvis hensyntagen til udsving i oliepriserne, da vi ikke må glemme, at regionerne i den yderste periferi er stærkt afhængige af olien, og transportomkostningerne lægger en bremse på eksporten af de lokale produkter.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi glæder os over, at den betænkning, som er vedtaget i dag, har inkluderet alle de forslag, som Portugals Kommunistiske Parti (PCP) har stillet, og som allerede var med i Regionaludviklingsudvalgets udtalelse, som vi havde forfattet.

På grund af deres betydning vil vi gerne fremhæve følgende forslag, som PCP har stillet i Europa-Parlamentet, især med hensyn til den øgede bevillingsramme:

- den årlige bevillingsramme er øget med 2 millioner euro fra 15 til 17 millioner euro, hvoraf 570.000 euro er øremærket til Azorerne og Madeira,

- loftet over den finansielle godtgørelse af meromkostninger på 75 % er fjernet, så der sikres 100 % dækning af disse omkostninger til det europæiske fastland og til de lokale markeder i regionerne i den yderste periferi,

- ophørsbestemmelsen er fjernet, således at godtgørelsesordningen bliver permanent, med femårsrevision,

- den lokale forarbejdningsindustri får fortsat mulighed for at modtage leverancer fra fællesskabsfartøjer, når de lokale flåders fangst ikke er tilstrækkelig,

- der tages særligt hensyn til kystfiskeri i lille målestok og ikkeindustrielt fiskeri,

- meromkostninger til transport inden for regionerne i den yderste periferi skal være støtteberettigede for at imødegå problemet med den geografiske spredning.

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Af nedenstående grunde stemmer jeg for hr. Freitas' betænkning:

1. Der tages hensyn til de særlige karakteristika ved fiskeriet i regionerne i den yderste periferi, idet der sikres godtgørelse af de meromkostninger, som de økonomiske operatører inden for fiskeriret må bære.

2. Det foreslås, at godtgørelsesordningen bliver permanent i betragtning af de vedvarende vanskeligheder, som fiskeriet i regionerne i den yderste periferi kendetegnes ved.

3. Det foreslås, at det skal være muligt for medlemsstaterne at indrømme ekstra finansiering til gennemførelsen af Fællesskabets godtgørelsesordninger.

4. Der foreslås større fleksibilitet i ordningens økonomiske forvaltning ved inden for den samlede bevillingsramme at tillade variationer i de midler, der fordeles til den enkelte region eller medlemsstat.

5. De finansielle midler foreslås øget fra 15 til 17 millioner euro til finansiering af godtgørelsesordningen i perioden 2007-2013.

Sammenfattende kan det siges, at Kommissionens forslag allerede var ganske godt, men Parlamentets forslag gør det væsentlig bedre, da det indebærer fuld godtgørelse for de meromkostninger, der rammer fiskeriet på Madeira og Azorerne, og som nu modsvares af en årlig finansieringsramme på 5 millioner euro.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Gennemførelsen af det indre marked og den gradvise fjernelse af handelshindringerne har betydet en væsentlig stimulans for stordriftsøkonomien i regionerne i den yderste periferi. De naturgivne hindringer for handel, som stadig gør sig gældende i disse regioner, svækker de dér beliggende virksomheder i forhold til dem, der drager fuld gavn af adgangen til Fællesskabets marked. Det er således de særlige geografiske og strukturelle vilkår, der begrunder godtgørelsesordningerne for de meromkostninger, der er forbundet med afsætning af varer, navnlig fisk, fra regionerne i den yderste periferi til markedet på det europæiske fastland.

Videreførelse af godtgørelsesordningen for Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer og de franske oversøiske departementer Guyana og Réunion for perioden 2007-2013 betyder således, at vi endelig vedtager en særlig strategi for støtte til disse regioners udvikling, navnlig i fiskerisektoren, gennem et styrket partnerskab. Det bør blive en permanent ordning, med mulighed for en vis fleksibilitet på grund af disse regioners særlige forhold og for at udnytte den optimalt.

Det er derfor afgørende, at vi giver vores solidariske støtte til disse foranstaltninger.

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg er særdeles tilfreds med hr. Freitas' betænkning, som fuldt ud tager hensyn til de meromkostninger, visse oversøiske departementer påføres ved eksport af fiskevarer. De franske oversøiske departementer Guyana og Réunion er eksportører af denne type varer, og disse departementers interesser forsvares på behørig vis. I særdeleshed har Europa-Parlamentet fremført følgende fire krav:

For det første bør det oprindelige loft over godtgørelsen af meromkostninger, som er vilkårligt fastsat til 75 %, fjernes. Dels er procentdelen ikke begrundet i noget logisk kriterium, og dels er der ingen begrundelse for, at fiskevarer ikke skulle nyde godt af en ordning, der er lige så fordelagtig som den, der er gældende for landbrugsvarer.

For det andet bør det være muligt at yde statsstøtte til produktion, forarbejdning og markedsføring af fiskevarer fra de omhandlede områder, og der bør ydes godtgørelse til importvarer, der anvendes ved forarbejdning af fiskevarerne, såsom salt eller olie.

For det tredje bør import fra andre fællesskabslande være tilladt, hvis de fangster, som randområdernes fiskerflåde lander, ikke er tilstrækkelige til at sikre rentable forarbejdningsindustrier i disse områder.

Endelig, for det fjerde, bør bevillingsrammen til Fransk Guyana og Réunion øges til 5.518.000 euro.

Betænkning af Attwooll (A6-0078/2007)

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) De regionale rådgivende råd (RRR) blev oprettet efter reformen af den fælles fiskeripolitik i 2002. I Rådets afgørelse 2004/585/EF opstilles en generel ramme for RRR's virksomhed for at sikre en ensartet og afbalanceret tilgang. Kommissionens forslag, som Parlamentets ordfører støtter, har til formål at give RRR et bedre udgangspunkt for deres arbejde ved at forbedre de vilkår, som de finansieres efter. De foreslåede ændringer sigter mod, at Fællesskabets bidrag ikke bliver gradvis aftagende, sådan som oprindeligt foreslået.

Jeg stemmer for betænkningen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi støtter denne betænkning, hvis formål er at give de regionale rådgivende råd (RRR) bedre arbejdsvilkår. De integreres i budgettet, hvorved Fællesskabets bidrag ikke mere bliver gradvis aftagende, og de kun underlægges én regnskabsmetode.

Det centrale spørgsmål er dog, om RRR er finansielt bæredygtige på lang sigt. Da de indgår som en integreret del af den fælles fiskeripolitik, bør der sikres permanent fællesskabsfinansiering af deres normale virksomhed.

Betænkningen drejer sig om finansieringen og ikke om andre aspekter af Rådets afgørelse, herunder om RRR's antal, sammensætning og virksomhed, der bliver genstand for en anden revision af afgørelse 2004/585/EF. Det er vanskeligt for indeværende at foretage en vurdering af RRR, da kun fire af i alt syv er operationelle.

Vi støtter dog dette forslag, fordi vi ser RRR som et redskab, der kan fremme decentralisering af den fælles fiskeripolitik og sikre, at fiskerne og deres repræsentative organisationer inddrages i beslutningsprocesen - hvilket vi ikke mener til fulde er tilfældet nu - og at fiskeriets forskellige interesser repræsenteres ligeligt.

Betænkning af Herranz García (A6-0075/2007)

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg stemte for Esther Herranz Garcías betænkning, fordi den har et væsentligt budskab til handicappede, især kvinder, som oplever forskellige besværligheder i dagligdagen og ikke kan udnytte deres rettigheder fuldt ud. Efter min mening er der stadig forbedringer at foretage i hjælpen til de handicappede, og jeg bifalder derfor Parlamentets anstrengelser for at forbedre den sociale støtte til mennesker, som ikke kan tage vare på sig selv og er afhængige af hjælp.

Vi bør ikke glemme det vigtige bidrag, der kommer fra de handicappedes familier og handicaporganisationerne. De giver os et detaljeret billede af de besværligheder og barrierer - herunder bygningsmæssige barrierer - der møder de handicappede, og foreslår løsninger til at forbedre de handicappedes livskvalitet og til at få dem fuldt integreret i samfundet. Jeg tror meget stærkt på værdien af at række ud til mennesker, som er blevet berøvet noget, men som har fået evnen til at se og opfatte verden på en anden måde. De opfatter verden gennem andre øjne og kan opfatte ting, som vi andre ofte ikke bemærker, eller hvis skønhed ofte undgår vores opmærksomhed. Og det forunderlige er, at de kan betale os tilbage mange gange med deres grænseløse troskab og taknemmelighed.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) I denne betænkning behandles Fællesskabets strategi for at fremme det meget vigtige mål om at forbedre handicappede kvinders situation i EU.

Vi har stemt nej til betænkningen, da vi har tillid til, at medlemsstaternes respektive nationale parlamenter kan håndtere dette vigtige spørgsmål på en passende måde. Vi er principielt imod den generelle tendens til, at EU's institutioner søger at opnå indflydelse og kompetence på stadigt flere områder.

Betænkning af Deprez (A6-0135/2007)

  Koenraad Dillen (ITS). - (NL) Hr. formand! 31.000 illegale flygtninge forsøgte i 2006 via De Kanariske Øer at emigrere til fastlandet. Det var seks gange så mange som året før. Også i Lampedusa i Syditalien har vi set lignende tilstande.

Vi må håndtere den menneskelige tragedie, der rammer flygtningene, ved at tage fat på den udsigtsløse situation i oprindelseslandene og ikke ved at importere forbigående sociale spændinger.

Vores gruppe hilser da også Frontex og etableringen af indsatshold i de lande, som oplever problemet med massiv indvandring, velkommen. Det er dog en forudsætning, at det nye instrument anvendes effektivt og ikke blot tjener til at vække opsigt i medierne.

Kontrollen af de ydre grænser henhører under medlemsstaternes kompetence, men de flygtningestrømme, vi oplever i dag, vidner om, at de ydre grænser er blevet for åbne. Den eksponentielt voksende tilstrømning af illegale indvandrere kan derfor kun håndteres ved anvendelse af supplerende midler, men ikke erstatningsmidler, til støtte for medlemsstaterne. Forhåbentlig kan Frontex leve op til dette krav.

  Philip Claeys (ITS). - (NL) Hr. formand! Jeg har stemt for hr. Deprez' betænkning, da ændringsforslagene til Kommissionens tekst gennemgående indeholder tekniske forbedringer. Frontex' hurtige indsatshold etableres af bitter nød, navnlig set i lyset af forskellige medlemsstaters klart manglende evne til at beskytte de ydre grænser.

Vi må nu vente og se, hvor effektive disse indsatshold bliver i praksis. Hele ordningen står og falder med, om alle medlemsstater er klar til at efterleve Schengen-forpligtelserne. Der er i øjeblikket for megen slaphed, man viser for stor tolerance, og de massive lovliggørelser af illegale indvandrere bringer hele Schengen-ordningen i fare. Selv om Frontex' hurtige indsatshold skulle vise sig at arbejde godt og effektivt, vil det være forgæves, hvis nogle af medlemsstaterne ikke er klar til at påtage sig deres politiske ansvar.

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Jeg har også stemt for Deprez-betænkningen, da det efter min mening uden tvivl er hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at sende det planlagte indsatshold af sted for at styrke de sydlige grænser og for at få de truende flygtningestrømme under kontrol.

I den forbindelse må vi dog ikke glemme de andre hovedruter, frem for alt EU's ydre grænser i Østeuropa. Derfor bør midlerne til FRONTEX i mine øjne forhøjes markant. Samtidig må vi gøre opmærksom på virkeligheden i Europa i de ulovlige indvandreres hjemlande, så drømmen om et slaraffenland ikke længere foranlediger til sådanne desperate handlinger, og sørge for, at samarbejdet omkring tilbagesendelse med disse lande, som jo for en stor dels vedkommende modtager økonomisk støtte fra EU, fungerer mere effektivt.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi er imod, at der på EU-niveau oprettes såkaldt hurtige grænseindsatshold ved medlemsstaternes grænser, da det er udtryk for en skærpelse af EU's undertrykkende og militaristiske tendenser.

Denne foranstaltning indgår i den nuværende sikkerhedsorienterede politik, der også kriminaliserer indvandring og er udtryk for manglende respekt for menneskets værdighed og grundlæggende rettigheder. Hurtige grænseindsatshold, mure, tilbageholdelsescentre til indvandrere er redskaber til at virkeliggøre det Fort Europa, som vi er frontalt imod.

Et af de argumenter, der bringes frem for denne foranstaltning, er bekæmpelse af ulovlig indvandring. Det bør pointeres, at den foreslåede politik har undertrykkelse som sin væsentligste bestanddel, og at man samtidig ignorerer indvandringens virkelige årsager, der er fattigdom, sult, krig og manglende udsigter til en værdig tilværelse for millioner og atter millioner af mennesker - heriblandt portugisere - på grund af kapitalistisk udbytning, og fordi velstanden brutalt koncentreres hos stadig færre.

Da det endvidere forholder sig sådan, at beskyttelse af grænserne er blandt en stats helt grundlæggende beføjelser, mener vi, at dette forslag - trods enkelte garantier - udgør endnu et skridt mod at oprette en europæisk kystvagt, der vil betyde et overgreb på den nationale suverænitet.

Vi har derfor stemt imod.

  Anna Hedh (PSE), skriftlig. - (SV) Jeg stemte for betænkningen, da jeg mener, at RABIT-mekanismen er nødvendig for at klare det ekstraordinære indvandringspres, som en række af EU's medlemsstater periodevis udsættes for. RABIT bygger på frivillighed og er ikke et forsøg på at opbygge en mur for at lukke omverdenen ude. Jeg tror nærmere, at det er vigtigt, at medlemsstaterne samarbejder, hvis de effektivt skal bekæmpe menneskehandelen og den ulovlige menneskesmugling, som ofte bringer de mennesker, som i desperation er tvunget til at forlade deres hjemland, i livsfare. Tusinder af mennesker omkommer hvert år, når de forsøger at nå Europa på usikre måder. RABIT er en del af det arbejde, der skal forhindre, at mennesker dør i hænderne på kyniske menneskesmuglere. Som socialdemokrat arbejder jeg for en generøs og human flygtningepolitik og vil øge menneskers mulighed for at finde vej til Europa på lovlig vis.

  Carl Lang (ITS), skriftlig. - (FR) Ved den forordning, vi har fået forelagt, indføres en ordning, som tager sigte på i en begrænset periode at støtte en medlemsstat, som oplever en massiv tilstrømning af illegale indvandrere, ved hurtige grænseindsatshold. Reserven, som består af 250-500 grænsevagter under Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser (Frontex), vil blive stillet til rådighed for medlemsstater, som har behov herfor for at beskytte deres ydre grænser.

Kontrollen ved de ydre grænser påhviler ganske vist medlemsstaterne og er et mellemstatsligt anliggende, men den massive tilstrømning af illegale indvandrere, eksempelvis i tidsrummet fra den 15. august til den 15. december 2006 ud for Vestafrikas kyst mod De Kanariske Øer, viste, i hvilken grad Unionens ydre grænser var åbne for en eksponentielt stigende indvandring. Samarbejde landene imellem på dette felt er derfor påtrængende nødvendigt. Mere end 31.000 illegale indvandrere gik således i land på De Kanariske Øer i 2006, hvilket er seks gange så mange som året før.

Vi ser positivt på princippet om samarbejde medlemsstaterne imellem med henblik på at beskytte EU's ydre grænser, men vi er til gengæld meget på vagt over for enhver forfladigelse af Frontex, som først og fremmest sker af hensyn til medierne, og vi er på vagt over for eventuelle føderalistiske og overnationale tendenser i forbindelse med agenturet.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemte for oprettelsen af hurtige grænseindsatshold, så længe de kun bliver indsat i ekstraordinære og akutte situationer. En sådan situation foreligger efter min mening, når en medlemsstat er stillet over for en massetilstrømning af tredjelandsstatsborgere, der forsøger at indrejse ulovligt. I den forbindelse skal det understreges, at indvandrernes menneskelige værdighed altid skal respekteres, og at der ikke må udøves forskelsbehandling af personer på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Heller ikke rettighederne, hvad angår personer, der søger beskyttelse, må påvirkes negativt af denne forordning.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Der kan fremføres flere gyldige principper og begrundelser for mest muligt samarbejde om overvågning, beskyttelse og indsats ved de ydre grænser.

EU defineres som en helhed også ved sine grænser. I denne sammenhæng er det indlysende, at EU's ydre grænser på en gang er territorier under de givne medlemsstaters eksklusive suverænitet, men også territorier, hvis integritet, overvågning og beskyttelse har alles interesse, eftersom de problemer, der måtte opstå dér, ofte også har følger for de øvrige medlemsstater. Det gælder ikke mindst ulovlig indvandring, men også diverse former for smugleri og - i en anden sammenhæng, som dette ræsonnement dog også er gyldigt for - trusler mod miljøet.

Det er helt rimeligt og særdeles vigtigt, at medlemsstaterne deles om at bære de uforholdsmæssigt store byrder, som de lande må bære, der af geografiske årsager har de mest sårbare ydre grænser. Dette samarbejde er ikke kun udtryk for solidaritet mellem EU's medlemmer, men skyldes først og fremmest behovet for mest muligt effektivt at beskytte grænserne.

At beskytte grænserne er ikke protektionisme eller isolationisme, men blot at overholde reglerne.

  Martine Roure (PSE), skriftlig. - (FR) Eftersom flere medlemsstater har stået i kritiske situationer på grund af massiv tilstrømning af illegale indvandrere ad søvejen, har EU fundet det påkrævet at oprette hurtige grænseindsatshold. Det er solidariteten medlemsstaterne imellem, som danner grundlag for en sådan virksomhed.

Indsatsholdene etableres ikke med det formål at sende de pågældende personer tilbage. Det er især et spørgsmål om fra europæisk hold at yde støtte til de medlemsstater, som oplever en for stor tilstrømning af illegale indvandrere. Sidste sommers begivenheder bekræftede således, at det er påtrængende nødvendigt at undgå sådanne situationer, som er vanskelige både for de medlemsstater, som er mål for tilstrømningen eller fungerer som transitlande, og for indvandrerne selv.

Indsatsholdene vil derfor have til opgave at patruljere i nærheden af EU's ydre grænser med reference til de nationale grænsevagter i værtsmedlemsstaten.

Medlemmerne af de hurtige indsatshold vil kunne udøve alle beføjelser i forbindelse med grænsekontrol eller grænseovervågning. Det bestemmes imidlertid, at medlemmerne af holdene under udførelsen af opgaverne fuldt ud skal respektere den menneskelige værdighed, ligesom de skal respektere de grundlæggende rettigheder, som anerkendes af EU.

Det er med andre ord vigtigt, at den bekymring, nogle har givet udtryk for med hensyn til anvendelsen af disse hurtige grænseindsatshold, ikke med tiden bliver virkelighed.

Betænkning af Gklavakis (A6-0085/2007)

  Jan Andersson, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi har valgt at stemme imod betænkningen, da vi mener, at de niveauer for omfordeling af tonnage, som Kommissionen foreslår, er tilstrækkelige. Desuden sætter vi spørgsmålstegn ved behovet for øget støtte til en allerede overetableret sektor. EU har i forvejen stor overkapacitet i fiskerflåden og begrænsede fiskeressourcer. Vanskelighederne med at kontrollere, om fangstkapaciteten øges ved omlægning, hvilket blev drøftet i Rådet, er derfor en af årsagerne til, at vi har valgt ikke at støtte en stigning i disse niveauer.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I juni 2006 blev det efter den politiske overenskomst i Rådet om den nye Europæiske Fiskerifond vedtaget at ændre to bestemmelser i grundforordningen om den reviderede fælles fiskeripolitik (2371/2002), der gælder for forvaltning af flådens fangstkapacitet. Ændringen har til formål at gøre det muligt at foretage visse tilpasninger af flåden med det formål at forbedre sikkerheden, arbejdsvilkårene, hygiejnen, produktkvaliteten om bord og energieffektiviteten.

Ændringerne vil give medlemsstaterne mulighed for i begrænset omfang at øge kapaciteten af deres fartøjer, hvilket vil medføre en forbedring af sikkerheden, arbejdsvilkårene, hygiejnen og produktkvaliteten om bord samt energieffektiviteten.

Jeg stemmer for betænkningen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Betænkningen omhandler ændring af artikel 11 og 13 i forordning nr. 2371/2002, som er det vigtigste instrument til revision af den fælles fiskeripolitik af 2002.

Et af problemerne med Den Europæiske Fiskerifond (EFF) er, at den har undergravet den fællesskabsstøtte til modernisering og fornyelse af fiskerflåderne, der var i det tidligere finansielle instrument.

Det nuværende forslag, fra juni 2006, efter EFF, sigter på i begrænset omfang at tillade støtte til modernisering af flåden for at forbedre sikkerheden, arbejdsvilkårene og hygiejnen samt energieffektiviteten. Der skal endvidere være mulighed for at genanvende 4 % af den tonnage, der er udtaget med offentlig støtte, ligesom det fastsættes, at den med offentligt støttede kapacitetsnedskæring, der er forbundet med udskiftning af en motor, ikke kan udlignes.

Trods vores forbehold over for Kommissionens forslag stemmer vi for betænkningen på grund af ordførerens to forslag, der sikrer, at:

- 10 % af den flådetonnage, der udtages, kan bruges til modernisering, hvilket er begrænset, men vil muliggøre, at der prioriteres modernisering af fartøjer til kystfiskeri i mindre målestok, dvs. fartøjer af en længde på under 12 m,

- støtten til udskiftning af motorer for at øge energieffektiviteten gøres mere fleksibel.

Forslag til beslutning B6-0155/2007

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Galileo-programmet (det europæiske program for satellitbaseret radionavigation) kan blive et vigtigt redskab, der kan sikre en offentlig tjenesteydelse og muliggøre samarbejde, videnskabelig-teknisk fremskridt samt udveksling og adgang til information.

Projektet bør hvile på en strategi for offentlig investering og kontrol, og der bør findes løsninger, der sikrer dets finansiering inden for rammerne af et internationalt samarbejde.

Galileo-systemet iagttages med interesse af lande som Kina og Indien, der kan blive vigtige partnere i projektet og medvirke til, at GPS-monopolet brydes, og at der som alternativ skabes et projekt på grundlag af bredt internationalt samarbejde.

Vi mener, at der også bør sikres lige adgang for alle brugere, der vederlagsfrit skal kunne benytte de tilgængelige oplysninger.

Det er dog vigtigt at fastholde, at borgernes rettigheder, garantier og friheder skal sikres i et sådant projekt, ligesom det ikke må bruges til militære formål - altså afvisning af militarisering af rummet og dets anvendelse til militære formål - og/eller sikkerhedsorienterede formål i modsætning til det nu fastsatte.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Galileo-programmet er utvivlsomt en af hjørnestenene i Lissabon-strategien på grund af dets teknologiske rækkevidde og forventede merværdi i form af ikke blot beskæftigelse, men også teknologiske fremskridt. Den økonomiske vækst, som programmets potentiale stiller i udsigt, vil være af allerstørste betydning for den europæiske økonomi. Det er vores ansvar at sikre, at betingelserne for gennemførelse opstilles med nødvendig klarhed, effektivitet og hurtighed. Jeg deler derfor andre medlemmers bekymring over, at forhandlingerne om koncessionsaftalen nu i måneder har befundet sig i et dødvande, da disse forsinkelser vil betyde en væsentlig forøgelse af projektets samlede omkostninger.

Jeg mener, at vi nu må udfolde alle bestræbelser for, at Kommissionen til juni kan fremlægge en klar og troværdig tidsplan, med løsninger på de finansielle forpligtelser og alternative scenarier for programmets gennemførelse. Rådet vil så have det nødvendige grundlag til at sikre, at processen går videre, og at forsinkelserne vindes ind. Jeg støtter derfor beslutningen.

  Lydia Schenardi (ITS), skriftlig. - (FR) Vi har stemt for beslutningsforslaget om projektet vedrørende den satellitbaserede navigationstjeneste Galileo.

Vi har ved flere lejligheder her i Europa-Parlamentet givet udtryk for vores støtte til et ambitiøst industriprojekt, hvor den europæiske dimension for en gangs skyld var helt på sin plads. Vi har ganske vist også understreget projektets fejl eller mangler, eksempelvis at der udelukkende er tale om en civil dimension, eller at der er tale om teknologioverførsel til ikkeeuropæiske lande som Kina - et kommunistisk diktatur, som bedriver unfair konkurrence.

I dag er forhandlingerne om etablering, ibrugtagning og drift af systemet blokeret. Jeg husker, hvordan staterne viste politisk vilje og samarbejdede på meget pragmatisk vis om at skabe Airbus, hvordan de satte alle tekniske, menneskelige og finansielle ressourcer ind på at skabe en europæisk luftfartsindustri. I forbindelse med Galileo-projektet har eurokratiet udvidede beføjelser, og det er Kommissionen i Bruxelles, som møjsommeligt forhandler med private partnere, og under drøftelserne støder man ind i pengeproblemer.

Det er åbenbart, at førstnævnte metode var langt den bedste.

Betænkning af Coveney (A6-0128/2007)

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi mener, at menneskerettighederne er universelle og ikke kan overtrædes, og at de skal være en af grundstenene i alle samfund. Desværre er der overtrædelser mange steder rundt omkring i verden, også i EU's medlemsstater.

En stor del af Europa-Parlamentet og dets medlemmer betragter sig selv som garanter for menneskerettighederne i verden. Der skal ikke kastes nogen skygge over dem, da de utvivlsomt har gode intentioner, og det er en nødvendighed at kæmpe for disse grundlæggende rettigheder. Problemet opstår, når menneskerettighederne anvendes som et middel til at fremme EU's positioner i relation til f.eks. udarbejdelsen af en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Vi har stemt nej til flere ændringsforslag, som vi dybest set synes er logiske, rimelige og i nogle tilfælde også ønskværdige, men som der under ingen omstændigheder bør stilles eller træffes beslutning om af Parlamentet.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Nok en gang har Europa-Parlamentets flertal udarbejdet en betænkning om menneskerettighederne i verden, der, selv om den indeholder punkter, som vi er enige i, fundamentalt kendetegnes ved en manipulerende og reduktionistisk holdning til de politiske, sociale, økonomiske og kulturelle menneskerettigheder, der bruges som instrument til indblanding og politisk pression mod visse stater, altid efter EU's interesser og aktuelle præferencer.

Det er en menneskerettighedsstrategi, der omfatter forsøg på at udnytte FN's Menneskerettighedsråd, hvor man ønsker at isolere de lande, der ikke underkaster sig imperialismens diktat.

Det er, som vi før har påvist, en øvelse i ekstremt hykleri, hvor man sparer de lande, der regnes for "venner", og kritiserer de "andre", som USA og EU har udpeget som mål. Det er en øvelse, som vi tager klart afstand fra. Nok en gang er man fuldstændig tavs om Israel i betænkningen, idet man dermed hvidvasker landets brutale aggressions- og besættelsespolitik over for Palæstina og dets systematiske krænkelse af folkeretten og tilsidesættelse af det palæstinensiske folks umistelige ret til en suveræn, uafhængig og levedygtig stat.

  Carl Lang (ITS), skriftlig. - (FR) Selv om årsberetningen om menneskerettigheder 2006 prætenderer at være udtømmende, nævner man ikke en af de væsentligste årsager til krænkelse af disse rettigheder, nemlig kommunismen, som stadigvæk undertrykker mere end halvanden milliard mennesker, bl.a. i Kina, Nordkorea, Vietnam, Laos, Cuba og Zimbabwe. I alle lande, hvor kommunisterne er ved magten, fornægter man de grundlæggende frihedsrettigheder, forfølger modstanderne og sender millioner af dem til koncentrationslejre.

Når det gælder det europæiske kontinent, har kommunismen slavebundet 300 millioner europæere. I dag er der stadigvæk tale om åndelig terrorisme til trods for Berlinmurens fald. Den omstændighed, at hr. Coveney ikke vover at nævne ordet i sin betænkning, vidner herom. Nogle af vores kolleger, eksempelvis hr. Cohn-Bendit, går så langt som til at ville forbyde polakkerne at udrydde kommunismen i landet. Det er en hån mod mindet om arbejderne i Gdansk, opstanden i Berlin i 1953, i Budapest i 1956, i Prag i 1968 og alle, der har kæmpet for friheden.

Siden 1917 har kommunismen kostet mere end 100 millioner mennesker livet. Europa-Parlamentet, som taler så meget om menneskerettighederne, burde kræve rettergang i dette spørgsmål.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Hvorfor jeg ikke kan stemme for beslutningen om årsberetningen om menneskerettighederne:

1. I årsberetningen nævnes ikke sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder. Det kræves heller ikke, at disse rettigheder behandles som en prioriteringssag i EU. Mens millioner af mennesker verden over dør af sult, hverken har bolig eller arbejde og lever i den dybeste fattigdom, omtales disse krænkelser ikke i EU-beretningen. I den reduceres menneskerettigheder til blot og bar borgerrettigheder, og derved ignoreres det princip om menneskerettighedernes udelelighed, som er fastlagt i FN-chartret.

2. I årsberetningen nævnes ikke krænkelser af menneskerettighederne, som er udøvet eller støttet af EU-medlemsstater. For at undgå hykleri er man i EU imidlertid nødt til at undersøge og forholde sig til krænkelser af menneskerettighederne, som er udøvet under engagement eller med støtte fra EU-medlemsstater i tredjelande eller mod statsborgere i tredjelande.

3. I beslutningen kræves der militær indgriben i Sudan. Det er forkert, for beskyttelse af menneskerettighederne skal ske via civil og ikke militær handling. Krig er og bliver den alvorligste krænkelse af menneskerettighederne, og dog er det ikke nævnt i årsberetningen. Der er ingen omtale af, at EU-medlemsstaternes styrker dræber civile i Afghanistan og Irak.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Blandt de forskellige aspekter, som denne betænkning omhandler, er der et punkt, som ikke kan siges hyppigt nok, nemlig punkt 10: "gentager, at Rådets og Kommissionens fremtidige menneskerettighedsberetninger også bør indeholde en analyse af, hvordan menneskerettighederne indgår i andre EU-politikker, som f.eks. forskellige sider af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt udviklings-, handels- og indvandringspolitikkerne og andre relevante spørgsmål vedrørende EU's eksterne forbindelser (...)".

EU's rolle i verden og særlig i det umiddelbare naboskab står og falder på evnen til at bruge sin "soft power" til at øge den universelle respekt for menneskerettighederne.

Derudover er det på tide, at vi seriøst ser på den enorme trussel mod det mål om at udvide menneskerettighederne, der ligger i den internationale samarbejds- og bistandsstrategi, som føres af Kina, der en opstigende magt på dette felt. Det er på tide, at vi gentænker vores strategi, så vi sikrer, at vi følger den mest effektive vej, i overensstemmelse med de værdier, som vi står for, og som vi vil fremme.

  Charles Tannock (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske Konservative anerkender EU's vigtige rolle med hensyn til at fremme menneskerettigheder og demokrati i verden, sådan som det fremhæves i Coveney's betænkning. Imidlertid er der en række punkter, hvor vi er grundlæggende uenige, f.eks. punkt 4, 16, 28, 31, 47 og 132.

Derfor undlod de britiske Konservative generelt at stemme under den endelige afstemning om betænkningen.

Forslag til beslutning B6-0164/2007

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som vi har sagt før, støtter vi initiativet om at forelægge FN's Generalforsamling et forslag til resolution om et universelt moratorium for dødsstraf, et forslag, der for indeværende skulle have støtte fra 88 lande.

Millioner af mænd og kvinder over hele verden vil have dødsstraffen afskaffet, og det samme vil et stigende antal lande, der har fjernet den fra deres retsorden eller indført et moratorium for dens anvendelse.

Vi mener, at et moratorium vil være et fremskridt for civilisationen, der bør udstrækkes til andre lande, og at dette initiativ kan medvirke til det.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne beslutning, fordi jeg tror på den menneskelige værdighed, som aldrig bør borttages ved at anvende dødsstraf.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Hvis der er en god sag, som vi helt uden tøven og yderligere begrundelse kan og bør slutte op om, er det denne. Et samfund, der ikke ser livet som den højeste værdi, som selve fundamentet, vil altid forblive et samfund, hvor de værste grusomheder kan begås. Af denne grund er jeg ikke forbavset over de blodtørstige stater, der skamløst anvender dødsstraf mod deres modstandere, men jeg mener, at vi bør - og måske også kan - få dem til at holde op med det. Jeg forbavses mere over de demokratiske stater, der anvender dødsstraf, som om de med ét er blevet ude af stand til at skelne mellem de rigtige og de forkerte værdier.

Som en sidebemærkning vil jeg gerne sige, at jeg finder det besynderligt, at man ikke ønsker døden over en voksen, der måske er skyld i en forfærdelig forbrydelse, men mener, at et endnu ufødt spædbarns liv ikke skal beskyttes.

Jeg slutter med at give min støtte til EU's engagement i denne sag, idet jeg også håber, at medlemsstaterne og EU som helhed vil følge op på denne erklæring i praksis.

Forslag til beslutning RC-B6-0167/2007

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand! Jeg er helt og aldeles imod diskrimination mod homoseksuelle, men jeg håber, at man her i Parlamentet en dag vil udarbejde en beslutning, hvor der ikke længere nødvendigvis sker forveksling med det utilfredsstillende begreb homofobi. Jeg har talt om dette før, og jeg ønsker at gøre det igen.

Hvis vi her taler om et reelt problem, diskrimination, hvilket vi virkelig må gøre noget ved, hvorfor i alverden bruger vi så det malplacerede ord "fobi" i denne sammenhæng? Fobier er forskellige typer angst: De er tilstande af frygt, der betragtes som neurotiske forstyrrelser. Der er behov for terapi for at helbrede dem, og de kan ikke helbredes gennem politiske handlinger, lige så lidt som klaustrofobi, frygt for lukkede rum, eller araknofobi, frygt for edderkopper, kan.

Jeg er ked af det, hvis man begynder at få folk til at føle sig skyldige over deres følelser eller fobier. Det vil blot medføre endnu en ny form for diskrimination og manipulation. Jeg er også ked af det, hvis denne beslutning har været diskriminerende over for Polen ved at give et forkert billede af begivenheder og synspunkter i landet. På grund af disse ting i forbindelse med Polen, og efter at have tænkt længe og grundigt over sagen, endte jeg med at afholde mig fra at stemme. Jeg ønsker imidlertid at udtrykke min sympati med alle de homoseksuelle, som har været udsat for reel diskrimination og uretfærdighed.

  Koenraad Dillen (ITS). - (NL) Hr. formand! Det siger sig selv, at det er uacceptabelt, hvis homoseksuelle oplever forskelsbehandling i medlemsstaterne på grund af deres seksuelle orientering. Jeg kender ikke nogen her i Europa-Parlamentet, som ikke deler det synspunkt. Det betyder imidlertid ikke, at der kan stilles spørgsmålstegn ved dybt troende menneskers ytringsfrihed med henvisning til den politiske korrekthed og åndelige terrorisme, som lægger sit kvælende greb om Europa-Parlamentet. Som min kollega Philip Claeys allerede var inde på under gårsdagens forhandling, er der ved også at udvikle sig en freedom of speech-fobi i Europa-Parlamentet, en irrationel frygt for at lade mennesker frit tilkendegive deres mening. Også den fobi må vi bekæmpe med alle midler, for dette beslutningsforslag skyder over målet. Vi har allerede flere gange haft forhandlinger om homofobi her i Europa-Parlamentet, men i dag er der i højere grad tale om en gang Polen-bashing. Som det også var tilfældet i går i forbindelse med hr. Geremeks forespørgsel, hvor ingen udtalte sig på baggrund af viden om sagen, er venstrefløjen i denne "inkvisition" om den såkaldte homofobi i Polen også gået på barrikaderne uden nogen form for kendskab til sagen eller intellektuel ærlighed. Derfor har jeg stemt imod beslutningsforslaget.

  Albert Deß (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Med hensyn til min stemmeforklaring vil jeg gerne anføre, at jeg ikke stemte imod beslutningsforslaget, fordi jeg går ind for diskriminering af mindretal. Jeg fordømmer også den polske ministers udtalelser. Jeg stemte imod, fordi jeg mener, at der er vigtigere emner, vi burde beskæftige os med i denne uge, også i form af et beslutningsforslag, nemlig mordet på kristne i Tyrkiet. Vi kunne have taget tvangsægteskab for tyrkiske kvinder, herunder dem der bor i Europa, eller folkemordet begået af muslimske ryttermilitser i Darfur eller krænkelserne af menneskerettighederne i Venezuela op. Derfor stemte jeg imod, da jeg mener, at vi burde have beskæftiget os med vigtigere emner.

  Manfred Weber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne afgive en erklæring på vegne af hele Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater. De Kristelige Demokrater har hverken stemt for eller imod i dag, da de ikke er enige i proceduren på nuværende tidspunkt. PPE-DE-Gruppen støtter Europa-Parlamentets beslutninger om homofobi, særligt beslutningen af 16. januar 2006. I denne ånd forkaster De Kristelige Demokrater udtrykkeligt enhver form for homofobi og alle andre former for forskelsbehandling.

Samtidig har PPE-DE-Gruppen den største tillid til EU's institutioner, navnlig til Kommissionen som traktaternes vogter. På baggrund af den eksisterende retssituation - jeg nævner her "antidiskriminationsdirektivet" - vil Kommissionen træffe de fornødne foranstaltninger, såfremt det måtte blive nødvendigt i EU's medlemsstater, for at sætte en stopper for disse initiativer, som skal forkastes i enhver henseende.

Derudover bakker PPE-DE-Gruppen fuldt og helt op om, at Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder undersøger homofobi i Europa, og vi vil gerne afvente resultaterne af denne undersøgelse, før vi foretager os yderligere.

PPE-DE-Gruppen har fuld tillid til, at det polske samfund vil træffe de fornødne foranstaltninger i forhold til de homofobistrømninger, der er begyndt at dukke op.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har hverken stemt for eller imod beslutningsforslaget om homofobi i Europa. Først og fremmest omhandler dokumentet ikke hele Europa, men fokuserer på Polen, og beslutningsforslagets titel er således efter min opfattelse for generel. Endvidere finder jeg det for snævert at behandle bekæmpelsen af homofobi som et spørgsmål om navnlig at bekæmpe forskelsbehandling på grund af seksuel orientering. Sammenblandingen af homofobi, defineret som "frygten for den, der ligner dig", og modvilje mod homoseksualitet giver anledning til misforståelser.

Jeg støtter selvsagt indsatsen for at bekæmpe alle former for forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, idet jeg dog er forbeholden, når det gælder spørgsmål om ægteskab og børn, hvor de politiske overvejelser bør udvikles i takt med de samfundsmæssige krav. Når dette er sagt, mener jeg, at spørgsmål om forskelsbehandling af mennesker og frygten for dem, som ligner os, fortjener bedre end denne beslutning, om end jeg deler mange af de betragtninger, der anføres i dette dokument.

  Gerard Batten, John Whittaker and Thomas Wise (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti kan ikke støtte denne beslutning, fordi vi mener, at det ikke tilkommer Parlamentet at fastlægge moralske standarder i diverse medlemsstater.

  Jens-Peter Bonde (IND/DEM), skriftlig. - Under dagens afstemning om homofobi i Europa har jeg valgt hverken at stemme for eller imod den samlede betænkning på trods af, at jeg er meget enig i det, der udtrykkes i betænkningen. Jeg har stemt hverken for eller imod, da jeg ikke mener, at det skal være en "folkedomstol", der fordømmer Polen, men derimod en rigtig domstol. Europa-Parlamentet har ikke kompetence til dette.

Ved overtrædelse af menneskerettighederne, bør sagen forelægges menneskerettighedsdomstolen.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har stemt for denne beslutning, fordi den er et bidrag til beskyttelsen af menneskerettighederne i EU's medlemsstater, selv om vi også har kritiske bemærkninger til udformningen af enkelte punkter.

Det er i alle tilfælde uacceptabelt, at der stadig sker tilskyndelse til homofobi, og at mennesker udsættes for forskelsbehandling på grund af deres seksuelle orientering. Vi støtter derfor anmodningen til Kommissionen om at færdigudarbejde en antidiskriminationslovpakke baseret på EU-traktatens artikel 13, der kan afskaffe alle former for diskrimination, også på grund af seksuel orientering. Vi foreslår en række foranstaltninger til fremme af lige rettigheder og muligheder for alle uanset køn, ikke kun rent formelle erklæringer uden lovgivnings- eller budgetmæssigt indhold.

Vi støtter ligeledes ønsket om, at lovgivningen på disse områder føres hurtigere ud i livet, og at de grundlæggende menneskerettigheder beskyttes og fremmes, og vi tager afstand fra de diskriminerende udtalelser om homoseksuelle, som navnlig politiske ledere er fremkommet med, da de kan opmuntre til had og vold.

  Jens Holm, Esko Seppänen, Søren Bo Søndergaard og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (SV) Vi stemte for denne beslutning, da den udtrykker betydningen af at forhindre forskelsbehandling på grund af seksuel orientering.

Vi støtter ikke de dele af beslutningens konklusioner, som indeholder forslag om øget magt og beslutningsret til EU.

Vores støtte til denne beslutning er blot en stemme imod den afskyelige forskelsbehandling af mennesker på grund af seksuel orientering.

Derimod er vi modstandere af alle konklusionerne i beslutningen, der omhandler øget magt til EU på forskellige områder.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg og mine kolleger blandt de britiske Konservative har undladt at stemme under dette fælles forslag til beslutning. Vi afskyr enhver diskrimination mod homoseksuelle mennesker og enhver form for homofobi, men vi mener, at dette forslag er fremkommet på et politisk spekulativt grundlag, hvor der i høj grad mangler faktuelle oplysninger.

Vi mener, at det ville være klogt at afvente udviklingen med hensyn til Polen, som der henvises til i forslaget, i stedet for at kommentere almindelige påstande.

  Jean Lambert (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg er stolt over at have stemt for denne beslutning og beklager meget nogle kollegers antagonistiske indstilling til, at forslaget er blevet stillet. Det er i år Det Europæiske År for Lige Muligheder i en union, som bryster sig af sin forpligtelse i forhold til menneskerettighederne. Vi har dog endnu visse medlemsstater, som f.eks. Polen, hvor regeringen stadig mangler at indse, hvad en sådan forpligtelse virkelig indebærer. Den indebærer reel ligestilling på jobbet; den indebærer, at man ikke anvender en sprogbrug, der fremprovokerer had og angreb mod personer, blot fordi de er dem, de er; den indebærer respekt for andres menneskerettigheder, herunder deres ret til at forsamles og blive beskyttet mod vold - herunder vold fra statens side. Jeg håber inderligt, at dette er sidste gang, vi her i salen er nødt til at behandle dette emne, eftersom jeg har tillid til, at medlemsstaterne vil opfylde deres forpligtelser i henhold til loven og internationale konventioner. Jeg takker de medlemmer fra de omhandlede stater, som også har stemt for denne beslutning.

  Marek Siwiec (PSE), skriftlig. - (PL) Parlamentets beslutning kunne have været bedre eller mere præcis. At interessere sig for vores lands image kan imidlertid ikke være nogen undskyldning for at forholde sig tavs, når man kommer ud for diskrimination på grund af seksuel orientering. Homoseksualitet er ikke en sygdom, sådan som nogle af de polske deltagere i dagens forhandling har hævdet. Homofobi er den egentlige sygdom, som plager mange samfund, inklusive Polen. Beslutningen angår et grundlæggende spørgsmål: Den alvorlige situation, som tusinder af europæiske borgere står i, herunder tusinder af mine landsmænd.

I Polen som i andre medlemsstater er der en følelse af uvilje mod homoseksuelle. Imidlertid sker det ikke i nogen anden medlemsstat, at regeringsmedlemmer og offentligt kendte personer kommer med udtalelser, som krænker de grundlæggende borgerrettigheder og dermed de principper og værdier, som danner grundlaget for vores demokratiske system.

Det bedrøver mig at sige, at homoseksuelle forfølges og fornærmes i Polen. Hvis de viser sig, mødes de med verbal eller endog fysisk aggression. Går magthaverne ikke så vidt som til at støtte disse handlinger, så gør de i hvert fald ikke modstand mod dem.

Lige så lidt som der er plads til racisme eller antisemitisme i et moderne demokrati, lige så lidt er der plads til diskrimination på grund af seksuel orientering. Da slet ikke i det enogtyvende århundrede! Derfor vil jeg følge min egen samvittighed og stemme for beslutningen om homofobi i Europa, da den kræver rettighederne overholdt for disse mennesker, hvis rettigheder ellers knægtes af mange andre, især i Polen.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer imod denne beslutning om homofobi i Europa.

Jeg er ikke helt enig i dele af Parlamentets beslutning. Teksten, som udelukkende er baseret på informationer fra Polen, afspejler ikke intentionerne med beslutningen eller dens titel ("Beslutning om homofobi i Europa"). Desværre møder vi homofobi i EU for hvert skridt, vi tager. At krænkelserne af homoseksuelles rettigheder i andre lande i Europa ikke nævnes, gør dette dokument ufuldstændigt.

De udtalelser, der er fremsat af politikere som f.eks. Maciej Giertych, Jarosław Kaczyński og Ewa Sowińska, kan heldigvis ikke omsættes til specifikke, lovgivningsmæssige tiltag. Der er ikke udarbejdet nogen lovgivning, hvori homoseksuelles rettigheder krænkes. Jeg er imidlertid bange for, at dette kan ændre sig. Der er ingen opbakning til det synspunkt, at lærere, som støtter homoseksualitet blandt deres elever, burde afskediges. Sådanne uansvarlige udtalelser virker stødende på dem, der ønsker at leve i et frit, tolerant og åbent Polen. De er en trussel mod demokratiet, og de afspejler ikke synspunkterne hos flertallet i den polske befolkning.

  Manfred Weber (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater har hverken stemt for eller imod beslutningsforslaget om homofobi i Europa, da den ikke er enig i proceduren på nuværende tidspunkt.

PPE-DE-Gruppen støtter Europa-Parlamentets beslutninger om homofobi (navnlig af 16. januar 2006). I denne ånd forkaster Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater udtrykkeligt enhver form for homofobi og forskelsbehandling, hvordan den end måtte komme til udtryk.

Samtidig har PPE-DE-Gruppen den største tillid til EU's institutioner, navnlig til Kommissionen som "traktaternes vogter". På baggrund af den eksisterende retssituation (antidiskriminationsdirektiv) vil Kommissionen træffe de fornødne foranstaltninger, hvis det skulle blive nødvendigt i EU's medlemsstater, for at sætte en stopper for disse initiativer, som skal forkastes i enhver henseende.

Derudover bakker PPE-DE-Gruppen fuldt og helt op om at anmode Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om at undersøge situationen vedrørende homofobi i Europa, og den ønsker ikke at foretage sig yderligere, før resultaterne af denne undersøgelse foreligger.

PPE-DE-Gruppen har fuld tillid til, at det polske samfund vil træffe de fornødne foranstaltninger i forhold til de homofobistrømninger, der er begyndt at dukke op.

  Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Alle mennesker er lige, hvad angår menneskelig værdighed, og denne bør respekteres og fremmes. Det bør til enhver tid være ledetråden i alle vores aktiviteter.

I henhold til forretningsordenens artikel 103, stk. 2, foreskrives følgende procedure: "Når en redegørelse med forhandling opføres på dagsordenen, kan Parlamentet vedtage at afslutte forhandlingen med en beslutning." Hvad er formålet med denne procedure, hvis alle beslutningsforslag skal være fremlagt allerede inden forhandlingen, og fristen for indgivelse af ændringsforslag er overskredet? Så taler vi jo for døve øren.

Beslutningen giver ikke genlyd i den interinstitutionelle debat, som i øvrigt kun de indviede har kunnet deltage i. Proceduren er ydermere kritisabel, fordi Europa-Parlamentets tjenester, som allerede har været hørt, underkender alle de påstande, der er blevet vedtaget. Polen selv besvarede allerede den 5. marts på den polske premierministers officielle websted de anklager, Europa-Parlamentet nu igen fremsætter.

Selv om der i henhold til titlen er tale om homofobi i Europa, har vi uberettiget rettet beskyldninger mod en suveræn stat og dens demokratisk valgte regering. Beslutningen vil utvivlsomt finde anvendelse ud over vores ønske om at vise solidaritet med alle mennesker i indsatsen for at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling.

Betænkning af Lauk (A6-0076/2007)

  Jonathan Evans (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Det Konservative parti i Parlamentet har konsekvent modsat sig (og vil fortsat modsætte sig), at Det Forenede Kongerige kommer med i euroområdet, og dermed undlader det sædvanligvis at stemme i forbindelse med betænkninger om den økonomiske og monetære unions funktion, eftersom det vedrører de lande, der er med i euroområdet.

Vi forstår imidlertid, at sundheden i økonomierne i de lande, der har valgt at være med i ØMU'en, er vigtig for den britiske økonomis sundhed, og vi støtter alle tiltag, der søger at sikre økonomisk stabilitet hos vores vigtigste handelspartnere.

Vi undlader at stemme i dette tilfælde, men ønsker at tilkendegive vores opbakning til ordførerens stærke engagement med hensyn til sunde, offentlige finanser og en behørig anvendelse af stabilitets- og vækstpagten. Sådanne principper er afgørende for, at der kan eksistere sunde forhold økonomisk og handelsmæssigt set, såvel som et godt forhold mellem den britiske økonomi og økonomierne i euroområdet.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Europa-Parlamentets betænkninger om de offentlige finanser følger altid samme opskrift, uanset hvordan den økonomiske situation er. Gennemførelsen af stabilitetspagten er en af de største hindringer for den økonomiske udvikling i EU og i de mindre udviklede medlemsstater med økonomiske vanskeligheder som Portugal.

Betænkningen er tydelig, hvad angår målet om, at medlemsstaterne bør "anvende det økonomiske opsving til at nedbringe deres budgetunderskud og ved at gøre deres arbejdsmarkeder mere konkurrencedygtige", altså skære i statens sociale funktioner og deregulere arbejdsmarkedet, hvad angår de offentlige ansattes løn og jobsikkerhed.

Ifølge denne betænkning er det vigtigste mål ikke mere nulunderskud, men budgetoverskud. Ordføreren har det selvfølgelig ikke så godt med pseudorevisionen af pagten i 2005, når det så klart viste sig, at pagten ikke var fornuftig i det økonomiske tilbageslag, som kendetegnede EU. Da det jo er en politisk pagt, som den herskende neoliberale ideologi har skabt, er den økonomiske begrundelse imidlertid blot et påskud. Det har vi ment lige siden 1997 og har derfor hele tiden foreslået, at stabilitetspagten afskaffes.

Vi har derfor stemt imod betænkningen.